artikel - mentorordninger

3
Mentor på arbejdspladsen af redaktør på Vejlederen, Per Rye En mentor er en støtte i dagligdagen, og en virksomhed med mentorer er en rummelig virksomhed. Desuden er en mentor en tillidsskabende person, der kan oplære og rådgive, og som er god at snakke med. En mentor er tolerant og kan lide at have med mennesker at gøre - også dem, der er udsatte eller måske har en anden tilgang til tilværelsen end mentoren selv. En mentor kan være en leder eller en medarbejder på arbejdspladsen eller en ekstern konsulent. Sådan meldes det ud i et elektronisk nyhedsblad / pjece fra Jobcenter Silkeborg, der med opbakning fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har indgået aftaler om mentorordninger med en række lokale arbejdspladser for at hjælpe dem i gang, der måske ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Pjecen rummer flere gode historier om, hvorledes parterne har glæde af mentorordningen. Udviklende for virksomheden Byrådsmedlem Erling Prang (S), som er formand for arbejdsmarkedsudvalget og tilknyttet LBR Silkeborg, fortæller: ”Det er udviklende for en virksomhed at få uddannet mentorer, og det kan sikre plads på arbejdsmarkedet til dem, der måske ellers har svært ved at komme i gang. Mentorordningen kan ikke kun betyde en god introduktion til arbejdet og til det kollegiale fællesskab; det kan også betyde, at den nyansatte bliver introduceret til virksomhedens kultur og dermed nemmere falder til på arbejdspladsen.” Han anfører endvidere, at mentorordningen har vist sit værd, også i forhold til medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. Her kan sprogproblemer og manglende kendskab til kulturen på danske arbejdspladser give problemer den første tid, og her kan det være altafgørende, at man har en mentor til at vejlede, rådgive og støtte sig til. Mentor - hvordan? Pjecen informerer om, at en virksomhed eller uddannelsesinstitution uden videre kan etablere mentorforløb udenom Jobcentret som et led i personalepolitikken. Jobcentret kan desuden etablere mentorordninger i konkrete tilfælde fx for udsatte ledige eller sygemeldte, der har brug for en ekstraordinær indsats. Mentorordningen er midlertidig, og indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen normalt forventes at varetage. Jobcentret etablerer et mentorforløb ved at frikøbe den medarbejder, som varetager mentorrollen på timebasis. Mentorordningens varighed og timetal er individuelt og fastsættes i samarbejde med arbejdsgiveren på baggrund af personens forudsætninger. Jobcentret kan yde mentorstøtte, når en person skal ansættes eller fastholdes i ordinært job, virksomhedspraktik og støttede job, herunder fleksjob, eller når en person skal deltage i en uddannelse eller i beskæftigelsestilbud. Støtten fra en mentor skal være afgørende for, at personen kan deltage/fastholdes i uddannelsen, tilbuddet eller ansættelsen. En virksomhed kan desuden indgå aftale med Jobcentret om oprettelse af virksomhedscenter, hvor der oprettes mindst 2 faste pladser til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Virksomheden får tilbudt mentorstøtte til frikøb af mentoren, uddannelse af mentorer og deltagelse i mentornetværk. En mentors opgave er at ”tage sig af” den nye/tilbagevendte person og sørge for, at den pågældende trives og befinder sig godt fagligt og socialt og har en

Upload: niels-rye

Post on 09-Mar-2016

212 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Artikel bragt i Vejlederen om PUMA-springet

TRANSCRIPT

Mentor på arbejdspladsenaf redaktør på Vejlederen, Per Rye

En mentor er en støtte i dagligdagen, og en virksomhed med mentorer er en rummelig virksomhed.Desuden er en mentor en tillidsskabende person, der kan oplære og rådgive, og som er god at snakke med. En mentor er tolerant og kan lide at have med mennesker at gøre - også dem, der er udsatte eller måske har en anden tilgang til tilværelsen end mentoren selv. En mentor kan være en leder eller en medarbejder på arbejdspladsen eller en ekstern konsulent.Sådan meldes det ud i et elektronisk nyhedsblad / pjece fra Jobcenter Silkeborg, der med opbakning fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har indgået aftaler om mentorordninger med en række lokale arbejdspladser for at hjælpe dem i gang, der måske ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Pjecen rummer flere gode historier om, hvorledes parterne har glæde af mentorordningen.

