askovhus - livsmod.netlivsmod.net/wp-content/uploads/2015/10/askovhus-livsmod.pdf · (anoreksi)...
TRANSCRIPT
Rehabiliteringsforløb for mennesker med spiseforstyrrelser, selvskade og/eller andre
psykosociale vanskeligheder
Anne-Mette Diedrichsen, Koordinator
Simone Knudsen, Psykolog
Askovhus
Program
• Præsentation af Askovhus
• Introduktion til Nationale retningslinjer
• Introduktion til spiseforstyrrelser og selvskade
• Pause
• Behandling af spiseforstyrrelser
• Kognitiv terapi
• Dialektisk adfærdsterapi
• Præsentation af projekt SPIS
Leas fortælling
Målgruppe
• Askovhus specialiserer sig i rehabilitering af borgere med spiseforstyrrelse eller andre psykosociale vanskeligheder fra 17 år og opefter.
– Rehabilitering og social træning siden
1983
– Formaliseret samarbejde med RH siden
1994
– Specialiseret socialpsykologisk indsats
der støtter op om behandlingen
– Udslusning
Samarbejde
Kommune Behandling
Askovhus
• Udviklingsplaner
• Statusskrivelser
• Statusmøder
• Samarbejdsmøder
• Patientmøder
• Dialog omk.
behandlingens mål
Introduktion til nationale retningslinjer:
’Rehabiliterende indsatser til patienter
med svære spiseforstyrrelser”
Af Socialstyrelsen
Nationale retningslinjer
• Spiseforstyrrelser i kategori 3, 4 og 5
• Central udmelding til kommuner – at kunne
tilbyde specialiserede tilbud til borgere med S.F.
• Iværksættelse, Nov. 2015
• Fokus på anbefalinger til: Rehabilitering,
Samarbejdsflader, kompetencer, metoder og
kvalitet
• Mulighed: 1. selv løse indsat
2. samarbejde med andre aktører
Tilbud i Askovhus
Botilbud
Projekt SPIS
Ambulant tilbud
Borgere, som er i
behandling for en
spiseforstyrrelse, kan
her få hjælp og støtte
til at klare hverdagen
Delelejlighed Solistbolig
Et ‘almindeligt’ forløb
• Kvinde i starten af 20’erne. Syg siden 12 års alderen • Indlagt flere gange - somatisk og almenpsykiatrisk
afdeling • Indlagt på Rigshospitalets Anoreksiklinik med vægt
35-40 kg • Askovhus kontakten sker efter et års indlæggelse og
eksisterer minimum 2 år efter udskrivning • Normalvægt -> påbegyndes en gradvis udslusning
• Støtten vil variere i indhold og intensitet over tid,
men læne sig op af det der arbejdes med i terapien/behandling
Hvilken opgave løser Askovhus?
Koordinerende
medarbejder
Dagtilbud
Relations-
medarbejder
Social-
rådgivning
Nødmobil
Bolig + Netværk+ Beskæftigelse & uddannelse + Hverdagen
Spisetræning + Socialtræning + Aktivitetstræning
Stabilisering og normalisering af spisning i eget hjem
Krisehjælp + Aktivering af kriseplan + Akut praktisk hjælp
Sikre økonomisk grundlag + kendskab til rettigheder
Introduktion til spiseforstyrrelser
og selvskade
Hvem kæmper kampen? – det gør du, eller en du kender
Selvskade: • 1 ud af 10 teenagere har
skadet sig selv • 19 % af pigerne og 5 % af
drengene i 8.-9. klasse • 22 % af danske
gymnasieelever
Heraf: • 50 % : mere end to gange • 74 % : skærer sig selv
Spiseforstyrrelser: • 75.000 mennesker Heraf: • 5.000 anoreksi • 30.000 bulimi • 40.000
tvangsoverspisning
Anoreksi
• Vedholdende ønske om vægttab og lav
kropsvægt
• BMI: ≤17,5 / 15% under normalvægt
(1.70 cm = under 50 kg)
• Forvrænget kropsopfattelse
• Overdreven opmærksomhed på
udseende, vægt og motion
• Intens frygt for at blive
fed/fedtforskrækkelse
• Menstruationsforstyrrelser, nedsat
seksuel lyst
• Debutalder: 13-20 år
• Kønsfordeling: 90% kvinder, 10% mænd
Anoreksiens stemme
Jeg spurgte mig selv; ”hvorfor har jeg det så dårligt?” Anoreksien, der lod som om den var mig … forklædte sin stemme og imiterede min og svarede: ”Fordi du er fed.” Punktum. Meget ligeud. Anoreksien opsøgte mig, da jeg var ulykkelig. Den sagde til mig, at den kunne få mig til at få det bedre. Den fortalte mig, at det var mit fedt, der gjorde mig ulykkelig … Hvis alt mit fedt forsvandt, så ville alle mine problemer også forsvinde. Der var det… svaret! Det virkede alt sammen SÅ LET. Der er derfor, anoreksien er så tiltrækkende. Den virker som den perfekte løsning.
