bibliotekspressen 20/2010

9.decem

ber2010

F e r r i n g n y t æ n k e r b i b l i o t e k a r r o l l e n

PRESSEN

F o t o r e p o r t a g e f r a B o g m e s s e nM e t t e K j e l d s e n S l o t h s i g e r f a r v e l e f t e r 1 6 å r

K a n m a n b a r e f o r b y d e b ø g e r ?

202 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf. P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjyl-land, [email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Informationsspecialisterne ivirksomheden Ferring vil være med, hvorbeslutningerne træffes. Jakob Boserup harfotograferet dem med udsigt over Ørestad.

Forandring fryderForandring er ikke noget, man kan skrueop og ned for. Det er et vilkår på godt ogondt. Selvfølgelig skal man forandre sig,og det er det, der gør, at man privat ogprofessionelt bliver udfordret og inspire-ret. Men det kan også give lidt åndenød,og der er ingen tvivl om tempoet for for-

andring er steget en del de seneste år. Defleste arbejdspladser skal producere merefor samme eller færre ressourcer i forholdtil året før, og vi har alle teknologi i voresarbejdsliv, der konstant pulserer og foran-drer. Det høje tempo mærker man også,når man skal gøre status for året, der gik– det kan være svært at se skoven for baretræer, og hvad man egentlig har udrettet.Men tager man papiret frem og skriverned, hvad der har været af opgaver ogprojekter gennem året, forstår man ofte,hvorfor det er, at man er ved at være lidttræt. Så er det måske slet ikke så slemt,at mørket falder på, og man kommer lidtned i gear op til jul. I Bibliotekarforbundettog vi den store status på november må-neds generalforsamling, hvor vi aflagdeberetning for de seneste to år. Der er i2010 blevet arbejdet målrettet med rekrut-tering og fastholdelse af medlemmer ogfokus på branding af Bibliotekarforbun-dets aktiviteter over for nuværende ogkommende medlemmer. Et arbejde mantydeligt vil se udfoldet i 2011, hvor vi også

visuelt vil ændre hist og her. Ligesom alleandre organisationer skal vi hele tidenjustere og tune ind på, hvordan vi bedstkommunikerer. Både til medlemmerne ogpå vegne af medlemmerne.Også for Bibliotekspressen er det nød-

vendigt at røre lidt i gryden, ligesom derhele tiden er ændredekrav til et fagbladbåde som print ogonline. Medlemmernevil gerne have længereog mere dybdegåendeartikler, der kan væretil faglig inspiration.Samtidig er det vig-tigt, at Bibliotekar-forbundets fagbladafspejler de mangeforskellige medlem-mer og bredden ivores uddannelser ogarbejdsmarked.Derfor er denne

december 2010 sidste gang jeg skriver le-der til bladet under dets nuværende navn:”Bibliotekspressen”. Fra januar 2011 skifterfagbladet navn, layout og udgivelsesfre-kvens. Fremover vil bladet udkomme 11gange om året og vil til gengæld være etfyldigere fagblad eller magasin om manvil.Vi håber, at læserne vil tage godt imod

det nye blad og navn.På vegne af Bibliotekarforbundets ho-

vedbestyrelse og sekretariatet vil jeg gernetakke alle medlemmer og samarbejdspart-nere for de gode debatter, bidrag til DelDin Viden, tillidsrepræsentantkurser, fag-gruppemøder, deltagelse i faglige arran-gementer og generalforsamling for bare atnævne en lille håndfuld af de mange akti-viteter i Bibliotekarforbundet i 2010.

PERNILLE DROST

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6

10

15

1617

20

24

262832

Tank(e)station på BogmessenFotoreportage fra Bogmessen i november

Professionen formely known as bibliotekarPå Ferring skal informationsspecialisterne til at forudsevirksomhedens behov, før de opstår. En ny leder har vendtop og ned på arbejdsprocesserne og sat skub i medarbej-dernes personlige udvikling.

Ny studenterobservatør med fokus på progressionog det kreative netværk

Derfor ophæver Sampension garantien

Take it or leave itBibZoom har afholdt salgsmøde i København. Mensstreamingdelen stadig halter, kommer der andre nye pro-dukter med i tilbuddet til bibliotekerne.

Tjenestemændenes kvindeEfter 16 år i hovedbestyrelsen stopper Mette KjeldsenSloth. Bibliotekspressen tager afsked med et hovedbestyrel-sesmedlem med styr på forhandlinger, løn og ikke mindsttjenestemænd.

Den forbudte litteraturDet er sjældent, at en bog i Danmark kan få vrede borgeretil at stifte protestforeninger. Men i USA er den slags heltalmindeligt.

Ledermøde 2010 i Nyborg

Svalbard – et liberalistisk idealsamfund

BibZoom.dk – en udbyder af e-ressourcer

I ØvRIgT

Debat 27Del Din Viden 31Nye stillinger 34

3bibliotekspressen 20 · 2010

6

10

20

Frab

iblio

tekspressen.dk

TagWalk your library i hånden og gågennem din arbejdsplads. Sådan lyderopfordringen fra Århus, hvor man harhaft fokus på visuel markedsføring.Det har resulteret i publikationen

Walk your library, som projektgrup-pen kalder for guidelines til visuelmarkedsføring. Det cirka 35 siderlange hæfte er tænkt som en tjekliste,du kan tage i hånden og gennemgå dinarbejdsplads med. Punkterne dækkerhele brugerens rute. Fra parkerings-pladsen, igennem indgangsparti ogvelkomstområde, til de forskelligezoner i biblioteket og indtil brugerenigen forlader biblioteket.Tjeklisten kan både bruges ved det

daglige tjek: »Ser her ordentligt ud?«,»Er vi klar til dagens kunder?«, samtden mere grundige gennemgang:»Hvordan udnytter vi vores ekspone-ringsmuligheder?«, »Hvordan er voresmedarbejdersynlighed?« og så videre.Århus Kommunes lokalbibliotekerdeltog i udviklingsarbejdet i samar-bejde med blandt andet arkitekter ogscenografer.Walk your library kan hentes fra

kommunens hjemmeside, aakb.dk un-der publikationer.

haagensen

»Ser her nu ordentligt ud?«

De digitale fremskridt medfører

desværre ofte tekniske

forhindringer og skuffelser. Det er

ikke kun i Danmark, at de tekniske

udfordringer irriterer. I USA er

problemet det samme. Men i et

nyhedsbrev fra Library Journal

er der nu kommet en opskrift på,

hvordan du kan afspille bibliotektes

e-bøger på iPad og iPhone. Og det

virker også i Danmark.

»Den dag bibliotekets brugere kan læse enaf bibliotekets e-bøger direkte på en mobilenhed bliver den dag, jeg kan dø lykkelig.«Sådan indleder Josh Hadro sit indlæg i

Library Journals nyhedsbrev, hvor han be-skæftiger sig med det paradoksale i, at detsjældent kan lade sig gøre at hente digitaletilbud ned direkte på en mobil enhed.Og med vanlig bibliotekarisk ildhu har

han nu fundet frem til en del af løsningen.I hvert fald hvis man er en lykkelig ejer afen iPhone eller iPad.Læs nyheden på www.bibliotekspressen.

dk og find linket til Library Journal, derbringer et guide til, hvordan du eller dinebiblioteksbrugere skal gøre.

lerche

Sådan får du bibliotekets e-bøgerpå Ipad og Iphone

Kampagnen rettet mod de studerede,med tilbuddet om et års gratis medlem-skab, gav pote. 58 nystartede studeredepå det Informations VidenskabeligeAkademi har meldt sig ind i Bibliote-karforbundet.Karriererådgiver i Bibliotekarforbun-

det Ann Oliveira-Borg er godt tilfredsmed resultatet.-Vi er glade for, at mange af de nye

studerende har meldt sig ind. Det fag-lige fællesskab starter allerede i studieli-vet, og det er vigtigt, at de kan se, at destår stærkere, hvis de står sammen.Det eneste krav til de studerende var,

at de meldte sig ind i Bibliotekarforbun-det inden den 1. november 2010.Om der til næste år også vil være en

kampagne med et års gratis medlems-skab til de studerende, er der endnuikke taget stilling til i Bibliotekarfor-bundet.

mønsted

58 nye studenter-medlemmer

De fleste kender til begrebet podcasts,men de færreste benytter sig af dem.Det viser en ny undersøgelse fra Dan-

marks Statistik, som peger på, at kun 14procent af de danske internetbrugere be-nytter sig af podcasts.Det er hovedsagligt de unge, som har

taget mediet til sig, men undersøgelsenviser også, at forskellene ikke kun forde-ler sig imellem aldersgrupperne. Faktorersom køn, geografi og etnisk oprindelsespiller også ind. Blandt podcastbrugernetegner mænd sig således for 62 procentog det kan forklares med, at kvinder ho-vedsagligt bruger nye medier til kommu-nikation, imens mændene bruger dem tilinformation og fordybelse. Undersøgelsenviser også, at indvandrere og efterkom-mere af indvandrere er et lille skridt foranetnisk danskere, når det gælder benyttel-sen af mediet.I 2008 var antallet af danske podcast-

brugere kun syv procent, så der er sket enfordobling på to år, og den udvikling vilsandsynligvis fortsætte.

haagensen

Podcasts: ikke et hit endnu

4 bibliotekspressen 20 · 2010

Fra januar 2011 får du et

fagmagasin med flere sider, du

får flere nyheder på nettet, og vi

udsender flere nyhedsbreve med

både stillingsopslag

og annoncer.

af HenrIk HerMAnn, reDAktør

Dette nummer af Bibliotekspressener det sidste nogensinde. Fra januarfår du et nyt fagmagasin. Vi vil mere idybden og bredden, og navnet bliverPerspektiv – Bibliotekarforbundets fag-magasin.Du vil finde nye typer stof i det nye

magasin Perspektiv, som skal udkom-mer 11 gange årligt, hvor Biblioteks-pressen hidtil er udkommet 20 gangeårligt.Redaktionen har i det seneste år

arbejdet med dette udviklingsprojekt,som vi har døbt »fra fagblad til fagma-gasin«.Vi har også arbejdet med samspillet

mellem det trykte medie og webme-dierne. Navnet Perspektiv er valgt afredaktionen og godkendt af Bibliote-karforbundets hovedbestyrelse. Per-spektiv er valgt som navn, fordi det erdet, vi vil. Sætte tingene i perspektiv og

gå mere i dybden med emnerne. Re-daktionen får mulighed for at arbejdemere grundigt, når bladet udkommerfærre gange årligt. Til gengæld vil vilave flere nyheder på nettet for at holdevores læsere opdateret.På redaktionen vil vi med det nye

blad fortsat arbejde ud fra Bibliotekar-forbundets værdier, som blandt andethandler om at give indsigt og at dyrkedet faglige fællesskab.

Nyt magasin der går i dybdenFor redaktionen har dette været etspændende og udfordrende arbejde.Det er et udviklingsprojekt, hvor kva-liteten er i højsædet. Vi har diskuteretindhold og journalistiske formater.I en tid med megen medieturbulensog inflation i journalistikken mangesteder, også på fagbladsredaktioner, ervi stolte af at arbejde på en redaktion,hvor Bibliotekarforbundet bakker opom en fri og uafhængig redaktion ogfaktisk nogle gange efterlyser mere kri-tisk journalistik. Det vil vi gerne levere.For det er jo indholdet, det handlerom. Ideen med det nye fagmagasin erat komme mere op på metaniveau medemnerne – mere i dybden. Vi er ikkebange for ord, vi tror på at det levendeord skaber dåd, og der vil være langelæsehistorier i bladet, men også billed-reportager. Det har altid heddet sig atførst Bibliotek 70, så Bibliotekspressenog nu Perspektiv – Bibliotekarforbun-

dets Fagmagasin skal være båret afkvalitet i såvel indhold som form. Dettrykte blad er forbundets visitkort, ogder gås ikke på kompromis med kva-liteten. På webben er Del Din Videnvokset meget hurtigt med over 100 ar-tikler i løbet af et år. Vi har uddelt DelDin Viden prisen til Silkeborg Arkiv ogSilkeborg Bibliotek. Også i 2011 udde-ler vi Del Din Viden prisen, og du kanskrive med på web og print. Det, med-lemmerne og brugerne skriver, bliverogså vigtigt indhold i det nye fagmaga-sin. Vi vil fortsat give overblik over DelDin Videns artikler i det trykte blad ienten resumeform eller i fuldtekst, ogdet er ambitionen at opprioritere dettestofområde.Som designere på opgaven med at

udvikle Perspektiv – Bibliotekarfor-bundets Fagmagasin har vi i en ud-budsrunde valgt designfirmaet Woerog Gregorius, som står for design oglayout af det nye magasin. Trykkerieter fortsat efter en udbudsrunde KLSGrafisk Hus i Hvidovre. KLS er præmi-eret for sin miljøbevidsthed og trykkernaturligvis Perspektiv – Bibliotekarfor-bundets Fagmagasin på miljørigtigt ogsvanemærket papir. n

[email protected]

Fra Bibliotekspressen til:

Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin

Perspektiv – Bibliotekarforbun-dets fagmagasin udkommer 11gange i 2011 med udgivelsesdatoførste gang 27. januar. Biblioteks-

pressen udkom 20 gange årligt.Foruden det trykte blad kan

du både få stillingsopslag og pro-duktannoncer på nettet samt i det

nyhedsbrev, vi fra januar senderugentligt. Det trykte blad udgivespå følgende datoer:

Udgivelsesdatoer med Perspektiv

Nummer 1: 27.01Nummer 2: 24.02Nummer 3: 31.03Nummer 4: 28.04

Nummer 5: 26.05Nummer 6: 30.06Nummer 7: 31.08Nummer 8: 29.09

Nummer 9: 27.10Nummer 10: 24.11Nummer 11: 15.12


Besøgstallet påDanmarks størstebogbegivenhednåede op på 26654i løbet af de treåbningsdage.

