bladsmutten 4 2011

i

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 39. ÅRGANG NR. 4 DECEMBER 2011

2 BLADSMUTTEN 4/2011

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Rolf Lehrmann

Drosselvej 2 Egevangs Allé 18

4180 Sorø 4180 Sorø

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 57 83 58 89

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Nyt fra formanden ....................................................................................................................... 3

Natura 2000-områder i Vestsjælland .......................................................................................... 4

Vestsjællandske subrariteter V .................................................................................................. 20

Sydlig Blåhals som ynglefugl i Tude Ådal ............................................................................... 28

Kongskildemarked den 17. september ...................................................................................... 30

Årets våge-overvågning: Trækket over Storebælt stoppet af kraftig søndenvind .................... 32

Nyt fra Felten ............................................................................................................................ 35

En ”fed” oplevelse fra Agersø .................................................................................................. 36

Fugle på foderpladsen rammes af Parasit-infektionen ”gul knop” ........................................... 37

Ekskursioner og møder ............................................................................................................. 38

En gammel svinger.................................................................................................................... 42

Ringmærkning – hvordan.......................................................................................................... 43

Forsiden: Sorthalset Lappedykker tegnet af Jon Fjeldså

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X Oplag 630

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kilde-

angivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse

fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2011 3

Nyt fra formanden Af Rolf Lehrmann

Mens dette skrives, i

efterårsferien, er ef-

teråret virkelig over

os med regn og rusk,

men også efter et par

fantastiske dage med

flot vejr og et mas-

sivt fugletræk over

landet. Jeg var selv

på tur med kikkerten i weekenden, og

blev vidne til mange flotte oplevelser,

både med jagende Havørne og flotte

Fjeldvåger i hobetal. Derudover kunne

jeg glæde mig over de mange Røde

Glenter. Der er snart lige så mange som

der var i Skåne for 20 år siden, nu er

der mange, mange flere i Skåne, lad os

håbe, at det også bliver tilfældet i

Danmark, der er plads til mange flere

af den smukke fugl.

Og så er foderbrættet allerede fyldt

med Kvækerfinker og Dompapper,

mens Bogfinkerne render rundt i sko-

ven, hvor der er masser af bog. Lokalt

er jeg dog ramt af en næsten total man-

gel på Solsorte. Hvor de er henne ved

jeg ikke, men bekymrende er det, at

man kan have masser af modne æbler

liggende på jorden, uberørt!

DOF-Vestsjælland fejrede 10-års jubi-

læum for den årlige, koordinerede

overvågning af musvågetrækket over

Storebælt uden hovedpersonen – stort

set. Den årlige trækfugledag blev såle-

des den med de færreste udtrækkende

Musvåger i alle de 10 år, kæde-

observationerne har stået på. 7 forkøle-

de eksemplarer blev det til ved

Stigsnæs og 5 ved Storebæltsbroen. Til

gengæld trak i alt 72 Musvåger sydpå

fra landskabet øst for Storebæltsbroens

landfæste i de tre timer, fuglekiggerne

holdt dem under observation. Fuglene

kom kredsende langs Musholmbugtens

sydkyst, men trak så lidt ind i land igen

ved synet af det forblæste Storebælt –

og derefter mod syd. Det samme gjor-

de 5 Musvåger ved det tredje og sidste

observationssted, nemlig Flasken, øst

for Reersø.

Formålet med ornitologernes tilbage-

vendende registrering af vågetrækket

over Storebælt er at få afklaret om – og

i givet fald under hvilke vejrmæssige

betingelser – Storebæltsbroen virker

som en ’træk-leder’. Ved at gentage

registreringen den første søndag i efter-

årsferien år efter år – og på præcis de

samme lokaliteter (Flasken ved Reersø,

Storebæltsbroen landfæste ved Hals-

skov og så Stigsnæs), får fuglefolket

efterhånden opbygget data for alle tæn-

kelige vejrsituationer. Og inden for de

næste 100 år vil man kunne sige ret

præcist, hvornår ’broen trækker’.

Det er i det hele taget en fryd at bevæ-

ge sig rundt på Sjælland og i Danmark

som helhed. Overalt ser man fugle, og

mange forskellige arter. Det er svært at

finde et sted, hvor der ikke er fugle i

luften eller i krattet eller såmænd på

markerne. Man lærer at sætte endnu


mere pris på dette, efter at have været

en tur østpå (Ukraine), hvor forurenin-

gen er massiv og det er meget få arter

som lader sig se. En tur på Dnepr-

floden, Europas 3. største flod, giver

kun meget lidt, de eneste fugle man ser

er Hættemåger, Krager og Gråænder,

og i byerne ser man kun Gråspurve og

Rådhusduer.

Og til sidst en opsang til alle forældre

og bedsteforældre. Vi må gøre noget

ved interessen for naturen og i særdeles

fuglene hos vores børn og børnebørn.

Vi kan ikke overlade den slags til sko-

len. Det er os, som skal skabe baggrun-

den for ungernes interesse, ved at vi

tager dem med ud og væk fra compute-

ren, fjernsynet o.l.

Som organisation har vi meget svært

ved at få fat i de unge, hvilket bl.a. vo-

res aflyste ungdomslejr i efteråret viser,

men værre bliver det, hvis vi ikke lo-

kalt i familierne skaber grundlaget for

interessen for naturen. Så derfor, grib

dit barn eller barnebarn og tag det med

ud, ikke nødvendigvis for at lære bar-

net eller den unge fuglene at kende,

men for overhovedet at formidle inte-

ressen for alt det levende derude.

Jeg vil slutte med at ønske alle et godt

efterår og vinter.

Rolf Lehrmann, den 18. oktober 2011

Natura 2000-områderne i Vestsjælland

DOF-Vestsjællands kommentarer til de statslige forslag til naturplaner

for Vestsjællands 10 kronjuveler blandt fuglelokaliteter – denne gang de

tre sidste og østligste

Af Henrik Wejdling

I de to seneste numre (2 & 3/2011) af Bladsmutten blev hhv. de fem nordligste og to

sydvestligste af Vestsjællands juveler blandt fuglelokaliteter gennemgået, idet DOF-

Vestsjællands kommentarer til de statslige forslag til Naturplaner for dem blev præ-

senteret, og i nr. 2/2011 blev også hele baggrunden for arbejdet med naturplaner for

de internationalt vigtige Natura 2000-områder præsenteret. Der henvises hertil for en

nærmere forklaring.

Denne artikel koncentrerer sig udelukkende om en gennemgang af DOF-

Vestsjællands og DOF-Storstrøms kommentarer til de tre østligste juveler i kæden af

internationalt betydningsfulde fuglelokaliteter i det vestsjællandske, nemlig Tystrup-

Bavelsesøerne, Holmegaards Mose og Bregentvedsøerne. Alle tre lokaliteter er under


caretakerprojektet, som har indsamlet viden om Natura-2000-områderne, i virkelig-

heden ’overgået’ til DOF-Storstrøm i forbindelse med kommunalreformen og den

ændring af grænsedragningerne, der i den forbindelse fandt sted mellem lokalafdelin-

gerne. Men kommenteringen af de statslige naturplanforslag er sket i fællesskab, og

så fremsendt formelt af DOF-Storstrøm.

Naturplan-forslagene samt de basisanalyser, der lå bag dem, kan tillige med DOF-

Vestsjællands/DOF-Storstrøms kommentarer til såvel Naturplanforslagene som ba-

sisanalyserne klikkes frem via DOF-Vestsjællands hjemmeside, www.dof-

vestsjaelland.dk, hvor der ligger en genvejsguide til alle lokaliteterne under ’Aktivi-

teter / Natura 2000 ’.

Fælles for alle kommentarer fra lokalafdelingernes side er, at vi dels kommenterer på

den status, de statslige myndigheder angiver som gældende for de enkelte udpegning-

sarter, dels påpeger hvilke yderligere arter, naturplanerne burde tage hånd om (fordi

de forekommer i området og enten er optaget på bilag I eller er rødlistede i Dan-

mark), samt hvilke initiativer vi lokalt mener bør iværksættes, for at sikre gunstig be-

varingsstatus for arterne.

Tystrup-Bavelsesøerne og Porsemosen (Natura 2000-område nr. 163, del 1) Natura-2000-område nr. 163 er blevet til gennem sammenlægning af en række Habi-

tatområder og to Fuglebeskyttelsesområder, nemlig for sidstnævntes vedkommende

således F91, Holmegaards Mose og Porsemose samt F93, Tystrup-Bavelse Sø, og

område 163 er så efterfølgende delt op på en lidt triggy måde, idet selve Holmegaards

Mose er skilt ud i område 163, del 2 (fordi det er underlagt Naturstyrelsens admini-

stration) og resten så er indlemmet i område 163, del 1.

Det betyder, at de to fuglelokaliteter Tystrup-Bavelse Sø og Porsemose, som ellers

ligger langt fra hinanden, tilhører samme delområde, mens Holmegaards Mose, der

ligger i tilknytning til Porsemose, altså er et område for sig.

Når bortses fra denne lille spidsfindighed, så er det ud fra en fuglebetragtning rime-

ligt nok at anskue Porsemosen og Tystrup-Bavelse under ét, da der helt sikkert sker

en stor udveksling af fugle mellem de to lokaliteter – ja, vinterhalvårets gåseflokke jo

på det nærmeste pendler imellem lokaliteterne.

Grågæs tegnet af Jon Fjeldså

http://www.dof-vestsjaelland.dk/



Troldænder tegnet af Jon Fjeldså

Udpegningsgrundlag – status og DOFs opgørelser De to Fuglebeskyttelsesområder (F91 og F93) har følgende fuglearter på udpegnings-

grundlaget:

Sangsvane, Sædgås, Troldand og Kongeørn, alle som rastende, og for alle gælder det

ifølge naturplanforslaget at ’Prognosen er ukendt – vidensgrundlaget anses for at væ-

re for mangelfuldt.’

Derudover er Havørn på udpegningsgrundlaget som ynglende, og bevaringsstatus an-

gives som gunstig, da den yngler stabilt med et par, og desuden er i fremgang i

landsdelen.

Endvidere er Rørhøg udpegningsart som ynglende og bevaringsstatus angives som

gunstig, da arten på landsplan har gunstig prognose, og da der ikke umiddelbart er

væsentlige trusler for den i dette Natura 2000-område.

Hertil kommer Engsnarre (ynglende), hvor prognosen er ukendt, da ynglesteder ej

kortlagt og Mosehornugle (ynglende) med ugunstig bevaringsstatus, da arten er i

tilbagegang på landsplan og ikke er registreret i dette Natura 2000-område i en år-

række.

Endelig er Isfugl på udpegningsgrundlaget som ynglende, mens prognosen er ukendt,

da ynglesteder ej kortlagt.

Det har DOF haft følgende kommentarer til:

For Rørhøgens vedkommende henledes opmærksomheden på, at bestanden kan fluk-

tuere en del i takt med, hvorvidt rørsumpene langs Tystrup-Bavelsesøens bred-

der/Rejnstrup Holme bliver ’lagt ned’ i isvintre. Kombination af is og vind kan såle-

des visse år fjerne store dele af forrige års døde tagrør, og dermed også ynglepladser

for Rørhøgen (har været udtalt i de to sidste vintre).


Mosehornugle tegnet af Jon Fjeldså

Hvad Mosehornugle angår, har arten været registreret med sikkerhed en enkelt gang i

yngletiden i Porsmosen inden for det sidste 10-år. Bemærk, siger lokalafdelingerne

her, at der også har etableret sig en fast bestand af Skovhornugle i bevoksningerne

langs Porsmosen, og at disse forekomster kan give anledning til forvekslinger.

Hvad Havørn angår, forekommer det lokalafdelingerne betænkeligt at tillægge ét par

prædikatet ’gunstig bevaringsstatus’, og der vil efter lokalafdelingernes opfattelse

kunne yngle flere par i hele Natura-2000-området (ud over det ene par, hvis redeplads

i øvrigt ligger uden for Natura-2000-området ved Tystrup-Bavelse Sø). Opmærksom-

heden skal i den forbindelse henledes på, at Havørn nu også gør yngleforsøg i Hesede

Skov øst for Porsmosen, og at fugle herfra dagligt fouragerer i Gødstrup Sø, Porsmo-

sen og Broksø Enge.

For de rastende arter (Sangsvane, Sædgås, Troldand og Kongeørn) gør lokalafdelin-

gerne opmærksom på at www.dof-basen.dk rummer relevante oplysninger, som indi-

kerer, at bevaringsstatus for samtlige, anførte arter bortset fra Sangsvane må anses for

ugunstig, eftersom antallet af rastende Sædgæs og Troldænder begge er faldende –

for Troldands vedkommende markant faldende (fra tidligere op til 17.000 individer til

nu i størrelsesordenen max. 1.000).

Sædgåsen forekommer nu med vinterbestande på typisk 1.000-1.200 individer, enkel-

te gange dog over 3.000) – og Kongeørn kan ikke siges at være årlig, men dog stadig

regelmæssigt forekommende som rastende ved Tystrup-Bavelse. Sangsvane synes at

forekomme i stadig større antal.

For Isfuglens vedkommende må bevaringsstatus ifølge DOF – især efter de to sidste

isvintre – anses for stærkt ugunstig, og handleplanerne for området må derfor i særlig

grad tage hensyn til denne art.

For Engsnarrens vedkommende henvises ligeledes til www.dof-basen.dk, som indi-

kerer et klart fald i antallet at krexende hanner i Natura-2000-området, hvor de bedst

kendte (formodede) yngleområder er Porsmosen, Vrangstrup Enge og – visse år –

Tamosen ved Tystrup Sø. Artens bevaringsstatus må efter DOF-Storstrøms opfattelse

http://www.dof-basen.dk/



aktuelt anses for stærkt ugunstig efter de ellers positive takter, der kunne spores i køl-

vandet på artens genindvandring til området.

Manglende udpegningsarter

DOF peger i sit høringssvar på, at der f.s.v.a. Holmegaards Mose/Porsmose området

(F91) er en del bilag I arter, der yngler i området, som ikke er med i udpegnings-

grundlaget, således fra i hvert fald 2007 Trane (Mosekomiteen har efterfølgende op-

lyst, at den indvandrede tidligere, men har så vidt det kan ses ikke indrapporteret det-

te i høringsfasen), ligesom Isfugl forekommer regelmæssigt under forhold, der kunne

antyde yngel, Sortspætte (sikker yngleforekomst 2007) og sandsynligvis Rørdrum

(fast paukende i de seneste år).

Derudover synes Havørn som anført under indvandring i nærliggende skovområde,

og den benytter især Porsemose-området/Gødstrup Engsø samt Broksø Enge som

fourageringsområde, hvilket burde klassificere arten som udpegningsgrundlag også

for F91.

Endelig har Rød Glente angiveligt gjort yngleforsøg i randen af Fuglebeskyttelsesom-

rådet.

F.s.v.a. Tystrup-Bavelse Sø (F93) er der flere bilag I arter, der yngler eller gør yngle-

forsøg i søerne, således Dværgterne, Fjordterne, Rørhøg og Klyde ligesom Rørdrum

nu hvert forår/sommer forekommer på Rejnstrup Holme under forhold, der kunne

tyde på yngel.

I tilgrænsende skove/overdrev yngler bilag I arterne Rødrygget Tornskade og Hvep-

sevåge, ligesom Rød Glente har gjort yngleforsøg.

Yderligere arter og områder, der burde beskyttes via naturplanerne

DOF påpeger i sit høringssvar, at f.s.v.a. Holmegaards Mose/Porsmose området (F92)

forekommer følgende rødlistede arter som ynglefugle: Lærkefalk (uregelmæssig),

Sorthalset Lappedykker, Atlingand og Lille Flagspætte.

Engsnarre tegnet af Jon Fjeldså


F.s.v.a. Tystrup-Bavelse-området (F91) forekommer rødlistede arter som Atlingand,

Stor Skallesluger og Lille Flagspætte regelmæssigt ynglende og Hvinand og Lærke-

falk muligt ynglende.

Disse arter burde betænkes i naturplanerne, ligesom det i øvrigt burde overvejes at

regulere grænserne for Natura-2000-områderne, således at eksempelvis hele Gunders-

levholm Dyrehave (inkl. overdrevet ved Borup Riis) blev inddraget, sådan at dels

Havørnens aktuelle yngleplads, dels en af områdets mest oplagte habitater for

Rødrygget Tornskade omfattedes.

På tilsvarende vis burde Porsmose området udvides til også at omfatte Hesede Skov

m.h.p. at sikre Havørnens tilstedeværelse, ligesom Hovmosen burde inddrages af

hensyn til Engsnarre.

Endelig ville det være oplagt at lade hele Susådalen, som forbinder de to områder,

være omfattet af et samlet fuglebeskyttelsesområde – specielt i takt med naturgenop-

retningsprojekterne omkring Vrangstrup på det nordligste forløb.

DOF har tidligere stillet en rapport til rådighed for myndighederne om de fuglemæs-

sige potentialer i ådalen, hvortil der henvises i høringsbrevet, og selve rapporten kan

klikkes frem via genvejsguiden på DOF-Vestsjællands hjemmeside (den ligger under

DOF’s kommentarer til basisanalyserne for Natura 2000-område nr. 163).

Trusler

DOF har i sit høringssvar på skematisk vis fremhævet de mange trusler, der påhviler

området, således:

Holmegaards Mose/Porsmose (F91): Afvanding

Manglende græsning/høslæt (80 ha enge i Porsemosen nu næsten uden græsning)

Tilplantning med energipil (Porsemosens vestligste del – op til Holmegaards Mose)

Opdyrkning af varig brak (især i vestligste del af Porsemosen)

Uhensigtsmæssig slåning af Engsnarrelokaliteter (Porsemose)

Generel tilgroning (Holmegaards Mose)

Uhensigtsmæssige vandstandsfluktuationer i Gødstrup Engsø i yngletiden som følge af

unaturlig hydrologi i Susåen (stødbelastning i regnvejrssituationer)

Sejlads, fiskeri (Gødstrup Engsø)

Jagt på Sædgås (udpegningsart)

Jagtlige forstyrrelser, generelt (Holmegaards Mose, Gødstrup Engsø)

Forstyrrelser, almenheden (specielt i f.t. nyetableret bestand af Trane)

Invasive arter – mink (bestand af mink i Holmegaards Mose og Gødstrup Engsø)

Luftledninger på tværs af Porsemose (kollisionsfare for især gæs og svaner men også Rør-

drum)


Tystrup-Bavelse Sø (F93):

Manglende græsning/høslæt (potentiel trussel mod de fuglemæssigt betydningsfulde eng-

arealer i især Tamosen, Tystrup Næs og Rejnstrup Holme samt engen overfor denne (Ba-

velses marker) – de nævnte arealer græsses/slås i dag, men vigtigt at sikre fortsat fugleven-

lig drift)

For tidligt høslæt (Tamosen – stort, statsskovsejet parti m. jævnlig forekomst af Engsnarre

slås ultimo juni)

Forstyrrelse, kanosejlads (største problem v. Rejnstrup Holme, men også negativ effekt på

Isfugl i området omkring Susåens udløb i Tystrup Sø) – nu også forstyrrelse af rastende

fugle om vinteren i takt med udbygningen af ekstremsportsgrene som vinter-kajaksejlads

Forstyrrelse, sportsfiskeri (sejladsbekendtgørelsens udtagning af områder som sejladsfrie

zoner gælder ikke for bredejere og sportsfiskere, der har lejet fiskerettigheder af bredejere)

Forstyrrelse, offentlighedens færdsel

Jagt på udpegningsarterne Sædgås og Troldand

Forstyrrelse, generelt ved jagt (især af betydning for rastende gæs og svaner – vinterbe-

standen topper først efter jagtsæsonen, men søerne burde være attraktive hele vinteren som

overnatningsområde)

Eutrofiering (søerne har fortsat sommer-opblomstring af blågrønalger)

Invasive arter – vildtlevende minkbestand (Rejnstrup Holme, rørholmene ved Hørhaven)

Målsætning

Generelle målsætninger

DOF hæfter sig i sit høringssvar ved, at planudkastet som generel, overordnet mål-

sætning fastslår, at Engsnarre, som findes i området med en større andel af den sam-

lede danske bestand af arten, beskyttelsesmæssigt bør betragtes på linje med f.eks.

den terrestriske naturtype indlandssalteng som meget speciel og sjælden på det bio-

geografiske niveau og derfor kræver særlig opmærksomhed i dette Natura 2000-

område – et synspunkt, som lokalafdelingerne helt og fuldt deler.

Ligeledes tilslutter DOF sig den overordnede betragtning om, at Mosehornugle er

truet, og at artens levested derfor skal sikres forbedret tilstand, ligesom de generelle

betragtninger om, at områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologi-

ske integritet) skal sikres som helhed i form af en hensigtsmæssig drift og hydrologi,

lav næringsstofbelastning samt gode etablerings- og spredningsmuligheder for arterne

ligger helt i tråd med lokalafdelingernes synspunkter.

Konkrete målsætninger

Som konkrete målsætninger for udpegningsarterne (fugle) anfører planudkastet føl-

gende:

At der sikres i tilstrækkelig grad mod forstyrrelser af ynglefuglene på deres yngle-

plads og trækfuglene på deres rastepladser.


At tilstanden og det samlede areal af levesteder for Havørn, Rørhøg, Mosehornugle,

Isfugl og Engsnarre som ynglefugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstræk-

keligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arterne i området.

At tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle stabiliseres

eller øges, således at der er tilstrækkeligt med potentielle og egnede raste- og foura-

geringssteder til bestande i størrelsen 3.400 Sædgæs, 17.000 Troldænder og 330

Sangsvaner.

At tilstanden og det samlede areal af levesteder for Kongeørn, som trækfugl stabilise-

res eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede raste- og fourageringssteder

for arten i området.

DOF kan generelt tilslutte sig disse målsætninger, men savner konkretisering af, hvad

der menes med ’sikres i tilstrækkelig grad mod forstyrrelser’, og hvad der konkret

menes med ’tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arterne (Hav-

ørn, Rørhøg, Mosehornugle, Isfugl og Engsnarre) i området’.

Kvantificeringer er efter DOFs opfattelse her en nødvendig forudsætning for udarbej-

delsen af de kommunale handleplaner, og helt konkret foreslår DOF, at der opstilles

målsætninger om, at der i planperioden bør være sikret ynglemulighed for mindst 2

par af Havørn, 1 par af Mosehornugle, 10 par af Rørhøg, 5 par af Isfugl og 10 par af

Engsnarre i området.

Hvad angår de kvantificerede målsætninger for antallet af rastende Sædgæs, Trold-

ænder og Sangsvaner, kan DOF tilslutte sig målene, idet dog antallet af rastende

Sangsvaner i det samlede Natura 2000-område nr. 163 (del 1) allerede i dag langt

overstiger 330, og i visse vintre snarere er det tredobbelte. Målsætningen bør således

her hæves til 1.000.

Isfugl tegnet af Jon Fjeldså


Indsatsprogram

DOF har i sit høringssvar foreslået, at der konkret gennemføres følgende tiltag for at

forbedre naturtilstanden i området:

Holmegaards Mose/Porsemose (F91) Stop for afdræning af Porsmose til Suså og Jydebæk. Hurtig gennemførelse af genopretningspro-

jekt for Jydebækkens forløb gennem Porsmose (gerne med Isfuglevenlige brinker (!)). Stop for

afdræning af Holmegaards Mose til Svenskegrøft og Suså. Genetablering/ opretholdelse af for-

årsoversvømmede enge ved Broksø.

Sikring af græsning/høslæt efter forskrifterne i Miljøministeriets handlingsplan for truede eng-

fugle

Forbud mod etablering af energipil i tidligere engområder og lavbunds-arealer i øvrigt

Udtagning af dyrkningsjord fra omdrift. Gerne med ekstensiv græsning/høslæt

Indførelse af høslæt efter forskrifterne i forvaltningsplanen for Engsnarre

Hævning af vandstand. Rydning af opvækst, herunder elle-beplantning langs landevejen over

Porsmosen

Forbud mod sejlads og fiskeri i yngletiden på Gødstrup Engsø

Etablering af højvandssluse i afløbet fra Gødstrup Engsø til sikring mod utilsigtet opstuvning af

vand fra Susåen i fuglenes yngletid, så længe Susåen stødbelastes som i dag (fri dynamik vil væ-

re at foretrække resten af året – dvs. åben sluse). Når og hvis genopretning af Susåens slyngnin-

ger minimerer de utilsigtede sommer-fluktuationer, kan slusen evt. sløjfes helt igen.

Stop for andeudsætning i alle vådområder i det omfattede område

Regulering af jagten

Stop for jagt på Sædgås (udpegningsart)

Afspærring af dele af mosen ved yngleforekomster af sårbare arter (som Trane)

Effektiv minkbekæmpelse. Chipmærkning af mink på lokale farme m.h.p. sporing af udslip og

regres i f.m. bekæmpelse.

Nedtagning af luftledninger på tværs af Porsemosen

Tystrup-Bavelse Sø (F93): Sikring af (fortsat) afgræsning/høslæt i Tamosen, Tystrup Næs og Rejnstrup Holme

Indførelse af høslæt efter forskrifterne i forvaltningsplanen for Engsnarre v. Tamosen

Bedre regulering af kanosejlads, herunder stop for vintersejlads og forårssejlads frem til 15.06.

Tydeligere markering af sejladsfri zoner. Opsætning af Isfuglekasser i sejladsfrie zoner og i til-

grænsende småsøer (Ud over Tamosen (allerede opsat) således Kongskilde Møllesø, sø i Kelle-

rød Skov, Tadse Møllesø, Sø i Gunderslevholm Dyrehave, ellesump i Enemærket (nær Susåen)

Udvidelse af sejladsforbuddet i sejladsfrie zoner til at gælde alle

Regulering af jagt – især på udpegningsarterne Sædgås og Troldand. Stop for jagt på Stor Skalle-

sluger, der af og til yngler, men som ikke er omfattet af artsfredningen i det gamle Storstrøms

amt i hele søen

Forbedret spildevandsrensning. Etablering af dyrkningsfrie zoner langs Susåen og i oplandet

generelt, etablering af våde enge i oplandet.


regres

Opretholdelse af færdselsfri zone omkring Havørnerede og etablering af tilsvarende ved evt. ind-

vandring af Rød Glente eller andre store vingefang.


Med hensyn til tidsplanerne for gennemførelse af naturplanerne stiller DOF sig ufor-

stående overfor, hvorfor der, jf. den skematiske gennemgang i planens bilag 2, ikke

skal gennemføres initiativer for Engsnarre i den aktuelle planperiode.

Holmegaards Mose (Natura 2000-område nr. 163, del 2) Se forklaringen ovenfor under Natura 2000-område 163, del 1 på den spøjse opdeling

af Natura-2000-området, som gør, at Natura 2000-område 163, del 2 kun dækker en

del af Fuglebeskyttelsesområde F91, Holmegaards Mose og Porsemose.

Udpegningsarter

Fuglebeskyttelsesområde F91, Holmegaards Mose og Porsemose, har følgende fugle-

arter er på udpegningsgrundlaget:

Sangsvane (rastende)

Rørhøg (ynglende)

Engsnarre (ynglende)

Mosehornugle (ynglende)

Sædgås (rastende)

Imidlertid medtager det foreliggende planudkast ingen af disse arter, hvilket DOF

finder principielt forkert, eftersom i hvert fald Rørhøg også yngler inden for planens

geografiske område, ligesom de i Porsmosen rastende Sangsvaner og Sædgæs også

periodevis tager ophold i tørvegravene i mosens østligste afsnit.

Derfor bør disse arter medtages som udpegningsgrundlag, også for Holmegaards Mo-

se, påpeger DOF!

Derudover forekommer nogle bilag I arter som ynglefugle i – eller på randen af - om-

rådet, som ikke er med i udpegningsgrundlaget, således Trane (som siden 2007 (og

måske også før den tid) har ynglet lige nord for områdegrænsen, og som vil kunne

brede sig ind i selve mosen), ligesom Isfugl forekommer regelmæssigt under forhold,

der kunne antyde yngel, og sandsynligvis Rørdrum (fast paukende i de seneste år).

Hertil kommer, at bilag I-arten Havørn dagligt fouragerer i Holmegaards Mose året

rundt, og at den derfor også burde optages på udpegningsgrundlaget.

Endelig fremhæver DOF i sit høringssvar følgende rødlistede fuglearter, som fore-

kommer/har forekommet ynglende i området, og som også burde nyde beskyttel-

se/fremme gennem naturplanens initiativer: Lærkefalk (uregelmæssig), Sorthalset

Lappedykker, Atlingand og Lille Flagspætte.


Trusler

Som supplement til de trusler, der er nævnt i planudkastet, har DOF fremhævet føl-

gende væsentlige trusler imod de arter og de naturtyper, der skal tages særlig vare på

i området:

Afvanding

Generel tilgroning

Jagt på Sædgås (udpegningsart)

Jagtlige forstyrrelser, generelt

Forstyrrelser, almenheden

Invasive arter – mink

Luftledninger

Målsætning

Eftersom fuglearterne ikke er medtaget som udpegningsgrundlag, er der ikke fastsat

målsætninger for disse, men DOF har imidlertid anbefalet, at der indføres målsætning

om, at der skal tilvejebringes ynglemulighed for mindst 2 par Rørhøg, samt sikres

rastemulighed for Sangsvane og Sædgås.

Indsatsprogram



Stop for afdræning af Holmegaards Mose til Svenskegrøft og Suså.

Hævning af vandstand også i mosens østlige afsnit. Forsøgsvis rydning af opvækst også uden

for det egentlige højmoseareal

Stop for andeudsætning i alle vådområder i det omfattede område (muligvis løst gennem se-

neste revision af fredningen)

Regulering af jagten

Stop for jagt på Sædgås (udpegningsart)

Afspærring af dele af mosen ved yngleforekomster af sårbare arter (som Trane)

Effektiv minkbekæmpelse. Chipmærkning af mink på lokale farme m.h.p. sporing af udslip

og regres i f.m. bekæmpelse

Nedtagning af luftledninger

Gennembrydning af ’bænke’ i tørveskærskomplekset, så de ikke længere er landfaste og der-

for gøres ræve- og rottesikre

Troldænder tegnet af Bo Tureby


Sorthalset Lappedykker tegnet af Bo Tureby

Søer ved Bregentved og Gisselfeld (Natura 2000-område nr. 161)

Udpegningsgrundlag – status og DOFs opgørelser

For Natura-2000-område 161 eksisterer der følgende fuglearter på udpegningsgrund-

laget:

Grågås og Troldand, begge som rastende idet prognosen betegnes som ukendt - da

kendte bestandstal inden for området er for utilstrækkelige til at kunne give en prog-

nose.

Hertil kommer Rørhøg som ynglende, hvor bevaringsstatus angives som ugunstig

pga. forstyrrelse og manglende rørskov i Nielstrup Sø og dermed manglende yngle-

pladser.

Herudover anføres det i planudkastet specielt om Nielstrup Sø, at søen ’traditionelt

[har] været kendt for sine mange ynglende vandfugle bl.a. en fast bestand af Hvinæn-

der, en stor Hættemågekoloni og en pæn bestand af den sjældne ynglefugl Sorthalset

Lappedykker, som er vurderet truet i den nationale rødliste. Ingen af arterne er på ud-

pegningsgrundlaget’, samt at Nielstrup Sø ’i sin tid [er] udlagt som naturvidenskabe-

ligt referenceområde pga. søens meget store og varierende bestande af ynglende og

rastende fugle.’

DOFs bemærkninger hertil:

DOF er i sit høringssvar helt enig i betragtningerne f.s.v.a. Nielstrup Sø, som jo i dag

desværre har mistet sin værdi som fuglelokalitet grundet øgning af vandstanden, samt

i vurderingen af bevaringsstatus for Rørhøg som ugunstig af de anførte grunde.

For de rastende arter (Grågås og Troldand) rummer www.dof-basen.dk supplerende

oplysninger, som indikerer, at bevaringsstatus for Grågås må betragtes som gunstig



(bestanden synes at stige støt), mens den synes ugunstig for Troldand (antallet af ra-

stende individer er faldende).

Ud over de bilag I arter, som er på udpegningsgrundlaget, gør DOF tillige opmærk-

som på, at bilag I arten Fjordterne også havde en yngleforekomst ved Nielstrup Sø,

inden denne spoleredes, og den var fast ynglefugl så længe der stadig var måge-øer

tilbage i søen, hvorfor denne art også bør optages på udpegningsgrundlaget.

Hertil kommer, at bilag-I-arten Havørn fra nabo-området fouragerer almindeligt i om-

rådet, og bl.a. har udvist stor interesse for Ejlemade-området, hvorfor denne art også

burde omfattes af udpegningsgrundlaget. Der skønnes således at være bærekapacitet

for et ynglepar mere i regionen.

Endelig peger DOF også på et par rødlistede arter, der burde tilgodeses i naturplanen,

nemlig Atlingand og Hvinand.

Atlinganden var – ligesom Fjordternen – knyttet til Nielstrup Sø, mens Hvinanden

forekommer i flere søer i området og udgør kernen i en spirende, Sydsjællandsk be-

stand (ellers kun regelmæssigt udbredt i Nordsjælland og med få, mulige ynglepar i

Tystrup-Bavelse).

Trusler

Som underbygning af og supplement til de trusler, der er nævnt i planudkastet, frem-

hæver DOF i sit høringssvar følgende væsentlige trusler imod de arter og de naturty-

per, der skal tages særlig vare på i området:

Uhensigtsmæssig hydrologi (Nielstrup Sø – vandstand hævet med 82 cm m.h.p. karpeudsæt-

ning – rørsump forsvundet, fuglebestand decimeret)

Forstyrrelse, jagt og fiskeri (karpefiskeri, intensiv jagt på svømmefugle)

Eutrofiering (Ulse Sø – sands. p.g.a. karpeavl, men også andefodring)

Jagt på udpegningsarterne Grågås og Troldand

Rydning af rørskov (Søtorup Sø – rørsump langs nordbredden – har fortrængt Rørhøg som

ynglefugl)

Forstyrrelse, fiskeri fra båd, Søtorup

Lavtgående helikopterflyvning, Søtorup (led i rekreative aktiviteter omkring Gisselfeld)

Rekreativ belastning – kanosejlads, Søtorup (dagudlejninger af kanoer)

Mink prædation

Målsætning

DOF kan fuldt og helt tilslutte sig planudkastets overordnede målsætning for Natura-

2000-område 161, nemlig:


At der er god vandkvalitet og tilfredsstillende hydrologiske forhold i søerne med en

artsrig undervandsvegetation, herunder kransnålalger, så der også skabes et levested

for både ynglende og rastende fugle i området.

At områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig

drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etable-

ringsmuligheder.

F.s.v.a. de konkrete målsætninger for naturtyper og arter bemærker lokalafdelingerne

sig, at det for naturtyper og arter med en ukendt prognose (hvilket jf. opgørelsen

ovenfor jo gælder Grågås og Troldand) er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det

betyder, fremgår det, at arternes levesteder skal kunne danne grundlag for en yngle-

bestand – samt et antal rastende fugle, der som minimum svarer til tilstanden ved di-

rektivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet le-

vestedernes bæreevne.

Det konkretiseres i planen derhen, at tilstanden og det samlede areal af levesteder for

Rørhøg som ynglefugl skal stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med

egnede yngle- og fourageringssteder for arten i området.

Og at tilstanden og det samlede areal af levestederne for trækfuglene Grågås og

Troldand stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med potentielle og eg-

nede raste- og fourageringssteder til bestande i størrelsen 2.000 Grågæs og 6.000

Troldænder.

Lokalafdelingerne kan som udgangspunkt tilslutte sig de kvantificerede målsætninger

for de rastende arter, men savner en målsætning for antallet af egnede ynglelokaliteter

for Rørhøg, hvor det med det aktuelle lokalkendskab vurderes, at det som minimum

burde kunne være 5-6 par.

Engsnarre tegnet af Bo Tureby


Indsatsprogram



Genetablering af tidligere vandstand i Nielstrup Sø. Ro til genetablering af rørsump/hængedynd.

Stop for karpeudsætning og -fiskeri.

Generel regulering af de jagtlige forstyrrelser i udpegningsarternes rasteperioder

Stop for jagt på udpegningsarterne Grågås og Troldand

Forbud mod rydning af rørskov

Stop for fiskeri i yngletiden

Stop for anvendelse af Søtorup Sø til kursusvirksomhed m.v. i ynglesæson og Grågåsens raste-

periode i sensommer/efterår.

Stop for dagudlejning af både/kanoer i søerne


regres

Flyveforbud for lavtgående fly og helikoptere i Natura 2000-området

Forbedring af vandkvalitet gennem udlæg af vedvarende, ekstensivt udnyttet græs i søernes

randzoner/oplande

M.h.t. tidsplanen stiller DOF sig uforstående overfor, hvorfor der ikke skal gennem-

føres initiativer for Troldand i den aktuelle planperiode, hvor det fremhæves i den

skematiske version af planforslagets bilag 2, at den væsentligste trussel mod arten er

forstyrrelse, og at midlet til imødegåelse heraf naturligt nok er at reducere forstyrrel-

sen. Det turde nok lade sig realisere med meget kort varsel, finder lokalafdelingerne.

Efterskrift: Nu venter vi – og kommunerne - på de endelige planer

I skrivende stund (ultimo oktober 2011) afventer vi fortsat de endelige planer, som de

statslige myndigheder skal vedtage efter at have vurderet de bemærkninger, som

NGO’er, andre myndigheder og ejere m.fl. har indgivet – på linje med DOF-

Vestsjælland og DOF-Storstrøm.

Den nye Miljøminister, Ida Auken, udtalte imidlertid den 27.10.11 til net-magasinet

Altinget, at hun forventede, at både vand- og naturplanerne ville udkomme inden jul,

så det må vi jo så krydse fingre for vil ske, da de er en forudsætning for, at kommu-

nerne kan gå i gang med at udarbejde handleplaner til deres realisering.

Igen når de kommunale handleplaner kommer i høring, skal DOF utvivlsomt på ny på

barrikaderne for at tale fuglenes sag.

Der er derfor al mulig god grund til fortsat at registrere og overvåge fuglelivet

samt natur- og landskabstilstanden i Natura 2000-områderne - og ikke mindst at

indtaste iagttagelser på DOF-basen!


Vestsjællandske subrariteter V Af Lasse Braae

I sidste udgave behandledes et par beslægtede arter – de hvide hejrer – et andet inte-

ressant par er de store lommer. Fra småfugleafdelingen er der valgt en typisk højvin-

ter fugl – Bjergpiber. Alle tre arter er tidligere SU arter. Lommerne udgik af listen i

1990 og Bjergpiberen først i 1997. Observationer nedenfor, der er anført med kursiv,

findes ikke i DOFbasen – der jo er den primære kilde til disse sammenstillinger.

Islom tegnet af Bo Tureby

Islom Salomonsen (1963) siger: ”Sparsom, ustadig vinter- og sommergæst i alle farvande

(fra Skagerak til Østersøen ved Bornholm), flest nov – marts, lejlighedsvis i større

indsøer; hyppig trækgæst (sept – okt) i den sydlige Nordsø (udfor Blåvandshuk).

Sammenholdes dette med dagens viden må det konstateres, at tyngdepunktet er flyttet

til Skagen, hvor mindre antal ses trække ind i Kattegat hvert år – og hyppig er arten i

alt fald ikke. Det sidste indlandsfund må vist efterhånden ligge adskillige år tilbage –

har ikke gravet specifikt, men kan ikke huske at være stødt på en sådan observation.

I den seneste oversigt (Olsen 1992) benævnes arten som meget sjælden – sjælden

træk- og vintergæst og tilfældig sommergæst.

Jeg har ikke kunnet finde nogen konkrete oplysninger om forekomster før 1960’erne,

og i relation til Salomonsens omtale af arten, kan det ikke helt udelukkes, at den da er

blevet registreret i Vestsjælland.


SU godkendte i alt 171 fund t.o.m. 1990 (Olsen 1992), af disse var 4 fra Vestsjæl-

land:

1: 8/5-1971 1 ad Havnsø

2: 11/10 1974 1 Korshage

3: 17/5 1986 1 vdr trk Korshage

4: 1/10 1989 1 vdr trk Korshage

Herefter har arten været årlig i Vestsjælland bortset fra 1996 – og i år, hvor der i skri-

vende stund (ult okt) endnu ikke er rapporteret nogen Islommer fra 2011.

De næste fund er:

5: 10/11 1991 1 juv NV Korshage

6: 18/5 1992 1 Klint

7: 7/11 1992 1 Korshage

8: 12/5 og 15/5 1993 1 2k rast Korshage

9: 17/10 1993 1 vdr NV Korshage

10: 10/4 1994 1 2k SØ Korshage

Som det ses, bortset fra det første fund et rent nordkyst anliggende. I alt der pr. dags

dato registreret 50 Islommer i Vestsjælland. Korshage er den altdominerende lokalitet

med 41 fugle. Fra andre lokaliteter er der følgende (kronologisk fundnr. i Vestsjæl-

land angivet).

14: 23/10-1995 1 Stigsnæs

19: 26/10-1998 1 Ebbeløkke

24: 16/9-1999 1 Klint

38: 28/10 2006 1 1k+ V Lumsås Nordstrand

39: 5/11 2006 1 vdr V Kysten ved Dybesø

43: 9/4 2007 1 vdr Ø Klint

47: 31/3 2009 1 rast Sprogø

Kun ved en lejlighed er der set mere end en fugl:

15: 29/10 1995 2 ad V Korshage kom med ca. 2 timer mellemrum

Sikre langtidsrastende forefindes ikke, der er dog en række observationer, der er ble-

vet tolket som samme fugl. Ud over ovenstående (8) drejer det sig om disse fra Kors-

hage i 2003:


30: 21/5 1 trk, 27/5 1 ad Ø, 29/5 1 ad N, 30/5 1 ad sdr SØ, 31/5 2003 1 trk og 1/6 1

ad N.

Der er fjorten år med flere fugle. Fordeling af Islommer i Vestsjælland pr. år:

Hvis du vil se Islom, er det helt oplagt at søge mod nordkysten. Det kunne dog være

spændende med lidt flere lommer fra andre steder end Odsherred. Flere observationer

fra Samsø og Århusbugten viser, at det kan lade sig gøre. Find et højt sted, f.eks.

Røsnæs og tag derud på en dag med vindstille vejr. Afsøgning af havoverfladen med

teleskop, skulle give gode muligheder for at finde noget sjov, f.eks. en Islom.

Hvidnæbbet Lom Blev tidligere anset for en rigtig sjælden art. Salomonsen (1963) karakteriserer arten

som tilfældig gæst, og nævner blot ni fund, heraf et fra Vestsjælland:

1: 29/12-1951 Holbæk Fjord

I den seneste oversigt (Olsen 1992) omtales arten som meget sjælden – sjælden træk-

og vintergæst og tilfældig sommergæst – dvs. samme karakteristik som Islommen.

SU godkendte i alt 149 fund t.o.m. 1990 (Olsen 1992), af disse var 2 fra Vestsjæl-

land:

2: 15/7-1962 1 død (indtørret) Sejerø (Torben Jensen)*

3: 24/4 – 4/5 1989 1 2k Korshage (LB, EKT*, EVR) også set ved Kulhuse.

Ifølge den seneste udgave af ”Fugleåret” er balancen mellem de to arter igen rykket

noget. Ved udgang af 2009 er der set 1050 Islommer og 450 Hvidnæbbede Lommer.

1971 1974 1986 1989 1991 1992 1993 1994 1995 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

0

1

2

3

4

5

6

7


Hvidnæbbet Lom tegnet af Brian Zobbe

Det årlige gennemsnit for de sidste ti år er 55 hhv. 21 fugle, altså rundt regnet er Is-

lom dobbelt så talrig som Hvidnæbbet Lom.

Det kan derfor overraske, at når man kikker på Vestsjælland, er kun 12 fund i alt af

Hvidnæbbet Lom:

4: 7/5 1991 1 vdr. SØ Korshage

5: 31/5 1992 1 rast Korshage

6: 5/3 1994 1 rast Kysten ud for Rørvig Plantage

7: 23/10 2000 1 V Dybesø, Rørvig

8: 11/10 2003 1 ad V Korshage

9: 20/5 2004 1 2k NV Korshage


11: 2/4 2011 2k Kysten ud for Rørvig Plantage

8/4 2011 2k odr. Korshage – muligvis samme fugl

12: 25/5 2011 1 ad sdr. NV Korshage

Ud fra en geografisk betragtning indtager Korshage slet ikke samme dominerende

rolle hos denne art, kun 7 (8) ud af 12 fugle. De 5 fund fra andre lokaliteter, set i for-

hold til de 9 Islommer fra andre lokaliteter, svarer jo rimelig fint til forholdet mellem

de to arter på landsplan, så konklusionen må være, at Islommen er overrepræsenteret

(alternativt Hvidnæbbet Lom er underrepræsenteret) ved Korshage. Her er lidt at ana-

lysere for Rørvigfolket.

En forklaring kan ikke gives her, men et bud kunne være, at Islommen er mere pela-

gisk (holder til længere ude til havs). Flere forhold indikerer dette, f.eks. flere fund af

Hvidnæbbet Lom i Ise-/Roskildefjord, men ingen Islommer. Islommer er ofte set i

forbindelse med havobs. under storm/blæsevejr, hvor flere pelagiske fugle jo kommer

tættere på kysten. I Sverige er den Hvidnæbbet Lom den mest almindelige, og de fle-

ste fugle bliver set i Østersøen (Øland og Gotland).


At der reelt er et ”skævt” forhold mellem de to arter understøttes af, hvis man kikker

på forekomsten langs Nordsjællands kyst, idet der her er registreret 10 Hvidnæbbet

Lom og 78 Islom.

Opskriften på at finde en Hvidnæbbet Lom er den samme som for Islom. For denne

art er der muligvis endnu større chance langs Store Bælts kysten. Husk at en ud af tre

gange er det et elfenben du får i kikkerten, så det er bare med at komme ud og lede.

Bjergpiber Ophøjet til selvstændig art engang

først i 90’erne. I forbindelse her-

med(?) gik SU ret radikalt til

værks og strøg samtlige tidligere

fund, så første danske forekomst

faldt så sent som 1989 (SU rapport

1995 – 96). I denne og de følgen-

de rapporter konkluderes, at

Bjergpiberen er en overset vinter-

gæst. Da arten udgik fra listen,

havde SU godkendt 29 fund om-

handlende 131 fugle. Et af disse

fund er fra Vestsjælland:

1: 17/11-1996 1 vdr Korshage

Efter en lidt trevene indledning med 1 fugl i 1990 og 2 i 1994 kom der for alvor fart i

udvikling i Danmark. Allerede i 1995 registreredes 86 fugle (9 fund), og da arten for-

svandt fra SU listen, steg antallet fra 13 i 1997 til 266 i 1998. Siden hen er der set tre-

cifrede antal hvert år undtagen 1999 (98 fugle). I skrivende stund tyder 2011 (kun

109 fugle ved udgangen af oktober) på også at blive et halvdårligt år.

Diagram over antal Bjergpibere i Danmark 1989 – 2009:

1989 1990 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

0

200

400

600

800

Bjergpiber tegnet af Brian Zobbe


T.o.m. 2009 er der registreret 4280 Bjergpibere i Danmark. Andelen fra Vestsjælland

er forsvindende lille i alt blot 94 fugle. Fordelingen af disse:

Det ses, at der kun tre år med over 10 fugle.

Hovedparten af registreringerne i Danmark drejer sig om enkelte fugle, men nogle

gange er der set flere. Især Vejlerne og Skagen er kendt for rigtig store forekomster.

Variationer på enkelte lokaliteter kan derfor have stor indflydelse på de årlige variati-

oner i Danmark.

Hvis der ses på antallet af lokaliteter med fund i stedet for antallet af fugle, fås et me-

re homogent billede (husk at for de første år, er DOFbasen ikke helt dækkende):

1989 1990 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

NJ 1 1 1 2 1 2 7 14 14 11 11 13 16 7 7 7

Vestsj 1 1 2 3 5 8 2 2 6 7 1 1 1

Øv Sj 1 1 1 1 1 5 1 1 11 15 10 9 10 11 9 9 8

Øv DK 1 3 13 12 19 19 16 31 38 41 43 36 61 48 45 18

DK 1 0 1 1 4 5 14 15 25 24 27 61 75 64 65 65 95 65 62 34

Selv om det fra flere sider menes – bedømt ud fra forekomsterne i Vejlerne og på

Skagen - at arten må være overset i især i Jylland, så skal der på den anden side ad-

vares om forvekslingsmuligheder med forræderiske Skærpibere. Der findes billedek-

sempler på dette både på Netfugl og Rørvig Fuglestations hjemmeside.

De danske vintergæster kommer sydfra, og dem der trækker op gennem Jylland ender

så ved Skagen. Man burde måske derfor også kunne forvente et større antal langs den

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0

10

20

30


sjællandske nordkyst. Arter er imidlertid lige så fåtallig i Nordsjælland som Vestsjæl-

land, blot 62 fugle i alt her ved udgangen af oktober 2011. Der er kun et år med flere

fugle. I 2004 registreredes 27 fugle. Dette år er faktisk også det bedste i Vestsjælland

(ligeledes 27), så det kan være nærliggende at antage vejrmæssige forhold dette år har

forskudt forekomsterne. At Bjergpiberen flyver over Østersøen dokumenteres af ad-

skillige svenske fund, der blot yderligere er med til mystificere den (manglende) sjæl-

landske forekomst.

Artens forekomst i Vestsjælland giver stadig anledning til en række spørgsmål. Da de

fleste fugle jo ses i vintermånederne, hvorfor er det så kun yderst få, der er langtids-

stationære? De få isolerede forekomster med mange fugle, skyldes de kortvarig rast

af tilfældige trækgæster – eller bliver de blot overset siden hen?

Og så de rå data alle fra DOFbasen – pt. foreligger 57 Vestsjællandske fund.

De 10 første:

2: 26/12 1999 1 rast Hovvig

3: 2/12 og 9/12 2001 1 rast ved Dybesø

4: 17/12 2001 Egholm Østerskov - første i Slagelse kommune

5: 13/2 2002 2 rast Lejodde

6: 30/3 – 1/4 2002 1 rast Hovvig engene – første forårsfund


8: 29/3 2003 1 S Hovvig engene

9: 22/11 2003 1tf Hovvig

10: 29/11 2003 2 rast Røsnæsspidsen - første i Kalundborg kommune

Tegning: Brian Zobbe


Observationer med flere fugle:

12: 18/12 2003 12 Lejodde

13: 23/12 2003 2 rast -> Lejsø

14: 1/1 2004 2 rast Rørvig Havn

16: 3/1 2004 2 Lejodde

17: 2/1 2004 3 Reersø

18: 3/1 2004 6 rast Lejsø

24: 29/10 2004 6 rast Sanddobberne

25: 26/12 2004 2 rast Skansehage

26: 15/2 2005 2 rast Flasken

33: 26/10 2007 2 rast Korevlerne

38: 30/12 2007 – 19/1 2008 1 rast Reersø Havn – eneste langtidsrastende

42: 24/12 2008 3 rast Flyndersø

44: 14/2 2009 4 rast Kobæk Strand

56: 17/1 2010 2 rast Alleshave Bugt

Hvis du vil finde din egen Bjergpiber, skal du nok primært lede på ferske enge, gerne

i indland, hvor Skærpiberen sjældent ses, så har du i alt fald elimineret en usikker-

hedskilde.

Ordforklaring:

Vdr. = Vinterdragt

Sdr. = Sommerdragt

Odr. = Overgangsdragt

Litteratur

Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt

Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle

Fugleåret 2006 (med 2005) – 2009.

Rapportgruppens årsrapport i DOFT: 1991 – 2004

SU rapporter 1965 – 1997.


Sydlig Blåhals som ynglefugl i Tude Ådal Tekst og foto: Christian M. Glahder

Den 19. juni 2011 gik jeg en aftentur

ad trampestien i Tude Ådal mellem

Trelleborg og Næsby Strand. Ud over

sangere som Sivsanger og Græshoppe-

sanger, tænkte jeg på muligheden for at

høre Engsnarre og Plettet Rørvagtel.

Der var mange Sivsangere og fire

Græshoppesangere, der sang den aften,

men ingen Engsnarre eller Rørvagtel.

Men da jeg kommer helt ned til Tude Å

lidt før Pine Mølle, sidder der den

smukkeste han-Blåhals i rørene lige

ovre på åens modsatte side! Og hurtigt

bliver det klart, at det er den sydlige

underart med hvid strubeplet. Alt imens

hannen tager al min opmærksomhed,

har jeg ubevidst hørt en konstant kal-

dende "huit - tjock, tjock” lyd ca. 25 m

oppe ad åen. De to ”tjock” lyde har et

smæld a la et elektrisk markhegn. Det

viser sig, at lydene kommer fra en hun,

der sidder lidt lavt i en urtevegetation

af især nælder og snerler. Halen går

ofte op og ned i hurtige ryk og tyder på,

at hun er i alarmberedskab. Hunnen ser

jeg ikke med føde, men den forsvinder

flere gange ned i den nærliggende urte-

vegetation. Hannen derimod ser jeg to

gange med føde i næbbet. Efter omtrent

en time på stedet går jeg temmelig op-

stemt tilbage til bilen ved Trelleborg;

så vidt jeg ved er det første gang i

”mands minde”, at der har været et

ynglefund af Blåhals på Sjælland.

I den næste måneds tid følger jeg jævn-

ligt Blåhalseparret og håber at få set

unger som beviset på et succesfuldt

ynglepar. Den. 21. juni ser jeg i løbet af

godt tre timers observationer hannen ni

gange og hunnen en enkelt gang. De

fleste gange ser jeg hannen i under ét

minut og de fleste gange er det dér hvor

hunnen holder til; det område kalder

jeg derfor redeområdet. Dette område

ligger nær åen i tæt urtevegetation med

lidt spredte gamle rør. Jeg hører ikke

hannen synge og ingen af fuglene ses

med føde.

D. 24. juni er jeg på stedet i tre timer

og ser hannen kortvarigt i alt 16 gange,

mens hunnen kun høres. To gange er

hannen fremme i flere minutter på sin

foretrukne post i gamle tagrør ca. 25 m

fra redeområdet. Tre gange sås hannen

med føde i næbbet og to af gangene

forsvandt hannen ned i redeområdet.

Føden den ene gang var en lang, grøn

larve, som hannen forsvandt ind i re-

deområdet med, ganske kort efter hun-

nen havde kaldt. En gang hørtes måske

en lav subsang, hvilket var sammenfal-


dende med et foto af hannen med svagt

åbent næb. Ellers ingen lyde fra han-

nen.

D. 28. juni ser jeg Blåhalsehannen for

sidste gang ganske kortvarigt på posten

i tagrørene. Hunnen hverken hører eller

ser jeg, og det lykkes heller ikke at se

nogen unger. Jeg er på stedet et par ti-

mer den 5. og 17. juli uden nogen tegn

på Blåhals.

Tidligere på året har jeg været forbi

stedet d. 20. april, 12. og 29. maj uden

at have bemærket noget til Blåhals.

D. 17. august blev det efter aftale med

DOF og Slagelse kommune besluttet at

offentliggøre fundet. Det skete både på

DOFs nyhedshjemmeside og på Slagel-

se kommunes hjemmeside. Baggrunden

for at hemmeligholde fundet indtil

”fuglene var fløjet” var dels, at der er

tale om et sjældent Sjællandsk yngle-

fund, som der i hvert fald i år burde

værnes om og dels, at Slagelse kom-

mune med biolog Thomas Hilkjær som

projektleder var i gang med samtaler

med lodsejerne på denne del af Tude Å

i forbindelse med et vidtfavnende na-

turgenopretningsprojekt, som omfatter

bl.a. nye slyngninger af Tude Å ydre

del, flere vådområder og kreaturaf-

græssede enge.

På DOFs Nyhedsside hed det bl.a.:

Denne sommer er Blåhalsen for første

gang nogensinde fundet ynglende på

Sjælland. Den spektakulære sangfugl

har de seneste årtier bredt sig som yng-

lefugl til store dele af Jylland, hvor

Dansk Ornitologisk Forening skønner,

at den danske bestand i disse år tæller

flere hundrede par. Dansk Ornitologisk

Forening (DOF) har indtil for nylig

overvåget sydlig Blåhals i lighed med

den igangværende overvågning af an-

dre sjældne og fåtallige danske yngle-

fugle, og biolog John Frikke har fulgt

Blåhalsens indvandring tæt de seneste

knap 20 år. ”Langs den jyske vestkyst

og i en række ådale og moser landet

over vil der ganske givet være gode

muligheder for at finde den Sydlige

Blåhals ynglende de kommende år. Er-

faringer fra vores nabolande i syd viser,

at arten nærmest er eksploderet i antal

mod nord på rekordtid”, siger han.

I Holland er bestanden af Sydlig Blå-

hals mangedoblet. Omkring 1998-2000

blev det vurderet, at der ynglede mel-

lem 9.000 og 11.000 par Sydlige Blå-

halse i Vadehavslandet, hvilket er en

tidobling af bestanden på 25 år. Og i

Slesvig-Holsten lige syd for den dansk-

tyske grænse blev bestanden allerede

midt i 1990'erne skønnet til mindst 70

par. Blåhalsen var allerede da godt på

vej til at kolonisere flere og flere områ-

der i nord.

Det er blevet forudsagt, at klimaæn-

dringerne i retning af højere temperatu-

rer og mere nedbør vil tilgodese den

Sydlige Blåhals i en grad, så den vil

have koloniseret store dele af Danmark

omkring 2080. Det spår i hvert fald

Klimaatlasset, som den internationale

naturbeskyttelsesorganisation BirdLife

International står bag. Atlasset giver et

bud på udviklingen i fuglelivet set i

lyset af de globale ændringer af klima-

et.


Kongskildemarked den 17. september - Natasha fejrede sit 10 års jubilæum

Af Kirsten Laursen

Fiskeørnen udeblev i år Det var ikke som det plejer med sol-

skin, men regnbyger og kulde satte sit

præg på dagen. Vi måtte i sidste øjeblik

købe en pavillion for at holde regnen

ude af DOF Vestsjællands arbejdende

værksted foran den gamle vandmølle.

Det er 26. gang, der blev afholdt

Kongskildemarked på Kongskilde Fri-

luftsgård, men vi har kun været med

gennem de sidste 15 år.

Jægernes jagthornsblæsning indledte

Kongskildemarkedet kl. 12.00, og tra-

ditionen tro kom lirekassemanden og

hans kone fra Everdrup også for at bi-

drage til underholdningen. På 5 timer

bankede børnene 22 fuglekasser sam-

men. De kunne mod en beskeden beta-

ling få deres fuglekasse med hjem. Al-

dersspredningen var fra 5-13 år. Henrik

Wejdling havde som tidligere ansvaret

for fuglelisten, og en optælling viste 20

forskellige arter; men Fiskeørnen ude-

blev desværre.

Bankelyde fra en omvendt soda-

vandskasse ”Hvor er det godt, det I gør med bør-

nene”, udtrykte flere voksne menne-

sker, der kom forbi vores værksted. Det

er selvfølgelig dejligt at høre, at folk

bakker op om vores fuglekasse-projekt

med børnene.

Natasha, som havde 10 års jubilæum

som redekassebygger, vandt desuden

vores Gæt-en- fugl -konkurrence med

Trane som årets gættefugl. Præmien

var naturligvis en fuglebog- medføl-

gende en CD med fuglestemmer af

Benny Gensbøl.

Masser af mennesker - medlemmer

som ikke medlemmer - kom forbi og

fik en fuglesnak, og der blev uddelt

DOF-materiale fra Fuglenes Hus med

foldere om fuglestemmer og fuglefod-

ring. Og et par nye medlemmer håber

vi naturligvis DOF kan få.

Natasha med sin præmie.

Foto: Kirsten Laursen


Omkring os foregik der plantesalg,

klipning af gotlandske får, salg af øko-

logiske grøntsager og salg af australsk

tøj.

20 fuglearter lod sig registrere Toppet Lappedykker, Skarv, Grågås,

Gråand, Troldand, Blishøne, Hættemå-

ge, Stormmåge Sølvmåge, Svartbag,

Fjordterne, Hvid Vipstjert, Solsort, Al-

like, Råge, Gråspurv, Bogfinke, Dom-

pap, Grønirisk og Grønsisken.

Opsummering Kl. 17.00 var markedet slut, og status

blev: Børnene fik lavet 22 fuglekasser,

og der blev observeret 20 fuglearter.

Natasha havde 10 års jubilæum og

vandt Gæt-en-fugl-konkurrencen.

Vi kommer gerne tilbage næste år og

åbner vores værksted med fuglekasser-

ne, men ønsker os et bedre vejr med

solskin og helst nogle rovfugle på

artslisten.

Bankelyde fra en omvendt sodavandskasse

Foto: Kirsten Laursen

Giv et bidrag til en Isfuglekasse

Du kan støtte projektet ved at indbetale

et beløb på DOF-Vestsjællands

Girokonto 664-5089

mærket Isfuglekasse


Årets våge-overvågning: Trækket over

Storebælt stoppet af kraftig søndenvind -men forvarsel om stort fjeldvågeår! Af Henrik Wejdling

DOF-Vestsjælland måtte i år fejre 10-

årsjubilæum for den årlige, koordinere-

de overvågning af musvågetrækket

over Storebælt stort set uden hovedper-

sonen. En kraftig søndenvind satte en

stopper for festlighederne den 16. ok-

tober, som var den første søndag i ef-

terårsferien – den hæderkronede optæl-

lingsdag gennem 10 år. Jubilæumsda-

gen endte med at blive dagen med de

færreste udtrækkende Musvåger i alle

de 10 år, kæde-observationerne har stå-

et på. 7 forkølede eksemplarer blev det

til ved Stigsnæs og 5 ved Storebælts-

broen. Til gengæld forvarslede mange

Fjeldvåger sandsynligvis en fin fjeld-

vågevinter!

Mens det kneb med trækket ud over

Storebælt, så trak i alt 72 Musvåger

sydpå fra landskabet øst for Store-

bæltsbroens landfæste i de tre timer,

fuglekiggerne holdt dem under obser-

vation. Fuglene kom kredsende langs

Musholmbugtens sydkyst, men trak så

lidt ind i land igen ved synet af det for-

blæste Storebælt – og derefter mod syd.

Det samme gjorde 5 Musvåger ved det

tredje og sidste observationssted, nem-

lig Flasken, øst for Reersø.

Og denne opførsel kan udelukkende

tilskrives den kraftige søndenvind, der

midt på dagen nåede op over 10 m/sek.

langs kysten, mens det inde i landet ved

DMI’s vejrstation i Tystofte gik langt

mere roligt for sig med vindstyrker på

bare 5-6 m/sek. fra et sydøstligt hjørne.

Fjeldvåge tegnet af Brian Zobbe


Musvåger foretrækker stille vejr –

eller modvind, hvis det absolut skal

blæse

Så dagens observationer – hvor få og

små de kan synes – bekræfter og un-

derbygger de tidligere års konklusioner

om, at Musvågerne, når de skal krydse

Storebælt, helst gør det i stille vejr,

hvor de på god termik kan opnå stor

flyvehøjde inde over land, således at de

kan svæve hele vejen over bæltet –

stort set uden at røre en fjer.

HVIS de absolut skal flyve i blæsevejr,

så vil de helst flyve i modvind – og ik-

ke kæmpe med en krap sidevind, som

den de få, der f.eks. fulgte Storebælts-

broen på tælledagen, blev udsat for.

Sidevind giver afdrift, og det generer

tydeligvis de ellers så stolte flyvere.

De relativt mange Musvåger, der fra

Halsskov sås tage turen sydover, har

utvivlsomt valgt at sætte kursen direkte

mod de sydøstlige vinde, de mødte lidt

inde i land, og må formodes at være

havnet et sted på Lolland – uden at vise

sig for optællerne på Stigsnæs.

Mange Fjeldvåger kunne tyde på

stort lemmingeår

De – altså optællerne på Stigsnæs - fik

så til gengæld fornøjelsen af ikke min-

dre end 14 Fjeldvåger, der tilsammen

med 5 trækkende og 4 rastende ved

Halsskov, samt 3 trækkende ved Fla-

sken indikerede, at det bliver et stort

Fjeldvågeår. Formodentlig fordi der har

været lemmingeår i deres hjemlande

(det nordlige Norge, Sverige og Fin-

land). Mange lemminger giver stor

overlevelse blandt Fjeldvågens unger,

og dermed langt flere at se på her på

vores breddegrader, når de nu kommer

væltende. Dels for at overvintre her hos

os, dels på transit på vej til Kanal-

egnene, hvor resten vil slå sig ned for

vinteren.

Havørne på skarvjagt hævede stem-

ningen

Og så havde Stigsnæsfolkene også for-

nøjelsen af en udtrækkende Vandre-

falk. Det så Flaskefolkene også, men

den jagtede i området, hvilket også to

gamle Havørne fornøjede sig med. De

var tæt på at få krammet på en Skarv,

som dog til sidst dykkede og forsvandt

fra de ihærdige mastodonter – et syn,

der satte noget videre fut i de fremmød-

te observatører.

De havde i det hele taget fornøjelsen af

et stort antal rastende fugle i den lav-

vandede Flaske – således også vinte-

rens første 7 Pibesvaner og et særsyn i

form af 25 Kortnæbbede Gæs, som i

Danmark ellers normalt begrænser sig

til at gæste de vestjyske fjorde på deres

træk mod Vadehavet fra arktiske yng-

lepladser på Svalbard og i Grønland.

De Kortnæbbede Gæs optrådte sammen

med bl.a. 830 Grågæs og 350 Bram-

gæs, ligesom andefuglene stadig var

rigt repræsenteret, bl.a. med 5 Spid-

sænder i pragtdragt, 300 Pibe- og

30Krikænder samt 2 Hvinænder. Fla-

sken opbød også 800 rastende Viber og

20 Hjejler samt 2 Strandhjejler, så det

faktum, at kun 100 Viber, 15 Hjejler, 5

Musvåger, 3 Fjeldvåger og en enkelt


Tårnfalk passerede på egentligt træk,

kunne ikke slå Flaskefolkene ud.

Hjejler dannede skyer på himlen

Også ved brofæstet i Halsskov var der

andet at se på end det sparsomme rov-

fugletræk. Op mod 1.000 Hjejler raste-

de således ved Lejsø, hvorfra de under-

tiden lettedes og dannede skyer på him-

len – garneret med 3-400 Viber, og må-

ske 500-1000 Grågæs og Bramgæs.

Desuden kunne observatørerne her ny-

de en jagende Blå Kærhøg hun/juv på

arealerne øst for brofæstet dagen igen-

nem, ligesom en gammel og en ung

(1K) Dværgmåge på et tidspunkt fou-

ragerede langs kysten.

En enkelt Misteldrossel gjorde et for-

kølet trækforsøg, og det samme gjorde

flere flokke af Alliker, Råger og Lær-

ker, men de fleste kom tilsyneladende

retur, i takt med at de stiftede bekendt-

skab med den voldsomme sidevind

langs broen.

Om 100 år er vi sikre

Formålet med DOF-Vestsjællands til-

bagevendende registrering af våge-

trækket over Storebælt er at få afklaret

om – og i givet fald under hvilke vejr-

mæssige betingelser – Storebæltsbroen

virker som en ’træk-leder’. Ved at gen-

tage registreringen den første søndag i

efterårsferien år efter år – og på præcis

de samme lokaliteter (Flasken ved

Reersø, Storebæltsbroens landfæste ved

Halsskov og så Stigsnæs), får lokal-

afdelingen efterhånden opbygget data

for alle tænkelige vejrsituationer. Og

inden for de næste 100 år vil man kun-

ne sige ret præcist, hvornår ’broen

trækker’ (så opgiv ikke dit medlemskab

lige med det første!).

Det hele gentages igen næste år på før-

ste søndag i efterårsferien – og som det

forstås i øvrigt de næste 100 år, hvis

det står til DOF-Vestsjælland!

Kredsende Musvåger tegnet af Bo Tureby


Nyt fra Felten Af Henrik Baark

Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø

e-mail: [email protected]

Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes her.

10. september. Duehøg ved Store-

bæltsbroen. Har set 2 stk. Duehøg i

retning mod Storebælt broen. ca. kl.

11.30. Annitta Hartmann, Korsør.

11. september. Musvåger ved Frø-

lunde Fed. Har set 7 Musvåge fra Frø-

lunde Strand, i retning mod Storebælts

broen. kl. 12.30. Og så en flok med 5

stk. ca. kl. 13.30 i samme retning.

Annitta Hartmann, Korsør.

12. september. Sølvhejre i Tamosen.

En smuk Sølvhejre med mørke ben

(vinter-dragt) lod sig vise sammen med

5 Fiskehejrer. Sølvhejren bevægede sig

rundt i området og fløj til sidst ned mod

Susåen. Der var meget vand i mosen,

og engene var oversvømmede. En Rør-

høg (hun) kom flyvende forbi. Solen

skinnede kortvarigt og gjorde oplevel-

sen endnu større. Henrik Baark og Kir-

sten Laursen, Sorø.

Septemberobservationer fra Korsør.

Tirsdag den 20/9. 3 Falke. ca. 60 Mus-

våge, fra NØ med SV. Mellem 12:30

og 14:00

Lørdag den 24/9. 11 Musvåge i samlet

folk. Fra NØ mod broen.

Lørdag den 24/9. 9 Trane i flok, lavt

over Fladbjerg langs kysten mod broen.

Søndag 25/9. kl. 11:15 10 Musvåge,

ca. 13:00 12 stk. Musvåge, 13:45 10-12

Musvåge, og kl. 14:15 10 Musvåge.

Alle cirklede for at få højde og med

vinden i syd kom de ud over Mus-

holmbugten.

Annitta Hartmann, Korsør.

24. september. Rovfugle over Røs-

næs. Det er træk tid for øjeblikket, og

når vinden er østlig, er Røsnæs Spids et

rigtig godt sted at se på rovfugletræk.

Lørdag og søndag var vinden i sydøst,

og solen skinnede så der var en fin ter-

mik. Vejret var altså ideelt Røsnæsvejr,

og i løbet af et par timer, hvor jeg stod

på Vågehøj syd for Naturskolen, så jeg

da også 193 Musvåger og nogle Hvep-

sevåger trække ud over spidsen efter

først at have samlet højde i store skruer

over skoven ved Helles Klint. Det var

meget flot og imponerende, men det

allerbedste var nu da der mellem alle

Musvågerne pludselig var en helt rød-

gylden rovfugl med en lysende hvid

overgump - en ung Steppehøg. Og så

slog den oven i købet et slag ind over

Maderne, så den kunne ses rigtig tyde-

ligt. Mandag var vinden gået mere om i

vest og så var det slut med rovfuglene

over Røsnæs.

Jens Boesen, Kalundborg.

4. oktober. Rovfugle ved Stigsnæs.

Ved besøg på Stigsnæs fra kl. 10:15 –

14:00 observeredes det første kvarter

100 Musvåger og i alt i hele perioden

mailto:[email protected]



466 Musvåge, 58 Spurvehøg, 3 Fjeld-

våge, 2 Blå Kærhøg, 1 Rørhøg, 3 Tårn-

falk, 1 Dværgfalk samt 1 Rød Glente.

Leif Tureby, Haslev.

9. oktober. Musvåger over Rønnekil-

de. Ikke alle musvåger ved, at de skal

vente til næste søndag (Trækdagen)

med at drage hen over Sjælland.

I dag kl. 12:00 drog 58 sydover, kl.

13:00 kom der 13. Kl. 14:15 noterede

jeg 6 stk. Der har sikkert været en del

flere. Skyerne lå lavt og de fleste af

vågerne så højt, at der skulle kikkert til,

for overhovedet at få øje på dem. - Og

det var over Rønnekilde.

Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde.

12. oktober. Stort Musvågetræk over

Korsør Nor. Det gode vejr og den

kraftige nordvestenvind har givet et

meget stort musvågetræk over Korsør

Nor. I tidsrummet mellem kl. 10:30 –

12:30 talte jeg mere end 1000 Musvå-

ge, som kom i flokke af 20-50 stk. syd

og øst fra mod Korsør Nor og samlede

sig i nogle store spiraler som flyttede

sig til områderne ved Korsør Golfbane,

Tårnborg Kirke og Halseby sø.

Torben Dyhrberg, Korsør.

12. oktober. Rovfugle ved Stigsnæs.

På denne dag med flot vejr observere-

des fra kl. 10:15 – 14:00 666 Musvåge,

60 Spurvehøg, 18 Fjeldvåge, 11 Rød

Glente, 3 Havørn og 1 Tårnfalk.


16. oktober. Fra Borreby Mose. I

tidsrummet mellem kl. 14:30 og 15:00

så jeg ca. 1000 Grågås, 30 Bramgås,

600 Hjejle, 300 Vibe, 1 Dværgfalk

samt 1 Rød Glente.


En ”fed” oplevelse fra Agersø Af Jane Dam, Agersø.

Tilbage i haven kl. 13, efter at have

holdt frokostpause, fik jeg øje på et par

rovfugle i luften. Vi havde haft et par

fine sensommerdage med sol, blå him-

mel og ingen vind. Også i dag den 28.

september lovede godt, om end der

havde været morgen/formiddagsdis.

Men netop nu brød solen igennem. Jeg

havde lige sluppet synet af de 2 fugle,

da grupper á 6, 8, 10 rovfugle trak hen

over hovedet på mig i ét væk. De kom

så hurtigt, at jeg havde svært ved at

kunne nå at tælle dem. De må nærmest

have stået i kø ovre på Stigsnæs og

ventet på, at det skulle klare op, og nu

skulle de bare af sted. Kl. 13:30 var det

overstået. Jeg tør godt sige, at de hund-

rede fugle var der, og med sikkerhed 3

Røde Glenter imellem, de andre nok

størstedelen Musvåger.

Det var en fed oplevelse, for nu at blive

i det moderne sprog.

Mange her på øen har set store rovfug-

letræk over øen i år.

Vibe tegnet af

Leif Tureby


Fugle på foderpladsen rammes af Parasit-infektionen ”gul knop” Af Rolf Lehrmann, formand for DOF-Vestsjælland

I den seneste tid er især grønirisker og solsorte blevet ramt af en parasit-infektion,

kaldet "gul knop".

”Gul knop”, forårsages af den encellede organisme og rammer fugle, der færdes i

flokke for at æde frø og korn. Infektionen giver gullige og hvidlige svampede belæg-

ninger i svælget og halsen, og fuglene kan efterfølgende dø af sult.

Mere om sygdommen kan ses på www.DOF.dk, f.eks. via linket:

http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=935

Det vi selv kan gøre, er at holde vores foderpladser så rene som mulige. Her gælder

de 'Syv gode råd om fuglefodring':

1. Fjern gamle foderrester, frøskaller og fugleekskrementer med jævne mellemrum og

mindst en gang om måneden. Et par gange i sæsonen kan det være en god ide at va-

ske fuglebrættet med kogende vand, og brug gerne et bakteriedræbende vaskemiddel.

2. Flyt så vidt muligt foderpladsen rundt i haven nogle gange i løbet af fodersæsonen,

fx hver anden eller tredje måned.

3. Sørg for at foderpladsen ikke står tæt ved grønsagsbed, krydderurtebed eller steder,

hvor du opbevarer grøntsager, frugt og lignende, som siden skal spises af mennesker

eller husdyr.

4. Vælg et fuglebræt eller en foderautomat, der er let at rengøre.

5. Opbevar fuglefoderet tørt og i en lukket beholder eller på et sted, hvor mus og rot-

ter ikke har adgang. Gnaverne kan også overføre salmonella til foderet.

6. Vask hænderne, når du har fodret fuglene, ligesom før du sætter dig til bords.

7. Finder du syge fugle i nærheden af foderpladsen, så indstil fodringen i minimum

en måned, og sørg for at ovenstående regler følges.

Med disse råd in mente ønsker jeg alle en god fodringssæson.

Dompap på foderbræt. Foto: Henrik Baark


Ekskursioner og møder Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. december. Mødested P-pladsen overfor

Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. januar. Mødested P-pladsen overfor Bro-

mølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.


Skælskørområdet. Søndag den 8. januar. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen

ved Skælskør Nor. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/

40336641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokalite-

ter, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og sva-

ner. – Husk varme drikke.

Seniortur til Pedersborg Sø i Sorø. Onsdag den 11. januar Kl. 11:00. Mødested:

P-pladsen på Kongebroen mellem Sorø Sø og Pedersborg Sø. Vi går langsomt rundt

om Pedersborg Sø for at kigge efter vinterens fugle. Mulighed for Vandstær, Natugle

og Stor Skallesluger afhængig af isen på søen. Stien rundt om søen kan være glat i

frostvejr, så en ski-stav er fornuftig at medbringe.

Turledere: Henrik Baark og Kirsten Laursen tlf. 57 82 02 30/61 30 20 53. Tilmelding

er ikke nødvendig, men mød bare op i fornuftigt, vandtæt fodtøj. Der kan parkeres på

Kirkevej over for restaurant Støvlet Kathrine. Den medbragte madpakke indtages ef-

terfølgende hos Henrik og Kirsten på Drosselvej.

Vintermøde for alle ornitologer i Vestsjælland onsdag d. 18. januar

DOF-Vestsjælland inviterer alle ornitologer til en aften i skovenes tegn. Mødet finder

sted i lokale 111 i Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27 kl. 19.00 – 22.00.

På mødet vil vi kigge på skovene i Vestsjælland, og emnerne vil koncentrere sig om

skovregistrering, herunder kvalitetsbedømmelse af skovene med brug af scorekort og

vejledning i registrering af højbonitetsskov (i fugleperspektiv), og iværksættelse af

registrering af fuglelivet i skovene (med indtastning via DOF-basen).

Oplægsholder er medlem af Skovrådet Henrik Wejdling, som levende vil fortælle om

skovene og de fugle man finder deri, eller i nogle tilfælde ikke længere finder deri,

men måske kan få igen.

Der vil blive lejlighed for at udveksle erfaringer med registrering i skovene, og der vil

være mulighed for at man kan sætte sig sammen kommunevis og udveksle oplevelser.


Yderligere oplysninger om vintermødet vil blive bragt på DOF-Vestsjællands hjem-

meside, dvs. www.DOF-Vestsjaelland.dk og på Facebook (søg efter DOF-

Vestsjælland). Vi håber at se så mange som muligt til denne begivenhed.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 5. februar. Mødested P-pladsen overfor Bro-

mølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.


Fugletur til Suserupgård – et Caretakerområde. Søndag den 5. februar. Mødested:

P-pladsen ved Suserupgård. Tid: kl. 11.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik

Wejdling og optællere i Caretakerprojektet. Inden generalforsamlingen arrangeres en

fugletur til Tamosen og Suserupgårdens marker. Vi går en tur i området og observe-

rer fuglene langs Susåen og i det åbne landskab ved nordsiden af Tystrup Sø, som er

en del af Caretakerområdet Tystrup-Bavelse Naturpark. Vi håber på store vingefang

som Havørn, men ellers er den smukke Lille Skallesluger helt sikkert i området ved

Suserupgård på den tid af året. Vi nyder den medbragte kaffe i fugleskjulet ved Ta-

mosen, og drager videre til Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27 for at spise

vores medbragte frokost i forbindelse med generalforsamlingen

Generalforsamling i DOF-Vestsjælland. Søndag den 5. februar

Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, lokale 202, Frederiksvej 27, 4180 Sorø

13.00 – 14.00 Frokost – Medbragt madpakke kan spises.

Generalforsamlingen begynder kl. 14.00

Vi serverer kaffe. Øl og vand kan købes.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Beretning om lokalafdelingens virke.

3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse.

4. Fremlæggelse af handlingsplan og budget for 2012 til godkendelse.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

6. Valg af revisor.

7. Valg af medlemmer og suppleanter herfor til DOF´s repræsentantskab.

8. Forslag til konsekvensændring af vedtægterne. Ændringen er til

paragraf 2: Hjemsted, som skal ændres til Sorø i.s.f. Kalundborg

9. Forslag fra medlemmerne.

10. Eventuelt.


Forslag fra medlemmerne skal fremsættes skriftligt og begrundet over for bestyrelsen

senest tre uger før mødets afholdelse. Den samlede dagsorden med indkomne forslag

offentliggøres på hjemmesiden senest to uger før.

Medlemmer af bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Kandidater til lokalafdelingens

bestyrelse opstilles af denne eller ved skriftlig indstilling fra mindst fem medlemmer.

Eventuel indstilling af kandidater følger reglerne for forslag fra medlemmerne.

Skælskørområdet. Søndag den 12. februar. Mødested: Nedkørslen til campingplad-

sen ved Skælskør Nor. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf.

58196641/40336641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til an-

dre lokaliteter, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse

gæs og svaner. – Husk varme drikke.

Ørnens dag på Fugledegård ved Tissø søndag den 19. februar

Tag familien med på tur og oplev ørnene på Vestsjælland, når Ørnens Dag bliver af-

holdt den 19. februar. I området ved Fugledegård vil der fra kl.10-14 være ornitologer

parate til at vise de ørne frem, der måtte opholde sig i området. I løbet af dagen vil vi

forsøge at arrangere mindre ture i privatbiler ud i Åmose-området.

Om vinteren er der ofte mange Havørne, der holder til i Tissø-området, ligesom om-

rådet også tiltrækker mange andre rovfugle som f.eks. Kongeørn, Rød Glente og

Vandrefalk. Tit ses også store flokke af rastende gæs på markerne omkring Tissø, og

der raster mange forskellige slags ænder i området.

Fugledegård ligger ned til bredden af Tissø og danner til daglig udgangspunkt for na-

turformidling i området. Der er gode parkeringsforhold, ligesom der er mulighed for

at nyde sin medbragte madpakke ved Vikingehuset eller inden døre i varmen.

Adressen er: Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede.

Turledere: Mette Lauritzen, tlf. 28 94 53 70, Henrik Wejdling, Rolf Lehrmann, Jette

Reeh og Gerth Nielsen. Der vil være mulighed for at låne kikkert og teleskop, men

medbring gerne selv.

Foredrag om Malta og fuglene. Onsdag den 7. marts. Sted: Holbæk Bibliotek. Tid:

kl. 19.00-21.30

Malta er et kendt og yndet turistmål, hvor også mange danskere nyder ferien, men det

er ikke nogen ferie for rovfugle, storke og mange andre fugle, som passerer det lille

ørige i Middelhavet på deres træk mellem Europa og Afrika. Malta er en af de sorte

pletter på landkortet over illegal jagt på fugle, men nu har organisationer som BirdLi-

fe Malta i nogle år organisere internationale lejre for fuglebeskyttelsesfolk, som

kæmper for at sikre fuglene fri passage. En af lederne i de halvårlige lejre er den dan-

ske journalist og ornitolog Ole Friis Larsen, som også er medlem af hovedbestyrelsen

i Dansk Ornitologisk Forening. Han fortæller om fugletrækket og kampen mod illegal

jagt på fugle på Malta og andre steder i Europa.


Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen

Tlf.: tlf. 40 31 12 62

Tur til Asnæs. Søndag d. 4. december. Mødested: Parkeringspladsen ved Havnemark

kl. 10:00 Vi ser hvad der er af fugle på fjorden og i skoven.

Tur til Røsnæs. Søndag d. 22. januar Mødested: Parkeringspladsen ved Røsnæs

Havn kl. 10.00. Netop her i den koldeste årstid har jeg tit oplevet et specielt fugleliv

her ved havnen. Når vi har beset det længe nok, går vi en tur langs stranden.

Tur til Skarresø og Lille Åmose. Søndag d. 26. februar. Mødested: Kalundborg

Vandrerhjem kl. 10:00. Vi tager ud for at se på ørne. I årets første måneder har hav-

ørnene travlt med at bygge på reden, bl.a. i Skarresø. Vi går en tur i skoven og går

ned til bredden af Skarresø. Hvis der er tid og lyst, kører vi derefter til Hallebyore og

ser på alle de fugle, der samler sig i den øverste del af Lille Åmose.

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Island. Landskaber, fugle og hvaler. Torsdag den 2. Februar. Henrik Wejdling vi-

ser billeder og fortæller. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Has-

lev. Tid: kl. 19.30.

Bestyrelsesmedlemmer - se DOF-Vestsjællands hjemmeside:

www.dof-vestsjaelland.dk Eller Bladsmutten 2/2011

Tegning Leif Tureby



Gamle svinger Tekst og foto: Finn Molsted, Skælskør

Ringen har siddet der altid, dvs. i de

otte –ni år ”vores” Sølvmåge er kom-

met i haven, har den haft en diskret,

men alligevel tydelig aluminiumsring

om højre ben – højre tarse hedder det i

min fuglebog, og ringen er selvfølgelig

et ringmærke.

Sommetider har vi brugt mærket til at

genkende mågen, f.eks. når der ind

imellem går uger, hvor vi ikke ser den,

og så pludselig er den der igen – eller

er det den? Jo, ringen er der, den er god

nok! Eller når der af og til dukker

”fremmede” måger op, og der opstår

tumult ved skålen med kattepimler –

det foretrukne mærke fra Netto. Store

og små måger flagrer omkring, snart i

hastig flugt til alle sider bort fra plad-

sen, bortset fra én, der står selvsikker

tilbage: Sølvmåge, ring om højre ben,

jo, den klarede skærene også denne

gang.

Men hvad mon der står på ringen?

Godt nok er mågen og vi så fortrolige

med hinanden, at det kan lade sig gøre

at færdes i haven på samme tid, med

respektfuld ro og indbyrdes afstand. Og

ud over det med at holde afstand har

jeg måttet vænne mig til at gå uden

stråhat - den kan mågen altså bare ikke

klare, så flygter den! Tam er den altså

ikke, så ringen er ikke sådan lige til at

aflæse.

En god tele på fotoapparatet løste op-

gaven, se bare fotoet. Faktisk måtte der

endnu et foto til, fordi alle tal ikke

kunne ses på én gang, og så var den

der: 4216146. Og Zool. Museum, Co-

penhagen står der også på ringen. Så vi

gik på nettet og ind på Zoologisk Mu-

seums site for at finde en måde at gen-

melde mågen på.

Det var nu ikke sådan lige til at finde

frem til, så vi sendte en mail til en til-

fældig af de mailadresser, vi fandt på

kontaktsiden. Det virkede! Senere har

jeg lært, at man skal google på ”ring-

mærkningscentralen”. Så skulle alt væ-

re ligetil.

Men vi fik svar og gjorde store øjne:

Ringmærket som unge på Helleholm

(Sydøstspidsen af Agersø) 5. juni

1982!! Den er næsten tredive år gam-

mel!

Gamle svinger, godt gået. Så kan man

vel nok tage stråhatten af, hvis det let-

ter stemningen.


Ringmærkning – hvordan Af Lene Smith

Ringens nummer blev sendt ind til

Ringmærkningscentralen ved Statens

Naturhistoriske Museum på Køben-

havns Universitet. Det var det Finn

Molsted gjorde, og det er præcis det

man skal gøre, hvis man ønsker oplys-

ninger om en ringmærket fugl. Man

kan også indsende ringen, hvis man

finder en død fugl med ring. Tilbage-

meldinger på genfund af ringmærkede

fugle er med til at give viden om fugle-

nes færden, levealder mv

Ringmærkning - en dansk opfindelse

Ringmærkning af fugle er en dansk op-

findelse. Det var overlærer Hans Chri-

stian C. Mortensen fra Viborg, som i

1899 fandt på ringmærkning af fugle,

og som siden hen har været en stor vi-

denskabelig succes på verdensplan.

Ringmærkningen af vildtlevende fugle

udføres af Zoologisk Museums frivilli-

ge ringmærkere, som led i museets

forskning. Der ringmærkes årligt ca.

60.000 fugle, heraf et antal sølvmåger.

I dag ringmærkes der i Danmark under

retningslinjer, hvor hver eneste ring-

mærkning har et specifikt formål, som

er beskrevet i et godkendt projekt. DOF

deltager også i ringmærkning af fugle i

udlandet fx i Ghana og bidrager der-

med til spredning af metoden og nytte-

værdien af ringmærkningsarbejdet.

Tur til Unteres Odertal i Tyskland i Pinsen den 25. - 28. maj 2012 Med Dof- Storstrøm

Oderdalen er en international naturpark på 1170 km2, hvor der yngler mere end 140

arter. Pris for turen er kr. 3.350,-,

Teknisk rejsearrangør er Ørslev Gruppe- og Specialrejser A/S, medlem af Rejsega-

rantifonden nr. 1711. Turen gennemføres som grupperejse og afvikles med 36 delta-

gere heraf 2 guider. Af hensyn til pladsreservation på hotellet er der bindende tilmel-

ding 10. marts 2012. Depositum kr. 970,- opkræves af Ørslev Rejser.

Turledere: Ole Friis Larsen og Rene Christensen. Gruppens kontaktperson er Holger

Jensen 5599 6345, der er ansvarlig for at oplyse om Ørslev Rejsers almindelige regler

for grupperejser, som er gældende for denne tur.

Tilmelding til Birte Ehlers på 5485 7526/2146 6456 eller e-mail: [email protected]

Modtagelse af tilmelding via e-mail vil blive bekræftet.

Yderligere information se: http://www.dof-storstroem.dk/

mailto:[email protected]


www.dof-vestsjaelland.dk

Seniortur til Sorø den 11. januar

Se side 38

Vintermøde i Sorø den 18. januar

En aften i skovenes tegn med Henrik Wejdling

Se side 38

Fugledegård ved Tissø

Familietur på Ørnens Dag den 19. februar Se side 40

Haslev og Kalundborg Lokalgrupper

Se side 41

Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø

http://www.dof-vestsjaella/

bladsmutten 4 2011

Documents