Bulimi • Skjulte overspisningsepisoder 2
gange pr. uge (stor mængde i løbet
af kort tid)
• Kontroltab ved overspisning
• Kompenserende adfærd (udrensende
og ikke udrensende)
• Forstyrret kropsopfattelse
• Frygt for fedme
• Debutalder: 15-24 år
• Kønsfordeling: 85-90% kvinder, 10-
15%: mænd
Tvangsoverspisning
• Overspisningsepisode min. 2 gange
pr. uge
• Hurtigt og i store mængder
• Fysisk og psykisk ubehag
• Ikke kompenserende adfærd
• Ofte overvægt / yoyo-vægt
• Debutalder: 17-25 år
• Kønsfordeling: 60% kvinder, 40%
mænd
• Forventet selvstændig diagnose i
2017
Tvangsoverspisning
Overspiserens stemme
For mig handlede overspisningerne ikke så meget om maden som om mine selvnedvurderende tanker – og de følelser, jeg ikke turde udtrykke direkte. Dem lagde maden og spisningen en dæmper på, så øjeblikket blev udholdeligt, og tilværelsens valg, krav og genvordigheder, inklusiv min egen selvforagt, blev lukket ude fra bevidstheden for en stund.
Sammen med den efterfølgende kompenserende adfærd kom skammen og de bebrejdende tanker. Og jeg kunne starte forfra…
Spiseforstyrrelsens to ansigter
‘Kritikeren’ ‘Ædemonstret’
Personen selv
Du skal gøre, som jeg siger!
Du skal tabe dig! Du kan ikke klare
dig uden mig!
Det kan være lige meget, nu er
du jo begyndt! Du er klam og
fed!
• “Direkte, bevidst skade påført egen krop uden intention om selvmord”
• Har til formål at dæmpe ubehageligt psykologisk pres
• Ikke noget mislykket selvmordsforsøg
• Opfylder ikke kriterierne for en diagnose på en specifik psykisk lidelse
• Debutalder: 12-14 år
• Kønsfordeling: Mere udbredt blandt piger end drenge
Selvskade - definition
• Blandt psykiatriske patienter er forekomsten af selvskade langt højere end i normalbefolkningen
• En undersøgelse fandt, at der blandt døgnindlagte psykiatriske patienter var 68 % der havde selvskadende adfærd
• 80 % bruger flere metoder
• Cutting er den primære metode til selvskade
• Metoderne bliver typisk alvorligere, når man for det dårligere – mange skærer sig selv, men brænder sig kun ved forværret tilstand
Forekomst i psykiatrien
Bevidst selvskade
• Cutting – bl.a. på arme og ben
• Brænde – cigaretter/lightere
• Slå hovedet ind i væggen gentagne
gange
• Ridse eller sy ord ind i huden
• Pille i sår og forhindre sårheling (=>
friske sår i flere uger)
• Trække hår ud af hovedbund, øjenbryn
• Bide sig selv
• Sluge ting (glasskår, hårnåle)
• Tage iskolde/skoldhede bade
Inddirekte selvskade
• Brug af alkohol og stoffer
• Risikofyldt seksuel aktivitet
• Bilkørsel i påvirket tilstand eller på en uforsvarlig måde
• Tilbøjelighed til at komme i klammeri/slagsmål
• Stoppe livsvigtig medicin – herunder insulin
Fysiske konsekvenser Fysiske konsekvenser
Psykologiske konsekvenser
• Følelsesmæssigt ustabil
• Ensomhed
• Dårligt selvværd
• Frygt for kontroltab
• Depression
• Bekymring
• Presset
• Isolation fra netværk og
familie
• Problemer i forhold til fx
uddannelse pga.
