Børnevalg 2015

At finde de fælles mål

Et bibliotek indrettet efter firerumsmodellen

Helsbib.dk efter firerumsmodellen

Hvordan går det med FBS i Horsens?

Hackathon – idéudvikling i fællesskab

Godt kollegialt samarbejde er en forudsætning

Nyt fra Centralbiblioteket

Ny faglig profil: Søren Mørk Petersen

Børnevalg 2015

At finde de fælles mål

Et bibliotek indrettet efter firerumsmodellen

Helsbib.dk efter firerumsmodellen

Hvordan går det med FBS i Horsens?

Hackathon – idéudvikling i fællesskab

Godt kollegialt samarbejde er en forudsætning

Nyt fra Centralbiblioteket

Ny faglig profil: Søren Mørk Petersen

September 2015September 2015

Bib forumFOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør)Tine Brings Brock, bibliotekschef, Høje-Taastrup Kommunes BibliotekerCaroline Enghoff Mogensen, bibliotekar, Blågården BibliotekKirstine Hagen Thomasen, bibliotekar, Rudersdal BibliotekerneAnette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes BibliotekerSanne Caft, vicechef, Københavns HovedbibliotekEsben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe BibliotekerneStig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Næste nummer udkommer december 2015

Forsidefoto: Leif BoldingLayout: boldings.dk

ISSN 1603-7200

Leder ............................................................................................................................ 4

Børnevalg 2015 - demokratisk dannelse og litteraturformidling i børnehøjde ..... 6

At finde de fælles mål ................................................................................................ 8

Et bibliotek indrettet efter firerumsmodellen .......................................................... 10

Helsbib.dk efter firerumsmodellen ........................................................................... 11

Hvordan går det med FBS i Horsens?........................................................................ 12

Hackathon – idéudvikling i fællesskab ..................................................................... 14

Godt kollegialt samarbejde er en forudsætning ....................................................... 16

Nyt fra Centralbiblioteket .......................................................................................... 18

Ny faglig profil: Søren Mørk Petersen ....................................................................... 19

Indhold

LederAf udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Centralbibliotek

Vi er nu trådt ind i årets første efter-årsmåned og har endegyldigt lagt sommeren bag os. Sommertid er også ferietid, og i år tilbragte undertegnede en del af tiden ombord på en båd på tur rundt i de danske farvande. Undervejs på turen lagde vi bl.a. til i Helsingør, hvor vejret imidlertid slog om og blev uegnet til at sejle videre med små børn ombord. Det efterlod os med en dag, hvor vi skulle finde på noget fornuftigt at bruge tiden til i lokalområdet. Der var adskillige idéer i spil, men når nu vi var netop i Helsingør, foreslog jeg, at biblioteket i kulturværftet kunne være et fint sted at tilbringe nogle timer. Alle ti ombordværende på båden er flittige læsere og brugere af biblioteket til daglig, så forslaget burde ikke være helt skudt ved siden af. Troede jeg. For det var bemærkelsesværdigt, hvor katego-risk det omgående blev fejet af bordet – uden lydhørhed for kvalificerende

argumenter: Biblioteket var simpelt-hen ikke et sted at tilbringe sin ferie.

Der kan naturligvis indvendes meget imod eksemplets gyldighed. Ganske vist var så godt som alle alders-grupper repræsenteret på båden, men om besætningen ligefrem kan siges at være repræsentativ for befolkningen er nok tvivlsomt. Og man må også med-give, at Helsingør byder på flere ual-mindelig hårde konkurrenter, når det kommer til at vinde turistens opmærk-somhed. Ikke desto mindre tror jeg, at reaktionen om bord på båden er symptomatisk for, hvordan mange danskere ser bibliotekerne. Som et sted man først og fremmest kommer for at klare et ærinde og ikke så meget i forventning om at få en oplevelse. Og det adskiller bibliotekerne fra de fleste andre kulturinstitutioner.

Rigtig mange museer, selv de mest knastørre og marginale, er bevidste om, at deres indhold ikke formidler sig selv. Hvis man mener at have noget vigtig på hjerte, må man komme sine besøgende i møde og gøre det tydeligt, hvorfor det er relevant at investere tid og opmærksomhed på det, man har at tilbyde.

Den bevidsthed oplevede jeg et godt eksempel på senere på vores togt, hvor vi lagde til på den lille Øresunds ø, Hven. Vi var på en cykeltur rundt på øen og kom tilfældigt forbi en gammel gård, der var skiltet som et museum. Knap var vi stoppet op ved gården, før en venlig midaldrende kvinde kom os i møde og inviterede os indenfor. Stedet

4

5

var en slægtsgård, der var blevet fraflyt-tet i slutningen af 80’erne af en enke, som havde doneret stedet til en lokal-historisk forening. De havde siden med frivillige kræfter sat stedet i stand men bibeholdt alt det originale inventar, som var blevet efterladt.

Den glade amatørhistoriker fulgte os lidt på vej rundt på museet, og uden at være påtrængende eller omklam-rende fortalte hun om stedets og fami-liens historie. Historien om en tilfældig og ikke særlig spektakulær Hven-fami-

lies liv havde helt sikkert aldrig fanget min interesse, hvis det ikke havde været for den kulisse vi befandt os i, ligesom jeg uden tvivl var blevet færdig med museet på ganske få minutter uden den levende fortælling, der åbnede stedet for os. Men tilsammen udgjorde de to ting et unikt og tankevækkende blik ind i en helt anden måde at leve et liv på, som ikke ligger forfærdelig langt tilbage i tiden.

