brdr. mØller a/s - csr rapport 2015 · introduktion (side 3) 1. virksomhedsprofil – brdr....

http://auktion.maskinbladet.dk/auction_details.php?auction_id=10517

[BRDR. MØLLER A/S - CSR RAPPORT 2015] Side 2

RESPEKT GENNEMSIGTIGHED ANSVARLIGHED ÆRLIGHED BÆREDYGTIGHED

INDHOLD

INTRODUKTION (SIDE 3)

1. VIRKSOMHEDSPROFIL –

BRDR. MØLLER A/S

2. BRDR. MØLLERS

VÆRDIGRUNDLAG

3. STAKEHOLDERE

4. STRATEGISKE

MÅLSÆTNINGER

5. BRDR. MØLLERS

ORGANISATION

6. MILJØMÆSSIGE AKTIVITETER

I 2015 (SIDE 24)

> TILSLUTNING TIL GRI & FN’

GLOBAL COMPACT

> DET ØKOLOGISKE

FODAFTRYK

7. SOCIALE AKTIVITETER I 2015

(SIDE 35)

> ET SOCIALT REGNSKAB

> BRDR. MØLLERS SOCIALE

KAPITAL

8. DET ØKONOMISKE (SIDE 39)

> BRDR. MØLLERS

MILJØOMKOSTNINGER

9. CSR – PLANER OG FAKTISKE

RESULTATER

10. OM BRDR. MØLLERS CSR

RAPPORT 2015 (SIDE 56)

> CSR RAPPORTENS

DATAGRUNDLAG

> FORMELLE OPLYSNINGER

> ORDFORKLARINGER

> GRI INDIKATOR STATUS

> KILDER & NOTER



INTRODUKTION

Dette er Brdr. Møllers første CSR rapport, der dækker perioden 1.1. – 31.12 2015.

Det er med stor glæde, vi nu udsender denne CSR rapport. Den skal ses i

forlængelse af vores indledende CSR Basis-Rapport 2014, hvor vi etablerede

rammerne for vores CSR arbejde. Her etablerede vi 3 strategiske hovedområder –

TQM, vækst og CSR.

På alle 3 områder har vi i 2015 set positive resultater. Vi har set en vækst i

virksomhedens balancesum, to af vores ledere Simon Hald og Jesper Sonnenborg

har begge med succes deltaget i Projektlederuddannelsen, og vi har i årets løb

medvirket ved flere spændende opgaver. Der er altså sat mange gode tiltag i søen,

som vi tror på vil styrke vores fremtidige position på markedet. Den store

udfordring har været på økonomisiden, hvor vi har måttet konstatere et underskud

i 2014/2015 på godt 5 mio. kr. Vi betragter dette resultat som højest

utilfredsstillende. 3 indbyrdes forbundne sager har medvirket til det negative

resultat. Det sidste årsregnskab vi har aflagt for perioden 1. maj 2015-31.12. 2015,

viser dog et tilfredsstillende resultat med et overskud på 2,8. mio. kr.

I 2015 har vi formelt tilsluttet os FN’s Global Compact og Global Reporting Initiative

(GRI). Det er begge verdensomspændende organisationer, som stiller væsentlige

krav til vores CSR rapportering på områder som menneskerettigheder, miljø,

medarbejderforhold og strategier. De krav danner baggrund for vores CSR

rapportering i 2015 og de kommende år. I 2015 har vi fortsat de initiativer, vi

søsatte i vores CSR Basisrapport – større fokus på vores forbrug af ikke-fornybare

ressourcer, indsatser overfor de udsatte grupper i samfundet og fokusering på

vores brændstofforbrug. Vi ved også der ligger et stort arbejde foran os – og det

glæder vi os faktisk til at komme i gang med.

Niels Juul Rene Skau Bjørnsson

Direktør Bestyrelsesformand



1. VIRKSOMHEDSPROFIL – BRDR. MØLLER A/S

”Der er ikke en plan B, fordi der ikke er en planet B”

BAN KI-MOON

FN’s Generalsekretær

Brdr. Møller A/S er en mindre/mellemstor entreprenørvirksomhed

beliggende i Brabrand ved Århus. Vi arbejder indenfor jord, vej og kloak

i forbindelse med fjernvarme, kloakering, byggemodning m.v. hvor

aktiviteterne primært foregår i det østjyske område. Virksomheden er

mere end 50 år gammel og siden 2012 ejet 100% af søskendeparret Sanne

Juul og Mads Juul Møller via holdingselskabet SAMA. I 2015

beskæftigede vi 48 mennesker. Vores vision er, at – Brdr. Møller A/S i

fremtiden vil være en regional entreprenørvirksomhed baseret på et

bæredygtigt grundlag, mens vores mission består i at udvikle os til en

spiller med spidskompetencer indenfor flere områder, herunder en

målrettet satsning på udvikling af miljømæssige forretningsområder.

Vi er medlem af Dansk Byggeri og DANVA (Dansk Vand- og

Spildevandsforening), der begge er interesseorganisationer indenfor

branchen. Herudover har vi tilsluttet os FN’s Global Compact og Global

Reporting Initiative (GRI), og er certificerede efter både ISO 14001 og

OHSAS 18001.

Brdr. Møller arbejder med bæredygtighed som en helt afgørende

kerneværdi, hvor vores ledelsesfilosofi er den tre-dobbelte bundlinje –

den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje. For de

kommende år er vores overordnede målsætninger at arbejde målrettet

med at få indarbejdet Total Kvalitetsledelse (TQM), vækst og CSR som

lysprikker for virksomhedens fortsatte positive udvikling.



2. BRDR. MØLLERS VÆRDIGRUNDLAG

Nogle kalder det Codes of Conduct, andre for Etiske Retningslinjer – hos Brdr. Møller A/S kalder vi simpelthen organisationens værdigrundlag for

vores Grundlov. Denne Grundlov indeholder de helt grundlæggende værdier, som vi ønsker, skal gennemsyre alle vore forhold internt i

organisationen, såvel som i forholdet til personer udenfor organisationen. Det er dette værdisæt, vi har formuleret i Brdr. Møllers Grundlov, der

er retningsgivende for vores faktiske adfærd.

Grundloven indeholder de helt basale værdier, som vi gerne vil være kendt for, og som vi ubetinget forudsætter som grundlaget for vores

virksomhedsdrift. Vore kerneværdier er:

Respekt

overfor det fælles og det anderledes

Gennemsigtighed

mht. de informationer vi afgiver

Ansvarlighed

for vores aktiviteter og de mennesker vi

samarbejder med

Ærlighed

i alle de sammenhænge vi arbejder i

Bæredygtighed

som grundlag for vores forretningsaktiviteter

Gennem disse værdier ønsker vi, dels at signalere hvad vi står for, dels at signalere noget om den måde, vi arbejder på i organisationen. Det

bidrager til at skabe klarhed og synlighed for os selv og for vores stakeholdere. Alle i organisationen har mulighed for at vende disse etiske

retningslinjer med direktionen med henblik på at afklare forhold omkring disse, og har tilgang til disse via vores internetside. Til gengæld

forventer vi så også, at de overholdes. En manglende overholdelse af Brdr. Møllers Grundlov vil i første omgang medføre en advarsel fra

ledelsens side, og i gentagelsestilfælde kan det være grundlag for en afskedigelsessag. Værdier er altså noget, vi tager alvorligt hos Brdr. Møller

A/S – de er simpelthen grundlaget for vores forretning.



3. STAKEHOLDERE

Vi har valgt at lægge en bred snitflade mht. vore stakeholdere. Vi anerkender fuldt ud, at

mange forskellige mennesker, organisationer og interessegrupper har en legitim interesse i

den måde, vi driver virksomhed på. Den interesse vil vi også gerne kvittere for ved at

inddrage et bredt spektrum af de stakeholdere, vi opfatter som ”vores”. Vi har valgt vore

stakeholdere ud fra kriterier som økonomiske relationer, miljømæssige påvirkninger,

ansættelse o.l. Men vi er gået endnu et skridt videre, idet vi også har identificeret de

kommende generationer som en af vores legitime grupper af stakeholdere. Denne gruppe

har vi valgt, bl.a., fordi kun få inddrager de behov, de ønsker og de muligheder, som vi

ønsker vore børn og børnebørn skal kunne nyde godt af. Det vil vi gerne gøre, netop fordi

vores ledelsesmæssige fokus må være en blanding af kortsigtede og langsigtede valg, når vi

taler om bæredygtighed hos Brdr. Møller A/S. Når vi derfor ønsker at omlægge vores

energiforsyning til mere vedvarende energikilder, er det primære mål faktisk ikke at

reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren – det primære mål er derimod, at

overlade en jord til de kommende generationer, der gør dem bedre stillet, end den vi

overtog - og det sker bl.a. gennem en reduktion af drivhusgasserne. På denne måde bliver

reduktionen af drivhusgasserne heller ikke slutmålet, men derimod midlet til at nå målet - at

overlade en mere bæredygtig jord til vore efterkommere. På den måde mener vi også, at

CSR arbejdet får god mening for alle vore medarbejdere og vore andre stakeholdere.

Vi forsøger på forskellig vis at engagere vore stakeholdere f.eks. gennem

informationsmøder for medarbejderne, gennem økonomisk støtte til forskellige

organisationer, gennem en tæt dialog og Partnering aftaler med vore kunder og

samarbejdspartnere, gennem udsendelse af nyhedsbreve, gennem etablering af vores nye

webportal der informerer om virksomhedens forhold, gennem vores Linkedin og Facebook

profil, hvor alle har en chance for at komme til orde, ved at deltage i kurser og konferencer,

hvor vi mødes med leverandører osv. Vi er kort sagt interesseret i en dialog med alle de, der

har en legitim interesse i vores virksomhed, og vi har selvsagt et ønske om i fremtiden at

indgå i et stærkt og konstruktivt samspil med de stakeholdere, vi har identificeret.



MEDARBEJDERE

Vores medarbejdere er Brdr. Møllers vigtigste ressource. Det er først

og fremmest gennem vores medarbejdere, vi er i stand til at levere

kvalitet, skabe vækst og få vores CSR arbejde til at fungere. I alt 48

ansatte omregnet til heltidsansatte var beskæftigede hos Brdr. Møller,

heraf 4 kvinder. Af disse 48 havde 23 en funktionæransættelse. Det

betød en produktion, målt på timeantallet, på i alt 58.143 timer. Vi fik

budt velkommen til 16 nye medarbejdere og måtte sige farvel til 8

ansatte. I 2015 har 4 medarbejdere endvidere haft barselsorlov. Vores

samlede lønudbetalinger til vore medarbejdere udgjorde 13,5 mio. kr

(inkl. pension). I forbindelse med medarbejdernes pensionsordninger

betales 8% af Brdr. Møller, hvilket beløb sig til kr. 949.272, mens

medarbejderne selv betaler 4%. I 2015 blev der registreret 3.265 timers

sygefravær svarende til 435 dage eller 5,6% af den samlede arbejdstid.

Vi har her haft 3 medarbejdere ansat under særlige forhold (paragraf

56 samt fleksjob) og en enkelt langtidssygemelding, som tilsammen

har betydet 744 timers fravær. Vi brugte endvidere 1.749 timer på

uddannelse af vore medarbejdere. Minimumslønnen i branchen var i

2015 på kr. 123,90. Brdr. Møllers aflønning lå et godt stykke over dette

niveau. Der har i øvrigt ikke været tilfælde af diskriminering, tvunget

arbejde eller brud på menneskerettighederne o.l. mht. medarbejderne.

I 2015 har vi foretaget den almindelige APV (Arbejdspladsvurdering),

og via et selvstændigt initiativ fra vores Arbejdsmiljøgruppe, er der

gennemført en trivselsundersøgelse. Herudover har vi også i 2015 haft

en antropolog og en erhvervspsykolog til at bidrage med udviklingen

af vore medarbejderes trivsel på arbejdspladsen. Vi kan se, at der ud af

trivselsundersøgelsens 729 svar er 19 negative tilbagemeldinger, eller

2,5% af det samlede antal svar. Ud af de 19 svar vejer specielt mundtlig

og skriftlig information tungest med hver 4 svar. Det vil vi gerne rette

op på i de kommende år.



LEVERANDØRER

I 2014 gennemførte vi en screening af vores leverandører, der

udgjorde mere end 2% af Brdr. Møllers indkøbsomkostninger. Vores

politik er, at nye faste leverandører også skal screenes for deres måde

at håndtere arbejdsforhold, miljøhensyn, klima m.m. I 2015 er der

derfor ikke gennemført screeninger af vores leverandører. Disse vil

imidlertid blive udført med regelmæssige mellemrum.

Vi har samlet set omkring 100 vareleverandører, som vi regelmæssigt

samarbejder med. Det drejer sig om virksomheder som STARK A/S,

Brdr. Dahl A/S samt mange andre. Vi har også andre typer af

leverandører som f.eks. kursusleverandører, leverandører af

underentreprisearbejde, maskinleverandører osv.

I 2015 købte vi for kr. 17.480.00 i lokalområdet hos vore leverandører

(Postnr. 8000 – 8260) svarende til cirka 37% af vore indkøb.

LOKALSAMFUNDET

Lokalsamfundet definerer vi som de naboer og andre, vi har i

umiddelbar nærhed af vores hovedkvarter på Edwin Rahrsvej 77 i Århus

samt de nærområder, hvor vi gennemfører vore projekter. Vores

hovedkvarter er beliggende i et industriområde, så en direkte

påvirkning af mennesker i beboelsesejendomme er derfor også meget

begrænset. Vi har således ikke påvirket lokalsamfundet (her beboere i

området omkring Edwin Rahrsvej) mht. de projekter, vi varetager, idet

disse foregår udenfor det nære lokalområde. Lokalområdet har heller

ikke været involveret i vores drifts- og udviklingsaktiviteter. Når vi

gennemfører projekter i et andet område udenfor vores lokalområde,

forsøger vi altid på forhånd, at informere om de ting, der skal foregå,

og som eventuelt vil kunne påvirke lokalområdet og dets beboere i

form af gener mht. problemer med til- og frakørsel, støj og transport

o.l. Det sker gennem udsendelse af information i lokalaviser, gennem

direkte skriftlig information til de postkasser, der eksisterer i

lokalområdet og gennem skiltning. Vi har dog ikke inddraget

lokalområdet, når det gælder udførelsen af vores drifts- eller

udviklingsaktiviteter. Vi vil gerne involvere os i de aktiviteter, der

foregår i lokalsamfundet og er på forskellig vis også engageret heri.

FINANSIELLE INSTITUTIONER

Vores finansielle samarbejdspartnere er Danske Bank A/S og Saxo

Bank A/S. Hvad angår de garantier, vi stiller i forbindelse med

kontraktindgåelse o.l., anvender vi her Tryg Forsikring A/S. De

finansielle transaktioner har her været af yderst beskeden størrelse, idet

vi kun har registreret et omkostningsforbrug på knapt 13.000 kr. i 2015.

Til gengæld har vi haft finansielle indtægter på mere end 200.000 kr.



KUNDER, PARTNERE…

Vore kunder er dels de organisationer, som kontraherer med os,

hvor vi fungerer som hovedentreprenør på et projekt, dels de

virksomheden som vi samarbejder med som underleverandører

(underentrepriser). Vore kunder stammer primært fra lokalområdet,

og har omfattet organisationer som Vejdirektoratet, Aarhus

Kommune, AarhusVand og mange andre store og små virksomheder

i årenes løb. Partnering og partneringaftaler er en del af vores måde

at arrangere os på med vore samarbejdspartnere. Igennem en

Partneringaftale binder vi os nærmere sammen med vore kunder

end gennem ”normale” entreprisearbejder, og vi styrker herved vore

samarbejdsrelationer betragteligt. Der sker ikke igennem disse

normale kontrakter en screening for om menneskerettighederne

overholdes i forbindelse med arbejdets udførelse. Det betragtes som

givet.

