basunen 2013 nr. 4

1basunen • marts 2014

2 basunen • marts 2014


Kommunen og kulturmidlerneMusikerportræt Jens JefsenDMF-Upcoming - Kadie ElderTove Christensen ASOVSiden sidstLine Tjørnhøj - komponistCD-udgivelserPas på hørelsen i AarhusGearkassenBrian LaurieFlødeklinikkenNyt fra Arhus bestyrelsenJulestue i DMFTemaaftenMusikUnik på biblioteketSpillestedermeNemID kursusSenior julearrangementIdiotsikker RecordsSongwriter Summit i BerlinNekrolog Poul Ramsing

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. febr. 2014. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Jens Jefsen • FOTO Albert Meier

Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk

040506081012141617182022232425262929303234 32

18

05

ForsideJens JefsenFoto: Albert Meier

Check stregkoder i Basunen med din

smartphone


DMF - MIDTJYLLAND

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål !Har du spørgsmål om A-kasse, overens-komster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade.Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent:Mandag: 10 - 18Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-RegionskontorVestergade 19, 2 - 8000 Aarhus CTlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

Ny adresse eller e-mailHermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os. På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.

Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus

DMF-AarhusLars KiehnVestergade 19, 2 - 8000 Aarhus CTlf: 8618 4599 - Fax: 8613 [email protected]

DMF-RandersVibeke Bonde PerssonDronningborg Boulevard 768930 Randers NØTlf: 2872 [email protected]

DMF-SilkeborgOle Kock SørensenAsklevvej 2 - 8653 ThemTlf: 8686 9300 - Mobil: 2028 [email protected]

DMF-DjurslandBo JacobsenEmmelev Kærvej 3 - 8500 GrenåTlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 [email protected]

DMF-HerningJann GuldhammerSøndergade 19 B - 7480 VildbjergTlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 [email protected]

DMF-HolstebroHenrik Højbjerg PetersenGammel Struervej 367500 HolstebroTlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 [email protected]

DMF - ViborgJeanette HougesenØstervangsvej 95 8830 Tjele Tlf: 8669 0089 - Mobil: 4061 [email protected]

Kommunenog kulturmidlerne

Her i oktober måned og i forbindelse med Aarhus kommunes budgetforhandlinger op-levede vi et par store og grimme overraskel-ser, foruden vi fik punkteret en forventning. Budgetforligets bundlinje betød at MONO var på vej til lukning af de 40 øvelokaler, og 500 tilknyttede musikudøvere ville dermed komme til at stå uden øvelokale. Aarhus Jazz Orchestra var i stor fare for at miste sin status som det eneste rytmiske basisensem-ble i Danmark.

I forhold til Aarhus Symfoniorkester havde vi en vis forventning om, at de ville få tilført nogle flere midler frem mod det store kulturår 2017, men det lader så indtil videre vente på sig. Om der kommer nogen midler overhovedet står hen i det uvisse.

Et massivt pres fra hele det århusianske musik-miljø og en pæn mediedækning af problemet i aviserne fik politikerne til at genoverveje hele MONO problematikken. Der skulle findes flere midler til Mono, for spændet mellem de 770.000 kroners driftstilskud fra kommunen og den faktiske årlige husleje på 1.5 mio. kr. var så voldsom stort, at man måtte lukke stedet, hvis ikke man fandt en løsning. Øvelokaleforeningen MONO kunne ikke få økonomien til at balan-cere på de givne præmisser. Der blev dog efter den ”storm” indgået en aftale mellem MONO og Aarhus Kommunes magistratsafdeling Børn & Unge. De vil købe ydelser af MONO, hvor MONO skal stille sig til rådighed overfor skoler, ungdomsklubber og fritidsklubber.

Aarhus Jazz Orchestra har i skrivende stund ikke formået at overbevise kommunen om, at de skal finde den manglende halve million, og dermed er der stor risiko for, at orkesterets status som basisensemble ophører. Orkesterets ledelse har ellers holdt møder både med kom-munen/politikerne og med musikudvalget under Statens Kunstråd for at afdække forskellige muligheder. En model og et samarbejde mellem big bandet og Den Vestdanske Filmfond var på tale for at skaffe mankoen på den lille halve million. Men der er kun den ene mulighed, at Aarhus kommune hæver sit tilskud med ½ mio. kr. fra 2.232.000 kr. til 2.682.000 kr., for derved kommer det til at matche staten og Kunstrådets tilskud på 5.364.000 kroner. Det er den model, Statens Kunstråd vil acceptere.

Hvorfor kan Aarhus Kommune ikke finde de nødvendige midler? Både i forhold til de kom-munale ambitioner, handlingsplaner og aftaler. Hvorfor skal disse kulturinstitutioner fedtes ind i tvivlsomme aftaler og ydelser for at beholde det kommunale tilskud? Det sætter institutionerne i et endnu større pres med øgede og forplig-tende arbejdsopgaver. De kommunalt ansatte mennesker, der er en part i det cirkus, tvinges til at acceptere situationen. For institutionerne er dybt afhængige af kommunens tilskud og for at beholde institutionernes eksistens og deres egne jobs, kan man sikkert få disse mennesker til at acceptere hvad som helst. Men det er ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt eller for den sag skyld, at der er noget rimelighed i det.

Et ensemble som Aarhus Jazz Orchestra har 22 mand ansat. De fleste af dem er skatteydere i Aarhus, så mange af pengene kommer retur til kommunen. Orkesteret har fået flot ros i de evalueringer, der har været iværksat fra bl.a. Kunststyrelsen, både for deres pædagogiske arbejde i de kommunale skoler, men også for deres andre opgaver. Orkesteret har nået et højt internationalt niveau og høster anerkendel-se alle steder fra. Som det eneste århusianske jazzorkester kan de fylde det københavnske Jazzhouse helt op. Det bedste bevis for deres kvalitet er deres samarbejde med verdens bedste, mandlige jazzsanger, amerikaneren Kurt Elling, der har brugt orkesteret til koncerter i bl.a. sit eget hjemland USA. Nu har Aarhus endelig et rytmisk basisensemble, der har nået et sjældent højt kunstnerisk niveau. Orkesteret har udviklet sig kolossalt og kulturstøtten kom-mer på smukkeste vis til udfoldelse og til sin ret i den her sammenhæng. Hvorfor skal Aarhus Jazz Orchestra leve i uvished og med risiko for at måtte lukke butikken. Hvad kan man forlange mere af de kommunale og kulturelle tilskud og af orkesteret? Hvad med Kulturby 2017? Var orkesteret ikke tildelt en rolle i den sammen-hæng?

Det er sigende. Kommunen vil det hele, men forventer, at de ved at betale for en Fiat 500 kan få en Rolls Royce. Hvis man ikke har penge til at holde sine kulturinstitutioner kørende på et rimeligt og forsvarligt niveau, hvad er så ideen med at søge værtskab som europæisk kulturby? Det er flovt, provinsielt og uklædeligt for en by, der kalder sig verdens mindste storby.


Af Lars Borup - Foto: Albert Meier

”Jeg har været rigtig heldig og føler mig privilegeret”, fastslår bassisten Jens Jefsen, når han gør status over 50 år med kontrabassen. Han runder dette hjørne i 2014 og fejrer det med udgi-velse af en helt ny cd.

”Jeg er sådan set blevet folkepensionist, men jeg er stadig aktiv både som bassist og pianostemmer. Cirka 80 procent som musiker og resten som pianostemmer. Jeg er stadig med på holdet med Dissing og Andersen, hvor jeg har været med siden 1980. Jeg kom med på et afbud, fordi Hugo Rasmussen måtte melde fra. Peter Abra-hamsen tænkte på mig, og det var mit held.

Udover dette er jeg med i flere sammen-hænge og har min egen trio med pianisten Peter Rosendal og trommeslageren Janus Templeton. I den sammenhæng har vi på det seneste haft et fint samarbejde med sangeren Allan Mortensen”, fortæller Jefsen.

PianostemmerJens Jefsen har rødder i det sønderjy-ske, men flyttede til Vejle i 1958, hvor han begyndte at spille guitar. I 1964 kom kontrabassen ind i hans liv og et par år senere blev han uddannet pianostemmer. Fra 1969-73 gik han på Det Jyske Musik-konservatorium.

I slutningen af 1960’erne var han meget aktiv på de legendariske stævner på Val-lekilde Højskole, hvor han mødte mange fantastiske musikere f. eks. Dexter Gordon. I mange år akkompagnerede han ud over Gordon navne som Johnny Griffin, Ben Webster, Dizzy Gillespie, Roy Eldridge, Art Farmer, Clark Terry, Zoot Zims og mange flere.

Husbassist”Det var forrygende år bl. a. som husbas-sist i det sagnomspundne Jazzhus Tag-skægget. I en længere periode var jeg også med i Lars Agerbæks kvartet, som spillede hver uge for DR’s daværende provinsafde-ling. Herlige tider!”

”Nu dør mange af dem, jeg har spillet med. Sådan er det desværre bare”, konstaterer Jens Jefsen. Han er dog stadig i gang og finder fortsat nye samarbejdspartnere og trækker stadig

på gamle venner. Senest har han arbejdet med et lidt udsædvanligt cd projekt, som er klar til udgivelse i foråret 2014.

CD projekt”Afsættet er nogle af mine gamle demoer, jeg fandt, af forholdsvis nye kompositioner, som endnu ikke er udgivet. Jeg plukkede i dem og indspillede på egen hånd grund-bas, to-toners harmonier og en melodi. Herefter inviterede jeg en række musikere til at lytte til mit grundmix og prøve at blive inspireret af det. Det tilførte undervejs i processen lidt ekstra charme til musikken. Med i projektet kom Uffe Steen, den spæn-dende ny sangerinde Live Foyn Friis, Hans Esbjerg med en synthesizer-lyd, Martin Schack med ”ægte klaver”, Emir Bosnjak på accordion og sønnen Oskar Jefsen med sang. Det har været en meget fin ople-velse at arbejde på denne måde. Resultat udsendes medio januar og distribueres af Gateway,” fortæller Jefsen.”Jeg føler mig priviligeret som musiker. Jeg har aldrig måtte sælge ud af min integritet. Jeg har altid prøvet at være med i noget, folk kunne blive glade for, men hvor jeg altid selv kunne stå inde for det. At jeg laver endnu en cd, er blot et resultat af en kunst-nerisk trang til at prøve og skabe musik”.

Basfri uge”Jeg er sådan set glad og tilfreds. Jeg ønsker mig et fortsat lykkeligt liv med min kone og mine børn. Jeg vil gerne se og

opleve smukke steder. Jeg elsker natur og lange gåture. Måske skulle jeg tage en tur på Hærvejen. Et andet element er en uge uden bas hver sommer f. eks. på Anholt og en tur med min kone til Færøerne. Det behøver ikke være fashionabelt. Jeg kan godt lide, det er lidt primitivt,” slutter Jens Jefsen.Som bortset fra en slidt skulder efter man-ge år med kontrabas føler sig godt tilfreds med livet også som spillende pensionist.

CVJens JefsenBassist og pianostemmer

Født i Bov 1946Uddannelse om pianostemmer i Vejle 1967-1969Kontrabas som hovedfag på Det Jyske Musikkonservatorium 1969-73Mangeårig timelærer på Konservatoriet, Rytmisk afdelingHar medvirket i et utal af jazzsammen-hænge. Klüvers Big Band fra 1991-2004Har spillet med Erik Grip og Anne Linnet og været med bands som Tears, Det Beskidte Dusin, Kamæleon, Istanbul Express og mange andre.Fik i 2006 sammen med guitaristen Uffe Steen Gaffelprisen, som hvert år uddeles af Jazzselskabet i Århus.Hjemmeside: http://jensjefsen.dk/

50 år med kontrabasMUSIKERPORTRÆT

Jens Jefsen - Foto: Albert Meier


Kadie Elder - Foto: Kasper Risbøl Hemme

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus

Et par uger efter at Kadie Elder har spillet DMF showcasen ”Danish Inva-sion” den 4. september i Berlin, mødes undertegnede med Anders Rask og Daniel Brandt fra bandet. Det blev til en snak om arbejdet i et band, hvor nogle bor i Aarhus, og andre er rykket til Sjælland.

”Det var en super fed oplevelse at spille showcasen i Berlin. Vi er blevet klar over, at vores musik faktisk passer godt ind på det tyske marked. Vi fik en henvendelse fra en kontakt hos et tysk selskab, som vi har været i dialog med. Der foreligger ikke noget 100% konkret endnu, men vi arbejder videre på vores tyske forbin-delser”, fortæller Anders Rask, som er forsanger i bandet.

Oprindelig var det folk musikKadie Elder mødtes første gang i efter-året 2011. Inden da havde sanger Anders Rask deltaget i P3’s Karrierekanonen med numrene i sin oprindelige folk/song-writer udgave. Anders fik via Jimmi Riise og RecArt kontakt til Feedback studiet og producer Jonas Tranberg. De to indledte et samarbejde, som førte musikken over i en mere elektronisk retning. ”Jeg havde spillet med nogle garvede og travle musi-kere. Men jeg havde en ide om at finde et hold, som havde tid til at prioritere dette lidt mere. Som man gør, når man er fast bandmedlem”. Anders søgte og fandt først bassist Daniel Brandt og efterfølgende resten af bandet. ”Vi er helt klart et ”band” nu, som også er begyndt at skrive numre sammen, så det er ikke kun mit solopro-

jekt længere”, siger Anders. Daniel fortæl-ler, at det har været en proces at bygge en ny arbejdsgang op som band. Fra før at få stukket færdige numre ud fra Anders og Jonas Tranberg til at de efterhånden

har fundet en form, hvor de kollektivt kan arbejde med at skabe musikken i Kadie Elder.

Tidsbesparende procesHvor man før hen tilbragte uendelige timer i øvelokalet, når der skulle samarbejdes om at skrive numre, er det nu blevet me-get almindeligt, at bandmedlemmer internt deler skitser og ideer med hinanden on-line. Med internettet kom muligheden for at sende, dele og uploade større mæng-der af lydfiler i cyberspace. En ny genera-tion af hvad vi kan kalde ”Dropbox bands”, ser derfor i tiden dagens lys. De skriver og

deler ideerne med hinanden hjemmefra, forbereder sig, inden de mødes i øveloka-let og har på den måde mere effektiv tid til at spille sammen, når de mødes fysisk i øveren.

”Det er en for-del, at jeg kan sidde hjemme i min stue og skrive musik, indspille det og sende det vide-re til de andre i bandet, som så kan arbejde videre med det. Jeg tror også, vi ville gøre så-dan, hvis hele vores band boede i byen”. Anders og nyeste medlem, Kenn Hedega-ard Eskildsen på keys, bor i Aarhus. Resten af Kadie Elder, det vil sige Daniel samt trommeslager Mark Laursen og guitarist Morten Kærup, er af studie- og arbejdsmæs-sige årsager rykket til Kø-

benhavn. ”Vi mødes på kryds og tværs og arbejder med tingene og sender så rundt til resten af bandet. Det fungerer ret godt og ”lagkage-agtigt”, da vi jo netop også er så elektronisk baseret et band, som vi er. Havde det været rock ’n’ roll, så ved jeg ikke, om musikken kunne skabes så meget i lag, som vi gør”.

