Budgetklemme og kvalitetsudvikling

Thisted, Velfærdslaboratoriet, 30.4.2012Jørgen Goul AndersenInstitut for StatskundskabAalborg Universitet

Velfærdsstaten og de økonomiske udfordringer på kort sigt

Krisen: Det tog lang tid at indse…

• At Danmark var i krise• At krisen var Danmark - Dk et af epicentrene

(Sverige og Finland blev ramt af krisen) • At nedturen (minus 6.6 % 2008-09) er den største i

fredstid siden 1820• At nedgangen er værre i Dk end i de fleste andre lande• At Dk har sværere ved at komme ud af krisen • Det bliver værre af, at regeringen har forsøgt at tale

krisen OP, mod al sund fornuft.

Krisen i Danmark: Vi har kludret• Krisen kom ikke kun udefra, men også indefra• Derfor varer den længere end i andre lande• Værste fejl var bolig- og kreditboblen• Pga. liberaliseringen af kreditpolitikken• En ”omvendt kartoffelkur” – i anden potens• Når bobler brister, skal banker og virksomheder konsolidere sig• Forbrugere vil spare• Ingen steder, væksten kan komme fra. Eksporten kan ikke

trække det hele• Krisepolitikken skræmmer livet af forbrugerne: Frygt for

ledighed, boligprisfald, boligskatter og social utryghed mindsker forbruget = væksten

Samlet økon. vækst, 2001-2010. %

Dansk misvækst i Norden. 11 år, 4 lande.6 ud af 44 mulige scores lavere end Dk.

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Denmark 0,7 0,5 0,4 2,3 2,4 3,4 1,6 -0,8 -5,8 1,3 1,0

Sweden 1,3 2,5 2,3 4,2 3,2 4,3 3,3 -0,6 -5,0 6,1 3,9

Finland 2,3 1,8 2,0 4,1 2,9 4,4 5,3 1,0 -8,2 3,6 2,9

Norway 2,0 1,5 1,0 3,9 2,7 2,3 2,7 0,0 -1,7 0,7 1,6

Iceland 3,9 0,1 2,4 7,7 7,5 4,6 6,0 1,3 -6,8 -4,0 3,1

Off forbrug i faste priser

Privat forbrug i faste priser

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20100.23

0.24

0.25

0.26

0.27

0.28

0.29

Off forbrug i pct. BNP

Det rammer velfærden - hårdt

Offentligt forbrug i faste priser. Mere end 45 pct. vækst 1992-2010.Hvor demografien var næsten konstant…

1992=100 2001=100

Efter 20 års vækst er der normalt et fedtlag

• Kvalitetsreformen 2006-07 skulle være mere kvalitet for de samme penge

• Men endte med flere penge for bedre kvalitet• Krisen aktualiserer value for money• Kan give innovation• Måske opgør med/videreudvikling af New

Public Management. Regeringen har tanker…

Off forbrug i pct. BNP. Baumol-effekten

Faste priser(=beregnet)

Løbende priser(= skal betales!!)

Baumol-effekten:Industrivarer bliver billigere, service bliver dyrere og dyrere.Selv om væksten ikke er højere, tager det flere og flere penge.

De økonomiske udfordringer på langt sigt ?

Danske lyspunkter: Demografien

• Danmark ligger godt på demografien- høj fertilitet (fald i 2011 = politisk fejl … )

• Arbejder længere og længere. Efterlønsreformen overflødig?

• Efterlønsalder 65, pensionsalder 70 for dem, der er født efter 1970.

• Mest bæredygtige pensionssystem• Ældreplejen veludbygget (fordel eller ulempe?)

Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ]kilde: Eurostat.

Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ]kilde: Eurostat.

Fremtidens pensionister ofte forsørgere

• Indk.skat af pensionsudbetalinger• Pensionstillæg modregnes• Folkepens. grundbeløb mindre end SUBreak-even for enlig 2011: 199.246 krLavere for gifte/samlevende• Så er pensionister overskudsforretning (Plus moms, afgift, ejend.skat >30.000 til service)

(HUSK dog: Lige ved at få et marginalbeskatn.problem:Pensionsafkastskat 15 pct. + Skat af pens + fradrag folkepens.IKKE flere målrettede ydelser!!!)

Lyspunkter: Den økon. krise• Produktiviteten stiger, lønnen falder = bedre konkurrenceevne• Danmarkshistoriens største overskud på betalingsbalancen• Vi er i gang med at ”købe hele verden” (Nettoformue knap 450 mia. ultimo

2011)• Statsgæld cirka nul. Plus skjult aktiv ca. 1.300 mia. kr. udskudt skat i

pensionsopsparingen.• Off. underskud overvurderet:

2009: 2.8 pct. BNP2010: 2.8 pct. BNP2011: 1.9 pct. BNP2012: 100 mia 75 mia incl. efterlønsudbetalinger(underskud USA + UK = op mod minus 10 pct. BNP)

• Økonomisk krise lakker mod enden

Det mildner ikke luften for kommunerne lige nu

• Trange tider mange år uanset partifarve• Væksten 1994-2008 kommer ikke tilbage• Det er serviceudgifter og ikke overførsler, der er

svære at styre (bizar misforståelse)

MEN• Borgernes forventninger er sænket. (Til status

quo)• Og krisen afhjælper rekrutteringsproblemerne:

Stigende søgning til SOSU, Sygepl., lærere osv.

