beton · 2016. 6. 21. · beton • særudgave om betonens priser j anuar• 2009 arkitekten er en...

Særudgave · Januar 2009

Beton

Bæredygtig Beton Prisen

Betonelement-Prisen

BetonPrisen

in-situ Prisen

BetonensPriser

særudgave om Betonens Priser

Læs mere om:

www.aalborgportland.dk

w w w . d a n s k b e t o n . d k

særudgave om betonens priser · Januar 2009 · 26. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69

Abonnement, Prinfoparitas produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, administration Poul B. Eriksen, [email protected], Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen [email protected], Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

ISSN

19

03-1

025

DANSKBETONFORENING

Beton

ForsideFoto: Ulrik Samsøe Figen

Særnummer om bæredygtig beton og fire priser . . . . . 3

Endnu et plus til betons image . . . . . . . . . . . . . . 4

Bæredygtigt byggeri kræver helhedsløsninger . . . . . . 5

Bamboo Towers: 90 procent mindre CO2 . . . . . . . . . 7

Principper for bæredygtigt byggeri . . . . . . . . . . . . 8

Bæredygtig Beton Prisen – for miljø, æstetik og socialt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Byrum med hvide klipper . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Termoaktivt skuespilhus på pæle . . . . . . . . . . . . . 12

Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009 Passivhus med godt indeklima . . . . . . . . . . . . . . 14

Betonprisen – for et væsentligt bidrag til betonverdenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Betonprisen 2009 God arkitektur tilfører Zoo kvalitet . . . . . . . . . . . . 18

Man skal opsøge eventyret . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Betonelementprisen – for talentfuld indsats . . . . . . . 21

Betonelementprisen 2009 Begavet byggeri på elementets præmisser . . . . . . . . 22

In-Situ Prisen – for smukt arbejde eller spændende forskalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Meteor af beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Luksus til elefanter – og publikum . . . . . . . . . . . . 28

Nomineret til In-Situ Prisen 2009 Ambitiøst designer-domicil . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Program for Bæredygtig Beton konference . . . . . . . . 32

Særnummer om bæredygtig beton og fire priser

Velkommen til bladet Betons første særnummer, som udkommer i anledning af den store Bære-dygtig Beton konference med fire prisuddelinger den 5. marts 2009.

Særnummeret er en styrkelse af bladet Beton. Fremover vil de fire årlige udgivelser blive suppleret med særnumre, når der er en pas sende anledning. Dermed bliver bladet endnu bedre til at informere betonverdenen om alt det spændende, der sker.

Konferencen til marts bliver en storslået begi-venhed, der i sandhed er et særnummer værdigt.

Læs selv mere på de følgende sider, hvor vi blandt andet præsenterer de nominerede til Bæredygtig Beton Prisen og In-Situ Prisen samt vinderne af henholdsvis Betonprisen og Beton-element-Prisen.

Det er lovende, at betonbranchen kan gå sammen om et så storstilet arrangement og en omfattende imagekampagne, blot to år efter etableringen af Dansk Beton. Det gamle ord om, at enighed gør stærk, er ikke så tosset endda, og man kan med rette have store forventninger til fremtiden.

Det er endnu muligt at tilmelde sig arrange-mentet den 5. marts 2009. Det håber vi, mange vil gøre for at bakke op om den positive indsats og gøre dagen til en succes, som vil give betons image endnu et puf i den rigtige retning.

jbn

BetonensPriser

4

Stort og flot arrangement i DR Byen er det hidtidige højdepunkt

for Dansk Betons imagekampagne

Betons image er i de seneste år blevet bedre og bedre, og den 5. marts 2009 profilerer et stort arrangement i Koncerthuset i DR Byen betonen endnu mere i retning af at være et miljøvenligt og bæredygtigt byggemate-riale.

Faglige indlæg skal sammen med overrækkelse af ikke mindre end fire priser fortælle omverdenen, at be-ton er et naturligt og miljørigtigt materiale med unikke egenskaber, som producenter og entreprenører kan omsætte et til ægte bæredygtigt byggeri med passen-de assistance fra arkitekter og ingeniører.

Konferencen og prisuddelingen er det foreløbige højde-punkt i Dansk Betons imagekampagne for Bæredygtig Beton, som har en klar definition på bæredygtighed: Det handler om at gøre det bedst mulige for mennesker og miljø, uden at det skader fremtidige generationers muligheder. Derfor har imagekampagnen de tre hoved-temaer miljø, æstetik og social ansvarlighed.

jbn

n Maria-Therese Hoppe er kultur- og fremtids-forsker. I 2008 bidrog hun til bogen: ”Udvikling af æstetiske betonoverflader”, og hendes bog om boliger, ”Living in daylight”, er netop udkommet på engelsk, tysk og fransk.

