Årsberetningen

Skriftlig beretning November 2011- november 2012

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Foreningen og sekretariatet 2011-2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Beretning 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Strategi 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 3

It-strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4

Internationaliseringsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 8

SkrIFtlIg BeretNINg 2012 3

ForordEt spændende og til tider turbulent arbejdsår er ved at være gået.

2012 blev et år, hvor vi for alvor kom ud i politisk og medie-

mæssigt stormvejr med 28-loftet. I første omgang i den politiske

debat, hvor vi til at begynde med fik mange uvenner, indtil både

politikere og sektorens øvrige interessenter kunne se, at Rek-

torforeningen havde regnet rigtigt. Senere på året udfordrede

fordelingen af de mange elever skolernes kapacitet. Begge dele

endte heldigvis langt over forventning – ikke mindst takket være

skolernes store indsats. Forløbet har vist, at vi på trods af forenin-

gens størrelse er en væsentlig og seriøs samarbejdspartner, og

at vi arbejder konstruktivt sammen med myndigheder, når først

beslutninger er truffet og skal implementeres.

2012 har også været et år, hvor vi i spænding har ventet på ud-

møntningen af regeringsgrundlaget. Serviceeftersyn af gymnasie-

reformen, fleksuddannelse, et tværministerielt uddannelsesud-

valg og en taxameterreform var således alle på forhånd varslet. Vi

venter stadig. Til gengæld har vi fået Ny Nordisk Skole.

Særligt ministerudvalget har dog fået politikere og sektorens øv-

rige interessenter til at positionere sig. Blandt andet ved at for-

søge at sætte en dagsorden om, at der går for mange elever i stx.

Rektorforeningens holdning til den dagsorden er, at der ikke går

for mange elever i stx, så længe vi er så langt fra 95-procent-

målsætningen, som det er tilfældet.

Skuffelsen over OK11 var stor. Vi har derfor i 2012 forberedt os

grundigt på de kommende forhandlinger, som inden længe tager

deres begyndelse. Såvel internt i foreningen som med de vigtigste

interessenter har vi holdt en lang række dialogmøder, som forhå-

bentlig afstedkommer et godt forhandlingsresultat.

På den indre linje har foreningen og sekretariatet arbejdet på høj-

tryk med tilvejebringelse af dokumentation og viden. Ikke mindst

erfaringen fra debatten om 28-loftet har vist, at dokumenterede

synspunkter er helt afgørende for, hvilken indflydelse man som

forening kan få. Et andet fokus har været foreningens arbejde

med Strategi 2015. Ledelsesudvikling, it og internationaliserings-

strategi har således fyldt meget i foreningens daglige arbejde. I

forhold til ledelsesudvikling har dette resulteret i en række spæn-

dende kurser og forløb, hvoraf nogle allerede er afholdt med stor

succes, og flere er på vej.

Tak for i år!Bestyrelsen

4 SkrIFtlIg BeretNINg 2012

Foreningen og sekretariatet 2011-2012

Gymnasieskolernes Rektorforening er interesseorganisation for

de almene offentlige gymnasier og hf-kurser i Danmark. Det er

foreningens opgave at varetage gymnasiesektorens interesser i

forhold til lovgivere, myndigheder og sektorens øvrige interes-

senter. Bestyrelsen sætter rammerne for foreningens arbejde,

som først og fremmest udføres af sekretariatet.

Interessevaretagelsen er en af foreningens hjørnestene. Gennem

formelle forhandlinger, uformel dialog på politiker- og embeds-

mandsniveau samt en offensiv pressestrategi er vi som forening i

stand til at påvirke beslutningsprocesser og opnå resultater i for-

hold til vores uddannelser såvel som institutioner.

Udover at være interessevaretager er Rektorforeningen også en

serviceorganisation for medlemmerne. En væsentlig del af sekre-

tariatets daglige arbejde består derfor i at understøtte gymnasi-

erne i den daglige drift. Særligt i forhold til juridiske og økonomi-

ske spørgsmål.

DialogForeningens politik skal have opbakning fra foreningens medlem-

mer. Derfor har en kontinuert dialog med foreningens medlem-

mer en høj prioritet.

Dialogen sker dels gennem den regionale repræsentation i besty-

relsen og ved, at foreningens medlemmer deltager i tematisk ud-

valgsarbejde – som det eksempelvis i år har været tilfældet med

arbejdet omkring OK13, ledelsesudvikling, internationalisering og

it-strategi.

Bestyrelsen har i arbejdsåret 2011-2012 haft følgende medlemmer:

Jens Boe Nielsen, formand

Anne-Birgitte Rasmussen, næstformand

Kirsten Danving, øvrigt medlem

Jens Nielsen, Region Nordjylland

Jakob Thulesen Dahl, Region Midtjylland

Christian Alnor, Region Syddanmark

Per Farbøl, Region Sjælland

Henrik Madsen, Region Hovedstaden

Bestyrelsen har i året holdt følgende møder:

14. og 15. december 2011

2. februar 2012

6. marts 2012

12. april 2012

14.-15. maj 2012, bestyrelsesseminar

14. og 15. juni 2012

29. august 2012

2.-3. oktober 2012, bestyrelsesseminar

31. oktober 2012


I det tidlige forår 2012 blev der desuden afholdt en række dia-

logmøder mellem bestyrelsen og medlemmerne. Udover at have

til formål at styrke dialogen stod foreningen aktuelt over for en

række udfordringer, som krævede et særligt mandat.

Møderne kom derfor først og fremmest til at handle om kapaci-

tetsudfordringen i forhold til 28-loftet, forventningerne til OK13

og den kommende taxameterkommissions arbejde. Derudover

var møderne også en status på foreningens strategi med særlig

vægt på ledelsesudvikling.

Det blev til i alt fem møder, hvor både bestyrelsen og sekretaria-

tet var repræsenteret – og hvor også Moderniseringsstyrelsen

og Ministeriet for Børn og Undervisning deltog under relevante

punkter.

Sideløbende med den interne dialog er det vigtigt fortsat at have

et godt samarbejde med vores eksterne kollegaer i sektoren. Så-

ledes har der i løbet af 2012 været en særligt øget dialog om

samarbejde med Pædagogiske Ledere og Foreningen for Admini-

strativt Personale ved Uddannelsesinstitutioner.

