audio-visuelle hjælpemidler i undervisningen · 2015. 8. 25. · betÆnkning om administrative og...

BETÆNKNING

OM

ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE PROBLEMERI FORBINDELSE MED ANVENDELSE AF

audio-visuelle hjælpemidleri undervisningen

Afgivet af

det af undervisningsministeren den 15. juni 1964 nedsatte udvalg

BETÆNKNING NR. 425

1966

A A R H U U S S T I F T S B O G T R Y K K E R I E A - S 1 6 8 . 6 6

INDHOLDSFORTEGNELSEI. Indledning 5

A. Kommissorium og medlemmer 5B. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 6G. Opgavens praktiske afgrænsning 8

II. Bemærkninger om den nuværende situation 91. Eksisterende produktionsmønstre og produktionspraksis 92. Den nuværende distribution af audio-visuelt materiale 103. Den nuværende rådgivningsvirksomhed 12

III. Udvalgets drøftelser 141. Produktion af audio-visuelt materiale 152. Distribution af audio-visuelt materiale 163. Rådgivning og information 17

IV. Udvalgets forslag 181. Produktion af audio-visuelt materiale 202. Distribution af audio-visuelt materiale 213. Rådgivning og information 21

V. Forslag om etablering af AV-instituttet 23

BILAG

1. Skrivelse af 29. oktober 1963 til ministeriet for kulturelle anliggenderfra det af dette nedsatte udvalg vedr. den af staten foreståede kort-filmproduktion med bilagt indstilling om undervisningsfilm 26

2. Kort oversigt over forhold vedr. audio-visuelle hjælpemidler i Eng-land, Frankrig, Holland, Norge, Sverige og Tyskland 34

3. Fortegnelse over audio-visuelle hjælpemidler 434.-11. Oplysning om produktion og distribution af audio-visuelle mate-

rialer ved følgende institutioner:4. Statens Filmcentral 445. Undervisningsministeriets Båndcentral 476. Danmarks Skoleradio og -TV 487. Byggecentrum 518. Danmarks Erhvervsfond 529. Dansk Arbejdsgiverforenings arbejdsudvalg vedrørende skole og er-

hverv 5410. Landbrugets Informationskontor 5611. Erhvervenes Filmcenter 5912. Kort oversigt over undervisning i brug af audio-visuelle hjælpemidler

for læreraspiranter ved Statens Tekniske Lærerkursus 6013. Analyse over behovet for undervisningsfilm i faget biologi og overslag

over omkostningerne ved fremstilling af manglende film 6314. Oversigt over Statens Filmcentrals og Undervisningsministeriets Bånd-

centrals budgetter for finansåret 1966-67 6615. Oversigt over Statens Filmcentrals lokaler og personale 6716. Redegørelse om folkebibliotekernes forhold til et eventuelt AV-institut 68

I.

INDLEDNING

A. Kommissorium og medlemmer.

Ved skrivelse af 15. juni 1964 nedsatte un-dervisningsministeriet et udvalg, som fik tilopgave at overveje administrative og økono-miske problemer i forbindelse med anvendel-se af audio-visuelle hjælpemidler i alminde-lighed og i særdeleshed film inden for under-visningens område og fremsætte forslag omden fremtidige organisering og finansieringaf produktion og distribuering af disse hjæl-pemidler.

Til medlemmer af udvalget beskikkedes:

Formanden for Dansk FolkeoplysningsSamråd, redaktør Hans Bagge, Holstebro.Lektor Ove Bendsen, udpeget af Danskaudiovisuelt Selskab.Viceinspektør Karl Brocher, udpeget afDanmarks Lærerforening.Inspektør A. Bøgeskov, undervisningsmini-steriet, direktoratet for folkeskolen og se-minarierne.Programchef Vald. Christensen, DanmarksRadios børne-, ungdoms- og skoleafdeling.Undervisningsdirektør Sigurd Højby, un-dervisningsministeriet, direktoratet for gym-nasieskolerne (formand).Lektor E. H. Jarlov, udpeget af Gymnasie-skolernes Lærerforening.Seminarieadjunkt Preben Jørgensen, udpe-get af Dansk Seminarieforening.Viceinspektør, senere inspektør Sven Koch,undervisningsministeriet, direktoratet forungdomsundervisningen.Kontorchef V. Martensen-Larsen, under-visningsministeriet.Direktør Werner Pedersen, Statens Film-central.Direktør Werner Rasmussen, tidligere Til-synet med den tekniske undervisning.Bibliotekskonsulent Helge Stenkilde, bib-liotekstilsynet.

Til sekretærer for udvalget beskikkedes:

Undervisningsinspektør, senere rektor Ri-kard Frederiksen, undervisningsministeriet,direktoratet for gymnasieskolerne ogFuldmægtig H. Folmer-Skov, undervis-ningsministeriet, direktoratet for folkesko-len og seminarierne.

Udvalget har nedsat 4 underudvalg til atforetage en forberedende behandling af cen-trale dele af udvalgets opgaver, nemlig:

Underudvalget vedrørende strukturen afdet påtænkte audiovisuelle centralorgan,medlemmer:

Ove BendsenA. BøgeskovVald. ChristensenSigurd Højby (formand)E. H. JarlovV. Martensen-Larsen ogWerner Pedersen

Underudvalget vedrørende produktion, med-lemmer:

Karl BrocherA. BøgeskovVald. ChristensenE. H. JarlovV. Martensen-LarsenWerner Pedersen (formand) ogWerner Rasmussen

Underudvalget vedrørende distribution, med-lemmer :

Hans BaggeOve BendsenKarl BrøcherSigurd Højby (formand)Preben JørgensenWerner Pedersen ogHelge Stenkilde

6

Underudvalget vedrørende rådgivning og in-formation, medlemmer:

Ove Bendsen (formand)A. BøgeskovVald. ChristensenPreben JørgensenSven KochWerner Pedersen ogWerner Rasmussen

Udvalget, der afholdt sit første møde den14. september 1964, har i alt afholdt 7 ple-narmøder og 31 møder i underudvalgene.

B. Baggrunden for udvalgets nedsættelse.

Når undervisningsministeriet i sommeren1964 ønskede at nedsætte et særligt udvalgtil at overveje de administrative og økono-miske problemer i forbindelse med anvendel-se af audio-visuelle hjælpemidler inden forundervisningens område og til at stille for-slag om organisering og finansiering af pro-duktionen og distributionen af disse hjælpe-midler, var det udtryk for et ønske om at fåudbygget og koordineret anvendelsen af dissehjælpemidler i undervisningen.

I årene efter den 2. verdenskrig har derværet en rivende teknisk udvikling på detaudio-visuelle felt, men den har indtil nukun sat sig relativt ringe spor i den danskeskole. Mulighederne for at drage fordel afdenne tekniske udvikling har hidtil hoved-sagelig beroet på den virksomhed, som Sta-tens Filmcentral, skoleradio, skolefjernsyn,undervisningsministeriets og andre båndcen-traler og sekretariatet for Danmarks Er-hvervsfond har udfoldet, hvortil kommer denmere spredte og ganske ukoordinerede ind-sats, som er gjort fra anden side, navnlig iform af fremstilling af billedbånd på privatkommerciel basis, udlån fra udenlandske am-bassader, private erhvervsvirksomheder etc.For at opnå en rationel udnyttelse i under-visningens tjeneste af alle de mange mulig-heder, som den audio-visuelle teknik frem-byder, må det derfor anses for nødvendigt,at de kræfter, der virker inden for dette felt,koordineres, og at det overvejes, hvorledesman mest hensigtsmæssigt tilrettelægger sko-lernes tilvejebringelse af audio-visuelle hjæl-pemidler, og hvorledes finansieringen af de-res fremstilling og distribuering bør ske.

Den direkte foranledning til, at undervis-ningsministeriet ønskede problemerne om-kring den audio-visuelle undervisning be-handlet i et udvalg, skal søges i de ændredevilkår både i organisatorisk og finansiel hen-seende for fremstilling af danske undervis-ningsfilm, som er en følge af den nye lovnr. 55 af 27. maj 1964 om film og biografer.

De administrative og økonomiske proble-mer omkring anvendelsen af film i undervis-ningen blev derfor særlig fremhævet i ud-valgets kommissorium.

Forud for ikrafttrædelsen af den nye lovom film og biografer blev fremskaffelse afundervisningsfilm finansieret af filmfonden,af hvis midler der bl. a. kunne ydes tilskudtil fremstilling eller anskaffelse af film ellertil andre foranstaltninger til fremme af fil-mens anvendelse i undervisningens eller op-lysningens tjeneste, jfr. § 30, stk. 2 a), i lovnr. 117 af 13. april 1938 om biografvæsenetsordning. Udgifterne til produktion af under-visningsfilm til såvel skole som voksenunder-visning blev herefter afholdt af de bevillin-ger, som gennem filmfonden blev stillet tilrådighed for Dansk Kulturfilm og i enkeltetilfælde Ministeriernes Filmudvalg til pro-duktion af kortfilm, herunder undervisnings-film. Ved siden heraf blev skolerne og op-lysningsarbejdet forsynet med udenlandskeundervisningsfilm, som blev indkøbt og be-arbejdet af Statens Filmcentral, der i hen-hold til § 18 i den nævnte lov om biograf-væsenets ordning bl. a. havde til opgave atfremskaffe og udleje skolefilm og film, dertjente til oplysningens fremme.

Den 16. august 1962 nedsatte ministerietfor kulturelle anliggender et udvalg til un-dersøgelse af de problemer, der knytter sigtil den af staten foreståede kortfilmproduk-tion. Problemerne omkring den del af kort-filmproduktionen, der omfatter undervis-ningsfilm, blev behandlet i et særligt under-udvalg, hvis formand var nærværende ud-valgs formand. Underudvalgets indstillingog skrivelse af 29. oktober 1963, hvormedudvalget fremsendte indstillingen til ministe-riet for kulturelle anliggender, er medtagetsom bilag 1.

Dette underudvalg pegede bl. a. på, at detmåtte betegnes som en meget væsentlig ogiøjnespringende mangel ved den daværendeordning, at der ikke eksisterede en direkte

organisatorisk forbindelse mellem undervis-ningsmyndighederne (i første række under-visningsministeriet), skolen selv og de orga-ner, som varetog produktionen af eller andenfremskaffelse af undervisningsfilm. Viderepegede underudvalget på, at det var uhen-sigtsmæssigt, at finansieringen af produktio-nen af undervisningsfilm skete via en bevil-ling til Dansk Kulturfilm, og indkøb og be-arbejdning skete via en driftskonto underfilmcentralen, således at der i begge relatio-ner skete en sammenblanding af midlerne tilundervisningsfilm og til andre film. Der bur-de stilles en samlet bevilling til rådighed forundervisningsfilmvirksomheden, omfattendeproduktion, indkøb og bearbejdelse af frem-mede film, distribution og konsulentvirksom-hed.

De nævnte synspunkter kunne hovedud-valget vedrørende kortfilmproduktionen slut-te sig til, og også ministeriet for kulturelleanliggender var enig i synspunkterne. Nævn-te ministerium gjorde derfor ved skrivelseaf 22. november 1963 undervisningsministe-riet bekendt med udvalgets overvejelser ogforeslog samtidig, at arbejdet med fremskaf-felsen af undervisningsfilm - der måtte be-tragtes som et undervisningsmiddel på liniemed andre audio-visuelle hjælpemidler, deranvendes i undervisningen, — henlægges un-der undervisningsministeriets område i såvelorganisatorisk som finansiel henseende.

Ved den nævnte lov nr. 55 af 27. maj1964 om film og biografer, som giver en nydefinition af Filmfondens formål, er vilkå-rene for fremstillingen af danske undervis-ningsfilm ændret. I henhold til denne lovs§ 17, stk. 1, oprettes på basis af en afgiftpå 15 pct. på biografbilletter + en procen-tuel afgift på biografoverskud over en visstørrelse en Filmfond »til fremme af film-kunsten i Danmark«. Dette formål forud-ses i henhold til samme §, stk. 2, opfyldtblandt andet gennem støtte til produktionaf kortfilm. Til at træffe bestemmelse omanvendelse af Filmfondens midler hertil harministeriet for kulturelle anliggender beskik-ket et nyt organ, Kortfilmrådet, som forud-ses at modtage en årlig bevilling fra Film-fonden at anvende i overensstemmelse medfondens hovedformål: Fremme af filmkun-sten i Danmark.

Denne nyordning betyder, at der af mi-

7

nisteriet for kulturelle anliggender ikke læn-gere gives bevilling til filmproduktion tilDansk Kulturfilm og Ministeriernes Film-udvalg, de organer, som tidligere af deresfilmfondbevillinger har bekostet fremstillin-gen af danske undervisningsfilm, idet pro-duktion af undervisningsfilm ikke i alminde-lighed vil falde inden for fondens forpligtel-se til at støtte den danske filmkunst. Detteindebærer, at der under den nye ordning forden offentlige kortfilmproduktion næppelængere er lovhjemmel for at fremstille egent-lige undervisningsfilm for filmfondmidler.Det er på denne baggrund, at der på finans-loven for 1965-66 under undervisningsmi-nisteriets budget er opnået en bevilling på200.000 kr. som tilskud til Statens Filmcen-tral til undervisningsfilmformål, ligesom derpå finansloven for finansåret 1966-67 er op-taget en bevilling på 300.000 kr.

Med hensyn til distribution af dansk pro-ducerede undervisningsfilm på den ene sideog indkøb, bearbejdelse og distribution afudenlandske undervisningsfilm på den andenside er forholdet det, at der i henhold tilden nye lovs § 30 fortsat opretholdes enStatens Filmcentral med det formål »atfremskaffe og distribuere skolefilm og film,der tjener til oplysningens fremme«, og i hen-hold til lovens § 18, stk. 1, skal udgifter tildenne virksomhed afholdes af Filmfondensmidler forud for de under § 18, stk. 2, om-talte formål til filmkunstens fremme, herun-der støtte til produktion af kortfilm.

Denne bevillingsmæssige adskillelse mel-lem produktion af undervisningsfilm og an-skaffelse og distribution af sådanne film, erfor undervisningsvæsenet uheldig og uhen-sigtsmæssig, ikke mindst når adskillelsen sam-tidig »deler« undervisningsfilmen mellem toressortministerier.

En konsekvens af ordningen er, at størrel-sen af de bevillinger, der af ministeriet forkulturelle anliggender vil kunne gives af Film-fondens midler til opfyldelse af Statens Film-centrals formål i henhold til filmlovens § 30,nødvendigvis vil blive afhængig af størrelsenaf de midler, der er til rådighed, og de kravom filmkunstneriske støtteforanstaltninger,som er Filmfondens primære formål, mensom er skolens og oplysningsarbejdets forsy-ning med undervisningsfilm uvedkommende.

8

C. Opgavens praktiske afgrænsning.

I henhold til foranstående har udvalget be-handlet problemerne vedrørende forsyningenmed audio-visuelle hjælpemidler inden forundervisningen indtil universitetstrinnetsamt inden for folkeoplysningen. De højerelæreanstalters forsyning med disse hjælpe-midler er således ikke omtalt, men udvalgetskal pege på, at et udstrakt samarbejde in-den for hele undervisningsområdet vil værenaturligt, såfremt det nedenfor fremsatte for-slag føres ud i livet.

Da udvalget finder, at der er et påtræn-gende behov for snarlig oprettelse af et or-gan, som kan påtage sig en tiltrængt koor-dinerende og rådgivende virksomhed inden

for området, har man ment det rigtigst atsøge betænkningen udfærdiget hurtigst mu-ligt. Man har derfor afstået fra at udarbejdeet detailleret forslag til løsning af de rejsteproblemer, hvilket ville have krævet ufor-holdsmæssig lang tid, og har alene søgt atangive de principper, som kan lægges tilgrund for opbygningen af det organ, somudvalget finder nødvendigt til opgavernesløsning, samt i et vist omfang at beskrivede vigtigste af de opgaver, som dette organbør tage op. Man har endvidere peget påen mulighed for på grundlag af eksisterendeinstitutioner at opbygge et organ, som megethurtigt vil kunne gå i gang med at løse op-gaverne, omend i begrænset omfang, jfr. ne-denfor afsnit V.

II.

BEMÆRKNINGER OM DEN NUVÆRENDE SITUATION

Med de audiovisuelle hjælpemidler har un-dervisningen fået stillet flere og bedre red-skaber til disposition. De nye midler må na-turligvis anvendes sammen med de godeblandt de gamle, og læreren må beherske om-rådet for ubesværet at kunne benytte det isit undervisningsarbejde.

I uddannelsen af lærere er brugen af audio-visuelle hjælpemidler endnu kun medtageti seminariernes undervisning i utilstrækkeligtomfang, og mulighederne for videreuddan-nelse på dette område er overordentlig små.En række lærere har dog enkeltvis virket forat effektivisere og forbedre deres egen un-dervisning ved anvendelse af audio-visuellehjælpemidler, men under de nuværende for-hold - med ringe mulighed for vejledning ogofte med bevillingsmæssige vanskeligheder —kan der kun blive tale om isolerede forsøg,hvis resultater ikke har store chancer for atblive kendt i videre kredse.

Også hvad skolernes indretning angår, la-der de nuværende tilstande meget tilbage atønske. Selv nye skoler er kun i beskedentomfang indrettet med henblik på anvendel-sen af audio-visuelle hjælpemidler som etnaturligt led i undervisningen, ligesom deresforsyning med apparater som regel er megetmangelfuld.

Mange steder i udlandet har den pæda-gogiske forskning beskæftiget sig med de au-dio-visuelle hjælpemidlers anvendelighed ogfundet disse hjælpemidler nyttige i under-visningen. Man har arbejdet med at findefrem til nye pædagogiske metoder, men pådansk findes ingen tilgængelige pædagogiskeundersøgelser eller forsøg, og det må erken-des, at den tekniske udvikling ikke indenfor det danske skolevæsen er fulgt op meden tilsvarende pædagogisk-metodisk aktivitet.

I erhvervslivet har man i et ikke ubetyde-ligt omfang taget de nye hjælpemidler i brug,og mange store virksomheder benytter dem

til oplæring af deres personale med tilfreds-stillende resultat.

Med hensyn til udviklingen i nogle af delande, Danmark kan sammenlignes med,henvises til bilag 2.

I det følgende vil betegnelsen »apparatur«blive anvendt om alle apparater, der af sko-lerne bruges til fremstilling eller fremføringaf audio-visuelt materiale (såsom duplikator,floneltavle, flip-over, lysbilledprojektor, mi-kroprojektor, episkop, overhead-projektor,filmprojektor, TV-modtager, videooptager,radiomodtager, båndoptager (sprog-laborato-rium), pladespiller og indlæringsmaskine), og»audio-visuelt materiale«, vil blive anvendtom alle de hjælpemidler, som apparaturetfremstiller eller skal gengive (såsom tegningerm. v., trykte mastere, velouriserede kartoner,diagrammer m. v., lysbilledserier, billedbånd,præparater, transparenter, kasettefilm, film-kopier, lydbånd, grammofonplader m. v.).

Udvalgets arbejdsområde har af praktiskegrunde været delt i hovedområderne 1. pro-duktion, 2. distribution og 3. rådgivning oginformation, jfr. nedenfor.

Inden for områderne produktion og di-stribution har udvalget alene beskæftiget sigmed audio-visuelt materiale, da der ikke ef-ter udvalgets opfattelse er grundlag for atforeslå ændringer i den nuværende tingenestilstand med hensyn til fremstilling af appa-ratur på privat kommerciel basis, og da di-stributionen af apparatur kun vil foregå somengangsforsendelser fra leverandør til forbru-ger.

Derimod må det være naturligt, at denrådgivningsvirksomhed, der kan blive tale omat iværksætte, må omfatte informativ virk-somhed vedrørende både apparatur og audio-visuelt materiale og over for såvel producen-ter som forbrugere.

10

1. Eksisterende produktionsmønstre og pro-duktionspraksis.

På basis af den i bilag 3 opstillede fortegnel-se må udvalget fastslå, at produktionen afskoleradio- og skole-TV-udsendelser alene va-retages af det offentlige, produktionen af un-dervisningsfilm varetages hovedsagelig af detoffentlige, medens alle andre audio-visuellehjælpemidler fremstilles og distribueres førstog fremmest på kommerciel basis - dog sup-pleret af f. eks. visse billedbåndserier, der stil-les gratis til rådighed af private firmaer etc.

For detaljer vedrørende det eksisterendeproduktionssystem, organisatorisk og bevil-lingsmæssigt, for undervisningsfilm (medStatens Filmcentral som den centrale insti-tution) henvises til fremstillingen i den un-derudvalgsbetænkning vedrørende undervis-ningsfilm, der blev afgivet i oktober 1963 afdet af kulturministeren nedsatte udvalg ved-rørende den statslige kortfilmproduktion (bi-lag 1);

I bilagene 4-11 er der givet nærmere op-lysninger om den produktion og distributionaf audio-visuelle hjælpemidler, som udføresaf følgende institutioner:

Statens Filmcentral (bilag 4)Undervisningsministeriets Båndcentral (bi-lag 5)Danmarks Radio (bilag 6)Byggecentrum (bilag 7)Danmarks Erhvervsfond (bilag 8)Dansk Arbejdsgiverforenings arbejdsud-valg vedrørende skole og erhverv (bilag 9)Landbrugets Informationskontor (bilag 10)Erhvervenes Filmcenter (bilag 11)Supplerende kan oplyses, at et enkelt pri-

vat filmproduktionsselskab i de seneste år harkunnet opbygge en egen betydelig produkti-ons- og distributionsvirksomhed for under-visningsfilm, væsentlig på basis af salg afkopier af danske versioner af udenlandske,især amerikanske og canadiske undervisnings-film. Det bør dog understreges, at der ikkeer tale om en kommerciel produktionsvirk-somhed i egentlig forstand baseret på ind-tægter ved distributionen. Grundlaget forfirmaets indtjening ved produktionsvirksom-heden er selve versioneringsarbejdet, som be-tales i kontrakt af private eller offentligesponsorer (f. eks. Københavns kommunaleskolevæsen), medens indtjeningen ved kopi-

salget er af underordnet betydning som fi-nansieringskilde for produktionsvirksomhe-den, idet dog den sponsor, der har bekosteten versionering, pr. solgt kopi oppebærer enmindre fortjeneste, som opsamles til finansie-ring af nye versioneringer. Gennem dennevirksomhed er i de seneste år omkring 70udenlandske undervisningsfilm blevet ud-budt til salg til danske skoler.

For andet audio-visuelt materiale gælderdet som hovedregel, at produktionen vareta-ges af private skolematerielfirmaer i forbin-delse med den pædagogiske sagkundskab, somdet enkelte firma måtte knytte til sig i almin-delighed eller til den enkelte produktionsop-gave. Ved fremstillingen af disse materialerer der altså ikke tale om en samlet tilrettelæg-ning eller koordinering i forhold til de en-kelte fags og skoleformers behov.

2. Den nuværende distribution af audio-vi-suelt materiale.

I reglen har hver fremstiller af audio-visueltmateriale oprettet sin egen distributionsaf-deling, og der er ikke søgt gennemført no-gen koordinering heraf. De enkelte forbruge-re må således selv finde frem til de pågæl-dende producenter og afgive deres bestillingdirekte til disse.

Statens Filmcentral distribuerer egne pro-ducerede eller indkøbte film til skoler, for-eninger, børnefilmklubber etc. Derimod harprivate ikke adgang til at leje film i StatensFilmcentral. Det drejer sig fortrinsvis om16 mm film, såvel sort/hvid som farve-, stum-og tonefilm. Endvidere distribueres officieltproducerede danske kortfilm til biograferne,som i reglen modtager disse film gratis. Over70 pct. af Statens Filmcentrals distributiongår til skolerne, der har adgang til en abon-nementsordning, som i princippet giver ret tilat rekvirere film efter behov (45 film årligtpr. abonnement). Afgiften for dette abonne-ment er p. t. 135 kr. pr. år, en betaling, derstort set kun dækker forsendelsesomkostnin-gerne.

Samme principper ligger til grund for af-gifterne ved udlejning i øvrigt til oplysendeformål. Flertallet af filmene kan lejes for6 kr. pr. film, uanset om der er tale omsort/hvide kopier eller farvefilm. For spille-film med en forevisningstid på 21-50 minut-ter betales 25 kr. og for spillefilm med mere

11

end 50 minutters spilletid 40 kr. Ovennævntetakster blev indført med virkning fra 1. april1965.

På samme tidspunkt bestod Statens Film-centrals filmsamling af 1576 filmtitler i 9265smalfilmkopier og 259 titler i 342 35 mmkopier. Smalfilmtitlerne fordeler sig på 1184tonefilm og 392 stumfilm.

For de skoler, skolecentraler etc., der måtteønske selv at kunne disponere over kopieraf visse film, er der af SFC etableret en de-poneringsordning, ifølge hvilken filmkopieroverlades i depot til bestilleren mod betalingaf kopiens fremstillingspris + et mindre eks-peditionsgebyr.

I finansåret 1964-65 registreredes 97.000udlejninger af SFCs smalfilm fordelt på ca.73.700 tonefilmudlejninger og ca. 23.300stumfilmudlejninger. Godt halvdelen af ud-lejningerne ekspederes fra hovedkontoret iKøbenhavn til øerne øst for Lillebælt, menskontoret i Århus varetager udlejningen i Jyl-land.

Alle filmkopier passerer et omhyggeligtgennemsyn, og eventuelle fejl og småskaderudbedres mellem hver udlejning.

Vedrørende distributionen af audio-visu-elle hjælpemidler fra en række andre insti-tutioner henvises til bilagene 5—11.

Om den distribution, der foregår fra skole-centraler og båndcentraler uden for Køben-havn, findes ikke meget tilgængeligt materi-ale, men det må bemærkes, at skolecentra-lernes forhold er behandlet i et af undervis-ningsministeriet den 24. juni 1964 nedsat ud-valg, jfr. betænkning nr. 405. Nogle undersø-gelser af den aktuelle situation viser, at derindtil maj 1965 er oprettet 29 skolecentraleri købstæderne og i 10 af disse byer tilligebåndcentraler, som dog kun få steder har til-knytning til eller samarbejde med den lokaleskolecentral. I hovedstadsområdet findes deryderligere 5 båndcentraler, hvoraf undervis-ningsministeriets båndcentral og Film- &Båndcentralen under Københavns kommu-nale skolevæsen er forsynet med moderne ap-paratur af samme type.

Enkelte skolecentraler har beholdninger aflysbilleder og billedbånd, som udlånes til di-striktets skoler, men en del af dette materi-ale er forældet. Optagelsesteknik og kopie-ringsmetoder er i de senere år forbedreti en sådan grad, navnlig for farvefotografe-

ringens vedkommende, at der er en betyde-lig forskel mellem ældre og nyere billedmate-riales pædagogiske værdi.