Eksemplet fra et lokalhistorisk museum på en lille ø, er naturligvis ikke

et, der uden videre lader sig kopiere. Men tilgangen til brugerne og måden at engagere sig i relationen og formid-lingen af indholdet på, er noget vi sag-tens kunne lade os inspirere af. At gøre biblioteksbesøget til en oplevelse der sætter sig spor behøver ikke være ens-betydende med tivolisering og forfla-digelse. Vi kan sagtens være tro overfor bibliotekets kerne, videns- og littera-turformidling, og samtidig iscenesætte biblioteksbesøget på en levende og engagerende måde for de besøgende. Det kræver blot at vi tør bruge os selv og sætte alle de kompetencer vi har på bibliotekerne i spil…

6

Børnevalg 2015 - demokratisk dannelse og litteraturformidling i børnehøjde

Af Sara Maria Kohnagel, publikumsudvikler, Ballerup Bibliotekerne

Børnevalg 2015 gav børn mulighed for at gå i stemmeboksen på børnebiblio-teker over hele landet og sætte deres kryds ved kendte børnebogsfigurer. Kandidaterne gik til valg på mærke-sager som ”Ja, til pandekager hver dag!” (Rasmus Klump) og ”Nej til kedelige ting!” (Pippi Langstrømpe). Konceptet spredte sig fra Ballerup Bibliotekerne til biblioteker i 32 andre kommuner fordelt over hele landet og i alt stemte 7.500 børn. Børnevalg 2015 blev en stor succes og viste ikke mindst, hvad vi sammen kan skabe, hvis vi vælger at dele de gode idéer.

Fra idé til succesIdéen til børnevalget udsprang af et ønske om at give børn mulighed for at stemme præcis som de voksne. Der blev lavet valgplakater, stemmesedler og stemmebokse og alt var gjort klar til den dag, folketingsvalget ville blive udskrevet. Få minutter efter de voks-nes valg blev proklameret, udskrev Ballerup Bibliotekerne børnevalget. Allerede samme aften blev billeder af valgplakaterne flittigt delt på Facebook og Instagram og det gik op for os, at børnevalget ramte noget hos folk.

Derfor besluttede vi os for at dele idéen med alle andre biblioteker i landet, og samtidig øjnede vi en chance for at få bibliotekernes arbejde i me-dierne.

At brande børnebiblioteketVi tog et bevidst valg om at forsøge at få historien om børnevalget i pressen. Derfor tog vi kontakt til Danmarks Bib-

lioteksforening, men brugte også selv mange ressourcer på at få budskabet ud. Det lykkedes i stor stil, og histo-rien blev blandt andet bragt i TV2, DR, Politiken, JyllandsPosten, Kristeligt Dagblad og flere lokalaviser. Samtidig plantede vi redigerede billeder på de sociale medier, brugte forskellige vink-ler og kontaktede relevante personer og fora på forskellige platforme. Netop fordi børnevalgets koncept var en kopi af folketingsvalget, var vi meget påpas-selige med ikke at blande politik ind i vores kommunikation.

Forklaringer på succesen Der var flere grunde til, at børnevalget blev en succes og spredte sig så hurtigt. Valgplakaterne var nemme at afkode. Layoutet efterlod ikke tvivl om, at der var tale om valgplakater, børnebogs-figurerne var velkendte og budskaber-ne enkle og entydige. Valgplakaterne appellerede både til barnlige sjæle og til de, der var trætte af kandidaterne til det rigtige valg, og selve konceptet var brugbart for institutioner og skoler. Samtidig var det aktuelt. Den visuelle del spillede især en vigtig rolle i forhold til den virale succes, som plakaterne opnåede, og må tilskrives, at Ballerup Bibliotekerne har prioriteret at ansætte en in-house grafiker.

En anden væsentlig forklaring er, at det var nemt at kopiere konceptet, fordi vi havde gjort plakater og stem-mesedler tilgængelige for download via centralbibliotekernes hjemmeside. Desuden var det en oplagt mulighed for at understøtte den demokratiske dannelse og give et skud litteraturfor-midling oveni.

Ups! Vi glemte at spørge om lov...Skulle vi lave noget om, ville vi som det første have sikret os rettighederne til at bruge illustrationerne og figurerne. Fordi det oprindeligt kun var tænkt som et lokalt initiativ havde vi ikke indhentet rettigheder. Hvilket afholdt nogle biblioteker fra at deltage. Men da forlagene begyndte at dele valg-plakaterne på deres platforme åndede vi lettet op. Vi kontaktede dem også

I alt deltog børnebiblioteker i 33 kommuner• 7.500 børn afgav deres

stemme• Vinderen af børnevalget blev

Gummi Tarzan, der gik til valg på sloganet ”Nej til mobning”

Kommuner der deltog i Børne-valg 2015Ballerup, Brønderslev, Egedal, Esbjerg, Fredensborg, Frederi-cia, Gentofte, Gladsaxe, Greve, Hedensted, Hjørring, Hillerød, Holstebro, Ishøj, Høje-Taastrup, Kerteminde, Køge, København, Lejre, Lolland, Middelfart, Morsø, Randers, Roskilde, Rudersdal, Skanderborg, Sla-gelse, Sorø, Varde, Vejle, Viborg, Ålborg & Aabenraa

7

løbende og de var alle begejstrede. En enkelt illustrator henvendte sig dog, men accepterede vores undskyldning. For det andet ville vi have lavet en plan for, hvordan vi skulle gribe kommuni-kationen an. Vi havde mange feber-redninger undervejs, når journalister pludselig skulle bruge udtalelser og de relevante personer kørte ansættel-sessamtaler eller var på vagt. Det var tidskrævende og mange andre opgaver blev udskudt.

