Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.  

Tlf.: 55 36 33 33 ‐ www.visus.dk 

Årsrapport  

2009 

Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune.

2

Forord  Kære læser  Det har - igen i år - været en fornøjelse at være formand for bestyrelsen for Synscentralen. For det første, fordi Synscentralen er et topprofessionelt sted med ambitioner og evner udover det sædvanlige, men også fordi bestyrelsen i år er blevet udfordret i forhold til at fastholde den økonomiske struktur for institutionen. Andre steder i landet har man indført takstfinansiering af enkeltydelser, hvilket uvægerligt medfører en øget bureaukratisering, da alle sager så skal sendes frem og tilbage mellem institution og kommune, frem for som nu, at kommunerne kan henholde sig til indgåede leveringsaftaler i tillid til, at Synscentralen leverer de forlods aftalte og fastlagte ydelser. Det er bestyrelsens og forstanderens faste overbevisning, at modellen med leveringsaftaler er både den billigste for kommunerne og den bedste for blinde og svagsynede borgere. Jeg vil derfor gerne takke bestyrelsen for den entydige opbakning til at fastholde denne model. 2009 var jo også valgår, og dermed sidste år i denne fireårige periode. Det har i alle fire år været dejligt at opleve bestyrelsens oprigtige interesse og engagement. Alle bestyrelsesmedlemmer har bidraget til at løfte opgaven ved rundhåndet at dele ud af deres store viden fra den verden, de nu kom fra, det være sig: den kommunale, som medarbejder, dansk handikap, som repræsentant for de unge eller Dansk Blindesamfund, og det skal de have mange tak for. Årsrapporten for 2009 er - som de forrige årsrapporter - interessant læsning. Her er et lille citat, som viser, at den grundige indsats gør en kolossal forskel (fra afsnittet ”Den vigtige synstest”) ” Undersøgelsen viste, at en tredjedel af de personer, der deltog i studiet, fik en signifikant forbedring af visus med ny brillekorrektion. Heraf kunne 18,5% med svagsynethed og 3,5% med social blindhed hæves til normalsynsområdet” Med kærlig hilsen og god læsning. Hans Jørgen Wiberg Bestyrelsesformand

3

Indledning  Hvert år indeholder årsrapporten optællinger, der er sammenlignelige med tidligere år. Således indgår der nu en 35 års oversigt. Endvidere udvalgte temaer. Omfang af ydelser til blinde og svagsynede personer er forudsigelige og bliver løbende justeret med den aktuelle viden på de specifikke områder. Synscentralen er i dag kommunens ydelser til blinde og svagsynede i kommunen. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er

• Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd • Direktører i kommunerne / underskrivere • Følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere

Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Eksempelvis sikrer den tværfaglige gruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse § 112 er opfyldt m.v. Selv om lovmæssige strukturændringer indeholder faldgruber med risiko for stedse voksende bureaukrati og administration (se side 48) har Synscentralen forenklet disse områder og aldrig overskredet budgettet eller reduceret i ydelserne til blinde og svagsynede borgere. Dette gælder således også 2009. Alle ansatte på Synscentralen takker vore samarbejdspartnere, den nu afgåede bestyrelse og Synscentralens driftsherre, Vordingborg kommune, for stort engagement. Vi ser frem til at byde den nye bestyrelse velkommen. På vegne af alle ansatte Peter Lebech Forstander

4

Indholdsfortegnelse:  Forord ...................................................................................................................................... 2 Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale..............................................................................................................5 Suppleringsaftale..........................................................................................................7 Lovgrundlag ..................................................................................................................8 Synscentralens bestyrelse 2009................................................................................. 9 Normering og medarbejderforudsætninger ....................................................... 10 Servicedeklaration...................................................................................................... 12 Ydelsesområder .................................................................................................................. 15 Temaer Læsevejledning ................................................................................................................... 21 Børneområdet (0 til 17 år) ................................................................................................22 Voksne blinde og svagsynede ........................................................................................26 Læsning og synshandicap .......................................................................................26 Den vigtige synsprøve ..............................................................................................26 Lysfarvepræference....................................................................................................28 Undersøgelse af lysets indvirkning på synskvaliteten.....................................29 CCTV området............................................................................................................30 IT og læsning ..............................................................................................................33 Punktskrift ...................................................................................................................35 Statistik .................................................................................................................................36 Børneområdet .............................................................................................................36 Voksne blinde og svagsynede ................................................................................39 Fælles............................................................................................................................. 41 35 års oversigt..............................................................................................................43 Regnskab Regnskab 2000 – 2009 oversigt...............................................................................44 Lov om social service, hjælpemidler ....................................................................44 Budget og regnskab 2009 ........................................................................................47 Regnskabsbemærkninger........................................................................................48 Regnskab og financieringsmodel .........................................................................48

5

Virksomhedsgrundlag 

Leveringsaftale 2009   Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med:

• Synscentralens Årsrapport 2007 (bilag), som indeholder • Ydelseskatalog og • Servicedeklaration.

Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne, hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring. Kapitel 6: Rådgivning og vejledning §11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. §7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. §3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens §4, stk. 2. Vedr. § 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service § 112 og § 113, som også omfatter øjenproteser. Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitation,

at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud på samme niveau som i 2005/2006/2007 og indenfor tilsvarende økonomiske ramme.

at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen. Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området. Takstberegning er foretaget således: Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare udgifter.

6

Takster er i niveau 2009 og fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar 2008. Ca. 45 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktions-undersøgelser og lovbundne synshjælpemidler (Serviceloven § 112 & § 113). Ved Synscentralens forhandlinger med kommunerne blev der rettet fokus på området med synshjælpemidler til børn (0-17 år) i skole og institutioner. På baggrund heraf blev disse hjælpemidler medregnet. På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger er omkostningerne for disse hjælpemidler objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal.

Antal registrerede synshandicappede

Drift 2008+4,2%

Hjælpemidler Hjælpemidler skole

I alt

Faxe 114 + 37 151 647 284 58 989

Guldborgsund 592 2538 1113 105 3.756

Lolland 518 2221 974 80 3.275

Næstved 529+10 539 2311 1014 132 3456

Vordingborg 417 1788 784 76 2648

I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124 Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Tallene i de sidste 4 kolonner angiver 1000 kr. Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), samt omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde. Aftalen indgås for en periode på __2___ år fra den 1. januar 2009, og der tages samtidig særskilt stilling til vedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen.

7

Suppleringsaftale 2009  Synshjælpemidler ud over de tidligere amtslige forpligtigelser (tidligere § 97 & § 98, nu § 112 & § 113): Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på Synscentralen, der udleverer hjælpemidlerne på baggrund af visitation foretaget af Synscentralen efter de retningslinier, der er beskrevet i Synscentralens servicedeklaration (herunder lægelig og optometrisk dokumenteret synstab). Det drejer sig om ADL-hjælpemidler, bl.a. mobilitystokke talende ure, talende vægte, digitale afspillere m.m. Telefoner med store knapper bevilges som hjælpemiddel i de tilfælde, hvor Synscentralen ikke på anden måde kan bringe brugeren til at betjene brugerens almindelige telefon. Prognose: Gennemsnit beregnet på baggrund af perioden af 2007, hvor suppleringsaftalen har været i anvendelse i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommune: Kr. 38.000 pr. 100 registrerede blinde og svagsynede. Niveau 2009 kr. 40.863.

Antal registrerede blinde og svagsynede

pr. 01.01.2008

ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v.

Faxe 151 57.380.-

Guldborgsund 592 224.960.-

Lolland 518 196.840.-

Næstved 539 204.820.-

Vordingborg 417 158.460.- Dialogmøder indgår som en del af det fremtidige samarbejde omkring kommunens serviceniveau, gråzone- og ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v.

Digital afspiller til lydbøger for blinde

8

Lovgrundlag  Synscentralens / kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter:

• Lov om social service: § 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år.

• Folkeskoleloven § 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år • (synsregisterbørn).

• Folkeskoleloven § 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt

skolegangen (synsregisterbørn).

• Lov om social service § 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år.

• Lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18 år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.)

• Lov om social service § 112 og § 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af

hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder.

• Lov om social service § 112 og § 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og forbrugsgoder.

• Lov om social service § 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt

instruktion i brugen heraf. Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området.

 

9

Synscentralens bestyrelse 2009   1 medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt socialudvalgets medlemmer:

• Henrik Rosenvinge Suppleant: Yvette Espersen

1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for Synscentralen.

• Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Finn Hansen

• Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Linda Sivebæk Andersen

• Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Claus Nyrup

• Næstved: 2. viceborgmester Hans R. Hansen 1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune.

• Hans Jørgen Wiberg Suppleant: Pia Pedersen

1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund.

• Jan Palsgreen Suppleant: Lone Gudmansen

2 medlemmer udpeget blandt medarbejderne på Synscentralen.

• Vivi Juul • Vibeke Bille

Suppleant: Uffe Wever Pedersen

1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen 18 – 30 (elevrepræsentant).

• Karen Koch Rasmussen

10

 Normering og medarbejderforudsætninger  Normering  1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager 1 viceforstander/synskonsulent for skoleområdet 4 synskonsulenter for voksne. Pr 1. aug. 2009 3 synskonsulenter for voksne. 1 synskonsulent for småbørn og børn med sammensatte funktionsnedsættelser 2 synskonsulenter for IT-området, blinde og svagsynede, 1 synskonsulent for IT-området, blinde - 22 timer/uge 1 personlig assistent (chauffør m.v.) til blind konsulent - 20 timer/uge 1 optometrist 1 øjenlægekonsulent - 5,5 time/uge 1 fuldmægtig, administration, herunder behandling af proteseansøgninger 1 sekretær - 23 timer/uge: journal, styring af bookinger og hjælpemidler 1 sekretær - 21 timer/uge: regnskab 1 servicemedarbejder, ansættelse på særlige vilkår: hjælpemidler og rep. af CCTV’er 1 serviceassistent - 30 timer/uge Medarbejderforudsætninger  Det sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden, ikke mindst hvad angår konsulenternes synsfaglige og pædagogiske viden. Eksempelvis har synskonsulenterne for voksenområdet som udgangspunkt en uddannelsesmæssig baggrund, der rækker til lærergodkendelse inden for den kompenserende specialundervisning for voksne, herunder speciallæreruddannelse, speciale C eller lignende. De fagspecifikke uddannelser er PD med synslinien eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede eller tilsvarende. En kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen er en forudsætning for at indgå med selvstændige opgaveløsninger på Synscentralen. Uddannelsespolitikken må løbende opdateres ud fra brugernes, det omgivende samfunds og Synscentralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske om udvikling. Analyse af og forberedelse til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning er således kontinuerligt en vigtig del af personalepolitikken. Kompetenceudvikling sikres endvidere gennem kollegial supervision og netværksdannelse, samt læring på jobbet.

11

 

Peter Lebech Forstander

Hans Nørgaard Viceforstander, synskonsulent skolebørn Vibeke Bille Synskonsulent, voksenområdet Lonny Slobodziuk Synskonsulent, voksenområdet Pension pr. 1. aug. 2009. Malene Palsgård Søhus Synskonsulent, voksenområdet Steven Andersen Synskonsulent, voksenområdet Uffe Wever Pedersen IT-Konsulent

Jesper Kryger IT-konsulent

Anders Mortensen IT-konsulent Bente Elisabeth Pedersen Synskonsulent, småbørn og flerhandicappede Henrik Holton Optometrist Peter Schmidt Øjenlægekonsulent Fridbjørg Grønbech Personlig assistent

Vivi Juul Fuldmægtig Susanne Dirksen Sekretær Henriette Lund Fredslund Sekretær Leif Rothgart Servicemedarbejder Viola Petersen Serviceassistent

Bulder Førerhund

12

Servicedeklaration                                                                      Januar 2007 Målsætning

• Bistå blinde og svagsynede borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig livsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.

