BØRNETEATERaaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn

Fra Festival 2006 i Nykøbing, hvor lokale gøglere satte gang i løjerne op til weekendåbningen. Foto: Svend Erik Sokkelund

BØRNETEATERN R . 1 3 7 • M A J 2 0 0 6

Egnsteatre under lup Teaterprofessor Jørn Langsted harkigget på rapporten om egnsteat-renes fremtid

Side 3

Festivaler går hver sin vejMens Horsens nu begrænser sinfestival, har UBOT besluttet sigfor ubegrænsede festivaler i april

Side 2-3

Gratis glæder Der var billetter i tusindtal til fore-stillinger og fri adgang til aktivite-ter for formidlerne, da Festival2006 fyldt op på Falster

Side 4-5

Forbrugerorientering 16 grundige anmeldelser fra Bør-neteateravisens anmelderkorps

Side 6-13

0229

4

Teat

erce

ntru

m i

Dan

mar

kA

xelto

rv 1

2, B

ygni

ng D

1609

Køb

enha

vn V

BØRNET

EATER

NR.

137

MA

J 20

06

Mag

asin

po

st B

Af Carsten JensenIl lustrat ion:

Bob Katzenelson

Der er nytænkning på veji det københavnske tea-terliv. Det tidligere

DST, der blev til Hovedsta-dens Teater og nu har valgtat kalde sig KøbenhavnsTeater, barslede midt i majmed en plan for hovedsta-dens store teatre, der bl.a.betyder nedlæggelse afRialto og Aveny-T til fordelfor det eksperimenterendeTeater X, der indtil videreskal holde til i de to teatreslokaler – og også kan tæn-kes at være et spillested forbørneteater.

Desuden fusionerer Fol-keteatret og Det DanskeTeater, og hvis turnegigan-ten fortsætter med sinebørneteatersatsninger, vilder måske også kunneopleves storscene-børnetea-ter i Nørregade.

Fra RBOT til SKU

Andetsteds i teaterlivet kanman se enden for RBOT-ordningen, der har væreten succesrig produktions-støtte for turnerende bør-neteater i mange år. Mensæson 2006-07 er sidsteudspil for Det RejsendeBørneteater, hvorefter pul-jen på knapt 13 årlige milli-oner kroner – hidtil betaltaf amter og stat i fællig –overgår til Scenekunstud-valget (SKU) som statsligstøttepulje.

Udover at sikre en halvsnes teatre arbejdsøkonomihar RBOT-ordningen ogsåværet en god ‘opdragelses-proces’ for lokalpolitikere,der har lært at sætte pris påden professionelle børnete-aterkultur.

Nu skal pengene altså for-deles af SKU, der i forvejenhavde indstillingsret – ogformand Rhea Leman for-sikrede ved et møde underfestivalen i Nykøbing F., atman fortsat vil gå efterkunstnerisk kvalitet og geo-grafisk spredning, når teat-rene skal udvælges.

BørneTeaterSammenslut-ningen (BTS) har væretmeget optaget af at sikre,at midlerne – der nu erfinanslovsbestemte – fort-sat udelukkende anvendestil børneteater, men SKUer tillige indstillet på endialog omkring en nystruktur, hvor et forum fra

2 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn NR. 137 · MAJ 2006

ISSN: 0900-0291

UDGIVER:Teatercentrum i Danmark

Axeltorv 12, Bygning D1609 København VTlf. 35 30 44 00Fax: 35 30 44 01e-mail: info@teatercentrum.dkwww.teatercentrum.dk

• REDAKTION:Carsten Jensen (ansvarshavende) e-mail: bta@teatercentrum.dk

• LAYOUT: Ulf Skov• TRYK: Elbo Avistryk A/S • DISTRIBUTION: Børneteater-

avisen (4 numre årligt) samt Den Røde Brochure (udkom-mer i april) sendes gratis til alleinstitutioner, skoler og andrepotentielle aftagere af børnete-ater. Private abonnenter beta-ler 125 kroner årligt, inkl.moms Bestilling og afbestillingforetages skriftligt til Teater-centrum. Meddelelse omadresseændring og udeblevnenumre rettes i første omgangtil det lokale postkontor.

BTA 138: Næste nummer udkommer i september 2006 DEADLINE: 20. august 2006ANNONCER: Aftales senest enuge før deadline

Redaktionen af dette nummer erafsluttet 15. maj 2006

BØRNETEATERavisenavisen

OpbrudRBOT-ordningen går ind i sin sid-ste sæson, egnsteatrene skal være

regionalteatre, der lægges op tilbørneteater på det nye køben-

havnske Teater X – og de to storebørneteaterfestivaler har valgt

side. Der er opbrud i det struktu-relle børneteaterlandskab

teatermiljøet, lokalpolitike-re m.fl. kunne tænkes atbidrage konsultativt påvejen fra indstilling tilbeslutning. Dette forumskal tage form frem til denførste tildeling for sæson2007-08.

Samtidig benyttede SKUlejligheden til 4. maj at sen-de et harmt brev til kultur-minister Brian Mikkelsen(K), hvori man gør rede for,at udvalget mangler hele18,2 procent – eller 16,6millioner kroner – af sinbevilling i forhold til 2001,hvor den borgerlige rege-ring tiltrådte.

De penge vil Scene-kunstudvalget grumme ger-ne have tilbage – ikkemindst i lyset af, at kultur-bevillingerne i disse år pri-mært begunstiger de storeteatre og nationalscenen påbekostning af nye teatre ognye projekter.

Egns-/regionalteatre

Mikkelsen har dog ogsåandre tiltag at kere sig om,idet den nye egnsteaterrap-port blev afleveret til kultur-ministeren i april – med for-ventninger om at blive vir-keliggjort pr. 1. januar 2008.

Rapporten har enstemmi-ge anbefalinger om atstramme op for betingelser-ne for at opnå offentlig støt-te, hvor der i den forbindel-se skal indføres en ordningmed teaterkonsulenter, derskal rådgive teatrene og denye kommuner og løbendekvalitetsvurdere teatrene.Dertil kommer forslag omsikring af teatrenes regiona-le forankring – hvilket ogsåindebærer, at egnsteatreneomdøbes til ‘regionalteatre’.

I klummen til højre ser

professor Jørn Langstednærmere på rapporten ogden historiske kontekst.

Arbejdsgruppens for-mand, Mogens Holm, derer formand for ForeningenAf Små Teatre (FAST), for-venter, at minister og kul-turordførere tager (positiv)stilling til rapporten førsommeren, mens en høringforventes i næste folke-tingssamling med efterføl-gende lovmæssig vedtagel-se i løbet af 2007.

»Det er meget vigtigt, at vialle i teaterverdenen agerervagthunde og konstruktivtkritiserer og justerer denfaktiske, praktiske udmønt-ning af lovgivningen,« sigerMogens Holm, der erklæ-rer sig særdeles tilfredsmed arbejdet, der endtemed enstemmige anbefalin-ger i en rapport, som allepolitikerne har meldt posi-tivt ud om, ligesom der alle-rede har været eksemplerpå, at rapporten har væretbrugt konstruktivt som etuddybende argument overfor kommuner, der står påtærsklen til at etablere etegnsteater.

»Også teaterverdenen harværet på banen og dels vistsig – konstruktivt – klar tilat løbe med stafetten, dels –kritisk – peget på de ele-menter i rapportens forslag,som man skal være særligopmærksom på. Især denaltid tilstedeværende mulig-hed for at rammerne forteatrenes udfoldelse bliverfor snævre gennem yderli-gere bureaukratisering,«siger Mogens Holm.

Horsens i fokus

Mens tidsrammen for denye egnsteatre blæser i de

politiske vinde, ligger detfast, at Horsens-festivalenallerede til efteråret frem-står i en beskåret og merehåndterlig udgave – trodstidligere udmeldinger om atder nok først ville ske nogeti 2007 eller 2008 (se BTA136).

Dermed kunne en halvsnes undrende BTS-teatre istarten af marts konstatere,at de ikke var blandt deomkring 40 teatre, der blevinviteret til festival i Hor-sens i år. Trods festivalenshidtidige regel om BTS-teatrenes fortrinsret.

Horsens-festivalen menerselv, at man i invitationsbre-vet til teatrene i decemberHAVDE bebudet, at antalletaf teatre blev skåret ned,men BTS mener dels, atvarslet var alt for kort i for-hold til teatrenes sæson-planlægning (hvori Horsensjo traditionelt har indgået)og dels undrer man sigover, at en halv snes af deteatre, der slap gennemnåleøjet, slet ikke er med-lemmer af BTS.

Festivalens dispositionerafstedkom hede diskussio-ner og voldsomme prote-ster – og et konkret forslagom at alle BTS-teatre skulleboykotte Horsens i år.

Siden har festival og orga-nisationer søgt at gyde oliepå de oprørte vande – ierkendelse af, at såvel Hor-sens-festivalen som børne-teaterområdet kunne lideubodelig skade ved en hårdkonfrontation. Mere kon-kret en hurtig lukning affestivalen i Horsens ogorganisatorisk splittelseblandt børneteatrene.

Horsens-festivalen sendtesåledes i slutningen af aprilet beklagende brev til BTS-

teatrene, hvori man søgerat forklare, hvorfor plads-problemerne allerede i århar betydet afslag til enrække teatre.

Midt i maj fik BTS-teatre-ne så en lang og forsonenderedegørelse fra formandHenrik Køhler, hvori hankritiserer Horsens-festiva-lens håndtering af situatio-nen, men samtidig imøde-går boykotten og opfordrertil sammenhold.

Det har BTS-bestyrelsenvalgt at bakke op omkring –omend enigheden eftersigende holdt hårdt...

I skrivende stund betyderdet, at festivalen i septem-ber 2006 gennemføres med43 teatre, hvoraf de 31 ermedlemmer af BTS (se iøvrigt festivalens program ibagsideannoncen).

Enkelte inviterede BTS-teatre har dog valgt at hol-de sig væk – mens BTS tilgengæld overvejer en ideom at lave et arrangementfor den halve snes BTS-teat-re, der er kommet i klem-me, så de alligevel kan visederes forestillinger. Detskal i givet fald finde sted iHorsens i samme weekendsom festivalen – og i enform for samarbejde.

»Det ville være forkertmed en boykot nu, selvomjeg forstår teatrenes frustra-tioner, men jeg synes, atman for hele børneteater-områdets skyld og fremtidskal vælge at være kon-struktive og fremadrette-de,« siger BTS-formandHenrik Køhler.

Han henviser også til, atden arbejdsgruppe til sam-arbejde mellem Horsens-festivalen og april-festiva-len, der består af repræsen-tanter for Horsens-festiva-

UnderLangs teds LupAf Jør n Langsted

3BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 137 · MAJ 2006

Netop udkommet her i april errapporten fra arbejdsgrup-pen om egnsteatre, der har

fået titlen ‘Regionalteatre’. Den kanhentes på internetadressen:www.kum.dk/graphics/kum/downlo-ads/Kulturomraader/Teater/regio-nalteatre_forslagtilkvalitetssikring.pdf

Arbejdsgruppen blev nedsat afkulturministeren i december2005 og har bestået af fem

teaterfagfolk (Mogens Holm somformand, Litten Hansen, Gitte Kath,Henrik Køhler og Peter Westphael).Ideen med at nedsætte gruppen varen udløber af de politiske drøftelseri anledning af teaterområdets place-ring i kommunalreformen, og opga-ven gik ud på at finde ud af, hvor-dan man (dvs. staten) kunne sikresig, at pengene til egnsteatre blevbrugt på baggrund af teaterfagligekvalitetsvurderinger. Udgangspunk-tet må have været en ministerielærgrelse over, at det ikke lykkes atfå afskaffet fifty-fifty-ordningen,hvor staten refunderer kommuner-ne halvdelen af deres udgifter tilegnsteatre. Den politiske tanke bagdet her må vel så have været, at detnok er noget kvalitetsmæssigt bras,egnsteatrene går og laver. Det må vise at få styr på!

Arbejdsgruppens rapport, dernu foreligger, er et godt svarpå den bundne opgave. Grup-

pen foreslår at bevare den nuværen-de refusionsordning. Man foreslårat præcisere, hvad et egnsteater er.Minimumsbeløbet for hvornår, derudløses statslig refusion bør eftergruppens mening hæves fra denuværende 2,3 mio. kr. til 3 mio. kr.Og som det helt centrale foreslårman indført et kvalitetskriterium iTeaterloven, som skal administre-res af Scenekunstudvalget underKunstrådet og tre deltidsansatte tea-terkonsulenter, som arbejdsgrup-pen foreslår ansat, og som skal føl-ge egnsteatrenes arbejde og være iløbende dialog med såvel egnsteat-re som kommuner. Disse konsulen-ter vil i de tilfælde, hvor et egnstea-ters kvalitet er for ringe, og hvorråd og vejledning ikke hjælper, kun-ne indstille til Scenekunstudvalget,at statsstøtten skal ophøre. Det vilså være Scenekunstudvalget, derskal træffe den ubehagelige beslut-ning.

Hermed har man operationali-seret Folketingets ønske omkvalitetskontrol, og – så vidt

jeg kan se det – uden at der etable-res et teaterpoliti og en teaterdom-stol. Eller man kan måske sige, atder etableres politi og domstol, menforud for det går diskussion, råd ogvejledning. Det, der bare kan undre,er så, at de abstrakte krav om kvali-tet, der står i teaterloven for alle destore teatre, ikke også skal operatio-naliseres. Altså: Hvorfor er det kunkvaliteten på egnsteatrene, der skalkontrolleres? Hvorfor skal kvalite-

ten på Det Kgl. Teater, KøbenhavnsTeater (det tidl. Hovedstadens Tea-ter), Det Danske Teater, Den JyskeOpera og landsdelsscenerne ikkeogså kontrolleres? Ja, dette er joikke spørgsmål til arbejdsgruppenom egnsteatre, men snarere til defolketingspolitikere, der har satarbejdsgruppen i gang. Hvorfordenne evindelige mistanke til egns-teatrene?

Når lupholderen læser om deforeslåede konsulenter foregnsteatre, så siger det pling

dybt nede i hans kramkiste (i voredage nok benævnt ‘mentale hard-disk’). Han synes, han har hørtnoget i den retning før. For at få fati det, må man gå et stykke tilbage itiden. I årene 1991-93 sad der etkulturministerielt udvalg, der kule-gravede egnsteatrene. Dengang varde små storbyteatre endnu ikke ble-vet opfundet og udskilt. Egnsteatrehavde man i såvel stor- som småby-er. Situationen var i øvrigt dengangden, at Folketinget havde vedtageten teaterlov i 1990, der lagde et loftover, hvor meget staten samlet kun-ne give i støtte til egnsteatrene. Detbetød i de følgende år, at refusions-procenten blev variabel og var forkraftigt nedadgående, hvis ikke det,der dengang så smukt blev beteg-net som ‘det alternative kulturpoliti-ske flertal’, gang på gang havdereddet på målstregen med ekstrabe-villinger. Gyset kom i 1992, hvorrefusionsprocenten først af Kultur-ministeriet blev udmeldt til at skullevære 37. Kun gennem en ekstrabe-villing fra Folketinget endte denmed ‘kun’ at falde til 45.

Rapporten fra dengang, ‘Egns-teatre. En rapport’, udkommed et bilagsbind med over-

sigt og beskrivelse af samtlige egns-teatre, ‘Egnsteatre i Danmark 1992.En oversigt’. Begge med et omslagaf Gitte Kath, der også har leveretomslag til rapporten fra i år. Den-gang var omslagsbillederne delsvand og brød og dels dynger afpapirer. I dag er det blevet et Dan-markskort med røde klatter. Rap-porten i 1993 var rigtig god. Detkan lupholderen sagtens sige, forhan har selv skrevet den, og det varfør han blev lupholder. Da rappor-ten blev afleveret til kulturministe-ren i 1993, hed ministeren Jytte Hil-den. Hun synes, det var et pæntomslag, men ville i øvrigt ikke gen-nemføre rapportens forslag. Und-skyldningen var, at udvalget ikkevar blevet totalt enigt, men den reel-le årsag var nok, at udvalget gikdurk imod den variable refusions-procent, som Folketinget havdevedtaget i 1990.

