bachelor eksamen - paedagogen · teori centrale begreber hos habermas vores samfund bliver i dag...

Kommunikative værktøjer et pædagogisk redskab

1 Side 1 af 22

Bachelor eksamen


2 Side 2 af 22

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .........................................................................................................................1

Indledning........................................................................................................................................3

Problemformulering ........................................................................................................................4

Begrebsafklaring .............................................................................................................................4

Metode.............................................................................................................................................4

Empirisk undersøgelsesmetode .......................................................................................................5

Teori ................................................................................................................................................6

Centrale begreber hos Habermas.....................................................................................................6

Assertiv kommunikation .................................................................................................................8

Transaktionsanalyse ......................................................................................................................10

Kolbs model for læring og refleksion ...........................................................................................12

Empiri............................................................................................................................................13

Diskussion/analyse ........................................................................................................................16

Konklusion ....................................................................................................................................19

Litteraturliste: ................................................................................................................................20

Bilag ..............................................................................................................................................22


3 Side 3 af 22

Indledning

Jeg har igennem mit studieforløb været i praktik, hvor der var børn involveret. Jeg var i min 2.

lønnede praktik i en SFO. Der stiftede jeg bekendtskab med pædagogers berøringsangst. Det

kom til udtryk ved, at de havde det svært ved at konfrontere børnenes forældre med deres faglige

bekymring.

Det er desværre ikke et ukendt fænomen, at pædagoger ofte bliver beskyldt for at være både

konfliktsky og/eller have berøringsangst, og at de venter flere måneder med at lave

indberetninger for lige at se om forholdende hjemme hos de pågældende børn ikke bliver bedre.

Hvorfor har pædagoger fået det ry, at de angiveligt skulle være berøringsangste i forhold til

netop disse forældre og børn? Kan det skyldtes, at de ingen opbakning har fra deres leder og

kollegaer, eller bliver de af kommunen opfordret til at se igennem fingre med problemerne, da

det koster ressourcer og dermed penge? Eller ligger det i samfundets generelle holdning, at så

længe der ingen konflikt er, er det pædagoger og lærernes opgave at socialisere og opdrage

børnene, men i det øjeblik konflikten indtræder, bliver det en ren privat sag at opfostre børn i

Danmark, og at vi som pædagoger skal passe børnene og så lade forældrene om at opdrage.

Er pædagoger generelt berøringsangste?

Jeg har på nærmeste hold oplevet denne angst, da mine egne studiekammerater ikke mente at de

kunne samarbejde med mig længere Desværre turde de ikke fortælle mig det og overlod det i

stedet til vejlederen af overbringe mig ”nyheden”. Disse kommende pædagoger har lige vist at de

i allerhøjeste grad er berøringsangste og hvis de findes på seminarierne så findes de temmelig

sikkert også ude i de etablerede institutioner!! Men spørgsmålet er så om man kan få en pædagog

til at indrømme dette. Måske handler det ikke om at turde indrømme, men om at indse

problemet. Måske er de slet ikke klar over, i hvor høj grad deres verbale og nonverbale

kommunikation har indvirkning på andre mennesker. De ny uddannede pædagoger har måske

ikke fundet deres faglige identitet og de ”gamle rotter” i faget har måske glemt at reflektere over

deres faglige identitet. Så måske handler det i bund og grund om at finde eller genfinde ens egen

identitet. Jeg ved, som kommende pædagog, at kommunikation er en af de vigtigste kompetencer

indenfor faget, da kommunikation er med i alt hvad du foretager dig, lige fra leg med børn til den

svære samtale med forældre til faglige diskussioner enten på personalemødet eller i de

tværfaglige teams. Jeg har derfor valgt at skrive om kommunikation som forebyggelse af

berøringsangst, og jeg mener at hvis man går ind i disse teorier så kan man måske undgå

begrebet berøringsangst.


4 Side 4 af 22

Jeg er derfor kommet frem til følgende problemformulering:

Problemformulering

Hvordan kan kommende pædagoger ved hjælp af kommunikative værktøjer undgå

berøringsangst?

Begrebsafklaring

Berøringsangst: Psykisk kan det være ulyst til at beskæftige sig med, tale om el. tænke på emner,

der vækker ubehagelige følelser.1

Kommunikation:

Ordet kommunikation kommer af det latinske communicare, der betyder at gøre fælles.

Kommunikation foregår på tre måder.

1. Verbal kommunikation: det, der siges

2. Ekstra – verbal kommunikation: måden, det siges på

3. Non – verbale kommunikation: kropssproglige signaler og tingssproglige signaler,

påklædning osv.

I f. eks. ansigt til ansigt kommunikationen spiller de tre former sammen, i en dynamisk

sammenhæng. Samtalepartnerne skal både bruge øjne og øre, hvis samtale skal lykkes og med et

positivt resultat. Samtalen kan blive mislykket af flere årsager, såsom støj, utydelig udtale,

forskellig grad af sprogbeherskelse, manglende evne til at tilpasse niveauet til samtalepartner

osv.

Grundlaget for vores kommunikations evner og færdigheder grundlægges allerede i vores første

levetid, i vores mor – barn samspil..2

Metode

For at belyse min problemformulering har jeg valgt at bruge Habermas som har en teori om,

hvordan samfundet er sat sammen i dag. Jeg syntes, at hans teori er meget nutidig selvom den er

skrevet i 1960-erne. En af grundende til at jeg syntes at den er nutidig, er at der fortsat hersker

tvivl blandt pædagoger om i hvilken verden (system eller livsverden) de hører hjemme. Da

kommunikation er så vigtig en del af vores liv har jeg valgt at bruge transaktionsanalysen.