• Sætte blinde og svagsynede borgere i centrum for Synscentralens virksomhed og fremstå ubureaukratisk.

Strategi

• Sikre et vedvarende højt fagligt vidensniveau for virksomheden. • Sikre viden i et tværfagligt miljø. • Tilrettelægge ud fra individuelle og efterspurgte tilbud. • Skabe sammenhæng mellem udredning, pædagogisk & optisk indsats og kompenserende

hjælpemidler. • Prioritere ressourcerne i takt med udviklingen.

Tilbud

• Vejledning, rådgivning, undervisning i kommunen til alle voksne svagsynede og blinde samt deres pårørende.

• Vejledning, rådgivning og undervisning til alle børn og unge i daginstitution, skoler og ungdomsuddannelser, samt til forældre og pårørende.

• Samarbejde med andre kommunale faggrupper, herunder sagsbehandlere, PPR-kontorer, UU-vejledere, institutionspersonale m.fl.

• Varetage kommunens afprøvning og bevilling af optiske og IT-kommunikationshjælpemidler. • Afprøvning af øvrige synshjælpemidler og formidling af ansøgninger herom. • Fælleskommunal hjælpemiddelcentralfunktion for synshjælpemidler jf. Serviceloven § 112 & §

113. • Kurser, temadage om undervisning, synshjælpemidler, lovgivning, m.v.

Ved indkaldelse kan Synscentralen i fornødent omfang yde støtte til befordring. Undervisning, rådgivning og vejledning er ligesom visse synshjælpemidler uden brugerbetaling. Visitation Man kan få bistand fra Synscentralen, når synet på det bedste øje efter korrektion (”med bedste brille”) er 6/18 eller dårligere. Synsbrøken 6/18 betyder, at hvad normalt seende kan se på 18 meters afstand, kan den svagsynede ikke se på en afstand større end 6 meter. Eller hvis synsfeltet er koncentrisk indsnævret til 20 grader og derunder, eller hvis det halve af synsfeltet er bortfaldet (hemianopsi). Derudover kan man komme i betragtning til bevilling af optiske hjælpemidler, hvis man har en medicinsk-optisk defineret øjenlidelse jf. Servicelovens §112 & §113.

13

Hjælpemidler Kommunen er myndighed og Synscentralen udøver denne, når det drejer sig om tildeling af visse synshjælpemidler. 1. Optiske synshjælpemidler til:

I. Personer med varig nedsat synsfunktion eller II. Medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse

Der ydes ikke tilskud, hvis behovet eksempelvis alene skyldes langsynethed eller nærsynethed op til +/- 16 - 17 dioptrier eller ved bygningsfejl under 5 dioptrier i cylinderværdi. For børn indtil 10 år gælder dog, at der ydes tilskud til briller og kontaktlinser, hvor styrken er større end + 7 dioptrier i højest brydende plan.

2. Optikunderstøttende hjælpemidler som læselys og læseplade. 3. Særlige IT-hjælpemidler til kommunikation som eksempelvis skærmlæser og forstørrelsesprogram. 4. IT-understøttende hjælpemidler som computerbord. 5. Øjenproteser. Hjælpemidler ydes i henhold til Lov om Social Service. Sagsforløb  Henvendelse & øjenoplysninger Ved den første henvendelse om bistand orienteres borgeren om mulighederne og det videre forløb. Inden for 3 hverdage modtager borgeren en samtykkeerklæring, som returneres til Synscentralen. Samtykket drejer sig om tilladelse til at indhente oplysninger fra øjenlæge. På baggrund af disse oplysninger (bl.a. synsdiagnose, synsstyrke, ordineret optik m.v.) foretages der først en visitation og i positivt fald derefter en faglig vurdering af den mulige hjælp, der kan ydes. Denne første vurdering fortages i et samarbejde mellem synskonsulent, optiker og øjenlægekonsulent. Det er dog altid brugerens ønsker, der lægges til grund for Synscentralens forslag om den optimale undervisning eller løsning med synshjælpemidler, og brugeren træffer sine egne afgørelser om, hvad han eller hun måtte ønske at ansøge om eller få iværksat, indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Ventetid Den tid, det tager at fremskaffe de nødvendige øjenoplysninger, indgår som en del af ventetiden for brugeren. Hastesager har dog en maksimal ventetid på 1 uge, mens akutsager ingen ventetid har. Det videre sagsforløb Senest 7 hverdage efter Synscentralen har modtaget de øjenlægelige oplysninger, vil brugeren modtage information om det videre forløb som altid begynder med en dialog med brugeren om de aktuelle behov. Et første besøg på Synscentralen tager gennemsnitligt 1-2 timer, og indledes sædvanligvis med en undersøgelse hos optikeren og derefter udredning / rådgivning / undervisning af en synskonsulent og/eller IT-konsulent. Synscentralens konsulenter tager også på hjemmebesøg, når det skønnes nødvendigt. Det kan f.eks. dreje sig om undervisning i mobility, som er det fag, hvor blinde og meget stærkt svagsynede lærer at færdes og bruge den hvide stok. Eller det kan dreje sig om undervisning i ADL (almindelig daglig levevis, altså en anden måde at klare sin daglige tilværelse, når synet er svækket eller borte). Synskonsulenten medbringer i tjenestebilen en omfattende samling af synshjælpemidler. Synscentralen samarbejder med en række optikere i kommunerne og foretager i vid udstrækning henvisning til disse. Som bruger af Synscentralen kan man således forvente, at briller udmåles og fremstilles hos en af disse optikere. Der er frit valg af leverandør.

14

En merudgift i forhold til Synscentralens samarbejdsaftale om bedst og billigst skal dog betales af brugeren. Optikerliste og samarbejdsaftale udleveres fra Synscentralen eller læses på hjemmesiden. Synscentralens forventninger til brugerne Vi forventer medvirken til, i et positivt samarbejde, at finde de mest velegnede løsninger. Dvs. at brugeren åbent og målrettet går ind i et forløb, som handler om at vurdere og afprøve nye muligheder og/eller nye måder, at gøre velkendte ting på. Klage Klage over serviceniveauet på Synscentralen stiles til bopælskommunen og sendes til Synscentralen, Færgegårdsvej 15H, 4760 Vordingborg. Klage over afgørelse om bevilling af et synshjælpemiddel stiles til Det Sociale Nævn, Brovej 4, 4800 Nykøbing F. og sendes inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget til: Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Når klagen er modtaget af Synscentralen, revurderes sagen. Såfremt Synscentralen fastholder sin afgørelse, sendes klagen videre til Det Sociale Nævn. Synscentralens medarbejdergrupper Personalegruppen er på 18 personer, og består af 10 synskonsulenter inkl. ledelse og IT-konsulenter, 1 optometrist (optiker), 1 øjenlægekonsulent, 3 sekretærer, 1 teknisk medarbejder, 1 serviceassistent, samt 1 personlig assistent. Nogle er deltidsansatte.

 Synscentralen

15

Ydelsesområder 

Synskonsulent for blinde og svagsynede børn og unge 0 – 18+ år Der er i henhold til serviceloven pligt til at anmelde børn og unge under 18 år med nedsat syn til 6/18 eller derunder på bedste øje eller med synsfeltsdefekter, ligesom visse øjensygdomme medfører automatisk indmeldelse i registret. Indmeldelse sker efter accept fra forældrene. Synsregisteret er henhørende under Statens Øjenklinik, og herfra tilgår orientering til den lokale synskonsulent med anmodning om rådgivning og vejledning. Dette netværk er grundlaget for at kunne opspore og hjælpe disse børn. Anmeldelser til synsregisteret sker hovedsageligt fra øjenlæger og i mindre grad fra optikere, men af og til også fra synskonsulenten Ydelsesområde Specifikke ydelser Ny henvisning

Sagsudredning og afklaring: Rekvirering af øjenlægelige oplysninger. Gennemgang af disse med Synscentralens øjenlæge og optiker. Besøge hjemmet, institutionen / skolen / uddannelsesstedet. Afklarende møder med institutioner og forældre. Analyse, forslag / rapport. Aftaler om forløb.

Kendt barn / ung Observation i skole / institution. Møder med skole, institution, forældre, sagsbehandler, PPR og vejledere på uddannelsesinstitutioner. Elevkurser / aktiviteter. Lærerkurser. Institutionsindretning (f.eks. belysning, afmærkning). Regionale / landsdækkende tiltag for specifikke grupper (f.eks. punktlæsere) Indkaldelse til optisk undersøgelse og udredning på SC.

Undervisningsmaterialer og hjælpemidler

Udredning af behov, herunder afprøvninger og undervisning på Synscentralen. Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale og synshjælpemidler. Løbende evaluering af behov og teknologisk udvikling.

Undervisning, rådgivning og vejledning

Rådgive om handicapkompenserende og hensyntagende undervisning for alle blinde og svagsynede børn og unge, alle fag og alle trin. Børneha-ve/daginstitution, folkeskole/SFO, ungdomsuddannelser samt ifm. erhvervs-vejledning. Varetage undervisning i særskilte områder, f.eks. punktundervisning for nye lærere og for forældre samt punkt, IT og mobilityundervisning m.v. for eleverne.

Omfang Varierer efter behov og den kontekst barnet / den unge befinder sig i. Alle børn besøges mindst en gang årligt, de fleste adskillige gange. I tilfælde, hvor der opstår særlige behov, aftales en kontinuerlig besøgs- og møderække, med indlagt observation. Årlige lokale eller regionale kurser for lærere i specifikke fagområder (f.eks. idræt, fysik for blinde elever, brug af teknologi, undervisningsmetodik / inkluderende undervisning, sociale kompetencer m.m.). Årlige lokale eller regionale kurser for børn og unge (f.eks. brug af hjælpemidler, afklaring af uddannelsesvalg, børnemøder m.m.).

Udviklingsarbejder Udviklingsarbejder genereres efter aktuelle behov for at justere den daglige praksis.

16

Tjenestebil med samling af hjælpemidler og undervisningsmaterialer

Synskonsulent for voksne Ydelsesområde Specifikke ydelser Ny henvendelse

Gennemgang af øjenlægelige oplysninger med SC's øjenlægekonsulent. På baggrund heraf beslutning om, hvorvidt borgeren i første omgang indkaldes til afprøvning på Synscentralen, henvises til ekstern optiker eller om der foretages hjemmebesøg.

På Synscentralen (1) Sagsudredning/afdækning af behov. Præsentation af hjælpemuligheder samt afprøvning, instruktion og undervisning i brugen af optiske og ikke-optiske hjælpemidler. Rådgivning/vejledning/undervisning, f.eks. mht. kompenserende teknikker og metoder, herunder ADL og mobilityundervisning. Udlån af hjælpemidler. Journalskrivning/rapportering. Så vidt muligt inddragelse af nærmeste pårørende, således at disse får forståelse for synsnedsættelsen og dens konsekvenser. Aftale om videre forløb.

