bladet arbejdsgiverne nr.11, 2015

DEN ANDEN vEJ

DEN ENE vEJ

LIGE vEJ

OMvEJ

RuNDKØRSEL

AFKØRSEL

BladetBladetNr. 11 | 11. november 2015 | 106. årgang

Undgå at fare vild:Tema om ledelse og strategi

Gang i uddannelser til del autorisationer

Alt forsvandt da computeren blev inficeret

Ny serie: På vej mod 10 % lærlinge

Bøder for manglende CvR på bilen

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

Indhold November 2015

4 Bedre skatteforhold for ejerlederer

5 Barselsfond på vej mod lukning

6 Manglende CVR koster dyrt

8 Kort nyt

29 Få styr på din entreprise

30 Kort og godt om delautorisationer

31 Nu udbydes de første uddannelser til delautorisation

33 Overtrædelse af EU-regel gav ikke erstatning

34 Ondsindet virus rammer virksomheder

36 Mange penge i energirenoveringer de kommende år

37 Q-kontrol i samarbejde om wps-database

38 Maskinfabrik firdobler antallet af lærlinge

39 Politikerne mishandler erhvervsskolerne

40 Kædesvig er en pest som skal bekæmpes

41 Business & branche

42 Foreningsnyt/navne

44 AL Efteruddannelse

45 Leverandører & partnere

TEMA: LEDELSE OG STRATEGI10 Danske virksomheder er

små og ledes af ejeren

12 Tag ledelsesopgaven alvorligt

13 Her går de ikke stille med dørene

15 Døgn med fokus på bedre ledelse

16 Leder – hvem er du?

18 Danske virksomheder skal kunne det unikke

20 God ledelse er en forudsætning for vækst

21 Gratis e-bog om salg og markedsføring

21 Danmark som iværksættersamfund

22 Løsning VVS sagde farvel til papiret

24 Erhvervsskadestue får færre penge

25 Hurtig reaktion kan afværge konkurs

26 Da det gik galt for Michael og Karina

28 Til salg – men ingen købere

26

37

36

34

20

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 3

En leder har altid mere at læreJeg blev selv leder første gang som 18-årig i en lille vestjysk sportsklub, hvor jeg blev formand for fodboldafdelingen. Dengang var jeg helt sikkert ube-vidst inkompetent som leder. Men da jeg ikke var bevidst herom hæmmede det ikke min ledelsesudfoldelse.

Senere som 27-årig blev jeg formand for Civiløkonomerne på Fyn. Det var straks lidt mere udfordrende, da dem jeg var formand for enten var stude-rende eller færdiguddannede indenfor ledelse. Derfor søgte jeg hjælp i mit netværk. Jeg var nødt til at tale med nogen om udfordringerne. Det bidra-gede til, at jeg som formand traf de rigtige beslutninger.

Nu efter mange års erfaring som leder er jeg blevet langt klogere, men al-drig færdiguddannet som leder. Det tror jeg ikke nogen nogensinde bliver. Ledelse er en meget vigtig disciplin, som altid er til stede bevidst eller ube-vidst og som både er komplekst og nuanceret.

Gennem min lange erhvervskarriere har jeg været i dialog med en række virksomheder - både i Arbejdsgiverne, men også i mange andre brancher fra tidligere jobs. Herved har jeg kunnet beskue ledelse udefra. Den vigtigste erfaring er, at når noget virker, så er det på grund af en god ledelse, og når noget ikke virker, så er det som regel på grund af dårlig eller ingen ledelse.

For mig handler ledelse om både retning og mennesker. Retning er også strategi og vision. Visionen fortæller, hvor virksomheden skal hen. Strate-gien fortæller, hvordan virksomheden kommer derhen. Hvis ikke lederen ved, hvad vedkommende vil med sin virksomhed, kommer virksomheden ingen vegne. Så er det tilfældighederne, der råder, og så ved man aldrig, hvad der sker. Men sandsynligheden for at andre overhaler én, er stor. Hvis medarbejderne ikke kender retningen for virksomheden, kan man heller ik-ke forvente, at de går den rigtige vej.

Ledelse handler også om mennesker. Mennesker som faktisk gerne lader sig lede, hvis de kender og forstår retningen. Mennesker som på hver deres måde kan præstere et godt stykke arbejde, når de oplever retning, motivati-on og anderkendelse i deres daglige arbejde. Kompleksiteten opstår her, når det der motiverer den ene - ikke nødvendigvis motiverer den anden. Og det gør det sjældent.

Rigtig mange ledere er dygtige ledere af mange forskellige årsager. Nogle fordi de har en god empati samtidig med, at de meget resultatsøgende. An-dre fordi de har lært det på skolen. Men uanset hvordan god ledelse udføres, så er det min erfaring, at dem der kan vise retning med ambitioner og stolt-hed og samtidig kombinere det med empati, bevidsthed om egen ledelse og prioritering i forhold til retningen, det er ledere med succes.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

BladetBladet


Bedre skatteforholdfor ejerledereErhvervsbeskatningsudvalg har fået forlænget frist og skal se på, hvordan man undgår, at virksomhedsejerne beskattes hårdere end lønmodtagere.

dels som skat af udbytte til aktionærer-ne.

Mindre virksomheder er typisk me-re gældsfinansierede end større virk-somheder – bl.a. fordi de har eksisteret i korterede tid. Den højere gældsfi-nansiering i mindre virksomheder har ifølge Nationalbankens analyse med-virket til, at de små virksomheder er kommet dårligere igennem finanskri-sen og typisk har haft sværere ved at låne penge i bankerne efterfølgende end store virksomheder.

Agiterer for bundfradragPolitisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm, peger overfor Industrinyt IDAG.dk på, at problemet med solidi-tetsopbygning i de mindre virksom-heder ville kunne afhjælpes, hvis de fik et bundfradrag på indtjeningen på eksempelvis 100.000 kr. inden der for-faldt skat.

»Det ville ikke være særligt dyrt for staten, fordi skatteværdien af en sådant fradrag ligger på omkring 20 pct.,« påpeger Frank Korsholm, der op-lyser, at Håndværksrådet har fremlagt forslaget for Er hvervs be skat nings ud-valget.

Et sagkyndigt udvalg – kaldet Er-hvervsbeskatningsudvalget – er i gang med at se på, hvordan mindre og mel-lemstore virksomheder, selvstændige og ejerledere får et skattemæssigt in-citament til i højere grad at opbygge egenkapital i stedet for at finansiere sig ved gæld.

Baggrunden er bl.a. input fra både Nationalbanken og Produktivitets-kommissionen til den nuværende og den forrige regering.

Nationalbanken har i sin seneste kvartalsrapport peget på, at det dan-ske skattesystem favoriserer, at virk-somhederne finansierer sig med gæld frem for egenkapital. Favoriseringen opstår ved, at virksomhederne kan fradrage renteudgifter i indkomstop-gørelsen, mens aflønningen af virk-somhedens egenkapital i form af fx udbytter ikke kan fradrages som en driftsomkostning.

Produktivitetskommissionen har analyseret sig frem til, at aktive ejere af aktieselskaber i Danmark beskattes hårdere end lønmodtagere med samme indkomst og formue. Det skyldes dob-beltbeskatning af selskabsindkomst, der beskattes dels som selskabsskat,

Bliver senere færdigtUdvalget blev nedsat af den forrige re-gering og var en følge af vækstpakken fra juni sidste år. Oprindelig skulle udvalget være færdigt med sit arbejde inden udgangen af i år. Men den nye skatteminister, Karsten Lauritzen, har givet udvalget længere frist. Ministe-ren vil foreløbig ikke lægge sig fast på et tidsperspektiv, da han ønsker, »at udvalget skal være klar over, hvad der er denne regerings prioriteter«, som han sagde til Børsen i sommer.

I overensstemmelse med aftalen om vækstpakken mellem den daværende SR-regering og de borgerlige partier har den nuværende V-regering i sit Fi-nanslovsforslag for 2016 afsat 210 mio. kr. til at finansiere lempelser af uhen-sigtsmæssigheder i erhvervsbeskat-ningen.

Udvalget har chefrådgiver i Skatte-ministeriet, Preben Underbjerg Poul-sen, som formand og består embeds-mænd fra en række ministerier. Der er også oprettet en referencegruppe bestående af fire økonomiprofessorer, der skal komme med fagligt input til udvalget.


Barselsfondpå vej mod lukningRegeringens planer om at lukke barselsfonden for selv-stændige vil være et tilbageskridt for iværksætterkul turen, mener Håndværksrådet

En nedlæggelse af fonden vil imid-lertid efter Håndværksrådets opfattel-se gøre det mindre attraktivt at vælge en tilværelse som selvstændig iværk-sætter frem for at forblive lønmodta-ger. VK-regeringen sikrede for 10 år siden, at lønmodtagere blev omfattet af en barselsfond i form af Barsel.dk. Men de glemte at få de selvstændige med. Det rådede den tidligere rege-ring så bod på i 2012 til stor glæde for mange selvstændige kvinder.

Efterlyser alternativ»Hvis ministeren nu lukker den nuvæ-rende ordning, skylder han at komme med et nyt og mindst lige så godt al-ternativ,« siger Frank Korsholm.

Jørn Neergaard Larsen har suspen-deret opkrævningerne på 328 kr. år-

»Det vil være et stort tilbageslag for iværksætterkulturen, hvis beskæfti-gelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) får held med at lukke for barsels-fonden for selvstændige. Lukningen vil især gå ud over unge kvinder med en iværksætterdrøm,« siger Frank Korsholm, afdelingschef i Hånd-værksrådet.

Beskæftigelsesministen har suspen-deret opkrævningen af bidrag til den ellers nye barselsfond for selvstændige og har fremsat lovforslag om at lukke ordningen helt.

Turbulent startBarselsfonden for selvstændige skul-le fra oktober i år udligne udgifterne ved at gå på barsel, så selvstændige på barsel det første halve år ville kun-ne få godt 25.000 om måneden i ste-det for godt 17.000 i barselsdagpenge. Men barselsfonden har fået en turbu-lent start.

Først blev opkrævningerne sendt ud. Så blev de kaldt tilbage. Så blev til-bagekaldelsen kendt ulovlig, og så røg afgrænsningen af, hvem der skal beta-le til fonden, tilbage til ministeriet. Nu har regeringen stillet forslag om helt at nedlægge fonden.

I lovgrundlaget hedder begrundel-sen: »Lovforslaget skal ses i lyset af, at den persongruppe, der efter den gæl-dende lov obligatorisk skal bidrage til ordningen, er uhensigtsmæssig, og at en målretning af persongruppen vil medføre en markant forøgelse af det årlige bidrag.«

ligt, fordi en række grupper fx stude-rende, pensionister og andre, der fx havde modtaget honorar som B-ind-komster, blev opkrævet bidrag til bar-selfonden.

»Kan der findes en ordning, hvor de selvstændige kommer ind under Bar-sel.dk, vil det være et oplagt alterna-tiv,« siger Frank Korsholm, der mener, at en lukning af barselsfonden uden et brugbart alternativ for de selvstæn-dig vil være et alvorligt brud på rege-ringens intentioner om at skabe mere vækst og styrke iværksætteriet.

De konservative har erklæret sig enige i Håndværksrådets synspunkt. Det kan betyde, at beskæftigelsesmi-nisteren ikke kan få flertal for sit lov-forslag – eller må ændre det på afgø-rende punkter.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen vil nedlægge barselsfond. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

Af Jens Holme


Manglende CVRkoster dyrtKører du rundt i en firmabil, som ikke er mærket med CVR-nummer og firmanavn eller -logo, risikerer du en klækkelig bøde fra Skat. Det viser en landsretsdom, som for før-ste gang drejer sig om den regel, der trådte i kraft 1. januar 2013.

Reglen indebærer, at alle gulpla-debiler under fire ton skal mærkes med både firmaets CVR-nummer og navn eller logo på begge sider af bilen. Sker det ikke, kan ejeren risi-kere en bøde på op til 5000 kr.

Med landsretsdommen er det slået fast, at bødestraffen ikke er en tom trussel men bliver effektu-ret allerede første gang, firmabilen bliver stoppet uden oplysningerne.

Det understreger advokat Johnny Norup, Avodan, og forklarer sa-gens forløb:

»I den konkrete sag blev en selv-stændig i byggebranchen stoppet i sin firmabil ni måneder efter, lo-ven var trådt i kraft. Da han blev stoppet, var ingen af de lovpligtige oplysninger synlige på bilen. Der-for fik manden en bøde på 5000 kr. Han ville dog ikke betale bøden og valgte at tage sagen i retten,« for-klarer advokat Johnny Norup og fortsætter:

»I byretten forklarede manden, at han godt kendte til reglerne, men at han ikke havde fået oplysningerne på firmabilen på grund af ”doven-

skab”. Byretten nedsatte alligevel bøden til 2000 kr., fordi der var tale om et førstegangstilfælde, og fordi det var muligt at identificere bilen ud fra bilens nummerplade.«

Skat valgte at anke dommen, og i landsretten endte dommen altså på 5000 kr.

Bliver man stoppet anden, tred-je eller fjerde gang i firmabilen, og den forstsat ikke er mærket med CVR-nummer og firmanavn el-ler -logo, vil bøderne være på hen-holdsvis 10.000, 15.000 og 22.500 kr., forklarer Johnny Norup.

(Foto: Ford Motor Co.)

El-måtterne har alt for længe dækket en alt for stor del af renoverings-

markedet for gulvvarme. Men det skal være slut nu!

Med introduktionen af et helt nyt og utrolig montagevenligt vand-

bårent gulvvarmesystem, kan den tabte VVS omsætning nu vindes

tilbage. Systemet hedder Uponor Minitec og består af et komplet

system af rør, gulvvarmeplader, fittings og shunte til installation af

vandbåren gulvvarme.

Nyt montagevenligt vandbårent gulvvarmesystem tager kampen op mod el-gulvvarme

Installationen har en byggehøjde på kun 15 mm hvorpå klinker eller

parket kan lægges. Systemet er særdeles velegnet til renoverings-

opgaver, som f.eks. i badeværelser, bryggers o.lign.

Gå ind på uponor.dk/nyheder/minitec og hent brochuren, der mere

detaljeret giver et overblik over systemets anvendelsemuligheder.

El-måtterne har alt for længe dækket en alt for stor del af renoverings-

markedet for gulvvarme. Men det skal være slut nu!

Nyt montagevenligt vandbårent gulvvarmesystem tager kampen Nyt montagevenligt vandbårent gulvvarmesystem tager kampen Nyt montagevenligt vandbårent

op mod el-gulvvarmegulvvarmesystem tager kampen op mod el-gulvvarmegulvvarmesystem tager kampen

beton6.indd 1 16/03/15 16:10


Der er ingen udsigt overhovedet til en bedring af den sønderskudte dan-ske eksport til Rusland. Derfor træk-ker den statslige investeringsfond EKF stikket og lukker sit kontor i Moskva permanent.

Det usædvanlige træk fra EKF er et billede på, hvor slemt det står til i sam-handlen med Rusland, som ellers for få år siden blev set som et af de vig-tigste vækstmarkeder for danske virk-somheder.

Investeringschef Jørgen Bollesen er kaldt hjem til Danmark fra 1. januar 2016. Derefter vil arbejdet med Rus-land foregå fra København. Mens EKF i 2013 gav nye garantier for 506 mio. kr. faldt tallet i 2014 til 298 mio. kr. for i år indtil nu kun at udgøre 45 mio. kr. Og det ser ikke ud til at blive bedre.

EKF er ejet og garanteret af den danske stat, og investeringsvirksom-

heden hjælper danske virksomheder, der enten selv eksporterer, eller er un-derleverandører. Det kan bl.a. ske ved at stille garantier for eksportvirksom-hedernes lån og kreditter i banken.

