børn med særlige behov (og særlige kompetencer)
DESCRIPTION
Børn med særlige behov (og særlige kompetencer) . Fokus på de tosprogede børn i den danske folkeskole. Oplæggets kernespørgsmål . Hvorfor italesættes tosprogede børn ofte som børn med særlige behov (eller problembørn)? Hvilke særlige behov er der tale om? - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
![Page 1: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/1.jpg)
Børn med særlige behov (og særlige kompetencer) Fokus på de tosprogede børn i den danske folkeskole
![Page 2: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/2.jpg)
Oplæggets kernespørgsmål • Hvorfor italesættes tosprogede børn ofte som børn med
særlige behov (eller problembørn)? • Hvilke særlige behov er der tale om? • Hvilke særlige sproglige kompetencer bringer de tosprogede
med sig, og hvordan kan skolen tilgodese disse?
![Page 3: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/3.jpg)
Det første spørgsmål er dog:• Er J. Norman Jørgensen ikke bare endnu en halal-hippie, når
han beskriver ”de sure gamle mænd” og det særdeles intolerante danske sprogsamfund?
![Page 4: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/4.jpg)
Hvorfor er vi intolerante? • Vi accepterer ikke større udtalemæssige variationer af vores
sprog • Sproget tilnærmer sig en form for middelklassekøbenhavnsk • Dialekter og perkerdansk forkastes som værende mindre værd og
tilhørende ” de dumme” • Vi har svært ved at forstå mennesker med udtalevarianter, der
afviger fra normen
![Page 5: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/5.jpg)
Hvorfor er vi intolerante? • Politikerne afskaffede tilskuddet til modersmålsundervisningen
i 2001 – betød en reel afskaffelse af modersmålsundervisningen i skolerne
• Den offentlige diskurs omkring de tosprogede tager sig ikke sjældent ud som følger:
![Page 6: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/6.jpg)
En diskursanalyse (kort)
Teksten s. 82 i ”Andetsprogsdidaktik”:Lær dog sprogetI ”dags dato” på TV2 17/10 var der et indslag om nogle unge
kriminelle palæstinensere, der skulle udvises efter endt fængselsstraf. Der var et interview med den enes forældre. Det undrede mig meget, at de efter som oplyst ti års ophold i Dk stadig ikke talte dansk. Jeg mener, at hvis man ønsker at bo og vise interesse for det land, man er kommet til, så er det første, man lærer, sproget, så man kan blive integreret. Dette har måske også noget at gøre med de unges kriminelle adfærd.
BT 21.okt.1999
![Page 7: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/7.jpg)
Lag 1 – deiksis
Argumenterende tekst – lav grad af dialogicitet (få andre stemmer) Hvordan skabes kohærens? en del antagelser og påstandeTekstens logik er bygget op omkring en kausal og en betingende
relation (hvis de unge ikke kan sproget, bliver de kriminelle – integration og sprogforståelse indenfor andetsproget er uløseligt knyttet til hinanden)
Der er det pragmatiske subjekt (skribenten) Der er de semantiske agenter/subjekter (forældrene til de unge
kriminelle, de unge selv)Metaforiserede/slørede subjekter er myndighederne (kommer til syne
i teksten ved den passive verbalkonstruktion ”der skulle udvises”
![Page 8: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/8.jpg)
Lag 1 - modalitet
Teksten er evaluerende i høj grad Teksten støtter et særligt sæt værdier (værdien om sproget som
integrerende m.m.
![Page 9: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/9.jpg)
Lag 2
Avisartikel bragt i BT Relativ stor udbredelse, modtageren er alle læsereHenvender sig særligt til indvandrere og herunder særligt dem, der
ikke vil lære sproget Debatskabende tekst (tekstens funktion) Holdningstilkendegivende tekst (funktion) Kommunikerer mere eller mindre direkte med en hel række andre
tekster (mundtlige og skriftlige) Med andre ord: indgår i den større diskurs omkring tosprogede, deres
sprog og deres status i samfundet
![Page 10: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/10.jpg)
Lag 3
Teksten er med til at give unge indvandrere en særlig identitetHermed hænger teksten sammen med den sociale praksis, hvor
diskursen (italesættelsen af unge indvandrere som gruppe) i vores tilfælde defineres og bestemmes af en dansk læserbrevsskribent i BT
Andre semantiske og handlende subjekter i denne diskurs er de unge indvandrere selv, politikere. Deres stemmer tilsammen udgør diskursen, som en diskursanalyse sætter sig for at analysere
![Page 11: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/11.jpg)
Partnersamtale 2 og 2 (ca. 10 min.)
