Marts 200415. ÅRGANG

ARBEJDERNESBOLIGSELSKAB

I GLADSAXE BOLIGBLADET

Tid for repræsentantskabsmødeLæs beretningen side 2-13

Forbedrer boligerfor 38 millioner kronerSe side 6

BytteannoncerLæs side 23

Byggeriet på hjørnet af Søborg Hovedgadeog Erik Bøghs Alle er det eneste større ny-byggeri, som Arbejdernes Boligselskab iGladsaxe er i gang med. Og det er et byg-geri, som har været lang tid undervejs,fremgår det af beretningen fra boligselska-bets bestyrelse til Repræsentantskabetsmøde mandag 22. marts 2004.

Det har været mange forhandlinger un-dervejs, inden nedrivningen af bygninger-ne kunne komme i gang, så det første spa-destik til nybyggeriet kan tages her i fo-råret 2004. Reglerne for alment byggeriblev også ændret undervejs, idet bygher-rerollen fra 1. januar 2003 skal i udbud.

Dette åbnede muligheden for at inddra-ge andre ‘spillere’ i vor byggesag, idet Co-op Danmark samtidig viste interesse i gen-nemførelse af projektet som en helhedmed en torvedannelse omkranset af enrandbebyggelse i fuld etagehøjde.

Flere boligerDenne ændring medførte ikke blot fornyel-se af det samlede byggefelt på begge sideraf Erik Bøghs Allés udmunding i SøborgHovedgade, idet den nuværende Super-

Brugsen rives ned. Samtidig gav det mu-lighed for udvidelse af antallet af boligerfra 33 boliger til i alt 63 boliger, notererbestyrelsen tilfreds i beretningen for peri-oden 1. oktober 2002 til 30. september2003.

Det omarbejdede projekt betyder, at derpå begge hjørner af Søborg Hovedgade bli-ve retableret en SuperBrugsen og en Fakta

2

T E M A : R E P R Æ S E N T A N T S K A B S M Ø D E 2 2 . M A R T S 2 0 0 4

Nybyggeri er en mangelvare

Arbejdernes Boligselskab har fortsat kun en størrenybyggerisag på tegnebrættet– Søborg Hovedgade / Erik Bøghs Allé. Ændringer i byplanen gav flere boliger ogflere butikker samt et nytbytorv. Byggeriet er ved at gå i gang. Boligselskabet vilgerne bygge, men dels erGladsaxe kommune ved atvære udbygget, dels skalbygherrerollen nu i udbud.

butik. Yderligere har projektets udform-ning åbnet muligheden for langs en del aftorvedannelsens facadelinie at etablerefem – seks forretninger, hvilket efter be-styrelsens opfattelse tilfører projektet enrække værdifulde elementer, som givertorvedannelsen betydelige kvaliteter.

På baggrund af de nye regler for udbudaf rollen som bygherre besluttede besty-

relsen i samråd med Coop Danmark ogGladsaxe Kommune at arbejde videre ud fradet oprindelige projekt, der er tegnet af ar-kitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard og med en-treprenørfirmaet KPC Byg A/S som hoved-entreprenør.

Flere p-pladserGladsaxe Kommune gav i sommeren 2003

tilsagn om støtte til projektet, men forud-satte afklaring af lokalplanen. Projektetssamlede udformning betød, at der skullegives dispensation fra en række yderligereforhold i lokalplanen. Også trafikkens ad-gang fra Søborg Hovedgade skulle falde påplads.

Kravene til parkeringspladser betød, atprojektet måtte udvides med et parke-

3

Arkitektfirmaet Nøhr & Risgaard’s udkast til bebyggelse på Søborg Hovedgadeved Erik Bøghs Allé

ringsdæk, så der bliver parkering i to eta-ger. Såfremt sagen falder på plads, er fri-sten for fremsendelse af Skema B – ende-lige priser – fastsat til begyndelsen afmarts 2004, hvilket igen – afhængig af denkommunale godkendelsesprocedure –kunne give os forhåbninger om en snarligbyggestart, skriver bestyrelsen i beretnin-gen, hvor den også konstaterer, at det i altvil tage omkring to år at opføre bygninger-ne. Da det sker i flere etaper kan de førsteindflytninger forventes at finde sted et årefter byggestart.

Vil gerne bygge mereSelv om byggeriet på Søborg Hovedgadeog Erik Bøghs Allé er den eneste større byg-gesag, så skyldes det ikke, skriver bestyrel-sen i beretningen, at Arbejdernes Boligsel-

skab ikke ønsker at bygge – tværtimod.Men problemet er tosidet. Dels de nye byg-herreudbudsregler, dels at Gladsaxe Kom-mune stort set er udbygget.

De nye bygherreudbudsregler gør det –efter bestyrelsens opfattelse – meget be-tænkeligt som almen boligorganisation atinvestere i grundkøb. Reglerne giver ingengaranti for at blive udpeget som driftsher-re efter byggesagens gennemførelse. Risi-koen kunne være at erhverve et grundare-al og gennemføre et nybyggeri, uden ga-ranti for at overtage byggeriet som drifts-herre. Dette kombineret med usikkerhedfor grundprisens indregning i byggerietstotale pris og giver risiko for økonomisktab.

Arbejdernes Boligselskabs bestyrelseerkender, at regeringens politik vedrøren-

de det almene byggeris fremtid ikke hargjort det lettere at være alment boligsel-skab. Men det vil ikke afholde bestyrelsenfra at involvere boligselskabet i byggeri.

”Blot må vi forholde os anderledes tilsituationen. For eksempel ved at indgå aftaler med potentielle bygherrer om over-tagelse af alment byggeri som driftsherreefter gennemført byggesag. Det er en stra-tegi, vi vil fokusere meget på fremover”,slutter bestyrelsen beretningens afsnit omnybyggeri.

4

T E M A : R E P R Æ S E N T A N T S K A B S M Ø D E 2 2 . M A R T S 2 0 0 4

VK-regeringens præsentation i 2002 aftankerne om salg af de almene boliger harbetydet, at stort set alle boligpolitiske ini-tiativer er gået i stå. Ikke blot i Arbejder-nes Boligselskab, men over hele landet hardet givet en afventen på, hvad disse tan-ker ville resultere i, konstaterer bestyrel-sen for Arbejdernes Boligselskab i beret-ningen til Repræsentantskabets mødemandag 22. marts 2004.

Imidlertid har regeringens langstraktebearbejdning af egne tanker ikke virketlammende på de indre aktiviteter, hvor derpå mange fronter har været mere end rige-ligt at tage vare på, hvilket vi finder megetpositivt.

Som følge af de uafklarede boligpoliti-ske forhold bryder bestyrelsen traditionenom så snævert som muligt at holde sig tildet, der er sket i beretningsperioden. År-sagen er, at bestyrelsen vil følge op på denseneste udvikling, hvilket betyder, at viudvider beretningsperioden for at være såaktuel som mulig, og derved at opnå detbedst mulige indblik i udviklingen inden-og udenfor Arbejdernes Boligselskab.

Godt og solidt samarbejdeBestyrelsen skriver i sin beretning, at denhar haft et godt og solidt samarbejde i denforløbne beretningsperiode. Antallet af mø-der er som udgangspunkt fastlagt i vor for-retningsorden, hvilket indebærer 11 ordi-nære møder samt eventuelle ekstraordi-nære møder – hvoraf et holdes i tilknytningtil det årlige Repræsentantskabsmøde.

Antallet af sager, der har været drøftet ibestyrelsen, følger det normale mønster.

Nogle sager giver mere omfattende be-handling end andre, afhængig af derestyngde, men set under et er det bestyrel-sens opfattelse, at behandlingen af de en-kelte sager sker under gode og saglige kon-ditioner, og at løsningen i hvert enkelt

tilfælde har været et rigtigt og tilfredsstil-lende resultat. Bestyrelsen skriver at denlinie, som den hidtil har fulgt, efter besty-relsens opfattelse er den rigtige – og denlinie vil den fortsat forfølge, så tæt sommuligt.

5

Repræsentantskabet mødes mandag 22. marts 2004Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe holder mandag 22. marts 2004 kl. 18.00 møde i Repræsentantskabet, som består af tæt ved170 repræsentanter fra boligselskabets forskellige afdelinger. På Repræsentantskabets møde godkendes boligselskabets regn-skab og budget samt beretning. Der finder også valg sted til boligselskabets bestyrelse samt en række udvalg. Mødet finder i år sted på Mørkhøj Skole.

