VejleByen af resiliente løsninger

1 2

Vi blev partner i forskellige projekter, og siden da har Vejle Kommune og VIFIN indgået i mange flere projekter, som et bidrag til Vejles resiliensarbejde. Siden Vejle by er blevet en del af 100RC, er Vejle Kommune blevet dygtigere til at samarbejde med virksomheder, skabe sammenhold og udtænke resiliente løsninger.

I denne publikation indgår syv relevante og ikke mindst forandringsskabende projekter, som Vejle Kommune, Vejle Spildevand, Spinderi-hallerne, Green Tech Center, Teknik & Miljø og VIFIN har været med til at igangsætte. Hvert projekt er nytænkende, innovativt og ikke mindst værdiskabende, og hvert projekt har åbnet muligheder for fremtidens resiliens-arbejde i Vejle by og Danmark såvel som i Europa.

Elizabeth Gregersen,Projektleder og fundraiser hos VIFIN

Ib Jespersgaard,Leder hos VIFIN

Lamija Filipovic Chefredaktør hos VIFIN

Velkommen til resiliensbyen Vejle

Midt i Danmark, midt imellem ådale og bøgeskove, ligger Vejle by. Et hjem for mange. Et samlingssted for alle. Ud fra byens øje knejser Vejlefjordbroen op af vandet med sine lange jernbetonpiller. Broen er et led mellem Mølholm og Nørremarken, som flere tusinde biler kører over hver eneste dag. Under broen er søvejene til Lillebælt og Kattegat åbne, og fjorden strømmer ud med skibe i fart. Byen på fastlandet er omfavnet af et naturskønt landskab med lange dalstrøg og skovbeklædte skrænter. Og midt i denne konstante bevægelse af liv og natur står Vejle over for klimaudfordringer.

For snart 10 år siden begyndte Vejle Kommune ved hjælp af VIFIN at se på begrebet ’smart city’. Vi udarbejdede en ansøgning til en fond i EU med henblik på at igangsætte et arbejde med at integrere brugen af kommunikationsteknologi, data fra sensorer m.v. for at optimere service og kontakt til borgerne i Vejle Kommune. Allerede i dette arbejde, og i det efterfølgende arbejde i en national netværksgruppe under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, blev det klart, at der var ”en mørk side” af disse smarte løsninger. Systemerne bliver med disse smarte løsninger mere og mere koblede, hvilket indebærer, at nedbrud i én sektor hurtigt kan forplante sig til andre sektorer. Det så man for eksempel i New York i 2012, hvor strømnedbrud førte til blandt andet nedbrud i transportsystemet og mangel på mad - eftersom fødevarer blev fordærvet.

I lyset af disse hændelser kiggede vi efter løsninger til at kunne håndtere disse problemer – ja, helst løfte udfordringen til udvikling. Her fandt VIFINs fundraiser og projektleder Elizabeth Gregersen ’100 Resilient Cities’ (100RC) af The Rockefeller Foundation. Elizabeth udarbejdede en ansøgning, og vi blev en del af netværket i første runde. Resiliens-arbejdet skal gå hånd i hånd med arbejdet på at gøre Vejle mere bæredygtigt; men det er vigtigt at forstå, at arbejdet altid vil have en global dimension. Vores udgangspunkt må være koblet på FN’s verdensmål for bæredygtig ud-vikling, og derfor kommer vi i Vejle til at opleve, at flere og flere initiativer vil have en internatio-nal dimension og være koblet på disse mål.

Parallelt med arbejdet i 100RC søgte vi midler i EU-puljerne til arbejdet med resiliens og bæredygtighed.

3579111315

Resilience Business Cup: Samarbejde og samskabelseer nøglen til succesfulde løsninger

Smart Mature Resilience:Guidelines og værktøjer til byers resiliensarbejde

EPICURO inddrager Vejle Kommunes borgere i resiliensarbejdet

Green Tech Center: Et sted for udvikling af resiliente løsninger

Vejle Kommune forener behovet for vandbassiner med rekreative områder

Vejle Spildevand bidrager med resiliensprojekter i Vejle Kommune

Den rødmende rislampe: Et læringsredskab til pædagoger i daginstitutioner

3 4

En lærings- og netværksplatform

Fredrik Östbye, Grundfos’ vicepræsident og leder af digital tranformation, understregede den første dag, at store virksomheder, ligesom Grundfos, konsekvent skal udvikle og tænke nyt, for at de fortsat er konkurrencedygtige. De har brug for den her fælles dialog med start-ups og byer. Ifølge Lene Lawaetz hjalp platformen dem til at samarbejde på lige fod med start-ups, og det gik op for dem, at byerne skal involveres.

’’En anden øjenåbner for virksomhederne var, hvor vigtigt det er for dem at samarbejde med byer i udvikling af deres fremtidige ydelser til byer. Altså at benytte sig af den viden, som byer har om deres borgere, Big Data, og hvad man i virkeligheden kan bruge den til,’’ siger Lene Lawaetz.

