kVINDEKAMP Enslighedsgørel-

sen strider mod

vores menneske-

lige vilkår. Vi er

ikke ens.

Der er forskel på

kønnene – både

biologisk og kul-

turelt.

Læs mere side 3

Giro d’Italia 2012

starter i Danmark side 17

Vi tester Påskens

øl i M & M Daily side 9

Stor guide

Forårets mode

side 10 og 11

2

Den danske kvinde-kamp er forældet

Af Rebecca Lohfert

Vold. Kvindevold. Mandevold. Hustruvold. FN’s konvention mod kvindevold er ikke blevet underskrevet af Danmark. Hvorfor er et spørgsmål, der hurtigt springer op i ens be-vidsthed. Er der måske slet ikke brug for det?

Efter Kvindernes internationale kampdag er mange sikkert bå-de irriterede og trætte af at høre om feminisme og ligestil-ling. Der er mange diskussioner om, hvorvidt det er en reel kamp for ligestilling, eller en kamp mellem kvinder, mellem betonlebber og poptøser. Hvorvidt der er tale om mænds undertrykkelse af kvinder, eller om kvinder frivilligt får ømme fødder af højhælede sko. Der er mange meninger både mel-lem mænd, mellem kvinder og mellem mænd og kvinder.

Er der overhovedet et pro-blem? Er kampdagen blevet til en mindehøjtidelighed for rød-strømperne mere end en dag med fokus på dilemmaer i lige-stillingen? Er der overhovedet brug for ligestilling? Er kvinder snart ikke mere magtfulde en mænd? Mere dominerende?

Verdenssundhedsorganisatio-nen, WHO, har offentliggjort en ny undersøgelse, der viser at hver femte kvinde dør af vold. Det er flere kvinder, end hvad der dør af kræft eller tra-fikulykker. Undersøgelsen er ikke specifik for Danmark, og det er derfor uklart om kvinde-vold er et reelt problem her-hjemme. Men vores nationale kvindekamp er ikke det centra-le i denne sag. Det er ikke ho-vedsageligt for Danmarks kvin-der vi skal skrive under på kon-ventionen. Det handler, som i så mange situationer, om sig-nalet Danmark sender. At Dan-mark skal være et forgangs-land, når det kommer til vold mod kvinder.

Konventionen er et nyt tiltag, hvor FN har indsat en komite, som skal vurdere regelmæssige

rapporter fra landene, der har skrevet under på konventionen og rådgive i tiltag og ændringer for disse lande.

Det er meget lig de tidligere konventioner og Danmark har skrevet under på mange af dem, som forgangsland og for-billede på internationalt plan.

Hvis kvindernes internationale kampdag skal handle om lige-stilling, skal der så ikke også være en konvention mod vold imod mænd? Ligestilling hand-ler i ordets dybeste forstand om at mænd og kvinder skal være lige, ikke om at kvinder skal være mere lige end mænd. Dermed ikke sagt at der ikke er brug for tiltag mod kvindevold, men der er vel et behov i beg-ge retninger, bare i større og mindre grad? Så hvor god er denne ligestil-ling egentlig? Som Berlingske tidligere har skrevet, så er det måske ved at dreje hen mod en ensartethed, intet-kønnene og gråzonernes regime. Der er flere mænd på direktørposter-ne, ja, fordi nogle steder er det mandeklubber, der sidder på de poster. Men andre steder fordi kvinder har andre priori-teter. Mænd og kvinder er ikke ens, vi kan og skal ikke behand-les helt ens, og vi kommer al-drig til at se verden med ens øjne. Vi skal stadig have sam-me rettigheder, men man må ikke overfortolke og beskylde mændene for enhver ulighed der forefindes i samfundet. Vi kvinder må også selv tage initi-ativet til at ændre på tingene. Der er for meget brok om vo-res velstrukturerede samfund, og for lidt tiltag i andre sam-fund. Vi skal positionere os som for-gangsland mod kvindevold, for på den måde at hjælpe andre lande. Vi skal positionere os selv som en nation, der for-dømmer al vold, for vi vil ikke støtte det! Det handler ikke om feminisme, men om at foregå med et godt eksempel og om at huske at ligestilling er lige-stilling, - ikke kvindemagt.

Leder

Af Trine Koefoed

”Vi kræver et stop for den poli-tiske undertrykkelse, en efter-forskning af den omfattende valgsvindel og nye parlaments- og præsidentvalg.” Således lyder det fra oppositionsleder Vladimir Rysjkov i en meddele-se, hvor oppositionen slår fast,

at demonstrationerne vil fort-sætte indtil kravene bliver op-fyldt.

Flere tusind mennesker gik mandag aften på gaden i Mo-skva og Sankt Petersborg for at protestere imod Vladimir Putins jordskredssejr ved søndagens præsidentvalg. Demonstranter-ne, der alene på Pusjkin-pladsen i Moskva udgjorde 14.000 mand, kræver omvalg

og støttes af både oppositionen såvel som upartiske valgobser-vatører. Efter få timer blev rus-sisk politi dog sat ind over for demonstranterne, og da flere hundrede af de protesterende nægtede at flytte sig, blev man-ge slæbt med af politiet. Russi-ske nyhedsbureauer oplyser, at kendte aktivister såsom Sergej Udaltsov, Ilija Jasjin, oppositi-onsleder Aleksej Navalnij og

3. Sektion Linnésgade 3 1361 København K Tlf. 23 35 05 38 Ansvarsh. Redaktør: Rebecca Lohfert Z110221@ucc.dk Ledelse: Direktør Ulrik Bang Møller Z110286@ucc.dk

Kontortid: Mandag – fredag: Kl. 9 – 16 Udgivelsesdag: Fredag Tryk: ZahleTryk Redaktion: redaktion@ucc.dk Chefredaktør Rebecca Lohfert

Journalist Z110221@ucc.dk Trine Koefoed Kulturredaktør journalist Z110161@ucc.dk Sara-Kristine Moderedaktør Journalist Fotograf Z110324@ucc.dk

Veronica Rubin Nyhedsredaktør Journalist Fotograf Z110136@ucc.dk Morten Westh Sportsredaktør Layout Journalist Z110179@ucc.dk

Layout Chef Journalist Ulrik Bang Møller Z110286@ucc.dk Vita Jensen Journalist Z110149@ucc.dk Mulle Sundwell Journalist Layout Z110334@ucc.dk

Kolofom

Russerne raser over

valgsvindel

Russisk politi anholder oppositionsleder Edouard Limonov under en demonstration i Moskva. Tusinder er på gaden for at prote-

stere mod Vladimir Putins valgsejr ved gårsdagens valg. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

3

lederen af oppositionspartiet Et Andet Rusland, Eduard Limo-nov, er blandt de anholdte.

Ingen udsigt til omvalg

Jens-Kristian Lütken, landsfor-mand for SILBA (Support Initia-tive for Liberty and Democra-cy), mener ikke at demonstrati-onerne vil medføre omvalg, men håber at de kan frempro-vokere en ændring i valgloven, så det bliver lettere at stille op.

Ifølge den officielle optælling fik Vladimir Putin en overbevi-sende sejr med 63,7 procent af stemmerne, men ifølge OSCE blev der registreret valgsvindel

ved en tredjedel af de overvå-gede valgsteder. Også den uafhængige valgobservations-gruppe GOLOS fortæller om 3.500 indberetninger om mis-tanke om valgsnyd.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) konkluderer da også i sin obser-vationsrapport, at Ruslands præsidentvalg var tilrettelagt til fordel for Putin, og opfordrer til, at der gennemføres en til-bundsgående undersøgelse af alle valgets uregelmæssighe-der. ”Meningen med valg er, at der skal herske tvivl om deres udfald. Det kan man ikke sige

var tilfældet i Rusland. Vores vurdering er, at valget var uretfærdigt” udtaler OSCE-observatør Tonino Picula, og tilføjer; ”Der var ikke nogen rigtig konkurrence, og misbrug af regeringsressourcer sikrede, at der aldrig var tvivl om, hvem der ville blive valgets vinder”.

Der går forlydender om alle former for valgsnyd ved sønda-gens valg. Lige fra eksempler på for mange stemmesedler i stemmeurnerne til borgere der blev kørt rundt i statsbetalte busser, for at kunne stemme ved flere valgsteder.

Kilde: Reuters/Ritzau

Officielt resultat GOLOS – uafhængig observati-onsgruppe

Vladimir Putin, Forenet Rusland

63, 7 % 50,4 %

Gennadij Sjuganov, Kommu-nistpartiet

17,1 % 19,2 %

Mikhail Prokhorov, Uafhængig

7,9 % 17,2 %

Vladimir Sjirinovskij, Nationalistiske LDP

6,2 % 6,3 %

Sergej Mironov, Retfærdigt Rusland

3,8 % 5,1 %

Konventionen definerer tyde-ligt forskellige kriminaliserede voldsformer, herunder omskæ-ring af kvinder, psykisk, fysisk og seksuel vold. Danmark har imidlertid ikke skrevet under, selvom flere af vore nabolande, som vi traditionelt set plejer at stå side om side med i kampen for et bedre globalt samfund, har.

De lande, der vælger at under-skrive konventionen, forpligti-ger sig juridisk til at tilbyde læ-gehjælp, krisecenter og rets-hjælp til voldsramte kvinder. Jannie Dyring, jurist ved Køben-havns universitet, mener, at svaret på Danmarks manglende deltagelse kan findes i den juri-diske forpligtigelse om et bin-dende samarbejde og løbende evalueringer. ”Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvorvidt Danmark opfylder alle konventionens bestemmelser, da man i dansk ret supplerer lovgivningen på området med en række initiativer i praksis som for eksempel et netværk af krisecentre” Udtaler Jannie Dyring

En undersøgelse af LOKK (Landsorganisation af kvindekri-secentre) viser at kvindelige henvendelser om vold er steget med 14% fra 2007 til 2008. Man må derfor mene at kvinde-vold langt fra er en faldende tendens og der stadig bør iværksættes tiltag på området. Efter den nyligt afholdte kvin-delige kampdag, hvor der var fokus på ligestilling og lige rettigheder for mænd og kvin-der på alle punkter, er det be-mærkelsesværdigt, at Danmark vælger at stå i baggrunden, og ikke gå i forreste række som forkæmper for ligestilling. Filo-sof Eva Agnethe Selsing skriver i sin kronik i Berlingske fra den 8. marts, at: ”Kvindebevægelsen har allerede vundet kampen. Kvinderne har stemmeret, køn-nene er lige for loven (…) Ens-lighedsgørelsen strider mod vores menneskelige vilkår. Vi er ikke ens. Der er forskel på køn-nene – både biologisk og kultu-relt.”

Direktør og konsulent Susanne Teglkamp mener, at det er helt fint at kønnene er anderledes og at den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet skyldes andre grunde end mændenes manglende respekt eller sta-tens manglende kvotestyring. ”Jeg tror ikke på tanken om kønskvotering, når vi taler om at besætte lederstillinger. Jeg tror på, at kvinder selv har en

stor del af ansvaret for, at køns-fordelingen blandt ledere bliver mere ligelig på alle niveauer.” Hun mener at kvinder vil være stensikre på at de opfylder alle krav, og derfor tøver med at gå ligeså målrettet efter lederstil-linger som mænd gør, skriver hun på jobfisk.dk.

Den 12.-15. marts er der møde i Strasbourg for EU parlamen-tet, hvor kvindekvoterne skal diskuteres. Parlamentet de-batterer mandag to rapporter, der skal mindske kønsbestemte lønforskelle og indføre kvoter for at øge antallet af kvinder i virksomhedsbestyrelser og poli-tiske organer. MEPerne støtter, at der lovgives om ligestilling i virksomhedsbestyrelser. EU trådte et skridt nærmere lov-givning på området, da kom-missionen den 5. marts indled-te en offentlig høring.

Men der tøves stadig, og der er delte meninger om, hvorvidt kvoter vil være undertrykkende for firmaerne eller undergrave kvindelige leders autoritet og kompetencer.

”Kvoter er mange ting. I Norge har man indført 40 procent og alternativt tvangsopløsning. I den helt anden ende har man i Spanien indført sociale klausu-ler.

