børne- og undervisningsudvalget...pus-sko-len i alt elever og klasser, 0. til 9. klasse 4.540 5.117...

ReferatBørne- og Undervisningsudvalget

Møde nr.: 12/2019

Dannet den: Tirsdag den 17-09-2019

Mødedato: Mandag den 16-09-2019

Mødetidspunkt: 18:00 - 19:00

Mødested: Harhoff

Medlemmer Klaus Hansen (hjkh) VMette Ahm-Petersen (hjmeta) AJohnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) VSadik Topcu (hjsato) ABritta Nielsen (hjbrni) FFinn Andersen (hjfian) CDaniel Nørhave (hjdan) O

Fraværende Sadik Topcu (hjsato) A

Bemærkninger

Referat for Børne- og UndervisningsudvalgetMøde nr. 12/2019 - 16. september 2019 - kl. 18:00

Side 1

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 16. september 2019 ............................................22. Orientering om folkeskolernes budgetmodeller (genoptaget).................................................33. Ankestyrelsens afgørelser 1. kvartal på børneområdet ..........................................................84. Orientering om status på Stakhavens Vuggestue september 2019 .....................................125. Pædagogisk tilsynskoncept for dagtilbud .............................................................................146. Orientering om budgettildeling til skolerne og tildeling efter socioøkonomiske faktorer .......177. Orientering om folkeskolernes arbejde med Åben Skole og bevægelse ..............................248. Orientering om elevtrivsel .....................................................................................................279. Plan for Skoleforum i skoleåret 2019-20...............................................................................3510. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til integrering af SFO2 på Vigersted Skole (PBU,

BUU) (genoptaget)..............................................................................................................3711. Samlet Kommunal Tandpleje, forslag til Procesplan ..........................................................4312. Budgetrapport 2 pr. 30. juni 2019 .......................................................................................4713. Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier (genoptaget) ........................5214. Orientering fra formand og direktør september 2019 .........................................................5715. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område...................................................................58


Side 2

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 16. september 2019Åben sagSagsid: 17/24260Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Godkendt med bemærkning om at punkt 2 udgår - punktet behandles i punkt 6.

Ej til stede: Sadik Topcu


Side 3

2. Orientering om folkeskolernes budgetmodeller (genoptaget)Åben sagSagsid: 19/4805Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boli-gudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Skolerne tildeles budget på baggrund af budgetmodeller - disse har udvalget har ønsket en orientering om.Beskrivelse af sagenSkolernes budgetter tildeles på baggrund af budgetmodeller. I skoleåret 19/20 tildeles folke-skolerne et samlet budget på 184,5 mio. kr., hvor budgetmodellerne er:

Budgetmodel Fordelingskriterier Beløb der for-deles

Elever og klasser, 0. til 9. klasse

60 % af rammen fordeles efter elevtal og 40 % fordeles efter klassetal. Tildeling differentieret efter undervisningstimetal på klassetrin.

113.902.267

Socioøkonomisk tildeling

14 % af rammen til normalundervisning tildeles efter socioøkonomiske parametre i distriktet. For-deles efter elevtal.

19.048.282

Ledelse og administration

Grundtildeling på 0,9 mio. kr. og derudover vari-abel tildeling pr. elev, når elevtallet er over 150. Ledelsestildeling til 10. klasse på 479.700 kr.

14.071.715

Elever i specialskoletilbud Budget til betaling af enhedstakst for elever i specialskoletilbud. Fordeles efter elevtal.

9.272.474

Elevvariable udgifter

Tildeling til undervisningsmaterialer mm. Grundtildeling på knap 30.000 kr. og herudover 2.189 kr. pr. elev i 0. til 7. klasse og 3.121 kr. pr. elev i 8. til 10. klasse.

7.495.951

Elever i 10. klasse Tildeling pr. elev i 10. klasse på 44.273 kr. 3.718.914

Tosprogede elever Tildeling pr. tosproget elev, differentieret efter klassetrin. Højere tildeling i lavere klassetrin.

3.108.611

Modtageklasser Tildeling til tre Modtageklasser, to på Dag-marskolen og en på Campusskolen

2.289.923

Modersmålsundervisning Tildeling til Dagmarskolen for varetagelse af mo-dersmålsundervisning

729.454


Side 4

Skolebestyrelse og TR Tildeling pr. skole 500.338

Grunde og bygninger Fast budget til el, vand, varme, indvendig vedli-geholdelse mm.

10.340.120

I alt 184.478.050

Den største del af budgettet fordeles efter antallet af elever og klasser fra 0. til 9. klasse, hvor 60 % fordeles efter antal elever og 40 % efter antal klasser.Langt de fleste tildelinger er baseret på antallet af elever. Det er gældende for følgende tilde-linger:

Tildeling efter socioøkonomiske forhold Elever i specialskoletilbud Elevvariable udgifter Elever i 10. klasse Tosprogede elever

Herudover er der tildelinger som ikke er baseret på antallet af elever: Ledelse og administration – fast grundtildeling dog med en variabel tildeling pr. elev for

skoler med mere end 150 elever Budget til grunde og bygninger Modersmålsundervisning Modtageklasser Skolebestyrelser og TR

Tildelingen til skolerne i skoleåret 19/20 efter budgetmodellerne er vist i nedenstående skema

Budgetmodel og tildeling i 1.000 kr.

Kilde-sko-len

Søholm-sko-len

By-skov-sko-len

Viger-sted Skole

Nord-bakke-skolen

Valde-mar-sko-len

Dag-mar-sko-len

Cam-pus-sko-len

I alt


4.540

5.117

23.442

11.620

7.360

20.560

16.414

24.849

113.902


374

596

3.106

1.092

955

4.430

3.861

4.635

19.048

Ledelse og admini-stration

913

913

2.827

1.308

1.034

2.245

1.847

2.984

14.072

Elever i speci-alskoletilbud

358

403

1.848

916

580

1.621

1.294

2.252

9.272

Elevvariable udgif-ter

237

296

1.461

746

434

1.230

970

2.123

7.496

Elever i 10. klasse 3.719

3.719

Tosprogede elever 73

30

760

86

78

464

1.111

507

3.109

Modtageklasser 1.527

763

2.290

Modersmålsunder-visning

729

729

Skolebestyrelse og


Side 5

TR 42 43 103 59 44 68 65 77 500

Grunde og bygnin-ger

1.118

643

1.606

1.066

1.072

1.889

1.583

1.362

10.340

I alt 7.655

8.041

35.152

16.893

11.557

32.508

29.400

43.271

184.478

Antal elever 95

122

583

271

187

558

436

691

2.943

Budget pr. elev 81

66

60

62

62

58

67

63

63

Budget pr. elev, Indeks

1,29

1,05

0,96

0,99

0,99

0,93

1,08

1,00

1,00

Korrigeret budget pr. elev ( Modtage-klasser og moders-målsundervisning indgår ikke)

81

66

60

62

62

58

62

62

62


1,31

1,07

0,98

1,01

1,00

0,94

1,01

1,00

1,00

Udover tildeling i kr. indeholder tabellen også antallet af elever pr. skole og budgettet pr. elev. Budgettet pr. elev er forskellig fra skole til skole, hvilket er vist i rækken budget pr. elev. I gennemsnit tildeles der 63.000 kr. pr. elev pr. år, hvor Kildeskolen har den højeste tildeling med 81.000 kr. pr. elev og Valdemarskolen den laveste med 58.000 kr. pr. år. Denne forskel er ligeledes illustreret som indeks-værdier, hvor indeks 1 svarer til gennemsnittet. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er således 29 % højere end gennemsnittet og tilsvarende er budgettet pr. elev på Valdemarskolen 7 % lavere end gennemsnittet.

Disse forskelle i budget pr. elev skyldes dels tildelingen efter socioøkonomiske forhold i distrik-tet og dels tildelinger, som ikke fordeles efter elever. En stor del af tildelingen er således base-ret på antallet af klasser, hvor skoler med få elever har færre elever pr. klasse – og dermed en højere tildeling pr. elev. Tildelingen pr. elev stiger med klassetrinnet, da højere klassetrin har flere undervisningsstimer, hvilket isoleret set betyder, at skoler med overbygningselever har større budget pr. elev.

Tildeling til Modtageklasser og Modersmålsundervisning er isoleret til to skoler, og det kan derfor give mening at udelade denne tildeling i sammenligningen af budget pr. elev. Dette er gjort i tabellens to nederste linjer. Herved falder gennemsnitsbudgettet pr. elev til 62.000 kr. Budget pr. elev på Kildeskolen er i denne opgørelse 31 % højere end gennemsnittet og for Valdemarskolen er budgettet pr. elev 6 % lavere end gennemsnittet.

Som illustration af betydningen af at en del af budgettet fordeles efter antallet af klasser, er tildelingen ændret i nedenstående tabel. I stedet for at tildelingen til elever og klasser i 0. til 9. klasse er fordelt med 40 % til klasser og 60 % elever, tildeles i stedet 100 % til elever.


Kilde-sko-len

Søholm-sko-len

By-skov-sko-len

Viger-sted Skole

Nord-bakke-skolen

Valde-mar-sko-len

Dag-mar-sko-len

Cam-pus-sko-len

I alt

I alt 6.706

7.507

34.935

16.245

11.339

33.348

29.676

44.723

184.478


Side 6

Forskel i bud-gettildeling -949 -534 -217 -648 -219 840 275 1.452 0

Antal elever 95

122

583

271

187

558

436

691

2.943

Budget pr. elev 71

62

60

60

61

60

68

65

63


1,13

0,98

0,96

0,96

0,97

0,95

1,09

1,03

1,00

Korrigeret bud-get pr. elev ( Modtageklasser og modersmåls-undervisning indgår ikke)

71

62

60

60

61

60

63

64

62


1,14

1,00

0,97

0,97

0,98

0,97

1,02

1,03

1,00

Denne tildeling medfører lavere budget til Kildeskolen, Søholmskolen, Byskovskolen, Viger-sted skole og Nordbakkeskolen, hvorimod særligt Campusskolen tildeles højere budget. Bud-gettet pr. elev i Kildeskolen er nu kun 13 % højere end gennemsnittet, idet budgettet pr. elev på Kildeskolen er reduceret med 10.000 kr.I nedenstående tabel er forudsætningerne for tildelingen ændret, således at tildelingen til klas-ser er reduceret med 5 %, hvilket svarer til en reduktion af budgettet på 2,3 mio. kr.

Budgetmodel og til-deling i 1.000 kr.

Kilde-sko-len

Søholm-sko-len

By-skov-sko-len

Viger-sted Skole

Nord-bak-ke-sko-len

Val-de-mar-sko-len

Dag-mar-sko-len

Cam-pus-sko-len

I alt

I alt 7.535

7.923

34.675

16.641

11.403

32.121

29.079

42.822

182.200

Forskel i budgettil-deling (1.000 kr.) -120 -119 -477 -252 -154 -387 -321 -449 -2.278 Forskel i budgettil-deling pr. elev (kr.) -1.258 -972 -817 -932 -824 -694 -736 -650 -774

Antal elever 95

122

583

271

187

558

436

691

2.943

Budget pr. elev 79

65

59

61

61

58

67

62

62

Budget pr. elev, In-deks

1,28

1,05

0,96

0,99

0,98

0,93

1,08

1,00

1,00

Korrigeret budget pr. elev ( Modtageklasser og modersmålsunder-visning indgår ikke)

79

65

59

61

61

58

62

61

61


1,30

1,07

0,98

1,01

1,00

0,95

1,01

1,00

1,00

Den samlede budgettildeling er reduceret med 2,3 mio. kr., hvilket i gennemsnit svarer til at budgettet pr. elev er reduceret med 774 kr. For Kildeskolen er reduktionen dog 1.258 kr. og for Campusskolen kun 650 kr.


Side 7

Inddragelse og høringIngen høring.ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingAdministrationen vurderer, at denne sag giver udvalget et fyldestgørende indblik i budgetmo-deller på folkeskoleområdet.IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-03-2019Udsat med henblik på uddybning af de socio-økonomiske konsekvenser.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 19-08-2019Udsat til septembermødet.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Punktet udgår.



Side 8

3. Ankestyrelsens afgørelser 1. kvartal på børneområdetÅben sagSagsid: 19/14263Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: 1 BILAG 1.pdf (110578/19)

2 Bilag 2.pdf (110386/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering X

Indstilling

Beslutning


Sagen forelægges Børne-og Undervisningsudvalget jf. dets møde den 16. april 2018 punkt nr. 5, hvor udvalget ønskede, at Børne- og Familierådgivningen arbejder med et kompetenceløft med henblik på at styrke kvaliteten og lovmedholdenhed i sagsbehandlingen.Beskrivelse af sagenHvert år udgiver Ankestyrelsen statistik over sine afgørelser på social- og beskæftigelsesom-rådet. Herudover er der via Ankestyrelsens hjemmeside adgang til mere detaljerede kvar-talstal for alle afgjorte sager opdelt på lovområder og kommuner. Statistikerne er nyttige for en efterfølgende faglig opfølgning. Sådan at de enkelte og konkrete sager kan danne grundlag for læring og udvikling i sagsbehandlingen i det fremadrettede arbejde.

Nedenstående tabel 1, viser Ankestyrelsens afgørelser 1. kvartal på børneområdet:

Tabel. 1 Antal afgjorte sager i Ankestyrelsen på børneområdet for 1. kvartal 2019 RingstedAfgjorte sager i alt

Stadfæstelse Ændring/ ophævelse

Hjemvisning Afvisning/ Henvisning

Pasningstilbud, hjemme-træning m.m. §§32, 32a, 36, 39-40 + tilbagebet.

0 0 0 0 0

Merudgiftydelse §41 + tilbagebetaling

5 2 2 1 0

Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42,43 + tilbagebeta-ling

7 1 1 5 0

Personlig hjælp og ledsagelse §§44, 45 + tilbagebetaling

0 0 0 0 0

Børn - foranstaltninger - §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55, 69 stk.1

2 0 1 1 0


Side 9

Børn - samvær - § 71 2 2 0 0 0Børn - økonomisk hjælp - § 52a

0 0 0 0 0

Børn - forældrebetaling §159

0 0 0 0 0

Børn - økonomisk hjælp - § 11

0 0 0 0 0

Børn - andre bestem-melser

0 0 0 0 0

Total 16 5 4 7 0Kilde: Ankestyrelsen, ast.statistikbank.dk/ANKEAST6

Tabel 1 viser, at Ankestyrelsen i 1. kvartal 2019 afgjorde i alt 16 klagesager. Af disse afgørel-ser blev 5 (31%) stadfæstet, 4 (25%) ændret/ophævet, 7 (44%) er blevet hjemvist og 0 (0%) sager er blevet afvist.

Administrationen bemærker, at 5 ud af 7 sager vedrørende tabt arbejdsfortjeneste er blevet hjemvist. Dette svarer til 71% af alle hjemsendte sager i 1.kvartal 2019.Administrationen bemærker ligeledes, at 2 ud af 5 sager vedrørende merudgiftsydelse er ble-vet omgjort. Dette svarer til 50% af alle omgjorte sager i 1. kvartal 2019.

I Bilag 1 vises udklip af 5 eksempler på Ankestyrelsens afgørelser i 1. kvartal 2019 hvor kla-gen over Ringsted Kommunes afgørelse enten har medført at sagen er blevet omgjort eller er blevet hjemvist. Ankestyrelsen efterprøver som klageinstans, på baggrund af konkret individuel vurdering, rets-lige spørgsmål, hvor Ringsted Kommune forinden har truffet en konkret individuel vurdering med afsæt i gældende lovgivning og kommunens serviceniveau.

I de omgjorte sager, som fremgår af Bilag 1, har Ankestyrelsen lagt et andet skøn for afgørel-sen end kommunen.

I de hjemviste sager som fremgår af Bilag 1, har Ankestyrelsen vurderet, at det grundlag kom-munen har truffet sin afgørelse på ikke har været tilstrækkeligt.