Et travlt driftsår- præget af megen travlhed og aktivitet indadtil og i synligt omfang afventende udadtil.

Arki

vfot

o: K

aj B

onne

Mor

tens

en

6

Forbedrer boliger for 38 milioner kroner

T E M A : R E P R Æ S E N T A N T S K A B S M Ø D E 2 2 . M A R T S 2 0 0 4

Bestyrelsen konstaterer, at det er vigtigt at holde ejendommene i en god og forsvarlig stand, ikke alene for at fastholde ejendommenes værdi, men samtidig ud fra ønsket og behovet for atbevare vor konkurrenceevne i forhold til andre boligformer, skriver Arbejdernes Boligselskab

i Gladsaxe i beretningen til Repræsentantskabet.

Målt i kroner har der været udført arbejde iafdelingerne for ca. 25 millioner kroner,hvortil kommer igangværende arbejderved periodens afslutning pr. 30. septem-ber 2003 på ca. 12,6 mill. kr., svarende tilen samlet værdi af større istandsættelses-arbejder på ca. 37,6 mill. kr.

Uden de store armbevægelser konstate-rer Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse iberetningen, at der i perioden fra 1. oktober2002 frem til 30. september 2003, sammen-lagt er brugt 37,6 millioner kroner til reno-vering og forbedring af boligerne i en rækkeafdelinger. Bestyrelsen betegner aktivite-ten som høj. Finansieringen af de afsluttedearbejder er sket ved et tilskud fra Landsbyg-gefonden på cirka 5,5 millioner kroner vedudnyttelse af egen trækningsret. Den reste-rende finansiering på 11,3 millioner kronerer foretaget ved realkreditbelåning, og 8,2millioner kroner er taget fra henlagte midlereller anden opsparing.

Planlagt vedligeholdelseUd over disse større renoverings- og istandsættelsesarbejder er der i henholdtil langtidsplanlægningen udført planlagtperiodisk vedligeholdelses- og forbed-ringsarbejder, der dækkes af afdelingerneshenlæggelser.

Bestyrelsen konstaterer, at det er vigtigtat holde ejendommene i en god og forsvar-lig stand, ikke alene for at fastholde ejen-dommenes værdi, men samtidig ud fra øn-sket og behovet for at bevare vor konkur-renceevne i forhold til andre boligformer.

Dette gælder ikke blot om opretholdel-se af en god og tidssvarende standard forselve boligen. Det er også vigtigt, at selvebygningens forskellige dele – tage, faca-der etc. – vedligeholdes .

Debatten om eventuelt salg af almeneboliger har vist, at de almene boligselska-ber i forhold til store dele af den privatesektor er væsentlig bedre til at vedligehol-de både boliger og bygninger. Det tilskri-ver bestyrelsen beboerdemokratiet og be-boernes engagement.

7

H E R E R D E R S K E T N O G E T > > >Mølleparken 1 har renoveret vaskeriet.

Stengårdsparken har udført facade- og altanrenovering m.v.

Hyrdeparken har installeret nye individuelle fyr samt gennemført ottende etape af køkkenrenovering.

Pileparken 1 har fået nye opgangsdøre.

Pileparken 3 har monteret nye dørtelefoner samt gennemført en facaderenovering.

Pileparken 4 har fået taget renoveret på blok c og d.

Stationsparken 1 har gennemført facaderenovering på blok 1.

Lykkeparken har ombygget en lejlighed.

Kongshvileparken har renoveret kloakerne, udført murværksreparationer, vinduer og el.

Kildeparken 1 har gennemført en kloakrenovering

Mølleparken 2 har isoleret gavlvægge.

Torveparken har bygget affaldsøer og er igang med tagudskiftning.

Vadgårdsparken har udskiftet gasfyr samt udført facadearbejde.

Stationsparken 2 har renoveret afløbssystemet.

Egeparken 2 har gennemført renovering af friarealer, og af det varme brugsvandssystem,etableret snefang, etableret betalingsvaskeri, samt renovering af stier m.v.

Kildeparken 2 har gennemført vinduesudskiftning.

Buddinge Mølle har gennemført reparation af murværk og kloaksystem

Resultatet af de offentlige vurderinger afboligerne inden for Arbejdernes Boligsel-skab i Gladsaxe har gennem årene fyldtmeget i beretningerne fra bestyrelsen.Dette år danner inden undtagelse.

Bestyrelsen skriver i sin beretning tilRepræsentantskabets møde mandag 22.marts 2004, at den fandt, at der i adskilli-ge tilfælde ikke var sammenfald mellem deresultater, som vurderingsmyndighedernei forbindelse med de offentlige vurderinger

8

T E M A : R E P R Æ S E N T A N T S K A B S M Ø D E 2 2 . M A R T S 2 0 0 4

Det nytter at klage over vurderingerne

Små fem millioner kroner i ejendomsskatter er hentet tilbage til beboere i en række afdelinger efter klager overoffentlige vurdering af ejendommens værdi. Ikke alle sager rejst af Arbejdernes Boligselskab er endnu afsluttet.

nåede frem til, og de vurderinger, boligs-elskabet i henhold til de gældende reglerhavde opfattelsen af var de rigtige.

Uenigheden resulterede i et betydeligtantal klager, der for flertallets vedkom-mende gav selskabet medhold og gav ned-sættelse af vurderingen og dermed med-førte nedsættelse af ejendomsskatter tilgunst for den huslejemæssige udvikling.

Penge hjem til beboerneInden for de seneste tre år har ArbejdernesBoligselskab hentet tæt ved fem millionerkroner hjem til beoerne i en række afdelin-ger. Grundvurderingerne er – efter be-handling af klagerne – blevet sat 157 mil-lioner kroner ned. Det skyldes, at det ef-terhånden er lykkedes at få rettet vurde-ringssystemerne ind for etagebyggerietsvedkommende.

De resterende klagesager vedrørte i detstore og hele det tæt lave eller blandedebyggeri, herunder de grunde som er foru-renede, eller hvor der er tinglyst affaldsde-pot.

Skub i sagerneI foråret 2001 satte en kendelse i Lands-skatteretten skub i de fleste af de verse-rende klagesager for det tæt lave og detblandede byggeri.

Landsskatteretten knæsatte ved sin kendel-se en række principielle forhold bl.a.:

> at de blandede byggerier vurderedes så-ledes, at den del, der udgør etagebygge-ri vurderes som sådant og den del, derudgør den tæt lave del vurderes efterbyggeretsprincippet

> at det tæt lave byggeri vurderes efterbyggeretsprincippet under hensyntagentil såkaldt normalboligstørrelse på 90/95m2 og at antallet af byggeretter ansættestil antallet af boliger på normalbolig-størrelse

> at der tages hensyn til forurenede grun-de med tinglyst affaldsdepot, hvilket be-

tyder anerkendelse af et nedslag på 10 %samt

> at der for store uudstykkede grunde an-erkendes et nedslag på 121/2 % som ud-tryk for de udgifter, der ville påhvilegrundarealet i forbindelse med en evt.udstykning.

Inklusive revision af vurderingerne for vur-deringsansættelsen for de tre senest for-udgående år har resultatet af de gennem-førte klagesager betydet anerkendelse afgrundværdiansættelsen for 10 afdelingerpå i alt 157 mio. kr. Dette har igen resulte-ret i tilbagebetalinger af ejendomsskatterpå indtil nu ca. 3,6 mio. kr., hvortil kom-mer renter af de tilbagebetalte beløb. Sam-menlagt er der tale om tilbagebetalinger istørrelsesorden 4,5 – 4,8 mio. kr.

Mangler KongshvileparkenKun et klageforhold verserer fortsat –Kongshvileparken – hvor sagen er indbragtfor Landsretten til afgørelse. I forbindelsemed sagens behandling var parterne enigeom at udpege to syns- og skønsmænd, deruafhængig af hinanden skal tage stillingtil grundværdien ved anvendelse i ubebyg-get stand.

Sagen har nu verseret ved retten i mereend et år, fordi den ene af de to syns- ogskønsmænd endnu ikke har afgivet sin er-klæring over for retten. Dette trods for ind-til flere rykkere fra Landsrettens side, skri-ver bestyrelsen i sin beretning.

UtilfredseBestyrelsen for Arbejdernes Boligselskabfinder det stærkt utilfredsstillende, at sa-gen på den måde kan trækkes i langdrag.Enten må der snarest findes en løsning, en-ten i form af udpegning af en anden syns-og skønsmand eller at der ved Landsret-tens mellemkomst findes en alternativ må-de at afklare sagen på.