Udviklende for virksomhedenByrådsmedlem Erling Prang (S), som er formand for arbejdsmarkedsudvalget og tilknyttet LBR Silkeborg, fortæller:”Det er udviklende for en virksomhed at få uddannet mentorer, og det kan sikre plads på arbejdsmarkedet til dem, der måske ellers har svært ved at komme i gang. Mentorordningen kan ikke kun betyde en god introduktion til arbejdet og til det kollegiale fællesskab; det kan også betyde, at den nyansatte bliver introduceret til virksomhedens kultur og dermed nemmere falder til på arbejdspladsen.”Han anfører endvidere, at mentorordningen har vist sit værd, også i forhold til medarbejdere med anden etnisk oprindelse end dansk. Her kan sprogproblemer og manglende kendskab til kulturen på danske arbejdspladser give problemer den første tid, og her kan det være altafgørende, at man har en mentor til at vejlede, rådgive og støtte sig til.

Mentor - hvordan?Pjecen informerer om, at en virksomhed eller uddannelsesinstitution uden videre kan etablere mentorforløb udenom Jobcentret som et led i personalepolitikken. Jobcentret kan desuden etablere mentorordninger i konkrete tilfælde fx for udsatte ledige eller sygemeldte, der har brug for en ekstraordinær indsats. Mentorordningen er midlertidig, og indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen normalt forventes at varetage.Jobcentret etablerer et mentorforløb ved at frikøbe den medarbejder, som varetager mentorrollen på timebasis. Mentorordningens varighed og timetal er individuelt og fastsættes i samarbejde med arbejdsgiveren på baggrund af personens forudsætninger. Jobcentret kan yde mentorstøtte, når en person skal ansættes eller fastholdes i ordinært job, virksomhedspraktik og støttede job, herunder fleksjob, eller når en person skal deltage i en uddannelse eller i beskæftigelsestilbud.Støtten fra en mentor skal være afgørende for, at personen kan deltage/fastholdes i uddannelsen, tilbuddet eller ansættelsen. En virksomhed kan desuden indgå aftale med Jobcentret om oprettelse af virksomhedscenter, hvor der oprettes mindst 2 faste pladser til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Virksomheden får tilbudt mentorstøtte til frikøb afmentoren, uddannelse af mentorer og deltagelse i mentornetværk.En mentors opgave er at ”tage sig af” den nye/tilbagevendte person og sørge for, at den pågældende trives og befinder sig godt fagligt og socialt og har en person at støtte sig til. Mentor skal desuden være parat til at snakke om alt fra problemer med arbejdet eller kæresten tildårlig økonomi, problemer med sociale ydelser mv. Mentor skal ofte tage sig af oplæring og kunne sætte grænser, herunder tage affære, f.eks. hvis personen har svært ved at møde til tiden. Mentor tager opfølgende samtaler om, hvordan det går, og har konstant fingeren påpulsen: Trives den nye medarbejder? Hvordan går det med at klare arbejdet? Hvordan går det i forhold til kollegerne? En mentor kan også fungere som en slags social mentor, der hjælper med mere private forhold såsom CV-skrivning, virksomhedsbesøg, vækning om morgenen og lignende.Med mentorer kan virksomheden rekruttere bredere, blive mere mangfoldig og hjælpe de personer, der har behov for særlige hensyn, i gang med optræning med henblik på job eller uddannelse. Samtidig kan virksomheden blive en rummelig arbejdsplads, der lever op til sit sociale ansvar. Det giver et godt image udadtil, og indadtil betyder det et løft samt

medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads. Mentorordningen er udviklende for såvel arbejdspladsen som mentorerne, der får nye udfordringer og kompetencer.