Ankestyrelsen afgjorde i første kvartal 2019 16 børnesager vedrørende Ringsted Kommune. Afgørelser som er truffet i løbet af 2018 af Børne- og Familierådgivningen, hvor det hertil kan nævnes, at Ringsted Kommune i 2018 samlet har truffet 1.048 afgørelser i børne- og ungesa-gerne.

I nedenstående tabel 2 er vist Ankestyrelsens afgørelser på børneområdet år 2014 – 2018 samt 1. kvartal 2019 fordelt på andel af afgørelser i procent (%) for henholdsvis Ringsted Kommune og for hele Danmark.

Tabel 2. Ankestyrelsens afgørelser på børneområdet år 2014 – 2018 samt 1. kvartal 2019 for-delt på andel af afgørelser i procent (%) for henholdsvis Ringsted Kommune og for hele Dan-mark.

2014 2015 2016 2017 2018 1. kvt. 19

Ring

DK Ring

DK Ring

DK Ring

DK Ring

DK Ring DK

Stadfæstet 66 61 53 59 50 56 46 52 42 52 31 53Ændret/op-hæv. 6 12 6 10 8 11 23 12 8 12 25 13


Side 10

Hjemvist 28 19 37 24 25 24 18 28 38 28 44 26Afvisning 0 8 4 7 18 9 13 8 13 8 0 8I alt 100 10

0 100 100 101 10

0 100 100 101 10

0 100 100

Kilde: Ankestyrelsen, ast.statistikbank.dk/ANKEAST5 samt ANKEAST6 vedr. 1. kvt. 19

Tabel 2 viser, at:- Andelen af kommunens stadfæstede afgørelser i perioden år 2014-2018 er faldet med 24

procentpoint og ligger yderligere 11 procentpoint lavere for 1. kvartal 2019. - Andelen af kommunens ændrede afgørelser i perioden år 2014-2018 er steget med 2 pro-

centpoint og ligger yderligere 17 procentpoint højere for 1. kvartal 2019. Det bemærkes at der i år 2017 var markant højere andel ændrede afgørelser end for de øvrige år.

- Andelen af kommunens hjemviste afgørelser i perioden år 2014-2018 er steget med 10 procentpoint og ligger yderligere 6 procentpoint højere for første kvartal 2019.

- Andelen af kommunens afviste afgørelser i perioden 2014-2018 er steget med 13 procent-point, men er dalet 13 procentpoint for 1. kvartal 2019 til nu 0 %.

I forhold til andelen af afgørelser for hele landet:- Har kommunen siden år 2015 haft en lavere andel stadfæstede afgørelser.- Har kommunen i år 2017 og 1. kvartal 2019 haft en højere andel ændrede afgørelser- Har kommunen siden år 2014 haft en større andel hjemviste afgørelser. Dog med undta-

gelse af år 2017.- Har kommunen siden år 2016 haft en større andel afviste afgørelser. Dog har der for 1.

kvartal 2019 ikke været afviste afgørelser.

Efter Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 16. april 2018 har Børne- og Familieråd-givningen arbejdet med følgende kompetenceløftrettede tiltag for i højere grad at understøtte sagsbehandlingen:

- På hvert ugentlige teammøde i Børne- og Familierådgivningen drøftes sager som hjemvi-ses fra Ankestyrelsen. Dette for at give faglig sparring og dele viden med det øvrige team med det formål i højere grad at kvalificere sagsbehandlingen.

- Faglig sparring fra teamets 2 faglige konsulenter, som sammen med sagsbehandler mod-tager Ankestyrelsens afgørelser. Dette således, at den pågældende sagsbehandler altid vil kunne få faglig sparring i behandlingen af klagesagen.

- Kvartalsagsgennemgang. En gang i kvartalet gennemgår sagsbehandlerne alle sager med en faglig konsulent, med henblik på at understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen.

Der er planlagt et kursus for Børne- og Familierådgivningen om at skrive afgørelser, som for-ventes afviklet i forår 2020. Dette er en del af et større kompetenceforløb. Se kompetencepla-nen for Børne- og Familierådgivningen i Bilag 2.Inddragelse og høringDer er ingen høring.ØkonomiSagen har ingen økonomiske konsekvenser.VurderingAdministrationen vurderer, at det planlagte kompetenceforløb for Børne- og Familierådgivnin-gen vil styrke afdelingen generelt. Kompetenceforløbet vil samtidig imødekomme behovet for at skabe et godt grundlag for at træffe en afgørelse, og derved reducere antallet af hjemviste sager fra Ankestyrelsen.


Side 11

Byrådet har på sit møde den 21. februar 2019 punkt 1 vedtaget kvalitetsstandarder på børne- og unge området samt for børn og unge med funktionsnedsættelser i Ringsted Kommune. Kvalitetsstandarderne skal sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau over for Rings-ted Kommunes borgere, samt sikre sammenhængen mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis. Fremadrettet vil administrationen følge, hvorledes de nye kvalitetsstandarder påvir-ker Ankestyrelsens afgørelser. IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretningBeslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en kvartalsvis ori-entering fremadrettet.

Udvalget ønsker, at der arbejdes efter at procentdelen for hjemviste og omgjorte sager er un-der landsgennemsnittet i september 2020.



Side 12

4. Orientering om status på Stakhavens Vuggestue september 2019Åben sagSagsid: 19/9599Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering X

Indstilling

Beslutning


Udvalget fik i møde d. 17. juni 2019 en orientering om status på Stakhavens Vuggestue. Ud-valget besluttede i mødet at se en fornyet orientering om status i Stakhavens vuggestue i sep-tember 2019.Beskrivelse af sagenStakhavens Vuggestue blev etableret pr. 1. december 2018, som en midlertidig ordning i for-bindelse med tilvejebringelse af flere 0-2 års pladser. I forbindelse med etableringen af vugge-stuen, blev der lavet åbent-hus arrangement, hvor forældre kunne komme på besøg og se ste-det. Der blev lavet en lille folder om vuggestuetilbuddet, som bl.a. ligger på biblioteket, i Sog-negården, på Hækkerupsvej m.m.

I juni måned var der 9 børn indmeldt i vuggestuen og 2 børn venteliste. I september måned er der 8 børn i vuggestuen, der kommer 1 barn mere til oktober, og der er ét barn på venteliste til maj 2020. 3 af de 9 børn har oprindeligt ønsket plads i andre dagtilbud.

Som nævnt i sagen fra juni måned, er det gået langsommere med at fylde pladserne i Stakha-vens Vuggestue end forventet. Forældrenes argumenter for ikke at tage imod en plads i Stak-havens Vuggestue er bl.a., at det er en midlertidig ordning uden tidshorisont for ophør, og at tilbuddet alene er til vuggestuebørn, som betyder, at deres barn skal skifte institution, når bar-net når børnehavealderen. Nogle forældre fra midtbyen som ikke har bil, har givet udtryk for at vuggestuen ligger for langt væk fra deres bopæl.

Administrationen havde før sommerferien en forventning om, at der hen over sommeren ville komme flere småbørn til Ringsted Kommune, som bl.a. ville ønske Stakhavens Vuggestue til deres barn. Dette har dog vist sig ikke at være tilfældet.

På den ene side er det en dyr løsning at bevare Stakhavens Vuggestue med så få børn, og på den anden side viser Cowi’s befolkningsprognose for 2020 og frem, at der vil blive behov for flere pladser i midtbyen, allerede inden for de næste par år.

En mulighed kan være at tilbyde de få vuggestuebørn i Stakhavens Vuggestue plads andre steder. Det kunne fx være i Snurretoppen, som netop har fået ombygget de fysiske rammer,


Side 13

så institutionen her fra sommeren 2019 kan have op til 60 vuggestuebørn. Der vi være plads til børnene nu i Snurretoppen. Dog er der ikke nogen forældre til børn indmeldt i Stakhavens Vuggestue, som oprindeligt har ønsket plads i Snurretoppen. Det er p.t. usikkert om de få for-ældre, der har ønsket plads i andre dagtilbud, på nuværende tidspunkt kan få deres oprindeli-ge ønske opfyldt. Hvis Stakhavens Vuggestue lukkes nu og børnene tilbydes plads andre ste-der, må det forudses, at forældrene vil opleve, at kommunen udsætter deres børn for et ekstra og unødigt institutionsskift.

Bygningen på Frejasvej tidligere huset en 0-6 års institution til 20 vuggestuebørn og 40 børne-havebørn, og institutionen blev lukket som følge af nedgang i børnetallet. Når Cowi’s befolk-ningsprognose for 2020 og frem peger på en stor tilvækst af 0-6 årige børn i midtbyen inden for en 2 årig periode, kunne en anden mulighed være, allerede nu at gøre Stakhavens Vugge-stue permanent og inden for en periode at genetablere institutionen, som en 0-6 års institution. Forældre, med både vuggestuebørn og børnehavebørn kunne tilbydes plads i samme institu-tion, hvilket må forventes at gøre Stakhaven mere attraktiv især for tilflyttere.

Hvis lokalerne på Frejasvej tages i brug igen som et 0-6 års dagtilbud, vil det spare kommu-nen for nogen af de byggeomkostninger til flere institutionspladser, som den nye prognose vi-ser, der bliver behov for, for at kommunen kan leve op til pasningsgarantien de kommende år. En konsekvens af at genetablere bygningen som 0-6 års institution vil dog være, at der i så fald skal findes andre bynære og egnede lokaler til dagplejens administration og fire af dagple-jens hel-dags-legestuegrupper, samt sundhedstjenestens aktiviteter for unge sårbare mødre, som i dag alle har til huse på Frejasvej. Det skal i forbindelse nævnes, at dagplejens admini-stration og nogle af legestuegrupperne gennem tiden har måttet flytte lokalitet adskillige gan-ge.Inddragelse og høringIngen inddragelse og høring.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingDet er administrationens vurdering, at genetablering af bygningen på Frejasvej som 0-6 års daginstitution bør indgå som ét af flere tiltag, sådan at kommunen kan leve op til efterspørgs-len til plads i dagtilbud og den lovbestemte pasningsgaranti de kommende år. IndstillingDirektionen indstiller, at:

1. Orienteringen tages til efterretning2. Genetablering af bygningen på Frejasvej som 0-6 års dagtilbud, indgår som ét af flere

tiltag i bestræbelserne på at imødekomme prognosens forventede tilvækst om to år og dermed at kommunen kan leve op til den lovbestemte pasningsgaranti.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Orienteringen taget til efterretning.

Udvalget ønsker en sag hvor mulighederne for etablering af det tilstrækkelige antal pladser fremgår herunder at Stakhavens fremtid afklares.



Side 14

5. Pædagogisk tilsynskoncept for dagtilbudÅben sagSagsid: 19/14109Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: 1 Bilag 1 Rammer og principper for tilsyn.pdf (111433/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning x


I denne sag skal principperne for det pædagogiske tilsynskonceptet for dagtilbudsområdet i Ringsted Kommune drøftes og besluttes. Beskrivelse af sagenByrådet skal ifølge dagtilbudsloven §5 føre tilsyn med Ringsted kommunes dagtilbud.§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Byrådet skal dermed sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvir-ker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik, og at dagtil-buddene fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneper-spektiv.

Det pædagogiske tilsyn udøves i praksis på mange måder. Det sker fx i det daglige og løben-de samarbejde mellem administrationen og dagtilbuddene. Blandt andet gennem løbende dia-log med ledere, i diverse mødefora med ledere, projekter og udviklingsopgaver af forskellig karakter, ved institutionsbesøg, telefoniske henvendelser fra forældre og gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Derudover foretages der et særligt tilsynsbesøg i hvert enkelt dagtilbud. Tilsynet omfatter alle kommunale og selvejende dagtilbud og privatinstitutioner.

I oktober 2009 blev ”Rammer og principper for pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Ringsted Kommune”(Bilag 1) vedtaget, herunder følgende principper for det pædagogiske tilsyn:

• Tilsynet er et fagligt og pædagogisk tilsyn• Tilsynet skal have et udviklingsperspektiv og være dialogbaseret• Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling• Tilsynet skal skabe værdi for det enkelte dagtilbud, det samlede dagtilbudsområde, for-

valtningen og det politiske niveau.


Side 15

Den tidligere gennemførelsen af tilsynet har været via dialogbaseret tilsynssamtaler mellem leder og forvaltning, med inddragelse af relevante medarbejdere fra kompetenceenheden. Til-synssamtalerne har været tæt koblet til de politiske prioriterede indsatsområder for dagtilbuds-området og tillige været understøttet af forskellige baggrundsdata som bl.a. sprogvurderinger, trivselsvurderinger, læreplaner, sygefravær, APV og uddannelsesniveau. Der blev efter til-synssamtalen udarbejdet et referat.

Med den nye dagtilbudslov er der kommet et øget fokus på kvalitet i dagtilbuddene. I den forbindelse har Danmarks Evalueringsinstitut udgivet en opsamling, med de mest centra-le pointer fra forskningen om kvalitet i dagtilbud. Forskningen peger særligt på tre elementer, der har betydning for kvaliteten i dagtilbud:

1. Strukturel kvalitet – Det handler om normering, gruppestørrelser og organisering. Fy-siske rammer. Uddannelse, efteruddannelse og personalestabilitet.

2. Proceskvalitet – Det handler om interaktionen mellem børn og voksne, leg, rutinepræ-gede situationer og pædagogiske aktiviteter. Ledelse af dagtilbud og forældresamar-bejde.

3. Resultatkvalitet – Det handler om, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud. Det gæl-der særligt de sociale kompetencer, kognitive færdigheder og skoleparathed.

Hvor de tidligere tilsyn har fokuseret på de vedtagne indsatsområder for dagtilbudsområdet, som kun er en begrænset del af den styrkede pædagogiske læreplan, er det administrationens anbefaling, at de fremadrettede tilsyn skal have et helhedsorienterede blik på den styrkede pædagogiske læreplan og på kvalitet jf forskningen.

For at indramme det, vil et nyt udvidet tilsynskoncept kunne fx bestå af: Spørgeskema – kan være pejlemærker for kvalitet. Baggrundsdata – kan være den pædagogiske læreplan, sprogvurderinger mm. Observationer i praksis – kan give et indblik i den konkrete udøvede praksis. Tilsynssamtale – kan være en sikring af ejerskab og den fortsatte udvikling i dagtilbud-

det. Tilsynsrapport – kan være en beskrivelse af kvalitetsområder og udviklingsområder. Ect

Ud over det pædagogiske tilsyn omfatter tilsynsforpligtelsen, jf den nuværende vejledning til dagtilbudsloven fra 2015, også økonomiske forhold, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiej-ne og sundhed. I Ringsted Kommune er det økonomiteamet, der udøver det økonomiske til-syn, Vej- og Ejendomscenter har tilsyn med bygninger og legepladser, Brandmyndigheden har tilsyn med brandsikkerheden, Sundhedsplejen har hygiejne og sundheds tilsyn og Børnecen-tret har det faglige og pædagogiske tilsyn.

I Ringsted Kommune har ledelsen af dagplejen tilsynet med dagplejerne samt af de private pasningsordninger, hvis der passes mere end 2 børn i ordningen. Inddragelse og høringIngen inddragelse eller høring.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingDet er administrationen opfattelse, at kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling på dagtilbudsområ-det fortsat bør have sit afsæt i et dialogbaseret samarbejde om udviklingen på hele området såvel som i det enkelte dagtilbud.


Side 16

Administrationen anbefaler at de fremadrettede tilsyn har et mere helhedsorienterede blik på den styrkede pædagogiske læreplan og på kvalitet jf forskningen.

Det seneste tilsynsbesøg på dagtilbudsområdet blev gennemført i foråret 2018. Det er admini-strationens plan igen at gennemføre pædagogiske tilsyn i perioden december 2019 og frem til foråret 2020. IndstillingDirektionen indstiller, at principperne for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet drøf-tes og besluttes.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Sagen genoptages på næste møde, hvor den forventes yderligere kvalificeret.



