beton · beton nummer 4 november 2017 30 hvidovre strandpark funktionel betonkunst 32 forsyning er...

BETONN U M M E R 4

NOVEMBER

2 0 1 7

30 HVIDOVRE STRANDPARK

Funktionel betonkunst

32 FORSYNING ER UDFORDRING

Sand og sten til beton

24 KOMPETENCELØFTNØDVENDIGT

Mere tung viden om beton

T E M A

FORSKNING OG UDDANNELSESamarbejde om viden, udvikling, uddannelse, efteruddannelse side 4

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

771-3

1340

1339

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 [email protected]

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk

1338 1338 1338

Stærkt software går online– helstøbt værktøj sikrer produktkvaliteten

Sådan får du dit nye softwareDet er let og enkelt at blive bruger af Aalborg Portlands softwareværktøjer. Mere information om de forskellige produkter og oprettelse findes på www.aalborgportland.dk under ”Software værktøjer”.

AP MaturityProgrammet kan esti-mere og dokumentere en betonkonstruktions modenhed og styrke. AP Maturity er et værdi-fuldt værktøj til optime-ring af produktionen.

AP TempSimSoftwaren er udviklet til at planlægge støbe-opgaver og forudse eventuelle problemer under betonens hærd-ning. Værdiskabende for både elementkunder og fabriksbetonproducenter.

AP MixdesignProgrammet gør det nemmere for dig at styre, håndtere og justere dine recepter. Du er altid sikker på at kunne dokumentere din produktkvalitet.

AP QualityVed hjælp af AP Quality bliver godkendelses- procedurer sikret og dokumenteret. Samtidig opnås tidsbesparelser i forbindelse med ud-førelse og beregning af måle- og kontroldata for betonvarer.

Udgivet

2018Nær

udgivelse

2018

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 3

MERE TUNG VIDEN OM BETON

BETON ER OG BLIVER et vigtigt byggemateriale, og derfor gælder det om at være med i forreste række, når det gælder viden. Vort tema i denne udgave af magasinet BETON viser, at betonbranchen i Danmark er en proaktiv og dynamisk medspiller, når det gælder forskning og uddannelse. På nordisk plan har betonbranchen et videnskabeligt samarbejde på højt niveau, og på europæisk plan er danske betonteknologer dybt involverede i arbejdet med normer-ne for beton. I Danmark samarbejder branchen tæt med at skabe en grøn omstilling af cement- og betonproduktionen, og et spæn-dende arbejde er i gang på Arkitektskolen i Aarhus med forskning i robotteknologi, der kan styrke betonproduktionen.

Inden for uddannelse er branchen også aktiv med opdateret viden gennem efteruddannelse – en helt nødvendig viden for virk-somhederne, som sagtens kunne ansætte flere betoneksperter. Måske de skulle satse på mere efteruddannelse? Der er stadig fejl og mangler i betonbyggeriet, der kunne opfanges med mere opda-teret viden til flere.

I uddannelsessystemet mangler der både betoneksperter og ph.d´ere, der kan formidle den teknologiske viden til de studeren-de, så de får de nødvendige kompetencer, betonbranchen har brug for. Når en af vore store spillere som Aalborg Portland fornemmer, at især Aalborg Universitet har droslet ned på sine kompetencer på højt niveau, så er der grund til at råbe vagt i gevær. Det er højt spe-cialiseret viden vi skal leve af i fremtiden. Stram op.

KIM SEJR | REDAKTØR

BETON

771-3

1340

1339

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 [email protected]

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk

1338 1338 1338

Stærkt software går online– helstøbt værktøj sikrer produktkvaliteten

Sådan får du dit nye softwareDet er let og enkelt at blive bruger af Aalborg Portlands softwareværktøjer. Mere information om de forskellige produkter og oprettelse findes på www.aalborgportland.dk under ”Software værktøjer”.

AP MaturityProgrammet kan esti-mere og dokumentere en betonkonstruktions modenhed og styrke. AP Maturity er et værdi-fuldt værktøj til optime-ring af produktionen.

AP TempSimSoftwaren er udviklet til at planlægge støbe-opgaver og forudse eventuelle problemer under betonens hærd-ning. Værdiskabende for både elementkunder og fabriksbetonproducenter.

AP MixdesignProgrammet gør det nemmere for dig at styre, håndtere og justere dine recepter. Du er altid sikker på at kunne dokumentere din produktkvalitet.

AP QualityVed hjælp af AP Quality bliver godkendelses- procedurer sikret og dokumenteret. Samtidig opnås tidsbesparelser i forbindelse med ud-førelse og beregning af måle- og kontroldata for betonvarer.

Udgivet

2018Nær

udgivelse

2018

Tema: Robotter kan hjælpe betonbranchenRobotstyrede skæreværktøjer til støbeforme

Tema: Betonforskningens topmødeNordic Concrete Research Symposium i Aalborg

Tema: Åbent betonværksted300 studerende til workshop for at lære mere om beton

Update på teoretisk videnDansk Konstruktions- og Betoninsti-tut efteruddanner betonbranchen

Tema: Fra robotter til revnerReportage fra Dansk Betondag 5. oktober

Tema: Behov for kompetenceløftDer er brug for mere højt specialiseret viden om beton

Brutal geometriPanum Instituttets voluminøse og robuste formsprog i beton

Strandpark indrammet i betonkunstHvidovre Strandpark baseret på organisk beton i storskala

Delmaterialer: Sand og sten i betonUdfordringen er forsyning på lang sigt

Retlig respekt i kobber og betonRetsbygningen i Svendborg er opført med sandwichfacader i afsyret, lys-grå beton

Nyt fra betonverdenenNyheder fra Fabriksbetonforeningen, Betonelement-Foreningen, Aalborg Portland og Dansk Betonforening

4

6

12

15

17

24

28

30

32

34

38

LEDER

KOLOFON

INDHOLD

NUMMER 4

NOVEMBER 2017

34. ÅRGANG

ISSN 1903-1025

Betons formål er at fremme

optimal og bæredygtig brug af

beton og betonprodukter både

teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt. Det sker ved

at orientere om udviklingen

inden for betonteknologi og

betonproduktion samt ved at

udbrede kendskabet til betons

anvendelsesmuligheder.

UDGIVER Samvirket for udgivelse af bladet Beton

REDAKTION Kim Sejr (ansvarshavende redaktør)

Jan Pasternak, Thomas Møller

[email protected] / 48 13 13 73 – 51 29 01 34

ANNONCER [email protected] / 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION KLS PurePrint A/S

FOTOS Tom Jersø, Peter Jørgensen, Kirsten Mengel, Martin Schubert

FORSIDEFOTO Panum Instituttet. Foto: Tom Jersø

ADMINISTRATION Se mere på www.danskbeton.dk

ABONNEMENT OG ADRESSEÆNDRINGER [email protected]

4 | B E T O N

TEMA: FORSKNING OG UDDANNELSE

ROBOT TE R K A N H JÆ LPE

ETONBR ANCHEN

4 | B E T O N

Robotstyrede skæreværktøjer til støbe-forme vil kunne reducere forbruget af materiale markant inden for betonkon-struktion, viser forskningsprojekt fra Arkitektskolen i Aarhus

D er er helt klart arkitektonisk potentiale i at robotter fremstiller betonkonstruktioner. Det

mener Arkitektskolen Aarhus, der står bag forsk-ningsprojektet Experiment R i tæt samarbejde med en række aktører i byggebranchen.

– Hovedformålet med projektet er at undersøge nye og priseffektive måder til at fremstille topologi-optimerede betonkonstruktioner på gennem digital og robotmæssig støbeformsfremstilling. I samar-bejde med robotvirksomheden Odico har vi således udviklet en metode med et robotstyret skæreværktøj

med en roterende tråd til udskæring af støbeforme i ekspanderet polystyren (flamingo). Metoden er op til 150 gange hurtigere end konventionel fremstilling med enten CNC-fræste forme eller manuelt opbyg-gede formsystemer, og vil derfor gøre det muligt at opnå meget store besparelser i prisen på støbe-formsfremstilling, fortæller, Asbjørn Søndergaard, projektleder fra Arkitektskolen Aarhus.

Med projektet Unikabeton under Højteknolo-gifonden afdækkede Arkitektskolen Aarhus i sam-arbejde med en række partnere under Højteknolo-gifondsprojektet i 2007-09, at metoden med fordel kan anvendes på design af betonkonstruktioner. Erfaringerne er, at det kan resultere i meget store besparelser i såvel materialer som forbrug af energi på op mod 70 procent, sammenlignet med ikke-op-timerede massivkomponenter. Arkitektskolen har

B

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 5

ROBOT TE R K A N H JÆ LPE

ETONBR ANCHEN

de seneste år investeret mange ressourcer i digitale design- og fremstillingsprocesser, blandt andet med oprettelse af et avanceret robotlaboratorium. Expe-riment R er laboratoriets første forskningsprojekt.

DEMONSTRATIONSPROJEKTFor at demonstrere teknikken fremstiller projekt-konsortiet bestående af Arkitektskolen Aarhus, Odico Formwork Robotics, Hi-Con, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, Brunsgaard, Aarsleff og TU Delft en demonstrationskonstruktion. Den frem-stilles af seks præfabrikerede elementer udstøbt i højstyrkebeton som boltes sammen på pladsen i montage. Hvert element udstøbes af Hi-Con i et formsystem bestående af robotfremstillede støbe-forme i EPS, digitalt fremstillet støttekonstruktion i træ samt DOKA stålforskallingsmoduler for mod-

virkning af støbetryk. Fremstillingen forventes færdig i december i år, og placeres herefter på Tang-krogen i Aarhus for en 2-årig periode. Aarhus Kom-mune har givet tilladelse til opstilling af konstrukti-onen på Tangkrogen, og med økonomisk støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Dreyers Fond og Statens Kunstfond.

– Det digitale fylder mere og mere overalt, også når det gælder arkitektur og konstruktion. Arkitekter må lære at håndtere de digitale værktøjer, så vi kan udnytte dem optimalt, og bruge dem der, hvor de har værdi for at løse opgaverne. Derfor har vi siden 2012 investeret i at opbygge digitale design- og fabrikati-onsfaciliteter, som kan benyttes af både vores stude-rende og erhvervet. Og takket være denne satsning er vi dag nok en af de bedst udstyrede institutioner i verden indenfor dette felt, siger Asbjørn Søndergaard.

TOPOLOGIOPTIMERING (TO)

Topologioptimering (TO) er en matematisk metode, der opti-

merer materialefordelingen inden for et givet designparameter

og et givet sæt belastninger, grænsevilkår og begrænsninger

– med det formål at maksimere systemets ydeevne.

ORDFORKLARING

For at demonstrere teknikken bag robotmæssig fremstilling af støbeformer produceres der seks præ-

fabrikerede elementer udstøbt i højstyrkebeton som boltes sammen på pladsen i montage der vises på Tangkrogen i Aarhus til

december. Foto af den færdige model er modelfoto. Fotos udlånt af Hi-Con.

6 | B E T O N

›

BETONFORSKNINGENS TOPMØDE

Den store middag for de 125 deltagere blev holdt i Musikkens Hus i Aalborg, der er tegnet af det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au.


N OV E M B E R 2 0 1 7 | 7

God stemning, mulighed for at netvær-ke med kollegaer fra de andre nordiske lande, og mange gode indlæg med fag-lig tyngde, var med til at gøre Det 23. Nordiske Betonforskningssymposium i Aalborg til en succes

D e nordiske lande har i organisationen Nordic Concrete Federation et samarbejde mellem

de fem landes betonforeninger, der blandt andet udgiver Nordic Concrete Research – et engelsk-sproget, videnskabeligt tidsskrift med reviewede artikler, hvor universiteter og ph.d. studerende kan publicere deres arbejde. Hvert 3. år afholdes et videnskabeligt symposium. Det er 15 år siden Nordic Concrete Research Symposium sidst blev holdt i Danmark, men i år var det atter Dansk Betonforenings tur til at være arrangør, og det 23. symposium blev afholdt d. 21.-23. august i Aal-borg Kongres & Kultur Center.

Posten som formand for den videnskabelige komité tilfaldt denne gang lektor, ph.d. Marian-ne Tange Hasholt, DTU Byg, da Dirch Bager, der tidligere har stået for planlægningen af den slags arrangementer, uventet døde i 2016.

Blandt de 125 deltagere var der for første gang to oplægsholdere inviteret med fra de baltiske lande. Landene har klimatiske forhold, der ligner de nordiske landes, og dermed mange af de sam-me udfordringer mht. betonkonstruktioner, så det er håbet, at det forskningsmæssige samarbejde kan udvides i fremtiden.

VIGTIGT AT NETVÆRKE– På symposiet er indlæggene selvfølgelig vigtige, men det er også vigtigt at netværke med kollega-erne fra de andre lande, der sidder med lignende forskningsområder, så det har vi taget meget hensyn til i planlægningen. Det fungerede rigtig fint, at deltagerne boede samme sted som vi holdt konferencen, så man ikke bliver spredt efter kl. 17. Som en rigtig god opstart på arrangementet sponsorerede Aalborg Portland en get-together middag den første aften. Aalborgs viceborgme-sters officielle velkomst til byen blev holdt på Nordkraft, det tidligere kraftværk; et meget mar-kant, gammelt betonbyggeri, der nu fungerer som kulturcenter, og den store middag blev holdt i Musikkens Hus, der er et lige så markant nyt be-tonhus tegnet af det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Vi sørgede også for, at der var

mulighed for at del-tagerne kunne lege lidt turister til fods og få en fornemmel-se af byen, fortæller Marianne Tange Hasholt.

