betÆnkning - elov...v. bevis: 18 „ 22 vi. undervisning og eksamen i de enkelte fag: 19. dansk 22...

BETÆNKNINGOM

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN

Afgivet i januar 1967 af studieplansudvalgetfor højere forberedelseseksamen.

BETÆNKNING MR. 447

1967

s. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

1. Udvalget 5

2. Lovens sigte og forudsætninger 7

3. Udvalgets opgave og arbejde 8

4. Hovedpunkter af udvalgets indstilling:01. Grundsynspunkt 902. Uddannelsens struktur og niveau 903. Undervisningens ordning 1004. Undervisningsplanernes udformning 1105. Undervisningsformerne 1106. Kursernes vejledning af elever 1207. Kursernes vejledning udadtil 1208. Lærernes funktioner udover undervisning 1309. Kursus for HF-lærere 1310. Eksamen og prøveformer 1311. »Beståkriterium« 16

5. Særlige spørgsmål:01. Lærernes kvalifikationer 1602. Kursernes indretning 17

6. Udvalgets forslag til bekendtgørelse:I. Højere forberedelseseksamens struktur m.v.: §§ 1-2 18

II. Undervisningen på godkendte kursus til højere forberedelseseksamen(herunder statskursus) og kursernes vejledende virksomhed: §§ 3-7 .. 18

III. Indstilling til eksamen. Eksamensordningen: §§ 8-15 20IV. Karaktergivning m.v.: §§ 16-17 21V. Bevis: § 18 „ 22

VI. Undervisning og eksamen i de enkelte fag:§ 19. Dansk 22§ 20. Kristendomskundskab 24§ 21. Historie 24§ 22. Biologi 25§ 23. Geografi 26§ 24. Matematik 27§ 25. 1. fremmedsprog (engelsk eller tysk) 28§ 26. 2. fremmedsprog (engelsk eller tysk) 29§ 27. 3. fremmedsprog (fransk) 29§ 28. Russisk 29§ 29. Spansk 29

Side

§ 30. Samfundsfag 29§ 31. Sang og musik 30§ 32. Formning 31§ 33. Legemsøvelser 32§ 34. Fysik 33§ 35. Kemi 34§ 36. Psykologi 34

VII. Ikrafttræden og revision: §§ 37-38 34

7. Bemærkninger til udvalgets forslag til bekendtgørelse 35Til §§ 1-2 35

» §§3-7 36» §§8-15 37» §§16-17 38» § 18 38» § 19. Dansk 38» § 20. Kristendomskundskab 41» § 21. Historie 41» § 22. Biologi 43» § 23. Geografi 46» § 24. Matematik 46» § § 25-29. Fremmedsprog 47» § 30. Samfundsfag 48> § 31. Sang og musik 51» § 32. Formning 52» § 33. Legemsøvelser 53» § 34. Fysik 53> § 35. Kemi 55» § 36. Psykologi 55» §§37-38 57

Bilag: 1. Forslag til lov om højere forberedelseseksamen, fremsat i oktober1965 59

2. Uddrag af betænkning afgivet den 18. maj 1966 af folketingets ud-valg angående forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolenog forslag til lov om højere forberedelseseksamen 64

3. Lov nr. 236 af 8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen 674. Uddrag af bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala 695. Bekendtgørelse nr. 153 af 15. maj 1964 om dispensation i særlige til-

fælde fra karakterkrav ved realeksamen og studentereksamen 70

1. Udvalget.Studieplansudvalget for højere forberedelses-

eksamen er nedsat af undervisningsministerenden 26. august 1966. Udvalgets kommissoriumer følgende:

»Udvalget skal stille forslag om indholdet ogtilrettelæggelsen af højere forberedelseseksamenog undervisningen m.m. på kursus til højereforberedelseseksamen på grundlag af loven af8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen,bemærkningerne til lovforslaget og folketings-udvalgets betænkninger.

Herunder skal udvalget udarbejde forslag tilde bestemmelser, der efter loven skal fastsættesom undervisning og eksamen som grundlag foruddannelsen til lærer i folkeskolen og andre vi-deregående uddannelser, idet der tages særligthensyn til, at højere forberedelseseksamen skalvære en almindelig tilgængelig uddannelse, deruanset visse valgmuligheder giver et egnet al-ment grundlag for videre uddannelse.

Udvalget kan tilkalde andre sagkyndige ogkan forhandle med myndigheder og organisa-tioner inden for uddannelsesområderne medhenblik på højere forberedelseseksamens funk-tion som grundlag for videre uddannelse«.

Udvalgets medlemmer er:Rektor Vibeke Bjernum, Gentofte statsskole.Uddannelseskonsulent Niels Hummeluhr, un-

dervisningsministeriet, direktoratet for er-hvervsuddannelserne.

Skoleinspektør Ejvind Jensen, Emdrupborgskole.

Professor H. Højgaard Jensen, Københavns uni-versitet (formand).

Undervisningsinspektør 1b Juul, undervisnings-ministeriet, direktoratet for gymnasieskolerne.

Undervisningsinspektør Sven Koch, undervis-ningsministeriet, direktoratet for ungdomsun-dervisningen.

Undervisningsinspektør Holger M. Nielsen, un-

dervisningsministeriet, direktoratet for folke-skolen og seminarierne.

Direktør Werner Rasmussen, undervisningsmi-nisteriet.

Udvalgets sekretariat består af:Fuldmægtig Bodil Dybdal,undervisningsinspektør A. Søgård Jørgensen,sekretær Eli Larsen, ogsekretær Michael Ørnø, alle undervisningsmini-

nisteriet.

Udvalget har afholdt 20 møder.Udvalget har nedsat følgende underudvalg

og fagudvalg til at afgive indstilling om særligespørgsmål eller om de enkelte fag:

Underudvalget om eksamen og prøveformer:Skoleinspektør Ejvind Jensen.Undervisningsinspektør 1b Juul (formand).Undervisningsinspektør A. Søgård Jørgensen.Undervisningsinspektør Holger M. Nielsen.

Underudvalget har ved besøg på KällängensSkola og Fågelbackskolan i Malmø indhentetoplysninger om det svenske gymnasium og»fackskolan«.

Underudvalget for samfundsfag og psykologisamt spørgsmålet om studie- og erhvervsoriente-ring m.v.:Rektor Vibeke Bjernum.Skoleinspektør Ejvind Jensen.Undervisningsinspektør A. Søgård Jørgensen.Direktør Werner Rasmussen (formand).

Fagudvalget for dansk:Undervisningsinspektør 1b Juul (formand).Adjunkt Povl Marstal, Svendborg statsgymna-

sium.Seminarielektor P. Nørreslet, N. Zahles semina-

rium.Skoleinspektør H. H. Rosendal, Glyngøre.Pædagogisk konsulent Peter Vedde, Esbjerg.

5

Fagudvalget for kristendomskundskab:Seminarierektor A. Fuglsang-Damgaard, Ra-

num statsseminarium.Lærerinde K. H. Weimar Jacobsen, København.Overlærer M. Linderoth, Herning.Undervisningsinspektør Holger M. Nielsen (for-

mand).Rektor G. Tolderlund-Hansen, Roskilde kate-

dralskole.

Fagudvalget for historie:Rektor Ole Barfoed, Christianshavns gymna-

sium.Rektor Vibeke Bjernum (formand).Viceskoledirektør Sv. B. Nielsen, Gladsaxe.Seminarielektor H. Hedelykke Pedersen, Vor-

dingborg statsseminarium.Overlærer O. Warthoe-Hansen, Randers.

Fagudvalget for biologi:Skolebiblioteksinspektør Hakon Bollesen, År-

hus.Lærer Poul Hansen, Guldborg.Undervisningsinspektør Sven Koch (formand).Seminarielektor E. Nørgaard, Århus semina-

rium.Lektor 1b Clemens Petersen, Lyngby statsskole.

Fagudvalget for geografi:Rektor Rikard Frederiksen, Tårnby gymnasium.Viceskoledirektør Th. Holm, København.Seminarielektor N. Knattrup, Århus semina-

rium.Undervisningsinspektør Sven Koch (formand).Viceinspektør H. Weiergang, Lyngby.

Fagudvalget for matematik:Skoleinspektør E. T. Nielsen, Løgstrup.Direktør Werner Rasmussen (formand).Rektor Ole Rindung, Kildegård gymnasium.Viceinspektør F. Thomsen, Randers.Seminarielektor Leo Toft, Th. Langs semina-

rium.

Fagudvalget for fysik og kemi:Rektor Frode Andersen, GI. Hellerup gymna-

sium.Overlærer T. Byrith, Århus.Overlærer Kristen Hermansen, Odense.Uddannelseskonsulent N. Hummeluhr (for-

mand).Seminarierektor Tage Larsen, Statsseminariet på

Emdrupborg.

6

Fagudvalget for fremmedsprog:Seminarieadjunkt Egon Foldberg, Ribe statsse-

minarium.Seminarielektor J. Balle Hansen, Skive semina-

rium.Aftenskoleinspektør F. Helstrup, København.Skoleinspektør Ejvind Jensen (formand).Viceskoledirektør Gerda Kahr, Frederiksberg.Lektor Vilh. Larsen, Slagelse gymnasium.Adjunkt Erik Pedersen, Køge gymnasium.

Fagudvalget for formning:Lærer Bjarne Belhage, København.Seminarielektor E. Madsen, Skårup statssemina-

rium.Undervisningsinspektør Holger M. Nielsen (for-

mand).

Fagudvalget for sang og musik:Adjunkt Jørgen Due, Birkerød statsskole.Lærer Finn Hoisting, Roskilde.Seminarielektor Aage Nielsen, Kolding semina-

rium.Undervisningsinspektør Holger M. Nielsen (for-

mand).

Fagudvalget for legemsøvelser:Overlærer Marie Elisabeth Barfod, Frederiks-

berg.Seminarielektor Jens Ejsing, Silkeborg semina-

rium (formand).Adjunkt Lis Levinsen, Rødovre statsskole.Viceinspektør Poul Olsen, Frederiksberg.Seminarielektor Gudrun Worm Pedersen, Mar-

selisborg seminarium.Lektor Jørgen Pedersen, Fredericia gymnasium.

Fagudvalgene er sammensat i samråd medundervisningsdirektøren for gymnasieskolerneog undervisningsdirektøren for folkeskolen ogseminarierne sådan, at der i hvert fagudvalghar været sagkyndige med hensyn til undervis-ningen på seminarierne, i folkeskolens 8.-10.klasser, i realafdelingen og i gymnasieskolen.I de fleste af fagudvalgene har et medlem afstudieplansudvalget fungeret som formand.

Udvalget har benyttet sig af bemyndigelsentil at tilkalde sagkyndige. Følgende har deltageti møder i underudvalg eller fagudvalg:

Seminarieadjunkt Henning Andersen, Statssemi-nariet på Emdrupborg.

Lærer Tage Andersen, Fårevejle.

Lektor Jacob Appel, Frederiksberg gymnasium.Lektor Preben V. Askgaard, Gentofte stats-

skole.Adjunkt H. Berthelsen, Th. Langs gymnasium.Adjunkt Ole Bostrup, Frederiksborg statsskole.Seminarieadjunkt J. Bruhn, Blaagaard semina-

rium.Adjunkt Hans Greve, Roskilde katedralskole.Forstander cand.merc. F. Klöcker-Larsen, Kø-

benhavn.Cand. psych. W. Marckmann, direktoratet for

erhvervsuddannelserne.Klinisk psykolog Kirsten Vedel Rasmussen,

Bernadotteskolen.Skoleinspektør H. Sidenius, Næsby.Cand. psych. Arne Sjølund, København.Faglærer G. Wiborg, Frederiksberg tekniske

skole.Seminarielektor V. Villumsen, Århus semina-

rium.Professor dr. phil. Lise Østergaard, Københavns

universitet.

Adjunkt Jørgen Jacobsen, Gladsaxe gymna-sium, har bistået udvalget med udarbejdelse afmodelskemaer til brug ved overvejelserne omundervisningen på kursus til højere forberedel-seseksamen.

Udvalget har modtaget en henvendelse fraSeminariernes Religionslærerforening. Endvide-re har fagudvalget for fysik og kemi modtagei:en udtalelse fra en arbejdsgruppe, nedsat afDanmarks fysik- og kemiundervisningskom-mission, og fagudvalget for matematik har mod-taget en rapport fra et af Foreningen af mate-matiklærere ved gymnasieskoler og seminarierog Foreningen af regne- og matematiklærereved seminarierne afholdt møde.

Udvalget har under sit arbejde kontakt meddet samtidig nedsatte studieplansudvalg for læ-reruddannelsen, dels ved at et medlem (under-visningsinspektør Holger M. Nielsen) tillige ermedlem af det nævnte udvalg, dels ved at de toudvalg har delvis fælles sekretariat. Udvalgenehar holdt to fællesmøder.

Udvalget har benyttet sig af bemyndigelsentil forhandling med myndigheder og organisatio-ner inden for uddannelsesområderne, idet manden 16. september 1966 har holdt et oriente-rende møde med repræsentanter for en rækkevideregående uddannelser, hvor man drøftedehøjere forberedelseseksamens eventuelle anven-delse som grundlag for de pågældende uddan-

nelser og de ønsker, uddannelserne kunne havemed hensyn til højere forberedelseseksamen. Imødet deltog repræsentanter for:

Danmarks Biblioteksskole.Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.Det kgl. Akademi for de skønne Kunster (arki-

tektskolen).Arkitektskolen i Århus.Danmarks sociale Højskole.Handelshøjskolen i København.Handelshøjskolen i Århus.Rektorforsamlingen ved teknika.Hærens specialofficersskole.Hospitalslaborantuddannelsen.Sygepiejerskeuddannelsen.Terapeutuddannelserne.Indenrigsministeriet.Uddannelseskommissionen for det sociale om-

råde.Studieplansudvalget for læreruddannelsen.

Udvalget har noteret sig de synspunkter, derkom frem ved mødet, og har taget hensyn tildem i det omfang, det har været muligt i førstefase af udvalgets arbejde, jfr. afsnit 3. I næstefase af arbejdet vil udvalget - med udgangs-punkt i de fremførte synspunkter — optage kon-krete forhandlinger med en række uddannelses-områder om anvendelsen af højere forberedel-seseksamen som foruddannelse. For så vidt an-går uddannelser, hvis adgangsbetingelser over-vejes i planlægningsrådet for de højere uddan-nelser, vil udvalgets arbejde på dette punkt bli-ve koordineret med planlægningsrådets. Det be-mærkes specielt, at spørgsmålet om relationenmellem højere forberedelseseksamen og univer-siteterne ifølge en skrivelse af 26. august 1966fra undervisningsministeriet til planlægningsrå-det og til nærværende udvalg ikke bør behand-les i udvalget, men i planlægningsrådet.

2. Lovens sigte og forudsætninger.Som bilag (side 59-68) er optrykt lovforslaget

om højere forberedelseseksamen med undervis-ningsministerens bemærkninger (fremsat i ok-tober 1965), den del af betænkningen af 18.maj 1966, der handler om højere forberedelses-eksamen (afgivet af folketingsudvalget for deto lovforslag om læreruddannelsen og højereforberedelseseksamen) og den endelige lov af8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen.Det fremgår af loven og af de synspunkter m.v.,

7

der er kommet frem i forbindelse med lovensforberedelse og gennemførelse, at højere for-beredelseseksamen - HF - skal være en ny veji uddannelsessystemet, dels med henblik på læ-reruddannelsen, dels tillige som indgang til an-dre videregående uddannelser. Med henblikherpå har loven et dobbelt indhold:

01. HF karakteriseres af, at selve eksamen ikkeblot er tilgængelig for unge, der kommerdirekte fra skolen, men for alle, der harskaffet sig de nødvendige kvalifikationer.HF-eksamen skal i særlig grad sigte på atgodtgøre studieegnethed, altså ikke blot etkundskabsgrundlag, men også modenhed oghensigtsmæssige studiemetoder.

Det er en grundlæggende intention bagloven, at HF-eksamen skal føre frem til etfelt af videregående uddannelser, der er såbredt som muligt. HF må ikke blive en ud-dannelsesmæssig blindgyde, men skal givemulighed for et virkeligt valg.

02. Der tilbydes hjælp til erhvervelsen af dekvalifikationer, der kræves ved HF. Dennehjælp har karakteren af en egentlig under-visning, hvis kvalitet bliver sikret gennemkrav til HF-kursernes lokaler, lærere ogudstyr og gennem et ministerielt tilsyn. Un-dervisningen skal tilrettelægges med sigtemod den studieegnethed, der skal godtgø-res ved eksamen, og skal give et kundskabs-mæssigt grundlag for videregående uddan-nelse. Inden for rammen af en sådan almenforuddannelse forudsættes HF-uddannelsensmidiggjort gennem valgmuligheder af hen-syn til elevernes forskellige interesser og be-hov.

3. Udvalgets opgave og arbejde.Som det fremgår af kommissoriet, er det ud-

valgets opgave at stille forslag om udfyldningaf de rammer for HF-uddannelsen (eksamen ogundervisning), der er givet ved det ovenfor be-skrevne grundlag. Udvalget har overvejet de al-mene spørgsmål om fagrækken, eksamens struk-tur, undervisningens opbygning med fællesstofog valgmuligheder samt undervisnings- og prø-veformerne og har taget stilling til undervisnin-gen og eksamen i de enkelte fag på grundlag affagudvalgenes indstillinger. Desuden har manset det som et led i udvalgets opgave at over-veje, hvordan de, der vil forberede sig til HFved selvstudium, kan få en vejledning, der vir-

kelig gør en sådan forberedelse mulig. Resulta-terne af udvalgets overvejelser er i videst mu-ligt omfang indarbejdet i et forslag til bekendt-gørelse om HF-uddannelsen og en række be-mærkninger til dette forslag, og man vil derforkun trække hovedpunkter af udvalgets over-vejelser frem til behandling i de følgende afsnit.

Inden man gør rede for udvalgets indstilling,ønsker man imidlertid at understrege følgende:

Den nye læreruddannelse træder i kraft i au-gust 1969, og undervisningen på HF-kurserneregnes — i overensstemmelse med lovens forud-sætninger - at skulle vare 2 år. De første HF-kursus må derfor begynde samtidig med lovensikrafttræden i august 1967. Af hensyn til denpraktiske tilrettelægning af disse første kursushar udvalget koncentreret sig om så hurtigt sommuligt at udarbejde forslag til bestemmelser,der kan tjene som startgrundlag for HF-uddan-nelsen i august 1967. Men udvalget anser detfor givet, at disse bestemmelser må tages op tilrevision i løbet af forholdsvis kort tid. Af togrunde:

01. Det følger af den nye læreruddannelseslov,at HF kvalificerer til optagelse på semina-rierne, og det må ventes, at de, der begyn-der på HF-kurserne i august 1967, for stør-stedelens vedkommende netop vil sigte modlæreruddannelsen i 1969. Spørgsmålet omHF's muligheder som grundlag for andrevidere uddannelser er ikke afklaret endnu,men man har gennem det i afsnit 1 omtaltemøde med repræsentanter for en række vi-deregående uddannelser fået indtryk af enpositiv indstiling over for HF. De bestem-melser om undervisning og eksamen, derforeslås gennemført nedenfor, er derforovervejende præget af læreruddannelsensbehov for foruddannelse, selv om mansamtidig har søgt at imødekomme ønsker,der kom frem på det ovennævnte møde.Som anført i afsnit 1 er det imidlertid ud-valgets hensigt i næste fase af arbejdet atoptage egentlige forhandlinger om anven-delsen af HF som adgangsgrundlag vedandre uddannelser end læreruddannelsen,og disse forhandlinger vil kunne føre tilforslag om supplering eller tillempning afde nu foreslåede bestemmelser.

02. HF er en ny uddannelse, hvor man endnuikke har erfaringer at bygge på, og hvorman er indstillet på at gennemføre sådannenye undervisnings- og prøveformer, som på

8

forhånd må anses for lovende. Udvalget serdet derfor som en nødvendighed, at de før-ste år efter lovens ikrafttræden betragtessom en forsøgsperiode, hvor erfaringerneindsamles og registreres, og at man dereftertager spørgsmålet om en samlet revision afbestemmelserne op til overvejelse på dette-grundlag. Dette synspunkt ligger bag denforeslåede bestemmelse i bekendtgørelsens§ 38 (side 34), der pålægger den undervis-ningsdirektør, som får tilsynet med HF, enp'igt til at rejse spørgsmålet om revision,og synes i øvrigt at være i overensstemmel-se med tanken bag revisionsbestemmelsen ilovens § 11.

Foruden en sådan samlet »gøren status«forestiller man sig en løbende revision afmere justerende karakter, som det ogsåpraktiseres for de eksisterende uddannelser.

4. Hovedpunkter af udvalgets indstilling.01. Grundsynspunkt.

Udvalget har overvejet, om det burde udfor-me sit forslag sådan, at HF-eksamen - der joikke forudsætter en bestemt form for forbere-delse - trådte frem som det primære, medensundervisningen på kursus blevet noget sekun-dært, blot en af flere mulige fremgangsmådertil at tilfredsstille eksamenskravene. Man harimidlertid ikke ment at burde anlægge dennesynsmåde, men har på baggrund af den vægt,der under lovens behandling er blevet lagt påundervisningsformerne på kursus og på samspil-let mellem disse og eksamensformerne - og og-så under hensyn til, at kursusundervisningenmå ventes at blive vejen for den overvejendedel af eksaminanderne - fundet det rigtigst, atbetragte undervisningen og eksamen som en hel-hed. Ved udarbejdelsen af forslaget til uddan-nelsens opbygning har man derfor taget ud-gangspunkt i undervisningen og set eksamensom den naturlige afslutning på denne. Mensamtidig har man haft for øje, at HF-eksamenogså skal kunne aflægges af eksaminander, derikke har fulgt undervisningen på de særlige HF-kursus.

02. Uddannelsens struktur og niveau.Som retningslinie på disse punkter har udval-

get haft den forudsætning, der er kommet klart

frem under behandlingen af lovene om HF ogom lasreruddannelsen: at studerende med HF-eksamen - HF-ere - skal kunne læse sammenmed studenter i læreruddannelsen. Heraf måfølge, dels at HF-erne skal have sådanne kund-skaber og arbejdsmetoder, at de kan undervisesi de enkelte fag i lærerudannelsen på et niveau,som alle lærerstuderende kan have udbytte af,dels at HF-uddannelsen må have en sådan bred-de og give en sådan almen studieegnethed, atHF-erne kan få samme vilkår i læreruddannel-sen med hensyn til valgmuligheder og studietidsom studenter - der også vil være stillet forskel-ligt indbyrdes på grund af forskelle i linie oggren ved studentereksamen.

Fagrækken i HF er til dels givet ved lovens§ 2: dansk, kristendomskundskab, historie, bio-logi, geografi, matematik, fysik, kemi, engelsk,fransk, tysk, sang, formning og legemsøvelser.Herudover kan undervisningsministeren tilføjeyderligere fag. Bl.a. under hensyn til ønsker omet solidt kendskab til samtiden og samfundet,der på det orienterende møde blev fremsat afrepræsentanter for adskillige videregående ud-dannelser, foreslår udvalget, at HF-uddannelsenkommer til at omfatte to yderligere fag: sam-fundsfag og psykologi. Endvidere foreslår man,at der bliver mulighed for at lade russisk ogspansk indgå i uddannelsen.

Det ligger på forhånd fast, at eksamen forden enkelte eksaminand ikke skal omfatte allede fag, der indgår i uddannelsens struktur. Ud-valget foreslår derfor fagene delt i en rækkefællesfag, som alle skal have, og nogle tilvalgs-fag, hvoraf hver enkelt skal have et vist mini-mum, sammensat efter eget valg ud fra evner,interesser og ønske om senere uddannelse ellererhverv. Ved udvalgets forslag om fordeling affagene på fællesfag og tilvalgsfag, har man ta-get hensyn til, 1) at nogle fag er fælles for allestudenter, uanset linie og gren (samlæsnings-hensynet), 2) de ønsker, der kom frem ved mø-det med repræsentanterne for de videregåendeuddannelser (samfundsfag, sprog, biologi og ma-tematik), og 3) at lærergerningen i folkeskolenkan forudsætte kendskab til fag, der ikke erobligatoriske i den nye læreruddannelse (histo-rie: ifølge bemærkningerne til læreruddannelses-loven tænkes foruddannelsen og den obligatori-ske undervisning på seminarierne i samtids- ogsamfundsorientering at skulle give grundlag forundervisning i historie i folkeskolens yngreklasser).

9

Som fællesfag henholdsvis tilvalgsfag foreslås:

Fællesfag:

DanskKristendomskundskabHistorieBiologiGeografiMatematik1. fremmedsprog (engelsk

eller tysk)2. fremmedsprog (engelsk

eller tysk)SamfundsfagSangFormningLegemsøvelser

Tilvalgsfag:

Biologi

Matematik1. fremmedsprog

SamfundsfagSang og musikFormning

3. fremmedsprog(fransk, evt. rus-sisk eller spansk)

FysikKemiPsykologi

En del af tilvalgsfagene er fællesfag i udvidetomfang.

Om den nærmere udformning af ordningenhenviser man til udvalgets udkast til bekendt-gørelse og bemærkningerne hertil (side 18 ff og35 ff). I tilvalgsordningen og ved fastsættelsen afminimum for tilvalgsfag har man søgt at afvejeforskellige modstridende hensyn: hensynet tilen smidighed i uddannelsen, der giver et stortfelt af valgmuligheder, overfor hensynet til ud-dannelsens overskuelighed og tilrettelægnings-muligheder og hensynet til fordybelsen i be-grænsede fagområder som et middel til fremmeaf studieegnethed over for hensynet til alsidig-hed i den enkeltes uddannelse.

Specielt bemærkes det, at udvalget går ind foret sammenstykningsprincip i HF på linie meddet, der anvendes ved de tekniske forberedelses-eksaminer. Dette princip synes velbegrundet veden eksamen, der omfatter prøve i så mange fagsom HF, navnlig da denne eksamen i højeregrad end de allerede eksisterende skal kunnefungere som en sluse tilbage til uddannelsessy-stemet for dem, der på et tidligt stadium er gåetud i erhvervslivet.

Som det fremgår af bekendtgørelsesudkastet,er det ikke blot udvalgets tanke, at prøverne ide enkelte fag skal kunne samles op til denfuldstændige HF-eksamen, men også at denneskal kunne bygges ud med yderligere HF-prø-ver i tilvalgsfag. Dette vil kunne have betydningfor HF-ere, der ønsker en mere omfattendeeksamen, eller som efter eksamen får brug foren anden fagkombination end den oprindelige,

f.eks. på grund af ændrede uddannelsesønskereller til en videregående specialisering i denuddannelse, de har valgt.

03. Undervisningens ordning.Udvalget har ved udarbejdelsen af sit forslag

regnet med en to-årig kursusundervisning, hvil-ket er forudsat i loven som det normale (jfr- be-mærkningerne til lovforslagets § 9, bilag 1, side63). Man er opmærksom på, at der kan blivebrug for både et kortere undervisningsforløb -for elever med videregående forudsætninger endder er regnet med i HF-undervisningsplanerne -og et længere; f.eks. bør elever med forholdsvisbeskedne forudsætninger måske kunne under-vises i en noget langsommere rytme, og end-videre vil en eventuel HF-undervisning i aften-og ungdomsskolen muligvis kræve planer, derstrækker sig over flere sæsoner end to. Udvalgetmener imidlertid, at eventuelle tillempninger afundervisningstiden efter sådanne særlige behovforeløbig må ske med godkendelse i hvert enkelttilfælde fra vedkommende direktorat, og sådanat udgangspunktet er de planer om undervisnin-gens indhold og form, der opstilles for den to-årige undervisning.

Udvalgets forslag til undervisningens tilrette-læggelse fremgår af bekendtgørelsesudkastets §3 (side 18). Man foreslår, at undervisningstidendeles i 4 semestre. Begrundelsen herfor er, delsat loven efter udvalgets opfattelse forudsættereksamen i alle fag, og at man gennem en se-mesterordning får bedre mulighed for at spredeeksamen noget mere end ved en skoleårsord-ning, dels at semesterordningen giver mulighedfor en vis koncentration af undervisningen i deenkelte fag og for en stærk begrænsning i devalg, eleverne skal træffe allerede ved indgan-gen til kursusundervisningen.

Den af udvalget foreslåede timeplan er ud-formet efter disse synspunkter, så vidt det harværet muligt. Timeplanen giver ved sit forholds-vis beskedne timetal i fællesfagene i de to sidstesemestre en mulighed for valg af tilvalgsfag ud-over det krævede minimum, hvilket man ventervil blive udnyttet af eleverne i betydeligt om-fang. Dette vil kunne få betydning også forHF's anvendelse som foruddannelse til andreuddannelser end læreruddannelsen.

Man har overvejet, om timeplanen burde ud-formes med hensyntagen til en kommende5-dages uge. Imidlertid opererer man stadig med6-dages ugen i de skoleformer, HF umiddelbart

10

vil blive sammenlignet med, og udvalget harderfor fundet det rigtigst, at man på dette sta-dium af arbejdet med HF's indhold og tilrette-læggelse går ud fra den eksisterende undervis-ningsuge. Gennemførelsen af 5-dages ugen måformentlig komme samtidig for HF og for gym-nasiet og realafdelingen og gribes an efter sam-me principper.

Af hensyn til den ensartethed i uddannelsenog dermed i elevernes senere vilkår, som synesat være nødvendig i en foruddannelse til videre-gående studier, anser man det for nødvendigt,at timeplanen er bindende for kurserne, men så-dan at velbegrundede afvigelser vil kunne fore-komme med undervisningsdirektørens godken-delse.

04. Undervisningsplanernes udformning.Udvalget har gennemgået fagudvalgenes og

underudvalgenes indstillinger og har på grund-lag af denne behandling udformet forslag til be-stemmelser om undervisningen og eksamen i deenkelte fag. Ved udarbejdelsen af forslagene -og af timeplanen - har udvalget søgt at fremmede enkelte fags muligheder for at virke sammen,så at overlapninger og »tomgang« i fag, derbygger på forudsætninger fra et andet fag, ind-skrænkes mest muligt.

Undervisningsplanerne (og eksamensreglerne)findes i bekendtgørelsesudkastets §§ 19-36 (side22 ff, jfr. bemærkningerne side 38 ff).

Specielt om undervisningens begyndelsesni-veau bemajrkes:

I bemærkningerne til § 9 i lovforslaget omHF er følgende anført:

»I de nærmere regler om undervisningen tilhøjere forberedelseseksamen tænkes det kund-skabsniveau præciseret, som undervisningen måtage sit udgangspunkt i. Man lægger megenvægt på, at denne undervisning skal være åben,ikke blot »opad« til forskellige videregående ud-dannelser, men også »nedad«, og der tænkesderfor ikke stillet krav om en bestemt eksameneller lignende, for at en elev kan optages på etkursus til højere forberedelseseksamen. Real-eksamen eller afsluttende prøver i væsentligefag i 10. klasse med tilfredsstillende resultat vilumiddelbart kunne give adgang til kursusunder-visningen, men den, der ad andre veje har skaf-fet sig det grundlag, denne undervisning byggerpå, må have adgang til at deltage i denne«.

Det fremgår heraf, at kursusundervisningenskal være »bredt« tilgængelig, jfr. også udval-gets kommissorium: »en almindelig tilgængelig

uddannelse«. Men samtidig fremgår det, at un-dervisningen må tage sit udgangspunkt i et vistniveau, og at de, der vil følge undervisningen,må være i besiddelse af kundskaber på detteniveau.

Udvalget har ikke anset det for stemmendemed lovforslagets bemærkninger generelt at læg-ge undervisningens begyndelsesniveau på real-eksamensplan.

Det er udvalgets opfattelse, at der bør værereel mulighed for at følge undervisningen forelever fra 10. klasse, der har to fremmedsprog.Endvidere har man ikke villet lægge begyndel-sesniveau'et i sådanne obligatoriske HF-fag(fællesfag), som erfaringsmæssigt er svære formange, så højt, at de virker som en uoverstige-lig tærskel for i og for sig studieegnede elever.I matematik - som er valgfrit i 3. realklasse -tager undervisningsplanen derfor sit udgangs-punkt i den almindelige tekniske forberedelses-eksamen (9. klasse- og 2. realklasse-trinnet). Ifysik og kemi, som alle elever har i 3. realklasseog ved udvidet teknisk forberedelseseksamen,og som foreslås som tilvalgsfag i HF, har manderimod ment at kunne tage udgangspunkt i etniveau svarende til realeksamen og udvidet tek-nisk forberedelseseksamen. I enkelte fag harman fundet det rigtigst ikke at bygge på et be-stemt forudgående niveau, enten fordi der måregnes med, at faget er ukendt for et større an-tal elever, eller fordi det i HF må have et væ-sentligt andet indhold eller anvende andre me-toder end det tilsvarende fag i folkeskolen. -Begyndelsesniveauet for HF-undervisningen kansåledes ikke angives generelt.

Der er - bl.a. i ungdoms- og aftenskolen -gode muligheder for at erhverve de kundskaber,der er nødvendige for at begynde på HF-under-visningen. Dette er af betydning ikke blot fordem, der helt mangler forkundskaber i et enkelteller flere fag, men også for dem, der har er-hvervet deres kundskaber for så lang tid siden,at de vil have vanskeligt ved at gå direkte ind iHF-undervisningen.

05. Undervisningsformerne.Ved udformningen af HF-loven har det været

forudsat, at HF-uddannelsen benytter undervis-nings- og prøveformer, der særlig tager sigte påstudieegnetheden. Dette kommer særlig tydeligtfrem i folketingsudvalgets betænkning: »Det af-gørende må være, at det ved prøven dokumen-teres, at de studerende er i stand til at vurdere

11

et fagligt stof og at arbejde selvstændigt der-med« (bilag 2, side 64).

Dette synspunkt er gået igen i fagudvalgenesindstillinger om undervisningen i de enkelte fagog har præget udvalgets bekendtgørelsesforslagog bemærkninger. Man ønsker imidlertid at ud-tale mere generelt, at man anser det for en væ-sentlig forudsætning for, at HF-uddannelsenkan få den tilsigtede vægt, at uddannelsestidenudnyttes til udvikling af hensigtsmæssige ogselvstændige arbejdsmetoder hos eleverne. I den-ne henseende er det vigtigt, at eleverne engage-res direkte i undervisningen, dels ved at planer-ne for denne lægges i samråd med eleverne,hvor dette er muligt, dels ved at der anvendesarbejdsformer som gruppearbejde, elevforedrag(eventuelt kombineret med, at de andre elevertager notater), selvstændige skriftlige opgaver,ekskursioner og anden kontakt med »oprinde-ligt« materiale, alt sammen under passende vej-ledning fra læreren. - Elevernes muligheder fori vidt omfang selv at vælge fag og emner børgive gode forudsætniger for sådanne aktive ar-bejdsformer.