Tank op. Informationsstanden på Årets Bogmesse i Forum var som vanligt bemandet af bibliotekarer. Standen

var i år dekoreret som en tankstation,

og bibliotekarerne var uniformeret i skjorter, der ledte tankerne hen på tankstationspassere i 1960 erne.

Den lille tilføjelse (e) opfordrede messegæsterne til at tanke op på standeren. - Det er jo det man gør på et

bibliotek, fylder tanken med informationer, fortæller Naja Von Sehested fra Allerød Bibliotek.

tekst og foto: JAKOB BOSERUP

Tank(e)station på Bogmessen

De voksne kunne deltage i en litteraturkonkurrence, hovedpræmien var en e-bogslæser.


▼

Børnene kunnedeltage i en tegne-konkurrence.

På standen kunneman få demonstrerete-bogslæsere, helefire forskellige.

Som den eneste standpå bogmessen, havdeSpørg Biblioteket ingenbøger, men ved ben-zinstanderen demon-strede bibliotekarerneBibzoom og Netlydbogfor interesseredeforbipasserende.


SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

ÉT KLIK TIL MERE END 800BIBLIOTEKSPRODUKTER

BESTIL

DIT PERSO

NLIGE

SHOP-LO

GINPÅ

SUNDSOUN

D.DK

Professionenformerly knownas bibliotekar

Informationsspecialisterne i medicinalfirmaet Ferring vil bruge deres

faglighed på en helt ny måde. Fra 2011 vil de ikke længere vente på at

blive spurgt, men selv finde svar på vigtige spørgsmål for virksomheden

og sende informationerne de rigtige steder hen.

tekst: SABRINE MØNSTED

foto: JAKOB BOSERUP

En god beslutning kræver viden, hvadenten det handler om, hvor sommerferiengår hen, en ny bil eller en millioninveste-ring. Derfor er viden ikke noget, man skalgemme på. De ni informationsspecialisteri medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuti-cals vil fra 2011 bruge deres viden og kun-nen på en ny måde og give svarene endnufør spørgsmålene dukker op.- Vores viden fører til bedre beslutnin-

ger, derfor skal vi være proaktive. Vi kanofte se det, som kunderne, Ferrings an-satte, ikke selv kan se, at de har behov for.Vores opgave er at afdække, hvor de sværebeslutninger bliver truffet i virksomheden

og levere informationer til den proces,siger chef for informationsafdelingenClick Rasmus Rask Eriksen. Det er hansforklaring på, hvorfor informationsspecia-listerne ikke længere - som i en »klassisk«informationsafdeling – pænt skal ventemed at finde svarene, til de bliver spurgt.De ni informationsspecialister, der er en

blanding af cand.scient.bibl.’er, bibliotekarDB’er, og cand.it’er sidder på 16. etagei Ferrings sorte glasbygning i Ørestadmellem Rådhuspladsen og lufthavnen.Udsigten, der i klart vejr sender blikket tilMalmö, symboliserer meget godt det over-blik, afdelingen er ved at skabe sig over

virksomheden. For at finde frem til, hvorde kan byde ind med deres kompetencer,har de kortlagt, hvem der træffer de vigti-ge beslutninger og i hvilke sammenhængeog netværk - formelle som uformelle, debliver truffet.Et tænkt eksempel kunne være, at de

afdækker et problem med at finde de rettefolk til at lede kliniske studier af Ferringslægemidler. Konsekvensen kunne i sidsteende være et ringere produkt. I sådan ensituation vil de ni informationsspecialisteri fremtiden proaktivt bidrage med videntil en løsning.-Nogle steder kan vi flytte meget i en ▼


beslutning, andre steder mindre, men deter det, vi skal afdække. Hvor der er mestbrug for os, siger Rasmus Rask Eriksen,der tidligere har været projektleder forstore it-projekter. Han har en bachelor-grad fra Danmarks Biblioteksskole ogen master fra IT-Universitetet. Desudenhar han udviklet sit eget ledelseskoncept,som vi vender tilbage til.

Søg selv – uDecideMålet for informationsspecialisterne erat kanalisere informationer til de rig-tige steder i virksomheden. Men det erikke den eneste service, der fra 2011 viladskille dem fra informationsafdelingerverden over.De eksisterende services, hvor forskere

blandt andet kan få svar på konkretespørgsmål og løbende information om etbestemt emne, bliver suppleret med i alt

fire nye services i løbet af 2011. Blandtandet copyright rådgivning og informa-tionsanalyse, og så har medarbejdernemed Rasmus Rask Eriksen i spidsen ud-viklet uddannelsesprogrammet uDecide.Her er ambitionen at uddanne Ferrings4.200 ansatte til selv at søge den rette in-formation og analysere den.- Vi er ni ansatte til at betjene 4.200

kunder, heraf sidder 2.800 med viden-tunge opgaver. 90 procent af dem indgåri beslutninger, der har betydning for fir-maets succes. Vi vil aldrig kunne mands-opdække de mennesker med de relevanteinformationsanalyser. I stedet har vi lavetet koncept, der skal udbredes til medar-bejderne, siger Rasmus Rask Eriksen.Programmet består af syv moduler, der

munder ud i, at den enkelte opbyggeren værktøjskasse. De ansatte skal blandtandet lære selv at lave søgeprofiler, derkan fodre dem med informationer. Deter også tanken, at de skal blive mereopmærksomme på, hvad der sker før ogefter dem i virksomhedens fødekæde, såde sætter deres arbejde og beslutninger iperspektiv.Men først skal alle kunderne have et

wake up call i form af en kampagne somafdelingen sætter i gang i 2011.- De skal vide, at information manage-

ment er meget mere end Google. Og at

der er en direkte sammenhæng mellemderes evne til at finde, analysere og deleinformation og deres evne til at træffesunde beslutninger. Men vigtigere enddet, vi skal sørger for, at de både får ind-sigten og evnerne, siger Rasmus RaskEriksen.

Ikke et glansbilledeFor enhver topleder må det lyde forjæt-tende, at en afdeling på ni ansatte kanøge antallet af ydelser markant uden atfå ekstra hoveder eller hænder. Og dethar heller ikke været uden omkostninger.Rasmus Rask Eriksen understreger underinterviewet, at artiklen ikke skal være etglansbillede, for sådan er det ikke.Det kan ifølge ham kun lade sig gøre,

fordi medarbejderne er med på at kastealle bolde i luften – måden at arbejdepå, måden at være kollega på og ikkemindst måden at se sig selv på. Især detmed at kigge på sig selv er et nøgleord forRasmus Rask Eriksen, der har gjort selv-udvikling til en afgørende del af sin ledel-sesstil og ledelseskoncept. Det er ifølgeham helt afgørende for al udvikling.- For at kunne skabe innovation i dit

professionelle liv er du nødt til at arbejdemed dig selv. Hvem er jeg? Hvad er mineværdier? Hvad vil jeg med mit profes-sionelle liv? Det er et helt menneske, der

Transparens er blevet et nøgleord i afdelingen. For eksempel hænger hver enkelt medarbejders personlige kontrakter, så kollegerne kan se dem. Løn og bonusserer også noget man taler åbent om.

FerringMedicinalvirksomheden Ferring Pharmaceu-ticals har 4.200 ansatte fordelt på 40 lande.Virksomheden forsker i medicinsk behandlingblandt andet inden for barnsløshed.


▼

går på arbejde, og det private og profes-sionelle hænger sammen, siger RasmusRask Eriksen. Han kalder den udviklingmedarbejderne er i gang med for en rej-se. En rejse, som starter et helt andet stedend med virksomhedens behov, men istedet i den enkelte medarbejders behov.- Der skal låses op for potentialet i

medarbejderne for at skabe den fornødnebegejstring. Og hvis man kan se poten-tialet i sig selv, kan man nemmere sepotentialet i forretningen, siger RasmusRask Eriksen, der sætter medarbejdernesselvudvikling proportionalt med afdelin-gens succes.Han har blandt andet indført begrebet

I-time (egen tid, red.) og med det føl-ger en lodret ordre om, at den enkeltemedarbejder bruger 10 procent af sinarbejdstid på sin egen udvikling. Én dagom måneden skal medarbejderne foreksempel være hjemme og ikke arbejde,men reflektere.

Det gør ondtDet kan lyder rart med en chef, der kræ-ver, at man kigger på sin egen navle, menflere af de ansatte kalder det også rigtighårdt og frustrerende, fordi det åbner opfor ting, som de fleste er vant til at læggelåg på, især på arbejdet.Morten Skovvang er cand. scient. bibl.

Han kalder det skræmmende og frustre-rende at blive konfronteret med spørgs-mål om sig selv.– Det gør ondt, for hvad kan jeg egent-

lig? og hvad kan jeg ikke? Der har væretsituationer, hvor jeg har tænkt, »nu giderjeg ikke det pis her. Jeg vil bare passe mitjob,« siger Morten Skovvang, der dog fø-ler, at alle spørgsmålene har ført ham tilat handle og ikke bare stille sig tilfreds.- Automatpiloten er slået fra, siger

Morten Skovvang, der netop var kommettilbage fra barsel, da afdelingen blev »ka-stet op i luften«. For ham var det det heltrigtige tidspunkt.- Der skulle ske noget nyt, der gjorde

det værd at gå på arbejde. Og hvormange chefer siger, »du skal bruge en dagom måneden på at tænke på dig selv?«Jeg har heller ikke hørt om andre steder,hvor de får bonus i forhold til selvudvik-ling, siger Morten Skovvang.Jakob Thunbo, der er cand. it., havde

meget svært ved at se, at selvudvikling ogden kontrakt med personlige mål, hanskulle lave med chefen, havde noget medhans arbejde at gøre.- Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle

bruge tid på det, og der gik lang tid, førtiøren faldt, siger han. »Tiøren« var, atdet gik op for ham, at det var et privile-gium at kunne gå på arbejde og udviklesig personligt på samme tid.Selv om Rasmus Rask Eriksen er in-

novator med stort I, kan det også for hamvære udfordrede at smide det hele op iluften. For der kan komme mange skelet-ter ud af skabet, når man beder folk omat kigge dybt i sig selv.- Den største udfordring er at skabe

en bæredygtig balance. Vi arbejder medselvudvikling, men vi skal stadig sikre, atden enkelte medarbejder finder sin egen

uDecideInformationsspecialisterne i Ferring har udvik-let et uddannelsesprogram med syv moduler,der skal gøre deres kunder i stand til at træffebedre beslutninger.

� Definér dit informationsbehov� Søg intelligent - på nettet og andre steder� Opret informationsprofiler der proaktivtleverer relevant information

� Informationsanalyser� Kommuniker og del din information� Naviger i organisationens beslutningsnet-værk

� Forstå forretningen

Innovation kan være ret opslidende.Man går en vej ofte for at finde ud af,at det var den forkerte vej, så må manvende om og gå en anden vej og sådan

kan det fortsætte mange gange”.Morten Skovvang


opskrift. Jeg agerer både som leder, coachog kollega. Men aldrig som psykolog,siger han.

Disciplin og frihedEt er begejstrede medarbejdere, der gerneyder mere, men helt lavpraktisk, hvordanbevarer man det samme serviceniveau,når ni ansatte skal levere mange flere ydel-ser end tidligere? Ifølge Jakob Thunbo erdisciplin og it-løsninger vejen frem.- Vi får mere at lave, men vi behøver

ikke at løbe hurtigere. Det handler omat arbejde smartere. Vi vil for eksempeloprette mindre communities for voreskunder. På den måde kan vi dels skubbemålrettet information ud til bestemtegrupper og dels få et indblik i, hvad derrør sig blandt dem, siger Jakob Thunbo.Med disciplin følger også regler om, at

et åbent kontorlandskab ikke betyder, atman bare kan afbryde hinanden. Medar-bejderne har fået en »stillekupé«, de kanbooke og bliver opfordret til at gå på caféeller et andet sted hen med deres laptopfor at få luft og blive inspireret.Cathrine Kvåle, bibliotekar DB, sidder

med forespørgsler for Ferrings ansattehver dag. For hende har det også virket atstille krav tilbage til forskerne.- Jeg skriver for eksempel tilbage, at jeg

har booket tid til opgaven på torsdag i totimer. Og de er meget tålmodige. Så jegkan godt tænke, hvorfor har jeg ikke gjortdet noget før? Jeg er også blevet god til atbooke mig selv. Min udfordring er selv atstyre tiden. Jeg fordyber mig ned i detaljenog skal øve mig i at bruge én time på ensøgeopgave og ikke en hel dag, så der bli-ver plads til innovation og selvudvikling,siger Cathrine Kvåle, der også taler om enhel ny kultur i afdelingen.- Det bedste er, at vi har fået en lærings-

kultur, hvor alle fejl er gode fejl, fordi vikan lære af dem. n

[email protected] der er kommet ud af hele udviklingsarbejdet i afdelingen er ikke uambitiøs, men lyder: Vi vil skabeen bedre verden.