Side 17

6. Orientering om budgettildeling til skolerne og tildeling efter so-cioøkonomiske faktorerÅben sagSagsid: 19/4805Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering X

Indstilling

Beslutning


Genoptaget efter beslutning i BUU 18. marts med henblik på uddybning af socioøkonomiske tildeling.

Skolerne tildeles budget på baggrund af budgetmodeller. I denne sag orienteres om budget-modellerne for skolerne.Beskrivelse af sagenSkolernes budgetter tildeles på baggrund af budgetmodeller. I skoleåret 19/20 tildeles folke-skolerne et samlet budget på 184,5 mio. kr., hvor budgetmodellerne er:

Budgetmodel Fordelingskriterier Beløb der for-deles


60 % af rammen fordeles efter elevtal og 40 % fordeles efter klassetal. Tildeling differentieret efter undervisningstimetal på klassetrin.

113.902.267


14 % af rammen til normalundervisning tildeles efter socioøkonomiske parametre i distriktet. For-deles efter elevtal.

19.048.282

Ledelse og administration

Grundtildeling på 0,9 mio. kr. og derudover vari-abel tildeling pr. elev, når elevtallet er over 150. Ledelsestildeling til 10. klasse på 479.700 kr.

14.071.715

Elever i specialskoletilbud Budget til betaling af enhedstakst for elever i specialskoletilbud. Fordeles efter elevtal.

9.272.474

Elevvariable udgifter

Tildeling til undervisningsmaterialer mm. Grundtildeling på knap 30.000 kr. og herudover 2.189 kr. pr. elev i 0. til 7. klasse og 3.121 kr. pr. elev i 8. til 10. klasse.

7.495.951

Elever i 10. klasse Tildeling pr. elev i 10. klasse på 44.273 kr. 3.718.914

Tosprogede elever Tildeling pr. tosproget elev, differentieret efter klassetrin. Højere tildeling i lavere klassetrin.

3.108.611


Side 18

Modtageklasser Tildeling til tre Modtageklasser, to på Dag-marskolen og en på Campusskolen

2.289.923

Modersmålsundervisning Tildeling til Dagmarskolen for varetagelse af mo-dersmålsundervisning

729.454

Skolebestyrelse og TR Tildeling pr. skole 500.338

Grunde og bygninger Fast budget til el, vand, varme, indvendig vedli-geholdelse mm.

10.340.120

I alt 184.478.050

Den største del af budgettet fordeles efter antallet af elever og klasser fra 0. til 9. klasse, hvor 60 % fordeles efter antal elever og 40 % efter antal klasser.

Langt de fleste tildelinger er baseret på antallet af elever. Det er gældende for følgende tilde-linger:

Tildeling efter socioøkonomiske forhold Elever i specialskoletilbud Elevvariable udgifter Elever i 10. klasse Tosprogede elever

Herudover er der tildelinger som ikke er baseret på antallet af elever: Ledelse og administration – fast grundtildeling dog med en variabel tildeling pr. elev for

skoler med mere end 150 elever Budget til grunde og bygninger Modersmålsundervisning Modtageklasser Skolebestyrelser og TR

Tildelingen til skolerne i skoleåret 19/20 efter budgetmodellerne er vist i nedenstående skema:


Kilde-sko-len

Søholm-sko-len

By-skov-sko-len

Viger-sted Skole

Nord-bakke-skolen

Valde-mar-sko-len

Dag-mar-sko-len

Cam-pus-sko-len

I alt


4.540

5.117

23.442

11.620

7.360

20.560

16.414

24.849

113.902


374

596

3.106

1.092

955

4.430

3.861

4.635

19.048

Ledelse og admini-stration

913

913

2.827

1.308

1.034

2.245

1.847

2.984

14.072

Elever i speci-alskoletilbud

358

403

1.848

916

580

1.621

1.294

2.252

9.272

Elevvariable udgif-ter

237

296

1.461

746

434

1.230

970

2.123

7.496

Elever i 10. klasse 3.719

3.719

Tosprogede elever


Side 19

73 30 760 86 78 464 1.111 507 3.109

Modtageklasser 1.527

763

2.290

Modersmålsunder-visning

729

729

Skolebestyrelse og TR

42

43

103

59

44

68

65

77

500

Grunde og bygnin-ger

1.118

643

1.606

1.066

1.072

1.889

1.583

1.362

10.340

I alt 7.655

8.041

35.152

16.893

11.557

32.508

29.400

43.271

184.478

Antal elever 95

122

583

271

187

558

436

691

2.943

Budget pr. elev 81

66

60

62

62

58

67

63

63


1,29

1,05

0,96

0,99

0,99

0,93

1,08

1,00

1,00

Korrigeret budget pr. elev ( Modtage-klasser og moders-målsundervisning indgår ikke)

81

66

60

62

62

58

62

62

62


1,31

1,07

0,98

1,01

1,00

0,94

1,01

1,00

1,00

Ud over tildeling i kr. indeholder tabellen også antallet af elever pr. skole og budgettet pr. elev. Budgettet pr. elev er forskellig fra skole til skole, hvilket er vist i rækken budget pr. elev. I gennemsnit tildeles der 63.000 kr. pr. elev pr. år, hvor Kildeskolen har den højeste tildeling med 81.000 kr. pr. elev og Valdemarskolen den laveste med 58.000 kr. pr. år. Denne forskel er ligeledes illustreret som indeks-værdier, hvor indeks 1 svarer til gennemsnittet. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er således 29 % højere end gennemsnittet og tilsvarende er budgettet pr. elev på Valdemarskolen 7 % lavere end gennemsnittet.

Disse forskelle i budget pr. elev skyldes dels tildelingen efter socioøkonomiske forhold i distrik-tet og dels tildelinger, som ikke fordeles efter elever. En stor del af tildelingen er således base-ret på antallet af klasser, hvor skoler med få elever har færre elever pr. klasse – og dermed en højere tildeling pr. elev. Tildelingen pr. elev stiger med klassetrinnet, da højere klassetrin har flere undervisningsstimer, hvilket isoleret set betyder, at skoler med overbygningselever har større budget pr. elev.

Tildeling til Modtageklasser og Modersmålsundervisning er isoleret til to skoler, og det kan derfor give mening at udelade denne tildeling i sammenligningen af budget pr. elev. Dette er gjort i tabellens to nederste linjer. Herved falder gennemsnitsbudgettet pr. elev til 62.000 kr. Budget pr. elev på Kildeskolen er i denne opgørelse 31 % højere end gennemsnittet og for Valdemarskolen er budgettet pr. elev 6 % lavere end gennemsnittet.

Som illustration af betydningen af at en del af budgettet fordeles efter antallet af klasser, er tildelingen ændret i nedenstående tabel. I stedet for at tildelingen til elever og klasser i 0. til 9. klasse er fordelt med 40 % til klasser og 60 % elever, tildeles i stedet 100 % til elever.


Side 20


Kilde-sko-len

Søholm-sko-len

By-skov-sko-len

Viger-sted Skole

Nord-bakke-skolen

Valde-mar-sko-len

Dag-mar-sko-len

Cam-pus-sko-len

I alt

I alt 6.706

7.507

34.935

16.245

11.339

33.348

29.676

44.723

184.478

Forskel i bud-gettildeling -949 -534 -217 -648 -219 840 275 1.452 0

Antal elever 95

122

583

271

187

558

436

691

2.943

Budget pr. elev 71

62

60

60

61

60

68

65

63


1,13

0,98

0,96

0,96

0,97

0,95

1,09

1,03

1,00

Korrigeret bud-get pr. elev ( Modtageklasser og modersmåls-undervisning indgår ikke)

71

62

60

60

61

60

63

64

62


1,14

1,00

0,97

0,97

0,98

0,97

1,02

1,03

1,00

Denne tildeling medfører lavere budget til Kildeskolen, Søholmskolen, Byskovskolen, Viger-sted skole og Nordbakkeskolen, hvorimod særligt Campusskolen tildeles højere budget. Bud-gettet pr. elev i Kildeskolen er nu kun 13 % højere end gennemsnittet, idet budgettet pr. elev på Kildeskolen er reduceret med 10.000 kr.

I nedenstående tabel er forudsætningerne for tildelingen ændret, således at tildelingen til klas-ser er reduceret med 5 %, hvilket svarer til en reduktion af budgettet på 2,3 mio. kr.

Budgetmodel og til-deling i 1.000 kr.

Kilde-sko-len

Søholm-sko-len

By-skov-sko-len

Viger-sted Skole

Nord-bak-ke-sko-len

Val-de-mar-sko-len

Dag-mar-sko-len

Cam-pus-sko-len

I alt

I alt 7.535

7.923

34.675

16.641

11.403

32.121

29.079

42.822

182.200

Forskel i budgettil-deling (1.000 kr.) -120 -119 -477 -252 -154 -387 -321 -449 -2.278 Forskel i budgettil-deling pr. elev (kr.) -1.258 -972 -817 -932 -824 -694 -736 -650 -774

Antal elever 95

122

583

271

187

558

436

691

2.943

Budget pr. elev 79

65

59

61

61

58

67

62

62


1,28

1,05

0,96

0,99

0,98

0,93

1,08

1,00

1,00

Korrigeret budget pr. elev ( Modtageklasser og modersmålsunder-

79

65

59

61

61

58

62

61

61


Side 21

visning indgår ikke) Budget pr. elev, In-deks

1,30

1,07

0,98

1,01

1,00

0,95

1,01

1,00

1,00

Den samlede budgettildeling er reduceret med 2,3 mio. kr., hvilket i gennemsnit svarer til at budgettet pr. elev er reduceret med 774 kr. For Kildeskolen er reduktionen dog 1.258 kr. og for Campusskolen kun 650 kr.

Socioøkonomisk tildeling14 % af rammen til normalundervisning tildeles efter socioøkonomiske forhold i skoledistriktet. Elevernes socioøkonomiske baggrund er forskellig på tværs af skoledistrikterne. Elever med dårligere socioøkonomisk baggrund vil alt andet lige kræve en større undervisningsindsats for at opnå samme læring i skolen, som elever med bedre socioøkonomisk baggrund. For at un-derstøtte skolernes økonomiske muligheder for at lykkes med god undervisning uanset elever-nes socioøkonomiske baggrund, tildeles 14 % af budgetrammen således efter de socioøkono-miske forhold i distriktet.

De socioøkonomiske faktorer, der indgår i tildelingen er:

Antallet af forældre med grundskole i forhold til et uddannelsesniveau op til lang vide-regående uddannelse – indgår med vægten 1 i socioøkonomisk parameter

Antallet af forældre uden arbejde i forhold til antallet i arbejde – indgår med vægten 1 i socioøkonomisk parameter

Antallet af familier med en husstandsindkomst under 300.000 kr. pr. år i forhold til et indkomstniveau over 300.000 kr. pr. år – indgår med vægten 0,5 i socioøkonomisk pa-rameter

På bagrund af ovenstående faktorer, er den socioøkonomiske parameter på skoledistrikter således:

Socioøkonomisk faktor 0. til 9. klasseByskovskolen 2,0Dagmarskolen 3,7Kildeskolen 1,0Nordbakkeskolen 1,9Søholmskolen 1,9Valdemarskolen 3,1Vigersted Skole 1,1

Den socioøkonomiske faktor skal forstås således, at fx for hver gang en elev fra Kildeskolens distrikt (socioøkonomisk faktor = 1) tildeles 1 krone, tildeles en elev fra Dagmarskolens distrikt 3,7 kroner (socioøkonomisk faktor 3,7).

Da skoledistrikterne ikke kun er geografisk afgrænset, men også er afhængig af klassetrin - elever fra Kildeskolens distrikt har fx Byskovskolen som distriktsskole fra 7. klassetrin – med-tages dette i distrikternes endelige socioøkonomiske faktorer. Fx vil Byskovskolens socioøko-nomiske faktor bestå dels af faktoren for Byskovskolen og dels af faktoren for Kildeskolen.

Herudover er der mange elever, der vælger en anden skole end distriktsskolen. Disse elever bidrager med bopælsdistriktets socioøkonomiske faktor i den valgte skoles socioøkonomiske


Side 22

faktor. Fx vil en elev, som bor i Dagmarskolens distrikt, men som går i skole på Valdemarsko-len, indgå med Dagmarskolens faktor i udregningen af Valdemarskolens socioøkonomiske faktor.

Nedenfor er den socioøkonomiske faktor og budgetbeløbet pr. elev i skoleåret 19/20 vist:

Socioøkonomisk faktor 0. til 9. klasse

Budget pr. elev pr. år i kr.

Byskovskolen 1,35 5.374Dagmarskolen 2,25 8.933Kildeskolen 1,00 3.976Nordbakkeskolen 1,30 5.154Søholmskolen 1,24 4.925Valdemarskolen 2,01 8.010Vigersted Skole 1,02 4.067Campusskolen 1,94 7.703

I skoleåret 19/20 er det 19,1 mio. kr., der fordeles efter socioøkonomiske forhold.De eksisterende socioøkonomiske faktorer er baseret på data leveret af Danmarks Statistik i 2012.

Ved Byrådsmødet 12. november 2018 blev ’Styringsstrategi for det specialiserede område’ vedtaget på baggrund af en analyse- og baggrundsrapport vedrørende det specialiserede om-råde. Ved byrådsmødet 10. december 2018 blev tidsplan for udmøntning af styringsstrategien genne 43 konkrete tiltag vedtaget. Et af tiltagene er justering af tildelingsmodellen for skolerne med henblik på at styrke det økonomiske incitament for inklusion i almenskolen.

På den baggrund har administration besluttet, at der skal udarbejdes ny rapport over de so-cioøkonomiske faktorer i skoledistrikterne. Den nye opgørelse inddrager væsentlig flere fakto-rer og skal angive et mål for distrikternes forventede udgifter til specialundervisning – baseret på elevsammensætningen. Rapporten forventes færdig medio september 2019, og resultater-ne vil herefter indgå i forslag til justeret budgettildeling til skolerne. Ifølge tidsplanen for sty-ringsstrategien skal justeret tildelingsmodel fremlægges til politisk beslutning i første kvartal af 2020, således at den kan implementeres i skoleåret 20/21.Inddragelse og høringIngen høring.ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingDet er administrationens vurdering, er der med denne orientering dels er givet indblik i tilde-lingsmodellen for skolerne og dels at tildelingen efter socioøkonomiske kriterier er belyst.IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Orienteringen taget til efterretning.



Side 23


Side 24

7. Orientering om folkeskolernes arbejde med Åben Skole og bevæ-gelseÅben sagSagsid: 18/21207Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: 1 Bilag - skolernes beskrivelser af åben skole og bevægelse i uv.

(106048/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering x

Indstilling

Beslutning


Denne sag er en udløber af Børne- og Undervisningsudvalgets behandling af sagen ”Oriente-ring om SFOernes arbejde med lektiehjælp og bevægelse” på møde den 30-4-2019, hvor det blev besluttet, at der ønskes en orienteringssag om skolernes arbejde med Åben Skole og skolernes arbejde med bevægelse i undervisningen. Samtidig er medtaget en beskrivelse af Ung Ringsteds arbejde med åben skole (besluttet i sag 19/11338 om Ung Ringsteds arbejde med Åben Skole aktiviteter).Beskrivelse af sagenI forlængelse af ovennævnte beslutning har skolerne (inklusiv Ung Ringsted) indsendt beskri-velser af deres arbejde med åben skole og bevægelse jævnfør folkeskolelovens bestemmel-ser herom:

Åben skole: ”§ 3 Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplys-nings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kom-munalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Bevægelse i undervisningen: ” § 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen”.

Skolernes indsendte beskrivelser er samlet i bilag.Gennemgående eksempler på åben skole aktiviteter samt bevægelse i undervisningen er

Åben skole aktiviteter (uddybes i bilag): Lokalefællesskab/udlån/lejning af lokaler til lokale foreninger Brug af trænere/instruktører/gæstelærere fra lokale idrætsklubber og andre foreninger


Side 25

Deltager som skole i stævner (skolernes Floorball dag, skolernes håndboldstævne m.m.)