Det så ellers så godt ud. Først besø-get fra Ruslands præsident Vladimir Putin i København i 2011 og et halvt år senere det danske regentpars besøg i Rusland. Med den daværende rege-rings vækstmarkedsstrategi i ryggen

skulle eksporten til Rusland vokse med 50 pct. frem mod 2017.

Men det var dengang. Siden er det gået endnu hurtigere den stik mod-satte vej. Sanktionerne mod Rusland og de russiske mod-sanktioner mod bl.a. EU, der er sat i gang som følge af den russiske regerings annektering af Krim, har ændret verdensbilledet for de danske virksomheder, der ikke længere ser Rusland som interessant.

Det blev installeret 608 industrirobot-ter i Danmark i 2014. Det er det største antal nogensinde. I forhold til 2013 er der tale om en stigning på ca. 130 ro-botter eller en relativ stigning på ca. 27 procent.

Tallene er opgjort af International Federation for Robotics (IFR), som hvert år indsamler og opgør antallet af installerede robotter for de enkelte lande på globalt plan.

Ud fra en antagelse om at en indu-strirobot er i produktion i gennemsnit 10 år, har det danske robotnetværk, DIRA beregnet antal aktive robotter i danske industri til at være ca. 4150 i 2014.

Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i Danmark, kan genkende udviklingen:

»For ABB var 2014 et glimrende år. Robotterne anvendes nu langt brede-

Stor stigning i robotter i dansk industrire – i flere industrier og løsninger. Vi oplever særligt stor vækst i segmenter som medicinal-, plast- og fødevarein-dustrien,« siger han.

Steffen Enemark ser frem til at sæl-ge flere robotter, der med ny sensor-teknologi bliver i stand til at udføre

mere og mere avancerede operationer i tæt samarbejde med mennesker.

»Disse nye, sikre kollaborative ro-botter vil gøre det muligt at automa-tisere en større del at produktionen til gavn for selv de mindre virksom-heder,« understreger Steffen Enemark.

0

100

200

300

400

500

600

700

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Antal Installerede industrirobotter1995-2014

EKF dropper Rusland


Kort fortaltvIDENCENTER for energibesparelser i bygninger står til at miste sin økono-miske bevilling ved årsskiftet. Det er synd og skam, har Håndværksrådet og de øvrige deltagere i videncentrets rådgivende udvalg meddelt i et brev til energiminister Lars Christian Lille-holt. Organisationerne vil have bevil-lingen til centret gjort permanent.

IT-SIKKERhED – Havde it-sikkerheds-alarmer fungeret som en røgalarm, var man for længst blevet døv. Virk-somheder bliver i gennemsnit advaret om næsten 17.000 potentielle sikker-hedstrusler fra ondsindet program-kode (malware) hver eneste uge, men kun fire procent bliver undersøgt nær-mere. Det viser en undersøgelse fra Ponemon Institute.

FBI – Det amerikanske forbundspoliti holder løbende øje med de mange tu-sind sager, hvor svindlere bruger fal-ske emails til at lokke penge ud af virk-somheder. Siden januar er den type svindel steget med over 270 pct. Hack-ere opretter falske email-adresser, der til forveksling ligner virksomhedens. Derefter beder de økonomimedarbej-dere om at gennemføre pengeoverførs-ler, typisk til asiatiske banker.

uNDERSKuD – En analyse fra Spar Nord af 4900 aktuelle regnskaber fra detailsektoren dokumenterer, at bran-chen stadig er udfordret. Ikke færre end fire ud af ti virksomheder kører med underskud, og andelen er opad-gående. Det er bl.a. konkurrencen fra udenlandske netbutikker, der spiller en stor rolle.

GOD FORM – En analyse af godt 6500 aktuelle regnskaber fra produktions-industrien viser, at virksomhederne er i bedre økonomisk form nu, end de har været tidligere i den femårige pe-riode, som analysen afdækker. 7 ud af 10 virksomheder kan nu præsentere sorte tal på bundlinjen og andelen af virksomheder, der forbedrer indtje-ningen og opbygger egenkapital er sti-gende. Bag analysen står Spar Nord.

FEM SOLCELLEBATTERIANLÆG på Limfjordsøen Fur skal det næste hal-ve år være med til at svare på, om der er økonomi for private i at lagre sol-cellestrøm på batterier. Samtidig vil Energimidt, som installerer batterier-ne med støtte fra EU og ForskEL, bru-ge forsøget til at undersøge, hvordan batterier kan være med til at reducere spidsbelastningen af el-nettet, typisk omkring spisetid, den såkaldte koge-spids.

uNGE – Flere end otte ud af ti løn-modtagere under 30 år mener, at fag-foreningerne er nødvendige for at varetage deres interesser, viser ny un-dersøgelse fra Aalborg Universitet. De unge ønsker navnlig, at fagbevægel-sen sætter turbo på kampen for et bed-re arbejdsmiljø, skriver Ugebrevet A4.

ByGGERIETS nøgletalssystem, som har været i brug siden 2004, blev sløj-fet med virkning fra den 1. november. Det er sket, fordi en omfattende eva-luering har vist, at systemet ikke har fungeret efter hensigten. Det har gen-nem længere tid har været tydeligt, at de mange og bøvlede indberetninger fra virksomhederne ikke gav den ven-tede viden. Derfor er det nu afskaffet.

DIGITALT – Der kan være store ge-vinster for virksomheder, der bruger e-handel, data og nye digitale løsnin-ger i deres forretning, og det behøver hverken være dyrt eller besværligt. Alligevel tøver mange. Derfor har Er-hvervsstyrelsen iværksat en kampag-ne med titlen Gå digital. I første om-gang omfatter den detail og engros samt transport. Mere om kampagnen på: startvaekst.virk.dk/gaa-digital.

PARTNERSKAB – Solar-koncernen hædres for partnerskab med SOS Bør-nebyerne, Siemens Danmark og In-geniører uden Grænser (IUG) og har vundet CSR Partnership Prize 2015. De fire organisationer samarbejder om at renovere en 25 år gammel bør-neby på Zanzibar. Solar opfører et sol-celleanlæg, der skal forsyne børneby-

en med grøn energi, og Siemens har bl.a. doneret et pumpestyringsanlæg, der både sparer el og vand.

INDKOMSTER – Danskerne har høje indkomster efter skat, men det er sam-tidig dyrt at leve i Danmark. Når man omregner til en fælles valuta, måles indbyggerne i Danmark til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun over-gået af Luxembourg. Justeres der for prisniveauet i landene, har både sven-skerne og østrigerne højere købekraft end danskerne, fremgår det af Dan-marks Statistiks bog Indkomster 2013.

RÅDGIvNNG – Nyt varmeanlæg el-ler isolering på loftet. Bankrådgivere i Frederikshavn Kommune ved, hvad de taler om, når de fortæller kunder i banken, at der er tusindvis af kroner at tjene ved at energirenovere boligen. De privatøkonomiske rådgivere i pen-geinstitutterne får nemlig efteruddan-nelse i energibesparelser. Ordningen er ny og døbt Frederikshavnermodel-len, fordi det er Energibyen Frederiks-havn, der fik idéen til efteruddannel-sen.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Danske virksomheder ersmå og ledes af ejerenOg de kommende år skal et stort antal virksomheder generationsskiftes eller nedlægges.

nedsen og associate professor ved Hong Kong University of Science and Technology Kasper Meisner Nielsen.

Rapporten udgives af Center for Ejerledede Virksomheder, der er fi-nansieret af Industriens Fond og byg-ger på et samarbejde mellem CBS og INSEAD.

Ejerledelse dominererDet fremgår af forskernes redegørelse, at 54 procent af de danske virksomhe-der drives som enkeltmandsvirksom-

heder, mens de øvrige har sta-tus som anpartsselskaber (29 pct.), aktieselskaber (11 pct.) eller en anden selskabsform (7 pct.)

I alle brancher er ejerle-delse den dominerende le-delsesstruktur i både små, mellemstore og store dan-ske aktie- og anpartsselska-ber. I alt drejer det sig om 43.000 - eller syv ud af ti virksomheder. Kun blandt de allerstørste virksomhe-der er ejerledelse ikke do-minerende. Og i langt de fleste tilfælde er ejeren én person.

Familien i bestyrelsenDet hører til sjældenheder-ne, at ejerledere i mindre virksomheder finder det værd at investere ressour-cer i en bestyrelse. Og når de gør det, spiller familie-

Der er godt 200.000 aktive virksomhe-der i Danmark. Langt de fleste er små og har færre end fem ansatte. Kun en ud af 30 har aktiver over 50 mio. kr. og blot en ud af 20 har flere end 25 ansat-te. Knap halvdelen af alle danske virk-somheder er yngre end fem år og kun en ud af ti er mere end 25 år.

Tallene fremgår af forskningsrap-porten »Ejerledelse i Danmark; Rap-port 1: Ejerledelse – baggrund og ud-bredelse«. Rapporten er udarbejdet af professor ved INSEAD Morten Ben-

medlemmer fortsat en stor rolle i be-styrelsesarbejdet.

Kun 9,1 pct. af landets godt 60.000 anpartsselskaber har en bestyrelse. Andelen stiger dog jo større virksom-heden er. 21 pct. af virksomheder-ne i anpartsform med aktiver på over 50 mio. kr. har således en bestyrelse. Blandt disse er direktøren selv ofte med. Kun 18 pct. af de ejerledede virk-somheder med en bestyrelse har re-krutteret alle bestyrelsesmedlemmer-ne eksternt.

Generationsskifte om hjørnetRapporten viser, at de danske A/S’er og ApS’er står over for et omfattende generationsskifte de kommende år. Det antages, at 23.000 virksomheder, heraf 17.000 ejerledede, skal foretage et ejerskifte eller må nedlægges inden for de kommende ti år. Antagelsen er baseret på, at hver femte direktør i ejerledede virksomheder er over 65 år.

Her har de to professorer tidligere i deres forskning påvist, at mange ejer-ledere ikke i tide forbereder deres af-gang og ikke ved, hvem der skal over-tage deres virksomhed.

Et stort antal har heller ingen plan for, hvad de skal lave, når de har af-hændet virksomheden. Ifølge en spør-geskemaundersøgelse forestiller flere end hver tredje ejerleder sig at kunne fortsætte i virksomheden på hel- eller deltid efter generationsskiftet. 27 pct., har ingen klar forestilling om, hvad de skal lave. Kun 16 pct. svarer, at de vil trække sig tilbage og nyde deres otium.

Af Jens Holme

TEMA | LEDELSE OG STRATEGI

heder, mens de øvrige har sta-tus som anpartsselskaber (29 pct.), aktieselskaber (11 pct.) eller en anden selskabsform (7 pct.)

delse den dominerende le-delsesstruktur i både små, mellemstore og store dan-ske aktie- og anpartsselska-ber. I alt drejer det sig om 43.000 - eller syv ud af ti virksomheder. Kun blandt

Morten Bennedsen

Andre and Rosalie Hoffmann Chaired Professor of Family Enterprise

Director of INSEAD Family Business Activities

Director of the Wendel International Centre for Family Enterprise

Professor in Economics and Political Science

Kasper Meisner Nielsen

Associate Professor of Finance at Hong Kong University

of Science and Technology

Academic Director of HKUST-NYU Stern MS in Global Finance

EJERLEDELSE I DANMARK

Rapport 1: Ejerledelse - baggrund og udbredelse

Pixi-version

CENTER FOR EJERLEDEDE VIRKSOMHEDER

Pensionsrådgivning og gratis pensionstjekRing 3393 8600 ellerbesøg www.pfs.dk

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00 · [email protected] · www.pfs.dk

I 2015 kan du indskyde op til 51.700 kr. på ratepension.

Men er du selvstændig, derikke driver virksomhed i sel-skabsform, kan du fortsat ind-betale op til 30 procent af det

skattepligtige overskud i dinvirksomhed på en livrente ogfå fuldt fradrag for indbetalin-gen.

Pension er vigtig!30% reglen gælder stadig. Vi kommer gerne til et møde - det koster ingenting

pfs_BladetArbejdsgiverne_210x297_september_15_pfs_BladetArbejdsgiverne_210x297_september_15 18/09/15 19.53 Side 1



Tag ledelsesopgaven alvorligtPreben Søndergaard, Door System A/S, har allieret sig med erfaren erhvervsmand og er blevet bedre til at uddelegere opgaver til sin ledelsesgruppe.

I de seneste ti år har formanden hed-det Poul Bjerring, som med en uddan-nelse i afsætningsøkonomi og økono-mistyring samt solid erhvervserfaring har sæde i en snes virksomhedsbesty-relser.

»Det fungerer rigtig godt. Poul Bjer-ring bor ikke så langt herfra. Og det sker tit, at jeg lørdag formiddag kører en tur ned til ham og får en øl, mens vi vender nogle ting ved hans køkken-bord. Han er altid til at få fat på via te-lefonen, hvis jeg har brug for at spørge ham om noget, og i det hele taget er Poul Bjerring meget engageret i det, vi foretager os,« siger ejeren af Door Sy-stems A/S.

Ledergruppe på pladsPreben Søndergaard har også fået orga-niseret en effektiv ledergruppe som for-uden ham selv består af salgschef Søren Rahbek, produktionschef Kim Hjars-bæk og montagechef Kurt Larsson.

»Vi stikker hovederne sammen ca. hver 14. dag og udveksler nyt. Mindst én gang om måneden har vi et mere officielt møde med referat. Her gen-nemgår vi ordrer og salg samt esti-mater for den kommende tid. For ny-lig holdt vi vores årlige strategimøde ude af huset. Her bruger vi en hel dag på at gennemgå, hvor langt vi er i vo-res strategiplan, hvilke punkter vi kan vinge af, og hvilke nye udviklingsop-gaver vi kan tage op.

Det er en nødvendighed med den slags arrangementer for at undgå, at der går for meget hverdag i den, og vi er i stand til at bevare overblikket som ledelse. Med organiseringen af en le-

»Fordi man er en dygtig håndværker er det ikke ensbetydende med, at man er en dygtig leder. Og under alle om-stændigheder har man noget at lære.«

Sagt af Preben Søndergaard, ejer af Door System A/S i Hasselager ved Aarhus. Han karakteriserer sig selv som »en ikke typisk leder«.

»Jeg er en iværksætter med en ud-dannelse som landbrugsmekaniker i en meget ung alder og tendens til at blande mig lidt for meget i det, jeg brænder for ude i produktionen,« siger Preben Søn-dergaard, som startede sin virksomhed i 1998 i en nedlagt grisestald og nu be-skæftiger 31 medarbejdere.

Godt samarbejdeMed selvindsigten som bagage beslut-tede Preben Søndergaard sig for at vil-le have en professionel bestyrelsesfor-mand, da virksomheden for 13-14 år siden blev omdannet til aktieselskab.

delsesgruppe, er der også forsvundet opgaver fra mit bord. Tidligere skulle alle beslutninger forbi mig. Nu er jeg mere en slags bagstopper. Før ringede min telefon ustandseligt. Nu sker det kun tre-fire gange om dagen. Det be-tyder, at jeg har fået meget mere over-skud til at være leder – og har i øvrigt også fået tid til at holde fri og ferie.«

LederudviklingEfter tilskyndelse fra Poul Bjerring deltager Preben Søndergaard for tiden i et lederudviklingsforløb hos firmaet Jonathan A/S i Skanderborg. Kurset består af 12 sessioner over en periode på 14 måneder og er tilrettelagt spe-cielt for udviklingsorienterede ejerle-dere. Og Preben Søndergaard er begej-stret:

»Jeg vil på det varmeste anbefale al-le i den samme situation som mig at tage sådan et kursus. Vi er otte ejerle-dere, tre med produktionsvirksomhe-der, to med el-virksomheder, en der har en specialbutik, en der laver last-biler og en der har en ornecentral.