1 Psykologisk pædagogisk ordbog side 48 2 Den nye psykologi håndbog side 285


5 Side 5 af 22

Transaktionsanalysen er en teori om personlighedsstruktur og kommunikation mellem to eller

flere personer, som er i direkte kontakt med hinanden. Jeg har ligeledes valgt at bruge assertion

der også er en teori om hvordan man kan blive i stand til at fastholde egne synspunkter, uden at

krænke andre. Til sidst har jeg også valgt Kolbs lærings og refleksions model. Kolb siger at

denne model sætter personlig erfaring og refleksion i centrum, og siger endvidere at læring er en

proces, hvilket jo vil sige at læring og evnen til at reflektere aldrig hører op. Jeg mener derfor

denne teori er vigtig for pædagoger for netop pædagoger bør hele tiden reflektere over de

handlinger og observationer de gør sig.

Empirisk undersøgelsesmetode

Jeg har i forsøg på at finde ud af om det er en myte, at pædagoger er berøringsangste, valgt at

lave spørgeskemaer til daginstitutioner.3 Jeg har valgt kun at aflevere disse spørgeskemaer i

daginstitutioner, fordi jeg mener at det er her de oftest kan stå med problemet. På

døgninstitutionsområdet, har de ikke samme problemstilling, da børnene allerede er fjernet fra

hjemmet. Denne form for dataindsamling kaldes kvantitativ undersøgelse En kvantitativ

undersøgelse går ud på at måle og opstille statistikker udfra de svar man får fra spørgeskemaet.

Mine spørgsmål bestod fortrinsvis af åbne spørgsmål som ligger op til at den adspurgte har

mulighed for at formulere sig med egne ord. På den måde bliver min undersøgelse lavet om,

således at jeg vælger at behandle de indsamlede data efter den kvalitative metode, som går ud på

at man tolker på de udsagn der kommer frem, for på den måde at for en forståelse af den

adspurgtes verdensbillede.

Jeg har også brugt 2 interview fra en tidligere opgave, hvor de begge fik stillet 2 åbne spørgsmål.

For at blive klar over hvad et interview egentlig var, måtte jeg se nærmere på følgende

definition:” Interviewmetode: Dette er en psykologisk og sociologisk undersøgelsesmetode som

består i en planlagt samtale med personer, hvorved man søger at indkredse bestemte områder af

de interviewedes interesser, holdninger, indstillinger, måder at reagere på i forskellige

situationer.” 4

På baggrund af de 2 stillede spørgsmål blev der skrevet referat. Denne metode hedder delvis

interview metode. For mig var det en god måde at arbejde på, men der er dog ulemper ved

metoden:

Jeg har ingen dokumentation, og man risikerer at glemme at skrive nogle ting ned, som kan være

relevante for videre bearbejdelse. 3 se bilag 1 4 Psykologisk pædagogisk ordbog side 195


6 Side 6 af 22

Fælles for begge undersøgelser er, at de går ind under det man i metodologien kalder for

hypotetisk- deduktiv metode. I denne metode er udgangspunktet at man har en hypotese.

Metoden kaldes hypotetisk, fordi hypotesen, i dette tilfælde om pædagoger er berøringsangste, er

udgangspunkt i en undersøgelse, spørgeskemaer og/eller interview, 5 som man så forsøger at få af

eller bekræftet. Den hypotetisk-deduktive metode hører til i den positivistiske verden, hvor man

ønsker at måle og veje, for på den måde at finde ud af hvordan ”verden” hænger sammen.

Den måde hvorpå jeg behandler data, altså kvalitativt, hører til i den hermeneutiske verden.

Det grundlæggende i hermeneutikken er, at den bygger på fortolkning og forståelse.

Teori

Centrale begreber hos Habermas

Vores samfund bliver i dag mere og mere opdelt i forskellige livssfærer og sociale rum, derfor

har den tyske sociolog Jürgen Habermas opdelt disse i to forskellige kategorier.

Den ene kalder han for systemet, mens det andet kalder han for livsverdenen. Det karakteristiske

ved systemet er, at det er det kolde og noget upersonlige der er i højsædet. Der tales om begreber

såsom fornuft, effektivitet og forudsigelighed, med andre ord altså arbejde, økonomien og

politik. Det vil sige, at når vi skal til en eksamen eller på job, forsøger vi at tænke klart og holde

hovedet koldt, vi forsøger at være rationelle og velovervejede og så effektive som muligt.

Det, der kendetegner livsverdenen derimod, er det varme og mere personlige. Der er det de

menneskelige relationer og dialogen der er i fokus, dvs. familie, venner og skole.

Hvor vi på arbejdspladsen skal tænke klart og rationelt, kan vi fritiden tillade os at være ”os

selv”, altså gå til fester, hygge os med venner og forelske sig. Hjertet og hjernen er varmt.

Habermas siger dog, at selvfølgelig kan man også hygge sig og forelske sig på jobbet og

omvendt, det er ikke fest og farver altid, heller ikke i fritiden.

Habermas holder dog fast i, at der er nogle fundamentale forskelle mellem arbejde og fritid.