I hvilken retning skal det bibliotekariskefag bevæge sig? Spørgsmålet debatteresen del i disse tider og for Bibliotekar-forbundets kommende studenterobser-vatør, Rasmus Bahnsen er det også etvigtigt emne.For mange studerende på landets bib-

liotekaruddannelser, har biblioteket altidhaft en særlig status, men at RasmusBahnsen skulle blive så engageret i denverden, lå ikke lige for. Indtil den dag,han som ung salgsleder i detailbranchenpludselig følte, at det var tid til at skifteretning. Hans personlige interesser tæl-ler kunst, kultur og musik og det vardem, der ledte ham i retning af Det In-formationsvidenskabelige Akademi.

- At jeg skulle være med til at udviklebiblioteket som institution, havde jegaldrig forestillet mig, men jeg er blevetfuldstændigt bjergtaget, fortæller Ras-mus Bahnsen.Rasmus Bahnsen er i gang med tredje

semester på bachelordelen og har al-lerede en idé om, hvor han gerne såBibliotekarforbundet bevæge sig heni fremtiden. Og det bør være mod etendnu større fokus på udvikling af tvær-fagligheden og partnerskaberne medandre faggrupper.- I jo højere grad vi kan involvere

forskellige akademiske faggrupper, jostærkere vil vi blive som forbund, sigerRasmus Bahnsen.Som studerende har han også fokus

på kvalitet i uddannelsen og de efter-

følgende jobmuligheder. Derfor ser handet som afgørende for de studerende, athave mulighed for at skabe mere unikkeprofiler med mere tværfaglighed ogkompetencer opnået fra andre univer-siteter.I sin fritid, arbejder Rasmus Bahnsen

også med fremtidens bibliotek. Han erstifter og leder af projektet Library Lab,der eksperimenterer med biblioteks-rummet. Library Lab giver forskelligebud på, hvilket indhold bibliotekerne ifremtiden vil kunne tilbyde brugerne ogpræsenterer dem for kulturelle oplevel-ser, der skal fremme deres innovation ogkreativitet. Projektet afvikles for førstegang på Roskilde Festival 2011.

[email protected]

Ny studenterobservatør:

Med fokus på progression og det kreative netværk23-årige Rasmus Bahnsen er Bibliotekarforbundets nye

studenterobservatør. Netværk, kreativitet og tværfaglighed er noget han

håber at integrere, både i sit arbejde som hovedbestyrelsesmedlem, men

også i sine forestillinger om fremtidens bibliotek

af TANIA HAAGENSEN

*Datafejliinformationslagetkan

ikkerepareres.

Reparér ALLE ridser*Giv nyt liv til bibliotekets ødelagte discs.

Det perfektematch.

Før reparation. Efter reparation!

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK


Fra den 1. januar 2011 ophæver

Sampension rentegarantien for

pensionsydelser. Det betyder, at

man ikke længere er garanteret

en bestemt ydelse, når man går på

pension. Garantien erstattes af en

hensigtserklæring, og Sampension

lover at gøre alt, hvad det kan for

at leve op til det, der før blev lovet

som en garanti.

af Sabrine MønSteD

Begrundelsen for Sampensions beslut-ning om at ophæve rentegarantien eret nyt EU-direktiv, det såkaldte SolvensII, der træder i kraft 1. januar 2013. Di-rektivet kommer efter, at EU har beslut-tet, at medlemslandende skal pålæggepensions- og forsikringsselskaberne athave mere fokus på risiko, end de har idag. Derfor lyder kravet til blandt andetSampension, at selskabet skal opbyggemeget større reserver i forhold til dekunder, som de har garanteret en be-stemt pensionsydelse. Valgte Sampen-sion at følge kravet, ville det betyde, atselskabet skulle lægge ydeligere 18 milli-arder i reserve. Konsekvensen ville ifølgeSampension være mindre pensioner, dadet vil koste dyrt at hensætte så mangepenge. Sampension kunne også vælgeat investere mere sikkert i for eksempelstatsobligationer for at omgå kravet omat hensætte et så stort beløb, men det vilblot betyde et lavere afkast og dermed,at Sampension ikke kan opfylde garan-tierne. Ved at ændre en garanti til enhensigtserklæring undgår Sampension atskulle underlægge sig de nye regler.

Hvad betyder det for mig?Hvem får det betydning for?Er du på Den Kollektive ordning el-

ler på 3 i 1 Pension er du en af de cirka1.000 medlemmer af Bibliotekarforbun-

det, der vil opleve at din rentegarantiforsvinder. De kunder, der er på 3 i 1Livspension vil ikke blive berørt, da de iforvejen ikke er garanteret en fast rente.Hvad betyder en hensigtserklæring?- Med en hensigtserklæring vil

Sampension sige, at de har til hensigt atgive dig det, som du i sin tid er blevetlovet. Konsekvensen er selvfølgelig, atdu ikke længere er garanteret en bestemtrente, men der ikke noget der indikerer,at det ikke skulle være muligt, at leve optil det, der før var en garanti.Kan man bare ophæve en garanti?Finanstilsynet har i en afgørelse skre-

vet, at Sampension har ret til at ophævegarantien. Sampensions aftalepartnere,som ud over Bibliotekarforbundet blandtandet tæller HK/Kommunal og HK/Stat, har også sagt god for at ophævegarantien for Sampensions cirka 290.000kunder.Bibliotekarforbundet har også sagt god

for at fjerne garantien, hvorfor?-Vi vurderede, at det var den bedste

løsning på problemet med det nye EU-di-rektiv, og den eneste løsning, når målet erat sikre pensions størrelse, siger formandfor Bibliotekarforbundet Pernille Drost.Konsulent Helle Fridberg vurderer

også, at langt de fleste pensionselskabervil følge trop og fjerne garantien, fordide nye regler gør, at en garanti i sidsteende ikke er til gavn for kunderne.I oktober måned kørte Sampension en

omvalgskampagne. Hvorfor?- Nogle medlemmer kan være blevet

på de gamle ordninger Den Kollektiveog 3 i 1 Pension netop fordi, der var engaranteret rente. Nu da den bortfalder,kan det være de vil revurdere deres be-slutning. De har så mulighed for at flytteover på markedsrente produktet 3 i 1Livspension uden at afgive helbredsop-lysninger, som man skal, hvis man flytterover på et andet tidspunkt.Hvem kan have interesse i at blive på

Den Kollektive ordning og 3 i 1 Pension?- Dem, som af forskellige årsager ikke

ønsker at tage lidt større risiko eller harbehov for at kende sin pensionsydelse,når de går på pension. Man skal doghuske, at risikoen på 3 i 1 Livspension ertilpasset i forhold til alder. Aktieandelenfalder støt fra 50 procent fra man er 25

år og ned til 20 procent, når man fylder65 år. Det er dog fra aktierne, man kanfå et tilstrækkeligt godt afkast til at be-vare eller forhøje sin købekraft, og skulleaktierne falde, vil obligationerne typiskstige. På gennemsnitsrenteprodukterneer aktieandelen blot fem procent.Desuden skal man huske, at selv om

man er tæt på sit pensionstidspunkt skalpensionen række i mange år frem. Sam-pension regner for eksempel med, at en65-årig kvinde kan forvente at blive 85år, siger Helle Fridberg.

Tag hensyn til alderAt der bliver taget hensyn til alder, nårSampension investerer er afgørende, me-ner Professor ved ErhvervsøkonomiskInstitut ved Aarhus Universitet PeterLøchte Jørgensen. Til HK Stat siger hanblandt andet:»Hvis den enkelte opsparer selv skulle

vælge, måtte valget afhænge af vedkom-mendes alder. For den, der snart skal påpension, vil det nok være smartest at be-vare garantien. Mens yngre har en læn-gere investeringshorisont og dermed rådog tid til at tage noget risiko, siger PeterLøchte Jørgensen. Han understreger, atfordi det i Sampension nu ikke blivermuligt at vælge en garanti, er det vigtigt,at selskabet tager hensyn til alle kunderog aldersgrupper, når de fastlægger inve-steringsstrategien.

Kritisk blik på SampensionPå Bibliotekarforbundets generalfor-samling den 6. november 2010 sagdeformand Pernille Drost, at hovedbesty-relsen har besluttet at se på om »Sam-pension er den bedste pensionskassefor de offentlige ansatte medlemmer oggive pensionsområdet en kritisk gen-nemgang.« Det sker blandt andet påbaggrund af en erkendelse af, at Sam-pension burde havde reageret før på di-rektivet, der har været undervejs i nogleår. Formanden anerkendte også, at derkan være en mistro overfor en hensigts-erklæring, men sagde, at »vi er nødt til athave tillid til, at Sampension overholderderes egne ord om, at det er en tekniskomskrivning.«Læs mere på bf.dk eller sampension.dk

Derfor ophæver Sampension garantien


Take it or leave itbibZoom udvider fra 2011 sin pakke.

Med i købet får bibliotekerne for

eksempel også bibZoomWorld og

dansk kulturarv og mere vil følge,

lover bibZoom. Flere bibliotekarer

udtrykte skepsis over for en model,

hvor de ikke selv kan vælge

til eller fra.af anette LerCHe

- Vi tvinges jo til at købe hele pakken, varen af kommentarerne da BibZooms tilbudtil bibliotekerne i 2011 blev præsenteret tilBibZooms salgsmøde i København.Men andre var begejstrede for tanken

om, at BibZoom nu også tilbyder dansk kul-turarv i form af for eksempel gamle danskereklamefilm.- Det er virkelig godt, sagde en bibliote-

kar.Igen i 2011 er BibZooms smertensbarn

streamingdelen. Her forhandler FlemmingMunch, der er områdedirektør på Statsbib-lioteket stadig med de store pladeselskaber.- Vi har et godt forhold til pladeselska-

berne, når det gælder download. Mendet er lidt mere fodkoldt, når det gælderstreaming, konstaterede han på mødet.Umiddelbart ser tallene pæne ud.BibZoom har 3.500.000 musiknumre

til download, og sammenholder man detudbudmed Danmarks Radios spillelis-ter, så dækker BibZoom 97 procent pådownloaddelen. Det ser langt fra så godtud, når det gælder streaming. Her har Bib-Zoom 2.500.000 numre, og det betyder, atBibZoom på streamingdelen kun dækker27 procent i forhold til Danmarks Radiosspillelister. Fordi streamingmodellen er såmangelfuld, er den automatisk en del afden samlede BibZoom-pakke. Så snart til-buddet på streaming bliver bedre – og der-medmere omkostningstungt – vil det væremuligt at vælge det til og fra, som det ogsåvar i den første BibZoom-model.BibZoom har over en længere periode

forhandlet direkte med pladeselskaberne,men FlemmingMunch har visse betænke-

ligheder ved at gå ind på vilkår, der enten erfor dyre eller for begrænsende for at få densidste million numre med i streamingpak-ken.

Nye tilbud til brugerneBibZoom har gjort et arbejde for at intensi-vere det redaktionelle indhold, hvor det erredaktører, der sørger for, at der eksempel-vis er relevante artikler på siden.- Vi tror på, at formidlingsdelen er vigtig,

og derfor betaler vi redaktører for at sikreden del, forklarede FlemmingMunch. Al-ternativt ville folkebibliotekerne selv skullelevere indholdet gratis.Som noget nyt introducerer BibZoom i

2011 også det, der har fået navnet BibZoomWorld. Her tilgodeses de mange biblioteks-brugere, der ikke er dansksprogede og foreksempel foretrækker litteratur eller film påderes eget modersmål. Samtidig nedfasesStatsbibliotekets portal Finfo.I sig selv er prisen for disse ekstra tilbud

meget lille, og derfor er de automatisk medi pakken, forklarede Flemming Munch.Men adskillige bibliotekarer efterlyste tilmødet en mere gennemskuelig regnskabs-model, så man kan se, hvad de enkelte mo-

deller koster. Og der var også bibliotekarer,der tilføjede, at BibZoomWorld ikke varet tilbud, de umiddelbart havde lyst til atbetale for.- Måske vil vi hellere bruge de penge an-

derledes, konstaterede de.Til mødet kom BibZoom også ind på de

fremtidige udfordringer – blandt andet erselve modellen, hvor BibZoom ikke sælger

forbrug, men brugsmulighed under prespå grund af krav fra pladeselskaberne. Enanden udfordring er de tekniske proble-mer, der er ved at få tilbuddet til at fungerepå de mobile platforme. n

[email protected]

BibZoombibZoom er defineret som et samarbejdemed en ledelse. i ledelsen sidder lige nuOdense, Herning og Statsbiblioteket.bibZoom har et samlet budget på 9 millioneri 2011.Prisen pr. borger er i 2011 1,65 kronerekslusiv moms.

Dina

Gellert

DE

ND

AG

LEO

PO

LDB

LEVB

AN

GE

Den dag Leopold ble

v...

Dina Gellert

Dina

Gellert

DE

ND

AG

LEO

PO

LDB

LEVO

ND

Dina Gellert

Den dag Leopold blev...

OND

DE

ND

AG

LEO

PO

LDB

LEVSU

R


Dina Gellert

NYHED

B LDEN

Dina

Gellert

DE

ND

AG

LEO

PO

LDB

LEVFO

RE

LSK

ET

Dina Gellert


Leopold er tilbage!Tegnet og fortalt af Dina Gellert

Bestil på [email protected](kr. 129,95 pr. bog + porto) eller der,hvor du plejer at bestille børnebøger.

