arbejdsskemaer til kognitiv terapi · 2019. 3. 18. · skema 65 panikangst og agorafobi, manual....

1 psykoedukation, socialisering

Skema 1 Kognitiv terapiSkema 2 Introduktion til kognitiv terapi

2 modeller

Skema 3 Kognitiv modelSkema 4 Kognitiv model for depressionSkema 5 Misbrugsmodel

3 problem – målsætning

Skema 6 Problem- og målsætningslisteSkema 7 Problemliste, angsttilstandeSkema 8 Problemliste, miljøterapiSkema 9 Graduerede (del)mål

4 registrering

Skema 10 Ugentligt aktivitetsskemaSkema 11 AktivitetsplanlægningSkema 12 Symptom/problemregistrering, ugeskemaSkema 13 Skema til symptomhierarkiSkema 14 Dagbog til registrering af problemadfærdSkema 15 Daglig registrering af trangSkema 16 DagsplanSkema 17 Daglig registrering af stemmer

5 caseformulering

Skema 18 CaseformuleringSkema 19 Caseformulering ved angstlidelse(r)Skema 20 Caseformulering ved personlighedsforstyrrelse

6 analyse, omstrukturering

Skema 21 Daglig registrering af dysfunktionelle tankerSkema 22 Problemsituation, analyse og omstruktureringSkema 23 Omstrukturering, bevisfølelseSkema 24 Beviser for og imod katastrofetanker og deres alternativSkema 25 2-kolonneteknikSkema 26 Socialfobi, 3-kolonneskemaSkema 27 AdfærdseksperimentSkema 27a Adfærdseksperiment: Testning af forholdet mellem tænkning og adfærdSkema 28 Hørehallucinationer, analyseSkema 29 Udforskende og forandrende spørgsmålSkema 30 Spørgsmål til aktivering af alternative tanker ved angstSkema 31 Kædeanalyse af problemadfærd, trin for trinSkema 32 ReattribueringSkema 33 Kronisk depression (dystymi), situationsanalyse

Arbejdsskemaer til kognitiv terapi

7 bearbejdning af leveregler og skemata

Skema 34 Leveregler, arbejdsskemaSkema 35 Ny leveregel og adfærdseksperimentSkema 36 Analyse af skemataSkema 37 Refortolkning af hændelser, spejlteknik

8 diverse

Skema 38 Undersøgelse af fordele og ulemperSkema 39 Hvordan har jeg det? Hvad hjælper?Skema 40 Træning af færdigheder til selvberoligelseSkema 41 Belønnende aktiviteterSkema 42 Forøgelse af lystbetonede aktiviteterSkema 43 Ideliste over lystbetonede aktiviteterSkema 44 HøjrisikosituationerSkema 45 Strategier mod trangSkema 46 Arbejdsblad til problemløsning

9 angsttilstande, specifikke teknikker

Skema 47 Forskellen mellem undgåelse og sikkerhedsstrategierSkema 48 Gradueret eksponeringSkema 49 ocd, gradueret eksponering og responshindringSkema 50 Panikinduktion, symptomer og øvelser til testning af katastrofetankerSkema 51 Interoceptiv eksponering, øvelserSkema 52 AfledningSkema 53 FokuseringSkema 54 Progressiv afspænding

10 hjemmearbejde

Skema 55 HjemmearbejdeSkema 56 Hjemmearbejde, selvfokus

11 vurderingsskemaer

Skema 57 Sociale færdigheder, tjeklisteSkema 58 TilbagefaldsforebyggelseSkema 59 Kort socialfobiskalaSkema 60 Sikkerhedsadfærd i sociale situationerSkema 61 Tidlige advarselssignaler om, at du risikerer at blive psykotiskSkema 62 Terapeutens selvevaluering

12 miljøterapi, specifikt

Skema 63 Behandlernes rollefordeling

13 behandlingsprogrammer

Skema 64 Socialfobi, manualSkema 65 Panikangst og agorafobi, manual

Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk hovedretning, der startede blandtpsykiatere og psykologer i usa i 1980’erne. Det er en behandling, der tagerudgangspunkt i tænkningen og evnen til at reflektere.

Et grundlæggende princip er at søge at forandre tænkningen, så den bli-ver mindre begrænsende og selvundertrykkende og mere selvunderstøt-tende, nuanceret og fornuftsbetonet. Hvordan gør man så det?

Terapeut og patient finder i fællesskab nogle situationer, som plejer atmedføre fx angst, vrede eller tristhed. Situationerne gennemgås grundigt,således at det bliver klart, hvilke tanker der opstår i den pågældende situa-tion. Der vil ofte være tale om såkaldt negative automatiske tanker, dvs.tanker, der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem. Foreksempel »Han kan ikke lide mig«, »Jeg virker dum«, »Jeg kan ikke findeud af det«.

Det er sådanne tanker, der er med til at frembringe, forværre og fast-holde de belastende følelser.

Næste skridt i terapien er at øve sig i at danne såkaldt alternative tan-ker. Det vil sige tanker, der er mere realistiske og i højere grad støtter ogopmuntrer en selv, og som medvirker til, at man kan se mere nuanceret påsig selv, andre og situationen som helhed. Det er forskelligt fra person tilperson, hvad de alternative tanker rummer. Det kan fx være »Jeg er godnok«, »Der kan være mange grunde til, at han er i dårligt humør«, »Nogetaf det kan jeg klare«.

Når man er i stand til at tænke sådanne alternative tanker, vil det følel-sesmæssige ubehag dale, og situationer, der ellers opleves truende, vil op-leves som mere neutrale. Man bliver mere sikker. Hermed får man meremod på at udsætte sig for de situationer, der plejer at volde problemer. Derfindes en række andre metoder og teknikker, som terapeuten præsentereri behandlingsforløbet. Deres brugbarhed for patienten drøftes, og patientenforsøger at anvende dem til at forstå og bearbejde sine problemer.

Behandling med den kognitive metode indebærer, at patienten hver ugeudfører et hjemmearbejde. Patient og terapeut udarbejder sammen nogleøvelser, der oftest vil indebære at udsætte sig for noget, der volder én be-svær, fx at registrere sin egen tænkning og søge at ændre denne. Det ermeget vigtigt for behandlingens effekt, at hjemmearbejdet søges gennem-ført.

Patienten er imidlertid velkommen til at diskutere hjemmearbejdets artmed terapeuten, således at øvelserne hverken er for lette eller for svære,men indebærer en udvikling i den rigtige retning.

I kognitiv terapi søger terapeuten at forklare metoderne så godt for pati-enten, at han/hun forstår ideen bag disse og i stigende grad bliver i stand tilat give sig selv relevante opgaver.

1 : psykoedukation, socialisering

skema 1 Kognitiv terapi

Af Nicole K. Rosenberg.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Kognitioners indflydelse på følelse og adfærd

Der findes en række metoder til at demonstrere forholdet mellem tænk-ning, følelse og adfærd. Mange patienter kan forholde sig til illustrationer,der ikke involverer dem personligt. En typisk illustration præsenteres i føl-gende ordveksling mellem en terapeut og en depressiv patient.

terapeut: Den måde, en person tænker om eller forstår begivenheder på,

påvirker, hvordan han føler og handler. For eksempel hvis han var

alene hjemme en nat og hørte et brag i et andet rum. Hvis han

tænkte: »Der er en indbrudstyv i rummet«, hvad tror du så, han

ville føle?

patient: Han ville være meget bange, rædselsslagen.

terapeut: Hvordan ville han handle?

patient: Han ville prøve at gemme sig, eller, hvis han var smart,

ringe efter politiet.

terapeut: Okay, som reaktion på en tanke om, at en indbrudstyv lavede støjen,

ville personen sandsynligvis føle sig bange og handle i retning af at

beskytte sig selv. Men lad os nu sige, at han hørte samme støj og

tænkte: »Vinduet har stået åbent, og vinden har blæst noget ned på

gulvet«. Hvad ville han føle?

patient: Han ville ikke blive bange. Han kunne blive ked af det, hvis han

troede, noget kostbart var gået i stykker, eller han kunne blive

irriteret over, at et af børnene havde efterladt vinduet åbent.

terapeut: Ville han handle anderledes, hvis han fulgte denne tanke?

patient: Selvfølgelig, han ville nok se efter, hvad problemet var. Han ville helt

sikkert ikke ringe efter politiet.

terapeut: Okay. Eksemplet viser os, at der som regel er en række måder at

forstå en situation på. Den måde, man forstår situationen på,

påvirker følelser og handlinger.

1 : psykoedukation, socialisering

skema 2 Introduktion til kognitiv terapi

Efter Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F. & Emery, G.L. (1979) Cognitive therapy of depression. New York: The Guilford Press© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

2 : modeller

skema 3 Kognitiv model


Adfærd

Følelse

Automatisknegativtanke

Dysfunktionelantagelse



–——

Y–—

—Y

Adfærd

Følelse


–——

Y–—

—Y

Adfærd

Følelse


–——

Y–—

—Y

Adfærd

Følelse


–——

Y–—

—Y

–——

Y

–——

Y

–——

Y

Problemsituation

Aktuelt

OpvækstSårbarhed

Negativt skema

Negativt skema

Biologiske, psykologiske og socialeforhold

—Y

–––––—

—Y

–––––—

—Y

–––––—

—Y

–––––—

—Y

Negative automatiske tanker

Depression

Aktiverede skemata og antagelser

2 : modeller

skema 4 Kognitiv model for depression

Af Merete M. Mørch, efter Fennell, M. (1989) Depression. I: K. Hawton, P.M. Salkovskis, J. Kirk & D.M. Clark (red.) Cognitive behavior therapy for psychiatric problems. Oxford: Oxford Medical Publications.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Tidlige erfaringer

Kritiske hændelser

Affektive faktorer Motivationelle faktorer

Kognitive faktorer

Fysiologiske faktorer Adfærdsmæssige faktorer

Dannelse af dysfunktionelleantagelser og skemata

–——Y

–——Y

–——Y

–——Y

Z——

————

————

YZ

————

————

——Y

Z——————————Y Z——————————Y

Z——————————Y Z——————————Y

2 : modeller

skema 5 Misbrugsmodel

Af Per Nielsen og Bodil Leth Thomsen, efter Beck, A.T., Wright, F.D., Newman, C.F. & Liese, B.S. (1993) Cognitive therapy of substance abuse. New York: The Guilford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Højrisikofaktorer(interne og eksterne aktiverende faktorer)

Aktivering af basale antagelser

(ønsketænkningom lindring)

Automatiske tanker

Trang og længsel efter rusmidlet

Tilladende tanker

Samler sig om instrumentel strategi

(handling)

Fortsat brug eller tilbagefald

——

–––Y

——

–––Y

——

–––Y—

—–––Y

——

–––Y—

—–––Y

——–––Y

Skriv alle de problemer ned, som du synes, er vigtige for dig for tiden, ogsåproblemer, der ikke umiddelbart har relevans for dine symptomer. Detkunne være problemer med beskæftigelse, økonomi, familie/venner, fri-tid, selvværd, humøret eller lignende. Vær så specifik som muligt (skriv fx»mange sygemeldinger« frem for »problemer på arbejdet«). Herefter opstil-les konkrete realistiske målsætninger i forhold til hvert problem (fx at havehøjst to sygedage pr. måned).

