beretning 2012

BERETNING 2012

FRIESKO

LERSLÆR

ERFOREN

ING

DAGSORDENrepræsentantskabsmøde 2011

BERETNING 2012 3

DAGSORDEN

FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGREPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012

FREDAG 2. NOVEMBER KL. 13.30 TIL

LØRDAG 3. NOVEMBER (SENEST) KL. 18

RADISSON BLU, H.C. ANDERSEN HOTELCLAUS BERGSGADE 7, 5000 ODENSE

DAGSORDEN • Debat med de politiske partiers

uddannelsespolitiske ordførere• Valg af dirigenter, referent og stemmetællere• Hovedbestyrelsens beretning ved formanden

• Kredsvise drøftelser

Middag med underholdning

• Børnekulturpris• Hovedbestyrelsens beretning / debat

• Regnskabsaflæggelse• Indkomne forslag

• Valg af næstformand • Valg af revisor og revisorsuppleant

• Fastsættelse af budget og kontingent• Eventuelt

Æresmedlem advokat Harry TschernjaÆresmedlem Bent Jørgensen og Elisabeth JørgensenFormand Anders Bondo Christensen Lærernes CentralorganisationSekretariatschef Mariann Skovgaard Lærernes CentralorganisationKonsulent Louise Bøllingtoft Lærernes CentralorganisationGeneralsekretær Anders Rusk Nordiske Lærerorganisationers SamrådKontorchef Carsten Holm ModerniseringsstyrelsenFuldmægtig Louise Frost ModerniseringsstyrelsenVicedirektør Susanne S. Clausen UndervisningsministerietFuldmægtig Jens Kroman UndervisningsministerietSekretariatschef Hans Ole Frostholm Danmarks LærerforeningFormand Hanne Pontoppidan UddannelsesforbundetSekretariatschef Birgitte Johansen UddannelsesforbundetFaglig sekretær Tonny Andersen Børne- og Ungdomspædagogernes LandsforbundFørste næstformand Gordon Ørskov Madsen Lærernes A-kasseSekretariatschef Frank Jørgensen Lærernes A-kasseTidl. sekretariatschef Kurt Simonsen Frie Skolers LærerforeningFormand Karsten Suhr FordelingssekretariatetSekretariatschef Steen Bersan FordelingssekretariatetFormand Kurt Ernst Danmarks PrivatskoleforeningSekretariatschef Ebbe Forsberg Danmarks PrivatskoleforeningFormand Ebbe Lilliendal Jørgensen Dansk FriskoleforeningKontorleder Cecil Christensen Dansk FriskoleforeningFormand Troels Borring EfterskoleforeningenSekretariatsleder Sophus Bang Nielsen EfterskoleforeningenFormand Søren Erhard Hansen LilleskolerneSekretariatsleder Peter Højgård Petersen LilleskolerneFormand Thorkild Bjerregaard Foreningen af Kristne FriskolerSekretariatsleder Hans Jørgen Hansen Foreningen af Kristne FriskolerSchulrat Claus Diedrichsen Deutscher Schul- und Sprachverein für NordschleswigLeder Christina Lüthi Nationalt Videnscenter for Frie SkolerKontorleder Betty Zepka Pensionskassen af 1925Bestyrelsesformand Bente Haugaard EfterlønskassenKonstitueret sekretariatschef Lis Aalborg EfterlønskassenDirektør Jørgen Kronborg Hornstrup KursuscenterSouschef Marianne Nis-Hanssen Hornstrup KursuscenterStatsaut. revisor Dan Rask Jensen Rgd. RevisionValgt revisor Niels Laugesen Frie Skolers LærerforeningValgt revisor Ole Vistisen Frie Skolers LærerforeningBørnehaveklasseleder Lone Møller BørnehaveklasselederudvalgetTidligere formand Arne Pedersen med ledsager Frie Skolers LærerforeningTidligere sekretariatsleder Kirsten Nielsen med ledsager Frie Skolers LærerforeningMF Annette Vilhelmsen Socialistisk FolkepartiMF Jeppe Mikkelsen De RadikaleMF Mai Henriksen KonservativeMF Merete Riisager Lilberal AllianceMF Lars Dohn EnhedslistenMF Troels Ravn SocialdemokratietMF Anni Matthiesen Venstre

4 F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

GÆSTELISTEREPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012

BERETNING FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

6-17 BeretningRegeringsskift, protestskoler, skole-politiske kamppladser, skoleassis-tenter, konkurser og afskedigelser er blot nogle af de emner, hovedbesty-relsen tager stilling til i beretningen fra året, der gik.

FOKUS TILLIDSREPRÆSENTANTER

20-27 To markante profiler træder tilbageDe har tilhørt en særlig sejlivet og synlig liga af tillidsrepræsentanter. Søren Sørensen og Ole Rygaard opsummerer på tærsklen til pen-sionisttilværelsen livet som tillids-repræsentant.

FOKUS PÅ FAGFORENINGEN

28 Med eller mod i bestyrelsenDer sidder medarbejderrepræsen-tanter i bestyrelsen på langt de fleste frie skoler, men det er en post, der er forbundet med både fordele og ulemper.

REGNSKAB 2012

33 ÅrsregnskabHer kan du se, hvordan kontingent-kronerne blev brugt i 2011, og hvor-dan hovedbestyrelsen mener, de skal anvendes i 2013.

INDHOLD

Illustration Istock

Illustration Istock

Foto David Bering Foto Tine Hvolby

BERETNING 2012 5

opslagsord -et, -ene ['årpsla(a)s'or] ord optrædende i opslags-værker (fx ordbøger), der søges forklaret mao. Forfattere af o. søger ofte med en nøgtern sprog-brug grænsende til kancelliagtig stil at foregøgle en sandfærdig redegørelse for oprindelsen af det pgl. o. samt dets nugældende betydning. Genren o. kan (takket være sin egenartede stil) relativt nemt stjæles over i en mere sub-jektiv 'redegørelse' grænsende til pseudopoesi. Hvilket muligvis nok fjerner det pgl. o. fra det fornuftiges sfære men ikke nød-vendigvis fra sandheden.

Opslagsord er skrevet af forfatter Boris Boll-Johansen.


»Vi skal ikke have et politisk overherredømme, som be-stemmer, hvilke skoler som er 'rigtige' frie skoler, og hvilke der ikke er«.

skoletilbuddet. Det er for os at se en fuldt ud gyldig grund for forældre til at starte en fri skole. Vi skal ikke have et politisk overherredømme, som bestemmer, hvilke skoler,som er ”rigtige” frie skoler, og hvilke der ikke er.

Vi har været meget aktive i debatten om de frie skoler i det seneste år. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) i København har sat en massiv politisk kampagne i gang mod de frie skoler, hvor hun gentagne gange har fremført, at der skal overføres penge fra de frie skoler til de beklemte kommunale skoler, fordi, mener hun, de frie skoler ikke tager deres del af det sociale ansvar. Der er ingen tvivl om, at krisen kradser i kommunerne, men det gør den bestemt også på de frie skoler.

Anne Vang har fået selskab af flere andre borgmestre i kampen mod de frie skoler. Således mente Erik Christensen fra Nyborg, at det var de frie skolers skyld, at folkeskolens lærere i Nyborg Kommune ikke kunne komme på efteruddannelse i det kommende år, fordi der var blevet etableret en friskole i kommunen! Hans »I København diskuteres det, om de frie skoler tager det nødvendige sociale ansvar«. regnestykke vidnede mere om dårlig kommunal budgetlægning end om noget andet.

I København diskuteres det, om de

Der er sket meget nyt i og omkring foreningen det seneste år. I flæng

kan nævnes: ny regering, ny organisering af lederne, ny ledelsesstruktur på sekre-tariatet, ny ledelse på sekretariatet, ny læreruddannelse, nye politikere i hoved-bestyrelsen, ny formand og næstformand og meget andet.

Nogle af disse forandringer har direkte betydning for foreningens medlemmer, mens andre har betydning på foreningens indre linjer og for de ansatte.

Regeringen og dens discipleVi fik i september 2011 ny regering. Den var længe om at komme i gang, men efter nogen tøven har den nu taget fat med den store reformspade.

Det er en befrielse, at vi med Chri-stine Antorini (S) har fået en minister for området, som interesserer sig for uddannelsespolitik og ved noget om det. Det trængte vi til. Hun har demonstreret, at retorikken på det uddannelsespolitiske område har forandret sig – ikke mindst ved efterskoleforeningens årsmøde, hvor hun gik sejrsgang, da regeringen ved finansloven tilbageførte de indførte be-sparelser fra den tidligere regering. Hun har bekendt sig til at ville have en stærk folkeskole og til, at hun hilser de frie sko-ler velkomne – på nær protestskolerne!

Dette er et underligt begreb i vores verden – protestskoler. Alle de frie skoler er og har altid været protestskoler. De frie skoler, i alle deres brogede afskygninger, er opstået som protest mod, at samfun-dets skole ikke har kunnet løfte forskel-lige minoriteters behov i skolemæssig sammenhæng. Mange af de nye skoler er udsprunget af et ønske om nærhed i

DEN RØDE TRÅDDen skriftlige beretning behandler en række forhold, som har været cen-trale for Frie Skolers Lærerforening (FSL) i det forgangne år. Emnerne præsenteres dels i en kort skriftlig beretning fra hovedbestyr-elsen, dels i nogle mindre noter. Be-retningen suppleres med en række journalistiske artikler.

Foreningen er engageret i mange forskellige sammenhænge, og det er ikke muligt i beretningen at kom-mentere alt. Meget er i løbet af året formidlet på møder, på www.fsl.dk, i nyhedsbreve og i bladet.

Målet med den skriftlige beretning er at tegne et portræt af året, som gik. På repræsentantskabsmødet suppleres den skriftlige beretning med en mundtlig beretning, hvor hovedbestyrelsen peger på de udfordringer, foreningen og skolerne står over for.

På repræsentantskabsmødet sættes den skriftlige og mundtlige beretning til afstemning under et. Regnskabet og budgettet, som står på side 33-49 i dette nummer, behandles særskilt af repræsentantskabet.

Vi håber, at den røde tråd i beret-ningen er synlig.

SKRIFTLIG BERETNING FRA HOVEDBESTYRELSEN

BERETNING FRA HOVEDBESTYRELSEN

BERETNING 2012 7

frie skoler tager det nødvendige sociale ansvar. Desværre er man ikke enige om, hvad det er, man diskuterer, når diskus-sionen handler om socialt ansvar. Er det andelen af tosprogede? Eller andelen af børn fra dårligt fungerende hjem? Eller er det børn, som har specialundervisnings-behov? I diskussionen bliver begreberne blandet sammen, og det kan være svært at holde tungen lige i munden.

Problemet er, at man de seneste år har sparet massivt på folkeskolen, hvilket blandt andet har medført, at der er 3000 færre stillinger i folkeskolen nu end for tre år siden. Det skyldes langt fra alene elevnedgang, da klassekvotienten samti-digt er steget med 0,6 elev det seneste år. »Regeringen har i skattere-formen lagt op til, at det er de svageste grupper, som skal betale blandt andet lærernes skattelettelser«. Folkeskolens problemer løses ikke ved at forringe forholdene på det frie skole-område. Det skal ske ved en kommunal prioriteret indsats, sådan at de frie skoler ikke bliver et fravalg af folkeskolen, men et tilvalg af det alternativ, som de frie skoler rettelig bør være.

Ingen i Danmark er interesseret i et skolesystem a la England eller USA, hvor man skal have råd til at sætte sine børn i en privat skole for at sikre, at de får en ordentlig skolegang. Derfor er det på tide, at kommunerne tager deres ansvar alvor-ligt og stopper deres urimelige besparel-ser på folkeskolen.

Regeringen har den seneste tid haft travlt med mange reformer.

Regeringen har i skattereformen lagt op til, at det er de svageste grupper (de arbejdsløse, fleksjobbere og andre på overførselsindkomster), som skal betale blandt andet lærernes skattelettelser. Signalet er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan vi ikke være uenige i, men mennesker, som er på overførsels-indkomst eller arbejdsløse, er det ikke for sjov. Der er ikke arbejde at få, og de syge skal ikke arbejde, så de bliver mere syge. På den baggrund havde vi hellere set en mindre lempelse af topskatten for at frede de svageste i vores samfund.

På det seneste har undervisnings-minister Christine Antorini blandet sig specifikt i lærernes arbejdstidsforhold. Hun mener, at lærerne skal være mere til stede på skolerne, og at der skal indføres differentieret forberedelsestid til fagene.

For os at se kan differentieret forbe-redelsestid medføre et bureaukratisk optællingshelvede samt lægge op til, at nogle fag betragtes som finere end andre. Vi skal den anden vej. Vi skal have indført større ligeværdighed mel-lem fagene igen, og det kræver dygtige og engagerede lærer i alle fag – ikke en opdeling af lærerkollegiet og fagene.

Det er dybt betænkeligt, at folketings-politikere i mindre og mindre grad ac-cepterer den opdeling, som traditionelt har været mellem staten og arbejdsmar-kedet. Både ministre og politikere burde blande sig uden om overenskomstspørgs-mål og koncentrere sig om, hvordan man skaber den bedste skole for børnene såvel som for de ansatte i skolen.

De ledige lærere har for første gang i meget lang tid fyldt noget i hovedbe-styrelsens arbejde det seneste år. Der er

cirka 2.500 fuldtidsledige lærere heraf 3-400 på vores område, men vi frygter, at tallet vil stige markant henover som-merferien. Det er alt for mange. Det er samtidig en situation, som ingen havde set komme for bare tre år siden.

Men kommunernes små folkesko-ler lukker og bliver lavet om til store centrale enheder, hvor man kan opti-mere administrationen uden at skele til hverken forældrenes behov, elevernes trivsel eller lærernes arbejdsmæssige situation.

På vores eget område fører dalende tilskud, ændrede specialundervisnings-

fagforening -en, -erne ['favfo(o)'ening] en forening af og for folk, der bestrider det pågældende fag, som den pgl. fagforening er opkaldt efter, hvilket jo i sagens natur gør det til en f. Jeg er murer, jeg er i murernes f. Der er ingen lærere i murernes fagforening, de er i lærernes fagforening. Og: Jeg er lærer, jeg er i lærernes f. - der til gengæld er som støvsuget for murere. I nyere tid kan kristne lærere og kristne murere søge over i kristne organisationer, der har fagforeningslignende karak-ter. Man behøver ikke at være kristen for at blive optaget. Jeg er ikke kristen, men derfor kan jeg godt være med i en kristen f. Så sparer jeg penge. (Se også discountmani samt Nettofeber).

alle specialforbund var lige begejstrede for at forringe arbejdstidsforholdene – hjerteblod, som også vores forening har kæmpet for i mange år. »Da regeringen var trådt til, forstummede al snak om investering som en vej ud af krisen«.

Trepartsforhandlingerne demonstre-rede, at der kan være langt fra de menige medlemmer til toppen af hovedorganisa-tionerne LO, FTF og AC.

Efter et langt tilløb kom trepartsfor-handlingerne i gang. Det viste sig hur-tigt, at der i mange specialorganisationer ikke var opbakning til hverken løntilba-geholdenhed eller højere arbejdstid.

Det var derfor svært for hovedorga-nisationerne LO, FTF og AC at holde sammen på deres forhandlingsmandat. Konflikten på de interne linjer demon-strerer, at vi i fagbevægelsen står overfor en udfordring, som handler om ikke mindst vores egen selvforståelse. Skal vi være interesseorganisationer eller aktive ansvarlige samarbejdspartnere i fremtidens samfund? Og ikke mindst - udelukker det ene det andet? Det vil vi arbejde med internt og prøve at sætte på dagsordenen i FTF.

Vi forpligtigede os sammen med resten af FTF for halvandet år siden til at stå bag rød bloks valgoplæg ”fair løsning”, som blandt andet handlede om højere arbejdstid. Meningen med planen var, at man skulle investere sig ud af

krisen med blandt andet massive sats-ninger på uddannelse på alle niveauer i samfundet. Da regeringen var trådt til, forstummede al snak om investering som en vej ud af krisen, og det eneste, der stod tilbage, var et krav om højere arbejdstid – et krav, som ingen kunne forstå i en tid, hvor arbejdsløsheden bare stiger. Der blev udvist meget ringe forståelse fra både arbejdsgivernes og regeringens side for, at de ansatte alle-rede har bidraget til besparelserne med halveringen af dagpengeperioden og en voldsom bremse på efterlønsordningen samt omfattende forringelser af de stats-garanterede pensionsordninger.