Egnsteaterudvalget i 1993 fore-slog, at der obligatorisk blevindført krav om en tre til fem-

årig aftale mellem kommune ogegnsteater, at der blev indført enminimumsgrænse for, hvornår kom-

munen kunne få statslig refusion, atmaksimumsgrænsen blev forøgetkraftigt, samt at der blev ansat enegnsteaterkonsulent under Teater-rådet, der skulle deltage i aftalefor-handlinger mellem kommune ogteater samt i den efterfølgende eva-luering. Støttemæssigt argumente-rede udvalget stærkt og godt(lupholderen, der dengang endnuikke var lupholder, har – som nævnt– selv skrevet det) for at genindføre50 pct. statslig refusion af de kom-munale udgifter for alle egnsteatre.Men man skitserede også mulighe-den for at skelne støttemæssigt mel-lem egnsteatre i storbyerne og i demindre byer.

Så gik der nogle år. Og i 1996vedtog Folketinget så ændrin-ger af teaterloven, der oprette-

de den skelnen, vi kender i dag,mellem små storbyteatre og egnste-atre. Og man genindførte 50 pct.statslig refusion af kommunernesudgifter til egnsteatre. Der blevendvidere stillet krav til kommuner-ne fremover: Der skulle indgåsminimalt tre-årige aftaler mellemkommune og egnsteater, og derblev indført en minimumsgrænsefor, hvornår staten refunderedekommunens egnsteaterudgifter,samtidig med, at maksimumsg-rænsen, der fastlagde, hvor stor denstatslige refusion til det enkelteegnsteater højst kunne være, blevforhøjet. Det er de beløb, der i dager på henholdsvis 2,3 millioner og7,3 millioner kroner.

Selvom det ikke er helt pænt,må lupholderen, der stadig déri 1996 endnu ikke var blevet

lupholder, indrømme, at han gnedsig i sit ikke-eksisterende skæg oggnæggede. Egnsteaterudvalgets for-slag, der ikke duede i 1993, var foren stor dels vedkommende gåethen og blevet regeringspolitik tre årefter. Og kulturministeren hed sta-dig Jytte Hilden. Det var ikke udval-gets idealforslag, der blev til lov,men det var dog væsentlige elemen-ter af det. Jamen hov: Ideen om enegnsteaterkonsulent, der dér i 1993ikke havde så meget odør af kvali-tetskontrol over sig, kom der ikkenoget ud af i 1996. Nej, men så her i2006 dukker konsulenten op igen iarbejdsgruppens rapport, ikke baresom én men som tre. Lupholderen,der nu er blevet lupholder, må gni-de sig én gang til i sit ikke-eksiste-rende skæg og gnægge igen.

Moralen af denne historie er,at hvis man venter længenok, kan man blive konge

af Sverige. Eller i hvert fald alleegnsteatres Godfather. Nu må manbare håbe, at det, at lupholderensynes, at den nuværende arbejds-gruppes forslag er meget fornufti-ge, ikke får kulturministeren til atgå i baglås og synes det modsatte.

Scenekunstudvalget, der her er lynskudt i lyttepositionunder et møde med teaterfolket ved Festival 2006 iNykøbing F., overtager nu RBOT-penge og fordelingsret.Fra venstre er det: Ina-Miriam Rosenbaum, Rhea Lem-an, Janken Varden, Kirsten Sylvest – sekretær for SKU–Kerstin Anderson og Steen Nørgaard. Udvalget sendte iøvrigt umiddelbart efter festivalen et bistert brev til kul-turministeren, hvori man beklagede, at fratagede bevil-linger betød så forringede muligheder for at støtte nyeteatre og projekter. Foto: Svend Erik Sokkelund

len, BTS og UBOT/TC,efter et møde 10. maj harvedtaget en fælles udmel-ding vedrørende Horsens-festivalen til NÆSTE år,altså i 2007. Her er det pla-nen, at et nedsat dramatur-giat udvælger festivalensforestillinger efter kriterier,der udarbejdes allerede iløbet af efteråret 2006, såle-des at teatrene kenderbetingelserne for at deltageog dermed komme ibetragtning til festivalen.

Dramaturgiatet udpegesaf Horsens-festivalen, derkan søge konsultativ bi-stand hos TC/UBOT ogBTS.

Der er endvidere parter-ne imellem opnået forståel-se for, at Horsens-festivalenogså fremover afvikles iefterårs-perioden.

I øvrigt fortsætter Hor-sens-festivalen, UBOT/TCog BTS det fælles arbejdemed at koordinere festiva-lerne, så de kan supplereog udvikle hinanden.

Om turbulensen siger fes-tivalkoordinator Steen Lar-sen-Ledet, Horsens:

»Horsens børneteaterfes-tival håber, at den boykot-trussel, som nogen teatrehar fremsat, er stillet ibero. De rygter og uklarhe-der omkring, hvorfor festi-valen anno 2006 ser ud,som den gør, skulle væreafklaret, sådan atalle harfået at vide, at det ikke ermodvilje imod enkelte teat-re, der former programmettil festivalen,« siger han.

»Vi har holdt fast i ønsketom, at Horsens skal værefestivalen, der er overskue-lig og tilgængelig, og medalle spillesteder indenfor etrelativt lille område. Nårsøgningen til festivalen erså massiv, og produktioner-ne så vel store, som vi harset i år, så bliver ventelistenlængere, end den plejer,«siger Steen Larsen-Ledet.

April-festival ER stor

Hvor Horsens altså hartaget skridt til en mindre,kvalitativ festival, harUBOT/Teatercentrum numeldt klart ud om den sto-re april-festival:1 Festivalen er stor – hvil-

ket er en unik kvalitet i

sig selv – og UBOTønsker ingen begræns-ning i festivalens størrel-se. Man vil samtidiggøre alt for at sikre opti-male muligheder forteatrene – herunder såmange opførelser, somdet er fysisk muligt.

2 Kvaliteten af forestillin-gerne er IKKE UBOT’sansvar. Teatrene og fore-stillinger ER alleredeblevet vurderet – afScenekunstudvalget ogaf Refusionsudvalget,således at det ‘kun’ erstøttede teatre og refusi-onsgodkendte forestillin-ger, der har adgang tilfestivalen.UBOT mener desuden,at kvalitet er teatreneseget ansvar – man spil-ler bevidst bolden overpå producenternes ogikke arrangørernesside...

3 UBOT rammer en pæligennem diskussionerneom, hvorvidt festivalener en kulturel manifesta-tion eller en salgsmesse.Det er BEGGE dele.

UBOT håber, at udmeldin-gen vil bringe ro over festi-valen, hvor man også vilsamarbejde med BTS ogteatrene i videst muligeudstrækning for at prøve atopfylde alles ønsker ogbehov – og man vil kontinu-erligt arbejde på forandrin-ger og udvikling – i stilmed de tiltag, der underden netop afviklede festivalskulle forbedre oplevelsenfor såvel formidlerne (nyegratis aktiviteter) som teat-rene (køb af lokale arbejds-hold til nogle af festivalensmange opgaver).

Helt konkret handler detbl.a. om selve strukturen:Skal man prøve at findefem faste værtsbyer, skalugedel og weekenddelomdefineres – og hvad medværtsbyernes potentiale:Hvorfor tager kommuner-ne festivalen, hvad synesde, at de får de ud af det? –og hvordan kan deresengagement optimeres.

Forhåbentligt når bådekommuner, teatre, formid-lerne og børn frem til, atteater og -festivaler er enrigtig god ide...

Mellem traditioner

Rekvisitter og medvirkende tager gerne en dialog medpublikum efter forestillingen. Foto: SK

Teaterfolket er ankommet til Nykøbing Falster og får desidste informationer søndag før festivalstart. Foto: SK

Festivalbetingelser på godt og ondt: Umagelige publi-kumsrækker, omkranset af scenografi fra andre forestil-linger. Foto: SES

Det skorter ikke på engagementet hosde unge festival-tilskuere. Foto: SES

4 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn NR. 137 · MAJ 2006

Af Carsten Jensen

Der var i bogstaveligsteforstand historisk vin-gesus over årets festi-

val, da Vandrefalkens NielsAndersen ved et rent tilfæl-de okkuperede Nykøbing F.Hallernes lokale 15 med‘Niels Klim’ – præcis detsamme lokale, som Ander-sen havde, da festivalensidst gæstede Nykøbing F.tilbage i 1972.

Dengang spillede19 bør-neteatre fra 4.-5. november34 forskellige forestillingerfor områdets børn og deresvoksne. Alle i alt 70 opførel-ser foregik i Nykøbing F-Hallen, og kommunen hav-de velvilligst givet 10.000kroner i tilskud til halleje.Det var den anden festivaloverhovedet med Teater-centrum/UBOT som arran-gører – men det var detførste offentlige tilskud!

Nutidens mastodont er

rykket til april og krævermere end to dage og enenkelt sportshal – og medet budget på over tre millio-ner kroner er det økonomi-ske vingefang også blevetbetragteligt større. Menteatrene stiller fortsat deresforestillingerne til rådighedvederlagsfrit, og der er fort-sat gratis adgang for alle.

Og årets festival kan gøresop i konkrete tal efter et vel-lykket arrangement, hvortraditioner og fornyelsefulgtes ad: 99 professionellebørneteatre diverteredemed 155 forskellige forestil-linger – og det samledeantal opførelser var 509.

Det betød, at over 500 tea-terfolk med mere end 100biler fyldte op i NykøbingFalster, Nysted, Nørre Als-lev, Sakskøbing, Sydfalsterog Stubbekøbing kommu-ner, der nu går sammensom Guldborgsund Kom-mune, men altså fejredekommunalreformen ved atvære værter for verdenssuverænt største børnetea-terfestival.

Og foruden de mangelokale børn og deres voks-ne og de mange tilrejsendeteaterformidlere og teater-interesserede gæstede hele121 udenlandske teaterfolkfra 30 forskellige lande festi-

valen. DET vil kunne ses ide kommende år i form afinvitationer til gæstespil ogfestivaler på alle fem konti-nenter

Formidlere i fokus

Således var alt næsten somdet plejede. De mange fore-stillinger viste kunstensspændvidde med noget foralle aldersgrupper og i allegenrer – fra det traditionelletil det vildt eksperimenteren-de, fra det forudsigelige tildet forunderligste, fra detsublime til det middelmådige.

Men Festival 2006 udmær-kede sig også ved at sættemarkant fokus på formidler-ne, der sørger for at skaffebørneteatret ud til skoler,biblioteker, institutioner ogteaterforeninger over detganske land.

Festivalens arrangørerhavde således lavet cafe ogsamlingssted og aktivitets-

program for de mange loka-le og tilrejsende formidlere,der også blev registreret ogopfordret til at indgå i etløbende udviklingsarbejdeaf festivalens struktur.

Nu besøges festivalen afrigtig mange garvede for-midlere, der godt kan findeomkring både festivalen ogteaterkunsten, men cirka325 lod sig forlods skrive imandtal, omend blot de 200hentede deres identitetsskil-te og registreringskort.

For det er som altid sådan,at det at se forestillingermed henblik på indkøb harabsolut førsteprioritet, såformidlernes formidler,koordinator Rikke Gisels-son, var sat på lidt af en uri-aspost i forsøget på at samleformidlerne og deres erfa-ringer, selvom hun lokkedemed spændende oplæg, lør-dagsjazz og gratis kaffe.

Hun måtte i hvert fald san-de, at formidleraktiviteterne

var i hård konkurrence medforestillingsprogrammet,men erkendte, at de mangenye tiltag kræver en ind-køringsfase, ligesom for-midlerne skal have tid til atindse, at det at se mangeforestillinger ikke udeluk-ker muligheden for læreri-ge seancer om børneteaterfra spændende oplægshol-dere.

Så selvom dedikerede del-tagere til de mange enkelt-arrangementer var få,omend tilfredse, ser RikkeGiselsson frem til, at manvia relevante ændringer imødetidspunkter og endnumere information om mulig-hederne kan samle mangeflere formidlere.

Behov for generationsskifteProjekt ‘Formidlerne ifokus’ følges under alleomstændigheder op allere-

Billetten i hånd og klar til at oplevebørneteater. Foto: SK

Festival 2006 i den kommende Guldborgsund Kommune

blev afviklet med formidlerne i fokus og teaterkunsten i centrum

og fornyelse

Teaterformidlere m.fl. i kø til endnu en forestilling påen lang liste. Her tages kunsten alvorlig. Foto: SES

Nykøbing F. Teater lagde bygninger til festivalens sekre-tariat, billetudlevering og samlingssted. Foto: SK

Den daglige festivalbulletin med informationer om aflys-ninger, seminarer m.v. studeres grundigt. Foto: SK

Der var festivalen igennem trængsel ved Billetudleverin-gen i Nykøbing F. Teater. Foto: SK

Festivalens mange udenlandske gæster blev bl.a. invite-ret til en snak på Nykøbing F’s rådhus. Foto: SES

Batida i gang med den musikalske galskab på gadeplan– med festivalplakaten som kulisse. Foto: SES

5BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 137 · MAJ 2006

For at sikre enrimelig planlægning afapril-festivalen hararrangørerne fraUBOT/Teatercentrumbesluttet at indføre nyetidsrammer for refusi-onsgodkendte forestil-linger.

* Forestillinger SKALvære refusionsgodkend-te pr. 1. december detforegående år for atvære berettiget til delta-gelse i det følgende årsfestival.

Teatrene skal derforhuske at søge om refusi-onsgodkendelse hosKunststyrelsen/Refusi-onsudvalget senest 15.august året før deltagel-se i en festival, således

at en eventuel godken-delse foreligger pr. 1.november. Se mereunder www.kunststyrel-sen.dk

Dermed bortfalder tidli-gere praksis med atrefusionsgodkendelserpr. 1. marts også giveradgang til den følgendefestival i april.UBOT/TC vil dog laveen overgangsordning tilden kommende festival i2007, således at der vilvære mulighed for atgive dispensation i særli-ge tilfælde.Teatre, der ikke harmulighed for at søgerefusion pr. 15. august2006 til en planlagt pro-duktion i sæson 2006-07bedes straks og senest

5. juni kontakte Teater-centrum, som ud fra envurdering af behovet fordispensationer vil tilret-telægge den mest fleksi-ble overgangsordning.

Ansøgningsfristen fordeltagelse i Festival2007 i Viborg 15.-22.april 2007 er 1. decem-ber 2006. Kun refusi-onsgodkendte forestil-linger kan deltage påfestivalen.

Refusionsudvalget afhol-der sine næste showca-ses i Københavnsområ-det: 30. september-1.oktober og i Horsens: 7.-8. oktober. Yderligereoplysninger og ansøg-ningsskema påwww.kunststyrelsen.dk

NYE REGLER FOR DELTAGELSE I APRIL-FESTIVALENde i løbet af maj-juni, hvordet er tanken at få nedsatsmå, effektive fokusgrup-per rundt omkring i landet.De skal så komme medgode ideer og input tiludviklingen af fremtidigefestivaler.

En af de svære opgaverfor formidlerne ligger imid-lertid i helt eget regi – nem-lig at få nye folk på banen.

Hvilket formanden forBørneTeaterSammenslut-ningen, Henrik Køhler, ikkeundlod at gøre opmærksompå under sin ‘velkomst’ tilformidlerne op til weeken-dens amokløb.

Han priste de fremmødtegesandter og deres arbejdefor børnene og teaterkultu-ren i en tid, hvor der er såstor konkurrence fra man-ge andre medier, compute-re, film osv., men efterlysteogså en ny generation afformidlere, al den stund atde fleste teaterformidlere –

i hvert fald på festivalerne –efterhånden er nået godt opi 50’erne og 60’erne.

Og selv ildsjæle holder joikke evigt. Selvom mangeaf dem givet vil møde fremtil næste festival i Viborg,der fra 15.-22. april 2007 fyl-des op med børneteater.