Den anden sag, som også er uafklaret, erStengårdsparken. Udviklingen er imidler-

tid den, at Landskatteretten stadfæstedegrundværdiansættelse med den begrun-delse, at ejendommen, der reelt består afblandet byggeri – etagehuse og rækkehu-se – ikke fulgte de planmæssige bestem-melser, der foreskrev tæt lavt byggeri.

Uvist af hvilken grund man i 1950’ernefraveg de planmæssige bestemmelser,medfører det altså, at vurderingsansættel-sen ikke kan ske efter de faktiske forhold.

Behov for lokalplanDa der i anden forbindelse er behov foretablering af en lokalplan for afdelingensområde, søges der samtidig at rette op påde planmæssige bebyggelsesmæssige for-hold, således at der er overensstemmelsemellem de planmæssige og de faktiske for-hold, hvilket tillige burde åbne mulighedfor grundværdiansættelse af afdelingenefter principperne for blandet byggeri.

I forhold til vurderingsprincipperne fordet tæt lave byggeri, burde det alt andet li-ge betyde lavere grundværdiansættelse ogdermed lavere ejendomsskat til gunst forhuslejen.

Følger udviklingen tætDet væsentligste i hele denne efterhåndenmangeårige proces er – efter bestyrelsensopfattelse – ikke blot at få rettet de man-ge tidligere fejl, men tillige den virkningde mange rettelser og nedsættelser har ogvil få for huslejeniveauet fremover.

”Vi vil tilstræbe at følge udviklingentæt. Det har vist sig, at det er umagenværd”, skriver bestyrelsen i beretningen.

På det seneste har der bl.a. i pressenværet omtalt en række forhold omkringstøjbelastning i områder fra for eksempelmotorveje og konsekvensen heraf pågrundværdiansættelsen af nærliggendeejendommen.

Dette er et forhold, som bestyrelsen vilvære opmærksom på – ikke mindst i rela-tion til den forestående udvidelse af mo-torringvej 3, som flere af boligselskabetsafdelinger ligger meget tæt op ad.

9

I år 2000 blev det muligt at give økonomiskstøtte til særlige almene boligafdelingerefter omprioriteringsloven, hvor der var af-sat et større beløb til indsats i forbindelsemed gennemførelse af helhedsorienteredeløsninger, hvilket skulle være efter planer

vedtaget af beboerne på afdelingsmøder.Planerne skulle bygningsteknisk, økono-misk og bymiljømæssigt være en helheds-plan som gav anvisning på, hvorledes enafdelings problemer ville kunne løses.

Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse

ansøgte i samråd med afdelingerne allere-de ved lovens fremsættelse om støtte tilafdelingerne Lyngparken 2, Vadgårdspar-ken, Hulegårdsparken, Moseparken, Pile-parken 6 og Pileparken 8

10

T E M A : R E P R Æ S E N T A N T S K A B S M Ø D E 2 2 . M A R T S 2 0 0 4

Lyngparken 2 sættes i standfor 21 millioner kroner

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab søgte om penge tiludbedring af byggeskader i Lyngparken 2, Vadgårdsparken,Hulegårdsparken, Moseparken, Pileparken 6 og Pileparken 8,men der var kun penge til de tre af afdelingerne

Lyngparken 2 i dag. Sådan kan Lyngparken 2 komme til at se udefter renovering.

Direkte ind på hovedlistenLyngparken 2 blev optaget på hovedlistenog umiddelbart godkendt til støtte, mensPileparken 6 og Pileparken 8 blev optagetpå venteliste. De øvrige afdelinger blev op-taget på reservelisten.

Renoveringsprojektet i Lyngparken 2 -der beløber sig til 21 millioner kroner - om-fatter etablering af nye rejste tage til er-statning for flade built-up tage, nye faca-der, renovering af badeværelser, facade-isolering, lukning af terrasserne i stueeta-gen, udskiftning af ventilationsanlægget,udskiftning af vinduespartier på indgangs-facader samt renovering af betonkonstruk-tioner og gennemførelse af en række klo-akarbejder. Også udearealerne bliver reno-veret, fremgår det af Arbejdernes Boligsel-skabs bestyrelses beretning til Repræsen-tantskabets møde mandag 22. marts 2004.

Fælles projektI samarbejde med Lyngparken 1 bygges deret selskabslokale ved den fælles varmecen-tral. Samtidig etableres der - for Lyngpar-ken 1’s regning – et nyt vaskeri for Lyng-parken 1’s beboere.

Projektet giver også mulighed for sam-menlægning af et antal supplementsrumtil nabolejemålet, der kan ændres fra 3-rums til 4-rums boliger.

Sammenlægninger sker dog kun i detilfælde, hvor beboerne er interesseret.Projektets samlede udgiftsramme beløbersig til ca. 21 millioner kroner.

Licitationen viste, at økonomien kunneholdes inden for støttetilsagnets rammer.Godkendelse fra Gladsaxe Kommune samtLandsbyggefonden vil kunne foreligge tid-ligt i 2004, således at de fysiske arbejderkan sætte i gang i foråret 2004.

Også støtte til Pileparken 6 og 8Ansøgningerne om støtte til Pileparken 6og Pileparken 8 blev optaget på vente-listen. Imidlertid blev der i eftersommeren 2002ved beregning af det endelige støttebehovgivet tilladelse til omprioritering. Des-værre var der ikke var penge til yderligerestøtte i form af huslejesikring.

Begge afdelinger havde som en del afansøgningsproceduren udarbejdet og ved-taget helhedsplaner for afdelingerne,blandt andet omfattende udbedring afbyggeskader, hvilket desværre har vist sigtypisk for byggeri af den pågældende type.

Sidst på efteråret 2003 meddelte Lands-byggefonden, at den fandt, at en økono-misk gunstig situation var til stede, hvis

man vurderede begge afdelingers mulig-heder for omprioritering under et. Det vil-le give en gunstigere økonomi for beggeafdelinger.

Forudsætningen var dog, at Pileparken6 og Pileparken 8 blev sammenlagt til enafdeling.

Arbejdernes Boligselskab fandt dette såattraktiv for begge afdelinger, at bestyrel-sens anbefalede det. Det er op til beboer-ne i de to afdelinger at træffe beslutning.Bestyrelsen forventer, at huslejen for beg-ge afdelinger efter afsluttet renoveringkan nedsættes.

Ingen støtte til VadgårdsparkenMed hensyn til Vadgårdsparken viste denafsluttende behandling og disponering afde midler, der var stillet til rådighed foromprioritering, at disse var opbrugt. Der-for fik Vadgårdsparken ikke fik mulighedfor støtte ad den vej.

Imidlertid er det en kendsgerning, atbygningernes trækonstruktioner er såvandbelastede, at råd- og svampeskader eren realitet. Herudover er der konstateretrevnedannelser i vægkonstruktionerne isåvel de lette konstruktioner (væggene)som i konstruktionerne omkring bade-værelser m.v., herunder af visse af gulv-konstruktionerne.

Skadesrapporten fremsendtes til Lands-byggefonden som en del af ansøgnings-materialet og Landsbyggefonden aner-kendte, at skadesbilledet er alvorligt oghar stillet i udsigt, at man fra Fondens si-de vil se positivt på behandling af sagensom en byggeskadesag.

I samråd med byggeteknikerne gen-nemgås projektet herefter nøje, med hen-blik på at få igangsat byggeskaderenove-ringerne i Vadgårdsparken inden for over-skuelig tid, hvor man dog må forvente, atder let kan optræde en tidshorisont på 2 –3 år, forinden resultater af processen vilkunne øjnes.

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligsel-skab håber, at det lykkes at gennemføredisse mange renoveringsopgaver på engod og forsvarlig måde, således at afdelin-gernes beboere får gavn af de mange tiltagsamt, at afdelingernes bygninger vil kun-ne bevares i mange år fremover.

11

Regeringens ide var at sælge de almeneboliger og omdanne dem til andelsboligereller ejerboliger, med henblik på at prove-nuet skulle anvendes til opførelse af nytbyggeri.

Samtidig med regeringens offentlig-gørelse af sine tanker meddeltes, at manville nedsætte et udvalg, der skulle findefrem til en model for salget af de almeneboliger - d.v.s. familieboliger. Ungdoms-boliger og ældreboliger indgik ikke i rege-ringens salgsideer.