Så man kan ikke sort-hvidt sige, om man er for eller imod kvo-ter. Det man kan sige er, at kvoter virker. Det kan man se, længere er den bare ikke. Om man kan lide det eller ej” Siger ligestillingsminister Manu Sare-en (R)

Ved spørgsmålet om kvinde-kvoter har studerende en kri-tisk holdning; ”Det synes jeg faktisk er lidt nedgørende over-for kvinderne. Jeg synes man skal vælge dem der er mest kompetente, men det er selv-følgelig et problem hvis der er en forudfattet holdning, om at det udelukkende er mænd der er mest kompetente. Men jeg tror også at kvinders fokus ofte ligger et andet sted og mere er på familien end på karrieren. Men det tror jeg er en ur-genetisk ting.” Udtaler en læ-rerstuderende i engelsk på N. Zahle læreruddannelsen. Kvin-dernes ligestillingskamp har en lang tradition i Danmark. Om der er brug for den eller ej kan diskuteres, men man kan ikke andet end at undre sig over, at Danmark vælger at undvige en konvention på et punkt, hvor Danmark normalt ville gå for-rest og kæmpe.

Af Rebecca Lohfert

I maj 2011 vedtog Europarådet, FN en konvention imod vold mod kvinder. Konventionen er underskrevet af 18 europæiske lande, herunder vores naboer Sverige og Norge. Konventio-nen betyder, at der vil blive etableret en international komi-te, der har til hensigt at vejlede og kommentere på baggrund af regelmæssige rapporter, som de underskrevne lande skal indlevere. Disse rapporter vil blive kommenteret og bedømt, for dernæst at danne grundlag for videre rådgivning.

Danmark underskriver ikke konven-

tion imod vold mod kvinder

Manu Sareen er ny kirke- og ligestillingsminister. Foto: Scanpix

4

Af Ulrik Bang Møller

En region af kaos

Siden 2. verdenskrig og Frankrig og Englands tilbagetrækning fra Mellemøsten har regionen væ-ret opdelt i selvstændige suve-rænstater. I 1948 blev staten Israel dannet af de Vesteuropæ-iske sejrherrer med USA i spid-sen. I årene herefter og frem til vore dage har både det davæ-rende Sovjetunionen og USA udøvet indflydelse på området, som er hjemsted for nogle af de største olieforekomster vi ken-der til, enten direkte igennem militær og økonomisk magt eller via deres efterretningstjenester.

I 1950- og 60’erne kom det til militærkup i flere af landene i området, heriblandt Syrien. I 1967 gik en koalition bestående af arabiske lande i krig mod den nyoprettede israelske stat.

Krigen, der blot varede 6 dage, endte med en israelsk magtøg-ning, da den israelske hær pres-sede de arabiske styrker fra Syrien, Irak, Egypten og Jordan tilbage. Som resultat heraf blev flere af disse landes grænseom-råder besat af Israel. Hele det mellemøstlige område har siden været præget af ineffektive, korrupte og dårligt ledede dikta-toriske stater, som har været - og til dels stadig er - plaget af undertrykkelse. Både af minori-tets- og majoritetsgrupper. Re-gionen har siden da været ka-rakteriseret af sine mange poli-tiske, sociale, og kulturelle(religiøse) spændinger.

Det arabiske forår

I den lille tunesiske by Sidi Bouzid fik frugthandleren Mo-hammed Bouazizi i december 2010 nok af korruption og politi-brutalitet. I frustration antænd-te han sig selv, og blev samtidig også gnisten til den revolution, som i dag kendes under navnet ”Det Arabiske Forår”. Siden er tre diktatorers regimer faldet. Libyens Moammar Gaddafi er dræbt, Egyptens Hosni Mubarak ligger på hospitalet og afventer sin fængselsdom, og Tunesiens Zine El Abidine Ben Ali er flygtet i eksil i Saudi-Arabien.

Den 26. januar 2011 blev en skæbnedag for Syrien. I flere

byer gik folk på gaden som en direkte forlængelse af demon-strationer og oprør i andre ara-biske lande i regionen. Folk kræ-vede politiske reformer. Præsi-dent Bashar al-Assad slog dog hårdt ned på demonstranterne, og kampene mellem sikkerheds-politi og demonstranter udvikle-de sig meget blodigt.

Efterhånden som konflikten optrappedes de følgende måne-der, forvandlede kravet om re-former sig til et udtrykt ønske om et regimeskifte. I slutningen af marts 2011 udviklede det sig til et rent blodbad med mindst hundrede dræbte civile, da sik-kerhedsstyrkerne åbnede ild mod folkemængden, der havde samlet sig foran Omari-moskeen i den sydlige by Deraa.

Præsident Bashar al-Assad beor-drede regeringen til at træde tilbage, og indsatte i april 2011 Adel Safar som ny premiermini-ster. Sidst på måneden storme-

de Sikkerhedsstyrker Deraa og afskar dermed befolkningen adgang til vand, elektricitet og telefonforbindelser. Styret luk-kede desuden den nærliggende grænseovergang til Jordan, også byerne Banias og Homs blev indtaget af Assad soldater. Vol-den tiltog stærkt, da regimet indsatte kampvogne i kampen mod oprørerne. Flere tusind mennesker flygtede over græn-sen til Tyrkiet, og trods regimets forsøg på at begrænse kommu-nikationen med omverdenen,

var der adskillige rapporteringer om overgreb på civilbefolknin-gen.

Novembermassakren

November sidste år anslog FN, at 3000 mennesker mistede livet, i det mange efterhånden kalder en massakre. Samtidig

forsøgte ”Den Arabiske Liga” at få al-Assad til at indgå i en køre-plan, som skulle standse volds-handlingerne i Syrien.

En del af planen var at indsætte såkaldte ”observatører”, som skulle bevidne fredsplanens håndhævelse. Et tiltag som si-den er blevet stærkt kritiseret, især da overgreben i byen Idlib, der ligger ved den tyrkiske grænse, tog til. Den Arabiske Ligas blodsudgydelser fortsatte ufortrødent, mens alliancen

valgte at trække observatørerne ud af landet, med den forklaring at volden ikke var eskalerende. En fuldstændig uforståelig be-slutning for den syriske civilbe-folkning.

Uventet modstand

I starten af februar i år holdt

FN’s sikkerhedsråd møde om situationen. Her var det forven-tet, at et forslag om sanktioner mod Syrien for at få al-Assad til at træde tilbage ville blive ved-taget, men Kina og Rusland overraskede alle ved at nedlæg-ge veto. Kina har efterfølgende valgt at lægge pres på præsi-dent al-Assad om at stoppe vol-den og komme til forhandlings-bordet i FN.

Som tingene ser ud nu, skønnes det at op imod 7.500 menne-

sker har mistet livet i konflikten. Journalister, som er kommet ud af Syrien med livet i behold, sammenligner kampene om-kring byen Homs med de ud-rensninger og likvideringer, som skete i 90’ernes Rwanda og Sre-benica.

- Vi efterlod, hvad jeg frygter, vil blive det næste Rwanda eller det næste Srebenica, siger den britiske krigsfotograf Paul Con-roy til BBC med henvisning til to sørgelige kapitler i menneskehe-dens historie. Hhv. folkedrabet i Rwanda i 1994, hvor omtrent 800.000 mennesker mistede livet, samt massakren i Srebeni-ca i det tidligere Jugoslavien i 1995, hvor omtrent 8.000 mænd og drenge blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær.

Kilder: dr1.dk, dr2.dk, b.dk, poli-tikken.dk, Denstoredanske.dk (Gyldendals åbne encyklopædi).

Syriens forsømte forår

Dansk

navn

Lokalt navn Uafhængig-

hed

Areal Indbyggertal

(2007)

Hovedstad Sprog Befolkning Religion Møntenhed Middelle-

vetid

(2007)

Syrien al-Jumhuriyya

al-Arabiyya al-

1941 185.200 km2 18.900.000 Damaskus arabisk (off.),

kurdisk, ar-

arabere 90%,

kurdere 9%,

sunnimuslimer 74%, ala-

wier 12%, kristne 6%, dru-

syriske pund mænd 72

år, kvinder

5

Af Rebecca Lohfert

Lørdag den 31. marts afholder Danish Defence League en de-monstration i Aarhus mod isla-miseringen af Danmark og Eu-ropa. Samtidig holder initiativet Aarhus for Mangfoldighed en moddemonstration og folkefest for demokrati, sammenhold og mangfoldighed.

DDL’s stærkt etablerede hold-ninger er blevet mødt med skarp kritik på grænsen til chi-kane, og også i Aarhus er bille-det det samme. Hjemmesiden projektantifa.dk, hvis ophavs-mænd – ifølge eget udsagn - er stærke modstandere af racisme og fascisme, skriver således: ”Dette er den første offentligt indkaldte demonstration i År-hus, arrangeret af organiserede racister, siden 2008.” Som mod-træk til DDL-demonstrationen er der derfor arrangeret en så-kaldt ”folkefest for demokrati, sammenhold og mangfoldig-hed” af initiativet Aarhus for Mangfoldighed. En folkefest der nu nærmere ligner en modde-monstration imod DDL, og et forsøg på at begrænse denne yderligtgående gruppes demon-strationsrettigheder.

Ser sig selv som en menneske-rettighedsorganisation

På DDL’s hjemmeside er selvop-fattelsen dog en anden. Her kan man læse, at "Danish Defence League er en menneske-rettigheds-organisation, der blev stiftet på grund af frustrati-on over manglen på enhver væsentlig handling fra regerin-gens side imod ekstremistiske muslimske prædikanter og or-ganisationer såsom Hizb-ut Tah-

rir og Det Muslimske Broder-skab." Ligeledes mener DDL at have "Retten til at protestere imod radikal islams indgreb i livet for ikke-muslimer."

En rundspørge på Aarhus Ho-vedgade fortæller at de fleste aarhusianere er åbne overfor enhver demonstration: ”Jeg synes det er fedt at man kan holde de demonstrationer man vil, hvor man vil i Danmark. Men jeg synes det er et forkert budskab de sender.” udtaler en tilfældig aarhusianer på gaden.

Største antiislamiske demon-stration på dansk jord

DDL har for nyligt udsendt en pressemeddelelse, hvori det bl.a. fremgår, at de har indkaldt gæster fra flere europæiske Defence Leagues, og at det bli-ver den formentlig største anti-islamiske demonstration på dansk jord. ”Det er korrekt, at Danish De-fence League mf. ønsker at gøre brug af de danske friheds-rettigheder, og har indkaldt gæster fra diverse europæiske Defence Leagues til at deltage i formentligt den største antiisla-miske demonstration på dansk

jord. Da vi ønsker at afholde arrange-mentet i god ro og orden, samt i overensstemmelse med de demokratiske principper for forsamlingsfrihed, undrer det os, at fagbevægelser, lokalpoli-tikere og forbund for offentlige ansatte på foranledning af eks-tremister, kommunister og anti-demokrater, såsom Per Thor-bjørn Kring Jensen, Jonas T. Rasmussen og Hans Jørgen Vad, mobiliserer stort for netop at forhindre arrangementet i at blive overholdt i overensstem-

melse med hensigten. Altså en fredelig markering af startskuddet på en samlet euro-pæisk og antiislamistisk mod-stand.” Den tilsvarende søsterorganisa-tion English Defence Leage (EDL), der i sit hjemland møder skarp kritik for sine racistiske udtalelser, er også inviteret og forventes at deltage. EDL ud-springer af den engelske hooli-ganbevægelse, og har gentagne gange været udsat for stor kri-tik. I 2010 blev de ligeledes hårdt irettesat af den engelske premierminister David Came-

ron, da han udtalte: ”EDL er nogle forfærdelige mennesker, vi vil altid holde øje med disse grupper og hvis vi blev nødt til at fordømme dem, ville vi for-dømme dem og enhver anden gruppe, der tilskynder had.” Den engelske premiereminister står ikke alene med kritikken af EDL, men bakkes op af en hel del offentlige instanser i Eng-land, der ligeledes har udtrykt deres bekymring over bevægel-sens taktik og udvikling. I Dan-mark er DDL-organisationen blevet anklaget for at have for-

bindelse til nynazister og rocke-re, og det skaber derfor stor splid i befolkningen om, hvad der er politiks korrekt at mene og gøre i forbindelse med de-monstrationen.

En af DDL’s samarbejdspartnere i Danmark er Stop Islamiserin-gen af Danmark (SIAD), som på deres hjemmeside skriver: ”Det er nok uden tvivl årets vigtigste begivenhed i Danmark. Her gælder det om at vi bliver så mange at vi sender et klart signal til vores politikere; nem-lig at vi har fået nok af den mus-limske indvandring, og at man

bør begynde at repatriere mus-limer, der ikke vil indordne sig i det danske samfund.”

