BiofagNr.1 februar 2014

BiofagMedlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB

Udkommer 5 gange årligt

Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10

Redaktion:Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)Svend Erik Nielsen

Forsidefoto:Herkulesbille (Dynastes hercules)© Svend Erik Nielsen, 2014

Grafisk tilrettelæggelse:Indtryk, 8639 8580

ISSN 0106-1038

Oplag 1.000 eksemplarer

Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir

Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og grafikeren indtryk@nrdn.dk

Annoncepriser1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms.

IndlægRedaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde-angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.

AdresseændringerÆndringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes.Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDB-sekretariatet: bsv@nucleus.dk

Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse.

Redaktionen afsluttet 22.01. 2014

Adresse:BiofagLundingsgade 33 8000 Aarhus CTlf. 8619 0455

Foreningen af Danske Biologer

Formand:

Næstformand:

Kasserer:

Revisorer:

Svend Erik Nielsenalrune@post.tele.dk

Jane Burkarlbu@vestfyns-gym.dk

Suna Schleiss Thomsensuna@aatg.dkNørtoftvej 2A, 9370 Hals Benny SilvertJesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

© J

Sven

D e

rik

nie

lSen

201

4

4 Nyt fra bestyrelsen

5 Om kontingent

5 Nyt fra fagkonsulenten 8 Costa Ricas invertebrater

9 To historier fra Costa Rica

10 Potuen 10 Anden dagen

13 Anmeldelse: Om heldige valg

18 Stillingsopslag: DNA-laboratorium for gymnasieklasser

20 Kursus om tarmbakterier

24 Til kamp mod rynket rose

26 Spyt og gudedrik

28 Botanisk feltkursus

29 Kursus: Nysgerrighed i NV

30 Kursus: Den Blå Planet

30 Kursus: Skriftlighed og bedømmelse i biologi A

Indhold:

Nyt fra bestyrelsen

4

Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB

Stilhed før storm Man kunne også fristes til at sige stilhed efter storm. Storme har vi i 2013 haft, rent bogsta-veligt og med efterfølgende oversvømmelser.

I vores egen lille biologiverden var 2013 imid-lertid også det år, hvor stormen L 171 rasede over det ganske gymnasieland, og kort før års-skiftet kom så de første ødelæggende effekter af det uforstandige lovforslag om at matema-tik B kunne ækvivalere et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Flere store gymnasier oplever nu den konkrete effekt af L171 – en mere end halvering af biologi B, ud over nedgange for naturgeografi, kemi og fysik. I en tid hvor politikerne råber op om, at de unge skal gennem uddannelses-systemet på hurtigst mulig måde og hvor der råbes op fra bl.a. Dansk Industri om, at samfundet har brug for naturvidenskabelige kompetencer virker det komplet uforståeligt at den siddende regering er fremkommet med forslaget, der med ét svækker naturvidenska-ben over en flanke. Man må håbe, at Antorini holder ord og iværksætter den lovede evaluering snarest. Det er da det mindste hun kan gøre.

I en divers verden, hvor der er brug for mange slags kompetencer – er det uforstandigt og dumt at smide gode anvendelige naturviden-skabelige kompetencer på bålet. Tænk hvis bare nogle af disse studiekompetencer kunne sætte gang i noget innovativt forskning og udvikling. Prøv i den forbindelse at tænke på et Danmark uden, NOVO, uden Christian

Hansen, uden Lundbech eller uden den bioinformatiske forskning som pågår på bl.a. DTU. Nej vel – utænkeligt.

Og som om det ikke var nok med orkanen L171 så raser endnu en storm stadig, om end lidt mere i det skjulte – nemlig stormen om at gøre biologi A adgangsgivende. Rygter vil vide, at det ikke kun er FaDB, som lægger sandsække ud for at dirigere vandmasserne i den rigtige retning. Derfor har bestyrel-sen sendt nytårsbreve til både Antorini og Østergaard, samt forespørgsel til Folketingets uddannelses politiske udvalg.Som vi jo godt ved, er det svært at spå om vejret ligesom det er vanskeligt at spå om fremtiden. Man må dog håbe at året 2014 bliver fornuftens og forandringens år – måtte dette blive et af foreningens nytårsforsæt!

Afslutningsvis skal det fra vor helt egen sup-pegryde dufte og simre af efteruddannelses idéer for de kommende år. Den tendens til nedgang i medlemmers lyst til at gå på kursus som følge af OK 13, som man kunne have frygtet, har vi ikke set, snarere tværtimod ser vi en overvældende søgning til vore kurser, på trods af timetælling. Lad denne tendens med fyldte efteruddannelseskurser blomstre videre i de kommende år og måtte denne tendens sammen med et gryende regionsarbejde være et andet nytårs forsæt!

Godt nytår!

5

Nyt fra fagkonsulentenAf Kresten Cæsar Torp

Evaluering af bioteknologi ASiden sidst er den længe ventede evaluering af bioteknologiforsøget offentliggjort. Den kan findes på følgende www.uvm.dk under det gymnasiale område /nyheder:http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-ud-dannelser/Fakta-om-gymnasiale-uddanelser/Nyheder-om-gymnasiale-uddannelser/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2014/Jan/140108-Bioteknologi-er-populaert-blandt-gymnasieeleverEvalueringen er todelt, idet fagets faglige pro-fil og indholdsside er evalueret af Institut for Naturfagenes Didaktik, mens Undervisnings-

ministeriet har evalueret fagets udvikling på baggrund af statistisk materiale.Evalueringen viser at bioteknologi har udvik-let en særlig faglig profil i forhold til det mo-lekylære og biokemiske område, anvendelses-orientering og vægt på metoder og teknikker. Der er også områder, hvor eleverne ikke når så dybt i biologien, og har et mindre systematisk kendskab til kemien. Bioteknologi er blevet et stort fag i både stx og htx. I stx har det i dag en størrelse der kan måle sig med biologi A og fysik A. I 2013 udgjorde bioteknologieleverne 6,3% af de indberettede til eksamen i stx og 11,4% af de

Så er det igen blevet tid til betaling af kontingent for medlemskab af Foreningen af Danske Biologer.Vi har i slutningen af januar måned udsendt kontin-gentopkrævninger via mail til alle de medlemmer der har oplyst en mailadresse – øvrige medlemmer har fået tilsendt kontingentopkrævningen som almindelig post. Foreningen er ikke tilmeldt betalingsservice.

Kontingentet for år 2014 er, som tidligere år:Kr. 400,- for fuldtidsansatte (dvs. > 30 timer pr. uge)Kr. 200,- for deltidsansatte, ledige, studerende og medlemmer på efterløn/pension

Bankoplysning til indbetaling af kontingent er: Danske Bank 43170008073619

Kontingentbetalingen er fradragsberettiget, og vi sørger for at indberette betalingen til Skat såfremt man har oplyst sit CPR-nummer (år 2013 er indbe-rettet). Ellers skal man selv sørge for at indberette betalingen via sin selvangivelse.

Spørgsmål til betaling eller oplysninger om regi-strerede data kan rettes til undertegnede.

NB: Det er vigtigt at oplyse korrekt post- og mailadresse.

FaDB-sekretær Birthe S. Villadsen, bsv@nucleus.dkVi henstiller til, at betalingsfristen 1. marts 2014 overholdes – af hensyn til foreningens aktiviteter i løbet af året.

KONTINGENT FOR MEDLEMSKAB AF FORENINGEN AF DANSKE BIOLOGER 2014

6

indberettede i htx. Dette tal stiger sandsynlig-vis for 2014. Samlet set står vi dermed i dag med fire store naturvidenskabelige A-niveau-fag i de gymnasiale uddannelser, hvoraf de to altså er biologiske. Ser man på studenter der opfylder de specifik-ke adgangskrav til NTS-uddannelserne tegner der sig følgende udvikling:

De adgangsgivende studieretninger steg, efter de gældende adgangskrav trådte i kraft, frem til 2009. Fra 2009 er andelen af studenter med kombinationen MAFyKe (inkl. evt. løft til KE eller FY) imidlertid faldet. Det kan pege på en vigende interesse, men kan også delvist forklares ved at nogle elever i stedet har valgt bioteknologi. Der er flyttet studenter fra MaBIKe-studieretningen, hvilket har medvir-ket til at andelen der opfylder adgangskravene er fastholdt i 2012, sammenlignet med 2009. Evalueringen peger derfor på at der er et be-hov for en adgangsgivende studieretning med en biologisk-kemisk profil.Evalueringen handler om bioteknologi, men giver i øvrigt interessant information om udviklingen i de naturvidenskabelige, ikke mindst de biologiske fag og studieretninger (bemærk at årstallene i diagrammet angiver år for valg af studieretning –eleverne bliver som udgangspunkt studenter to år efter):

Evalueringen konkluderer, at bioteknologi har hentet sine elever fra studieretninger med Fy-Ke eller BI-Ke. Det er interessant at bemærke, at studieretninger med BI+ andet fag samtidig er steget både i antal og andel af årgangen i stx. Den øgede rekruttering hertil kan forklares med en rekruttering af elever der ellers ikke ville have valgt naturvidenskabelige studieretninger. I htx konkluderer evalueringen, at der er et behov for et biologisk orienteret A-niveaufag. Det trækker flere piger over i de skarpere na-turvidenskabelige studieretninger (alle htx-stu-denter har som udgangspunkt Ma-Fy-Ke-bi).Læs mere i rapporterne.