På de indledende møder lærte vi en masse om personlighed og psy-kologi, hvorefter vi nu er ude og be-søge hinandens virksomheder og ser på ledelse, organisation og kommuni-kation. Her bliver virkelig gået i dyb-den. Jeg var den første, der havde be-søg, og de gik virkelig til stålet. Det er interessant og umådelig givende at møde kolleger fra helt andre brancher og med helt andre udfordringer, men med de samme mål om at udvikle de-res virksomheder til et højere niveau,« siger Preben Søndergaard.

Af Jens Holme


Her går de ikkestille med dørenePreben Søndergaard begyndte med de bare hænder, da han grundlagde sin virksomhed. Nu er han kørt forbi konkurrenterne.

første fem år startede jeg kl. 06.00 om morgenen og fortsatte til kl. 02.00 om natten. I starten lavede jeg alt i hånden selv. En vinkelsliber og et svejseappa-rat var alt, hvad jeg havde. Lidt senere fik jeg råd til en søjleboremaskine og efterhånden mere og mere,« fortæller Preben Søndergaard og tilføjer:

»Samtidig skulle vi være billigere og bedre end min tidligere arbejdsgi-ver. Hver gang de opdagede, at vi var inde omkring en opgave, så dumpe-de de prisen. Vi skulle ikke have mu-lighed for at tjene noget. Der gik fak-tisk ni år, før jeg ikke behøvede altid

Måske fortryder de hos konkurrenten, at de sagde nej, da Preben Sønderga-ard efter 12 et halvt år som produkti-onsmedarbejder bad om at rotere til en ledig stilling i teknisk afdeling. De fandt ham ikke kvalificeret.

I hvert fald gav det stødet til, at den usædvanlig viljestærke Preben Søn-dergaard sagde sit job op og grund-lagde en konkurrerende virksomhed hjemme hos sig selv i Hasselager mel-lem Aarhus og Skanderborg i en ned-lagt grisestald.

»Det eneste jeg i begyndelsen hav-de at sælge var mine egne hænder. De

at være billigst.«

Lægger maskinerne i sengDoor System startede med udgangs-punkt i hængslede døre og skydedøre til fødevareindustrien, hvor hygiejne og isolering var - og stadig er - to af de væsentligste parametre. I løbet af åre-ne har Door System udviklet sin for-retning til også at omfatte rulleporte og branddøre, der opfylder de allerhø-jeste sikkerhedskrav.

Efter et dyk under finanskrisen er virksomheden nu ude på den anden

Af Jens Holme


Preben Søndergaard begyndte med de bare hænder. I dag er han forrest i feltet med at udvikle nye dør- og portløsninger til butikker og industri.


side og har på flere måder sejlet kon-kurrenten agterud. Gennem årene har Preben Søndergaard opnået patenter på døre og porte til en række forskel-lige formål. Maskinparken er med Pre-ben Søndergaards ord »toppen af pop-pen«, og produktionen er indrettet så fleksibelt og enkelt, at alle individuelle behov kan tilfredsstilles.

»Jeg har haft meget fokus på indkøb af maskiner. Jeg er produktionsmand og ikke en økonomimand. Jeg ser på tingene med håndværksmæssige øj-ne. Nogle vælger at købe billigst mu-ligt og får måske lige akkurat det, de skal bruge i dag, men ikke nok til at udvikle sig,« siger Preben Sønderga-ard og tilføjer:

»Hele filosofien her er, at alt skal gø-res så enkelt og standardiseret som muligt. Samtidig skal vi være i stand til at tilpasse produkterne til kunder-nes unikke behov. Siden 2008, da vi fik vores stansemaskine, har vi anvendt variantprogrammering. Det er et fa-belagtigt værktøj til at optimere med.«

Preben Søndergaard er så glad for maskinparken, at han gerne lægger maskinerne i seng efter endt arbejds-dag:

»Jeg kommer jo fra landet af, og li-gesom bondemanden lige er ude om-kring køerne inden sengetid, tager jeg en runde til maskinerne og bliver glad og stolt.«

Tre hovedområderDoor System A/S udvikler og produ-cerer døre inden for tre hovedområ-der: fødevarevirksomheder, detailbu-tikker og den farmaceutiske industri. Virksomheden har etableret en søster-virksomhed i England og har gennem 12 år haft en selvstændig samarbejds-partner i Sverige, som har omdøbt sin virksomhed til Door System Sweden. Men al produktion foregår i Hassel-ager.

»Jeg ser meget lyst på fremtiden. Økonomien er i god gænge. Food-de-len er nok der, hvor konkurrencen er hårdest. På detailsiden har vi en mar-kedsandel på omkring 80 procent. Bl.a. har vi en koncernaftale med Re-ma 1000 og er hovedleverandør til Kiwi, Netto og Lidl. Coop og Aldi er blandt vore øvrige kunder, og vi har serviceaftaler med Føtex og Bilka.

På det farmaceutiske område har vi udviklet mange typer af avancerede rulleporte. Det er på det marked, jeg forudser den største vækst de kom-mende år.«

Vækst og stigende omsætning med-fører, at Door System er ved at vokse ud af sine rammer. Derfor pønser Pre-ben Søndergaard på en omfattende udvidelse af produktionsarealet. I hel-digste fald går håndværkerne i gang til foråret.

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11


Døgn med fokuspå bedre ledelseLedelse er en nøglefaktor i virksom-heder. Dårlig ledelse giver umotive-rede og ineffektive medarbejdere. Og umotiverede og ineffektive med-arbejdere giver dårlig ledelse. Leder og medarbejder er indbyrdes afhæn-gig af hinanden, og man kan sige, at de skaber hinanden i en løbende proces.

Ledelse er ikke bare en funktion af en organisationsstruktur. Fordi du har fået tildelt/påtaget dig en le-delsesopgave, er det ikke sikkert, at du faktisk er leder. Du er kun leder, hvis dine medarbejdere betragter dig som leder.

Et af redskaberne til at opnå le-

derskab, er at kende sine medarbej-dere og lede dem hensigtsmæssigt i den pågældende situation. Ledelse opstår i et samspil, og derfor er det vigtigt at huske, at det er mennesker med forskelligheder, du skal lede.

Det er udgangspunktet for det se-minar med fokus på ledelse, som Ar-bejdsgiverne har sammensat i sam-arbejde med konsulentfirmaet K plus K. Seminaret har form af et le-delsesdøgn og kommer omkring medarbejdertyper, motivation, lede-rollen og situationsbestemt ledelse.

Se indhold og program side 16 og skynd dig med en tilmelding. Semi-naret finder sted den 20. november.

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

kurser• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

•Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik•Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning

placering og regler•Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-

ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*•Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering•Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)•Brandforanstaltningvedgnistproducerendeværktøj

(varmt arbejde)•Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D•Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

erhvervs- uddannelserVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:•Smedeuddannelsen:klejnsmed*,smedrustfast, smed maritim og svejser•Industritekniker*(maskin)•Tekniskdesigner(bygogfremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

uddannElsEs-garanti!*

nyt: offshorE-kursEr mEd norsk olf- cErtificEring

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer



LEDER – hvEM ER Du?Enhver ved, at virksomhedens vigtigste ressource er medarbejderne. En forudsætning for at medarbejdere yder deres bedste er den rigtige ledelse. Et godt sted at starte er derfor hos dig selv – hvem er du som leder? Og hvordan er din ledelsesstil? Men selvfølgelig skal du også kende de typer, du skal lede – hvordan motiverer du for eksempel primadonnaer?

På kurset får du kendskab til din egen person-/lederprofil. Du bliver bevidst om dine styrker, og der bliver tid til at implementere nye ideer over i din egen hverdag. Du vil få inspiration

til at skabe et miljø, hvor både virksomhed og medarbejdere trives optimalt. Kurset er en unik mulighed for at arbejde med ledelse sammen med andre virksomhedsejere.

Arbejdsgiverne har derfor i samarbejde med KPLUSK arrangeret et ledelsesdøgn i Odense med fokus på dig som leder og medarbejdertyper. Vi har gjort os umage for at sammensætte et program, der fører dig igennem ledelsesstil, situationsbestemt ledelse, medarbejdertyper, motivation og personlighedsprofiler.

hvor godt kender du dig selv som leder? har du styr på ledelse af forskellige medarbejdertyper?

TID OG STEDLedelsesdøgnet finder sted fra fredag den 20. november til lørdag den 21. november på Radisson Blu H. C. Andersen Hotel Odense, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C.

PRISPrisen for ledelsesdøgnet er kr. 2000,- pr. person alt inklusiv (ophold, undervisning og middag med vinmenu).

TILMELDINGDu tilmelder dig ved at gå ind på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15054Tilmelding så hurtigt som muligt.Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.


KPLUSKer et konsulentbureau bestående af partnerne Michael Krogh og Jan Kuipers. KPLUSK hjælper blandt andet virksomheder med at skabe stærke og langsigtede relationer og styrke ledere i lederrollen. Michael og Jan har selv erfaring fra ledende stillinger og deler ud af deres erfaring ved at generere vækst hos deres samarbejdspartnere.

Du kan læse mere på deres hjemmeside www.kpluskpartner.dk

PROGRAMFREDAG DEN 20. NOvEMBER12.00-13.00 Ankomst (indtjekning og let anretning)

13.00-17.00 Dagens tema – ledelse af medarbejdere13.00-13.45 Intro - kan ledelse gøre en forskel? Definition, ledelsesformer og roller13.15-14.00 Gruppeopgave: Hvad er god ledelse egentlig?14.00-15.00 Ledelse af medarbejdertyper15.00-15.30 Gruppeopgave: Ledelse i praksis – kan vi spotte medarbejdertyperne?15.30-16.15 Ledelsesstil16.15-16.45 Gruppeopgave: Egen ledelsesstil vs. medarbejdertype16.45-17.00 Afrunding af eftermiddagen17.00-17.30 Snack, et glas vin og netværk18.00-19.30 Egen personprofil (DISC) – udlevering af egen profil og refleksion19.30 Middag, hygge og netværk

LØRDAG DEN 21. NOvEMBER07.30-08.15 Morgenmad

08.15-12.00 Dagens tema – tre faser til topmotiverede medarbejdere08.15-08.45 Fase 1 – gør arbejdet værd at udføre (tre forudsætninger)08.45-09.15 Gruppeopgave: Refleksion over egen situation (fase 1)09.15-09.45 Fase 2 – få medarbejderne med

(her bruges elementer fra ledelse og medarbejdertyper fra fredagen)09.45-10.15 Gruppeopgave: Refleksion over egen situation (fase 2)10.30-11.00 Fase 3 – Fasthold motivationen på lang sigt (kend koden til den

topmotiverede medarbejder)11.00-11.30 Gruppeopgave: Refleksion over egen situation (fase 3)11.30-12.00 Fælles afrunding – hvad nu?12.00 Frokost og tak for denne gang


Danske virksomhederskal kunne det unikkeProfessor John Johansen, Aalborg Universitet, advarer mod at stirre sig blind på automatisering. Det er noget helt andet, der skal til, hvis Danmark skal overleve som produktionsland, mener han.

lønniveau, en for lille grad af automa-tisering og deraf følgende manglende konkurrenceevne.

Robotter gør det ikke aleneMen John Johansen advarer imod at tro, at det hele kan ordnes ved hjælp af flere robotter:

»Selvfølgelig skal danske virksom-heder være dygtige til at automatise-re og bruge ny teknologi. Ellers taber de helt klart konkurrencen. Men det er en misforståelse at tro, at robotter er en redning. Teknologien er jo også tilgængelig i Kina og andre lavtløns-lande.

Et andet argument er, at asiati-ske ingeniører overgår vores ingeni-ører i flid, antal og den prestige, de har i samfundet. Vi bøjer os ikke efter

»Vi kan ikke leve af at producere i Danmark, men vi kan heller ikke le-ve uden produktion. Det lyder som en selvmodsigelse, men det er det så al-ligevel ikke. Kernen i tankegangen er, at vi ikke skal producere for at produ-cere, men for at opnå ny viden om pro-duktion, materialer, produkter, pro-duktionsmetoder og logistik.«

John Johansen, professor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, har i mange år beskæfti-get sig med Danmarks muligheder for at overleve som industrination. Siden 1960’erne har Danmark mistet i nær-heden af 100.000 arbejdspladser i in-dustrien. Blandt politikere, medier, erhvervsfolk med flere efterlades ik-ke megen tvivl om, at tilbagegangen hænger snævert sammen med et højt

10-ører i vores hjemlige velfærdssam-fund, og det giver meget mere aner-kendelse at kunne noget med kommu-nikation end at være ingeniør,« siger den ingeniøruddannede professor og kigger på journalisten, inden han fort-sætter:

»Og lad mig give dig det eksempel, at en virksomhed foretager en gen-nemgribende automatisering og der-ved reducerer 300 ansatte til 100 an-satte. Hvis nu den kan flytte de 100 arbejdspladser til et land, hvor lønnen er en tredjedel af, hvad den er i Dan-mark, og virksomheden kan spare 100 mio.kr., så vil den nok gøre det før el-ler siden,« påpeger John Johansen og fortsætter:

»Med andre ord: Vi er dømt til at ta-be, hvis vi alene fokuserer på omkost-

Af Jens Holme


Center for Industriel Produktion (CIP) blev etableret på Aalborg Universitet i 1999 og er et nationalt forsknings- og uddannelsescenter inden for in-dustriel produktion. Formålet er at vi skal være med til at udvikle konkur-renceevnen i dansk industri og ud-vikle uddannelser der understøtter den vision.

CIPs forskere arbejder til dagligt tæt

hvad er Center for Industriel Produktion?sammen med en række industrielle partnere samt andre forskningsinsti-tutioner i ind-og udland. Desuden er centret involveret i undervisning og vejledning af bachelor- og kandidat-studerende ved en række ingeniør-uddannelser på Aalborg Universitet.

Sammen med Teknologisk Institut, virksomheden Eltronic, Syddansk Universitet og Copenhagen Business

School har Center for Industriel Pro-duktion på vegne af Aalborg Univer-sitet deltaget i det såkaldte AIM-pro-jekt, der havde til formål at fremme automatisering i industrien og ud-vikle et interaktivt værktøj, der skulle gøre det lettere for virksomheder at effektivisere deres produktion og derved skabe vækst i danske produk-tionsvirksomheder.


ninger pr. produceret enhed. Vi kan slet ikke klare os på den bane. Det er de bedre og dygtigere til andre ste-der.«

Det vigtige er viden»Derimod har vi nogle andre fortrin, som vi meget mere skal dyrke: Vi har den skandinaviske ledelseskultur, medarbejderne kan tage egne initiati-ver og er meget problemløsende. I ste-det for at skulle leve af omkostnings-produktion, skal vi overleve ved hjælp af vidensproduktion. Den viden, pro-duktionen genererer, og som vi skal omsætte i nye produkter, nye leveran-cesystemer, nye kvalitetssystemer, nye forretningsmodeller og meget andet.

Men der siger næsten sig selv, at vi ikke kan tilegne os den viden og fore-tage den livsvigtige innovation uden også at have den tekniske kompeten-ce og et værksted, hvor der sker noget. Derfor er vi nødt til at have produk-tion.«

Forpligtende netværkProfessor John Johansen var for fem-seks år siden medforfatter til forsk-

ningsprojektet og publikationen »Pro-duktion 2025«, som opstiller fem frem tidsbilleder for danske produkti-onsvirksomheder. På den baggrund er han fortaler for, at danske virksomhe-der på en helt anderledes måde indgår forpligtende fællesskaber eller net-værk.

Mange mellemstore virksomheder – og slet ikke de helt små - har ressour-cerne til at agere på det globale mar-ked. Derfor har de brug for at koble sig på de større industrilokomotiver.

»I Danmark har vi fantastisk mange kompetente underleverandører, men de er ikke dygtige nok eller har ikke kapacitet nok til at udnytte deres kom-petencer globalt set. Samtidig har vi nogle få, store globale virksomheder, der er vant til at handle med uden-landske kunder. Kan vi parre dem, kan de store virksomheder være med til at trække de små virksomheder ud på det globale marked,« forklarer John Johansen og uddyber:

»De danske små og mellemsto-re virksomheder skal kunne koncen-trere sig om deres kernekompetencer og gennem netværk tilbyde de sto-

Vi er dømt til at tabe, hvis vi alene fokuserer på omkostninger pr. produceret enhed.