I hjemmet (2) Råd-givning/vejled-ning/undervisning

Som 1. Herudover boligindretning (f.eks. belysning, afmærkning). Undervisning i handicapkompenserende områder: Brug af svagsynsoptik. ADL, f.eks. køkkenaktiviteter, rengøring, tøjvask, måltidsteknik, kommunikation. Mobility, f.eks. brug af lang stok, orientering, ledsageteknik, ruteindlæring. Punkt (Braille).

Opfølgning Telefonisk opfølgning og fornyede aftaler. Genhenvendelse Sker som oftest fordi synet er skredet eller fordi nye behov er opstået.

Det videre forløb som 1 el. 2. Omfang I høj grad individuelt efter behov. I tilfælde med særlige behov aftales længere forløb,

f.eks. mobilityforløb. Årlige informative arrangementer for nye brugere. Kurser (holdundervisning) efter behov, f.eks. pårørendekurser, køkkenkurser.

Brugere i erhverv Afprøvning på Synscentralen (se 1) Besøg på arbejdspladsen (f.eks. behov for mobility, rådgivning af arbejdskolleger m.fl.). Indretning af særlige hjælpemidler.

Opsøgende arbejde F.eks. screenings- og kursustilbud indenfor udvalgte indsatsområder ( døvblinde, udviklingshæmmede m.fl.).

Kurser For brugere og personale samt studerende m.fl.

17

IT-synskonsulent for synshandicappede 0 – 90+ år Ydelsesområde Specifikke ydelser Ansøgning om hjælp fra borger

Sagsudredning og afklaring: Indhentning af øjenoplysninger fra øjenlæge samt evt. gennemgang af øjenoplysninger med SC's øjenlægekonsulent og optiker. Indkaldelse til og afholdelse af IT-afprøvning på SC. Orientering om sagsgangen herunder aftaler med bruger om mål og forløb for undervisningen, der gives efter behov og den kontekst brugeren befinder sig i. Skrivning af rapport over afprøvningen med afklaring af hvilke hjælpemidler der er behov for og hvad brugeren ønsker. Deltagelse i udredning/afgørelse af sagen i bevillingsudvalget.

Undervisning samt kurser Undervisning i brug af det kompenserende udstyr. Fejlretning på IT-udstyr (hardware og software). Telefonsupport til brugere af IT-hjælpemidler. Afholdelse af kurser for brugere samt kurser for lærere der underviser børn med synsnedsættelse. Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale.

Hjælpemidler Indkøb af IT-hjælpemidler (hardware og software) fra leverandør samt installation af software, opsætning og konfiguration af samme.

Vedligeholdelse af viden på området

Vedligeholde viden om IT-hjælpemidler, samt følge med i ny teknologi både indenfor alm. IT samt handicap-IT. Deltagelse i regionale / landsdækkende netværk for det specifikke område. (IT-hjælpemidler). Deltagelse i IT-kurser for alm. IT samt specielt handicap-IT. Deltagelse i konferencer for handicap-IT.

Intern IT-support Support til medarbejdere på SC og vedligeholdelse af visse dele af intern IT. Intern undervisning Undervisning til kolleger vedr. brug af de interne IT-systemer (post, kalender,

journalsystem, tekstbehandling og regneark)

18

Speciallæge i oftalmologi Ydelsesområde Specifikke ydelser Vurdering af henvendelser Gennemgang af samtlige henvendelser.

Sikring af øjenlægelig dokumentation, herunder administrativ vurdering af, om den øjenlægelige behandling hos egen øjenlæge og evt. på øjenambulatorium er fulgt og gennemført. Deltager ved beslutning om optagelse eller afvisning.

Visitation Medvirker med social-medicinsk vurdering til forslag om igangsætning af tilbud som første besvarelse på henvendelsen.

Behandling af ansøgninger Sammen med Synscentralens optometrist behandles ansøgninger om synshjæl-pemidler i forhold til Vejledning til Lov om social service: Medicinsk-optisk define-ret varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap

Rådgivning og vejledning

Gennemgår over for og sammen med synskonsulenten de specifikke øjendiagno-stiske forhold ved enhver henvendelse, herunder udpegning af hvilke optiske hjælpemidler og strategier, som umiddelbart kan udledes af de indhentede oplys-ninger. Øjenlægelige faglige drøftelser med Synscentralens optometrist.

Undervisning Intern undervisning i tematiske oftalmologiske områder. Formidling af aktuel viden og debat fra internationale tidsskrifter.

Uddannelse Medvirker ved Synscentralens interne grunduddannelse for nyansatte synskon-sulenter

19

Optometristområdet Ydelsesområde Specifikke ydelser Primær funktion Klinisk synsundersøgelse af kommunernes svagsynede borgere hvilket

indebærer måling af øjets synsfejl, farvesyn, kontrastsyn, synsfelt, bereg-ning af specialoptik, receptudstedelse samt journalskrivning. Objektiv udmåling af synsstyrken, hvor patienten ikke selv kan medvirke i den subjektive del af undersøgelsen.

Undervisning Undervisning, efteruddannelse samt supervision af de optikere, Synscentralen har indgået samarbejdsaftale med.

Synsundersøgelse ved medicinsk-optisk definerede øjensygdomme

Defineres ved at synsevnen er normal, men hvor specialoptik er nød-vendig for at afhjælpe synslidelsen. Her kan det bl.a. være tale om ekstrem optiske synsfejl, hvor det er nødvendigt at tilpasse specialkontaktlinser eller meget stærke briller.

Synsundersøgelse af børn i synsre-gistret

Omfatter udviklingshæmmede og normalbegavede børn med syns-funktion mindre end eller lig med 6/18.

Rådgivning/vejledning/undervisning Brug af svagsynsoptik.

Efterkontroller Brugere der har behov for efterkontrol indkaldes efter behov eller aftale. Kurser For optikere

For brugere For synskonsulenter

Serviceloven Sagsbehandling om tilskud til hjælpemidler, der dækkes via Serviceloven.

20

Sekretariatet Ydelsesområde Specifikke ydelser Ny henvendelse

Telefonmodtagelse/personlig henvendelse/skriftlig. Rådgivning omkring kriterier - visus – lovgivning. Oprette ny sagsmappe i edb og papir. Udstede og fremsende samtykkeerklæring. Rekvirere øjenlægelige oplysninger evt. andet. Videregive sag til øjenlægekonsulent. Herefter retur med besked om skrivelse vedr.: Indkaldelse til SC – besøg i hjemmet – ekstern optiker - afvisning.

Hjælpemidler Indkøb. Registrering af hjælpemiddel. Registrering af udlån til brugere (udlånserklæring). Udbringning/afhentning af hjælpemidler. Reparation og rengøring af hjælpemidler, - evt. kontakte reparatør.

Daglige opgaver Telefonpasning. Post. Rådgivning. Modtagelse og servicering af brugere. Udbetale kørepenge.

Regnskab Modtage fakturaer: Pr. post eller elektronisk. Kontrollerer – konterer - bogfører. Diverse regnskabsudtræk. Registrering af it-udstyr til brugere.

Ansøgninger fra opti-kere

Oprettelse af journal ved modtagelse. Kopieres og videregives til optometrist, - der godkender/giver afslag på ansøgning. Sendes retur til optiker efter godkendelse. Kopieres og arkiveres til brug i regnskabssammenhænge.

Undersøgelser Eksempelvis: CCTV – undersøgelsen og UMV-undersøgelsen.

Ad-hoc opgaver Indkøb af kontorartikler. Registrere ferie og fravær. Udsendelse af invitationer i.f.m. diverse arrangementer. Udskrive deltagerliste i.f.m. diverse arrangementer. Arrangerer befordring i.f.m. diverse arrangementer. Registrerer bortgang af brugere. Udlån af SC’s konferencelokale. Mindre ad-hoc opgaver for konsulenter. Dække bord og afrydning. Assistere ved arrangementer. Udfærdige rejseplan/billetbestilling.

Tjenestebiler Sørge for at bilparken er køreklar. Bykørsel – indkøb.

Fremstilling af under- visningsmaterialer

Bankoplader, telefonlister m.m. Overføre diverse materialer til punkt.

21

Temaer 

Læsevejledning  I de følgende tematiske afsnit forekommer faglige udtryk, hvor kendskabet til disse vil gøre læsningen lettere. Synsstyrke / Visus Synsstyrke (det samme som visus) angives som en brøk. Synsbrøken 6/18 angiver begyndelsen af svagsynsområdet og betyder, at det en person med normalt syn kan se på 18 meters afstand, skal den svagsynede person med synsbrøken 6/18 ind på 6 meters afstand for at kunne se / skelne tilsvarende. Synsstyrken måles altid på det bedst seende øje og med den bedst mulige korrektion (brille). Refraktion Synsprøve, hvor optikeren bl.a. udmåler styrken til brilleglas. Kontrastfølsomhed / kontrastsyn Er evnen til at kunne skelne farver og konturer i forhold til hinanden. Hvis kontrastfølsom-heden er nedsat, fremstår det sete som diset, tåget og uklart. Kontrastfølsomhed fortæller langt mere om det funktionelle syn, end synsstyrken almindeligvis gør det. Synsfeltudfald Ved forskellige øjensygdomme forekommer det, at visse dele af nethinden eller synsnerven ikke fungerer. Det opleves som pletter i større eller mindre dele af synsfeltet.

Afstandstavle

Kontrasttavle (Pelli Robson)

22

Børneområdet (0 til 17 år)  Hvordan foregår vejledningen og rådgivningen af de svagsynede børn og unge?  Svagsynede og blinde børn har mange udfordringer i en stærkt visuelt orienteret verden. Det gælder ikke mindst, når de møder institutions- og skoleverdenen, hvor kravene til synssansen er stor. Synssansen er menneskets dominerende sans, og man regner med, at ca. 80% af et normalt sansende menneske får sine sanseinformationer gennem synet. Det betyder naturligvis, at en meget stor del af den mellemmenneskelige kommunikation er baseret på dette forhold, og at vi er naturligt tilbøjelige til at bruge synssansen som referenceramme. Et typisk eksempel kan være læreren, der giver en instruktion om, hvor det seneste opslag om ude-ordningen hænger ved at pege hen på en tavle og sige: ”Det hænger derovre”. Alle Børnene ser over på tavlen og kan se, at der hænger et nyt A4 ark, undtaget det svagsynede barn, der næppe kan se, hvor læreren peger hen. Det er derfor en stor opgave for de voksne, som for første gang i deres professionelle virke som pædagog eller lærer møder et svagsynet barn, at lære sig netop dette barns særlige forudsætninger og hvad de kan gøre i den sammenhæng. Og det er netop en lærerproces, der begynder her: At forstå de særlige forudsætninger, kende de kompenserende metoder og ikke mindst have øje for de særlige vilkår i det sociale sammenspil, der gælder for børn, som ikke har det fulde syn eller er blinde. Synssansen spiller også en afgørende rolle i det kommunikative samspil mellem børn. I en del af de lande, som Danmark sædvanligvis sammenligner sig med, har eksempelvis lærere, der underviser blinde og svagsynede elever, en specialpædagogisk uddannelse. Dette er sjældent tilfældet i Danmark, hvor det er mere tilfældigt hvilken lærer, der netop har den klasse, hvor et blindt eller svagsynet barn skal begynde sin skolegang. Det er derfor vigtigt, at kunne tilbyde disse pædagoger og lærere rådgivning, vejledning og efteruddannelse til at kunne varetage denne opgave. Synscentralens opgave er derfor at uddanne disse pædagoger og lærere i det synspædagogiske fagfelt på en sådan måde, at de oplever at kunne magte opgaven, at forældrene føler sig trygge ved den inkluderende undervisning og mest af alt: At børnene får de bedst tænkelige vilkår for deres skole og institutionsforløb I det følgende beskrives hvordan dette gøres i praksis Udredning Det første, der skal ske, når Synscentralen får kendskab til et barn med nedsat synsfunktion, er indhentning af de relevante undersøgelser fra øjenlæger og øjenafdelinger, samt fra Kennedy Centrets Øjenklinik, hvis barnet er undersøgt der. Disse oplysninger konfereres med Synscentralens øjenlægekonsulent, så der foreligger så klart et billede af den nedsatte synsfunktion som muligt. Ud fra dette og evt. supplerende undersøgelser hos optikeren på Synscentralen, kan der dannes et billede af, hvordan synet fungerer1 og hvilke kompensatoriske foranstaltninger, der kan bringes i anvendelse (f.eks. hjælpemidler og pædagogisk støtte). Observationer og samtaler. De indledende udredninger følges op med observationer i praksis, så synskonsulenten får en klar opfattelse af, hvordan det pågældende barn klarer de visuelle udfordringer i dagligdagen. Disse observationer foregår i hjemmet og barnets klasse i undervisningstiden og frikvarterer, i daginstitutioner

1 Langt de fleste af de børn og unge, som er kendt af Synscenralen, har en synsrest, som anvendes i større eller mindre grad.

