bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område
DESCRIPTION
BachelorprojekterTRANSCRIPT
dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck
Stinne Glasdam (red.)
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige m
etoder
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder
Berit Othman: En fugl i hånden
Med bidrag afKirsten BeedholmIngrid EgerodKirsten FrederiksenStinne GlasdamEster HørmannMarianne HøyenMalene Kjær JeppesenLinda KragelundBirte Hedegaard LarsenKaren Hvidtfeldt MadsenHelle Terkildsen MaindalJan MainzAnne Holm NylandBirthe D. PedersenIngrid PoulsenJeanette PræstegaardMette Mainz RodeHelle VagnerGitte WindHelle Winther
www.nytnordiskforlag.dk
ISBN: 978-87-17-04074-8
Redaktion
STINNE GLASDAM er forsknings- og udviklingskon-sulent i Videnscentret på Ældreområdet – Geron-tologisk Institut, Professionshøjskolen Metropol; udlånt fra en stilling som lektor på Sygeplejerskeud-dannelsen Metropol. Hun har skrevet ph.d.-afhand-ling om læger, sygeplejersker, kræftpatienter og pårørende i en onkologisk afdeling ud fra et sociolo-gisk perspektiv. Stinne Glasdam har en lang publika-tionsrække bag sig, både i form af bøger og artikler. Hun har bl.a. redigeret bøgerne ”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund” (2009), ”Folke-sundhed – i et kritisk perspektiv” (2009) og ”Syge-pleje i fortid og nutid – historiske indblik” (2008).
BAcHELoRPRoJEKTER INDEN FoR DET SuNDHEDSFAGLIGE oMRåDE – INDBLIK I VIDENSKABELIGE METoDER er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, der kan fungere som en øjenåbner for muligheder, praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb. Endvidere er alle kapitler forsynet med en række anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empi-riske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives tre forskellige former for studier med intervention som sigte.
Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på og erfaring med de konkrete metoder. Bogen indledes med et kapitel om at komme i gang med et sund-hedsfagligt (professions)bachelorprojekt samt et kapitel om juridiske og etiske forhold, som må overvejes i forbindelse med et bachelorprojekt. Derefter følger et kapitel om litteratursøgning og 20 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojek-ter. Endelig afrundes bogen med et kapitel om bachelorprojektets afslutning, herunder formidling af fund og resultater.
Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professions-bacheloruddannelserne på sundhedsområdet: sygeplejerske, fysioterapeut, ergotera-peut, jordemoder og radiograf. Ligeledes henvender den sig til diplomuddannelserne inden for sundhedsområdet. Bogen vil også kunne anvendes inden for mange andre profes sionsuddannelser, såsom lærer, pædagog, socialrådgiver, sundhed og ernæring mv. Bogen bør introduceres til de studerende i begyndelsen af deres uddannelse, så de løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder gennem deres projekt- og eksamensopgaver.
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder
9 788717 041943
ISBN: 978-87-17-04194-3
24680-omslag.indd 1 16/08/11 10.39
Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder
redaktion: Stinne Glasdam
med bidrag af: Kirsten Beedholm, Ingrid Egerod, Kirsten Frederiksen, Stinne Glasdam, Ester Hørmann, Marianne Høyen, Malene Kjær
Jeppesen, Linda Kragelund, Birte Hedegaard Larsen, Karen Hvidtfeldt Madsen, Helle Terkildsen Maindal, Jan Mainz, Anne Holm Nyland,
Birthe D. Pedersen, Ingrid Poulsen, Jeanette Præstegaard, Mette Mainz Rode, Helle Vagner, Gitte Wind, Helle Winther