John Johansen, professor ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Først var der dampkraft, så elek-trificering. I 1970’erne begyndte automatiseringen. Den fjerde in-dustrielle revolution – eller indu-stri 4.0, som begrebet er døbt i tysk industri – er ideen om, at vi p.t. bevæger os fra den tredje in-dustrielle revolutions implemen-tering af it og elektronik og hen imod en fjerde af slagsen, hvor Big Data og cyber-fysiske syste-

mer bliver omdrejningspunktet.

Mere jordnært handler det om, at alle vores apparater bliver koblet på nettet og kan udveksle data. Fra hverdagsting som fjernsyn, vaskemaskiner, armbåndsure, til industrimaskiner, robotter, biler og meget andet. Heraf betegnel-sen Internet of Things.

Hvad er Industri 4.0

Professor John Johansen: »Hvis en virksom-hed kan flytte de 100 arbejdspladser til et land, hvor lønnen er en tredjedel af, hvad den er i Danmark, så vil den nok gøre det før eller siden.«

re, globale kunder en hel serie af spe-cialkompetencer. Det drejer sig om at skabe synergier og netværk af meget mere forpligtende karakter, end vi er vant til.«

Krav til ledelseDet stiller ifølge professoren igen en række udfordringer til den måde, virksomhederne bliver ledet på og på ledernes selvopfattelse:

Der bliver i mine øjne ensidigt fo-kuseret på kortsigtede løsninger og omkostninger pr. produceret enhed i stedet for at se på den kapital, virk-somheden opbygger i form af innova-tion, viden og knowhow. Det gør, at både direktioner, politikerne og me-dierne er til fals for godtkøbssnak om robotter og diverse buzz-words, hvor det næste allerede er døbt Industri 4.0.

Du taler om noget, der næsten kunne ligne en revolution i den måde, virksomhe-der arbejder og opgør deres udbytte?

Ja, men jeg har ikke svaret på, hvor-dan vi kommer derhen. Vi har brug for meget mere forskning i det her, men der er ingen tvivl om, at hvis vi fort-sætter en udvikling, hvor alle gør sit og som de altid har gjort, så er det mu-ligt at se enden for dansk industri.


God ledelse er enforudsætning for vækstProjektet Vækst via Ledelse videreføres i hovedstadsregionen, og der er stort behov for en fortsættelse også i det øvrige land, mener professor.

Da projektet Vækst Via Ledelse blev afsluttet tidligere på året, havde 600 små og mellemstore virksomheder gennemført forløbet, heraf 85 af Hånd-værksrådets medlemsvirksomheder.

Men det var ikke nok for væksthu-set i København og omegn. Derfor har

Væksthus Hovedstadsregionen påbe-gyndt en fortsættelse af projektet. Og virksomheder med adresse i hoved-stadsområdet, der ikke har deltaget tidligere, har mulighed for at komme med på vognen.

Målet er vækstrettet udvikling af ledelseskompetencerne i op mod 100 virksomheder. Programmet i hoved-stadsområdet sigter mod at skabe 200 nye arbejdspladser over en to-årig pe-riode og 40 procent flere højvækst-virksomheder blandt deltagerne.

Det overordnede formål med Vækst via Ledelse har hele vejen igennem været at sætte fokus på forbindelsen mellem virksomhedens ledelse og virksomhedens forretningsudvikling. På landsplan har 700 ledere i løbet af tre år deltaget i projektet og arbej-det med deres ledelsesmæssige ud-fordringer og udviklingsmuligheder. I den proces er det blevet tydeligt, at stærke ledelseskompetencer bør opfat-tes som en vigtig forudsætning for at skabe fornyet vækst i små og mellem-store virksomheder.

Stor tilfredshedAmbitionen om at skabe fornyet vækst i de små- og mellemstore virksomhe-der og få synliggjort værdien af priva-te rådgivere i de mindre virksomheder var det, der i sin tid fik Erhvervsstyrel-sen til at sætte projektet i gang.

Et konsortium bestående af lan-dets fem væksthuse, Håndværksrå-det, Syddansk Universitet og Dansk

Af Jens Holme

Torben Bager, professor ved Syddansk Uni-versitet, ser stort behov for mere uddannelse af ledere i små og mellemstore virksomheder. (Foto: Claus Fisker/Scanpix)


Erhverv har stået last og brast om ind-holdet. Tilfredshedsmålingen på 97 procent viser, at deltagerne har fået en stor værdi ud af at deltage i kompeten-ceudviklingsforløbene, og at indhol-det har været relevant.

Behov for mereTorben Bager, professor og leder af In-stitut for Entreprenørskab og Relati-onsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding, er i gang med at foretage en videnskabelig evaluering af projektet. Og han er ikke i tvivl: Ledelse er en vigtig kompetence for at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder.

»Den store udfordring for ledere af SMV’er er, at de favner mange forskel-lige opgaver hver dag. Typisk ved le-derne ikke, hvad der venter, når de møder på arbejde. Derfor kan det som leder være svært at finde tid og rum til at tænke langt og nyt og lægge pla-ner med et mere strategisk sigte. Det kan et projekt som Vækst via Ledelse være med til at ændre, fordi der med nye ledelsesmæssige kompetencer og-så følger evnen til at få det bedste ud af ressourcerne og føre strategien ud i livet,« siger Torben Bager.

»Vi skal blive bedre til at løfte væk-sten, forstå forhindringerne og øge forståelsen for, hvordan og hvorfor le-delse skaber vækst for SMV’er. Der er ingen tvivl om, at der er et stort poten-tiale for et projekt som Vækst via Le-delse eller noget lignende,« fastslår professoren.


Gratis e-bog omsalg og markedsføringMange selvstændige knokler alt for hårdt for at få deres virksomhed op at stå. Og mange kommer aldrig til det punkt, hvor firmaet bliver en god for-retning for dem. Det er synd og skam, mener forfatter og forretningsudvik-ler Majbritt Lund, som er klar med sin tredje bog om salg og markedsføring særligt for selvstændige.

Bogen »Få succes med én ting ad gangen M.O.N.O.T.A.S.K.I.N.G i virk-somheden« guider læseren hele vejen igennem det at opbygge en sund virk-somhed og vækste.

Efter at have udgivet tre bøger på Forlaget Frydenlund er Majbritt Lund

Danmark somiværksættersamfundDanmark er på vej mod iværksættersamfundet. De seneste 150 år har sendt os fra landbrugsland til vidensamfund med en mellemlanding i industrialiseringen. Næste stop: Iværk-sættersamfundet!

Allerede nu er der brancher hvor der er meget få lønmod-tagere: fx fotografer og grafikere, og flere vil følge efter, hed-der det i bogen med netop titlen Iværksættersamfundet.

Væksten i Danmark er dybt afhængig af mennesker med gode ideer og skabertrang, derfor sukker dansk erhvervsliv efter nytænkende iværksættere. Hverdag opstår nye virk-somheder, men der mangler alligevel vækstdrive og synli-ge successer hos danske iværksættere. Der er lang vej til, at Danmark for alvor bliver et af verdens stærkeste iværksæt-tersamfund.

Bogen af Mads Váczy Kragh, Søren Berg Jacobsen og Chri-stel Schousen Thrane udforsker, hvad der skaber innovative iværksættervirksomheder og undersøger, hvilke kompeten-cer og styrker der skal til for at blive en god iværksætter. Du møder succesfulde iværksættere og får deres bud på iværk-sættersucces. Og den tager dig med en tur ud i verden for at se, hvad vi kan lære fra nogle af de mest dynamiske iværksæt-termiljøer på kloden.

I bogen trækkes paralleller til nogle af verdens mest suc-cesfulde iværksættersamfund. Fælles for Silicon Valley, Sin-gapore og Tel Aviv er, at staten i den seneste årrække har

spillet en aktiv rolle, og bidraget til at skabe rammerne for iværksættersamfundet.

Iværksættersamfundet indeholder historier fra succesful-de iværksættere, portrætter af andre lærerige iværksætter-samfund og essentielle råd til dig, som går og overvejer at begive dig ud i iværksættermiljøet. Med bogen ønsker for-fatterne at kickstarte debatten om, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for innovation og iværksætteri i Dan-mark.

Iværksættersamfundet – Vækst gennem innovation og virkelystForfatter: Christel Skousen Thrane, Mads Váczy Kragh, Søren Berg Jørgensen. Gyldendal Business, 240 kr. ex. moms.

denne gang gået uden om forlag med den nye bog. Bogen er en e-bog og gi-ves gratis væk til nye læsere på hen-des nyhedsbrev. Hensigten med gra-tisprincippet er, at læserne skal blive så glade for Majbritt Lund, at de køber hendes konsulentydelser.

I bogens ånd får læserne bogens seks kapitler tilsendt ét ad gangen, så de bedre kan overkomme at læse bo-gen. Samtidig får de et arbejdsark, så de løbende kan arbejde med spørgs-målene fra bogen.

Bogen kan hentes via www.maj-brittlund.dk/gratis-smagsproever/monotasking/

Majbritt Lund har selv drevet kom-munikationsvirksomhed i otte år og har specialiseret sig i at hjælpe min-dre virksomheder med at tjene flere penge. Hun holder foredrag, kurser og webinarer om salg og markedsføring og rådgiver selvstændige.


Løsning VVS sagdefarvel til papiretGule post-it, bagerposer med bestillinger og andre lapper af papir udfordrede VVS Løsning på logistikken.

For bare et år siden var Løsning VVS A/S særdeles ud-fordret på logistikken, fordi al planlægning i virksom-heden foregik på papir. Konkret betød det, at virksom-heden registrerede alle indkommende opgaver på en lap papir, som blev hængt op på en tavle i hovedkontoret.

De mange lapper dannede herefter baggrund for de 15 medarbejderes vagtplaner.

Konsekvenserne var blandt andet, at både informa-tion om igangværende og kommende opgaver gik tabt, samtidig med, at svendene havde svært ved at planlæg-ge deres daglige arbejde, og virksomheden som helhed var meget afhængig af chefen, der ofte – som den eneste – lå inde med vigtig information om opgaverne. En in-formation, der ikke altid blev videreformidlet.

valgte at digitalisereLøsning VVS besluttede derfor at samarbejde med Learn-mark Horsens om at digitalisere workflowet. Med hjælp



KOMP-AD (kompetencesporet til automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder), blev afsluttet i sommer. blev finansieret af Danmarks Vækstråd og Erhvervsministeriet.

Projektkonsortiet bestod af erhvervsskoler, erhvervsakademier, brancheforeninger og erhvervsfremmeinstitutioner og 250 udvalgte små og mellemstore virksomheder. Gennem projektet fik virksomhederne få adgang til viden, kompetence og netværk til gavn for deres forretningsudvikling og investeringer i ny teknologi.

fra en KOMP-AD-konsulent udarbejdede virksomheden en kravspecifikation.

På den baggrund valgte virksomheden at investere i Ipads til alle medarbejdere og implementere det cloud-baserede time- og sagsstyringsprogram for håndværkere »Ordrestyring.dk«. Alle medarbejdere har modtaget den nødvendige uddannelse i brug af systemet.

Udover at medarbejderne er godt tilfredse med syste-met og det bedre overblik, så har implementeringen af det nye system allerede haft en række positive effekter:

Hvor svendene førhen havde meget ventetid på værk-stedet, fordi de var afhængige af information fra ledende medarbejdere om dagens opgaver, har de nu et komplet overblik over deres opgaver på ordrestyring.dk. På den måde undgår de unødvendig spildtid – og hvis de fx ik-ke har opgaver i et tidsrum i løbet af dagen, kan de holde fri frem for at trække timer på værkstedet.

Førhen mistede virksomheden kunder, fordi den fysi-ske ordreseddel blev væk eller overset. Nu bliver alle or-drer registreret digitalt i ordrestyring.dk. Det betyder, at alle indkommende opgaver løses.

Tidligere var mulighederne begrænsede for at dele in-formation i forbindelse med opgaveoverdragelse. I dag kan alle svende tilgå den konkrete opgave digitalt. På Ordrestyring.dk uploades fx billeder og information om materialer, så svendene kan forberede sig på forhånd.

Derudover kan kunden faktureres, så snart opgaven er afsluttet, hvilket skaber en stabil økonomi og tilfredse kunder.

Ved hjælp af Ordrestyring.dk kan virksomheden desuden lave kundeanalyser af fx dækningsgraden el-ler opgavefordelingen på kundetyper. Derigennem kan virksomheden vurdere, hvilke kunder de skal satse på fremadrettet.

Løsning VVS blev etableret for mere end 50 år siden som et enkeltmandsfirma. Siden da er firmaet vokset til i dag 17 ansatte fordelt på Løsning vvs, Hatting vvs, Kor-ning Smede-Maskinforretning & Høeg vvs.

Mange arbejdsprocesser udvikler sundhedsskadelig for-urening. Det kræver effektive ventilationssystemer for et godt indeklima – og for at leve op til lovgivningen.

Avidenz tilbyder at gennemgå jeres arbejdsprocesser, og I får bl.a. svar på følgende:• Har vi det rette ventilationssystem

til vores arbejdsprocesser?• Virker de opsatte systemer, som de skal?• Hvordan kontrollerer vi systemerne?• Hvad skal vi være opmærksomme

på ved nyindkøb? Læs mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · [email protected] · www.avidenz.dk

Et godt og sundt indeklima kræver

effektiv ventilation

Jørgen Hansen ejer Løsning VVS sammen med sin far, Hans Han-sen, som i sin tid grundlagde virksomheden.


Erhvervsskadestuefår færre pengeEarly Warning håber alligevel at kunne opretholde gratis hjælp til nødlidende virksomheder.

ger på mulighederne for at søge mid-ler hos fonde, og derudover er vi i kon-takt med både offentlige og private aktører fra Europa, der er interesse-ret i at adoptere vores koncept,” siger Svend Røge, leder af Early Warning, til dagbladet Børsen.

Den danske opskrift på succes be-står ifølge Svend Røge af et gratis for-løb, hvor rådgivere fra Early Warning tager hånd om både økonomiske og menneskelige udfordringer hos de små virksomheder.

unikt konceptSamme pointe fremhæver Patrick Gib-bels, generalsekretær for den politiske organisation European Small Business Alliance (ESBA).

»Early Warning er et unikt koncept, som der er en enorm efterspørgsel på. En stor mængde virksomhedsejere af små europæiske virksomheder kæm-per hver dag med personlige udfor-dringer. Der eksisterer en kultur, hvor det ikke ok at fejle. Præcis derfor har vi brug for et program som Early War-ning i Europa, der på en respektfuld måde også tager sig af de personlige udfordringer,« siger han til Børsen.

ESBA repræsenterer over en million små- og mellemstore virksomheder fordelt på 36 europæiske lande.

Mindre tab til SkatFor lidt over halvdelen af de 4000 virk-somheder, der siden starten i 2007 har været tilknyttet Early Warning, er det lykkes at rette virksomheden op. En netop offentliggjort måling viser og-

Virksomheder i krise vil også i fremti-den kunne få gratis, fortrolig og uvil-dig hjælp. Det er forhåbningen, selv om regeringen i sit finanslovforslag for 2016 kun har afsat 3,8 millioner kroner til den fortsatte drift af Early Warning.

Bevillingen er beskåret i forhold til tidligere år og dækker langt fra Early Warnings årlige budget på 7,5 millio-ner kroner. Alligevel er ambitionen at arbejde videre som hidtil, og dermed vil der blive behov for at dække hullet i budgettet på anden vis.

Interesse fra udlandet»Vi arbejder med flere planer for at dække hullet i driftsbudgettet. Vi kig-

så, at et Early Warning-forløb giver gevinst, selvom virksomheden ender med at gå konkurs.