Næste skridt er en politisk proces og stil-lingtagen til fremtiden for bioteknologi. Her kan jeg desværre endnu ikke bringe så meget nyt, men I hører mere, så snart der foreligger beslutninger.

Studieretningstoning af biologi i sproglige studieretninger Sidste gang lovede jeg, at påbegynde en følge-ton om studieretningstoning i biologi. Bag-grunden er at vi netop nu arbejder med dette i fagkonsulentkredsen. Første resultat er et kort inspirationspapir ”Studieretningstoning i bio-logi”, som kan findes på: http://emu3.emu.dk/modul/studieretningstoning-i-biologi. Det vil jeg uddybe gennem de næste numre af bla-det, en studieretningsprofil ad gangen. Jeg vil opfordre til at I deler gode ideer til temaer og praktiske forløb omkring studieretningstoning her i bladet. Jeg vil denne gang starte med toning ift. sproglige studieretninger, hvor bio-logi oftest optræder med C-niveau, og har et særligt ansvar for elevernes generelle naturvi-denskabelige dannelse. Det sidste betyder bl.a. at vi skal overveje hvordan eleverne ud over en biologisk basisviden (og nysgerrighed!) får en forståelse for betydningen af naturviden-skabelige eksperimenter og feltundersøgelser, kvantificering, elementær databehandling, for-ståelse for eksempelvis statistikker de møder og karakteren af naturvidenskabelig viden. Biologiske emner og problemstillinger har ofte globale perspektiver eller almen karakter. De kan have forskellig aktualitet og kan anskues og håndteres forskelligt i forskellige samfund. De fremstilles eventuelt forskelligt i medier, film og litteratur. Det kan være emner som:

• Sundhed: Det kan være en god ide at tage udgangspunkt i en udvalgt sygdom eller et sundhedsproblem der er aktuelt for det pågældende sprogområde, gerne en, der står i kontrast til vore egne problemer. I engelsk kan det være AIDS i Sydafrika eller ernæringsmodsætninger og levevilkår

7

i Indien. I spansk kan det være kostrelate-rede sygdomme. Udgangspunktet kan være nyhedsindslag eller skønlitterære tekster. Lad eleverne starte med at stille spørgsmål der kunne være interessante at under-søge nærmere i forhold til den biologiske baggrund. Sorter spørgsmålene, og fordel dem i elevgrupper. Nogle kan undersøges i sprogfaget, andre i biologi. Eleverne kan skrive på en klassewiki, som danner basis for vidensdeling. Suppler med opgaver i basisstof: Eleverne kan analysere statistik-ker og derved træne deres forståelse for data. AIDS kan inddrage basisviden om menneskets sexologi. Kost kan suppleres med sammenlignende kostundersøgelser og beregninger.

• Livsgrundlag, bæredygtighed og miljøbe-skyttelse: Temaet kan fokusere på fødevare-produktion eller udnyttelse af en ressource der er relevant for sprogområdet. Hvad karakteriserer landbrug og fødevarepro-duktion i det pågældende område? Hvilke særlige naturforvaltningsproblemer er der i det pågældende land? Den biologiske baggrundsviden kan opnås gennem en feltundersøgelse med fokus på fødekæder og energistrømme og måling af abiotiske faktorer eller biodiversitet.

• Bioteknologi og bioetiske spørgsmål: Hvad mener man fx om anvendelse af stamceller eller fosterdiagnostik i et udvalgt sprogom-råde? Eleverne kan i fagligt samspil søge information i form af artikler, nyhedsklip el. lign., uddybe den biologiske og tekni-ske baggrund, præsentere resultaterne. Der kan suppleres med mindre forsøg og sider fra en biologibog, som inddrages, eller som eleverne stilles til ansvar for som basisstof. Hvordan gør andres holdninger os klogere på vores egen stillingtagen? Sammenlig-ningen giver mulighed for at tegne nogle problemstillinger skarpere op.

Emnerne kan være gode udgangspunkter for kommunikation med unge i andre sprogom-råder, og kan fx inddrage sammenlignende undersøgelser i to lande. Man kan få kontakt med lærere og klasser i andre lande fx gennem e-twinning: http://www.emu.dk/tema/etwin-ning , som også tilbyder redskaber til samar-bejdet. Overvej mindre ambitiøse samarbej-der, hvor det handler om små konkrete forløb. En helt konkret idé kan være at videopræsen-tere forsøg på skift, og lade den anden klasse komme med forklaring på og baggrunden for hvad der sker. Det kan gøres via blog, wiki ell er lignende. Generelt er det en god ide at komme tidligt i gang med at finde en partner. Det kræver fleksibilitet i planlægningen på to skoler.Biologi kan på den bidrage til elevernes op-bygning af forståelse af andre sprogområders samfundsmæssige og kulturelle karakteristika, og sprogfagene kan give et erfaringsforankret globalt perspektiv på biologiske problemstil-linger.

8

Er man til gift, drabelige tilpasninger og livsfarlige dyr, så behøver man ikke lede efter slanger eller lignende i Costa Rica. Start med at vende en sten eller kig i skovbunden, og nyd så al den ondskab invertebraterne kan diske op med!

Del INyssodesmus Python eller Stort Skovbunds tusindben (frit oversat) er op til 11 cm. Langt og består af 20 segmenter med to ben på hver samt masser af giftkirtler! Bliver den sur på en biolog er den i stand til at sprøjte sin cyanid-gift op til 30 cm. Væk! Så kan man lugte den sødlige duft af mandel, så er det med at lukke munden og holde sig for øjnene, så denne prægtige invertebrat ikke får ram på én.

Del IIHvis du efter del I stadig mener at invertebra-ter er noget der burde ignoreres, så er her næ-ste del i fortællingen om alt den invertebrat-ondskab der findes i Costa Rica´s regnskove.Paraponera clavata, også kendt som ”bullet ant” er et frygtløst rovdyr som ligger på lur efter biologer. Navnet på denne op til 3 cm. Store myre stammer fra at dens stik svarer til at blive skudt ned med en kugle. Bliver du stukket i hånden er hele armen ubrugelig i op til 24 timer, og hver eneste berøring af hånden får dig til at skrige af smerte!Hvis dette prægtige og ondskabsfulde insekt ikke har åbnet dine øjne for invertebraternes fascinerende og frygtlige verden, så afvente med spænding næste del af Invertebrat ondskab.

Del IIILoxosceles reclusa eller ”brun eneboer edder-kop” er en lille undseelig edderkop som bliver op til 2 cm lang. Men lad ikke størrelsen narre dig! Den er dødelig giftig og ligger altid på lur efter biologer… endda på hotelværelser og badeværelser!Denne formidable invertebrat benytter sig af en hæmotoksisk gift, som nedbryder blodcel-lerne og kan give nekrose af væv omkring biddet. Disse bid kan i sjældne tilfælde være dødelige! Så endnu en gang viser invertebra-terne, at det er dem man skal være opmærk-somme på, det er dem man skal studere og det er dem der er de mest fascinerende dyr inden for biologiens verden!

Invertebrat- ondskab i Costa RicaEn invertebratzoolog ś bekendelse

Af Max Vejen, Aalborg Katedralskole

9

© S

veN

d e

Rik

Nie

lSeN

, 201

3

Der er ingen svin i Costa RicaDa vi listede os af sted på en sti i regnskoven ved La Selva Biological Station i det nordlige Costa Rica, fik vi øje på et vildsvin, der som andre større pattedyr, vi mødte i regnskoven, fouragerede stille og roligt uden at tage notits af os. Vi kiggede og fotograferede ivrigt den ikke så store gris med stive børster og en tryne, den rodede i skovbunden med. Vores lokale guide påpegede, at der skam ikke findes grise i Amerika!Dyret var ikke et vildsvin, men et halsbånd-navlesvin, ”collared peccary” (Pecari tajacu). Kigger man på navlesvinets ryg, ser det ud som om, at det har en navle på ryggen. Det er dog ikke en navle men derimod en kirtel, hvorfra der udskilles et duftstof, der dels bru-ges til at afmærke territoriet, men som også har betydning for kommunikation internt i flokken. Denne duftkirtel er en af de ting, der adskiller navlesvin fra vores grise, som de ikke er tæt i familie med. Vi stod med andre ord over for et godt eksem-pel på konvergent evolution, der har tilpasset

både vildsvin og navlesvin til at være godt camouflerede i skovens mørke og at kunne rode i jorden med en følsom tryne.End ikke skovsvin så der ud til at være i Costa Rica: ingen steder så vi affald langs stierne i de mange naturonråder vi besøgte!

Kompliceret samspilI den våde tågeregnskov i Costa Rica så vi en plante med smukke røde blomster, der også to røde pletter på mange af sine blade. Den kal-des derfor ”Wounds of Jesus Christs hands”). Planten er med dybe, nektarholdige blomster tilpasset kolibribestøvning. Bladenes røde pletter fremmer kolibriernes chance for at finde frem til planten. Pletterne frembringes af en bakterieinfektion. Planterne dør til sidst af infektionen, men inden da har de haft større succes med reproduktionen end de ville uden infektion. Kolibrierne har gavn af samspillet ved at få mere nektar. De tre arters co-evolution har skabt en intim, gensidig interaktion.