Den aarhusianske modstand

Som modsvar til DDL-demonstrationen danner initia-tivet Aarhus for Mangfoldighed en moddemonstration, med den begrundelse at: ”English Defence League skaber splittel-se og vil sprede had og vold i smilets by. De forfølger anderle-des tænkende og hetzer speci-elt muslimer. Vores budskab er et budskab om sammenhold, demokrati og mangfoldighed. Vi vil benytte denne dag til at ska-be en folkefest, for at markere flertallets modstand mod højre-ekstremisme og racisme. ”

Initiativet tager ekstrem afstand fra DDL og EDL’s holdninger og viser bekymring og hævder at se en sammenhæng mellem EDL og massakren på Utoya:

”Højreekstremistiske grupper bliver især dannet i krisetider for at forhindre folk i at stå sammen. De udbreder racistiske fordom-me, og i kølvandet følger over-fald og hate crimes. English Defence League er for-billede for den norske masse-morder, der myrdede 77 unge socialdemokrater d. 22. juli 2011 i Norge.”

DDL insisterer dog til stadighed på at de møder op med fredelig mine og for at udtrykke menin-ger, ikke for at skabe vold og kaos. De må dog alligevel se deres moddemonstranter i øj-

nene den 31. marts, hvor myn-

dighederne vil bestræbe sig på at sørge for en rolig udførelse af de to demonstrationer.

Demonstrationskrig i Aarhus

Kollision

Af Ulrik Bang Møller

Asteroiden ”2011 AG5” er en stor sten med en diameter på 140m. Den blev opdaget for 250 dage siden og er blevet fulgt med stor opmærksom-hed af FN's specialgruppe for nær-jords-objekter lige si-den. Asteroidens bane er ble-vet beregnet, og den estime-rede risiko for et nedslag på vores planet er, som det ser ud på nuværende tidspunkt, 1 til 625.

Det kan virke som en lille risi-ko, men ifølge Detlef Koschny fra Det Europæiske Rumagen-tur (ESA); Sa er denne asteroi-de, det objekt i rummet, som vi lige nu har viden om, der vil passere Jorden med den mind-ste afstand. Kun nogle tusind kilometer. En forsvindende lille afstand i kosmisk ma le-stok.

Et nedslag pa Jorden vil bero pa flere faktorer. En af dem vil være om asteroidens bane vil passere gennem et sa kaldt ”nøglehul”. Dette skal forsta s som et sted i solsystemet, hvor tyngdekraften vil kunne pa vir-ke asteroiden i en sa dan grad, at dens bane ændres nok til en kollision med jorden.

Meget af usikkerheden om-

kring asteroidens eventuelle sammenstød med Jorden skyl-des at man endnu ikke har kunnet fastlægge mere end halvdelen af dens bane om-kring solen.

»Det er vigtigt at understrege, at risikoen vil ændres næste år, når der kan komme yderligere observationer. Vi venter, at ændringen i risikoen vil være til Jordens fordel«, mener Don Yeomans fra Nasa.

Skulle asteroiden ramme jor-den, sa vil den hverken true menneskeheden eller livets eksistens pa Jorden som hel-hed. Der vil være tale om en lokal katastrofe set med globa-le briller. Den asteroide som formodes at være medskyldigt i udryddelsen af dinosaurerne

for 65 millioner a r side, var op imod 10 km stor. ”2011 AG5” vil, hvis den kolliderer med planeten, medfører et krater pa 2 km i diameter og ca. 500 meter dybt, og vil ”kun” være fatal for livet i en radius af max 100 km fra nedslagsste-det, vurderer Detlef Koschny.

En eventuel kollision vil dog først finde sted i a r 2040. Der er derfor rigeligt tid til at for-berede en indsats med sigte pa at skubbe ”2011 AG5” ud af kurs og væk fra Jordens bane. FN’s eksperter pa omra det er allerede i gang med at tænke i løsninger. Blandt disse næv-nes en atomsprængning i nær-heden af asteroiden. Trykket derved skulle kunne ændre dens bane. En anden mulighed ligger i at sende en rumsonde

ud til asteroiden og over man-ge a r skubbe eller trække den ud af sin bane.

Kilder: b.dk, pol.dk, DR2 Dead-

line, jpl.nasa.gov

NASA opdager, sporer og karakteriserer asteroider og kometer, der passerer tæt på Jorden med både jord-og rumbaserede teleskoper. Nær-Jorden Objekt Observa-tions programmet, kaldet "Spaceguard," opdager disse objekter, karakteriserer et udsnit af dem, og fastlægger deres kredsløb for at afgøre om nogen kan være potenti-elt farlige for vores planet.

6

Af Vita Jensen De seneste PISA-resultater fra 2009, der ligesom målingerne fra 2000 havde læsning som hoveddomæne, viser at der ikke er sket en positiv udvikling i de danske elevers læsekompeten-cer siden første måling i 2000. Blandt OECD-landende ligger Danmark nr. 18, blandt alle de 65 deltagende lande nr. 24 og blandt de nordiske lande ligger Danmark lavest. Således har Danmark i 2009 15,2% elever der ikke opnår funktionel læse-kompetence, mens tallet for Finland kun lyder på 8,1%, for OECD som helhed, er andelen af elever uden funktionel læse-kompetence 19%. Men ikke nok med at Finland scorer højt på faglighed, de ligger også højere end os med hensyn til “lighedsskabende effekt af ud-dannelsessystemet”, hvilket de i øvrigt er verdensmestre til. Men hvad er det så de gør an-derledes i Finland? For det første har Finland en meget tydelig skolekultur med letforståelige koder. Roller, nor-mer, talemåder og omgangsfor-mer i skolen er tydeligt define-ret og de finske elever bliver allerede fra første skoledag mødt med klare mål og rammer for arbejdet. Lærerne lader ele-verne vide, at tilegnelse af vi-den er noget af det vigtigste i livet og at undervisning er ”hellig”. Mange forbinder den finske skole med ”sort skole” og terpe ri, men undersøgelser viser at der blandt forældrene og lærerne er stor tilfredshed med den finske folkeskole. I Danmark lægges der af pæda-gogiske og især økonomiske årsager mindre vægt på brugen af lærebogssystemer end i Fin-land, hvor nye lærebøger, it-materiale der tager højde for nyeste faglige viden samt pæ-dagogiske og didaktiske teorier er højt prioriteret.

Den finske læreruddannelse består af en femårig pædago-gisk magisteruddannelse på universitetet. Og da hvervet som skolelærer i Finland er for-bundet med megen status, på trods af at løn og ansættelses-vilkår er lig det vi har i Dan-mark, er der mange ansøgere på læreruddannelsen. Herved kan universiteterne vælge og vrage blandt de 10% med den hø-jeste kvotient ved den gymnasiale eksa-men. På f.eks. Helsin-ki universitet sker optagelsen foruden karaktergennem-snittet på baggrund af en pædagogisk vurde-ring, hvor ansøgerene evalueres i folkesko-lepraktik, samt på baggrund af en psy-kologisk screening. Kun 1 ud af 10 ansø-gere slipper gennem nåleøjet. Finske ud-dannelsesforskere fremhæver den grundige og omfattende læreruddannelse som en af grundene til Finlands succes i PISA-målingerne. I den finske folkeskole har de såkaldte undervisningsassisten-ter, dvs. særligt uddannet per-sonale ansat i fuldtidsstillinger til at varetage mange forskellige funktioner. Disse undervisnings-assistenter fungere først og fremmest som støttepersoner

til svage elever i klasserne, såle-des at disse elever for mulighed for at følge klasseundervisning i stedet for bliver pillet fra til specialundervisning. Undervis-ningsassistenterne varetager desuden opgaver så som at organisere aktiviteter i pauser-ne, assistere i lektiecafeen, dække vikartimer og aktivt

afhjælpe problemer med uro og mobning til gavn for både lære-re og elever. Men ikke nok med det, så kan man også i Finland støde på en såkaldt ”morfar- ordning”. En ordning som går ud på at pensionerede lærere og andre seniorer frivilligt træ-der til, hvor der er behov for deres hjælp. Skoleledere i Danmark peger på at forstyrrelser, omlægninger

og mange sygemeldinger er nogle af den danske folkeskoles største problemer. Problemer som i langt mindre grad præger den finske folkeskole bl.a. på grund af undervisningsassistent og ”morfar-ordningen”. En anden mulig forklaring på Finlands gode resultater i PISA- målingerne kan med højest

sandsynlighed føres over på det gode forældresamarbejde som det er lykkedes den finske skole at etablere. Den finske skole arbejder, i højere grad en vi gør i den danske, med den klassiske evalueringstradition, hvor ele-verne individuelt eller i grupper afleverer skriftlige produkter til læreren, der efterfølgende re-turnere produktet med rettelser og kommentarer. Den finske

skole er af den overbevisning at lærerens kommentarer og rettelser anerkender elevernes indsats og at denne praksis des-uden er med til at skabe synlig-hed og respekt for lærerne hos eleverne men også hos foræl-drene som i Finland skal kvitte-re for kommentarerne. Den store respekt for folkesko-len og lærerne bevirker bl.a. at der er meget få privat– og fri-skoler i Finland og herved und-gås en eventuel skævvridning eller skulle man snare sige ni-veaudeling. Vi ser i Danmark i disse år en stigende tendens til at mange ressourcestærke for-ældre vælger at flytte deres børn fra folkeskolen og over på privat- og friskoler. Sidst men ikke mindst påtager den finske folkeskole, i langt højere grad end den danske, sig ansvaret for børnenes fysiske sundhed. Derfor serveres der gratis og sund mad og der er fokus på at eleverne er ude i den friske luft og er fysisk aktive i pauserne.

Kilder:

Frans Ørsted Andersen og Kristi-

na Aaltonen hhv. Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole

ved Aarhus Universitet og Kø-

benhavns Universitet.

Hvorfor Finsk succes i PISA?

PISA-UNDERSØGELSEN

Pisa står for: Programme for International Student Assessment. (Program for international elevvurdering). Det er en

undersøgelse af 15 -åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag.

Undersøgelsen har til hensigt at måle, »hvor godt de unge er rustet til at møde udfordringerne i fremtidens informationssam-fund«.

Pisa er siden 2000 blevet gennemført hvert tredje år. Hvert år testes eleverne i alle tre kategorier, men med særligt fokus på

et af områderne. Pisa 2009 har fokus på læsning.

Det er OECD (Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling), der står for testen.

Alle 33 OECD-lande deltager i undersøgelsen - dertil kommer 32 såkaldte partnerlande.

Pisa-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3,5 time. Eleverne bruger 2,5 timer til at løse testopgaver og 45 minutter til at ud-fylde et spørgeskema om deres baggrund, holdninger m.v.

Kilde: Skolestyrelsen

Børn i tobaks-

forurenede

dagplejehjem

Af Morten Westh

Hvis dit barn bliver passet i dag-pleje, kan det meget vel være, at det bliver offer for luftforure-ning. Beregninger fra Statens Institut for Folkesundhed viser

nemlig, at såfremt der ryges når dagplejen er lukket, så vil luften og ting i hjemmet som eksem-pelvis gulvtæpper indeholde røgpartikler, selvom der ikke ryges i dagplejens åbningstid. Ifølge loven er det ulovligt at ryge i dagplejehjem indenfor åbningstiden, men der er intet rygeforbud efter lukketid. De foreløbige undersøgelser tyder på at op imod 7000 lider under de aktuelle forhold. Lungefor-eningens direktør, Anne Brandt, mener imidlertid, at det er ska-deligt for en relativt stor del af danske børn. >>Små børn leger på gulvet og undersøger ting

ved at putte dem i munden. Dermed kommer de i kontakt med skadelige partikler på over-flader og støv.

Kilde: Ritzau

7

Nej til påtvunget parterapi!

Af Ninna Jensen, 31 år, København N

Jeg mener, at der er god grund til, at man bør revidere ægte-skabslovgivningen! Det skal være nemmere at blive skilt - og fremfor alt skal det være gratis. Det kan godt være, at der er kræfter i oppositionen, der er nervøse for at skilsmissetallene vil stige, men det mener jeg ikke er et problem. Derimod mener jeg, det er et problem hvis folk bliver sammen i dysfunktionelle ægteskaber, udelukkende fordi det er for besværligt og bekoste-ligt at gå sin vej!!

Derudover mener jeg heller ikke, at samfundet og folketinget

skal blande sig i folks beslutning om at blive skilt, så jeg mener

bestemt ikke at folketinget skal tvinge parterapi ned over hove-

det på folk! Hvis et par vil lade sig skille, så lad dem dog – hurtigt

og smertefrit!

Hold så op med det brok!