Hun har fået mange positive tilbagemeldinger fra de deltagende start-up virksomheder. De har udtalt, at det er kommet bag på dem, hvor meget de har lært ved at være med, og hvor mange kontakter de har fået – for eksempel indgik Siemens forretningsaftaler med nogle af de start-ups, som de fandt interessante for deres virksomhed.

I oktober 2018 slog Spinderihallerne i Vejle Kommune dørene op for Danmarks første Resilience Business Cup, hvor internationale virksomheder kunne udtænke løsninger til Vejle bys udfordringer i forhold til klima og social resiliens.

Resilience Business Cup blev afholdt i Vejle den 25. og 26. oktober 2018, hvor store virksomheder inden for vand og energi og udvalgte start-up virksomheder udarbejdede mulige løsninger til Vejle Kommunesudfordringer med vand, vind og social resiliens. Under cuppen deltog 15 personer fra Vejle Kommune, Vejle Spildevand & Teknik og Miljø. De fungerede som rådgivere og videns-bank for både de store og små virksomheder. Formålet med Resilience Business Cup er at skabe muligheder for udviklingssamarbejde mellem virksomheder, start-ups og byer.

’’De store virksomheder er blandt andet med, fordi de ser værdi i at blive klogere på byernes udfordringer. Og hvordan gør man så det? Det gør man ved at indgå i projekter, hvor man kommer tættere på byernes udfordringer,’’ siger Lene Lawaetz, innovationschef i Spinderihallerne og kvinden bag Resilience Business Cup.

Vejle er, som den eneste by i Norden, en del af det store internationale projekt ’100 Resilient Cities’ (100RC), igangsat af The Rockefeller Foundation, som stræber mod, at verdens byer skal blive mere resiliente over for økonomiske, sociale og fysiske udfordringer i det 21. århundrede. Resilience Business Cup er en del af denne resiliente vision.

”Det er min drøm, at vi med Resilience Business Cup kan være med til at skabe en helt ny markedsplads i 100RC-netværket, hvor store og små virksomheder sammen med byerne udvikler løsninger med afsæt i byernes udfordringer. Hvis vi skal løfte fremtidens globale udfordringer, er det vigtigt, at det også bliver en god forretning for alle. Det er lettere at komme med de rigtige løsningsforslag, hvis vi arbejder sammen om at løse udfordringerne,’’ siger Lene Lawaetz.

Nerver forud for cuppen

Grundtanken var, at start-up virksomhedernes løsninger skulle skræddersys til Vejle Kommunes udfordringer. Dette vakte bekym-ringer hos Lene Lawaetz forud for cuppen.

Foto: Lene Lawaetz

Foto: Lene Lawaetz

’’Alle de udvalgte start-ups kom allerede til Vejle med stærke kompetencer og løsningsmodeller, men hvad nu hvis de ikke evnede at arbejde dem ind i Vejles udfordringer. Hvad nu hvis de store virksomheder tænkte, at de løsninger, der blev fundet, lå for langt væk fra deres forretningsområde, eller hvad nu hvis Vejle Kommune tænkte, at de ikke kan bruge det til noget. Så ville alting jo falde til jorden,’’ siger Lene Lawaetz.

Disse bekymringer blev hurtigt gjort til skamme på den første dag, da Vejles specialister, de store virksomheders specialister og start-up virksomhederne arbejdede sammen på kryds og tværs.

Resilience Business Cup: Samarbejde og samskabelse er nøglen til succesfulde løsninger

5 6

I projektet har der været særligt fokus på udvikling af værktøjer, som alle byer kan bruge til at kortlægge og håndtere koblede hændelser, vilkår og strukturer. Heri er indsigten vigtig for en resilient håndtering af fremtidige menneske-skabte katastrofer og naturkatastrofer.

Projektet udarbejdede guidelines til resilient håndtering af fremtidige menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer i forhold til sikkerhed, klima og sociale processer. Disse guidelines er redskaber, som byer både kan bruge i arbejdet med at modstå, overvinde og tilpasse sig katastrofer, og som byer kan bruge til at foregribe følgevirkninger af forskellige katastrofer rettidigt og effektivt. Dette skal blandt andet ske ved hjælp af proaktive foranstaltninger, bevaring af særlige funktioner og hurtig genskabelse af vigtige strukturer.

Et af værktøjerne er den såkaldte resiliente modenhedsmodel, som er en dialogbaseret model, hvor en by kan vurdere graden af resiliens i byen ud fra 4 kategorier (ledelse og styring, parathed, infrastruktur og ressourcer, samarbejde). I drøftelserne og dialogerne kan alle byer skabe en forståelse af, hvor de skal bruge deres ressourcer og hvordan de skal til-rettelægge deres politik i den fortsatte udvikling mod at blive mere resilient. Et andet værktøj er et spørgeskema, som kan hjælpe beslutningstagere til at identificere, hvordan forskellige udfordringer kan forstærke hinanden, og dermed hvordan de skal imødegå og forhindre såkaldte onde cirkler.