Dokumentation og videnI det forgangne år har foreningen fortsat sit arbejde med at ind-

samle og kommunikere viden. Dokumentation er afgørende for

Rektorforeningens mulighed for at positionere sig i den konstante

konkurrence om dagsordener og vinkler i den offentlige og po-

litiske debat. Derfor har foreningen intensiveret sit fokus på at

tilvejebringe viden og dokumentation om sektoren.

Først og fremmest har sekretariatet i år udarbejdet et databered-

skab, som er et sæt af de mest centrale nøgletal for vores sektor.

Det er tal om elever, uddannelser og institutioner, som kan bruges

proaktivt til at sætte dagsordener og reaktivt til at komme med

dokumenterede reaktioner på igangværende debatter eller eks-

terne henvendelser.

På baggrund af databeredskabet er der udarbejdet to pjecer. Den

ene har titlen ”Fakta og myter om stx” og blev offentliggjort i

september 2012. Den blev produceret som et svar på det sene-

ste års debat om, at der går for mange elever i stx. Pjecen blev

offentliggjort med en kronik og sendt til ministeren og uddan-

nelsesordførerne.

Den anden pjece har titlen ”Det almene gymnasium i tal” og udgi-

ves i forbindelse med generalforsamlingen. Den tiltænkes som en

årligt tilbagevendende fortælling om vores sektor.

rektorforeningens samarbejde:

Gymnasieskolernes Lederforening

Pædagogiske Ledere i STX og HF

Danske Erhvervsskoler

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Universiteter

Foreningen for Administrativt Personale ved Uddannelses-

institutioner

Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Gymnasieskolernes Lærerforening

Lederforeningen for VUC

Ministeriet for Børn og Undervisning

Private Gymnasier og Studenterkurser

Professionshøjskolernes Rektorkollegium

SOSU-Lederforeningen


Sekretariatet har i årets løb også intensiveret foreningens interne

undersøgelser. De interne undersøgelser har stor værdi for for-

eningens arbejde, fordi de på meget kort tid kan tilvejebringe væ-

sentlig viden om sektoren. Den viden giver os et forspring i for-

hold til medier og meningsdannere og giver foreningen en langt

større gennemslagskraft, fordi fakta er mere overbevisende end

formodninger.

Der har også i 2012 være stort fokus på at kommunikere for-

eningens holdninger i pressen – både overfor specifikke politiske

interessenter samt generel offentlighed. Foreningens formand er

således blevet citeret over tusinde gange i medierne i løbet af

2012. Emner som 28-loft, rygelov, alkoholpolitik og taxameter-

forskelle er bare nogle af de mange emner, som formanden på

foreningens vegne har udtalt sig om.

Udover at stå til rådighed for pressens spørgsmål har Rektorfor-

eningen selv kommunikeret sine holdninger tydeligt gennem kro-

nikker, kommentarer, og pressemeddelelser – cirka en af slagsen

om måneden.

Indlæg i pressen i 2012

Titel Medie Dato

Stx-succes: ikke et vejledningsproblem Altinget.dk 5. marts

De unge vil i gymnasiet Ritzau 22. marts

Gymnasiet trænger (virkelig!) til en ny overenskomst Altinget.dk 23. april

Få studenter dobbeltuddanner sig Altinget.dk 30. april

Velkommen i gymnasiet! - også til de ikke-uddannelsesparate Danske Kommuner 13. august

Ny Nordisk er god Gammel Dansk Berlingske Tidende 14. august

Myten om gymnasiet Jyllandsposten 8. september

En ulighed baseret på behov Jyllandsposten 6. september

Rektorforeningen gør op med myter Ritzau 10. september

Handelsgymnasiet og Den Grimme Ælling Berlingske Tidende 17. september

Bedre uddannelse for unge Politiken 1. oktober

De unge på gymnasierne er ikke bare en handelsvare Politiken 6. oktober


ledelsesudviklingEt selvejende gymnasium skal skabe resultater i mange henseen-

der. Der skal uddannes højt kvalificerede studerende til fremti-

dens uddannelser, og den almene dannelse af et stadigt stigende

antal unge skal samtidig sikres. På den institutionelle side skal

gymnasierne, som selvejende institutioner drives effektivt under

et stigende økonomisk pres, og endelig skal skolerne være attrak-

tive arbejdspladser for lærere og øvrige ansatte.

Det kræver frem for alt god ledelse at imødekomme de mange

og forskellige udfordringer. Derfor står ledelsesudvikling højt på

foreningens prioriteringsliste.

Foreningen har i 2012 i samarbejde med Gymnasiernes Bestyrel-

sesforening og Gymnasieskolernes Lederforening tilrettelagt en

række ledelsesudviklingsaktiviteter, som bliver udbudt i skoleåret

2012-2013. Aktiviteterne er sammenfattet i foreningens kur-

suskatalog, som alle skoler modtog i foråret.

Ledelsesudvikling var ligeledes temaet for Rektorforeningens in-

spirationsdag i april. Arrangementet blev afholdt i Bella Center,

hvor landets rektorer og øvrige gymnasieledere deltog i et pro-

gram bestående af oplæg og workshops, der alle relaterede til le-

delsesmæssige aspekter. Inspirationsdagen var en succes, og det

er hensigten at afholde en lignende dag i løbet af 2013.


gymnasieskolernes rektorforening Beretning 2012

28-loftetGymnasierne fik i 2012 helt nye rammevilkår med indførelsen af

28-loftet. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2012

fik Enhedslisten aftalt, at der fremover gennemsnitligt højst må

være 28 elever i en klasse, og der blev i første omgang afsat eks-

tra 120 millioner kroner til sektoren.

De fleste jublede og roste initiativet – men det gjorde Rektorfor-

eningen ikke. Vi gik tværtimod ud og sagde, at pengene slet ikke

rakte, og at vi i øvrigt ikke mente, at indførelsen af 28-loftet som

sådan ville have den ønskede effekt med mindre frafald.

Det gav os i begyndelsen en del modstand. Aftalen blev modta-

get med begejstring fra de fleste dele af uddannelsessektoren.