n Jürgen Mayer H. er arkitekt og stifter af J. May-er H. Architekten. Jürgen Mayer H. har stået for ud-formningen af Danfoss Universe i Nordborg samt en række kendte og opsigtsvækkende byggerier i Tysk-land og Spanien.

n Per Feldthaus, CEO for Arkitema China, der arbejder med økologisk byggeri i storbyer – byggeri der kan bidrage til at minimere energiforbrug samt belastning af naturen.

n Thomas Scheel er partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der i DR Byen har leveret et projekt, der lever op til samtlige krav og ønsker om bl.a. bære-dygtighed, tidsplan og funktion.

n Torben Schønherr grundlagde Schønherr Land-skab i 1984. Tegnestuen har nu kontorer i Århus, København samt Stavanger i Norge.

n Anne-Mette Manelius er erhvervsPhd- stu-derende i entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Ar-chitects. Den akademiske del af forskningsprojektet forgår hos CINARK – Center for Industriel Arkitek-tur.

Konferencens profiler

endnu et plus til betons image

se programmet for konferencen på bagsiden eller på www.baeredygtigbeton.dk

5B ETO N • S æ R U D g AV E O M B ETO N E N S P R I S E R • J A N U A R 2 0 0 9

Arkitekten er en central figur, når det gælder bæredyg-tigt byggeri – selv om netop bæredygtighed er en så omfattende og kompleks størrelse, at det rækker langt ud over de samlede kompetencer hos de to traditio-nelle rådgivere i forbindelse med byggeri, arkitekter og ingeniører.

”Bæredygtighed handler om vand, luft, fødevarer, klima, sundhed, sociale strukturer og meget mere. Bæ-redygtigt byggeri er den enkelte bygning spejlet i de globale udfordringer. Derfor er arkitekten så vigtig”, si-ger arkitekt MAA Per Feldthaus fra Arkitema, som har tegnestuer i Århus, København, Stockholm og Beijing, hvor Per Feldthaus med titel af CEO står i spidsen for de kinesiske aktiviteter

”Arkitekter tænker i helheder og har – eller burde i det mindste have – socialt ansvar og fællesskab med rødder tilbage til grundtvig og højskolerne højt på dagsordenen”, understreger han.

Rentabel bæredygtighed

Naturligvis handler bæredygtigt byggeri også om inge-niørviden. Naturlig ventilation, varmepumper, solceller, termoaktiv beton, isolering, varmeakkumulerende be-ton og andre gode opfindelser. Men, siger Per Feldt-haus, det er først og fremmest arkitekten, der skal skabe bæredygtige helhedsløsninger. På baggrund af teknologien og menneskers behov.

”Arkitektens opgave er at gøre det bæredygtige rea-listisk og muligt. Jeg tror på bæredygtighed, og – måske endnu vigtigere – på økonomisk rentabel bæredygtig-hed. Udfordringen for arkitekterne er simpelthen at designe bæredygtige løsninger, der ikke koster mere”, siger Per Feldthaus.

Derfor er det vigtigt, at bæredygtighed ikke druk-ner i elitære, grønne floskler – såkaldt greenwashing – der kan bruges til at sælge snart sagt alt fra kaffe

Bæredygtigt byggeri kræver helhedsløsninger

Arkitekt Per Feldthaus accepterer ikke,

at bæredygtigt byggeri er dyrt, elitært

og eksklusivt. ”Arkitekterne skal designe

bæredygtige løsninger, der ikke koster

mere", siger han.

”Udfordringen for arkitekterne er at designe bæredygtige løsninger, der ikke koster mere end sædvanlige løsninger”, siger Per Feldthaus.

til fyringsolie. Bæredygtighed skal have substans, ikke mindst i byggeriet. Trods alt er bygningsdrift den stør-ste kilde til CO2-udslip i samfundet.

Per Feldthaus siger det kort og kontant: ”Bæredyg-tigt byggeri skal ikke være et akademisk samtaleemne; det skal kunne svare sig økonomisk, og det er arkitek-tens opgave at sørge for, at det er tilfældet”.

Spændende udvikling i Kina

Mange vil nok spørge, hvorfor en dansk arkitektvirk-somhed har besluttet at etablere sig i lige netop Kina. Men ifølge Per Feldthaus er Kina for en arkitekt det lo-giske sted at være lige nu, hvis man ambitioner om at bidrage med noget, når det gælder bæredygtigt byg-geri.

”Danmark er i forhold til Kina generelt langt fremme med bæredygtigt byggeri. Det har bygningsreglemen-tet sørget for gennem årene. Men i Kina er der nu en klar opfattelse af de store udfordringer, der venter for-

6

ude. Derfor arbejder man adskillige steder med ekspe-rimentelle byer og bydele, hvor der er fokus på bære-dygtighed, og hvor der virkelig sker noget spændende for tiden”, siger han og fortsætter:

”Et eksempel er den helt nye by Dongtan, hvor bo-liger, virksomheder og sociale strukturer ses som en helhed”.