Medlem af Fiskeforeningen og deltager i denne aktiviteter samt forskellige vand/sø ak-tiviteter sammen med kajakklubben.

Samarbejde omkring Grejbanken (outdoor redskaber og udstyr) Samarbejde med lokale foreninger om indretning af legeplads. Etablering af ”udeskole”

faciliteter. Busture i egne busser (Ådalskolen) Samarbejde med PwC Ringtsde omkr. matematikforøb/privatøkonomi Tæt samarbejde med Museet, Museum Vestsjælland (Kulturbussen), biblioteket og

musikskolen samt huskunsterordningen (pædagogisk samarbejde med en udøvende kunstner), deltager i Børnefestival, besøg på Møllen og Radiomuseet

Besøg på plejehjem, besøg i børnehaver m.v. Tæt samarbejde med det lokale er-hvervsliv.

Besøg og samarbejde med ZBC og MSG omkring valgfag Samarbejde med menighedsråd og kirke fx bedsteforældredag m. krybbespil i kirken –

juletræsfældning - ekskursioner Samarbejde omkr. etablering af ”trampesti” Partnerskab med Unicef (rettighedsskoler). Ung Ringsted tilbyder undervisning i diverse faglige emner (privatøkonomi, kalorierace,

juiceproduktion, mountainbike, træklatring, vinterbadning, lejropsætning, førstehjælp m.m)

Bevægelse i undervisningen (oplistet – uddybes i bilag): Aktiv brug af brain-breaks (korte pauser fra undervisning med vægt på fysisk aktivitet) Fysisk aktivitet og bevægelse indlægges i undervisningsaktiviteterne Den fast idrætsundervisning suppleres med svømning og på visse årgange med ekstra

ugentlige bevægelseslektioner Indretning af skolegårde, der lægger op til bevægelsesaktiviteter og høj puls Samarbejde med lokale idrætsforeninger Medarbejderkurser med fokus på bevægelse i undervisningen Orienteringsbaner i lokalemiljøet med interaktive poster (QR-koder) Både voksenstyrede og frivillige bevægelsesaktiviteter fx ”leg på streg”, Wizefloor (ak-

tivt gulv), Legehjulet m.m. både i undervisningstiden og i pauser Bevidst brug af selvtransport (fx cykel til ekskursion) Prioritering af arbejdstid til en bevægelsesvejleder, som vejleder kollegaer og igang-

sætter fysiske aktiviteter

Som nævnt indledningsvist gives samtidig en kort orientering om Ung Ringsteds arbejde med åben skole aktiviteter:

Med baggrund i Byrådets godkendelse på mødet den 11-06-2019 af en bevilling til Ung Rings-ted på 165.000 kr. i 2019, har Ung Ringsted ansat en projektmedarbejder til facilitering af en ekstraordinær indsats for at udvikle og koordinere Åben Skole i Ringsted Kommune.

Der er lavet aftale med Skoletjenesten, om et ”site” til åben skole aktiviteter. Ung Ringsted sørger for, at de allerede planlagte åben skoletilbud, som findes i det trykte Åben skole pro-gram for 19/20, bliver lagt på Skoletjenesten, så lærerne kan tilgå tilbuddene både via det tryk-te program og digitalt.

Koordinatoren for Åben skole er gået i gang med at: etablere kontakt til folkeskolerne og orientere om de mange tilbud der allerede eksiste-

rer, samt arbejde for at etablere et netværk af interesserede medarbejder, der kan væ-


Side 26

re med til at udbygge tilbuddet så det er i overensstemmelse med folkeskolernes be-hov.

opdatere og vedligeholde tilbuddene på Skoletjenesten.dk undersøge om de eksisterende tilbud lever op til folkeskolernes behov, og om der er

brug for en justering af indhold og læringsmål. være opsøgende på nye tiltag fra f.eks. erhvervsliv, foreninger mv. og kvalificere disse

gennem målsætning (kompetencemål, vidensmål mm).Inddragelse og høringIngen høring.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingDet er administrationens vurdering, at alle skoler er bevidste om og fokuserer på såvel åben skole aktiviteter samt vigtigheden af, at skolens dagligdag er fuld af bevægelse og fysisk akti-vitet. Da hovedparten af de beskrevne aktiviteter indgår som integrerede dele af undervisnin-gen, er der tale om aktiviteter for alle børn i de respektive klasser. Det er således vurderingen, at skolerne (herunder Ung Ringsted) vedvarende arbejder med, at opfylde folkeskolelovens fordring om samarbejde og partnerskaber med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets foreningsliv og kommunalt støttede skoleformer. Og på samme måde arbejder skolerne med at opfylde fordringen om motion og bevægelse i undervisningsti-den for alle elever.Det vurderes endvidere positivt, at Ung Ringsted allerede har iværksat aktiviteter til understøt-telse af skolernes fortsatte arbejde med åben skole aktiviteter.Administrationen vil, via konsulentbistand, fortsat understøtte skolernes arbejde med bevægel-se i undervisningen.IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om, at udvalget ønsker sagen genop-taget med lokal status på elevernes bevægelse og på åben skole, samt den fremtidige strategi for den enkelte skole.



Side 27

8. Orientering om elevtrivselÅben sagSagsid: 19/11549Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: 1 Bilag. Bekg. nr. 525docx.docx (98108/19)

2 bilag spørgeramme for 0-3 kl.pdf (97992/19)3 bilag spørgeramme for 4-9 kl.pdf (97993/19)4 0.-3.__klassetrin__pdf_-_Ringsted_Kommune_-_2017_2018_(07-

08-19).pdf (98017/19)5 4.-9.__klassetrin__pdf_-_Ringsted_Kommune_-_2017_2018_(07-

08-19).pdf (98018/19)6 0.-3.__klassetrin__word_-_Ringsted_Kommune_-

_2018_2019_(01-07-19).docx (85364/19)7 4.-9.__klassetrin__word_-_Ringsted_Kommune_-

_2018_2019_(01-07-19).docx (85366/19)8 Bilag - klip vedr. elevtrivsel fra seneste kvalitetsrapport ved

(98732/19)9 Bilag DCUMs vejl. om trivsel.pdf (98979/19)10 0.-3.__klassetrin__pdf_-_Ringsted_Kommune_-_2016_2017_(13-

08-19).pdf (102120/19)11 4.-9.__klassetrin__pdf_-_Ringsted_Kommune_-_2016_2017_(13-

08-19).pdf (102121/19)12 Resume rapport VIVE trivselsudfordringer ved skolestart, aug.19

(100884/19)13 Bilag - trivselsudvikling 3 år - skolevis (105790/19)

IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning x


Med denne sag gives en statusorientering om elevtrivslen i Ringsted Kommune som baggrund for skoleforums mødet onsdag den 25-09-2019.Beskrivelse af sagenNærværende beskrivelse tager udgangspunkt i Børne- og Undervisningsudvalgets ønske om, at der forud for hvert skoleforumsmøde, gives til statusorientering på/for det pågældende em-ne/tema. Dette gælder samtlige af de politisk besluttede mål for skoleområdet. Denne sags emne er elevtrivsel.

Folkeskolelovens § 18 fastlægger at ”det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever


Side 28

udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesska-ber”.

Og samme lovs § 56 med tilhørende bekendtgørelse (bilag) fastlægger, at skolens leder gen-nemfører en årlige måling af elevernes trivsel i undervisningstiden fra den 20. januar til den 20. marts.Undervisningsministeriet har udviklet et obligatorisk spørgeskema til formålet. Spørgeskema-erne som herefter benævnes trivselsmålingen, er opdelt med 20 spørgsmål for elever i 0.-3. klasse og 40 spørgsmål for elever i 4.-9. klasse. Spørgsmålene fremgår af bilag (2 stk.).

Af Ringsteds Kommunes Børne- og Ungepolitik (se Link ) fremgår det, at kerneopgaven på Børne – og ungeområdet er, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige medborgere, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber de deltager i. Derfor er såvel dannelse og uddannelse samt trivsel og læring vigtige kerneområder.

Der er et politisk mål for emnet: ”Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.Fremgangen vurderes med udgangspunkt i den årlige trivselsmåling samt supplerende data på klasse- og elevniveau. Målet for fremgangen i trivslen er, at alle skoler mindst skal ligge på landsgennemsnittet i 2020.”Dette arbejde prioriteres i skolernes virksomhedsstrategier (der udarbejdes og udmøntes i samarbejde med lærere og pædagoger samt i dialog med skolebestyrelse og elever).

Landsgennemsnittet, der angives som den generelle trivsel (= andel af elever med højest triv-sel), var i skoleåret 2017/18 (som er det seneste opgjorte tal) på 92 %. I Ringsted Kommune lå den generelle trivsel i 2017/18 på 91 % (og således 1 % under landsgennemsnittet). I skoleåret 2016/17 var landsgennemsnittet 93 % og Ringsted Kommune lå ligeledes på 93 % og i skoleåret 2015/16 var landsgennemsnittet 93 % og Ringsted Kommune lå på 92 %.

Begrebet trivsel er subjektivt og kan defineres meget bredt (fx med elementer af de fysiske og æstetiske rammer, indeklima, sundhed, digital mobning m.m.). Dansk Center for Undervis-ningsMiljø (DCUM) har i en vejledning indkredset begrebet trivsel – se bilag.Trivsel kan betegnes som tilfredshedsbegrebet hos en person som en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand. I undervisningssammenhænge kan trivsel forstås som et resultat af et sundt fysisk, psykisk såvel som æstetisk undervisningsmiljø.

Skoleområdet opererer med et relativt bredt begreb om elevtrivsel, idet der er fokus på såvel det sociale miljø, det faglige miljø og det fysiske miljø. Fordi det sociale miljø har betydning for den enkelte elevs udvikling, læring og trivsel, fordi det faglige miljø har betydning for elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne og fordi det fysi-ske miljø omfatter alle inden- og udendørsområder på skolen og har betydning for elevernes mulighed for læring og trivsel.

Den årlige trivselsmåling omfatter ovenstående trivselsbegreb, idet der spørges til- Social trivsel (spørgsmål der omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til

skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning)- Faglig trivsel (spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner,

koncentrationsevne og problemløsningsevne)- Støtte og inspiration (spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af motivation og

medbestemmelse, samt lærernes hjælp og støtte)- Ro og orden (spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen

samt klasseledelse)

https://ringsted.dk/sites/default/files/borger/boern_unge_familie/boerne-_og_ungepolitik_ringsted_0_0.pdf


Side 29

- Herudover er der en række øvrige spørgsmål, der ikke indgår i ovenstående 4 katego-rier/indikatorer (fx om eleven er god til at samarbejde, om eleven tit har ondt i maven eller hovedet, om klasselokalet er rart at være i, om toiletterne er pæne og rene m.v.)

Efter den årlige trivselsmåling kan skolen hente en rapport for egen skole og der udgives end-videre en samlet kommunerapport for den enkelte kommune.De tre seneste kommunerapporter opdelt i henholdsvis 0.-3. kl. og 4.-9. kl ligger som bilag (6 stk.). Disse viser detaljerede resultater fra trivselsmålingens temaer (fx opdelt på køn, klasse-trin og skoler).

Nedenstående figur kan give et overblik over trivselssituationen (elevernes trivsel samlet set) fordelt på de 4 indikatorer ved den senest måling (4.-9. kl.) 2018/2019 i Ringsted Kommune:

For skoleåret 2017/18 så det således ud:

For skoleåret 2016/17 så det således ud:

For de tre seneste samlede registrerede skoleår ser den overordnede udvikling således ud, med andel af elever med højest trivsel (over 3 (= fra 3,1 til 5,0)) på kommuneniveau i %:

Skoleåret 2018/19 Skoleåret 2017/18 Skoleåret 2016/17


Side 30

Social trivsel 90 93 93Faglig trivsel 84 86 88Støtte og inspiration 53 60 62Ro og orden 80 86 83

Det ses heraf, at andelen af elever med såvel den højeste sociale trivsel, den højeste faglige trivsel, den højeste score i støtte og inspiration samt den højeste score i ro og orden er faldet.

Udviklingen af de fire indikatorer på skoleniveau fremgår af de 3 bilagte kommunerapporter (4.-9. kl.) for skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19.

Et oversigtsbilag viser med farveangivelse udviklingen fra skoleåret 2016/17 til skoleåret 2018/19 for den enkelte skole på de nævnte fire indikatorer.

En anden relativ overskuelig måde at få overblik over elevtrivslen er, at se på trivslen som en samlet indikator, hvor der for hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i den nationale trivselsmåling.

Da trivslen som en samlet indikator beregnes som et gennemsnit af svarene for hver elev, er trivselsresultaterne for skoleåret 2018/19 endnu ikke tilgængelige i datavarehuset. Andel af elever med højest trivsel på skoleniveau (almen skoler) i % de seneste 3 opgjorte skoleår ser for den samlede trivsel således ud:

Skole Skoleåret 2017/18 Skoleåret 2016/17 Skoleåret 2015/16Byskovskolen, afd. Asgård 93,8 94,0 93,0 Byskovskolen, afd. Benløse 90,9 92,5 93,6Campusskolen 90,5 93,1 94,4Dagmarskolen 89,5 94,7 95,6Kildeskolen 97,2 95,8 77,8Nordbakkeskolen 90,5 87,0 82,1Søholmskolen 96,9 97,5 88,1Valdemarskolen 89,6 90,4 88,9Vigersted skole 90,2 91,4 89,7

I nedenstående tabel vises Ringsted Kommunes gennemsnit sammenlignet med et antal kom-muner KL angiver som sammenlignelige.

Elevernes trivsel som en samlet indikator fordelt på sammenlignelige kommuner – skoleåret 2017/18:

Kommune 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5Brønderslev 0,3 5,8 62,1 31,8Faxe 0,1 9,2 65,2 25,5Helsingør 0,3 7,9 63,0 28,8Næstved 0,5 8,3 61,4 29,8Norddjurs 0,5 9,6 62,3 27,6Randers 0,2 7,6 64,1 28,1Ringsted 0,8 8,6 62,1 28,5Sorø 0,7 9,6 62,3 27,5


Side 31

Vordingborg 0,8 9,9 65,8 23,5Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus

Forklaring på ovenstående tabel: for hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgs-målene i indikatorer (den nationale trivselsmåling med 20 spørgsmål for elever i 0.-3. kl. og 40 spørgsmål til elever i 4.-9. kl.). Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.Tabellen viser den procentvise fordeling af elevernes gennemsnit inden for 4 grupper:

- Andel af elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0- Andel af elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0- Andel af elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt- Andel af elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0

Hvis de to bedste trivselskategorier (andelen med gennemsnit fra 3,1 til 4,0 og andelen med gennemsnit fra 4,1 til 5,0) fra ovenstående tabel lægges sammen og indekseres (hvor Rings-ted = indeks 100), ser sammenligningen således ud:

Brønderslev 103,6Randers 101,8Helsingør 101,3Næstved 100,6Faxe 100,1Ringsted 100,0Norddjurs 99,2Sorø 99,1Vordingborg 98,6

Af indekseringen fremgår det, at der for sammenligningskommunerne ikke er markante for-skelle i andelen af elever i de to bedste kategorier, idet forskellene ligger inden for 5 point. Fem af sammenligningskommunerne ligger dog en smule bedre end Ringsted, mens tre af sammenligningskommunerne ligger en smule dårligere.

Af kvalitetsrapporten fremgår det også, at Ringsted Kommune i trivselsmålingen ligger meget tæt op ad landsresultatet/landsgennemsnittet. I rapporten står der, at trivslen blandt kommu-nens elever er nogenlunde som på landsplan, dog med lidt flere elever i midtergruppen og lidt færre i den øverste (bedste) uanset køn- og at denne fordeling har ligget nogenlunde stabilt siden skoleåret 2014/15. Klip fra kvalitetsrapporten ligger som bilag.