Vore kunder møder vi bl.a. i forbindelse med afgivelse af tilbud,

gennem informationsmøder, netværksaktiviteter o.l., og vi anser vore

kunderelationer for at være en afgørende vigtig faktor både førhen,

men i lige så høj grad i fremtiden. Det er gennem vores

kunderelationer, vi skal bygge fremtidens virksomhed, og sådanne

relationer hviler i høj grad på de værdier, som vi mener at

repræsentere hos Brdr. Møller A/S; respekt, ansvarlighed og kvalitet i

opgaveudførelsen. Vi tror også, at vore kunder sætter pris på de

værdier, vi repræsenterer.

Igennem de nye tiltag der er iværksat i 2015, indførelse af formelle

målsætninger, mål og strategier på kvalitetsområdet, CSR mv. er det

vores håb, at vore kunder vil tage godt imod disse aktiviteter, som

netop har til formål at styrke vores position på bl.a. kundeområdet.



DET OFFENTLIGE

Vi ser også samfundets instanser – myndigheder og andre

organisationer - som vigtige spillere i forhold til Brdr. Møller A/S. Der

er således et overlap, idet en del af vores omsætning netop stammer

fra entrepriser udført for det offentlige. I modsætning til mange andre

lande anser vi ikke korruption o.l. for at være et reelt problem i

samarbejdet med offentlige instanser i Danmark. Der har kun været

meget få, enkeltstående sager af denne art overhovedet i Danmark.

Den konklusion dækker også vore erfaringer i samspillet med de

offentlige myndigheder. Det foregår professionelt og gnidningsløst. I

princippet vil der naturligvis være en risiko for korruption, da Brdr.

Møller A/S jo har mange samarbejdsrelationer netop med offentlige

virksomheder. Vi tager skarpt afstand fra enhver form for sådanne

korruptions - eller korruptionslignende metoder i forbindelse med

projektudbud mv. Et samarbejde hviler på tillid og gensidig respekt –

korruption befordrer det modsatte.

EJERNE

Virksomhedens ejere er naturligvis en afgørende vigtig del af Brdr.

Møller A/S’s identitet. Det er gennem vore ejere, bestyrelsen og

direktionen, vi får skabt det formelle grundlag for virksomhedens

fortsatte succesfulde udvikling. Kun gennem ejernes fulde opbakning

til vores CSR arbejde er det muligt at skabe bæredygtige resultater i

fremtiden. Denne opbakning er heldigvis til stede, og det der skal

drive vores fremtidige udvikling – den konstatering gælder fra

bestyrelsen til de enkelte medarbejdere.

GRÆSRØDDERNE

Græsrødderne, i forhold til Brdr. Møller A/S, er alle de organisationer, vi

kommer i kontakt med bl.a. gennem vores CSR arbejde, og det er bl.a.

hos disse græsrodsgrupper, at vi ser de første tegn på forandringer, der

måske kan påvirke virksomhedens drift. Vi støtter økonomisk op om

græsrodsaktiviteter, f.eks. gennem annoncering og gennem vores

økonomiske støtte til for eksempel den lokale idrætsklub.



KONKURRENTER

Vi konkurrerer som regel gennem åbne eller lukkede licitationer med

vore konkurrenter om entrepriseopgaver primært i størrelsesordenen

0,1 mio. – 100 mio. kr. De konkurrenter vi har, er bl.a. virksomheder som

VAM A/S, Danjord A/S og Per Årsleff A/S. Vores konkurrenter er i visse

tilfælde også sammenfaldende med vores partnere, fordi vi ofte indgår

i Partneringaftaler i større konsortier, der betyder, at vi samarbejder om

større entrepriser. Derfor betragter vi det også som meget vigtigt, at vi

har et godt forhold til vores konkurrenter – og samarbejdspartnere.

Vi hilser naturligvis konkurrence meget velkommen – det er en

forudsætning for at få tingene udført mest effektivt og billigst. Vi

mener også, vi har forudsætningerne for at møde vore konkurrenter på

fremtidens markedsplads gennem vores satsning på Total

Kvalitetsledelse, vækst og CSR og, ikke mindst gennem vores effektive

medarbejdere.

DE FREMTIDIGE GENERATIONER

De fremtidige generationer er en del af virksomhedens stakeholdere,

og vi har ment det afgørende at medtage netop denne gruppe, fordi

vores CSR-arbejde faktisk tager sigte på at skabe et mere bæredygtigt

grundlag for de kommende generationer. Når vi siger, vi ser

virksomheden som et system, så betyder det bl.a., at vi i udformningen

af vore målsætninger, ved tilrettelæggelsen af vores ressourceforbrug,

ved vores vedvarende fokus på at forbedre miljøforholdene, både har

de umiddelbare økonomiske gevinster for virksomheden for øje, men

også ser disse tiltag som en del af en lang kæde, der gør, at vi kan

levere bæredygtige resultater til glæde for vores børn og børnebørn.

Derfor er de kommende generationer også vigtige stakeholdere, når vi

træffer beslutninger hos Brdr. Møller A/S. De er med til at styrke vores

fokus på både kort- og langsigtede målsætninger.



LEDELSEN

Ledelsen i Brdr. Møller A/S består af vores bestyrelse,

direktør, administrative chefer og formænd. Udformning og

ændring af virksomhedens værdigrundlag, målsætninger og

strategier er et område, der i første række varetages af

direktør Niels Juul i et tæt samarbejde med virksomhedens

øvrige ledelse. Direktør Niels Juul er familiemæssigt

forbundet med virksomhedens indehavere som onkel til

Sanne Juul og Mads Juul Møller.

Roller som idégenerator, igangsætter og visionsdanner sker

via Niels Juul i et samspil med mange andre mennesker i

organisationen, mens roller som transformator og

igangsætter af de strategiske elementer til praktisk dagligdag

er lagt i hænderne på de enkelte formænd og de

administrative chefer. Alle medarbejdere kan i øvrigt komme

med forslag til vores ledelsesgrundlag på de regelmæssige

informationsmøder, vi afholder. De endelige beslutninger

mht. vores fremtidige værdigrundlag, målsætninger og

strategier træffes af bestyrelsen.

Niels Juuls tilgang til ledelse er at være ”til stede”, både når

det gælder besøg på de forskellige byggepladser, ved direkte

deltagelse på messer og udstillinger mht. nye maskiner og

produkter indenfor entreprenørbranchen, gennem deltagelse

i interne mødeaktiviteter, gennem igangsætning af

udviklingsaktiviteter ol.



Direktionen er delvis fastlønnet, idet der også er tilkoblet

resultatløn til den samlede lønsum. På bestyrelsesniveau er

der ikke etableret nogen form for resultataflønning. Den

resultatmæssige del af aflønningen hviler på aftaler mellem

bestyrelsen og de enkelte ledende medarbejdere. Ledelsen i

Brdr. Møller A/S er primært rekrutteret fra lokalområdet, som

vi her definerer som Århus og omegn.

Ledelsesinformationer er en vigtig del af det grundlag, der

arbejdes ud fra. Vi tilstræber, at ledelsen hele tiden er

opdateret på de væsentlige forhold, der kan have en

indflydelse på organisationens aktiviteter, herunder vores

CSR arbejde. Direktionen ser disse informationer som et

middel til bl.a. ved at være på forkant med de nyheder der

forekommer på maskin- og teknologifronten, gennem

deltagelse i danske og udenlandske messer og

informationsmøder. Vi har her endvidere etableret en ny

digital platform for vore aktiviteter gennem vores nye

webside, vores LinkedIn og Facebook profiler.

Ledelsen, i form af direktør Niels Juul, Arbejdsmiljøudvalget

og Kvalitets- og CSR chef Sanne Juul, foretager løbende

eventuelle korrigerende tiltag, såfremt der måtte være behov

for det mht. identifikation og evaluering af sociale eller andre

problemer.



4. STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER

I virksomheden erkender vi behovet for at arbejde langsigtet og strategisk, og vi har her formuleret en strategisk tidshorisont, der dækker

perioden 2015 – 2020. Indenfor denne periode har vi formuleret en række overordnede strategiske målsætninger, som vi ønsker at realisere.

Disse overordnede strategiske målsætninger har vi formuleret på tre områder:

TOTAL KVALITETSLEDELSE

VÆKST OG

VIRKSOMHEDENS SAMFUNDSANSVAR (CSR)

Disse tre områder danner, som nævnt, vores strategiske lysprikker for

virksomhedens udvikling i perioden 2015- 2020. Vi har ikke tidligere

formaliseret vores strategiske arbejde, men selv om denne ikke har

været skrevet ned, eller diskuteret i et større forum, har vi altid vidst i

hvilken retning, vi skulle gå.

Nu får denne strategiske forståelse et mere formaliseret udseende i form af en beskrivelse af vores værdigrundlag, vore konkrete strategiske

målsætninger og vores arbejde med at indføre moderne ledelsesstandarder som ISO 14001 og OHSAS 18001.

Vi er helt bevidste om, at det kommer til at tage tid, inden værdier, standarder, visioner og mål er på plads i organisationen, men vi har

tegningen til fremtidens Brdr. Møller A/S, og vi vil arbejde intenst og målrettet på at nå disse strategiske målsætninger.

I den kommende tid vil vi tage fat på at få transformeret disse målsætninger til mere konkrete mål på udvalgte områder. For en

entreprenørvirksomhed er det selvfølgelig vanskeligere at fastsætte sådanne (årlige) mål end for mange andre virksomheder, fordi vores samlede

ordrebeholdning ikke er kendt på det tidspunkt, hvor vi skal fastlægge disse mål. Samtidig er vi også undergivet svingninger i konjunkturerne og

den lokale økonomiske aktivitet, hvilket også er med til at besværliggøre fastlæggelsen af absolutte og konkrete mål. Det betyder omvendt ikke,

at det ikke giver mening at fastlægge sådanne mål på det økonomiske, miljømæssige og sociale område, og vi har da også taget hul på arbejdet

med dette. Vi mangler dog stadig et godt stykke, inden vi står med et helt færdigt program, hvor vi har defineret de mål, vi ønsker at koncentrere

os om, hvordan vi måler disse, og hvordan vi så får fulgt op på disse mål. Det arbejder vi videre på i fremtiden og planlægger, at vi i 2017 står

med et samlet katalog af målsætninger og mål, som vi vil bruge som en del af vores styringsredskaber i fremtiden. Vi har begyndt processen, og i

det følgende har vi skitseret de tre strategiske målsætninger, vi vil tage udgangspunkt i – Total Kvalitetsledelse, Vækst og CSR.




Brdr. Møller A/S har gennem tiden været kendt for at levere kvalitetsarbejde, og det agter vi at blive ved med - også i fremtiden. Vi vil også gerne

fremtidssikre denne indsats, og det gør vi gennem et bevidst arbejde med Total Kvalitetsledelse (TQM - Total Quality Management). Total

kvalitetsledelse definerer vi hos Brdr. Møller A/S som:


”en gennemgribende indsats for at skabe

kontinuerlige forbedringer internt i

organisationens kultur og processer, og

eksternt i forhold til virksomhedens

serviceydelser og øvrige samspil

med omgivelserne.”

Vores kvalitetsarbejde tager, med andre ord, udgangspunkt i det forhold, at vi til stadighed kan forbedre tingene. Det betyder også, at begreber

som innovation og Lean Management er vigtige dele af vores kvalitetsopfattelse. Innovation har til formål at skabe forbedrede og mere

økonomisk effektive processer i organisationen, og Lean Management har i realiteten de samme mål. Vi har derfor valgt at arbejde med et fælles

begreb for alle disse dele – Total Kvalitetsledelse.

Samtidig er vores kvalitetsarbejde rettet mod både at skabe kvalitet i forhold til vore ”interne” kunder dvs. vore medarbejdere, som hver især er

afhængig af at de foregående led i kæden, til vore eksterne kunder og øvrige interessenter, hvis projekter og opgaver vi gerne vil udføre i

overensstemmelse med de forventninger, der bliver stillet til os. TQM omfatter derfor også en gennemgribende måde at arbejde på i

organisationen ved siden af overholdelse af leveringsfrister og arbejdet med tolerancer, kalibrering, materialekvaliteter osv. Vi satser med andre

ord på total kvalitet i alle de aktiviteter, vi varetager i og udenfor organisationen.



VÆKST

I mange år har Brdr. Møller A/S fungeret fint som en mindre/mellemstor entreprenørvirksomhed med base i Århus området. I fremtiden vil vi

gøre en indsats for at skabe en mere synlig vækst. Vi mener, vi har et godt potentiale at arbejde ud fra for at realisere denne vækst, og vi mener

også, at vort værdigrundlag, og vores målsætninger for fremtiden, vil gøre denne vækst mulig. Vi anser dog, dybest set, ikke væksten for at være

et mål i sig selv. Vores vækst skal derimod funderes på et bæredygtigt grundlag, hvor vi konstant fokuserer på både at sikre indtjeningen, men

også sikrer at vore aktiviteter bliver udført på en ansvarlig måde. Vi skelner derfor også bevidst mellem kvantitativ vækst og kvalitativ vækst Vi

ser her vækst som:

VÆKST

”en positiv udvikling i antal medarbejdere,

omsætning, kunder og lignende kvantitative

størrelser, men også som ”vækst” hos de

mennesker vi indgår i et samspil med –

”vækst” hos vore medarbejdere der deltager i

kurser og uddannelsesforløb, ”vækst” i den

stolthed der er forbundet med at arbejde for

Brdr. Møller A/S, ”vækst” i den anerkendelse

vi modtager fra vore kunder, når vi afleverer

et arbejde der kvalitetsmæssigt er udført efter –

eller over – forventningerne”

Som det fremgår, er den vækst, vi ønsker at skabe i de kommende år derfor også tæt forbundet med både vores CSR arbejde og vores arbejde

med TQM – tingene går hånd i hånd. Vi vil ikke skabe vækst for enhver pris, men derimod gennem en bæredygtig udvikling og en bevidst

satsning på at levere et kvalitetsbevidst stykke arbejde, arbejde på at realisere en sund vækst. Gennem vores vækststrategi vil vi satse på at

udvikle virksomhedens potentiale endnu mere – gennem etablering af en ny informationsplatform, gennem uddannelse, gennem anvendelse af

moderne teknologi og gennem en bevidst satsning på kvalitet. Disse faktorer skal være med til at sikre, at denne vækst også bliver realiseret i

perioden 2015-2020.




Brdr. Møller A/S har gennem årene været kendt som en tryg og god arbejdsplads. Men vi erkender også, at en moderne virksomheds ansvar i

dag rækker længere end til os selv. Vi må også tage ansvar for vores rolle i det system, vi indgår i og overfor de mennesker og organisationer, vi

kommer i kontakt med. Vi er også bevidste om at for at kunne fungere på fremtidens marked, og for at tilgodese behovene hos de fremtidige

generationer, er det afgørende, at vi arbejder på et bæredygtigt grundlag. Derfor har vi også i de kommende år valgt at gøre arbejdet med CSR

(Corporate Social Responsibility) til en hjørnesten i vores måde at drive forretning på. I den sammenhæng vil vi arbejde ud fra et

forsigtighedsprincip, der tilsiger, at vi tager truslen om potentielle negative miljømæssige påvirkninger alvorligt ved vore valg. Såfremt sådanne

væsentlige potentielle risici måtte være til sted, vil vi gøre, hvad vi kan for at afbøde disse eller foretage de nødvendige projektændringer. Hos

Brdr. Møller A/S definerer vi CSR som:


”en ansvarlig optræden og handlen overfor

medarbejdere og andre stakeholdere med

henblik på at sikre at mere bæredygtige

miljøløsninger implementeres, at de sociale

relationer styrkes, og at vi til stadighed er i

stand til at opnå økonomiske resultater, der

sikrer virksomhedens fortsatte eksistens og

udvikling.”

Miljø, socialt ansvar og økonomisk rentabilitet bliver derfor også nøgleområder for vores arbejde med fremadrettet at implementere CSR ideen

hos Brdr. Møller A/S. Miljø og socialt ansvar har i lang tid været diskuteret – og i visse tilfælde også realiseret – i flere europæiske virksomheder,

men vi er selvsagt også klar over, at der ude omkring i verden er lande, hvor disse forhold ikke kan genfindes i en virksomheds strategigrundlag.