Ud fra teksten til i dag, definér begreberne og forskellene imellem dem:
Flersprogethed
dobbelt etsprogethed tosprogethedmodersmål ANDETSPROG
FREMMEDSPROG
![Page 12: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/12.jpg)
Sproget – én model
Sprogets psykologiske funktion - kritisk
sproglig bevidsthed
Lag 3: Indlejret i magtforhold - Diskurs
som social praksis
Lag 2: Formålsbestemte
handlinger - Diskursiv praksis
Sprogets sociale funktioner
lag 1: Mønstre – (korrekthed)
Diskurs som tekst
Sprogets indretning: lyde og strukturer – grammatik, syntaks,
fonologi m.m.
Fokus på sprogets funktionelle og kommunikative
aspekter
Sproget som socialt skabt og skabende
samt som et kreativt middel til dannelse og udvikling af identitet
![Page 13: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/13.jpg)
Mini-kursus i portugisisk
Vamos á praia; preciso falar com voce. Tenho problemos com meu marido/ minha mulher.
Grammatik, syntaks og udtale Den sociale funktion Den psykologiske funktion
![Page 14: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/14.jpg)
Skolens disciplinerende logik (Laura Gilliam) • Eleverne skal først isoleres fra deres sociale kontekst, dernæst
neutraliseres i forhold til klasse og etnicitet, så skal de standardiseres som (ens) elever, dernæst differentieres i forhold til skolens egne logikker og kapitalformer (tilpasningsgrad), så disciplineres (meget psykologisk) og til sidst problematiseres
![Page 15: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/15.jpg)
Lighedsideologien • Alle skal vurderes ud fra de samme kriterier, der er knyttet til
skolens forestilling om det gode middelklassemenneske • Etnicitet nedtones• Standarddansk er lige med status og begavelse • Man skal også kunne sidde stille, høre efter…• Differentiering sker i henh. gode og dårlige cirkler• Negative cirkler er som bekendt svære at bryde med
![Page 16: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/16.jpg)
Oppossitionel identitetsadfærd • Manglende anerkendelse fra skolen fører til, at drengene
søger anerkendelse hos de andre børn • Drengene kan ikke opfylde skolens ”fælles mål”, og derfor
følger de en alternativ agenda, der kan skaffe dem:• Alternativ status, der findes i sociale kategorier som køn,
etnicitet og religion
![Page 17: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/17.jpg)
Oppossitionel identitetsadfærd
Skolen overser, ”at drengene spiller et andet spil, hvori deres adfærd er logisk og meningsfuld – at de på socialt kompetent vis og med praktisk sans forsøger at navigere i drengefællesskabet. I stedet forstås drengenes adfærd som tegn på manglende sociale kompetencer, empati og selvdisciplin.” (Gilliam 2007)
![Page 18: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/18.jpg)
Et lidt halal-hippie-agtigt svar:
Tosprogede børns behov er ikke anderledes end dansk børns behov: de har behov for anerkendelse
![Page 19: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/19.jpg)
Anerkendelse af…• Deres etnicitet, køn og religion • Deres kultur • Deres sproglige kompetencer • Kontrastivt beredskab • Mellemtrin på andetsproget er ikke fejl! • Andetsproget er under udvikling (intersprog) • Udtalemæssige varianter er ikke lige med dårlig begavelse • Deres modersmåls betydning for sprogtilegnelsen • Deres evne til at skifte kode og låne fra modersmålet eller andre
sprog
![Page 20: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/20.jpg)
Diskurser • Der er en forskerdiskurs, der er enig omkring en del ting ang.
Sprogtilegnelsen, eks. Det integrerede syn på andetsprogstilegnelsen
• Der er en populær samfundsdiskurs (til dels forstærket af politikerne), hvor den dobbelte etsprogethed er synet på sprogtilegnelsen
![Page 21: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/21.jpg)
Sprogsyn I
• Norm om dobbelt etsprogethed• Betragtes af mange som den mest ideelle form for
tosprogethed
• Individet behersker begge sprog lige godt uafhængigt af kontekst
![Page 22: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/22.jpg)
Sprogsyn II• Norm for integreret tosprogethed• Her betragtes sprogene hos den tosprogede ikke som
separate størrelser
• Barnet benytter hele sin sproglige kompetence og tilpasser sprogbrugen efter konteksten
![Page 23: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/23.jpg)
Konklusion • Skolen kan med fordel kaste et kritisk blik på dens egen
disciplineringslogik, hvor vi som mål alle skal være lige (lighedsideologi)
• Dansklæreren kan med fordel integrere de tosprogedes særlige kontrastive beredskab i sprogtilegnelsen
• Læreren kan med fordel anerkende de tosprogedes identitetskategorier, der har med køn, etnicitet og religion at gøre
![Page 24: Børn med særlige behov (og særlige kompetencer)](https://reader036.vdocuments.pub/reader036/viewer/2022062520/568165b6550346895dd8b366/html5/thumbnails/24.jpg)
Et par links
7 ambitiøse mål...
den københavnske middelklasse (satire)