3 : problem – målsætning

skema 6 Problem- og målsætningsliste

Af Anja Hareskov Jensen.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

MålProblem


skema 7 Problemliste, angsttilstande

Klinik for angst og personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital, Århus.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Udfyldes af behandler sammen med patient.På dette skema angives, hvilke situationer der volder angst og/eller und-

gås. Er angsten ikke bundet til bestemte situationer, kan noteres, hvilkesymptomer der er angstfremkaldende. Nedenfor anføres øvrige problemer,som ønskes behandlet.

Målkolonnen udfyldes altid sammen med behandler.Resultatkolonnen udfyldes sidst i behandlingsforløbet.

AngstintensitetSituation/symptom og undgåelse (1-10) Mål Resultat

1

2

3

4

5

6

Andre problemer Mål Resultat

1

2

3

Navn cpr-nr.

Evalueres den

1) Sammen med din kontaktperson/behandler skal du lave en liste over de problemer, som du har aktuelt.

2) Definer skalaen nedenfor (1 = ; 5 = ; 10 = osv.).3) Angiv for hvert problem i første datokolonne sammen med dato hvor stort

problemet er (1-10).4) Evaluer/opdater din problemliste med jævne mellemrum sammen med din kontakt-

person/behandler og anfør tal og dato i datokolonnerne.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


skema 8 Problemliste, miljøterapi

Efter Bliksted, V.F. & Bendix, S. (2003) Implementering af kognitiv miljøterapi. Et pilotprojekt. Århus: Psykiatrisk Hospitals Trykkeri.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Dato Dato Dato Dato

Problem

Navn cpr-nr.

Evalueres den

Mit mål (på længre sigt) er

For at nå mit mål skal jeg først arbejde med nedenstående delmål

1. delmål

2. delmål

3. delmål

4. delmål


skema 9 Graduerede (del)mål


4 : registrering

skema 10 Ugentligt aktivitetsskema

Efter Beck, A.T. & Greenberg, R.L. (1974) Coping with depression. The Beck Institute for Cognitive Therapy and Research.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Man

dag

Tirs

dag

Ons

dag

Tors

dag

Fred

ag

Lørd

ag

Sønd

ag

06.0

0 –

07.0

0

07.0

0 –

08.0

0

08.0

0 –

09.0

0

09.0

0 –

10.0

0

10.0

0 –

11.0

0

11.0

0 –

12.0

0

12.0

0 –

13.0

0

13.0

0 –

14.0

0

14.0

0 –

15.0

0

15.0

0 –

16.0

0

16.0

0 –

17.0

0

17.0

0 –

18.0

0

18.0

0 –

19.0

0

19.0

0 –

20.0

0

20.0

0 –

24.0

0

Regi

stre

r di

ne a

ktiv

itet

er t

ime

for

tim

e i l

øbet

af d

agen

elle

r ve

d se

nget

id.

Not

er o

gså

M fo

r m

estr

ing

og L

for

lyst

på

en s

kale

1-10

for

hver

akt

ivit

et.

Hver aften planlægges den følgende dags aktiviteter.

Vælg overkommelige og gerne lystgivende aktiviteter: Hvad har tidligereinteresseret dig?

Hvis en aktivitet forekommer for overvældende, benyttes graduering: Delaktiviteten op i overskuelige delmål, og aftal med kontaktpersonen, hvil-ken støtte du har brug for undervejs.

Der afsættes et afgrænset tidsrum til hver aktivitet. Når tiden er gået, afbry-des aktiviteten, uanset hvor langt du er nået. Planlæg eventuelt, hvad dugiver dig til i pausen mellem to aktiviteter.

Hver aften evalueres dagen: Hvad er det bedste, der er sket i løbet af dagen?

Mestrings- og lystgraduering kan også anvendes.

4 : registrering

skema 11 Aktivitetsplanlægning

Af Merete M. Mørch. © Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Klokken Aktivitet Aftalt støtte

Evaluering af dagen

© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

4 : registrering

skema 12 Symptom/problemregistrering, ugeskema

Dat

o D

ato

Dat

o D

ato

Dat

o D

ato

Dat

o

form

idd

ag

efte

rmid

da

g

aft

en nat

Not

ér fø

lgen

de p

å sk

emae

t:

(Aft

ales

med

ter

apeu

ten)

Navn Dato

Angstbarometer: 1 = intet problem, 10 = det værste

Udløsendesituation Tanke(r) Handling/ritual Angstbarometer 1-10

4 : registrering

skema 13 Skema til symptomhierarki

Af Anegen Trillingsgaard og Inger Englyst.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Udløsende hændelse ProblemadfærdUgedag (Beskriv objektivt Følelse og intensitet (Beskriv adfærdog dato og konkret) (0-10) konkret og specifikt)

4 : registrering

skema 14 Dagbog til registrering af problemadfærd

Af Camilla Grønlund.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Efter Beck, A.T., Wright, F.D., Newman, C.F. & Liese, B.S. (1993) Cognitive therapy of substance abuse. New York: The Guilford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

4 : registrering

skema 15 Daglig registrering af trangG

rad

af t

rang

Dat

oSi

tuat

ion

Tank

er o

g fø

lels

er

(0-1

00)

Rea

ktio

n/hå

ndte

ring

Navn cpr-nr.

Evalueres den

dag

formiddag

middag

eftermiddag

aften

4 : registrering

skema 16 Dagsplan


1. Har du hørt stemmer i dag? Ja Nej Hvis ja

2. Har du hørt mere end én stemme? Kun én stemme Flere stemmer

Hvis du har hørt flere stemmer, skal du lave et skema for hver.

3. Hvilket køn har stemmen? Mand Kvinde

4. Lyder stemmen som nogen, du kender? Ja Nej

5. Hvor hører du stemmen fra? Inde i hovedet Uden for Fra kroppen

6. Hvordan taler stemmen? Til dig Om dig

Hvis der er flere stemmer: Med hinanden

Sæt x i det tal, der passer bedst:

7. Hvor længe har du hørt stemmen?Kun ganske kort 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hele dagen

8. Hvor højt talte stemmen?Mest ganske svagt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Mest meget højt

9. Hvor negativt var det, stemmen sagde?Mest ikke negativt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Mest meget negativt

10. Hvor ubehageligt har det været?Mest ikke ubehageligt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Mest meget ubehageligt

11. Hvad har du foretaget dig i dag?

4 : registrering

skema 17 Daglig registrering af stemmer

Efter Falk, T. (1998) Kognitiv terapi af hørehallucinationer. I: P. Jørgensen & N.K. Rosenberg (red.) Kognitiv behandling af skizofreni. København: Hans Reitzels Forlag.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

—Y

—Y

Symptomer Prædisponerende faktorer og debuttidspunkt

Opvækst og tidligere erfaringer af betydning for nuværende problemer:

Dysfunktionelle skemata af betydning for nuværende problemer:

Dysfunktionelle leveregler af betydning for nuværende problemer:

Dysfunktionelle strategier af betydning for nuværende problemer:

Kritiske hændelser forud for debut:

Problemsituationer

1. situation 2. situation 3. situation

Automatiske Automatiske Automatiskenegative tanker negative tanker negative tanker

Følelser og Følelser og Følelser ogfysiologiske symptomer fysiologiske symptomer fysiologiske symptomer

Adfærd Adfærd Adfærd

5 : caseformulering

skema 18 Caseformulering

Af Tine Falk, Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg, modificeret efter Beck, J.S. (1995) Cognitive therapy: Basics and beyond. New York: The Guildford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Køn, alder, social status, arbejde

Hovedproblem

Kritiske hændelser eller udløsende forhold ved debut

Problemliste

Relevante dysfunktionelle antagelser og skemata

Livshistoriske rødder for disse

Onde cirkler/vedligeholdende faktorer

Behandlingsplan

Mål og metoder

5 : caseformulering

skema 19 Caseformulering ved angstlidelse(r)

Af Nicole K. Rosenberg, inspireret af Needleman, L.D. (1999) Cognitive case conceptualization. London: Lawrence Erlbaum Associates.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

1. Historiske data

2. Skemata/ubetingede antagelser

a. Syn på sig selv:

b. Syn på andre:

3. Dysfunktionelle antagelser/leveregler

a. Betingede antagelser:

b. Instrumentelle antagelser:

4. Strategier

5. Interpersonelle situationer, der opleves særligt truende

6. Følelser eller impulser, der opstår i de særligt truende situationer

5 : caseformulering

skema 20 Caseformulering ved personligheds-forstyrrelse

Af Merete M. Mørch, inspireret af Beck, A.T. et al. (2004) Cognitive therapy of personality disorder. New York: The Guilford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

6 : analyse, omstrukturering

skema 21 Daglig registrering af dysfunktionelle tanker

Efter Thase, M.E. & Beck, A.T. (1993) An overview of cognitive therapy. I: J.H. Wright et al. (red.) Cognitive therapy with inpatients. New York: The Guilford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Hæ

ndel

seFø

lels

e(r)

A

utom

atis

ke t

anke

r A

lter

nati

ve t

anke

r R

esul

tat


skema 22 Problemsituation, analyse og omstrukturering


Neg

ativ

e Si

tuat

ion

Føle

lse(

r)

auto

mat

iske

tan

ker

Adf

ærd

A

lter

nati

ve t

anke

r R

esul

tat


skema 23 Omstrukturering, bevisførelse

Af Merete M. Mørch, modificeret efter Greenberger, D. & Padesky, C.A. (1995) Mind over mood. A cognitiv therapy treatment manual for clients. New York: The Guilford Press© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

34

5A

utom

atis

keB

evis

er, d

erB

evis

er, d

er6

71

2ta

nker

st

øtte

r de

nik

ke s

tøtt

er d

enA

lter

nati

veA

ngiv

dit

Si

tuat

ion

Hum

ør(f

ores

tilli

nger

) ce

ntra

le t

anke

ce

ntra

le t

anke

ta

nker

hum

ør n

u

Hve

m?

A. H

vad

følte

du?

A. H

vad

gik

A. S

kriv

alte

rnat

ive

Ang

iv p

å ny

H

vad?

B. A

ngiv

inte

nsit

etge

nnem

dit

hov

ed,

tank

er.

inte

nsit

eten

af

H

vorn

år?

af fø

lels

e (0

-10)

.lig

e fø

r du

beg

yndt

e B

. Ang

iv, h

vor

hum

ør fr

aH

vor?

at fø

le s

ådan

?m

eget

du

tror

på

kolo

nne

2 sa

mt

And

re ta

nker

?hv

er a

f de

enhv

er fo

rmB

. Sæ

t en

cir

kel o

m

alte

rnat

ive

tank

er

for

ande

t hu

mør

den

cent

rale

tank

e.(0

-100

%).