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
24680-indhold.indd 3 15/08/11 10.15
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område– indblik i videnskabelige metoder
1. udgave© Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011
Redaktion: Stinne GlasdamForlagsredaktion: An-Magritt ErdalLayout: Carl-H. K. Zakrisson/PolytypeSats og tryk: Akaprint A/STegninger: Birgitte Lerche/Lerches TegnestueForsideillustration: Berit OthmanSkrift: Swift/KievitPapir: Profimat 90 g
ISBN: 978-87-17-04194-3
Printed in Denmark 2011
Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/SLandemærket 11, 5. sal1119 København [email protected] • www.nytnordiskforlag.dk
24680-indhold.indd 4 15/08/11 10.15
Indhold 7 Om forfatterne 13 Forord 15
1. Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt 17
2. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet 24
3. Forskellige metodiske tilgange 34
3.1 studieraflitteratur 35 3.1.1 Litteratursøgning 36 3.1.2 Litteraturreview 47 3.1.3 Narrative litteraturreviews gennemført inden for en
given teoretisk ramme 55 3.1.4 Diskursanalyse 61 3.1.5 Analyse af forskellige former for tekstmateriale 71 3.1.6 Selvbiografier som empiri 83
3.2 interviewogobservation 94 3.2.1 Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner 95 3.2.2 Fokusgruppeinterview 109 3.2.3 Antropologisk feltarbejde 120 3.2.4 Obser-views: metode til at generere data og lærerum for
undersøger og informant 131 3.2.5 Fotografier og videooptagelser 140
Oversigt
24680-indhold.indd 5 15/08/11 10.15
6 oversigt
3.3 narrativer 154 3.3.1 Fortælling som empirisk materialei et bachelorprojekt 155 3.3.2 Livshistoriske forskningsmetoder 164 3.3.3 Narrativer i patientdagbøger 175 3.3.4 Biografier som narrativer 184 3.3.5 Praksisfortællinger 193
3.4 spørgeskemaundersøgelser 201 3.4.1 Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer 202 3.4.2 Konstruktion af eget spørgeskema 211
3.5 studiermedinterventionsomsigte 220 3.5.1 Det klinisk kontrollerede forsøg 221 3.5.2 Interventionsstudier 230 3.5.3 Auditmetoden 241
4. Afslutning af bachelorprojektet 254
Stikordsregister 260
24680-indhold.indd 6 15/08/11 10.15
Om forfatterne 13
Forord 15
1. Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt 17
stinne glasdam
Kravtiletbachelorprojekt 17
Atdisponeredetskriftligebachelorprojekt 17
Atindkredseenproblemstilling,hvorom
(professions)bachelorprojektetskalhandle 19
Atindkredsebachelorprojektets
problemformulering–projektets
omdrejningspunkt 20
2. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet 24
stinne glasdam
Datatilsynet 24
Sundhedsstyrelsen 26
Denvidenskabsetiskekomité 27
Almenevidenskabsetiskeretningslinjerindenfor
sundhedsområdet 29
3. Forskellige metodiske tilgange 34
3.1 studieraflitteratur 35
3.1.1 Litteratursøgning 36
ester hørmann
Faser 36
Metoder 37
Bevidsttilfældig 37
Kædesøgning 37
Systematisk 37
Systematisksøgning 37
Emneord><fritekst 38
Boolskeoperatorer 39
Databaser 40
Bibliotek.dk 41
PubMed 41
TheCochraneLibrary 42
CINAHL 42
Andredatabaser 43
Frittilgængelige 43
Licensbelagte 43
Internet 43
Dokumentation 43
Anvendelseaflitteraturen 46
3.1.2Litteraturreview 47
kirsten frederiksen og kirsten beedholm
Hvaderetsystematisklitteraturreview? 47
Hvadskalmedilitteraturgennemgangen?–
vurderingafmateriale 49
Førsteanalysefase:vurderingogudvælgelse 49
Andenanalysefase:udformningafreview 50
Narrativtreview:hvordanformuleresigiet
litteraturreview 52
Systematikoggennemskuelighed 53
3.1.3 Narrative litteraturreviews gennemført inden for en given teoretisk ramme 55
stinne glasdam