TO SPOR I INDLÆGGENE– Der er som sådan ikke noget overord-net tema for sym-posierne udover, at alt handler om beton, men der var to parallelle spor i fremlæggelserne, hvor det ene over-ordnet handlede om materialer, mens det andet handlede om konstruktioner. Spændet i indlæggene er meget stort, og går lige fra meget tekniske indlæg om cementkemi til det mere praktiske, forklarer Mari-anne Tange Hasholt.

– Nu er der jo ikke som sådan mode inden for forskning, men redaktøren af tidsskriftet Nordic Concrete Research Dr. Johan Silfwerbrandt holdt en meget fin afslutningstale, hvor han konstatere-de, at hvor der tidligere var 2/3 af indlæggene, der handlede om materialer og 1/3, som handlede om konstruktioner, så er det nu 50/50. Hele tirsdagen handlede på materialesiden om holdbarhed, som er meget oppe i tiden. Der er fokus på at bygge noget, der kan holde i mange år, og der har været dyre læ-repenge med bygninger, hvor holdbarheden ikke var i orden. På den strukturelle side er eksisterende kon-struktioner blevet et større emne. Mere sofistikerede beregningsmetoder kan for eksempel betyde, at en 50 år gammel bro, der er bygget til at have en given bæreevne, i praksis kan tåle større last uden at man behøver at forstærke den, fordi den oprindeligt har været dimensioneret til den større last ved hjælp af mere enkle beregningsmetoder, der har været meget på den sikre side, fortæller Marianne Tange Hasholt.

BEST PAPER AWARD– Ved hvert symposium uddeles der en Best Paper Award til unge forskere under 35 år. Prisen gives for den bedste artikel publiceret i tidsskriftet Nordic

BETONFORSKNINGENS TOPMØDE

– På symposiet er indlæggene selvfølgelig vigtige, men det er også vigtigt at netvær-ke med kollegaerne fra de andre lande, siger Lektor Marianne Tange Hasholt, der var formand for den videnskabelige ko-mité i forbindelse med symposiet.

›

8 | B E T O N

Concrete Research inden for de forløbne tre år. Kriterierne er, at der er tale om forskning, som giver markant ny viden, at forskningsprojektet er veludført, og at forskerne kan formidle den viden, der er opnået. Det er ikke et kriterium, at der nødvendigvis skal være tale om spektakulær forskning. Ikke desto mindre må man sige, at vinderne i år har lavet noget ret spektakulært, siger Marianne Tange Hasholt.

– Forsøget er lavet af to ph.d. studerende fra universitetet i Luleå, Niklas Bagge og Jonny Nili-maa. I minebyen Kiruna i det nordligste Sverige har man nærmest gravet ind under byen, og for at undgå risikoen for sammenstyrtninger har man flyttet dele af byen. Noget infrastruktur, bl.a. gamle vejbroer, er derfor ikke længere i brug, så de to studerende har fået lejlighed til at belaste sådan en gammel bro til brud, hvilket har givet mulighed for at sammenholde com-putermodellerne med virkeligheden. Deres paper handlede om planlægningen af forsøget, og hvordan man fik mest muligt ud af det, da det jo ikke er et forsøg der kan gentages. Broen har været målt helt igennem og undersøgt, og så har man haft en masse følere på, som regi-strerede, hvordan den bevægede sig undervejs. Den falder ikke pludseligt sammen, det sker gli-dende, indtil den når et kritisk punkt, og deres modeller passede faktisk ret præcist, fortæller Marianne Tange Hasholt.

Der var grundlæggende to spor i de mange fremlæggel-ser, hvor det ene handlede om materialer, mens det andet

handlede om konstruktioner. Foto: Sophie Bjerg Andersen.

.. på travers-, portal- & svingkraner

Os med markedets bedste kranløsninger..

www.62681325.dk

Bygaden 41 5600 Faaborg

Tlf. 62681325

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 9

Foto: Tom Jersø

›

Er du udsat for stramme deadlines og har brug for en beton, der kan afformes eller afforskalles efter kortere tid? Hvad enten det drejer sig om produktion af betonelementer eller færdigbeton, kan den innovative styrkeaccelerator Master X-Seed 100 fra BASF hjælpe dig.

• Med Master X-Seed kan du i elementproduktion nå flere støbninger i døgnet og få bedre udnyttelse af eksisterende formudstyr og indhente eventuelle forsinkelser.

• Med Master X-Seed kan du som færdigbetonproducent levere en beton, der kan afforskalles eller færdiggøres hurtigere - også om vinteren.

Telefon: +45 74661511 • www.master-builders-solutions.basf.dk

HAR DU BRUG FOR EN BETON MED HURTIG STYRKEUDVIKLING?Master X-Seed – avanceret styrkeaccelerator til element- og færdigbeton

10 | B E T O N

Professor Per Goltermann, som i 2013 blev Årets Underviser på DTU, har suc-ces med nye undervisningsmetoder og pædagogiske værktøjer, der blandt andet indbefatter podcasts og YouTube-videoer.

E fter 20 år i Rambøll kom Per Goltermann i 2005 til DTU Byg for at undervise i sit speciale

i bærende betonkonstruktioner; først i en stilling som lektor, så som docent, og nu sidder han som studieleder og professor indenfor områderne E-læring, beton og konstruktioner.

– I starten var jeg lidt nervøs for at skulle hamle op med nogle af de gamle undervisere herude, som er virkelig dygtige, og som jo også har under-vist mig, så jeg tænkte, at der måske skulle noget ekstra til, fortæller Per Goltermann.

– Mine mange års erfaring med kunder har lært mig, at de godt kan lide at få forklaret relevan-sen og at få en enkel forklaring på et kompliceret problem, så jeg fandt ud af, at man altid skal vise tingene først – det kan for eksempel være en video af forsøget, hvor man ser hvad der sker med en bjælke, når den går i brud, siger Per Goltermann.

BÅDE INDUKTIV OG DEDUKTIV– Mine 20 år i industrien har gjort, at jeg er lidt skep-tisk med hensyn til teori for teoriens egen skyld. Jeg vil gerne have den knyttet til virkeligheden, også når teorierne rent faktisk afviger fra virkeligheden ind imellem. Når vi taler grundlæggende undervisning i betonkonstruktion, så er vejen frem at vise det fysiske først. Når de studerende har set hvad der foregår, så stiller vi matematikken op bagefter.

Jeg er en stor tilhænger af at forklare tingene induktivt først og så have en deduktiv lærebog, da det er det deduktive, der får teorien til at hænge bedst sammen, mens det induktive er bedst til at skabe forståelse. De studerende laver også i høj grad videoer når de laver forsøg på deres afslutten-de projekt, gerne på deres egne mobiltelefoner, så

de bagefter nemmere kan se, hvad der rent faktisk sker – og så får jeg jo en forsyning af gode videoer til undervisningen. Jeg har efterhånden haft 2.000 gennem mit betonkonstruktionskursus, og jeg lader dem bruge deres sunde fornuft og observati-onsevner først, og så tager vi matematikken bagef-ter, forklarer Per Goltermann.

VIDEOER PÅ YOUTUBE– Jeg har fået lavet videoer af mine forelæsninger og lavet PowerPoint præsentationer om til videoer. Det hele er lagt på YouTube og jeg har også lavet en app, der hedder DTU Beton, hvor alt undervis-ningsmaterialet ligger. Der er videoer og elektro-niske eksempler, som de studerende kan hente på et hvilket som helst tidspunkt i studieforløbet. De kan komme og overvære mine forelæsninger, der tager ca. halvanden time, men de kan også se dem som videoer før eller efter, og hvis jeg laver om i forelæsningerne, så bliver det elektroniske materi-ale også opdateret. Der ligger desuden detaljerede løsninger på opgaverne – hvis opgaven fylder en side, så fylder løsningen 5-10 sider – så man virke-lig bliver ledt igennem, fortæller Per Goltermann.

HØJERE BESTÅELSESPROCENT– Det ekstra materiale har stort set halveret dum-peprocenten ved reeksamen, så det har især bety-det noget for omgængerne. De elever, der dukker op på selve kurset og følger øvelserne og undervis-ningen består typisk og får de bedste karakterer, mens dem jeg meget sjældent ser enten er meget dygtige og består alligevel, eller dumper – og det er især den gruppe, der har glæde af det ekstra mate-riale. Men de dygtige får også en bedre læring. Jeg tror de kommer op på et højere niveau, fordi kob-lingen til virkeligheden bringer dem et par skridt videre, og det vil vi styrke yderligere. De bedste studerende er bedre end de nogensinde har været før. De er lige så gode til den gammeldags teori, som vi andre var i sin tid, og så kan de en hel mas-se mere, siger Per Goltermann.

BETONUNDERVISNING MED MODERNE MIDLER


– Helt overordnet, på tværs af alle uddannelser, er

det vores holdning, at beton fylder for lidt i

betragtning af, at det er det mest anvend-

te byggemateriale. For at kunne lave

smukke bygninger og holdbare, byg-

bare konstruktioner, kræver det, at

man forstår materialet til bunds, og

det kræver kompetente ingeniører

og arkitekter, siger branchedirek-

tør i Dansk Byggeri Thomas Uhd.

– På ingeniørsiden mangler der

betoneksperter og ph.d.’ere. Der

skal forskes i beton på højt niveau,

så disse forskere med dyb forstå-

else kan give deres viden videre til

de studerende, og derfor mener

jeg det er rettidig omhu at gøre

opmærksom på det, så uddannel-

sesinstitutionerne tager det an-

svar på sig, siger Thomas Uhd.

Per Goltermann er grundlæggen-

de enig med Thomas Uhd.

– Mit optag på bacheloruddannel-

sen i byggeteknologi har aldrig

været større end i år, hvor der

startede 72. Optaget på kandidat-

uddannelsen var over 100, men

det skyldes, at halvdelen kommer

fra andre lande. Både COWI og

Rambøll har i øvrigt sagt til mig,

at de hver kan ansætte omkring

100 byggeteknologer om året,

hvis de er rimelig gode, siger Per

Goltermann.

DER SKAL MERE FOKUS PÅ BETON

– Mine 20 år i industrien har gjort, at jeg er lidt skeptisk med hensyn til teori for teoriens egen skyld; jeg vil gerne have den knyt-tet til virkeligheden, siger profes-sor Per Goltermann (på foto).

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 11

12 | B E T O N


Der blev etableret velfungerende samarbejder på tværs af faglige skel, da studerende fra AAU, UCN og AMU Nordjylland konkurrerede på den 13. betonworkshop i Aalborg

Å rets betonworkshop, afholdt af Center for Be-tonuddannelse, blev en stor succes. Knap 300

studerende konkurrerede om at designe, udvikle og støbe de mest innovative betonelementer, og

det færdige arbejde fik flotte ord med på vejen af dommerne. De støbte elementer er sikret et efter-liv ved de lokale KFUM spejderes kursuscenter, som inventar til byens offentlige rum i Fjerritslev, og som objekter til leg og læring i Jammerbugt Kommunes skoler og børnehaver.

KONKURRENCE OM BETONWorkshoppen forløb over fire dage fra den 24. til den 27. oktober. De første to dage gik med oplæg i

FORSTÅELSE FOR BETON

Emnerne afformes og opstilles til bedømmelse.

AU G U S T 2 0 1 7 | 13

VI VED, AT DER I BRANCHEN KAN OP-STÅ MODSÆTNINGS-FORHOLD MELLEM ARKITEKTER, INGENIØR-ER, KONSTRUKTØRER OG HÅNDVÆRKERE. HER PÅ WORKSHOPPEN VIL VI GERNE GIVE DE STUDERENDE DEN STIK MODSATTE OPLEVELSE. NEMLIG, AT MAN I FÆL-LESSKAB BLIVER BEDRE, END MAN ER ALENETO R B E N DY B DA H L J E N S E N

“

Vejgaard Hallen om blandt andet betonteknologi og betons æstetiske potentiale, inden de studeren-de om eftermiddagen fortsatte med gruppearbej-de på Aalborg Universitet. De sidste to dage ryk-kede workshoppen til AMU Nordjylland, hvor der blev fremstillet forme og udstøbt emner, inden det hele kulminerede med dommernes bedømmelse og præmiering af de tre vinderhold.

Dommerne bedømmer emnerne og taler med de studerende.

›

14 | B E T O N


Faglærer Torben Dybdahl Jensen fra AMU Nordjylland glæder sig over, at den nordjyske be-givenhed har branchens bevågenhed. Både Dansk Beton og Dansk Byggeri støtter arrangementet.

– Med workshoppen er vi med til at give de studerende en forståelse for værdien af beton som byggemateriale. Det kan virke som et voldsomt materiale, men det kan også fremstå organisk, som vi har oplevet det her på workshoppen, siger Torben Dybdahl Jensen.

Lige så vigtigt er det ifølge ham, at workshop-pen skal fremme samarbejdet på tværs af faggrup-per.

– Vi ved, at der i branchen kan opstå modsæt-ningsforhold mellem arkitekter, ingeniører, kon-struktører og håndværkere. Her på workshoppen vil vi gerne give de studerende den stik modsatte oplevelse. Nemlig, at man i fællesskab bliver bed-re, end man er alene. For at et byggeri kan fungere, skal alle aktørerne have en gensidig respekt, siger Torben Dybdahl Jensen.

I SAMARBEJDETS TEGNDerfor er demokratiet sat ud af spil, når der skal dannes grupper på workshoppen. Det styrer ar-rangørerne, så der bliver etableret gode, tværfag-lige grupper, hvor der er fokus på samarbejde og gensidig respekt.

Det er en sådan gruppe, der udgør et af de tre vinderhold. Den består af Mariusz Hacilo, der er ved at færdiggøre sin uddannelse til betonmager på AMU Nordjylland, Alexander Frederiksen, der læser til bygningskonstruktør på UCN, og Andreas

Hejgendorf fra AAU Arki-tektur & Design.