(0-1

0).


skema 24 Beviser for og imod katastrofetanker og deres alternativ

Af Nicole K. Rosenberg, modificeret efter Taylor, S. (2000) Understanding and treating panic disorders. Chichester: John Wiley & Sons.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Beviser for tankerne Beviser imod tankerne

Katastrofetanker

Alternativikke-katastrofetanke

Skriv i venstre kolonne de tanker, der forværrer din tilstand. Find for hver af dem et svar,der giver dig lettelse og et mere nuanceret syn på sagen i højre kolonne. Tag listen frem,når din tænkning er negativ. Udbyg listen løbende.


skema 25 2-kolonneteknik


Automatisk negativ tanke Alternativ tankeDemotiverende Motiverende


skema 26 Socialfobi, 3-kolonneskema

Af Tine Falk.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Soci

al p

robl

emsi

tuat

ion

Tank

er o

m, h

vad

andr

e tæ

nker

om

mig

A

lter

nati

ve t

anke

r

Bes

kriv

den

kon

kret

e ep

isod

e,

Bes

kriv

, hva

d de

r i d

en k

onkr

ete

situ

atio

n gi

kO

verv

ej, o

m d

er k

unne

væ

re a

ndre

mul

ige

der

var

angs

tvol

dend

e.ge

nnem

hov

edet

på

dig,

fx h

vad

du fo

rest

illed

efo

ruds

igel

ser,

både

i fo

rhol

d ti

l hva

d de

r vi

lle

dig,

der

vill

e sk

e, o

g hv

ad d

u fo

rest

illed

e di

g, d

esk

e, o

g hv

ad d

e an

dre

ville

tæ

nke.

an

dre

ville

tæ

nke.


skema 27 Adfærdseksperiment


Hvi

lke

kata

stro

feta

nker

B

eskr

iv e

tB

eskr

iv e

n an

gsts

itua

tion

har

du?

adfæ

rdse

kspe

rim

ent

Hva

d sk

ete

der?

Kon

klus

ion

Hvo

rdan

vil

du fi

nde

ud a

f, H

old

dig

til

Hva

d si

ger

det

om d

inom

kat

astr

ofet

anke

rne

kend

sger

ning

erne

.an

gst,

dine

kat

astr

ofet

anke

rpa

sser

?og

din

adf

ærd

?


skema 27a Adfærdseksperiment:Testning af forholdet mellem tænkning og adfærd


Situ

atio

ner,

du

gern

evi

l bliv

e be

dre

til a

t ta

kle

Foru

dsig

else

A

dfæ

rdse

kspe

rim

ent

Hva

d sk

ete

der?

Eval

ueri

ng

Bes

kriv

sit

uati

onen

, og

Hva

d tr

or d

u, d

er s

ker,

hvis

H

vord

an v

il du

find

e ud

af,

Hol

d di

g ti

l H

vad

sige

r de

t om

din

hvad

du

plej

er a

t gø

re.

du ik

ke g

ør, s

om d

u pl

ejer

?om

det

pas

ser?

kend

sger

ning

erne

.fo

ruds

igel

se o

g di

n ad

færd

?H

vad

bygg

er d

et p

å?H

vad

kan

du g

øre

ande

rled

es, e

nd d

u pl

ejer

?


skema 28 Hørehallucinationer, analyse


Situ

atio

nSt

emm

er

Tank

er

Føle

lser

Adf

ærd

Bes

kriv

, hva

d de

r gi

k fo

rud

Bes

kriv

, hva

d de

sag

de.

Bes

kriv

, hva

d du

tæ

nkte

.B

eskr

iv, h

vad

du fø

lte.

Bes

kriv

, hva

d du

gjo

rde.

for,

at d

u hø

rte

stem

mer

.

Spørgsmål til udforskning og analyse af problemsituation

• Hvad skete der i situationen? (hvem sagde/gjorde hvad, hvornår?)

• Hvad følte du så? Hvordan havde du det? (hvor vred/ked af det osv. var du på en skala 0-10?)

• Hvad sagde du så til dig selv, lige før du fik det sådan? Hvad tænkte du? Hvis det er rigtigt,

hvad siger det så om dig? Om den anden?

• Hvad gjorde du så i situationen?

• Hvilken af disse tanker påvirker særligt dine følelser, belaster dig mest? Central tanke.

Spørgsmål til forandring og omstrukturering af den centrale tanke

• Hvor overbevist er du om, at denne tanke er rigtig?

Bevisførelse

• Hvad bygger du tanken på? Hvilket belæg har du for den? Hvad er beviserne for den?

• Er der noget i situationen, der kan pege i en anden retning?

• Er der noget i dit liv, der kan pege i en anden retning?

• Har du erfaringer, der kunne tyde på, at denne tanke ikke er helt rigtig?

Alternativer

• Kan du mon tænke anderledes i denne situation? (mere selvunderstøttende og konstruktivt?)

• Hvad ville være en mere realistisk/selvunderstøttende måde at tænke på i denne situation?

• Føles det anderledes, når du forestiller dig, at du tænkte sådan?

• Hvad er mest realistisk at tænke?

• Når det føles bedre og også er mere realistisk at tænke alternativt, hvad ville du så vælge at tænke?

Værste og bedste

• Hvad ville det værste være, hvis din tanke er rigtig?

• Ville det være så slemt?

• Hvad kunne der komme ud af det, som ville være gavnligt/godt for dig, hvis det er rigtigt, det du tænker?

Problemløsning

• Hvis din fortolkning/tanke er rigtig, hvad kunne du så gøre for at håndtere situationen bedre?

• Kan du lægge en plan, så situationen bedres nu/fremover?


skema 29 Udforskende og forandrende spørgsmål

Af Merete M. Mørch.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

(fortsættes–>)

Distancering

• Hvad ville du sige til din bedste ven, hvis han tænkte sådan i denne situation?

• Hvordan ville du opfatte situationen om tre måneder/seks måneder?

Forvrængninger

• Hvilke forvrængninger præger denne tænkning? Kan du fange dig selv i dem?

Hvad kan du så gøre for at ændre på tanken, når du kan det?

• Fejlattribuering: Tærteteknik.

• Dikotom tænkning: Kontinuumteknik.

Fordele og ulemper

• Hvad mon fordelene og ulemperne ved at gøre sådan og undlade at gøre sådan kan være?

Supplerende spørgsmål til leveregler/dysfunktionelle antagelser

• Hvordan er den leveregel god for dig?

• Hvordan er den hindrende eller hæmmende for dig?

• Hvordan skulle en bedre, mere funktionel og mindre hæmmende leveregel være?

• Opstilling af adfærdseksperiment til udforskning af ny leveregel.


skema 29 (fortsat) Udforskende og forandrende spørgsmål

1. Er dit vurderingsgrundlag korrekt? Er der evidens?

• Hvad bygger du din antagelse på?

• Hvad taler for og imod antagelsen?

• Kunne der være andre måder at opfatte situationen på?

• Hvad ville en anden person tænke i den samme situation?

• Bygger antagelsen på selvfokus og følelser snarere end ydre fakta og logik?

2. Overvurderer du sandsynligheden?

• Hvor overbevist er du om, at din antagelse er rigtig?

• Hvor sandsynligt er det, at det frygtede vil ske?

• Hvor ofte er det sket ved tidligere lejligheder?

3. Overvurderer du de negative konsekvenser?

• Hvad er det værste, der kunne ske?

• Hvis det værst tænkelige skete, hvad ville der så ske?

• Kunne der ske noget andet?

• Hvad vil mest realistisk ske?

4. Undervurderer du din evne til at håndtere angsten?

• Hvad har du gjort i andre lignende situationer?

• Hvad kunne du gøre, hvis det værst tænkelige skete?

• Hvad ville du foreslå, at en anden gjorde i en lignende situation?


skema 30 Spørgsmål til aktivering af alternative tanker ved angst


1. Hvilken problemadfærd skal analyseres?

Indkreds, afgræns og beskriv konkret.

2. Hvilken udløsende begivenhed startede adfærdskæden?

Hvornår begyndte det, hvem var til stede, hvad skete der?

3. Sårbarhedsfaktorer

Hvilke problemer eller belastninger var til stede før problemepisoden (fysiske faktorersåsom sygdom, alkohol/stoffer, stress m.m.)

4. Sekventiel beskrivelse af de led i kæden, som ligger imellem udløsende begivenhed og problemadfærd

Tanker, følelser, kropslige fornemmelser, handlinger, ydre begivenheder.

5. Kort/langsigtede konsekvenser af adfærden

Hvad forstærker adfærden? Andres reaktion, din egen tilstand, adfærdens indvirkning på dig, fysiske konsekvenser m.m.

6. Problemløsning

Hvad kunne du have gjort anderledes i hvert enkelt led i kæden for at undgå problemadfærden? (Mestringsstrategier og færdigheder, omstrukturering af tænkningen, eksponering, social færdighedstræning m.m.)

Herunder:• Forebyggelse af sårbarhedsfaktorer: Strategier til nedsættelse af sårbarhed over for udløsende hændelse

og efterfølgende kædereaktion.• Løsningsplan i forhold til udløsende begivenhed: Forhindring af, at situationen opstår igen,

eller strategier til at håndtere situationen, hvis den opstår igen.


skema 31 Kædeanalyse af problemadfærd, trin for trin


1. Tænk på en negativ begivenhed eller situation i dit liv, som du oplever, at du selv er ansvarlig for (og derfor forbinder med skam eller skyld).

2. Nedenfor skal du i listeform skrive alle mennesker og omstændigheder, der kunne have haft indflydelse på resultatet. Skriv dit eget navn til sidst.

3. Start i begyndelsen af listen, del cirklen op i stykker, navngiv disse stykker med mennesker eller omstændigheder fra listen. Mennesker eller omstændigheder, som du tror har større del af ansvar for begivenheden eller situationen, skal have de største stykker.

4. Når du er færdig, bemærk, hvor meget af ansvaret, der kun er dit, og hvor meget af ansvaret du deler med andre.

Ad 1. Negativ begivenhed eller situation, der førte til skyld eller skam:

Ad 2. Mennesker eller omstændigheder, der kunne have medvirket til dette resultat:

Ad 3.

Ad 4. Er du selv eller andre 100 % ansvarlig? Hvordan har denne ansvarscirkel indflydelse på dine følelser?Kan du udføre nogen handlinger, der vil ændre situationen eller begivenheden, hvis du er mest skyldig?


skema 32 Reattribuering

Af Merete M. Mørch, inspireret af Greenberger, D. & Padesky, C.A. (1995) Mind over mood. A cognitive therapy treatment manual forclients. New York: The Guilford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

1. Beskriv en situation. Hvad skete der?

2. Giv din udlægning af det, der skete.

3. Hvad gjorde du i situationen? Beskriv dine handlinger.

4. Hvad opnåede du?

5. Hvad havde du ønsket at opnå?

6. Opnåede du, hvad du ønskede? Eventuelt hvorfor ikke?


skema 33 Kronisk depression (dystymi),situationsanalyse

Efter McCullough, J.P. (2000) Treatment for chronic depression. New York: The Guilford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Hyppigt forekommende problem:

Underliggende leveregel, der vedligeholder problem og hindrer alternative muligheder:

»Hvis

så .«

Problemsituation: Vælg en aktuel problemsituation, hvor problemet viser sig.