EteksempelmedLarazus’mestringsteorisom
teoretiskanalyseramme 56
EteksempelmedAntonovskysmestringsteori
somteoretiskanalyseramme 57
Indhold
24680-indhold.indd 7 15/08/11 10.15
iNDHoLD 8
EteksempelmedBirteBeck-Jørgensens
hverdagslivsteorisomteoretisk
analyseramme 58
Dineanalyserogditvalgafteoretiskrammeidit
bachelorprojekt 59
3.1.4 Diskursanalyse 61
kirsten beedholm og kirsten frederiksen
Diskursogdiskursanalyse 62
Diskurs 62
Diskursanalyse 63
Videnskabsteoretiskafsætogimplikationer 63
Videnerkonstrueret 64
Detnaturligeer’kulturligt’ 64
Magtsomsocialdrivkraft 65
Hvilketyperafspørgsmålerdennemetode
velegnettilatundersøge? 65
Hvordangriberduendiskursanalysean? 67
Konstruktionafempiri 67
Analyse 67
Hardubrugforatbliveudfordret? 69
3.1.5 Analyse af forskellige former for tekstmateriale 71
kirsten frederiksen og kirsten beedholm
Tekstanalyseogvidenskabsteoretiskposition 71
Hvadertekst? 72
Hvadertekstanalyse? 72
Spørgsmål,derkanbesvaresmedanalyseaftekster 73
Tekster,derkananalyseres 74
Genre 74
Hvordananalysereentekst 75
Argumentation 76
Argumentationskneb 78
Hvordananalyserestekster(fortsat) 79
Kravtildinfremstillingafenundersøgelse,hvor
duharbrugttekstanalyse 80
Afslutning 81
3.1.6 Selvbiografier som empiri 83
karen hvidtfeldt madsen
Livetsomfortælling 84
Fra’bekendelser’til’autopatografi’ 87
Forskningsetiskeovervejelser 88
Tekstanalyse–indlevelseogdistance 89
Tekstanalytiskemetoder 89
Teoretiskfunderetanalyse 91
Afslutning 92
3.2 interviewogobservation 94
3.2.1 Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner 95
stinne glasdam
Atkendetildetogdem,duvilundersøge 96
Atbeskrivedinmetode 97
Atlæreatinterviewe 99
Atfinderumtilprojektetogformaliaherom 100
Rekrutteringafdemennesker,somskal
interviewes 101
Atvælgeinterviewer(e) 101
Relationeninterviewer-interviewperson 102
Interviewforløbet 104
Transskription 106
Analyse 107
3.2.2 Fokusgruppeinterview 109
jeanette præstegaard
Ethistoriskrids 109
Fokusgruppeinterviewetskarakteristika 109
Selveinterviewprocessen 111
Forberedelseafetfokuseretinterview:Hvaderdetduvilvidenogetom? 111
Valgaffokusgruppedeltagere 111
Antaldeltagere 112
Interviewguide–denfokuseredediskussion 112
Etiskeovervejelseriforbindelsemedetfokusgruppeinterview 114
Roller:moderatorogobservatører 115
Ideertilopbygningenafetfokusgruppeinterview 116
24680-indhold.indd 8 15/08/11 10.15
Transskription–atgøredemangestemmertil
gyldigtekst 118
Analyse 118
3.2.3 Antropologisk feltarbejde 120
gitte wind
Feltarbejde 121
Atfindeenpladsifelten 123
Atværepåfeltarbejde 124
Densundhedsprofessionellesom
feltarbejder 126
Fastholdelseafdata 127
Analyse,fortolkningogrefleksion 128
Afslutning 129
3.2.4 Obser-views: metode til at generere data og lærerum for undersøger og informant 131
linda kragelund
Etkonstruereteksempel 131
Udviklingafobser-viewet 132
Andreforskeresforståelseafobser-viewet 134
Udfordringerogmulighedervedatbrugeobser-
viewet 136
Atøgekvalitativeundersøgelsers
troværdighed 137
Analyseafdinedata 137
3.2.5 Fotografier og videooptagelser 140
malene kjær jeppesen
Atforståkompleksitet 140
Deltagerperspektiv 141
Atlavefeltobservationmedfotografiog
video 142
Etsnitpåverden 142
Billeddata;aleneellersammenmedandenempiri 142
Detpraktiske,hvordan? 143
Påvirkningaffeltet 146
Etiskeovervejelser 148
Bearbejdningafvideodata 148
Transskription 148
Analyseaffotografiogvideooptagetempiri 149
Analyseaffotografi 149
Analyseafvideooptagetempiri 151
Afrunding 152
3.3 narrativer 154
3.3.1 Fortælling som empirisk materiale 155
birthe d. pedersen
Fortællingerietbachelorprojekt 155
Fortællingsomempiriskgrundlag 156
