beskæftigelsesindsats og forskellige andre love lov om ændring … › ripdf › samling › 20191...

Click here to load reader

Upload: others

Post on 30-Jun-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • Fremsat den 17. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

    Forslagtil

    Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og forskellige andre love

    (Justering af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse og afovergangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.)

    § 1

    I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 701af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr.1558 af 27. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1559af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

    1. I § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, og § 91, stk. 3, ændres »§ 22,stk. 3-5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.

    2. I § 10 h, stk. 1, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til:»kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.

    3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 22, stk.3, 4 eller 5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.

    4. I § 13, stk. 3, § 13 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt., æn-dres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-ydelse« til: »overgangsydelse og ikke er omfattet af et intro-duktionsprogram efter integrationsloven,«.

    5. I §13 f, stk. 12, nr. 3, ændres »lov om ret til orlov og dag-penge ved barsel« til: »barselsloven«.

    6. I § 38, stk. 1, udgår: », 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt.«

    7. I § 43 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder,

    hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt,hvor kommunen konstaterer forseelsen.«

    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

    8. I § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4,indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-

    indsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation tilhandicappede i erhverv m.v.«

    9. I § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«.

    10. I § 69, stk. 3, nr. 3, ændres »kommunen eller« til: »kom-munen,«.

    11. I § 69, stk. 3, nr. 4, ændres »plan.« til: »plan, eller«.

    12. I § 69, stk. 3, indsættes som nr. 5:»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har

    fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

    13. I § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, ændres »§ 30 b« til: »§46«.

    14. I § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres »samtale« til: »jobsamtale«og »kommunen eller« ændres til: »kommunen,«.

    15. I § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres »plan« til: »plan, eller«.

    16. I § 69 k, stk. 3, indsættes som nr. 5:»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har

    fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapi-tel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

    17. I § 74 e, stk. 3, nr. 1, indsættes som sidste punktum:»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan

    der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«

    18. I § 74 e, stk. 3, nr. 2, indsættes som sidste punktum:»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan

    der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«

    Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2019-20

    Beskæftigelsesmin.,Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/02054

    BE008328

  • 19. I § 74 e, stk. 3, nr. 3, indsættes som sidste punktum:»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan

    der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.«

    20. I § 91, stk. 3, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til: »ka-pitel 4, 6 a-6 c og 7«.

    21. I § 96 ændres to steder »kapitel 4 og 6« til: »kapitel 4 og6 c«.

    § 2

    I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktivbeskæftigelsesindsats, som senest ændret ved § 2 i lov nr.1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

    1. I § 27, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 7, nr. 4,« til: »§ 13, stk.7,«.

    2. I § 76, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-7«.

    3. I § 76, stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-7«.

    4. I § 81, 2. pkt., indsættes efter »fravigelse af«: »rimelig-hedskravet og«.

    5. § 175, stk. 1, 3. pkt., affattes således:»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud ef-

    ter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13,som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter enkonkret vurdering få godtgørelse efter denne bestemmelse.«

    6. § 175, stk. 4. 2. pkt., affattes således:»Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud ef-

    ter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13,som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter enkonkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordringefter denne bestemmelse.«

    7. I § 209, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 2-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.

    8. I § 209, stk. 9, indsættes efter »§ 10, stk. 6«: »og 7«.

    § 3

    I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering ogunderstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændretsenest ved § 6 i lov nr. 1558 af 27. december 2019,foretages følgende ændring:

    1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 17, stk. 4« til: »§ 17, stk.3«.

    § 4

    I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov omorganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsenm.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenseraf aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.),foretages følgende ændring:

    1. § 2, nr. 61 og 62, ophæves.

    § 5

    I lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1558 af 27. december2019 og senest ved § 13 i lov nr. 1559 af 27. december2019, foretages følgende ændring.

    1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »stk. 7, 9 og 12«: » og § 9 a,stk. 4 og 7«.

    § 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2.Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for

    ikrafttræden af § 1, nr. 10-12.Stk. 3. § 1, nr. 8, 9, og 13-16, og § 2, nr. 8, har virkning

    fra den 1. januar 2020.

    2

  • Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

    Indholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Baggrund1.2. Lovforslagets indhold2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik2.1.1. Overgangsregel om ret til ferie med ledighedsydelse i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 20202.1.1.1. Gældende ret2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.2. Konsekvensændringer som følge af ændring af § 22 i lov om aktiv socialpolitik2.1.2.1. Gældende ret2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.3. Ændring af målgruppen for aktiv jobsøgning, cv og uddannelsespålæg2.1.3.1. Gældende ret2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.4. Nedsættelse af hjælp efter § 43 skal være afviklet inden for 5 år2.1.4.1. Gældende ret2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.5. Øvrige konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik2.1.5.1. Gældende ret2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats2.2.1. Justering af paragrafhenvisning i reglerne for personer på barsel, som skal tilbydes jobsamtale tre måne-

    der før barselsperiodens afslutning2.2.1.1. Gældende ret2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.2. Justering af paragrafhenvisning til løntilskudssatserne2.2.2.1. Gældende ret2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.3. Bemyndigelsesbestemmelse til regler om fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper2.2.3.1. Gældende ret2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.4. Befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud for visse målgrupper2.2.4.1. Gældende ret2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.5. Overgangsbestemmelse om opgørelse af sammenhængende perioder2.2.5.1. Gældende ret2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.6. Overgangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen2.2.6.1. Gældende ret2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.3. Ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område2.3.1. Konsekvensændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område2.3.1.1. Gældende ret2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema

    3

  • 1. IndledningDette lovforslag indeholder en række justeringer til allere-

    de vedtagne lovforslag om ændring i reglerne for ferie medledighedsydelse som følge af indførelse af samtidighedsfe-rie, ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, konse-kvenslovforslag som følge af den nye hovedlov om en aktivbeskæftigelsesindsats samt ændring af lov om aktiv social-politik, integrationsloven og forskellige andre love om enk-lere og skærpede sanktion, styrket kontrol med snyd og fær-re fejludbetalinger m.v.

    1.1. BaggrundVed lov nr. 701 af 8. juni 2018 om ændring af lov om ar-

    bejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige an-dre love blev der bl.a. foretaget konsekvensændringer afreglerne om ret til ledighedsydelse under ferie i § 74 e i lovom aktiv socialpolitik som følge af bl.a. indførelsen af sam-tidighedsferie.

    Loven blev gennemført på baggrund af »Aftale om at allelønmodtagere skal have ret til betalt ferie – ny ferieordningmed samtidighedsferie«, som den tidligere regering (Venst-re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgikmed Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet,Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 31. oktober2017.

    Lov nr. 701 af 8. juni 2018 udmønter den del af aftalen,der vedrører justering af retten til ferie med ledighedsydelsei lov om aktiv socialpolitik, så den tilpasses principperne iden nye ferielov, jf. lovbekendtgørelse 1025 af 4. oktober2019.

    I lov om aktiv socialpolitik blev reglerne for ferie med le-dighedsydelse justeret, således at personer, der modtager le-dighedsydelse, løbende får ret til at afholde ferie med ledig-hedsydelse. En modtager af ledighedsydelse, som har mod-taget ydelsen i hele ferieåret fra den 1. september til den 31.august får ret til at afholde 25 feriedage, svarende til 5 ugersferie. Hvis modtageren ikke har modtaget ledighedsydelse ihele ferieåret, sker der en forholdsmæssig beregning af ret-ten til ferie med ledighedsydelse.