Hverken Andreas eller Alexander havde inden workshoppen no-gen indsigt i at arbejde med beton, men de ville gerne lære.

– Vi har kunnet træk-ke på Mariusz’ praktiske erfaring og viden. Han

har været god til at vise, hvordan man gør, siger Alexander.

Mariusz synes på sin side, at samarbejdet har været spændende. Han har lært noget om at bevæge sig fra tegning til virkelighed. Det er ikke altid nemt.

Samarbejdet startede med, at de tre pitchede deres idéer. Siden byggede de modeller, lavede beregninger over hvor meget beton, de skulle bru-ge, og byggede formen i træ. De er enige om, at det er meget nemmere, når man har en model i stedet for kun en tegning.

De har bygget en buet bænk, hvor spejderne kan sidde ved bålet. I midten har bænken et hul-rum til brænde. Bænken udgør en ottendedel af en cirkel, og den kan anskaffes i moduler. På den måde kan man få en bænk, der danner en cirkel hele vejen rundt om bålet.

– Vores bænk har et rimelig enkelt udtryk, men pointen er, at formen følger funktionaliteten, siger Andreas.

Mariusz har sagt god for håndværket, og det samme gjorde dommerne.

Andreas Hejgendorf, Mariusz Hacilo og Alexander Frederik-sen vandt i deres konkurrence med denne bænk med et hul-rum i midten til brænde.

De studerende har været gode til at udnytte hinandens kompeten-

cer, siger faglærer Torben Dybdahl Jensen fra AMU Nordjylland.

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 15

UPDATE PÅ TEORETISK BAGGRUNDSVIDENEfteruddannelse er vigtig, ikke blot for opdatering af viden, men også for at kunne agere i en foranderlig verden, fremhæver Bent Feddersen, Dansk Konstruktions- og Betoninstitut

H ovedaktiviteten hos Dansk Konstruktions- og Betoninstitut(DKBI) på DTU i Lyngby er at

planlægge og gennemføre efteruddannelse inden for byggeri og anlæg – primært konstruktioner, såvel i forhold til projektering som udførelse.

Instituttet er helt unikt, for der er ikke andre udbydere af denne type efteruddannelse, og der er et stort behov, fortæller Bent Feddersen, der til daglig er senior chefkonsulent hos Rambøll og samtidig formand for kursusudvalget hos DKBI.

– Efteruddannelse er vigtig, ikke blot for opda-tering af viden, men også for at kunne agere i en foranderlig verden. Et eksempel herpå er et af de kurser, der for tiden er stor søgning på, nemlig, Be-regning af betonkonstruktioner v. hj.a. FE-program-mer, hvilket skyldes, at der de senere år har været et

– Nye normer og standarder, nye beregningsmetoder, nye teknologier for udførelse eller blot behovet for en opdateret viden gør, at der er et behov for faglige kurser, siger Bent Feddersen, formand for kursusudvalget hos Dansk Konstruktions- og Betoninstitut.


›

16 | B E T O N

Hele facaden på Rigsarkivet i Viborg er lavet som en bogreol, der giver bygningen et markant, visuelt udtryk. Foto: Martin Schubert

stigende forbrug af FE-programmer, og at disse programmer byder på en række udfordringer, fortæller Bent Feddersen, og fortsætter:

– Nye normer og standarder, nye bereg-ningsmetoder, nye teknologier for udførelse eller blot behovet for en opdateret viden gør, at der er et behov for faglige kurser. Og det er interessant, at nogle vender tilbage til kurser, de egentligt har haft på ingeniørskolen. Prak-tisk brug af faget gør, at de føler et behov for at få genopfrisket den teoretiske baggrunds-viden. En del bliver også overrasket over de fordringer, der stilles i praksis. Herved opdager de, at den viden de fik ved ingeniørstudiet ikke slår til, siger Bent Fed-dersen.

NU PÅ ENGELSKEt nyt tiltag er, at kur-susmaterialet på ud-valgte kurser laves på engelsk, så kurserne kan køre på såvel dansk som engelsk. Dels fordi et stadigt stigende antal udlændinge arbejder i Danmark, og dels fordi Danmark har emner at byde på, som interesse-rer udlændinge, da det ikke er en del af deres uddannelsesmæssige baggrund.

– Det er ikke muligt for de enkelte virk-somheder internt at opretholde et alsidigt udbud af kurser, der sikrer såvel de bre-de kurser, som de specialiserede kurser, og samtidig sikrer undervisere med en høj faglig viden og gode formidlingsevner. Ved at prak-sis er indarbejdet i kurserne sikres den høje kvalitet. For virksomhederne giver det således merværdi, at slå sig sammen om ikke blot at opretholde et bredt kursusudbud, men også sikre at kurserne er behovsstyret og forankret i en anvendelsesorienteret hverdag, fremhæver Bent Feddersen.

Kurserne tilrettelægges ifølge Bent Fedder-sen ud fra en målsætning om at dække byg-

gebranchens behov for tekniske efteruddan-nelseskurser. Dette mål sikres ved at kurserne planlægges i et tæt samarbejde med virksom-hederne og universiteter – på den måde er man sikker på, at de kurser der udbydes også er de kurser, der reelt efterspørges.

– Underviserne hentes primært blandt praktikere i branchen, således at underviserne repræsenterer såvel emnets teoretiske aspek-ter som dets anvendelsesmæssige tilpasning. Udgangspunktet er, at kursuslederne skal

komme fra praksis, så un-dervisningen og undervis-ningsmaterialet bliver så anvendelsesorienteret som muligt. Deltagerne efter-spørger nemlig kurser med relevans for praksis, og en væsentlig årsag til DKBI’s succes er netop denne praksisnære tilgang, forkla-rer Bent Feddersen.

DET FAGLIGE UNDER PRES– For enhver virksomhed gælder det at generere så gode resultater som mu-ligt. En del heraf er, at sik-re kvaliteten og effektivite-ten af fremstillingen af de produkter der genereres. I den sammenhæng er det vigtigt, at virksomhederne har medarbejdere, der er opdateret på viden, og den udvikling der sker. Så basalt set er det virksom-hedernes ansvar at sikre efteruddannelse, og der-igennem også være med til at sikre, at der udbydes

kurser med praktisk relevans og høj kvalitet. Desværre har ledelserne i virksomhederne ikke altid det fokus, siger Bent Feddersen og tilføjer:

– Generelt er det min opfattelse, at Dan-mark har et højt kompetenceniveau. Proble-met er måske nærmere, at disse kompetencer ikke altid bliver bragt i spil. Effektivitetspres, uopnåelige økonomiske forventninger, uklare ydelsesaftaler og styring via mennesker med begrænset faglig indsigt, resulterer desværre i at det faglige kommer under pres, mener Bent Feddersen.

Dansk Konstruktions- og Beto-

ninstitut blev oprettet i 1979 af

professor M. P. Nielsen, der var

utilfreds med kvaliteten af beto-

nundervisningen på Ingeniørhøj-

skolerne. Hans opfattelse var, at

ingeniørernes viden om betonkon-

struktioner var for ringe.

I 1990 blev DKBI et aktieselskab

ejet af de tre største rådgivende

ingeniørfirmaer og de tre største

entreprenørfirmaer i Danmark.

I midten af 90’erne blev kurser-

ne udstrakt til ikke blot at være

betonkonstruktioner, men alle

konstruktionsmaterialerne, da der

var et synligt, manglende forum

for udbud af kurser indenfor de

øvrige konstruktionsmaterialer.

Antallet af kursusdeltagere er ca.

450 deltagere årligt.

FAKTA


N OV E M B E R 2 0 1 7 | 17

De mange indlæg på Dansk Betondag 2017 spændte lige fra materialeforsk-ning over fremtidens fremstillingstek-nologier til den praktiske udførelse af meget store projekter. Dagen tegnede samtidig et billede af en branche med tæt forbindelse mellem forskere, råd-givere og udførende indenfor beton-teknologi

D er var god stemning og livlig snak allerede ved morgenkaffen blandt de 235 deltagere,

da Dansk Betonforening holdt sit flagskibsarran-gement Dansk Betondag på Hotel Radisson Blu Scandinavia i København torsdag d. 5. oktober.

Det var en ganske særlig betondag, som formand for Dansk Betonforening Anette Berrig bød velkom-men til. Ikke alene kunne hun præsentere en dag tæt pakket med spændende indlæg, dagen markerede også Dansk Betonforenings 70 års jubilæum, og det var første gang Betonprisen, der uddeles hvert andet år, blev uddelt i forbindelse med betondagen. Desuden var der uddeling af to legater á kr. 5.000 til studerende, der har gjort sig særligt bemærket.

FREMTIDENS PRODUKTIONSMETODERDagens to første indlæg gav spændende bud på, hvordan ny teknologi vil påvirke betonbyggeriet og gøre det nemmere at skabe anderledes geometrier. CEO Anders Bundsgaard fra Odico fortalte om virk-

ROBOTTERTIL REVNER

FRA

235 deltagere fra hele landet var mødt op til Dansk Betondag 2017, der blev afholdt på Hotel Radisson Blu Scandinavia i København torsdag d. 5. oktober.


›

somhedens brug af standard-industrirobotter med egenudviklet software til lynhurtigt at skære betonstø-beforme i både krumme og dobbeltkrumme former ud i blandt andet flamingo. Ifølge Anders Bundsgaard er teknikken langt hurtigere end traditionelle meto-der, og hele setuppet kan flyttes til en byggeplads hvor som helst i verden i en 20 fods container.

Mere på prototypestadiet er de meget omtalte 3D-printere til beton. Kaare Flint fra NCC præsente-rede en grundig undersøgelse af, hvor teknologien står internationalt. Teknologien vil utvivlsomt give store muligheder i fremtiden, men der er tydeligvis en lang række udfordringer mht. overflader, arme-ring, kvalitet og økonomi, der skal løses først.

MATERIALEFORSKNINGRicardo Barbosa fra DTU Byg fortalte om sin forsk-ning inden for alkalikiselreaktioner. Hvor forsknin-gen hidtil har fokuseret på årsager til og forebyggelse af AKR, har Ricardo Barbosa beskæftiget sig med de praktiske konsekvenser af AKR og ramte betonkon-struktioners restbæreevne, der i nogle tilfælde viser sig at være bedre end forventet. Der er dog kun tale

om et øjebliksbillede understregede han, så der er behov for fremadrettede vurderinger.

Jens Mejer Frederiksen fra COWI talte om, hvor-dan man med allerede eksisterende viden og en 30 år gammel, simpel formel for revnedannelser kan holde hærderevner i betonkonstruktioner nede i en størrelse, hvor de ikke skaber problemer i praksis. Bent Feddersen fra Rambøll fortalte om det store, og løbende arbejde med at opdatere Eurocodes og kommende vigtige ændringer, hvor der nu blandt andet kommer normer for rustfri armering, der giver en 10 mm reduktion i dæklaget samt, at der fremover skal tages hensyn til stenstørrelserne i forbindelse med styrkeberegningerne for beton.

BETONPRISENÅrets Betonpris, der uddeles af Dansk Betonforening, gik i år til teamleder, civilingeniør ph.d. Lars Nyholm Thrane for hans mange års forskning i betonteknologi og hans dygtige formidling af resultaterne. Lars Nyholm Thrane er i øjeblikket projektleder for innovationskon-sortiet ”Grøn omstilling af cement- og betonproduk-tion”, i daglig tale kaldet Grøn Beton 2. Projektet arbej-

18 | B E T O N

Teamleder, civilingeniør ph.d. Lars Nyholm Thrane modtog betonprisen, overrakt af formand for bedøm-melseskomiteen, Lars Gredsted.

I pauserne var der gang i snakken mellem deltagerne og de 27 udstillere fra virksomheder og aktører indenfor betonteknologi og -tilbehør.

Carsten Cronqvist fra HOFOR fortalte om de store, meget langsig-tede udviklings- og anlægsarbejder, der skal til for at undgå, at hovedstaden bliver lammet af vandmasserne i fremtiden.


N OV E M B E R 2 0 1 7 | 19

Sika® WT-200P• Krystalliserende effekt• Reducerer vandindtrængningen i betonen• Leveres i vandopløselige poser

Sika Danmark A/SHirsemarken 53520 Farumwww.sika.dk

Kvalitet i særklasse

3000 L Haarup blander

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontrans-portvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Effektivt og driftsikkert

Haarup Maskinfabrik A/SHaarupvej 20DK-8600 SilkeborgTel.: +45 86 84 62 55Fax: +45 86 84 53 77

Mail: [email protected]

www.haarup.dk www.haarup.dewww.haarup.com

Haarup Modstrømblander, sikrer en stærk, fleksibel

løsning med optimal blandeevne og 8 års garanti

på gear og kar.

der med at skaffe viden om og erfaringer med nye cementtyper, ikke mindst i lyset af, at den planlagte udfasning af kulkraftværker i Danmark vil give man-gel på flyveaske, der er et vigtigt tilsætningsmateriale i betonproduktionen, der gør det muligt at spare på den energikrævende cement. Efter prisen var overrakt

af formand for bedømmelseskomiteen Lars Gredsted, gennemgik Lars Nyholm Trane arbejdet i det fireårige projekt, der forventes afsluttet i begyndelsen af 2018.

PRAKTISKE PROJEKTERInteressante var også de fire indlæg, der fortalte om konkrete byggeprojekter. Anders Krag fra MT Højgaard viste i hvor høj grad VDC (Virtual Design & Construc-tion) baseret på droner, 3D-teknologi og anden avan-ceret software anvendes til at holde styr på processen i meget store byggerier og anlægsprojekter.