”... De kan være udgangspunkt for en snakom stærke følelser, eller de kan være ren og skær

frydefuld underholdning. Både tekst og billeder erfulde af humor … Et herligt gensyn med Leopold.”

Lektørudtalelse uge 30 2010, Ulla Møller


På www.eurobib.com finder du mange spændende overraskelser,både små og store, bløde som hårde til stærkt reducerede priser!

Til alle Jer – fra alle os hos Eurobib Direct. Vi giver dig råd!

Har du været sød i år...?

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP BiblioteksvarehusetLammhults Biblioteksdesign A/S Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted Tel. 76 78 26 11 www.eurobib.com

Alt hvad du behøver, altid åben – eurobib.com

Alle tilbud findes i netbutikken under denne annonce; åbn lågen og vælg dine julegaver.Skynd dig... begrænset lager. Eurobib Direct – Vi giver dig råd!

Mette Kjeldsen Sloth:

Tjenestemændenes kvinde

- Man skal stoppe mens legen er god. Jeg har altid haft stor opbakning blandt medlemmerne, og derfor er jeg blevet ved så længe, siger Mette Kjeldsen Sloth.

Efter 16 år som medlem

af Bibliotekarforbundets

hovedbestyrelse og 11 år som

næstformand, takker Mette

Kjeldsen Sloth af ved årsskiftet.

Vedholdenhed, humor og hurtige

bemærkninger er blandt hendes

varemærker. Hun glæder sig til

at nyde den tredje alder med

tjenestemands-pension.

tekst: HEnriK HErMann

foto: JaKoB BoSErup

»Nu må vi jo ikke glemme tjenestemæn-dene«.Mette Kjeldsen Sloth vil blive husket

for den bemærkning, for utallige gangehar hun sagt de ord. Hun har gennem allesine år som både næstformand i Bibliote-karforbundet og medlem af forretnings-udvalget kæmpet tjenestemændenes sag.Efter 16 år på magtens tinde i Bibliotekar-forbundet, har Mette Kjeldsen Sloth valgtikke at stille op til hovedbestyrelsen igen.I de seneste 16 år har hun arbejdet i

forbundet sammen med tre formænd,været involveret i et formandsopgør mel-lem Bibliotekarforbundets nuværendeformand Pernille Drost og den daværendeformand Jakob Winding, og senest harhun været en tur i Grønland for at talemed medlemmerne af forbundet. For toår siden afgav hun næstformandspostentil Matthias Eiriksson, men fortsatte sommedlem af forretningsudvalget. Men

hvorfor ønsker Mette Kjeldsen Sloth atholde op som politiker netop nu?

Stop mens legen er god- Man skal stoppe, mens folk stadig spør-ger hvorfor? Man skal ikke vente, til despørger, hvornår? Det råd har jeg fået afen af mine venner, siger Mette KjeldsenSloth. Hendes valg om ikke at stille op ervelovervejet.- 16 år i hovedbestyrelsen er lang tid.

Der kan måske også opstå en vis træthedhos medlemmerne i forhold til mig, sigerMette Kjeldsen Sloth og slår en latter op.- Jeg har planer om at gå på pension, ogdet gør jeg, inden næste generalforsamlingi Bibliotekarforbundet. Jeg stiller ikke optil noget, jeg ikke fuldfører.

- Jeg har haft en fantastisk opbakningblandt medlemmerne, og det har gjort, atjeg har haft lyst til at fortsætte så længe.Jeg har følt, at mine projekter har haft


vind i sejlene. Hun tilskriver sin storeopbakning, at hun altid har været ærligom både det positive og det negative i sitpolitiske arbejde.

Kampen for tjenestemændeneVi er ikke nået mange minutter ind i inter-viewet, før Mette Kjeldsen Sloth for alvorkommer ind på sin hjertesag: Løn og løn-politik, som hun i alle årene har kæmpetfor. Ikke mindst tjenestemændene, hvissag hun i den grad har talt under lønfor-handlinger og udtagelse af overenskomst-krav, og hun mener at have fuldført sinmission.

- Måske har jeg gjort mig selv en lillesmule overflødig på lønområdet. For jegsynes, vi har fået løst rigtig mange af deknaster, der har været på lønområdet. Vier kommet mere på niveau med de øvrigeAC-organisationer, når vi skal udtageoverenskomstkrav, siger Mette KjeldsenSloth.Men bibliotekarer er ikke ligefrem lønfø-

rende i Danmark?- Nej, det er vi ikke, erkender Mette

Kjeldsen Sloth. Men vi har jo fået trin 7, ogdet gør, at der er nogle udviklingsmulighe-der, når man skal forny overenskomsterne.Så der har vi fået en lønforbedring, og såer der kommet et større spænd i forholdtil forbedringer, altså der er luft op til 8.Det er meget vigtigt for mig, siger MetteKjeldsen Sloth.- Men det er rigtigt, at bibliotekarer ikke

er lønførende generelt. Det har vi nokheller aldrig troet på, at man blev som bib-liotekar DB, og det er også derfor, vi i Bib-liotekarforbundet har kørt hele vores aka-demiseringsprojekt, siger Mette KjeldsenSloth. Hun mener, at det har været etnødvendigt og et helt rigtigt projekt – atfå de bibliotekarer, der har gennemgået en

akademisk uddannelse på samme niveaulønmæssigt som de øvrige akademikere påAC-området.Hun mener, at tanken om – og kampen

for – at højere uddannelse betyder en hø-jere livsløn har vist sig at være rigtig. Detkan betale sig at læse til cand.scient.bibleller eksempelvis at tage en overbygning ikulturformidling.- Når du ser på vores kandidater i dag,

så er der ikke noget problem med deresløn målt i forhold til de øvrige AC’ere påarbejdsmarkedet. Men ikke alle medlem-mer var begejstret for tanken om akade-misering – langt fra.

Modstand mod akademiseringKort efter at Mette Kjeldsen Sloth varvalgt ind i hovedbestyrelsen i 1994 varder rig lejlighed til at møde medlem-merne, for der blev holdt mange møderi forbindelse med overgangen til AC-overenskomsten i 1995. Det var ikke et letprojekt at sælge Akademikernes Central-organisation til medlemmerne. Hvad erMette Kjeldsen Sloths udlægning af denstore uvilje mod akademiserings-tanken?- Der var modstand mod det, fordi

mange bibliotekarer hellere identificeredesig med folkeskolelærere frem for akade-mikere. Og den modstand er der stadig-væk blandt nogle. Men det var vigtigt, atvi kom over på den overenskomst, så kan-didaterne ville blive i vores fagforening.Mange så nok mere uddannelsen som enprofessionsuddannelse, og mange havdesvært ved at se formålet, siger hun.Til gengæld kunne hun hurtigt se, at

der dengang i 1990’erne manglede enstrategi for tjenestemændenes lønud-vikling i forbindelse med overgangen tilAC-overenskomsten. Over halvdelen afmedlemmerne var på det tidspunkt tjene-

stemænd, og deres aldersgennemsnit var40-45 år.- Ny Løn kom i 1998 som en gave i for-

hold til at kunne få tjenestemændene på NyLøn og på den måde få mere lønudvikling.I dag kalder vi det lokal løndannelse. Per-sonligt er jeg altid gået ind for Ny Løn. Dethar ikke været en ubetinget succes, menmed Ny Løn kunne man bedre lave en kob-ling mellem kompetencer, ansvar og løn,siger Mette Kjeldsen Sloth.- Men vi fik også lavet noget, der var

individuelt, og det har nok været svært forbibliotekarer at acceptere og er det måskestadigvæk. Måske fordi vi, der er rundet af1970’erne og 1980’erne nok har en solida-risk tilgang til tingene. Det vil sikkert æn-dre sig med genrationsskiftet, siger MetteKjeldsen Sloth, der gennem alle årene somhovedbestyrelsesmedlem også har arbejdetmed lønspørgsmål som tillidsrepræsentantpå Frederiksberg Bibliotek.Noget af det, der har tændt hende er de

mange lønforhandlinger, hun har deltaget i.- Der har jeg været som en fisk i vandet.

Jeg elsker spillet, og jeg synes, det er spæn-dende at forhandle – også at se, hvordanman kan rykke modparten med gode ar-gumenter. Man skal være ærlig og redelig,og der tror jeg, at jeg har kunnet give nogetvidere til de tillidsrepræsentanter, jeg harundervist. Der har jeg altid sagt, at vi erligeværdige parter, man skal ikke lade sigpresse af ledelsen. For der er jo ikke nogenaftale, før begge parter er enige.

FormandsopgøretFor nylig var der afskedsreception underBibliotekarforbundets generalforsamling iNyborg, mere præcist den 6. november omeftermiddagen, og her fik Mette KjeldsenSloth mange varme ord med på vejen. Isærfremhævede Bibliotekarforbundets for- ▼

”Måske har jeg gjort mig selv en lille smuleoverflødig på lønområdet. For jeg synes, vi harfået løst rigtig mange af de knaster, der har

været på lønområdet.”Mette Kjeldsen Sloth, tjenestemand


mand Pernille Drost den tidligere næstfor-mands politiske tæft.Mette Kjeldsen Sloth anerkender, at

Pernille Drost har markeret sig i medi-erne.- Jeg synes, vores nuværende formand

er brændt godt igennem i forhold tilsynlighed – også i pressen. Der synes jegvirkelig, der er sket noget. Og det tror jeg,medlemmerne synes er vigtigt.Mette Kjeldsen Sloth synes også, at

det er vigtigt at prioritere, at hovedbe-styrelsens politikere er synlige i forholdtil medlemmerne og kommer ud blandtdem.I 2004 var der kampvalg om formands-

posten mellem udfordreren Pernille Drostog den siddende formand Jakob Winding.Mette Kjeldsen Sloth valgte at støtte densiddende formand, men hvordan ople-vede Mette Kjeldsen Sloth den situation?- Jeg havde det sådan, at jeg under et

formandsvalgt måtte støtte den siddendeformand. Jeg kunne ikke gå ud og »begå

mord« på formanden. Sådan vurderedejeg det i hvert fald. Jeg havde et fantastiskgodt samarbejde med Jakob.Jakob Winding havde på det tidspunkt

siddet i næsten syv år som formand, daPernille Drost i 2004 stillede op til detkampvalg, hun vandt stort. Det er nu femår siden.

- Jeg kan huske, at Pernille Drost den-gang gik ud og sagde, at syv år er længeat sidde som formand, så man kan velogså sige, at Pernille nok må afslutte sinformandskarriere efter de kommende toår – altså hvis man skal følge hendes egenretorik fra dengang, siger Mette KjeldsenSloth.Mette Kjeldsen Sloth siger, at det ikke

var planen, at hun efter formandsopgøretskulle fortsætte som næstformand, menhun var igen blevet valgt med et megetstort antal personlige stemmer.- Vi fik talt om tingene, og vi kom over

det. Man skal ikke bære nag, det har jegaldrig gjort, siger Mette Kjeldsen Sloth.Hun valgte selv at forlade næstfor-

mandsposten efter hb-valget i 2008 for atgive plads til et generationsskifte, og nynæstformand blev Matthias Eiriksson.Når hun snart får mere tid vil Mette

Kjeldsen Sloth gerne ud at rejse nogetmere sammen med sin mand. De bor iHareskoven i Værløse Kommune.

under talerne var Mette Kjeldsen Sloth både glad og rørt. Billedet til højre: Et knus fra den nuværende formand til den tidligere næstformand.

”Jeg synes, voresnuværende formand erbrændt godt igennem iforhold til synlighed –

også i pressen. Der synesjeg virkelig, der er sketnoget. Og det tror jeg,medlemmerne synes er

vigtigt.”Mette Kjeldsen Sloth, tjenestemand

Lis nielsen talte på Statsgruppens vegne for tjenestemændenes kvinde, og forinden havde formand pernille Drost fremhævet Mette Kjeldsen Sloths politiske tæft.


Og økonomien er der styr på.- Det har jeg regnet meget grundigt på,

for det skal man. Og så skal man trappened, siger hun. Men det hele er ikke af-trapning og afslapning, for der kommeret nyt medlem af familien i Hareskoven.- Vi skal have en ny hundehvalp. En

Golden Retriever, og det bliver Rufus denfjerde, slutter Mette Kjeldsen Sloth. n

[email protected]

TjenestemandMKSEn tjenestemand er en medarbejder i stat, region eller kommune, hvis ansættelsesvilkår i udgangspunktetindebærer, at vedkommende ikke kan afskediges før pensionering, med mindre det skyldes alder, svagelig-hed, stillingens nedlæggelse eller åremålsansættelsens udløb. Tjenestemandsansatte har en forpligtelse tilat stå til rådighed for arbejdsgiveren ved alle forhold og har derfor ingen strejkeret, ligesom de heller ikkekan lockoutes. Tjenestemænd kan være ansat på prøve, varigt eller på åremål.

Mette Kjeldsen Sloth stopper med udgangenaf dette år som medlem af hovedbestyrelsen.Hun har forberedt sin tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet grundigt.