Enkelte af centralerne har små beholdnin-ger af undervisningsfilm, som enten er købteller ved aftale med Statens Filmcentral, ara-bassadefilmoteker eller andre er deponeretfor perioder af vekslende længde.

Vedrørende skolebibliotekernes forsyningmed audiovisuelle hjælpemidler henvises tillov nr. 171 af 27. maj 1964 om folkebibliote-ker m.v. og tilhørende bekendtgørelse af 21.maj 1965 om skolebiblioteker i folkeskolen.

Til belysning af folkeskolens forsyningmed lysbilleder og billedbånd kan nævnes,at forhandlere og producenter regner med,at der af en ny produktion i løbet af et parår sælges ca. 200 serier eller bånd, hvilketsvarer til knap 7 pct. af landets ca. 3.000skoler.

Man kan gå ud fra, at dette meget be-grænsede salg ikke er uden indflydelse påprisdannelsen, der for billedbånd her i landetligger op til 50 pct. over katalogpriserne iandre lande. Ved samlede indkøb af »un-dervisningssæt« eller et større antal kopieraf enkelte billedbånd kan der opnås ikkeuvæsentlige kvantumsrabatter.

Båndcentralerne opviser lignende forskel-ligheder. De to store båndcentraler — under-visningsministeriets og Københavns kommu-nale skolevæsens - er som nævnt ens ud-styrede med apparatur til optagelse af ma-sterbånd og kopiering, og de nye centralerpå Frederiksberg og i Gladsaxe har eller fårapparatur af samme kvalitet, men med be-tydelig mindre kapacitet. De øvrige bånd-centraler differerer ikke så lidt, hvad den tek-niske udrustning angår, fra anlæg man kankarakterisere som halvprofessionelle til rentamatøragtige, og der er derfor store forskellei lydkvaliteten på de producerede båndkopi-er. Kopieringsmetoderne er ofte meget tid-krævende og omstændelige, og man må regnemed, at en ikke ubetydelig del af det an-vendte materiale målt med dagens tekniskestandard er kassabelt.

Efter udvalgets opfattelse trænger bådeskolecentralernes og båndcentralernes forholdtil en reorganisation med det formål at fådistributionen rationaliseret, således at sko-lerne; får mere ensartede muligheder for atindlægge audio-visuelle materialer af god

12

kvalitet i undervisningen. Det er imidlertidlige så nødvendigt, at de enkelte skoler for-synes med apparatur i et sådant omfang, atlærerne sættes i stand til at benytte de au-dio-visuelle materialer, de ønsker. Det børher eksempelvis bemærkes, at det københavn-ske skolevæsen for tiden har en båndoptagerpr. ca. 130 elever, medens adskillige køb-stadskolevæsener endnu regner med, at enbåndoptager pr. ca. 1.000 elever er tilstræk-keligt, og mange mindre skoler er slet ikkeforsynet med båndoptager.

Andet audio-visuelt materiale end filmko-pier og lydbånd fremstilles af private pro-ducenter og bliver kun genstand for udlåni de tilfælde, hvor det erhverves af en skole-central og udlånes til distriktets skoler. I an-dre tilfælde bliver der alene tale om en en-gangsforsendelse, som ikke medfører distri-butionsmæssige spørgsmål, men kun proble-mer vedrørende bestillingsafgivelsen og dennødvendige vejledning til forbrugerne om deforeliggende muligheder.

3. Den nuværende rådgivningsvirksomhed.

Der findes ikke på indeværende tidspunkther i landet nogen officiel myndighed, somhar midler til eller mulighed for at udøverådgivningsvirksomhed vedrørende audio-vi-suelle hjælpemidler over en bred front. Medhensyn til film udøves der dog af StatensFilmcentral en betydelig rådgivningsvirksom-hed.

Statens Filmcentral har bl. a. til opgave atfremme anvendelsen af film i skolerne ogoplysningsarbejdet og lette anvendelsen afSFCs filmsamling.

SFCs film er registreret i to emne-kata-loger, et hovedkatalog over oplysende film(O-kataloget), der udsendes gratis til forenin-ger etc, og et skolefilmkatalog (S-kataloget),der kan købes, og som ajourføres ved jævn-lig udsendelse af supplerende løsblade.

8—10 gange årlig udsendes til lærere, sko-ler etc. meddelelsesbladet Skolefilm, sombl. a. indeholder information om nye under-visningsfilm samt et løbende supplement tilskolefilm-kataloget. Desuden udsendes med-delelsesbladet SFG-film 3-4 gange årlig medinformation om nye film til voksenoplysnin-gen og foreningsarbejdet og supplement tilO-kataloget.

Til enkelte film udarbejdes særlige studie-

vejledninger, der distribueres samtidig medfilmene.

Herudover drives en udstrakt konsulent-virksomhed fra SFC, som gennem møder,demonstrationer og lignende arrangementerrundt i landet søger at aktivisere til øgetog mere hensigtsmæssig brug af film i sko-lerne og i forenings- og oplysningsarbejdet.Statens Filmcentrals produktion, indkøb ogbearbejdelse af undervisningsfilm samt råd-givningsarbejdet over for skolerne varetagesaf to skolefilmkonsulenter. Indkøb og bear-bejdelse af film til voksenoplysningen, for-eningsbrug m. v. varetages af en oplysnings-filmkonsulent, medens rådgivnings- og infor-mationsvirksomheden på dette felt varetagesaf en sekretær ved hovedkontoret samt af Jyl-landskontorets leder.

Herudover har Dansk audio-visuelt Selskab(DAVS) påtaget sig nogen rådgivning.

Selskabet har ifølge sine vedtægter til for-mål at virke til støtte for brugere af de audi-tive og visuelle materialer og hjælpemidlerinden for videnskab, undervisning, biblioteks-væsen, folkeoplysning samt de forskellige for-mer for informationsarbejde og uddannelse ivideste forstand.

Selskabet skal virke for orientering om ogskabelse af kontakt mellem de interesseredei brugen af de audio-visuelle materialer, bl. a.gennem udsendelse af løbende skriftlig oriente-ring om disse og gennem afholdelse af møder.

Statens pædagogiske Studiesamling harsamarbejdet med selskabet fra oprettelsen, ogi Studiesamlingens lokaler har DAVS ind-rettet en permanent udstilling af audio-vi-suelt materiale, stillet til disposition af fir-maer efter DAVS's udvælgelse.

Danmarks Radio har siden 1947 udøvetteknisk konsultativ virksomhed over for alleskoleformer. Denne virksomhed er fra 1962betalt af undervisningsministeriet. Siden1963 har der været afholdt regelmæssige in-struktioner i forbindelse med de pædagogiskekurser, der afholdes af direktoratet for gym-nasieskolerne.

Herudover har Danmarks Radio (skolera-dio og skole-TV) afholdt instruktionsmøderi forbindelse med lærerkredse under Dan-marks Lærerforening.

Bortset fra den her nævnte rådgivnings-virksomhed og enkelte skolecentralers virk-somhed, som kun kan omfatte en beske-

13

den del af området, er hver skole eller hvert anskaffe, og det er i det store og hele over-skolevæsen nødsaget til selv — uden mulig- ladt til de enkelte undervisere at søge op-hed for at indhente uvildig vejledning - at lysning om hjælpemidlerne i modtagne bro-træffe bestemmelse om, hvilke audio-visu- churer fra producenter, annoncer, omtale ieile hjælpemidler man finder det rimeligt at fagtidsskrifter og lignende.

III.

UDVALGETS DRØFTELSER

Som det fremgår af det foregående, har ud-valget erkendt, at et forslag til løsning afproduktions- og distributionsmæssige proble-mer vedrørende de audio-visuelle hjælpemid-ler, jfr. udvalgets kommissorium, ville væreuden praktisk værdi, såfremt der ikke sam-tidig blev fremsat forslag til løsning af denrådgivnings- og informationsvirksomhed, somer en nødvendig forudsætning, for at pro-duktionen kan blive distribueret til de rettebrugere.

Det har under udvalgets drøftelser navn-lig været fremhævet, at de audio-visuellehjælpemidler ikke må være et tilfældigthjælpemiddel, men at de skal indgå som etorganisk led i selve undervisningen. Imidler-tid frembyder disse hjælpemidler i de flestehenseender sådanne forskelligheder fra detraditionelle undervisningsmidler, at det al-mindeligt gældende princip - at undervis-ningsmidler fremstilles og distribueres af pri-vate og købes af skolerne, ofte uden stats-tilskud, - bliver ganske uhensigtsmæssigt,såfremt de audio-visuelle hjælpemidler skalhave den plads i undervisningen, som deresanvendelighed berettiger til.

For skolernes økonomiske forvaltning erdet formentlig af særlig betydning, at de au-dio-visuelle hjælpemidler kræver meget storeinvesteringer til apparatur, hvortil kommerløbende udgifter til det nødvendige audio-visuelle materiale, og til udskiftning og repa-rationer m. v. Det vil være naturligt, omman før sådanne større investeringer søgerat sikre sig, at udnyttelsen af det indkøbtekan komme til at stå i et rimeligt forhold tilanskaffelsessummen.

Forudsætningerne herfor er dels, at lærer-ne kender hjælpemidlernes muligheder ogkan anvende dem rigtigt i undervisningensamt har den nødvendige tekniske færdighed

i betjening, dels, at man har viden om, hvor-vidt og hvor det materiale, som apparaturetkræver, kan købes eller lånes i fornødentomfang.

Medens det ligger relativt fast, hvilke tra-ditionelle undervisningsmidler der er nødven-dige for at gennemføre en forsvarlig under-visning, er behovet for audio-visuelle hjæl-pemidler ganske elastisk - nærmest bestemtaf det udbud, som er kendt af den enkeltelærer. De ønsker om produktion af film, lys-billedserier, billedbånd m. v. om bestemte em-ner, som den enkelte lærer måtte have, kankun vanskeligt trænge frem til producenter-ne, og såfremt produktionen skal ske på kom-merciel basis, vil selv pædagogisk velmo-tiverede forslag ofte ikke kunne føres ud ilivet af økonomiske grunde.

Det bør her understreges, at det er en for-udsætning for, at de audio-visuelle hjælpe-midler kan blive anvendt i et rimeligt om-fang, og for at de nedenfor foreslåede for-anstaltninger kan få den rette virkning, atsamtlige undervisere har modtaget en visgrunduddannelse både i teknisk og pædago-gisk henseende med hensyn til anvendelsenaf de audio-visuelle hjælpemidler og i be-tjeningen af apparaturet. Man finder det pådenne baggrund påkrævet, at læreruddan-nelsen kommer til at omfatte en sådangrunduddannelse, og at de lærere, som ikkehar fået denne uddannelse, får lejlighed tilgennem kursus at erhverve sig tilsvarendekundskaber. Der kan her henvises til den un-dervisning i brug af audio-visuelle hjælpe-midler, som gives la^reraspiranter på Statenstekniske lærerkursus, og hvorom en redegø-relse vedlægges som bilag 12, samt til under-visningen af lærerkandidater på det fagligtpædagogiske kursus for gymnasieskolens læ-rere.

15

1. Produktion af audio-visuelt materiale.Der har i udvalget været enighed om, at for-udsætningen for en hensigtsmæssig og effek-tiv udnyttelse af de audio-visuelle hjælpe-midler i de forskellige skoleformer er, at derskabes mulighed for en produktion tilrette-lagt specielt med henblik på undervisningeni de forskellige fag, skoleformer etc. i nøjesamarbejde med den pædagogiske sagkund-skab. Man er meget vel opmærksom på, atder fortsat — som det har været hovedreglenhidtil - kan blive tale om at dække en del afbehovet for audio-visuelt materiale gennemfilm, TV-udsendelser etc, som helt eller del-vis er fremstillet med andre formål end deundervisningsmæssige. Men det er udvalgetsgrundopfattelse, at der gennem et nyt pro-duktionsmønster må skabes mulighed for enalsidig produktion af audio-visuelle materi-aler af et rimeligt omfang ud fra primærepædagogiske hensyn.

I forbindelse med dette sidste har udval-get diskuteret, i hvilket omfang man kan for-udse behovet for audio-visuelle materialerdækket gennem privat kommercielt anlagtproduktionsvirksomhed, og i hvilket omfangman må tænke sig behovet dækket gennemen offentlig iværksat produktion. Der er iudvalget enighed om, at man - specielt hvadangår særlig kostbare audio-visuelle materia-ler som film og tildels også billedbånd og lyd-billedbånd — ikke kan forestille sig undervis-ningsbehovet dækket på en tilstrækkelig nu-anceret måde gennem en privat kommercielproduktionsvirksomhed baseret på indtjenin-gen i distributionsleddet gennem salg eller ud-leje. I forhold til fremstillingsomkostningerneer det danske marked for lille til, at forsynin-gen med audio-visuelt materiale kan ske eftersamme retningslinier som fremstillingen af øv-rige gængse undervisningsmaterialer som læ-rebøger etc, også selv om markedet udvides tilat omfatte hele Norden. Dette vil i særlig gradgælde audio-visuelt materiale til de mere spe-cialiserede former for undervisning. Selv omproduktionen af visse elementære materialermed en udbredt anvendelse gennem flere årkunne finansieres af distributionsindtægter-ne, må det erkendes på forhånd, at hoved-parten af det audio-visuelle materiale kunvil kunne produceres gennem en offentligfinansiering.

I forbindelse med ovenstående ønsker ud-valget at pege på, at en offentligt finansie-ret og centraliseret produktion af audio-vi-suelt materiale vil gå på tværs af sædvanligpraksis med hensyn til fremskaffelse af un-dervisningsmidler og delvis begrænse metode-friheden og friheden i valg af undervisnings-materialer, men det er udvalgets opfattelse,at en offentlig finansiering og central tilret-telægning vil være en forudsætning for atopnå den ønskede udvikling med hensyn tilde audio-visuelle hjælpemidlers anvendelsei undervisningen set fra såvel et pædagogisksom et administrativt og økonomisk syns-punkt.

Dette forhold må dog efter udvalgets op-fattelse ikke medføre en offentlig monopo-lisering af produktionen af audio-visuellehjælpemidler, og i tilknytning hertil har derværet enighed om at afvise tanken om eta-blering af et autoriseret approbationssystemfor hjælpemidlerne til brug i undervisningen.

På baggrund af ovenstående betragtnin-ger har udvalget søgt opstillet og taget stil-ling til følgende hovedspørgsmål:

a) Kan man analysere behovet for de for-skellige audio-visuelle materialer og såle-des udtale sig om omfanget af og omkost-ningerne ved den nødvendige produkti-onsvirksomhed ?

b) Hvilke audio-visuelle materialer skal detoffentlige producere?

c) Hvilke organisatoriske og administrativerammer kan man foreslå for en offentligproduktion af sådanne materialer?

Udvalget har anvendt en betragtelig tidpå det førstnævnte spørgsmål. Man har så-ledes foretaget en kursorisk gennemgang aflæseplanerne for gymnasiet og folkeskolenfor at forsøge på denne måde at skaffe siget overblik over undervisningsfilmbehovet iforhold til fag og skoleformer. Man har altsåherunder alene koncentreret sig om det al-mindeligste af de her omhandlede audio-vi-suelle hjælpemidler: filmen. Som udgangs-punkt for disse drøftelser har man brugt deni bilag 4 meddelte oversigt over StatensFilmcentrals nuværende beholdning af un-dervisningsfilm.

Til eksemplificering af en grundigere ana-lyse af et enkelt fagområde har man gen-

l f i

nemgået faget biologi, dels med henblik påallerede foreliggende filmmateriale til dettefag, dels med henblik på, hvad der skønnesat mangle af filmmateriale under hensyn tilfagets læseplaner. For detaljer ved denne ana-lyse henvises til bilag 14. Som det vil ses,skønnes det heri, at en dækning af det op-gjorte behov i dette fag alene vil koste ca.2,3 mill. kr.

Med hensyn til mulighederne for en be-hovsbestemmelse for audio-visuelle hjælpe-midler i de kommende års undervisning harudvalget fundet, at det ikke er muligt at op-stille en sikker behovsbestemmelse som basisfor en ny bevillings- og administrationsprak-sis af følgende grunde:

a. Undervisningsvæsenet er endnu langt-fra forsynet med det nødvendige apparatur,og behovet for audio-visuelt materiale er na-turligvis direkte sammenhængende med depraktiske forevisningsmuligheder. En opgø-relse baseret på det øjeblikkelige antal film-apparater i skolerne har derfor ingen interes-se.

b. Anvendelsen af audio-visuelle hjælpe-midler i undervisningen er endnu i det væ-sentlige usystematisk og tilfældig, begrundetdels i utilstrækkelige forevisningsmuligheder,dels i manglende læreruddannelse og instruk-tion i anvendelsen. Undervisningen her i lan-det mangler endnu i væsentlig grad tradi-tioner inden for området og dermed også ensystematik. Behovet for audio-visuelle hjæl-pemidler vil i høj grad være bestemt af dis-se midlers placering i den kommende lærer-uddannelse.

c. Distributionen af audio-visuelt materi-ale har hidtil ikke været effektiv nok til atsikre den allerede interesserede lærer det ma-teriale han har brug for på det for under-visningen rigtige tidspunkt. Behovet for au-dio-visuelt materiale hænger derfor direktesammen med spørgsmålet om en effektiv di-stribution af disse midler.

d. En del af det allerede eksisterende ma-teriale er forældet omend fortsat anvendeligti mangel af bedre. En egentlig opgørelse overnødvendige udskiftninger vil derfor bliveoverordentlig vanskelig.

På baggrund af ovenstående mener ud-valget at måtte afstå fra at udtale sig præcistom omfanget af en fremtidig nødvendig pro-duktion af audio-visuelt materiale og om de

dermed forbundne økonomiske forhold, idetdet understreges, at der ikke kan måles eteksisterende behov, der venter på dækning,men at der snarere er tale om et udefineretlatent behov, som kan vækkes og videreudvik-les. Denne videreudvikling vil være afhængigaf den aktivitet, der faktisk igangsættes indenfor området, produktions-, distributions- ogrådgivningsmæssigt. Udvalget mener imidler-tid at kunne konstatere, at der i flertallet afundervisningsfag og skoleformer er såvel be-hov som mulighed for en udvidet og mere ef-fektiv anvendelse af audio-visuelle hjælpe-midler, og at anvendelsen af sådanne midlerkan bidrage væsentligt til en forbedring af un-dervisningen såvel indlærings- som oplevel-sesmæssigt.

Udvalget fremfører derfor som sin gene-relle opfattelse, at det må anses for påkræ-vet, at der iværksættes en produktion af au-dio-visuelt materiale for statsmidler, idet ensådan produktion ikke kan forventes gen-nemført ad privat vej. Realiseringen af den-ne opgave bør henlægges til ét organ, somudstyres således bevillingsmæssigt og orga-nisatorisk, at anvendelsen i undervisningenaf audio-visuelle hjælpemidler videreudvik-les i et rimeligt omfang i forhold til mulig-heder og behov i de enkelte fag, skoleformerog undervisningsområder.

Udvalget finder det i særlig grad betyd-ningsfuldt, at et nyt organ sættes i stand tilat følge udviklingen på hele området medhenblik på eventuelle nye midlers indførelsei og tilpasning til dansk undervisning. Somsådanne nye vigtige audio-visuelle hjælpe-midler, som bør videreudvikles efter deres un-dervisningsmæssige muligheder, finder ud-valget anledning til specielt at pege på 8 mmfilm (herunder 8 mm kasettefilmen), video-taperecorderen, sproglaboratorier og TV-ud-sendelser i lukkede kredsløb.

2. Distribution af audio-visuelt materiale tiludlån.

Det har i udvalget været drøftet, om distri-butionen af det audio-visuelle materiale prin-cipielt burde søges tilrettelagt som en centraldistribution med forsendelse direkte til for-bruger, eller om der burde indskydes mellem-led i form af f. eks. amtscentraler (skolecen-tralerne) og eventuelt tillige regionscentraler

17

med større geografisk område, således at dissecentraler var forsynet med en vis mængdemateriale til udlån.

Der er i udvalget enighed om, at der ikkekan følges samme distributionsprincip for altpædagogisk materiale, idet prisen for detteog eventuelle særlige krav til behandling måsætte en grænse for omfanget af decentrali-sation. For så vidt angår det mere kostbaremateriale, herunder filmkopier, kan det ikkeanses for økonomisk forsvarligt at sigte moden løsning, som medfører et forholdsvis stortlager ved decentrale organer.

Udvalget har endvidere drøftet, om be-stillings af giveisen på lån af audiovisuelt ma-teriale altid burde ske over skolecentralerneog eventuelt derfra videre over regionscen-traler, samt om det måtte anses for ønskeligt,om der ved hver skole skete en koordineringaf alle udlån til skolen.

Der er i udvalget enighed om, at det børgøres så enkelt som muligt at fremskaffe au-dio-visuelt materiale, og at alle bestillingersåledes bør sendes til et centralt distributi-onsorgan, som foretager den videre ekspedi-tion.

Man finder det endvidere nødvendigt, atder sker en koordinering af låneanmodningerallerede ved skolerne, f. eks. således at detpålægges en bestemt lærer at have et samletoverblik over alle udlån til skolen.

3. Rådgivning og information.Medens de foran omtalte problemer vedrø-rende produktion og distribution alene harrelation til audio-visuelt materiale, må råd-givnings- og informationsvirksomheden somtidligere nævnt omfatte også apparatur, ogherunder vil det falde naturligt, at der ogsåkan iværksættes rådgivning om bl. a. skole-

bygningers indretning og om opbevaring afaudio-visuelt materiale.

Der er i udvalget enighed om, at der ek-sisterer et: påtrængende behov for alleredepå indeværende tidspunkt at få tilvejebragten koordinering af vejledning og rådgivningom audio-visuelle hjælpemidler. En sådankoordinering vil have store muligheder forat forøge udnyttelsen af de allerede anskaf-fede audio-visuelle hjælpemidler, medens enfortsættelse af de nuværende tilstande næp-pe kan undgå at medføre spild på grund afden manglende mulighed for den bedst mu-lige udnyttelse af det ofte kostbare appara-tur. De udgifter, en effektiv rådgivning vilmedføre, vil således næppe blive en reel mer-udgift.

Det er udvalgets opfattelse, at rådgivnin-gen bør omfatte såvel producenter som for-brugere, og at kravene til rådgivning bl. a.med hensyn til, over for hvem rådgivningenskal ske, vil være forskellige for henholdsvisapparatur og audio-visuelt materiale.

Det bema^rkes, at den rette udnyttelse afen rådgivningstjeneste forudsætter, at læ-rerne holdes løbende underrettet om nyehjælpemidler, og at der findes konsulentereller instruktører, som må holdes velinfor-merede om nye forskningsresultater, nyehjælpemidler m. v., og som til stadighed kanvære til rådighed for lærerne.

Den i det foregående foretagne deling afproblemerne i produktion, distribution ogrådgivning betyder ikke nødvendigvis, at denpraktiske løsning af opgaven skal deles mel-lem flere institutioner eller myndigheder. Ud-valget anser det tværtimod for absolut på-krævet, at alle funktioner er underlagt sam-me myndighed, således som det vil fremgåaf det følgende.

IV.

UDVALGETS FORSLAG

Udvalgets opgave i henhold til kommissori-et er at overveje de administrative og øko-nomiske problemer i forbindelse med anven-delse af audio-visuelle hjælpemidler i almin-delighed og film i særdeleshed inden for un-dervisningens område og at fremsætte for-slag om den fremtidige organisering og fi-nansiering af produktion og distribuering afdisse hjælpemidler. Det har herved væretforudsat, at udvalget alene skulle beskæftigesig med undervisningsformer indtil univer-sitetstrinnet.

Udvalget finder, at de administrative ogøkonomiske problemer vedrørende de audio-visuelle hjælpemidler er af et så betydeligtomfang, at de ikke vil kunne løses på hen-sigtsmæssig måde, medmindre der opretteset centralt organ.

Man finder det rigtigst, at de generelle ogprincipielle retningslinier for opgavernes løs-ning først drøftes af en bredt sammensat sag-kyndig forsamling (»AV-rådet«). Den øver-ste ledelse af det centrale organ, herunderdet økonomiske ansvar overfor bevillingsmyn-digheder bør pålægges en styrelse på f. eks.7 medlemmer, medens de daglige funktionerudøves af et sekretariat.

AV-rådet bør have et flertal af pædago-ger, men i øvrigt have repræsentation forsamtlige ministerier, under hvilke der sorte-rer undervisning, de bevilgende myndighe-der, herunder kommunernes organisationer,samt for lærer- og oplysningsorganisationer.AV-rådet tænkes samlet mindst én gang år-lig. På dette møde aflægger styrelsens for-mand beretning om det forløbne år, sekre-tariatets leder forelægger regnskab og bud-get, og rådet drøfter såvel beretning somregnskab og budget, ligesom retningslinierfor det kommende års arbejde fastlægges.Aktuelle problemer belyses ved foredrag el-ler demonstrationer. Endelig foretages ind-stilling af medlemmer til styrelsen.

Styrelsen, hvis formand og medlemmer tæn-

kes udnævnt af undervisningsministeriet, 3 afde 7 medlemmer efter indstilling af AV-rå-det, skal tage stilling til de af sekretariatetudarbejdede budgetter og øvrige forslag aføkonomisk betydning, ligesom den har ansva-ret for bevillingernes rette anvendelse. Prin-cipielle spørgsmål af større rækkevidde skalforelægges styrelsen til afgørelse, der normaltførst træffes efter behandling i AV-rådet.

Som en særlig opgave må det pålæggesstyrelsen at optage forbindelse med Dan-marks Radio og søge at træffe nødvendigeforanstaltninger til, at der skabes et systemfor koordinering af den virksomhed, navnligproduktion af audio-visuelle hjælpemidler,som udøves af skoleradioen (herunder skole-TV) og den tilsvarende virksomhed vedrø-rende de øvrige audio-visuelle hjælpemidler.

I forbindelse hermed skal udvalget pege på,at den nuværende fremgangsmåde med hen-syn til fremskaffelse af masterbånd ved Un-dervisningsministeriets Båndcentral ikke kanbetegnes som hensigtsmæssig, idet Båndcen-tralen optager udsendelserne ved hjælp af etradiomodtagerapparat, og kun udsendelser,der sendes inden for normal kontortid. Detskal derfor henstilles, at det yderligere pålæg-ges styrelsen at virke for gennemførelsen afen aftale med Danmarks Radio om leveringaf masterbånd til AV-instituttet af samtligerelevante udsendelser.