    Ferie med ledighedsydelse er ikke omfattet af ferielovensregler men reguleres særskilt i lov om aktiv socialpolitik.

    Med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigel-sesindsats, der gennemførte aftalen om en forenklet beskæf-tigelsesindsats fra august 2018, som den tidligere regering(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radi-kale Venstre og Socialistisk Folkeparti, trådte en ny hoved-lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft den 1. januar2020.

    I forbindelse med den nye hovedlov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats blev der foretaget konsekvensændringer i lovom aktiv socialpolitik (lov nr. 551 af 7. maj 2019 om æn-

    dring af lov om organisering og understøttelse af beskæfti-gelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy-gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love), ogsamtidig blev der foretaget ændringer i en række andre love,herunder lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring aflov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskelligeandre love, som udmønter aftalen om enkle og skærpedesanktioner, som den tidligere regering (Venstre, Liberal Al-liance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Social-demokraterne og Dansk Folkeparti. Alle de nævnte ændrin-ger skulle træde i kraft den 1. januar 2020.

    Den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats er engennemskrivning og forenkling af reglerne om beskæftigel-sesindsatsen m.v. Efter lovens ikrafttræden har der vist siget behov for at foretage nogle mindre ændringer i lovteksten.Der er tale om ændringer, der er i overensstemmelse medden indgåede aftale, den afsatte økonomi og den forudsatteudmøntning.

    Der er endvidere behov for at gennemføre en række min-dre konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik.

    1.2. Lovforslagets indholdDette lovforslag indeholder en ændring af, hvor mange

    dage, man kan holde ferie med ledighedsydelse i det forkor-tede ferieår, som går fra 1. maj 2020 til og med 31. august2020.

    Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvens-ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som følge af lov nr.174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, in-tegrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre lovesamt konsekvensændringer af lov nr. 551 af 7. maj 2020 omændring af lov om organisering og understøttelse af beskæf-tigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sy-gedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

    Lovforslaget indeholder tillige nogle mindre ændringer aflov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der præciserer lov-teksten, så den bliver i overensstemmelse med intentionernei aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

    2. Lovforslaget hovedpunkter

    2.1. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik

    2.1.1. Overgangsregel om ret til ferie med ledighedsydelse iperioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020

    2.1.1.1. Gældende retEfter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, i lov om ak-

    tiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. septem-ber 2019, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtagerledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.

    Efter den gældende regel i lovens § 74 e, stk. 3, gælderretten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage ogperioder:

    4

  • 1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsensket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i etferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie sva-rende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i detpågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarendetil sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-følgende ferieår.

    2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsensket i perioden fra den 1. august til og med den 31. de-cember i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dagesferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledigheds-ydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages fe-rie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydel-se i det efterfølgende ferieår.

    3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsensket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. aprili et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie sva-rende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i detpågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarendetil sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efter-følgende ferieår.

    Det følger af den gældende regel i lovens § 74 e, stk. 4, atferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferie-året, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydel-se, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

    Retten til ferie med ledighedsydelse er ikke omfattet af fe-rielovens regler. Der sker således ikke en egentlig optjeningaf ret til ferie med ledighedsydelse. Ferie med ledigheds-ydelse reguleres i stedet i forhold til det tidspunkt, som per-sonen bliver visiteret ind i fleksjobordningen på, jf. lovens §74 e, stk. 3, ovenfor.

    2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningI de nye regler om samtidighedsferie er der bl.a. i ferielo-

    ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, ogreglerne om feriedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af1. november 2019 om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.indført en overgangsordning for perioden 1. maj 2020 til ogmed 31. august 2020.

    Denne overgangsordning er ved en fejl ikke indsat i § 74 ei lov om aktiv socialpolitik om ferie med ledighedsydelse.Efter de gældende regler tages der således ikke højde for, atferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter pe-rioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.

    Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent rettil ferie med løn eller feriegodtgørelse og en modtager af le-dighedsydelse, i perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. au-gust 2020, vil have ret til op til 25 dages med ledighedsydel-se.

    Det foreslås derfor, at der i lovens § 74 e, stk. 3, nr. 1-3,indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020 tilog med 31. august 2020 vil der højest kunne afholdes 17 da-ges ferie med ledighedsydelse.

    Med forslaget vil personer, der kan modtage ledigheds-ydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med ledigheds-ydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august2020. Baggrunden for, at personen vil kunne afholde 17dage med ledighedsydelse er, at ledighedsydelsen udbetalesfor hele dage.

    Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer,der modtager feriedagpenge.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 1, nr. 17, 18 og 19.

    2.1.2. Konsekvensændringer som følge af ændring af § 22 ilov om aktiv socialpolitik

    2.1.2.1. Gældende retEfter den gældende regel i § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv

    socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september2019, fremgår det, at en person alene kan modtage ydelserefter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, dersvarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-gangsydelse efter § 22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvispersonen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lovom pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe-riode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgendeydelser: Dagpenge efter barselsloven, sygedagpenge frakommunen efter lov om sygedagpenge, pension efter lov omsocial pension, pension efter lov om højeste, mellemste, for-højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejds-løshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydelse efter lov omfleksydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjem-rejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontant-hjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressour-ceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb ellerledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntil-skud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksom-hed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sta-tens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven eller statensvoksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksen-uddannelsesstøtte.

    Efter den gældende regel i lov om aktiv socialpolitik § 10h, stk. 1, kan en person alene modtage ydelser efter dennelovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer tilselvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelseefter § 22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvis personen vedendelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller andenstrafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for enovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

    Efter den gældende regel i lovens § 91, stk. 3, fremgår det,at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ud-betalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, hvis ydel-serne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejse-

    5

  • ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3-5, for den pe-riode, der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.

    Det fremgår af den gældende regel i lovens § 11, stk. 4, atved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan enperson, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1,i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den pe-riode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgel-ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medreg-ne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperi-ode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejse-ydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, 4 eller 5.

    Det fremgår af den gældende regel i lovens § 11, stk. 6, atved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan enperson, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængsels-straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvendekarakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens§ 81 a, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgel-ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22,stk. 3, 4 eller 5.

    Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 2, fremgår det,at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydel-sen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger

    eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra bør-netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-betaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,

    2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger egetbarn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør-netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-betaling af børnebidrag,

    3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller beggeforældre, og

    4) 2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, derbor hos en eller begge forældre.

    Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 3, fremgår det,at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstrabørnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1,eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelsenog overgangsydelsen med den sats, som den enlige forsørgerville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetil-skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har er-hvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet eranbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag.

    Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 4, fremgår det,at kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en per-son, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og

    som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVUlæsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisningog ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende ellerhøjere prøve i dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus består af etmånedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås rettil danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligerehar opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbo-nus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonusefter 1. pkt.

    Af den gældende regel i lovens § 22, stk. 5, fremgår det, atdanskbonus udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-ni-veau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger,hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, så-fremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.

    2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningSom følge af, at bestemmelserne om satsen på selvforsør-

    gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse er blevetændret ved lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midler-tidigt børnetilskud til visse forsørgere, er der behov for atkonsekvensændre flere bestemmelser i lov om aktiv social-politik, som henviser til § 22.