Lise Aakjærd, receptionist, Gen-tofte

Nu er min grænse nået! Jeg er

så skidetræt af at høre om hvor-

vidt folk skal separeres eller ej

før en skilsmisse, og om at sta-

ten blander sig for meget. Jeg

begriber ikke hvorfor det er ble-

vet et problem NU! I mange år

har det været sådan at du skulle

separeres før du kunne blive

skilt (medmindre der var tale

om undtagelsestilstande), og det

er fint sådan! Langt de fleste

ægteskaber kan reddes hvis man

bruger den energi man bruger

på skilsmissen på at kæmpe for

forholdet. Hvis folk ikke kan tåle

en lang separeringsperiode så

skulle de have tænkt sig om da

de blev gift! Man skulle gøre det

sværere at blive gift, ikke nem-

mere at blive skilt! Skilsmisse

Hvorfor bliver man gift, hvis man alligevel bare vil lade sig skille når prøvelserne kommer? Er ægteskabet intet andet end et juri-disk og koldt dokument? Dokumentet er, for mig at se, ikke det bærende i et ægteskab. Dokumentet er udelukkende et bevis på den pagt man indgår med den man elsker. Hvad vil det sige at elske? Elsker man kun en anden, når alt er fryd og gammen? I så fald er det ikke kærlighed der er tale om, men forelskelse, som er noget ganske andet. Forelskelse foregår på overfladen og udelukkende på sanserne. Nej, kærlighed er dybere. Forelskelse gør blind, siger man. Men elsker man en anden er det på godt og ondt. Man bør ikke gifte sig, hvis fundamentet ikke er bygget på kærlighed, for ellers er det ikke mærkeligt at det styrter sam-men og man bliver skilt. Det egentlige spørgsmål er, hvordan man, så vidt muligt, kan sikre sig at folk bliver gift pga. kærlig-hed. I dag kan man blive gift selv samme dag man beslutter sig for det, hvis bare en embedsmand har tid, og det er uanset af hvor længe man har kendt hinanden. Men hvis man vil skilles er der en separationsperiode på 6-12 måneder. Jeg agiterer for at følgende betingelser skal opsættes, for at man kan blive gift med kærlighed som årsag og med det mål at mindske antallet af skilsmisser: 1) Registrering af forlovelse/ansøgning om ægte-skab minimum 12 måneder før giftemålet. 2) Eller at parret har et barn der har nået alderen 1 år. 3) Begge parter skal rådføre sig med en advokat inden ægteskabet, for dermed at fremme forståelsen af hvilke juridiske aftaler man indgår i. 4) Begge par-ter som indgår i giftemålet skal havet nået alderen 24 år. Alle disse betingelser er af fornuftsmæssige årsager. Jeg tror alt for mange bliver skilt, fordi de ikke har forstået hvilken størrelse ægteskabet er, og det resulterer ofte i megen sorg og ulykkelig-hed. Skilsmisse skal forebygges.

Kærlig hilsen den hvide due

Det er så yndigt at følges ad!

Af Ida Marie Hansen-Bistrup, Helsingør.

Vi kan ikke lide at tænke på det, men vi har vænnet os til at få det hele. Vi vil have den spændende karriere, det givende parforhold, de veltilpassede børn, den perfekte bolig – og ikke mindst tid til at realisere os selv. Så det undrer mig ikke spor, at et stigende antal ægteskaber ender i skilsmisse! Vi er altid blevet fortalt, at vi kan lige hvad vi vil. At vi skal huske at gøre det vi brænder for; det vi har lyst til. Og så er det svært at få tid. Svært at give sig rigtig hen. Måske endda gå på kompromis med andre aspekter af ens liv for at få forholdet til at fungere. Men at Karen Hækkerup vil gøre det nemmere at blive skilt, er sgu ikke en ansvarlig løsning! Jeg forstår udmærket argumentet, om at lovgivningen er gammeldags og besværlig i forhold til det at blive viet. Og der ligger bestemt også en diskussion om, præcis hvor meget staten skal diktere vores privatliv, men når det er sagt, så er der nogle der kan have godt af en obligatorisk ”tænkepause” på 6-12 mdrs. separationstid! Jeg kan godt frygte, at en lempelse af reglerne vil medføre en holdningsæn-dring mht. det at indgå ægteskab. Jeg er bestemt af den overbevisning, at folk skal have lov til at blive skilt. Og selvfølgelig er der utrolig mange ansvarlige, voksne mennesker (som Karen Hækkerup siger), der kun vælger skilsmisse som sidste udvej. Men jeg tvivler stærkt på at alle er lige ”voksne” i deres beslutninger. Og så bliver det for nemt. For nemt at sige ”nej, det her er bare ikke noget jeg vil læn-gere!”, og gå sin vej. For nemt at træffe en stor beslutning – som ægteskab jo er, - for ”man kan jo bare blive skilt, hvis det bliver for besværligt”. Og måske er dette okay, hvis det drejer sig om to lige-sindede, men ofte er der jo børn involveret. Og så kan lidt betænkningstid måske hjælpe. Så er der tid til at finde en fornuftig ordning mht. børnene, opdeling af fælles værdier – eller måske endda finde ud af, at man savner hinanden. Måske er svaret på ”procesproblemet” ikke at gøre skilsmisse lettere, men derimod at gøre det at indgå ægteskab til en mere seriøs – og omfattende – proces. Jeg tror faktisk at det kunne være sundt for mange at skulle overveje deres motiver og hensigt lidt grundigere.

Paradise Hotel fordærver ungdommen

Det er som om, det at blive gift og skilt efterhånden opfattes af folk lige som det at skifte sin gamle

bil ud med en nyere model. Hvad er der blevet af de gode gamle dyder som tålmodighed og efter-

tænksomhed? Vi er som moderne samfund kommet ind på en glidebane, som truer vores grund-

struktur og ender med at skabe rodløse mennesker, hvor eftertænksomhed intet betyder. Debatten

om hurtigere skilsmisser er et udryk for en farlig tendens, hvor vi som mennesker ikke stopper op og

tænker os om. Alting skal foregå i et hæsblæsende tempo. Hvad er der galt i at man bliver tvunget til

at stoppe op og mærke efter? Jeg har været gift med min kone i 50 år, og vi har aldrig overvejet at gå

fra hinanden, også selvom vi da har haft vores op og nedture. Den unge ”Paradise Hotel” -generation

er utroligt egoistisk og selvcentreret. Alt for dem handler om at skulle se godt ud og have intim om-

gang med flest mulige.

Ander P

8

Aarhus giver plads til al-

le, der giver plads til alle

Af Sara-Kristine Færch-Jensen Lørdag den 31. marts kalder DDL til de-monstration mod islamiseringen af Dan-mark og Europa og inviterer flere andre Defence Leagues med. Her er det især EDL, der vil deltage. EDL er ”moderorganisationen” for de europæi-ske Defence Leagues, og er flere gange endt i ekstremt voldelige situationer, i forbindelse med demonstrationer imod islamiseringen af England. Det er deres mål at provokere og opildne til vold. DDL skriver selv på deres hjemmeside at "Danish Defence League er en menne-skerettigheds-organisation, der blev stiftet på grund af frustration over manglen på enhver væsentlig handling fra regeringens side imod ekstremistiske

muslimske prædikanter (…)” På papiret lyder det jo rigtig fint at være en menneskerettighedsorganisation, som protesterer mod muslimske ekstre-mister. Problemet er bare, for mig at se, deres retorik. For hvordan kan der være tale om en menneskerettighedsorgani-sation, når det drejer sig om en forsam-ling af højreekstremister, der argumen-terer vha. vold?! Derudover handler det tydeligvis ikke kun for DDL om at be-grænse muslimske ekstremister, men om at forhindre indvandringen af musli-mer til Danmark og Europa. Det er det ”Aarhus for Mangfoldig-hed”(AFM) protesterer imod. Hvem er ”Aarhus for Mangfoldighed”? ”Aarhus for Mangfoldighed” er et initia-tiv som opstod, da EDL m.fl. meldte de-res ankomst til Aarhus d. 31. marts. Det er en mængde forskellige foreninger og politiske partier, der er gået sammen med det fælles formål at protestere mod højreekstremisme og racisme. Initi-ativet består bl.a. af forskellige fagfor-

eninger, men også af politiske partier samt elev- og studentersammenslutnin-ger. AFM’s budskab er at feste for sammen-hold, demokrati og mangfoldighed, for at markere flertallets modstand mod højreekstremisme og racisme. Et af ar-gumenterne imod EDL, DDL, SIAD osv. er, at de udbreder racistiske fordomme – noget som Aarhus og dets venstreori-enterede miljø har været meget plaget af. Dette har bl.a. været foranstaltet af White Pride, som er en højreekstrem hooligangruppering, der støtter det aar-husianske fodboldhold AGF. Denne ”forhistorie” har gjort, at Aarhus er særdeles meget på vagt over for høj-reorienterede tiltag i ”smilets by”. Og det er ikke kun dette brede initiativ, der råber vagt i gevær. Byrådet i Aarhus gør det også med en demonstration d. 21 marts, der har til formål at hylde tole-rancen. Her er det værd at bemærke, at det rent faktisk er et samlet byråd, fra venstre til højre der står bag demonstra-

tionen. Det synes jeg er vigtigt, da det netop ikke blot er en sag for de venstre-orienterede, men et almengyldigt sam-fundsmæssigt problem som skal be-kæmpes med alle demokratiske virke-midler! Og som byrådet udtaler: ”Aarhus vil ikke identificeres med ekstre-mistiske grupper – uanset deres ideolo-giske afsæt. Ekstremisme repræsenterer alt det, vi som en tolerant by ønsker at tage afstand fra. Derfor vil Aarhus ikke se passivt til, når vores by misbruges som en platform for den form for syns-punkter.” Faktisk det samme budskab som AFM udtrykker; nemlig at det er vigtigt at signalere, at Aarhus er en levende by, med plads til mangfoldighed – at Aarhus giver plads til alle, der giver plads til alle! Jeg støtter fuldt op om AFM’s synspunkt og håber at mange ”almindelige” men-nesker vil gøre det samme ved at delta-ge den 31. marts – jeg ved i hvert fald hvor jeg befinder mig den dag.

Kronikken

af Veronica Rubin (studerende)

Må mænd slå kvinder? Engang for ikke så længe siden endda, var vold et accepteret fænomen i vores kære danske samfund. Der var fysisk afstraffelse/opdragelse (aka. vold) på alle niveauer i samfundet, offentligt som privat. Det var ikke noget man lagde skjul på eller var flov over, men tværtimod blot en selvfølge. Den pacifistiske sam-fundsholdning, som vores sam-fund i dag er præget af, har væ-ret længe undervejs og er end-nu under udvikling. Blot for kort at skitsere hvor langt vi er nået i dag, kommer her en kort over-sigt over udviklingen: 1911: Pryglestraffen blev for-budt i fængslerne. 1920: Man-den må ikke længere slå sin ko-ne og tjenestefolkene. 1967: Lærerne må ikke slå eleverne 1997: Forældre må ikke slå de-res børn. Efter et blik på disse tal kan det ikke undre nogen, at vold stadig er et aktuelt fænomen i dagens Danmark. Det tager tid at

implementere lovgivning ud til yderste instans, men det tager endnu længere tid at ændre folks normalitetsbegreber og tankesæt. Når man hører eller læser nyhe-derne, får man nemt det indtryk at vi lever i en meget farlig ver-den, stærkt præget af krig, ter-ror og hustruvold! Og ja, der er meget krig, der er terror, og der er i den grad kvindeundertryk-kelse. Men ifølge Steven Pinker, som er psykologiprofessor fra Harvard University med speciale inden for kognitiv neuroviden-skab, lever vi i Vesten forment-lig i den mest fredelige tid i menneskets eksistens nogensin-de. Det er en vedvarende histo-risk udvikling, der er synlig på skalaer fra årtusinder til år, fra krigsførelse og folkemord til prygl af børn og behandling af dyr. Dermed ikke sagt at vi bare skal være tilfredse og lade re-sten stå til. Det kunne være in-teressant at se på hvad denne udvikling skyldes, og så kan man måske ud fra denne nye infor-mation justere den strategi, som i den offentlige debat tilsy-neladende går ud på at nedgøre og umenneskeliggøre mænd

som slår, for jeg er ikke sikker på det er den bedste måde at gøre det på. Tværtimod er det som om det til tider giver bag-slag på en sådan måde, at bare man siger ordene kvinde og forhold i samme sætning, så får man smidt diverse betegnelser såsom feminazi, pladderhum-manist, rødstrømpe og beton-lebbe lige i hovedet, - som om de var synonymer med dum, aggressiv og hysterisk - og så får man oven i købet at vide, at det desuden nok også er selvfor-skyldt at man ikke får det sam-me i løn som ens mandlige kol-lega, selv om man måske er bedre kvalificeret end denne! Ifølge en undersøgelse af effek-terne af behandling af voldelige mænd, foretaget af kønsforsker Kenneth Reinickes (2005), er det svært at sige hvilke behand-lingsmetoder der har størst effekt. Dog er der tilsyneladen-de sammenhæng i varigheden af behandlingsforløbet og vol-delige tilbagefald. I Danmark er der meget lidt viden om områ-det, og det er et helt nyt inte-ressefelt. I rapporten skriver Reinickes:

”I Danmark er arbejdet med voldsudøveren et relativt uprø-vet felt og kan karakteriseres som værende i sin vorden. Der er dog indenfor de seneste år kommet fokus på voldsudøve-ren, og der findes enkelte be-

handlingstilbud til voldsudøve-ren. Men det er få mænd, som har taget imod tilbuddet om at komme i behandling. Dette til trods for, at det skønnes, at der årligt er ca. 64.000 kvinder, der udsættes for vold. I to ud af tre tilfælde er der tale om partner-vold.”

