biologi b 2.y 2015-2018 · fra egebo et al (2012), biologi til tiden s. 51-62 om nervesystemet og...

Side 1 af 16

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:

maj-juni, 17/18

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen

Uddannelse htx

Fag og niveau Biologi B

Lærer(e) Ditte Elsborg

Hold 2.y Bio

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Kartoflen og de andre rødder

Titel 2 Kroppen og kosten

Titel 3 Vandmiljø og spildevandsrensning (del af SO-forløbet sammenhængende udvikling)

Titel 4 Biologien til (jule)festen

Titel 5 Bioteknologisk produktion og enzymer

Titel 6 DNA og Liv

Titel 7 Menneskets Fysiologi 1

Titel 8 Evolution

Titel 9 Genetikken i vores fødevarer og mennesker

Titel 10 Mikroorganismer – god coops and bad coops

Titel 11 CSI – hvem er morderen?

Titel 12 Børn, sex og barnløshed

Titel 13 Immunsystemet og smitsomme sygdomme

Titel 14 SØB under lup – Økologi og Bæredygtighed på HRS

Side 2 af 16

Titel 1

Kartoflen og de andre rødder

Indhold Kernestof: Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Prokaryote celler: s. 10-17, 20-22 Eukaryote celler s. 41-48, 52-55 Kromosomers opbygning og DNA, s. 736-769 Opbygning af- og transport over cellemembranens. 46-52 Svampe og vira: s. 62-67 Supplerende stof: Grønlands heldige Kartofler af Charlotte Frydenlund Michelsen, 2014, Dagens Grønland s. 1-3 YouTube: The Cell Song YouTube: The Cell Rap Dokumentarfilmen ”Grønlands Heldige kartofler” + tilhørende arb. spm. Øvelser: Øvelsesvejledning: Mikroskopi af forskellige celletyper + aflevering Øvelsesvejledning: Osmose + aflevering Andet: Arbejdsspørgsmål om prokaryoter Arbejdsspørgsmål til Grønlands Heldige Kartofler (film)

Omfang

15 lektioner af 45 min

Særlige fokuspunkter

Faglige mål: – gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og

biologiske processer – udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen

til almindelig laboratoriesikkerhed Kernestof: – udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNAs

opbygning og funktion – cellers opbygning og funktion samt udvalgte celleorganellers overordnede

funktion, herunder den overordnede forskel på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller

– eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og –behandling hos kartoffelplanter i grønlandsk kartoffelproduktion, i samspillet mellem planter (kartoffel), svampe og bakterier

Konkrete mål: – Introduktion til funktion af centrale organeller og cellestrukturer som

mitochondrie, grønkorn og ribosomer – Introduktion til arvematerialets opbygning og funktion, herunder

placering af DNA og kromosomer i cellen. – Cellens opbygning og funktion, herunder forskelle og ligheder mellem

prokaryote og eukaryote celler, og forskelle og ligheder mellem plante-,

Side 3 af 16

svampe og dyreceller, samt opbygning og funktion af virus. – Opbygning af cellemembranen og transport af stoffer over

cellemembranen, eksemplificeret ved osmose, aktiv transport, passiv og faciliteret diffusion.

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning, virtuelle arbejdsform med elev-produktion af Google dokument med begreber, kollaborativt arbejde, pararbejde, skriftligt arbejde med fremstilling af journaler, eksperimentelt arbejde, samt formativ og summativ evaluering.