Skaderne efter det enorme skybrud, der ramte Kø-benhavn i 2011 anslås at have kostet 7 mia. kr., og det har ansporet kommuner, virksomheder og andre aktø-rer til at udvikle løsninger, der kan håndtere store regn-mængder i fremtiden. Carsten Cronqvist fra HOFOR fortalte om de store, meget langsigtede udviklings- og anlægsarbejder, der skal til for at undgå at hovedsta-den bliver lammet af vandmasserne i fremtiden.

De konkurrencedygtige, efterspændte in-situ støbte dækkonstruktioner er udbredt i udlandet, men er først nu ved at gøre deres indtog i Danmark, fortal-te Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk Spændbeton. Betonteknologien bliver også spændt til det yderste i det ambitiøse BLOX byggeri i det centrale København, fortalte Claus Baumann fra entreprenørfirmaet Züblin i et indlæg, der afsluttede en meget informativ dag.

20 | B E T O N

Udviklingsprojektet ”Grøn omstilling af cement- og betonproduktion” er centralt for at kunne finde alternativer til flyveaske

B eton er nok verdens mest anvendte byggemateriale. Ale-ne i Danmark bruger vi ca. 8 mio. tons om året, og frem

mod 2050 fremskrives behovet til at blive dobbelt så stort som i 2010 på verdensplan. Produktionen af cementklinker bidrager imidlertid også med 5 procent af den samlede, men-neskeskabte CO2-udledning. Cirka 60 procent af CO2 emissi-onen stammer fra kalcineringen af kalken, når den frigør CO2 under brændingen, og resten stammer fra produktion af den energi, der bruges til brændingen ved meget høje tempera-turer.

VEJEN TIL BÆREDYGTIG BETON

– Det tager tid at drage

konklusioner, men langt hen

ad vejen vurderer vi, at der

er ækvivalente egenskaber

mellem de gamle og de nye

cement- og bindersystemer,

siger Lars Nyholm Thrane.

Demonstrationsprojekt med bro på Lolland for Vejdirektoratet med anvendelse af grøn beton. Broelementerne støbes ved siden af motorvejen. Foto: Lars Nyholm Thrane.


N OV E M B E R 2 0 1 7 | 21

IsoBeton ®

L E T T E R E AT B YG GE ME D OG S Å V E JE R DE T MINDR E Miljøvenligt byg med beton, der indeholder høj isoleringsevne

- super kvalitet

- miljøvenligt/bygget på genbrugsglas

- let materiale

- Tåler vand

- isolerende

- lang levetid

www.vetrokom.dk

Tlf.: +45 23 98 68 49

Mail: [email protected]

VetroKom ApS

Industrivej 1

4200 Slagelse

Over

form

ynde

riet,

bygh

erre

Byg

ning

ssty

relse

n

›

Høj cementkvalitet og brugen af flyveaske fra kulfyrede kraftværker som supplement til cementen, gør at dansk beton igennem en årrække har hørt til blandt den mest bæredygti-ge sammenlignet med andre lande. Udfasningen af den type kraftværker vil dog på sigt give udfordringer med at opretholde kvaliteten uden at øge CO2-udledningen, hvis der ikke findes gode alternativer til flyveasken.

En lang række aktører, bl.a. Aalborg Portland A/S, DTU og Teknologisk Institut er med i det fireårige projekt ”Grøn Omstilling af Cement- og betonproduktion” også kaldet Grøn Beton 2, der er støttet af Innovationsfonden. Projektet arbejder blandt andet med udviklingen af nye cementtyper og materia-ler, der kan erstatte flyveasken. Uden flyveaske kan CO2-udled-ningen ved betonproduktion stige med mindst 20-25 procent.

ERSTATNING FOR FLYVEASKE– Betonproducenterne tilsætter flyveaske svarende til 10-25 procent af cementmængden, fordi den har puzzolan, altså bindende egenskaber, der betyder, at man kan holde cement-behovet nede. Flyveasken kan have positive effekter på den friske betons bearbejdelighed, på de mekaniske egenskaber, og så den er med til at holde varmeudviklingen nede. Den har desuden en effekt på holdbarheden i forhold til, hvis man brugte ren cement, da den hjælper med at tætne betonen mod kloridindtrængning i saltholdige miljøer, fortæller projektleder Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Institut.

22 | B E T O N

– Vi har fået interessante

resultater og erfaringer,

som vi kan bruge til at

udvikle nye cementtyper,

siger Jesper Sand Damtoft

fra Aalborg Portland. Foto:

Aalborg Portland A/S.

Aalborg Portland A/S, der er Danmarks eneste cementproducent, producerer cement til det danske og udenlandske marked på deres fabrik i Aalborg. Foto: Aalborg Portland A/S.


– I projektet har vi kigget på nye cement- og bindersyste-mer i en situation, hvor flyveasken er helt væk, eller kun vil være tilgængelig i mindre mængder. Hvor vi er vant til at bruge CEM l cementer, taler vi her om CEM ll cementer, hvor en stør-re andel af klinkerne er erstattet af naturligt forekommende råmaterialer som kalcineret (brændt) ler og kalkfiller. Det er rå-materialer, der findes i enorme mængder på verdensplan, ikke mindst i udviklingslandene. De nye cementtyper kombineret med en funktionsbaseret tilgang til optimering af cement- og bindersystemerne har været udgangspunktet for den bæredyg-tige omstilling i projektet.

MILJØKLASSER OG STANDARDER– De nye typer cement er ikke godkendt til alle miljø- og styr-keklasser, så det bliver en stor udfordring i forhold til standar-derne, om vi kan tillade disse typer. Vi kigger bl.a. også på om nogle af de accelererede prøvningsmetoder vi bruger i dag, blandt andet frostprøvningen, måske er for hårde ved nogle af de nye systemer.

Vi har arbejdet hen mod nogle demonstrationsprojekter: En bro i Jylland for Vejdirektoratet, to broer på Lolland for henholdsvis Vejdirektoratet og Banedanmark, en byggeri-ca-se på DTU og eksponeringspladser ved Høje Taastrup, Rødby Havn og Hirtshals for at teste om vi får samme kvalitet, når vi bygger med de nye materialer. Beton er et meget kompliceret materiale, og det tager tid at drage konklusioner, men langt

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 23

På pladsen foran Mærsk Tårnet i København

har cyklerne fået fint selskab. Hvide beton-

cykelstativer, designet af SLA Arkitekter, giver

sammen med de specialfremstillet store fliser,

med den kostede overflade - en indbydende

entré til universitetet.

AAAAAAAaaaaaarrrrrrhhhhhhhuuuuuussssss CCCCCCAarhus Ceeeeeemmmmmmeeeeeennnnnnementttttttvvvvvvaaaaaarrrrrreeeeeeffffffffaaaaaabbbbbbbbrrrrrrvarefabriiiiiiikkkkkkkkik

aarhuscementvarefabrik.dk

Her har cyklen fået fornemt selskab

hen ad vejen vurderer vi, at der er ækvivalente egenskaber mellem de gamle og de nye cement- og binder-systemer, siger Lars Nyholm Thrane.

BÆREDYGTIGHED I BREDERE PERSPEKTIV– Når vi er med i Grøn Beton 2, så er det på grund af muligheden for at få afprøvet nye materialer og tanker, og for at få opstillet nogle kriterier for, hvornår noget kan kaldes "grøn beton", samt på sigt at finde alterna-tiver til flyveaske. Projektet er jo ikke afsluttet, og nye sammensætninger skal dokumenteres med hensyn til standarder, produktion og hold-barhed. Hvis de ligger uden for den europæiske cementstandard, skal standarden revideres på europæisk plan, så det er noget hele branchen skal stå sammen om, men vi har fået interessante resultater og erfaringer, som vi kan bruge til at udvikle nye cementtyper, forkla-rer Jesper Sand Damtoft, der er direktør for blandt andet udvikling og kvalitet i Aalborg Portland, og formand for styregruppen i Grøn Beton 2.

– Hvis man kigger på bæredygtigheden i et bredere perspektiv, så er der mange udfordringer,

som handler om andet end bare grøn beton. Man skal have livscyklusbetragtninger for det samlede bygningsværk med i billedet for at forstå miljø-påvirkningen – grøn beton kan have en lav miljø-påvirkning pr. kubikmeter, men det nytter ikke så meget, hvis den for eksempel har en kortere leve-tid. Vi kigger også på grøn energi og biomasse som brændsel samt nedknust beton som tilslagsmate-riale til betonen, siger Jesper Sand Damtoft.

24 | B E T O N

Betonekspert Christian Munch-Petersen fra Emcon og udviklingsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland efterlyser et kompetenceløft i beton-branchen

– Beton er det mest udbredte byggemateriale og grundlaget for broer, tunneller og bygninger. Det er videnstungt arbejde, men desværre ser jeg for megen intellektuel dovenskab, når det handler om materialet beton. Resultatet er, at vi har alt for mange sager med fejl og mangler. Det er helt håb-løst, lyder den kontante udmelding fra civilingeni-ør og betonekspert Christian Munch-Petersen, der er medejer af den uafhængige rådgivningsvirk-somhed Emcon.

Han understreger, at han selv lever godt af de mange sager om fejl og mangler. Det er med et idealistisk udgangspunkt, at han gerne vil have, at det bliver bedre. I Danmark er der behov for en generel holdningsændring til arbejdslivet, mener han.

FOR LIDT DYB VIDEN– Her i landet lever vi af vores kompetencer. Derfor er de så vigtige. Fra min side er der ikke tale om en særlig kritik af betonbranchen, men det er nu engang den branche, som jeg inte-resserer mig for. Her oplever jeg, at der bliver brugt for få kræfter på at sætte sig dybt ind i tingene og forstå kemien og fysikken i beton. Hvad er det for et materiale? Hvad kan det? Og hvad kan det ikke? Hvad skal man passe på? Og hvilke sygdomme kan betonen blive udsat

for? De spørgsmål er der simpelthen for mange, der ikke orker at sætte sig ind i, siger Christian Munch-Petersen.

Han pointerer, at det er fair nok, at man kan mangle kompetencer på en specifik opgave, men så må man tilegne sig dem.

– Det er slet ikke så svært. Vi har udmærket lit-teratur om emnet; for eksempel Betonhåndbogen, som vi nu er ved at lægge på nettet.

For Christian Munch-Petersen er det afgøren-de, at universiteterne lærer de studerende det, som de får brug for i deres arbejdsliv. Beton er så vigtig et materiale, at de færdiguddannede skal være klædt godt på.

– Selvfølgelig kan der være nogen, der har valgt forkert i løbet af deres uddannelse, men så må de sørge for at tage noget efteruddannelse. Her har vi fremragende tilbud, men der er for få, der gør brug af dem. De har ikke tid, siger de. Men kon-sekvensen er, at de ikke kan passe deres arbejde ordentligt. Det duer simpelthen ikke, understreger Christian Munch-Petersen.

BARRIERER FOR UDVIKLINGUdviklingsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aal-borg Portland kan genkende ønsket om et kompe-tenceløft i branchen.

– Det er den samme melding, som jeg får fra vores salgsafdeling. Dansk Beton har allerede iværksat en række initiativer, og dem bakker vi op om, siger Jesper Sand Damtoft.

Han ser det som en særlig udfordring for be-tonbranchen, at man har så mange led i værdikæ-den.

BEHOV FOR KOMPETENCE- LØFT I BETON


N OV E M B E R 2 0 1 7 | 25

– Vi har både betonproducenterne og alle os, der leverer til dem, samt arkitekter, ingeni-ører og entreprenører. Mellem de forskellige led i kæden opstår der barrierer for udvikling, og det er min vurdering, at vi ikke er dygtige nok til at arbejde på tværs af de barrierer. Vi skal blive bedre til at opfange, hvad de for-skellige aktører ønsker af hinanden. Det kan for eksempel være, hvordan vi får specificeret betonen, så vi optimerer materialeforbruget.

Jesper Sand Damtoft henviser til Projekt Grøn Beton som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre.

– Det er faktisk et fint konsortium. Der er repræsentanter fra alle leddene inklusive uddannelsesinstitutionerne. Så det er en god begyndelse.

UNIVERSITETER DROSLER NEDJesper Sand Damtoft ser gerne, at der kom-mer mere fokus på betonmaterialer på uni-versiteterne. Når der forskes i emnet, er det også nemmere at gøre de studerende interes-seret i det.

– Jeg vil give Christian Munch-Petersen ret i, at for år tilbage var Danmark mere fremme i skoene, hvad angår udvikling inden for spe-cielt betonteknologi. Når man ser på univer-siteterne i dag, er det ikke fordi, at forskning i materialet beton er specielt synlig. Det gælder DTU og især Aalborg Universitet, hvor man har droslet meget ned. Hos Aalborg Portland savner vi det miljø, der tidligere var på univer-sitetet.

– Vi har alt for mange sager med fejl og mangler i betonbyg-gerier lyder det fra ci-vilingeniør og betonekspert Christian Munch-Petersen fra den uafhængige rådgivningsvirk-somhed Emcon.

– Forskning i materialet beton er ikke specielt synlig. Det gælder DTU og især Aalborg Universitet, hvor man har droslet meget ned, siger udviklingsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland.

MELLEM DE FORSKELLIGE LED I KÆDEN OPSTÅR DER BARRIERER FOR UDVIKLING, OG DET ER MIN VURDERING, AT VI IKKE ER DYGTIGE NOK TIL AT ARBEJDE PÅ TVÆRS AF DE BARRIERERJ E S P E R S A N D DA M TO F T

“

26 | B E T O N

– Vi skaber mo-derne faciliteter til at understøtte undervisningen i betonkon-struktioner og i betonmaterialer og deres egen-skaber, siger Niels-Jørgen Aagaard, direk-tør for Institut for Byggeri og Anlæg ved Dan-marks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby.