Endvidere skriver han:

”Den danske model bygger - i modsætning til USA, England og Canada - på frivillighed. Der er således ingen personer i Dan-mark, som kan tvinges i behand-ling og i en stor udstrækning er det de motiverede mænd, der kommer i behandling. Der fore-går ikke nogen specifik behand-ling af voldsudøveren indenfor kriminalforsorgen i Danmark. Der er lavet få undersøgelser om effekten af behandlingen af voldsudøvende mænd og om profilen på voldsudøveren.”

Det forekommer mig at bille-det af Danmark som forgangs-land og forkæmper for demo-krati - og herunder menneske-rettigheder og ligestilling - er en illusion. Det er ellers noget, jeg som dansker personligt har følt jeg kunne profilere mig højt med, og det forekommer mig at jeg ikke er alene om det. Det kunne være at vores syn på os selv (Danmark) trænger til et realitetstjek. Er vi et land med meget ligestilling? Hvordan er

vores sygehusvæsen? Hvordan behandler vi syge, handicappe-de og ældre mennesker? Hvor-dan forholder vi os generelt til mennesker og menneske-rettighederne rent praktisk, og hvor mangfoldige er vi egentlig som nation? Når man undersø-ger alt dette nærmer, kan man blive noget overrasket når man sammenligner resultaterne med resten af de europæiske lande. Jeg finder det bemærkelsesvær-digt, at der siden oprettelsen af forsøgsdatabasen for vold mod kvinder for ti år siden, tilsynela-dende ikke er sket nogen ned-gang i kvindevolden. Der er i Danmark meget lidt viden in-denfor området. Behandling til de voldsudøvende mænd er frivillig, og der bliver desuden ikke fulgt op på dem efterføl-gende. Er kvinders velfærd ikke en prioritet i det danske sam-fund? Og hører ligestilling til i gårsdagens nyheder?

Kvindevold – i Danmark!

9

Af Mulle Sundwell & Morten Westh

I anledning af påsken har Mulle og jeg inviteret en gæst. Navnet på denne tilfældigt udvalgte gæst er Ulrik. Han har bistået os i en smagning af påskens øl, da vi i et forsøg på for en gangs skyld at være videnskabelige, mente at en kontrol-gruppe, i dette tilfælde kontrol-person, ville være en gardering for en mere bredspektret vurdering af de tilfældigt udvalgte påske øl.

I de senere år har øl i Danmark oplevet en revolution. Fra tiden

hvor pilsnere blev anset for at være en unuanceret drik, som det hovedsageligt var under- og middelklassen der tyllede i sig, er øl i alverdens afskygninger i dag blevet mode. Unge menne-sker kaster sig ud i at prøve især de udenlandske øl, som var det en konkurrence i sig selv at ha-ve smagt flest forskellige vari-anter. Øl renæssancen har imid-lertid haft sit fokus især på det udenlandske marked, men der sker rent faktisk store og speci-elle ting lige her i vores egen lille andedam. Nye bryggerier skyder frem. Øl bliver markeds-ført på en helt anden måde end de gjorde i tidligere generatio-ner, hvor valget stod mellem Tuborg eller Carlsberg.

Vi ser det som vores mission at udbrede interessen for de øl, og i dag altså PÅSKEØL. De findes i dag i mange udgaver, og der er mange bud på hvordan en på-ske øl skal smage. I det følgen-de har vi udformet en lille guide med anmeldelser på en brøkdel af disse øl.

Påske hvede fra Indslev Bryggeri (6%)

Denne hvede øl oser ligefrem, når kapslen ryger af. En duft af forår og sødme springer i næsen. Øllen har en grumset tis-gul farve. Når det kommer til smagen må vi blot konstatere, at Påske hveden fra Indslev ikke smager som en hvede-øl. Den har en meget let smag, som ikke efterlader nogen bismag.

Den er velegnet som en lille forsyning mens man laver maden.

Til en pris på 19,95,- skuffer denne øl. Den minder alt i alt om en billig pilsner.

Gul Påske fra Svaneke Bryghus (5,7%)

En mørkere gullig nuance skaber en forventning om en øl med krudt i. Den dufter af en sød sommerfrugt, dog uden at fortrænge aromaen fra de 5,7% alkohol. Meget god på smag. En smule bitter men ikke overdrevent.

En rigtig god fyraftensøl, der også ville kunne nydes til noget velpo-leret smørrebrød.

Pris 19,95,- Og de er denne gang godt givet ud.

Hannibal fra De 5 Gårde (6%)

En øl der skinner langt væk af forsommer. En øl med et dejligt rød-ligt skær giver, her på en kølig aften, illusionen af en sommeraften på Nyhavn med liv og glade dage. En mild duft kontra den store smag skaber en herlig overraskelse, når første dråbe rammer tun-gen.

God til en aften på terrassen eller til en hver anden lejlighed. Den er god, punktum!

Til en pris på bare 16,95,- må denne øl karakteriseres som en sen-sation. Den er et must, som alle fortjener at blive drukket i stride strømme, og ikke bare til påske.

Påsketrold fra Skagen Bryghus (6%)

Utrolig mild og sød øl. Velegnet til en tøseaften, eller til når den kvindelige halvdel skal lære at drikke øl.

Prisen afspejler den milde smag og det brede publikum den hen-vender sig til. En pris på hele 27,95,- bringer den næsten op på pris-niveau med de nyeste teenage sodavandsdrinks a la Skinny bitch. Apropos tynde tøser, så vil I elske denne! Go for it!

Påske Ale fra Thisted Bryggeri (8%)

En stærk øl der her i panelet skiller vandene. Er man til tun-gere øl er den fantastisk, da dens mærkbare smag bliver i munden, så du også kan sma-ge den til desserten. Dette er dog paradoksalt nok også grunden til øllen kan frembrin-ge opkastfornemmelser hos folk der ikke er til stærk mørk øl. Drikkes til kraftig mandigt mad. Pris 17,95,-

Påske Ale fra Willemoes (8%)

Lugt af gær. Duft af kanel. Smag af karamel og kanel. Smag af jul. Kuldegysninger helt ned i røvhullet.

Så præcist kan denne øl beskri-ves, og for at du ikke bare skal tage vores ord for det, har vi inviteret en tilfældig person ved navn Ulrik til at være vores kon-trollant. Han beskriver øllen således:

”Den er god” siger Ulrik.

”Den vokser i munden” siger Ulrik.

”Der er sex i den” siger Ulrik.

Den skummer over, observerer vi andre, da Ulrik får fråde om munden og udbryder: ”oral-orgasm” efterfulgt af ”mmmm”.

(Den skummer simpelthen helt udover øl barometret.)

M&M daily

10

Moderedaktionens

Af Sara-Kristine Færch-Jensen

For at give dit outfit kontrast,

er det en god idé at sætte en

sort kjole sammen med nude

items. Det bløder et sort look

lidt op at tilsætte nude sko og

accessories, mens det giver

kant til en nude kjole at til-

sætte sorte sko og accessori-

es. Et ensfarvet look, kan dog

også være et statement i sig

selv. Asos, 275 kr. Asos, 321 kr. Wheels and DollBaby,

1.976 kr.

Chunky sandal

fra Tiger of Swe-

den, 1.699 kr.

Øreringe fra Asos,

110.50 kr.

Blink, Irregular

Choice 379 kr.

Bredt

”guld”armbånd

fra Asos, 165.50 kr.

Øreringe i antic

messing og perle-

mor fra Cath

Kidston 165,50 kr.

Nude ruskinds peep-

toe, Blink, 379 kr

Chunky laksandal

fra Chinese Laundry

799 kr.

Ballerina fra Al-

berville, 799 kr.

Clutch fra Asos

med iøjenfaldende

metaldetalje

257.45 KR.

Diskret clutch fra

Asos 137.92 KR.

Læderhalskæde

fra Pieces Zammi,

174.70 kr.

11

Hvis man vælger et spraglet

outfit, er det en god idé at

holde de tilhørende accesso-

ries ensfarvede og i samme

farve/farvenuancer. Det ska-

ber ro til alt det der sker i

kjolen, hvis du f.eks. tilsætter

sko og accessories i nuancer

af den samme farve.

forårsfavoritter

ASOS POW Ring

DKK73.56

Asos ur i gummi,

DKK183.89

Band of Gypsies, 413

KR.

Vero moda, 349 KR.

2 sæt ørestikker

fra Swarowski,

376.97 KR.

Taske fra Fiorelli

818.31 KR.

Statement ørerin-

ge fra Asos,

73.56 KR.

Armbånd fra Asos,

pr. pakke 73.56 KR.

Indkøbsnet fra

Baggu,

183.89 KR.

Kuverttaske fra

Asos 110.33 KR.

Sandal i Ruskind

og læder, fra Mis-

soni, 3.349 KR.

Rød lak peeptoe

fra Chinese Laun-

dry, 599 KR.

Blink, 349 KR. Pink plateau fra

Blink, 349 KR.

Asos, 459 KR. House of Holland,

2.068 KR.

>> Forsat fra for-

rige side. <<

12

Af Morten Westh

Det er en dejlig solskinsdag. Solen

varmer byen fra en skyfri himmel.

Det er frokosttid, og et mylder af

mennesker er på vej rundt i byen.

Der var engang, hvor man kunne

høre andre folk snakke og grine

sammen, men ikke i dag. I dag

kan man ikke høre meget andet

end larmen fra byens mange byg-

gepladser. Og det ellers så smuk-

ke vejr mister sin charme, når

man sænker sit blik fra den smuk-

ke himmel henover de gamle

husfacader og ned til fortovspla-

net. Det er en by i rivende udvik-

ling. En cityring under jorden er

på vej. I denne anledning har vi

valgt at tage temperaturen på

den nuværende offentlige trans-

port.

For hvordan går det for DSB og

Movia? Den gængse holdning,

som man ofte hører ytret, er

yderst kritisk, hvilket de læser-

breve vi har modtaget, siden vi i

sidste uge skrev om den tilsynela-

dende tilfredshed fra DSB og Mo-

vias egen side, også understreger.

Hvis man ser på DSB og Movias

egne tal, er passagertallet heller

ikke opadgående. Af denne grund

spørger vi: Er pengene til den nye

metro cityring godt givet ud, eller

er københavnerne ikke villige til

at benytte sig af offentlig trans-

port længere?

Problemstillinger som prisstignin-

ger, forringet service, forsinkelser

og trængsel er årsag til, at mange

søger væk fra den offentlige

transport i København. Et hurtigt

kig på internetfora, som trustpi-

lot.dk, røber især de mange dårli-

ge erfaringer, som folk har op-

bygget gennem årene, men hvad

så med de gode oplevelser? Er

der ganske enkelt ikke nogle, som

har noget godt at sige, eller kom-

menterer man ikke på tingene,

hvis de er positive?

Lad os høre din mening! Skriv til

vores brevkasse, og få din mening

om satsningen på det offentlige

samt den nuværende situation,

frem i lyset.

Herunder kan læses nogle få af

de mange breve vi har modtaget i

ugens løb.

På tur rundt i Københavns byggerod

Det er for dyrt!

Jeg synes ikke at det giver mening

at priserne på offentlig transport

stiger, stiger og stiger og at de

gerne vil have at vi skal tage

offentlig transport. Hvis nu at

servicen steg sammen med pri-

serne var det jo noget andet,

men det gør det heller ikke. Folk

siger de ikke vil tage den offentli-

ge transport pga. prisen. Her er

så min tanke. Når man har et 2

zoners buskort. Hvorfor kan man

ikke få lov til at få trykket noget

af det fra i skat hvis man gemmer

kvitteringerne? Det vil gøre at

flere og flere vil tage bussen og

toget og vi der bruger offentlig

transport til hverdag vil føle at vi

får noget ud af det.

Terese Hybendahl, 23 år, Stude-

rende, København

Har de overhovedet

nogen arbejdsmoral?