Danske muligheder

Samtidig har Danmark meget at byde på. McKinsey glo-bal Institute har påvist, at fremtidig brug af dagligdags dansk – eller måske rettere vesteuropæisk – energitek-nologi i bygninger kan bremse væksten i Kinas energi-forbrug så meget, at det reducerer den fremskrevne CO2-udledning i 2020 med 20 procent – hvilket er et overordentligt stort tal i betragtning af, at Kina er den næstestørste energiforbruger i verden efter USA.

”Danmark har et godt navn i Kina, når det gælder ener-giteknologi. Vestas er det helt store brand, men i det hele taget forbindes Danmark med gode energiløsnin-ger. Det giver store muligheder for dansk erhvervsliv, især hvis vi bliver bedre til at markedsføre og sælge løsninger, der tilgodeser de tre P’er: People, Planet & Profit”, siger Per Feldthaus.

Han ser også store udfordringer i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Også her er ar-kitekten central, for opgaven er ikke blot at skære en bygnings energiforbrug ned med diverse tekniske løs-ninger. Det skal gøres på en måde, så bygningen be-varer sit arkitektoniske udtryk – ellers er det ikke gen-nemført bæredygtigt.

jbn


Projektet, Bamboo Towers, blev skabt i et samarbej-de mellem Arkitema og COWI og beregnet fuldstæn-dig som et virkeligt byggeri. Derpå blev projektet underkastet en analyse af eksperter fra McKinsey, som viste, at man alene med passive teknologier op-nåede en CO2-besparelse på 69 procent i forhold til eksisterende kinesisk højhusbyggeri. Hvis der også blev anvendt aktive teknologier som solfangere, sol-celler og jordvarme, blev der opnået en besparelse på hele 90 procent.

Det er en besparelse af kolossal betydning på baggrund af, at op mod 300 millioner kinesere vil flytte fra land til by i de kommende 20 år. Den mængde boliger, der skal bygges i Kina i det næste

kvarte århundrede, svarer stort set til alle boliger i Vesteuropa.

”Vi kan som arkitekter påvirke klimadebatten, fordi vi véd, hvor vi kan sætte ind og opnå besparel-ser. Vi kan kombinere de forskellige energiteknolo-gier med vores viden om den gode bolig, og vi kan inddrage alle beslutningstagere og interessegrup-per i netværk, så vi kan skabe helhedsløsninger – lige fra den konkrete bygning til en hel by”, siger Per Feldthaus, der står i spidsen for Arkitema China.

Klimakonferencen var arrangeret af den danske ambassade i Beijing i samarbejde med Arkitema, Danfoss, grundfos, Novozymes og Vestas.

”Vi kan som arkitekter skabe helhedsløsninger – lige fra den konkrete bygning til en hel by”, siger Per Feldthaus, der står i spidsen for Arkitema China.

Bamboo Towers: 90 procent mindre CO2

På den dansk-kinesiske klimakonference i Beijing

i oktober – med blandt andre Anders Fogh

Rasmussen og den kinesiske viceminister Xie

Zhenhua som hovedtalere – fremlagde Arkitema

et virtuelt boligprojekt tænkt placeret i Beijing.

8

Det Økologiske Råd kom i 2005 med anbefalinger for

bæredygtigt byggeri. Her er Rådets ti grundlæggende

principper på området:

Energiforbruget skal holdes lavt.•

Vandforbruget skal være lavt.•

Bygninger skal planlægges og placeres, så transportbehov •minimeres.

Bygninger skal placeres, så bæredygtige transportmidler •favoriseres – gang, cykel og energieffektiv kollektiv trafik.

Der må ikke anvendes skadelige kemikalier.•

Bygningers indbyrdes forhold skal sikre gode sociale •muligheder.

Materialevalget skal afspejle lavt energiforbrug ved •produktion og brug - og afpasses, så genbrug og bortskaffelse af brugte byggematerialer lettes.

Bygninger skal konstrueres korrekt, være fleksible og være •lette at vedligeholde og renovere på en bæredygtig måde.

Byplanlægningen skal sikre opretholdelse af naturoplevelser •og biodiversitet.

Lysforholdene i bygninger skal være gode, både for at spare •elektricitet og give gode indeklimaforhold.

Principper for bæredygtigt byggeri


Bæredygtig Beton Prisen – for miljø, æstetik og socialt ansvar

Bæredygtig Beton Prisen er den nyeste pris i den danske betonverden. Prisen er indstiftet af

Dansk Beton, som er en sektion i Dansk Byggeri, og den uddeles for første gang i marts 2009.

Prisen uddeles som en anerkendelse til arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, som har stået for et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt med beton. Prisen kan fremover overrækkes hvert andet år ved en faglig konference.