Begyndelsesgrundlaget for studieteknik tæn-kes givet under samfundsfag, mens den egent-lige undervisning i de studietekniske metodertænkes indarbejdet i de enkelte fag. De oven-nævnte undervisningsformer vil normalt værevelegnede til indøvelse af studieteknik, men dergives i øvrigt i forslagene om de enkelte fag vis-se anvisninger på anvendelsen af studieteknik.

I forbindelse med undervisningsformerne øn-sker udvalget at fremhæve, at man gennem dis-se og ved samarbejde mellem lærerne indbyrdesog mellem lærere og elever bør tilstræbe, at deopgaver, der stilles, i så høj grad som muligtløses i timerne, således at hjemmearbejdet ind-skrænkes så meget, det er muligt under hensyntil undervisningsplanerne. Det vil være en for-del, om eleverne får mulighed for at forberedesig til undervisningen i kursernes lokaler og medadgang til deres bibliotek og eventuelt andrehjælpemidler. Ved indretningen af kurserne måder sørges for, at eleverne kan udnytte eventu-elle ventetimer til forberedelse eller til andetselvstændigt arbejde.

06. Kursernes vejledning af elever.Det må forventes, at eleverne på HF-kurser-

ne kommer med ret forskellige forudsætningerfor at vurdere deres arbejde og uddannelses-mæssige situation, og at en betydelig del af dem

vil være i en alder, hvor tilpasningsproblemerog andre vanskeligheder af personlig karakterkan indvirke på deres muligheder for at få ud-bytte af undervisningen og derigennem på deresfremtidsmuligheder. Udvalget anser det derforfor nødvendigt, at der etableres en fast vejled-ningsordning, så eleverne har nem adgang til atsøge hjælp med hensyn til en række af de pro-blemer, der kan opstå under kursustiden.

I udvalgets forslag til bekendtgørelse er derderfor medtaget en bestemmelse, hvorefter kur-serne har en egentlig vejledningspligt over forde enkelte elever. Vejledningen er dels en rentfaglig - som varetages af lærerne i de enkeltefag - dels en personlig, som tænkes overdrageten studievejleder — ved større kursus eventueltto - som kan, men ikke nødvendigvis behøver,være en lærer ved kursus. Studievejlederen skali første række bistå eleverne med hensyn tilvalgmulighederne i HF-uddannelsen og med in-dividuel studie- og erhvervsvejledning, men iforbindelse hermed skal studievejlederen ogsåkunne hjælpe med rådgivning eller med henvis-ning til andre sagkyndige instanser, f.eks. læge,psykolog eller erhvervsvejleder, hvor der fore-ligger personlige problemer.

Foruden denne individuelle vejledning fore-slås der gennemført en kollektiv studie- og er-hvervsorientering, der - ligesom undervisningeni den almene studieteknik - tænkes henlagt tilsamfundsfag. Endelig vil der i forbindelse medvejledningsarbejdet være mere praktisk betonedefunktioner som tilrettelægning af orienterings-møder, fremskaffelse af oplysningsmateriale ogarrangement af erhvervspraktik og virksom-heds- og institutionsbesøg. Disse funktioner kanvaretages af studievejlederen, af en lærer i sam-fundsfag eller af en anden med særlige forud-sætninger for det.

07. Kursernes vejledning udadtil.Det har været udvalget magtpåliggende at gi-

ve dem, der ønsker at forberede sig til HF vedselvstudium - måske fordi de ikke har praktiskmulighed for at følge en tilrettelagt undervis-ning — de bedst mulige betingelser herfor. Efterloven afholdes eksamen ved kursus, også forudefra kommende eksaminander, og udvalgetfinder det naturligt at udbygge kursernes funk-tioner, så at kurserne kan tjene som faste kon-sultationssteder for de »selvstuderende« i deresuddannelsestid.

I bekendtgørelsesudkastets § 7 er der derfor

12

pålagt kurserne en bistands- og oplysningspligtmed hensyn til pensum, lærebøger, valgmulig-heder m.v.., og efter § 8 skal også de udefrakommende henvende sig til et kursus i forbin-delse med indstillingen.

I fag, hvor der kræves gennemført laborato-rieøvelser, kan de selvstuderende være særligvanskeligt stillet. Der tænkes derfor hvert år af-holdt et kort laboratoriekursus ved direktoratetsforanstaltning, hvor de krævede øvelser kangennemføres under vejledning.

08. Lærernes funktioner ud overundervisning.

Som det fremgår af foranstående og af be-kendtgørelsesudkastets § § 6 og 7 (side 19-20) ogbemærkningerne dertil (side 36-37) tænkes derpålagt lærerne ved HF-kurserne egentlige plig-ter i retning af indbyrdes samarbejde og vejled-ningsvirksomhed over for elever og »selvstu-derende«. Bestemmelserne anses for særlig på-krævede i en ny uddannelsesform, der skal for-berede elever med varierende forudsætninger tilvideregående uddannelse af forskellig art.

Lærersamarbejdet vil især omfatte en tids- ogstofmæssig samordning af fagene med fællesdisponering og løbende kontakt, udveksling aferfaringer om arbejdsmetoder og drøftelse somgrundlag for den personlige rådgivning af ele-verne.

Udvalget lægger megen vægt på, at der foralle lærere afsættes tid inden for det pligtigetimetal til regelmæssige konferencer mellemsamtlige eller flere eller færre lærere (efter hvadder skal drøftes).

Den vejledningsvirksomhed, der vil påhvilelærerne i de enkelte fag, vil omfatte vejledningaf elever, der - enten enkeltvis eller i grupper -arbejder med selvstændige opgaver, ophjælp-ning af elever med svagere forudsætninger i fa-get m.v. Endvidere vil den omfatte rådgivningaf selvstuderende med hensyn til valg af til-valgsfag, pensum, lærebøger m.v.

Vejledningen af eleverne vil i HF kunne væreså omfattende, at der må afsættes tid til deninden for lærernes pligtige timetal. I bemærk-ningerne om de enkelte fag gør man et par ste-der opmærksom på, at forslaget om undervis-ningen forudsætter vejledning af eleverne i etsådant omfang og af en sådan karakter, at derbør afsættes særlig tid hertil for lærerne i faget.I en række andre fag, som ikke angives specielt,vil de skriftlige opgaver medføre et vejlednings-arbejde for lærerne i forbindelse med elevernes

valg af emner og hjælpemidler, som bør tagesi betragtning ved fastsættelse af vederlag forrettearbejde eller lignende.

Endvidere vil vejledning af HF-studerendeudefra kunne nødvendiggøre en ordning medaftalt træffetid.

09. Kursus for HF-lærere.I forbindelse med omtalen af lærernes særlige

funktioner vil udvalget foreslå, at der for alleHF-lærere indrettes faste kursus, hvor der bl.a.undervises i studieteknik og i de undervisnings-og eksamensformer, der sigtes mod i HF, oghvor de erfaringer, der gøres i undervisningen,formidles til de nyansatte lærere. Sådanne kur-sus bør hvert år foranstaltes af vedkommendeundervisningsdirektør. Man skal i denne forbin-delse pege på de praktiske muligheder, der kanligge i de nedenfor under 4.10.07 omtalte un-dervisningsfrie uger i 3. og 4. semester.

Endelig skal man henstille, at der inden reg-lerne om HF træder i kraft - formentlig mesthensigtsmæssigt i foråret 1967 - holdes en ori-enterende konference om HF-uddannelsen foreventuelle interesserede lærere, og at der holdesegentlige lærerkursus i begyndelsen af undervis-ningsåret 1967.

10. Eksamen og prøveformer.Med hensyn til eksamen har udvalget haft til

opgave at finde frem til prøveformer, som

01. viser eksaminandens modenhed og evne tilat arbejde selvstændigt,

02. sikrer, at det foreskrevne stof er gennem-gået med tilfredsstillende resultat,

03. stemmer med og giver impuls til de under-visningsformer, man ønsker anvendt påHF-kurserne,

04. giver bedst mulig sammenlignelighed mel-lem eksamensresultaterne for eksaminan-der forberedt på kursus og eksaminanderforberedt på anden måde.

Ved sine overvejelser har udvalget taget denniveaudeling inden for prøveformerne i betragt-ning, der hyppigt benyttes i den pædagogisketeori:Niveau 1 - reproduktionstrinnet.Niveau 2 - forståelsestrinnet.Niveau 3 — anvendelsestrinnet.Niveau 4 - vurderingstrinnet.

Udvalget mener, at prøverne ved HF-eksa-

13

men fortrinsvis bør ligge på niveauerne 2 og 3,da det er på disse niveauer, eksaminandens stu-dieegnethed bedst måles.

Man finder det værdifuldt at søge i retningaf prøveformer, hvor eksaminanden så vidt mu-ligt selvstændigt behandler det givne eksamens-spørgsmål og derved får lejlighed til at vise sinestyrkeområder, medens eksaminator har en me-re justerende funktion til sikring af en passendedybde og alsidighed og et rimeligt almindeligtniveau i eksaminationen.

Udvalgets forslag om prøvernes udformning ide enkelte fag fremgår af bekendtgørelsesudka-stet og bemærkningerne dertil. Ved de mereprincipielle overvejelser om prøveformerne erman nået til følgende synspunkter:

01. Loven synes at forudsætte, at der holdeseksamen i alle fag.

02. Af hensyn til den betydelige forskel, derkan være på en eksaminands evne til at ud-trykke sig skriftligt og mundtligt, bør derindgå både skriftlige og mundtlige prøver ieksamen. Der bør ikke være skriftlig prøvealene i noget fag.

03. Man anser det for uafklaret, om gruppeviseksamination - der har været praktiseretforsøgsvis i folkeskolen - lader sig anvendemed udbytte i HF. I forslagene om sam-fundsfag, psykologi og sang er der pegetpå en mulighed for gruppeeksamination.Udvalget har ikke ment at burde gå viderei denne retning, før der foreligger erfarin-ger fra disse fag eller fra eventuelle forsøgpå HF-elevernes alderstrin.

04. Man anser det for hensigtsmæssigt, at derved mundtlige prøver eksamineres i ulæstetekster (eller andet ukendt stof). Hvis manpå grund af fagets karakter finder det rig-tigst, at der udelukkende eksamineres i læststof, bør dette så vidt muligt belyses ud franye synsvinkler under eksaminationen.

05. Der bør så vidt muligt gives eksaminandenen forberedelsestid ved de mundtlige prø-ver, så han kan arbejde med og disponerestoffet og fremlægge dette selvstændigt.Hvis en prøve omfatter flere spørgsmålmed forberedelsestid, kan forberedelsen en-ten ske forud for eksaminationen i hvertspørgsmål, eller samlet, sådan at eksami-nanden selv skal fordele forberedelsestidenpå spørgsmålene.

Forberedelsestiden bør afpasses efter ar-ten og omfanget af eksamensspørgsmålene.

Der må således tages hensyn til, om derskal prøves i læst eller ulæst stof, og til,om forberedelsen skal forme sig som endisponering af tilstedeværende stof og eks-aminandens almindelige viden om spørgs-målet eller som en indsamling og bearbej-delse af stof fra flere forskellige hjælpe-midler. Udvalget er tilbøjeligt til at mene,at forberedelsestiden på HF-elevernes al-derstrin næppe bør overstige en time, ogdette synspunkt har man lagt til grund veddrøftelser af forberedelsestiden i de enkeltefag. Man anser det imidlertid for så van-skeligt på forhånd at finde frem til konkre-te forberedelsestider, der hverken er såkorte, at de medfører et tidspres og dermednervøsitet hos eksaminanderne, eller sålange, at disse bliver trætte eller forledestil at »puste eksamensspørgsmålet op« medirrelevant stof, at man ikke har fundet detrigtigt at optage bestemte tider i udkastettil bekendtgørelse. Man har derfor ind-skrænket sig til i forslagene om eksamen ide enkelte fag at angive, at der skal væreforberedelsestid, og man henstiller, at for-skrift om forberedelsestidernes længde gi-ves ved et cirkulære fra vedkommende un-dervisningsdirektør, når undervisningen påkurserne har været i gang i nogen tid, ogman således har visse erfaringer om under-visningsformerne at bygge på. — Endviderehenstiller man, at der gennem indberetnin-gerne om eksamen indhentes oplysningerom de fastsatte forberedelsestiders hensigts-mæssighed, og at der tilskyndes til forsøgmed hensyn til forberedelse og forberedel-sestid ved mundtlig eksamen.

Til orientering skal man oplyse, at ud-valget har drøftet følgende forberedelses-tider:

Min.

Dansk 30-60Kristendomskundskab 30-60Historie 30Biologi som fællesfag 30Biologi som tilvalgsfag 30Geografi 15-301. fremmedsprog som fællesfag . . . . 101. fremmedsprog som tilvalgsfag . . . 102. fremmedsprog 10Samfundsfag som fællesfag 30-60Samfundsfag som tilvalgsfag 30-60Sang som fællesfag 15Sang som tilvalgsfag (sang og musik) 40Formning som tilvalgsfag 303. fremmedsprog 10

14

Fysik ialt 30-60Kemi ialt 30-60Psykologi 30

Et mindretal (Holger M. Nielsen) har af-givet følgende udtalelse:

»Bemærkningen om, at forberedelses-tiden næppe bør overstige én time, kan ik-ke tiltrædes.

Hvis man skal give en eksaminand mu-lighed for at vise, i hvilken udstrækninghan evner at arbejde selvstændigt - og der-med vise e,n side af studieegnetheden, vilén times forberedelse være utilstrækkelig ivisse fag. Dette gælder først og fremmestfag, i hvilke der skal prøves i en ulæsttekst, som skal forberedes med brug afhjælpemidler.

Ved forberedelsen til en sådan prøveskal eksaminanden efter en første gennem-læsning af teksten gennemarbejde den un-der anvendelse af hjælpemidler, som hanselv skal finde frem til, og gennem notaterog lign. klargøre sig dispositionen i sinfremstilling; hertil kommer, at eksaminan-den skal overveje, på hvilke punkter læststof må inddrages i fremstillingen, og even-tuelt foretage en hurtig gennemgang afdette.

En forberedelsestid af 1 times varigheder utilstrækkelig til en prøveform som denskitserede og vil modvirke hensigten medprøve i ulæst tekst.

En forberedelsestid af 2 timers varighedmå anses for nødvendig og rimelig.«

06. Ved en eksaminationsform som den under04 og 05 skitserede synes det naturligt, ateksaminanden under forberedelsestiden ogeventuelt også under eksaminationen haradgang til at bruge håndbøger og andet op-slagsrnateriale, eventuelt også lærebøger.,hvis stoffet er tilstrækkelig stort eller eks-amensspørgsmålet tilstrækkelig bredt til, ateksaminanden ikke herved fristes til direk-te reproduktion.

07. Da eksaminanders studieegnethed i særliggrad vil komme frem ved en mere omfat-tende behandling af et emne, foreslår man.,at der i eksamen indgår to større speciale-opgaver i fag, der vælges af eksaminander-ne. Emnet for den enkelte specialeopgavetænkes aftalt af lærer og eksaminand indenfor et af eksaminanden valgt begrænsetområde af vedkommende fag. Til selveudarbejdelsen af en specialeopgave gives

der en uge - opgaven formuleres først en-deligt en uge før den skal afleveres - meneksaminanden kan have gjort forarbejderi det pågældende fagområde forinden. Op-gaverne gives i 3. og 4. semester, og under-visningen suspenderes i den pågældendeuge for alle elever i de nævnte semestre,men kursus' lokaler, bibliotek og øvrigeudstyr skal stå til rådighed for eksaminan-derne ved udarbejdelsen. Ved den mundt-lige prøve i specialeopgave-fagene sikresdet ved en kort samtale, at eksaminandenselvstændigt har tilegnet sig det pågældendeemne, og karakteren — der gives af lærerog censor - indgår i karakteren for denmundtlige prøve med 1/3 og opføres des-uden selvstændigt på eksamensbeviset.

08. Efter udvalgets forslag er prøverne i deenkelte fag udformet som den naturlige af-slutning på HF-undervisningen med hen-syntagen til, at der er en ansvarlig kursus-leder, kvalificerede lærere og et ministerielttilsyn, der står som garanter for kursus-elevernes forberedelse. For andre eksami-nanders vedkommende er der ikke densamme sikkerhed med hensyn til indholdetog omfanget af forberedelsen, og dette harført til visse afvigelser for disse eksaminan-ders vedkommende med hensyn til prøver-nes udformning. De pågældende afvigelserer imidlertid ikke udtryk for nogen princi-piel forskel i de to eksaminandgruppers vil-kår, men er alene praktisk begrundet iforskellen i forberedelsesmåden. Eksamensom helhed, d.v.s. antallet af fag og demulige fagkombinationer, er ens for alleeksaminander.

Den væsentligste forskel er, at man i endel fag har fundet det unødvendigt at ladekursuseleverne opgive alt det læste stof tileksamen, mens man er nødt til at kunneprøve andre eksaminander i hele stoffet, daman ikke har nogen anden sikkerhed for,at de har været det igennem. Endviderehar man - trods det værdifulde i prøve-formen — ikke ment at kunne lade denunder 07 nævnte specialeopgave-ordninggælde for alle eksaminander, men kun forkursuselever og sådanne andre eksaminan-der, der udarbejder opgaverne i nært sam-arbejde med et kursus og på samme vilkårsom kursuseleverne, og med hvis person-lige udarbejdelse af opgaven man såledeshar en vis kontrol.

15

Man har overvejet, om der gennem etårskaraktersystem burde gives elever påkursus en vis særstilling, men dels har manikke fundet en sådan særstilling rimeligtbegrundet, dels mener man ikke, at et års-karaktersystem i den sædvanlige form kanindpasses hensigtsmæssigt i HF-eksamensudformning. (Derimod foreslås der i be-kendtgørelsesforslaget givet standpunktska-rakterer af rent vejledende art.)

dre eksaminanders stilling med hensyn tileksamen - og dermed mulighederne for vi-dere uddannelse - som ikke forekommerakceptabel.

Udvalget har på denne baggrund fundetdet rigtigst at foreslå samme beståkriteri-um for HF, som gælder for studentereks-amen og realeksamen. Man mener imidler-tid ikke, at der bør angives noget gennem-snit på eksamensbeviset.

11. »Beståkriterium«.01. Udvalget har været inde på tanken om — i

lighed med systemet ved 9.-10. klasse-prøverne - blot at lade eksamenskarakte-rerne oplyse på eksamensbeviset og over-lade til de videregående uddannelser ogandre »aftagere« af HF-ere at vurdere denenkelte på dette grundlag fremfor gennemet »bestå/dumpe-institut« at sætte en skarpgrænse mellem eksaminander, i hvis præ-stationer og studieegnethed der kun ergradsforskelle. Da loven forudsætter, atder er et beståkriterium i HF, er man ikkegået dybere ind i disse overvejelser, menman ville finde det af betydelig interesse,om bestå/dumpe-spørgsmålet blev taget optil diskussion i almindelighed.

02. Ved realeksamen og studentereksamen erkravene for at bestå følgende: at summenaf samtlige karakterer er mindst 5,5 gangekarakterernes antal, og at summen af deto laveste karakterer plus gennemsnittetaf de øvrige karakterer er mindst 13 (jfr.bilag 4, side 69).

Udvalget har overvejet andre beståkrite-rier end det foran angivne, nemlig dels etminimum for antallet af karaktererne 3 og5 - dette lader sig næppe praktisere i HF,hvor eksaminanderne som noget normaltvil have forskellige antal eksamenskarak-terer - dels et minimum for karakteren ihvert enkelt fag, eventuelt noget højere itilvalgsfag end i fællesfag. Da man næppeville kunne fastsætte en lavere minimums-karakter end 5, ville et beståkriteriumsom det sidstnævnte virke meget strengt isammenligning med kriteriet ved studen-tereksamen, og en afbødning af denne virk-ning gennem en mulighed for dispensationefter vurdering af eksaminandernes almin-delige studieegnethed ville rent faktiskmedføre en ulighed i kursuselevers og an-

5. Særlige spørgsmål.01. Lærernes kvalifikationer.

Udvalget finder det nødvendigt, at det i for-bindelse med fastlæggelsen af højere forberedel-seseksamens indhold og niveau overvejes, hvil-ke krav til lærernes kvalifikationer undervis-ningen på kurserne og afholdelse af HF-eksa-men vil stille, og at der fastsættes ansættelsesbe-tingelser for lærere ved HF-kursus på grundlagaf disse overvejelser. Om dette skal udvalgetbemærke følgende:

01. Det er forudsat under behandlingen af HF-loven og den nye læreruddannelseslov, atde, der har bestået HF-eksamen, er såstudieegnede, at de kan undervises sammenmed studenter i læreruddannelsen. Dettehar været et udgangspunkt for udvalget.

02. Denne studieegnethed tænkes efter udval-gets forslag opnået, dels ved tilegnelsen afkundskaber, og dels ved en bevidst anven-delse af undervisningsformer, der givereleverne mulighed for virkelig fordybelsei stofområder og for opøvelse af en hen-sigtsmæssig studieteknik. Dette stiller kravtil lærerne om et betydeligt overskud affaglige kundskaber og om fortrolighedmed deres fags metode.

03. Efter udvalgets forslag omfatter HF vissefag - samfundsfag og psykologi - som ik-ke dækkes fuldt ud af en eksisterende ud-dannelse for lærere. Endvidere ser udval-get det som et mål, at der etableres et så-dant samarbejde mellem lærerne på HF-kursus, at planerne for fag med indbyrdesberøringspunkter koordineres og så vidtmuligt disponeres i fællesskab. Disse hen-syn kræver, at lærerne har en uddannel-ses- og helst også erfaringsmæssig bag-grund, der giver dem mulighed for at sæt-te sig effektivt ind i eventuelle ukendte de-le af det fag, de skal undervise i, og i

16

grænseområder mellem deres eget og an-dre læreres fag.

04. Udvalget vil på denne baggrund ikke anseuddannelsen til lærer i folkeskolen for til-strækkelig omfattende i de enkelte fag -heller ikke i liniefagene - til, at den kandanne grundlag for undervisning i HF.Det er udvalgets opfattelse, at denne un-dervisning normalt bør bestrides af cand.mag.'er eller andre med universitetsuddan-nelse eller uddannelse ved en højere lære-anstalt, herunder kandidatstudierne vedDanmarks Lærerhøjskole, eller af semina-rieuddannede lærere, der har suppleret de-res uddannelse som folkeskolelærere i detomfang, det kræves for at undervise på etseminarium.

Endvidere anser man det for nødven-digt, at lærerne ved HF-kurserne ligesomlærerne ved gymnasieskolerne har doku-menteret - eller inden for en passende tiddokumenterer - at have den nødvendigeundervisningsfærdighed.

02. Kursernes indretning.Som nævnt i afsnit 1 har udvalget ladet fore-

tage en modelskemalægning for at se, hvilkevanskeligheder den foreslåede timeplan medfø-rer i så henseende. Skemalægningen har omfat-

tet både et selvstændigt kursus, der anvenderegne lærere fuldt ud, og et kursus, der er til-knyttet en anden undervisningsinstitution ogbetjener sig af faglokaler og lærere ved denne.Konklusionen af modelskemalægningen er, at etskema kan lægges i begge situationer, og at vis-se ulemper bedst undgås ved kursus, der an-vender udefra kommende timelærere, og i øvrigtbliver mindre, jo flere klasser der er på det på-gældende kursus. Udvalget må derfor anbefale,at de kursus, der oprettes, bliver så store sommuligt.

De krav, der må stilles med hensyn til faglo-kaler og udstyr, er for nogle fags vedkommendebehandlet i bemærkningerne til forslaget om detpågældende fag.

Ved § 2 i forslaget til bekendtgørelse tillæg-ges der undervisningsdirektøren myndighed tilat godkende afvigelser fra reglerne, hvis det en-kelte kursus' forhold begrunder det. Man månok se i øjnene, at der især i den første tid kanblive brug for sådanne dispensationer for kur-sus, der på grund af lokale- eller lærermangelikke er i stand til at tilbyde alle valgmuligheder.De kommende forhandlinger med de videregå-ende uddannelser vil i øvrigt — som også forud-sat i bemærkningerne til loven - kunne føre tilen vis specialisering af kurserne, så disse kom-mer til at adskille sig noget fra hinanden.

17

6. Udvalgets forslag til bekendtgørelse.

Bekendtgørelse om højere forberedelses-eksamen og om undervisningen m.v. på kursus

til højere forberedelseseksamen.I henhold til lov nr. 236 af 8. juni 1966 om

højere forberedelseseksamen fastsættes følgen-de:

I . H ø j e r e f o r b e r e d e l s e s e k s a m e n ss t r u k t u r m.v.

§ 1. Højere forberedelseseksamen omfatter:1) Som fællesfag: Dansk, kristendomskund-

skab, historie, biologi, geografi, matematik,1. fremmedsprog (engelsk eller tysk), 2.fremmedsprog (engelsk eller tysk), sam-fundsfag, sang, formning og legemsøvelser.

2) Som tilvalgsfag: Fællesfagene biologi, mate-matik, 1. fremmedsprog, samfundsfag, sang(sang og musik) og formning i udvidet om-fang samt 3. fremmedsprog (fransk, even-tuelt russisk eller spansk, jfr. § 8, stk. 3),fysik (forkursus og hovedkursus), kemi ogpsykologi.

Stk. 2. For den enkelte eksaminand omfattereksamen fællesfagene og som minimum tilvalgs-fag til 19 points. Tilvalgsfagenes pointstal er:

Biologi 8Matematik 121. fremmedsprog 11Samfundsfag 5Sang og musik 8Formning 83. fremmedsprog 12Fysik 13Kemi 8Kemi med forkursus i fysik . . . . 10Psykologi 3

Stk. 3. Valg af fysik eller af biologi som til-valgsfag forudsætter, at der tillige vælges kemi.Eksaminander, der vælger kemi uden enten fy-sik eller biologi som tilvalgsfag, skal have for-kursus i fysik.Stk. 4. Eksaminander med et tilvalgsfag, dertillige er fællesfag, skal ikke aflægge selvstæn-dig prøve i fællesfaget. Eksamensspørgsmål istof fra fællesfaget kan dog indgå i prøven itilvalgsfaget for eksaminander, der ikke er for-beredt på et godkendt kursus. Eksaminander,der ikke tilhører folkekirken, kan forlange sigfritaget for prøve i kristendomskundskab.Stk. 5. Eksamen kan aflægges samtidig i alle

eller flere fag eller i enkelte fag ad gangen ogkan suppleres med prøver i yderligere tilvalgs-fag.

§ 2. Højere forberedelseseksamen hører un-der undervisningsdirektøren forUndervisningsdirektøren fører tilsyn med un-dervisningen og den vejledende virksomhed påkursus til højere forberedelseseksamen, jfr. kapi-tel II, og foranstalter eksamen afholdt ved kur-serne efter kapitel III. Undervisningsdirektørenkan fastsætte nærmere retningslinier om under-visningen m.v. og om eksamen og kan godkendesådanne afvigelser fra reglerne, som er begrun-det i forholdene ved det enkelte kursus, som erled i forsøgsundervisning, eller som i øvrigtindgår i en fastlagt plan.Stk. 2. Undervisningsdirektøren foranstalterhvert år afholdt et eller flere laboratoriekursusfor interesserede, der forbereder sig til højereforberedelseseksamen ved selvstudium. Labora-toriekurserne omfatter praktiske øvelser i defag, hvor sådanne kræves.

I I . U n d e r v i s n i n g e n p å g o d k e n d t ek u r s u s t i l h ø j e r e f o r b e r e d e l s e s -e k s a m e n ( h e r u n d e r s t a t s k u r s u s )

o g k u r s e r n e s v e j l e d e n d ev i r k s o m h e d .

§ 3. Undervisningen tilrettelægges efter ne-denstående timeplan.

c ;; 4 '• 2- 3- 4-tællesjag sem. sem. sem. sem.Dansk 4 3 3 6Kristendomskundskab . 2 2 2Historie 4 3 3 3Biologi 3 3Geografi 3 3Matematik 3 3 2 41. fremmedsprog . . . . 5 3 3 32. fremmedsprog . . . . 3 3 4Samfundsfag 3 2Sang 2 2Formning 2 2Legemsøvelser 2 2 2 2

TilvalgsfagBiologi 4 4Matematik 3 3 3 31. fremmedsprog . . . . 4 4 3Samfundsfag 2 3Sang og musik 4 4Formning 4 43. fremmedsprog . . . . 3 3 3 3Fysik 2 5 6Kemi 4 4Psykologi 3

18

Stk. 2. Det enkelte kursus afgør, om 1. frem-medsprog skal være engelsk eller tysk, eller ombegge muligheder skal tilbydes. Det 3. frem-medsprog er fransk, men kan med undervis-ningsdirektørens godkendelse være russisk ellerspansk. Undervisningen i psykologi i 2. semesterkan følges af elever i 4. semester.Stk. 3. Antallet af elever på hold i tilvalgsfagskal være mindst 7 i gennemsnit for det enkeltekursus.Stk. 4. Der holdes eksamen i de enkelte fagved udgangen af det semester, hvor undervis-ningen i faget afsluttes. I 3. og 4. semester gi-ves der samtlige elever en uges sammenhæn-gende frihed fra undervisningen til udarbejdelseaf specialeopgaverne efter §11.Stk. 5. Kurserne kan undervise i latin til denlille latinprøve, jfr. bekendtgørelse nr. 231 af10. juli 1964. Det enkelte kursus afgør, om ogpå hvilke tider der undervises i latin. Oprettelseaf et hold i latin forudsætter, at mindst 7 ele-ver har meldt sig til faget.

§ 4. Undervisningsdirektøren kan fritage enelev delvis for undervisning i et fag, hvis elevenhar sådanne forkundskaber i faget, at deltagelsei undervisningen må anses for unødvendig.Stk. 2. Rektor kan efter fornøden attestationfritage elever for undervisningen i legemsøvelsereller formning, når dette er begrundet i sygdomeller fysisk handicap. Endvidere kan rektor fri-tage en elev for sang, hvis det må anses forudelukket, at eleven kan få noget udbytte afundervisningen. Elever, der er fritaget efter den-ne bestemmelse, aflægger ikke eksamen i ved-kommende fag, men fritagelsen skal oplyses afkursus på indstillingsskemaet, og dette skal bi-lægges sagkyndig attestation.Stk. 3. Elever, der dokumenterer ikke at tilhørefolkekirken, kan forlange sig fritaget for under-visning i kristendomskundskab.

§ S. Om undervisningen i de enkelte fag gæl-der reglerne i kapitel VI (§§ 19-36).Stk. 2. Undervisningen samordnes ved regel-mæssige drøftelser mellem lærerne. Ved hvertsemesters begyndelse skal læreren i hvert fagenten sammen med eleverne udarbejde en planfor semestrets arbejde eller gøre eleverne be-kendt med en sådan plan.Stk. 3. I fag, der allerede i 1. semester skal væl-ges som tilvalgsfag, skal kurserne så vidt muligtetablere supplerende undervisning for elever,

der ønsker at overgå til tilvalgsfaget i 2. seme-ster.Stk. 4. Kursernes lokaler skal så vidt muligt ståtil rådighed for eleverne til selvstændigt arbejdeuden for undervisningstiden.

§ 6. Lærerne vejleder de enkelte elever medhensyn til deres arbejde i fagene. Ved hvert se-mesters slutning giver læreren i det enkelte fagen vejledende standpunktskarakter for hver elevog meddeler den til de elever, der fremsætterønske herom. Karakteren meddeles den i stk.3 nævnte studievejleder, hos hvem de elever,der ønsker det, ligeledes kan få oplysning omkarakteren.Stk. 2. Standpunktskaraktererne gives efter ka-rakterskalaen i § 1 i bekendtgørelse nr. 32 af4. februar 1963 om karakterskala.Stk. 3. Ved hvert kursus udpeger rektor en stu-dievejleder, ved større kursus eventuelt to. Stu-dievejlederen udpeges for 3 år ad gangen ogskal godkendes af undervisningsdirektøren. Stu-dievejlederen står til rådighed for eleverne medpersonlig vejledning angående deres valg af fagtil højere forberedelseseksamen, deres valg afefterfølgende uddannelse eller erhverv samt de-res uddannelsessituation i det hele. Studievej-lederen holder kontakt med institutioner m.v.,til hvilke elever, der har behov herfor, kanhenvises for at få bistand.Stk. 4. Det påhviler studievejlederen eller enlærer - der for 3 år ad gangen udpeges af rek-tor med undervisningsdirektørens godkendelse- at varetage samordningen af den studie- og er-hvervsorienterende undervisning og undervis-ningen i almen studieteknik, jfr. § 30, herun-der at bistå med undervisningens tilrettelæg-gelse, fremskaffelse af ajourført oplysningsma-teriale, tilrettelæggelse af virksomheds- og insti-tutionsbesøg, erhvervspraktik samt studieoply-sende møder for elever og forældre.

§ 7. Kurserne yder efter anmodning vejled-ning til interesserede, der forbereder sig ellerønsker at forberede sig til højere forberedelses-eksamen ved selvstudium. Vejledningen om-fatter:1) Oplysning om de videregående uddannelser,

højere forberedelseseksamen giver adgangtil.

2) Rådgivning med hensyn til valgmulighederved højere forberedelseseksamen.

3) Oplysning om afholdelsen af laboratorie-kursus, jfr. § 2, og om kravene i de enkelte

2* J9

fag og vejledning med hensyn til lærebøger,udarbejdelsen af større opgaver og lignende.

4) Vejledning med hensyn til indstilling til ogfremgangsmåden ved eksamen.

Stk. 2. Vejledningen gives af rektor eller studie-vejlederen og for de enkelte fags vedkommendeaf lærerne i faget.

I I I . I n d s t i l l i n g t i l e k s a m e n .E k s a m e n s o r d n i n g e n .

§ 8. Alle kan indstille sig til eksamen eller tilprøverne i de enkelte fag uden hensyn til tidli-gere uddannelse. Følgende betingelser skal dogvære opfyldt:

1) Den, der indstiller sig til eksamen i samtligefag eller til den sidste prøve i eksamen, skalvære fyldt 18 år inden den 1. februar i eks-amensåret. I særlige tilfælde kan undervis-ningsdirektøren tillade indstilling, uden atdenne betingelse er opfyldt.

2) Der skal opgives et pensum og fremlæggesrapporter m.v. i de fag, eksamen skal om-fatte, som opfylder kravene i denne be-kendtgørelses kapitel VI (§§ 19-36). Forelever, der er forberedt på et godkendt kur-sus til højere forberedelseseksamen, givesoplysning om opgivelserne af vedkommendekursus.