Det ville have styrket den samlede fagbevægelse, hvis vi kunne have været med i en aftale. Når vi ikke kunne nå en aftale, som vi kunne forsvare over for vores medlemmer, var det fint, at forhandlingerne brød sammen.

LærerfagetEt af de store afsnit i sidste års beretning handlede om lærerfaget. Det kom-mer det også til i år. For vi var kun lige kommet hjem fra sidste års repræsen-tantskabsmøde, da skoleforeningerne udsendte et brev om brug af skoleas-sistenter til samtlige frie skoler i landet. Foreningerne havde forhørt sig i både Moderniseringsstyrelsen (MOS) og Undervisningsministe-riet (UVM) om muligheden

Foto iStockphoto


tilskud og faldende elevtal på eftersko-leområdet til reduktion i lærerstaben, og derved også øget ledighed. Lærernes A-kasse gør, hvad den kan for at tilbyde de ledige relevante kurser, og det betyder, at vi i fagforeningen arbejder på at skabe muligheder for at styrke netværkene omkring de ledige og at starte ordninger, som vil kunne skaffe dem læreransættel-ser igen. Det har blandt andet betydet, at vi har stillet os bag Danmarks Lærerfor-enings forslag om, at nyuddannede lære-re skal kunne arbejde for dagpengene, så de har mulighed for at knytte kontakter til skolerne. Vi mener, at et sådant tiltag skal gælde alle ledige lærere og ikke kun de nyuddannede.

TrepartsforhandlingerneMedierne var ved at svømme over af historier om fagbevægelsens fallit, da trepartsforhandlingerne brød sammen i juni måned. De mente, at det var et stort nederlag for fagbevægelsen, at der ikke var orden i geledderne, da der skulle slås søm i en aftale, som blandt andet ville indebære højere arbejdstid og en højere grad af selvbetalt efter- og videreud-dannelse. Det var da også ærgerligt, at arbejdsgivere, lønmodtagere og regering

ikke kunne blive enige om en aftale. Der var imidlertid

ikke tale om fagbevæ-gelsens fallit, snarere

tværtimod. Der var tale om en demokratisk

proces, hvor ikke


for at benytte sig af skoleassistenter på de frie skoler. Det kunne de to myndig-heder ikke se, at der var noget til hinder for, og da arbejdsgiverne har fortolk-ningsretten i forhold til overenskomsten, er det for øjeblikket muligt »Vi ser indførelsen af skole-assistenter, som det hårdeste angreb på lærerarbejdet på de frie skoler i mands minde«. at ansætte skoleassistenter på de frie skoler.

Vi ser indførelsen af skoleassistenter, som det hårdeste angreb på lærerar-bejdet på de frie skoler i mands minde. Det skyldes, at man har isoleret en del af lærernes overenskomst og sagt, at denne del af lærerarbejdet også kan udføres af andre – nemlig skoleassistenter. Det betyder, at en fri skole kan vælge, om de vil have en lærer til at løse disse opga-ver eller en skoleassistent til en meget lavere løn. Samtidigt så har vi på det frie skoleområde – i modsætning til folkesko-len – den udfordring, at vi ikke har nogle

”hegn”, som kan begrænse anven-delsen af assistenter på skolerne. Vi har ikke en normering, som

sikrer, at hver gang man har 28 elever, så er der også en lærer. Vi har heller ikke krav om, at

de lærere, som underviser vores børn, skal have en

læreruddannelse. Men hvad er det så, som skal afgøre, om

en skole ansætter lærere eller lader skoleassisten-terne overtage arbejdet?

Vi ved, at det bliver en meget vanskellig øvelse at

skelne assistenter fra lærere i virkelighedens verden. Det vil

betyde, at vi vil få to slags lærere i klasselokalet: Dem, som arbejder

efter overenskomsten, og dem, som laver meget af det samme men til dårligere be-taling. Skoleforeningerne argumenterer for, at de ønsker at legalisere noget, som allerede findes på skolerne. Os bekendt er/ var der ingen skoler, som har/ havde skoleassistenter ansat på assistentvilkår. De sager, som vi gennem tiderne har haft, er alle blevet løst ved, at vi er blevet enige med skolen om, at de kan kalde lærerne, hvad pokker de vil: skoleassistent, coach, it-medarbejder, kostskolepædagoger, skolemor eller andet, bare de arbejder på lærervilkår.

I 2009 inviterede vi de skoler, som havde lyst til at lave forsøg med arbejdsti-den. Der var ingen betingelser, ud over at forsøgene skulle være ressourceneutrale både lønmæssigt og mandskabsmæssigt. Seks skoler lavede forsøg det første år men ingen af dem med skoleassistenter. Heller ikke i løbet af de næste to år, hvor forsøgsperioden løb, hørte vi meget til den slags tanker. Et par specialefterskoler henvendte sig for at lave forsøg med en til to personer på skolen, som skulle være mere til stede på skolen, og vi lavede der-for nogle ordninger med disse skoler. Men det var det. Så vi antog ikke, åbenbart fejlagtigt, at behovet var til stede.

Det er bekymrende, at der ikke har været vilje fra arbejdsgivernes side til at finde en god løsning på denne problem-stilling i samarbejde med den berettigede overenskomstpart – nemlig FSL. I stedet har man dikteret en løsning, som godt nok sparer skolerne for penge, men som potentielt kan skabe store problemer i det » I det enkelte klasselokale vil der fremover være to forskelli-ge jobfunktioner, hvor den ene – læreren – må lave det hele, mens den anden – skoleassi-stenten – må lave meget, men i hvert fald ikke undervise!«

enkelte klasselokale. Her vil der fremover være to forskellige jobfunktioner, hvor den ene – læreren – må lave det hele, mens den anden – skoleassistenten – må lave meget, men i hvert fald ikke under-vise!

Vi har en forståelse med arbejdsgi-verne om, at vi ikke behøver at være enige om alting her i verden, men at vi normalt har en åben og fordomsfri dialog om også knasterne i vores berøringsflader. Det var ikke tilfældet i denne sag, og det har vi be-klaget over for samtlige skoleforeninger. Der er ingen tvivl om, at det har betydet noget for tilliden mellem skoleforeninger-ne og os, at de har valgt at gå deres egne veje i denne sag.

Til sidst skal det nævnes, at vi selv-følgeligt ikke har tænkt os at lade denne sag gå upåagtet hen, og vi har derfor før sommerferien fremsendt et klageskrift til Moderniseringsstyrelsen som indledning til en faglig voldgift. Vi skal have afgjort, om man på denne måde kan give dele af vores overenskomst til andre faggrupper, og om det i så fald ikke er overenskomst-brud, hvis skoleassistenter ikke får den løn, som er sikret i vores overenskomst.

LønprojektetVed overenskomsten i 2011 skete der kun få ændringer, hvad angår den decentrale løn. Således blev det aftalt, at man i indeværende overenskomstperiode skal udmønte 3,6 % som et absolut minimum. Herudover blev der aftalt et nyt råde-rumspapir, som af parterne opfattes som en hensigtserklæring om, hvor meget ny løn der i gennemsnit bør udmøntes/udbetales på det frie skoleområde i den kommende periode. Råderumspapiret fastslår, at der burde være plads til ny løn på 7,8 % i år og 8,7 % næste år.

Der blev ikke aftalt nogen form for lønstatistik, så vi har hen over vinteren

BERETNING 2012 9

afstedkom, at vi skrev en artikel til efter-skolebladet. Det gjorde vi for at vise ledel-serne og bestyrelserne på skolerne, at det på trods af vores og Efterskoleforeningens udmeldinger om vigtigheden af, at løn-nen på skolerne udvikler sig ordentligt, åbenbart ikke sker. Vi har ingen respons fået på artiklen!

Det er blevet meget vanskeligt at »Det har ført til et historisk stort antal lønmæglinger især på grundskolerne«. forhandle decentral løn på de frie skoler. Vi har mange henvendelser fra tillidsre-præsentanter, som kæmper for at opnå fornuftige lønaftaler på skolen, men hvor det er næsten umuligt. Det har ført til et historisk stort antal lønmæglinger især på grundskolerne, hvor både vi og skolefor-eningerne har forsøgt at mægle os frem til en ny lønaftale. Det lykkes heldigvis oftest, men stadigt flere lønmæglinger ender uden resultat. På efterskoleområ-det er der ikke den samme tradition for at løse lønstridigheder med lønmægling. Vores opfattelse er, at dette ikke mindst skyldes Efterskoleforeningen, som ikke tilskynder skolerne til at bruge dette konfliktløsningsværktøj. Det er ærgerligt, for erfaringen fra grundskoleområdet er, at det nok er arbejdskrævende med de mange lønmæglinger, men det bilægger som oftest lønkonflikterne på skolerne. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, når lønkonflikter søges løst via ministeriel indblanding, som er alternativet til de lokale lønmæglinger.

Vi må nok en gang konstatere, at decentral løn bare ikke fungerer på vores område. Derfor er det positivt, at vi i ef-teråret skal holde møder med Modernise-ringsstyrelsen om mulighederne for at lave et nyt lønsystem forud for overenskomst-forhandlingerne i 2013. Det lønsystem, vi har, besidder tre store fejl, som vi vil prøve

brugt mange ressourcer på at tjekke, om skolerne rent faktisk levede op til minimumsudmøntningen. Vi spurgte alle tillidsrepræsentanterne. Det lykkedes med noget besvær at få svar fra alle. I første runde viste det sig, at over 60 skoler ikke levede op til kravet om 3,6 %, men efter at have kontaktet disse skoler, så bragte langt de fleste skoler orden i sagerne. Vi overleverede en liste med syv skolenavne til Undervisningsministeriet, som herefter fik bragt orden i disse, sådan at vi i dag kan sige, at alle skoler lever op til kravet om at udmønte minimum 3,6 % i decentral løn.

Så langt så godt. Hvordan går det så med råderummet? Generelt kan man sige, at skolerne ikke lever

op til forvent-ningerne. Der er imidlertid forskel på grundskoler og efterskoler, hvorfor det er relevant at be-handle disse hver for sig.

På grundskole-området viser de

nyeste tal fra Forde-lingssekretariatet,

at lønnen er blevet udviklet med 0,3 %.

Ikke meget når man tager i betragtning, at

der er regnet med 0,9 % i råderumspapiret.

Således udmøntes der omkring 5,4 % i ny løn på grundskoleområdet,

hvilket svarer til gennem-snitligt 20.600 kroner. Til

sammenligning var der sidste år en udmøntning på

5,1 %. 51 af grundskolerne udmønter løn, som svarer

til råderummet eller derover, og 99 skoler eller 18 % af skolerne udmønter mellem 3,6 % og 4 %. Selvom der er tale om en udvikling af lønnen, så er tallene ikke prangende, da vi ved, at vi skal op på 7,8 % på landsplan for at have en løn, som er sammenlignelig med folkeskolen. Den lavere udmøntning demonstrerer, at på trods af hårde forhandlinger på skolerne, så er det stadigt alt for svært at komme i mål med kravene om en løn på samme niveau som i folkeskolen. »Faktisk mangler en gen-nemsnitlig efterskolelærer cirka 9.000 kroner om året for at tjene det samme som en tilsvarende folkeskolelærer«.

På efterskoleområdet ser det endnu værre ud. I gennemsnit udmøntes 5,0 % på landsbasis, og der er kun marginale forskelle mellem de enkelte kredse. I modsætning til grundskoleområdet, så findes der ingen officielle lønindberet-ninger til ministeriet, så derfor er det tallene, som tillidsrepræsentanterne har indberettet, som statistikken er baseret på. Opgørelsen viser, at kun 12 af i alt 263 efterskoler lever op til intentionerne i råderumspapiret, om at udmønte 7,8 % i ny løn. Opgørelsen viser også, at 73 efterskoler eller godt en fjerdedel af skolerne udbetaler mellem 3,6 og 3,9 % i decentral løn – altså på eller lige over den absolutte minimumsudmøntning. Det er nødvendigt, at lærernes gennemsnitlige løn er i nærheden af råderummet, for at vi kan sige, at efterskolelærerne har en løn, som er sammenlignelig med folkeskolelæ-rernes løn. Dette er ikke tilfældet. Faktisk mangler en gennemsnitlig efterskolelærer cirka 9.000 kroner om året, for at tjene det samme som en tilsvarende folkeskole-lærer. Herudover burde efterskolelærerne afregnes for arbejde på skæve tider.

Forholdene på efterskoleområdet Foto

iSto

ckph

oto



at rette i et forhåbentligt nyt lønsystem:

• Det er uigennemskueligt. Det midler-tidige garantilønstrin med de mange forskellige overgangsordninger er for svært at bruge på skolerne og for svært at forstå. Herudover er de mange forskellige former for decentrale tillæg bureaukrati-ske og med til at gøre lønsedlerne uigen-nemsigtige. Et fremtidigt lønsystem skal være gennemskueligt, så alle lærere kan læse og forstå deres egne lønsedler.

»Meningen med decentral løn var oprindeligt, at lønnen skul-le være en motivationsfaktor for at lave bedre skole«.

• Gode intentioner er en dårlig substitut for lønkroner. Meningen med decentral løn var oprindeligt, at lønnen skulle være en motivationsfaktor for at lave bedre skole. Det er imidlertid sådan, at ny løn nærmest virker modsat. Det viser de undersøgelser, som er lavet på området. Senest lavede SFI i slutningen af 2011 en undersøgelse, som blandt andet viser, at decentral løn ikke er med til at anspore lærerne, men snarere med til at dræne lærerværelserne for energi. Hvis lærerne får en ordentlig løn (læs: en løn, som kan sammenlignes med den lokale folke-skoles), så snakker man ikke om løn på arbejdspladsen. Man laver sit arbejde, hverken bedre eller dårligere, end hvad man normalt ville have gjort. Mens man på en skole, hvor lærerne føler sig snydt for lønkroner, kan få en negativ stemning, som i hvert fald ikke gør lærerne bedre. Derfor skal et nyt lønsystem sikre lærerne en løndannelse, som lærerne kan forstå og acceptere. Det skal også sikre lærerne den aftalte løn.

» Decentral løn har været med til at grave grøfter på de frie skoler«.

• Decentral løn har været med til at grave grøfter på de frie skoler. I stedet for at skabe bedre rammer for pædagogisk udvikling, så har decentral løn været med til at skabe diskussioner om, hvem som gør sig fortjent til ny løn, hvordan skal pengene fordeles men ikke mindst, hvor mange penge skal der være til ny løn? Det er debatter, som skolerne og lærerne taber på. Et nyt lønsystem skal være med til at understøtte god undervisning på skolerne og ikke skabe splid og under-bygge forringede lønforhold.

I løbet af året er vi også stødt på skoler, som mener, at vi underminerer vores egne medlemmers interesser ved at sige, at det er vigtigere at holde et ordent-ligt lønniveau på skolerne end at sikre jobbene på skolerne. Dette præsente-rer selvfølgelig et dilemma, da både jobsikkerhed og løn er vigtige. Vi har imidlertid den udfordring, at vores løn er dårligere end folkeskolens. Hvis det frie skoleområde ikke skal udvikle sig til et decideret discountlærerområde, så er det helt afgørende, at vi bliver ved med at have fokus på lønspørgsmålet. Lige meget hvad vi som forening gør, så kan vi ikke garantere jobbene på de frie skoler. Derfor skal vi prøve at sikre en løn, som er på linje med folkeskolens. Vi styrer ikke mod urimeligt høje lønfor-hold, blot en sammenlignelighed med den offentlige skole.

Det politiske arbejde.Vi har i hele foreningens levetid vægtet de nære problemstillinger meget højt. Såle-des har sagsbehandlingen haft meget »På det politiske plan forsøger vi efter bedste evne at komme igennem mediemuren«.

stor bevågenhed, og det har foreningen i årevis høstet megen ros for.