Dette spørgsmål har jeg ofte

stillet mig selv, når jeg har haft

”fornøjelsen” af at blive bragt

rundt i København af DSB og

Movia. Især Movia vil jeg be-

tegne som komplet inkompe-

tente. Jeg benytter til dagligt

linie 1A. Den kører ifølge pla-

nen mange timer om dagen

med 5-7 minutters mellemrum.

Jeg stiger på tæt på starten af

ruten. Alligevel må jeg blot

konstatere, at busserne ikke

overholder tidsplanen. De kø-

rer faktisk som det passer dem.

Jeg kan kun opfordre jer på

redaktionen til at lave en un-

dersøgelse og stille jer op ved

mit stoppested i et par timer

en dag. Her vil I kunne opleve

at de busser, der altså ifølge

planen bør køre med 5-7 mi-

nutters mellemrum, kører lige

efter hinanden, hvilket åben-

lyst resulterer i, at hvis man

ikke når dem der kommer lige i

rap, så kan man kommer til at

vente dobbelt så lang tid, som

busplanen påskriver. Hvis den

3. bus så er forsinket, kan ven-

tetiden blive endnu længere.

Af den grund er jeg et par gan-

ge kommet for sent på arbejde,

da Movia har været så smarte

at sige, at man først kan tage

en taxa på deres regning, efter

en bus har været 20 minutter

forsinket. 20 minutters forsin-

kelse på en bus der bør køre

hvert 5. minut er rigtig lang tid.

Grunden til at jeg stiller spørgs-

målstegn ved buschaufførernes

arbejdsmoral er, at jeg ikke kan

forstå hvordan det kan lade sig

gøre at der kan komme flere

busser i rap efter så få stop på

en rute. Det tyder på at bus-

chaufførerne kører samtidigt,

og de har jo også mulighed for

at se stort på lige netop dette,

da de jo har et kæmpe tidsin-

terval, hvori de kan ”tillade” sig

at køre fra stoppestedet. Det

har de da rammerne simpelt-

hen er for løse. Det er fandeme

en ommer Movia. Selvom I ser

stort på jeres ansattes arbejds-

moral, så er vi altså andre, der

gerne vil møde på arbejde til

tiden.

En sur og bitter mand, der

snart går HELT amok

13

Af Trine Koefoed

Komedien i Det Kgl. fortsætter

efter at skuespillerne nu også

retter skarp kritik imod ledel-

sen, og anklager teaterdirektør

Erik Jacobsen for ikke at kunne

beskytte sin institution imod

presset fra Christiansborg.

Efter at Den Kgl. Ballet har hen-

vendt sig direkte til bestyrelsen

for at klage over teaterledelsen,

har nationalscenens bestyrel-

sesformand, Stine Bosse, holdt

en række krisemøder på teatret.

Stine Bosse, der fastholder at

hun inden længe vil være klar

med en løsning, som offentlig-

heden til den tid vil få kendskab

til, placerer dog gerne et ansvar

for den dybe krise allerede nu.

"Der tegner sig et billede af et

alvorligt ledelsessvigt. Man kan

diskutere frem og tilbage, hvor

det endelige ansvar ligger, men

når alt kommer til alt, ligger det

ledelsesmæssigt hos Erik Jacob-

sen," siger Stine Bosse.

Dansernes henvendelse til be-

styrelsen er den foreløbige kul-

mination på et forløb, der be-

gyndte sidste sommer.

Her kunne Jyllandsposten afslø-

re en intern konsulentrapport,

der beskrev en ballet præget af

psykisk vold, mistillid til ledel-

sen, frygt for balletchef Nikolaj

Hübbes humørsvingninger og et

eskalerende kokainmisbrug

blandt danserne, heriblandt

også Nikolaj Hübbe selv.

Dengang fik teaterchef Erik Ja-

cobsen lagt låg på konflikten

ved at give danserne løfter om

forbedringer. Men i henvendel-

sen til bestyrelsen og øverste

chef, Stine Bosse i begyndelsen

af marts udtrykker danserne

total mistillid til ledelsen. Hidtil

har skuespillerne stort set for-

holdt sig tavse i diskussionen,

men i kronikken fra torsdag d. 8.

marts retter deres tillidsmand,

Henrik Jandorf, en hård kritik af

såvel ledelsen af Det Kongelige

Teater som kulturminister Uffe

Elbæk (R) og det politiske fler-

tal, som – siden krisen begyndte

– har forlangt besparelser på

100 millioner kroner i teatret,

som af samme grund har måttet

fyre især blandt balletdansere

og operasangere.

De hårde krav om nedskæringer

indenfor teaterverdenen, har i

den seneste sparerunde kostet

81 stillinger på Det Kgl., hvoraf

33 er fundet blandt det kunst-

neriske personale. Hårdest ramt

er operakoret, der er blevet

reduceret med 16 mand, men

også balletten skal spare 11

stillinger væk, mens skuespillet

må vinke farvel til to fastansatte

skuespillere. De omfattende

besparelser som Det Kgl. står

over for, fik teatrets operachef

Keith Warner til at forlade sin

post og tage den musikalske

chef, Jakub Hrusa, med sig.

I en udtalelse til det chokerede

personale, fastslår Warner, at

afskeden ikke blot bunder i ned-

skæringerne, men også skyldes

at ledelsen ”blokerer” for æn-

dringer. Derudover anklager

han Erik Jacobsen for, ikke i

tilstrækkelig grad, at have taget

ham med på råd og involveret

ham i sparebestræbelsen: ”I

begyndelsen af besparelserne

blev jeg forsikret om, at alt kun-

ne komme på bordet til diskus-

sion, men det var kun meget

lidt, der i sidste ende kom op —

og slet ikke noget, jeg var del

af”, forklarede Keith Warner i

sin afskedstale.

Dette førte til et ekstraordinært

krisemøde onsdag d. 29. febru-

ar, hvor alle kunstneriske fag-

grupper – på nær skuespillerne

– var repræsenteret, og tog

stilling til hvorvidt de skulle stil-

le Erik Jacobsen et mistillidsvo-

tum. Mødet var, ifølge teatrets

tillidsmand Sten Byriel, en følel-

sesladet oplevelse, hvor frustra-

tionen fik frit løb. Erik Jacobsens

ledelsesstil blev blandt andet

kritiseret for at være for topsty-

ret, og præget af manglende

kommunikation med medarbej-

derne.

Det blev dog ikke til noget mis-

tillidsvotum, da de fleste ønske-

de at give ledelsen lov til at for-

klare sig. ”Frustrationen kom-

mer til at vare noget tid, og folk

skal have lov til at være både

rasende og kede af det. Men

det er vigtigt, at ledelsen hele

tiden kommer ind og giver fak-

tuelle oplysninger — og det

synes jeg, Erik Jacobsen gjorde,”

siger Sten Byriel.

Kulturminister Uffe Elbæk (R)

slår nu i bordet og giver Det

Kongelige Teater to måneder til

at få løst krisen mellem ballet-

danserne og ledelsen på teatret,

rapporterer TV2 NEWS.

”Jeg giver bestyrelsen to måne-

der til at få løst det her. Hvis

ikke, så er det ikke bare besty-

relsen, men også mig som mini-

ster, der har et problem,” siger

Uffe Elbæk.

En kongelig komedie

Sagen kort

I sommer blev en intern kon-

sulentrapport lækket til Jyl-

lands-Posten.

Heraf fremgik det, at der var

store samarbejdsproblemer i

balletten og et voksende

kokainproblem. Dengang

afviste teaterchef Erik Jacob-

sen imidlertid påstandene.

Siden har teatret fået ny

bestyrelse med den tidligere

Trygdirektør Stine Bosse i

spidsen, og forleden hen-

vendte de sig til hende og

bad om et møde uden om

ledelsen for at drøfte proble-

merne, som de åbenbart

ikke synes er blevet løst.

Hun gennemførte mødet.

Dog også med deltagelse af

bl.a. teaterchef Erik Jacob-

sen og balletchef Nikolaj

Hübbe.

Foto: Joachim Adrian

Af Trine Koefoed

Man føler sig på en måde ladt i

stikken med Helle Helles nye

roman Dette burde skrives i

nutid. Det roder simpelthen. Vi

konfronteres med en spinkel

udviklingshistorie, hvor perso-

ner dukker op for så at forsvin-

de ud i et uafklaret tomrum.

Bogen formår nærmest at oplø-

se sig selv i en række løsrevne

tråde, slutte helt opløftet for så

at tone ud med et skærende,

skævt anslag. Og vi står alene

tilbage med spørgsmålene.

Hvorfor har vores fortæller og

hovedperson, den unge for-

fatterspire Dorte, så svært ved

at få rytme i sit liv? Hvordan kan

det være at hun ikke passer sine

timer på universitetet, men

pendler frem og tilbage mellem

København og sin lejede bolig i

en midt-sjællandsk stationsby?

Hun driver formålsløst rundt i

Scala, når hun burde gå i skole,

eller bliver hjemme og render

ind i tilfældige naboer. Hvordan

kan det være at forholdet til

forældrene er så anspændt? Og

hvordan kan hun, hyppigt og

helt ureflekteret, sidde og grine

sammen med andre, når hun

reelt set træder vande i sit lette-

re tragiske liv? Vi forundres,

frustreres og foruroliges. Præcis

som Helle Helle ønsker at vi

skal.

For forfatterspiren Dorte befin-

der sig i et limbo. Et limbo af

ensomhed og ubehag, der lang-

somt suger læseren ind. Helle

Helle krydsklipper ofte tilbage i

tiden, og afslører, brik for brik,

tiden op til Dortes studiestart.

Og det er da også i bogens form

og opbygning at vi fornemmer

Helle Helles talent. Ved hjælp af

uendeligt få og subtile greb for-

mår hun – formentlig som den

bedste i Danmark – at fremma-

ne et snigende, intenst socialt

ubehag.

På samme tid bliver det klart for

læseren at Helle Helles ambition

ikke ligger i den skrøbelige ud-

viklingshistorie.

Dette burde skrives i nutid er

frem for alt en sproglig mission.

Den underspillede præcision og

de skarpe replikker er altid ka-

rakteristisk for Helle Helle, men

denne gang fornemmer man til

dels noget mere. En underlæg-

gende sitren som ryster hele

konstruktionen. En fornemmel-

se af en skævhed, en lille mulig-

hed for at hun – når som helst –

kan finde på at forvirre os. Og

dét er netop udfordringen ved

Helle Helles forfatterskab. Det

er næsten for nemt at overse

genistregen. At lade sig rive

med og læse for hurtigt, for så

at opdage at meningen er gået

tabt. For Dette burde skrives i

nutid kræver tid. Det er – som

så ofte i hendes forfatterskab –

kun ”toppen af isbjerget” vi får

at se. Her kan betydning læses

ind i de mindste betragtninger.

Den selvudslettende Dorte fra

det sovende Midtsjælland, vo-

res unge fortæller, er på mange

måder typisk for Helle Helles

forfatterskab. Hun flytter jævn-

ligt, – men ender som oftest

med at flytte over i andre. Det

bliver aldrig helt rigtigt, heller

ikke da hun lejer en bungalow

alene. For hun magter ikke rigtig

livet. Eller kampen med sin egen

svage identitet.

Men man skal altid passe på

ikke at krænge en fortolkning

ned over Helle Helles værker.

Dette burde skrives i nutid slår

dette fast med syvtommersøm,

da Dorte i bogens slutning dis-

kuterer med en skrivelærer om,

hvorvidt alt det, der optræder i

en tekst, absolut skal have en

betydning. Det synes hun ikke,

der er nogen grund til. Nogen

gange er tingene bare hvad de

ligner – også selvom de ligner

toppen af et isbjerg.

Helle Helle i nutid Dette burde skrives i

nutid

• Helle Helle

• Samleren

• 160 sider

• 249,95 kroner

14

Napoleon - Total War

Anmeldelse Computerspil

Af Ulrik Bang Møller

Strategi: “NAPOLEON Total

War” er en ”standalone”

udgivelse fra The Creative As-

semblys Total War serie. Følg i

Napoleons fodspor fra inva-

sionen af Italien til hans endeli-

ge ved Waterloo. Som i alle

foregående Total War

udgivelser har du muligheden

for at ændre historiens gang.

Tre kampagner udgør

størstedelen af spillet. Inva-

sionen af Italien, den egyptiske

kampagne, samt marchen mod

Moskva. Hertil kommer de

mange enkeltstående histor-

iske slag fra napoleonsæraen:

Austerlitz, Trafalgar og Water-

loo, blot for at nævne nogle få.

