2

Det er ikke til at forstå, at det nu er mere end 3 år siden Idrætshistorisk Samling lyttede til Harald Jensens Vej. Der er stadig fuld gang i de traditionelle ak-tiviteter, og tempoet er bestemt ikke blevet langsommere, hverken på den almindelige åbningsdag, onsdag kl. 13-16, eller i forbindelse med specielt aftalte arrangementer for mindre grupper. For ganske nylig afholdtes f.eks. en meget fornøjelig eftermiddag med en lok gamle studiekammerater fra Ranum Seminarium, hvoraf mange havde rod i idrætten, der rigtig hyggede sig sammen på Harald Jensens Vej. Det er altid muligt for interesserede, mindre grupper, klubber o.l. at kontakte Samlingen og aftale et arrangement – dag eller aften.

MedarbejdereDe faste medarbejdere lægger et stort arbejde i opgaverne med at modtage og registrere de mange effekter af forskellig art, der doneres til Sam-lingen fra især Aalborgs idrætsverden

samt fra enkeltpersoner. Der har igen-nem lere år været syv-otte faste medar-bejdere, men her i efteråret har vi sagt farvel til et par stykker, der syntes, at tiden var moden til dét – og de skal selvfølgelig begge to have en stor og varm tak for den tid, de har været med til at få opgaverne i Idrætshistorisk Samling løst på bedste vis. Der arbejdes ad forskellige kanaler på at inde et par nye medarbejdere, gerne med »hang til« EDB og lyst til registreringsarbejde.

I nogle måneder har Allan Pedersen taget en ordentlig tørn med forskellige registreringsopgaver, som har været til stor hjælp. Tak for dét!

Samlingens medarbejdere arbejder fortsat kollektivt i det daglige – i sam-arbejde med SIFA’s to repræsentanter i styrelsen, og koordineringen foregår på jævnlige »medarbejdermøder«.

Året der gikFlere af de frivillige medarbejdere lægger også arbejdstimer på ugens øvrige dage,

���������������������������������������� Harald Jensens Vej 3-5 . 9000 Aalborg . Tlf. 98 16 64 99 . sportshistorie.dk

Medarbejdere

Eigil ChristensenLeif Bruno SørensenJohn SørensenJohn Laden JensenArne NørgaardTom Kristensen

Styrelse

Inga Højmark,tidligere kasserer og æresmedlem i SIFA

Lise Pedersen,tidligere kasserer og æresmedlem i SIFA

Beretning 2014

Af Lise Pedersen

����������������������������������������

3

p Klarups juniorhold 1954Øverst fra venstre: Jørgen Fogh Larsen, Jens Bech, Tage Sørensen, Børge Hurup og Bent Johansen.I midten: Leo Jørgensen, Kurt Hansen og Leif Madsen. Forrest: Jørgen Melgaard, Jens Martin Jensen og Erik Fogh Larsen.A357, Romdrup-Klarup Gymnastikforening. Fra »RKG-erindringer fortalt af Niels Hurup«. Sifa Idrætshistorisk Samling.

p Romdrup-Klarup Gymnastikforenings 25 års jubilæumsfest i 1952Tre tidligere formænd. Yderst til venstre Herluf Visborg, dernæst Vilhelm Rasmussen og klubbens første formand Juel Jensen. Til højre ses Jens Bech, spilleudvalgsformand.A357, Romdrup-Klarup Gymnastikforening. Fra »RKG-erindringer fortalt af Niels Hurup«. Sifa Idrætshistorisk Samling.

u »Coureurs sans Frontiere«En organisation i Frankrig, som kalder sig »Coureurs sans Frontiere« havde i sommeren 1994 planlagt en tur fra Paris til Moskva. Som jeg husker det, fortæller Dorrit Jensen, skulle de samle penge ind undervejs til velgørende formål. Jeg kom i forbindelse med gruppen gennem en kollega. Hun spurgte mig en tid før løberne skulle af sted, om ikke vi i AMOK havde lyst til at møde de franske løbere. Et af vores medlemmer var pedel på den daværende Kjellerupsgade skole, og vi organiserede hurtigt luftmadrasser og gæstesenge, så løberne kunne blive indkvarteret i skolens gymnastiksal. Som tak forærede de franske løbere os en laske vin specielt fremstillet til turen.A77, Dorrit Jensen. Sifa Idrætshistorisk Samling.

4

2000 med billeder, beretninger, udklip og anekdoter som er meget int sat op og er spændende læsning.

Faste aktiviteterArbejdet med årsskriftet »Veteranen« har som sædvanligt taget en hel del tid, specielt for én medarbejder, Leif Bruno Sørensen – og igen i 2014 er der udkommet et int og læseværdigt hæfte, som vi i år har opfordret til, at man enten selv afhenter på Harald Jensens Vej eller på SIFA i Nordkraft, eller kan få udleveret ved den årlige Julekomsammen for idrætsveteraner eller kan ringe/maile og bede om at få tilsendt. Det er også muligt at læse hele hæftet på Idrætshistorisk Samlings hjemmeside.

Den efterhånden traditionelle som-merfest for medarbejdere med ledsagere afholdes som tak for indsatsen i det daglige. Arrangementet har som regel – foruden nogle hyggelige timer med god mad og godt samvær, ofte sammen med repræsentanter fra SIFA’s bestyrelse –også et »museumsmæssigt« indhold. I år var udlugten henlagt til Hammerværket i Godthåb. Et meget spændende og interessant besøg, som deltagerne var rigtig glade for.

I det hele taget har det været et meget godt år for Samlingen – der er modtaget mange nye effekter og sket noget spændende stort set hver onsdag!

AfslutningTil slut skal lyde en varm TAK til alle medarbejderne på Idrætshistorisk Samling for den store entusiasme, de lægger i deres frivillige indsats for at bevare en del af Aalborgs idrætshistorie, til Aalborg Stadsarkiv for et rigtig int samarbejde, samt til Aalborg Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og med-arbejderne her for et meget int sam-arbejde.

hvor der er mere »arbejdsro«, og det betyder – med et stigende antal besøgende i åbningstiden – selvfølgelig bedre tid til registreringsarbejdet.

Den nye hjemmeside er helt færdig nu, og vi er meget stolte af den. Prøv selv at kigge ind på www.sportshistorie.dk. Hjemmesiden er blevet til i et int og konstruktivt samarbejde med et nystartet irma, DeMoIT, som vi også har indgået en supportaftale med. Dette samarbejde er især bundet op på en enkelt medarbejder, Eigil Christensen, der også forestår den løbende vedligeholdelse af siden.

Færdigudviklingen af Arkibas.dk – det internetbaserede fælles arkivsystem for alle danske lokalarkiver, som vil gøre det muligt at søge i alle forskellige samlinger i hele Danmark – er nu ganske tæt på at være færdigt og klar til at tage i brug.

I begyndelsen af 2014 er Samlingen blevet udstyret med helt nye PC’ere på de leste pladser + andet udstyr.

Store donationer i årets løbAalborg Firmaidræt har i forbindelse med sin lytning fra Godthåbsgades skole besluttet at donere hele sin store samling af pokaler og andre effekter til Idrætshistorisk Samling.

Også Fodboldklubben B52/AFC har aleveret en lot og omfattende pokal-samling – og denne arbejdes der nu på at få registreret.

Herudover kan bl.a. nævnes, at Dorrit Jensen fra AMOK, Aalborg Motions Klub, løbende har aleveret en lang række effekter, altid med virkelig ine forklaringer på oprindelsen. En af de mere specielle ting er en vinlaske med etiket fra et løb fra Paris til Moskva – via Sverige og Finland!

RKG – Romdrup-Klarup Gymnastik-forening – er blevet lot repræsenteret med »RKG-erindringer fortalt af Niels Hurup«. En beskrivelse af årene 1927-

5

q Store donationer i årets løbAalborg Firmaidræt har i forbindelse med sin lytning fra Godthåbsgades skole til Nørresundby Idrætscenter besluttet at donere hele sin store samling af pokaler og andre effekter til Idrætshistorisk Samling – sammen med Aalborg Firma Sports gamle fane, og der er etableret en in særudstilling for denne forening i lokalerne på Harald Jensens Vej. A40, Aalborg Firmaidræt. Sifa Idrætshistorisk Samling.

6

Begyndte i leg og blev senere den største klub i hele Jylland

Rughaven Bordtennisklub

7

Begyndte i leg og blev senere den største klub i hele Jylland

Rughaven Bordtennisklub

Den spæde start af bordtennisklubben begyndte i et beskedent hobbylokale i Boligforeningen Lejerbo i Rughaven i Aalborg i 1963/1964. Siden udviklede det sig til en rigtig »solstrålehistorie«, og den aktive sportsklub i boligkvarteret blev på et tidspunkt den største i Jylland med et par hundrede aktive medlemmer. De dygtige spillere i de grønne trøjer med den hvide kant, røde bukser og hvide ankelsokker vandt titler i hobevis gennem årene – og det var både lokalt, regionalt samt også på landsplan ved DM og i DAI’s Åbne Mesterskaber.

