2 SIRIUS

BESTYRELSENFormand:

Svante J. G. Steffensen, 4 Sem

Næstformand:Sofia Stamer, 2 Sem

Kasserer:Mikkel Badstue, 4 Sem

Aktivitetsansvarlig:Peter Poulsen, 4 sem

Blad redaktion:Laura Lynge, 3 Sem.

Stephanie Hansen, HF 2.

Bådformand:Mark Ambech, 2 Sem.

Barformand:Mads Winther, 2 Sem.

Barnæstformand:Anna Bergmark, 3 Sem.

Suppleant:Randi Andersen, 2 Sem.

Suppleant:Rolf Fejerskov, 5 Sem.

Annonce ansvarlig:Svante J. G. Steffensen

Forsidefoto:Issejlads.

Foto: Søren Laybourn

Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl. 09.05 til 09.25

eller på tlf. 21 97 77 82.

Deadline:Dead line næste nummer 15. februar 2012.Indlæg kan sendes til nis@marnav.dk ellertil navigatorforeningen@gmail.com

Al gengivelse fra bladet, hvad enten deter i uddrag eller i fuld længde, er kun til-ladt med redaktionens tilladelse.

Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvisredaktionens holdning.

OPLAG: 1300 EKSEMPLARERMARK & STORM GRAFISK A/S · 5960 MARSTAL

INDHOLDFra rektors kontor, december 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Danmarksekspeditionen 1908-2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Ekspeditionen 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Julefrokost og afslutning på Gidseldramaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Havnemolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10På Sydpolen med Thala Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Morgenbitteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Dåb og jubilæum på Marstal Navigationsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Fotokonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Sygdomsbehandlerkursus på Fanø – efterår 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . 20Status på gidseldramaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21En sommer i Guds tjeneste, ombord på M/V Africa Mercy . . . . . . . . . . 22Hvor har du sidst læst Sirius? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Morfars Brevkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Deltagelse i MSSM 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Tur-retur Georgien tur-retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Logbog fra bustur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Oktoberfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Problembørnene på tur med »Pia« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Is-sejlads med simulatoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Studietur til DMI og VTS Storebælt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Ærøskøbing-færgen på afveje! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37T&T Origins – eller Marstal-Egernsund ruten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38De kom, de roede og de sejrede! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Over Stillehavet med Yukon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Lidt fra gemmeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Sidste frist for indlevering afstof til næste nummer er

15. FEBRUAR 2012Sendes til nis@marnav.dk ellernavigatorforeningen@gmail.com

REDAKTØRENS LEDERDet har været en spændende rejse at udvikle dette blad. Når næste nummerudkommer i marts, vil det være med en ny redaktør ved roret, da jeg stopperpå skolen inden næste valgperiode ender. Jeg vil dog stadig have en fingermed i bladet og vil være at finde i redaktionen. Bladet vil fortsat udvikles, og det er et stærkt hold, jeg har haft i ryggen oggiver bladet videre til! Mange tak til alle, der har hjulpet med billeder, teksterog alverdens gode indslag.

Laura Lynge

SIRIUS

ÆRØ BOGHANDEL ApS

Kongensgade 31 A · 5960 MarstalTlf. 62 53 10 77 · Fax 62 53 25 77E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk

B Ø G E R · PA P I R VA R E R

Glædelig julog godt nytår!

SIRIUS   3

Af Søren Vestergaard

Så nærmer tiden sig allerede igen. Se-mesteret er ved at være slut og eksa-minerne venter lige om hjørnet – også bliver det atter jul.Der har været stort set fuldt belagt

og vi toppede lige 300 studerende daMaritim Forberedelse startede i sep-tember. Men da vi samtidig kunnetage nybygningen »Skibet« i brug blevder alligevel plads til alle.Vi fik lige efter folketingsvalget be-

sked på, at vi – alle de maritime uddan-nelser – skulle flytte fra Er hvervs -ministeriet/Søfartsstyrelsen til et an -det ministerium, nemlig Ministerietfor Forskning, Innovation og Videre-gående Uddannelser – i daglig taleUddannelsesministeriet. Der er vi ble-vet puttet ind under Kontoret forKunstneriske og Maritime Uddannel-ser – det lyder da spændende.Ved det allerførste møde med vores

nye minister – Morten Østergaard –hæftede jeg mig ved, at han sagde at:»De ikke havde planer om nogen æn-dringer af skolestrukturen eller nogenfusionsdrømme«. Det opfatter jegsom positivt set fra Marstal Navigati-onsskole.Vi har under finanslovsforhandlin-

gerne forsøgt at påvirke det nye mi-nisterium til at ophæve adgangs be-grænsningerne på vores uddannelser,

men det er åbenbart ikke nær så nemtat løfte de store ord om uddannelse tilalle, når først de økonomiske realite-ter kommer ind over. Umiddelbart serdet ud, som om vi må leve med defuldstændig urimelige kvoter i endnuet år, så en meget stor del af voreskræfter vil i foråret være koncentreretom at forsøge at få overflyttet kvoterfra andre områder.Vi bliver lidt flere i januar idet vi

har mange tilmeldinger til startklas-sen – til gengæld vil antallet af navi-gatører nok gå lidt ned til sommerhvis ikke det lykkes at gøre noget vedkvoterne.Både e-learning og kursus har haft

travlt og har som sædvanlig rejstmeget. Vi håber på at sende en fast repræsentant ud til vores Singaporeafdeling i starten af det nye år. Vi harfået tildelt 1.3 mio. fra Den DanskeMaritime Fond til at forsøge os meden permanent repræsentation i to

år. Der er lige et par lovmæssige hurd-ler, som vi regner med at få ryddet af vejen i løbet af de næste par uger.

FRA REKTORS KONTOR, DECEMBER 2011

SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE

Marstal NavigationsskoleTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

Vejen tilskibsførerpapirernekan stadig gå uden ommaskinrummet!

Forudsætninger:enten

– sætteskippereksamen– »gammel« styrmandseksamen– juniorofficerseksamen

En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning

BesøgMARSTALSØFARTS-MUSEUM

Medlemmer af Marstal Navigatørforening,

der for tiden går påMarstal Navigationsskole

har adgang tilMarstal Søfartsmuseum

til en pris à 30. kr.

– en maritim oplevelsei søstærke omgivelser!

Fås iFredags baren

4 SIRIUS

DANMARKEKSPEDITIONEN 1908-2008 2. DEL

Tekst: Laura Lynge

Kong Oscar og Kejser Franz Joseph FjordForskning, isbjørne og Ella Ø – selv i Nordøstgrønland kan manshanghaje besætning

Efter at have været omkring Scores-bysund for at proviantere og bunkreen sidste gang, stak vi endelig nord -over. Vores mål var både at besejleKong Oscar og Kejser Franz Josephfjordsystemerne, men inderst indetænkte vi hele tiden på om vi kunnekomme helt derop til Danmarkshavn,hvilket ingen troede var muligt.Da vi sejlede fra Scoresbysund og

nord over måtte vi langt fra kysten forat komme uden om isen. Allerede entimes sejlads fra den menneskelige ci-vilisation mødte vi den første bjørn.Han var stor og flot, men endnu noget

tynd. Han svømmede langt fra iskan-ten og vi opdagede ham kun fordi hanlige pludselig dukkede op blandt min-dre stykker rådden is. Jeg for ned eftermit kamera og skyndte mig ud på for-grejerne for at forevige den svøm-mende bamse. På en lang rejse somvores, løftede det stemningen ombord endnu et stykke. Via den daglige kontakt med DMI’s

istjeneste kom det hurtigt frem, at viunder ingen omstændigheder kunnekomme ind i Kong Oscar Fjord, dervar blokeret af is. Vi sejlede viderenord på og gik ind i Kejser Franz Jo-seph Fjord. Herfra kom vi via SofiaSund til Kap Elisabeth, Ella Ø, hvorTroels Kløvedal kom om bord. Hanvar i Østgrønland med et af de storeinspektionsskibe, for at filme seriender kom på DR i anledning af flådens500 års jubilæum. Han optog lidt ogfik en »Activ rom« af skipper. For om-

kring 10 år siden hentede skipperJonas Bergsøe og Activ rom hjem fraCuba til Flensburg. Som betaling fordenne transport fik Activ en 196 litersHavana Club tønde. Det er en fanta-stisk rom, som der efter sigende end -nu er lidt tilbage af.Vi ankrede op i bugten ud for Ør-

nereden, som er den station, ekspedi-tionsleder og geolog Lauge Koch lodbygge i 1931 og hvorfra Jørn Riel somradiotelegrafist skrev størstedelen afsine skrøner.Det var spændende og en stor ære

at se hvor min barndomshelt havdeskrevet de fantastiske historier.I sommermånederne holder Slæde-

patruljen Sirius til i Ørnereden, hvor-fra de med båd udlægger depoter for den kommende vinters slæderej-ser. De flinke unge mænd fortalte omøen og viste os rundt på den lille basehvor vi også mødte Nanok-folk, derved ligeholder de nordøstgrønlandskefangsthytter og stationer.Fra Ella Ø sejlede vi ned i Kong

Oscar Fjord og ankrede op i »Ny-havn«, hvorfra vi til fods gik til Me-stersvig. Mestersvig er en af de firestationer i Nordøstgrønland, som erverdens største nationalpark. Statio-nen har en mindre flyveplads og be-mandes af to folk fra det danskeforsvar, her mødte vi Mads. Madshavde netop afsluttet 26 månedersMoskusokse, Jameson Land. Foto: Laura Lynge.

De glade matroser Laura og Niklas.Foto: Naja Mikkelsen.

Nanok. Foto: Laura Lynge.

SIRIUS   5

tjeneste i Sirius og tog en afløsertjanspå Mestersvig station. Efter lidt over-talelse tog Mads køjesækken overskulderen og kom ud om bord. Hansejlede med resten af rejsen.

BlomsterbugtenAt bunkre vand i Nordøstgrønland

En søndag formiddag blev jeg purret,det var skipper; Laura! Gør gummi-båden klar, vi skal have en trosse iland.Jeg hoppede hurtigt i noget tøj og

på dækket var vores nye matros alle-rede i gang med at fire zodiacén i van-det. Lige så snart vi var klar medgummibåd, værktøj og trosse sejledevi ind til land, fandt en sten og fikgjort Activ�s agtertrosse fast.I de gamle russiske søkort var der,

lige syd for vores ankerplads, indteg-net »spring for filling up water tanks«.I gummibåden installerede vi en in-

terimistisk vandtank – lavet med enpresenning og et par padler, som sidestøtter. Mads og jeg sejlede indunder det lille ferske vandfald og bunkrede. Jeg er ikke sikker på atgummibåden kunne overholde IMO�sstabilitetskrav, da vi sejlede tilbage!Fra gummibåden pumpede vi fersk-

vandet op i Activs tank, med en ny dykpumpe. På denne måde blev vand-beholdningen genopfyldt, så jeg fikden aften lov til at bruge ferskvand tilat vaske hår i. Hvilket efterhåndenvar tiltrængt.

IshavstågenRejsen gennem det uudforskede, helt mod nord

Efter et kort stop ved Daneborg fort-satte sejladsen mod det ukendte inord. Ishavstågen strakte sig efter ski-bet med sine lange klamme sølvfan-gearme og på ingen tid var den alt -omsluttende. Med én mand i istøndenog én på bakken, listede vi os af stedmod nord. Vi kunne intet se og alleholdt vejret. Ud af ingenting kom de.Pludseligt. Høje, flydende iskæmper,ganske tæt ved. Efter en nervepirrende dag for-

svandt ishavstågen akkurat lige så

hurtigt som den var kommet, herefterkunne vi sejle den lyse nat igennemog tidligt en morgen ankom vi så tilDanmarkshavn. Vi havde gjort det!Det som alle fortalte os var vanvittigt,umuligt og fuldstændig uansvarligt.Der blev danset på lugerne og efteropankring skulle alle i land. Men ikkemig. Jeg blev om bord. Jeg havde etlille projekt.Da vi forberedte os på værftet, sad

vi ofte med bøger skrevet af vores po-larhelte om aftenen. Vi læste op, nårvi faldt over noget særligt spændendeog talte om vores forventninger ogdrømme. I Acton Friis beretning omDanmark Ekspeditionen og Mülius-

Bunkring af ferskvand. Foto: Frank.

Brændekomfur; Altid klar, så man selvmed frosne fingre kan tænde op. Foto:Laura Lynge.

Radar Shannon Sund. Foto: Laura Lynge.

Jan Mayen. Foto: Laura Lynge.

6 SIRIUS

Erichsen, findes et fotografi fra Dan-marks rig, hvor der på undermærsener malet et anker. Jeg aftalte med Jo -nas at hvis vi klarede den op gennemisen og anløb Danmarkshavn måttejeg male et tilsvarende anker på Ac -tivs undermærs.Efter en rundvisning og lækker fro-

kost på vejrstationen måtte vi afstedigen. Der var dårligt vejr på vej. Stormfra nord. Inden vi sejlede sydover villevi sejle lidt længere nord på, dog in-denskærs og i Dove Bugt. Således slogvi verdensrekord i nordligst landfaldpå østkysten med sejlskib.

HjemrejsenUgunstigt hajfiskeri og nordlys

Fra Nordøstgrønland sejlede vi SEover og ankrede op på Jan Mayensvestkyst. Jan Mayen er en lille norskø ude midt i Nordatlanten. Øen varutrolig smuk og underfundig. På éngang indbydende og barsk. Nogle afde andre tog over øen og besøgtevejrstationen, vi andre gik i land og såpå hvalskelletterne, der endnu lå påden kulsorte lave strand. Et vidnes-byrd om en svunden tid med hval-fangst.Hjemrejsen gik over al forventning.

En god agten for tværs og fulde sejlhelt ned til sydspidsen af Norge. Detvar først syd for Polarcirklen at deteventyrlige fænomen viste sig på him-len. Nordlyset dansede over riggen.Pumpede, dansede flygtigt i violetteog grønlige farver.

HjemkomstAt gå rundt i København med polarøjne

Så stod jeg dér og følte mig som enoverflødig indskudt sætning. Alle demennesker. De var over alt. De myl-drede frem og tilbage som travle in -sekter. Jeg havde forladt Activ, og gikned mod Christianshavns Torv. Jegville i Brugsen og have en liter skum-metmælk og noget frugt. Mest barefor at gøre noget. Jeg vidste allerededa, at der ville gå noget tid før jeg villeblive helt civiliseret igen..

Støt voreannoncører

- de støtter os!

Af Laura Lynge

Igen i år farede det gode skib Activatter mod Nordøstgrønland. Dennegang ikke for at slå rekorder, men forat søge eventyret med kunst, film og vi-denskab som baggrund.

En lille måneds tid ved NordatlantensBrygge i København, blev brugt påden sidste klargøring, proviantering,stuvning af videnskabligt udstyr ogåbent skib arrangementer for sponso-rer, deltagere og presse. Endelig kun neActiv og hendes eventyrsøgende be-sætning afgå d. 11. juli. En rejse lig denhun havde udført tre år tidligere. OverNordatlanten til Husavik på Islandsnordlige kyst. Denne første del af rej-sen gik uden problemer og der var storbegejstring om bord, ved synet af enblåhval da Island nærmede sig.

Ekspeditionen var delt ind i tre perio-der, hvor prominente gæster var ombord på skift.

Søren Svendsen beretter:

Vi har talt meget om Ham. Han varnoget af det første vi talte om, da vimødtes i Svendborg på en regnfuld ju-nidag, og vi taler om Ham endnu.Dengang var det med forventning i

stemmen og flammer i øjnene, hvergang der blev nævnt ordet BJØRN. Vitalte om hvordan det ville være at seHam. Om at stå overfor Ham. Omhvorvidt vi overhovedet kom til at seHam. I spøg talte vi om hvordan viskulle bryde med Ham, tackle hameller skyde ham, for til sidst at haveHam liggende hjemme foran pejsen.På Island drak vi Polar Beer og fik

en lille BJØRN på. Den første isskosse vi påsejlede ved

Scoresbysund bar tydelige spor efterBJØRN, og der blev konstant holdtudkig efter Ham. Hvem skulle blive den første til at

melde NANOK?Tiden gik, og håbet om BJØRN be-

gyndte så småt at svinde, men viglemte Ham aldrig!En nat, efter knap 14 dage i BJØRNs

hjemegn, så vi Ham så endelig. Stor ogmægtig luntede Han rundt inde påbredden af Kjærulffjorden. Også midtom natten! Heldigvis er sommernæt-terne lyse, og vi kunne tydeligt seham. Pludselig var Han virkelig, ogikke blot noget vi havde at tale om,eller et minde fra Aalborg Zoo, Nor-disk Film eller salig Knut fra TV.BJØRN af kød og blod. Med kæmpelabber, små lodne ører, spidse tænderog en pondus som områdets hersker,kiggede han overbærende på os, menshan luntede op og væk i terrænet.