For det tredje ville vi have valgt flere kvindelige kandidater. Det var kun Pippi Langstrømpe, der repræ-

senterede kvindekønnet og så endda på 100-året for kvindernes stemmeret.

Ja til flere fælles initiativerVi har lært utroligt meget af forløbet, fordi vi måtte ændre og tilpasse vores

Fun factEn kreativ vælger i Middelfart havde klistret et billede af Rasmus Klump med teksten ”Flere pande-kager til folket!” på sin stemme-seddel til folketingsvalget.

kommunikation undervejs. Nu er der bare tilbage at lave en evaluering, så vi kan videregive noget af vores nyerhvervede viden og være klar til at skabe den næste store succes. En ting er dog sikkert: Folkebibliotekerne kan med fordel tænke mere i markeds-føring, kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Og det er helt fint at være ambitiøse og satse stort en gang imel-lem. Vi har i hvert fald haft det sjovt med børnevalget og er stolte og glade over, at så mange børn og biblioteker ville være med.

8

At finde de fælles mål Af projektleder Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker og IBM har skabt nye bibliotekstilbud gennem et samarbejde, der har været båret at en stærk tro på fælles mål, nemlig at understøtte børns grundlæg-gende nysgerrighed. Naturviden-skabsfestivalen i uge 39 er næste skridt.

Ideen om at matche en verdensom-spændende virksomhed, der arbejder med informationsteknologisk innova-tion og løsninger og Danmarks folke-biblioteker har vist sig levedygtig, fordi den er baseret på fælles mål.

Samarbejdet startede i Kultursty-relsens projekt KidSmart i 2011: Her leverede IBM speciallavede computere med læringsindhold til helt små børn på landets folkebiblioteker. Da projek-tet var slut, var både biblioteker og IBM interesserede i at fortsætte samarbej-det: Undervejs havde der vist sig fælles mål, som var værd at udforske.

På Gentofte Hovedbibliotek gik man sammen med IBM videre med at undersøge, hvordan samarbejdet kunne udvikle sig.

I Gentofte afprøver vi løbende forskellige samarbejdssnitfalder med mange forskellige typer samarbejds-partnere – IBM er en af disse, og det har været interessant at arbejde med at konkretisere samarbejdet og finde de rigtige formater.

Gentofte Hovedbibliotek blev en slags laboratorium for forskellige for-mater – og den rette volumen på akti-viteter, så alle kunne være med. Også Kulturstation Vanløse er gået med i samarbejdet, og også her er der glæde over det fokus på naturvidenskab, som bibliotekerne sammen med IBM nu kan tilbyde borgerne.

– Det er vores erfaring at især drenge foretrækker at læse faglitteratur, noget de skal bruge til noget. Vi vil gerne vise de fagligt interesserede børn, at biblio-teket også kan være til for dem. At vi også er andet end skønlitteratur, siger Julie Arndrup, bibliotekar på Kultursta-tionen Vanløse.

Næste stop: NaturvidenskabsfestivalIBM’s skoleforløb kan opleves på Naturvidenskabsfestivalen i uge 39 på

bibliotekerne i Århus, Vanløse, Høje Taastrup, Frederiksberg, Hørsholm, Gladsaxe, Allerød og Gentofte.

Her vil være to skoleforløb: Det ene, Kids Try Science Extravaganza, henvender sig til børn i indskolingen og det andet, Hello Watson, henvender sig til udskolingen. Begge er en del af IBM’s activity kits som IBMs medarbej-dere kan bruge, når de laver frivilligt arbejde. Tilmelding var efter først til mølle og alle var booket efter ganske få dage.

Det handler kort sagt om at udfor-ske naturvidenskabens fascinerende verden. Hvordan laver man eksempel-vis is fra bunden? Hvad får dine skate-boardhjul til at dreje rundt? Gennem forsøg vil det frivillige hold fra IBM sammen med børnene undersøge, hvordan videnskaben hjælper os til, at forstå hvad der sker omkring os.

I Hello Watson handler det om com-puteren af samme navn (Watson), der i 2011 vandt Jeopardy – ja, en computer forstod svaret i quizzen, og kunne for-mulere de rigtige spørgsmål. IBM har udviklet denne computer, som anven-der kognitiv computing. I dette forløb vil en IBM’er tage børnene med på tur gennem den nyeste computerteknologi og forklare, hvad Watson kommer til at betyde for fremtiden.

Socialt ansvarHelt konkret har frivillige medarbejdere fra IBM formidlet naturvidenskab for børn på bibliotekerne – frivillighed er en del af IBMs CSR-strategi (Corporate Social Responsibility) – en strategi, der er det perfekte match til bibliotekernes fokus på borgerinddragelse, formidling og brug af lokale vidensressourcer.

– De frivillige fra IBM er både velud-dannede og dygtige formidlere, og når man, som mange andre biblioteker, har

9

fokus på frivillige samarbejdspartnere, er dette jo en gave, siger Julie Arndrup.