***

Fotografen Svend Erik Sok-kelund (SES) og festivalensinformationsmedarbejder,Søren Kløft (SK), gik løs påfestivalen med hver dereskamera. Her er nogle afderes mange indtryk.

Også Børneteateravisensanmelderkorps var på plet-ten, og på de næste sideranmeldes 16 forestillingerfra gamle og nye børneteat-re. De føjer sig til de 36 affestivalens forestillinger,der tidligere er blevetanmeldt i BTA. I næstenummer til september føl-ger flere...

Træt mand i sekretaria-tet – det er hårdt at lavefestival. Foto: SK

6 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn NR. 137 · MAJ 2006

Teater: Tonefald. Inspireretaf Alessando Bariccosroman ‘Uden Blod’. Instruk-tion: Jacques Matthiessen.Scenografi: Gitte Baastrup.Konsulent: Lisa Becker. Med-virkende: Claus Carlsen ogHans Rønne. Aldersgruppe:fra 14 år og op. Set maj2006. Med på Festival2006.www.teatret.dk

Tre mænd myrder enanden mand. En doktor,som de beskylder for at

være ansvarlig for nogetsom er sket på et hospitalunder en krig, der nu erslut. Lægens datter Ninaoverværer det brutale mordfra sit skjul under gulvet.En af de tre gerningsmænd,Tito, opdager Nina, menundlader at skyde hende.Som voksen opsøger NinaTito, som i virkelighedenhedder Pedro Cantos. Detager sammen hen på ethotalværelse. Deres kroppemødes i et sanseligt sensu-elt møde. Det antydes at detnok bliver Pedros sidstenat, men samtidig faderstykket ud med replikken:‘Nina lænede panden modPedro Cantos’ ryg. Lukke-de øjnene og faldt i søvn’.

Udover det at en gammelmand på et udsultet øg fin-der Nina ved farens ned-brændte hus og tager hen-de med sig, får vi ikkemeget andet at vide i Teat-rets nye forestilling, ‘Tone-fald’. Direkte og via ord,

rettere sagt. For forestillin-gen er sprængfyldt med detsom titlen antyder: Medmaleri, musik og tekstfrag-menter antyder den stem-ninger. Hvert et pensel-strøg, som Hans Rønnepåfører dobbeltstaffelietsflader, fortæller fragmenteraf Ninas historie. Og hveren tone som Claus Carlsenopfindsomt skævt vrider udaf det frontløste klaver,gamle knive og klokkeklin-gende trommeslag, indram-mer og skaber de mentalerum og fysiske rammer forNinas skæbnefortælling.

Fascinerende uvishedTeatret sætter m.a.o. publi-kum på arbejde. Med ord-rette og oftest fra selveromanen oplæste passagervokser der langsomt i sam-spil med de sorte og hvidemalingsstreger og desæregne kompositioner ethemmelighedsfyldt dramafrem om en pige, der somvoksen opsøger den enesteoverlevne gerningsmand,Tito for at? Ja for hvad? Deter netop det som er detfascinerende: For vi fåraldrig at vide om hendesærinde er hævn eller forso-ning – eller måske beggedele? Uvisheden, tvivlen ogdet gådefyldte fascinerer.

Ligesom stykkets form.Det så super-minimalistiskat kunne skabe så stor enfortælling. ‘Tonefald’ ersom et uopløseligt kemikali-um på bunden af en destilla-

tionskolbe. Som bundfaldeti en overmættet opløsning.Som aske fra et bål. Bestan-dig og eviggyldig. En alvor-lig og universel substansmed glimt af humor, somnår Hans Rønne skifter rol-le ved at placere en ny typepensel eller malerrulleunder næsen. En tekst medsmukke gentagelser, sombeskrivelsen af den krops-stilling Nina lægger sig iunder gulvet den skæbne-svangre drabsdag og somhun siden genfinder sigselv i som voksen i sengenved siden af Pedro. En hel-hed med betagende koblin-ger, som når vi i erindrin-gen genser det overmaledemaleri af huset og træet davi hører at det er brændtned, og siden ser flammer-ne for os men nu genspejleti det røde lys fra et glimten-de neonskilt som hængerudenfor hotelværelset hvorNina og Pedro forenes.

Billedsammenstødenegiver spændingsfyldte’stød’, fordi der ud af demvokser poesi. Så hvad viikke får af fuldstændighedvia lange konkrete udred-ninger, får vi til gengæld ibilleder og stemninger somfascinerende kalder på atblive bundet sammen ogsom uden tvivl – med min-dre man nægter at ladeintuition styre frem for rati-onel tænkning – fæstner sigi erindringen som både san-seligt smukke og essens-sigende.

Kirsten Dahl

Teater 2 Tusind: MorfarsParadis. Forfatter: PeterSeligmann. Komponist:Anette Gøl. Forestillingener lavet af: CathrinePoher, Lene Vestergaard,Poul Plejdrup og PeterSeligmann. Medvirkende:Anette Gøl og Peter Selig-mann. Aldersgruppe: 5-9år. Set april 2006.www.2tusind.dk

Når han griner, kanman se på maven, atMorfar er inden i!

Der er plads nok, selvomhan er tynd. Manden pågulvet demonstrerer,hvordan et menneske,man holder af, kan flytterundt og give sig til ken-de i hele ens krop.

Det gør han med enintens, vidtløftig spillestil,der afslører, at ikke blotMorfar, men også PeterSeligmann rumstererinden i Rasmus. Navnetgætter man på er til ærefor en sød knægt, der frastarten indvilliger i atoptræde som hjælper forat få erindringerne om‘Morfars Paradis’ på sce-nen.

Det går strygende. Desidste detaljer i den højtopstablede, ret abstraktescenografi bringes påplads. Øverst knejser densmukke, klassiske harpe,der i Anette Gøls kyndi-ge hænder leverer tem-pofyldt, effektfuld musiktil skuespillet.

Hverdagslivets sysler,

som det tog sig ud i1950’erne, får med PeterSeligman og Anette Gølsom gæve bedsteforæl-dre og et væld af forkla-ringer hæftet på tid ogplads i forstillingen. Der-med lægges en fin, menlovlig langtrukken bundunder den humoristiskeforestilling, der tilsynela-dende er enkel og ligetilat forstå. Men som i rea-liteten byder på storespørgsmål om tro, skyldog tilgivelse, som Teater2 Tusind elegant harvævet sammen til enunderholdende helhed.

I dag er manden vednavn Rasmus voksen ogmindes det trygge sam-vær mellem mellem Mor-far og barnebarn. Menisær dengang, deresdybe tillidsforhold heltuventet kom i farezonen.

En livslang drøm

En pæregren knækkede,og selvom det var etuheld, var det utilgive-ligt. Morfar var så stolt afgrenen, som var podet pådet valnøddetræ, der varbegyndelsen til hans jor-diske paradis. Derfor vardet ikke kun en tilfældigpæregren, men heleMorfars livslange drømog vision om tilværelsen,der var faldet til jorden.Og derfor var vreden såstor, at manden stadighusker drengens – næp-pe helt grundløse – angstfor følgerne. Forgævesgennemtænker drengen

febrilsk alle mulighederfor at stikke en løgn ogredde sig ud af suppeda-sen. Diverse guder bliverogså anråbt. Mormorskristne og Morfars nordi-ske og hvem der ellersfaldt for, før islam ogbuddhisme blev introdu-ceret. Morfar troede påalt muligt – også på Mor-mor.

Men intet virker. I ste-det skyder Rasmus skyl-den for den brækkedepæregren på sure-Lar-sen, naboen der altid erså gnaven. Selv prøverhan til sidst med et flugt-forsøg ud i vandhullet afskræk for den straf, haner sikker på venter ham.

Så slemt går det ikke,for Mormor bliver godtgal skralden over, at hen-des barnebarn skal følesig så bange, at hanprøver at gemme sig i etvandhul. Rasmus bliverhentet hjem igen og bli-ver tørret og forkælet afMormor, Morfar får enskideballe! Så på denmindre højtflyvendeMormors kraftige anbe-faling beslutter han sigfor at tilgive Rasmusuheldet med pæregre-nen.

Til gengæld finderMorfar hurtigt ud af attrøste sig med store pla-ner for et nyt projekt tilsit paradis. Og så er detMormors tur til at løftebrynene!

Randi K. Pedersen

Gode minder

ANMELDELSE

ANMELDELSE

Sansebaseret pensel-epos

Svære pensel-strøg og særmusik forvend-les til teater.Foto: Teatret

Teatret sætter publikum på arbejde med billeder ogstemninger i særegen forestilling

Mormor ved lige, hvordan man skal håndtere Morfar. Anette Gøl og PeterSeligmann i ‘Morfars Paradis’. Foto: Palle Berg

I hjertevarm og vidtløftig stil vises publikum rundti Morfars Paradis, der rummer både sorg og glæde

7BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 137 · MAJ 2006

ANMELDELSE

Egnsteatret Masken: Marie –en lidenskabelig historie.Dramatiker: Lærke Sander-hoff. Iscenesættelse: SolveigWeinkouff. Scenografi: Lis-beth Burian. Medvirkende:Marita Dalsgaard, SørenThomsen og StanislavSevcik. Aldersgruppe: Fra 14år og op. Set april 2006.www.masken.dk

Sikke et liv og sikke enkærlighed! Men ingen‘Marie’ uden en overbevi-

sende god skuespiller i denhundesvære rolle som MarieGrubbe.

Det er hende, der skalsandsynliggøre, hvordanMarie igennem et halvtårhundrede fastholdt sin glø-dende, sanseligetiltræknings-kraft og selvsikre integritet.Hende, der skal give denspændende og drønkulørte,historiske beretning om enadelsfrøkens opstigning ogfald, dramatisk liv og trovær-dighed.

Det kan Marita Dalsgaard.Bistået af gode medspillereog skiftende scenebilleder ilandlig 1700-tals-stil skaberhun et storslået portræt af enkarismatisk kvinde. Hvisovervældende, mentale

råstyrke og kolossale livsap-petit slår benene væk underenhver, der kommer i hen-des nærhed. Inklusive nuti-dens publikum og en megetung Ludvig Holberg, derspilles af en vims og vaks lil-

le Stanislav Sevcik over forMarita Dalsgaards høje,smukke og smækre Marie.

For det er Holberg, dermed blussende kinder er pen-nefører for Maries version afsit livs historie. Og det erham, som med komisk mod-vilje må optræde som stand-infor adskillige af dem, hunmøder undervejs.

Allerede ved ankomsten tilBorrehuset ved Grønsund flården bomstærke færgekonehåndfast tøjet af den uskyldi-ge ungersvend – der er pest iKøbenhavn. Hvilket med isce-nesættelsen robuste humorbringer ham helt fra koncep-terne. Men Holberg ser ogsåstraks muligheden for at beta-le gælden til sin udgiver, somhan skylder et manuskript.

Medrivende

Flere store forfattere har for-tolket Maries skæbne, somdet har passet dem. Nu, da

lejlighed byder sig, vil hunfortælle, hvad der virkeligskete, og Holberg slugerhvert ord. Men som denskarpe iagttager, han er,gennemskuer han også hur-tigt, at Marie i mere end én

forstand er en dreven for-førerske, som vælger sin for-tid med omhu.

Udefra bedømmes – og for-dømmes – Marie Grubbesliv som en total, social der-oute præget af skandaler.Fra det fornemme ægte-skab med højadelige Gyl-denløve, over endnu etpåtvungent ægteskab og tilårtiers, lidenskabeligekærlighed til den langtyngre Søren. Ladefogedenpå Falster,der

dødeifængs-let. Men på deindre linjer er det ligeomvendt.

De bratte skift i status oglivsbetingelser spilles over-bevisende som logiske kon-sekvenser af den handel-kraftige Maries bevidstevalg og oprør mod sit

miljø. Hver ny udfordring eret trin op ad stigen for kvin-den, der trods omkostnin-gerne satte frihed og ret-ten til at være sig selv overalt andet. Det gælderogså i det tætte for-hold til faderen

Erik Grubbe påTjele, som i

Søren Thom-sens udga-ve er en

kær,

om ikke særlig fornembrumlebasse – ofte på fort-vivlelsens rand over datte-rens eskapader.

Egnsteatret Maskens‘Marie’ en medrivende ogmorsomt, moderne teatermed et kig over skulderen tilden klassiske, danske Hol-

bergtradition. Detslagfærdigemanuskripthar digtet

videre pået auten-

tiskmøde

i 1711mellem

den 68-åri-ge Marie

Grubbe ogLudvig Holberg på

flugt for pesten. Men det erde medvirkende, som gørden gamle historie ung ogvedkommende, fordi de tør– og kan – spille ud i denstore stil på Maskens lille

intimscene.

Randi K. Peder-

sen

Teater Hund: Sig vov til dinangst. Tekst og instruktion:Methe Bendix. Koreografi:Jacob Stage. Scenografi:Jacob Langaa-Sennek. Kostu-mer: Thomas Winkler. Med-virkende: Anne Dalsgaard,Andersen Budde Christensenog David Rousing. Alders-gruppe: 4-10 år. Set april2006. Med på Festival 2006.www.teaterhund.dk.

Voksne har det med atbekymre sig om børn.Og voksne har det ikke

mindst med at bekymre sigom, at børn skal få de sam-me problemer som demselv.

Det er den slags bekym-ring, som Teater Hund harskabt en forestilling over.‘Sig vov til din angst’ hed-der forestillingen, og den ertydeligvis ment som enopbyggelig trøst til dem,der er bange. ’Et MOD-show’ står der på plakaten,og moralen er noget med,at det er modigt at turdesige, at der er noget, manikke tør...

Det komiske er altså bare,at mange af de 4-10 årige imålgruppen ikke aner, hvadbegrebet ’angst’ er for

noget. Det er jo ikke lige-frem et børneord. De småselv er egentlig kun ’bange’for noget helt konkret. Atvære bange tager skuespil-lerne selvfølgelig også fat i– de er såmænd bange for

alt fra edderkopper til tor-denvejr – men de tagermest fat i angsten som enhæmmende faktor. Og herhandler forestillingen sånok mere om de voksneend om ungerne.

Methe Bendix har bådeskrevet og instrueret fore-stillingen. Og vuf, jo, denstinker befriende af TeaterHunds barokke humor. Herer det surrealistiske blevettil det almindelige – og ver-den er skrumpet ind til enuoverstigelig angstsøjle afhvide klodser, der tårnersig op som et uindtageligt,men aldeles dragende lege-stativstårn – muntert desig-net af Jacob Langaa-Sennek.Her opstår så alle forestillin-gens gakke og bidske ind-fald, som tvinger de tre sku-espillere rundt i en bjæffen-de bjergklatring for vildevovser. Og Jacob Stage fra

Mute Comp har frempifteten dynamisk og samtidigdrømmeagtig koreografi,hvor skuespillerne klyngersig til angsttårnet i labra-dor-balancer under deresoverdrevne, sorte parykker,

der får dem til at ligne Tin-tin på jagt efter Terry. Alt eri hvert fald herligt sort-hvidt og med en krølle.Antagelig lige som angsten.

Snigløberblikke

Alligevel blafrer selvsammeangst som en lovlig tyndhistorietråd i forestillingen.Der er simpelthen for lidtfremdrift i dramaturgien.Måske fordi angsten i sigselv er blevet til hovedper-son i forestillingen i stedetfor de tre personer og deresroller, der er henvist til atvære abstrakte og symbol-ske – uanset om de er ang-stens udfordrere eller ang-stens svedere.

Skuespillerne sparkerimidlertid angstkalorier af iturbotempo. Og de klatrerklippevante omkring på sce-nografiens sammenlimede

kasser, der hele tiden truermed at tippe, så alle er i farefor at skvatte ned og slå sig.Mandemod skal der tydelig-vis til for at deltage i denneforestilling – og en smidigrygrad; og uheldigvis komskuespilleren Olaf Højgaardud for en skade under fore-stillingen.

Skuespilleren Anders Bud-de Christensen har imidler-tid overtaget hans angstrol-le, og han skaber et legendeangstportræt med drevendynamik og gode snigløber-blikke. Og David Rousingspiller drengen, der er mere

end villig til at fortælle omalt det, han er bange for –damer, ikke mindst! – oghan giver rollen en masserå drengecharme og ogsåvarm overbærenhed heltude fra de brede skuldre.