I de seneste år har der både blandt politikerne i foreningen og medlemmerne været en stigende interesse for, at for-eningen også blander sig i mere politiske sager, som fx de frie skolers stilling i samfundet og andre aktuelle problemstil-linger som har interesse for lærere, som fx integration af tosprogede elever, lærerud-dannelse, skattepolitik og så videre.

På det politiske plan forsøger vi efter bedste evne at komme igennem medie-muren. Vi skriver ofte indlæg til dag-bladene, og vi har de seneste år haft en rimeligt god succesrate med dette.

Herudover er vi ved at opbygge et poli-tisk netværk. Vi har planlagt et møde med undervisningsministeren. Vi har afholdt møder med de politiske ordførere fra DF, R, K og Lib. A. Disse møder bruger vi til at orientere om, hvordan lovgivning og den centrale administration påvirker den

BERETNING 2012 11

solidaritet -en [solidari'tet] uden plur. (fra fransk, solidarité) gen-sidighed i forpligtelser. Jeg ud-viser s. over for mine kolleger og indgår ikke særaftaler. Dermed optræder vi stærkere; ja, netop som et vi. Og lede arbejdsgivere efterlades med håret i postkas-sen. Begrebet s. var ved at uddø på da. men opnåede i 1980’erne via polsk (solidariność) fornyet popularitet. I dag optræder s. i en sprogligt set enestående vari-ant (uden plur. men med talrige sing.): Jeg udviser s. over for mig selv, så kan du udvise s. over for dig selv, på den måde, du nu synes, er fed.

frie skolesektor og ikke mindst de ansatte i den. Og til at høre, hvordan politikerne ser på sektoren. Vi har også deltaget i årets Folkemøde på Bornholm, hvor det var muligt at debattere uddannelse i mange afskygninger og møde daglige samarbejds-partnere i en uformel kontekst.

Der er ingen tvivl om, at vi for at påvirke det politiske Danmark i krisetider bliver nødt til at prioritere denne del af arbejdet. Det skal ikke ske på bekostning af sagsbehandlingen, og den balancegang bliver en af de næste års udfordringer for foreningen.

Vi må konstatere, at foreningen har en udfordrende størrelse. Selvom vi har over 40 ansatte på sekretariatet, så får de fleste af dem rigeligt fyldt deres arbejdstid op med sagsbehandling, undervisning, administration og kursusvirksomhed. Hvis vi vil en mere udadvendt forening, så kræver det imidlertid ikke bare en stor politisk indsats, men også sekreta-riatsmæssige ressourcer, som kan have specifikke arbejdsopgaver inden for fx arbejdsmiljø og uddannelsespolitik. De ressourcer arbejder vi på at frigøre.

»Vi har således sat kontingen-tet lidt ned de foregående to år, og det kan vi kun foreslå at gøre for de ledige medlemmer i år«.

Foreningen har en fornuftig økonomi, men det er blevet sværere at få budgettet til at hænge sammen. Budgetforslaget, som vi præsenterer i år, indeholder ingen buffere og baserer sig på, hvad vi mener, vil være et realistisk skøn over, hvordan foreningens pekuniære situation er. Vi har således sat kontingentet lidt ned de foregående to år, og det kan vi kun foreslå at gøre for de ledige medlemmer i år.

FSL i udviklingSidste års repræsentantskabsmøde blev

startskuddet til en diskussion af fremti-dens FSL. Efter en ophedet debat på mø-det blev det besluttet, at hovedbestyrelsen skulle sætte en proces i gang, som skulle kortlægge, hvilken struktur foreningen »Mere synlige politikere, som blander sig mere i debat-ter både på landsplan og på kredsniveau«. skal have i fremtiden.

Der blev sat to kriterier for diskus-sionen: Der skulle fortsat være kredse i foreningen, og kredsenes formænd skulle fortsat sammen med foreningens formand og næstformand udgøre hoved-bestyrelsen.

I hovedbestyrelsen blev vi enige om, at diskussionen af strukturen skulle tage afsæt i en diskussion af, hvilke krav der fremover skulle sættes til foreningen og til foreningens kredse og det politiske indhold i disse.

Der blev arrangeret fire medlemsmø-der forskellige steder i landet, og selv om fremmødet til disse møder ikke var stort, så illustrerede det udmærket, i hvor høj grad struktur- og indholdsdebatter interesserer det enkelt medlem – nemlig meget lidt.

Ikke desto mindre kom der en række tilkendegivelser ud af møderne. Med-lemmerne, som mødte frem, ønskede således:

• Mere synlige politikere, som blander sig mere i debatter både på landsplan og på kredsniveau

• Mere synlighed på skolerne med både besøg af foreningen og mere forenings-merchandise til brug på skolerne

• Højere organisationsgrad og deraf følgende bedre økonomi og større fælles-skab.

Foto iStockphoto



Hvis man skal tage de fremmødte medlemmer seriøst, og det skal man, så ønsker de, at foreningen arbejder på at påvirke beslutningstagerne, de ønsker nærhed til medlemmerne og en styrkelse af det solidariske fællesskab, som en fagforening er.

Det kræver en styrkelse af det politiske led i foreningen, men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af det, som vi i foreningen i forvejen er gode til, nemlig sagsbehandlingen. Derfor har hovedbe-styrelsen og kredsbestyrelserne indgåen-de diskuteret forskellige muligheder for i et fremtidigt scenarium bedre at kunne tilgodese de opstillede ønsker.

Hovedbestyrelsen forventer, at den på repræsentantskabsmødet vil kunne præsentere et forslag til foreningens frem-tidige struktur.

SekretariatetForandringerne det seneste år har ikke mindst været store for sekretariatet. For-eningens daglige ledelse er blevet »Sidste år havde vi syv kon-kurser på det frie skoleom-råde, men i år har vi haft 14, hvoraf de ti seneste har været op til eller i forbindelse med sommerferien«. udskiftet, og selvom den nye ledelse ikke har ønsket at lave revolutioner, er der sket ændringer.

Samtidigt har sekretariatet været ud-sat for et massivt arbejdspres det seneste år. Det skyldes to ting. Det går ufatteligt godt, og det går ufatteligt skidt!

Således opstår der mange nye frie skoler hovedsageligt som konsekvens af, at der nedlægges mange folkeskoler. Det giver mange nye medlemmer, samtidigt med at de eksisterende skoler bliver større af samme grund.

Det går også rigtigt skidt. Sidste år havde vi syv konkurser på det frie skole-

område, men i år har vi haft 14, hvoraf de ti seneste har været op til eller i forbin-delse med sommerferien. Herudover gør krisen og det reducerede tilskud til grundskolerne, at lønaftaler og lokalaf-taler er under massivt pres. Det betyder, at vi har rekordmange henvendelser fra tillidsrepræsentanter, som ønsker hjælp med at lande disse aftaler.

Vi har et virkeligt dygtigt sekretariat, og det skal vi være stolte af. Vi vil gerne på-skønne sekretariatet for dets ihærdighed, professionalisme og omstillingsparathed i en tid, hvor der er mange bolde i luften.

AfslutningForeningen står igen foran markante for-andringer. Vi er en middelstor forening »Det er imidlertid tid til, at for-eningen bliver en reel politisk spiller med holdninger til alt fra skattereformer til lærerud-dannelse«. med vokseværk. Når ting ændrer sig, så er det vigtigt med en god forankring – og det har vi, qua sekretariatet og den sagsbe-handling som foregår. Det er imidlertid tid til, at foreningen bliver en reel politisk spiller med holdninger til alt fra skattere-former til læreruddannelse.

Det er rart at konstatere, at vi har en omstillingsparat forening, som vokser og styrkes, når nye ideer og tanker opstår. En forening, som tager udfordringer alvorligt og arbejder med dem. Det har været meget at skulle kapere både ny daglig ledelse og ny politisk ledelse. Vi er blevet overrasket af ikke mindst udmeldingen om skoleas-sistenter, men også antallet af konkurser og afskedigelser har udsat foreningen for et enormt pres. Jeg er stolt over at kunne sige, at både sekretariatet og hovedbesty-relsen har været gode til at håndtere dette pres.

Der er nok at tage fat på, også fremover. OK 13, skoleassistenter, de frie skolers

placering i uddannelsesbilledet og ikke mindst en øget fokusering på medlemmet og hvervningen af disse i foreningen.

Det har været et spændende år med mange udfordringer, men det har også været sjovt og motiverende. Den daglige sparring med medlemmer, skoleforenin-ger, politikere og skoleforeninger er med til i det daglige at gøre arbejdet både interessant og vedkommende.

Vi skal fortsat arbejde for vores med-lemmers forhold. Vi skal stille ambitiøse mål, sådan at vores forening vedbliver med at være dynamisk og i trit med tiden.

Vi glæder os til at tage fat på opgaven.

Risskov, august 2012

Uffe RostrupFormand, Frie Skolers Lærerforening

BERETNING 2012 13

danske model, den ['dansgæ mo'dæl](kun bestemt form) 1. kvinde med blond hår, høje kindben og en højde på mere end 1,80 m., der på langstrakte podier foran et modeinteresseret publikum præsenterer tøjkollek-tioner med en vis skandinavisk elegance og således kan forår-sage mersalg (af tøjet). Bedst er nu d. til at føre en kropsnær buks. 2. folkelig betegnelse for bilmærket Ford Cortina II, der blev samlet i den københavnske Sydhavn indtil 1967. Halløj, sikke et dejligt automobil; lur mig om det ikke er d. 3. det (angiveligt specifikt danske) forhold, at de såkaldte ’parter’ i de såkaldte ’overenskomst-forhandlinger’ finder frem til en for begge parter tilfredsstillende aftale. Hey, minister, vent ven-ligst udenfor, vi prøver lige at få ro til d. Hey? Er du døv!?

ARBEJDSMILJØ

Nyt samarbejde om arbejdsmiljø-uddannelse Det er i år lykkedes at samle alle skoleforeningerne, højskol-erne og Frie Fagskoler (tidl. hus- og håndarbejdsskolerne) omkring at udbyde en fælles arbejdsmiljøuddannelse.

Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsled-erne og arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) på skolerne. Vi må erkende, at det er en uddannelse, som ikke altid har fået de kønneste ord med på vejen, da uddannelsen ikke i udgangs-punktet er tonet af de erhverv, som deltager i uddannelsen. Det har vi prøvet at råde bod på ved at lave en uddannelse, som udelukkende retter sig mod skoler på det frie skoleom-råde. FSL har sammen med Danmarks Privatskoleforening udbudt denne uddannelse før, men så har vi købt uddannelsen ”ude i byen” med en ekstern underviser. Det bliver fremover sådan, at det bliver interne undervisere fra foreningerne, som kommer til at varetage undervisningen på kurserne, sådan at vi både internt får nogle flere kompetencer på arbejdsmiljøom-rådet samt har føling med, hvad det kan være relevant at lave suppleringskurser om.

I første omgang er det kun den obligatoriske del af arbejds-miljøuddannelsen, som udbydes fra foreningernes side, men gruppen, som arbejder med uddannelsen, har allerede tanker om i nær fremtid at arbejde på at samle alle arbejdsmiljøtiltag i foreningerne, så man kan tage en fuld arbejdsmiljøuddan-nelse i vores eget regi.

Tilmelding til kurserne kan ske fra forsiden af FSL’s og skoleforeningernes hjemmesider.

ARBEJDSMILJØ

7 gode tegn - men på hvad? Fem efterskoler har i 2011 arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i projektet ”Den Sociale Kapital på efterskole – balancen imel-lem stress og engagement”. Projektets formål var at identifi-cere begreber og metoder inden for det psykiske arbejdsmiljø, som kunne gøre det mere praktisk tilgængeligt at arbejde med identifikation og løsning af små og større problemer. Man ville lave en generel tilgang til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø på baggrund af erfaringer fra de fem efterskoler i projektet.I projektet definerede man blandt andet 7 gode tegn, som er tegn på et godt arbejdsmiljø. Disse er:

1. Når de ansatte generelt føler engagement og glæde ved at gå på arbejde - så vil glæde, humor og spontanitet være fremherskende.

2. Når der på skolen er en vilje til forandring og udvikling - så vil fx en plan for skolens udvikling give de ansatte

tryghed.3. Når der på skolen er en udtalt kultur, som tillader kol- legial støtte og sparring - så er det »comme il faut« at

vise reel interesse - at give feedback og at lytte.4. Når der er en kultur, som fremmer positiv og anerken- dende kommunikation - så vil uformelle samtaler og

socialt samvær være understøttende og fremmende for det psykiske velvære.

5. Når der på skolen er en klar, fælles forståelse af aftaler - et fælles fodslag på trods af forskellighed - og der ved

siden af arbejdet er en klar forståelse af værdien af fællesskabende aktiviteter.6. Når der er en klar og tydelig konsensus-forståelse omkring planlægning, indflydelse og retfærdighed.7. Når der er tryghed omkring arbejdsforholdene uanset

fysisk alder og privat baggrund - og der altid er tillid til, at man gør sit bedste.

Hvis disse 7 tegn er opfyldt, så har man højst sandsynligt et godt arbejdsmiljø. Det er dejligt forfriskende at have fået en model, som via positive begreber kan beskrive eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Foreningen har været med i styregruppen af projektet, og i løbet af dette efterår vil der blive afholdt tre temadage med baggrund i erfaringerne fra de fem efterskoler. Det er nemlig sådan, at vi tror, at det ikke kun er efterskolerne, som kan bruge de fem efterskolers erfaringer til noget – det kan grund-skolerne også. Så vi håber på stor deltagelse i møderne.

NOTER


POLITIK

Folkemødet Foreningen deltog i Folkemødet på Bornholm i juni måned. Vi havde et telt sam-men med Danmarks Lærerforening og BUPL. Vi lavede en del fælles arrangementer under overskriften ”Børn og Unge - Verdens bedste investering”.

FSL stod blandt andet for en debat om de frie skoler og folkeskolen, som en udløber af den heftige debat, som vi har været med til at føre i medierne. Hver mor-gen var der morgensang og opsang, hvor en politiker fik lov at revse underviserne med efterfølgende kortvarig debat. Endelig inviterede vi medlemmerne (i særde-leshed dem fra Bornholm) til en fyraftensøl fredag eftermiddag. Herudover deltog vi en række andre debatter, som foregik på øen, og det var mindst lige så vigtigt.

Det, som i virkeligheden havde den største værdi, var at have tid til uforpligtende samtaler med politiske venner og modstandere. Der er ingen tvivl om, at deltagelsen havde stor værdi for foreningen.

EFTERLØN

Efterlønskassen Lige før sommerferien blev det nok en gang markeret, at man ikke skal tage noget for givet på det frie skoleområde.

Efterlønskassens (som er den ene af de to pensions-kasser for de tidligere statstjenestemænd på vores område) mangeårige forretningsfører Niels Frandsen valgte at gå på pension. Bestyrelsen for kassen mente, at kassen skulle luk-kes og flyttes til København. Kassen bliver mindre og mindre, så økonomisk ville det ikke være rentabelt at ansætte en ny til dette job.

Men demokrati er en forunderlig størrelse. Bestyrelsen for kassen foreslog således kassen nedlagt og flyttet til Køben-havn, og det blev også vedtaget med de krævede 2/3 flertal på den første generalforsamling. Der kræves imidlertid to gen-eralforsamlinger for at nedlægge foreningen. På den anden mødte der en række medlemmer frem, som efter en intens diskussion stemte imod nedlæggelsen. Så Efterlønskassen består.

Bestyrelsen er nu i gang med at finde ud af, hvordan kassen skal fortsættes, og hvor den fysisk skal holde til.

Fotos iStockphoto

NOTER

BERETNING 2012 15

NETVÆRKSGRUPPE

Mentor-ordning Vi har i et par år deltaget i en netværksgruppe, som prøver at gøre det lettere at være ny lærer. Udgangspunktet har været, at vi i foreningen har kunnet se, at mange lærere har svært ved at komme ind i professionen og blive der. Alt for mange kan ikke holde til de krav, der stilles i jobbet i form af forventninger fra skolen, kollegerne, børnene, forældrene. I Lærernes Pen-sion har vi kunnet se, at alt for mange unge bliver bevilget invalidepension, og selvom de fleste kommer tilbage i job, så er det ikke sikkert, at det bliver som lærer.

