birkerød gymnasium 2016-17

36

Upload: birkerod-gymnasium-hf-ib-kostskole

Post on 23-Jul-2016

213 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Uddannelses- og studieretninger på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

TRANSCRIPT

Page 1: Birkerød Gymnasium 2016-17
Page 2: Birkerød Gymnasium 2016-17
Page 3: Birkerød Gymnasium 2016-17

Jeg er glad for at kunne byde velkommen til Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole (BG). Skolen er stærkt forankret lokalt, men med et internationalt fokus, da vi har elever fra mere end 50 forskellige nationaliteter. Som ét af blot fire gymnasier i Danmark har vi alle de uddannelser, et gymnasium kan rumme under samme tag, nemlig: STX, HF og international studenter-eksamen (IB). På vores kostskole bor der elever fra de tre forskellige uddannelsesformer. Vi føler os forpligtede til hver dag at yde det bedste, vi kan, og forventer, at du som kommende elev gør det samme.

Du investerer tre år af dit liv på BG, og betalingen kommer mange gange igen, hvis du engagerer dig i skolens faglige og sociale aktiviteter med energi og vilje til at gøre en forskel.

Til at hjælpe dig gennem din ungdomsuddannelse stiller BG en professionel og særdeles velkvalificeret medarbejderstab til rådighed. Den er garanten for, at du stilles over for faglige udfordringer, som giver dig mulighederne for at få alle dine talenter til at folde sig ud.

P Å G E N S Y N Anders Kloppenborg

VELKOMMEN

1

I N T RO

Page 4: Birkerød Gymnasium 2016-17

At tage forbi BG i dag er som at se tilbage på en

drøm, der gik i opfyldelse. På trods af hårde tider med mange lektier, afleveringer og eksaminer, bliver jeg

faktisk helt misundelig på de nye 1.g’ere over, hvad

der venter dem. (Marie Trolle Bonnesen - elev på BG 2012-15)

Page 5: Birkerød Gymnasium 2016-17

BIRKERØD GYMNASIUM _EN VERDEN AF MULIGHEDER

BG er en levende skole med et sprud- lende socialt liv og masser af stærke oplevelser – en skole med humør og hastighed. På BG er der et væld af kreative fritidsaktiviteter, hvor alle elever kan mødes og udvikles. Vi har vores egen vores egen nyhedskanal BiG Times med elever i rollen som reportere. Der er frivillig musik, forfatter- og debat- arrangementer samt fester og fredags-cafe. Hvis du ønsker at udfolde dig fysisk, er der sportsturneringer inden for fx volleyball, håndbold og ikke mindst fodbold, hvor vi fejrer store triumfer med både vores drenge- og pigehold. Aktiviteterne bestemmes i høj grad af

BG er et helt særligt gymnasium. Her har vi plads til alle typer, og man kan være sig selv i et åbent og givende fællesskab.BG står for faglige udfordringer og har en stærk tradition for, at eleverne aktivt, ansvarligt og alsidigt er med til at skabe

skolens liv og give den nerve og nærvær.

eleverne, så har du en god idé, er det bare om at komme i gang. På BG kan alle komme til orde. Vi lægger vægt på, at eleverne kan engagere sig, og at de ca. 1.100 elever har indflydelse på skolens daglige liv. De forskellige elevorganer spiller en aktiv rolle i tilrettelæggelsen af de sociale aktiviteter.

De ugentlige morgensamlinger binder kommunikationen på skolen sammen, ligesom alle følger med i hinandens færden via vores fælles it-platform, Lectio, skolens hjemmeside og nyheds-kanalen BiG Times.

I N T RO

3

Page 6: Birkerød Gymnasium 2016-17

Har du brug for hjælp til lektierne, eller har du bare lyst til at lave lektier sammen med andre, har BG også en studiecafé, hvor du to gange om ugen kan få kvalificeret hjælp fra lærere og vejledere. Solidt, fagligt arbejde danner grobunden for et godt, socialt liv. På BG prioriteres det faglige højt, og efter 2 eller 3 års HF-, IB- eller gymnasieforløb resulterer det i eksamensbeviset, som giver adgang til de videregående uddannelsesinstitutioner.

Skolen har ca. 110 dygtige og engagere-de lærere, der også uden for skolen er fagligt engageret i udarbejdelse af lære- bøger, universitetsundervisning og lignende. Det smitter naturligvis af på den daglige undervisning i form af forskellige undervisningsformer og faglige udfordringer for eleverne. Du har mulighed for at deltage i nationale og

internationale konkurrencer i matematik, fysik, kemi, biologi, naturgeografi og samfundsfag. Samtidig arrangerer skolen forskellige camps og debat-konkurrencer som bl.a. BIGMUN, der er en diplomatcamp på engelsk med deltagelse af skoler fra hele verden.Du vil møde varierede arbejdsformer i form af projektarbejde, temadage, fællestimer, forelæsninger, ekskursioner og inkursioner. Herudover er der tradition for en studieretningsrejse i 2.g og en studietur i 3.g, der kan give dig det sidste faglige løft i et eller flere fag. BG har også udvekslings-skoler i USA, Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien, Indien og Kina.