EKSPEDITIONEN 2011

SIRIUS   7

På trods af lystige bemærkningersom »Arh, de kunne da godt have va-sket Ham, han er jo helt beskidt«, em-mede luften af æresfrygt for dennepolare øverstbefalende. Vi havde setBJØRN, det var lykkedes, og vi varikke til at skyde igennem. Nu kunnevi sådan set godt rejse hjem igen, hvil-ket hold 1, da også snart dereftergjorde. Der skulle gå næsten to uger mere

før vi skulle se Ham igen.Mailia havn i Vegasund. En lille iso-

leret perle af en ankerplads ikke langtfra ishavet. BJØRNeland! Han lod os ikke vente ret længe. Morgenenefter ankomst, mens vi stod og be-tragtede en stor flok moskusokser tætinde på bredden, blev der atter meldtBJØRN. Moskusokserne havde opda-

8 SIRIUS

get Ham og var stukket af. Vi troedeat det var vores gummibåd de var ble-vet bange for, men Han gav os etandet svar. En tur i land var alleredeaftalt, men at Han gik rundt derindeet sted, skulle måske have været nok

til at holde os på sikker afstand. Fryg-ten for at blive overmandet af IsensKæmpe, blev dog overvundet at tran-gen til at se Ham igen. Han tiltrak osmed sin tilstedeværelse, som kun ensirene kan tiltrække med sin sang, og

en lille ekspedition blev landsat. Detblev næsten til en gang legen »røvereog soldater«. Et højdedrag blev indta-get for at få udsynet over denne lillehalvø, og med ladte geværer begav vios indad i landet. BJØRN blev obser-veret igen! Nu stod Han på bagbe-nene på en klippe, måske 500 metervæk, og med snuden i vejret. Impone-rende syn, men nu stod Han mellemvores lille ekspedition og det sikreskib. En hurtig beslutning blev truffetom at trække os tilbage den vej vi varkommet, og få en båd fra skibet ind athente os. Med adrenalinen kildrendeblev vi sejlet tilbage til Activ. Var deten tosset beslutning at tage ind for atse Ham? Måske, men vi er bestemtblevet en KÆMPE oplevelse rigerealle sammen.Samme aften var Han der igen.

Denne gang i færd med at rasere enhytte som Sirius patruljen bruger påderes slæderejser. Han må have kun -ne lugte maden derinde. Et eller an -det har i hvert fald fået Ham til atrykke ydervæggen ned, og kradse huli den inderste, og banke begge vin-duer ind. Hvad han havde fundet der-inde fandt vi ud af næste dag, da vi påopfordring fra Sirius tog over for atbese skaderne. Her vil jeg gerne næv -ne at vi jo naturligvis ikke gik direktepå en BJØRNs bytte uden at jageHam væk først. Han var tydeligvisikke glad for motorstøjen fra jollen,og Han skyndte sig at springe i vandetfor at svømme væk da vi nærmede os. Tomme flade dåser flåede toma-

ter, tomme nutella glas, dåser udenmælkepulver, madrasser, hundemad,ALT raseret. Selv blade og bøger varder tygget i. Dog bør det fremhævesat Euroman var intakt, og Hemming -way manglede et hjørne. Måske enBJØRN der forstår sig på litteratur?Vi har talt meget om Ham, og vi

taler om Ham endnu.Alt vel ombord.

SIRIUS   9

SIDE 9 PIGEN M/K

Foto: Thomas Busch Nedergaard

JULEFROKOST OG AFSLUTNING PÅ GIDSELDRAMAETNavigatørforeningens julefrokost løbaf stablen den 19. november. Det varlige på falderebet i forhold til SI-RIUS’ deadline, men derfor skal I al-ligevel ikke snydes for sidste del afhistorien om gidseldramaet i Marstal. Som det kan læses andetsteds her i

bladet, skulle overleveringen af DeSmåborgerliges Gud foregå til Navi-gatørforeningens julefrokost. Gidsel-tagerne havde været forbi tidligere pådagen og overdraget Guden til Navi-gatørforeningen. De var naturligvismaskerede, og det vides således stadigikke hvem de er. Den gamle træklods betyder virke-

lig meget for sangforeningen, og hele14 mand var mødt op – som aftaltmed 2 kasser øl og klar til at give ensang. Det blev til meget mere end énsang, og koret blev da også budt påRigabalsam til at smøre stemmebånd-ende undervejs. Guden var mægtig glad for at være

tilbage i sangforeningens varetægt, oggensynsglæden var gensidig. De Små -borgerlige mener også at have fået sig en lærestreg; »Vi lover aldrig atglemme ham igen!« udtalte en afdem, imens en anden låste ham for-svarligt inde i en bil. Herfra kunnehan hverken kidnappes eller selvsmutte ud på strejf. Af bonusinfo kan fortælles, at

Guden oprindeligt var toppen på engammel karrusel. Sangforeningen harselv døbt den i Loch Ness, og den hed-der God Loch! Han bærer et instru-ment om halsen, som for det utræ -

nede øje ligner en åregaffel, men i vir-keligheden er det en stemmegaffel! I øvrigt var det en fremragende

fest. Der var, mandelgaver, varm le-verpostej, nissehuer, toiletpapir, jule-kys, høje promiller, kopimaskiner,»…og julen varer li’ til påske«… Og oprydningen – ja den var der

naturligvis ingen der bekymrede sigom før søndag morgen!

Randi Andersen

Efter den længe ventede optræden, var stemningen lagt til et brag af en fest.

Guden var noget fortørnet, da den en-delig blev leveret tilbage. Måske fordinogen havde placeret en arm oppeunder kilten på ham.

De Småborgerlige og Guden i gladeliggenforening.

10 SIRIUS

Af Erik Kromann

Marstal er opstået ved en naturhavn,der ligger i læ af øen for vestlige vindeog er beskyttet mod syd af Eriks Hale,der værner mod sø og isgang fraØstersøen. Halen bevæger sig pågrund af naturens kræfter mod nord,en vandring man dæmper ved anlægaf høfder. Mod øst var havnen oprin-delig kun beskyttet af grunde og enflad holm, kaldet Holmen eller DenLille Hale.Naturhavnen har fra tidernes mor-

gen været tilstrækkelig til at beskyttede små fartøjer, der var hjemme-hørende i byen, men da skibene øge-des i størrelse og antal opstod behovfor udbygning af havneforholdene.Omkring 1780 opførtes to store sten-kar (stenhobe magen til dem der fin-des i bugten Kleven ved Ommel)nord for Holmen som værn mod is-gang fra øst. De følgende år anbrag-tes store sten på Eriks Hale for atbeskytte den mod havets ustandseligeangreb, men ellers skete der ikkenoget på grund af myndighedernesvrangvilje. Efter Napoleonskrigene (1807-14)

henlå havnen derfor stadig, som denvar skabt fra naturens hånd. Efteråret1824 forårsagede en krabat efterårs-storm imidlertid to gennembrud afHalen, hvoraf det ene var 6 fod dybt,og flere skibe i havnen blev slået istykker. Der blev startskuddet til attage sagen i egen hånd. Søfolkenestålmodighed var opbrugt, nu skulleder gøres noget for at udbygge hav-nen, ellers var byens eksistens truet,idet søfart og fiskeri var de eneste er-hverv. I januar måned, da søfolkenevar hjemme for vinteroplægning,mødtes nogle foretagsomme mændmed skipperne Rasmus Jepsen ogRasmus Madsen Rasmussen i spidsenog de indkaldte til et folkemøde, derafholdtes på skolen d. 27. januar. Stem-ningen var i top, man enedes om atkomme i gang, to og to gik mødedel-

tagerne rundt fra hus til hus for at fåde øvrige beboere med på idéen, og sågodt som alle tegnede sig for frivilligtarbejde og skibsladninger sten.Næste dag, den 28. januar 1825,

samledes omtrent 100 søfolk på Hol-men for af frivillighedens vej at påbe-gynde udbygning og sikring af natur -havnen bl.a. via opførelse af den im-ponerende kampestens mole. Startda-gen d. 28.1. var Frederik d.6.s fød -selsdag, og Holmen kaldtes derforFrederiks min de eller Frederiksholm –i dag benævnt Kalkovnen. Holmenblev sikret med bolværk, kraftigt ud-videt og forhøjet ved losning af ballastfra sejlski bene . De tusindvis af sten,der er medgået til at opføre molen,blev hentet langs kysterne og gravetop på markerne i Marstal Sogn. Des-uden blev der fisket sten op fra hav-bunden, når isen var stærk nok til atbære. Det var et imponerende knok-kelarbejde, der krævede viljestyrke ogsammenhold langt ud over det sæd-vanlige, hvad havnejournalen vidnerom. Man havde i slutningen af februar1829 et par dage kæmpet med at få enmeget stor sten op på isen fra hav-bunden. Journalen skriver herom: 27.Febr. Fm. var en Del velvilligt Mand-skab i Arbejde med at læsse forbe-nævnte Sten paa de tvende 15 AlenSpirer, som man gjorde til Slæbe, oghvormed alt var færdig om Em. Kl. 3,da man fik 14 Stk. Heste spændt for ogca. 50tyve Mand, som hjalp til attrække; tvende Flag vajede; Øvrighe-den var nærværende foruden en bety-delig Mængde Tilskuere af ByensIndvaanere: det lykkedes os at kommevel i Gang, og Turen gik saa nær Lan-det som muligt og langs paa den nor-dre Side af Halen til Bestemmelses-stedet paa det laveste af den store Hale,hvor man efter ca. halvanden TimesForløb fik Stenen af Slæben og lagtpaa sin Plads, hvorefter alt Mandska-bet efter denne Dags Fornøjelse gikhjem.Rygtet om at Marstallerne havde

taget havnesagen i egen hånd nåedehovedstaden og i juni1830 kom kron-prinsen – den senere Christian d. 8. tilbyen i den kongelige skonnert DEL-PHINEN for at se, hvad disse egen-

rådige, selvhjulpne Marstallere gik oglavede. Prinsen gjorde ikke forsøg påat stoppe havnebyggeriet, tværtimodudtalte han sin anerkendelse af arbej-det og kom med gode råd. Det ven-skabelige besøg blev kvitteret med atbroen han sprang i land på kom til athedde Prinsebroen, og gaden han gikop ad blev omdøbt til Prinsegade (nuPrinsensgade) for de to nederste ledsvedkommende, mens det tredje ledlængst væk fra havnen har beholdt sitnavn Markgade.Vinter efter vinter gik med molear-

bejdet og 1841 var man nået frem tilen linje på højde med Prinsegade ogarbejdet var dermed bragt til en fore-løbig afslutning.1861 påbegyndtes videreføringen af

molens nordlige ende og afsluttedes1866.Stormfloden 1872 bevirkede at mo -

len forhøjedes og molehoved sattes i mørtel, et arbejde der afsluttedes1879. 1990 flyttedes molehovedet forat give større indsejlingsbredde.Frederiksholm blev fra starten an-

vendt til reparations sted for skibebl.a. til køl haling, ligesom der harværet bygget jagter på stedet. Fra 1.maj 1863 udlejedes holmen til kalk -brænderi, der fortsattes op til II. Ver-denskrig. Den sidste ovn med skor -sten står fortsat og pynter derovre.Marstal Havn er en oplægger- og

værftshavn, idet der ikke er noget op-land og dermed ingen udførsel afvarer, men dog nogen import i form afbrændsel og materialer til skibsbyg-ningen. Det var mange skibe i kate-gorien Nord-Østersøfarere, der søgtely om vinteren i hjemhavnen, såledesskriver »Nationaltidende« af 21,2,1886: For tiden ligger i Marstal Havnoplagt mere end 200 fragtsøgende ski be. Omkring år 1900 var der 8 skibsværfter ved Marstal Havn, der pådet tidspunkt var hjemsted for enflåde på mere end 300 fragtskibe oghalvandet hundrede fiskerfartøjer. Etantal, der kun blev overgået af Kø -benhavn. I dag er havnen fortsat an-vendt som værftshavn, og enkelte op -læggere ses også i pælene. Den oprin-delige vinterhavn anvendes i dag tillystbådehavn. Marstal har et megetstort antal lystfartøjer på besøg i sæ -sonen. Havnen anløbes desuden af et stort antal charterskonnerter. Ensnert af dette kan opleves Pinselørdagden 26. maj 2012, hvor skonnertenBONAVISTA løber af stabelen oghvor Træskibsejernes Sammenslut-ning kommer til Pinsestævne. Desu-den har en del udenlandske sejlskibemeldt deres ankomst til begivenhe-den.

HAVNEMOLEN

Bliv passiv medlem af

MARSTAL NAVIGATØR-FORENING

Kontingent: 200 kr. årligt

SIRIUS   11

KENNETH, 38 ÅR, FRA KASTRUP.

FARTØJSFØRER I MARINE-

HJEMMEVÆRNET. ER TIL DAGLIGT

HAVNEASSISTENT.

Med en militær uddannelse fra

hjemmeværnet kan Kenneth og

hans besætning deltage i efter-

søgninger og redningsaktioner til

havs. De frivillige besætninger på

Marinehjemmeværnets 30 fartøjer

er parate til at rykke ud døgnet rundt

i hele landet.

Læs mere om Kenneths opgaver i

hjemmeværnet på blivmedlem.nu

HJEMMEVÆRNETS FRIVILLIGE UDDANNES

TIL AT HJÆLPE FOLK I HAVSNØD.

DET REDDER LIV.

SMS HJV + navn, adresse, alder og email til 1245. Så bliver du kontaktet af en frivillig fra hjemmeværnet i dit område. Alm. sms-takst.

GØR EN FORSKEL TIL SØS. VI MANGLER FARTØJSFØRERE I MARINEHJEMMEVÆRNET.

SIRIUS   13

PÅ SYDPOLEN MED THALA DANAf: Laura Lynge i samtale med John M. Jørgensen

I september 1970 påmønstrede da-værende kokkeelev John M. Jør-gensen (4. semester) JL-skibet ThalaDan. Skibet var chartret ud til denfranske regering og skulle virke somforsyningsskib til en fransk og en au-stralsk forskningsstation. Thala Dan afgik fra Gøteborg og

anløb derefter Le Havre for at provi-antere og indtage den sidste last -her-iblandt en helikopter og bæltekøre-tøjer. Efter 45 dages sørejse gjorde Thala

Dan stop i Hobart for at klargøreheli kopteren, modtage de sidste vi-denskabsfolk og vente på de rette is -forhold. Her blev de vel modtaget ogder kom mange gamle kendinge om-bord og der blev holdt »Captain�s din-ner«. Endelig blev det tid til afgangmod Antarktis! -Det var en stor dagfor en ung knægt, forklarer John. Vihavde omkring 40 passagerer og 30besætningsmedlemmer med, så vi hav -de travlt i kabyssen! Allerede få dage efter afgang løb

Thala Dan ind i dårligt vejr. –Hun varet lille skib, på omkring ca. 2000t.Nogle gange tog vi et par trin op adskottet, når hun virkelig lagde sig ned,men hver dag blev der serveret 3 rettertil hvert måltid. Vi brugte gamle kar-toffelsække og salt på dørken for atkunne stå nogenlunde fast.Efter en uges tid nåede de iskanten.

Den gang var der ikke gode vejrmel-dinger som i dag og meget afhang afskippers erfaring og evne til at forud-sige vejret. Ved at tage op flere gangedagligt med helikopteren kunne skip-per og overstyrmand rekognosceredet forestående område mens denanden sad i istønden i formasten, så-ledes kunne vi finde vej frem gennemisen. –Det kunne tage dage at nå gan-ske få sømil nærmere vores mål, så detvar en fantastisk dag da vi nåede sik-kert frem til den franske base, Du-mont-dÚrville!

Passagererne blev sejlet ind til basenog de videnskabsfolk der havde op-holdt sig på Sydpolen et helt år, komnu ud om bord.Losningen foregik med en pram

der blev slæbt ind til kysten af Thala�slille dingy. John og de andre fra ka-byssen fik mulighed for at komme iland. Den franske base lå midt i etpingvin yngleområde og der var tu-sinder af pingviner og sæler, som varnysgerrige og frygtløse, og Thala�s be-

sætning kunne komme helt hen atrøre dyrene.