Kvinden mellem demænd, Anne Dalsgaard,spiller til gengæld på helesit overjegsregister i rollensom den fornuftige og ratio-nelle voksne – hun er såbange, at hun slet ikke tørsige, at hun er det. Og AnneDalsgaard kan kunsten atpresse angsten ned i enenkelt ankel – og ryste lige

akkurat dér – indtil hun fårmulighed for regulært atdanse angsten væk... Det ermuntert og mærkbartkropsteater, som også duerfor de fire-årige.

I Teater Hunds forestilling‘Æblet og ormen’ fra 2005var det de voksnes tids-stress, der var i fokus –oplevet gennem børnenesøjne og med vanvittige vok-senforvrængninger såsomf.eks. et babysittende onkel-par med rotteører. Og stresshar tydeligvis været et bed-re parodi-emne end angst.

Men ryst nu bare fjeldreg-nen af den våde pels ogkom videre. Anmelderengiver gerne en håndfuldhundekiks for den gode vil-je – og den potesikre tango.

Anne Middelboe Christensen

Voksenverdenens uforståe-lighed skaber igen dengroteske æstetik hos Tea-ter Hund. David Rousing,og Anne Dalsgaard er herpå plads på forestillingensangsttårn – sammen OlafHøjgaard, der dog sidenmåtte udgå af forestillingenpga. en skade – og som ererstattet af Anders BuddeChristensen. Foto: Bix

Hvad nu hvis jeg slet ikke er bange?

Teater Hund får en håndfuld hundekiks for den gode vilje i sin

opbyggelige teaterbjæffen om angst

Egnsteatret Masken var på hjem-mebane ved Festival 2006, hvor

man diverterede med forestillingen‘Marie’ – her er Marita Dalsgaard og

Stanislav Sevcik i lidenskabelig clinch.Foto: Peter Nielsen

Glødende historieskrivningANMELDELSE

Historien om Marie Grubbe bliver moderne, medrivende teater

Ishøj Teater: Trolden ogprinsessen. Tekst: Jytte Lyng-birk. Instruktion og sceno-grafi: Bjørn Lyngbirk. Med-virkende: Peter Gregersen.Aldersgruppe: 2-5 år. Set iapril 2006. www.ishojtea-ter.dk

Skal vi begynde?« spørgermanden venligt. »Skal vislukke lyset?«

Og de små indvilger høj-lydt i at foretage det drasti-ske skridt ind i mørket. ForIshøj Teater har specialise-ret sig i at lave teaterfore-stillinger for de allermind-ste. De fleste tilskuere bli-ver kørt i busser til Ishøj –og altid kommer de hjemmed en lille bog i Pixibog-format. Oplevelsen skal sid-de i børnene længe. Sidsteår blev det til 58.000 børn,der fik fornøjelsen – ifølgeteatrets hjemmeside erIshøj Teater Danmarksmest besøgte teater.

I forestillingen ‘Troldenog prinsessen’ bliver ople-

velsen til et eventyr med enhel masse genveje. Og side-historier. Og ekstrapåfund.Og fyld. Men hele tidenmed den hyggelige stemmesom guide ind i eventyrsko-ven. Denne eventyrforestil-ling er en historie om entrold, der først bliver rigtiglykkelig, når han kan bliveforvandlet til et rigtigt men-neske uden hale og ører.Sådan en gammeldags,romantisk omgang troldera-

cisme for letpåvirkelige bør-nehaveunger.

Forestillingen er dukkete-ater med skuespillerenPeter Gregersen som imø-dekommende og synlig for-tæller, nydeligt-diskret ihvid skjorte og sorte buk-ser – og gråt hår.

Dukkerne er til gengældlidt ynkelige, sådan noglegængse, bløde stofdukkermed træsko og lidt krøllet

hår. Hvis man ikke lige fikat vide, hvem der var men-neske, og hvem der vartrold, var det godt nok ikkesådan lige til at se det. Kunørerne er der til forskel.Selv den bryske kong Troldser nøjagtig ud som deandre.

»Hov, hov,« ville kongTrold vel så sige.

»Standarddukken er enopbyggelig pointe i sig selv.Den handler om, at vi alle

sammen er ens, når detkommer til stykket.«

»Men hov selv,« måanmelderen så protestere.

»Det kunne da sagtensvære en pointe, at dukke-føreren fremtolkede vildtforskellige personlighederud af samme slags dukke.Men det var ikke det, derskete. Her var ingen andendukkefører-metode end detgamle godnathistorie-trick

med at holde dukkerne omlivet og lade træskoene kla-pre fra side til side. Magi ogpustenliv blev det altså ikketil i det her eventyr.«

Med i alle detaljerMen tilbage til forestillin-gen: Her er ungerne glade.Og vi er da også rigtig nokmed i alle detaljer, når prin-sessen løber ud i skovenhelt alene midt om natten.Eller som manden siger:»Og det var blevet mørkt.«

At der så stadig er heltlyst i den lille kasse, hvorprinsessen er placeret,lader børnene sig ikke for-styrre af. De er jo selv vanttil at lege nat i solskinsvejr.

Og indrømmet: Scenogra-fien er skøn. Den er i hvertfald det nærmeste, mankommer en prinsesseudga-ve af en Montana-væg. Herer de firkantede skabe pak-ket ind i lilla glimmerstof,og bag hver låge gemmersig en ny scene – en skov,et kammer, en sal. Det erfuldstændig som i gammel-dags papirdukketeater; endekoration for hver stan-

dardscene. Og da vi kom-mer til kongens riddersal,skal alle danse. Ikke baredukkerne, men også os til-skuere, som manden raskhundser op af sæderne. Og

så skal vi neje og bukke tilhinanden, og vi skal danseskridt og dreje rundt. Ogbørnene nyder det. Desu-den kalder han dem for’troldeunger’, så interaktio-nen bliver endnu tydeligere.Glimrende.

Men historien er lang. Ihvert fald en søfruescenefor lang. Og nogle uinspire-rede sange for lang. Dergår også lovlig meget kri-stendom og kors-om-halsenog andre dramaturgiskeundvigemanøvrer i histori-en – og lovlig meget sand-hedspræken. Trolderacismeer en tvivlsom ting... Menhele tiden fortæller PeterGregersen med blød stem-me og smilende øjne. Ogbørnene smiler tilbage,næsten hele tiden.

Så selvfølgelig levede dealdeles lykkeligt til deresdages ende, prinsessen ogden forvandlede trold. Ogdet gør børnene garanteretogså efter at have set IshøjTeater.

Anne Middelboe Christensen

dóttir tindrer af barnliguskyld og uknækkelig liv-slyst som pigen, der af sinkejserlige far (som er ved attabe krigen mod den ondekrigsherre Sato) bringes iskjul i et tempel på Huji NoYama-bjerget. Og Stormspiller med graciøse zen-bevægelser den gamle ene-boer Endo, som finder ogtager pigen til sig, kalderhende Nikio, og opdragerhende som en dreng.

Understøttende scenografiIndledningsvis skal spiller-ne lige luge ud i nogle atti-

tuder af overspil, som gørspillet lidt anspændt. Menhurtigt suges vi med deres

værdighedsranke ogydmygt bukkende rollege-staltninger ind i et universaf alt det Nikio skal lære,finde ud af, blive god til, oggennemføre. En ’lære sigselv og livet at kende’-pro-ces som er spændende atfølge, fordi den er båret afen Østens selvbeherskel-sens livsfilosofi, som manertil eftertanke i vores hektisk

vesten. En livsvisdom somsiger, at (sværdets) kamp eren kunst, man kun lærer

gennem tålmodig træning,hvor man skal tømme sigselv for tanker og følelser.Man må ikke være styret afraseri og had, for i det lig-ger et nederlag, der kan slådig ihjel som menneske. Ogen visdom om, at krig ikkeer til for at slå ihjel, men tilfor at vinde retfærdighed ogrespekt. Akkurat som Nikioi den afsluttende fægte-

kamp mod Sato vælger ikkeat dræbe ham, men i stedetbetvinger ham med detkønsfremhævende freds-budskab: ‘Krig og ondskabmå stoppe her. Sig at denmægtige Sato blev besejretaf en pige’.

Den eksistentialistiskefilosofi understøttes fint afden enkle scenografi: EnJapan-bolig, hvis skydedørei rispapir, rislende vand ogsvajende bambus, underti-den overmales af video-pro-jekterede billeder af bjerge,krigere til hest m.m.

Filosofien spidser til i høj-depunktsscener. Udover ifægtekampen med Sato, fx i

scenen, hvor Nikio snupperEndos sværd og føler, at detkalder på hende. I scenen,hvor hun møder sin farsgenfærd. Hvor hun trænerkunsten at spise med pinde.Og scenen hvor hun opda-ger at hun både er pige ogkejserdatter.

Forestillingen er lige såmeget for piger som fordrenge. Ikke kun fordi denslår en stærk streg underhunkønnets kraft, men ogsåpå grund af spilenergien,som skønt forener feminincharme med maskulinråstyrke-power.

Kirsten Dahl

Trolderier med blød stemme

Pigepower og selvbeherskelse

Peter Gregersen medprinsesser, trolde og tab-leauer i Ishøjs nye omrej-sende forestilling. Foto: Ishøj Teater

TitelpersonenNikio i Stefania

Ómarsdóttirsudgave. Foto:

Lisbeth Holten

Ishøj Teater slås med både dramaturgi og trolderacisme. Men scenografien er skøn og nærmest en prinsesseudgave

af en Montana-væg – i glimmerlilla

Børneteatret: Nikio og denstore samurai. Manus:Jesper B. Karlsen. Instrukti-on: Malte Claudio Lind.Scenografi: Thomas Bek.Lyddesign: Kim EduardJensen. Computer-animati-on: Michael Bing. Medvir-kende: Stefanía Omarsdót-tir, Poul Storm og MortenHansen. Aldersgruppe: 6-12år. Set april 2006.kime@jensen.mail.dk

En pige vokser op somdreng og uden kend-skab, til hvor hun stam-

mer fra. En dag bliver hunklar over begge dele, og detmedfører at hun besluttersig for at hævne drabet påsin far. Det lyder da af stortdrama, ikke? At pigen tilligeer Kejserdatter, sværdethun hævner med et helligtvåben, en gudegave, et sam-uraisværd, og at begivenhe-derne er henlagt til et bjerg-rigt rige i østen for mangeår siden, gør blot storhe-den større.

Børneteatrets ‘Nikio ogden store samurai’ er enelementær set spændende,klassisk skåret udviklings-historie, skrevet af JesperB. Karlsen. Og det er denopsætning, som Zangen-bergs Teater i 2004 vandten Reumert for som ÅretsBørneteaterforestilling.

Instruktør og scenografer bibeholdt. Ændringerneer på spillersiden, hvor hol-det nu består af StefaníaÓmarsdóttir og Poul Stormi de store roller, som despiller med fin udstrålingog intens energi. Ómars-

Masser af spilenergi i Børneteatrets adopterede Reumert-prisvinder

ANMELDELSE

ANMELDELSE

8 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn NR. 137 · MAJ 2006

Teatergruppen Batida: Spaghetti. Forfat-ter og instruktør: Søren Ovesen. Sceno-graf: Annika Nilsson (NB tvivl om derskal e i Nilsson jf LimfjordsteatretsUndreland). Kostumer: Gry Hesbjerg.Komponister: Batida og Nina Foss. Med-virkende: Claus Hjelm, Simon Holm ogMaria Sonne. Aldersgruppe: 3-8 år. Setapril 2006.www.batida.dk

Mit hjerte slår badutspring med for-standen, og vi to vi danser medhinanden’, synger to alenlange,

kedeligt-klædte spaghetti-kokke, Augustog Benjamin, midt i det kaos af spredtkøkkengrej og væltede møbler, som enlille rund rødhåret og meget sultenpige, Tut, har forårsaget.

Lige før kokkene råber ‘YT!’ har Tutstukket en rød rose ind under deresnæser. Rosen sætter badutspringdanseni gang og får tillige et hav af blomster tilat springe op af kokkenes spaghettigry-de som tilmed bliver helt levende ogdanser med.

I Teatergruppen Batidas forestilling‘Spaghetti’ kolliderer det kedeligt kor-rekte liv med en farve- og humørfyldttilværelse. De to grå kokke repræsente-rer den triste tilgang med deres indæd-te bundethed til orden og nøje opskrifts-fulgt kogning af spaghetti. Mens den lil-le spilopmager Tut, der både rummermusik, forandringslyst og trylleri, erindbegrebet af glæde og livslyst.

Sammenstødet ender efter mange stra-badser i en stor lykkelig gastronomiskforening. Et møde, som siger at spag-hetti med ketchup er mumse-megetbedre end den bleghvide ret, som de tokokke længe ortodokst har bekendtesig til via ‘Den gode Gamle Spaghetti-bog’. Og i et træf som altså i mere over-ført forstand fortæller, at der skal festog farver på tilværelsen – ellers bliverden for kedelig.

Der er rigeligt med eksempler fra beg-ge verdener. Med replikken: ‘Man må

ikke lege med maden!’ irettesætterAugust flere gange Benjamin, når hanlader en kogt spaghetti dingle ud afmunden. Og han hundser med og domi-nerer Benjamin, så længe det er til hansegen fordel, og forsvarer sig med, at detstår i Spaghetti-bogen.

Fra klovnens univers

Heroverfor bringer Tut overraskelserog leg ind i det regelrette køkken. Hunvikler sig ind i en vældig historie medhunde, katte og krokodiller, når hunskal forklare, hvordan det gik til, at hunkom til at vælte alle deres køkkenting.En vrøvlehistorie som kokkene bådetager afstand fra og tiltrækkes af medden syngende kommentar: ‘Åh, uha da,da for galt!, Men hvad skete der mere?’. Hun kommenterer livsklogt deres fast-frosne livssyn med replikker som: ‘Indei noget, der er rundt, kan der godt værenoget, der er rødt’ og ‘Nogen gange kander godt være noget, som ikke står iDen Gode Gamle Spaghetti Bog, somalligevel er til’. Og frem for alt tryllerhun ting frem, som åbner de to kokkesøjne for at verden kan være andet enddet på forhånd fastlagte og kendte. Lan-ge røde sjippetovsspaghetti og små rødekugler, der siger sjove lyde og måskekan hoppe.

‘Spaghetti’ er ikke en entydig god fore-stilling. For eksempel er den noget tungog anstrengt i starten. Den vil værekomisk uden rigtig at være det. Dialo-gen – med og uden rim – er temmeliguinteressant og ret stiv. Og det hele vir-ker noget postuleret og stillestående.

Men efterhånden som Tut kommer påbanen og de alle tre begynder at spillepå deres instrumenter (trompet, trom-me, harmonika) og rytmer løs medspaghetti-trommestikker, bestik, flaskerog tallerkner, kommer der mere liv ogsjove situationer ind i forestillingen,som trækker på en humor og en under-fundighed, som hører klovnens universtil.

Kirsten Dahl

Halløj i køkkenet

Claus Hjelm, Simon Holm og Maria Sonne sættere blus på gryderne i ‘Spaghetti’. Foto: Ditte Valente

Der er musikalitet, humor og underfundighed i Batidas lidt tungstartende spaghetti-spas

ANMELDELSE

9BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 137 · MAJ 2006

Andersens Kuffert Teater:Konen i muddergrøften.Efter Brødrene Grimm. Isce-nesættelse, scenografi ogdukker: Henrik R. Andersen.Medvirkende: Henrik R.Andersen. Aldersgruppe: 5-10 år. Set april 2006.www.andersens-kuffert-tea-ter.com

Der er næppe tal på demange udgaver af‘Konen i muddergrøf-

ten’, som danske børneteat-re har sat på scenen i åre-nes løb. Brødrene Grimmsfarverige og grumme even-tyr er et af de mest popu-lære og har også inspirererAndersens Kuffert Teater.Det er der kommet enmorsom dukketeaterfore-stilling ud af, der bl. a.handler om at lære at sættepris på det nære og på vorenærmeste.