Adfærd:

Fordele ved regel:

Ulemper ved regel:

Nyt mål: Hvad vil jeg gerne kunne gøre, næste gang dette eller et lignende problem opstår?

Ny leveregel: Som muliggør ovenstående handlinger.

»Hvis

så .«

7 : bearbejdning af leveregler og skemata

skema 34 Leveregler, arbejdsskema


Ny leveregel

Adfærdseksperiment

Forudsigelse af resultat Faktisk resultat

Hvad kunne hindre dig i at udføre det?

Problemløsning på forudsigelse og hindringer:


skema 35 Ny leveregel og adfærdseksperiment



skema 36 Analyse af skemata


Fortolkning ud fra Fortolkning ud fraHændelse gamle skemata nye skemata


skema 37 Refortolkning af hændelser, spejlteknik


Gammel kerneantagelse

Ny kerneantagelse

Z——

————

————

————

————

————

————

————

————

———Y

Z————————————Y

Z——

————

————

——Y

Z—————————————————————————————————————Y

Z——

————

————

——Y

Z————————————Y

8 : diverse

skema 38 Undersøgelse af fordele og ulemper

Inspireret af Beck, A.T., Wright, F.D., Newman, C.F. & Liese, B.S. (1993) Cognitive therapy of substance abuse. New York: The Guilford Press.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Emne

:Em

ne (m

odsa

t):

Ford

ele

Ford

ele

Ule

mpe

rU

lem

per

8 : diverse

skema 39 Hvordan har jeg det? Hvad hjælper?


Hvad hjælper?Niveau af Hvordan har jeg det? (fx ydre eller indre støtte, fysisk udfoldelsefølelsen (fx tanker, handlinger eller krop) eller samtale)

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

Følelse: Navn: Dato:

Anfør for hvert niveau, hvordan du har det, og hvad der hjælper.

8 : diverse

skema 40 Træning af færdigheder til selvberoligelse


Selvbeska-Følelser Konkret metode afprøvet Følelsesintensitet digendefør træningen (angiv omtrentligt tids- efter træningen adfærd

Ugedag (angiv intensitet 0-10) forbrug til træningen) (angiv intensitet 0-10) (+/–)

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hvad lærte jeg?• Hvilke metoder virker bedst, når følelsesintensiteten er høj/lav?• Hænger tidsforbrug og anvendelighed sammen?• Andre erfaringer?

Under en depression opleves det ofte, at intet er behageligt, lystbetonet, sjovteller givende. Derfor begrænser man sig ofte til nogle få aktiviteter. Det er vigtigt, at vurdere aktiviteterne i forhold til den grad af belønning, de giver, og om de for-stærker eller modvirker depression.

Anfør i venstre kolonne aktiviteter ordnet, så mest belønnende står øverst. Anfør grad af belønning i midterste kolonne.Anfør i højre kolonne, om aktiviteten forstærker eller modvirker din depression.

8 : diverse

skema 41 Belønnende aktiviteter


Grad af Forstærker depression (F)Aktivitet belønning (0-10) Modvirker depression (M)

1. Nedskriv mindst 25 lystbetonede aktiviteter

Der kan være tale om aktiviteter, der enten på nuværende tidspunkt er lystbetonede, eller aktiviteter, der var lystbetonede, inden du begyndte at være plaget af dine symp-tomer. For at komme i tanker om 25 aktiviteter kan du lave en brainstorm, kigge på idelisten over lystbetonede aktiviteter (skema 43) ogforestille dig, hvad du lavede i løbet af en typisk uge, inden du begyndte at være plaget af dine symptomer.

1 16

2 17

3 18

4 19

5 20

6 21

7 22

8 23

9 24

10 25

11 26

12 27

13 28

14 29

15 30

2. Ved siden af de aktiviteter, hvor økonomiske omkostninger kan være en forhindring, skrives beløb.

3. Ved siden af aktiviteter, du foretrækker at gøre alene, skrives A.

4. Ved siden af aktiviteter, du foretrækker at gøre sammen med andre, skrives S.

5. Ved siden af aktiviteter, du nogle gange foretrækker at foretage alene og nogle gange sammen med andre, skrives A og S.

6. Ved siden af aktiviteter, du ikke har gjort, siden du begyndte at være plaget af symptomerne, skrives IS.

Af Anja Hareskov Jensen, modificeret efter Needleman, L.D. (1999) Cognitive case conceptualization. London: Lawrence Erlbaum Associates.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

(fortsættes–>)

8 : diverse

skema 42 Forøgelse af lystbetonede aktiviteter

7. Noter de fem mest nydelsesbetonede aktiviteter, hvor økonomiske omkostninger ikke er en forhindring:

a.

b.

c.

d.

e.

8. Efter du har udført aktiviteten, noterer du, hvor stor glæde der var forbundet med den (0 = ingen overhovedet, 5 = moderat glæde, 10 = stor glæde)

9. Inden du begynder på aktiviteten, noterer du, hvor stor en forøgelse af symptomer du forventer, at udførelsen af aktiviteten vil resultere i (0 = ingen stigning, 5 = moderat stigning, 10 = en meget stor stigning i symptomerne).

10. Notér lige efter udførelsen af hver aktivitet, hvor stor forøgelse af symptomer du faktisk oplevede.

11. Notér for hver aktivitet, hvor stor forøgelse af symptomer der fortsat var til stede to dage efter aktiviteten (såfremt aktiviteten medførte en forøgelse af symptomer overhovedet).

Af Anja Hareskov Jensen, modificeret efter Needleman, L.D. (1999) Cognitive case conceptualization. London: Lawrence Erlbaum Associates.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Forøgelse af Forøgelse afForventet symptomer symptomerforøgelse af lige efter to dage efter

Dag Aktivitet Glæde symptomer aktiviteten aktiviteten

skema 42 (fortsat) Forøgelse af lystbetonede aktiviteter

Af Anja Hareskov Jensen, modificeret efter Linehan, M.M. (1993) Skills training manual for treating personality disorder. New York: The Guilford Press og MacPhillamy, D. & Lewinsohn, P.M. (1982) The Pleasant Events Schedule: studies on reliability, validity and scaleintercorrelation. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 3: 363-380.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

(fortsættes–>)

1. Læse skønlitteratur

2. Skrive dagbog

3. Aerobics

4. Ridning

5. Købe blomster til mig selv

6. Købe bøger

7. Gå i biografen

8. Jogging

9. Rose mig selv for at have gjort et godt stykke arbejde den dag

10. Mindes gode begivenheder, som jeg har deltaget i sammen med venner

11. Lytte til musik

12. Ligge i solen

13. Grine

14. Huske tidligere rejser

15. Lytte til andre

16. Læse avis eller ugeblade

17. Dyrke hobby (frimærker, modelfly osv.)

18. Tilbringe tid sammen med venner

19. Planlægge ferier eller lystbetonede aktiviteter

20. Møde nye mennesker

21. Spise noget lækkert/specielt

22. Øve karate og judo

23. Gå til yoga

24. Ordne ting i huset

25. Reparere cykel/bil

8 : diverse

skema 43 Ideliste over lystbetonede aktiviteter

26. Have sexet, dyrt eller smukt tøj på

27. Have en stille aften

28. Passe mine planter

29. Svømme

30. Motionere

31. Samle på gamle ting

32. Tage til en fest

33. Tænke på at købe ting

34. Spille golf

35. Spille fodbold

36. Flyve med drage

37. Diskutere politik, bøger, filosofi osv. med venner

38. Familiefester

39. Køre motorcykel

40. Sex

41. Gå/løbe i skoven

42. Campingtur

43. Synge, når jeg er i bad eller ordner ting i huset

44. Arrangere blomster

45. Gå i kirke/moske/synagoge

46. Tabe mig

47. Tænke på de ting, jeg synes, jeg er god til

48. Holde en fridag

49. Klassegenforening

50. Løbe på skøjter

51. Sejle


(fortsættes–>)

52. Rejse til udlandet

53. Male/tegne

54. Håndarbejde (strikke, væve, knytte osv.)

55. Sove

56. Køre bil

57. Deltage i foreningsarbejde/møder

58. Jagt

59. Korsang

60. Flirte

61. Spille musikinstrumenter

62. Være kreativ (perler, male, keramik osv.)

63. Lave en gave til nogen

64. Købe musik-cd’er

65. Se boksning

66. Planlægge en fest

67. Lave mad

68. Bjergbestigning

69. Skrive digte, noveller, bøger, artikler osv.

70. Sy

71. Købe tøj

72. Spise på restaurant

73. Arbejde

74. Diskutere film/bøger

75. Tage på sightseeing

76. Havearbejde

77. Tage på skønhedssalon

78. Kaffe og avisen om morgenen

79. Spille tennis

80. Være sammen med mine børn

81. Se på skuespil

82. Tage til koncert

83. Dagdrømme

84. Køre en tur

85. Høre radio

86. Se tv

87. Lave lister over opgaver

88. Cykle

89. Gå tur ved vandet

90. Købe og give gaver

91. Zoologisk have, parker, botanisk have osv.

92. Gøre en opgave færdig

93. Gå til hestevæddeløb, motorcykelløb osv.

94. Spise slik, kager og chips

95. Undervise

96. Fotografere

97. Fiske

98. Overholde en slankekur

99. Være sammen med dyr

100. Flyve i en flyvemaskine

101. Læse faglitteratur

102. Amatørteater, dramakurser osv.

103. Være alene

104. Badminton

105. Tage et langt varmt karbad

106. Tage på ferie

107. Betale af på gæld

skema 43 (fortsat) Ideliste over lystbetonede aktiviteter


108. Samle ting (mønter, sten osv.)

109. Være på stævnemøde

110. Slappe af

111. Skrive breve

112. Tage børnene med til forlystelser

113. Danse

114. Tage på picnic

115. Meditere

116. Spille volleyball

117. Spise frokost på café med ven

118. Gå tur i bjergene

119. Spille kort/spil (backgammon, skak, poker osv.)

120. Løse kryds og tværs

121. Spille rundbold

122. Se på og fremvise fotografier

123. Spille guitar

124. Spille pool

125. Købe ting til mig selv (parfume, sko, hårbånd osv.)

126. Tale i telefon med venner

127. Gå på museum

128. Tænde stearinlys

129. Få eller give massage

130. Gå i sauna/dampbad

131. Tage på skitur

132. Kanotur

133. Bowling

134. Snedkerarbejde

135. Fantasere om fremtiden

136. Gå til ballet, stepdans osv.

137. Passe akvarium

138. Engagere mig politisk

139. Lave velgørenhedsarbejde

140. Lægge puslespil

141. Tage på stranden

142. Ommøblere og pynte derhjemme

143. Gå til sportsbegivenhed

144. Gå på diskotek, bar osv.

145. Gå til foredrag

146. Invitere venner på middag

147. Vaske hår og smøre mig ind i creme

148. Stå på vandski

149. Se på butikker

150. Cirkus, forlystelsespark, tivoli osv.

151. Gå på loppemarkeder

152. Surfe på internettet

153. Playstation

154. Chatte på internettet

155. Kigge på stjerner

156. Bage kager

157. Fodbad

158. Tale og tilbringe tid med ægtefælle, børn, venner

skema 43 (fortsat) Ideliste over lystbetonede aktiviteter

I en højrisikosituation vil du sandsynligvis komme til at bruge rusmidler.