Simplificeret elektronisk lyd”Vi havde nogle heftige diskussioner tidli-gere, når vi mødtes i øvelokalet omkring æstetikken og lydudtrykket i vores musik. Vi kommer fra meget forskellige musikal-ske baggrunde, og hver i sær kommer


vi med vores. Men vi er ved at finde og samle os i ét kollektivt udtryk. Vi har fået skåret ind til benet, så der er færre roller og færre lag-på-lag-på-lag i sangene”. Daniel mener, at tingene også kan blive så elektroniske at det mere bliver at afvikle en koncert fra scenen. ”Vi vil meget hel-lere være det, vi jo er, live musikere der spiller live på vores instrumenter”. Brug af backtracks på scenen kan også give en frihed til at understøtte det håndspillede og det organiske på scenen, mener Anders og Daniel dog samtidig.

Musik og studier”Let’s make the fine art more popular, and the popular art more fine”. Jeg tror, det citat meget godt beskriver, hvad det er, vi gerne vil med vores musik”, siger Daniel. Det må godt være smagfuldt - pop musik med kant, er de enige om i forhold til at

beskrive Kadie Elder’s musik. ”Men vi er sgu ikke ude på at være fine på den! Vi har alle sammen spillet masser af ”balle” jobs og alt muligt andet”. Daniel og trom-meslager Mark spiller ved siden af også med projektet Visti & Mayland. Guitaristen Morten spiller med i både bandet Kites And Komets og Ladylion. Kenn spiller med i Superspark, arbejder i Aarhus Lydstudie og er begyndt at læse til elektroingeniør. Faktisk er sanger Anders den eneste, der ikke er tilmeldt et studie – men han under-viser til gengæld selv på Egå gymnasium.

Inspiration og fremtidOm de musikalske forbilleder siger An-ders: ”Talking Heads for måden at skrive sange på. Men også nyere ting som Blood Orange” og Daniel tilføjer en række nyere hip hop. Kadie Elder har i den relativt korte tid,

Holdfølelse i et ”Drop-box band”

bandet har eksisteret, foruden showcasen under Berlin Music Week, allerede spillet en række koncerter, blandt andet også på både SPOT festivalen og Roskilde festivalen. Bandet er tilknyttet Friendly PR ved Allan Skov (der bl.a. også har været inde over Agnes Obel m.fl.), som tror så meget på dem, at han står bag 20Thirteen – et label han oprettede bl.a. for at udgive Kadie Elder debuten af samme navn tidligere i år.

”Vi har snakket om, om vi på et tidspunkt skal lave et lille club-set up, så vi kan tage ud bare nogle af os. Det kunne være en mulighed. Men ellers er det primært at komme ud og spille live jobs og gerne i Tyskland og udenlands. Vi skriver i øjeblikket nye numre og håber at have et fuldlængde album ude næste år”.

Kadie Elder - Foto: Mads Mazanti


Det er godt at have gode venner, til-hængere og fans – og det har Aarhus Symfoniorkester! Omkring 1000 af disse venner har samlet sig i ”Forenin-gen Aarhus Symfoniorkesters Venner” - en forening, der har til formål at støtte og bakke op om orkestret og den klas-siske symfoniske musik.

Vi har talt med formanden for venne-foreningen, dr.med. Tove Christensen for at høre om foreningens arbejde, interessen for Aarhus Symfoniorkester og glæden ved at høre klassisk musik...

Tove Christensen, hvorfra stammer egentlig din interesse for musik - for symfonisk musik?Der var rigtigt meget musik i mit hjem – min far var violinist – studerede hos den navnkundige Emil Telmanyi og debuterede i 1940’erne. Men han turde ikke satse på en fremtid som musiker, blev i stedet cand. merc. og arbejdede som bankmand. Men sideløbende dyrkede han stadig violinspillet og var aktiv kammermusiker. Da han blev pensioneret, tog han organi-steksamen og spillede orgel tillige. Jeg var ikke ret gammel, før jeg blev taget med til koncerter.

Det var med Aarhus Symfoniorkester? Kan du huske den første koncert?Ja, det var, såvidt jeg husker, med Vla-dimir Ashkenazy – Stadionhallen. Her oplevede jeg også store stjerner som Yehudi Menuhin, Isaac Stern og andre. Det har været sidst i 70’erne. Gennem nogle fælles venner lærte jeg ægteparret Albeck (Gustav og Kirsten) at kende, de var som bekendt glødende fortalere for Aarhus Symfoniorkester, og det var med til at fastholde og udvikle min interesse for Aarhus Symfoniorkester og koncerterne. I 1983 blev jeg fast abonnent – og det har jeg været lige siden – jeg har fulgtes med den samme veninde til alle koncerterne!

Du har altså 30-års jubilæum som abonnent, det er da imponerende!Tove smiler: Ja, ikke! Det var på Kirsten Albecks opfordring, at jeg stillede op til bestyrelsen i venneforeningen, blev valgt ind i 1998, og i 2005 blev jeg valgt som formand efter Jørgen Ladegaard.

også store begrænsninger i orkesterets repertoiremuligheder med den nuværende besætning.

Hvad gør I så – helt konkret – for at forfølge Jeres mål?Politisk gør vi hvad vi kan for at skubbe udviklingen i den rigtige retning – skri-ver læserbreve, deltager i borgermøder, er i dialog med kulturudvalget forud for budgetforhandlinger. Vi er en idealistisk arbejdende interesseorganisation, ta-lerør for publikum, ”fans” af orkesteret, som arbejder for dets synlighed – et godt udgangspunkt, synes jeg. Det er sådan, at faktisk alle vore kontingentindtægter kanaliseres tilbage til orkesteret til gavn for både orkester og publikum. For eksempel støttede vi udgivelsen af Aarhus Symfo-niorkesters jubilæumsbog i 2010 (75-års jubilæet, red.). Vi har ved flere lejligheder finansieret en midlertidig udvidelse af orkesteret, dvs. betalt lønnen til ekstra musikere. I det omfang vi har mulighed for det, vil vi fortsætte med lejlighedsvis at støtte orkesterudvidelser – for eksempel et par gange om året.

Har i overvejet ligefrem at forhøje kon-tingentet?Vi mener, at det nuværende kontingent er passende – vi skeler lidt til det kontingent, man betaler i Den jyske Operas Vennefor-ening – vi vil jo heller ikke risikere, at folk falder fra.Men lad mig nævne, at vi også på anden vis støtter Aarhus Symfoniorkester. Vi har i Aarhus Symfoniorkesters Fond tegnet fire fadderskaber. Denne fond støtter indkøb af instrumenter til musikerne, turnéer, CD-indspilninger m.v.Det er jo absurd, at musikerne ikke får stillet et instrument til rådighed som en del af ansættelsen!Det får de i Danmarks Radios symfonior-kester og i Det kongelige Kapel. Her vil vi gerne medvirke til, at Fonden spiller en mere aktiv rolle!

Du sagde, at Danmarks Radio ikke er Danmarks Radio på symfonimusikkens område?Ja, efter min bedste overbevisning er den det ikke!, og min kritik retter sig mod to punkter For det først, at ingen af landsdelsorkestrene bliver eksponeret i

Af Thorkild Dalsgaard

Interview med Tove Christensen formand for Aarhus Symfoniorkesters Venneforening

Hvordan så venneforeningen ud den-gang – medlemstallet?Da jeg tiltrådte som formand, var der omkring 300 medlemmer – siden da er medlemstallet vokset til omkring 1000! Det er en udvikling, som jeg er meget glad for at være en del af...

Igen – meget imponerende! Hvad har du/I gjort for at tiltrække så mange?For det første er vi som forening blevet mere udadvendte, mere synlige. For det andet har Symfonisk Sal betydet vældig meget for vores udfoldelsesmuligheder, og for det tredje har vi haft -og har stadig - et vældig godt samarbejde med orkesteret, musikere og ledelse for eksempel omkring de åbne generalprøver, som er en vigtig del af vores medlemstilbud! Her er vi også med til at udvide mulighederne for mu-sikalske oplevelser for den del af publi-kum, som ikke føler sig godt tilpas ved at komme til koncert om aftenen. Koncertop-takterne en time før koncerterne ser vi som en vigtig formidlingsmæssig opgave.. For at øge orkesterets synlighed skriver vi desuden læserbreve, deltager i borger-møder om kulturelle forhold og har været i en intens polemik med Danmarks Radio (som efter min mening ikke er Danmarks Radio på symfonimusikkens område, kun Københavns!).

Er det virkeligt så nødvendigt at støtte Aarhus Symfoniorkester – en så indar-bejdet og veletableret institution i vores musikliv?Desværre er der ikke den indlysende opbakning til orkesteret fra kommunal side, man burde kunne forvente – og som vi havde håbet på, dengang orkesteret ændrede status fra at være en selvejende institution til at være en kommunal insti-tution – det burde være indlysende med kommunal opbakning, men der har stort set kun været nedskæringer! Det er usselt, at Aarhus sætter langt færre midler af til sit symfoniorkester, end de gør i Odense, Aalborg m.v., selv om vores by har et langt større befolkningsgrundlag – uforståeligt! Det må du godt citere mig for!Vores mål er at få et fuldt besat symfonisk orkester i Aarhus. Det kan ikke være rig-tigt, at man ikke kan opleve et fuldt besat symfoniorkester, med mindre man rejser til København! Som det er nu, er der faktisk


” . ”Usselt at Aarhus giver færre penge til sit symfoniorkester end man gør i Aalborg, Odense og Sønderjylland!”

medierne, for det andet at man lukkede den digitale klassiske P2-kanal og dermed forringede den klassiske musiks ”synlig-hed” betydeligt. Vi har været i dialog med DR om begge disse emner, men desværre uden resultat.I tv ser man kun DRs egne ensembler – og tilmed henvist til en beskeden plads i DR4 /DR K kulturkanalen. Det burde være en selvfølge, at seerne havde mulighed for også at følge vore dygtige landsdels-orkestre!

Står det så galt til med den klassiske musiks placering og synlighed i medi-erne?Det må jeg sige ja til. Efter John Christi-ansen indstillede sit virke som musikan-melder i Jyllands-Posten, anmelder avisen ikke længere klassiske koncerter uden for København! Også Aarhus Stiftstidende har indskrænket anmeldervirksomheden.

Det ser ud til, at det er vanskeligt på den måde at forfølge målsætningen om eller skabe forståelse for udbygningen af Aarhus Symfoniorkester til fuld sym-fonisk størrelse?Det kan du godt sige. Jeg har indtryk af, at lokalpolitikerne i meget høj grad lader sig styre af, hvad der er fremme i medierne, populære events o.l. Der mangler det langsigtede perspektiv. Men vi håber på, at projektet, som går ud på, at Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017 også kan løfte symfoniorkesteret. Der bliver her talt meget om mangfoldighed – men klassisk musik, klassisk teater for den sags skyld, er tilsyneladende ikke en del af mangfoldigheden. Vi vil meget gerne i dialog med det nye kulturby-sekretariat og redegøre for vore synspunkter.

Hvorfor skal vi egentlig høre klassisk musik? Hvad er dit bud?Klassisk musik er en livsnødvendighed! Den stimulerer os, inspirerer, beroliger, den er en del af vores fælles dannelse. Det vil være et stort dannelsestab, hvis vi ikke bliver eksponeret for stor kunst – man taber evnen til at gennemskue, hvad der er facade, og hvad der har reelt indhold.

Kan man så ikke bare sætte nogle gode cd’er på og lytte til de bedste indspil-ninger af værkerne?Nej, vi kan ikke undvære den levende musik. Det giver en ekstra dimension i oplevelsen. At det er levende mennesker, der spiller, giver en rigere intens oplevelse og nærvær. Det handler ikke om den

perfekte, ensartede oplevelse, men at musikken bliver til så at sige for øjnene (eller ørerne) af en.

Hvordan vurderer du/I Aarhus Symfo-niorkesters kon-certer m.h.t kvalitet og spillemæssige niveau?Vi har et blændende orkester! På trods af en patetisk økonomi, på trods af kronisk underbemanding leverer de koncerter på et meget højt niveau. En stor for-nøjelse at overvære.Musikernes høje standard giver sig også udtryk på den måde, at mange af dem har konkurreret sig ind i de allerbed-ste europæiske or-kestre som Berliner Philharmonikerne, Göteborg Symfoniorke-ster, DR Symfoniorkesteret. Der er virkelig noget at bygge på! For at anerkende musi-kernes kvalitet har vores forening stiftet Gustav Albeck-fonden – vi vil gerne være med til at synliggøre orkesterets musikere ved at give dem ekstra anerkendelse gen-nem uddelingen af Gustav Albeck prisen en gang om året.

Vi skal til at slutte vores samtale. Hvor-dan ser du på fremtidens udfordringer for Aarhus Symfoniorkester og for Ven-neforeningen?I vores forening ser vi en opgave og udfordring i at forynge medlemsskaren også for at formidle klassisk musik til de mange unge og yngre mennesker, som ikke har stiftet bekendtskab med klassisk musik derhjemme, i skolen eller videre i deres uddannelse. Vores medlemmer er jo overvejende ”det grå guld”, og det er der absolut ikke noget galt i, men det ville være skønt at udvide vores arbejde til en bredere kreds..Og Aarhus Symfoniorkester? Her venter vi med spænding på, hvem der bliver udpeget til at være orkesterets næste chefdirigent! Den rigtige mand m/k har en kæmpestor betydning for orkesteret, for musikerne for publikum og for vores by! Tænke bare på Giancarla Andrettas

og James Loughrans arbejde med og for Aarhus Symfoniorkester! Det har vi store forventninger til!

Vi ønsker Tove Christensen held og lykke med det fortsatte beundringsværdige ar-bejde for Aarhus Symfoniorkester og dets musikere og håber på store musikoplevel-ser med fuldt udbygget symfoniorkester i fremtiden!

FAKTAForeningen Aarhus Symfoniorkesters Venner blev stiftet i foråret 1982 med det erklærede formål at “vække, stimu-lere og udbrede interessen for Aarhus Symfoniorkesters koncerter samt tage initiativer, der kan støtte og fremme orkestrets virke”.

Tove Christensen, Dr.med.Cand scient. i biologi og kemi, Aarhus Universitet 1986Lic.scient. i molekylær biologi, Aarhus Universitet 1992Dr. med. Aarhus Universitet 2005Siden 1999 Lektor ved Institut for Bio-medicin, Health, Aarhus Universitet.Siden 2005 formand for foreningen Aarhus Symfoniorkesters Venner

Tove Christensen


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Sydbank Musikpris til erfaren musiker

Solopaukist Jes Jensen fik statuette og 50.000 kroner, da Sydbanks Musikpris 2013 blev uddelt i Aarhus. Jes Jensen har, foruden sit 25 års jubilæum som paukist i Aarhus Symfoniorkester, tidligere arbejdet i symfoniorkestre både i Durban i Sydafri-ka og i Trondheim i Norge. Sydbank ud-deler i alt fem regionale priser til musikere fra fem landsdelsorkestre. Jes Jensen er dermed kandidat til Sydbanks store natio-nale musikpris på 100.000 kroner, der ud-deles til næste sommer. Prisen, der ydes som et uansøgt engangsbeløb, uddeles som et hæderslegat som en anerkendelse af modtagerens kunstneriske og musiske fortjeneste.

Grobund Bandakademi udviderMed start fra januar 2014 åbner det Aarhusbaserede bandakademi Grobund i samarbejde med Kulturskolen Viborg, Borgerhuset Stationen samt spilleste-det Palletten en ny afdeling af Grobund Bandakademi i Viborg. Den ny afdeling bliver lokaliseret i de allerede tilgængelige øvelokaler i Student House 111, som lig-ger på det gamle kaserneområde i forbin-delse med VIA University College. Tiltaget vil komme til at give de 14-20 årige unge viborgensiske musikere mulighed for at udvikle sig kreativt inden for musikken på samme måde, som det allerede sker i Aarhus. Der vil i første omgang blive åbnet for otte bands fordelt på to dage med mulighed for at udvide til flere dage, hvis efterspørgslen skulle stige.