Udmeldingen fra regeringen var, at denrapport som udvalget skulle fremkommemed, ville foreligge omkring årsskiftet2002/2003. Denne dato holdt imidlertidikke, hvorefter udsendelsesterminen ænd-redes først til januar og senere til udgan-

gen af februar 2003, konstaterer bestyrel-sen i sin beretning til Repræsentantska-bets møde mandag 22. marts 2004.

Imidlertid udkom udvalgets rapportførst med udgangen af maj 2003, og blevaf Økonomi- og Erhvervsminister BendtBendtsen sendt i høring i sommerferiepe-rioden med frist til afgivelse af høringssvarden 8. august 2003.

Stor modstandMinisteren modtog til trods for placeringaf høringsperioden midt i sommerferiepe-rioden i alt 22 svar, hvoraf ingen var posi-tive over for forslaget. Vi finder det her be-mærkelsesværdigt, at der blandt hørings-svarene var reaktioner fra såvel Kommu-nernes Landsforening som borgmestre

over hele landet fra både den borgerlige ogsocialdemokratiske lejr.

I forbindelse med finanslovsforhandlin-gerne meddelte Dansk Folkeparti i septem-ber, at man ikke længere støtter det frem-satte forslag i sin oprindelige form og gi-ver offentligt udryk for at være imod for-slaget – bl.a. på grund af de boligsocialekonsekvenser som følge af, at Kommunen– såfremt almene lejligheder sælges – vil fåfærre boliger stillet til rådighed til løsningaf boligsociale opgaver. Disse reaktionermedførte, at regeringen 10. november2003 indgik forlig med Dansk Folkeparti udfra en ændret udformning af det oprindeli-ge forslag.

Forliget udmøntedes i formuleringen afet forslag gående ud på et ‘Forsøg ved-

12

T E M A : R E P R Æ S E N T A N T S K A B S M Ø D E 2 2 . M A R T S 2 0 0 4

Nej til salg – men ja til forandring og udvikling

Sådan lød ordene på Repræsentantskabsmødet i foråret 2002 om planer om salg af almene boliger, som regeringen havde annonceret straks efter nytåret 2001/2002.

Og det er stadig Arbejdernes Boligselskabs bestyrelses holdning.

rørende lejernes ret til at overtage egen al-men bolig’ – således at kommuner og boli-gorganisationer skulle blive enige om for-søgsvis at sælge et antal almene boliger.

Samtidig ændres formuleringen om-kring en solgt almen boligs fremtidigeejerform, således at ejerformen andelsbo-lig ikke længere indgår i modellen, idetparterne erkender, at denne ejerform set irelation til konstellationerne med almeneboliger og ejerlejlighedersboliger vil blivefor kompliceret.

Hvem ejer hvad?Den model, regeringen i tilslutning til fi-nanslovsforhandlingerne herefter opere-rer med, angives at give mulighed for, atboligorganisationerne og kommunerne ienighed – d.v.s. på frivillig basis – på for-søgsbasis kan sælge et antal boliger somejerboliger i form af ejerlejligheder.

Frivillighedsprincippet er netop det, derhar været efterspurgt i hele denne debat,hvor vi naturligvis har lagt størst vægt på,at det skulle være frivilligt for boligorgani-sationerne, om de ville sælge eller ej.

Økonomi- og Erhvervsministeren har ef-terfølgende valgt at gå på retræte for såvidt angår spørgsmålet om frivillighedengjaldt selve boligorganisationerne og ud-trykt det således, at man anskuede for-søgsordningen ud fra den synsvinkel, at af-gørelsen om salg skulle træffes på et afde-lingsmøde uden skelen til, hvorledes boli-gorganisationens opfattelse var.

Samtidig erkender regeringen – forførste gang direkte – at der er tale om enrent ideologisk sag. Med den seneste drej-ning er vi ret beset tilbage til diskussionenom ejerforholdet til ejendommene. Rege-ringen anfører, at ejendomsretten er afde-lingernes og at det dermed er afdelinger-ne, der må afgøre, om man ønsker at sæl-ge eller ej. Den opfattelse deler boligsel-skabet ikke.

Boligselskabets afdelingerEjendomsretten til ejendommene tilhørerselskabet og ikke afdelingerne. Det er kor-rekt nok, at det er boligafdelingen, der harskøde på ejendommen, men det er ikke af-delingen, der har alle de ejerbeføjelser,som andre ejere af fast ejendom har.

Men det er helt klart, at det er boligor-

ganisationens bestyrelse, der har denoverordnede ledelse af organisationen ogaf afdelingerne, og at det er boligorgani-sationen, der er ansvarlig for driften. Deter således ikke afdelingen, der indgår i deforskellige aftaler, der forpligter afdelin-gen. Boligafdelingen kan heller ikke sæl-ge de ejendomme, som skøderne lyder på.Det er kun boligorganisationen, der bådefaktisk og retligt kan råde over disse ejen-domme.

Det, at skøderne lyder på boligafdelin-gers navn skyldes alene ønsket om, at deenkelte boligafdelinger ikke hæfter for an-dre boligafdelingers forpligtelser, og det er– som også foran anført – boligorganisati-onen, der har samtlige ejerbeføjelser overejendommen. Det er også boligorganisati-onen, der afgør, hvilke forpligtelser og an-dre ting, der skal påhvile ejendommene.

Grundloven og ABGGrundlovens § 73 bestemmer, at ‘Ingenkan tilpligtes at afstå sin ejendom’, og detvil efter vor opfattelse betyde, at såfremtboligorganisationen ikke frivilligt accep-terer et evt. salg, vil der være tale om eks-propriation.

Der er en bestemmelse om at ekspropri-ation kun kan finde sted imod fuldstændigerstatning, hvilket betyder, at denne skalbetales kontant og ikke på et vilkårligt se-nere tidspunkt, eller med andre begræns-ninger om rådighed. Videre bestemmes deti Grundloven, som et vilkår for i det heletaget at kunne foretage ekspropriation , athensynet til almenvældet skal ‘kræve’ det.

Ekspropriationsformålet skal ligesomdet emne, der eksproprieres, være konkretog ikke blot en generel ekspropriations-hjemmel til et udefineret antal boliger iikke identificerede boligafdelinger i etukendt antal og beliggende i et antal boli-gorganisationer over hele landet.

Huslejen vil stigeSagt på en anden måde har vi, skriverbestyrelsen i beretningen, overordentligsvært ved at forstå hele sammenhængen iregeringens salgsplaner. Der er efter be-styrelsens opfattelse hverken jura ellerøkonomi i det.

Huslejen i de solgte boliger vil stige tilomkring det dobbelte af, hvad der betales

i dag. Allerede ved frasalget af den førstebolig, vil der skulle ske en ejerlejligheds-opdeling, hvilket vil belaste ikke blot densolgte bolig med 50.000 – 60.000 kr. (pr.bolig), men også de øvrige boliger i afde-lingen med et tilsvarende beløb (pr. bolig)

Samtidig er det også således, at salgetskal ske til markedsprisen og selv om detindgår i planerne, at 30% af købs-/salgs-summen først forfalder ved 1.gangssalgetefter evt. overtagelse (videresalget), ind-går de 30% i finansieringen realkredit-mæssigt, og køberen skal således selvpræstere de 20%, som ikke realkreditfi-nansieres.

Beboerdemokrati sættes i ståBeboerdemokratiet vil gå i stå. Afdelingenvil blive ledet af en ejerforening med ejer-ne som stemmeberettigede, i hvilken for-bindelse de resterende almene lejere vilblive repræsenteret med 1 repræsentantfra boligorganisationen, der dog vil havestemmer i forhold til ejerforholdet, mendet direkte beboerdemokrati vil være udenreel indflydelse.

Antallet af almene boliger vil falde ogdermed vil kommunens andel blive min-dre, ligesom de beboere, der i selskabet eropnoteret vil få reduceret muligheden forat få en almen bolig. Beboere, der køberderes almene bolig, mister retten til bo-ligsikring. De administrative omkostnin-ger vil som følge af det øgede bureaukratiblive større.

Ren og skær ideologiSammenfattende kan vi ikke se noget for-nuftigt i regeringens plan. Vi forstår detsimpelthen ikke og lægger klart afstand tilden. Regeringen har da også erkendt, atder er tale om en ren og skær ideologi - atalle skal have mulighed for at eje sin bolig.

Hvorfor omfatter regeringens forslag ik-ke salg af alle lejerboliger – også de pri-vate? Det vil klart blive betragtet som eks-propriation, såfremt det ikke skete på fri-villighedens basis!

