ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ 123456789 , . - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyz

Brug filosofien

Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rdighed for elever med lsevanskeligheder. Filen m ikke videredistribueres www.syntetisktale.dk

brug losoenH E L L E H I N G E O G H E N R I K J U U L | G Y L D E N D A L

Brug filosofien1. udgave, 2. oplag 2007 2005 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, KbenhavnForlagsredaktr: Jonas HolmOmslag og tilrettelgning: Sofie MeedomTryk: Narayana Press(ISBN-10: 8702029421)ISBN 978-87-02-02942-0)

Fotos og illustrationer:4. Mikkel Grabowski10-11. Lars Petersen12. Kre Viemose/POLFOTO/sultestrejkende irakere og UPI/POLFOTO14. Ricardo Bermudez16. Polfoto18. Sternoczky, D. /SUFOI Picture Library19. Lars Petersen24. Knut Kersse35. Lars Petersen36. Roland Fiddy38. Lars Petersen39. Scanpix/BAM/Jrgen Schytte40. Polfoto42-43. Lars Petersen47. Knut Kersse49. AFP Georges Gobet/Polfoto (brnesoldat), Peter Seeberg (daglejere i Mellemsten)54. From the Intermedia film ALEXANDER, directed by Oliver Stone (c) 2004 IMF356. Polfoto (diamant, rovfugl, plante) og Mikkel Grabowski58. Lars Petersen59. Polfoto66. Mikkel Grabowski67. Mikkel Grabowski68. Mikkel Grabowski69. Polfoto71. Polfoto72. Mikkel Grabowski73. Mikkel Grabowski

Ls ogs den til grundbogen hrende lrervejledning/ressourcebog.

Forlaget har forsgt at finde frem til samtlige rettighedshavere til de anvendte illustrationer.Rettighedshavere, det ikke er lykkedes forlaget at finde frem til, vil ved henvendelse f udbetalt honorar i henhold til gldende regler og overenskomster.

Kopiering m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med COPY-DAN, og kuninden for de i aftalen nvnte rammer.

Brug filosofien1. udgave, 2. oplag 2007 2005 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, KbenhavnForlagsredaktr: Jonas HolmOmslag og tilrettelgning: Sofie MeedomTryk: Narayana Press(ISBN-10: 8702029421)ISBN 978-87-02-02942-0)

Fotos og illustrationer:4. Mikkel Grabowski10-11. Lars Petersen12. Kre Viemose/POLFOTO/sultestrejkende irakere og UPI/POLFOTO14. Ricardo Bermudez16. Polfoto18. Sternoczky, D. /SUFOI Picture Library19. Lars Petersen24. Knut Kersse35. Lars Petersen36. Roland Fiddy38. Lars Petersen39. Scanpix/BAM/Jrgen Schytte40. Polfoto42-43. Lars Petersen47. Knut Kersse49. AFP Georges Gobet/Polfoto (brnesoldat), Peter Seeberg (daglejere i Mellemsten)54. From the Intermedia film ALEXANDER, directed by Oliver Stone (c) 2004 IMF356. Polfoto (diamant, rovfugl, plante) og Mikkel Grabowski58. Lars Petersen59. Polfoto66. Mikkel Grabowski67. Mikkel Grabowski68. Mikkel Grabowski69. Polfoto71. Polfoto72. Mikkel Grabowski73. Mikkel Grabowski

Ls ogs den til grundbogen hrende lrervejledning/ressourcebog.

Forlaget har forsgt at finde frem til samtlige rettighedshavere til de anvendte illustrationer.Rettighedshavere, det ikke er lykkedes forlaget at finde frem til, vil ved henvendelse f udbetalt honorar i henhold til gldende regler og overenskomster.

Kopiering m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med COPY-DAN, og kuninden for de i aftalen nvnte rammer.

5 intro

9 sokrates11 Sokrates filosofi14 Samtalen15 Definitioner16 At fde tanker18 Lokal og global sandhed20 Sokrates Athen21 Sofisterne24 Sokrates menneskesyn25 Det gode27 Sokrates og religion29 Sokrates dd

33 platon33 Platons skrifter34 Idernes verden 36 Platons menneskesyn38 En retfrdig sjl40 Platon og religion41 Hulelignelsen44 Det godes id46 Staten

53 aristoteles54 Aristoteles skrifter55 Aristoteles verdenssyn57 Form og stof59 Forandring60 Erkendelse62 Logik 64 Aristoteles og religion65 Aristoteles menneskesyn66 Venskab68 Etik og lykke70 Den gyldne middelvej72 Staten

75 Kilder77 Forslag til videre lsning 78 Stikords- og navneregister

indhold

u str uden for hoveddren og drejer nglen i lsen. Du gr ind,smider taske og jakke, smkker dren og gr ud i kkkenet. Kle-skabet er fyldt. Du finder et par hrdkogte g, spegeplse og

agurk og smrer et par madder, mens tankerne krer i hovedet. Ved spisebordet falder du i staver over agurken. Hvad er det egentlig,

som fr agurken til at gro? Og hvem fandt overhovedet ud af, at sdan nkan spises? Var det et menneske i en fjern fortid, eller er alle menneskerfdt med en viden om, at agurker er spiselige? Og hvad er ggene fornoget? Er de levende vsener, eller bliver de frst levende, nr deudklkkes? Hvis de er levende vsener, kan man s tillade sig at spisedem? Dyret, som spegeplsen er lavet af, har i hvert fald vret levende.Havde det en sjl? Eller er det kun mennesker, som har en sjl? Og hvader en sjl overhovedet?

Mens du spiser, kommer trtheden. Hvorfor skal man ogs g i skoleog p arbejde? Man kommer bare helt udmattet hjem hver dag. Mskekan man melde sig ud af samfundet? Kan man tillade sig det?

Pludselig mrker du noget lige bag dig og vender dig hurtigt om. Derer ingenting. Der er tomt bag stolen, alligevel er du sikker p, du mrkedenoget. Kan dine sanser virkelig snyde? Du ser dig omkring i kkkenet. Du er alene. Mrkede du virkelig noget bag stolen? Eller var det bare enid inde i hovedet? Men hvor skulle den komme fra? Du gnider jnene. Er det muligt, at det hele bare er en drm?

Har du nogensinde tnkt over den slags sprgsml? S har du alleredefilosoferet. Filosofi er et forsg p at forst de sprgsml, du har om ver-den og menneskene. I de nste kapitler hjlpes du p vej til at forstverden p en ny mde. Hjlperne er antikkens store filosoffer Sokrates,Platon og Aristoteles.

God fornjelse!

intro 5

dintro

Her boede de grske filosoffer

SokratesFdt i Athen 469 f.Kr. Dd samme sted 399 f.Kr.

Sokrates skrev aldrig noget, men blev kendt gennem sin elev og ven Platon. Viden er en dyd, og viden opnr vi ved at udforske livet ved hjlpaf filosofi, sagde Sokrates: Det liv, der ikke er udforsket, er ikke vrd atleve. Sokrates er blevet kaldt verdens frste filosof.

PlatonFdt i Athen 427 f.Kr. Dd samme sted 347 f.Kr.

Viden er vigtig for at f et lykkeligt liv, sagde Platon om det liv, som ellers lnkede mennesket til den billige efterligning, den jordiske verdener: Vi er bundet til vores krop, som en sters til sin skal. Al filosofi i Vesten er blot fodnoter til Platon, er det blevet sagt.

AristotelesFdt i Stageira i Makedonien 384 f.Kr. Dd p Evia 322 f. Kr.

Viden finder vi ved at iagttage naturen og verden, sagde Aristoteles: I alle ting i naturen findes et vidunder. Aristoteles var elev af Platon og eren af de mest indflydelsesrige filosoffer i filosofiens historie.

6 intro

Her boede de grske filosoffer

SokratesFdt i Athen 469 f.Kr. Dd samme sted 399 f.Kr.

Sokrates skrev aldrig noget, men blev kendt gennem sin elev og ven Platon. Viden er en dyd, og viden opnr vi ved at udforske livet ved hjlpaf filosofi, sagde Sokrates: Det liv, der ikke er udforsket, er ikke vrd atleve. Sokrates er blevet kaldt verdens frste filosof.

PlatonFdt i Athen 427 f.Kr. Dd samme sted 347 f.Kr.

Viden er vigtig for at f et lykkeligt liv, sagde Platon om det liv, som ellers lnkede mennesket til den billige efterligning, den jordiske verdener: Vi er bundet til vores krop, som en sters til sin skal. Al filosofi i Vesten er blot fodnoter til Platon, er det blevet sagt.

AristotelesFdt i Stageira i Makedonien 384 f.Kr. Dd p Evia 322 f. Kr.

Viden finder vi ved at iagttage naturen og verden, sagde Aristoteles: I alle ting i naturen findes et vidunder. Aristoteles var elev af Platon og eren af de mest indflydelsesrige filosoffer i filosofiens historie.

6 intro

X DELFI

X TROJA

X ATHEN

EVIA

KRETA

X SPARTA

KORINTH X

STAGEIRA X

LESBOS

KOS

RHODOS

Sokrates boede i den grske by Athen hele sit liv fra r 469 til r 399 fr Kristi fdsel. Han gif-tede sig med Xanthippe og fik tre snner. Sokra-tes skrev ikke noget selv. Den viden, vi har omham, stammer fra hans elever og andre, somkendte ham godt. Digteren Aristofanes skrev enkomedie, Skyerne, hvori han gr grin med Sokra-

tes. Den grske historiker og lejesoldat Xenofonfremstiller Sokrates som en meget from og selv-behersket mand. Platon var elev af Sokrates ogfremstiller ham som ironisk og voldsomt diskute-rende. De fleste mener, at Platon er den bedstekilde. Det var frst efter Sokrates dd, at Platonskrev en masse bger med Sokrates som hoved-personen. P den mde blev Platon selv en afhistoriens mest bermte filosoffer.

u er i den grske by Athen for 2.400 r siden. Torvetmyldrer med mennesker. Et par mnd haster af sted gen-nem sjlegangene for at deltage i en retssag ved dom-

stolen. Andre spadserer ad stierne op til gudetemplerne p hjenerundt om torvet. Du gr mellem de handlende, kigger p varerne oglytter til den almindelige snakken. Pludselig fr du je p en mandmed bare fdder og laset tj. Han gr rundt og stiller sprgsml tilde forbipasserende bde til slaver, pne borgere og politikere.Nogle gr i en stor bue uden om ham, de forsger helt sikkert atundg denne mrkelige mand. Du har mdt Sokrates.

sokrates 9

sokrates

Sokrates

I rtierne efter sin dd blev Sokrates fremstillet som grimog dmonisk, fordi man mente, at han var skadelig forsamfundet. Senere blev han fremstillet langt pnere, fordiman begyndte at betragte ham som en god filosof.

d

Torv hedder agora p grsk. I dag gr filosoffer ikke rundt p gader ogstrder og taler med alle, men i flere lande mdes de med interesseredep cafer eller andre steder og filosoferer med dem.

Torv hedder agora p grsk. I dag gr filosoffer ikke rundt p gader ogstrder og taler med alle, men i flere lande mdes de med interesseredep cafer eller andre steder og filosoferer med dem.

okrates var s optaget af filosofiske proble-mer, at han slet ikke kunne lade vre med atg rundt og udsprge folk om alt muligt.

Hans kone var ikke srlig henrykt over, at han brugtes meget tid ude i byen i stedet for at vre hjemme

hos familien. Men Sokrates samvittighed tvang hamtil at filosofere.

Selvom Sokrates ikke arbejdede, var hans familieikke fattig. Han kom vist fra en rig familie, som havderd til at anstte tjenestefolk. Men hans kone og brn

sokrates 11

Sokrates losos

savnede ham derhjemme, og mske skammede de sigogs over hans lasede tj. Men Sokrates var ikke inter-esseret i tj og den slags. Hvor er der dog meget,jeg ikke har brug for, sagde han engang, han s enmasse varer blive transporteret over torvet i Athen.

Sokrates havde gjort sin pligt som samfundsbor-ger ved at vre inde som soldat, men det var ikke etarbejde, han havde vret srlig glad for. Platonbeskriver ham alligevel som en modig soldat. HvisSokrates kunne hre os kalde ham modig, ville hansikkert sprge, hvad vi mener med mod? Hvad bety-der det at vre modig? Er man modig, nr man trg i krig? Eller gr man det bare, fordi det er ensarbejde? Eller fordi man ikke tr sige nej? Ville detvre mere modigt at sige nej?