»Skat sparer 18 mio. kr. i mindske-de tab på moms og skattegæld hos de virksomheder, vi hjælper, sammenlig-net med andre lukkede virksomhe-der,« siger Svend Røge.

Breder sig til EuResultaterne har været medvirken-de til, at EU-kommissionen nu fore-slår at udbrede et lignende program i resten af Europa. Erhvervsstyrelsen, der står bag Early Warning, bekræfter over for Børsen, at styrelsen siden 2013 har arbejdet intensivt på, at et EU-fi-nansieret program for konkursramte virksomheder bliver baseret på prin-cipperne bag Early Warning.

»Det vil være en fælles sejr for både de små virksomheder og EU, hvis et Early Warning-inspireret initiativ bli-ver udbredt til medlemslandene gen-nem EU. Omkostninger til initiativet vil være minimale sammenlignet med gevinsten,« siger Patrick Gibbels og understreger, at ESBA støtter udbre-delsen.

Early Warning er hjemhørende hos Væksthus Midtjylland i Herning og består af over 100 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er kompe-tente folk med erfaring fra egen virk-somhed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise. Derudover er 12-14 ansatte i de regionale væksthuse tilknyttet Early Warning som konsulenter.

Af Jens Holme


Svend Røge, leder af Early Warning, håber, at den gratis hjælp til nødlidende virksom-heder kan fortsætte som hidtil.


Hurtig reaktionkan afværge konkursSer man ikke problemerne for sin virksomhed i tide, bliver det ofte årsagen til en konkurs, advarer Mikael Tipsmark, branchechef for industri hos Arbejdsgiverne.

38 procent af respondenterne vur-derer selv, at de reagerede i tide på de problemer, deres virksomhed var i, mens 41 procent erkender, at de så kri-sen for sent.

Dykker man ned i tallene, er der en-tydig sammenhæng mellem evnen til at erkende problemerne og virksom-hedens skæbne. Blandt de virksomhe-der, som er overlevet en krise, vurde-rer 81 procent, at de har reageret i tide. Blandt dem, som er gået konkurs, er det kun 12 procent, som bagefter selv mener, at de så problemerne i tide.

Tydelig sammenhæng»Jeg er overrasket over at se en så enty-dig sammenhæng. Vi har altid opfor-dret de virksomheder, vi er i kontakt med, til at komme så tidligt som mu-ligt, og vores erfaring er, at jo tidlige-re, vi kommer ind i et forløb, jo større er chancerne for, at vi kan hjælpe. Vo-res analyse viser billedet endnu kla-rere, end jeg havde forventet,« siger Svend Røge, national leder for Early Warning.

Derfor lyder opfordringen fra Mi-kael Tipsmark, at man tager kontakt til Arbejdsgiverne, så snart man for-

Mange virksomheder kender det alt for godt. Der er sorte skyer i horison-ten. Men alligevel gør man ikke nok. Det kan være grænseoverskridende at erkende og handle.

Men evnen til at kunne lige præcis det, kan være med til at afgøre om en virksomhed kommer igennem en kri-se eller om den dør.

Mikael Tipsmark, der er branche-chef for industri i Arbejdsgiverne ser det jævnligt.

»Inden for den seneste tid har vi rådgivet otte virksomheder, som alle-rede var i en økonomisk krise eller på vej ud af én. To af dem henvendte sig først, da banken havde lukket for kre-ditterne – og så kan vi ikke gøre no-get. De sidste seks henvendte sig tid-ligere i forløbet og har fået hjælp af en frivillig rådgiver fra Early Warning,« siger han.

Ser krisen for sentDet billede bliver endnu tydeligere, når man ser på en ny undersøgelse fra orga-nisationen Early Warning blandt 1023 virksomheder, som har været igennem et rådgivningsforløb med Early War-ning for virksomheder i krise.

nemmer, at der lurer problemer i ho-risonten.

»Vi vil kunne tage den første snak for derved at kunne hjælpe dig videre, så din virksomhed forhåbentlig kan undgå et konkurs dekret,« siger Mi-kael Tipmark.

Branchechef Mikael Tipsmark: »Kom så tid-ligt som muligt.«

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk


Da det gik galtfor Michael og KarinaErfarne eksperter hjalp Karina Uno og Michael Nygaard gennem lukning af deres vvs-virksomhed. De anbefaler andre med en virksomhed i krise at henvende sig til Early Warning hurtigst muligt.


Michael Nygaard og Karina Uno gik ned med Hvidbjerg VVS, men kom ud af konkursen med æren i behold. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)


plan A med gode råd og opmuntring fra Henning O. Jensen. Ægteparret gennemgår alle udgifter med en tæt-tekam, og det lykkes at spare en del på forsikringer og edb.

Den frivillige rådgiver deltager og-så sammen med revisoren i et møde i banken med det mål at få renterne sat ned.

»Det er en stor hjælp at have en pro-fessional erhvervsmand som Henning med. Han lader os føre ordet, men ale-ne det, at han er med, betyder, at ban-ken ser på os med andre øjne. Vi jæv-ne folk kan godt blive lidt kuet, når vi er til møde i banken,« mener Karina Uno.

Banken vurderer, at redningspla-nen ser fornuftig ud, og det lykkes at få forhandlet renterne ned.

Arbejdspres sliderDet hjælper lidt på økonomien, men der er stadig ikke arbejde nok i perio-der, og samtidig knokler Michael Ny-gaard både tidligt og sent, og det sli-der på familien. Det, der får bægeret til at flyde over, er, at to svende kom-mer og siger op sammen dag uafhæn-gigt af hinanden. Det er ikke muligt at få afløsere for dem. Heller ikke via jobcentret.

Ægteparret beslutter at smide hånd-klædet i ringen og ty til plan B, selvom de på ingen måde har forestillet sig, at det ville blive aktuelt.

»Men på det tidspunkt har vi ikke flere kræfter – hverken mentalt eller fysisk,« fortæller de.

Søndag sender Karina Uno en mail til den frivillige rådgiver og konsulen-ten i Væksthus Midtjylland og fortæl-ler, at de ikke kan mere og gerne vil sætte gang i plan B. Allerede tirsdag bliver de indkaldt til møde med en ad-vokat i Aarhus, som Early Warning samarbejder med.

»Vi er meget glade for, at alt går så hurtigt, når nu beslutningen er taget. Jeg er ked af det, da jeg skriver un-der på konkursbegæringen hos advo-katen, men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste for os«, siger Michael Nygaard, der som direktør for selskabet sætter sin underskrift.

Fik gældssaneringMen ægteparret hæfter begge for gæl-den og bliver oplyst om mulighederne for at søge gældsanering. En uge efter

er de til skifteretsmøde i Holstebro, og der bliver indledt en konkurssag.

De ansatte bliver informeret, og det samme bliver banken og revisoren.

»Det er en underlig situation, da de ansatte af advokaten bliver bedt om at tage deres ting og gå hjem den 29. april 2013,« husker Michael Nygaard og Ka-rina Uno.

I januar 2014 er konkursboet afslut-tet. Inden beslutter de frivilligt at flyt-te fra gården til en lejet bolig 500 me-ter væk, og gården bliver solgt på en tvangsauktion. Undervejs er den fri-villige rådgiver i aktion igen og er bl.a. igen med til møde i banken sammen med revisoren.

Nøjagtig et år efter Michael Nyga-ard underskriver konkursbegæringen med rystende hænder, får parret bevil-get gældsanering.

Med æren i beholdÆgteparret ser det som en stor fordel, at de kom i kontakt med Early Warning.

»Vi har følt os i gode hænder hele vejen igennem det turbulente år. Hvis ikke vi havde fået så meget kvalifice-ret hjælp, var det endt med, at gælden bare var vokset,« siger de i dag.

At ægteparret selv tager beslutnin-gen om at dreje nøglen betyder, at de føler, de er kommet ud med æren i be-hold.

»Vi bor i et lille lokalsamfund, og det betyder meget, at vi ikke skal gå rundt og skamme os. Det er ikke flovt. Tværtimod viser det økonomisk an-svarlighed, at man selv trækker stik-ket i tide, før gælden vokser endnu mere til skade for en selv og andre,« mener Karina Uno, som i dag er lærer på en folkeskole i Struer.

Michael Nygaard har efter 16 år som selvstændig fået job hos det loka-le vandværk, som er en af hans tidli-gere kunder. Han har ikke helt vænnet sig til ikke at være selvstændig mere. Men ægteparret nyder, at de fire børn fra 2-14 år oplever, at deres far er hjem-me, og der er tid til drivhuset, som står fuld af planter.

Om der senere spirer en virksom-hed op, afviser de ikke. Men foreløbig er de begge kureret og glade for at væ-re lønmodtagere.

(Michael Nygaard og Karina Nygaard har fortalt deres historie til Early Warning og Berlingske Business)

Det var en særdeles svær beslutning for ægteparret Michael Nygaard og Karina Uno, da de valgte at lukke de-res virksomhed.

Gennem et år havde de forsøgt de at redde deres virksomhed, Hvidbjerg VVS nord for Struer. Det skete med hjælp fra Early Warning, som har til opgave at hjælpe kriseramte virksom-heder. Men til sidst valgte ægteparret at dreje nøglen om.

hjælp hos ArbejdsgiverneVirksomheden havde de drevet siden maj 2005, da Michael Nygaard over-tog Hvidbjerg VVS med en ansat og hurtigt udvidede med en ansat mere. I starten tog Karina Uno sig af det ad-ministrative, men hun fik et deltidsjob som lærer og var samtidig involveret i virksomhedens drift.

I kriseåret 2009 er virksomheden vokset til fem ansatte, men indtjenin-gen begyndte at halte, og virksom-heden kommer i krise. Efter et par år beder ægteparret Arbejdsgiverne om hjælp. De bliver henvist til Væksthus Midtjyllands Early Warning-konsu-lent, Niels Ole Hansen.

Ægteparret bag Hvidbjerg VVS hav-de i den grad behov for at få andre til at vurdere mulighederne i virksomhe-derne, men de havde ingen penge.

»Jeg fortæller, at vi er nede at skrabe bunden og ikke ejer en klink til råd-givere. Men heldigvis tilbyder Early Warning hjælp, uanset hvordan ens økonomi har det. Det betyder rigtig meget, for når økonomien er presset, hyrer man som lille virksomhed ikke bare en revisor og advokat,« påpeger Michael Nygaard.

Konsulent Niels Ole Hansen fra Væksthus Midtjylland vurderede efter en samtale med parret, at den frivilli-ge rådgiver Henning O. Jensen, der er en erfaren erhvervsmand, har den vi-den, der er brug for. De to besøger par-ret bag Hvidbjerg VVS.

Strategi for at vende skudenSammen med Henning O. Jensen læg-ger ægteparret en strategi for virk-somhedens overlevelse plan A, som skal vende skuden. Samtidig skitserer han en plan B, som betyder, at virk-somheden lukkes, og de søger gældsa-nering.

Men ægteparret vil kæmpe for de-res virksomhed og går i gang med


Til salg – men ingen købereOle og Edna Larsen i Haarby på Fyn har igennem længere tid haft deres virksomhed og dens lokaliteter til salg.

Til salg-skiltet har stået længe foran Ole Larsens Maskinfa-brik A/S i Hårby på Sydvestfyn. Siden maj har en ejendoms-mægler forsøgt at sælge bygninger og jord. Før da forsøgte en virksomhedsmægler at sælge maskinfabrikken som en kørende virksomhed.

Det er Ole Larsens svigtende helbred, der er den direkte årsag til, at virksomheden og bygningerne skal sælges. Flere blodpropper har resulteret i en hørenedsættelse og forhin-drer ham i at køre bil.

Han grundlagde maskinfabrikken på den nuværende adresse i 1977. I 1984 overtog han sin fars vvs-forretning ne-de i byen. Det hele blev samlet på Roesbjergvej i Haarbys in-dustrikvarter i 1989. Samme år som hustruen Edna Larsen indtrådte som medarbejder i virksomheden på fuld tid med at passe kontoret og være i nærheden af parrets to sønner.

Intet generationsskifteDrengene er nu voksne og gift begge to. Den ene bor i Oden-se og den anden i Sønderborg med hver to børn og gode

jobs. Begge har en maskinarbejderuddannelse og har ud-dannet sig til maskiningeniører. Det kunne således ligge li-ge for, at de begge eller den ene af dem havde overtaget for-ældrenes virksomhed. Men sådan er det ikke gået.

»Det har ikke været noget for dem at overtage stedet her – underligt nok,« siger Edna Larsen og understreger, at hun siger det uden beklagelse.

»Det er jo noget, der er blevet afklaret for mange år siden,« siger hun.

Solgte vvs-delenMaskinfabrik har gennem alle årene været udelukkende or-dreproducerende, og vvs-delen og produktion i maskinhal-len har fyldt nogenlunde lige meget.

I foråret lykkedes det at sælge vvs-afdelingen fra. Den 1. marts blev den overdraget til Håstrup & Nab VVS A/S i Faa-borg.

»Den gik nemt og smertefrit. Vi fik ikke en formue for den, men vi kom af med den og hele varelagret på en god måde. Det var en stor lettelse,« siger Edna Larsen.

Det går langsomt i haarbyTilbage er maskinfabrikken med bygninger på ca. 700 kva-dratmeter og en grund på ikke mindre end 12.000 kvadrat-meter. Forreste del er indrettet til virksomhed, mens resten er udlagt til hestefold. Der er således gode udvidelsesmulig-heder for virksomheden fremover. Det hele er sat til salg hos Nybolig Erhverv for 1,5 mio. kr.

Om maskinerne følger med er et forhandlingsspørgsmål, siger Edna Larsen, som ikke lægger skjul på, at hun selv er ved at blive utålmodig. Uden at gå i detaljer lægger hun ikke skjul på, at parrets økonomiske tryghed i alderdommen er afhængig af, at de kommer af med virksomheden.

»Men det har vist sig sværere at sælge end vi havde fore-stillet os. Både ejendomsmægleren og virksomhedsmægle-ren har sagt, at det ville have været en nem sag, hvis virk-somheden havde ligget i Odense eller Middelfart. Men her i Haarby går det langsomt, fordi banker og kreditforeninger er tilbageholdende med at yde lån. Vi vil helst sælge, men viser det sig umuligt, er det også en mulighed, at et yngre menneske kan leje sig ind med henblik på en senere overta-gelse,« siger Edna Larsen.

Af Jens Holme


Ole og Edna Larsen venter på, at en køber dukker op og køber ma-skinfabrikken i Haarby.


FÅ STyR PÅ DIN ENTREPRISEhvOR MEGET vED Du OM ENTREPRISERET? OG hAR Du RÅD TIL IKKE AT vIDE NOGET?Langt de fleste entrepriser indgås på baggrund af AB92. Det er derfor et dokument, som er vigtigt at have styr på – ellers kan det blive dyrt for din virksomhed.

På kurset i entrepriseret vil du få kendskab til de regler og kontraktforhold, som er væsentlige i en byggesag. Der lægges særlig vægt på indholdet og fortolkningen af AB92.

Kurset finder sted tirsdag den 1. december 2015 klokken 09.30-14.00 hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV.

3 GODE GRuNDE TIL AT DELTAGE PÅ AB92-KuRSET• Du får styr på, hvilke grundprincipper og regelsæt

der gælder i de forskellige entrepriseretlige aftaleforhold.

• Du får indsigt i, hvad der gælder i forbindelse med ændringer i arbejdet, uklarheder i udbudsmaterialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, aflevering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m.

• Du får skærpet opmærksomhed i forhold til, hvor det ofte går galt i praksis – og hvad du kan gøre for at undgå det.

TILMELDING OG PRISDu tilmelder dig kurset på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15045senest den 16. november.

Prisen for kurset er 1.900 kroner ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne.Er du ikke medlem koster kurset 2.700 kroner ekskl. moms.

Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega. Husk blot at give Arbejdsgiverne besked.

SPØRGSMÅLHar du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Jacob Kirkegaard Hansen, som også er underviser på kurset.


Kort og godt omdelautorisationer

tionskrævende vand- og afløbsinstalla-tioner i både private boliger og i indu-stribygninger.

Solcelleinstallatør: En solcellein-stallatørvirksomhed kan tilslutte og installere alle former for solcellesyste-mer i erhvervsbygninger (institutio-ner, virksomheder, skoler etc.) og bo-liger med individuel afregning, der anvendes til helårsbeboelse samt fri-tidshuse.

Delautorisationen omfatter for er-hvervsinstallationer både installation og tilslutning af solcellesystemer til et i forvejen udpeget tilkoblingspunkt i den faste installation. For boliger om-fatter delautorisationen installation og tilslutning af solcellesystemer til et til-koblingspunkt i den faste installation og installation af overstrøms- og fejl-beskyttelsesudstyr på vekselstrømssi-den, når det anbringes i den bolig, sol-cellesystemet tilhører.

Flaskegasinstallatør (de tidligere kompetente virksomheder på f-gas-området): En virksomhed med en de-lautorisation må installere, kontrollere, efterse og servicere gasinstallationer-ne i campingvogne, skurvogne, auto-campere, mobile homes, pølsevogne og transportable boder.

Fagligt ansvarligBåde hel- og delautoriserede virksom-heder skal have en fagligt ansvarlig, som er godkendt af Sikkerhedsstyrel-sen.

Den fagligt ansvarlige er den person i virksomheden, der har de nødvendi-ge kompetencer inden for autorisati-onsområdet. Den fagligt ansvarliges primære rolle er at sikre, at virksom-hedens opgaver bliver bemandet kor-rekt, at virksomhedens medarbejdere instrueres tilstrækkeligt, og at der fø-res tilstrækkeligt tilsyn med arbejdets udførelse.

Virksomheden bestemmer selv, hvilken organisatorisk placering den

Protesterne var mange og diskussio-nen højlydt, da den daværende SR-regering i efteråret 2013 fremsatte et lovforslag om delautorisationer. Ef-ter lang tids tovtrækkeri og på afgø-rende punkter ændringer af det oprin-delige forslag blev den nye lov nr. 401 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet vedtaget af et stort flertal i Folketinget i april 2014.

Siden er der udfærdiget en stribe be-kendtgørelser, der klargør de nærme-re regler for, hvordan virksomheder som alternativ til en fuld autorisation, kan vælge at specialisere sig inden for en afgrænset del af et autorisations-område.

Fem delautorisationsområderBoliginstallatørvirksomhed el: Om-fatter elinstallationer i boliger med individuel afregning. Det gælder lej-ligheder, række- og parcelhuse samt sommerhuse, ferielejligheder og fri-tidshuse. Delautorisationen omfatter også boligens stikledning og eventu-elle udendørsinstallationer, eksem-pelvis udendørslamper og solcelle-systemer tilsluttet den enkelte bolig. Fællesinstallationer i fx flerfamilie-huse og boligbyggeri er derimod ikke omfattet.

Boliginstallatørvirksomhed vand og afløb: Delautorisationen gælder vandinstallationer i boliger og afløbs-arbejde over terrænhøjde. Den om-fatter også tilslutning af vandstik-ledning til vandforsyningens anviste tilslutningssted. Fællesinstallationer i fx flerfamiliehuse og boligbyggeri er ikke omfattet af reglerne om delauto-risation.

Vand- og afløbsvirksomhed (tidlige-re vand og sanitetsmester): En vand- og afløbsinstallatør svarer til en vvs-installatør, der ikke må udføre arbejde på gasområdet. Det vil sige, at vand- og afløbsinstallatøren må udføre autorisa-

fagligt ansvarlige skal have. Det af-gørende er, at personen har de befø-jelser, som er nødvendige, for at kun-ne udfylde sin rolle, og at den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretnings-tid og reelt er til stede.

Den fagligt ansvarlige skal godken-des én gang af Sikkerhedsstyrelsen. Godkendelsen kan overordnet sam-menlignes med et kørekort uden ud-løbsdato - og bortfalder derfor ikke ved jobskifte, ledighed eller andet.

Der er ikke noget, der lovgivnings-mæssigt forhindrer, at man kan være fagligt ansvarlig i flere virksomheder. Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøg-ninger om at være fagligt ansvarlig i to virksomheder ud fra en konkret og individuel vurdering på baggrund af sagens oplysninger.

KvalitetssystemAlle autoriserede eller godkendte virksomheder skal have et godkendt KLS-system med dokumentation af etablering af kvalitetsledelsessyste-met, ledelsesmæssige beføjelser i virk-somheden, bemanding, instruktion og tilsyn samt dokumentstyring.

Virksomheden skal følge regler-ne om løbende tredjepartskontrol, så kvalitetsledelsessystemet bliver gen-nemgået af en kontrolinstans, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt.

Andre betingelserVirksomheden, der søger delautori-sation, må ikke være under konkurs-behandling eller likvidation. Den skal have adresse i et EU-land eller i et land, der er godkendt af EU. Desuden skal virksomhedens ejer eller den administrerende direktør afgive en skriftlig erklæring om virksomheden eller vedkommende selv inden for de sidste tre år er straffet for overtrædel-se af lovgivningen om autorisationer.


Nu udbydes de første uddannelsertil delautorisationKøbenhavns Erhvervsakademi påbegyndte uddannelsesforløb i begyndelsen af november

I anledning af starten på de nye uddannelser har erhvervsakademiet udsendt en pressemeddelelse under overskriften: Nu bliver det billigere at få nyt køkken og bad.

»Med den nye fagrække til delauto-risationer opfylder KEA et ønske om, at faglærte skal kunne tage en vide-regående uddannelse, samtidig med at de arbejder. Dette er i god overens-

De omstridte uddannelser til delauto-risationer er nu i gang. Fra dette efter-år kan man uddanne sig til Boligin-stallatør El og Boliginstallatør Vand og Afløb på KEA – Københavns Er-hvervsakademi. I første omgang ud-bydes uddannelserne kun til folk, som har en uddannelse som elektriker, smed og vvs’er.

KEA har sammen med en række an-dre erhvervsakademier udviklet og etableret en række uddannelsesmodu-ler, som giver adgang til at blive fag-ligt ansvarlig i en virksomhed med delautorisation. Muligheden for de-lautorisationer blev indført med den nye autorisationslov, som trådte i kraft sidste sommer. En delautorisation er en autorisation inden for en afgræn-set del af el- eller vvs-installationsom-rådet.

Uddannelserne havde studiestart allerede i uge 44, og deltagerne kan derfor færdiggøre den første del af ud-dannelsen inden jul.

De nye uddannelser består af modu-ler på en akademiuddannelse, som ret-ter sig mod elektrikere, smede, men-nesker med en erhvervsuddannelse inden for vvs, automatik- og svag-strøm samt automatik- og procesud-dannelsen, meddeler Københavns Er-hvervsakademi.

stemmelse med regeringens og folke-tingets vækststrategi, der fastholder Danmark som et produktionsland, og med målsætningerne om at forbed-re mulighederne for efter- og videre-uddannelse inden for de tekniske og produktionsrettede akademiuddan-nelser,« siger Jette Mølholm, program-chef på KEA Teknik.

Erhvervsakademierne udbyder de nye de-lautorisationsuddannelser, mens det er sik-kerhedsstyrelsens forpligtelse at se efter, at de nyuddannede har tilstrækkelige kompe-tencer.

Af Jens Holme


»I dag skal der mange typer af håndværkere ind over selv små pro-jekter som eksempelvis at installere et køkken eller renovere et badeværelse. Dette vil ændre sig, når flere virksom-heder har en delautorisation inden for el samt vand og afløb,« mener Jette Mølholm.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udtrykker sig tilsvaren-de begejstret i KEAs pressemeddelelse:

»Det glæder mig, at de første ud-dannelsesforløb er klar. Det er min klare overbevisning, at den øgede konkurrence på autorisationsområdet ikke kun vil føre til lavere priser og flere muligheder til glæde for forbru-gerne – men også give øget vækst. Og så er det en ekstra bonus, at delautori-sationerne giver forskellige håndvær-kere en mulighed for at efteruddanne sig,« siger ministeren.

Det er ifølge KEA planen, at der på et senere tidspunkt og i erhvervssko-leregi etableres suppleringskurser, så-ledes at håndværkere inden for bygge- og anlægssektoren samt mekanikere vil kunne opnå adgang til uddannel-sesforløbene, der er rettet mod de-lautorisation.

Flere af landets øvrige erhvervsaka-demier står på spring til at udbyde de nye uddannelser til delautorisationer.

uddannelse til delautorisationer

ProjektopgavePrøve

ProjektopgavePrøve

Boliginstallation til delautorisation

Kvalitet, sikkerhedog miljø

Bygnings-installation

Installation og dokumentation

Grl. el-teknisk beregningpå installationer

Kvalitet, sikkerhedog miljø

varmeinstallationbolig

Sanitet

Grundlæggende vvs-tekniske begreber

EL vvS


Overtrædelse af Eu-regel gav ikke erstatningLandsret har afgjort, at en virksomhed ikke kunne få erstatning for økonomisk tab som følge af et påbud fra Arbejdstilsynet, der var i strid med EU-regler.

tilsynet havde handlet i strid hermed. Ifølge retten var Arbejdstilsynets over-trædelse af direktivet imidlertid uagt-somt, da tilsynet ikke havde været klar over, at påbuddene var i strid med di-rektivet. Arbejdstilsynet havde kun handlet for at sikre arbejdstagere og andre personer imod ulykker, hvilket er en af tilsynets hovedopgaver.

Samlet set mente byretten ikke, at Ar-bejdstilsynets overtrædelse af maskin-direktivet var tilstrækkeligt til, at virk-somheden havde krav på erstatning. Sagen blev derefter indbragt for lands-retten, der nu har afgjort, at Arbejdstil-synet ikke er erstatningsansvarlig.

Ikke kvalificeret Det bør ikke komme som den store overraskelse for den sagsøgende virk-somhed, at både byretten og landsret-ten kom frem til, at Arbejdstilsynet ikke var erstatningsansvarlig for sin overtrædelse af maskindirektivet.

Årsagen skal findes i den ganske omfattende retspraksis fra EU-Dom-stolen. Her er det flere gange fastslået, at en overtrædelse af en EU-regel ikke i sig selv medfører erstatningsansvar.

Vestre Landsret har afgjort en sag, som udsprang af, at Arbejdstilsynet havde udstedt en række påbud til købere af en bestemt virksomheds importerede produkter. Tilsynet mente ikke, at pro-dukterne kunne benyttes sikkerheds-mæssigt fuldt forsvarligt.

Påbuddene var endelige, da køberne af de importede produkter ikke havde klaget over dem. Virksomheden, der havde solgt produkterne, protesterede imidlertid. Den mente, produkterne var lovlige, eftersom de levede op til EU-rettens krav på området.

Arbejdstilsynet afviste klagen, men blev efterfølgende dømt til at anerken-de, at påbuddene var ulovlige, fordi de stred mod EU’s maskindirektiv.

Forlangte erstatningPåbuddene havde imidlertid fået of-fentlig omtale, og virksomheden men-te derfor, at den havde lidt et økono-misk tab. Den anlagde derfor igen sag mod Arbejdstilsynet med krav om er-statning.

Byretten fandt, at maskindirekti-vets regler har til formål at tillægge borgerne rettigheder, og at Arbejds-

Overtrædelsen skal være tilstrække-ligt kvalificeret.

Men hvorfor var den ikke det? Sva-ret er, direktivet rummer krav om ud-øvelse af en væsentlig grad af skøn hos i dette tilfælde Arbejdstilsynet. Der forelå ikke nærmere retningslin-jer for udøvelsen af dette skøn, og Ar-bejdstilsynet havde forfulgt et sagligt formål om sikkerhed i forbindelsen med udstedelsen af de i øvrigt ulov-lige påbud.

Skulle bevise tabMed til historien hører naturligvis, at et erstatningsansvar ikke var givet selv om overtrædelsen fra Arbejdstilsynet havde været tilstrækkeligt kvalificeret. Virksomheden ville bl.a. stadig have bevisbyrden for en direkte årsagsfor-bindelse mellem Arbejdstilsynets ulov-lige påbud og virksomhedens påståede tab. En ganske tung bevisbyrde.

Endvidere gælder også, at tabets økonomiske størrelse skal opgøres, og bevises af virksomheden, ligesom de øvrige almindelig betingelser, der gælder i dansk ret, for erstatningskrav uden for kontrakt skal være opfyldt.

Af Jacob Kirkegaard, advokat, Arbejdsgiverne Vestre landsret har afgjort principsag om overtrædelse af EU-regel. (Foto: Lars Guldager)


Ondsindet virusrammer virksomhederMail, der tilsyneladende kommer fra postvæsenet, låser computeren, med mindre man betaler løsepenge.

op igen, hvis man betaler løsepenge for at få det rigtige kodeord.

Cryptolocker 2 går samtidig i gang med at angribe netværksdrev, som computeren er koblet til, og dermed spredes den til andre dele af virk-somheden. PostNord har udsendt ad-varsel mod fupbeskeden og foretaget politianmeldelse. I emnefeltet står på fejlagtigt dansk »Du har uforløste pakken«, og i selve beskeden: »Vi har modtaget din pakke CT46200842DK på 2015/09/15. Courier var ude af stand til at levere denne pakke til dig«.

En særdeles ondsindet computervirus, som udgiver sig for at komme fra post-væsenet, spreder sig i Danmark og ko-der filer, så man ikke længere har ad-gang til dem.

I de seneste uger er adskillige dan-ske virksomheder blevet angrebet af Cryptolocker 2-virussen, som ankom-mer med det elektroniske postbud i en mail, der foregiver at være fra Post-Nord. Klikker man på et link i beske-den, bliver virussen installeret og går i gang med at kryptere – altså kode – vigtige filer på ens computer, så de derefter er låst og kun vil kunne låses

Også privatpersoner kan blive ramt og skal derfor tilsvarende passe på og slette beskeden uden at klikke på lin-ket i den.

Optrapning af angreb»Angrebet er et tydeligt bevis på, at de cyberkriminelle lige nu optrapper kampen for at presse penge ud af virk-somhederne. Cryptolocker 2 er blot et enkelt angreb i en lang strøm af cyber-angreb, der lige nu skyller ind over Danmark. Som virksomhed er det ik-ke længere et spørgsmål om, hvorvidt man bliver angrebet, men om hvornår man gør det og med hvilken styrke,« siger Kim Schlyter, partner i Deloitte og ekspert i datasikkerhed.

Delottes it-sikkerhedsfolk har de se-neste uger været i aktion hos flere virk-somheder for at begrænse skaderne.

Oftest må man finde en sikkerheds-kopi af systemerne og genindlæse den, så data, der er produceret siden, går tabt. Til gengæld har man så ad-gang igen til sine filer, forudsat altså at sikkerhedskopien eksisterer.

Mønsteret er normalt, at de cyberkri-minelle går efter ét land ad gangen. I maj blev Spanien angrebet. I begyndel-sen af 2014 gjaldt det Storbritannien.

vær forsigtigSelv om man har et antivirusprogram installeret, er der ikke sikkerhed for, at virussen rent faktisk bliver opda-get og fanget, før det går galt. Derfor skal man aldrig klikke på links i e-

Af Jens Holme

Den falske e-mail fra postvæsenet er ubehjælpeligt skrevet. Alligevel er der mange, der falder i og åbner den.


Alt forsvandt fra HTM ServiceVirusmail blev åbnet ved en fejl, og det har kostet både meget tid og mange penge.

har sendt ud, og som er blevet indbe-talt til banken, kunne jeg umiddelbart gendanne. Derimod er det umuligt at spore de fakturaer, som vi har udstedt, men hvor kunden endnu ikke har be-talt. Her må vi bare stole på folks ær-lighed.