sygmelding
• Problemer eller brud med
kæreste, venner og familie
Personlige og sociale konsekvenser
Sårbarhed-stress model - flerfaktuel årsagsforklaring
Udløsende faktorer
Ændrede livsvilkår
Skilsmisse
Dødsfald
Skoleskifte
Tab og konflikter
Vedligeholdende faktorer
Holdninger til krop og kost
Præsentationskrav
Oplevet gavn af symptomer
Dæmpning af følelser
Psykiske følgevirkninger
Konflikter
Belastende livsomstændigheder
Omgivelsernes reaktion Egne negative tanker ond spiral
Disponerende faktorer
Genetiske forhold
Personlighedstræk
Familiemæssige forhold
Sundheds kultur
Kropsæstetiske idealer
Individuelt Familierelateret Kulturelt
Slankekure Vægttab Overspisninger
Lidelsen som en snylter - æder sig ind på livets arenaer
mad
fritid tanker/
følelser
sundhed
arbejde/
skole venner
familie mad
fritid tanker/
følelser
sundhed
arbejde/
skole venner
familie mad
fritid tanker/
følelser
sundhed
arbejde/
skole venner
familie
mad
Slankning
Overfladisk
selvskade
udsultning
spisning
opkastning
træning
Vejning
Næste
selvskadeepisode
Eating Disorder Examination – hvad er vigtigt?
Coping handler om den måde, den enkelte forsøger at tackle udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer
• Overlevelsesstrategi
• Dæmpe psykisk tilstande
• Omdefinere problemerne
• Følelse af kontrol ‘over noget’
• Afleder opmærksomheden
• Dæmpe indre tomhedsfølelse
En positiv del, der gerne vil hjælpes og blive rask
En negativ del, der ikke føler sig værdig til livet
Hvad opnås?
AMBIVALENS: Sygdommen bliver ens bedste ven! Man vil ikke give slip.
Guidet refleksion
• Brug 2 minutter
• Tænk på en situation, der var svær at være i, og hvor du handlede på en måde, som du oplevede virkede i situation, men som efterfølgende ikke var hensigtsmæssig
• Hvem var du sammen med?
• Hvor var du henne?
• Hvad gjorde du?
• Hvordan fandt du på at gøre det, der hjalp dig videre?
Den selvforstærkende cirkel
Uro, rastløshed, ubehag
Ønske om kontrol Selvskade Spiseforstyrrelse
Negativ effekt (skam, fortrydelse) Positiv effekt (lettelse, ro)
Negative følelser og tanker
Følelsesmæssig effekt
Ifølge ny undersøgelse
Hjælp via det offentlige
Hvem behandles hvor?
Risikoadfærd
Livstruende tilstande
1 2 3 4 5 0
Almen praksis Specialiseret Ambulant
behandling
Specialiseret Dag/døgn behandling
Lukket psykiatrisk
afdeling
Moderat grad
Alvorlig grad
Niveau 1 Alment praktiserende læger, psykiatere, psykologer, almen psykiatrisk afdeling og distriktspsykiatrien. Niveau 2 Specialiserede, hospitalsbaserede, tværfaglige teams med erfaring i behandling af spiseforstyrrelser. Niveau 3 Højt specialiserede hospitalsafdelinger.