23

og SFO’er / fritidshjem. Observationerne drøftes med forældre, det pågældende personale, som kan lægge deres observationer og erfaringer til, så der kan sigtes mod en fælles pulje af viden om barnets forudsætninger og behov. Vejen til den størst mulige selvstændighed for det blinde/svagsynede barn drøftes med forældre og personale. Det kan bl.a. ske gennem undervisning i adl (evnen til som synshandicappet at udføre almindelige, dagligdags opgaver) og mobility (evnen til som synshandicappet at færdes selvstændigt) Med lærerne kan der drøftes undervisningsmetoder, brug af eventuelle hjælpemidler og hvordan det blinde eller svagsynede barn finder sin rette plads i det inkluderende undervisningsmiljø. Fokus rettes ofte mod praktiske og sociale forhold, idet erfaringerne viser, at de svagsynede og blinde børn gennemsnitligt klarer sig lige så godt som alle andre elever i folkeskolen (se evt. rapport om blinde og svagsynede elevers afgangsprøve på Synscentralens hjemmeside: www.visus.dk). På det sociale område møder barnet ofte vanskeligheder med at blive en del af kammeratskabsgrupper, at kunne deltage i sociale aktiviteter i frikvarterer m.m. En anden problemstilling gør sig gældende for de ca. 60% af børnene, som har flere funktionsnedsættelser, idet det ofte kan være svært for pædagogen eller læreren at vurdere, hvor stor en rolle den nedsatte synsfunktion spiller i forhold til de andre problemstillinger. Her er den synsmæssige betydning for kommunikation en central problemstilling. Det kan således være et møjsommeligt arbejde at få klarhed på disse forhold. De jævnlige besøg i skoler og institutioner med efterfølgende samtaler med personale og forældre er en vigtig forudsætning for en individuel og målrettet vejledning og rådgivning. Kurser på Synscentralen Observationerne og samtalerne suppleres med kursustilbud på Synscentralen for personale, der for første gang stifter bekendtskab med et blindt eller svagsynet barn. På disse kurser sættes der fokus på at forstå de synsmæssige forhold hos det enkelte barn, at gennemgå hjælpemidler og kompensatoriske muligheder, samt ikke mindst at drøfte de vanskelige problemstillinger i det sociale felt, hvor ingen kompensation eller noget hjælpemiddel er til nogen særlig nytte. Undervisere på disse kurser er sædvanligvis Synscentralens optiker, synskonsulenter og IT-konsulenter. Der afholdes ligeledes kurser for personale i specifikke kompenserende teknologier ved brug af IT. Det kan være forstørrelsesprogrammer, scanningsmetoder til undervisningsmateriale, understøttelse af talesyntese, brug af alternative kommunikationsprogrammer m.m. Disse kurser tilbydes som regel til både lærer og elev, så de på det samme kursus får mulighed for at være sammen om at løse opgaven med at få disse kompenserende IT-hjælpemidler integreret i hverdagen. Endelig afholdes der kurser for børnene alene. Disse har flere formål: at undervise i bestemte færdigheder som f.eks. brug af særlige IT programmer, men også at give dem mulighed for at være sammen med ligestillede om disse opgaver. Blinde og svagsynede børn er ofte meget alene i deres rolle som synshandicappet elev i en skole og erfaringen er, at de har stort udbytte af at være sammen med andre i tilsvarende situation og kunne snakke sammen om, hvordan det er. Observationer, samtaler og kurser indgår således i en samlet enhed, hvis formål er at uddanne pædagoger og lærere bedst muligt til at varetage opgaverne i forbindelse med undervisningen og det pædagogiske arbejde med de blinde og svagsynede børn. Samt at tilvejebringe størst muligt vidensgrundlag hos synskonsulenten til brug for den fortsatte vejledning og rådgivning. Danmarks Pædagogisk Universitet har som en del af Velfærdsprogrammet undersøgt effekter af specialundervisningen. En af konklusionerne af denne omfattende undersøgelse er, at ”en positiv effekt ikke i særlig grad er knyttet til indsatsformen, men at den først og fremmest er knyttet til den professionalisme, der ydes i indsatsen ….. det er af afgørende betydning, at de lærere og pædagoger, der yder specialpædagogisk indsats som støtte til den almene undervisning, har indsigt i specialpædagogik

24

og at de handler professionelt i forhold til de øvrige lærere, pædagoger eller andet personale, de har berøring med.” (Effekter af specialundervisningen, 2009, DPU, s. 329) Optisk udredning Jævnligt opstår der særlige problemstillinger, hvor en fornyet udredning kan komme på tale. Det kan eksempelvis være et svagsynet barn, som er kommet op i skolens overbygning og har store læseopgaver og udtrættes ved disse. Eller børn, som er observeret havende en særlig adfærd, som måske kan forklares ud fra de synsmæssige forudsætninger, som barnet har. Stort set alle de børn, som Synscentralen kender, ses af Synscentralens optiker med henblik på at sikre alle optiske muligheder afprøvet i de specifikke situationer, som barnet kommer i. Synscentralens optiker har desuden indgående erfaring med optisk udredning af børn og unge, som har multiple funktionsnedsættelser. Det tætte samarbejde mellem synskonsulent og optiker er derfor en meget væsentlig del af udredningsgrundlaget for det enkelte barn. Hjælpemidler Via leveringsaftalerne med ”vores” 5 kommuner, er der indgået aftale om, at de bidrager til en hjælpemiddelpulje til børneområdet. Det giver mulighed for at kunne tilvejebringe det nødvendige hjælpemiddel på rette sted og til rette tid, hvilket er betydningsfuldt set i forhold til barnelivets korte og hurtige forløb. Dertil kommer en klar økonomisk gevinst ved at kunne genbruge en række hjælpemidler samt undgå at belaste den enkelte skole økonomisk med udgifter til hjælpemidler, som i visse tilfælde kan være særdeles kostbare. Eksterne samarbejdspartnere Synscenter Refsnæs tilbyder en række personale-, forældre- og elevkurser, som synskonsulenterne henviser til. Kurserne på Synscentralen skal således ses i sammenhæng med disse, idet Synscenter Refsnæs er i stand til at tilbyde et længerevarende uddannelsesforløb for lærere og pædagoger til børn med svær synsnedsættelse, ofte fordelt over 2 x 1 uge. Dertil kommer vigtige skolestartsvurderinger, hvor de observationer, der gøres på Synscenter Refsnæs, bidrager til at danne beslutningsgrundlag for, om barnet er skoleparat. Desuden tilbydes børnene jævnligt kursusforløb af en uges varighed over forskellige faglige temaer, men hvor også den sociale vinkel med samvær med ligestillede er en meget vigtig del heraf. Synscenter Refsnæs fremstiller særligt undervisningsmateriale, hvor dette er påkrævet. Det gælder eksempelvis punktskriftmateriale, forstørrede tekster i et vist omfang og lydbøger. I det forløbne år, har der været afholdt et kursus for lærere og andet pædagogisk personale i psykosociale aspekter ved et synshandicap. Psykolog Peter Rodney fra Instituttet for Blinde og Svagsynede er underviser på dette kursus, som er et værdifuldt og givende kursus om nogen af de sværeste problemstillinger i et liv med nedsat synsfunktion. Synscentralen samarbejder med kolleger i de nærliggende synsrådgivninger om dele af kursusvirksomheden og børnearrangementerne. Således er flere børn inviteret med til den årlige computer camp på Synscentralen, hvor en stor flok børn og en lille flok voksne i et døgn har computeren som fælles udgangspunkt for et vigtigt samvær. De observationer, man som synskonsulent kan foretage i løbet af sådan et døgn, hvor der også skal spises og puttes i seng, er vigtige brikker i det samlede vidensgrundlag om det enkelte barn. Synskonsulentens faglige baggrund Synskonsulenternes faglige baggrund er en pædagogisk uddannelse suppleret med specialer, samt den tilegnede viden gennem det daglige arbejde. En vigtig del af fagligheden er den konstante opdatering gennem de netværk, der eksisterer på landsplan for det synspædagogiske arbejde. Herigennem tilføres området hele tiden ny viden, som kan bringes i anvendelse i praksis ude i felten, hvor børnene befinder sig.

25

Arbejdsmetoder • Observation i klassen, hjemmet, institutionen – herudfra refleksive samtaler m. lærer/forældre • Drøftelse med Synscentralens øjenlægekonsulent og optometrist tilvejebringer det første

vidensgrundlag, som udbygges sammen med personale og forældre • Udredning hos Synscentralens optiker • Vurdering af undervisningsmetoder og pædagogiske strategier • Vurdering af barnets sociale situation • Vurdering af evt. behov for hjælpemidler • Kurser for personale • Kurser for elever • Formidling af kurser til både barn og personale på Synscenter Refsnæs + second opinions

Forudsætningen for den vejledning, som Synscentralen yder børnegruppen, er registrering i Synsregistret. Til dette register er der anmeldelsespligt, når en offentlig myndighed møder et barn med nedsat syn, svarende til en synsbrøk på mindre end eller lig med 6/18, samt visse tilfælde af indskrænket synsfelt. Anmeldelse sker kun efter accept fra forældrene.

26

Voksne blinde og svagsynede 

  

Læsning og synshandicap  Læsning er en vital funktion, der sættes under pres ved et synshandicap. Det følgende afsnit rapporterer nogle faglige perspektiver på den hjælpeindsats, der iværksættes, når Synscentralen forsøger atter at bibringe blinde og svagsynede en læsemulighed. Korrekt udmålt optik er naturligvis en grundsten i de første forsøg på at forbedre synsevnen. I første afsnit i denne rapportering dokumenteres det, hvor stor betydning en god optisk undersøgelse (refraktionering) har. Godt lys er et andet hjælpemiddel, der kan forbedre besværliggjort læsning. Men lys er ikke bare lys. Det dokumenteres i de efterfølgende afsnit om lyspræferencer i forbindelse med læsning. CCTV (Closed Circuit Tele Vision = et lukket TV-system) er et skærm-læseapparat, som kan forstørre tekst op i en vilkårlig, ønsket størrelse. Der har været en stigning i udlån af disse apparater og i det første afsnit af denne rapportdel undersøges årsagerne hertil. Det sidste afsnit drejer sig om læsning, når der ikke er mere syn tilbage. Altså, læsning med fingrene: punktskrift.