Derfor kunne ingen forstå, at ikke også Rektorforeningen bifaldt

initiativet. Også internt i foreningen skabte foreningens offensive

pressetiltag debat og uro i ugerne, der fulgte. Rektorforeningen

var af den klare overbevisning, at beregningsgrundlaget for de

120 millioner kroner var fejlagtigt, og at hvis vi intet gjorde, ville

en umiddelbar glæde over at få tilført 120 millioner kroner være

meget kortvarig og vende til en skuffelse - i hvert fald for de

gymnasier som på daværende tidspunkt havde flere elever i klas-

serne end de 28. Netop fordi alle andre i sektoren var begejstre-

de, var vi nødt til at sige det modsatte højt og ofte, hvis vi skulle

blive taget alvorligt.

Derfor gjorde vi, hvad vi kunne for at holde konstant opmærk-

somhed på sagen – både i pressen og i forhold til politikere og

embedsmænd. Og det viste sig, at vi havde ret! De 120 millioner

var baseret på en fejlagtig gennemsnitlig klassekvotient på 27,1

mod vores egne indsamlede tal, som viste en gennemsnitlig klas-

sekvotient på 29,3 for stx og 30,1 for hf.

Ministeren blev kaldt i åbent samråd om sagen, som i høj grad

kom til at handle om de fejlagtige tal. Rektorforeningen forholdt

sig herefter tavs, og den 22. december blev der indgået en ny

aftale mellem regeringen og Enhedslisten. Denne betød blandt

andet, at der blev afsat yderligere 85 millioner kroner årligt til

klasseloftet, når det er fuldt indfaset.

Det var en meget stor sejr for sektoren. Havde vi stiltiende ac-

cepteret de 120 millioner kroner, havde vi fremover manglet

penge til vores uddannelser.

lærer/elev-ratio i stedet for klasseloftTrods det markant forbedrede forhandlingsresultat mener Rek-

torforeningen fortsat ikke, at et loft over klassestørrelse er den

optimale styringsmekanisme, og at klasseloftet ikke imødekom-

mer de udfordringer, som gymnasiet står overfor. Det afgørende

punkt er, hvor meget tid den enkelte elev har med en lærer. Ele-

verne har ikke de samme behov for vejledning og kontakt. Nogle

har brug for lidt mere end andre. Og med et generelt klasseloft

forudsætter regeringen og Enhedslisten, at alle har brug for det

samme. Vi ønsker at komme væk fra begrebet klassekvotient,

som ikke stemmer overens med det moderne gymnasium. Der

skal i højere grad være fokus på forholdet elev/lærer, fordi det i

modsætning til klassekvotient ser på tværs af klasser og årgange.


Ressourcen er derfor langt mere fleksibel og kan netop målrettes

de elever, som har brug for lidt ekstra hjælp og opmærksomhed.

Når ressourcen nu bruges på et generelt klasseloft, er det Rek-

torforeningens bekymring, at der ikke længere i samme omfang

er ressourcer til de individuelt målrettede fastholdelsestiltag som

mentorordninger, lektiecafeer og uddannelsescoaches - det må

tiden vise.

28-loftet og kapacitetsudfordringenTil gengæld blev kapacitetsproblemet løst. Særligt hovedstads-

området og de øvrige større byer blev udfordret af 28-loftet.

Der er i forvejen stor søgning på gymnasierne i hovedstadsområ-

det og omkring Aarhus. Klassekvotienten er derfor højere her end

i resten af landet. Mange af gymnasierne havde ikke umiddelbart

mulighed for at udvide kapaciteten, og 2012 er samtidig året,

hvor ungdomsårgangen toppede.

Udfordringen var derfor stor. På bare tre måneder fra forliget var

indgået, til årets søgning gik i gang, skulle skolerne finde løsnin-

ger på de mange nye klasser, der skulle dannes. Da årets ansø-

gertal var i hus, viste det sig, at frekvensen på landsplan også var

steget. Det estimerede antal nydannede klasser var derfor ikke

tilstrækkeligt. Alene i hovedstadsområdet er der i dette skoleår

dannet 51 ekstra klasser - 32 stx-klasser og 19 hf-klasser. Også

næste år vil skolerne stå overfor store udfordringer, idet der skal

skabes plads til flere elever end der forlader skolen, og der skal

skaffes lærere til alle fag.

Takket være skolernes store indsats, da eleverne skulle fordeles,

er der i år lige så mange elever, der får sit skole- og studieret-

ningsønske opfyldt som de foregående år. Det er et helt fantas-

tisk resultat, som vi kan være stolte af.

Myten om de (alt for) mange elever i stxIgen i år har flere elever, end nogensinde før, søgt ind på stx og hf.

I 2012 er ungdomsårgangenes størrelse toppet, og da vi samtidig

i år endnu engang fik en frekvensfremgang, var ansøgertallet re-

kordstort. Det er efterhånden blevet en tradition, at årets ansøg-

ningsrunde til ungdomsuddannelserne efterfølges af en debat om

de mange elever i stx. Med nedsættelsen af ministerudvalget, som

blandt andet skal se på fordelingen af elever mellem uddannelserne

i forhold til 95-procent-målsætningen, fik debatten i år for alvor

politikere og sektorens øvrige interessenter til at positionere sig.

Flere var ude at sige, at man blandt andet kunne se, at for mange

elever gik på stx ved, at studenterne ikke brugte deres uddannel-

se til videre uddannelse – og at mange studenter efterfølgende

tog endnu en ungdomsuddannelse.

Udsagnene er myter og uden hold i virkeligheden. Det er en be-

synderlig betragtning, at der skulle gå for mange elever i stx. Så

længe vi ikke er i nærheden af, at 95 procent af en ungdomsår-

gang får en ungdomsuddannelse, er det paradoksalt at sige, at for

mange bliver studenter. Man skulle tværtimod glæde sig over, at

så mange unge vælger at gå i stx. For stx er den ungdomsuddan-

nelse, der har den største gennemførelsesprocent. Hele 87 pro-

cent af de unge, der begynder i stx, bliver studenter.

Det er ikke godt for de unge uden uddannelse, at debatten næ-

sten ensidigt handler om stx-eleverne. Det er muligt, at det ud

fra én betragtning, synes som mange at omkring 30 procent af

en ungdomsårgang går i stx. Men det er trods alt sådan, at der

er 70 procent af en ungdomsårgang, der ikke går i stx. Og det er


blandt de 70 procent, at de unge, som enten falder fra eller aldrig

kommer i gang, befinder sig. Det hjælper ikke de unge ret meget,

at der er så massivt et fokus på de mange/få elever i stx.