DMF’er – Årets ildsjælI feltet bestående af 22 indstillede kan-didater til prisen ”Årets Ildsjæl”, blev det DMF’eren Mads Bloch der sammen med Gunvor Ganer Krejberg løb med titlen i år. Aarhus Kommunes Kultur og Borgerser-vice, Vestjysk Bank og Århus Stiftstidende står bag prisen, der for femte gang i år blev givet, for en ekstraordinær indsats i en forening eller organisation. Foruden æren medfulgte også en præmie på 25.000 kroner, som Bloch og Krejberg kan anvende i deres forening ”Den Kreative Skole”. De har inden for de sidste par år i foreningsregi skabt en kreativ hverdag for p.t. cirka 230 børn, der på ind til videre otte folkeskoler i Aarhus kan modtage musikundervisning.

Visionær orkesterchef til Orkester MidtVest

Niels Bastrup (32) er ansat som ny chef for Orkester MidtVest efter Jeppe Ug-gerhøj, der er tiltrådt stillingen som programleder i Musikkens Hus, Aalborg. Niels Bastrup er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium inden for musikteori og musikhistorie og har en bred erfaring inden for musiklivet med ansættelser som underviser på Det Jyske Musikkonservato-rium, børne- og ungdomsmedarbejder ved Aarhus Symfoniorkester samt som dirigent og arrangør. Musikskoleleder på Holste-bro Musikskole, Martin Gade, der er for-mand for orkestret, udtalte: ”Vi har i Niels Bastrup fundet en visionær chef, som vi

tror på, vil kunne udvikle og inspirere orke-stret i mødet mellem unge talenter, voksne amatører og professionelle.”

Frank ”Megabody” Damgaard genvalgt til Skanderborg byråd

Frank Damgaard skal samtidig være stand-in for borgmester Jørgen Gaarde (S), da han er blevet valgt til 1. viceborg-mester i Skanderborg.Entertaineren og byrådspolitikeren med det borgerlige navn, Frank Damgaard, er mindst ligeså overrasket som mange andre sandsynligvis vil være over, at borgmester Jørgen Gaarde netop har valgt at give spradebassen fra festival- og musikbranchen den vigtige post som 1. viceborgmester i Skanderborgs nye byråd.”Du har da ret i, at det både er sjovt og syret, men jeg skal nok være min opgave voksen,” bedyrer den 55-årige politiker og musiker. Frank Megabody har en - for en byråds-politiker - lidt usædvanlig fortid. Han er blandt andet kendt for sine nøgen-optræ-dener og syrede sange som julehittet ”Kan jeg lige få sylten herned,” som er set over 5000 gange på Youtube. Derudover har han udsendt flere børnesange og turnerer lige nu rundt i landet med sin trio ”Mega-body, Hjorth og Lewandowski.”


Sangteknik med Jesper Daus

Den 11. november var 15 mennesker samlet hos Juhl Sørensen i Egå for at høre Jesper Daus undervise i ”Simpel Sangteknik”. Det blev en interessant og lærerig aften, hvor vi fik mange gode tips til at træne stemmen, så vi kan synge bedre. Foruden det gerne skulle betyde, at vi kunne holde til det hårde arbejde, vi som selskabsmusikere udsætter vore sangstemmer for. Vi havde igen allieret os med Juhl Sø-rensen, og vi fik selvfølgelig i samme ombæring lov til at se, høre og røre ved deres dejlige instrumenter. Jesper Daus er konservatorieuddannet rytmisk sanger og en dygtig pianist. Desuden er han Body-SDS behandler og ved derfor rigtig meget om hvordan kroppen arbejder og reagerer på uheldige påvirkninger. Vi fik en grundig

gennemgang af hvordan stemmen virker og hvorfor den nogle gange IKKE virker. Og vi fik gode øvelser til at holde stemmen i bedre træning og både kroppen og stem-men mere parat til at synge med. Man kan læse mere om Jesper Daus og hans undervisning på www.jesperdaus.dk

Koda indgår aftale med Youtube Efter lang tids forhandling har Koda nu indgået en aftale med YouTube, der giver komponister og tekstforfattere mulig-hed for at tjene penge på den musik, de gør tilgængelig på Youtube i Danmark. Aftalen trådte i kraft med virkning fra 1. november 2013, og indtægterne er reklamefinansierede og genereres, når der bliver vist annoncer i forbindelse med YouTube-partneres videoer. ”Aftalen med YouTube er en milepæl. Vi har nu sikret vores medlemmer en betaling, når deres musik bliver brugt på den meget populære tjeneste. For os er det også afgørende, at langt størstedelen af al musikbrug på nettet nu skaber indtægter til kunstnerne”, siger Anders Lassen, administrerende direktør i Koda. Størrelsen af Kodas andel af indtægterne er ikke offentliggjort, da Koda har valgt at acceptere YouTubes krav omkring fortrolighed. Om aftalen så vil have nogen reel værdi for danske musi-kere - det vil fremtiden vise.

Investeringer i Aarhus SymfoniorkesterAarhus Symfoniorkesters fondsbestyrel-sen har I 2013 givet bevillinger til ind-spilninger og forskellige indkøb af instru-menter. Der er indkøbt diverse slagtøj for 75.000 kr. Indkøb af 2 kornetter for 50.000 kr., samt en obo til 48.000 kr. Indspilning af Bruckners 9. symfoni blev bevilliget 50.000 kr.

NorthSide 2013 nomineret til to priserDer uddeles til januar for femte gang pri-ser til de bedste europæiske festivaler, og NorthSide 2013 er nomineret i kategorien Best Medium-Sized Festival til Festival Awards Europe. Publikum bestemmer en lang række af vinderne, og det gælder også for den kategori, NorthSide befin-der sig i. Man har derfor mulighed for at besøge websiden Festival Awards Europe og afgive sin stemme. Vinderen vil blive udtrukket til januar under den hollandske musikbranchefestival Eurosonic. Sam-tidigt er NorthSide også for første gang nomineret til en Green Operations Awards 2013 – en pris der uddeles af Go Group, en organisation, der motiverer festivaler til at arbejde bæredygtigt.


Line Tjørnhøjfra styrmandsaspirant til anerkendt komponist

KOMPONISTPORTRÆT

Tekst og foto: Kiera Lynch.

Hun er en af de få kvindelige kompo-nister i Danmark og har været igen-nem flere videregående uddannelser, før hun fik øje for kompositionsmu-sik. I dag er Line Tjørnhøj glad for sin tilværelse som avantgardekomponist og nyder den daglige arbejdsgang på Godsbanen som formand for Aar-hus Unge Tonekunstnere. For nyligt havde hun besøg af den legendariske strygekvartet ’Jack Quartet’ fra USA, som for første gang gav koncert i Aarhus.

Styrmandsaspirant på de syv haveDa Line som 18 årig blev forladt af kæresten, gik det op for den forvirrede pige, at der skulle ske noget helt andet. Hendes forældre havde ønsker om, at hun skulle få sig en uddannelse, og der-for søgte Line ind på Kogtved Søfarts-skole efter gymnasiet. Her gennemførte hun grunduddannelsen i søfart. ”Det var lidt af et kulturchok for mig, da det var en helt anden verden”, siger Line. Da hun efter nogle år på de syv have møder en 15 år ældre norsk sømand og bliver gravid, må hun droppe livet som styrmandsaspirant og gå i land.

Lidelse får en anden betydningEfter en stund på barsel finder Line på at tage en videregående uddannelse. Valget bliver sygeplejerskeuddannelsen, hvor Line efter endt studietid får arbejde på en afdeling for døende kræftpatien-ter. I 1989 får hun den sørgelige nyhed, at hendes far har kræft – en hjerne-svulst. Kun 14 dage går der, før faren opgiver kampen mod kræften. ”Jeg var helt sønderknust og kunne ikke klare mit job på afdelingen”, udtaler Line og fortæller, at hun var nødt til at skifte arbejde, da det gamle mindede hende for meget om faren. Trøst fandt hun på sit nye arbejde på Skt. Hans Hospital i Roskilde, hvor hun arbejdede med psy-kisk syge patienter. ”Jeg følte, mit nye arbejde hjalp mig med at bearbejde min sorg. Det var næsten bedre end at gå til psykolog”, siger Line og fortæller, at hun

på det nye arbejde får øjnene op for det, der bliver starten på hendes komponist-karriere. ”Lidelse får pludselig en anden betydning for mig”, pointerer hun.

Stemmens særlige udtrykI 1990 besluttede den 30-årige Line at tage endnu en uddannelse. Valget faldt denne gang på en kreativ, men akade-misk uddannelse – dramaturgi på Aar-hus Universitet. ”Jeg fik lyst til at arbejde med det kreative, med kunst, teater og med stemmen. Men jeg kunne ikke selv synge. Jeg sang faktisk ret dårligt”, griner Line. Men på trods af sin dårlige sangstemme, udførte Line grunduddan-nelsen på dramaturgi. Hun fandt dog efterfølgende ud af, at den akademiske verden ikke var hende, men at den

inspirerede hende til arbejde med stem-men og dens særlige udtryk.

Elektroniske bearbejdningerI årene efter afprøver Line komposi-tionsverden. Her arbejder hun med at komponere dødsmessen for den nordiske gud Balder. Erindringerne om de døende kræftpatienter inspirerer Line til at lave en cd med dramatiske, vokale lyde. ”Jeg var blevet opslugt af de syges stemmer og åndedrag. Lyde der gør ondt, og lyde der er knyttet til følelser”, udtaler Line og fortæller, at disse lyde ofte er lyde, som vi civiliserede men-nesker holder tilbage. I 1995 udkommer cd’en ’FUTH’, og i 1999 følger cd’en ’TRIFF’, hvor Line blander vokale lyde med elektroniske bearbejdninger.

Line Tjørnhøj


Fakta om Line Tjørnhøj- Arbejder som komponist- Komponerede sit første værk ’Ano-rexia Sacra’ i 2007 og vandt amerikansk operapris- Fik 3-årigt arbejdslegat af Statens Kunstfond i 2010- Dimitterede fra Det Jyske Musik-konservatorium i 2012- Har udgivet flere værker, bl.a. ’Ano-rexia Sacra’ og ’Stabat Mater’.

For mere info: www.linetjornhoj.dk og www.edition-s.dk/composer/line-tjørnhøj

mail: [email protected]: 2345 9596.

Vandt amerikansk operapris Først i 2007 begynder Line for alvor at komponere. Indtil da havde hun også afprøvet operabranchen og fundet ud af, at hun var mere til at skabe end til at optræde. Hendes interesse for mid-delalderens hellige anorektiske kvinder, giver hende lysten til at komponere sit første skrevne værk ’Anorexia Sacra’. Line sendte værket til en amerikansk kompositionskonkurrence og vandt i 2008 en stor operapris for den. ”Det var en kæmpe sejr for mig, og jeg blev rigtig glad”, pointerer Line og fortæller, at hun derefter i højere grad ønskede at beskæftige sig med samfundshistorier og dokumentarisk materiale relevant for vores tid. En af historierne handlede om en 16-årig iransk pige, der i 2004 blev henrettet på bestialsk vis. Ud af den historie kom multimedieoperaen ’Stabat Mater’.

Dansk anerkendelseEfter operaprisen følger flere projekter og kompositioner. I 2010 får Line stor anerkendelse, da Statens Kunstfond bevilliger hende et 3-årigt arbejdslegat. ”Jeg fik lige pludselig anerkendelse, hvilket jeg sætter meget pris på”, udtaler Line, der fortæller, at hun to år efter dimitterer som klassisk komponist ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Strygekvartettet ’Jack Quartet’Den 9. november gæstede det klassiske ensemble ’Jack Quartet’ Auktionshuset i Mejlgade, hvor man kunne overvære dens uudtømmelige energi, følsomme virtuositet og store musikerskab. Line havde i al sin magt fået arrangementet med de unge komponister op at stå. ”Deres instrumenter væver sig ind i hin-anden på sådan en spøgelsesagtig me-lankolsk måde. På trods af det udstråler musikken en brutal skønhed, der helt sikkert er værd at lytte til”, fortæller Line om kvartettens musikalske færdigheder. Formålet med arrangementet var også at sætte fokus på kompositionsmusik. ”Der er for lidt fokus på denne form for musik og på danske komponister i vores samfund”, siger Line og fortæller, at hendes køn kun repræsenterer en tien-dedel af de danske komponister. Line bakkes op af det socialdemokratiske byrådsmedlem, filminstruktøren Aage Rais-Nordentoft, der mener, at den unikke musikgenre er vejen frem i vores kultursamfund.

Samfundsorienterede projekterLige nu har Line gang i en masse samfundsorienterede projekter. Hun har sammen med en børneforsker og digital mediedesigner bl.a. lavet et projekt med 14-årige børn og deres forhold til det at være voksen.

Line fortæller afslutningsvis, at hun har gennemgået mange svære tider som komponist, men at hun også har fået en del støtte. ”Mit råd til alle, der ønsker at blive komponist, er: gør det, der ligger dig på sinde, så skal det nok gå”, tilføjer hun med et smil.

Strygekvartettet ’Jack Quartet’ - USA


Nordens Tone: SeptentrioNordens Tone udgiver deres andet album med sange og viser fra alle de nordiske lande, sunget på original- sprogene.

Orkesteret tager udgangspunkt i den nordiske sangtradition og udforsker samtidig krydsfeltet mellem jazz, viser og folkemusik på en utraditionel og

nyskabende måde. Nordens Tone laver musikalsk grundforskning i det klangfulde og autentiske - både gennem egne kompositioner og i de gamle nordiske sange og salmer. I spidsen for en besætning bestående af tre erfarne danske jazzmusikere står den dansk/norske Grammy vindende sangerinde Jullie Hjetland, som mestrer og synger på alle otte nordiske sprog.Medvirkende: Jullie Hjetland, Hans Mydtskov, Torben Bjørnskov, Pojken Flensborg.Mere info: www.nordenstone.dk

Hatesphere: MurderlustMetal på højeste internationale niveau fra Aarhus kvintetten, der med Murderlust slipper deres album- udgivelse nummer

otte ud. Guitarist Peter Lyse Karmark har som eneste tilbageværende medlem siden bandets start i år 2000 formået at fastholde momentum

med Hatesphere, og har på trods af en del udskiftninger i besætningen gjort bandet fortjent til at være et af landets stoltheder inden for denne genre. Bandet har igennem en årrække turneret aktivt i Europa og resten af verden og har – som den magtdemonstration dette albums 12 numre også vidner om - efterhånden markeret sig som et af de mest velspillende death/thrash bands på scenen i dag. Medvirkende: Peter Lyse Hansen, Jakob Nyholm, Mike Park, Jimmy Nedergaard, Esben ’Esse’ Hansen.Mere info: www.hatesphere.com

TurboChild: TurboChildKvintetten TurboChild (tidl. kendt under navnet Six Barrel Syndicate) kombinerer 70’er rock og groove med hårde riffs fra

80’ernes rock scene. Bandet indspillede i marts denne EP med fire numre i Dead Rat Studio hos Jacob Bredahl, hvor bl.a. musikalsk beslægtede bands som Supercharger

og Dance With Dirt har indspillet. Bandet har spillet cirka 50 koncerter i år og sidste år, og har blandt andet en sejr i musikkonkurrencen Hard Rock Rising 2012 på CV’et samt en position som ugens band på BandBase.Medvirkende: Richard, Buster, Bue, Jakob, Adam. Mere info: www.turbochild.dk

The Broken Beats: All Those BeginningsThe Broken Beats betegner sig selv som bandet, der ikke vil dø, men på trods af at de har været lagt i graven de sidste

tre år, er de tilbage med albummet All Those Beginnings. Bandet har eksisteret siden 2001 og fik sit gemmebrud i 2006 med In the Ruin for The

Perfect. Efter eget udsagn byder det nyeste album på musik, som omhandler kærlighed på godt og ondt. Rastløshed, minder og forelskelse er blandt de kærlighedstematikker, albummets 11 sange udtrykker. Selv om der har været stor medlemsudskiftning i The Broken Beats, har den vedholdende forsanger og guitarist Kim Munk tiltro til bandet. ”Der vil sikkert komme flere udskiftninger blandt medlemmerne, men The Broken Beats stopper aldrig”, siger han. Albummet er produceret af Kim Munk selv og optaget, redigeret og mikset af Fridolin Nordsø og Carsten Heller.Medvirkende: Kim Munk, Line Hoeck, Nis Neubert Klougart, Mads Tønder, Henrik Lynbech og Josef Baumgarter.