Skolen har til huse i nyrenoverede bygninger, der ligger smukt i naturen, men med kort afstand til København.

I N T RO

4

Page 7: Birkerød Gymnasium 2016-17

STX – DET ALMENE GYMNASIUM

En studentereksamen er opbygget af en række forskellige fag. Nogle er obligatoriske, nogle er studieretningsfag, og nogle er valgfag. Fagene er inddelt i tre niveauer: A-niveau, B-niveau

og C-niveau, hvor A-niveaufag er 3-årige, B-niveaufag er 2-årige og C-niveaufag er 1-årige. For at få en studenter- eksamen skal man have mindst fire fag på A-niveau, tre

på B-niveau og syv på C-niveau.

Der er mange muligheder for at kombinere fag og niveau, som du ønsker. Men nogle fag ligger fast. Alle har dansk og historie på A-niveau. Alle skal have to sprog, hvoraf engelsk er det ene på mindst B-niveau. Alle skal også have tre naturvidenskabelige fag og matematik på mindst C-niveau, og mindst et af disse skal opgraderes til B-niveau. Alle skal have et kunstnerisk fag på mindst C-niveau, og endelig skal alle have idræt, oldtidskundskab, religion og samfundsfag på mindst C-niveau. Langt de fleste af fagene kan via studie-retningen eller valgfagene opgraderes til et højere niveau.

Med dit valg af studieretning og fag kan du dreje din studentereksamen i en retning, der stemmer med dine interesser. I denne folder får du en introduk-tion til de enkelte studieretninger. Hvis du vil have et mere detaljeret overblik over fag, valgfag og mulighed for opgradering af fag, skal du kigge på vores hjemmeside www.birke-gym.dk.

S TX

5

Page 8: Birkerød Gymnasium 2016-17

STUDIERETNINGER 2016-17Birkerød Gymnasium tilbyder 20 forskellige studieretninger.

Fælles for dem alle er, at studieretningsfagene er lagt fast på forhånd. Du skal have en række fælles fag uanset dit valg af studieretning. Desuden er der forskellige valgfag, som du

mere eller mindre frit kan vælge imellem.

*Du kan læse mere om studieretningerne på www.birke-gym.dk

6

S TX

Page 9: Birkerød Gymnasium 2016-17

// OVERSIGT STUDIERETNINGER //

N R . + F A G N A V N F A K U L T E T

1_Fysik A, Matematik A, Kemi B Science Naturvidenskabelig

2_Kemi A, Matematik A, Fysik B Science Naturvidenskabelig

3_Matematik A, Fysik B, Kemi B Science Naturvidenskabelig

4_Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B Bioteknologi Naturvidenskabelig

5a_Biologi A, Kemi B, Matematik B Natur & sundhed 5b_Biologi A, Idræt B, Matematik B Natur & sundhed

Naturvidenskabelig

6a_Matematik A, Biologi B, Samfundsfag B Science & samfund Naturvidenskabelig

6b_Matematik A, Naturgeografi B, Samfundsfag B

7_Samfundsfag A, Matematik A, Naturgeografi C Globalisering & politik Samfundsvidenskabelig

8_Samfundsfag A, Matematik B, Naturgeografi C Globalisering & politik Samfundsvidenskabelig

9_Samfundsfag A, Matematik B, Erhvervsøkonomi C Økonomi & politik Samfundsvidenskabelig

10_Engelsk A, Samfundsfag B, Matematik B Samfund & sprog Samfundsvidenskabelig

11a_Engelsk A, Samfundsfag B, Psykologi B 11b_Engelsk A, Samfundsfag B, Billedkunst B

Samfund & sprog Samfundsvidenskabelig

12a_Engelsk A, Tysk fortsætter A, Mediefag B

Sprog & medier Sprogligt-kunstnerisk

12b_Engelsk A, Fransk fortsætter A, Mediefag B 12c_Engelsk A, Spansk A, Mediefag B

13a_Engelsk A, Spansk A, Tysk fortsætter B Globalisering & sprog Sprogligt-kunstnerisk 13b_Engelsk A, Spansk A, Fransk fortsætter B

14_Engelsk A, Musik B, Dramatik C Musik & sprog Sprogligt-kunstnerisk

7

S TX

Page 10: Birkerød Gymnasium 2016-17

8

S TX

Page 11: Birkerød Gymnasium 2016-17

DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Besøg på DTU og Københavns Universitet. Masser af spæn-dende eksperimenter og oplæg fra de dygtigste videnskabs-mænd. Det er noget af det, du kan opleve på BG på en natur-videnskabelig studieretning.