Heller ikke påstandene om, at stx-studenter ikke kommer vi-

dere i uddannelse, og at de ofte tager en ekstra ungdomsud-

dannelse er sande. Flere og flere stx-studenter kommer videre

i uddannelsessystemet – og stx-studenter er dem, der dobbelt-

uddanner sig næstmindst. Kun IB-studenter overgår stx, når det

handler om færrest unge, der tager to ungdomsuddannelser.

Hele denne miskreditering af stx er baseret på formodninger

frem for fakta. Rektorforeningen mente derfor, at tiden var

kommet til, at man ikke længere skulle sidde disse fejlagtige og

udokumenterede påstande overhørigt med fare for, at man går i

den gale retning, når der skal træffes beslutninger om, hvordan

vi nærmer os opfyldelsen af 95-procent-målsætningen. Derfor

pjecen ”Fakta og myter om stx”.

Lad os håbe, at det er med til at få debatten på rette spor. I sidste

ende til gavn for de unge.

UddannelserneFørste halvdel af 2012 var præget af, at blækket på det nye re-

geringsgrundlag endnu ikke var helt tørt. Derfor var der ud over

det allerede vedtagne klasseloft endnu få udmeldinger fra den

politiske front.

Stilheden blev dog brudt i løbet af det sene forår og sommeren

med Ny Nordisk Skole. Derudover venter vi som sagt stadig på

udmøntningen af serviceeftersyn for gymnasiale uddannelser,

fleksuddannelse, taxameterreform og resultatet af det tværmi-

nisterielle uddannelsesudvalg, der alle blev varslet i forbindelse

med regeringsdannelsen i 2011.

DialogforumDialogforum, et samspil mellem lederforeningerne for de gym-

nasiale uddannelser og GL i fortsættelse af Monsterudvalget, har

afholdt syv møder i det forløbne år. Dialogforums rolle på det

gymnasiale område er at sætte en indholdsdagsorden for sam-

spillet med ministerium, embedsværk og det politiske system.

Arbejdet har i begyndelsen været koncentreret om udspil til et

skolebaseret forsøgs- og udviklingsprogram. Drøftelserne med

Minister og ministerium har specielt været koncentreret om gra-

den af skolebaseringen for den fortsatte udvikling af gymnasie-

reformen. Fase 1 er søsat, fase 2 med en større grad af skolein-

volvering søsættes i 2013.

Dialogforum har endvidere arbejdet for, at det annoncerede ser-

viceeftersyn og regeleftersyn af den gymnasiale sektor knyttes

tæt sammen med udviklingsprogrammet.

Dialogforum vil i det kommende arbejde prioritere højt at sætte

udfordringer i forhold til indhold og eksamen, elever samt kvalitet

på dagsordenen i det forsatte samarbejde med embedsværk og

ministerium.


Frem mod Ok13Overenskomstresultatet i 2011 var en skuffelse for Rektorfor-

eningen. Vi har næppe tidligere troet mere på et godt resultat,

end vi gjorde tilbage i 2011. Regeringen havde i medierne varmet

op til forhandlingerne over en længere periode og spillet ud, at

der nu skulle forhandles en langt mere fleksibel overenskomst.

Forventningerne var derfor tårnhøje – og så meget desto større

var skuffelsen også over, at resultaterne udeblev. Næsten sym-

bolsk blev der ændret lidt i forhold til tilstedeværelsesprincip-

pet, frisættelsen af ressourcen til gennemførelsesvejledning og

aldersreduktion. Men den helt fundamentale ændring af arbejds-

tidsreglerne, som vi brændende havde ønsket, kom ikke – og vi

har derfor grundlæggende den samme overenskomst i dag.

Hvad foreningen mener om overenskomsten, har heller ikke æn-

dret sig. Der er en dyb diskrepans mellem på den ene side et mo-

derne gymnasium, som har et højt ambitionsniveau i forhold til

tværfaglighed, fleksible undervisningsformer og pædagogisk og

faglig udvikling og på den anden side en overenskomst, som dy-

best set modarbejder den faglige og pædagogiske bevægelighed

i sin absolutte beskrivelse af de enkelte elementer af undervis-

ning. Vi mener, at faglige og pædagogiske målsætninger vejer

tungest og derfor bør understøttes af overenskomsten. Men vir-

keligheden er desværre lidt for ofte, at lærernes overenskomst

virker som en kæp i hjulet for de faglige og pædagogiske mål.

Det hænger simpelthen ikke sammen – så det må og skal ændres.

Vi skal arbejde for en overenskomst, som definerer lærerne som

akademikere og gymnasiet som en moderne akademikerarbejds-

plads – væk fra timetælleri hen imod resultatstyring.

Vi har behov for en langt mere kreativ, åben og fleksibel overens-

komst. Vi lever ikke længere i en virkelighed, hvor undervisning

kun foregår i klasselokaler og i sekvenser af 45 minutters varig-

hed – og hvor lærerens primære undervisningsredskaber er tavle

og kridt. Undervisning er i dag mere uafhængig af tid og sted, og

undervisning skal derfor forstås langt bredere. Det skal en frem-

tidig overenskomst være i stand til at rumme.

Vi håber derfor, at parterne ved forhandlingerne frem mod OK13

i fællesskab kan finde en ny model, hvor timetællerkulturen bli-

ver afløst af en tillidskultur. Vi har sagt det et utal af gange før

- Rektorforeningen ønsker ikke en besparelsesoverenskomst. Vi

vinder intet ved en overenskomst, hvor der måske bliver ændret

lidt på forholdet mellem undervisning og forberedelse, men hvor

den grundlæggende struktur fastholdes. I den henseende er vi

klar over, at regeringen kan have nogle andre bevæggrunde, end

vi har, for at lave en ny overenskomst. Vi skal ikke spændes for

en besparelsesvogn, for vi har ingen skjult dagorden om, at læ-

rerne skal arbejde mere end 1680 timer om året. Det er ikke en

besparelsesoverenskomst, vi ønsker os – men en overenskomst,

der passer til skolen i dag, og som udnytter ressourcerne bedre.

Det synspunkt gav vi sammen med en række andre skoleleder-

foreninger udtryk for i en fælles henvendelse til Finansministeri-

et, Moderniseringsstyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet

og Uddannelsesministeriet.