Stk. 2. Indstilling sker på en blanket, der er ud-færdiget eller godkendt af undervisningsdirek-tøren. Blanketter udleveres af kurserne. Ind-stillingsblanketten udfyldes med de forlangteoplysninger - herunder om den ønskede kombi-nation af tilvalgsfag, om eventuel fritagelse forundervisning efter § 4 eller om ønske om frita-gelse for prøve i kristendomskundskab efter § 1,stk. 4 - og afleveres til det kursus, hvor eksa-men ønskes afholdt, sammen med de i blanket-ten angivne attester m.v. Indstilling skal ske in-den den 20. marts, henholdsvis den 20. oktober,jfr. § 12 om eksamensterminer.Stk. 3. Kurserne sender indberetning om ind-stillingerne til direktoratet for

og forelægger eventuel-le tvivlsspørgsmål for undervisningsdirektøren.Aflæggelse af eksamen i russisk eller spansk som3. fremmedsprog skal godkendes af undervis-ningsdirektøren, medmindre undervisning i ved-kommende sprog er godkendt efter § 3. Pen-sumopgivelser og andre oplysninger om forbe-redelse til eksamen skal godkendes af undervis-ningsdirektøren, medmindre de indstillede er

forberedt ved et godkendt kursus. Kurserne gi-ver de indstillede de nødvendige oplysninger omde af direktoratet fastsatte tider for prøvernem.v.Stk. 4. Findes de ønskede tilvalgsfag ikke veddet pågældende kursus, aftaler direktoratet medden indstillede, ved hvilket andet kursus eksa-men skal aflægges.

§ 9. Undervisningsdirektøren kan bestemme,at eksaminander med visse nærmere angivneoffentlige eksaminer er fritaget for prøve i be-stemte fag.Stk. 2. Undervisningsdirektøren kan i særligetilfælde dispensere fra bestemmelserne om:1) de fag, den enkelte eksaminand skal aflæg-

ge prøve i, jfr. dog § 4, stk. 2;2) eksamensopgivelser og eksamensform.

§ 10. Om eksamensfordringerne og prøvefor-men i de enkelte fag gælder reglerne i kapitelVI (§§ 19-36).Stk. 2. En eksaminand kan kun aflægge eksa-men i et fag efter reglerne for eksaminander,der er forberedt på et godkendt kursus (kursus-elever), hvis vedkommende kursus har atteste-ret på indstillingen, at den pågældende harfulgt undervisningen i faget regelmæssigt og påtilfredsstillende måde, jfr. dog § 4, stk. 1.

§ I I . Hver kursuselev udarbejder som led ieksamen to skriftlige specialeopgaver, en i hvertaf to af eleven valgte fag. Den ene opgave ud-arbejdes i 3. og den anden i 4. semester. Hveropgave formuleres af læreren i vedkommendefag inden for et af eleven valgt område af fa-get en uge før den skal afleveres. Opgavenskal være til stede ved den mundtlige prøve ifaget, og eksaminationen skal omfatte en kortsamtale på grundlag af opgaven. Karakterenfor opgaven gives af censor og læreren efterreglerne i § 16, stk. 3 og indgår i karakterenfor den mundtlige prøve i faget med 1/s. Eftereksamen kan opgaverne udleveres til eksami-nanden.Stk. 2. Andre eksaminander kan efter aftalemed et godkendt kursus udarbejde specialeopga-ver på samme vilkår som kursuselever.Stk. 3. Kursernes lokaler, bibliotek og øvrigeudstyr skal være til rådighed for eksaminander-ne i de uger, hvor specialeopgaverne udarbejdes.

§ 12. Eksamen afholdes i maj-juni og i de-cember-januar. Undervisningsdirektøren kan be-

20

stemme, at der i december-januar eksamenster-min kun holdes eksamen i visse fag.Stk. 2. Kursernes rektorer har ansvaret for prø-vernes forløb i overensstemmelse med bestem-melserne i denne bekendtgørelse og de af un-dervisningsdirektøren givne retningslinier. Vedskriftlige prøver medvirker der to censorer, vedmundtlige prøver én censor. Censorerne be-skikkes af undervisningsdirektøren.

§ 13. Opgaverne til skriftlige prøver udfærdi-ges af en opgavekommission, hvis medlemmerbeskikkes af undervisningsdirektøren. Undervis-ningsdirektøren udsteder forskrifter om behand-lingen af de modtagne opgaveeksemplarer, omtilsyn og eksaminandernes anbringelse i lokaletunder prøverne, om besvarelsernes forsendelsetil censorerne m.v. Eksaminanderne kan ikkekræve besvarelserne udleveret efter eksamensslutning.Stk. 2. Kommer en eksaminand for sent til enskriftlig prøve, kan han ikke deltage i prøven.Rektor for kursus kan dog tillade ham at del-tage, hvis det må anses for helt udelukket, athan har fået nogen oplysning om opgaven, ogrektor finder forsinkelsen rimeligt begrundet.Rektor skal straks efter prøven indberette sa-gen til undervisningsdirektøren, der afgør, omprøven kan godkendes for den pågældende eks-aminand.Stk. 3. Hvis en eksaminand gribes i utvivlsomtforsøg på at skaffe sig eller give en anden eksa-minand uretmæssig hjælp til besvarelsen, skalhan straks bortvises fra eksamen, og sagen skalstraks indberettes til direktoratet. Hvis der un-der prøven eller ved bedømmelsen opstår for-modning om, at en eksaminand har skaffet sigeller ydet uretmæssig hjælp eller forsøgt herpå,indberettes det til undervisningsdirektøren, derundersøger sagen. Bliver formodningen bekræf-tet, bortvises eksaminanden fra eksamen.

§ 14. Ved mundtlige prøver eksamineres deraf lærerne ved det kursus, hvor eksamen afhol-des. Eksamensspørgsmålene udformes af lære-ren. Ved eksamination i ulæst tekst i fremmed-sprogene bestemmer dog censor de tekststykker,der eksamineres i. Censor, henholdsvis læreren,har ret til at forhandle om ændringer i eksa-mensspørgsmål m.v. og skal efter eksamen gø-re indberetning til direktoratet, hvis man ikkeer nået til enighed. Undervisningsdirektørenfastsætter regler om antallet af spørgsmål m.v.og om meddelelser mellem lærer og censor in-

den eksamen. Spørgsmål og tekststykker anviseseksaminanderne ved lodtrækning.Stk. 2. Censor kan ikke gribe ind i eksamina-tionen og kan kun undtagelsesvis stille enkeltespørgsmål gennem eksaminator (læreren). Hviscensor finder eksaminationen utilfredsstillende,kan han, når en eksamination er afsluttet, for-handle med eksaminator herom. Hvis eksami-nator ikke følger censors henstillinger, skalcensor indberette sagen til direktoratet.Stk. 3. Censor afgør, om der skal censureres ef-ter hver eksamination eller efter en gruppeeksaminationer. Censor og eksaminator er aleneunder censureringen. Censor giver sin bedøm-melse først.Stk. 4. De mundtlige prøver er offentlige.

§ 15. Ved hvert kursus føres der en eksamens-protokol, hvor eksamenskaraktererne og de sær-karakterer, der skal angives på eksamensbevi-set, indføres. Ved skriftlige prøver indføres enkarakter først, når resultatet af en eventuel aflæreren ønsket forhandling om den pågældendekarakter foreligger, jfr. § 16, stk. 2. Eksami-nanderne har ikke krav på at blive gjort be-kendt med karaktererne, før de er indført i pro-tokollen.Stk. 2. Er dele af eksamen aflagt andetsteds,indføres det i eksamensprotokollen, hvor oghvornår de er aflagt, og hvilke karakterer derer givet, jfr. § 18, stk. 1 om attestation.

IV. K a r a k t e r g i v n i n g m.v.§ 16. Der gives eksamenskarakterer i de en-kelte fag som anført i kapitel VI, jfr. dog § 11om specialeopgaver. Karakterskalaen er den i § 1i bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 omkarakterskala fastsatte (13-skalaen).Stk. 2. Ved skriftlige prøver gives eksamenska-raktererne af censorerne. Hver censor giverførst sin karakter, og derefter fastsættes denendelige karakter ved mundtlig forhandlingmellem censorerne. Bliver censorerne ikke eni-ge, fastsættes karakteren som gennemsnitstalletmellem de af censorerne givne karakterer. Sva-rer gennemsnitstallet ikke til et tal i karakter-skalaen, bliver karakteren det nærmeste højeretal i skalaen. Læreren i vedkommende fag harret til at forhandle med censorerne om even-tuel revision af bedømmelsen.Stk. 3. Ved mundtlige prøver gives eksamens-karaktererne af censor og læreren (eksamina-tor). Disse giver først hver sin karakter og for-

21

handler derefter om den endelige karakter. Hvisde ikke bliver enige, fastsættes karakteren somgennemsnitstallet mellem de to først givne ka-rakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tali karakterskalaen, bliver karakteren det nærme-ste højere tal i skalaen, hvis censor har givetden højeste karakter, og det nærmeste laveretal, hvis censor har givet den laveste karakter.Karaktererne 0 og 13 kan kun gives, hvis lære-ren og censor er enige om det. Hvis en karakterikke gives på grundlag af enighed, skal censorindberette de af lærer og censor givne karakte-rer til direktoratet.

§ 17. Betingelserne for, at eksamen er bestået,er de samme som ved realeksamen og ved stu-dentereksamen, jfr. § 2, stk. 1 i bekendtgørelsenr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala ogbekendtgørelse nr. 153 af 15. maj 1964 om dis-pensation i særlige tilfælde fra karakterkrav vedrealeksamen og studentereksamen.Stk. 2. I beregningen af, om betingelserne eropfyldt, indgår eksamenskaraktererne i fælles-fagene og i de tilvalgsfag, eksaminanden skalaflægge prøve i efter § 1, stk. 2, jfr. dog § 1,stk. 4 og § 9. Karaktererne i fællesfagene sang,formning og legemsøvelser indgår ikke i bereg-ningen. Er sang og musik eller formning valgtsom tilvalgsfag, medregnes karkteren dog somandre eksamenskarakterer. Har eksaminandenaflagt eksamen i yderligere tilvalgsfag, afgøreksaminanden, hvilke af tilvalgsfagene, der skalindgå i beregningen. Dog skal tilvalgsfag, der til-lige er fællesfag, altid medregnes, hvis der ikkeer aflagt selvstændig prøve i fællesfaget, jfr. §1, stk. 4. Hver karakter gælder enkelt.Stk. 3. Beregningen foretages af rektor for detkursus, hvor eksamen er fuldført. Er dele afeksamen aflagt andetsteds, sker beregningen tildels på grundlag af særlig attestation efter § 18,stk. 1.

V. B e v i s .§ 18. Eksaminander, der har aflagt prøve ienkelte fag eller grupper af fag under højereforberedelseseksamen, får efter anmodning enattestation fra vedkommende kursus med angi-velse af eksamenskaraktererne og eventuellesærkarakterer i det omfang, det følger af be-stemmelserne om de enkelte fag, jfr. kap. VI.Blanketter hertil udfærdiges af undervisnings-direktøren. Betingelserne for at bestå eksamen,jfr. § 17, stk. 1, angives på blanketten.

Stk. 2. Eksaminander, der har bestået eksamen,får et bevis for højere forberedelseseksamen.På beviset angives:1) De eksamenskarakterer, der er indgået i be-

regningen efter § 17. Der angives ingen gen-nemsnitskarakter.

2) Eksamenskarakteren i legemsøvelser.3) Eksamenskarakterer i sang og formning som

fællesfag.4) De fag, der er udarbejdet specialeopgaver i

efter § 11, karaktererne for opgaverne ogden vægt (V3), hvormed karaktererne ind-går i vedkommende eksamenskarakterer.

5) Særkarakterer i det omfang det følger af be-stemmelserne i kap. VI.

6) Eksamenskarakterer (og særkarakterer) ieventuelle yderligere tilvalgsfag, hvis eksa-minanden ønsker karaktererne angivet påbeviset.

7) Eventuel fritagelse for kristendomskund-skab efter § 1, stk. 4, og eventuel fritagelseeller dispensation efter § 4 eller § 9.

8) Hvor og hvornår eventuelle tidligere aflagtedele af eksamen er aflagt.

Eksamensbeviset udstedes af rektor for detkursus, hvor eksamen er fuldført. Blanketter tileksamensbevis udfærdiges af undervisningsdi-rektøren.

VI. U n d e r v i s n i n g o g e k s a m e ni de e n k e l t e fag .

(Ved sider forstås normalsider, d.v.s. prosa:1300 bogstaver, poesi: 30 verslinier).

§ 19. D a n s k .Formålet med undervisningen er at udvikle

modenhed og studieegnethed og at sikre tilstede-værelsen af den fornødne sproglig-litterære ba-sisviden, der gør det muligt at anvende højereforberedelseseksamen til videregående studier.Den ønskede modning søges fremmet gennembred læsning med en sådan tilrettelægning, atden nyere tids litteratur får en væsentlig place-ring. Studieegnethed søges fremmet ved selvlæs-ning under vejledning, ved gruppearbejde ogved indøvelse af hensigtsmæssige læse- og stu-diemetoder i arbejdet. Ved den fornødne basis-viden som redskab til videre studier forstås: ev-nen til at læse en tekst, nogen kronologisk orien-tering, et vist kendskab til den kulturhistoriskebaggrund, færdighed i at forstå svensk og norsk,kendskab til elementær grammatik samt færdig-hed i mundtlig og skriftlig fremstilling.

22

Stk. 2. Undervisningen omfatter:A. Litteratur:1) Tekstlæsning: Arbejde med kortere tekster

(en tekst, der overskrider 7 sider, kan kunberegnes som 7 sider).Der begyndes med:a) Indføring i tekstlæsning på grundlag af

tekster fra tiden mellem 1870 og nuti-den (incl.): 50 sider.

Herudover læses:b) Tekster fra oldtiden til 1720, herunder

folkeviser og Kingo; fra oplysningstiden,herunder Holberg, Brorson og Ewald;fra den ældre romantik, herunder Oeh-lenschläger, Grundtvig og Ingemann: 40sider.

c) Tekster fra den poetiske realisme og ro-mantismen, herunder Poul Martin Møl-ler, Blicher og H. C. Andersen; fra1840'erne og 50'erne, herunder Paludan-Müller; fra naturalismen, herunder J. P.Jacobsen, Pontoppidan og Herman Bangsamt eventuelle norske forfattere; fra90'erne: 60 sider.

d) Tekster fra 1900 til 1918, herunder Johs.V. Jensen; fra mellemkrigstiden 1918-40 og fra tiden efter 1940: 75 sider.

2) Modelgennemgang af et værk i 1. semester.3) Periodeoversigter.4) Læsning af 4 hovedværker. Der begyndes

med et værk efter 1870. I øvrigt skal hoved-værkerne repræsentere en af de i vedkom-mende semester læste perioder. Det i detsidste semester læste hovedværk tilegnes vedlaboratoriearbejde. Anvendelsen af et værksom hovedværk fritager for repræsentationaf værkets forfatter i tekstlæsningen.

5) Supplerende læsning: 10 hele værker læstselvstændigt eller i mindre grupper. Værker-ne vælges af eleverne i samråd med læreren.Læreren påser, at den enkelte elevs supple-rende læsning er nogenlunde alsidigt sam-mensat, og sikrer sig, at det krævede antalværker virkelig er læst af eleverne.

6) Afrunding, f.eks. ved essaylæsning.Såvel et hovedværk som et selvstændigt læstværk kan erstattes af et udvalg af kortere teks-ter (minimum 50 sider prosa eller 20 sider poe-si; tekstudvalget skal bestå af mindst 5 tekster).B. Grammatik: Indlæring og funktionel anven-delse af1) ordlærens og syntaksens vigtigste begreber

med dansk og latinsk terminologi,

2) syntaktiske helheder og ledstilling (feltana-lyse),

3) elementære stilistiske begreber.

C. Svensk og norsk:Svensk: Læsning af 15 sider med brug af lyd-bånd med henblik på gloseforståelse og sprog-lige forskelle fra dansk.Norsk: Læsning af 10 sider bokmål og 5 sidernynorsk med brug af lydbånd med henblik pågloseforståelse og sproglige forskelle fra dansk.

D. Mundtlig fremstilling: Eleverne opøves i enfri, sammenhængende og normalsproglig mundt-lig fremstilling.

E. Skriftlig fremstilling: Iagttagelsestekster +korte skriftlige øvelser; manuskript til 3 minut-ters foredrag med motiveret skrivesituation; atopbygge og udtrykke en mening; beskrivelse afet problem eller en sag med brug af skriftligekilder; rapport fra laboratoriearbejdet; belysningaf en litteraturhistorisk periode på grundlag afegen læsning; 5 almindelige stile.Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige prøve: Der gives 5 timer tilprøven. Eksaminanderne vælger mellem 5 op-gaver af følgende typer:1) Tekstopgave.2) Manuskriptopgave.3) Litterær opgave.4) Opgave i saglig orientering.5) Opgave i beskrivelse.

Den mundtlige prøve:A. Kursuselever:

1) Eksaminanden prøves på grundlag af enulæst tekst efter en forberedelsestid.Teksterne skal repræsentere de læste pe-rioder. De skal udvælges med en vis af-veksling fra år til år. Der prøves i tekst-forståelse; denne skal være udtryk foreksaminandens evne til at fremdrage detvæsentlige og mest karakteristiske vedteksten. Til belysning af tekstforståelsensamt af eksaminandens periodefornem-melse og litterære modenhed skal ele-menter af den i de sidste tre semestrelæste litteratur (kortere tekster og hoved-værker) indgå i eksaminationen i tilknyt-ning til den forelagte tekst. Der læggesvægt på eksaminandens mundtlige frem-stilling.

2) Eksaminanden prøves kort i en ukendtsvensk eller norsk tekst med brug af

23

lydbånd, eventuelt på grundlag af tekstalene.

3) Eksaminanden prøves ganske kort i ele-mentær grammatisk analyse (feltanalyse)på grundlag af eksempler fra den fore-lagte danske tekst.

B. Andre eksaminander:l)-3) som ovenfor, dog kan elementer af

hele den læste litteratur indgå i eksami-nationen.

4) Eksaminanden prøves desuden ved enkort samtale i et af de 10 værker, der erlæst som supplerende læsning.

Stk. 4. Der gives to karakterer, én for denskriftlige og én for den mundtlige prøve.

§ 20. K r i s t e n d o m s k u n d s k a b .

Formålet med undervisningen er at give ele-verne kendskab til:1) Væsentlige sider af den bibelske litteratur,

dens tidshistoriske baggrund, dens litteræresærart, dens tankeindhold.

2) Hovedtræk af kristendomsforståelsen gen-nem tiderne, herunder de vigtigste trossam-funds opfattelse i nutiden.

3) Ikke-kristne religioner samt areligiøs og anti-religiøs livsholdning.

Stk. 2. Undervisningen omfatter:1) Naturfolkenes religion: På baggrund af en

orientering om nogle af de træk, som psyko-logisk og socialt er karakteristiske for for-skellige typer af naturfolk, gennemgås devæsentlige elementer af disses religiøse liv,dels som det præger livssynet, dels som detytrer sig i kulten.

2) Det gamle Testamente:a) De vigtigste elementer af Israels historie

(sagntid, bosættelse i Kanaan, dommer-tid, fælles kongedømme, de delte riger,landflygtighed, tiden efter hjemkom-sten). Dette stof belyses med træk fraden arkæologiske forskning.

b) Det gamle Testamente som litteratur: deforskellige genrer og deres karakter (my-ter, legender, sagn, historieberetninger,love, taler, ordsprog, salmer m.v.).

c) Oversigt over de vigtigste skrifters tilbli-velse og deres samling og overlevering.

d) Prøver på gammeltestamentlig litteratursamlet omkring følgende afsnit: urhisto-rie, patriarkhistorie, de profetiske, poeti-ske og historiske skrifter.

I tilknytning til en kortfattet fremstilling afdet under a)-c) nævnte stof læses fra de under

d) nævnte afsnit af Det gamle Testamente stata-risk mindst 400 vers.3) Det nye Testamente:

a) Tidsbaggrunden, dels i jødedommen, delsi hellenismen.

b) Kilderne til vor viden om Jesus og denældste menighed, de vigtigste nytesta-mentlige skrifters affattelse og dateringsamt stoffets overlevering. Dets karakter(paradokser, parallelisme, billeder, lig-nelser m.v.).

c) Jesus. Hans liv. Hans virksomhed. Be-lyses tematisk ud fra tekster.

d) Jesu apostle, specielt Paulus. Hovedtrækaf hans liv, hovedpunkter af hans for-kyndelse.

Som støtte for a)-d) læses en kortfattetfremstilling og som illustration til c)-d) sta-tarisk mindst 600 vers, væsentlig fra synop-sen, men også fra Johannes, Apostlenes Ger-ninger og Paulus.

4) De store ikke-kristne religioner:En eller flere af de store ikke-kristne reli-gioner læses på grundlag af en kort frem-stilling, suppleret med tekster fra den ellerde pågældende religioners hellige skrifter.Det bør vises, at og drøftes, hvorfor deneller disse religioner også i vor tid er leven-de magter i store dele af verden. Desudenbehandles de problemer, som opstår ved kri-stendommens møde med andre religioner.

5) Den kristne tanke gennem tiderne og densmøde med andre ideer:Med støtte i tekstlæsning gennemgås 5-7væsentlige punkter af kristendomsopfattelsenfra urkristendommen til vore dage og/elleridékomplekser, som har haft betydning forkristendomsforståelsen. I passende omfangskal de opfattelser behandles, som næres affrikirker og sekter, ligesom man bør oriente-re eleverne om areligiøs og antireligiøs livs-holdning.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der gives etspørgsmål med en ikke-læst tekst, et billede el-ler et kort som grundlag. Spørgsmålene vælgessåledes, at læst stof inddrages i eksaminationen.Der gives eksaminanden en forberedelsestidmed hjælpemidler.Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 2 1 . H i s to r i e.

Formålet med undervisningen er at give ele-verne viden om og forståelse for deres egen tid

24

på grundlag af dens historiske forudsætningersamt gennem et dyberegående arbejde med etsnævrere område inden for historien at givedem forståelse af problemer, som knytter sig tilarbejdet med det historiske stof og den histori-ske fremstilling. Formålet er endvidere gennembeskæftigelse med aktuelle politiske og sam-fundsmæssige problemer at engagere eleverne ideres samtids problemer og at fremme en kritiskholdning over for massepåvirkningerne.Stk. 2. Undervisningen omfatter:1) Den klassiske oldtids historie (enten Græ-

kenland eller Rom). En eller flere perioderbehandles indgående.

2) En periode af Nordens historie før 1900 el-ler en periode af verdenshistorien før 1900,hvori Nordens historie indgår, valgt af ele-ver og lærer. Hver elev udarbejder en i sam-råd med læreren valgt større opgave inden•for perioden. Udarbejdelsen fortgår underlærerens vejledning. Opgaven bedømmes aflæreren.

3) Historien (verdenshistorie og Nordens histo-rie) efter 1900. Noget af stoffet behandlesindgående, mens andet læses mere kursorisk.

4) Aktuel orientering. Orienteringen indgår iundervisningen i alle semestre.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig.A. Kursuselever: Der opgives det læste stof ef-

ter 1900. Eksaminandernes elevopgaverfremlajgges ved prøven. Prøven omfatter:1) Et spørgsmål inden for det i stk. 2, nr. 3

nævnte stof, som er indgående behand-let. Der gives en forberedelsestid.Spørgsmålene formuleres sådan, at eksa-minanderne ud fra et begrænset probleminden for et rummeligt afsnit har mulig-hed for selv at drage årsagerne frem ogsætte det givne spørgsmål i relation tilefterfølgende begivenheder, eventueltinddrage noget af det stof, som er gen-nemgået i aktuel orientering. Eksaminan-den kan i forberedelsestiden benytte denbrugte fremstilling og andet anvendt ma-teriale samt eventuelt eget materiale tilat disponere emnet og kan udvælge deteventuelle kildemateriale, de billeder,kort eller statistiske oplysninger, han vilbruge ved sin fremstilling af emnet.

2) Ud fra eksaminandens elevopgave føresder en kort samtale om et begrænset af-snit af opgaven, væsentligst for at giveeksaminanden lejlighed til at vise, at op-gaven er personligt tilegnet. Samtalen

kan eventuelt tage sit udgangspunkt i enillustration, i statistisk materiale eller icitater fra anvendt kildemateriale.

B. Andre eksaminander: Der opgives det læstestof, herunder en mere indgående behand-ling af et begrænset emne fra historien før1900, svarende til elevopgaven på kursus.Har denne behandling form af en skriftligredegørelse, afleveres denne sammen medindstillingen til eksamen, hvorefter den be-dømmes af den lærer, der skal eksaminereden pågældende, og fremlægges ved prøven.Prøven omfatter:1) Et spørgsmål i stoffet fra tiden efter

1900. Prøven svarer til prøven underAl) .

2) Enten: En kort eksamination i det mereindgående behandlede emne fra historienfør 1900 med linier ud til den pågælden-de periode i øvrigt.

Eller: En kort eksamination i Grækenlandseller Roms historie.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 22. B i o l o g i .

Fællesfag: Formålet med undervisningen er atgive eleverne en solid biologisk viden og vænnedem til at gøre nøjagtige iagttagelser, beskrivekorrekt og drage rigtige konklusioner ud fra etbiologisk materiale.Tilvalgsfag: Formålet med undervisningen er atudvide de kundskaber, der er erhvervet i fælles-faget, og bibringe eleverne et fyldigt kendskabtil nogle af den moderne biologis vigtigste forsk-ningsområder og arbejdsmetoder.Stk. 2. Undervisningen omfatter:Fællesfag: Menneskelegemets bygning og de en-kelte organers funktion med en fremhævelse afde faktorer, der er afgørende for sundheden}bevarelse. Derudover inddrages træk fra andrebiologiske discipliner (fosterlære, arveligheds-lære rn.v.), der har særlig betydning for forstå-elsen af menneskets biologi. Eleverne udførerøvelser og udarbejder rapporter herover. Føl-gende emner behandles:Den dyriske celles bygning og livsytringer -Celle- og vævstyper hos mennesket — Hud ogslimhinder - Sanseorganernes bygning og funk-tion — Nervesystemet — Indre sekretion — Bevæ-gelsesapparatet - Kredsløbsorganer, blod oglymfe — Toksiner og antistoffer — Åndedræts-organerne - Hovedgrupper af organiske stofferi føden - Fordøjelse og opsugning - Fødenssammensætning - Stofskifte - Legemsvarmen

25

og dens regulering — Ekskretionsorganer — For-plantning - Fosterudvikling - Menneskets arve-lighedsforhold - Menneskets afstamning - Mi-kroorganismer og infektionssygdomme - Men-neskets økologi - Alkohol, tobak og euforise-rende stoffer.Tilvalgsfag: Almindelig biologi i et omfang somangivet i nedennævnte emnerække, belyst vedeksempler fra alle hovedgrupper af organismer.Elementær biokemi inddrages i undervisningen.Evolutionsteoriens centrale betydning i biologi-en fremhæves, når som helst stoffet kan giveanledning dertil. De biologiske videnskabers tal-rige anvendelser i erhvervslivet belyses ved eks-empler. Øvelser og eksperimenter indgår som enintegreret del af undervisningen. Eleverne skri-ver journal over alle udførte forsøg og udarbej-der rapporter herover. Følgende emner behand-les:Biologiens problemstilling og arbejdsmetode —Cellen - Biokemisk orientering - Fotosyntese -Den biologiske kode - Struktur, funktion ogmiljø - Forplantning - Individudvikling - Arve-lighedslære - Nye racer og arter - Adfærds-biologi (etologi) - Økologi.Stk. 3. Eksamen:Fællesfag: Eksamen er mundtlig.A. Kursuselever: Der opgives det læste stof.

Elevernes rapporter fremlægges og indgåri bedømmelsen. Eksaminationen sker pågrundlag af et forelagt materiale (præpara-ter, billeder, forsøgsresultater). I forbindelsehermed gives der eksaminanden en forbere-delsestid. Prøven skal muliggøre en vurde-ring af elevens indlevelse i biologisk tanke-gang og metode samt vise, om eleven har til-egnet sig den biologiske viden, der er nød-vendig for et videre arbejde med faget.

B. Andre eksaminander: Som ovenfor, dog kaneksaminanden i stedet for at fremlægge rap-port på anden måde dokumentere at havearbejdet praktisk med biologiske emner.

Tilvalgsfag: Eksamen er skriftlig og mundtlig.Den skriftlige prøve: Der gives 4 timer til prø-ven. Der stilles 4-6 opgaver af forskellig svær-hedsgrad og fra forskellige områder af pensum.Den sidste opgave skal kræve en udførligere be-svarelse end de andre.

Den mundtlige prøve:A. Kursuselever: Der opgives det læste stof.

Elevernes rapporter fremlægges og indgår ibedømmelsen. Eksaminationen sker pågrundlag af et forelagt materiale (præpara-

ter, billeder, forsøgsresultater). I forbindelsehermed gives der eksaminanden en forbere-delsestid. Prøven skal muliggøre en vurde-ring af elevens indlevelse i biologisk tanke-gang og metode samt vise, om eleven har til-egnet sig den biologiske viden, der er nød-vendig for et videre arbejde med faget.

B. Andre eksaminander: Som ovenfor, dog kaneksaminanden i stedet for at fremlægge rap-port på anden måde dokumentere at havearbejdet praktisk med biologiske emner.

Stk. 4. Karakterer:Fællesfag: Der gives én karakter.Tilvalgsfag: Der gives to karakterer, én for denskriftlige og én for den mundtlige prøve.

§ 23. G e o g r a f i .Formålet med undervisningen er at give ele-

verne forståelse af og viden om menneskets ud-bredelse og virksomhed på Jorden samt de na-turgivne forudsætninger herfor. Faget skal yder-ligere tjene til at belyse menneskets afhængig-hed af økonomiske, politiske og tekniske fak-torer.Stk. 2. Undervisningen: Der arbejdes med ud-valgte lande eller regioner. Ved behandlingen afde enkelte lande eller regioner gennemgås defysisk-geografiske forhold (klimatologi, jord-bundslære, geomorfologi), som er nødvendigefor at forstå sammenhængen mellem det natur-geografiske milieu, befolkningsforholdene ogden erhvervsmæssige udvikling. Behandlingenaf befolkningsforhold og den erhvervsmæssigeudvikling samles om følgende emner:1) Befolkningens udbredelse, struktur, vækst,

erhvervsfordeling og levestandard.2) De primære erhverv - landbrug, skovbrug

og fiskeri.3) De sekundære erhverv - minedrift, industri

og bygge- og anlægsvirksomhed.4) De tertiære erhverv — handel, transport og

øvrige serviceerhverv.Eleverne udarbejder rapporter på grundlag afindsamlede, bearbejdede og vurderede oplysnin-ger fra alment tilgængelige kilder.Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Elevens rapportfremlægges og indgår i bedømmelsen. Der gi-ves ét spørgsmål inden for de gennemgåedeemner. I tilknytning hertil forelægges der eksa-minanden ukendt materiale (kort, billeder, tek-ster, tabeller). Der gives eksaminanden en for-beredelsestid. Der lægges vægt på, at eksami-nanden forstår at anvende den erhvervede viden

26

og arbejdsmetode over for det forelagte mate-riale.Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 24. M a t e m a t i k .Fællesfag: Formålet med undervisningen er at;give eleverne et indtryk af matematisk tanke-gang og metode samt nogle matematiske kund-skaber, som kan være dem til nytte inden forandre fag og under deres senere virke.Tilvalgsfag: Formålet med undervisningen er atgive eleverne kendskab til en række fundamen-tale matematiske begreber og tankegange og atgøre dem fortrolige med anvendelser af mate-matikken inden for andre fagområder, såledesat de får det faglige grundlag for at gennemføreuddannelser, der forudsætter matematiske kund-skaber.Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende emne-områder:Fællesfag:1) Almene hjælpebegreber fra mængdelæren.

Mængde, delmængde, komplementærmængde,foreningsmængde, fællesmængde, mængdepro-dukt. Relations- og funktionsbegrebet. Afbild-ning af en mængde ind i og på en mængde, én-entydig afbildning, invers afbildning (omvendtfunktion), sammensætning af afbildninger (sam-mensat funktion).2) Algebra.

Kompositionsregel. Den associative lov. Denkommutative lov. Neutralt element. Inverst ele-ment. Gruppebegrebet. Additiv og multiplikativskrivemåde. Eksempler på grupper af flytningerog grupper af reelle tal. Regler for regning medreelle tal. Absolut (numerisk) værdi.3) Ligninger og uligheder.

Åbent udsagn i én og to variable. Ligningerog uligheder af første og anden grad med énubekendt. Ligninger og uligheder, hvor denubekendte forekommer under kvadratrodstegn,øg hvor den forekommer under numerisk tegn.Ligninger og uligheder af første og anden gradmed to ubekendte. Grafisk illustration.4) Grundlæggende funktioner.

Den lineære funktion af én variabel. Stykke-vis lineære funktioner. Polynomier i én variabel.Logaritmefunktioner, den logaritmiske skala,regnestokkens og logaritmetabellens brug. Detrigonometriske funktioner, tabeller over funk-tionsværdierne. De trigonometriske funktionersanvendelse ved beregning af retvinklede trekan-ter og ved beskrivelse af svingninger.

5) Kombinatorik og sandsynlighedsregning.Kombinationer og permutationer. Endeligt

sandsynlighedsfelt. Eksempler på sandsynlighe-ders beregning på kombinatorisk grundlag.

Tilvalgsfag:1) Almene hjælpebegreber fra mængdelæren.

Mængde, delmængde, komplementærmængde,foreningsmængde, fællesmængde, mængdepro-dukt. Relationsbegrebet. Ækvivalensrelation, or-densrelation. Funktionsbegrebet, afbildning afen mængde ind i og på en mængde, én-entydigafbildning, invers afbildning (omvendt funk-tion), sammensætning af afbildninger (sammen-sat funktion).2) Algebra.

Kompositionsregel. Den associative lov. Denkommutative lov. Neutralt element. Inverst ele-ment. Isomorfi. Gruppebegrebet. Additiv ogmultiplikativ skrivemåde. Eksempler på grupperaf flytninger og grupper af reelle tal. Den distri-butive lov. Begreberne ring og legeme. Ringenaf hele tal; restklasser. De rationale tals legeme.Sætningen om, at de rationale tal udgør en nu-merabel mængde. De reelle tals legeme, detskontinuitetsegenskaber. Øvre og nedre grænse.Uendelige decimalbrøker. Absolut (numerisk)værdi.3) Ligninger og uligheder.