Styrelsen bør have kontakt med sekretari-atets daglige arbejde, og sekretariatets lederog eventuelle andre overordnede i sekretari-atet bør have adgang til at deltage i styrel-sens møder og til at forelægge de spørgsmål,som de måtte ønske behandlet i styrelsen.

Centralorganets daglige arbejde udføres afet sekretariat, hvis leder må være højt kva-lificeret og i besiddelse af et indgående kend-skab til både produktion og anvendelse afde audio-visuelle hjælpemidler, og stillingenmå normeres under hensyntagen hertil.

Sekretariatets opgaver vil have relation til

19

både produktion, distribution og rådgivningsom nærmere beskrevet nedenfor, og sekre-tariatet må råde over en alsidig og dybtgå-ende sagkundskab inden for hele det audio-visuelle felt.

En tilfredsstillende løsning af sekretaria-tets opgaver nødvendiggør, at sekretariatet(AV-instituttet) både lokalemæssigt og per-sonalemæssigt bliver af et ikke helt lille om-fang. Det er naturligvis på forhånd vanske-ligt konkret at udtale sig om den endeligestørrelse af dette institut, men omfanget månødvendigvis være en del større end det sam-lede nuværende omfang af Statens Filmcen-tral og Undervisningsministeriets Båndcen-tral, idet instituttet skal varetage væsentligtflere opgaver end dem, der i dag påhvilerdisse institutioner, selv bortset fra, at Sta-tens Filmcentral også varetager opgaver, derfalder uden for AV-instituttets virksomhed.

Hvad den lokalemæssige side af AV-insti-tuttet angår, peger man først og fremmestpå, at hovedtanken bag etablering af den fo-reslåede ordning har været at opnå ratio-nalisering og koncentration af bestræbelser-ne for at opnå den mest hensigtsmæssige an-vendelse af de audio-visuelle hjælpemidleri undervisningen, idet disse vil blive af sta-dig større betydning, også fordi nye mediervil blive taget i brug. Dette formål vil mesthensigtsmæssigt kunne tilgodeses, hvis alvirksomhed under AV-instituttet samles i densamme bygning. Det må derfor på længeresigt anbefales, at der skaffes hensigtsmæssigeog tilstrækkeligt store lokaler for AV-insti-tuttet, helst på et sted med udvidelsesmu-ligheder under hensyn til den hastige vækst,der kan forudses inden for området.

Med hensyn til personalet må det væreafgørende, at dette bliver af en sådan stør-relse, at det kan udføre de nødvendige op-gaver inden for produktion og distributionaf audio-visuelle materialer og varetage enomfattende informations- og rådgivningstje-neste. Personalet må derfor blive en del stør-re end det personale, som Statens Filmcentralog Undervisningsministeriets Båndcentral til-sammen råder over i dag.

Det følger af det foregående, at det bud-get, som vil være nødvendigt for driften afAV-instituttet, må blive større end summenaf de budgetter, som er opstillet for StatensFilmcentral og Undervisningsministeriets

Båndcentral. Med hensyn til størrelsen afdisse budgetter henvises til bilag 14 og 15.

Når der her tales om AV-instituttets bud-get, regner man i denne forbindelse kun medudgiftssiden. Det er udvalgets opfattelse, atdistributionen i forbindelse med udlån børfinansieres af brugerkredsen, hvilket vil be-tyde en indtægtsmulighed, som må tages ibetragtning ved vurderingen af udgiftsstig-ningen i forhold til de to bestående insti-tutioners nuværende budgetter, der dog og-så omfatter visse indtægter.

Den kreds af personer og institutionerm. v., som AV-instituttet vil få berøring med,vil være forskellig alt eftersom det drejer sigom produktion, distribution eller rådgivningog information. Hvad produktionen angår,vil AV-instituttet få nær kontakt med enforholdsvis snæver kreds, nemlig eksisterendeog kommende producenter af audio-visueltmateriale, f. eks. Danmarks Radio, filmsel-skaber, lysbilledforlag o. lign. Når det drejersig om instituttets distributionsvirksomhed,får kontakten udad et langt større omfang,idet brugerkredsen forudsættes at omfatte he-le den danske skole- og oplysningsvirksom-hed, og desuden må en lang række andreorganer og institutioner, som falder udenfordet egentlige undervisningssystem, formodesat blive brugere af det pågældende audio-visuelle materiale. Her tænkes bl. a. på er-hvervenes og etaternes personaleuddannel-ser.

En særstilling blandt brugerne vil biblio-teker, skolecentraler og fælleskommunalesamlinger samt det folkeoplysende arbejdesorganisationer indtage, idet denne bruger-kreds vil kunne få et særligt samarbejde medAV-instituttet bl. a. i henseende til en billig-gørelse af distributionen ved formidling affælles indkøb eller lejeordninger og ved ar-rangementer af fælles forevisninger o. lign.af audio-visuelt materiale. Vedrørende folke-bibliotekerne henvises til bilag 16.

Endelig vil AV-instituttets rådgivnings-og informationsvirksomhed vende sig ikkealene mod de før omtalte kredse af produ-center og forbrugere, men også imod alle,som har berøring med indretning af under-visningslokaler og fremstilling og installationm. v. af audio-visuelt apparatur, f. eks. ar-kitekter, ingeniører og myndigheder.

20

1. Produktion af audio-visuelt materiale.Som anført foran i afsnittet om udvalgets

drøftelser mener udvalget, at det danske(eventuelt nordiske) marked er for lille til,at forsyningen med de ofte meget specielleog kostbare audio-visuelle materialer i almin-delighed kan ske efter samme retningsliniersom lærebøger etc, og det må derfor alle-rede af denne grund anses for påkrævet, atder iværksættes en offentlig produktion afen vis del af disse hjælpemidler - dette gæl-der navnlig film, idet man ikke kan forvente,at der på privat kommerciel basis kan eta-bleres nogen lønnende produktion heraf.

Nødvendigheden af en sådan offentlig pro-duktion af audio-visuelt materiale kræverimidlertid ikke eo ipso oprettelse af et offent-ligt produktionsapparat med etablering aftekniske produktionsenheder med tekniker-stab, apparatur, atelier og laboratorier m. v.,idet udvalget er af den opfattelse, at en vi-dereudvikling af produktionen af audio-vi-suelt materiale som hidtil i det store og helevil kunne baseres på de bestående private pro-duktionsorganer (f. eks. filmselskaber).

Funktionerne i forbindelse med tilrette-læggelsen og ledelsen af produktionen fore-slår udvalget udøvet af en særlig produkti-onsafdeling under sekretariatet. Disse funk-tioner er af både pædagogisk, audio-visuelt-faglig og økonomisk-administrativ art.

Hvad de pædagogiske sider af denne afde-lings virksomhed angår, peger udvalget navn-lig på, at formålet med produktionen førstog fremmest må være at fremskaffe pæda-gogisk hensigtsmæssige undervisningsmidler,og produktionsafdelingen må derfor rådeover den nødvendige pædagogiske fagkund-skab, således at det pædagogiske stof og denpædagogiske metode, der findes hensigtsmæs-sig for den enkelte produktion, kan formid-les til de forskellige led i produktionspro-cessen (forfatter, producent, instruktør, osv.).Denne pædagogiske fagkundskab må omfattehele undervisningsområdet.

Endvidere er det påkrævet, at produktions-afdelingen har indgående kendskab til audio-visuelt-tekniske produktionsforhold.

Opgaverne vil således i vidt omfang om-fatte tekniske, økonomiske og juridiske, navn-lig ophavsretlige, problemer. Afdelingen måløbende være orienteret om udviklingen in-

den for produktionen af audio-visuelle hjæl-pemidler og om mulighederne for at udnyttedenne udvikling. Herudover må afdelingeni det hele være orienteret om både den in-denlandske og udenlandske produktion af au-dio-visuelle hjælpemidler og om produktio-nens kvalitet, ligesom afdelingen må følgeudviklingen inden for de industrier, der pro-ducerer disse hjælpemidler.

Endelig bemærkes for så vidt angår pro-duktionsafdelingens administrative funktio-ner, at disse ikke er væsensforskellige fra defunktioner, som i almindelighed er tillagt in-stitutioner eller lignende, der har til opgaveselv at producere eller formidle produktio-nen af visse genstande til offentlig brug.

Det tilføjes, at der ved den foranståendeomtale af produktionsafdelingens funktionerikke tilsigtes nogen udtømmende angivelseaf denne afdelings opgaver, men disse vilnaturligt melde sig, efterhånden som afde-lingen opbygges, og produktionen iværksæt-tes.

Ved forslaget om etablering af en produk-tionsafdeling har udvalget ikke haft produk-tionen af udsendelser i skoleradio og skole-fjernsyn for øje. Man har imidlertid i denneforbindelse drøftet, om den lovbestemte pla-cering af disse udsendelser under DanmarksRadio og dermed under radiospredningslo-ven er den mest hensigtsmæssige. Man harsåledes været inde på spørgsmålet om, hvor-vidt det af hensyn til undervisningens inter-esse i disse hjælpemidler kunne være hen-sigtsmæssigt i en ny struktur at lade produk-tionen af disse udsendelser i skoleradio ogskolefjernsyn finansiere som de øvrige audio-visuelle materialer gennem undervisningsmi-nisteriet og forestå af den foran skitseredeproduktionsafdeling i AV-instituttet, såledesat dette købte tid og teknik til produktionog distribution i Danmarks Radio.

Da en endelig stillingtagen til en sådanradikal omlægning ville forudsætte en be-handling af en række politiske, økonomiske,juridiske og tekniske problemer, som udval-get ikke føler sig kompetent til at tage stillingtil, har man ikke ment at kunne udtale signærmere om dette spørgsmål.

Udvalget mener imidlertid, at der indenfor det foreslåede produktionsmønster ogsåkan og bør skabes muligheder for den øn-skede og nødvendige koordinering af skole-

21

radio og skolefjernsyn og de øvrige audio-visuelle områder, og at dette f. eks. kan skeved gensidig repræsentation i de for pro-duktionen heraf ansvarlige organer, såledesat skoleradioen og skolefjernsynet repræsen-teres i den foreslåede styrelse for AV-insti-tuttet, og denne omvendt repræsenteres iskoleradioens arbejdsudvalg, som også be-skæftiger sig med skole-TV. Herudover pe-ger udvalget på det ønskelige og rimelige1. at mulighederne for samarbejde og koor-dinering udnyttes og i videst muligt omfanglægges ind i faste rammer.

2. Distribution af audio-visuelt materiale tiludlån.En forudsætning for, at de funktioner, somer tillagt det påtænkte sekretariat, kan virketil fremme af en hensigtsmæssig anvendelseaf de audio-visuelle hjælpemidler, er, at bru-gerne af disse hjælpemidler på den nemme-ste og hurtigste måde kan komme i besiddel-se af det audio-visuelle materiale, som øn-skes, enten i form af lån eller som erhvervel-se. I denne forbindelse må det anføres somvæsentligt, at lærerne skal kunne påregneat være i besiddelse af det pågældende ma-teriale på det tidspunkt, som passer for un-dervisningen. Dette medfører igen, at distri-butionsafdelingen skal have en sådan stør-relse, at dens kapacitet vil kunne imødekom-me også dette særlige behov.

Det er udvalgets opfattelse, at der i AV-instituttet bør indrettes en central distribu-tionsafdeling for at forenkle distributions-processen og drage den fulde fordel af mo-derne distributionsteknik.

Det bør fremhæves, at den pågældende af-deling bør følge distributionsarbejdet op meden ret omfattende udlånsstatistik, som bl. a.vil være nødvendig for at vurdere størrelsenaf lagrene for det pågældende pædagogiskemateriale, og som også vil kunne dannegrundlag for en behovsanalyse.

De statistiske opgaver samt nødvendige re-gistreringer af producenter og brugere afaudio-visuelle hjælpemidler vil også nødven-diggøre, at distributionen centraliseres.

3. Rådgivning og information.Området for de audio-visuelle hjælpemidlersanvendelse er så stort, og udviklingen af dis-se hjælpemidler foregår med en sådan ha-

stighed, at de brugere, som skal anvendehjælpemidlerne i deres undervisning, har rin-ge mulighed for at være fyldestgørende ori-enteret om tilstedeværelsen af de pædago-giske midler og deres anvendelse.

I forbindelse med projektering af nye sko-ler og ombygning af eksisterende bør der gi-ves skolemyndigheder, skoleledere og arkitek-ter mulighed for at få fornøden sagkyndigvejledning i spørgsmål om indretning af lo-kaler med henblik på anvendelse af audio-visuelle hjælpemidler, og AV-instituttet måråde over den nødvendige sagkundskab her-til. Den fornødne vejledning må kunne gi-ves både i instituttets lokaler og lokalt, ogherunder bør det også være muligt at ydevejledning til den bedst mulige indretningaf eksisterende lokaler både på skoler og sko-lecentraler.

Det er forståeligt, hvis de relativt storeinvesteringer, som indkøb af apparatur kræ-ver, har medført en vis tilbageholdenhedmed nyanskaffelser fra de lokale skolemyn-digheders side, en tilbageholdenhed, som idenne relation kan være overordentlig uhel-dig. Der er således i høj grad behov for atfå iværksat en uvildig vejledning og samtidiggive skolerne den størst mulige sikkerhed for,at indkøbet bliver således, at det netop dæk-ker, hvad der er brug for i den givne situa-tion. Til opfyldelse af dette formål bør deri instituttets lokaler indrettes en permanentdemonstrationsudstilling af alt relevant ap-paratur og være mulighed for på stedet at fåsagkyndig, uvildig bistand. Det måtte fore-trækkes, at instituttet blev i stand til at købedet omhandlede apparatur, hvorved enhverafhængighed af privat erhvervsvirksomhedvar udelukket. Instituttet må være i stand tilat afprøve apparaturet og vil derigennem fåmulighed for at øve indflydelse på appara-turets kvalitet i gunstig retning.

En overordentlig betydningsfuld opgavefor AV-instituttet vil være at yde vejledningmed hensyn til instruktion og undervisningi apparatbetjening. Uanset at seminarie- oguniversitetsuddannede lærere i fremtidenmodtager denne undervisning, vil der i nogleår være en del lærere, som ikke har fået un-dervisning heri, ligesom nyt apparatur til sta-dighed vil kræve nye instruktioner. De nød-vendige instruktører og konsulenter må kun-ne uddannes på instituttet, som således skal

22

iværksætte såvel grunduddannelseskurser -sædvanligvis lokalt - som videreuddannelses-kurser for bl. a. instruktører, konsulenter ogseminarielærere - både lokalt og centralt.

Sideløbende med den rent tekniske ud-dannelse i apparatbetjening må der kunnegives undervisning i de audio-visuelle hjæl-pemidlers pædagogiske anvendelsesmulighe-der, og herunder såvel om mulighederne forkøb, leje og lån af audio-visuelt materiale,som i læreres og elevers mulighed for selv atfremstille sådant materiale.

Instituttets opgave på dette felt må væreat sørge for en løbende orientering om nytmateriale til alle interesserede ved udsen-delse af kataloger, pjecer m. v. og mest hen-sigtsmæssigt ved udsendelse af et periodisktidsskrift i lighed med det af Statens Film-central udsendte »Skolefilm«. Desuden børinstituttet på grundlag af registre i enkelt-tilfælde yde nødvendig vejledning og her-udover med passende mellemrum arrangereforevisninger af nyt indkommet materiale,specialkurser og på opfordring stille instruk-

tører eller konsulenter til rådighed for lo-kale lærerstudiegrupper.

Et måske mindre betydningsfuldt område,som knytter sig dels til rådgivningen ved-rørende lokaleindretningen dels til rådgiv-ningen vedrørende det audio-visuelle mate-riale, er problemerne vedrørende opbevaring,vedligeholdelse og reparation af audio-visu-elt materiale. Det vil være nødvendigt, atinstituttet er i stand til at yde vejledningogså på dette felt. Man skal her pege på, aten standardisering på området kan medføreikke ubetydelige besparelser for skoler og sko-lecentraler.

Det indgående kendskab, som instituttetsinstruktører og konsulenter erhverver sig tilsåvel det eksisterende audio-visuelle appara-tur og materiale som til skolernes behov fordisse hjælpemidler, bør udnyttes på den må-de, at der bliver tale om et udviklingsarbejdevedrørende nye og forbedrede hjælpemidleri forhold til undervisningens behov og i kon-takt og samarbejde med private producenter.

v.

FORSLAG OM ETABLERING AF AV-INSTITUTTET

Udvalget finder det ønskeligt, at der hur-tigt træffes foranstaltninger til indretningaf et AV-institut, der bliver i stand til atvaretage samtlige de foran omtalte funktio-ner i videst muligt omfang. Dette vil kræveen stor indsats, både hvad angår tilvejebrin-gelse af egnede lokaler og det nødvendigepersonale og dermed fremskaffelse af de for-nødne betydelige økonomiske midler. Da etsådant fuldt udbygget institut ikke lader sigetablere øjeblikkeligt, finder udvalget detnødvendigt, at man under hensyn til, at be-hovet for koordinering og rationalisering in-den for området trænger sig på, snarest eta-blerer en ordning til gennemførelse af deflest mulige af instituttets funktioner. Dettekan ske på grundlag af de nuværende insti-tutioner (Statens Filmcentral og Undervis-ningsministeriets Båndcentral), og man vilherved kunne løse de mest presserende op-gaver.

For så vidt angår Undervisningsministe-riets Båndcentral er forholdet det, at centra-len i øjeblikket råder over et lokaleareal påca. 350 m2, og et personale på 1 leder, 7kontorfunktionærer og 1 radiomekaniker.

Båndcentralens budget er på forslaget tilfinanslov for finansåret 1966—67 opført meddriftsudgifter på 528.600 kr. og driftsind-tægter på 396.000 kr., altså med en netto-udgift på 132.600 kr. Det bemærkes herved,at lokaleudgifter ikke indgår i dette budget.

Med de nuværende lokaler og med dennuværende personalenormering er båndcen-tralen i stand til at betjene ca. 830 abonne-rende skoler med udlån efter rekvisition afdet antal båndkopier, som disse skoler hidtilhar haft brug for. Udlånet ligger i øjeblikketpå ca. 35.000 kopier om året, hvilket medbåndcentralens nuværende kapacitet repræ-senterer det højeste antal kopier, som den eri stand til at producere og distribuere. Be-hovet for udlån må imidlertid allerede i sko-leåret 1966-67 antages at ville stige til ca.70.000 kopier, og en imødekommelse af dettebehov vil derfor kræve, at centralen snarest

flytter fra sine nuværende lokaler i Rosen-vængets allé nr. 20, hvor der ikke er mulig-hed for en udvidelse, til større og mere hen-sigtsma;ssigt indrettede lokaler andetsteds.

Båndcentralens virksomhed har hidtil væ-ret begrænset til distribution af skoleradio-ens udsendelser, men med den fornødne ka-pacitetsudvidelse ville det være naturligt, omcentralen i et vist omfang også udnyttedes tilen egentlig produktion, f. eks. fremstilling aflydbånd, som kunne indgå i undervisningenpå lige fod med skoleradioens udsendelser.Dette kunne være naturligt inden for emnersom f. eks. erhvervsorientering og seksualop-lysning, og ved en sådan ordning kunne deropnås både pædagogiske og økonomiske for-dele for skolerne.

Statens Filmcentrals hovedafdeling, derhar til huse i ejendommen Vestergade 27,København, råder over et etageareal på1.221 m2, og Jyllandsafdelingen, der harsæde i Århus, har ca. 300 m2 etageareal tilrådighed.

Filmcentralens hovedkontor har længe lidtunder pladsmangel, som blandt andet giversig udtryk i, at filmkopierne, der optager enstor del af pladsen i stuen og i kælderen, ik-ke kan placeres på den for ekspeditionen mesthensigtsmæssige måde. Det kan her bemær-kes, at der i den nærmeste fremtid bliver lo-kaler ledige i Vestergade 27, dels hele 3. sa-len (372 m2), hvor nu Det danske Filmmu-seum har til huse, dels i kælderen (77 m2)og stueetagen (181 m2).

Filmcentralens budget er på finanslovenfor finansåret 1966-67 opført med udgiftertil i alt 3.169.200 kr. og indtægter 950.000 kr.således at nettoudgiften andrager 2.219.200kr.

Nærmere oplysninger om filmcentralens lo-kaler og personale er optaget i bilag 15.

En opgørelse - budget- og personalemæs-sigt - over, hvor stor en del af SFCs nuvæ-rende virksomhed der vil falde inden forrammerne af et fremtidigt AV-institut, er detovermåde vanskeligt at udarbejde med blot

24

nogenlunde nøjagtighed. Det må her erin-dres, at institutionen er opbygget og beman-det med henblik på at være rådgivende ogudførende på det offentliges vegne i allespørgsmål vedrørende fremskaffelse, distribu-tion og anvendelse i videste forstand af un-dervisende og oplysende film, dvs. at SFCsproduktionsmæssige, pædagogiske, filmtek-niske og apparattekniske funktioner er så-ledes integreret, at der finder en overlapningsted fra område til område, og en klar ud-skillelse af de enkelte funktioner i forholdtil bestemte brugergrupper er umulig at fo-retage.

Produktionen omfatter således såvel filmtil anvendelse i undervisning og oplysning iegentlig forstand som til biografer, forenin-ger, udenrigsministeriet etc, og distributionenbetjener såvel undervisning og oplysning iegentlig forstand som biografer, TV her-hjemme og i udlandet, udenrigsministeriet ogandre officielle instanser, Grønland (bådemed spillefilm og kortfilm), filmkøbere i ud-landet m. v.

Rådgivningen omfatter ikke blot undervis-ning og oplysning i egentlig forstand, mendækker også ministerier og andre offentligeorganer, forsorgsinstitutioner, biblioteker m. v.

Det er et led i selve filmcentralens funk-tionsform, at dens forskellige enheder er tilrådighed med den fornødne sagkundskabved løsningen af de beslægtede tekniske,kunstneriske, pædagogiske sider af en hvil-ken som helst filmopgave. En opdeling affunktioner i forhold til filmenes brugsfor-mål må derfor nødvendigvis være behæftetmed stor usikkerhed. Med dette generelle for-behold kan man formentlig som en rettesnorfor en opdeling af den totale SFC-virksom-hed bruge det forhold, hvori udlejning affilm fordeler sig mellem undervisnings- ogoplysningsformål og andre formål. Den del

København, i maj 1966.

Hans Bagge Ove Bendsen

Vald. Christensen

Preben Jørgensen

Werner Rasmussen

af udlejningsvirksomheden, der direkte nårud til det danske skolevæsen (folkeskolenog gymnasieskolen), andrager henved 70 %.Inddrages voksenundervisning og oplysnings-arbejde i videste forstand i vurderingen, bli-ver tallet 80-85%.

Forudsætter man, at et kommende AV-institut skal betjene såvel skoler som voksen-undervisningen og det folkelige oplysnings-arbejde, kan det således antages, at af SFCsnuværende samlede personale svarende tilca. 50 heldagsbeskæftigede, er 40-42 beskæf-tiget med opgaver, der vil falde inden forrammen af AV-instituttet.

Det er udvalgets opfattelse, at de to foranbeskrevne institutioner med deres kontorap-parat, distributionsapparat og Statens Film-centrals konsulentstab kan danne kærnen iAV-instituttet.

Af de side 7 nævnte bemærkninger omStatens Filmcentral fremgår det, at vissedele af dennes hidtidige virksomhed vil bli-ve udskilt, således at filmcentralen fremtidigmå antages kun at varetage opgaver indenfor fremskaffelse og distribution af under-visningsfilm og film, der tjener til oplysnin-gens fremme. De lokaler, som måtte blive le-dige i ejendommen Vestergade 27, ville hen-sigtsmæssigt kunne finde midlertidig anven-delse til brug for AV-instituttet, hvorved in-stituttet fik mulighed for også straks at tageopgaver op inden for andre audio-visuellehjælpemidler end film og lydbånd.

En eventuel overtagelse af de nævnte loka-ler forudsætter nærmere forhandling medministeriet for kulturelle anliggender, mendenne forhandling, såvel som de øvrige for-handlinger, som etablering af AV-institut-tet fører med sig, bør mest praktisk over-lades til den kommende sekretariatsleder, derderfor hurtigst muligt bør udpeges.

Karl Brocher A. Bøgeskov

E. H. JarlovSigurd Højby(formand)

Sven Koch V. Martensen-Larsen Werner Pedersen

Helge Stenkilde

Rikard Frederiksen H. Folmer-Skov

Udvalget vedrørende den af statenforeståede kortfilmproduktion.

BILAG 1.

København, den 29. oktober 1963.

Det af ministeriet for kulturelle anliggenderden 16. august 1962 nedsatte udvalg til un-dersøgelse af de problemer, der knytter sigtil den af staten foreståede kortfilmsproduk-tion nedsatte i efteråret 1962 et underud-valg, som specielt fik til opgave at undersø-ge problemerne omkring fremskaffelsen afundervisningsfilm.

Underudvalget afgav i marts 1963 til ud-valget en indstilling, hvori der foretages engennemgang af den nuværende ordning medhensyn til produktionen og fremskaffelsenpå anden måde af undervisningsfilm til brugi skoler og læreanstalter, endvidere en gen-nemgang af manglerne og vanskelighederneunder den nuværende ordning, og endeligfremsættes der i indstillingen en række for-slag til afhjælpning af disse mangler.

Underudvalgets hovedsynspunkt er, at un-dervisningsfilmene, hvis fremskaffelse hidtiler blevet finansieret af filmfonden, bør be-tragtes som et undervisningsmiddel på liniemed andre audio-visuelle hjælpemidler, deranvendes i undervisningen, og at finansierin-gen derfor bør overgå fra filmfonden, derikke længere magter denne opgave, til un-dervisningsministeriets område. Underudval-get foreslår i denne forbindelse ligeledes en

række organisatoriske ændringer, hvorved derskulle sikres skolemyndighederne og pædago-giske kredse større indflydelse på og ansvarfor tilrettelægningen af skolens forsyningmed undervisningsfilm.

Underudvalgets indstilling og forslag ermed enkelte mindre ændringer tiltrådt af detsamlede udvalg.

Det var oprindelig udvalgets hensigt atoptage underudvalgets indstilling i den be-betænkning, som forventes at blive resultatetaf udvalgets arbejde. Imidlertid har direk-tøren for Statens filmcentral, som er medlemaf udvalget, indtrængende henstillet, at pro-blemerne omkring undervisningsfilmene be-handles forlods, idet han har anført, at film-centralen i dag er i en sådan stilling, at deter den umuligt blot tilnærmelsesvis at op-fylde skolens behov for undervisningsfilm, ogat det er ubetinget nødvendigt, at der snarestmuligt sker en afklaring af statens skolefilm-virksomheds strukturelle og finansielle for-hold.