Resultater af behandling i psykiatrien
Spiseforstyrrelse:
• 40-60% raske
• 10-20% langvarigt syge patienter
• 5-8% dør
• Rest: bedring af symptomer
Konstante dømmende tanker når man lider af en spiseforstyrrelse
Hvordan behandler man spiseforstyrrelser?
• Kognitiv terapi
• Dialektisk adfærdsterapi – Færdighedstræning
– Individuel terapi
– Døgntelefon
• Ambulante forløb i Askovhus: – Personer med spiseforstyrrelser
– Pårørende
– Projekt SPIS
Introduktion til kognitiv terapi mod spiseforstyrrelser
• De mindre svære spiseforstyrrelser uden komorbiditet
• Fokus på adfærd og på kognition
Fasespecifik behandling
Fase 1:
Alliance-etablering
Motivations-afklaring
Fase 3:
Vægt-stabilisering
Modifikation af uhensigts-
mæssige leveregler og skemata, der vedrører figur
og normalvægt
Fase 2:
Vægtøgning (anoreksi)
Etablering af regelmæssig spisning og
ophør af overspisning
Ophør af vægt-regulerende
adfærd (tvangs-motion)
Ophør af kompensatorisk adfærd (bulimi)
Fase 4:
Psykologisk og social
rehabilitering
Fase 5:
Tilbagefalds-forebyggelse
Afslutning
Motivation og ambivalens
• Ambivalens og svingende behandlingsmotivation er udtalt ved personer, der lider af en spiseforstyrrelse
• Spiseforstyrrelsen råber på den ene side og det raske kæmper igen på den anden
Målet med den motivationelle tilgang
• Målet er ikke at eliminere ambivalens
• Målet er at støtte klienten til at træffe en velovervejet beslutning
• At klienten træffe beslutningen om behandling skaber dedikation, større indsats, mindre tilbøjelighed til at give op, agenthed og ansvar
Motivationel tilgang til hvem?
• Yderst gavnlig hvis klienten er præget af ambivalens og behandlingsmodstand
• Uhensigtsmæssig hvis klienten overvejende er motiveret for behandlingen
– Kan skabe ambivalens og tvivl, hvilket kan lede til restriktiv spisning for at skabe kontrol
Motivationel tilgang – terapeutens indstilling
• Terapeuten forholder sig udforskende overfor klientens oplevelse af sit problem
• Aktiv lytning, opsummeringer, spejling og empati
• Klienten vil forsvare det modsatte synspunkt, hvis terapeuten vælger side
• Konflikt i terapien fremfor konflikt i klienten
Metode • Kortlægning af fordele og ulemper ved
spiseforstyrrelsen
• Kortlægning af fordele og ulemper ved behandling
• Begge sider af ambivalensen tydeliggøres
Caseformulering
• Klienter kan føle sig forvirrede og fortabte i sygdommen
• Landkort over spiseforstyrrelsen
• Anskueliggør psykologiske reaktionsmønstre
• Giver overblik i et kaos af sygdommen
• inkl. 14 dages praktik
Vægttab- og undervægts-symptomer
Sulten, ingen energi, træt, ikke tilstede,
ingen koncentration, angst, dårlig nattesøvn
Overoptagethed af mad vægt og figur og ønske om kontrol herover
”Jeg skal spise sundt”, ”Jeg vil ikke tage på af maden”, ”Jeg vil have en sund krop”
Overspisning
Restriktiv spisning og anden ikke-kompensatorisk adfærd
Dyrker en masse motion som vægtkontrol, undgår at spise pga. angst
Kompensatorisk adfærd
Stikker finger i halsen og kaster op
Begivenheder som påvirker humøret