For IBM er samarbejdet også en win-win: Virksomheden har et overordnet ønske om at bidrage til uddannelsen af morgendagens talenter, talenter som er vigtige for vores samfund, og som vil have gode jobmuligheder, når de en dag kommer på arbejdsmarkedet. Men bag det ligger den grundlæggende tanke, at kendskab til og færdigheder i natur videnskab er relevant for alle uanset baggrund, talenter og interes-ser – naturvidenskabelig forståelse er vigtig for at skabe mening i verden omkring os.

– I samarbejdet med biblioteket får vi en unik mulighed for at nå ud til unge tidligt og inspirere og motivere dem inden for det naturfaglige område. Vi bruger frivillige medarbejdere, der har lysten til at formidle og inspirere og som samtidig kan agere rollemodeller, siger Sanne Urbak, CSR Manager, IBM.

Thomas Angermann, leder af Gen-tofte Bibliotekerne, er glad for samar-bejdet med IBM og glæder sig især over, at det er muligt at finde fælles mål med kommercielle virksomheder, som nor-malt opererer i en anden kontekst end folkebibliotekerne:

– Det har været positivt at sam-arbejde med IBM; vi har løftet natur-videnskaben ind på biblioteket i nye og engagerende formater og det har vores brugere taget rigtig godt imod.

For yderligere oplysninger kontakt Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne marb@gentofte.dk

10

Et bibliotek indrettet efter firerumsmodellenAf teamkoordinator Simon Brørup, Helsingør Bibliotek

Den 11/11/14 blev en ny skærings-dato for Fiktionsetagen på Bibliote-ket Kulturværftet. Efter fire år hvor etagen havde gennemgået varierende justeringer var tiden inde til en mere omfattende nyindretning. Som over-ordnet greb blev firerumsmodellen taget i brug. Altså at etablere og opti-mere etagens udfoldelsesmuligheder, højne inspirationen og de forskellige indgange til etagens mange værker.

Læringsdelen blev styrket ved at tænke gode studiefaciliteter både for enkelte og for grupper men også deciderede undervisning af større grupper.

Etagens kroge og ”frie pladser” blev forandret med henblik på at skabe for-bedrede mødesteder. Det performative rum bestod med glans her i sommer, da Coding Pirates var forbi på ”Dækket” og fik over 100 børn og voksne til at programmere robot-fodboldspillere og kode ruter til Ozobots på gulvet.

”Dækket” er ikke bare tænkt som et sted for events. Det er også det rum, hvor brugerne og turisterne i daglig-dagen kan gå i dialog med hinanden, hvor brugerne og turisterne kan inter-agere og gå i dialog med hinanden enten spontant eller foranlediget af biblioteket. Rummet er tilrettelagt til at imødekomme allehånde ønsker og rummer blandt scene, foldevægge og lutter flytbare moduler.

11

Helsbib.dk efter firerumsmodellenAf digital redaktør Anette Thede, Helsingør Kommunes Biblioteker

’Nu indretter vi biblioteket efter fire-rumsmodellen, så skal hjemmesiden også spejle de fire rum’. Det er tanke-gangen bag den nye helsbib.dk, som gik i luften den 8. juni.

Vi har derfor struktureret hjemme-siden lidt anderledes end mange andre. De fleste har menuer med arrangemen-ter, inspirationsartikler og e-tilbud. Det har vi også. Vi har bare fordelt indhol-det ud i en række digitale rum i menu-erne Viden (lærings- og inspirations-rummet), Oplev (møderummet), Børn, Biblioteket og Frirum. Krumtappen og det nye i forhold til de fleste biblioteks-

hjemmesider er Frirum. Det er her, det performative rum skal udfoldes. Det er her, vi stiller et digitalt rum til rådighed for publikum, så det er her brugerne går i dialog med hinanden.

Vi gik online kort efter folketings-valget blev udskrevet, hvorfor hoved-fokus i starten var de lokale politikere og deres valgprogram på kulturområ-det. Det gav en del klik, om end ikke så meget debat. Hen over sommeren har vi under Frirum kørt ’Hvorfor er tegne-serier så fede’, som linker til bibliote-kar og tegneserienørd Michael Lindal Andersens blog om tegneserier og bib-

liotekar Anne-Christine Seidelin blog-ger om børnebøger. En forsigtig start som vi speeder op i 2015/2016 med bl.a. kulturudvalgsformandens stafet om kulturpolitik, en lokal skuespiller skal blogge om Shakespeare i forbin-delse med Shakespeareåret 2016, og en musikbibliotekar skal blogge om opera. På ideniveau ligger også en børneud-gave af Helsingør Leksikon, virtuelle udstillinger og guider til Helsingør.

Fælles for hele hjemmesiden er, at den skal være mere inspirerende og mere tværmedial: Hvis det giver mening informerer vi via lyd, billeder eller video fremfor ren tekst.

Læs mere om firerumsmodellen i Folkebibliotekerne i vidensamfundet (’Carinarapporten’), 2012

Fakta: • Vi har webmasterløsningen i DDBCMS• Vores egen markedsføringsmed arbejder Lotte

Kokfelt har designet

De negative kommentarer fra brugerne har primært gået på DDB CMS-problemer: At de ikke kan finde ud af at forny, at Avanceret Søgning ikke virkede helt korrekt og en manglende huskeliste.