I det ydre gør teatretsopsætning af klassikerenom den griske kone oghendes nedtrampede tøffel-helt af en mand ikke nogetstørre væsen af sig. Tilgengæld giver dramatise-ringen historien en forfri-skende drejning, som gørforestillingen værd at se.Ved i højere grad at gørefiskeren til en person medsin helt egen dagsorden,forskyder iscenesættelsenvægten i eventyret. I stedetfor kun at fokusere på

eventyrets traditionelletema, grådig egoisme ogkynisme, rettes publikumsopmærksomhed mod altdet varme og dejlige i livet,der vælges fra, når guld ogmagt vælges til!

Konen er som altid enstrid madamme, der ragertil sig med arme og ben.Og selvom hun i kuffertte-atrets version kun er enmeget lille dukke, så erhun - påstår hendes mandfiskeren – lige så skrapsom store mennesker. Alli-gevel holder han vældigmeget af hende og suserrundt for at for at føje hen-de, selvom han hellere vilsidde i fred og ro og fiske.

Magtens sødme

En visuel fantasi bidragerpå sin egen måde til under-holdningen. Muddergrøftog fiskerhytte er flyttet oppå taget af det – mildt sagt -mærkværdige fartøj, fiske-ren har bygget. Masten eren kost, hvor hårene strit-ter rødt lige op i himlen, oghavvandet skvulper rundt ien skuffe, så fiskeren kanfange fisk til sin herligefiskesuppe. Et blåmaletklædeskab hører hellerikke til standardudstyret påen fiskerbåd, og Ilselill erlangt fra tilfreds. Hun vilhave et større hus – og enstøvsuger, og da fiskerenfanger en talende fisk, bli-ver der med ét mulighedfor at få ønsket opfyldt.

Først må hendes manddog lige bryde ‘snakkeko-den’, for hvordan kalderman på en fisk?! Og tilmedikke en rigtig fisk, men enfortryllet prins?. Det løsersig. Fiskeren finder entekst, der kan hjælpe, ogsøreme jo, op af bådens sty-rehus skyder et nyt, smuktstenhus. Hvilket sombekendt straks får konen tilat ønske sig et slot medudsigt og i næste hug bli-ver hun pave, men glem-mer desværre undervejsbåde mand og kærlighed.Og hvorfor egentlig nøjesmed pavemagt, hvis mankan blive Gud!

Ilselill er besat af magtenssødme. Og selvom hun nokhar glemt hvorfor, vil hunbestemme over alting – ogstjerne på himlen. Men dérgår – gudskelov – grænsenfor fiskens hjælpsomhed.Den er vokset i takt medhistorien og stirrer på osmed lysende, lidt skræm-mende øjne. Et blik, derikke ligefrem signalereroverbærenhed med et men-neske, der bærer sig sådumt og egoistisk ad.

Til sidst går det, som vived, gruelig galt, og Ilselillmå tåle de fatale følger afsit storhedsvanvid. Bedstsom konen tror sig på vejtil himlen, havner hun i ste-det efter en gigantisk flyve-tur i røg og damp igen igrøften.

Randi K. Pedersen

Gud eller kærlighed

Vasketøjet flyver for vinden på toppen af båden, hvor konens muddergrøft er flyttet op. Foto: Andersens Kuffertteater

Det populære eventyr om fiskerkonen i grøften har fået en forfriskende drejning

ANMELDELSE

10 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn NR. 137 · MAJ 2006

TeaterTasken: AbrahamsDøtre. Manuskript: LauraKamis Wrang, Karen Niel-sen og Lene Vestergård.Instruktion: LeneVestergård. Scenografi:TeaterTasken. Medvirken-de: Laura Kamis Wrang ogKaren Nielsen. Aldersgrup-pe: 12 år og op. Set i april2006. www.teatertasken.dk

Muhammed-tegninger-ne har spærret for såmeget og lukket

munden på så mange.Men inden for børneteat-rets verden er TeaterTa-sken ufortrødent fortsatmed at spille forestillingen‘Abrahams Døtre’ – enbrav forestilling om Biblenog Koranen.

De to forjættende bøgeroptræder helt bogstaveligti forestillingen; dog nu kunsom attrapper, fordi tidlige-re tilskuere er blevet stødtover at se dem kastetrundt som rekvisitter i enfiktion. Rammehandlingener to halvsøstre, dermødes for at sortere i fade-rens dødsbo. Og så er det,at de falder over hverderes bog, for den ene dat-ter er kristen, den andener muslim...

Idéen er glimrende, ogsåselv om dødsbo-idéen erforudsigelig, sådan fritefter H.C. Branners‘Søskende’. Men replikker-ne bærer præg af, at derikke står nogen uafhængigdramatiker bag – der erlangt mellem uforglemme-lige udsagn.

Men skuespillerne! Dekan næsten ikke ventemed at fortælle hver dereshistorie. Karen Nielsen

spiller den kristne og pligt-opfyldende datter medorden i flyttekasserne.Hendes afdøde far er nær-mest vokset til Gud – oghans forklaringer påBiblens historier er sande!Nielsen står tynd og sel-vudslettende i overalls ogmed pjevset, lyst hår rundtom et sammenbidt, forg-rædt ansigt. Men hendesstemme hungrer efter denvarme og tolerance, somsøsteren strutter af.

Mandeløjne på eventyrLaura Kamis Wrang erhendes totale modsætning.Hun er snakkende ogsms’ende og blidt over-bærende under det mørkehår, perfekt som enstewardessetype med let tilmascarasmil. Hun spillerden muslimske søster meden vidunderlig blødhed ogcharme – og med mandel-øjne, der lover eventyr –mens hun stolprer rundt iskinnende nylonstrømperog tvangstørklæde, altså iluftfartssilke, om halsen.

Det sjove er selvfølgeligat se disse vildt forskelligepiger spille sammen. Ikkemindst fordi de præstererså troværdigt et søsterspil,hvor selv de mindste irrita-tioner og fortrolighederafsløres af mundvige ogøjenlåg. De har kendt hin-anden altid, altid. Men dehar også misundt hinan-den altid, altid. For hvemvar det egentlig, at farbedst kunne lide? Og hvor-for fortalte far dem to for-skellige versioner af sin’yndlingshistorie’ om Abra-ham og Sara og elskerin-den Hagar?

Derfor er det også ærger-

ligt, at instruktøren LeneVestergård ikke har østmere ud af fantasien. Per-soninstruktionen virkernæsten fiktionsforskræk-ket – som en diffus teater-realisme, tvivlsomt velsig-net med dagligsdags krop-sklichéer.

Desuden er forestillingenubarmhjertigt blottet udenhverken scenografi ellermørkelægning. Hvis ikkeLaura Kamis Wrang havdebudt på figner inden fore-stillingen, hvordan skullevores fantasi så overhove-det have mærket Det Helli-ge Land? Hvorfor skal deto pigers ’flyvende tæppe’fra barndommens tusinderaf mellemøstlige eventyrvære det mest anonymeIKEA-kludetæppe overho-vedet? Og hvorfor i alver-den er der hverken musikeller lyssætning til disseBibel-beretninger?

Men selve sammenstillin-gen af Biblens historieover for Koranen er inter-essant – og TeaterTaskensnysgerrighed er prisvær-dig. Ikke mindst i skildrin-gen af begge religionerskuldsejlede kvindebilleder,både kvinden som hustruuden rettigheder og kvin-den som elskerinde udenrettigheder – og kvindensom slavinde medvoldtægtsofferstatus. Formanden er den livgivende,og Gud bestemmer, omder skal være liv. Basta. Såmå kvinderne bare læggekrop til. Og det gør såKaren Nielsen og LauraKamis Wrang. Oprigtigtog smukt, opofrende ogsmertefuldt. Og foruroli-gende aktuelt.

Anne Middelboe Christensen

Figner og fiktionsforskrækkelse

Team Teatret: Af en andenverden. Manuskript: RikkeBendsen. Iscenesættelse: BoLarsen. Scenografi: PiaMaanssen. Medvirkende:Anne Karina Nikolajsen ogClaudio Morales. Alders-gruppe: 8-12 år. Set april2006. www.teamteatret.dk

Survivå-å-år’ vræler Mar-tin begejstret ud i rum-met, hver gang det lyk-

kes ham at banke en mod-stander ned. Det gør det tit,for Martin er vild med com-puterspil, og han er god tildet. Han spiller på alle tideraf døgnet, er knapt indenfordøren og har smidt skoleta-sken, før der er gang itasterne og direkte adgangtil en helt anden verden.

I susende fart jagter com-puterspillets billeder hinan-den rundt på væggene iMartins værelse og gør dettil en del af et formidabelt,digitalt univers, han ubes-væreret træder ind og ud af.Ganske vist udkæmpes derkonstant drabelige kampepå liv og død, men alt erkendt og trygt og dejligtnemt at styre. Helt modsatden virkelige virkelighed,som Martin ikke er nær sågod til at tackle. Det ersvært at finde legekamme-rater, og selvom det lykkestil sidst, giver drengens kao-tiske hverdag rige mulighe-der for at diske op med engod portion satire.

I Team Teatrets skarpekomedie, ‘Af en anden ver-

den’, er det ikke mindstMartins mor, der står forskud. En tjekket, selvreali-serende damesild fra denkreative klasse, som under-streger vigtigheden af, at‘man (hun) må tage sig afen idé, mens man har den’.Hvilket desværre kan bety-de, at korte kommandoerom rene negle, gode spise-vaner og et ryddeligt værel-se bliver den daglige kon-takt mellem mor og søn.Hvorimod tidsrøvende akti-viteter som kærlig omsorgog opmærksomhed måkomme i anden række.

Ren panik

Martin, der spilles medoverbevisende, barnlig vita-litet af Claudio Morales, måheller ikke spille så megetcomputer, synes hans mor,skægt og rammende por-trætteret af Anne KarinaNikolajsen. Men hun mågodt forsvinde ind i sin lapt-op og cad-verden og overla-de pizzabestillingerne til sinsøn.

Martins mor køber sig fraansvar og nærvær, og endag kommer hun hjem meddet sidste nye spil, ‘LandetChatnik’. Til sønnens storefornøjelse lykkes det ham atlokke spillet fra moderen,selvom hans værelse ligneren ruin. Men begejstringenbliver først til forundring ogtil sidst til ren panik, da detviser sig, at figurerne i spil-let opfører sig højst mærk-værdigt. De digitale lege-kammerater holder sig ikkeinden for deres egne ram-

me, men myldrer støjendeog skrigende ud af skær-men og tonser rundt i hansværelse.

Skrækslagen hiver Martinsom en sidste udvej stikketud for at få de fæle folk til atforsvinde. Men en køn ogtemmelig krigerisk konge-datter ved navn Zulu er sta-dig hos ham, og hun errystende bange. Hjemme iChatnik pønser man på atslå hendes far Kongen ihjelog overtage magten i riget.Derofr må hun tilbage hur-tigst muligt, og det skalMartin hjælpe hende med!

Nemt bliver det ikke. Menved fælles hjælp når Zuluhjem i tide, og Martin – ogogså hans mor – bliver nog-le erfaringer rigere.

De finder ud af, at det ernoget særligt og herligt atvære sammen med rigtige,levende mennesker. Isærsin mor, men også med nyevenner. Noget der ikke kanerstattets af alverdensspændende computerspileller programmer. Og selv-om temaet enlig mor, der ermere optaget af sin trendykarriére end af sit barn,ikke er nyt, beskriver fore-stillingen det skægt oguden fordømmelse.

‘Af en anden verden’ er envelskrevet og visuelt flotforestilling, spillet i en stilog et tempo, der stensik-kert appellerer til spillevan-te computerbørn i superlig-aen.

Randi K. Pedersen

Digitale legekammerater

ANMELDELSE

ANMELDELSE

I en skarp og visuel flot komedie sætter Team Teatret computerspillene på scenen

Claudio Morales’ Martin er vild med computerspil, indtil Anne Karina Nikolajsensprinsesse Zulu træder ud af skærmen. Foto: TeamTeatret

TeaterTasken trodser Muhammed-krisen med en modig og kvindebevidst forestilling.

Lyshåret og kristen eller mørkøjet og muslim? Laura Kamis Wrang og KarenNielseni clinch lader modsætningerne mødes i ’Abrahams Døtre’. Foto: Tea-tertasken

11BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 137 · MAJ 2006

Meridiano Teatret: Genesis. For-fatter, instruktion, scenografi ogdukker: Giacomo Ravicchio.Marionetter og masker: Per Chri-stensen. Kostumer: Birte Henrik-sen. Komponist: Jérôme Baur.Guitararrangementer: Jesper FolkeOlsen. Oversættelse: Bent Holm.Medvirkende: Lars Begstrup, EliseMüller og Per Aagaard. Alders-gruppe: 5-11 år. Set april 2006.www.meridiano.dk

En forestilling om altingsbegyndelse. Mysteriet omlivets begyndelse og alle

væsners oprindelse. Det er nogetaf et projekt Meridiano Teatrethar sat sig for med den dækken-de titel ‘Genesis’.

Scenerummet, der møder en, ermørkt. Foran til venstre aner manen mandsstor rød stjernekikkert,i midten i et mørkt rektangulærthul står et mikroskop på en bord-flade, og forrest til højre sidderen musiker og spiller guitar.

Elise Müller lægger ud med atslå et æg ud i et glas, samtidigmed at hun fortæller, at der fin-des en gammel historie, somsiger at vores jord er kommet udaf et æg. Den ene halve skal blevtil det første bjerg. Den anden tilhimmelhvælvingen.

Mens hun fortæller videre, tryl-ler hun ægget ind i skallen igenved at ryste glasset. I baggrun-

den toner fem runde kloder frem.De svæver over hinanden, og for-bi dem passerer et stort æg.Ægget bliver større og større, ogdet bevæger sig frem mod denspilleflade, hvor der rundt omæggeskallen og en lille grenudspiller sig en kæde af billederpå væsner og liv.

Ud af den knækkede æggeskalhopper et lille kvastvæsen, to småsøheste, syv fisk med striber, enutrolig stor fisk, en rød slange, etmyresluger, en vaskebjørn, et in-sekt og flere til. Væsnerne defile-rer forbi, og det er deres form,farve og bevægelser vi har at for-holde os til. Ingen deciderethistorie. ‘Blot’ det utrolige i at dedukker op og tager sig ud som degør. Nogle meget løjerlige, andremere genkendelige.

Betagende dukkeføring

Så vælter et menneske ud overæggeskallens kant og vi følger ien ganske betagende dukke-føring dets langt fra lette arbejdemed at få sig rejst, lære at gå ogforstå at det nok kan hoppe ogbaske med armene, men ikke fly-ve. Bag mennesket projekteresbilleder op. Af skyer, skove ogfolk som padler af sted på en flod.Et kæmpe hav bølger frem ogdanner overgang til to skjold-dyrsom slås, for snart at blive snup-pet af en stor fugl, der oplever aten anden fugl hapser fangsten.Livet er kamp og overlevelse, for-

stås. En kriger med bue kommertil syne og en lille fjer lander påscenebordets smalle lysstribe.Siden knokler en fugl i en humo-ristisk passage med at få sit æg tilat blive i reden.

Livets gang er også urbanise-ring. Træer som fældes og blivertil byer. En bil som bliver til fem,der holder for rødt lys i en storby.

Som ofte i Meridianos forestil-linger er fokus på det visuelle. Påbilledmagi og tredimensionalitettilsat ganske få ord og stemnings-ledsagende musik.

Mod slutningen træder ElseMüller frem igen som fortæller.Nu med aftegningen af bykulis-sen i nattelys som baggrund.Hun funderer: ‘Hvem ved om derer liv på en anden planet?’ og sæt-ter så med etagenævnelse de tomandlige medvirkende og sigselv ind i bybilledets huse somhenholdsvis stjernekikkeren,musikeren og videnskabsman-den.

‘Genesis’ tegner en udvikling.Smukt og meditativt. Men for-løbet føles også noget tungt, ogundervejs måtte jeg spørge migselv: Hvad skal jeg med alle ind-trykkene? Synes billederne afmere end de er? Og mangler deralligevel ikke noget? Fx at detvisuelle sætter større refleksionerover livet i gang, end dem somumiddelbart er knyttet til deenkelte billeder?

Kirsten Dahl

Livets gang

Planetteatret: De 10.000 histori-er – en rablende dans med løgnog latin for de 5-10- årige. Koreo-grafi: Anne Katrine Kallmoes.Musik: Jørgen Teller. Scenografi:Lise Klitten. Lys: Frank Gustaf-son. Dramaturg: Nanna C.Rohweder. Medvirkende: KarenMargrethe Aunsholt og AndersSchlanbusch. Aldersgruppe: 5-10år (4-6 mere realistisk?). Set ijanuar 2006. Med på Festival2006. kallmoes@tiscali.dk

Efter Planetteatrets forestil-ling bliver det klart, hvad deto dansere har prøvet at ska-

be: En forestilling om børnsglæde ved at fortælle løgnehi-storier.

Undervejs er det imidlertidbegrænset med klarheden i ‘De10.000 historier’.. KoreografenAnne Katrine Kallmoes har tilsy-neladende hverken haft tilstræk-keligt med koreografisk materi-ale eller dramaturgisk spænds-tighed til at få forestillingen til athænge sammen i andet end entynd rammeløgnehistorie om envild racerbiltur.

Rigtig sjovt bliver det i hvertfald ikke. Her er ingen humor,der vælter ungerne ned af bæn-kene. Ingen alvor, der gør demstille. Ingen originalitet, der fårdem til at spærre øjnene op.Bare lidt af hvert, der får unger-ne til at smålarme hele vejengennem forestillingen. Bare10.000 ting for meget.

Plottet kunne ellers være sjovtnok: En dreng og en pige (altsåen voksen mand og en voksendame) fortæller røverhistorierfor hinanden, og de skiftes til atleve med i hinandens drømme-verdener. Deres rekvisitterspringer ikke ale-ne ud af deresfantasi, men ogsåfra en kæmpestorkuffert med børne-havebørns yndlings-legetøj: Den fjernsty-rede racerbil, lægesæt-tet, legetøjsdyrene,sørøverkloen - og tygge-gummi for resten. Drøm-men om at kunne blæseden allerstørste tyg-gegummiboble...

Standardtrin

Desværre harKallmoes ikkeformået atknytte kor-eografientil legetøjet, så der koreografiskopstår nye forbindelser mellemtingene og kroppen. Næ, diver-se pligtafliringer af standardtrinog ståen-på-hænder afslører højst, at ingen af de medvirken-de er i topform. Øv. Replikdikti-onen er heller ikke ligefremovervældende. Dobbelt-øv. Så er

der kun skuespillets handlingtilbage, og den er altså skitseag-tig og metatung – og spænd-ingsusikker.

Måske er det derfor, at unger-ne forsøger at overtage forestil-lingen. Det virker i hvert fald,som om de ræsonnerer, at såkan de jo lige så godt selv væremed. De er bedre til at spille’børn’ end de voksne, ser de udtil at mene. Dette er selvfølgeligen beundringsværdig ’interaktiv’effekt, men kunstnerisk overbe-visende er det altså ikke.

Da manden drikker af nogetsæbeboblevand, råber ungerneaf ham – de ved jo godt, at détmå man ikke, for så får manondt i maven. ‘Du er fjollet!’ fårhan at vide. Men det er de beg-ge to. For dette her er hverkenfugl eller fisk – det er Barbie ogBionicle på en hovedløs dag.Men det er godt ment.

Så kommer det endelig, højde-punktet. Cowboydrømmen svul-mer op, og et par cowboybukserbliver til topersonerstøj med treben! Anders Schlanbuschs stoltemacho lokker Karen MargretheAunsholts tyggegummitøs medned i sine jeans, og så går de todansere ellers rundt som et tre-benet praledyr. Her opstår fak-tisk nogle groteske, akrobatiskesituationer, som er lige ved atgøre forestillingen interessant...Men så: BANG! En alt for vold-som skudepisode afliver bådebussemænd og cowboydrømme– og så er det slut med det hele,også med tyggegummityggeriet.

Bagefter kan tilskueren såogså fundere over, hvorfor fore-stillingen kaldes en dansefore-stilling, når ingen bevægelsesse-kvenser lader til at vare længereend 30 sekunder. Set i forhold tildet øvrige børneteaterrepertoi-re har denne forestilling i hvert

fald svært ved at skille sigud som danseteater, fordimeget børneteater er så

langt fremme rentfysisk.

Næh. Hvis de hav-de hop-

pet påtun-

gen, såhavdedetaltså

væretnoget

andet. Men såhavde de jo noktabt tyggegummi-

et – og så havdeungerne råbt ad

dem...

Anne MiddelboeChristensen

Trægt tyggegummi ‘De 10.000 ting’ er hverken fugl eller fisk – deter Barbie og Bionicle på en hovedløs dag. Menforestillingens løgnehistorier er velmente

Anders Schlan-busch og KarenMargrethe Aunsholtsom trebenet prale-dyr. Foto: ThereseEttrup Bille

Meridiano har lavet en smuk og meditativ forestillingover altings begyndelse

Der er meditativ poesi over Meridianosdukkeforestilling om intet mindre end

verdens skabelse. Foto: Meridiano.

ANMELDELSE

ANMELDELSE

Dukkefører på dupperne

Frisk og nyopsat byder ‘Slå højt på tromme’på gensynet med en betagende klassiker

Ole Barkentin har med held taget Paraplyteatrets klas-siker op igen

12 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn MAJ 2006

Barkentins Teater: Slå højtpå tromme. Idé, tekst ogdukker: Ray Nusselein.Bearbejdelse og medvirken-de: Ole Barkentin Lauri-tzen. Aldersgruppe: 4-8 år.Set april 2006. www.bar-kentins-teater.dk

Heldigvis spinger ingenstørre ændringer iøjnene. Buum! siger

trommen – som den altidhar gjort. Men nu er detBarkentins Teater, der med‘Slå højt på tromme’ ladernutidsbørn opleve denmest betagende klassiker,hvis tekst og scenografi erto sider af samme sag.

‘Slå højt på tromme’ harbegejstret børn igennemflere årtier, men forestillin-gen virker ikke spor gam-meldags, og den nye mandved trommen får også små

Vandrefalken: Niels Klim,frit efter Ludvig Holberg(1741). Tekst og instrukti-on: Niels Damkjær. Sceno-grafi, masker, dukker ogmaskiner: Mona Damkjærog Søren Cip Nielsen. Med-virkende: Niels Andersen.Aldersgruppe: 10-13 år/14-16 år. Set april 2006.www.vandrefalken.dk

Hvordan mon det egent-lig ville være at mødeHolbergs Niels Klim?

Antagelig i stil med atmøde Niels Andersen. ForNiels Andersen præsente-rer et ego, der også ergrænsesprængende oghistoriksavlende – og origi-nalt.

Vandrefalkens forestillingNiels Klim stinker af ego.Men også af et uopsætteligtbudskab, som Niels Ander-sen ønsker at bringe videretil de næste generationer.‘Cyberspace, hyperspace’rimer han hånligt, menshan rakker ned på tidensdegenerering.

Det er Niels Damkjær, dersom manuskriptforfatter oginstruktør har fabuleretover Holbergs store fantast-

figur. Og det er der kom-met en meget levende ogdynamisk forestilling ud af.Men det er også blevet tilen svær forestilling, båret afassociationshop, der formo-dentlig både kræver kend-skab til Niels Klim og tilAnders Fogh – og til civili-sationens forbandelseshi-storie i øvrigt. Og så harforestillingen en herlighørm af freudiansk afters-have med krampagtige fin-gergreb om lærerindenshængepatter og den slagsteenageløjer...

Blændværk og blottelseParadoksalt nok er netopnutidens blottelse noget afdet, der blænder og fascine-rer forestillingens tre Niel-s’er – Andersen, Klim ogDamkjær. Og Niels A. fårpigen med den røde hårstri-be i hestehalen til at rødmegrundigt, da han lader, somom han sender score-sms’er til fyren med detmørke hår længere hennead rækken. Første række,naturligvis. For denne NielsK. bemægtiger sig verdenved at forføre tilskuerne påførste række, i hvert faldmentalt. Og Niels D. har

Vandrefalk bliver til Holberg

Niels Andersen, der ereneejer af Teatret Van-drefalken og i øvrigt hav-de 40 års skuespiller-jubi-læum i april, lukker efter25 års virke Vandrefal-ken. Det sker dog ude-lukkende i forbindelsemed et navneskift – tilHolberg Teatret. Det erogså navnet på det egns-teater-projekt, som hanhar været initiativtager tili Kalundborg. Nu harNiels Andersen og Co.dog opgivet byen og for-søger i stedet at flyttesåvel projekt som mini-steriel egnsteater-god-kendelse til Slagelse istedet. I mellemtidenfortsætter ildsjælenAndersen så sine teater-aktiviteter under det nyeteaternavn.

tilskuere til at stråle. Denformidable, sprogligeidérigdom synes uendeligog er – må man lykkeligkonstatere – tilsyneladendeuopslidelig. Ligesom de fin-urlige rekvisitter den dag idag lukker publikum ind ien tidslomme af underfun-dig livsglæde.

Indlevelse og respekt

Det gælder f. eks. denmægtige parasol med silke-snore, som er en paraply,der er blevet brugt til atholde hovedet kold(t)! Nuer den det kønneste tagover trommen. Men før dener parat, skal vi lige lære atrime. Og gid man dog kun-ne rime så smukt som man-den med trommen, der ind-leder forestillingen med ordsom: ‘Et bord kan bære,lige hvad det skal være –ligesom kærlighed’!

Stille og roligt tager en

vidunderlig historie form.Den vokser frem, efter-hånden som stortrommenstilles op og ved hjælp af ethjul forvandles til et rote-rende Mester Jakelteater.Et eventyr af en scenografi,der får øjne til at stå på stil-ke.

Nu slås parasollen op, ogdukkerne Lille Ply, Bæstet,Blomsten og de andre kanbegynde deres skægge,grove, mens også rørendespil med og mod hinanden.De mundhugges og slås.Bæstet forfølger evigt forel-sket og håbeful den arro-gante blomst, og teatretsnurrer og snurrer. Dukke-føreren må være på dupper-ne, når der skal holdes styrpå det hele!

Med velanbragt finfølelseer en taknemmelig hilsenflettet ind i forestillingen til‘en ven, der nu er en engel’.Ham, der oprindelig hargjort forestillingen mulig

ved gavmildt at lade den gåi arv til Ole Barkentin Lau-ritzen. Ray Nusselein oghans enestående Para-plyteater mindes så diskretog uden navns nævnelse, atde indforståede bliver rørt,og andre ikke føler sig hæg-tet af.

Fornuftigvis prøver OleBarkentin på ingen måde atgå mesterens legendariske,magiske poesi i bedene.Men han har øvet sig, for-tæller han, og løfter da ogsåarven med indlevelse ogrespekt. På egne præmissermanifesterer han sig somen glimrende fortæller ogdukkefører i den legendari-ske forestilling om den sto-re tromme, som siger sådybt og dejligt buuum, nårman slår på den.

Randi K. Pedersen

Niels Andersens Holberg-solo har en herlighørm af freudiansk aftershave. Men det eren svær forestilling, der både kræver kend-skab til Niels Klim og til Anders Fogh – og tilcivilisationens forbandelseshistorie i øvrigt

ANMELDELSE

ANMELDELSE

Klim med seje rim

I 'Niels Klim' hærer Niels Andersen med stor energi rundt på dukkerne, så tilskuer-ne mærker suset fra vingerne og hører brølet fra dyrets inderste. Foto: Vandrefalken

iscenesat ham til at står déri bar overkrop og hår påryggen – og med impone-rende muskuløse post-tee-nager-ben. Og så er hormo-nerne aktiveret, også påførste række.

Scenisk bemægtiger NielsAndersen sig ellers rummetiført diverse fantasifuldebæredukker og skralde-spandsaggregater. MonaDamkjær og Søren CipNielsen har givet den Hol-bergske fantasi flugt i enpapmachémaske med akku-rat lige så lige læber somNiels Andersens egne.Også den kan snakke bådefanden og forhørsdommereet øre af...

Ingen tvivl om, at NielsAndersen har mange væ-sentlige ting at tale om. Handigter, han rabler, han støn-ner. Og han rakker ned påbrug-og-smid-væk-kulturen,og han kommenterer ver-dens vaklende demokratiermed en kitsch-hyldest tilendnu en nyindvalgt ’livs-tidspræsident’: Det er politi-ske teateropråb, der kanmere end sine gavtyvegrin.

Tinnitus og tolkning

Alligevel er denne NielsKlim-solo så fragmentereten collage, at revyformenegentlig ville være et mereoplagt bud: En Holberg-

revy. Men det kan hr.Andersen vel så kreere, nårhan fra juli omdøber sitelskede Vandrefalk-teater iKalundborg til HolbergTeatret?

Visuelt er der fortsat vigøri den gamle vandrefalk. Oghan bærer sine dukkerrundt med schwung, så til-skuerne mærker suset fravingerne. Men når tilskuer-blikket lister sig væk frahans korpus et halvtsekund, så savner det alli-gevel nogle scenografskab-te bagtæpper, der kanafskærme skoler og kultur-huses ubarmhjertige lokale-virkelighed... Desuden erlydniveauet i forestillingen

helt ude af trit med tilskue-rørerne; denne Klim anven-der sig af dyrebrøl oginstrumenthyl, der truermed tinnitus.

Om Niels Andersen sånår sit publikum? Jo, jegtror faktisk, at han indfan-ger de præ-teenagere, hangerne vil have i tale – og athan imponerer dem medsine åndelige vindstød.Men jeg tror altså ikke, atde unge har mange Hol-berg-chancer, hvis ikkederes lærere har fortaltdem om Ludvig på forhånd.

Men bare nu lærerneikke præker om Holbergshang til middelvejen. Forden vej kender Niels’erneikke.

Anne Middelboe Chri -stensen

13BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 137 · MAJ 2006

Tali Rázga: Sandslottet. Koreo-grafi: Tali Rázga. Dramaturg:Nanna C. Rohweder. Scenogra-fi: Ida Marie Ellekilde. Lysde-sign: Mikkel Jensen. Komponist:Povl Kristian. Medvirkende:Line Larsen-Ledet, Pelle Stryhnog Pernille Garde. Aldersgrup-pe: Fra 12 år og op. Set januar2006. Spillede på Festival2006. trazga@hotmail.com

Det er i sig selv imponeren-de, at Tali Rázga evner –og ikke mindst har udholdt

– at skabe et dybt privat famili-eminde om til alment og bredtappellerende danseteater. Iudgangspunktet handler detom krigens gru og rædsler iIsrael under Golfkrigen, somden blev oplevet i børnehøjdeaf hendes egne, små brødre ogvideofilmet af hendes far ifamiliens beskyttelsesrum.

De israelske drenge var hel-dige. De havde et sted at søgely og undgik at blive slået ihjel.Men betyder det at overleveogså, at de og millioner afandre børn, der vokser opmidt i krigen og terroren, for-bliver i live inden i? Måske –og måske især hvis vi giverdem mulighed for at se teatersom danseforestillingen

‘Sandslottet’. For ganske vist ender bom-

beangrebet mod de tre børn,to piger og en dreng, i ‘Sand-slottet’ ikke så lykkeligt somfor Rázgas brødre. Men netopderfor gør forestillingens basa-le tiltro til børnenes ukueligelivsglæde indtryk.

Iført gasmasker, der får demtil at ligne groteske, tragikomi-ske insekter med kæmpehove-der, tumler de omkring i halv-mørket og holder modet oppehos hinanden. Atter og atterprøver de ufortrødent at byggenoget op med klodserne, derforuden en lille bamse erderes eneste legetøj.