Sdan filosoferede Sokrates over ord. Hans mdeat filosofere p fik mange til at frygte ham, fordi hankrvede svar. Isr politikerne syntes, det var pinligtikke at kunne svare p hans sprgsml, mens alle

12 brug filosofien

Begreber bruges til at f hold p begribe og ordne virkeligheden. Vi menneskerinddeler verden i begreber.

Begreber

Er soldater modige? Studenteroprr i Beijing i Kina, 1989.

Hvornr er man modig? Irakiske flygtninge i sultestrejke i Kbenhavns Domkirke, 2002.

savnede ham derhjemme, og mske skammede de sigogs over hans lasede tj. Men Sokrates var ikke inter-esseret i tj og den slags. Hvor er der dog meget,jeg ikke har brug for, sagde han engang, han s enmasse varer blive transporteret over torvet i Athen.

Sokrates havde gjort sin pligt som samfundsbor-ger ved at vre inde som soldat, men det var ikke etarbejde, han havde vret srlig glad for. Platonbeskriver ham alligevel som en modig soldat. HvisSokrates kunne hre os kalde ham modig, ville hansikkert sprge, hvad vi mener med mod? Hvad bety-der det at vre modig? Er man modig, nr man trg i krig? Eller gr man det bare, fordi det er ensarbejde? Eller fordi man ikke tr sige nej? Ville detvre mere modigt at sige nej?

Sdan filosoferede Sokrates over ord. Hans mdeat filosofere p fik mange til at frygte ham, fordi hankrvede svar. Isr politikerne syntes, det var pinligtikke at kunne svare p hans sprgsml, mens alle

12 brug filosofien

Begreber bruges til at f hold p begribe og ordne virkeligheden. Vi menneskerinddeler verden i begreber.

Begreber

Er soldater modige? Studenteroprr i Beijing i Kina, 1989.

Hvornr er man modig? Irakiske flygtninge i sultestrejke i Kbenhavns Domkirke, 2002.

sokrates 13

Et grsk gymnasion var etsted, hvor du kunne trnebde krop og sjl. Du kunnedyrke sport, bade, blive smurtind i velduftende olier, hreforedrag, digte og filosofere.

Sport og filosofi

Etik er lren om det gode liv. Hvad erdet rigtigste at gre, hvis du vil skabeet godt liv for dig selv og andre? Etikhandler om, hvad der er rigtigt og for-kert, og hvordan du begrunder, hvorforen handling er rigtig eller forkert. Etik-ken er teorierne bag dine moralskehandlinger. Moral er etik i praksis.

Etik

Sokrates var imod enhver form for knebargumentation. En knebargumentationer en begrundelse, du har hrt andre bruge, og som du gentager. Sdan enbegrundelse har du nppe selv tnkt srlig meget over.

Knebargumentation

andre hrte p. Derfor undgik de ham helst. Desudenvar Sokrates meget vedholdende og blev let hidsig.Det var der selvflgelig ogs mange, som helst villeundg at opleve. Faktisk virkede han s tilpas provo-kerende p Athens magthavere, at de til sidst fikham dmt til dden.

er havde levet filosoffer fr Sokrates. Demest kendte var en slags naturforskere, sommindede om moderne videnskabsfolk. De kal-

des naturfilosofferne eller frsokratikerne, fordi delevede fr Sokrates. De filosoferede over verden, oghvordan den var indrettet. Men Sokrates var mereinteresseret i mennesker end i naturen. Han villegerne finde ud af, hvordan forskellige menneskerdefinerede forskellige begreber, og hvad deres etikgik ud p. Sokrates s det som sin vigtigste opgaveat afklare, hvad der er retfrdigt, sandt og godt.

Mange af Athens unge mnd var vilde med Sokra-tes. Nr han dukkede op p sportspladsen, samlede desig straks i en flok omkring ham. Han var kult, og mangeaf de unge mnd blev bde hans venner og elever.

Sokrates var glad for at tale med de unge, for hanville gerne pvirke dem. De skulle ikke blive som tid-ligere generationer, som godt nok vidste meget, menaldrig tnkte nrmere over deres viden. Sokratesville have, at folk skulle tnke sig om og danne sigderes egne meninger. P den mde ville de blive frifor bare at gentage, hvad deres forldre, bedstefor-ldre og lrere havde fortalt dem uden nogen-sinde selv at have tnkt sig om.

d

okrates sad alts ikke alene og grublede overlivet. Han filosoferede med andre mennesker,og mske er det forklaringen p, at han

aldrig skrev noget selv. Det mundtlige sprog kannoget, som det skriftlige ikke kan. Det mundtligesprog kan bruges til mere end tale. Det kan bruges tilsamtale. I en samtale udveksler du tanker med neller flere andre, og det kan ikke lade sig gre psamme mde, nr du lser en tekst. I skriftsprogettaler teksten til lseren og ikke den anden vej, sskriftsproget er envejskommunikation. Samtalen ertovejskommunikation, hvor du kan sprge til det, duikke forstr eller til de ting, du er srligt interessereti at hre mere om. Derfor anvendte Sokrates samta-len til at filosofere med. Selvom han fik mange for-skellige svar p sine filosofiske sprgsml, var det defrreste, han kunne bruge. De var jo bare folks for-sg (eller rettere manglende forsg) p at forst ver-den uden at have forstet noget som helst.

Nr Sokrates udspurgte folk, var det ikke for atteste dem eller spille overlegen. Sokrates spilledetvrtimod rollen som den dumme og uvidende. Detgjorde han, fordi han ville have folk til at bruge deresegen fornuft. Han ville hjlpe dem til at tnke overderes meninger. Hvis du skulle tale med ham (hvisdet var muligt), ville han krve, at I valgte etbestemt emne at tale om. Det skulle helst vre etbegreb, som betyder noget for dig. Det kunne vregodhed. Hvis han ville finde ud af, hvordan du define-rer begrebet godhed, s ville han frst lade dig pst,lige hvad der passede dig. Bagefter ville han stille enmasse sprgsml, som ville f dig til at tnke over,hvad du overhovedet forstr. Det hele ville nok endemed, at du indser, at din forstelse ikke er god nok.

14 brug filosofien

Samtalens Dialog kommer af det grske ord dialogos,som betyder gennemtale eller samtale.Mange mener, at Sokrates samtaler sletikke var dialoger, fordi Sokrates er ret

dominerende. I nogle af samtalerne sigerhans elev (samtalepartneren) stort setikke andet end ja og nej til Sokrates, somaltid ender med at f ret.

Dialog

Kommunikation?

okrates sad alts ikke alene og grublede overlivet. Han filosoferede med andre mennesker,og mske er det forklaringen p, at han

aldrig skrev noget selv. Det mundtlige sprog kannoget, som det skriftlige ikke kan. Det mundtligesprog kan bruges til mere end tale. Det kan bruges tilsamtale. I en samtale udveksler du tanker med neller flere andre, og det kan ikke lade sig gre psamme mde, nr du lser en tekst. I skriftsprogettaler teksten til lseren og ikke den anden vej, sskriftsproget er envejskommunikation. Samtalen ertovejskommunikation, hvor du kan sprge til det, duikke forstr eller til de ting, du er srligt interessereti at hre mere om. Derfor anvendte Sokrates samta-len til at filosofere med. Selvom han fik mange for-skellige svar p sine filosofiske sprgsml, var det defrreste, han kunne bruge. De var jo bare folks for-sg (eller rettere manglende forsg) p at forst ver-den uden at have forstet noget som helst.

Nr Sokrates udspurgte folk, var det ikke for atteste dem eller spille overlegen. Sokrates spilledetvrtimod rollen som den dumme og uvidende. Detgjorde han, fordi han ville have folk til at bruge deresegen fornuft. Han ville hjlpe dem til at tnke overderes meninger. Hvis du skulle tale med ham (hvisdet var muligt), ville han krve, at I valgte etbestemt emne at tale om. Det skulle helst vre etbegreb, som betyder noget for dig. Det kunne vregodhed. Hvis han ville finde ud af, hvordan du define-rer begrebet godhed, s ville han frst lade dig pst,lige hvad der passede dig. Bagefter ville han stille enmasse sprgsml, som ville f dig til at tnke over,hvad du overhovedet forstr. Det hele ville nok endemed, at du indser, at din forstelse ikke er god nok.

14 brug filosofien

Samtalens Dialog kommer af det grske ord dialogos,som betyder gennemtale eller samtale.Mange mener, at Sokrates samtaler sletikke var dialoger, fordi Sokrates er ret

dominerende. I nogle af samtalerne sigerhans elev (samtalepartneren) stort setikke andet end ja og nej til Sokrates, somaltid ender med at f ret.

Dialog

Kommunikation?

n definition er en kort forklaring p, hvad etord betyder. Sokrates spurgte tit folk, om deville definere et eller andet ord for ham. Hvis

ordet var et begreb (og ikke navnet p en ting), fandtfolk som regel p nogle konkrete eksempler. Psprgsmlet hvad er krlighed? gav folk ham forskel-lige eksempler p krlighed. Fdrelandskrlighed,sskendekrlighed, erotisk krlighed eller krlighedtil en gud. Sokrates var ikke srlig begejstret for denslags eksempler. De gav ham jo ingen definition afkrlighed. Hvis folk svarede med eksempler, kunnehan finde p at svare med et andet konkret eksem-pel, som viste, at folks forsg p at definere ikke vargodt nok. Sokrates ville nemlig gerne vide, hvad allemulige former for krlighed har til flles. Han ville

have en definition af selve krligheden. Og hanmente, at vi m kunne finde n enkelt betydning afkrlighed. Nr ordet krlighed kan bruges om enmasse forskelligt, m det ogs betyde, at alt dette har noget til flles. Det, som de forskellige former for krlighed har til flles, m vre kernen ibegrebet krlighed. Det m vre definitionen.

Sokrates ville finde definitioner p alle muligebegreber. Men en definition kan godt vise sig at vreuholdbar. Derfor diskuterede Sokrates de sammedefinitioner om og om igen flere gange i sit liv. Hanville gre dem s prcise som muligt. Som filosofelskede han visdom, og han lngtes efter at bliveklogere.

sokrates 15

Denitionere

I oldtidens grske komedier var man ironisk, nrman gjorde sig mindre og mere ydmyg, end man ivirkeligheden var. Nr Sokrates lod som om, hanvar dum og uvidende, benyttede han sig ogs afironi. Ironi er at sige noget i alvor, man ikkemener. Det er alvor med humor under overfladen.Man er som regel ironisk, fordi man vil vre mor-

som. Men man kan ogs vre ironisk for at vrespydig. Sokrates brugte ikke kun ironi for at vremorsom. Hans ironi skulle i en samtale gre nmere bevidst om ens egne tanker og meninger,som man s ville vre ndt til at forklare for dendumme Sokrates.

Den sokratiske ironi

Ordet er grsk og betyder krlighed til visdom.loso

okrates sammenlignede sig selv med en jor-demoder mske fordi hans mor var jorde-moder. En jordemoder hjlper til ved barne-

fdsler, og Sokrates hjalp jo til ved en anden slagsfdsler. Han hjalp folk med at fde tanker. I densokratiske samtale fder folk deres egne tanker, ogSokrates samtaleform kaldes derfor jordemoder-metoden.

16 brug filosofien

Forfatteren Xenofon var en af dem, som kendteSokrates, og han gengiver her en samtale mellemSokrates og den unge mand Euthydemos, somgerne ville vre politiker.

Sokrates: Hvem kalder du s fattige, og hvem er rige?Euthydemos: De, der ikke har nok til at betalefor deres forndenheder, kalder jeg fattige, og de,der har mere end det ndvendige, kalder jeg rige.Sokrates: Har du bemrket, at der er nogle, derhar meget lidt, men ikke alene kan de f det til atsl til, de kan ogs spare op af det, mens der erandre, der har meget, men alligevel ikke har nok?Euthydemos: Ja, ved Zeus, og det var godt, atdu mindede mig om det; for jeg ved ogs, at derer tyranner, der p grund af mangel tvinges til atbeg forbrydelser ligesom de allerfattigste.