Side 4 af 16

Titel 2

Kroppen og kosten

Indhold Kernestof: - DR1 udsendelsen Bitz & Frisk om sund og billig mad - Kostanalyse med gratis appen Lifesum - kostrådene på altomkost.dk Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Fedt, Protein og Kulhydrat s. 145-150 Energibetragtninger og kostråd: s. 150-155 Vitaminer, mineraler og kostfibre s. 155-159 Fordøjelsen s. 171-182 Fra Egebo et al (2012), Biologi til Tiden s. 29-34: Blodsukker og insulin Supplerende stof: Artiklen af Spilde, Ingrid (2013) ”Kan type-2 diabetes kureres med kostændringer?” + tilhørende arbejdsspørgsmål. Øvelser: Fordøjelse af stivelse med spytamylase – delvist elevfremstillet øv. Vejl. + fremstilling af videnskabelige postere i samarbejde med Komm/IT. Kostanalyse + rapport aflevering Andet og opgaver: Gruppepræsentation over den biologiske baggrund for kostrådene. Projektarbejde om elev-valgte temaer indenfor fødevarer og sundhed. Quiz om madvaner på altomkost.dk Arbejdsspørgsmål om næringsstoffer i føden og fordøjelse Gruppeopgave om kostanalyse på forskellige diæter med fokus på jerns betydning i kosten. Arbejdsspørgsmål om blodsukker og diabetes Evaluerings-brætspil over forløbet

Omfang

12 lektioner a 45 min.


Faglige mål:

– dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt

arbejde

– uddrage og forklare biologisk teori fra litteratur og anvende denne i

diskussion af resultater fra eksperimentelt arbejde

– opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og

forklare betydningen af kontrolforsøg – udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til

almindelig laboratoriesikkerhed – opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative eksperimenter og

Side 5 af 16

undersøgelser under vejledning – analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under

hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed Kernestof:

– et udvalgt organsystems opbygning og funktion set i et sundhedsmæssigt

perspektiv

– et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og –

behandling

– et eksempel på bioteknologisk produktion (enzymproduktion)

Konkrete mål: – Eksempler på de organiske stoffer i kostens sammensætning: fedt, protein

og kulhydrat, samt deres kemiske opbygning og funktion i forhold til næringsoptagelse, og i hvilke fødevarer de findes.

– Gennemgang af fordøjelsessystemet. – Kostanalyse af elevens fødeindtag gennem en hel dag, med

energiberegninger og energifordeling på de 3 makronutrienter fedt, protein og kulhydrat, herunder inddragelse af de 10 kostråd, madpyramiden og mikronutrienter (vitaminer og mineraler)

– Beregning af energiforbrug og energifordelinger. – Opstilling af enkle hypoteser som udgangspunkt for eksperiment med

spytamylase, og forklare betydningen af tilhørende kontrolforsøg – opbygning og funktion af organsystemer i fordøjelsessystemet set i et

sundhedsmæssigt perspektiv – grundlæggende energiomsætninger i celle og individ i forhold til

nedbrydning af føde og optagelse af denne. – Bearbejdning af resultater fra forsøg med spytamylase, ved at lave en

videnskabelig poster (i samarbejde med Komm/IT) Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning, virtuelle arbejdsform med elev-produktion af Google dokument med begreber, skriftligt projektarbejde med fremstilling af videnskabelig poster og eksperimentelt arbejde, formativ og summativ evaluering, pararbejde, individuelt arbejde, gruppearbejde.

Titel 3

Vandmiljø og spildevandsrensning (del af SO-forløbet Sammenhængende Udvikling)

Indhold Kernestof: Videnskab.dk (3. juni 2014), Iltsvind; Endelig lysner det for danske farvande. Via internettet (23. oktober 2015) http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/iltsvind-endelig-lysner-det-danske-farvande Ministeriet naturstyrelsen (2014), Spørgsmål og svar om iltsvind. Via internettet (25. oktober 2014)