”Vi siger derfor klart nej til salg – men jatil forandring og udvikling. Blandt andetved en fremme af råderetten og udvikling afmuligheder for fornyelse og forbedringer.Det vil vi beskæftige os med i de kommen-de år”, fastslår bestyrelsen i sin beretning.

13

Sådan skriverdirektør

i Boligselskabernes Landsforening,

Gert Nielsen, om regeringens

udkast til forsøgslov om salg af

almene boliger

Med stor akkuratesse, flid og betydelig ju-ridisk snilde og formuleringsevne er detlykkedes for Bendt Bendtsens embeds-mænd at skabe et enestående værk i et ud-kast til forsøgslov om salg af almene boli-ger: Et bureaukratisk monster af hidtil use-te dimensioner.

Det er at skyde gråspurve med kanonerat lave en så kompliceret lov for at tilgo-dese et begrænset antal forsøg i en kortperiode. Det ville have været ulige lettereat foreslå nogle få rammebestemmelser,som indebar, at ministeren kunne godken-de de nærmere omstændigheder i de for-søg, som søges igangsat.

Men man har valgt den stik modsattevej, hvor alle detaljer på forhånd fast-

lægges, og det gør lovudkastet uoverskue-ligt og kompliceret. Lovudkastet er desu-den helt uegnet, hvis sigtet er at der skalskabes løsning af problemer i særligt van-skeligt stillede områder med ensidig bebo-ersammensætning.

Umiddelbart forekommer det megetsvært at forstå, hvorfor man dog har valgtdenne fremgangsmåde, men ved nærmereeftertanke bliver det mere og mere klart,hvad det egentlig handler om. Den over-ordnede ideologi om retten til at kunnekøbe sin bolig er parret med et åbenlyst fi-nansministerielt forsøg på at beslaglæggeden altovervejende del af de midler, sommåtte komme ind ved et salg.

Det må imidlertid ikke fremgå for tyde-

14

Et bureaukratisk monster

Aktuel kommentar

15

ligt, og derfor laves bl.a. en masse ma-nøvrer om etablering af konti for de enkel-te boligorganisationer og kommuner, somalene har til formål at sløre det reelle ind-hold. Her ligger en væsentlig del af svaretpå spørgsmålet om, hvorfor man dog harkonstrueret et så kompliceret system.

En anden vigtig forklaring på den bu-reaukratiske detailregulering er, at der re-elt er tale om en mere permanent lovgiv-ning om retten til at kunne købe egen bo-lig, som blot i en kort periode er belagtmed nogle begrænsninger omkring forsøg.

Men uanset om motiverne nu har væretdet ene eller det andet, så står det fast, atudkastet til forsøgslov er et monster, hvisvæsentligste effekt vil være beskæftigelsetil embedsmænd, der skal lave formularer,standardvedtægter, oprette en provenu-fond i flere varianter osv.

Drop dog dette umulige forslag. Indledi stedet reelle forhandlinger med den al-mene sektor, der har signaleret vilje til atdrøfte frivillige salg, hvis det udformessom et blandt mange instrumenter i ensamlet bypolitisk indsats.

Det kræver som nævnt en enkel ramme-lovgivning, hvor der skal være stor frihedfor kommuner og boligorganisationer tilnetop at kunne tilrettelægge processen udfra en vurdering af det lokale boligmarked.

Det kræver også, at Finansministerenopgiver sine anmassende forsøg på at be-slaglægge langt den overvejende del afprovenuet af et salg.

Indtægter ved salg skal naturligvis kun-ne blive i området til styrkelse af den sam-lede lokale boligsociale indsats, som et fri-villigt salg skal være en del af. Hvis ikkedette sikres, vil det aldrig være muligt atskabe reelle bypolitiske perspektiver i ide-erne om et frivilligt salg.

Vi mener, at dette er et godt råd til re-geringen. Men vi er også helt opmærksom-me på, at der desværre er bundet megenpolitisk prestige til det samlede projekt fraregeringens side.

Det er regeringen, som skal beslutte, omden vil lade fornuften råde og indlede reel-le drøftelser om en helt anden model somen del af en samlet bypolitik, eller om re-geringen fortsat vil holde den ideologiskefane så højt hævet af politiske prestige-grunde.

Når man ser regeringens lovforslag omden tre-årige forsøgsordning, kan manse, at der er lyttet til nogle af de ind-vendinger, som blev rejst i høringssva-rene til den embedsmandsrapport omsalg, der blev offentliggjort i efteråret.

I høringssvarene fremgik det bl.a., atdet ville blive meget omkostning-stungt, at opdele de enkelte ejendom-me i ejerlejligheder, hvis blot en enkeltlejlighed blev solgt. Det skal nu kun skei takt med salget af de enkelte boliger.I særlige tilfælde kan der dog ske enfuldstændig opdeling med det samme.

Det bliver kun muligt at købe sin lejlig-hed en gang om året, fordi det ellers vilblive alt for dyrt i omkostninger til om-lægning af lån og gebyr til kreditinsti-tutterne. Det er kommunen, der får an-svaret for at udvælge valuarerne, og op-gaven skal sendes i udbud med et fasthonorar.

Kommunerne får en vetoret mod salg,hvis et eventuelt salg overstiger 5 pct.af kommunens samlede mængde af al-mene boliger. Ligeså kan man forhindresalg fra afdelinger med stort under-skud, hvis også det samlede salg i kom-munen medfører underskud.

Prisen på boligerne er stadig markeds-prisen, men med et rentefrit ståendelån på 30 pct. af prisen. Lånet gives afen nyoprettet fond under Landsbygge-fonden, og lånet skal betales tilbage,når lejeren sælger boligen eller lejerden ud til en anden person.

Ved salg i en afdeling skal der dannes enejerforening, som vil bestå af lejere, re-præsenteret af boligorganisationen ogde nye ejere. Der vil derfor blive lavetklare regler for samarbejdet mellem le-jere og den almene afdeling og de nyeejere.

Regeringen mener, at processen om-kring lejernes køb og den nye bo-ligsammensætning kan give boligorga-nisationen og afdelingen nogle ekstraadministrative opgaver. Derfor vil be-boerne i den afdeling, som sælger boli-ger, få 5 pct. af salgsprovenuet til denfælles forening, den nye ejerforening,som skal dannes ved salg. Det vil mini-mum blive 3000 kr. pr. bolig og højest10.000 kr.

Kommunerne gives vid adgang til at til-rettelægge forsøgets omfang individu-elt på baggrund af lokale forhold og kanvælge at være med i forsøget med en el-ler flere afdelinger. Hvis en kommunedeltager i forsøget med en eller flere af-delinger, er det op til den enkelte afde-ling efterfølgende at træffe beslutningom, at lejerne i afdelingen skal havemulighed for at overtage deres bolig.

Træffer afdelingen beslutning om at til-lade salg, kan boligorganisationerneikke modsætte sig en sådan beslutning.Her er det, at BL har varslet, at BL i gi-vet fald vil gå med i en retssag, hvis enboligorganisation sætter sig imod sal-get.

Boligorganisationerne inviteres til atdeltage i forsøget på samme vilkår somkommunerne. Deltager boligorganisa-tionerne med en eller flere afdelinger,er det op til den enkelte afdeling efter-følgende at træffe beslutning om, at le-jerne i afdelingen skal have mulighedfor at overtage deres bolig.

Forsøgsordningen skal løbe fra den 1.januar 2005 til udgangen af 2007. Lov-forslaget forventes fremsat i febru-ar/marts 2004 og vedtaget i Folketin-get i maj, da regeringen på forhånd harsikret sig et flertal med Dansk Folkepar-ti.

K O R T O M F O R S L A G E T

16

Metal fra dig til kommunen

Dåser, kapsler, aluminiumsbakker, køkkengrej m.m. af jern kan genanvendes,hvis det rengøres. Men kan Gladsaxe Kommune få borgerne -blandt andet i Torve-parken - til at vaske deresdåser og sortere dem fratil genanvendelse? Det ved kommuneni december 2004.

Det spørgsmål og mange andre håberGladsaxe Kommune at få svar på, når for-søget med indsamling af metal i Torvepar-ken afsluttes i december 2004. Forsøgetblev sat i gang i januar i år.

Alle beboerne i Torveparken har modta-get et informationsbrev samt en sorte-ringsvejledning, som Gladsaxe Kommunehar udarbejdet. Sorteringsvejledningen erforsynet med en magnet, så den kan sæt-tes op på køleskabet.