Vi betragter det som en klar fordel at være en del af et samfund og en kultur, hvor disse forhold tages alvorligt, og vi mener også, at vi som

virksomhed har en forpligtelse til at arbejde med at realisere de samfundsmæssige målsætninger, der gælder på disse områder. Når vi taler om

miljø, ser vi os derfor også som led i en kæde, og ikke som et fritsvævende element der er fritaget for enhver form for ansvar. Vi tager ansvaret

på os.



5. BRDR. MØLLERS ORGANISATION

Brdr. Møllers A/S’s organisation er en projektorienteret organisation, hvor hoved- eller delentrepriser for fremmed regning er det helt

dominerende område i vores funktioner. Vi arbejder inden for entreprenørbranchen, hvor områder som jord- og rørarbejder i forbindelse med

fjernvarme, kloakering og byggemodning hører til de væsentligste indsatsområder.

I 2015 beskæftigede vi i gennemsnit 48 medarbejdere, heraf 4 kvinder. Entreprenørbranchen er, som det ses, helt overvejende mandsdomineret,

bl.a. fordi der ofte kræves en større fysisk indsats. Samtidig har arbejdet med traktorer og gravemaskiner m.m. traditionelt været et område, som

har haft større tiltrækningskraft på mænd end på kvinder. Kulturen hos Brdr. Møller A/S er derfor også klart karakteriseret ved at være en

mandsdomineret kultur. Vi må her erkende, at der eksisterer nogle historiske, fysiske og kulturmæssige barrierer, der skal overvindes, før vi

begynder at se en mere ligelig repræsentation mellem kønnene indenfor entreprenørbranchen. Af de 4 kvinder vi har ansat, er de 3 således ansat

indenfor administrative funktioner.

Generelt er Brdr. Møller A/S’s kultur præget af en god omgangstone, en vilje til at hjælpe hinanden, og et opbakning til de strategiske

målsætninger, som danner baggrund for virksomhedens fremtidige udvikling.

Organisationsstrukturen er vist på næste side i juridisk såvel som i forretningsmæssig sammenhæng. Den nuværende struktur blev dannet i 2012,

da Sanne Juul og Mads Juul Møller overtog alle aktierne i Brdr. Møller A/S.

VÆRDIKÆDEN

Vore aktiviteter ligger placeret i forskellige trin af den normale værdikæde, der kan identificeres med byggeaktiviteter. Vi udfører f.eks.

byggemodning som ligger i den forreste del af værdikæden, og samtidig udfører vi også f.eks. kloaksanering, der må betragtes som aktiviteter i

den sidste del af værdikæden.

I sin grundstruktur er Brdr. Møllers værdikæde forholdsvis simpel, idet vi ikke har særligt mange støttefunktioner eller

produktudviklingsaktiviteter. Vi producerer først og fremmest serviceydelser i organisationen, og de fleste funktioner foretages i forbindelse med

virksomhedens aktiviteter (”scope 1”) eller de opstrømsaktiviteter vi har (”scope 2” og ”scope 3”) jf. figuren på side 33.



BRDR. MØLLERS ORGANISATIONSSTRUKTUR

Bestyrelse

Direktør Niels Juul

Kvalitets- og CSR chefSanne Juul

Økonomichef Tina Nielsen

Kalkulations- og entrepriselederOle Andersen

EntrepriselederSimon Hald

EntrepriselederErik M. Eriksen

EntrepriselederJesper Sonnenborg

EntrepriselederJørn Møller

EntrepriselederKnud Erik Nielsen

EntrepriselederJimmy Rasmussen

FormandMads Juul Møller

PladsformandSteen Friland

FormandJens Peter Frisenette

FormandSteen Nielsen

FormandErik Jensen

Medarbejdere



ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN

Arbejdsmiljøorganisationen hos Brdr. Møller består af to led, dels vores Arbejdsmiljøudvalg, dels Arbejdsmiljøgruppen. I Arbejdsmiljøudvalget

træffes vigtige beslutninger om de forebyggende aktiviteter, vi planlægger, de erfaringer vi har gjort, og de ting der skal sættes i søen for at

bevare et trygt og godt arbejdsmiljø. Det er derfor også et vigtigt forum for os. Herudover har vi også en Arbejdsmiljøgruppe som står for

koordinationen til de enkelte byggepladser mv. hvor det daglige arbejde udføres. I oversigtsform ser vores arbejdsmiljøorganisationen ud som

vist på figuren nedenfor.

Selvom der er pligt til at oprette denne arbejdsmiljøorganisation for virksomheder med over 35 ansatte, betragter vi det ikke som et element, der

er påtvunget os udefra, men tværtimod som et vigtigt redskab til at planlægge, styre og kontrollere den måde vores arbejdsmiljø fungerer på i

virksomheden. Det er altså en vigtigt brik i hele den måde vores tilrettelæggelse af arbejdsmiljøet foregår på. Vi ser samtidig Arbejdstilsynets

vejledning på området som et vigtigt redskab ved udførelsen af dette arbejde. i



BRDR. MØLLERS LEDELSESMODEL

I vores CSR Basis-Rapport for 2014 lancerede vi den ledelsesmodel, vi vil arbejde med i fremtiden – den tredobbelte bundlinje, hvor vi fokuserer

på vores miljømæssige, sociale og økonomiske indsats og resultater.

Vi har nu også fået indarbejdet vores teknologiplatform til at understøtte arbejdet, herunder vores Internetløsning og Facebook side. Det giver

blandt andet en mulighed for en direkte kommunikation med mange af vore stakeholdere, og det varmer, når vi modtager en sådan Facebook

besked fra en anonym trafikant:

"Jeg har haft en dejlig positiv (og lidt skræmmende)

oplevelse i trafikken. Jeg kom kørende ude ved den nye

rundkørsel ved Malling og ser et skilt ved vejen, hvor

der stod ”Folk på vejen – 20 km”. Ja, det var ikke svært

at læse, men åbenbart har mange ikke overholdt dette.

Min hastighed kom selvfølgelig ned på de 20 km., og

så fik man lige en ”thumbs up” fra Brdr. Møllers

arbejdere.”

Vores arbejde med CSR skal ses i sammenhæng med

vores certificeringer efter ISO 14001 (miljøledelse) og

OHSAS 18001 (arbejdsmiljø) og ikke mindst vores

tilslutning til FN’s Charter Global Compact og Global

Reporting Initiative (GRI). De forpligter os alle til at

yde en ekstra indsats for at udvise både social

ansvarlighed og en miljørigtig adfærd.

Vi vil arbejde med denne ledelsesmodel gennem

uddelegering, kursustilbud, gennem vores

kommunikation og information til alle i

virksomheden, således at det at tage ansvar for egen

arbejdssituation, bliver en helt naturlig del af arbejdet.



BRDR. MØLLERS LEDELSESMODEL



Governance

Brdr. Møller A/S’s bestyrelse er virksomhedens øverste myndighed,

hvad angår planlægning, styring og kontrol af organisationens

strategiske beslutninger vedrørende de økonomiske, miljømæssige og

sociale forhold. Den taktisk/operative del af dette arbejde varetages af

Brdr. Møller A/S’s direktør i samarbejde med ledende medarbejdere.

Niels Juul har som direktør det økonomiske ansvar for virksomhedens

operative resultater. Dette ansvar er ikke uddelegeret til de enkelte

projektledere og formænd i organisationen.

Den nuværende bestyrelse er sammensat efter at en af virksomhedens

stiftere, Jørn Møller, der i 2012 lavede et generationsskifte med sine to

børn Sanne Juul og Mads Juul Møller, hvorfor der altså er en

familiemæssig tilknytning mellem tre af bestyrelsens fire medlemmer.

Det sidste medlem, direktør René Skau Bjørnsson, er professionelt

rekrutteret, og har ikke anden tilknytning til virksomheden end rollen

som bestyrelsesmedlem. Hverken Rene Skau Bjørnsson eller de øvrige

bestyrelsesmedlemmer har andre bestyrelsesposter eller andet virke

indenfor entreprenørbranchen. Brdr. Møller A/S’s bestyrelse er derfor

også karakteriseret ved at være en ejer-/familiedomineret bestyrelse

uden repræsentation af virksomhedens stakeholdere – udover

ejerkredsen - eller socialt udsatte grupper o.l.. Det skønnes dog ikke, at

det nævnte personsammenfald vil få konsekvenser for effektiviteten af

Brdr. Møller A/S’s CSR arbejde. Tværtimod kan det opfattes som en

styrke, at to af bestyrelsens medlemmer til dagligt har fingeren på

pulsen, samtidig med at man har muligheden for uformelt at kunne

træffe hurtige beslutninger. Det er selvfølgelig klart, at uafhængighed

principielt ikke er til stede mellem de enkelte ledelsesniveauer, men vi

betragter det mere som et formelt snarere end et reelt problem. Der

har ikke tidligere været interessekonflikter.

Bestyrelsen afholder møder hvert kvartal og ad hoc møder, såfremt der

måtte være forhold, som bestyrelsen skal træffe beslutning om

indenfor en rimelig kort tidsfrist. Bestyrelsen har et godt kendskab til

diverse sociale og sundhedspolitiske forhold, bl.a. via Sanne Juuls

tidligere arbejde som sygeplejerske og sin uddannelse som cand.

scient. san. og den cand. oecon. uddannede Rene Skau Bjørnssons

arbejde i Folketinget gennem 12 år samt nuværende arbejde med

handicappede. Brdr. Møller A/S’s direktør Niels Juul varetager ledelsen

i forbindelse med virksomhedens drift, og står som initiativtager til en

række projekter, herunder certificeringen efter OHSAS 18001 og ISO

14001. I princippet refererer samtlige ledende medarbejdere til Niels

Juul, der igen refererer til bestyrelsen. Niels Juul har, før sit job som

virksomhedens direktør, arbejdet i forskellige funktioner i

virksomheden gennem mere end 25 år. Selve arbejdet med de

projekter Brdr. Møller A/S varetager ledes i den daglige drift af

pladsformænd og projektledere, som er ansvarlige for at udføre de

opgaver, der er skitseret i projektbeskrivelsen, herunder miljømæssige,

sikkerhedsmæssige og sociale forhold.



6. MILJØMÆSSIGE AKTIVITETER I 2015

Vi har derfor specielt sat fokus på følgende områder, som vi vil

arbejde med i virksomheden:

Mål 3: Sundhed og Trivsel

Mål 7: Bæredygtig Energi

Mål 13: Klimaindsats.

Disse mål beskæftiger sig dels med a) arbejdsmiljø (mål 3), dels med

b) klima (mål 7 og 13) som vi allerede nu har på dagsordenen hos

Brdr. Møller. Det betyder ikke, at vi ikke også tager hensyn til de

andre mål i FN’s 17 Verdensmål, de er blot ikke så relevante i

sammenhæng med Brdr. Møllers aktiviteter. Målene passer

endvidere fint ind i de strategiske målsætninger, vi har formuleret

og som implementeres som en del af vores fremtidige målgrundlag.

Den 27. september 2015 vedtog 193 lande, heriblandt Danmark, at

støtte op om FN’s 17 Verdensmål, der er de pejlemærker, der skal

understøtte en global bæredygtig udvikling frem mod 2030. Hos

Brdr. Møller støtter vi fuldt ud op om disse mål. Nogle af målene er

dog mindre relevante i en dansk sammenhæng og i forhold til Brdr.

Møller. Derfor har vi også foretaget en prioritering, hvor vi mener,

vi kan gøre en særlig indsats. Disse mål skal ses som en naturlig

forlængelse af det arbejde, vi allerede gør for at leve op til både

vort eget værdigrundlag, de ISO standarder vi har indført, FN’s

Global Compact og Global Reporting Initiatives standarder for

bæredygtig rapportering. FN’s 17 Verdensmål skal således ses som

en positiv understøttelse af disse mål og aktiviteter.



TILSLUTNING TIL GLOBAL REPORTING INITIATIVE (GRI) OG FN’S GLOBAL COMPACT

I 2015 har vi mere målrettet begyndt vores arbejde med CSR. Det skete bl.a. gennem vores tilslutning til dels FN’s Global Compact, dels Global

Reporting Initiative (GRI).

Brdr. Møller har i 2015 tilsluttet sig FN’s Global Compact, der er et

verdensomspændende CSR Charter med 10 fundamentale principper, som vi har

underskrevet. FN’s Global Compact arbejder med krav til vores rapportering

indenfor både menneskerettigheder, sociale forhold, miljø m.m.

Vi ser det som en naturlig forlængelse af vores CSR arbejde, at gøre FN’s Global

Compact til en integreret del af vores daglige arbejde med at lede projekter, omgås

andre mennesker og tage ansvar. Gennem dette Charter kan vi samtidig være med

til at udbrede de værdier, som FN står for.

I 2015 tilsluttede vi os også Global Reporting Initiative (GRI). GRI arbejder med et

meget krævende regelsæt for CSR rapportering, og er i dag den største

organisation indenfor området, med deltagelse af de mest ambitiøse virksomheder

i verden, når det gælder CSR rapportering.

Hos Brdr. Møller har vi valgt at arbejde med det absolut mest krævende af disse

regelsæt – den såkaldte ”comprehensive model” (G4). Gennem dette arbejde er vi

via GRI sikret, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen indenfor CSR, og er i

stand til at implementere disse uden spildtid.



I 2015 har vi fortsat vores arbejde på det miljømæssige område.

Vi har fået ISO 14001 og OHSAS 18001 på plads i organisationen,

og arbejder videre med disse standarder. Vi har fået et overblik

over vores sortiment af miljøskadelige produkter, og har målrettet

arbejdet på at få reduceret antallet af disse. Vi må også erkende, at

processen tager længere tid, end vi forventede – værdier skal

indarbejdes i organisationen, der skal formuleres målsætninger,

mål og strategier, vi skal have data på plads, der skal udarbejdes

handleplaner osv. Alt det tager tid, og når vores hverdag i forvejen

byder på mange opgaver, er det en udfordring at få enderne til at

mødes. Det betyder ikke noget for vores strategiske retning, men

det betyder, at vi bliver nødt til at se mere realistisk på den

hastighed, hvormed vi kan få indført og operationaliseret

bæredygtighed i organisationen. Det arbejder vi hårdt på at få

styrket. Retningsgivende for dette arbejde vil fortsat være

anvendelse af forsigtighedsprincippet. Der har i øvrigt ikke været

klager over miljøforhold i 2015.

UHELD/ULYKKER

I 2015 blev der rapporteret 3 uheld/arbejdsulykker. Ingen af disse

medførte dog et fravær på over 1 dag. Men en ulykke er en for meget, og

vi tilstræber, at der ikke forekommer en eneste ulykke hos Brdr. Møller. Til

gengæld må vi også sige, at størstedelen af vore jobs, grundet arbejdets

natur, må betegnes som risikojobs.

Ud fra den betragtning må disse 3 ulykker anses for at være indenfor de

praktiske grænser. Det betyder omvendt ikke, at vi accepterer disse. Vores

målsætning er til stadighed at søge at eliminere enhver form for

uheld/ulykke hos Brdr. Møller.



AFFALD

Vi håndterer en del forskelligt affald i forbindelse med vores aktiviteter. Det drejer sig især om gammelt asfalt, betonaffald, jordaffald, grene og

blandet affald.

I 2015 håndterede vi i alt omkring 81.889 tons affald, hvoraf de 1,505 tons var farligt affald (især spildolie), mens den øvrige mængde bestod af

forholdsvis uproblematiske komponenter. Affaldet bestod især af jord, beton og gammelt asfalt, som vi graver op ved rørlægninger mv.

Betonaffaldet udgjorde her 934 tons, mens affald i form af gammelt asfalt udgjorde cirka 60.142 tons. Til sammenligning produceres der årligt

cirka 800.000 – 1.000.000 tons gammelt asfalt i Danmark i 2015. ii Affald, i form af bortkørt jord, udgjorde 92.067 m

3 og diverse affald som grene

o.l. lå på cirka 991 m3.