Alle redskaber er tilgængelige på: http://smr-project.eu/home/

Ib JespersgaardLeder hos VIFIN

Fakta

Resilience Business Cup uddelte priser inden for 3 kategorier: Water, Energy og Social Resilience, samt en pris for Impact, der gik på tværs af de 3 kategorier.

• Vinderen af prisen i kategorien ”Energy”: Deedster fra Sverige, som arbejder med at gøre den bæredygtige livsstil sjovere og nemmere. Det gør de ved hjælp af deres app, hvor man blandt andet kan udregne, hvor meget ens forbrug påvirker planeten.

• Vinderen af prisen i kategorien ”Water”: Aquobex fra Storbritannien, som ligeledes løb med Impact-prisen.

• Vinderne af Water og Energy har blandt andet vundet et samarbejde om et pilot-projekt med Vejle Kommune og rådgivning og sparing til udviklingen af virksomheden med cuppens partnere.

• Vinderen af prisen i kategorien ”Social Resilience”: Ygdra fra Danmark, som arbejder med at støtte børn med autisme og deres familier ved at udvikle interiør og legerekvisitter. De vandt en kontantpris på 1500 euro samt rådgivning og sparring fra Danske Bank.

Ditte Hjorth Hansen, Projektmedarbejder hos VIFIN

Projektet Smart Mature Resilience (SMR) har udviklet guidelines og værktøjer til byers arbejde med resiliens.

I 2014 blev Vejle Kommune inviteret med i udformningen af det 3-årige projekt SMR, som er finansieret af Horizon 2020 (EU’s ramme-program for forskning og innovation). Vejle Kommune blev inviteret med, fordi de i 2013 var blevet en del af det globale netværkssam-arbejde 100 Resilient Cities, som er finansieret af The Rockefeller Foundation. SMR blev ud-valgt og opnåede støtte i 2015 med det span-ske universitet TECNUN som projektleder, og med deltagelse af Universitetet i Agder (Norge), Linköpings universitet (Sverige) og University of Strathclyde (Skotland). Derudover deltog det globale netværk International Council for Local Environmental Initiatives (ICLEI), som arbejder med bæredygtighed i byer, og det tyske institut for standarder, DIN. Der var i alt syv europæiske byer med i projektet, nemlig Bristol, Glasgow, Kristiansand, Riga, Rom, San Sebastian og Vejle.

Udvikling af byers arbejde med resiliens

Bagtæppet for projektet er, at europæiske byer står over for komplekse miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer sammenholdt med en stigende hyppighed af ulykker og katastrofer. Disse udfordringer er blandt andet drevet af klimaforandringer og demografiske forandringer. I forlængelse heraf skal byers arbejde med resiliens udvikles lokalt, eftersom byer har forskellige klimatiske, sociale og økonomiske vilkår og udfordringer. Derudover er byer også koblede systemer, som har et behov for at arbejde sammen med andre aktører, så de derigennem kan bruge de begrænsede ressourcer bedst muligt.

Redskaber til optimering af byers arbejde med resiliens

I SMR-projektet blev der med hjælp fra forskere udviklet redskaber til at vurdere byers modenhedsgrad i forhold til resiliens, implementering af resiliente politikker og modeller til samarbejde med relevante aktører.

Fremtiden for Resilience Business Cup

Det er endnu ikke besluttet, om Resilience Business Cup bliver et årligt event, men spørger man Lene Lawaetz, så lægger hun ikke skjul på, at interessen for det er der. Hun fortæller, at hun allerede nu er blevet kontaktet af interesserede virksomheder, såsom Vestas og Kryger. Men samtidig slår hun fast, at hvis cuppen skal fort-sætte næste år, så bliver det ud fra nogle andre præmisser. Der skal først og fremmest være fokus på Vejles nuværende udfordringer, og derefter skal interessante store virksomheder og start-up virksomheder udvælges. Hun vil også gerne involvere Vejles Folkemøde, så Resilience Business Cup bliver mere borgerrettet, og så de får mulighed for at bidrage med udfordringer, som de mener, at Vejle by har og med deres egne løsningsforslag.

”Det er jo borgerne, som kan være med til at udvikle de nye smart-city modeller. For hvis vi ikke har borgerne med, så virker løsningerne jo ikke,’’ siger Lene Lawaetz.

Der er stadig mulighed for forbedringer af konceptet. Men ifølge Lene Lawaetz har Vejle Resilience Business Cup været en stor succes, som har skabt noget værdifuldt ved at være en platform for samarbejde og samskabelse mellem store virksomheder, start-ups og byer.

Du kan læse mere om Resilience Business Cup på:

https://spinderihallerne.vejle.dk/udvikling-og-projekter/projekter-i-huset/resilience-business-cup/

Smart Mature Resilience: Guidelines og værktøjer til byers resiliensarbejde

7 8

Grøn vækst

Dorte Bramsen Clausen er daglig leder af Green Tech Center, og hun har været med helt fra Green Tech Centers spæde start for mere end fem år siden.