Spil Koncept: Fra første udgivel-

se i 2000 (Shogun) har Total

War serien budt på både tur-

baseret- og realtimestrategi i en

veludført kombination. Den tur-

baserede strategi ligger som det

overordnede element i spillet.

Du kan på oversigtskortet over

den verden, som spillet om-

handler (i dette tilfælde Europa

og Nordafrika) udføre alle de

handlinger, som kræves for at

opbygge din nation indenfor

videnskab, diplomati, økonomi,

religion, kultur osv. Dette gøres

ved at udbygge land og by i de

regioner som tilhører dig. Alt

dette skal i fin balance kombine-

res for at holde din befolkning

glade (ellers gør de oprør) og

dine fjender på afstand, for som

seriens titel henviser til er kri-

gen altid overhængende og en

stor del af spillet. Du opbygger

selv din hær og alt efter hvad du

bygger i dine byer, af militære

installationer, kan du træne/

bygge bedre og bedre udruste-

de og effektive soldater, kano-

ner, kavalerister og krigsskibe.

Spillets realtime del foregår på

slagmarken. Når dine tropper på

oversigtskortet støder sammen

med fjendens tropper, ændrer

synsvinklen sig i spillet. Man

bliver ført ned til slagmarken,

hvor man kan styre de forskelli-

ge enheder, som ens hær består

af. Dette foregår i realtid. Du

placerer selv dine tropper inden

kampen blæses i gang. Den ge-

neral, som er mest erfaren, får

lov til at placere til sidst, hvilket

er en fordel da man så kan se

fjendens placering.

Generalenheder har en voldsom

betydning for spillet generelt og

under kampene især, da disse

enheder kan give ekstra mod og

standhaftighed til dine regulære

styrker i kampens hede. Det

gælder derfor også om at passe

særligt godt på dem og ikke

kaste dem hovedløst ind i fjen-

den. Alle enheder opsparer er-

faring under hvert slag som de

deltager i. Dette er et element i

spillet som endelig ikke skal

negligeres. Man kan således

med en gruppe på 160 linjein-

fanterister med veteran status,

nedkæmpe en stor bonde- eller

borgerhær på over det tredob-

belte (i spillet dannes disse ty-

per hære, når en fjende angri-

ber en by. Borgerne griber til

våben for at forsvare deres by

sammen med de regulære trop-

per).

Kampene er yderst strategiske,

og man kan på intet tidspunkt

lade være med at forholde sig til

terrænet og fjendens placering,

heller ikke hvis man er i vold-

somt overtal. Kanoner har selv-

følgelig fået en ekstra vigtig

rolle i denne udgivelse

(Napoleon startede ud som ar-

tilleri officer). Man kan gøre

stort indhug i fjenden hvis man

bruger dem rigtigt. Modsat er

kavaleriet utroligt sårbart. Man

kan ikke som i Medieval 2, Total

War opbygge sin hær med tungt

kavaleri som grundkerne. Mid-

delalderen er ovre og krudtet

har for alvor gjort sit indtog.

Tiden er løbet fra den ”tunge

ridder” og kavaleriet er derfor

med som mobil støtte til infan-

teriet, dog er det lette kavaleri

som altid godt til rekognosce-

ring og nedkæmpelse af fjender

på flugt, som man ikke ønsker

skal have mulighed for at reor-

ganisere.

Kampene på havet er selvfølge-

lig igen implementeret i spillet,

således at det igen i denne titel

er muligt at tage kontrollen over

sin flåde i kampens hede. Dette

blev som fans af serien nok ved,

tilføjet med stor succes i den

foregående udgivelse Total

War: Empire (omhandlende

tiden fra Columbus (1492) og

frem til det 18. århundrede).

Grafik og lyd: Spillets grafiske

udseende har forbedret sig lidt i

forhold til det foregående. Der

er dog ikke sket det helt store

på dette område. Napoleon

bruger den samme engine

(grafikmotor) som Empire. The

Creative Assembly har finpudset

kodningen i deres engine, så

den er blevet opdateret i for-

hold til de hurtigere computere

på markedet i dag. Sagt på en

anden måde kan spillet bedre

udnytte multikernede grafikkort

og processorer, end Empire var i

stand til. Lyd og billede passer

godt sammen og skaber i kom-

bination en stemningsfuld ople-

velse. Hvis man har maskinen til

at spille det med fuld opløsning

og alle parametre slået til, så får

man sig en yderst fascinerende

oplevelse, når kanonerne affy-

rer og infanteriet stormer mod

fjenden. Støv og røg hvirvler op

når kugler og kanonkugler hvis-

ler om ørene på ens tropper.

Man kan næsten lugte krudtrø-

gen, som til sidst hænger som

en dyne over hele slagmarken.

Animationerne af de enkelte

folk, er sublime (som de også

var i Empire), især hvis man ta-

ger i betragtning, at compute-

ren skal holde styr på flere tu-

sind mænd i de største af slage-

ne.

Søslagene er ligeledes utroligt

flotte og realistiske, og man kan

ikke lade være med at prise sig

lykkelig over, at man ikke var

født og om bord som besæt-

ningsmedlem på et krigsskib i

denne træskibenes storhedstid.

Opsummering: Som i de fore-

gående Total War udgivelser

rammer Sega og The Creative

Assembly plet med denne versi-

on, når det gælder konceptet.

De har holdt sig til det kendte,

og det skal de også! Der er nog-

le enkelte fornyelser og selvføl-

gelig nye enheds typer, bygnin-

ger, teknologier og spilelemen-

ter, som er indført, for at spillet

skal passe til tiden det omhand-

ler. Er man fan af Total War

serien, så er det et must-buy

Har du aldrig spillet Total War

serien før, så er der ikke nok

kød på dette spil. Man kan for-

nemme Empire i baggrunden af

spillet. Det gør heller ikke noget

for en fan af serien som jeg selv,

da det er et veludført spil på alle

områder, men til en første-

gangsspiller vil jeg foreslå at

man anskaffer sig Empire eller

Shogun 2 i stedet (Shogun 2

bliver anmeldt på et senere tids-

punkt). Disse to titler vil repræ-

sentere serien bedre og er beg-

ge grundspil i serien, derfor jeg

kan ikke lade være med at op-

fatte Napoleon: Total War som

en udvidelsespakke til Total

War: Empire.

15

Af Trine Koefoed, 29. februar

2012.

Efter 8 års stilhed er der atter

nyt fra instruktøren Alexander

Payne. Og det har været vente-

tiden værd. George Clooney

leverer sit livs præstation, som

en mand i søgen efter et mo-

ralsk kompas - på et Hawaii,

der bestemt ikke er noget para-

dis.

“Paradise can go fuck itself” –

sådan lyder det i advokaten

Matt Kings (George Clooney )

indledende monolog, og Matt

Kings liv på Oahu er bestemt

ikke et paradis.

Skønt han nedstammer fra en

royal hawaiiansk slægt, og ejer

det sidste uopdyrkede stykke

land på Oahu i fællesskab med

sine fætre og kusiner, er livet

ikke let. Familien lever spredt

fra hinanden, og flere har sløset

med pengene og vil nu sælge

jorden til grådige entreprenø-

rer, der vil fylde det med ind-

købscentre og golfbaner. Oven i

familiens forhandlinger kommer

Matt Kings fartelskende kone ud

for en bådulykke og ender i ko-

ma, og efterlader dermed Matt

med ansvaret for deres to døt-

re, som han dybest set ikke ken-

der. Således starter en varm og

humoristisk udviklingshistorie,

hvor vores protagonist både må

forholde sig til sin kones snarli-

ge død, en bebrejdende sviger-

far og to udadreagerende døtre,

der oven i købet kan afsløre at

konen var ham utro.

Umiddelbart et plot der leder

tankerne hen på et melodrama-

tisk Dollars-lignende scenarie.

Men Alexander Payne og hans

samarbejdspartnere behandler

heldigvis aldrig filmen som en

soap opera. I løbet af blot en

enkelt scene formår filmen at

portrættere dyb smerte for så

at skifte over i farcen og satiren,

for dernæst at konfrontere mo-

ralske udfordringer uden mind-

ste usikkerhed. I én og samme

scene kan vi derfor opleve en

frustreret mand fortælle sin

datter, at hendes mor skal dø,

hvorefter denne uden blusel

afslører at moderen var utro –

og dermed både chokerer os og

får latteren frem.

Filmen, der allerede inden sin

danske premiere cementerede

sin kvalitet med 6 vundne gol-

den globes og 2 oscarnomine-

ringer, skuffer bestemt heller

ikke. Under Paynes kyndige vej-

ledning udfolder alle skuespil-

lerne deres potentiale. Selv bi-

rollerne fremstår som facettere-

de, virkelige mennesker og giver

historien dybde og troværdig-

hed. Dertil er det en fornøjelse

at se debutanterne Shaileene

Woodley og Amara Miller, som

hhv. oprørsk teenagedatter og

vidunderligt rapkæftet 10-årig

pige.

Men man kan ikke ignorere det

faktum, at dette er George

Clooneys film. Aldrig før har

skuespilleren fået så krævende

en rolle. Og det klæder ham!

Payne formår at bringe en side

frem i Clooney, som vi ellers

sjældent ser. Med stor trovær-

dighed og følsomhed balancerer

han mellem det humoristiske og

det smertefulde. Og det uden at

det på noget tidspunkt bliver

sentimentalt eller ynkeligt.

George Clooney og Alexander

Payne viser os hverdagen, med

al dens tvivl, selvbedrag, humor

og smerte.

Jagten på konens elsker bliver

en mental rejse for Matt King,

der langsomt får et ærligere

forhold til ikke bare sine døtre,

men også sig selv. Og på den

måde bliver filmens temaer

smukt flettet sammen med det

titlen

(descendants=efterkommere)

indebærer: At finde sig selv, stå

ved det man kommer fra, for at

vide, hvad man vil give videre til

de næste generationer, til ens

efterkommere. Og det uanset

om det gælder ens døtre eller

ens land.

Trofaste Alexander Payne-fans

behøver dog ikke frygte at den-

ne er blevet sentimental eller

har mistet sin skarphed. The

Descendants slutter med en

skræmmende tvetydig scene,

der benytter glæde og lethed til

at antyde nye prøvelser, der

ligger på lur. Og sådan er det jo

ofte med Paynes film; vi går

derfra med en følelse af, at hver

person er på en (i dette tilfælde

tropisk) ø – og at det blot er et

spørgsmål om tid før vi alle fin-

der os selv blandt de forladte.

Anmeldelse Film

The Descendants

Film: The Descendants

Instruktør: Alexander Payne

Medvirkende: George Clooney, Shaileene Woodley, Amara Miller

og Beau Bridges.

Produktionsår: 2011

16

Af Morten Westh Danmark lignede langt fra et hold, der skal til EM i sommer, da Rusland for nogle uger siden kom på besøg. Hverken på eller uden for banen fungerede tingene optimalt. Spillerne stod for en omgang alibi-fodbold, hvor engagement og vilje var til at overse, hvilket resulterede i en 2-0 sejr til de kyniske russere. Parken var på tribunerne langt fra pakket, og det var måske lige præcis i aften, noget som DBU kunne være glade for, da en stor TV-platform uheldigvis hav-de fundet vej til et stort antal af publikums på parkens C-tribunes udsyn. De pågældende tilskuere ”slap” dermed for at se store dele af den pinlige og halvhjertede indsats, det danske landshold leverede i aftes. 99 dage kan være lang tid. Det kan være kort tid. Alt efter hvil-ken synsvinkel man anlægger på det. Men når man nu som Mor-ten Olsen betragtede kampen mod Rusland med kikkerten indstillet på EM i Ukraine og Polen, er de 99 dage, der er til åbningskampen, alt for kort tid. For med 0-2 til Rusland i en kamp med en pinlig dansk ind-stilling og dertil rørende skidt spil, er der nok at rette for Ol-sen. Især når man tager i be-tragtning, at startopstillingen mod Rusland – på nær skadede Daniel Agger – var Danmarks

idealopstilling. Og også specielt når man tænker på, at Olsen inden kampen meddelte, at både træner og spillere anså kampen for lige så vigtig som en kvalifikationskamp. Så må man med gysende frygt tænke på vores modstandere til EM. ”Kampen er en mellemstation, hvor vi skal forsøge at finde ud af, hvem vi er, og hvem vi egentlig gerne vil være,” sagde Olsen inden kampen. Men den søgen efter en identi-

tet starter vel ikke tre måneder inden EM. De rødder, den base, der med kvalifikationen til EM sprang ud som en rød-hvid EM-blomst, blev dyrket og forædlet i det halvandet år, kvalifikatio-nen varede. Det skulle være på plads. Det er det åbenbart ikke. Og

dermed fik Olsen også nogle svar. Negative af slagsen. Ek-sempelvis at Simon Poulsen ikke er svaret på venstre back. Og at konstellationen med Kjær og Bjelland, slet ikke er gangbar. Beviset kom allerede efter tre minutter, hvor ingen af de to skubbede deres pres op på Ro-man Shirokov, der kunne sparke bolden i mål fra kanten af feltet. Rusland var som modstander valgt ud fra, at de minder om Tyskland og Holland i kvalitet og spillestil. Bortset fra at kvalite-

terne hos Holland og Tyskland er et par gange større end hos Rusland, var den sammenligning en god øjenåbner. For det var med enkle midler, at Rusland udstillede Danmark som en mel-lemvare. Det var Olsens idealer, der blev svigtet. Det var det spilbyggen-

de med hurtig boldomgang, kombinationsstærke mønstre og direkte spil på den sidste tredjedel, der især i første halv-leg blev ladt hånt om af de dan-ske drenge. Det var fejlafleve-ringer, der var forkert positione-ring i forhold til boldholderen. Kvist og Zimling havde proble-mer i at føre bolden op til Erik-sen, der, når han endelig fik den, havde vanskeligheder ved at finde en uoplagt Bendtner eller de endnu mere uoplagte kanter; Rommedahl og Krohn-