Hvor vi inden for systemet handler instrumentelt og indenfor livsverdenen arbejder

kommunikativt. Instrumentel handlen går ud på, at vi gør ting for egen vindings skyld. Vi

forsøger at skabe resultater, altså ting der kan måles. Et eksempel kan være en virksomhedsejer,

der forsøger at øge sit produktionsresultat el. en sagsbehandler der forsøger at træffe den mest

effektive beslutning. Det er især inden for staten og virksomhederne, at den instrumentelle

5 introduktion til psykologi side 26-36 og 340-341


7 Side 7 af 22

handlen er almindeligst. Kendetegnene for denne form for handlen er forudsigelighed,

effektivitet og ensartethed.

Den kommunikative handlen drejer sig derimod om vores indbyrdes kommunikation. Når man

samtaler, siger Habermas, så gør vi det ikke for egen vindings skyld, men derimod for at nå til en

forståelse af hinanden.

Habermas siger, at et af de grundliggende problemer i det moderne samfund er, at systemet

griber ind og ødelægger livsverdenen. Livsverdenen er blevet koloniseret af systemet og det

kommer til udtryk i normopløsning, meningstab og psykisk sårbarhed.

Habermas beskriver også begrebet diskurs, dette er en slags kommunikation om det at

kommunikere; hvor vi gennem vores argumenter forsøger at finde ud af, om det vores

samtalepartner siger, er gangbart. Finder vi gyldigheden af det påstående argument tvivlsomt,

kan der påbegyndes en diskurs. Han siger at hvis vi argumenter for vores grundholdning længe

nok kan vi nå til enighed. Denne optimale form for kommunikation kalder han den ideale

samtale situation(den herredømmefri samtale). Han pointerer dog at dette som oftest ikke kan

lade sig gøre, da udefra kommende forhold ikke gør det muligt. Han mener dog at denne samtale

bør ligge indbygget i os alle for hvis vi ikke var interesseret i at nå til enighed i en samtale var

der ingen grund til at samtale. 6

Habermas siger, at vi ikke må glemme etikken. De personlige værdier er fundamentet for

udviklingen af de faglige værdier. Det er derfor nødvendigt, at gøre sig sine personlige værdier

bevidst, og at gøre sine personlige værdier til genstand for refleksion og diskussion i kollegiale

sammenhænge. For på den måde kan skjulte værdier synliggøres og etisk overbevisning

bevidstgøres.

De professionelle værdier er udviklet i en socialiseringsproces, hvor vi har tilegnet os vores fag,

indlemmet fagets teorier, metoder og værdier.

Systemet har givet etiske anbefalinger for det pædagogiske arbejde, men at implementere etikken

i dagligdagen kan være svær. At virkeliggøre de etiske anbefalinger er en nødvendighed, for at

kunne etablere kontakten til ressource svage børnefamilier. Kvaliteten af kontakten og samtalen

udtrykker pædagogens etik i den konkrete situation.7

6 Sociologi og modernitet side 40-46 7 Socialfag for pædagoger side 341-343


8 Side 8 af 22

Assertiv kommunikation

Hvis man tager det engelske ord assertive betyder det påståelig. I dag anvendes det som begrebet

assertiv. Det kendetegnes ved en ligeværdig adfærd over for andre, og hvor du som person står

fast ved egne holdninger, og følelser, uden at krænke andre.

Når man påvirker adfærden i assertiv retning kaldes det for assertion.

Verbal assertion fokuserer på ordene, altså det der bliver sagt. At kunne formulere sig på en

måde, så der kommer en assertiv sætning ud af det, det er en grundlæggende assertiv færdighed.

Grundlæggende for assertiv kommunikation er ærlighed, så andre ved, hvad man står for.

Handlinger siger ofte mere end ord. Så hvis man står inde for det, man siger, så vil ens

nonverbale adfærd være med til at understøtte ens synspunkter.

Assertionstræning kan man betragte som et kommunikations værktøj, som man kan bruge til

forbedring af kommunikation og til at udvikle selvtillid.

Assertionstræningen er baseret på nogle grundlæggende værdier og jo mere man får integreret

disse værdier i et menneske, desto bedre bliver der mulighed for at udvise assertiv adfærd i

samspillet med andre. Det drejer som om værdier som:

Selvbevidsthed

Selvaccept

Empati

Ærlighed

Ansvarlighed

Gensidighed

Indenfor findes assertion der 3 forskellige adfærdsmodeller: assertiv, submissiv og aggressiv.

Assertion betyder:

At kunne give udtryk for egne behov og følelser uden at true eller straffe andre.

At kunne handle uden ubegrundet frygt/angst.

At kunne handle uden at krænke andres rettigheder.

At kunne føre en direkte og ærlig kommunikation med andre.

At kunne tage ansvar for sig selv.

Kropssproget hos den assertive kan bl.a. ses i form af: øjenkontakt, udvise at man er lyttende,

smilende øjnene samt naturlig og afslappet kropsholdning.


9 Side 9 af 22

Submission betyder:

At man har svært ved at fastholde personlige rettigheder.

At man frivilligt opgiver at tage ansvar for sig selv.

At man indbyder andre til at bruge dig som ”dørmåtte”.

Kropssproget hos den submissive kan bl.a. ses i form af: nervøs latter, gyngen med kroppen,

begrænset øjenkontakt og sammensunken kropsholdning.

Aggression betyder:

At man fastholder sine rettigheder, samtidig med at man krænker andres rettigheder.