Det har vi ønsket at gøre noget ved. Derfor har vi som pilotprojekt lavet en mentorordning, der skal starte ved årsskiftet 2012-13. Langt de fleste skoler har en form for følordning, hvor en rutineret lærer på skolen udpeges til at hjælpe nyansatte lærere til at finde ud af de dagligdags ting på skolen. Ideen med mentorordningen er at give de nye lærere mulighed for at have tilgang til en erfaren lærer, som ikke er tilknyttet deres egen skole, og som man derfor kan sparre med om svære sager, som fx det første forældremøde, duer jeg til at undervise, hvornår har man forberedt sig nok, hvordan får man sit privatliv til at hænge sammen med et lærerliv og meget andet.

Allerede i år har vi søgt om rutinerede lærere, som kunne ønske sig at være mentorer. Vi skulle bruge 10-12 til pilotpro-jektet, men 23 meldte sig. De er alle sammen kvalificerede. Mentorerne får et kort kursus, som introduktion til arbejdet, og i efteråret prøver vi at få fat i 10-12 nye lærere på skolerne, som kunne have lyst til at deltage i projektet.

Det er et spændende projekt, som med tiden kan udbre-des, sådan at vi kan tilbyde en mentorordning til alle nye lærere.

FORENINGEN INTERNT

Tillidsrepræsentant-uddannelsenUddannelsen af foreningens tillidsrepræsentanter (TR) er højt profileret. Det har den været i mange år. Det er yderst vigtigt, at TR’erne er veluddannede, da de er foreningens repræsentanter på skolerne, og de fremmeste i vores kamp for at få flere medlem-mer. Kredsene gør deres yderste for at lave temadage og kurser, som kan bidrage til TR’ernes efteruddannelse, ligesom det årlige centrale efteruddannelseskursus er velbesøgt.

Ikke desto mindre er det bekymrende, at det kan være meget vanskelligt at få nogle TR’ere til at deltage i foreningsarrangement-er, TR-uddannelse eller at svare på spørgeskemaer fra foreningen. Det er helt afgørende for foreningens virke, at TR’erne er bindeled-det mellem foreningen og medlemmerne. Og det er helt afgørende for medlemmerne, at TR er synlig på skolen.

Generelt kan vi konstatere, at langt de fleste TR’ere laver et forbilledligt arbejde på skolerne på trods af, at det er svære tider. Der bliver kæmpet hårdt for ordentlige lokal- og lønaftaler.

Vi arbejder aktivt med til stadighed at evaluere og forbedre de tilbud, som skal ruste TR’erne til deres virke på skolerne. Det er nød-

vendigt, at vi også på dette område tænker i nye baner, sådan at vi får bedre kontakt til de TR’ere, som vi i dag næsten aldrig

ser eller hører noget til. I de kommende år vil der blive sat yderligere fokus på

hvervning af nye medlemmer. Vores organisationspro-cent er ikke prangende, og det vil vi prøve at gøre noget

ved. I den proces kommer TR’erne også til at spille en central rolle.

Fotos iStockphoto

NOTER


UDDANNELSESPOLITIK

Nordisk LærerSamarbejde

Samarbejdet med vores nord-iske naboer i Nordisk LærerSamarbejde (NLS) fungerer stadigt fint. Det er inspirerende at høre, hvad der rører sig i vores nabolande, og det er ikke mindst interessant at høre, om de tendenser, som ses på det uddannelsespolitiske område.Der sker mange spændende sager, som ikke udelukkende er godt i ikke mindst Sverige. Således forfølger man her stadig at få cer-tificeret alle lærere, selvom det tager længere tid, end man havde forventet.Certificeringen går ud på, at man i fremtidens Sverige skal være uddannet lærer for at undervise i skolerne. Herudover skal man kun kunne undervise i de fag, hvor man har reelle kompetencer – altså de fag, hvor man har linjefag.

Det er tiltag, som de svenske lærerforbund uforbeholdent støt-ter, da de mener, at det er med til at højne anseelsen af lærerpro-fessionen, og at lærerprofessionen hænger uløseligt sammen med uddannelsen til lærer.

Tænkningen bag lærerprofessionen presser sig også på i andre nordiske lande, men vores forening indtager den holdning, at læreruddannelsen er en rigtig god indgang til det at være lærer, men på det frie skoleområde er det vigtigste, at lærerne er velud-dannede til det job, som de skal besidde. Det er op til bestyrelserne på skolerne at ansætte den bedst kvalificerede til at varetage de stillinger, som forefindes på de frie skoler, og det, mener vi ikke, skal begrænses af en bestemt uddannelse.

Vores holdning til ovenstående har ført til flere spændende diskussioner i NLS.

NOTER

BERETNING 2012 17

hovedaftalen ['ho(d)d'avtalen] (kun bestemt form) - 1. principiel aftale fra 1899 formuleret af kloge hoveder, der synliggør traditionsrigdommen i forholdet mellem arbejdsgivere og -tagere; h. sikrer en udbredt fornuft på arbejdsmarkedet, herunder en begrænsning i lemfældige strej-ker og lockouts. Åh, det er godt, vi har h., ellers ville det hele sejle. - 2. principiel aftale fra 1899 formuleret af vandhoveder, der fastholder et usmidigt og ulige forhold mellem arbejdsgi-vere og -tagere. Den lorteaftale (underforstået h.) bærer jo præg af, at den er over 100 år gam-mel! Hvor sært at lade noget danne principielt grundlag, når det tydeligvis er formuleret, før arbejderne fik stablet en slag-kraftig organisation på benene.

HOVEDBESTYRELSENFRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Kreds 1Hanne LindbjergKristensen

FormandUffe Rostrup

Kreds 5Søren Vogth Hansen

NæstformandMonica Lendal Jørgensen

Kreds 10Anders Munk

Kreds 6Minna Riis

Nye i hovedbestyrelsenAnnie Storm er ny kredsformand i kreds 7. Annie Storm blev konstitu-eret som kredsformand, da Monica Lendal Jørgensen blev valgt som foreningens næstformand i 2011. Annie Storm blev valgt som formand på kredsgeneralforsamlingen i 2012. Hun er lærer på Roskilde Lille Skole.

Hans Erik Hansen er ny formand i kreds 9. Hans Erik Hansen afløste Inge-Lise Jensen, som valgte ikke at genopstille på kredsgeneralfor-samlingen i foråret. Han er lærer på Haderslev Realskole.


strejkeret -ten, -terne ['strajge'ret] arbejdernes ret til at nedlægge arbejdet, hvis noget ikke bekom-mer herskabet vel. S. blev ikke mindst praktiseret af de såkaldte typografer (nu foræld.) i sidste halvdel af d. 20. årh. Så, nu står vi kraftedeme her, og ingen skide lastbil med noget avis-papir kan komme forbi vores korslagte arme. Nej, for vi udnyt-ter nemlig vores s. Ja, og så sa ... - TUT-TUUUT! - .. Hov, hva fan var det? Det var sgu da it-toget; se, det kommer buldrende dér! Det var som ... Kammerater, luk øjnene og stå sammen! Ingen kommer fandenfløjteme igen-nem vores blokade!

HOVEDBESTYRELSENFRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Kreds 2Ricky Bennetzen

Kreds 4Thomas Münchow

Kreds 7Annie Storm

Kreds 9Hans Erik Hansen

Kreds 11Torben C. Skov

Frie Skolers LedereFormandMogens Lorentzen

Kreds 3Kim Hansen

Kreds 8Finn Petersen

Ude afhovedbestyrelsenArne Pedersen, formand gennem 15 år, genopstillede ikke ved formands-valget i 2011. Han blev afløst af Uffe Rostrup, som havde været næstfor-mand siden 2008.

Rud Nielsen, næstformand for skole-lederne, udtrådte af hovedbestyrel-sen i forbindelse med, at Frie Skolers Ledere fik større selvstændighed og eget sekretariat 1. januar 2012. Indtil da havde lederne to repræsen-tanter i hovedbestyrelsen, men kun en stemmeret. Stemmemæssigt har lederne med andre ord samme vægt som tidligere.

Inge-Lise Jensen valgte at stoppe efter 13 år som hovedbestyrelses-medlem og formand for kreds 9. Hun blev afløst af Hans Erik Hansen.

overenskomst -en, -er ['orv(r)'enskåmst] (afl. af komme overens: jf. tysk übereinkunft) fagforbundene og arbejdsgiverne har lavet en for begge parter tålelig o. Overf. om de talrige kontraktlige forhold, man finder i den moderne projektfamilie, fx: De sammenbragte familier Pedersen (tidl. Pedersen-Holm) og Bäck-Pedersen (tidl. Bäck-Andersen) indgik d.d. følgende o: Elektronisk larmende ak-tivitet fx brug af Playstation foregår på børneværelserne. Når afkom vokser fra begrebet ’børneværelse’ skal ny o. indgås (men det gøres allerede nu vit-terlig, at en hjemmefraflytning uanset barnets / den unges opr. genetiske tilhørsforhold - evt.med anbringelse hos den pgl. unges opr. 2. forælder - da bør tilskyndes).

BERETNING 2012 19

FOKUSTILLIDSREPRÆSENTANT

Det er ikke nok at være en god lærer


Foto David Bering

»Man skal forstå, at man ved at være medlem af en faglig organisation kan være med til at ændre og forbedre vilkårene«, siger Søren Sørensen.

Søren Seeberg Sørensen var kun et barn, da han for første og eneste

gang kom på kant med Arbejdstilsynet. Som landmandssøn på slægtsgården tronede han stolt og alene på traktoren, som han langsomt kørte fremad på marken i det sønderjyske grænseland, mens høsten blev læsset på ladvognen. Så dukkede Arbejdstilsynet op.

»Hvor gammel er du?«, spurgte repræsentanten fra Arbejdstilsynet den unge traktorfører.

»Jeg er fem år«, svarede den lille fyr stolt. Herren fra Arbejdstilsynet mente ikke, der var så meget at være stolt af, og han bad Søren om at slukke motoren og stige ned.

»Da de var gået, satte jeg mig op igen, og så fortsatte vi som før«, fortæller Søren Sørensen.

Søren Sørensen vil nok mene, at det er at overfortolke, hvis man siger, at det var her, at kimen blev lagt til et livslangt engagement i arbejdsvilkår og i fagbe-vægelsen. Det var snarere, da han gik på Marselisborg Seminarium, mener han, og interessen sprang for alvor ud, da han som nyuddannet blev ansat som lærer på Forældreskolen i sommeren 1977.

Du skal være medlemDet er 35 år siden, og 1. august stoppede han på samme skole som lærer. Dermed sluttede også karrieren som en i sjælden grad markant tillidsrepræsentant, der satte sit præg på det fagpolitiske arbejde langt ud over skolens matrikel. Han var med til at stifte kreds 10 i Frie Grundsko-lers Lærerforening (FGL) i 1980, han var kredsformand og med i hovedstyrelsen

situationer, og det har skabt respekt. Som den konstituerede skoleleder, Peter Bisgaard, på Forældreskolen ville have sagt til Søren Sørensen i den afskedstale, han ikke fik holdt, fordi Søren meldte afbud på grund af sygdom: ”…man skal stå tidligt op, hvis man vil følge med…”. Søren Sørensen stiller spørgsmål, og han forventer svar. Det ved kolleger på skolen og i det fagpolitiske arbejde, det ved ledelsen på Forældreskolen, og det ved politikere og ansatte i FSL, som ofte er stødt på en mail, hvor Søren Sørensen udbeder sig foreningens holdning til dette eller hint.

»Det er mig i en nøddeskal«, siger han og fortæller, at der blev dødsens stille i lokalet, da han i sin tid selv var til ansæt-telsessamtale og overraskede alle ved, at han gerne lige ville have svar på et par spørgsmål, inden han sagde ja til stil-lingen. Søren Sørensen husker tydeligt situationen, fordi han var bevidst om, at han her trådte i karakter.

»Jeg sad der i min Tvind-anorak, og jeg kiggede direkte på skolelederen og bad ham sætte ord på, hvad det var for et personale, han stod i spidsen for. Der var både lærere, lærerrådsformanden, vice-forstanderen og nogle fra bestyrelsen til stede, og de var chokerede. Det gjorde man ikke. Man stillede ikke spørgsmål til en ansættelsessamtale dengang«, fortæl-ler han.

Ledere i FSL var en mærkesagSøren Sørensen havde knap trådt sine

fra 1982 -1988, og han har været en ivrig taler på de fleste af foreningens repræ-sentantskabsmøder i de frie læreres for-ening. Han har hele perioden været dybt engageret i egne og kollegers løn- og arbejdsvilkår, og ikke bare kollegernes medlemskab af fagforeningen har været essentielt for ham. De fem skoleledere – og også de fem konstituerede ledere – i hans tid på skolen har alle været medlem af fagforeningen, og Søren Sørensen kunne ikke forestille sig, at det kunne være anderledes.

»I samtlige ansættelsesudvalg, uanset om det har været en lærer, leder eller vi-cer, har jeg spurgt ind til det fagpolitiske, og du ville aldrig blive ansat som leder på Forældreskolen, hvis du ikke var med-lem. Det er naturligt at spørge ind til det fagpolitiske for at sikre sig, at den kom-mende leder er på det rene med, hvad det er for et system, vi arbejder under. Det er vigtigt«, siger Søren Sørensen, som ikke uden en vis stolthed fastslår, at samtlige lærere på skolen er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Samtalen ændrede sigSøren Sørensen har sat sig ved spisebor-det i rækkehuset i Aarhus N efter at have strakt de lange ben på terrassen, bakket lidt på piben og kigget ud over haven. Han kan godt lide at se ting vokse, siger han. Han hviler albuerne på bordet og presser fingerspidserne mod hinanden, når han forklarer. Giver sig god tid og har tænkt over, hvad han vil sige. Det er han også kendt for: Han elsker strategier og er godt forberedt helt ud i detaljen. Det har givet resultater i forhandlings-


Interessemodsætninger, de findes, og der skal være nogle til at varetage lærernes interesser. Derfor har vi fagforeninger, siger Søren Sørensen, som går på pension efter 35 år med fagforeningsbogen i orden

BERETNING 2012 21

Foto David Bering


fagpolitiske børnesko, før han befandt sig i bestyrelsen for a-kassen FTF-A, som dengang var det naturlige sted at være medlem som lærer. Her var der også en mulighed for at påvirke og få indflydelse. Det er det, han hele tiden har været ude efter, og han forstår ikke lærere, som først og fremmest tænker på, hvornår mødet er slut, i stedet for at gribe mu-ligheden for at få indflydelse og ændre noget i den retning, man ønsker. Senere blev engagementet flyttet til Lærernes a-kasse, hvor han endnu har et tillidshverv som valgt revisor til næste gang, der skal være valg.

Muligvis har det ikke altid været sjovt at sidde som leder med Søren Sørensen på den anden side af bordet. Ikke desto mindre var Søren Sørensen en mar-kant fortaler i hovedbestyrelsen og på repræsentantskabsmøder, for at lederne i det gamle FGL fik en synlig plads i foreningen, og han var en glad mand, da

det lykkedes på repræsentantskabsmødet i 1998.

Modsætningerne findesDe løn og arbejdsvilkår, der er på Foræl-dreskolen, ser Søren Sørensen ikke som resultat af en kamp, snarere som en del af en proces, hvor han har sat en ære i, at både modparten og kollegerne har kunnet føle sig trygge ved ham.

»De har vidst, hvor de havde mig«, siger han.

Anderledes er det med den overordnede overenskomst. Den er resultatet af en lang og sej kamp. Han mener, at faglig bevidst-hed er kendetegnet ved, at man forstår ”ga-met”, hvor der hele tiden er nogle løn- og arbejdsvilkår, som skal forhandles på plads.

»Der er en modpart, som har interesse i at ændre på vilkårene og øge lærernes arbejdsbyrde. Man skal forstå, at man ved at være medlem af en faglig organisation kan være med til at ændre og forbedre

vilkårene, og at det er nødvendigt med en faglig organisation, der varetager profes-sionens interesser på bedste måde«, siger Søren Sørensen.