John fortæller:Det var en meget speciel fart at sejlei, og der var en masse ting som skip-per og besætningen måtte tage stillingtil »on the spot«. Dengang var kom-munikationen ikke så let som den ernu om dage, hvor man kan ringe hjemover satellit eller sende en E-mail.Der var telegrafist om bord, men detvar ikke altid lige let at skabe kontakthjemover. Det var en meget stor oplevelse, at

sejle på et skib som Thala Dan. Den-gang var udmønstringerne jo en heldel længere end den er i dag. En sådanrundtur Sydpolen tur/retur tog ca. 8måneder, men det var ikke noget vitænkte så meget over. Hver dag bødjo på nye oplevelser og indtryk somlangt overskyggede følelsen af, at visavnede dem derhjemme. Selv på delange stræk over oceanerne – Stille-havet og Atlanterhavet – var vi godetil at få dagene til at gå. Hvis vejret vartil det, afholdt vi grillfest. Duerne fløj

hver søndag og der var jo filmforevis-ning onsdag og søndag. Endvidereblev der arrangeret whist turneringerog kamelvæddeløb. Om aftenen sam-ledes vi ofte i messerne, hvor så snak-ken gik. De ældre søfolk fortalte skrø-ner og vi knægte labbede det i os. Ensømandsskrøne bliver jo ikke dårli-gere af at blive fortalt, tværtimod, såder var såmænd ikke tid til at længesså meget hjem. På skolen findes en fin lille model

at Thala Dans søsterskib, nemlig Mag -ga Dan. Magga Dan sejlede også påSydpolen, men var en af de første afde små polarbåde, som J. Lauritzensolgte fra, og den forliste efter sigendei en flod på Vestafrika. Thala Dan blevsolgt til Argentinske interesser ogblev først hugget op for ca. 3 år siden.Der var stærke kræfter i gang for evt.at redde Thala Dan fra skærebrænde-ren men det var ikke muligt at skaffeden fornødne kapital til et sådant pro-jekt. En tredje polarbåd, Nella Dangik på et skær på den Australske ø,Macquarie Island, og blev sænket derda man ikke skønnede at det kunnebetale sig at forsøge at bjærge den.

14 SIRIUS

Morgenbitteren

5 ting du ikke vidste… eller måske gjorde du? Vi har set på gamle maritime lovgivninger, og bringer her 5 finurlige regler.1. I midten af 1200-tallet var det bestemt ved lov, at sømænd fra Bretagne havde ret til 1 måltid mad om dagen, menssømænd fra Normandiet havde krav på 2. Årsagen var, at sømændene fra Bretagne fik serveret alkohol ombord,hvorimod dem fra Normandiet normalt kun havde adgang tilvand. For at komme de stakkels vanddrikkende sømænd til und-sætning, var det endvidere bestemt, at kaptajnen skulle skaffebesætningen vin, så snart man anløb et vin-land.

2. Forhyrede man en sømand i det gamle Babylon (ca. 1780 f.Kr.)var man forpligtet til at betale ham 1,8 m3 korn pr. år.

3. De tyske hansestæder forbød omkring 1597 deres skibsførere atansætte en sømand uden først at se hans certifikat på god op-førsel gennem den seneste ansættelse, medmindre skibsførereni en mærkelig havn var nødsaget til at ansætte sømanden.

4. En italiensk sømand havde pligt til at flygte og sige; »I min her-res navn, rør mig ikke« 3 gange, hvis kaptajnen forsøgte atbanke ham. Fortsatte kaptajnen stadig med at banke søman-den, havde han da pligt til at forsvare sig selv. Slog sømanden iden forbindelse kaptajnen ihjel, så skulle sømanden ikke for-vises af den grund. (1063 e.Kr.)

5. Om bord på Hansestædernes skibe, der sejlede til Frankrig ogSpanien skulle søfolkene selv stå for forplejningen, når skibetvar udgående, mens det var kaptajnen ansvar på hjemturen.

En fuld charmerende fyr siger til den ynge dame: »Har du sukker i øjnene?«»Naarj... Det har jeg ikke... Hvorfor?«Manden: »Du ser ellers så sød ud«.»Spiser du Kellogs Frosties?«»Hvorfor«»Fordi du vækker en tiger i mig«.

Her kommer DE kære læser ind i billedet. De kan bidrage med en røverhistorie, et citat, en vits eller noget andet gøgl.

I tilfælde af landlov!Skulle man være så heldig at møde en sød pige på landlov, så er her nogen godebemærkninger til at få samtalen i gang:

Look-a-like

»Frikadelle Charlieeller Palle«

SIRIUS   15

Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtoffi cer • Aspirant •Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore •

Havneassistent/foged (København) • Port Captain o.s.v.

Kort sagt: NAVIGATØRER samles i

om bord i fremtiden...

Havnegade 55 . 1058 København K . Tlf. (+45) 3345 5565 . Fax (+45) 3345 5566E-mail: navigator@dana.dk

SØFARTENS LEDERE - DANSK NAVIGATØRFORENING

Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Duale skibsofficer • Aspirant • Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore •

Havneassistent/foged • Port captain • Maskinmester

Kort sagt: SKIBSOFFICERER samles i

SØFARTENS LEDERE

Havnegade 55 . 1058 København K . Tlf. (+45) 3345 5565 . Fax (+45) 3345 5566E-mail: mail@soefartens.org

Uddrag af Seksual Hygiejne anno 1944

Kærlighedsdøden:Kønsakten stiller naturligvis store Kravtil Legemet, den bringer Blodet i Oprør,forhøjer forbigaaende Blodtrykket, hvor -ved der udøves et Tryk paa Aarerne. Erdisse som Følge af Alderdom forkalke-de og sprøde, saa kan det under Sam-leje komme til et »Slagtilfælde«. Man-gen Olding har paa denne Maade fun-det »Kærlighedsdøden« i sin Elskerin-des Arme.

Brudegommens Forhold under Bryllupsfesten:Ved Festmaaltidet bør Brudegommen imodsætning til sine Gæster kun tagebeskedent til sig af de vaade Varer forsaavel legemligt som sjæleligt at være ifuld Vigueur til den forestaaende Natskrævende Begivenheder. Bruden fore-stiller sig en Ridder, der kysser hendepaa Panden og varsomt fører hendehen til Brudesengen, og man kan fore-stille sig hendes Følelser ved Synet afen dinglende, spirituspaavirket Brud-gom. KVINDENS VILJE – MANDENS LOV

Under branden på Humlehaveskolen i vinters skete der forvirremnde ting.Således måtte damer fra saunaenflygte i det bare nix udi den kolde sne.

Heise! Hva laue do da??Jo mester, – – di piche her var sgu da så varm så varm!!

16 SIRIUS

A: »Advanced Course« for olie-, gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage): Pris kr. 1.690,-Starter: 9. januar, 27. februar, 10. april, 4. juni,6. august, 10. september, 5. november.

B: »Advanced Course« for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,-Starter: 16. januar, 5. marts, 16. april, 11. juni, 13.august, 17. september, 12. november.

C: »Advanced Course« for kemikalietankskibe, 2.del (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,-Starter: 23. januar, 12. marts, 23. april, 18. juni,20. august, 24. september, 19. november.

D: »Advanced Course« for gastankskibe, 2. del (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr. 2.080,-Starter: 26. marts, 22. oktober.

E: Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og »Volatile Organic Compound Em-mision Control« (2 dage):Pris 1.560,-Starter: 13. februar, 8. oktober.

Follow-up kursus for ledende officerer i kemikalietankskibe (2 dage): Pris: 3.750,-Starter: 13. februar, 10. oktober.

Commercial Tanker Operation (2 dage):Pris kr. 3.975,-Starter: 19. marts, 1. oktober.

Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr. 3.750,-Starter: 21. marts, 5. september.

HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,-Starter: 15. februar, 3. september.

Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr. 4.775,- og i færger (3 dage): Pris kr. 4.975,-Starter: 5. marts, 18. juni, 24. september,10. december.

Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr. 3.150,-Starter: 10. april, 31. oktober.

NYTTransport af bulklast. IMSBC Code (1 dag): Priskr. 2.350,-Starter: 1. februar, 3. oktober.Vi afholder desuden gerne et kursus hos kun-den i DK eller udland

Arbejdsmiljø (§16) (3 dage) (max 15 deltagere): Pris kr. 4.980,-Starter: 30. januar, 19. marts, 21. maj,17. september, 26. november.

Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr 5.000,-Starter: 2. februar, 22. marts, 24. maj,20. september, 29. november.Kurset udbydes ligeledes som e-learning

Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø § 16 (5 dage): Pris kr. 8.300,-Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger.

Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører (1½ dag): Pris kr. 2.350,-Starter: aftales med kunde, kontakt kursusafdelingen for oplysninger.

Ship Security Officer (SSO) (2 dage):Pris kr. 4.250,-Starter: 16. april, 29. oktober.

ECDIS kursus (5 dage) (max 12 deltagere):Pris kr. 8.500,-Starter: 23. januar, 12. marts, 23. april,6. august, 22. oktober.

Incident Investigation and Analysis (2 dage):Pris kr. 4.575,-Starter: 29. marts, 1. november.

GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr. 10.600,-Starter: 6. februar, 27. februar, 5. november. Evtflere datoer i efteråret 2012 – kontakt os venligst.

GMDSS (GOC) fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr. 6.800,-Starter: 19. marts, 10. september,12. november.

ROC: (5 dage): Pris kr. 5.400,-Starter: 23. april. Evt. flere datoer i efteråret 2012– kontakt os venlingst.

GMDSS nødprocedure kursus, (ref. til MSC.1/Circ.1208 (22 May 2006)(1 ½ dag):Pris kr. 3.150,-Starter: 15. maj, 9. oktober.

ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr. 7.860,-Starter: 19. november. (Kunde kan aftale andet tidspunkt)

Ice navigation (4 dage) (Max 9 deltagere): Pris kr. 15.000,-Starter: 30. januar, 11. juni, 27.august,3. december.

Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,-Starter: 14. maj, 10. september, 17. december.

Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 12.750,-Starter: 23. januar, 10. april, 4. juni,3. september, 10. december.

Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere):Pris kr. 12.750,-Starter: 12. marts, 30. maj, 29. oktober.

Ship Handling i simulator kan kombineresmed et Bridge Resource Management genop friskningskursus (4 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 15.000,-Starter: 23. januar, 10. april, 4. juni,3. september, 10. december.

Bridge Resource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Si-mulator (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. aftales med kunde.Starter: Aftales med kunde.

Anti-piracy in simulator (2½ dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 13.500,-Starter: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt. Vil snarest blive offentliggjort på hjemmesiden.Kurset er udviklet og afholdes sammen med firmaet Risk Intelligence.Anti-piracy simulator Course bibringer navigatører, SSO’s, CSO’s og andre security-ansvarlige en grundig forståelse af hele proble-matikken ro omkring pirateri og grund- principperfor at forsvare skibet. Undvigesituationer og -manøvrer afprøves i simu-latoren. Undervisere fra både MARNAV og RiskIntelligence.Starter: 27. marts.

Kursus for »Compas Adjuster« (2 dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 3.950,-Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaringsom navigatør eller dual skibsofficer.Starter: 7. juni, 10. december.

NYT!Chemical Tanker Seminar for Shipping Professioals 8–9 February 2012 in Copenhagen• Develop your knowledge of Chemical Tankers

and their cargoes• IMO regulations for Chemical Tankers• Cargo segregation, IBC-Code and 46 CFR 150• The »Complexity« of Vegoils• Bio-Fuels• MARPOL annex II• Tank cleaning issues • A briefing on the very important

MEPC.2/Circ.17

KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2012

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

De nævnte priser er inklusive materialer ogkaffe med brød på skolen.

Bortset fra kurserne ”A”, ”B”, ”C”, ”D” og”E” tillægges 25% moms på oven ståendepriser.

Tilmelding bedes foretaget så tidligt som mu -ligt før kursusstart. Skolen udsender pro-gram, deltagerliste, færgeplan m.m. til denenkelte deltager ca. 14 dage inden kursus-start.

Priser: Foruden materialeomkostninger ogkursusafgift betales der for ophold og for-tæring på hotel. Skolen sørger almindeligvisfor hotelreservationer. Hotelpriserne liggerpt. på 1.145,- pr. døgn med fuld fortæ ring.

Afregning: For rederitilmeldte kursister sen-der skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldtevil den 1. kursusdag blive opkrævet kursus-gebyret. Der tages forbehold for prisændrin-ger. Der tages forbehold for ændring af kur-susdatoer.

Der udstedes bevis for deltagelse i kursus,og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påteg-nes med kursusstempel.

Vi er åbne for ændringer i kursusplanen,herunder oprettelse af nye kurser. Ligele-des afholder vi gerne kurser uden for Ærø,på skibe og i udlandet i den ud strækning,kursusafdelingens kapacitet tillader det.

Alle vore kurser kan afholdes på engelsk.

Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser ogstår naturligvis til rådighed med yderligereoplysninger.

Tilmelding kan også ske via: kursus@mar-nav.dk

Kursusplanen holdes løbende opdateret påwww.marnav.dk

Kursusafdelingen direkte: +45 6253 1968

SIRIUS   17

Af Laura Lynge og Bjarke Krog

Torsdag d. 29. september blev derefter megen larm og forstyrrelse fraskolens elever holdt dåb af MarstalNavigationsskoles nye skib. Der erdog ikke tale om en fuldrigger, ej hel-ler et skib der skal besejle verdens syvhave, men en bygning med udgangs-punkt i et skibsskrog. Det skulle me -get gerne (hvis håndværkerne altsåhar bygget et fast fundament) blivestående mange år frem. Traditionentro skal et skib der søsættes, døbesmed en flaske champagne, og skolensnye skib var ikke nogen undtagelse.Bestyrelsesmedlem Anne- Grete Lys-gaard havde æren af at knal de flaskenog afsløre skibets navn som blev..:»SKIBET«. Herefter var der taler frabl.a. Rektor Søren Ve ster gaard, arki-tekten og entreprenø ren.Samtidig med indvielsen af den nye

tilbygning blev skolens 150 års jubi-læum markeret, idet Marstal Navi -gationsskole fik eksamensrettighederi år 1861. I den anledning havde sø -fartsmuseet rigget en lille udstilling til,der synliggjorde skolens og navigati-ons undervisningens historie. Neden-for har rektor Søren Vestergaard op -ridset lidt af skolens historie.

Korte træk af Marstal Navigationsskoles historieAf Søren Vestergaard

Da vi indviede tilbygningen »Skibet«den 29. september, havde vi samtidigvalgt at markere skolens 150 års jubi-læum. Når jeg skriver valgt, er detfordi skolens start som sådan fortabersig noget i tågerne, men ifølge LeifRosendahls bog »Marstal Navigati-onsskole – i storm og stille« fik skoleneksamensrettigheder i år 1861, og detår valgte vi så som skolens start år.De første omtaler af navigations-

undervisning i Marstal findes fra 1803.I mange år måtte man tage til Køben-havn og senere – da Ærø hørte underHertugdømmerne – til Flensborg for

at få eksamen.På flere tidspunkter har der eksi-

steret mere end en navigationsskole ibyen.Lokalemæssigt har navigationsun-

dervisningen flyttet noget rundt ibyen. Oprindeligt skete undervisnin-gen hjemme hos de skippere, der ned-satte sig som undervisere, men alle -rede i 1860’erne er kommunen medind over og lejer et lokale til skole-driften af Sparekassen. Kommunenmå den gang virkelig have indset vig-tigheden af en Navigationsskole forallerede i 1881 indvies en flot bygningtil formålet. Denne bygning blev –med et par senere udvidelser – an-vendt som Navigationsskole helt fremtil 1975, hvor de nuværende bygningerblev taget i brug.Det har ikke altid været en selv-

følge at skolen skulle bestå. Igennemalle årene har der jævnlig været an slagmod skolens eksistens fra centralisti-ske politikere og embedsmænd. Alle-rede ti år efter at skolen i Torden -skjoldsgade var bygget – altså i 1891måtte de gode borgere fra byen i gangmed skrivelser til centralmagten, dader var planer om at samle al navi -gationsundervisning i København. I1922 fik skolen frataget retten til at af-holde skibsførereksamen, hvilket med -

førte et større slag som man først efteret regeringsskift kom sejrrigt ud af.Igen i 1952 var en kommission udemed centralistiske tanker og foreslogat Marstal Navigationsskole skullelukkes. En deputation fra byen blevsendt til København for at tale sko-lens sag, og efter en afstemning i Folketinget kunne skolen atter fort -sætte. Igen i 1959 rumles der med cen-traliseringstanker, men det afværgesdog uden de store sværdslag.Så var de fred i nogen tid men 2.

maj 1989 kunne man i morgenradioenhøre, at Søfartsstyrelsen havde ind-stillet til Industriministeriet at Mar stalNavigationsskole skulle lukke. Derblev straks taget aktion med kontakttil politikere, underskiftsindsamlingog foretræde for ministeren. Den 21.juni kunne man igen ånde lettede op. Det blev i denne omgang naviga -tionsskolen i København som luk-kede.Men stol aldrig på centralister. At -

ter lige inden jul i 1999 fik man be-sked på at skolen skulle lukke.Denne gang blev kampen ført både

bag den politiske scene, men også imediernes rampelys. Det lykkedes atfå medierne til at holde med det lilleøsamfund i kampen mod centralis-men og hele kampen kulminerededen 14. januar 2000, hvor øen stor setblev affolket, butikkerne lukkede ogflere tusinde Ærøboer drog til Chri-stiansborg for at demonstrere. Den 7.februar kom afgørelsen så endelig –skolen var endnu en gang reddet.Efter minister Pia Gjellerups be-

slutning om at Marstal Navigations-skole skulle fortsætte blev alle demaritime skoler fra januar 2001 om-dannet til selvejende institutioner, og lige siden er det egentlig gået retgodt.