    Bestemmelserne om satsen på selvforsørgelses- og hjem-rejseydelse og overgangsydelse blev ændret ved lov nr. 174af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, inte-grationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.Det fremgår af den vedtagne § 6, nr. 11, at § 22, stk. 2, op-hæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 2-4, Det frem-gik af den foreslåede § 22, stk. 2, at de personer, der ernævnt i stk. 1, og som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i inte-grationsloven samt omfattet af selvforsørgelses- og hjemrej-seprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgel-ses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer, der er nævnt i stk.1, modtager overgangsydelse.

    Det fremgik videre af den foreslåede § 22, stk. 3, at selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efterstk. 1 udgør et månedligt beløb på1) 10.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger

    eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra bør-netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-betaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, nr. 1, og stk. 5,

    2) 7.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger egetbarn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør-netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-betaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, nr. 2,

    3) 6.072 kr. (2019-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller beggeforældre, og

    4) 2.616 kr. (2019-niveau) for personer under 30 år, derbor hos en eller begge forældre.

    Af den foreslåede § 22, stk. 4, fremgik det, at selvforsør-gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter stk. 1udgør uanset stk. 3 et månedligt beløb på

    6

  • 1) 12.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørgereget barn i hjemmet, har erhvervet ret til ekstra børne-tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-taling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, og har optjent rettil mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse imedfør af lov om en børne- og ungeydelse.

    2) 8.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger egetbarn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra bør-netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis ud-betaling af børnebidrag, og hvor der for parrets barn eroptjent ret til mindre end 36 måneders børne- og unge-ydelse i medfør af lov om en børne- og ungeydelse.

    Efter den foreslåede § 22, stk. 5, fremgik det, at for en en-lig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-skud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 ai lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-drag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-gangsydelse med den sats, som den enlige forsørger ville ha-ve haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Detsamme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervetret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragtuden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1,nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag.

    Med lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigtbørnetilskud til visse forsørgere blev § 6, nr. 11, i lov nr.174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, in-tegrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre loveophævet ved § 22, nr. 1.

    Ved lovændringen ophævedes dog ikke samtidigt § 6, nr.4 og 7, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, hvor der blev hen-vist til § 22, stk. 3-5, om satserne for selvforsørgelses- oghjemrejse ydelse og overgangsydelse.

    Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h,stk. 1 og § 91, stk. 3, til § 22, stk. 3-5, ændres til § 22, stk. 2og 3.

    Det foreslås samtidigt, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2.pkt. og stk. 6, 2. pkt., til § 22, stk. 3, 4 eller 5, ændres til §22, stk. 2 og 3.

    Hermed vil der ske en korrekt henvisning til satsen påselvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse,som ydelsesmodtagerne kan modtage.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 1, nr. 1, 3 og 20.

    2.1.3. Ændring af målgruppen for aktiv jobsøgning, cv oguddannelsespålæg

    2.1.3.1. Gældende retEfter de gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv so-

    cialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september2019, fremgår det, at for en person, der modtager selvforsør-gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er

    omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, finder reglerne i § 13,stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. Denævnte regler vedrører personens rådighedsforpligtelse, her-under at personen skal udnytte sine uddannelsesmuligheder.

    En person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-ydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selv-forsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionspro-gram efter integrationsloven, kan imidlertid ikke modtagetilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunderet uddannelsespålæg efter § 30.

    Efter de gældende regler i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov omaktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtagerselvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse elleruddannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparatskal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældendeskal påbegynde ordinær uddannelse.

    Efter de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov omaktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. sep-tember 2019, fremgår det, at en person, der modtager selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse elleruddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigstmuligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommu-nen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet omkompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

    Det følger af de gældende regler i integrationsloven, atpersoner, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelseeller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses-og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter in-tegrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller akti-vitetsparate. Personer, der modtager selvforsørgelses- oghjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af etselvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introdukti-onsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke visiteressom uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsespara-te. Det er alene personer, der modtager overgangsydelse ogikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrati-onsloven, der kan visiteres som uddannelsesparat, herunderåbenlyst uddannelsesparat.

    2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningDa personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-

    ydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsør-gelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogramefter integrationsloven, ikke kan modtage tilbud efter § 30 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås bestemmel-sen i § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik ændret, såle-des at det fremgår, at en person, der modtager overgangs-ydelse, og som ikke er omfattet af et introduktionsprogramefter integrationsloven, er omfattet af bestemmelsen.

    Personer, der modtager overgangsydelse, og som ikke eromfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven,vil kunne modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats.

    7

  • Da personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejse-ydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsør-gelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram,ikke vil kunne visiteres åbenlyst uddannelsesparate foreslåsdet, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt.,ændres. Med ændringen vil det ikke længere fremgå, at per-soner, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-ler overgangsydelse og som er omfattet af et program efterintegrationsloven, er omfattet af bestemmelsen om, at de ak-tivt skal udnytte deres arbejdsmuligheder, indtil de påbegyn-der ordinær uddannelse eller registrere cv på Jobnet.

    Hermed vil bestemmelserne være i overensstemmelse medde gældende regler om visitation af modtagere selvforsør-gelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som er om-fattet af et program efter integrationsloven. Overgangsydel-sesmodtagere, som ikke er omfattet af et introduktionspro-gram efter integrationsloven, vil fortsat være omfattet af be-stemmelsen, da de kan visiteres uddannelsesparate, herunderåbenlyst uddannelsesparate.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 1, nr. 4.

    2.1.4. Nedsættelse af hjælp efter § 43 skal være afvikletinden for 5 år.

    2.1.4.1. Gældende retEfter den gældende regel i § 43, stk. 1, i lov om aktiv so-

    cialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september2019, om at en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end11.896 kr. pr. måned (2020-niveau), skal have hjælpen ned-sat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælpi 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §

    11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrati-onsloven eller

    2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

    Af den gældende regel i § 42 om samme hændelser, frem-går det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bort-falder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tids-punkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

    Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.

    2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningMed ændringerne i lovens §§ 42 og 43 i lov om aktiv so-

    cialpolitik, hvor der blev indsat en bestemmelse i lovens §43 om, at også personer, der modtog hjælp på mindre end11.423 kr. pr. måned, skulle have nedsat hjælpen, hvis demod bedre vidende og uberettiget havde modtaget hjælp,fordi de ikke havde oplyst om arbejde eller havde opholdtsig i udlandet og samtidigt uberettiget modtaget hjælp. Detvar hensigten, at bestemmelserne i lovens §§ 42 og 43 bort-set fra størrelsen af nedsættelsen af hjælpen skulle være ens-

    lydende. Der er derfor behov for en ændring af § 43, såledesat der indsættes en bestemmelse om, hvornår nedsættelsenaf hjælpen bortfalder.

    Lovens § 43 er med lov nr. 1558 af 27.december 2019blevet ændret, således at målgruppen – i lighed med mål-gruppen i § 42 – vil skulle have hjælpen nedsat som følgeaf, at personen mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligttil at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område eller efter §49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modta-get hjælp under ophold i udlandet.

    Der blev imidlertid ikke indsat en bestemmelse i § 43 om,at hvis nedsættelsen af hjælpen ikke er blevet afviklet indenfor 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateretforseelsen, så vil nedsættelsen bortfalde. Det har i forbindel-se med indgåelsen af aftale om enklere og skærpede sanktio-ner været forudsat, at reglerne skulle svare til de tilsvarenderegler i § 42.

    Det foreslås derfor, at der i § 43 indsættes en bestemmelseom, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvisden ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvorkommunen har konstateret forseelsen.