Under henvisning hertil fremsender udval-get vedlagt indstillingen om undervisnings-film med bilag, idet man henstiller, at mini-steriet snarest tager skridt til, at problemetforelægges for undervisningsministeriet.

P. U. V.

W. WeinckeKontorchef

B. Hedemandfm.

Ministeriet for kulturelle anliggender.

Det af ministeriet for kulturelle anliggendernedsatte udvalg vedrørende den af statenforeståede kortfilmproduktion.

Underudvalget vedrørende undervisningsfilm.

Oktober 1963.

I sit møde den 12. oktober 1962 besluttedeudvalget vedrørende den af staten foreståedekortfilmproduktion at nedsætte et underud-valg, bestående af undervisningsinspektør Si-gurd Højby som formand, programdirektørJens Frederik Lawaetz, direktør Werner Pe-dersen og direktør Kai Holm. Underudvalgetfik til opgave særlig at undersøge problemer-ne vedrørende undervisningsfilm. Underud-valget har i den forløbne tid holdt en rækkemøder samt indhentet oplysninger fra enrække uddannelsesområder, jfr. herom ne-denfor, og skal herefter afgive følgende rede-gørelse og indstilling:

I. Den nuværende ordning.

A. Produktion af undervisningsfilm.

Den statslige produktion af skolefilm hvilerpå bestemmelsen i lov nr. 117 af 13. april1938 om biografteatervæsenets ordning §30, stk. 2 a), hvori det hedder, at filmfon-dens indtægter kan anvendes til ydelse af til-skud til fremstilling eller anskaffelse af sko-lefilm eller til andre foranstaltninger, der tje-ner til fremme af filmens anvendelse i un-dervisningens tjeneste.

Udgifterne til produktion af kortfilm (her-under undervisningsfilm) afholdes af de be-villinger, som gennem filmfonden stilles tilrådighed for Dansk Kulturfilm og Ministe-riernes Filmudvalg. Sidstnævnte institutionoprettedes i 1944 med det formål at varetageproduktionen af film af aktuelt statsoplysen-de og propagandamæssigt indhold, som ag-tes optaget af de forskellige ministerier ogstatsinstitutioner. Undervisningsfilm vil i al-mindelighed falde uden for denne formåls-bestemmelse, og Ministeriernes Filmudvalghar derfor også kun i enkelte tilfælde finan-sieret produktionen af sådanne film. Pro-duktionen af egentlige skolefilm er så godtsom udelukkende blevet finansieret af DanskKulturfilms bevilling fra filmfonden.

Filmfondens tilskud til Dansk Kulturfilmhar i de senere år, fra 1954/55 til 1962/63,udgjort henholdsvis 300.000 kr., 500.000 kr.,325.000 kr., 300.000 kr., 260.000 kr., 178.000kr., 268.000 kr., 218.000 kr. og 218.000 kr.Dansk Kulturfilm har udover produktionenaf undervisningsfilm også til opgave at pro-ducere andre kortfilm om kulturelle og so-ciale emner, bestemt til forevisning i forenin-ger, studiekredse, højskoler etc. og til fore-visning som forfilm i biografer, og endelig atproducere film, der er særligt egnede forbørn.

I praksis iværksættes Dansk Kulturfilmsproduktion af undervisningsfilm efter forslagfra Statens Filmcentrals direktør og skole-filmafdeling. Produktionen af de af DanskKulturfilm finansierede film forestås af Sta-tens Filmcentral på basis af produktionskon-trakter med private produktionsselskaber,idet Statens Filmcentral ikke selv råder overnoget produktionsapparat.

Et sa^rligt område af undervisningsfilme-ne udgøres af de videnskabelige film, dvs.film optaget til brug ved undervisningen påde højere læreanstalter. Sådanne film har iyderst begrænset omfang været produceretfor midler fra Dansk Kulturfilm, navnlig in-den for det medicinske område, og i de en-kelte tilfælde efter tilskyndelse fra særligt in-teresserede. I visse tilfælde er der også forvedkommende læreanstalts egne midler ble-vet fremstillet film til brug i undervisningen,men en organiseret produktion af videnska-belige film eksisterer ikke og har aldrig eksi-steret herhjemme.

B. Anskaffelse på anden måde af undervis-ningsfilm.Lige så vigtig for skolens forsyning med un-dervisningsfilm er med de nuværende be-grænsede midler til produktion af disse filmStatens Filmcentrals virksomhed med hensyntil indkøb og bearbejdning af fremmede film.

::8

Denne opgave varetages af Statens Filmcen-tral med hjemmel i biografteaterlovens §18, stk. 1, jfr. § 30, stk. 2 a). Filmcentra-lens udgifter dækkes af filmfonden, og deårlige udgifter til indkøb og bearbejdningaf fremmede film er optaget under filmcen-tralens konto til indkøb og udlejning af filmm.v. (finanslovkonto §"25.14.1.01.02.50),som i finansåret 1962/63 udgør 820.000 kr.,på forslaget til finanslov for finansåret 1963/64 søgt forhøjet til 870.000 kr. Af dennebevilling afholdes imidlertid ikke blot udgif-ter til egentlige filmkøb og bearbejdelse affilm, men også udgifter til kopier, apparatur-anskaffelse, fremstilling af kataloger og andretryksager, kursus- og konsulentvirksomhed,festivaludgifter m. v. Til egentlige filmkøb,inclusive kopianskaffelser m. v., ansattes i fi-nansåret 1961/62 følgende beløb inden forde nedennævnte kategorier:

Skolefilm 210.000 kr.Foreningsfilm 210.000 kr.Børne- og spillefilm 92.000 kr.

Statens Filmcentral varetager også anskaf-felse og distribution af film til anvendelse iden videnskabelige undervisning. Hovedpar-ten af disse film overtager filmcentralen udenvederlag fra private firmaer, sponsorer etc.Dette gælder specielt de medicinske under-visningsfilm, som i øjeblikket udgør den stør-ste gruppe i filmcentralens samling af viden-skabelige film.

For de medicinske films vedkommende skeranskaffelsen i samråd med udvalget for me-dicinske undervisningsfilm (formand p. t.:professor Poul Bonnevie).

I enkelte tilfælde anskaffes videnskabeligefilm efter direkte anmodning fra en lærean-stalt eller videnskabelig institution.

Erfaringen viser dog, at det kun er i und-tagelsestilfælde, at institutionen råder overmidler til sådanne filmanskaffelser.

I årene 1959/60, 1960/61 og 1961/62 er deraf filmcentralen anskaffet i alt 80 undervis-ningsfilm, heraf 16 videnskabelige film. Afde øvrige egentlige skolefilm tegner fagenegeografi og biologi sig for de fleste, nemlighenholdsvis 26 og 14.

C. Distribution af skolefilm.Distributionen af de skolefilm, der er produ-ceret eller anskaffet for statens midler, vare-

tages af Statens Filmcentral, dels gennem ho-vedkontoret i København, dels gennem film-centralens Århus-kontor, som dækker områ-det vest for Lillebælt. Filmcentralen har ensærlig skoleabonnementsordning, hvorefterden enkelte skole for et årligt beløb af 100 kr.kan bestille én film ad gangen, således at fil-mene i årets løb kan udskiftes, så ofte detønskes. Filmcentralen har i øjeblikket ca.2000 skoleabonnementer, repræsenterende ettilsvarende antal skoler af de ca. 3000 mulige,løbende. For seminariernes vedkommende harfilmcentralen forsøgsvis indført den ordning,at et abonnement ikke alene giver ret til énfilm ad gangen, men til at rekvirere film ef-ter behov i årets løb.

Det bør nævnes, at skolerne foruden fraStatens Filmcentral har mulighed for at fåfilm til undervisningsbrug gennem andre ka-naler, udenlandske ambassader, private fir-maers informationsfilm m. v. I den senere tidhar et privat filmselskab påbegyndt indkøb,bearbejdning og salg af udenlandske skole-film.

D. Konsulent- og informationsvirksomhed.Statens Filmcentral må på skolefilmens om-råde udøve en vidtstrakt konsultativ og in-formativ virksomhed. Denne virksomhed,som øst for Lillebælt varetages af hovedkon-torets skolefilmkonsulent og vest for Lille-bælt af skolefilmkonsulenten ved Århus-kon-toret, omfatter navnlig følgende opgaver:Besøg med foredrag på samtlige seminarier,som regel én gang hvert sted hvert andet år.Foredrag for lærerkredse og skoler. Udarbej-delse af artikler til skoleblade. Vejledning afproducenter, som uafhængig af Statens Film-central ønsker at producere film til undervis-ningsbrug.Vejledning af skolebogsforlag og - forfattere,som ønsker filmlister og filmopgaver indlagti bøgerne.Rådgivning ved skolers og andre undervis-ningsinstitutioners anskaffelse af projektorer.Vejledning for skoler med hensyn til instal-lationer og mørklægning.Vejledning for skolebyggende arkitekter.Udarbejdelse af diverse tryksager.

29

TI. Mangler og vanskeligheder under dennuværende ordning.

A. Organisatorisk.

På planlægningsstadiet kan man i en visudstrækning drage nytte af den pædagogiskeindsigt, der er repræsenteret i Dansk Kul-turfilms organer, dets repræsentantskab ogdets bestyrelse. Her har der gennem årenefundet drøftelser sted vedrørende emner forundervisningsfilm. I praksis sker iværksættel-sen af produktionen dog i overvejende gradefter forslag fra Statens Filmcentral, og un-der den løbende produktion er man henvisttil at sikre sig den fornødne sagkundskabfra tilfælde til tilfælde.

Det må betegnes som en meget væsentligog iøjnespringende mangel ved den nuvæ-rende ordning, at der ikke eksisterer og al-drig har eksisteret en direkte organisatoriskforbindelse mellem undervisningsmyndighe-derne (i første række undervisningsministe-riet), skolen selv og de organer, som vare-tager produktionen og fremskaffelsen på an-den måde af undervisningsfilm. De oven-nævnte skolemyndigheder og pædagogiskekredse burde i langt højere grad drages indi filmarbejdet vedrørende den langsigtedeplanlægning af produktion, indkøb, bear-bejdning og distribution af undervisnings-film.

Ovenstående gælder i hovedtræk såvel sko-lefilm som videnskabelige film.

Som det fremgår, gælder de fremførte be-tragtninger ligeledes for det under I B om-talte arbejde med udvælgelse, fremskaffelseog bearbejdning af fremmede film, om enddet naturligvis står åbent for filmcentralensdirektør at forelægge mere principielle ret-ningslinier vedrørende indkøbspolitikken forfilmsrådet, hvori undervisningsministeriet,Danmarks Lærerforening, AOF, og højsko-leforeningen er repræsenteret.

Den under I G nævnte distributionsvirk-somhed er ligeledes helt overladt til StatensFilmcentral, ligesom den under I D nævntekonsultative og informative virksomhed ale-ne varetages af filmcentralens skolefilmkon-sulenter, medens der ikke fra undervisnings-myndighedernes side udfoldes noget initia-tiv i så henseende.

B. Finansielt.

Som nævnt stilles bevillingerne til såvel pro-duktion som anden fremskaffelse af under-visningsfilm til rådighed gennem filmfonden,hvis indtægter i alt overvejende grad tilveje-bringes gennem den biografbevillingshaver-ne pålagte afgift. Filmfondens indtægter hari en årrække vist en nedadgående tendens,samtidig med, at der til alle de formål somtilgodeses gennem filmfonden, stilles stadigstørre krav på grund af prisstigninger, tek-nisk udvikling m. v. Dette gælder specielt og-så for undervisningsfilmene, hvor kravet omteknisk kvalitet (tonefilm, farvefilm), kom-bineret med, at stadig større kredse får øjne-ne op for filmens muligheder som undervis-ningsmiddel, bevirker, at de midler, der kanstilles til rådighed gennem filmfonden, bliverstadig mere utilstrækkelige, jfr. de under I Anævnte tilskud til Dansk Kulturfilm i årenesiden 1954/55. Når henses til de skete pris-stigninger er disse tal udtryk for en betyde-lig reel nedsættelse af produktionstilskudde-ne. Trods denne bevillingsknaphed operererfilmfonden i finansåret med et budgetteretunderskud på ca. 740.000 kr., som på for-slaget til finanslov for finansåret 1963/64 ersteget til over 1 million kr. Fondens formue,som i øjeblikket andrager nogle få millionerkroner, må derfor under alle omstændighe-der forventes opbrugt i løbet af få år.

Underudvalgets medlemmer er enige om,at den nuværende finansieringsform, hvor-efter finansieringen af produktionen af un-dervisningsfilm sker via en bevilling til DanskKulturfilm og indkøb og bearbejdning finan-sieres via en driftskonto under filmcentra-len, således at der i begge relationer sker ensammenblanding af midlerne til undervis-ningsfilm og til andre film, er uhensigtsmæs-sig og bør afløses af en ordning, hvorefter derstilles en samlet bevilling til rådighed forundervisningsfilmvirksomheden, omfattendeproduktion, indkøb og bearbejdelse af frem-mede film, distribution og konsulentvirksom-hed.

Der er ligeledes enighed om, at en betyde-lig forhøjelse af de nuværende bevillinger tilfremskaffelse af undervisningsfilm er uom-gængeligt nødvendig, såfremt der skal ska-bes muligheder for at føre den langsigtede,systematiske filmpolitik med planlægning un-

'M

der hensyn til fag, undervisningsmetoder,skolereformer og klassetrin, som er nødven-dig for fuldt ud at udnytte filmens mulig-heder i undervisningens tjeneste. Produktio-nen og indkøbene af skolefilm har hidtil ialt for høj grad måttet være udtryk for etønske om at dække de allermest påtrængen-de behov, ligesom der af økonomiske grundehar kunnet gå år imellem produktionen afde enkelte led i serier til hvert fag.

I de af undervisningsministeriets læseplan-udvalg for henholdsvis folkeskolen og gym-nasiet afgivne betænkninger er film fremhæ-vet som et anvendeligt og ønskeligt undervis-ningsmiddel inden for de fleste skolefag, ogdet står klart, at en blot nogenlunde fil-misk dækning inden for disse fag ikke eksi-sterer, og at der under den nuværende fi-nansieringsform ikke er mulighed for at op-nå en sådan dækning.

En blot nogenlunde nøjagtig opgørelse afbehovet for undervisningsfilm har det ikkeværet muligt for underudvalget at foretagepå den korte tid, der har været levnet det.Dansk Kulturfilm og Ministeriernes Filmud-valg har i en skrivelse af 24. november 1961til ministeriet for kulturelle anliggender op-gjort minimumsbehovet til 48 film til en sam-let udgift af ca. 1.000.000 kr. Disse tal om-fatter alene de egentlige undervisningsfilmog er som nævnt udtryk for et minimums-behov. En dybtgående undersøgelse af pro-blemerne ville formentlig medføre, at tallenefor en idealløsning måtte sættes betydeligthøjere.

For at opnå en bedre oversigt over beho-vet inden for de forskellige undervisningsom-råder, har underudvalget rettet henvendelsetil nedennævnte læreanstalter, undervisnings-myndigheder m. v.:

* Statskonsulenten for folkeskolen og semi-narierne.

* Undervisningsinspektøren for gymnasiesko-lerne.Statskonsulenten for ungdomsundervisnin-gen.

* Kommitteret i undervisningsministeriet I.O. Mikkelsen (handelsskoler, tekniske sko-ler m. v.).

* Socialministeriet.* Københavns universitet.

* Århus universitet.* Danmarks tekniske Højskole, den polytek-

niske læreanstalt.* Danmarks farmaceutiske Højskole.* Danmarks Højskole for Legemsøvelser.

Danmarks Lærerhøjskole.* Københavns Tandla^gehøjskole.* Århus Tandlægehøjskole.

Danmarks Biblioteksskole.* Det kgl. Akademi for de skønne Kunster.* Det kgl. Teater.* Det kgl. danske Musikkonservatorium.* Den kgl. danske Veterinær- og Landbohøj-

skole.* Handelshøjskolen i København og* Direktoratet for maskinmesteruddannelsen,

sen.

Man anmodede i henvendelsen om oplys-ning om, i hvilket omfang der i øjeblikketanvendes undervisningsfilm, videnskabeligefilm, billedbånd m. v. inden for de pågæl-dende undervisningsområder samt om, hvor-vidt de nuværende muligheder for anvendel-se af sådanne film m. v. fuldt ud dækker be-hovet, eller om en anvendelse i større omfangville være hensigtsmæssig, idet man i be-kræftende fald udbad sig oplysning om om-fanget af behovet for yderligere film, og om,hvilke arter af film, der navnlig savnes.

Man har modtaget svar fra de med * mær-kede læreanstalter m. v.

Endvidere har handelshøjskolen telefoniskmeddelt, at man der ikke anvender og ikkenærer noget ønske om at anvende undervis-ningsfilm.

Det indkomne materiale er højst uensar-tet og vil ikke uden en nøjere bearbejdelseog undersøgelse kunne danne basis for ennærmere fastlæggelse af behovet for under-visningsfilm m. v. En sådan nøjere undersø-gelse har underudvalget ikke ment at burdeforetage, dels af tidsmæssige grunde, dels forikke at foregribe en eventuel senere dybt-gående undersøgelse på bredere basis, jfr.herom nedenfor under III.

Det indkomne materiale har dog i vidtomfang bekræftet de af Statens Filmcentralsskolefilmkonsulenter og Dansk Kulturfilmgjorte erfaringer, at der er et meget stortudækket behov for undervisningsfilm, at det

31

ved mange skoler og læreanstalter beror påtilfældigheder - om der findes en eller flerefilminteresserede lærere ved den pågælden-de skole eller ej - i hvilket omfang de be-stående muligheder udnyttes, og endelig, atder i det hele hersker en udbredt usikkerhedover for og ukendskab til emnet.

Det skal endelig nævnes, at et med filmenebeslægtet objekt, lysbilledserierne eller billed-båndene, i de senere år har vundet stærkereindpas. Filmcentralen har imidlertid med si-ne begrænsede økonomiske muligheder ikkeværet i stand til at tage problemerne i for-bindelse med billedbåndenes anvendelse op.

Medens ovenstående betragtninger om denbevillingsmæssige utilstrækkelighed særlighar relation til I A og B om henholdsvis pro-duktionen og fremskaffelsen på anden må-de af undervisningsfilm, skal for fuldstæn-dighedens skyld også nævnes, at de util-strækkelige bevillinger tillige bevirker, at denunder I G og I D nævnte distributions- ogkonsultationsvirksomhed ikke fungerer til-fredsstillende.

Som nævnt kan hver skole, som har teg-net ét abonnement, hjemtage én film ad gan-gen, medens det principielt rigtige, hvis sko-lefilmen virkelig skulle virke hensigtsmæssigtsom undervisningsmiddel, ville være, at hverlærer skulle kunne rekvirere en film til frem-visning netop på det punkt i undervisnin-gen, hvor den hører hjemme. I øjeblikket erder ofte flere måneders leveringstid, hvorvedfilmene pædagogisk taber adskilligt i værdi.

Et usikkerhedsmoment ved planlægningenaf undervisningsfilm skabes ved de af Dan-marks Radio påbegyndte skole-TV udsendel-ser. Skole-TV befinder sig endnu på et for-søgsstadium, og noget sikkert om dets mulig-heder lader sig på nuværende tidspunkt ikkesige. Nogen klar skillelinie mellem skolefil-mens og skole-TV's områder lader sig ikkedrage. Det står i alt fald klart, at en rækkeområder kan dækkes af såvel TV som film,og at der fortsat vil være et meget stort om-råde, hvor TV vil være uegnet, og hvor fil-men derfor som tidligere vil være eneråden-de.

Skole-TV's anvendelsesmuligheder be-grænses derved, at udsendelserne ikke kanopbevares og må ses den dag, de finder sted,uanset om udsendelsen passer ind i vedkom-mende lærers undervisning på det pågælden-

de tidspunkt. Mulighederne for opbevaringog udsendelse i »Billedmaskiner« ligger aftekniske og økonomiske grunde mange år udi fremtiden.

Det er af Statens filmcentrals repræsentanti underudvalget gjort gældende, at dennemangel for mange udsendelsers vedkommen-de vil kunne afhjælpes ved distribution som16-mm film, idet han herved har henvist tilerfaringerne fra en række andre lande.

Danmarks Radios repræsentant har her-overfor fremhævet en række betænkelighe-der ved denne distributionsform. For det før-ste TV's arkivmæssige problem. En række afskole-TV's udsendelser kan senere helt ellerdelvis anvendes i andre udsendelser, hvilketen distribution som film og deraf følgendealmindelige kendskab til filmen ville forhind-re. Endvidere kan der ske en kvalitetsmæssigforringelse ved TV-filmenes overførelse til16 mm-format med optisk lyd. Hertil kom-mer, at opbygningen af en TV-udsendelsehar en helt anden karakter end produktionenaf en kortfilm, og TV-filmene er i alminde-lighed ikke af en sådan teknisk kvalitet, atde kan tåle overførsel til det større filmlær-red. Endelig er mange skole-TV-udsendelseraf så udpræget aktuel karakter, at en over-førsel til film ville være meningsløs.

Danmarks Radios repræsentant har dogpå den givne foranledning erklæret sig villigtil at søge gennemført, at skole-TV's arkivgennemgås, og at det overvejes, hvorvidt detvil være muligt at lade sådanne produktio-ner, som ikke rammes af de ovennævnte be-tænkeligheder, udsende som film.

Danmarks Radios repræsentant har end-videre over for henstillinger om et samarbej-de på produktionstrinet mellem skole-TV ogStatens filmcentral gjort gældende, at TV ikraft af radiospredningsloven kun kan til-rettelægge produktionen med henblik påTV-udsendelser, og at TV ikke kan stå somkonkurrent til de private kortfilmselskaber.

C. Tekniske mangler.

Kun ca. halvdelen af landets skoler er i øje-blikket forsynet med filmfremviser, og endel af disse kan kun fremvise stumfilm. Deter en sjældenhed, at en skole er udstyret medmere end een projektor. Til sammenligningkan nævnes, at en norsk betænkning fra

32

1958 fastslår, at mindstekravet må være en16 mm-projektor for hver 14. lærer.

Statens Filmcentral har tidligere fra film-fonden modtaget bevillinger til indkøb oguddeling til skolerne af filmfremvisere, menunder filmfondens nuværende økonomiskeforhold eksisterer denne mulighed ikke læn-gere.

I øvrigt hersker der stor usikkerhed medhensyn til problemet om anskaffelse af film-apparatur og dettes anbringelse på skolerne.Det ville være hensigtsmæssigt at indføresamme system med hensyn til approbationaf apparater og teknisk konsulentvirksom-hed, som anvendes for skoleradio og -TV.

Endelig er der ved mange skoler forevis-ningsproblemer. Som regel findes der i hverskole kun ét lokale med mulighed for film-fremvisning, og i visse tilfælde indrettes selvnye skoler uden hensigtsmæssige forevisnings-muligheder i klasseværelserne.

III. Underudvalgets forslag.

Det er underudvalgets grundsynspunkt, atfilmen må betragtes som et undervisnings-middel på linie med de øvrige i skolen an-vendte undervisningsmidler, og det er i kon-sekvens heraf underudvalgets opfattelse, atproblemerne omkring undervisningsfilmeneikke bør betragtes isoleret, men må ses somen del af det større problem om skolens for-syning med tidssvarende audio-visuelle hjæl-pemidler i det hele taget. Såvidt det er un-derudvalget bekendt, er der ikke herhjemmeforetaget en systematisk, effektiv undersøgel-se af disse problemer i modsætning til, hvadder har været tilfældet i Norge og Sverige.

Underudvalget skal derfor foreslå, at dethenstilles til undervisningsministeriet, at la-de en sådan undersøgelse foretage, formentligved nedsættelse af et sagkyndigt udvalg, så-ledes at man herigennem får problemerneomkring undervisningsfilmene placeret i de-res rette sammenhæng og således, at manfår en autoritativ tilkendegivelse fra skole-myndighederne om, hvilken vægt man øn-sker at tillægge undervisningsfilmene i for-hold til de øvrige audio-visuelle hjælpemid-ler.

Spørgsmålet om fremskaffelse af et til-strækkeligt antal fremvisningsapparater børligeledes behandles i denne sammenhæng, li-

gesom det ville være ønskeligt, om problemetmed indretningen af hensigtsmæssige fore-visningslokaler kunne tages op af undervis-ningsministeriet.

Med hensyn til organiseringen af arbejdetmed fremskaffelsen af undervisningsfilm fin-der underudvalget den nuværende form for-ældet og uhensigtsmæssig.

De praktiske erfaringer er i dag samlet iStatens Filmcentral, og man vil derfor findedet rigtigst, at det praktiske arbejde medfremskaffelsen af undervisningsfilm - såvelproduktion som indkøb af fremmede film -forbliver i filmcentralen.

Man må imidlertid lægge den største vægtpå, at der skabes en organisatorisk forbindel-se til skolemyndigheder og pædagogiskekredse, således at der sikres disse medind-flydelse på og medansvar for tilrettelægnin-gen af arbejdet med skolens forsyning medundervisningsfilm, eventuelt film og andreaudio-visuelle hjælpemidler under et. Somen praktisk gennemførlig form kunne mantænke sig at foreslå nedsættelsen af et per-manent udvalg under undervisningsministe-riet, f. eks. efter samme mønster som det forskoleradio og -TV nedsatte arbejdsudvalg,og gerne i samarbejde med dette, eventueltved gensidig repræsentation. Da problemer-ne med hensyn til egentlige skolefilm og vi-denskabelige film er væsensforskellige, vilnedsættelsen af et udvalg for hver af disseto filmkategorier muligvis være praktisk.Dette vil i nogen grad afhænge af, om manogså i bevillingsmæssig henseende vil findeen adskillelse af de to filmkategorier prak-tisk, jfr. nedenfor.

Muligvis vil en nøjere gennemgang af pro-blemerne vise, at det også vil være hensigts-mæssigt at etablere et særligt udvalg vedrø-rende ungdomsundervisningen og voksenud-dannelsen.

Som nævnt under I D har den konsulta-tive og informative virksomhed over for sko-lerne hidtil alene været drevet af StatensFilmcentral, uden organiseret samarbejdemed skolen. Det ovenfor nævnte arbejdsud-valg kan råde bod herpå, eventuelt i forbin-delse med en udvidelse af Statens Filmcen-trals konsulentvirksomhed.