At føre sig frem, ved at nedgøre eller ydmyge andre.

At manipulere med andre i form af påskud, forførelse eller andre spidsfindige former for

hævn.

Kropssproget hos den aggressive kan bl.a. ses i form af: stirrende øjenkontakt, sammenbidte

læber, knyttede hænder og læner sig frem som kan være krænkende for den andens sociale

grænse.

Når man snakker om nonverbal kommunikation, så omfatter det både stemmeføring,

ansigtsudtryk, øjenkontakt og kropsholdning. Nonverbal kommunikation er afgørende for,

hvordan man opfatter de situationer, man er i. Stemmeføring og talemønster har stor betydning

for, om et budskab opfattes assertivt. En god øjenkontakt, som ikke er stirrende eller undvigende,

styrker en assertiv adfærd. Håndbevægelse og kropsholdning er i høj grad med til at afgøre, om

du opfattes som assertiv. Også påklædning er med til at bestemme det indtryk, du giver andre.

I assertionstræning er det derfor også vigtigt at arbejde med vores tanker og følelser. Hvis vi ikke

i tanker og følelser er assertive, vil arbejdet med verbal – og nonverbal assertion let komme til at

fremstå som en ydre facade, der ikke afspejler personen bag. Negativ tale til én selv kan være en

stor hindring for assertiv adfærd. Følelserne kan ses som et resultat af vores tanker. Hvis vi kan

ændre vores tanker, ændrer vi også følelserne. Arbejde med tanker og følelser på et indre plan

kaldes for mental assertion (undertiden omtales det også som kognitiv assertion eller mental

træning). Irrationelle, negative forestillinger kan gennem mental assertion bevidst bearbejdes og

ændres til konstruktive og realistiske tanker, som så kan give grundlag for andre måder at handle

på8

8 Kommunikativ kompetence, side148 og Personlig kommunikation kap. 4


10 Side 10 af 22

Transaktionsanalyse

Når man skal have et positivt samarbejde er det vigtigt at have øjne og øre med, for at finde ud af

den andens humor – ironi – underdrivelser osv. Dette kan være svært, hvis man står over for en

person med en anden kulturel baggrund. Transaktionsanalysen9 har set nærmere på, hvilke

budskaber vi sender til hinanden og hvornår der opstår misforståelser.

Transaktionsanalysen er en teori om personlighedsstruktur og kommunikation mellem to eller

flere personer, som er i direkte kontakt med hinanden. Transaktionsanalysen som værktøj kom til

Danmark i midten af 1970´erne som en ny psykologisk teori. I menneskesyn kan den ligestilles

med den eksistentielle psykologi.

Transaktionsanalysens strukturer: Alle personer har tre jeg tilstande, som vi arbejder og reagerer

ud fra, både i forhold til os selv og andre. Hvilken vi benytter er bestemt af situationen, og med

hvem vi taler, det er muligt at skifte mellem de forskellige jeg tilstande.

Forældre jeg ét - består af normer – holdninger – forbud – vaner osv. Vi handler udfra hvordan

vores forældre handlede, da vi var børn.

Kan opdeles i to aspekter 1. kritisk forældre. 2. omsorgsfulde forældre, begge har både en positiv

og negativ side.

Voksen jeg ét - samler data – tager beslutninger og løser problemer ud fra objektive kriterier,

lytter til de andre jeg tilstande.

Barne jeg ´et - rummer både spontanitet, kreativitet osv. Kan opdeles i to 1. frie barn 2.

tilpassede barn.

Der er ikke en jeg tilstand, der er bedre end en anden. Det er vigtigt at man råder over alle tre og

forstår at bruge dem i de rigtige sammenhæng.

Transaktioner kan inddeles i tre typer

1. Komplementære transaktioner

2. Krydsende transaktioner

3. Dobbelte transaktioner

9 Psykoterapeutisk teori og teknik udformet af den am. Psykolog Eric Berne. Psykologisk pædagogisk ordbog side 421


11 Side 11 af 22

I en samtale, der består af komplementære transaktioner, forsøges jeg-tilstanden hos den ene

person at aktivere jeg-tilstanden hos den anden og omvendt. Samtalen kan blive meget

langtrukken og der kan nemt opstå kommunikationsproblemer.

Mange samtaler er krydsede transaktioner. Personerne misforstår hinanden, skønt de prøver at

forstå hinanden. Det kan også blive en bevidst krydset transaktion. Man drejer samtalen som

man ønsker den.

Den dobbelte transaktion er mere komplekst, da den indeholder flere jeg tilstande hos begge

parter. Der er to planer: et åbenlyst og et skjult.

Når man taler transaktionsanalyse er man også nød til at se på livspositioner. Alle personer har

behov for at blive elsket og set. Barnets følelsesmæssige oplevelser og erfaringer har betydning

for hvilken livsposition barnet vælger. I transaktionsanalysen tales om fire livspositioner:

1. Jeg er ok – du er ok: en sund indstilling, tillægger sig selv og andre værdi.

2. Jeg er ikke ok – du er ok: personer med denne opfattelse føler sig utilstrækkelig,

mindreværdsfølelse og skyldfølelser.

3. Jeg er ok – du er ikke ok: personer er ofte hadefulde og nedgørende over for andre

personer, føler sig selv mere værd.