Parallelt herved har en arbejdsgruppe under bestyrelsen derfor

udarbejdet en liste over Rektorforeningens forslag til ændringer

af overenskomsten. Ændringsforslagene er sendt til Modernise-

ringsstyrelsen og til Ministeriet for Børn- og Undervisning. Vi vil

løbende mødes med de to parter, helt frem til forhandlingerne

går i gang.

Endelig har foreningen sammen med Gymnasieskolernes Lærer-

forening produceret et debatoplæg om bedre undervisning og

forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse. Det er hen-

sigten med dette debatoplæg, at der på de enkelte skoler iværk-

sættes et forsøgsarbejde med nye modeller for tilrettelæggelse

af arbejdstiden. Arbejdet med at definere et mere tidssvarende

undervisningsbegreb har været yderst positivt, og vi tillader os

derfor at have høje forventninger til OK13.


Strategi 2015

Rektorforeningen foretog sidste år en midtvejsevaluering af

Strategi 2015 som en status for foreningens proaktive arbejde

de kommende år. I forhold til strategien har internationalisering,

ledelsesudvikling og it i år haft en særlig høj prioritet. Tre arbejds-

grupper har særskilt arbejdet med disse emner.

ledelsesudviklingSom allerede nævnt, er ledelsesudvikling et af de områder, der

allerede er ved at være velimplementeret i det daglige forenings-

og sekretariatsarbejde.

Rektorforeningen høster således allerede nu frugterne af denne

arbejdsgruppes fine arbejde. Det er desuden positivt, at udmønt-

ningen af Rektorforeningens strategi ikke bare giver værdi for

foreningen, men hele sektoren i form af samarbejdet med Le-

derforeningen og Bestyrelsesforeningen, som kursus-kataloget

er udarbejdet i samarbejde med. Dette samarbejde har givet os

mulighed for at skabe mere omfattende kursusudbud.

Dermed er arbejdet dog ikke slut. Arbejdsgruppen arbejder vi-

dere med henblik på at udvikle nye kurser.

Internationalisering og itI løbet af 2012 har arbejdsudvalgene for it og internationalisering

udarbejdet konkrete strategier på deres respektive områder. It-

strategien og internationaliseringsstrategien præsenteres på føl-

gende sider og vil blive genstand for debat på årets rektormøde.

124 personer fra 54 forskellige skoler er indtil videre tilmeldt ledelseskurser.

Deltagerfordeling.

Hovedstaden 32 %

Sjælland 14 %

Nordjylland 4 %

Syddanmark 16 %

Midtjylland 33 %

Grønland 1 %


It-strategiIt-politisk strategipapirGymnasieskolernes Rektorforening nedsatte i 2011 en it-grup-

pe med henblik på at skrive et oplæg til en it-politisk vision, der

kunne udstikke strategiske pejlemærker for de kommende års it-

arbejde for foreningen og dermed også for institutionerne.

It-udviklingen inden for fag, pædagogik og administration fylder

mere og mere i skolernes hverdag og beslutningsprocesser. Den

fylder også mere og mere for foreningens samarbejde med in-

teressenter om indhold, eksamen, studieadministrative vilkår og

administration.

Elevers, læreres og ledelsers vilkår for pædagogik, læring og le-

delse er således underlagt en dynamisk udviklingsfaktor, som vi

hele tiden skal forholde os til og navigere i forhold til. Derfor er

der behov for pejlemærker og sigtelinjer i vores arbejde som for-

ening og som skoler.

De overordnede retningslinjer for it-politikkenDette papir er således et bud på, hvordan den samlede sektor kan

arbejde med den strategiske udfordring, som såvel pædagogik,

didaktik, organisation som faglighed sættes overfor med den it-

udvikling, der præger alle sektorer i samfundet.

Udfordringen kræver en ajourføring af formålsformuleringer,

men også en bevidst strategi for sektoren og for den enkelte in-

stitution inden for områder som:

• Organisation

• Lærerkompetencer

• Elevkompetence og læring

• Digitale læremidler

• Læreplaner og eksamen

Strategien skal være vejviser og retningsgiver for udviklingsakti-

viteter og læring på den enkelte skole og for sektoren som hel-

hed. Risikovillighed og udvikling farer vild uden strategiske pej-

lemærker.

Første bølge af it-anvendelse i gymnasierne handlede i høj grad

om substitution, idet skolerne fik mulighed for at sætte strøm til

allerede kendte processer. Den bølge betød, at udviklingen fandt

sted på områder som notetagning, opgaveskrivning, præsenta-

tion og ikke mindst på digital administration.

It-strategien kan downloades som iBook i itunes.


Nuværende og næste bølge af it-anvendelser er over skolerne.

Bølgen præges af elementer som:

• Cloud-computing

• Mobile enheder

• Web 2.0

Områder som alle på forskellig vis vil øge presset på strategi og

målsætning for skolerne i feltet mellem uddannelse og it.

Rektorforeningen mener, at de nuværende formålsbestemmelser

i gymnasielov og bekendtgørelser rummer gode bestemmelser

om almendannelse og studiekompetence, men at de bør udbyg-

ges og uddybes til også at rumme begreberne:

• Digital dannelse og digitale kompetencer

• It-baserede arbejds- og udtryksformer

• Digitale evner

• Innovation og kreativitet i lyset af digitalisering

Rektorforeningens politik skal ses som en vejviser og et samlet

bud på, hvordan sektoren som helhed bør arbejde med disse stra-

tegiske udfordringer, samt som udgangspunkt for hvordan gym-

nasierne generelt bør arbejde med egne strategiske udfordringer

på området. Strategien skal følges op med en prioritering af ini-

tiativer og handleplaner både i foreningen og på skolerne.

Organisation Fokuspunkter: overdragelighed, frihed, tydelighed, professio-nalisme, gennemskueligt kontraktgrundlag, cloud-adgang

• Rektorforeningen arbejder løbende for at sikre et bredt udbud

af administrative systemer, som understøtter driften af gym-

nasier, og som understøtter et bredt spektrum af måder at or-

ganisere undervisningen på.

• Rektorforeningen arbejder for, at centrale udbydere underlæg-

ges kravspecifikationer, så løbende udvikling understøttes, og

så nye muligheder til stadighed bliver tilgængelige for skolerne.

Kravspecifikationer indeholder bl.a. anvisninger omkring bru-

gerflade, adgang til data samt generel tilgængelighed (cloud

løsninger).