Skolerne arbejder vedvarende med elevernes trivsel og det er et stærkt fokusområde i deres virksomhedsstrategier. Skolerne arbejder som nævnt bredt med såvel det sociale miljø, det faglige miljø og det fysiske miljø, da disse er vigtige betingelser for både læring og dannelse, den faglige progression og trivsel.

Trivselsarbejdet er således en integreret del af undervisningen, hvor eleverne inddrages i det forebyggende trivselsarbejde, og der skal skabes en høj tolerancekultur. Alle elever har ret til at trives i skolen og til en tryg barndom uden mobning. Ud over mobning er der en række andre faktorer, som også har betydning for, at eleverne tri-ves, bl.a. at der ikke er konflikter, samt at der er et godt undervisningsmiljø* og en god lærer-elev-relation. Lærere og pædagoger skal have et prioriteret fokus på at skabe trygge og inklu-derende fællesskaber i både undervisning og SFO-tiden. Klasserumsledelse med tydelige rammer og et fokus på relationsarbejdet er ligeledes afgørende for god trivsel på skolen.


Side 32

(*følgende fremgår af undervisningsmiljøloven: ”Elever, studerende og andre deltagere i of-fentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for ud-vikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø”.

To gange om året gennemfører sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere i Ring-sted Kommune en trivselsvurdering af alle børn. Dette er en del af kommunens udviklingsmo-del. Udviklingsmodellen er den ramme, alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge fra 0-16 år, er forpligtede til at arbejde inden for i hverdagen.

Målet for alle indsatser er: At alle børn og unge udvikler sig, trives og er i læringsprogression ud fra deres egne

forudsætninger, muligheder og behov både socialt, fagligt og personligt At flere børn og unge udvikler sig og trives i deres familier og i inkluderende lærings-

miljøer, så tæt på et almindeligt miljø, som muligt.

Formålet med de to årlige trivselsvurderinger er, at de voksne tidligt ser, hvis et barn begynder at mistrives. Det er efterfølgende vigtigt at skabe de nødvendige forandringer i barnets omgi-velser. Målet er hurtigt at finde frem til, hvad forældre og professionelle i fællesskab kan gøre for, at barnet igen får en god, tryg og lærerig hverdag.Læs yderligere om Ringsted Kommunes udviklingsmodel her: Link

Brugertilfredshedsundersøgelsen fra januar 2019 viser også, at forældrene generelt vurderer elevtrivslen højt. Det fremgår således, at det enkelte barns trivsel (med 89,5 %) er vigtigst for forældrenes vurdering af deres tilfredshed med skolen. Herefter kommer ”dit barns faglige ud-bytte af undervisningen” (79,1 %), ”at klassen trives” (69,4 %), ”klassestørrelsen” (28,9 %) og ”omfanget af vikardækket undervisning” (27,1 %) som de 5 vigtigste udsagn i undersøgelsen.

Skolerne har på deres hjemmeside offentliggjort skolens ordensregler og værdiregelsæt. Vær-diregelsættet er retningsgivende for god adfærd og giver pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel og et godt psykisk undervisningsmiljø på skolen. Regelsættet indeholder en over-ordnet antimobbestrategi, der sætter fokus på konsekvenserne af mobning og understøtter skolens trivselsarbejde. Skolernes hjemmesider kan tilgås via kommunens hjemmeside her: Link

Elevers fravær kan også være en indikator for trivslen.Elevers fravær registreres dagligt og der benyttes kategorierne fravær med tilladelse, ulovligt fravær og sygefravær. I forhold til de nævnte sammenligningskommuner så det gennemsnitli-ge samlede fravær i skoleåret 2017/18 (seneste opgørelse i datavarehuset) således ud:

Kommune Gennemsnitligsamlet elevfra-vær i %

Brønderslev 5,6Faxe 7,2Helsingør 7,2Næstved 6,3Norddjurs 6,4Randers 5,4Ringsted 6,7Sorø 7,1

https://ringsted.dk/udviklingsmodellen-0-16-aars-omraadet

https://ringsted.dk/borger/boern-unge-familie/skole#1057


Side 33

Vordingborg 7,3Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus

Det gennemsnitlige samlede elevfravær på landsplan var i skoleåret 2017/18 på 6,0%.

I skoleåret 2015/16 var kommunens samlede fravær på 6,9 % mens det på landsplan var 5,6 % og i skoleåret 2016/17 var kommunens samlede fravær på 5,7 % og på landsplan var det ligeledes 5,7 %.

Hvis ovenstående sammenligningskommuner indekseres med Ringsted Kommune som in-deks 100, ser det således ud:

Kommune IndekseretVordingborg 109Helsingør 107Faxe 107Sorø 106Ringsted 100Norddjurs 96Næstved 94Brønderslev 84Randers 81

Det ses således, at i forhold til sammenligningskommunerne lå Ringsted Kommunes fravær i midten (med 4 over henholdsvis 4 under). I forhold til landsgennemsnittet lå Ringsted kommu-nes elevfravær på landsgennemsnittet i 16/17 og over i de efterfølgende skoleår.

Administrationen har et særligt fokus på elevernes fravær. Der er udviklet fælles retningslinjer for såvel registrering af elevfravær som for den pædagogiske håndtering for bekymrende højt elevfravær.Skolecenterchefen følger den enkeltes fraværssituation og drøfter denne jævnligt med skolele-deren.

En netop udkommet rapport fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) viser, at børn med sammensatte trivselsudfordringer ved skolestarten klarer sig dårligere se-nere i uddannelses- og beskæftigelsessystemet set i forhold til børn, der ikke oplever trivsels-mæssige udfordringer (resumé af rapporten ligger som bilag). Også denne rapport betoner vigtigheden af allerede ved skolestarten, at have fokus på elevtrivslen.

Den enkelte skole kan indlede et samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) omkring skolen trivselsudvikling.DCUM er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der arbejder for at sikre et godt undervisnings-miljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud – og udgiver en række inspirationsmaterialer, udbyder konsulentydelser og oplæg/foredrag.Inddragelse og høringIngen høring, men sagen er drøftet i styregruppen for planlægning af skoleforumsmøder.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.


Side 34

VurderingDet er efter administrationens vurdering hensigtsmæssigt, at der fortsat sættes fokus på elev-trivslen, idet denne har stor betydning for elevernes dannelse, uddannelse og generelle udvik-ling. Dette synes forældre generelt at være enig i, hvilket fremgår af den seneste brugertilfreds-hedsundersøgelse.De faglige organisationer inden for området synes ligeledes at være enige i, at der er en tæt sammenhæng mellem elevernes faglige udbytte og trivsel.

Det vurderes således hensigtsmæssigt, at skoleforumsmødet om elevtrivsel forløber med ho-vedvægt på videndeling og inspiration til det videre arbejde med elevtrivslen i Ringsted Kom-mune.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at skoleforumsmødet den 25-9-2019 giver mulighed for, at re-præsentanter fra Ringsted Fælleselevråd indleder med deres perspektiver på elevtrivsel og at tre af kommunens egne skoler herefter orienterer om pædagogiske initiativer, der har medvir-ket til positiv udvikling af elevtrivslen.

Det vurderes endvidere vigtigt, at skoleforumsmødet bliver et godt afsæt for skolernes fortsat-te arbejde med realisering af det nævnte 2. skolepolitiske mål: ”Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.Fremgangen vurderes med udgangspunkt i den årlige trivselsmåling samt supplerende data på klasse- og elevniveau. Målet for fremgangen i trivslen er, at alle skoler mindst skal ligge på landsgennemsnittet i 2020.”

Landsgennemsnittet, der angives som den generelle trivsel (= andel af elever med højest triv-sel (= over 3)), var som nævnt i skoleåret 2017/18 på 92 %. I Ringsted Kommune lå den gene-relle trivsel i 2017/18 på 91 % og således 1 % under landsgennemsnittet.Undervisningsministeriets datavarehus har endnu ikke beregnet landsgennemsnit eller angivet kommunetal for skoleåret 2018/19. Administrationen vurderer ud fra de halvårlige trivselsvur-deringer, at Ringsted kommunes resultat for den generelle trivsel endnu ikke er på landsgen-nemsnittet, hvorfor det er relevant, at skoleforumsmødet bliver et inspirerende afsæt for sko-lernes fortsatte trivselsarbejde.

Resultaterne af arbejdet med elevtrivslen vil kunne vurderes via kommende trivselsmålinger, de kommende kvalitetsrapporter samt i kommende brugertilfredshedsundersøgelser.IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Orienteringen taget til efterretning.



Side 35

9. Plan for Skoleforum i skoleåret 2019-20Åben sagSagsid: 19/14596Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning x


I denne sag skal der tages stilling til et forslag til plan for møder i Skoleforum i skoleåret 2019-20, herunder hvordan skolerne ved Skoleforum præsenterer deres arbejde med deres virk-somhedsstrategier for at realisere de politiske mål. Beskrivelse af sagenProcesplanen for skoleudvikling i Ringsted Kommune 2018-20, som Børne- og Undervisnings-udvalget vedtog på møde 19. november 2018, lægger vægt på at realiseringen af de skolepo-litiske mål, som blev besluttet i Byrådet 26. juni 2018, indbefatter en åben og kontinuerlig dia-log mellem folkeskolens aktører om resultater, erfaringer og barrierer i udviklingsarbejdet. Dia-logen foregår i Skoleforum, hvor alle folkeskolens aktører er repræsenteret, ligesom alle Byrå-dets partier er repræsenteret.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede ved møde 21. januar 2019 en plan for fire Skole-forummøder i 2019, så hvert møde fokuserede på ét af de fire skolepolitiske mål. Første Sko-leforummøde fandt sted 7. februar med temaet ’Faglige mål’. Planen blev revideret ved Børne- og Undervisningsudvalgets møde 30. april med følgende plan som resultat:25. september – Tema: Elevtrivsel5. december – Tema: Forældres tilvalg af folkeskolenFebruar 2020 – Tema: Lærere og pædagogers trivsel.

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af de skolepolitiske mål 26. juni 2018 blev det tillige besluttet, at den enkelte skole realiserer de politiske mål gennem arbejdet med skolens virk-somhedsstrategi. Virksomhedsstrategien udarbejdes og udmøntes i samarbejde med lærere og pædagoger samt i dialog med skolebestyrelse og elever. Skolens virksomhedsstrategi defi-nerer skolens udviklingsfokus i lyset af de politiske mål, opstiller konkrete mål for fremgangen i skolens resultater og indeholder beskrivelser af de konkrete udviklingstiltag, som skal til for at nå målene. I forbindelse med skolens udmøntning af virksomhedsstrategien sammenholder skolen løbende de politiske mål, skolens resultater og de igangsatte udviklingstiltagene.

Skolerne præsenterede deres virksomhedsstrategi ved Skoleforummødet 6. december 2018. Siden da har skolerne arbejdet med at omsætte de lokale udviklingstiltag for at opnå de opstil-lede mål. I løbet af efteråret 2019 evaluerer skolerne deres hidtidige resultater og tiltag og ud-


Side 36

arbejder på baggrund af evalueringen en ny version af skolens virksomhedsstrategi, som afle-veres 15. december 2019. Administrationen foreslår derfor, at der inviteres til et Skoleforum-møde i januar 2020, hvor skolerne præsenterer deres resultater, erfaringer og nye version af virksomhedsstrategien. I forbindelse hermed foreslås det oprindeligt planlagte Skoleforummø-de i februar udskudt til marts, så møderne ikke ligger for tæt på hinanden.

Administrationen foreslår således følgende reviderede plan for Skoleforum i skoleåret 2019/20:25. september 2019 – Tema: Elevtrivsel5. december 2019 – Tema: Forældres tilvalg af folkeskolen7. januar 2020 – Tema: Skolerne præsenterer resultater, erfaringer og ny version af skolens virksomhedsstrategi12. marts 2020 – Tema: Lærere og pædagogers trivsel.Inddragelse og høringIngenØkonomiIngenVurderingAdministrationen vurderer på baggrund af tilbagemeldinger fra de hidtidige Skoleforummøder, at møderne bidrager til den ønskede dialog mellem samarbejdsparterne i folkeskolen i Rings-ted Kommune. Det vurderes endvidere, at den foreslåede reviderede plan giver mulighed for at fastholde et fælles fokus på alle fire politiske mål og samtidig sikrer et fælles fokus på sko-lernes konkrete resultater, positive erfaringer og oplevede udfordringer i forbindelse med den lokale realiseringen af de politiske mål på den enkelte skole.IndstillingDirektionen indstiller, at den foreslåede reviderede plan for Skoleforum i skoleåret 2019/20 godkendes.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Godkendt.

Udvalget ønsker, at der skal planlægges et 12:12 seminar, primo 2020 med et tema omkring den videre udvikling af folkeskolen i Ringsted Kommune.



Side 37

10. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til integrering af SFO2 på Vi-gersted Skole (PBU, BUU) (genoptaget)Åben sagSagsid: 19/8863Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Vigersted Skole - SFO2 - Ideoplæg (62081/19)

2 Bilag 2 - SFO2 - Ideoplæg_revideret august 2019.pdf (106071/19)Indledning

Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling X X X

Beslutning X


Ejendommen Snekkerupvej 2, 4100 Ringsted fungerer som SFO2 for Vigersted Skole. Ejen-dommen er i meget dårlig stand og opfylder ikke skolens behov for SFO aktiviteter. Ejendom-men er omfattet af Ejendomsstrategiens bruttoliste med henblik på salg, således at kommu-nens ejendomsporteføjle kan optimeres og kloge m² kommer i anvendelse.

I denne sag skal der dels tages stilling til integrering af SFO2 i lokaliteter på Vigersted skole, samt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til udgifter til ombygning af Vigersted skole til integre-ring af SFO2 på skolen.

Beskrivelse af sagenEjendommen Snekkerupvej 2 har anvendelse for skolens SFO2 børn. Grundet ejendommens meget dårlige tilstand, og det at ejendommen ikke opfylder skolens behov for SFO aktiviteter, er behovet for anvendelse af ejendommen til formålet ikke længere aktuelt.

Administrationen har fået en arkitekt til at udarbejdet et ideoplæg for Vigersted Skole SFO2 integrering på skolen, se Bilag 1. Arkitekten har forud for udarbejdelse af ideoplægget haft møde med viceskoleleder på Vigersted Skole og leder af SFO2, om deres ønsker og behov til integrering af SFO2 i skolen. I ideoplægget fremgår fire senarier for mulig integrering på sko-len. Senarierne er kort skitseret i nedenstående tabel.

Tabel: Fire senarier for integrering af SFO2 på Vigersted Skole

Scenarie Kort beskrivelse Fordele Ulemper

(1)

Pris i kr.: 5,5 mio.

Der etableres ca. 200 m2 i ny tagetage oven på den nuværende SFO1.Der skal etableres trap-

Placeringen gør, SFO1 og SFO2 bliver samlet men alligevel naturligt adskilt. Dette gør samarbejdet mel-lem personalet nemmere,

Det kan være en ulempe SFO1 og SFO2 ligger for tæt.

De to SFO’er skal dele


Side 38

Tidsplan:12 mdr.

pe og lift, som evt. kan udføres i et tilbygget trappetårn.

og børnegrupperne har samtidig mulighed for at spejle sig i hinanden. Endvi-dere gør det overgangen fra SFO1 til SFO2 nemmere.

SFO2 optager ikke lokaler fra skolen.

udeområde.

Der skal etableres nye køkken- og toiletfaciliteter

Er placeret et stykke fra mellemtrins bygningen.

I etableringsfasen skal SFO1 finder andre loka-ler.

Da lokalplanen kun tilla-der byggeri i 1½ plan, vil indretningen bære præg af skråvægge.

Kommunen får flere en øget bygningsmasse, hvilket alt andet lige giver yderligere vedligeholdel-ses- og driftsomkostnin-ger.


(2)

Pris i kr. 5,0 mio.

Tidsplan:12 mdr.