Højrisikosituationer omfatter følgende

Lokaliteter (bestemte steder):

Ting, genstande:

Personer:

Tidspunkt på dagen, ugedag, højtid, årstid:

Følelser:

Tanker:

8 : diverse

skema 44 Højrisikosituationer

Af Per Nielsen og Bodil Leth Thomsen.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Forestil dig, at du befinder dig i en af dine særlige højrisikosituationer, men at du ikke er bukket under for trangen.

Du har mulighed for at vælge, om du vil give efter for trangen eller vil forsøge at klarehøjrisikosituationen på en anden måde.

Metoder, der kan hjælpe dig til at undgå at bukke under for din trang. Noget, du kan:

1. Gøre:

2. Tænke (forestille dig):

3. Sige til dig selv (selvinstruktioner) – mindst tre:

8 : diverse

skema 45 Strategier mod trang

Af Per Nielsen og Bodil Leth Thomsen.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Trin 1: Hvad er problemet (eller målet)?Stands op og tænk et øjeblik. Hvordan foregår problemløsning?Forsøg at beskrive problemet eller målet så klart som muligt.

Trin 2: På hvilke måder kan problemet løses?Skriv alle ideer ned. Tænk ikke på fordele og ulemper nu.

1

2

3

4

Trin 3: Fordele og ulemper ved hvert forslagGå hurtigt gennem listen. Tag de vigtigste fordele og ulemper op.

Trin 4: Vælg den løsning, som på den enkleste måde løser problemet helt eller delvist

Trin 5: PlanlægningHvordan kan løsningen gennemføres? Hvilke ressourcer har du brug for?Hvilke besværligheder må klares? Har du brug for træning?

Trin 1:

Trin 2:

Trin 3:

Trin 6: Løsningen gennemføres

Trin 7: Gennemgå resultatetGiv dig selv anerkendelse for dine anstrengelser.Gennemgå, hvad der eventuelt bør forandres, for at det skal fungere bedre næste gang.

8 : diverse

skema 46 Arbejdsblad til problemløsning

Efter Borell, P. (1998) Trin for trin. Birkerød: Janssen-Cilaq. © Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

En af de centrale vedligeholdende faktorer i alle angstproblemer er bestemte former for adfærd, der på samme tid dæmper angsten og forhindrer en i at overkomme den. Det kræver mod at ændre noget, der føles rigtigt, og som aktiverer angst, hvis man prøver at gøre noget andet. Første skridt er at blive bevidst om, hvad man »plejer« at gøre for at håndtere sine angstproblemer. Når man lider af socialfobi, er der ofte tale omnogle mere eller mindre automatiserede undgåelser »som man bare har vænnet sig til«.

Det følgende er en liste med eksempler på undgåelse, som er typiske for mennesker, der lider af socialfobi:

• Du undgår at blive centrum for opmærksomhed.• Du undgår eller aflyser invitationer til fester eller møder.• Du undgår at spise på offentlige steder.• Du undgår at skrive jobansøgninger, for tænk, hvis du kom til jobsamtale.• Du undgår at søge ind på en uddannelse, selv om du har lyst til det.• Du undgår at holde tale eller sige noget offentligt i en forsamling.

Hvad undgår du?

En anden form for adfærd er den, man foretager i selve situationen, dvs. nogle strategier,

der har til formål at forhindre, at det, man er bange for, sker. Også her er der ofte tale

om noget, man »bare har vænnet sig til« og ofte gør mere eller mindre automatisk.

Dette kalder man sikkerhedsstrategier.

Dette er en liste med strategier, som mange med socialfobi benytter sig af:

• Du øver dig på det, du vil sige, du tjekker fx, at ordene er sat rigtigt sammen.• Du taler langsomt og lavmælt eller højt og hurtigt.• Du skjuler ansigt, hænder eller andet, du tror vil »røbe dig«.• Du prøver konstant at være morsom, eller også prøver du at være så usynlig som muligt.• Du siger kun noget, når du er 100 % sikker på, det er i orden.

Hvad gør du?

• Udfyld eventuelt til sidst »Sikkerhedsadfærd i sociale situationer« (skema 60).

9 : angsttilstande, specifikke teknikker

skema 47 Forskellen mellem undgåelseog sikkerhedsstrategier


Mål:

Anfør for dette mål:

Aktuel undgåelse (0-10)

Aktuel angstintensitet (0-10)

Aktuel anvendelse af sikkerhedsadfærd (beskriv)

Mindste Antalvarighed gangeaf ekspo- gennemført

Startdato nering (sæt streger)

1. trin

2. trin

3. trin

4. trin

5. trin

NB! Der skal trænes hyppigt på hvert trin, til angstniveauet er dalet betragteligt, og sikkerhedsadfærden ermeget nedsat.


skema 48 Gradueret eksponering



skema 49 ocd, gradueret eksponering ogresponshindring


Z———————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————

Z——————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————

Subj

ekti

vt u

beha

g

Eksponeringssessioner


(fortsættes–>)


skema 50 Panikinduktion, symptomer og øvelser til testning af katastrofetanker

1. P

anik

sym

ptom

er2.

Kat

astr

ofet

anke

r, d

er k

an t

este

s3.

Øve

lser

, int

eroc

epti

v ek

spon

erin

gEk

sem

pler

Ekse

mpl

erEk

sem

pler

Svim

mel

hed

»Svi

mm

elhe

d fø

rer

til s

inds

syge

.«Ry

st k

raft

igt

med

hov

edet

fra

side

til

side

, elle

r ru

l hov

edet

run

dt i

cirk

ler

(30

seku

nder

).»N

år je

g fø

ler

mig

svi

mm

el, b

etyd

er d

et,

at je

g er

ved

at

få e

t sl

agti

lfæld

e.«

Plac

er h

oved

et m

elle

m k

næen

e i 3

0 se

kund

er,

og lø

ft d

eref

ter

hove

det

hurt

igt

til n

orm

al p

osit

ion.

»Fol

k vi

l gri

ne a

f mig

, hvi

s je

g fa

lder

/snu

bler

.«D

rej r

undt

om

dig

sel

v m

ed a

rmen

e st

rakt

op

over

hov

edet

(1 m

inut

).

Kval

me

»Jeg

kas

ter

op, n

år je

g ha

r kv

alm

e.«

Plac

er e

n tu

ngeh

olde

r i m

unde

n.

»Ved

mav

ekne

b ka

ster

jeg

op.«

Rødm

en»F

olk

vil g

rine

af m

ig, h

vis

jeg

rødm

er.«

Hol

d an

sigt

et m

od e

t va

rmea

ppar

at, s

å de

r bl

æse

r va

rm lu

ft

mod

ans

igte

t (5

min

utte

r).

Uro

i m

aven

»Hvi

s m

in m

ave

er u

rolig

, kas

ter

jeg

op.«

Dri

k va

rm k

affe

elle

r co

la (2

-3 k

oppe

r).

Tryk

ken

for

brys

tet

»Try

kken

for

brys

tet

bety

der,

at je

g er

ved

at

For

at fo

rstæ

rke

tryk

ken

for

brys

tet,

skal

du

flett

e fin

gren

efå

et

hjer

tean

fald

.«ba

g på

hov

edet

, men

s al

buer

ne t

rækk

es b

agud

.Ta

g de

reft

er d

ybe

indå

ndin

ger

(1 p

r. se

kund

i 1 m

inut

).»H

vis

jeg

får

det

dårl

igt,

bety

der

det,

at je

g vi

l fal

de o

m.«

Ang

st fo

r at

bliv

e si

ndss

yg»D

et a

t st

irre

på

en v

isue

l illu

sion

kan

få m

ig t

il St

ir p

å eg

et s

pejlb

illed

e i e

t sp

ejl (

2 m

inut

ter)

.at

gå

over

str

egen

og

bliv

e pe

rman

ent

sind

ssyg

.«

»Jeg

bliv

er s

kør,

hvis

jeg

bliv

er fo

r ne

rvøs

.«


1. P

anik

sym

ptom

er2.

Kat

astr

ofet

anke

r, d

er k

an t

este

s3.

Øve

lser

, int

eroc

epti

v ek

spon

erin

gEk

sem

pler

Ekse

mpl

erEk

sem

pler

Kvæ

lnin

gsfo

rnem

mel

se/å

nden

ød»K

væln

ings

forn

emm

else

r er

farl

ige.

«Fo

r at

fors

tærk

e kv

æln

ings

forn

emm

else

, ska

l du

synk

eog

der

efte

r ho

lde

dig

mid

t på

hal

sen

(5-1

0 se

kund

er).

»Hvi

s m

in h

als

snør

er s

ig s

amm

en, v

il je

g bl

ive

kval

t.«H

old

vejr

et (3

0 se

kund

er).

Træ

k ve

jret

gen

nem

et

suge

rør

uden

at

træ

kke

vejr

etge

nnem

næ

sen

(2 m

inut

ter)

.

Uvi

rkel

ighe

dsfo

rnem

mel

se»H

vis

min

e om

give

lser

ænd

rer

udse

ende

, St

ir p

å en

pri

k på

væ

ggen

elle

r på

din

hån

d er

det

, for

di je

g er

ved

at

bliv

e ps

ykot

isk.

«(3

min

utte

r).

»Uvi

rkel

ighe

dsfø

lels

e be

tyde

r, at

jeg

er v

edSt

ir p

å eg

et s

pejlb

illed

e i e

t sp

ejl (

2 m

inut

ter)

.at

få e

t sl

agti

lfæld

e.«

Stir

på

et ly

ssto

frør

(1 m

inut

).

Stir

på

»Wilk

in’s

vis

ual g

rid«

(Et

styk

ke p

apir

med

1 cm

ty

kke

sort

e/hv

ide

stri

ber

på la

ngs)

(3 m

inut

ter)

.

True

nde

kont

rolta

b»H

vis

jeg

slip

per

min

e hæ

mni

nger

, vil

jeg

Sid

i en

stol

og

spæ

nd k

ropp

en (1

min

ut).

kunn

e m

iste

min

rea

litet

ssan

s pe

rman

ent.«

Hje

rteb

anke

n»H

vis

mit

hje

rte

begy

nder

at

bank

e, få

r je

g Lø

b på

ste

det

elle

r lø

b op

ad

trap

per

(1 m

inut

).et

hje

rtea

nfal

d.«

skema 50 (fortsat) Panikinduktion, symptomer og øvelser til testning af katastrofetanker


skema 51 Interoceptiv eksponering, øvelser


Følelses-Varighed intensitet Angst Lighed

Øvelse (Sekunder) (0-8) (0-8) (0-8)

Ryst dit hoved fra 30side til side

Sænk hovedet ned 30mellem dine ben ogret dig op

Løb på stedet 60

Hold vejret 30eller så længe som muligt

Spænd alle muskler 60

Drej rundt på en 60skrivebordsstol

Hyperventilér 60

Træk vejret gennem 120 et sugerør

Fokusér på et 90punkt på væggeneller dit egetspejlbillede

Formål

At fjerne opmærksomheden fra angstsymptomerne og fra de stimuli, der fremkalder angst med henblik på at opnå beroligelse.