   

Den vigtige synsprøve  I det følgende beskrives en opgørelse over de synsforbedringer, der kunne opnås blandt 2888 personer, der har været til synsundersøgelse hos Synscentralens optiker. Samtlige personer fik udmålt brilleoptik (refraktionering) objektivt og subjektivt. Den objektive refraktion blev udmålt ved skiascopi (optikerens vurdering) og den subjektive refraktion (personens egen vurdering) ved hjælp af prøvebrille, prøveglas og Jacksons håndholdte krydscylinder. Visus blev udmålt på en afstandstavle (Log Mar ETDRS 4 meters visustavle med baggrundsbelysning). Synsevnen med den medbragte brille blev målt og sammenlignet med synsevnen efter den bedst opnåelige korrektion. De fire hyppigste øjendiagnoser var aldersbetinget macula degeneration (AMD) 63 %, efterfulgt af øjenforandringer som følge af sukkersyge (diabetisk retinopati) 8 %, grøn stær (glaukom) 6 % og grå stær (katarakt) 4 %. Alle var af egen øjenlæge diagnosticeret som enten socialt blinde eller svagsynede. Resultatet, der er statistisk signifikant, viste at lidt over en tredjedel af de personer, der deltog i studiet, fik en forbedring af visus med ny brillekorrektion. I faktiske tal drejede det sig om 1004 personer (35,5% af gruppen på 2.888) I gruppen af svagsynede kunne 309 personer (18,4 % af gruppen på 1.677) hæves til normalsynsområdet, dvs. visus ≥ 6/15. I gruppen med social blindhed kunne 41 personer (3,4% af gruppen på 1.211) til normalsynsområdet.

27

6/15

6/12 6/9

6/7,5 6/6

Forbedring af visus fra 6/18 eller dårligere, fordelt på opnået visus Hos personerne med AMD, der var hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, var der procentmæssigt færre, der kunne opnå visusforbedring i forhold til de øvrige diagnoser. Personer med AMD er ofte af den opfattelse, at deres syn ikke kan forbedres med briller, men den aktuelle opgørelse viste at 13,5 % af patienterne i svagsynsgruppen kunne løftes til normalsynsområdet (visus ≥ 6/15) med optimal korrektion. AMD kan ikke helbredes, og en person med AMD, der opnår en visusforbedring med briller, vil som regel over en periode få yderligere forværringer af synet, men så længe synet kan optimeres med brille, bør dette gøres. Til sammenligning kunne 26 % af de svagsynede, der var henvist med grå stær, hæves til normalsynsområdet med ny brillekorrektion. Dette er interessant, idet en undersøgelse (Brannan S. et al, Br j Ophhalmol 2003) har vist, at der var færre faldulykker efter en grå stær operation. Da der kan være lang ventetid på at blive opereret, vil en forbedring med korrektion i perioden frem til operationen derfor være handicapkompenserende. En brille med individuelt korrigerede glas kan i dag anskaffes for få hundrede kroner.

Visusforbedring

0

5

10

15

20

25

30

Katarakt Glaukom Diabetiskretinopati

AMD Alle

Pro

cen

t

Procentdel der hæves til normalsynsområdet for diagnosen og gennemsnittet for alle.

28

Det skal afslutningsvis noteres, at et godt syn ikke alene kan defineres ud fra, hvor god scoring der kan opnås på visustavlen. Nedsat kontrastfølsomhed, farvesyn, adaptationsevne (tilpasning af nethindens følsomhed efter det givne lysniveau) samt metamorfopsi (forvrængninger med udfald af hele bogstaver eller dele af bogstaver) og synsfeltsdefekter er symptomer, der ofte følger med øjensygdom, og flere af disse symptomer kan ikke afhjælpes med briller. Men har patienten en subjektiv forbedring med korrektion, bør der ordineres briller.

Lysfarvepræference i forbindelse med læsning  Vi har gennem længere tid haft indtryk af, at personer med lav kontrastfølsomhed foretrækker lysfarve med højt Kelvin-tal* (> 3000 K) til læsning – også kaldet ”koldt” eller ”hvidt” lys. Vores undersøgelse bekræfter dette indtryk, idet 72 % af brugere med lav kontrastfølsomhed foretrækker læsebelysning med højt Kelvintal, medens kun 28 % af disse brugere vælger lys med lavt Kelvin-tal (<3000 K), såkaldt ”varmt” lys. Blandt brugere med moderat dårlig kontrastfølsomhed foretrækker 59 % det kolde lys, mens 41 % foretrækker det varme. For gruppen med god kontrastfølsomhed er der en minimal overvægt af brugere, der foretrækker lysfarve over 3000 K. Brugerne måles kun for kontrastfølsomhed, når der er indikation for, at nedsat kontrastfølsomhed har indvirkning på synet. For alle brugere, hvor lyspræference er afprøvet i forbindelse med læsning, er fordelingen at 51 % foretrækker over 3000 K og 49 % foretrækker under 3000 K. Afprøvningen udføres med læselamper med PL11-rør, som kan give høje belysningsstyrker på læseemnet, typisk omkring 1200 lux. En udenlandsk undersøgelse** viser, at ved disse meget høje belysningsstyrker er det ikke afgørende for læseevnen, hvorvidt lyskilden er et lysrør eller halogenpære. Ved læsning, hvor man som svagsynet typisk har lyskilden tæt på sig, er det en stor fordel at lysstofrøret ikke har nogen nævneværdig varmeudvikling. Afprøvningen foregår på læseprøveark og på dagligdags læsestof, som for brugeren er relevant, typisk aviser. Ved det kolde, hvide lys kommer gulligt/gråligt avispapir til at fremstå mere hvidt, fordi den gullige/grålige avispapir-farve ikke bliver reflekteret i samme høje grad som ved det varme lys. Sorte bogstaver på hvid baggrund danner en bedre kontrast til læsning end sorte bogstaver på gullig eller grålig baggrund. Det er således vigtigt, at lysfarvepræferencen altid afprøves, ikke mindst i forhold til brugere med lav kontrastfølsomhed. * Kelvin: En lyskildes lysfarve beskrives som farvetemperatur i Kelvin (K). Farvetemperaturen beskriver lysets egen farve og indikerer, om lyset virker "varmt" eller "koldt", f.eks. om en hvid væg ser varm hvid (hvidlig/gullig) eller kold hvid (blå/hvid) ud. Jo højere farvetemperatur, jo koldere lys. En glødepære ligger typisk på 2700 K. Sparepærer typisk på 2600-3000 K. Sollys er i gennemsnit ca. 5000 K (f. eks. kun 1800 K ved solopgang, men 8000 K på en overskyet dag) ** Energy Saving Trust (2008): http://www.energysavingtrust.org.uk/

< 3000 K > 3000 K

Kontrastmåling Antal

personer %

af gruppen Antal

personer %

af gruppen I alt 0.15-0.60 Lav kontrastfølsomhed 19 28% 50 72% 69 0.75-0.90 Moderat kontrastfølsomhed 52 41% 76 59% 128 1.05-1.50 God kontrastfølsomhed 186 47% 213 53% 399 Personer uden indikation for nedsat kontrastfølsomhed 374 53% 329 47% 703 Alle 631 49% 668 51% 1299

Lyspræference

29

Undersøgelse af lysets indvirkning på synskvaliteten hos personer med AMD 

Undersøgelsen er foretaget af Synscentralens optiker Henrik Holton, arkitekt Asger Bay Christiansen, overlæge Claus Johnsen og overlæge Michael Albeck blandt borgere der har været til synsafprøvning på Synscentralen. Nedenstående er et resume fra undersøgelsens publicering i et internationalt tidsskrift (Acta Ophthalmologica, 12/18/09) Formål: at undersøge hvordan lyset påvirker øjets kontrastskelneevne hos patienter med Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD). Metode: Fuldspektret lys (halogenpærer) og lys med opbrudt spektralfordeling (lavenergipærer) blev testet hos 70 forsøgspersoner med Aldersrelateret Macula Degeneration. Forsøgspersonernes evne til at skelne kontraster på Pelli Robsons kontrasttavle blev testet. Pelli Robsons kontrasttavle blev belyst med hhv. halogen- og lavenergipærer. Forsøgspersonernes subjektive lyspræference blev også undersøgt. Resultat: Forsøgspersonerne kunne bedre se kontraster ved halogenlys sammenlignet med ved lavenergilys, til trods for, at der blev benyttet samme luxværdi* på kontrasttavlen. Den gennemsnitlige luxværdi på Pelli Robsons kontrasttavle var 338 lux for halogenpæren og 339 lux for lavenergipæren. Subjektivt oplevede 49 af forsøgspersonerne at se tydeligere og bedre ved halogenpæren frem for ved lavenergipæren. Ingen valgte lavenergipæren som bedste lyskilde. 19 forsøgspersoner kunne ikke se forskel mellem halogen- og lavenergipæren. Disse fund er statistisk signifikante. 15 af de 19 forsøgspersoner, der ikke kunne mærke forskel på halogen- og lavenergipærens lys, havde ingen forbedring i deres kontrastskelneevne, hvilket forklarer, at de ikke kunne mærke forskel mellem de 2 lyskilder. Konklusion: Fuldspektret lys er det bedste som handicapkompenserende indendørs belysning. Det er også den dyreste form for belysning, hvorfor alternativer i form af belysning med rørarmaturer kan komme på tale. På Synscentralen benytter vi således fuldspektret belysning af Pelli Robson kontrasttavle, idet studiet viser, at der trods ens luxmængde kunne opnås bedre kontrastskelneevne med halogenpærer i forhold til lavernergipærer. * Lux: Måleværdi for belysningsstyrke. Belysningsstyrke er et udtryk for, hvor meget lys, der rammer en overfladeandel.