To historier fra Costa RicaAf Kaj Nissen, Mariagerfjord Gymnasium

10

Vi har set tre arter af tukaner, kigger nu efter flagermus, men pludselig ser alle ned. Cere-moni på vej. Bladskæremyrer bærende på små blomster og bladstykker danner en motorvej gennem skoven. Alle vi biologer er igen begej-stret. Her udbryder guiden: ”You are so easy to entertain”. Historien er, at bladskæremyrerne er på vej til deres bo med blade og blomster, som de forarbejder og lægger til de svampe, der holdes i termitboet. Svampen findes kun hos blad-skæremyrerne, de lever så af svampen. På vej

Det tog lang tid at få øje på den! Guiden pegede og forklarede og gestikulerede men alligevel tog det tid. Men der sad den. Potuen (Nyctibius griseus – Common Potoo). For enden af en udgået stamme – flot camoufle-ret. Fuldstændig stiv og ubevægelig. Potuen tilbringer dagen sovende – og for rovdyrene kan det svære svært at skelne den fra den pæl eller stamme den sidder på toppen af. Står stammen helt lodret glider Potuen fuldstæn-dig i eet med den.Hunnen lægger i yngletiden et enkelt æg i en grenkløft eller en lille fordybning i en stamme.. Hannen ruger på ægget om da-gen – hunnen om natten. Og efter hele 33 døgn klækker ægget – og ungen er først helt flyveklar efter yderligere 47-51 døgn. Denne lange yngelplejeperiode overgås kun af Black Vulture i hele det tropiske Amerika!Potuens sang er meget karakteristisk. Mystisk,

Anden dagen

Potuen

uhyggelig, sørgelig – 4-6 faldende fløjtelig-nende toner BO-OU, BO-ou, bo-ou, bo-ou, bo-ou. Faldende i styrke. Den er en karakteri-stisk del af de lyde man skutter sig ved i den tropiske regnskovs lidt uhyggelige skygger ved fuldmånetid! Før i tiden troede man at ”san-gen” kom fra dovendyrene – nok fordi man, når man med lygter ledte efter lydens kilde overså potuen og i stedet kom til at lyse på de sløve dovendyr der forekommer så hyppigt!Potuens ”øgenavn” er alma perdida – den fortabte sjæl!

til boet må der passes på. En myre bærer et bladstykke og på dette sidder der så en lille myre, som er kontrollant, andre insekter kan finde på at lægge æg på bladene under trans-porten og dermed snylte på myrernes svampe i boet, det må ikke ske!!Så kan der være for mange myrer, det regule-res også, nogle myrer er uddannet til at dræbe transportmyrer og andre. Myrerne går på de-res motorvej dag og nat, aldrig er der pauser, derfor er der en tydelig vej at se i skovbunden, selvom myrerne ikke kan se!!!

Af Jørgen Baungaard Hansen, Ribe Katedralskole

Af Lene Vang Rasmussen, HF-centeret - Efterslægten

11

til skovens træer og buske

Udviklet af Lektor Benny Lindblad Johansen, VIA UC Læreruddannelsen

i Århus. Fremstillet i kraftigt,

hvidt plast.

Mål: 110 x 110 cm

7810.26 . . . . . kr. 383,00

ekskl. moms og forsendelse

A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf. 7524 4966 info@frederiksen.eu Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod Fax 7524 6282 www.frederiksen.eu

®

Afd. Aarhus: Samsøvej 218382 Hinnerup

NYUDVIKLET

bestemmelses-dug i farver

© S

veN

d e

Rik

Nie

lSeN

, 201

3

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk – bedre læring

Se priser og licenser på systime.dk

bliv Ajour

Gør som25.000 kolleger

Se fordele påajour.systime.dk

BioAktivator egner sig til mange forskellige arbejdsformer, bl.a. klasseundervisning med fx projektor, projektarbejde, lektieforberedelse og virtuel undervisning.

Med websitet bliver det håndgribeligt for eleverne, hvordan fagets forskellige discipliner og niveauer er forbundet på kryds og tværs.

Med Bioaktivator får du bl.a.:

• 71 tekstmoduler, som ligger fordelt på 11 fagområder

• ca. 300 illustrationer

• 15 animationer

• 60 sæt interaktive opgaver til selvevalueringer

• Fleksible ordforklaringer; synlige mens man læser en tekst (valgfrit) samt som opslag i leksikondelen.

BioAktivator er udarbejdet til biologi C på stx, hf og htx.

Gunnar S. Jensen (red.) | Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet

bioaktivatorfleksibel og dynamisk webudgivelse til biologi c og b – kommer som iBog®

Website: bioaktivator.systime.dk

13

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk – bedre læring

Se priser og licenser på systime.dk

bliv Ajour

Gør som25.000 kolleger

Se fordele påajour.systime.dk

BioAktivator egner sig til mange forskellige arbejdsformer, bl.a. klasseundervisning med fx projektor, projektarbejde, lektieforberedelse og virtuel undervisning.

Med websitet bliver det håndgribeligt for eleverne, hvordan fagets forskellige discipliner og niveauer er forbundet på kryds og tværs.

Med Bioaktivator får du bl.a.:

• 71 tekstmoduler, som ligger fordelt på 11 fagområder

• ca. 300 illustrationer

• 15 animationer

• 60 sæt interaktive opgaver til selvevalueringer

• Fleksible ordforklaringer; synlige mens man læser en tekst (valgfrit) samt som opslag i leksikondelen.

BioAktivator er udarbejdet til biologi C på stx, hf og htx.

Gunnar S. Jensen (red.) | Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet

bioaktivatorfleksibel og dynamisk webudgivelse til biologi c og b – kommer som iBog®

Website: bioaktivator.systime.dk

Jens Christian Skov – ja ham med natrium-kalium-pumpen – har skrevet sine erindrin-ger. Det er blevet til en bog på mere end 350 sider. Forsiden er præget af et foto af Skou i laboratoriet med en krabbe liggende foran sig. Hvorfor nu det? Det var jo i sin jagt på et enzym i krabbenervefibres membran at Skou kom til erkendelse af natrium-kalium-ATPase. For sin opdagelse af dette protein som kan omsætte energi blev han belønnet med Nobelprisen i 1997. Hans erkendelse har ført til forståelsen af sammenhængen mellem cellemembranens pumpeaktivitet og en række andre fysiologiske transportfænomener.

Parallelt med fortællingen om det banebry-dende videnskabelige arbejde passerer histori-ske billeder gennem Skous personlige tempe-rament. 2. Verdenskrig, kvindefrigørelsen og indignationen på den frie forsknings vegne, når politikere i dag ønsker at gøre Danmarks universiteter og forskningen mere erhvervs-orienterede. Derfor er bogen mere end en selvbiografi. Den er en god, informativ og velovervejet indføring i forskningens præmis-ser og vilkår. Som læser får man indblik hvad viden er og hvordan forskning praktiseres.

I 26 kapitler kommer vi rundt i mange års forskerliv, fra opvækst og uddannelse til et professorat i fysiologi via krabbeenzymer til lystfiskeri.

Spøjse erindringer fra Skous lægegerning om fx ulemper ved rygmarvsbedøvelse og hvordan man placerer patienten efter en indsprøjtning med bedøvelsesmiddel, alt efter om opløsnin-gen af bedøvelsesmidlet har en højere eller lavere vægtfylde end væsken i rygmarven. ”Er vægtfylden højere, anbringer man efter ind-sprøjtningen patienten i en liggende stilling med hovedet lavere end benene. Den tungere væske vil så brede sig mod hovedet fra ind-sprøjtningsstedet”.I kapitlet: Den svære kunst at arbejde viden-skabeligt, bliver Skou videnskabsteoretisk ja næsten filosofisk. Han fortæller at det viden-skabelige arbejde starter med at man stiller et spørgsmål. Her trækker Skou Aristoteles ind og citerer: ”alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er, som de er.” Svaret på ethvert problem er en mulighed, som med tiden revideres.

I begyndelsen af 1950'erne havde forskere klarlagt hvorledes nerveimpulsen opstår. Nervemembranen gennemtrængelighed over for natrium og kalium ændres kortvarigt på et lille område. Nerveimpulsen fremkalder samme fænomen i naboområdet, hvorved ner-veimpulsen forskydes langs nerven med en ha-stighed fra en brøkdel af en meter per sekund til op mod 100 m per sekund, afhængig af nervetype. Men på det tidspunkt kender man ikke strukturer af cellemembranen, men viste

Om heldige valg eller hvad frøer, krabber og hajer kan bruges til

ANmeldelSe

Af Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF

14

ikke hvilke strukturer i cellemembraner som kunne åbne og lukke for gennemstrømningen af ionerne over membranen. Man opfattede membranen som et dobbelt lag af fedtmole-kyler. Efter Skous mening kunne åbningen og lukningen af nervemembraner for ionerne ikke fremkaldes af ændringer i fedtlaget. Der måtte ifølge Skou være andre grunde til at denne ændring kunne forekomme – proteiner i membranen.