Og de giver ikke op, selvomresultatet af deres anstrengel-ser hurtigt falder til jordenigen under bombeangrebene,når alting væltes omkuld afrystelserne i bygningen.

Fart i samspillet

Længe drøner børnene ener-gisk rundt i det lille beskyttel-sesrum klædt i deres muntertstribede dragter og trendyblonder, der er holdt i sorgensfarver sort og hvidt! Men såsætter bomberegnen for alvorsætter ind ideres område ogstopper brat legen, der måske– ubevidst – har været med tilat holde frygten på afstand.

Nu kan den ikke længere kanredde dem fra at se de brutalerealiter i øjnene, der på fåtimer gør børn voksne. År førnaturen har bestemt dem til atblive det. Om viljen til livetbærer gennem sådanne trau-mer, giver et værk som ‘Sand-slottet’ en slags håb om.

Scenografiens tragiske tyng-de i de betongrå, kasselignen-de klodser – gode at lege medog endnu bedre at gemme sigbag – spiller flot op mod ogmed koreografiens legendeudtryk og hastige tempo. Derer fart i kroppene og i samspil-let mellem danserne, der fol-der sig ud i et livligt blandings-batteri af bevægelser, der ogsåomfatter og halsbrækkendehiphop.

Ikke mindst det sidste fårdrengepublikummet helt ud påkanten af stolen. Hvorfor tan-ken melder sig, om netop nog-le af dansenumrene paradok-salt nok kommer til at skyggefor danseforestillingens helhedog indhold. Mens et velkalku-leret lysdesign til gengæld fårangsten og uhyggen til at kom-me meget tæt på. Det gåruden tvivl lige ind hos alleunge tilskuere, når et af børne-ne efter endnu et bombean-greb ligger alt for stille tilbage.

Randi K. Pedersen

Brutale realiteter

Teater Dyrelab: Sikke den brølede!.Instruktører: Anne Cecilie Iversenog Steen Nedergaard Haugesen.Scenografi: Sissel Romme Christen-sen. Lyddesign: Fabian Carvallo.Medvirkende: Pernille NedergaardHaugesen og Tea Rønne. Alders-gruppe: 5-10 år. Set april 2006.www.teaterdyrelab.dk

Første skoledag. Mørke. Uhy-rer under sengen. Brølendevilde dyr. At blive væk fra sin

mor. Og at blive skældt ud af envildt fremmed. Alt det man kanblive bange for som barn (på 5-10år) er omdrejningspunktet i Tea-ter Dyrelabs performanceforestil-ling, ‘Sikke den brølede!’.

Titlen antyder at der er en ‘den’– sikkert et dyr – som nogensynes brøler ret så højt. Det stem-mer også. I forestillingen spillerTea Rønne og Pernille Nederga-ard Haugesen to skolestartspiger,som blandt anden bliver forskræk-kede over en stor brølende løve.Et rovdyr, som i deres fantasi bornede i kælderen.

Undertitlen – ‘…man kan ikkekalde det mod, hvis man ikke harværet bange’ – fortæller også, atteatret vil vise noget om mod. Omovervindelse, kamp og små sejre.Og på teatrets udmærkede ogpositivt barnlighedssignalerendehjemmeside (med tøjdyr som gui-der en rundt og kommer medoplysninger) kan man læse at visi-onen er at ‘præsentere performan-ceteatrets univers og de mangemuligheder der ligger i at udtryk-ke sig med kroppen på tværs afsprog, kulturer og intellekt’ udfradet materiale, som spillerne medafsæt i egne ideer til historien ogscenerne, skaber gennem improvi-sationer.

Udtrykket stritter

Et udmærket afsæt. Desværre fun-gerer teatrets barndomsminde-col-lage bare ikke ret godt på scenen.Ikke fordi de forskellige ‘der blevjeg bange’-episoder mangler. Hel-

ler ikke fordi forestillingen erstykket op i små umiddelbartusammenhængende brudstykker.At lege med og sprænge velkend-te logikker er en central del af per-formancegenrens sprog. Men derer noget galt, når det ituskårne ogfragmenterede ender i forvirring.Når man oftere føler sig desorien-teret, end betaget af billeder ogbevægelser. Når man mødes afspillere som snarere udstråler enflaksende og urolig energi, endkreativ gejst og kunnen. Når ener-gien netop ikke hører bange-tema-et til, men dirrer udenpå i form afoverspil, fx anstrengt stemme-brug, overspændte råb ogbevægelsesudtryk, der virker ufriog meget arrangerede. Eller erfyldt med gøremål, som enten vir-ker kryptiske – som det at Pernil-le gentagne gange rækker op efternoget, uden at vi fatte hvorfor hungør det. Er plat upoetiske – somden lydledsagede toiletmime ogfødselsdagsscenen, hvor Pernillespiller barnet, der tvinges af fød-selsdagsbarnets mor til at spiseop, dvs. proppe sig med et bjerg afkartoffelmos, så det klatsprøjterrundt i rummet og står ud afmundvigene på hende.

Jeg er ikke moralsk forarget, ogjeg råber ikke på teater, som ikkekræver noget af sit publikum.Men når udtrykket stritter og erså stillestående og umusikalsksom her, bliver man smittet af enskidt energi. Det er ikke nok atplacere en lille eng med blomsterog gynger på scenen og trille indmed en cylinder af sammensyedetøjdyr. Heller ikke selvom engener pæn og børnene tydeligvis bli-ver betaget af tøjdyrskonstruktio-nen. At skabe magi og poesi påscenen, kræver situationer ogudtryk som væver sig sammenmed det vi umiddelbart kan se oghøre og skaber mening og dimen-sioner, som ligger herudover.

Resultatet undrer mig, når beggespillere og instruktøren er uddan-net fra School of Stage Arts vedTeatret Cantabile 2.

Kirsten Dahl

Tyndt tøjdyrsteater Der indgår et imponerende bamsetårn i Dyrelabs forestilling. Foto: Anne Cecilie Iversen

Der er for meget overspil og desorientering i TeaterDyrelabs dramatiserede barndomsminder

Med et livligt blandingsbatteri af bevægelser belyser ‘Sandslottet’ en tragisk virkelighed

Krigens gru – udsat for vedkommende danseteater

ANMELDELSE

ANMELDELSE

14 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn NR. 137 · MAJ 2006

Nye stykker fra DramaHenrik Vestergaard Nielsen: Så ligger man der. 62 s.,kr.148. Romantisk komedie om en ungmands jagt påkærlighed og sex. Havde urpremiere på Svalegangen imaj.Eva Litauer: To liv og et øjeblik. 48 s.,kr. 78. Søstresuforløste samliv udsat for Kain & Abel-myten.Spilledepå Jomfru Ane i 2004.Claus Flygare: Manden der vendte tilbage. 83 s., kr.148. Komedie om menneskers reaktioner på døden.Mammutteatret spillede den på CafeTeatret i 2003.Ludvig Holberg: Don Ranudo. 106 s., kr. 148. BentHolm fortsætter sit arbejde med at gendigte og kom-mentere Holbergs komedier.

REPERTOIRENYT

NYEBØGER

Teatret BagageH.C. Andersens Gade 495000 Odense C.Tlf. 40 28 76 66e-mail: bagage@mail.dk

der findes da slet ikke dragerForestillingen for de 3-8-årige, der har premiere i sep-tember, har følgende ændringer i forhold til teksten iRøde Brochure:

Instruktør er Søren Skjold, mens harmonikaspillerenMaren Halberg er musiker i forestillingen.

Se I øvrigt Den Røde Brochure side 33

Årets store børnetea-terpris til H.C.Andersen-forestillin-gen ‘Du må være enengel, Hans Christi-an’

Af Carsten Jensen

For Gruppe 38 blev åretsfestival skudt i gang påden smukkeste bag-

grund – cirka 130 kilometernord for festivalens cen-trum, Nykøbing Falster –idet det århusianske børne-teater søndag den 23. aprilfik Reumert-prisen for Årets

Børneteaterforestillingunder gallashowet på DetKongelige Teater.

Prisvinderen, ‘Du må væreen engel, Hans Christian’,var Gruppe 38’s stærkt ori-ginale hyldest til eventyr-digter Andersen.

Dermed gentog Gruppe38 bedriften fra 2003, hvorteatret tog prisen for sinmarkante nyfortolkning afH.C. Andersens ‘Den lillepige med svovlstikkerne’.

Også dengang var instruk-tøren Catherine Poher, dernu har inkasseret sin fjerdeReumert på otte år. De toøvrige var: Corona Dansete-aters ‘Happy End’ og Teater

Rio Roses ‘Se mig!’ Og der-til kommer flere nominerin-ger gennem årene. Det eraldeles uhørt imponerendeaf den fransk-fødte billed-kunstner og idemager.

Dermed måtte dette års toøvrige nominerede i børne-teater-kategorien, Spiir Pro-duktions ‘I tråd’ og Trekan-tens ‘Happys Habitus’ nøjesmed æren – og bevidsthe-den om, at man var oppemod en formidabel konkur-rent...

Udfordrende og originalt

Og så til motivationen:

Med forestillingen ‘Du måvære en engel, Hans Christi-an’ inviterede Gruppe 38 fraÅrhus til fødselsdagsfest forH.C. Andersen. Rundt om etstort bord fik vi fortalt detene eventyr efter det andet,med overdådig og vildt fabu-lerende sanselighed i udtryk-ket. Som når Tommelise varved at drukne i en dyb taller-ken, eller Den standhaftigetinsoldat var en saks og hansdanserinde et tændt stearin-lys på en gammel rejsegram-mofon. Det var udfordrendeog originalt børneteater, dersendte det meste af jubi-læumsårets andre Andersen-markeringer direkte til tæl-

Endnnu en Reumert til Gruppe 38

Bodil Alling i Gruppe38's ‘Du må være en

engel, Hans Christian’.Koncept: Paolo Cardona,Philippe LeFêbre, Cathe-rine Poher, Claus Helbo,

Søren Søndberg, BodilAlling, Sille Heltoft, Kim

Kirkeby, Arne Fich ogJakob Kirkegaard. Med-

virkende: Bodil Alling ogJoakim Eggert. Alders-

gruppe: 5 år og op. Foto:Sille Heltoft.

Børneteatrets Debatforum

I forbindelse med Horsens Børneteaterfestival afholdes

Børneteatrets Debatforum

Fredag 15. september 2006 på Horsens Ny Teater

Programmet for offentliggø-res på festivalens hjemmeside i august.

Børneteatrets Debatforum henvender sig til arrangører, personer fra teaterfaglige institutioner, samt det kunst-neriske og administrative personale på teatrene.

Deltagergebyret er 375 kr. pr. person inkl. morgenmad, frokost og kaffe.

Tilmelding er nødvendig senest 1. september. Antallet af pladser er begrænset.

Tilmelding samt yderligere oplysninger om festivalen hosHorsens Børneteaterfestival, Kultur og Fritidsforvaltningen på 76 29 23 08 eller via e-mail kulal@horsens.dk

www.boerneteaterfestival.horsens.dk

15BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 137 · MAJ 2006

"HVAD HJERTET ER FULDT AF"- en musical improTurné 4. – 17. september 2006Gæstespil på Folketeatret 18. – 28. september 2006

"KAPTAJN BIMSES JUL"- juleturné for hele familien15. nov. – 17. dec. 2006 NÆSTEN UDSOLGT

Helt ny ungdomsforestilling på turné i september 2006

"STRUDS" en ungdomskomediemed alvor Bestil nu!

Oplysninger og bestilling:Høvedstensvej 47-49, 2650 Hvidovre

tlf. 3677 2300 · post@teatervestvolden.dk

ling’.Og kan man tilføje: Et for-

nemt internationalt samar-bejde, idet Poher og Gruppe38 også fik hjælp af denfranske scenograf PhilippeLefêbre og den italienskeobjektmager Paolo Cardona.

Anmelder-roser

De fleste anmeldere harværet helt på linje med Reu-mert-juryen, Og også Bør-neteateravisens anmelder,Anne Middelboe Christen-sen, overgav sig til denårhusianske teaterinstallati-on. Under overskriften‘Eventyrsplinten og engle-vingen’ erklærede hun bl.a.,at: ‘Ud af et helt års Ander-sen-forestillinger er det alli-gevel kun en håndfuld, derhar spiddet sig ind i tilskue-rens hjerte som en virkeligeventyrsplint. I hvert fald imit. Gruppe 38’s forestilling‘Du må være en engel, HansChristian’ er en af disse fore-stillinger. Så overlegen i sinidé, så overrumplende i sinsanselighed, så overdådig isine teksttolkninger. Ikke éteventyr for meget, ikke éteventyr for lidt, men lutternydelse – og forskrækkelse…

Denne forestilling kræver

sin tilskuer. Den kræveressentielt set børnenes græn-seløse tankespring, men denkræver også børnenes storeklassikerviden om H.C.Andersen. Prøv ikke at kom-me her som eventyrforladtvoksen og tro, at du kan for-stå, hvad der foregår!’

Stor betydning

Men om ikke andet kanman da fatte, at Gruppe 38fortsat laver stor kunst forde små mennesker.

Og prisen betyder rigtigmeget for Bodil Alling ogCo. og deres forestillingmed indbyggede besværlig-

heder: Den er kæmpestorat rejse med og tager man-ge, mange timer at stille op,så man rykker kun ud forminimum fem forestillingersamme sted.

»Den er teater og installa-tion, så den er ikke umid-delbar definérbar og skalfinde andre spillesteder,end vi er vant til. Derfor harvi brug for al den omtale,den kan få – og det er sta-dig et blåstempel, at denmodtager en Reumert ogfår en bevågenhed, somrækker ud over vores sæd-vanlige kredse. Desudenhar opsætningen af denværet så svær og problem-

fyldt og ramt af uheld, at vifaktisk undervejs var ved atgive op, så helt personligt(for os alle) gav det et ryk ihele vores egen indstillingtil og håb for forestillingen;at det er muligt at lavenoget ‘helt andet’, som vartæt på at gå galt og som varved at tage pusten oghumøret fra os,« fortælleren stolt Bodil Alling.

Og hvad skal de 25.000priskroner så bruges til?

»Vi har spist en middagsammen, men resten skalbruges til at invitere Philip-pe Lefêbre og Paolo Cardo-na med til Tasmanien, hvorvi skal spille ‘Den lille pigemed svovlstikkerne’ – somde også har været med til atlave – næste sæson,« slutterteaterleder Alling, der kanoplyse, at det endnu ermuligt at købe Reumert-forestillingen.

Instruktør Catherine Poher og teaterleder Bodil Allingmodtog prisen sammen med hele holdet. Foto fra Reu-mertprisens hjemmeside: Jakob Boserup

FredagCarlsen & Ko Dig og mig 3-9 år 16.00 35 min. Midtbyskolen, lok. 218

Hartmanns Teater Historien om tigeren 10 år og op 16.15 50 min. Midtbyskolen, formning

Teater 83 Årstiderne 1½- 4 år 16.15 30 min. Rådhuspladsen

Barkentins Teater Vejen rundt 1½- 4 år 16.30 30 min. Midtbyskolen, lok. 512

Fair Play/Grp. 38 Ved siden af 8 år og op 16.30 50 min. HNT, store sal

Lille Verdens Teater Et teselskab 5-10 år 16.30 45 min. Biblioteket, mødesalen

Nørregaards Teater Af jord er du kommet 6-10 år 16.30 50 min. Håndværkerf./rød sal.

Teater 83 Min billedbog 1½-4 år 16.30 30 min. Midtbyskolen, fælleslok.

Jomfru Ane Teatret En forunderlig dag 3-6 år 16.45 40 min. HNT, sal 3

Dansk Rakkerpak Til døden jer skiller 6 år og op 17.00 55 min. Midtbyskolen, d-gym.

Fortællende Teater Lille dessert 6 år og op 17.00 40 min. Kunstmus., Billedskolen

Graenseloes Supermøgprinsesse 13 år og op 17.00 40 min. Komediehuset, 1. sal

Kommende Teater Tiden imellem 14 år og op 17.00 60 min. Midtbyskolen, lok. 203-4

Randers Egnsteater Brandbil no. fire familie 17.00 55 min. HNT, udendørs

Replikken Majbritt 14 år og op 17.00 45 min. Midtbyskolen, håndarb.

