Depot. Bittesmå vandlopper binder

CO2, mens de sover på havets bund.

Side 5

Tøjhistorisk. Den eksotiske indiske

chintz udviskede klasseforskelle.

Side 12

Køn. Det er svært at spore kønnet i

vores hjerner, de er forbavsende ens.

Side 6

Dobbelt op. Kineserne vil smadre

partikler med større energi end CERN.

Side 8

Hukommelse. Alkohol hæmmer basale kognitive færdigheder som vores hukommelse, siger grundforskningen. Så hvordan kan det være,

at forsøg med berusede vidner tyder på, at de husker lige så godt som de ædru?

In Vino Veritas

Af ANDERS BOAS

Vi siger godt nok, at sand-heden skal høres fra børn og fulde folk. Men når beduggede julefrokostgæster i denne tid vender hjem i de sene nattetimer, bliver de formodentlig ikke betrag-tet som de mest pålidelige

sandhedsvidner.Til gengæld er der andre, der er meget interesse-

rede i rigtigheden af de fulde folks hukommelse. Det estimeres nemlig, at der er berusede gerningsmænd, ofre eller vidner involveret i mellem 50 og 70 procent af alle voldsforbrydelser, og forskning viser, at både potentielle jurymedlemmer og ekspertvidner med speciale i vidners hukommelse mener, at alkohol hæmmer vidners hukommelse.

De har da også belæg i grundforskningen i alkohol og hukommelse, hvor mange studier har vist, at alkohol får folk til at klare sig dårligere i hukommelsestests. Det skulle således have været en formsag, da en gruppe forskere i slutningen af sidste årti satte sig for at vise, at alkohol også svæk-ker vidners hukommelse.

»Vi tænkte, at de beru-sede vidners hukommelse naturligvis måtte være dår-ligere end de ædru vidners, men uanset hvordan vi vendte og drejede vores data, så fandt vi stort set ingen forskel mellem de to grupper,« fortæller Nadja Schreiber Compo, der er lektor i psykologi ved Florida International University.

Da hun sammen med sine kol-leger i 2012 publicerede deres første studie, hvor de undersøgte, hvad ædru og berusede vidner huskede fra et fingeret tyveri, var det derfor med titlen

ILLUSTRATION: GITTE SKOV

Side 11. Sorte huller er Universets kvikke elever,

som sluger al information ... mener Kloge Hoveder.

LAYOUT: BENTE BRUUN KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT

# 49 4. december 2015Weekendavisen

Ideer

FALSIFICERET

Skænderi i parforholdet

Vi fortalte for nylig (Ideer den 2. oktober) om forel-skelse blandt zebrafinker, og hvordan parforholdet blev mere harmonisk, hvis zebrafinkerne selv havde valgt

deres mage. De »forelskede« par var således mere opmærk-somme på hinanden, og deres yngelpleje blev markant bedre og med flere overlevende unger.

Zebrafinker danner livslan-ge par og deles om de huslige opgaver lige fra redebyg-ning til udrugning af æg og fodring af ungerne. Nu har franske biologer fra l’Univer-sité de Lyon et Saint-Étienne dog fundet ud af, at selv de mest harmoniske zebrafin-kepar også kan have højlydte skænderier, hvis den ene part forsømmer sine hjemlige pligter. Parrene skiftes således

til at ruge på æggene efter et meget struktureret skema, og mens den ene passer æggene, kan den anden flyve rundt og spise. Normalt afløser de hinanden hver halve time, og når de mødes på redekanten, kalder de fornøjet på hinan-den, hvilket forskerne optog på lydfiler.

Forskerne fandt nu på at indfange hannen, mens han var ude for at spise, således at han kom en halv time for sent til at afløse den rugende mage. Det betød, at finkernes »samtale« skiftede karakter. Forskerne beskriver den som en accelereret udveksling,

hvor begge parter kaldte hur-tigere på hinanden. Herefter kunne hunnen også finde på at blive væk i længere tid, men det afhang af den for-sinkede mages adfærd. Hvis hannen kun kaldte få gange på hunnen, varede hendes spisepause op imod en time, men hvis han kaldte mange gange på hunnen, kom hun alligevel tilbage igen efter den normale halve time.

Ifølge forskerne viser det, at hunnen ikke straffer den for-sinkede han, hvis han ellers er god til at undskylde bagefter. Så måske er hemmeligheden bag zebrafinkernes lange par-

forhold, at de både kan tilgive og sige undskyld. jopp

100 års misforståelse

Det var materiale fra to bio-reaktorer i henholdsvis Østrig og Holland, der vakte mikro-biologernes undren. Igennem mere end 100 år har man betragtet kvælstofkredsløbet som en proces, der foregår i to trin: først omdanner en gruppe bakterier ammonium til nitrit, og derefter tager en anden slags bakterier over og

omdanner til nitrat. Men i de to reaktorer fandtes den første gruppe bakterier ikke.