Asfalt består af stenmaterialer (95%) og et bindemiddel, bitumen (5%). Sidstnævnte bindemiddel fremstilles af råolie, der bliver fremstillet på

olieraffinaderier. Når asfalt graves op i forbindelse med rørlægning osv. transporteres den til godkendte modtagepladser eller asfaltfabrikker,

hvorefter den knuses til asfaltgranulat, der kan genbruges i nye asfaltbelægninger. Gammel asfalt er således 100% genanvendeligt. I et

Miljøprojekt gennemført af Miljøstyrelsen i 2015 fremgår det, at de miljømæssige problemer ved anvendelse af genbrugsasfalt generelt ikke er

store, men at man dog anbefaler en grænse på 1 m til grundvandet ved anvendelse af dette materiale. iii

Senest i år 2017 vil vi forsøge at sikre os, at alt det affald vi håndterer, også bliver kørt til pladser/genbrugsanlæg, hvor den gamle asfalt bliver

oparbejdet til nye belægninger.

ELFORBRUG

Vores elforbrug i 2015 udgjorde i alt 66.879 kwt. Forbruget dækker det el, vi forbruger i hovedkvarteret på Edwin Rahrsvej samt pladsen her (i alt

3 elmålere). For at beregne vores udledninger har vi taget udgangspunkt i den Miljødeklaration som Energinet anvender jf nedenfor. iv Metoden

anvender den såkaldte 125% metode, hvor det antages, at el og varme produceres samtidigt, og hvor der er en varmevirkningsgrad på 125%. I

metoden er der indregnet miljøpåvirkninger fra både transmissions- og distributionsnettet, det gælder også den el, der importeres fra andre

lande. Brændselssammensætningen af én kWh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2015 af 19 pct. kul og brunkul, 6 pct. naturgas, 58 pct. vind,

vand og sol, 13 pct. affald, biomasse og biogas, 0 pct. olie og 4 pct. atomkraft.

Til illustration er der i tabellen nedenfor angivet denne procentvise fordeling i antal kg ved siden af de luftemissioner og de restprodukter, der

opstår i forbindelse med energiforbruget. Metoden er i øvrigt anbefalet af Energistyrelsen.



Miljødeklaration for el leveret til forbrug inkl.

transmissionstab og inkl. distributionstab på 5% Brdr. Møller A/S

2015

Emissioner til luft g/kWt Total (kg)

CO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 202

13.504

CH4 (Metan - drivhusgas) 0,08

5,64

N2O (Lattergas - drivhusgas) 0,003

0,214

Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 205

13.719

SO2 (Svovldioxid) 0,04

2,79

NOx (Kvælstofilter) 0,16

10,70

CO (Kulilte) 0,11

7,39

NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,01

0,97

Partikler 0,01

0,35

Restprodukter g/kWt Total (kg)

Kulflyveaske 6,8

455,3

Kulslagge 1,1

74,9

Afsvovlingsprodukter 2,7

181,7

Slagge (affaldsforbrænding) 8,6

572,2

RGA (røggasaffald) 1,4

94,2

Bioaske 1,0

65,8

Radioaktivt affald 0,11

7,6

Brændsler g/kWt Total (kg)

Kul 66

4.413

Olie 2

120

Naturgas 9

599

Biobrændsler 47

3.165

Affald 47

3.122

Atomkraft (mg uran) (total i gram) 0,13

8,45

Brunkul 1

89



BRÆNDSTOFFORBRUG

I 2015 brugte vi 2.900 liter fyringsolie, 62.000 liter transport diesel, 278.000 liter off-road (ufarvet) diesel og 1.350 liter benzin. Off-road diesel er

en ufarvet diesel, der ikke er tilsat biodiesel, som vi anvender i vore maskiner. Til transportformål bruger vi i stedet en ufarvet transportdiesel, der

er tilsat biodiesel komponenter. Disse biokomponenter reducerer CO2 udledningen med 35%, hvad angår de tilsatte komponenter. v

Brændstoftype Forbrug i liter Kg CO2 pr type Kg SO2 pr type Kg NOX pr type

Fyringsolie 2.900 7.540 kg 2,32 kg 5,22 kg

Off-road diesel 278.000 722.800 kg 5,56 kg 6,116 kg

Transportdiesel 62.000 163.680 kg 1,24 kg 2.976 kg

Benzin 1.350 3.105 kg 0,027 kg 0,89 kg

I alt 344.250 l 897.125 kg 9,417 kg 9,098 kg

I alt

Indtil videre må vi således konstatere, at vores brændstofforbrug helt overvejende stammer fra ikke-fornybare kilder. Det er et problem, som vi

arbejder videre med i de kommende år.

Vi forbruger ikke bare brændstof i selve virksomheden, men vores medarbejdere bidrager også til brændstofforbruget gennem kørsel til og fra

arbejde. I 2014 opgjorde vi på stikprøvebasis dette forbrug, og vi har i vores 2015 rapport brugt disse data til at vurdere de udledninger til

atmosfæren, som denne kørsel giver anledning til. Der er her taget hensyn til de afstande medarbejderne kører, og de biler de bruger for at

kunne tegne et så præcist billede af forbruget som muligt.

Selvom der i princippet er tale om en stikprøve, og dermed en gennemsnitsberegning, er denne stikprøve så omfattende (knapt 40% af

medarbejderne), at vi godt tør sige, at dette billede repræsenterer et estimat på det faktiske kørselsforbrug på en rimelig pålidelig måde. vi I alt

brugte vore medarbejdere således 481.115 km på kørsel til/fra arbejde i 2015. Antages et gns. km forbrug pr. liter på 15 km/l og en fordeling af

diesel og benzinbiler på 10:9 (253.218 km : 227.897 km) fås en CO2 og SO2 udledning som vist i tabellen nedenfor. vii

Brændstoftype Forbrug i liter Kg CO2 Kg SO2 Forbrug i alt

Benzin 15.193 liter 34.944 kg 3,04 kg 32.074 liter

Diesel 16.881 liter 44.734 kg 3,38 kg

Totalt 32.074 liter 79.678 kg 6,42 kg



VANDFORBRUG

Vores forbrug af vand (hovedkvarteret + pladsen på Edwin Rahrsvej) udgjorde 250 m3. Hertil kommer vandforbruget på de pladser, hvor vi

arbejder, hvilket vi skønsmæssigt har opgjort til 50 m3. I alt har vores vandforbrug i 2015 altså udgjort cirka 300 m

3. Dette vandforbrug måles vha.

de 3 vandmålere, der er opstillet hos Brdr. Møller, og vandet ledes efter brug til kommunale rensningsanlæg, hvor det gennemgår en række

mekaniske og kemiske processer, inden det igen ledes ud som overfladevand.

Forbruget af vores vand kommer fra AarhusVand A/S, der er 100% ejet af Aarhus Kommune. Dette vand indvindes via grundvandsmagasiner i det

østjyske område. Prisen for det vand vi forbruger, dækker både over selve vandforbruget men også den efterfølgende behandling på de

kommunale rensningsanlæg – det såkaldte vandafledningsbidrag. I 2015 betalte vi for dette vandforbrug pr m3:

Periode Årligt vandforbrug Takst - vandforbrug Vandafgift til staten Vandafledningsbidrag Samlet pris ex. moms

01.01 – 28.02 2015 0 – 500 m3

10,42 kr. 6,13 kr. 24,32 kr. 40,87 kr.

01.03 – 31.12 2015 0 - 500 m3 10,71 kr. 6,53 kr. 24,87 kr. 42,11 kr.

I modsætning til mange andre lande er vand indtil videre ikke en knap faktor i Danmark, men forbruget i det Østjyske område vil være stigende i

perioden 2015-2020, og da samtidig en del grundvandsboringer er lukket pga. forurenende stoffer, er det en god ide at spare på vores



vandforbrug overalt, hvor vi kan gøre det. I 2015 bar 1/3 af alle grundvandsboringer i Århus området spor efter pesticider, som anvendes i

havebrug og landbrug. viii

Til gengæld er Aarhusvand meget langt fremme med behandlingen af spildevand, når det bl.a. gælder energiforbruget.

På Marselisborg renseanlæg producerer man f.eks. 50% mere el end man forbruger, som så sendes ud til forbrugerne som grøn strøm. Det giver

selvfølgelig også for os nogle fordele af miljømæssig karakter, at vore samarbejdspartnere arbejder med sådanne grønne løsninger.

FORBRUG AF MILJØFARLIGE PRODUKTER

Vi forbruger en lang række hjælpeprodukter i vores arbejde, der indeholder miljøfarlige stoffer. Det drejer sig om rensevæsker, tjærefjerner,

silikone, kobberfedt, diverse sprayprodukter m.f. Ud af vores 173 anvendte produkter har vi 93, der er klassificeret som miljøskadelige. Det antal

vil vi meget gerne have nedbragt og erstattet med mere miljøvenlige produkter. I 2015 har vi foretaget en opgørelse over vores bestand af disse

produkter, og i 2016 er det målet at få reduceret mængden af disse gennem en målrettet indsats. Det er samtidig en indsats, vi vil prioritere

yderligere i de kommende år, således at vi i fremtiden står med et produktsortiment, som vi kun anvender, fordi der ikke er et miljømæssigt

tilsvarende eller bedre alternativ.



DET ØKOLOGISKE FODAFTRYK

Det økologiske fodaftryk måler menneskenes forbrug af

naturressourcer, her præsenteret som hvor meget hver indbygger

forbruger i gennemsnit i hvert enkelt land. Forbruget/fodaftrykket

måles i arealenheder, dvs. det areal, som er nødvendigt for, at

naturen skal kunne forny disse ressourcer. Indikatoren hænger tæt

sammen med begrebet ”bæredygtig udvikling”, og er udviklet for at

kunne måle flere af aspekterne i dette begreb.

Hvor stort fodaftryk hver enkelt af os kan sætte på vores

begrænsede jordklode, uden at dens økologiske kapacitet forringes,

afhænger af hvor mange mennesker, vi er. Jo flere vi er, jo mindre

kan vi hver især forbruge af jordens økologi. Verdens totale fodaftryk

afhænger af verdens befolkningsstørrelse, gennemsnitsforbrug pr.

person samt ressourceffektiviteten.

Indikatoren tager udgangspunkt i, at alle mennesker på jorden har

en tildelt mængde ”plads” eller ressourcer til rådighed. For at

beregne denne "kvote", har man sammenlagt alt produktivt areal

over hele verden og delt det ud på antal indbyggere. Man har

inkluderet dyrkbar jord, græsmarker, bebyggede områder og

søområder. I denne beregning har man "afsat" areal til de 30

millioner arter, som menneskene deler planeten med, og udeladt

dette for det areal menneskene har til rådighed. I tillæg har man

"afsat" 12 procent af den økologiske kapacitet (med alle

økosystemtyper repræsenteret) for at beskytte mangfoldigheden. ix



BRDR. MØLLERS ØKOLOGISKE FODAFTRYK

Såfremt man i resten af verden havde det forbrug, vi har i Danmark, ville der være behov for 4,5 jordkloder til at dække det ressourceforbrug, vi

har, og det affald vi genererer, og det er ifølge en rapport fra WWF fra 2014 kun Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, der ligger

højere end Danmark. Det indikerer, at vi faktisk lever ”over evne”, når det kommer til vurdering af bæredygtig udvikling i Danmark. Det er specielt

her de dyrkede arealer, vores import og vores kødforbrug, der bidrager til størrelsen af det økologiske fodaftryk. x

Hos Brdr. Møller beregner vi ikke det antal jordkloder, vi

forbruger, men ser mere specifikt på vores kulstofaftryk som

en del af dette billede, og vi har allerede en god ide om,

hvor vores forbrug viser sig i det økologiske fodaftryk. Det

drejer sig her specielt om vores brændstofforbrug, både det

vi anvender i virksomhedens drift, og det forbrug der

stammer fra privat kørsel til/fra arbejde. Det forbrug vil igen

sætte sig igennem på den del af det økologiske fodaftryk

der vedrører klimasiden dvs. vores kulstofaftryk jf. figuren

nedenfor.

Når vi opgør vores kulstofaftryk, sker det via måleenheden

CO2 ækvivalenter (CO2-e). Andre drivhusgasser som f.eks.

metan og freon er meget mere ødelæggende for klimaet

end CO2 , og vi konverterer derfor disse gasser til en fælles

størrelse – CO2 ækvivalenter. Det sker med baggrund i, hvor

meget disse gasser skader atmosfæren – det såkaldte GWP

(Global Warming Potential). Opgjort på denne måde kan

vores kulstofaftryk i 2015 beregnes til 999 tons CO2-e. I

denne størrelse er ikke indregnet det affald, vi genererer.

I figuren nedenfor kan dette kulstofaftryk ses fordelt på de 3

”scopes”, som udgør den samlede belastning. xi



7. SOCIALE AKTIVITETER I 2015

I 2015 har Brdr. Møller gennemført en række tiltag på det sociale område både internt i virksomheden og eksternt. Vi støtter en række udsatte

grupper i samfundet gennem De Danske Hospitalsklovne, Kirkens Korshær mf. I alt brugte vi i 2015 cirka kr. 26.000 på socialt arbejde.

Internt har vi igangsat en række aktiviteter for at skabe engagement og teamånd. Det drejer sig bl.a. om inddragelse af vores arbejdsmiljøudvalg

i en række aktiviteter, herunder gennemførelse af en trivselsundersøgelse, som Arbejdsmiljøudvalget selv stod for og månedlige

byggepladsbesøg foretaget af vores arbejdsmiljøkoordinator. Samtidig laver vi også sikkerhedsrunderinger på vores byggepladser og foretager

rapportering af nær-ved ulykker med henblik på at forebygge, at sådanne ulykker faktisk sker. Også nyhedsdeling via vores nyhedsbreve og

møder har været dele af vores indsats for at sikre vores arbejdsmiljø hos Brdr. Møller.

FLYGTNINGE I DANMARK – HVAD GØR VI?

I 2015 så vi for alvor de store flygtningestrømme sætte kursen mod

Europa, herunder mod Danmark. Det var den største strøm af

flygtninge, vi har set siden Den 2. Verdenskrig. Vi så dem gå på de

danske motorveje, vi oplevede problemer med, hvor de skulle

indkvarteres, og vi oplevede en stigende rådvildhed både i EU og i

Danmark overfor, hvordan man skulle håndtere denne massive

tilgang af mennesker på flugt fra krig og økonomisk og social

elendighed.

Over 21.000 mennesker søgte asyl i Danmark i 2015, langt de fleste

fra Syrien – en kraftig stigning ift. de foregående år. Århus

kommune lå i 2015 på tredjepladsen, når det gjaldt om at modtage

disse syriske flygtninge med 306 nye syriske medborgere, Det stiller

krav til samfundet – og det stiller krav til os som virksomhed.

Spørgsmålet er, hvordan kan vi indgå som en del af løsningen?



En af de måder hvorpå man lettest og mest effektivt får integreret disse flygtninge, er ved at lade dem indgå i en dansk hverdag, bl.a. gennem

det at stille arbejdspladser til rådighed. Vi har i Brdr. Møller vendt mulighederne for at være med til at hjælpe både disse flygtninge og Århus

Kommune og har besluttet, at vi i 2016 vil prøve at tilbyde en eller flere af disse flygtninge et arbejde. På den måde søger vi at være med til at

vende en passiv forsørgelse til et aktivt samfundsliv, som forhåbentlig kan være med til at forbedre tilværelsen for disse flygtninge og samtidig

vise, at vi i Danmark mener det alvorligt, når vi sætter ”handling i holdning”.

ET SOCIALT REGNSKAB

For at vise fordelingen af de pengestrømme der tilgår til vores vigtigste stakeholdere, har vi i vores CSR rapport 2015 valgt at vise dette i form af

et ”socialt regnskab”. Det sociale regnskab viser de beløb, der i 2015 er tilgået de enkelte grupper fordelt på leverandører, ledelse, medarbejdere,

aktionærer og virksomheden. Det skal bemærkes, at data stammer fra årsregnskabet 2015, der kun er på 8 måneder

(01. maj – 31. december 2015).



Til vores leverandører har vi udbetalt knapt 47,5 mio. kr. eller 70%, og denne post udgør som det ses langt den størstedel af de udbetalinger, der

er foretaget. Til vores medarbejdere har vi udbetalt knapt 13,5 mio. kr. (lønudbetalinger incl. pension), mens ledelsen har fået udbetalt knapt 4

mio. kr. eller 6% af de samlede udbetalinger. Af det resultat vi skabte i 2015, er 3% eller ca. 1,8 mio. kr. gået til virksomheden i form af overført

overskud, mens den sidste del af udbetalingerne på 1 mio. kr. er gået til vores aktionærer i form af udbytte (1%).

