08-11-2017 1

BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Unge og uddannelse ROSKILDE KOMMUNE NOVEMBER 2017 Ved Mikkel Kjer

OPLÆGGETS TEMAER 1. Unges veje (og ‘vildveje’) til ungdomsuddannelse

1. Uddannelsesvalg og social baggrund

2. Udsatte unge, meget andet end et ‘frafaldsproblem’

3. Betydning af tidlige skoleoplevelser

08-11-2017 TITEL 2

Primære undersøgelser

Børneforløbsundersøgelsen (BUF), redigeret af Thomsen,

2016.

• Formål at undersøge børns levevilkår og opvækst

• Forløbsundersøgelse af børn født i 1995

• 6000 børn/unge med dansk statsborgerskab

• 6 nedslag (0, 3, 7, 11, 14 år). 2014, tæt på 20 år.

Inklusionpanelet:

• Forløbsundersøgelse på mellemtrinet og i udskolingen (7. og 9.

klasse i 2016)

• Omstilling til øget inklusion fra 2012 og frem (96 pct. målet)

08-11-2017 TITEL 3

UDDANNELSE – en stensikker investering!

…og den 30-årige akademiker kan forvente at leve over 7 år

længere end den 30-årige ufaglærte.

08-11-2017 Kilde: AE-rådet 4

0 5 10 15 20 25 30 35

Ufaglært

Pædagog

Mellemlang videregående udd (MVU)

Lang videregående udd (LVU)

Læge

Livsindkomster, mio. kr., 18-80 år (2015):

Faglighed i folkeskolen og gymnasiet

• Klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og

elevernes resultater i 2. klasse. Samme forskel i 8. klasse.

Ingen forskel, forbløffende stabil over tid.

• Elever med ikke-uddannede forældre forlod i 2014

folkeskolen med et karaktergennemsnit på 5.3., højt

udd. 8.3

• Forskelle forsætter i gymnasiet, ca. 3 karakterpoint højere

ved udgangen af gymnasiet (EVA 2012).

08-11-2017 Beuchert & Nandrup (2016)

5

Valg efter grunduddannelsen

To spørgsmål:

• Hvilke forhold styrer de unges valg af uddannelse?

• Hvilke barrierer oplever de unge?

08-11-2017 TITEL 6

1. Unges veje til ungdomsuddannelse

08-11-2017 7

Samfundet vægter lige muligheder for unges valg af uddannelse højt, men der er stadig stærke sammenhænge mellem uddannelses(valg) og social baggrund, dog: Den vigtige overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse:

• For de fleste unge går det godt, og de trives 76 pct. har afsluttet en ungdomsuddannelse ved 23-års-alderen

8 pct. er i gang med en ungdomsuddannelse 16 pct. er ikke i gang og har ikke gennemført en ungdomsuddannelse

• ”Restgruppen”: en relativt stor og stabil andel længe

Kilder: EVA (2016) ”De unge i målgruppen for de forberedende tilbud” Thomsen, Jens-Peter (red.) (2016) ”Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.” SFI rapport 16:18.

08-11-2017 8

Stærk sammenhæng mellem valg af ungdomsuddannelse med forældrenes uddannelsesniveau, selv når der er taget højde for den unges faglige præstationer i folkeskolen Illustration af betydningen:

• En ung med et gennemsnit i dansk og matematik på 5 har hele 30 procentpoint større sandsynlighed for at starte på en gymnasial uddannelse end en lige så dygtig ung med kortuddannede forældre

• En ung med akademikerforældre har ca. 90 pct. ssh. for at starte på en gymnasial uddannelse, hvis den unge har 6 i gennemsnit

• En ung, hvis forældres højeste uddannelse er erhvervsfaglig, skal have næsten 8 i gennemsnit for at have samme sandsynlighed

Men: Jo højere karakter, desto mindre forskel mellem de sociale grupper

Karakterer, udd.valg og social baggrund

Sociale forskelle i uddannelsesovergange

Det vil sige, forskellige sociale baggrund ikke blot reflekteres i

præstationer, men også i de valg, som de unge foretager sig

(Boudon, 1974)

ALTSÅ: To unge med samme skolefærdigheder vil træffe

forskellige uddannelsesvalg, hvis de kommer fra forskellige

socialklasser

08-11-2017 TITEL 9

Sociale forskelle i forventninger

Unges forventninger til fremtidig uddannelse hænger også sammen

med forældrebaggrund

• De unge er blevet spurgt både som 15- og 18-årige:

”Hvilken uddannelse regner du selv med at få?”

• Jo højere uddannelse den unges forældre har, desto højere

uddannelse forventer den unge selv at få

Illustration: Blandt unge i gymnasiet forventer 30 pct. af de

kortuddannedes børn at få en LVU mod 67 pct. af de højtuddannedes

børn. Der er fortsat en stor forskel (20 procentpoint), selv når der

korrigeres for fx køn og karakterer

08-11-2017 10

Social baggrund og uddannelsesoplevelser

• Generelt positivt syn på ungdomsuddannelse (85 pct. på

tværs af udd.)

• Glade for deres lærere

• Ej heller ikke nogen særlig sammenhæng mellem social

baggrund og frafald (primært personlige/private problemer)

• MEN: Store forskelle i ”hjælp til gennemførelse af

skoleopgaver”.

08-11-2017 TITEL 11

08-11-2017 12

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Grundskole

Erhvervsfaglig uddannelse

KVU

MVU

LVU

Familie/venner/andre Kun venner/andre lektiecafe aldrig hjælp

Hjælp til gennemførsel af opgaver fordelt på forældres uddannelse

Sociale forskelle i hjælp til det faglige

Unge på kanten af uddannelsessystemet

Fokus på den gruppe af 18-årige i BUF’en, som hverken er i

gang eller har gennemført ungdomsuddannelse

Ca. 13.5-14 pct. af de unge.

Ikke ensbetydende med at socialt marginaliseret (Benjaminsen

2015).

Dog: ingen eller lille tilknytning til udd.systemet = svært ved at

finde fodfæste på arbejdsmarkedet (Ploug 2008). Øget risici for

social eksklusion.

08-11-2017 TITEL 13

Unge uden ungdomsuddannelse har en sårbarhed, der peger bagud, idet de ofte kommer fra en udsat baggrund (lavere husindkomst og lavere uddannelse hos forældre)

Kvalitative studier indikerer, at de unge selv oplever denne udsathed, fx i form af en problemfyldt opvækst, følelse af fiasko og manglende evne til at leve op til skolens krav

08-11-2017 14

1995-årgang uddannelsesstatus ved 18-års-alderen

Ikke i uddannelse I uddannelse

Dansk 9. klasse 4,4 6,4

Matematik 9. klasse 3,7 6,7

Hvad har de i rygsækken fra skolen?

Interview peger på, at de fleste unge ønsker at få en ungdomsudd. på et tidspunkt og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet (Kilde: EVA, 2016)

Kun et fåtal, der decideret har opgivet tanken om en ungdomsuddannelse

Men der kan være mange (oplevede) barrierer og (uopfyldte) behov

Mange mulige årsager til, at unge er på kanten af uddannelsessystemet

• Vanskelige opvækstbetingelser, få ressourcer og konflikter mv.

• Psykisk sårbarhed – mistrivsel, ensomhed, mobning

• ‘Cykler rundt’ i uddannelsessystemet

• Tidlig risiko-adfærd

08-11-2017 15

Meget andet end et ‘frafaldsproblem’

08-11-2017 16

0 10 20 30 40 50 60

Ikke godt selvvurderet helbred

ADHD symptomer

Oplevelse af ensomhed

Depressive symptomer

Diagnosticeret psykisk sygdom

Max to nære pigevenner

Max to nære drengevenner

Overvægt (ifølge BMI-tal)

Tidlig seksuel debut (før 16 år)

Eksperimentering med hash

Eksperimentering med andre stoffer

Oplevet trusler med våben

Oplevet overfald

Oplevet voldtægt

Har selv stjålet ting

Har selv brudt ind i hus

Har selv kørt bil i påvirket tilstand

Har selv med vilje ødelagt andres ting

Har været udsat for incest

Har forsøgt selvmord

Uden for uddannelse Øvrige unge

Unge uden for uddannelse:

Dårligere selvvurderet helbred

Dårligere trivsel (ensomhed, depressive symptomer, få tætte relationer, selvmordsforsøg)

Flere med diagnosticeret psykisk sygdom

Udviser i højere grad risikoadfærd (hash, stoffer, kriminalitet)

Oftere selv udsat for krænkelser (overfald, voldtægt, trusler)

Betydningen af tidligere skoleoplevelser

Jo dårlige skoleerfaringer den unge har haft i folkeskolen, desto

større er sandsynligheden for ikke at være i gang med en

ungdomsuddannelse

1: De ‘jævnt tilfredse’ (37 pct.)

2: De ‘begejstrede’ (32 pct.)

3: De ‘ujævne’ (17 pct.)

4: De ‘udsatte’ (14 pct.)

17

De ‘udsatte’ har en 7 procentpoint større sandsynlighed for ikke at være i gang med en uddannelse som 18-årig end de ‘jævnt tilfredse’. En ganske stor forskel set i lyset af, at en række andre baggrundsfaktorer er der taget højde for i analysen

Lavere karakterer

Oftere drenge

Kortere uddannede forældre

… end gruppe 1 og 2

Gode skoleerfaringer kan løfte

– selv hvis forældrene er ufaglærte og karaktererne lave

08-11-2017

18

Nanna og Tobias har begge relativt lave karakterer fra

grundskolen og ufaglærte forældre

Nanna trivedes rigtig godt i skolen

Tobias trivedes rigtig skidt i skolen

Nanna har 14 procentpoint større sandsynlighed for at være

godt i gang med en uddannelse som 18-årig end Tobias

Selvom vi ikke kan påvise en kausal sammenhæng, så er

resultaterne stærke tegn på, at der er betydeligt potentiale i

at sikre de unge gode skoleoplevelser

GODE SKOLEERFARINGER LØFTER

08-11-2017 19

FI GUR 9.4

Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler.

Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5.

Kilde: Survey- og registerdata.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Karakter under 4,forældre med højst

grundskole og latentklasse 4: "de udsatte"

Karakter under 4,forældre med højst

grundskole og latentklasse 2: "debegejstrede"

Karakter under 4,forældre med højst

EUD og latent klasse3: "de ujævne"

Karakter under 4,forældre med højst

MVU og latent klasse3: "de ujævne"

Pro

cent

De unges tidlige ungdomsoplevelser

En illustration mellem de ”begejstrede” og de ”udsatte”:

• 97 pct. af de begejstrede af virkelig glade eller glade for

skolen – 30 pct. for de udsatte. (som 14-årig)

• 82 pct. af de udsatte kedede sig i timerne mod kun 18 pct. Af

de begejstrede (11-årige)

• 64 pct. af de begejstrede kan lide at lave lektier mod kun 14

af de udsatte.

08-11-2017 TITEL 20

08-11-2017 21

Tidlige skoleoplevelser spiller således en væsentlig rolle ift. en mulig og

forestillet (uddannelses-) fremtid.

Motivation og syn på egne færdigheder har en central betydning for,

om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse (Fan & Wolters, 2014)

Muligvis resultatet af en lang proces af ”disengagement from school”

• Fx perioder med pjækkeri, skoletræthed, konflikter med lærere og

demonstrativ inaktivitet i skolen (Jensen & Jensen, 2005)

• Følelse af anderledeshed og eksklusion (Gilliam, 2006)

Hvordan skabes et positivt engagement, deltagelse og inklusion?

Inspiration at hente fra Inklusionspanelets resultater …

08-11-2017 22

2. Engagement og deltagelse i skolen

”Student engagement”

Elev-engagement

1. Deltagelse i læringsaktiviteter

2. Oplevelse af faglig anerkendelse

3. Deltagelse i sociale aktiviteter

4. Lærer-elev relationen

23

1. Trivsel i skolen

2. Motivation og arb.indsats

3. Faglig selvtillid og udvikling

4. Læse- og regnefærdigheder

(nationale test)

Effekt?

Kilde: Nielsen, C.P. & B.S. Rangvid (red.) (2016) ”Inklusion i folkeskolen. Sammenfatning af resultaterne fra Inklusionspanelet.” SFI rapport 16:29.

Effektanalysens konklusioner

08-11-2017 24

Positive effekter af:

• Fagligt engagement -> trivsel, motivation og læring

• Socialt engagement -> trivsel, motivation

Resultaterne gælder alle elever og især elever med særlige behov

Derfor er det vigtigt at prioritere initiativer, der fremmer deltagelse

blandt alle elever – også dem med særlige behov

• Fx individuel støtte, gruppearbejde, undervisningsdifferentiering

OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER I

• At få fat i de sårbare unge tidligt, mere høj kvalitet i dagtilbud

og tidlige skoleår, jf. Heckmanns pointe.

• Større anerkendelse af de tidligere skoleoplevelser – de

betyder mere, end vi tror.

• At udnytte talenterne – det skylder vi dem, det skylder vi

samfundet.

Education first?

08-11-2017 25

OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER II

• Uddannelsesværdier og opdragelse i familie og et bedre

forældresamarbejde

• Hartley & Risley (1995): Studie af relationer i forskellige

småbørnshjem

• Omfanget: Højtuddannede forældre, 2.153 ord, vs.

Lavtuddannede, 1.251 ord.

• Kvaliteten: flere opmuntrende og positive relationer

• Dansk studie, ”Fremtidens dagtilbud” (2016):

• Jo højere uddannelse (hos mor), desto bedre evner

samarbejde og til at udøve selvregulering hos barnet

08-11-2017 TITEL 26

OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER III

SOCIAL MOBILITET

Vi vil gerne mobiliteten – der er tale om lidt retfærdighedssans.

• Ikke forældres baggrund, men derimod evner og lyst, som

skal afgøre, om man vil være filosof eller farvehandler.

Social mobilitet = snobberi?

Problematisk?

Relativ høj ledighed for dimittender

Markant mangel på faglærte

08-11-2017 TITEL 27

Spørgsmål?

08-11-2017 TITEL 28