Skou forestillede sig at proteiner med deres tredimentionelle struktur kunne have denne funktion og at disse proteiner blev påvirket af lokalanæstetika kunne påvirker gennem-trængeligheden for ioner og derved blokerer nerveimpulsen.Der var imidlertid to problemer. Dels havde man ikke kendskab til proteiner i membraner, dels havde man ikke metoder til at registrere ændringer i proteinets struktur. For at over-komme problemet med de manglende meto-der til at måle strukturændringer valgte Skou at bruge et protein, som har enzymaktivitet. Tanken var den, at hvis der sker en ændring i strukturen, vil det påvirke hastigheden af nedbrydningen af substratet, og at måling af hastigheden af substratspaltningen derfor kunne give oplysning til, om der skete æn-dringer i strukturen. Der skulle vælges et en-zym med stor spaltningshastighed. En oplagt kandidat var acetylcholinesterase ( AchE) som nedbryder acetylcholin. AchE isoleres fra de membraner i elektriske ål, som danner et store spændingsfelt på flere hundrede volt, som de elektriske ål bruger til at lamme deres bytte.Og så gik Skou ellers i gang med at designe forsøg. Til Skous store overraskelse viste det sig, at lokalanæstetika hæmmer acetylcho-kolinesterasen, det betød at forsøget måtte kasseres.

På de næste mange sider diskuterer Skou ATP, Na+ og K+. Vi er kommet frem til 1939 hvor opfattelsen af at membranen er ugennemtræn-gelig for Na+.

I 1954 hvor Skou begyndte at arbejde med krabbeenzymet, viste man at for hvert ATP-molekyle der blev spaltet af transportsystemet, blev der transporteret 3 Na+ ud af celler og 2 K+ ind i cellen. Men det vidste Skou ikke. Endvidere vidste man at transporten specifikt hæmmes af digitalis.Her midt i bogen undre Skou sig over hvorfor man ikke allerede her i slut 50'erne accepte-rede at man havde at gøre med en pumpe i membranen. Forklaringer kommer han selv med. På den tid var man endnu ikke klar til at acceptere, at cellemembranen, der blev opfat-tet som et dobbelt lag af fedtstoffer, kunne indeholde et enzym og dermed et protein med adgang til begge sider af membranen. Og da slet ikke at proteinet kunne omsætte energi til arbejde, til en transport af ioner gennem membranen. Opfattelsen af enzymer var på den tid den klassiske viden som vi kender i dag. Og hvordan skulle et enzym transpor-terer ioner? Det kunne Skou ikke give noget svar på.

Hjem fra Amerika og Mexico er Skou tilbage i Aarhus i 1963 og udviklingen af pumpe-teo-rien tager mere og mere form. Det fører til en ny model for transporten, hvor det ikke læn-gere er bindingsstedet, skiftevis eksponeres til de to sider af cellemembranen, men hvor Na+ bundet til det inderste bindingssted udveksles med K+ bundet til det yderste bindingsted. Ideen er at de to bindingssteder skifter af-finitet. Affinitetsskiftet er en direkte følge af reaktionen med ATP. Men hvad er rigtigt? Et eller to bindingssteder for ionerne?I løbet af 1964 bliver Skou færdig med en oversigtsartikel til Physiological Reviews, den er baseret på 120 artikler om aktiv transport og om krabbeenzymet. Skou opstiller nu 8 krav til et system som skal opfyldes for at der kan være tale om en membrantransport. Alle 8 krav opfyldes og der er nu tale om Na,K-ATPase. Artiklen blev publiseret i 1965 og baner vejen for opfattelse for at enzymer kan transporterer ioner.

15

I kapitel 16 forklarer Skou hvad grunden er til den store interesse omkring pumpen. Pumpens centrale funktion og betydning for udskiftning af stoffer i nerveceller, for opta-gelsen af næringsstoffer i tarmen og nyrens funktion.Næste problem var at finde ud af hvor pum-pesystemet var lokaliseret i cellemembranen. Og her i 1982 taler der pludselig om ATPaser i flertal. Det er blevet vist at der også findes calcium transport i nervecellerne.Bioteknologien viser sit indtog og bliver et varmt emne i 1980'erne og der gives penge til 10 forskellige forskningsprojekter som handler om membrantransport.

Hvad kom der så ud af det hele spørger Skou sent i bogen? Hvorefter han fremhæver nogle få hovedpunkter i den udvikling, der har ført til forståelsen af transportprocessen. Det gør han ved at henvise til en figur som viser en konsekutiv model af pumpens transport af ioner. Modellen viser 8 trin, som en pumpe indbygget i membranen gennemløber i én cyklus, hvor 3 Na+ transporteres ud af cellen og 2 K+ ind, for hver gang der kløves et ATP-molekyle. I pumpen er der to ”ventiler”, é der kan åbne og lukke mod ydersiden, og en anden der kan åbne og lukke mod indersiden. Som et led i transporten fanges K+ i pumpen. ”Det tyder på, at der i pumpen er energibarriere, der tillader adgang for K+ til et bindingssted, men hindre afgang både til inder- og ydersiden af systemet. Med K+ siddende mellem de to energibarrierer, der virker som 2 ”ventiler”, er K+ okkkluderet.” De to ventiler, vises på figuren, virker som en vandpumpe som hindre vandet i at løbe baglæns og gør at ionerne ikke kan løbe til-bage langs gradienten. Disse to observationer er vigtige for forståelsen af, hvordan pumpen virker. I øvrigt vises det også at Na+ pumpes ud trinvist, først et molekyle og derefter to.Skou angiver at der i løbet af et døgn dannes og spaltes ca. 75 kg ATP i den menneskelige

organisme , hvor af ca. 25 procent eller ca. 19 kg bruges til at pumpe Na+ og K+. Disse tal stiger, når der udføres muskelarbejde.Herefter præsenteres en simultan model for pumpeprocessen, som tager højde for affinitet og som inkluderer tilstedeværelse af H+ ioner.Det har endnu ikke været muligt at designe et eksperiment som kan afgøre om pumpe-processen foregår ved en konstruktiv eller en simultan reaktion.Ved hjælp af elektromikroskopiske billeder, er det fastlagt strukturen af pumpen og dens placering i membranen. Pumpen består af 3 proteinkæder, alfa, beta og gamma, placering fremgår af fig. 27.

Herefter følger en række møder og konferen-cer og i 1997 får Skou så Nobelprisen.Jeg kan på det varmeste anbefale denne videnskabelige erindringsbog, dels får man et indblik i en forskerverden som ikke kun er guld og grønne skove, dels bliver man klogere på hvordan den videnskabelige udvikling ske som følge af heldige valg og skøre ideer. Endelig bliver man klogere hvordan denne pumpe egentlig virker eller måske virker. Om pumpen skal ses i et nyt lys senere vil tiden vise. God læselyst. Mange af bogens figurer er velegnede til undervisning og studie på biologi A.

Titel: Om heldige valgForfatter: Jens Chr. SkouForlag: Aarhus UniversitetsforlagAntal sider: 350Vejledende pris: 350 kr. inkl. momsISBN: 978-87-7934-476-1

16

nucleus forlaglundingsgade 338000 Århus C86 19 04 55

Biologi i udvikling

Hvad er liv?Biologi i udvikling.indb 8 15-01-2014 15:47:44

kosystemerne og os

Biologi i udvikling.indb 22 15-01-2014 15:48:38

den blå planetBiologi i udvikling.indb 38 15-01-2014 15:49:02

åer og vandløbBiologi i udvikling.indb 50 15-01-2014 15:49:19

OST OG SUNDHED

Biologi i udvikling.indb 74 15-01-2014 16:22:21

Krop og træningBiologi i udvikling.indb 102 15-01-2014 16:22:41

sex, hormoner og ønsKebørnBiologi i udvikling.indb 132 15-01-2014 16:23:48

PÅ oPdagelse i genernea

Biologi i udvikling.indb 168 15-01-2014 16:59:12

livets udviklingBiologi i udvikling.indb 214 15-01-2014 17:00:48

www.nucleus.dk

Bogens ni kapitler fordelt på 248 sider, er rigt illustreret med nye tegninger og fotos.

Bogens figurer er tilgængelige på www.nucleus.dk.

Bogen er udkommet og udsendt til medlemmer af Bogservice i uge 6 2014.

Ny lærebog til biologi C-niveau

P-bog kr. 308 ekskl. moms.

Biologi i udvikling er en nyskrevet lærebog til biologi C-niveau. Bogen dækker fuldt ud 2010-læreplanens kernestof og indeholder desuden supplerende stof.

Bogens tre økologikapitler dækker grundlæggende begreber og principper samt men-neskets påvirkning af naturen med fokus på de danske åer og vandløb. Kapitlerne er skrevet af lektor Marianne Frøsig, Frederiksværk Gymnasium.

Kapitlerne om levende organismers cellulære opbygning og funktion, deres genetik og evolution samt genteknologiske metoder er skrevet af lektor og ph.d. Frank Grønlund Jørgensen, Tørring Gymnasium.

Kostkapitlet er skrevet af lektor Kirsten Hede, mens kapitlet om kroppens fysiologi er skrevet af lektor Paul Paludan-Müller. Kirsten og Paul der begge er ansat på Espergærde Gymnasium, har i fællesskab skrevet det omfattende sexologikapitel, der udover grund-læggende sexologi også indeholder bioteknologiske metoder og etiske problemstillinger.