Fortællingsomudgangspunktfor
fortolkning 156
Denlevendeogdenskriftligetale 158
Undersøgelsesprocessenirelationtil
fortælling 159
Afslutning 162
3.3.2 Livshistoriskeforskningsmetoder 164
birte hedegaard larsen
Mellemsubjektiveudsagnogobjektive
betingelser 164
Menneskersplaceringerisocialerum 165
Fra‘lifestory’til‘lifehistory’ 166
Atsprængetraditionellevidenskabsteoretiske
dikotomier 167
Livshistoriskeforskningsdesignsog
bachelorprojekter 167
Indledendeovervejelser 168
Metodologiskeovervejelser 168
Detkvalitativeinterview 170
Analytiskeudfordringer 171
Validitetsbetragtninger 172
Etiskeovervejelser 173
Fremstillingaffund/resultater 173
Afslutning 173
iNDHoLD 9
24680-indhold.indd 9 15/08/11 10.15
10 iNDHoLD
3.3.3 Narrativer i patientdagbøger 175
ingrid egerod
Opkomstogudviklingafpatientdagbøger 175
Retningslinjerforpatientdagbøger 177
Fortællingeripatientdagbøger 177
Sygdomsfortællinger 178
Narrativanalyse 179
Afslutning 181
3.3.4 Biografier som narrativer 184
kirsten beedholm og kirsten frederiksen
Biografierognarrativer 184
Biografi 184
Narrativ 185
Videnskabsteoretiskafsætogimplikationer 186
Hvilkenslagsspørgsmålerdennemetode
velegnettilatbesvare? 186
FritzSchützesteoretiskeogmetodiske
arbejde 187
Hvordangørdu? 188
Interview 188
Analyse 189
Hvordanlærerduatanalyserenarrativer? 191
3.3.5 Praksisfortællinger 193
helle winther
Tætpåpraksis 193
Praksisfortællinger 193
Praksisfortællingerskabesgennem
praktikerforskning 194
Praktikerforskernesdobbeltrolle 195
Åbenhedenfordetoplevede–en
fænomenologiskinspiration 196
Praksisfortællingermedinspirationfranarrative
metoderogoplevelsesanalyse 196
Sceniskebeskrivelser 197
Oplevelsesbeskrivelser 198
Dobbeltblikket 199
Praksisfortællinger–omanalyseogteori 199
3.4 spørgeskemaundersøgelser 201
3.4.1 Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer 202
ingrid poulsen
Hvorforoghvornåranvendestandardiserede
spørgeskemaer 202
Hvorkandufindeogfåadgangtil
standardiseredespørgeskemaer 203
Hvilkevidenskabeligekravskaldustille? 204
Validitet(gyldighed) 205
Reliabilitet(pålidelighed) 205
Oversættelseogtilbageoversættelse 206
Gennemførelseaf
spørgeskemaundersøgelsen 206
Antalogudvælgelseafrespondenter 207
Distribueringafspørgeskemaet 207
Opgørelse/analyseafspørgeskemaer 207
Bortfald 208
Opgørelserafspørgeskemaer 209
3.4.2 Konstruktion af eget spørgeskema 211
marianne høyen
Faserneikonstruktionaf
spørgeskemaundersøgelse 213
Valgafproblemfeltogbegrebsafklaring 213
Konstruktionafundersøgelsesobjektet 214
Udarbejdelseafundersøgelsestemaerog
formuleringafundersøgelsensspørgsmål 215
Hvordanskalmanformulerespørgsmålene? 215
Reviewafundersøgelsesdesignet 217
Omspørgeskemaerpåpapirkontraelektroniske
spørgeskemaer 218
24680-indhold.indd 10 15/08/11 10.15
11 iNDHoLD
3.5 studiermedinterventionsomsigte 220
3.5.1 Det klinisk kontrollerede forsøg 221
helle vagner og anne holm nyland
Hvornårbrugerdudetkliniskkontrollerede
forsøg? 222
Lidtgenereltomdetkliniskkontrolleredeforsøg
sommetode 222
Detrandomiseredeforsøg 224
Detkvasi-randomiseredeforsøg 224
Specifikkemetodeovervejelser 225
Designafundersøgelse 225
Dataindsamling 225
Antaldeltagere 225
Kriterierfordeltagelse 226
Projektetsvarighed 226
Analyseafresultater 226
Confounding 226
Bias 226
Generaliserbarhed 227
Sandsynlighedsbegrebet 227
Afslutning 228
3.5.2 Interventionsstudier 230
helle terkildsen maindal
Hvadvildetsigeatintervenere? 230
Interventionersformål,art,aktørog
kontekst 231
Faseriinterventionsstudier:udvikling,
gennemførelseogevaluering 232
Interventionensudvikling 233
Litteraturgennemgang 234
Anvendrelevantteori 234