Bæredygtighed handler om at gøre det bedste for fremtidens mennesker og natur. Prisen er således indstiftet for at fremme betonbyggeri og -anlæg, der fantasifuldt forener miljø, æstetik og social ansvarlighed.

Alle kan indstille projekter til Bæredygtig Beton Prisen. Dansk Beton udpeger fem medlemmer til bedømmelseskomiteen. Fire medlemmer udpeges blandt arkitekter, ingeniører, bygherrer eller fagfolk, der fx har ytret sig i den offentlige debat vedrørende arkitektur, bygningskunst eller bæredygtighed. Desuden udpeges ét medlem fra Dansk Beton.

Repræsentanter fra Dansk Beton nominerer i samråd med bedømmelseskomiteen projekter, der findes værdige til at modtage prisen. Herefter er det bedømmelseskomiteen, der alene afgør, hvem prisen skal tildeles.

Læs mere på www.baeredygtigbeton.dk.

BetonensPriser

Foran Indre Bys Medborgerhus på Ahlefeldtsgade i København ligger en kombineret idræts- og opholdsplads, som på kort tid er blevet et meget brugt byrum – med facetterede klipper af hvid beton, som man kan sidde, skate eller cykle på.

Projektet er blevet til på baggrund af initiativer i lokalmiljøet, og det er udviklet med inddragelse af borgere og borgergrupper i området for at

understøtte kvarterets sociale liv og medborger-husets aktiviteter.

De hvide klipper er støbt af tørbeton, blandet på pladsen, og armeret med fibre af polypropylen for at skåne miljøet og undgå betonbiler i de snævre gader. Projektets deltagere har modtaget en initiativpris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Byrum med hvide klipperNoMiNeReT Til BæReDygTig BeToN PRiSeN 2009

10


Plads-fakta

BygherreKøbenhavns kommunes ejendomme

ArkitektMorgen arkitektkontor, 1:1 landskab

Rådgivende ingeniørEduard Troelsgård A/S

EntreprenørNCC Construction Danmark A/S

12

NoMiNeReT Til BæReDygTig BeToN PRiSeN 2009

Termoaktivt skuespilhus på pæleSkuespilhuset på Kvæsthusbroen i København viser mange aspekter af betons bæredygtighed. Således har bygningen dæk af termoaktive betonelementer, der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og som både bruges til opvarmning og køling med havvand. Det sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 procent på energiforbruget til køling.

Desuden er der brugt grøn beton med et lavere indhold af cement til de indvendige konstruktioner, hvilket reducerer betonens CO2-bidrag.

En meget håndfast form for bæredygtighed opnås i øvrigt med skråtstillede betonpæle, der sørger for fast grund under den del af bygningen, der er bygget på vandsiden af den gamle kaj.

Foto: Adam Mørk Foto: Signe Baadsgaard


Foto: Jens Markus Lindhe

Skuespil-fakta

BygherreDet Kongelige Teater/Kulturministeriet

ArkitektLundgaard & Tranberg Arkitekter

IngeniørCOWI

EntreprenørE. Pihl & Søn

14

NoMiNeReT Til BæReDygTig BeToN PRiSeN 2009

Passivhus med godt indeklimakWh-huset ved Vejle er Danmarks første passiv-hus af beton. Bygningen er opført med indeklima-mærkede sandwichelementer, der sikrer et lavt energiforbrug i kraft af de tunge materialers varme-akkumulerende evne. Energibesparelsen er på 75 procent i forhold til nugældende krav, så CO2-udled-ningen over husets levetid er betragteligt nedsat.

Bygningen har et varmt tag af betondæk med isolering og krydsfiner med metalbelægning. Der er store vinduespartier orienteret mod syd for at lede dagslys og solvarme helt ind i husets dybde. De høje rum med skrånede lofter giver en spændende rumfornemmelse og en luftighed, der forhindrer overopvarmning.


kWh-fakta

BygherreKomfort Husene

ArkitektWestergaard Arkitekter maa

Rådgivende ingeniørHundsbæk & Henriksen

EntreprenørKurt Kirkegaard

mth.dk/vivedhvordan

Vi ved hvordan man får det rigtige udtryk frem

Det er nok de færreste, der er stolte af at have begået en fejl. Men netop den her er vi ikke kede af at frem -hæve. Tværtimod. Den er nemlig skabt direkte på opfordring af arkitekt-fi rmaet Ateliers Jean Nouvel.