Nu har klubben på initiativ af den tidligere formand gennem 24 år, Jan Storch, netop fejret 50 års jubilæet i

Hjallerup Idrætscenter. Det skete med reception, et veteranbordtennisstævne, og derefter en festlig spisning med overrækkelse af sponsorpræmier, muntre taler og masser af hygge til langt ud på natten.

InitiativtagerDet var viceværten i Boligforeningen Lejerbo, Jens Duhn-Nielsen, der var initiativtageren til oprettelse af Rughaven

Bordtennisklub (RBK). Det hele startede så småt i 1963 med bordtennis under primitive forhold i et hobbylokale i bolig-foreningen. Det var oprindelig tænkt, som lidt tidsfordriv på venskabeligt vis for en snæver kreds af venner, der kunne slå tiden ihjel på de lange, mørke vinteraftener. Det sportslige initiativ vakte dog nysgerrighed hos kvarterets ungdom og tilgangen steg drastisk. Og-så naboerne og genboerne blev interes-seret og Rughaven Bordtennisklub så sin eksistens – året efter. De to borde i hobbylokale i kælderen var ikke nok, da der skete en eksplosiv udvikling, og i løbet af nogle måneder var der 80 aktive medlemmer i klubben.

– Jeg erindrer, at den enorme tilgang kom helt bag på os, siger Jan Storch, formand gennem 24 år i RBK. På grund af pladsmangel overvejede vi på et tidspunkt

at lukke for tilgangen, men heldigvis ik vi lavet en aftale med kommunen om at »låne« den lille gymnastiksal på Østermarken Skole i Langelandsgade et par gange om ugen. Det gav klubbens et ekstra »pift« og den øgede plads og de ire bordtennisborde medførte, at vi også ik en større dameafdeling. Det var også medvirkende til, at vi ik skabt et velfungerende og hyggeligt klubliv til gavn for alle i RBK.

Småt med pengeØkonomisk var der konstant lavvande i klubkassen, men forældrene til børnene i den voksende ungdomsafdeling var linke og ydede deres bidrag ved at arrangere lotteri, fester, tegne passivt medlemskab samt også ved at fungere som ledere. De var også behjælpelig med at stille biler til

t Formand i 24 årJan Storch har været formand i Rughaven Bordtennisklub i 24 år. Han var drivkraften bag en af de smukkeste sportshistorier i Nordjylland.A495, Rughaven Bordtennisklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Af Niels Torp

8

rådighed, når spillerne skulle til stævne over hele Danmark.

– Senere begyndt vi at holde større stævner – både nationale og internationale – i Idrætshallen på Østre Allé i Aalborg, tilføjer Jan Storch. Disse stævner krævede ofte op mod mindst hundrede timers forberedelse for en håndfuld ledere, men efterhånden ik vi en vis ekspertise med logistik og den omfattende planlægning. De øvrige klubber over hele landet vidste, at alt var perfekt, når det var RBK, som var arrangør, smiler eks-formanden, og det betød en massiv tilmelding. Disse stævner betød ekstra skillinger i klubkassen, og den dygtige kasserer, Ove Gerhardt, var medvirkende til, at vi ik oparbejdet en sund og fornuftig økonomi. Derfor kunne vi begynde at investere i de bedste bordtennisborde, og i det hele taget blev forholdene mere »professionelle« og langt bedre for de unge og lidt ældre spillere, som tilbragte meget tid i klubben.

RBK på banenI forvejen var der to »store« bord-tennisklubber i Aalborg, nemlig ABK og Tateni, men der var ikke meget fokus fra mediernes side på den hurtige sportsgren med den lille hvide celluloid-bold.

– Jeg kan huske, da jeg boede i Aalborg indtil slutningen af tresserne, hvordan RBK kom på banen, og blev et frisk pust til idrætsgrenen. Pludselig vrimlede det med unge bordtennistalenter i byen, erindrer Peter Fredberg, journalist på BT i mere end 40 år og tidligere Aalborg-mester for ABK i 1966. Nu var der kommet »en ny og fræk dreng i klassen«, og der var et væld af gode bordtennisspillere, som hovedsagelig Frans Nørby, Ole Storch (fodbold-divisionsspiller i AaB og U-landskampe), Lars og Peter Christensen, alle fra RBK, der hurtigt tog kampen op mod de etablerede Aalborg-spillere,

som Carsten Nielsen, og Poul Brassøe, begge ABK, Søren Højbjerre og William Schwarch, begge Tateni. Frans Nørby fra RBK opnåede det bedste resultat for klubben, da han senere blev dansk mester i herredouble sammen med Claus Pedersen, MBK, Aarhus.

– Det betød generelt, at der kom en voksende bordtennis-kultur i byen, til-føjer Peter Fredberg. Medierne skrev mere om spillerne og de respektive stævner, hvor der nu var hårde kamp ved både Nordjyske- og De Åbne Aalborg-mesterskaber. De bedste spillere fra de tre lokale klubber havde nogle drabelige opgør, og det betød også, at kvaliteten blev hævet betydeligt, husker Peter Fredberg, der efter sigende var en meget defensiv spiller.

Rughaven Bordtennisklub voksede hurtigt og blev Aalborgs største med over 100 medlemmer. Klubben fortsatte den imponerende udvikling og ik udvidet træningstid i den store gymnastiksal på Østermarkens Skole, og blev i løbet af nogle år den største i Jylland med mere end et par hundrede licensspillere.

– Vi satsede meget på ungdommen, og det gav pote på længere sigt, pointerer Jan Storch. Vi tog drenge/piger ind allerede i otte-ni års alderen, hvoraf nogle knap kunne se over bordkanten. Men de udviklede sig hurtigt, og en af de største triumfer blev et jysk mesterskab i 1965 i Aarhus, da trioen, Ole Storch, Peter Christensen og Frans Nørby, blev jysk mester i juniorrækken, da de besejrede Randers Freja med 6-0 og senere Haderslev med 5-2. I inalen slog de tre unge mennesker fra Aalborg modstanderne fra Ribe med 6-0. Også drengeholdet kom langt og tabte inalen til Rytterparken ved samme stævne. I 1974 vandt Rughavens drengehold, bestående af Jan Gerhardt, Søren Roesdahl, Hans Christensen og Peter Bruhn, Dansk

9

Bordtennis Unions oficielle mesterskab foran de "store" veletablerede klubber, som Virum-Sorgenfri, MK 31, OB og Brønshøj. Aggressiv stilEn af hovedårsagerne til, at de mange spillere fra Rughaven Bordtennisklub

nåede langt rent sportsligt var, at de tillagde sig en meget offensiv spillestil. Det skyldtes ene og alene, at der ikke var meget plads omkring bordene i træningslokalet.

– Næsten alle spillere fra RBK var meget offensive og det kom ofte bag på modstanderne, tilføjer Jan Storch. Hverken i den lille træningssal først i Lejerbo og siden Østermarkens Skoles lille gymnastiksal var der plads til at gå væk fra bordet og »samle« boldene op. Derfor tillagde de sig en aggressiv spillestil, konstant i angreb og hele tiden fremme ved bordet.

Rughaven Bordtennisklub havde i slutningen af irserne og de følgende år svært ved at holde på de dygtige spillere, der som led i videreuddannelse rejste til

p Trange kårDer var trange kår i træningslokalet i Rughaven Bordtennisklub, der blev etableret i 1964. Dette billede blev taget 12 måneder senere, hvor klubben blomstrede med et væld af dygtige ungdomsspillere, hvoraf nogle knap nok kunne se over bordkanten.A495, Rughaven Bordtennisklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

10

11

København og Aarhus, da der på dette tidspunkt endnu ikke var kommet et velfungerende universitet i Nordjylland. Tre år i træk i begyndelsen af halv-femserne vandt RBK 2. division Vest og skulle møde vinderen af 2. division Øst om en plads i landets bedste række. Hver gang blev det til nederlag og det stoppede til dels den videre udvikling i klubben.

Penge i spil– Mange af de klubber vi mødte i oprykningskampene var støttet af vel-havende sponsorer, og var på vej til toppen af dansk bordtennis, siger Jan Storch. Vi havde ikke de økonomiske midler, og var heller ikke interesseret i, at spillerne ik penge, som efterhånden var udbredt i langt de leste andre topklubber i hele landet. Vi mente i RBK, at det var et skråplan at komme ind på, og det var medvirkende til, at vi ikke nåede det sidste skridt op i landets bedste række.

I midten af halvfemserne skete der en fusion mellem Skalborg Bordtennisklub og Rughaven Bordtennisklub, og fore-ningen ik lokaler i Skalborggårdhallen. Siden har klubben haft begrænset sports-

lig succes, men der er stadigvæk en vel-fungerende ungdomsafdeling.

Knap 30 af de ældre medlemmer af RBK fra hele landet dukkede op i Hjal-lerup Idrætscenter den 27. september for at fejre foreningens runde jubilæum. De fremmødte kom fra nær og fjern, og viste noget af det tilhørsforhold til bord-tennisklubben, der har eksisteret via et stærkt bånd gennem et halvt hundrede år. Klubbens suveræne største navn, Frans Nørby viste vejen, da han nødtvunget forlod festen sidst på aftenen i Hjallerup. Han måtte tage af sted med tog fra Aalborg og til København, hvorefter han næste dag løj til Kroatien for at spille med i veteran-tennisturnering.