17

nucleus forlaglundingsgade 338000 Århus C86 19 04 55

Biologi i udvikling

Hvad er liv?Biologi i udvikling.indb 8 15-01-2014 15:47:44

kosystemerne og os

Biologi i udvikling.indb 22 15-01-2014 15:48:38

den blå planetBiologi i udvikling.indb 38 15-01-2014 15:49:02

åer og vandløbBiologi i udvikling.indb 50 15-01-2014 15:49:19

OST OG SUNDHED

Biologi i udvikling.indb 74 15-01-2014 16:22:21

Krop og træningBiologi i udvikling.indb 102 15-01-2014 16:22:41

sex, hormoner og ønsKebørnBiologi i udvikling.indb 132 15-01-2014 16:23:48

PÅ oPdagelse i genernea

Biologi i udvikling.indb 168 15-01-2014 16:59:12

livets udviklingBiologi i udvikling.indb 214 15-01-2014 17:00:48

www.nucleus.dk

Bogens ni kapitler fordelt på 248 sider, er rigt illustreret med nye tegninger og fotos.

Bogens figurer er tilgængelige på www.nucleus.dk.

Bogen er udkommet og udsendt til medlemmer af Bogservice i uge 6 2014.

Ny lærebog til biologi C-niveau

P-bog kr. 308 ekskl. moms.

Biologi i udvikling er en nyskrevet lærebog til biologi C-niveau. Bogen dækker fuldt ud 2010-læreplanens kernestof og indeholder desuden supplerende stof.

Bogens tre økologikapitler dækker grundlæggende begreber og principper samt men-neskets påvirkning af naturen med fokus på de danske åer og vandløb. Kapitlerne er skrevet af lektor Marianne Frøsig, Frederiksværk Gymnasium.

Kapitlerne om levende organismers cellulære opbygning og funktion, deres genetik og evolution samt genteknologiske metoder er skrevet af lektor og ph.d. Frank Grønlund Jørgensen, Tørring Gymnasium.

Kostkapitlet er skrevet af lektor Kirsten Hede, mens kapitlet om kroppens fysiologi er skrevet af lektor Paul Paludan-Müller. Kirsten og Paul der begge er ansat på Espergærde Gymnasium, har i fællesskab skrevet det omfattende sexologikapitel, der udover grund-læggende sexologi også indeholder bioteknologiske metoder og etiske problemstillinger.

Stillingsopslag

DNA-laboratorium for gymnasieklasser, biodiversitet, dansk natur anno 2014, monitering af liv vha. miljø-DNA, Citizen Science-projekter, dansk forskning i verdensklasse Det er blot nogle af de nøgleord, der beskriver det ambitiøse projekt, Statens Naturhistoriske Museum har under opsejling. Museet ønsker at etablere et DNA-laboratorium målrettet gymnasieklasser fra hele landet, og vi søger to personer til at varetage etableringen af laboratoriet, den daglige undervisning af gymnasieklasser i laboratoriet samt udvikling af nye projekter til DNA-laboratoriet. De første to år af DNA-laboratoriet er afsat til det landsdækkende projekt ”DNA & Liv”, hvor gymnasieklasser inviteres til at deltage i kortlægningen af ferskvandsfaunaen i Danmark vha. indsamlede vandprøver og miljø-DNA. Statens Naturhistoriske Museum søger to AC medarbejdere med følgende profiler til DNA-laboratoriet: Projektleder Vi søger en projektleder med følgende profil:

Biolog, molekylærbiolog eller lignende Erfaring med projektledelse Erfaring med undervisning, gerne fra gymnasieskolen Erfaring med fundraising Stærke kompetencer inden for mundtlig, skriftlig og digital kommunikation og formidling Stærke IT-kompetencer Erfaring med at samarbejde i teams og derudover selvstændig og initiativrig

Stillingen omfatter følgende arbejdsopgaver:

Overordnet ansvar for projektets mål, retning og fremdrift Fundraising og udvikling ift. fremtidige gymnasieprojekter i DNA-laboratoriet Etablering af DNA-laboratoriet Ansvar for PR og markedsføring Kontakt og løbende information til gymnasierne Undervisning af ca. halvdelen af de besøgende gymnasieklasser i DNA-laboratoriet Udvikling af undervisning og undervisningsmaterialer Udvikling og gennemførelse af lærerkurser i DNA-laboratoriet

Der er tale om en fast stilling, 37 timer/uge. Underviser og udvikler Vi søger en underviser og udvikler med følgende profil:

Biolog, molekylærbiolog eller lignende, med indgående kendskab til laboratorieprocedurer knyttet til moderne DNA-forskning

Erfaring med undervisning og undervisningsudvikling, gerne fra gymnasieskolen Stærke kompetencer inden for mundtlig, skriftlig og digital kommunikation og formidling Stærke IT-kompetencer Erfaring med at samarbejde i teams og derudover selvstændig og initiativrig

18

Gerne erfaring med fundraising

Stillingen omfatter følgende arbejdsopgaver:

Etablering og løbende udvikling af DNA-laboratoriet Dagligt ansvar for DNA-laboratoriet Undervisning af ca. halvdelen af de besøgende gymnasieklasser i DNA-laboratoriet Ansvar for laboratorieprocedurer før, under og efter besøg af gymnasieklasser Udvikling af undervisning og undervisningsmaterialer Udvikling og gennemførelse af lærerkurser i DNA-laboratoriet Kontakt og løbende information til gymnasierne Videreudvikling af DNA-laboratoriet og projekter knyttet hertil

Der er tale om en projektansættelse på 2 år, 37 timer/uge, med mulighed for forlængelse (startdato 1/5-2014, slutdato 30/4-2016). For begge stillinger gælder følgende: Du vil indgå i et team, der har som mål at udvikle en ny, sammenhængende skole- og gymnasietjeneste på Statens Naturhistoriske Museum, herunder at eksperimentere med og udvikle nye undervisningsformer. Du bliver ansat i formidlingsafdelingen og refererer til publikumslederen. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, og forventer, at du er indstillet på at indgå i tværfagligt udviklingsarbejde. Læs mere om museets skole- og gymnasietjeneste her: http://snm.ku.dk/skole_og_gymnasietjenesten/

Ansættelsesforhold Stillingerne ønskes besat senest 1. maj 2014, gerne tidligere. Arbejdsstedet er Statens Naturhistoriske Museum. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Pernille Hjort, publikumsleder, (phjort@snm.ku.dk, telefon 28 75 10 60).

Ansøgningsfrist: Mandag den 3. marts 2014 Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.

Københavns Universitet/Statens Naturhistoriske Museum opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold. Send ansøgning via link Ansøgning skal sendes pr. e-mail til Københavns Universitet via ovenstående link. Vi modtager kun ansøgninger sendt via dette link. Det skal klart angives, hvilken af stillingerne du søger, eller om du søger begge stillinger. Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks hovedmuseum for zoologi, botanik og geologi. Museet har til opgave – gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling – at belyse både Danmarks og hele klodens naturhistorie. Museet har ca. 150 ansatte. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside www.snm.ku.dk Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479, og hører med sine 37.000 studerende og 9.000 ansatte til de største i Norden og de højest rangerende i Europa. Universitetet består af seks fakulteter, som omfatter humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi. www.ku.dk.

19

20

TarmbakterierI tyktarmen har vi cirka 1,5 kg tarmbakterier. De udgøres af omkring 500 forskellige arter og 100 billioner bakterier (1014). Ifølge dr. med., professor og forskningsdirektør ved Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Køben-havns Universitet Oluf Borbye Pedersen er vi omvandrende bakteriekolonier. Da bakte-rierne kom før os i udviklingshistorien, har mennesket tilpasset sig bakterierne og ikke omvendt. Tarmbakterierne og deres sammensætning anses for at have betydning for værtens udvikling af sygdomme eller sygdomsbeskyt-telse. Mikrobiotaen har vigtige fysiologiske og metaboliske funktioner, der bl.a. hjælper til at nedbryde ufordøjelige dele i kosten og beskytter mod patogene mikroorganismer. Der er undersøgelser, der tyder på at en række kræftformer, diabetes, fedme, sklerose, aller-gier, depression, autisme og måske skizofreni afhænger af tarmfloraen i værten. Flere kilder er mere forsigtige, idet de endnu er usikre på, hvad der er årsag og virkning. Andre kilder viser sammenhæng mellem tarmbakterier og hjernens udvikling samt adfærd.

Hvilke bakterier?Hvilke bakterier har vi så i vores tarm, og hvilke faktorer har indflydelse på tarmflo-rasammensætningen? Mange af disse tarm-

bakterier er anaerobe, og de kan derfor ikke dyrkes i et laboratorium. Derfor bestemmes tarmbakterierne ved hjælp af DNA-analyser. Der findes ikke en standardsammensætning af tarmflora i mennesker. Sammensætningen er individuel. I voksne domineres tarmfloraen af Bacteroidetes og Firmicutes. En mindre del udgøres af Actinobacteria, Proteoblacteria og Verrucomicrobia, men findes til gengæld hos næsten alle. Desuden findes methanogene archæer, gærceller samt virusser. Til trods for en stor divergens i tarmflorasammensætnin-gen, så er de funktionelle genprofiler hos de tilstedeværende organismer ret ens. Det har betydning for, hvilke enzymer tarmfloraen er i stand til at producere, og hvilke processer disse enzymer kan katalysere i tarmen.