Åbent udsagn i én og to variable. Ligningerog uligheder af første og anden grad med énubekendt. Ligninger og uligheder, hvor denubekendte forekommer under kvadratrodstegn,og hvor den forekommer under numerisk tegn.Ligninger og uligheder af første og anden gradmed to ubekendte. Grafisk illustration.4) Grundlæggende funktioner.

Den lineære funktion af én variabel. Stykke-vis lineære funktioner. Den lineære funktion afto variable. Niveaulinier. Polynomier i én varia-bel, herunder deres faktoropløsning og højesteantal rødder. Brudne rationale funktioner af énvariabel. Logaritmefunktioner, den logaritmi-ske skala, regnestokkens og logaritmetabellensbrug. Eksponentialfunktioner. De trigonometriskefunktioner, tabeller over funktionsværdierne.Additionsformlerne, de logaritmiske formler.De trigonometriske funktioners anvendelse vedberegning af retvinklede trekanter og ved be-skrivelse af svingninger.5) Infinitesimalregning.

Grænseværdibegrebet. Kontinuitet og diffe-rentiabilitet af en funktion af én variabel. Reg-neregler for differentiation, differentialer. Be-

27

stemmelse af funktioners værdimængde og mo-notoniforhold. Tegning af plane kurver bestemtved eksplicit givne funktioner. Asymptoter. Detbestemte integral som grænseværdi for summer.Det ubestemte integral. Regneregler for bestem-te og ubestemte integraler. Bestemmelse af are-aler og rumfang ved integration.6) Kombinatorik og sandsynlighedsregning.

Kombinationer og permutationer. Binomial-formlen. Endeligt sandsynlighedsfelt. Eksemplerpå sandsynligheders beregning på kombinatoriskgrundlag.Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig. Tilden skriftlige prøve kan der stilles opgaver ialle dele af det læste stof. Til den mundtligeprøve opgiver kursuselever ca. 2/3 af det læstestof. Andre eksaminander opgiver hele det læstestof.

Fællesfag:Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt,

der består af flere mindre opgaver. Til besva-relse heraf gives 4 timer. Følgende hjælpemidlermå medtages: regnestok, tabelsamling og en afdirektoratet udarbejdet formelsamling.

Den mundtlige prøve: Der gives et spørgsmål,der er formet således, at flere dele af stoffet be-røres.Tilvalgsfag:

Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt,der består af 4 opgaver, hvoraf de 2 er obliga-toriske for alle eksaminander, medens der givesden enkelte frit valg mellem de to andre opga-ver, hvoraf kun én afleveres til bedømmelse. Tilbesvarelse heraf gives 4 timer. Følgende hjælpe-midler må medtages: regnestok, tabelsamlingog en af direktoratet udarbejdet formelsamling.

Den mundtlige prøve: Der gives to spørgs-mål, hvoraf det ene er formet således, at fleredele af stoffet berøres.Stk. 4. Karakterer:Fællesfag: Der gives én karakter, hvor resultatetaf den skriftlige og den mundtlige prøve tællerlige. Karaktererne fra den skriftlige og denmundtlige prøve angives på eksamensbeviset.Tilvalgsfag: Der gives 2 karakterer, én for denskriftlige og én for den mundtlige prøve.

S 25. 1. f r e m m e d s p r o g ( e n g e l s ke l l e r t y s k ) .

Formålet med undervisningen er at styrke ogvidereudbygge de færdigheder, som elevernemøder med ved begyndelsen af uddannelsen.

Denne skal således fortsætte opøvelsen afmundtlig og skriftlig sprogfærdighed og desudenved et varieret arbejde med fortrinsvis nutidigetekster give eleverne et bredt kendskab til ka-rakteristiske sider af den kultur, der benytterengelsk eller tysk som udtryksmiddel. Det til-sigtes at bibringe eleverne en så høj grad afmundtlig og skriftlig sprogbeherskelse, at de kanføre en almindelig samtale, udtrykke sig nogen-lunde frit skriftligt og læse middelsvære teksterafpasset efter de to niveauer.Stk. 2. Undervisningen:Fællesfag: Der læses intensivt 150 sider. Herafkan indtil 50 sider konverteres til ekstensiv læs-ning i forholdet 2 til 5. Der læses ekstensivt 300sider.Tilvalgsfag: Der læses intensivt 300 sider, hvor-af 50 sider skal læses laboratoriemæssigt somselvstændigt studium under lærerens vejledning.Indtil 100 sider kan konverteres til ekstensivlæsning i forholdet 2 til 5. Der læses ekstensivt500 sider.Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig.Fællesfag: Til den skriftlige prøve forelæggesder eksaminanden en tekst på fremmedsprogetpå 2V2 side. Til prøven gives 4 timer. Godkendtordbog må benyttes. Prøven består af 3 dele:1) Et kort selvstændigt referat på fremmed-

sproget (maksimalt 200 ord) og i tilknyt-ning hertil besvarelse af enkelte spørgsmålaf indholdsmæssig art.

2) En oversættelse fra dansk til fremmedspro-get af en ikke for let tekst på maksimalt140 ord, der har indholdsmæssig tilknytningtil den forelagte tekst.

3) En sproglig opgave i tilknytning til den fore-lagte tekst (indsætningsopgaver, aflednings-øvelser og lignende).

Den mundtlige prøve: Der opgives 100 sider afdet intensivt læste (fortrinsvis af det i 3. og 4.semester læste). Der gives 2 spørgsmål:1) En ulæst nutidig prosatekst på ca. V2 side.

Der gives eksaminanden en forberedelsestid.Hjælpemidler må ikke benyttes.

2) Et stykke på ca. V2 side af de opgivnetekster.

Begge tekster oplæses, og i tilknytning hertilprøves eksaminandens forståelse i samtaleform.Oversættelse - hel eller delvis — kan indgå ieksaminationen ved den ene af teksterne. Derlægges vægt på såvel eksaminandens forståelseaf den forelagte tekst scm hans almene oriente-ring i det læste stof.Tilvalgsfag: Til den skriftlige prøve forelægges

28

der eksaminanden en tekst på fremmedsprogetpå 3½ side. Til prøven gives 5 timer. Godkendtordbog må. benyttes. Prøven består af 4 dele:1) Et kort selvstændigt referat på fremmed-

sproget af den forelagte tekst (maksimalt200 ord) og i tilknytning hertil besvarelse afenkelte spørgsmål af indholdsmæssig art.

2) En oversættelse fra dansk til fremmedspro-get af en ikke for let tekst på maksimalt 140ord, der har indholdsmæssig tilknytning tilden forelagte tekst.

3) En sproglig opgave i tilknytning til den fore-lagte tekst (indsætningsopgave, aflednings-øvelser og lignende).

4) En fri besvarelse på fremmedsproget af et af4 opgivne spørgsmål på mindst 200 ord. Etaf disse 4 spørgsmål er forsynet med dispo-sition.

Den mundtlige prøve: Der opgives 150 sider(fortrinsvis af det i 3. og 4. semester læste). Prø-ven består af 3 dele:1) En ula;st nutidig prosatekst på ca. 1/2 side.


2) Et stykke på ca. ½ side af de opgivne tek-ster.

3) En kort drøftelse af et spørgsmål inden fordet laboratoriemæssigt læste stof.

Teksterne oplæses, og i tilknytning hertil prøveseksaminandens forståelse i samtaleform. Over-sættelse - hel eller delvis - kan indgå i eksami-nationen ved den ene af teksterne. Der læggesvægt på såvel eksaminandens forståelse af denforelagte tekst som hans almene orientering idet læste stof.Stk. 4. Karakterer:Fællesfag: Der gives én karakter, hvor resulta-tet af den skriftlige og den mundtlige prøve tæl-ler lige. Karaktererne fra den skriftlige og denmundtlige prøve angives på eksamensbeviset.Tilvalgsfag: Der gives 2 karakterer, én for denskriftlige og én for den mundtlige prøve.

§ 26. 2. f r e m m e d s p r o g ( e n g e l s ke l l e r tysk ) .

Formålet med undervisningen er i første ræk-ke en fortsat opøvelse af læse- og talefærdighed,idet der dog i det daglige arbejde gives eleverne•en vis opøvelse i at udtrykke sig skriftligt. Sam-tidig sigtes der gennem læsning af fortrinsvisnutidige tekster mod at give eleverne et indtrykaf den kultur, der benytter engelsk eller tysksom udtryksmiddel.

Stk. 2„ Undervisningen:Intensivt læses 75 sider, og ekstensivt læses

mindst 200 sider.Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives detintensivt læste. Prøven består af 2 dele:1) En ulæst nutidig prosatekst på ca. ½ side.


2) Et stykke på ca. 1/2 side af de opgivne tek-ster.

Begge tekster oplæses, og i tilknytning hertilprøves eksaminandens forståelse i samtaleform.Oversættelse - hel eller delvis - kan indgå i eks-aminationen ved den ene af teksterne. Der læg-ges va;gt på såvel eksaminandens forståelse afden forelagte tekst som hans almene orienteringi det læste stof.Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 27. 3. f r e m m e d s p r o g ( f r ansk ) .Formålet med undervisningen er at give ele-

verne sådanne forudsætninger, at de dels kanlæse og forstå en ikke for svær moderne fransktekst, dels kan opfatte det talte sprog og selvudtrykke sig mundtligt på fransk i en almindeligsamtale om et ikke for svært emne. I tilslutningtil de læste tekster gives der en orientering omvæsentlige sider af fransk kulturliv.Stk. 2„ Undervisningen:

Intensivt læses 75 sider udover en begynder-bog, og ekstensivt læses ca. 100 sider.Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Til eksamen op-gives det intensivt læste bortset fra begynder-bogen. Prøven består af 2 dele:1) Oplæsning og oversættelse af en ulæst, ikke

for svær nutidig prosatekst på ca. ½ side.Der gives eksaminanden en forberedelses-tid. Hjælpemidler må ikke benyttes.

2) Oplæsning og eventuel oversættelse af etstykke på ca. ½ side af de opgivne tekster.Eksaminandens sprogfærdighed prøves i ensamtale med udgangspunkt i teksten.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 28. R u s s i s k .Undervisningen og eksamen foregår efter en

af undervisningsdirektøren godkendt plan.

§ 29. S p a n s k .Undervisningen og eksamen foregår efter en

af undervisningsdirektøren godkendt plan.

§ 30. S a m f u n d s f a g .Formålet med undervisningen er at give ele-

29

verne kendskab til det samfund, de lever i. Her-udover tilstræbes det, navnlig i tilvalgsfaget, atgive eleverne interesse for og færdighed i selv-stændigt og kritisk at arbejde videre med at ud-dybe og ajourføre deres viden på disse områder.Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende stof-områder:1) Familien.2) Befolkningsforhold.3) Samfundet og erhvervslivet. Erhvervsorien-

tering. Den økonomiske og sociale struktur.4) Kulturelle forhold. Uddannelsesorientering.5) Politiske idésystemer og gruppedannelser.6) Folkestyrets opbygning og funktion.7) Danmark og udlandet. International politik.Endvidere gennemgås i tilknytning til dette fagalmen studieteknik.Fællesfag: Af ovennævnte områder behandlesområde 3 og 4 udførligt. Herudover vælger læ-rer og elever endnu nogle områder til udførligbehandling. De øvrige områder behandles i ho-vedtræk. Til almen studieteknik anvendes 4 ti-mer i begyndelsen af 1. semester. Til studie- ogerhvervsorientering anvendes 12 timer fordeltover 1. og 2. semester.Tilvalgsfag: Hver elev vælger i samråd med læ-reren et eller flere af ovennævnte områder, somgøres til genstand for en uddybet behandling.Der vælges fortrinsvis områder, som ikke harværet udførligt behandlet i fællesfaget.Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives detlæste stof. Der gives ét spørgsmål, der er såbredt formuleret, at der under eksaminationener anledning til at komme ind på forskellige si-der af emnet. Spørgsmålet kan være ledsaget aftekst, billeder eller andet kildestof. Der gives enforberedelsestid. Undervisningsdirektøren kangodkende, at prøven aflægges i form af et grup-pearbejde. Den enkelte elev skal dog, om hanønsker det, have adgang til at blive eksamineretindividuelt efter foranstående regler.Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 3 1 . S a n g o g m u s i k .Fællesfag (Sang): Formålet med undervisningeni faget sang er at delagtiggøre eleverne i de mu-sikalske værdier, at styrke og udvikle deres mu-sikalske evner og bibringe dem en forståelse afsang som et kunstnerisk udtryksmiddel. End-videre er det af betydning gennem en rækkefællesopgaver af interessevækkende indhold atgive eleverne fællesoplevelser, der samtidigfremmer samarbejdsevnen, og gennem beskæfti-gelse med fagets forskellige aspekter at give

sang og musik en naturlig plads hos den enkelteelev.Tilvalgsfag (Sang og musik): Formålet med un-dervisningen i sang og musik er gennem udbyg-ning og udvidelse af det i fællesfaget opnåedegrundlag og gennem forstærket selvstændig mu-sikudøvelse at videreudvikle elevernes musikali-tet.Stk. 2. Undervisningen:Fællesfag: Hovedvægten lægges på sang, detvære sig såvel enstemmig sang som kanons oglettere flerstemmige satser. Der lægges vægt påden koriske stemmepleje og i den udstrækning,det er muligt, også på den enkelte elevs stemme-tekniske problemer. Ud fra musikeksempler gi-ves orientering i elementær musiklære, såledesat eleverne gennem deres erhvervede kendskabtil de elementære rytmiske og melodiske formerkan anvende nodebilledet som hjælp ved til-egnelse af nyt melodistof. Musikværker elleruddrag heraf gennemgås, hvor en sådan gen-nemgang på naturlig måde kan indgå i den un-dervisningsmæssige sammenhæng.Tilvalgsfag: Undervisningen omfatter: sang, in-strumentalspil, musik- og hørelære samt musik-orientering. Undervisningen i sang omfatter så-vel solosang og enstemmig fællessang som fler-stemmige satser. Undervisningen i instrumental-spil kan vælges inden for alle almindelige orke-sterinstrumenter samt klaver, guitar og blok-fløjte. Musik- og hørelærens emner er treklange,modulation, formlære og analyse af melodier.I musikorientering gennemgås en række værkereller enkeltsatser, hvis musikhistoriske baggrundog fremherskende træk med hensyn til stil,form, tematisk materiale, instrumentation m.m.belyses.Stk. 3. Eksamen er mundtlig.Fællesfag:A. Kursuselever: Der prøves i en opgave fra

årets pensum og i en opgave inden for etselvvalgt pensum af 10 sange. Sidstnævnteopgave kan efter elevernes eget valg erstat-tes af en gruppefremførelse af en flerstem-mig sats, hvori også instrumentalt indslagkan indgå. Det selvvalgte pensum godken-des af kursus. Gennem en samtale med ud-gangspunkt i en af opgaverne prøves elevenskendskab til musiklærens discipliner. Dergives en forberedelsestid til de to opgaver.

B. Andre eksaminander: Der prøves i 2 opga-ver inden for et pensum af mindst 20 af eks-aminanden opgivne sange. Gennem en sam-tale med udgangspunkt i en af opgaverne

30

prøves eksaminandens kendskab til musik-lærens discipliner. Der gives en forberedel-sestid til de to opgaver.

Tilvalgsfag:A. Kursuselever: Der gives 4 spørgsmål:1) Der prøves i en opgave fra årets pensum og

i en opgave inden for et selvvalgt pensum af10 sange. Den sidstnævnte opgave kan efterelevernes eget valg erstattes af en gruppe-fremførelse af en flerstemmig sats, hvoriogså instrumentalt indslag kan indgå. Detselvvalgte pensum godkendes af kursus.

2) Instrumentalspil: en af eleven selv valgt op-gave inden for årets pensum.

3) Ukendt melodi indøves - gerne med brug afinstrument.

4) Musikorientering: Gennem samtale redegø-res for en i årets løb gennemgået komposi-tions form, temaer, stil m.m.

Til punkterne 1, 3 og 4 gives der en forberedel-sestid.B. Andre eksaminander: Der gives 4 spørgs-

mål:1) Der prøves i 2 opgaver inden for et pensum

af mindst 20 af eksaminanden opgivne san-ge. Gennem en samtale med udgangspunkti en af opgaverne prøves eksaminandenskendskab til musiklærens discipliner.

2) Instrumentalspil: En af eksaminanden op-givet opgave.

3) Ukendt melodi indøves, gerne med brug afinstrument.

4) Musikorientering: Eksaminanden opgiver 5værker eller enkeltsatser og redegør gennemsamtale for form, temaer og stil m.m. i et afdisse.

Til punkterne 1, 3 og 4 gives der en forberedel-sestid.Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 32. F o r m n i n g .Fællesfag: Formålet med undervisningen er pånaturlig måde at videreføre og uddybe folke-skolens formningsarbejder og give plads for me-re modenhedsprægede holdninger til fagets stof-områder.Tilvalgsfag: Formålet med undervisningen er atudvide og uddybe det i fællesfaget skabtegrundlag for såvel det praktiske som det teoreti-ske formningsarbejde og føre eleverne frem tilforståelse af et kunstværks billedværdier samt inogen grad til at kunne se dette som led i enudvikling.

Stk. 2. Undervisningen:Fællesfag: Ud fra formningsdiscipliner som fo-restillings-, iagttagelses-, pynte-, mønster-, pen-sel- og bogstavformning samt klip, reportage,collage m.m. udføres elevarbejder inden forformningsområderne maleri og grafik. I forbin-delse med elevernes arbejde med formningsom-rådet maleri sker en elementær indføring i debilledsproglige problemer, som de pågældendearbejder giver anledning til, således at elevernebibringes en vis forståelse af væsentlige formelleforhold ved al billedformning.Tilvalgsfag: De under fællesfaget allerede be-handlede formningsdiscipliner inden for områ-derne maleri og grafik uddybes både praktisk-eksperimentelt og gennem læsning af faglittera-tur. Herudover inddrages skulptur som nytformningsområde, ligesom der i sammenhængmed elevernes udførelse af eget arbejde gives enegentlig indføring i kunstforståelse.Stk. 3. Eksamen:Fællesfag:A. Kursuselever: De i årets løb udførte arbej-

der, herunder eventuelle gruppearbejder,fremlægges og bedømmes af lærer og cen-sor.

B. Andre eksaminander: Eksaminanden med-deler, hvilke to formningsdiscipliner indenfor områderne maleri, grafik og skulpturden pågældende har beskæftiget sig med ved!forberedelsen. Prøven omfatter:

1) Udførelse af et arbejde inden for et af deopgivne områder. Hertil gives 4 timer.

2) Redegørelse for det pågældende arbejde.Tilvalgsfag:A. Kursuselever:1) De i løbet af de to år udførte formnings-

arbejder, herunder eventuelle gruppearbej-der og eventuelle skriftlige arbejder, frem-lægges og bedømmes af lærer og censor.

2) Eksamination i formningsteoretiske spørgs-mål og kunstforståelse med udgangspunkt iet eller flere af elevens arbejder og i en ellerflere reproduktioner og lignende. Der givesforberedelsestid med adgang til hjælpemid-ler.

B. Andre eksaminander: Eksaminanden med-deler, hvilke formningsdiscipliner inden forområderne maleri, grafik og skulptur denpågældende har beskæftiget sig med vedforberedelsen, og hvilken litteratur der erbenyttet ved forberedelsen i formningsteo-retiske spørgsmål og i kunstforståelse. Prø-ven omfatter:

31

1) Udførelse af et arbejde inden for et af om-råderne maleri, grafik eller skulptur. Hertilgives 4 timer.

2) Redegørelse for det pågældende arbejde.3) Eksamination i formningsteoretiske spørgs-

mål og kunstforståelse med udgangspunkt ireproduktioner og lignende. Der gives for-beredelsestid med adgang til hjælpemidler.

Stk. 4. Karakterer:

Fællesfag: Der gives én karakter.

Tilvalgsfag:

A. Kursuselever: Der gives én karakter pågrundlag af to enkeltkarakterer, der harsamme vægt.

B. Andre eksaminander: Der gives én karak-ter på grundlag af to enkeltkarakterer, derhar samme vægt, og hvoraf en gives for ud-førelse af formningsarbejdet og en for rede-gørelsen for arbejdet samt eksamination iformningsteoretiske spørgsmål og kunstfor-ståelse.

§ 33. L e g e m s ø v e l s e r .

Formålet med undervisningen er ved hjælpaf alsidige legemsøvelser at opøve elevernes be-vægelsesfunktioner, at styrke deres muskler, atbringe dem i god kondition og i det hele atfremme en harmonisk legemsudvikling samt atlære dem glæden ved og betydningen af at væ-re fysisk aktiv og i god form og derved stimu-lere dem til at fortsætte med legemsøvelser ef-ter endt kursustid.

Stk. 2. Undervisningen omfatter almen træningog specialdisciplinerne gymnastik, boldspil ogatletik med følgende indhold:Almen træning:

1) Der arbejdes med konditions- og styrke-træning og med opøvelse af leddenes natur-lige bevægelighed.

2) Der indøves opvarmningsprogrammer, derbenyttes som indledning til timerne i de for-skellige discipliner. Opvarmningsprogram-merne skal indeholde løbeøvelser og et pas-sende udvalg af andre øvelser for de størreled og muskler.

3) Der undervises i rigtig arbejdsteknik vednaturlige bevægelser og stillinger, bl.a. vedspecielle øvelser i løfte- og bæreteknik.

4) I de sidste semestre bør eleverne indøvehver et selvstændigt træningsprogram.

Gymnastik: Der arbejdes med rytmisk gymna-stik, eventuelt med musikledsagelse og anven-

delse af småredskaber, samt med et passendeudvalg af redskabsøvelser. Eleverne instrueresi modtagning.

Boldspil: Hovedvægten lægges på et eller to afde store boldspil (fodbold, håndbold, basket-ball og volleyball) med et passende udvalg afde dertil hørende tekniske og taktiske forøvel-ser.Atletik: Der lægges vægt på de grundlæggendeelementer i løbe-, spring- og kasteteknikken, ogder arbejdes med et passende udvalg af skole-idrætsmærkets øvelser.Stk. 3. Der afholdes eksamen i almen træningog gymnastik. Kursuselever prøves klassevis.Der kan vises selvstændigt valgte øvelser, forde mandlige eksaminanders vedkommende isærunder de nedennævnte punkter 2-3. Andreeksaminander prøves i selvvalgte øvelser. Prø-ven omfatter:

A. For kvindelige eksaminander.Almen træning: Et alsidigt opvarmningspro-gram, herunder gang og løb.Gymnastik:

1) En afdeling rytmiske øvelser, hvor lege-mets større muskelgrupper og led del-tager, og hvor balancemomentet spilleren rolle. Der lægges vægt på fri af-spændt holdning.

2) Redskabsøvelser, hvori indgår et passen-de udvalg af spring, behændigheds- oghævøvelser.

B. For' mandlige eksaminander.1) Gang og løb og en serie rytmisk præge-

de øvelser.2) Styrketræning for de vigtigste muskel-

grupper.3) Redskabsøvelser. Ved bedømmelsen læg-

der vægt på såvel alsidigheden i øvelses-valget som de enkelte øvelsers sværheds-grad og udførelse.

Stk. 4. Der gives én karakter, der fastsættes påfølgende måde:A. Kursuselever: I discplinerne boldspil og atle-

tik giver læreren en standpunktskarakter,hvori indgår et almindeligt indtryk af ele-vens dygtighed i de to discipliner samt foratletiks vedkommende resultatet af prøver imindst et løb, et spring og et kast. Ved deni stk. 3 omhandlede prøve gives der én ka-rakter. Den endelige karakter fastsættes afcensor og lærer.

B. Andre eksaminander: Karakteren gives pågrundlag af prøven.

32

§ 34. F y s i k.Undervisningen deles i et forkursus (2 timer

i 2. semester) og et hovedkursus (5 timer i 3.semester og 6 timer i 4. semester).Forkursus:

Formålet med undervisningen er gennem enrække laboratorieøvelser at fæstne og uddybekendskabet til simple fysiske fænomener og de-res lovmæssigheder samt at indøve elementærmåleteknik.Hovedkursus:

Formålet med undervisningen er at bibringeeleverne forståelse af den klassiske fysisksgrundlag og give en orientering i visse af fysik-kens vigtigste afsnit samt at opøve eleverne iopstilling, løsning og numerisk behandling afenkle fysiske problemer.Stk. 2. Undervisningen omfatter:Forkursus:

En række laboratorieøvelser inden for områ-der, der i store træk er kendt af eleverne. I for-bindelse hermed opøves elevernes evne til atomgås og aflæse måleinstrumenter, behandleforsøgsresultater og vurdere deres nøjagtighed.De behandlede fysiske begreber og størrelserdefineres under anvendelse af Si-systemet. Ele-verne skriver journal over egne forsøg og ud-arbejder rapporter over centrale øvelser ellerforsøgsrækker. Følgende emner behandles:Metoder til måling af masse, kraft, længde oglængdeændring, rumfang og rumfangsændring,vinkel og vinkelændring, små tidsintervaller -Strækning, bøjning og snoning - Nogle øvelseraf tilsvarende grundlæggende karakter inden forvarmelære (f.eks. elementær termometri, gas-lovene, bestemmelse af standardmassefylde,fugtighedsmåling) og eventuelt elektricitetslære(f.eks. måling af strøm, spænding og modstand).Udover øvelser vedrørende grundlæggende må-linger kan der udføres enkelte iagttagelsesøvel-ser over mere komplicerede fænomener.Hovedkursus:

Teori, demonstrationsforsøg, elevøvelser ogopgaveregning. Eleverne skriver journal overegne forsøg og udarbejder rapporter over cen-trale øvelser eller forsøgsrækker. Der skal i altudarbejdes 10 rapporter på forkursus og hoved-kursus. Følgende emner behandles:

a) Hvile og bevægelse, inertialsystemer, ha-stighed ved retliniet bevægelse (jævn og ujævn),acceleration, jævnt varierende retliniet bevæ-gelse - Masse, bevægelsesmængde, kraft, tryk,vektorer — Newtons love, impulssætningen —

Jævn cirkelbevægelse - Massetiltrækning, tyng-dekraft på forskellige steder af jordens over-flade, det frie lodrette fald, det frie lodretteskud - Gnidning mellem to faste, plane fladeri hvile og under bevægelse - Kraftens arbejdeog arbejdshastighed (effekt), anvendelse på al-mindeligt forekommende bevægelser - Energi-begrebet, potentiel og kinetisk energi, meka-nikkens energisætning - Harmonisk svingning.

b) Elementær bølgelære (hastighed, bølge-længde og frekvens) på grundlag af snor- ogvandbølger. Bølgers interferens, Huyghens prin-cip.

c) Bestemmelse af termiske udvidelseskoeffi-cienter - Kinetisk molekylteori - Varmeteoriensførste hovedsætning med enkle, karakteristiskeeksempler.

d) Elektrisk ladning (Coulombs lov) - Elek-trostatisk felt og feltstyrke - Elektrisk poten-tial — Elektrisk strøm i isolatorer og halvledere- Elektrisk strøm i metalliske ledere - Karak-teristikker (I-V og V-I), ledningsevne og mod-stand - Måling af ledningsevne og modstand -Ohms love anvendt på enkle kredsløb (mod-stand i serie- og parallelopstilling) - Strøm-mens varmeudvikling, tekniske anvendelser,herunder glødelampen — Termisk elektronemis-sion - Elektrisk strøm i luftarter - Magnetiskfelt om strømførende leder - Strømførendeleder i magnetfelt - Almene lovmæssighedervedrørende elektromagnetisk induktion. — Ele-verne skal opnå kendskab til risikoen ved ar-bejde med spændingsførende ledere.

e) Lysets brydning ved overgang luft-glas ogluft-vand — Linseformlen for enkel, tynd linse— Luppen, luptyper — Mikroskopet.

f) Herudover vælger læreren frit et eller fle-re emner. Dette valgfrie pensum kan bestå afeksperimentelle, rent teoretiske eller blandedeemner; det kan udgøre en helhed eller væreopdelt i flere forskellige emner. Det valgfripensum optager V4 af det for hovedkursusfastsatte timetal.Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig.Den skriftlige prøve: Der gives 4 timer til prø-ven. Pensum omfatter de obligatoriske emnerfra hovedkursus. Prøven skal omfatte såvel lettekvantitative problemer som forståelsesproble-mer, hvor eleven skal vise indsigt og kombina-tionsevne ved en kvalitativ besvarelse af spørgs-mål. En af direktoratet udarbejdet formelsam-ling må benyttes.Den mundtlige prøve:A. Kursuselever: Der opgives det læste stof fra

33

hovedkursus. Elevens jounal og rapporterfremlægges. Der gives 2 spørgsmål:1. spørgsmål gives i et emne, som er ekspe-rimentelt behandlet. Der gives en forbere-delsestid, hvor eleven kan gøre brug af egenjournal og egne rapporter.2. spørgsmål gives i et teoretisk emne. Dergives en forberedelsestid, hvorunder elevenkan gøre brug af lærebog og journal.

B. Andre eksaminander: Der opgives pensumsvarende til hovedkursus. Eksaminandenoplyser ved indstilling til eksamen, hvilkevalgfri emner han ønsker at opgive. Derfremlægges journal og rapporter fra det i §2, stk. 2 nævnte laboratoriekursus eller fraandet godkendt laboratoriearbejde. Vedeksamen gives spørgsmål som under A.

Stk. 4. Der gives én karakter, hvor resultatetaf den skriftlige og den mundtlige prøve tællerlige. Karaktererne fra den skriftlige og denmundtlige prøve angives på eksamensbeviset.

§ 35. K e m i .

Formålet med undervisningen er at bibringeeleverne kendskab til kemiske arbejdsmetoder,fænomener og love og at meddele eleverne etindtryk af kemiens anvendelse.Stk. 2. Undervisningen omfatter:

Atomer, molekyler og ioner - Det periodiskesystem - Hydrogen - Oxygen - Carbonforbin-delser - Elektrolyse — Redoxprocesser — Reak-tionskinetik og ligevægtslære — Syrer og baser -Halogenerne - Svovl - Nitrogen - Brugsmetal-ler. Demonstrationsforsøg, teori, elevøvelser ogopgaveregning indgår i undervisningen. Elever-ne skriver journal over egne forsøg og udarbej-der 10 rapporter over centrale øvelser eller for-søgsrækker. — Eleverne skal bibringes kend-skab til risikoen ved arbejde med kemiske for-bindelser og specielt advares mod temperatur-og trykfarlige forsøg og forsøg med særligt gif-tige stoffer.Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives detlæste stof. Kursuselevers journal og rapporterfremlægges. Andre eksaminander fremlæggerjournal og rapport fra det i § 2, stk. 2, nævntelaboratoriekursus eller fra andet godkendt la-boratoriearbejde. Der gives 2 spørgsmål:1. spørgsmål gives i tilknytning til en øvelse,som eleven har udført, og som gentages vedeksamen. Der gives en forberedelsestid, hvoreleven kan gøre brug af egen journal og egnerapporter.2. spørgsmål gives i et teoretisk emne. Der gi-

ves en forberedelsestid, hvorunder eleven kangøre brug af lærebog og journal.Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 36. P s y k o l o g i .

Formålet med undervisningen er1) at give eleverne kendskab til grundlæggende

principper for menneskets adfærd og detsoplevelsesverden,

2) at vise, hvordan psykologi som empiriskmenneskekundskab tages i anvendelse påforskellige områder af samfundslivet, samt

3) at bidrage til, at eleverne får et objektivt ognuanceret syn på menneskelige forhold.

Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende stof-områder: Oplevelse af omverdenen - Motiva-tion, behov og følelse - Indlæring - Udvik-lingspsykologi - Forskelle mellem mennesker -Socialpsykologi - Psykologiens anvendelse.Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives detlæste stof. Der gives ét spørgsmål, som er såbredt formuleret, at der under eksaminationener anledning til at komme ind på forskellige si-der af emnet. Prøven skal især vise, om eksa-minanden har indsigt i emnet, kan drage slut-ninger og sammenligninger samt er i stand tilat anvende det lærte på nye problemer. Spørgs-målet kan være ledsaget af tekst, billeder ellerandet materiale. Der gives en forberedelsestid.Undervisningsdirektøren kan godkende, at prø-ven aflægges i form af et gruppearbejde. Denenkelte elev skal dog, om han ønsker det, haveadgang til at blive eksamineret individuelt efterde foran beskrevne regler.Stk. 4. Der gives én karakter.

VII. I k r a f t t r æ d e n o g r e v i s i o n .§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.august 1967.Stk. 2. Højere forberedelseseksamen afholdesførste gang i maj-juni 1969. Undervisningsdi-rektøren foranstalter eksamen afholdt i maj-ju-ni 1968 og i december-januar 1968-69 i detomfang, det følger af reglerne om undervisnin-gen, jfr. kap. II, og kan foranstalte eksamenafholdt i videre omfang i de nævnte eksamens-terminer.

§ 38. Undervisningsdirektøren samler de erfa-ringer, der gøres med hensyn til de foranståen-de bestemmelsers virkning, og rejser senest iundervisningsåret 1969-70 spørgsmålet om enrevision af bekendtgørelsen.

34

7. Bemærkninger til udvalgets forslag tilbekendtgørelse.

Udvalget foreslår, at der udstedes én be-kendtgørelse, der omfatter både regler om un-dervisningen på kursus og selve eksamensreg-1erne. Dette afviger fra praksis for gymnasiet,hvor man har en bekendtgørelse om undervis-ningen og en anden om eksamen, men ved denforeslåede fremgangsmåde opnår man, at be-stemmelserne om de enkelte fag kan samles påét sted, ligesom man kan undgå en del genta-gelser.

Udkastet er opbygget sådan:Kapitel I. Højere forberedelseseksamens

struktur.Kapitel II. Undervisningen på godkendte

kursus til højere forberedelseseks-amen (herunder statskursus) ogkursernes vejledende virksomhed.

Kapitel III. Indstilling til eksamen. Eksamens-ordningen.

Kapitel IV. Karaktergivning m.v.Kapitel V. Bevis.Kapitel VI. Bestemmelser om de enkelte fag.Kapitel VII. Ikrafttræden og revision.

I udkastet er kun medtaget sådanne bestem-melser, som synes at have interesse for en stør-re kreds, mens mere detaljerede eller tekniskeforskrifter, navnlig om fremgangsmåden vedeksamens afholdelse, tænkes givet af vedkom-mende direktorat ved cirkulære eller lignende.