Har brug for ro, føler skam og selvhad
Caseformuleringen er hjælpsom fordi den:
• strukturerer klientens ofte kaotiske tanker og adfærdsstrategier
• tilbyder nye måder at tænke om lidelsen på
• skaber forståelse og mindre selvhad
• er et styringsredskab i hele behandlingen
Motivation behandlingen igennem
• Ambivalensen og negative tanker fører til op og nedture behandlingen igennem
• Motivation er derfor vigtigt under hele forløbet
Introduktion til dialektisk adfærdsterapi (DAT)
- den grundlæggende metode i Askovhus
DAT • Traditionel kognitiv terapi er oftest utilstrækkelig i
behandlingen af patienter med selvskadende adfærd, selvmordsadfærd, og/eller borderline personlighedsforstyrrelse
• DAT supplerer kognitiv adfærdsterapi med: – Fokus på accept og validering – Fokus på dialektik – Fokus på terapi-forstyrrende adfærd – Fokus på den terapeutiske relation – Fokus på at lære klienten færdigheder
Formål med DAT
• At reducere selvskadende adfærd
• At reducere følelsesmæssig ustabilitet
• At bedre eller afslutte relationer
• At reducere impulser til at handle i affekt
• At håndtere tanker og følelser uden at dømme os selv og andre
Hvorfor dialektisk adfærdsterapi?
• Fordi metoden er direkte rettet mod følelsesregulering
• Fordi metoden er evidensbaseret
DATs fire hjørnesten
DAT kombinerer:
• Indlæringsteori
• Kognitiv teori og –metode
• Dialektisk filosofi
• Zenbuddhistisk filosofi (mindfulness)
Accept Forandring
Dialektisk antagelse 1: klienterne
• Gør det så godt, de kan
• Ønsker at gøre fremskridt. Klienter er altid motiverede til at få det bedre
• Klienterne må lære sig og anvende ny adfærd i alle relevante situationer
• Klienterne kan ikke mislykkes i deres behandling
• Klienterne har måske ikke skabt alle deres problemer, men det er kun dem, som kan løse dem
• Klienterne må anstrenge sig mere, arbejde hårdere og motivere sig selv mere for at kunne skabe forandring.
Dialektisk antagelse 2: Terapeuterne
• Den største omsorg, en terapeut kan vise sin klient, er at hjælpe hende til at skabe de forandringer, som er nødvendige for at hun skal kunne nå sine mål
• Tydelighed, målrettethed, medmenneskelighed og indlevelse er yderst vigtig når vi udfører DAT
• Den terapeutiske relation er en ægte relation mellem jævnbyrdige mennesker
• Terapeuter har brug for støtte
Nogle behandlingsspor i DAT
• Indviduel samtaleterapi
• Færdighedstræning
• Telefonisk støtte til generalisering af færdigheder (nødtelefon)
Individuel terapi
• Ugeskema
• Kædeanalyse
Sårbarhed
Søvnmangel
Konflikter med mor
Sult
Tanker
”Jeg er uduelig”
”Jeg er ikke værd at
være venner med”
”Jeg kan ikke finde
ud af noget”
Udløsende faktorer
Veninde aflyser aftale
Følelser
Sorg, vrede, afsky, angst
Problem-adfærd
Overspiser og kaster
op
Konsek-venser kort-
sigtede
Ro
Kan tænke på noget
andet
Konsek-venser lang-
sigtede
Har ikke løst mine
problemer
Har forringet
min selvrespekt
Føler skam og skyld
Færdighedstræning
• At lære at forandre adfærd, følelser og tanker, som volder problemer og er årsag til indre smerte.