Til det offentlige betaler vi normalt selskabsskat af overskuddet, men da vi i skatteregnskabet for 2014/15 konstaterede et skattemæssigt

underskud, sker der i de følgende år en fremføring af dette underskud til modregning i senere års positive skattemæssige indkomst. Derfor er

vores betalinger, dels i form af skat af årets resultat, dels i form af ændringer i den udskudte skat også negativ i modsætning til de foregående år.

Vi har derfor valgt at udelade det offentlige i det sociale regnskab for 2015. I årsregnskabet for 2015, udgør posten Skat af årets resultat

– 785.592 kr. Det skal endvidere bemærkes, at vi jo herudover betaler moms, afgifter, gebyrer osv. til det offentlige.

Hvad angår udbetalinger til vores finansielle stakeholdere var disse nettobetalinger negative, dvs. vi havde større finansielle indtægter end

udgifter. De finansielle omkostninger udgjorde her kun et mindre beløb på knapt 13.000 kr., hvorfor de heller ikke er inddraget i det sociale

regnskab.

Med hensyn til vores øvrige stakeholdere – de kommende generationer, kunder & partnere, konkurrenter, græsrødder og konkurrenter er disse kun

i mindre omfang relevante at inddrage, da der enten ikke - eller kun i meget begrænset omfang - foregår udbetalingsstrømme til disse grupper.

Vi overvejer dog om vi i fremtidige opgørelser også skal inddrage de kommende generationer, hvor de eksterne miljøomkostninger kunne

fungere som et tilnærmet udtryk for en negativ ”betalingsstrøm” i forhold til denne gruppe.



BRDR. MØLLERS SOCIALE KAPITAL

En anden måde at anskue Brdr. Møllers sociale præstationer på er ved at se på den såkaldte sociale kapital. Den sociale kapital er et udtryk for de

netværk, relationer og forbindelser mellem mennesker og institutioner som Brdr. Møller hviler på og bidrager til gennem vores aktiviteter.

Virksomheder med en positiv social kapital har således nemmere ved at skaffe kvalificerede medarbejdere, de tjener mere, og de bidrager med

mere til lokalsamfundets og medarbejdernes trivsel. Derfor vil vi også gerne hos Brdr. Møller sætte fokus på vores sociale kapital, og hvordan vi

håndterer denne bedst muligt.

Vi er meget opmærksomme på vigtigheden af at opnå en positiv social kapital, og vi vil fortsætte bestræbelserne på at forbedre den sociale

kapital blandt andet gennem nedbringelse af antal sygedage, mere effektiv kommunikation og andre aktiviteter. Vi vil i de kommende år prøve at

videreudvikle en model for opgørelse af den sociale kapital, der giver mening for os og bruge denne som led i vores kommunikation både

internt i virksomheden, men også eksternt til vore stakeholdere.

Den sociale kapital definerer vi foreløbigt ud fra 3 begreber:

- tilhørsforhold (”bonding”), som omfatter, det image Brdr. Møller har

internt og eksternt, det fatter forhold som ”kan folk lide os”, ”er vores

værdier i orden” o.l.

- brobygning (”bridging”) der er et udtryk for, hvor gode vi er til at

skabe relationer i vores netværk

- forbindende (”linking”) dvs. hvor gode vi er til at tale sammen i

organisationen, stoler vi på hinanden osv.

I vores kommende CSR rapporter vil vi forsøge at sætte et lidt

nærmere fokus på vores sociale kapital, således at vi i fremtiden

forhåbentlig kan rapportere om et kvantitativt økonomisk forhold,

hvad angår vores økonomi, vores miljø og vores sociale kapital.



8. DET ØKONOMISKE

I 2015 har Brdr. Møller omlagt sit regnskabsår, så det følger kalenderåret. Det betyder, dels at vi har opgjort et ”normalt” årsresultat 1.5.2014-

30.04.2015, dels et regnskab der løber fra 1.5.2015 – 31.12.2015 (8 måneder). Det økonomiske resultat for 2014/2015 har været meget

utilfredsstillende, og ledelsen vil fremadrettet arbejde på at få stabiliseret og vendt dette negative resultat. Resultatet skyldes primært 3

enkeltstående, men dog sammenfaldende sager, som har haft en alvorlig negativ konsekvens for det samlede regnskab. Vi er meget målrettede

på at få rettet op på dette i de kommende år. Det har så også betydet, at der i perioden 2015/14 og 2014/13 heller ikke er blevet udbetalt

udbytte til ejerne.

Resultatet for den seneste 8-måneders periode 1.5.2015-31.12.2015 har derimod været tilfredsstillende. Nettoresultatet er positivt, egenkapitalen

er blevet styrket, og vi har den største sum af aktiver i virksomhedens historie. Balancesummen har således aldrig været større. I modsætning til

årsregnskabet hvor spørgsmålet er: ”Hvordan er det gået?”, vil vi hellere i vores CSR rapportering vende spørgsmålet til: ”Hvordan kommer det til

at gå?”. Det ser vi som meget mere relevant, og for at markere dette har vi faktisk vendt vores normale grafer på hovedet, således at der nu ,

også visuelt, fokuseres på fremtiden i stedet for fortiden. Der er trods alt der, hvor vi skal slå vore folder i den kommende tid! De mere gængse

grafer med data 5 år tilbage i tiden er dog også medtaget – man kan se dem på side 55. Brdr. Møller har i øvrigt ikke modtaget økonomiske

bidrag fra det offentlige eller andre i regnskabsåret 2015.

AFKAST PÅ DEN INVESTEREDE KAPITAL (AG)

Et af Brdr. Møllers vigtigste nøgletal er afkastet på den investerede kapital. Det tal viser noget om, hvor gode vi har været til at forrente den

investerede kapital. Indtjeningen før skat og renter sættes her i forhold til den investerede kapital, der består af de gennemsnitlige materielle

anlægsaktiver og nettodriftskapitalen (omsætningsaktiver – kortfristet gæld).

Vores mål er her, at vi skal befinde os mellem de 3 bedste indenfor branchen. Nogle af vore konkurrenter har afkastningsgrader på 20%, så vi har

stadig et arbejde at gøre med at forbedre vores økonomiske performance i fremtiden. Det skal bemærkes, at der ikke består en ensartet praksis

mht. opgørelse af afkastningsgraden, hvorfor tallene for vore konkurrenter er tilpasset den måde, hvorpå Brdr. Møller opgør sin afkastningsgrad,

så vidt det er muligt ud fra de offentliggjorte regnskabsoplysninger.



Vores omsætning i regnskabet for 2015 landede på 68.917.270 kr., og bruttofortjenesten udgjorde 6.998.002 kr.

I betragtning af at dette årsregnskab kun omfatter 8 måneder, anser vi dette aktivitetsniveau som tilfredsstillende.

For året 2014/2015 lød omsætningen på 83.450.705 kr.

Vores egenkapital udgjorde 20.086.035 kr., og aktivsummen var på 52.955.168 kr., som vi betragter som et

tilfredsstillende niveau, så vi føler os godt rustede til fremtiden.

Årets resultat for 2015 udgjorde 2.797.196 kr., der blev fordelt med 1 mio. kr. i udbyttebetalinger og 1.797.196 kr. i

overført overskud. Det resultatmæssige niveau så vi gerne hævet i fremtiden.

Efter en svær periode i 2014/2015 føler vi os nu igen parate til at videreimplementere vores strategiske

målsætninger og gøre disse til hjørnestenene for Brdr. Møllers fremtidige udvikling mod en bæredygtig

virksomhedsdrift.



BRDR. MØLLERS MILJØOMKOSTNINGER

I 2015 udsendte FN en rapport, der viste, at såfremt man inddrog alle relevante miljøomkostninger for en række brancher ville flere af disse

faktisk være underskudsgivende.xii Hvis man ser på et mål som naturkapitalomkostinger i procent af omsætningen ville dette for Kvægbrug og

Kornavl udgøre 710%, Kulfyrede Kraft-varmeværker ville udgøre 110%, mens Jern- og Stålproduktion ville udgøre 60%. Der er derfor også en

særdeles god ide at prøve at opgøre, hvor store miljøomkostningerne er hos Brdr. Møller – både dem vi selv afholder (arbejdsmiljøomkostninger

og interne miljøomkostninger), og de omkostninger vi forårsager i omgivelserne (eksterne miljøomkostninger). Kun på den måde er vi i stand til

at få en viden om, hvor vi skal prioritere vores miljøarbejde.

Nogle af disse omkostninger afholdes til formål, som rækker ud over det enkelte år, f.eks. sikkerhedsudstyr, miljøkonsulentydelser og ekstra

partikelfiltre – det er investeringer i fremtiden. Andre omkostninger afholder vi indenfor det enkelte år som f.eks. miljøafgifter, gebyrer vedr.

farligt affald og vandafledningsafgifter, altså driftsomkostninger.

Nogle miljøomkostninger er forholdsvis lette at måle f.eks. miljøafgifter og affaldsgebyrer, mens andre interne miljøomkostninger er beregnede,

eksempelvis det omkostningsforbrug der medgår, når vi afholder møder i arbejdsmiljøudvalget, og når vi håndterer vores affald.

Virksomhedens miljøomkostninger er delt op på hhv. interne miljøomkostninger og arbejdsmiljøomkostninger. De sidstnævnte omkostninger

omfatter beløb, der direkte vedrører den indsats, vi gør i forbindelse med at sikre vores arbejdsmiljø f.eks. arbejdsmiljøkurser, sikkerhedsudstyr,

omkostninger vedr. OHSAS 18001, møder i arbejdsmiljøudvalget osv. Til de interne miljøomkostninger henregnes de øvrige omkostninger som

kan henføres til miljøformål f.eks. kurser, konsulenthonorarer, afgifter og gebyrer o.l.

Målingen af vores eksterne miljøomkostninger er en del sværere at opgøre størrelsen på. Til gengæld er de relevante, når vi skal implementere

vores ledelsesmodel i form af den tre-dobbelte bundlinje. For at kunne prioritere er det selvfølgelig afgørende at vide, hvordan de enkelte

stoffers farlighed i forhold til miljøet ser ud. For eksempel er miljøfarligheden af metangas (CH4) 25 gange farligere at slippe ud i atmosfæren end

kuldioxid (CO2). Hvis de økonomiske skadevirkninger af metan i omgivelserne (eksterne miljøomkostninger) og omkostningerne ved at reducere

udslippet af metan derfor er mindre end 25 gange udslippet af kuldioxid (interne miljøomkostninger) er det forenklet og samlet set en økonomisk

og miljømæssig fordel at reducere dette udslip – men vi behøver i princippet disse interne og eksterne miljøomkostninger for at kunne afgøre

det. Det område vil vi i Brdr. Møller arbejde videre på i de kommende år.



BRDR- MØLLERS INTERNE MILJØOMKOSTNINGER - EKSEMPLER

De interne miljøomkostninger hos Brdr. Møller omfatter en lang række forskellige omkostningsarter. Vi betaler en række miljøafgifter, når vi køber

hjælpematerialer, når vi deponerer affald, når vi køber el. Vi har et timeforbrug for adskillige mennesker, når vi afholder møder i

arbejdsmiljøudvalget, og når vi håndterer affald. Vi betaler for miljøkonsulentydelser, for deltagelse i miljøcertificeringer og medlemskab af FN’s

Global Compact. Vi betaler lønninger til folk, som beskæftiger sig med miljø, sundhed og sikkerhed osv. Der er kort sagt en række omkostninger,

som vi afholder for at leve op til vores miljøansvar – dem vil vi gerne have et overblik over, for kun derigennem kan vi styre dem.

OMKOSTNINGER TIL AFFALDSHÅNDTERING M.V.

I forbindelse med vores håndtering af affald, dels på pladsen ved hovedkvarteret på Edwin Rahrsvej, dels på vore pladser rundt omkring, bruger

vi cirka 17 timer/uge på at håndtere dette affald (gennemsnit). Det svarer til 68 timer/måned eller 573 timer på årsbasis. Såfremt man bruger en

standardtimeløn på 200 kr./time vil det svare til kr. 114.600 på årsbasis. Når vi deponerer farligt affald, skal vi betale gebyrer, Når vi transporterer

vores affald, bruger vi ressourcer m.v. Der er kort sagt en række omkostninger, som vi afholder i forbindelse med vores affaldshåndtering, som vi

skal have styr på i de kommende år, og gerne nedbragt.

MILJØKURSER

Det er vigtigt at alle i virksomheden har et solidt fundament, når det gælder de miljømæssige forhold, vi arbejder med i vores virksomhed. Derfor

er miljøkurser også af stor vigtighed for at bringe vidensniveauet på plads. I 2015 har vi dog gennemført forholdsvis begrænsede tiltag på denne

front, hvor vi har anvendt kr. 6.170 på miljøkurser i årets løb.

VORES ARBEJDSMILJØOMKOSTNINGER - EKSEMPLER

Vores arbejdsmiljøomkostninger omfatter de omkostninger, der medgår til at forebygge, vedligeholde og udbedre forhold vedr. sundhed og

sikkerhed på arbejdspladsen. I disse omkostninger indgår en række omkostningsarter, som er lovbefalede f.eks. indkøb af sikkerhedsudstyr,

afskærmninger osv. Og så indgår der også omkostninger, som vi afholder – ikke fordi de er lovbefalede – men fordi vi gerne vil fokusere på vores

medarbejderes sikkerhed og sundhed, eksempelvis de omkostninger der medgår til at indføre og vedligeholde arbejdsmiljøstandarden OHSAS

18001, miljøkonsulentydelser, nedbringelse af antallet af miljøfarlige produkter osv. Vi afholder disse omkostninger, fordi vi anser

medarbejdernes trivsel, sundhed og sikkerhed for at være afgørende for at sikre en god arbejdsplads.



OMKOSTNINGER TIL SIKKERHEDSUDSTYR

Det er vigtigt, at alle medarbejdere i virksomheden har det lovbefalede sikkerhedsudstyr, som en del af de redskaber vi bruger i vores

arbejdsmiljø, og vi mener også, vi er fuldt på højde med situationen, når det gælder vore medarbejderes sikkerhed. I 2015 registrerede vi således

et forbrug på kr. 173.270 anvendt direkte på køb af sikkerhedsudstyr i forbindelse med vores arbejdsmiljø.

SYGEFRAVÆR

Når man skal vurdere, hvad det koster virksomheden, når medarbejderne har sygefravær, eksisterer der selvfølgelig flere måder at opgøre dette

på f.eks. kunne man bruge a) mistet værditilvækst, b) nettosygefraværsomkostninger eller vha. af c) en standardtimesats på f.eks. kr. 200,-.

Anvender vi det sidste tal havde vi i 2015 et fravær på 3.265 timer svarende til kr. 653.000,-. Det er en stor post for en mindre virksomhed, og det

er et område, vi meget gerne vil have fokus på. Ikke alle disse omkostninger skyldes naturligvis arbejdsmiljøbetingede forhold, men vi ved også

at jo bedre et arbejdsmiljø der er, jo mindre er sygefraværet også. Derfor vil vi også gøre en ekstra indsats i de kommende år for at få nedbragt

antallet af sygedage betragteligt. Det kræver, at vi alle sammen involverer os og finder fælles holdbare løsninger, som sikrer et positivt og

inspirerende arbejdsmiljø.

DE EKSTERNE MILJØOMKOSTNINGER - EKSEMPLER

Brdr. Møllers eksterne miljøomkostinger udgør de omkostninger, som optræder i vores omgivende miljø som følge af vores aktiviteter, men som

vi ikke registrerer i vores bogholderi. F.eks. betyder vores emissioner til atmosfæren gennem vores brændstofforbrug, at temperaturen i

atmosfæren forøges, fordi der dannes et ”drivhuslignende” slør omkring vores klode, som gør det sværere for sollyset at blive reflekteret tilbage

til det ydre rum. Vi får med andre ord en drivhuseffekt. Det betyder igen meget store ændringer i den måde et samfund fungerer på, og dermed

også de omkostninger vi ser som følge af drivhuseffekten. For nogle betyder det længere tørkeperioder, for andre betyder det større

oversvømmelser, og selv om effekterne for Danmark er mindre end mange andre steder, betyder det alligevel en ændring af både temperaturer

og nedbørsforhold i de kommende år. Det betyder så igen øgede omkostninger for at håndtere den øgede mængde nedbør i vores kloaker,

manglende afgrøder på lavtliggende marker, dræning i vores infrastruktur osv. Udledningerne af disse stoffer til atmosfæren betyder også, at vi

vil opleve dødsfald, der direkte eller indirekte er en følge af, at disse stoffer og partikler ledes ud i atmosfæren. I Danmark viser

forskningsresultater, at over 3.000 mennesker årligt dør som følge af luftforurening – det er faktisk 20 gange så mange mennesker, som der

dræbes ved færdselsuheld i Danmark. Hvis vi skal gøre noget ved disse problemer, må selvsagt alle små og store hjul hjælpe til, og vi betragter



det også som en del af vores ansvar at være med til at reducere disse problemer. Hidtil har det kun været større virksomheder som f.eks.

BSO/Origin, Novo Nordisk og Puma, der har fokuseret på disse forhold, men de er ligeså relevante for mindre/mellemstore virksomheder som

vores. Brdr. Møller vil gerne bidrage til at sætte fokus på disse miljøomkostninger.

Det er selvsagt også meget svært at opgøre sådanne forøgede eksterne miljøomkostninger, og der findes mange metoder og opgørelser, der

anvendes for at prøve at vurdere det økonomiske omfang af disse skadevirkninger. Der er selvsagt stor usikkerhed omkring sådanne data, men vi

er her mere interesserede i at prøve at opgøre niveauet for disse omkostninger, snarere end at få en præcis opgørelse. Der findes diverse data,

der kan anvendes, og vi har valgt at tage udgangspunkt i EU projektet EksternE’s data vedr. vores elforbrug, Energinets data for vores

privatkørsel og Transportministeriets data ang. virksomhedens brændstofforbrug. Vi vil senere udbygge dette grundlag til også at omfatte andre

eksterne miljøomkostninger som f.eks. affald, spildevand etc.

Eksterne miljøomkostninger - el

En større analyse har været gennemført i EU for at fastlægge de eksterne miljøomkostninger ved elforbrug og transport – det såkaldte EksternE

projekt. Her fandt man, at disse omkostninger udgjorde 4-7 €c/kwt. når man så på et dansk kulfyret kraftvarmeanlæg. Der er her taget

udgangspunkt i det laveste beløb indenfor dette interval dvs. de 4 Eurocents/kwt. Der er samtidig brugt en diskonteringsfaktor på 3% på at

fremføre beløbene til niveauet i 2015. Efter denne beregning udgjorde de eksterne miljøomkostninger i forbindelse med vores elforbrug i alt kr.

28.591.



Eksterne miljøomkostninger - privat transport

Transport til/fra arbejde er en af de faktorer, der også indgår i vores overvejelser omkring nedbringelse af vores miljøbelastning. I forbindelse

med denne transport forekommer der eksterne miljøomkostninger vedr. luftforurening, klimaforandringer, uheld, vejslid osv. For 2015 udgjorde

disse omkostninger i alt kr. 337.176 xiii

Eksterne miljøomkostninger – virksomhedens brændstofforbrug

Vi forbruger også diesel, fuelolie og benzin i forbindelse med vores drift. Med udgangspunkt i de data vi har brugt for privat persontransport,

udgør de eksterne miljøomkostninger mht. vores benzinforbrug i alt kr. 5.130. Vores forbrug af fuelolie var i 2015 på 2.900 liter, mens vores

forbrug af transportdiesel udgjorde 62.000 liter (35% biokomponenter) og forbruget af Off-road diesel 278.000 liter. Vores eksterne

miljøomkostninger til disse 3 brændsler udgjorde i 2015 her kr. 317.169. xiv

I alt beløb vores eksterne miljøomkostninger sig totalt til kr. 682.936

I vores kommende CSR rapporter vil vi intensivere arbejdet med at få udarbejdet mere omfattende og præcise opgørelser over vores

miljøomkostninger, både de interne og de eksterne miljøomkostninger.



9. CSR – PLANER OG FAKTISKE RESULTATER 2015

I vores CSR Basis-rapport for 2014 redegjorde for nogle af de initiativer, vi planlagde for 2015 og frem. Nogle af disse er realiseret, andre er

skrinlagt, og nogle er endnu undervejs. For at give et overblik over disse initiativer er der i nedenstående tabel oplistet de forhold, vi fremlagde i

vores 2014 CSR Basis-rapport. Som vi også nævnte i denne rapport, sætter vi ”handling i holdning”, og det er først og fremmest på vores

gerninger, vi skal bedømmes. Overordnet set må vi sige, at vi stadig er undervejs, og mange ting mangler endnu at falde på plads, inden vi står

med en fuldt udviklet CSR model baseret på de 3 bundlinjer – den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje. Men vi er på vej, og

vi vil i de kommende år udvikle vores CSR model, således at bæredygtighed bliver virksomhedens bærende DNA i både ord og praksis.

OMRÅDE DET PLANLAGDE VI FOR

2015 (PLAN)

DET GJORDE VI I 2015

(FAKTISK)

FREMSKRIDTSVURDERING

(1 - 5)

FN’s Global Compact Vi vil tilslutte os FN’s Charter Global Compact Vi tilsluttede os dette Charter

Global Reporting

Initiative Vi vil tilslutte os GRI’s CSR standard Vi tilsluttede os denne standard



Økologisk fodaftryk

Vi vil udarbejde det økologiske

fodaftryk for Brdr. Møller

Vi har ikke udarbejdet det samlede økologiske

fodaftryk pga. manglende data, men har

opgjort vores økologiske kulstofaftryk

.

Arbejdsmiljø

Vi vil bearbejde holdninger i

virksomheden for at sikre et trygt

arbejdsmiljø

> Aktiv inddragelse af vores

arbejdsmiljøudvalg

> Trivselsundersøgelse

> Månedlige byggepladsbesøg af

vores arbejdsmiljøkoordinator

> Sikkerhedsrunderinger på

byggepladser

> Rapportering af nær-ved ulykker

> Vidensdeling via nyhedsbreve og

møder

Affald

Vi vil tilstræbe at anvende så mange

genbrugsmaterialer som muligt

Vi anvender stadig ikke genbrugsmaterialer

men til gengæld:

> sorterer vi vores affald

> sætter affaldscontainere op til at

sortere affald på de større

byggepladser mv.



Vi vil se nærmere på

forureningsgraden af den jord der

bortkøres

Al jord miljøklassificeres efter

miljølovgivningen og behandles derefter

Brændstofforbrug

Vi vil uddanne vores medarbejdere i

miljørigtig kørsel

Vi har ikke uddannet medarbejdere i

miljørigtig kørsel i 2015

Vi vil opfordre vores medarbejdere til

samkørsel til/fra arbejde

Vi opfordrer hertil i et vist omfang

Vi vil undersøge mulighederne for at

reducere tomgangskørsel under

arbejdet

Vi har meddelt medarbejderne at

bilerne/maskinerne ikke må holde i tomgang

mere end 3 min. jf. også bekendtgørelse om

tomgangskørsel for Aarhus Kommune. Flere af

vore maskiner er udstyret med sparefunktion.

Energiforbrug

Vi vil forøge andelen af vedvarende

energi i vores samlede energiforbrug,

herunder energi fra vindmølleparker

AURA er vores energileverandør og tilbyder at

levere energi fra vindmølleparker mod en

merpris på 1,25 kr./ kwt. Indtil videre har vi

ikke indgået aftaler af denne type, men

overvejer pt. sådanne

Vi planlægger at anvende solenergi til

opvarmning af vores kontorbygninger

Det gør vi ikke mere. Denne plan er sat på

stand-by.

Vi vil arbejde med adfærdsændringer,

således at stand-by funktioner slukkes

Ikke et punkt vi har arbejdet aktivt med. Vi

slukker al lys og computere, når vi går hjem.

Alle medarbejdere på kontoret bruger

bærbare i stedet for stationære computere.



Vi vil uddanne vore medarbejdere i

mere energibesparende måder at

håndtere vores entreprenørmaskiner

på

Ingen medarbejdere har været på uddannelse i

energisparende tiltag i 2015 men er blevet

instrueret herom via vores nyhedsbreve.

Vandforbrug

Vi vil overvåge vandforbruget på

vores pladser og på hovedkontoret

Det gør vi kontinuerligt

Vi vil ikke bruge postevand i flasker

Vand i flasker er bandlyst hos Brdr. Møller

Miljøfarlige

produkter

Vi vil reducere antallet af miljøfarlige

produkter

Det gør vi kontinuerligt, og vi har fokus på

dette område

Miljøledelse

Vi vil dokumentere vores materiale-

og øvrige ressourceforbrug

Vi er begyndt på dette og er nået et godt

stykke

Vi vil dokumentere vores

affaldsmængde og sammensætning

af denne

Vi er kommet et stykke af vejen bl.a. gennem

dokumentation af vores affaldsstrømme mv.

Knappe ressourcer

Vi vil undersøge, hvor vi kan erstatte

ikke-fornybare materialer med andre

fornybare ressourcer

Vi har påbegyndt processen, men er langtfra i

mål endnu

Emissioner

Vi vil opstille handlingsplaner til

nedbringelse af udledninger til

atmosfæren

Dette arbejde er endnu ikke påbegyndt,

udover omlægning af vores energiforsyning



Whistleblower

Vi vil etablere et Whistleblowersystem

Der er ikke pt etableret et formelt

Whistleblower system, men alle kan frit

diskutere diverse forhold med ledelsen

Beskæftigelse

Vi vil søge at fremme beskæftigelsen

af udsatte grupper

I 2015 har vi samarbejdet med

Produktionsskolerne men herudover er

denne indsats ikke prioriteret

Unge under uddannelse

Mindst 10% af vore unge

medarbejderne skal være under

uddannelse

Det tal er ikke realiseret for 2015, men vi

arbejder videre mod at nå dette mål

Finansiel støtte

Vi vil økonomisk støtte udsatte

grupper i samfundet

Vi har også i 2015 ydet økonomiske

støtte til udsatte grupper som f.eks. De

Danske Hospitalsklovne mf.

Kundetilfredsanalyse

Vi overvejer at udarbejde en

kundetilfredshedsundersøgelse

Denne er endnu ikke blevet udarbejdet



Afkastningsgraden

(AG)

Vi vil være mellem de tre bedste i

branchen målt på afkastningsgraden

Afkastningsgraden var i 2015 på 9%, så vi

har endnu ikke ramt vores målsætning,

men arbejder intenst på dette

Miljøomkostnings-

system

Vi vil opbygge et system der giver os

et overblik over de interne og

eksterne miljøomkostninger

Dette system er vi endnu ikke begyndt

på, men vil udbygge systemet yderligere

i 2016

Regnskabsåret

Vi vil omlægge regnskabsåret, så det

følger kalenderåret bl.a. for bedre at

kunne relatere årsregnskab og CSR

rapport

Vi har omlagt regnskabsåret, således at

der i 2015 er udsendt et årsregnskab, der

dækker 8 måneder



Kvalitet

Vi vil indføre ISO 9001 som kvalitetssystem

Ideerne fra ISO 9001 blev indført i 2015, men da ca. 70% af

denne er sammenfaldende med ISO 14001, har vi indtil

videre besluttet ikke at blive certificeret efter ISO 9001



10. OM BRDR. MØLLERS CSR RAPPORT 2015

I 2015 indførtes et lovmæssigt krav i Danmark om at etablere CSR rapportering for de virksomheder, der er omfattet af Årsregnskabslovens

§99a fra og med 2016. Det krav gælder de 50 største danske virksomheder, mens de øvrige 1.050 virksomheder omfattet af reglerne skal

begynde deres CSR rapportering senest i 2018. Det sker på baggrund af et vedtaget EU direktiv om afgivelse af oplysninger om ikke-finansiel

information. På trods af at Brdr. Møller ikke er omfattet af dette regelsæt, er vi allerede nu i gang med vores CSR arbejde, så vi føler, vi står godt

rustet til at imødegå de kommende udfordringer.

Vores CSR Rapport 2015 er udarbejdet i overensstemmelse med de rapporteringskrav og anbefalinger, der er udstedt af Global Reporting

Initiative (GRI) efter den såkaldte GRI G4 model. Denne organisation stiller nogle af verdens mest vidtgående krav til aflæggelse af CSR

rapporter, og matcher vores egne ambitioner om en åben og gennemsigtig dialog med omverdenen.

GRI har to måder at rapportere på – enten gennem at fremstille CSR rapporten efter ”kernekriterier” , eller gennem en mere omfattende model,

de såkaldte ”gennemgribende kriterier”. Vi har valgt at afrapportere efter sidstnævnte standard. Herudover formulerer GRI visse

rapporteringsstandarder på området, jf. nedenfor. Vi har bestræbt os på, så godt som muligt, at følge disse, og opfatter disse kriterier som

værende de ledetråde, vi strukturerer CSR rapportens udformning og indhold efter.

GRI’s Rapporteringsstandarder

1.) Rapporteringsindholdet, der omfatter:

a) inddragelse af stakeholdere

b) rapportering i en bæredygtighedskontekst

c) væsentlighed

d) fuldstændighed og

2.) Rapporteringskvaliteten, der omfatter:

a) en afbalanceret rapportering

b) sammenlignelighed

c) præcision

d) afgivelse af tidstro information

e) klarhed i rapporteringen og

f) pålidelighed (reliabilitet)



GRUNDDATA

Til brug for vores CSR rapport 2015 foreligger der en række grunddata, som dels er opgjort via konkret statistik- eller bilagsmateriale, dels

er beregnede størrelser. I den følgende tabel er angivet det beregningsgrundlag mv., vi har brugt i forbindelse med CSR Basis-rapportens

udarbejdelse. Nogle data er meget præcise, f.eks. honorering for konsulentarbejde via fremsendte fakturaer, andre data er mindre præcise,

men alligevel relevante. Det gælder f.eks. data i forbindelse med opgørelse af de eksterne miljøomkostninger. Fra og med vores

rapportering for 2016 vil vi tilrettelægge CSR rapporten således, at de regelmæssigt genkomne informationer vedrørende virksomheden

som f.eks. organisation, ledelsesmodel, arbejdsmiljøorganisation, forretningsområde, værdikæde osv. henlægges som et særligt afsnit på

vores web-side, hvor man så via CSR rapporten kan få direkte adgang til disse informationer, såfremt man har brug for disse. Det skaber en

mere hensigtsmæssig og effektiv måde at rapportere på. Såfremt der sker ændringer i disse informationer, vil vi selvfølgelig trække disse

ind direkte i vores CSR rapportering.

I 2014 arbejdede vi med at få etableret et udvidet grundlag for registrering af vores miljødata. Det gælder således både fysiske data i form

af mængder, men også vores miljøomkostninger og de eksterne omkostninger har været genstand for en analyse af, hvordan vi i fremtiden

registrerer disse data. I afsnit 10. GRI Indikatorstatus har vi dels angivet, om det pågældende emne er medtaget i CSR Basis-rapporten

(”Rapporteret”), dels om det pågældende emne/krav er blevet behandlet fyldestgørende (”Opfyldt”). Visse forhold, medtaget i GRI’s

indikatorer, er ikke relevante, fordi de ikke er til stede hos Brdr. Møller A/S. Det gælder f.eks. transport af farligt gods i henhold til Basel

konventionen. Vi transporterer ikke sådant gods hos Brdr. Møller A/S. Sådanne forhold er angivet med et ”-”.