Bedste spiller– Jeg var tæt på slet ikke at komme med i turnering i Kroatien, da jeg først ankom i løbet af søndag aften, fortæller Frans Nørby, Hjørring. Heldigvis ik jeg en seedning, så jeg spillede den første kamp om mandag. I samme forbindelse vil jeg gerne sige, at jeg under ingen omstændighed ville miste jubilæet i Rughaven Bordtennisklub, som betød rigtig meget for mig i de unge år. Jeg har haft så mange gode timer i klubben, og ik et væld af gode kammerater i årene fra 1968-74, hvor alt gik op i bordtennis. Jeg lyttede derefter til Aarhus for læse videre og spillede for MBK. Sidenhen lyttede jeg til Hjørring, og blev lektor ved det lokale gymnasium. Men jeg har aldrig mistet kontaktet til de forskellige spillere i RBK, og det var glædeligt at gense en stor del af dem ved arrangementet i Hjallerup, siger Frans Nørby i telefonen, netop hjemkommet fra Tyrkiet, hvor han nåede inalen i VM i veteran-tennis i doublerækken sammen med Kasper Ruud, Lyngby. Han tabte i single i ottendedelsinalen, men er stadigvæk en dygtig idrætsudøver på topniveau.

t Jysk mesterskabOle Storch (til venstre), Peter Christensen og Frans Nørby, vandt det jyske mesterskab i bordtennis. Det var et af de største sportsligeresultater for RBK.A495, Rughaven Bordtennisklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

t 50 års jubilæumDer var stort fremmøde til 50 års jubilæet, som blev fejret i Hjallerup Idrætscenter i slutningen af september 2014. Mange af de fremmødte havde ikke set hinanden i en årrække, så der blev genopfrisket mange historier.A495, Rughaven Bordtennisklub. Sifa Idrætshistorisk Samling.

12

1950-1960’erneTage Sørensen blev i

AIK Vejgaard en del af et talentfuldt kuld af dygtige

mellem- og langdistanceløbere. I læng kan nævnes Poul Jensen,

Johannes Lauritsen, brødrene Keld og Bent Jensen, Benth Reno Larsen, Johan Laigaard og Jørgen Petersen.

AIK Vejgaard var på den tid den fø-rende crossløbsklub i Jylland og når der blev afholdt danske mesterskaber, kunne deltagerne fra Vejgaard løbe lige op med de bedste fra København.

Tage fortæller, at han ikke har tal på, hvor mange jyske mesterskaber for 3- og 4-mandshold, han har vundet; men i 1955 kan han huske, at han var med til at vinde

Tage Sørensen er født i 1926 i Nørre-sundby. Som mange andre drenge på den tid blev han meldt ind i en fod-boldklub. Valget faldt på »Velo«. En klub, der i 1946 valgte at blive sammenlagt med en anden lokal klub »Thor«. Den nye klub ik nav-net Nørresundby Boldklub.

Senere skiftede Tage fodbold-støvlerne ud med løbesko. Klub-ben, han valgte at melde sig ind i, var Arbejdernes Idræt Klub.

Mini-portræt

Tage SørensenAIK

Vejgaard

13

t 1959Otte terrænløbere, der repræsenterede AIK Vejgaard på lotteste vis ved mange stævner. Bagest fra venstre: Ole Krogh Hansen, Keld Jensen, Johannes Lauritsen og Ole Fischer. Forrest også fra venstre: Tage Sørensen, Bent Jensen, Kurt Knudsen og Jørgen Petersen.

A58, lb.nr. 70, AIK Vejgaard. Sifa Idrætshistorisk Samling.

p Svanelundsløbet i HjørringBilledet er fra starten af a-klasse-løbet i 1957.Forrest Benth Reno Larsen, AIK Vejgaard (42)og klubkammeraten Johannes Lauritsen. Bagest fra venstre Finn Nielsen, Hjørring, Johan Laigaard, AIK Vejgaard, Robert Grønborg, Skagen, Tage Sørensen, AIK Vejgaard og Mogens Jespersen, Skagen.A58, lb.nr. 72, AIK Vejgaard. Sifa Idrætshistorisk Samling.

det danske mesterskab i 6 km terrænløb for 3-mandshold. De to andre AIK-løbere var Poul Jensen og Johannes Lauritsen.

I de år var der altid bud efter de dygtige løbere fra Vejgaard og Tage fortæller stolt og glad om de store oplevelser, sporten gav ham. Det var en tid med mange løb i Danmark, men også i nabolandene Norge og Sverige. Besøgene gav ham mange sportskammerater. En enkelt gang deltog han også på et udvalgt hold i Neumünster i Tyskland.

FormandTage valgte at stoppe som aktiv i 1956, men fortsatte som formand for løberne. Han blev efter en formandsperiode på ca. 8 år aløst af Benth Reno Larsen.

Af Tom Kristensen

14

Aalborg Stadion 1954 uTage Sørensen har lagt sig i læ bag klub-

kammeraten Poul Jensen (25). Den førende løber er Ib Plank, KIF. Bag Ib og som nummer to fra

venstre ses Helge Knudsen fra Bornholm.B1710. A58, AIK Vejgaard. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Vejgaard Stadion uTræningsaften i 1955. Fra venstre Tage Sørensen,

Svend Gregersen, Keld Jensen, Hans Schreiner, Johan Laigaard og Poul Jensen.

A58, lb.nr. 72, AIK Vejgaard. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Skørping, januar 1955 uForrest fra venstre Ole Krogh Hansen,

Ove Larsen, Hans Jørgensen, Ole Askehave og Ole Hansen. I anden række ses også knælende

Niels Henrik Larsen, Benth Reno Larsen og Keld Jensen. I tredie række ses stående Tage Sørensen, Bent Jensen (briller), Benny Gregersen og (søster

til Svend Gregersen). I bageste række ses Jens Christiansen, leder, Poul Risgaard, Per Risgaard,

Johannes Lauritsen, John Hein (næsten skjult), John Pedersen, Poul Thomsen, Bent Jensen og

Svend Gregersen.A58, lb.nr. 72, AIK Vejgaard. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Danske mestre qI 1955 vandt disse tre løbere det danske

mesterskab i 6 km terrænløb for 3-mandshold til AIK Vejgaard. Fra venstre Tage Sørensen,

Poul Jensen og Johannes Lauritsen.B1738. A58, AIK Vejgaard. Sifa Idrætshistorisk Samling.

p TræningsprogramBlandt de navne, der i året 1957 kom helt frem i forgrunden inden for atletikken, var den russiske løber Vladimir Kuts. Han havde året før sat verdensrekord på 5000 meter med tiden 13.56.3. Han besejrede her bl.a. berømtheden Emile Zatopek.Kuts træningsprogram, der ses på denne side, dannede skole for mange danske løbere.Også i AIK Vejgaard blev programmet taget i anvendelse, fortæller Tage Sørensen.A58, lb.nr. 72, AIK Vejgaard. Sifa Idrætshistorisk Samling.

15

16

– Jeg startede i AaB allerede i 10 års alderen, fortæller Ole Søndergaard, der fylder 78 år den 12. december. Den skarpsindige læser kan så regne ud, at Ole trådte sine første fodboldstøvler på Ny Kærvej kort efter 2. verdenskrigs afslutning.

Af John Laden Jensen

Da fodboldspillet kun var hobby

Farvehandler Ole Søndergaard

Det er mere end 50 år siden han hængte støvlerne væk. En af AaB’s mest rutinerede spillere, Ole Søndergaard, sagde med 199 kampe, 11 mål og 2 oprykninger for AaB stop i en alder af kun 27 år. Farvehandleren, der har været AaB’er hele livet, var nødt til at hellige sig sit erhverv og det er ikke gået helt skidt.

q AaB-hold 1957 Den 8. juni i 1957 spillede AaB 1-1 i Helsingør. Holdet bestod af følgende spillere: Forrest fra venstre Leif Stiller, Carl Fabricius og Svend Gjedde. I anden række Kaj Højbjerre, Bjarne Sørensen og Ole Søndergaard. Bagest Niels Jørgen Nielsen, Bjarne Lund Petersen, Kaj Høj Nielsen, Jørgen Højfeldt, Carl Erik Sørensen og Willi Sevcek. A662, lb.nr. 2/2011. Sifa Idrætshistorisk Samling.

17

– Jeg startede egentlig som halfback, midtbanespiller, og det gik int. Men som junior ik jeg konstateret en mislyd ved hjertet, så jeg ik at vide af min læge, at jeg ikke måtte spille i marken mere.

Så indtil junioralderen stod Ole Søn-dergaard i mål for diverse AaB-hold. To faktorer sendte ham igen ud i marken. Den ene var, at han skulle slås med en glimrende målmand, Leo Rasmussen, om spilletid på bedste niveau. Den anden var, at han var vokset fra problemerne med hjertet.

Da fodboldspillet kun var hobby

Farvehandler Ole Søndergaard

– Jeg kom heldigvis hurtigt med igen, og spillede lidt venstre innerwing, som det dengang kaldtes. Det varede dog ikke længe før jeg igen kom lidt tilbage på banen. Jeg debuterede allerede som 18-

p Fighter Ole Søndergaard i en karakteristisk stilling. Liggende og kæmpende om hver bold. Her i en kamp mod Frem fra København. A662, lb.nr. 2/2011. Sifa Idrætshistorisk Samling.