For så vidt angår den bevillingsmæssigesituation er det ovenfor nævnt, at hverkenproduktion, indkøb eller distribution har et

:Y3

tilfredsstillende omfang, og at man i dag ikkeer i stand til at dække skolernes og lærean-stalternes behov. En forøgelse af bevillingernegennem filmfonden synes ikke mulig. Somfølge heraf og som en konsekvens af under-udvalgets grundsynspunkt, at undervisnings-film er hjælpemidler i undervisningen på li-nie med andre hjælpemidler, finder man detrigtigst, at bevillingerne til undervisnings-film løsrives fra filmfonden. Man finder detover for biografbevillingshaverne, hvis afgif-ter udgør størstedelen af fondens indtæg-ter, principielt rigtigt, at fondens midler an-vendes til egentlige filmiske formål, som di-rekte eller indirekte kommer filmen selv tilgode, og ikke til fremskaffelse af undervis-ningsmidler til skolen. Også set fra skolenssynspunkt forekommer det principielt rig-tigst, at bevillingerne til et så betydnings-fuldt undervisningsmiddel ikke skal være af-hængige af filmfondens svingende indtægter.

Man skal derfor indstille, at der rettes hen-vendelse til undervisningsministeriet omovertagelse af udgifterne ved produktion,indkøb og distribution af undervisningsfilm,således at der under undervisningsministeri-ets budget opføres en årlig, samlet bevillingtil disse formål.

En opdeling af bevillingen i egentlige sko-lefilm og videnskabelige film vil muligvis væ-re hensigtsmæssig. Af det indkomne materi-

ale fra de højere læreanstalter fremgår, atselv om man visse steder har formået af sinedriftsbevillinger selv at finansiere fremskaf-felsen af videnskabelige film, har dette langtfra været tilfældet i tilfredsstillende omfangved andre læreanstalter, således at der pådette område er oparbejdet et betydeligtudækket: behov.

Underudvalget føler sig overbevist om, aten tilfredsstillende løsning af opgaverne kræ-ver en betydelig forøgelse af bevillingerne iforhold til deres nuværende størrelse, menmener ikke på det foreliggende grundlag atkunne angive nogen absolut størrelsesorden.Denne må blandt andet afhænge af resul-tatet af den undersøgelse af hele problemetom de audio-visuelle hjælpemidler, som erforeslået oven for, og hvis iværksættelse manfinder meget presserende.

I denne forbindelse kan man endviderenævne spørgsmålet, hvorvidt den nuværen-de lave skoleabonnementspris, der må be-tragtes som et udslag af et serviceprincipover for skolerne, idet 100 kr. årlig næppedækker blot de egentlige forsendelsesomkost-ninger, bør opretholdes, eller om skolerne ihøjere grad selv bør dække omkostningerneved fremskaffelsen af filmene. Underudval-get har dog ikke ment at burde tage stillingtil dette skolepolitiske spørgsmål.

BILAG 2.

Kort oversigt over forhold vedrørende audio-visuelle hjælpemidler

i udlandet

ENGLAND.

The National Committee for Audio-VisualAids in Education.

Denne komité blev oprindelig nedsat i 1946som landskomité for visuelle hjælpemidler iundervisningen af de lokale undervisnings-myndigheder og lærerorganisationer. Komi-teen består af 36 medlemmer, hvoraf halv-delen repræsenterer de lokale undervisnings-myndigheder, halvdelen lærerorganisationer-ne. Desuden er undervisningsministeriet re-præsenteret med tre medlemmer. Den sam-lede landskomité afholder møde to gange omåret. Underudvalg og arbejdsudvalg afhol-der møde, så ofte arbejdet kræver det. Etpermanent sekretariat koordinerer de forskel-lige aktiviteter i centralorganisationen.

Landskomitéens almindelige funktion er,inden for det audio-visuelle område, at be-stemme retningslinierne for en national po-litik, der dækker de lokale myndigheders oglæreres synspunkter og udtrykker deres be-hov. Gennem komiteen kanaliseres også læ-rernes personlige erfaringer.

Landskomitéen finansieres af bidrag frade lokale myndigheder fastsat i forhold tilelevantal. Medlemsskab er frivilligt, men af146 lokalmyndigheder er 141 tilsluttet. Ko-miteens midler anvendes til:

a) administration af komiteen, herunderpublikationer, kurser, konferencer etc.

b) filmproduktion, som ledes af execu-tiv-organet, The Educational Founda-tion for Visual Aids Ltd.

c) The Experimental Development Unit-halvdelen af udgifterne hertil betalesaf undervisningsministeriet.

The Central Committee of Teachers' Vi-sual Aids Group er et permanent underud-valg af landskomitéen; det blev oprettet i

1951 for direkte at repræsentere lærere vedskoler og seminarier ved fastlæggelsen af ret-ningslinierne for den nationale politik pådet audio-visuelle område.

Før og under krigen var der spontant op-stået en bevægelse blandt dem, der indsåværdien af visuelle metoder; man dannedelokale grupper, der mødtes regelmæssigt forat studere brugen af visuelle hjælpemidlerog for at udøve lokal konsulentvirksomhed.

Der eksisterer nu natten 150 af disse Teach-ers Visual Aids Groups, som er repræsen-teret i centralkomiteen. Denne består af 12medlemmer valgt på regional basis af grup-perne samt af op til 5 ekstra medlemmer, somkan udpeges af landskomitéen i samråd medcentralkomiteen.

Landskomitéen udpeger halvdelen af med-lemmerne, inclusive formanden, af bestyrel-sen for The Educational Foundation for Vis-ual Aids, som landskomitéen arbejder i nærtilknytning til, idet komiteen er det lovgi-vende og rådgivende organ, medens TheEducational Foundation for Visual Aids erexecutiv-organet. De to organisationer harsamme lokaler og failles personale, der ar-bejder under een direktør.

The Educational Foundation for Visual AidsLimited.The Educational Foundation for Visual AidsLtd. forestår produktion, distribution, appa-ratteknisk service etc. Organisationen har enbestyrelse på 10 medlemmer, repræsenteren-de the County Councils, the Municipal Cor-porations, the Association of Education Com-mittees, the Welsh Joint Education Commit-tee (i alt 5) samt - som ovenfor nævnt -landskomitéen (i alt 5). En af komiteens 5medlemmer skal repræsentere lærerstanden.

For landskomitéen og The Educational

:ir)

Foundation er oprettet en Joint ExecutiveCommittee på i alt 16 medlemmer.

The Educational Foundation for VisualAids blev oprettet i 1948 af undervisnings-ministeriet i samråd med de lokale under-visningsmyndigheder for at betjene de lokalemyndigheder og skoler med skolefilm og bil-ledbånd såvel som med apparater og tekniskvejledning. Institutionens konstitutionelle ogfinancielle struktur blev reorganiseret i april1957.

Institutionen modtager en forholdsmæs-sig del af de midler, der ydes landskomitéenaf de lokale undervisningsmyndigheder, tilfremstilling af nye undervisningsfilm til sko-ler.

Under EFVA hører også The FoundationFilm Library, den almindelige udlånscentralfor undervisningsfilm for England og Wales.

Kataloger over visuelt materiale.The EFVA National Catalogue, »VisualAids: Film and Filmstrips«, giver oplysningom film og billedbånd produceret af alle deproducenter, der fremstiller materiale medsærligt henblik på undervisning, og udgørsåledes, samlet under eet, en omfattende in-formationskilde. Kataloget er så indholdsrigt,at det må udgives i otte dele, der hver dæk-ker en bestemt emnegruppe. Alle oplysningerom de forskellige deles indhold og priser fin-des i en særskilt brochure.

EFVA udgiver også et katalog over plan-cher, der kan fås til undervisningsbrug hosforskellige producenter. EFVA udlåner imid-lertid ikke materiale af denne art.

Film og billedbånd.Alle film og billedbånd, der er omtalt i ka-talogerne, opbevares på The FoundationFilm Library. Alle film kan købes eller lejes;der er særlige fordele for de skoler, der er til-sluttet en speciel abonnementsordning. Gen-nemsyn af film er kun gratis for eventuellekøbere. Billedbånd står gratis til rådighed foralle eventuelle købere af billedbånd.

Information.1. Landsorganisationen fungerer, på omfat-

tende vis, som informations- og vejled-ningscentral i alle spørgsmål vedrørendeaudio-visuel undervisning.

2. NC AV AE udgiver et månedligt tidsskrift,der hedder »Visual Education« (årsabon-nement: 20 sh.), der omfatter artikler omalle sider af audio-visuel undervisning, læ-rerartmeldelser af nyt visuelt materiale,orientering om lokal aktivitet og artiklerom den seneste udvikling inden for det ap-parattekniske område. Et af numrene ud-gør en årbog for visuelle hjælpemidler.

3. En omfattende informationsservice ydes afVENISS (Visual Education National In-formation Service for Schools). Ifølgedenne ordning, som blev indført for atgive lærerne flest mulige oplysninger såbilligt og let som muligt, sendes alle lands-organisationens publikationer automatisktil medlemmerne mod betaling af et år-ligt abonnement.

Apparater.EFVA's tekniske afdeling koncentrerer sigudelukkende om de problemer, der kan opståi forbindelse med det audio-visuelle skole-apparatur. Afdelingen råder over og levereret righoldigt udvalg af apparater, og demon-strationer kan arrangeres på stedet. Den tek-niske service omfatter også tilbehør, efter-syn, reparationer og vedligeholdelse af pro-jektorer.

Rådgivning med hensyn til produktion.1. Gennem centralkomiteen gør landskomi-

téen det muligt for lærerne at få indfly-delse på fremtidig produktionspolitik. Deopfordres til at fremkomme med forslagtil nye film og billedbånd; hvert forslagovervejes grundigt og anbefales tilEFVA, der tager sig af produktionen. Derer udarbejdet en fortegnelse over pædago-giske rådgivere og herfra udpeges en læ-rer til at fungere som pædagogisk konsu-lent for hvert nyt projekt, der iværksættes.

2. The Educational Foundation hjælper ogvejleder gerne i spørgsmål vedrørendeamatørproduktioner, enten det drejer sigom film eller billedbånd, med henblik pådistribution gennem The FoundationFilm Library.

Det her skildrede mønster er i øjeblikket un-der en vis omdannelse.

Hidtil har ordningen først og fremmest

36

været møntet på skolerne Ganske vist er derblevet gjort en hel del for seminarierne ogde tekniske højskoler — men kun lidt for uni-versiteterne, som kunne benytte sig af de fo-religgende fordele, men for hvem der ikkegjaldt nogen almindelig ordning. (Der er nu65 universiteter).

De væsentligste problemer har været atfinde frem til, hvad der burde gøres vedden højere undervisning (seminarier, tekni-ske højskoler og universiteter). De vigtigstekonklusioner er:

1. At enhver højere læreanstalt bør have enservicecentral, der er ansvarlig for indfø-relse og oprettelse af audio-visuelle hjæl-pemidler i sin institution (rådgivning,produktion etc.).

2. At man bør skabe muligheder for at be-tjene disse servicecentraler med hensyn tiluddannelse, produktion, rådgivning etc.,således at disse muligheder kan udvides tilat omfatte film, TV, undervisningsmaski-ner (incl. elektroniske beregningsmetoder),fotografering, opbevarings- og restaure-ringsmetoder, kopieringsmetoder etc.

Det vigtigste problem har været at afgøre,om disse ydelser til både skoler og højereundervisning skulle formidles af een organi-sation eller af to separate organisationer.Man har besluttet sig til førstnævnte alter-nativ ud fra den betragtning, at de tekniskemetoder for audio-visuelle hjælpemidler erde samme for alle undervisningstrin. Heleforetagendet vil sandsynligvis få navnet»Council for Educational Technology«, idetman således kommer bort fra udtrykket »au-dio-visuel«.

Til de engelske audio-visuelle organer erogså knyttet et National Audio-Visual AidsCentre. Det huses i en særlig, 1200 m2 storbygning i Londons udkant, opført afEFVA med ca. 1/3 tilskud fra den privateaudio-visuelle industri. Centret blev indvieti 1964. Dets virksomhed omfatter:

1. En kursusafdeling, som arrangerer lærer-kurser etc. i anvendelse af audio-visuellemidler og apparaternes betjening.

2. En forsøgsafdeling, som efterprøver nytapparatur, eksperimenterer med forbed-ringer og nye konstruktioner efter under-visningens behov og yder råd og vejled-

ning til producenter af audio-visuelle ap-parater såvel som til købere.

3. Teknisk afdeling, som sælger og reparereretc. audio-visuelt apparatur. Centret rum-mer en permanent aktuel udstilling afaudio-visuelt apparatur etc.

FRANKRIG.

Undervisningsministeriets »services audio-vi-suels« er henlagt under 1'Institut Pédagogi-que National, som har til opgave at organi-sere og koordinere al virksomhed vedrørendefremstilling og brug af audio-visuelle hjælpe-midler i fransk undervisning. Dette sker igen-nem en række udvalg og specialorganer somforestår forsøgsvirksomhed, produktion og di-stribution.

A.

Hovedorganer er: La commission des moy-ens d'enseignement sammensat af repræsen-tanter for de forskellige skoleformer og un-dervisningsgrene. For hvert fagområde er deroprettet en »sous-commission«. Disse organerhar en dobbelt funktion:

1. De udvælger og godkender av-undervis-ningsmateriel, klassificerer det efter an-vendelighed i forhold til kvalitet, under-visningsniveau etc. og informerer heromgennem en særlig bulletin: »Les moyensd'enseignement«.

2. De fører tilsyn med produktion af under-visningsfilm og billedbånd/lysbilleder etc.

Indenfor dette grundmønster har man etantal »commissions specialisees«:

1. Film- og lysbilledudvalget, som mødesmindst én gang årlig for at drøfte de for-skellige fags behov og ønsker vedrørendedisse undervisningsmidler.

2. Skole-TV-udvalget, som mødes mindst éngang årlig med tilsvarende formål. Underdette udvalg arbejder et antal specielleunderudvalg og arbejdsgrupper med pro-blemer vedrørende TVs anvendelse i sær-lige fag, skoleformer etc.

3. AV-apparat-udvalget, som gennem enrække tekniske særudvalg foretager under-søgelser og konsultationer vedrørende an-vendelse og konstruktion af AV-apparater.

37

B.

Selve den praktiske av-virksomhed er hen-lagt under IPNs Departement des moyensaudio-visuels.

1. Service general omfatter: a) administra-tion, b) dokumentation, c) sekretariatetfor apparatudvalget, d) informationstje-neste, udarbejdelse af kataloger, de perio-diske skrifter, »l'Education nationale« og»Documents pour la classe« med infor-mationer om bl. a. av-undervisningsmid-ler.

2. Service du cinéma et de la projection fixe(film og lysbilleder) omfatter a) sekreta-riatet for »la commission des moyens d'en-seignement« vedrørende disse av-midler,b) anskaffelse af godkendte undervis-ningsfilm, c) ledelse af produktion af un-dervisningsfilm på IPNs vegne på grund-lag af skolefilm/lysbilledudvalgets princi-pielle programlægning. Filmene fremstil-les dels i egen produktion (se nedenfor),dels på kontrakt med private selskaber.

3. Service de la TV scolaire. Samarbejdetmed det franske TV, RFT, om a) fireugentlige skole-TV-udsendelser a 30 mi-nutter: 2 for folkeskolen, 1 for »seconddegré«, 1 for den tekniske undervisning,b) fire ugentlige 15 minutters udsendelseraf »télécinéma« beregnet på »premier de-gré«, c) to ugentlige 30 minutters udsen-delser beregnet på voksen- og korrespon-danceundervisning.Det ovenfor nævnte specielle skole-TV-udvalg fører tilsyn med det samlede un-dervisnings-TV-program.

4. Service de la radio scolaire producererseks 15 minutters udsendelser pr. uge tilfolkeskolen. Alle udsendelser opbevares påbånd.

5. Service des moyens sonores: Gennem enrække særudvalg udvælges og godkendes»documents sonores«, specielt grammo-fonplader (musik, litteratur etc.) Pro-ducerer ikke selv (dog i mindre omfangbånd til sprogundervisning), men rådgi-ver den private industri. Råder over stu-diesamling af »documents sonores«, somikke distribueres: La Phonothéque centralede Penseignement public. Samarbejdermed TV og radio om båndregistrering afTV- og radioudsendelser.

6. Cinematheque centrale de Fenseignementpublic: Distribuerer film på basis af etabonnementssystem og sælger film og —især billedbånd. Den lokale distributionfinder sted gennem 18 regionale og 32 de-partementale filmoteker.

C.

Services régionaux et départementaux:a. De regionale og departementale »centresde documentation pédagogique« omfatter av-centraler af varierende omfang og betydning.De sorterer under de såkaldte »akademier«,hvoraf der findes ca. 15. Et flertal af dissecentraler omfatter også et filmotek. Centra-lerne rådgiver og betjener de lokale skolevæ-sener, skoler og lærere med hensyn til av-midler. De udlåner film, ledsagemateriale tilTV- og radioudsendelser og for en dels ved-kommende tillige billedbånd og grammofon-plader. Enkelte centraler råder også over re-parationsfaciliteter. Centralerne arrangererdesuden informationsmøder og kurser.

b. Le centre audio-visuel de Saint Cloud:Oprettet 1947 som en sammensmeltning afdet av-pædagogiske laboratorium ved SaintCloud Ecole Normale og IPNs produkti-onsafdeling. De to organer tilsammen harfølgende funktioner:

1. Laboratoriet udfører forsøgsvirksomhed(undersøgelser, eksperimental, produktionetc.) specielt med av-midler, deres prak-tiske pædagogiske værdi etc.

2. IPNs produktionsafdeling stiller tekniskefaciliteter til rådighed for laboratorietsproduktion samt forestår den produktion,der er vedtaget af la commission des moy-ens d'enseignement.

Centret arrangerer desuden lærerkurser afvarierende omfang, bl. a. et 12-måneders kur-sus for lærere etc., der vil specialisere sig iav-midler, samt deltager i kurser arrangeretaf skolecentralerne.

Centrets produktionsenhed fremstiller av-midler til forsøgsvirksomheder, film og andetav-materiale til den højere undervisning, pro-totyper af av-midler for forskellige under-visningsgrene samt bearbejder IPNs uden-landske av-indkøb til fransk. Centret råderhertil over diverse specialister og atelierermed nødvendigt teknisk udstyr.

38

D.

Udover ovennævnte har i Frankrig La Di-rection de Venseignement technique sin egenfilmtjeneste, som samarbejder med IPN. Detsamme gælder Le Haut Commissariat å lajeunesse et aux sports, som producerer, ind-køber og distribuerer film, væsentlig til vok-senoplysning, idrætsliv, ungdomsorganisatio-ner etc. Distributionen sker i et vist omfanggennem de lokale skolecentraler.

HOLLAND.

De hollandske skoler kan inddeles i tre ho-vedgrupper 1) Offentlige skoler. 2) Prote-stantiske skoler. 3) Romersk-katolske skoler.Førstnævnte kategori er stats- og kommune-skoler - de to sidstnævnte privatskoler. Afprivatskoler findes der yderligere en gruppe,der er offentlig i den forstand, at den ikkehar noget religiøst tilknytningsforhold. Deaudio-visuelle midler i undervisningen sorte-rer under tre forskellige institutioner:

1. De romersk-katolske skolers skolefilm-nævn.

2. De protestantiske skolers skolefilmnævn.3. De offentlige skolers skolefilmnævn.

Organet for ovennævnte tre grundinstitu-tioner arbejder under navnet »Stichting Ne-derlandse Onderwijs Film« (NOF). Sko-lerne kan blive medlem af en af disse insti-tutioner og betaler et årligt kontingent tilden institution, de er tilknyttet. Kontingen-tets størrelse afhænger af elevantallet og va-rierer fra et vist minimumsbeløb til et givetmaximumsbeløb.

NOF planlægger, producerer, indkøber,bearbejder og distribuerer film og billedbånd(lysbilleder) til alle slags skoler med und-tagelse af universiteter. Institutionen be-skæftiger sig også i mere udstrakt grad medaudio-visuelle midler til undervisningsbrug.For øjeblikket er den videnskabeligt-pædago-giske afdeling f. eks. i gang med at under-søge undervisningsmaskiner, grammofonpla-der, båndoptagelser til brug i sprogundervis-ningen etc.

En skole kan låne så mange film, den øn-sker. Yderligere er alle omkostninger f. eks.transport til skolen og tilbage til udlejnings-kontoret includeret. Til hver film er der en

lærervejledning, der tilsendes skolerne sam-men med et omfattende katalog. I denne lillevejledning kan læreren finde filmens kom-mentar, en indholdsbeskrivelse og forslagmed hensyn til filmens anvendelse i under-visningen.

En af NOF's vigtigste publikationer ertidsskriftet »Toonbeeld«. Heri gives en ori-entering om nye film og billedbånd, og i åre-nes løb har dette tidsskrift holdt sine læsereunderrettet om den udvikling, der har fun-det sted i Holland og i udlandet på det au-dio-visuelle område. Det bringer også artik-ler om film- og fjemsynsundervisning og sko-lefjernsyn. Fra januar 1966 har tidsskriftetfået navneforandring til »Toonbeeld nieuwestijl«; samtidig vil det, foruden de mere prak-tiske meddelelser, nu også i udstrakt grad om-fatte artikler om alle audio-visuelle media, så-ledes at bladet fremtidig henvender sig ikkeblot til skolerne, men også til enkeltpersoner.»Toonbeeld nieuwe stijl« vil udkomme 5 gan-ge årligt.

NOF udsender hvert år 20-50 undervis-ningsfilm. Nogle af disse film er produceretaf NOF. Praktisk talt alle udenlandske filmsynkroniseres på hollandsk af NOF's egenlydafdeling.

NOF distribuerer også film til undervis-ningsbrug fra udenlandske ambassader, in-stitutioner og organisationer som Unilever,Shell, Philips etc, som er villige til at ud-sende deres film gennem NOF.

Endelig indkøber og bearbejder NOF filmfra privatpersoner og kommercielle filmsel-skaber.

Filmsamlingen omfatter ca. 450 film, ogdet samlede kopiantal beløber sig til over10.000. Man må i fremtiden forvente en be-tydelig stigning i produktion og efterspørgselefter tonefilm. Men på nuværende tidspunkthar mange skoler endnu kun stumfilmpro-jektorer, og produktion og distribution afstumfilm må derfor fortsættes.

Afdelinger.De større retningslinier for NOF's virksom-hed bestemmes af en bestyrelse, der repræ-senterer de forskellige hollandske skoleor-ganisationer. Det daglige arbejde varetagesaf en direktør, som er ekspert i audio-visu-elle midler og ansvarlig for produktionenetc.; han assisteres af syv afdelingsledere.

.59

De pågældende afdelinger er: den videnska-belige afdeling, den pædagogiske afdeling,produktionsafdelingen, informationsafdelin-gen, distributionsafdelingen, administrations-afdelingen og afdelingen for almindelige an-liggender.

Et udvalg bestående af tre personer, deralle er pædagoger, bistår direktøren som kon-sulenter i pædagogiske spørgsmål. Dette ud-valg undersøger bl. a., hvilke pædagogiskekrav en undervisningsfilm eller et billedbåndmå opfylde, og samtidig tager det sig af defordringer, de forskellige skoletyper stiller. Isærlige tilfælde nedsættes et udvalg af læ-rere, der skal fungere som rådgivere medhensyn til produktionen af en film for ensærlig skoletype, en bestemt aldersklasse elleret specielt undervisningsemne. Der eksistererf. eks. et udvalg bestående af tre eksperteri fysikundervisning; dette udvalg bistår vedproduktionen af fysikfilm til brug for fol-keskolen.

Pr. 31. december 1964 var det samledemedlemstal 4.500 skoler dvs. ca. 40% af allehollandske skoler. Filmsamlingen omfatterca. 7.000 kopier af stumfilm og 3.000 kopieraf tonefilm.

Der er seks konsulenter til at hjælpe ogvejlede læreren med hensyn til programlæg-ning, køb af filmprojektor, billedbåndprojek-tor eller båndoptager, den bedste måde atmørklægge på etc. Disse konsulenter besøgerregelmæssigt skolerne.

Alle seminarier i Holland kan blive med-lemmer af NOF gratis. På denne måde kanfremtidige lærere blive bekendt med de un-dervisningsmæssige muligheder, de audio-vi-suelle midler rummer.

NORGE.

Statens Filmsentral har oplyst følgende:»Statens Filmsentral er oprettet ved stor-tingsvedtak av 1948. Den skal være et sam-ordningsorgan for filmarbejdet i de forskelli-ge grener av statsadministrasjonen. Den skalskaffe opplysningsfilm til skoler, forsvaret,handelsflåten, organisasjoner m. v.«.

Dette er innledningen til fremdeles gjelden-de statutter fra 1948. De gir ikke et klartbilde av organisasjonen i dag. Stort sett kan

man si at virksomheten må faller i følgendegrupper:

1. Administrativ og konsultativ virksomheti forbindelse med filmproduksjon. Film-sentralen har bare en liten årlig bevilg-ning til produksjon (se nærmere under av-snittet Produksjon).

2. Kjøpi og omarbeiding av utenlandsk film.Filmsentralen har egen bevilgning til detteformål.

3. Opprettelse og vedlikehold av et filmoteksom står til tjeneste med utleie til skoler,høgskoler og organisasjoner.

4. Salg av kopier til lokale skolefilmsentra-ler. (se senere).

5. Produksjon av bildeband. Filmsentralenhar eget budsjett for dette formål. En stordel av bildebandene produseres i samar-beid med Skolekringkastinga.

6. Salg av bildeband til skoler og organisa-sjoner.

Filmsentralen har opprettet filialer iTromsø og Kirkenes.

Kommunenes Filmsentral A/S. Skolefilm.Denne skolefilmavdeling ble opprettet adskil-lige år før Statens Filmsentral og det ble inn-ledet samarbeid for å unngå dobbeltarbeid.Stort sett er det slik at K. F. Skolefilm tarseg av distribusjon og salg av filmkopier tilallmenndannende skoler, mens S. F. betje-ner yrkesskoler, høyere læreanstalter og or-ganisasjoner. S. F. og K. F. omarbeider of-test i fellesskap utenlandske skolefilmer.

Statens skolefilmnemnd.Staten opprettet i 1946 Statens skolefilm-nemnd. Fra 1948 fikk nemnda sekretariat iStatens Filmsentral. Nemndas hovedopgaveble først og fremst å vurdere filmer som pro-dusentene sender inn til kontroll. Fra 1962fikk nemda seg også tillagt godkjenning avbildeband. Denne kontroll er ikke av sensur-messig art, heller ikke er det slik at skolenebare kan vise, eller skolefilmsentralerne kjøpefilm, som er godkjent av skolefilmnemnda.Nemnda vurderer materialet og gir sin utt-talelse, men denne representerer en anbefa-ling.

Nemnda består av 7 medlemmer fra ulikeskolearter, alle oppnevnt av Kirke- og under-visningsdepartementet.