• Indlæring af nye færdigheder • ”Et kursus i at leve” • Psykoedukation • Forstærkning af færdigheder gennem hjemmeopgaver • Færdighedstræningens fire moduler:
– Opmærksomhedsfærdigheder – Relationsfærdigheder – Færdigheder i følelsesregulering – Hold-ud færdigheder
Opmærksomhedsfærdigheder
• Øvelse: Beskriv en politiker eller politisk parti uden at komme med vurderende eller dømmende bemærkninger
Relationsfærdigheder
• Mål
• Relation
• Selvrespekt
1
2
3
Færdigheder i følelsesregulering
Intensitet
Tid
Almindelig følelsesregulering
Følelsesregulering uden færdigheder
Hold-ud færdigheder
• Kriseplan
Samspil mellem DAT og rehabilitering i Askovhus
• Individuel terapi og færdighedstræning
• DAT menneskesyn og ideologi tilstræbes at farve alle dele af Askovhus’ praksis
– Nødtelefonen (hold-ud færdigheder og følelsesregulering)
– Relationsmedarbejdere (relationsfærdigheder)
• Projekt SPIS
Præsentation af Projekt SPIS - en beskæftigelsesrettet
rehabiliteringsindsats
Samarbejde,
Plan og
Integration for borgere med
Spiseforstyrrelser
Hvad er projekt SPIS?
• SPIS er et 30 ugers intensivt rehabiliteringsforløb, der tilbydes til borgere med spiseforstyrrelser
• Gratis for borgeren og kommunen, da SPIS er finansieret gennem SATS-puljen.
• Start på forløb tre: 2. november 2015
• Forankring af projektet i 2017
Hvorfor deltage i SPIS?
• For at blive mere afklaret omkring egne kompetencer i forhold til uddannelse og beskæftigelse
• For at gøre sig nogle erfaringer med at være i beskæftigelse og indgå i gruppesammenhæng
• For at mindske spiseforstyrrelsens greb
• For at mindske selvskadende adfærd
• For at lære færdigheder til at skabe sig selv et mere leveværdigt liv med større trivsel og øge livskvaliteten
Hvordan gør vi det?
• Ved at tilbyde:
- Færdighedstræning
- Værkstedsaktiviteter, der fungerer som træningslokale for færdighederne
- Beskæftigelsesværksted ved socialrådgivere
Hvilke værksteder tilbyder vi?
Morgenmad
Beskæftigelses-værksted inkl. 14
dages praktik Kunstværksted
Færdigheds-træningsgruppe
Body Mind Workshop
Individuelle beskæftigelses-
samtaler
Hvem kan deltage?
• Inklusionskriterier: – Borgeren skal have en spiseforstyrrelsesdiagnose – Borgeren skal have et BMI på min. 18 og max. 28 – Borgeren skal kunne deltage aktivt 10 timer ugentligt i de
30 uger, forløbet strækker sig over – Borgeren skal kunne indgå i spisesituationer med de andre
deltagere – Borgeren skal selv kunne komme til og fra vores lokaler på
Nørrebro – Borgeren skal være velmedicineret (såfremt medicin er
ordineret) – Borgeren skal have en behandlingsansvarlig læge
Det siger deltagerne
• ”Jeg er blevet bevidst om mine mål og har fået hjælp til håndtering af følelser og situationer med mine relationer.”
• ”Det er godt at blive presset til at få gjort noget helt konkret.”
• ”Det var virkelig hjælpsomt at arbejde med mine mål – det gav mig et bedre overblik over, hvad jeg gerne vil, og hvad der står i vejen for mine mål.”
• ”Man oplever, at forskellige situationer kan løses via de nye færdigheder.”
Hvordan kommer man med i SPIS?
• Udfyld henvisningsskemaet, som kan downloades på www.askovhus.dk/spis og send det til [email protected]
• Herefter skal borgeren til en visitationssamtale, så vi sikrer, at forløbet giver mening for den pågældende borger
Henvisning & Visitation til Askovhus
• Henvisning - Kan både komme fra behandlingsansvarlige læge, kommune eller i allerede eksisterende samarbejde f.eks. med R.H. og Gentofte.
• Visitation – 2 visitationssamtaler
Spørgsmål?
Kontakt:
Direktør Line K. Sidenius
Tlf.: 2343 7242
Mail: [email protected]
Mail om SPIS: [email protected]