4. Jeg er ikke ok – du er ikke ok: given op position – livet er ikke værd at leve- håbløshed.

Det er vigtigt, at man selv kender sine livsposition, og at man ikke rummer elementer fra punkt

3, da man her ikke vil kunne samarbejde med personale – forældre gruppe. Hvis man har

holdningen fra punkt 4, vil det være svært at se mulighederne frem for begrænsninger. I punkt 2

vil det også være svært at få noget positivt ud af det, da det er vigtigt at man tror på sig selv og

det man gør.10

10 Den nye Psykologi håndbog, side 290.


12 Side 12 af 22

Kolbs model for læring og refleksion

Modellen beskriver hvad Kolb kalder en cyklisk proces. 11

Det betyder at:

Pædagogen gør sig en ny erfaring/oplevelse.

Denne erfaring skal pædagogen reflektere over, og lave yderligere observationer

Pædagogen skaber sammenhæng med mere abstrakte teori eller begreb.

Pædagogen afprøver/ handler om teorien fra refleksionen holder i praksis.12

Denne cyklus starter så forfra igen

Kolb siger at læring er en proces og at den derfor fortætter hele livet.

11 Grafisk figur fra refleksion og læring s131 12 Refleksion og læring kap. 11


13 Side 13 af 22

Empiri

Jeg vil starte min empiri del med, at fortælle om et eksempel jeg har fra min egen praktik. Det

var bla. denne episode, en blandt mange, der satte min undren i gang om hvorvidt jeg havde at

gøre med berøringsangste pædagoger.

I en sfoen gik en dreng på ni år. Der havde tidligere, allerede i børnehaven, været udtrykt

bekymring for netop denne dreng. Det var i øvelsespraktikken, at en medstuderende første gang

fik kendskab til drengen og de problemer han sloges med. Dengang boede han sammen med

moderen som var misbruger af piller og psykisk ustabil(tolkninger fra pædagogerne). I

børnehaven valgte man at se tiden an, da forældrene på daværende tidspunkt lå i skilsmisse, og

alt tydede på at faderen ville få tilkendt forældre myndigheden netop p.g.a. moderens tilstand

Nu i 2. lønnede vakte drengen på ny bekymring hos mig som studerende. Drengen udviste

autistiske træk, men ingen havde undersøgt det nærmere. Han var til stor gene i både skole og

SFO, da han ikke kunne fungere sammen med omverdenen eller med sig selv. Drengen boede

alene med sin far, de var flyttet til en anden kommune og dermed anden skole, som nu havde fået

tilkendt forældremyndigheden. Når jeg som studerende spurgte ind til drengen, fik jeg det svar at

de ikke vidste noget om ham andet end at han var født af en misbrugs mor og at han derfor var

ødelagt fra fødslen. Når jeg spurgte videre om de havde papirer liggende på drengen og om der

var stillet nogle diagnoser, fik jeg bare et nej, de havde ingen papirer på ham. Når jeg spurgte,

om de havde talt med drengens far fik jeg det svar, at han altid havde så travlt og de følte, at de

ikke kunne komme i kontakt med ham. Han virkede altid så stresset og det var jo også klart med

den dreng…

Efterfølgende fandt jeg på nettet artikler omhandlende autisme, som jeg efter at have læst

afleverede til det øvrige pæd. personale. Det vakte ingen interesse da drengen bare var uartig og

fræk…

Det var først da jeg viste mit materiale til klasselæreren, jeg fik respons

Klasselæreren havde selv lavet en indstilling med henblik på videre undersøgelse af drengen og

ville nu på baggrund af det materiale fra nettet bede om en yderligere dybdegående undersøgelse.


14 Side 14 af 22

Spørgsmål i forbindelse med undersøgelse af berøringsangst blandt pædagoger.

1. Hvad betyder ordet berøringsangst for dig?

Over halvdelen af de adspurgte forbinder berøringsangst med fysisk kontakt, altså direkte

berøring med børn og voksne.

Enkelte svarer, at det også kan være angsten for en konflikt el tabubelagte emner eller om emner

som de ikke ved nok om.

2. Har du oplevet at have berøringsangst i forbindelse med en forældresamtale?

De fleste har til dette spørgsmål svaret nej og igen har enkelte svaret ja.

3. Hvis ja, hvad er det der gør dig bange?

Dem der på spørgsmål 2 har svaret ja, har her uddybet deres svar med at det er angsten for

forældrenes reaktion, de er bange for. De er bange for, at de enten skal gøre dem kede af, såre

dem eller at forældrene bliver vrede.

4. Har du gjort noget for at løse problemet?

De der har svaret på spørgsmålet siger at det er noget de taler med deres kollegaer om, men

en del har slet ikke svaret.

5. Hvordan forbereder du dig på en samtale?

De fleste af de adspurgte taler med den kollega som også skal deltage i mødet. Og de fokuserer

meget over det / de problemstillinger der skal tages op på mødet

Enkelte tænker bare positivt på mødet.

6. Hvad er det sværeste ved at skulle tage en samtale med forældre?

De fleste er faktisk bange for at blive misforstået.

De er også bange for forældrenes reaktion af det, de får af vide på mødet

Enkelte siger at de pludselig kan føle sig usikre på, om det de har observeret nu også er rigtigt.


15 Side 15 af 22

7. Gør du brug af kommunikative værktøjer?

Halvdelen af svarene lyder, ja de bruger kommunikative værktøjer. Den anden halvdel svarer

enten nej eller svarer slet ikke på spørgsmålet.