Styrker ved den danske/skandinaviske model

• Prioritering af børn, unge, uddannelse • Høj fertilitet, der mindsker aldringsproblemet• Udd. mindsker sekunda jobs og ledighed f. ufaglærte • Høje beskæftigelsesgrader, sen tilbagetrækning, i front

med arbejdsmarkedsreformer• I front med pensionsreformer tilpasset aldring• Åbne økonomier – globaliseringen velkommen• Fordele for unge familier mindsker ”brain drain”• Universelle ordninger giver lighed og økonomisk

effektivitet (mindre adm., færre ”forvridninger”)

Danske finansministre verdens lykkeligste.Ikke oliefond, men pensionsfonde: knap 3.000 Mia. kr. til udbetaling og beskatning

Pensionsformue pct. af BNP

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090

20

40

60

80

100

120

140

160

180

• Krisen har reduceret overgang til efterløn!• Illusioner om, hvor mange efterlønnere, der kan komme i arbejde. Hvis

60 %, er vi europamestre for erhvervsarbejde 60-64 årige. Trods korte danske liv. Specielt for kvinder, som snart udgør 60 pct. af efterlønnerne.

MEN:• Mange 60-64 årige vil gerne arbejde længere.

Spørg dem: Ca. 80 pct., der arbejder, er spurgt. Ca. 80 pct., der stopper, er ikke spurgt

• Arbejdsglæde = arbejde længere. Tjek også, hvordan NPM-reformerne 1995-2010 har virket

• Efterlønnen udfaser sig selv automatisk fra oven pga pens.• Stort potentiale i det hvide guld over 65 – og 70 år• Dog: Kvinderne stopper som regel sammen med manden, som i

gennemsnit er 3 år ældre. Langsigtet løsning: Find yngre mænd - og ældre koner!

Rekrutteringsproblemet

• Ældreudfordring = Folkesundhed. ForebyggelseForebyggelse bør opprioriteres.Livsstilssygdomme koster dyrt – og giver lav velfærdStigende social ulighed.

• Ældreudfordr = Ny teknologi. Produktudvikling.Håbløst lavteknologiskRobotisering faktisk populærtGlobal vækstindustri (høreapparat-eventyr?)Regeringen kom til at lægge det i Finansministeriet i stedet for Erhvervsministeriet…

Plussumsspil økonomi + velfærd, som Velfærdskommissionen glemte:

De økonomiske udfordringer på langt sigt ?

Pensionsbomben 1960-2003 ....

antal folkepens.(67 år +)

Udg. folkepens.% af BNP

1960 *) 468.000 4.41970 582.000 5.61980 683.000 5.81990 706.000 5.31995 712.000 5.22003 710.000 4.5*) fuld folkepension først indført 1964-1970Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi. Juni 2005.

Velfærd som løsning på økon.problemer

• Dk. for ringe til uddannelse. Ikke primært PISA. Sigtet var 5 pct. uden udd. – vi er kommet over 20 pct. i stedet.

• Vi skal være dygtigere. På alle niveauer. Både work smart OG work hard.

• Udd. og besk. for indvandrere går rigtig godt, men der kan gøres endnu mere

• Mere samarb. m. virks. om besk. handicappede• Brug frivillige, men primært som supplement

Hellere grønthøster end systemfejlMan skal prioritere, MEN:Fx underminere universalismen (skader samfundet)Fristende for kommuner at målrette ydelser

eller indføre (større) brugerbetaling.I tilfældet børnepenge endda folkelig tilslutning

Praktisk hjemmehjælp er på vippen.Men det giver let samspilsproblemer med marginalskatter på op mod

eller over 100 pct. + Adm. + uigennemskuelighedDet er ineffektivt (i hvert fald hvis folk opdager det)

Og vi har strakt den lige til grænsen alleredeTjekke evt. tidligere systemfejl:Diskutere, om aktiv arbejdsmarkedspol. bør tilpasses konjunkturenTjekke, om der er NPM systemfejl – off. ansatte klager over for lidt tid til at

arbejde

Ny Globalisering, nyt verdensbillede

• Først opdagelsen af BRIK-landene …• Nu Romerrigets fald? (+ PIGS-landene …)• Asiens økon. vækst (+Sydamerika + Afrika)• Hvem bestemmer spillets regler fremover?• Uddannelsesrevolution i Kina + Indien osv.• Ikke (blot) konkurrence på ufaglærte jobs• Hvad skal danskerne leve af?• Nye markeder, nye muligheder• Men Danmark står ikke så godt …• Udd.+ produktivitet ret lav – og løn meget høj