Søg ind iBladudvalgetBibliotekarforbundets bladudvalg er et dynamiskforum, hvor du fire gange årligt deltager i diskussionermed redaktionen om journalistik og dækningen af digog dit fag i Bibliotekspressen, som 1. skifter navn tilPerspektiv – Bibliotekarforbundets Fagmagasin lige-som hjemmesiden og brugeruniverset Del DinViden får adressen www.perspektiv.bf.dk .

Bring dine meninger og holdninger til torvs og fåindflydelse. Vi søger seks kandidater fra eksempelvisprivate virksomheder, folkebiblioteker og forsknings-biblioteker.

Vi refunderer naturligvis dine udgifter til transportmed videre og er under møderne vært ved en frokost.

Mail din ansøgning senest torsdag 10. februar klokken12.00 til bibliotekspressen.dkBladudvalget sammensættes af forbundets hovedbe-styrelse efter indstilling fra redaktøren.

Henrik HermannRedaktør


Den forbudte litteraturAmerikanske bibliotekarer er siden

2000 blevet mødt med over 4.000

krav om at fjerne bøger

fra hylderne.

af THOMAS BRUNSTRØM

Hvad er lighedenmellemHarry Potter, enbilledbog om homoseksuelle pingviner ogklassikere somMus og mænd og Farvenlilla?Ud over at de alle sammen er bøger, er

det også værker, der har en høj placeringpå den amerikanske bibliotekssammenslut-ning ALA’s liste over de bøger, der er blevetforbudt eller forsøgt forbudt flest gange desidste ti år.Censur eller forsøg på samme er ikke

noget, danske bibliotekarer bruger meget tidpå, men i USA er det helt bogstaveligt dag-ligdag, at vrede lånere forlanger, at udvalgtebøger bliver fjernet fra hylderne. Fra 2000-2009 er amerikanske bibliotekarer 4.312gange blevet mødt med krav om at fjerne

en eller flere bøger fra hylderne – og det erkun de gange, hvor forsøgene på censur erblevet rapporteret til American Library As-sociation (ALA). Den amerikanske biblio-tekssammenslutning anslår, at det reelle taler fire-fem gange højere. Forældre er langtde mest aktive, men også religiøse grupper,politikere og foreninger som Parents AgainstBad Books in Schools og Familiy FriendlyLibraries forsøger at forbyde bøger på USA’sbiblioteker.

Kontroversielle pingvinerNårman læser American Library Associa-tions lister over de 100 bøger, der er blevetforsøgt forbudt flest gange i 2010, kan det– selv om censur er et alvorligt emne –være svært ikke at trække på smilebåndet.Andenpladsen indtages eksempelvis afbilledbogenAnd TangoMakes Three, derhandler om to pingviner i zoologisk have,der udklækker et æg... to han-pingviner velat mærke. Bogen er faktisk baseret på ensand historie om Roy og Silo, to hanping-viner fra Central Park Zoo, der i fællesskabudrugede et æg og opfostrede en unge, mendet afholdt ikke en lang række forældre og

organisationer fra at forlange, at bogen blevfjernet fra hylderne på grund af homosek-sualitet samt det, der angiveligt er antifami-lie- og antireligiøse temaer.J.K. Rowlings Harry Potter-bøger ind-

tager førstepladsen på listen over kontro-versiel litteratur. Potter er blevet beskyldtfor at opfordre til heksekunst og satanisme,ligesomHarrys anspændte forhold til sinonkel og tante skulle promovere forkertefamilieværdier.Som pastor Jack Brock fra Christ Commu-

nity Churh i Alamagordo sagde til et arran-gement i 2001, hvor menigheden brændteHarry Potter-bøger af: »Behind that in-nocent face is the power of the satanicdarkness. Harry Potter is the devil and he isdestroying people.«

KlassikereMen det er ikke kun bebrillede troldmændog homoseksuelle fugle, der kan få amerika-nerne op på barrikaderne. Også klassikeresom John SteinbeckMus og mænd, MarkTwainsHuckleberry Finn og Farven lilla afAliceWalker ligger i top 20 over de mestkontroversielle bøger i USA de sidste ti år.

Vi er nokmere pragmatiske i DanmarkHerhjemmehar vi haft debatter om

blandt andet tegneserier og voldelige

computerspil,men forbud er det

aldrig blevet til

Hvor det i USA bogstaveligt talt er hver-dagskost, at forældre, politikere eller or-ganisationer forsøger at fjerne bøger frabibliotekets hylder, skal man i Danmarkendog meget langt tilbage i tiden for atfinde lignende tilfælde.– En del af forklaringen er nok, at vi ikke

har så stærke religiøse grupper i Danmarksom i USA.Meget af kritikken af for eksem-pel Harry Potter handler jo om religion, si-ger Gitte Balling, som er Ph.d.-stipendiat påDet Informationsvidenskabelige Akademi.Hun fortsætter:–Men i det hele taget er vi er nokmere

pragmatiske og afslappede i Danmark i for-hold til i USA. Uanset hvormange sager ompædofili, der dukker op, er der jo ikke no-gen, der forlanger at Lolita bliver fjernet frabibliotekerne, ogman kan låneHitlersMeinKampf på de fleste biblioteker – hvilket i øv-rigt er noget, tyskere synes ermærkeligt.De gange, der har været verbale slagsmål

i Danmark, har det som regel handlet omnyemedier, uden at det dog er kommet tilcensur.– I 50’erne var dermeget debat om, hvor-

vidt tegneserier gjorde børn voldelige, og deseneste år har der været debat om voldeligecomputerspil, men der er jo ikke nogen, derhar fjernet Skipper Skræk eller Hitman frabibliotekerne, siger Gitte Balling.–Måske har det fået bibliotekarerne til

at tænke over, hvad de køber hjem.Mender ermange ting, der spiller ind der. Derer jo også nogle, der ikke køber BarbaraCartland-bøger, bare fordi de synes, det ernoget bras.


Mus og mænd anklages for at være racistisk,sexistisk, indeholde anstødeligt sprog samtfor at promovere aktiv dødshjælp.Huck-leberry Finn har været kontroversiel sidenden udkom første gang i 1884 (hvilket fikMark Twain til at udbryde de nu berømtelinjer »Censur er at fortælle en mand, athan ikke må få en bøf, bare fordi en babyikke kan tygge den«), men bogen er stadiggenstand for hed debat og bliver hvert årforsøgt forbudt af bekymrede forældre. OgFarven lilla blev så sent som i 2008 forsøgtforbudt af en gruppe forældre i BurkeCounty, North Carolina, der var bekym-rede for det anstødelige sprog, de seksueltexplicitte scener og brug af narkotika ogalkohol.

Imod censurUanset hvilke bøger, det drejer sig om, uan-set hvem der klager over dem, og uansethvilke grunde de har, er American LibraryAssociations holdning lige så stejl, somden er klar. Alle bibliotekarer, der blivermødt med krav om at fjerne bøger, bliveropfordret til at henvende sig til biblioteks-forbundetsOffice of Intellectual Freedom.Der hver gang vil meddele, at ALA er imodenhver form for censur. Som det hedder ien erklæring fra biblioteksforbundet:

For 20 år siden udkom bogen »Daddy’s Room-mate« i USA. Nu er bogen udkommet på danskog har fået titlen Fars nye ven. Bogen handlerom en dreng, hvis far får sig en ny kæreste, derer mand. Og bogen beskriver der helt alminde-lige familieliv, som far nu har med sin nye ven.Bogen har været forsøgt forbudt i USA

– blandt andet af Sarah Palin, tidligere ame-rikansk guvenør og vicepræsidentkandidat.Ligesom den katolske kardinal i New York harfordømt den. ForfatterenMichaelWillhoite harværet i Danmark for at fortælle om bogen. TilSøndagsavisen siger han, om de amerikanskebibliotekarer, der har kæmpet for at få bogenpå hylderne.»Faktisk plejer jeg at kalde bibliotekarerne

for ’ytringsfrihedens fodsoldater’. Jeg harendda mødt nogle, som har mistet deres job pågrund af min bog. Jeg er meget stolt af biblio-tekarernes støtte.«

Følgende er de bøger, der er blevet forsøgtfjernet fra bibliotekshylderne flest gange ide sidste ni år1. Harry Potter-serien af J.K. Rowling2. Alice-serien af Phyllis Reynolds Naylor3. The Chocolate War af Robert Cormier4. And Tango Makes Three af Justin Richard-

son og Peter Parnell5. Mus og mænd af John Steinbeck6. I Know Why the Caged Bird Sings af Maya

Angelou7. Hårrejsende historier af Alvin Schwarz8. Det Gyldne Kompas-serien af Phillip

Pullman

9. ttyl, ttfn and l8r g8r af Lauren Myracle10. The Perks of Being a Wallflower af Ste-

phen Chbosky11. I dødens skygge af Walter Dean Myers12. Kend din krop af Robie Harris13. Kaptajn Underhyler-serien af Dav Pilkey14. Huckleberry Finn af Mark Twain15. Blå blå øjne af Toni Morrison16. For evigt af Judy Blume17. Farven lilla af Alice Walker18. Spørg bare Alice af Anonym19. Forbandede ungdom af J.D. Salinger20. Kongen og kongen af Linda de Haan

»Det er i offentlighedens interesse, atbiblioteker og forlæggere gør flest muligesynspunkter og holdninger offentlige –også dem, der er uortodokse, upopulæreog regnes som værende farlige af et flertalaf befolkningen. Kreative tanker er pr. defi-nition nye, og alt, der er nyt, er anderledes.Totalitære regimer forsøger at holde sig tilmagten ved hensynsløst at undertrykkeidéer, der udfordrer det etablerede. Demo-kratiets evne til forandring bliver styrket,når borgerne har adgang til forskelligeholdninger. At kvæle ikke-konforme idéerved fødslen er enden på demokratiet«.Ud over at rådgive bibliotekarer og sko-

lelære i konkrete sager, arrangerer Office ofIntellectual Freedom også hvert år BannedBookWeek i samarbejde med blandt andetdet amerikanske journalistforbund og denamerikanske sammenslutning af boghand-lere, hvor der er foredrag og højtlæsningeraf forbudt litteratur over hele landet.I kraft af ALA’s arbejde mod censur er

det langtfra alle anmodninger om at fjernebøger, der rent faktisk fører til forbud –men det sker dog jævnligt. Salomons sangaf den Pulitzer-vindende Toni Morrisonblev for eksempel fjernet fra pensum på enskole i Shelby, Michigan sidste år efter presfra forældre, ligesomHarper LeesDræb

ikke en sangfugl blev fjernet fra biblioteks-hylderne på et skolebibliotek i Ontario,Canada. n

Thomas Brunstrøm er [email protected]

De 20 mest kontroversielle bøger2000-2009



Biblioteksledermøde 2010:

Digitalisering i fokusDanskernes Digitale Bibliotek var

på programmet på Ledermøde

2010, som styrelsen for Bibliotek

og Medier afviklede i Nyborg

i november i en tid, hvor den

digitale udfordring ændrer

bibliotekets roller og kalder på nye

organisationsformer.

af HENRIK HERMANN

Danskernes Digitale Bibliotek stod dernærmest bøjet i neon som overskriften forBiblioteksledermøde 2010 i Nyborg i no-vember arrangeret af Styrelsen for Bibliotekog Medier.Slagets gang blev ledet af styrelsens di-

rektør Jens Thorhauge, og efter paneldebat,netværksøvelser og vægtige bidrag i formaf eksperter fra ind- og udland, kunnedirektøren afsluttende og helt overordnetkonkludere følgende:- Den digitale udvikling ændrer bibliote-

kets roller og skaber behov for nye organise-ringsformer.

Der var indlæg fra oplægsholdere somLorcan Dempsey fra Online ComputerLibrary Center, OCLC der blandt andethavde følgende pointe:- Fokusér på nye målrettede leverancer

til kunden som den ”business you are re-ally in”, og specialisér, hvor du kan gøre enforskel.Finlands nationale digitale bibliotek blev

fremvist på informationstætte powerpointsaf chefen Minna Karvonen. Her var det fin-ske projekt meget stort, nemlig at samle alledigitale ressourcer fra biblioteker, arkiverog museer. En af de væsentlig pointer:

- Lad ét interface erstatte 500 eksiste-rende interfaces.

Vær præcis med strategienKulturminister Per Stig Møller (K) taltetidligere på mødet om bibliotekerne som”sjælens apotek”, som vi skal passe godtpå, og som alle skal have adgang til. Kul-turministeren fremhævede, at dialogenmed brugerne stadig er lige vigtig. Afde fem anbefalinger fra rapporten omfolkebibliotekerne i vidensamfundet grebministeren dog ikke som det første fat ilige netop anbefalingen om

Danskernes Digitale Bibliotek, men iinspiration og læring. Ministeren frem-hævede evnen til at læse som forudsæt-ning for al læring.Sammen med udviklingsdirektør

Annette Winkel Schwarz fra DTU ogformand for bibliotekschefforeningenMogens Vestergaard, deltog direktør forBibliotek og Medier, Jens Thorhauge i enpaneldebat om strategiske pejlemærker.Konklusionen var blandt andet, at det

er nødvendigt at præcisere de strategiskepejlemærker i forhold til de målgrupper,der udvikles nye services for.Udfordringen er et spekter, der går lige

fra de små og mellemstore virksomhedertil de mange ”borgersegmenter”, som detlidt teknokratisk blev udtrykt.Konklusionen var også, at det er nød-

vendigt at nå frem til en klar arbejdsde-ling og koncept for fælles infrastruktur.Sidstnævnte konklusion gælder ikke

mindst Danskernes Digitale Bibliotek,som der i øjeblikket forhandles om, ogsom igen og igen blev nævnt på leder-mødet.Formand for bibliotekarforbundet,

Pernille Drost, efterlyste en markeds-undersøgelse forud for eksempelvis enmassiv investering i et projekt som Dan-skernes Digitale Bibliotek.