FSL skal holdes i kogI huset hænger i alt fire oliebilleder, han og hustruen Sigrid har købt af Jørgen Kronborg på Hornstrup Kursuscenter. Centret har også været en mærkesag for ham, siden han sad i FGL’s hovedstyrelse. Han er ikke i tvivl om centrets værdi for fællesskabet i foreningen og for lærerne på frie skoler, der mødes til kurser på cen-tret. I det hele taget ser Søren Sørensen positivt på foreningens fremtid. Men der er behov for medlemmer, der vil bidrage til at holde FSL i kog og stå i spidsen for foreningen.

»Der er brug for, at man ikke bare er den gode lærer, men at man som en natur-lig del af sit arbejde har den fagpolitiske del ind over«, siger Søren Sørensen.

Det gælder om at gribe mulighederne for at få ind-flydelse og ændre tingene i den retning, man ønsker, mener Søren Sørensen.

22 F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G 22 F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G

JURIDISKE SAGER FRA ÅRET DER GIK

§ BERETNING 2012 23

SKOLER, DER FORSVANDT I 2012Rens UngdomsskoleØstersøens IdrætsefterskoleMaglesø EfterskoleSportsefterskolen SommerstedSøndbjerg EfterskoleVester Thorup EfterskoleSydvestfyns EfterskoleHolmstrup EfterskoleHindholm EfterskoleSkamby FriskoleHune FriskoleLille Virgils FriskoleHestkær FriskoleLindholm FriskoleVrensted Friskole

14 af skolerne er erklæret konkurs,

Østersøens Idræts-efterskole er lukket,

men ikke konkurs.

F§L vandt vigtig §ag om bar§el To afskedigede medlemmer får erstatning, og Østre Landsrets afgørelse står ved magt

I år blev der endelig sat punktum for en lang og meget prin-cipiel sag. Og et flot punktum, i hvert tilfælde set med fagfore-ningens øjne.

Sagen går tilbage til 2009, hvor Skamby Friskole afskedi-gede to lærere, mens de holdt erstatningsferie efter deres barselsorlov. Skolen, som havde fastansat de to barselsvikarer i lærernes stillinger, forklarede afskedigelsen med, at skolens profil var ændret, mens kvinderne var på barsel, og at de to nybagte mødre ikke længere passede til skolens behov.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) indbragte sagen for Lige-behandlingsnævnet, som afgjorde, at opsigelserne stred mod Lov om Ligebehandling og tilkendte hvert af medlemmerne ni måneders løn.

Men friskolen nægtede at anerkende afgørelsen. Skolen mente, at sagen handlede om overenskomsten og ikke om ligebehandlingsloven, og derfor skulle sagen efter skolens mening behandles af Forligsnævnet og ikke af Ligebehan-dlingsnævnet. Desuden mente skolen, at opsigelserne levede op til reglerne.

Denne nye strid havnede i landsretten, og her vandt FSL en dobbeltsejr. Retten afgjorde, at når opsigelser drejer sig om diskrimination og forskelsbehandling, kan de føres i Ligebe-handlingsnævnet. Samtidig gav dommeren FSL ret i, at skolen overtrådte Lov om Ligebehandling, da den fyrede de to.

Den afgørelse ankede skolen til Højesteret, men inden den nåede så langt, gik skolen konkurs, og boet ønskede ikke at føre sagen videre. Det betyder, at landsrettens afgørelse står ved magt, og det glæder juridisk konsulent i FSL Jette Morsing, som har haft ansvaret for sagen.

»For det første er det rigtig godt for de to medlemmer, at sagen nu er afgjort. De får deres penge, og de skal ikke vente på en højesteretsafgørelse, som kan forlænge sagen med over et år. For det andet står det nu fast, at vi kan tage sager om forskelsbehandling op i Ligebehandlingsnævnet uden først at prøve dem i forligsnævnet. Det er en fordel for os, fordi sagerne så bliver vurderet af jurister, som er eksperter i netop ligebehandling. For det tredje slår afgørelsen fast, at skolerne ikke uden videre kan fyre kvinder, når de går på barsel, og det er vi meget tilfredse med. Det er netop det, som er målet med loven: Den skal sikre, at kvinderne ikke skal være bange for, at de mister deres job, når de går hjemme og passer deres nyfødte«.

Konkur§er klum-pede §ig §ammenEt lille dusin efterskoler gik konkurs i 2012, og det gav travlhed for FSL’s konsulenter

Datoerne 27., 28. og 29. juni 2012 står prentet i hukommelsen på juristerne hos Frie Skolers Lærerforening (FSL), for på de tre juni-dage modtog sagsbehandlerne besked om ni konkurser.

Normalt behandler FSL’s jurister en god håndfuld konkurs-sager på et år. Normalt ligger de spredt ud over hele året. Og normalt er det små friskoler, som kaster håndklædet i ringen. Men de ni sager, som dumpede ind, lige inden skolerne gik på sommerferie, handlede om efterskoler. Aldrig tidligere er der lukket over to efterskoler på et år, men på de tre junidage udån-dede ni - 3,4 procent af landets efterskoler.

Mønstret var også usædvanligt, fordi flere af konkurserne var velforberedte. Bestyrelserne havde længe vidst, at skolen ikke ville klare den over sommerferien, så papirerne var udfyldt og sendt af sted til skifteretten, men medarbejderne fik først besked i sidste øjeblik, da eleverne var sendt hjem, og alle forberedte sig på sommerferien.

Det betød, at FSL’s konsulenter pludselig fik meget travlt, og de havde ikke så lang tid til at forberede sagerne som normalt. Ofte hører FSL om skolens situation i god tid, inden papirerne sendes til skifteretten.

Ud over de ni efterskoler har konsulenterne i 2012 behand-let seks konkurser på frie grundskoler.

Foto Tine Hvolby



Jeg har været med

»Grundlæggende har jeg aldrig forstået, at man skulle arbejde gratis, fordi det var sjovt at være på lejrskole«, siger Ole Rygaard.

De fremskridt, som er sket i de knap 40 år, Ole Rygaard har været lærer,

er sket ikke mindst takket være fagbevæ-gelsen.

»Arbejdsgiverne ville aldrig have gen-nemført dem af sig selv«, siger han.

Selv om Ole Rygaard er vokset op i et solidt Venstrehjem, er der intet, der kan ryste ham i forståelsen af, at de store forbedringer, der er sket, og den levestan-dard, der er i dag, hviler på fagbevægel-sens skuldre.

»Den prædiken har eleverne også fået«, siger han med et smil og drikker lidt af teen, han har skænket sig. Det er en sommerformiddag, og han har lige sat sig til rette i ”Galleriet” på Hornstrup Kursus-center, hvor han har været et hav af gange som tillidsrepræsentant.

Ole Rygaard blev uddannet lærer i 1974 og underviste i folkeskolen i 15 år, inden han blev lærer på Efterskolen Solbakken 1989, hvor han i mange år har fungeret som vejleder, undervist i dansk, matematik og i drama.

Han er netop fyldt 64, og 31. august var sidste dag, han satte sig på cyklen og trådte pedalerne fra hjemmet i Skælskør til efterskolen i bakkerne uden for Skæl-skør, hvor han ud over at være lærer også har været tillidsrepræsentant siden 1993.

Med i alt 28 år i bagagen som tillidsre-præsentant i folkeskolen og på eftersko-len må Frie Skolers Lærerforening (FSL) også erkende, at en tillidsvalgt, som har tilhørt en særlig sejlivet superliga af er-farne tillidsfolk, nu flytter over i pensioni-sternes rækker. Det er 28 år, som ikke har været forgæves. Der er bestemt opnået resultater, siger Ole Rygaard.

»Jeg er glad for, at jeg som fagligt aktiv har været med til at forbedre vilkårene i skolen og for de ansatte. Da jeg startede, tog det 18 år at komme på slutløn, i dag tager det kun otte. Barselsorloven i dag er noget helt andet end dengang, der er

ler Ole Rygaard. Han har, erkender han, været så privilegeret at være tillidsrepræ-sentant på en meget fagforeningsbevidst skole.

»Vi har faktisk været så rå, at vi ved ansættelsessamtaler altid har spurgt ” hvordan har du det med fagforeningen?”, og så inden vedkommende har nået at svare, er der en, det har ofte været mig, som har sagt, ”at her er alle medlemmer af fagforeningen”. Så skal der noget til at sige, ”at det, synes jeg, er en dårlig ide”«, fortæller Ole Rygaard.

Ikke et sundhedstegnSom tillidsrepræsentant siden 1993 på efterskolen har han mødt stribevis af nye tillidsrepræsentantkolleger. På sin vis også for mange:

»Det er ikke et sundhedstegn, at der skiftes næsten 100 tillidsrepræsentan-ter ud hvert år. Det er tegn på, at det er hårdt«, siger Ole Rygaard. Han mener, at nye ledertyper er med til at udfordre tillidsrepræsentanterne.

»Mange kører træt i mødet med de nye lederroller. Det at være leder, er blevet en uddannelse i sig selv, og det kan sikkert være hårdt, når man som tillidsrepræsen-tant kommer ud for firkantede ledertyper med new management-briller på«.

Ole Rygaard lægger derfor vægt på, at tillidsrepræsentantuddannelsen er rigtig god, og mener i øvrigt, at man ikke kan bakke nok op om tillidsrepræsentanterne.

»Måske skulle man kontakte dem, man ikke hører så meget til, for at høre, hvordan det går«, foreslår han.

Ole Rygaard har været privilegeret med de ledere, han har haft på Solbakken.

»De har været meget fagforeningsbe-vidste«, siger han, og det har selvfølgelig været et godt udgangspunkt for at være

indført forældreorlov og omsorgsdage. Vi har fået forbedret arbejdsvilkårene ganske meget, og efterhånden er lønnen også kommet ganske godt med. Det var ikke sket af sig selv. Der er ingenting, der kommer af sig selv«, siger Ole Rygaard.

KæphestenDa Ole Rygaard blev ansat som lærer i folkeskolen i 1974, var der stadig enkelte eksemplarer tilbage af den uddøende race af kaldslærere. Ole Rygaard har aldrig følt sig som en af dem.

»Men da jeg startede på efterskolen, var det som at blive bombet 15 år tilbage. Her var kaldslærere stadigvæk et udbredt fænomen«, fortæller han, og netop den selvforståelse blandt mange af kollegerne betød, at Ole Rygaard som tillidsrepræsen- tant nogen gange er kommet i modsæt-ningsforhold til sine kolleger, når der skulle planlægges lejrskoler.

»Jeg måtte jo kunne se, at det blev alt for dyrt for skolen, hvis alle lærere skulle med og have løn for det«, fortæller Ole Rygaard og fortsætter:

»Men så måtte vi jo gå ind og se på, hvordan vi giver eleverne en smadder-god lejrskole alligevel. Og det er da også lykkedes. Nu har vi en rimelig akkord for lejrskoler, og det er fint, men grundlæg-gende har jeg aldrig forstået, at man skal arbejde gratis, fordi det var sjovt at være på lejrskole. Hvad så, når en lærer efter-hånden ikke gør det for sjov længere? Så er det svært at sige, at nu vil jeg gerne have løn, hvis andre siger, at de gerne gør det gratis«.

Man er kollegernes mandSom tillidsrepræsentant er man ikke bare kollegernes mand, man er også deres dår-lige samvittighed, hvor man må gribe ind, hvis de er på vej ud af et forkert spor, og sige, at det, I har gang i, det holder ikke, og det dur ikke at bryde reglerne, fortæl-


BERETNING 2012 25

Ole Rygaard, nyudsprunget som både forhenværende efterskolelærer og forhenværende tillidsrepræ-sentant i en menneskealder, er stolt over de fremskridt, som han har været med til at få igennem

tillidsrepræsentant:»Det har været spændende. Det giver

indflydelse, man er tæt på beslutnings-processerne og på ens egen og kolleger-nes arbejdssituation, og man kan i højere grad være med til at præge arbejdsplad-sen«, siger Ole Rygaard, som forudser, at det bliver svært at slippe fagforeningen:

»Jeg har mødt nogle spændende og vidende mennesker. Det har betydet noget personligt, og så vil jeg også savne det fællesskab, man oplever på kurserne og på repræsentantskabsmøderne«, siger Ole Rygaard.

Nok at kæmpe forDet er ærgerligt, synes Ole Rygaard, at det altid er Tordenskjolds soldater, der møder op, når der indkaldes til fagpoliti-ske møder. Det er svært at få de unge til at engagere sig i fagligt arbejde og deltage i faglige møder.

”Gjorde du det, da du havde små børn?”, fik Ole Rygaard nogen gange

igen, hvis han stak til dem. Og ja, det gjorde han, dengang han var ung lærer, havde tre børn og i øvrigt sammen med sin kone drev svigerforældrenes landbrug ved siden af.

»Der var meget at kæmpe for den gang, og der er stadig noget at kæmpe for, men de unge har bortset fra de sidste tre år kun oplevet fremgang, så det er nok der, en stor del af forklaringen skal fin-des«, siger Ole Rygaard. Han ser solidari-tet som en mærkesag for fagbevægelsen, men erkender også, at det er et begreb, som har svære kår i dag.

»Den faglige bevidsthed... jeg tror, den er der, den ligger bare lidt længere inde. Hvis skolen er i fare for at lukke, ryger de jo også hen og melder sig ind«, siger han.

Politikerne savner rygdækningOle Rygaard var i sin tid skeptisk over for tanken om at fusionere efterskolelærere og frie grundskolelærere i samme organi-sation, men hjernen kunne se det fornuf-

tige, og han betegner i dag hele organisa-tionen som særdeles velfungerende. Ikke engang Ny Løn, som foreningen jo har accepteret som en del af overenskomsten, og som han den dag i dag fortsat er arg modstander af, kan få ham til at kritisere foreningen:

»Der er jo altid markant opbakning til forhandlingsresultatet ved overens-komster, og det er vel også udtryk for, at medlemmerne synes, vores forhandlere har gjort det godt«, siger han, men peger på, at det er småt med interesse og op-bakning fra medlemmerne til foreningens politikere:

»Det er jo i virkeligheden meget få mennesker, der møder op. Jeg kunne godt ønske mig, at der var større op-bakning, for det er jo i virkeligheden medlemmerne, der skal klæde politi-kerne på. Så vi kan som medlemmer spørge os selv: Gør vi det godt nok, giver vi vores politikere nok rygstød?«, siger Ole Rygaard.

Foto Tine Hvolby



Ole Rygaard ser solidaritet som en mærkesag for fag-bevægelse, men erkender, at den har svære vilkår.

§JURIDISKE SAGER

FRA ÅRET DER GIK

§koler fortæller ikke når de fyrer an§atteReglen er klar. Og glemsomme skoler får en bod

Organisationsaftalen regulerer løn- og arbejdsforholdene på de frie skoler, og aftalens paragraf 26, stk. 5 lyder: ”Skolen skal meddele enhver afskedigelse (vores fremhævning) til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Der skal samtidig (vores fremhævning) gives skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen”.

Af bemærkningerne fremgår det, at organisationen er Frie Skolers Lærerforening (FSL), og at Arbejdsretten sædvanligvis idømmer skolen en bod, hvis den ikke overholder bestemmelsen. Boden er normalt på 25.000 kr.

Alligevel sker det et dusin gange om året, at skoler glemmer at informere FSL. Og hver gang indleder FSL en sag gennem Lærernes Centralorganisation.

Chefjurist i FSL Jens Peder Hesselvig siger: ”Det er afgørende for os at vide, at der er et medlem, som kan have brug for vores hjælp, og det kan vi kun være sikre på, hvis skolen informerer os, når den afskediger«.

Mange gange ringer medlemmet selv, men andre er i chok og kan ikke overskue det, og de bliver kontaktet af FSL’s konsulenter.