FirerumsmodellenModellen er udviklet af Dorthe Skot-Hansen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard-Rasmussen. Den inddeler biblioteket i fire rum: Inspirations-, performativt-, møde- og læringsrum.InspirationsrumBiblioteket skal være en oplevelse i sig selv og være scene for arrangementerLæringsrumBørn, unge og voksne skal have fri og uhindret adgang til information og videnMøderumEt åbent, offentligt rum, hvor borgerne kan mødes. Det såkaldte ’tredje sted’ mellem arbejde og hjem.Performativt rumBrugerne kan i samspil med andre skabe kreative udtryk

12

Hvordan går det med FBS i Horsens? Af bibliotekschef Lisbeth Christensen og IT-chef Dorte Lerche Børresen, Horsens Kommunes Bibliotek

Status lige nu er, at Horsens kommunes biblioteker overgår til Cicero – det nye fælles skolebibliotek (FBS) den 31.8.-1.9.2015.

Systematic, DBC og Kombit arbej-der intensivt sammen med testbib-liotekerne om de sidste udfordringer, og der tegner sig nu et billede af det endelige system.

Det bliver et enkelt system, i ordets positive betydning; systemet er åbent og brugervenligt, der er langt færre ting i opsætningen, som kræver special-viden. Samspillet med den nationale databrønd medfører, at bibliografiske data ikke dubleres, men deles og en katalogiseret post bliver synlig med det samme.

Genbrug af data og tæt integration til fælleskommunale og fællesoffent-lige systemer (serviceplatformen, digi-tal post, beskedfordeler med mere) er i det hele taget noget af det, vi også ser meget positivt på.

Synkroniseringen med DDBs CMS, der jo bliver brugergrænseflade til bib-liotekssystemet for folkebiblioteks-lånerne (skolebibliotekslånerne skal i stedet benytte en ny skoleportal), anser vi også som en af gevinsterne ved skiftet. Udviklingstakt og interaktion mellem systemer forekommer os, at være både rationel og effektiv udnyt-telse af ressourcer.

Lokalt er der nedsat en projekt-gruppe på tværs af skole- og folkebib-liotekerne, og aktuelt arbejder vi med større og mindre fejlfindingsopgaver som følge af konverteringsrunderne frem til overgangen til det nye system.

En del af de forventede problemer med datavask – altså poster med forkerte/ulæselige data – håndteres med cen-trale løsninger, men der er stadig en del at rette lokalt. Sideløbende med data-vasken arbejder vi med metadata-ske-maer, hvor vi indberetter kommune-specifikke forløb fx lånerkategorier og regningskoder. Vi afprøver også perifert udstyr og tester snitflader/forbindelser til 3. partssystemer med mere.

Vi arbejder også med den lokale fili-alstruktur i samarbejde med Systema-tic og DBC, herunder med opdeling af skoler og folkebiblioteker. Vi oplever, at blive udfordret på områder, som vi ikke umiddelbart havde forventet, nemlig de ikke-kommunale institutioner, som vi samarbejder med. Vi synes, at der er rigtig mange detaljer at holde styr på og få på plads inden overgangen til det nye system, men vi oplever også at der er en stor beredvillighed fra alle parter til at finde løsninger.

Vi har besluttet os for to lukkedage i forbindelse med skiftet og udover at sørge for de sidste dataudtræk fra det gamle system og sikre hul igennem til alle øvrige systemer og løsninger, skal dagene bruges til intern undervisning i Cicero. Undervisningen vil være en kombination af fælles introduktioner for alle og superbrugerundervisning på specifikke dele af systemet.

Vi forventer, at al kernefunktionali-tet og alle forretningskritiske processer systemmæssigt er på plads, når vi går live, men vi ser også i øjnene at skif-tet under alle omstændigheder bliver noget udfordrende.

I stedet for et vant system og fortro-lige arbejdsrutiner og -processer, skal vi jo forholde os til et spritnyt system og teknisk setup. Hertil kommer, at vi ikke har haft en egentlig ”træningsbane” undervejs, men først får systemet at se i sin helhed lige op til drift start.

”Investeringerne” i den nye løsning vil ganske givet betyde et vist tempo-tab i afvikling af driftsprocesser og formodentligt også i forhold til den løbende forretningsudvikling.

Når dette er sagt, kan vi se potentia-let i FBS og i det nye tværgående kom-munale fællesskab. Kombineret med det faktum, at vi går fra at være licens-havere til at blive ejere og uden særlige ekstraomkostninger kan udnytte fæl-leskommunale komponenter vil – på den lange bane – blive et stort plus.

Foto

: Lei

f Bol

ding

13

Foto

: Lei

f Bol

ding

14

Hackathon – idéudvikling i fællesskab

Den 17. juni 2015 inviterede Gentofte Centralbibliotek for første gang til et hackathon for biblioteksmed­arbejdere. Hackathonbegrebet kendes først og fremmest fra IT­verdenen, hvor programmører og andre eksperter mødes til maraton-events for at kombinere eksisterende kildekoder og teknologier til nye pro-grammer, applikationer og produkter. Med inspiration herfra var 16 mennesker fra regionens biblioteker samlet for i fællesskab at idéudvikle på nye initiativer, hvor biblioteket som mødested blev gentænkt, videreudviklet og iscenesat på ny. Tanken var at skabe et forløb, hvor vi ikke blot genererede en masse gode idéer men også fik dem afprøvet og kvalifi-ceret undervejs og testet i form af fysiske prototyper, således at outputet ville blive koncepter, der var robu-ste nok til at få et liv efterfølgende og blive brugt i det lokale udviklingsarbejde på bibliotekerne. BibForum har bedt tre deltagere på hackathonet den 17. juni om at komme med deres perspektiv på, hvordan eksperimentet faldt ud.