Da vi skulle bygge DR Byens koncert-sal, bad Jean Nouvel os nemlig om at beklæde store dele af byggeriet med en særlig betonstruktur inspireret af ”Schindler’s House” fra 1920’ernes Los Angeles. En struktur, der oprin-deligt opstod som lidt af en fejl. Da R.M. Schindler byggede ”Schindler’s House” i starten af sidste århundrede,

var det ret dyrt at bygge i beton. Men Schindler havde en forkærlighed for det formbare materiale og eksperi-menterede for at gøre det billigere i brug. Blandt andet valgte han at støbe hver betonvæg ”in situ” direkte på jorden for derefter blot at rejse den op. Og for at få betonen til at slippe fra jorden, fandt han på at lægge en kombination af gamle aviser, sække-lærred og brun sæbe nederst. Prisen kom ganske vist ned, men hver enestebetonvæg fi k til gengæld en rifl et overfl ade – lidt lige som et fi ngeraf-tryk. Eller ”elefanthud” som struktu-ren kaldes i dag.

Schindlers støbemetode var muligvis egnet til et byggeri i 1920’erne. Men

den ville være alt for dyr og besværlig i dag. Derfor var vi nødt til at opfi nde en helt ny måde at nå til et lignende resultat på. Og efter at have eksperi-menteret med mere end 30 forskelligemetoder, lykkedes det os at skabe et rigtigt godt resultat. Vi spændte ganske enkelt bassin folie ud i en kæmpe ramme, og fyldte det herefter med en særlig beton blanding. Bassin-foliens folder skabte et unikt udtryk for hvert eneste beton element. Både bygherren og arkitekten er i dag rigtigt godt tilfredse med resultatet. Og vi kan med stolthed sige, at vi har gentaget en ”fejl” til UG.

Interesseret i byggeri? Find fl ere gode historier på mth.dk/vivedhvordan

» Det er lykkedes os at gentage en 80 år gammel fejl

mth.dk/vivedhvordan









mth.dk/vivedhvordan










BetonPrisen – for et væsentligt bidrag til betonverdenen

Dansk Betonforening uddeler hvert andet år Betonprisen til en eller flere

personer, der har ydet et væsentligt bidrag på et eller flere af områderne:

Forståelse af betons materialetekniske egenskaber •

Udvikling af betons konstruktionstekniske egenskaber •

Udvikling af betons æstetiske muligheder •

Udvidelse af betons anvendelsesområder •

Projektering og opførelse af markante bygninger eller anlæg, hvori beton •har en fremtrædende rolle

Offentlighedens opfattelse af beton som et godt byggemateriale med •værdifulde egenskaber

Markedsføring af den danske betonverdens fremtrædende viden og •knowhow.

Betonprisen blev første gang uddelt i 1980. Betonprisen er på 50.000 kroner.

Betonprisen 1980-2006

2006 Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S

2004 Ingeniørdocent Ervin Poulsen

2002 Professor Mogens Peter Nielsen og kompetencechef Bent Feddersen

2000 Journalist Carsten Fischer

1998 Civilingeniør Hans Henrik Bache

1996 Civilingeniør Christian Munch-Petersen.

1994 Teknisk direktør Hans Henrik Gotfredsen

1992 Direktør Jørgen Vorsholt og direktør Stig Møller

1990 Civilingeniør Anders Henrichsen og akademiingeniør Bent Jensen

1988 Forskningchef Carolyn M. Hansson

1986 Direktør, civilingeniør Poul Nerenst

1984 Akademiingeniør Per Freiesleben Hansen og lic.techn. Kjeld Roger Henriksen

1982 Dr.techn. Bent Højlund Rasmussen

1980 Dr.techn. Herbert Krenchel.

BetonensPriser

18

Dansk Betonforening giver Betonprisen 2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra E. Pihl & Søn A.S.

Det sker med følgende begrundelse: ”Københavns Zoo har gennem mange år benyttet

BetonPrisen 200 9

Elefanthuset i Zoo København er bare en af en række markante bygningsværker, der har både beton og en-treprenøren E. Pihl & Søn som fællesnævnere. Andre eksempler er Operaen, Skuespilhuset og udbygningen af kunstmuseet Ordrupgaard.

Spørger man adm. direktør Søren Langvad fra Pihl om, hvordan det kan være, er svaret beskedent – og så alligevel ikke helt.

”Når man deltager i mange licitationer, skal man jo være billigst en gang i mellem”, lyder den beskedne del af svaret fra Søren Langvad, der vist helst så, at Beton-prisen gik til virksomheden og ikke til direktøren.

Man skal opsøge eventyretAdm. direktør Søren Langvad fra Pihl

fortæller om virksomhedens lyst til

spektakulære opgaver

”Vi stikker gerne næsen frem og har viljen til at prøve. Ellers sker der jo aldrig noget. Man skal opsøge eventyret, hvis man vil opleve det”, siger Søren Langvad.

Men fortsættelsen afslører også vilje og faglige ambi-tioner.

”Vi stikker gerne næsen frem og har viljen til at prøve. Ellers sker der jo aldrig noget. Man skal opsøge eventyret, hvis man vil opleve det”, siger Søren Lang-vad, der allerede nåede til den erkendelse som ung in-geniør for over et halvt århundrede siden.