Anne Seier: Sådan er det herDebut album på gaden igennem Gateway Music fra den aarhusianske sangskriver Anne Seier. Hun startede musikken i en

tidlig alder, hvor hun som 13-årig i 1991 medvirkede i DR’s første børne melodi grandprix. Siden hen har hun blandt andet i ti år været fast korpige i Gnags, en

konservatorieuddannelse og ophold i både Spanien og Cuba, som alt i alt har leveret inspiration til hendes nye dansksprogede popsange. Den spanske flamenco, den portugisiske fado og den argentinske tango leverer således klare spor af inspiration på pladen.Mere info: www.anneseier.com

SheppardKarlsson: HimmelråbendeSheppardKarlssons nye album skælder ud på Gud og hvermand med et inderligt nærvær og et umiskendeligt glimt i øjet.

Det er komponist og tekstforfatter Jakob Sheppards intime vokal, som er omdrejningspunkt for albummet, der leverer fortællingen om den desillusionerede mand

med de mange spørgsmålstegn skrevet i panden. Hertil kommer en ambient understrøm af raspende trædeorgel, knitrende rør, gammelt træk-op legetøj og Robert Karlssons bratsch, der rumler i dybet og maler landskaber af forlis, savn, længsel.Medvirkende: Robert Karlsson, Jakob Sheppard, Søren Bigum, Henrik Lynbech.Mere info: www.facebook.com/sheppardkarlsson

CD UDGIVELSERSPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE


synger allermest på makua, men nogle af sangene er også på Mozambique’s officielle sprog, portugisisk. Derfor følger der med CDen et smukt hæfte, hvor ind-holdet af nogle af sangene er beskrevet. På hjemmesiden kan man også læse om alle de 19 numre, som denne dobbelt CD indeholder.Mere info: www.gimomendes.com

Nephew: 1-2-3-4-5Det aarhusianske band Nephew har næsten 20 år på bagen, men fik først sit gennembrud i 2004. I anledningen af de

sidste 10 års store succes, har bandet samlet deres fem studiealbum – samt 16 uudgivne sange og flere demoudgaver – i opsamlingsboksen “1-2-3-4-5”. Sangen

“Movie Klip” blev bandets gennembrud, som i sin tid blev indspillet i et lille studie i Aarhus. Først efter flere mislykkede forsøg på udgivelse af den, tog ting tingene fart, da P3 udråbte sangen til Ugens Uundgå-elige, og siden har nevøerne ikke set sig tilbage. Bandets formål med opsamlings-boksen er at samle alle albums, inden det fysiske format forsvinder helt, og på den måde afslutte et kapitel og træde ind i et nyt. Musikere: Simon Kvamm, Kristian Riis, Søren Arnholt, Kasper Toustrup, René Munk Thalund.Mere info: www.nephew.dk

Bamses Venner: 40 40 år på landevejenBamses Venner har udsendt en jubilæ-ums-cd, der indeholder de 40 absolut stør-ste hits fra de mange år på landevejen.

Albummet rummer 2 cd’er med de 40 mest kendte sange fra ban-det, og 1 cd med 13 ikke tidligere udsendte numre. Desuden er der en DVD med den sidste koncert, der blev

optaget med bandet. Det er en unplugged koncert optaget i 2009 på Nordfyn.Mere info: bamsesvenner.dk

Gimo Mendes: TomorrowLigesom den afvæbnende og universelle åbenhed og varme Gimo udstråler, er også Gimos musik fuld af åbenhed og

varme, afvæbnende og universel, blød og smuk og med meget flotte arrangementer og flerstemmig sang. Med sine klare rød-der i musikken fra sin barndomsø Mozam-

bique, ’Ilha de Mocambique’, blandet med musikken fra andre dele af Mozambique og latinske rytmer ’indvandret’ fra den tidligere kolonimagt Portugal og det sprog-beslægtede Brasilien blandes også Gimos nu 20 år i Danmark ind i musikken, hvor vi kan opleve overraskende, skandinaviske referencer midt i det afrikanske. Gimo

CD UDGIVELSERSPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE

Per Christian Frost: Give it to meNumrene på denne nye EP dokumenterer hvordan Per Christian Frost og hans mu-sikere, med energi og nærvær, bibringer arrangementsmæssig opfindsomhed i et

personligt musikalsk udtryk, til de enkle kompositioner, der genremæssigt placerer sig i krydsfeltet mellem blues, rock, reggae, soul og funk. I de sidste mere end 15 år

har Frost, udover at være en af branchens mest benyttede side-men (bl.a. for Lis Sø-rensen, Sanne Salomonsen, Poul Krebs og Allan Olsen), også turneret flittigt med sit eget band med sangene fra solo-karrie-rens foreløbig seks albums i bagagen. Frost har haft live-bandet med i PUK studiet, og resultatet er de fem numre som denne udgivelse indeholder.Medvirkende: Per Christian Frost, Lars Daugaard, Peter Dencker, Henrik Møller Pedersen, Ena Egelund.Mere info: www.per-chr-frost.dk

L.O.C.: SakrilegiumModsat tidligere, har L.O.C. i stor grad inddraget sit faste live band i skabelsen af Sakrilegium. En proces der blandt andet

er forgået gennem flere måneders kreativt exil i Bang Saray og Bangkok, med band-medlemmerne Esben Thornhal, producer, Michel Svane, trommer og Daniel Davidsen,

guitar. En konstellation, der noget atypisk for en rap plade, er resulteret i et sonisk mix af fuzz guitarer, tunge trommer og et drevet elektronisk element. Om processen siger L.O.C.: ”Isoleret på 16. etage midt i den originale englenes by, lykkedes det os at koge energien og nerven fra scenen ned på lydspor. Et gennemarbejdet album jeg glæder mig ekstremt meget til at præ-sentere. Sakrilegium handler om min egen og min samtids tendens til at skænde det hellige”. Albummet består af 14 sange og udkommer 30. januar 2014. Medvirkende: L.O.C., Michel Svane, Da-niel Davidsen og Esben Thornhal.Mere info: www.loc.nu


Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Fotos: Henrik Bruun Jensen, Jørgen Nielsen.

Ayoe Angelica og Per Vers

Waqas Qadri fra Outlandish, sangerin-de Ayoe Angelica og rapperne Per Vers og Nappion optrådte på spillestedet Atlas i Aarhus til DMF’s info koncertar-rangement: Pas På Hørelsen 2013.

Sammen med kapelmester Kim Zorde og X-Factor bandet bød arrangementet fra scenen også på oplæg med audio-logopæd. og ph.d. studerende Susanne Nemholt. Musikeren’s Henrik Strube bandt som konferencier hele eftermiddagsar-rangementet sam-men – som foruden oplæggene og de musikalske optræden-de også inkluderede deltagelse af leveran-dører af in-ears og høreværn, Audiovox og GN ReSound samt producenterne Shure og Roland med deres ”lydløse øvelokale”.

Spørgelysten fra deltagerne i salen om-kring dagens tema viste, at interessen og ikke mindst problematikkerne omkring hø-

reskader og forebyggelse heraf stadig er meget aktuel blandt musikere. Køen til at få sprøjtet blåt snask i ørene, som Audio-vox efterfølgende kan fremstille personlige formstøbte in-ears ud fra, var stor inden

selve showets start klokken 15.00.

Henrik Strube bød velkom-men, og Per Vers med X-Factor ban-det i ryggen varmede pub-likum op med lidt grooves og smagsprø-ver på hans sublime talent for at freestyle rappe. Per fortalte, at han siden Pas På Hørelsen sid-

ste år i 2012 har haft gode erfaringer med brugen af sine in-ears.

Efter ham åbnede Susanne Nemholt op for dialogen og spørgsmålene fra salen, hvor flere deltagere havde eksempler på

Pas På Hørelsen i Aarhus

arbejdsrelaterede høreskader. Waqas fra Outlandish kunne fortælle om, hvordan han fra et ret tidligt tidspunkt i karrieren har haft problemer med tinnitus.

Faglige inputs omkring hvordan man ople-ver symptomerne. Hvordan man lærer at leve med dem. Advarselssignaler og gode råd om lyttevaner var bare nogle af de overskrifter, som Pas På Hørelsen denne eftermiddag satte spot på. Sangerinden Ayoe Angelica, der til lejligheden for første gang anvendte in-ear monitors på scenen, sluttede showet af sammen med Per Vers, Nappion og Kim Zorde og band. Og efter-følgende gik de ned i salen og demonstre-rede Shure og Rolands lydløse øvelokale, hvor deltagerne kunne lytte med i de dertil opsatte høretelefoner. Pas På Hørelsen 2013 fortsatte videre og blev også afholdt i Odense og Køben-havn. Alt i alt et flot initiativ der foruden tre gode arrangementer også formåede at få ørenlyd og skabe interesse om hørel-sen på landsdækkende TV og i aviser og dagspresse.Se fotos og video på www.dmf-aarhus.dk

Kapelmester Kim Zorde og X-Factor bandet Waqas Qadri fra Outlandish


GearkassenAf Kiera Lynch - DMF Aarhus

Kaare Norge er en af landets mest anerkendte instrumental-solister og har spillet utallige koncerter i både ind- og udland. Nu byder den klas-siske og rytmiske guitarist på et nyt album ”Fiesta”. Albummet indeholder kompositioner af Kaare selv, men også genindspilninger af flere soloversioner og The Beatles hits. Udover at kunne fejre udgivelsen af sit nye album kan Kaare Norge i år også fejre sin 50 års fødselsdag og sit 25 års jubilæum som debutant fra Musikkonservatoriet ”The Royal Academy of Music” i Aarhus. Vi afslutter året og fejrer begivenhederne ved at stille Kaare Norge ni spørgsmål om gear.

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/-gear for tiden? Mit yndlingsgear er min lille Vox-forstærker på 5Watt, som kan løfte lyden på min spanske guitar i selv de mest umulige rum.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med? Min Gibson les Paul Sunburst Guitar for sådan en model er svær at finde i rigtig god stand igen.

3. Hvad har du købt for nylig? En Tuner-app. til Iphonen for den er ret praktisk at have med sig. Og så også en Metronom-app.

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Min Vox amp.

5. Hvad er næste instrument/gear på listen? Måske en rør Marshall amp. Top og Kabi-net Gear til at lege med.

6. Den dårligste investering? Jeg har ikke haft dårlige investeringer!

7. Den bedste handel?Jeg kan ikke sige den bedste handel, men en af de gode handler, jeg har gjort, var

at få sat mikrofoner i min gamle spanske guitar, som jeg bruger på festivaler. De laves f.eks. af ’Akustikken’ i Aarhus.

8. Har du et tip til et godt køb? En Martin Accustic guitar. De kan købes hos ’Akustikken’ i Aarhus.

9. Det urealistiske ønske? En af George Harrisons guitarer. For det første var han jo en super guitarist og komponist. Og så er der jo meget no-stalgi i det, når man som jeg er inkarneret Beatles-fan!

Kaare Norge


MUSIKERPORTRÆT

Af: Kiera Lynch. Foto: Oliver Jeppe Hagde.

Brian Laurie den socialpædagogiske og musikalske pioner

Han fik for en del år siden ideen at kombinere pædagogikken og musik-ken. To verdener som er meget forskel-lige, men som har ligget til højrebenet for musiklæreren og socialpædagogen Brian Laurie. Siden sin praktiktid på pædagogseminariet i 80’erne har han arbejdet med udviklingshæmmede med flair for musikken og hjulpet dem til at få musikalsk glæde i livet – og eget band. Til sommer bliver han aktuel med bogen ”Succes’en Starter Her” – en pædagogisk faglig, men humoristisk fortælling om de sidste 25 år på lande-vejen med de musikalske udviklings-hæmmede.

At være musiker er et almindeligt jobBrian Laurie startede i 80’erne med at spil-le i det traditionsbundne Aarhus-orkester ”The Intellectuals” med Lars Hybel, Niels Maaetoft og Frank Thøgersen. 80’erne var

et sjovt årti med fest og farver, men Brian syntes musikmiljøet havde en stor magt over hans og kollegernes tankegang. ”Mu-sikbranchen simulerer noget, den ikke er. Det er ikke musikernes skyld, men miljøet har stor indvirkning på dem”, siger Brian og fortæller, at det at være musiker skal anses som et almindeligt job på lige fod med det at være buschauffør. Brian var på daværende tidspunkt nået til et punkt, hvor han måtte tage en beslutning om fremtiden. Han ønskede en uddannelse og startede ikke længe efter på pædagog-seminariet, hvor han kom i praktik på et optræningssted for unge udviklingshæm-mede i Skejby.

Fra mentale problemer til musikalske tekster Den pædagogiske praktikperiode fik hurtigt musikalske ben at gå på, da Brian overtog den ugentlige musikaktivitet på

optræningsstedet. Brian brugte ildsjæl-sprojektet til at hjælpe flere af de udvik-lingshæmmede med deres problemer. ”Jeg fik omdannet mentale problemer til musikalske tekster”, fortæller Brian, der appellerede til, at de udviklingshæmmede skulle bruge deres mentale problemer musikalsk. Brian arbejdede med store mentale og sociale problemer hos de udviklingshæmmede, men fik øjnene op for hvor stort et musikalsk talent, de havde – et talent, han synes, pædagoger skal være bedre til at spotte. Han fik ideen, at de udviklingshæmmede skulle motiveres i en musikalsk retning og begynde at skrive egne numre. Han introducerede dem for kvalitetsmusik – sange som ’Detroit City’, ’Today I Started Loving You Again’ og ’Te-quila Sunrise’, og det var det første skridt på vejen mod succes.

Brian Laurie


FAKTA

Fakta om Jacob Jensen Band

- Blev dannet i 1989 under navnet Øl, Pølser og Popcorn- Skiftede navn til Jacob Jensen Band i 2005- Har udgivet i alt 8 cd’er med både orginale og kopinumre- Bandet optræder alene uden mu-siklærer eller socialpædagog.- Bandet har et stort repertoire og kan spille i op til seks timer uden gen-tagelser- Bandets nyeste cd blev udgivet i februar 2013

For mere info: www.o-p-popcorn.dk På YouTube: musikogmedieBrian Laurie, email: [email protected] Tlf: 21685833.