Man har betragtet det som faldende uden forudvalgets opgave at overveje kursernes organi-sation og give forslag til eventuelle regler omlærerråd eller til regler om elevråd i overens-stemmelse med § 5, stk. 2 i loven om højereforberedelseseksamen. Man er dog i udkastet tilbekendtgørelse gået ud fra, at lederen af etHF-kursus vil blive betegnet som rektor.

Ejheller har man ment at burde beskæftigesig med regler om optagelse på kursus (ellerbortvisning, som formentlig må kræve under-visningsdirektørens godkendelse). Det er på for-hånd givet., at der ikke kan stilles krav om be-

stemte forudgående eksaminer ved optagelsen,og det vil formentlig være naturligt, at afgørel-sen om optagelse træffes på grundlag af oplys-ninger om ansøgernes skolegang, deltagelse ianden undervisning, eventuelle eksaminer ogbeska;ftigelse og et indtryk af deres modenhedi almindelighed. Afgørelsen kan tænkes truffetaf:

1) Et centralt optagelsesnævn for alle HF-kursus,

2) lokale optagelsesnævn med repræsentanterfor lokale skolevæsener, lokale HF-kursusm.v. eller

3) de enkelte HF-kursus.

I alle tilfælde forekommer det hensigtsmæssigt,at der foretages en central registrering af alleansøgninger og optagelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

T i l § 1.

I stk. 2 angives det, hvad uddannelsen omfat-ter for den enkelte. Der kræves et minimum aftilvalgsfag, der sikrer, at eksaminanden har for-beredt sig på et videregående niveau i mindstét fag, og derigennem, at hans uddannelse haromfattet en passende fordybelse i et eller flerestofområder. Pointstallene svarer til fagenessamlede antal semestertimer efter timeplanenfor kurserne.

Bestemmelsen i stk. 3 om kemi som forud-sætning for valg af fysik eller tilvalgsbiologiskal sikre, at eksaminanderne har den kemiskegrundviden, som er forudsat i undervisningspla-nerne for de to andre fag. Eksaminander, derhar erhvervet de nødvendige forudsætninger ikemi på anden måde, vil i givet fald kunne fådispensation efter § 9. - Forkursus i fysik be-står af en række øvelser, som man finder detrigtigst, at også de, der vælger kemi uden fysik,deltager i. Man har dog ikke villet gøre forkur-sus obligatorisk for eksaminander, der vælgerkemi sammen med biologi.

35

Fritagelse for kristendomskundskab er enkonsekvens af den tilsvarende regel i loven.

I stk. 5 slås sammenstyknings- og udbyg-ningsprincipperne fast.

T i l § 2.Undervisningsdirektøren tænkes tillagt sam-

me beføjelser, som direktoraterne har vedrøren-de eksaminer og undervisning i folkeskolen oggymnasieskolen.

På de i stk. 2 nævnte laboratoriekursus skal»selvstuderende« kunne gennemføre de obliga-toriske øvelser i eksperimentelle fag under vej-ledning. Afholdelse af sådanne kursus bør for-mentlig være en central opgave, da deltagernebør kunne samles fra hele landet eller størredele af det.

T i l § 3.Paragraffen handler om kursusundervisnin-

gens organisation.Timeplanen i stk. 1 betragtes som bindende

for kurserne, medmindre de har fået dispensa-tion efter § 2.

Ved opstilling af timeplanen har man søgt atbegrænse nødvendigheden af valg i 1. semestermest muligt. Eleverne må allerede ved 1. seme-sters begyndelse tage stilling til, om de vil læse3. fremmedsprog, og til, om de vil læse matema-tik i udvidet omfang, men dels tænker man sig,at kurserne gennem orienteringsmøder og vedpersonlig vejledning allerede i forbindelse medindmeldelsen hjælper eleverne med at træffe det-te valg, dels skulle der være gode mulighederfor at ændre valget inden 2. semesters begyndel-se, jfr. § 5, stk. 3 om supplerende undervisning.

Russisk og spansk tænkes foreløbig kun atskulle forekomme efter godkendelse i hvert en-kelt tilfælde på grundlag af en undervisnings-plan og oplysning om, hvem der skal undervise.

I tilknytning til stk. 3 bemærkes, at der vedgennemsnitsberegningen må tages rimeligt hen-syn til, at holdene i eksperimentelle fag skaldeles, når de kommer over en vis størrelse.

Muligheden efter stk. 5 for at undervise tilden lille latinprøve tænkes fulgt op af en æn-dring af bekendtgørelsen af 1964, så denneprøve kan afholdes ved HF-kurserne. Man fin-der det rimeligt, at den lille latinprøve kan ta-ges i forbindelse med HF-eksamen, navnlighvis denne bliver adgangsgivende til uddannel-ser, der kræver latinprøven.

T i l § 4.Betydningen af den delvise fritagelse efter

stk. 1 er, at den pågældende ikke mister de let-telser, der gives kursuselever ved eksamen pågrund af den særlige kursusforberedelse. Manhar ikke fundet det nødvendigt at sige udtryk-keligt i bestemmelsen, at elever med kemi somtilvalgsfag under samme forudsætninger kanfritages for forkursus i fysik.

Efter stk. 2 kan rektor fritage for undervis-ning med den virkning, at der heller ikke af-lægges eksamen i det eller de pågældende fag.Bestemmelsen vedrører kun de fag, hvis karak-terer ikke indgår i beregningen af, om eksamener bestået. Fritagelse for andre fag kan kun gi-ves af undervisningsdirektøren (efter § 9).

Stk. 3 er en konsekvens af den tisvarenderegel i loven.

T i l § 5.I stk. 2 fastslås der en pligt til regelmæssige

drøftelser mellem lærerne. I bemærkningernetil de enkelte fag er der nævnt nogle felter,hvor et løbende samarbejde eller en fælles plan-lægning er nødvendig. Nødvendigheden gælderfag som historie - samfundsfag - geografi -biologi — psykologi — kristendomskundskab,men også mellem andre fag kan der være berø-ringspunkter eller overlapningsmuligheder, somman på forhånd må tage stilling til, ligesomman gennem det organiserede lærersamarbejdemå tilstræbe at opdyrke fagenes mulighederfor at styrke hinanden.

T i l § 6.Det er et grundlæggende synspunkt, at HF-

uddannelsen foruden på en undervisningsmæs-sig forberedelse må bygge på en gennemførtvejledning af den enkelte elev — under hensyntil de forventede store forskelle i elevernes al-der og foruddannelse og til de mange valgmulig-heder i HF-uddannelsen i forbindelse med detkortvarige undervisningsforløb.

En del af elevernes behov for vejledning ogbistand er af faglig art og må tilgodeses af fag-lærerne. Det drejer sig f.eks. om hjælp vedrø-rende overflytning til højere niveau, råd medhensyn til selvlæsning eller udarbejdelsen afstørre opgaver. Faglærerne bør også give vejle-dende karakterer, som dog kun tænkes meddelteleverne, hvis de ønsker det.

Ud over denne faglige vejledning og hjælpmå der være adgang for eleverne til en mere

36

almen vejledning, der primært tager sigte påvalgproblemerne under forløbet af HF-under-visningen og forberedelsen til det videre studie-eller erhvervsvalg. Valgforberedelsen kan dogikke adskilles skarpt fra på den ene side denfagligt betonede vejledning, på den anden sideen rådgivning af mere almenmenneskelig karak-ter vedrørende f.eks. økonomiske, sociale og til-pasningsmæssige problemer, idet løsningen afsådanne spørgsmål ofte er forudsætningen forden studiemæssige fremgang.

I forbindelse med samfundsfag (§ 30) skalder gives en egentlig undervisning i studie- ogerhvervsorientering, hvortil slutter sig arrange-menter af valgforberedende art som virksom-hedsbesøg, erhvervspraktik og informationsmø-der. Gennem disse kollektive vejledningsforan-staltninger, der må tilrettelægges i nøje forbin-delse med den individuelle studievejledning,eventuelt gennem personfællesskab, skulle enstor del af eleverne kunne løse deres valgpro-blemer uden i større omfang at behøve indivi-duel vejledning.

T i l § 7.I denne § pålægges der kurserne en vejled-

ningspligt udadtil for dem, der vil forberedesig til eksamen ved selvstudium, og som nor-malt vil have brug for faste holdepunkter vedtilrettelæggelsen af deres arbejde eller for reneoplysninger. Man finder det i overensstemmelsemed intentionerne i HF-loven at skabe et prak-tisk rådgivningsapparat, så den principielle fri-hed for at følge kursusundervisning ikke bliverillusorisk.

T i l § 8.Aldersbetingelsen i stk. 1, punkt 1 følger af

loven.Indstillingsblanketten tænkes udarbejdet så

udførligt, at alle nødvendige oplysninger og på-tegninger fra kursus automatisk kommer med.

Som ledsagende attestationer kan nævnes:dåbsattest, attestation for eventuel dispensation,for godkendelse af andet laboratoriearbejde enddet, der indgår i kursusundervisningen eller la-boratoriekurserne, attestation for eventuelle tid-ligere aflagte HF-prøver, bevis for udmeldelseaf folkekirken.

Baggrunden for bestemmelsen i stk. 4 er, atder kan tænkes kursus, som ikke har alle til-valgsfagene (med dispensation efter § 2).

Man anser det ikke på forhånd for nødven-

digt at sætte en grænse for, hvor mange gangeman kan indstille sig til eksamen, da den per-sonlige vejledning antagelig vil være tilstrække-lig til at holde fleregangsindstillingerne indenfor et rimeligt omfang. Det er dog muligt, atman på grundlag af de praktiske erfaringer bli-ver nødt til senere at indføre et maksimum.

T i l § 9.Stk. 1 svarer til den gældende ordning om

studentereksamen ved tillægseksamen til andreeksaminer. Vurderingen af, om en eksamen skalgive adgang til fritagelse, må bero på en nær-mere undersøgelse af de forskellige eksaminersindhold for så vidt angår de enkelte fag.

I stk. 2 gives der undervisningsdirektøren endispensationsbemyndigelse, der svarer til detsædvanlige ved andre eksamensordninger.

T i l § 10.Reglen i stk. 2 medfører, at en kursuselev,

der har forsømt undervisningen - af sygdomeller andre grunde - i betydeligt omfang, er af-skåret fra at få de lempelser for kursuselever,der følger af reglerne om flere af de enkeltefag. Dette skyldes, at lempelserne er begrundeti den garanti, kursusundervisningen betyder for,at eksaminanderne har været stoffet igennem.Da semesterordningen i kursusundervisningenbetyder, at en sygdomsperiode kan ramme deforskellige fag meget forskelligt, må det gøresop for hvert fag for sig, om betingelserne forlempelserne er opfyldt. Hvad der nøjagtigt kræ-ves i denne henseende, må eventuelt præciseresaf direktoratet, når man har indhentet erfarin-ger i en periode - det vil f.eks. være vanske-ligt at sætte et maksimum for forsømmelser somved studenterkursus (25 dage), da man i HFnetop tænker sig virkningen af forsømmelserafhjulpet mest muligt gennem individuel vej-ledning og eventuel støtteundervisning. Med be-tingelsen »på tilfredsstillende måde« tilsigterman at udelukke sådanne elever fra »kursus-status«, som ikke har ydet det arbejde, der eren forudsætning for, at man kan få udbytte afundervisningen.

T i l § 11.De her foreslåede specialeopgaver, der tæn-

kes at indgå i eksamen for kursuselever ogeventuelt for sådanne andre eksaminander, derforbereder sig i nært samarbejde med et kur-sus, er et led i forsøget på at gøre HF til en

37

eksamen, der i særlig grad måler eksaminander-nes studieegnethed. De to specialeopgavefagkan vælges inden for hele fagrækken, altså bå-de i fællesfag og tilvalgsfag. Bestemmelsen måses i sammenhæng med § 3, stk. 4 om to gangeen uges frihed for kursuselever. De pågældendeuger skal bruges til den egentlige udarbejdelseaf opgaverne, men eleverne kan forinden havearbejdet med det pågældende fagområde.

Ved bedømmelsen bør hovedvægten læggespå eksaminandens faglige viden og metode.

Af § 18 fremgår det, at karaktererne i spe-cialeopgaverne oplyses særskilt på eksamensbe-viset.

T i l § 12.Eksamensterminerne stemmer med semester-

ordningen på kursus. Stk. 1, 2. punktum gørdet muligt at begrænse vintereksamen til de fag,der i kursusundervisningen afsluttes i 3. seme-ster, hvis dette skulle være ønskeligt. - Til gen-gæld for de halvårlige eksamensterminer tæn-ker man sig ikke afholdt sygeeksamen i HF.Eksaminander, der ikke har bestået eksamen,vil kunne aflægge prøve - eller prøver - igenefter et halvt års forløb.

T i l §§ 1 3 - 1 5 .Bestemmelserne svarer til eksamensreglerne

for andre eksaminer, bortset fra at en rækkedetaljer er udskudt til regulering ved cirkulære.

T i l § 16.Man foreslår, at der ikke gives ordenskarak-

terer ved de skriftlige prøver, og har derfor ikkemedtaget nogen bestemmelse om udregning afen samlet ordenskarakter.

Af hensyn til ensartetheden i bedømmelsenaf de skriftlige opgaver foreslår man, at dissebedømmes af de to censorer, men sådan at læ-reren kan kræve forhandling om bedømmelsen.Man har overvejet, om bedømmelsen burde fo-retages af læreren og en censor, sådan at ensar-tetheden søgtes sikret gennem en forcensur,men man anser det for tvivlsomt, om dennefremgangsmåde vil være anvendelig ved prøverpå HF's niveau. - Spørgsmålet om bedømmel-sen ved de skriftlige prøver bør tages op til re-vision, når man har tilstrækkelige erfaringer atbygge på.

T i l § 17.Som anført i betænkningens afsnit 4.11 (side

16) har udvalget efter at have overvejet andremuligheder fundet det rigtigst at foreslå sammebestå-betingelser for HF, som gælder for real-eksamen og studentereksamen. Specielt om sangog formning bemærkes:

Efter HF-lovens § 7, stk. 1 indgår resultatetaf prøver i disse fag ikke i beregningen af, omeksamen er bestået. Udvalget har imidlertidfundet det meget ønskeligt, at fagene kan vælgesi udvidet omfang på linie med andre tilvalgsfag,og da de som tilvalgsfag ikke er obligatoriske,anser man ikke den foreslåede ordning for stri-dende mod lovbestemmelsen. - Ordningen erparallel med den, der gælder for musik og mu-sikspeciale i gymnasiet.

Udvalget har overvejet, om det bør kræves,at HF-prøver i »overskydende« tilvalgsfag skalvære bestået - at karakteren skal ligge over etvist minimum - for at kunne påføres eksamens-beviset. Man vil imidlertid foretrække den i §18 foreslåede ordning, hvorefter karakteren ialle tilfælde kan opføres på eksamensbeviset,hvis eksaminanden ønsker det.

T i l § 18.Bestemmelserne om attestation og bevis er

udformet med hensyntagen til, at eksamen skalkunne sammenstykkes, og at der skal kunne af-lægges prøve i »overskydende« tilvalgsfag. Eks-aminander, der har aflagt prøve i sådanne fag,kan vælge, om de ønsker karakteren opført påeksamensbeviset - eventuelt et tidligere udstedteksamensbevis — eller de vil have særskilt ellerslet ingen attestation for prøven. Man foreslårde almindelige beståbetingelser for HF-eksamenanført på attestationsblanketten af hensyn tileventuelle arbejdsgiveres og andres mulighederfor at vurdere karaktererne.

T i l § 19. D a n s k .Undervisningen.

Man har tænkt sig undervisningen i de 4 se-mestre tilrettelagt efter nedenstående plan. En-kelte af de i bekendtgørelsen omhandlede ele-menter af undervisningen er uddybet i planen.

1. semester:A. Litteratur (der anvendes kun tekster og vær-

ker fra 1870 til nutiden):1) Arbejde med kortere tekster: 50 sider

(minimum).2) Modelgennemgang af et værk ved lære-

ren.

38

3) Læsning af ét hovedværk.4) Supplerende læsning: to hele værker.

B. Grammatik: Indlæring af og funktionel an-vendelse af ordlærens og syntaksens vigtig-ste begreber med dansk og latinsk termino-logi i overensstemmelse med Undervisnings-vejledning for folkeskolen II.

C. Svensk: Læsning af 5 sider (minimum)svensk med brug af lydbånd med henblikpå gloseforståelse og sproglige forskelle fradansk.

D. Mundtlig fremstilling.E. Skriftlig fremstilling: Iagttagelsestekster (of-

te avisstof) + korte skriftlige øvelser. - Ho-vedpunkter, der skal indøves: beretning (ob-jektiv/subjektiv), referat, resumé, genstands-beskrivelse og procesbeskrivelse.

2. semester:A. Litteratur:

1) Fortløbende læsning af tekster fra old-tiden til 1720 (folkeviser og Kingo skalvære repræsenteret), fra oplysningstiden(Holberg, Brorson og Ewald skal være re-præsenteret) og fra den ældre romantik(Oehlenschläger, Grundtvig og Inge-mann skal være repræsenteret): 40 sider(minimum).

2) Periodeoversigter ved læreren.3) Lassning af ét hovedværk repræsenteren-

de en af semestrets perioder.4) Supplerende læsning: tre hele værker.

B. Grammatik: Funktionel vedligeholdelse afdet i 1. semester lærte.

C. Norsk: Læsning af 10 sider (minimum) bok-mål.

D. Mundtlig fremstilling.E. Skriftlig fremstilling: Iagttagelsestekster (of-

te avisstof) + korte skriftlige øvelser. - Ho-vedpunkter, der skal indøves: argumenta-tion (f.eks. læserbrev), notatteknik, defini-tion, sammenligning og vurdering. Desudento almindelige stile.


1) Fortløbende tekster fra den poetiske rea-lisme og romantismen (Poul MartinMøller, Blicher og H. C. Andersen skalvære repræsenteret), fra 40'erne og50'erne (Paludan-Miiller skal være re-præsenteret), fra naturalismen (J. P. Ja-cobsen, Pontoppidan og Herman Bangskal være repræsenteret, norske forfatte-

re kan være repræsenteret) og 90'erne:60 sider (minimum).

2) Periodeoversigter ved læreren.3) Læsning af ét hovedværk repræsenteren-

de en af semestrets perioder.4) Supplerende læsning: tre hele værker.

B. Grammatik: Indlæring af og funktionel an-vendelse af syntaktiske helheder og ledstil-ling (feltanalyse) i overensstemmelse medUndervisningsvejledning for folkeskolen II.

C. Ikke svensk og norsk.D. Mundtlig fremstilling.E. Skriftlig fremstilling:

1) Manuskript til 3 minutters foredrag medmotiveret skrivesituation (for hvem skri-ver man?); at opbygge og udtrykke enmening (jfr. en avisleder).

2) Tre almindelige stile.


1) Fortløbende læsning af tekster (forventetafsluttet ca. 1. marts) fra 1900-1918(Johs. V. Jensen skal være repræsente-ret), fra mellemkrigstiden 1918-1940 ogfra tiden efter 1940: 75 sider (mini-mum).

2) Periodeoversigter ved læreren.3) Læsning af et hovedværk fra en af se-

mestrets perioder som laboratoriearbejde(individuelt eller i grupper) med ind-øvelse af studieteknik under vejledningmed henblik på videregående uddannel-se.

4) Supplerende læsning: to hele værkerlæst selvstændigt.

5) Afrunding, f.eks. ved essaylæsning.B. Grammatik: Grammatisk analyse (feltanaly-

se) og indlæring og funktionel anvendelse afelementære stilistiske begreber.

C. Svensk (minimum 10 sider) og nynorsk (mi-nimum 5 sider).

D. Mundtlig fremstilling.E. Skriftlig fremstilling: Beskrivelse af et pro-

blem eller en sag med brug af skriftlige kil-der; rapport fra laboratoriearbejdet; belys-ning af en litteraturhistorisk periode pågrundlag af egen læsning.

Kommentarer til planen:Litteratur:

I 1. semester indføres eleverne i tekstlæsning,og der tilvejebringes et fælles grundlag at bygge

39

på i de følgende semestre. Der læses kun littera-tur efter 1870, idet man ønsker, at det læsteskal føles nærværende og vedkommende. Det ersåledes muligt at begynde med lettilgængeligenaturalistiske tekster og at præsentere elevernefor deres egen tids litteratur.

Ved modelgennemgang af et værk forstårman, at klassen til en bestemt dag har læst vær-ket, der derefter gennemgås af læreren i fore-dragsform med fremdragelse af væsentlige si-der af værket, eventuelt dets baggrund og lig-nende. Formålet er at demonstrere en metode,eleverne kan anvende for med udbytte at kunnetilegne sig værker ved selvlæsning. - Modelgen-nemgangen følges op med, at eleverne i løbet afsemestret og de følgende tre semestre, alene el-ler i små grupper, selvstændigt læser i alt ti vær-ker, der må være nogenlunde alsidigt udvalgt.Værkerne tænkes ikke læst overdrevent grun-digt, men med en vis praktisk metode, der læg-ger vægt på det væsentlige. Valget af værker ogigangsætning, gruppedannelse og lignende skalske i samråd med læreren, ligesom denne måsikre sig, at det krævede antal værker virkelig erlæst af eleverne.

Herudover læses i fællesskab ét hovedværk;det bør være repræsentativt for tidsperioden ogkan med fordel læses i slutningen af semestretsom afrunding af semestrets arbejde. Ved læs-ningen af et hovedværk bør vægten ikke læggespå detaljer, men læsningen bør forme sig somen gennemgang med debat vedrørende væsent-lige sider af værket.

Litteraturundervisningen i 2., 3. og førstehalvdel af 4. semester består foruden arbejdetmed større værker i læsning af væsentlige tek-ster fra den danske litteratur (jfr. dog planen for3. semester A l ) med vægten lagt på færdighedi at tilegne sig en tekst. Den kronologiske til-rettelæggelse af læsningen kan give eleverne detførste grundlag for periodefornemmelse. Dennefornemmelse underbygges af lærerens korte pe-riodeoversigter. — Læsningen af hovedværkerforegår som i første semester; det samme gælderden selvstændige læsning, jfr. dog følgende af-snit.

I 4. semesters sidste del er det muligt at for-dybe sig i en enkelt periode ved læsning af ethovedværk som laboratoriearbejde. — Der børdesuden søges bibragt eleverne en rimelig fæst-nelse og uddybning af deres periodefornemmel-se samt nogen indsigt i sammenhæng mellemperioderne. Dette kan f.eks. ske ved læsning afog drøftelser ud fra let tilgængelige litteratur-,

kultur- og idéhistorisk oplysende essays og es-sayagtige tekstbrudstykker af samtidige eller se-nere skribenter, gennemgået kronologisk medhensyn til stoffet. Der kan eventuelt tages hen-syn til svensk og norsk åndsliv samt til enkeltehovedtræk af europæisk åndsliv.

Grammatik:Grammatikkens grundbegreber samt færdig-

hed i grammatisk analyse (feltanalyse) indøves.Den elementære grammatik er i HF primært etredskabsfag, men bør — i 4. semester suppleretmed elementære stilistiske begreber - inddragesi litteraturundervisningen, hvor den kan støtteden sproglige forståelse.

Svensk og norsk:Her tilstræbes det fornødne sproglige kend-

skab til gloser og udtale, der gør forståelsen afskrevet og talt svensk og norsk mulig. I under-visningen anvendes lydbånd.

Skriftlig fremstilling:Der er tilrettelagt en systematisk og progres-

siv undervisning. Iagttagelsestekster er tekstprø-ver (avisartikler, essays og lignende), der iagtta-ges for at få konstateret det karakteristiske vedreferat o.s.v. Iagttagelsen følges op af en prak-tisk øvelse, som rettes af læreren. De enkeltetankeprocesser, der indgår i en normal danskstil, er her tænkt indøvet enkeltvis og således,at man går fra det enkle til det sværere for atende med mere komplicerede opgaver.

Der skal lægges vægt på korrekt ortografi ogtegnsætning.

Nedenfor gives et forslag til fordeling af un-dervisningstimerne på de enkelte elementer i un-dervisningen. Der er regnet med 15 effektiveuger i 1., 2. og 3. semester og ca. 13 i 4. seme-ster. Forslaget er udelukkende tænkt som vej-ledning.

1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem.(4 timer (3. timer (3 timer (6 timer

ugtl.) ugtl.) ugtl.) ugtl.)A. Litteratur.

1) Tekstlæsning . . 3 0 18 20 302) Modelgennem-

gang/Periode-oversigter . . . . 2 5 5 5

3) Hovedværkslæs-læsning 8 8 8 8

4) Selvstændig læs-ning

5) Afrunding . . . . 20B. Grammatik 5 2 5 5C. Svensk og/eller

norsk 5 5 7

40

D. Mundtlig fremstil-ling

E. Skriftlig fremstil-ling 10

60 45 45 80

Vejledning af eleverne.Efter bekendsgørelsesforslaget og den foran-

stående plan kræves der et omfattende vejled-ningsarbejde af læreren. Vejledning vil navnligvære nødvendig i forbindelse med elevernesselvstændige læsning og deres arbejde medskriftlig fremstilling, men eleverne bør - enkelt-vis eller i grupper — kunne rådføre sig med læ-reren om et hvilket som helst danskfagligt em-ne. Man anser det derfor for nødvendigt, at derudover de egentlige undervisningstimer afsættestimer for dansklæreren til rådgivningsarbejde.

Eksamen.Vedrørende opgavetyperne i skriftlig prøve:

1. Tekstopgave: Eksaminanden skal tage stil-ling til — og opbygge en mening på grundlagaf - en forelagt tekst.

2. Manuskriptopgave: Eksaminanden skal skri-ve manuskript til et foredrag over et emne,der vælges af ham selv inden for et nærmereangivet område - samt i et tillæg gøre redefor, hvem foredraget tænkes holdt for, oghvilken indflydelse dette har haft på ud-formningen af manuskriptet.

3. Litterær opgave: Eksaminanden skal skriveen opgave af essaytype, der på en nærmereangivet måde skal vedrøre hans skønlitteræ-re læsning.

4. Opgave i saglig orientering: Eksaminandenskal ud fra en tænkt situation (som brev-skriver, bladkorrespondent, afhandlingsfor-fatter el.a.) give en sagligt orienterende rede-gørelse for et nærmere angivet samfundsfag-ligt emne eller en aktuel begivenhed.

5. Opgave i beskrivelse: Eksaminanden skal gi-ve en ordnet beskrivelse af en person, enegn, et kunstværk, en bygning el.a. — even-tuelt på grundlag af vedlagt illustration.

Den nærmere udformning af de enkelte op-gavetyper på grundlag af ovenstående må fore-tages af den kommende opgavekommission.

T i l § 2 0. K r i s t e n d o m s k u n d s k a b .Undervisningen.

Til enkelte punkter i emnelisten bemærkesfølgende vedrørende behandlingens omfang:ad 3.a. Det nye Testamente. Tidsbaggrunden,

dels i jødedommen, dels i hellenismen: Under-visningen kan f.eks. omfatte: Det sakrale konge-dømme. Det enkelte menneskes isolation og der-af følgende drøm om sjælelig befrielse. Myste-rie-religionerne. Stoicismen.

ad 3.C. Jesus. Hans liv. Hans virksomhed: Tek-sterne læses tematisk således, at man f.eks. be-lyser: Jesus som menneskesønnen og Messias. —Hans forhold til retfærdige og uretfærdige. —Hans tale om Guds rige. - Bjergprædikenen. —Syndernes forladelse og gode gerninger. — Un-derne. - At tro. - Jesu død og opstandelse.

ad 5. Den kristne tanke gennem tiderne og densmøde med andre ideer: Der gennemgås f.eks.:Kampen om forståelsen af Jesus. - Askese. -Kirke og stat. - Luthers oprør mod romerkir-ken. — Katolsk og luthersk syn på bibel, kirkeog nadver. - Hvad er pietisme? - Hvad er IndreMission? Hvori består Grundtvigs indsats? -Hvori består Kierkegaards indsats? - Hvad erliberal teologi? - Hvad er Tidehverv? - Kristen-dommens nutidssituation. - Den økumeniskebevægelse. - Marx' og Freuds religionsforkla-ring. - Kristendom og videnskab. - Det huma-nistiske og kristne menneskesyn.

T i l § 2 1 . H i s t o r i e .Undervisningen tænkes gennemført efter ne-

denstående plan.

1. semester:a) Den klassiske oldtids historie. Enten Græ-kenlands eller Roms historie gennemgås i sam-menhæng på grundlag af en fremstilling, dersvarer til gymnasielærebøgerne (i nogle af demfindes der gode litteraturfortegnelser). Der læg-ges vægt på de sider af oldtidens historie, der isærlig grad har haft betydning for den efterføl-gende europæiske historiske udvikling, og somstadig er en del af grundlaget for den europæi-ske kultur. Undervisningen bør omfatte arbejdemed tekster og billedmateriale, der fortrinsvisanvendes til illustration. En enkelt eller flereperioder inden for Grækenlands eller Roms hi-storie uddybes nærmere ved hjælp af tekster ogbilleder samt eventuelt en bredere fremstilling.

Nogle eksempler på perioder anføres neden-for, men der gøres opmærksom på, at det bloter eksempler, og at der foreligger mange andremuligheder.Grækenland: Minoisk kultur. Homerisk tid.

Athen i storhedstiden. Den pelo-ponnesiske krigs tid. Hellenismen.

41

Rom: Det ældste Rom. Den romerskemiddelhavsmagt. Den romerskerepublik. Republikkens fald ogdiktaturet. Romerfreden (30 f.Kr.til 180 e.Kr.). Senantikken (fra180e.Kr.).

Hvilken periode der end vælges, er det vig-tigt, at dens kulturelle sider fremhæves i denhistoriske sammenhæng.

For det supplerende stofs vedkommende kander bl.a. peges på de billedhæfter, som er ud-givet til brug i seminariet, gymnasiet og real-afdelingen, samt på de kildehæfter, der er udgi-vet af Historielærerforeningen, eller andre tek-ster, navnlig uddrag af græske eller romerskehistorieskrivere. Der kan endvidere for dramaetsog digtningens samt filosofiens vedkommendehenvises til de udgaver, som anvendes i oldtids-kundskabsundervisningen i gymnasiet. Der erudkommet og udkommer for tiden en del anto-logier, som indeholder velegnet materiale til un-dervisningen. Med hensyn til filosofien gøresder opmærksom på de idéhistorier, der anven-des ved seminarierne og gymnasierne.

b) Aktuel orientering i et rimeligt omfang,f.eks. ved hjælp af avisstof, aktuelt tidsskrift-stof, Statistisk årbog, radio- og fjernsynsudsen-delser eller lignende og gerne knyttet til størrebegivenheder i ind- og udland. Orienteringenmå tilrettelægges således, at væsentlige proble-mer vedrørende forfatningsforhold, økonomiskeog politiske systemer og sammenslutninger ervelkendte for eleverne, når man i 3. og 4. se-mester kommer til en nærmere behandling afdisse emner.

Som eksempler på områder for den aktuelleorientering kan nævnes: væsentlige sider af fol-ketingets arbejde, arbejdsmarkedsforhandlinger,international politik, større internationale konfe-rencer.

2. semester:a) En periode af Nordens historie før 1900eller en periode af verdenshistorien før 1900,hvori Nordens historie indgår.1) Elever og lærer vælger i samråd et naturligtafgrænset, dog ikke for lille afsnit af historienfør 1900, som behandles ud fra en brederefremstilling, dels for at give eleverne kendskabtil og forståelse af periodens politiske, økonomi-ske og sociale træk samt kulturforhold, dels forat give dem en baggrund for valget af en selv-stændig opgave inden for perioden, jfr. neden-for.

2) Inden for den valgte periode vælger elevernei samråd med læreren hver en opgave, som dearbejder selvstændigt med — enkeltvis eller igrupper — under lærerens vejledning. Opgavernebedømmes af læreren. Elevopgaverne kan væreaf politisk, økonomisk, social og kulturhistoriskart og må i så høj grad, det er muligt, bygge påhistorisk kildemateriale, f.eks. tekster, statistiskmateriale, billeder og monumenter. Hvor de lo-kale forhold gør det rimeligt, kan stedlige byg-ningsværker, genstande fra museer og samlingersamt andet lokalt kildemateriale udnyttes, dogsådan at det altid må sættes ind i en større sam-menhæng.

Under arbejdet med elevopgaven skal elever-ne lære at vurdere kildematerialet, således at defår en fornemmelse af, hvad det er, den histori-ske fremstilling bygger på. Der bør lægges vægtpå, at eleverne viser initiativ og personlig stil-lingtagen. I det hele taget er arbejdsprocessenher i sig selv en væsentlig del af undervisnin-gens mål.

b) Aktuel orientering. Den aktuelle orienteringfortsætter, men i mindre omfang.

3. og 4. semester:a) Historien efter 1900. Der gennemgås ver-denshistorie og Nordens historie fra ca. 1900og op til elevernes egen tid.

På grund af det øgede internationale sam-kvem, opstået ved det verdensomspændendeøkonomiske, politiske og kulturelle samarbejde,er det ikke længere nok i faget historie at an-skue historien ud fra snævre europæiske syns-vinkler, men en virkelig global orientering måtilstræbes, hvis eleverne skal forstå deres egentid og dens problemer.

Der tænkes anvendt en fremstilling af om-fang som gymnasielærebøgerne for III. gymna-sieklasse. Noget stof behandles indgående, mensandet læses mere kursorisk. Ved tilegnelsen afstoffet lægges der vægt på forståelse, og elevernevænnes til at kunne redegøre for sammenhængeog årsager. Statistisk materiale og andet kilde-stof bør inddrages i undervisningen.

b) Den aktuelle orientering fortsætter, så vidtmuligt i nær sammenhæng med den øvrige gen-nemgang af det 20. århundredes historie.

Hvis det ikke er samme lærer, der underviseri historie og samfundsfag, er det nødvendigt, atlærerne i de to fag samarbejder om deres un-dervisningsplaner.

42

Om undervisningsformerne: De vigtigste studie-tekniske metoder, der egner sig for faget histo-rie, bør indøves i praksis gennem det dagligearbejde. Øvelserne bør på naturlig måde knyttestil det stof, man gennemgår, således at eleverneved arbejdet i timerne får forståelse for, hvor-ledes de kan arbejde med stoffet på egen hånd.Som anvendelige arbejdsformer kan nævnes:

1) Orienteringslæsning, hvorved eleverne får enfornemmelse af stoffets indhold, således at dekan finde nogle centrale nøgleord.2) Oversigter - dispositioner -resumé. Arbejdetkan her koncentreres om f.eks.a) Hovedtanker i de større afsnit.b) Bedømmelse af tendenser og synspunkter

(kritisk læsning).c) At kunne formulere og besvare spørgsmål

ud fra teksten af typen - hvad? hvorfor?hvordan?

d) At forstå at bruge kort, diagrammer, stati-stikker og lignende materiale i tilknytning tilteksten.