Der laves en ny tilbyg-ning på ca. 200 kvm. bag gymnastiksalen tæt ved SFO1.

Som det er tilfældet med scenearie 1, vil SFO1 og SFO2 bliver placeret tæt ved hinanden, hvilket vil gi-ve de samme fordele som i scenarie 1.

Det kan være en ulempe SFO1 og SFO2 ligger for tæt.

De to SFO’er skal dele udeområde.

Der skal etableres nye køkken- og toiletfaciliteter

Er placeret et stykke fra mellemtrins bygningen.

Øget udgifter til vedlige-holdelse og drift.


(3)


Tidsplan:12 mdr.

Der laves en ny tilbyg-ning på ca. 100 kvm. i forlængelse af mellem-trins bygningen og der inddrages et klasselo-kale. Herudover kan eksiste-rende fællesrum an-vendes i fællesskab med skolen.

Integreret i mellemtrins byg-ningen, hvilket gør det nemt tilgængeligt og synligt for brugergruppen.

Mellemtrinnet kan bruge SFO2-lokaler og faciliteter i skoletiden.

Det kan komme til at mangle plads i fællesrum-met.

Der kommer til at mangle et klasselokale.

De kan være til gene for de elever, der ikke har fri på samme tid som dem,


Side 39

der går i SFO2.

Øget udgifter til vedlige-holdelse og drift.


(4)


Tidsplan:9 mdr.

Eksisterende billed-kunstlokale i kælderen ombygges og indrettes til SFO2.

Nyt billedkunstlokale og depot indrettes i ek-sisterende lokaler på skolen.

Placeret tæt på mellemtrins bygningen, hvilket gør det nemt tilgængeligt og synligt for brugergruppen.

Egen udgang til udeområde.

Mulighed for at skabe et ungdomsmiljø.

Toilet og installationer ér til stede.

Ejendomsmassen forøges ikke.

Billedkunstlokale skal flyt-te.

SFO2 bliver gemt væk i kælderen.

Naturligt lysforhold er be-grænset.

Der skal laves garderobe i kælderen.

Der mangler et køkken.

Både medarbejdere og ledelse på Vigersted Skole har været inddraget i processen frem mod udarbejdelse at løsningforslagene, som alle fire er løsninger, hvor de skitserede faciliteterne vil kunne dække de krav og forventninger, der er til det pædagogiske arbejde i en SFO for ele-ver i 4.-6. klasse.

Udgiften til arkitektens arbejde med ideoplægget beløber sig til 48.000 kr., der er afholdt af driften og anbefales indberegnet i de samlede udgifter for ombygning, hvis valg af senarier for integrering bliver besluttet.Inddragelse og høringAdministrationen er i tæt dialog med Vigersted Skole om anvendelse af kloge m² ved afvikling af bygningen, og deres behov for optimale SFO aktiviteter i eksisterende lokaler på skolen.

ØkonomiDer søges en anlægsbevilling til udgifter på 48.000 kr. til arkitekt og udgifter til ombygning af Vigersted Skole til SFO2. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til ombygning af Vigersted Skole til SFO2 i budgettet. Anlægsbevillingen foreslås finansieres via træk i Byudviklingsfonden.VurderingSagen skal ses som en del af Ejendomsstrategien med at optimere m2 og nedlægge eller sælge bygninger som er i dårlig stand, så skolen samlet set får en bedre løsning for både ele-ver og medarbejdere end den nuværende.Scenarie 1 er den dyreste og mest omfattende ombygning mens løsning 4 er den billigste og hurtigste at etablere uden at der tilføres skolen flere m2.

Skolen prioriterer senarie 1 eller 2 højest – af flere grunde: En løsning i tæt fysisk sammenhæng med SFO1 vil kunne give en synergi i samarbej-

det mellem medarbejderne, en mere optimal udnyttelse af personaleressourcer i yderti-mer og børnene vil kunne spejle sig i hinanden.


Side 40

Senarie 3 og 4 giver et øget pres på skolens klasselokaler: Næste skoleår bliver der tre klasser på 7. årgang. Dette bevirker, at såfremt scenarie 3 vælges, hvori der inddrages et lokale på mellemtrinnet, vil der ikke være ledigt klasselokale til holddeling, hverken på mellemtrin eller udskoling.

Uanset hvilken senarie, der vælges, vil det betyde et øget pres på skolens madkundskabslo-kale, som vil skulle renoveres.

Da ejendommen Snekkerupvej 2 er i en dårlig stand vurderer administrationen, at det ud fra et økonomisk perspektiv vil være hensigtsmæssigt at sælge ejendommen Snekkerupvej 2 og få integreret SFO2 i eksisterende lokaler på skolen. Ved integreringen bliver ejendomsporteføljen optimeret og kloge m2 kommer i anvendelse, samtidig med at et salg vil være i tråd med Ejen-domsstrategien.Såfremt Snekkerupvej 2 ikke sælges, vil der inden for få år være behov for en større renove-ring for at sikre, at arbejdsmiljøet og indeklimaet lever op til lovgivningen.IndstillingDirektionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at ideoplæg med integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og senarie 1, 2, 3 eller 4 for ombygning på Vigersted skole til SFO2 anbefales til Plan-og Boligudvalget.

Direktionen indstiller til Plan og Boligudvalget, 1. at ideoplæg med integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og se-

narier 1, 2, 3 eller 4 for ombygning af Vigersted skole til SFO2 vælges,2. at der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling til udgifter til ombygning

på Vigersted Skole til SFO2 afhængig af valg af senarie 1 - 4, 3. at anlægsbevillingen finansieres via træk i Byudviklingsfonden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Udvalget anbefaler, at administrationen udarbejder et forslag der hvor der er sammenhæng mellem salgsprovenu og etablering af ny SFO.


Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Udvalget følger Børne- og Undervisningsudvalgets anbefaling.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Sendes tilbage til fagudvalget.Supplerende sagsfremstillingAdministrationen har på baggrund af den politiske behandling arbejdet med yderligere ét sce-narie (scenarie 5), hvor der er sammenhæng mellem salgsprovenu og etablering af SFO 2 på Vigersted skole.

Scenariet er beskrevet i BILAG 2, som er en revideret udgave af BILAG 1.

I nedenstående skema er scenarie 5 præsenteret i sin grundlæggende form, med udvalgte fordele og ulemper jf. beskrivelsen i BILAG 2.


(5)Ved scenarie 5 etable-res SFO2 i to eksiste-

Åbner op ud til udeområder hvilket vil give flere attrakti-

Udfordring for den spire-gruppe ordning vi har i


Side 41


Tidsplan:9 mdr.

rende klasselokaler i mellemtrins bygningen, samt ved at ombygge den eksisterende køk-ken/bod ved fælles-rummet, så det også kan fungere som SFO2 køkken.

Herudover vil eksiste-rende fællesrum blive anvendt i fællesskab med skolen.

ve arbejdspladser i skoleti-den og hyggelige rammer i SFO tiden

To ekstra lokaler som bliver indrettet anderledes i skole-sammenhæng (læringsmil-jø), men er lavet specifikt til attraktive aktiviteter i SFO ti-den.

Temauger/dage får en mere glidende overgang mellem skole og SFO

Mulighed for fælles aktivite-ter mellem skole og SFO

Ejendomsmassen forøges ikke.

dag (mangler et lokale til 3. klasse)

Færre mødelokaler

Møder tæt på eleverne

Manglende plads til at der kan blive etableret ”af-skærmede” områder til elever i inklusion i SFO

Endvidere skal det bemærkes, at der i opdaterede bilag er medtaget Vigersted Skoles Skole-bestyrelses kommentering af scenarie 5.

Vigersted Skoles svar, i forhold til mangler af et lokale til 3. klasse:

I dag er det sådan at de nye 0. klasser starter i tidlig SFO, start d. 1. maj. Hvor de skal starte i skole til sommerferien. Der har vi hidtil gjort sådan at før 1. maj er 3. klasse (kommende 4.) rykket på mellemtrinnet og så har Spirerne overtaget deres lokale i indskolingen. Det har kørt i 3 år og vi har fundet en god proces for det og for de overgange der kommer. Hvis SFO 2 skal have 2 lokaler på mellemtrinnet, har vi ikke flere ”tomme” lokaler (lokaler som ikke bruges som klasselokale) og den ordning vi har i dag, skal tænkes på en anden måde/skal findes en løs-ning for det.

Manglende plads til at der kan blive etableret afskærmet områder til elever i inklusion i SFO2:

Når vi sammenligner med SFO2s lokaler i dag er der mange rum og kroge i villaen, hvor der naturligt kan blive afskærmet, og hvor elever kan trække sig hen, uden at blive forstyrret me-get. Det bliver svære med denne løsning, da det er 2 store lokaler og et fællesrum + udeområ-der. Dette skal tænkes ind i en etableringsfase og der skal ses på, om der kan findes nogle muligheder for det i forbindelse med SFO2. Ligesom under muligheder, hvor vi kan tilpasse miljøerne for at A-hus elever kan inkluderes, glæder det også for dette, men det kræver selv-følgelig at økonomien rækker til det.

Med udgangspunkt i at projektet økonomisk skal realiseres af salgsprovenuet fra ejendoms-salgene, hvor indtægt føres til Byudviklingsfonden, er det administrationens vurdering at sce-narie 5 i tilstrækkelig grad afstedkommer de fornødne fysiske rammer for SFO2 på Vigersted Skole. Administrationen vurderer endvidere at scenarie 5 er i god tråd med kommunens ejen-domspolitik, hvor eksisterende m² optimeres og kloge m² kommer i anvendelse.

Indstilling


Side 42

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at ideoplæg for integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og scenarie 5 for ombygning på Vigersted skole til SFO2, anbefales til Plan-og Boligudvalget.

Direktionen indstiller til Plan og Boligudvalget:

1. at ideoplæg med integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og scenarie 5 for ombygning af Vigersted skole til SFO2 vælges,

2. at der afsættes rådighedsbeløb, og gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til udgifter for ombygning på Vigersted Skole til SFO2, for scenarie 5.

3. at anlægsbevillingen finansieres via træk i Byudviklingsfonden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Indstillingen anbefales godkendt.



Side 43

11. Samlet Kommunal Tandpleje, forslag til Procesplan Åben sagSagsid: 19/8174Sagen afgøres i: ByrådetBilag: IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling X X X X X

Beslutning X


Sagen fremlægges med henblik på, at der træffes beslutning om den videre proces der skal lede til en samlet fremtidig plan for den Kommunale Tandpleje. Herunder at afsætte de fornød-ne økonomiske ressourcer for realiseringen af udvalgte delprocesser.Beskrivelse af sagenByrådet besluttede på møde d. 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en under-søgelse af om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune, en bedre ud-nyttelse af den samlede økonomiske ressource til tandplejen, samt mere attraktive stillinger, som styrker den fremtidige rekruttering både på medarbejder- og lederniveau.

Administrationen orienterede på byrådsmøde d. 25. juni 2019 (pkt. 12) om sin internt udarbej-dede forundersøgelse, der beskriver eksisterende forhold i tandplejen, samt potentialer ved samling af tandplejen i én centralklinik, såvel organisatorisk som muligheder for fysisk place-ring.

I forbindelse med den politiske sagsbehandling af administrationens orientering, bemærkes det fra Børne- og Undervisningsudvalget, samt Plan- og Boligudvalget, at det skal undersøges om en central tandklinik kan placeres i forbindelse med Sundhedshuset eller ved køb af eksi-sterende centralt beliggende bygninger. Økonomiudvalget bemærkede, at der ønskes en sag med forslag til proces der kan føre frem til en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ring-sted Kommune.

Med afsæt i Økonomiudvalgets bemærkninger, fremlægges der i denne sag forslag til proces-plan.Inddragelse og høringVed gennemførelse af den foreslåede procesplan vil brugere af den kommunale tandpleje, samt medarbejderrepræsentanter fra tandplejen blive inddraget. Endvidere vil der blive gen-nemført repræsentative borgerinterviews for at afdække forventninger og ønsker til den kom-munale tandpleje.


Side 44

ØkonomiIngenVurderingLigesom det er beskrevet i orienteringssagen (Byrådsmøde d. 25. juni 2019, pkt. 12), er det fortsat administrationens vurdering at der er betydelige potentialer ved samling af den kommu-nale tandplejes ydelser i én central klinik.

Administrationen vurderer at det beskrevne potentiale procesmæssigt skal afdækkes med et 10-års sigte, således at den kommunale tandpleje fremtidssikres. Herunder at analysere ud-viklingen i; lovbestemte behandlingstilbud, den almene tandsundhed, Ringsted Kommunes demografiske sammensætning, udviklingen i fysiske rammer for tandpleje, herunder eventuel-le mobile klinikløsninger samt det personalemæssige rekrutteringspotentiale.

Når disse analyser foreligger kan der tegnes et endnu mere konkret billede af hvilke opgaver tandplejen kan og skal udføre i 2030, samt hvilke potentialer og udfordringer dette vil medføre. Administrationen foreslår derfor at der gennemføres nedenstående procesplan.


Side 45

Fase 0I fase 0 afdækkes og beskrives tandplejens eksisterende forhold. Arbejdet vil være en direkte viderebearbejdning af de informationer som blev forelagt byrådet i orienteringssagen d. 25. juni 2019. Der vil blive lagt særlig vægt på at beskrive samtlige ydelser som leveres af egen organisation, samt hvilke ydelser som p.t. er udliciteret til private eller andre offentlige aktører.

Fasen foreslås igangsat umiddelbart efter politisk behandling af nærværende dagsordens-punkt, og forventes at være gennemført ultimo 2019.

Fase 1 og 2

I fase 1 analyseres fremtiden for den kommunale tandpleje med 10 års sigte. Der analyseres bl.a. på den demografiske udvikling i kommunen, den forventede udvikling i den almene tandsundhed. udviklingen i behandlingstilbud og behov herfor samt det fremtidige rekrutte-ringspotentiale. Der vil endvidere blive gennemført repræsentativt dækkende borgerinterviews, for at afdække forventninger og ønsker til den kommunale tandpleje, herunder fysisk placering og tilgængelighed.

I fase 2 bearbejdes analyserne fra fase 1 til en visionær rammebeskrivelse for den kommunale tandpleje i 2030. Der vil blive beskrevet forskellige scenarier for, hvordan den realiserede vi-sion kan se ud i praksis. For hvert scenarie beskrives bl.a.

- Behandlingstilbuddene, der leveres i kommunalt regi - Tandplejens organisering- Fysiske placering, størrelse og tilgængelighed- Økonomiske rammer

Fase 1 planlægges gennemført i første halvår 2020 og fase 2 gennemføres i umiddelbar for-længelse med forventet færdigt udkast til visionsbeskrivelse i august 2020.

Politisk behandlingNår udkastet til vision og scenarier foreligger, vil materialet blive præsenteret til politisk be-handling. Administrationen vil bede byrådet om at træffe beslutning for den videre realisering af visionen, herunder evt. afsættelse af anlægsmidler.

Det er administrationens sigte at præsentere Byrådet for minimum 3 scenarier, hvor en fast-holdelse af eksisterende rammer og organisering, også vil være et scenarie.

Fase 3I fase 3 realiseres den politisk vedtagne vision. Fasen er tidsmæssigt disponeret til at vare fra 2021 til 2030. Længden på processen skal ses i det lys, at den vedtagne vision for tandplejen, må forventes at indeholde løbende ændringer af eksempelvis ydelser gennem årrækken. De evt. fysiske tiltag, som eksempelvis byggeri af ny klinik, påtænkes at skulle gennemføres tidligt i processen.IndstillingDirektionen indstiller, at det besluttes at gennemføre den af dagsordenen beskrevne proces-plan Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-09-2019Taget til efterretning.

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen


Side 46

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Indstillingen tiltrådt.

Udvalget ønsker sagen genoptaget efter fase 0 med henblik på en status.