40

Kataloger og halvårslister over godkjen-te filmer og bildeband sendes til skoler overhele landet.

Fylkes jilmnemnder.Statens skolefilmnemnda har kontakt medfylkesfilmnemnder. Disse nemndene har noeulikt utspring. I de fleste tilfeller består fyl-kesfilmnemndene av representanter for læ-rerorganisasjonene sammen med en repre-sentant direkte oppnevnt av fylket. Fylke-filmnemndene arbeider i vesentlig grad medøkonomiske problemer, forslag om fylkestil-skudd til innkjøp av apparater og film.

Kommunale og interkommunale jilmnemn-der.I mange kommuner er det en kommunalfilmnemnd som arbeider med spørsmålet omkommunale bidrag til skolefilm innen kom-munen. I kommunene er representantene ifilmnemndene stort sett også fra lærerorga-nisasjonene.

Disse organene gjør seg gjeldende på detskolefilmpolitiske området, men har lite meddet praktiske skolefilmarbeidet å gjøre.

Distribusjon.På grunn av de geografiske forhold i Norgeer det vanskelig for ikke å si ugjørlig å be-tjene skolene i hele landet fra sentraler iOslo. Resultatet er at det er blitt opprettetlokale skolefilmsentraler. De lokale sentraler,i dag ca. 30, er dels fylkessentraler, dels in-terkommunale, dels kommunale. Sentralenekjøper filmkopier fra K. F. (K. F.-S. F.) el-ler andre filmdistributører og produsenter.Stort sett foretas innkjøpene på grunnlag avlister fra Statens skolefilmnemnd. Midler tilsentralenes drift og filminnkjøp skaffes overfylkenes og kommunenes budsjetter.

De lokale sentralene kjøper inn filmer somhar et relativt stort anvendelsesområde. Me-re sjeldne filmer leies stort sett fra K. F., ienkelte tilfelle fra S. F.

Sentralene betjener bare skolene. Forenin-ger er henvist til Statens Filmsentral i Oslo,eller til filialene i Tromsø og Kirkenes.

Apparater kjøper sentralene hos vanligeforhandlere. Filmsentralen har ikke planerom å begi seg ut på dette marked. Krav tilapparatene er omhandlet i »Innstilling frakomiteen til å utrede spørsmål som står i

forbindelse med bruken av audio-visuellehjelpemidler i skolen«: side 45, men noe kon-trollorgan er ennå ikke opprettet. Derimotkan en vel gå ut fra at nye minstekravlistersom kom i 1961, har virket inspirerende påinnkjøpene (Innstillingen side 25).

Produksjon av film.En avdeling i Kirke- og undervisningsde-partementet har hvert år budsjettmidler tilrådighet for produksjon av film. Filmsentra-len har ikke monopol på produksjon av skole-film. Mange private produsenter får tilskudav statsmidler til bestemte produksjoner hvorFilmsentralen ikke er med på planleggingen.Men til den økonomiske støtte knytter gjernedet vilkår af Filmsentralen skal ha rett til åtrekke kopier til sine ikke-kommersielle for-mål, herunder anskaffelse av kopier til sko-lefilmsentralene, til netto laboratoriepriser.

Kort sagt ligger statens tilskudd til skole-filmvirksomheten i finansiering og bidrag tilproduksjon og i en viss grad i subdiering avkopier av filmer og bildeband.

Det strukturelle bilde som kan trekkes sam-men av alle disse detaljer er neppe et bildeman kan si seg tilfreds med, men ordningenmed skolefilmnemnda og sentraler virker slettikke verst. Planlegging av skolefilmproduk-sjon er ennå højst tilfeldig.

SVERIGE.

Produktion af av-midler finder hovedsageligkun sted på privat kommerciel basis. Billed-bånd etc. produceres og sælges af de størreskoleforlag, mens undervisningsfilm produ-ceres og sælges af et mindre antal privatefilmselskaber. Produktionen omfatter i detvæsentlige kun bearbejdelser af udenlandskeundervisningsfilm til svensk, mens fremstil-ling af originale svenske undervisningsfilmer yderst sjældne.

Statslig financieret produktion af av-mid-ler finder i et vist omfang sted indenfor Skol-överstyrelsens rammer, dog hidtil kun medhenblik på læreruddannelsen (film og andetundervisningsmateriale). Skolöverstyrelsen(SÖ) samarbejder her med SÖ-forlaget somudgiver billedmateriale på kommerciel ba-sis og som desuden medvirker ved distribu-tion af SÖs produktioner.

11

Midlerne til SÖs filmproduktionsvirksom-hed optages på en konto »Pedagogiskt ut-vecklingsarbete, framställning av undervis-ningsfilm« og androg i 1965 436.000,- sv. kr.Produktionen af undervisningsfilm sortererunder SÖs undervisningsafdeling og foreståsaf en konsulent og en »byråingenjör«.

Distribution af av-midler sker ved salg tilenkelte skoler eller til kommunale distribu-tionsorganer (av-centraler og filmarkiver),hvoraf der findes ca. 250 større og mindre.I princippet kan der siges, at kommunerneindkøber og stiller av-midler frit til skoler-nes rådighed. I tilfælde, hvor det drejer sigom mindre anvendt materiale, lejer skoler-ne dette hos private kommercielle udlejere- omkostningerne herved betales af kommu-nen.

For rådgivning og information om bl. a. av-midler findes i Stockholm en Rikscentral förpedagogiska hjälpmedel (RPH) og i hvertlen en lenscentral (LPH). Hver lenscentralledes af en LHP-forstander, som arbejder påhalvtid og som i øvrigt er lærer. RHP ogLHP råder over lokaler, som anvendes tilmetodiske udstillinger og rådgivningsvirk-somhed.

Der findes ikke central testning og appro-bation af apparater sted. Dette forekom tid-ligere, men er ophørt. Til 1.7.1965 sorteredeet centralt indkøbskontor under SÖ. Det ad-ministreres nu kommunalt af Kommunefor-bundet.

RHP og LHP betales af statsmidler og sor-terer dels under SÖ, dels under länsskolnämn-derna.

TYSKLAND.

Institut für Film und Bild in Wissenschaftund Unterricht (Forbundsrepublikken Tysk-land).

Oprettelse.Institut für Film und Bild er stiftet som Ge-sellschaft mit begrenzter Haftung i 1950 ogsamtlige vesttyske »lande« står i dag som del-tagere med lige stort kapitalindskud (20.000

DM: - i. alt 220.000 DM), idet Bremen, Ber-lin og Hamburg deltager som selvstændigepartnere. Driftsudgifterne bæres i forhold tilhvert områdes samlede elevantal i alle skole-formed. Pr. 1961 beregnedes driftstilskuddetsom 13,3 Pf. pr. elev (ca. 23,3 øre).

Formål.Instituttet har til formål at fremme anven-delsen af film, lysbilleder og lydbånd/pladerinden for videnskab, i undervisning og ung-domsarbejde. Instituttet kan derfor beskæf-tige sig med produktion og bearbejdelse afde nævnte medier samt med de hertil nød-vendige tekniske apparater (projektionsap-parater, båndoptagere etc.).

Opbygning.Hver parthaver har én stemme. Der udpegestilsynsråd (for tiden bestående af seks med-lemmer), der overvåger instituttets dagligedrift, som forestås af en direktør og en vicedi-rektør. Direktøren er ansvarlige for institut-tets pædagogiske, videnskabelige og produk-tionsmæssige funktioner, ligesom han ansæt-ter det øvrige personale (undtagen vicedirek-tøren). Vicedirektørens arbejdsområde er in-stituttets praktiske administration.

Pædagogisk og fagligt støtter instituttetsledelse sig til et kuratorium med 24 medlem-mer, repræsenterende forbundslandenes kul-turministerier, lærerorganisationerne, kom-munalforvaltningen, forbundsregeringen, dehøjere læreanstalter og voksenoplysningen.Fem medlemmer er personligt valgte.

Virksomhed.Instituttet har følgende funktioner:Film. Det drejer sig udelukkende om egent-lige undervisningsfilm (i modsætning til»kulturfilm«). Ved produktion henlæggeskun ca. 15 % af opgaverne til instituttetsegen produktionsafdeling, mens de øvrigefilm produceres af selvstændige producenteri samarbejde med og på foranledning af in-stituttet.

Hertil kommer indkøb og bearbejdelse afudenlandske undervisningsfilm. Pr. 1960 hav-de instituttet 800 film ti tier (heraf 300 tone-film).

Billedbånd. Der produceres billedbånd (be-stående af 12-20 billeder). Pr. 1960 rådedeinstituttet over 550 billedbåndstitler.

42

Lydbånd og grammofonplader. Instituttet op-tager dels egne produktioner, dels skoleradio-udsendelser pr. bånd. Musikeksempler for-trinsvis på plader (af hensyn til mulighedenfor at spille citater). Foruden hørebilleder,redigerede udsendelser og dramatiske udsen-delser drejer det sig om bl. a. litterære vær-ker, fuglestemmer, folklore og specielle båndtil den faglige undervisning. Pr. 1960 varbånd/plade-antallet 180.

Ungdoms- og voksenuddannelse. En særliggren af instituttets virksomhed er rettet modungdomsarbejdet, herunder specielt udarbej-delse og tilrettelæggelse af materiale til film-kundskab. Instituttet betjener endvidere læ-reruddannelsen med AV-materiale.

Publikationer. Der udarbejdes vejledningertil samtlige film, billedbånd og lydbånd/pla-der, en del udgives af og forhandles gennemet forlag, som tillige udgiver månedsskriftet»Film-Bild-Ton«, der bringer omtale af nyeproduktioner og bearbejdelser og artikler ommediernes anvendelse samt tekniske vejled-ninger. ,

Instituttet udsender desuden et fuldstæn-digt katalog over sine foreliggende materi-aler. Ungdomsafdelingen udsender lejlig-hedsvis særfilmlister og filmkundskabsvejled-ninger.

Tekniske undersøgelser. Instituttet er mel-lemled mellem skolen og apparatindustrien.Man formulerer skolens krav til av-appara-tur og foretager afprøvninger af forhånden-værende fabrikater og karakteriserer de god-kendte apparater sorn »Schulgerät«. Der ydesrådgivning til skoler, folkehøjskoler og ung-domsorganisationer i tekniske apparat-spørgsmål.

Administrativ funktion.Institut für Film und Bild har til huse iMünchen. En afdeling i Berlin beskæftigersig specielt med den faglige undervisningsbehov. (I den procentuelt meget omfattendetyske lærlingeuddannelse indgår uddannel-se på fagskoler, hvis fagkombinationer af-spejles i instituttets opdeling af undervis-ningsministeriet til denne skoleform).

Alle instituttets materialer udlejes gennem»Landesbildstellen«, der hver forsyner et om-råde, stort set svarende til et forbundsland,idet dog Bremen, Hamburg og Berlin harselvstændige distributions-»Bildstellen«.

Under hvert »Landesbildstelle« findesyderligere et antal lokale »Kreis-« og »stadt-bildstellen«. Pr. 1960 rådede de 14 »landes-bildstellen« og de 530 lokal-»Bildstellen« over425.000 16 mm kopier, 4.000 billedbånd22.000 lydbånd og 45.000 grammofonpladerSamlet årlig udlejning af film: 1.750.000.

BILAG 3.

Fortegnelse over de vigtigste audiovisuelle hjælpemidler

AAUNDERVISNINGSMIDDEL:

Planche

Landkort

Flonelstavle

Flip-over

Lysbilledprojektor

Mikroprojektor

Episkop

Overheadprojektor

Cinevisionsapparat

Filmprojektor

TV-modtager

Videooptager

Radiomodtager

Båndoptager

Pladespiller

Indlæringsmaskine

Spritduplikator

Tavle

BMATERIALE TIL A:

Velouriserede kartoner

Trykte tekster, billeder,diagrammer m. v.

Lysbilledserierbilledbånd

Præparater

Transparenter

Kasettefilm

Skolefilm

Skoleudsendelser

Skoleudsendelser

Indspillede bånd

Grammofonplader

Programmer

Trykte mastere

Kridt

CIGANGVÆRENDE PRODUKTION AF B:

Private

PrivateGeneralstaben

Private

Private

Private

Private

Private

PrivateStatens Filmcentral

Statens FilmcentralPrivate

Danmarks Radio

Danmarks Radio

PrivateErhvervsvejledningenEnkelte båndcentraler

Private

Private

Private

BILAG 4.

Statens Filmcentral

/. Produktionsledelse.

På grundlag af de årlige bevillinger til pro-duktion af film for Dansk Kulturfilm og Mi-nisteriernes Filmudvalg udarbejdes ved be-gyndelsen af hvert finansår en produktions-plan, som forelægges bestyrelse og udvalg tilgodkendelse. Foruden produktionsledelsensforslag til produktionsplan modtages og be-handles også forslag fra styrelserne og DanskKulturfilms repræsentantskab samt fra uden-forstående, f. eks. produktionsselskaber, in-struktører og forfattere.

Ved produktionsplanens forelæggelse frem-sættes også forslag om manuskriptforfattereog instruktører.

Efter godkendelse af produktionsplanen op-tages forhandlinger og oprettes kontrakter forhver enkelt film med manuskriptforfattere ogproduktionsselskaber, hvori aftales honorarfor de forskellige faser af manuskriptarbej-det, f. eks. synopsis, treatment og drejebog.Desuden knyttes der i fornødent omfang fag-lig-pædagogisk sagkundskab til hver enkeltfilmopgave.

Produktionsledelsen følger nøje udarbejdel-sen af manuskriptudkastene på forskellige sta-dier og forelægger det endelige manuskriptfor bestyrelse og udvalg, og når godkendt ma-nuskript foreligger, indhentes tilbud på pro-duktionsomkostningerne hos et produktions-selskab. Statens Filmcentrals produktionsledergennemgår de enkelte poster i kalkulationenkritisk, hvilket som regel afføder en drøftelsemellem produktionsselskabet og produktions-lederen om de enkelte poster. Resultatet afdisse drøftelser bliver en kontrakt med pro-duktionsselskabet om, at filmen udføres entenefter regning med et aftalt beløb som maksi-mum, således at eventuelle besparelser underproduktionen kommer ordregiveren til gode,eller i fast regning.

Produktionsledelsen følger (sammen medden tilknyttede sagkyndige) filmens færdig-klipning og godkender filmen på de i kon-trakten aftalte stadier, og når 1. standardkopiforeligger, forevises den for bestyrelse ellerudvalg til godkendelse*).

I henhold til erfaringerne fra distribu-tionsafdelingen om det træk, der kan for-ventes på de enkelte titler, og i forhold tilde midler, der måtte være til rådighed, træffesbestemmelse om kopiantal. Kopierne bestillesover det produktionsselskab, der har fremstil-let filmen. Distributionen af 16 mm kopierfinder sted fra såvel hovedkontoret i Køben-havn som Jyllandskontoret i Århus. Omkost-ninger til kopier etc. afholdes af Statens Film-centrals bevilling.

Samme praktiske fremgangsmåde er stortset gældende ved Statens Filmcentrals indkøb(udveksling) af udenlandske film med hen-blik på bearbejdelse til dansk, idet omkost-ninger herved dog afholdes af Statens Film-centrals bevilling**}. Statens Filmcentralfremskaffer gennemsynskopi af filmen og be-dømmer dens anvendelighed for Danmark

*) Det her skildrede mønster for produktionenvar gældende indtil efteråret 1965, da bevil-lingerne fra Filmfonden til kortfilmproduktionblev overflyttet til et nyt organ Kortfilmrå-det, hvis virksomhed ikke omfatter egentligeundervisningsfilm, jfr. ovenfor side 7. Produk-tionen af danske undervisningsfilm varetagesherefter alene af Statens Filmcentral under di-rekte ansvar overfor Ministeriet for kulturelleanliggender.

**) Indtil 1/1 1965 administreredes Statens Film-central under ansvar overfor det i henhold tilbiografloven af 1938 nedsatte Filmsråd (jfr.ovenfor side 29). Med den nye filmlovs ikraft-træden den 1/1 1965 ophævedes Filmsrådet,og Statens Filmcentrals virksomhed finder her-efter sted under ansvar overfor Ministeriet forkulturelle anliggender.

45

sammen med tilkaldt pædagogisk sagkund-skab. Hvis filmen findes egnet, optages for-handling med den udenlandske producent omvilkårene for Statens Filmcentrals overtagelseaf rettighederne for Danmark. Hvis enighedherom opnås, oprettes kontrakt. Producentenleverer basismateriale til Statens Filmcentral,som derefter indhenter tilbud på fremstillingaf en dansk version hos et af de produktions-selskaber, man i forvejen samarbejder medved fremstilling af danske kortfilm. Produk-tionsselskabet og/eller Statens Filmcentral fo-reslår oversætter og bearbejder. Der udarbej-des kalkulation over omkostningerne ved be-arbejdelsen. Når enighed om bearbejdelses-beløbet er opnået, oprettes der kontrakt. Sta-tens Filmcentral godkender ved sine konsu-lenter og udpegede sagkyndige oversættelse ogbearbejdelse på de i kontrakten aftalte sta-dier.

Produktionsprocessen.

Statens Filmcentral råder ikke selv over op-tagelsesfaciliteter, men giver produktionsop-gaverne i ordre hos de forskellige kortfilm-produktionsselskaber. Fordelingen sker efterde erfaringer man har med hensyn til, hvilkeselskaber, instruktører etc. der måtte værebedst egnede til de forskellige produktioner.

Statens Filmcentral har i 1959 udarbej-det særlige kalkulations- og produktionsafreg-ningsregler sammen med kortfilmselskaberne,som sikrer stort set ensartede priser hos allede selskaber, der har tilsluttet sig aftalen.Man er enedes om en nettoprisafregning foranvendelse af de mange forskellige former forapparatur samt nettoarbejdslønninger ogfremfor alt nettolaboratoriepriser (Statens

Filmcentral er i rabatmæssig henseende side-stillet med de selskaber, som kan opvise denstørste årlige omsætning). Til disse nettopri-ser er det selskaberne tilladt at beregne sig etproduktionsoverhead på 331/:? %. Der kandog være særlige poster, f. eks. rejseomkost-ninger, leje af flyvemaskiner og motorbådem. v., anvendelse af instruktører eller medvir-kende kunstnere, som efter nærmere aftaleholdes udenfor overheadberegningen.

Statens Filmcentral tilsikrer produktionssel-skaberne levering af kopier, så længe en til-fredsstillende kvalitet opretholdes. Disse ko-pier leveres til laboratoriernes nettopris +10 % ekspeditionsgebyr til produktionsselska-ber ne.

2. Oversigt over Statens Filmcentrals behold-ning af undervisningsfilm pr. 31. marts 1966.Statens Filmcentral råder over i alt ca. 1600film titler.

Af disse er de 929 titler optaget i Skolefilm-kataloget.

Af disse 929 titler er de 456 titler anskaffetaf skolefilmafdelingen med direkte undervis-ningsformål for øje.

Af disse 456 titler er de 119 farvefilm og337 sort/hvide film.

Af de 456 titler er de 96 produceret afDansk Kulturfilm/Ministeriernes Filmudvalg.

Ved udgangen af finansåret 1965/66 varantallet af skoleabonnementer følgende:

Hovedkontoret:1327 abonnementer dækkede 1118 skoler.

Jyllandskontoret:1245 abonnementer dækkede 1278 skoler.

46

3. Oversigt over Statens Filmcentrals udlejning 1964-65.

Antal abonnementer 1964-65: 2351 (omfattende 2203 skoler)1963-64: 2240 ( - 2315 - )

Indtægt ved abonnement 1964-65: 224.000 kr.- - 1963-64: 210.000 kr.

November 1965.

BILAG 5.

Undervisningsministeriets båndcentral

Den 1. september 1956 påbegyndte undervis-ningsministeriets båndcentral sin virksomhed,der i første række gik ud på at stille båndop-tagelser af skoleradioudsendelserne vederlags-frit til disposition for undervisningen ved sta-tens højere almenskoler, Sorø Akademis sko-le, de private gymnasieskoler, statsseminarierog -øvelsesskoler samt de private seminarierog disses øvelsesskoler.

Centralen skulle dernæst, inden for ram-merne af gældende lovgivning, være skolernebehjælpelig med at fremstille sådanne andrebåndoptagelser til undervisningsbrug, somskolerne ikke selv kan optage tilfredsstillendemed eget apparatur. Centralen vil også her-udover i det omfang, forholdene gør det mu-ligt, kunne yde assistance med hensyn til lo-kale lydregistreringer til brug for skolen.

Ved bevilling på finansloven for finansåret1962-63 blev der skabt hjemmel for, at bånd-centralens virksomhed med virkning fra den1. august 1962 kunne udvides til at omfattealle undervisningsformer hørende under un-dervisningsministeriet og eventuelt også andreundervisningsformer. På dette tidspunkt be-tjente båndcentralen ca. 200 skoler.

I forbindelse med udvidelsen blev indførten abonnementsordning, idet skolerne ellerkommunerne skulle tegne sig for et årligtabonnement, for hvilket gebyret varierede iforhold til skolernes elevantal.

Siden oprettelsen har centralen udlånt me-re end 100.000 kopier af skoleradioudsendel-

ser o. 1. (ca. 98 % heraf udgøres af skoleradio-udsendelser).

Ses der bort fra udgifter til husleje, er cen-tralens produktionspris pr. enhed (kopi)faldet fra ca. 40 kr. til ca. 13 kr. Denne prisville yderligere kunne reduceres, hvis forhol-dene tillod det.

Centralens indtægter i form af abonne-mentsafgifter er steget fra 0 til i indeværen-de finansår at udgøre ca. 194.000 kr.

Der rådes p. t. over 11 lokaler af varieren-de størrelse + loftsplads. Det samlede arealudgør incl. sekundære rum ca. 360 m2. Dis-se lokaler er beregnet til en årsproduktionpå 35.000 kopier. I indeværende sæson an-slås udlånet til ca. 45.000 kopier. Disse 45.000kopier er udlånt til ca. 830 skoler. Havdeforudsætningerne for centralens fortsattevækst været til stede, ville centralen på nu-værende tidspunkt anslå det samlede udlåni salonen 1966/67 til ca. 70.000 kopier for-delt på 1.000 til 1.100 abonnerende skoler.I stedet gør forskellige forhold det nødven-digt at lægge næste års udlån så nær 35.000kopier, som muligt.

Til opgavernes løsning råder centralen p.t.over tekn. materiel og personale, der - udenoverarbejde — gør det muligt at ekspedereca. 270 kopier daglig. P. t. udgøres perso-nalet af 1 leder, 1 overassistent, 21/2 assisten-ter, 1 radiomekaniker, 3 kontorassistenter og 2deltidsansatte studenter.

BILAG 6.

Danmarks skoleradio og -TV

Danmarks Radio er en selvstændig, offent-lig institution med monopol på radiospred-ning. Den henhørte tidligere under undervis-ningsministeriet, men dette blev ændret fornogle år siden, således at Danmarks Radiosøverste ledelse nu er ansvarlig over for mini-steren for kulturelle anliggender.

Da Danmarks Radio er en uafhængig, of-fentlig monopolinstitution, som er opbyggetfor befolkningens penge, er institutionen for-pligtet til at tilgodese alle dele af samfundeti sine udsendelser — også den meget vigtigedel af samfundet, som beskæftiger sig medundervisning.

Man kan derfor definere skoleradio og sko-le-TV som de kanaler, hvorigennem Dan-marks Radio tilbyder skolerne andel i de pro-grammer, som kan produceres ved hjælp afinstitutionens ressourcer, og da DanmarksRadios øverste ledelse kun er ansvarlig overfor ministeren for kulturelle anliggender, vildet i princippet sige, at Danmarks skolera-dio og skole-TV arbejder uafhængig af un-dervisningsmyndighederne.

Skoleudsendelserne sorterer under den fæl-les radio- og fjernsynsafdeling, BUS-afdelin-gen, som beskæftiger sig med udsendelser forbørn, unge og skole.

Sæsonplanerne skal godkendes af Dan-marks Radios øverste ledelse.

Til støtte for virksomheden er der nedsatto rådgivende forsamlinger, som er fælles forskoleradio og skolefjernsyn. En af disse for-samlinger er skoleradioens arbejdsudvalg,som mødes to gange om måneden med af-delingen for at tage stilling til principiellespørgsmål, forslag, vurdere udsendelserneetc. Det er dette udvalg, der forelægger sæ-sonplanerne for Danmarks Radios øverste le-delse. Det består af 8 medlemmer, udpegetaf radioens ledelse (2), undervisningsmini-steriet (2), Danmarks Lærerforening (2),

Gymnasielærerforeningen (1) samt forman-den for den anden rådgivende forsamling,skoleradioens repræsentantskab.

Dette har 23 medlemmer, udpeget af ra-dioens ledelse, undervisningsmyndighederne,landets forskellige lærerorganisationer og sko-leformer og repræsentanter for forældrene.

Dette repræsentantskab mødes 1 å 2 gangeom året for at behandle sæsonplanen for detkommende år og vurdere udsendelserne i denforløbne sæson. Undervisningsmyndigheder-ne og skolen er altså repræsenteret i beggede rådgivende forsamlinger.

Skoleradioens daglige ledelse består — for-uden af chefen og souschefen for børne-, ung-doms- og skoleafdelingen - af fem program-sekretærer, og den beskæftiger sig med bådeadministration, programlægning, produktionog kontakt med lærerne. Desuden dispone-rer man over en række free lance producere,lærere, som har gennemgået et specielt pro-ducerkursus, og som passer deres skolearbej-de ved siden af radioarbejdet.

Skole-TV's daglige ledelse består som sko-leradioen af souschef og chef for BUS-afde-lingen samt 13 programsekretærer og et an-tal free lance producere. Hele arbejdet herer i sin vorden og under stadig udvikling.

Skoleudsendelserne både i radio og TVmå hovedsagelig betragtes som supplement,incitament til lærernes undervisning.

I sæsonen 1965/66 er dog gennemført enrække forsøgsudsendelser, der helt brydermed de principper, som skoleradioen har byg-get på i en snes år. I takt med den udvik-ling, der sker på det audio-visuelle områdeude omkring i verden, har Danmarks Skole-radio forsøgt sig med udsendelser, der gårmere direkte ind i undervisningen. Disse ud-sendelser er blevet modtaget meget vel afskolen, og der er ingen tvivl om, at vi stårover for en nyvurdering af skoleradioen, ef-

49

ter at den med sin forsøgsvirksomhed har be-vist, at den kan blive en særdeles virksomfunktion i det daglige skolearbejde.