”Jeg ville da hellere bygge et vandkraftanlæg end et hus. Jo større udfordring, desto bedre”.

Nogle af de markante byggerier har da også været store udfordringer. Udbygningen af Ordrupgaard endte med at koste firmaet penge. Sådan går det en gang i mellem, og det accepterer entreprenørerhvervets nes—tor uden at blinke. Alle sager kan ikke give overskud, hvis man vil være med, hvor der sker noget. Til gengæld står virksomheden fagligt styrket i en tid, hvor spæn-dende, markant og krævende byggeri bliver mere og mere almindeligt.

Elefanthuset var især en faglig udfordring, der kræ-vede de bedste håndværkere. Arkitektens krav til be-tonoverfladerne var meget ambitiøse, og resultatet skulle være perfekt først gang. Finish-reparationer var bandlyst. Samtidig var der mange krævende geometri-er, som fx krumme vægge støbt i bræddeforskalling.

jbn

beton som et grundlæggende materiale i havens udformning og udvikling. Elefanthuset kan ses som et foreløbigt højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i anvendelse af beton som fleksibelt og naturligt materiale, som når det anvendes rigtigt, står godt til den natur som haven formidler.

E. Pihl & Søn har som entreprenør gennemført en række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton. Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier.

I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenørens stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste måde.”


God arkitektur tilfører Zoo kvalitet

Søjlerne og farven i det ny elefantanlæg er de mest prisværdige detaljer,

lyder det fra adm. direktør Lars Lunding Andersen, Zoo København

”Beton er med sin formbarhed, styrke og holdbarhed et materiale, man ikke kommer uden om i Zoo”, siger Lars Lunding Andersen.

I 1968 måtte den nybagte student vælge mellem sine to drømmeuddannelser. Arkitektskolen blev valgt fra til fordel for zoologien, og i dag er Lars Lunding Andersen adm. direktør for Zoologisk Have i København.

Men arkitekturen blev ikke glemt, og det ses tyde-ligt i en af verdens ældste zoologiske haver, der i 2009 fylder 150 år. For Zoologisk Have i København bygger i den grad for både dyr og publikum.

Det største projekt i en omfattende modernisering af Zoo er det ny elefanthus med tilhørende udearea-ler. Det er samtidig baggrunden for, at Lars Lunding

Andersen er den ene modta-ger af årets Betonpris. Men også det ny flodhestehus og anlægget til den røde panda er beton med høj arkitektonisk kvalitet, og det bliver de kom-mende anlæg til fla-mingoer og isbjørne også.

”I nogle zoologiske haver siger man, at arkitekten er det far-ligste dyr inden for heg-net, fordi der i tidens løb er lavet mange smukke løs-ninger, som desværre bare er helt uegnede til dyr. Min holdning er, at god arkitektur tilfører haven kvalitet, og at det så er vores opgave at lave et så godt forarbejde, at både dyr, dyrepassere og publikum får optimale forhold. Derfor arbejder vi længe med byggeprojekterne internt, før vi tager kontakt til andre”, siger Lars Lunding Andersen.

Kunstige klipper, afrikanske hytter af plast og anden tivolisering af Zoo er Lars Lunding Andersen i den grad modstander af. Og det smitter af på arkitekturen.

”Vi er en seriøs formidlingsinstitution for naturbeva-relse og undervisning. Derfor skal vores byggerier også være seriøse”, siger han.

De let koniske søjler i elefantanlægget er et eksem-pel. Andre steder ville man måske falde for fristelsen til at lave dem som afstøbninger af træstammer og måske endda sætte falske trækroner på. Men ikke i Zoo.

”Jeg kan fantastisk godt lide søjlerne, fordi de løser deres opgave og er smukke – uden at give sig ud for andet, end de er. For mig er de sammen med betonens farve de mest vellykkede detaljer ved elefantanlægget”, siger Lars Lunding Andersen, der også fremhæver den let frilagte overflade på vægelementerne indvendigt i elefanthuset.

jbn

Det bæredygtige fundament

Isolerende, fleksibelt, stærkt og uforgængeligt - det er blot nogle af de gode grunde, der er til, at du skal anvende letklinkerblokke og isoleringsblokke til dine fundamentsløsninger.

Du kan være sikker på, at blokkene også i fremtiden vil være det bedste fundament i det danske byggeri, for vi arbejder til stadighed på, at blokkene skal blive endnu mere bæredygtige - til gavn for byggeriet, miljøet og de fremtidige generationer.Læs meget mere på blokgruppens hjemmeside: www.blokgruppen.dk

Blokgruppen ann1.indd 05-01-2009, 11:261


Betonelement-Prisen gives som anerkendelse af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonelementer i et byggeri, hvor betonelementer udgør et dominerende element i byggeriet.

Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aalborg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet kopi af plaketten til arkitekten. Fremover omfatter prisen også Jørn Utzon-statuetten, som blev indstiftet i 2008.

Betonelement-Prisen – for talentfuld indsats

Betonelement-Prisen 1978-20072007 Tietgenkollegiet.

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg.

2004 Rosendahl, HTS og Dünkers Kulturhus, Helsingborg. Arkitekt: Kim Utzon Arkitekter.

2002 CCI Europe A/S. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus.

2000 Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arkitekt: CUBO.

1998 Auditorie- og udstillingsbygning til arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt: Kjær & Richter.

1997 Orangeri i Fredensborg Slotspark. Arkitekt: Søren D. Schmidt.

1996 Arken, Museum for moderne kunst. Arkitekt: Søren Robert Lund.

1995 Horsens Kraft-Varmeværk. Arkitekt: Boje Lundgaard og Lene Tranberg.

1994 Sophienberg slot i Rungsted. Arkitekt: Ib og Jørgen Rasmussen.

1992 Retsbygning i Holstebro. Arkitekt: 3 x Nielsen.

1990 Boligbebyggelsen Engen i Rødovre. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus.

1989 Finger B, Københavns Lufthavn og Unicon Betonelementfabrik, Roskilde. Arkitekt: KHR.

1987 Paustian. Arkitekt: Kim, Jan og Jørn Utzon.

1986 Melsen Tryk, Ålborg. Arkitekt: Han Dall og Torben Lindhardtsen.

1985 Amtsgymnasium i Sønderborg. Arkitekt: A5 Tegnestuen.

1983 Dako A/S, Glostrup. Arkitekt: Jørn Langvad og Søren D. Schmidt.

1982 Københavns Amtssygehus, Herlev. Arkitekt: Bornebusch, Brüel og Selchau.

1981 Forenede Bryggerier, Fredericia. Arkitekt: Steen Højby Rasmussen.

1980 Roskilde Amtsgård. Arkitekt: Knud Munk.

1979 Eremitageparken, Lyngby. Arkitekt: Erik Korshagen og Jørgen Juul Møller.

1978 Bebyggelsen Gadekæret, Ishøj. Arkitekt: Knud Ejvind Rasmussen.

BetonensPriser

22

Betonelement-Prisen 200 9Begavet byggeri på elementets præmisser

Skarpe bygningslinjer, markante elementer og en facade med marmortilslag i slebne betonelementer er med til at gøre Emaljehaven i Københavns nordvestkvarter til en boligbebyggelse ud over det sædvanlige.

Emaljehaven er opført i et område med meget industri og omfatter 185 boliger fordelt på ejer-, andels- og lejeboliger, som passer godt ind i kvarteret. Byggeriet er præmieret af København Kommune med begrundelsen: ”En talentfuld boligbebyggelse i et industriområde.”


Fakta om Emaljehaven

BygherreEjendomsselskabet MH A/S

ArkitekterEntasis, Creo Arkitekter A/S

Rådgivende ingeniørNIRAS A/S

EntreprenørKPC Byg A/S

Du kan tilmelde dig konferencen direkte på www.danskbeton.dk

Du kan stadig nå at tilmelde dig årets begivenhed

– en heldagskonference med faglighed og festlighed

i forbindelse med prisuddelingerne og rundvisning

i Koncerthuset i DR Byen.

Udover Bæredygtig Beton Prisen uddeles også In-situ

prisen, Betonelement-prisen og Betonprisen. Sidste frist

for tilmelding er 20. februar 2009.

Du kan tilmelde dig direkte på www.danskbeton.dk

– her kan du også læse hele programmet.

Vi glæder os til at se dig.

Deltag i uddelingen af Bæredygtig Beton Prisen i Koncerthuset i DR Byen, torsdag den 5. marts 2009, kl. 10-18

SLIP FANTASIEN FRIUDDRAG FRA PROGRAMMET:

• Jürgen Mayer H., J. Mayer H. Architekten:

”A New Understanding of Architectural Production”

• Per Feldthaus, Arkitema China:

”Bæredygtig byudvikling i Kina”

• Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen Arkitekter:

”Bæredygtig arkitektur og DR Byen”

• Rundvisning i Koncerthuset i DR Byen

Oplev jazzlegenden Chris Minh Doky akkompagneret

af DR PigeKoret. Dagen afrundes med delikatesser og

aperitifs til hygge og networking.

21012_DB_Deltag_210x297DB.indd 1 08/01/09 12:07:47


in-situ Prisen – for smukt arbejde eller spændende forskalling

in-situ Prisen 2004-20082008 Sophus Søbye Arkitekter M.A.A.

og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus – et moderne spejderhus ved Odense.

2006 Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for arbejdet med Ordrupgaards tilbygning.

2004 Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus.

In-Situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton.