En analyse, gennemført af mikrobiologer ved Center for Microbial Communities ved Aalborg Universitet, viser nu, at man har taget fejl igennem et århundrede, og at hele nitrifikationsprocessen kan varetages af bakterier af fami-lien Nitrospira. Opdagelsen, der er offentliggjort i Nature, kan få stor betydning for landbruget og for rensning af drikkevand og spildevand. eibyAalborg Universitet, 26. november

Berusede vidner: Bedre end deres rygte? Og den forskning, som Compo og også andre forskere siden har lavet, svarer langt hen ad vejen »ja« til spørgsmålet. Forsøgene viser, at de berusede vidner enten husker lige så godt eller næsten lige så godt som de ædru vidner, og Compo selv har netop afsluttet et seks år langt forskningsprojekt om emnet, hvor de endnu upublicerede resultater peger i samme retning.

Når den negative effekt af alkohol ikke kan findes i forsøgene med vidner, kan det skyldes, at den situation stiller andre krav til hukommelsen end de forsøg, der skal teste de basale kognitive færdigheder, og derfor kan grundforskningen ikke nødvendigvis bruges til at udlede, hvordan alkohol vil påvirke folks hukommelse med hensyn til de begivenheder, de oplever:

»Når eksperter på det her område siger, at alkohol svækker vidnernes hukommelse, så tror jeg, at de bygger det på grundforskningen i alkohol og hukommelse, hvor man ved hjælp af for eksempel ordlister og genkendelses-øvelser undersøger, hvordan alkohol påvirker vores basale kognitive færdigheder. Men det meste af den litteratur, jeg og andre har opbygget på området, finder enten ingen eller svag effekt af alkoholen på vidnernes hukom-melse,« siger Nadja Schreiber Compo.

MANGE mennesker har oplevet huller i hukommelsen som følge af alkoholindtag. I et studie rapporterede op mod 80 procent af de adspurgte studerende at have oplevet sådanne grayouts, hvor fragmenter af hukommelsen er væk. Bekymringen er, at folk vil forsøge at fylde hullerne ud og på den måde besmitte deres minder med gætværk.

Den svenske forsker i vidnepsykologi, Angelica Hagsand, har i sin ph.d.-afhandling fra 2014 imidlertid indikeret, at det ikke er tilfældet:

»I de tre forsøg, jeg har lavet, er der ikke nogen nævneværdig forskel på, hvordan ædru og berusede vidner klarer sig i henholdsvis en vidnekonfrontation og to interviews efter en fingeret forbrydelse. Både ædru og berusede klarer sig forholdsvis dårligt ved vidnekonfrontationen og forholdsvis godt i interviewene, men i interviewene kan vi se, at de berusede husker en lille smule færre detaljer,« fortæller Hagsand, der er postdoc ved Psykologiska institutionen på Göteborg Universitet.

»Vi kan se, at de berusede vidner lader til

at bruge en teknik, hvor de regulerer deres hukommelse, så de under nogle forhold rap-porterer færre detaljer, men deres udsagn er rigtige i samme grad som de ædru vidners, hvilket indikerer, at de primært fortæller ting, de er ret sikre på.«

Det kan ifølge Nadja Schreiber Compo netop være en af de ting, der adskiller vidners hukommelse fra andre typer af selvbiografisk hukommelse.

»For vidner er det vigtigt at huske rigtigt, men hvis jeg for eksempel ikke kan huske præcis, hvor mange gæster der var til min fød-selsdagsfest, så er det sjældent særligt vigtigt. Derfor er jeg nok heller ikke så opmærksom på, om alt, jeg siger, er helt korrekt – ja, måske er det endda lidt mere socialt acceptabelt, hvis jeg overdriver lidt.«

En stor forskel er også, at vidner ofte udspørges af en efterforsker, mens vi normalt er vant til selv at styre, hvad vi vil fortælle. Derfor er den måde, man udspørger vidner på, også helt afgørende:

»Alle internationale retningslinjer for afhøring af vidner anbefaler, at man stiller åbne spørgsmål, fordi vidnerne så selv kan afgøre, hvad de vil sige, og om de er sikre nok til at sige det. Hvis man derimod stiller meget specifikke, lukkede spørgsmål – som vi ved, at mange efterforskere stadig gør – så kan folk begynde at fortælle ting, de ikke er sikre på, fordi de føler sig presset til at svare,« siger Nadja Schreiber Compo.

DET virker intuitivt rigtigt at vente med at afhøre folk, til de ikke længere er berusede, men Angelica Hagsand har lavet forsøg, hvor hun har sammenlignet folks hukommelse umiddelbart efter, at de havde oplevet noget og stadig var berusede, og en uge efter, hvor de var ædru. Resultaterne indikerer, at det øjeblikkelige interview er at foretrække:

»Man har den her forestilling om, at det kan være problematisk at interviewe vidner, mens de stadig er berusede. Men vores resul-tater viser meget klart, at vidnerne huskede flere oplysninger, og at oplysningerne var mere rigtige, når de blev interviewet øjeblik-keligt, i forhold til når vi ventede en uge og interviewede dem ædru,« siger Angelica Hagsand.