18

årig på AaB’s bedste hold, der i 1954 lige var rykket ned i 3. division.

Da Knud Lundberg blandede sigAaB måtte dengang bygge et nyt hold op. Det var de to meget unge spillere, Ole Søndergaard og Vagn Lambek frem-tidshåbene knyttede sig til.

– Vi måtte straks tage det store an-svar. Det var synd at sige, at det gik fremragende i de første år, men efter-hånden vendte skuden, og i 1957 blev vi nummer fem i 3. division. På grund af turneringsudvidelse gav netop den placering ret til to kvaliikationskampe

mod nr. 10 og sidst i 2. division, HIK, om den sidste plads i den næstbedste række.

De kampe blev spillet sent efter da-tidens forhold. Det blev til samlet sejr på det gamle stadion, men Ole Søndergaard var kun med i sidste afgørende kamp.

– Dengang boede jeg i København. Derfor var der ingen, der vidste, at jeg var syg op til den første kamp mod HIK. En kamp jeg ikke ville gå glip af. Men ekslandsholdsspiller, journalist og læge Knud Lundberg, kom hen til mig inden kampen. Han tog mig om håndleddet, og sagde til mig, at jeg vist ikke var helt rask. Jeg havde over 39 grader i feber og måtte

19

overvære kampen fra tilskuerpladserne, husker Ole Søndergaard tilbage.

FarvehandlerHan blev meget tidligt selvstændig farve-handler, idet han overtog sin fars lille for-

retning i Lindholm. Derfor stoppede han med fodboldspillet efter oprykningen til den bedste række i 1962.

–- Jeg ik desværre ikke oprykningen med, da jeg for første og eneste gang var sat af holdet i oprykningskampen mod B93. Jeg havde været lidt åbenmundet efter 3-2 sejren ugen forinden i Horsens, og selv om jeg havde spillet en god kamp, var jeg ikke med i København. Derfor gik jeg glip af oprykningsfestlighederne, da Aalborg fejrede AaB’s tilbagevenden til den bedste række.

Alligevel vendte Ole Søndergaard tilbage til AaB, og ik det meste af den

meget turbulente sæson 1963, der endte med nedrykning.

– Jeg debuterede i den bedste række mod Esbjerg på udebane. De havde otte landsholdsspillere med. Efter en lot kamp tabte vi alligevel med 3-1 på to

ærgerlige mål i slutminutterne. Men der var mange spændende kampe den sæson, der alligevel endte med, at elevatoren stod på nedrykning.

Inden sæsonens sidste kamp var situa-tionen den, at AaB blot skulle have uaf-gjort i et nedrykningsdrama mod AB. Holdet kunne tåle et nederlag, hvis Brøns-høj ikke ik point i sin kamp. Træner Kaarlo Niilonen havde fostret den ide, at Ole Søndergaard skulle forlade pladsen i forsvaret og spille centerforward i kampen, der blev overværet af 16.600 tilskuere.

– Vi gik til pausen med en føring på 1-0, og jeg levede op til Niilonens planer ved at score. Vi havde muligheden for at gøre det til 2-0, uden at det lykkedes. I 2. halvleg faldt forsvaret sammen. AB scorede en række mærkelige mål, og vi tabte 5-3. Brønshøj vandt sin kamp, så nedrykningen var klar.

Det blev Ole Søndergaards kamp nummer 199, og afskedskamp. I årene derefter koncentrerede han sig om farve-handlen.

Han deltager stadig så vidt det er muligt i AaB’s novemberarrangement for gamle spillere. Ved netop den lejlighed bliver der sat mange hårde tacklinger ind på gamle holdkammerater, der ikke ser hinanden hver dag.

p 10.600 tilskuere på Aalborg Stadion I en kamp, hvor AaB førte 3-0, men tabte 5-4, blev Ole Søndergaard fremhævet i Aalborg Stiftstidende som en af holdets bedste spillere med mange gode oplæg. A662, lb.nr. 2/2011. Sifa Idrætshistorisk Samling.

t Ole Søndergaard Billedet er fra en kamp, hvor modstanderne var den fynske klub B1913, der vandt en kæmpesejr på 6-0. Eneste AaB-spiller, der ik ros i Aalborg Stiftstidende, var målmanden Kaj Vestergaard. A662, lb.nr. 2/2011. Sifa Idrætshistorisk Samling.

20

Et fotografi- fortælling om Aalborg Atletklubben Jyden i 1918

Aalborg Atletklub Jyden i 1918. Bagest fra venstre Arthur Dam, Valdemar Jensen, Otto Worm, Henrik Jensen, Søren Pedersen, Christian Christensen, August Hansen og Niels Christensen. Midterste række Felix Nielsen, Frits Hansen, Valdemar Johansen, Carl Jylling, Christian Jensen, Jens Harlis og Hans Nielsen. Forreste række Adolf Jensen, Wilhelm Pallesen, Georg »Gokke« Gundersen, Oluf Gundersen og Poul Sommer.B3309. A72, Aalborg Atletklub Jyden. Sifa Idrætshistorisk Samling.

21

Idrætshistorisk Samling har i dag ca. 5.500 enkelt registrerede fotoer. Derud-over har vi mange fotoalbums og andre medier med fotoer. Desværre er der mange af disse, der ikke har infor-mationer overhovedet. Lige måske med undtagelse af klubbens navn. Det først viste foto hører til i den ende, hvor vi har alle informationerne.

Fotoet fortæller en historie i sig selv. Der er vedlagt en mindre sportslig kar-riereliste til de forskellige atleter. Dets kvalitet og den vedlagte liste giver til-sammen et godt billede af Aalborg Atlet-klub Jydens position i Aalborgs idrætsliv i 1918.

At der blev taget et sådan foto i 1918 var ikke noget nyt. Om Jyden ik taget et foto regelmæssigt, kan ikke bekræftes af de kilder, jeg har. Jeg ved dog fra deres 25 års jubilæumsskrift, at der blev taget et foto i 1907 med titlen »Gamle Atleter«. På dette foto er der ni atleter. I 1912 blev der også taget et gruppefoto med titlen »Atleter«. Nu er der 16 atleter på billedet. På det her på siden viste foto fra 1918 er der 20 atleter inklusiv formanden, som også var atlet.

De to første foto ved vi ikke så meget om. På det fra 1918 kender vi alle navnene og gennem den vedlagte beskrivelse af de enkeltes sportspræstationer kan vi se, at der er nogle, der har været med længe. Andres karriere er lige startet.

Hans NielsenTil de sidste hører den knælende unge mand Hans Nielsen helt til højre på billedet. Indmeldt i Jyden netop i 1918 og formodentlig på det tidspunkt kun del-

Af Eigil Christensen

Et fotografi- fortælling om Aalborg Atletklubben Jyden i 1918

Aalborg Atletklub Jyden i 1918. Bagest fra venstre Arthur Dam, Valdemar Jensen, Otto Worm, Henrik Jensen, Søren Pedersen, Christian Christensen, August Hansen og Niels Christensen. Midterste række Felix Nielsen, Frits Hansen, Valdemar Johansen, Carl Jylling, Christian Jensen, Jens Harlis og Hans Nielsen. Forreste række Adolf Jensen, Wilhelm Pallesen, Georg »Gokke« Gundersen, Oluf Gundersen og Poul Sommer.B3309. A72, Aalborg Atletklub Jyden. Sifa Idrætshistorisk Samling.

22

taget i et begynderstævne, hvor han vandt. Han ik en fantastisk boksekarriere, der kulminerede med OL-guldmedalje 1924 i Paris.

Henrik JensenI bageste række nummer ire fra venstre ses Henrik Jensen med det ine overskæg. Udover at være formand for Jyden fra 1904-1917 var han også i mange år en habil bryder. Sværvægt som det nok kan ses. I Jydens 25 års jubilæumsskrift betegnes Henrik Jensen som veteranen, da han blev valgt som formand for klubben i 1904. Klubben var seks år gammel på det tidspunkt, så det var efter nutiden hurtigt at blive betegnet som veteran. Henrik Jensen var en god organisator og var med til at starte SIFA i 1911. Han blev valgt til SIFA’s første revisor. Han var også med til at starte andre idrætsklubber f.eks. svømmeklubben.

Søren PedersenTil højre for Henrik står en anden svær-vægter nemlig slagteren fra Vejgaard Søren Pedersen. Han kom til Jyden i 1918 fra Kolding. Han var oprindelig bryder, men fandt hurtigt sit rette ele-ment i boksningen. Han var i 1918 en kommende stjerne i Jyden med to OL-sølvmedaljer senere i karrieren. Han blev efter OL 1924 professionel og lyttede til udlandet. I forbindelse med hans overgang til professionalisme udtaler bestyrelsen i oktober 1924: »Tak Søren for din værdifulde indsats for Jyden. Vi vil stedse følge din færd med interesse og sympati, og det er vort håb, at du må opnå det, som har været årsagen til det foretagne, vigtige skridt«. Det var et stort savn for Jyden, at miste en sværvægter i den klasse. Der indes ingen eller kun få oplysninger om Sørens videre karriere. Han dør sandsynligvis i Antwerpen i 1945. Der er dog et referat i Jydens

klubblad november 1924 om hans første kamp som professionel. Det blev til en klar sejr over en englænder, der på for-hånd var storfavorit.