Som sciencegymnasium er BG en del af et netværk af almene og tekniske gymnasieskoler, som gør en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag. Vores lærere er dybt engagerede i at rykke dig fagligt mest muligt, og ud over den almindelige undervisning er der masser af spændende arrangementer og projekter i løbet af skoleåret, hvor der sættes fokus på naturvidenskaben.

Du skal overveje en naturvidenskabelig studieretning, hvis du eksempelvis drømmer om at blive ingeniør, læge eller laborant. Det kan også være, du går rundt med en bygningsdesigner, økonom eller bioanalytiker i maven.

Mulighederne er mange med en naturvidenskabelig studie- retning i bagagen.

*Du kan læse mere om de naturvidenskabelige studieretninger i denne folder eller på www.birke-gym.dk.

9

S TX

Page 12: Birkerød Gymnasium 2016-17

SCIENCE BIOTEKNOLOGI

S T U D I E R E T N I N G 1 - 3 S T U D I E R E T N I N G 4

Hvordan kan vi bruge solvarme, vindenergi eller biobrændsel i fremtiden? Hvad er gammaglimt og sorte huller – og hvordan kan man manipulere rundt med enkelte atomer? Tilmeld dig science-studieret- ningerne, hvis du er interesseret i det ekstremt store, det ekstremt små og det ekstremt eksotiske i universet og i molekylernes nanoverden. Vi eksperimen-terer i vores laboratorier, tager på virksomhedsbesøg og på ekskursioner til fx Københavns Universitet. Fysikken er med til at give mening, når vi som mennesker skal forstå store udfordringer som klimaforandringer, og faget kemi spiller en central rolle inden for blandt andet bioteknologi samt medici-nal- og materialeudvikling. Matematikken binder det hele sammen, og du vil med denne studieretning være godt rustet til de videregående uddannelser med et naturvidenskabeligt/teknisk eller medicinsk indhold.

Ebola i Afrika, GMO-soya til danske grise og kamel-enzymer til ostefremstilling. Vil du vide mere om vaccine mod ebola, om GMO-foders betydning for anti- biotikaresistens hos grise og om bio- teknologisk produktion? Så skal du tilmelde dig bioteknologistudieretningen. Vi har et stort fokus på at arbejde med aktuelle temaer inden for lægevidenskab, fødevareteknologi og biologisk produktion, som har stor samfundsmæssig betydning. Ved at arbejde anvendelsesorienteret med teori og eksperimenter i vores sciencelokaler, på Københavns Universitet og i private biotekvirksomheder får du en bred viden på området. Med denne studieretning vil du stå stærkt til videregående studier inden for natur-videnskabelige, medicinske og tekniske uddannelser.

1 / Fysik A, Matematik A, Kemi B

2 / Kemi A, Matematik A, Fysik B

3 / Matematik A, Fysik B, Kemi B

4 / Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B

10

S TX

Page 13: Birkerød Gymnasium 2016-17

NATUR & SUNDHED SCIENCE & SAMFUND

S T U D I E R E T N I N G 5 S T U D I E R E T N I N G 6

Fremtidens sundhedsudfordringer. Naturbeskyttelse og bæredygtig produk-tion. Menneskets fysiologi. Hvis du er nysgerrig efter at forstå og lære mere om levende organismer - herunder din egen krop - skal du vælge denne studieretning. Vi eksperimenterer og dykker ned i bio- logiens forunderlige verden, og du lærer at forstå det grundlæggende inden for emner som sundhed, genetik, biotekno-logi og miljø.

Der er et markant fokus på det eksperi-mentelle arbejde, som vil foregå på skolen såvel som på laboratoriebesøg på private virksomheder, universiteterne og ved feltarbejde. Vælger du at fokusere på kemi på din studieretning, har du måske overvejet en karriere som forsker inden for medicinalindustrien. Vælger du derimod idræt som retning, får du en viden samt redskaber til at lære om sundhed og kroppens fysiske formåen.

Bæredygtige facader og grønne tage, oversvømmelser og beplantning. Klima- forandringer og lovgivning. Reagensglas-børn og sundhedsudgifter. Er du inter-esseret i anvendt matematik, samfunds-forhold, sundhed, bæredygtig produktion, natur og miljø? Så er denne studieretning lige den rette for dig.

Vi vil arbejde eksperimentelt og teoretisk med aktuelle emner, hvor matematiske modeller og biologiske og geografiske data i et tæt samspil med samfundsfaglig metode giver viden, som kan bruges til fx at udarbejde innovative løsningsmodeller. Feltarbejde og samarbejde med Køben-havns Universitet, DTU og produktions-virksomheder vil supplere arbejdet på gymnasiet.