Anvendelse

Kan anvendes i forbindelse med spontant opståede situationer, hvor angst eller andre symptomer bliver ukontrollabel eller ubehagelig, og hvor du ikke har mulighed for at foretage en egentlig bearbejdning, fx omstruktureringsmetoden.

Fremgangsmåder

1. Se dig omkring i rummet, hæft dig ved alt, der er hvidt, nævn inde i dig selv den hvide genstand. Dette fortsættes, indtil formålet er opnået.

2. Luk øjnene og koncentrer dig om lyde. Det gælder om blot at registrere lydene uden at vurdere dem eller tænke nærmere over dem. Tanker, der kommer til en, lader man blot passere gennem bevidstheden uden at hæfte sig ved dem.

3. Kig ud ad vinduet og registrer røde biler, personer med brunt hår, damecykler eller andet.

4. Gennemgå dine kropsdele én for én med start i venstre lilletå og helt op til issen.

Det gælder for alle øvelserne, at man fastholder samme kropsstilling og udelukkende koncentrerer sig om øvelsen, samt at øvelsen fortsættes i tilstrækkelig lang tid.

Almindelig dagligdags aktiviteter såsom opvask, sengeredning, støvsugning, se fjernsyn, høre musik eller læse avisen kan også anvendes i et afledningsøjemed.

OBS! Afledningsøvelser må ikke blive til sikkerhedsadfærd og bør ikke anvendes flere gange dagligt eller i mange forskelligartede situationer, i hvert tilfælde ikke over længere tid. Afledningsmetoden bør ikke stå alene.

Kontraindikationer: Hvis man er tilbøjelig til at dissociere og ikke har fået præsenteret omstruktureringsmetoden, bør teknikken ikke anvendes.


skema 52 Afledning


Formål

At rette opmærksomheden mod angstsymptomerne uden at forsøge at ændre på disse, uden at gå i panik og uden at forandre adfærd. Metoden skal hindre katastrofetanker i at opstå og have en neutraliserende effekt på symptomerne.

Anvendelse

Anvendes i forbindelse med akut opstået angst, især panikangst. Metoden kan gå forud for en egentligbearbejdning af angsten, men kan også stå alene, hvis dette er hensigtsmæssigt.

Fremgangsmåde

Sæt dig godt til rette eller læg dig ned og luk eventuelt øjnene. Ret opmærksomheden mod symptomer på angst og/eller depression, der aktuelt er til stede. De vurderes ikke og søges ikke ændret, de registreresblot. Man må gerne benævne dem inde i sig selv.

Øvelsen fortsætter så længe, at symptomerne aftager, eller at du opnår beroligelse.


skema 53 Fokusering


I progressiv afspænding deles kroppen ind i en serie muskelgrupper. Hvermuskelgruppe spændes og afslappes på skift. Når du skal øve dig i afspæn-ding, er det vigtigt, at du har mulighed for at opholde dig i et rum, hvor derer stille, og hvor du ikke vil blive forstyrret. Du kan sætte dig godt til ret-te i en stol eller lægge dig på sengen, og hvis du har stramtsiddende tøj på,er det en god ide at løsne det. Forsøg at rette hele din opmærksomhed modafspændingen. Hvis du bliver opmærksom på, at du tænker på andre tingundervejs, vender du blot stille og roligt din opmærksomhed mod afspæn-dingen igen. Ofte vil det være nødvendigt på denne måde at vende opmærk-somheden adskillige gange under afspændingen. Under afspændingen træk-kes vejret roligt og dybt hele tiden. For hver muskelgruppe spændes mu-sklerne i ca. 5 sekunder, hvorefter de afspændes i ca. 10-15 sekunder, indender tages fat på den næste muskelgruppe. Luk øjnene, og træk vejret dybtet par gange.

• Knyt højre hånd, og mærk spændingen i hånden og din underarm. Hold den spændt i 1, 2, 3, 4, 5 sekunder, og slap så af. Vent 10-15 sekunder.

• Knyt venstre hånd, og mærk spændingen i hånden og din underarm. Hold den spændt i 1, 2, 3, 4, 5 sekunder, og slap så af. Vent 10-15 sekunder.

• Bøj højre albue, og spænd musklerne i overarmen, mens hånden bliver ved med at være afslappet. Hold dem spændt i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.

• Bøj venstre albue, og spænd musklerne i overarmen, mens hånden bliver ved med at være afslappet. Hold dem spændt i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.

• Stræk højre ben, og bøj højre fod og tæer opad. Hold musklerne i lægmusklen spændt i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.

• Stræk venstre ben, og bøj venstre fod og tæer opad. Hold musklerne i lægmusklen spændt i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.

• Stram lårmusklerne i højre ben ved at presse knæene sammen, uden at de rører ved hinanden. Hold spændingen i 5 sekunder, og slap af i 10-15 sekunder.

• Stram lårmusklerne i venstre ben ved at presse knæene sammen, uden at de rører ved hinanden. Hold spændingen i 5 sekunder, og slap af i 10-15 sekunder.

• Tag en dyb indånding, og træk maven helt ind. Spænd samtidig musklerne i den neder ste del af ryggen. Hold spændingen i 5 sekunder, og slap så af i 10-15 sekunder.

• Hold vejret, og spænd herved musklerne i brystkassen. Hold spændingen i alle musklerne omkring brystkassen i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.


(fortsættes–>)


skema 54 Progressiv afspænding

• Ryst skuldrene, og træk herefter skuldrene helt op til ørerne, så skulder- ognakkemusklerne spændes. Hold spændingen i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.

• Pres nakken mod stoleryggen eller mod sengen, og spænd herved nakkemusklerne. Hold spændingen i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.

• Pres læberne sammen, og bid tænderne sammen, så kæbemuskulaturen spændes. Hold spændingen, mens du trækker vejret stille og roligt i 5 sekunder. Giv slip, og spænd af i 10-15 sekunder.

• Knib øjnene sammen i 5 sekunder. Slap af i 10-15 sekunder.

• Rynk panden ved at løfte øjenbrynene. Hold spændingen i 5 sekunder, og slap herefteraf i 10-15 sekunder.

• Træk øjenbrynene sammen ned over øjnene. Hold spændingen i 5 sekunder, og slap herefter af i 10-15 sekunder.


skema 54 (fortsat) Progressiv afspænding

10 : hjemmearbejde

skema 55 Hjemmearbejde


Var behagelig at anvende Hjalp mod dine symptomerMetodens navn 0-10 (slet ikke – meget) 0-10 (slet ikke – meget)

1)

2)

3)

4)

5)

Hvilken eller hvilke metoder har du anvendt i dit hjemmearbejde i den forløbne uge?

Med dette eksperiment kan du teste konsekvenserne af selvfokus. Vælg et tidspunkt, hvor du har forventningsangst.

1. Det indre fokus: Tildel dig selv al din opmærksomhed i 3-4 minutter, og besvar derefter følgende spørgsmål:

• Hvad følte du?

• Hvad lagde du mærke til?

2. Det ydre fokus: Tildel dine omgivelser al din opmærksomhed i 3-4 minutter, og besvar derefter følgende spørgsmål:

• Hvad følte du?

• Hvad lagde du mærke til?

3. Sammenlign nu de to tilstande:

• Hvad var forskelligt?

• Hvad var ens?

4. Sammenfat dine konklusioner:

• Hvilket fokus forstærkede din angst?

• Hvilket fokus gav dig de bedste informationer til at hjælpe dig videre med dine problemer?

• Har du brug for mere øvelse i det fokus, der hjalp dig bedst?

• Hvornår vil du forsøge igen?

10 : hjemmearbejde

skema 56 Hjemmearbejde, selvfokus


Oversat og bearbejdet af A.M. Fabricius, frit efter Sheldon Rose, School of Social Work, Madison, usa.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

(fortsættes–>)

Dato Dato Dato

At møde mennesker

(start) (midtvejs) (slut)

At præsentere sig selv for en fremmed på arbejdeAt tage kontakt med kolleger/medstuderendeAt møde venner, som du ikke har set et stykke tidAt møde venner på gadenAt blive præsenteret for nogen til en festAt skulle præsentere to mennesker for hinanden i dit eget hjem

SmåsnakAt have en kort samtale med en fremmed, fx på en café eller i en forretningAt påbegynde en samtale med din naboAt påbegynde en samtale med din kæresteAt påbegynde en samtale med to menneskerAt have en kort samtale med en ven

At føre samtalerAt have emner at tale omAt takle andre menneskers bemærkninger og svarAt finde noget, du har til fælles med andreAt vide, hvor længe du skal taleAt stille spørgsmålAt takle pauserAt skifte emneAt tale med to mennesker på en gangAt udveksle erfaringerAt afslutte samtalen

Nonverbale aspekter af samtaleAt bibeholde øjenkontakt, når du taler med nogenAt være afslappet i en gruppeAt komme ind i et værelse fyldt med menneskerAt sidde eller at stå afslappetAt fornemme, hvordan andre mennesker har detAt tale klartAt bruge en passende stemmeføring

11 : vurderingsskemaer

skema 57 Sociale færdigheder, tjekliste

Vurdér dig selv (1-10) i nedenstående situationer:

1 3 5 7 10

Ingen En lille smule Helt bestemt Markant Alvorlige problemer problematisk problematisk problem problemer

Oversat og bearbejdet af A.M. Fabricius, frit efter Sheldon Rose, School of Social Work, Madison, usa.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Dato Dato Dato

At lære andre mennesker at kende

(start) (midtvejs) (slut)

At give udtryk for din meningAt tale om dine følelser til en venAt beskrive dig selv for en gruppe menneskerAt udvise interesse for en anden personAt opmuntre nogen til at tale om sig selvAt stille personlige spørgsmål

At optræde med selvtillidAt kritisere en vens opførselAt få sagt det, du virkelig ønsker at sigeAt udtrykke vredeAt afslå gaverAt give eller at modtage komplimenterAt bede andre om at betale deres andel af en regningAt overtale nogen til at ændre meningAt sige nejAt forklare, hvorfor du ønsker et bestemt jobAt bede om fri fra arbejdeAt give udtryk for uenighed med dine forældre

Andre situationerAt tale med nogen om deres problemAt have med berusede mennesker at gøre At have venner til middagAt forespørge om et jobAt undervise en gruppeAt give instrukser til andre menneskerAt møde kolleger igen efter at have været sygemeldt en tidAt have med nogen, som du ikke forstår, at gøre At være til et jobinterviewAt blive ignoreret af nogenAt blive kritiseret

Tilføj eventuelle andre emner her

skema 57 (fortsat) Sociale færdigheder, tjekliste

a) Hvordan forstår man din lidelse inden for kognitiv terapi?

b) Hvilke teknikker/metoder kan bruges for at bryde med vedligeholdelsen af symptomerne?

c) Hvad er det vigtigste, du har lært i behandlingsforløbet?

d) Hvad har ændret sig, siden du begyndte i terapien?

e) Hvad har du gjort, som har medført denne ændring? Hvilke teknikker, synes du, har været særligt virkningsfulde, og hvordan hjælper de dig?


skema 58 Tilbagefaldsforebyggelse


(fortsættes–>)

f) Hvilke teknikker skal du fortsat træne/anvende?

g) Hvordan kan du sikre dig, at du fortsætter med at bruge disse teknikker/metoder fremover?

h) I hvilke situationer er det især vigtigt at anvende teknikkerne/metoden?

i) Hvilke hindringer kunne der være for at anvende disse? Hvorledes kan de overvindes?

j) Hvordan vil du forholde dig ved et eventuelt tilbagefald?


skema 58 (fortsat) Tilbagefaldsforebyggelse

Følgende spørgsmål stilles om den sidste uge.