    Dermed bliver reglerne enslydende i forhold, hvornår ned-sættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1, bortfal-der.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 1, nr. 7.

    2.1.5. Øvrige konsekvensændringer i lov om aktivsocialpolitik

    2.1.5.1. Gældende retDet følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3, i

    lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af23. september 2019, at opgørelsen af arbejde inden for deseneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalender-måneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, bl.a. forlænges med pe-rioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lovom social service til pasning af handicappet barn, handicap-pet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret tilorlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygtbarn.

    Det følger af den gældende regel i lovens § 10 h, stk. 1, aten person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapi-tel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsør-gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22,stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endeligdom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferet-lig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædel-se, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

    Det følger af den gældende regel i lovens § 91, stk. 3, atkommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbe-

    8

  • talte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserneoverstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelseeller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode,der er nævnt i §§ 10 f og 10 h.

    Det følger videre af den gældende regel i lovens § 96, athar en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikkebetalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller lovom social service, kan kommunen fradrage den fremtidigemånedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og6.

    Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 1, er der enbetingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68,at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at per-sonen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-forløb.

    Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 2, fremgår det,at afviser en person at modtage behandling foretaget af enlæge i form af operation eller lægeordineret medicin ellerlægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det-te ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, ompersonen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.Denne ændring blev indsat ved lov nr. 405 af 1. maj 2019.

    Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 3, fremgår det,at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, dermodtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylderbetingelserne herfor, hvis personen1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-

    sesindsats, eller anden lovgivning, som fremgår af re-habiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

    2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør

    eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-

    bejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er gi-vet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatseller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliterings-planen eller en helhedsorienteret plan.

    Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 6, fremgår det,at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, ogsom har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteretplan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

    Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 1, er det enbetingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genop-tager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimeli-ge tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommu-nen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En personer berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra førstefraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lovom sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgø-relse om, at den pågældende opfylder betingelserne for etjobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uan-

    set at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter1. pkt. i denne periode.

    Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 2, fremgårdet, at afviser en person at modtage behandling foretaget afen læge i form af operation eller lægeordineret medicin ellerlægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det-te ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, ompersonen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklarings-forløb.

    Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 3, fremgårdet, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, dermodtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfyl-der betingelserne herfor, hvis personen1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-

    sesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af reha-biliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

    2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden

    aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,4) undlader at give meddelelse til kommunen eller ar-

    bejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen ergivet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-ringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

    Efter den gældende regel i lovens 69 k, stk. 6, fremgår det,at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, ogsom har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteretplan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

    I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organi-sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lovom aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-ven og forskellige andre love fremgår det, at følgende æn-dringer – indsættelse af »tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-pensation til handicappede i erhverv«, ændringen af »samta-le« til »jobsamtale«, ændringen af »plan « til »plan eller«,indsættelsen af et nyt nr. 5 i bestemmelserne og ændring af»§ 30 b« til »§ 46 «, sker i § 69, stk. 2 eller 5, og § 69 k, stk.2 eller 5, idet der ved en fejl ikke blev taget højde for, at dervar indsat et nyt stk. 2, i §§ 69 og 69 k, ved § 2, nr. 3 og 7, ilov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedag-penge og forskellige andre love.

    2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningVed lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om or-

    ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati-onsloven og forskellige andre love blev »lov om ret til orlovog dagpenge ved barsel« ændret til »barselsloven «. Imidler-tid blev dette ikke ændret i § 13 f, stk. 12, nr. 3, i lov omaktiv socialpolitik, hvorfor der er behov for en konsekvens-ændring af denne bestemmelse.

    Det foreslås, at ændre henvisningen til »lov om ret til or-lov og dagpenge ved barsel« til »barselsloven« i § 13 f, stk.

    9

  • 12, nr. 3, idet det er denne betegnelse, som bruges generelt iloven.

    Med lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om or-ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati-onsloven og forskellige andre love blev kapitel 6 om revali-dering ophævet, og der blev indsat et nyt kapitel 6 c om re-validering, som bl.a. handler om, hvilken ydelse en personkan modtage under revalidering. Selve indsatsen under reva-lidering blev flyttet til lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats. I enkelte bestemmelser blev kapitel 6 imidlertid ikkeændret til kapitel 6 c, og der er derfor behov for enkelte kon-sekvensrettelser.

    Det foreslås at konsekvensændre henvisningen i lov omaktiv socialpolitik § 10 h, stk. 1, fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 beller 7« til »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«, at i lovens § 93, stk.3, ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til »kapitel 4, 6 a-6 cog 7«, og i § 96 ændres fra kapitel 4 og 6« til »kapitel 4 og 6c«, da revalideringsafsnittet i lov om aktiv socialpolitik erflyttet til kapitel 6 c.

    Dermed vil henvisningen være retvisende.

    Ved ændringerne i lov om aktiv socialpolitiks §§ 69 og 69k i lov nr. 551 af 7. maj 2019 blev der ikke taget højde for,at der ved lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov omsygedagpenge og forskellige andre lov blev indsat et nyt stk.2, i §§ 69 og 69 k. Der er derfor behov for at konsekvensæn-dre de nævnte bestemmelser.

    Det foreslås derfor, at der i lovens § 69, stk. 3, nr. 1 og 4og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, efter tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats indsættes tilbud efter kapitel 5 i lovom kompensation til handicappede i erhverv m.v., såledessom det var forudsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj2019.

    Det foreslås videre, at i lovens § 69, stk. 3, nr. 3 og § 69 k,stk. 3, nr. 3, ændres samtale til jobsamtale, således som detvar forudsat ved § 2, nr. 60 og 72, i lov nr. 551 af 7. maj2019.

    Det foreslås endvidere, at i lovens § 69, stk. 3, nr. 4 og §69 k, stk. 3, nr. 4, ændres plan til plan eller, således som detvar forudsat ved § 2, nr. 61 og 73, i lov nr. 551 af 7. maj2019. Ændringen af § 69, stk. 3, nr. 4, træder først i kraft,når beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Dette skersamtidig med, at § 34, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj 2019sættes i kraft, hvorefter personer, der modtager ressourcefor-løbsydelse får pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.

    Det foreslås videre, at der indsættes et nyt nr. 5, i lovens §69, stk. 3, og § 69 k, stk. 3, om, at hvis en person undlader atoverholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv atbooke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, således som det var forudsat ved § 2,nr. 62 og 74, i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Ændringen af §69, stk. 3, vedrørende nr. 5, træder først i kraft, når beskæfti-gelsesministeren bestemmer dette. Dette sker samtidig med,at § 34, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 sættes i kraft,

    hvorefter personer, der modtager ressourceforløbsydelse, fårpligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.

    Det foreslås videre at ændre i lovens § 69, stk. 6 og § 69k, stk. 6, således at henvisningen til § 30 b ændres til § 46,som det var forudsat ved § 2, nr. 63, i lov nr. 551 af 7. maj2019.

    Det foreslås endvidere, at ændringerne i lovens § 69, stk.3, nr. 1, 3 og 4, og stk. 6, samt ændringerne i § 69 k, stk. 3,nr. 1, 3 og 4, og 6, får virkning fra den 1. januar 2020, dader ikke er været tvivl om, at der alene har været tale om enmanglende konsekvensændring. Samtidig fremgår det af lovnr. 548 om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 7, at allesamtaler fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler, og atpersoner, som er i et jobafklaringsforløb, selv skal bookejobsamtaler digitalt.