Meget tyder altså på, at den svækkelse af vores hukommelse over tid, som man ser hos ædru vidner, også gør sig gældende for de berusede vidner, og det er i en grad, der over-stiger den øjeblikkelige påvirkning af alkohol.

Forskerne mangler dog stadig at under-søge, hvordan det påvirker vidners hukom-melse, hvis de drikker, efter de har oplevet en begivenhed. Her viser grundforskningen i alkohol en ganske ulogisk effekt af alkohol – kaldet the retrograde enhancement effect of alcohol – hvor folk faktisk lader til at huske ting bedre, når de drikker efter at have lagret oplysningerne.

Forklaringen siges at være, at den videre lagring af de første skrøbelige minder om de ting, vi oplever, normalt bliver forstyrret af de ting, vi oplever bagefter. Alkoholen lukker imidlertid ned for hippocampus, der spiller en central rolle i dannelsen af den selvbiografiske hukommelse, og derfor blokeres lagringen af de efterfølgende oplevelser, der så ikke forstyr-rer konsolideringen af de oplysninger, man har lagret, inden man begyndte at drikke.

MEN hvorfor bruge al den energi på at reha-bilitere drukkenboltes hukommelse?

Her skal vi tilbage til det faktum, at over halvdelen af alle voldsforbrydelser involverer berusede gerningsmænd, ofre eller vidner. Vidnepsykologien er traditionelt et våben, som særligt bruges af forsvarsadvokater, men netop denne forskning i alkohol og hukom-melse leverer skyts til anklagerne:

»Som forskere fremlægger vi jo bare vores resultater, men vidnepsykologien bliver oftest brugt til at forsvare de tiltalte, og det kan godt genere os lidt nogle gange. Her har vi for en gangs skyld forskning, som kan være til fordel for anklageren i retssager,« forklarer Nadja Schreiber Compo.

»Vi ved for eksempel, at mange voldtægts-ofre er berusede på gerningstidspunktet, og et tilbagevendende spørgsmål i amerikanske retssager er, om de berusede ofre virkelig husker rigtigt, og om de nu også er i stand til at genkende gerningsmanden. Hvordan kan hun huske det, når hun havde drukket fem øl, spørger man. Men baseret på de studier, vi har i øjeblikket, er der ikke nogen grund til at tro, at berusede ofre vil have svært ved at huske begivenheder eller ansigter – i hvert fald ikke sværere end ædru ofre.«

Den konklusion gælder selvfølgelig ikke de såkaldte blackouts en bloc, hvor folk slet ikke kan huske noget, understreger Compo. I grundforskningen om alkohol og hukommelse er der en klar sammen-hæng mellem doseringen af alkohol og størrelsen af den negative effekt på hukommelsen, og et af problemerne ved labo-

ratoriestudierne er måske netop, at forskerne – af etiske grunde – ikke kan give forsøgs-personen en højere alkoholpromille end 0.8. Angelica Hagsand mener dog ikke, at det er et stort problem:

»Selvom alkoholkoncentrationen i vores deltagere ikke lyder så høj, så skulle deltagere i studiet med en vægt på 70 kilo for eksempel indtage, hvad der svarer til fire glas vin på 15 minutter for at nå det niveau, så det er faktisk en pæn mængde alkohol – og næsten ingen effekt på hukommelsen.«

I Miami forsøger Nadja Schreiber Compo og hendes kolleger dog at svare på spørgsmålet om, hvordan vidner med promiller højere end 0.8 vil klare sig i interviews og vidnekon-frontationer, og når man ikke må drikke sine forsøgsdeltagere under bordet, så må man jo opsøge dem der, hvor de selv har klaret opga-ven. Nadja Schreiber og hendes kolleger har således netop færdiggjort dataindsamlingen fra forsøg med vidner med høj koncentration af alkohol i blodet på en bar i Miami:

»Baseret på det vi ved i øjeblikket, er der ikke noget, der indikerer, at berusede ofre vil have sværere ved at huske begivenheder eller ansigter end ædru ofre. Der er et hollandsk studie, som tidligere har kigget på hukom-melsen hos mistænkte med en høj koncentra-tion, men så vidt jeg ved, er det første gang, det er lavet med vidner. I de data, vi har fra vidnekonfrontationen, er der ikke tegn på no-gen forskel mellem berusede og ædru vidner, men vi kan endnu ikke sige, hvad data fra interviewene vil vise,« siger Nadja Schreiber Compo, der samtidig påpeger, at folk med samme mængde alkohol i blodet kan reagere forskelligt:

»Vi har en tysk turist i vores studie, der havde en promille på 3.2, og jeg spurgte min kollega, om han stadig trak vejret, da de testede ham, og hun fortalte, at han faktisk virkede overraskende sammenhængende.«

In Vino VeritasFORTSAT FRA FORSIDEN

LAYOUT: BENTE BRUUN KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN

Ideer2 # 49 4. december 2015 Weekendavisen