Cecilie Lyneborg, digital formidler, Herlev BibliotekAt arbejde intensivt sammen med andre om et fælles emne 12 timer i træk virker umiddelbart som en hård opgave. Det var det også. Samtidig oplevede jeg dog, at timerne fløj af sted fordi engagementet var så højt.

Når det kommer til udvikling af nye idéer, tiltag og koncepter findes der masser af kilder til inspiration. Kurser, workshops, udstillinger, artik-ler, møder osv. – men hvornår har man mulighed for at afsætte koncentreret tid til egentlig idéudvikling og til at arbejde videre inspirationen?

Jeg oplevede at hackathon-forma-tet gav anledning til at nå langt forbi inspirationsfasen, men stadig ikke helt dertil, hvor man lader sig begrænse af, hvad der praktisk kan lade sig gøre eller hvad der er ressourcer til.

Vi kom ret hurtigt i gang med at forme en konkret prototype, få og give feedback, lave om, prøve igen, få og give mere feedback og optimere igen. Ved dagens afslutning stod vi faktisk med tre konkrete, gennemarbejdede koncepter, som ingen af os på forhånd kunne have forudset. Koncepterne blev skabt i fællesskab ved at give og tage imod fra hinanden. For mig er det en

af de virkelig værdifulde ting ved at arbejde på den måde. Det er det, for-matet kan.

Vores gruppe arbejdede ud fra et ønske om at understøtte borgernes kre-ativitet og innovative evner. Vi nåede frem til, at vi gerne ville give borgerne et skub videre i processen for at få flere gode idéer ført ud i livet. Vi nåede frem til det, vi kaldte et ”idébord” – det kunne ligeså godt være et rum eller et område på biblioteket.

Hovedtrækkene ved konceptet er, at indrette et stort bord eller et rum med zoner som guider borgerne videre i idéudviklingsprocessen. Der kunne for eksempel være en ende af bordet, hvor man kunne skitsere sin idé, der kunne være en feedback-zone hvor man kunne vise sin idé eller udstille en prototype, og hvor andre så kunne give feedback, der kunne være com putere med programmer til at udforme præ-sentationer af idéer eller koncepter i tilfælde af, at man skulle udforme en fondsansøgning eller lignende. Det kunne også være en mulighed, at stu-diegrupper eller virksomheder booker bordet/rummet til kreative møder, projektarbejde eller lignende.

15

Lars Lunde Ljungberg, chef for vidensområdet, Lyngby-Taarbæk BibliotekerneHackathon-formatet er et koncept der kræver udholdenhed, men også en proces der kan give noget mere ved at udnytte tidsrummet til at komme hele vejen rundt om en idé, et produkt eller en service.

Jeg er særligt glad for, at der arbej-des med prototyper og samskabelse, da jeg er af den overbevisning, at der til-føres en ekstra læringsdimension, ved at der stiles efter en fælles skabt tanke og ikke en opstilling af idéer ved siden af hinanden, når mennesker mødes.

Den gruppe jeg endte med at

Thomas Sture Rasmussen, udvikler for Innovation og strategi, Ballerup BibliotekPresset til den gode idé! – Projekt-arbejde kan, selv ved mindre projekter, ofte strække sig over uger. Hackathon-modellen giver mulighed for at nå langt inden for en kortere tidsperiode. Selve forhandlingskonceptet under tidspres giver mulighed for at springe de meget lange teoretiske diskussioner over og hurtigere komme til afprøvning af kon-cept og/eller prototype. Processen med hurtig feedback virker godt, så man med det samme kan se om en idé kan flyve. Og idéerne kommer hurtigt på bordet og nogle lige så hurtigt af igen. Dette kræver så til gengæld i evaluerin-gen, at man lige gentænker, ”hvorfor”, har vi ressourcerne og var der nogle af idéerne vi smed væk, der havde fortjent en bedre skæbne? Absolut anbefalel-sesværdigt til mindre projekter eller idégenerering til de større.

Vi skal have kompetencer til at kunne fange ressourcer ude på nettet – specifikt de nye digitale fællesskaber og e-learning, hvor der begge steder findes viden i nye former.

Disse skal kunne sættes i spil i det fysiske bibliotek, dvs. ”os” som det oplagte ”mødested” fordi vi har en ind-retning der understøtter, samt hard-og software der kan skabe en hybrid mellem det digitale og det fysiske møde. Dette kunne f.eks. have form af blended learning – e-learning i fælles-skaber/workshopmodeller.

Vi skal i første omgang kunne afkode behovet, finde det relevante tilbud og endelig facilitere mødet i det fysiske bibliotek.

Produktet vi idéudviklede på: App’en Marianne. App’en giver adgang og overblik over alle de nye mulig-heder, her kan du melde til dig kurser i alt mellem himmel og jord – VI sørger for kvaliteten matcher dit behov og at du kan mødes med andre og blive klo-gere…

udvikle sammen med på dagen fokuse-rede på de ultimative fysiske og digitale rammer for vidensdeling i betjeningen af brugeren.