Dåb og jubilæum på Marstal Navigationsskole

Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år mange tusinde i direkte støtteLegat: til studerende og deres aktiviteter.

Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober.

EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år og uddeles i foråret.

P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj.

P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj.

Søfartens Skolelegat: Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i november.

Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år inovember.

� LEGATER �

18 SIRIUS

Mads Winther

Vi takker alle øvrige fotografer for deres bidrag

til konkurrencen

SIRIUS FOTOKONKURRENCERedaktionen udtrækker tre gode billeder til hvert nummer af SIRIUS. I december nummeret vil en fotograf ud -trække 1., 2. og 3. plads. Det er æren og tøj fra Navigatørforeningen, som er på højkant.

Billedet skal være af passende kvalitet og have et maritimt islæt. Husk at skrive en billedtekst. Send det bedste afdine billeder, ikke tolv forskellige. Mailes til: siriusmarnav@gmail.com

1.-pladsen går til Søren Laybourn

Et spændende billede. Lys skarphedog kontrast er fint. Reflekserne/Spej-lingerne/Solbrillen sætter fotoet i enklasse over konkurrenterne.

2.-pladsen går til Lasse Holm Jensen

Et fint motiv der fortæller om hårdkonkurrence i veteranskibsverdenen.

3.-pladsen går til Lasse Holm Jensen

Et foto der fortæller om fiskeri somdet var og stadig er i den 3. verden.Motiv giver indtryk af liv.

FOTOKONKURRENCEN 2011Ærø Fotoklub har udvalgt en 1., 2. og 3. plads i fotokonkurrencen for 2011. Kriterierne var at billedet skulle være af en passende kvalitet og have et maritimt islæt, enten til søs eller på landlov.

MARNAV METROPOLITAN   19

Søren Laybourn.

Søren Laybourn.

20 SIRIUS

SYGDOMSBEHANDLERKURSUS PÅ FANØ- EFTERÅR 2011Søndag d. 23. oktober skulle mine benbære mig over til Fanø igen igen (månok hellere lige forklare det med igenigen). Jeg tog sætteskippereksamen påFanø i det herrens år 1986, (ja det er etpar år før nogen af jer overhovedetblev tænkt på) så jeg havde håbet påat Hjørnekroen stadig var der. Til minstore lettelse var den der selvfølgeligstadig, men desværre lukkede de kl.19.00 da jeg ankom. Far var ikke skuf-fet men far var meget ked af det, jegville jo lige hilse på for gamle dagesskyld. Så ikke nogen godnat pilsnereder. Indkvarteringen på Fanø Bad varaf variabel standart, da nogle lejlighe-der ikke havde internet og der kunneheller ikke provianteres, hverken vådteller tørt. En kaffemaskine var derdog opstillet i foyeren, 10 kr. for 1 kopkaffe, alt andet sort/brun væske ko-stede 15 kr. (gak gak).Nå men mandagen oprandt og vi

skulle starte dagen med at blive hen-tet og kørt med Taxi ind til Nørby Krotil morgenmad. Derefter videre i Taxihen til Fanø Navigationsskole, hvor viskulle begynde med at lære at kendeforskel på de forskellige sygdomsdok-torer der nu engang arbejder derovre.Vi havde i vores klasse en udmærketlærer ved navn Christina, hendehavde vi det nu meget sjovt med. Viskulle lægge venekanyle om onsda-gen. (Godt det var om onsdagen fordider var ølsmagning om aftenen) Vi

stak hinanden til den store guldme-dalje og ramte rigtigt i ca. hvert 3. for-søg, så inden for en træskolængde erdet jo meget godt for nogen søulke.Efter at kursusdagen var ovre, skullevi retur til Fanø Bad og hvile. Kl. 18.00blev vi så igen hentet og kørt ind tilNørby Kro til aftensmad, det var guf.(Især med en god flaske rød og hvid-vin).Torsdag står i svag erindring da øl -

smagningen tog lidt længere tid endberegnet og selvom vi kun skullesmage på 5 (+ 1 shot) øl fra nær ogfjern, havde vi fået lidt inden Der blevstartet med en Flensburger Pilsener,(føj for f... noget sprøjt) derefter enPrag Pilsener ganske udmærket bajer,bagefter fik vi en hvedepilsner. (igenføj...) Men det blev lidt bedre med enlokalpilsner Fanø Vestkyst og til sidstkom kronen på værket, en skotskbajer ved navn Innis and guns, den var

bare fremragende god. De havde såudover det, brygget videre på det af-faldssnask der kommer ved frem vedbrygning af gode bajere, de havdenemlig brygget en klar væske som vitroede var engelsk snaps, men som varblevet til et shot, der lugtede af demest afskyelige dunster der findes påvor jord. Anders fra 3. skulle fandemeikke have det djævleværk, så Anna(også fra 3.) tilbød at drikke den, jegsagde det samme som Anders, men dajeg så Anna nappe den drink, så blevjeg også nød til at nappe min. Detsmagte og lugtede af rævepis og ter-pentin, men efter et lille stykke tidkom der en meget meget god smag imunden af noget udefinerbart.Fredagen gik ret hurtigt med nogle

cases og vupti var kl. 12.00. Vi skullemed færgen, hjem på weekend, (nogleaf os) andre skulle jo lige se Anders�hjemstavn by night, det kommer dersikkert nogle gode historier ud af.Søndag d. 30. dukkede lige pludse-

lig op og man skulle af sted igen. Jegankom til Fanø kl. 18.30 og bad taxienom at runde Hjørnekroen. (Bare foren sikkerheds skyld) Der sad ialt 2personer og kiggede lige ud i luften,så der skulle jeg ikke ind. Næh, jegkørte på Krogaarden og fik mig en,»aufwienersnitschel« mit gemüse ogen ½ flaske rødvin til, (og til sidst enirish coffee) så var jeg mæt.Mandagen gik med lidt doktorsnak

og lidt film. Da dagen var ved at væregået, truede hun på ny med stik iarme, ben og hænder, (føj for den) vivar jo ikke hærdede endnu. Nå mentirsdagen gik også med lidt sjov ogballade, så det endelig kunne blivestikkedag. Der skulle lægges veneka-nyle igen, så jeg blev stukket 3 gangeaf Robert Christian fra 3. Jeg lignedeen lettere brugt nålepude, men det varsjovt at se Robert da han stak mig, detgjorde mere ondt på ham end detgjorde på mig. Hans ben rystede efter1. stik, hans hænder rystede efter detandet og efter det 3. sagde jeg stop.Da fik han lov at stikke på læreren(Christina), heller ikke nogen succes.Til sidst fik han så gummiarmen og la-vede 7 perfekte stik, og fik så lov atstikke Berit fra 1. (vistnok).Onsdag aften var der så romsmag-

ning, det var så konen til ham derholdt ølsmagning. Hun vidste en delom rom, men hun rodede lidt rundt ihvor de kom fra, hvad styrke de havde

Dagens ret.

Fællesøvelser.

SIRIUS   21

og undskyldte sig med at hun havdeværet oppe næsten hele natten, så vifik lige en lille ekstra smagsprøve. Jegtroede ikke at rom kunne smage sågodt, så whisky, pas på du har fået enkonkurrent.Torsdag og fredag gik ret hurtig så

weekenden kom på et passende tids-punkt, man var jo blevet træt af den»afholds-Ø«, næh gode gamle Marstaldet ved vi hvad er...

Leon, 5. semester

Mumierne indpakkes.

STATUS PÅ GIDSELDRAMAETDe Småborgerliges elskede Gud er iskrivende stund stadig i gidseltager-nes varetægt. De intensive forhand-linger har stået på nogle måneder nu,og løsesummen er blevet forhøjet frato kasser øl til to kasser øl og en op-træden til Navigatørforeningens snar-lige julefrokost. Sangforeningen mod-tog for et par uger siden et billede af Guden, som efter sigende har detgodt. Dog med en trussel om at hvissangforeningen ikke overholder deresdel af aftalen, bliver hans skæg klip-pet af!Nyheden om kidnapningen er nået

langt ud, og således også blevet op -snappet af Fyns Amts Avis’ journalistAndrea Bisgaard. Det er blevet til en artikel, hvor en repræsentant fraSangforeningen rørende fortæller omderes mangeårige venskab med Gu -den – lige fra første møde under enGrollefest til den snart så omtalte kid-napning. Vi på SIRIUS redaktionen vil ger -

ne udtrykke vores dybeste medfølelsefor Sangforeningen, deres Gud ogdennes pårørende. Vi håber der snartkommer en fredelig afslutning pådenne ulykkelige situation.

(Læs artiklen på side 9 om afslutningen på gidseldramaet)

DU KAN LIGE NÅ DET!

Kystskipper, Styrmand,Sætteskipper, Skibsfører

Uddannelserne starter januar 2012

Maritim forberedelse (10. kl.)

Starter marts 2012

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLETLF. 62 53 10 75www.marnav.dk

EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT

MARSTAL – DANMARK

• NYBYGNING• SEJLMAGERI• REPARATION• KRAN 32 T• BÅDHALLER• YACHT SERVICE• STOR MEGIN• DIESEL - BENZIN

EBBES BÅDEBYGGERI

Ebbes BådebyggeriH. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf. 62 53 21 27 - Fax 62 53 27 27www.ebbe-marstal.dk - E-mail· ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk

DU

SØ

R:

Gam

le e

leve

r, so

m s

kaffe

r en

ny,

kan

opnå

en

dus

ør p

å 1.

000

kr.

22 SIRIUS

EN SOMMER I GUDS TJENESTE,OMBORD PÅ M/V AFRICA MERCYAf Milan Falsing

2011, 18. juni. Netop hjemvendt fra tre måneder ombord på M/T Nord Goodwill. Sommerferien lå for fød-derne, og det hele tegnede til en af -slappende sommer med das på stran-den, øl i maven, og friske piger i lår-kort!... Eller... det troede jeg da.Knapt nok var jeg nået hjem til

Danmark, førend jeg opdagede atMercy Ships, en organisation jeg harfulgt fra mine spæde ungdomsår, søg -

te en 1’ste styrmand til ummidelbarog akut tiltrædelse! Vi har nok allesammen lagt mærke til det lille grøn -ne logo på MARNAV’s hjemmeside(ellers så kig en gang til), men hvad erde egentligt? Well, Mercy Ships ejerog driver verdens største NGO hospi-talsskib, Africa Mercy, den tidligerestorebæltsfærge »Dronning Ingrid«.Som lille har jeg sejlet meget på før-nævnte færge, og den var indirektegrunden til at jeg blev sømand, da jegførst og fremmest fangede interesse

for det at sejle i 1997, da storebælts-færgerne stoppede med at sejle. Jeghavde derfor også fulgt færgens rejsefra IC-færge til hospitalsskib med stornysgerrighed, og håbet på en dag afkunne vende tilbage. Min nysgerrig-hed og iver var vakt, og jeg tog nær-mest øjeblikkeligt kontakt til dendanske division af selvsamme afde-ling, og deres formand – Jens-ErikEngelbrecht. Jens-Erik viste sig at være nærmest

lige så ivrig for at få mig afsted somjeg selv var, og han var meget behjæl-pelig med ansøgningen. Det bør må -ske i samme åndedræt nævnes, at an -søgningen fyldte knapt 10 sider, og atjeg skulle bruge referencer fra bådeen ven, min arbejdsgiver... og enpræst. Og så blev jeg ellers i tvivl:Hvor hulen skulle jeg få en præst fra?Vi ved jo allesammen at det er KongNeptun vi skal bede til om aftenen!Hovedkontoret i Texas forklarede

mig, at såfremt jeg ikke havde enpræst, så kunne jeg finde en der havdefungeret i en mentor-lignende rollefor mig, til denne del. Pligtopfyldendesom jeg var, rettede jeg derfor hen-vendelse til Hr. Søren Vestergaard, ogspurgte ham om han dog ikke nokville skrive en reference for mig, dahan havde fungeret som en form forførnævnte. Og så er han jo også lidt afen »fader« skikkelse for alle os, der erudklækkede fra MARNAV! Jeg fik min reference (Tak Søren!),

og den blev accepteret med stor cad-eau fra IOC – Det amerikanske hove-kontor. Den 13. juli stod jeg derfor ilufthavnen igen, klar til at tage til Si-erra Leone, og påmønstre AfricaMercy, som deres nye 1’ste styrmand /Navigation Officer.Jeg havde ikke nogen anelse om

hvad jeg kunne forvente, eller hvadjeg ville komme til at opleve dernede.Skibet var jo en del af en religiøs or-ganisation, så mon de allesammen gikrundt med bibelen under armen, oghænderne foldede hele tiden? Timewould prove me wrong!Det første der slog mig dernede, var

(foruden regnen – det var jo regntid!)at folk var enormt venlige. Og detgjaldt både ombord på skibet, såvelsom ude i byen. Jeg havde oprindeligtværet skeptisk ved at gå rundt som»little white boy« i en by fyldt medmennesker af anden oprindelse endjeg selv, men dette viste sig overhove-

MARNAV METROPOLITAN   23

det ikke at være et problem. Folk varutroligt taknemmelige for hvad Mer -cy Ships gjorde, og de var ofte barenysgerrige efter hvor vi kom fra, hvemvi var, og hvad vi lavede. Og i og medat vi gik i uniform dernede, så tiltrakguldstriberne også en smule opmærk-somhed.Ombord på skibet gik det op for

mig, at nøjagtigt som i ethvert andetsamfund, så fandtes der også rigtigtmange forskellige kulturer (41 da vivar flest!), og derfor også forskelligemåder at håndtere oplevelsen på. Jo –der var folk der var meget religiøse,men der var også lige så mange somikke var, og som »bare« sagtens kun -ne stå inde for de værdier, som MercyShips er baseret på. Næstekærlighed,medmenneskelighed og gavmildhed. De folk som blev behandlet om-

bord, kom med alle mulige skavanker.Ben der vendte forkert, Tumorer såstore som vandmeloner, ganespalt-ning, brok, cancer... Og de blev allebehandlede – Og det var gratis fordem alle! Lægerne og sygeplejersker -ne var, nøjagtigt som alle andre, frivil-lige. I den forbindelse bør det ogsånævnes, at en af de første ting jeg fikat vide var, at »ingen er mere vigtigend andre. Vi har brug for alle, for atdet hele kan køre rundt«. Såledeshavde vi, foruden lægerne og sygeple-jerskerne, både stewardesser, recepti-onister, PR folk, maskinmestre, navi -gatører, dagarbejdere, lærere, og allemulige andre funktioner. Folk boedeombord i kortere eller længere tid afgangen, og nogle af dem havde ogsåderes børn med ombord. Min arbejdsdag startede klokken

07.30, og ALTID med morgenbøn.Her blev der brugt 10-15 minutter påat bede for en vellykket dag. På trodsaf at jeg nok må indrømme at jeg ikkeer det mest religiøse menneske i ver-den, så deltog jeg altid – Og jeg buk-kede altid hovedet. Efter morgenbønfortsatte arbejdsdagen, nøjagtigt sompå de fleste andre skibe. Jeg havde an-svaret for broen, så mit arbejde be-stod i kort, håndbøger og naviga -tionsudstyr... Her bør det måske ligenævnes, at på et 30 år gammelt skib,

der er ting ikke nødvendigvis de mestmoderne i verden. Eksempelvis havdevores kære navigationsskolelærer, JG,ytret på 5. Semester: »DECCA, det erforældet, og det kommer i aldrig til atse. Derfor har vi skovet det fra pen-summet!«. Dengang var jeg glad fordet (= mindre læsestof), men da jegankom til Africa Mercy, og kravledeop i masten og så denne hersensradar-lignende ting, hvorpå der stod»DECCA«... Det fik da fremprovo-keret et lille smil, og jeg sendte en sødlille tanke i Jan’s retning. Men sådanvar der så meget! Man skulle også lii-iige vende sig til at Digitrace og tra-cings ikke var eksisterende, og athåndbøger og kort mv. Derfor skulleopdateres på »den gode gammeldags

måde«. Ca. Hver 2-3 dag havde jegvagt ombord, og ombord på et passa-gerskib med 1000 vis af alarm- og kal-depunkter, så går en god portion afdagen med at checke falske alarmer,acceptere »work permits«, osv. Og såselvfølgelig at hive flaget ned omkringkl. 22 om aftenen, og sætte det igenklokken 06.00.Al begyndelse er svær, men jeg kom

hurtigt ind i tingene, især takket værevores utroligt fine kaptajner, og deandre styrmænd ombord. Udover de vanlige ting ombord, så

var det også muligt at deltage i ting »imarken«. Jeg fik den unikke chance atobservere fem operationer ombord;En cancer, to ansigts, og to brok – ope-rationer. Det var en helt speciel ople-

24 SIRIUS

New E-Learning course available on CD.