Beboerne har desuden fået tilbudt enkasse til at opbevare metallet i. Container-ne, som metallet indsamles i, er placeretved siden af containerne til dagrenovatio-nen, så beboerne kan tage deres metal medned, når de skal af med deres dagrenova-tion.

Flere forsøgDet er ikke første gang Gladsaxe Kommunesætter et forsøg i gang. Kommunen har iøjeblikket et forsøg i gang med indsamlingaf papir fra etageboliger. Tidligere harkommunen kørt et forsøg med indsamlingaf pap samt et forsøg med indsamling afmadaffald til bioforgasning.

41 etageboliger er med i forsøget medindsamling af papir, hvor der er opstilletminicontainere til papir i umiddelbarnærhed af containerne til dagrenovation.Forsøget løber året ud. Det er på nuværen-de tidspunkt ikke afklaret, om forsøgetgøres permanent.

Forsøg med indsamling af pap omfatte-de ca. 2000 husstande. Forsøget var ensucces. Beboerne var rigtige gode til atsortere pap fra til genanvendelse. Forsøgs-ordningen blev løbende udvidet med flerehusstande / ejendomme, og i 2003 overgikordningen til at være permanent.

Forsøget med indsamling af madaffaldtil bioforgasning omfattede 1.400 hus-stande i Gladsaxe Kommune.

Forsøget viste, at beboerne var rigtiggode til at sortere madaffaldet fra. Kun 4%af det indsamlede madaffald var forkertsorteret. Desværre blev der ikke indsamletsærlig meget.

Forsøget viste endvidere, at hver hus-stand i gennemsnit havde ca. 4,4 kg mad-affald pr. husstand om ugen. I GladsaxeKommune blev der indsamlet mellem 0,5-

Indeluft kan indeholde over-raskende høje koncentrationer afsmåpartikler, der er mistænkt for atvære sundhedsskadelige.

En laboratorieundersøgelse gennem-ført af seniorforsker Alireza Afshari fraBy og Byg i samarbejde Chalmers tek-niska högskola i Sverige viser, at flerehelt almindelige gøremål i hjemmetkan give anledning til overraskendehøje koncentrationer af ultrafine par-tikler i indeluften.

Forskningen i ultrafine partikler harhidtil næsten udelukkende fokuseretpå luftforurening fra trafik, men dennye undersøgelse tyder på at luften iboliger kan indeholde betydeligemængder småpartikler, der stammer frakilder i indemiljøet.

Forskerne har målt koncentrationenaf ultrafine partikler (dvs. partiklermindre end 0,1 – 1/2 my) fra forskelligekilder i hjemmet, bl.a. fra afbrændingaf stearinlys, cigaretrygning, støvsug-ning, strygning og madlavning. I un-dersøgelsen blev der målt en koncen-tration på mere end 100.000 ultrafinepartikler pr. cm2 fra bl.a. stearinlys,cigaretrygning og stegning af kødfarsog det er overraskende høje niveauer.

Småpartikler er årsag til mangedødsfaldFlere danske og udenlandske under-søgelser indikerer, at ultrafine partiklerkan have helbredseffekter hos menne-sker. Jo mindre partiklerne er, destolængere ned i lungerne kan de føres, ogfra lungevævet menes de at kunne føresvidere via blodet rundt i hele kroppen. PåInstitut for Folkesundhed skønner man,at antallet af dødsfald i København kanreduceres med 675 personer om året,hvis koncentrationen af ultrafine partik-ler nedsættes med 60 pct. Forskernemangler dog mere eksakt viden om, hvadindeluftens indhold af ultrafine partiklerbetyder for menneskers helbred. Men dade fleste danskere tilbringer mellem 85og 90 pct. af tiden inden døre, er der godgrund til at tage risikoen alvorligt og luf-te ud efter afbrænding af stearinlys, ryg-ning og madlavning.

17

Indeluft er fuld af småpartikler

0,9 kg madaffald pr. husstand om ugen.Forsøget er afsluttet. Gladsaxe Kommuneafventer, om regeringen eller EU kommermed et lovkrav om sortering af madaffal-det.

Gladsaxe Kommune har på baggrund afforsøget fået rigtige gode erfaringer med,hvordan nye indsamlingsordninger skaltilrettelægges og administreres samt rig-tigt gode erfaringer med, hvad der kan gågalt.

Nye tiltagGladsaxe Kommune reviderer og tilpasserløbende ordningerne på affaldsområdet.Det har bl.a. resulteret i følgende tiltag:

Alle de gamle papir- og glaskuber ud-skiftes med nye papir- og glasbeholderesom er mere tidssvarende, bedre sikretmod hærværk samt mere støjsvage. Glad-saxe Kommune opretter også nye/flerepladser med papir- og glasbeholdere i detomfang, der findes egnede pladser, at pla-cere beholderne på.

Der er etableret en ‘vicevært’ ordninghvor viceværterne i etageejendomme til-bydes et kursus i håndtering af farligt af-fald. Ejendomme, hvis viceværter har del-taget i kurset, kan efterfølgende kommemed i en ordning, hvor det farlige affald frabeboerne afhentes miljø- og arbejdsmil-jømæssigt forsvarligt.

Genbrugsstationen gennemgår en om-bygning og en udbygning, som skal sikre,at der også i fremtiden er plads til at tageimod affaldet. Samtidig skabes plads tilflere typer af containere, således at frem-tidens krav om øget sortering kan imøde-kommes. Der etableres desuden direktegenbrug.

Det vil sige, at borgerne kan aflevere de-res møbler m.m. i et særskilt rum på gen-brugsstationen, som forvaltes af interes-seorganisationer.

Interesseorganisationerne sætter ef-terfølgende effekterne i stand og sælgerdisse. Overskuddet går ubeskåret til de in-teresseorganisationer, som har anmodetom at være med i ordningen.

18

Der skulle i starten lægges kræfter i, hvis fastelavnstønden ikke skulle blive hængende indtilnæste fastelavn. Men ned kom tønden da Lyngparken 1 og 2 holdt fastelavnsfest for beboerne.Der var masser af fantasifulde udklædninger, som blev passende beundret af de mangedeltagere. Som altid var det mest børnene, der havde tænkt store tanker om, hvordan de skulle tage sig ud. Et af de mere spektakulære påfund var dog et optog, som havde hentet sin inspira-tion i H.C. Andersens eventyr ‘Kejserens nye klæder’. Ved Lyngparken 1 og 2’s fastelavnsfest gikkejseren under sin himmel, der blev båret af fire bærere. Måske var det kulden denne fastelavns-søndag, der havde forhindret kejseren i at være iført det helt nye tøj – nemlig det rene ingenting.Trods temperaturen blev det et godt udendørsarrangement.

Slag på slag

I weekenden 5. til 7. marts 2004 blev åretskonference i Boligselskabernes Landsfore-nings 9. kreds afholdt på LO-Skolen i Hels-ingør. I år var der 230 deltagere, hvoraf de15 kom fra Arbejdernes Boligselskab iGladsaxe.

Konferencen blev indledt af Boligsel-skabernes Landsforenings direktør Gert Ni-elsen. Han gav en aktuel boligpolitisk ori-entering om hvordan det står til i den al-mene boligsektor. Bl.a. en længere rede-gørelse om hvilke tanker man gør sig i for-bindelse med regeringens oplæg til salg afde almene boliger.

I år var en af foredragsholderne profes-sor Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Uni-versitet. Han har medvirket i et stort pro-jekt kaldet " magtudredningen om magt ogdemokrati i Danmark". Dette emne holdthan et længere foredrag om.

Fire temaerDer var i år fire temaer. Det første temahandlede om demokrati i andre organisati-oner, og hvordan man sikrer medlemmer-nes indflydelse i de store organisationer.

Et andet tema var om forskellige kultu-rer i beboerdemokratiet. Der bor mangeindvandere og flygtninge i den almene

boligsektor, men ikke ret mange af dissemennesker deltager i beboerdemokratiet.

Der var også et tema om unge i beboer-demokratiet. Et af de store spørgsmål var,hvorfor deltager der ikke flere unge i bebo-erdemokratiet, det er jo dem der skal vi-dereføre arbejdet i boligorganisationerne.Det sidste tema handlede om selvbestem-melse i egen bolig. Mulighederne for reno-vering og forbedringer i vore lejeboligerved brug af råderetten.

BalancegangJournalist og forfatter Georg Metz holdt et

meget underholdende foredrag om denmoderne politiske debat, som i dag langthen af vejen styres på medieverdenspræmisser.