Af samme grund håndhæver FSL reglen stramt, siger Jens Peder Hesselvig: »Vi indberetter alle sager, hvor skolerne ikke straks giver os besked om en afskedi-

gelse«.Den firkantede praksis er ikke altid lige populær på skolerne, men nødvendig, mener

Jens Peder Hesselvig:»Vi kan ikke sidde i hver enkelt sag og vurdere, om der kan være formildende om-

stændigheder«. Bestemmelsen har i øvrigt eksisteret i mange år, og den optræder også i andre over-

enskomster, så den burde ikke komme bag på skolerne.

Kon§ulenter bemærker nyt møn§ter i fyring§§ager FSL vandt to og opgav to sager

De juridiske konsulenter i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har siden repræsentant-skabsmøde i 2011 bemærket en række sager med visse ejendommelige lighedspunk-ter: De handler alle fire om medlemmer, som afskediges efter et sygdomsforløb. Og de kommer alle fire fra større privatskoler.

En af dem dukkede op umiddelbart efter påske. En middelstor privatskole afske-digede et medlem, som var vendt tilbage efter sygdom. Der var lavet mulighedser-klæring, og der var aftalt et mindre belastende skema. Alligevel blev medlemmet afskediget.

FSL rejste sagen og vandt den. Foreningen har vundet to af fire tilsvarende sager, hvor skoler afskediger lærere, som er på vej tilbage efter sygdom. De to sidste blev opgivet, da foreningen vurderede, at den ikke kunne vinde dem.

BERETNING 2012 27

skruebrækker -en, -ne ['skrue'brækkr] (2. led afl. af brække, knække) strejkebryder. Før fagforeningerne (se denne) havde opnået en vis styrke, og før hovedaftalen (se denne) var kommet på plads, kort: før solen stod op over det moderne arbejdsmarked, og før begrebet solidaritet (se denne) var insti-tutionaliseret i fagforeninger (se ovenst. og se derefter denne), og før der følgelig var noget, der hed arbejdsret og kravopstilling (se begge) og fanden og hans pumpestok (se ikke denne), og strejkekasserne alt i alt var noget slunkne, måtte man arrangere sig således, at man nedlagde arbejdet skiftevis på arbejds-pladserne, fx på byggepladsernei fx København, således at arbej-derne hvert sted kun måtte und-være et par dagslønninger. Strej-ken bevægede sig da gennem byen, fra byggeplads til bygge-plads, som en skrue. Den der brød (brækkede) denne skrue (fx ved på daglejerbasis kontinuer-ligt at vælge ikke-strejkeramte byggepladser) gjorde sig fortjent til betegnelsen s. Hey, du er en s., og du er vel nok en nar.

De frie skoler halter bagefter, når det handler om at give medarbejderne

indflydelse på virksomhedens overord-nede beslutninger.

Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universi-tet, efter at han har læst reglerne om sam-mensætningen af skolernes bestyrelser:

»I både private, offentlige og multina-tionale virksomheder er det helt natur-ligt, at medarbejderne har en stemme i bestyrelsen, og i langt de fleste tilfælde er det lovreguleret. Men ikke på de frie skoler. Ifølge bekendtgørelsen er det op til skolerne selv at afgøre, om medarbejderne skal sidde med eller ej. Og medarbejder-nes repræsentant er ikke sikret stemmeret – det er meget usædvanligt«, siger han.

Begrænset enevælde på skolenSpørgsmålet om bestyrelsernes sam-mensætning er en del af diskussionen om industrielt eller økonomisk demokrati, for-tæller Henning Jørgensen. Udgangspunk-

Med eller mod i bestyrelsen

Illustration iStockphoto

Der sidder medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen på langt de fleste frie skoler

En undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening har lavet, viser, at undtagelsen fylder mere end reg-len. Der sidder medarbejderrepræ-sentanter i 84 procent af bestyrel-serne på de frie skoler.


tet for ønsket om økonomisk demokrati er, at de, som producerer værdierne, bør have indflydelse på, hvordan værdierne anven-des. Men selv om tankerne om økonomisk demokrati har mange år på bagen, og selv om lønmodtagerne med samarbejdsud-valg og medarbejderindflydelsesråd har fået en masse brikker til et mere demokra-tisk arbejdsmarked, er puslespillet aldrig faldet helt på plads.

»Klar adskillelse mellem ansat og arbejdsgiver«

Anonymt svar på spørgsmålet: Bør lærernes repræsentant

have stemmeret i bestyrelsen?

»Vi har medborgerskab på en lang række områder, og vi har et udstrakt borgerligt demokrati, men der er stadig ikke fuldt demokrati på det økonomiske område«, siger han.

Og på de frie skolers område er der snarere tale om begrænset enevælde:

»Det er skolerne selv, som afgør, om medarbejderne skal have indflydelse, hvor meget og hvor længe«.

Medarbejderrepræsentant uden stemmeretI bekendtgørelserne om de frie skoler hedder det, at ansatte på en skole ikke må sidde i bestyrelsen. Det er hovedreg-len. Men af en undtagelsesbestemmelse fremgår det, at bestyrelsen kan beslutte, at op til to bestyrelsesmedlemmer vælges af de ansatte.

Det er imidlertid ikke sikkert, at med-arbejderrepræsentanterne får stemmeret. På de frie grundskoler er det bestyrelsen, som beslutter, om medarbejderne kan stemme eller ej. På efterskolerne fremgår

det af bekendtgørelsen, at medarbejder-repræsentanten ikke kan have stemmeret.

Stemmeret mod reglerneEn undersøgelse, som Frie Skolers Lærer-forening har lavet, viser, at undtagelsen fylder mere end reglen. Der sidder med-arbejderrepræsentanter i 84 procent af bestyrelserne på de frie skoler. Men de sidder der altså på skolens nåde – det er ikke regel- eller lovbundet.

»Det er bestyrelsen, der ofte træffer de tunge økonomi-ske beslutninger, og her ser jeg det som et problem, hvis de kan kædes sammen med en lærerrepræsentant, da beslutningerne (eventuelt be-sparelserne) ofte går ud over lærerne«.

Anonymt svar på spørgsmålet: Bør lærernes repræsentant

have stemmeret i bestyrelsen?

Og de færreste af dem har stemmeret. På 12 procent af de frie grundskoler, hvor medarbejderne har en plads i besty-relsen, har repræsentanten stemmeret. Og på fem procent af de efterskoler, hvor der sidder medarbejdere i bestyrelsen, kan repræsentanten stemme. Det er ret specielt, for det strider mod reglerne. Standardvedtægten fastslår, at med-arbejderne ikke kan have stemmeret i efterskolernes bestyrelser.

Ikke kun en bagdelIfølge Henning Jørgensen er der tre gode grunde til, at medarbejderne bør sidde i bestyrelsen med stemmeret.

For det første giver bestyrelsesplad-sen medarbejderne indsigt i virksom-

hedens drift og situation. For det andet vil den gøre det lettere at fremføre de ansattes erfaringer og synspunkter over for bestyrelsen. Og for det tredje kan pladsen have afgørende indflydelse i bestemte sager.

»Det er vigtigt, at lærerre-præsentanten kan tale lærer-nes sag over for bestyrelsen. Ikke mindst for tillidsrepræ-sentanten«.

Anonymt svar på spørgsmålet: Hvorfor skal lærerne

repræsenteres i bestyrelsen?

Men der kan også være ulemper. For det første kan den tavshedspligt, som bestyrelsesmedlemmer har, bringe re-præsentanten i konflikt med kollegerne. For det andet kan medlemmet komme til at opleve sig som en lus mellem to negle. For det tredje kan medarbejderen blive ansvarlig for nedskæringer, som går ud over ham selv og kollegerne. Og for det fjerde kan der ske det, at de andre besty-relsesmedlemmer etablerer en uformel

FOKUSPÅ FAGFORENINGEN

BERETNING 2012 29

arbejdsret -ten, -tterne[arbejds'ret (dial. (Kbh.) arhba∂ra(r)t] om de retsregler, der gælder forholdet mellem arbejds-givere og arbejdere; domstol, der afgør stridigheder mellem arbejds-givere og arbejdere. Har du haft en god dag i dag, skat? Nej, jeg var i arbejdsretten. Nå, tog de så din ret til arbejde alvorligt? Æij, det er (jf. ovenst.) overhovedet ikke det, det går ud på.

struktur, hvor de afklarer alt uden for og inden bestyrelsesmøderne.

»Det er vigtigt, at bestyrelsen ikke kun modtager info om skolens dagligdag fra ledel-sen, men at lærernes syn på tingene også kommer frem. Dette sikrer også mod en skæv-vridning i forhold til bestyrelsens synsvinkel«.

Anonymt svar på spørgsmålet: Hvorfor skal lærerne repræsenteres

i bestyrelsen?

»Det er bestemt ikke altid en let sag. Og det kræver, at repræsentanten sørger for at kommunikere godt med sit bag-land – uden at komme i konflikt med sin tavshedspligt«.



Styrk FSL i bestyrelserne HÆV LØNNENDa de delegerede på det sidste repræsentantskabsmøde i Frie Sko-

lers Lærerforening (FSL) diskuterede løn, nævnte flere delege-rede, at forældrene og skolerne måske ikke er klar over, at lærerne på de frie skoler tjener mindre end folkeskolelærerne. Og der blev stillet spørgsmålstegn ved, om lærerne var gode nok til at få deres synspunk-ter frem til bestyrelsen. Fx opfordrede næstformanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefterskole, lærerne til at sikre tillidsrepræsentanten en plads i bestyrelsen. Kun tillidsrepræsentanten kan gøre det klart for bestyrelsen, at de frie skoler skal holde trit med folkeskolens lønudvikling, argumenterede han.

Frie Skolers Lærerforenings undersøgelser viser, at halvdelen af de medarbejdere, der er valgt til bestyrelsen, er enten tillidsrepræsentan-ter eller tillidsrepræsentantsuppleanter. En stor fjerdedel af de valgte er valgt af pædagogisk råd/lærerrådet, og den sidste lille fjerdedel er lærere uden andre tillidshverv.

DET SIGER REGLERNE OM ANSATTE I SKOLENS BESTYRELSE•Detfremgårafbekendtgørelserne,atansattepåenskole ikke kan være medlem af skolens bestyrelse. Det er hovedreglen. Skolens bestyrelse kan dog vælge at lade de ansatte vælge op til to bestyrelses-repræsentanter

•Pågrundskolerneafgørbestyrelsenselv,ommed-arbejdernes repræsentant(er) har stemmeret eller ej. På efterskolerne har medarbejderrepræsentanter ikke stemmeret.

Kilde: Kvalitets- og tilsynsstyrelsen

kravopstilling -en, -erne ['kra(r)v'åpstelling] - 1. den proces, at man lige sætter sig sammen og skriver ned på et stykke papir, hvilke krav man har (til den kommende overenskomst, ikke kæresten ell. konen/manden). Kig-ger du ikke lige ned på lærerværel-set kl. 16? Der er dømt kagespisn-ing og k. - 2. det konkrete stykke papir, som kravene stilles op på. Hov, der blæste trækvinden lige vores k. ned på gulvet. - endelig k. - den bunke papirer, som kravene til sidst er blevet nedskrevet på. Poul og Erik, I stærke mandfolk, tager I ikke lige fat i den endelige k.? Ja, det er de fem brune kasser. - aller- allersidste k. - de godt 23 linier, der ender med at udgøre de opstillede krav. Se, den aller-al-lersidste k. er skrumpet til en snes linier! Ja, det er sgu smådeprimer-ende; kom, jeg gi’r kage.

1) Er det rimeligt, at lærerne på de frie skoler igen-igen får lavere løn end folkeskolelærerne?

Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening: »Nej, det er ikke, som det skal være. Lærerne på de frie skoler har en rimelig forventning om, at deres løn skal være sammenlignelig med folkeskolens. Lærerne laver et vigtigt arbejde, der knokles igennem, og lønnen bør afspejle, at skolerne påskønner det. Og ser du på privatskolerne, som jeg repræsenterer, vil du se, at de fleste af dem er godt med.Men det er også klart, at de faldende tilskud gør det svært for nogle skoler at matche folkeskolens løn«.

Troels Borring, Efterskoleforeningen: »Nej. Og jeg er rigtig træt af, at jeg igen i år skal svare på det her spørgsmål. Lønnen på vores skoler bør være sammenlignelig med folkeskolelærernes, og det skal være let for lærerne at gennemskue deres løn. Vi har et forfærdeligt lønsystem på de frie skoler, og vi er enige med Frie Skolers Lærerforening i, at vi skal have et nyt, enkelt og gennemskueligt lønsystem«.

Ebbe Lilliendal, Dansk Friskoleforening: »Det er meget svært at sammenligne lønnen på skolerne. Der er store forskelle. Nogle af vores skoler er pænt med, andre lig-ger bagefter. Men der er også en række individuelle forhold på skolerne, som spiller en rolle, når lærerne sammenligner deres jobs. Medindflydelse og lignende tæller jo også med i lærernes vurdering«.

Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening: »Nej. Under ingen omstændigheder. Det er pædagogikken – ikke lønnen – der skal adskille de frie skoler fra folkeskolen. Vi hører skoler, som undskylder den lavere løn med, at lærerne på de frie skoler har den fordel, at de arbejder med et pædagogisk værdigrundlag, som de er enige i. Det er helt sikkert også rigtigt for mange, men lærerne skal da ikke straffes økonomisk for det«.

2) Tror I, at det lavere lønniveau får nogen betydning for de frie skolers image og for, hvor attraktive de er?

Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening: »Det er svært at sige. Vi kan i hvert tilfælde konstatere, at skolerne ikke har svært ved at tiltrække lærere i øjeblikket. Ikke mindst i en tid med arbejdsløshed, kan man være nødt til at tage et job, selv om lønnen er højere på naboskolen – det er den brutale virkelighed, som de ledige står i lige nu. Men stadigvæk: Lærerne på vores skoler bør have en løn, som afspejler, at vi værdsætter deres indsat – ingen tvivl om det«.

Troels Borring: »Løn er et vigtigt parameter, men der er også en række andre forhold, som betyder noget, når man får job på en efterskole. Fleksibilitet, jobbets indholds osv.

ER LØNHULLET RIMELIGT?

Igen i år får lærerne på de frie skoler lavere løn end folkeskolelærerne. Selv om de underviser mere. Men er det rimeligt? Og får det konsekven-ser?

Illustration iStockphoto


BERETNING 2012 31

Og netop i øjeblikket tænker lærerne sig nok også om en ekstra gang, inden de siger nej til et job. Omvendt oplever vi også, at de unge er meget mere bevidst om lønnen. Og jeg er da sikker på, at det giver et dårligt omdømme, hvis mange oplever, at lønnen ligger på et for lavt niveau«.

Ebbe Lillendal, Dansk Friskoleforening: »Nej, det er ikke det, der bliver lagt mærke til. Det, forældrene bemærker, er, om medarbejderne er engagerede, og om skolen er optaget af børnene. For lærerne betyder det naturligvis noget, men det er lige så vigtigt for mange at arbejde på en skole med et godt værdigrundlag. I øjeblikket rationaliserer folkeskolen ved at øge elev/lærer-ratioen. Det begrænser deres lønomkost-ninger, men vi har svært ved at følge med ad den vej. Jeg tror, at man på mange skoler er enige om, at der ikke skal være flere elever i klasserne, så i stedet for at spare på den måde, holder man måske lønnen lidt i ro – og det tror jeg ikke betyder noget negativt for skolernes image«.

Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening: »Hvis der breder sig det indtryk, at de frie skoler er discountskoler, så får det have betydning, bestemt. Og i øjeblikket underviser lærerne på de frie skoler underviser en lektion mere om ugen end kollegerne i folkeskolen, men til gengæld får de en lavere løn. Og det er klart, at det ikke holder i længden«.



eksklusivaftale -n, -rne [udtale 1: 'ægsklu'sivavtale; udtale 2: 'ægsklu-siv 'avtale] (afl. af latin excludere, egl. ’som andre er udelukket fra’) tilsagn fra arbejdsgiver om, at vedkommende firma kun ansætter lønmodtagere, der er medlem af en bestemt fagforening. Gyldigheden af den såkaldte e. er i dag undermi-neret pga. domsafsigelser (men den eksisterer af solidaritetsgrunde vist nok stadig i praksis). Hej, kollega, og velkommen til. Tak. Ja, som du måske allerede ved, har vi jo en e. (udtale 2) her på stedet. Øh, altså en e. (udtale 1)? Mjah, jeg foretræk-ker nu at kalde det en e. (udtale 2). Aha, ja, det lyder jo lækkert nok. Med sådan en - æhm, e (udtale 2). nemlig! Så bare skriv under her, så kommer indmeldelsespapirerne senere. Men først skal vi ha' kaffe og wienerstang, og du skal lade dig hylde af kollegerne!