STRATEGISK BETON -LABORATORIUMNyt beton-og materialelaboratorium vil betyde et kvalitativt og kvantita-tivt løft, men det får også en strate-gisk og fremtidsorienteret dimension, siger institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard

Institut for Byggeri og Anlæg ved Danmarks Tek-niske Universitet i Kgs. Lyngby er i fuld gang med at projektere et nyt beton- og materialelabora-torium. Det er planen at sætte spaden i jorden i foråret 2018, fortæller institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard.

– Det nye laboratorium vil stå færdigt, så vi i hvert fald kan tage det i brug i undervisningen i september 2020. Vi opfører en ny bygning på 2.300 kvm, og nyindretter også nogle af de gamle arealer. Så det er et stort projekt.

Niels-Jørgen Aagaard peger på, at det nye be-ton- og materialelaboratorium vil kunne under-støtte forskning og undervisning på et nyt niveau. Både kvalitativt og kvantitativt.

– Vi etablerer klimakamre, og vi indretter rum til forberedelse, slibning og trykprøvning af emner, blanding af materialer, tests, mikro-

skopanalyser med videre. Vi skaber moderne faciliteter til at understøtte undervisningen i betonkonstruktioner og i betonmaterialer og deres egenskaber. Dette skal ses i sammenhæng med det nye Villum Center for Advanced Struc-tural and Material Testing på DTU, som mulig-gør mekanisk prøvning under meget realistiske forhold.

Udover at understøtte undervisnings- og forskningsaktiviteter, som instituttet i forvejen har, vil det nye laboratorium også række ud til fremtiden.

– Hele byggematerialeområdet befinder sig i en rivende udvikling. Det hænger blandt andet sammen med dagsordenen i samfundet omkring bæredygtighed og etablering af en mere cirkulær økonomi. Her er vi på banen på et internationalt niveau, siger Niels-Jørgen Aagaard.

INDBYDELSE TIL SAMARBEJDEDet nye beton- og materialelaboratorium får en strategisk dimension med forskning i nye materia-ler og genbrug af materialer.

– Det arbejde vil vi gerne sætte fokus på sam-men med relevante parter i byggeriet, og alle


N OV E M B E R 2 0 1 7 | 27

KUNST I BETON

STRATEGISK BETON -LABORATORIUMhenvendelser er velkomne. Som offentlig institu-tion kan vi naturligvis ikke yde finansiel støtte til enkeltvirksomheder. Men det betyder ikke, at vi ikke kan finde et samarbejde, hvor vi har forsk-ningsinteresser, og hvor en virksomhed har en kommerciel interesse. Det er helt legitimt, siger Niels-Jørgen Aagaard.

Han understreger, at man ikke kan få deklare-ret sine produkter på det nye laboratorium.

– Det skal fortsat ske på et af de akkrediterede testlaboratorier. Men vi laver gerne eksperimentel baseret forskning, der er relevant for praksis. Vi kan se, at der bliver stillet større krav til byggeva-

releverandørerne om at kunne dokumentere deres produkters egenskaber, og vi understøtter gerne den dokumentation gennem samarbejde, siger Niels-Jørgen Aagaard.

Det er DTUs mission at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet, og netop byggematerialer er vigtige for samfundet, understreger institutdirektøren.

– Så hvis vi kan bidrage til forbedringer, vil det være til gavn for de fleste parter i byggeriet men også for samfundet. Derfor har DTU valgt at in-vestere i et beton- og materialelaboratorium i en skala, som vi ikke har set i nyere tid.

www.peikko.dk

CE MÆRKNING BASERET PÅ ETAPasser til både insitu- og elementsamlinger Designprincipperne er kontrolleret og godkendt Produktspecifikt typetest og produktionskontrolMontagevejledning er kontrolleret af tredjepart

WELDA® SVEJSEPLADER ER NU MÆRKETVi går ikke på kompromis med sikkerheden! Derfor er WELDA® Svejseplader nu CE mærket i henhold til ETA.

WELDA® Svejseplader er det rigtige valg, når det drejer sig om at overføre moderate og middelsvære belastninger til beton. De er specialdesignet til at passe ind i slanke og lave konstruktioner såsom vægelementer, søjler og bjælker. Dimensionér WELDA® Svejseplader i Peikko Designer® og få styr på eftervisning og dokumentation i én arbejdsgang.

EPD-Certified

28 | B E T O N

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

BRUTAL BETON-GEOMETRI

28 | B E T O N

FREMRAGENDE BETONARKITEKTUR

BRUTALISME

Brutalisme eller Nybrutalis-

me. Blomstrede i perioden

1953-67. Begreb inden for

moderne arkitektur, som

blev udmøntet ca. 1950 af

den svenske arkitekt, Hans

Asplund, og taget op i Eng-

land fra 1954 til beskrivelse

af arkitekten Le Corbusi-

ers sene arkitektur og de

værker af britiske arkitekter,

der var påvirket af ham.

ORDFORKLARING

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 29

P anum-bygningen hører til Københavns Universitet, og hu-ser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Tandlægeskolen

samt Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere. Bygningen ligger på Blegdamsvej i København hvor den

strækker sig langs Tagensvej og Nørre Allé.Bygningskomplekset er opkaldt efter den danske læge og fy-

siolog Peter Ludvig Panum, og blev tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrring (KKET).

Bygningens arkitektur er med sit voluminøse og robuste formsprog i beton udtryk for brutalismen. En arkitektonisk stil-art, kendetegnet ved rene, geometriske bygningsdele i stål og glas. Og frem for alt: beton. Især beton, der er upudset, og som

kendetegnes af ujævnheder og af-tryk af forskallingen.

Det komprimerede bygnings-anlæg er udformet med en mar-kant, fortsættende mur i rødt tegl mod Tagensvej med de fem tvær-gående laboratoriefløje bagved. I den delvist lukkede mur, der fungerer som støjværn, aftegnes forløbet af flugttrapper i den ka-rakteristiske skråt afskårne facade med balkongange i midterfeltet. Omme bag de ydre mure fremstår kropsbygningen korpulent og do-minant med synlige og fremsprin-gende betonbjælker.

FAKTA

BYGHERRE

Undervisningsministeriets Byggedirektorat

ARKITEKT

KKET, Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand, Poul Erik Thyrring

INGENIØR

Steensen & Varming (kon-struktioner og VVS) Mogens Balslev (el) Johs. Jørgensen A/S (akustik)

LANDSK ABSARKITEKT

Edith og Ole Nørgård

ENTREPRENØR

Fagentrepriser

AREAL

105.000 kvm

OPFØRELSESPERIODE

1971- 1990

Hvidovre Kommune har fået en ny strandpark, som er designet af VEGA landskab og billedhug-ger Karin Lorentzen – baseret på organisk beton i storskala

N ed til vandet er der i Hvidovre over de seneste 100 år udviklet et stran-

dareal med tilført strandsand og påfyld fra kommunens byggeprojekter. Stran-dens retning betyder, at der ophober sig meget tang, og samtidig sker der en afgravning ud i vandet, og en udvask-ning af opfyldningsmaterialet.

Der er således blevet arbejdet med en idé om at skabe en ny terrænkant, som kan danne et stort ”trin” mellem det

højtliggende græsareal og den lavere sandstrand, holde på det bagvedliggen-de opfyldningsmateriale, og desuden give mere plads til det rekreative ophold.

ORGANISK FORM I STORSKALADe sidste 5 år har billedhugger Karin Lorentzen, Odico Formwork Robotics og Aarhus Cementvarefabrik sammen udforsket mulighederne for produktion

HVIDOVRE STRANDPARK

30 | B E T O N

STRANDPARK INDRAMMET AF ORGANISK BETONKUNST

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 31

›

FAKTA

S T E D : HVIDOVRE STRAND

M Å L : BESKYTTELSE OG GENOPBYGNING AF STRANDPARK

B Y G H E R R E : HVIDOVRE KOMMUNE

A R E A L : 1.900 KVM

P E R I O D E : 2014-2017

STRANDPARK INDRAMMET AF ORGANISK BETONKUNST

af storskala-beton i organiske former. Via det fagligt udfordrende arbejde med Karin Lorentzens projekter, har de fået et indgående kendskab til hinandens processer i praksis, som gør, at de kan udvikle nye produktionsgange.

– Til Hvidovre Strand er det f.eks. lykkedes at vende og støbe flere gange i formindlæg, som er produceret til uni-kastøbning, ligesom polyurea er be-nyttet som coating på støbeforme med

krumme overflader. Hver gang skubbes grænserne for, hvad der kan lade sig gøre, siger Karin Lorentzen.

HVIDKÅL TIL GEOMETRIKarin Lorentzen har brugt tværsnit af hvidkål som oplæg til geometrien, der danner den organiske udformning af elementerne. Meget kål er blevet stude-ret, og de udvalgte geometrier er blevet testet og optimeret gennem processen

for at opnå de bedste kurver og volumi-ner. Skulpturens store forløb er blevet udformet på Hvidovre Strand, og afsat med reb og pinde af Karin Lorentzen og VEGA Landskab, for således at kun-ne tegne forløbet i 1:1 og sikre en god placering i landskabet. Forløbets kurver danner små og store opholdsrum.

– Ved at arbejde i skala 1:25, 1:50, 1:10 og 1:1, blev der hele tiden vekslet mellem at arbejde med geometrien i det enkelte element og i siddekantens store, samlede forløb. Alt var til forhandling indtil sent i tegneprocessen, for hele tiden at kunne optimere elementernes geometri i detaljen, og i det helt store perspektiv, fortæller Karin Lorentzen.

KURVEDE KROGESiddekanten skaber med sine kurver og foldninger forskellige lækroge, der inviterer strandgæster til leg og ophold. Større kurver giver rum til grupper eller familier, og mindre foldninger til en-keltpersoner eller par. På den lille skala refererer kålens geometri til kroppens anatomi, og på en større skala til det omkringliggende fjordlandskab med vandets bølgende bevægelser.

Projektet er udarbejdet af VEGA Landskab og Karin Lorentzen. Hvidovre Kommunes Kunstråd har arbejdet sam-men med Vej og Park, og med projektet på Hvidovre Strand er det første gang at Hvidovre Kommune inddrager kunsten så direkte i et anlægsprojekt. Projektet er støttet af A.P. Møllers Fond.

32 | B E T O N

DELMATERIALER: SAND OG STEN

I mere end 150 år er der blevet indvundet Blå Rønne Granit på Snorrebakken ved Rønne på Bornholm. Granitten anvendes lokalt og til eksport til asfalt og beton. Foto: NCC Råstoffer.

UDFORDRINGEN ER

FORSYNING PÅ LANG SIGT

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 33

I Danmark har vi for længst fået styr på kvaliteten af de tilslagsma-terialer der skal til, for at lave god og holdbar beton, men fremtidens udfordringer for råstofbranchen ligger i at sikre tilstrækkelige forsy-ninger, og opretholde korte trans-portveje

I en almindelig beton udgør tilslaget i form af sand og sten i ganske bestemte størrelser og

kvaliteter mellem 65 og 75 procent af betonens volumen. Materialerne indvindes i grusgrave på land eller suges op fra havets bund, men stenmateriale kan også bestå af nedknust klippe. Det finkornede materiale op til 4 mm betegner man som sand, mens stenene i beton kan være op til omkring 32 mm.

I 2016 blev der anvendt 45,3 mio. tons sand, grus, sten og importerede skærver i byg-ge- og anlægssektoren. 80 procent indvundet på land og resten fra udlagte indvindingsom-råder i de danske farvande. Omkring 1/4 bru-ges som tilslag i betonproduktionen. De meget store mængder materiale gør det vigtigt for både økonomi og miljø, at transportvejen fra indvindingssted og til brugssted er så kort som muligt. Med 17 grusgrave rundt om i landet, en flåde på 5 sand- og ralsugere, granitbrud på Bornholm og en samlet produktion på ca. 7 mio. tons materiale om året, er NCC Råstof-fer en af de store, landsdækkende spillere på markedet.

BEDRE TILSLAGSKVALITET– Tidligere brugte man bare det materiale der var nærmest, hvilket betød, at betonen i byg-gerier fra 1960’erne og starten af 70’erne ofte

E-SAND

Sand og sten klassificeres

efter deres kvalitet i 4 ma-

terialeklasser: E, A, M og P.

Materialer i klasse E er egne-

de til beton i ekstra aggressiv

miljøklasse. Materialer i klasse

A er egnede til beton i ag-

gressiv miljøklasse. Klasse M

materialer er egnede til beton

i moderat miljøklasse, og

klasse P materialer er egnede

til beton i passiv miljøklasse,

jvf. DS 481

ORDFORKLARING

Der indvindes kvalitetsmaterialer fra havbunden med sandsuger. Materialer leveres af NCC til København, Køge, Gilleleje, Århus og Esbjerg. Foto: NCC Råstoffer.

UDFORDRINGEN ER

FORSYNING PÅ LANG SIGT

›

34 | B E T O N

havde problemer med alkalikiselreaktioner, der nedbrød betonen bl.a. på grund af tilslagsmateria-ler med porøs flint. Siden 80’erne med indførelsen af Basisbeskrivelserne for beton har vi i Danmark haft normer og standarder, der har haft stor succes med at reducere risikoen for alkalikiselreaktioner i beton, fortæller geolog og teknisk chef i NCC Rå-stoffer Lars Møller Nielsen.

– På grund af de mange udfordringer med at anvende lokale materialer er Danmark i dag et af de førende lande med hensyn til at klassificere de forskellige kvaliteter, således at de begrænsede og lokale forekomster anvendes bedst. Det har også betydet, at vi har flere forskellige kvalitetsklasser af beton afhængig af anvendelsen, så man i mod-sætning til mange andre lande ikke bare bruger den bedste kvalitet til alle typer beton, siger Lars Møller Nielsen.