I øvrigt kan anbefales:1) Gruppearbejde, hvor stoffet egner sig til det.Gruppearbejde fremmer den enkelte elevs akti-vitet, den mundtlige udtryksform og samarbej-det og er velegnet ved indøvning af studietek-nik, fordi eleverne her kan hjælpe hinanden ogudveksle erfaringer. Ved den selvstændige op-gave i 2. semester kan det forøge udbyttet, hviseleverne arbejde sammen to og to.2) Foredrag. Elevforedrag af forskellig varighedkan med fordel knyttes til gennemgang af kon-kret materiale som f.eks. billedstof eller avis-stof. Det er væsentligt, at eleverne lærer at tagenotater under sådanne foredrag eller under fore-drag holdt af læreren.3) Det vil være naturligt og nødvendigt, at mu-seumsbesøg, ekskursioner og lignende indgår iundervisningen.

Eksamen.Prøven skal i videst muligt omfang afspejle

de mål, man gennem det daglige arbejde har satsig for undervisningen - modenhed og evne tilselvstændigt at disponere og fremlægge et stof-område, en problemstilling eller lignende.

Lokaler og udstyrHistorielokalet må indeholde en samling af

historiske kort, som dækker de perioder, under-visningen omfatter. Det må endvidere være for-

synet med lysbilledapparat i småbilledformat,episkop og overhead projector. Duplikator ogbilledmateriale må stå til rådighed. Der skal væ-re beregnet plads til den historiske litteratur ogde klassesæt og lærebøger, som anvendes til ud-arbejdelsen af opgaver i 2. semester, samt tilgennemgangen af den aktuelle orientering.

T i l § 2 2. B i o l o g i .Undervisningen.Fællesfag:

Studieteknik med henblik på biologiske di-scipliner drøftes med eleverne, så ofte arbejdetmed stoffet giver anledning dertil.

Anskuelsesmateriale (præparater, modeller,plancher) bruges i så stor udstrækning som mu-ligt. Lysbilleder, film og billedbånd indgår i un-dervisningen, hvor det er naturligt. Foruden detanskuelige må det eksperimentelle i arbejdsfor-men fremhæves. Mere komplicerede forsøg måvises af læreren, medens en række enkle fysiolo-giske forsøg udføres af eleverne. Elevøvelseromfatter tillige selvstændige iagttagelsesopgavermed beskrivelse og tegning af præparater. Deleaf stoffet kan gennemarbejdes ved diskussionereller som gruppearbejde. Eleverne udarbejderrapporter om de udførte øvelser; det således til-vejebragte materiale opbevares med henblik pårepetition og fremlæggelse ved eksamen. Vedelevøvelser bør deltagerantallet højst være 10.I tilfælde af større elevantal end 10 bør klassenkunne deles i den ene af de tre ugentlige timer.

Til de enkelte punkter i emnelisten foreslåsfølgende vedrørende de enkelte emners indhold:Den dyriske celles bygning og livsytringer. Kungrundtræk af cellens kemiske forhold medtages.Celledeling (mitose).Celle- og vævstyper hos mennesket. Epitelvæv,nervevæv, muskelvæv, binde-støttevæv.Hud- og slimhinder. Hudens bygning med an-givelse af vævstyper. Hår og negle. Oversigtover hudens funktioner. Hudens hygiejne. Eks-empler på slimhinders bygning og funktion(bronkieslimhinde, mave- og tarmslimhinder).

Sanseorganernes bygning og funktion. Hudsan-ser, lugte- og smagssans, synet (synsforstyrrelserog deres afhjælpning), hørelsen (stemmen, støj-problemet), organsanser.Nervesystemet. Nervecellens funktionsmåde(impulsledning, neurohormonfrigørelse). Defini-tion af ganglie og centrum. Hjerne og rygmarv,sensoriske og motoriske nerver. Det autonome

43

nervesystem. Reflekstyper, reflekshæmning.Nervesystemets påvirkelighed af indre og ydrefaktorer. Neuroser.

Indre sekretion. De hormonproducerende orga-ners bygning og funktion. Eksempler på syg-domme, der skyldes funktionsforstyrrelser i dis-se organer.

Bevægelsesapparatet. Skelettet. Den typiske rør-knogles bygning og vækst. Knogler, led og bånd(benbrud, forvridning, forstuvning, holdnings-fejl, diskusprolaps). Muskelsystemet. Den tvær-stribede muskulaturs fysiologiske forhold. Fy-sisk træning.

Kredsløbsor ganer, blod og lymfe. Blodkar, hjer-te, blodtryk og blodstrøm. Blodets bestanddeleog funktioner. Vævsvæske og lymfe, lymfekar-systemet. Almindelige kredsløbs- og blodsyg-domme.Toksiner og antistoffer. Immunitet. Vaccinationog serumbehandling. Allergi. Blodtyper.

Åndedrætsorganerne. Luftvejenes bygning. Ån-dedræt, ventilation, lungerumfang. Det respira-toriske stofskifte. I tilslutning til respirations-organerne kan omtales lungetuberkulose og lun-gekræft. Disse emner kan dog også tages i an-den sammenhæng.

Hovedgrupper af organiske stoffer i føden. Enoversigt over kemisk sammensætning, oprindelseog forekomst af kulhydrat, fedt og protein. Her-under omtales kort planternes betydning forsyntesen af organiske stoffer.Fordøjelse og opsugning. Fordøjelsens biologi-ske betydning. Mekanisk og kemisk fordøjelse,enzymer. Fordøjelseskanalen og dens kirtler.Næringsstoffernes opsugning. Fødens udnyttel-sesgrad.

Fødens sammensætning. Kaloriegivende stoffer.Livsvigtige aminosyrer og fedtsyrer. Vand. mi-neralstoffer, vitaminer. Mangelsygdomme.

Stofskifte. Assimilations- og dissimilationspro-cesser. Stofskiftets størrelse under hvile og ar-bejde. Kaloriebehovet.

Legemsvarmen og dens regulering. Feber.

Ekskretionsorganer. Urinvejenes bygning ogfunktion. Huden og lungerne som ekskretions-organer.

Forplantning. Kønscelledannelse (meiose, køns-kromosomer). Kønscellernes udseende. Køns-organernes bygning. Menstruationscyklus. Æg-løsning. Befrugtning og svangerskab. Den hor-

monale regulering. Svangerskabsforebyggelse.Abortproblemet.

Fosterudvikling. Oversigt over forplantningsfor-holdenes udvikling gennem hvirveldyrrækkenmed hovedvægten lagt på befrugtning og foster-udvikling (blastula, gastrula, ekto-, meso- ogentoderm, blommemasse og fosterhinder). Men-neskets fosterudvikling.

Menneskets arveligheds forhold. Kromosomer-nes betydning for nedarvning, gen-begrebet.Menneskets kromosomsæt, kønsbestemmelse.Definition af anlægspræg og fremtoningspræg.Miljøfaste og miljøpåvirkelige egenskaber. Prin-cipperne for simpel Mendelsk udspaltning. Eks-empler fra mennesket (øjenfarve, blodtyper, do-minante og recessive sygdomsanlæg). Ensvirken-de gener og kønsbundet nedarvning hos menne-sket. Arvehygiejne. Mutation omtales med sær-ligt henblik på ioniserende strålers mulige ind-flydelse på legemsceller og kønsceller.

Menneskets afstamning. Hvirveldyrenes histo-rie. Evolutionsteori: homologi og slægtskab,omformning og nydannelse, konvergens og di-vergens. Mutation, selektion og isolation. Men-neskets forfædre. Racebegrebet.Mikroorganismer og infektionssygdomme. Bak-terier: formtyper, livskrav, formering, spore-dannelse. Forrådnelses-, gærings- og sygdoms-bakterier. Smitte og inkubationstid. Andre syg-domsfremkaldende mikroorganismer (svampe,flagellater, protozoer). Virus og virussygdomme.Forebyggelse og behandling af infektionssyg-domme. Antibiotika og sulfonamider.

Menneskets økologi. Definition af økosystem,fødekæde, og fødepyramide. Populationer: tæt-hed, vækst, kontrol, svingninger. Mennesketsplads i økosystemet. Eksempler på mennesketsindgreb i den økologiske ligevægt. »Seil ero-sion«. Luft- og vandforurening. Sprøjtegifte.Menneskets fødeproblem.Alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Alko-hols forbrænding i legemet. Alkoholens virknin-ger. Alkoholisme. Tobaksrygning, inhalation.Nikotinets og kuliltens virkninger. Sammen-hæng mellem tobaksrygning og sygdomme. Opi-umsalkaloider. Kokain, marihuana, amfetaminm.v. Eufomaniproblemet.

Tilvalgsfag.Da øvelser og eksperimenter skal være en in-

tegreret del af undervisningen, må der i enhverbiologitime være mulighed for at udføre øvel-

44

ser; elevtallet bør derfor højst være 10. Arbejdetmed stoffet skal til stadighed opøve eleverne iselv at iagttage, erkende problemerne og søgederes løsning.

Den biologiske forsknings historiske udvik-ling omtales, når de behandlede emner giver an-ledning dertil, og det fremhæves, at forskningensøjeblikkelige stade ikke repræsenterer nogen en-delig løsning på problemerne.

De grundsynspunkter, der må fremhæves vedden videregående biologiundervisning, kan sam-menfattes i følgende:

Evolutionen, den mest omfattende biologisketeori, hvorunder også biokemiens og etologiensresultater kan inddrages.

Den biologiske enhed. Trods arternes mangfol-dighed er der fundamentale lighedspunkter mel-lem alle organismer, både i cellens struktur og ide biokemiske processer.

Homøostasi, opretholdelse af den fine balancei cellen, individet og populationen.Miljøets betydning, et emne, som tages op påalle niveauer, lige fra cellens indre og ydre miljøtil populationer og samfund.Samspillet mellem struktur og funktion, en re-versibel proces, der uddyber forståelsen afgrundlæggende biologiske forhold.

I de enkelte emner indgår følgende indhold:Biologiens problemstilling og arbejdsmetode.Arternes mangfoldighed. Betydningen af en sy-stematisk inddeling, Linné. Oversigt over plan-te- og dyresystemet.Evolutionstankens opståen og gennembrud.Darwins argumentation. Eksempler på evolu-tion.Grundlæggende fællestræk hos organismerne.Den naturvidenskabelige metode: iagttagelse,idé, planläggning, eksperiment, konklusion.

Cellen.Celleforskningens teknik.Plante- og dyrecellens vigtigste organeller, deresstruktur og en oversigt over deres funktion.Celledeling.Cellens differentiering hos encellede og flercel-1ede organismer.

Biokemisk orientering.(Almen og organisk kemi medtages i et omfang,der er nødvendigt for forståelsen af biokemien).Kulhydrater, fedtstoffer, proteiner.Diffusion, osmose, aktiv transport.Enzymer. Gæring. ATP.

Fotosyntese.Grønkorn, klorofyl. Bruttoprocessen. Ydre fak-torers indflydelse.

Den biologiske kode.Nukleinsyrer, DNA, RNA, ribosomer, protein-syntese.

Struktur, funktion og miljø.Organsystemerne og deres funktioner i relationtil ydre og indre miljø. Disse emner er i fælles-faget gennemgået med mennesket som eksem-pel; her uddybes de på elementært biokemiskgrundlag og med eksempler fra plante- og dy-reriget. Fødeindtagelse og fordøjelse. Stofopta-gelse og -transport. Respiration. Stofskiftepro-cesser. Ekskretion. Regulation (hormoner, ner-vesystem). Afstivning. Bevægelse.

Forplantning.Ukønnet og kønnet forplantning. Fase- og ge-nerationsskifte hos planter til belysning af evo-lutionen og plantesystemet. Dyrenes forplant-ning. Hermafroditisme, partenogenese, genera-tionsskifte.

Individudvikling.Eksempler fra embryologien til belysning afevolution og systematik. Eksperimentel embryo-logi. Regeneration, transplantation, vævsdyrk-ning.

Arvelighedslære.Kromosomernes struktur. DNA, den genetiskekode. Mutation. Kobling, overkrydsning, kro-mosomkort. Kønsbestemmelse, X- og Y-bun-det nedarvning.

Nye racer og arter.Populationsgenetik. Selektion og isolation somfaktorer ved artsdannelsen, ensvirkende gener.Artsbastarder. Forædlingsarbejde. Strålingsbio-logi.

Adfærdsbiologi (etologi).Medfødt og tillært adfærd. Adfærdsformers bio-logiske betydning. Social adfærd. Adfærdsfor-mernes evolution.

Økologi.Samspillet i naturen. Økosystemer. Stofkreds-løb. Miljøets indflydelse. Population og sam-fund.

Eksamen:Ved den skriftlige prøve stilles 4—6 opgaver,

hvoraf den sidste må kræve en noget udførlige-

45

re besvarelse end de øvrige. Opgaverne hentesfra forskellige områder af pensum og skal væreaf forskellig sværhedsgrad. De mindre opgavermå kunne besvares kort, eventuelt omfatte enk-le beregninger eller bestå i udfyldning af et iopgaveteksten forelagt skema. Den større op-gave kan være ledsaget af billedmateriale, ta-beller over forsøgsresultater eller lignende tilbrug ved besvarelsen.

Med bemærkningen, at andre eksaminanderend kursuselever i stedet for at fremlægge rap-port på anden måde kan dokumentere at havearbejdet praktisk med biologiske emner, tænkesisær på personer, der tidligere har været be-skæftiget på laboratorier med biologisk arbejds-område. I øvrigt vil HF-studerende i biologikunne gennemarbejde øvelsesstoffet på de i§ 2, stk. 2 nævnte laboratoriekursus, der tæn-kes afholdt ved direktoratets foranstaltning.

Lokale og udstyr.Biologilokalet må del6 være forsynet med en

bordopstilling til hele klassen, dels med 10 fa-ste arbejdspladser, hver med el-stik, gashaneog vask. Til hver arbejdsplads hører arbejds-lampe, mikroskop (med belysningsanordning),binokulær lup samt udstyr til mikroskopi ogdissektion. Desuden apparatur og kemikalier tilfysiologiske og biokemiske forsøg.

I lokalet må endvidere findes køleskab, var-meskab, bakteriologisk termostat, centrifuge ogopvaskemaskine. Mikroprojektionsapparat, lys-billedprojektor, episkop, overhead projector ogfilmfremviser. Adgang til båndoptager. Mikro-præparater, lysbilleder og film. Biologiske præ-parater og modeller. Byggesæt til molekylmodel-ler. Plancher og vægkort. Et fagbibliotek, der-under gruppesæt af bøger, egnede til elevernesselvstændige arbejde.

Et særskilt rum til lærerens forberedelse afbiologiske forsøg er nødvendigt.

T i l § 2 3. G e o g r a f i .Undervisningen.

Undervisningen koncentreres om enkeltelande eller regioner. Regionerne udvælges såle-des, at de pågældende emner belyses så alsidigtsom muligt, men der må lægges større vægt påen grundig analyse af relativt få regioner endpå en global behandling af emnerne. Afhængigaf størrelsen vil 5-8 regioner være et passendeantal.

Undervisningen bør - under hensyntagen til

stoffets karakter og muligheder - veksle mel-lem lærerens fremstilling og forskellige selv-stændige arbejdsformer.

Arbejdet tilrettelægges således, at elevernelærer at indsamle, bearbejde og vurdere oplys-ninger fra alment tilgængelige kilder og at sam-arbejde den erhvervede viden til et helhedsbil-lede. Der lægges vægt på, at eleverne under ar-bejdet bliver fortrolige med at anvende for-skellige korttyper, statistikker og andet mate-riale.

Resultaterne af elevernes selvstændige arbej-de nedfældes i et rapporthæfte, der fremlæggestil eksamen og kan anvendes i forbindelse medeksaminationen.

Hvor der vælges emner fra det hjemlige om-råde, skal eleverne indsamle oplysninger og gø-re iagttagelser i marken og søge at vurdere dis-se iagttagelser ud fra geografiske synspunkter.

Af hensyn til undervisningsformerne børklassen i den ene af de 3 ugentlige timer kunnedeles i mindre hold, der højst bør være på 12—14 elever.

Undervisningen må koordineres med under-visningen i samfundsfag og historie.

Lokale og udstyr:Geografilokalet skal indeholde en varieret

samling af forskellige korttyper: højdekort, to-pografiske kort, klimakort, befolkningskort,produktionskort og andre tematiske kort. Lo-kalet må endvidere være velforsynet med geo-grafisk litteratur, herunder klassesæt. Filmfrem-viser, lysbilledapparat, episkop, overhead pro-jector, spritduplikator og fornødent billedmate-riale må være til rådighed.

T i l § 24. M a t e m a t i k .Ved fastlæggelsen af pensum for fællesfaget

og tilvalgsfaget er udgangspunktet taget i pen-sum for henholdsvis det sproglige gymnasiumog det matematiske gymnasiums samfundsfagli-ge og naturfaglige grene, idet man dog i beggeniveauer har fastsat et noget mindre pensumend de nævnte forbilleder, men til gengæld hartilsigtet at opnå større indlæringsdybde ved op-gaveregning og øvelser.

Ved gennemgangen af stoffet kan det værehensigtsmæssigt at anvende nogle af symbolernefra den logiske algebra, således tegnede for dis-junktion, konjunktion, implikation, biimplika-tion.

I forbindelse med bestemmelse af løsnings-

46

mængder tii åbne udsagn vil der være anledningtil at fremdrage spørgsmål af almen art vedrø-rende bevisførelse. Specielt vil en drøftelse afbrugen af begreberne implikation og biimplika-tion (med eller uden anvendelse af symbolerne)her være nødvendig.

Ved behandlingen af funktionerne gennem-gås deres grafiske billeder. Om polynomier vi-ses sætningen om delelighed med første gradspolynomier, for anden grads polynomier des-uden sætningen om røddernes sum og produkt.

Kurvebanen for det skrå kast omtales.»De trigonometriske funktioners anvendelse

ved beskrivelse af svingninger« kan begrænsestil enkle eksempler på harmoniske svingninger.

Der stilles jævnlig opgaver til vedligeholdelseaf den regnefærdighed og sikkerhed i talbehand-ling, som eleverne ved tidligere undervisninghar tilegnet, sig. Endvidere indøves regnefærdig-heden ved anvendelse af regnestok og tabelleri det nye stof. Der bør også indøves anvendel-se af numerisk regning på opgaver, der ikkeeksplicit er udformet i ligninger og lignende,men som forudsætter, at eleverne selv vælgerde rette formler og metoder og selv opstillerligninger. Endvidere bør eleverne indøves i atvælge regnemetoder og hjælpemidler efter op-gavens karakter og den nøjagtighed, som i detenkelte tilfælde kræves.

Til styrkelse af elevernes motivation kan detvære nyttigt at henvise til anvendelsesmulighe-der for de forskellige matematiske metoder,bl.a. ved opgaver og øvelser med emner fra an-dre fagområder, f.eks. fysik, kemi og samfunds-fag.

Af særlige forhold vedrørende fællesfag ogtilvalgsfag fremhæves:

Fællesfag:

Det vil være naturligt at omtale ækvivalensre-lation og ordensrelation i forbindelse med rela-tionsbegrebet.

I forbindelse med grupper kan naturligt om-tales isomorfi og i forbindelse med regler forregning med reelle tal omtales den distributivelov og begrebet legeme.

Tilvalgsfag:På et passende sted i undervisningen bør der

gives eleverne en orientering om nogle af dematematiske principper, der ligger til grundfor den elektroniske databehandling samt forarbejdsgangen i hovedtræk. Ved denne orien-tering skal man ikke fordybe sig i tekniske en-

keltheder, men kan f.eks. koncentrere fremstil-lingen i en beskrivelse af det binære talsystemsanvendelse ved maskinens udførelse af to talsaddition. En orientering som den her foreskrev-ne er ikke opført på emnelisten, fordi den næp-pe egner sig som grundlag for eksamination.

Hovedsætningerne om kontinuerte funktionerbelyses og illustreres, men beviserne medtagesikke.

I integralregningen omtales sammenhængenmellem stamfunktion og bestemt integral. Vedbehandlingen af regneregler for integration kanman indskrænke sig til omtale af reglen vedrø-rende integralet af en sum eller differens af tofunktioner, integralet af produktet af en funk-tion og en konstant, integration ved substitu-tion samt — for bestemte integraler - indskuds-sætningen. Øvelserne i integralers bestemmelsemå indskrænkes til sådanne tilfælde, hvor enstamfunktion til den givne integrand nogenlun-de umiddelbart kan angives ud fra kendskabettil de grundlæggende funktioners afledede funk-tioner.

T i l §§ 25 — 2 9. F r e m m e d s p r o g .Ved undervisningens tilrettelæggelse tages ud-

gangspunkt i, at eleverne ved begyndelsen afkursus har et standpunkt omtrent som ved real-eksamen, idet en del af eleverne, nemlig de, derer udgået af 10. klasse, har et noget laverestandpunkt. Man må dog påregne, at en del afeleverne møder uden forkundskaber i fransk.

Under hensyntagen til de forskellige forud-sætninger, som eleverne må formodes at mødemed, vil det være nødvendigt at begynde medret lette tekster for derefter under iagttagelseaf en passende progression også at nå frem tillæsning af ukommenterede udgaver. I begyn-delsen må der lægges særlig vægt på den sprog-lige side. Eleverne skal på enhver måde opmun-tres til at bruge sproget. Selv om det her måsynes nødvendigt at benytte elementære hjælpe-midler som samlinger af stiløvelser og lignende,bør det dog hurtigt tilstræbes, at tekstlæsningenog sprogudøvelsen gensidig støtter hinanden, så-ledes at den enkelte time fremtræder som enhelhed. I 1. sprog udarbejdes der både i fælles-faget og tilvalgsfaget regelmæssigt skriftlige op-gaver. De varierede mundtlige og skriftlige ar-bejdsformer bør supplere hinanden, således atogså eksamensformen følger som en naturligkonsekvens af det daglige arbejde. Elever, dervil have 1. sprog som tilvalgsfag, kan allerede i

47

1. semester undervises på et særligt hold, menundervisningen må lægges sådan til rette, at ele-ver, der ikke fra først af har sigtet på at tage1. sprog som tilvalgsfag, ikke udelukkes fra atvælge dette ved begyndelsen af 2. semester.

Der må straks fra undervisningens begyndel-se gives en vejledning i studieteknik, der tagerskyldigt hensyn til sprogfagenes særlige vilkår,herunder optræning i brugen af ordbøger. Detanbefales at støtte undervisningen ved anven-delse af diverse hjælpemidler som håndbøger,audio-visuelle midler og lignende. Det anbefa-les, at der så vidt muligt etableres egentligesproglaboratorier ved kurserne, da anvendelsenaf sådanne erfaringsmæssigt fremmer indlærin-gen meget.

Undervisningen bør i videst muligt omfangforegå på fremmedsproget.

Hovedvægten må efterhånden flyttes over påteksternes litterære og kulturelle indhold over-hovedet. Læsningen bør foruden skønlitteræretekster også omfatte sådanne faglitterære (tids-skrifter, aviser m.m.), der kan bidrage til at ori-entere om karakteristiske sider af livet indenfor det pågældende sprogområde. Det vil ogsåf.eks. i faget engelsk være rimeligt, at tekstlæs-ningen omfatter amerikanske og eventuelt andreengelsksprogede forfattere, ligesom tysk ogsåomfatter tysksprogede forfattere uden for Tysk-land. — Sprogfagenes tilknytning til andre fagskulle i øvrigt kunne afgive god basis for tvær-fagligt samarbejde.

Eleverne skal vænnes til stadig større fordy-belse og selvstændige arbejdsformer, bl.a. vedkombineret ekstensiv og intensiv læsning om-kring en bestemt emnekreds, ved udarbejdelseaf selvstændige opgaver, foredrag, gruppedrøf-telser m.v.

Undervisning og eksamen i russisk og spansktænkes foreløbig at skulle foregå efter planer,der godkendes af undervisningsdirektøren ihvert enkelt tilfælde. Paragrafferne vil even-tuelt senere kunne udfyldes med almene be-stemmelser.

T i l § 3 0. S a m f u n d s f a g .Undervisningen.

Under de enkelte stofområder kan følgendeemner behandles:

1. Familien.a) Familiebegrebet. Familiens betydning før og

nu i forskellige sociale grupper. Familiety-per. Familiefølelse.

b) At stifte familie. Forlovelse. Bosætning. Fa-milieplanlægning. Børneopdragelse. Forhol-det mellem generationerne.

c) Ægteskabslovgivningen. Forsørgerbegrebet.Børns retsstilling. Personlig myndighed. Ad-option. Arveret.

d) Familiens tryghed og økonomi. Budgetlæg-ning. Opsparing. Forsikringer. Social sik-ring.

e) Samspillet mellem familie og samfund. Fa-miliepolitikkens mål og midler.

2. Befolkningsforhold.a) Befolkningsstatistik. Folketælling. Folkere-

gister. Fødselshyppighed. Dødelighed.b) Befolkningens aldersfordeling. Folketæthed.

Ind- og udvandring. Fordeling på erhvervs-og socialgrupper. Over- og underbefolkning.Befolkningsforskydninger.

3. Samfundet og erhvervslivet. Erhvervsoriente-ring. Den økonomiske og sociale struktur.a) Arbejdsdeling. Samarbejde. Gensidig afhæn-

gighed og interessemodsætninger. Privat fo-retagsomhed og rammerne herfor. »Rolle-fordelingen« mellem en virksomheds ejer,leverandører, aftagere, personale, långivereog konkurrenter. Trindeling og branche-deling. Forskellige virksomhedstyper.

b) Handelssædvaner. Konkurrencebegrænsen-de aftaler. Overenskomster om løn og andrearbejdsvilkår. Retsregler for erhvervsudøvel-se.

c) Gennemgang af de virkeområder, staten ogkommunerne påtager sig (forsvar, retsorden,transport, kommunikation, sundhedsvæsen,offentlige værker, social forsorg m.v.).

d) Danmarks hovederhverv (naturresourcer ogråstofgrundlag, produktionsformer, prisfast-sættelse, afsætning, organisationsforhold).

e) Arbejdsmarkedets parter (organisationerne,fastsættelse af løn og arbejdstid, konflikterog deres behandling, løn- og ansættelsesfor-mer, ferie, arbejderbeskyttelse).

f) Befolkningens fordeling efter erhverv, ind-komst og formue.

g) Det offentliges indtægter og udgifter. Skat-ter og afgifter.

h) Økonomiske grundbegreber (penge og pen-gevæsen, prisdannelse, kreditinstitutioner,det økonomiske kredsløb, inflation, natio-nalprodukt, fuld beskæftigelse).

i) Økonomisk vækst - forudsætninger og føl-ger (specialisering, produktivitet, rationalise-

48

ring, mekanisering, automatisering, stor-drift, masseproduktion, forskning, investe-ring, planlægning, uddannelse, arbejdskraf-tens bevægelighed, forbrugs-, fritids- og vel-standssamfundet) .

4. Kulturelle forhold. Uddannelsesorientering.

a) Undervisning, uddannelse og oplysning (fol-keskolen, gymnasieskolen, ungdoms- og ef-terskoler, højskoler, lærlingeuddannelse, ud-dannelse af ikke-faglærte, faglige skoler ogkursus, universiteter og højere læreanstalter.- Ungdommens uddannelsesfond, legater oglån, kollegier, planlægning af uddannelses-reformer).

b) Presse., radio og fjernsyn.c) Biblioteker, arkiver, museer.d) Teater og film.e) Folkekirken, andre trossamfund.

5. Politiske idésystemer og gruppedannelser.

a) Opinionsdannelse (massemedia, propaganda,censur, gruppepåvirkning og -solidaritet).

b) De vigtigste politiske og økonomiske idésy-stemer (tids- og stedsbestemte forudsætnin-ger, sammenhængen med faktorer af psyko-logisk og interessebestemt karakter, sam-menha^ngen med partiprogrammer og medden praktiske politik, idealisme, realisme,opportunisme og kompromis).

6. Folkestyrets opbygning og funktion.

a) Demokratiets begreb, valgret og valgbarhed,politiske partier og organisationer. Folke-styret og interesseorganisationerne.

b) Valg til folketinget og til kommunale råd.c) Folketingets arbejdsform. En lovs tilblivel-

se. Finansloven.d) Regeringsdannelse. Ministrenes stilling og

opgaver.e) Kongen.f) Grundloven.g) Forvaltningen. Ombudsmanden,h) Retsplejen.i) Det kommunale styre,j) Grønland og Færøerne,k) Styreform i andre lande.

7. Danmark og udlandet. International politik.

a) Danmarks politiske, økonomiske og kultu-relle afhængighed af og interesse i omverde-nen (eksempler, historisk perspektiv).

b) Danmarks udenrigsstyrelse.c) To- eller flersidige overenskomster (trakta-

ter m.v.).

d) Regionalt samarbejde (Nordisk Råd, Euro-parådet, EFTA & EEC).

e) Globalt samarbejde (FN, særorganisationer-ne, OECD).

f) Danmarks sikkerhedspolitik (forsvaret,NATO).

g) U-landssamarbejdet.h) Turistrejser.i) International politik (interesser, indflydel-

sessfærer, diplomati, spænding, kriser, kon-flikt, sanktioner. - Magtbalance, kolonipo-litik, isolationisme, neutralitetspolitik, allian-cepolitik, militærteknisk udvikling, spred-ning af kernevåben, nedrustning).

Undervisningen må koordineres med under-visningen i historie og i geografi.

Det er ikke tanken, at man skal fordybe sigi stoffets mange detaljer. For hvert af de 7 ho-vedområder må eleverne dog opnå at blive såvelorienterede, at de kan sættes på sporet af denproblematik, der karakteriser de pågældendeområder af samfundslivet. Dette må anses forat være den vigtigste side af vindervisningen,hvorfor en ikke ringe del af tiden må anvendesherpå,, Eleverne bør i videst muligt omfang ak-tivt medvirke til at indkredse problemfelterne,f.eks. gennem gruppedrøftelser og klassesamta-ler.

For at illustrere, hvilke samfundsspørgsmålder vil kunne aktualiseres af eleverne ud fraundervisningen, skal anføres følgende eksemp-ler:ud fra stofområde 1, Familien:

Abortspørgsmålet.Unge under uddannelse og deres afhængig-hed af hjemmet. Samarbejdet mellem hjemog skole.Kvindernes stilling i samfund og erhverv.Fritidsproblemet.Ungdomskriminalitet (alkohol, narkotika,»langhårede« og »læderjakker«),

ud fra stofområde 4, Kulturelle forhold:Uddannelsens demokratisering (adgangsbe-grænsning, elevråds medbestemmelse, øko-nomisk ligestilling).Bladdøden.Reklame i fjernsynet.Filmcensurens berettigelse.

Gruppearbejdsformen er ligeledes velegnet tilat samle og bearbejde stof til belysning afspørgsmålskomplekserne og til at give eleverneet personligt forhold til samfundets anliggendergennem den aktivisering, der fremkaldes.

Undervisningen bør i vidt omfang knytte an

49

til det lokale og det aktuelle, dels ved at ind-drage læsning af avisartikler (ledere og oversig-ter m.v.) og artikler i fagtidsskrifter, dels vedelevernes besøg på virksomheder og institutio-ner. Sådanne besøg forudsætter et grundigt for-arbejde og en undervisningsmæssig efterbehand-ling, bl.a. med udveksling af elevernes iagttagel-ser og synspunkter.

Eleverne bør medvirke ved udvælgelsen afområder til udførligere behandling.

For samfundsfag som tilvalgsfag, hvor ele-verne kan sprede sig over forskellige stofområ-der, må undervisningen i vidt omfang tage formaf individuelt arbejde og opgaver, hvor en grup-pe elever arbejder sammen for i fællesskab atnå et resultat. Der må her lægges vægt på atgøre eleverne bekendt med samfundsfagenesmetoder. Inden for områderne 2 (Befolknings-forhold) og 3 (Samfundet og erhvervslivet m.v.)er der mulighed for at lade eleverne foretage un-dersøgelser med indøvelse af mere elementærestatistiske metoder. Områderne 3.a. (Arbejdsde-ling m.v.), 3.e. (Arbejdsmarkedets parter m.v.),4 (Kulturelle forhold m.v.) samt 5 Politiske idé-systemer m.v.) egner sig til indøvelse af inter-viewmetode og rapportering om resultaterne.

Til den største del af de foran angivne un-dervisningsemner findes der egnede fremstillin-ger, der kan benyttes, indtil særlige undervis-ningsmidler foreligger. - For hvert enkelt em-ne findes der herudover en mængde specieltstof i form af tidsskrifter, økonomiske og stati-stiske håndbøger og monografier, lovsamlingerog andre opslagsværker, årsberetninger o.s.v.,som bør være til rådighed på biblioteket eller ifaglokalet. Eleverne må have lejlighed til påenkelte områder at gå i dybden ved at benytteet sådant kildemateriale.

Film og billedbånd samt radio og TV kanpå nogle områder give en værdifuld belysningog ofte tjene til at fremkalde et mere markeretengagement over for en problemstilling.

Eksamen.Der lægges mere vægt på den pågældendes

almene orientering om samfundsmæssige for-hold end på, om der er indlært et detaljeret stofefter bestemte lærebøger.

Prøvens aflæggelse i form af et gruppearbej-de kan f.eks. ske ved, at hver elev i gruppenløser sin del af en sammenhængende opgave.

Studie- og erhvervsorienteiing.Undervisningen tilsigter ikke blot at give ele-

verne en almen viden, jfr. stofområderne 3 og4, men skal tillige danne udgangspunkt for ele-vernes personlige arbejde med at forberede de-res uddannelses- og erhvervsvalg. Der må der-for gives eleverne mulighed for at fordybe sigi sådanne erhvervsforhold og uddannelses-spørgsmål, som vil være af direkte betydningfor dem. Herudover må undervisningen inde-holde såkaldt »anlægsorientering«, d.v.s. em-ner, som foranlediger de unge til at overvejederes interesser, deres stærke og svage sider,økonomiske forhold, familiehensyn, pigernessærlige problemer m.v., og at sætte dette i rela-tion til de valgmuligheder, der har betydningfor den enkelte.

Ud over de 12 timer i 1. og 2. semester børder søges udvej for at afholde enkelte studie-og erhvervsorienterende timer tidligt i 4. seme-ster, dels for at ajourføre konkrete oplysningerom adgangsregler, økonomiske vilkår etc. forde forskellige uddannelser, dels for at give ele-verne lejlighed til - stående umiddelbart foranvalgafgørelsen - at foretage en justerende gen-nemgang af grundlaget for deres stillingtagen.