Hvad bestemmes vores tarmbakterier af?Vores tarm inokuleres i forbindelse med fødslen med vores mors tarm- og vaginal-bakterier. Denne inokulering anses for at have stor betydning for tarmfloraen gennem resten af livet. Vores tarmbakterier gennem livet afhænger også af den kost, vi indtager herunder konserveringsmidler og antibiotika samt det miljø, vi lever i. Her tænkes fx på vores sanitære forhold og hygiejne. Vi men-nesker har også tarmflorasammenfald med vores partner, ja endda med vores husdyr! Mennesker i den industrialiserede verden

kursus om tarmbakterierAf Jane Brenøe

FadB-kurser har afholdt en serie meget interessante kurser om tarmbakte-rier med titlen: Fedt og fedme: Bestem din lort. 2 ud af 3 kursusdage er på nuværende tidspunkt blevet afholdt. kurset foregår på københavns Universitet og underviserne er : karsten kristiansen. institutleder og professor på Biologisk institut og Pia kiilerich, Post doc. på Biologisk institut, Genomforskning og molekylær Biomedicin.

21

kan deles op i tre tarmbakterieprofiler: Den fede type, som er alt for god til at udvinde energi af den indtagne kost og derfor udvik-ler overvægt. En neutral type og en type, der producerer særligt mange B- og C-vitaminer, der muligvis beskytter mod sygdomme. I den ikke-industrialiserede del af verden er tarm-floraen mere mangfoldig og har større syg-domsbeskyttelse. I Danmark ser det ikke godt ud med tarmfloraen. Der er færre bakterier og færre bakteriearter i en typisk danskers tyktarm.

Tarmfloraen har indvirkninger på værten. Dette illustreres i to forsøg, der ganske kon-kret viser effekten. Til at undersøge effekten af diverse tarmbakterier er mus gode til at foretage forsøg på. Grise ligner os mennesker mere og er derfor mere ideelle forsøgsmodel-ler for mennesker, men de er samtidig dyrere og mere pladskrævende. Museforsøg har bl.a. vist, at bakteriefri og slanke mus, der inoku-leres med firmicutae-bakterier fra overvægtige mus (overvægtige personer har en højere fore-komst af netop disse), udvikler fedme. Samti-dig er det muligt at sætte andre bakterier, der især findes hos slanke mus, ind i tykke mus, der herefter taber i vægt. Samme resultater er opnået med andre bakterier, der i stedet giver psykologiske forandringer hos musene. Her er nervøse mus blevet gjort modige, og modige mus gjort nervøse.

Endnu en virkningsfuld tarmbakterieændring med sidegevinstKinesiske Zhao Liping, Ph. D. i mikrobiologi beretter i My Microbiome and Me om, hvor-dan han i en periode med stress (som også påvirker tarmfloraen) og rigelig fødeindtagelse tog på i vægt. Ved at kombinere traditionel ki-nesisk medicin (hvor tarmen anses for at være grundlaget for et godt helbred) og sin viden om mikrobiologi, har han lavet forsøg med probiotika (kinesisk yam og kinesisk bitterme-lon) og undersøgt effekten på tarmfloraen hos

en række forsøgspersoner. Der skete ændrin-ger henimod færre giftige bakterier og flere af de godgørende bakterier. Samtidig tabte forsøgspersonerne i gennemsnit 7 kg i løbet af de 9 uger, forsøget varede, idet stofskiftet blev ændret. Også i Kina er der en stigende fedme-forekomst, så udover at Zhao Liping selv tabte de overflødige kilo, så er der her også masser af arbejde på tarmflorafronten at foretage.

Perspektiverne i forskningenPerspektiverne i forskning i tarmbakterier er at det på sigt bliver muligt at forbedre folks tarmflora for at undgå eller for at helbrede/reducere sygdomme. Dels ved større opmærk-somhed på præbiotika dvs. kostens indhold og sammensætning, men også ved indtagelse af bakterier a la drikkeyoghurt (probiotika), som vi jo kender i dag. Derudover kan gode tarmbakterier fra sunde og raske personer bruges terapeutisk til at inokulere andres tyktarme med via endetarmen. I forbindelse med kejsersnit forestiller man sig, at den nyfødte i fremtiden vil blive inokuleret med moderens tarm- og vaginalbakterier for at få en god startkultur i sit tarmsystem. I USA og England er det allerede nu muligt at få en feacal microbiota transplantation eller feacal transplantation i behandlingsøjemed.

Kursets forsøgKurset på KU bestod bl.a. i at anvende kursusdeltagerne som forsøgspersoner. Det skulle undersøges, om sammensætningen af bakterier i tarmen kunne ændres og om fx lactobacillus kunne øges ved indtagelse af mælkeprodukter. Vi måtte selv vælge, hvilke interventioner vi havde lyst til at leve med i en 14-dages periode. Personligt valgte jeg at leve vegetarisk. Tarmfloraens sammensæt-ning og ændring som følge af interventionen skulle følges via faecesprøver. Det var den sværeste del af opgaven. Der skulle en del overvindelse til at opsamle disse prøver, der efterfølgende skulle ligge i min fryser til næste kursusgang. Der skulle indsamles prøver før

22

interventionen og efter. Desuden kunne det have været rigtig godt også at indsamle løben-de efterfølgende for at se om den eventuelle tarmfloraændring bevaredes på trods af afhør af interventionen. Det sidste fik jeg desværre ikke gjort. Til gengæld kan jeg fortælle, at jeg efter 14 dage på dejlig vegetarmad væmmedes ved kød. Måske har tarmbakterierne indfly-delse på vores fødevalg?På anden kursusgang skulle vi selv isolere DNA fra vores facesprøver. Vi ankom med vores faecesprøver i små og store termokas-ser o.l.. Efter DNA-isolering blev vores DNA opformeret ved hjælp af PCR med efterføl-gende DNA-sekventering for at artsbestemme mikrobiotaen. På den sidste kursusdag skal vi behandle vores resultater. Det bliver rigtig spændende.

Muligheder i undervisningen og i srp-sammenhængDa dette emne har så vide perspektiver på behandlingsområdet, må det også interes-sere vores elever. Jeg har i dette og forrige år haft elever, der skrev SRP om tarmbakterier. Emnet er rimeligt svært og omfangsrigt og litteraturen sparsom. Det næste trin i min undervisning må være at lave tarmbakterieun-dersøgelser, men det bliver måske nok svært at få eleverne med på den del af undervisningen. På 3. kursusdag har vi til hensigt at udarbejde øvelsesvejledning til elevforsøg i gymnasiet til undersøgelse af tarmfloraen. Sidst, men ikke mindst er en lærebog til gymnasiet om dette emne absolut tiltrængt og nødvendig set i ly-set af mikrobiotaens store betydning for vores fysiske og psykiske tilstand.

Litteratur til elever om emnet: Sundhedsfremmende bioaktiv kost på: http://

www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojek-ter/Gymnasiale-projekter/Sundhedsfremmende

Politiken 6.10.13: Jagten på lortens hemmelighedBioteknologisk forskning – en inspirationsbog til

naturvidenskabelig undervisning på gymnasier.

Det natur- og biovidenskabelige fakultet. Kø-benhavns Universitet. 2013. Redaktør: Carsten Broder Hansen. Der er et afsnit om fedme og herunder lidt om tarmbakterier

Mara Hvistendahl: My Microbiome and Me. Science. Vol. 336. 8 June 2012. www.sciencemag.org

Kilder til denne artikel desuden:Catherine A. Lozupone, Jesse I. Stombaugh1,

Jeffrey I. Gordon, Janet K. Jansson & Rob Knight: Diversity, stability and resilience of the human gut microbiota. Nature. Vol 489. 13. September, 2012.

Stephen M. Collins, Michael Surette and Premyst Bercik: The interplay between the intestinal microbiota and the brain. Nature Reviews. Volume 10. November 2013.

Valentina Tremaroli & Fredrik Bäckhed: Functio-nal interactions between the gut microbiota and host metabolism. Nature. Vol 489. 13. September 2012.

http://www.mayoclinic.org/medicalprofs/fecal-transplants-ddue1012.html

23

biologibogensom iBog® – og som trykt bog i 3. udgave

Nyklassikeren er udkommet som iBog®

Økologikapitlet er bygget op på ny, og er

udvidet med endnu et økosystem: De ferske

vande. Desuden er der også nyproducerede

anima tioner med bl.a. spildevandsrensning,

N ś kredsløb, celledelinger og proteinsyntese.

Kapitlerne Økologi, Fysiologi, Sexologi,

Mikroorganismer og immunologi, Celle-

biologi og Genetik dækker læreplanernes

beskrivelse af biologi på C-niveau og nu

også fuldt ud på B-niveau!

Biologibogen som trykt bog er kommet i

en ny, 3. udgave med ajourført, revideret og

udvidet indhold, så den dækker både C- og

B-niveau.

Grethe Hestbech, Hans Marker, Ingelise Kahl, Lisbet

Marcussen og Niels Søren Hansen | Anna Marie

Thøstesen (red.)

iBog® bio.systime.dk: 6 videoer | 410 billeder | 320

ordforklaringer | 45 øvelsesvejledninger | 12 tema-

sider | 570 sider | eBog

Bog 3. udgave ca. 380 sider

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk – bedre læring

Se priser og licenser på systime.dk

bliv Ajour

Gør som25.000 kolleger

Se fordele påajour.systime.dk

BogiBog®

BogiBog®

24

Blandt fagfolk har det været kendt I mange år, at rynket rose –populært kaldet hybenrose –er en uønsket invasiv art i den danske natur. Den viden er dog langt fra nået bredt ud i den almindelige befolkning, der typisk stadig opfatter hyben som en smuk og nyttig plante, som giver frugt til både marmelade, suppe og snaps.I et stort EU-projekt – LIFE OverdrevII – er det Naturstyrelsens overordnede sigte at rydde tilgroede overdrev for at genoprette den særlige natur dér. I et del-projekt har Thisted Kommune lavet forsøg med, hvordan de bedst bekæmper rosen, som truer klitheden ved Hanstholm.