Det kom der et ret interessant bib-lioteksrum ud af og flere aspekter af vores idé om biblioteket rumsterer videre i mit hoved og i mit daglige arbejde.

Hackathon-formatet kan altså noget i mine øjne, men jeg tror sam-tidig det er vigtigt ikke at forvente en revolution af idéer, hver gang man afholder det. Formatet kan også sag-tens bruges til at gøre et tilbud lidt finere, et produkt lidt bedre og dermed biblioteket lidt dejligere.

16

Det gode samarbejde og de gode konflikter med borgerne IIGodt kollegialt samarbejde er en forudsætningAf Ida Gamborg Nielsen og Hanne V. Moltke, New Stories

Det kræver tid og overskud at kunne gå ind i samarbejde og konflikter på gode måder. Det stiller krav til både rammevilkårene, men i lige så høj grad til den kollegiale omgangstone. Og den kan også komme under pres i for andringstider.

På bibliotekerne kræves det, at man skal finde nye måder at arbejde på – arbejde på tværs af hinandens kom-petencer og være med til at løse flere opgaver sammen og på tværs. Mange steder er man gået fra en bibliotekar, der står stille et sted og venter på bor-gerne – og administrativt personale, der sætter bøger på plads, eller betjente ved skranken til nu alle at være værter for de gæster, der kommer på biblio-teket. Der er kommet nye opgaver til med at vejlede i selvbetjening og gene-relt vejlede borgere om digitalisering. Visse biblioteker løfter dele af bor-gerservicerollen. Værtsrollen har alle, uanset, at der stadig skal sættes bøger på plads og rådgives om litteratursøg-ning, digitalisering eller lignende.

Som HK’er eller bibliotekar skal man vide noget om sit specielle område – men nu skal man ofte også kunne gå ind på hinandens områder. Der er større rotation i arbejdet, og alle skal løfte opgaver, der før var HK’ernes og opgaver glider også den anden vej fra bibliotekarer til HK’ere. Det har mange større biblioteker valgt at gøre for at finde smartere måder at løse opgaverne på ved nedskæringer og for at imøde-komme den nye låner/gæst ved at opsøge dem ude på gulvet. Det betyder

at medarbejderne er mere i bevægelse, både fysisk, men også i de forskellige roller. Der er også tekniske udfordrin-ger, som faggrupperne i højere grad skal deles om nu (med nemID og selv-betjening) Det kræver videndeling på tværs, som kan være udfordrende og føles som at sætte sin faglighed på spil. At skulle gå fra sin skranke og opsøge en gæst, som man ikke engang ved om ønsker det eller at skulle gribe ind i en ophedet samtale mellem gæster, er ikke altid lige let.

Når man af og til står i situationer, som opstår uventet eller som ikke for-løber som man havde regnet med, er det vigtigt med mulighed for kollegiale samtaler om det, der er sket. Samtidig kan det være utrygt at man sammen er ved at opbygge og udfylde rammerne for bibliotekernes ændrede rolle. Måske er ikke alle enige om, hvad det vil sige at være en god vært? Måske synes ikke alle lige godt om de forandringer, der er sket gennem de seneste år? Måske er man selv usikker på, hvad der kræves af en og om man udfylder sin rolle godt nok. Det er der brug for at man kan stå godt i mødet med borgere/gæster. Og det kræver, at man på bibliotekerne opbyg-ger en stærk feedbackkultur, hvor man skaber trygge rammer. Man skal kunne tale med hinanden om, hvad der går godt og hvad der kunne blive bedre. Hvornår fungerer det godt? Hvornår skal man tolke sin værtsrolle sådan, at man skal gribe ind i konflikter mellem borgere? Og hvordan skal man lykkes med at være den samme gode vært for

borger nummer 50, der spørger om det samme, mens man stadig ikke har løst de andre opgaver, man har gang i? Hvornår er det i orden at sige til – og ikke mindst sige fra? Mange oplever en meget travl hverdag på bibliotekerne, og samtidig at de ikke får noget feed-back. Det bliver en vigtig opgave at få kollegial feedback og kollegial reflek-sion over opgaver til at blive en måde at arbejde på. Målet er at få en kultur hvor det er OK at tale om det der er svært og OK at tale om, når man gør noget der er særligt godt. Det er en vigtig måde at skabe tryghed og trivsel i en sektor, hvor alt er under forandring, og hvor ens faglighed er under pres. Det bliver yderst vanskeligt at skabe godt samar-bejde og ikke mindst tackle konflikter med borgere, hvis man ikke selv er sikker i sin rolle.

Det handler dybest set om at sætte ekstra fokus på at skabe rammer for godt kollegialt samarbejde. Trivsel skal gerne opstå og vedligeholdes, mens vi arbejder på at gøre biblioteket til den nye ramme om forskellige menneskers brug af det til mange formål. Vi skal finde måder at tale sammen på med hinanden og med borgere/gæster, der gør at vi kan lide dem, vi selv bliver til, når vi ser tilbage på situationen. Vi skal løbende tale sammen om de nye krav, der stilles, og hvordan vi bedst under-støtter hinanden i det vi skal. Når vi finder gode måder at samarbejde og taler om samarbejdet på, mens vi sam-arbejder (både med hinanden og med borgerne), understøtter vi hinanden i

17

Det gode samarbejde og de gode konflikter med borgerne IIGodt kollegialt samarbejde er en forudsætningAf Ida Gamborg Nielsen og Hanne V. Moltke, New Stories

de forandringer der sker. På den måde kan vi lære af hinanden og give understøttende feedback undervejs. Det er det, der skal give rygstøtten til også at trives i mødet med borgere og gæster på bibliotekerne. Og de huskeråd, der virker overfor borgerne, når der er knas i samarbejdet, kan såmænd også bruges overfor kollegerne….