Dehli. Bekymrende var det, at hele den offensive kæde med Eriksen, Bendtner og de to kan-ter var så idéforladte og uskar-pe. Derfor var det fortjent, også selv om det var et stort drop af 100-kampsjubilar Thomas Sø-rensen, da Andrej Arshavin på

et uhindret langskud kunne gø-re det til 2-0 et minut efter pau-sen. En pause, hvor Olsen valgte at indsætte Tobias Mikkelsen, Lasse Schöne og Mads Junker. Det gav mere dynamik i det offensive spil, og især Mikkelsen havde et par gode muligheder kreeret af Schöne. Uden held. Og stadig uden den indstilling, der retfærdiggør håb om succes til EM. Reserverne gav i det mindste Olsen et lille håb under kampen, der er den næstsidste inden EM-udtagelsen. For kampen var en mellemstation også af den slags, hvor nogle af de håbefulde EM-kandidater kunne blive efterladt uden at få billet til toget østpå. Det er nemlig en snæver tragt, Olsen filtrerer kandidaterne i, for naturligvis er truppen stort set på plads, men i bedste fald er der en håndfuld pladser at spille om. Ingen af de indskifte-de gjorde det dårligere end de startende, så Olsen er lige vidt med hensyn til de sidste pladser i truppen. Derimod har landstræneren en udfordring i at formidle, hvor stor opgaven egentlig er for spillerne. Landsholdet kunne have sikret en vinderstime på seks sejre i træk, hvilket ikke er set siden starten af 80’erne. De kunne have vist, at de har fået Olsens idealer i blodet. Stam-spillerne kunne have cemente-ret deres positioner, reserverne kunne have sikret sig en EM-billet. De kunne have vist, at de mener det alvorligt ved EM. De kunne have kickstartet EM-euforien. Men ingen af delene skete. De har 99 dage til at gøre det.

En lang aften i Parken

Analysen

Af Mulle Sundwell Nicolaj Madsen blev matchvin-der, han scorede kampens ene-ste mål, da HB Køge ude slog Silkeborg med 1-0. Silkeborg fik hjemmebesøg af HB Køge i Superligaen søndag eftermiddag. For HB Køge, som har 14 point op til nedryknings-stregen, handlede det om at vise sig fra deres bedste side, hvor Silkeborg skulle tanke 3 point op på kontoen i jagten på de europæiske pladser. På grund af karantæne måtte Silkeborg undvære Frank Han-sen, men i starten af kampen spillede Silkeborg alligevel sig

frem til en del gode muligheder. HB Køge var uden den målfarli-ge Fabinho som var skadet, men efter seks minutters spil viste HB Køge at de godt kunne spille

uden ham. Efter flot opspil kom Lasse Kronborg frem til en god skudmulighed. Den ramte des-værre stolpen og gik ud. Kort efter burde Henrik Tømrer

Pedersen have bragt Silkeborg i front. Han blev spillet helt fri tæt på mål. Tømreren var utro-lig uskarp og sendte sin afslut-ning forbi målet. Seks minutter

senere misbrugte Henrik Peder-sen endnu en god mulighed. Kort efter spillede Nicolaj Ritter og Kasper Risgård sig igennem, men uden at ramme noget.

10 minutter før pausen fik Silke-borg endnu en kæmpe mulig-hed. Dennis Flinta kom alene igennem i højre side. I stedet for at afslutte forsøgte Flinta at

ramme Henrik Pedersen. Men HB Køge kom i vejen og fik bol-den skudt ud af banen. Efter pausen fortsatte det bøl-gende spil. Efter 59 minutters

spil bragte HB Køge sig i front. Adeola Runsewe kom fri i højre side. Her lagde han en perfekt bold ind til Nicolaj Madsen som fik dirigeret bolden i nettet til en HB Køge føring. Dermed var Silkeborg tvunget frem og forsøgte at skubbe læn-gere frem på banen. Det kaste-de muligheder af sig som da Lee Rochester Sørensen var alene. Men Sørensen var uskarp og fik ikke afsluttet. Trods det sene pres fik Silkeborg ikke scoret. HB Køge kunne glæ-de sig over at have sikret sig sæsonens anden sejr i turnerin-gen og den anden sejr over Sil-keborg i denne sæson.

Et uskarpt Silkeborg hold gav HB Køge 3 point

17

Af Ulrik Bang Møller I år bliver endnu et stort år for Danmark, som arrangør af en stor sportsbegivenhed. Det sker når Giro d’Italia feltet gæster Herning og Horsens fra 5. – 7. maj. Det er de tre første etaper, af det i alt 21 etaper lange løb, som skal køres på dansk grund. Og det er ikke hvilket som helst cykelløb, som de to byer og omegn kommer til at lægge asfalt til. Giroen bliver ikke uden grund kaldt for ”verdens hårdeste cykelløb” af arrangø-rerne. Feltet skal tilbagelægge 3.476,4 barske kilometer på de

21 dage. Horsens og Herning er ikke de første byer udenfor Italien, der har fået besøg af Giro d'Italia. Løbet har tidligere gæstet San Marino, Frankrig, Monaco, Schweiz, Østrig, Slove-nien, Holland, Belgien, Tyskland og Grækenland. De tre etaper i Jylland køres både i by og det åbne landskab. Lørdag d. 5. maj er der enkeltstart på 1. etape i Herning by, 2. etape går i de åbne landskaber mod vest, blandt andet langs den jyske vestkyst, mens 3. etape er lagt på Horsens-egnen. Her skal rytterne desuden forcere Dan-marks højeste punkt, Ejer Baunehøj. Giroen er, sammen med de to andre store løb i henholdsvis Frankrig og Spani-

en, det absolut mest prestige-fyldte i UCI’s Pro-tour, som be-står af de 22 bedste hold i ver-den. Efter de tre første etaper har de 198 ryttere hviledag. De bliver sammen med sportsdi-rektører og servicefolk fra de 22

hold fløjet til Italien, hvor fjerde etape starter den 9. maj. Årets absolut mest djævelske og bar-ske etape bliver 20. og næstsid-ste. Etapen har mål på bjerget Stelvio i 2.832 meters højde. Det er 30 meter højere, end det højeste punkt nogensinde i Tour de France, Col de la Bo-nette Restefond på imponeren-de 2.802 meters. Den 22 kilo-meter lange stigning op til Stelvio bliver kulminationen på en 218 kilometer lang etape. Løbet slutter 27. maj, med en 31,5 km individuel tidskørsel på en strækning i Milano. Det danske hold Team Saxo Bank med holdejer Bjarne Riis’ i

spidsen stiller også op til start. Saxo Bank har haft en uheldig start på sæsonen med flere skader, dårlige resultater og ikke mindst mediestormen om-kring deres absolutte stjerne, Alberto Contadors dopingsag

og karantæne. Contador teste-de positiv for det forbudte stof clenbuterol under Tour de France 2010. Han kørte på dette tidspunkt for det Kasakh-stanske hold Astana. 7. februar i år blev han tildelt en karantæ-ne på to år af CAS. Han blev først frifundet, men UCI og WADA (internationale antido-pingagentur) ankede dommen. Da hans dom virker med tilba-gevirkende kraft, mister Con-tador dermed alle sine sejre og optjente point i den mellemlig-gende periode. Karantæneperi-oden udløber til august, hvilket betyder at Contador hverken kan deltage i Giro d’Italia eller Tour de France.

Giroen ruller igennem Danmark

Otte danskere har gennem tiderne vundet etaper i Giro d'Italia.

Listen over danske vindere ser således ud: Ole Ritter, 1967, 1969 og 1971 Jørgen Marcussen, 1980 Bjarne Riis, 1989, 1993 Jesper Skibby, 1989 John Carlsen, 1989 Rolf Sørensen, 1995 Nicolaj Bo Larsen, 1996 Chris Anker Sørensen, 2010

De 22 hold i Giro d'Italia 2012: AG2R La Mondiale (FRA) Astana Pro Team (KAZ) BMC Racing Team (USA) Euskaltel - Euskadi (ESP) FDJ - Big Mat (FRA) Garmin - Cervelo (USA) Greenedge Cycling Team (AUS) Katusha Team (Rus) Lampre - ISD (ITA) Liquigas - Cannondale (ITA) Lotto Belisol Team (BEL) Movistar Team (ESP) Omega Pharma - Quickstep (BEL) Rabobank Cycling Team (NED) Radioshack - Nissan (LUX) SKY Procycling (GBR) Team Saxo Bank (DEN) Vacansoleil - DCM Pro Cycling Team (NED)

Androni Giocattoli (ITA) - wild card Colnago - CSF Inox (IRL) - wild card Farnese Vini (GBR) - wild card Team NetApp (Ger) - wild card

Kilde:

TV2.dk, Feltet.dk, gazzetta.it

Skole ol

2012

Af Mulle Sundwell

Kronprins Frederik og en række

danske OL-atleter bakker op

omkring Skole OL. TV2 dækker

finaledagene.

Der har altid været en stor inte-resse for OL. En mindst lige så stor, måske større, er der også i skolegården. Derfor er et stort samarbejde påbegyndt. Det er TV2, Danmarks idræts-forbund, Tryg fonden, Københavns kom-mune og mange andre der sam-men laver Skole OL.

Skole OL er et skoleatletikstæv-ne for klasser/skoler på 4-6 klas-setrin. Det er i OL-året 2012 for første gang landsdækkende. Det skal afvikles i perioden fra 1. marts til 11. maj. Her er der mulighed for at prøve kræfter med atletikkens klassiske skole-discipliner: 60 m, længdespring, boldkast og stafetløb. Desuden skal eleverne prøve kræfter med den seje og næsten uende-lige 400 m.

Skolerne har selv stor indflydel-se på, hvordan de ønsker Skole OL gennemført på netop deres skoler. Det ligger derfor op til at klasserne kan udfordre andre klasser på skolen, skolen kan lave samlede skolestævner, hvor alle 4.-6. klasser er med, eller de kan slå sig sammen med naboskolerne. Eller blot lade Skole OL være en del af under-visningen i timerne. Det eneste krav der stilles er, at discipliner-

ne afvikles efter de beskrevne regler, og at resultaterne såle-des bliver et produkt af fair og sjove atletikkonkurrencer med fokus på gejst, klassesammen-hold og personligt engagement.

Skole OL kræver ikke de store idrætsfaciliteter. Disciplinerne kan afvikles på en almindelig boldbane og kan samlet set gen-nemføres, hvis man råder over en boldbane, 3-4 stopure, et par målebånd, noget der kan bruges som depecher (stafetpind), nog-le kastebolde (eller tennisbol-de), samt markeringskegler eller lignende. Derved burde alle skoler have en mulighed for at kunne deltage.

Når skolerne har indtastet deres resultater bliver der afholdt et finalestævne hvor Danmarks Idræts Forbund (DIF) og TV2 inviterer et antal skoler til delta-gelse i Skole OL på Østerbro Stadion i København i dagene d.

6.-8. juni 2012.

Hver dag afvikles konkurrencer-ne for et klassetrin, onsdag d. 6. juni er det 4. klasserne, torsdag d. 7. juni er det 5. klasserne og fredag d. 8. juni er det 6. klas-serne.

Kronprins Frederik og en række danske OL-atleter vil være til stede i løbet af finalestævnet.

18

Tabeller fodbold Præsenteret i samarbejde med: