bladsmutten 1 2012

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 40. ÅRGANG NR. 1 MARTS 2012

2 BLADSMUTTEN 1/2012

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 85,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Rolf Lehrmann

Drosselvej 2 Egevangs Allé 18

4180 Sorø 4180 Sorø

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 57 83 58 89

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Nyt fra formanden ....................................................................................................................... 3

Hvorfor fokus på skovens fugle .................................................................................................. 5

Skovens skjulte juveler ............................................................................................................... 8

Hvor mange fugle er der i de vestsjællandske skove ................................................................ 16

Vestsjællandske subrariteter VI ................................................................................................ 20

Stor Skrigeørn over Omø .......................................................................................................... 28

Ekskursioner og møder ............................................................................................................. 30

Nyt fra Agersø ........................................................................................................................... 34

Bestyrelsen ................................................................................................................................ 35

Forsiden: Skovskade tegnet af Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X Oplag 635

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kilde-

angivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse

fra tegneren.

BLADSMUTTEN 1/2012 3

Nyt fra formanden

Mens dette

skrives, i starten

af februar, er

frosten endelig

kommet til lan-

det. Jeg skal

være den sidste

til at beklage

det lune vejr

indtil nu, men

lidt vinter må det nu godt blive.

Det nummer af Bladsmutten, du sidder

i hånden med, er et resultat af at besty-

relsen i DOF-Vestsjælland har besluttet

at sætte fokus på skovene i Vestsjæl-

land. Årsagen til dette er, at vi som for-

ening ved alt for lidt om, hvad skovene

rummer af fugle, samtidig med at sko-

venes betydning for vores natur ikke

må undervurderes. Se artiklen inde i

bladet med overskriften ' Hvorfor fokus

på skovens fugle?', af Lasse Braae for

en grundigere uddybning. Se side 5.

Vi begyndte arbejdet med at sætte sko-

vene i fokus i 2011, hvor vi kommune-

vis gennemgik landkort på landkort, for

at finde ud af, hvilke skove der overho-

vedet fandtes i 'amtet' og hvilke som

allerede var oprettet som fuglelokalite-

ter. Det viste sig at være sværere end

som så og det viste sig, at mange, også

store skove, slet ikke var oprettet i vo-

res fugledatabase (DOFbasen), dvs. at

der slet ikke fandtes registrering af fug-

lenes optræden i disse skove.

Den 18. januar 2012 indkaldte vi så alle

ornitologer i Vestsjælland til deltagelse

i et skovmøde i Sorø, hvor vi satte gang

i arbejdet med at få undersøgt skovene.

Ca. 50 medlemmer var mødt frem, og

Henrik Wejdling fortalte om skovens

fugle og deres forskellige 'værdi', lige

fra dem som lå i Æresdivisionen (bl.a.

de store vingefang) over 1. og 2. divi-

sion og ned til Sjællandsserien, samti-

dig med at han understregede, at vi

havde brug for dem alle.

Lasse Braae fortalte derefter om biodi-

versiteten i skovene og viste spænden-

de udtræk fra DOFbasen.

Mødets deltagere fik derefter lejlighed

til kommunevis at snakke om deres

skove og om de fugle der kan findes

deri. Og endelig fortalte formanden om

de muligheder, der er for at bidrage

med observationer fra tilfældige ture i

skovene/landskabet, men også mere

systematiseret i form af punkttællinger

og på sigt (forhåbentlig i 2014) med

registreringer til en Atlas III undersø-

gelse, som følger fint op på de tidligere

2 undersøgelser, som foreningen har

stået for.

Skovmødet gentages d. 12. marts kl.

19:00 i den nordlige del af 'amtet',

nemlig på Holbæk Bibliotek.

Bestyrelsen lovede at følge op bl.a.

med ovenstående temanummer, samt

med afholdelse af egentlige skovture i

de enkelte kommuner, ligesom vi vil

bruge hjemmesiden (www.DOF-

Vestsjaelland.dk) til at fortælle nyheder

om skovene samt annoncere ture og

møder.

Men du har så sandelig også mulighed

for selv at være aktivt med; eneste krav


er at du skal notere de fugle du ser og

hører og rapportere dem ind til projek-

tet.

Rapporteringen er simpel, du skal blot

taste dine observationer ind i DOFba-

sen. Hvis du ikke har adgang til DOF-

basen, kan du få hjælp af vores DOF-

base koordinator.

([email protected]) eller, hvis

du ikke har adgang til internettet, kon-

takt da vores kommuneansvarlige (se

oversigten nederst).

Du kan finde en værktøjskasse på

DOF-Vestsjællands hjemmeside

(www.dof-vestsjaelland.dk), hvor der

er et link til Miljøportalen og andre re-

levante hjemmesider, samt en udførlig

forklaring på, hvordan du bruger porta-

len til at tilrettelægge skovturen.

Du kan vælge at lede efter specielle

arter eller undersøge en skov nærmere.

Hvis du vælger det sidste, vil vi gerne

have besked, så vi kan opdatere vores

skovoversigt, så alle har mulighed for

at se, hvad der er dækket.

Hvis du vælger at koncentrere dig om

en skov, bestemmer du selv, hvor man-

ge arter du har lyst til at tælle. Vi vil

dog meget gerne oplysning om alle de

arter, der er til stede i skoven.

Et enkelt hjertesuk, jeg forsøgte at ud-

sende indkaldelse til ovenstående

skovmøde via e-mail adresserne på

medlemslisterne, men kunne konstatere

at rigtig mange kom retur med 'ugyldig

e-mail'.

Jeg vil derfor opfordre alle til at få

ajourført deres eventuelle e-mail-

adresse hos foreningen, ved at maile til

[email protected] med e-mail adressen, samt

navn og adresse og (helst) medlems-

nummer (står anført lige over adressen

på bagsiden af bladene). Og husk så at

kigge i spamfilteret engang imellem,

det behøver ikke at være spam alt

sammen.

Og så vil jeg lige følge op på sidste

nummers oplysning om sygdommen

Gul Knop, som især syntes at ramme

Grønirisker og Solsorte, synes på retur.

Min have er i hvert fald igen fyldt med

disse fugle. Men husk engang imellem

at skolde foderbrættet i kogende vand,

det burde holde sygdommen væk.

Derudover vil jeg ønske alle en god

vinter som optakt til det forår som vi

alle ser frem til.

Rolf Lehrmann, 6. februar 2012

DOF-Vestsjællands kommunerepræsentanter:

Odsherred: Lasse Braae 2890 1082

Kalundborg: Magnus Bang Hansen 5956 5711

Holbæk: Ole Hinz 3325 2930

Slagelse: Mette Lauritzen 2894 5370

Sorø: Lene Smith 5783 3735

Ringsted: Inger Nielsen 5761 1147

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


Hvorfor fokus på skovens fugle? Af Lasse Braae

Uddrag fra min notesbog

Det er juni måned og "mine" Lærkefal-

ke flyver begge skrigende omkring op-

pe over trækronerne. Der burde være

fred og ro lige nu, hvor falkene skal

bruge al deres energi på at ruge. De to

foregående år har de ynglet med suc-

ces, og jeg har nydt dem, hver gang jeg

har været i denne del af skoven Det er

tydeligt, at der er noget galt i dag. Min

værste formodning holder stik. Der bli-

ver skovet tømmer i den bevoksning,

hvor de har deres rede. At selve re-

detræet ikke er fældet, er nok bare et

held, for flere af træerne lige ved siden

af har den store skovningsmaskine alle-

rede lagt ned. Et par dage senere er jeg

igen i området, men der er ikke antyd-

ning af Lærkefalke i nærheden. Ærger-

ligt, at man ikke har ventet med at sko-

ve i netop denne bevoksning til det

blev efterår, så endnu et kuld lærkefal-

ke kunne være kommet godt på vinger-

ne.

Uddraget fra min notesbog er heldigvis

en opdigtet historie, men kunne des-

værre nok godt have fundet sted, for

hvor meget ved vi egentligt om de fug-

le, der lever og yngler i de vestsjæl-

landske skove. Nogle af skovene er der

rimeligt godt styr på, mens andre skove

bedømt ud fra data fra DOFbasen er

sorte huller. Støt derfor op omkring det

projekt vi i DOF-Vestsjælland har taget

initiativ til, så den opdigtede oplevelse

ikke kommer til at ske i virkeligheden.

Mere viden er nødvendig

Skoven og dens fugle er interessante ud

fra flere synsvinkler. I vores gennem-

kultiverede land er skov en af de land-

skabstyper, der bedst giver os en for-

nemmelse af egentlig natur og set ud

fra en biodiversitetsbetragtning er sko-

ven en af de biotopstyper, der bidrager

med rigtig mange arter (se anden arti-

kel).

I vores naturpolitiske arbejde er skove-

ne derfor vigtige. Den direkte inspirati-

on til start af dette skovprojekt ud-

springer af det naturfaglige arbejde i

skovbrugerrådet under Naturstyrelsen,

Vestsjælland. For at vi som fagornito-

loger skal kunne give myndighederne

et kompetent med – eller modspil kræ-

ves, at vi ved noget konkret om sko-

vens fugle. Det f.eks. vigtigt, at vi ret-

tidigt kan informere skovens folk om

relevante og væsentlige ynglefugle og

redetræer. De fælder ikke træerne af

uvilje mod fuglene, men oftest af man-

gel på konkret viden.

Lærkefalk tegnet af Brian Zobbe


I dag er vores videndatabase stort set

identisk med DOFbasen – i alt fald, når

der skal samles oplysninger fra større

områder. Forsøg på at fremskaffe fagli-

ge oplysninger om skovens fugle har

vist, at inden vi startede vores projekt,

var der rigtig mange huller i materialet.

Mange af vores skove var faktisk ikke

registreret i DOFbasen, og for mange

andre skove var de foreliggende data-

mængder yderst begrænsede.

Formålet med vores skovprojekt er at

samle mere viden om fuglene i vores

skove. Det er her du kan hjælpe. Tag

ud og skoven og nyd fuglene og indtast

dine observationer i DOFbasen. Du

kan bidrage på flere niveauer, enten

ved blot at lægge en del af dine fugletu-

re i skovene, eller ved mere eller min-

dre målrettet optællingsarbejde. Du kan

vælge at eftersøge nogle af de fåtallige

arter omtalt andet sted i dette blad, eller

foretage en mere detaljeret optælling af

en skov eller en del af denne. Du kan

også vælge at lave en punkttælling i en

skov.

Skoven som levested for fugle

Skoven er klimaksbiotopen i Danmark,

d.v.s. hvis vi overlod naturen at passe

sig selv, så ville størsteparten af landet

blive dækket af skov. Langt tilbage i

historien var en meget stor del af Dan-

mark dækket af skov og skovens fugle-

fauna var antagelig betydelig rigere end

i dag. Med agerbrugets indtog begyndte

tilbagegangen af skovenes arealer, og

det endte med, at Danmark blev et

yderst skovfattigt land. Vendepunktet

kom, da man manglede træ til at gen-

opbygge flåden og siden er der kommet

mere og mere skov. Ifølge den seneste

skovtælling fra 2008 er 12,5 % af

Danmarks areal dækket af skov. Det er

især i de seneste årtier, har der været

vækst i skovarealerne takket være

skovrejsningsprojekter.

Skovens historie i Danmark er vigtig

for at kunne forstå sammensætningen

af den fuglefauna vi har i skovene i

dag. Mange arter er (gen)indvandret

siden slutningen af 1800-tallet. Nogle

har bredt sig til hele landet, andre

mangler stadig på mange øer, f.eks.

Sjælland (Grønspætte, Topmejse). Ud-

viklingen i skovarealet må formodes at

være årsagen til, at mange af de rigtigt

spændende arter, som findes i landene

omkring os (stadig?) mangler i Dan-

mark. Indvandringen af nye arter i sko-

vene er antagelig (forhåbentlig!) ikke

slut, men de arter, der mangler er dem,

der kun spredes yderst langsomt.

Sortspætte tegnet af Brian Zobbe


Skoven som levested for fugle er nok

den mest komplekse biotop vi har.

Skoven har flere lag, nogle arter lever

kun helt oppe i trækronerne, andre fo-

rekommer længere nede på træerne,

medens andre er knyttet til undervege-

tationen – krat og buske – eller selve

skovbunden, forskellige lysninger i

skovene af er også vigtige biotoper for

flere arter. Mange fuglearter er knyttet

til specielle træarter eller træartstyper,

vi taler således om nåle-, løv- og

blandskovs fuglefauna. Andre arter, der

oftest fouragerer i andre landskabsty-

per, er afhængige af velegnede re-

detræer i skoven, samt større områder

med fred og ro.

Skoven kulturlandskab eller natur Skoven er ligesom agerlandet en del af

kulturlandskabet. Den store fremgang i

skovarealerne skyldes tilplantning.

Mange skove hedder ligefrem planta-

ger. Man tilplantede store arealer med

samme træart, og træerne står mange

steder stadig i snorlige rækker.

Igennem de seneste årtier er der sket

radikale ændringer i skovdriften. Målet

er en langt mere naturvenlig skovdrift.

Nogle steder har man helt givet skoven

fred og udlagt områder af skoven eller

hele skove til urørt skov, og vi har fået

områder, der nærmer sig egentlig na-

turskov. Tidligere tiders renafdrift er i

dag en sjældenhed, og dagens pluk-

hugst giver en meget mere varieret

skov. Foryngelsen af skoven sker man-

ge steder ved naturlig opvækst. Mange

steder udfases nåletræerne og i stedet

plantes naturligt hjemmehørende løv-

træer. I dag efterlades også meget mere

træ på skovbunden til naturligt henfald.

Endelig har man også mange steder

ændret holdning til skovens hydrologi,

og der er i dag ved at komme mange

flere små pletter med sumpskov.

Alt i alt fører disse forstmæssige æn-

dringer til en mere varieret skov, der

giver bedre livsbetingelser for det øvri-

ge liv i skoven.

Både atlasprojekterne og punktoptæl-

lingsprojektet har vist, at der selv in-

denfor meget korte tidsperioder kan ske

store ændringer af fuglefaunaen. – og

dette gælder givetvis også for skovens

fugle. Her kan det dog populært sagt

være svært at se skoven for bare træer.

Mange af skovens fugle er trækfugle,

der er udsat for mange negative påvirk-

ninger under trækket – nedgangen i

bestandene hos mange afrikatrækkere

er velkendt, men de naturmæssige

yderst positive tiltag i skovene kan for-

håbentlig til en vis grad modvirke det-

te. Vi ved det pt. ikke. Trives fuglene

meget bedre i de skove, hvor der er

flest naturvenlige tiltag? Hvilke tiltag

gavner hvilke arter? Især de mere

sjældne arter skal vi have kendskab til,

så der kan tages de hensyn, der kræves.

Vejen frem er mere detaljeret viden

om vores skove

Vi har lavet en oversigt over skovene i

Vestsjælland, der kan ses på vores

hjemmeside. Her kan du se forskellige

oplysninger om de enkelte skove. Hvis

din skov mangler, må du endelig sige

til.


Med din hjælp håber vi at kunne lave

en oversigt, der viser, hvilke arter, der

forekommer i de forskellige skove, i

nogle tilfælde vil vi måske endog kun-

ne sætte tal på de enkelte arter.

Projektet skal ses som en løbende pro-

ces. Der er rigtig mange skove og end-

nu flere fugle, der venter på at blive

fundet derude, så vi får ikke dækket det

hele og talt alle fugle inden for de

nærmeste år, men vi får samlet en bed-

re viden, og vi håber at kunne synliggø-

re fuglefaunaen i de enkelte skove på

en helt anden måde end i dag. Bear-

bejdningen og publiceringen af resulta-

ter bliver foretaget på en måde, så alle

der har lyst kan være med.

DOFbasen er en rigdom af oplysninger,

men med en lidt mere målrettet indsats,

kan anvendelsesmuligheder af materia-

let forøges betragteligt. Med en bear-

bejdning vil materialet kunne bruges

bedre i det fredningsmæssige arbejde,

både m.h.t. enkelt arter og skovenes

generelle drift og pleje. Og endelig kan

vi få en bedre viden om fuglene i vores

skove, mulighederne er talrige.

Grib din kikkert og gå ud i skoven her i

foråret og nyd det rige fugleliv.

Skovens skjulte juveler - om at sætte pris på de sjældne fuglearter, som holder biodiversiteten oppe i skovene

Af Henrik Wejdling

Intet er vel skønnere end at genhøre

Sangdroslens fejende sang en martsaf-

ten, eller at lytte til Bogfinkens evigt

gentagne ’Det, det, det, det ka’ jeg sig’

li’ så tit, det ska’ være’, når forårsturen

går til den lysegrønne skov. Og begge

arter skal vi blive ved med at nyde og

glædes ved.

Men når det i de kommende år kommer

til at handle mere og mere om en mål-

rettet indsats for at sikre biodiversiteten

– artsmangfoldigheden – så er det ikke

nok blot at glædes ved de almindelige

arter, som trives så udmærket i de fleste

skove. Nej, så må vi til at interessere os

mere for dem, der er sjældne og truede

– dem, der måske står lige for at for-

svinde fra vores lokale skov eller må-

ske helt fra regionen eller landet, og

som – hvis de gør det – straks vil sæn-

ke biodiversiteten yderligere.


Hvem er de sjældne og truede – og hvor findes de?

Vi må vide, hvor de er – de sjældne og

truede -, hvorfor de er der, og hvordan

vi kan få dem til at holde ud og meget

gerne gå frem i antal, så de kan befolke

de dele af skoven og andre skove, hvor

de er forsvundet fra.

Vi skal med andre ord finde ud af, hvor

de sjældne og truede arter findes, så vi

kan lære os mere om deres levesteder,

og sikre, at der kommer flere af den

slags levesteder i vores skove.

Men allerførst bliver vi nødt til at finde

ud af, hvilke arter, vi i det hele taget

taler om. Hvad er det for fuglearter, der

hører til i skoven, og som på nationalt –

og måske også internationalt – plan er

sjældne og truede?

Under den øvelse må vi – uanset hvor

meget vi holder af Droslen og Bogfin-

ken - vænne os til tanken om, at nogle

af skovens fuglearter simpelthen er

’mere værd’ end andre. At Pirolen

f.eks. er mere dyrebar end Sangdroslen

og at den Lille Flagspætte spiller i en

helt anden division end den store. Ja, at

vi faktisk kan give de forskellige arter

point, alt efter hvor betydningsfulde de

er for biodiversiteten.

Den øvelse blev DOF sat på tilbage i

2005, hvor jeg som DOFs repræsentant

i Skovrådet blev bedt om at udpege,

hvad der var de vigtigste skovfugle,

som staten eventuelt skulle bruge pen-

ge på at sikre levesteder for.

Skovlovens § 25 åbner således op for,

at miljøministeren kan registrere, hvad

der betegnes som naturmæssigt særligt

værdifulde skove (også uden for Natura

2000-områder), og staten gik dengang

svanger med planer om en tilskudsord-

ning til ejere af sådanne skove, som så

ville kunne få tilskud til at bevare og

forbedre de naturmæssigt særligt vær-

difulde skovparceller.

Staten forudså, at der ville kunne

komme mange ansøgninger til en sådan

tilskudsordning, og fandt det derfor

vigtigt at få prioriteret i ansøgningerne,

så det var de vigtigste, der fik tilskud.

Forskellige videnskabelige institutioner

- herunder DOF - blev spurgt til råds

om, hvad det var for arter – og dermed

levesteder - der var de vigtigste at tage

vare på, og så måtte vi pludselig til at

prioritere.

Lille Flagspætte tegnet af Brian Zobbe


Pointsystem udviklet for skovarterne

Inspireret af et pointsystem, som bl.a.

var udviklet for svampe, udviklede jeg

i samarbejde med DOF’s naturviden-

skabelige afdeling et pointsystem, som

først og fremmest lokaliserede, hvad

der var de egentlige skovarter, dernæst

hvilke af disse arter, der var opført på

lister over sjældne og truede fuglearter

– nationalt såvel som internationalt. På

opslagene for de enkelte arter på

www.dof.dk (’Danmarks Fugle’), kan

man se alle listninger for de enkelte

arter i skærmbilledets højre side.

De internationale lister, vi arbejdede

med, var bl.a. skovarterne på Fuglebe-

skyttelsesdirektivets Bilag I. Dem har

Danmark en særlig forpligtelse til at

tage vare på.

Derudover benyttede vi BirdLife Euro-

pes ranglistning af, hvor truede de eu-

ropæiske fuglearter er, eller retter, hvor

vigtige de er at bekymre sig om. Alle

arter har fået tildelt en såkaldt ’SPEC’-

karakter (Species of European Con-

cern), og disse karakterer kunne vi

bruge til at rangordne skovarterne med.

SPEC-systemet er bl.a. bygget op over

IUCN’s verdens-rødliste og europæiske

rødlister – altså lister over fuglearter,

der må anses for truede på globalt eller

europæisk plan (se forklaringen på de

forskellige SPEC-karakterer i Tabel 1

til slut i artiklen).

Derudover har vi jo også en national

rødliste, ligesom DOF’s DATSY-

projekt dengang også havde en række

skovarter på sin liste over sjældne og

truede ynglefugle.

Endelig besluttede vi os for, at store

hulrugere som Natugle, Hvinand, Stor

Skallesluger og Huldue er vigtige indi-

katorer for gammel skov med store hul-

ler, ligesom vi fandt, at en skovart som

Duehøg, der falder uden for klassifice-

ringen grundet mangelfuld/fejlagtig

rødlistning, burde tillægges betydning,

da den ikke siges at have gunstig beva-

ringsstatus i DK, ligesom arter som

Skarv og Fiskehejre har en stor indika-

tiv værdi som arter, der forekommer i

uforstyrret skov.

Ud af alt det kom der et pointsystem,

der så ud som følger:

Sådan ’værdisættes’ de danske skovarter: 10 point tildeles:

• bilag 1-arter hvor den danske ynglebestand er på 1-50 par

• SPEC 1-arter

• SPEC 2/3-arter hvor den danske ynglebestand er 1-50 par

• RE (forsvundet – regionally extinct) og CR (kritisk truet - critically endangered) på rød-

listen

Resultat: Sort Stork, Rød Glente, Havørn, Kongeørn, Fiskeørn, Lærkefalk, Trane, Perleugle, Ven-

dehals, Pirol, Lille Fluesnapper

http://www.dof.dk/


5 point tildeles:



• EN (moderat truet - endangered) på rødlisten

Resultat: Sortspætte

3 point tildeles:



• VU (sårbar - vulnerable) på rødlisten

Resultat: Hvepsevåge, Svaleklire, Natravn, Grønspætte, Hedelærke, Rødrygget Tornskade

2 point tildeles:

• bilag 1-arter hvor den danske ynglebestand er på >5000 par

• NT (næsten truet - near threatened) på rødlisten

• skovfuglearter der indikerer særlig værdifuld skov (store hulrugere og

forstyrrelsesfølsomme arter), og hvor den danske ynglebestand er 1-500 par

Resultat: Hvinand, Stor Skallesluger, Lille Flagspætte

1 point tildeles:

• SPEC 2/3-arter hvor den danske ynglebestand er >5000 par

• øvrige skovfuglearter der indikerer særlig værdifuld skov (store hulrugere og

forstyrrelsesfølsomme arter), og hvor den danske ynglebestand er >500 par

Resultat: Fiskehejre, Skarv, Duehøg, Skovsneppe, Natugle, Huldue, Rødstjert,

Skovsanger, Sumpmejse.

Vestsjællandske arter af interesse

I Tabel I nedenfor er oplistet de af ar-

terne, der er relevante for Vestsjælland,

og hvis forekomst, vi nu må arbejde

intenst på at få bedre kendskab til. I

lokalafdelingens naturpolitiske udvalg

overvejes det p.t., om der er yderligere

arter, der burde tilføjes listen, fordi de i

Vestsjælland er truede. Det kunne

f.eks. være Ravn, ligesom f.eks. Broget

Fluesnapper synes at være meget usta-

bil som ynglefugl.

Især de arter, der har mange point i ta-

bellens højre kolonne, er det særligt

vigtigt at få lokaliseret og optalt, men

tæl selvfølgelig gerne alle arter med,

når du er i skoven. Det her er blot dem,

det ville være særligt værdifuldt at få

mere viden om.

Husk altid at indtaste eventuelle obser-

vationer på DOF-basen. For de særligt

sjældne arters vedkommende vil yngle-

oplysninger ikke blive tilgængelige for

andre brugere af DOF-basen, så man

kan med sindsro rapportere disse op-

lysninger.


Tabel 1: Systematisk liste over sjældne og truede skovarter i Vestsjæl-

land, som især bør eftersøges

Ikke alle arter er i dag registrerede som ynglefugle i Vestsjælland, men måske er de

oversete – eller på vej. Det gælder således Hvinand (efter at Bregentvedparken er ’af-

stået’ til Storstrøm (!)), Stor Skallesluger, Fiskeørn, Trane, Vendehals (?) og Pirol.

Ordforklaring til kolonnen med klassificering:

Bilag I: Arten omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I SPEC: ’Species of European Conservation Concern’. Opdeles i tre kategorier, SPEC 1, 2 og 3:

1 = Arter der er globalt udryddelsestruede eller ville være det, hvis der ikke opretholdtes en given

forvaltning. Dvs. arter som er optaget på den globale rødliste.

2 = Arter hvis globale bestand er koncentreret i Europa og som i Europa har en dårlig bevarings

status, dvs. er optaget på regionale rødlister.

3 = Arter hvis globale bestand ikke er koncentreret i Europa, men som har en dårlig bevaringsstatus

i Europa, dvs. er optaget på regionale rødlister.

Rødliste (dansk):

RE = Forsvundet (regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig

tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets grænser, er

dødt eller forsvundet fra landet.

CR = Kritisk truet (critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en

overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid, som følge af at mi-

nimum ét af kriterierne for kritisk truet (CR) er opfyldt.

EN = Moderat truet (endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfyl-

der ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil

uddø i vild tilstand i nær fremtid.

VU = Sårbar (vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriteri-

erne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor

risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.

NT = Næsten truet (near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke op-

fylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at

opfylde ét af kriterierne for sårbar.

Tabel 1

Art

(og (skønnet)

bestandsstørrelse

(par) i DK (ba-

seret på BiE

2004/DATSY))

Klassificering

(listning: EU,

BiE, DK-rød-

Liste, DAT-

SY)

Typiske krav til ynglested

(Baseret bl.a. på Grell, 1998)

Point

Skarv

(36.000-41.000)

-

-

-

-

Uforstyrret skov m. gode indflyvningsmuligheder. 1


Fiskehejre

(6.000-7.000)

-

-

-

-

- do - 1

Hvinand

(63-76)

-

-

-

DATSY

Spontan (ej kasse): Yngler i gamle sortspættereder v.

åbent vand (hulruger)

2

Stor Skallesluger

(30-36) -

-

NT (DK-rød)

DATSY

Yngler i meget gamle, døende løvtræer (ege, elme,

popler, pile og andre hule træer) v. åbent vand (hul-

ruger).

2

Hvepsevåge

(650)

Bilag I

-

-

-

Ældre løvskov, gerne åben og lys. Helst > 100 ha.

Adgang til enge/moser. Rede altid i gl. bøgeskov.

3

Rød Glente

(17-22)

Bilag I

SPEC 2

-

DATSY

Mosaiklandskab m. skove m. store, gamle træer m.

døde grene og gode indflyvningsforhold. Jager ude-

lukkende i åbent land.

10

Havørn

(13)*

* 2011 38 par

Bilag I

SPEC 1

-

DATSY

Store, uforstyrrede skovområder m. store, gl. træer

m. døde grene og gode indflyvningsforhold.

10

Duehøg

(600)

-

-

-

-

Uforstyrrede skovpartier m. gode bestande af duer

m.v. Helst skove > 100 ha.

Uden f. yngletid næsten udelukkende inde i skoven.

1

Fiskeørn

(1-3)

Bilag I

SPEC 3

RE (DK-rød)

DATSY

Som Havørn 10

Lærkefalk

(1-11)

Bilag I

-

-

DATSY

Ældre, lysåben nåle- eller løvskov i kombination

med åbne, udyrkede arealer, græssede enge og in-

sektrige vådområder.

Indikerer god forekomst af guldsmede.

10

Trane

(16-28)

Bilag I

SPEC 2

-

DATSY

Såvel åbne og uforstyrrede, næringsfattige moser

som i mere tilgroede, næringsrige moser.

I de senere år også mindre skovmoser.

10

Skovsneppe

(2.000-3.500)

-

SPEC 3

-

-

Større skove med fugtige lavninger, tilgroede moser

eller partier med skovsump.

Foretrækker løvskovsbevoksninger.

1

Svaleklire

(16-22)

-

-

VU (DK-rød)

DATSY

Åbne skovmoser i nåle- og blandskov, der gerne må

have fugtige og bløde mudderflader.

3


Huldue

(800-1.000)

-

-

-

-

Spontan: Gl. døende træer (hulruger) 1

Natugle

(3.000-4.000)

-

-

-

-

- do - 1

Natravn

(500-600)

Bilag I

SPEC 2

-

-

Fyrreskov på tør og sandet bund er foretrukne yngle-

biotop. Lysåbne, gerne m. enkelte, enlige træer

(sangposter).

3

Vendehals

(25-50)

-

SPEC 3

EN (DK-rød)

-

Afhængig af naturlige huller i træer nær områder

med lavt og sparsomt græsdække. Rigelig forekomst

af myrer. Ej i lukket skov.

10

Sortspætte

(200-300)

Bilag I

-

-

-

Blandskov, især bevoksninger af ældre bøgeskov,

der støder op til store nåleskovsarealer, da reden

udhugges i stor, gl. bøg og føden søges mest i nål.

5

Lille Flagspætte

(33-55)

-

-

NT (DK-rød)

-

Løvskov, der ikke er omfattet af alm. forstlig drift og

med rigelig forekomst af døde og døende træer. Re-

dehul i død træstamme eller stød. Gerne i elle- eller

anden upåvirket sumpskov. Kræver min. 1 km2

op-

timal skov/par.

2

Hedelærke

(300)

Bilag I

SPEC 2

-

-

Præference for nåleskov m. store, lysåbne parti-

er/klitheder. Ej i lukket skov. I Vestjylland ofte på

østvendte side af plantager.

3

Rødstjert

(40.000-60.000)

-

SPEC 2

-

-

Gl. løvskov m. dødt ved (hulruger). Gerne græs-

ningsskov, lystskove o.a. skove m. mange, gl. træer.

1

Skovsanger

(5.000-15.000)

-

SPEC 2

-

-

Foretrækker højskov af bøg eller eg m sparsom un-

derskov, men kan også træffes ynglende i blandskov

og lysåbne hassel- eller birkeskove.

1

Sumpmejse

(10.000-20.000)

-

SPEC 3

-

-

Udpræget løvskovsmejse med særlig forkærlighed

for gl. løvskov m rig og varieret underskov. Fore-

trækker fugtige dele (ellesump, sumpskov af birk og

pil). (hulruger).

1

Pirol

(13-19)

-

-

CR (DK-rød)

-

Ældre, højstammet løvskov m veludviklet under-

skov. Forkærlighed for kystskove – især hvis bævre-

asp eller anden poppel.

10

Rødrygget

Tornskade

(1.500-3.000)

Bilag I

SPEC 3

-

Lysåbne partier m. overdrevspræg/rigt udbud af sto-

re biller – gerne i store skovlysninger.

3


Referencer:

BiE-II (2004): BirdLife International (2004): Birds in Europe: population estimates,

trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International (BirdLife

Conservation Series No. 12).

Grell, M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag

Tucker, G.M. and M.F. Heath (1994): Birds in Europe: their conservation status.

Cambridge, UK: BirdLife International (BirdLife Conservation Series no. 3).

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe


Hvor mange fugle er der i de vestsjællandske skove? Af Lasse Braae

Skovene kan ud fra et fuglesynspunkt

kvalitetsvurderes på mange forskellige

måder. En indgangsvinkel er de særlig

interessante arter (se Henrik Wejdling’s

artikel), der jo må siges at være en ren

kvalitativ betragtning. Hvis vi også skal

have det kvantitative aspekt med, er der

to niveauer. Vi kan se på, hvor mange

arter der findes (yngler) i den enkelte

skov, eller vi kan forsøge at vurdere,

hvor mange fugle, der i det hele taget

er (yngler) i skoven.

Antallet af arter i den enkelte skov af-

hænger af flere forhold. Den mest sim-

ple parameter er skovens størrelse. Jo

større skoven er, desto flere arter findes

der i skoven. Årsagerne hertil er flere. I

selv de mindste skove burde alle de

mest almindelige arter findes. Andre

arter forekommer mere spredt, og jo

større skoven er, jo større er chancen

for at den pågældende art er til stede.

Endelig er der arter, der simpelthen

kræver skove af en vis størrelse. Disse

arter forekommer normalt ikke i de helt

små skove.

Antallet af arter afhænger endvidere af,

hvilken type skov det er. Hvis vi sam-

menligner to skove af samme størrelse,

så vil der være flere arter i en løvskov

end i en nåleskov. Hvis vi sammenlig-

ner to bøgeskove, vil der være flere

arter i en skov, hvor træerne er 200 år

gamle end i en skov med kun 30 år

gamle træer. Hvis det er en varieret

bladskov gælder, at jo mere varieret

skoven er, jo flere fuglearter er der mu-

lighed for.

Vi håber, at resultaterne af vores pro-

jekt vil resultere i nogle kvantitative

vurderinger. Registrering af antallet af

arter giver mening, hvis mange også

rapporter alle de almindelige arter, der

registreres i skoven. Dette kræver en

lidt større indsats end at blot gå efter de

mere interessante i alt fald, når der skal

noteres i notesbogen og indtastes i

DOFbasen. Jo flere arter, der bliver talt

jo bedre, men husk at springet fra 0 til

1 er det største (ikke tilstede/tilstede).

Hvis du synes, at de mange 1-taller

kommer til at se lidt mærkeligt ud ved

rapporteringen kan du bare skrive en

generel kommentar til turen ’de almin-

deligste arter er ikke optalt’.

Hvis man vil lave en egentlig kvantita-

tiv opgørelse af, hvad der findes af

ynglefugle i en skov kræver det en stor

og målrettet indsats. Dette ligger uden-

for rammerne af dette projekt, men jeg

vil alligevel omtale det lidt her, dels

hvis der skulle være nogle særligt inte-

resserede, der virkelig vil fordybe sig i

skoven fugleliv, dels for at nævne nog-

le resultater fra tidligere optællinger.

Den metode der er blevet brugt til disse

optællinger hedder kortlægningsmeto-

den (mapping method). Der er ligefrem

skrevet afhandlinger om denne optæl-

lingsperiode (Anders Enemar og An-

ders Holm Joensen). Metoden kræver


mindst 10 besøg i skoven i løbet af

ynglesæsonen. Ved hvert besøg indteg-

nes alle fugleregistreringer på et skov-

kort. Når alle optællinger er gennem-

ført samles alle registreringer for hver

enkelt art på artskort (den samme type

skovkort). På artskortene kan man så se

samlinger af registreringer, der så er

territorierne for de enkelte fugle.

Kortlægningsmetoden havde sin glans-

periode helt tilbage i 1960’erne og først

i 1970’erne, hvor resultaterne blev

brugt til overvågning af bestandene. Da

metoden er meget tidskrævende skifte-

de de fleste lande i 70’erne over til at

bruge de mere simple punktoptællinger

til overvågning – det danske projekt

burde være kendt af de fleste.

Kortlægningsoptællinger er som sagt et

meget stort arbejde, men resultaterne er

rigtig spændende. De siger ikke kun

noget om, hvor mange fugle der er i

skoven, men også hvor de enkelte arter

findes. Der gives herved mulighed for

at finde ud af, hvilke forhold der påvir-

ker de enkelte arter.

Et er teori og noget andet er praksis. At

gennemføre en kortlægningsoptælling

kræver en del øvelse. Det er meget vig-

tigt at fuglene placeres det rigtige sted

på kortet og det er ikke altid noget let

sag. Der er to usikkerhedsmomenter,

du skal hele tiden have styr på, hvor i

skoven du er, og hvor langt væk er det

nu skovsangeren, der sidder og synger

inde til højre, er.

Hvis man vil bruge metoden til at finde

ud af, hvor i skoven de enkelte arter

forekommer, behøver man jo ikke at

optælle alle arter, men kan nøjes med

nogle enkelte af de mere interessante

arter. Her foreslås de mere almindelige

arter fra HW’s artikel. (Se side 8-15).

At skoven er en af de mest artsrige bio-

toper her i landet er dokumenteret med

kortlægningsoptællinger. En oversigt

over resultater fra danske optællinger

er givet i et lidet kendt værk om over-

vågning, der bortset fra en rosende om-

tale i Jubilæums tidsskrift vist har haft

en meget anonym tilværelse.

Nedenfor gengives i tabelform nogle

oplysninger fra dette værk. (se.s.18)

Ravne tegnet af Brian Zobbe


Tabel over kortlægningsoptællinger fra danske skove

Lokalitet areal i

ha

skovtype par/kv,km optællingsår antal arter

Skindbjerg NJ 11,3 blandskov 805 – 823 1974 – 1975 22 - 24

Wittemberg NJ 9,5 blandskov 347 – 484 1970 – 1974 15 - 25

Hestehave ØJ 38 blandskov 405 – 534 1971 – 1972 23 - 27

Bygholm ØJ 12 løvskov 500 1970 12

Hjøllund ØJ 32 gl. nåleskov 197 – 313 1967 – 1971 16 – 19

Henne VJ 26,5 nåleskov 298 – 309 1959 14

Rishøj VJ 20 nåleskov 90 1971 7

Volstrup VJ 19,5 gl. løvskov 313 – 400 1971 – 1972 13

Als SJ 33 gl. løvskov 1040 – 1641 1962 – 1963 30 - 37

Als SJ 17 bøg 140 år 700 – 1082 1962 – 1963 23 - 29

Als SJ 30 bøg 75 år 452 – 656 1962 – 63 24 - 27

Als SJ 19 bøg 30 år 666 – 794 1963 21 - 24

Hesselmark SJ 9 gl. løvskov 600 – 1200 1971 – 1972 14 - 19

Farum S 8,4 løvskov 963 – 1138 1971 – 1972 21 - 23

Rørvig S 55 blandskov 549 – 1220 1972 – 1973 26 - 35

Kongelunden S 170 blandskov 1148 – 1464 1964 43

Kokkedal S 33 blandskov 678 – 927 1973 – 1976 32 – 39

Lekkende S 8 blandskov 548 – 762 1964 – 1972 17 - 24

Brødemose S 27,5 blandskov 425 – 665 1969 – 1970 26 – 30

Ravneshave S 12 løvskov 642 1975 26

Ballestrand S 35 løvskov 598 1975 23

Sydstevns S 18,3 bøgeskov 410 – 530 1978 20

Gammelmosen S 27 birkeskov 455 – 611 1962 – 1964 33

Opgørelser fra andre biotopstyper kan sammensattes som følger:

Agerland: 34 – 260 par pr. kvadratkilometer.

Eng 98 – 255 par pr. kvadratkilometer.

Mose 281 – 1687 par pr. kvadratkilometer med 11 – 36 arter.

Bymæssig bebyggelse: 916 – 1898 par pr. kvadratkilometer med 15 – 26 arter.

Som det ses, har alle disse optællinger adskillige år på bagen. Jeg er ikke bekendt med, at der er

foretaget lignende optællinger her i landet de sidste mange år. Gentagelse af disse gamle optællin-

ger vil antagelig kunne vise store forskelle for mange arter. I optællingen fra Rørvig (et gammelt

sommerhusområde) var et mylder af løvsangere, de er antagelig skiftet ud med en masse gransange-

re i dag. Ideen med at gentage denne tælling er hermed givet videre.


Lidt eksempler på vor nuværende viden

Her er så nogle eksempler på, hvad man kan finde af oplysninger om vores skovarter

i DOFbasen.

Hvepsevåge

Skovsneppe

Huldue

Der er søgt på observationer

af rastende fugle mellem

16/6-2011 og 15/7-2011


mellem 1/5-2011 og 31/7-

2011


mellem 1/4-2011 og 31/5-

2011


Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae

I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle ar-

ter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove. Ingen af

dem har nogensinde været på SU-listen og oplysninger om førsteforekomster fortaber

sig derfor mere eller mindre i forhistorisk tid – i alt fald ud fra en ornitologisk be-

tragtning.

Lærkefalk

Salomonsen (1963) angiver arten som fåtal-

lig yngletrækfugl og fåtallig trækgæst. Var

tidligere almindelig, men aftog fra

1880’erne til kun 10 – 20 par først i

1960’erne.

I atlasundersøgelserne blev ligeledes regi-

streret yderst få par. I den første blev der

registreret 3 sikre og 5 sandsynlige ynglepar

(Dybbro 1976), mens der i den 4-årige un-

dersøgelsesperiode 1993 – 96 rapporteredes

3 sikre og 1 sandsynligt ynglepar (Grell

1998) – ingen af disse var fra Vestsjælland

– men arten blev dog fundet i Nordøstsjælland.

Eneste konkrete ældre yngleoplysninger fra Vestsjælland jeg har kendskab til, er

formodninger om nogenlunde fast forekomst langs Odsherreds nordkyst tilbage i

1950’erne.

I den seneste oversigt (Olsen 1992) er ynglebestanden angivet til 10 par. Endvidere

oplyses, at Lærkefalken er en fåtalligt trækgæst (med. april/med. juni og pri.

aug/med. okt) og meget sjælden sommergæst (ult. juni – juli). Forårstrækket i Øst-

danmark kulminerer pri. – med. maj og der ses 80 – 300 fugle pr. sæson. Flest optræ-

der i forbindelse med varmefrembrud og østenvinde, hvor dagscifre på 15 – 25 er re-

gistreret i Nordsjælland og Skagen. Dagsmaks. angives til 38 9/5 1970 Skagen. Efter-

årstrækket er størst i Østdanmark med 50 – 100 på Sjælland pr. sæson. Ved Stigsnæs

25 – 35 pr. sæson.

Lærkefalk tegnet af Jon Fjeldså


I DOFbasen er der 1706 registreringer fra Vestsjælland. Af disse er 55 fra juni og blot

18 fra juli. I et par tilfælde drejer det sig om observationer, der muligvis kan relateres

til ynglefugle. Her skal siges, at ynglefund af Lærkefalk ofte bliver hemmeligholdt –

så man skal aldrig sige aldrig, men egne erfaringer fra ynglepladser i Sverige er, at

hvis arten er til stede, så vil man relativt let kunne konstatere, at den er der – så en

yngleforekomst på en velbesøgt lokalitet i Vestsjælland vil antagelig relativt hurtigt

blive kendt af en større kreds aktive feltornitologer. Med mindre velbesøgte lokalite-

ter er det en helt anden snak – her kan ynglefund meget lettere hemmeligholdes af

enkelte få personer.

I modsætning til de to andre arter i denne redegørelse ses relativt mange Lærkefalke

på træk, så her følger lidt oplysninger vedrørende tilgængelige trækdata for arten.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og

1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

Fra Vestsjælland er der 19 registreringer med mindst 10 individer (heraf flere er fra

samme dag på en lokalitet). De bedste trækdage skulle være:

8/5 2006 23, 9/5 2002 22, 6/5 2006 22, 7/5 2000 20, 8/5 2011 20, 5/5 2006 19, 9/5

2001 13, 7/5 2006 13, 30/4 2004 12 og 22/4 2008 11 alle fra Rørvig og som den ene-

ste fra efteråret 16/9 2006 11 Klarskov.

Ifølge oplysninger fra Rørvig Fuglestation er de bedste trækdage: 7/5 2006 36, 7/5

2000 30, 6/5 2006 26, 9/5 2002 24, 8/5 2006 23, 9/5 1975 21, 5/5 2006 21, 7/5 1985

20, 8/5 2011 20, 9/5 1993 18, 29/4 2000 17, 8/5 1985 15, 10/5 2002 15 og 9/5 2006

15. Ud fra dette ses, at gode vejrbetingelser i perioden 5/5 – 10/5 skulle give de stør-

ste chancer for store tal – disse kan dog også undtagelsesvis opleves allerede sidst i

april – et fænomen, der antagelig vil blive mere almindeligt i de kommende år.

Ved Rørvig har forårssæson-totalerne varieret mellem 4 (1973) og 161 (2006) fugle.

Bedre viden og mere stabil indsats fra de lokale ornitologer har medført, at set over

hele perioden 1973 – 2011 er arten registreret i stigende antal. Hvis analyseperioden

begrænses til de seneste årtier fås et mere stabilt billede.

Plettet Sæl tegnet af Brian Zobbe


Det ses, at enkelte supergode år har stor betydning for hældningen af tendenslinien.

I de senere år er der sket en markant forskydning af forårstrækkets tidspunkt. Ande-

len af trækkende fugle i april ved Rørvig ses af figuren nedenfor.

Der kan næppe siges, at der er tale om en glidende overgang. Fra 2004 og frem er det

pludselig mere end 1/3 af fuglene, der bliver set i april. Eneste undtagelser er kata-

strofeåret 2010 og rekordåret 2006. Det meget store træk dette skyldtes åbenbart ikke

blot ideal vejr, men også at hovedtrækket var forsinket i forhold til det, der kunne

forventes ifølge ovenstående figur.

Hvis du skal finde en ynglende Lærkefalk, skal du nok ikke ind i skovens mest tætte

dele. Gode fourageringsområder har antagelig også stor betydning. Store lysninger

eller skovkanter ud mod søer eller moser kunne være et godt bud på en egnet yngle-

biotop.

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180 f(x) = 0,6871823828x + 49,6883116883

R² = 0,0139862203

Lærkefalk foårtotaler 1990 - 2011 Rørvig

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0

10

20

30

40

50

60

f(x) = 2,6725x + 4,58

R² = 0,4409717873

Lærkefalk Rørvig - andel april fugle

Lærkefalk forårstotaler 1990- 2011 Rørvig

Lærkefalk Rørvig – andel april fugle


Natravn

Salomonsen (1963) angiver: ”Ret spredt yngletrækfugl, hyppigst i Midt- og Vestjyl-

land, fåtallig Nordsjælland og Bornholm, ret fåtallig trækgæst”.

Tilbage først i 60’erne skulle arten have ynglet langs nordkysten af Odsherred.

Derudover foreligger der stort set ingen ældre oplysninger om yngleforekomster fra

Vestsjælland.

I atlasundersøgelserne blev det til i alt 9 prikker i Vestsjælland: 2 fra Rørvigområdet,

1 ved Reersø, 2 omkring Ringsted og 4 fra området mellem Sorø og Skælskør. Der

var ikke nogen kvadrater, hvor arten blev fundet i begge undersøgelsesperioder – og

ingen sikre ynglefund. Eneste faste lokalitet på Sjælland med registreringer i begge

perioder var Tisvilde Hegn.

I den seneste oversigt (Olsen 1992) benævnes arten stadig som fåtallig både som yng-

lefugl og som trækgæst.

Registreringerne i DOFbasen viser helt klart, at Natravnen er en sjældent observeret

art i Vestsjælland – i alt er der blot 52 registreringer fra perioden 1993 - 2011. En del

registreringer gælder de samme fugle, så reelt er kun bogført 40 individer.

Årlig fordeling af Natravne registreret i DOFbasen pr. kommune (1993-2011)

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I alt

Odsherred 1 1 2 2 2 1 1 1 1 4 3 1 1 1 22

Kalundborg 3 1 1 5

Holbæk 1 1 1 3

Slagelse 2 1 3

Sorø 1 1 2 3 7

Ringsted

Vestsjælland 3 1 2 2 2 2 1 4 2 2 4 5 2 4 4 40

Natravn tegnet af Brian Zobbe


DOFbasen anses som dækkende fra 2006 – og i sidste 6 år er der glædelig nok større

geografisk spredning på fuglene, dog ingen observationer fra Ringsted kommune. To

fund drejer sig om dødfundne fugle.

Årstidsmæssig fordeling af fugle registreret i DOFbasen pr. kommune:

M A J J U N J U L A U G S E P

pri med ult pri med ult pri med ult pri med ult pri med ult I

alt

Odsherred 1 3 5 2 2 1 1 1 3 1 2 22

Kalundborg 1 3 1 5

Holbæk 1 1 1 3

Slagelse 1 1 1 3

Sorø 1 2 1 1 3 8

Ringsted

Vestsjælland 2 3 7 5 3 2 2 3 4 1 4 2 3 41

En fugl fra Sorø er registreret i to perioder.

Mest bemærkelsesværdigt er to sikre ynglefund: 2003 i Gørlev Kommune og 2011 i

Lårup Skov. Begge steder er der set 3 fugle

Natravnen er derudover registeret i yngletiden (ult maj – ult jul) på følgende lokalite-

ter:

Odsherred: Korshage, Dybesø, Nørrevang, Nakke Skov, Hovvig og kysten ved Ny-

købing Lyng.

Kalundborg: Røsnæsspidsen.

Holbæk: Orø og Mårsø enge.

Slagelse: Klarskov Skov.

Sorø: Bromme Mose.

Materialet kan ikke umiddelbart vise noget om langsigtede ændringer i artens fore-

komst, men det formodes, at den tidligere var mere almindelig. Natravnen er meget

svær at registrere med mindre man hører den synge, så det er antagelig kun promiller

af de fugle, der passerer landet på træk, der opdages.


Natlytning i de Vestsjællandske skove i de kommende år kan forhåbentlig indbringe

nogle flere observationer fremover. Fundenes fordeling viser, at det næste ynglefund

kan stort set være hvor som helst. Vælg en skov med passende biotoper og dyrk nat-

lytning i maj – juni, med lidt held bliver det dig der finder den næste – og der skulle

jo også være gode muligheder for sidegevinster i form af Skovsneppe, Hedelærke,

Locustellaer og måske en Sydlig Nattergal.

Pirol

Salomonsen betegner Pirolen som fåtallig

yngletrækfugl i de sydlige dele af landet, her-

under Sydsjællland mod nord til Skælskør –

Stevns og sporadisk og næppe regelmæssig

på det øvrige Sjælland. Arten indvandrede til

Sønderjylland ca. 1850 og Lolland i 1870.

Herfra bredte den sig til Langeland 1888,

Falster 1894, Sydsjælland 1896, Sydfyn 1899

og til Nordsjælland og Nordfyn 1905 – 1920.

Hvor Vestsjælland er i dette billede står des-

værre ikke klar, men det er antagelig ikke helt

ved siden af at gætte på, at teoretisk bør det

første vestsjællandske fund have omkring 100 år på bagen. Første fundet kan mulig-

vis findes som en notits i en af de første årgange af DOFT. Jeg har ikke gjort noget

forsøg på at finde mere konkrete oplysninger.

Atlasundersøgelserne bekræfter, at Pirolen er en sjælden ynglefugl i Vestsjælland, der

er i tilbagegang. Pirolen blev kun fundet i 4 kvadrater ved begge undersøgelser. Tre

omkring Saltbækvig og én på Korshage. Saltbækvig er også det eneste område, der

kan fremvise et sikkert ynglefund. I den første undersøgelse lå tyngdepunktet ved

sydkysten med 7 kvadrater fra Agersø og østpå. Derudover 13 spredte kvadrater, de 4

ved Saltbækvig, 2 ved Korsør, 4 fra Odsherreds kystskove og 3 fra kystegne i Ka-

lundborg kommune. I den anden undersøgelse var arten stor set forsvundet fra alle

disse kvadrater. Tyngdepunktet lå nu omkring Saltbækvig med 6 kvadrater. Herud-

over kun registeret i 5 kvadrater: Korshage, Kalundborg, Omø samt 2 steder mod SØ

helt ude ved amtsgrænsen.

Olsen (1992) angiver fåtallig yngletrækfugl med 50 – 100 par sidst i 1980’erne og

sjælden trækgæst om foråret og meget sjælden trækgæst om efteråret..

Pirol tegnet af Jon Fjeldså


Med kun 88 registreringer fra Vestsjælland i DOFbasen hører Pirolen også hjemme

blandt de sjældne arter. På kortet ses, at antallet af lokaliteter er klart mindre end an-

tallet af fugle.

Geografisk er fundene begrænset til tre områder. Tyngdepunkterne fra de to Atlasun-

dersøgelser (helt i syd og omkring Saltbækvig) samt trækfugle helt oppe i nord.

Årlig fordeling af Piroler registreret i DOFbasen pr. kommune:

Før 80

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I alt

Odsherred 2 1 4 2 2 4 1 2 2 3 3 3 4 2 3 2 1 4 45

Kalundborg 6 4 1 6 2 1 1 2 1 2 26

Holbæk 0

Slagelse 1 2 2 5

Sorø 0

Ringsted 0

Vestsjælland 3 7 8 3 8 2 4 1 2 2 3 4 3 5 2 5 5 3 6 72

Tabellen bekræfter den geografiske fordeling og formodningen om, at tilbagegangen

er forsat. Sidste yngleforekomster ligger tilbage i 90’erne.


Observationers fordeling pr. 1/3 måned pr. kommune: primo, medio og ultimo

M a j J u n J u l A u g I alt

Odsherred 3 12 19 10 1 45

Kalundborg 4 4 7 1 1 11 6 1 1 36

Slagelse 1 1 2 1 5

Vestsjælland 7 13 23 18 3 1 2 11 6 1 1 86

Tidligste forekomst er 6/5-2002 1 Søndervang, Rørvig.

I forbindelse med yngel er observationer ult. juni – juli særlig interessante. Det fore-

kommer derfor besynderligt, at de eneste juliobservationer efter midt 90’erne er fra

henholdsvis Korsør by og Kalundborg by – næppe de mest potentielle ynglepladser.

De eneste efterårsiagttagelser er 4/8-1996 1 Brændemose, Løgtved Huse og 18/8-

1996 2 Alleshave enge.

Litteratur

Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse.

Grell, Michael Borch 1998: Fuglenes Danmark.

Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt.

Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle.

Fugleåret 2006 (med 2005) – 2009.

Rapportgruppens årsrapport i DOFT: 1991 – 2004

Tegning: Brian Zobbe


Stor Skrigeørn over Omø Af Flemming Byskov

1. oktober 2011 tilbragte min kone og jeg på Omø. Efter en flot morgen med ring-

mærkning og godt gang i et Falsterboagtigt rovfugletræk med høj blå himmel og let

vind oplevede vi mange sydtrækkende rovfugle. Ved ettiden så vi en Stor Skrigeørn,

ældre fugl, trække syd lavt over kirken. Et absolut særsyn for Omø. Vi fik snart af

andre ornitologer på øen en orientering via Birdcall om, at en Stor Skrigeørn med

sender havde forladt Stigsnæs ca. en halv time forinden. Glade var vi. Der trak den

dag ca. 700 Musvåger, ca. 700 Spurvehøge mindst 11 Røde Glenter mm. Alt i alt en

flot dag. En lokal ornitolog så ørnen kort efter vores iagttagelse, flyve meget lavt på

tværs af øen, siden kom meldinger om at fuglen trak tilbage mod Stigsnæs. Ørne vil

helst ikke over vand, i særdeleshed ikke Stor Skrigeørn, der trækker solo og helst kor-

tere strækninger.

Næste dag den 2. oktober kl.ca. 16 så vi igen fuglen vest for Borreby Mose lavt træk-

kende syd - altså et nyt trækforsøg. Alt passer efter den viden vi har fra bøgerne og

egne erfaringer gennem mange år. Samme aften Googler vi: Stor Skrigeørn Tønn.

Vupti er vi på NETFUGL med en lang streng af kloge kommentarer til fuglens fær-

den siden 2008. Henvisning til Birdmap fører os til et yderst detaljeret billede af fug-

lens færden de sidste 4 år via satellit positioner. FAKTISK kan man se de træer den

sidder i og de marker den fouragerer på undervejs fra Baltikum til vinteropholdet i

Spanien. I Honto Wetlands overvintrer den nu på 4. år i selskab med tre andre Store

Skrigeørne i et vådområde som beskrevet i bøgerne; alt passer. Tønn er vest trækker,

en anden Stor Skrigeørn er på vinterophold på 3. år (som ssø trækker) til det vestlige

Tyrkiet. Fantastisk er det, at man kan følge fuglenes træk så tæt, dag for dag. Spæn-

dende bliver det at følge forårs trækket. Tønn har de tidligere forår bevæget sig tilba-

ge til yngleområdet og her strejfet en del rundt i Finland, Sverige og Norge i sommer-

tiden. Man må formode, at fuglen ikke har etableret sig med mage og rede endnu. Det

bliver meget spændende at se forårstrækket for Tønn og om den er moden til at yngle

for første gang og hvor det sker. Er vi heldige kan vi jo starte bilen og køre til Estland

og stille teleskopet ind på redetræet- og selvfølgelig i respektfuld afstand. Her kan vi

så måske få en fin oplevelse af den Store Skrigeørn Tønn med mage og unger.

Hvordan fungerer alt dette så? Helt enkelt. Man lokaliserer reden, ringmærker en stor

unge og monterer en rygsæk med solfanger og antenne på fuglens ryg. Man navngi-

ver fuglen og tilpasser teknikken, så fungerer det hele og det er kun et spørgsmål om

penge til satellitsending. Skrigeørne er svæveflyvere midt på dagen, her oplades bat-

teriet af solen og sendehyppigheden afgør økonomien. På Birdmap kan man følge

Traner, Fiskeørne, Sorte Storke og Små Skrigeørne. Se detaljer under trækket og på

vinterkvarteret mm. Der ligger fotos af de enkelte individer med sender og solfanger.


Ekskursioner og møder

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. marts. Mødested: P-pladsen overfor Bro-

mølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Foredrag om Malta og fuglene. Onsdag den 7. marts. Sted: Holbæk Bibliotek.

Tid: kl. 19.00-21.30

Malta er et kendt og yndet turistmål, hvor også mange danskere nyder ferien, men det

er ikke nogen ferie for rovfugle, storke og mange andre fugle, som passerer det lille

ørige i Middelhavet på deres træk mellem Europa og Afrika. Malta er en af de sorte

pletter på landkortet over illegal jagt på fugle, men nu har organisationer som BirdLi-

fe Malta i nogle år organisere internationale lejre for fuglebeskyttelsesfolk, som

kæmper for at sikre fuglene fri passage. En af lederne i de halvårlige lejre er den dan-

ske journalist og ornitolog Ole Friis Larsen, som også er medlem af hovedbestyrelsen

i Dansk Ornitologisk Forening. Han fortæller om fugletrækket og kampen mod illegal

jagt på fugle på Malta og andre steder i Europa.

Borreby Mose. Søndag den 11. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. De første forårsbebudere er nu

ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter Stor Kobbersneppe, Klyde, Præstekrave,

samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.

En aften i Skovens tegn for alle ornitologer i Vestsjælland. Mandag den 12. marts.

DOF-Vestsjælland inviterer alle ornitologer til en aften i skovenes tegn. Mødet er en

gentagelse af mødet i Sorø den 18. januar. Mødet finder sted på Holbæk Bibliotek,

Nygade 9-13, Holbæk. kl. 19.00 – 22.00. På mødet vil vi kigge på skovene i Vest-

sjælland, og emnerne vil koncentrere sig om skovregistrering, herunder kvalitetsbe-

dømmelse af skovene med brug af scorekort og vejledning i registrering af højboni-

tetsskov (i fugleperspektiv), og iværksættelse af registrering af fuglelivet i skovene

(med indtastning via DOF-basen).

Oplægsholder er DOFs medlem af Skovrådet, Henrik Wejdling som sammen med

Lasse Braae og Rolf Lehrmann fra lokalbestyrelsen levende vil fortælle om skovene

og de fugle man finder deri, eller i nogle tilfælde ikke længere finder deri, men måske

kan få igen.

Der vil blive lejlighed for at udveksle erfaringer med registrering i skovene, og der vil

være mulighed for at man kan sætte sig sammen kommunevis og udveksle oplevelser.


Yderligere oplysninger om skovmødet vil blive bragt på DOF-Vestsjællands hjem-

meside, dvs. www.DOF-Vestsjaelland.dk og på Facebook (søg efter DOF-

Vestsjælland). Vi håber at se så mange som muligt til denne begivenhed.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. april. Mødested: P-pladsen overfor Bro-

mølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.


Borreby Mose. Søndag den 8. april. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til de første fuglestem-

mer ved godset. Herfra går vi til den nærliggende mose, hvor vi kigger efter Rørhøg,

Stor Kobbersneppe, Klyde, Brushane, Dobbelt Bekkasin, Atlingand, Knarand,

Skægmejse m.fl.- Husk varme drikke.

Broby Vesterskov og Suserup Skov. Tirsdag den 24. april.

Mødested: P-pladsen ved Suserupgaard (indkørsel over for Sorø Golfklub).

Suserupvej 14. Tid: kl. 19-21

Turledere: Henrik Baark og Kirsten Laursen Telf. nr. 57 82 02 30/61 30 20 53

Som opfølgning på DOF Vestsjællands fokus på de vestsjællandske skove - drager vi

ud for at tælle og registrere fuglene i Broby Vesterskov og Suserup Skov. Begge sko-

ve er beliggende nord for Tystrup Sø og grænser op til Tamosen og Susåen, inden åen

løber ud i Tystrup Sø. Vi kører først til Broby Vesterskov, hvor vi ser efter de for-

skellige biotoper i skoven og tæller fuglene her. Undervejs nyder vi den medbragte

kaffe/the ved Munkedamshuset, hvor der findes et langbord med bænke under de

smukke gamle bøgetræer. Ved turens afslutning vender vi tilbage til Suserupgaard,

hvor vi går en lille tur ind i den smukke gamle Suserup Skov. Denne skov er en urørt

naturskov, hvor de væltede træer får lov at blive liggende til gavn for fugle/dyr og

planter. Anemonerne står i fuldt flor og pryder skovbunden.

Fugletur til Bromme Plantage ved Sorø. Onsdag den 2. maj. Mødested: P-pladsen

ved Bromme Lillesø. Tid: kl. 19:00 – 21:00. Turleder: Lene Smith. Vi går en tur i

plantagen og ser om der er noget tilbage af de højryggede agre og om Sortspætten

stadig kan findes i skoven. Derudover ser og lytter vi efter skovens fugle.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 6. maj. Mødested: P-pladsen overfor Bromøl-

le Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.


Sandflugtsplantagen. Rørvig. Søndag 13. maj. Mødested: Østenden af den store P-

plads ved Telegrafvej. Tid: kl. 06:00 – ca. 09:00. Turleder: Lasse Braae.

Turen afholdes i forbindelse med vores skovprojekt.


Vi vil v. h. a. skovkort planlægge en tur i forsøg på at finde nogle af de mere spæn-

dende arter. Mulighed for Sortspætte, Misteldrossel og Rødrygget Tornskade.

Borreby Mose. Søndag den 13. maj. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

9:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi begynder turen med at gå rundt

i parken og lytte til fuglestemmer. Herefter går vi til den nærliggende mose, hvor der

nu er et særdeles rigt fugleliv i rørskoven og på engene. Det kan her ses under særde-

les optimale forhold. Vi forventer bl.a. Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Brushane, Klyde,

Vibeunger, mange gæslinger, Knarand, Atlingand, måske Temmincksryle, Skægmej-

se. – Husk kaffe/te.

Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Tirsdag den 15. maj. Mødested:

Parkeringspladsen ved Kobæk Strand. Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer. Turle-

der: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvsko-

ven, rørskoven og strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære

de fugle, du har derhjemme i haven at kende på stemmen, vil du med udbytte kunne

deltage i disse ture.

Fuglenes Dag i Pinsen. Søndag den 27. maj. Se næste nummer af Bladsmutten.

Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Tirsdag den 29. maj. Mødested:

Parkeringspladsen ved Kobæk Strand. Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer. Turle-

der: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvsko-

ven, rørskoven og strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære

de fugle, du har derhjemme i haven at kende på stemmen, vil du med udbytte kunne

deltage i disse ture.

Seniortur til Sejerø – Tejsternes Ø. Torsdag den 31. maj. Turledere: Henrik Baark

og Kirsten Laursen tlf. nr. 57 82 02 30. Mødested: Havnsø Havn kl. 09.25 Der kan

parkeres på havnen i Havnsø.

Sejerø ligger naturskønt midt i Sejerøbugten. Sejlturen fra Havnsø tager kun 1 time.

Vi kører i bus ud til klinterne ved Mastrup, hvor Tejsten, den smukke alkefugl med

de røde fødder, yngler i kolonier. Vi spiser den medbragte mad i det grønne og tager

bussen retur til byen, hvor vi besøger den lokale kirke med de smukke kalkmalerier

fra 1200-tallet. Så går vi omkring gadekæret og ned til havnen, hvor vi skal besøge

Birgit Kahrè, der driver Galleri Tejsten. Galleriet har fuglemalere som John Olsen,

Jens Gregersen, Jon Fjeldså, Jens Bohr og Brian Zobbe som udstillere. Turen kræver

god fysisk kondition på grund af det ujævne terræn ved klinterne og afstandene i ter-

rænet. Pris for færgebillet og bussen rundt på Sejerø er 275 kr. Tilmelding kan ske

hos Henrik og Kirsten. tlf. nr. 57 82 02 30. Der er begrænset deltagerantal - så Først

til mølle-princippet gælder her. Bindende tilmelding senest den 15. maj.

Vi sejler retur til fastlandet og er i Havnsø ca. kl. 19.


Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 3. juni. Mødested: P-pladsen over for Bro-

mølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66.


Ulkerup Skov. Søndag 3. juni. Mødested: P-pladsen Ulkerupvej ved Skovriddergår-

den. Tid: kl. 21.00 – ca. 23.00. Leder: Lasse Braae. Turen afholdes i forbindelse med

vores skovprojekt. Vi vil lede efter småbiotoper med lidt andet indslag i fuglefauna-

en, og måske kan vi få set eller hørt en ugle, skovsneppe eller anden nataktiv art.

Fuglepigetur til Sejerø – Tejsternes Ø. Onsdag den 27. juni. Turleder: Kirsten

Laursen. Mødested: Havnsø Havn kl. 9.25. Der kan parkeres på havnen i Havnsø.

Der kan evt. laves fælleskørsel fra Sorø og Jyderup. Pris for færgebillet og bussen på

Sejerø er 275 kr. Tilmelding kan ske hos Kirsten. Tlf. nr. 57 82 02 30. Vi sejler retur

til fastlandet og er i Havnsø ca. kl. 19. (se mere i næste nummer af Bladsmutten)

Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen

Tlf.: tlf. 40 31 12 62

Flasken og Vejlen ved Reersø. Lørdag den 17. marts Vi mødes ved Kalundborg

Vandrerhjem kl. 10:00 og kører mod Reersø. Her ser vi på, hvad der rører sig af fug-

leliv i Flasken og Vejlen ved Fårehuset. Der skulle være gode chancer for en hel del

forskellige ande- og vadefugle.

Klosterskoven. Søndag den 15. april. Vi mødes på parkeringspladsen ved Kloster-

skoven på Lerchenfeldtvej kl. 9:00. Herfra går vi en tur og hører på fuglesang.

Tissø. Onsdag den 9. maj. Vi mødes på parkeringspladsen ved Kalundborg Vandrer-

hjem kl. 18.30 og kører til sydenden af Tissø. Fra parkeringspladsen her vil vi se på

det rige fugleliv på engen og ikke mindst på de tre øer, hvor både Klyderne og Fjord-

og Dværgternerne skulle være ankommet, og der allerede skulle være nogle fugleun-

ger, fx af Grågæs. Magnus Bang Hansen har lovet at være guide her. Hvis der er tid

og lyst, kører vi derefter til Klinteskoven og går en tur – bl.a. for at lytte efter Natter-

galen.

Røsnæs. Torsdag den 7. juni. Vi mødes på parkeringspladsen ved Fyrskoven kl.

19.00 og går en tur i skoven og på stranden for at lytte til fuglesangen. Vi skulle ger-

ne både høre og se Karmindompappen.



Ture i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95

Medbring kaffe/te til eget brug.

Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag i april, maj og juni. Mødested: P-pladsen

mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19:00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95.

Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Der behøves ingen forkundskaber. Alle er velkommen.

Nyt fra Agersø Af Jane Dam

9. december. I vores have i Agersø By havde vi den fornøjelse at opleve en Vindros-

sel i de udlagte æbler. 17. december. Jeg observerede et par hundrede Canadagæs og

en lille flok Grågæs tæt på øens østlige kyst nordefter. 18. december. Ved et lille

vandhul på en nypløjet mark ved sommerhusudstykningen nord/vest ude befandt sig

en Hvid Stork. Den virkede meget tillidsfuld og rolig. Måske den har været sulten.

Den var ringmærket med en metalring på højre ben og et kulørt ”plastic” mærke på

venstre ben. Den øverste tredjedel var lysende orange (appelsinfarvet), de sidste to

tredjedel syntes derefter hvidlig og lyseblålig.

Tegning Leif Tureby



Bestyrelsen:

Rolf Lehrmann, Formand

Egevangs Allé 18

4180 Sorø

Tlf. 57 83 58 89

[email protected]

Lene Smith, Næstformand

Vedelsgade 11

4180 Sorø

Tlf. 57 83 37 35

[email protected]

Jette Reeh, Kasserer

Enghavevej 17

4593 Eskebjerg

Tlf. 40 55 87 65

[email protected]

Henrik Wejdling, Sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle

Tlf. 51 26 90 56

[email protected]

Kirsten Laursen, Korrekturlæser

Drosselvej 2

4180 Sorø

Tlf. 5782 02 30

[email protected]

Henrik Baark, Redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø

Tlf. 57 82 02 30

[email protected] Lasse Braae

Sophievej 10

4581 Rørvig

Tlf. 28 90 10 82

[email protected]

Jens Boesen

Hjorthøj 15

4400 Kalundborg

Tlf. 59 50 10 30

[email protected] Mette Lauritzen

Havrevænget 13

4220 Korsør

Tlf. 28 94 53 70

[email protected]

Peter Ellegaard Larsen, 1. suppleant

Amalievej 3

4581 Rørvig

Tlf. 46 35 46 46

[email protected]

Jan Kiel, 2. suppleant

Gammeltorv 5

4230 Skælskør

Tlf. 57 84 99 97

[email protected]

Jørgen Madsen, 3. suppleant

Risvangen 3, Benløse

4100 Ringsted

Tlf. 57 61 46 99

[email protected]

Ole Hinz, 4. suppleant

Søbæksparken 7

4450 Jyderup

Tlf. 20 22 20 77

[email protected]

Poul Erik Bøgelund Weinreich, Revisor

Lundsagervej 3, Benløse

4100 Ringsted

Tlf. 5761 52 88

[email protected]


mailto:[email protected]















www.dof-vestsjaelland.dk

Foredrag om Malta og Fuglene

På Biblioteket i Holbæk

Onsdag den 7. marts kl. 19:00

Se side 30

Skov-møde i Holbæk mandag den 12. marts

En aften i skovens tegn

Se side 30

Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø

http://www.dof-vestsjaella/

bladsmutten 1 2012

Documents