Eleverne går forrest i en holdningsændringMen udover våben som sprøjtning, slåning og græsning, har kommunen også sat elever fra Thisted Gymnasium ind i kampen mod den aggressive busk. De har arbejdet med at opstille hypoteser om rosen, arbejdet innova-tivt med at udtænke undersøgelser som kunne efterprøve deres hypotese, og endelig har de fremlagt deres resultater for hinanden og for involverede medarbejdere fra kommunen og en specialestuderende fra Aarhus Universitet.

Elevernes arbejde har dannet grundlag for et undervisningsmateriale, som sætter spot på

rynket rose som et problem, og EU-projek-tetes parter håber på, at det vil blive flittigt brugt landet over. Børn og unge kan nemlig være yderst effektive medspillere, når en of-fentlig sandhed som, ’hybenroser er gode at have i naturen,’ skal ændres.“Eleverne spiller en vigtig rolle i en holdnings-ændring overfor rosen, fordi de går hjem og siger til deres forældre og bedsteforældre, at de har lært, at rynket rose slet ikke er så fin at have, som de går og tror. Det giver os mulig-hed for at lave en langsigtet holdningsbearbej-delse blandt borgerne, som vil gøre bekæm-pelse nemmere,” siger skovfoged i Thisted Kommune John Patuel Hansen.

Ægte problemer motivererFor biologilærer på Thisted Gymnasium Rune Therkildsen har det været en rigtig god ople-velse at lade sine elever fra det naturvidenska-belige grundforløb samarbejde med kommu-nens Natur- og Miljøafdeling. Eleverne skulle beskrive, hvorfor det er et problem, hvorfor der er behov for nytænkning i forhold til bekæmpelse og komme med forslag til løsning af problemet eller vurdere løsningsforslag. Alt sammen noget som Rune Therkildsen anbefaler andre at gøre, og som han mener passer rigtig godt med de strømninger, der er i gymnasiet, om at undervisningen skal være anvendelsesorienteret.

Til kamp mod rynket roseRynket rose er en aggressiv invasiv art, som truer biodiversi-teten på de danske kyster. elever fra Thisted Gymnasium har deltaget i et eU-projekt, hvor de skulle komme med input til, hvordan elever kan undersøge rynket rose og effekten af be-kæmpelse af den. de gik meget begejstrede til opgaven, blandt andet i kraft af samarbejdet med Thisted kommune, som be-tød, at deres arbejde havde rod i en virkelig problemstilling.

Af fagjournalist Lone Bøye Thuesen

25

”Det at eleverne kommer ud i felten og beskæftiger sig med en virkelig problemstil-ling, der har betydning og skal være med til at bidrage til noget nyt. Dét var virkelig motiverende for dem. At de skulle samarbejde med eksterne parter forpligter dem også på en anden måde, og det betyder, at de nu på en faglig baggrund har fået forståelsen af, at det faktisk er et stort problem. Og så synes jeg, de kompetencer, de får i forhold til at opstille hypoteser, er rigtig vigtige,” fortæller han.

Spørg om kommunen vil være medHan anbefaler varmt at tage fat i sin kom-munes naturforvaltning og høre, om de vil indgå i et samarbejde med skolen omkring rynket rose. Det er nemlig mange steder en kommunal opgave at sørge for, at rosen bliver bekæmpet. ”Det er en fordel for begge parter, hvis en medarbejder fra kommunen hjælper med at formidle problemstillingen til eleverne. De kan tage dem med ud til ét af de steder, hvor det er et problem og fortælle dem, hvad det

Indlæs QR-koden, så kan du se en 10-minutters video om rynket rose, som også er god til eleverne

26

går ud på. Eleverne kan efterfølgende lave hypoteser og undersøgelser, og til sidst kan de præsentere deres forslag for den samme person. Det forpligter eleverne meget mere –og det er én af de store styrker ved at have folk med udefra,” oplever Rune Therkildsen.

Også muligheden for at arbejde tværfagligt har været en positiv faktor i forløbet. For eksempel bliver offentlig forvaltning og EU-lovgivning lige pludselig meget konkret, når eleverne står ude og kigger på et område, som er beskyttet af EU’s habitatdirektiv. ”I samfundsfag kan EU godt være en fluffy størrelse, som er svært at gøre konkret for eleverne. Her var der pludselig et projekt, som de selv var en del af, og hvor de fandt ud af, at der var nogle regler i EU, som fik betyd-ning for, hvad der skulle foregå på klitheden i Hanstholm,” fortæller lærer i biologi og samfundsfag Rune Therkildsen.

Sjælden natur jages på flugtMen det er langt fra kun i det nordjyske må-nelandskab, at rynket rose er et problem. Den er ved at invadere det meste af den danske kyst. Busken spreder sig både ved rodskud og med frø fra hybenfrugten. Her får busken hjælp af fuglene, men også vandet gør sit ved at sejle hybenfrugter til nye kyster. De kan ligge i saltvand i op til ti måneder –og allige-vel være i stand til at spire. Når først en busk har fået fat, fordobler den sit areal på tre år, idet den vokser 40-50 centimeter til alle sider på et år. I Nationalpark Thy dækkede hyben-roserne i 2004 knap otte hektarer. Beregnin-

ger viser, at i 2034 vil omkring 200 hektarer være dækket –altså 25 gange så stort areal.

Og jo, rosens blomster og er pæne og hyben er nyttige i husholdningen, men jo større arealer rosen overtager, jo mindre bliver der tilbage af den oprindelige natur på de over-drevsarealer, hvor den trives. Den skygger simpelthen den særlige flora på de lysåbne naturtyper væk - blandt andet rødlistede plantearter – og dermed forsvinder også de insekter, som kun lever her. Strandarealerne får en monokultur uden diversitet, og des-uden er der et problem med tilgængelighed til vandkanten.Blandt andet er der store udfordringer i Nord-sjælland med at komme ned til strandene, for roserne danner et uigennemtrængeligt krat, som ikke kan forceres.

Droner sat i ind i kampenKonklusionerne fra Life Overdrev II omkring, hvordan rynket rose bedst bekæmpes, er ikke endelige. Indtil videre tyder det på, at det mest effektive våben er en kombination af slåning og græsning, hvor det kan lade sig gøre. De erfaringer skal bruges i et nyt EU-projekt, som Thisted Kommune allerede er involveret i. Det er et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen, hvor droner flyver langs det meste af vestkysten, for at kortlægge den invasive roses udbredelse. Når hele området er kortlagt, planlægges det hvor og hvordan, bekæmpelsen skal foregå.

En anden del af det projekt er udviklingen af en app, som blandt andet kan bruges til regi-strering af rynket rose. Så kan eleverne –eller andre borgere –som observerer rynket rose ude i naturen, vurdere størrelsen på busken, skrive dedt ind i app’en sammen med deres navn og trykke på indberet. Indtil app’en er klar næste sommer er det muligt at indberette forekomst af rynket rose og andre invasive arter på Naturstyrelsens hjemmeside.

Her kan du se en længere video om det arbejde, eleverne fra Thisted gymnasium har lavet i Hanstholm: vimeo.com/15067279

Du kan læse mere på lifeoverdrev.dk, hvor du også kan hente materialet under ’Projektdokumenter’.

27

Et af besøgene i Costa Rica handlede om kakao. Et stykke inde i regnskoven var der en lille plads omgivet at kakaotræer, som dyrkes af Amazarillakvinderne, som et led i den bæ-redygtige produktion af kakao. Her fik vi en introduktion til, hvordan indianerne tidligere fremstillede og tilberedte kakao, som de værd-satte højt og anså for en gudedrik.

Kakaoplanten danner en stor gul frugt og indeni ligger bønnerne omgivet af en hvid, slimet, syrlig og sukkerholdig masse. Tidligere blev bønnerne befriet for den hvide masse ved at man suttede eller slikkede dem rene. Her-ved blev bakteriefloraen fra munden overført til bønnerne, og ved at presse dem sammen i en beholder, blev der skabt et anoxisk miljø, hvorved en fermentering kunne finde sted. Efter et par dage skulle bønnerne luftes nogle dage inden de blev tørret og ristet. Bønnerne blev herefter pulveriseret, tilsat lidt chili og kogende vand og gudernes drik var klar.

Da de første spaniere kom til Sydamerika blev de budt denne gudernes drik, men spyttede det straks ud igen. Det var ikke nogen god start for at skabe et godt forhold til de lokale beboere. Senere kom der nonner til Den nye Verden, og de vidste noget om at bruge suk-ker. Ved at tilsætte dette til kakaoen blev den meget bedre og siden en meget populær drik i Europa.Gad vist hvad guderne satte mest pris på: Kakao med eller uden sukker?