Del 1: Angst (A) og undgåelse (U)Angst- Undgåelses-scoring scoring0: Ingen 0: Aldrig1: Mild 1: Sjældent2: Moderat 2: Til tider3: Svær 3: Ofte4: Ekstrem 4: Altid

Angst Undgåelse

1. Holde tale foran et publikum

2. Tale med autoriteter

3. Tale med eller tage kontakt til fremmede

4. Blive flov eller føle sig ydmyget

5. Blive udsat for kritik eller vurdering

6. Gå til fest eller anden form for samvær

7. Præstere, mens man bliver observeret

Del 2: Fysiologiske symptomer (F)Scoring 0: Ingen1: Mild2: Moderat3: Svær4: Ekstrem

Symptomer Scoring

8. Rødme

9. Hjertebanken

10. Ryste

11. Svede

Total score (1-11) A: U: F:


skema 59 Kort socialfobiskala

Af Tine Falk, modificeret efter Davidson, K. et al. (1991) Journal of Clinical Psychiatry, 52: 49.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Hvor meget angst giver disse situationer dig, og hvor meget undgår du dem?

Hvor svære er de fysiologiske symptomer?

Navn Dato:

Nedenstående er en liste med typiske strategier. Notér, hvor ofte du anvender nedenstående strategier, når du bliver nervøs i en social situa-tion.

Nogle NæstenStrategier Aldrig gange altid

Brug af alkohol for at kontrollere angsten

Brug af angstdæmpende medicin

Undgår at komme i centrum

Placerer dig selv, så du vækker mindst mulig opmærksomhed

Holder fast om genstande (kopper, glas osv.)

Undgår øjenkontakt

Taler mindre, end du plejer

Taler mere, end du plejer

Prøver at kontrollere indre eller ydre rysten

Bruger bestemt tøj for at skjule, at du sveder

Bruger bestemt tøj eller makeup for at skjule rødmen

Gennemgår, hvad du vil sige, inden du siger det

Undgår at tale om dig selv

Koncentrerer dig om at sige det rigtige

Stiller flere spørgsmål, end du plejer

Undgår pauser, når du taler

Prøver at tænke positivt

Prøver at skjule dit ansigt

Prøver at se »normal« ud

Sidder mere stille, end du plejer

Prøver at kontrollere angsten

Prøver at kontrollere din adfærd:

Hvordan:

Nogle Næsten Anden adfærd, som er typisk for dig, når du er nervøs i sociale situationer gange altid


skema 60 Sikkerhedsadfærd i sociale situationer


Sæt x til venstre for de signaler, der først opstod, eller som tog til i styrke op til sidste indlæggelse.

.................... 1. Jeg følte mig spændt og nervøs ......................

.................... 2. Jeg spiste mindre ......................

.................... 3. Jeg havde besvær med at koncentrere mig ......................

.................... 4. Jeg havde svært ved at sove ......................

.................... 5. Jeg følte ikke, at der var særlig meget ved noget som helst ......................

.................... 6. Jeg følte mig rastløs ......................

.................... 7. Jeg følte mig deprimeret ......................

.................... 8. Det kneb med at huske ting ......................

.................... 9. Jeg var helt opslugt af en eller to ting ......................

.................... 10. Jeg holdt mig væk fra mine venner ......................

.................... 11. Jeg troede, at andre morede sig over mig eller snakkede om mig ......................

.................... 12. Jeg tabte interessen for omverdenen ......................

.................... 13. Jeg beskæftigede mig mere med religiøse emner ......................

.................... 14. Jeg havde det skidt uden grund ......................

.................... 15. Jeg var for overstadig/ophidset ......................

.................... 16. Jeg hørte stemmer eller så syner ......................

.................... 17. Jeg følte mig værdiløs ......................

.................... 18. Jeg talte sort ......................

.................... 19. Jeg havde en fornemmelse af, at andre kontrollerede mig ......................

.................... 20. Jeg havde mareridt ......................

.................... 21. Jeg var overdrevent aggressiv eller irritabel ......................

.................... 22. Jeg blev vred over småting ......................

.................... 23. Jeg var ligeglad med, hvordan jeg så ud ......................

.................... 24. Jeg havde problemer med min familie ......................

.................... 25. Jeg havde tanker om at skade mig selv eller begå selvmord ......................

.................... 26. Jeg havde ofte smerter og fysisk besvær ......................

.................... 27. Jeg var bange for, at jeg var ved at blive skør ......................

.................... 28. Jeg havde tanker om at skade eller dræbe andre ......................

.................... 29. Jeg øgede mit misbrug af alkohol/piller/narkotika ......................

.................... 30. Andet ......................

Notér til højre for de signaler, du satte x ved, den grad af besvær, problemet voldte dig op til din sidste indlæggelse.

Lidt = 1 Noget = 2 Meget = 3


skema 61 Tidlige advarselssignaler om, at du risikererat blive psykotisk

Efter Ascher-Svanum, H. & Krause, A.A. (1991) Psychoeducational groups for patients with schizofrenia. Maryland: Aspen Publication. Oversat af Peter Elsass og Marianne Vinter.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den eromarbejdet fra »Kognitiv terapi-skala« (Young & Beck, 1980), der udfyldesaf supervisor, til en selvevalueringsskala for terapeuter.

Terapeuten udvælger en terapisession og evaluerer efter sessionen sig selv.Han/hun vil dermed bl.a. kunne være mere målrettet i forhold til sin super-visor.

Patient:

Terapeut:

Dato:

Instruktion:For hvert punkt bedømmer du dig selv på en skala 0-6, og tallet skrives tilvenstre for det pågældende punkt. Beskrivelserne dækker de lige tal på ska-laen. Hvis du mener, at du ligger mellem to beskrivelser, skal du vælge detmellemliggende ulige tal. Husk at evaluere alle områder; lad være med atlade nogle punkter stå uvurderede. Hvis særlige forhold gør, at et punktikke kan evalueres, kan du skrive »ikke evaluerbart« og redegøre for dettesidst i skalaen.

Generelle interviewprocedurer

1. Dagsorden

0 Jeg satte ikke nogen dagsorden.2 Jeg satte en dagsorden, der var vag (fx »Føle mig mindre trist«), ufuldstændig eller

uden samarbejde mellem patienten og mig.4 Jeg samarbejdede med patienten om en fælles accepteret dagsorden, der inkluderede

specifikke problemer (fx »Angst på arbejdet«).6 Jeg samarbejdede med patienten om at sætte en passende dagsorden med adskilte,

veldefinerede problemer, velegnede til den tid, der var til rådighed. Prioritering blev udarbejdet og i det væsentlige fulgt.

Oversat og bearbejdet af Nicole K. Rosenberg, efter Young, J. & Beck, A.T. (1980) Cognitive Therapy Scale. Upubliceret materiale.© Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

(fortsættes–>)


skema 62 Terapeutens selvevaluering

2. Fremkalde feedback fra patienten

0 Jeg bad på intet tidspunkt om feedback for at undersøge patientens forståelse af eller reaktion på sessionen.

2 Jeg søgte indimellem at få feedback fra patienten, men stillede ikke spørgsmål nok til at være sikker på, at patienten forstod min tankegang, eller til at fastslå patientens reaktion på sessionen.

4 Jeg søgte hyppigt at få feedback fra patienten for at få indblik i dennes reaktioner både i og uden for sessionen.

6 Jeg tjekkede løbende patientens forståelse af de strategier og teknikker, der blev brugt i sessionen. Samarbejdede med patienten om at opsummere de vigtigste punkter ved sessionens slutning.

3. Samarbejde

0 Jeg forsøgte ikke at etablere et samarbejde med patienten.2 Jeg forsøgte at etablere et samarbejde med patienten, men havde vanskeligheder.

På intet tidspunkt lykkedes det at definere fælles acceptable problemstillinger eller etablere rapport.

4 Jeg var i stand til at etablere et samarbejde med patienten, fokusere på et problem, som både patienten og jeg anså for vigtigt, og etablere rapport.

6 Samarbejdet fungerede godt. Jeg opmuntrede patienten til at være aktiv gennem helesessionen. Klart teamarbejde.

4. Effektiv udnyttelse og afpasning af tid

0 Jeg gjorde intet forsøg på at strukturere tiden. Sessionen virkede planløs.2 Sessionen havde nogen retning, men jeg havde svært ved at afpasse tiden (for lang-

som, for hurtig), eller jeg var ufleksibel eller manglede tilpasning til arbejdet i sessionen.

4 Jeg var i stand til at udnytte tiden effektivt. Jeg opretholdt passende kontrol over samtaleforløbet.

6 Jeg afpassede sessionen på en måde, så der var en klar begyndelse, midte og slutning.Perifere og uproduktive digressioner blev håndteret på passende vis.

Interpersonel effektivitet

5. Empatiske evner

0 Jeg udviste ringe empatiske evner ved løbende at overhøre eller ikke forstå, hvad patienten eksplicit sagde.

2 Jeg var for det meste i stand til at reflektere eller reformulere, hvad patienten eksplicit sagde, men havde svært ved implicit eller subtil kommunikation. Jeg var god til at lytte, og min indføling var også god.

4 Jeg mener generelt, at jeg forstod patientens »indre realitet« både gennem det, patienten eksplicit sagde, og det patienten kommunikerede mere subtilt. Jeg var god til at lytte og til indlevelse.

6 Jeg viste en forståelse af patientens »indre realitet« og var i stand til at reformulere og reflektere den subtile kommunikation på en måde, der var brugbar for patienten. Glimrende lytten og indlevelse.

skema 62 (fortsat) Terapeutens selvevaluering


(fortsættes–>)


(fortsættes–>)

6. Interpersonel effektivitet

0 Jeg viste ringe interpersonelle evner. Virkede kølig, reserveret, fjendtlig, nedgørende, sarkastisk i ord eller handling.

2 Jeg havde alvorlige interpersonelle problemer, men var ikke ligefrem destruktiv mod patienten. Til tider var jeg utålmodig, distant, uoprigtig eller havde svært ved at bibringe en fornemmelse af kompetence og skabe tillid.