5a / Biologi A, Kemi B, Matematik B

5b / Biologi A, Idræt B, Matematik B

6a / Matematik A, Biologi B, Samfundsfag B

6b / Matematik A, Naturgeografi B, Samfundsfag B

11

S TX

Page 14: Birkerød Gymnasium 2016-17

12

S TX

Page 15: Birkerød Gymnasium 2016-17

DET SAMFUNDSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET

Fra syriske flygtningestrømme og den militære indsats i Mellemøsten til danske supersygehuse og DR’s rolle som licensfinansieret public service-medie. Der er politik overalt, og nogle gange kan det være svært at følge med. Men på de samfundsvidenskabelige studieretninger forsøger vi at give et overblik over magtbalancer, samfundsformer og politiske bev-ægelser, så du bliver i stand til at analysere, diskutere og forstå både dansk og international politik på et højt niveau.

På BG tilbyder vi en bred sammensætning af studieretninger med fokus på samfund og globalisering, hvor vi ikke kun ser på forholdene i Danmark, men også ser ud i verden for at få perspektiv og forståelse for andre kulturer og samfundsformer ind i undervisningen.

Du skal vælge en samfundsvidenskabelig studieretning, hvis du eksempelvis godt kunne tænke dig at beskæftige dig med politik, økonomi, jura eller religion. Det kan også være, du godt kunne tænke dig at blive tv- og medietilrettelægger, socialrådgiver eller journalist.

*Du kan læse mere om de samfundsvidenskabelige studieretninger i denne folder eller på www.birke-gym.dk.

13

S TX

Page 16: Birkerød Gymnasium 2016-17

GLOBALISERING & POLITIK

S T U D I E R E T N I N G 7 - 8

Hvor er dansk politik på vej hen? Hvad bestemmer kommissærerne i EU? Og hvor meget ved de enkelte danske ministre egentlig om deres eget område? På den samfundsvidenskabelige studie-retning kommer du til at beskæftige dig indgående med danske og internationale samfundsforhold. Studieretningens fag giver tilsammen et billede af en lang række samfundsmæssige, naturvidenskabelige og kulturelle udviklingsområder.

På studieretningen vil de enkelte fags kerneområder blive gennemgået, og de forskellige fag vil indgå i et tværfagligt samarbejde. Vi vil især arbejde med nogle af de modeller, politikere og eksperter bruger til at beskrive og forudsige samfundsmæssige og naturmæssige forhold. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på at belyse modellernes række-vidde og begrænsninger, de bagvedliggen-de forudsætninger og modellernes betydning for vores forståelse af omverdenen.

7 / Samfundsfag A, Matematik A, Naturgeografi C

8 / Samfundsfag A, Matematik B, Naturgeografi C

14

S TX

Page 17: Birkerød Gymnasium 2016-17

ØKONOMI & POLITIK

S T U D I E R E T N I N G 9

Hvordan er magten i Danmark fordelt? Hvor stor en indflydelse har politikernes beslutninger på danske og europæiske virksomheder? Og hvordan er en virksomhed egentlig opbygget? Er du interesseret i en samfundsfaglig studie-retning med økonomi og politik i fokus, så skal du vælge denne. Vi kommer til at beskæftige os med danske og interna-tionale samfundsforhold, som vedrører os som enkelte individer og påvirker forskellige virksomheder.

Aktuelle problemstillinger vil have en markant indflydelse på undervisningen, hvor vi vil tage udgangspunkt i nogle af de modeller, som politikere og eksperter bruger til at beskrive og forudsige den samfundsmæssige udvikling. Vi vil ikke mindst have fokus på, hvilken betydning det har for en virksomhed og dens beslutninger om strategi, organisation og markedsføring.

9 / Samfundsfag A, Matematik B, Erhvervsøkonomi C

SAMFUND & SPROG

S T U D I E R E T N I N G 1 0 - 1 1

Hvorfor bruger Hillary Clinton blandt andet Youtube som markedsføringskanal i sin valgkampagne? Og hvilken indfly-delse har amerikanske komikere på USA’s politik? På denne studieretning vil vi arbejde med samfundets udvikling både nationalt og internationalt. I engelsk på A-niveau lærer du at beherske sproget på højt niveau - både skriftligt og mundtligt - og samtidig får du evnerne til at kunne orientere dig og agere i en globaliseret verden.

I undervisningen kommer vi til at analysere dagsaktuelt mediestof, politiske taler, film og nyhedsudsendelser fra såvel Danmark som resten af verden. Når dette kobles sammen med samfundsfag og matematik får denne studieretning en profil, hvor moderne kultur- og samfunds-forhold er i fokus. Ud over at være adgangsgivende til en lang række uddannelser giver studieretninger med matematik på B-niveau også uundværlige analytiske redskaber.