Christian JensenTil højre for Carl Jylling, der er i civilt tøj, ses en af de andre store Jyden-atleter nemlig Christian Jensen. Indmeldt i klubben 1902. Georg »Gokke« Gunder-sen skriver som redaktør af 25 års jubilæumsskriftet om Christian Jensen: »1916 var ikke rig på sportslige begiven-heder. Christian vandt af gammel vane sit Danmarksmesterskab i vægtløftning«. Lidt nochalant skrevet, men sandt. Han vandt DM og JM i vægtløftning ti gange. Flere gange deltog han også i brydekonkurrencer med pæne resultater. Han vandt mere end 50 præmier i sin karriere. I mange år sad han i Jydens bestyrelse som repræsentant for vægt-løfterne.

Georg »Gokke« GundersenEn anden, der sad i Jydens bestyrelse, var Georg Gundersen. I daglig tale bare »Gokke«. Han ses på fotoet i første række i midten. I ikke mindre end 43 år arbejdede »Gokke« i bestyrelsen. Men ud over det var der også tid til en strålende karriere. To DM- og JM-titler i vægtløftning. 5 DM- og 1 NM- samt 7 JM-titler i brydning. Herudover deltog han ved OL i 1924, hvor en skade satte ham ud af spillet. Han var ellers spået som en af favoritterne i sin klasse. Inden han blev skadet, lykkedes det ham at besejre den kommende Tarzan alias Johnny Weismüller. Dog var det uden for ringen og efter provokation af Tarzan. Efter OL opgav han den aktive karriere på grund af skaden og blev kampdommer. Altså i boksning. Udover disse gøremål var han også i mange år aktiv i Aalborgs Idrætsuger. Et arrangement som SIFA

23

i mange år afholdt, og som var en god indtægtskilde til SIFA og dermed til de af Aalborgs idrætsklubber, der var medlemmer af SIFA.

Poul SommerI den forreste række helt til højre lige før Hans Nielsen ses Poul Sommer. Indmeldt i klubben i 1906. I 1908 vandt han JM i brydning i fjervægt. I 1911 og 1920 blev han JM-mester stadig i fjervægt, men nu i vægtløftning. I 25 års jubilæumsbogen står der: »Sommer er stadig en ihærdig og dreven vægtløfter, som klubben frem-deles har lov til at vente sig noget af«. Udover det sportslige var han også en tid medlem af bestyrelsen.

Christian ChristensenI bageste række er nummer tre fra højre Christian Christensen. Han var som Poul Sommer indmeldt i 1906. Denne oplysning er muligvis ikke helt rigtig. Og som Poul begyndte han også med brydningen. Jeg har kun fundet op-tegnelsen for, at han bliver jysk mester i 1923. I 25 års jubilæumsskriftet betegnes han som et af klubbens mest trofaste medlemmer og klubben håber, at han på et tidspunkt bliver dansk mester. Det blev han ikke.

August HansenTil højre for Christian Christensen i bageste række står August Hansen. Medlem af klubben siden 1905. Startede som bryder. Han var faktisk den første bryder i Jyden. Efter en rejse til Tyskland kom han i 1914 tilbage til klubben, hvor han nu begyndte at bokse. Udover at have tre uoficielle jyske mesterskaber, var han i lang tid klubbens bokseinstruktør. August Hansen har som mange andre atleter også været medlem af bestyrelsen i Jyden.

1910Fotoet B3386, A72, der vises her på siden, er også fra Aalborg Atletklub Jydenog er fra 1910. I modsætning til det første fra 1918 så er der ikke angivet andet end klub og årstal. Det vil dog være muligt af fotoet fra 1918 at sætte nogle navne på det fra 1910. Men det er altid en usikker proces. Billedet, ved vi, er taget i gården til Poul Paghs Gades Skole.

Derfor kære læser vil min opfordring til jer være at kigge fotoalbums med mere igennem og få skrevet de oplysninger I har til de pågældende fotoer.

Jeres efterkommere vil elske jer for det. Vi på Idrætshistorisk Samling vil i hvert fald.

24

Michael Andersen er chef for TEAM Danmark, der er en større organisation med et halvt hundrede medarbejdere og en yderst ambitiøs målsætning, nemlig at gøre Danmark til det bedste sted i verden at dyrke elitesport.

Det var i foråret 2006, at Michael Andersen satte sig i chefstolen hos TEAM Danmark, og han har været med til at modernisere og ændre nogle af mål-sætningerne. Således er organisationen blevet slanket en del blandt andet på grund af inanskrisen for nogle år tilbage. Nu er der kun fokus på 28 sportsgrene og de omkring 1.100 bedste atleter herhjemme.

Bedste job– Der indes ikke et bedre job i Danmark, hvis man er en smule sportsinteresseret,

siger Michael Andersen med begejstring i stemmen. Han er bosiddende i Brøn-derslev med kone og et barn, men også residerende i ugens løb i en lejlighed på Frederiksberg med to andre døtre.

– Vi har bibeholdt huset i det skønne Nordjylland, da min kone har egen praksis i Hjørring. Vi købte det for en snes år siden, da jeg startede som forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole. I 2002 blev jeg leder af Center for videregående sundhedsuddannelser i Aalborg, og ire år senere blev jeg headhuntet til Team Danmark, hvilket er og bliver mit drøm-mejob.

Det er en solbrun og afslappet direk-tør, der tog imod den udsendte fra Veteranen på TEAM Danmarks kontor i en løj i Idrættens Hus i Brøndby. Han var netop hjemkommet fra Santander i baskerlandet i den nordlige del af Spanien, hvor Michael Andersen i en halv snes dage overværede de danske sejleres succes ved VM. Det resulterede

Af Niels Torp

Dynamisk chef for TEAM Danmark med rødder i den nordjyske muld

Michael Andersen

25

i to lotte sølvmedaljer, men ikke mindst syv vigtige nationalpladser i diverse bådklasser til de kommende Olympiske Lege i Rio de Janiero i 2016, for Dansk Sejlunion.

Jubelår– 2014 bliver et jubelår for dansk elite-sport, pointerer Michael Andersen, der netop har fået en ny og dygtig besty-relsesformand, Københavns overborg-mester Frank Jensen, oprindelig født og opvokset i Nørresundby.

– Allerede med udgangen af september er TEAM Danmarks målsætning om 64 placeringspoint i de olympiske discipliner indfriet og overgået. Vi har mere end 80 placeringspoint, og der kan komme lere de sidste måneder af året. Vi har opnået 79 VM- og EM-medaljer, hvoraf der er 26 guldmedaljer, 25 sølvmedaljer samt 28 bronzemedaljer. Heraf har kvinderne sikret sig 39 medaljer, mens mændene må nøjes med 30. De resterende 10 medaljer er gået til mixpar. For nylig lykkedes det også for Camilla Pedersen, at vinde VM i triatlon på den længste distance, også kendte som Iron Man. Det var en helt ekstraordinær utrolig præstation, da hun i en periode lå i koma og svævede

t Stor tilknytning til NordjyllandMichael Andersen, direktør i TEAM Danmark, har stor tilknytning til Nordjylland. Han har bopæl i Brønderslev og har tidligere haft job på Nordjyllands Idrætshøjskole samt ved Center for videregående sundheds-uddannelser i Aalborg.

Das Büro for TEAM Danmark.

p Flere medaljer i Rio Michael Andersen er meget optimistisk og tror, at de dygtige danske atleter får lere medaljer ved De Olympiske Lege i Rio end ved legene i London 2012, hvor det blev til to guld-, ire sølv- og tre bronzemedaljer.

Das Büro for TEAM Danmark.

26

mellem liv og død i 19 dage. Det er blot et år siden og det var efter et voldsomt cykelstyrt, tilføjer direktøren med stor beundring.

Det var på håndboldbanen, at den nu 56-årig Michael Andersen, som yngre viste sit sportstalent, og det var både som spiller og senere træner. Han repræ-senterede Viby Aarhus og senere Tarup-Pårup på Fyn på det højeste niveau. Han spillede godt 250 divisionskampe og fortsatte derefter i trænergerningen. Den fysiske form holdes nu ved lige med motionsløb i det naturskønne terræn ved Brønderslev, især i weekenderne samt med skisport om vinteren.

Forsvarlig mådeMissionen for TEAM Danmark er at udvikle dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssigt forsvarlig måde. I samarbejde med relevante samar-bejdspartnere skal TEAM Danmark iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger for eliteidrætten. Målsætningen er, at Danmark årligt skal være blandt verdens 30 bedste sports-nationer og blandt de 10 bedste nationer

for mindre nationer, under 10 mio. ind-byggere, på en internationalt anerkendt nationsrangliste.