No person is complete without musicBrian har et slogan, der er ganske simpelt: ”No person is complete without music”. Og det bærer hans tilgang til de udvik-lingshæmmede præg af. Ifølge ham har alle nemlig ret til et liv med musik. ”Jeg vil gerne give dem musikalsk glæde og succes i livet, for det fortjener de. Der er to aspekter i det her – det musikalske og det sociale. På mange måder findes de aspekter meget lidt hos udviklings-hæmmede, især det sociale. Men jeg vil gerne hjælpe dem med at tage ansvar og deltage demokratisk i et musikalsk samar-bejde”, fortæller Brian. Han mener, at de udviklingshæmmede sagtens kan lære at samarbejde, selv om deres ressourcer er få.

Mange andre formålBrian havde efter endt uddannelse flere jobs i gang, bl.a. var han engelsk-under-viser på skolen Parat til Start. Her mødte han Sonni, der på daværende tidspunkt havde svært ved at få sin dagligdag til at hænge sammen. Men Brian spot-tede hurtigt Sonnis musikalske talent. ”Sonni var et kæmpe musiktalent. Jeg var meget overrasket, for han var pisse god”, påpeger Brian og fortæller, at han hurtigt hjalp Sonni med at etablere et musikalsk grundlag for opstarten af bandet. Brian har mange formål med denne hjælp. Udover at give bandet musikalske glæder og muligheder, har han også et samfunds-mæssigt formål med projektet – at gøre op med det forsnævrede syn, samfundet har på udviklingshæmmede. ”Folk får angst, når de hører ordet ’udviklingshæmmet’. De bliver usikre og ved ikke, hvad de skal stille op”, fortæller Brian. Han mener ikke, at samfundet kan placere de udviklings-hæmmede i Bilka og lade dem arbejde på lige fod med normalfungerende men-nesker. ”Denne form for inklusion er ikke vejen frem. De skal have lov til at gøre, hvad de vil og en chance for at prøve at gå musikkens vej”, siger Brian. Derudover appellerer han til, at folk ikke dømmer de udviklingshæmmede, før de har vist hvad de kan.

Danmark prioriterer ikke kultur højt nokAt være en selvstændig socialpædago-gisk og musikalsk ildsjæl er til tider hårdt – især på det økonomiske plan. Der har gennem de sidste mange år ikke været meget økonomisk støtte at hente for Brian. Tilbage i 1994 fik han et symbolsk beløb fra amtet, men i dag skyder Brian en hvid pil efter denne ydelse. ”Det er svært at få økonomisk støtte i dag. Sådan et projekt, jeg har gang i, bliver desværre nedprio-riteret i vores samfund, og det er virkelig pinligt”, siger Brian og fortæller, at han er dybt skuffet over det danske kultursam-fund. ”I Tyskland får de kastet sponsorater

og økonomisk støtte i hovedet, og der er derfor større mulighed for gode deals der. Det pinlige er, at de i Tyskland tænker på Danmark som stor kultursponsor, men der har de fået det forkerte indtryk”, udtaler Brian. Han synes, det er synd, at Danmark ikke vægter kultur højt. ”Det er virkelig ærgerligt, når det danske velfærdssystem fungerer så godt. Men kultur bliver des-værre ramt først, når der skal spares og dernæst handicapområdet”, siger han med en trist tone.

International interesseNår den nationale interesse ikke er til at få øje på, er det jo godt, at den internatio-nale interesse for Jacob Jensen Band er stor. De sidste mange år er det blevet til ikke mindre end tre turnéer i Japan, tre i Rusland, en i Australien og adskillige rundt om i Europa. Og Brian er stolt. ”Det er fedt at se, at udlandet har så stor en interesse for bandet”, tilføjer han.

Fremtidens udsigterBrian er i dag ansat hos FO-Aarhus og har mange planer for fremtiden. Udover at holde foredrag om sin nye bog ”Succes’en Starter Her” der udkommer i sommeren 2014, vil han fortsat støtte Jacob Jensen Band – både ude og hjemme. Den nyeste fremtidsudsigt er en turné i Holland i april måned. Herhjemme vil Brian fortsat tage med de udviklingshæmmede på det årlige sommerhus, hvor han for tredje gang i træk har hjulpet bandet med at indspille en ’summerhouse session’-cd.

United by MusicNår Aarhus skal være kulturhovedstad i 2017, ønsker Brian at sætte fokus på de udviklingshæmmedes musikalske talenter.

Derudover er Brian med i projektet for musikalske udviklingshæmmede, ”United by Music”, der samarbejder med Sølunds-festivalen. Afslutningsvis har Brian et par gode råd til folk, der går med lignende interesse. ”Forbered dig på en del ned-ture, da der er meget lidt opbakning fra det offentlige. Hold gejsten oppe og tag ikke et nej for et svar. Kort sagt: It’s better to ask for forgiveness than permission”, udtaler Brian. Brians gode råd er hermed givet videre.

Jacob Jensen Band


Flødeklinikkenhiphopkollektivet på syv

Tekst og foto: Kiera Lynch.

De er blevet betegnet som Danmarks bedste livact og får stor ros for deres live-optræden, når de gæster flere spil-lesteder rundt om i landet. Siden 2006 har det unge aarhusianske hiphoporkester lavet musik sammen, og succesen er kun blevet større, efter gruppen i 2011 fik sit gennembrud med singlen ”Piger med Pistoler”. Singlen fik en god modta-gelse af både pressen og folket, og i takt med den stigende popularitet har syvmandsgruppen udgivet flere sing-ler, en EP og to albums. Det nyeste hedder ”Syv Sind”, som gruppen har turneret med i landet dette efterår.

Ved et busstoppested i AarhusDet startede tilfældigt ved et busstop-pested i Aarhus tilbage i 2005. Dengang sad den 17-årige Laurits Bejder Klausen (Laublau) og ventede på bussen med en kammerat, alt imens den et år yngre Thøger Dixgaard (Damp) stod ved siden af med en smøg i hånden. ”Min kam-merat og jeg sidder og snakker om den musik, vi lige har lavet, og så står Thø-ger ved siden af og siger lige pludselig hey laver I rapmusik”, fortæller Laurits. Det viste sig hurtigt, at drengene skulle med samme bus, og på turen aftalte de at begynde at rappe sammen. Der var engang en fødeklinikDet er ikke en slåfejl, men en lille anek-dote. Syvmandsgruppens bandnavn ”Flødeklinikken” tager nemlig ud-gangspunkt i en sjov snak fra Thøgers friskoletid. På friskolen havde Thøger startet et rapband med nogle venner, og da snakken faldt på bandnavne, blev en talefejl til et iørefaldende hiphopnavn. ”Min friskoleven Silas snakkede om en eller anden fødeklinik. Og så kom han til at sige flødeklinik”, siger Thøger og fortæller med et stort grin, at han og vennen syntes, at navnet passede godt, fordi de var nogle store drenge. De blev derfor enige om, at det var der, de kom fra, og siden har Thøger taget navnet med sig videre til gruppen.

Vi kan ikke komme til familiefødselsdageMange har en ide om, at det er svært som professionel musiker at få musikerlivet til at hænge sammen med familielivet. Og til dette spørgsmål er der stor enighed over hele linjen: Det hænger ekstremt dårligt sam-men! ”Man misser i hvert fald rigtig mange

familiefødselsdage, fordi familien holder dem lørdag eller søndag morgen”, siger Laurits og pointerer, at dette tidspunkt ikke går godt i spænd med musikerlivet. I løbet af årene har familie, venner og kærester til gruppen dog vænnet sig til Flødeklinikkens travle liv, og generelt har folk været gode til at ac-

ceptere det. Men et par skuffelser har udløst, at bandet tit har snakket om, at de vil holde deres egne fødselsdage i hverdagen. ”Mine fremtidige fødselsdage bliver holdt mandag kl. 10. Så kan jeg ringe og spørge gæsterne, hvorfor fanden de ikke kommer”, griner Laurits. Thøger supplerer med et godt tip til dem, der har tænkt sig at starte med at spille musik. ”Man skal lige tjekke, om man har en onkel i sin familie, der havde et vildt musi-kalsk liv. Det er nemlig altid ham, der redder en til familiefesterne”, siger han og tilføjer, at han selv har en onkel, der altid redder ham på falderebet.

600.000 views og radiomedvindDa Flødeklinikken udkom med singlen ”Piger Med Pistoler” i foråret 2011, fik gruppen stor musikalsk anerkendelse. Singlen fik en god modtagelse af folket med over 600.000 views på YouTube og stor radiomedvind, da hittet blev spillet på bl.a. P3. ”Når det sker,

får man lige med det samme lyst til at drikke rigtig meget champagne”, ud-bryder Emil med et stort grin. Dagen derpå havde gruppen holdt vejret og ventet i spænding. ”Man er selvføl-gelig meget rastløs, når man sidder der og venter på folks reaktion”, siger Laurits og laver et anspændt ansigts-udtryk, som illustrerer det udtryk, gruppen sad med, da singlen blev offentliggjort.

At være i Syv SindI marts i år udgav Flødeklinikken deres andet album ”Syv Sind” – et albumnavn, som bærer præg af de syv bandmedlemmers musikalske kompetencer, og som samtidigt indikerer en dobbeltbetydning. ”Man kan godt komme lidt i syv sind, når der er syv sind, der har forskellige ideer”, siger DJ’en Peter (Peter Plus), men tilføjer, at det også skal ses i et større følelsesmæssigt perspektiv. Siden albumsudgivelsen har gruppen gæstet mange af landets koncertste-der og festivaler, bl.a. til DK’s Største Fredagsbar i universitetsparken i Aarhus i september. Hårdt arbejdeÅrene efter singlen bød på hårdt arbejde i studiet, og hele to år skulle der til, før albummet ”Syv Sind” blev en realitet. ”Vi har arbejdet hårdt, men det trak ud på grund af bureau-

kratiet”, fortæller Thøger og tilføjer, at der med albummet skete noget radikalt. ”Der kom en anden stemning til vores koncerter efter ”Syv Sind”. Der eksisterede en ’syng med’ stemning, som markerede publikums anerkendelse af os”, supplerer han. Bandet er ikke i tvivl om, at de har arbejdet hårdt for deres karriere, og det er velfortjent. ”Jeg synes vi er et band, der har gjort os fortjent til der, hvor vi er”, siger Thøger. Selv om to år i studiet har kostet både sved og tårer, gav det alligevel pote. ”Vi har gjort det hele selv, og det er jeg vildt stolt af”, tilføjer Thøger, mens de andre nikker anerkendende.


EP med kollegerEfter albummet ”Syv Sind” havde gruppen lyst til at lave EP’en ”Nu’ Vi Her” med promi-nente kunstnere som Shaka Loveless, Hans Philip og Karl William. ”Vi åbnede op for det der med at lave noget sammen med andre. På den måde havde vi lyst til at introducere dem til vores univers og samtidigt tage noget fra deres”, fortæller Laurits. EP’en består af fire numre, hvoraf kun et enkelt num-mer fremføres af Flødeklinikken alene. De tre featurings har været medvirkende til et varieret udtryk i bandets musik, og gruppen glæder sig over, at deres kolleger ville sup-plere gruppens meget farverige lydunivers.

Anmeldernes voodoo-dukkeGennem årene har der været delte meninger om Flødeklinikkens musikalske præstationer og resultater. Anmeldelser som ”kun un-derholdende i korte omgange”, ”de gem-mer sig bag forhænget” og ”de får det til at lyde ”gammelt”” har bl.a. været kritikernes synspunkter. ”En plade, man har arbejdet så langt tid på, er jo ens lille baby. Så det er da irriterende at få en dårlig anmeldelse”, fortæl-

ler Sarah, men pointerer, at de ikke lægger sig på gulvet og græder, men i stedet prøver at følge og forstå de subjektive kritikpunkter, anmelderne kommer med. For selv om ban-det, efter eget udsagn, mener, de altid har været anmeldernes voodoo-dukke (undtagen live-anmeldernes), har de heldigvis også fået rigtigt mange gode anmeldelser. ”Heldig-vis er der overvejende rigtigt mange gode anmeldelser, så det hjælper selvfølgelig på det”, siger Laurits og fortæller med et stort smil, at grunden til, at deres hiphop-kollega Hans Philip kom med på deres EP, var, fordi han tweetede ”@Flødeklinikken er Danmarks bedste liveact. Punktum”.

Fra almindelige aarhusianere til populært hiphoporkesterFlødeklinikkens medlemmer er alle vokset op i Aarhus og omegn og har siden teenage-årene været aktive inden for musikbranchen. I dag er de fleste bosatte i København, hvor de nyder hovedstadens muligheder. ”Der er ikke nogen bestemt grund til, at vi er flyttet til København. For mig handlede det bare lidt om luftforandring”, udtaler Emil, som bor lidt i begge byer. Gruppen fortæller, at de har mødt rigtigt mange spændende mennesker i København, men at de også er flyttet fra rig-tigt mange spændende mennesker i Aarhus. ”København er en dejlig by, men det er ikke, fordi man behøver at bo der”, siger Laurits.Til spørgsmålet om hvordan det er at gå fra at være en almindelig aarhusianer til at blive medlem af et populært hiphoporkester, svarer gruppen: ”Det har været en flydende overgang”. Den langsomt opbyggede succes kom, ligesom albummet ”Syv Sind”, ikke fra den ene dag til den anden. ”Flødeklinikkens forløb indtil videre er lidt ligesom en rigtig god gryderet, der skal stå rigtig lang tid. Og den bliver bare bedre og bedre jo længere

tid, den står”, påpeger Emil metaforisk og fortæller, at gryderetten stadig står og koger, og at man godt kan smage på den.

FremtidsplanerDer er ingen tvivl om, at Flødeklinikken har mange planer for fremtiden – især når det gælder deres musikalske karriere. ”Vi kom faktisk til at snakke om fremtiden forleden, og vi kom frem til, at det i hvert fald ikke bliver kedeligt”, fortæller Emil. Og nøgleordet er ’udvikling’. ”Vi vil gerne have, at det bliver vildere, og vi har lyst til at udfordre os selv, både musikalsk og med de ting vi gør”, tilfø-jer Laurits, som har et ønske om at komme meget i studiet. At lave flere gode plader og spille til flere fede koncerter har klart en høj prioritet for hele gruppen, som glæder sig til at se, hvad fremtiden byder på.

Fakta FlødeklinikkenHiphoporkester fra Aarhus: Sarah Mariegaard (vokal), Laublau (rap), Damp (rap), Peter Plus (DJ, scratch), Emil Falk (guitar), Mads Massive (bas) og Frederik Carstens (trommer)- Startede i 2006- Fik sit gennembrud i 2011 med singlen ”Piger Med Pistoler”- Har udgivet en EP og to albums, ”Ma-skebal” og det nyeste kaldet ”Syv Sind”, som udkom i år- Spillede i år på bl.a. Danmarks Smukke-ste Festival i Skanderborg- Turnerer dette efterår og gæster bl.a. København (Vega), Odense (Kansas City) og Skanderborg (Walthers Musikcafé)(se mere på www.floedeklinikken.dk)

Danm

arks største fredagsbar i universitetsparken i A

arhus fredag d. 13. september.