30

CCTV området 

Kontrastfølsomhed og CCTV  I perioden mellem 2002 og 2009 har vi haft stigende fokus på kontrastfølsomhedens betydning for synsevnen. Kontrastsynet kan være så dårligt, at man i stedet for lys og optik har større gavn af de muligheder, CCTVet giver. CCTV’et forstørrer teksten v.hj.a. kamera, skærm og elektroniske kredsløb. I de elektroniske kredsløb kan man foretage en kunstig forøgelse af kontrasten. Det betyder bl.a., at et let gulnet papir eller et lidt udtværet avistryk kan forbedres således, at det fremstår sort/hvidt og med øget skarphed i bogstaverne. Herudover kan man bl.a. vende kontrasten således, at man får hvid tekst på sort baggrund. I 2002 var ca. 75 % af bevillingerne af CCTV til borgere der så 6/60 eller ringere (se tabel for 2002). I 2009 ligger kun 49 % af bevillingerne i denne gruppe (se tabel for 2009). I absolutte tal er ændringen i gruppen på 6/60 og derunder en stigning fra 56 til 62 - svarende nogenlunde til stigningen i antal kendte synshandicappede. Det er i gruppen med visus bedre end 6/60, at den største stigning skal findes. Den øgede fokus på kontrastfølsomhed i sammenhæng med de forbedrede muligheder v. hj. a. CCTV har givet mulighed for at hjælpe en større gruppe borgere til at opnå funktionel læsning. 2002

Visus (synsstyrke) Dårligt

kontrastsyn Godt

kontrastsyn Kontrastsyn

ikke målt I alt på visus Fordeling på

visus 1/60 - 6/60 15 7 34 56 73 % 6/48 - 7 7 7 21 27 % I alt på kontrast 22 14 41 77 100 %

Antal bevilgede CCTV’er fordelt på kontrastsyn og visusgrupper Optalt for perioden okt. 2001 – sep. 2002 (begge inkl.) 2009

Visus (synsstyrke) Dårligt

kontrastsyn Godt

kontrastsyn Kontrastsyn

ikke målt I alt på visus Fordeling på visus 1/60 - 6/60 20 7 35 62 49 % 6/48 - 37 10 18 65 51 % I alt på kontrast 57 17 53 127 100 %

Antal bevilgede CCTV’er fordelt på kontrastsyn og visusgrupper Optalt for perioden okt. 2008 – sep. 2009 (begge inkl.) Årstal Befolknings-

antal Antal registrerede synshandicappede

Synshandicappede: %-del af befolkning

65 år og derover: %-del af befolkning

2002 260.598 2143 0,82 % 17,75 %

2009 273.914 2489 0,91 % 18,90 %

Stigning

5,1 % 16,1 % 10,5 % 6,5 % Befolkningsantal, synshæmmede og ældreandel i de to optællingsår

31

Af tabellerne for 2002 og 2009 ses en stigning i antallet af bevilgede CCTV’er på 65 % over en 7 års periode. Af tabel 6 ses en stigning i både befolkningsantal, antal registrerede synshæmmede samt andel af befolkning over 65 år. Stigningen i det samlede befolkningsantal i de 5 kommuner, som Synscentralen betjener, skyldes hovedsagelig strukturreformens sammenlægning af kommuner. Der er kommet flere borgere i ”de nye” Næstved og Faxe kommuner. Til gengæld betjener vi ikke længere borgerne i Stevns kommune. Sammenlagt drejer stigningen sig om ca. 10.000 borgere (knap 4 %). Når andelen af ældre stiger (6,5 %), stiger antallet af synshandicappede også, idet en del diagnoser netop er aldersrelaterede. Den andel af befolkningen, vi kender som værende synshandicappet er steget (fra 0,82 % til 0,91 %). Den samlede stigning i registrerede synshandicappede er således ca. 16 %. Dette er derfor kun en mindre del af forklaringen på stigningen i antallet af bevilgede CCTV’er.

Bedst og billigst  Et nyt CCTV koster typisk 15 – 25.000 kr. afhængigt af, hvilke krav, det skal opfylde. Et CCTV til skolebrug koster betydeligt mere. Hver bevilling og hvert udlån hviler på en nøje individuel vurdering, hvor også ”bedst og billigst” gør sig gældende. Et ældre genbrugsapparat kan ofte klare opgaverne tilfredsstillende, hvis det kun skal anvendes kortvarigt et par gange om ugen. Derimod må en læsehest ofte have et nyere eller helt nyt apparat med mange faciliteter for ikke at køre træt for hurtigt. Under alle omstændigheder er det besværligt at læse på CCTV i forhold til læsning før synsnedsættelsen indtraf.

Gammelt og nyt

32

CCTV‐undersøgelse 2009  Den 18. august 2009 udsendte vi spørgeskema til samtlige brugere af CCTV-apparater udlånt af Synscentralen. (I alt 460) Formålet var, at undersøge om apparaterne stadig blev benyttet, om der var behov for opfølgning/undervisning eller om apparatet måske kunne afhentes. Resultat af CCTV-undersøgelse – 2009

Svar Antal Jeg anvender læseapparatet dagligt, heraf 109 med kommentarer. Af de 109 omhandlede de 26 nye ønsker herunder vedrørende undervisning.

309

Jeg anvender læseapparatet et par gange om ugen, heraf 12 med kommentarer. Af de 12 omhandlede de 5 nye ønsker herunder vedrørende undervisning.

66

Jeg anvender sjældent læseapparat, heraf 9 med kommentarer. Af de 9 omhandlede de 4 nye ønsker herunder vedrørende undervisning.

19

Alene med kryds i ønsker om fornyet undervisning i brugen af apparatet.

3

Jeg anvender ikke læseapparatet. Det kan afhentes.

36

Apparatet er afleveret.

16

Afgået ved døden

4

Bruger kan ikke huske at have et apparat.

1

Ej svaret og ikke muligt at få kontakt med.

6

I alt 460

33

IT og læsning  På IT-området har vi især det seneste år observeret en ændring hos den gruppe borgere, der har behov for kompenserende programmer og udstyr*. Tidligere var det ofte ældre borgere uden kendskab til IT, som på grund af synshandicappet havde behov for kompenserende hjælpemidler for igen at kunne kommunikere med omverdenen. Hvor de før havde læst og skrevet breve og læst almindelige aviser, havde de nu behov for udstyr og programmer, så de kunne scanne og få oplæst breve og/eller andre tekster, eller de havde hørt om muligheden for at læse sin avis på nettet og ikke mindst muligheden for at skrive sammen med venner og familie, der havde fået e-mail-adresse. De yngre borgere (65 år og nedefter) havde oftest kendskab til IT, men havde stadig behov for kompenserende programmer og udstyr for atter at kunne benytte computeren. Da dette udstyr samtidig stiller visse krav til computerens hastighed og styresystem, var det oftest nødvendigt med bevilling af ny PC. Vi mærker nu en forandring på flere fronter. Der er flere og flere ældre (over 65), der har arbejdet med IT, inden synet bliver dårligere, og de derfor får behov for kompenserende programmer og andet udstyr. Det gør det selvfølgelig lettere, når vi skal undervise i brugen af de kompenserende hjælpemidler, idet borgeren kender de grundlæggende IT-funktioner. En anden forandring er, at borgerne i et stigende antal selv har en computer, der er så ny (og hurtig), at de kompenserende programmer og udstyr kan installeres på denne – altså at det ikke kræver en bevilling af PC. Ofte skal der dog stadig bevilges en større skærm, og måske skal PC’en opgraderes med ekstra hukommelse, men det er både arbejdsmæssigt og økonomisk (bevillingsmæssigt) en besparelse, at borgerens egen PC kan benyttes. At der er flere og flere borgere, der selv har PC fører til, at der er et stigende antal, der efterspørger kompenserende programmer/udstyr: De vil gerne igen kunne benytte computeren når muligheden foreligger. Der er derfor flere IT-erfarne blandt de borgere, der får behov for kompenserende udstyr – disse sager er ofte lidt lettere at løse, til gengæld er antallet med behovet støt stigende. Derudover er der stadig en gruppe borgere, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med IT, som får behov for dette, for igen at kunne kommunikere på skrift med venner, bekendte, børn og børnebørn. Det skal nævnes, at selv om man har kunnet betjene en computer ved at kigge på skærmen, klikke med musen og skrive med 2 fingre, er det en voldsom omvæltning, hvis ens syn forringes, således at man ikke længere kan bringes til at se tasterne og samtidig har behov for 5-8 x forstørrelse (man vil så kun kunne se 1,5 – 4 % af skærmbilledet ad gangen). Behovet for Synscentralens specialpædagogiske indsats på IT-området er således både stigende og under udvikling – det sidste især på grund af den teknologiske udvikling. Som eksempel herpå kan nævnes skolernes indførelse af digitale tavler, som kan være vanskelige for svagsynede elever at aflæse. IT-konsulenterne arbejder aktuelt på at finde løsninger på dette problem, så den svagsynede elev også fremover kan følge med på tavlen. * Programmerne drejer sig især om: forstørrelse, skærmlæser, talesyntese, tekstgenkendelse. Udstyr: bl. a. stor skærm, scanner, afmærkning af tastatur

34

Antal personer der har modtaget IT-assistance

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

IT-assistancer i 2009 Kurven viser udviklingen i antallet af personer der har modtaget assistance vedr. IT. Dette kan være ydelser i form af udredning, bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationer af disse. Personer, der alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i optællingen.

35

Punkt  2009 er 200-året for Louis Brailles fødsel. Louis Braille opfandt de blindes skriftsprog - punktskriften, som i langt højere grad end det tidligere var muligt, gav blinde adgang til at læse bøger, skrive samt at anvende noder. I den forbindelse har vi i en periode haft en punktudstilling på Synscentralen, som viser en lang række materialer anvendt af blinde gennem tiderne, og der har landet over været øget opmærksomhed på punktskriften og dens betydning. Derfor også her lidt om Synscentralens undervisning heri. Det er en stor udfordring mennesker giver sig i kast med, når de når frem til at de må lære at bruge punktskrift. I særdeleshed når det sker senere end den almindelige læseindlæring i skolen. Det stiller store krav til flid og tålmodighed, når man, gennem fingre som ikke tidligere har været trænet i at føle små strukturer og nuancer, skal opøve evnen til at få meningsfulde bogstaver og ord ud af punkterne, og der er brug for megen støtte og en undervisning, som er tilrettelagt så man oplever, at der løbende sker fremskridt. Det er de færreste, der senere i livet mister evnen til at læse trykt tekst, som finder de har lyst og kræfter til at give sig i kast med at lære punktskrift, og takket være den teknologiske udvikling, er der i dag også andre muligheder for at få adgang til information og til at kommunikere skriftligt. Punktlæsere vil ofte finde det nødvendigt også at læse lydbøger og andre tekster på computer med syntetisk tale, for at få opfyldt deres behov for læsning. Det er imidlertid en stor tilfredsstillelse, at kunne vælge at komme helt tæt på teksten, se stavemåder, layout og slippe for den distance, der altid vil være når teksten læses op på anden måde. Aktuelt er der i Synscentralens ydelsesområde 3 personer, som modtager undervisning i punktskrift. For hver indebærer det typisk et par lektioner om ugen i en periode på et halvt til et helt år. Ud over den konkrete indlæring af tegnene, er indholdet i undervisningen også træning af den taktile genkendelse samt opnåelsen af en anvendelig læsehastighed. For borgere, som anvender punktskrift i dagligdagen, vil der typisk opstå behov for undervisning i brug af punktbaseret edb-udstyr, som fx punktdisplay tilkoblet en computer eller transportabelt notatudstyr. Der er tale om forløb af varierende længde fra nogle få lektioner og op til 20-30 timer, som primært handler om at lære at betjene udstyret.