Programmerne formes stort set som den»voksne« radios programmer, dvs. som fea-tures, hørespil, dramatiseringer, reportager,interviews, koncerter, demonstrationer etc. -dog ikke forelæsninger, som betragtes somdårligt egnede til brug i skolens klassemiljø,undtagen når det drejer sig om udsendelsertil gymnasiet.

BUS-afdelingen kan faktisk betragtes somen lille radiofoni i den store, fordi den be-væger sig ind på alle de øvrige afdelingersområder: musik, oplysning, nyheder, drama-tik etc. Den eneste forskel er, at man be-vidst tilrettelægger udsendelserne for et al-dersmæssigt bestemt lytterpublikum i en be-stemt undervisningssituation, nemlig i enklasse sammen med en lærer.

Skoleradioens sæson strækker sig over 8måneder: september til april, og i denneperiode sendes på alle skoledage kl. 9,15 og10.15. Det bliver i hver sæson til ca. 300udsendelser af en varighed på 15-25 minut-ter. Den samlede sendetid pr. sæson er ca.110 timer. Udsendelserne er inddelt efterklassetrin i 5 grupper (yngste, yngre, mel-lemste, ældre og ældste) plus udsendelser forgymnasiet.

Der produceres udsendelser i alle radiofo-nisk egnede fag, men der lægges stor vægtpå fremmedsprogene. Derfor bringes hvertår en række engelske, tyske og franske pro-grammer, som produceres i de pågældendelande i samarbejde med Norge og Sverige.

Ud over deciderede skoleudsendelser brin-ger Danmarks Skoleradio hver sæson en ræk-ke udsendelser for lærere.

Som de fleste andre skoleradioer udgiverogså Danmarks skoleradio en del trykt mate-riale. 4 gange i hver sæson udsendes et elev-hæfte med tekst, illustrationer, noder etc.sammen med et tilsvarende lærerhæfte, somindeholde forhåndsoplysninger om udsendel-serne, litteraturlister, forslag til efterbehand-ling af udsendelserne etc. Desuden udgiveshæfter med fuldstændig tekst til udsendelser-ne med fremmedsprog samt en del special-publikationer i forbindelse med udsendelser-ne til gymnasiet.

Der foreligger desværre ikke nogen under-søgelse af, i hvor stor udstrækning skolera-

dioen anvendes i Danmark, men man hardog grundlag for visse formodninger. For detførste møder skoleradioens og TV's medar-bejdere næsten kun positiv holdning fra læ-rernes side, når der er møde med dem veddemonstrationer rundt om i landet. For detandet abonnerer ca. halvdelen af landets sko-ler på skoleradioens hæfter. For det tredjeer der i de senere år konstateret en væsentligstigning i anvendelse af programmerne. Man-ge lærere optager privat til senere brug pået velegnet tidspunkt i deres undervisning,en del skoler har automatiske optageranlæg;de fleste båndkopier leveres dog af båndcen-traler, som en række skolevæsener og under-visningsministeriet har etableret i de senereår uden Danmarks Radios medvirken.

Samtlige landets skoler kan nu abonnere(mod betaling) på Undervisningsministeri-ets Båndcentral, men det vil næppe over-flødiggøre de kommunale centraler, som eri stærk udvikling.

Efter de foreliggende statistiske oplysningerom udlån fra Undervisningsministeriets ogKøbenhavns kommunes båndcentraler kunnedet se ud til, at udsendelserne i fagene reli-gion og historie er mest anvendt af lærerne,og at der er en tendens til, at religion atterindtager førstepladsen efter i en periode athave været distanceret af historie. Desudenanvendes der mange udsendelser i fagene mu-sik/sang, fremmedsprog (engelsk, tysk, fransk)og litteratur.

Man kan måske få den opfattelse, at dissebåndcentraler indebærer den skavank, at deri årenes løb vil hobe sig et så stort antal recor-dede programmer op, at man meget snartkan indstille virksomheden i Danmarks Sko-leradio. Det sker dog nok ikke - og af fleregrunde. For det første må båndcentralerneefterhånden af økonomiske grunde kassere endel udsendelser, så kun de bedste og mestefterspurgte bevares. For det andet er en stordel af programmerne — både de decideredenyhedsudsendelser og features, ja, selv dra-matik - præget af tidsbestemte forhold ogbegivenheder, som vil gøre dem forældede itidens løb. En af skoleradioens opgaver er joi øvrigt at gøre skolens undervisning virke-lighedsbetonet ved at supplere med stof fraden verden, som netop nu rører sig uden forskolen. For det tredje vil det som regel altidvære muligt at behandle et emne bedre, end

:»0

det er lykkedes i første omgang, eller at be-tragte det ud fra nye synsvinkler. Af disseog flere andre grunde må der til stadighedske en fornyelse i de udsendelser der aflyttesi skolen.

Skole-TV sender i tiden oktober-april.Med 2 udsendelser om ugen giver det mel-lem 50-60 udsendelser pr. sæson. Der sen-des kl. 9.15 med gentagelse kl. 13.15 og kl.19.30.

Udsendelserne er grupperet i serier, derbestår af 3-5 udsendelser, og der udsendeselev- og lærerhæfter til hver serie. Der erendnu ingen statistik udarbejdet over an-vendelsen af skole-TV's udsendelser. Situa-tionen er ikke ulig den, skoleradioen var i,i 1947, da den startede under statsradiofo-niens auspicier:

Skolerne har intet apparatur.

Skolerne må se direkte, men programmernepasser sjældent ind i skemaet.

Båndoptageren af hjalp dette for skoleradio-ens vedkommende, og det vil blive den vi-

deotaperecorder, der er på vej, som skal af-hjælpe forholdene for skole-TV.

Skole-TV er med hensyn til tekniske fa-ciliteter helt afhængig af »det store TV«, ogda der de første år ikke kan finde program-udvidelser sted, vil det sige, at det omfang,som skole-TV har i øjeblikket, må fasthol-des de første år.

Såvel skole-TV's som skoleradio's økono-mi hviler helt på licensen, dvs. at midlernestilles til rådighed af Danmarks Radio.

Skoleradioen koster (300 udsendelser) ca.kr. 400.000,- og skole-TV (50-60 udsendel-ser) ca. 250.000,-. Heri er kun regnet de reneudsendelsesudgifter. Hverken lønninger tilfast kontorpersonale eller tekniske udgifterer medregnet.

Et teknisk udvalg, som nedsattes i 1947,er opløst. Men endnu kan skolerne hente ve-derlagsfri teknisk bistand ved henvendelse tilskoleradio eller skole-TV, som formidler an-modninger videre til radio-ingeniørtjenesten,under hvilken denne konsultative virksomhedsorterer.

BILAG 7.

Byggecentrum

Fremskaffelse af film:Byggecentrum har en lille samling af kort-film over forskellige byggefaglige emner, fortiden i alt 30 titler.

Byggecentrum har ikke selv midler til frem-stilling eller indkøb af film og er helt af-hængig af gaver. Samlinger er stillet til rå-dighed fortrinsvis af Boligministeriets Pro-duktivitetsudvalg, som tid efter anden i sam-råd med Byggecentrum indkøber film, derskønnes egnede til belysning af specielt pro-duktivitetsfremmende indsats i byggeriet.

Herudover er der efterhånden af forskel-lige producenter stillet firmafilm til rådighed.Byggecentrum vurderer hver enkelt film udfra dens saglige indhold og anvendelighedi byggefaglig undervisning, uanset om fil-mene også måtte indeholde firmareklame.Denne del af filmsamlingen er et udtryk fordet meget store behov for filmmateriale tilundervisningsbrug, og for de meget beskednemidler, der er til rådighed for fremstillingaf neutrale film, der belyser byggeproblemer.En filmmæssig belysning af flere af de nye-ste byggemetoder har hidtil kun kunnet frem-skaffes gennem firmafilm.

Udlån af film:Filmene, der er optaget på filmlisten, udlå-nes gratis til kursusvirksomhed, møder, byg-geteknisk undervisning, organisationer ogfirmaer. Filmene benyttes overordentlig me-get specielt de, der belyser de mest aktuellekonstruktioner og andre forhold i byggeriet,såsom præfabrikation, montage byggeri, plan-lægning og modulprojektering.

Byggenets filmbehov:Udviklingen i byggeriet nødvendiggør i sti-gende grad orientering af mange forskelligebyggefaglige grupper samt den byggetekniskeundervisning. Det har ofte vist sig, at filmi rigtig udformning har en overordentlig storinstruktiv værdi og kan erstatte og i andretilfælde supplere sådanne orienteringer på enfortræffelig måde. Det er Byggecentrums op-fattelse, at byggesektoren kunne tilføres me-gen nyttig viden, hvis der var økonomiskgrundlag for at fremstille instruktive kort-film over en lang række emner straks, nåremnerne er højaktuelle.

BILAG 8.

Danmarks Erhvervsfond - Filmafdelingen

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfondhar ved sin oprettelse i 1960 overtaget denvirksomhed på filmområdet, som siden 1952kontinuerligt har været varetaget af sekre-tariatet for handelsministeriets produktivi-tetsudvalg.

Formålet med filmaktiviteterne har væretog er at fremskaffe og distribuere film medproduktivitetsfremmende sigte og kan sessom et integreret led i sekretariatets op-lysningsarbejde vedrørende produktivitets-spørgsmål i Danmark.

Sekretariatets filmafdeling disponerer i dagover ca. 500 filmtitler (i alt ca. 2.200 kopier),som står til rådighed for alle interesseredekredse inden for erhvervslivet, den tekniskeundervisning og det folkeoplysende arbejde.

Nedenstående opstilling giver en oversigtover antallet af de i distribution værendefilm og tillige antallet af udlånte kopier iperioden 1953/54-1965/66:

Som det fremgår af opstillingen, har detekniske skoler og teknika i stadigt stigendeomfang lånt film til brug i undervisningen.For sidste finansår har udlånet til denne lå-

nerkategori andraget ca. 51 c/c af det samle-de udlån af kopier.

Hovedparten af de i distributionen væren-de film er af udenlandsk oprindelse. Anskaf-felserne af film vedrørende ledelsesemner fo-retages i samråd med det under produktivi-tetsudvalget nedsatte arbejdsudvalg vedrø-rende filmspørgsmål. Anskaffelser af densærlige gruppe af ledelsesfilm, som vedrørersikkerhed på arbejdspladsen, foretages i sam-råd med en særlig gruppe sagkyndige fra ar-bejdsdirektoratet.

Størstedelen af beholdningen af film eranskaffet via OECD's filmbibliotek i Paris,men herudover har sekretariatet i årenes løbudviklet løbende kontakter med en række be-tydende producenter i USA, Europa og Ca-nada.

Konsultativ virksomhed:Sekretariatets filmafdeling har i de forløbneår også øvet konsultativ virksomhed i for-bindelse med:

1. Indretning af forevisningslokaler2. Produktion af privat sponsorede film3. Brugen af de audio-visuelle hjælpemid-

ler*).4. Indkøb af filmmateriel.

Kataloger:Sekretariatet udsender hovedkatalog hvertandet år (samlet oplag 5.000 eksemplarer),og hvert andet år udsendes suppleringskata-log i samme omfang.

Anden virksomhed:a. Regionalforevisninger.Sekretariatet har i de seneste år arrangeret4 å 5 regionalforevisninger årligt for heri-

*) Foredragsvirksomhed alene for statens tekniskeLærerkursus har omfattet ca. 50 foredrag i pe-rioden 1959-65.

53

gennem at imødekomme de forskellige låner-gruppers interesse i så hurtigt som muligt atblive orienteret om fremkomsten af nye film.

b. Forevisninger i sekretariatet.Med henblik på udvælgelse af film fra sam-linger kan lånerne i sekretariatets filmloka-le vederlagsfrit få forevist den eller de film,som ønskes benyttet (ca. 250 forevisningerårligt).

Den kørende filmtjeneste:Siden 1952 har sekretariatet haft en kørendefilmtjeneste bestående af 2 medarbejdere og2 biler udstyret med fornødent materiel til

forevisning af såvel lydbilledbånd som film.Den kørende filmtjeneste gennemfører ca.280 forevisninger årligt, hovedsageligt i pro-vinsen, i en ca. 9 måneders sæson fra 1. sep-tember til 1. juni.

Gebyrer for lån af film og for forevisninger:Pr. 1. april 1966 er sekretariatets gebyrer somfølger:For film i almindelighed 20 kr. pr. filmFor visse filmkategorier, specielt

inden for området sælgertræ-ning 50-200 kr. pr. film

For forevisning ved den kørendefilmtjeneste 150 kr.

BILAG 9.

Dansk Arbejdsgiverforenings arbejdsudvalg vedrørende skole og erhverv

Udvalget blev nedsat i november 1958 og re-præsenterer 14 af arbejdsmarkedets størsteorganisationer. Arbejdsudvalgets opgaver erbl. a. at deltage i arbejdet med udformningaf erhvervsbetonet undervisning i skolen ogtilvejebringelse af materiale til erhvervsorien-tering (lydbilledbånd med videre).

De erhvervsuejledende lydbilledbånd:Et lydbilledbånd, som arbejdsudvalget bru-ger udtrykket, er en strimmel farvelysbilledersamt et lydbånd med tilhørende tekst. Medbåndet følger en instruktionsbog til lærerensbrug.

Båndene benyttes som et led i skolens er-hvervsorientering i de ældste klasser sam-men med andet materiale, f. eks. erhvervs-kartotek, litteratur om fagene osv. efter læ-rerens valg.

Et bånds tilblivelsesproces er i reglen ikorte træk følgende:

En organisation, en etat eller et andet om-råde, som ønsker sine arbejds- og uddannel-sesforhold belyst i et lydbilledbånd, henven-der sig til arbejdsudvalgets sekretariat. Isamråd med sekretariatet og kompetente re-præsentanter fra både arbejder- og arbejds-giverside overlades opgaven til en af de pro-fessionelle producenter. Under hele tilblivel-sesprocessen er de omtalte parter med pæda-gogisk bistand fra undervisningsministerieti stadigt samarbejde, indtil det færdige pro-dukt kan forelægges arbejdsudvalget vedrø-rende skole og erhverv til endelig godkendel-se.

Følgende billedbånd er for øjeblikket i an-vendelse:

1. I lære2. Handels- og industrikontor3. Sygeplejersken4. Butiksfaget5. I banken

6. Skibsbyggeren7. Maskinsnedkeren8. Sikkerhed på arbejdspladsen9. Landbrugsmaskinsmed

10. Officer i hæren11. Handelslærling12. Maskinarbejder13. Kvinder i industrien I, Vaskeri14. Forsikring15. Automekaniker og autoelektromekaniker16. Murer17. Radio- og elektronikmekaniker18. Maskinmester19. Tjener20. Former21. Kvinder i emballageindustrien22. Landmand23. Navigatør24. Tapet- og farvebranchen25. Radiotelegrafist26. Guld-, sølv- og gravørfagene27. Skibstømrer28. Hotelbranchen29. Blikkenslager31. Værktøjsmager32. Elektromekaniker32. Karosseribyggeren33. Skoindustrien34. De kortere tekniske uddannelser35. Kleinsmed, rørsmed og karosseri-plade-

smed36. Pladesmed37. Post- og Telegrafvæsenet38. Maler39. Finmekaniker

Under udarbejdelse er desuden »Tekstil-industrien«, »Toldvæsenet«, »Specialarbej-dere inden for bygge- og anlægsområdet«samt et særligt tværgående bånd, hvis ar-bejdstitel er »Interesse og anlæg«, og somskal tjene til at gøre de unge opmærksommepå nogle af de vigtigste ting i erhvervsval-

X)

gets problematik. Endvidere kan nævnes, atDansk Arbejdsgiverforening i samarbejde medIndustrirådet har besluttet at fremstille etbilledbånd med titlen »Erhvervslivets udvik-ling« og et billedbånd specielt omhandlendeindustriens udvikling. Som det fremgår, om-fatter produktionen såvel branchebånd somgenerelle bånd.

Endelig skal nævnes, at Dansk Arbejdsgi-verforening og arbejdsudvalget i samråd eri færd med at fremstille en film, som skullekunne give de unge et indtryk af, hvilke tan-ker og oplevelser der beskæftiger de helt ny-ansatte medarbejdere i forskelligartede virk-somheder.

Billedbåndenes anvendelse og anvendelig-hed:De erhvervsvejledende lydbilledbånd bliver,efterhånden som de produceres, i samarbejdemed de interesserede organisationer og ar-bejdsudvalget i et antal af i alt 80-100 stil-let gratis til rådighed for den offentlige er-hvervsvejledning, dvs. de offentlige arbejds-anvisningskontorers erhvervsvej ledere, derhver især råder over nogle sæt af båndenetil forevisning i eller udlån til skolerne, tilforeninger eller til andre interesserede. Bån-dene kan i øvrigt også købes.

Arbejdsdirektoratet foretager hvert år enopgørelse af erhvervsvejledernes fremvisningog udlån af billedbåndene. Denne oversigtgiver arbejdsudvalget et billede af, hvilkebånd der udlånes til skoler og hvilke til in-stitutioner og organisationer m. v. og af, ihvilket omfang disse udlån finder sted. I

1964/65 var det samlede antal fremvisningerog udlån i alt 6.787, og man skønner, athver af disse forevisninger har været over-været af ca. 25 personer.

Billedbåndenes anvendelighed i undervis-ningen er sidst søgt konstateret ved et rund-spørge til ca. en tredjedel af landets skolersamt til samtlige erhvervsvej ledere. Under-søgelsen blev foretaget af arbejdsudvalget isamarbejde med direktoratet for folkeskolenog seminarierne og havde til hensigt at søgetilvejebragt oplysninger om brugernes erfa-ringer med hensyn til båndenes kvalitet, for-ældelse, metodiske anvendelse og lignendeforhold af interesse for den videre tilvækstog løbende revision af båndene. Denne un-dersøgelses resultater er endnu ikke udarbej-det i detailler, men har i store træk vist, atmålsætningen med serien har været tilfreds-stillende.

Billedbåndenes finansiering:Som hovedregel betaler den initiativtagendeorganisation på arbejdsgiverside alene - elleri fællesskab med den tilsvarende faglige or-ganisation — fremstillingen af billedbåndet(moderkopien). Omkostningerne ved frem-stillingen af de ca. 100 kopier til fordelingved arbejdsanvisningskontoreme (den of-fentlige erhvervsvejledning) afholdes deri-mod af arbejdsudvalget, under forudsætningaf, at den initiativtagende organisation på ar-bejdsgiverside er medlem af Dansk Arbejds-giverforening eller arbejdsudvalget. Tilsva-rende regler er gældende for dækning af ud-gifterne ved revision af båndene.

BILAG lü.

Landbrugets Informationskontor

Landbrugets Informationskontor blev opret-tet i 1953 for midler fra produktivitetsfon-den. Kontorets opgave er at fremstille ogdistribuere hjælpemidler til brug i land-brugs-, havebrugs- og husholdningsskolernesog den landøkonomiske konsulenttjenestesoplysningsarbejde.

Filmafdelingen :Kontorets virksomhed varetages af forskelli-ge afdelinger. Filmafdelingen har til opgaveat producere og distribuere film om land-brugs-, havebrugs- og husholdningsfagligeemner. På det tidspunkt, da Informations-kontorets filmafdeling blev oprettet, regne-de man med, at der inden for den landøko-nomiske skole- og konsulentvirksomhed i altrådedes over 10-12 filmgengivere, hvorafstørsteparten var ældre stumfilmgengivere. Idag har alle landbrugs- og husholdningssko-ler 16 mm tonefilmgengivere, og dækningeninden for konsulenttjenesten er så god, atalle konsulenter har adgang til at benyttefilm i deres arbejde, hvis dette ønskes. I altrådes der inden for det landbrugsfaglige op-lysningsarbejde over ca. 300 filmapparaterfordelt jævnt over hele landet.

De gode muligheder for anvendelse affilm har skabt behov for en filmtjeneste, ogfilmafdelingen søger at imødekomme dettepå følgende områder:

Produktion af faglige instruktions- og un-dervisningsfilm.

Distribution af faglige film.Information om film og filmbrug samt tek-

nisk assistance vedrørende anskaffelse ogvedligeholdelse af filmapparatur.

Filmsamlingen:Filmafdelingen støtter sig i produktionsplan-lægningen på samarbejde med LandbrugetsFilmudvalg, - et udvalg som blev nedsat i

1940 af landbrugets organisationer, herun-der Konsulentforeningen, Landbrugslærer-foreningen, Agronomforeningen m. fl., ogsom ved filmafdelingens oprettelse fik et sted,hvortil det kunne komme med sine ønsker ogforslag. Tidligere var Dansk Kulturfilm prak-tisk taget eneste mulighed. I samarbejde meddette udvalg opstilles årligt plan over em-ner, som ønskes behandlet i film.

Sammen med grupper af sagkyndige ud-arbejder afdelingen manuskripter eller ram-meudkast for de enkelte opgaver, og på dettegrundlag fremskaffes produktionsbevilling.

Filmafdelingen er ikke udstyret med faci-liteter til løsning af den tekniske side af film-produktionen. Når en opgave er tilrettelagt,sluttes kontrakt med et kortfilmselskab omproduktionen.

De økonomiske aftaler med produktions-selskaberne træffes normalt på grundlag afet fast produktionsbeløb, idet man ved film-afdelingen skønner over, hvor meget der udfra faglige og saglige hensyn bør ofres på denpågældende opgave.

Filmafdelingen og den gruppe sagkyndi-ge, som er tilknyttet den pågældende opga-ve, står til filmselskabets disposition underudarbejdelse af drejebog, tilrettelægning oggennemførelse af filmens optagelse, klipningog færdiggørelse. Det er en erfaring, at den-ne arbejdsform er nødvendig, eftersom det ivor filmproduktion ikke alene er et spørgs-mål om emnernes filmiske behandling, menogså i høj grad om at tilgodese faglige ogsaglige kvaliteter, som en nok så dygtig film-instruktør ikke kan imødekomme uden sag-kyndig bistand.

Indtil 1957 rådede Informationskontoretover tilstrækkelige midler til afholdelse af al-le med filmproduktionen forbundne omkost-ninger.

Senere er produktionen i stigende omfanggennemført med støtte fra forskellige insti-

f) 7

tutioner og virksomheder, der har interessei belysning af de emner, som tages op til fil-misk behandling.

Det skal i denne forbindelse nævnes, atder aldrig har været problemer med hensyntil filmenes faglige udformning, selv hvor ho-vedparten af produktionsomkostningernedækkes af private industri- eller handelsvirk-somheder.

Som hovedregel inddrages en sponsor ikkei en opgave, før denne er fastlagt og konkre-tiseret af filmafdelingen og en gruppe sag-kyndige. På denne måde har sponsorer kunat tage stilling til, om man vil støtte den fo-reslåede produktion eller ikke.

I perioden 1953-1965 er der i Informa-tionskontorets filmafdeling produceret 98film om landbrugs-, havebrugs- og hushold-ningsfaglige emner.

Produktionen fordeler sig som følger påforskellige fagområder:

Grundfag (fysik, kemi, biologi m. v.) . . . . 5Planteavl og jordbehandling 20Husdyrbrug 13Redskaber og maskiner 14Landbrugsbygninger 3I alt landbrug 55Havebrug, gartneri, frugtavl 15Husholdning 13Forskellige emner 15

98Desuden er der hjemkøbt og versioneret 16

udenlandske film 16

I alt . . 114

Filmdistributionen:Distributionsafdelingen råder over ca. 300filmtitler om landbrugs-, havebrugs- og hus-holdningsfaglige emner i ca. 800 kopier. Ud-over filmafdelingens egen produktion og deførnævnte hjemkøbte og versionerede kopierhar afdelingen modtaget en del film til distri-bution fra virksomheder med tilknytning tillandbruget, en del kopier overtog man pålangtidslejebetingelser fra Statens Filmcen-tral, og endelig blev der i starten overdragetkontoret en række amerikanske landbrugs-film gennem Marshall-administrationen.

Filmudlejningen sker efter samme reglersom gælder i Statens Filmcentral: Alle fag-lige film koster 6 kr. pr. forevisning udenhensyn til, om det er farve eller sort/hvide

kopier, og om filmen har været mere ellermindre kostbar at fremstille.

Undtagelser fra denne regel forekommeri ganske enkelte tilfælde, hvor man skønner,at en film er af mere underholdende endfaglig art.

I finansåret 1964/65 registreredes ca. 4000udlejninger af film fra afdelingens egen film-beholdning, og hertil kommer et ikke regi-streret antal »transitekspeditioner« - eks-peditioner af bestillinger på film, som ikkefindes i distributionsafdelingen. Denne »tran-sitekspedition« gennemføres som en servicefor landbrugets skoler og konsulenter, forhvem det er enklere og lettere kun at skullehenvende sig ét sted angående filmreserve-ring.

Ordningen indebærer, at distributionsafde-lingen i sit daglige arbejde har nær kontaktmed Statens Filmcentral og en række andreudlejere af film af interesse for det land-brugsfaglige oplysningsarbejde.

Information og teknisk service:Virksomheden på dette felt tilsigter dels atholde skolerne og konsulenterne orienteredeom, hvad der fremkommer af nye film afinteresse for det landbrugsfaglige oplysnings-arbejde, dels at hjælpe, hvor det kræves, medvalg af film til brug ved kursus og møde-virksomhed og endelig at hjælpe filmbruger-ne med at få holdt filmapparaturet i ordenog medvirke ved udskiftning af apparaturm. v.

Der udsendes hvert andet år katalog overfilm vedrørende de emneområder, som kon-torets virksomhed dækker, og supplement tildette katalog udsendes de mellemliggende år.

Hvert efterår arrangeres en række møderpå landbrugsskoler ud over landet, hvor nye-re film præsenteres, og hvor afdelingen ogrepræsentanter for Landbrugets Filmudvalgfår lejlighed til at mødes med filmbrugerneog udveksle tanker og synspunkter, dels omde ved disse lejligheder fremviste film, delsom det fremtidige produktionsprogram.

Lysbilledproduktion:Landbrugets Informationskontors lysbilled-produktion omfatter fremstilling af lysbille-der (billedbånd) af landbrugs-, havebrugs-og husholdningsfaglig art.

Et udvalg, Landbrugslærer- og Konsulent-

58

foreningens lysbilledudvalg, bestående af re-præsentanter for ovennævnte tre faggrupper,foretager valg af de enkelte emner for enlysbilledserie, hvorefter Landbrugets Infor-mationskontor varetager produktionen ogbærer samtlige udgifter i forbindelse med op-tagelse af originalmateriale, tegninger, sag-kyndig bistand etc.

Lysbilledserierne tilbydes skoler og konsu-lenter inden for de respektive grupper tilnettopriser for reproduktionen af den pågæl-dende serie. Distributionen varetages dels afLandbrugets Informationskontor, dels afLandbrugslærer- og Konsulentforeningenslysbilledudvalg.