GEOGRAFISKE FORSKELLE– I branchen har vi siden 80’erne fået gode er-faringer med hvilke materialer man kan finde

hvor. Jo længere væk du kommer fra iskanten rent geologisk, jo mere modent er materialet, fordi det dårlige er blevet vasket væk. I Vestjyl-land er det nemt at finde godt betonsand, men stenene mangler, så dem henter vi i Nordsøen, og sejler ind til Esbjerg og Aarhus. På Sjælland er der mange sten i grusgravene, så her er det sværere at konkurrere på stendelen. Til gengæld fokuserer vi især på at suge E-sand i Køge Bugt og Fakse Bugt, og sejle tæt på betonfabrikkerne i Københavnsområdet via vores søplads i Aved-øre. Sorteringen sker direkte på skibet, og så er der kvalitetskontrol på land og evt. yderligere sortering, hvis betonproducenterne vil have nogle helt bestemte kornkurver, forklarer Lars Møller Nielsen.

FOKUS PÅ FORSYNINGSSIKKERHED– Det er nødvendigt at arbejde meget langsigtet for at sikre adgang til forekomster både på ha-vet og på land, fordi man skal først skal sikre sig rettigheder og derefter en tilladelse. På land er

Indvinding på land i en af NCC’s grusgrave, hvor der er 7-9 meter overjord. Overjorden anvendes til efterbe-handling af gravearealet. Foto: NCC Råstoffer.

DELMATERIALER: SAND OG STEN

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 35

det den enkelte lodsejer vi forhandler med, men det er Regionerne, der giver tilladelse, og det er vi glade for i branchen, da de arbejder seriøst. Men det tager i praksis 10 år, før vi har en grave-tilladelse, så vi skal hele tiden være på forkant. Udfordringen er, at det er de store byer, der vokser, så det er også her råvarerne skal bruges, især når man laver infrastrukturprojekter, men kommunerne forsøger at begrænse indvindingen omkring byerne. Man vil gerne have grusgravene længere væk, og selvom vi slider på vejene, så har kommunen ingen indtægt på indvindingen. Vi møder også stigende modstand fra naturfred-ningsforeninger og naboer, der især er utilfredse

med den øgede trafik og støj, fortæller Lars Møl-ler Nielsen.

– På havet er staten ejer og to gange om året laves der udbud, hvor man kan byde og vinde retten på et område. Der skal betales vederlag til staten for at suge på havet, og der skal investeres 1-2 mio. kr. i miljøundersøgelser og seismiske undersøgelser før man overhovedet kan ansøge. Der skal dykkere og biologer ud, og der skal skri-ves en miljørapport. Tidligere fik vi kun fem-åri-ge tilladelser, og det hang slet ikke sammen økonomisk, men nu er det ændret til 10-årige tilladelser, så det er meget positivt, siger Lars Møller Nielsen.

RÅSTOFFER TIL BYGGE- OG ANLÆG 2016, mio tons Procentfordeling

Grusgrave 36,7 81

Sømaterialer 8,6 19

Forbrug totalt 45,3 100

Derudover 4,8 mio. tons importerede granitter. Kilde: NCC Råstoffer.

Den vilde natur er efterhånden en mangelvare i det danske landskab. I grusgravene derimod, er der faktisk god grobund for et miljø, der virker som små oaser for de truede arter – også mens der graves grus. Foto: NCC Råstoffer.

36 | B E T O N

RETLIG RESPEKT I

KOBBER OG BETON

RETSBYGNINGEN I SVENDBORG

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 37

Den nye retsbygning i Svendborg frem-står majestætisk og enkel, men bygge-riet var en udfordrende beton-opgave

D en nye retsbygning i Svendborg ligger på top-pen af Bregnegårdshaven med et godt havkig

over Svendborgsund. Bygningen er opført i en kombination af kobberbeklædte facader og sand-wichfacader i afsyret, lysgrå beton. En kombinati-on, der giver bygningen et elegant udtryk.

Den arkitektoniske idé har været at skabe en enkel bygningsform, der både syner åben og imø-dekommende, men som også indgyder respekt, seriøsitet og understreger bygningens position i samfundet. Resultatet kommer til udtryk i en rets-bygning, hvor alle funktioner er samlet mellem en plint og et svævende tag. Bygningen rummer i alt syv retssale med højt til loftet, der skal understrege retsbygningens indre værdighed.

KOMPLEKS OPGAVE MED BETONBetonens anvendelse i byggeriet er tydelig, og selv-om intentionen har været at skabe et enkelt ud-tryk, var det ret udfordrende, lyder det fra Confac, der har været leverandør af alle betonelementer til huset: alle facader og bærende konstruktioner.

– Det har været nogle komplekse løsninger i de bærende elementer. Geometrierne, variationerne og størrelsen. Vi har skullet lave en grå beton ens-artet, der fremstår pæn og ren. Det tror mange nok

er nemt, men det er faktisk en vanskelig opgave, siger Erling Holm fra Confac og uddyber:

– Udfordringerne med at opnå den ypperste ensartet-hed forstærkes af, at overfladerne består af både kraftige mas-sive søjler og bjælker samt topisolerede sandwichelementer med tynde forplader. De meget forskelli-ge dimensioner og både varme og kolde konstruktionsop-bygninger resulterer i meget forskellige hærdeforløb i stø-beprocessen, med meget stor risiko for at overfladerne fremtræder med forskellige farvenuancer, hvis man ikke har 100 procent styr på alle produktions-processer, forklarer Erling Holm og tilføjer:

– Vor produktionsmetode tager netop størst muligt hensyn til at elementerne kan produceres i en fuldstændig kontrolleret, homogen produk-tionsproces, hvor eksempelvis betonudlægning, vibration og hærdning kan ske i en fuldstændig identisk proces for samtlige elementer, fremhæver Erling Holm.

SMUK OG LYSRetsbygningen er smuk og lys. Det store åbne rum der først møder brugerne af bygningen, har et flot lysindfald fra et stort vinduesparti, hvor en stor udgave af Verner Pantons Moon-lampe har fundet plads. Den samme model hænger også i mindre udgaver i retssalene.

Foyeren giver kig til to etager med gangbroer i glas, gulve og paneler i egetræ. Højt oppe hænger kunstværket “Vandfald” i glas og fiber af den aar-husianske kunstner Steffen Tast.

Retten i Svendborgs nye retsbygning er opført i et offentligt-privat partnerskab (OPP) af et konsor-tium bestående af Casa, ejendomsforvaltningssel-skabet Deas samt investorerne PensionDanmark, PKA og Sampension. Domstolsstyrelsen har lejet sig ind i bygningen.

BYGGEFAKTA

B Y G H E R R E : BYGGESTYRELSEN

B Y G H E R R E R Å D G I V E R : H+ARKITEKTER

A R K I T E K T : KPF ARKITEKTER/ ERIK MØLLER ARKITEKTER

A R E A L : 4.000 KVM

L E V E R A N D Ø R E R : BOLIGBETON(HULDÆK), CONFAC(FACADEELEMENTER)

B Y G G E P E R I O D E : MAJ 2015 - JUNI 2016

38 | B E T O N

Det første altomfattende vejlednings-dokument for betonkonstruktioner bli-ver fib Model Code 2020

D et internationale betonforbund fédération internationale du béton (fib) har iværksat

et ambitiøst projekt, der går ud på at udarbejde en betonnorm som omfatter eksisterende såvel som nyprojekterede konstruktioner gennem hele livsforløbet fra opførelse til nedrivning og genbrug.

– Normen vil også få indarbejdet den nyeste viden om ukonventionelle betonmaterialer (vi-breringsfri beton, letbeton, fiberbeton, højstyr-kebeton) og armeringstyper. Et arbejde med del-tagelse af et betragteligt antal danske ingeniører og betonteknologer, fortæller Mikael Bræstrup, der udover at være senioringeniør hos Rambøll også er dansk repræsentant i stryregruppen som overvåger og koordinerer dette arbejde, udpeget af Dansk Betonforening. Carola Edvardsen fra COWI

er medlem af redaktionskomiteen, og en række danske eksperter deltager i de arbejdsgrupper som udarbejder de enkelte kapitler.

fib Model Code 2020 vil ifølge Mikael Bræ-strup blive det første altomfattende vejlednings-dokument for betonkonstruktioner. Betegnelsen "modelnorm" dækker over, at den ikke – som en vanlig standard – har en, og kun en foreskreven løsning, men beskriver den bagvedliggende me-kaniske model, og indeholder fyldigt kommentar-stof. Det betyder at den projekterende ingeniør vil kunne finde vejledning, også i tilfælde som ikke umiddelbart er dækket af den traditionelle standard.

DANSK FINGERAFTRYK– I 1978 blev den første modelnorm for betonkon-struktioner udsendt, kaldet CEP-FIP Model Code 1978 (MC78. Den kom til at danne grundlag for første udgave af Eurocode 2, som efterfølgende blev udarbejdet af stort set den samme ekspert-gruppe. MC78 bar et kraftigt dansk fingeraftryk,

OMFATTENDE BETONNORM UNDERVEJS

FIB MODEL CODE 2020

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 39

– Det er positivt at Dan-mark fortsætter en man-geårig tradition med at bidrage til udvikling af betonviden på internati-onalt plan, siger Mikael Bræstrup om arbejdet med den nye betonnorm, fib Model Code 2020.Foto udlånt af Rambøll

idet den tillod anvendelse af plasticitetsteorien til dimensionering af betonkonstruktioner, forklarer Mikael Bræstrup og uddyber:

– Således kunne forskydning i bjælker analy-seres med en gittermodel med variabel trykhæld-ning – dog foreløbigt kun som alternativ til den traditionelle 45° trykhældning. Da det i 1985 blev besluttet at udarbejde en CEB-FIP Model Code 1990 (MC90) blev redaktionssekretariatet placeret i København, og dette arbejde fik afgørende ind-flydelse på den endelige udgave af Eurocode 2, fortæller Mikael Bræstrup.

EUROCODES

De europæiske normer for

dimensionering og op-

førsel af bygningsværker.

De omfatter alle gængse

konstruktioner og materia-

ler, herunder broer.

www.fib-international.org

ORDFORKLARING19781990

20102020

NYT, OMFATTENDE VEJLEDNINGSDOKUMENT PÅ VEJ

40 | B E T O N

F O R E N I N G E N

NY FLYVEASKE GIVER ENDNU GRØNNERE BETON

Deponeret flyveaske indgår nu som vigtig ingrediens i betonproduktionen. Betonbranchen arbejder hele tiden fokuseret på at udvikle betoner med en lavere miljøbelastning og en grøn-nere profil. Især cementproduktionen efterlader et negativt miljøaftryk, idet den udgør 5 % af den menneskeskabte globale CO2-udledning. I mange år har tilsætning af flyveaske til beton bidraget til en grønnere beton, idet denne har kunnet erstatte noget af den CO2-tunge cement. Men i takt med at de kulfyrede kraftvarmeværker ombygges og lukkes ned bliver flyveasken indenfor 10-15 år udfaset. Dette giver betonbranchen en masse udfordringer – også på den mil-jømæssige front. FLYVEASKE I ET HISTORISK PERSPEKTIVFrem til oliekrisen i 1973 anvendte kraftværkerne i Danmark næsten ude-lukkende olie som brændsel. Men i forbindelse med oliekrisen begyndte en hurtig omstilling til kul, hvilket med-førte en voksende mængde flyveaske. Faktisk voksede den årlige mængde flyveaske i løbet af få år til ikke mindre

en ca. 1 million tons. En del af denne flyveaske blev nedgravet i deponier.

Da man fra andre lande havde erfa-ring med at anvende kulbaseret flyvea-ske i betonproduktionen, begyndte man efterhånden også i Danmark at tilsætte flyveaske til beton. Med årene blev fly-veaske et vigtigt materiale i forbindelse med fremstillingen af beton. Ud over det faktum, at der kan reduceres cement og dermed CO2, medfører flyveasken en bedre forarbejdelighed af betonen og ydermere en tættere beton, hvilket er vigtigt i forbindelse med højkvalitetsbe-ton til eksempelvis brobyggerier.

NYE VINDE BLÆSER KULBA-SERET FLYVEASKE AF BANENI bestræbelserne på at opfylde nye klimamål om fossilfrit fjernvarme, har kraftvarmeværkerne i de senere år skiftet fra kul til vind og biomasse. Omstillin-gen fra kul til bæredygtige træpiller giver et markant positivt bidrag til de opstil-lede klimamål. Avedøreværket forventer at reducere sit CO2-udslip med omkring 500.000 tons CO2 om året, hvilket svarer til den årlige udledning fra 255.000 biler.

Ved at bruge mere vind og biomasse har Ørsted reduceret sit kulforbrug med 74 % siden 2006, og den udvikling fort-

sætter. Til gengæld betyder udfasnin-gen af kul, at den kulbaserede flyveaske som betonproducenterne bruger i dag forventes udfaset i løbet af de næste 10-15 år.

FLYVEASKENS ”FUGL FØNIKS”I forbindelse med anvendelse af de bæredygtige træpiller har kraftvarme-værkerne dog oplevet, at der er en stor gevinst i at genanvende det deponerede flyveaske i forbrændingen af træpiller-ne. Dermed beskyttes kedelanlægget mod tilsmudsning og korrosion og kraftvarmeværkerne fungerer optimalt.

Den ”genanvendte” flyveaske har ydermere den fordel, at den – i mod-sætning til træfillerasken – sagtens kan anvendes i betonindustrien.

Dermed er der lige pludselig rigtig mange fordele: flyveasken er væk fra depoterne, de miljøvenlige træpillekraft-værker fungerer optimalt og betonindu-strien får adgang til et værdsat produkt, der ellers stod til at blive udfaset.