    I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organi-sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lovom aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationslo-ven og forskellige andre lov blev der ved ændringerne af §2, nr. 1, 60-63 og 72-73 af §§ 69 og 69 k ikke taget højdefor, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.

    Det foreslås derfor, at ændringerne i § 2, nr. 61 og 62, ilov nr. 551 af 7. maj 2019, ophæves og nyaffattes ved dettelovforslag. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 30, stk. 5, i lovnr. 551 af 7. maj 2019 er senere ændret ved § 18, nr. 3, i lovnr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktivsocialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.

    Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikkemedfører materielle ændringer i reglerne.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 1, nr. 2, 5, 8-16, 20, 21 og § 3, nr. 1.

    2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

    2.2.1. Justering af paragrafhenvisning i reglerne forpersoner på barsel, som skal tilbydes jobsamtale tremåneder før barselsperiodens afslutning

    2.2.1.1. Gældende retDet fremgår af den gældende § 27, stk. 2, i lov om en ak-

    tiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft den 1. januar2020, at for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5, som erpå barsel, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barsels-periodens afslutning tilbyde en jobsamtale.

    Bestemmelsen vedrører job- og aktivitetsparate kontant-hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden forintroduktionsprogrammet, samt uddannelses- og aktivitets-parate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelses-modtagere uden for introduktionsprogrammet. Ifølge be-stemmelsen skal jobcenteret tilbyde en jobsamtale til perso-ner i målgruppen, som er på barsel, og som er fritaget fra rå-dighedspligten efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv social-politik inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning.

    10

  • § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik indeholdt før 1.januar 2020 en oplistning i 10 numre af, hvilke rimeligegrunde der kunne fritage fra rådighedspligten. I nr. 4 var detanført som rimelig grund, at personen havde ret til fraværved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der underfravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, var ret tildagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

    Oplistningen i de 10 numre i § 13, stk. 7, i lov om aktivsocialpolitik blev ophævet pr. 1. januar 2020 ved lov nr.1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv so-cialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enk-lere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd ogfærre fejludbetalinger m.v.). De rimelige grunde er dog fort-sat gældende.

    Selvom oplistningen er ophævet, gælder de rimelige grun-de som fx barsel til, at man kan fritages fra rådighedsfor-pligtelsen fortsat, jf. bemærkningerne til lovforslaget, Folke-tingstidende 2019-20, A, L 66, som fremsat, side 21.

    2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningDa der ikke længere findes en nr. 4 i § 13, stk. 7, i lov om

    aktiv socialpolitik, foreslås det, at i § 27, stk. 2, ændres hen-visningen til »§ 13, stk. 7, nr. 4«, til »§ 13, stk. 7«.

    Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men eralene en lovteknisk ændring.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 2, nr. 1.

    2.2.2. Justering af paragrafhenvisning tilløntilskudssatserne

    2.2.2.1. Gældende retDet fremgår af den gældende § 76 stk. 1, i lov om en aktiv

    beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til private arbejdsgi-vere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5, og efter dengældende § 76, stk. 2, i loven udgør løntilskuddet til offent-lige arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5. Be-stemmelserne udgør hovedreglerne for det løntilskud, derudbetales til henholdsvis private og offentlige arbejdsgivere.I begge bestemmelser henvises der dog til efterfølgendestykker, som omhandler tilfælde, hvorefter der gælder en an-den løntilskudssats.

    2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningEfter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den nye lov om en

    aktiv beskæftigelsesindsats er Beskæftigelsesministeriet ble-vet opmærksom på, at der i § 76, stk. 1 og 2, i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats bør henvises til flere af de efter-følgende stykker i § 76, så der ikke opstår tvivl om, at de ef-terfølgende stykker også indeholder undtagelser til satserne istk. 1 og 2.

    Lovens § 76, stk. 1 og 2, foreslås derfor præciseret, så deri tilstrækkeligt omfang henvises til de efterfølgende stykker.

    Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men eralene en lovteknisk ændring.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 2, nr. 2 og 3.

    2.2.3. Bemyndigelsesbestemmelse til regler om fravigelse afrimelighedskravet for særlige målgrupper

    2.2.3.1. Gældende retDet fremgår af den gældende § 81 i lov om en aktiv be-

    skæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-ter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunderom betingelser for ansættelse med løntilskud og om, at løn-nen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos of-fentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordi-nær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter lovens §77 og merbeskæftigelseskravet efter lovens § 79. Der kanogså fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kanske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.

    Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere reg-ler om ansættelse med løntilskud i kapitel 11 i bekendtgørel-se nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigel-sesindsats.

    I bekendtgørelsen er der bl.a. indarbejdet en regel om, atrimelighedskravet ikke skal opfyldes i forbindelse med an-sættelse af førtidspensionister med løntilskud. Reglen blevindarbejdet som en udmøntning af satspuljeaftalen fra 2019.I satspuljeaftalen blev, det aftalt at permanentgøre en for-søgsordning for førtidspensionisters mulighed for ansættelsemed løntilskud, hvor førtidspensionister i løntilskud varundtaget fra rimelighedskravet.

    2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningEfter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den nye lov om en

    aktiv beskæftigelsesindsats er Beskæftigelsesministeriet ble-vet opmærksom på, at lovens bemyndigelsesbestemmelse i §81 ved en fejl ikke blev justeret, så det klart fremgår, at derkan ske fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrup-per.

    Det foreslås justeret i bestemmelsen, at der kan ske en så-dan fravigelse.

    Med forslaget vil det klart fremgå af § 81, at der kan skeen fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper.Dermed sker der en udvidende justering af bemyndigelsentil at fastætte regler om fravigelse af rimelighedskravet, så-ledes er der ikke vil kunne være tvivl om hjemlen i forholdtil den fastsatte bekendtgørelsesregel om, at rimelighedskra-vet ikke gælder for førtidspensionister i forbindelse med an-sættelse med løntilskud.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 2, nr. 4.

    11

  • 2.2.4. Befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud forvisse målgrupper

    2.2.4.1. Gældende retDet fremgår af den gældende § 175, stk. 1, 3. pkt., i lov

    om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der efter en konkretvurdering kan gives befordringsgodtgørelse for befordringud over 24 km til personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, somdeltager i tilbud efter kapitel 11-13.

    Det fremgår af den gældende § 175, stk. 4, 2. pkt., at per-soner omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud ef-ter kapitel 11 og 13, efter en konkret vurdering kan få dæk-ket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften er en følgeaf en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

    Bestemmelserne vedrører følgende to målgrupper:– Ledige selvforsørgende, dvs. personer, der ikke er i be-

    skæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modta-ge offentlig hjælp til forsørgelse, herunder arbejdsløs-hedsdagpenge, forsørgelsesydelser efter lov om aktiv so-cialpolitik eller SU, og personer, der ikke kan få tilbudefter integrationsloven.

    – Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og be-skæftigelsesrettet indsats.

    Ifølge den gældende formulering i § 175, stk. 1, 3. pkt.kan disse målgrupper efter en konkret vurdering gives befor-dringsgodtgørelse for befordring ud over 24 km under delta-gelse i tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt nytte-indsats, når den daglige transport mellem bopæl og tilbuds-stedet og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kanalene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km.

    Ifølge den gældende formulering i § 175, stk. 4, 2. pkt.kan de samme målgrupper efter en konkret vurdering fådækket faktiske udgifter til befordring, når de deltager ivirksomhedspraktik eller nytteindsats, hvis udgiften er enfølge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

    2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningDet har været intentionen med bestemmelsen i § 175, stk.