- Your choice of course

Tank Cleaning eCourse

This course will take you through all the general procedures in connection with cleaning of tanks on board oil and chemical tankers.

Marstal Navigationsskole E-mail: e-learning@marnav.dkwww: http://www.marnav.dk

E-mail: asia@marnav.sgwww: http://www.marnav.sg

velse, og lægerne der opererede varutroligt gode til at forklare hvad degjorde, hvorfor de gjorde det, osv. osv.Der var også mulighed for at tage

med til »screenings«. Dvs. De stederhvor de udvalgte folk til operationer.Dem jeg var med til var øje og tand -screenings. Det var en meget mærkeligting at se op imod 300 mennesker stå ikø, fordi de havde ondt i tænderne,eller noget galt med deres øjne. Da jegjo selvsagt ikke ved specielt meget omsygdomme (andet end det fra Fanø i sintid.. og sjovt nok kunne sygeplejer-skerne SAGTENS selv finde ud af atlægge drops), så var mit job også mestaf fungere som »safety and security«. Iprincippet gik vi bare rundt og snak-kede med folk, og holdte folk i de grup-per de nu røg i; enten kom de til viderebehandling, eller også fik de en pæn af-visning. Alle tilfælde kan jo naturligvisikke behandles med de begrænsedemidler Mercy Ships har til rådighed –Men det var ikke altid folk forstod det,og det udviklede sig sommetider tiltårevædede situationer.. Og så trådte vitil med knus, kram og et lyttende øre –Så godt som vi nu kunne.Nu er en ting jo de ting man foreta-

ger sig i arbejdstiden. Noget helt an -det var fritiden, for den slags var derogså! Min arbejdsdag sluttede om-kring klokken 17.00 hver dag, og der-efter var det mere eller mindre op tilos selv hvad vi ville. Som tidligerenævnt, så var vi mange kulturer om-bord, og vi formåede næsten altid atlave et eller andet spændende om af-

tenen. Det kunne være et spil UNO(som jeg ikke har spillet i 100 år!), entur til stranden, eller bare en gåtur opigennem Freetown by. Vi var – detmeste af tiden – tre danskere ombord;Jeg selv, en pige ved navn Christine(Steward ombord – ved at uddannesig til læge), og en pige ved navn Eva(sygeplejerske ombord), to utroligtsøde piger! Vi hang meget ud sam-men, og derudover holdte vi, sammenmed vores norske og svenske kolle-gaer »skandinaviske« aftener om søn-dagen, som blev vidt kendte ombord..Nok mest fordi vi sad og frådede etton vafler og hyggede os. Ombordfandtes der også lidt »venligsindet«stridighed, så da der var kvinde VM,holdt vi (læs: alle andre end amerika-nerne) pr. definition med alle dem derspillede mod dem fra USA... Så storvar jubelen da Japan vandt! Derudover havde vi ture ud i »vild-

næsset«. Mercy Ships har en del Land -rovers som kan lånes, og en søndagnappede vi en sådan, og så kørte vi el-lers bare ud i Sierra Leone! Jeg sågodt nok hverken løver eller giraffer,på trods af at jeg var i Afrika, men tilgengæld så jeg natur som jeg aldrighar set den før. Langt hen ad vejenuberørt, og MILEVIDT fra det vi ervant til i Europa, Danmark og ja...Selv på Ærø!

Oplevelserne i Sierra leone inklu-derede også ture ud i det lokale, sam-men med de lokale. Hertil kunne manbenytte »Poda-Poda«’s, som mere el -ler mere bare var diverse (ned)slidteNissan Van’s, som var tømt og deref-ter fyldt op med stålbænke. Herefterkunne man SAGTENS fylde sådan enmed 20 mennesker + diverse grej (oggeder!) uden problemer, altimens an-lægget blæste den nyeste Celine Dionanno 1997 ud over anlægget! Derudo-ver var det også muligt bare at hoppebag på en motorcykel – en såkaldt»Okada«. Efter borgerkrigen for omkring 10

år siden, ønskede man at alle de man-ge børnesoldater der havde været, fiken eller anden form for kom pensa-tion, og mulighed for at tjene penge.Løsningen blev at de blev udsty-ret med en motorcykel – og disse»Okadas« er det altså muligt at blivetransporteret (lettere halsbrækkende)rundt på til en meget billig penge! Ge-nerelt må det siges at det at blive trans -porteret rundt i Sierra Leone, og isæri Freetown, får en til VIRKELIG atværdsætte de danske fortove. Når jeg kigger tilbage på de ople-

velser jeg har haft i sommers, så villejeg ikke bytte det for noget i verden.Menneskerne, oplevelserne, og denekstreme for hjertevarme man mødtedernede og ombord – Det slår allige-vel en sommer på de danske strande.Jeg er SLET ikke i tvivl om at jeg skalafsted igen, og jeg kan kun opfordrefolk der står med »skal jeg eller skaljeg ikke« tanken, til at tage kontakt til Mercy Ships, og så ellers komme afsted. Spørgsmålet er bare om detbliver kort tid, eller længere tid næstegang jeg selv daffer en tur ud på Africa Mercy igen!

Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er

15. FEBRUAR 2012

SIRIUS   25

Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S

HVOR HAR DU SIDST LÆST SIRIUS?Har du lyst til at bidrage til næste nummeraf SIRIUS, er det bare at sende et billedeog en lille beskrivelse til: navigatorforenin-gen @gmail. com

Så kan vi samtidig se hvor langt ud i verde-nen SIRIUS rækker, men må ske også fånogen:

Sjove billeder – Underlige billeder – Spøjsebilleder – Ekstreme billeder etc.

Billeder fra verdenen såvel som her-hjemme i Danmark. Reglerne er også gan-ske simple:

– Du skal selv være på billedet – Sirius / Metropolitan bladet skalogså fremgå.

Redaktionen

Thomas Bush havde Sirius med på weekendtur til Enø, og blev forskrækket, daen kæmpemæssig græshoppe sneg sig ind på ham. Græshoppen var dog en gan-ske fredelig broforbindelse. Den forklarede at den gerne ville læse med, mendesværre havde glemt sine læsebriller. Så Thomas kravlede straks om bord, forat den nærsynede græshoppe bedre kunne hygge sig med de gode historier fraMarstal.

26 SIRIUS

Organiseret kriminalitet – kontra ikkeorganiseret kriminalitet.

Jeg så i nyhederne at mange ungevælger organiseret kriminalitet fremfor ikke organiseret kriminalitet. Jegved utrolig lidt om denne form krimi-nelle aktiviteter, men jeg har dog altidhørt hjemme fra at skal man udføre etarbejde skal det være organiseret.

Mit spørgsmål her er hvad skal mansvare, hvis man evt. bliver spurgt af enaf disse unge mennesker hvad manskal vælge?

Jeg spørger i dette forum da jeg ikkeselv føler jeg er vis nok til dette spørgs-mål, men det er du.

Mvh.Den fagforenings tro

Mand der bor i en bar

Allerbedste fagforeningstroDet var vel nok et skønt spørgsmål.Jeg forstår din bekymring, der er

meget fokus på kriminalitet i det heletaget i vore dage så det er indlysendeat et ungt menneske vil se i den retningnår han skal vælge en sti frem i livet. Selv om det er klart når man læser

aviser, at det betaler sig at være kri-minel, tror jeg nu jeg vil holde mig tilden gængse rådgivning der går på atholde sig helt fra kriminalitet. Jeg erklar over at det ser ud som om krimi-nalitet er accepteret helt op i de øver-ste lag i folketinget, men trods alt erder også folk i de lag der bliver idømtde straffe de rent faktisk fortjener.Med andre ord, unge mand, hold digpå dydens smalle sti!

Med venlig hilsen Morfar.

Hej Morfar Nu har jeg stort set siden jeg startedemin uddannelse konstant undret migover hvorfor taget over broen kaldesfor »Monkey Island« hvilket jo også ernavnet på den famourøse fredagsbarpå Marstal Navigationsskole, er dettaget der er opkaldt efter baren eller erdet baren der er opkaldt efter taget?

Nu har jeg spurgt mange igennemtiden og synes aldrig at kunne finde etsvar – for enten vides det ikke ellerogså så får man en lang søforklaringder er svær at tro på! Jeg håber at dinerfaring og viden kan give mig et klartsvar på hvorfor det hedder »MonkeyIsland« ?

Mvh. Den undrende navigatørstuderende

Kære undrende.Ja, det er et barn med mange navne vihar fat i der. Jeg husker: styrehustag,øverste etage, det der sted hvor sprit -kompasset står, dér hvor skippers ostligger. Der er sikkert mange flere!Grunden til at man kalder det

»Monkey Island« (Her refererer jegtil taget over styrehuset), er dermange bud på. Min favorit er den derpåstår at »det er der aberne står for at justere hovedkompasset«. Jeg vilumiddelbart mene at den kun kanstamme fra maskinrummet, da det igammel tid var dér man refererede tilnavigatører og andet dækspersonelsom værende »aber«. Den omtale skalnok have sin oprindelse i sejlskibenehvor de to grupper meget nødigt fra-terniserede.Af indlysende årsager, må udtryk-

ket være fra det forrige århundredehvor styrehusene langsomt vandt ind-pas. Før det, kan der næppe have væ -ret opbevaret mange oste dér. Som etkuriosum kan det nævnes at førstekendte brug af betegnelsen stammerfra bogen »Aurora« af Jock Scott.Jeg har selv haft mange glade timer

på nævnte lokation, blandt andet harjeg i månedsvis, under sejlads undermeget varme himmelstrøg uden ven-tilation under dæk, fået hovedpartenaf min søvn på øverste etage. Af andreting kan nævnes tyveri af tørfisk, ju-letræer og andet godt.Fredagsbaren på Marstal Navigati-

onsskole må jeg indrømme at væreuvidende om, men til orientering kan

man i en af førnævnte undervisnings-institutions højeste klasser kan findeen mand der bor i en bar. Mon ikkehan besidder lidt viden om sagen?

Med venlig hilsenMorfar

Hej igen MorfarUndzkyld jeg spammer dig med mailsi dag, men der er noget der undrer mig.

Hvad er forskellen på »henne agter«og »ude agter«? Vi har diskuteret detteombord på det gode skiv MadamSkrald, hvor jeg arbejder som jung -mand. Jeg selv er overbevist om at»henne agter« er den del af skibet, ag -ten for hvor man selv befinder sig,mens »ude agter« er alt agten forhækjollen.

Lev vel, Sød tøz. Knuz Mariuz

Hej MariusTak for endnu et dejligt spørgsmål.Jeg elsker spørgsmål.Jeg er meget fascineret af udtrykket

»agter«, som kan bruges til så mangeting. Dog er jeg ikke overbevist om atdu har ret i dine antagelser omkringforskellen på de to ting. Ifølge min er-faring er der noget »nærgeografisk«omkring brugen af dem.Jo længere forud på et skib man be-væger sig, er der mere og mere ud-bredt brug af udtrykket »ude agter«,ligesom det er tydeligt at jo nærmereman rent faktisk kommer agterenden,i flere og flere tilfælde bruges detandet af de to, nemlig »henne agter«.I øvrigt forekommer det mig også atjo dybere man bevæger sig ned i ski-bet, bliver brugen af såvel »ude agter«som »ude i hampen« mere almindelig.Lad mig i tillæg gøre opmærksom

på det dejlige udtryk »agterhånd«,som efter min mening bruges alt forlidt. Man må endelig passe på ikke atforveksle det med »baghånd« sommest bruges i kortspil og slagsmål. Ag-terhånden er den eller de personerder står bag den der er forrest når derskal hales i et tov, ligesom det brugesom en person der er kommet lidtbagud. Eksempelvis er det et megetbrugt udtryk i overleveringer mellemandenstyrmænd, der bruger det i for-bindelse med rettelser til søkort oghåndbøger.Jeg håber du kan bruge svaret

Med venlig hilsen Morfar

Hej MorfarMan hører tit ordsproget »fis i en hornlygte«. Jeg valgte derfor at søge på in-ternettet og fandt der den illustration afhvordan dette gøres. Jeg følte mig dogikke sikker på det havde den betyd-ning som billedet antyder, derfor må

MORFARS BREVKASSEMorfars brevkasse har været med ibladet i et stykke tid nu og derfor viljeg opfordre jer til at skrive til Morfarhvis I skulle have et spørgsmål som Igerne vil have svar på.

Morfar kan svare på næsten alt ogdet kan jo være at du er heldig og at detnetop er dit spørgsmål der kommermed i bladet. Spørgsmålene sendes tilmorfarsbrevkasse@gmail.com

SIRIUS   27

SØBY VÆRFT A/S-waypoint for innovative shipbuilding since 1931

3 dry docks with max. capacity 115 x 24 x 6 mtr.

SØBY VÆRFT A/S, DOKVEJ 5, DK-5985 SØBY ÆRØ, TEL. +45 6258 1123, FAX +45 6258 1442, shipyard@shipyard.dk, www.shipyard.dk

SØBYVÆRFTA/Swww.shipyard.dk

54O56

,5’ N

10O

15,6’ E

Our skilled staff are able to offer you high quality work whether it is

� Engine work� Steel repair� Surface treatment

Searching for a reliable par tner, contact SØBY VÆRFT A/S

jeg ty til metoder mere alvidende endinternettet, Lademanns leksikon og denkloge kone i Tolne til sammen, nemligdig, Morfar. Hvad betyder dette fæno-men og hvor stammer det fra.

Mvh. En der snart prøver at fise i en

hornlygte hvis ikke han får svar.

Kære potentielle hornlygtefiser.Jeg er glad for dette spørgsmål, somjeg faktisk har behandlet en gang før, nemlig i Morfars Brevkasse fradecember 2009, hvor Joan på 34 årspurgte om det samme. Jeg citererbåde spørgsmål og svar her under:

Kære MorfarHvordan fiser man i en hornlygte? Oghvad er en hornlygte? Er det nogetman hænger på køer?

Kærlig hilsenJoan, 34 år

Kære JoanTillad mig at starte lidt bagvendt. Enhornlygte er en lygte med sider »ru -der« af horn. Det er ikke noget mankan erhverve i en hvilken som helstforretning i dag, men før var de megetalmindelige. Som lyskilde brugte mantællelys, på den tid også kaldet »fis«.Et tællelys giver ikke ret meget lys frasig, derfor menes det at udtrykket erkommet til at symbolisere en ubety-delighed. Så vidt jeg har kunnet læsemig til, kan man sagtens hænge enhornlygte på en ko, blot man tænkerover brandfaren. Jeg vil foreslå foren-den, da det vist er der gasmængden ermindst.Hvordan man rent fysisk fiser i en

hornlygte, er vist meget individuelt.Afhængig af anatomi og vægtklasse

skal der formodentlig bruges et antalhjælpere hvis det skal blive en succes.Skriv igen hvis der er mere du vil

spørge om!morfarsbrevkasse@gmail.com

Venlig hilsen Morfar

SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ« GS

Skolegade 1 · DK 5960 Marstaltlf. 62 53 10 73 · Fax. 62 53 27 73

ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER– NU OGSÅ LYSTBÅDE

»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»Ved fælles hjælp« – den kan købes på Marstal Søfartsmuseum.

28 SIRIUS

DELTAGELSE I MSSM 2011MARITIM SIKKERHED - SUNDHED OG MILJØ

Af Nanna Lyck

Nogle lærerige dageFra Marstal Navigationsskole var vi 3elever og 6 lærere der deltog på kon-ferencen. Vi deltog alle i Get2Gethermandag aften, hvor der var et fore-drag om »Er arbejdet meningen medlivet?«, hvor der hovedsagligt var lagtop til, hvor vigtigt det er at huske dempå hjemmefronten. Efterfølgende varder konkurrence omkring den kendtefilm »Martha – Kampen om lasten«. Tirsdag morgen startede vi alle i ple-

num, hvor vi hørte om »Social kapital– en ressource der får det til at hængesammen«. Her blev der peget på desociale relationer, samarbejdsevne, til-lid og retfærdighed som er helt grund-læggende for, at man som virksom -hed/rederi kan løse en opgave i fæl-lesskab. Det blev her understreget, attilliden skal gå begge veje, så medar-bejderne skal have tillid til ledelsen ogomvendt. Desuden er det vigtigt medretfærdighed, da dette er grundlagetfor samarbejde og er helt afgørendeombord.