Side 6 af 16

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/spoergsmaal-og-svar-om-iltsvind/ Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne 86-87 Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Primær og sekundær forurening, s. 1337-1344 (til tungmetaller) Pesticider og andre gifte og hormonforstyrrende stoffer s. 1347-1352 (til Forurening af søer) Forurening af søer s. 1352-1355 (til forurening af vandløb) Vandrensning s. 1366-1375 (til Luftforurening) Kvælstofkredsløbet s. 1194-1199 (til svovlekredsløb) Vandmolekylernes kredsløb afsnit 27.3.5 Eget udarbejdet materiale: Vejledning til Biologirapport + Logbog til dokumentation af feltarbejde og besøg i Zoo. Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej – film om hele vandets vej. Via internettet (25. oktober 2014) http://www.vandetsvej.dk/Film-364.aspx Supplerende stof: ’Spørgsmål og svar om iltsvind’, artikel fra Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/spoergsmaal-og-svar-om-iltsvind/ Øvelser: Indsamling og analyse af vandprøver fra vandløb og søer i og omkring København, med fokus på

- Ammonium - Nitrat - Nitrit - Phosphat - pH - Hårdhed (Mg/Ca) -

Ekskursion til Zoologisk Have med fokus på bæredygtighed og vandrensning hos flodheste.

Omfang

16 lektioner á 45 minutter (uge 45, 2015)


Faglige mål: – gøre rede for eksempler på samfundsmæssige og bioetiske

problemstillinger under inddragelse af relevant biologisk viden. – opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative eksperimenter og

undersøgelser under vejledning – gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og

biologiske processer

Side 7 af 16

– demonstrere viden om og formulere enkle biologiske problemstillinger

– opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og forklare betydningen af kontrolforsøg

– udføre eksperimenter og undersøgelser i felten under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed

– dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde

Kernestof: – grundlæggende energiomsætninger i celle, individ og økosystem og eksempler på samspil mellem arter Konkrete mål: Vandkredsløbet Grundvand Spildevandsrensning Pesticider Udvaskning af nitrogen og fosfor Kontrolforsøg Feltundersøgelser Udarbejdelse af biologirapport


Klasseundervisning, virtuel kollaborativ arbejdsform med elev-produktion af Google dokument med begreber, skriftligt arbejde med introduktion til og fremstilling af biologirapport og eksperimentelt arbejde i form af feltarbejde og efterfølgende laboratorieanalyse, elevoplæg, samt formativ og summativ evaluering, projektarbejde

Titel 4

Biologien til (jule)festen

Indhold Supplerende stof: Fra Egebo et al (2012), Biologi til Tiden s. 51-62 om nervesystemet og påvirkning af dette Andet: Screen Cast-opgave om nikotin og alkohol over relevante figurer med produktkrav.

Omfang

4 lektioner a 45 min

Særlige fokuspunkter - Kroppens påvirkning af stoffer, alkohol og rygning, med fokus på nervesignaler. - Fokus på specialiseret celletype: nerveceller, og deres anatomi og funktion.


Klasseundervisning, virtuelle arbejdsform med elev-produktion af Google dokument med begreber og screencast

Titel 5

Bioteknologisk produktion og enzymer (samspil med teknologi B)

Side 8 af 16

Indhold Kernestof: Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Surmælks- og osteproduktion: s. 1082-1084 Aminosyrer og proteiner: s. 650-653, 656-661 Proteinsyntesen s. 791-807 Enzymer: s. 668-676 + 684-685 Mælkespecifikke enzymer: s. 681ff Supplerende stof: Petersen, Torben (2015) Mælk, mælk og atter mælk, videnskab.dk YouTube: Proteinsyntesen Film: På vinterekspedition til Ikka (1), DR, 2012 Artikel: Schmidt, Mariane: På enzymjagt i ikka-søjlerne, Aktuel Naturvidenskab, Nr. 3, 2008, s. 4-7. Hjemmeriet.dk – diverse elev-research Øvelse: Osteproduktion: pilotforsøg i laboratoriet, og osteproduktion af mozzarella-, feta-, Maribo-, og hvidskimmeloste i med skolens mejerist. DNA klippe-klistre øvelse

Omfang



Faglige mål: - gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden,

biologiske processer og teknologi i produktion - opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af

hypotesen, herunder kontrolforsøg - planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og

undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

- opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser

Kernestof:

- enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik

- et eksempel på en bioteknologisk metodes anvendelse i produktion

- nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen

- opbygning af og eksempler på biologisk betydning af proteiner Konkrete mål:

- Enzymers (og proteiners) opbygning og funktion, virkemåde, substratspecificitet, temperatur-, substrat-, pH afængighed.