36

Statistik Børneområdet 

For 2009 er der en lille overvægt af børn, der har funktionsnedsættelser udover nedsat synsfunktion. Hos en del af disse børn skal årsagen til det nedsatte syn findes i dysfunktioner i cerebrale, visuelle processer og ikke i sygdomme i selve øjet. Aldersgruppe Antal børn med flere

funktionsnedsættelser Antal børn alene med nedsat synsfunktion

I alt

0 -6 år 13 14 27 7 - 17 år 44 38 82 I alt 57 52 109 Høring 3 13 16 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse

Høringssager Synscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning. Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en karakter, der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregistret. Af 16 høringssager i 2009 førte 2 til, at Synscentralen optog vejledning, 6 er stadig under udredning og 8 er afvist. I forbindelse med afvisning af en sag, udreder Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet således, at man ikke forlader os med helt uforrettet sag. Eksempelvis kan det være afgørende at vide, at det ikke er synsmæssige forhold, der ligger til grund for indlæringsbesvær. Diagnose Antal % af alle Forklaring til diagnose Nystagmus 24 22,0 Urolige øjne Amblyopia Cerebralis 16 14,7 Hjernebetinget synsnedsættelse Atrofia N. Optici 12 11,0 Synsnervesvind Afakia 9 8,3 Manglende øjenlinse Albinismus 7 6,4 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment) Retinitis Pigmentosa 6 5,5 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Amblyopia 3 2,8 Synsnedsættelse Myopia 3 2,8 Udtalt nærsynethed Cataracta 2 1,8 Grå stær (uklar linse) ROP 2 1,8 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Hemianopsia 1 0,9 Synsfeltdefekter, neurologisk Præmatur 1 0,9 Synsproblemer som følge af for tidlig fødsel Strabismus 1 0,9 Skelen Udviklingshæmmet 1 0,9 - Andet 18 16,5 Gruppen indeholder mere sjældne diagnoser Uoplyst 3 2,8 I alt 109 100,0 Antallet af børn fordelt på diagnoser Børnegruppen er præget af en meget stor variation i diagnoser og synsstyrker, som hver især indikerer forskellige tilgange til hjælpemidler og miljøændringer (f.eks. kompenserende lys). Pædagogiske metoder og skolers og institutioners indsats for at inkludere disse børn har dog meget til fælles, herunder bl.a. udmøntningen af, hvordan en eventuel støttefunktion bringes i anvendelse. Således er der de seneste år

37

gennemført en del undersøgelser2 som viser, at det er vigtigt at udforme støtten til blinde og stærkt svagsynede børn som et teamarbejde i pædagoggruppen eller lærergruppen, primært for at modvirke ekskludering. Nogle af disse undersøgelser kan læses på www.synscentralen.dk I stigende grad rettes opmærksomheden mod det forhold, at udmålingen af synsstyrken (synsbrøken) alene som parameter for nedsat synsfunktion ikke er tilstrækkelig, idet forhold som nedsat kontrastfølsomhed, cerebralt betingede malfunktioner og vanskeligheder med synsperception også spiller en væsentlig rolle for barnets synsfunktion. Barnets behov for støtte og hjælpemidler er ikke direkte sammenhængende med graden af nedsat syn, men gruppen af børn, der ser under 6/60 har ofte behov for helt særlige læse- og kommunikations-hjælpemidler og hjælp til at bruge disse i undervisningen. I undervisningens tilrettelæggelse skal der tilsvarende tages højde for de særlige forudsætninger, som denne børnegruppe har.

Aldersfordeling

0

2

4

6

8

10

12

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Alder

Ant

al

Aldersfordeling af børn De 18-årige der indgår, er børn der i løbet af 2009 er fyldt 18 år.

Besøg Indkaldelser 275 26

Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børnene, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten.

2 Jens Norrinder (2006-7), Hans Nørgaard (2005) – Undersøgelser af støttefunktionen for blinde børn. Undersøgelsesrapporterne kan rekvireres hos Videncenter for Synshandicap www.visinfo.dk

Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Antallet af ”uoplyst” vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser, som Synscentralen visiterer efter.

Visus Antal -lys - 2/60 11 3/60 – 6/60 15 > 6/60 74 I alt excl. Uoplyst 100 Uoplyst/kan ikke måles 9 I alt 109

38

Den gennemsnitlige besøgsfrekvens er 2,5 pr. barn pr. år og den gennemsnitlige indkaldelsesfrekvens er 0,24 pr. barn pr. år. Spredningen i frekvensen er dog ganske stor, fra 1 til 16 besøg pr. barn ved besøg. Der ses en tendens til, at jo lavere synsstyrke barnet har, eller ved komplekse forhold af kognitiv eller social karakter, jo større besøgsfrekvens. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser, finder der en hel del kontakt sted via telefon, mail, på kurser for lærere og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen. Netop i året 2009 har der været afholdt betydeligt flere lærer/ pædagogkurser end tidligere. Kurserne er enten basiskurser for nyt personale eller rettet mod noget fagspecifikt, f.eks. brug af handicapkompenserende hjælpemidler. Kommune

Befolknings-antal

Antal synshandi-

cappede børn

Promille af

befolkningstal

Faxe 35441 13 0,37 Lolland 47757 17 0,36 Guldborgsund 63211 27 0,43 Næstved 80954 38 0,47 Vordingborg 46551 10 0,21 Ekstern kommune 4 I alt 273914 109 0,40

Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør 0,40 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år. Landsgennemsnittet er iflg. årsrapport 2008 fra Statens Øjenklinik 0,36 promille.

39

Voksne blinde og svagsynede 

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

1100

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samtidig med at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Faldet i henvendelser efter 2006 skyldes ændret opgørelsesmåde. Der oprettes/opgøres ikke længere flere henvendelser pr. år på samme cpr/person. Henvendelse ved 2003 2004 2006 2008 2009 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv 260 30,9 277 29,0 334 38,9 367 37,7 428 41,8 Øjenlæge 189 22,5 192 20,1 91 10,6 170 17,5 161 15,7 Familie 84 10,0 107 11,2 90 10,5 153 15,7 155 15,1 Socialforvaltningen 112 13,3 121 12,7 67 7,8 89 9,1 99 9,7 Dansk Blindesamfund 55 6,5 41 4,3 20 2,3 87 8,9 56 5,5 Optiker 97 11,5 156 16,4 218 25,4 39 4,0 41 4,0 Blindekonsulent 0 0,0 1 0,1 1 0,1 0 0,0 0 0,0 Refsnæsskolen 7 0,8 4 0,4 0 0,0 1 0,1 0 0,0 Blindeinstituttet 5 0,6 8 0,8 3 0,4 2 0,2 3 0,3 Andre 33 3,9 47 4,9 34 4,1 66 6,8 82 8,0 I alt 842 100,0 954 99,8 859 100,1 974 100,0 1025 100,1 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed.

40

Nord for strømmen Syd for strømmen Kommune Antal % Kommune Antal % Faxe 80 7,8 Guldborgsund 267 26,1 Næstved 278 27,1 Lolland 232 22,6 Vordingborg 168 16,4 I alt 526 51,3 I alt 499 48,7 Alle kommuner 1025 100,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år)

Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis 543 53,0 58,6 Aldersbetinget degeneration af den centrale del af nethindenGlaucoma 54 5,3 5,8 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Diabetes Mellitus 53 5,2 5,7 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Cataracta 28 2,7 3,0 Grå stær (uklar linse) Atrofia N. Optici 25 2,4 2,7 Synsnervesvind Retinitis Pigmentosa 19 1,9 2,1 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Hemianopsia 11 1,1 1,2 Synsfeltdefekter, neurologisk Dystrofia Maculae Juvenilis 10 1,0 1,1 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Udviklingshæmmet 10 1,0 1,1 - Amotio Retinae 9 0,9 1,0 Nethindeløsning Apopleksi cerebri 9 0,9 1,0 Slagtilfælde Corneadystrofi 9 0,9 1,0 Hornhindelidelse Myopia 8 0,8 0,9 Udtalt nærsynethed Nystagmus 8 0,8 0,9 Urolige øjne Øjenmuskelparese 8 0,8 0,9 Lammelse af øjenmuskler Afakia 7 0,7 0,8 Manglende øjenlinse Occlusio v. Centralis Retinae 7 0,7 0,8 Blodprop i nethindekar Corneatransplantat 6 0,6 0,6 Transplanteret hornhinde Pseudofaki 5 0,5 0,5 Kunstige linser ROP 5 0,5 0,5 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Arterie occl 4 0,4 0,4 Blodprop Albinismus 3 0,3 0,3 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment) Amblyopia 3 0,3 0,3 Synsnedsættelse Parkinson 3 0,3 0,3 - Keratitis 2 0,2 0,2 Betændelse i hornhinden Maculahul 2 0,2 0,2 Hul i den centrale del af nethinden Allergisk keratoconjunktevitis 1 0,1 0,1 Hornhinde og bindehindebetændelse Amblyopia Cerebralis 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse CVI 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse Dystrofia retinae cong 1 0,1 0,1 Nethindelidelse Microftalmus 1 0,1 0,1 Misdannet øje (lille øje) Sjögrens syndrom 1 0,1 0,1 Tørre øjne Andet 52 5,1 5,6 Uoplyst 18 1,8 1,9 Afventer 98 9,6 I alt 1025 100,5 I alt ecxl. afventer diagnose 927 100,0

Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats.

41

2009 % fordeling ekskl. afventer Visus Antal % af i alt 1993 1999 2002 2003 2005 2007 2008 2009 -lys - 1/60 79 7,7 7,3 12,4 6,7 6,5 7,4 9,9 10,4 8,6 >1/60 - 3/60 101 9,9 12,5 12,3 7,0 9,2 8,4 11,7 10,3 11,0 > 3/60 -6/60 128 12,5 22,9 20,9 19,5 16,6 17,3 16,0 13,0 14,0 > 6/60 - 6/18 304 29,7 42,1 41,8 51,2 48,3 39,3 31,1 36,3 33,1 > 6/18 276 26,9 13,7 7,8 9,1 7,8 11,5 19,2 27,0 30,1 Uoplyst 29 2,8 1,4 4,8 6,5 11,7 16,1 12,1 3,0 3,2 Afventer 108 10,5 I alt

1025

100,0

99,9

100,0

100,0

100,1

100,0

100,0

100,0

100,0

Fordeling af henvendelser på visus (synstyrke) (personer over 17 år)

Kommune Befolknings-antal

Antal registrerede synshæmmede

Synshæmmede: %-del af

befolkning

65 år og derover: %-del af

befolkning

Faxe 35.441 *208 *0,59 % 16,20 %Guldborgsund 63.211 679 1,07 % 20,63 %Lolland 47.757 564 1,18 % 21,96 %Næstved 80.954 *637 *0,79 % 16,28 %Vordingborg 46.551 401 0,86 % 20,01 %I alt 273.914 2.489 0,91 % 18,90 %Demografi Opgørelsen viser antallet af registrerede blinde og svagsynede. * Tidligere Fuglebjerg og Haslev Kommuner indgår fra og med 2008, men kun med det antal, hvor Synscentralen har været inddraget. Det fremgår, at jo større andel af ældre, jo større andel vil der være af synshandicappede. Befolkningsstatistik for Storstrøms Amt viste for perioden fra 1998 til 2006 en sådan demografisk ændring med 6.500 flere medborgere over 60 år. Dette medfører en tilgang af blinde og svagsynede på mere end 65 personer.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

% a

f mål

grup

pen

Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2739 personer. Synscentralen har pr. 31.12.09 kendskab til 2.489 blinde og svagsynede personer = 91 % af den potentielle målgruppe.

42

Antal blinde og svagsynede, der i 2009 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethed stiger med alderen. En ændring i befolkningen med flere ældre og færre yngre medborgere, medfører en tilgang af blinde og svagsynede personer.