10 / Engelsk A, Samfundsfag B, Matematik B

11a / Engelsk A, Samfundsfag B, Psykologi B

11b / Engelsk A, Samfundsfag B, Billedkunst B

15

S TX

Page 18: Birkerød Gymnasium 2016-17

16

S TX

Page 19: Birkerød Gymnasium 2016-17

DET SPROGLIGT- KUNSTNERISKE FAKULTET

Som et af landets få gymnasier med den engelsksprogede IB-linje er der et internationalt miljø på BG, som du ikke finder andre steder. Med mere end 50 forskellige nationaliteter repræsenteret på skolen og et bredt udvalg af fremmedsprog på både B- og A-niveau bliver du som elev på BG for alvor rustet til fremtidens globale samfund. I de sproglige studieretninger får du mulighed for at blive bedre til både engelsk, tysk, fransk og spansk. Et sprog er nøglen til en dybere forståelse af en kulturs historie, litteratur og identitet, og vi rejser selvfølgelig ud og bruger sproget i Tyskland, Frankrig, Spanien eller USA. Med studieretningen ”Musik og sprog” har du mulighed for at forbedre dine sproglige færdigheder, samtidig med at du kan udvikle dine kreative sider inden for billedkunst, mediefag, musik og drama. Med en sprogligt-kunstnerisk studieretning i bagagen kan du blandt andet studere filosofi, film- og medie-videnskab eller kommunikation og ledelse. Det kan også være, at du drømmer om at blive skuespiller, udenrigskorrespondent eller jurist.

*Du kan læse mere om de sprogligt-kreative studieretninger i denne folder eller på www.birke-gym.dk.

17

S TX

Page 20: Birkerød Gymnasium 2016-17

SPROG & MEDIER

S T U D I E R E T N I N G 1 2

Det engelske sprog er blevet selvfølgeligt for os, når vi bevæger os rundt på digitale platforme som Facebook, Instagram og Youtube. Vil du gerne være endnu bedre til at kommunikere på engelsk? Når du vælger denne studieretning, kommer du til at beherske engelsk og et andet tilvalgt sprog (tysk, fransk eller spansk) på højt niveau. Der er fokus på både den mundtlige og skriftlige præsentation, så du bliver i stand til at begå dig på fremmedsproget i alle sammenhænge.

Gennem litteratur, film og medier vil vi arbejde med forskellige aspekter af kulturen og dagligdagen i England og Tyskland, Frankrig eller Spanien. På den baggrund vil vi forsøge at indkredse den nationale selvforståelse og sætte forskellige velfærdsmodeller i perspektiv. Derudover vil vi selvfølgelig beskæftige os indgående med den kulturhistoriske tradition, som udgår fra disse lande, og som i høj grad har været med til at sætte dagsordenen for det moderne menneske.

12a / Engelsk A, Tysk fort. A, Mediefag B

12b / Engelsk A, Fransk fort. A, Mediefag B

12c / Engelsk A, Spansk A, Mediefag B

18

S TX

Page 21: Birkerød Gymnasium 2016-17

GLOBALISERING & SPROG

MUSIK & SPROG

S T U D I E R E T N I N G 1 3 S T U D I E R E T N I N G 1 4

Har du et godt sprogøre? Og har du en markant interesse inden for sprogets historik, konstruktion og opbygning? I denne studieretning sættes der fokus på både den mundtlige og den skriftlige præsentation, så du bliver i stand til at begå dig på fremmedsprogene i alle sammenhænge. Vi arbejder intensivt med især de to A-niveaufag, så du inden for kort tid behersker begge sprog på højt niveau.

Gennem litteratur, film og medier belyser vi forskellige aspekter af kulturen og dagligdagen i de lande, hvor sprogene tales. Vi vil forsøge at indkredse den nationale selvforståelse og se på de kulturhistoriske traditioner, som udgår fra disse lande, og som har været med til at sætte dagsordenen internationalt.

Mads Mikkelsen, Nikolaj Coster-Waldau og Ulrich Thomsen har de senere år fået deres store internationale gennembrud med deres skuespil. Det samme gælder Tina Dickow, Medina og Nanna Øland (Oh Land) inden for musikken. Er du den nye internationale kunstner? Eller har du en glødende interesse for musik og drama? Så er denne nye studieretning det helt rigtige valg for dig. Der vil være et stort fokus på faget engelsk, så du kan begå dig flydende i både skrift og tale. Samtidig vil vi gennemgå litteratur, film og medier, der tager afsæt i den kunstneriske verden, så du har et godt fundament at bygge videre på i musikken og dramaturgiens verden. Alle med stor interesse for de tre fag vil med sikkerhed få tre farverige gymnasieår.