Det har rent ud sagt været et helve-des arbejde, og der er ingen tvivl om, at firmaet har tabt penge på det her,« siger Flemming Krohne.

Taget som gidselLigesom andre virksomheder fik HTM Service tilbud om at få dekryp-teret de låste filer, såfremt virksomhe-den indbetalte 1000 Euro (ca. 7500 kr.) til hackerne.

»Men det afslog vi. For hvem ved, hvad der ville komme ud af det? Må-ske ville de have forlangt flere penge i næste uge, og i det hele taget er det forkert at betale løsepenge til forbry-dere,« siger Flemming Krohne.

I stedet har HTM Service sikret sig så godt som muligt mod en gentagel-se. Den hidtidige it-support-virksom-hed er afskediget og erstattet af en anden. I fremtiden bliver der dagligt taget sikkerhedskopi via en server på nettet, og Flemming Krohne har købt en ekstern harddisk og vil tage en eks-tra backup en gang om ugen.

Virksomheden har samtidig opgivet at være papirløs med hensyn til fak-

HTM Service ApS i sønderjyske Højer er blandt de virksomheder, som nor-malt har godt styr på anvendelse af computere og it-sikkerhed. Flemming Krohne, svigerfar til ejeren, Frans Hø-ier, har været 25 år i Kommunedata og har siden sin pensionering holdt styr på it-funktionerne i svigersønnens virksomhed.

Men i skolernes efterårsferie gik det galt. Flemming Krohne fortæller:

»Vi fik en mail med postvæsenet som den tilsyneladende afsender. Vi var udmærket klar over, at det var én, vi ikke skulle åbne. Alligevel skete det, og den medarbejder, der havde åbnet mailen, efterlod maskinen tændt.«

Alt var væk»Det fandt jeg ud af, da jeg mødte på arbejde næste morgen. Alt, hvad vi havde liggende – regnskaber, faktu-raer, dokumenter, tegninger og meget mere – var væk.

Vi havde en aftale med et firma ude i byen om et backup-arrangement. Så dem tog jeg kontakt til for at få sik-kerhedskopien udleveret. Men her lød den nedslående besked, at der var sket en fejl. Der var ikke taget backup siden marts måned.

Tilbage var så kun den tunge vej med at gennemgå månedsrapporter og arbejdssedler for at få retableret så meget som muligt. De fakturaer, vi

Af Jens Holme

Flemming Krohne har med egne ord haft »et helvedes arbejde« med at genskabe HTM Service’ data.

mails, medmindre man er helt sikker på, hvor de kommer fra. Ofte kan man ved blot at holde musen hen over lin-ket, uden at klikke, nederst på skær-men se, hvor man rent faktisk bliver

turaer. Fremover bliver der udskrevet en papirkopi, når fakturaen sendes via mail til kunden.

»Mit budskab er backup, backup, backup. Kør med mindst to sikker-hedskopier. Og vær forsigtig med, hvilke mail du åbner. Er du blot det mindste i tvivl, så slet den. Hellere en for meget end en for lidt. Og som det tredje: Sørg for den bedst mulige vi-rusbeskyttelse,« understreger Flem-ming Krohne.

sendt hen, selv om den adresse, der står på skærmen, ser tilforladelig ud.

Også flere danske kommuner – Aabenraa Kommune samtidig med HTM Service – er tilsvarende blevet

angrebet af en computervirus, som lå-ste deres filer og afkrævede dem løse-penge. Kommunerne fik dog ved hjælp af sikkerhedskopier deres filer tilbage og betalte ikke penge til hackerne.


Mange penge ienergirenoveringerde kommende årEnergipolitisk Åbningsdebat viste nye veje for virksomheder, der deltager i den grønne omstilling.

ringen skruer lidt ned for blusset. Men alligevel bliver der masser at tage fat på de i de kommende år som følge af Danmarks grønne omstilling, fastslog ministrene.

Store investeringer i EuEU-kommissær Margrethe Vestagers bidrag til debatten handlede om EU’s energipolitik og den såkaldte Junck-er-plan, opkaldt efter EU-kommissio-nens formand, og som er en investe-ringsfond på 2350 milliarder kroner,

Fire ministre, en EU-kommissær, fle-re fremtrædende folketingspolitikere og et par hundrede andre deltagere havde fundet vej til den 15. udgave af Energipolitisk Åbningsdebat. Traditi-onen tro blev den holdt på Christians-borg umiddelbart efter, at Folketings-året var begyndt i starten af oktober.

Årets udgave var selvsagt koncen-treret om den nye energipolitiske ret-ning, som Venstre-regeringen har ta-get skridt til og benævner som grøn realisme. Det kan godt være, at rege-

der skal sætte gang i Europas økono-mi og beskæftigelse.

Margrethe Vestager mente, at Dan-mark og danske virksomheder har enorme muligheder for både direkte og indirekte at få del i de mange mid-ler. Dette blev fulgt op af Anders El-drup, tidligere DONG-direktør og næstformand for den grønne tænke-tank Concito.

Eldrup nævnte, at Danmark har fem afgørende styrker: vindenergi med stort vækstpotentiale, et effek-

Af Jens Holme

Et par hundrede deltagere med tilknytning til energisektoren deltog i åbningsdebatten i Landstingssalen på Christiansborg.

Foto: Egon Bomholdt


Q-kontrol ApS og svejsevirksomheden Oerlikon har et indledt et sam-arbejde om en fælles database over svejsprocedurer, de såkaldt wps’er. Dermed sker der en væsentlig udvidelse af Q-kontrols hidtidige tilbud til sine kunder.

Oerlikon er en del af den verdensomspændende franske Air Liquide-koncern og er blandt klodens største producenter af svejsematerialer. Virksomhedens produkter er bl.a. kendt under navnene Spezial, Car-bofil, Fluxofil, Citoflux. Oerlikon har i samarbejde med Metal College Aalborg og Nordisk Svejsekontrol A/S udført en række nye procedure-prøver på de procesområder, hvor Q-kontrols nuværende wps-databa-se ikke er fuldt dækkende.

Det betyder at wps-databasen nu råder over endnu flere WPQR og kan tilbyde udarbejdelse af wps’er på et langt større dækningsområde op til EXC 2.

Udover at kunne tilbyde virksomhederne et større WPQR-dæk-ningsområde, vil der ikke være nogen ændringer i forbindelsen med den daglige brug af wps-databasen og priserne på en WPQR/Wps vil stadig være 1500 kr. for medlemmer og 2500 kr. for ikke-medlemmer, fortæller Ole Have Büchart, direktør for Q-kontrol ApS.

Wps-databasen udvides med Oerlikon-produkter indenfor følgende processer: SG2 og SG3 i proces 135 Mag massiv, Fluxofil og Citoflux i proces 136/138 Mag rørtråd samt Spezial i proces 111 lysbuesvejsning.

Yderligere oplysninger kan findes på Q-kontrols hjemmeside: www.vbkk.dk

Q-kontrols database med svejseprocedurer

får mere at byde på gennem samarbejdet

med Oerlikon.

Q-kontrol i samarbejdeom wps-database

tivt fjernvarmesystem med potentiale for eksport, bioenergi med stort uud-nyttet potentiale. Desuden har man-ge danske virksomheder stor erfaring med energieffektivisering og udvik-ling af diverse tiltag, bl.a. intelligent el-net, installation af varmepumper og meget andet.

Energi i kommunerArbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann, deltog i en debat om ener-gieffektiviseringer i kommunerne. Her slog hun et slag for en større grad af helhedstænkning, når kommuner-ne foretager energieffektiviseringer af egne bygninger, og for at arbejdet med renoveringer udbydes i fagentrepriser.

Jani Lykke Methmann fremhævede »Energirenoveringshjulet«, som kører i bl.a. Haderslev og Svendborg. Projek-tet tilbyder husejere gratis og uvildig energirådgivning. Energivejlederen, som er tilknyttet Energirenoverings-hjulet, hjælper husejerne igennem he-le processen med rådgivning, bereg-ning af besparelser på energiforbruget og energiudgifterne og indhentning af tilbud fra håndværkere.

Kommunen betaler et beløb for hver husejer, der får rådgivning, men kun når et hus rent faktisk bliver energi-renoveret. Huse, som modtager gratis energirådgivning via projektet, men som ikke gennemfører processen og ikke ender med at blive energirenove-ret, udløser ingen betaling.

Bag Energipolitisk Åbningsdebat står Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Dansk Gartneri, UdbudsMedia og Arbejdsgiverne.

Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Meth-mann, slog til lyd for større sammenhæng i kommunernes energirenoveringer.


Maskinfabrik firdobler antallet af lærlingeSlagelse-virksomheder går sammen i kampagne for at få fl ere lærlinge.

Direktør Mads Strøyer Rasmussen, Odin Maskinfabrik i Slagelse, har be-sluttet at ansætte flere lærlinge, så virksomheden er sikker på at have kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Det fortæller han til TV ØST, det sjæl-landske regional-tv.

»Jeg kan jo se, at vi har en stor grup-pe af medarbejdere, der stopper på omkring samme tid,« siger Mads Ras-mussen som begrundelse.

Virksomheden er gået fra at have en lærling ansat på værkstedet til i dag at have fire. Men i første omgang var det sværere at få lærlinge, end direktø-ren havde forventet. Det fortalte Mads Strøyer Rasmussen til TV ØST tilbage i marts måned, da han slet ikke havde modtaget nogen ansøgninger. Omta-len i tv satte imidlertid fart i tingene. I løbet af få dage sad maskinfabrikkens direktør med en bunke på 60 ansøg-ninger.

»Det var helt vildt, der var bl.a. én helt nede fra Lolland, der søgte lære-plads hos os,« fortæller han.

Tidligere gik det med at skaffe lær-

linge helt af sig selv. Det var nemlig sådan, at lærlingene i virksomheden altid tidligere havde været i virksom-heden som arbejdsdrenge side 12-13 års alderen. I dag mener direktøren ikke at forældre er meget for at sende deres børn ud at arbejde:

»Jeg kan da også godt mærke det på mig selv. Jeg har en dreng på 15 år, og det er jo noget med, at han skal ud og arbejde i stedet for at sidde og spille Playstation og med hundeøjne bede om penge til det næste spil,« si-ger Mads Strøyer Rasmussen til TV ØST.

Samarbejde om flere lærlingeOdin Maskinfabrik og en snes andre vestsjællandske virksomheder har slå-et sig sammen med erhvervsskolen Se-landia i Slagelse for at få flere unge ind i metalfaget. Virksomhederne, der er med i samarbejdet, har dels lovet at ta-ge flere lærlinge, dels vil de være med til at promovere industrifagene, som der er alt for lidt viden om.

Mads Strøyer Rasmussen, Odin Maskinfa-brik, opruster med lærlinge for at sikre kva-lificeret arbejdskraft i fremtiden.

Arbejdsgiverne har sat som mål, at lærlinge i medlemsvirksomhederne skal udgøre mindst ti procent af arbejdsstyrken i 2020. Det sker, for at en ny generation er klar til at tage over, efterhånden som de ældre medarbejdere går på pension. Og det haster. En foreløbig prognose peger på, at der vil mangle 30.000 metalarbejdere om fem år.

I den kommende tid følger Bladet Arbejdsgiverne med i, hvordan det går.

mindst ti procent af arbejdsstyrken i 2020. Det sker, for at en ny generation er klar til at tage over, efterhånden som de ældre medarbejdere går på pension. Og det haster. En

10% LÆRLINGE

ARBEJDSGIVERNE 2020

ARBEJDSGIVERNE 2020


Maskinfabrik firdobler antallet af lærlinge

Politikerne mishandler erhvervsskolerne Det er svært at vide, om man skal grine eller græde, når man følger med i debatten om erhvervsskolerne. Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at vi står overfor en kolossal udfordring.

Vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare fem år. Mange virk-somheder har mangel på faglært arbejdskraft og må som konsekvens lade ordrer gå til udlandet. Det kan vi ikke være tjent med, vil de fleste politikere kunne blive enige om - uanset partifarve.

Derfor går man i gang med en storstilet erhvervsskolereform og sen-der politiske signaler om, at man virkelig vil erhvervsskolerne. Men her stopper det også. For det bliver lidt ved snakken, nogle skåltaler og bevingede ord. Når det kommer til reel handling, går man i en anden retning. Ganske vist frem og tilbage, så det ser ud som om, at der sker noget. Men ser man det over et længere perspektiv, går man to skridt tilbage, hver gang man tager et skridt frem.

Erhvervsskolerne var blevet stillet nyt udstyr i udsigt, da det var ble-vet tydeligt for alle, at man ikke kunne uddanne fremtidens håndvær-kere på fortidens materiel. De penge skulle de så ikke have alligevel – og så skulle de have dem igen. Nu får de 150 mio. kr. til nyt udstyr, som ikke er en herregård fordelt på alle landets skoler. Men som er nok til at gøre en forskel. Det har vi i Arbejdsgiverne rost vidt og bredt. Det er et skridt frem.

Senere skulle erhvervsskolerne skære to procent som landets andre uddannelsesinstitutioner. Det skulle de så ikke alligevel, og nu skal de igen. Det drejer sig om 130 mio. kr. i 2016. 258 mio. kr. i 2017. 384 mio. kr. i 2018 og 507 mio. kr. i 2019. Det overstiger langt de 150 mio. kr. til nyt udstyr. Det er to skridt tilbage.

Samtidig har man indført et karakterkrav i dansk og matematik. Det er vi glade for i Arbejdsgiverne. Vi havde dog helst set, at man havde få-et samme karakterkrav til erhvervsskolerne som til gymnasierne - men det kunne gå. Det er vigtigt at sende et signal om, at en erhvervsskole også stiller krav. Slendrianer har vi ikke mere brug for på erhvervssko-lerne, end de har andre steder.

Det er dog en konsekvens af karakterkravet, at erhvervsskolerne får færre elever og dermed færre penge, som systemet er nu. Det er man nødt til at regne med. Spørgsmålet er nu, hvordan man har forestillet sig, at man skal få flere faglærte og højne prestigen og tage målsætnin-gerne i erhvervsskolereformen alvorligt, når man samtidig sparer buk-serne af erhvervsskolerne - alt hvad man overhovedet kan.

Det ville jeg gerne høre de ansvarlige politikere svare på. Skal vi løse manglen på faglært arbejdskraft, er der brug for at arbejde langt mere målrettet.

Af udviklingschef Finn Kyed, Arbejdsgiverne

»Vi skal for eksempel tilbyde fol-keskolen, at vi står til rådighed for at fortælle den gode historie om, at man skaber noget, og at der kommer noget ud af det, hvis man vælger vores fag,« siger Mads Strøyer Rasmussen.

En anden erkendelse er, at virksom-hederne skal have fat i de unges for-ældre.

»Især mødrene har ret meget at sige, kan vi se, når vi får lærlinge. Vi skal vise dem, at det ikke bare er et sort hul, hvor vi står og banker i rød jern. Men at man er med til at skabe noget. Og vil man metalfaget, er der altså go-de muligheder. Hvis du har viljen og kommer til tiden, skal vi bruge masser af gode folk,« fortsætter Mads Strøer Rasmussen.

Idéen om samarbejde mellem er-hvervsskole og virksomheder har vakt stor interesse i andre områder og bran-cher, siger direktør for Selandia, Mi-chael Kaas-Andersen, til DR Sjælland.

10% LÆRLINGE

ARBEJDSGIVERNE 2020

ARBEJDSGIVERNE 2020


Kædesvig er en pestsom skal bekæmpesSidste år blev samfundet snydt for omkring en halv milliard kroner, og det har fået Det Kriminalpræventive Råd til at gå i aktion.