’’Green Tech Centers arbejde og samarbejde med forsknings- og undervisningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder inden for grøn energi går rigtig godt. Det mest spændende ved at arbejde i Resilience House er at se virksomheder og start-ups vækste og komme ud med deres bæredygtige idéer,’’ siger Dorthe Bramsen Clausen. Tre eksempler på virksomheder i Green Tech Center er:• Better Energy, som udvikler solceller.• ShowerEcoGuide, som arbejder med at reducere tiden i brusebadet ved hjælp af nudging.• Energy & Climate Academy, som afholder vindkurser.

Fælles for disse virksomheder er, at de arbejder med bæredygtige, resiliente klimaløsninger, og at de er vokset og vækstet i løbet af deres samarbejde med Green Tech Center.

Green Tech Center hjælper blandt andet virksomhederne med at få et godt netværk på tværs af centeret og et investornetværk ved hjælp af Invester i Trekantområdet. Vejle Kommune har også etableret en Iværksætterzone, hvor det er muligt at leje enkeltborde eller små lokaler, således at start-ups, enkeltmandsvirksomheder og iværk-sættere kan blive en del af et større ”kollegafællesskab”, hvor de kan få hjælp og sparring.

Du kan læse mere om Green Tech Center på: http://greentechcenter.dk/DK

Ditte Hjorth Hansen, Projektmedarbejder hos VIFIN

Green Tech Center: Et sted for udvikling af resiliente løsninger

Green Tech Center er et samlingssted, hvor grønne virksomheder, start-ups og iværksættere samarbejder om at udvikle fremtidens resiliente klimaløsninger for byer i Danmark og Europa.

I samtiden er ”resilient” et væsentligt begreb, fordi lande og byer til enhver tid kan blive ramt af klimaforandringer. I kraft af konstante klimaforandringer er alt fra skybrud til stormflod blevet en del af det danske klima. I Danmark er Vejle by truet af klimaforandringer på grund af sin geografiske placering, som kalder på udvikling af resiliente løsninger. Green Tech Center er et grønt innovations- og kompetencecenter i Vejle Kommune, som lægger hus til både forsknings- og undervisningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder inden for grøn energi.

I 2016 udarbejdede Vejle Kommune den første resiliensstrategi for Vejle by, og Green Tech Center spiller en central rolle i implementeringen af den. Green Tech Center samarbejder med Vejle Kommune, forskelligartede virksomheder og universiteter om at skabe velfungerede, bæredygtige og resiliente byløsninger. Dette samarbejde er med til at fremme virksomheders, institutioners og iværksætteres nytænkende løsninger til resiliensarbejdet og er til gavn for borgere i både Vejle Kommune, Danmark og ikke mindst Europa. Green Tech Centers vision er at fremme innovation, demonstration og kommercialisering af vedvarende energiløsninger inden for energiproduktion, energiforbrug, energilagring og energistyring af el, varme, køl, data og brint.

Resilience House

Green Tech Center er en samlet betegnelse for Green Tech House, Resilience House, Green Tech Lab, Food Innovation House og Green Tech Park. Alle Green Tech Centers bygninger har fokus på grønne virksomheder og vedvarende og bæredygtige løsninger. De har alle fokus på at støtte virksomheder, som understøtter resiliensarbejdet i Danmark. Det helt særlige ved Resilience House er, at virksomhederne kan demonstrere deres varme- og kølesystemer, ventilationssystemer og vandopsamlingsbassiner m.m.

I foråret 2018 vandt Resilience House prisen DecarbBuilding for at være den mest bæredygtige bygning i Europa med en drift baseret på varmepumper. Baggrunden for den prestigefyldte pris er husets intelligente varme- og køleforsyning, som det Insero-ejede energiserviceselskab Best Green står bag.

Resilience House er én af de mest bæredygtige bygninger i Europa, og det afspejler både stedets arbejde med grønne virksomheder, start-ups og institutioner og dets ambitiøse interiør. Bag receptionen hænger et kunstværk af mos, som forestiller verden. Alle deltagende byer i ’100 Resilient Cities’ er markeret med et lille rødt flag. Mosset i kunstværket er 100 procent biologisk nedbrydeligt.

”Vi er et genbrugshus, og derfor er det vigtigt, at alt det, vi har i huset, er noget, vi kan stå inde for, og som er i god tråd med det, vi repræsenterer. Derfor passer mosvæggen perfekt ind, fordi det er en usædvanlig og grøn løsning, som illustrerer noget naturligt og bæredygtigt,” siger Anne Mette Bjørn Nielsen, receptionisten hos Resilience House.

Foto: Mosvægen

9 10

Borgerne har også mulighed for at komme med input i løbet af kurset i form af tanker, meninger og idéer i forhold til de forskellige emner. Dette er gjort muligt, for at borgerne er aktive i kursusforløbet.