    1. 3. pkt., om, at ledige selvforsørgende og unge under 18 årefter en konkret vurdering kan få befordringsgodtgørelse forden befordring, der ligger ud over 24 km, skulle svare til detidligere gældende regler før 1. januar 2020.

    Det vil sige, at ledige selvforsørgende efter en konkretvurdering skal kunne få befordringsgodtgørelse til den be-fordring, der ligger ud over 24 km under deltagelse i virk-somhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalifice-ring, og at unge under 18 år skal kunne få befordringsgodt-gørelse til den befordring, der ligger ud over 24 km underdeltagelse i virksomhedspraktik samt vejledning og opkvali-ficering.

    Det har ligeledes været intentionen med bestemmelsen i §175, stk. 4, 2. pkt., om, at ledige selvforsørgende og ungeunder 18 år efter en konkret vurdering vil kunne få dækketde faktiske udgifter til befordring hvis udgiften er en følge

    af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skulle svaretil de tidligere gældende regler før 1. januar 2020.

    Der kan henvises til de dagældende regler herom i §§ 75a, stk. 1, 2. pkt., § 75 b, stk. 1, og § 75 c, stk. 1, i den tidlige-re gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbe-kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016).

    Det foreslås, at § 175, stk. 1, 3. pkt., ændres til, at ledigeselvforsørgende efter en konkret vurdering kan få befor-dringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud efter lovens kapi-tel 11, 12 og 14 (virksomhedspraktik, løntilskud samt vej-ledning og opkvalificering), og at unge under 18 år efter enkonkret vurdering kan få befordringsgodtgørelsen under del-tagelse i tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning ogopkvalificering.

    Dermed vil målgrupperne af ledige selvforsørgende ogunge under 18 år efter en konkret vurdering kunne få befor-dringsgodtgørelse under deltagelse i disse tilbud, for dentransport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur, der liggerud over 24 km pr. dag. Lovteksten bringes dermed i over-ensstemmelse med intentionen og med den tidligere lov før1. januar 2020.

    Det foreslås ligeledes, at § 175, stk. 4, 2. pkt. ændres til, atledige selvforsørgende efter en konkret vurdering vil kunnefå dækket de faktiske udgifter til befordring under deltagelsei tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledningog opkvalificering, og at unge under 18 år vil kunne få dæk-ket de faktiske udgifter til befordring under deltagelse i til-bud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalifice-ring, såfremt udgiften er en følge af en nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Lovteksten bringes dermed i over-ensstemmelse med intentionen og med den tidligere lov før1. januar 2020.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 2, nr. 5 og 6.

    2.2.5. Overgangsbestemmelse om opgørelse afsammenhængende perioder

    2.2.5.1. Gældende retDen gældende § 209, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigel-

    sesindsats er en overgangsbestemmelse til lovens § 9 om op-gørelse af tidsperioder for kontaktforløb, jobrettet uddannel-se og ret og pligt til tilbud. Det fremgår af bestemmelsen, atden integrationsydelse, som en person omfattet af 6, stk.2-5, har modtaget uden for selvforsørgelses- og hjemrejse-programmet eller introduktionsprogrammet forud for lovensikrafttræden den 1. januar 2020, sidestilles med overgangs-ydelse, når perioder med samme forsørgelsesydelse skal op-gøres.

    § 6, stk. 2-5, som der refereres til i loven, eksisterer imid-lertid ikke.

    12

  • 2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningDet er intentionen med overgangsbestemmelsen i lovens §

    209, stk. 8, at den skal omhandle personer i målgrupperne i§ 6, nr. 2-5, som modtager overgangsydelse, og som før lo-vens ikrafttrædelse modtog integrationsydelse. Det foreslås,at lovteksten rettes til den korrekte betegnelse for de omtaltemålgrupper, nemlig § 6, nr. 2-5. Dermed bringes bestem-melsen i overensstemmelse med intentionen i reglerne.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 2, nr. 7.

    2.2.6. Overgangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen

    2.2.6.1. Gældende retI lov om aktiv beskæftigelsesindsats som trådte i kraft 1.

    januar 2020, blev reglerne ændret i voksenlærlingeordnin-gen, så der fremover, for personer, der kommer fra ledighed,kun er én tilskudssats på 45 kr. i timen til arbejdsgiveren ipraktikperioden. Tidligere var der tilskudssatser på 30 kr. og40 kr. i timen. Den gældende tilskudssats er reguleret i §159, stk. 2.

    Den gældende overgangsbestemmelsen for voksenlær-lingsordningen fremgår af lovens § 209, stk. 9. Det fremgårheraf, at for arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 harindgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra le-dighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller ef-ter § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigel-sesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den1. januar 2020 efter denne lovs § 159, stk. 2.

    Det betyder, at arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020har fået bevilget tilskud - som kunne være 30 eller 40 kr. -efter de nævnte bestemmelser, vil få hævet deres tilskud til45 kr.

    2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningI overgangsbestemmelsen i § 209, stk. 9, i lov om en aktiv

    beskæftigelsesindsats, er der udeladt en mindre målgruppeaf voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, som skulle ha-ve være omfattet. Det betyder, at arbejdsgiverene for dennegruppe af voksenlærlinge ikke pr. 1. januar 2020 er omfattetaf takstforhøjelsen til 45 kr. i timen.

    Der er tale om personer omfattet af § 10, stk. 7, i tidligeregældende bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområ-det, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 medsenere ændringer, og som var startet som voksenlærlinge iperioden fra den 1. april 2018 til den 1. januar 2020.

    Efter § 10, stk. 7, kunne tilskud til arbejdsgiver, der indgikuddannelsesaftale med voksne over 25 år, som kom fra le-dighed, udgøre 30 kr. pr. time i praktikken. Målgruppen ef-ter § 10, stk. 7, var personer omfattet af tidligere gældende §2, nr. 1-3, nr. 12 og nr. 13 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats (dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og

    uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmod-tagere, som ikke var omfattet af integrationsprogrammet) ogsom var:– ledige ufaglærte, der havde under 2 måneders ledighed

    ved påbegyndelsen af det aktuelle uddannelsesforløb, dade blev voksenlærlinge eller

    – ledige ufaglærte, som kom fra anden offentlig forsørgel-se end de ovenfor nævnte fx ressourceforløbsydelse ellerkom fra selvforsørgelse.

    Ved ufaglærte forstås i denne sammenhæng en person,som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret-tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kansidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

    Det foreslås, at ovenstående målgruppe i § 10, stk. 7, i dentidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæfti-gelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december2018 med senere ændringer, bliver omfattet af overgangsbe-stemmelsen i gældende § 209, stk. 9, i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats.

    Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse medhensigten om, at der kun skal være én tilskudssats på 45 kr.pr. time i praktikperioden, for personer der kommer fra le-dighed.

    Det foreslås, at ændringen i overgangsbestemmelsen skalhave tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2020. Dermed vil dearbejdsgivere, som med forslaget til ændring af overgangs-bestemmelsen også vil få forhøjet voksenlærlingetilskuddettil 45 kr., blive ligestillet med de øvrige arbejdsgivere, derhar indgået uddannelsesaftale med personer, der kommer fraledighed, hvor der er bevilget tilskud før 1. januar 2020, ogsom har fået tilskud på 45 kr. pr. time i praktikperioden fra1. januar 2020.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 2, nr. 8, og § 6, stk. 3.