Sokrates: Ja, hvis det er sdan, m vi anbringetyrannerne blandt folket (de fattige), men dem,der kun har lidt, men forstr at holde hus medderes penge, m vi anbringe blandt de rige.Euthydemos: Min egen uduelighed tvinger mignaturligvis ogs til at vre enig i dette. Og jegovervejer, om det ikke er bedst for mig at tiestille. For det lader jo til, at jeg slet ikke vednoget.

Efter denne samtale var Euthydemos fuld af selv-foragt og flte sig som en slavesjl.

Mange af dem, der blev behandlet sdan afSokrates, opsgte ham ikke mere, og dem anshan for dumme og dvaske. Men Euthydemos komtil den overbevisning, at han kun kunne blive til enmand, der var noget vrd, hvis han var s megetsom muligt sammen med Sokrates.

Definition af fattig og rig

Michael Jackson et af verdens rigeste mennesker?

At fde tankers

okrates sammenlignede sig selv med en jor-demoder mske fordi hans mor var jorde-moder. En jordemoder hjlper til ved barne-

fdsler, og Sokrates hjalp jo til ved en anden slagsfdsler. Han hjalp folk med at fde tanker. I densokratiske samtale fder folk deres egne tanker, ogSokrates samtaleform kaldes derfor jordemoder-metoden.

16 brug filosofien

Forfatteren Xenofon var en af dem, som kendteSokrates, og han gengiver her en samtale mellemSokrates og den unge mand Euthydemos, somgerne ville vre politiker.

Sokrates: Hvem kalder du s fattige, og hvem er rige?Euthydemos: De, der ikke har nok til at betalefor deres forndenheder, kalder jeg fattige, og de,der har mere end det ndvendige, kalder jeg rige.Sokrates: Har du bemrket, at der er nogle, derhar meget lidt, men ikke alene kan de f det til atsl til, de kan ogs spare op af det, mens der erandre, der har meget, men alligevel ikke har nok?Euthydemos: Ja, ved Zeus, og det var godt, atdu mindede mig om det; for jeg ved ogs, at derer tyranner, der p grund af mangel tvinges til atbeg forbrydelser ligesom de allerfattigste.

Sokrates: Ja, hvis det er sdan, m vi anbringetyrannerne blandt folket (de fattige), men dem,der kun har lidt, men forstr at holde hus medderes penge, m vi anbringe blandt de rige.Euthydemos: Min egen uduelighed tvinger mignaturligvis ogs til at vre enig i dette. Og jegovervejer, om det ikke er bedst for mig at tiestille. For det lader jo til, at jeg slet ikke vednoget.

Efter denne samtale var Euthydemos fuld af selv-foragt og flte sig som en slavesjl.

Mange af dem, der blev behandlet sdan afSokrates, opsgte ham ikke mere, og dem anshan for dumme og dvaske. Men Euthydemos komtil den overbevisning, at han kun kunne blive til enmand, der var noget vrd, hvis han var s megetsom muligt sammen med Sokrates.

Definition af fattig og rig

Michael Jackson et af verdens rigeste mennesker?

At fde tankers

sokrates 17

Sokrates samtaler foregik p en bestemt mde. Her er opskriften:

Sokrates beder sin samtalepartner fortlle, hvad han forstr ved et bestemt begreb. Han vil altshave en frste definition. Han kan f.eks. sprge: Hvad mener du, viden er for noget?

Herefter beder Sokrates om en generel definition p begrebet ved at sprge til forskellige situatio-ner, hvor det kan anvendes, og hvad de forskellige anvendelser af begrebet har til flles. Eksempelvis:Hvad er forskellen p viden om sprog, matematik, sport og musik? Hvad er ligheden?

Herefter sprger Sokrates ind til samtalepartnerens svar med henblik p at finde steder, hvor hansdefinition ikke holder. Som regel svarer samtalepartneren i denne fase kun ja eller nej.

P den mde viser Sokrates, hvordan samtalepartnerens opfattelse ikke er sammenhngende, oghvorfor den m revurderes.

Den sokratiske metode

Sokrates

1: Sokrates sprger til forstelsen af et begreb

3: Sokrates beder om en generel definition p begrebet

5: Sokrates sprger til den andens opfattelse af situationerne

7: Sokrates viser, at den andens opfattelse af begrebet ikkekan anvendes i alle situationerne

Samtalepartner

2: Den anden fortller om sin forstelse af begrebet

4: Den anden fortller om ligheden mellem forskellige situa-tioner hvori begrebet anvendes

6: Den anden svarer ja eller nej

Resultat: Revurdering af opfattelse

Folk, som ikke gider tnke selv, er dovne, sagdeSokrates. Faktisk mente han, at hele Athen var somen doven hest. Og han beskrev sig selv som enhestebremse, der fik den dovne hest til at vgne opog begynde at tnke selv. Det var vigtigt for ham, atfolk gad anstrenge sig lidt for at fde tanker.

okrates ville alts have folk til at tnke sigom og vre kritiske i stedet for bare at gen-tage, hvad andre har fortalt. Du kender det

fra skolen. Som elev tnker du mske, at det,lrerne siger, er rigtigt. Hvis bare du kan gentage dettil eksamen, kan det ikke g helt galt. Men efterab-ning viser jo ingen forstelse. Din forstelse kommerfrst, nr du sprger undersgende ind til tingene.Hvorfor er de, som de er? Hvordan kan det vre?Ved hjlp af filosofien kan du sprge ind til dinelreres, venners og andres udsagn og gennemtnkeog diskutere deres synspunkter.

Sokrates mente selvflgelig, at du ogs m sprgetil din egen forstelse. Hvis du ikke stiller sprgsmltil dig selv og din omverden, kommer du aldrig til atforst noget som helst. S har du kun en for-mening.Det betyder, at du har en mening uden at have tnktover, hvad den egentlig betyder. Men du har alligeveltaget den til dig. Mske fordi dine venner siger, atden er god, eller fordi en politiker har udtalt den.

Eller den kommer fra din familie eller fra en lrer. For-meninger er det samme som fordomme. Sokrateskunne ikke lide formeninger eller fordomme, fordi deafholder dig fra at reflektere.

vis du stiller sprgsml og sger svar pdem, skaber du din egen forstelse af ver-den omkring dig en lokal sandhed. Med

denne forstelse kan du beskrive og definere dinomverden. Men vores egen lokale forstelse er sjl-dent fyldestgrende. Det er nemlig ikke sikkert, atvores definitioner er prcise nok. Iflge Sokrates fin-des der n global sandhed, dvs. n forstelse afenhver sag, som er rigtig og glder for alle menne-sker. Den globale sandhed kan du strbe efter ved atfilosofere og mske erkende, hvor du eller andretager fejl. Nr du reflekterer over livet, gr du dinforstelse strre.

Der er et problem med den globale sandhed. Vikan nemlig ikke for alvor finde den, undersge dengrundigt og dermed forst den. Forestil dig en borgengang i middelalderen. Pludselig str der en pc phjbordet i spisesalen. Folkene p bnkene omkringbordet finder med garanti ikke ud af, hvad den kan.Den krver jo bde elektricitet og viden, som de sletikke har. Pcen bliver alligevel diskuteret hjlydt.

18 brug filosofien

s

h

At reflektere betyder at kaste tilbagemod sig selv, som nr en lysstrle kastestilbage fra et spejl. Nr du reflekterer overnoget, kastes dine tanker tilbage mod digselv, s du kan tnke over dem igen. Nrdu laver en sdan refleksion, kan durevurdere dine tanker og din forstelse.Sokrates ville gerne hjlpe folk med den proces. I samtalerne fungerede hansom et spejl for den andens tanker.

Refleksion

Lokal og global sandhed

Findes UFOer?

okrates ville alts have folk til at tnke sigom og vre kritiske i stedet for bare at gen-tage, hvad andre har fortalt. Du kender det

fra skolen. Som elev tnker du mske, at det,lrerne siger, er rigtigt. Hvis bare du kan gentage dettil eksamen, kan det ikke g helt galt. Men efterab-ning viser jo ingen forstelse. Din forstelse kommerfrst, nr du sprger undersgende ind til tingene.Hvorfor er de, som de er? Hvordan kan det vre?Ved hjlp af filosofien kan du sprge ind til dinelreres, venners og andres udsagn og gennemtnkeog diskutere deres synspunkter.

Sokrates mente selvflgelig, at du ogs m sprgetil din egen forstelse. Hvis du ikke stiller sprgsmltil dig selv og din omverden, kommer du aldrig til atforst noget som helst. S har du kun en for-mening.Det betyder, at du har en mening uden at have tnktover, hvad den egentlig betyder. Men du har alligeveltaget den til dig. Mske fordi dine venner siger, atden er god, eller fordi en politiker har udtalt den.

Eller den kommer fra din familie eller fra en lrer. For-meninger er det samme som fordomme. Sokrateskunne ikke lide formeninger eller fordomme, fordi deafholder dig fra at reflektere.

vis du stiller sprgsml og sger svar pdem, skaber du din egen forstelse af ver-den omkring dig en lokal sandhed. Med

denne forstelse kan du beskrive og definere dinomverden. Men vores egen lokale forstelse er sjl-dent fyldestgrende. Det er nemlig ikke sikkert, atvores definitioner er prcise nok. Iflge Sokrates fin-des der n global sandhed, dvs. n forstelse afenhver sag, som er rigtig og glder for alle menne-sker. Den globale sandhed kan du strbe efter ved atfilosofere og mske erkende, hvor du eller andretager fejl. Nr du reflekterer over livet, gr du dinforstelse strre.

Der er et problem med den globale sandhed. Vikan nemlig ikke for alvor finde den, undersge dengrundigt og dermed forst den. Forestil dig en borgengang i middelalderen. Pludselig str der en pc phjbordet i spisesalen. Folkene p bnkene omkringbordet finder med garanti ikke ud af, hvad den kan.Den krver jo bde elektricitet og viden, som de sletikke har. Pcen bliver alligevel diskuteret hjlydt.

18 brug filosofien

s

h

At reflektere betyder at kaste tilbagemod sig selv, som nr en lysstrle kastestilbage fra et spejl. Nr du reflekterer overnoget, kastes dine tanker tilbage mod digselv, s du kan tnke over dem igen. Nrdu laver en sdan refleksion, kan durevurdere dine tanker og din forstelse.Sokrates ville gerne hjlpe folk med den proces. I samtalerne fungerede hansom et spejl for den andens tanker.

Refleksion

Lokal og global sandhed

Findes UFOer?

sokrates 19

Syv blinde mder en giraf. Denene griber fat om et af giraffensben og siger, det er en tr-stamme. Den anden fr fat ihalen og siger, hun har fundet en pisk. Den tredje tager fat omhalsen og rber, at her er enkmpe slange med hr p. Den fjerde er kravlet op p enstige og siger, hun str foran enpalme. Hvem har ret?

Har du tnkt p?Findes der virkelig n global sandhed om enhversag, som alle mennesker via deres fornuft kanblive enige om? Man kan vel lige s godt hvde,at der kun findes lokale sandheder?

Mske vil mange diskussioner nok kunne bringe demtttere p en beskrivelse og mske en forstelse af,hvad tingesten p bordet er. Men de vil aldrig kunnefinde ud af, hvad den virkelig kan. P samme mde arbejdede Sokrates sig frem mod sandheden gennem samtaler med folk. Men de nede aldrig til en fuldstndig erkendelse af den. Sandheden er som en pc blandt middelalder-folk. Eller som et kmpe flyvende tppe, der flagrer rundt i vinden. Det er s stort, at du kun kan holde fast i t hjrne ad gangen. Mske kan vores hjerner slet ikke fatte sandheden, hvis den over-hovedet findes.

then var demokratisk, da Sokrates blev fdt i469 f.Kr. Det grske demokrati var verdensfrste, men det ligner ikke demokratierne i

dag. Dengang var det kun frie indfdte grskemnd, som kunne deltage. Kvinder, indvandrere ogslaver mtte ikke stemme og var dermed udelukketfra demokratiet.