Bibliotek uden bøger, og hvad så?En af landets mest erfarne eksperter iledelse, Steen Hildebrandt holdt leder-mødets meget klare tale om nye måderat lære og lede på. Med indirekte adressetil snakken og planerne om DanskernesDigitale Bibliotek og om Finansminin-sterets planer om sammentænkning oggenemdigitalisering, sagde Hildebrandtdet, mange nok tænker:If technology is the answer – then,

what was the Question?Eller sagt på en anden made: Hvad

vil vi med ditalisering, og hvad vil I heltpræcist med Danskernes Digitale Biblio-tek?Han erkendte at bibliotekerne er udfor-

dret, for som han sagde:Ordet bibliotek betyder bogsamling,

men hvad skal et bibliotek, hvis der ikkelængere er nogle bøger? Hvordan skal etbibliotek se ud, og hvad skal det kunne?Opfordringen til lederne fra Hilde-

brandt var klart at finde strategi ogvisoner frem og ikke straks at gå ned i”maksinrummet”. Han fremhævede ogsåen svær øvelse for ledere om ikke kun atbasere fremtidens udvikling på fortidenserfaringer – men at lære af fremtiden,mens vi former den.Alle oplæg fra Biblioteksledermøde

2010 ligger på video på Styrelsen forBibliotek og Mediers hjemmeside, og ihvert faldfald tre videoseancer fra Bib-lioteksledermødet er værd at se igennem,nemlig kulturminister Per Stig Møllersveloplagte tale om bibliotekarerne somdet moderne vidensamfunds apotekere,og paneldebatten Biblioteket i vidensam-fundet – strategiske pejlemærker samt ikkemindst indlægget Innovationssamfundesledelsesparadigme ved Steen Hildebrandtfra Aarhus Universitet. n

[email protected]


Debat

De arbejdsløses ønske omnetværk skal tages alvorligtNogle tanker efter min 28. generalfor-samling/faglige landsmøde.Det var dejligt at være med endnu en

gang – jeg er stadigvæk glad for, at jeg i1981 og vist også i 1982 var på talersto-len for at forsvare den generalforsam-lingsform, vi har i Bibliotekarforbundet,hvor alle kan møde op.Hvor var det så lige, jeg fik modet til

som helt nyuddannet at gå på talerstoleni en forsamling, der var rundt regnetfem gange så stor som den generalfor-samling, jeg var en del af i år?I BAU (Bibliotekarernes Arbejdsløs-

hedsudvalg) selvfølgelig! Altså der, hvorjeg trådte mine fagpolitiske børnesko. Apropos sko: Er der nogen der kan huskeskoprincippet, som vi BAU'ere: »den,der har skoen på, ved, hvor den tryk-ker?«

Hvordan kan det være, at jeg nu efteren hektisk arbejdsuge har energi til atskrive et indlæg til Bibliotekspressen? Jo,fordi jeg stadigvæk ikke er kommet migover, at Pernille Drost, min formand,udtalte, at hun ikke vil støtte netværks-dannelser blandt arbejdsløse – og at hunendda havde taget Søren Kløjgaard i edpå den udtalelse! »Fordi det får de ar-bejdsløse ikke job af«.Som erfaren på området vil jeg sige,

Nej, men det kan gøre, at man overleverog bevarer selvrespekten! Det er fintmed karriererådgivning, men der er nunoget helt særligt ved at være sammenmed andre, der har de samme sko påsom en selv – især når det er nogle sko,som man ikke lige kan tage af, selvomman har lyst til det. Det er i de situatio-ner, man kan opleve et så gammeldags

begreb som solidaritet. Tænk hvis nogenbegyndte at tro på det igen – så kunnedet være, at fagbevægelsen har en langfremtid foran sig så.Derfor: Hvis de arbejdsløse beder om

støtte til netværksdannelser, så lyt tildem!

Anne Marie Busch-Petersen

Bibliotekar ved UCC Biblioteket

PS: Og så vil jeg da også gerne ligeoplyse Pernille om at det var BAU, deropfandt Længst Ledig Listen - og om, atos, der var med i arbejdsløshedsarbejdetsammen med andre faggrupper, varstolte af at være medlemmer af en fag-forening, som støttede os rigtigt meget.

Svar:Jeg er fuldstændig enig med Anne MarieBusch-Petersen i, at hvis de arbejdsløsemedlemmer ønsker et netværk, skaldet tages alvorligt. Men faktum er, atde ikke efterlyser det. Vi gør et stortarbejde for at lave jobsøgningskurserfor de arbejdsløse, udsender JobMail ogvejleder dem bedst muligt, blandt andetved at se deres ansøgninger igennem.Samtidig er karriererådgivning en meget

væsentligt del af at støtte de arbejdsløse,og vi oplever et stigende behov. Specieltnår man er blevet fyret, er det vigtigt atfå talt det igennem i et fortroligt rum ogfå tro på, at det nok skal gå. Jeg under-kender ikke det gode arbejde, der skete iBAU og Længst Ledig Listen i 1980’erneog 1990’erne. Men arbejdsmarkedet seranderledes ud for dimittender og ledigei dag, og de gamle netværk var centreretom folkebibliotekerne og deres vilje til

at besætte vikariater via lister i Bibliote-karforbundet. I dag er det afgørende, atman søger så bredt som muligt og ikkekun på det traditionelle bibliotekariskearbejdsmarked og det kræver forskelligsparring. Som fagforening skal vi selvføl-gelig være solidarisk og støtte medlem-merne bedst muligt, herom er der ingentvivl.

Pernille Drost

Formand, Bibliotekarforbundet

Biblioteker under ekstreme forhold:

Svalbard – et liberalistisk idealsBiblioteker er alle præget af det

samfund, de er en del af. Historien

om bibliotekerne på Svalbard

starter for næsten 100 år siden,

hvor en virksomhed gerne ville

sikre sine ansatte underholdning i

de mørke vinteraftner.

af OLE HARBO

Biblioteker afspejler de samfund, de be-tjener og som de er en del af. Det gælderogså samfund, der befinder sig langt fradet, vi betragter som sædvanligt.På Svalbard, der ligger på breddegrader

med Nordgrønland, men som på grund

af Golfstrømmen har et mildere klima, erder opstået samfund, der er karakteriseretved, at de er opbygget af europæere, idetder aldrig har eksisteret nogen oprindeligbefolkning der.Først hvalfangst og jagt, siden hen kul-

minedrift, har været samfundenes cen-trale aktiviteter.Svalbard hører under Norge, men har

en helt speciel status, som gør, at borgerefra de lande, der har underskrevet Sval-bardtraktaten af 1920, kan slå sig ned derog udøve erhvervsvirksomhed. Til gen-gæld må man klare sig selv. Man skal haveen hjemadresse et andet sted i verden,som man kan vende tilbage til, hvis detikke lykkes at skabe en tilværelse på Sval-bard. Man må selv skaffe sig bolig, og kanman ikke klare sig selv, er der ikke nogetvelfærdssystem til at tage over.Ud over cirka 2000 nordmænd befinder

der sig cirka 400 russere og ukrainere,

cirka 100 tyskere og cirka 100 thailænderesamt et mindre antal af andre nationalite-ter fra danskere til kinesere på øgruppen.

LongyearbyenLangt de fleste mennesker bor i Long-_yearbyen, der også er det administrativecentrum.Trods udgangspunktet med, at man

skal kunne klare sig selv, er der opbyg-get samfundsinstitutioner, der svarer til,hvad der findes i det øvrige Norge, ogsiden 2002 har der været et valgt lokal-styre.Der er vuggestuer og børnehaver, et

akuthospital, skole med skolebibliotek,og der er et universitet med tilhørendebibliotek. Longyearbyen har også etmoderne folkebibliotek, der drives eftersamme retningslinjer som norske folke-biblioteker, selv om Svalbard er uden forkommuneinddelingen. Biblioteket har

Longyearbyen er Svalbards største by og fungerer også som det administrative centrum. Foto: Kai Jensen, Scanpix Norway


lsamfunden afdeling for børn og en for voksne ogderudover en særlig polarsamling, derhar vægten på temaer vedrørende dearktiske områder. Denne samling brugesblandt andet af tilflyttere, men også afturister og andre besøgende. Folkebib-liotekshistorien minder på mange måderom den øvrige norske.De første samlinger er fra begyndel-

sen af det 20. århundrede. Store NorskeSpitsbergen Kulkompani A/S (SNSK)vari mange årtier den reelle ejer af Svalbard.Det var i dette selskab, man fik arbejdeog bolig, men der var også brug forlæsestof til de lange, mørke vintre. I sel-skabets funktionærmesse var der en storbogsamling til brug for denne gruppe,men for minearbejderne var der ikkenoget. Dette blev ændret i 1919, hvorSpitsbergen Arbeiderforbund og SNSKindgik en aftale om et arbejderbibliotek,for hvilket der blev fastlagt følgende love:

Bibliotheket er aapent: Söndag Kl. 10-11 fm. og 2 -5, Onsdag 4 -5Utlaan av böker er frit og for alle i sel-

skapets tjeneste. Der laanes kun en bokad gangen. Utlaanstid en uke, dog kanlaanet fornyes ved ukens utgang. Behol-des boken længer uten at laanet fornyes,betales kr. 0,50 pr. overskytende dag.Denne böte trækkes av kontoret og kom-mer bibliotheket til gode.Utlaante böker maa leveres tilbake i

samme stand. Skadede,tilsmudsede ogbortkomne böker erstattes i forhold tilbokens værdi, efter bibliothekskomiteensskjön, og bliver at inddrive som under 2.bestemt.Fremlaan maa ikke finde sted.

Til at passe at disse regler bliver over-holdt vælger Spitsbergen Arbeiderfor-bund en komitee paa tre medlemmer.Av disse bliver den ene bibliothekar. Deandre to har at kontrollere at bibliotheka-ren gjör sin pligt og ikke gjör sig skyldigi overgrep.Disse love er vedtat av Spitsbergen

Arbeiderforbund og approberet av StoreNorske Spitsbergen Kulkompani A/S.Longyear City 12. oktober 1919

At trække folk i løn for bøder eraltså ikke nogen ny opfindelse!Også kirken påtog sig biblioteksopgaver,og da en kirke blev bygget i 1921 åbnedesi forbindelse hermed et læseværelse ogudlån fandt også sted med præsten sombibliotekar. Biblioteket bestod blandtandet af gaver fra hele Norge og havdecirka 1100 bind fra begyndelsen. Kirkenog dermed biblioteket blev ødelagt af detyske bombardementer under 2. verdens-krig, og da der efter krigen blev udbetaltkrigsskadeerstatning for bøgerne overgikdenne til den da etablerede folkebogsam-ling.Minedrift er stadig en hovedaktivitet

i Longyearbyen, men nye erhverv harudviklet sig. Det gælder således turisme.Ud over folkebibliotekets polarsamling,som turister har glæde af, findes der til-lige, i byens galleri, Svalbardsamlingen,oprindelig samlet af en privatperson, derhavde været ansat i SNSK. Samlingen in-deholder andet end bøger. Der er en storkortsamling, hvori befinder sig Barentz´kort fra 1598, som er det første kort, derviser Svalbard, og der findes en samling

af såvel norske som russiske pengesedler,der har været anvendt på øerne.Et tredje erhverv, som er i rivende

vækst er højere undervisning og forsk-ning. I 1993 startede universitet megetsmåt, men det har nu cirka 400 studeren-de fra 26 forskellige lande inden for fireemneområder: arktisk biologi, arktiskgeologi, arktisk geofysik og arktisk tek-nologi. Der er et moderne universitets-bibliotek i den nyeste bygning fra 2006.Mange opgaver løses elektronisk, menbiblioteket råder kun over ét årsværk tilløsning af alle faglige og praktiske opga-ver.

BarentsburgDet største samfund uden for Longyear-byen er det russiske samfund i Barents-burg. Nu er der cirka 400 indbyggereher, men der har tidligere været russiskkulminedrift to andre steder på øerne.Både i Barentsburg og i Pyramiden havderusserne oprettet biblioteker, men efternedlæggelsen af minedriften i Pyramidener alle bøger nu samlet i nydelige lokaleri Barentsburg sammen med et museumog en turistbutik.Barentsburg opleves som en slags

tidslomme. Der er en stor femtakketsovjetstjerne på bjergsiden med tekstenMIR O MIR, Fred på Jorden, og midt ibyen er der en stor buste af Lenin, og derer slagord på væggene, men husene serforfaldne ud.Biblioteket rummer cirka 30.000 bind,

og det lykkedes at få adgang til det vedhjælp af de ansatte i museum og butik.Det viste sig nemlig, at biblioteket varlukket, fordi der ikke længere var nogenansat til tage vare på det, og ingen vidsteom eller hvornår det eventuelt måtteåbne igen.Det afspejler et samfund under afvik-

ling. Efter en minebrand i 2008 er derkun så megen kulproduktion, at det kanholde lokalsamfundet i gang. Eksportener endnu ikke kommet i gang, og i mod-sætning til Longyearbyens kul er den iBarentsburg af lav kvalitet på grund afhøjt svovlindhold. Danmark var et af desteder, man tidligere havde eksporterettil. n

Ole [email protected]

I Ø J E T

B i b l i o t e k s h i s t o r i s k e

G L I M T


På bare et år har næsten 100 valgt at lægge en artikelind på Del Din Viden.Måske overvejer du det også.Læs her, hvad to bibliotekarer har fået ud af det.”Der er mange rapporter, som bare dør hen.