• Rektorforeningen arbejder for - gennem dialog med skolerne

og ikke mindst med ministeriet - udviklingen af simple syste-

mer til håndtering af kerneoplysninger om eleverne (karakte-

rer, personlige data, eksamen, fravær mv.).

• Rektorforeningen arbejder for, at alle systemer kan opdeles

i enheder, der har tydeligt fokus på forskellige områder med

relevans for skolernes drift, eksempelvis optag, eksamens-

administration, skemalægning, fraværsregistrering, lærings-

platform, kommunikationsværktøjer osv. En sådan funktionel

differentiering i mindre enheder understøtter frit valg for insti-

tutionerne i sammensætning af egen it-systemportefølje.

• Rektorforeningen arbejder for, at der generelt etableres mulig-

heder for at deltage i undervisningen virtuelt, og for at der som

en del af den fleksible ungdomsuddannelse skabes et tilbud un-

der overskriften “Den virtuelle hue”.


lærerkompetencerFokuspunkter: tidssvarende kompetencer, kreativitet, elev-fokus, kompetenceudvikling og vedligeholdelse, begrebsdan-nelse, risikovillighed

• Rektorforeningen arbejder for at centrale krav til uddannelsen

af lærere formuleres således, at nye lærere fra begyndelsen kan

matche moderne og tidssvarende krav til undervisningen på

alle planer - fagligt, organisatorisk og frem for alt pædagogisk.

• Rektorforeningen arbejder for udviklingen af lærerkvalifika-

tioner, som generelt og fagspecifikt understøtter integreret

anvendelse af it i alle undervisningssituationer, og som sikrer

robusthed i forhold til nye it-muligheder.

• Rektorforeningen arbejder for lærerkompetenceudvikling gen-

nem påvirkning af puljer til forsøgsarbejde og udviklingspro-

grammer.

• Rektorforeningen arbejder for udvikling af modeller og normer

for moderne, it-understøttet undervisning og er herunder med

til at skabe centrale begreber for, hvordan digitaliseringen spil-

ler ind på undervisning og læring.

elevkompetencerFokuspunkter: kreativitet og innovation, robusthed, sociale kontekster

• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal møde kreative

udfordringer og krav i tilknytning til læreprocesserne og eva-

lueringsformerne.

• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal undervises i

forskellige systemer, hvorved de gennem undervisningen og

den konkrete anvendelse opnår generel it-virtuositet til brug i

fremtidige job- og studiefunktioner, herunder:

• evnen til at søge og filtrere information.

• evnen til at vurdere sikkerhed og troværdighed.

• evnen til at bearbejde den udvalgte information til viden.

• indsigt i forskellige lag af kommunikation og i

adfærdskodeks.

• evnen til at handle i og med forskellige videns- og

kommunikationsfora.

• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal arbejde og lære

i reelle såvel som virtuelle sociale og faglige kontekster, og de

skal derved styrke forståelsen for kollektive og egne lære- og

samarbejdsprocesser.

• Rektorforeningen arbejder for, at innovative elementer skal in-

troduceres bredt med henblik på at styrke elevernes evne til at

overskue it-muligheder til generel løsning af personlige såvel

som kollektive udfordringer.

• Rektorforeningen arbejder for, at eleverne skal udvikle evne til

at kommunikere hensigtsmæssigt såvel i målrettet digital kom-

munikation som i digitale netværk.


Digitale læremidlerFokuspunkter: tilgængelighed, deling, fleksibilitet, billigt

• Rektorforeningen arbejder for udviklingen af standarder for

digitale læremidler i samarbejde med danske og internationale

udbydere, således at gymnasierne fortsat kan have adgang til

læremidler fra mange forskellige udbydere.

• Rektorforeningen arbejder på at sikre udarbejdelsen og tilgæn-

geligheden af læremidler, som kan tilgås fleksibelt på alle plat-

forme (pc, mac, tablet og analogt) samt ikke mindst 24/7.

• Rektorforeningen arbejder for, at gymnasiernes lærere og ele-

ver fortsat har muligheden for at kunne sammenstykke ma-

teriale fra mange forskellige kilder, således at den målrettede

forberedelse til egne forløb lettes.

• Rektorforeningen arbejder for, at hindringer mod aktiv lærer-

styret deling af materialer og samlinger fjernes.

• Rektorforeningen arbejder for, at bæredygtige forretningsmo-

deller for digitale læremidler udvikles på en måde, som sikrer

lige adgang for skolerne til digitalt materiale, således at økono-

miske forskelle mellem skolerne ikke uddybes gennem digitale

skel.

• Rektorforeningen arbejder for, at der sikres bred adgang til alle

typer af læremidler - netbaserede, bøger, pdf, hjemmesider,

apps osv.

eksamen og læreplanerFokuspunkter: digitalisering, cloud løsninger, deling

• Rektorforeningen arbejder i retning af øget digitalisering af

centrale såvel som decentrale prøver, herunder i retning af at

sikre elevernes adgang til internettet under de enkelte prøver.

• Rektorforeningen arbejder for at aktualisere og nytænke de

enkelte fags læreplaner mht. både faglige mål, kernestof og

prøveformer.

• Rektorforeningen arbejder for, at undervisningsbeskrivelsernes

tilgængelighed i detaljer skal sikres gennem åbne systemer, der

ikke betinger bestemte platforme.

• Rektorforeningen arbejder for, at undervisningsbeskrivelserne

udarbejdes således, at de understøtter detaljeret differentie-

ring, og så de i udpræget grad tager udgangspunkt i den en-

kelte elev og understøtter den enkelte elevs personlige læring.

• Rektorforeningen arbejder for, at undervisningsbeskrivelserne

skal fungere som prisme for lærersamarbejde mellem instituti-

onerne og målet er, at alle læreplaner kan bruges som egentlige

kurser, der på detaljeplan ville kunne kopieres og genbruges,

hvis nogen skulle ønske det.


InternationaliseringsstrategiBehovet for en internationaliseringsstrategi Arbejdsmarkedet er ikke længere blot nationalt, men globalt.