En god løsningNæstformand i LBR Silkeborg, Viggo Thinggård, som også er formand for LO Silkeborg-Favrskov, peger på, at ikke alle har lige let ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Det kan der være mange grunde til, men alle har en forpligtelse til at gøre en indsats for, at det lykkes. Det er et fælles ansvar at skabe muligheder for alle, og her er mentorordningen en god løsning.”Den kan bidrage til at give disse mennesker en chance, men det kan også bidrage til at skabe en mere mangfoldig arbejdsplads med plads, også til dem, der måske ellers ville blive valgt fra,” fastslår LBR-næstformanden, som tillige peger på, at de medarbejdere, der får rollen som mentorer, og som uddannes til at varetage den, vil gennemgå en personlig udvikling og blive en ressource, der kan bidrage til at styrke det kollegiale fællesskab på arbejdspladsen.Stine Holm fra Føtex’ kioskafdeling har ikke været bange for den nye udfordring som mentor. ”Det viste sig snart, at det merarbejde, det giver at tage imod kandidaterne, bliver opvejet mange gange af den glæde, det er at følge deres personlige udvikling, og det spreder tilfredshed og arbejdsglæde, når man ser en ny kollega udvikle sig som menneske og arbejdskammerat,” udtaler hun i pjecen. Og så har det stor betydning for mentorordningens succes, at kandidaterne indgår i hverdagens sociale fællesskab på arbejdspladsen præcis som alle andre medarbejdere.Også afdelingsleder Lisbeth Høst, Jobcenter Silkeborg, finder, at mentorordninger er en god idé i rigtig mange sammenhænge.Hun peger på, at nogle virksomheder bruger mentorer eller kontaktpersoner ved ordinære nyansættelser, og en sådan ordning kan umiddelbart indføres. Men mentorer kan også bruges iandre tilfælde, som når en borger skal have en ekstraordinær introduktion for at kunne opnå job eller uddannelse, eller når en fastansat efter længere tids sygdom skal tilbage til arbejdspladsen. Det sker i såkaldte virksomhedscentre, som man i Silkeborg har oprettet sammen med en række offentlige og private virksomheder.Virksomheder, der indgår aftale med Jobcenter Silkeborg om at indgå i et virksomhedscenter, er sikker på mentorstøtte til frikøb af mentoren et antal timer om ugen. Desuden tilbydes mentorerne et 3 dages mentorkursus og deltagelse i et netværk med andre mentorer.Lisbeth Høst forklarer, at man har succes med ordningen, og mentor opleves også som en rollemodel.I Silkeborg er det en overordnet politik, at mentorordningerne skal søges udbredt, så flere kan komme i gang i uddannelse eller i job, og job- og borgerservicechef Michael Maaløe understreger, at det også er berigende og udfordrende for dem, der bliver mentorer.

Projekter i SilkeborgI øvrigt kan tilføjes, at i 2011 vil LBR Silkeborg understøtte og igangsætte projekter, der kan understøtte indsatsen overfor udsatte grupper på arbejdsmarkedet ud fra følgende fokusområder: langtidsledige, dimittender, seniorer samt personer med varigt nedsat funktionsevne.Den virksomhedsrettede indsats har fokus på jobrotation, fleksjob samt praktikpladsproblematikken.Blandt yderligere relevante indsatsområder, som LBR ønsker at sætte fokus på i 2011, er dagpengeområdet, muligheder for øget tværkommunalt samarbejde, samarbejde med de praktiserende læger samt ledighedsydelse, og flere af LBR’s projekter, der var i gang i 2010, fortsættes i 2011: ”Jobrotation”, ”Brobygning mellem Jobcenter og A-kasser” og ”Netværkslokomotivet”. (Læs mere på www.lbr.silkeborgkommune.dk)