For at f et demokrati til at fungere, skal folk oply-ses om, hvordan et demokrati er indrettet. De skalogs uddannes, s de fr viden og indsigt til at ved-ligeholde demokratiet. At lave et demokratisk sam-fund er en stor opgave. Det vidste man allerede i detgamle Grkenland. Sokrates blev fdt p et tids-punkt, hvor det var vigtigt at f mange mennesker

20 brug filosofien

Sokrates Athena

Demokrati betyder folkestyre. I et demokratibestemmer folket i stedet for en diktatorisk ellerenevldig kejser eller konge. I sm samfund kanalle deltage direkte i demokratiet ved samtaler ogefterflgende afstemninger. I store samfundvlger folket et antal politikere, der styrer landeti en periode. Det foregr ved folketingsvalgene. IDanmark sidder de folkevalgte i Folketinget.

Oldtidens grske demokrati var et direktedemokrati, mens det nuvrende danske demo-krati er et reprsentativt demokrati. Vi stemmerikke hver gang, noget skal besluttes. Vi har somnvnt valgt reprsentanter (politikere) som dis-kuterer og beslutter for os i de fleste sager. I det

gamle Grkenland mdtes man for at diskuterebyens politik og stemme om tingene. Dommereog rd blev ogs valgt af forsamlingen af friemnd. Dommerne skulle dmme i retssager og etrd skulle administrere byens konomi og love. Idet oldgrske demokrati havde kvinder, indvan-drere og slaver ingen stemmeret uanset alder. IDanmark har kvinder haft stemmeret siden1915. Til sammenligning kan vi nvne, at friedanske mnd (hermed menes frst og fremmestfrie bnder) har kunnet stemme siden 1849.Siden 1978 har alle danske statsborgere over18 r kunnet stemme ved valg. Indvandrere ogflygtninge uden dansk statsborgerskab kan altsikke stemme, selvom de bor i Danmark.

Demokrati

Ordet demokrat er et af mange grske ord, som bruges p dansk. Andre eksempler er politik og politi. De stammer begge fra det grske ord polis (bystat).

demokrat

then var demokratisk, da Sokrates blev fdt i469 f.Kr. Det grske demokrati var verdensfrste, men det ligner ikke demokratierne i

dag. Dengang var det kun frie indfdte grskemnd, som kunne deltage. Kvinder, indvandrere ogslaver mtte ikke stemme og var dermed udelukketfra demokratiet.

For at f et demokrati til at fungere, skal folk oply-ses om, hvordan et demokrati er indrettet. De skalogs uddannes, s de fr viden og indsigt til at ved-ligeholde demokratiet. At lave et demokratisk sam-fund er en stor opgave. Det vidste man allerede i detgamle Grkenland. Sokrates blev fdt p et tids-punkt, hvor det var vigtigt at f mange mennesker

20 brug filosofien

Sokrates Athena

Demokrati betyder folkestyre. I et demokratibestemmer folket i stedet for en diktatorisk ellerenevldig kejser eller konge. I sm samfund kanalle deltage direkte i demokratiet ved samtaler ogefterflgende afstemninger. I store samfundvlger folket et antal politikere, der styrer landeti en periode. Det foregr ved folketingsvalgene. IDanmark sidder de folkevalgte i Folketinget.

Oldtidens grske demokrati var et direktedemokrati, mens det nuvrende danske demo-krati er et reprsentativt demokrati. Vi stemmerikke hver gang, noget skal besluttes. Vi har somnvnt valgt reprsentanter (politikere) som dis-kuterer og beslutter for os i de fleste sager. I det

gamle Grkenland mdtes man for at diskuterebyens politik og stemme om tingene. Dommereog rd blev ogs valgt af forsamlingen af friemnd. Dommerne skulle dmme i retssager og etrd skulle administrere byens konomi og love. Idet oldgrske demokrati havde kvinder, indvan-drere og slaver ingen stemmeret uanset alder. IDanmark har kvinder haft stemmeret siden1915. Til sammenligning kan vi nvne, at friedanske mnd (hermed menes frst og fremmestfrie bnder) har kunnet stemme siden 1849.Siden 1978 har alle danske statsborgere over18 r kunnet stemme ved valg. Indvandrere ogflygtninge uden dansk statsborgerskab kan altsikke stemme, selvom de bor i Danmark.

Demokrati

Ordet demokrat er et af mange grske ord, som bruges p dansk. Andre eksempler er politik og politi. De stammer begge fra det grske ord polis (bystat).

demokrat

ofisterne var en gruppe filosoffer, som rejsterundt og underviste i retorik. I de grskebystater var det vigtigt at kende hinandens

synspunkter, og dem kunne de berejste sofisterslge viden om. De ville helst undervise i retorikinden for politik, etik og religion. Sokrates diskute-rede tit med sofisterne. Mange troede, at Sokratesselv var sofist, men der var faktisk stor forskel psofisterne og Sokrates. For det frste tog sofisternepenge for at undervise, mens Sokrates ikke ville mod-tage betaling for at filosofere. For det andet gik sofi-sterne altid i fint tj, de var jo handelsmnd, mensSokrates var temmelig ligeglad med sit tj. For dettredje mente sofisterne, at alle svar og meninger erlige gode, s lnge de hnger retorisk sammen. Dekunne alts godt g ind for en lokal sandhed. Sokra-tes mente derimod, at der findes svar, som er meresande end andre. Den ultimative, globale sandhedfindes, sagde han, selvom det er umuligt helt at for-st den.

Sokrates kunne ikke lide sofisternes smarte han-delsmetoder, og han kunne isr ikke lide, at de somsofisten Protagoras gjorde mennesket til altings

mlestok. Protagoras og de andre sofister mente, athvad der er godt og ondt er en personlig sag. Hvadder er godt for dig, behver ikke vre godt for andre.Hvert menneske har sin egen mlestok. Sofisternevar ikke interesseret i at lede efter nogen globalsandhed. Nr Sokrates og sofisten Theaitetos i dialo-gen Theaitetos taler om, at vinden er kold for den,der fryser, men ikke for den, der ikke gr det, s betddet iflge sofisterne, at der ikke findes nogen evigsandhed. Hver enkel har sin opfattelse af tingene, ogder er ingen flles mlestok, ingen flles begreber,regler og normer. Det kan man ikke bygge et flles-skab p, mente Sokrates og slet ikke et samfund.

Nr du lser dialogen mellem Sokrates og Theai-tetos fornemmer du sikkert en negativ tone. Fordi deto parter var s uenige, kan det vre svrt at vide,om sofisterne bliver fremstillet p en retfrdig mdei Platons dialoger.

sokrates 21

Sofisternes

uddannet, s de kunne passe p demokratiet. S detvar ikke underligt, at Sokrates interesserede sig merefor mennesket og samfundet end for den natur,naturfilosofferne fr ham havde vret interesseret i.

Hvis man vil have sin mening hrt i et demokrati,er formen ofte lige s vigtig som indholdet. Denmde, man formulerer og fremfrer sine meninger p,kan vre lige s vigtig som selve udsagnet. PSokrates tid gik man meget op i formen. Faget reto-

rik, som handler om talekunst, var populrt p dentid. Retorik handler om, hvordan man lrer at talesmukt og ved talens brug udtrykke sin forstelse ogmeninger p en overbevisende mde. I det oldgrskedemokrati kom man frem med sine synspunkter og fikindflydelse ved at holde taler, s det var vigtigt atkunne tale godt for sine meninger og p den mdeovertale andre. Det kunne man lre af sofisterne.

22 brug filosofien

I dette uddrag taler Sokrates med sofistenTheaitetos. Det er fra Platons dialog Theaitetos.

Sokrates: Theaitetos, prv nu igen fra begyndel-sen af at svare mig p sprgsmlet om, hvadviden er for noget. Lad vre med at give op. Hvisguden vil, og du selv opfrer dig som en mand, vildu vre i stand til at svare.Theaitetos: Nr du opfordrer mig p den mde,vil det vre forkasteligt, hvis jeg ikke gr althvad jeg kan for at fortlle, hvad jeg mener. Minmening er nemlig, at den, der ved noget, opfatterdet han ved, gennem sanserne, dvs. som det serud nu, er viden ikke andet end sansning.Sokrates: Glimrende svaret, unge mand! Det vardet, jeg forventede af dig. Sdan skal manudtrykke sin mening. Men lad os nu i fllesskabundersge om dit forslag er levedygtigt eller dd-fdt. Du pstr at viden er sansning?Theaitetos: Ja.Sokrates: Det er ikke nogen drlig forklaring p,hvad viden er, mener jeg. Det er faktisk detsamme, Protagoras mener, selvom han udtrykkerdet p en anden mde. Han mener jo, at et men-neske er mlestokken for alle ting, bde for devrende tings vren og for ikke-vrende tingsikke-vren. Det udsagn har du vel ogs lst?Theaitetos: Ja, endda ofte.Sokrates: Det, han mener, er vel, at sdan som

hver enkelt ting forekommer mig at vre, sdaner den for mig, sdan som den forekommer dig atvre, sdan er den for dig. Bde du og jeg er jo etmenneske.Theaitetos: Det m vre det, han mener.Sokrates: Det er usandsynligt, at et klogt men-neske mener noget vrvl, s lad os forsge atflge hans tankegang. Nr det blser, sker det sikke undertiden, at kun den ene af os fryser, ellerat den ene fryser meget mere end den anden?Theaitetos: Jo da.Sokrates: Skal vi nu mene, at vinden i sig selv erkold eller ej? Eller skal vi lade os overbevise afProtagoras om, at vinden er kold for den, der fry-ser, men ikke for den, der ikke gr det?Theaitetos: Det lyder rimeligt.Sokrates: Og at vinden alts forekommer hver afos at vre p den mde?Theaitetos: Ja.Sokrates: Og forekommer betyder det sammesom opfattes gennem sanserne?Theaitetos: Rigtigt.Sokrates: Fornemmelse og sansning er altsidentisk, nr det drejer sig om sdan noget somvarme. Sdan som hver isr opfatter noget gen-nem sanserne, sdan er det ogs for vedkom-mende?Theaitetos: Det lader det til.

Sokrates og sofisterne

Har du tnkt p?Hvordan kan vi stole p sanserne, nr mennesker kanbeskrive den samme oplevelse helt forskelligt?

22 brug filosofien

I dette uddrag taler Sokrates med sofistenTheaitetos. Det er fra Platons dialog Theaitetos.

Sokrates: Theaitetos, prv nu igen fra begyndel-sen af at svare mig p sprgsmlet om, hvadviden er for noget. Lad vre med at give op. Hvisguden vil, og du selv opfrer dig som en mand, vildu vre i stand til at svare.Theaitetos: Nr du opfordrer mig p den mde,vil det vre forkasteligt, hvis jeg ikke gr althvad jeg kan for at fortlle, hvad jeg mener. Minmening er nemlig, at den, der ved noget, opfatterdet han ved, gennem sanserne, dvs. som det serud nu, er viden ikke andet end sansning.Sokrates: Glimrende svaret, unge mand! Det vardet, jeg forventede af dig. Sdan skal manudtrykke sin mening. Men lad os nu i fllesskabundersge om dit forslag er levedygtigt eller dd-fdt. Du pstr at viden er sansning?Theaitetos: Ja.Sokrates: Det er ikke nogen drlig forklaring p,hvad viden er, mener jeg. Det er faktisk detsamme, Protagoras mener, selvom han udtrykkerdet p en anden mde. Han mener jo, at et men-neske er mlestokken for alle ting, bde for devrende tings vren og for ikke-vrende tingsikke-vren. Det udsagn har du vel ogs lst?Theaitetos: Ja, endda ofte.Sokrates: Det, han mener, er vel, at sdan som

hver enkelt ting forekommer mig at vre, sdaner den for mig, sdan som den forekommer dig atvre, sdan er den for dig. Bde du og jeg er jo etmenneske.Theaitetos: Det m vre det, han mener.Sokrates: Det er usandsynligt, at et klogt men-neske mener noget vrvl, s lad os forsge atflge hans tankegang. Nr det blser, sker det sikke undertiden, at kun den ene af os fryser, ellerat den ene fryser meget mere end den anden?Theaitetos: Jo da.Sokrates: Skal vi nu mene, at vinden i sig selv erkold eller ej? Eller skal vi lade os overbevise afProtagoras om, at vinden er kold for den, der fry-ser, men ikke for den, der ikke gr det?Theaitetos: Det lyder rimeligt.Sokrates: Og at vinden alts forekommer hver afos at vre p den mde?Theaitetos: Ja.Sokrates: Og forekommer betyder det sammesom opfattes gennem sanserne?Theaitetos: Rigtigt.Sokrates: Fornemmelse og sansning er altsidentisk, nr det drejer sig om sdan noget somvarme. Sdan som hver isr opfatter noget gen-nem sanserne, sdan er det ogs for vedkom-mende?Theaitetos: Det lader det til.