Senere på dagen skulle man vælgeforskellige sessioner man ønskede atdeltage i; det var lidt svært at udvælgehvilke sessioner man skulle gå til, menså delte vi os og så hørte man lidt frahinanden bagefter. De sessioner jegvalgte var både spændende og inter-essante. Om aftenen var der festmiddag

med fornøjelig underholdning, i årkom »Elvis« forbi. Det siges at det er»De Småborgerlige« fra Marstal derer skyld i, at der nu er underholdningtil festmiddagen. Ved en tidligere kon-ference, var der mere end 5 deltagereved festmiddagen, der sang i »DeSmåborgerlige«, og som vi alle ved, så er det en pligt, når der er mere end5 »småborgerlige« tilstede, skal dissegive et nummer, lige meget hvor maner. Det blev også gjort til den kon -ference. Fremover bliver der plan-lagt underholdning til festmiddagen,de skal jo ikke risikere at de små-borgerlige optræder igen, som detsiges. Der blev uddelt gaver fra sponso-

rer, til deltagere der havde deltaget ien konkurrence, hvor der var spørgs-mål, der kunne besvares blandt defremmødte udstillere. Marstal Navi-gationsskole tog en del gaver medhjem, i form af paraply, jakke, vin oglogo fra Africa Mercy. Senere på aftenforsatte festen på det lokale diskotekpå Nyborg Strand.

Det er Søfartens Arbejds-miljøråd der står for konfe-rencen omkring MaritimSundhed, Sikkerhed ogMiljø – i år var der omkring250 deltagere fra Det BlåDanmark i dagene den 29.til den 31. august. Temaetvar Social Kapital, der blevsat spot på de områderhvor der måske er ressour-cer, der kan udnyttes bedreog som både er til gavn forfolket til søs og på rederi-erne. På konferencen får vi stor mulighed for at tilegne os specialiseret viden. Foto:

Rolf Fejerskov.

Ud fra spørgelysten fra tilhørerne, må jeg konstatere, at jeg ikke var den eneste,der fandt indlæggene interessante og tankevækkende.

SIRIUS   29

Onsdag, var der også forskelligesessioner man kunne vælge i mellemog et fælles foredrag i plenum. Ved detfælles foredrag blev der lagt vægt påeffekten af det gode samarbejde. Idette blev der fortalt, at undersøgel-ser viser at det ikke er nok, hvis sam-arbejdet er godt inden for de enkeltearbejdsgrupper, eksempelvis på etkontor eller i en bestemt faggruppe.Hvis ikke der er tillid og gode relatio-ner på tværs, fra gruppe til gruppeeller fra »bund til top«, i organisatio-nen, sker der misforståelser og der op-står problemer. Derfor, er det at kun -ne kommunikere og samarbejde, såutrolig vigtigt.Under hele konferencen var der

lagt op til at motionere og der var rigmulighed for dette. Der var hotelletspool og Storebælt, hvor der var mangeder valgte at tage en dukkert. Skov-område med mulighed for at løbeeller gå ture, man kunne også tage entur på de opstillede remedier på kon-ferencen, såsom romaskine, cykel,hulla-hop ring eller tage et slag bord-fodbold. Alt dette skulle man regi-strere ved at notere antal minutterman havde motioneret. Tirsdag mor-gen blev man inddelt i respektivehold, der så skulle kæmpe om atskrabe flest »motionsminutter« til sig.Deltagerne fra Marstal Navigations-skole dannede selvfølgelig et hold, ogda alle gjorde deres bedste, kom viogså i denne konkurrence frem i lyset,nemlig på en 2. plads. Flot klaret!

De studerende kan også deltage på MSSM Som studerende, syntes jeg at det harværet en god og velorganiseret konfe-rence, som har givet mig noget mereballast til mit fremtidige virke i »DetBlå Danmark«. Konferencen giver rig mulighed for

at møde mange forskellige sider af»Det Blå Danmark«, hvor man møderandre rederier, virksomheder, og an -det godt folk som kan inspirere en tilat tænke nye veje og giver en, en

øjenåbner for nogle ting som man må -ske ikke lige selv havde tænkt over.Man skaber nye kontakter og ved-

ligeholder gamle, og man får et kend-skab til hvor stort »Det Blå Dan -mark« egentlig er og hvor vidt detfavner.

DU kan også deltageI løbet af 2012 kommer der opslag påskolen omkring MSSM2012, hvor dukan søge om en friplads til konferen-cen, og det vil jeg anbefale at du gør. Det eneste det kræver af dig er, at

du skriver et par enkelte linjer om-kring dig selv og hvorfor det lige erdig der skal have en friplads. Derefterbliver der udtaget godt 10 deltagerepå baggrund af de studerendes ansøg-ninger. Så brug 5 min på at ansøg og du har

mulighed for at være en del af en vel-organiseret konference der kan givedig noget mere ballast og forhåbent-lig »bonus« til eksamen!

Du kan også læse mere om konferen-cen på www.mssm.dk

Man møder andre studerende og kom-mende kollegaer til debatter og dis -kussioner der kan give »bonus« senerehen! Foto: Jan Jensen.

Helsingør Brand- og Dykkerskole

5 dages kurser for:� Navigationsskoler� Maskinmesterskoler

� Grund STWC 95� Brandleder STWC 95� Genopfrisknings-

kurser

www.nsbv112.dk

»Smukke Mugge« tog én for holdet og roede 50 min. under en pause vihavde midt på dagen. Foto: Rolf Fejerskov.

30 SIRIUS

Af Mogens Larsen, Prorektor

Sven var i foråret i Georgien i forbin-delse med et seminar mv. om oliefor-urening i Sortehavsområdet. Svengjorde det (naturligvis) så godt at del-tagerne var meget imponerede overhans indlæg mv.Det forpligter – altså Sven, men jeg

tabte. Sven blev kontaktet af denGeorgiske Søfartsstyrelse der fore -spurgte om muligheden for assistancei forbindelse med, at EMSA – EU’sMaritime administration – havde un-derkendt Georgiske Certifikater, sø-næringsbeviser og dermed sat deGeorgiske søfarende på den sorteliste. De anerkender altså ikke deressønæringsbeviser, hvilket har resulte-ret i, at der går små 4000 søfolk rundti Batumi (det hedder byen i Georgien,der ligger ud til Sortehavet) som ikkekan få beskæftigelse. De måtte nøjes med mig, da Søren

synes jeg nok var tættere på det de ef-terspurgte. Det er så blevet til 2 rejser,2 ugers arbejde i Batumi. I uge 39 så jeg sammen med Givi (det er hammed uniformen på billedet nederst tilhøjre) på 4 skoler og kunne kon-sta tere at EMSA auditten ikke varhelt hen i vejret – der var ikke et ak-tivt kvalitetssystem i søfartsstyrelsen(MTA – Maritim Transport Agency)og ej heller kvalitetssystemer der varhelt implementeret på skolerne, hvil-ket er klare krav i STCW-konventio-

nen og EU-direktivet som EMSA au-diterer op imod. Ligeledes var lærer -kvalifikationerne ikke tilstrækkeligeog ud over disse væsentlige forhold, såjeg en hel del mangler på udstyrs-siden, manglende refleksioner overevalueringer samt uddannelsernes ind-hold og strukturering ligeledes varder ikke udleveret studieplaner ogkursusplaner til de studerende. Jeg af-lagde rapport over for styrelsen ogfremførte mine anbefalinger samt enprioriteret liste over indsatsområderover for styrelsens direktør, hvilkethan/de besluttede at tilslutte sig – såvar 2. uge på plads.Men – lidt historie må der kobles

på for at få dette i en retvisende sam-menhæng:Omkring januar måned i år, afske-

diger den Georgiske regering den sid-dende administration – den hed ad -ministration før, nu agency. Der varnepotisme, der var ikke styr på udste-delsen af sønæringsbeviser og i vissetilfælde var det vist mere penge derførte til udstedelsen af sønæringsbevi-ser. Så det er helt nye mennesker dernu er i styrelsen – og de skal forsøgeat få genskabt troværdigheden om-kring deres sønæringsbeviser. Huskpå at det er en gammel sovjetisk re-publik og derfor er der også visse kul-turelle bindinger – specielt blandt delidt ældre personer. Der var dog enting der irriterede mig ganske meget,nemlig at alle havde 2 mobiltelefonerog de ringede konstant og hele tiden

også når vi sad i møde eller undermine fremlægninger – åbenbart enfuldstændig acceptabel adfærd hosdem – alle gjorde det, men jeg var jogæst og de betaler for min konsulent-virksomhed. I styrelsen, MTA er det nu nye, fri-

ske og også dygtige samt ihærdigefolk, der skal håndtere den forrige ad-ministrations fejl mv. De har naturlig-vis ikke har den fornødne erfaring ogindsigt, da mange kun har været ansatved MTA i 5-7 måneder og de er tids-

TUR-RETUR GEORGIEN TUR-RETURDet er Svens skyld!

SIRIUS   31

LOGBOG FRA...Bustur, 26. august 201116.00 Bussen ankommer til Marnav.16.08 Pilot on board.16.10Afg. Marnav.16.20 Det bemærkes at der absolut ikke er aircon i bussen.16.25Ank. Rise Bryggeri.17.08Mads melder 10 minutter til afgang.17.10 Randi og Bjarke spæner mod den tomme bus hånd i hånd.17.20 Leons lædervest er supersej.17.21Afg. Rise Bryggeri.17.22Theis synger »Der’ ikke mere fisse i Korsør«.17.27Hele repetoiret af sjofle sange gennemsynges. Theis siger »Det’ under bæltestedet det

der!«.17.28 Lydniveauet i bussen er steget til over det tilladte.17.30 Bjarke synger hyldestsage til Torm.17.35 – 17.45 Søbygård.17.39 Der løbes om kap op ad volden til flagstangen. En kasse øl til vinderen.17.40 Dirch kommer rullende ned igen og Randi når toppen. Thomas fra HF vinder.17.48 Der drikkes Underberg i den bagerste del af bussen.17.48 Eskildsen tæt på at gå kold. Finder hurtig en kasse øl og så er den krise overstået.

Han får udleveret en plastikpose, bare for en sikkerheds skyld.17.50 Jan stiger ombord i Søby.17.58 – 18.15 Skjoldnæs.18.20Vase og Idalene ombord.18.24 – 19.25 Dok IV.18.30Thorleif klasker Morten i røven. Morten ser ud til at ku’ li’ det.18.46 Nanna og Stephanie går sammen på toilettet.18.52 Nanna og Stephanie færdige med at tisse.18.55 Eskildsen og Anders snaver. 18.58 Fælles skål.19.00Alex og Palle i stor diskussion.19.02Max stjæler en sømandshat.19.20 Idalene til Marie: »Fede bukser! – ER det bukser?«.19.22Mads stikker sin hånd i Dirchs bukser.19.25Mark, Kromann og Eskildsen misser bussen på Dok IV, og shianghaier en traktor-

chauffør.19.30Ankomst til burgerfabrikken.19.31Mark, Kromann og Eskildsen ankommer standsmæssigt med traktor.19.34 Lasse tager fejl af en hveps og en krumme, og bliver stukket på tungen da han tager den

i munden.19.37 Nicoline: »Hvor svært kan det være at høre sin telefon når man er fuld?«.19.41Teo og Thomas udveksler dressing til pomfitterne.19.52Mark, Kromann og Eskildsen forsvinder igen med traktoren.15.55 Der spilles hoppebold, men den forsvinder i havnen. En ny bliver indkøbt og bussen

får buler.20.00Afgang fra burgerbaren.20.05 Det bemærkes at Mark, Kromann og Eskildsen endnu engang har misset bussen.20.20Ankomst Dunkær. Mads falder ud af bussen.20.26Mark, Kromann og Eskildsen ankommer i lastbil med udrykning.20.36 Leon vil gerne være kaptajn.20.40 Elefanten er fløjet til Bloksbjerg, men den mangler pant.20.41 Gadelygterne tændes.20.42 Bjarke set gå mod Bro, for at finde sin hoppebold.20.47 ’Le verc du planc’ er fransk for plankeværk ifølge Leon. Han vædder med Randi og

taber en krone.20.54 Lasse ankommer til bussen med ½ fortand. Dirch har slået den i stykker med en flaske.20.56 Der er frygtelig mange myg i bussen.20.57 Nogen har medbragt en stol i bussen.20.58 Der drikkes Branca menta og Jägermeister på bagsædet.21.01 Det’ simpelthen så skønt at være på bustur.21.03 De ’sejler op ad åen’ på bagsædet.21.05 – 21.57 Ommel Kro21.30 Nicoline går amok med kamera.21.34 Nøgen mand kommer løbende forbi. Det viser sig at være Mads.21.35 Dennis er meget tæt på at tisse på Mads’ tøj.21.36 Randi råber højt da hun tager Emil i at tisse på hendes mors hæk. 21.44 Der danses på Ommel Kro til fantastiske klassikere. 21.59 Leon falder i søvn i bussen.22.02 Bustur slut. Leon vækkes.

mæssigt pressede. I Georgien tjenersøfarende relativt mange penge, hvil-ke de i en vis udstrækning investerer iudvikling, så lokalområdet er megetberørt af de manglende indtægter frade søfarende.I uge 44 har jeg så været tilbage for

at adressere 3 områder, hvilket eretableringen af kvalitetssystemer vedMTA samt på skolerne. Ligeledes erpædagogisk uddannelse af undervi-sere og bearbejdning af deres uddan-nelsesstruktur – herunder fornødendokumentation blevet bearbejdet. Påbillede 1 ses så de 2 damer som ogsåvar med i denne del af arbejdet –Maria ved siden af Givi samt Natia. Vinåede det jeg havde lovet dem – deter jo ganske tilfredsstillende – samt atlave rammen for MTAs egen stan-dardprocedure. Endvidere havde jegbedt om muligheden for et møde medskolerne, da jeg mener det er væsent-lig at give folk du har besøgt og fundetfor lette en tilbagemelding samt atfremlægge anbefalingerne samt ori-entere om de kommende forandrin-ger – naturligvis set i mit perspektiv.Ligeledes var det vigtigt for mig atgøre opmærksom på det fælles ansvarog det arbejde der forestår. Skolernehar en tendens til at være megetbange for styrelsen – ældre ledere, derer opdraget under den sovjetiske kul-tur – men efter Givis udsagn var denoget mere rolige efter mødet.Nu er det spændende og se om de

kan få det implementeret kvalitets-styring og gjort det operationelt, detkan kun tiden vise. Spændende oglærerigt har det været – og der skernoget i landet. Nyt og gammelt – seselv: Det er mit hotel bagerst med enherlig udsigt ud over Sortehavet ogbjergene bag byen (fra 13 sal), forrestlejligheder til 3 personers familier på70 m2 ikke mere og heller ikke mindrebasta. Mogens.

Kursusafdelingensleder Sven Mathiesenhavde ved redaktio-nens slutning fået såmange besvarelser tilhans quiz om RigaBalsam, at han ikkehavde fået dem allerettet, så offentlig-gørelsen af vinderener udsat til næstenummer.

Konkurrencen om RIGA BALSAM

32 SIRIUS

Bedårende!

Klar til at feste på ægte tyrolermanér.

Kreativiteten var stor, da der skullelaves hjemmesyede kostumer.

Fletninger, korsage og øl til pigerne… intet er overladt til tilfældighederne. Næsten som at være i München!

For andet år i træk blev der afholdt oktoberfest i Navigatørforeningen. Ogda det nu var anden gang kan man vel næsten sige det er en tradition! Dervar dog foretaget en justering, hvad angår pynt i salen, idet de store halm-baller måtte undværes til glæde for rengøringsholdet. Men plankeborde,ølhaner og liter-store ølkrus var på plads. Og så var der naturligvis søm-blok.