TeaterområdetVi har været i dialog med flere musikere, der har været med i forestillingen Fregat-ten Jylland. Forestillingen er gået konkurs, så musikerne har en månedsløn til gode. Der bliver en del oprydning efter dette. Vi har tjekket kontrakt fra forestillingen ”Asaura” på Fredericia Teater.Producent og musikansvarlig Mikkel Rønnow på Aarhus Teater har forladt sin stilling. Spændende at se, hvad det i frem-tiden får af betydning for teaterets lyst til at investere i levende musik i forestillingerne.

Songwriter Summit Berlin Vi har igen i år i samarbejde med DMF København afviklet Songwriter Summit i Berlin. Vi havde i år Josefine Skov og Asger Jensen med til Berlin.

Gramex Deadline for at søge forbundet om del af Gramex-uddelingerne var 1. oktober. Vi havde mange medlemmer i huset omkring det tidspunkt, som skulle have rådgivning og have kigget på ansøgningerne. Kurser/WorkshopsVi har afviklet kurset ”simpel sangteknik” for selskabsmusikerne med Jesper Daus. Vi har afviklet et I-Movie kursus med Henrik Fink Isaksen. Desuden har vi haft

en del teknologikurser i afdelingen med underviserne Ole Visby, Nils Harbo og Christian Rønn. Afdelingens ansatte Lars Knudsen og Lars Kiehn deltog i ”Show Me the Money” seminar på Promus.

JobcoachForbundets kursusafdeling/Artlab Jobcoa-ching er ved at etablere sig i Aarhus. Fra 1. november kan du som ledig kunstner i Jylland søge jobcenteret om at modtage 4 timers coaching. Tjek og læs om tilbud og tilmelding på: www.artlab.dk/produkt/aarhus.

BevillingVi bevilgede 10.000 kroner til Aarhus Musikskoles talentkonkurrence, der nu er spredt og har inddraget en del musikskoler i hele Midt og Østjylland. Vi bevilgede 1 talentpris på 5.000 kroner og 2 spirepriser på 2.500 kroner pr. modtager. Vi har også bevilget 3.000 kroner til Ramon Avadano, der skal prøve at etablere en platform i Spanien (Vigo), som forhåbentlig kan blive til gavn for afdelingens medlemmer.

Spillestedsjubilæum Spillestedet Fatter Eskil fejrede sin 40 års jubilæum her i slutningen af oktober. DMF deltog både i talentkonkurrencen, der var lavet i forbindelse med jubilæet, og i de

Nyt fra Aarhus bestyrelsenAf Lars Kiehn

andre jubilæumsarrangementer i samme weekend. DMF leverede en dommer (Thomas Lassen) til talentkonkurrencen og 10.000 kroner i støtte til arrangemen-tet/konkurrencen. Afdelingsformand Lars Kiehn overrakte ved samme lejlighed 20.000 kroner som gave fra forbundet, som en anerkendelse af det fine arbejde stedet gør og i mange år har gjort for musikerne.

NyhedsmailAfdelingen har udsendt de første nyheds-mails til områdets medlemmer. Det er planen at vi vil udsende det engang om måneden.

HjemmesidenVi har samtidig fået justeret og forbedret afdelingens hjemmeside. Se nærmere på: www.dmf-aarhus.dk.

BasunenVi er også i gang med at forny layoutet af Basunen. Omlægningen vil ske i små tempi og skal være færdig i slutningen af 2014. De første designændringer kan al-lerede ses når I bladrer i dette nummer.

F I N K R E V I S I O N & R Å D G I V N I N G

Fink RevisionBorggade 1, 2.th8000 Aarhus Ctlf.: 61 60 62 [email protected]

Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

MvhUffe Fink Isaksen

www.finkrevision.dk


Rabat på formstøbte høreværn

Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Hun hedder Sonja Stilling og kan træffes ved aftale på DMF Aarhus kontoret. Sonja kan kon-taktes for en aftale på sin tlf. 60224930.

Se også mere på www.audiovox.dk.


GATEWAYI AARHUS

Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution

Gateway Music vil i 2014 fortsat være at træffe

regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot

at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak

med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

Temaaften for selskabsmusikere

Tyros 5Låsby Kro er igen den 20. januar ramme om en

DMF-temaaften for selskabsmusikere.

Denne aften vil hovedvægten blive lagt på det nye topkeyboard fra Yamaha, Tyros 5. Yamahas Tyros serie har de sidste 10 år ubestridt været det mest anvendte keyboard blandt selskabsmusikere og nu er 5. generation altså på banen. Denne gang er det kommet i en 76

tangenters udgave, som gør det endnu mere anvendeligt for professionelle musikere.

Denne aften har vi desuden fået Låsby Kro til at servere Dagens Middagsret til interesserede for 98 kr. fra

kl. 17.30, så kom også og nyd det hyggelige samvær inden arrangementet går i gang kl. 19.00.

Forudbestilling af mad er nødvendigt til Låsby Kro på tlf. nr. 86 95 17 66

Derimod er der ingen tilmelding til selve temaaftenen,

hvor alle er velkomne.

Så reserver mandag den 20. januar kl. 19.00 på Låsby Kro.


MusikUnik fra Aarhus Musikskole gav koncert på Gellerup Bibliotek

Af Peter Ellermann

Folkeskoleelever fra Gellerup, der er med i undervisningsprojektet Musik-Unik, gav på Spil Dansk Dag koncert for børnehavebørn fra regionen.

”Ved I alle sammen godt, hvilken dag det er i dag?” spørger musiklæreren Bjørg Lindvang de mange børn, der sidder på gulvet og kigger op på MusikUnikgruppen.”Halloween!” råber en lille dreng i sort skeletdragt med det samme.”Ja… men det er også noget andet…”

Det er nemlig Spil Dansk Dag på denne 31. oktober, og på Gellerup Bibliotek har 70 børnehavebørn og deres pædagoger fra børnehaver rundt om i området taget plads foran halvcirklen af 14 børn og fire musiklærere, der giver koncert med MusikUnik.

Børn spiller for børnInstrumenterne, som børnene spiller på, er klarinet, cornet, basun og tværfløjte. En enkelt elev havde både lært sig klarinet og xylofon, og lærerne bakker instrument-grupperne op eller akkompagnerer på keyboard og guitar.

Sangene handler både om junglens dyr, hvor der er indlagt historiefortælling og sanglege, der også aktiverer de mindste børn. Det er også sangen om ”Babumba” eller ”La-Ti-Do”, der præsenterer solmisa-tion i en let og børnevenlig version, hvor alle er med. Koncerten sluttede af med at alle sang med på ”På Gensyn”-sangen.

Det blev til en koncert på ca. 40 minutter, og det unge publikum var underholdt hele tiden. Sangene, som MusikUnik-børnene spiller, er skrevet af lærere fra Aarhus Musikskole. Undervisningen er bygget op sådan, at man starter med at lære simple melodier, og derfra bygges der videre på arrangementet.

Hvad er MusikUnik?MusikUnik holder til på Tovshøjsskolen, en skole der er karakteristisk ved, at der er mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Gennem musik får børnene ud over musik tillært sig vigtige færdigheder, de lærer om fællesskaber og får vigtige succesoplevelser.

Undervisningen sker både som obligato-risk fællesundervisning og instrumental undervisning. De børn, der var til stede ved Spil Dansk Dagen, går på 2. årgang på MusikUnik og deltager også i valgfrit orkesterspil en gang om ugen.

Aarhus Musikskole har haft MusikUnik-projektet i Gellerup Parken siden august 2011, og MusikUnik har givet koncert rundt omkring i Aarhus flere gange, blandt andet i Musikhuset.

Projektet er inspireret af El Sistema, en musikundervisningsform der oprindeligt stammer fra de fattigste områder af Vene-zuela. De tre hovedprincipper i El Sistema, som også er drivkræfterne i MusikUnik, er, at eleverne involveres i en kontinuerlig praksis, at forældrene er med til at støtte og opmuntre deres børn, og at de større børn og lærerne fungerer som positive rol-lemodeller for nye elever og yngre børn.


Af Lars Kiehn - Foto Michael B. Nielsen

Spillestederne er vigtige arbejdspladser for musikerne, derfor er det inter-essant for musikerne, det der foregår der. Spil-lestederne er vigtige led i den musikal-ske fødekæde, og for mange musikere er det stedet, hvor de kan udfolde og udvikle deres musik. Går det dårligt for spillestederne, så går det også dårligt for mange musikere.

I sidste nummer af Basunen havde vi et interview med Ejner Dam omkring situationen og det at drive et spil-lested som V 58. I dette nummer har vi taget fat i Steven Williams (Fatter Eskil) og Ole Løhde (HeadQuarter). Med dette interview skulle vi gerne få kastet endnu mere lys på situationen for de små privat-drevne spillesteder.

Privatejet spillestedV 58 og Ejner Dam var presset på drift og økonomi og måt-te lukke og slukke her i sommer. Har det gjort det lettere at drive privat spillested i Aarhus, at der nu er et spillested mindre? De mindre spillesteder eksisterer og drives på næsten samme vilkår af nogle private mennesker, der foruden deres privatøko-nomi modtager et antal honorarklip fra stat/kommune, som de herefter kan bruge til deres koncerter. Det er ikke mange penge, de modtager, og derfor er disse mennesker også tydeligvis drevet af et engagement og en kærlighed til musikken, der er altfav-nene og drivkraften i deres daglige kamp for at overleve som spillested.

Kampen om publikumDet er ikke nogen guldgrube at drive et privat spillested. Det burde være klart for enhver. Lukningen af V. 58 er et tydeligt bevis. Kampen om publikum mellem de mindre private spillesteder og de regio-

nale spillesteder er ubønhørlig hård, og de økonomiske støttemuligheder er ulige og konkurrenceforvridende. Mange mener ikke, at spillestedsloven fungerer optimalt, som den er. Men er der nogen, der tager initiativ til at få den ændret? Vil den i øvrigt kunne ændres, så den bliver bedre. Det er et spørgsmål, man må stille sig selv. Er situation den samme over hele landet, eller er det kun et århusiansk problem?

Kæmpe udgiftSteve Williams starter med at fortælle: ”Jeg var i Aalborg her i fredags med et par for-holdsvis store upcoming navne på Skråen eller helt præcist deres lille kulturhus eller anneks. Der var lydmand, en lysmand, en afvikler, bartendere, backstage øl og soda-vand foruden pizza. Der var fuld betaling for alle musikere, hvilket jo er utroligt flot – 10 musikere i to bands var der, der var fri entré, stedet solgte sodavand til en tier, de solgte ikke øl. Der var 25 gæster til kon-certen. Der ser jeg en udgift på minimum 20.000 kroner. Forstår ikke hvordan det kan løbe rundt, og det kan jeg og Fatter Eskil slet ikke konkurrere med. Spillestedet i Ålborg er et kommunalt spillested. Der har vi et problem i forhold til konkurren-cen.” Ole Løhde nikker og giver Steven ret. ”Det ville jo være et godt sted at starte. Vi

får aldrig musikerne til at arbejde for fulde huse og hjælpe med at promovere deres koncerter, når musikerne kan få et spillejob på et andet spillested uden at foretage sig noget, andet end at komme og spille. Og skal vi kunne drive de her mindre spilleste-der, skal vi kunne holde liv i forretningen, så er det vigtigt, at musikerne hjælper med at sprede budskabet og promovere deres koncerter i deres cirkler også.”

Nu da V 58 er luk-ket, er det da ble-vet nemmere for jer, kommer der flere mennesker til koncerterne?Ole Løhde (OL): ”Vi har ikke kunnet mærke noget. Det er også forskellige spillesteder, som henvender sig til for-skelligt publikum.” Steven supplerer: ”Det eneste, jeg har kunnet mærke, er, at flere bands fra genrer, jeg ikke øn-sker at bevæge mig ud i bl.a. inden for hip hop genren, har henvendt sig. Men ellers er der ikke nogen mærkbar ændring. Vi har ikke fået flere publikum-mer.”

Er der publikum til de mange spillesteder i byen?”Ja det er der, men de sidder bare der-hjemme, og det er problemet,” svarer Ole Løhde. ”De skal aktiveres. Men af det aktive publikum,” fortsætter Ole, ”er der ikke engang nok til at fylde et spillested. Så hvis vi skal snakke ud fra et aktivt publi-kum, så skal vi ikke have noget spillested i Aarhus heller ikke noget regionalt spil-lested. Der står jo tit 20 mennesker nede på Voxhall til en koncert, der er normeret til 300 publikummer. Når der kommer de helt store bands, hvilket sker sjældnere og sjældnere, så kommer der mennesker til koncerterne. Men når vi er nede i de mindre koncerter, er det sværere at få folk ind.”

Steven Williams og Ole Løhde fortæller om det at drive spillested

Spillestederne

Steven Williams og Ole Løhde


Slås I om det samme publikum?”Ja det gør vi. De store koncertsteder kan ikke skaffe store navne nok, og derfor er de nede i det bandsegment, som vi, der booker på de mindre steder, sidder og arbejder med. Et band kan få et job på det regionale spillested Radar uden at skulle foretage sig noget, og hvor det er lige meget, om der kommer 20 eller 100 mennesker til koncerten. Det kan vi ikke konkurrere med på Fatter Eskil eller på HeadQuarter,” fastslår Ole Løhde.

Spænder de store regionale spillesteder ben for de mindre spillesteder?”Der er nogle spillesteder, hvor man gerne vil have amerikanske tilstande, hvor musikerne får hyre i forhold til det, de er værd. Altså deres salgsværdi. Det er også en faktor i alt det her. For sagen er den, at skal vi som privat spillested betale tarif-fen hver gang, så kan vi ikke overleve. Så lukker vi simpelthen. For der kommer ikke mennesker nok til koncerterne, og de kø-ber ingen øl, og derfor er vi nødt til at lave dør-deals. For som konkurrencen er, må vi prøve at lave nogle rimelige aftaler for os selv, ellers er vi færdige,” fastslår Steven. ”Om Train har jeg ikke noget dårligt at sige, ” fortsætter Ole,” de booker nogle kon-certer nede hos os, og det er faktisk nogle rigtigt gode ting, som vi er meget glade for. Selvom de bands får betalt tariffen, og det bliver sendt rundt i Trains netværk, så kommer der ikke nok publikum til kon-certerne. Vi gør, hvad vi kan for at sælge koncerterne med de midler, vi har. Men der skal tages helt nye metoder i brug.”

Er der noget samarbejde i gang spillestederne imellem?”HeadQuarter og Train har haft et sam-arbejde igennem et par år nu. Og det er eksemplarisk. Train har indset, at nogle koncerter er for dyre at lave på Train, da det koster en jetjager at åbne det sted for publikum. De lægger så koncerten hos os og betaler som regel hyren,” fortæller Ole Løhde. ”Ja det vil vi jo også gerne have, at Voxhall kunne gøre”, fortsætter Steven og morer sig over sit fromme ønske.” Men

ellers har HeadQuarter, Fatter Eskil og Backstage og helt sikkert også V 58, hvis de havde eksiste-ret, mødtes for at være i dialog. Vi havde en god snak for en uge siden og skal snart mødes igen. I det samarbejde vil vi gerne åbne for de regionale spillesteder. Så vi kan samarbejde på et større plan. Bl.a. igennem markedsføring af fælles koncerter. Kan vi det, vil det være stort for os og sikkert en hjælp.”