Alt dette blev krydret med anekdoter,sjove historier og egne erfaringer i journa-listens nogle gange meget svære balance-gang, når det gælder interviews af politi-kere. Det var en vellykket konference medmange gode oplæg og ideer, som deltager-ne kunne tage med hjem i bagagen til de-res respektive boligforeninger.

Tekst: Birgitte Schultz

19

Inspiration medhjem i bagagen

Rapport fra en spændende weekend om selvbestemmelse, beboerdemokrati, kulturforskelle og balancegang. Alt arrangeret af Boligselskabernes Landsforening

For nogle år siden begyndte vi at skifte ta-gene på vore høje etageblokke. Arbejdetstrakte sig over både vinter og sommeruden specielle vinterforanstatninger. Dervar koldt på toppen, når termometeret vi-ste frostgrader. Men vore håndværkere fraG.Z. Huse holdt sig varme og gik til denmed krum hals.

Eternitpladerne blev udskifter med nyeplader.

Udhæng samt vindskeder blev inddæk-ket med hvidlakerede profilstålplader. Medandre ord – udhæng og vindskeder skalikke males de første 20 år.

Dermed fortsætter Torveparken planen

med ingen vedligeholdelse af udvendigttræværk. Vore vinduer er Velfac vinduermed træ indvendig og hvidlakeret alumi-nium udvendig.

Ved budgetmødet i maj 2003 beslutte-de beboerne, at dette arbejde skullefortsættes med rækkehusene over en peri-ode på tre til fire år.

Så dermed om føje år – Torveparken ved-ligeholdelsesfrit står?

Nej, vi mangler nogle småting såsom re-novering af boligveje, kloakker, bade-værelser etc.

Torveparkens afdelingsbestyrelse

Torveparken vil være vedligeholdsfri

20

Lyngparkerne 1 og 2 slog sig sammen søn-dag 1. februar 2004 for mellem klokken 10og 12 at vise boligerne frem samt fortælleinteresserede, hvordan det er at bo i et al-ment byggeri. Også i Torveparken valgteafdelingsbestyrelsen at præsentere be-byggelsen ganske som når ejendomsmæg-lerne skal vise en bolig frem.

”De almene boligselskaber – herunderArbejdernes Boligselskab i Gladsaxe – haret produkt vi godt kan være stolte af. Ogdet vil vi gerne vise frem. Vi er ganske til-fredse med fremmødet. Der kom 13 inter-esserede, som ikke boede i alment byg-geri.

Det var hovedsageligt naboer fra de om-kringliggende parcelhuse, som kiggede in-denfor”, fortæller Ryno Scheil fra Lyngpar-ken 1. Udover at være medlem af afde-lingsbestyrelsen i Lyngparken 1, er Ryno

Kaffe og kage og åbent husDe almene boliger viste sig frem søndag 1. februar 2004. Vi har et produkt, vi kan være stolte af. Og det vil vi gerne visefrem, siger Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab,som selv var med til at vise Lyngparken 1 og 2 frem. Også i Torveparken var der åbent hus.

Scheil også formand for Arbejdernes Bolig-selskab i Gladsaxe.

Interessante debatter”Vi fik nogle ganske interessante debatterom boligforhold, hvor vi specielt frem-hævede beboerdemokratiet som et vare-mærke for almene boliger. Naturligvis varder hip til boligbevægelsen på grund af desager fra Aalborg og Svendborg om mis-brug af penge i nogle lokale boligselska-ber”, fortæller Ryno Scheil om mødet medde interesserede.

Lyngparken 1 og 2 bød på øl, vand og enfrisk bolle fra bageren, og alle dele gik somhenholdsvis koldt og varmt brød. Da der in-gen ledige boliger var i hverken Lyngparken1 eller Lyngparken 2, blev de ikke vist frem,men i lokalet der er knyttet til varmecentra-len, blev informationsmødet holdt.

Fremvisning

”Her kunne alle forsyne sig med infor-mationer af en hver art om det almene byg-geri. Og der blev da også taget brochurermed hjem”, fortæller Ryno Scheil, der ipræsentationen af det almene boligbyg-geri – specielt Lyngparken 1 og 2, blev bi-stået af Inge Binder, som er formand forLyngparken 2.

Midt i kirketidenDet åbne hus i Torveparken forløb nogetanderledes. Selv om det åbne hus arrange-ment var omtalt i Gladsaxe Bladet dukkededer ingen ‘fremmede’ gæster op til detåbne hus.

”Måske fordi det var placeret lige midt ikirketiden”, fortæller Jens Østergaard medet smil på læben.

Han er formand for afdelingsbestyrel-sen i Torveparken. En anden forklaring kan

være, at informationen om de almene åbnehuse kom for sent ud.

”Vi havde forberedt os ganske godt, sy-nes vi selv, idet vi havde fået tre beboere itil at vise deres boliger frem for interesse-rede. Men der kom ingen ud over nogle fålokale beboere, så vi benyttede lejlighe-den til at få nogle hyggelige snakke samti-dig med at vi kunne byde på diasshow omArbejdernes Boligselskab samt en kop kaf-fe med tilbehør”, fortæller Jens Østergaardfra Torveparken, som gerne stiller op enanden gang, når den almene tanke skalpræsenteres og de almene boliger skal vi-ses frem.

Led i en kampagneDe åbne huse var et led i den kampagnesom Boligselskabernes Landsforening harladet rulle i medierne for at fortælle om de

almene boliger. Om kampagnen siger for-manden for Boligselskabernes Landsfore-ning, Henning Kirk Christensen:

”Vi ønsker at give et bredere og merenuanceret billede af den almene boligsek-tor indbefattet det arbejde og de opgaver,som løses i de over 700 almene boligorga-nisationer med godt 8.000 boligafdelin-ger. Normalt er vi tilfredse med bare at løsevores opgaver så godt som muligt. Men derer nok ingen hemmelighed, at vi gennemde sidste par år haft noget svært med atkomme i dialog med regeringen”, sigerHenning Kirk Christensen, der slutter:

”Vi håber med kampagnen, at få denbrede offentlighed og regeringen til bedreat forstå en række af de problemer, vi stårover for, så familierne Jensen, Svensson,Olsen, Ismail, Schmidt med flere også fort-sat kan få et godt sted at bo.”

21

Foto

: Kaj

Bon

ne M

orte

nsen

Tekst: Johnny Lilja Frederiksen, formand for Kredsudvalget

Der var flere ting på mødet i Kredsudvalgetsom var anderledes. Vi havde valgt at hol-de mødet i Vadgårdsparkens selskabsloka-ler, da vi havde et medlem af udvalget, somkom i kørestol. Der var mødt 25 medlemmerop til dette decembermøde i Kredsudval-get. For første gang, tror jeg, blev der sun-get julesange, for at få en hyggelig stem-ning og den udeblev ikke. Referatet fra sid-ste møde blev godkendt, og fra administra-tionen kunne direktør Sv. Aa. Hansen for-tælle, at administrationen var flyttet fra 9.sal til 2. og 3. sal. Flytningen af admini-strationen er gået uden de store problemerog kontoret fungerer i dag. Selve flytnin-gen og ombygningen dækkes af arbejdska-pitalen og vil således ikke påvirke forvalt-ningsbidraget. Der er kommet nyt EDB iadministrationen, og trods dette er regn-skabsafslutningen gået uden de store pro-blemer.

Gang i nybyggeriRenovering af Lyngparken 2 forventes at

komme i gang til foråret 2004. Nybyggeripå Søborg Hovedgade er på vej. Samtidiger der forhandlinger med Gladsaxe kom-munes forvaltning om evt. overtagelse afen ejendom i Bagsværd.

Beslutningen er godkendt af organisa-tionsbestyrelsen.

Fra Boligselskabenes Landsforenings 9.kreds kunne Ryno Scheil, hvor Inge Binderog Kurt Juul Jensen også er medlemmer,fortælle at de havde været på konference.Ryno kom endvidere ind på, at der er ind-kaldt til ekstraordinær kongres den 27.marts 2004 i Odense, hvor der er forslag omvedtægtsændringer, og hvor BL’s fremtidi-ge arbejde skal til debat

Kongres i BLEt af de store spørgsmål er afskaffelse afkongressen, og der er flertal for afskaffelseaf kongressen, men det kræver vedtægt-sændringer. Der deltager de to som sidderi BL, kredsudvalgets sekretariat samt femmere fra kredsudvalget, i alt 11 delegere-de.