– Det er vigtigt, at disse elite-idrætsfolk kommer gennem deres aktive karriere og deres videre udvikling i livet, og det med den totale opbakning fra både trænere og klubber, og i samarbejde med TEAM Danmark, der har en bred vifte af eksperter og kompetenceudvikling, som der altid kan trækkes veksler på, siger Michael Andersen. Her kan jeg kort nævne, ekspert- og konsulentbistand, vidensdeling og uddannelsesaktiviteter og meget mere.

To dygtige danske sportsfolk, bord-tennisspilleren Michael Maze og roeren Mette Dyrlund Petersen, har begge været ude for alvorlige skader, og bliver først klar til at genoptage træningen effektivt i 2015. Alligevel er der ingen planer fra TEAM Danmarks side, at droppe den økonomiske støtte eller den træningsmæssige hjælp til dem.

Førstnævnte har været mere eller mindre skadet i ire år, men alligevel har den 32-årig Michael Maze leveret varen og opnået lotte internationale resultater.

27

Han er således regerende europamester i single, og har et væld af lotte sejre på sit CV. Den 25-årig Mette Dyrlund Petersen ik pludselig en blodprop i hjernen i forbindelse med roernes træningslejr i Østrig. Det var hendes dobbeltsculler- makker, Lisbet Falck Jakobsen, der fandt hende på værelset, hvor hun hverken kunne bevæge sig eller tale.

– Det er klart, at vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, men begge disse idræts-folk skal have en ny chance. Personlig tror jeg, at vi ser dem helt klar og kva-liiceret til OL i Rio i 2016 – måske begge med en reel medaljechance, tilføjer direktøren. I samme forbindelse ønsker jeg at fastslå, at vi hele tiden forsøger at give sportsfolkene en fair og human behandling, og de skal naturligvis ikke skrottes, fordi de får nogle skader. I det hele taget er det vigtigt for os, at vi også bagefter får hele personer, der kommer videre i den civile tilværelse, når en krævende sportskarriere er overstået.

Dygtig trænerEt væld af dygtige trænere og ledere er stærkt medvirkende til, at Danmark

er langt fremme på den internationale idrætsscene. En af dem, som Michael Andersen gerne vil rose meget, er træne-ren i Aalborg Svømmeklub, Eyleifur Johannesson, der allerede har opnået nogle imponerende resultater med svøm-merne i Nordjylland.

– Jeg er meget imponeret over den professionelle måde han styrer træningen på i klubben. Især de to svømmere, Mie Ø. Nielsen og Viktor Bromer, har opnået nogle lotte resultater, og jeg tror, at de begge har stor mulighed for at hente medaljer i Rio 2016, hvis de fortsætter den suveræne fremgang og videreudvikling de kommende 18 måneder, siger Michael med en vis stolthed i stemmen.

Meget optimistiskDet er en yderst spændende periode, elitesportsfolkene er på vej ind i. Fra årsskiftet begynder de forskellige kon-kurrencer både ved EM og VM, hvor der er gode muligheder for danske udøvere for at kvaliicere sig til De Olympiske Lege i Rio i 2016.

Allerede på nuværende tidspunkt har en lille snes udøvere sikret sig en billet til Brasilien, og mange lere følger med garanti i deres kølevand.

– Vi har nogle rigtig dygtige atleter, og jeg er optimistisk, og tror på mindst 10 medaljer ved legene i Rio. Der er 17-18 idrætsgrene, hvor vi har pæne medaljechancer, som svømning, sejlsport, roning og badminton, der nok er nogle af de mest oplagte.

– Med de fornemme resultater i 2014, så er udsigterne frem mod Rio fantastisk positive, og jeg bliver skuffet, hvis vi ikke får lere medaljer end de ni, to guld, ire sølv og tre bronze, som vi opnåede ved de sidste olympiske lege i London 2012, slutter Michael Andersen, TEAM Danmark, høligt audiensen på kontoret i Idrættens Hus i Brøndby.

t Aalborg SvømmeklubEn af dem, som Michael Andersen gerne vil rose meget, er træneren i Aalborg Svømmeklub, Eyleifur Johannesson, der allerede har opnået nogle imponerende resultater med svømmerne i Nordjylland.– Jeg er meget imponeret over den profes-sionelle måde han styre træningen på i klubben.Især de to svømmere, Mia Ø. Nielsen og Viktor Bromer, har opnået nogle rigtig lotte resultater.

Das Büro for TEAM Danmark.

28

BrændevinsbrænderiUddannelse . KvaksalveriKunst . Aalborg Stadion

Harald Jensen

29

Den 21. december 2014 var det 177 år siden Harald Jensen blev født. Han er manden bag en af de længste arvesager i Danmark, hvis ikke den ældste, men inden det kom så vidt, havde han ing-rene i masser af forskellige områder. Brændevinsbrænderi er det mest kendte, men det var bare en måde for ham at tjene penge nok til at forsørge sig selv og sin familie på en ordentlig måde. Det han brændte for var kunsten og kvaksalveriet. Lysten til at male var stor og lysten til at hjælpe mennesker i nød var ikke mindre.

Harald Jensen var oprindelig fra Kø-benhavn, hvor hans far, Christopher Jensen, der stammede fra Hjørring, drev en høkerforretning. En del af forret-ningsområdet var brændevinsbrænding, der var en udbredt beskæftigelse i Dan-mark. Brænderiet gjorde langsomt fade-ren til en holden mand, hvilket gav ham

en vis magt over børnene. Den kunst-interesserede knægt gik i malerlære og da svendebrevet var i hus, startede han på Kunstakademiets elevskole.

Efter faderens mening satte det lidt for mange griller i hovedet på knægten, der havde ambitioner om at leve som kunstmaler. Det satte Christopher Jen-sen sig imod, og efter forhandlinger enedes han og Harald om, at sønnen ik en chance. Han skulle vinde den meget fornemme pris, den Neuhausenske, i 1861. I modsat fald skulle han glemme alt om maleriet, og følge faderens ønske

q Aalborg Stadion Harald Jensen døde i 1914 og efterlod det meste af sin formue til Aalborg Kommune. Blandt andet ik kommunen de tilliggende jorder bag den store hovedbygning til pragtgården Haraldslund i vestbyen, og det er her Aalborg Stadion nu er placeret.

A138, lb.nr. 11, Harald Jensen. Sifa Idrætshistorisk Samling.

Af John Laden

30

om at arbejde i det brændevinsbrænderi faderen ville købe til ham. Harald kæm-pede hårdt for at vinde prisen, men hans maleri »Scene fra Klampenborg« var ikke godt nok. Maleriet blev kåret som det næstbedste i konkurrencen. Lige ved og næsten, men kort tid efter var han på vej til Aalborg med dampskib.

ØsteraagadeChristopher Jensen havde købt ejen-dommen Østeraagade 19-21, der husede et brænderi, og nu var sønnen i gang. Østeraagade var datidens hovedstrøg. Mod nord lå færgelejet, der kun 3 år efter Harald Jensens ankomst måtte vige for en pontonbro. Aalborg havde på det tidspunkt ca. 10.000 indbyggere.

Måske skyldtes det Harald Jensens kunstuddannelse. Han kunne i hvert fald se muligheder i brænderiet, som han udviklede til det bedre. Samtidig var han en strålende pr-mand, der fandt mulighed for at få sine produkter i handlen de rigtige steder.

Den korte version af historien er, at Harald Jensen ik stor succes, og tjente mange penge. Derfor var han ikke særlig ivrig efter at sælge, da De Danske Spritfabrikker med C. F. Tietgen i spidsen udviste interesse for at købe Harald Jensen ud, som virksomheden havde gjort med alle de andre betydende brænderier på markedet. Jensen stod fast. Han havde sin pris, og han accepterede kun kontante penge som betaling. Tietgen og hans rådgivere slog sig i tøjret, men den frække fyr i Aalborg fortsatte med at dominere markedet. I 1883 var Tietgen træt af Harald Jensens stædighed, og han gav sin forhandler Isidor Henius beskeden: Køb, uanset pris. Den ordre skulle komme sportsfolk og Aalborg Kommune til gode.

Harald Jensen fortalte selv mange år efter i et interview i Aalborg Stifts-

tidende, at Tietgen, der desuden var med-stifter og direktør for DFDS havde mistet tålmodigheden, da han fandt ud af, at hvis man bestilte en snaps på hans egne skibe, så ik man en Harald Jensen-etiket.

Et nyt livMed salget af brænderiet var Harald Jensen omsider fri. Han havde overholdt aftalen med faderen, og kunne nu via sin formue, gøre hvad der passede ham.

Uden for byen havde han bygget pragtgården Haraldslund, og der varede ikke længe, før alle mulige mennesker valfartede til Harald Jensen, for at han skulle kurere deres dårligdomme, uden betaling. Han havde fantasifulde recepter på enhver sygdom, og det lykkedes ham da også at hjælpe en eller anden stakkel i ny og næ, men det blev stoppet, da han i 1893 blev idømt en bøde på 50 kr. for kvaksalveri.

Kunsten havde ikke mistet sit tag i Harald Jensen, og han var blandt initia-tivtagerne til Aalborg Kunstmuseum. Kort efter den sidste tyskerkrig i 1864 blev der indrettet kunstmuseum i Jom-fru Ane Gade og i 1873 lyttede man samlingen til Vestergade. I 1879 blev der bygget på den nuværende plads i Algade, og i 1895 var Harald Jensen som formand for museet hovedmand bag en udvidelse, der tog et par år.