Dirndl-klædte Heidi’er samt Hansi’er i lederhosen mødte talstærkt op ogblev til langt ud på natten. Billeder siger mere end tusind ord, og vi vil ladede farverige fotos tale for sig selv, og spare læserne for en lang beretning.Vores hukommelse er alligevel ikke god nok til at genkalde hele festen…

OKTOBERFEST

SIRIUS   33

Af Anne Mie Jensen

Så blev det endelig 1. semesters tur til at påmønstre »Pia«.Derved komme ud og mærke søens rullen og vindens fri-ske pust, for første gang siden klassen startede undervis-ning i august måned. Turen hed Sønderborg tur/retur. Onsdag den 2. oktober kl. 16 mødtes vi ombord på

»Pia«. John sørgede for en god introduktion med til-hørende kaffe. I samlet flok fik vi udarbejdet vores rute-planlægning til Sønderborg.Vi havde en sigtbarhed på godt 20 meter ved afgang, så

man måtte konstatere at vores kursus i brug af radar, fraugen før, kom i brug. Umiddelbart skulle turen til Sønder-borg være smukt, men tjah tågevæggen, der lagde sig tungtom »Pia« på hele turen gjorde udsynet meget begrænset,dog kunne man lave fantastiske skyggebilleder. Som nyombord på et skib så er alt jo nyt og spændende, så hu-møret var trods alt højt. Vi gik hold af to, styrmand ogudkig, og til tider ved bøje sejlads kom vores kære skipperJohn til broen for en god sludder og støtte til sikker sejlads.Vi alle blev umådelig gode venner med projektøren i voresjagt efter de forskellige bøjer, sjovt som et udtryk af be-gejstring kunne høres hver gang en bøje blev lokaliseret:»Der!«KL 23.00 ankom vi til Sønderborg. Som tørstige sømænd

besluttede vi at sondere terrænet for lokale værtshuse. Nuhavde vi jo trods alt været til søs i 6 timer. Efter kort tid,fandt vi et herligt lille sted. 06.45 diiing diiing, tid til at surrer køjerne fast, opstart

af hovedmotor og af sted mod Marstal. Vejrudsigten varendnu engang mod os. Startede ud med tåge, som dog varintet taget i betragtning til dagen i forvejen, og denne lagde

sig også efter kort tids sejlads. Men vinden tiltog og bøl-gerne fik Pia til at danse smukt i søen. Det må siges at denlille dame har maskineriet i orden og kom frem uden pro-blemer. Ikke alle var lige begejstrede ved dette vejrskift, såder blev holdt lidt lav profil rundt omkring. Ved påskuddet om at søge efter en bøje lænede jeg

hoved ud af styrehusets dør, som en anden hund, og mær-kede endelig, efter 3 måneders afsavn, den friske sø briseog det kolde saltvandssprøjt i mit ansigt. Kl. 13.00 var vi endnu engang langs »Samka« i Marstal

Havn, alle ved godt mod og et håb om snarligt at kommeud igen. Tak for en skøn temasejlads skipper John og 1. semester.

PROBLEMBØRNENE PÅ TUR MED »PIA«

��

��������������������� ����������

�

���������� �������������

����������� ��������������

�����������������

�

En vel udarbejdet ruteplanlægning var et must før afsejling.

34 SIRIUS

BLIV NAVIGATØRpå Marstal Navigationsskole

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

Ellenet 10 · 5960 Marstal · Telefon 62 53 10 75e-mail: marnav@marnav.dk

Mere information kan fås ved henvendel-se til Marstal Navigationsskole eller inter-net: WWW.MARNAV.DK

Gode muligheder for legater

Kystskipperuddannelse:� Uddannelsen varer 1/2 år og berettiger til SU.� Optagelsesbetingelser er 18 måneders

sejlti d.

Styrmandsuddannelse:� Uddannelsen varer 1 år (1/2 år hvis man i

forvejen er kystskipper).� Med styrmandseksamen kan man fortsætte

1/2 år til sætteskippereksamen og derefter tilskibsføreruddannelsen.

� Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltidsom skibsassistent samt folkeskolens 10.kl. prøve samt yderligere 2 års relevanterhvervserfaring og minimum 25 år gam-mel.

� Uddannelsen berettiger til SVU, som svarertil højeste dagpengesats.

Sætteskipperuddannelse:� Uddannelsen til sætteskipper varer 11/2 år

(1/2 år hvis man har styrmandseksamen, 1år hvis man har kystskippereksamen).

� Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Naviga-tionsskole og på 1 år kan man læse tilskibs fører.

� Optagelsesbetingelser til sætteskipper-uddannelsen er 18 måneders sejltid somskibsassistent eller 12 mdr. som styr-mandsaspirant samt folkeskolens 10. kl.prøve.

� Uddannelsen er SU-berettiget.

Skibsføreruddannelse: � Uddannelsen varer 1 år.� En del af uddannelsen kan gennemføres

ved fjernundervisning.� Uddannelsen er SU-berettiget.� Optagelsesbetingelser:

enten � sætteskippereksamen eller� »gammel« styrmandseksamen eller� juniorofficerseksamen.

I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE:

SIRIUS   35

Founded in 1884, J. Lauritzen A/S (JL) is one of Denmark’s leading shipping companies. During the last decade JL has undertaken a multi-layered strategic re-engineering and adjustment of its activities and business portfolio. In that period the company has grown its businesses considerably by multiplying the asset base and operations.

JL owns and operates a diversified, modern fleet of bulk carriers, gas carriers, product tankers, as well as dynamically positioned shuttle tankers and offshore accommodation vessels and the company is dedicated to ensuring that its activities are conducted in a sustainable and environmentally responsible way.

For further information please visit www.j-l.com

OCEANS OF KNOW-HOW

Af Sofie Lock

I anledningen af vores is-tema var redaktionen en tur iskolens simulator. Vi overlod kommandoen til redaktio-nens repræsentanter fra HF Søfart, der blev kastet direkteud i en nervepirrende sejlads i is. De to tøser, Stephanie ogSofie, sprang ud i det med stor entusiasme og efter en kortinstruktion i, hvordan alle »dimserdutterne« og knappervirkede, så det også ud, som om de fandt ud af det. Ste-phanie og jeg var for første gang inde og prøve naviga -

tionsskolens stimulator. Udfordringen kom med det sam -me, da vi fik at vide, at vi skulle sejle i is! Det startede»stille« men alligevel var det rigtig svært. Vi fandt hurtigud af hvordan man navigerede, men på trods af det, var detstadig umuligt at få skibet på rette kurs. Det at der var så meget is, og kun en lille sejlrende

gjorde det utroligt svært at styre så stort et skib. Enten dre-jede man for lidt eller for meget, og så gik det helt galt.Men vi prøvede, og det blev bedre og bedre. Sjovt var detog vi fik da lært en masse.

IS-SEJLADS MED SIMULATOREN

STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS!

36 SIRIUS

STUDIETUR TIL DMI OG VTS STOREBÆLTAf Laura Lynge

En tidlig tirsdag morgen, i oktober,dryssede 3. semester om bord på Mar -stalfærgen. I Rudkøbing ventede Jes -per Bus og kørte os til København,hvor vi skulle se DMI.På Danmarks Meteorologiske In -

stitut udarbejder meteorologerne påDMI vejrinformation, udsigter og vars-ler til for eksempel nyheds bureauer,TV, radio og aviser samt special bru -gere inden for blandt andet luftfart,

skibsfart, landbrug, vejtrafik og entre -prenørvirksomheder. Udarbejdelsenaf de mange daglige udsigter med vi -dere er i høj grad baseret på team -work mellem meteorologerne og re-sten af DMI. I det daglige arbejde be-nyttes den nyeste teknik inden formodelberegninger, præsentationssy-stemer og kommunikation. I vejrtje-nesterne arbejdes døgnet rundt, alleugens syv dage hele året.Vi fik en flot rundvisning og hørte

først om programmet Sea Planner,

der er udviklet af DMI i sammenar-bejde med Force Technology. Det eret program til brug i skibe, hvori ski-bets data indtastes. Når man vil haveoptimeret sin sejladsplanlægning i for-hold til de gældende vejrforhold, sen-der man en request til DMI, og der -efter modtager man en foreslået rutei løbet af et kvarter!Der sættes en række parametre

som ruten udregnes efter, her er isærden brændstoføkonomiske ruteplan-lægning et sted, hvor rederierne harnoget at vinde.Programmet er stadig under udvik-

ling, men kommer snart på markedet.Selvom der er lignende servicer der-ude, bygger Sea Planner på kvalitet ogpålidelig vejrdata.Dernæst så vi Maritim Service, Off -

shore Service, Fleet Performance, FlyService, Medie Service og stedet hvorfarvandsudsigterne udarbejdes. Det bedste var gemt til sidst, hvor

vi fik lov at se hvor istjenesten arbej-der.Istjenestens opgaver varetages af

DMI, og udføres i fællesskab af per-sonale udstationeret ved Iscentralen iNarsarsuaq og personale ved DMI.DMI�s istjeneste kortlægger isforhol-dene i farvandene omkring Grønland.De udgiver iskort for at højne skibs-fartens sikkerhed.Ved hjælp af satellitbilleder, erfa-

ring, observationer fra skibsfarten ogisrekognosceringer fra helikopter, ud-færdiger meteorologerne iskortene.Farvandene omkring Kap Farvel kort-lægges året rundt, mens de øvrige kyststrækninger kortlægges efter be -hov; vestkysten i forbindelse med is -læg og opbrud og østkysten primært ibesejlingssæsonen juli-september. Istjenesten servicerer skibsfarten

og fiskeriet med iskort, ismeldinger,herunder meldinger om iskantens pla-cering og islodsning.Da vi i 2008 slog verdensrekord i

nordligst landfald med træskib på øst-kysten, havde vi en fordel frem forMylius Ericsen hundrede år tidligere.Ganske vist var vi rejst af sted medden samme eventyrlyst i maven, menvi havde både radar og istjenesten iryggen. Ved deres daglige iskort ogvejledning, lykkedes det os at gå in-denskærs hele vejen til Danmarks-havn.

VTS StorebæltI 1993 blev VTS Storebælt oprettetfor at beskytte anlægsarbejdet, sidenblev VTS permanent da Storebælts-3. semester på besøg i istjenesten. Foto: Laura Lynge.

»Den store computer« DMI HPC er en stor computer, som beregner fire rettidigekortfristede prognoser i døgnet. Dette gør den ved komplekse beregninger hvoratmosfæren betragtes som en kube. Foto: Laura Lynge.

SIRIUS   37

ÆRØSKØBING-FÆRGEN PÅ AFVEJE!broen blev åbnet for trafik i 1998. For-målet er at beskytte broerne mod på -sejling, samt at beskytte havmiljøet.Vi blev modtaget med kaffe og

kage på Flådestation Korsør. Efter engennemgang af VTS Storebælt’s hi-storie, opbygning og service fik vi lovat komme op i tårnet og se den virke-lige overvågning.VTS Storebælt er døgnbemandet

året rundt med civile skibsførere, somovervåger de ca. 21000 skibe, der hvertår gennemsejler Storebælt.

Af Laura Lynge, Randi Andersen og Bjarke Sollien Krog

Rygtet spredte sig som en løbeild denskæbnesvangre dag den 27. novem-ber. Ærøskøbing-færgen, M/F Ærøs-kø bing var gået på grund! I den hef -tige efterårsstorm sejlede den tapreÆrøskøbing-færge som én af de sid-ste. Der var 141 passagerer der såfrem til at komme hjem til øen. Deblev skuffede.Ved 5-tiden modtog Bjarke en sms

fra skolekammeraten Paw, som varom bord. Han blev straks udnævnt til»On-scene Commanding Journalist«på vegne af SIRIUS! Redaktionenblev samlet og oprettede et krisecen-ter. Her rapporterede vores færge-grundstødningskorrespondent om be -givenhedernes gang.

Paw rapporterer: »Vi kom ombord og alt så ud til at gåvel, men kl. 17.05 hørtes en høj skurenelyd, da metalskroget ramte bunden, ogsom sømand var første tanke igennemhovedet »Vi er da gået på grund, oghvad sker der nu?!«

Efter at et par forsøg på at bringeskibet flot var mislykkedes, bød perso-nalet på ostemadder, kaffe og te. Dakunne vi allerede se det ville trækkeud.

Herefter forlød det at vi kunnekomme af grunden ved midnatstid,

med de foreløbige prognoser for høj -vandets tilbagevenden.

Vi blev instrueret af SIRIUS og fikbesked på at udspørge personalet, somholdte informationerne for sig selv, og forklarede under henvisning til sø -mandsloven, at de ikke måtte udtalesig«.

Ved midnatstid kom der yderligereinfo fra TV2 News. De havde inter-viewet Ærøfærgernes direktør, somfortalte at situationen var under kon-trol. De havde kontaktet myndighe-derne, og ventede på at vandstandenskulle øges. Desuden havde Søvær-nets Operative Kommando været attjekke for oliespild. Ved midnatstid kom endnu en

stemningsrapport fra vores færge-grundstødningskorrespondent. Folkvar ved godt mod, selvom tålmodig-heden blev sat på prøve hos mange.Anders Dyrhøj udtalte »Det er sguhyggeligt, men ville hellere ligge i minvarme seng.« Men håbet om at komme fri af

grunden skulle vise sig at strække sighelt til kl. 10.17, dagen efter. Så alt i alt fik de rejsende på Ærøskøbing-færgen en 19 timer lang rejsetid. Enrejsetid der om muligt forlængede deni forvejen lange overfartstid.Ved ankomsten stillede pårørende

op med flag, og gav de rejsende enheltemodtagelse de sent vil glemme.

Læs Ærø Ugeavisoveralt på kloden!Avisen opdateres hver tirsdag kl. 12.00. www.aeroeugeavis.dk

38 SIRIUS

T&T ORIGINS – ELLER MARSTAL-EGERNSUND RUTENAf Thomas Busch Nedergaard

I en fjern fjern galakse nær dig er derto tykke gigant mutanter, de bærernavnene Teo og Thomas, som er mestkendt for deres eskapader med op-pustelige badedyr og syge impulskøb. Men hvordan startede dette tag -

selvbord af uheld, øl og tåbelige på -fund. Her startede vi, som vi plejermed at vi lige kunne nå en bajer,inden vi skulle have den næste, og dader ikke er langt mellem bajerne herpå øen måtte vi skynde os.Da to Ærøske foreninger er blevet

til i forbindelse med vores restaura -tions opretholdende ølforbrug, er viblevet enige om, at alle gode idéerkommer til os i en brandert.Således kom det også til os, at vi

skulle sejle til Egernsund fra Marstal.Vi planlagde denne tur lang tid i for-vejen, det vil sige en uge i forvejen.Hvorefter vi blev enige om at tage tid-ligt af sted om morgenen, for at kunnefå det meste ud af dagen. Men des-værre var det en fredag, dagen før viskulle af sted, så turen skulle selvføl-gelig fejres, med en skål på en god tur.En skål bliver som sædvanlig til et parstykker flere. Om morgenen besluttervi os derfor at udskyde vores tur en

times tid, eftersom vi stadig havde enlille promille på, og efter sølovens §29a er vi begge bange for at mistevores kære duelighedsbevis.Da vi er klar til at tage af sted hen-

ter vi vores madpakke, som vi har fåeten lokal frille til at smøre. Vi sejler afsted i en nordisk folkebåd og da vikommer ud af havnen, finder vi tilvores STORE overraskelse ud af, atder er fuldstændig vindstille (herskulle vi nok bare have kigget på dmi,som de siger man skal i meteorologi). Vi er ved godt mod og sejler helt ud

til Vejnæsnakke, hvor der er en lillebrise som vi forsøger at bruge, mendet er et no go. Så vi må tage heleturen med motor, det er så her vi kigger i tanken, og den er næsten tom.Vi formår at sejle tilbage til Marstal,hvor vi beslutter at købe to 30 litersdunke og fylder dem op med brænd-stof, sammen med dunken fra båden.Vi har nu købt i alt 72 liter brændstof,som vi sejler af sted med, vi kunne nubetragte os selv som et tankskib. (viskulle nok havet taget brændstof medi vores planlægning). Turen går der-udad og vejret er skønt, men der eringen vind, så vi kan ikke sætte sejl, ogdet er helt okay eftersom vi har fåeten god madpakke med, med rejesalat

og roastbeef. Da vi sejler ind i Flens-borg bugt skal Thomas lige af på enrasteplads.Men da han skal hentes igen viser

Thomas at han har snilde, smidighedog elegance som en fuld elefant, dahan hopper over på båden, rammerden ene fod båden og den anden lan-der desværre på vores rorpind, somknækker. Vi er nu et skib ikke underkommando, og efter noget teknisksnilde udrettet af Teo, (at putte denknækkede del ind i rorpindshullet) ervi klar til at sejle videre.Ved ankomst til Egernsund, lægger

vi til, og bevæger os op til hvor vi skalindkvarteres, (Thomas’ mor) her so -ver vi godt til dagen efter hvor vi tageren tur til Tyskland og handler godtmed øl, vand og sprut. Herefter er detjo bare at laste den lille båd vi ankomi, (her husker vi så vores skibstekniktil perfektion) men på trods af mang-lende hydrostatiske data kunne vi dogikke udfærdige en meget ønsket gz-kurve.Vi sejler af sted fra Egernsund ca.