8. Hvis ja hvilke, former for kommunikation bruger du i forbindelse med en

forældresamtale?

Kun 3 af de adspurgte har svaret, at de enten brugte assertion, transaktionsanalyse eller henviste

til en bog de brugte. Resten har igen ikke svaret på mit spørgsmål

9. Er der nogen form for supervision på institutionen

Faktisk alle adspurgte har til dette spørgsmål svaret, at de bruger kollegial supervision på deres

arbejdsplads.

Referat af interview med leder i sfo og børnehave:

Først blev begge spurgt om de mente at pædagoger generelt er berøringsangste i forhold til at

skulle have en samtale med forældre vedr. deres barn.

Dernæst blev de spurgt om der blev brugt nogen form for supervision på arbejdspladsen

Svarene er herefter blevet sat sammen til et referat

Referat af interview med leder i sfo:

Hendes opfattelse af berøringsangst er, at det er de helt unge pædagoger uden livserfaring, der

har sværest ved at skulle tage en samtale med forældrene omkring den bekymring pågældende

pædagog har observeret hos barnet. Pædagogen er ganske enkelt usikker på hvordan forældrene

vil reagerer på det observerede. Eller den ældre generation af pædagoger, som har forsøgt flere

gange med at udvise bekymring over for et barn, uden at nogen tog sig af det. Det være sig både

kollegaer og sagsbehandlere i kommunen. På den måde kan en pædagog ende med, at blive

udbrændt. I sfoen har de arbejdet meget bevidst med berøringsangst over for børn og forældre

med problemer. De har skabt en tryg kollegial atmosfære, hvor alle deler ansvar og hvor de giver

hinanden supervision. De har formået at skabe et tværfagligt samarbejde med skole og PPR.

Sådan at forstå, at hvis der er problemer med et barn, mødes alle involverede parter samtidig,

ingen holdes udenfor. Alle bliver orienteret om barnet, så alle kan handle ens over for et evt.

problem.


16 Side 16 af 22

Referat af interview med leder i børnehave:

Hun mener ikke, at det må blive et problem. Hvis pædagoger rammes af berøringsangst, er det

tegn på manglende faglighed. Det mener hun til gengæld, at rigtig mange pædagoger mangler.

Det kan skyldes den måde vi uddanner pædagoger på. De bliver ikke faglig rustet til den opgave,

der venter dem, når de kommer ud i den anden ende af uddannelsessystemet. Så selvfølgelig kan

der opstå berøringsangst de steder, hvor fagligheden er ringe. Mange pædagoger er ikke bevidst

om hvilken magt de står med, når de praktiserer deres arbejde. Pædagogen står med et stort

ansvar over for barnet og dets forældre, og derfor er det tvingende nødvendigt med en stor

faglighed. I børnehaven har de ikke samme tværfaglige samarbejde, som de har i sfoen. En sfo

hører under Undervisningsministeriet, det gør en børnehave ikke.

Diskussion/analyse

”… med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse.

Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv er jeg med til at bestemme med min

holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller

kedelig- og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryk. Ikke ved teorier eller

antagelser men ved min blotte holdning. Hvorfor det er en uudtalt, så at sige anonym fordring til

os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd. ”13

Dette citat får mig til at tænke på Habermas som jo siger at vi er med til at ændre på samfundet

og vores medmennesker, på samme måde som samfundet og vores medmennesker er med til at

forme og forandre os.

En læringsproces som er vigtig for menneskets videreudvikling af selvet og på den måde også

med til at skabe ens identitet.

Netop det at reflektere er vigtig i arbejdet som pædagog, fordi vi jo, uanset om man vil det eller

ej, tilhører det Habermas kalder systemet. Vi er ansat af staten til at varetage og vogte

børns/brugernes rettigheder ikke bliver overtrådt. Jeg tror at mange pædagoger ikke ønsker at se

sig selv som en del af det Habermas kalder systemet. De mener at de hører hjemme i

livsverdenen hvor det er dialogen, varme, og nærkontakt der er i fokus, men netop fordi vi er

13 Etik i pædagogens arbejde, s. 166 (citat- K.E. Løgstrup )


17 Side 17 af 22

ansat til at varetage børnenes tarv er det vigtigt at vi forholder os til fakta dvs. at vi forholder os

til de observationer vi har gjort os og på den baggrund sagligt og fagligt vurderer og meddeler

hvad vi helt konkret er kommet frem til af løsningsmodeller. Netop det at man i livsverdenen

har fokus på dialogen betyder jo ikke at man ikke anvender kommunikation i systemet.

Habermas siger jo netop at kommunikation er en vigtig del af vores samfund og at det ville være

godt for samfundet hvis man altid kunne samtale til den bedste argumentation ”vandt”.

Habermas ved dog godt dette ikke er muligt, men siger at man altid skal have det liggende

indbygget som en forudsætning for enhver samtale, for hvis man ikke vil lytte til sin samtale

partner så er der ingen grund til at tale sammen.