I sidste ende lander pengene som re-gel i et såkaldt skraldespandsfirma – et firma, der er stiftet for at snyde skatte-myndighederne. Når myndighederne bliver opmærksomme på svindlen og kommer til bunds i kæden af under-leverandører, er det svært at stille de egentlige kriminelle til ansvar.

Kædesvig foregår især i brancher med ufaglært arbejde, som fx rengø-rings- og nedrivningsbranchen. I nog-le tilfælde står personer med tilknyt-ning til rocker- og bandemiljøet bag.

virksomheder kan forebyggeMed enkelte tiltag er det faktisk for-holdsvis nemt og billigt at forebygge kædesvig. I første omgang er det vig-tigt, at virksomheder bliver opmærk-somme på problemet. Første skridt er, at man som virksomhed tager stilling til, hvornår og hvordan underleveran-dører må anvendes.

»Man bør kontrollere identiteten på dem, der kommer i ens virksomhed og udfører arbejde. Man kan fx bede leverandører og underleverandører

Det skønnes, at kædesvig hvert år sny-der samfundet for flere hundrede mil-lioner kroner i tabte skatte- og mom-sindtægter. Alene i 2014 drejede det sig om næsten en halv milliard kroner

Hvert år ender en række virksomhe-der med ufrivilligt at støtte kriminel-le. Kædesvig er en pest, som dog kan forebygges med enkelte tiltag. Første skridt er, at virksomheder bliver op-mærksomme på problemet. Derfor har Det kriminalpræventive Råd indledt et samarbejde med Arbejdsgiverne og andre brancheorganisationer.

Lang kæde af underleverandørerKædesvig er en betegnelse for syste-matisk skatte- og momskriminalitet, der typisk begås af underleverandører i servicebrancher. Kædesvig er kende-tegnet ved, at det er uklart, hvilket sel-skab der faktisk udfører de konkrete serviceydelser.

Ved at bruge en lang kæde af under-leverandører bliver det i kædesvigssa-ger uklart for myndighederne, hvilket selskab der skal betale skat og moms.

om at vise e-indkomstopgørelser for de medarbejdere, der kommer i virk-somheden. Så har man allerede taget et stort skridt i den rigtige retning,« si-ger konsulent i Det Kriminalpræventi-ve Råd, Anders Young Rasmussen.

I COOP Danmark er det indført i serviceaftalekontrakterne, at der er mulighed for at bede leverandører om e-indkomstopgørelser.

»Det giver en vis tryghed. Og jeg tror også, at det giver vores leverandø-rer tryghed, at der er lige vilkår for al-le. De leverandører, vi har aftaler med, synes, at det er fint,« siger Jette Zaka-riasen, kategorichef for Indirekte Va-rer i COOP Danmark.

Læs mere om kædesvig på Det Kri-minalpræventive Råds hjemmeside, www.dkr.dk, hvor der også er en film, som nærmere beskriver, hvad kæ-desvig her, og hvad man kan stille op for at undgå at blive en del af det.

(Illustration: Rune R. Knudsen/ Det Kriminalpræventive Råd)

»Kæden« kan se sådan ud:1. En leverandør til en serviceydelse har oprettet et »facadefirma«, som tilsyneladende er lovligt. 2. Facadefirmaet bruger en lang kæde af underleverandører for at sløre, hvilket selskab, der skal betale skat og moms. 3. Betalingerne for arbejdet lander i sidste ende i et skraldespandsfirma, hvor det er svært at udpege den reelle ejer. 4. Skraldespandsfirmaet hæver betalingen kontant eller overfører pengene til bankkonti i eller uden for landet, uden at betale skat og moms. Pengene havner til sidst hos kriminelle bagmænd.


BRANChEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Maskinfabrik investereri medarbejdere og maskinerGunnar Balles Maskinfabrik A/S i Rødkærsbro mellem Aarhus og Vi-borg investerer i fremtiden. Sidste år brugte virksomheden en stille periode på efteruddannelse af medarbejderne, fremgår det af Metal Supply.

»Sidste år vi fik vi også en vandskæ-remaskine, og den er vi blevet ret go-de til at køre med. Vi kan nu skære i stort set alle materialer undtagen hær-det glas. Det har betydet, at vi har få-et opgaver i nogle materialer, som vi ikke har tænkt på før. For eksempel har vi skåret nogle haveborde i granit, og vi er blevet ret dygtige til at skære i blandt andet aluminium og kobber,« siger direktør og ejer Ulrik Balle.

»Vi er desuden blevet certificeret til at CE-mærke bygningsstål efter EN1090 Exc. 2, så det arbejder vi også lidt med. Det er ikke et område, vi har arbejdet så meget med tidligere, men

Enmands-firma er blevet til toCarsten Sørensen, der siden 2008 har drevet vvs-firma i Tommerup på Fyn, er uddannet rørlægger og er skarp, når det gælder installation og vedlige-holdelse af pille-, olie- og gasfyr, eller når der skal laves gulvvarme, eller af-løbet til håndvasken skal fikses.

Til gengæld mangler han eksperti-se, når der skal opsættes tagrender el-ler laves inddækninger af skorstene og kviste. Derfor har han har udvidet sta-ben med Lars Jepsen, Morud, som net-op er blikkenslager.

»Det har stor værdi at kunne holde sådanne opgaver inden for egen dør frem for at udlicitere,« siger Carsten Sørensen til Building Supply.

Han mærker en stigende efterspørg-sel på blikarbejde fra private boligeje-re og husbyggere.

»Vi tror, det vil fylde mere fremad-rettet. Folk har fået øjnene op for at en

zinktagrende er en pæn tagrende frem for plastic, og det vil folk gerne betale for. Der er flere og flere, der spørger

Lars Jepsen ( tv) er ansat som makker og blik-ekspert for Carsten Sørensen. (Foto: Henning Frandsen/Fyens Stiftstidende)

til det, selv om de godt ved, at de an-dre tagrender er noget billigere,« siger han.

vi valgte at tage springet, da det dels kan være med til at give os en mere stabil ordreindgang og dels kan være med til at holde os skarpe internt. Og vi har da også vundet et par entrepri-ser, som vi er i gang med nu,« fortæller Ulrik Balle til Metal Supply.

Ny kantpresserHer i november bliver virksomhedens maskinpark suppleret endnu engang – denne gang med en ny kantpresser, som skal erstatte en ældre model.

»Den kan håndtere emner op til tre meter med et pres på 170 tons, og den skal supplere vores nuværende på fire meter og 150 tons,« siger Ulrik Balle.

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S har i mere end 45 år arbejdet som un-derleverandør inden for jern- og ma-skinbranchen og har ca. 25 medarbej-dere.


FORENINGSNyT / NAvNE

Nye smedeKlejnsmede og rustfaste smede, som har bestået svendeprøven på Syddansk Erhvervsskole den 18. september: Peter Langkilde, Lasto A/S, Kerteminde, Martin Hansen, Kverneland Group A/S, Kerteminde, Martin Lunde Simonsen, Drivadan A/S, Søndersø, Rasmus Sylvest, Næsby Maskinfabrik A/S, Odense N., Robert Francis Johnson, Dansk Stål montage A/S, Odense, Morten Nørregaard Meng, Cabinplant A/S, Haarby, Jannik von Essen, Ken A/S, Sdr Broby.

25 år i detunderjordiskeDen 2. december fejres det, at det er 25 år siden, at Rose og Allan Riise Johan-sen stiftede S.F.L. International A/S i Stubbekøbing på Falster. Virksomhe-den blev oprindelig stiftet med det for-mål at servicere gasværker, vandvær-ker, entreprenører m.fl. med værktøjer og metoder indenfor NoDig-arbejder (opgravningsfri renoveringsmetoder) i tæt samarbejde med en britisk part-ner.

De senere år har S.F.L. International bl.a. haft stor succes med metoder til afpropning af ”døde” afløbsledninger, kaldet Rotte-Stop-Prop. Desuden med Multiprop, som Allan Johansen har udviklet til at undgå forurening, når der arbejdes med PE-ledninger i jor-den. Desuden udvikler og sælger virk-somheden forskellige værktøjer til en-treprenører og forsyningsselskaber.

Et generationsskifte er forberedt ved, at sønnen Michael har sagt ja til at overtage virksomheden, når Allan og Rose Johanen om nogle år træk-ker sig tilbage. Michael Johansen har

Mona og Allan Riise Johansen har drevet S.F.L. International i 25 år. (Foto: Niels Vestergaard)

været med i virksomheden lige siden starten i 1990.

Allan Riise Johansen stammer fra Ledøje vest for København, hvor hans far var smedemester, og hvor brode-ren, Benny Riise Johansen, driver sme-devirksomheden videre under navnet

Benny Johansen & Sønner A/S. Receptionen hos S.F.L. Internatio-

nal finder sted mellem 12.00 og 17.00, hvor kunder, forretningsforbindelser og øvrige venner af huset er velkom-ne på firmaadressen Vestergade 45 i Stubbekøbing


Fyns Stift SeniorklubGeneralforsamling tirsdag d. 17. no-vember 2015, kl. 16.30 hos Arbejdsgi-verne, Magnoliavej 2 i Odense.

Dagsorden: 1. Velkomst og valg af dirigent. 2. Beretning ved formanden.

Lokalafdeling horsens og OmegnABS ApS, Arvid Simonsen, Hasselvej 1, 8751 Gedved.Bertil Jensen, Bertil Mathias Jensen, Kingosvej 21, 8762 Flemming.Lokalafdeling vestsjællandMJ Smed og Ventilation IVS, Mads Jensen, Holbækvej 230, 4100 Ringsted.TK Industri Service IVS, Tim Bergh, Bredgade 33 A, 2.th., 4200 Slagelse.Blik & Service, Ulrik Pelle Nielsen, Fægangsvejen 13, 4281 Gørlev Sjælland.Lokalafdeling Randers OmegnVand & Varme Specialisten, c/o John Christensen, Erantisvej 12, 8920 Randers NV.Lokalafdeling vestMelgaard’s VVS ApS, Benny Melgaard, Sønderskovvej 100, Nordenskov, 6800 Varde.Lokalafdeling MidtvestLA Varme og Blik ApS, Lars Albæk, Solskovvej 4, Albæk, 7400 Herning.Jysk Smede- & Industriservice, Lasse Pedersen, Vardevej 12 st tv, 6880 Tarm.Lokalafdeling Skive, viborg og OmegnMidtjysk Blik & Montage v/ Lars Jensen, Anlægsgade 11, 7850 Stoholm Jyll.Lokalafdeling Storstrømmen SydKeo Stål-Design, Kenneth Olsen, Mosevænget 13, 4900 Nakskov.Lokalafdeling KøbenhavnCompact Clean ApS. Møllevej 3, 3630 Jægerspris.Lokalafdeling himmerlandPP Maskinteknik ApS, Bo Pedersen, Lyngsøvej 5 , 9600 Aars.LL Brøndum Smede og Maskinværksted, Børge Pedersen, Udflyttervej 2, 9574 Bælum.Lokalafdeling vendsysselWorms VVS & Industriteknik ApS, Esben Worm, Hallundvej 198, 9700 Brønderslev.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

Ny industriteknikere

På billedet øverst: Rasmus Andreas Jensen med sit svendestykke. Nederst: Jonas Moltzau Gadegaard og bag ham fra venstre uddannelsesleder Niels Tjustrup og faglærer Henrik Nielsen. Jonas deltog i begyndelsen af året i finalen i DM i Skills i København. (Foto: Learnmark Horsens)

På erhvervsskolen Learnmark Horsens har Rasmus Andreas Jensen, Jymika i Løs-ning, og Jonas Moltzau Gadegaard, Svend Hansen & Søn A/S i Horsens, bestået svendeprøven som industritekniker.

3. Beretning ved kassereren. 3. Fast-sættelse af kontingent. 4. Valg af be-styrelse. 5. Valg af suppleant. 6. Valg af revisor. 7. Indkomne forslag. 8. Even-tuelt.

Efter spisningen kommer luksusva-gabonden og fortæller om 12 år med ferie på landevejen.

Bent Nielsen,formand


DE SIDSTE KURSER I 2015Kursusprogram for 1. halvår 2016 er ved at blive udarbejdet

INDUSTRI/SMEDESagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 27. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 13. november

BYGGERISagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kraner Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted:27. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 13. november

CirkulationspumperDu lærer om bestemmelse af varmetab og tryk-tab, beregning af � ow i anlæg og om pumpe-terori og pumpevalg.

Tid & Sted: 1. december, NæstvedTilmeldingsfrist: 17. november

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet o� entlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsan-læg« den 22. september.

Tid og Sted: 1.-2. december, ÅrhusTilmeldingsfrist: 30. oktober

vPO kursus (giver adgang til vE-eksamen) NyhEDOpdatering af viden for dig som allerede har en forudgående teoretisk og praktisk kendskab til installation af varmepumpeanlæg.

Tid & Sted: 8.-9. december, ÅrhusTilmeldingsfrist: 9. november

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Bladet Arbejdsgiverne runder i næste nr. året af med tema om spåntagning, nye opgaver, nye maskiner. Vi ser tilbage på et år, hvor opsvinget muligvis kom i gang, men stadig er på usikre fødder.

Nr. 12/2015 har deadline den 23. november og udkommer den 9. december.

Efter jul og nytår kommer bladet igen den 20. januar med fokus på vvs, blik og kloak. Bladet Arbejdsgiverne nr. 1/2016 har deadline den 4. januar.

BladetBladet

BORE · DREJE · FRÆSE


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Fyringsanlæg



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse


Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk


TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj


Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse


Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

VVS-GROSSIST7870 RoslevTLF. 20 10 06 66KUN salg til Håndværk og IndustriWWW.MMVVS.DKINTET minimumskøbINGEN gebyrerFRAGTFRI leveringSTORT varelagerLØBENDE MÅNED + 10 dage

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

BladetBladet

BladetBladetNr. 3 | 18. marts 2015 | 106. årgang

Xxx

Xxx

BladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetBladetNr. 3 | 18. marts 2015 | 106. årgang

Reform med store ambitioner:

Tema om de nye erhvervsuddannelser

Lempede krav

om fartskrivere

Kunden skal tjene

6000 kr. forat håndværkeren

kan få 1000 kr.

Medierne forlænger krisen

Kommuner »glemmer«

frit valg af skorstensfejer

Behov for fl ere robotterTema om automatisering

BladetBladet Nr. 5 | 20. maj 2015 | 106. årgang

Til messe i Hannover

VVS: På vej til ærlige priserNye ferieregler – en udfordring

KRONIK: Landbruget og Arbejdsgiverne har brug for hinanden

Reform med store ambitioner:Reform med store ambitioner:Reform med store ambitioner:Reform med store ambitioner:Reform med store ambitioner:

Tema om de nye erhvervsuddannelserTema om de nye erhvervsuddannelserTema om de nye erhvervsuddannelserTema om de nye erhvervsuddannelserTema om de nye erhvervsuddannelser



Reform med store ambitioner:

Tema om de nye erhvervsuddannelser



Til messe i Hannover

VVS: På vej til ærlige priser

BladetBladetNr. 8 | 26. august 2015 | 106. årgang

Industrien vil have fl ere piger

Spar penge – skift lamperne ud

Stort tema om energi & miljø

Installatør på deltid

skal få flere i skole

Skærpet konkurrence

om vvs-produkter

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2016

uDGAvE uDGIvELSE DEADLINE TEMA

1 20. januar 4. januar VVS, blik og kloak

2 10. februar 25. januar Automatisering

3 9. marts 22. februar Uddannelse

4 6. april 14. marts Eksport og outsourcing

5 4. maj 18. april El og teknik

6 1. juni 13. maj Finansiering

7 22. juni 6. juni Byggestål og maskiner

8 24. august 8. august Energi & miljø

9 21. september 5. september Offshore og marine

10 19. oktober 3. oktober VVS og EL

11 16. november 31. oktober Agromek og landbrug

12 14. december 28. november Ventilation og køl

bladet arbejdsgiverne nr.11, 2015

Documents