Inddragrelevantnyempiri 235
Modellering 235
Interventionensgennemførelse:“frateoritil
praksis” 235
Pilottestning 236
Involveringafinterventionensmålgruppeogaktører 236
Interventionensevaluering 237
Effektevaluering 238
Procesevaluering 238
Evalueringensdesign 238
Afslutning 239
3.5.3 Auditmetoden 241
jan mainz og mette mainz rode
Auditihistoriskperspektiv 242
Begreberogterminologi 244
Typerafaudit 245
Kvantitativogkvalitativaudit 245
Eksplicitogimplicitaudit 247
Internogeksternaudit 247
Typerafsundhedsfagligeaudits 247
Fagspecifikkeaudits 248
Auditprocessen 248
Organiseringafaudit 248
Valgafkliniskproblemstilling 248
Udvælgelseafcases 249
Fastsættelseafkvalitetsmål 249
Kvalitetsvurdering 250
Feedback,implementeringogfornyetkvalitetsvurdering 250
Komigangmedauditmetoden 250
Formålmedaudit 250
Datamateriale 251
Deltagere 251
Hvemskalgørehvad 252
Antalmøder 252
Honoreringafpersonalet 252
Forberedelseafpersonaletogorganisationen 252
Opfølgning 252
Etiskeproblemstillingervedaudit 252
Analyseogformidlingafauditresultater 252
24680-indhold.indd 11 15/08/11 10.15
12 iNDHoLD
4. Afslutning af bachelorprojektet 254
stinne glasdam
Kortomafsnittene:diskussion,konklusionog
perspektivering 254
Formidlingafditbachelorprojekttil
omverdenen 255
Eksamensomformidlingsrum 255
Tilbagetildetsted,hvordinundersøgelseforegik 256
Konferencer 256
Skriftligformidling 257
Stikordsregister 260
24680-indhold.indd 12 15/08/11 10.15
Kirsten Beedholm Kirsten Beedholm (f. 1957), ph.d., cand.phil., sygeplejerske. Ansat som adjunkt på Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Ingrid EgerodIngrid Egerod (f. 1954), ph.d., cand.cur., syge-plejerske. Ansat som seniorforsker ved Uni-versitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) samt ekstern lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø-benhavns Universitet.
Kirsten FrederiksenKirsten Frederiksen (f. 1952), ph.d., cand.pæd., sygeplejerske. Ansat som lektor og studieleder ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sy-geplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Stinne GlasdamStinne Glasdam (f. 1963), ph.d., cand.cur. Ansat som forsknings- og udviklingskonsulent, Viden-centret på Ældreområdet-Gerontologisk Institut, Professionshøjskolen Metropol.
Marianne HøyenMarianne Høyen (f. 1959), ph.d., cand.mag., in-geniør, HD. Ansat som ekstern lektor ved Køben-havns Universitet og Aarhus Universitet/DPU.
Ester HørmannEster Hørmann (f. 1950), Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab, bibliotekar DB. Ansat som bibliotekar på Professionshøjskolen Metro-pol.
Malene Kjær JeppesenMalene Kjær Jeppesen (f. 1977), cand.mag. i kommunikation med specialisering i interper-sonel organisationskommunikation. Ansat som studieadjunkt og ph.d.-stud. på Institut for Kom-munikation, Aalborg Universitet.
Linda KragelundLinda Kragelund (f. 1958), ph.d., cand.pæd., sy-geplejerske. Ansat som lektor, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet.
Birte Hedegaard LarsenBirte Hedegaard Larsen (f. 1948), ph.d., cand.cur., eksamen art. i filosofi, sygeplejeske. Ansat som forskningslektor, Center for Sygepleje-forskning, Viborg.
Karen Hvidtfeldt MadsenKaren Hvidtfeldt Madsen (f. 1968), ph.d., cand.mag. Ansat som lektor i kulturstudier på Insti-tut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.
Om forfatterne
24680-indhold.indd 13 15/08/11 10.15
14 om forfatterNe
Helle Terkildsen Maindal Helle Terkild Maindal (f. 1963), ph.d., MPH, sy-geplejerske. Ansat som postdoc, Institut for Fol-kesundhed, Afdeling for Almen Medicin, Aarhus universitet.