DEN NYE FLYVEASKES UDFORDRINGEREmiFiller, som er navnet på den nye fly-veaske, er certificeret efter DS/EN12620 gældende for tilslag til beton og funkti-onsmæssigt kan det nye produkt sagtens indgå som erstatning for den gamle fly-veaske i passiv miljøklasse. Standarderne giver dog ikke mulighed for at bruge EmiFillerne i andet end betoner i passiv miljøklasse. For at EmiFilleren kommer til at slå rigtigt igennem, er der brug for vurdering af standarderne (måske endda en revidering), således at også højkva-litetsbetoner i moderat og aggressiv miljøklasse kan få en grønnere profil ved brug af EmiFilleren. I bestræbelserne på at opnå grønnere og endnu mere miljø-venlige betoner, arbejder betonbranchen på at udvide anvendelsesmulighederne for EmiFilleren, således at dens positive miljøpåvirkning kan få kan endnu større udbredelse.

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 41

Fabriksbetonforeningen

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland A/S

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 01 91

[email protected]

FABRIKSBETON-FORENINGENS MEDLEMMER – Danmarks eksperter i beton

ØNSKE OM ENS OG FAIR BEHANDLINGFabriksbetonforeningens repræsentant i Dansk Byggeris miljø- og arbejdsmiljøud-valg, Jette Lillelund, ønsker i højere grad ensartethed og fair behandling i miljø- og arbejdsmiljøsager, der vedhører forenin-gens medlemmer. På den baggrund har bestyrelsen besluttet, at der nedsættes et miljø- og arbejdsmiljøudvalg i Fa-briksbetonforeningen. Formålet er at varetage medlemmernes interesser inden for miljø og arbejdsmiljø. Flere andre sektioner som fx Træsektionen i Dansk Byggeri har et lignende udvalg.

– Ud over at komme forskelsbe-handling til livs kan miljø- og arbejds-miljøansvarlige på virksomhederne bruge hinanden til at dele viden i for-hold til forskellige problemstillinger. Nogle sidder alene med sagerne, og kan

have god brug af sparring med andre om fx påbud, siger Britta Mørk Johan-sen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri.

Et miljø- og arbejdsmiljøudvalg vil også kunne give retning på fx en fælles miljø- og arbejdsmiljø-politik og -stra-tegi. Ligesom man kan løbende dele vi-den om nye tiltag fra fx Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Være på forkant med nye reguleringer eller ny tilsynspraksis og dermed få indflydelse.

Det er tanken, at udvalgets med-lemmer er virksomhedernes miljø- og arbejdsmiljøansvarlige skal mødes tre til fire gange om året. Information om det nye udvalg bliver sendt til med-lemsvirksomhederne i slutningen af året, hvorefter udvalget oprettes.

Foto

: Dit

te B

røn

du

m

42 | B E T O N2 | B E T O N N OV E M B E R 2 0 1 7 | 3

hoved. Robotten styres herefter ud fra en digital model, hvorved elementet lagvist bygges op.

En af de helt store udfordringer i 3D-print er det iboende paradoks, hvor betonen på den ene side skal være tilpas flydende til at blive pumpet i et jævnt tempo frem til dysen og samtidig opbygge hurtig styrke til at kunne stå selv og bære de ovenpå lig-gende lag. Gennem en række eksperimenter er der udviklet flere recepter velegnet til 3D-print.

EKSPERIMENTERFor at demonstrere teknologiens nuværende stade – samt vise ek-sempel på nye anvendelsesmuligheder – blev der i efteråret 2017 fremstillet en 3D-printet betonkonstruktion på havnen i Aarhus. Konstruktionen, som blev til i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, NCC og Kim Utzon Arkitekter, udforsker mulighederne ved efterspænding af 3D-printede konstruktioner. Således er konstruktionen sammensat af flere 3D-printede elementer, som er printet på robotprinteren i Betoncentret, og som er blevet efterspændt på stedet. Konstruktionen kan opleves ved Dome of Visions på Aarhus Havn.

Et andet eksperiment udforsker muligheden for at ændre i materialesammensætningen i printprocessen. Dette giver mu-lighed for eksempelvis ændring af densitet og i dette tilfælde ændring af betonens farve. Således viser det printede betonob-jekt, hvorledes en hvid beton i printprocessen kan skifte farve. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvorledes en sådan teknik kan give nye perspektiver for at give mere liv til fremtidens

byggeri – samt rykke ved den fortsat generelt negative holdning til betons æstetiske værdi.

PERSPEKTIVERNE FREMADRETTETMens de gennemførte eksperimenter viser nogle muligheder med teknologiens nuværende stadie, arbejdes der ihærdigt vide-re med teknologien for at åbne op for nye muligheder. Et område, hvor de første eksperimenter allerede har vist lovende potentiale, er tilsætning af accelerator i printprocessen. Men den rette dose-ring og rette timing, giver dette hurtigere styrkeudvikling, hvor-ved printlagene kan udfordres mere end før, blandt andet ved at printe højere og i skarpere vinkler.

Et andet område, hvor projektet vil afsøge teknologiens potentiale, er fremstilling af materialebesparende konstruktio-ner. Netop 3D-print vil være en yderst velegnet teknologi til at fremstille eksempelvis topologioptimerede konstruktioner, hvor der kun skal udlægges materiale, hvor der er behov for det rent statisk. I samme ombæring vil fokus endvidere blive rettet mod effektive løsninger til at armere det 3D-printede konstruktioner, hvilket vil være nødvendigt for at 3D-print kan bredes ud i frem-tidens byggeri.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Faglig leder Thomas Juul AndersenE-mail: [email protected], telefon 72 20 21 57

3D-PRINT ÅBNER FOR NYE ARKITEKTONISKE MULIGHEDER

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut fik i 2016 bevilliget et 3-årigt projekt af den daværende Styrelse for Forskning og Innovation. Projektet havde som formål at tilvejebringe nye teknologier og ydelser indenfor 3D-printet byggeri til gavn for hele den danske byggebranche. Projektet er nu nået halvvejs – et godt udsigtspunkt til både at skue tilbage og fremad.

3D-PRINT I HELE VERDEN3D-printet byggeri har fået meget medieomtale de seneste år. Ideen om, at man kan trykke på printknappen, og en printer herefter printer et helt hus i beton, er spændende og tiltagende. Blandt andet derfor er der de seneste år igangsat mange initiati-ver i hele verden, hvor der udvikles metoder til at kunne 3D-prin-te med beton til byggebranchen.

I eksempelvis USA, Rusland og især Kina er de kommet for-holdsvis langt med at printe i bygningsskala. Tendensen i disse lande er, at der er stort fokus på at forbedre produktiviteten i byggeriet. Dette eksemplificeres gennem en række 3D-printede bygningsdele i beton, som ved første øjekast ligner traditionelle bygningsdele, men ved nærmere eftersyn har en overfladetekstur med 3D-prints karakteristiske lagdeling.

Flere steder i Europa er der ligeledes gang i en lang ræk-ke initiativer omkring 3D-print med beton. Her fremvises der interessante konstruktioner i eksempelvis Holland, England, Frankrig – samt i Danmark, hvor kontorhuset ”the BOD” er under opførelse. Men i Europa synes fokus ikke kun at være rettet mod produktivitetsforbedring, men også mod en udforskning af den nye teknologis arkitektoniske muligheder.

Og netop denne afsondring kan vise sig at være rigtig vigtig, hvis 3D-printet byggeri skal finde sin relevans i fremtidens byg-geri. Teknologien skal kunne noget mere end blot at fremstille traditionelle betonkonstruktioner på en ny måde. Den skal kun-ne fremvise muligheden for at skabe nye konstruktioner som eksempelvis er materialebesparende, nemmere at samle/adskille og samlet set giver nye arkitektoniske muligheder.

VALG AF PRINT-STRATEGIOverordnet set er der to strategier, når der tales om 3D-printet betonbyggeri. Enten printes huset in-situ, hvilket kræver en prin-ter som kan favne hele bygningskroppen, eller printes elementer, som samles på byggepladsen. Ved sidstnævnte skal printeren

blot favne betonelementernes størrelse. På Teknologisk Institut er valget i første omgang faldet på elementstrategien, primært for at kunne udvikle teknologierne gennem laboratorieforsøg under kontrollerede forhold.

Således er Betoncentrets industrirobot ombygget til at kunne 3D-printe betonelementer. Via en excentersnekkepumpe pum-pes betonen op til en specialbygget dyse monteret på robottens

Fremstilling af 3d-printede elementer på robotprinteren på Tekno-logisk Institut.

Udsnit af sammenspændt, 3D-printet konstruktion på havnen i Aarhus.

Eksperiment med farveskift i printprocessen.

NR-4_2017_3d-print_Final.indd 2-3 10/27/2017 9:15:53 AM

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 432 | B E T O N N OV E M B E R 2 0 1 7 | 3

hoved. Robotten styres herefter ud fra en digital model, hvorved elementet lagvist bygges op.

En af de helt store udfordringer i 3D-print er det iboende paradoks, hvor betonen på den ene side skal være tilpas flydende til at blive pumpet i et jævnt tempo frem til dysen og samtidig opbygge hurtig styrke til at kunne stå selv og bære de ovenpå lig-gende lag. Gennem en række eksperimenter er der udviklet flere recepter velegnet til 3D-print.

EKSPERIMENTERFor at demonstrere teknologiens nuværende stade – samt vise ek-sempel på nye anvendelsesmuligheder – blev der i efteråret 2017 fremstillet en 3D-printet betonkonstruktion på havnen i Aarhus. Konstruktionen, som blev til i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, NCC og Kim Utzon Arkitekter, udforsker mulighederne ved efterspænding af 3D-printede konstruktioner. Således er konstruktionen sammensat af flere 3D-printede elementer, som er printet på robotprinteren i Betoncentret, og som er blevet efterspændt på stedet. Konstruktionen kan opleves ved Dome of Visions på Aarhus Havn.

Et andet eksperiment udforsker muligheden for at ændre i materialesammensætningen i printprocessen. Dette giver mu-lighed for eksempelvis ændring af densitet og i dette tilfælde ændring af betonens farve. Således viser det printede betonob-jekt, hvorledes en hvid beton i printprocessen kan skifte farve. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvorledes en sådan teknik kan give nye perspektiver for at give mere liv til fremtidens

byggeri – samt rykke ved den fortsat generelt negative holdning til betons æstetiske værdi.

PERSPEKTIVERNE FREMADRETTETMens de gennemførte eksperimenter viser nogle muligheder med teknologiens nuværende stadie, arbejdes der ihærdigt vide-re med teknologien for at åbne op for nye muligheder. Et område, hvor de første eksperimenter allerede har vist lovende potentiale, er tilsætning af accelerator i printprocessen. Men den rette dose-ring og rette timing, giver dette hurtigere styrkeudvikling, hvor-ved printlagene kan udfordres mere end før, blandt andet ved at printe højere og i skarpere vinkler.

Et andet område, hvor projektet vil afsøge teknologiens potentiale, er fremstilling af materialebesparende konstruktio-ner. Netop 3D-print vil være en yderst velegnet teknologi til at fremstille eksempelvis topologioptimerede konstruktioner, hvor der kun skal udlægges materiale, hvor der er behov for det rent statisk. I samme ombæring vil fokus endvidere blive rettet mod effektive løsninger til at armere det 3D-printede konstruktioner, hvilket vil være nødvendigt for at 3D-print kan bredes ud i frem-tidens byggeri.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Faglig leder Thomas Juul AndersenE-mail: [email protected], telefon 72 20 21 57

3D-PRINT ÅBNER FOR NYE ARKITEKTONISKE MULIGHEDER

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut fik i 2016 bevilliget et 3-årigt projekt af den daværende Styrelse for Forskning og Innovation. Projektet havde som formål at tilvejebringe nye teknologier og ydelser indenfor 3D-printet byggeri til gavn for hele den danske byggebranche. Projektet er nu nået halvvejs – et godt udsigtspunkt til både at skue tilbage og fremad.

3D-PRINT I HELE VERDEN3D-printet byggeri har fået meget medieomtale de seneste år. Ideen om, at man kan trykke på printknappen, og en printer herefter printer et helt hus i beton, er spændende og tiltagende. Blandt andet derfor er der de seneste år igangsat mange initiati-ver i hele verden, hvor der udvikles metoder til at kunne 3D-prin-te med beton til byggebranchen.

I eksempelvis USA, Rusland og især Kina er de kommet for-holdsvis langt med at printe i bygningsskala. Tendensen i disse lande er, at der er stort fokus på at forbedre produktiviteten i byggeriet. Dette eksemplificeres gennem en række 3D-printede bygningsdele i beton, som ved første øjekast ligner traditionelle bygningsdele, men ved nærmere eftersyn har en overfladetekstur med 3D-prints karakteristiske lagdeling.

Flere steder i Europa er der ligeledes gang i en lang ræk-ke initiativer omkring 3D-print med beton. Her fremvises der interessante konstruktioner i eksempelvis Holland, England, Frankrig – samt i Danmark, hvor kontorhuset ”the BOD” er under opførelse. Men i Europa synes fokus ikke kun at være rettet mod produktivitetsforbedring, men også mod en udforskning af den nye teknologis arkitektoniske muligheder.

Og netop denne afsondring kan vise sig at være rigtig vigtig, hvis 3D-printet byggeri skal finde sin relevans i fremtidens byg-geri. Teknologien skal kunne noget mere end blot at fremstille traditionelle betonkonstruktioner på en ny måde. Den skal kun-ne fremvise muligheden for at skabe nye konstruktioner som eksempelvis er materialebesparende, nemmere at samle/adskille og samlet set giver nye arkitektoniske muligheder.