Sokrates og sofisterne

Har du tnkt p?Hvordan kan vi stole p sanserne, nr mennesker kanbeskrive den samme oplevelse helt forskelligt?

Maleriet Protagoras af Constantin Hansen (1875) viser en scene fra Platons dialog Protagoras. Sofisten Protagoras str til venstre sammen med mange andre sofister. Den ydmyge Sokrates str til hjre. Han er lige ankommet sammen med den unge Hippokrates.

sokrates 23

Sofisterne Sokrates

Holdning Alle svar er lige gode Der findes sande svar, du kan til svar nrme dig ved at filosofere

Ml At kunne overtale At undersge, vre kritisk, andre og f ret reflektere og definere

Retorik eller samtale?

okrates skrev som sagt ikke noget selv. Detvar hans elev Platon, som skrev de fleste afde tekster, hvor Sokrates filosoferer. Det kan

vre svrt at finde ud af, hvad der er Sokratesmeninger, og hvad der er Platons, som han s barelader Sokrates vre talerr for. I kapitlet om Platon

kan du lse, at Platon var meget interesseret i for-skellen p kroppen og sjlen. Sprgsmlet er, omSokrates var lige s interesseret som Platon i denforskel. I boksteksten om begravelser p side 30taler Sokrates om, at mennesket bde har en krop ogen uddelig sjl. Mange forskere mener dog, at denslags ikke interesserede ham srlig meget, men athan i stedet var meget mere optaget af at strbeefter det gode og fornuften og noget, han kaldte denindre stemme.

Allerede som lille dreng hrte Sokrates en indrestemme tale til ham. Den fortalte ham, hvad der vargodt og drligt at gre. Han kaldte stemmen Daimon.

Daimon kan sammenlignes med en ndeller en skytsengel, men Sokratesmente, at den var guden Apollonsstemme. I dag kalder vi stemmen forsamvittigheden. Hvis du lytter til den,kan du hre visdommen. Flger du den,vil du ogs gre det gode, mente Sokra-tes. Du kan kun indse, hvad der er godt,hvis du lytter til din indre stemme.

24 brug filosofien

Ordet dmon kommer af det grske ord daimon.Daimon betyder en guddommelig magt.

dmon

Sokrates menneskesyns

Samvittighed.

okrates skrev som sagt ikke noget selv. Detvar hans elev Platon, som skrev de fleste afde tekster, hvor Sokrates filosoferer. Det kan

vre svrt at finde ud af, hvad der er Sokratesmeninger, og hvad der er Platons, som han s barelader Sokrates vre talerr for. I kapitlet om Platon

kan du lse, at Platon var meget interesseret i for-skellen p kroppen og sjlen. Sprgsmlet er, omSokrates var lige s interesseret som Platon i denforskel. I boksteksten om begravelser p side 30taler Sokrates om, at mennesket bde har en krop ogen uddelig sjl. Mange forskere mener dog, at denslags ikke interesserede ham srlig meget, men athan i stedet var meget mere optaget af at strbeefter det gode og fornuften og noget, han kaldte denindre stemme.

Allerede som lille dreng hrte Sokrates en indrestemme tale til ham. Den fortalte ham, hvad der vargodt og drligt at gre. Han kaldte stemmen Daimon.

Daimon kan sammenlignes med en ndeller en skytsengel, men Sokratesmente, at den var guden Apollonsstemme. I dag kalder vi stemmen forsamvittigheden. Hvis du lytter til den,kan du hre visdommen. Flger du den,vil du ogs gre det gode, mente Sokra-tes. Du kan kun indse, hvad der er godt,hvis du lytter til din indre stemme.

24 brug filosofien

Ordet dmon kommer af det grske ord daimon.Daimon betyder en guddommelig magt.

dmon

Sokrates menneskesyns

Samvittighed.

okrates var glad for menneskets fornuft.Med din fornuft kan du finde ud af, hvad derer rigtigt. I stedet for rigtigt, ville Sokrates

sige sandt. Med din fornuft kan du alts nrme digsandheden, og den er selvflgelig noget godt. Nr dufinder ud af, hvad det gode gr ud p, kan du kunblive lykkelig ved at gre det gode. Det pstr Sokra-tes i hvert fald. Se hvordan han tnker her nedenfor:

Viden er alts vejen til det gode. Uvidenhed er vejentil det forkerte og onde, men man bliver kun ond,fordi man ikke har erkendt det gode. Husker dueksemplet med pcen og middelalderfolkene i afsnit-tet om lokal og global sandhed? Hvis middelalderfol-kene fandt ud af hvad pcen (sandheden) egentligkunne, og hvordan de kunne bruge den, s ville desikkert ogs gre det.

sokrates 25

Det godes

Det gode, det smukke, det sande. Disse ord udtrykker nogle grundlggende vrdier.Vi er alle enige om, at de str for noget vrdifuldt. Men hvordan ser de ud i praksis?Hvad er godt, smukt og sandt for dig? Hvad er det for mig? Det er vi ikke altid enigeom. De normer og regler, vi skaber ud fra vrdierne, kan vre meget forskellige.

En vrdi er selvflgelig noget vrd for dem, der definerer vrdien. For Sokratesvar mod, retfrdighed og sandhed vigtige vrdier. Alle samfund bygger p medlem-mernes vrdier. Et samfunds love fortller, hvad der er noget vrd for samfundet.Vi strber alle efter det vrdifulde, som betyder noget for os.

Vrdier

Hvis du bruger din fornuft, kan du nrme dig sandhedenHvis du nrmer dig sandheden, bliver du klogHvis du er klog, vil du ogs vide, hvad der er rigtigt og godtHvis du ved, hvad der er rigtigt og godt, vil du ogs gre det rigtige og godeHvis du gr det rigtige og gode, bliver du lykkelig

26 brug filosofien

Uddraget her er fra Platons dialog Menon, i hvil-ken Sokrates taler med sin elev Menon.

Sokrates: Mener du, at den, der strber efterdet smukke, dermed strber efter det gode?Menon: Ja, i hj grad.Sokrates: Det mener du vel, fordi der er nogle,som strber efter det gode, andre efter detonde? Du tror alts ikke, at alle strber efter detgode?Menon: Nej.Sokrates: Men nogle efter det onde?Menon: Ja.Sokrates: Er det fordi, de tror, det onde er godt,mener du, eller strber de efter det, selvom deindser det er ondt?Menon: Begge dele er tilfldet, tror jeg.Sokrates: Mener du for alvor, Menon, at nogen,der indser, at det onde er ondt, alligevel strberefter det?Menon: Ja vist.Sokrates: Hvad forstr du ved at strbe? Atstrbe efter at opn?Menon: Efter at opn det, ja. Det er klart. Sokrates: Er det, fordi han tror det onde gavnerden, der opnr det, eller indser han, at det ondeskader den, det rammer?Menon: Der er dem, der tror, det onde gavner, ogder er andre, der indser, det skader.Sokrates: Tror du for alvor, at de, der mener, det onde gavner, er helt klar over, hvad det onde er?Menon: Nej, det er jeg ikke sikker p.Sokrates: Men s er det jo klart, at disse

mennesker, der ikke har bedre indsigt, ikke str-ber efter det onde, men efter det de mente vargodt, men som i virkeligheden er ondt. Altsstrber disse mennesker, der i deres uvidenhedtror, at det onde er godt, i virkeligheden efter det gode.Menon: Det kan nsten se sdan ud. Sokrates: Okay. De, som strber efter det onde,fordi de, som du siger, mener at det onde skaderden, der opnr det, de indser alts, at de selvlider skade ved det?Menon: Ja, ndvendigvis.Sokrates: Men er disse mennesker mon ikke klarover at de, der lider skade, bliver nogle elendigestakler ligesom dem, deres skade gr ud over?Menon: Jo, ogs det.Sokrates: Og er de elendige ikke ulykkelige?Menon: Jo, det tror jeg nok.Sokrates: Findes der da nogen, som gerne vilvre elendig og ulykkelig?Menon: Det tror jeg ikke, Sokrates.Sokrates: Alts nsker ingen det onde, Menon,hvis han da ikke nsker at blive sdan. For hvadskal man forst ved ordet elendig andet end atstrbe efter det onde og opn det?Menon: Det ser ud til at du har ret, og at ingennsker det onde.

En samtale med Sokrates om godt og ondt

26 brug filosofien

Uddraget her er fra Platons dialog Menon, i hvil-ken Sokrates taler med sin elev Menon.

Sokrates: Mener du, at den, der strber efterdet smukke, dermed strber efter det gode?Menon: Ja, i hj grad.Sokrates: Det mener du vel, fordi der er nogle,som strber efter det gode, andre efter detonde? Du tror alts ikke, at alle strber efter detgode?Menon: Nej.Sokrates: Men nogle efter det onde?Menon: Ja.Sokrates: Er det fordi, de tror, det onde er godt,mener du, eller strber de efter det, selvom deindser det er ondt?Menon: Begge dele er tilfldet, tror jeg.Sokrates: Mener du for alvor, Menon, at nogen,der indser, at det onde er ondt, alligevel strberefter det?Menon: Ja vist.Sokrates: Hvad forstr du ved at strbe? Atstrbe efter at opn?Menon: Efter at opn det, ja. Det er klart. Sokrates: Er det, fordi han tror det onde gavnerden, der opnr det, eller indser han, at det ondeskader den, det rammer?Menon: Der er dem, der tror, det onde gavner, ogder er andre, der indser, det skader.Sokrates: Tror du for alvor, at de, der mener, det onde gavner, er helt klar over, hvad det onde er?Menon: Nej, det er jeg ikke sikker p.Sokrates: Men s er det jo klart, at disse

mennesker, der ikke har bedre indsigt, ikke str-ber efter det onde, men efter det de mente vargodt, men som i virkeligheden er ondt. Altsstrber disse mennesker, der i deres uvidenhedtror, at det onde er godt, i virkeligheden efter det gode.Menon: Det kan nsten se sdan ud. Sokrates: Okay. De, som strber efter det onde,fordi de, som du siger, mener at det onde skaderden, der opnr det, de indser alts, at de selvlider skade ved det?Menon: Ja, ndvendigvis.Sokrates: Men er disse mennesker mon ikke klarover at de, der lider skade, bliver nogle elendigestakler ligesom dem, deres skade gr ud over?Menon: Jo, ogs det.Sokrates: Og er de elendige ikke ulykkelige?Menon: Jo, det tror jeg nok.Sokrates: Findes der da nogen, som gerne vilvre elendig og ulykkelig?Menon: Det tror jeg ikke, Sokrates.Sokrates: Alts nsker ingen det onde, Menon,hvis han da ikke nsker at blive sdan. For hvadskal man forst ved ordet elendig andet end atstrbe efter det onde og opn det?Menon: Det ser ud til at du har ret, og at ingennsker det onde.

En samtale med Sokrates om godt og ondt

sokrates 27

Har du tnkt p?Kan det virkelig vre rigtigt, at hvis duhar indset, hvad der er godt, s bliver duet godt menneske, fordi indsigten fr digtil at gre det gode? Og hvis du ikke grdet, s er det fordi, du er uvidende? Eronde mennesker kun onde, fordi de ikkeved bedre? Hvis de indser, hvad der ergodt, vil de s holde op med at vre onde?

Den mde at tnke p ligger endnu i dagtil grund for oplysningskampagner modalt muligt, som er skadeligt, f.eks. rygning,overvgt og overtrdelse af hastigheds-begrnsningerne p vejene. Gr menne-sker det skadelige, fordi de ikke vedbedre? Ville en filosofisk samtale kunnehjlpe p deres erkendelse af det gode?