Opmærksomheden skal henledes på følgendeområder, der om muligt bør behandles i sidstesemester: værnepligtsforhold i forbindelse medde forskellige uddannelser samt de økonomiskeog boligmæssige vilkår under uddannelsestiden.

Vedrørende undervisningsemnerne i øvrigthenvises til Det nye Gymnasium (1960) side105-106 og Undervisningsvejledning for folke-skolen (1960) kap. 26.

Studie- og erhvervsorienteringen tjener kunsit formål, hvis dens arbejdsstof bliver genstandfor elevernes personlige aktivitet og engage-ment. Der bør lægges vægt på arbejdsformersom klassediskussioner, gruppedrøftelser, inter-views med indbudte uddannelses- og erhvervs-repræsentanter.

Det vil være hensigtsmæssigt at benytte nogletimer til gruppearbejde og klassedrøftelse om,hvordan man undersøger en uddannelse og eterhverv. De herved udarbejdede dispositionerkan eleverne anvende ved personlige undersø-gelser af de uddannelser og erhverv, der liggerinden for deres interessefelt.

For at eleverne kan få det fornødne grund-lag for deres personlige valgforberedelse, måder forefindes en ret omfattende samling af stu-dieoplysende materialer: undervisningsprogram-mer, studieplaner, erhvervsbeskrivelser, årsbe-retninger m.v., og der må drages omsorg forsåvel en løbende ajourføring som en hensigts-

50

mæssig rotation (hjemlån m.v.) af materialetmellem de elever, der har behov for det. Derkan som supplement til lærebogsstoffet i øvrigt:benyttes materiale fra dagblade og tidsskrifter,ligesom en del film, lydbilledbånd, radio ogTV-udsendelser vil være anvendelige i forbin-delse med undervisningen.

Erfaring fra andre undervisningsområder ta-ler for, at det er hensigtsmæssigt at udbyggevalgforberedelsen med arrangementer ud overden egentlige undervisning: informationsmødermed studerende og erhvervsrepræsentanter,virksomhedsbesøg, deltagelse i studieoriente-ringsdage eller lignende på uddannelsesinstitu-tionerne. Endvidere bør der for HF-elever somfor andre unge i forberedelses- og tilpasnings-perioden arrangeres erhvervs- og uddannelses-praktik.

Til gennemførelse af de nævnte arrangemen-ter og til fremskaffelse af et ajourført oplys-ningsmateriale vil det være hensigtsmæssigt atsamarbejde med den offentlige erhvervsvejled-ning (arbejdsdirektoratet og de stedlige arbejds-anvisningskontorers erhvervsvejledere).

Studie- og erhvervsorientering og studietek-nik forudsætter et betydeligt arbejde uden forden egentlige undervisningstid med henblik påtilrettelæggelse, samordning, kontakt og for-midling til mange sider.

Studieteknik.Indføringen i studieteknik omfatter de vigtig-

ste forhold i indlæringspsykologien samt prin-cipperne for god arbejdstilrettelæggelse og hen-sigtsmæssige studievaner. Hertil anvendes 4 ti-mer i begyndelsen af 1. semester. Formålet medstudieteknikken opnås kun, hvis arbejdet i deenkelte fag tilrettelægges på en sådan måde, ateleverne indarbejder gode studievaner. I be-handlingen af flere af enkeltfagene er sådannemetoder omtalt. Timerne i almen studieteknikinden for rammen af samfundsfag skal give ele-verne det generelle grundlag for studietrænin-gen i de enkelte fag. Den almene undervisningmå af praktiske grunde knyttes til et enkelt fag.Når man hertil har valgt samfundsfag skyldesdet, at man her tillige har placeret studie- ogerhvervsorienteringen, og at det erfaringsmæs-sigt er lettest at vække de unges interesse forstudieteknik i forbindelse med deres overvejel-ser vedrørende valget af fortsat uddannelse ogde krav, der herved stilles. I tilknytning til un-dervisningen i almen studieteknik bør der giveseleverne en indføring i bibliotekskundskab, støt-

tet til demonstration og praktiske øvelser. Hertilforeslås anvendt 2 dobbelttimer, hvoraf mindstén søges henlagt til et stedligt bibliotek og til-rettelagt i samarbejde med dettes biblioteksud-dannede personale. Timerne i bibliotekskund-skab behøver ikke at tages fra samfundsfag. Dekan eventuelt fordeles over flere fag eller liggeuden for normal undervisningstid.

T i l § 31. S a n g og m u s i k .Undervisningen.Fællesfag (sang):

Undervisningen tager sit udgangspunkt i fol-keskolens sangog musikundervisning med ho-vedvægten på sang, sigtende mod en let og frisyngemåde, god klang og klar og tydelig tekst-udtale. Andre landes folkesang indgår i sang-repertoiret. Hvor mulighederne er til stede, ind-drages elevers instrumentale færdigheder i ti-merne, hvorved den enkeltes kunnen - vokaltsom instrumentalt - udnyttes og udbygges i såhøj grad som muligt.

Undervisning i stemmepleje bør ske i nær til-knytning til sangstoffet og koordineres mestmuligt med dette.

Undervisningen i elementær musiklære børomfatte nodekendskab, takt og rytme, notation,intervaller, tonearter og de almindeligst anvend-te udtryk fra musikkens terminologi, f.eks. tem-po- og styrkebetegnelser. Som hjælp ved under-visningen kan anvendes støtteinstrument (f.eks.blokfløjte).

Af afgørende betydning for elevernes udbytteaf de ovenfor anførte discipliner er, at de be-handlede fænomener indordnes i en musikalskhelhed, og at de fra første færd knyttes til prak-sis.

Tilvalgsfag (sang og musik):Med baggrund i elevernes vokale og instru-

mentalle kunnen og med en styrkelse af rcd-skabsdisciplinerne (musiklære, hørelære, form-lære) tilstræbes det at give eleverne mulighedfor en selvstændighedsfremmende arbejdsform,der i høj grad baseres på personlige iagttagelserog vurderinger, og som inspirerer til det skaben-de element i musikudøvelsen.

Musiklære og hørelære er vigtige støttedisci-pliner og bør medvirke til at give eleverne bedremuligheder for dels at arbejde selvstændigt påen mere bevidst måde både med deres stemmeog med deres instrument, dels at opfatte og for-stå de musikalske love og principper, som de

4* 51

gennem en almen musikorientering gøres be-kendt med.

Gennem unndervisningen i musikorienteringbør man tilstræbe, at elevernes på faglig basisindvundne erfaringer og deres personlige iagtta-gelser i videst muligt omfang kombineres tilfremme af deres oplevelse af musik som menne-skeligt udtryksmiddel.

Hvor pædagogiske hensyn taler herfor, børman såvel i fællesfaget som i tilvalgsfaget kun-ne dele eleverne i mindre hold, hvis størrelseafpasses til undervisningens art og krav. Under-visningen i instrumentalspil under tilvalgsfagetbør gives på hold på 2 elever med en ugentligtime.

Frivillig undervisning:Der bør tilbydes alle elever frivillig undervis-

ning i korsang og orkesterspil.

T i l § 3 2. F o r m n i n g .Undervisningen.Fællesfag:

Da de elever, der søger optagelse på kursus,har været præsenteret for væsentlige dele af denrække af arbejdsområder, folkeskolens under-visning indeholder, vil det være rimeligt at udgåfra og videreføre disse formningsaktiviteter. Detvil herunder være af betydning at understregedet almene oplevelsesindhold, faget åbner rigemuligheder for, bl.a., og navnlig, ved at mangennem den enkelte elevs selvstændige form-ningsudtryk kan hjælpe denne til gennem arbej-det med et givet materiale selv at opleve sin ud-tryksformåen.

Vedrørende formningsområderne maleri oggrafik bemærkes:

Ved maleri forstås her plan billedformning,d.v.s. arbejder med blyant, pen, kul, farvekridt,akvarelfarver, limfarver, temperafarver, oliefar-ver, forskellige collagematerialer som papir,pap, finér, stof o.s.v. Denne række af materia-ler, som egner sig til udbredning over en planflade, indeholder muligheder for at beskæftigesig med billedsproglige problemer, som f.eks.linie, form, farve, valør, flade, stof, struktur,proportioner, materialevirkninger, rum, spæn-ding, bevægelse, balance, rytme, harmoni. Un-dervisningen bør tilrettelægges således, at dissemuligheder udnyttes ved, at der i forbindelsemed elevernes arbejde sker en elementær indfø-ring i de billedsproglige problemer, som de på-gældende arbejder giver anledning til, hvorved

det vil være muligt at bibringe eleverne en visforståelse af væsentlige formelle forhold ved albilledformning og derved at berige deres ople-velse af kunst.

Ved grafik forstås her den plane billedform-ning, som karakteriseres ved muligheden formangfoldiggørelse. Hertil anvendes materialersom f.eks. linoleum, finér, træ, zink, sten, ogstoffer til deres bearbejdning som f.eks. tryk-sværte, voks, asfalt, syre m.m., der alle bidragertil ændringer af og nye muligheder for oplevel-sen af billedet og dets formelle værdier.

Som eksempel på forskellige grafiske teknik-ker kan nævnes linoleumssnit, træsnit, ætsningog tørnålsradering.

Gennem undervisningen bør der drages om-sorg for, at det udvalg af muligheder, en klassestilles overfor, ikke bliver for snævert eller en-sidigt eller på den anden side så omfattende, aten fordybelse vanskeliggøres.

Elevforedrag vil være et naturligt led i denmere teoretiske undervisning, ligesom lysbille-der, reproduktioner m.v. bør anvendes.

For elever, der ved det mere elementære ar-bejde har vist en særlig selvstændighed og for-ståelse af billedmæssige problemer, bør der væ-re mulighed for friere arbejder inden for under-visningens områder, uden at undervisningsideendog derved forflygtiges.

Tilvalgsfag:De allerede behandlede formningsdiscipliner

inden for områderne maleri og grafik uddybesbåde praktisk-eksperimentelt og gennem læsningaf faglitteratur. Nye formningsdiscipliner indenfor de nævnte områder tages i anvendelse i pas-sende udstrækning.

I denne del af uddannelsen vil det være na-turligt at arbejde med større opgaver, større for-mater og omfattende og vanskelige teknikker.

Skulptur inddrages som nyt formningsområ-de.

Ved skulptur forstås her plastisk billedform-ning. Beskæftigelsen med dette formningsområ-de bør udfylde en rimelig del af undervisnings-tiden i 3. og 4. semester. Eleverne bør gennempraktisk formningsarbejde stifte bekendtskabmed nogle af de almindeligt anvendte materia-ler som f.eks. ler, sten, træ, gips, papmaché ogdisse materialers tekniske og skulpturelle mulig-heder, men man bør ved undervisningens til-rettelæggelse drage omsorg for, at kun så mangematerialer tages i anvendelse, at fordybelse iarbejdet gøres mulig. Under arbejdet med den

52

plastiske formning må man som ved den planebilledformning have sin opmærksomhed rettetmod de tidligere omtalte billedsproglige elemen-ter. Det vil endvidere være af stor betydning, ateleven får lejlighed til at se, hvorledes kunstnerehar arbejdet med de samme materialer.

I sammenhæng med elevernes udførelse afegne arbejder gives en egentlig indføring ikunstforståelse. Ved at trække linier fra elev-arbejder til kunstneres arbejder og gennem iagt-tagelse og drøftelse af kunstnerisk brug af bil-ledelementer på grundlag af reproduktioner oglignende og - i videst mulig udstrækning - ori-ginale arbejder samt ved læsning af kunstlittera-tur skal eleverne føres frem til forståelse af etkunstværks billedværdier samt i nogen grad tilat kunne se dette som led i en udvikling.

Elevforedrag vil være et naturligt led i denmere teoretiske undervisning, ligesom lysbille-der, reproduktioner m.m. bør anvendes.

Gruppearbejde kan anvendes, især hvis derarbejdes med større opgaver.

I så vid udstrækning som muligt bør besøgpå kunstudstillinger, museer og lignende indgå iundervisningen.

For elever, der ved det mere elementære ar-bejde har vist en særlig selvstændighed og for-ståelse af billedmæssige problemer, bør der væ-re mulighed for friere arbejder inden for under-visningens områder, uden at undervisningsideendog derved forflygtiges.

T i l § 33. L e g e m s ø v e l s e r .Undervisningen.

Undervisningen i legemsøvelser bør i videstmuligt omfang individualiseres, så de enkelteelever kommer til at arbejde med opgaver, somde både har forudsætninger for og lyst til at lø-se, ligesom der bør være mulighed for, at elever-ne selvstændigt udformer eller kombinerer øvel-ser.

Eksamen.Indledningsvis bemærkes, at udvalget stiller

sig tvivlende overfor, om der overhovedet børafholdes eksamen i legemsøvelser ved HF. Manhenstiller, at dette spørgsmål i forbindelse meden eventuel revision af loven tages op på bag-grund af de erfaringer, der foreligger til den tid,navnlig om prøver for eksaminander, der ikkeer kursuselever.

Om det foreliggende forslag: Udvalget er atden opfattelse, at der i et vist omfang bør givesstandspunktkarakterer. Der skal afholdes eks-

amen i legemsøvelser, jfr. lovens § 7, men deter af praktiske grunde kun muligt at afholdeprøve i gymnastik, mens afholdelse af prøvei de øvrige discipliner, der hører til faget, nem-lig boldspil og atletik ikke er praktisk mulig, ogprøver i alle tre discipliner ville i hvert fald ikkekunne finde sted samtidig. Udvalget finder detimidlertid ikke rimeligt, at eksamenskarakterenfor kursuselever kun baseres på eksaminander-nes standpunkt i den ene disciplin gymnastik, ogfor også at: lade standpunktet i de øvrige disci-pliner boldspil og atletik indgå i eksamenskarak-teren foreslår man, at der i disse sidstnævntediscipliner gives medtællende standspunktska-rakterer, der fastsættes som anført i bekendt-gørelsesudkastet. Det bemærkes, at den samledeeksamenskarakter, hvori denne standpunktska-rakter indgår, efter forslaget fastsættes af cen-sor ved prøven i gymnastik og læreren i for-ening.

I forbindelse hermed opstår spørgsmålet omfastsættelse af eksamenskarakter for eksaminan-der, der ikke er kursuselever. Under hensyn tilden ovenfor omtalte vanskelighed ved afhol-delse af prøve i boldspil og atletik har manment at måtte bortse fra eventuelle færdighederi disse discipliner for disse eksaminanders ved-kommende, således at deres standpunkt i fagetalene bedømmes ud fra en prøve i gymnastik,som man ikke har fundet grundlag for at fast-sætte anderledes end den prøve, kursuseleverneskal aflægge.

Prøven i gymnastik bør lægges før afholdel-sen af skriftlig eksamen i de andre fag.

Frivillig u nde r v isn ing :Der bør gives alle elever mulighed for frivil-

lig træning i legemsøvelser (gymnastik, boldspil,atletik og om muligt svømning).

T i l § 34. F y s i k .Undervisningen deles i et forkursus og et ho-

vedkursus. Stoffet opdeles i en obligatorisk ogen valgfri del. Den obligatoriske del omfatterforkursus samt 3/4 af timetallet i hovedkursus,den valgfri del resten. Den valgfri del vælges aflæreren. Den enkelte elev gennemgår således ik-ke alle fysikkens afsnit, men det er målet at giveham kendskab til fysikkens metoder og til be-handlingen af en række væsentlige problemer.

Forkursus:Hovedvægten lægges på at indøve brugen af

måleapparater. Ved omtale af apparater be-

53

handles deres idé, konstruktion, beskrivelse ogbrug, herunder nulpunkt, skala, aflæseteknik,følsomhed, kontrol, justering og lignende.

Begreberne fejl og usikkerhed indføres ogindøves gennem praksis.

Den teoretiske viden, som er nødvendig tilforståelse af et behandlet emne, skal eleven omnødvendigt tilegne sig ved egen læsning.

Valget af øvelser inden for varmelæren måske under hensyntagen til behovet inden forkemiundervisningen.

Som eksempler på iagttagelsesøvelser kannævnes forsøg over opvarmning og kogning afvæske og forsøg over koblede svingninger (pen-duler).

Hovedkursus:Anskuelighed og forståelse af kvalitative for-

hold såvel på grundlag af forsøg som ud fra fy-siske ræsonnementer bør være grundlæggende iundervisningen. Den matematiske beskrivelsebør i det væsentlige baseres på de matematiskeforudsætninger, eleverne har ved begyndelsenaf kursus. Integral- og differentialregning børsåledes ikke anvendes; i stedet benyttes regningmed små differenser. De hertil nødvendige reg-neregler gennemgås.

Si-systemets enheder anvendes. Dog må enkleomregnigner til andre praktiske enheder kunneudføres.

Det forudsættes, at der regnes og afleveresopgaver, som rettes og godkendes af læreren.Obligatoriske rapporter rettes og godkendes aflæreren.

Til nogle punkter i den obligatoriske emne-liste skal knyttes følgende supplerende bemærk-ninger:

Massetiltrækning: Herunder omtales nogle hi-storiske forsøg og målinger.

Harmonisk svingning: Behandlingen kan be-grænses til den lineære, udæmpede svingning afen massepartikel.Termiske udvideheskoefficienter: Både gasser,væsker og faste stoffer behandles.

Elektrisk strøm i isolatorer og halvledere samt imetaller: Hovedvægten bør lægges på det fæno-menologiske, men årsagen til de vidt forskelligeledningsevner bør omtales i store træk.

Karakteristikker: Mindst tre typeforskellige eks-empler vælges, f.eks. kultråd, diode og glimrør.

Modstandsmålinger: Flere metoder skal behand-les, herunder en bromåling.

Termisk elektronemission: Herunder behandlesfænomenets anvendelse i toelektroderøret og ivisse udladningsrør.

Elektrisk strøm i luftarter: Begreberne ionbevæ-gelighed, fri middelvejlængde, rumladning ogstødionisering indføres og anvendes til forkla-ring i store træk af strøm gennem luft ved nor-malt tryk og gennem udladningsrør ved lavttryk.

Elektromagnetisme: Felterne om en enkelt cir-kulær og en lang retliniet leder samt kraftenmellem parallelle strømledere skal behandleskvantitativt. Resultaterne anvendes bl.a. til for-klaring af nogle måleapparaters virkemåde.

Mikroskopet: Der er her tænkt på en større ar-bejdsopgave, der foruden almen beskrivelse om-fatter påvisning af mellembillede og okularringsamt eksperimentel bestemmelse af forstørrel-sen; dernæst foretages et par målinger med rela-tion til biologiske eller tekniske problemstillin-ger, og om muligt arbejdes med tegneapparatureller mikroprojektion.

Som eksempler på emner, der kan vælges iden ikke-obligatoriske del af hovedkursus anfø-res følgende:

Et astronomisk emne, et emne fra atom-eller kernefysik, afsnit af den specielle re-lativitetsteori, fysisk optik, lydlære, hydro-statik og elementær hydrodynamik, kalori-metri, lave temperaturer, vekselstrøm, tele-teknik.

Ved undervisning af over 10 deltagere børder etableres to hold. Fysik bør råde overmindst én ugentlig dobbelttime.

Da laboratoriearbejdet er obligatorisk og enmeget væsentlig bestanddel af undervisningen,foreslås der tillagt læreren i fysik en ugentliglaboratorietime i 2. og 4. semester, helst påskemaet efter dobbelttimen. Den tænkes bl.a.anvendt til fortsættelsesarbejde for langsommeelever, vejledning med hensyn til udfærdigelseaf rapporter, afslutning af eventuelle forsinke-de øvelser og »opsamling« efter sygdom ellerandet fravær.

For eksaminander, der ikke forberedes på etgodkendt kursus, tænkes arrangeret speciellekurser til gennemførelse af de krævede labora-torieøvelser, jfr. § 2, stk. 2. I øvrigt vil tidlige-re udført laboratoriearbejde kunne søges god-kendt.

v!

T i l § 3 5. K e m i .Det bør tilstræbes ved behandlingen af al-

men-kemiske problemer at inddrage relevantestofkemiske eksempler i undervisningen, mendet er ikke meningen, at eleverne gennem uden-adslære skal erhverve et omfattende kendskabtil kemiske forbindelsers specielle egenskaber.

Gennem nogle af de kemiske forsøg samtgennem rapporter - der rettes og godkendes aflæreren - og i mindre omfang opgaveregningskal eleverne lære at arbejde med kemi som etkvantitativt fag.

Til de enkelte punkter i emnelisten bemærkesfølgende vedrørende behandlingens omfang:

Atomer, molekyler og ioner: Stoffets opbygningaf atomer, ioner eller molekyler, knyttet sam-men ved atombinding, ionbinding, metalbin-ding eller intermolekulære kræfter. Fysiske ogkemiske egenskaber f.eks. hårdhed, smelte-punkt og elektrisk ledningsevne forklares i sto-re træk ud fra stoffets opbygning (struktureltog bindingsmæssigt).

Det periodiske system: Eleverne bør opøves ived hjælp af det periodiske system at kunneopskrive formler for den typiske forbindelseisær af grundstofferne i 1., 2. og 3. periode.

Carbonforbindelser: Carbonhydrider, alkoholer,aldehyder og ketoner, carboxylsyrer, ethere,estere (herunder fedtstoffer), aromatiske forbin-delser, aminer og aminosyrer. Højmolekulærekunststoffer, kulhydrater, proteinstoffer.

Elektrolyse: Gennem udvalgte typiske eksem-pler behandles elektrolyse kvalitativt og kvanti-tativt. (Faradays konstant).

Redoxprocesser: Ved behandlingen af redox-processer bør det formelle begreb oxidationstrinbenyttes, men eleverne må tillige have kendskabtil redoxprocesser opfattet som elektronoverfø-relsesprocesser.

Reaktionskinetik: Reaktionskinetikken bør om-fatte hastighedsudtryk for reaktionerne af 1. og2. orden i homogene og heterogene systemer.

Ligevægtslære: Ligevægtslære må omfatte mas-sevirkningsloven og Le Chateliers princip.

Syrer og baser defineres i overensstemmelsemed J. N. Brønsted. Eleverne må kende pH,pKA og pKB og kunne foretage enkle bereg-ninger.

Under brugsmetaller omtales forekomst somfrie metaller, sulfider, oxider, silicater og an-

dre salte. Principper for metalfremstilling be-handles.

Ved undervisning af over 10 deltagere børder etableres to hold. Kemi bør råde overmindst én ugentlig dobbelttime.

Da laboratoriearbejdet er obligatorisk og enmeget væsentlig bestanddel af undervisningenforeslås der tillagt læreren i kemi en ugentliglaboratorietime i 3. semester, helst på skemaetefter dobbelttimen. Den tænkes bl.a. anvendttil fortsættelsesarbejde for langsomme elever,vejledning med hensyn til udfærdigelse af rap-porter, afslutning af eventuelle forsinkede øvel-ser og »opsamling« efter sygdom eller andetfravær.

For eksaminander, der ikke forberedes på etgodkendt kursus, tænkes der arrangeret speciel-le kursus, jfr. § 2, stk. 2. I øvrigt vil tidligereudført laboratoriearbejde kunne søges godkendt.

Kemi forudsættes for tilvalg af fysik og bio-logi. Kemi kan dog også tilvælges selvstændigt,men det må da kræves, at forkursus i fysikgennemgås.

T i l § 3 6. P s y k o l o g i .Psykologi har efter timeplanen i § 3 tre ti-

mer, der er placeret i 2. semester. Elever i 4.semester skal imidlertid også kunne tilsluttesig undervisningen i psykologi.

Undervisningen.Undervisningen i psykologi kan ikke direkte

opbygges på et grundlag af forudgående viden.Det vil være af betydning, at undervisningentager udgangspunkt i forhold og eksempler, someleverne kender dels fra deres skolegang, delsfra deres læsning eller tilværelse i øvrigt.

Under de enkelte stofområder kan følgendeemner behandles:

Oplevelse af omverdenen.a. Sansning, strukturering og tolkning. Tærsk-

ler. Opmærksomhed. Camouflage.b. Perceptionens selektive karakter. Indstillin-

ger og fordomme. Subjektivitet - objektivi-tet. »Naiv realisme«. Påvirkning af tidligereerfaringer og af andre mennesker. Sugge-stion. Hypnose. Vidneudsagns pålidelighed.Personbedømmelse. Systematiske fejl og fo-rebyggelse heraf.

c. Opfattelse af farver, former, hastighed ogafstand. Reaktionshastighed. Praktiske kon-sekvenser.

55

Motivation, behov og følelser.a. Behov og emotioner som drivkræfter til den

menneskelige adfærd. Medfødte og erhver-vede behov. Emotionernes forbindelse meddet endokrine kirtelsystem og det autonomenervestystem. De vigtigste behov og emo-tioner.

b. Behovenes og emotionernes betydning forvor opfattelse af andre mennesker og forvore oplevelser.

c. Reaktionsmønstre for opnåelse ef behovs-tilfredsstillelse. Frustration og forskellige re-aktionsmåder herpå. Forskelle i et og sam-me individs adfærd overfor beslægtede si-tuationer, og forskelle individerne imellemi samme situation.

d. Konfliktsituationer. Aggressivitet. Forsvars-mekanismer. Fortrængning. Neuroser ogpsykoser. Orientering om psykoterapeuti-ske metoder.

Indlæring.a. Indlæring i bred forstand som en stadig til-

pasningsproces til ændringer i omverdenen.Forstærkning af adfærd, som giver positivtresultat. Betingning. Vanedannelser. Kon-formitet i sociale grupper. Afvigende ad-færd og konsekvenser heraf.

b. Erhvervelse af kundskaber og færdigheder(med eksempler fra elevernes aktuelle ind-læringssituation). Baggrunden for studietek-niske anvisninger. (Arbejdets disponering.Aktivitetens betydning. Hukommelse. Glem-sel. Repetition. Indlæring på forskellige mo-denhedsstadier).

Udviklingspsykologi.a. Hovedtræk af udviklingens forløb i barne-

alderen, navnlig med henblik på de motori-ske, emotionelle, intellektuelle og socialefunktioner. Modenhed, indlæring og dissesindbyrdes sammenhæng. Opdragelsesprin-cipper. Fejludviklinger, deres forebyggelseog behandling.

b. Ungdomsårenes psykologi. Pubertetsproble-mer, set i udviklingsperspektiv (barndoms-årenes indflydelse, - virkningen på længeresigt).

Forskelle mellem mennesker.a. Egenskaber og deres variation. Gradsfor-

skelle og typeforskelle. Arv og miljø.b. Begavelsesforskelle, kvalitativt og kvantita-

tivt. Betydningen heraf i forhold til erhver-venes og uddannelsernes krav og vilkår.Metoder til begavelsesanalyse.

c. Personlighed, karakter og temperament.Mennesketyper. Metoder til personligheds-analyse.

d. Forskelle mellem køn, sociale grupper ogracer.

Socialpsykologi.a. Forskellige slags gruppers struktur (fami-

lien, skoleklassen, kammeratgruppen, ar-bejdsfællesskabet): gruppenormer, status,rolle og rolleforventninger. Gruppers indvir-ken på hinanden. Samarbejde og samar-bejdsformer.

b. Meningsdannelse, propaganda og reklame.c. Orienterirg om socialpsykologiske metoder.

Psykologiens anvendelse.a. Børnepsykolog! og skolepsykologi: skoler,

børneforsorg, rådgivningscentre.b. Klinisk psykologi: hospitaler, klinikker, råd-

givningscentre.c. Arbejdsps/kologi: erhvervsvejledning, stu-

dierådgivr ing, revalidering og konsulent-virksomhed.

d. Kriminal psykologi: domstole, fængsler, ef-terforsorg.

e. Militærpsykologi: forsvaret.f. Andre on-råder: trafikspykologi, dyrepsyko-

logi o.s.v. - Den anvendte psykologis mulig-heder og begrænsning.

Læreren bør som optakt til undervisningenpræsentere en plan over stoffet for eleverne,således at disse kan have grundlag for at tilken-degive deres ønsker om vægtfordelingen mellememnerne. Det er nødvendigt, at læreren — ommuligt i samråd med eleverne - udskyder endel af underpunkterne, men på en sådan måde,at der dog for hvert af hovedområderne foreta-ges en vis oversigtlig gennemgang af hoved-trækkene.

De enkelte stofområder er ikke skarpt af-grænsede fra hinanden. Sammenhængen børkomme frem ved, at der gives eksempler fraandre stofområder, når et emne behandles. Så-ledes kan det være hensigtsmæssigt at behandleemner fra »Psykologiens anvendelse« i forbin-delse med gennemgangen af de øvrige områderog at foretage en sammenfatning på et seneretidspunkt, eventuelt i forbindelse med studie-og erhvervsorientering.

56

Psykologiundervisningens stof har forbindelsemed fag som dansk, historie, samfundsfag, er-hvervsorientering, biologi og kristendomskund-skab. Denne forbindelse bør udnyttes beggeveje, dels ved at man drager eksempler og pro-blemstillinger fra de nævnte fag ind i psykolo-giundervisningen, dels ved at psykologiunder-visningen formes på en sådan måde, at denunderstøtter og beriger de øvrige fag ved atbringe disses stof ind i en almen menneskeligsammenhæng.

Psykologiundervisningen må især samordnesmed samfundsfag, erhvervsorientering og stu-dievejledning samt studieteknik. De pågælden-de lærere må formentlig til en vis grad planlæg-ge deres undervisning i fællesskab.

Metodiske spørgsmål.For at psykologiundervisningen skal kunne

fastholde elevernes interesse og give dem per-sonligt udbytte, må de fornemme, at stoffet imange henseender handler om dem selv, deresegne og deres omgivelsers problemer, og des-uden må undervisningen præges af aktiv delta-gelse i forskellige former fra elevernes side.

Adskillige af emnerne egner sig godt til de-monstrationer eller elevforsøg. Der bør givesrigelig plads for diskussion i undervisningen.Eleverne kan ofte bidrage med egne eksempler,foreslå løsninger eller påvise praktiske konse-kvenser. Gruppearbejde med påfølgende fridrøftelse i klassen vil være en praktisk arbejds-form ved behandlingen af en hel del af emner-ne. Det er nyttigt at tilstræbe, at eleverne selvved at arbejde med stoffet får øje på - og selvformulerer - vigtige psykologiske problemer,der med udbytte kan diskuteres eller bearbejdespå anden måde.

Endvidere er psykologiundervisningen veleg-net til at give eleverne lejlighed til at anvendeselvstændige arbejdsformer. Til nogle af emner-ne bør stoffet således indsamles gennem inter-views, observationer eller gennemgang af tryktmateriale f.eks. artikler i dag- og fagblade. Herkan eleverne ofte arbejde alene eller et par styk-ker sammen. Arbejdsresultatet kan forelæggesskriftligt eller i foredragets form. Selv om tidener knap, bør der i en vis udstrækning — gerne itilknytning til tilvalgsfaget samfundsfag - gen-nemføres studiebesøg et par steder, hvor derforegår psykologisk eller psykologiskbetonet ar-bejde (f.eks. småbørnsinstitutioner, skolepsyko-

logiske kontorer, arbejdspsykologiske institutter,personaleafdelinger i større virksomheder). Ef-ter besøgene, der mest hensigtsmæssigt aflæggesaf smågrupper af elever, indgår erfaringerne ogiagttagelserne i klassens videre arbejde.

Hjælpemidler.Der findes nogle populære fremstillinger af

den almene psykologi, der vil kunne anvendessom grundbøger i undervisningen, indtil even-tuelle særlige undervisningsmidler for HF fore-ligger. Herudover vil læreren få brug for ak-tuelt arbejdsmateriale i form af dag- og fagbla-de, ligesom en del film- og billedbånd samt ra-dio og TV i et vist omfang kan benyttes i un-dervisningen.

Eksamen.Ved spørgsmålenes udformning, ved eksami-

nationen og ved bedømmelsen af præstationenmå hovedvægten lægges på, om eleven har endybere indsigt i emnet, kan drage slutninger ogsammenligninger samt er i stand til at anvendedet lærte på nye problemer. Prøven bør ikkehave karakter af at være en kontrol på evnentil at reproducere et huskestof.

Prøvens aflæggelse i form af et gruppearbej-de kan f.eks. ske ved, at hver elev i gruppen lø-ser sin del af en sammenhængende opgave.

T i l § 3 7.Loven om højere forberedelseseksamen træ-

der i kraft den 1. august 1967, og bekendtgørel-sen bør have virkning fra samme dato.

Stk. 2 er udformet sådan, at eksamen skaletableres allerede fra sommeren 1968 for kur-suselever og kan etableres fra dette tidspunktfor andre eksaminander. Der kan næppe tæn-kes at blive brug for eller praktisk mulighedfor at afholde eksamen i vinteren 1967-68.

T i l § 3 8.I forbindelse med de tidligere anførte be-

mærkninger om, at undervisningen bør have enforsøgsmæssig karakter, ønsker udvalget at pe-ge på, at der lige fra begyndelsen bør tilrette-lægges en systematisk indsamling af erfaringerfra undervisningens gennemførelse og afholdel-sen af eksaminer. Herved tilvejebringes et eg-net grundlag for den foreslåede revision af be-kendtgørelsen. Udvalget gør allerede nu op-

57

mærksom på, at eksamen i den foreslåede ud- stort omfang, i særdeleshed for så vidt angårformning muligvis vil vise sig at være af et for antallet af skriftlige prøver.

Den 5. januar 1967.

Vibeke Bjernum. Niels Hummeluhr. Ejvind Jensen.

H. Højgaard Jensen, 1b Juul. Sven Koch.formand

Holger M. Nielsen. Werner Rasmussen.

Bodil Dybdal. A. Søgård Jørgensen. Eli Larsen. Michael Ørnø.

58

Bilag 1.

Forslagtil

Lov om højere forberedelseseksamen.

§ i .Højere forberedelseseksamen skal sikre til-

stedeværelsen af de kundskaber, der er nødven-dige til at begynde uddannelsen til lærer i folke-skolen.

Stk. 2. Efter undervisningsministerens nær-mere bestemmelse kan højere forberedelseseks-amen også tilrettelægges med henblik på andrevideregående uddannelser.

§ 2.Undervisningen til højere forberedelseseksa-

men omfatter følgende fag: dansk, kristendoms-kundskab, historie, biologi, geografi, matema-tik, fysik., kemi, engelsk, fransk, tysk, sang,formning og legemsøvelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilføjeyderligere fag.

Stk. 3. Elever, der ikke tilhører folkekirken,fritages efter anmodning for undervisning i kri-stendomskundskab .

§ 3.Undervisningen gives på kursus til højere

forberedelseseksamen. Sådanne kursus kan op-rettes som statskursus af undervisningsministe-ren og som private kursus med undervisnings-ministerens godkendelse.