VALG AF PRINT-STRATEGIOverordnet set er der to strategier, når der tales om 3D-printet betonbyggeri. Enten printes huset in-situ, hvilket kræver en prin-ter som kan favne hele bygningskroppen, eller printes elementer, som samles på byggepladsen. Ved sidstnævnte skal printeren

blot favne betonelementernes størrelse. På Teknologisk Institut er valget i første omgang faldet på elementstrategien, primært for at kunne udvikle teknologierne gennem laboratorieforsøg under kontrollerede forhold.

Således er Betoncentrets industrirobot ombygget til at kunne 3D-printe betonelementer. Via en excentersnekkepumpe pum-pes betonen op til en specialbygget dyse monteret på robottens

Fremstilling af 3d-printede elementer på robotprinteren på Tekno-logisk Institut.

Udsnit af sammenspændt, 3D-printet konstruktion på havnen i Aarhus.

Eksperiment med farveskift i printprocessen.

NR-4_2017_3d-print_Final.indd 2-3 10/27/2017 9:15:53 AM

44 | B E T O N

INDFLYDELSE AF FILLER I BETON

Variationer i en betons friske egenskaber kan skyldes flere faktorer. En af disse, som normalt ikke har stor bevågenhed, er den del af beton-fillerindholdet, som stammer fra tilslagsmateri-alerne.

Jf. DS 2426 udgøres betonfillerindholdet af cement, tilsætninger (type I og II) og tilslag under ¼ mm. I tilslagsmaterialerne svarer dette således til den fine sandfraktion, samt ler og stenmel.

Betragter man udelukkende filler fra sand, ler og stenmel, er der stor forskel på typisk partikelstørrelse og form, og der-med også på hvilken indvirkning disse har på friskbetonegen-skaberne:

• Filler i sand: 100 µm, afrundede• Ler i sand: 2 µm, kantede/korte• Stenmel fra tilslag: 10 µm kantede/aflange

På Aalborg Portlands laboratorie er der gennemført en række forsøg til belysning af hhv.:

• Fillerindholdets indflydelse på betons flydesætmål og luft-indhold

• Indflydelse af lerindhold på betons flydesætmål• Indflydelse af stenmel på flydesætmål og luftindhold

Der er til undersøgelserne taget udgangspunkt i selvkom-pakterende betoner, SCC betoner, i styrkeklasse P25 og M30. I disse betoner, hvor pulverindholdet er relativt lavt, vil variationer i delmaterialerne, her fillerindholdet, poten-tielt medføre store ændringer i betonens flydeegenskaber og luftindhold.

I det følgende er indflydelsen fra filler i sand, ler og stenmel beskrevet, og resultater fra laboratorieundersøgel-ser vist.

FILLER I SANDPå trods af, at den del af filleren som er i sand, størrel-sesmæssigt ligger over de øvrige fillerandele, indvirker denne på vandbehovet og dermed på betonens friske egenskaber.

Fillerindholdet viser ikke alt om sandets egnethed i en beton, men generelt kan det forventes, at et øget filler-indhold sænker flydesætmålet og øger luftindholdet i en beton.

Det optimale fillerindhold i sand afhænger bla. af be-tonens anvendelse, styrkeklasse og bearbejdelighed, men også af om betonen fx skal kunne pumpes, være vandtæt etc. Generelt kan følgende tommelfingerregler for fillerindhold i sand til beton anvendes:

• Magre betoner: ca. 25 % filler• Typiske betoner: 15-20 % filler• Pulverrige betoner: ca. 10 % filler

For at undersøge fillerindholdets indflydelse på flydeegen-skaber og luftindhold, er der i laboratoriet ”produceret” sand, hvor dette er neddelt i flere fraktioner, og efterfølgende sam-mensat igen med kendt fillerindhold:

• 7% filler (lavt fillerindhold)• 17% filler (normalt fillerindhold)• 27% filler (højt fillerindhold)

Det anvendte sand indeholdte ikke lerpartikler.

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: [email protected]

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 45

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: [email protected]

Sandet blev undersøgt i P25 SCC betoner, hvor der er bestemt flydesætmål og luftindhold, som vist i figur 1. Resul-taterne viser, at:

• 1% filler i sandet ændrer flydesætmålet med ca. 3 mm

Dette resultat er under forudsætning af, at sandets fillerandel ikke indeholder større mængder ler. Betydningen af ler er beskrevet senere i artiklen.

Typisk vil filler i sandfraktionen variere fra læs til læs, men selv ved relativt store variationer, vil ændringer i be-tonens konsistens således kunne håndteres. En ændring i praksis på fx 10% ses forholdsvist sjældent fra læs til læs, og vil jf. ovenstående observationer ”kun” ændre flyde-sætmålet med ca. 30 mm; dette ligger lige netop indenfor tolerancen for flydesætmålet på ± 30 mm, som angivet i DS 2426.

I sjældne tilfælde ser man dog, at der bliver leveret et læs sand med unormalt højt fillerindhold, hvorfor man bør adressere dette til sandleverandøren. Sandleverandøren har i mange tilfælde i produktion af sandet mulighed for at ændre indholdet af partikler under 0,25 mm, altså filler.

SANDS VANDBEHOVSelvom sandets fillerindhold har betydning for friskbeto-negenskaberne, er der andre karakteristika ved sandet som også spiller ind.

Man skal således være opmærksom på, at to sand med samme fillerindhold har ikke nødvendigvis samme vandbe-hov.

I figur 2 er vist resultater fra måling af vandbehov på typiske betonsand efter en modificeret udgave af ”TI-B 53” metoden, se [4]. Vandbehovet for disse sand varierer fra ca. 231 l/m3 for sand 2 til 253 l/m3 for sand 1, hvilket svarer til ca. 10 liter vand i en m3 beton. Ved et vand/cement-forhold på 0,50 svarer dette til en forskel på ca. 20 kg cement, om man anvender den ene eller den anden sand. En anden mulighed er at juste-re indholdet af plastificeringsmidler for opnåelse af samme betonkonsistens.

I [1] er betydningen af sands vandbehov ved valg af sand til betonfremstilling beskrevet mere uddybende.

LERPARTIKLERDen del af filleren som består af lerpartikler, kan være af meget stor betydning for betonens friske egenskaber. Lerpar-tiklerne er som vist ovenfor meget små, under 2 µm, har en kraftig vandbindende effekt, og virker derfor stabiliserende i en beton. Af samme årsag kan selv små ændringer i lerind-hold i sandfraktionen være årsag til endog store variationer i konsistensen for specielt SCC betoner.

Visse lertyper har så stor indvirkning på både vandbehov og tilsætningsstoffer, at det kan være næsten umuligt at pro-ducere en anvendelig SCC beton. Dette skyldes formodentligt samspillet med plastificeringsstofferne, specielt superpla-stificerende tilsætningsstoffer, der i større eller mindre grad absorberes af lermineralerne [2].

Lerindholdet bestemmes efter samme procedure som for bestemmelse af humusindhold (EN 1744-1), hvor leret grun-det partikelstørrelsen vil bundfældes sidst som et separat lag ovenpå sandet. Lerindholdet bestemmes her indirekte ved simpel måling af lagets tykkelse i forhold til hele prøvehøj-den, i % af denne. Dvs., at man relativt nemt med et passende

Figur 1. Indflydelse af filler i sand på flydesætmål og luftindhold i en P25 SCC beton.

Figur 2. To sand med samme fillerindhold, men forskelligt vand-behov: 253 l/m3 for sand 1 og 231 l/m3 for sand 2.

46 | B E T O N

Lasse Frølich | Senior Betonteknolog, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Research and Quality Centre | E-mail: [email protected]

målebæger kan bestemme et sands lerindhold, og derved vurdere eventuelle ændringer. Bestemmelse af lerindhold i % kan foretages i alle betonproduktioner i Danmark uden spe-cielle anskaffelser eller forudsætninger.

Det skal bemærkes, at man ikke kan forvente fuld sammenhæng med en sigteanalyse, idet denne er baseret på bestemmelse af lerets masse ved afvejning. Lerindhol-det bestemt ud fra sedimentation er baseret på volumen af løst lejret materiale. Til vurdering af ændringer i ler-indhold fra læs til læs er metoden dog anvendelig. I [3] er det anbefalet, at man undersøger anvendeligheden i en beton, hvis lerindholdet overstiger 5% efter ovennævnte metode.

På Aalborg Portlands laboratorie er der lavet forsøg til un-dersøgelse af flydesætmålet i P25 SCC beton med forskellige sand med varierede mængder af ler. Som det fremgår af figur 3 er der stor påvirkning af betonens konsistens:

• 1% lerpartikler i sandet ændrer flydesætmålet med ca. 40 mm

Det vi sige, at selv små ændringer i lerindholdet, i visse tilfæl-de, medfører overskridelse af de normalt anvendte accept-grænser for en betons flydeegenskaber. Det er derfor relevant at vurdere lerindholdet som en parameter, ved store ændrin-ger i en betons konsistens.

Et vist indhold af ler kan på den anden side virke stabilise-rende i en beton, og modvirke separation og bleeding.

STENMELStenmel hidrørende fra skærver har, ligesom for lerpartikler, en kraftig vandbindende effekt. Samtidigt indvirker stenmelet også på betonens luftindhold.

I figur 4 er vist et typisk billede af 8-16 mm granitskærver, hvor stenmel dækker overfladen. Mængden af stenmel i gra-nitskærver kan variere stærkt fra læs til læs, men også inden for samme læs.

Ved nærmere undersøgelse af mængden af stenmel i for-skellige granitter, er der på Aalborg Portland observeret en relativt stor forskel på om målingen er foretages ved våd- el-ler tørsigtning, se figur 5.

Tørsigtning medtager i praksis ikke alt stenmelet, hvorfor metoden er noget usikker. Ved vådsigtning med udvask må-les der op til dobbelt så meget gennemfald på 63 µm sigten, hvorfor det ud fra en typisk tilslagsdeklaration kan være svært

Figur 4. Granitskærver med stenmel

Figur 3. Indflydelse af lerindhold på flydesætmålet for en P25 SCC beton.

Figur 5. Stor forskel i indhold af stenmel i granitprøve bestemt efter hhv. våd- og tørsigtning.

N OV E M B E R 2 0 1 7 | 47

Lasse Frølich | Senior Betonteknolog, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Research and Quality Centre | E-mail: [email protected]

at vurdere betydningen af stenmel i en betonblanding, med mindre denne er bestemt ved vådsigtning.

Hertil har stenmel en tendens til at koncentreres i bunden af en bunke skærver, idet regn skyller det af over-fladerne. Man skal derfor være opmærksom på, at andelen af stenmel kan variere en del, afhængigt af opbevaringsfor-holdene.

Der er i laboratoriet ved Aalborg Portland lavet forsøg med en selvkompakterende beton M30 med forskellige mængder af stenmel tilsat:

• 0% stenmel (vaskede)• 1% stenmel (maks. på deklaration)• 2% stenmel (faktisk indhold)• 3% stenmel (forventet ”worst case”)

Som vist i figur 6, har stenmel følgende indvirkning på beto-nens flydesætmål:

• 1% stenmel ændrer flydesætmålet med ca. 50 mm

Det er derfor af stor betydning for at kunne producere en ensartet beton, at mængden af stenmel ikke varierer for me-get.

Det er vist i forsøgene, at stenmel ikke påvirker betons luftindhold og trykstyrke nævneværdigt.

OPSAMLINGFiller hidrørende fra tilslaget er af stor betydning for en be-tons friskbetonegenskaber, såsom flydesætmål og til dels også for luftindblanding. Det er vist ved forsøg, at specielt indhold af ler og stenmel indvirker stærkt på flydesætmålet i SCC betoner, hvorfor man bør vurdere variationer i disse.

REFERENCER:

[1] Jacob Thrysøe, Valg af sand til betonfremstilling, Beton nr. 1 – 2017.

[2] Alonso M.M, et. al., PCE and BNS admixture adsorption in sands with different composition and particle size distributi-on, Materiales De Construcción, Vol. 67 - No 326, 2017.

[3] Beton-Bogen, 2. udgave, s. 568, Aalborg Portland A/S, 1985.

[4] TI B 53 metoden: https://www.teknologisk.dk/laboratorier/ti-b-proevningsmetoder/metodeliste/219.

Figur 6 - Indflydelse af stenmel på flydesætmålet for en M30 SCC beton.

DANSKBETONFORENING

KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

GÅ-HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER29.11.2017 // 16.00-18.00NYE METODER TIL OVERVÅGNING OG MONITORERING AF BETONKONSTRUKTIONERIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af ida.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

Tirsdag den 6. februar 2018BETONREPARATIONS- OG RENOVERINGSDAG 2018Sted: Hotel Scandic Kolding

Programmet for Betonreparations og -renoveringsdagen 2018 er alsidigt sammensat, og der vil være udstilling for virksomheder. Vi skal blandt andet høre om:

• Nedbrydningsmekanismer

• Hvad er godt tilsyn?

• Pæledæk Gøteborg Havn, renovering og fremtidig strategi

• Frederiksberg forsyning, renovering af gammel spildevands- ledning fra slutning af 1800-tallet

Programmet forventes offentliggjort i november 2017.

EMNER PÅ KOMMENDE MØDER I 2018

• Nyt bygningsrelement

• DS/EN 206 NA

• Brug af stålfiber i beton

• Vurdering af ekisterende betonkonstruktioner

• Den nye Betonbog – møde 3

• Betonrør og belægninger

• Brand og robusthed

• Hvad er fremtiden i fiberbeton

• Besøg i The Silo

• Fehmernforbindelsen – status

beton · beton nummer 4 november 2017 30 hvidovre strandpark funktionel betonkunst 32 forsyning er...

Documents