Hvis alle mennesker bestrber sig p aterkende mere og mere af det gode, brverden vel ogs blive et bedre sted atleve. Er den blevet et bedre sted at levesiden Sokrates tid? Mange vil pege p,at vi heller ikke i dag tnker os om, nr vif.eks. forurener naturen, som vi er safhngige af for at overleve her p Jor-den. Andre mener, at verden faktisk erblevet et bedre sted at vre. Mange ernemlig begyndt at tage forureningenalvorligt og forsger at lse problemerne.

Apollon var en af destrste guder i old-tidens Grkenland.Han var gud formange ting, isrvisdom, lgekunstog spdom.

Sokrates tid dyrkede man mange guder. Enaf dem var Apollon. Engang rejste en afSokrates venner til den grske by Delfi for

at sprge prstinden i Apollons tempel, om der fand-tes nogen klogere mand end Sokrates. Prstindenhed Pythia. Hun svarede, at der ikke fandtes nogenklogere end Sokrates.

Det svar forstod Sokrates ikke, for han mente, athan ingenting vidste. Han stillede netop sprgsml tilfolk, for at finde dem, som var klogere end ham selv.Godt nok mdte han mange mennesker, som selvsyntes, de var vldig kloge. Men det viste sig altid,at de bare var uvidende om deres egen uvidenhed. Devidste ikke, at de ikke vidste ret meget.

Pythias svar var et orakelsvar. Det betyder, at deti virkeligheden kom fra guden Apollon. Pythia var bare

p

Sokratesog religion

Apollons talerr. Sokrates mente, at orakelsvaret varen opgave, Apollon havde givet ham. Folk skulle sim-pelthen lre noget om deres egne tanker af Sokra-tes. Han flte sig kaldet af guden til at fre filosofi-ske samtaler.

Ved indgangen til Apollons tempel hang en ind-skrift, hvor der stod Kend dig selv. Sokrates togordene som en udfordring. Han forstod dem sdan, atdu skal kende dine muligheder og bruge dem. Du skalogs kende din plads i samfundet. Og vigtigst af alt:Du m ikke tro, at du selv er en gud. Ordene hangnetop ved indgangen til templet, fordi du her skalkende din plads i forhold til guden Apollon. Menne-sket skal kende sine egne begrnsninger. Hvis gr-kerne forvekslede deres egne evner og mulighedermed gudernes, var de overmodige, og det villeguderne straffe. Hovmod eller overmodighed i forholdtil guderne kaldes p grsk hybris. Gudernes straf forden slags kaldes nemesis.

28 brug filosofien

Det eneste, jeg medsikkerhed ved, er, at jegingenting ved. Sokrates

Et orakel er et svar fra gud til menneske.Det handler tit om noget usynligt eksempelvis skbnen. Hvad vil der ske ifremtiden? Mennesker mener ofte, atguderne kender sandheden. De kan gen-nemskue det skjulte og give svar. Af og tilskal deres svar tydes af prster. Mskehar du hrt om mennesker, som kan hreorakler fra en anden verden. De kaldesclairvoyante eller synske og har en for-bindelse til overnaturlige magter.

Oraklet i Delfi: Ordet orakel kan ogsbruges om det sted, hvor svarene gives.Apollons prstinde, Pythia, sad p entrefod (en skammel med tre ben) ligeover en klipperevne i et tempel i byenDelfi. Nede fra klipperevnen sivede dampeop og indhyllede hende. Dampene havdeovernaturlige krfter. De gjorde hendehelt omtget, s Apollon kunne tale vedhjlp af hendes stemme.

Selvflgelig har masser af modernevidenskabsmnd vret i Delfi for atundersge klippen, men de har aldrig fun-det bevis for, at der skulle vre kommetdampe op. I dag mener mange, at prst-inden har kunnet bringe sig selv i en slagstrance og komme med de uforsteligesvar, som skulle tydes. Prstinden blevaltid valgt blandt de ganske almindeligebondepiger, som boede i nrheden. Uan-set om sdan en udvalgt pige syntes omdet eller ej, skulle hun uddannes til arbej-det i templet.

Orakel

Oraklet fra Delfi p sin trefod.

Apollons talerr. Sokrates mente, at orakelsvaret varen opgave, Apollon havde givet ham. Folk skulle sim-pelthen lre noget om deres egne tanker af Sokra-tes. Han flte sig kaldet af guden til at fre filosofi-ske samtaler.

Ved indgangen til Apollons tempel hang en ind-skrift, hvor der stod Kend dig selv. Sokrates togordene som en udfordring. Han forstod dem sdan, atdu skal kende dine muligheder og bruge dem. Du skalogs kende din plads i samfundet. Og vigtigst af alt:Du m ikke tro, at du selv er en gud. Ordene hangnetop ved indgangen til templet, fordi du her skalkende din plads i forhold til guden Apollon. Menne-sket skal kende sine egne begrnsninger. Hvis gr-kerne forvekslede deres egne evner og mulighedermed gudernes, var de overmodige, og det villeguderne straffe. Hovmod eller overmodighed i forholdtil guderne kaldes p grsk hybris. Gudernes straf forden slags kaldes nemesis.

28 brug filosofien

Det eneste, jeg medsikkerhed ved, er, at jegingenting ved. Sokrates

Et orakel er et svar fra gud til menneske.Det handler tit om noget usynligt eksempelvis skbnen. Hvad vil der ske ifremtiden? Mennesker mener ofte, atguderne kender sandheden. De kan gen-nemskue det skjulte og give svar. Af og tilskal deres svar tydes af prster. Mskehar du hrt om mennesker, som kan hreorakler fra en anden verden. De kaldesclairvoyante eller synske og har en for-bindelse til overnaturlige magter.

Oraklet i Delfi: Ordet orakel kan ogsbruges om det sted, hvor svarene gives.Apollons prstinde, Pythia, sad p entrefod (en skammel med tre ben) ligeover en klipperevne i et tempel i byenDelfi. Nede fra klipperevnen sivede dampeop og indhyllede hende. Dampene havdeovernaturlige krfter. De gjorde hendehelt omtget, s Apollon kunne tale vedhjlp af hendes stemme.

Selvflgelig har masser af modernevidenskabsmnd vret i Delfi for atundersge klippen, men de har aldrig fun-det bevis for, at der skulle vre kommetdampe op. I dag mener mange, at prst-inden har kunnet bringe sig selv i en slagstrance og komme med de uforsteligesvar, som skulle tydes. Prstinden blevaltid valgt blandt de ganske almindeligebondepiger, som boede i nrheden. Uan-set om sdan en udvalgt pige syntes omdet eller ej, skulle hun uddannes til arbej-det i templet.

Orakel

Oraklet fra Delfi p sin trefod.

sokrates 29

okrates blev dmt til dden som 70-rig.Domstolen anklagede ham for ikke at aner-kende de guder, som blev dyrket i Athen.

Dommerne mente desuden, at han havde indfrt nyeguder, og de anklagede ham ogs for at have delagtbyens unge med alle sine tanker og sprgsml.

I sin forsvarstale undrede Sokrates sig overanklagerne. For det frste havde han faktisk dyrketAthens guder. Han havde endda ofret til dem vedbyfesterne, men anklagerne mente, at hans indrestemme, Daimon, var en ny gud, han selv havdeopfundet. For det andet syntes Sokrates, han havdevret en god rollemodel for de unge. Han havdenemlig opfordret til dydighed, dvs. trning i godepersonlige egenskaber ssom mod og udholdenhed,som var vigtige dyder i krig og andre aktiviteter.

Sokrates blev dmt til at drikke gift, nemlig saftenfra planten skarntyde. I ugerne op til den dag, hvorhan skulle tmme bgeret med giften, sad han ifngsel. I de uger mdtes hans venner hver morgenved solopgang nede ved domhuset i nrheden affngslet. De stod og snakkede lidt, indtil fngsels-porten blev bnet, og fangevogteren lukkede demind. S gik de ind til Sokrates og filosoferede restenaf dagen.

Sokrates var ikke bange for at d. Nogle af hansvenner prvede faktisk at overtale ham til at flygte,men han ville hellere tage sin ddsdom og fastholdesin uskyld end at flygte og dermed mske signalereskyld. Han kunne sikkert ogs bare have lovet dom-merne aldrig at filosofere mere. Men den filosofiskemde at undersge verden p var s vigtig for ham,at han slet ikke kunne lade vre, og det blev da ogsdet sidste, han gjorde her i verden. Muligvis togSokrates det hele med ro i sindet, fordi han var over-bevist om, at det kun var hans krop der skulle d.

P selve ddsdagen tog han frst afsked med sinkone og brn, og de sidste timer tilbragte han sam-men med vennerne. Nogle af dem har senere fortalt,at de talte om uddelighed. Da Sokrates havde druk-ket giften, og der ikke var langt igen, begyndte en afvennerne at hulke s hjt, at resten af mndene hel-ler ikke kunne holde deres trer tilbage. UndtagenSokrates. Hvad er det dog, I gr, besynderlige men-nesker, sagde han. Det var jo ikke mindst af dengrund, jeg sendte kvinderne bort, for at de ikke skullelave den slags scener. Jeg har jo hrt, at man skal droligt og vrdigt. Vr I nu ogs rolige og se atbeherske jer! Efter den opsang blev de flove og holdtop med at grde. Sokrates kunne lgge sig til at d.

I dag lyder dyd meget gammeldags. Menp Sokrates tid var det et vsentligtbegreb. Dyd, eller dydighed, er en personligegenskab (vaner og holdninger), som skallres for at f et godt liv. Hvis du er dydig,ved du, hvordan det vil vre bedst atopfre sig i de fleste situationer. Faktiskved du det ikke kun. Du kan ogs gre det.Dyder er gode, sande, gte og smukke.Dyder kan vre viden, retfrdighed,mdehold, mod og udholdenhed. Det van-skelige er at finde ud af, prcis hvornr duved noget. Eller hvornr du er retfrdig.

Dyd

Sokrates dds

30 brug filosofien

I sin sidste samtale med Sokrates spurgte eleven Kriton, hvordan de skulle begrave ham. Her kommer Sokrates svar.

Ganske som I vil. Hvis I bare kan f fat p mig, og jeg ikke slipper fra jer. S lo han stille ogvendte sig mod sine andre venner. Jeg kan ikke overbevise Kriton om, at mit rigtige jeg er denSokrates, som nu taler med ham og klarlgger de emner, vi taler om. Han tror, jeg er den Sokra-tes, som han snart vil se som lig, og sprger derfor, hvordan han skal begrave mig. Men alt det,jeg nu s lnge har talt om, at jeg forsvinder fra jer, nr jeg drikker giften, og gr til de saligesglder, det tror han kun, jeg siger for sjov bare for at holde modet oppe hos jer og hos mig selv.(...) Men du skal vre ganske rolig og bare sige, at det er min krop, du begraver, og s i vrigtbegrave den, ganske som du helst selv vil, og som du synes, det er mest passende.

Begravelser er for kroppen

Jacques-Louis David (1748-1825): Sokrates tmmer giftbgeret.

30 brug filosofien

I sin sidste samtale med Sokrates spurgte eleven Kriton, hvordan de skulle begrave ham. Her kommer Sokrates svar.

Ganske som I vil. Hvis I bare kan f fat p mig, og jeg ikke slipper fra jer. S lo han stille ogvendte sig mod sine andre venner. Jeg kan ikke overbevise Kriton om, at mit rigtige jeg er denSokrates, som nu taler med ham og klarlgger de emner, vi taler om. Han tror, jeg er den Sokra-tes, som han snart vil se som lig, og sprger derfor, hvordan han skal begrave mig. Men alt det,jeg nu s lnge har talt om, at jeg forsvinder fra jer, nr jeg drikker giften, og gr til de saligesglder, det tror han kun, jeg siger for sjov bare for at holde modet oppe hos jer og hos mig selv.(...) Men du skal vre ganske rolig og bare sige, at det er min krop, du begraver, og s i vrigtbegrave den, ganske som du helst selv vil, og som du synes, det er mest passende.