13a / Engelsk A, Spansk A, Tysk fort. B

13b / Engelsk A, Spansk A, Fransk fort. B

14 / Engelsk A, Musik B, Dramatik C

19

S TX

Page 22: Birkerød Gymnasium 2016-17

BG rummer mange mennesker og mange forskellige typer i kraft

af de forskellige studieret-ninger. Du møder derfor nye ansigter hver dag, hvilket er noget af det

fedeste ved at gå på BG.(Laura Kjeldgaard - elev på BG 2015-18)

Page 23: Birkerød Gymnasium 2016-17

INTERNATIONAL BACCALAUREATE PÅ BGNår du starter på den 2-årige IB Diplomuddannelse

(International Baccalaureate) åbner en verden af muligheder sig. IB Diplom-uddannelsen er den førende internationale uddan-

nelse for 16-19 årige og udbydes i mere end 136 lande. IB uddannelsen har hovedsæde i Geneve og har lokale kontorer i alle dele af verden. Det er en omfattende og

udfordrende uddannelse, som indeholder mange forskellige fag, der samlet giver dig adgang til universiteter verden over. Uddannelsen er derfor anerkendt i internationale cirkler.

I B

2 1

Page 24: Birkerød Gymnasium 2016-17

En væsentlig årsag til IB-uddannelsens anerkendelse og gode ry stammer fra de krav, som stilles til uddannelsens faglighed og akademiske niveau. Hvert IB fag er under kontinuerlig revision. Hvert femte år bliver hele pensum evalueret og opdateret for at blive ført ajour med både samfundsudviklingen og de teknologiske fremskridt.

Birkerød Gymnasium er en af de ældste IB-skoler i Danmark. Siden 1991 har vi udbudt både IB Diplom-uddannelsen samt den forberedende et-årige Pre-IB uddannelse. Sidstnævnte er skrædder- syet til de elever, som ikke har mulighed for direkte at blive optaget på IB Diplom- uddannelsen. På skolen udgør eleverne en god blanding af lokale og internatio-nale elever.

Birkerød Gymnasium er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau fra morgen til aften, hvilket delvis skyldes kostskolen, som dagligt huser 76 elever fra mange forskellige lande. Lærerne, som under-viser på IB Diplom-uddannelsen, er alle specialister inden for deres felt. Alle har en universitetsbaggrund og er løbende på efteruddannelse i de nyeste under-visnings- og pædagogiske tendenser.

Yderligere deltager alle i internationale konferencer og workshops.Vælger du IB Diplom-uddannelsen eller Pre-IB, bliver du således en del af en dansk skole; men ikke en helt almindelig dansk skole. Med mere end 50 natio-naliteter tales der mange forskellige sprog på gangene og i klasseværelserne. Når den årlige BIGMUN konference (som er en modellering af en rigtig FN-konfe-rence) finder sted på skolen, mærkes den internationale atmosfære tydeligt.

Sameksistensen mellem det danske og internationale skolesystem samt tilstedeværelsen af kostskolen sikrer et meget åbent og livligt akademisk miljø, hvor alle tilbydes muligheder. Yderligere har skolen gennemgået en modernise-ring og udbygning i de senere år, så de fysiske rammer er i top. Dertil kommer adgang til et stort udbud af den seneste undervisningsteknologi.

HØJ FAGLIGHED PÅ INTERNATIONALT NIVEAU

I B

2 2

Page 25: Birkerød Gymnasium 2016-17

PRE-IBPre-IB uddannelsen er berammet til et år. Der undervises udelukkende på engelsk. Første semester er identisk med det danske uddannelsessystem inden for STX, så skift mellem den danske og internationale ungdoms- uddannelse tilbydes i perioden, såfremt det er ønskeligt. Andet semester er organiseret med det formål at forberede den studerende til optagelse på IB Diplom-uddannelsen.

FAGENE PÅ PRE-IB ER:· To hovedsprog: engelsk og dansk · Fransk (kun for de elever, som har minimum tre års forudgående kendskab til sproget)· Historie· Naturfag hvor der skal vælges to ud af følgende fag: fysik, kemi, biologi, naturgeografi· Matematik· Kreativt fag som billedkunst eller musik· Tværfaglige aktiviteter og forløb

IB DIPLOMPå den 2-årige IB Diplom-uddannelse vælger man seks fag fra seks faggrupper. Alle seks fag afsluttes med eksamen efter de to år.

Derudover skal man arbejde med kerneområderne: Theory of Knowledge, Extended Essay og CAS. Du kan læse mere om de tre kerneområder på næste side.

STRUKTUR & INDHOLD AF PRE-IB OG IB DIPLOM-UDDANNELSERNE

I B

2 3

Page 26: Birkerød Gymnasium 2016-17

FAGENEDer udbydes seks grupper af fag på IB-uddannelsen, hvorfra man skal vælge mindst ét fag i hver gruppe undtagen i gruppe 6, som er valgfri.