    2.3. Ændringer i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område

    2.3.1. Konsekvensændring af lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område

    2.3.1.1. Gældende retDet fremgår af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og admi-

    nistration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.826 af 16. august 2019, at opholdskommunen har pligt til atyde hjælp, jf. dog § 9, stk. 7, 9 og 12.

    Det er således hovedreglen, at det er den kommune, hvorpersonen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig i, jf.lovens § 9, stk. 2, der er opholdskommune og dermed skalyde hjælp til den pågældende person. Dette gælder dog ikke,hvis situationen er omfattet af lovens § 9, stk. 7, 9 og 12.

    Tidligere fremgik det af lovens § 9, stk. 1, at opholdskom-munen har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og 9 og § 9 a, stk.4 og 7. Ved en fejl blev henvisningen til § 9 a, stk. 4 og 7,ikke videreført i forbindelse med ændringen af § 9, stk. 1,

    13

  • ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1558 af 27. december 2019 om æn-dring af lov om aktiv social politik, integrationsloven og for-skellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrketkontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), som trådtei kraft den 1. januar 2020.

    Det fremgår af i § 9 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. at forældremyndig-hedsindehaverens opholdskommune har pligt til at ydehjælp efter kapitel 11 i lov om social service og til at iagtta-ge de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efterlov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Er et barn elleung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet ellerden unge dog selvstændig opholdskommune i den kommu-ne, som har truffet afgørelse om anbringelse efter kapitel 11i lov om social service, eller den kommune, som har afgivetindstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lovom bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bliver et barn elleren ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt.,visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, fårbarnet eller den unge selvstændig opholdskommune i dennekommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågælden-de overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens §4. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommunesamarbejder med forældremyndighedens indehavers op-holdskommune om at løse familiens problemer og hører for-ældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge,inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i lov om socialservice. Barnets eller den unges selvstændige opholdskom-mune træffer afgørelse vedrørende barnets eller den ungesforhold. Afgørelser, der er målrettet forældremyndigheds-indehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverensopholdskommune.

    Det fremgår af lovens § 9 a, stk. 7, at når en ung under 18år har selvstændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3.pkt., bevarer denne kommune uanset § 9, stk. 1, pligten til atyde hjælp efter lov om social service, når den unge fylder 18år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed harmedvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelseaf anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk.7, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opret-holdt sin anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om so-cial service. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anven-delse.

    Der er således fastsat særlige regler om børn og unges op-holdskommune i disse særlige tilfælde i § 9 a, stk. 4 og 7.Disse bestemmelser er fortsat gældende efter den 1. januar2020, uanset det forhold, at der ikke længere henvises tildisse bestemmelser i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.

    2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordningVed en fejl i forbindelse med ændringen af § 9, stk. 1, i

    lov om retssikkerhed og administration på det social områdei § 4, nr. 1, i lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændringaf lov om aktiv social politik, integrationsloven og forskelli-ge andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kon-

    trol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), blev der ikkevidereført en henvisning i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område til § 9 a, stk. 4 og 7.Der er derfor behov for at ændre § 9, stk. 1, af ordensmæssi-ge hensyn.

    Det foreslås således, at der i § 9, stk. 1, efter henvisningentil stk. 7, 9 og 12, indsættes en henvisning til § 9 a, stk. 4 og7. Dermed vil der igen blive henvist til § 9 a, stk. 4 og 7, i §9, stk. 1, svarende til, hvad der var gældende før den 1. janu-ar 2020.

    Selvom henvisningen i perioden fra 1. januar 2020 til det-te lovforslags ikrafttræden har manglet, har dette ikke haftmateriel betydning, da lovens § 9 a, stk. 4 og 7, fortsat harværet gældende efter den 1. januar 2020, uanset det forholdat der ikke længere henvises til disse bestemmelser i § 9,stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-le område.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-slags § 5, nr. 1.

    3. Økonomiske konsekvenser ogimplementeringskonsekvenser for det offentlige

    De foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik harikke økonomiske konsekvenser.

    De foreslåede mindre lovtekniske ændringer til lov om enaktiv beskæftigelsesindsats har ikke økonomiske konse-kvenser, som ligger ud over de økonomiske konsekvenser,som var forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 548 af 7. maj2019 og den aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats fraaugust 2018, som loven udmøntede. Der henvises til be-mærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 2018-19,A, L 209, som fremsat, side 196,

    Som omtalt i afsnit 2.2.6.2. foreslås den gældende over-gangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats udvidet til også at gælde en min-dre målgruppe fra en tidligere forsøgsbekendtgørelse, så denbringes i overensstemmelse med intentionen. Ændring inde-bærer, at arbejdsgiverne også får et tilskud på 45 kr. i timentil denne gruppe af voksenlærlinge, som kommer fra ledig-hed.

    Jobcentrene i kommunerne vil i et begrænset antal sagerskulle rette op bagudrettet fra 1. januar 2020 for de arbejds-givere, der bliver berettiget til forhøjet tilskud, efter denforeslåede ændring i § 2, nr. 8.

    Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise-ringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgiv-ning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lov-forslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden fordigital administration under hensyntagen til borgernes data-og retssikkerhed.

    Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio-nen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så lovenkan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt om-

    14

  • fang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen erdigitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anven-delse i kontroløjemed.

    Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kanrumme fremtidig teknologisk udvikling og med lovforslagetbliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.

    Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for atanvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herun-der f.eks. Jobnet, og at behandlingen af borgernes oplysnin-ger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelses-reglerne.

    Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdetbringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virk-somheder.

    4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet m.v.

    Det vurderes, at lovforslagets § 2, nr. 8, om overgangsbe-stemmelsen for voksenlærlinge medfører en positiv økono-misk konsekvens for de virksomheder, der har indgået ud-dannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, ogsom er bevilget tilskud på 30 kr. pr time, i perioden fra den1. april 2018 til den 1. januar 2020, efter § 10, stk. 7, i be-kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. be-kendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere æn-dringer. Med lovforslaget vil tilskud til virksomheden fordenne målgruppe hæves til 45 kr. pr. time. Der vurderes, atdet administrativt vil være lettere for virksomheder, der harvoksenlærlinge, at der kun er én tilskudstakst for voksenlær-linge, der kommer fra ledighed.

    De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, somskal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier ogforretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse afnye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkelog formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger-venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for-hold til indeværende lovforslag.

    5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

    borgerne.

    6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

    7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er

    af betydning i forhold til EU᾽s regler om statsstøtte for såvidt angår de to ordninger, løntilskudsordningen efter kapi-tel 12 og voksenlærlingeordningen efter kapitel 23 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.

    Løntilskudsordningen er omfattet af Kommissionens for-ordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategori-er af støttes forenelighed med det indre marked i henhold tiltraktatens artikel 107 og 108 gruppefritagelsesforordnin-gen), EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1-78.

    Voksenlærlingeordningen er omfattet af Kommissionensforordning nr. 1407/2013/EU af 18. december 2013 om an-vendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæ-iske Unions funktionsmåde på de minimisstøtte, EU-Tiden-de 2013, nr. L 352, side 1-8.