Her kommer de ud til en meget størremålgruppe”

Ann Marie Dreyer, bibliotekar

Åby Bibliotek

Ann Marie Dreyer, bibliotekar Åby Bibliotek. Har skrevet artiklenRigtige Venner – om samarbejdet mellem frivillige og bibliote-ket

Hvorfor valgte du at skrive på Del Din Viden?- Jeg blev kontaktet af Tanja Blicher fra Bibliotekspressen om enrapport, jeg havde sendt til Bibliotekspressen, da den udkom.Hun må have fået øje på den et sted i bunkerne.Jeg fik fin støtte af hende. Hun kom med forslag til, hvordan

artiklen kunne skrues sammen og læste den igennem.

Hvordan var det at lægge artiklen på sitet?- Jeg husker det ikke som noget problem. Vi lagde også billederind.Har du oplevet respons på din artikel?- Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg skrev om det på Del Din

Viden, eller fordi det står i Bogmarkedet, men flere har efterføl-gende bestilt rapporten.Vil du bruge sitet igen?- Ja, hvis det bliver aktuelt, hvis vi laver et nyt projekt eller får

nogle nye erfaringer. Men det er lige det der med at være op-mærksom på det i en travl dagligdag.

Har du brugt sitet til at læse andres artikler?- Jeg har været inde og kigge. Det er en god måde at følge, hvil-

ke tendenser der er på biblio-tekerne, som for eksempel detjeg skrev om frivillige

Hvad synes du om ideen?- Godt initiativ. Der er man-ge rapporter, som bare dørhen. Her kommer de ud tilen meget større målgruppe.Andre arbejder tit med detsamme, hvor man kan deleerfaringer.DELDINVIDEN

WWW

“Vi har manglet et forum, hvor vi nemtkunne trække på hinanden og få kontakt-

oplyninger.“Astrid Tang

bibliotekar ved Biblioteket Sønderborg

Astrid Tang og Birgitte Skov, bibliotekarer ved Biblioteket Søn-derborg har sammen skrevet artiklen Succesfuld markedsfø-ring af e-bøger i Sønderborg.

Hvorfor valgte I at skrive på Del Din Viden?- Ideer til markedsføring er ikke kun noget, der kan brugeslokalt. Andre kunne lære af vores erfaringer og få inspira-tion. Vi ville vise, at det ikke behøver at koste de store midlerat give sig i kast med markedsføring.

Hvordan blev I opmærksomme på sitet?- Vi fik en henvendelse fra Bibliotekspressen, da Del DinViden lige var startet. Vi synes, det er en rigtig god kanal tilat nå ud til mange. Hvorfor opfinde den dybe tallerken, hvisandre har gjort nogle gode erfaringer?

Hvordan var det at lægge artiklen på sitet?- Nemt. Og sådan skal det være, det må ikke være besværligt.Dejligt, at man får en mail, når der er kommet kommentarertil ens artikel, så man kan gå ind og svare.

Så I har fået respons på jeres artikel?- Vi har fået rigtig god respons og mange henvendelser frabibliotekarer, der stod på vippen til at gå i gang med mar-kedsføring af e-bøger. Det har været alt fra praktiske spørgs-mål om, hvordan vi havde produceret tingene til de merevidtløftige om vores bevæggrunde,

Vil I bruge sitet igen?- Helt sikkert. Vi læser det også selv flittigt. Jeg kan kun op-fordre andre til at skrive om store som små ting. Vi kæmperjo med de samme ting rundt omkring, og her kan vi delebåde gode og dårlige erfaringer.

Hvad synes I generelt om et initiativ som Del Din Viden?Super godt. Det er i tråd med det, der ellers sker i biblioteks-verden med Open Access og »brøndtankegangen«. Vi harmanglet et forum, hvor vi nemt kunne trække på hinanden ogfå kontaktoplyninger.


DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer ihvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltagi debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

BibZoom.dk - en blandetlandhandelAf Kalle Nielsen, Referencens redaktion22. november 2010

Shop i Luxemborg.com, ny World-kategori, og All rights reserved (SB)bibliotekar-ressourcer. Referencen skrevi sidste nummer om det daværende digi-bib.dk – tidligere netmusik.dk - og nuBibZoom.dk. Nedenstående artikel erblot en ganske kort opfølgning med spotpå nogle enkelte punkter i Statsbibliote-kets nye abonnementsservice for musikog film, som de pt. tilbyder danske folke-biblioteker.

Hvordan ser det ud medlæseglæden?Af Barbara Rugholm Graversen &Stine Bang IversenGladsaxe Bibliotekerne18. november 2010

Der læses derude - i træerne, på toilet-tet og i togene. Bedsteforældrene læser,børnene læser, og de unge læser såmændogså. Du ved sikkert også at heste læser,men vidste du at også hunde og katte un-dertiden åbner en bog?! I efteråret satteGladsaxe Bibliotekerne fokus på læse-glæde med en fotokonkurrence. Det blevtil halvtreds flotte, sjove og mærkvær-dige bidrag, der alle illustrerer læseglædepå forskellig vis.

BibZoom.dk 2011 - én udbyder afe-resurserAf Kalle Nielsen, Referencens redaktion18. november 2010

Fra overbygningsopgave til markedsud-bud. Fra offentligt fællesskab til lukketkonsortium? BibZoom.dk (bibzoom.dk) er med reduceret ejerkreds, nythandlegrundlag, nye leverandører og nyeprodukter klar til sæsonen 2011. Denneartikel kigger lidt tilbage og vurdererstatus ud fra nettilgængelig informationmed fokus på udbyderens udfordringer.Læs artiklen på side 33.

Empowerment af børn i TingbjergbydelAf Erdal Colak Cand Scient Bibl ogCharlotte Pedersen Bibliotekar DBog MATingbjerg Bibliotek15. november 2010

Artiklen beskriver forskellige kurtur-tilbud for børn på Tingbjerg Biblioteksat ind i en teoretisk ramme, kultur forbørn, kultur med børn og kultur af børn.Tingbjerg Bibliotek spiller en social ogkulturel rolle i lokalsamfundet og er medtil at bedre integrationen gennem sitmålrettede arbejde for identitetsskabelsehos børn og unge i det multikulturellesamfund.

Børns biblioteker. Børns medie-dannelse og ny professionsindsigtAf Ingelise Nielsen, Pia Schack Peder-sen og Henriette Ritz KylmannProjektleder, Projektejer. KøbenhavnsBiblioteker og Strategisk udvikler.Hvidovre bibliotekerne.10. november 2010

Samarbejdemellem skole og folkebib-lioteker har længe været et mantra. Ogspørgsmålet “Hvordan kommer vi i gang?”har lydt. I projekt Børns Biblioteker harvi samarbejdet med fokus på børnene ognedprioriteret de forskellige praksistilgangei de 2 bibliotekstyper. Vi har gennemført18 konkrete aktiviteter i krydsfeltet mellemskole- og folkebibliotek.

Glem Paradise Hotel – Viden er detnye sex!Af Marco Malcorps, cand.scient.bibl2. november 2010

Viden er sexet. Viden er attraktivt. Godeidéer gør os klogere, og viden skal værefor alle. Det lyder som en floskel, og deter det sikkert også, men uden for dit vin-due, kære læser, er en revolution i gang.En gruppe unge radikale kulturalisterpusler i krogene med et projekt, der skalsætte viden og tilegnelse af den på denkulturelle dagsorden. ”Det skal være ligeså attraktivt at vælge at tage til et fore-drag, som at gå i biografen”, lyder en afderes korte og fængende paroler.


WWW WWWWWWWWW

BibZoom.dk – én udbyder af eFra overbygningsopgave til

markedsudbud. Fra offentligt

fællesskab til lukket konsortium?

BibZoom.dk (bibzoom.dk) er

med reduceret ejerkreds, nyt

handlegrundlag, nye leverandører og

nye produkter klar til sæsonen 2011.

af ReFeRencenS ReDAkTion (kAlle nielSen)

BibZoom.dk (bibzoom.dk) er med redu-ceret ejerkreds, nyt handlegrundlag, nyeleverandører og nye produkter klar tilsæsonen 2011. Denne artikel kigger lidttilbage og vurderer status ud fra nettil-gængelig information med fokus på udby-derens udfordringer.Bibzoom.dkmå ikke forveksles med det

tidligere digi-bib.dk – der er nemlig sketvæsentlige ændringer siden da.

Lidt historieEn CB-opgave starterDigi-bib.dk startede som et foreløbigt

resultat af en centralbiblioteks-opgave,hvor Odense Centralbibliotek, GentofteCentralbibliotek og Herning Centralbib-liotek i samarbejde med Statsbibliotekethavde til opgave at samle netmusik.dk ogmusikbibliotek.dk – og skabe et musikfag-ligt netværk der kunne sikre formidlin-gens aktualitet, kvalitet og alsidighed.Opgaven skulle løses, så dens infra-

struktur gav mulighed for at indgå i nyepartnerskaber og udvide mængde og

repertoire for e-produkter. Konkret skulleder ske en teknisk og organisatorisk sam-ordning af netmusik.dk og netlydbog.dkm.fl., herunder en afklaring af netmusiksstrategiske placering og rolle i udbuddet afe-produkter. Tidshorisont: 2010-2013.

Knas i biksenØnsket fra styrelsen med den brede CB-deltagelse fra start var naturligvis at fåstartet en indkøbs- og formidlingsplat-form op, som der var bred tilslutning ogejerskabsfølelse til i folkebiblioteksvæse-net. Måske skulle man fra start have valgtsamme model som i den for tekst-licenserfungerende Bibliotekernes LicensGruppe,hvor der sidder en repræsentant for hvertaf de seks centralbiblioteker (CB’er).I stedet valgte man den samme lille

gruppe af biblioteker, som havde banketnetmusik.dk projektet op og over i drift-fase.Der var uenighed i styregruppen - des-

værre en uenighed, som pga. manglendeoffentlige referater næppe mange kendtetil, og derfor ikke kunne reagere på.

2010 salg af digi-bib.dk produkterDigi-bib.dk kom katastrofalt fra land isommeren 2010. Forløbet, og mange af deselvforskyldte problemer er allerede om-talt i fagpressen bl.a. Referencen årg.40, nr.2 ( goo.gl/7NFoZ ), og skal ikke gentagesher.Styrelsen griber indOpstartssalget beviste så store struktu-

relle problemer og så klart en misforståetopgaveudførelse, at Styrelsen for Bibliotekog Medier (B&M) på baggrund af forløbetudarbejdede et notat, der forandrede helegrundlaget for folkebibliotekernes arbejde

med fælles indkøb og formidling af e-ressourcer.

B&M notatet – CB-opgaven trækkesNotatet med titlen ”Centralbibliotekernesdeltagelse i konsortium for netmusik, lyd-bøger mv.”, af 28. juni 2010, beskriver dendaværende situation, vurderer potentialeti den daværende konstellation – og træk-ker hele CB-opgaven tilbage.”Det [’Det’ udfoldes senere]indebærer

efter styrelsens opfattelse, at det er uhen-sigtsmæssigt, at biblioteker deltager i dennuværende konstruktion, i kraft af deresfunktion som centralbiblioteker.Styrelsen vil derfor fjerne denne forplig-

telse fra alle tre bibliotekers cb-kontrakterog stille dem frit med hensyn til deltagelse iorganiseringen omkring Digi-bib.”

Reorganisering og frit konsortiumGentofte Centralbibliotek har dereftertrukket sig ud af det daværende digi-bib.dk konsortium. Digi-bib.dk ændrede hur-tigt navn til bibzoom.dk, primært for atrette op URL-fadæsen (digibib.dk var al-lerede i brug i en forlags-tjeneste).Bibzoom.dker derfor i dag en helt anden

tjeneste end daværende digi-bib.dk – etkonsortium drevet af Herning Central-bibliotek, Odense Centralbibliotek ogStatsbiblioteket, med Statsbiblioteket somjuridisk og økonomisk ansvarlig for ind-holdet på bibzoom.dkDa den styrende CB-opgave er trukket,

så er konsortiets forretningsområde i dagåbent, og kun fremtiden kan vise hvordandet udvikles eller afvikles. Det første fin-gerpeg er salget af 2011 produkter, somnetop er startet.


DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

f e-ressourcerBibzoom.dk og offentlighedBibzoom.dk er ejet af de tre biblioteker ogdet burde være naturligt, at netop biblio-teker viste vejen for transparent organisa-tionsudøvelse. Det er dog ikke tilfældet – ihvert fald har en gennemgang af sitet oginfosider på statsbiblioteket.dk ikke givetadgang til hverken forretningsgrundlag,referater eller regnskaber. Der er nok ikkeandet for end at søge aktindsigt – om ikkeandet af alle de biblioteker, som hælderpenge i biksen.Da B&M som nævnt i notatet løste

CB’erne for den tidligere stillede opgave,talte Bibliotekspressenmed Herning Cen-tralbiblioteks repræsentant i konsortiet,bibliotekschefMogens Fog.”I Herning undrer bibliotekschef Morten

Fogh sig over, at et notat fra Styrelsen forBibliotek og Medier er havnet hos Bibliot-ekspressen.- Jeg har absolut ingen kommentarer til

et notat, som jeg undrer mig meget over, atdu har fået i hånden. Vi har i konsortietikke truffet nogen beslutninger om at ændrepå vores struktur, og hvad andre gør, må dusnakke med dem om, siger Morten Fogh.”Bibliotekspressen, 2010 nr. 12 s. 19Vi har altså en centralbibliotekschef i

Danmark, som mener, at B&M’s vurderin-ger og handlinger i forhold til centralbib-liotekernes opgaveløsning ikke kommerden frie presse ved – at han ikke behøverat kommentere et notat, der fritager hanseget centralbibliotek for en stillet opgave– det er da skræmmende, at en dansk bib-liotekschef anno 2010 har et så nærmestmiddelalderligt forhold til den frie presse.Bibzoom.dk – udbyder, ikke opkøberBaggrunden for, at B&M trak opgaven

tilbage var primært, at digi-bib.dk agerede

i forhold til bibliotekerne i et udbyder-kunde-forhold. Det kan næppe undre, daStatsbiblioteket i flere år aktivt har brugtformuleringen kunder i forhold til besø-gende bibliotekskollegaer ved fx kontakt-og informationsdage.I notatet er det fx udtrykt således:”Ny markedsføring, nye betalingsmodel-

ler og en ændret produktportefølje hari stigende grad etableret en leverandør-kunderelation mellem det enkelte bibliotekog konsortiet; For bibliotekerne fremstårkonsortiet mere som udbyder eller sælgeraf en række ydelser end som indkøber påvegne af bibliotekerne.” […]”Det er Styrelsens opfattelse, at en beslut-

ning om at lade Gentofte Central-bibliotekudtræde af konsortiet ikke vil skabe denfornødne konsensus om udviklingen afDigi-bib hos folkebibliotekerne. Styrelsenopfatter i højere grad Digi-bib som leveran-dør til bibliotekerne end som indkøber. Detindebærer efter styrelsens opfattelse, at deter uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltageri den nuværende konstruktion, i kraft afderes funktion som centralbiblioteker.”Der er tale om en klar vurdering og

tillige et vink med en vognstang til dedeltagende centralbiblioteker – hvis 2011produktsalget ikke viser afgørende æn-dringer – så er ovenstående stadig en klarog åbenlys fornuftig vurdering.

Forlad – eller reorganiserB&M notatet vurderer ”at det er uhen-sigtsmæssigt, at biblioteker deltager i dennuværende konstruktion, i kraft af deresfunktion som centralbiblioteker.”Det er et meget tydeligt vink med en

flagstang om at forlade skuden – mennotatet giver dog de involverede central-

biblioteker mulighed for at legitimere enfortsat deltagelse:”Når centralbibliotekerne på denne måde

stilles frit, kan man tænke sig bredere orga-nisering, der f.eks. også kan omfatte biblio-tekerne i Århus og København.Styrelsen vil hilse enhver reorganisering

velkommen, hvis den kan bidrage til atrealisere anbefalingen fra udvalget om fol-kebibliotekerne i vidensamfundet om: ’atfolkebibliotekerne skaber en endnu tætterekoordinering af indkøbet af digitale mate-rialer’.”Som bekendt fortsatte Herning og

Odense og har været med til at skabe dennye organisering. Desværre er der delta-germæsigt tale om en endnu mere snæverbiblioteksrepræsentation end før, som fak-tisk er dårligere end før B&M notatet, somkonkluderede:”Mange folkebiblioteker har været noget

usikre overfor tilbuddet fra Digi-bib. Deter Styrelsens opfattelse, at det kan giveanledning til bekymring, hvis bibliotekerneikke føler, at de har indflydelse på udviklin-gen af Digi-bib. Styrelsen har derfor væretmodvillig overfor ideen om at lade GentofteCentralbibliotek udtræde af konsortiet;Gentofte Centralbibliotek repræsenterer enrække andre bibliotekers synspunkter ogen udtræden vil dermed ikke bidrage til atskabe det fornødne ejerskab blandt bibliote-kerne i forhold til udviklingen af Digi-bib.”Vurderet ud fra notats vinkel, så er der

altså tale om en reorganisering, der stillerbibzoom.dk ringere i forhold til de kao-tiske tilstande før notatet – det er faktiskogså svært at komme til anden konklu-sion. (fortsættes....)Du kan læse hele artiklen på Del Din Vi-

den - via www.bibliotekspressen.dk


Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected] Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.Fra 2011 udkommer vi 11 gange årligt. Udgivelsesdato for nummer 1 i januar bliver 27. januar. Kontakt DG Media for nærmere information om annoncering på 7027 1155

Nr. 1 udkommer 27. januarBestillingsfrist 17. december klokken 12.00

Nr. 2 udkommer 24. februarBestllingsfrist 28. januar klokken 12.00

Nr. 3 udkommer 31. martsBestillingsfrist 25. februar klokken 12.00

Nye stillinger

Anstalten ved Herstedvester

Pr. 1. februar 2011 eller snarest derefter 15 timer ugentligt.

Vi forventer, at du har en biblioteksfaglig uddannelse eller tilsvarende.

Anstaltens bibliotek er åbent for udlån tirsdag og fredag eftermiddag/ aften og fungerer som både skolebibliotek og almindeligt bibliotek. Endvidere samarbejdes der med Albertslund Bibliotek, hvorfor noget af arbejdet vil foregå der.

Vi tilbyder en stilling i et tværfagligt samarbejdsmiljø. Desuden vil du få en stor berøringsflade med vores klienter, f.eks. vil du fungere som arbejdsleder for to indsatte medhjælpere.

Vi forventer derfor, at du• er indstillet på og har evner for tværfagligt sam-

arbejde med mange forskellige faggrupper• ser udfordringer frem for begrænsninger• er ansvarsbevidst og beslutsom• er psykisk robust• er åben og engageret• har et positivt menneskesyn.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger kan fås hos beskæftigelsesleder Per Hansen tlf. 72 55 65 70.

Anstalten har 138 pladser og 15 pladser på den åbne afdeling på Holsbjergvej. Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en grønlænderafdeling og en visitationsafdeling for personer dømt for sædelig-hedskriminalitet. Anstalten modtager mænd og kvinder fra hele landet, der skal observeres eller har behov for psykiatrisk bistand, samt grønlandske domfældte, der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester. Find flere oplysninger om anstalten på www.kriminalforsorgen.dk.

Ansøgning, vedlagt relevante bilag, sendes til Anstalten ved Herstedvester, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, att.: Sanne Myllerup eller pr. mail til: [email protected] senest mandag den 27. december 2010.

Samtalerne forventes afholdt i uge 2.

Fængselsbibliotekar

BF-n

ote

B


Bibliotekar på 37 timerKalundborg biblioteker søger en bibliotekar DB eller cand. scient. bibl. på fuld tid til ansættelse snarest mulig.Nærmere bestemt har vi brug for en udlånsbibliotekar til formidling og borgerservice på hovedbiblioteket i Kalundborg og lokalbiblioteket i Høng.

Kalundborg biblioteker er midt i en gennemgribende udvikling med hensyn til struktur og serviceniveau, så vi ønsker en kollega, der kan og vil være med til at forme både biblioteket og egen stilling.

Læs mere på kommunens hjemmeside www.kalundborg.dk eller kontakt bibliotekschef Mette Caspersen tlf. 59 53 55 60 eller souschef og daglig leder i Høng, Karen Olsen tlf. 59 53 50 45.

Ansøgningsfrist den 10. januar 2011

– markant lederprofil til Rødovre

Rødovre Kommune søger en ny biblioteksleder. Du skal stå i spidsen for vores samlede biblioteksvæsen, og lede den fortsatte udvikling af organisationen. Her skal du styrke det kulturpolitiske arbejde, udvikle en klar brugerorienteret strategi og fortsætte den markante profilering af bibliotekerne som udvik-lingsorienterede. Vores nye biblioteksleder skal have en videregående uddannelse med en solid biblioteksfaglig baggrund. Vi fokuserer desuden på, du har drive, ved hvad service er og at du har erfaring med ledelses- og organisationsudvikling. Se hele jobannoncen på www.rk.dk under job. Du kan også få et link direkte til din indbakke - sms RKJOB BIBLED efterfulgt af din e-mailadresse til 1969. Endelig kan du kontakte kulturchef Peter Rysz Jensen på 36 37 76 30. Ansøgningsrist: 5. januar 2011.

Læs hele opslaget på rk.dk

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en triv-selsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi, hel-bredstjek og massage.

Biblioteksleder

Statsgruppens generalforsamling 2011

Statsgruppen afholder generalforsamling lørdag den 19. marts 2011 kl. 11.00 -13.00

i Bibliotekarforbundet, Lindevangs Alle 2, 2000 Frederiksberg

Forslag, der ønskes til behandling på generalforsamlin-gen, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Forslag til ændring i gruppens vedtægter skal dog være bestyrelsen i hænde senest d. 2. januar 2011. Gældende vedtægter kan ses på Stats-gruppens hjemmeside www.bf.dk.

Efter generalforsamlingen afholdes medlemsmøde fra kl. 13.00-ca. 15.00. Indholdet heraf annonceres senere.

FaBuLær workshop om visuel formidling og tavletegning på fri hånd

Tegn det!Vi lytter med øjnene.

Mandag den 24. januar på Roskilde Centralbibliotek

Hvordan skaber du forståelse og overblik, når du underviser?

Tegneren Jens Hage arbejder under mottoet ”hvad der kan tænkes kan tegnes” og har mange års erfaring med at tegne foran store forsam-linger. På workshoppen vil han lære dig, hvordan du danner billeder og tegner dine budskaber hurtigt og sjovt.

Se workshopbeskrivelsen og tilmeld dig via Bf’s kalender


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Bibliotekspressen har dette fagblad heddet ligesiden 1995, hvor bladet skiftede navn fra Bib-liotek70. Redaktøren har gamle eksemplarerstående, indbundne naturligvis. På forsiden afblad nr. 1 af Bibliotek70 er et rovdyr – en sortpanter – med blottede tænder og røde øjne.Det signalerer fagblad med kant, og kant skalet fagblad have, og det vil dit nye fagblad ogsåfå. For vi er nemlig på trapperne med nogetnyt til dig.Bibliotekspressens redaktion har det seneste

år forberedt en relancering af det trykte blad,som indebærer et blad på flere sider end nu.Fra fagblad til fagmagasin har vi døbt projektet.Vi vil mere i dybden og mere i bredden medfag og faglighed. Vi vil have flere artikler ogbehandle flere emner. Vi skal op i helikopterenpå metaniveau. Et fagblad med kant, men ogsåmed klogskab. Læserne ønsker mere stof om it,det vil I få. Vi satser også på at give jer noget afdet, I ikke vidste, I gerne vil have. Det arbejdervi på. Vi døber bladet om fra Bibliotekspressen

til Perspektiv – Bibliotekarforbundets Fag-magasin. Hvorfor døbe om og hvorfor lige etnavn som Perspektiv? Fordi et godt fagblad kanperspektivere tingene, kan løfte overliggerenog signalere andet og mere end bibliotek. Fordimange af medlemmerne arbejder i mange for-skellige funktioner, fordi vi skriver om emner,der rækker uden for det fysiske bibliotek. Menogså fordi Bibliotekarforbundets politikeregerne ville et nyt navn, når bladet nu relance-res. Men det ville redaktionen også, og det eros, der har fundet på det. Vi kaster ikke vragpå ordet bibliotek eller bibliotekar, og netopderfor indgår bibliotekar også i bladets titel. Ogja, nogle vil sikkert Google og finde frem til, atder findes andre blade, der hedder noget medPerspektiv – men vi er det eneste fagmagasinog fagblad med navnet Perspektiv - Bibliote-karforbundets fagmagasin. Du vil få et magasinmed flere sider, du vil kunne læse flere netny-heder på www.perspektiv.bf.dk og på bf.dk.Perspektiv - Bibliotekarforbundets Fagmagasin

udkommer 11 gange i 2011. Men hvad medstillingsopslag? Her vil vi nu ugentligt udsendeet nyhedsbrev med links til de stillingsopslag,som ligger på nettet – ligesom det naturligvisstadig er muligt at få jobopslag i den trykteudgave.Vi glæder os til at komme på gaden med

gode historier, vi skriver, men også med dem,I skriver til os på det stadigt voksende site DelDin Viden, hvor vi hver gang bringer artiklerskrevet af medlemmer og andre brugere. Ogsåi 2011 uddeler vi Del Din Viden-prisen. Vifortsætter vores forskningssamarbejde medblandt andre Det InformationsvidenskabeligeAkademi, IVA, og vi arbejder sammenmed ud-dannelsen på Syddansk Universitet i Odense –alt i alt giver det mening at gøre noget mere ognoget nyt med et nyt magasin.Glædelig Jul og Godt Nytår og på gensyn

med et nyt Perspektiv den 27. januar 2010.

Farvel og på gensyn med PerspektivEfter grundige overvejelser er det nu besluttet at Vort Organ skal omdøbes..

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Henrik [email protected]

bibliotekspressen 20/2010

Documents