Danske virksomheder agerer ikke isoleret fra resten af verden,

men interagerer med både udenlandske virksomheder (samar-

bejdspartnere, leverandører og konkurrenter) og med udenland-

ske markeder. Samtidig arbejder danske medarbejdere i uden-

landske virksomheder – både i Danmark og i udlandet - som

aldrig før. Dette stiller krav om interkulturelle kompetencer hos

den danske arbejdsstyrke, det vil sige evner til at begå sig inter-

nationalt og forståelse for andres - såvel som egen – kultur. Disse

kompetencer er afgørende - ikke bare for den enkelte medarbej-

der men for den danske konkurrenceevne og Danmarks vækst.

Det er derfor helt centralt, at danske studerende erhverver sig

sådanne kompetencer, så de kan træde ud på et arbejdsmarked,

hvor de kan honorere kravene til sprog, kulturforståelse og om-

stillelighed. Dette gælder særligt de højtuddannede, som oftest

agerer på det globaliserede arbejdsmarked. Internationalisering i

forskellige afskygninger har da også længe været en integreret

og prioriteret del af de videregående uddannelser. Det er det sta-

dig – og i stigende grad.

De almengymnasiale ungdomsuddannelser er dem, der leverer

flest unge til de videregående uddannelser, og er dermed cen-

trale i det danske uddannelsessystems fødekæde. Som led i denne

fødekæde er der behov for, at danske unge allerede i forbindelse

med deres gymnasieuddannelse arbejder med internationalise-

ring og tilegner sig interkulturelle kompetencer for at kvalificere

dem til deres videre uddannelse – hvad end den kommer til at

foregå i Danmark eller i udlandet. Herved vil gymnasierne ligele-

des understøtte den politiske vision om, at alle danske studerende

ved de videregående uddannelser har et udlandsophold i forbin-

delse med deres uddannelse.

Gymnasieskolerne skal derfor både give danske unge stærke

faglige kompetencer og et globalt udsyn. Dette betyder, at de

almengymnasiale ungdomsuddannelser skal have et globalt per-

spektiv, så de unge får forståelse for andre kulturer og kvalifika-

tioner til at deltage i den globaliserede verden. Det er afgørende

for de danske studenters kompetencer og muligheder efter stu-

dentereksamen, at der er rige muligheder for både mobilitet, og

for at den internationale kontekst kan indlemmes og udforskes i

de almengymnasiale uddannelser.

Gymnasieskolernes Rektorforening har udarbejdet dette strategi-

papir for internationalisering på de almengymnasiale ungdomsud-

dannelser. Papiret udspringer af Rektorforeningens arbejde med,

og fokus på, det almene gymnasium, som udbyder af uddannelser

med et internationalt udsyn. Rektorforeningen ønsker at bidrage

med konkrete anbefalinger, der samlet vil kunne fremme inter-

nationaliseringen af uddannelserne og de interkulturelle kompe-

tencer i gymnasiet. Omdrejningspunktet for Rektorforeningens

anbefalinger er nødvendigheden af, at der bliver taget ansvar og

udvist lederskab for at gøre internationalisering til en integreret

del af uddannelserne. Det vil kort fortalt sige politisk lederskab

og ansvarlighed og en skoleledelse med internationalt perspektiv.

Det er nødvendigt, at nøglepersoner går forrest i processen og

følger op på den. Internationalisering skal være en del af de en-

kelte gymnasiers overordnede strategier, mål og handleplaner, så

både bestyrelse, ledelse og lærere forpligter sig på dette.

Rektorforeningen byder hermed til dialog om internationalisering

i det almene gymnasium!


International handlekraft som mål

Målet med at fremme internationalisering i de almengymnasiale

ungdomsuddannelser er, at studenterne, når de har færdiggjort

deres studentereksamen, har opnået interkulturelle handlekom-

petencer, således at de kan agere hensigtsmæssigt i en interna-

tional kontekst – både i forhold til deres videre uddannelse og

deres deltagelse i den globaliserede verden. Midlet til at nå dette

mål ligger i, at internationalisering bliver gjort til et naturligt ele-

ment i alle dele af undervisningen. Gymnasieskolerne bør etablere

internationale målsætninger, som rækker ned i alle fag - og på

tværs af fagene. Dette kan gøres på mange måder og gennem

mange forskellige aktiviteter - så længe intentionerne bag og

dermed målet med aktiviteterne står lysende klart.

Rammerne er dog ikke ligegyldige. Der er det vigtigt, at der tages

politisk ansvar for at skabe de nødvendige rammer for at fremme

internaliseringen i de almengymnasiale ungdomsuddannelser, og

at der på skolerne er skoleledelser med internationalt perspektiv.

Politisk lederskab og ansvarlighed

Bekendtgørelse og lærerplaner De almene gymnasiale ungdomsuddannelser tager som alle an-

dre ungdomsuddannelser udgangspunkt i en bekendtgørelse, der

definerer uddannelsens indhold og rammer. Lovgrundlaget er

således den fælles referenceramme, i forhold til hvilken uddan-

nelserne udfoldes. Det er i bekendtgørelserne og de tilhørende

lærerplaner, at uddannelserne bestemmes og fokus lægges.

Dermed er det også herfra, at muligheder og begrænsninger

kommer. Hvis man ønsker at fremme internationalisering i de

gymnasiale uddannelser, er det dermed også her – i lovgrundla-

get – at fokus skal skærpes, og barrierer fjernes.

• Rektorforeningen anbefaler, at ministeren skærper fokus på

internationalisering ved at synliggøre og tilgodese internatio-

nalisering i bekendtgørelsen og tilhørende lærerplaner. Rektor-

foreningen anbefaler desuden, at ministeren udarbejder vejle-

dende eksempler på, hvordan internationalisering kan indgå i

undervisningen.


Diploma SupplementDet danske almene gymnasium er en ungdomsuddannelse af

særdeles høj kvalitet, og én vi kan være stolte af i Danmark. Men

det skal imidlertid også kunne vises og kommunikeres til univer-

siteterne i udlandet. Flere og flere studenter ønsker efter det al-

mene gymnasium at læse hele eller dele af deres videregående

uddannelse i udlandet. Denne mobilitet er ønskværdig og skal

støttes. Dette bør blandt andet gøres ved at give studenterne

dokumentation for deres uddannelses indhold, omfang, niveau og

uddannelsesmæssige sigte - eksempelvis ved et såkaldt diploma

supplement. Diploma Supplement er et engelsksproget tillæg til

et eksamensbevis, som giver færdiguddannede fyldestgørende

dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået.