CSR BASIS-RAPPORTENS DATAGRUNDLAG

Område Omkostningstype Beregningsgrundlag Henvisning/bemærkning

Miljødata

Spildevand Data fra AarhusVand

Egne opgørelser

Udledninger til luft Energinet.dk, Key2green.dk

Privatkørsel Stikprøve på ca. 40%

Specifikke data for diverse bilmærker

Brændstof Interne statistikker

Datablade

Arbejdsmiljø

Arbejdsulykker Interne dokumenter, anmeldelser

Sygefravær

Fraværsstatistikker

Kortvarig sygdom = < 2 uger

Langvarig sygdom = > 2 uger

Statslige definitioner af

fraværsperiode (kort-

/langvarig)

Eksterne miljøomkostninger

Miljøafgifter på forurenet

og lettere forurenet jord

Faktura data Fakturaer

Omkostninger til deponi Faktura data, egne beregninger Fakturaer

Energiafgifter Faktura data Fakturaer

Emballageafgifter Faktura data Fakturaer

Miljøkonsulenthonorarer

mv.

Fakturadata Fakturaer

Energiafgifter (PSO-afgift)

PSO tariffen for 3. kvartal 2015 udgjorde 21,8 øre/kwt

Energinet, der står for

opkrævningen af PSO,

fastsætter denne hvert kvartal.

Afgiften fremgår af

elregningen og pengene

medgår til at støtte produktion

af vedvarende energi,

forskning mv.



Godtgørelse af

energiafgifter og CO2

afgift

-

Statslige takster

Refusion af vandbidrag

mv.

- Statslige takster

Miljøkurser Kursusomkostninger Interne bilag

Vandafgift Satsen udgør 6,13/6,53 kr /m3 i 2015 Statslige takster, fakturaer

Arbejds-miljøomkostninger

Arbejdsmiljøkurser Kursusomkostninger Kursustilmeldinger,

lønstatistikk er

Sygefraværsdage Antal sygefraværsdage multipliceret med en gns. lønsats pr. dag Fraværsstatistikker og

lønopgørelser.

Eksterne omkostninger

Omkostninger vedr.

forbrug af el

Er fastlagt ud fra 4 Eurocents/kwt fremdiskonteret med en 3%

kalkulationsrente

EU data

Omkostninger ved

udledninger af CO2 og

SO2

EU’s EksternE projekt. Interne

statistikker og andet materiale

Emissioner - drivhusgasser

Udledninger af CO2 og

SO2 mv.

Opgjort med grundlag i GHG’s anbefalinger GHG



FORMELLE OPLYSNINGER

Ansvarlige Kontaktperson

Brdr. Møller A/S Generelt Direktør Niels Juul

Rapportansvarlig-

bæredygtighedsrapportering

Malene Wiik Arensbach er koordinationsansvarlig for Brdr. Møllers CSR

rapportering, mens Sanne Juul er ansvarlig for indhold mv. Kvalitets- og CSR-chef Sanne Juul

Rapportudarbejdelse scandinavian Eco-management systems

Flamming Mosevej 6, Sjørslev

8620 Kjellerup

Direktør Lars Vedsø, sEs

Rapportvalidering Brdr. Møllers A/S har fået konsulentfirmaet sEs (scandinavian Eco-management

systems) til at forestå udformningen og indholdet af vores CSR rapport for 2015.

sEs haft frie hænder til at udarbejde CSR rapporten, og vi har stillet de ønskede

data og informationer til rådighed, men har udover dette ikke ellers haft

indflydelse på rapportens udformning. Vi har på denne måde en forestilling om,

at CSR rapporten kan siges at være både objektivt udformet og med en vis

ekstern validering tilknyttet rapporten. sEs er i øvrigt ikke forbundet med Brdr.

Møller A/S på anden måde.

sEs

Flamming Mosevej 6

8620 Kjellerup

Formelle data

Brdr. Møller A/S Edwin Rahrsvej 77, 8220 Århus V, Sanne Juul

Bestyrelse René Skau Bjørnsson, Sanne Juul, Mads Juul Møller, Jørn Møller med førstnævnte

valgt som bestyrelsesformand. René Skau Bjørnsson er direktør i organisationen

DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) og økonomisk, og

på anden måde, uafhængig af interesser i Brdr. Møller A/S.

Bestyrelsesformand

Rene Skau Bjørnsson

Aktiviteter Vore aktiviteter omfatter bl.a. jordarbejder, rørarbejder, byggemodning,

kloakering m.m. Aktiviteterne gennemføres primært lokalt i Aarhus området, og

der gennemføres ikke arbejder udenfor Danmarks grænser.

Organisationsforhold Virksomhedens hovedkontor er placeret på Edwin Rahrsvej 77 i Århus.

Virksomheden beskæftigede i 2015 i alt 48medarbejdere omregnet til

heltidsansatte. Vores organisation arbejder primært i projektorienteret regi.

(CVR 28133111)

Ejerforhold Brdr. Møller er juridisk organiseret som et aktieselskab, hvor Sanne Juul og Mads

Juul Møller i sameje ejer 100% af aktierne i Brdr. Møller A/S. Rent teknisk er

denne aktiepost placeret i et holdingselskab (SAMA Aps), som ejes af Sanne Juul

og Mads Juul Møller.

Rapporteringsperiode 1. januar – 31. december 2015



Rapporteringsinterval Årligt

Omfattede org. enheder Alle organisatoriske enheder indenfor Brdr. Møller A/S

Seneste CSR rapport CSR Basis-rapport 2014

Rapporteringsindhold Processen for udarbejdelse af indholdet af denne CSR rapport, er sket i et

samarbejde mellem sEs og Malene Wiik Arensbach, Brdr. Møller. Malene har

stået for dataindsamling mv. mens sEs har stået for rapportudarbejdelsen. Der er

her lagt vægt på, at udarbejde indholdet, så det følger de rapporteringskriterier,

der er udformet af GRI (se ovenfor)

Rapportanvendelse Brdr. Møllers A/S’s CSR rapporter skal anvendes dels som et internt

styringsinstrument, dels som et kommunikationsmiddel overfor virksomhedens

stakeholdere.

Tidligere CSR rapporter Da denne CSR rapport for 2015 er Brdr. Møller A/S’s første ”officielle” rapport, er

der ikke angivet data og oplysninger fra tidligere perioder.

I 2014 blev der udarbejdet en CSR Basisrapport, som er tilgængelig på Brdr.

Møllers webside (www.brdrmoller.dk)

Ledelsesniveau mht. godkendelse Bestyrelsen for Brdr. Møller A/S står med det overordnede ansvar for vores CSR

rapportering, herunder gennemsyn og godkendelse af de enkelte CSR rapporter

http://www.brdrmoller.dk/



ORDFORKLARINGER

Ord/begreb Definition

Arbejdsmiljøomkostninger

De registrerede omkostninger der opstår som følge af aktiviteter der direkte eller indirekte kan relateres til virksomhedens tiltag i

forbindelse med arbejdsmiljøet

Biodiversitet Den mangfoldighed af dyre- og plantearter, der forekommer i et øko-system

Bæredygtighed

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at fremtidige generationers muligheder for at

opfylde deres behov, kommer i fare

CSR Fra engelsk: Corporate Social Responsibility eller på dansk: Virksomhedens Samfundsansvar

Drivhusgasser

Omfatter 6 gasarter iflg GHG: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), nitrogenoxider (N2O), hydroflourcarboner (HFC’ere), perflourcarboner

(PFC’ere) og svovlhexaflorid (SF6)

Interne miljøomkostninger De registrerede omkostninger der opstår som følge af aktiviteter, der direkte eller indirekte kan relateres til virksomhedens tiltag i

forbindelse med det fysiske miljø

Eksterne miljøomkostninger De omkostninger, der ikke registreres i virksomhedens bogholderi, men som opstår i det omgivende miljø som følge af

virksomhedens aktiviteter.

Forsigtighedsprincippet

Begrundet mistanke om at et stof eller andet kan have miljøskadelige påvirkninger - uanset at de miljøskadelige virkninger ikke er

fuldt ud videnskabeligt afklarede – og som medfører at virksomheden handler, således at miljøet ikke skades i disse tilfælde

GHG Greenhouse Gas Protocol fra WRI/WBCSD

Lokalområde

I princippet er vores lokalområde defineret som Aarhus kommune, men da vi ofte udfører entrepriser andre steder, vil definitionen af

et lokalområde afhænge af, hvor den enkelte entreprise udføres.

Herudover har vi også i givne sammenhænge defineret et lokalområde som hhv. beboere i området omkring vores hovedkvarter på

Edwin Rahrsvej. Den anvendte definition vil fremgå af sammenhængen.

Lokale leverandører Leverandører indenfor Aarhus Kommune. Postnr: 8000 - 8260

Miljøomkostninger De omkostninger virksomheden dels afholder med miljøformål for øje (arbejdsmiljøomkostninger og interne miljøomkostninger), dels

forårsager i omverdenen som følge af sine aktiviteter (eksterne omkostninger)

OHSAS Occupational Health & Safety Advisory Services

PSO (afgift) Public Service Obligation (Offentlig Serviceforpligtelse)

Stakeholder

Omfatter de interessenter – enkeltpersoner, grupper eller organisationer – der opfattes at have en legitim interesse i Brdr. Møller A/S’

aktiviteter

Værdikæde Angiver forskellige trin i den kæde af aktiviteter der fører fra et råstof til salg/service af et færdigt produkt eller en serviceydelse

WBCSD World Business Council for Sustainable Development



GRI INDIKATORSTATUS

GRI’s indikatorer omfatter de forhold, der beskrives i vores CSR rapport for 2015. De er omfattende, og medfører at alle virksomhedens

aktivitetsområder mv. bliver belyst. Da GRI’s indikatorer imidlertid er udarbejdet som en generel model, har vi fundet det nødvendigt at

medtage yderligere indikatorer, som vi mener, er relevante at arbejde med hos Brdr. Møller A/S. Det drejer sig om miljøomkostninger,

herunder de såkaldte eksterne miljøomkostninger (eksternalitetsomkostninger). Disse specifikke indikatorer som er gældende for Brdr. Møller

A/S, er i listen over indikatorer nedenfor markeret med et ”BMI”.

I forhold til GRI’s anbefalinger er det mht. Indikator G4-EN4 Energiforbrug udenfor organisationen anbefalet at tage udgangspunkt i GHG’s

”Scope 3”. Vi har indtil videre ikke implementeret livscyklusmodeller i organisationen e.l. og har derfor heller ikke inddraget områder udenfor

Brdr. Møller A/S bortset fra indkøbt el.

ANVENDTE SYMBOLER

Anvendte symboler

m.v.

Betydning Forklaring

Opfyldt Angiver at der er givet fyldestgørende information om området

Delvis opfyldt Angiver at der delvist er givet fyldestgørende information om området

Ikke opfyldt Angiver at der ikke er givet fyldestgørende information om området

- Ikke relevant Angiver at området ikke er relevant/tilstede mht. Brdr. Møller A/S’s aktiviteter

BMI Brdr. Møller A/S Indikatorer Angiver de indikatorer Brdr. Møller A/S anvender udover de krævede fra GRI

Rapporteret Forhold nævnt i rapporten Angiver om forholdet er omtalt i CSR rapporten for 2015

Opfyldt Forhold opfyldt Angiver om forholdet er opfyldt dvs. belagt med tal eller en skriftlig redegørelse



Global Reporting Initiative G4 – status 2015

Indhold GRI Indhold Side Oplyst Opfyldt

1. Strategi og Analyse

G4-1 Ledelsens forord 3

G4-2 Nøglepåvirkninger, risici og muligheder 14

2. Organisationsprofil

G4-3 Organisationens navn 60

G4-4 Primære serviceydelser 60

G4-5 Placering af hovedsæde 60

G4-6 Lande hvor organisationen arbejder 4

G4-7 Ejerskab og juridisk struktur 4,60

G4-8 Markeder 4

G4-9 Organisationens omfang 4

G4-10 Beskæftigede, fordeling på køn mv. 4

G4-11 Overenskomstansatte 7

G4-12 Organisationens værdikæde 18

G4-13 Væsentlige ændringer 2014-2015 - - - - - - -

G4-14 Anvendelse af forsigtighedsprincippet 17,26

G4-15 Charters mv. - tilslutning 25

G4-16 Medlemskab-organisationer/foreninger 4

3. Rapporteringsprincipper

G4-17 Organisationens enheder 19

G4-18 Rapportering – proces og anvendelse 56-57

G4-19 Væsentlige aspekter - rapportindhold -

G4-20 Væsentlige aspekter og begrænsninger -

G4-21 Aspekter/begrænsninger–udenfor organisatioen -

G4-22 Forandringer - rapporteringsindhold - - -

G4-23 Forandringer-rapport (formål/aspekter) - - -

4. Engagering af stakeholdere

G4-24 Liste over stakeholdere 6-13

G4-25 Basis–udvælgelse/valg af stakeholdere 6

G4-26 Måde at engagere/kommunikere på 6

G4-27 Nøgleområder og respons i dialogen -




5. Rapporteringsgrundlag

G4-28 Rapporteringsperiode 60

G4-29 Seneste CSR rapport 61

G4-30 Rapporteringsinterval 61

G4-31 Kontaktperson i organisationen 59

G4-32 Valg af ”kriterier” 25,56

G4-33 Ekstern validering (verifikation) 60

6. Governance

G4-34 Governance struktur, komiteer mv. 23

G4-35 Uddelegering af ansvar – økonomi, miljø og soc. områder 23

G4-36 Ansvarsområder – økonomi, miljø, socialt ansvar 19

G4-37

Stakeholderkonsultationer – økonomi, miljø, socialt

ansvar 6

G4-38 Sammensætning – ledelse og komiteer 19-20

G4-39 Ledelsessammenfald – governance/funktionelt 23

G4-40 Identifikation og valg af komitemedlemmer 23

G4-41 Undgåelse af interessekonflikter 23

7. Roller – strategier og mål

G4-42

Roller ved udformning/ændring af

værdier/strategi/målsætning 12-13

G4-43 Tiltag mht. at udvide informationsgrundlaget for ledelsen 12-13

G4-44 Processer-resultatmåling – økonomi, miljø mv. -

8. Ledelse og risiko

G4-45

Ledelsens rolle ved identifikation og styring af

økonomiske, miljømæssige og sociale risici 12-13

G4-46

Ledelsens rolle ved evaluering af økonomiske,

miljømæssige og sociale risici 12-13

G4-47

Evalueringsinterval mht. økonomiske, miljømæssige og sociale risici

-

9. Ledelse og rapportering af bæredygtighed

G4-48

Ledelsesniveau mht. gennemsyn og godkendelse af virksomhedens bæredygtighedsrapportering

61




10. Ledelsens rolle ved vurdering af CSR resultaterne

G4-49 Kommunikationsproces og kritiske punkter - -

G4-50

Naturen af og antal kritiske punkter i ledelsessammenhæng

- -

11. Resultataflønning i ledelsen mv.

G4-51

Aflønningsprincipper og resultatløn i forhold til det økonomiske, miljømæssige og sociale ansvarsområde

7,13

G4-52 Processen bag aflønningens fastsættelse -

G4-53 Konsultering af stakeholdere mht. aflønning af ledelsen -

G4-54 Aflønning - forholdstal -

G4-55 Procentforøgelse i aflønningens størrelse - forholdstal -

12. Etik og integritet

G4-56 Organisationens værdier, principper, etik 5

G4-57 Interne/eksterne midler - råd/vejledning for etisk adfærd 5

G4-58 Interne/eksterne midler – håndtering af uetisk optræden 5

13. Information om ledelsens tilgang til væsentlige aspekter i organisationen

G4-DMA

Afdækning af ledelsens tilgang til og håndtering af væsentlige aspekter i organisationen