Øjenlidelse Imødekommet Yderligere oplys-ninger ønskes Afslået I alt

1. Uregelmæssig hornhinde 32 32 2. Defekter i regnbuehinden 23 1 24 3. Løs øjenlinse 41 1 42 4. Smertende øjenlidelser 12 12 5. Stærkt skæmmende øjenlidelser 7 7 6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 79 79 7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 143 1 144 8. Ekstreme optiske synsfejl 70 2 72 9. Børn og unge registreret i synsregistret 65 65 10. Andre medicinsk-optisk definerede … 65 65 13. Børn under 10 år, brillestyrke >7 14 14 Varigt synshandicap 138 1 4 143 Uoplyst 1 13 27 41 I alt 690 19 31 740

Ansøgninger fra ekstern optiker der er behandlet i 2009

Aldersgruppe Antal % 0 - 6 år 27 2,4 7 - 17 år 82 7,2 18 - 29 år 13 1,1 30 - 59 år 151 13,3 60 - 79 år 309 27,2 80 - 89 år 373 32,9 90 år og op 179 15,8 I alt 1134 99,9

43

35 års oversigt 

1975 1985 1995 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 0 12 23 12 15 18 27 18 21 22 26 27 Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen * 8 8 14 13 10 12 0 0 0 0 0 0

Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 35 43 39 67 69 74 68 77 76 75 79 82 Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 0 0 0 2 3 3 2 2

Voksne Nyhenvendelser 0 216 216 358 338 328 344 307 247 - 346 490 Genhenvendelser 0 46 267 505 421 514 610 675 612 - 628 535

Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven 50 326 561 968 853 946 1.049 1.079 956 722 1.079 1.136 Samlet antal registreret

50

** 864

2.156

2.115

2.143

2.209

2.113

2.254

2.123

2.339

2.353

2.489

Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr)

0

0

0

427

477

537

673

623

695

720

671

690

Antal proteser 0 0 0 187 145 105 123 90 124 87 111 93

Samlet antal forløb inkl. serviceloven

50

326

561

1.572

1.475

1.588

1.845

1.792

1.775

1.629

1.861

1.919

Antal afviste - - - 139 56 82 59 53 48 43 79 71

Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Vejledning af alle småbørn overgik fra Synscenter Refsnæs til Synscentralen i 2004 ** Tallet i 85 er fra 86

44

Regnskab 2000 – 2009 oversigt 

Lov om social service  Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens §§ 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler

Regnskab (Beløb i 1.000 kr.)

2000 2001 2002 2003 2004 2005

2006 2007 2008 2009

Briller og kontaktlinser 958

988

1.025

1.053

1.166

1.185

1.461

1.307

* 1.419

* 1.617

Håndholdt optik 115

91

108

125

170

96

115

47

79

76

CCTV 924

767

921

594

899

1.052

987

676

813

**** 1.104

Øjenproteser 292

422

342

263

288

281

308

272

410

308

Statens Øjenklinik 45

46

46

91

81

94

88

57

61

65

Øvrige hjælpemidler 71

70

40

75

55

111

97

83

77

195

Optiske hjælpemidler i alt

2.405

2.384

2.482

2.201

2.659

2.819

3.056

2.442

2.859

3.365

IT § 112 (tidligere § 97) 291

234

227

218

284

263

241

207

311

259

IT § 113 (tidligere § 98) 223

118

200

150

71

250

197

253

254

186

Service & rep. 26

11

7

8

8

4

7

1

** 0

** 0

IT-hjælpemidler i alt 540

363

434

376

363

517

445

461

565

445

Befordring 225

139

158

143

167

189

167

150

154

152

Total 3.170

2.886

3.074

2.720

3.189

3.525

3.668

3.053

3.578

*** 3.962

* I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: 2.000 kr. I 2009: 10.000 kr. ** Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *** Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. **** Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) – til anvendelse i 2010.

45

Bevilling af øjenproteser  År Glas Acryl I alt Udgift 1999 172 1 173 321.000 2000 154 5 159 292.000 2001 146 31 177 385.000 2002 123 22 145 339.000 2003 94 11 105 263.000 2004 113 10 123 288.000 2005 76 14 90 281.000 2006 112 12 124 308.000 2007 71 16 87 272.300 2008 89 22 111 410.000 2009 79 14 93 308.000 Øjenproteser Hjælpemidler på børneområdet 

Indkøb af nyt

Kommune

Antal artikler

Pris i alt

Gennemsnits-pris

pr. artikel

Genbrugte hjælpemidler (Antal artikler)

Pris hvis nyt indkøb

(gns.beregning med 2.092 kr. pr.

artikel)

Hjælpemidler i alt: nyindkøb

og værdi af genbrug

Faxe 13 79.471 6.113 4 8.369 87.840 Lolland 11 7.422 675 7 14.644 22.066 Vordingborg 14 26.372 1.884 16 33.472 59.844 Guldborgsund 9 27.494 3.555 3 6.276 33.770 Næstved 63 89.384 1.419 36 75.312 164.696 I alt 110 230.143 2.092 66 138.073 368.216 Udgifter til hjælpemidler til børn 0 – 17 år i hele kr. Fordelingen af udgifter til synshjælpemidler til børnegruppen varierer en del mellem kommunerne. Det skyldes bl.a., at antallet af synshandicappede børn i de enkelte kommuner ikke følger en ligelig fordeling. Endvidere varierer behovet for hjælpemidler afhængigt af flere synsmæssige forhold. Genbrugsandelen er beregnet ud fra nypris på de enkelte hjælpemidler, og udgør ca. 38% af de udlånte hjælpemidler.

46

 

47

Budget 2009 

Antal registrerede synshandicappede

Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole

I alt

Faxe 151 647 284 58 989

Guldborgsund 592 2.538 1.113 105 3.756

Lolland 518 2.221 974 80 3.275

Næstved 539 2.311 1.014 132 3.456

Vordingborg 417 1.788 784 76 2.648

I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124 Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. I nedenstående opgørelse er det samlede budget kr. 100.000 større. Dette skyldes overførsel på kr. 99.000 fra 2008 samt afrunding til hele 1000-kr i ovenstående tabel.

Regnskab 2009  Budget Forbrug Difference

Synscentralen drift: 9.505 + overførsel fra 2008: 99 9.604 9.495 * 109

Serviceloven: 4169 + 451 Hjælpemidler skole 4.620 3.969 * 651

I alt 14.224 13.464 760

Suppleringsaftalen: 1. halvår 299 + 2. halvår 294 593

Mindreforbrug før budgetmæssig regulering (Vo.Ko) 1.353

Forholdsmæssig returbetaling (1353 :2217) Sats: 610,28

Faxe (151) 92.152

Guldborgsund (592) 361.286

Lolland (518) 316.125

Næstved (539) 328.941

Vordingborg (417) 254.487

I alt (2217) 1.352.991 1.353

Vordingborg kommunes budgetmæssige regulering * -123

Vordingborg kommune returbetaling ** 131.487 1230

* Synscentralens mindreforbrug indeholder Vordingborg kommunes budgetmæssige regulering (reduktion): På drift: 77.000, på hjælpemidler: 46.000, i alt 123.000 ** Returbetaling til Vordingborg kommune reguleres ned i henhold til den budgetmæssige reduktion.

48

Regnskabsbemærkninger 2009  Hjælpemidler, skole Budget på dette område er et estimat. Synshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få, men til tider ganske kostbare. Til en blind skolebegynder således mellem kr. 100 - 150 tusinde. Derfor indeholder leveringsaftalen på dette område – og kun på dette – en solidarisk, objektiv fastsættelse af beløb i forhold til antal indbyggere. Beløbet kan svinge meget fra år til år. Det faktiske forbrug var i 2009 51% af budgettet på dette område. Hjælpemidler, Serviceloven Budget på dette område er ligeledes et estimat, som udover briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg og IT-baserede kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede dækker hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. Et samlet mindreforbrug på disse hjælpemiddelområder skyldes stordrifts- og genbrugsfordele. Her fremhæves, at alle 5 kommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke mindst kommer dette til udtryk i suppleringsaftalen (se side 7), hvor udgiften i 2009 var 593. Dette beløb omhandler i alt 560 hjælpemidler/individuelle sagsbehandlinger. Regnskab og finansieringsmodel  I forbindelse med valg af finansieringsmodel indgik der på et tidspunkt en overvejelse om at følge en nordjysk model. Med tilladelse af kollega fra Ålborg bringes følgende:

Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland, har udarbejdet ”Statusopgørelser pr. 31.12.2008”. Der fremlægges opgørelse (s. 31) i forbindelse med ”Vurdering af afledte interne administrative aktiviteter i forbindelse med omlægningerne af driften for at imødekomme finansieringsmodellerne og de øvrige procedurer”. I perioden siden 2006 har udviklingen medført krav om yderligere faglige dokumentationer i enkeltsager foruden omfattende yderligere administration i forbindelse med transaktioner mellem region og kommuner. Det oplyses, at forøgelsen for instituttet sammenlagt vurderes til op mod 20% af det samlede budget. ”Uden at inddrage kommunernes administrative byrde overhovedet kan det konkluderes, at den administrative meromkostning internt langt overstiger det beløb som aftalerne reelt flytter mellem kommunerne”.

Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger imidlertid på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til ”Medicinsk- optisk definerede varige øjenlidelser” for personer, der ikke er svagsynede eller blinde. Teoretisk ville det være muligt at prissætte hver enkelt ydelse i ydelseskataloget og lade handel af enkeltydelser danne finansieringsmodel. Administrationsomkostningerne ville vokse dramatisk med tunge arbejdsgange for kommunen og Synscentralen.

49

Uden at kende suppleringsaftalen synes brugere og samarbejdspartnere at tage konsekvenserne heraf som en selvfølge. Vi modtager et fortsat stigende antal telefoniske henvendelser, der knytter sig til udlån og hjælpemidler udløst af suppleringsaftalen, ligesom et stigende antal personer ”dukker op” med forventning om afprøvning/ombytning af hjælpemidler. Vi oplever samtidig større villighed fra bruger og pårørende til selv at aflevere hjælpemidlerne på Synscentralen ved ophør af brug/dødsfald m.m. En brugervenlig håndtering af dette område vil også fremover blive prioriteret højt. En stilling er for tiden ubesat. Dette giver mulighed for intern omlægning for at tilpasse os til udvikling og efterspørgsel. Gennem forenkling og afbureaukratisering opstår en generel besparelse for levering af samme ydelser som hidtil. Leveringsaftalen for 2011 er således beregnet ud fra en generel besparelse på 5% i 2010 ved undladt pris- og lønfremskrivning på 3,6% samt fradrag på 1,4%. Reduktion på skolehjælpemidler dog 10%. Herefter tillagt + 3,5% i pris- og lønskøn. På opfordring af Synscentralens bestyrelse har vi tilpasset budgettet. Med rette. Det har været ganske betryggende at have penge nok på budgettet. Det har medført arbejdsro uden forøgede administrationstimer med nervøse fingre på regnemaskinen. Og penge bruger vi ikke flere af, - - - tværtimod! På Synscentralen kan vi derfor anvende tiden til det, vi er bedst til: Undervise og rådgive blinde og svagsynede. Tilbud til blinde og svagsynede har været under udvikling de seneste 35 år. Tilbuddene har været fastlagte ved lovgivninger i forhold til kommuner, amt og stat. Synscentralen blev etableret i 1982 i Storstrøms amt med tilbud til kommunerne. I forbindelse med kommunalreformen fik Synscentralen et nyt virksomhedsgrundlag. De seneste 3 år har Synscentralen været kommunernes tilbud til blinde og svagsynede medborgere. Det er vi stolte af.