Nye modellerBegge to er enige om, at spillestederne er fanget i de unge menneskers mage-lighed. De unge mennesker kan sidder i lænestolen og få det hele ind ad døren. De behøves ikke at opsøge tingene mere. De kan købe CD’er over nettet og streame musikken m.m. De unge sidder og spiller playstation derhjemme, hvilket også er en konkurrent. Steven fortæller, at han her fra 1. januar flytter koncerterne med original musik til om onsdagen og live-jam til om torsdagen. I weekenden er det kopimusik-ken, der kommer til at fylde Fatter Eskil med musik. Samtidig håber han, at der ikke er for mange gode fodboldkampe i fjernsynet på onsdagene. Sammen med de initiativer er han tvunget til kun at lave dør-deals på onsdage, så risikoen splittes mellem spillested og bands. Til gengæld får musikerne mulighed for at tjene langt mere end tariffen, hvis der er fuldt hus. Vi overvejer forskellige muligheder. Måske man også kunne give del af bar-salget, men det er endnu ikke en model, vi har be-sluttet at bruge. Steven sidder og arbejder med forskellige modeller i sin jagt på at overleve som spillested. For som han siger, ”det skal være en ordentlig deal, for det nytter ikke, at musikerne kun får 4 - 6.000 kroner for en udsolgt koncert. Det er for lidt.” Den nye model skal gerne styrke økonomien, og så skal den forhåbentlig også ses som en måde at få musikerne til at arbejde for at få noget publikum ind på stederne.

Steven fortsætter: ” Nu var jeg jo i Ålborg i fredags. Jeg ved, bandet er fem medlem-mer, og de får en tarifmæssig betaling, som er små 10.000 kroner for at spille de 10 numre af ialt 35 minutters varighed. Det er mange penge. Det kan vi jo aldrig klare,

for hvor skal vi skaffe de penge fra? Du kan umuligt tjene 10.000 kroner i baren på 35 minutter, foruden de skal tjene til de andre ansatte og vare-, strøm- og varme-forbrug. Men jeg ved, at mange spilleste-der gerne vil acceptere et lille underskud, hvis der er mange mennesker inde, for det giver en god stemning, og publikum får en god oplevelse. Men vi smider alt for tit 3.000 kroner eller mere netto om torsda-gen til et band, der spiller original musik, og det er inden, booker, bartender, dør-mænd og alt det andet er blevet afregnet. Det kan vi jo ikke. Det er alle slags bands. Selv de noget større bands har også svært ved at sælge billetterne. Men heldigvis har vi kopimusikken, og det giver os på Fatter Eskil nogen gode aftner. Tre timer med fuld gang i den, og folk drikker en masse øl for det er et købedygtigt publikum, der kom-mer til de koncerter. Det er det Fatter Eskil tjener på.”

Ole Løhde fortæller, at for HeadQuarter, er det i weekenden, hvor de har disc-jockyes, de tjener deres penge. De præsentere kun original musik og har ikke kopimusik på deres sted.

Fungere spillestedsloven?Nej, lyder det fra dem begge.” Gabet mel-lem de penge, Radar får og det alle andre spillesteder i byen får, er alt for stort. Hvis vi nu kunne få Radar og Voxhall til at åbne op og dele noget af deres økonomi eller noget af sin kraft, nogle af deres medarbej-dere til at bygge en kultur op. Det kunne de gøre ved blandt andet eller eksempelvis at tilbyde at lave en festival på et af vores steder. Så involverer de sig i den eksiste-rende kultur. Men det gør de ikke. Derfor er der heller ikke nogen form for goodwill.

Hvis de åbnede op, så sad vi ikke her i dag og klagede, så var der faktisk grundlag for at arbejde videre. Men sådan er det desværre ikke,” fastslår Steven. ”De store spillesteder har personaleressourcer og fuldtidsansatte, så de kunne tage kontakt til os og de andre aktører i miljøet. Men

>Steven Williams

Ole Løhde


det er Ole og jeg, der skal henvende os og bede om hjælp. Men det har vi jo slet ikke ressourcer til at håndtere.”

Er fire regionale spillesteder i byen for meget?”Alt for meget,” svarer begge to straks. ”Et sted er rigeligt, hvis der skal være noget,” mener Ole Løhde og fortsætter ”Jeg synes, der skal være et regionalt spillested, men de skal varetage de store bands interes-ser.” ”Problemet her i byen er, at vi også har Musikhuset, fastslår Steven. ”De hiver store navne hjem for tiden. De navne som Train og Voxhall skulle hive hjem. Nick og Jay, Mads Langer, Tine Dickow og alt det der.”

Er balancen i byens musikinstitutioner forsvundet?”Fuldstændigt. Kommunens politikere har taget skyklapper på. Et kommunalt spillested havde været utroligt godt, hvis man eksempelvis bare havde løftet et spillested som V 58 til den position. Det spillested havde noget liv og noget sjæl,” fortæller Steven. ”Jeg har aldrig haft besøg af kulturrådmanden, der kom forbi og gav én hånden og fortalte, at han syntes, man laver et fedt stykke arbejde,” replicerer Ole, og Steven supplerer,” heller ikke nede hos os. Der er ikke meget anerkendelse for det arbejde, vi laver. Jo vi har et godt forhold til rytmisk udvalg og kulturforvaltningen, der jo har en god finger på pulsen. Men ellers hører vi ikke noget til kommunen.” Steven tager igen over: ”Vi har faktisk 40 års jubi-læum på Fatter Eskil i år, det, synes jeg, er en stor ting for Aarhus. Og V 58 havde eksisteret i 46 år og er gået ned. Intet har man gjort, intet har man hørt – ikke engang fra de regionale spillesteder.”

Nu starter så en lang snak om honorar-klip og tilskud fra kommunen, foruden det

faktum at kommunens støttesystem laves om her fra 2014. Det er der ingen af de to, der er særlig begejstret for, og de kan begge ane nogen mulige problemer, ved det at den klassiske og rytmiske musik skal behandles i et fælles forum.

Har i et bud på, hvad der skal til, for at det ændres?”Vi er nødt til at lære musikerne, at vi er sammen om det her. Det er ikke den samme virkelighed, vi og musikerne oplever lige nu for at få tingene til at køre rundt. De er nødt til at spille sammen med os og gøre det, der skal til for at sælge koncer-terne. Det er et samspil musikerne og spillestederne imellem, der er brug for. Det skal musikerne finde ud af, ” starter Ole. Steven fortsætter, ”Vi er nødt til at opdrage musiker-ne og stille nogen krav til dem.” Ole tager igen over: ”Vi skal også finde et fællesskab spil-lestederne imellem og fælles markeds-føringsstrategier. Derfor skal vi have en fælles og sam-let koncertkalen-der. Vi skal finde

ud af, hvordan vi når det brede publikum, så vi får dem til koncerter. Det skal vi enes om. For publikum er der. De skal bare op af sofaen og ud og høre live musik.

Steven fortsætter: ”Det bedste var jo, at de lukkede nogle af de regionale spillesteder ned. Men det gør de ikke. Så er vi nødt til at finde andre måder. Vi vil derfor gerne samarbejde med de regionale spillesteder om fælles koncertkalender, promovering, og får de tilbud om bands, som de ikke af forskellige grunde kan engagere, så skal de sende dem videre til os. Vi har jo et fælles mål om at få folk ind og høre live-musik.” Ole slutter: ”Vi har derfor indledt et samarbejde med Sound of Aarhus, som laves af nogen engagerede, unge menne-sker. Sound of Aarhus er et blad på nettet eller en blog. Vi synes deres brand passer godt sammen med vores og for at samle spillestederne og for på den måde at få ud-bredt vores koncerter til forbrugerne og de unge mennesker, laver vi det samarbejde med dem.”

FAKTABOKS


Idiotsikker Records blev grundlagt i Aarhus i 2006 med det formål at udgive vinyludgaver af danske undergrunds-rap udgivelser. Noget som andre selskaber synes at være gået væk fra til trods for en større vækst på vinylmar-kedet de senere år.

”Formålet var meget simpelt at sørge for, at Haven Morgan - bestående af rapperne Ham Den Lange og Kejser A - blev udgivet på vinyl”, fortæller selskabets stifter og ejer Jesper Nyboe Nielsen. ”Jeg havde et par år forinden været med til at udgive Ham Den Lange & K-liir – ”Sammen & hver for sig”, og flere af demoerne til Ha-ven Morgan var indspillet i det hjemmestu-die, jeg havde på daværende tidspunkt”.

Der var engang ”Et lille eventyr”Pladen udkom i 2007 og fik titlen ”Et Lille Eventyr”. Kort tid forinden udgivelsen vandt Haven Morgan P3’s Karrierekano-nen med singlerne ”Toget kører til helve-de” og ”Velkommen i Haven. ”Umiddelbart efter udgav Jøden sit debutalbum ”Mon-keyjuice” via Art People uden nogen plan om en vinylversion. Vi fik sørget for en aftale om, at vi måtte udgive den sammen med Art People. Noget vi også senere har gjort med Negash Ali og Ham Den Langes vinyler”.

Mer’ end bare vinylI December 2008 var det blevet tid til, at Idiotsikker Records forsøgte sig med helt egne udgivelser. Den første af disse blev med den lokale Aarhus-rapper K-Liir, med titlen ”Under den elektriske stjernehim-mel”. En EP der bød på elektronisk inspi-reret hiphop med amerikanske forbilleder som Company Flow, EL-P og Cannibal Ox. Den slags var ikke på dette tidspunkt forsøgt realiseret på dansk og modtog megen ros fra anmelderne.

Siden har selskabet fået grabberne i en god sjat undergrundsartister som Tyde T (Klart Dér), Bumsestilen, Swab, Contra Auguste og senest Supardejen (fra grup-pen Sphaeren), hvis album ”King Kong” de har smidt ud til gratis download samt som crowdfunded vinyl og kassettebånd. Udgivelsen er netop blevet nomineret til en Gaffa-pris i kategorien Årets Danske Hiphop-udgivelse.

Synlighed med personlighedMarkedsføringsmæssigt handler det for Idiotsikker Records om at vide, hvem kun-derne er og at have en så direkte kontakt med dem som muligt. I det hele taget en så personlig promotion som muligt mener Jesper Nyboe Nielsen. En af de bedste måder at sprede opmærksomheden omkring nye udgivelser er gennem kunst-nerne selv og desuden at benytte blogs, så meget som man kan. ”Nogle gange kan en simpel streetart promotion kampagne være meget gi-vende, og ellers har vi for længst oprettet et nyhedsbrev, der efterhånden har en god bunke abonnenter, vi kan gøre opmærk-somme på, når der er nyt. Jeg er samtidig også så heldig at have en kontorplads i fællesskabet hos PROMUS, hvor man kan få inspiration fra andre og til tider finde nye samarbejdspartnere. Jeg kan også anbe-fale folk at overveje crowdfunding, som stadig ikke er så stort herhjemme, men kan være utrolig god promotion, samtidig med at det kan bidrage til at skaffe kapital. Vi har indtil videre udgivet to vinyler gen-nem crowdfunding. Man skal bare huske på, at det skal være relevant for kunden samt finde på gode incitamenter for kun-den til at smide penge i projektet”.

Den positive strøm”Streamingtjenester er helt klart et stort promotion redskab, og der er vel ikke nogen, der ikke for længst har opdaget, at det er i live koncerter, pengene ligger”, fortsætter Jesper. ”Både i billetsalget og i det, der sælges til publikum direkte efter koncerten. Så vi ser meget positivt på det. Vi har i forvejen alle vores udgivelser til gratis streaming i vores egen webshop og udgiver også flere gratis downloadudgivel-ser. Der er ingen tvivl om, at når man gør ting så kompromisløst, som vi gør det, så er det udelukkende for kærligheden til mu-sikken, og det kan kræve en del arbejde at få butikkerne til at købe ens udgivelser ind på lager”.

Arven fra AarhusKongehuset, Jøden, L.O.C, USO, Ham Den Lange, Kejser A og DJ Static har sat Aarhus på hiphoppens Danmarkskort. Hvor er arvtagerne henne? Og hvem mener Idiotsikker Records, kan føre den lokale hiphop scene videre?

”Kejser A, hvis han nogensinde bliver færdig med sin plade, vil i hvert fald gøre et stort indtryk, og Marki Snøre (Contra Auguste) er i mine øjne måske det største talent på den danske rapscene i øjeblik-ket. I det hele taget er det den gruppe mennesker, heriblandt Ham Den Lange, der er med til at holde hiphopscenen i Aarhus i gang. En person som Hans Solo, der producerer for og er en del af Pro Era (Joey Bada$$, Dessy Hinds, CJ Fly m.fl.), og en producer som Swab er også med til at sætte deres præg på scenen. Og så skal vi jo ikke glemme den store gruppe af nyere aarhusianske rappere, der nu er bosat i København”.

Nu da Aarhus Took-It, som har haft stor betydning for hiphop live scenen i Aarhus, har drejet nøglen om, hvor meget live hiphop er der så tilbage i Århus? Jesper: ”Jams (hiphop sammenkomster med breakdance, graffiti, djs og rappere, red.) synes at være næsten helt forsvundet, selvom Baws, Mik V og Rimets By har forsøgt at holde lidt liv i det. Jeg tror, at Aarhus Took It efterlod så stort et tomrum, at det var for stor en mundfuld for nogen at overtage, og det er desværre kulmineret med, at mange af de unge synes mere at gå til koncert for at få en fest ud af det end for at høre musik. Samtidig har spilleste-derne i Aarhus været ekstremt reserve-rede overfor alt, der ikke er hipsterrap, og der er mangel på mindre spillesteder, som man rent faktisk kan holde en koncert på i Aarhus”.

Still not loving Nyboe- Hvad er din holdning til folk som Kidd og Cheff Records og hele den der dan-ske skole af grime-kloner? (grime er en engelsk musikstil der blander rap, drum’n’bass og dancehall, red.) Kidd har langet ud efter dig verbalt på diverse inter-net forums (rapspot etc.) og på youtube. Run For Cover (webshop/pladeselskab) har endda fabrikeret en ”Still not loving Nyboe” t-shirt, hvad handler det om?”Jeg tror min holdning til Kidd er velkendt. Jeg har respekt for Cheff på det punkt, at de har været ekstremt gode til at promove-re sig selv. Men samtidig er det, de gør, og det de står for, så diametral en modsæt-ning til, hvad jeg arbejder med, at det kan være omsonst overhovedet at diskutere

Af: Martin Sørensen, DMF-AarhusFoto: Anders Rajendiram


det. Det er, som om musikken kommer i anden række hos dem”. ”Still Not Lovin’ Nyboe” kampagnen var faktisk Run For Covers idé. Jeg har gen-nem de sidste over 10 år haft et godt forhold til dem, og vi har hver især hjul-pet hinanden, når der har været noget. Jeg skriver også for deres magasin. Så da de en dag ringede og foreslog, at de ville lave en fanplakat med mig til deres magasin, tænkte jeg, at det kunne være meget sjovt. Samtidig havde jeg netop fået lavet nogle ”Still Not Lovin’ Nyboe” T-Shirts til at have på, når jeg spillede, som flere også havde efterspurgt. Så de valgte at kombinere begge, og i og med jeg til tider er ret upopulær blandt den del af musikbranchen og kunstnerne, der går mere op i penge end musik, blev det, som PTA(dansk hiphop skribent/blogger samt rapper, red.) udtalte: ”Et fantastisk sted mellem kult og ironi jeg ikke har besøgt siden 90’erne”.