-

Kategori: Økonomi

14. Aspekt: Økonomiske resultater i organisationen

G4-EC1 Økonomisk værdi skabt og fordelt i organisationen 39-40

G4-EC2

Økonomiske konsekvenser og andre risici og muligheder

for organisationens aktiviteter på grund af

klimaforandringer

33,42-47

G4-EC3 Dækning mht. organisationens planlagte pensionsplaner 7

G4-EC4 Økonomisk støtte modtaget fra det offentlige 39

15. Aspekt: Markedstilstedeværelse

G4-EC5 Minimumsløn fordelt på køn i forhold til mindstelønnen -

G4-EC6 Ledelsesandel ansat fra det lokalområdet 13

16. Aspekt: Indirekte økonomiske påvirkninger

G4-EC7 Investeringer i infrastruktur/service -

G4-EC8 Væsentlige indirekte økonomiske påvirkninger og omfang -




17. Aspekt: Logistik/forsyningspraksis

G4-EC9 Omkostningsandel - forsyninger fra lokale leverandører 8

Kategori: Miljø

18. Aspekt: Materialer

G4-EN1 Vægt eller volumen af anvendte materialer -

G4-EN2 Pct. andel genanvendte materialer -

19. Aspekt: Energi

G4-EN3 Energiforbrug i organisationen 27

G4-EN4 Energiforbrug udenfor organisationen -

G4-EN5 Energiintensitet -

G4-EN6 Reduktioner i energiforbruget -

G4-EN7 Reduktioner i energikrav - produkter/services -




20. Aspekt: Vand

G4-EN8 Vandforbrug efter kilde 30

G4-EN9 Vandressourcer væsentligt påvirket af vandforbruget 30

G4-EN10 Procentvis og total vandandel genbrugt eller genanvendt -

21. Aspekt: Habitater

G4-EN11

Driftssteder i, eller i nærheden af, beskyttede områder

eller områder med høj biodiversitet udenfor de beskyttede områder

-

-

-

G4-EN12

Beskrivelse af væsentlige påvirkninger fra aktiviteter,

produkter eller serviceydelser på biodiversiteten i eller udenfor beskyttede områder

-

-

-

G4-EN13 Habitater man har beskyttet eller genetableret - - -

G4-EN14

Totalt antal rødlistearter i de beskyttede områder, hvor man har aktiviteter fordelt efter risikoen for udryddelse

- - -

22. Aspekt: Emissioner

G4-EN15 Direkte emissioner af drivhusgasser 28

G4-EN16 Indirekte emissioner af drivhusgasser - energi 29

G4-EN17 Andre indirekte emissioner af drivhusgasser -

G4-EN18 Drivhusgasser – emissions intensitet -

G4-EN19 Reduktion i emission af drivhusgasser -

G4-EN20 Emission af ozonlagsnedbrydende gasser -

G4-EN21 NOx, SOx og andre væsentlige emissioner til luft 28,29

23. Aspekt: Spildevand og affald

G4-EN22 Total udledning af spildevand efter kvalitet og destination 30,31

G4-EN23 Total vægt af affald efter type og håndteringsmetode 27

G4-EN24 Totalt antal og volumen af væsentlige udslip - -

G4-EN25

Vægt af transporteret, importeret, eksporteret, eller

behandlet farligt affald efter Basel Konventionen, og procentdelen af affald der er afsendt internationalt

-

-

-

G4-EN26

Identitet, størrelse, beskyttelsesstatus og biodiversitetsværdi af vandområder, der er væsentligt

påvirket af organisations udledninger af spildevand

-

-

-




24. Aspekt: Produkter og serviceydelser

G4-EN27

Omfanget af nedsættelse af miljøpåvirkninger fra produkter og

serviceydelser -

-

-

G4-EN28

Procentdel af solgte produkter og emballage hvor emballagen indsamles – efter kategori

-

-

-

25. Aspekt: Overholdelse af regler mv. (compliance)

26. Aspekt: Transport

G4-EN30

Væsentlige miljømæssige påvirkninger gennem transport af produkter og andre goder og materialer som led i organisationens

drift og dens transport af ansatte

-

27. Aspekt: Generelt

G4-EN31 Totale udgifter til miljøbeskyttelse/investeringer efter type 44-45

BMI-1 Arbejdsmiljøomkostninger 44

BMI-2 Miljøomkostninger – eksternt miljø 45-47

BMI-3 Eksterne omkostninger - udvalgte 45-47

28. Aspekt: Miljøvurdering af leverandører

G4-EN32

Procentdel af nye leverandører der er blevet screenet efter

miljømæssige kriterier 8

G4-EN33

Væsentlige aktuelle og potentielle negative miljøpåvirkninger i

leverandørkæden og handlinger -

29. Aspekt: Miljøklager - procedurer

G4-EN34

Antal modtagne klager over miljøpåvirkninger, håndteret og løst

gennem formelle klageprocedurer 26

Kategori: Socialt ansvar

30. Aspekt: Beskæftigelse

G4-LA1

Samlet antal ansatte og nyansatte samt medarbejderudskiftning

målt efter alder, køn og region 7

G4-LA2

Bonusordninger til fastansatte der ikke gælder for løst ansatte eller deltidsbeskæftigede

13

G4-LA3 Tilbagevendte efter endt forældreorlov 7

31. Aspekt: Medarbejder/ledelsesforhold

G4-LA4

Minimum afskedigelsesvarsler mht. driftsændringer og hvorvidt disse er specificeret i kollektive overenskomster

-




32. Aspekt: Arbejdsmiljøforhold

G4-LA5

Pct. del af arbejdsstyrken der er repræsenteret i formelle samarbejdskomiteer mht. arbejdsmiljø, der hjælper med at

overvåge og rådgive om arbejdsmiljømæssige projekter

-

G4-LA6

Typer af tilskadekomst og raten for tilskadekomst, arbejdsrelaterede sygdomme, mistede arbejdsdage og fravær, og

det samlede antal dødsulykker efter region og køn

7

G4-LA7

Arbejdere med høj forekomst eller risiko for sygdomme relateret til deres beskæftigelse

G4-LA8

Sundheds- og sikkerhedsområder dækket af kollektive

overenskomster med arbejdstagerorganisationer - - -

33. Aspekt: Kurser og uddannelse

G4-LA9 Gennemsnitligt antal kursustimer pr. år. pr medarbejder efter køn

og medarbejderkategori -

G4-LA10

Programmer for indøvelse af færdigheder og livslang læring som

understøtter en vedvarende beskæftigelse og hjælper dem ved

afslutningen af deres karriere.

-

G4-LA11

Andelen af medarbejdere der gennemgår et resultat- og

karriereudviklings forløb efter køn og medarbejderkatagori -

34. Aspekt: Diversitet og lige muligheder

G4-LA12

Sammensætning af Governance grupper og nedbrydning af

medarbejdere på medarbejderkategori efter køn, alder,

minoritetsgruppe og andre diversitets indikatorer

20,23

35. Aspekt: Lige aflønning for mænd og kvinder

G4-LA13

Forholdet mellem minimumsløn og aflønning af kvinder i forhold til

mænd fordelt efter medarbejderkategori og region - - -

G4-LA14 Leverandørvurdering mht. arbejdsforhold -

G4-LA15

Væsentlige faktiske og potentielle negative påvirkninger mht.

arbejdsforhold i leverandørkæden og foretagne handlinger -

36. Aspekt: Klager over arbejdsforhold

G4-LA16 Antal modtagne klager via formelle klageprocedurer 7




Underkategori: Menneskerettigheder

37. Aspekt: Investeringer

G4-HR1

Totalt antal og andel af investeringsaftaler og kontrakter som inkluderer regler om menneskerettigheder eller som er undergået en screening for

menneskerettigheder

-

G4-HR2

Totale antal timer brugt på at undervise medarbejdere om politikker eller

procedurer vedr. menneskerettigheder, der er relevante for driften, og

procentandel af medarbejderstyrken der er undervist

-

38. Aspekt: ikke-diskriminering

G4-HR3

Totale antal hændelser vedr. diskriminering og foretagne afhjælpende

foranstaltninger 7

39. Aspekt: Retten til at organisere sig og forhandle kollektivt

G4-HR4

Projekter eller leverandører hvor retten til frit at organisere sig eller

forhandle kollektivt kan være blevet tilsidesat eller under stærk risiko for at blive tilsidesat

-

40. Aspekt: Børnearbejde

G4-HR5

Projekter eller leverandører, hvor anvendelse af børnearbejde har været

en væsentlig risiko, og foranstaltninger foretaget for at forhindre at børnearbejde forekommer

-

- -

41. Aspekt: Tvunget eller påkrævet arbejde

G4-HR6

Projekter eller leverandører, hvor der er en væsentlig risiko for at tvunget eller påkrævet arbejde forekommer

7

42. Aspekt: Sikkerhedspraksis

G4-HR7

Procentandel af sikkerhedspersonalet der er undervist i virksomhedens politikker vedr. menneskerettigheder eller procedurer der er relevante for

driften

-

43. Aspekt: Rettigheder for oprindelige folk

G4-HR8

Totale antal hændelser hvor krænkelse af oprindelige folks rettigheder er

sket og foretagne handlinger - - -

44. Aspekt: Vurderinger

G4-HR9

Totale og procentvise andel af virksomhedens driftsoperationer, hvor der

er foretaget en gennemgang og vurdering af menneskerettighederne -




45. Aspekt: Vurdering af leverandørers overholdelse af menneskerettighederne

G4-HR10

Procentdel af nye leverandører hvor der er foretaget en screening for overholdelse af menneskerettighederne

-

G4-HR11

Væsentlige faktiske og potentielle negative påvirkninger på

menneskerettighederne i leverandørkæden og foretagne handlinger

46. Aspekt: Klager over overtrædelse af menneskerettighederne

G4-HR12

Antal modtagne og behandlede klager vedr. overtrædelse af

menneskerettighederne og løst gennem formelle klageprocedurer

7 - -

Underkategori: Samfundet

47. Aspekt: Lokalsamfundet

G4-SO1

Procentdel af driften foretaget under inddragelse af lokalsamfundet,

vurderinger af påvirkninger og udviklings projekter 8

G4-SO2

Driftsoperationer med en væsentlig eller potentiel negativ påvirkning af

lokalsamfundet 8

48. Aspekt: Anti-korruption

G4-SO3

Totale antal og procentvis andel af driften, hvor der er risiko for korruption og identifikation af de væsentligste risici

10

G4-SO4 Kommunikation og uddannelse i anti-korruptions politikker og procedurer -

G4-SO5 Konstaterede tilfælde af korruption og foretagne handlinger -

49. Aspekt: Samfunds politikker

G4-SO6 Den samlede værdi af bidrag til politiske partier efter land og modtager - - -

50. Aspekt: Konkurrencebegrænsende adfærd

G4-SO7

Totale antal sager vedr. konkurrencebegrænsende adfærd, anti-trust og monopoludøvelse og deres resultat

- - -

51. Aspekt: Overholdelse af regler (Compliance)

G4-SO8

Den pengemæssige værdi af væsentlige bøder og det totale antal ikke-monetære sanktioner for manglende overholdelse af love og regulativer

-

-

-

52. Aspekt: Leverandørvurdering for påvirkninger på samfundet

G4-SO9

Procentdel af nye leverandører der er screenet for påvirkninger på samfundet

-

G4-SO10

Væsentlige faktiske og potentielle risici i leverandørkæden mht. negative

påvirkninger på samfundet og foretagne handlinger -




53. Aspekt: Klageprocedurer vedr. påvirkninger på samfundet

G4-SO11

Antal klager modtaget og behandlet om påvirkninger på samfundet og løst gennem formelle klageprocedurer

-

Underkategori: Produktansvar

54. Aspekt: Kunders sundhed og sikkerhed

G4-PR1

Procentdel af væsentlige serviceydelser, hvor sundhed og sikkerhed er vurderet med henblik på forbedringer

-

G4-PR2

Totale antal hændelser hvor der er sket overtrædelse af regulativer eller

frivillige aftaler mht. serviceydelsers sundhed og sikkerhed gennem deres livscyklus efter type og resultater

-

55. Aspekt: Mærkning af produkter og serviceydelser

G4-PR3

Serviceinformation krævet i organisationens procedurer for serviceinformation/mærkning og procentandelen af væsentlige

servicekategorier der er underlagt sådanne informationskrav

-

G4-PR4

Totale antal tilfælde af manglende overholdelse af regulativer og Charters mht. serviceydelsernes information og mærkning fordelt efter type af

resultater

-

G4-PR5 Resultater af kundetilfredshedsundersøgelser -

56. Aspekt: Marketing kommunikation

G4-PR6 Salg af forbudte eller tvivlsomme produkter - - -

G4-PR7

Totale antal tilfælde af manglende overholdelse af regulativer og Charters mht. marketing information incl. reklame, promotion og sponsorships efter

type af resultater

- - -

57. Aspekt: Kundefortrolighed

G4-PR8 Antal klager mht. brud på kundefortrolighed el. tab af kundedata -

58. Aspekt: Overholdelse af regler

G4-PR9

Den pengemæssige værdi af bøder for manglende overholdelse af love og

regulativer mht. håndtering og anvendelse af serviceydelser. - - -



KILDER

(Væsentlige) Skriftlige kilder

1. G4 Sustainability Reporting Guidelines. Reporting Principles and Standard Disclosures.

Global Reporting Initiative

2. G4 Sustainability Reporting Guidelines. Implementation Manual

Global Reporting Initiative

3. Collaboration, innovation & transformation. Ideas and inspiration to accelerate sustainable growth – a value chain approach.

World Business Council for Sustainable Development

4. Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard. Supplement to the GHG Protocol Corporate Accounting and Reporting

Standard, World Resources Institute & World Business Council for Sustainable Development

5. The Greenhouse Gas Protocol. A Corporate Accounting and Reporting Standard. Revised Edition

World Resources Institute & World Business Council for Sustainable Development

6. United Nations Global Compact. The Ten Principles, United Nations 1999

7. Behov for vand i Region Midtjylland, af Bjarne Madsen, Irene Stefaniak og Anders Hedetoft, CRT, Brian Lyngby Sørensen, GEUS, Finn Plauborg,

Christen Duus Børgesen og Inge Toft Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, u.å

8. Transportøkonomiske enhedspriser 2015, Transportministeriet

9. New-UN report finds almost no industry profitable if environmental costs were included, Exposing Truth



(Væsentlige) Internet kilder

1. Global Compact: https://www.unglobalcompact.org

2. Global Reporting Initiative: https://www.globalreporting.org

3. Wikimedia (billedmateriale): https://www.wikimedia.org/

4. Club of Rome: http://www.clubofrome.net

5. International Panel on Climate Change: http://www.ipcc.ch

6. Klimakompasset – www.klimakompasset.dk

7. Energinet.dk

8. Key2green.dk

9. Globalis.dk

(Væsentlige) Interne kilder

1. Årsrapporter

Brdr. Møller A/S

2. Jubilæumstidsskrift mv.

Brdr. Møller A/S

3. Malene Wiik Arensbach, Brdr. Møller A/S

http://www.klimakompasset.dk/



Noter

i Se her At-vejledning F.3.3-1 for reference ii Se http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/07/978-87-93352-49-0.pdf p 18

iii Se http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/07/978-87-93352-49-0.pdf p 11

iv http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx

v Se her transport_diesel_tds.pdf

vi Baseret på data fra www.key2green.dk

vii Beregnet ud fra Key2green CO2 og So2 data (www.key2green.dk)

viii Se https://www.aarhus.dk/da/omkommunen/nyheder/2015/December/Pesticider-forurener-det-aarhusianske-grundvand.aspx

ix Se www.globalis.dk. Det Økologiske fodaftryk er en model, der er udviklet af Mathis Wackernagel og William E. Rees i bogen: ‘Our Ecological Footprint:

Reducing Human Impact on the Earth’ fra 1996 x Living Planet Report 2014, WWF

xi Denne beregning er foretaget via Klimakompassets model jvf. www.klimakompasset.dk, hvorfor der også en en mindre afvigelse i forhold til de øvrige

opgivne data. xii

https://www.exposingtruth.com/new-un-report-finds-almost-no-industry-profitable-if-environmental-costs-were-included/ xiii

Baseret på tal fra Transportøkonomiske enhedspriser 2015 (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomiske Analyser – TERESA) xiv

Baseret på tal fra TERESA 2016 tilbagediskonteret med 3%. Da der ikke findes data her for de enkelte brændstoftyper er det valgt at lægge disse

sammen og anvende data for en dieseldreven varebil til at beregne de eksterne miljøomkostninger. Det skal her understreges at det er de marginale

omkostninger der anvendes, jf. TERESAS regnearksinformationer.

____________________________________________________

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/07/978-87-93352-49-0.pdf

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/07/978-87-93352-49-0.pdf

http://www.key2green.dk/

http://www.globalis.dk/

http://www.klimakompasset.dk/

brdr. mØller a/s - csr rapport 2015 · introduktion (side 3) 1. virksomhedsprofil – brdr....

Documents