Faggrupperne er nærmere beskrevet nedenfor. Hvert fag udbydes på High Level (HL) og Standard Level (SL). Eleven skal vælge 3 fag på HL og 3 fag på SL. Hvert fag undervises i to år og afsluttes både med point fra Internal Assessment (IA) og den afsluttende eksamen i maj. Alle afsluttede eksamener er skriftlige og eksternt stillede af den centrale IB- organisation.

KERNENTeori/filosofiDenne del er kaldet TOK (Theory of Knowledge). Faget er obligatorisk for alle IB studerende. Det afsluttes ikke med en skriftlig eksamen; men hver elev gennemfører en intern præsentation

og skriver et essay, som efterfølgende bedømmes af en ekstern lærer.

Extended essay - “EE”“EE” er en omfattende opgave (4.000 ord) om et selvvalgt fagligt emne. Et extended essay bliver som andre eksamens- opgaver evalueret evalueret af en ekstern censor. Både TOK og EE har relativ stor vægt på det endelige IB bevis.

Praktisk/kreativ del - CAS projektCAS står for Creativity, Action and Service. Sideløbende med deltagelse i undervisningen skal IB-eleverne gennemføre 150 timers arbejde inden for de tre områder. I slutningen af IB-studiet skal de aflevere en rapport, som reflekterer over, hvordan disse aktiviteter har påvirket og udviklet deres personlighed.

I B

2 4

Page 27: Birkerød Gymnasium 2016-17

ADGANGSKRITERIER

PRE-IB: Ansøgerne skal være fyldt 15 år ved start af uddannelsen og have mindst ni års forudgående skolegang. Der kræves et vist akademisk niveau hos ansøgerne.

FOR IB: Ansøgerne skal være fyldt 16 og have mindst 10 års forudgående skolegang. Der kræves også her et tilstrækkeligt akademisk niveau for at blive optaget. Derfor er en dansk 10.-klasseseksamen eller et års ophold på en amerikansk high school IKKE tilstrækkeligt til at blive optaget på den krævende 2-årige IB Diplom-uddannelse.

KONTAKT OG SPØRGSMÅLHar du spørgsmål til IB-uddannel-serne, er du velkommen til at søge flere informationer på vores hjemmeside www.birke-gym.dk eller kontakte vores IB kontor på:Tlf: (+45) 45168261 Mail: [email protected]

I B

2 5

Page 28: Birkerød Gymnasium 2016-17

IB FAGAlle IB-elever skal vælge seks fag. Tre skal være på højt niveau, mens de resterende tre skal være på standard-niveau.

Sprog A Normalt er dette fag elevens modersmål. Der undervises i engelsk og dansk; men har eleverne et tredie sprog som modersmål, er det ligeledes muligtat vælge det som selvstudie (self-taught). I faget A literature (dansk, engelsk eller eget modersmål) undervises udeluk-kende i litteratur. I faget A Language and Literature (kun engelsk) vil litterære værker og forskellige ikke-litterære kilder, genrer og media indgå.

Sprog BFagene i Sprog B-kategorien udgøres af dansk B, engelsk B, og fransk B. Yderligere tilbyder vi spansk på begynderniveau (ab initio). Det vægtes højt at kunne kommunikere i forbindelse med hverdagsaktiviteter samt opnå en god fornemmelse for kulturen i de forskellige lande, hvor sproget tales. Vælges sprogfaget på højt niveau indgår der arbejde med to litterære værker.

Individ og samfundInden for denne gruppe af fag udbydes History, Geography, Economics samt Business & Management. Historiefaget koncentrerer sig om nyere tid med afsæt i verdens-krigenes betydning og ud-

viklingen af international økonomi. Geografifaget har fokus på kulturelle aspekter samt miljø og jordens ressour-cer. Endelig vil erhvervsøkonomifaget indeholde en struktureret og kritisk gennemgang af de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter i et dynamisk, internationalt forretningsmiljø. Econo-mics fokuserer på mikro- og makro-økonomi, international økonomi og udviklingsøkonomi.

Eksperimentelt naturfagsarbejde Skolen udbyder fire fag: Biology, som centrerer sig om celler, biokemi, genetik, sundhed og fysiologi. Physics, hvor kernestoffet er inden for mekanik, bølger, elektricitet og atomfysik. Derudover Chemistry, som har pensum i molekyler, syre/baser, organisk kemi m.m.

For alle fag gælder det, at eksperimen-telt arbejde udgør en vigtig del af under- visningen. Endelig skal der udarbejdes og afleveres en omfattende tværfaglig rapport - Group 4 project. Endvidere udbyder vi Enviromental systems and societies. Det er et fag, som både kan være et gruppe 3- eller gruppe 4-fag. Dette fag fokuserer på miljø på et globalt plan.