Harald Jensen havde andre interesser. Blandt andet var han kaptajn i borger-væbningen, og Aalborg tekniske Skole nød godt af hans interesse for ung-dommen og dens uddannelse. Harald Jensen var formand for skolen i 40 år, og nedlagde først hvervet et par år før sin død på grund af svigtende helbred.

Pragtgården var ramme om en del festligheder. Det vrimlede med kunst-nervenner og specielt den norske na-tionaldigter Bjørnstjerne Bjørnson var en kær gæst, der kastede glans over

31

Haraldslund og dens ejer. Bjørnsons magt over den tidligere brændevinsbrænder falmede dog en del, da dennes søn Erling giftede sig med Jensens datter Tekla. Det var klart mod Harald Jensens vilje, og Bjørnson ik ikke megen del i arven, da den skulle fordeles.

Foruden datteren ik Harald Jensen og hans kone Emilie sønnen Holger, der tog efternavnet Haraldi. Holger kunne ikke leve op til faderens forventninger, og døde for egen hånd i København, hvor han studerede på det teologiske fakultet ved Københavns Universitet i 1903, kun 29 år gammel. En af de få historier om Holger var, at han ønskede at gå kunstnervejen, ganske imod sin faders ønske.

Harald Jensen døde i 1914 og efterlod det meste af sin formue til Aalborg

Kommune. Blandt andet ik kommunen de tilliggende jorder bag den store hoved-bygning, og det er her Aalborg Stadion nu er placeret. Diskussionerne om hvorvidt det testamenterede opfylder Harald Jensens ønsker er fortsat langt efter hans død, og der vil sikkert være rum for endnu lere diskussioner i fremtiden.

Men tilbage står, at Harald Jensen på mange måder var en stor og gavmild mand. Han satte sit præg på sin samtid, og har på mange måder sat Aalborg på landkortet.

Kilder: SIFA’s booklet om Harald Jensen.Brændevinsbrænderen af Eivind Samuelsen og Henning Asp-Poulsen.

p Harald Jensen bag udvidelse Til venstre ses Aalborg Historiske Museum, der startede som kunstmuseum. To måneder senere var historisk museum med. Til højre museet efter ombygningen 1893-95. A138, lb.nr. 11, Harald Jensen. Sifa Idrætshistorisk Samling.

32

Søndag, den 19. januar 1964 kunne ire unge herrer, efter indtagelse af søndagens middag på Stenhus Pensionatet, Adel-gade 2, i Aalborg Stiftstidende læse en større artikel om lørdagens åbning af Karolinelund Bowlinghal, Fyensgade 1, 9000 Aalborg. I artiklen blev Karoline-lund benævnt som Skandinaviens største og mest moderne bowlingcenter.

De ire herrer fandt artiklen spændende og besluttede at undersøge sagen lidt nærmere. Dagens program var fastlagt og kunne ikke ændres, så aftalen blev at afprøve bowlingen den kommende søndag.

Søndag eftermiddag, den 26. januar 1964, ankom de til Karolinelund Bow-linghal, hvor de blev kyndigt vejledt af

50år1964-2014

Af Poul Erik Larsen

33

hallens personale. Ved hver bane var der en værtinde, som var alle behjælpelig med spillets mange inesser og straks var kampen mellem de ire herrer i gang, men kampens resultat står, ifølge redaktionen, hen i det uvisse.

I de efterfølgende dage blev de øv-rige pensionærer grundigt sat ind i op-levelsen og Fyensgade 1 var pludselig et eftertragtet mødested. Af Stenhus Pensionatets godt 100 pensionærer var de leste, mindst én gang, på besøg i Karolinelund Bowlinghal.

Bowlingen blev pludselig det store samtaleemne på pensionatet med mange beretninger om personlige rekorder, fortællinger om op- og nedture, og ikke mindst mange gode teorier om hvordan bowlingen kunne spilles.

Egen bowlingklubAt bowlingen var populær understreges nok allerbedst således: Mindre end to måneder efter de ire herrers første besøg i Karolinelund, nærmere bestemt 23. marts 1964, havde pensionærerne startet deres egen bowlingklub.

Stenhus Pensionatet havde til huse i Jens Bangs Stenhus, så klubbens navn blev helt naturligt Stenhuset.

Indehaverne af Stenhus Pensionatet, frøknerne Agnes og Johanne Christensen, var meget beærede over, at klubben blev opkaldt efter pensionatet.

Det ik stor betydning for klubbens trivsel de første år, da klubben kunne afholde møder m.m. på pensionatet. Klubbens kasserer var også glad for ord-ningen, idet Agnes og Johanne Christen-sen ved lere lejligheder trakterede med kaffe og hjemmebagt kringle på møderne, uden beregning.

t Stenhuset Stenhus Pensionatet, Adelgade 2, Aalborg. Her startede pensionærerne i 1964 egen bowlingklub. Klubben spillede i den nystartede Karolinelund Bowlinghal. Foto: Poul Erik Larsen.

p Starten Frøknerne Johanne og Agnes Christensen, der var meget beærede over, at klubben blev opkaldt efter deres pensionat, samt de ire pensionærer, der startede Stenhusets Bowlingklub. Fra venstre: Svend Aage Rasmussen, Jørn Brorsen, N. C. P. Christiansen og Poul Erik Larsen. Foto: Poul Erik Larsen.

34

Bag bowlingens indtog i Aalborg stod ægteparret Inge og Palle Hebo. De sagde begge farvel til gode og vellønnede jobs, solgte villaen i København, og lyttede, sammen med 4 døtre, til Aalborg for at åbne Nordens største bowlingcenter.

Det var meget dyrt at drive et bow-lingcenter og desværre, for familien Hebo, sluttede bowlingeventyret i 1967, hvor kreditorerne AMF overtog driften.

Under et besøg i Aarhus, december 1969, blev Poul Erik Larsen orienteret af hallederen i Aarhus, om at bowling-hallerne i Aalborg og Aarhus skulle

sælges eller lukkes. Begge haller var overtaget af kreditorerne, som for beg-ge hallers vedkommende var det ameri-kanske irma, AMF Bowling, med afde-ling i Gränna Sverige. Efter hjemkomsten kontaktede Poul Erik Larsen Aalborg Kredsens formand Eivind Samuelsen vedrørende oplevelsen i Aarhus.

Palle Hebo i Se og Hør januar 1964 u Nordens største bowlingcenter blev

åbnet i Aalborg af københavneren Palle Hebo.

Udklip fra bowleren, 1970.

Klubberne overtager bowlinghallen i 1970

35

med Franck Bo Lind om en fem årig lejekontrakt, alt sammen med virkning fra 1. april 1970.

Den selvejende institutions første personale var deltidsansatte.

Hallederopgaven var fordelt mellem Villy Larsen, BK Split, Kurt Jensen og Poul Erik Larsen, begge Stenhuset.

Der blev nedsat et udvalg, bestående af en række indlydelsesrige personer blandt bowlerne i Aalborg. Opgaven var at redde bowlingsporten i Aalborg.

Opgaven lykkedes og 16. marts 1970 blev den selvejende institution Aalborg Bowlinghals fond stiftet. På dette tids-punkt var der allerede indgået aftale om et banklån på kr. 260.000,-, aftalt pris på køb af alt bowlinginventaret til de tolv baner i Karolinelund, indgået aftale

Mekanikeropgaven var i starten også deltidsansatte, senere blev Søren Claes Nielsen, Cimbrer ansat som mekaniker på fuld tid.

Oprindeligt var hallen udstyret med tyve baner, fordelt med 10 baner i hver side. Men i april 1969, for at spare husleje, påbegyndte AMF lukning af hallens ene side.

Samtidig blev den anden halvdel for-øget med to baner så Karolinelund nu

bestod af tolv baner. De tomme lokaler blev senere udlejet til Tæppeland.

Maj 1969 var Karolinelund tildelt afvikling af det danske mesterskab, men trods dette lykkedes det ikke at få udsat nedtagning af de otte baner, så DM 1969 måtte afvikles på de tilbageværende tolv baner.

Klubberne overtager bowlinghallen i 1970

36

1. april 1974 mødte bowlerne i Karo-linelund nye udfordringer. I slutningen af marts måned rettede den selvejende institution Aalborg Bowlinghals Fond henvendelse til Franck Bo Lind om for-længelse af lejekontrakten, men modtog meddelelse om at dette ikke kunne lade sig gøre. Tæppeland havde ved ind-lytning i vest siden stillet krav om at de ik forret på øvrige lejemål når de udløb.

Igen måtte en række indlydelsesrige bowlingspillere, med Eivind Samuelsen i spidsen, trække i arbejdstøjet for at påvirke andre indlydelsesrige personer i Aalborg Kommune med håb om at kunne opnå hjælp.

Der var mange projekter i spil, men efter et halvt års tid faldt valget på de nuværende faciliteter Løvbakken 8, 9400 Nørresundby.

Der var allerede dengang projekteret en idrætshal til skolen. Byrådet, med borgmester Marius Andersen i spidsen,

besluttede at udvide idrætshallen med en kælderetage, som ik samme antal kvadratmeter som overetagen, dengang med plads til 24 baner.