Begravelser er for kroppen

Jacques-Louis David (1748-1825): Sokrates tmmer giftbgeret.

om du kunne lse i kapitlet om Sokrates, skrev Platon en massedialoger med Sokrates i hovedrollen. Platon var ikke den eneste,som skrev den slags dialoger, det var der ogs andre af Sokrates

elever, der gjorde. Men det er kun Platons og Xenofons dialoger, der erbevaret, s vi kan lse dem i dag. Meningen med dialogerne er nok, at viskal f lyst til at g i Sokrates fodspor, nr vi lser dem.

platon 33

platon

Platon levede fra r 427 til r 347 fr Kristi fd-sel. Han var af adelig slgt, og for en adeligmand p den tid var det mest almindeligt at blivepolitiker eller digter. Det var ogs planen medPlaton, men han mdte Sokrates og blev s fasci-neret af hans tanker, at han gik i lre hos ham.Platon voksede op under krigen mellem Athen ogSparta (431-404 f.Kr.), som Athen tabte, s

han oplevede bde de tyranner, som Sparta ind-satte som regering i Athen efter krigen, oggenindfrelsen af en demokratisk regering. Menden nye demokratiske regering ville ikke lave etretsopgr om alle de uretfrdigheder, der varsket f r tidligere, hvilket sandsynligvis har fetPlaton til at afholde sig fra politik. Han ville hel-lere forbedre verden ved at lre folk at filosofere,og det kunne Sokrates lre ham mere om endpolitikerne.

Platon

Platons skrifters

Platon var 28 r, da hans bedste ven og lrer, Sokrates, blev dmt til dden. Nogle rsenere skrev han om retssagen, dommen og Sokrates sidste timer. Men han var ikke selvtil stede, s andre har fortalt ham, hvad der skete. Platon var knust af sorg og fuld afvrede over Sokrates dd. Efter henrettelsen forlod han Athen og rejste rundt i Middelhavs-omrdet. Nogle r senere vendte han tilbage og stiftede en skole et akademi. Han blevskolens leder, og mske underviste han ogs, men det ved man ikke s meget om.

u opfatter sikkert planeten Jorden som dinverden. Du indnder luften, spiser densplanter, bruger ls af dens ressourcer, skaber

ting og sager, og engang imellem delgger du ogsnoget. P planeten mder du mange andre, der grdet samme, og du gr rundt og udveksler tanker meddem. Du har alts en tilvrelse her p Jorden.

Platon var ikke srlig begejstret for den fysiskeverden. For ham var livet her p Jorden ikke den rig-tige verden. Han mente, at den virkelige verden er enndelig verden, hvor sjlen hrer hjemme. Den ver-den kaldte Platon idernes verden. Platons ider er ikke ider inde i dit hoved. De er heller ikke fysiske, sdu kan ikke lede efter deres verden noget sted, mendu kan mske opleve dem i glimt eller syn, nr dutnker. Den fysiske verden kaldte Platon fnome-nernes verden. Det er den, vi oplever med vores san-ser, og den er en billig efterligning af idernes verden.Alt i fnomenernes verden er kopier af de oprindeligeog gte ider i idernes verden.

Lad os se p et eksempel. Ordet smkage refere-rer ikke til en bestemt smkage, men til iden sm-kage. Iden smkage er den originale smkage, mensde duftende og sde smkager er fnomener i denfysiske verden. De er kopier af den ndelige id. Fore-stil dig, at du skal bage smkager med en kageform.

Iden smkage er selve kageformen. Fnomenetsmkage er en af de kager, du former med kagefor-men. Ikke to vil blive helt ens. Nr du bruger kagefor-men, former du dejen, men ingen af kagerne tagernjagtig form efter kageformen. Mens smkagerneforandrer sig (fra dej til kage og til noget spist), sbestr kageformen. Iden smkage kan alts sam-menlignes med kageformen som den originale ogegentlige id bag smkagen. Der er dog den forskelp kageformen i vores eksempel og Platons id, atPlatons id slet ikke er fysisk.

For hvert navneord er der en id, s der er lige smange ider, som der er navneord. Lad os se p etandet eksempel: En tanke. Tnk p et tr. Giv digselv et lille jeblik til at se et tr for dit indre blik stydeligt som muligt. Er det hjt eller lavt? Er stam-

34 brug filosofien

Nr du lser Platons Sokrates-dialoger, s er det joPlaton, som har skrevet dem. S vi kan alts ogslre noget om Platon ved at lse dem. Mangemener, at de dialoger, Platon skrev som ung, er udtrykfor Sokrates tanker, sdan som han selv udtrykte

dem i sine samtaler. Skrifterne fra Platons voksne liver nok snarere Platons egne tanker. Og skrifterne frahans sidste r er hans kritik af sig selv. Ud over dialo-gerne skrev Platon ogs breve og en enkelt tale,nemlig Sokrates forsvarstale.

Idernes verdend

Platons idlre er dualistisk den delerverden ind i to verdener (fnomenernesog idernes). Platons dualisme er en affilosofiens mest bermte teorier.

Dualisme

u opfatter sikkert planeten Jorden som dinverden. Du indnder luften, spiser densplanter, bruger ls af dens ressourcer, skaber

ting og sager, og engang imellem delgger du ogsnoget. P planeten mder du mange andre, der grdet samme, og du gr rundt og udveksler tanker meddem. Du har alts en tilvrelse her p Jorden.

Platon var ikke srlig begejstret for den fysiskeverden. For ham var livet her p Jorden ikke den rig-tige verden. Han mente, at den virkelige verden er enndelig verden, hvor sjlen hrer hjemme. Den ver-den kaldte Platon idernes verden. Platons ider er ikke ider inde i dit hoved. De er heller ikke fysiske, sdu kan ikke lede efter deres verden noget sted, mendu kan mske opleve dem i glimt eller syn, nr dutnker. Den fysiske verden kaldte Platon fnome-nernes verden. Det er den, vi oplever med vores san-ser, og den er en billig efterligning af idernes verden.Alt i fnomenernes verden er kopier af de oprindeligeog gte ider i idernes verden.

Lad os se p et eksempel. Ordet smkage refere-rer ikke til en bestemt smkage, men til iden sm-kage. Iden smkage er den originale smkage, mensde duftende og sde smkager er fnomener i denfysiske verden. De er kopier af den ndelige id. Fore-stil dig, at du skal bage smkager med en kageform.

Iden smkage er selve kageformen. Fnomenetsmkage er en af de kager, du former med kagefor-men. Ikke to vil blive helt ens. Nr du bruger kagefor-men, former du dejen, men ingen af kagerne tagernjagtig form efter kageformen. Mens smkagerneforandrer sig (fra dej til kage og til noget spist), sbestr kageformen. Iden smkage kan alts sam-menlignes med kageformen som den originale ogegentlige id bag smkagen. Der er dog den forskelp kageformen i vores eksempel og Platons id, atPlatons id slet ikke er fysisk.

For hvert navneord er der en id, s der er lige smange ider, som der er navneord. Lad os se p etandet eksempel: En tanke. Tnk p et tr. Giv digselv et lille jeblik til at se et tr for dit indre blik stydeligt som muligt. Er det hjt eller lavt? Er stam-

34 brug filosofien

Nr du lser Platons Sokrates-dialoger, s er det joPlaton, som har skrevet dem. S vi kan alts ogslre noget om Platon ved at lse dem. Mangemener, at de dialoger, Platon skrev som ung, er udtrykfor Sokrates tanker, sdan som han selv udtrykte

dem i sine samtaler. Skrifterne fra Platons voksne liver nok snarere Platons egne tanker. Og skrifterne frahans sidste r er hans kritik af sig selv. Ud over dialo-gerne skrev Platon ogs breve og en enkelt tale,nemlig Sokrates forsvarstale.

Idernes verdend

Platons idlre er dualistisk den delerverden ind i to verdener (fnomenernesog idernes). Platons dualisme er en affilosofiens mest bermte teorier.

Dualisme

platon 35

men tyk eller tynd? Hvor meget brnde kan der bliveud af det?

Hvis du tnker over tret en ekstra gang, s veddu godt, at der ikke kan blive noget som helst brndeud af det. For tret findes kun som din tanke. Entanke er hverken hj eller lav, tyk eller tynd. Den ernemlig ikke fysisk. P den mde ligner den iderne.

Platon beskrev forholdet mellem iderne og fno-

menerne p flere mder. Nogle gange sagde han, attingene efterligner iderne, andre gange kaldte haniderne for rsagerne. rsagen til alle trers udse-ende er, at de er lavet ud fra iden tr. Fnomener-nes verden er alts en kopi af idernes verden. Detbetyder ogs, at et menneske er en kopi af idenmenneske. For Platon var iderne sandheden, ogsandheden findes.

Har du tnkt p?For hvert fnomen findes der en id. Lad os se p fnomenet menne-ske. For alle os konkrete, fysiske mennesker findes der en id om menne-sket. Men hvad ligger der bag denne id? Platon fortller os ikke megetom, hvordan eller hvorfor iderne har fet den opgave at vre forud-stning for os konkrete mennesker. Og hvad med iden selv? Der m davre en id om iden et sted? I s fald er iden om iden ogs bare enid. S har vi ogs brug for en id til at beskrive den. Sdan kan vi bliveved, for vi vil f brug for uendelige rkker af ider. Kan du godtage dentanke? Eller vil du afvise den og acceptere, at Platons idlre ikke erperfekt? At vi ikke kan bevise, at der findes en eneste id?

Iden smkage

Smkager

latons menneskesyn er dualistisk ligesomhans verdenssyn. Mennesket bestr af tohelt adskilte dele, krop og sjl, mente han.

Din krop ndrer sig gennem livet, og en dag skal dend, men sjlen er evig og hrer hjemme i idernesverden. Din krop er skabt, mens sjlen allerede fand-tes inden skabelsen i idernes verden og derforallerede har set sandheden. Sjlen skal ikke forstssom din personlighed. Sjlen er uddelig, og nr du

dr, vender den tilbage til idernes verden. Senerekan den s blive forbundet til en ny krop. Nr sjlener fri, har den indblik i sandheden. Inkarnationen nedi en krop gr sjlen forvirret, s den ikke lngere kanse klart. For kroppen krver hele tiden opmrksom-hed med alle sine krav om mad, drikke, svn osv. Alledisse krav binder sjlen. Platon kaldte kroppen forsjlens fngsel.

Fordi sjlen kender iderne p forhnd, kan den

36 brug filosofien

Platons menneskesynp

Tanker i et fngsel.

latons menneskesyn er dualistisk ligesomhans verdenssyn. Mennesket bestr af tohelt adskilte dele, krop og sjl, mente han.

Din krop ndrer sig gennem livet, og en dag skal dend, men sjlen er evig og hrer hjemme i idernesverden. Din krop er skabt, mens sjlen allerede fand-tes inden skabelsen i idernes verden og derforallerede har set sandheden. Sjlen skal ikke forstssom din personlighed. Sjlen er uddelig, og nr du

dr, vender den tilbage til idernes verden. Senerekan den s blive forbundet til en ny krop. Nr sjlener fri, har den indblik i sandheden. Inkarnationen nedi en krop gr sjlen forvirret, s den ikke lngere kanse klart. For kroppen krver hele tiden opmrksom-hed med alle sine krav om mad, drikke, svn osv. Alledisse krav binder sjlen. Platon kaldte kroppen forsjlens fngsel.

Fordi sjlen kender iderne p forhnd, kan den

36 brug filosofien

Platons menneskesynp

Tanker i et fngsel.

platon 37

genkende dem, nr den mder dem. Fr fdslenhar sjlen set alt, hvad der er at se, s den erallerede i besiddelse af sandheden. Nr du reflek-terer, husker sjlen simpelthen, hvad den alle-rede har set fr fdslen. Mske har du prvet atanstrenge dig for at forst noget svrt, f.eks.hvordan du skal reducere ligninger. Mens duanstrenger dig, forstr du ikke rigtig noget, menlige pludselig gr det hele op for dig, og du for-str. Vi siger, at forstelsen kommer som lyn fraen klar himmel, at der gr et lys op for dig, eller atdu fr en lys id. Det kaldes en aha-oplevelse.Her mener Platon, at sjlen genkalder sig, hvadden allerede har set og derfor ved p forhnd.

Selvom kroppen kun er et tilbehr, som dr oggr til grunde, skal vi ikke vre helt ligeglade medden. Den skal holdes i god fysisk form, for ellerskan sjlen ikke fungere godt i sin bolig.