Hiphoppens fremtidPå spørgsmålet, om dansk hip hop gene-relt er blevet mere kommerciel de seneste år, og om det er muligt at tjene penge på undergrundshiphop i dag, siger Jesper: ”Der er klart en modreaktion i gang, og man ser unge DJ’s, producere og rappere være kompromisløse, om end der som

altid før er nogen, der forsøger at gøre det mere lettilgængeligt ved at gøre det dum-mere og mere poppet. Tendensen er klar i undergrunden i USA, og vi plejer gerne at følge efter dem derovre. Selv store ame-rikanske kunstnere begynder at komme med et modspil og en mere organisk lyd igen. Hvorvidt det er muligt at tjene penge på dansk undergrundshiphop, så har det nok aldrig været det og vil nok aldrig være det, desværre. Men det behøver på ingen måde at være en underskudsforretning”.

Skadet, men langt fra slået udJesper har døjet med en ret alvorlig skade på sit nervesystem siden august sidste år og er stadig sygemeldt. ”Jeg er på kontanthjælp, hvor jeg personligt ikke må arbejde med selskabet. Men der vil stadig komme udgivelser og forhåbentlig flere vi-nyler. Der vil også på et tidspunkt begynde at komme arrangementer, og så må vi jo se, om vi kan finde på et eller andet sjovt igen, så snart jeg er rask”.


Sturm und trangSongwriters Summit 2013

Af Amalie Riis. Foto: Veronica Skotte.

Otte danske sangskrivere drog i slutnin-gen af oktober til Berlin for at deltage i Songwriters Summit 2013 – DMF Køben-havn og DMF Aarhus’ årlige sangskriver-uge i den tyske hovedstad. Sangskriverne skulle af sted, netop som efterårets værste storm rasede. Det førte til kaos i det offentlige transportsystem. Men orka-nen blev anledning til et spontant hit på Youtube. Amalie Riis fortæller her om den barske start og en uge i sangskrivningens tegn.

Del 1 Afrejse i orkanKlokken er 17, og det er mandag aften i oktober. På denne årets mest stormende eftermiddag bevæger jeg mig uden for min hoveddør i pels og blæst. Valgplakater flyver forbi, og min røde kuffert hiver i mig. Taxaen har glemt, at jeg har bestilt den, S-togene er aflyst, og bussen holder ind til siden og smider alle passagerer ud på Valby Station. Hvordan kommer jeg nogensinde ud til lufthavnen?

”Er du på vej?”, spørger Benjamin Aggerbæk nervøst på sms. Han venter tålmodigt på alle sangskriverne ved gaten med sandwich. Da jeg endelig sidder på den sidste fungerende metro fra Fasanvej, kan jeg slappe lidt af ved siden af en irsk tatovøse med hang til drukviser. Omkring Lergravsparken aner jeg silhuetten af en mand med guitar. Jeg kender ham ikke, men jeg konkluderer, at han også skal til Berlin, da han vinker til mig. Han vinker, som kun sangskrivere vinker til hinanden, når de for år tilbage har jammet Dire Straits en sen nattetime på Mojo. Efter vi har introduceret os selv, dukker endnu en sangskriver op. Sangskrivere har en bestemt måde at færdes blandt almindelige menne-sker på. De kan ofte spottes på deres ublu entusiasme over at møde artsfæller. Hun er glad for at se os, for det er nu rart at være forsinket sammen med nogen. Vi griner høj-lydt og heftigt, da metroen pludselig stopper op i ryk, kort før Kastrup station. Den er kørt ind i noget. Blæsten banker på vinduerne. Vi begynder så småt at bekymre os lidt over si-tuationen, da vi nu står med en kombination af tidsmangel, tissetrang og sandwichsult.Enhver musikers værste mareridt.

Evakuering i Metroen”Metroen er gået i stå kort før Kastrup sta-tion”, meddeler metrodamen i højtaleren, og vi føler os forladt. En ældre kvinde begynder at trække vejret tungt og hvæsende. Ind træ-

der tre metromænd i gule jakker. De forklarer os, at vi skal evakueres. Men først skal alt lyset slukkes, og det kommer til at tage noget tid, desværre. Alle metroens ledninger ligger blottet udenfor, og dem må vi ikke træde på. Metroen bliver sort.

Vi, som ikke er vant til et publikum, der rent faktisk ikke kan slippe væk, vælger at se dette som en enestående chance. Vi griber henholdsvis guitar, melodika og ukulele. Re-sten er historie, som man siger, når man har fået et viralt hit på samtlige sociale medier og kommer i den sene tv-avis. Det uropførte og improviserede værk ’Vi sidder fast’ har inden for en time gjort os verdensberømte i det vindblæste kongerige.

Man kan kun ærgre sig lidt over, at der i kraft af strømafbrydelsen hersker fuld anonymitet. Efter evakueringen løber tre sangskrivere i modvind og stiv kuling fra Kastrup down town og ud til lufthavnen med bagage og instrumenter. Vi ankommer svedende, ud-mattede og sultne til gaten, hvor vi modtages med hujen og sandwich. Fra de tyske blå fly-sæder fremstammer vi ’gin og tonic, tak’. Vi nikker indforstået til de andre sangskrivere. Berlin, hier kommen wir!

Del 2 Ost, pølse, kolde øl og nyredte senge. Vores sangskriverguru og rejseleder, Benja-min Aggerbæk, blev hurtigt døbt Benja-far. Det klinger af uforklarlige årsager bedre på den tyske U-bahn. Vi opdagede også, at en direkte oversættelse af tilfældige danske sætninger kan forårsage misforståelser. Lejligheden på Rykestrasse 44 i det tidligere DDR bød os velkommen med ost, pølse, kolde øl og nyredte senge.

Dag ét startede med co-writes, og vi lagde hårdt ud med to sessions à tre timer per dag. Vi skulle jo nødigt kede os. Dagens første opgave blev stillet efter morgenma-den, og alle par gik i gang på henholdsvis terrasse, toilet, værelse og gang. Toilettet var mere eftertragtet end først antaget, grundet rumklangen. Allerede på andendagen ankom tre tyske sangskrivere, som med det samme blev en del af klanen. En enkelt eksildansker samt en kamerakvinde stødte også til.

Late night jam og morgenfestI løbet af ugen fyldtes lejligheden med en summen af nye idéer, whiskers på bordpla-der og varme guitarstrenge. Skynd dig at op-

tage det nu, før vi glemmer det, lød mottoet.Gruppen blev hurtigt en lille familie, der ikke gik så meget op i praktiske aktiviteter som spisetider eller nattesøvn, men som mere var til en late night jam eller morgenfest i lejlighe-dens mindste og bedste rum: Køkkenet. Interne kodefraser som ’pussyfoot’, ’gang i æ’ ga’’ og ’sex with my car’ kan aldrig helt forklares for de uindviede, ej heller ville det da give mening.

Byen er fuld af safirerTredjedagens opgave lød på at gå en tur i byens gader og lægge mærke til fem ting, som skulle bruges i sangen. Især denne opgave bragte skæve betragtninger i spil, og sangene blev hver især modtaget med overraskelse og beundring. ’Byen er fuld af safirer’, lød ét omkvæd, ’You’re my little pop machine’ lød et andet. En vise om at blive budt op til dans blev til på fransk, og en kær-lighedssang blev sunget på både dansk og tysk. Dag fire og fem bød på lidt mere fritid til at mærke Berlins byliv. Nogle købte tidlige julegaver, andre cyklede på sightseeing. Alle var enige om, at kirkerne måtte vente til næste gang.

Koncert med sårbarhedFørste koncert blev holdt på det charme-rende spillested Kuss Kuss, hvilket i sig selv morede de platte, meget længe. Den lille hyggelige bohemecafé blev hurtigt fyldt op af nysgerrige tyskere, der opfangede den skægge, varme ’vibe’ fra en gruppe meget


FAKTADeltagere på Songwriters Summit 2013• Josefine Skov (Aarhus)• Anna Scharling (Odense)• Nanna Hovgaard (København)• Asger Jensen (Aarhus)• Amalie Riis (København)• Frederik Damhus (København) • Emma Gaffron (København)• Karl Roos (København)• Vincent Long (Berlin)• Stephan Rausch (Berlin) • Ben Hamilton (Berlin)• Martin Rose

Songwriters SummitSongwriters Summit er et ugelangt sangskrivningsseminar, som for sjette år i træk blev afholdt i DMF’s lejlighed i Rykestrasse, Berlin. Otte danske sangskrivere og fire berlinske sangskrivere mødtes i en uge til co-writing, erfaringsudveksling og networking. Opholdet blev afslut-tet med showcases på spillestederne Kuss Kuss Küche og Myxa Café.

glade og overvældede sangskrivere. Alle fik mulighed for at præsentere deres spritnye sange med bævende stemmer og forventnin-gens fryd. Det sårbareste af det sårbareste er vel at vise hinanden helt dugfriske tekster og melodier, der endnu ikke har fundet deres faste plads i hjerte eller hænder. Men selv-samme sårbarhed blev kernen i en hjerte-varm koncertoplevelse.

12 sangskrivere på ét pasfotoDen næste og sidste koncert blev holdt på Myxa Café, hvor den græske ejer sørgede for, at ingen gik sultne på scenen. Festen fortsatte på ’White Trash’, hvor karaoke ikke foregår med tøj på. Alle fik her muligheden

for at vise, hvor få pophits de i virke-ligheden kendte. Kort før daggry og et shawarmastop besluttede gruppen sig for at forevige det allersidste Berlinerøjeblik i en fotoautomat. Hvor ofte har man ikke spurgt sig selv, om 12 sangskrivere kan være på ét pasfoto? Selvfølgelig kan de det. Især når man trykker sig helt tæt sammen og laver peacetegn. Automaten virkede ikke, men det gør ikke noget, for billedet blev helt perfekt.

Se orkan-klippet fra Metroen her:http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2013-10-28-tv-fanget-af-stormen-festede-i-metroen


En af byens store orkesterledere er gået bort Poul Erik Ramsing

Pia Ramsing

Nekrolog. Poul Erik Ramsing, Viby, Kapel-mester, klarinetist og saxofonist er død 83 år gammel.

Poul Ramsing blev født i 1930 i Viby, Århus. Han dannede sin første jazzmusik kvartet som 19 årig i 1949. Samtidig blev han ud-dannet kemigraf hos Buchtrups Klichefabrik og var formand for kemigrafernes fagklub.

I 1950 blev Poul Ramsing valgt som formand i den første Århus Jazz Klub, og var sammen med bl.a. Bent Jensen, med til at få større jazz orkestre til Århus. En af de første var Chris Barber med orkester, som blev en stor succes, her satte bestyrelsen deres egen løn på spil for at få arrangementet gennemført. Poul Ramsing var med til at præge jazzens udbredelse i og udenfor Århus i de følgende år.

Han har selv levet af at spille musik i over 50 år, og haft over 65 musikere igennem sine orkestre i løbet af disse år som kapelmester og ”far” for mange yngre musikere, hvor han har bragt levende jazz og swing musik rundt i hele Danmark og sågar også i Sverige og Norge.

På byens gamle spillested ”Maritza” i Frederiksgade i Århus, spillede Poul Ramsing med sit orkester 800 gange, her vil mange kunne huske godnatsangen: ”Vi skal skilles en stund - glem kun sorgen, vi mødes på Maritza i morgen”.

Poul Ramsing har altid formået at være en vellidt og meget arbejd-som kapelmester. Han har været medlem af Dansk Musiker Forbund siden 1957, og modtog i 2004 ”Fatterprisen” i Simonsens Have fra DMF. Poul Ramsings hjerte har altid banket for jazzen, som altid var grundstenen for ham i hans musikal-ske virke.

Han måtte desværre lægge klarinet-ten og saxofonen på hylden i sine sidste leveår, da han gennem sit liv kæmpede med depressioner som gjorde ham ude af stand til at spille, så selvom hans største ønske at ”dø med saxsnoren om halsen” ikke blev opfyldt, var det jazzmusikken han levede og åndede for til det sidste.

Poul Erik Ramsing modtog DMF-Aarhus afdelings Fatterpris i 2004 og han bidrog i en årrække med en lang række fine artikler om musikernes arbejds-vilkår til vores lokalblad Basunen

Poul Erik Ramsing blev 83 år her i sommer. Den saxofon- og klarinetspillende kapelme-ster har spillet sin sidste jazzmelodi, for her i slutningen af november måned gik han bort, og efter omstændighederne kan man vel sige, at han fik fred.

Poul Ramsing havde ikke kun et stort hjerte for musikken og især jazzen, men også som menneske. Han var en rar og mild person. Eller det jeg vil kalde et behageligt og et fint men-neske. Jeg lærte Poul at kende igennem de mange juletræsfester, som jeg i min egenskab af afdelingsformand og kasserer har været med til at lave i årenes løb. Poul Ramsing og hans orkester var fast musikleverandører på ar-rangementet, der blev afviklet i ca.16 år – vil jeg tro. De havde totalt styr på det juleshow og bar festen igennem med det helt rigtige repertoire. Det kunne man ikke få bedre. Senere da afde-lingen begyndte at arrangere sommerudflugt og julefrokost for seniorerne, deltog Poul sammen med konen Margit. Så på den måde kom jeg stille og roligt tættere på Poul. Et bekendtskab jeg altid har værdsat.

Poul var med til at sætte koncerter op med jazz-musik på byens jazzklub tilbage i slut 40’erne og 50’erne. Gerne større udenlandske navne. Foruden han selv spillede swing jazz med sit orkester, hvor de store forbilleder var Woody Herman, Benny Goodman og Duke Ellington. På den måde fik han sat jazzmusikken på det århusianske landkort.

Som kapelmester for eget orkester var Poul god til at skaffe jobs og kontakter. Poul havde 60 – 70 musikere igennem systemet, og rigtig mange af dem har levet af at spille i Pouls orkestre. Jeg har aldrig oplevet, at der har været nogen konflikter eller problemer omkring Poul og hans musikere. Forholdene var i orden og ingen blev snydt. Det syntes jeg er et dejligt statement og en præstation, der vidner om et hædersmenneske.

For 10 år siden kastede Poul sig ud som skribent og leverandør af en artikelserie til vores lokalblad Basunen. Artiklerne handlede om hans mange år på landevejen fra den gang markedet og branchen var anderledes.

Dengang orkestrene eksempelvis blev enga-geret 3 – 6 måneder eller mere på samme danserestaurant. Artiklerne er underholdende og munter læsning og musikhistorie af fineste slags. Jeg ved, der var mange medlemmer, der læste de artikler med glubende interesse. Poul gennemgik de senere år af sit liv nogle sværere depressioner, som handikappede ham voldsomt. Det var hårde tider for Poul og Margit at gennemleve dem. Men han formåede altid at kæmpe sig tilbage til musikken og livet undtagen her den sidste gang. De sidste år af sit liv rørte han ikke instrumenterne. Derfor kan man godt sige, at Poul endte med at få fred ved sin bortgang, og 83 år er jo rigtig godt gået af en musiker, der har været med i ”krigen”.

Os der kendte Poul og havde en forbindelse til ham, vil altid bære ham i vores hjerter, og tænke på ham med glæde og anerkendelse. Poul efterlader sig kone og 3 voksne børn, samt rigtig mange børnebørn og oldebørn, hvoraf flere er musikere, så musikken lever videre i dem. Æret være hans minde.

Mindeord - Lars Kiehn formand DMF Aarhus


DENRYTMISKEEFTERSKOLE

I BAARING

... et år for livet !www.rytmiskefterskole.dk

Musikefterskolen på FynSang-,

Klassisk-,Rytmisk-

& Producer linie Soloundervisning

36 basunen • marts 2014DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599

www.dmf-aarhus.dk

basunen 2013 nr. 4

Documents