Kl. 16. Vi vidste at vi stadig ville sejleefter det astronomiske tusmørke ogeftersom der ikke var installeret lys pådenne lille micro tanker, kom vi plud-selig I tanke om, reglerne for lys påskibe under 7 meter der sejler under 7knob. I den forbindelse havde vi tageten stor lommelygte med. Her sejler viaf sted i øsende regnvejr, stadig udenvind, så vi regnede med at værehjemme ca. Kl. 1 om natten, dette blevdog aldrig til en realitet. Da vi lå syd for Als begyndte vores

motor at sige meget høje lyde og vibegyndte at ligge stille. Vi slukkedemotoren, kiggede på den og kunneikke få den til at give noget fart. Efter

Rastepladsen fra helvede.

Kom glad i foreningens fredagsbar

MONKEY ISLANDPriserne er så billige, at man rent faktiskkan sige at der er happy hour hele tiden.

Åbent hver fredag fra kl. 12.00-17.00

3A Trafikskole ApS. MarstalTlf. 20 11 72 16 / 62 22 11 88

MARNAV METROPOLITAN   39

en halv times tid med olie og snildefra Teo og lidt hjælp fra Thomas fik viden til at give lidt fart, dog kun 2knob. Med 20 sømil igen regnede vi med

at være hjemme kl. 5. Klokken blev00.00 og Thomas får besked på at tagesig en time, da det bliver en lang nat.Imens Thomas drømmer om enhjør -ninger og regnbuer, blæser det op. Des-værre kan vi ikke sætte sejl, da vi ikkekunne se en hånd for os, og skulleman falde i baljen ville den andenvære ude af stand til, at gøre noget.Thomas kommer op og nu skal Teoned og have en halv time. Kassernefra Tysklands turen, bliver slyngetrundt under dæk og efter en halv timeskal Teo op. Desværre har Teo detmed at skulle tisse efter en lur, så hanstiller sig ude agter og tisser. Han hol-der fint balancen, indtil en stor bølgerammer båden fra siden. Teo får over-balance Thomas griber ud efter hamsamtidig med at han råber fuck, menheldigvis har Teo kendskab til en vig-tig regel, (en hånd til skibet og enhånd til dig selv) så han dingler sigselv rundt om en tynd wire og ind påbåden, med det resultat at hans håndbliver revet op fra wiren (smartass).Vi bliver her enige om at vi skal holdeos til at vi kommer i land.Efter lang tid på havet, ligger vi igen

syd for Vejsnæsnakke og prøver atkomme ind i læ af land, men hver gangvi ændrer kurs får vi bølgerne ind frasiden. Sådan ligger vi i lang tid. Vi tjek-ker farten og der var ikke nogen fart.Efter noget tid kommer vi over i nau-tisk tusmørke og her kan vi se en lillesmule, vi beslutter at sætte sejl. Fartenvi får fra sejlene, overstiger vores gen-nemsnits fart for hele rejsen med 3-

400%. Det lykkedes os at komme hentil indsejlingen til Marstal, kun for atfå et nyt problem. Vi kan ikke sejleind i havnen med den vind vi har, viprøver at starte motoren men den erukampdygtig… igen. Heldigvis for oser der nogen der godt kan stå tidligtop for at sejle, og vi må nu ty til nød-signaler, Teo står og vifter op og nedmed armene, som en måge i klovne-kostume med rabies. I stedet for atblive bange og stikke af, kommer de tolystsejlende samaritanere os til udsæt-ning, vi sætter dem ind i situationen ogde trækker os ind i havnen. Vi læggertil kl. 7 mandag morgen.Thomas tager hjem, men Teo tager

i skole da han har en signaleringsprøve senere den dag (underligt nok

dumpede han (knap så meget smart-ass). – – –Dette var så starten på de mangeeventyr der tilfalder T&T – og huskman kan aldrig komme længere ud iskoven, end helt ud…

Har du set min lighter?

Teo finder årsagen til gas-alarmen.

Teo, det er sandelig en fin rorpind vi har.

Vi ses på Skipperen!

Vær med til en hyggelig stund på Skipperen!

Der er altid gang i den på Skipperen! Musikken slukker først når der lukkes, og alle kan være med!

Skipperkroen er det bedste sted at tage hen, hvis man trænger til en ordentlig omgang råhygge.

Musikken spiller hele tiden, og du kan lytte til denmens du sidder og får en øl med vennerne, eller dukan lytte til den mens du tæver vennerne i billard.Kom og vær med – alle er velkommen!

Åben alle dagefra kl. 10 til senest 05! 62 53 20 28

40 SIRIUS

DE KOM, DE ROEDE OG DE SEJREDE!Skrevet af Nanna Elkrog Lyck og Pernille Mølgaard Pedersen

Trods regn, kulde og blæst var kampånden i top, da den stod på travaljeroning i SvendborgLørdag den 17. september 2011 trodsede en gruppe sø -mænd blæst og efterårskulde for at dyste i den maritimedisciplin travaljeroning. Svendborgsund og Maritim Centerpå Svendborg Havn dannede rammerne om arrangemen-tet, som Handelsflådens Velfærdsråd var vært ved.

Op til kampdagen havde der været en del drama, da tra-valjeroningen var truet af aflysning på grund af manglendetilslutning. Efter lidt forvirring stod det dog klart, at firehold ville deltage, og arrangementet blev stablet på be-nene. Marstal Navigationsskole stillede med to hold – et be -

stående af navigatørstuderende og et af HF-søfartere.Dagen startede tidligt for de to hold, som blev hentet i busog kørt til Svendborg-færgen. Om bord på færgen var detså heldigt, at en venlig sjæl havde arrangeret morgenmadfor de, som ønskede det. Navigationsskolen entrerede Svendborg Havn med høj

musik, og ingen var på noget tidspunkt i tvivl om, at dekom for at gøre sig bemærket. Efter 4 indledende heats ogindtagelse af velsmurte sandwichs var det tid til drømme-finalen – Marstals navigatører mod Marstals HF-ere. Marstal Navigationsskole kom ind i tiden på 2.32 min

og Hf’erne på 2.45 min, sikker sejr til Navigatørerne. Efter en hård men fair dyst hentede Marstals naviga-

tørhold trofæet hjem efter et par års sejrstørke, til trodsfor, at HF-søfart også gjorde en god figur. SIMAC præste-rede med nød og næppe at redde en flig af æren, da det ikampen om tredjepladsen lykkedes dem at få en knebensejr over et aldrende hold fra Marineforeningen. SIMAC ind i tiden 2.45 min og Marineforeningen på

2.53 min. At Marstal Navigationsskole havde det hippeste heppe-

kor kan også have været medvirkende til at navigatørerneklarede sig så godt.Klar parat start.

Løbet er i gang.

Finalevinderne.

Sejren blev fejret ved at smide holdkaptajn Nicoline i vandet.

HF’søfartere kæmpede også en brav kamp.

SIRIUS   41

OVER STILLEHAVET MED YUKON AFSNIT 3Tekst og fotos: Cæcilie Blinkenberg

MARQUESAS - TAHITI

Efter 28 døgn i søen og 3197 sømil,smed vi krogen i Taahuku bugten påHiva Oa den 11.04.11 og nød en langog uforstyrret nattesøvn. Dagen eftervar det næsten alle mand i dinghy’en,for at komme ind på land. Grønt græsimellem tæerne, dejligt. David fik osindklareret og vi andre vi fik bevægetbenene og provianteret en massefrugt og grønt. Marquesas er en øgruppe bestå en -

de af 13 øer, hvor af vi nåede at be-søge 3 af dem. Øerne er af vulkanskoprindelse og de første vi har besøgt ifransk Polynesien. Så alt det spansk vihavde tilegnet os, kunne vi fint pakkesammen og så starte på at lære lidtfransk. Efter et par dage på Hiva Oa, hev

vi ankeret hjem og tog ud på en dags-sejlads ned til den sydligste ø – FatuHiva, vi havde nemlig hørt at denne øklart var et besøg værd. Den 15.04.11smed vi krogen i bugten ud for byenHanavave, badetøj på og i vandet allemand. Vandet på Fatu Hiva, var en delklarere end på Hiva Oa. Dejligt meden dukkert. Der er ikke meget koralrev på Marquesas øerne, men det lyk-kedes os dog at finde lidt i bugten,langs de stejle fjeldvægge og et parfisk at se på. Det blev også til en læk-ker vandfaldstur og en fjeldtur langsen meget spids fjeldryg. Ola, Sune ogundertegnede havde lyst til lidt ud-fordring og til at se lidt af øen fra etandet synspunkt en de anbefalede tu-rist stier. Vi pakkede vores rygsække,tog et par sko på, godt humør og så afsted. Det blev en rigtig god tur langsden spidse fjeldryg, med en yderst in-teressant tilbagetur.. som både bød påstejle passager i to til tre meter højtsiv/bambus lignende terræn, vandløbsvadening og rappelling i små glattevandfald.Den 18.04.11 ankom vi Nuku Hiva,

som er hovedøen og den største afalle øerne. Vi lå for anker ud for ho-vedbyen Taiohae. Vores gast Susanne,som havde sejlet med fra Galapagos,mønstrede af og vi havde skibet for osselv i otte dage, før næste hold gasterskulle komme ombord. Sune, Ola ogundertegnede lejede en bil og susedeøen rundt på tre dage. Det var ensuper fed tur. Vi havde lejet en »pickup« med firehjulstræk, fyldte den medbadetøj, svømmefødder, vandresko,lidt mad og øl. Størstedelen af vejene

på Nuku Hiva er grusveje, så vi gavden bundgas. Det var skide skægt. Naturen på Marquesas øerne er

fantastisk flot. Øerne går op til 1200meters højde, med klippe vægge derrejser sig ret op af vandet, utroligefrodig og grøn vegetation, og mangeblomster i alle mulige farver og dufte.En ting er at opleve denne flotte na -tur, noget andet er at møde og oplevedet marquesiske folk. Der har på øernes storheds tid boet

op til 80.000 mennesker, men pågrund af sygdom som den »hvidemand« bragte med sig fra Europa,faldt indbygger tallet til ca. 2.000 påbare 80 år. I dag bor der omkring8.000 fordelt på alle øerne.Jeg tror det er første gang jeg har

mødt et helt folkeslag der er så ven-lige som dem fra Marquesas øerne.Alle hilste og smilede til en, havde vikøbt ind lidt mere end hvad vi ligekunne bære, spurgte vi butiks ejerneom ikke de ville give os en lift ned tilkajen og det fik vi hver gang.Vi oplevede tydeligt den marquesi-

ske venlighed på vores biltur. Vi varkommet frem til byen Hatiheu pånordøstsiden af øen, det var ud på ef-termiddagen og vi skulle finde et stedat sove, før det blev mørkt. Vi fandtbyens eneste pensionat, spurgte efteret sted og sove. Først fik vi et nej, menda der ikke var nogen af dem derkunne snakke engelsk særlig godt, varder lidt forvirring om det. Vi satte osned for at finde ud af hvad vi så skulle

Lidt fra gemmeren: SANGEAf Bjarke Krog

Vi bringer igen et udklip fra et gammelt SIRIUS blad, denne gang fra hen-holdsvis december og oktober udgaverne fra 1973. Her er der tale om in-spiration til lektierne i form af 2 sange. Den ene er til faget skibsteknik ogdet andet til vagttjeneste. Prøv selv at synge med J

42 SIRIUS

gøre. Alt imens en hyggelig, lidt ældredame, Yvonne, havde sat sig i sin bil,kørt af sted og kom tilbage fem mi-nutter efter, med en franskmand somkunne snakke engelsk. De viste sig atgrunden til vi først havde fået et nej,var at det var to personers hytter, mendet blev løst med en lånt madras på gulvet. Sådan, problemet var ikkestørre en det kunne løses, med lidtvenlighed og smil.Efter bilturen, var det vores tur til

at være ombord imens familien Bund-gaard-Nash, tog tre dage fri. Den tidbrugte vi selvfølgelig på vedligehold.Det hører jo med og specielt når mansejler på et gammelt træskiv. Det sli-der på skibet at være på langfart. Vifik strammet hele riggen, endevendtdiverse fald, splejset nye skøder oglavet et par sejl reparationer. Alt i alt et super ophold på Nuku Hiva ogMarquesas øerne generelt.Den 28.04.11 mønstrede vi fire nye

gaster ombord og gik i gang med klar -gøring af skib, proviantering, bunk-ring af diesel og vand. Efter godt og

vel tre ugers ophold på Marquesasøerne, med mange spændende ople-velser, var skibet klart. Gasterne hav -de fået set lidt af øen, vi var toppet opmed vand, provianten var stuvet afvejen. Sejlene blev sat og kursen lagtmod Tuamotu atollerne.Den 08.05.11 kunne Kristopher og

undertegnede fejre vores fælles fød-selsdag til søs. Den blev fejret på or-dentlig manér, med fødselsdagssang,chokoladeboller og pandekager tilmorgenmad, en fin brise til at sejle på,solskin fra en skyfri himmel, lagkagemed stjernekastere og gaver til efter-

middagskaffen, lækker middag og kol -de øl. Skøn dag. Dagen efter ankom vi Fakarava, den anden største atol iTuamotu gruppen. Tuamotu var et fantastisk sted, atol-

ler med hvide sandstrande, masser afkokospalmer, koraller, farverige fisk,azur- og turkisblåt vand, men desvær -re var jeg blevet syg lige før ankomst.Jeg troede at mellemørebetændelsevar nået som hørte til kolde efterårsDanmark, men nej, det kan man ogsåsagtens få i troperne. Så alt det lækrevand og hvide sandstrande nød jegikke så meget af, da jeg det meste aftiden måtte ligge og slappe af påsmertestillende, øv!Inden vi sejlede mod Tahiti, stop-

pede vi på en anden atol – Toau. Pånordvest spidsen af øen var en lillebugt, hvor man kunne sejle ind uaf-hængig af tidevandet. Så der lagde vios, ved solopgang den 12.05.11, på enankerbøje. Der boede tre menneskeri bugten, et hyggelig ægtepar – Valen-tine og Gaston og hendes far. De le-vede det simple liv, dyrkede kokos -

Hiva Oa, familien Bundgaard Nash med Yukon. Fatu Hiva, Cæcilie på toppen.

Ea og David tænder lagkager.

Toau, Yukon, badning. Stormast med flag og balloner.

Indmeldelsesblanket!Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 200 årligt.

Klip kuponen ud og send den til os.De vil herefter modtage et girokort til indbetaling.

BY

NAVN

ADRESSE

POSTNR.

Rise SparekasseTlf. 62 52 14 08www.risespar.dk

Så er kursen sat...

SVENDBORG BUGSER A/SSVENDBORG TOWING COMPANY LTD.

Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg

Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555

E-mail: info@svendborgbugser.dk

Web: www.svendborgbugser.dk

TOWAGE

SALVAGE

SUPPLY-SERVICES

HEAVY-LIFT PROJECTS

MARINE CONSTRUCTION PROJECTS

CREWINGnødder og fangede fisk, som de solgtepå Tahiti. Hyggede om de forbipasse-rende sejlskibe, som en gang imellemkiggede forbi. De manglede ikke no -get og nok nogen af de mest gæstfriemennesker jeg har mødt. Den andenaften vi var der spiste vi en rigtig læk-ker middag. Friskfangede hummere,som blev slået ihjel ret før de blev lagtpå grillen, rå tunfisk og lime i kokos-mælk, marinerede tunfiskebøffer, somblev vendt kort på grillen, ris, baguet-tes og kokos kage til dessert, mums.Fra Toau var det to dages sejlads til

øen Moorea, som er den første ø viankom til i selskabsøerne. Vi havdebare en enkelt overnatning, en lillegåtur og is, på øen, før vi sejlede overtil Tahiti. Moorea ligger bare 15 sømilfra Tahiti, så det var en lille eftermid-dags sejlads. Ankomst Tahiti var på den 17. maj

og til dem der ikke ved det, er detNorges national dag. Da vi har voresstolte nordmand, Ola, ombord, var detikke en dag der gik forbi uden fejring.I rigtig norsk stil, blev der pyntet mednorske flag, bagt vafler og chokolade-kage, og spist masser af vanilje-is. Den 18.05.11 afmønstrede vi vores

gaster. Endnu et togt afsluttet, 880sømil tilbagelagt og flere gode minderom venlige mennesker på Marquesasøerne, interessante fjeldture, lækreatoller, sandstrande, palmer og hygge-lige stunder i godt selskab.Klik ind på Yukons hjemmeside:

yukon-tours.dk, for at se flere billederog kaptajnens logbog.

Toau. Sune lærer at skære hummer.

Rise Sparekasse Tlf. 62 52 14 08 www.risespar.dk

Så er kursen sat… ..

Rise Sparekasse Tlf. 62 52 14 08 www.risespar.dk

Så er kursen sat… ..

I ÅRHUNDREDER SPREDTEDANSKE VIKINGER RÆDSEL

BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND.VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.