”Det nye onlinekursus skal være med til at skabe dialoger om resiliens i Vejle Kommune. Borgerne skal få en fornemmelse af, hvad resiliens er, og hvor meget resiliens betyder for Vejle by,” siger Ib Jespersgaard.

Fakta

Partnerne i EPICURO er:

• Comune di Vicenza, Italien (koordinator)• Skopje Kommune, Makedonien• Provincia di Potenza, Italien• Ekodoma, Letland• Salaspils Kommune, Letland• European Projects Consulting srl (EPC), Italien• Town and Country Planning Association,

Storbritannien• Municipality of Alba Iulia, Rumænien• European University Cyprus, Cypern• Vejle Kommune, Danmark

Kurset er tilgængeligt på: https://courses.dansk.nu/course/resiliens

EPICURO-projektet har udviklet et onlinekursus om resiliens for at skabe større borgerinddragelse i resiliensarbejdet i Vejle by.

Vejle Kommune blev i februar 2017 en del af EPICURO-projektet (European Partnership for Innovative Cities within an Urban Resilience Outlook). Projektets formål er at styrke byers resiliens med udgangspunkt i FN’s internationale strategi for katastrofereduktion. Det har fokus på byers tilpasning til klimaforandringerne og skal blandt andet informere borgere om, hvilken betydning resiliens har for deres by, og hvordan de selv kan bidrage i en resilient by. Danmark er en af projektets partnerlande, og projektlederne er Ib Jespersgaard og Elizabeth Gregersen fra Videnscenter for Integration (VIFIN).

Et gratis onlinekursus om resiliens til borgere i Vejle Kommune

VIFIN har udviklet et online kursus om resiliens i forlængelse af EPICURO-projektet, fordi begrebet ”resiliens” bliver forstået og fortolket på mange måder. Onlinekurset er udviklet med henblik på at informere borgere i Vejle Kommune om resiliensbegrebet og resiliensarbejdet.

”Vi har udviklet et gratis onlinekursus om resiliens, fordi der er et behov for det. Selvom vi har arbejdet med resiliens de sidste fem år, så er der stadig mange borgere, som ikke ved, hvad resiliens er. Formålet er at involvere borgerne endnu mere i resiliensarbejdet, således at de får et større kendskab til arbejdet med resiliens i deres by,” siger Ib Jespersgaard.

Fakta

Kurset er delt op i fire korte kapitler:

• Kapitel 1 handler om definitionen af • resiliensbegrebet.

• Kapitel 2 beskæftiger sig med • udfordringer og indsatser i Vejle Kommune.

• Kapitel 3 handler om udfordringen • omkring vand i Vejle by.

• Kapitel 4 handler om hvad man selv

kan gøre og kommunens visioner for resiliensarbejdet.

Kurset er tilgængeligt for alle fra den 8. november 2018. Alle har mulighed for at opnå en større viden og tilgå uddybende informationer om de enkelte emner gennem tekst og korte videoklip.

”For at en by skal kunne udvikle resiliens, er det afgørende, at byens borgere er en aktiv del af processen. En by bliver ikke resilient uden dens borgere, og dette indbefatter en god forståelse af resiliensbegrebet,” siger Elizabeth Gregersen.

EPICURO inddrager Vejle Kommunes borgere i resiliensarbejdet

Søren Krebs Møller, Projektmedarbejder hos VIFIN

11 12

CATCH Som en del af projektet har Vejle Kommune i projekt CATCH (water sensitive Cities: the Answer To CHallenges of extreme weather events) fået bevilget 2 mio. kr. fra EU’s North Sea Region Programme til at arbejde med bydelen. Der deltager 7 byer fra Nordsøregionen i projektet, og formålet med projekt CATCH er at udvikle en model på fælleseuropæisk plan til styring af vandmasser ved ekstreme vejrforhold. Vejle Kommune skal først arbejde med en kortlægning af byens udfordringer med oversvømmelser og derefter med et design til en model for styring af vandmasserne ved oversvømmelser. Modellen skal sammen med de øvrige byers modeller munde ud i en model på fælleseuropæisk plan.

Illustration: Den fremtidige boldbane

Projektet har også givet finansiering til et pilotprojekt, hvor Vejle Kommune kan omdanne en boldbane i Østbyen til at være både et rekreativt lege- og fritidsområde og samtidig et midlertidigt opbevaringssted af regnvand, når der er behov for det. Boldbanen deles op i bassiner, som forsænkes ned i terræn og tilsås med græs og beplantning. Der etableres forskellige multibaner, spilleområder, legeområder og rekreative opholdsområder med bænke. Området skal være med til at skabe sammenhængskraft mellem borgerne. Projektet har fokus på, at det skal være et rekreativt område, der kan bruges til flere formål på samme tid, uden at det forstyrrer hinanden.

Projekt CATCH giver også Vejle Kommunes Teknik & Miljø lejlighed til at deltage i et netværk af byer i Nordsøregionen, hvor alle har tilsvarende udfordringer. Det er Antwerpen, Zwolle og Enschede (Holland), Oldenburg (Tyskland), Norfolk (England) og Karlstad (Sverige). Samarbejdspartnere fra byerne besøger Vejle i april 2019, hvor de præsenteres for Vejles resiliensprojekter.