Nr sjlen fdes igen og igen i nyekroppe kaldes det reinkarnation (gen-kdeliggrelse). Iflge Platon kan du ikkehuske tidligere liv, for det er sjlen (ikkedin personlighed) som genfdes. IflgePlaton er din sjl en upersonlig id i id-verdenen.

Sjlen KroppenDet vigtigste Mindre vigtigSandheden BedragEvig og uddelig DdeligFornuft Begr

Sjlen som id

Har du tnkt p?Platons idlre betyder, at mennesketikke kan skabe nye tanker selv. Det kanvre svrt at acceptere. Hvordan skaldu f.eks. forst, at den bog, du lserlige nu, har din sjl allerede forstet?Til gengld kan du opfatte aha-ople-velser sdan, at sjlen forstr noget,den engang har set. Hvordan har dudet, nr noget pludselig gr op for dig?Nogle oplever at blive lidt friskere og ftilfrt ekstra energi. Det kan vre, atsjlen i det jeblik glder sig overnoget, den tidligere har set. Men er dinsjl virkelig uddelig, og har den setalt, hvad der er at se? Eller er dine ogandre menneskers nye tanker og opfin-delser udtryk for, at mennesket udvik-ler sig og selv finder p ting og sager,der ikke tidligere er set af nogen hel-ler ikke af sjlen?

flge Platon bestr sjlen af tre dele, og idialogen Faidros lavede han en af historiensfrste modeller af den. Han sammenligner

sjlen med et hestespand, der bestr af en kusk ogto heste. Den ene hest er hvid med store mrke jne.Den har smukke, fine former, og den gr rankt ogroligt med knejsende nakke. Dens sind er s lydigt, atkusken kun behver at give den ordrer med ord, sadlyder den straks. Den anden hest er lige modsat.Den er mrk med grbl, blodskudte jne, ryggensvajer faretruende, den har braknse, den er ganskeenkelt grim. Derudover er dens sind s ustyrligt ogoprrsk, at den kan finde p hvad som helst. Uansethvor meget kusken svinger pisken over den grimmehest, er den altid svr at styre.

Kusken er din fornuft. Den hvide hest er din vilje,og den sorte hest er dit begr. Du har sikkert prvetat ville to forskellige ting p samme tid. Det fles

som at blive trukket i to retninger p n gang, og duer ndt til at vlge n af tingene. Iflge Platon vilviljen det, som er rigtigt og godt. Begret vil det for-kerte, som kan vre meget fristende. Begret vilaltid kun det, som giver mest lyst og tilfredsstillelselige her og nu. De to dele af dig vil ofte strides, og sbliver du ndt til at vlge med din fornuft. For for-nuften glder det om at f viljen under kontrol, sden kan tmme det uhmmede begr. Fornuften erden uddelige kerne i sjlen. Platon sagde, at fornuf-ten sidder i dit hoved, viljen i dit hjerte og begrethelt nede i din mave og dit underliv.

Fornuften m udvikle visdom ved at opn kund-skaber. Viljen m udvikle mod ved at opfre sigrespektfuldt. Begret m lre mdehold ved atbeherske sig selv. Hvis alle dele af din sjl passes ogplejes, vil du blive et retfrdigt menneske. Vi kanogs kalde et retfrdigt menneske for et helt men-

38 brug filosofien

En retfrdig sjli

Sjlen er som et hestespand.

flge Platon bestr sjlen af tre dele, og idialogen Faidros lavede han en af historiensfrste modeller af den. Han sammenligner

sjlen med et hestespand, der bestr af en kusk ogto heste. Den ene hest er hvid med store mrke jne.Den har smukke, fine former, og den gr rankt ogroligt med knejsende nakke. Dens sind er s lydigt, atkusken kun behver at give den ordrer med ord, sadlyder den straks. Den anden hest er lige modsat.Den er mrk med grbl, blodskudte jne, ryggensvajer faretruende, den har braknse, den er ganskeenkelt grim. Derudover er dens sind s ustyrligt ogoprrsk, at den kan finde p hvad som helst. Uansethvor meget kusken svinger pisken over den grimmehest, er den altid svr at styre.

Kusken er din fornuft. Den hvide hest er din vilje,og den sorte hest er dit begr. Du har sikkert prvetat ville to forskellige ting p samme tid. Det fles

som at blive trukket i to retninger p n gang, og duer ndt til at vlge n af tingene. Iflge Platon vilviljen det, som er rigtigt og godt. Begret vil det for-kerte, som kan vre meget fristende. Begret vilaltid kun det, som giver mest lyst og tilfredsstillelselige her og nu. De to dele af dig vil ofte strides, og sbliver du ndt til at vlge med din fornuft. For for-nuften glder det om at f viljen under kontrol, sden kan tmme det uhmmede begr. Fornuften erden uddelige kerne i sjlen. Platon sagde, at fornuf-ten sidder i dit hoved, viljen i dit hjerte og begrethelt nede i din mave og dit underliv.

Fornuften m udvikle visdom ved at opn kund-skaber. Viljen m udvikle mod ved at opfre sigrespektfuldt. Begret m lre mdehold ved atbeherske sig selv. Hvis alle dele af din sjl passes ogplejes, vil du blive et retfrdigt menneske. Vi kanogs kalde et retfrdigt menneske for et helt men-

38 brug filosofien

En retfrdig sjli

Sjlen er som et hestespand.

neske, som har den rette frd. Det kender med andreord den rigtige adfrd. Som du nok kan regne ud, er etretfrdigt menneske iflge Platon ikke bare et menne-ske, der kan finde ud af at dele en kage i lige storestykker. Et retfrdigt menneske praktiserer visdom,mod og mdehold.

Hvis du virkelig indser, hvad der er godt, vil du ogsgre det gode. Mske gr du af og til kun det gode,fordi der er andre til stede, eller fordi det af andregrunde vil blive opdaget, hvis du gr det forkerte. BdeSokrates og Platon mente, at hvis du har erkendt detgode, s ved du, hvorfor du br gre det gode. S flesdet ikke lngere som en sur pligt, og s vil du ogsgre det gode helt af dig selv. Iflge Platon skyldes alondskab uvidenhed. Nr du handler ondt, mangler duviden om og indsigt i, hvad det gode er. Du er udvi-dende, nr du hverken lytter til fornuften eller brugerdin vilje. Hvis du handler ondt, skader du i sidste endeogs dig selv, fordi du forbliver uvidende.

Et retfrdigt menneske praktiserer visdom, mod og mdehold.

Psykologi betyder lren om sjlen. Psyche er det grske ord for sjl. Egentligbetyder det livskraft, og sdan opfattedePlaton ogs den sjl, han talte om. Noglekalder Platon for verdens frste psykolog,fordi han lavede en model af sjlen. Menpsykologi var ikke et fag p Platons tid.Indtil slutningen af 1800-tallet var psy-kologien en del af filosofien. Frst derefterblev den et selvstndigt fag.

Psykologi

e fleste religioner har en myte om verdensskabelse. Det er meget almindeligt, at denslags myter fortller om et kmpe tomrum

eller en afgrund, som fandtes fr verdens skabelse.Nu er der jo ingen af os, som nogensinde har set dettomrum eller den afgrund, men den slags ord brugervi for at prve at forst tiden fr verdens skabelse.

Iflge grsk religion p Platons tid havde der frverdens skabelse vret et kmpe rod, kaos. Det varlige s langsomt blevet til et ordnet kosmos. Forestildig, at alt materiale til hele skabelsen l oplst ogrodet helt sammen. Ud af dette kaos opstod Gaia(Jorden). Gaia var en moder Jord, og hun fdte Ura-nos (himlen), som blev bde hendes sn og gte-mand. Han bredte sig ud over hende (han var jo him-len), og sammen avlede de en masse skabninger.Senere blev guderne til og endnu senere menne-skene, som blev skabt af guderne. Efterhnden blevdet oprindelige kaos til det kosmos og den verden, vikender i dag.

Platon lavede sin egen skabelsesmyte. I dialogenTimaios lod han filosoffen og astronomen Timaios fortlle om verdens skabelse. Noget, der er blevettil, m have en rsag, mente han. S der m havevret en skaber p banen. En slags guddommeligfornuft, som havde en id, en skabelon til verden.Selvflgelig var denne skabelon uden stof, udenbevgelse og uden for tiden. For i idernes verden findes ikke tid, men evighed. Iderne fandtes sledesikke bare fr verdens skabelse. De er evige.

40 brug filosofien

Kaos er det grske ord for afgrund. Det er ogs ordet for tiden fr verdens skabelse. Eller for denformlse masse, som verden skabes af. Det modsatte af kaos er kosmos. Det er det grske ord fororden, og det bruges ogs om den ordnede verden, som opstr af kaos.

Kaos og kosmos

Platon og religiond

Big bang en moderne skabelsesmyte?

Ordet stammer fra det grske ord mythos, som betyder ord eller fortlling. Her bruger vi det om religise fortllinger.

Religionernes guder optrder ofte i religise myter.myte

e fleste religioner har en myte om verdensskabelse. Det er meget almindeligt, at denslags myter fortller om et kmpe tomrum

eller en afgrund, som fandtes fr verdens skabelse.Nu er der jo ingen af os, som nogensinde har set dettomrum eller den afgrund, men den slags ord brugervi for at prve at forst tiden fr verdens skabelse.

Iflge grsk religion p Platons tid havde der frverdens skabelse vret et kmpe rod, kaos. Det varlige s langsomt blevet til et ordnet kosmos. Forestildig, at alt materiale til hele skabelsen l oplst ogrodet helt sammen. Ud af dette kaos opstod Gaia(Jorden). Gaia var en moder Jord, og hun fdte Ura-nos (himlen), som blev bde hendes sn og gte-mand. Han bredte sig ud over hende (han var jo him-len), og sammen avlede de en masse skabninger.Senere blev guderne til og endnu senere menne-skene, som blev skabt af guderne. Efterhnden blevdet oprindelige kaos til det kosmos og den verden, vikender i dag.

Platon lavede sin egen skabelsesmyte. I dialogenTimaios lod han filosoffen og astronomen Timaios fortlle om verdens skabelse. Noget, der er blevettil, m have en rsag, mente han. S der m havevret en skaber p banen. En slags guddommeligfornuft, som havde en id, en skabelon til verden.Selvflgelig var denne skabelon uden stof, udenbevgelse og uden for tiden. For i idernes verden findes ikke tid, men evighed. Iderne fandtes sledesikke bare fr verdens skabelse. De er evige.

40 brug filosofien

Kaos er det grske ord for afgrund. Det er ogs ordet for tiden fr verdens skabelse. Eller for denformlse masse, som verden skabes af. Det modsatte af kaos er kosmos. Det er det grske ord fororden, og det bruges ogs om den ordnede verden, som opstr af kaos.

Kaos og kosmos

Platon og religiond

Big bang en moderne skabelsesmyte?

Ordet stammer fra det grske ord mythos, som betyder ord eller fortlling. Her bruger vi det om religise fortllinger.

Religionernes guder optrder ofte i religise myter.myte

platon 41

Verdens skaber eller idmager kaldte PlatonDemiurgen. Han prsenterede sine ider, satte gang iskabelsen og forsvandt igen. P den mde har hansider givet verden form, men han skabte ikke dethele. F.eks. lod han guderne skabe os. Demiurgensatte alts processen fra kaos til kosmos i gang. Detforegik ved, at noget fra idverdenen blandede sigmed det fysiske materiale, som var t stort kaos.Det, der kom fra idverdenen, var sjl. Sjl er alts ifamilie med iderne, og derfor er menneskets sjl

uddelig og evig ligesom alle andre ider. Nr id-verdenen sdan giver sjl til den fysiske verden, erde faktisk mere end bare former eller skabeloner. De er rsag til verden.

Platon skrev ogs lignelser. Lignelser er symbol-ske historier, som gr svre emner lettere at forst,fordi de bruger billedsprog. Du kender sikkert lignel-ser fra Bibelen, men symbolske historier bruges ogsi andre religioner og i filosofien. En af Platons mestbermte historier er hulelignelsen.

Nr Platon i sin hulelignelse anbringer idverdenen oppe i himlen, minder det dig mske omjdedom, kristendom, islam og andre religioner, som ogs taler om, at det perfekte findes oppei himlen. Det er ikke helt tilfldigt, for mange religise tnkere er faktisk blevet inspireret afPlatons tanker. D