4 Jeg udviste varme, interesse, tillidsfuldhed og ægthed og havde ingen alvorlige inter-personelle vanskeligheder. Patienten og jeg syntes at harmonere godt, selv om jeg nu og da havde vanskeligheder i kontakten.

6 Jeg udviste høj grad af varme, interesse, tillidsfuldhed og ægthed. Jeg befandt mig godt gennem hele sessionen.

Specifikke adfærds-/kognitive teknikker

7. Brug af »vejledt opdagelse« (guided discovery)

0 Jeg indlod mig primært på debat, overtalelse eller foredrag. Jeg krydsforhørte patienten. Jeg forsøgte at påtvinge patienten mit synspunkt, og patienten var i forsvarsposition.

2 Jeg benyttede mig i høj grad af overtalelse og debat snarere end af »vejledt opdagelse«. Min stil var dog støttende, så patienten syntes ikke at føle sig angrebet eller i defensiven.

4 Jeg arbejdede hovedsagelig på at hjælpe patienten til at se nye perspektiver gennem »vejledt opdagelse« snarere end gennem debat. Formen var primært udspørgende.

6 Jeg var god til at bruge »vejledt opdagelse«. Formen var udspørgende, og jeg hjalp patienten til selv at drage konklusionerne.

8. Caseformulering

0 Jeg havde ikke udviklet nogen ide om casen. Derfor virkede sessionen dårligt fokuseret med en »skud fra hoften«-tilgang.

2 Jeg var begyndt at udvikle en caseformulering, der ganske vist var spæd og ufærdig. Interventionerne havde et vist fokus og en vis retning.

4 Sessionen havde et sammenhængende fokus, der viste, at der var caseformulering.6 Der var en klar behandlingsmæssig caseformulering, der gav sig udslag i en række

organiserede behandlingsinterventioner.

9. Fokus på centrale kognitioner

0 Jeg forsøgte ikke at fremkalde specifikke tanker, antagelser, billeder, meninger eller overbevisninger. Der blev ikke gjort brug af skalering, kolonneteknik eller metoder til at identificere tanker.

2 Jeg fremkaldte tanker, antagelser, billeder, meninger og overbevisninger, men fokus for det kognitive arbejde var vagt eller irrelevant. Jeg brugte skemaer eller lignende tilat identificere tanker.

4 Jeg fokuserede på centrale kognitioner, der var relevante for de problemer, der var sat på dagsordenen. God anvendelse af rating eller skemaer. Jeg var i stand til at lærepatienten at bruge metoden.

6 Jeg fokuserede på centrale kognitioner og var i stand til at hjælpe patienten til klart at skitsere indholdet og arten af de dysfunktionelle tanker. Anvendte rating eller ske-maer såvel konkret som i samtalen.



(fortsættes–>)

10. Brug af kognitive teknikker

0 Jeg gjorde dårlig brug af kognitive teknikker.2 Jeg havde et begrænset teknisk repertoire, eller mine forsøg på at bruge forskellige

kognitive teknikker var mangelfulde.4 Jeg havde en vifte af kognitive teknikker på mit repertoire og brugte disse godt. Der

var imidlertid manglende fleksibilitet eller vanskeligheder med at veksle mellem teknikker.

6 Jeg havde et bredt repertoire af kognitive teknikker og var i stand til at veksle let og hurtigt mellem relevante teknikker.

11. Brug af adfærdsteknikker

0 Jeg var dårlig til at gøre brug af adfærdsteknikker.2 Jeg havde et begrænset teknisk repertoire, eller mine forsøg på at bruge forskellige

adfærdsteknikker var mangelfulde.4 Jeg havde en vifte af adfærdsteknikker på mit repertoire og brugte disse godt. Der

var imidlertid manglende fleksibilitet eller vanskeligheder med at veksle mellem teknikker.

6 Jeg anvendte et bredt repertoire af adfærdsteknikker og var i stand til at veksle let oghurtigt mellem relevante teknikker.

12. Brug af hjemmearbejde

0 Jeg brugte ikke hjemmearbejde i sessionen.2 Jeg brugte hjemmearbejde, men enten blev tidligere aftalt hjemmearbejde ikke

gennemgået, eller jeg foreslog unyttigt hjemmearbejde, eller jeg undlod at forklare rationalet for hjemmearbejde tilstrækkelig detaljeret, til at patienten kunne udføre det med succes, eller jeg foreskrev hjemmearbejde ved sessionens slutning uden at samarbejde med patienten.

4 Jeg gennemgik tidligere hjemmearbejde. Fremtidigt hjemmearbejde blev pålagt pati-enten snarere end udtænkt i fællesskab. Hjemmearbejdet blev planlagt i detaljer, men relevansen i forhold til det igangværende terapiarbejde var ikke helt klar.

6 Hjemmearbejdet blev omhyggeligt udtænkt og accepteret i samarbejde. Det udsprang direkte fra materialet i sessionen og tillod patienten at teste ideeer, prøve nye oplevelser eller eksperimenter med nye måder at forholde sig på.


Andre faktorer i terapien

13. Var der omstændigheder, der får dig til at tro, at denne session ikke er

repræsentativ for dit generelle arbejde?

Ja Nej

Hvis ja, vær venlig at uddybe:

14. Havde patienten modstand mod dig eller mod terapiformen generelt?

Ja Nej


15. Var der usædvanlige omstændigheder, som du mener forklarer nogle af dine

problemer på et eller flere af de punkter, der måles i denne skala?

Ja Nej




Navn cpr-nr.

Evalueres den

Navn og profession:

Navn og profession:

Navn og profession:

Navn og profession:

Navn og profession:

Navn og profession:

12 : miljøterapi, specifikt

skema 63 Behandlernes rollefordeling



(fortsættes–>)

Manual for psykoedukation, fokus og hjemmearbejde ved 15 sessioner. Kanbruges i såvel gruppebehandling som individuel behandling.

Det forudsættes, at der forudgående er foretaget en-to samtaler med hen-blik på anamnetiske oplysninger, diagnostisk udredning, patientens angst-historie med debut samt beskrivelse af/alliance om behandlingsmetoden.

13 : behandlingsprogrammer

skema 64 Socialfobi, manual

PsykoedukationSession og fokus i sessionen Hjemmearbejde

1. session Psykoedukation: Faser i Revidér eventuelt Problemlistebehandlingen. og målsætning (skema 7).Problemliste og målsætning udformes i sessionen.

2. session Psykoedukation: Forskellen mellem Udfyld ugeskema:normalangst og patologisk angst. Symptom/problemregistrering (skema 12).Nærmere udforskning af angstproblemer med henblik på identifikation af udløsende faktorer.

3.-4. session Psykoedukation: Om sikkerhedsadfærd. Udfyld skema:Identifikation og udforskning af, hvorvidt Om forskellen mellem undgåelses-den nuværende sikkerhedsadfærd og sikkerhedsadfærd (skema 47).fungerer hensigtsmæssigt. Træning:Gennemgang af alternative Angstreduktionsstrategier i situationerangstreduktionsstrategier. med forventningsangst.

5. session Psykoedukation: Socialfobimodellen Træning:gennemgås; specielt med fokus på Skift fra selvfokus til omverdensfokus. identifikation af selvfokus. Registrering: Øvelse i sessionen med og uden brug Angstens komponenteraf selvfokus. i en aktuel situation.

6.-7. session Psykoedukation: Negative automatiske Analyse af tænkningen: tanker og overvurdering af Brug skema 26 og 27a samt hjælpe-sandsynlighed/farlighed og skema med spørgsmål til aktiveringundervurdering af egen evne til mestring. af alternative tanker (skema 29). Analyse af angstepisode med henblik på Test, om de alternative tanker fungereraktivering af alternative tanker. ved angst.


8.-9. session Psykoedukation om gradueret Eventuelt revidering af eksponerings- eksponering: Grundregler for gradueret planen og gennemførelse af 1. trin.eksponering samt brug af hjælpestrategier og bagdør. Opstilling af individuel eksponeringsplan (skema 9). Opsamling og eventuel justering af eksponeringsplanen i den efterfølgende session.

10.-12. session Psykoedukation om adfærdseksperimenter. Gennemførelse af eksponeringsplanen.Opstilling af adfærdseksperiment i Gennemførelse af adfærdseksperimentetsessionen: De tre første kolonner på skema og udfyldelse af 4. kolonne.Problemsituation, analyse og omstrukturering(skema 22). I den efterfølgende session udfyldes 5. kolonne, hvorefter der opstilles nyt adfærdseksperiment.

13.-14. session Psykoedukation: Om leveregler og høje Vurdering af egne leveregler: standarder for præstation. Undersøgelse af fordele og ulemper

(skema 38).

15. session Evaluering af forløbet set i lyset afmålsætningen.Psykoedukation: Om tilbagefalds-forebyggelse.Aftale om eventuel kontakt ved tilbagefald.Repetition af metoder og hjælpeskemaer.

skema 64 (fortsat) Socialfobi, manual

Program for behandling af patienter med panikangst og agorafobi i grupper af seks eller ind-ividuelt.

Hovedstrategi/Faser i behandlingen central metode Anvendt materiale

Fase 1 Psykoedukation • Diagnosticerings- og Er altid individuel (fase 2, 3 og 4 vurderingsskemaerkan være individuel eller i gruppe) • LæsestofSession 1-3 (forsamtaler): • Caseformuleringsskema (skema 19)• Diagnosticering med problemliste (skema 7)• Vurdering, rating • Caseformuleringsskema og• Problemliste hjemmearbejdsregistrering (skema 55)• Caseformulering • Model for panikangst• Psykoedukation

Fase 2 Analyse, • Registreringsark (skema 12)Introduktion og indøvelse af omstrukturering • BAI angstreducerende metoder • 5-kolonneskema (skema 22)Session 4-6: • Vejledning til • Psykoedukation opmærksomhedstræning (skema 52 og 53)• Registrering • Vejledning til fysiske øvelser (skema 54)• Analyse, omstrukturering • Hjemmearbejdsregistrering (skema 55)• Opmærksomhedsmetoder• Fysiske metoder

Fase 3 Eksponering • Eksponeringsskema (skema 48)Session 7-10: • Liste med eksempler på• Eksponering sikkerhedsadfærd og undgåelse• Interoceptiv stimulation/ • Hjemmearbejdsregistrering (skema 55)

panikinduktion • Vejledning til • Eksponering, gradvis panikinduktionsøvelser (skema 50 og 51)• Responshindring • Hjemmearbejderegistrering

Fase 4 Bearbejdning • SpørgeskemaSession 11-13: af dysfunktionelle • Liste med eksempler på• Tilbagefaldsforebyggelse antagelser dysfunktionelle antagelser• Dysfunktionelle antagelser • Overblik over tilstand• Risikosituationer • Hjemmearbejdsregistrering (skema 55)• Plan for tilbagefald• Plan for fortsat eksponering

og omstrukturering

13 : behandlingsprogrammer

skema 65 Panikangst og agorafobi, manual


arbejdsskemaer til kognitiv terapi · 2019. 3. 18. · skema 65 panikangst og agorafobi, manual....

Documents