Et senere besøg på hjemmesiden fra Institut for Fødevarevidenskab på KU (http://www.ifv.life.ku.dk/faggrupper/mikrobiologi/Nyhe-der/2011/Michael%20Crafack.aspx), fortæller at den hvide masse, der omgiver bønnerne, in-deholder sukkerstoffer, som er vigtige for fer-menteringsprocessen, da de derved dannede stoffer er med til at give den rigtige smag. Så spyttet har muligvis haft en begrænset effekt for udviklingen af det velsmagende produkt.

Spyt og gudedrikJohanne Jensen, Aalborg Katedralskole

©O

hA

NN

e Je

NSe

N, 2

013

28

Nu har du muligheden for at få genopfrisket dit kendskab til danmarks vilde planter!kurset starter på Aalborghus Gymnasium, hvor deltagerne vil blive introduceret til planternes grundlæggende taxonomi og morfologi, samt til forskellige bestemmelsesnøgler. herefter er der transport i egne biler til lokaliteten lundby krat, hvor vi spiser frokost i skoven.i lundby krat indsamles og bestemmes de planter, som vi kan finde og turen slutter med en fælles gennemgang af det indsamlede ma-teriale.deltagerne bedes medbringe bestemmelses-nøgler samt lup (10x).kurset ledes af Peter Wind, Aarhus Universitet.

Botanisk feltkursusArrangør

TitelDeltagerantal

Pris

TidSted

UnderviserTilmelding

Tilmeldingsfrist

Indhold

FadB kurser, Ole kunnerup. kontakt: ok@drlund-gym.dkBotanisk feltkursusmin 12, maks 25700 kr. Prisen inkluderer en sandwich + vand samt kaffe Pris for ikke medlemmer: 1100 kr.mandag den 19/5 fra kl. 9.00 -15.00vi mødes på Aalborghus Gymnasium, Sohngaardsholmsvej 60, 9000 Aalborg og turen slutter i lundby kratPeter Wind, Aarhus UniversitetFind kurset på foreningens hjemmeside: www.biofag.dk, under fanebladet ”kurser”2/5- 2014

Skov-Gøgeurt, Lundby Krat

29

Problemstillingerkan nv-undervisningen baseres på eksperimentelt arbejde, som tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed. hvordan stimuleres elevernes nysgerrighed og interesse for nv-faget.Nødvendigheden af at lade eleverne tage ansvar.Forskellige tilgange til undervisningens struktur og indhold.kan naturvidenskab generelt være fagets centrum.hvilke kompetencer skal prioriteres.

Du får mulighed for At se konkrete eksempler på undervisning med nysgerrighed i centrumhøre hvordan kan den afsluttende evaluering tilrettelægges.At diskutere nv-undervisning i work-shopsAt høre oplæg om hvordan elevernes nysgerrighed kan vækkes.

Program:10:00 -0 0:30: velkomst med kaffe, te

og brød10:30 -11:00: Fagkonsulentens visioner11:00 -12:30: Oplæg til inspiration12:30 -13:30: Frokost13:30 -14:00: Præsentation af nv-forløb

med nysgerrighed i fokus14:00 -15:30: Workshop med erfa-

ringsudveksling15:30 -16:00: Afslutning og farvel

Nysgerrighed i NVFag

ArrangørTitel

KursusformForplejning

DeltagerantalPrisTid

StedKursusledere

TilmeldingTilmeldingsfrist

Målgruppe

Indhold

Biologi, kemi, naturgeografi & fysikFadB-kurser Nysgerrighed i Nv eksternatPrisen inkluderer forplejning.min 15.1300 kr. Tirsdag 11. marts 2014Rødkilde Gymnasium, vejlemarianne Johansson, Arne Bonnesen, Christian Rix og Svend erik Nielsen www.biofag.dk/kurser1, marts 2014lærere der underviser i Nv

Konkrete kompetencer i nvAt kunne arbejde efter naturvidenskabelig

metodeAt kunne undres At kunne søge information målrettetAt kunne formulere et formål / problemstilling At kunne tilrettelægge et eksperimentAt kunne gennemføre et eksperimentAt kunne fremlægge eksperimentet og

resultaterne mundtligt med PP At kunne skrive en naturvidenskabelig rapport

30

Undervisningstilbud til hF og gymnasiet

25. marts 2014 kl. 13.30 -16.00 den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 kastrup

13.30 Ankomstintro til Skoletjenesten og til den Blå PlanetPræsentation af undervisningstilbudkort kaffepauseTur i Akvariet15.30 Stud. scient. Tore hejl holm-hansen om sit specialeprojekt med osmoregulation og stofskifte hos hajerherefter kan man opleve den Blå Planet på egen hånd indtil lukketid2575 kr. inkl. kaffe/the og kageThomas Bundgaard senest 1. marts thomas.bundgaard@skolekom.dk Thomas Bundgaard og Jørgen Brink hansen i samarbejde med Sara Tougård den Blå Planet

kursets formål er at styrke den enkelte lærers arbejde med skriftlige opgaver. der er fokus på biologi A, men også for lærere med bioteknologi er kurset relevant. Fagkonsulent kresten Torp deltager i kurset.Forud for kurset vil hver deltager modtage anonymiserede elevbesvarelser af eksamensopga-ver, som gennemlæses og gives en bedømmelse. disse bedømmelser vil indgå i en fælles diskus-sion af bedømmelseskriterier og karaktergivning.med afsæt i bedømmelsen vil der være erfa-

Den Blå PlanetlOkAlkURSUS FOR BiOlOGilæReRe i de GymNASiAle UddANNelSeR

TidSted

Program

DeltagerantalPris

Tilmelding

Arrangører

ReGiONAlT kURSUS

Skriftlighed og bedømmelse i biologi A

ringsudveksling om hvordan vi kan arbejde med elevernes skriftlige kompetencer i undervisningen. På kurset, vil der herudover blive sat fokus på de nye opgavetyper i forlængelse af 2010-læreplanen, der som noget nyt rummer populationsgenetik, statistisk resultatbehandling samt muskler og blodkredsløb. Pris: 100 kr. incl. kaffe for medlemmer af FadB. Pris for ikke medlemmer: 250 kr. (opkræves elek-tronisk via skolen efter tilmeldingen)Tilmelding senest 1, marts på www.biofag.dk

Tirsdag den 11.03 fra 15.00 -17.30 på Gammel Hellerup Gymnasium

31

Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDB-sekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.

FaDB´s hjemmeside:http://www.biofag.dk

ForENINgEN AF DANSkE BIologEr

E-mail til hele bestyrelsen: fadb@groupcare.dk

Formand:Svend Erik Nielsen, 4824 9226 alrune@post.tele.dk

Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284bu@vestfyns-gym.dk

Kasserer:Suna Schleiss Thomsen, 7250 5885Nørtoftvej 2A, 9370 Halssuna@aatg.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Christian Rix, 6020 7537cr@roedkilde-gym.dk

Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838ok@drlund-gym.dk

Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862fg@toerring-gym.dk

Suna Schleiss Thomsen, 7250 5885suna@aatg.dk

Peter Windfeldt, pw@nordfyns-gym.dk

Daniel Woo Shing Hai dn@hj-gym.dk

Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:Kresten Cæsar Torpkresten.caesar.torp@uvm.dk

Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Svend Erik Nielsen

Regional kontakt:Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl

Kontakt til IBO: Jane Burkarl

EMU Biologis hjemmeside:Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi

Kontakt til videregående uddannelser:Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Jane Burkarl (SDU)

FaDB-kurser:Svend Erik Nielsen (formand) Ole Fristed KunnerupChristian Rix

Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen

Fagligt forum for biologi/bioteknologi:Svend Erik Nielsen

GMO-høringer: Marianne Johansen

Revisorer: Benny Silvert (FaDB)Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

ForlAg

Nucleus’s bestyrelse:

Formand:Peter Abildgaard AndersenTlf. 3860 1653aa@kalgym.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:Jane Sundbæk Johansen Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels JørgensenOle Fristed Kunnerup

Nucleus Foreningen af DanskeBiologers Forlag ApsLundingsgade 33, 8000 Århus C.Tlf. 8619 0455Fax: 8619 6355Mail: nucleus@nucleus.dkWeb: www.nucleus.dk

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

Grundbog til biologi A og temabog til både biologi A og B.

• Immunsystemet og dets funktion inkl. afsnit om immunologiske metoder.

• De globale sygdomme malaria, tuberkulose, hiv og diabetes type 2.

• Sygdommenes interaktion.

• Cases og diskussion af hvor forskningen står lige nu.

»Med denne udgivelse har forfatterne ramt præcist ned i A-niveauets immunologikernestof og suppleret det med gode fortællinger om forskellige sygdomstyper. ... Det er et af de bedste bogprojekter, jeg længe har læst, og som jeg vil give min varmeste anbefaling«. Jesper Ruggaard Mebus, Biofag 2 2013.

Immunologi– globale udfordringer og infektionssygdomme

p-bog kr. 198e-bog kr. 48 (elevlicens)

Afsender:Biofagc/o Nucleus Forlag ApSLundingsgade 338000 Århus C

Afsender:

Biofagc/o Nucleus Forlag ApSLundingsgade 338000 Århus C

NUCLEUS FORLAG • Lundingsgade 33 • 8000 Århus C • 86 19 04 55

Bogen til biologi C for stx og htx.

190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms.

På www.biologitiltiden.dk findes opgaver, forsøg og bogens figurer.