ØKONOMERNES TRE FORKLARINGER PÅ LØNFORSKELLE

Den økonomiske teori forudsætter lige løn for lige arbej-de. De lønforskelle, der måtte vise sig mellem folkeskole-lærere og lærere på frie skoler, forklares derfor primært med tre faktorer:

1) Jobbet indeholder andre fordele (fx indflydelse, pre-stige, fleksibilitet), som kompenserer for den ringere løn. Lønforskellen er udtryk for kvalitetsforskelle i arbejdet.

2) Medarbejderne har ikke de samme kvalifikationer (fx uddannelse, erfaring) og bliver derfor dårligere betalt. Lønforskellen er et udtryk for kvalitetsforskelle i arbejds-kraften.

3) Udligningen forhindres af, at der ikke er reel konkur-rence. Hvis ansatte i praksis ikke har mulighed for at søge andre steder hen, eller hvis lønforskellene er uigennem-skuelige, forstyrrer det balancen. Kilde: Rune Majlund Vejlin, cand.oecon. og ph.d., Aarhus Universitet

BERETNING 2012 33

ÅRSREGNSK

AB

INDHOLD BUDGETTER OG REGNSKABER

Budget 2013. Frie Skolers Lærerforening, fagforeningen 35Budget 2013. FSL, Ejendommen Ravnsøvej 6 40

Den uafhængige revisors påtegning 42Ledelsespåtegning 42De medlemsvalgte revisorers påtegning 42 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2011, Frie Skolers Lærerforening, fagforeningen 43Balance pr. 31. december 2011, Frie Skolers Lærerforening, fagforeningen 44 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2011, O. Siesbyes Legat 46Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2011, Dispositionsfonden 48

Forslag til nye kontingentsatser 49

Illustration iStockfoto


BUDGET2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGFAGFORENINGEN BUDGET 2013 BUDGET 2012 REGNSKAB 2011INDTÆGTER

Kontingent Kontingent 45.441.000 44.235.000 46.794.987Kredskontingent 7.538.000 7.362.000 4.929.602Kontingent, Dispositionsfonden 2.655.000 2.614.000 2.613.090Kontingentandel BUPL -387.000 -348.000 -355.252

Kontingent i alt 55.247.000 53.863.000 53.982.427

Andre indtægter 160.000 160.000 139.798 INDTÆGTER I ALT 55.407.000 54.023.000 54.122.225 OMKOSTNINGER

Hovedbestyrelsesomkostninger Frikøb, ulempetillæg, pension, lønsumsafgift og vikarer -4.785.000 -4.745.000 -5.239.332Rejseomkostninger -771.000 -636.000 -723.266Mødeomkostninger -525.000 -525.000 -643.053Telefon, abonnement m.v. -175.000 -155.000 -160.067Kurser -75.000 -90.000 -45.358IT, inventar og licenser -50.000 -65.000 -29.107B-indkomst -5.000 -5.000 -5.738Hovedbestyrelsesomkostninger i alt -6.386.000 -6.221.000 -6.845.921 Kredsomkostninger Kredskontingent -7.538.000 -7.362.000 -4.929.602Kredstilskud -394.000 -388.000 -508.172Nettoomkostninger, kredse -262.000 -655.000 -109.488Kredsomkostninger i alt -8.194.000 -8.405.000 -5.547.262 Dispositionsfonden, kontingent i alt -2.655.000 -2.614.000 -2.613.090 Medlemsmøder og -kurser Repræsentantskabsmøde -1.255.000 -1.255.000 -1.146.508Børnekulturpris -30.000 -30.000 -30.000Sags- og mødeomkostninger -260.000 -410.000 -263.318TR-kurser -1.865.000 -1.972.000 -1.849.539Øvrige medlemsmøder og-kurser -1.774.000 -1.431.000 -1.555.436Medlemsmøder og -kurser i alt -5.184.000 -5.098.000 -4.844.801 Medlemsinformation Hjemmeside,synliggørelse af foreningen, kalendere, pjecer m.v. -610.000 -370.000 -287.173Frie Skoler, medlemsblad -2.955.000 -2.970.000 -2.650.000Medlemsinformation i alt -3.565.000 -3.340.000 -2.937.173

7

8

1234

5

6

BERETNING 2012 35

BUDGET2013

FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGFAGFORENINGEN BUDGET 2013 BUDGET 2012 REGNSKAB 2011 OMKOSTNINGER (FORTSAT)

Sociale og humanitære omkostninger Legater, rejsetilskud -40.000 -40.000 0Tilskud til humanitære formål -60.000 -60.000 -74.000Krisehjælp -360.000 -210.000 -338.035FTF Socialrådgiverordning 0 0 -146.397Social konsulentbistand -25.000 -75.000 0Sociale og humanitære omkostninger i alt -485.000 -385.000 -558.432 Forsikring: Rådgivning, kredsbestyrelse (og ledere i år 2011) -90.000 -75.000 -279.022 Andre organisationer -2.439.000 -2.425.000 -2.292.695 Administration Personaleomkostninger -20.775.000 -19.657.000 -20.226.381Lokaleomkostninger -32.000 -32.000 -49.007Lejlighed i Aarhus -20.000 0 0Inventar, IT, medl.- og sagssystemer, abonnementer m.v. -870.000 -835.000 -909.927Porto, NETS, telefon, tryksager m.v. -1.240.000 -1.190.000 -1.298.241Repræsentation -20.000 -30.000 -15.126Revision -220.000 -220.000 -233.986Administrationsomkostninger i alt -23.177.000 -21.964.000 -22.732.667 Afskrivninger: IT, systemer, inventar, lejlighed i Aarhus i alt -605.000 -651.000 -455.262 OMKOSTNINGER I ALT -52.780.000 -51.178.000 -49.106.326 RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER 2.627.000 2.845.000 5.015.899 Særskilte aktiviteter FSL, Ejendommen Ravnsøvej 6 -3.766.000 -3.606.000 -3.640.239Hornstrup Kursuscenter 151.000 293.000 95.937Frie Skoler, medlemsblad 0 0 -255.452FSL/Privatskolernes kursusvirksomhed 0 0 33.792Særskilte aktiviteter i alt -3.615.000 -3.313.000 -3.765.962 Øvrige finansielle indtægter Renteindtægter bank, skat m.v. 32.000 32.000 89.547Renteindtægter obligationer 300.000 300.000 227.987Kursavance / tab obligationer 151.000 151.000 -316.404Aktieudbytte 150.000 150.000 101.111Renteindtægter i kredsene 15.000 17.000 24.899Dispositionsfonden, renteandel 772.000 730.000 748.346Øvrige finansielle indtægter i alt 1.420.000 1.380.000 875.486

9

10

1112


BUDGET2013

FAGFORENINGEN BUDGET 2013 BUDGET 2012 REGNSKAB 2011 FINANSIELLE POSTER (FORTSAT)

Finansielle omkostninger Renteomkostninger til Dispositionsfonden 0 0 0Renteomkostninger bank m.v. 0 0 -15Finansielle omkostninger i alt 0 0 -15 FINANSIELLE POSTER I ALT -2.195.000 -1.933.000 -2.890.491 Skat af årets resultat -400.000 -200.000 -159.273 ÅRETS FORVENTEDE RESULTAT 32.000 712.000 1.966.135

FAGFORENINGENNOTER Kontingent regl. ift. nettoprisindex pr. 1. april 2012KONTINGENT, JANUAR TIL JULI 2013 Alm. medlemmer 24.207.386 7.702 medl. x (474 kr.-25 kr. fonden) x 7 md.Ledere 1.092.329 817 medl. x (216 kr. -25 kr. fonden) x 7 md.Ledere, ledige 25.326 18 medl. x (216 kr.-15 kr. fonden) x 7 md. GEW 160.720 80 medl. x (312 kr.-25 kr. fonden) x 7 md.Ledige / nedsatte 508.935 393 medl. x (242 kr. - 42 nedsat -15 kr. fonden) x 7 md.Pensionister og særlige medlemmer 301.910 454 medl. x 95 kr. x 7 md. Lærerstuderende 32.760 156 medl. x 30 kr. x 7 md.Lærerstuderende i praktik 10.150 5 medl. x (305 kr. - 15 kr. fonden) x 7 md. 26.339.516 9.625 medlemmer (MEDLEMSTAL BEREGNET)

Kontingent regl. ift. nettoprisindex pr. 1. april 2013KONTINGENT, AUGUST TIL DECEMBER 2013 Alm. medlemmer 17.560.560 7.702 medl. x (474+7-25 kr. fonden) x 5 md.Ledere 792.490 817 medl. x (216+3-25 kr. fonden) x 5 md.Ledere, ledige 18.360 18 medl. x (216+3-15 kr. fonden) x 5 md.GEW 117.600 80 medl. x (312+7-25 kr. fonden) x 5 md.Ledige / nedsatte 363.525 393 medl. x (242+4 -46 kr. nedsat - 15 kr.) x 5 md.Pensionister og særlige medlemmer 217.920 454 medl. x (95+1 kr.) x 5 md.Lærerstuderende 24.180 156 medl. x (30+1 kr.) x 5 md.Lærerstuderende i praktik 7.375 5 medl. x (305+5 -15 kr. fonden) x 5 md. 19.102.010 9.625 medlemmer (MEDLEMSTAL BEREGNET)

Kontingent i alt (afrundet) 45.441.000

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

BERETNING 2012 37

BUDGET2013

KONTINGENT TIL DISPOSITIONSFONDENAlm. medlemmer 2.310.600 7.702 medl. x 25 kr. x 12 md.Ledere 245.100 817 medl. x 25 kr. x 12 md.Ledere, ledige 3.240 18 medl. x 15 kr. x 12 md. GEW 24.000 80 medl. x 25 kr. x 12 md.Ledige / nedsatte 70.740 393 medl. x 15 kr. x 12 md. Pensionister og særlige medlemmer 0 454 medl. x 0 kr. Lærerstuderende 0 156 medl. x 0 kr.Lærerstuderende i praktik 900 5 medl. x 15 kr. x 12 md. 2.654.580 9.625 medlemmerKontingent til Disp. fonden i alt (afrundet) 2.655.000 (MEDLEMSTAL BEREGNET)

KONTINGENTANDEL BUPL, JANUAR TIL JULI 2013 Alm. medlemmer -218.439 139 medl. x (474-25 kr. fonden) / 2 x 7 md.Ledige / nedsatte -5.562 7 medl. x (242-15 kr.) / 2 x 7 md. -224.000 146 medlemmer KONTINGENTANDEL BUPL, AUGUST TIL DECEMBER 2013 Alm. medlemmer -158.460 139 medl. x (474+7-25 kr.) / 2 x 5 md.Ledige / nedsatte -4.043 7 medl. x (242+4-15 kr.) / 2 x 5 md. -162.503 146 medlemmer

Til BUPL i alt (afrundet) -387.000

KREDSKONTINGENT IHT. KREDSBUDGETTERKreds 1 346.000Kreds 2 400.000 Kreds 3 348.000Kreds 4 334.000Kreds 5 335.000Kreds 6 300.000Kreds 7 380.000Kreds 8 260.000Kreds 9 427.000Kreds 10 482.000Kreds 11 390.000Frie Skolers Ledere 3.536.000Kredskontingent i alt 7.538.000

FAGFORENINGENNOTER (FORTSAT)


4

2

3


BUDGET2013

FAGFORENINGEN NOTER (FORTSAT)

FRIKØB, ULEMPETILL., PENSION, LØNSUMSAFG., VIKAR Formand -913.000 Øvrige hverv - modregnes 49.000 Næstformand -731.000 Kredsformænd -2.944.000 Regulering, fratrædelsesgodtgørelse -11.000 Lønsumsafgift -251.000 Feriepengeregulering 16.000HB lønomkostninger i alt -4.785.000

TR-KURSER TR-1, 3 hold -460.000 TR-3, 3 hold -460.000 TR-5, 3 hold -460.000 TR-E, 2 hold -383.000 Temadag for TR-suppleanter -82.000 TR-turbo -10.000 Materialer -10.000 TR-kurser i alt -1.865.000 ØVRIGE MEDLEMSMØDER OG -KURSER Pensionister -510.000KB kursus -255.000Børnehaveklasseledere -367.000Pilotprojekt, Mentor/Mentee -41.000Åbent medlemskursus, 1 kursus -230.000Kostskolelærere, kostskolestævne -180.000OK-13-aktiviteter -100.000Arbejdsmiljøansvarlige, temadag -10.000Lærerstuderende -43.000Materialer og vikarudgifter -25.000Kredskasserere -3.000Indsatsområde, A-miljø -10.000Øvrige medlemsmøder og -kurser i alt -1.774.000

MEDLEMSINFORMATION Synliggørelse af foreningen -350.000 Hjemmeside -50.000 Kalendere -85.000 Pjecer -70.000 Information, pressemeddelelser -15.000Folkemøde på Bornholm -40.000 Medlemsinformation i alt -610.000

ANDRE ORGANISATIONER FTF -1.550.000 LC -679.000 DUS -185.000 NLS -25.000 Andre organisationer i alt -2.439.000

PERSONALEOMKOSTNINGER Løn, feriepenge, rejseudgifter -19.196.000 Feriepengeregul., ATP, Lønsumsafgift m.v. -994.000 Uddannelse/kurser -450.000 Stillingsannoncer -5.000 Diverse personaleomkostninger -130.000 Personaleomkostninger i alt -20.775.000

INVENTAR, IT, MEDL. OG SAGSSYST., ABONNEMENT M.V. Inventar -75.000 IT -180.000 Medlemssystem -275.000 Sagsstyringssystem -50.000 Abonnementer incl. cpr. register -260.000 Interne møder -30.000 Inventar og IT m.v. i alt -870.000

PORTO, NETS, TELEFON, TRYKSAGER M.V. Porto -275.000 Gebyrer, incl. NETS -455.000 Telefon -400.000 Kontorartikler -60.000 Interne tryksager -50.000 Porto, NETS, telefon m.v. i alt -1.240.000


5

6

7

9

10

11

12

8

BERETNING 2012 39

BUDGET2013

EJENDOMMEN RAVNSØVEJ 6 BUDGET 2013 BUDGET 2012 REGNSKAB 2011 INDTÆGTER

Lejeindtægter, lokaler Lejeindtægt FS 60.000 60.000 60.000Lejeindtægt Lærernes a-kasse 250.000 245.000 246.356Anden lejeindtægt (Udlej. af lokaler) 2.000 2.000 2.000Lejeindtægter, lokaler i alt 312.000 307.000 308.356

Kantineomsætning Foreningerne, medarbejderbetaling 160.000 125.000 120.360Kursuslokaler, forplejning ved møder 150.000 150.000 104.112Adm. aftale Lærernes a-kasse 145.000 145.000 162.322Kantineomsætning i alt 455.000 420.000 386.794 INDTÆGTER I ALT 767.000 727.000 695.150 OMKOSTNINGER Kantineomkostninger Lønninger -655.000 -655.000 -635.065Varekøb -325.000 -300.000 -357.069Rengøringsartikler -5.000 -15.000 -1.220Inventar -10.000 -40.000 -37.668Personaleomkostninger -5.000 -10.000 -1.109Kantinemoms -110.000 -105.000 -98.966Kantineomkostninger i alt -1.110.000 -1.125.000 -1.131.096 Administration Personaleomkostninger -605.000 -610.000 -587.502Papir og leasing -290.000 -330.000 -329.388Tlf, kontorartikler, forsikringer m.v. -114.000 -187.000 -220.820IT og vedligeholdelse -180.000 -175.000 -107.770Inventar -30.000 -30.000 -34.939Advokat og revisor -55.000 -55.000 -47.875Møder og repræsentation -3.000 -3.000 -520Administration i alt -1.277.000 -1.390.000 -1.328.815 Bygningsadministration Rengøring, løn -200.000 -192.000 -173.691Vinduespolering, rengøringsartikler -50.000 -55.000 -49.899El, vand, varme og renovation -255.000 -215.000 -242.915Ejendomsskat og dækningsafgift -155.000 -150.000 -152.301Forsikringer -43.000 -32.000 -31.011Alarm -35.000 -35.000 -27.250Inventar -30.000 -30.000 -39.808Vedligeholdelse ude og inde -100.000 -100.000 -149.283Ejendomsforbedringer -274.000 0 0Bygningsadministration i alt -1.142.000 -809.000 -866.157