Dette hænger nøje sammen med assertion, hvor man jo ud over at holde fast i egne holdninger

også skal lytte og gøre plads til andre. Det gøres jo bla ved at tænke ”Jeg er ok – du er ok” som

jo er en del af transaktionsanalysen som jo også siger at, det er vigtigt ikke at bruge skjulte/

krydsende transaktioner for at dreje samtalen hen hvor man gerne vil, og på den måde måske

manipulere med det menneske man samtaler med. Ifølge transaktionsanalysen ligger man, hvis

man altså manipulerer, i livsposition 3, den der siger ”jeg er ok - du er ikke ok”. Hvis man har

den indstilling er man ifølge assertionsteorien aggressiv. Dvs. at man er et bedrevidende

menneske der både håner og nedgør andre, og jeg mener at personer der går rundt med sådan en

”personlighed” aldrig kunne drømme om at gøre brug af Kolbs teori om læring og refleksion, for

det ville da ikke være nødvendigt, personen ville da vide alle svar på forhånd, og ville af den

årsag heller ikke være i stand til at reflektere over egne fejl, men kun over andres. Jeg mener, at

en sådan person er lederen fra børnehaven. Hun fortæller nemlig, at berøringsangst ikke burde

være et problem, og at det er tegn på manglende faglighed. Det kan hun da have ret i, men

samtidig skubber hun problemet væk fra sig og siger, at det er uddannelses institutioner der

bærer skylden. Jeg mener, at hun som leder også burde reflektere over problemet, og på den

baggrund hjælpe sine ansatte af med evt. berøringsangst, og på den måde styrke deres selvværd

og deres faglighed. Dette mener jeg kan gøres hvis hun anvender Kolbs teori, sammen med

assertionstræning.

Når jeg derimod kigger på sfo lederens udsagn, mener jeg, at hun på sin arbejdsplads har formået

at skabe rum og plads for alle. Hun vedkender endda, at berøringsangst kan forekomme.

Udfra hendes udsagn mener jeg, at de i sfoen har bevidst, at de ikke er blevet koloniseret af

systemet men, at de netop er meget bevidste om at de er en del af systemet.


18 Side 18 af 22

Ude på den sfo, hvor jeg var i praktik, og hvor jeg gjorde mig observationer, af den i empirien

omtalte dreng, mødte jeg pædagoger, som jeg med sikkerhed ved ikke brugte Kolbs model. Jeg

mener, at jeg i den pågældende sag selv brugte Kolbs model. Jeg gjorde mig nemlig nogle

observationer. Disse observationer reflekterede jeg så over, og fandt på den baggrund frem til

begreber og teorier. I dette tilfælde fandt jeg yderligere materiale omkring asperger (autisme).

På baggrund af de erfaringer jeg havde gjort mig vedr. pædagogerne, valgte jeg at gå til

klasselæreren i stedet.

Jeg mener, at de voksne der går rundt på institutioner og kalder sig pædagoger skal tænke meget

over måden de er på. Hvordan deres tilgang til børn og deres forældre er, og om de rent faktisk

respekterer børnene og forældrene. Dette gøres ved at forholde sig til transaktionsanalysen og til

det at bruge assertion

Jeg mener altså, at for at udfylde vores opgave som pædagoger og dermed undgå at svigte disse

børn og forældre, bør vi simpelthen hele tiden tænke på vores måde at kommunikere på. Vi bør

respekterer dem ligesom vi ønsker at de respekterer os. Altså: Have en livsindstilling der siger,

jeg er ok du er ok. Vi må hele tiden tænke på, at vi er deres støtte. De skal have mulighed for, at

komme til os med deres problemer, for derved at få muligheden for at få grædt ud, for så

bagefter igen at få den trøst og omsorg de måtte have brug for.

Når jeg kigger på de svar jeg har fået tilbage fra mine spørgeskemaer, svarer kun halvdelen at de

anvender kommunikative værktøjer. For mig som kommende pædagog er det skræmmende

læsning at ikke alle har svaret at de anvender kommunikative værktøjer. Kommunikation er så

stor del af vores liv. I alt hvad vi foretager os anvender vi kommunikation enten verbal eller

nonverbal. Og som pædagog mener jeg det er ekstra vigtigt at tænke over måden hvorpå man

kommunikere på, netop fordi vores kommunikation har indflydelse på vores ”kunders” liv og

færden.

Til spørgsmålet om hvordan de forbereder sig på en samtale, svarer en del, at de sætter sig

sammen med den pågældende kollega som også skal med til samtalen. Det viser mig at de bruger

Kolbs model, for de har lavet nogle observationer, og dem sætter de sig så ned og reflektere

over, og på den baggrund finder de ud af hvad de vil fortælle forældrene.

Jeg spurgte også, hvad der gjorde dem bange, og hvad der var det sværeste ved en forælder

samtale. Til begge spørgsmål svarede de, at det var angsten for at såre, eller angsten for

forældrenes reaktion. Jeg kan godt forstå denne angst, men igen må man gøre sig det bevidst, at

man altså tilhører det Habermas kalder systemet, og at man derfor ind imellem er nødt til at tage


19 Side 19 af 22

disse samtaler. Samtidig mener jeg, at hvis man gør brug af transaktionsanalysen og assertion, så

bliver samtalen nemmere at gennemføre. Disse samtaler er ikke for at nedgøre, være

bedrevidende eller på anden måde håne, men netop for at hjælpe børnene og sammen kan man

måske finde en løsning der hjælper barnet. Jeg vil i den forbindelse påpege, at sådanne samtaler

aldrig må blive en vane. Hvis de bliver en vane så mener jeg det er fordi man har glemt at

reflektere.

Konklusion

Der fokuseres i dag i stigende grad på behov for personlige og faglige kvalifikationer.

Viden og specifikke faglige kvalifikationer forældes hurtigt, hvilket betyder at evnen til hele

tiden at lære nyt og udvikle sig, bliver tilsvarende vigtigere i fremtiden.