• Rektorforeningen anbefaler, at ministeren igangsætter udvik-

lingen af et Diploma Supplement for de gymnasiale ungdoms-

uddannelser.

Formidling af informationBehov for synliggørelse omhandler ikke kun eksamensbeviset.

Uddannelsessystemet er sammensat forskelligt rundt omkring i

verden. Derfor skal de danske gymnasieskoler kommunikere for-

men på det danske uddannelsessystem, når der etableres samar-

bejdsaftaler med gymnasieskoler fra andre lande. Det være sig alt

lige fra beskrivelser af struktur for uddannelsessystemet, uddan-

nelsesniveau på gymnasieuddannelsen, karakterskala, censur-

ordning, studieretninger, fag og væsentlige mål for uddannelsen.

Der er således behov for en fælles præsentation af de almene

gymnasieuddannelser sat ind i rammen af den danske uddannel-

sesmodel.

Samtidig er der behov for at samle og formidle informationer og

nyheder om mulige internationaliseringsinitiativer til de danske

gymnasieskoler.

• Rektorforeningen anbefaler, at der udarbejdes informations-

materiale på engelsk om de almene gymnasiale ungdomsud-

dannelser. Disse sat i sammenhæng med det øvrige danske ud-

dannelsessystem.

• Rektorforeningen anbefaler, at der sker en struktureret for-

midling af aktuelle internationaliseringsinitiativer i sekretaria-

tets nyhedsbrev, herunder blandt andet informationer om EU-

programmer.

Afklaring af kompetencebehovInternationale handlekompetencer, som er målet med en øget

internationalisering i de almene gymnasieuddannelser, skal både

beherskes i forhold til studenternes generelle deltagelse i den

globaliserede verden men også i forhold til deres videre uddan-

nelsesforløb. Derfor er det vigtigt, at de interkulturelle kompe-

tencer, der arbejdes hen imod i det almene gymnasium, er de

samme, som efterspørges hos de unge, når de træder ind på en

videregående uddannelse.

• Rektorforeningen anbefaler, at der igangsættes en dialog om

og vurdering af, hvilke kvalifikations- og kompetenceforvent-

ninger der er til en ’international’ almengymnasial student set

fra aftagerne af de gymnasiale studenter – de videregående

uddannelser. Gymnasieskolerne skal sikre, at studenterne klæ-

des godt nok på til de videregående uddannelser, hvad angår

internationalisering.


Skoleledelse med internationalt perspektiv International strategi, intern organisering og kompetenceudviklingEn internationalisering af og i de almengymnasiale ungdomsud-

dannelser sker ikke af sig selv. Det kræver en stor indsats både

blandt lærere og skoleledelse. Skoleledelsen – forstået som både

bestyrelse, rektor og pædagogiske ledere – skal forpligte sig på

opgaven. Denne forpligtelse skal række ind i både det strategiske,

det organisatoriske og det økonomiske aspekt af skoleledelsen.

Hvis det skal lykkes, skal internationalisering prioriteres på alle

disse områder. Skoleledelsen bør sikre, at internationalisering er

en del af det strategiske arbejde. Ligeledes bør der sættes ledel-

sesmæssigt fokus på organisering, videndeling, ansvarliggørelse

og kompetenceudvikling omkring internationalisering, da erfa-

ring peger på, at strukturerede processer omkring disse elemen-

ter er vigtige, når dagligdagen banker på, og strategi skal blive til

handling. Høj kvalitet i de gymnasiale uddannelser forudsætter,

at lærere og ledere er fagligt og pædagogisk velkvalificerede og

til stadighed kan vedligeholde og udbygge deres kompetencer –

dette gælder selvsagt også i forhold til internationalisering.

Lærernes mulighed for at udvikle deres kompetencer og skoler-

nes seriøse arbejde med kompetenceudviklingen i forhold til in-

ternationalisering i alle fag er medvirkende til en øget kvalitet i

det internationale arbejde på gymnasieskolerne.

• Rektorforeningen anbefaler, at skoleledelsen udarbejder en

strategi for det internationale arbejde på skolen samt opstiller

konkrete mål/succeskriterier for internationalisering.

• Rektorforeningen anbefaler, at skoleledelsen tager stilling til

organisering og videndeling af det internationale arbejde.

• Rektorforeningen anbefaler, at der opstilles mål for kompeten-

ceudviklingen af lærere samt, at de faglige foreninger forplig-

tes til at arbejde med internationalisering.


Dannelse gennem internationaliseringAlmendannelse har altid været – og er stadig – en af gymna-

sieskolernes fornemmeste opgaver. På gymnasieskolerne skal det

globale perspektiv være en del af dannelsesprocessen. Almen-

dannelsen både udfordres og beriges af en øget globalisering.

Globaliseringen kan give den opfattelse, at rammerne for både

indholdet af og begrebet om almendannelse sprænges. Samtidig

er der stor enighed om, at et øget udsyn giver en bedre forståelse

af egen kultur, og at en bevidstgørelse hos eleverne om egen kul-

turel baggrund bidrager til såvel almendannelse som identitets-

dannelse.

• Rektorforeningen anbefaler, at skolerne med skoleledelsen i

spidsen starter en dialog omkring, hvordan almendannelse og

internationalisering påvirker hinanden og hænger sammen.

Samarbejder med nationale og udenlandske netværk og partnere For at sikre en prioritering af, og rammerne for, internationalise-

ringsindsatserne på skolen bør skoleledelsen involvere sig både i

samarbejder med nationale og udenlandske netværk og partnere.

Involveringen kan ske på mange måder, så længe det er synligt,

at der er ledelsesmæssigt fokus og opbakning til samarbejderne.

• Rektorforeningen anbefaler, at skolerne med involvering af

skoleledelsen til stadighed sikrer samarbejde med udenlandske

skoler, så flere danske elever får mulighed for at deltage i in-

ternationale udvekslinger og faglige internationale aktiviteter,

herunder fælles undervisningsforløb med udenlandske skoler.

• Rektorforeningen anbefaler, at skolerne med skoleledelsen i

spidsen danner netværk med andre danske skoler eller indgår

i samarbejder med enten virksomheder, organisationer eller

videregående uddannelsesinstitutioner omkring det internatio-

nale arbejde.

Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon 3318 8260 / Fax 3318 8262 / [email protected] / www.rektorforeningen.dk

Årsberetningen

Documents