Prisen uddeles af Forskallingsgruppen og Fabriksbetongruppen i Dansk Byggeri til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. In-Situ Prisen blev første gang uddelt i 2004.

Forskallingsgruppen er en del af Materielsektionen i Dansk Byggeri. Fabriksbetongruppen er en del af Dansk Beton, der er medudgiver af bladet Beton.

BetonensPriser

26

NoMiNeReT Til iN-SiTu PRiSeN 2009

Meteor af betonEt meteor af beton med fiberbetonskaller, omgivet af en koboltblå skærm, der kan bruges til at vise billeder på. Det er bare én af de mange mulige beskrivelser af DR’s ny koncerthus i DR Byen.

Koncerthuset er et af de mest komplekse betonbyggerier nogen sinde med både betonelementer, sprøjtestøbt beton og beton støbt på stedet. Hertil kommer betonoverfladen ”elefanthud”, som er anvendt på både pladsstøbte og præfabrikerede betonkonstruktioner.

Koncerthuset er på i alt 26.000 kvadratmeter, fordelt på syv planer. Studie 1 – den symfoniske koncertsal - har 1.800 tilskuerpladser og er med dimensionerne 60 gange 47 meter og 24 meter til loftet den største af Koncerthusets fire sale.


Koncerthus-fakta

BygherreDR

ArkitektAteliers Jean Nouvel

Rådgivende ingeniørNIRAS A/S

EntreprenørMT Højgaard a/s

Foto: Niels Erik Lund

Foto

: N

iels

Eri

k Lu

nd

28


Luksus til elefanter – og publikumElefanterne i Københavns Zoo har et anlæg noget ud over det sædvanlige – med både ovenlys og masser af plads udendørs. Funktionaliteten er gennemtænkt, så både elefanter og publikum får den bedst mulige oplevelse.

Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter og det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter. Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra primært fremstår som to selvbærende glaskupler.

Anlægget omfatter både beton støbt på stedet og elementer – begge dele med en særlig

rødbrun farve. In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt specialforskalling for at opnå en synlig bræddestruktur. Betonens varmeakkumulerende effekt bruges til at stabilisere temperaturen i huset.


Elefanthus-fakta

BygherreZoo København

ArkitektFoster + Partners

LandskabsarkitektStig L. Andersson

Rådgivende ingeniørRambøll Danmark A/S

HovedentreprenørE. Pihl & Søn A/S

30


Ambitiøst designer-domicilBellinger A/S designer briller, der – som virksomheden siger det – er tiltænkt dem, der tør skille sig ud.

Det tør virksomheden også selv. Det ny hovedsæde i Risskov er en anderledes og kreativ bygning, hvor langt fra alt er rette linjer – og med detaljer, der absolut er en designvirksomhed værdige.

For at føre ambitionerne ud i livet blev bygningen støbt på stedet af cirka 500 kubikmeter beton.


Bellinger-fakta

BygherreBellinger Ejendomme ApS

ArkitektSmærup & Wessmann A/S

Rådgivende ingeniørStokvad & Kerstens A/S

EntreprenørHedebo A/S

Magasinpost – PMP

ID-nr. 46667

10.00 Velkomst v. Peter Assam, formand for Dansk Beton

10.15 Fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe ”Fremtidsperspektiver på beton i boliger: Smukt versus grimt?”

10.45 Uddeling af Betonprisen

11.00 Kaffepause

11.30 Jürgen Mayer H., J.Mayer H. Architekten “A New Understanding of Architectual Production”

12.15 Uddeling af In-situ Prisen

12.30 Frokost og rundvisning i Koncerthuset

14.15 Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen “Bæredygtig arkitektur og DR-byen”

14.45 Uddeling af Betonelement-Prisen

15.00 Kaffepause

15.30 Torben Shönherr, Shönherr Landskab “Skabelsen af den landskabsarkitektoniske idé”

16.00 Anne-Mette Manelius, CINARK “Flydende sten og tekstilforskalling”

16.30 Per Feldthaus, Arkitema China “Bæredygtig byudvikling i Kina”

17.15 Uddeling af Bæredygtig Beton Prisen

17.30 Chris Minh Doky akkompagneret af DR PigeKoret

18.00 Delikatesser og aperitifs

Tilmelding og yderligere oplysninger på www.baeredygtigbeton.dk

DANSKBETONFORENING

VIDEN DER STYRKER

Konferencen er

arrangeret af Dansk

Beton med Aalborg

Portland som hoved-

samarbejdspartner

og i samarbejde med:

Dansk Betonforening,

IDA, Forskallingsgruppen,

SIKA, BASF, Fosroc og

Fagerhult.

Foto: Niels Erik Lund

P r O G r A M

Bæ

RE

Dy

GT

IG

B

ET

ON

K

ON

FE

RE

NC

E

beton · 2016. 6. 21. · beton • særudgave om betonens priser j anuar• 2009 arkitekten er en...

Documents