- Chymosin som eksempel på ostespecifikt enzym - Proteinsyntese, transskription, translation, aminosyrer, mRNA, tRNA,

ribosomer, Det Centrale Dogme

Side 9 af 16

- Enzyme discovery: kuldeaktive enzymer fra Grønland - Biokemiske processer i osteproduktionen


Klasseundervisning, projektarbejde, tværfagligt samarbejde med teknologi, eksperimentelt arbejde i proces-laboratorie og køkken (værksted)

Titel 6

DNA og Liv

Indhold Kernestof: • PCR, primere, DNA polymeraser og geleleltroforese på biotechacademy.dk

(http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/genteknologi/teori/4genteknologisketools/pcr)

• Artikler: • - DNA-detektiver finder spor af truet fisk, Lasse Foghsgaard. Januar 2015. Politiken

- Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr, Kristian Sjøgren, juni 2014. Videnskab.dk - Et snapseglas vand afslører hele søens liv, Niels Ebdrup, december 2012. Videnskab.dk Radio: DNA-detektiver opsporer sjældent liv, Specialestuderende Jos Kielgast, PhD-studerende Philip Francis Thomsen, og Professor Eske Willerslev. Videnskabens Verden, P1. 31. januar 2012. Andet: Arbejdsspørgsmål til PCR Klippe-klistre PCR planche

Omfang



Faglige mål:

– gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske

processer og teknologi i miljøbeskyttelse

– opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af hypotesen,

herunder kontrolforsøg

– udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og foretage fornødne

sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale,

apparatur og kemikalier

– opsamle og bearbejde resultater fra kvantitative eksperimenter og undersøgelser

– analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under

hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse

diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten

– dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere

Side 10 af 16

forskellige gengivelsers styrker og svagheder

Kernestof:

- eksempler på samspil mellem arter

- et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse

- nukleinsyrernes opbygning og funktion

Konkrete mål: Forløbet har taget udgangspunkt i Statens Naturhistoriske Museums (SNM) citizen Science tilbud ”DNA & Liv” (http://snm.ku.dk/skole-og-gymnasietjenesten/gymnasier/undervisning/dnaogliv/) hvor eleverne har været på ekskursion til SNM og lave forsøg med artsbestemmelse på molekylært niveau vha. Real time PCR og klassisk bestemmelse ved at nøgle fiskearter udfra nøgler.

- DNA - DNA oprensning/ekstraktion - PCR og real-time PCR - Primer - Primer-probe system - Arter og artsbestemmelse - Biodiversitet - Naturovervågning og-beskyttelse - Ferskvand - Truede arter - Kortlægning


Klasseundervisning, projektarbejde, eksperimentelt arbejde på videregåede uddannelses institution, gruppearbejde.

Titel 8

Menneskets Fysiologi 1

Indhold Kernestof: Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Blod: s. 92-95 Blodkredsløbet og hjertet: s. 95-100 Blodtryk: s. 100-106 Hjerteklapper og hjertelyd: s. 107-108 Lungernes opbygning og funktion s. 79-91 Sygdomme i åndedrætssystemet: s. 130-134 Sygdomme i blodkredsløbet d. 134-140 Supplerende stof:

Artikel: Hæmatokrit - hvad er det Blodpletter på tøj eksamensopgave.pdf Øvelser: Øvelsesvejledning: Dissektion af svinehjerte

Side 11 af 16

Øvelsesvejledning: Bestemmelse af hæmatokritværdi Øvelsesvejledning: Blodtryk og puls Andet: Blodpletter på tøj – Biologi A skr. eksamensopgave "Fakta om blod" på givblod.dk