Dette er anden del af en artikelserie i to dele, hvor første del blev bragt i den forudgå-ende udgave af BibForum, juni 2015.

Ida Gamborg Nielsen og Hanne V. Moltke er partnere i New Stories. Virksomheden arbejder med kommunikation, gode for-andringsprocesser, social kapital, kon-flikthåndtering m.m. Både Ida og Hanne har arbejdet meget med undervisning og procesfacilitering i bibliotekssektoren. www.newstories.dk

Hanne V. Moltke

Ida Gamborg Nielsen

18

Nyt fra Centralbiblioteket

Forløb om Digital LedelseFælles Biblioteksløsninger på det det digitale område, kommunale it-løsnin-ger, it-standarder og mange forskellige muligheder for digital kommunika-tion med borgerne kalder på en særlig opmærksomhed på det ledelsesmæs-sige fokus – også for biblioteker. Hvis it og digitalisering skal nytte taler vi ikke kun logistik, men om alle områder i organisationens indre og ydre virksom-hed. Her er det absolut nødvendigt, at ledelsen angiver retning for hele organi-

sationen i forhold til potentiale, ratio-nale og nytænkning i den organisato-riske omsætning af såvel nationale som kommunale digitaliseringsløsninger. Ledelsen skal således i endnu højere grad være bevidst om egne it-mål og fokusområder, og hvorledes de digitale opgaver og landevindinger kan bruges strategisk til at understøtte og opnå de mål, organisationen har sat sig.

Herning og Gentofte Centralbib-liotek tilbyder, som et af de nationale indsatsområder i 2015, ledere på alle

niveauer at deltage i et to-dages forløb om digital ledelse. Dagene er opdelt således, at vi på den første dag vil få et overblik og en indføring i temaet, set fra forskellige perspektiver. På dag to vil det centrale være, hvorledes man som bibliotek, selv kan arbejde med digital ledelse.

Læs mere om dagene på centralbibliotek.dk/digital-ledelse

19

Navn: Søren Mørk PetersenFunktion: Bibliotekschef

Bibliotek: Helsingør Kommunes Biblioteker

Ny faglig profilHvorfor har du valgt at søge udfordringen som biblioteks-chef i Helsingør?Fordi Helsingør Kommunes Biblioteker igennem mange år har slået sig fast som et af de førende i Danmark, på mange fronter. Hovedbiblioteket i Kulturværf-tet er netop ranket som et af de bedste biblioteker i Europa af Library Ranking Europe. Samtidig har vi stadigvæk en stærk decentral biblioteksstruktur med fire decentrale biblioteker. Men man kan sige det ikke er nyt for mig at arbejde med gode biblioteker, da jeg kommer fra en stilling i Albertslund, der også står virkelig stærkt på biblio-teksfronten.

Hvad har du lavet tidligere? Jeg arbejdede som udviklingschef for bibliotekerne i Albertslund Kommune. Her har jeg været med til at udvikle bib-liotekerne inden for primært medbor-gerskab og litteratur sporet.

Hvad har overrasket dig mest ved at komme som leder til et nyt bibliotek? Hvor hurtigt man glemmer sit gamle job, ikke kollegaerne, de står stadig frisk i erindring, men hvor hurtigt man omstiller sig til en anden poli-tisk og administrativ virkelighed. Den er temmelig anderledes mellem de to kommuner, og det har overasket mig hvor hurtigt man kan adoptere en ny tankegang og virkelighed og fra dag et begynde at agere i den.

En anden ting som har overrasket er hvor store vækst ambitionerne sta-digvæk er inden for kulturområdet. Området har oplevet en vild udvikling

de sidste ti år og man vil stadig videre – det er enormt inspirerende!

Hvad er dine visioner for biblio-tekerne i Helsingør kommune? Der var mange i forvejen heldigvis! Men der er nogle spor som jeg gerne vil udvikle os endnu mere i. Det ene hand-ler om læsning og medborgerskab. Jeg vil genre knytte læsning og materialer tættere op af de måder vi arbejder med medborgerskab på, for at mindske kløf-ten mellem de to forståelser af biblio-tekerne.

En anden vision er at udvikle samt-lige biblioteker til at være unikke steder, med hver deres stærke profil. Kultur-værftets Bibliotek har en unik place-ring ved siden af Kronborg og Museet for Søfart, her er visionen at udvikle indhold der er interessant for turister, udover den spektakulære arkitektur.

Vi står virkelig stærkt på webdelen, som jeg glæder mig til at arbejde videre med også.

Og måske allervigtigst har jeg en ambition om at udvikle en stærk og glad organisation, med klare mål for hvor vi skal hen og som er smidig og kan handle hurtigt.

Hvad er den seneste kulturelle oplevelse, der har gjort indtryk på dig?Uden tvivl at læse Niels Brunses nyoversættelser af Shakespeare – det er fremragende og alle burde unde sig selv at læse et enkelt eller to af hans skuespil. Jeg har også lige læst Døden i Venedig af Thomas Mann, en kort roman med et virkelig stærkt sprog og sikker komposition. Godt!