Det første spadestik blev taget i februar 1975.

Sidste dag i Karolinelund Bowlinghal blev 11. januar 1976, hvor en af klubbens allerbedste spillere, Jørgen Tell, skulle kaste sidste kugle, i overværelse af en stuvende fuld bowlinghal.

Jørgen Tell lavede en perfekt strike til stor begejstring for det store publikum.

12. januar startede nedtagning af hallens tolv baner og senere lytning til Løvvang.

Bowlerneflytter nordenfjords

Løvvang Bowling Center pI 2014 kan bowlerne benytte 30 baner

i det moderne bowlingcenter i Nørresundby.

Artikel fra Aalborg Stiftstidende 1976 u

37

Medio januar påbegyndte AMF opsæt-ning af 8 nye baner, som blev taget i brug i sidste del af februar.

I perioden fra 12. januar til slutningen af februar trænede klubben hver torsdag i Viborg.

I slutningen af februar kunne de otte nye baner tages i brug, og for at alle kun-ne få del i træningstimer var hallen, indtil indvielsen, åbnet til kl. 24.00

8. april 1976 blev Løvvang Bowling Center med tyve baner oficielt indviet.

38

Det hele startede tilbage i 1971 skriver Dansk Ride Forbund i sit online magasin »DRF Spot«. På det tidspunkt valgtes Arne til kasserer i Sportsrideklubben for Aalborg og Omegn (SAO) – en post han endte med at sidde på frem til 2011. Her-efter fortsatte han frem til midten af 2013 som økonomikonsulent for klubben. Det

er rigtig mange år med frivilligt arbejde. Særligt når det skal passes ind med en stilling som økonomi- og IT-chef i det professionelle liv. Der er ingen tvivl om, at SAO har draget stor nytte af det engagement og alle de timer, som Arne Nørgaard har lagt i bestyrelsesarbejdet i klubben.

Arnes indgang til ridesporten blev hans to døtre Dorte og Kirsten, en medfødt interesse for heste og en sund portion nysgerrighed.

»Min far havde heste, og da mine døtre blev hesteinteresserede og ik hest, begyndte jeg også at ride. Jeg red bl.a. jagter sammen med pigerne. Da hestene blev opstaldet i rideklubben, gik jeg ind i bestyrelsen. Det var jeg egentlig så glad for, at jeg fortsatte, efter pigerne blev gift og lyttede fra byen«, fortæller Arne.

Udviklede økonomi- og stævnesystemer til klubberMed en uddannelse som økonom var det oplagt, at Arne påtog sig kassererens rolle i SAO, da han kom ind i bestyrelsen. Rideklubben var i en rivende udvikling i forlængelse af indførelsen af Fritidsloven, hvor klubben med kort varsel i 1975 overtog al drift med personale, foder, halm, undervisning og dermed blev en

Arne, du gør en forskel!

p Mere end 40 år som frivillig i SAO Arne Nørgaard får overrakt Danmarks Idrætsforbunds »Du gør en forskel«-pris af Sifas formand Keld Jensen. Med mere end 40 år som frivillig i SAO er det klart, at der bliver en masse ekstra tid, nu hvor Arne er stoppet med opgaver i SAO’s bestyrelse. Arne har dog allerede valgt at bruge onsdag eftermiddag i Sifa Idrætshistorisk samling, hvor han bl.a. hjælper med at scanne billeder. Foto: Privat.

Arne Nørgaard fra SAO blev ved Sifa Idrætshistorisk Samlings julesammenkomst for veteraner sidste år hædret med Danmarks Idrætsforbunds »Du gør en for-skel«-pris.

Prisen består af et diplom samt en check på 5.000 kroner.

Arne blev hædret for sine mange år som kasserer for Sportsride-klubben for Aalborg og Omegn.

39

Arne, du gør en forskel!

konkret virksomhed. Det betød ekstra arbejde til de danske rideklubbers kas-serere, og i den forbindelse udviklede Arne et helt nyt økonomisystem – en nytænkning, der lettede klubbernes op-gave betydeligt.

»Jeg var med til at udvikle et stort økonomisystem speciikt formet til ride-

klubber. Systemet kunne styre både øko-nomi, medlemmer, kommunale tilskud og meget mere. Det blev et vældig po-pulært system som mange rideklubber brugte. Ja, SAO har faktisk brugt det i over 15 år«, fortæller Arne.

Men økonomisystemet var ikke det eneste, som Arne Nørgaard blev ophavs-

mand til. Sammen med en kollega ud-viklede han i starten af 80’erne også det første stævnesystem.

»Det var ret banebrydende«, husker Arne. »Før sad man og skrev det hele i hånden, men nu ik vi pludselig et digitalt system, der kunne gøre en stor del af arbejdet. De første skridt var at oprette en database med stævnets ryttere, der så kunne sammensættes på lister for de forskellige konkurrencer under stævnet. Det var en stor hjælp for rideklubberne, og det blev så stor en succes, at vi præsenterede systemet på Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde. Efter-hånden som efterspørgslen på systemet voksede, blev der alt for meget arbejde med det – vi havde jo andet at lave i weekenderne end at stå til rådighed for klubber, der holdt stævner, så systemet blev overdraget til rideforbundet«.

I dag kan et ridestævne slet ikke fungere uden det velfungerende IT-system, der håndterer alt fra rytterens tilmelding over internettet til registrering af resultatet, når ekvipagen rider ud fra banen.

Mange frivillige kræfterbag udvidelsen af SAOEn af de største oplevelser, Arne har haft i forbindelse med engagementet

Tryk

: Sol

o G

rais

k A

/S

i SAO, var, da det nye ridecenter på Finstrupgaard skulle etableres. I 1978 ik SAO stillet Finstrupgaard i Dall Villaby til rådighed af Aalborg Kommune, med henblik på at skabe et moderne ride-sportcenter.

»Jeg glemmer aldrig, da kommunen gav os tilladelsen til at lytte ridecenteret ud af byen. Det var en fantastisk op-levelse, da det gik igennem byrådet. Vi havde jo arbejdet på det i så mange

timer og været til møder med kommune, arkitekter, og jeg ved ikke hvad. Der lå enormt mange frivillige kræfter bag hele projektet«, siger Arne.

Kommunen betalte i starten projektet, men da spareplaner trådte i kraft, overtog klubben opgaven med at gøre centeret færdigt. Her var Arne en stor del af den planlægning og økonomitænkning, der sørgede for at projektet til 5 millioner kroner kunne gennemføres. Ridecentret – med tre haller og plads til 110 heste – blev en realitet, og med det ik SAO sit store gennembrud. Det betød øgede aktiviteter med rideskole, træning, handicapridning, stævner og avlsarrangementer. Klubben var nu en virksomhed med en omsætning på 5-7 millioner kroner årligt og mereend 20 medarbejdere på fuld- eller del-tid.

Frivillig ildsjæl i mere end 40 årMed mere end 40 år som frivillig i SAO er det klart, at der bliver en masse ekstra tid, nu hvor Arne er stoppet med opgaver i bestyrelsen.

»Det var tiden, jeg skulle stoppe, og det er jeg ikke ked af. Det er klart, at jeg pludselig har fået megen tid til overs. Der er kommet en stort hul i min hverdag. Jeg brugte jo omkring 25 timer om ugen på klubben, og nu skal jeg inde noget andet at fylde den tid ud med. Til gengæld har jeg rigtig god tid til at besøge venner og bekendte, og så kigger jeg selvfølgelig ud i rideklubben en gang imellem«, slutter Arne.

Der er ingen tvivl om, at Arne har haft stor indlydelse på SAO. I alle årene, hvor han har stået for regnskabet, har der været en sikker styring af økonomien, og klubben har skabt pæne overskud. Desuden har han tænkt nyt og innovativt og på den måde været med til at udvikle ikke kun SAO, men også andre klubber under Dansk Ride Forbund.

p Indvielse af nyt anlæg Finstrupgaard – heste og rytteres paradis gøres klar til indvielsen i 1981. Finn Greve, i midten, Sportsrideklubben for Aalborg og Omegns beridder, belægger dressurbanen med knust lint, som er brændt. Til venstre formanden Claus Schmith og til højre kassereren Arne Nørgaard. Foto: Privat.

Tryk

: Sol

o G

rais

k A

/S

VeteranenUdgivet af Idrætshistorisk Samling Nummer 12 . December 2014

Fremtiden hviler på fortiden

Du kan bl.a. læse om

Et fotograi der i sig selv fortæller en fantastisk historie. Fotoet er fra 1918. Det er et godt billede på Aalborg Atletklub Jydens position i Aalborgs idrætsliv på den tid.Side 20-23.

Poul Erik Larsen skriver bl.a. om Bowlingklubben Sten-husets start for 50 år siden.Side 32-37.

Jan Storch har været drivkraften bag Rughaven Bordtennisklub i 24 år.Side 6-11.

Tage Sørensen var i 1955 med til vinde DM i 6 km terrænløb for 3-mandshold. Side 12-15.

Ole Søndergaard hængte støvlerne væk for mere end 50 år siden. Side 16-19.