Fakta

CATCH (water sensitive Cities: the Answer To CHallenges of extreme weather events)3-årige projekt

12 partnere fra Nordsøregionens lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, England, SkotlandVejle Kommunes aktiviteter i projektet:

• Kortlægning af byens udfordringer med oversvømmelser

• Design af model for styring af vandmasser ved oversvømmelser

• Udvikling af model på fælleseuropæisk plan Pilotprojekt i Østbyen (Boldbanen) EU-tilskud på 2 mio. kr. til Vejle Kommune

Du kan høre mere om CATCH på: https://north-searegion.eu/catch/

Merete Toft,Sekretariatsleder hos VIFIN

Vejle Kommune forener behovet for vandbassiner med rekreative områder

Østbyen skal være demonstrationsområde for resiliente løsninger og skabe rekreativ værdi for borgere i Vejle Kommune.

Vejles Østby er udsat for overfladevand fra et stort område i den nordlige del af byen, og Vejle Kommune vil håndtere vandet ved at arbejde med forskellige tiltag som forsinkelse/magasinering i oplandet, sluser, skybrudsveje/kanaler/render og pumpestation mv.

Fjordbyen

Med resiliensstrategien i 2016 udpegede Vejle Kommune 15 fyrtårnsprojekter, hvoraf Fjordbyen er et af dem. Formålet med fyrtårnsprojekterne er i de kommende år at skabe resiliente bydele i Vejle. Det er bydele, hvor man skaber nye mødesteder og gode byrum og friarealer, der kan styrke sociale fællesskaber i området og samtidig klimasikre området ved at styre vandet ved kraftige skybrud. Der skal skabes rekreativ værdi og rum for fælles aktiviteter. Strategien har både til formål at inddrage byens borgere i udviklingen af deres lokalområde og fremme forståelsen for den nødvendige klimasikring af byen.

Fjordbyens vision er at skabe en resilient bydel, hvor der - ud over udvikling af tekniske løsninger og klimaresiliens - er fokus på social resiliens. Der arbejdes med involvering af borger og interessenter i området og på at gøre området til et laboratorium for den resiliente bydel, hvor vandet skaber værdi, social sammenhængskraft og tryghed.

Fakta

Målsætningen med Fjordbyen er at sikre Vejles borgere mod oversvømmelse og samtidig bevare den værdi, som vandet har i Vejle. Projektet består af tre dele:

• At forsinke regnvand i oplandet til Grejs Å, så det ikke oversvømmer Vejle by.

• At styre vandet i Østbyen, så det skaber rekreativ værdi, fællesskab og tryghed.

• At holde vandet på afstand med en stormflodssikring i Vejle Fjord.

Fjordbyen er et flagskibsprojekt i bynetværket ’100 Resilient Cities’ og er nomineret til Byplanprisen 2018.

Du kan læs mere om Fjordbyen på: https://resilI projekt Fjordbyen ser man borgerinddragelse som et vigtigt element, hvor den rekreative del skal være med til at styrke borgernes egen resiliens, så de kan se værdien i, at deres boligområde ombygges, og at det bidrager til, at deres bydel bliver attraktiv at bo i. Der har været afholdt borgermøder, hvor der blev indsamlet idéer og forslag til det gode byliv. Blandt andet blev der afholdt en familiedag, hvor børnene tegnede deres bud på den by, de gerne vil bo i. Borgerne vil også senere blive inddraget i processen og i konkrete delprojekter. Det er et samarbejde mellem Vejle Kommune, Vejle Spildevand og Boligforeningen ØsterBO, og i dag er der igangsat flere initiativer i projekt Fjordbyen, hvor der bl.a. arbejdes med arealer til opbevaring og forsinkelse af regnvand under vandstandsstigninger.

Illustration: Den fremtidige boldbane

13 14

Vejle Spildevands nye klimaprojekter

Vejle Spildevand arbejder nu på et større resiliensprojekt, som skal være med til at beskytte boligområderne i Vest- og Østbyen. Boligområderne er truet af vand, som kommer ned fra den nordlige side af bakkerne. Vandet har flere gange oversvømmet boligområdernes kældre. Derudover er togsporene ligeledes udsat for at blive oversvømmet, og hvis de bliver oversvømmet, vil det ikke kun påvirke trafikken i Vejle by, men trafikken i hele landsdelen.

”Vi bidrager, som en af de vigtige samarbejdspartnere, med projekter i Vejle Kommune, fordi vi har økonomien og kompetencerne til at skabe de nødvendige tiltag, for at Vejle by bliver modstandsdygtig over for fremtidens klimaproblemer,” siger Mikael Schultz.