Røde Heste Noas Ark 8 år og op 17.00 50 min. Sct. Ibs Skole

Uppercut Twist – en dansekrimi 12 år og op 17.00 50 min. Rådhuset, foredragssalen

Carte Blanche Mit loft under himlen 6 år og op 17.15 50 min. Kilden, salen

Randers Egnsteater En lille prik 1½-4 år 17.15 35 min. Biblioteket, 2. sal

Lampe Gulvtæppet 3-8 år 17.30 45 min. Kunstmus., 1. sal

Lille Turnéteater Den grusomme jæger 5-10 år 17.30 45 min. Kilden, sal 2

Møllen Silken 15 år og op 17.30 90 min. Fritidscentret

Teater TT Eventyrfortælleren 4-10 år 17.30 45 min. Lille Midt, øvre gym.

Meridiano Genesis 5-11 år 17.45 45 min. Håndværkerfor., salen

Teater 2-tusind Morfars paradis 6-9 år 18.15 50 min. Midtbyskolen, p-gym

Kimbri Ravnen 8-12 år 18.30 45 min. Lille Midt, nedre gym.

LørdagBarkentins Teater Vejen rundt 1½- 4 år 09.30 30 min. Midtbyskolen, lok. 512

Fair Play/Grp. 38 Ved siden af 8 år og op 09.30 50 min. HNT, store sal

Lampe Gulvtæppet 3-8 år 09.30 45 min. Kunstmus., 1. sal

Møllen Silken 15 år og op 09.30 90 min. Fritidscentret

Patrasket Skabningen 9-14 år 09.30 45 min. Håndværkerfor., salen

Asterions Hus 1864 14 år og op 10.00 75 min. Kilden, salen

Carlsen & Ko Dig og mig 3-9 år 10.00 35 min. Midtbyskolen, lok. 218

Dansk Rakkerpak Til døden jer skiller 6 år og op 10.00 55 min. Midtbyskolen, d-gym.

Fortællende Teater Lille dessert 6 år og op 10.00 40 min. Kunstmus., Billedskolen

Hartmanns Teater Historien om tigeren 10 år og op 10.00 50 min. Midtbyskolen, formning

Jomfru Ane Teatret En forunderlig dag 3-6 år 10.00 40 min. HNT, sal 3

Kimbri Ravnen 8-12 år 10.00 45 min. Lille Midt, nedre gym.

Lille Turnéteater Den grusomme jæger 5-10 år 10.00 45 min. Kilden, sal 2

Lille Verdens Teater Et teselskab 5-10 år 10.00 45 min. Biblioteket, mødesalen

Teater 83 Årstiderne 1½-4 år 10.00 30 min. Rådhuspladsen

Teater 83 Min billedbog 1½-4 år 10.00 30 min. Midtbyskolen, fælleslok.

Uppercut Twist – en dansekrimi 12 år og op 10.00 50 min. Rådhuset, foredragssalen

Randers Egnsteater En lille prik 1½-4 år 10.15 35 min. Biblioteket, 2. sal

Røde Heste Noas Ark 8 år og op 10.15 50 min. Sct. Ibs Skole

Kommende Teater Tiden imellem 14 år og op 10.30 60 min. Midtbyskolen, lok. 203-4

Randers Egnsteater Brandbil no. fire familie 10.30 55 min. HNT, udendørs

Nørregaards Teater Af jord er du kommet 6-10 år 10.30 50 min. Håndværkerf./rød sal

Teater TT Eventyrfortælleren 4-10 år 10.30 45 min. Lille Midt, øvre gym.

BaggårdTeatret Normal hus fra 10 år 11.00 60 min. Kunstmuseet, salen

Barkentins Teater Vejen rundt 1½- 4 år 11.00 30 min Midtbyskolen, lok. 512

Graenseloes Supermøgprinsesse 13 år og op 11.00 40 min. Komediehuset, 1. sal

Refleksion Himmelsange 2-4 år 11.00 35 min. HNT, lille sal

Replikken Maibritt 14 år og op 11.00 45 min. Midtbyskolen, håndarb.

Teater 83 Min billedbog 1½-4 år 11.00 30 min. Midtbyskolen, fælleslok.

Teater 2-tusind Morfars paradis 6-9 år 11.15 50 min. Midtbyskolen, p-gym.

Fair Play/Grp. 38 Ved siden af 8 år og op 11.30 50 min. HNT, store sal

Randers Egnsteater En lille prik 1½-4 år 11.30 35 min. Biblioteket, 2. sal

Carte Blanche Mit loft under himlen 6 år og op 11.45 50 min. Kilden, salen

Meridiano Genesis 5-11 år 11.45 45 min. Håndværkerfor., salen

Hartmanns Teater Historien om tigeren 10 år og op 12.00 50 min. Midtbyskolen, formning

Lille Turnéteater Nils Holgersens forunderlige rejse 5-9 år 12.00 45 min. Rådhuspladsen

Lille Verdens Teater Et teselskab 5-10 år 12.00 45 min. Biblioteket, mødesalen

Kimbri Ravnen 8-12 år 12.00 45 min. Lille Midt, nedre gym.

Lille Turnéteater Den grusomme jæger 5-10 år 12.00 45 min. Kilden, sal 2

Jomfru Ane Teatret En forunderlig dag 3-6 år 12.15 40 min. HNT, sal 3

Røde Heste Noas Ark 8 år og op 12.15 50 min. Sct. Ibs Skole

Replikken Majbritt 14 år og op 12.30 45 min. Midtbyskolen, håndarb.

Teater TT Eventyrfortælleren 4-10 år 12.30 45 min. Lille Midt, øvre gym.

Uppercut Twist – en dansekrimi 12 år og op 12.30 50 min. Rådhuset, foredragssalen

Graenseloes Supermøgprinsesse 13 år og op 13.00 40 min. Komediehuset, 1. sal

Nørregaards Teater Af jord er du kommet 6-10 år 13.00 50 min. Håndværkerf./rød sal.

Teater 83 Årstiderne 1½-4 år 13.30 30 min. Rådhuspladsen

Carlsen & Ko Mi Mi Mi 1½- 4 år 13.45 35 min. Midtbyskolen, lok. 218

Kommende Teater Os – en bøjning af vi 14 år og op 14.00 60 min. Midtbyskolen, lok. 203-4

Lampe Ønsk! 2-5 år 14.00 35 min. Kunstmus., 1. sal

Randers Egnsteater Brandbil no. fire familie 14.00 55 min. HNT, udendørs

Jytte Abildstrøms T. Alt i alt 3- 6 år 14.15 35 min. Midtbyskolen, lok. 512

Møllen Trinbrædt 8 år og op 14.15 45 min. Fritidscentret

Patrasket Skabningen 9-14 år 14.15 45 min. Håndværkerfor., salen

Refleksion Himmelsange 2-4 år 14.15 35 min. HNT, lille sal

Asterions Hus 1864 14 år og op 15.00 75 min. Kilden, salen

BaggårdTeatret Normal hus fra 10 år 15.00 60 min. Kunstmuseet, salen

Fortællende Teater Lille dessert 6 år og op 15.00 40 min. Kunstmus., Billedskolen

Lille Turnéteater Kling klang 2-5 år 15.00 40 min. Kilden, sal 2

Lille Turnéteater Nils Holgersens forunderlige rejse 5-9 år 15.00 45 min. Rådhuspladsen

Lille Verdens Teater Rosen 1½-4 år 15.00 30 min. Biblioteket, mødesalen

Munk og Pollner En brun, to blege 13 år og op 15.00 45 min. Midtbyskolen, fælleslok.

Randers Egnsteater Under mit træ 1½-4 år 15.00 40 min. Biblioteket, 2. sal

Teater 2-tusind Morfars paradis 6-9 år 15.00 50 min. Midtbyskolen, p-gym.

Corona La Balance Soldans og Månespil 1-4 år 15.30 30 min. Midtbyskolen, formning

Carlsen & Ko Mi Mi Mi 1½- 4 år 16.00 35 min. Midtbyskolen, lok. 218

Mariehønen The Apology 12 år og op 16.00 50 min. Rådhuset, foredragsalen

Møllen Trinbrædt 8 år og op 16.00 45 min. Fritidscentret

Svantevit Mozart 5 år og op 16.00 45 min. HNT, sal 3

Teater Rod Rejsen –Et krybbespil 4 år og op 16.00 40 min. Komediehuset, 1. sal

Meridiano Genesis 5-11 år 16.15 45 min. Håndværkerfor., salen

Lille Turnéteater Kling klang 2-5 år 16.30 40 min. Kilden, sal 2

Odsherred/Fair Play Woyzeck 14 år og op 16.30 65 min. HNT, store sal

Rio Rose Blah Blah Blah 10-14 år 16.30 50 min. Midtbyskolen, d-gym.

Røde Heste/Refleksion Farvel hr. Muffin 5-9 år 16.30 40 min. Sct. Ibs Skole

Teater Hund Sig vov til din angst 4-10 år 16.45 50 min. Lille Midt, øvre gym.

SøndagCarte Blanche At være 8-14 år 09.45 60 min. Kilden, salen

Corona La Balance Soldans og Månespil 1-4 år 09.45 30 min. Midtbyskolen, formning

Fortællende Teater Absalon 8 år og op 10.00 65 min. Kunstmus., Billedskolen

Lille Turnéteater Kling klang 2-5 år 10.00 40 min. Kilden, sal 2

Lille Verdens Teater Rosen 1½-4 år 10.00 30 min. Biblioteket, mødesalen

Mariehønen The Apology 12 år og op 10.00 50 min. Rådhuset, foredragsalen

Nørregaards Teater De to uhyrer 3-9 år 10.00 50 min. Fritidscentret

Odsherred/Fair Play Woyzeck 14 år og op 10.00 65 min. HNT, store sal

Randers Egnsteater Under mit træ 1½-4 år 10.00 40 min. Biblioteket, 2. sal

Svantevit Mozart 5 år og op 10.00 45 min. HNT, sal 3

Teater 2-tusind Min historie 9-12 år 10.00 55 min. Midtbyskolen, p-gym.

Vestvolden Struds 14 år og op 10.00 75 min. Lille Midt, nedre

Munk og Pollner En brun, to blege 13 år og op 10.15 45 min. Midtbyskolen, fælleslok.

Barkentin Kanonkongen 8 år og op 10.30 45 min. Håndværkerfor., salen

Kommende Teater Os – en bøjning af vi 14 år og op 10.30 60 min. Midtbyskolen, lok. 203-4

Røde Heste/Refleksion Farvel hr. Muffin 5-9 år 10.30 40 min. Sct. Ibs Skole

BaggårdTeatret Normal Hus fra 10 år 11.00 60 min. Kunstmuseet, salen

Corona La Balance Soldans og Månespil 1-4 år 11.00 30 min. Midtbyskolen, formning

Lampe Ønsk! 2-5 år 11.00 35 min. Kunstmus., 1. sal

Lille Turnéteater Nils Holgersens forunderlige rejse 5-9 år 11.00 45 min. Rådhuspladsen

Månegøgl Vejen til Ramasjang 2-5 år 11.00 30 min. Midtbyskolen, lok. 218

Teater Rod Rejsen –Et krybbespil 4 år og op 11.00 40 min. Komediehuset, 1. sal

Rio Rose Blah Blah Blah 10-14 år 11.15 50 min. Midtbyskolen, d-gym.

Jytte Abildstrøms T. Alt i alt 3- 6 år 11.15 35 min. Midtbyskolen, lok. 512

Teater 2-tusind Tage Tyknakke 7-12 år 11.30 45 min. Håndværkerf.,rød sal

Refleksion Himmelsange 2-4 år 11.45 35 min. HNT, lille sal

Dansk Rakkerpak Til døden jer skiller 6 år og op 12.00 55 min. HNT, pladsen

Teater Hund Sig vov til din angst 4-10 år 12.00 50 min. Lille Midt, øvre gym.

Lille Verdens Teater Rosen 1½-4 år 12.00 30 min. Biblioteket, mødesalen

Røde Heste/Refleksion Farvel hr. Muffin 5-9 år 12.00 40 min. Sct. Ibs Skole

Asterions Hus 1864 14 år og op 12.15 75 min. Kilden, salen

Teater 2-tusind Min historie 9-12 år 12.15 55 min. Midtbyskolen, p-gym.

Lille Turnéteater Nils Holgersens forunderlige rejse 5-9 år 12.30 45 min. Rådhuspladsen

Fortællende Teater Absalon 8 år og op 12.30 65 min. Kunstmus., Billedskolen

Barkentin Kanonkongen 8 år og op 12.30 45 min. Håndværkerfor., salen

Kommende Teater Os – en bøjning af vi 14 år og op 13.00 60 min. Midtbyskolen, lok. 203-4

Lille Turnéteater Kling klang 2-5 år 13.00 40 min. Kilden, sal 2

Mariehønen The Apology 12 år og op 13.00 50 min. Rådhuset, foredragsalen

Månegøgl Vejen til Ramasjang 2-5 år 13.00 30 min. Midtbyskolen, lok. 218

Munk og Pollner En brun, to blege 13 år og op 13.00 45 min. Midtbyskolen, fælleslok.

Nørregaards Teater De to uhyrer 3-9 år 13.00 50 min. Fritidscentret

Odsherred/Fair Play Woyzeck 14 år og op 13.00 65 min. HNT, store sal

Svantevit Mozart 5 år og op 13.00 45 min. HNT, sal 3

Vestvolden Struds 14 år og op 13.15 75 min. Lille Midt, nedre

Rio Rose Blah Blah Blah 10-14 år 13.30 50 min. Midtbyskolen, d-gym.

Teater 2-tusind Tage Tyknakke 7-12 år 13.30 45 min. Håndværkerf., rød sal.

Jytte Abildstrøms Teater Alt i alt 3- 6 år 14.00 35 min. Midtbyskolen, lok. 512

Lampe Ønsk! 2-5 år 14.00 35 min. Kunstmus., 1. sal

Teater Rod Rejsen –Et krybbespil 4 år og op 14.00 40 min. Komediehuset, 1. sal

Teater 83 Årstiderne 1½-4 år 14.30 30 min. Rådhuspladsen

Barkentin Kanonkongen 8 år og op 14.30 45 min. Håndværkerfor., salen

Carte Blanche At være 8-14 år 14.30 60 min. Kilden, salen

Randers Egnsteater Under mit træ 1½-4 år 14.30 40 min. Biblioteket, 2. sal

Teater 2-tusind Min historie 9-12 år 14.45 55 min. Midtbyskolen, p-gym.

Teater Hund Sig vov til din angst 4-10 år 15.00 50 min. Lille Midt, øvre gym.

Teater 2-tusind Tage Tyknakke 7-12 år 15.30 45 min. Håndværkerf./rød sal

Horsens Børneteaterfestival 2006 - 15. - 17. septemberÅrets Børneteaterfestival i Horsens gæstes af omkring 40 professionelle teatre, der i løbet af weekenden spiller ca. 150 forestillinger for alle aldersklasser.

Billetbestilling for arrangører og teaterfaglige repræsentanter (man. – tors. 9-13, fre. lukket. Lukket i ugerne 27-31)Halvdelen af billetterne til forestillingerne er reserveret til arrangører og teaterfaglige repræsentanter for det professionelle børneteater. Der udleveres maksimalt 2 billetter til den enkelte forestilling. Der kan allerede nu bestilles billetter.

Billetbestilling for publikum (man. – tors. 9-13, fre. lukket)I weekenden den 19. - 20. august kl. 10-16 holder billetbestillingen ekstraordinært åbent. Her åbnes der for reservation af billetter for det øvrige publikum. Der kan maksimalt bestilles 5 billetter pr. forestill-ing, (3 stk. til forestillinger for 1½-4 år), og der kan maksimalt bestilles til i alt 4 forestillinger.

Billettelefon og oplysninger om festivalen: 70 11 14 11

Se også det opdaterede program på www.boerneteaterfestival.horsens.dk