    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. februar

    2020 til og med den 4. marts 2020 været sendt i høring hosfølgende myndigheder og organisationer m.v.:

    Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløsheds-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), BDODanmark, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark,Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), DAK, Dan-marks Frie Fagforening, Danske Advokater, Danske Er-hvervsskoler og Gymnasier, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, DanskRetspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Denkooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan-mark, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervs-styrelsen – Team Effektiv Regulering, Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund-heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, FrieFunktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-vernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværen-de og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lederforeningen(VUC), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-gelse, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejds-markedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløseslandsorganisation, SMV Danmark, Udbetaling Danmark ogÆldresagen.

    9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifter(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør»Ingen«)

    Negative konsekvenser/merudgifter(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør»Ingen«)

    Økonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regioner

    Ingen Ingen

    Implementeringskonsekvenser for stat,kommuner og regioner

    Ingen Ingen

    15

  • Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet

    Ingen Ingen

    Administrative konsekvenser for er-hvervslivet

    Ingen Ingen

    Administrative konsekvenser for bor-gerne

    Ingen Ingen

    Miljømæssige konsekvenser Ingen IngenForholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekterEr i strid med de fem principper for im-plementering af erhvervsrettet EU-regu-lering /Går videre end minimumskrav iEU-regulering

    JA NEJ

    X

    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

    Til § 1

    Til nr. 1I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 f,

    stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3, henvises der til § 22, stk.3-5, der handler om ydelser til personer, der ikke opfylderopholdskravet i § 11, stk. 3. Henvisning til § 22, stk. 3-5,blev indført ved § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrie-ringsloven og forskellige andre love.

    § 22, stk. 2-4, blev ophævet ved lov nr. 1550 af 27. de-cember 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsør-gere.

    Ved en fejl blev § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-patrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet isamme forbindelse.

    Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, somfremgår af den gældende lovgivning, ikke er korrekt.

    Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h,stk. 1 og § 91, stk. 3, til »§ 22, stk. 3-5 «, ændres til »§ 22,stk. 2 og 3«.

    Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, somydelsesmodtagerne kan modtage.

    Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 2.1.2.

    Til nr. 2I de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10 h,

    stk. 1, henvises til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, som omhand-ler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,uddannelseshjælp og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse,

    ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb ogrevalideringsydelse m.v.

    Kapitel 6 blev imidlertid ophævet med § 2, nr. 57, og reg-lerne om revalidering blev indsat i et nyt kapitel 6 c med §2, nr. 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov omorganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v.,lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrati-onsloven og forskellige andre love.

    Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 h, stk. 1, æn-dres fra »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7» til kapitel 4, 6 a- 6 celler 7«.

    Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle æn-dringer.

    Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 2.1.5.

    Til nr. 3I de gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik §

    11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., henvises der til § 22, stk.3, 4 eller 5.

    Ved en fejl blev § 6, nr. 7, i lov nr. 174 af 27. februar2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, re-patrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet iforbindelse med ændringen af § 6, nr. 11, vedrørende æn-dringen af § 22, stk. 2-4, som blev ophævet ved § 22, nr. 1, ilov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børne-tilskud til visse forsørgere.

    Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, somfremgår af den gældende lovgivning ikke er korrekt.

    Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk.6, 2. pkt., til »§ 22, stk. 3, 4 eller 5«, ændres til »§ 22, stk. 2og 3«.

    Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, somydelsesmodtagerne kan modtage.

    16

  • Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 2.1.2.

    Til nr. 4I de gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv social-

    politik, fremgår det, at for en person, der modtager selvfor-sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og somer omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder reglerne i § 13,stk. 1, 2 og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. Denævnte regler vedrører personens rådighedsforpligtelse, her-under at personen skal udnytte sine uddannelsesmuligheder.

    Det er alene personer, der modtager overgangsydelse, ogsom ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter inte-grationsloven, som kan modtage tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats samt et uddannelsespålæg efter § 30 isamme lov.

    I de gældende regler i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktivsocialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller ud-dannelseshjælp efter § 11, som åbenlyst uddannelsesparatskal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældendeskal påbegynde ordinær uddannelse.

    I de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktivsocialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager selv-forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse elleruddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigstmuligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommu-nen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet omkompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

    Det følger af de gældende regler i integrationsloven, atpersoner, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelseeller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses-og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter in-tegrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller akti-vitetsparate. Personer, der modtager selvforsørgelses- oghjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af etselvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introdukti-onsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke visiteressom uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsespara-te. Det er alene personer, der modtager overgangsydelse ogikke er omfattet af et introduktionsprogram, der kan visite-res som uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsespa-rat.

    Det foreslås derfor, at § 13, stk. 13, og § 13 a, stk. 1, 3.pkt. og stk. 2, 2. pkt. ændres, således at »selvforsørgelses- oghjemrejseydelse eller overgangsydelse« udgår og erstattesmed »overgangsydelse og ikke er omfattet af et introdukti-onsprogram efter integrationsloven«.

    Hermed vil bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitikvære i overensstemmelse med de gældende regler om visita-tion af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse ogovergangsydelse, som er omfattet af et program efter inte-grationsloven. Overgangsydelsesmodtagere, som ikke er

    omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven,vil fortsat være omfattet af bestemmelsen, da de kan visite-res uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate.Bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik vil endviderevære i overensstemmelse med, at det alene er personer, dermodtager overgangsydelse, og som ikke er omfattet af et in-troduktionsprogram efter integrationsloven, som er omfattetaf bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,herunder uddannelsespålæg efter § 30 i samme lov.

    Der sker med ændringen af bestemmelsen ikke materielleændringer af retstilstanden.

    Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 2.1.3.

    Til nr. 5Det følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3,

    der omhandler skærpet rådighedskrav, at opgørelsen af ar-bejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1,nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perio-den på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1,nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, for-længes med perioder, hvor den pågældende har modtagetstøtte efter lov om social service til pasning af handicappetbarn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller ef-ter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning afalvorligt sygt barn.

    Det foreslås, at i § 13 f, stk. 12, nr. 3, ændres» lov om rettil orlov og dagpenge ved barsel«, til »barselsloven«.

    Baggrunden er, at »lov om ret til orlov og dagpenge vedbarsel« overalt i loven i øvrigt er ændret til »barselsloven«.

    Ændringen medfører ikke materielle ændringer i retstil-standen.

    Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 2.1.5.

    Til nr. 6Det fremgår af den gældende regel i § 38, stk. 1, at hvis en

    person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt attilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 el-ler 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Job-net, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretagerkommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for dedage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, ellerhvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmin-dre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplys-ninger ikke skyldes personens forhold.

    Det foreslås i § 38, stk. 1, at henvisningen til § 13 a, stk. 2,1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt. ændres til § 13 a, stk. 2. Forslageter en af den nyaffattelse af § 13 a, stk. 2, som blev vedtagetmed lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Lov om ændring af lov omorganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsenm.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, inte-

    17

  • grationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af af-tale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)).

    Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 38,stk.1.

    Til nr. 7Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 1, at en per-

    son, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-ler overgangsydelse, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg ogkontanthjælp m.v. efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatserefter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudovertilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågæl-dende mod bedre vidende1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter §

    11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrati-onsloven eller

    2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

    I den gældende regel i § 42 om samme hændelser, fremgårdet af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfal-der, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt,hvor kommunen har konstateret forseelsen.

    Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.

    Det foreslås derfor, at der i § 43 efter stk. 2, indsættes etnyt stykke, hvor det fremgår, at nedsættelsen af hjælpen ef-ter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 årfra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseel-sen.

    Dermed bliver reglerne enslydende i forhold til, hvornårnedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1,bortfalder, hvilket har været intentionen.

    Der henvises til lovforslagets almindelige