Kredsudvalget kom også ind på ‘Salg af almene boliger’. På mødetidspunktet

kendte kredsudvalget ikke meget til ind-holdet og vil vente til lovforslaget kommerengang i februar/marts 2004, som der gikrygter om, hvorefter forslaget skal tilhøring. Herefter skulle det fremlægges iFolketinget inden juni måned. Et godtspørgsmål er – som Ryno nævnte – hvorfordrejer det sig kun om de almene boliger ogikke også om salg af de private boliger.

Som noget nyt vil Kredsudvalget kunholde tre møder om året.

Kredsudvalgets sekretariat har beslut-tet, at mødet om sommeren bør strygesfordi mange af medlemmerne starter som-merferie her.

Dog vil der naturligvis være mulighedfor indkaldelse til ekstraordinære møder,når vi ser udfaldet af kongressen – hvor derformentlig skal ske nyvalg til repræsen-tantskabet.

Næste møde i kredsudvalget blev holdt9. marts 2004, men da deadline for dettenummer af Boligbladet ligger før dettetidspunkt, kan vi af gode grunde ikke for-tælle om dette møde.

22

AB-kalenderMandag den 22. marts 2004Repræsentantskabsmøde

Torsdag den 25. marts 2004Selskabsbestyrelsesmøde

Lørdag den 27. marts 2004Ekstraordinær kongres i Boligselska-bernes Landsforening

Torsdag den 1. april 2004 kl. 16.30Mulighed for at møde repræsentanterfor bestyrelsen. Aftale træffes med ad-ministrationen.

Torsdag den 22. april 2004Selskabsbestyrelsesmøde

Torsdag den 6. maj 2004 kl. 16.30Mulighed for at møde repræsentanterfor bestyrelsen. Aftale træffes med ad-ministrationen.

Torsdag den 27. maj 2004Selskabsbestyrelsesmøde

Torsdag den 3. juni 2004 kl. 16.30Mulighed for at møde repræsentanterfor bestyrelsen. Aftale træffes med ad-ministrationen.

Torsdag den 8. juni 2004Boligbladet udkommer.

Kredsudvalget sættermødefrekvensen nedMen det vil stadig være muligt, at indkalde til ekstraordinære møder i udvalget

HavesStor dejlig 3 værelses lejlighed på 73 m2 iStationsparken 1. Husleje 3.600 kronerpr. måned.Ønskes3 værelses lejlighed i Kildeparken 1 ellerKongshvileparken. Henvendelse på tele-fon 3969 3902.

Haves3-værelses lejlighed i Vadbro – Stations-parken 1. Lejligheden ligger i stuen og hardejlig altan med eftermiddagssol. Huslejeincl. àconto varme og antenneafgift 3.514kroner.ØnskesLejlighed eller rækkehus i Hyrdeparken,Stengårdsparken, Lyngparken 1, Borre-parken eller Kongshvileparken. Henven-delse på telefon 3967 4411 eller 23826492.

HavesVelholdt 2 1/2 værelses lejlighed på 76 m2

i Kildeparken 1. Flot udsigt over storegrønne område. Tilladelse til kat. Huslejepr. måned 3.335 kroner. Ønskes2 1/2 eller 3 værelses lejlighed i Stations-parken – dog ikke ved toget. Henvendelsepå telefon 3966 9391.

23

BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44 · Fax 39 69 24 55abg@abg.dk - www.abg.dk

REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Johnny Frederiksen, Stengårdsparken. Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken.Per Helligkilde, Lyngparken 1. Birthe Bagger, Pileparken 4. Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)

Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabetsmening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni, september og december. Næste nummer udkommer 8. juni 2004. Indlæg og annoncer til juni-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest 10. maj 2004.

Forsidefoto er fra istandsættelsen af taget i Torveparken. Læs mere på side 19.

Design og tryk: Hafnia Grafisk

Haves2 værelses lejlighed i Lykkeparken.ØnskesAlt større med tilladelse til hund. Henven-delse på telefon 39 56 2334 bedst efter kl.19.00.

HavesTorveparken 2 plans rækkehus på 2 væ-relser og 2 kamre på i alt 86,25 m2 samt 15m2 udestue. Husleje inkl. àconto varme,antennebidrag og p-plads 5.079 kroner.Ønskes1 plans rækkehus i Torveparken. Helstøst. Henvendelse på telefon 4494 2281.

Haves4-rums lejlighed på 90 m2. Stor altan.Husleje incl. varme og antennebidrag cir-ka 4.000 kroner.Ønskes2 værelser og 1 kammer. I alt på cirka 75m2. Med altan og ikke i betonbyggeri.Henvendelse på telefon 3969 1323.

HavesLejlighed på 68,5 m2 på Ottingvej i Mørk-høj.ØnskesEn lejlighed på 3 værelser på Hagavej.Henvendelse på telefon 4484 2981 eller2194 4927.

Boligbladet ‘snød’ i udgaven for december 2003 både læsere og de tre lærlinge, derden 5. december 2003 blev udlært som ejendomsserviceassistenter, for et billede,som Kaj Bonne Mortensen tog. Det bringer vi her. Fra venstre ses Torben Knudsen, Kildeparkerne, Johnny Liebst, Pileparken 6-8samt Jan Vinsløv, Skoleparkerne. De tre nyslåede ejendomsserviceassistenter haralle udstået deres læretid under merituddannelsen.

Tre udlært som ejendomsserviceassistenter

Hvem vil bytte?Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratiskan annoncere, at du er på udkig efter en andenbolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boli-ger inden for Arbejdernes Boligselskabs afde-linger. Annoncerne gentages ikke, men skalindsendes igen. Annoncer under billetmærkeoptages ikke. Ønsker du at få din annonce med,skal du sende den til:

Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe ogGladsaxe Oplysnings forbund besluttede isommeren 2003 at tilbyde ældre, der ikkeer så mobile, mulighed for at dyrke motiontæt på hvor de bor.

I September 2003 startede et hold iSkoleparken, og det blev en succes. Hvertorsdag mødes 11 aktive kvinder i afdelin-gens festlokale for at få rørt kroppen,smurt leddene, brugt snakketøjet og ikkemindst grinet og hygget sig. Vi arbejderhele kroppen igennem, snakker om hen-sigtsmæssig brug af kroppen. Har delta-gerne ønsker i form af diverse øvelser, bli-ver dette imødekommet i det omfang, deter muligt.

Hvem kan deltageDet kan pensionister, der bor i GladsaxeKommune. Undervisningen er tilrettelagt,så alle kan deltage. Så uanset om du erkørestolsbruger, dårligt gående, har ryg-eller hofteproblemer, dårligt hjerte ellerkredsløbsgener kan du være med. Det er al-

drig for sent at styrke sig, og du vil hurtigkunne mærke en forskel. Der kan stadig op-rettes hold, og det betyder, at I skal kunnesamle et hold på minimum 10 personer oggerne lidt flere.

Hvor foregår det? Det forudsætter at fest- eller beboerlokaleri boligselskabets ejendom kan stilles ve-derlagsfrit til rådighed. Et egnet lokale eret lokale, hvor der er plads til minimum tipersoner.

Der skal være stole, så de der har behovfor det kan lave gymnastikken siddende.Gymnastikken foregår i dagtimerne og va-rer 11/2 time hver gang.

Undervisningen varetages af en in-struktør der er uddannet afspændings-pædagog og aflønnes som underviser un-der folkeoplysningsloven af Gladsaxe Op-lysnings Forbund.

Lav prisHvad koster det så at deltage. Med forbe-

hold for vederlagsfrit lokale kan vi for tidentilbyde undervisningen til 80 kroner ommåneden, som betales forlods en gang ommåneden direkte til underviseren, som ud-steder en kvittering.

Gymnastikken forbedrer din kondition,styrke, bevægelighed og balance - alt det,der skal til for at klare hverdagens gøremål.Den giver større fysisk og mentalt velvære,og mulighed for nye bekendtskaber oghyggeligt samvær.

Er du / I interesseret?så kontakt Gladsaxe Oplysnings Forbund –skoleleder Jens Thomsen på tlf. 3967 0611eller via e-mail info@G-O-F.dk.

Så aftaler vi et møde, hvor vi kommer udog snakker med jer, ser jeres lokale ogplanlægger det videre forløb.

24

Nærgymnastikken blev et hit i SkoleparkenDet er stadig muligt at starte et gymnastikhold specielt for ældre i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Læs her hvordan