Omfang



Faglige mål: - gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden,

biologiske processer og sygdomsforebyggelse og –behandling - opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative

eksperimenter og undersøgelser - formidle biologisk viden mundtligt

Kernestof:

- udvalgte organsystemers opbygning og funktion - et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og

–behandling

Konkrete mål: - Hjertets opbygning og funktion - Lille og store kredsløb - Lungernes opbygning og funktion - Blodet bestanddele og funktion - Sygdomme i lunger og hjerte-karsygdomme


Klasseundervisning, elevoplæg, eksperimentelt arbejde, skriftlige arbejde (journal fremstilling).

Titel 9

Evolution

Indhold Kernestof:

Fra evolution.dk:

- alle underfaner under biologisk evolution: om Variation, Naturlig selektion, Hvad er en art, Co-evolution, Sex, Evolution i dag – og alle underfaner. - om menneskets udvikling og de tilhørende artikler om Slægtninge, Menneskeartens opståen, Spredning og Mennesket i dag. - Om Charles Darwin (alle underfaner) Om de 4 menneskearter: http://snm.ku.dk/skole-og-gymnasietjenesten/gymnasier/e-learning/menneskedyret/bokse/hvem_var_de/menneskedyret_faktaark.pdf

Side 12 af 16

Supplerende stof: Den helt store powepoint præsentation om Evolution (eget materiale) Menneskets Evolution, Peter K. A. Jensen, Videnskab.dk, 2015 (http://videnskab.dk/25-soforklaringer/menneskets-evolution) Evolutionlæren, Tom Fenchel, Videnskab.dk, 2006 Biologisk Klassifikation fra Den Store Danske Film: DNA detektiven, del 1. Fiktions-dokumentar om Eske Willerslev opdagelser. Øvelser: Menneskedyret (virtuel øvelse fra Statens Naturhistoriske Museum) Opgave om Undersøgelse af Klassifikationsniveauer

Omfang



Faglige mål: – formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt – indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling Kernestof: - evolutionsteori, herunder betydningen af arv og miljø. - eksempler på samspil mellem arter Konkrete mål:

- naturlig selektion - tilpasning - biodiversitet - livsbetingelser - genetisk drift - individ - art - population - artsdannelse - livsbetingelser - tilfældigheder i evolution - slægtskab - klassifikationsniveauer - evolutionsteori


Forelæsning, pararbejde, Klasseundervisning/diskussioner Eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde Pararbejde Virtuelt arbejde på fælles Google document Ekskursion til Københavns Universitet

Side 13 af 16

Titel 10

Genetikken i fødevarer og mennesker

Indhold Kernestof: Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Kromosomernes opbygning og DNA s. 763-768 DNA-replikation s. s. 769-772 Cellecyklus og mitose s. 772-774 Meiose s. 774-777 Proteinsyntesen s. 791-807 Genregulering s. 808-812 Introduktion til nedarvninger s. 816-819 Autosomal et-gens nedarvning s. 819-834 Autosomal to-gens nedarvning s. 834-846 Autosomal polygen nedarvning s. 850-851 Kønsbundet nedarvning s. 851-855 Stamtavleanalyser 862-863 Populationsgenetik 863-866 DNA-mutationer s. 874-883 Kromosommutationer s. 884-891 Kromosomtalsmutationer s. 891-895 Mutagener s. 896-901 Supplerende stof: Specielle nedarvningsformer 855-862 Perspektiver på arv (arv, miljø, epigenetik): s. 866-870 Udvalgte artikler om kræft, med focus på mutationer Film: YouTube animationer om mitotisk og meiotisk celledeling Øvelser: Teoretiske små genetik opgaver Detektion af GMO i fødevarer Isolering af DNA fra plantemateriale

Omfang


Særlige fokuspunkter Faglige mål: – gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, og teknologi i sygdomsforebyggelse og -behandling – formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt – indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling – analysere og diskutere samfundsmæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold. Kernestof:

Side 14 af 16

– cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, – et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling – nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen – grundlæggende genetiske begreber, herunder nedarvningsmønstre og mutationer – evolutionsteori, herunder betydningen af arv og miljø. Konkrete mål: Autosomal et-gensnedarvning Ufuldstændig dominans Codominans Multiple alleler Letale gener Analysekrydsning Autosomal to-gensnedarvning Dominant og recessiv nedarvning Epistasi Koblede gener Autosomal polygen nedarvning Mendelsk genetik Kønsbunden nedarvning (x-bunden og Y-bunden Celledelinger: mitose og meiose Stamtavleanalyser Populationsgenetik Mutationer: mutagener, kromosommutationer, mindre DNA mutationer, kromosomtalsmutationer Cancer

Væsentligste arbejdsformer Forelæsning Klasseundervisning/diskussioner Eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde Pararbejde Virtuelt arbejde på fælles Google document

Titel 11

Mikroorganismer – god cops and bad cops

Indhold Kernestof: Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Prokaryoter s. 10-41 Eukaryoter s. 41-64 Kulhydrater s. 614-631 Hydrolaser s. 681-681 ATP s. 689-694 Nedbrydning af kulhydrat og glykolyse s. 694-702 Gæring s. 702-705

Side 15 af 16

Krebs’ cyklus s. 705-712 Elektrontransportkæden s. 712-714 ATP-dannelse- og regnskab s.714-717 Supplerende stof: Øllets biologi (Elevvalgte) artikler om sundhedsfremmende og patogene bakterier Øvelser: Ølbrygning Laboratorieøvelse: Bakterietælling – tællekammer og CFU tællinger Mikroskopi af Østershat hyfer og gær (saccaromycescereviciae)

Omfang


Særlige fokuspunkter Faglige mål: - analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten - gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i production. - analysere og diskutere samfundsmæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold. Kernestof: - bakterie- og gærcellens opbygning og funktion - virus’ opbygning og funktionsmåde - mikroorganismers vækst og vækstfaktorers betydning for denne - enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik - et eksempel på en bioteknologisk metodes anvendelse i production - energiomsætning i celle, herunder, gæring Konkrete mål:

- Ølbrygning - Enzymers opbygning og funktion - Kulhydrater: mono-, di-, polysaccarider - Hydrolaser - Katabolisme af nedbydning af kulhydrat - Glykolysen og regulering heraf - Gæring - Krebs cyklus (citronsyrecyklus) og regulering heraf - Elektrontransportkæden - ATP, ATP-dannelse, ATP-regnskab


Forelæsning Klasseundervisning/diskussioner Eksperimentelt arbejde

Side 16 af 16

Individuelt arbejde Pararbejde

Titel 12

Ølbrygning og ciderfremstilling

Indhold Kernestof: Fra Skadhede, Thomas et al (2015), Yubio: Gæring s. 702-705 Supplerende stof: Øllets biologi Kidler til ciderfremstilling fundet af elever Øvelser: Ølbrygning

Omfang


Særlige fokuspunkter Faglige mål: - analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten - gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i production. - analysere og diskutere samfundsmæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold. Kernestof: - bakterie- og gærcellens opbygning og funktion - et eksempel på en bioteknologisk metodes anvendelse i production - energiomsætning i celle, herunder, gæring Konkrete mål:

- Ølbrygning og ciderfremstilling - Enzymers opbygning og funktion - Kulhydrater: mono-, di-, polysaccarider - Gæring - ATP, ATP-dannelse, ATP-regnskab


Forelæsning Klasseundervisning/diskussioner Eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde Pararbejde Gameifikation – elevproduktion af diverse øl-spil

biologi b 2.y 2015-2018 · fra egebo et al (2012), biologi til tiden s. 51-62 om nervesystemet og...

Documents