Side 47

12. Budgetrapport 2 pr. 30. juni 2019Åben sagSagsid: 19/14134Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Budgetrapport 2 - 2019.pdf (113009/19)

2 Bilag 2 - Skattefinansieret drift.pdf (113008/19)3 Bilag 3 - Foreslåede budgetændringer 2. kvt..pdf (112639/19)4 Bilag 4 - byudvikling 30.06.2019.pdf (112634/19)5 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt - 30.06.19.pdf (112635/19)6 Bilag 6 - Konsulentydelser 1. halvår 2019 (112596/19)

IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x x x x x x

Beslutning x


Hermed forelægges kommunens budgetrapport 2. kvartal 2019, for perioden 1. april 2019 til 30. juni 2019.

Budgetrapport 2 bygger på faktisk forbrug for de første 6 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte afdelingers forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2019, inkl. overførsler fra 2018.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.Beskrivelse af sagenSelve afrapporteringen på tabelform fremgår på laveste bevillingsniveau delt i indtægter og udgifter i bilag 2. I bilag 3 fremgår detaljerne vedr. de tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og som søges godkendt i forbindelse med sagen. Detaljer vedr. køb og salg i By-udviklingsfonden fremgår af bilag 4. Detaljeret anlægsoversigt fremgår i bilag 5.

Resultat af ordinær driftDer er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 31,1 mio. kr. efter indar-bejdelse af driftsoverførsler fra 2018 og andre reguleringer. Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 49,5 mio. kr. hvilket er 18,4 mio. kr. højere end budgetteret.

Det bemærkes at mindreforbrug på 17,3 mio. kr. i den skattefinansierede drift reelt er 13,2mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. til aktivitetsbestemtmedfinansiering vedr. 2019 med betaling i 2020. De 13,2 mio. kr. er derfor ikke et mindrefor-brug,men en udskudt betaling. Det reelle mindreforbrug på den skattefinansierede drift er således 2,6


Side 48

mio. kr. og den reelle forventede afvigelse på det ordinære resultat er således 5,2 mio. kr.

ServiceudgifterDer forventes serviceudgifter i 2019 på 1.586,3 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. underservicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr.

Servicerammen beregnes ud fra de samlede driftsudgifter, tillagt indtægter fra den centralerefusionsordning og tab af lejeindtægter mv. vedrørende ældreboliger. Derfra trækkes de sam-ledeoverførselsudgifter, udgifter til de forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering påsundhedsområdet, samt udgifter til tjenestemandspensioner i forsyningen.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktionog dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vilramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individu-ellesanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, ihvilket omfang den samlede serviceramme for alle landets kommuner bliver overskredet.

FinansieringKommunens finansieringsbudget er på ca. 2.236 mia. kr., og der forventes p.t. en merindtje-ning på 0,2 mio. kr.

Skattefinansieret driftFor den skattefinansierede drift er det samlede budget 2.201,2 mio. kr. og der forventes et mindreforbrug på 15,8 mio. kr., se nedenstående tabel og efterfølgende kommentarer til de enkelte udvalg.


Side 49

ØkonomiudvalgetPå økonomiudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. Merforbruget dækker over et merforbrug på 3,9 mio. kr. på Ledelse og personale, her af 3,2 mio. fra Admini-strationsbidrag fra konto 5. Der er et forventet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på den Sociale Investeringsfond.

Klima- og MiljøudvalgetPå Klima- og Miljøudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Plan- og BoligudvalgetPå Plan- og Boligudvalgets område forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. Merforbruget kan henføres til Ejendomsstaben som forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2019.

Børne- og UndervisningsudvalgetPå Børne- og Undervisningsudvalget område forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. På området Skoler forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., på området for Dagstilbud forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. som kan henføres til institutionsbevillingerne. På Børn og Unge forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. heraf kan et merforbrug på 3,0 mio. kr. henføres til Udvalgsbevillinger – foranstaltninger.

Social- og ArbejdsmarkedsudvalPå Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 13,0 mio. kr. Heraf kan de 13,2 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Rings-ted Kommunes aktivitetsbestemte medfinansiering betales i forhold til borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Mindreforbruget udlignes stort set af en allerede planlagt a conto-afregning for 2019 som kommer i 2020. Hvis der korrigeres for aktivi-tetsbestemt medfinansiering forventes der et merforbrug på 0,2 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 14,0 mio. kr., heraf kan de 13,2 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Hvis der korrigeres for den aktivitetsbe-stemte medfinansiering forventes der et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr.

På Handicap, social og psykiatri forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. på uvalgsbevillinger Myndighedsenheden. Det største merforbrug er på Botilskud hvor der forven-tes et merforbrug på 3,3 mio. kr. På Unge – Social forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. og på beskæftigelsesområdet et merforbrug på 1,0 mio. kr.


Side 50

Ældre- og GenoptræningsudvalgetPå Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr., heraf 2,4 mio. på institutionsbevillingerne.

Kultur og FritidsudvalgetPå Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

AnlægPå de skattefinansierede anlæg forventes et mindreforbrug på 119,8 mio. kr. og på anlæg un-der byudviklingsfonden forventes et mindreforbrug på 31,7 mio. kr. og på Brugerfinansierede anlæg forventes et mindreforbrug på 31,9 mio. kr. Dette dækker primært over forskydninger på anlæg, men også mer- og mindreforbrug på de enkelte anlæg. I bilag 5 ses den specifice-rede anlægsoversigt hvoraf der bl.a. fremgår en kort status på igangværende anlæg.

LikviditetKommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dages er pr. 30. juni 2019 304,9 mio.kr. På samme tidspunkt sidste år var den gennemsnitlige likviditet 328,4 mio. kr.

Finansiel strategiKommunen har p.t. lån for i alt 416,6 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 96,1 mio. kr.og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 102,2 mio. kr.Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 56 %. Det er en overholdelse af denfinansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. An-delenaf gæld i CHF udgør p.t. ca. 36 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, derfastsætter maksimum til 50 %.

InvesteringKommunen har pr. 30.06.19 investeret 357,5 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på 1,10 % på årets 6 første måneder.

Kommunens tilgodehavenderPr. 30. juni 2019 udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 45,8 mio. kr. Desamlede restancer udegjorde pr. 31. december 2018 47,8 mio. kr. Altså er kommunens samle-detilgodehavender faldet med ca. 2 mio. kr. i 2019.

Foreslåede budgetændringerBudgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærme-rebeskrevet i bilag 3.

Kommunens brug af eksterne konsulenterØkonomiudvalget besluttede den 8. januar 2019, at der i forbindelse med halvårs- og årsregn-skabet skulle rapporteres til Byrådet om omfanget at kommunens brug af eksterne konsulen-ter.

I vedlagte bilag 6 er redegjort for kommunens brug af eksterne konsulenter i første halvår af 2019.


Side 51

ØkonomiSagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i Bilag 3, hvortil der henvises.VurderingI forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen at det overholdes.IndstillingDirektionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-09-2019Punkt 1 taget til efterretning.Punkt 2 anbefales godkendt.


Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-20191. Taget til efterretning2. Udvalget anbefaler budgetændringerne godkendt.



Side 52

13. Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier (genoptaget)Åben sagSagsid: 17/265Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Fakta om Fritidspuljen i Holbæk Kommune (104235/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling X X

Beslutning X


Det er blevet besluttet årligt at evaluere anvendelsen og effekten af puljen.

Der orienteres om den aktuelle status på brugen af midler i pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier, og herunder fremlægges forslag til evt. tilpasninger af puljen inden for den fastsatte økonomiske ramme.Beskrivelse af sagenUnder budget 2017 blev det besluttet at afsætte 200.000 kr. årligt til en pulje, hvor økonomisk trængte forældre kunne søge tilskud, såfremt de ønskede, at deres børn skulle deltage i for-skellige fritidsaktiviteter. Formålet med puljen er at styrke den sociale, sproglige og kulturelle integration af børnene, og bidrage til at de får gode fritidsinteresser og kan deltage på lige fod med deres kammerater i foreningslivet og de kommunale fritidstilbud. Puljen skal bidrage til at forebygge social isolation og styrke børnenes, og herunder også for-ældrenes, deltagelse i sociale netværk og tilknytning til lokalsamfundets forenings- og kulturliv. Dette kan også på længere sigt medvirke til at styrke både børn og forældres mulighed for at agere som aktive samfundsborgere. Målgruppen blev i september 2017 udvidet til også at omfatte børnefamilier, hvor kun én for-ælder i familien har en indtægt, og hvor den indtægt kommer i form af enten ressourceforløb-sydelse eller førtidspension.

Kommunen har gjort meget ud af at rådgive borgerne om puljens eksistens og formål. I starten af 2017 blev der udsendt en pressemeddelelse med efterfølgende annoncering af puljen i de lokale medier.

Sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscenteret er udstyrede med pjecer og plakater og rådgiver og vejleder borgerne omkring puljens eksistens og formål.


Side 53

Der har siden juni 2018, efter udvidelsen af Puljen, været iværksat informationskampagne om-kring puljen med øget fokus på information og vejledning om puljen i arbejdsmarkedscenteret. Der er taget kontakt til skole- og børnecenteret, med henblik på information om puljerne. Der er blandt andet informeret omkring puljerne på et skoleledermøde. Der er ligeledes lavet op-slag på kommunens Facebook side hvor der informeres om puljen, samt informeret om puljen på kommunens hjemmeside, senest i april 2018. I forbindelse med at den nye sæson starter efter sommerferien, vil der i juni måned blive udsendt en pressemeddelelse, og igen informe-ret om puljen via kommunens facebook- side. Opsamling for 2017:

Der er i alt givet 28 bevillinger for støtte fra puljen. Der er i alt bevilliget tilskud for 28.905 kr. i 2017. Der blev således brugt ca. 15 pct. af puljemidlerne i 2017.

Opsamling for 2018: Der er i alt givet 55 bevillinger for støtte fra puljen. Der er i alt bevilliget tilskud for 62.744,02kr Der er således brugt ca. 31% af puljemidlerne i 2018 Normalt er der ikke overførsler på udvalgsbevillinger, men idet puljen var ny og det for-

ventede niveau var ukendt, blev det forslået at overføre en del af restbudgettet. Hvorfor det faktiske budget for 2018 var på 288.158kr

Opsamling for 2019 januar – april Der er i alt givet 16 bevillinger for støtte fra puljen Der er i alt bevilliget for 17.646,16

Puljen blev i juni 2018 udvidet til også at omfatte følgende:1. alle familier, hvor én eller begge forældre er på en midlertidig offentlig forsørgelse, dog

undtaget forsørgelse på niveau med a-dagpenge (f.eks. barselsdagpenge og sygedag-penge).

2. familier, hvor kun én forælder har en indtægt, som er i form af førtidspension og res-sourceforløbsydelse

Status på afslag for 2018 – april 2019. Der er givet 4 afslag i perioden. Afslagene skyldes, at modtagere af SU og familier hvor begge forældre er førtidspen-

sionister ikke er omfattet af puljen.

Der er trods markedsføringen af puljen ikke kommet væsentligt flere ansøgere i 2019. Pulje-midlerne kan højst udbetales til et barn i 3 år, og en stor del af børnene er gengangere fra år til år. En del af modtagere, har nu fået tilskud fra puljen i både 2017, 2018 og 2019, og vil derfor ikke længere kunne modtage tilskud.

Ved behandlingen af sagen i 2018 blev administrationen bedt om at undersøge andre kommu-nernes erfaringer med denne type af puljer, og undersøgelsen viser, at Holbæk Kommune har en tilsvarende pulje, der administreres af SSP, som fordeler midlerne til børn, som skønnes at have behov for tilskud fra puljen for at fremme børnenes trivsel, og denne pulje bliver brugt i højere grad end puljen i Ringsted.

Fordelen ved dette er, at SSP har kontakt til børnene og har mulighed for at støtte de børn, som de vurderer har et behov. I Ringsted Kommune er puljen knyttet op på en vurdering af forældrenes indkomst via Arbejdsmarkedscenteret og omfatter således ikke en kontakt til eller vurdering af børnene og deres behov for støtte. Dette kan medføre, at børn, som kunne have


Side 54

behov for støtte ikke kan identificeres, fordi forældrene ikke reagerer på informationen om pulj-en.Inddragelse og høringIntegrationsråd, Frivilligråd og Folkeoplysningsråd.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingDet vurderes, at puljen lever op til sit formål med at støtte trængte familier, men at det på trods af den seneste informationskampagne er vanskeligt at nå de udsatte familier med information om puljen.

For at sikre at børn i målgruppen af udsatte familier i højere grad får gavn af puljen, kunne det eventuelt overvejes at ændre visiteringen til puljen fx via sportsforeninger, SSP eller lignende, evt. i et samarbejde med Arbejdsmarkedscentret omkring en skønnet eller beregnet trangsvur-dering.

Alternativt foreslås det at udvide målgruppen til også at omfatte børn, hvor en eller begge for-ældre er på SU, samt børn hvor begge forældre er på overførselsindkomst i form af førtids-pension.

Desuden foreslås det, at tidsbegrænsningen på de 3 år bortfalder, således at puljen admini-streres ud fra barnets behov for støtte til en fritidsaktivitet i hele den periode, hvor barnet har behov for støtten.IndstillingDirektionen indstiller,

1. at målgruppen udvides til også at omfatte børn, hvor en eller begge forældre er på SU, samt børn hvor begge forældre er på overførselsindkomst i form af førtidspension uden supplerende pensionsudbetalinger.

2. at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder.Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 19-06-2019Lisbeth Andersen ønskede at ordningen udvides til at omfatte forældre hvor en eller begge forældre er på førtidspension.

Forslaget faldt efter afstemning

FBritta Nielsen

ALisbeth Ander-sen

VTimo Jen-sen

VMazlum Øz

OTina-Mia Eriksen

CAndreas Karlsen

ØHenrik Kjær

For X XImod XUnd-lod X

Ej til stede

X X

Indstillingen herunder ændringsforslaget blev herefter anbefalet godkendt med bemærkningen om, at der laves en sag efter sommerferien, hvor man forholder sig til mulighederne for et ud-videt og tæt samarbejde med foreninger mv. om visiteringen til ordningen.

Ej til stede: Timo Jensen


Side 55

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-06-2019Anbefales godkendt med udvalgets bemærkninger.Beslutning i Byrådet den 25-06-2019Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Supplerende sagsfremstillingSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering X

Indstilling X X

Beslutning X


Hidtil har indgangen til puljen for fritidsaktiviteter i Ringsted været betinget af forældrenes for-sørgelsesgrundlag. På trods at gentagne udvidelser af målgruppen og et ihærdigt oplysnings-arbejde har det imidlertid vist sig vanskeligt at anvende puljens midler. Med inspiration fra Hol-bæk kommune, hvor puljen udmøntes af fagpersonale på skole- og fritidsområdet (bilag), er der afholdt møde mellem Arbejdsmarkedscentret og Skolecentret om puljen, og på den bag-grund foreslås det, at Puljen for fritidsaktiviteter forankres i Skolecentret, således at indgangen til puljen fremadrettet vil være via en faglig vurdering af barnets behov

Skolecenteret har den tætte kontakt til børnene og har til opgave at vurdere børnenes trivsel. Alle børn trivselsvurderes to gange årligt. Ved tegn på mistrivsel eller social eller økonomisk udsathed hos et barn, drøftes barnets sag på et tværfagligt dialogmøde mellem lærere og pæ-dagoger på skolen. Puljen til Fritidsaktiviteter vil i høj grad kunne bidrage til den understøtten-de indsats for et udsat barn, og en vurdering af om barnet vil kunne profitere af støtte til en fritidsaktivitet, vil derfor være en naturligt led i drøftelserne på dialogmødet.

Det faglige personale, der skal kunne indstille til puljen er lærere, pædagoger, SSP-medarbej-dere og andet relevant fagpersonale, der er i kontakt med børnene. Herudover kan frivillige i foreninger og andre relevante personer, som er i kontakt med børnene, henvende sig til fag-personalet, hvis de vurderer, at et barn har behov for støtte fra puljen.