Jan MainzJan Mainz (f. 1958), ph.d., speciallæge i sam-fundsmedicin. Ansat som professor i kvalitets-udvikling, Institut for Sundhedstjenesteforsk-ning, Enheden for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet samt ledende overlæge ved Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Anne Holm NylandAnne Holm Nyland (f. 1957), cand.cur., SD, syge-plejerske. Ansat som udviklingssygeplejerske på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universi-tetshospital.
Birthe D. Pedersen Birthe D. Pedersen (f. 1946), ph.d., cand.cur., exam.art., SA. Ansat som lektor ved Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Ingrid PoulsenIngrid Poulsen (f. 1956), dr.med.sci, sygeple-jerske. Ansat som leder af forskningsenheden, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilite-ring/Traumatisk Hjerneskade 123, Glostrup Ho-spital med udefunktion på Hvidovre Hospital.
Jeanette PræstegaardJeanette Præstegaard (f. 1964), ph.d.-stud., MSc, PT, fysioterapeut. Ansat som forsknings- og udviklingskonsulent, Center for Sammenhæn-gende Forløb, Professionshøjskolen Metropol.
Mette Mainz RodeMette Mainz Rode (f. 1980), cand.scient.pol. An-sat som HR/cLEAN Partner, Novo Nordisk.
Helle VagnerHelle Vagner (f. 1963), MPQM, sygeplejerske. An-sat som Afdelingssygeplejerske og kvalitetsan-svarlig på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.
Gitte WindGitte Wind (f. 1961), ph.d., cand.mag., sygeple-jerske. Ansat som adjunkt ved Institut for Kul-tur og Samfund, Aarhus Universitet.
Helle WintherHelle Winther (1962), ph.d., danse- og kropspsy-koterapeut i Dansergia®. Ansat som studielek-tor, Institut for Idræt, Københavns Universitet.
24680-indhold.indd 14 15/08/11 10.15
Professionsbacheloruddannelserne har eksisteret lige siden 2001, og de første bachelorprojekter inden for disse uddannelser kom i 2003 på de så-kaldte overgangsordninger i uddannelserne. Som underviser har jeg gennem årene mødt mange studerende og undervisere, som har efterspurgt en metodebog, der kunne hjælpe til at åbne de-res øjne og kreative tænkning op mod det utal af muligheder, som de studerende metodisk kunne gøre brug af i deres bachelorprojekter, men som de havde svært ved at få overblik over og indblik i. Denne bog skal betragtes som et forsøg på at imødekomme disse ønsker. Bogen må på ingen måde betragtes som en endegyldig metodepræ-sentation. Det er et kalajdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, som en øjenåbner for muligheder, nogle praktiske metodiske guideli-nes, ledetråde og greb samt anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodi-ske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives studier med interven-tion som sigte i tre forskellige former, herunder en kvalitetsudviklingsmetode. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på og/eller erfaring med de konkrete metoder.
Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbachelor-uddannelserne på sundhedsområdet: sygeple-
jerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder og radiograf. Ligeledes henvender den sig til di-plomstudierne inden for sundhedsområdet. Der er dog en stor overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes inden for mange andre pro-fessionsuddannelser, såsom lærer, pædagog, so-cialrådgiver, sundhed og ernæring mv. Vigtigt er det dog, at de studerende allerede fra studiernes begyndelse introduceres for bogen og gennem hele studiet løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder i deres projekt- og eksamens-opgaver, så de lærer sig at beherske en videnska-belig metode – selvsagt på et bachelorniveau – så de studerende også har øvet sig og kan, når de står og skal udfolde en sådan metode som deres værktøj i det afsluttende bachelorprojekt.
Bogens første og andet kapitel om hhv. at komme i gang med et bachelorprojekt og de juridiske og etiske forhold ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet anbefa-les læst af alle studerende og undervisere, mens de metodiske kapitler kan læses hver for sig og udvælges, alt afhængig af interesse, præference og metodevalg i bachelorprojekterne.
Jeg håber, at bogen kan blive en god hjælp og inspiration gennem uddannelsen og ikke mindst i bachelorforløbet. God fornøjelse med bachelor-projektet til både studerende og vejledere!
Stinne GlasdamKøbenhavn, juli 2011
Forord
24680-indhold.indd 15 15/08/11 10.15