Fakta

Vejle Spildevand står bag det nye udviklingsprojekt ”Fremtidens spildevandsanlæg 2.0”, som har til formål er at reducere drivhusgasserne og energiforbruget i Vejle by ved at omdanne organiske affaldsfraktioner til biogas, som derefter skal benyttes som drivmiddel til byens renovationsbiler, offentlige transportsystem (primært bybusser) og kommunale tjenestevogne.

Læs mere om projektet på: https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/vejle-spildevand-fremtidens-spildevandsanlaeg

Læs mere om Vejle Spildevands klimaprojekter på: https://www.vejlespildevand.dk/

Else Marie Nissen,Projektmedarbejder hos VIFIN

Med Vejle Spildevands projekt ’Slusen’ kan Vejle Kommune forhindre, at Omløbsåen løber over bredderne og oversvømmer områder i Vejle midtby.

Vejle er udpeget af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen til at være én af de byer i Danmark, som er mest udsat for oversvømmelser på grund af sin placering ved fjorden. I kraft af klimaforandringer er skybrud, kraftig vedvarende regn og stormflod blevet en del af det danske klima. Vejle Spildevands etablering af sluse- og pumpestation ved Omløbsåens udløb til Vejle Å sikrer, at Vejle Kommune kan styre regnvandet derhen, hvor det ikke længere giver problemer.

”Vi beregner løbende kapaciteten i Vejle Å, Grejs Å, Mølleåen og Omløbsåen. Og med de nye styringsmuligheder kan vi sende vandet derhen, hvor der er bedst plads til det,” siger civilingeniør og projektleder Kjartan Gunnarsson Ravn hos Vejle Spildevand.

I Vejle Kommune er det laveste punkt i udløbet af Omløbsåen, og området har adskillige gange været udsat for oversvømmelsesproblemer. Efter fire års projektarbejde med slusen har Vejle Spildevand mindsket risikoen for oversvømmelser, når regnen vælter ned i Vejle midtby.

”Vi har gentagne gange haft oversvømmelsesproblemer omkring Omløbsåen, fordi Vejles laveste punkt med kun 80 cm over havstanden er der. Ved at sætte slusen op kunne vi pludselig sikre området omkring på en helt anden måde. Slusen har siden oktober 2018 været i brug 3 gange, og det har været en succes alle 3 gange. Der er ikke sket nogle skader, og det er lykkedes at undgå de traditionelle systemer. Det er ikke, fordi der som sådan er liv på spil ved disse oversvømmelser, men der er mange oversvømmede kældre og store værdier på spil, så det er dejligt, at der er taget godt hånd om dette”, siger Mikael Schultz, direktør hos Vejle Spildevand.

Foto: Mikael Schultz

Det endelige mål er ifølge Mikael Schultz at transportere og behandle regn- og spildevand på en økonomisk og miljømæssig måde.

Slusen skabte et nyt behov

I forlængelse af etableringen af slusen kom opgaven og udgiften med at skabe et fordelerbygværk for Grejs Å. Fordelerbygværket er anlagt i det område, hvor Grejs Å deler sig i Mølleåen og Omløbsåen. Fordelerbygværket og sluse- og pumpeanlægget reducerer risikoen for oversvømmelser i de lavtliggende dele af Vejle Vestby ved stormflod og ekstrem nedbør.

Miljøstyrelsen har støttet fordelerbygværket med 5 millioner kroner, Vejle Kommune har brugt 5 millioner kroner til at omlægge det omkringliggende område, og Vejle Spildevand har betalt 33 millioner kroner til selve slusen. Da Vejle by er truet af klimaændringer, har Vejle Kommune ansvaret for at lave en resiliens- og handleplan i forhold til oversvømmelser i Vejle.

Fakta

Slusen var nomineret til Vejle-Prisen 2017, fordi den løser 3 udfordringer på samme tid:

• Skybrud: Slusen sænker vandstanden i Omløbsåen, så åen er forberedt på at modtage meget vand på kort tid.• Kraftig, vedvarende regn: Slusesystemet fordeler store vandmængder, så Omløbsåen og Mølleåen udnyttes bedst muligt.• Stormflod: Slusen kan lukke for vandet fra

Vejle Fjord, så det ikke trænger op i Omløbs-åen.

Læs mere om Slusen på: https://www.vejle.dk/om-kommunen/udvikling-med-vilje/vi-udvik-ler-byerne/slusen-i-vejle/

Vejle Spildevand bidrager med resiliensprojekter i Vejle Kommune

15 16

I projektet deltog daginstitutionen Mælkevejen, VIFIN, lektor Kjetil Sandvik (Københavns Universitet), lektor Klaus Thestrup (Aarhus Universitet) og Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Projektets varede fra januar 2017 til december 2017 og blev støttet af BUPL.

”Projektet har endvidere ført til udviklingen af et idékatalog, som handler om, hvordan andre kan udvikle deres egne sanserum, ” siger Jacob Knudsen.