12

3456

7


BUDGET2013

EJENDOMMEN RAVNSØVEJ 6NOTER

FORENINGERNE, MEDARBEJDERBETALING Kr. 300 pr. person pr. md. i 12 md. 160.000 KURSUSLOKALER, FORPLEJNING VED MØDER Kaffe m. brød: 45 kr., kaffe u. brød 15 kr., frugt 10 kr.,vand 10 kr., frokost 150 kr. 150.000 PERSONALEOMKOSTNINGER Pedel, reception/adm. -480.000Lønanvisning -80.000Personaleforeningen -15.000Kurser -5.000Diverse personaleomkostninger -25.000 -605.000 PAPIR OG LEASING Leasing/service -265.000Papir og forbrugsstoffer -25.000 -290.000 TLF., KONTORARTIKLER, FORSIKRINGER M.V. Postafhentning og -aflevering -40.000Telefon -20.000Forsikringer -8.000Porto, gebyrer m.v. -6.000Abonnementer -40.000 -114.000

IT OG VEDLIGEHOLDELSE Fibernetforbindelse og internet Microsoft licenser, incl. server Vedligehold IT, incl. service, antivirus -180.000 EL, VAND, VARME OG RENOVATION El -130.000Vand -15.000Varme -90.000Renovation -20.000 -255.000 AFSKRIVNINGER Inventar og IT -230.000Bygninger. Anskaffet 2001 - 50 år -391.000 -621.000

EJENDOMMEN RAVNSØVEJ 6

OMKOSTNINGER (FORTSAT) BUDGET 2013 BUDGET 2012 REGNSKAB 2011 OMKOSTNINGER I ALT -3.529.000 -3.324.000 -3.326.068 Driftsresultat -2.762.000 -2.597.000 -2.630.918 Afskrivninger -621.000 -629.000 -594.748

Finansielle poster -383.000 -380.000 -414.572 ÅRETS FORVENTEDE RESULTAT -3.766.000 -3.606.000 -3.640.238


4

5

1

2

3

6

7

8

8

BERETNING 2012 41

REGNSKAB2011

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (UDDRAG)Årsrapporten for Frie Skolers Lærerforening for fagforeningen samt dispositionsfon-den er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en klasse A-virksomhed. Herudover er anvendt enkelte bestemmelser for klasse B og C.Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.Årsrapporten for Frie Skolers Lærerforening er opdelt i to bestanddele. Den ene del omfatter dispositionsfonden, mens den anden del omfatter FSL's øvrige aktiviteter. Årsrapporten for FSL omfatter således en særskilt resultatopgørelse og balance for dispositionsfonden og en særskilt resultatopgørelse og balance samt pengestrømsop-gørelse for FSL's øvrige aktiviteter.For en række af FSL's aktiviteter er der udarbejdet særskilte årsrapporter. Dette gælder Ejendommen Ravnsøvej 6, Hornstrup Kursuscenter, Frie Skoler og DP/FSL Kursusvirksomhed I/S. FSL's resultatandele vedrørende disse aktiviteter er indregnet i resultatopgørelsen.

KONTINGENTERKontingentindtægter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, uanset betalings-tidspunktet.

SKAT AF ÅRETS RESULTATI resultatopgørelsen indgår den foreningsskat, som vedrører regnskabsåret.

SÆRLIGE AKTIVITETERResultatandele vedrørende aktiviteter, for hvilke der udarbejdes selvstændige årsrapporter, Ejendommen Ravnsøvej 6, Hornstrup Kursuscenter, Frie Skoler og DP/FSL Kursusvirksomhed I/S, er indregnet med beløb svarende til FSL's resultatandele i henhold til årsrapporterne for de pågældende aktiviteter. FSL's ejerandele af aktiviteterne er i balancen målt til den regnskabsmæssige indre værdi i henhold til årsrapporterne for aktiviteterne.

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVERAndre anlæg, driftsmateriel og inventar samt edb-hardware og software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger.Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på en vurdering af aktivernes forventede brugstider på 3-5 år. Aktiver med en kostpris på under 12 t.kr. pr. enhed indregnes i anskaffelsesåret som omkostninger i resultatopgø-relsen. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.

TILGODEHAVENDERTilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab.

VÆRDIPAPIRERBørsnoterede værdipapirer, der er indregnet under omsætningsaktiver, måles til den laveste værdi af kostpris eller dagsværdi (børskurs) på balancedagen.Aktier i LPA Holding A/S måles til kostpris.

AKTUEL SKAT OG UDSKUDT SKATAktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

GÆLDSFORPLIGTELSERAndre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

DE MEDLEMSVALGTE REVISORERS PÅTEGNINGVi har foretaget gennemgang af årsrapporten for 2011 for Frie Skolers Lærerforening.Den foretagne gennemgang har ud over årsrapporten for 2011 for Frie Skolers Læ-rerforening tillige omfattet årsrapporterne for Frie Skoler, Ejendommen Ravnsøvej 6 og Hornstrup Kursuscenter, der er indregnet i nærværende årsrapport.Vor gennemgang har ikke omfattet årsrapporten for DP/FSL Kursusvirksomhed I/S.Vor gennemgang har omfattet sammenholdelse med budgetter samt stikprøve-vis bilagskontrol.Den foretagne gennemgang har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.Det er vor opfattelse, at årsrapporten for 2011 omfatter årets resultat for 2011 samt aktiver og passiver pr. 31. december 2011.

Risskov, den 9. maj 2012Niels Laugesen Ole Vistisen

FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGDEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNINGTIL MEDLEMMERNE I FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGVi har revideret årsregnskabet for Frie Skolers Lærerforening for fagforeningen samt dispositionsfonden for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, re sul tat op gø rel se og ba lan ce.

LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABETLedelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

REVISORS ANSVARVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderin-gen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KONKLUSIONDet er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finan sielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i overens-stemmelse med årsregnskabsloven.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER VEDRØRENDE FORSTÅ-ELSEN AF REVISIONEN Frie Skolers Lærerforening har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2011 medtaget det af hovedbestyrelsen godkendte resultatbudget for 2011. Disse sammenligningstal har, som det også fremgår af årsregnskabet, ikke været underlagt revision.

UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGENVi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnska-bet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberet-ningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Århus, den 9. maj 2012rgd revision, statsautoriseret revisionspartnerselskab

Dan Rask Jensen statsautoriseret revisor

LEDELSESPÅTEGNINGLedelsen har dags dato aflagt årsrapporten for 2011 for Frie Skolers Lærerfor-ening for fagforeningen samt dispositionsfonden.Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og efter vor opfattelse giver årsregnskabet et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Sekretariatet, Risskov, den 9. maj 2012

Henrik Wisbech Uffe RostrupSekretariatschef Formand


REGNSKAB2011

FAGFORENINGEN REGNSKAB 2011 BUDGET 2011 REGNSKAB 2010 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2011

HovedtalKontingent 51.369.336 49.974.000 50.276.008 Kredskontingent -4.929.602 -4.778.000 -4.745.518 Andre indtægter 139.798 116.000 302.123 Renteindtægter 1.191.875 1.424.000 1.246.201 Kursregulering aktier -316.404 0 150.649

Indtægter 47.455.003 46.736.000 47.229.463

Hovedbestyrelsesomkostninger -6.845.921 -6.495.000 -6.138.905 Kredse/medlemmer -6.587.088 -8.405.000 -6.353.299 Andre organisationer -2.292.695 -2.280.000 -2.217.846 Frie Skoler, abonnement -2.650.000 -2.650.000 -2.575.000 Administrationsomkostninger -22.732.668 -22.033.000 -22.571.307 Afskrivninger af materielle anlægsaktiver -455.261 -325.000 -355.662

Omkostninger -41.563.633 -42.188.000 -40.212.019

Resultat før særskilte aktiviteter 5.891.370 4.548.000 7.017.444

Ejendommen Ravnsøvej 6 -3.640.239 -3.645.000 -3.527.661 Hornstrup Kursuscenter 95.937 499.000 112.381 Frie Skoler, medlemsblad -255.452 4.000 -334.385 DP/FSL kursusvirksomhed I/S 33.792 0 -29.723

Resultat før skat 2.125.408 1.406.000 3.238.056 Skat af årets resultat -159.273 -100.000 -28.949

Årets resultat 1.966.135 1.306.000 3.209.107

Forslag til resultatdisponering:Årets resultat, fagforening 2.050.724 1.306.000 3.373.745 Årets resultat, kredse -84.589 0 -164.638

Disponeret i alt 1.966.135 1.306.000 3.209.107


1

111

1 DET SAMLEDE REGNSKAB KAN DOWNLOADES PÅ WWW.FSL.DK

BERETNING 2012 43 BERETNING 2012 43

AKTIVER, FAGFORENINGEN 31/12 2011 31/12 2010

AnlægsaktiverLejlighed, Niels Juels Gade 3.723.600 0 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 21.531 50.049 EDB hardware m.v. 2.238 7.729 Medlemssystem 1.070.179 962.913Hjemmeside 462.257 0

Materielle anlægsaktiver i alt 5.279.805 1.020.691

Ejendommen Ravnsøvej 6 9.338.228 9.402.640 Hornstrup Kursuscenter 7.847.530 7.751.593 Frie Skoler -204.479 -291.804 DP/FSL kursusvirksomhed I/S 742.772 708.979

Særskilte aktiviteter i alt 17.724.051 17.571.408

Anlægsaktiver i alt 23.003.856 18.592.099

OmsætningsaktiverTilgodehavender hos hovedbestyrelsen 84.306 88.237 Tilgodehavende skat 0 171.051Andre tilgodehavender 381.073 444.278 Mellemregning med dispositionsfond 0 1.507.376 Periodeafgrænsningsposter 2.346.240 2.034.261

Tilgodehavender i alt 2.811.619 4.245.203

Aktier 2.345.524 2.467.566 Investeringsforeninger 1.444.293 1.412.112 Obligationer 8.819.774 7.486.995

Værdipapirer i alt 12.609.591 11.366.673

Likvide beholdninger 11.411.607 9.699.430

Omsætningsaktiver i alt 26.832.817 25.311.306

Aktiver i alt 49.836.673 43.903.405


REGNSKAB2011


REGNSKAB2011

PASSIVER, FAGFORENINGEN 31/12 2011 31/12 2010

EgenkapitalEgenkapital primo 37.935.223 34.726.116Overført resultat 1.966.135 3.209.107Egenkapital i alt 39.901.358 37.935.223

Hensatte forpligtelserHensættelse til fratrædelsesgodtgørelse 813.296 1.170.962 Hensatte forpligtelser i alt 813.296 1.170.962

GældsforpligtelserLeverandør af varer og tjenesteydelser 210.000 266.194 Mellemregning Hornstrup Kursuscenter 0 16.000Mellemregning dispositionsfond 51.311 0 Selskabsskat 146.191 0 Anden gæld 5.109.517 4.515.026 Skyldig købesum lejlighed 3.605.000 0

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 9.122.019 4.797.220

Gældsforpligtelser i alt 9.122.019 4.797.220

Passiver i alt 49.836.673 43.903.405


DET SAMLEDE REGNSKAB KAN DOWNLOADES PÅ WWW.FSL.DK


REGNSKAB2011

REGNSKAB REGNSKAB RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2011 2011 2010

Aktieudbytte 25.542 35.992 Bankrenter 2 8

Indtægter 25.544 36.000

Revision m.m. - 7.500 - 7.500 Gebyrer -2.081 -1.811 Annoncer -4.400 -4.313

Omkostninger -13.981 - 13.624

Resultat før uddelinger 11.563 22.376

Årets uddelinger -12.489 -25.000 Hensat til senere uddelinger primo 31.000 34.000 Hensat til senere uddelinger ultimo -29.511 -31.000

Resultat før skat 563 376

Skat af årets resultat 0 0

Årets resultat 563 376 FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING Overført til bunden kapital 561 373 Overført til disponibel kapital 2 3

Disponeret i alt 563 376

O. SIESBYES LEGAT


REGNSKAB2011

PASSIVER 31/12 2011 31/12 2010 EGENKAPITAL Bunden kapital 1. januar 471.061 470.688 Overført resultat 561 373

Bunden kapital 31. december 471.622 471.061

Disponibel kapital 1. januar 6.068 6.065 Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 2 3

Disponibel kapital 31. december 6.070 6.068

Egenkapital i alt 477.692 477.129

HENSATTE FORPLIGTELSER Hensættelser til uddelinger 29.511 31.000 Hensatte forpligtelser i alt 29.511 31.000 GÆLDSFORPLIGTELSER Skyldige omkostninger 7.500 7.500Anden gæld 700 5.699 Gældsforpligtelser i alt 8.200 13.199 Passiver i alt 515.403 521.328

O. SIESBYES LEGAT AKTIVER 31/12 2011 31/12 2010

Investeringsforeninger 470.205 470.205 Bank 559 559 Manglende overførsel bundne/disponible aktiver 858 297

Bundne aktiver 471.622 471.061 Andre tilgodehavender 0 5.000Bank 44.639 45.564 Bundne likvider -858 -297

Disponible aktiver 43.781 50.267

Aktiver i alt 515.403 521.328


REGNSKAB2011

REGNSKAB REGNSKAB RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2011 2011 2010

Renteindtægter 1.737.380 1.621.274 Kurstab/avance på obligationer -240.684 -1.967 Heraf halvdel overført til FSL’s driftsregnskab -748.348 -809.653Rente til dispositionsfond 748.348 809.654 Andel af kontingenter 2.613.090 2.560.085 Fagpolitisk aktivitet -10.000 -88.541 Resultat før renter 3.351.438 3.281.198 Gebyrer -304 -277 Årets resultat 3.351.134 3.280.921

AKTIVER 31/12 2011 31/12 2010

ANLÆGSAKTIVER Aktier i LPA Holding A/S 4.065.513 4.065.513 Finansielle anlægsaktiver i alt 4.065.513 4.065.513 Anlægsaktiver i alt 4.065.513 4.065.513 OMSÆTNINGSAKTIVER Udlån til Hornstrup Kursuscenter 19.208.786 19.887.282Mellemregning med fagforeningen 51.311 0 Udlån til Ejendommen Ravnsøvej 6 9.529.480 8.291.476 Andre tilgodehavender 183.682 367.193 Tilgodehavender i alt 28.973.259 28.545.951 Obligationer 15.323.749 15.411.867 Værdipapirer i alt 15.323.749 15.411.867 Likvide beholdninger 1.618.524 113.956 Omsætningsaktiver i alt 45.915.532 44.071.774 Aktiver i alt 49.981.045 48.137.287

DISPOSITIONSFONDEN


REGNSKAB2011

KONTINGENTFORSLAG 2013 (JANUAR TIL JULI)

Almindelige medlemmer 474 kr. pr. md. Ledere og ledige ledere 216 kr. pr. md.Ledige / nedsatte (nedsættelse: -42 kr. pr. md.) 200 kr. pr. md.GEW-medlemmer 312 kr. pr. md.Pensionister og særlige medlemmer 95 kr. pr. md.Lærerstuderende 30 kr. pr. md.Lærerstuderende i praktik 305 kr. pr. md.

31/12 2011 31/12 2010

PASSIVER

Egenkapital 1. januar 46.629.911 43.348.991 Årets resultat 3.351.134 3.280.920

Egenkapital i alt 49.981.045 46.629.911

Mellemregning med fagforening 0 1.507.376 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 0 1.507.376

Gældsforpligtelser i alt 0 1.507.376

Passiver i alt 49.981.045 48.137.287


beretning 2012

Documents