Hvor man tidligere lærte udenad, og dernæst indlærte, stilles der i dag krav om at lære at lære.

For at tydeliggøre og styrke sin faglige orientering og for at blive mere bevidst om egne

holdninger, normer og forestillinger synes kommunikationen med kollegaer eller andre

meningsudveksler at have afgørende betydning. Dette i en verden hvor den enkelte selv må

skabe forståelse, sammenhæng og mening. Igen er det her vigtig at huske at bruge

transaktionsanalysen, og assertion, for på den måde at tydeliggøre hvad ens meninger og

holdninger er, men samtidig reflektere over det modparten siger.

Kommunikationen er afgørende for at kunne udvikle sin faglige identitet. Idet kommunikationen

er en forudsætning for refleksion. Det er også her igennem, at vi hver især bl.a. kan korrigere

forestillinger, meninger og værdier.

Hvis man benytter sig af Kolbs model bliver det udviklende arbejde centralt. Det udviklende

arbejde sætter den enkelte medarbejders ressourcer og behov i fokus, hvor det at have indflydelse

på egen arbejdssituation kræver, at man er i stand til at se sig selv som et dynamisk og

udviklingsorienteret individ, der tager ansvar for egen læring.

Udfra de i opgaven nævnte teorier mener jeg at have påvist en måde, hvorpå man som

kommende pædagog kan undgå berøringsangst. Jeg vil dog til slut påpege, at det ikke er nok at

læse om teorierne i en bog. Alle fra institutionen skal deltage i kurser og temadage, og man skal

sørge for at få implementeret dem i institutionerne. På den måde får man styrket sin egen

identitet, sin faglige identitet samt et godt arbejdsklima, med pædagoger der ved hvad de skal når

konflikten opstår, og den svære samtale bliver nødvendig.


20 Side 20 af 22

Litteraturliste:

Brørup, Mogens; Hauge, Lene; Thomsen, Ulrik Lyager (red):

Den nye psykologihåndbog.

Gyldendal uddannelse. Nordisk forlag a/s København,

2. udgave 5. oplag. 2002 Kap.15

Clausen, Peter; Krigger, Erik: Personlig kommunikation

Forlaget børn og ung, 2.udgave 1. oplag 1997

Gren Jenny: Etik i pædagogens arbejde Side 166

Pædagogisk bogklub, 1998 1.oplag.

Koester, Thomas; Frandsen, Kim(red.): Introduktion til psykologi . Side 24-30

Forlaget Frydenlund, 1.udgave, 4.oplag 2002 Side 340-341

Side 352-353

Jacobsen, Benny mfl.; Sociologi og modernitet Side 40-46

Forlaget Columbus, 1. udgave 7. oplag 2001

Jensen, Keld: Kommunikativ kompetence. Kap. 1-15

JP bøger/ Jyllands-Postens Erhvervsbogklub 1. udgave 2002

Jørgensen, Stig; Klit, Jesper; Christensen, Knoop, Peter:

Personlig kommunikation

Børsen bøger 1.udgave, 1.oplag 1992

Mørch, Idun, Susanne; Den pædagogiske kultur. Kap. 6-10

Systime A/S 1.udgave 3. oplage 2003

Niklasson, Grit(red): Socialfag for pædagoger Side 340-345

Pædagogisk bogklub. Forlaget Frydenlund og forfattere, 1. udgave, 1.oplag, 2002


21 Side 21 af 22

Olsen, Brødslev, Jan: Læringsrum Side 24-31

Systime A/S 1.udgave, 1.oplag 2001 Side 88-103

Olsen, Brødslev, Jan: Selvets verden. Side 84-138

Systime A/S 1.udgave, 1.oplag 2000

Arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet 2004

Wahlgren, Bjarne mfl.: Refleksion og læring Side 87- 135

Forlaget samfundslitteratur 1. udgave 2002

Opslagsværker:

Brørup, Mogens; Hauge, Lene; Thomsen, Ulrik Lyager (red):Den nye psykologihåndbog.

Gyldendal uddannelse. Nordisk forlag a/s København, 2. udgave 5. oplag. 2002.

Hansen, Mogens; Thomsen, Poul; Varming, Ole: Psykologisk Pædagogisk ordbog.

Gyldendals bogklubber. Nordisk forlag a/s København. 13. udgave. 2001

Koester, Thomas; Frandsen, Kim(red.): Introduktion til psykologi

Forlaget Frydenlund, 1.udgave, 4.oplag 2002


22 Side 22 af 22

Bilag

Spørgsmål i forbindelse med undersøgelse af berøringsangst blandt pædagoger

1. Hvad betyder ordet berøringsangst for dig?

2. Har du oplevet at have berøringsangst i forbindelse med en forældresamtale?

3. Hvis ja, hvad er det der gør dig bange?

4. Hvordan forbereder du dig på en samtale?

5. Hvad er det sværeste ved at skulle tage en samtale med forældre?

6. Gør du brug af kommunikative værktøjer?

7. Hvis ja hvilke, former for kommunikation bruger du i forbindelse med en

forældresamtale?

8. Har du gjort noget for at løse problemet?

9. Er der nogen form for supervision på institutionen

Svarene på spørgeskemaet se følgende bilag.

bachelor eksamen - paedagogen · teori centrale begreber hos habermas vores samfund bliver i dag...

Documents