MatematikFaget udbydes på tre niveauer, som alle dækker områderne algebra, geometri, kalkulationer, sandsynlighed og statistik. Det mest krævende niveau er tilegnet

I B

2 6

Page 29: Birkerød Gymnasium 2016-17

elever, der ønsker at fortsætte på en matematisk videregående uddannelse. Omvendt er de andre niveauer til elever, som ønsker at blive mere fortrolige med matematikkens mangfoldigheder uden nødvendigvis at skulle bruge disse evner intensivt fremover.

BilledkunstI det kreative fag deles undervisningen op i to fokusområder, som skal mestres af eleverne. Det første område er Art Practice med fokus på træning af

kunstneriske og æstetiske evner gennem produktion af egne værker. Det andet område er Analytic Evaluation med hovedvægten lagt på træning af elevens evne til at forstå og analysere forskellige former for kunst.

Sidstnævnte sker gerne gennem skriftligt arbejde. Ønskes der ikke et kreativt fag, åbnes der mulighed for at vælge et ekstra fra de andre fag nævnt ovenfor (dog undtaget matematik).

I B

2 7

Page 30: Birkerød Gymnasium 2016-17

H F

28

Page 31: Birkerød Gymnasium 2016-17

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN (HF)Højere Forberedelseseksamen på BG er et fleksibelt, spændende og krævende forløb, der giver adgang til en lang række videre-

gående uddannelser. HF-uddannelsen er en bred ungdoms- uddannelse, der giver dig mulighed for at inddrage de

erfaringer, du har gjort dig andre steder. For at blive optaget på HF skal du have afsluttet 10. klasse eller have lavet noget

andet kvalificerende.

H F

29

Page 32: Birkerød Gymnasium 2016-17

På HF får du ikke årskarakterer, der tæller med i eksamensresultatet, men du skal til gengæld til eksamen i alle dine fag. Du vil løbende få klare tilbage-meldinger om, hvordan det går dig i de forskellige fag, så du har et solidt billede af din udvikling og dine muligheder.Du er selv den hovedansvarlige for din HF-uddannelse, men vi gør alt, hvad vi kan, for at give dig et udbytterigt forløb.Du har din egen tutor, som taler med dig nogle gange om året om din skole- gang.

Den 2-årige HF-uddannelse på BG indeholder:FællesfageneDe mere traditionelle fag: dansk, engelsk, matematik og idræt, samt de lidt bredere fag: naturvidenskabelig faggruppe, hvor emner fra biologi, geografi og kemi indgår, samt kultur- og samfundsfag, der forener fagene historie, religion og samfundsfag.

ValgfageneEn række fag, du skal have for at få en fuld HF-eksamen (se oversigten).

Du har mulighed for at foretage en række valg og dermed få den toning af dit HF-forløb, som du ønsker. Vi hjælper dig gerne med råd og vejledning, så du efter HF-eksamen kan komme videre i netop den retning, du vil:

· Du skal vælge et praktisk/musisk fag. På BG kan du vælge mellem musik og billedkunst. · Derudover skal du vælge mindst 2 valgfag på B-niveau eller 1 valgfag på B-niveau og 2 på C-niveau.

I 1HF kan du vælge mellem følgende valgfag:· Fysik C· Fransk C, tysk C eller spansk B

Du kan også vælge at placere alle dine valgfag i 2HF.

DEN BLÅ HUEPÅ TO ÅR

Du møder mange nye mennesker og muligheder. Der vil ofte være aldersspredning i klassen, da nogle kommer direkte fra 10. klasse, mens

andre har været ude af skolesystemet i flere år – eller har taget en del af en uddannelse på en teknisk skole, handelsskolen

eller gymnasiet.

30

H F

Page 33: Birkerød Gymnasium 2016-17

I 2HF skal du vælge mellem en lang række fag på B- eller C-niveau:· B-niveau: billedkunst, biologi, fransk, fysik, geografi, idræt, kemi, matema tik, musik, religion, samfundsfag, spansk og tysk.

· C-niveau: dramatik, erhvervsøkonomi, filosofi, mediefag, oldtidskundskab, psykologi, kinesiske områdestudier.

OpbygningI skemaet herunder kan du se, hvordan timefordelingen i HF-uddannelsen på BG ser ud. Hvert modul - eller lektion - er på 95 minutter.

F A G 1 H F 2 H F

// OVERSIGT HF //

Dansk 2 2,5/3

Engelsk 1,5 2,5/3

Matematik 2,5 -

Idræt 1,5 -

Praktiske/musiske fag 1,5 -

Naturvidenskab 4,5 -

Kultur og samfund 2 4

Valgfag C i 1HF 1,5 -

Valgfag B i 2HF - 2,5

Valgfag B/C i 2HF - 2,5/1,5

Valgfag C i 2HF - 1,5

31

H F

Page 34: Birkerød Gymnasium 2016-17
Page 35: Birkerød Gymnasium 2016-17
Page 36: Birkerød Gymnasium 2016-17