Børnenes behov for støtte fra puljen til fritidsaktiviteter vurderes ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen:

sociale forhold barnets trivsel økonomisk trang

Dialogmødet, som repræsenteret ved skolelederen, er den besluttende instans. Forældrene inddrages i beslutningen og vejledes i hvordan barnet skal anvende støtten og tilbuddet om den valgte fritidsaktivitet.

Forældrenes forsørgelsesgrundlag vil således ikke være et kriterie for at få del i puljemidlerne, men alene fagpersonalets vurdering af, om barnet vil kunne drage fordel af indsatsen.


Side 56

Herunder skal det i enhver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen ligesom det vil indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet.

Det anbefales yderligere: at aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det

18. år at kriteriet om loftet på 2.500 kr. årligt hæves til 3.000 kr., da aktiviteter som f.eks. mu-

sikskolen og svømning kan være et stor udgift. at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøg-

ning.

Det foreslås videre, at puljens organisering evalueres efter to år, men henblik på en vurdering af i hvilket omfang midlerne er brugt, og om puljen er nået ud til flere børn i målgruppen.IndstillingDirektionen indstiller,

1. at puljen til fritidsaktiviteter forankres i Skolecentret2. at fagpersonalet indstiller og tilkender tilskud under puljen3. at, tilkendelse foretages på baggrund af en vurdering af om barnet vil opleve en øget

trivsel ved deltagelse i en fritidsaktivitet4. at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder, dog med årlig genansøg-

ning5. at organiseringen af puljen evalueres efter 2 år, dvs. ved udgangen af 2021.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om at udvalget ønsker sagen genopta-get med henblik på en beslutning om hvilke kriterier, der skal gælde for puljen.



Side 57

14. Orientering fra formand og direktør september 2019Åben sagSagsid: 17/26455Sagen afgøres i: Børne- og UndervisningsudvalgetBilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Intet.



Side 58

15. Sagsbehandlingsfrister på det sociale områdeÅben sagSagsid: 19/10534Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag (110174/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling X X X X

Beslutning X


Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder. Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.Beskrivelse af sagenPå det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fast-sætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede bilag, hvor der er angivet om fristen er æn-dret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbe-stemte frister til oplysning for politikerne og borgerne. Administrationen foreslår få ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

Lov om social pension: Ansøgninger om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg efter reglerne i lovens §§ 14

a – 14 c behandles med to ugers frist af Borgerservice. Personligt tillæg efter lovens § 14 behandles af Arbejdsmarkedscenteret med fem ugers frist. Denne arbejdsfordeling har været gældende i flere år. I forbindelse med den seneste godkendelse af sagsbe-handlingsfristerne blev det ved en fejl ændret, så det fremgik, at Borgerservice tog sig af alle de nævnte tillæg. Dette foreslås rettet, så den reelle opgavefordeling afspejles.

Lov om social service (serviceloven): Socialpædagogisk støtte efter § 85. Nuværende frist er tre uger, som foreslås sat op til

fem uger med følgende begrundelse. Sagsbehandlingen involverer et møde med bor-geren, hvilket på grund af den korte frist medfører, at der skal findes en mødedato in-denfor kort tid. Erfaringsmæssigt giver dette ofte vanskeligheder, ikke mindst fordi det tit kan være svært at komme i kontakt med borgeren. Derudover er der tale om et kom-


Side 59

plekst, skriftligt dokumentationsarbejde, som tager tid. I de fleste tilfælde er det derfor ikke muligt at overholde den nuværende frist på tre uger.

Merudgifter efter § 100. Nuværende frist er 16 uger, som foreslås sat op til 20 uger. Myndighedsenheden anslår, at den nuværende frist overskrides i halvdelen af sager-ne. Sagsbehandlingen er helt afhængig af indhentelse af dokumentation fra flere aktø-rer, herunder borger og læger ad flere omgange, idet Ankestyrelsens praksis på områ-det stiller store krav til dokumentationsgrundlaget for afgørelsen.

Beskæftigelsestilbud samt aktivitets- og samværstilbud efter §§ 103 og 104 henholds-vis, som har en sagsbehandlingsfrist på fire uger. I de fleste sager kan der først træffes en afgørelse, når borgeren har gennemført 14 dages praktik i det pågældende tilbud, og forud for dette skal der indgås en aftale med praktikstedet. Inden der kan træffes af-gørelse, skal der desuden afholdes møde med borgeren. Der foreslås en differentieret frist på seks uger, hvor der indgår et praktikforløb i vurderingen, og fire uger i de sager, hvor der ikke indgår praktikforløb.

Nødkald efter § 112. Nuværende frist er på to uger, som foreslås sat op til fire uger som tidligere. Den nuværende frist er for kort til, at sagsbehandleren kan indsamle re-levante data og træffe afgørelse på et fyldestgørende grundlag. I akutte tilfælde har hjemmesygeplejen mulighed for at sætte et akutkald op hos borgeren, som fungerer på samme måde.

Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne efter § 141. For nuværende skel-nes der mellem ”mindre sager”, hvor fristen er fire uger, og ”komplekse sager”, hvor fri-sten er 16 uger. I praksis er det naturligt, at handleplanen udarbejdes i forbindelse med, at Myndighedsenheden træffer afgørelsen i den pågældende sag som et led i vurderingen af den hjælp, borgeren har behov for. Den eneste undtagelse hertil er, hvis borgere bor på et krisecenter eller forsorgshjem, hvor det er forstanderen, som har bevillingskompetencen, mens myndighedsenheden skal udfærdige handleplanen. Det foreslås derfor, at fristen ændres til at følge den gældende frist for den pågældende indsats/sagstype, medmindre der er tale om en borger på krisecenter eller forsorgs-hjem, hvor fristen på fire uger foreslås fastholdt.

Lov om repatriering Hidtil har fristerne for lovens §§ 7, 8 og 10 været anført under ét uden angivelse af ty-

pen af hjælpen. Dette foreslås ændret, så der fremgår en frist for hver af ydelsestyper-ne. Dette vil gøre det mere forståeligt for borgeren at finde fristen for den pågældende ydelsestype. Fristen er uændret 13 uger.

Endvidere foreslår administrationen følgende nye frist:

Lov om social service (serviceloven) – hjemviste sager:I forbindelse med en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) er der indsat en ny § 3 a, hvoraf bl.a. følger, at de frister, som kommu-nalbestyrelsen har fastsat, også gælder, når en sag efter serviceloven hjemvises fra Ankesty-relsen. Dette betyder, at hvis udfaldet af en klagesag på servicelovs-området, som er behand-let af Ankestyrelsen, er, at Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet sagsbehandling og afgø-relse hos kommunen, skal kommunen behandle sagen igen efter den fastsatte frist på det på-gældende sagsområde. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager Ankestyrel-sens hjemvisning. Hvis kommunen f.eks. har vedtaget en frist på to uger på det pågældende servicelovs-område, løber der dermed en ny frist på to uger fra modtagelsen af hjemvisningen. Lovgivningen giver mulighed for, at kommunen kan fastsætte kortere sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager.


Side 60

Administrationen foreslår, at det under fristerne for lov om social service tilføjes, at sager der hjemvises af Ankestyrelsen, afgøres med den samme frist, som gælder for den pågældende sagstype.

Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerneVed den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 5. februar 2018 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbe-handlingsfristerne for 2019. Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger: Borgerservice: Sagsbehandlingsfristerne overholdes. Sagsbehandlerne deler opgaveporteføljen således, at de ældste sager altid tages først, og sagsbehandlingstiden holdes derved under den gælden-de frist. Ved risiko for fristoverskridelse – eksempelvis ved sygdom eller spidsbelastningsperi-ode – er der opgavedeling med resten af Borgerservice, hvilket der føres ledelsesmæssig kon-trol med.

Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden: Overordnet set overholdes sagsbehandlingsfristerne. I det omfang sagsbehandlingsfristerne i konkrete sager ikke kan overholdes, orienteres borgeren om det og om begrundelsen for over-skridelsen. Borgeren informeres samtidig om, hvornår sagen er færdigbehandlet. Børne- og Familierådgivningen: Som udgangspunkt overholder Børne- og Familierådgivningen sagsbehandlingsfristerne. Det kan nogle gange være nødvendigt at forlænge fristen, hvilket borgeren vil få besked om. Det gælder blandt andet sagsbehandlingsfrister vedrørende:

Ansøgning om merudgifter til forsørgelsen af et barn med nedsat funktionsevne jf. Lov om Social Service § 41, hvor der er en sagsbehandlingsfrist på otte uger.

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste jf. Lov om Social Service § 42 med en sagsbe-handlingsfrist på otte uger.

Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser jf. Lov om Social Service med en sagsbe-handlingsfrist på fire måneder.

Årsagerne til forlængelse af fristen kan være: Afventning af lægeattest/hospital Afventning af statusudtalelse fra dagtilbud, skole og øvrige relevante samarbejdspart-

ner Afventning af afholdelse af det tværfaglige dialogmøde.

Børne- og Familierådgivningen er opmærksomme på, at enkelte borgere har givet udtryk for manglende tilbagemeldinger fra afdelingen. Ledelsen i Børne- og Familierådgivningen har et skærpet fokus på dette, og der arbejdes målrettet på, at Børne- og Familierådgivningen over-holder sagsbehandlingsfristerne og styrker orienteringen til borgerne omkring deres sagsfor-løb. Arbejdet omkring dette vil blive uddybet i Børne- og Familierådgivningens kvartalsoriente-ring, som vil blive forelagt Børne- og Undervisningsudvalget i oktober 2019.

Socialpsykiatrien: Fristerne overholdes, og det tilstræbes, at der træffes afgørelse i løbet af tre til fem hverdage. MyndighedsenhedenMyndighedsenhedens fagsystem er sat op til, at sagsbehandlere registrerer sagsbehandling-stider. Det har dog siden december 2018 ikke været muligt at trække rapporter på disse data i


Side 61

systemet, hvorfor ledelsen ikke har kunnet anvende denne ledelsesinformation i denne afrap-portering.

Myndighedsenheden foretager kvalitetssikring fire gange årligt, hvor der gennemgås sager på forskellige områder stikprøvevis. I den forbindelse følges der op på, hvorvidt afgørelserne er truffet indenfor sagsbehandlingsfristerne. Opfølgningen sker derudover i den daglige dialog mellem sagsbehandlere og ledelse.

Det generelle billede er, at sagsbehandlingsfristerne overholdes i Myndighedsenheden. Der kan være særlige omstændigheder i konkrete sager, som gør, at det ikke er muligt at overhol-de fristen. Det kan eksempelvis skyldes, at det er vanskeligt at få aftaler med borger eller van-skeligt at få nødvendig dokumentation fra borger eller samarbejdspartnere. Dette gælder sær-ligt på de områder, hvor der jf. ovenfor foreslås at forlænge fristerne, og hvor der er problemer med at overholde fristerne. Ligeledes kan ekstraordinært mange sager på et område periode-vis betyde pres på sagsbehandlingsfristerne.

I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, informeres borgeren om dette, og borgeren oplyses om begrundelse herfor samt oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdigbehandlet.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerneSagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside. Den tidligere omtalte nye § 3 a i retssikkerhedsloven indfører som noget nyt, at fristerne for behandling af sager efter ser-viceloven skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Således er der ikke på dette områ-de valgfrihed om offentliggørelsesmåden. Dette krav er dog allerede opfyldt, idet alle kommu-nens sagsbehandlingsfristerne på det sociale område, herunder serviceloven, i forvejen offent-liggøres på hjemmesiden. Inddragelse og høringSagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet.ØkonomiDer er ingen økonomiske konsekvenser.VurderingAdministrationen vurderer, at der er tale om få ændringer, tilretninger og tilføjelser i forhold til listen med sagsbehandlingsfrister, som blev godkendt i Byrådet den 5. februar 2018.

I forhold til fristen for hjemviste sager fra Ankestyrelsen foreslår administrationen som nævnt at fastsætte fristen til den frist, som gælder/er vedtaget for den pågældende sagstype. Hjemvi-ste sager vil i en del tilfælde kunne behandles hurtigere end denne frist, f.eks. hvis der kun skal foretages få rettelser eller mindre ændringer i vurderingen, fordi den væsentligste del af sagsbehandlingen allerede er udført. I andre tilfælde vil der dog kunne være tale om, at der skal indhentes yderligere materiale fra borgeren eller fra eksterne, hvilket oftest vil gøre det nødvendigt med ny partshøring m.v., og i nogle tilfælde vil der være tale om, at sagsbehand-lingen starter helt forfra. Efter administrationens vurdering vil det derfor være mest hensigts-mæssigt at operere med de samme frister for hjemviste sager.

Sagsbehandlingen foretages altid hurtigst muligt, og sagsbehandlingsfristerne er derfor ikke et udtryk for, hvor lang tid en sagsbehandling vil komme til at tage, men alene udtryk for den nor-male maximale sagsbehandlingstid.


Side 62

Ændringerne inden for lov om social service på Myndighedsenhedens område vurderes at være nødvendige for at afspejle realiteterne, idet det ofte er vanskeligt at overholde de gæl-dende frister på grund af lang sagsbehandlingstid som følge af indhentning af materiale fra borger og eksterne, f.eks. speciallæger og sygehuse, idet planlægning af møder med borge-ren i praksis er en udfordring for fristoverholdelsen, og idet ikke mindst Ankestyrelsens praksis på flere områder stiller øgede krav til dokumentationen. For så vidt angår fristen for udarbej-delse af handleplan er det administrationens vurdering, at de nuværende frister ikke afspejler arbejdsgangene i praksis, hvor handleplanen i de fleste tilfælde udarbejdes som et integreret led i sagsbehandlingen afhængigt af den enkelte indsatstype, og at den foreslåede ændring af fristerne stemmer bedre overens med realiterne i den måde, der i praksis på nuværende tids-punkt arbejdes på.IndstillingDirektionen indstiller, at sagsbehandlingsfristerne med de foreslåede ændringer og tilføjelser godkendes.Beslutning i Handicaprådet den 11-09-2019DH-siden i Handicaprådet har afgivet følgende høringssvar:

”DH anbefaler, at sagsbehandlingsfristen for § 100-sager fastholdes. Det er ikke lykkedes os at fåoplyst, hvorfor der er behov for, at sagsbehandlingsfristen forlænges med 4 uger.

DH anbefaler, at såfremt sagsbehandler står i en situation, hvor det grundet en manglendelægeudtalelse ikke er muligt at overholde 16 ugers-fristen, så skal ansøger/borgeren oplysesherom, inden de 16 uger er gået. Ansøger skal samtidig have oplyst, hvilken lægeudtalelse dermangler for, at sagen er tilstrækkelig oplyst. Videre skal det fremgå, at lægeudtalelsen vil blivesendt i partshøring til ansøger, hvorefter der vil blive truffet afgørelse i sagen.

DH finder det vigtigt og borgervenligt, at ansøger/borger på den måde er med i processen.”

Ej til stede:Jan V. JakobsenBeslutning i Ældrerådet den 16-09-2019Ældrerådet kan ikke anbefale, at tidsfristerne forøges. Hvis sagsbehandlingsfristen overskri-des skal borgerne have skriftlig besked herom med begrundelse hvorfor samt information om ny tidsfrist hvornår man kan forvente, at sagen afgøres.Ej tilstede: Bent Jørgensen

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-09-2019Udvalget følger Ældrerådets indstilling.


Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-09-2019Udvalget indstiller, at der ikke godkendes forlængede sagsbehandlingsfrister.

Udvalget tilslutter sig Handicaprådets bemærkninger.



Side 63

Underskriftsside

Klaus Hansen (hjkh) V

Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A

Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V

Sadik Topcu (hjsato) A

Britta Nielsen (hjbrni) F

Finn Andersen (hjfian) C

Daniel Nørhave (hjdan) O

børne- og undervisningsudvalget...pus-sko-len i alt elever og klasser, 0. til 9. klasse 4.540 5.117...

Documents