Stk. 2. Kursus kan kun oprettes, hvis under-visningsministeren finder, at der er grundlag foren forsvarlig undervisning, herunder kvalificere-de lærere, egnede lokaler og fornødent udstyr.

Stk. 3. Godkendelse gives for et bestemt an-tal år.

Stk. 4. Undervisningsministeren foranstaltertilsyn med kurserne.

§ 4.Private kursus, der er godkendt, har ret til

tilskud af statskassen. De nærmere regler omtilskud fastsættes indtil videre af undervisnings-ministeren efter forhandling med finansministe-ren og finansudvalget.

§ 5.Ved hvert kursus skal der være et elevråd,

hvis medlemmer vælges af eleverne.Stk. 2. De nærmere bestemmelser om elevrå-

dets sammensætning og beføjelser fastsættes afundervisningsministeren.

§ 6.Undervisningsministeren lader højere forbe-

redelseseksamen afholde ved kurserne.Stk. 2. Betingelserne for at indstille sig til

denne eksamen fastsættes af undervisningsmini-steren. Det kan ikke fastsættes som betingelse,at den pågældende har fulgt undervisningen tilhøjere forberedelseseksamen.

§ 7.Eksamen omfatter de fag, der undervises i

efter § 2. Resultater af prøver i fagene sang,formning og legemsøvelser indgår ikke i bereg-ningen af, om eksamen er bestået.

Stk. 2. Eksaminander, der ikke tilhører fol-kekirken, fritages efter anmodning for prøve ikriste ndomskundskab.

§ 8.Ved eksamen holdes der skriftlige og mundt-

lige prøver med censorer, der beskikkes af un-dervisningsministeren. De mundtlige prøver eroffentlige.

5* 59

Stk. 2. Der udstedes bevis for eksamen efterundervisningsministerens nærmere bestemmel-se.

§ 9.Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler oma) undervisningen til højere forberedelseseksa-

men, herunder om de enkelte fags indholdog omfang,

b) afholdelse af denne eksamen og fordrin-gerne i de enkelte fag ved eksamen,

c) karaktergivning og censur.Stk. 2. Regler efter stk. 1 fastsættes i det om-

fang, hvori de berører grundlaget for lærerud-

dannelsen, efter forhandling med det i lov omuddannelse af lærere til folkeskolen omhandle-de seminarieråd.

§ 10.Loven træder i kraft den 1. august 1967.Stk. 2. Højere forberedelseseksamen afholdes

første gang i foråret 1969. Undervisningsmini-steren kan dog bestemme, at eksamen afholdestidligere.

§ 11.Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land.

Bemærkninger til lovforslaget.

A. Almindelige bemærkninger.1. I marts 1965 afgav det udvalg, som var

nedsat af undervisningsministeriet til at over-veje den fremtidige læreruddannelse, en be-tænkning, der indeholdt udkast til en lov omlæreruddannelsen og derunder til lovbestemmel-ser om adgangsprøven til seminarierne og omadgangskursus.

I maj 1965 fremsatte undervisningsministe-ren et forslag til lov om uddannelse af læreretil folkeskolen med henblik på genfremsættelsei folketingssamlingen 1965—66. Reglerne omadgangsprøven var stort set de samme som ilæreruddannelsesudvalgets lovudkast, men denaf udvalget foreslåede bestemmelse om ad-gangskursus (»Forberedelse til adgangsprøvenfinder sted ved et 2-årigt kursus på seminariumeller på anden måde«) blev udeladt af lovfor-slaget. I bemærkningerne oplystes det, at derville blive fremsat et særligt lovforslag om ad-gangskursus samtidig med, at lovforslaget omlæreruddannelsen blev genfremsat.

2. Hovedgrunden til, at bestemmelser omadgangskursus blev henskudt til en særlig lov,er, at man ikke anser det for rigtigt, at denneundervisning, der i overensstemmelse med læ-reruddannelsesudvalgets forslag tænkes at skullevære almen, knyttes begrebsmæssigt så fast tillæreruddannelsen, at den i praksis vil være uan-vendelig andre steder end på seminarierne. Mananser det for meget vigtigt, at dette kursus fåren sådan placering i undervisningssystemet, atdets elever kan vælge mellem flere uddannel-

sesveje, og at ingen, der har fulgt det i den hen-sigt at blive lærer, men som ændrer sit erhvervs-valg eller ikke kan få plads på et seminarium,er afskåret fra at få sin foruddannelse aner-kendt noget andet sted.

I den debat om læreruddannelsen, der er fulgtefter betækningens offentliggørelse og fremsæt-telsen af lovforslaget i maj 1965, er der framange sider peget på det ønskelige i, at forud-dannelsen til seminarierne ikke bliver et blind-spor.

Læreruddannelsesudvalget har for sit ved-kommende ud fra den samme tanke foreslået,at adgangsprøven skal give ret til at tage stu-dentereksamen ved tillægsprøver i et begrænsetantal fag, og at kravene ved tillægsprøvernetilrettelægges sådan, at de kan dækkes af et1-årigt supplerende kursus.

Undervisningsministeriet finder det herud-over helt nødvendigt, at denne foruddannelse -højere forberedelseseksamen — akcepteres i sigselv som direkte anvendelig, måske i visse greneaf erhvervslivet, men i hvert fald — eventueltmed en mindre tillempning eller et kortere sup-plerende kursus - i en række andre videregåen-de uddannelser. For at opnå dette vil man op-tage forhandlinger med en række uddannelses-områder dels med henblik på anerkendelse afhøjere forberedelseseksamen som grundlag forvideregående uddannelser i deres nuværendeudformning, dels for at sikre, at højere forbere-delseseksamen tages i betragtning ved alle frem-tidige overvejelser om ændring af sådanne ud-

60

dannelser eller indretning af nye videregåendeuddannelser.

3. Medens læreruddannelsesudvalget over-vejende byggede sit forslag med hensyn til for-uddannelsen op omkring adgangsprøven, harman fundet det rigtigst i nærværende lovforslagi højere grad at lægge vægten på undervisnin-gen som et forbindende uddannelsesled mellemskoleuddannelserne og de videregående uddan-nelser. Samtidig opretholder man fuldt ud denaf udvalget foreslåede ordning, hvorefter en-hver kan indstille sig til prøven (eksamen), uan-set om han har fulgt den særligt indrettede un-dervisning.

4. Det følger af de her anlagte hovedsyns-punkter, at det vil være naturligt at etablerekursus til højere forberedelseseksamen ikke blotpå seminarier, men også i tilknytning til andreundervisningsinstitutioner, der har lærere ogydre rammer til det, eller helt uden tilknytningtil en bestående institution, f.eks. i områder aflandet, hvor der savnes en undervisning udoverrealeksamensniveauet.

5. Ungdommens Uddannelsesfond vil kunnegive støtte til elever på disse kursus.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkeltebestemmelser.

Til § 1.Man har valgt betegnelsen »højere forbere-

delseseksamen« for at understrege undervisnin-gens og den afsluttende prøves mere almene ka-rakter og for at tilkendegive et niveau, der lig-ger over f.eks. realeksamen og teknisk forbere-delseseksamen.

Bestemmelsen i stk. 1 tilsigter, at denne eksa-men og undervisningen til den skal dække læ-reruddannelsens behov for forkundskaber, me-dens der i stk. 2 åbnes mulighed for en udvik-ling til en mere alment anvendelig foruddan-nelse. Udbygningen efter stk. 2 vil muligvismedføre, at denne foruddannelse får flere va-rianter, som ikke alle behøver at findes vedhvert enkelt kursus.

Til § 2.Fagrækken er den samme som ved den af læ-

reruddannelsesudvalget foreslåede adgangsprø-ve med tilføjelse af fagene sang, formning oglegemsøvelser. Det er meningen, at undervis-ningen til højere forberedelseseksamen skal om-fatte undervisning i samtlige fag efter almenelæseplaner, men ikke at alle elever nødvendigvis

skal have alle fag. Der tilsigtes således ikke no-gen asndring i forhold til den af udvalget fore-slåede ordning, hvorefter den enkelte elev kunskal have to af de i paragraffen nævnte trefremmedsprog. Man kan tænke sig, at varian-ter af undervisningen samler sig om forskelligefaggrupper, eller at elever kan fritages for fag,hvor de har særlige forkundskaber. Endviderevil det være muligt af særlige grunde at fritageenkelte elever for fag, f.eks. fysisk handicappe-de for legemsøvelser. Man har fundet det rig-tigst at optage muligheden for fritagelse for kri-stendomskundskab i stk. 3 i selve loven, da derher er tale om en særlig ret for eleven.

Til § 3.Bestemmelsen giver mulighed for at oprette

kursus til højere forberedelseseksamen i tilknyt-ning til undervisningsinstitutioner af forskelligkarakter eller som en selvstændig institution.Denne vide mulighed forudsætter imidlertid, atundervisningens kvalitet og overensstemmelsemed de almene læseplaner sikres, dels gennemet tilsyn, dels ved at det inden oprettelsen kon-stateres, at grundlaget for undervisningen ellerden variant af denne, som ønskes taget op veddet pågældende kursus, i alle henseender er til-fredsstillende.

Undervisningsministeriet vil til sin tid over-veje betimeligheden af - i lighed med den be-stående ordning for gymnasieplanlægningen -at nedsætte et udvalg med repræsentanter forsagkyndige og interesserede myndigheder og or-ganisationer til at give indstilling til undervis-ningsministeriet om tilvejebringelse af den nød-vendige kapacitet ved oprettelse eller udbyg-ning af kursus til højere forberedelseseksamensamt om rækkefølgen af sådanne foranstaltnin-ger.

Til § 4.Den forberedende undervisning til lærerud-

dannelsen efter den gældende lov af 11. juni1954 gives næsten udelukkende ved seminarier-ne og går ind under seminariernes almindeligetilskudsordning. Som følge af bestemmelserne ilovforslagets § 3 vil der blive videre mulighedfor at oprette kursus til højere forberedelses-eksamen også uden for seminarierne, og manfinder det derfor rigtigst, at der gives særligetilskudsregler for disse kursus. Sådanne reglertænkes fastsat ved lov under hensyntagen tilvisse almene principper for tilskudsordningerne

61

under undervisningsministeriet. Da disse prin-cipper for tiden er under overvejelse med hen-blik på mulighederne for forenkling og tilveje-bringelse af større ensartethed, og da man end-nu ikke præcis ved, hvilke institutioner, udoverseminarierne, der vil tage denne undervisningop, finder man det mindre hensigtsmæssigt atstille forslag om en ny tilskudslov i forbindelsemed nærværende lovforslag. Man foreslår der-for, at tilskudsregler for de heromhandledekursus indtil videre fastsættes af undervisnings-ministeren efter forhandling med bevillings-myndighederne.

Det er undervisningsministeriets hensigt i dekommende regler om tilskud til kursus at sættevisse grænser for varigheden af den undervis-ning, der kan gives tilskud til. Dette vil førstkunne gøres, når der er udarbejdet nærmereregler om undervisningens indhold og omfang.

Til § 5.Hvis et kursus til højere forberedelseseksa-

men oprettes ved en undervisningsinstitution,hvor der - som f.eks. ved seminarierne - i øv-rigt er en elevrepræsentation, vil det være na-turligt, at de to elevråd normalt optræder sam-men. Det kan dog ikke udelukkes, at der selvi et sådant tilfælde kan være brug for et organ,der varetager kursuselevernes specielle interes-ser, og man har derfor anset det for rigtigst, atikke blot helt selvstændige kursus, men ogsåkursus, der er knyttet til en anden institution,har deres egne elevråd.

Til § 6.

Man finder det naturligt, at højere forbere-delseseksamen afholdes ved de kursus, der harundervist eksaminanderne, som en afslutningpå undervisningen, og at eleverne som ved an-dre skoleformer eksamineres af kursernes lære-re. De eksaminander, der ikke har fulgt under-visningen på et kursus til højere forberedelses-eksamen, tænkes at skulle indsende deres ind-stilling med de nødvendige oplysninger om pen-sum m.v., til undervisningsministeriet og deref-ter at gå op til eksamen ved et bestående kursusi deres nærhed.

Ved bestemmelsen i stk. 2 er det understre-get, at indstilling til eksamen ikke kan göres be-tinget af, at den pågældende har fulgt kursus-undervisningen. Man betragter således under-visningen som et tilbud til dem, der ikke ønskerat forberede sig til deres senere uddannelse ved

selvstudium eller ved andre former for under-visning. Det vil dog i alle tilfælde være en for-udsætning, at de pågældende har forberedt sigi de fag, eksamen omfatter, så at de ved deresindstilling til eksamen kan opgive et pensum,der svarer til eksamensfordringerne.

Til § 7.Ligesom undervisningen tænkes at kunne va-

riere noget, vil der også kunne være behov forflere varianter af eksamen. Dette vil kunne til-godeses ved udformningen af nærmere reglerefter lovforslagets § 9, hvorved man også vilkunne give mulighed for bortfald af fag i vissetilfælde, f.eks. for eksaminander, der på andenmåde har dokumenteret, at de har de krævedekundskaber, eller for fritagelse for prøve f.eks. isang eller legemsøvelser i særlige tilfælde. Forden enkelte elev tænkes eksamen kun at skulleomfatte to af de af eksamen som helhed omfat-tede tre fremmedsprog.

I fagene sang, formning og legemsøvelsertænkes prøven kun at skulle have betydningsom oplysning om eksaminandens anlæg ogstandpunkt.

Til § 8.

Eksamen tænkes afholdt i overensstemmelsemed almindelig praksis, således at skriftlige eks-amensopgaver stilles af undervisningsministeriet,og således at det pågældende kursus' lærerestiller de mundtlige eksamensspørgsmål eftercensors godkendelse. Man har imidlertid ikkefundet det nødvendigt at optage sådanne meredetaillerede forskrifter i lovteksten, da den be-skrevne fremgangsmåde ved afholdelse af eksa-men er fast indarbejdet ved de forskellige sko-leformer og anerkendt som selvfølgelig fra allesider. Regler af denne art tænkes givet ved be-kendtgørelse i henhold til lovforslagets § 9.

Til § 9.I de nærmere regler om undervisningen til

højere forberedelseseksamen tænkes det kund-skabsniveau præciseret, som undervisningen måtage sit udgangspunkt i. Man lægger megenvægt på, at denne undervisning skal være åben,ikke blot »opad« til forskellige videregående ud-dannelser, men også »nedad«, og der tænkesderfor ikke stillet krav om en bestemt eksameneller lignende, for at en elev kan optages på etkursus til højere forberedelseseksamen. Real-eksamen eller afsluttende prøver i væsentlige

bl

fag i 10. klasse med tilfredsstillende resultat vilumiddelbart kunne give adgang til kursusunder-visningen, men den, der ad andre veje har skaf-fet sig det grundlag, denne undervisning byggerpå, må have adgang til at deltage i den.

Der vil til sin tid blive nedsat et udvalg tilat udarbejde forslag til planer for undervisnin-gen, og i denne forbindelse vil man overveje,om en vis differentiering af planerne og af un-dervisningens længde - som må forudsættesnormalt at blive 2 år — vil være nødvendig afhensyn til forskellige forudsætninger hos ele-verne. Der vil desuden blive taget hensyn til detsigte mod andre uddannelser end læreruddan-nelsen, man ønsker at give højere forberedelses-eksamen og undervisningen til denne, og til eteventuelt behov for variationsmulighed ogsåinden for undervisningen til den enkelte videreuddannelse. Det er ikke meningen, at undervis-ningens almene karakter skal kunne forflygti-ges, og undervisningen på kursus bør formentligi hvert fald være ens for alle eleverne i det før-ste kursusår, således at eventuelle variationerførst forekommer i det andet kursusår.

I de regler om eksamensfordringerne, somdet pågældende udvalg ligeledes tænkes at skul-le udarbejde forslag til, vil det muligvis værenaturligt at give eksaminander, der har fulgtundervisningen på tilfredsstillende måde, ad-gang til at opgive begrænset pensum til eksa-men.

Bestemmelse om, hvad der kræves for atbestå eksamen, vil blive fastsat sammen med deøvrige regler om karaktergivning og censur.Man anser det for hensigtsmæssigt, at den ka-rakterskala (»13-skalaen«), som ifølge bekendt-

gørelse af 4. februar 1963 om karakterskalabruges bl.a. i 8.-10. klasserne og i realafdelin-gen, også anvendes i den heromhandlede under-visning og ved højere forberedelseseksamen.

Bestemmelsen i stk. 2 er i overensstemmelsemed de regler, der i øvrigt gælder om seminarie-rådet, der er rådgivende for undervisningsmini-steren i sager om læreruddannelsen.

Til §10.Da undervisningen på kursus til højere forbe-

redelseseksamen først vil kunne påbegyndes,når de nærmere regler om undervisningens ind-hold jtn.m. er udarbejdet, foreslås det, at loventræder i kraft den 1. august 1967, således at un-dervisningen etableres fra denne dato.

I det forslag til lov om uddannelse af læreretil folkeskolen, der fremsættes samtidig mednærværende lovforslag, bestemmes det, at denye regler om optagelse på seminarierne førstegang anvendes ved optagelsen til undervisnings-året 1969-70, og da den i nærværende lovfor-slag omhandlede undervisning forudsættes atblive 2-årig, i hvert fald som altovervejende ho-vedregel, stemmer det hermed, at højere forbe-redelseseksamen afholdes første gang i foråret1969. Der kan tænkes at blive brug for at af-holde eksamen inden dette tidspunkt for eksa-minander, der har forberedt sig på anden mådeend ved denne særlige undervisning, og somsigter på en anden uddannelse end den nye læ-reruddannelse, og man har derfor fundet detrigtigst at give undervisningsministeren mulig-hed for at lade højere forberedelseseksamen af-holde tidligere.

621

Bilag 2

Uddrag af betænkning overI. forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen og

II. forslag til lov om højere forberedelseseksamen.

(Afgivet af folketingsudvalget den 18. maj 1966).

Ad 11. forslag til lov om højereforberedelseseksamen.

Med forslag til lov om højere forberedelses-eksamen tilstræbes det at skabe udvidede ad-gangsmuligheder til højere uddannelser. For-slaget hviler endvidere på den opfattelse, at dennugældende ordning af adgangen til lærerud-dannelsen for ansøgere, der ikke har studenter-eksamen, ikke er tilfredsstillende.

Ønsket om at komme bort fra optagelses-prøven på grund af dens stilling som en »blind-gyde« i uddannelsessystemet kunne tænkes imø-dekommet ved alene at lade studentereksamenvære adgangsgivende til læreruddannelsen. Etstigende antal studenter har i de senere år gen-nemgået læreruddannelse, hvilket har tilførtskolen mange gode lærere, men udvalget ermed ministeren enig i, at det ikke vil være rig-tigt at gøre studentereksamen til den eneste ad-gangsvej til læreruddannelsen. For at åbne fortilgang af unge, der har de fornødne evner,men som ikke har afsluttet deres skolegangmed studentereksamen, eller som først nogle årefter skolegangens afslutning, eventuelt efternogle års praktisk arbejde ønsker at uddannesig til lærere, må der findes en anden adgangs-mulighed.

Denne anden adgangsvej til læreruddannel-sen må baseres på en selvstændig almen uddan-nelse, og for at den ikke skal blive en ny blind-gyde i uddannelsessystemet, må den indrettessådan, at den giver et godt grundlag også for

andre uddannelser. Højere forberedelseseksa-men og den 2-årige undervisning, der førerfrem til den (for dem, der ønsker at forberedesig til eksamen ved at følge de særlige kursus,der tænkes oprettet), må ligge på et tilstrække-ligt højt niveau til at give grundlag for en vi-deregående uddannelse. Det afgørende må væ-re, at det ved prøven dokumenteres, at de stu-derende er i stand til at vurdere et fagligt stofog at arbejde selvstændigt dermed. Som følgeheraf er det af største betydning, at man an-vender prøveformer, der ud over at vurdereeksaminandens kundskaber i de enkelte fag og-så giver mulighed for at vurdere, om den forden videre uddannelse fornødne modenhed ogselvstændighed er til stede. Det må i det heletillægges stor betydning, at såvel undervisnings-former som prøveformer bygger videre på deerfaringer, der indhøstes i folkeskolens ældsteklasser, inden for ungdomsundervisningen m.v.

Bestemmelserne om indholdet og omfangetaf de enkelte fag må fastsættes administrativt,således som det normalt er tilfældet både for deøvrige almene og for de faglige uddannelser.Udvalget ønsker i denne forbindelse at under-strege, at højere forberedelseseksamen i videstmuligt omfang bør være en almen eksamen.

Udvalget havde gerne set, at det allerede nukunne fastsættes, hvilke andre uddannelser høje-re forberedelseseksamen kan give adgang til,men efter samrådene med undervisningsmini-steren erkender man, at der endnu ikke kan ta-ges endelig stilling hertil. På den anden side an-ser man det af hensyn til adgangen til lærerud-

M

dannelsen for nødvendigt, at den nye adgangs-vej til denne etableres snarest, således at manhverken skal fortsætte med den nuværende op-tagelsesprøve eller i en overgangsperiode kunoptage studenter. Man ønsker imidlertid atfremhæve, at jo flere uddannelser højere forbe-redelseseksamen giver adgang til, desto størrebetydning vil dette nye led i uddannelsessyste-met få.

Udvalget har specielt drøftet spørgsmålet om,på hvilke måder højere forberedelseseksamenkan danne basis for adgang til studier ved uni-versiteterne og de andre højere læreanstalter. Daspørgsmålet om betingelserne for adgang til deomhandlede studier for tiden behandles i plan-lægningsrået for de højere uddannelser og kræ-ver indgående overvejelser, finder man detikke rigtigt at foregribe rådets overvejelser.Der kan næppe heller tages stilling til spørgs-målet, før det nærmere indhold og omfang afhøjere forberedelseseksamen er blevet fastsatved ministeriel bekendtgørelse. Samtidig måman allerede ved udformningen af bestemmel-serne i videst muligt omfang sigte mod at gøreeksamen velegnet som grundlag for en rækkevideregående uddannelser. Ministeren har overfor udvalget tilkendegivet, at han vil gøre detstudieplansudvalg, der vil få til opgave at ud-arbejde forslag til nærmere bestemmelser omhøjere forberedelseseksamen, opmærksom pådisse forhold, og har i øvrigt oplyst, at på om-råder, hvor det ikke måtte vise sig muligt atgøre højere forberedelseseskamen direkte ad-gangsgivende, er der mulighed for administra-tivt at fastsætte bestemmelser om de fornødnetillægsprøver.

Ministeren har i øvrigt over for udvalget op-lyst, at han er indstillet på, at også det hernævnte studieplansudvalg skal være et ganskesnævert udvalg med adgang til at forhandlemed andre sagkyndige og fagudvalg m.m. på deforskellige områder. Udvalget støtter den af mi-nisteren påtænkte fremgangsmåde.

Udvalget har anmodet ministeren om at over-veje, om der ikke bør fastsættes en mindsteal-der som betingelse for at indstille sig til højereforberedelseseksamen. Ministeren har erklæretsig enig i, at der i loven bør fastsættes en be-stemmelse herom, således at indstilling til høje-re forberedelseseksamen normalt vil være be-tinget af, at den pågældende er fyldt 18 år in-den den 1. februar i det år, hvori han ønskerat indstille sig til eksamen.

Undervisningsministeren har stillet nedenstå-

ende ændringsforslag, om hvilke der henvisestil de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget tilvedtagelse med de af undervisningsministerenforeslåede ændringer.

II. forslag til lov om højereforberedelseseksamen.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udval-get:

Til § 6.

1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Det er en betingelse for at indstillesig til eksamen, at den pågældende er fyldt 18år inden den 1. februar i det år, eksamen findersted. Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler om undtagelse i særlige tilfældefra denne betingelse.«

Stk. 2 ændres til stk. 3, og 1. punktum affat-tes således: »De øvrige betingelser for at ind-stille sig til eksamen fastsættes af undervisnings-ministeren.«

Ny paragraf.

2) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 11. Forslag om revision af loven frem-sættes senest i folketingsåret 1972-73.«

Til § 11

(som bliver § 12).

3) Paragraffen affattes således:

»§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kgl. anordning sættesi kraft for disse landsdele med de afvigelser,som landsdelenes særlige forhold tilsiger.«

B e m æ r k n i n g e r t i l æ n d r i n g s -f o r s l a g e n e .

Til nr. 1.

Under lovforslagets behandling i udvalget harder været peget på det ønskelige i, at der kræ-ves en sådan mindstealder for at indstille sig tilhøjere forberedelseseksamen, at denne uddan-nelse ikke tiltrækker elever, alene fordi de addenne vej kan nå tidligere frem til en eksamen,der giver grundlag for videre uddannelse, endgennem et normalt skoleforløb. Aldersgrænsener fastsat under hensyn til, at højere forberedel-

65

seseksamen normalt vil følge efter en 2-årig un-dervisning, der for de helt unge, der her er taleom, sædvanligvis vil ligge efter det 10. skoleår.Da der kan tænkes situationer, hvor en rigori-stisk fastholden af alderskravet kan virke min-dre rimelig, er der åbnet mulighed for at fast-sætte regler om undtagelse i særlige tilfælde.

Til nr. 2.Det anses for ønskeligt, at der på ny tages

stilling til lovens indhold, når man i de førsteår har fået erfaringer med hensyn til indpasnin-gen af højere forberedelseseksamen som et al-

mindeligt led i uddannelsessystemet. Loven fo-reslås derfor optaget til revision senest 5 år efterdens ikrafttræden.

Til nr. 3.Samtidig med lovforslagets fremsættelse an-

modede man ministeriet for Grønland og rigs-ombudsmanden på Færøerne om en udtalelseom lovens gyldighedsområde, idet man oplyste,at man ville søge hjemmel til at sætte loven ikraft for Grønland og Færøerne, hvis dette øn-skedes. Nærværende ændringsforslag fremsættesi overensstemmelse med de modtagne svar.

66

Lov nr. 236 af 8. juni 1966. Bilag 3

Lov om højere forberedelseseksamen.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters,Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, hauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Højere forberedelseseksamen skal sikre til-stedeværelsen af de kundskaber, der er nødven-dige til at begynde uddannelsen til lærer i fol-keskolen.

Stk. 2. Efter undervisningsministerens nær-mere bestemmelse kan højere forberedelseseks-amen også tilrettelægges med henblik på andrevideregående uddannelser.

§ 2. Undervisningen til højere forberedelseseks-amen omfatter følgende fag: dansk, kristen-domskundskab, historie, biologi, geografi, mate-matik, fysik, kemi, engelsk, fransk, tysk, sang,formning og legemsøvelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilføjeyderligere fag.

Stk. 3. Elever, der ikke tilhører folkekirken,fritages efter anmodning for undervisning ikristendomskundskab.

§ 3. Undervisningen gives på kursus til højereforberedelseseksamen. Sådanne kursus kan op-rettes som statskursus af undervisningsministe-ren og som private kursus med undervisnings-ministerens godkendelse.

Stk. 2. Kursus kan kun oprettes, hvis under-visningsministeren finder, at der er grundlag foren forsvarlig undervisning, herunder kvalifice-rede lærere, egnede lokaler og fornødent udstyr.

Stk. 3. Godkendelse gives for et bestemt an-tal år.

Stk. 4. Undervisningsministeren foranstaltertilsyn med kurserne.

§ 4. Private kursus, der er godkendt, har ret tiltilskud af statskassen. De nærmere regler omtilskud fastsættes indtil videre af undervisnings-

ministeren efter forhandling med finansministe-ren og finansudvalget.

§ 5. Ved hvert kursus skal der være et elevråd,hvis medlemmer vælges af eleverne.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om elevrå-dets sammensætning og beføjelser fastsættes afundervisningsministeren.

§ 6. Undervisningsministeren lader højere for-beredelseseksamen afholde ved kurserne.

Stk. 2. Det er en betingelse for at indstillesig til eksamen, at den pågældende er fyldt 18år inden den 1. februar i det år, eksamen fin-der sted. Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler om undtagelse i særlige tilfældefra denne betingelse.

Stk. 3. De øvrige betingelser for at indstillesig til eksamen fastsættes af undervisningsmini-steren. Det kan ikke fastsættes som betingelse,at den pågældende har fulgt undervisningen tilhøjere forberedelseseksamen.

§ 7. Eksamen omfatter de fag, der undervises iefter § 2. Resultatet af prøver i fagene sang,formning og legemsøvelser indgår ikke i bereg-ningen af, om eksamen er bestået.

Stk. 2. Eksaminander, der ikke tilhører folke-kirken, fritages efter anmodning for prøve ikristendomskundskab.

§ 8. Ved eksamen holdes der skriftlige ogmundtlige prøver med censorer, der beskikkesaf undervisningsministeren. De mundtlige prø-ver er offentlige.

Stk. 2. Der udstedes bevis for eksamen efterundervisningsministerens nærmere bestemmelse.

67

§ 9. Undervisningsministeren fastsætter nærme-re regler oma) undervisningen til højere forberedelseseksa-

men, herunder om de enkelte fags indholdog omfang,

b) afholdelse af denne eksamen og fordringer-ne i de enkelte fag ved eksamen,

c) karaktergivning og censur.Stk. 2. Regler efter stk. 1 fastsættes i det om-

fang, hvori de berører grundlaget for lærerud-dannelsen, efter forhandling med det i lov omuddannelse af lærere til folkeskolen omhandle-de seminarieråd.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1967.Stk. 2. Højere forberedelseseksamen afholdes

første gang i foråret 1969. Undervisningsmini-steren kan dog bestemme, at eksamen afholdestidligere.

§ 11. Forslag om revision af loven fremsættessenest i folketingsåret 1972—73.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land, men kan ved kgl. anordning sættes i kraftfor disse landsdele med de afvigelser, somlandsdelenes særlige forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1966.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

K. B. Andersen

68

Bilag 4

Uddrag af undervisningsministeriets bekendtgørelse af4. februar 1963 om karakterskala.

§ 1. Enhver bedømmelse af eleverne i 8., 9.og 10. klasse, realafdelingen og gymnasiet samtved kursus til teknisk forberedelseseksamenskal udtrykkes ved en af følgende karakterer:1 3 - 1 1 - 1 0 - 9 - 8 - 7 - 6 - 5 - 3 - 0 .Tilsvarende gælder den i §§ 1 og 2 i ovennævn-te bekendtgørelse om ungdomsskoler og aften-skoler m.v. omhandlede ungdomsskoleunder-visning, for så vidt den afsluttes med en prøve.

Stk. 2. Om anvendelsen af de enkelte karak-terer gælder følgende:

13: Gives for den usædvanlig selvstændige ogudmærkede præstation.

11: Gives for den udmærkede og selvstændigepræstation.

10: Gives for den udmærkede, men noget ruti-neprægede præstation.

9: Gives for den gode præstation, der liggerlidt over middel.

8: Gives for den middelgode præstation.7: Gives for den ret jævne præstation, der lig-

ger lidt under middel.6: Gives for den noget usikre, men nogen-

lunde tilfredsstillende præstation.5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillen-

de præsation.3: Gives for den meget usikre, meget man-

gelfulde og utilfredsstillende præstation.0: Gives for den helt uantagelige præstation.

§ 2. For at bestå realeksamen eller studen-tereksamen kræves, at summen af samtlige ka-rakterer er mindst 5,5 gange karakterernes an-tal, og at summen af de to laveste karaktererplus gennemsnittet af de øvrige karakterer ermindst 13.

Stk. 2. Eksamen er kun bestået, hvis det istk. 1 indeholdte krav er opfyldt såvel for års-karaktererne som for eksamenskaraktererne.

69

Bilag 5 Undervisningsminh iriets bekendtgørelse af 15. maj 1964.

Bekendtgørelse om dispensation i særlige tilfælde fra karakterkravved realeksamen og studentereksamen.

§ 1. For eksaminander ved realeksamen og stu-dentereksamen, som er talehæmmede, svagtse-ende, svagthørende, læseretarderede (ordblinde)eller spastisk lammede, eller som lider af et til-svarende handicap, kan der dispenseres fra deni § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 32 af 4. fe-bruar 1963 om karakterskala givne særlige re-gel, hvorefter summen af de to laveste karak-terer plus gennemsnittet af de øvrige karaktererskal være mindst 13, for at eksamen er bestået.Sådan dispensation meddeles for realeksamensvedkommende af undervisningsdirektøren forfolkeskolen og seminarierne og for studenter-eksamens vedkommende af undervisningsdirek-tøren for gymnasieskolerne efter ansøgning ihvert enkelt tilfælde og kun under følgende be-tingelser:

a. Handicappets tilstedeværelse, art og gradskal være dokumenteret ved erklæring fra enmed hensyn til det pågældende handicap sag-kyndig (skolepsykolog, konsulent for specialun-dervisning, læge m.v.). Erklæringen skal tilligeindeholde oplysning om, ved hvilke præstationerhandicappet medfører vanskeligheder for ele-ven. Ved læseretardering (ordblindhed) skal deraltid forelige erklæring fra en skolepsykolog.

b. Mindst den ene af de to laveste karaktererskal være givet i et fag, i hvilket handicappetmedfører væsentlige vanskeligheder for eksami-nanden.

§ 2. Ansøgning om dispensation efter § 1 ind-sendes til vedkommende direktorat gennem dendes til vedkommende direktorat gennem denskole eller det kursus, der har forberedt eksa-minanden til eksamen, tillige med en udtalelsefra skolen eller kursuset og med oplysning omeksaminandens årskarakterer og eksamenska-rakterer, samt om eksaminanden har fået dis-pensation fra reglerne om undervisning ellereksamen, og om han har fået eller søgt særligundervisning på grund at sit handicap. Forprivatister indsendes ansøgning gennem ved-kommende eksamenskommission.

§ 3. Når eksamen er bestået med dispensationefter denne bekendtgørelse, forsynes eksamens-beviset med følgende påtegning:

»På grund af . . . . (eksaminandens navn)'s. . . . (handicappets art) er der dispenseret frakravet i § 2, stk. 2 i bekendtgørelse af 4. fe-bruar 1963 om karakterskala om, at summenaf de to laveste karakterer plus gennemsnittet afde øvrige skal være mindst 13, jfr. omståendebestemmelser.«

§ 4. Denne bekendtgørelse anvendes ved real-eksamen og studentereksamen fra samme tids-punkter, som reglerne i bekendtgørelse af 4. fe-bruar 1963 om karakterskala finder anvendelseved de pågældende eksaminer.

Undervisningsministeriet, den 15. maj 1964.K. Helveg Petersen.

/ Bodil Dybdal.

70

betÆnkning - elov...v. bevis: 18 „ 22 vi. undervisning og eksamen i de enkelte fag: 19. dansk 22...

Documents