Ligesom for filmgengivere har kontoret vedstore fællesindkøb og økonomisk støtte med-virket til, at konsulenter og skoler har detfornødne antal - vel i alt 4-500 gengivere- til rådighed, så enhver, der ønsker det,kan benytte lysbilleder til undervisning ogforedrag.

Andre audio-visuelle hjælpemidler:Kontorets arbejde på det audio-visuelle felter ikke begrænset til de to foran omtalte om-råder: film og lysbilleder, selv om disse erde vigtigste.

Kontoret søger også at fremstille, frem-skaffe og skabe kendskab til andre hjælpe-midler, der skønnes af betydning for konsu-lenters og skolers arbejde.

Nævnes kan således: Floneltavler, hvorafca. 400 er leveret gennem kontoret, flonel-tavlemateriale, transportable højttaleranlæg(ca. 30) + yderligere et antal anlæg til ud-lån, instruktionsmateriale, navnlig i form aftavler, episkoper, overhead projectorer etc.Endelig opretholdes en produktion af udstil-lingsmateriale, der udlånes til de landøko-nomiske foreningers dyrskuer og andre ud-stillinger. Også en omfattende produktion afsmå (8-12-16 siders) publikationer er blevetstillet til rådighed for oplysningsarbejdet.

BILAG 11.

Erhvervenes Filmcenter

Den 22. februar 1966 oprettedes Erhverve-nes Filmcenter som en selvejende institution,der er dannet af

IndustrirådetGrosserer-Societetets KomitéProvinshandelskammeretLandsforeningen Dansk Arbejde ogSammenslutningen af danske Kortfilmpro-ducenter.

Formålet er at fremme forståelsen fordansk erhvervsliv og produktion gennem di-stribution af erhvervslivets filmmateriale bå-de inden for landets grænser og i udlandet.

Filmsamlingens etablering:Filmcentret vil i den kommende tid indsam-le film og billedbånd, og når beholdningen ertilstrækkelig stor, er det hensigten at udar-bejde et katalog til fordeling til skoler, for-eninger, institutioner og virksomheder. Ud-lånsvirksomheden ventes iværksat fra august1966.

Startkapitalen til finansiering af centretsvirksomhed er tilvejebragt gennem et tilskudpå 50.000 kr. fra Otto Mønsteds Fond samtet tilskud på 60.000 kr. fra Filmfonden. Des-uden har Sammenslutningen af danske Kort-

filmproducenter stillet en garanti på 35.000kr.

Virksomheder, der som sponsorer ønskerderes film og billedbånd optaget i katalogetog distribueret gennem centret skal betale200 kr. pr. titel for den første kopi og 50 kr.pr. stk. for efterfølgende kopier. Endvidereskal sponsoren betale 20 kr. pr. gennemførtforevisning.

Distribution i Danmark:Det er hensigten, at filmene skal være gra-tis for lånerne. Filmcentret påtager sig kon-takten med lånerne, forsendelsen, rensningog kontrol af kopierne, kontrol med antalletaf forevisninger og tilskuertal samt rapporttil sponsorerne om opnåede distributionsre-sultater.

Distributionen uden for Danmark:Erhvervenes Filmcenter er tilknyttet den in-ternationale organisation Inforfilm, som påinternationalt plan distribuerer film af infor-mativ karakter. Inforfilm har medlemmer i10 europæiske lande samt U. S. A., Cana-da, Australien, New Zealand og Japan.

Danske sponsorer kan få deres film fore-vist i de tilsluttede lande ligeledes mod be-taling af 20 kr. pr. forevisning.

BILAG 12.

Kort oversigt over undervisning i brug af audio-visuelle hjælpemidlerfor læreraspiranter ved Statens Tekniske Lærerkursus

Undervisningen i brug af audio-visuelle hjæl-pemidler gives læreraspiranterne på StatensTekniske Lærerkursus 14 uger lange pædago-giske grundkursus. Det bemærkes, at en vej-ledning af tilsvarende indhold og form suc-cessivt gives de lærere, der ikke gennemgår etpædagogisk grundkursus, men følger den spe-cielt programmerede række af årlige pædago-giske ugekurser.

Det pædagogiske grundkursus indeholder- fordelt på 1. og 3. del - 11 å 12 lektioner,som udelukkende drejer sig om brug af au-dio-visuelle hjælpemidler. Om disse lektio-ner, der tilsammen svarer til ca. 34 under-visningstimer, er nedenfor angivet korte op-lysninger om indhold og den anvendte un-dervisningsform (metodik). For hver enkeltlektion foreligger detaljerede lektionsplaner.

1. lektion (2 timer):Formålet er en kort orientering om de forskellige,mest almindelige hjælpemidler. Sanserne omtalessom de kanaler, eleven modtager indtryk gennem,og blandt flere indlæringstyper fremhæves den audi-tive, den visuelle og den motoriske. I samtaleformopstilles en liste over følgende hjælpemidler:

- alm. tavle,- flip-over,- lysbilleder,- billedbånd,- film,- modeller,- plancher,- billeder i bøger,- de virkelige ting,- flonelstavle o. 1.,- overhead-projector.

Fordele og ulemper gennemdiskuteres for hvertenkelt hjælpemiddels vedkommende, og det konklu-deres, at læreren må være fortrolig med de forsk,hjælpemidlers muligheder og på dette grundlag

vælge det hjælpemiddel, der i det aktuelle tilfældeer bedst.

Undervisningsformen er en blanding af foredrag,samtale og ledet diskussion.

2. lektion (3 timer):Formålet er at gøre eleverne fortrolige med flonels-tavlens muligheder og begrænsninger. Efter en nær-mere diskussion om flonelstavlens fordele og mang-ler demonstreres eksempler på flonelsmateriale, somsærlig viser fordelene ved »hurtig drift«, trinvis op-bygning og mulighederne for nemt at kunne »skiftesituation«.

Holdet inddeles i grupper med beslægtede fag,idet hver gruppe får til opgave at finde en under-visningsdetalje, hvor netop flonelstavlen er velegnettil at understøtte forståelsen — og derefter selvfremstille det pågældende flonelsmateriale ved hjælpaf saks og Speed Marker. De færdige resultaterfremvises, og hver gruppe får kammeraternes kritik—afrundet af kursuslederen.

Undervisningsformen er samtaleforedrag og grup-pearbejde suppleret med ledet diskussion.

3. lektion (2 timer) :Denne lektion er i reglen en af de første på 3. del,hvorfor formålet er at genopfriske og udvide kur-sisternes viden — især om den alm. tavle. Hver en-kelt elev overhøres om et spørgsmål i forbindelsemed brug af tavle eller flonelstavle, idet han selvskal supplere med egne erfaringer fra praktikant-tiden. Der lægges op til senere øvelser.

Undervisningsformen er mest samtaleundervis-ning, men også nogen klasseundervisning og ledetdiskussion, evt. suppleret med visse demonstrationer.

4. lektion (2 timer):Formålet er at give en afsluttende fortræning i an-vendelse af flonelstavlen. Efter repetition af tid-ligere stof får kursisterne til opgave enkeltvis atfremstille materiale til brug på flonelstavle i enkonkret undervisningssituation efter eget valg. Re-sultaterne fremvises til fælles kritik (afrundet afkursuslederen).

Undervisningsform: enkeltmandsøvelser, demon-strationer og ledet diskussion.

61

5. lektion (2 timer) :Brug af flip-over gennemgås og øves efter sammeprocedure, som anvendtes i 4. lektion for flonels-tavlens vedkommende. Episkopet omtales som hjæl-pemiddel ved forstørrelse af tegninger.

6. lektion (4 timer):Formål: at give kursisterne godt kendskab til dia-skopets anvendelsesmuligheder og indøve brugen.Diaskop demonstreres (både med lysbilleder og bil-ledbånd), og hver enkelt kursist får lejlighed tilat indøve betjeningen. Anvendelsesmulighederne -spec, for billedbånds vedk. - gennemdiskuteres, ogdet gennemgås, hvordan fremstilling af billedbåndkan planlægges. Derefter enkeltmandsøvelse i plan-lægning og fremstilling af et kort »hjemmelavet bil-ledbånd« (håndtegnet på pergamentstrimmel) tilillustration af en undervisningsdetalje efter egetvalg. Til slut fremvisning af resultaterne og fælleskritik, suppleret af kursuslederen.

Undervisningsform: Foredrag med demonstratio-ner samt øvelser, samtale og ledet diskussion.

7. lektion (3 timer) :Formål: at indprente kursisterne den rette brug affilm i undervisningen. Efter en gennemgang af fil-mens muligheder i almindelighed og filmen somundervisningsmiddel i særdeleshed fortælles om depraktiske muligheder for at låne egnede undervis-ningsfilm. Visse film fremvises, bl. a. den amerikan-ske »Film Tactics«, der viser forkert og rigtig an-vendelse af film i undervisningen. Herefter diskute-rer man sig frem til 8 »gyldne regler«, som en lærerbør følge. Lektionen afsluttes med fremvisning af etbilledbånd, som lægger op til en case, der behandlesaf kursisterne.

Undervisningsform: Foredrag med visse demon-strationer samt ledet diskussion og casebehandling,herunder noget gruppearbejde.

8. lektion (3 timer) :Formålet er at indlede en række lektioner om tavle-teknik og indøve en hensigtsmæssig tavleskrift. Derindledes med en diskussion om tavlearbejdets gen-nemførelse i praksis — herunder vanskeligheder oggode regler. Følgende hovedopdeling af den almin-delige tavles anvendelsesområder opstilles:

- Tekst (tydelig og hurtig skrift),- Symboler (enkle, rammende),- Plantegning (2-dimensionale illustr.),- Perspektivtegn, (rumvirkn., forståelse).

Man drøfter derpå kravene til skrift på tavlen,og der gennemføres en række øvelser, dels reneskriveøvelser, dels kombinerede øvelser, hvor kur-sisterne både skal skrive og »holde kontakt« medklassen.

Undervisningsform: Foredrag, demonstrationer,elevøvelser og ledet diskussion.

9. lektion (4 timer):Formål: at indøve en teknik, der senere kan blivetil god rutine i at anvende symboler og skitsereplantegninger på en almindelig tavle. Brug af sym-boler demonstreres, diskuteres og gennemøves medpåfølgende kritik. Derpå det samme for simple plan-tegninger, idet værdien af trinvis opbygning i ele-vernes påsyn drøftes. En række øvelser i at vurdereafstande og retninger og i sikker linieføring gen-nemføres dels på papir og enkeltmandstavler, delspå den store tavle. Efterfølgende kommentarer ogkritik. Lektionen slutter med en kort introduktioni de simpleste principper for perspektivtegning -som oplæg til næste gang.

Undervisningsform: Demonstrationer i forbin-delse med samtale samt øvelser og ledet diskussion.

10. lektion (3 timer):Formål: at give et vist grundlag for senere selv-stændige øvelser i at anvende en simpel form forperspektivtegning på den almindelige tavle. Efteren gennemgang med demonstrationer af noglesimple hovedregler for perspektivtegning på fri håndgennemføres en række øvelser med opgivne og frieemner. Lektionen slutter med en gennemgang afsærlige hjadpemidler til tavlebrug og en diskussionaf mulighederne for at kombinere tavlen med enrække andre visuelle hjælpemidler.

Undervisningsform: foredrag med demonstratio-ner, enkeltmandsøvelser og ledet diskussion.

11. lektion (4 timer) :Formålet er at indøve en kombineret anvendelse afalt det, der er gennemgået om tavlebrug. Efter ensamling af det gennemgåede gennemføres enkelt-mandsøvelser på den store tavle med efterfølgendegruppekritik. Opgaverne er rent faglige og indehol-der både tekst og tegning; de faktorer, der kritise-res, er: kontakt med elever - frit synsfelt - tydelig-hed - hurtighed - forståelighed. Efter øvelsernekorte kommentarer om anvendelse af axonometri(isometri) i stedet for perspektiv, og lektionen slut-ter med en særlig øvelse med tidtagning og vurde-ring af kvaliteten (samme opgave for alle).

Undervisningsform: Klasseundervisning, elevøvel-ser og situationsspil, ledet diskussion.

12. lektion (ca. 2 timer):Formål: repetition. Disse par timer indgår i den ge-nerelle fælles repetition, der finder sted i slutningenaf det pædagogiske grundkursus' 3. del. Alt stoffetom audiovisuelle hjælpemidler repeteres gennemelevoverhøringer. Der gennemføres ingen øvelser.

Ud over det ovenfor beskrevne kritiseresog kommenteres løbende samtlige kursistersvalg og brug af audio-visuelle hjælpemid-ler i praksis i forbindelse med den række af

62

øvelseslektioner å 35 til 50 minutters varig-hed, som afvikles i kursets løb.

Alle får herunder lejlighed til - foruden desimplere hjælpemidler — at gøre sig fortroligmed betjening af epi- og diaskop såvel sombåndoptager og evt. overhead—projector.

Det er et gennemgående træk, at man pådisse kurser - foruden indøvning i brug af eg-nede »færdige« visuelle (evt. auditive) hjæl-

pemidler - i vid udstrækning opfordrer læ-reraspiranterne til at anvende »selvgjorte«visuelle hjælpemidler. Det er en karakteris-tisk erfaring, at den lærer, der selv har frem-stillet et visuelt hjælpemiddel, dels anven-der det på en mere levende måde, dels harværet tvunget til at gennemtænke indlæ-ringsproblemerne omkring det stof, som detpågældende hjælpemiddel knytter sig til.

BILAG 13.

Analyse over behovet for undervisningsfilm i faget biologiog overslag over omkostningerne ved fremstilling af manglende film

Faget biologi er valgt, fordi det dels -efter omstændighederne — er ganske godtdækket med film, dels fordi man netop idette fag klarest kan definere behovet titelfor titel.

Man har undersøgt i hvor høj grad deteksisterende antal biologifilm, taget over enbred front, dækker de krav og ønsker, somudtrykkes i

Den blå betænkningUndervisningsplanerne for de store sko-levæsener i Storkøbenhavn.Samtlige biologibøger udkommet fra1959 til november 1963.

Der er samtidig taget stilling til filmenspædagogiske og tekniske kvalitet.

Af samtlige 99 af Statens Filmcentralsfilm, som må betragtes som anskaffet til brugi biologiundervisningen, må

9 titler betegnes som særdeles gode,53 titler betegnes som gode37 titler betegnes som mindre gode, dår-lige

Disse tal må naturligvis betragtes med for-behold. En så bred bedømmelse kan ikkeundgå at blive ret subjektiv. En »dårlig«film kan ved en fin pædagogisk benyttelseblive »god«, da den - alle sine mangler tiltrods - dog indeholder en række iagttagel-sesmuligheder af stor værdi for den efterføl-gende undervisning.

Hvis man vil bruge det helt eksakte kri-terium, at biologifilm skal være farvefilm,bliver tallene

14 gode85 dårlige

Og finder man det helt uforsvarligt at an-vende Disney-filmene Bæverdalen, Naturenslille kravlegård, Sælernes ø og Den døende

prærie i biologiundervisningen, må det førstetal formindskes med 4.

Det kan endvidere præcis konstateres, atder ikke findes film om talrige dyr, som alleer omtalt i læseplanerne.

Det kan selvfølgelig diskuteres, om dervirkelig bør findes en film om hvert af dei læseplanerne nævnte dyr. Det ville i så falddreje sig om en produktion af i hvert fald70 titlen

Selv om disse film fandtes, ville der allige-vel ikke kunne siges at være dækning for al-le emnerne i biologiundervisningen som hel-hed.

Gymnasiet og seminarierne har yderligereet behov af en ganske antagelig størrelsesor-den. Det vil dog på nuværende tidspunktvære uhensigtsmæssigt at gøre forsøg på ennærmere analyse af dette, da lærerorganisatio-nerne har nedsat forskellige kontakt- og ar-bejdsudvalg, hvorfra responsa kan forventes.

Endelig skal det tilføjes, at der i ovenstå-ende betragtninger ikke er medtaget omtaleaf filmbehovet i botanikundervisningen. Mu-lighederne er noget mere uklare, men detmå skønnes, at en dækning af de eksisteren-de læseplaners emner vil kunne finde stedmed et langt mindre antal film end i zoologi-undervisningen.

Nu er det indlysende, at hvis man tilstræ-ber en total dækning, som ovenfor antydet,vil opgaven være uoverkommelig, navnlignår man tager i betragtning, at der paralleltmed de biologiske film også skulle ske nogettilsvarende for de øvrige fags vedkommende.

Der vil derfor i nedenstående skitse til enproduktionsplan blive foretaget en begræns-ning af opgavens omfang, idet der

foretages forenklinger, som er pædago-gisk motiveret,

sættes en naturlig grænse for, hvad derarbejdsmæssigt kan overkommes med

64

SFC's og specielt Skolefilmafdelingensnuværende bemanding, de eksisterendefilmselskabers og laboratoriers kapaci-tet og kvalitet.

Der tages derimod - foreløbig - ikke øko-nomiske hensyn.

Der gås ud fra følgende principielle grund-tanker :

1. Skolefilmen er et undervisningsmiddel,sideordnet med skolens øvrige undervisnings-midler. Skolefilmen må derfor ikke belyseemner, som bedre kan belyses af andre un-dervisningsmidler.

2. Det centrale i en undervisningstime eremnet. Dette emne behandles efter lærerensplan, idet han efter sit ønske undervejs be-tjener sig af forskellige undervisningsmidlerud fra sit kendskab til deres forskellige for-trin.

3. En biologisk film behøver derfor ikkeat belyse hele timens emne fra a til z, menskal efter omstændighederne kun medtagedet af emnets stof, som filmen i kraft af sinetekniske og kunstneriske kvalifikationer harsærlige evner til at præsentere.

4. En skolefilms længde er alene afhængigaf det givne emneområdes omfang. Der erderfor intet til hinder for, at en skolefilmkan være på 1 minuts spilletid. Det største an-tal skolefilm vil ligge på under 10 minuttersspilletid. En del omfattende emner vil kræ-ve 20 minutter. I ganske specielle tilfælde30 minutter, men aldrig længere.

5. Stumfilm er ikke forældet, men brugesi tilfælde, hvor lyd er overflødig eller ufor-svarlig.

6. I de tilfælde, hvor en skolefilm forsynesmed lyd, skal lydsidens bestanddele, musik,effekt, dialog, kommentar, hvad enten manbruger en eller flere af dem, både hver forsig og i sammenhæng have en pædagogiskfunktion, som støtter elevernes iagttagelse oglærerens muligheder.

7. Sort/hvid film er ikke forældet. Farve-film bruges kun, når farverne har en pæda-gogisk funktion. (Det vil for biologiske filmsvedkommende blive temmelig mange).

8. Jo snævrere en skolefilms emneområdeer, jo præcisere skal den ramme det rigtigetidspunkt af undervisningen. Det er derfor afbetydning, at vænne skolerne til, at sådanne

film skal købes. Der må lægges vægt på, atkopier af sådanne film bliver billiggjort. Pla-nen medtager derfor fremstilling af 8-mmkasettefilm af dertil egnede snævre film.

9. Skolefilm, som belyser et bredt emneom-råde, kaldes B-film. Ved bredt emneområde,forstås, at området indeholder undervisnings-stof til mange timer. B-film går derfor ikkei detaljer, men prøver at give en interesse-vækkende oversigt, som både kan give over-blik og råstof til udarbejdelse af en arbejds-plan for den kommende periode, hvor derså i en given orden kan gås i dybden af dekonstaterede enkeltheder.

10. Skolefilm, som belyser et normalt em-neområde, kaldes N-film. Ved normalt em-neområde forstås, at området indeholderstof, der kan færdigbehandles inden for enenkelt times rammer. N-film går derfor i dyb-den og giver detaljerede iagttagelsesmulig-heder på de dele af stoffet, som er egnet tilat blive forelagt for eleverne netop ved hjælpaf film.

11. Skolefilm, som belyser et snævert em-neområde, kaldes S-film. Ved snævert emne-område forstås, at området kun indeholderen enkelt detalje. S-film giver derfor en iagt-tagelsesmulighed af en enkelt sten i en hel ti-mes murværk, ligesom andre undervisnings-midler kan give andre sten til indføring isamme helhed.

Biologiske film:

B-film:Efter at Mellem ebbe og flod, Skoven,

Marken, Åen, Stranden og Rørskoven er fær-diggjort, er de vigtigste danske områder dæk-ket.

Ønsker:

Havet under overfladenSøen under overfladenFuglefjeldet (En mangelfuld haves)SavannenØrkenenTropeskovenSteppenPolarlandetTundraen

fif)

N-film :Dansk produktion:

til 3. kl.

til 4. kl.

til 5. kl.

til 6. kl.til 7. kl.

til real

PindsvinRotteHareGrævlingLærkeUgleGræshoppeGråandOdderKrabbeLoppeLusOldenborreGravehveps

S-film:Ønskes: 25 emner

Søger man at danne sig et billede af deøkonomiske konsekvenser af ovenstående, nårman til følgende resultat:

5 B-film14 N-film25 S-filmDisp. til NDisp. til gymKopier til BKopier til NKopier til S (delvis invest.)Kopier til disp. NKopier til disp. gymLedsagende tryksager

500.000-840.000,-175.000,-250.000,-500.000,-300.000,-560.000,-125.000,-500.000,-100.000-100.000,-

3.950.000,-

Hvis man af ovenstående uddrager de reneproduktions (anskaffelses) omkostninger, nårman til et samlet anslået produktionsbeløb påkr. 2.265.000,00 for faget biologi alene.

Ovenstående kunne naturligvis dannemønster for en tilsvarende analyse af og op-stilling for andre af undervisningens fag ogformer. Her bør man imidlertid tage i be-tragtning, at det er umuligt og vildledendeat opstille et fast »behovsbegreb«. »Behovet«for undervisningsfilm (som for andre audio-visuelle materialer) er ikke entydigt og latent,kan ikke »dækkes« gennem en 3-, 4- eller 5-årsplan for produktion og anskaffelse. »Beho-vet« er og vil stadig være bevægeligt og dyna-misk, bestemt bl. a. af følgende faktorer:

a) Apparatantal og effektivitet af distri-bution.

b) De audio-visuelle hjælpemidlers place-ring; i læreruddannelsen.

c) Udviklingen i læseplaner, undervisnings-metoder etc.

d) Udviklingen i det samlede undervis-ningssystem.

e) Udviklingen i udbuddet af udenlandskeproduktioner.

f) Det endnu uafklarede forhold med sko-lefilm og skole-TV.

Når hertil kommer, at analyse af enkelt-faget biologi klart indicerer, at en samlettilsvarende analyse af alle de enkelte invol-verede skoleformers fagområder vil medføreøkonomiske konsekvenser, der er helt urea-listiske i deres rækkevidde, må man mene,at videre drøftelse af de økonomiske rammerfor en undervisningsfilmvirksomhed må fin-de sted på et andet grundlag, nemlig dettegenerelle: Hvilke økonomiske vilkår kan mannu skabe for at give undervisningsfilmen ri-melig mulighed for at betjene folkeskole,gymnasium, seminarier, erhvervsundervisning,samtidig med at der sikres mulighed for atvidereudvikle mediet i forhold til undervis-ningens dynamik?

BILAG 14.

Statens Filmcentrals budget er på finansloven for 1966/67 opført med

følgende beløb:

Udgifter:Lønninger til ikke-tjenestemænd (jvf. bilag 16)Tjenesterejser og befordringSærlige ydelserKontorholdsudgifterForsendelse og portoRengøring og vagttjenesteHuslejeOrdinær indvendig vedligeholdelseIndkøb og udlejning af film m. v

Indtægter:Udlejning af filmRefusion fra ministeriet for GrønlandTilskud fra undervisningsministeriet

Nettoudgift

Undervisningsministeriets Båndcentrals budget er

finansåret 1966/67 opført med følgendeUdgifter:

LønningerMedhjælpHonorarerRejseudgifterUddannelse af personaleKontorholdsudgifterTrykning af publikationerAnskaffelserDrift og vedligeholdelse af teknisk materiel

Indtægter:Abonnementsgebyrer

Nettoudgift

1

1,

3

2,

kr.

.297.90021.600

1.10092.500

203.50052.400

125.6004.600

370.000

,169.200

600.00050.000

300.000

950.000

.219.200

på finansloven for

beløb:

kr.

53.900162.700

2.5003.0002.000

146.00020.00089.00049.500

528.600

396.000

132.600

STATENS FILMCENTRAL BILAG 15.

BILAG 16.

Folkebibliotekernes forhold til et eventuelt audio-visuelt institut

Bibliotekstilsynets audiovisuelle udvalg hardrøftet bibliotekernes interesse i det forslagom oprettelse af et AV-institut, som under-visningsministeriets udvalg arbejder med.

Bibliotekstilsynets udvalg finder det båderimeligt og nødvendigt, at der sker en koordi-nering og et samarbejde på bred front inden-for hele det audio-visuelle område, og at deadministrative og økonomiske problemer iforbindelse med anvendelse af audio-visuellehjælpemidler i almindelighed løses. Udvalgeter af den opfattelse, at folkebibliotekerne haren klar interesse i oprettelsen af et audio-visuelt institut. Efter udvalgets opfattelse vildet være af afgørende betydning for denfremtidige organisering, rådgivning og distri-buering af disse hjælpemidler, at der opretteset uvildigt institut, som står til rådighed, ikkeblot for de undervisningsmæssige institutio-ner, skoler m. v., men også for andre instituti-oner, organisationer m. v., f. eks. folkebibliote-kerne og det øvrige folkeoplysende arbejde.

Med den nye lov om folkebiblioteker kander ventes en kraftig udvikling i de nærmesteår indenfor det audio-visuelle område. Udval-get finder det væsentligt, at denne udvikling

koordineres med udviklingen på det audio-visuelle felt indenfor andre områder. Ud fradisse betragtninger finder udvalget det bådenaturligt og påkrævet, at folkebibliotekernerepræsenteres i det audio-visuelle instituts an-svarlige ledelse.

Af enkelte punkter, der har folkebibliote-kernes interesse, kan påpeges:1. Vejledning i betjening og vedligeholdelse

af a-v apparatur.2. Oplysning om kvaliteten af de enkelte ap-

paraturer.3. Kataloger over a-v materiale og a-v ap-

paratur.4. Folkebibliotekerne vil gennem a-v institut-

tet kunne holde sig orienteret om brugenog udviklingen indenfor det audio-visuelleområde i almindelighed, men også inden-for forskellige undervisningsgrene, hvilketer af betydning for bibliotekernes samar-bejde med de forskellige skoleformer.

5. Instituttet vil kunne få betydning for denundervisning indenfor det audio-visuelleområde, som må inkorporeres i bibliotekar-uddannelsen.