Du kan læse mere om idékataloget på: https://digitale-born.vejle.dk/

Lamija Filipovic,Chefredaktør hos VIFIN

”Det er sjældent, at pædagoger har kombineret sanserum og det digitale arbejde med sårbare børn, og derfor er den rødmende rislampe et forholdsvist nyt koncept, som først nu bliver brugt i pædagogisk arbejde. Det er selvfølgelig en proces, som man skal følge op på undervejs. Det er også svært at udpege, hvad der er den afgørende faktor for, at børn rykker sig socialt, men pointen er, at projektet åbner nogle nye måder at tænke pædagogik på,” siger Anne Charlotte Petersen.

Foto: Børn der leger i det kreative rum

Ud over den rødmende rislampe har projektet inddraget andre digitale teknologier som iPads til for eksempel styring af den rødmende rislampe, forskellige projektorer, en diskokugle og fysiske elementer, som eksempelvis strandsand, børns tegninger af fisk og krabber, duftekrukker og sommerfuglenet. ”Det har faktisk vist sig, at børns adfærd har ændret sig efter en tur i det digitale sanserum. For eksempel har vi på den korte bane oplevet, at urolige børn er blevet mere rolige i løbet af dagen,” siger Jacob Knudsen.

En ny måde at tænke pædagogik på

Den rødmende rislampe er en del af Vejle Kommunes indsats og er et springbræt til kommende arbejde med teknologier i pædagogiske sammenhæng i daginstitutioner.

”Vi har lavet projektet for at byde ind med svar og input i det sociale resiliensarbejde i Vejle Kommune. Projektet har givet nye idéer og muligheder til, hvordan teknologier kan bruges i daginstitutioner i forhold til sårbare børn. Og jeg tror, at børnene har haft nogle gode stunder,” siger Jacob Knudsen.

Den rødmende rislampe: Et læringsredskab til pædagoger i daginstitutioner

Projektet ’Digitalt – det er for børn’ har udviklet den rødmende rislampe til pædagogiske forløb med digitalt fokus til sårbare børn.

I 2017 påbegyndte Daginstitutionen Mælkevejen og Videnscenter for Integration (VIFIN) et pilotprojekt, som tog udgangspunkt i udvikling af digitale sanse- og fortællerum til sårbare børn i daginstitutioner. Projektet havde til formål at undersøge, hvordan hverdagsteknologier kunne indgå i pædagogisk sammenhæng. Udviklingskonsulenterne og projektlederne Jacob Knudsen og Anne Charlotte Petersen fra VIFIN var tilknyttet projektet, som undersøgte og udviklede et koncept for, hvordan fortælling og digitale medier kunne indgå i sanserum for sårbare børn.

”Daginstitutionen Mælkevejen kontaktede os, fordi de ønskede at hjælpe flygtningebørn og tosprogede børn i daginstitutionen, som de oplevede havde svært ved at agere i samtidens digitale samfund. Samtidig var de interesserede i, hvordan det digitale kunne understøtte gruppen generelt. Det har derfor været vigtigt at se på, hvordan man kunne gøre det digitale meningsgivende for både børnene og pædagogerne. Da vi kom i gang med projektet, handlede det ikke kun om brugen af digitale medier, men hvordan disse kunne blive en del af et sanserum med fokus på nærvær, langsomhed og oplevelser,” siger Anne Charlotte Petersen.

Foto: Den rødmende rislampe

Udviklingsprojektet: den rødmende rislampe

Pilotprojektet introducerer de digitale medier i en pædagogisk arbejdskontekst, således at pædagoger i daginstitutioner kan inddrage forskellige digitale midler i det pædagogiske samvær med børnene.

”Den rødmende rislampe er i virkeligheden en digital pære i en rislampe, som kan skifte farve og afgive lyd. Det pædagogiske består i alt det, som pædagogerne kan bruge den til. Den kan bruges til farveleg. Den kan bruges til at afspille fortællinger. Det smarte ved den rødmende rislampe er, at den rent pædagogisk kan bruges, inden den rent faktisk bliver brugt. Og med det mener jeg, at pædagogerne først skal vælge eller udtænke en fortælling med børnene, før de kan indspille og afspille den. Det skaber et fællesskab, og det koster ikke særlig mange penge,” siger Jacob Knudsen.

Foto: Anne Charlotte Petersen i det kreative rum

Den rødmende rislampe i en pædagogisk kontekst Projektet tager afsæt i, at børn udvikler sig og trives godt i daginstitutioner. Den rødmende rislampe er én ud af flere digitale midler, som pædagoger i daginstitutioner kan bruge i deres arbejde med at hjælpe sårbare børn med at blive en del af det digitale samfund.

17 18

Redaktionen

ELSE MARIE NISSEN,PROJEKTMEDARBEJDER HOS VIFIN

SØREN KREBS MØLLER,PROJEKTMEDARBEJDER HOS VIFIN

DITTE HJORTH HANSEN,PROJEKTMEDARBEJDER HOS VIFIN

MERETE TOFT,SEKRETARIATSLEDER HOS VIFINIB JESPERSGAARD,

LEDER HOS VIFINELIZABETH GREGERSEN,

PROJEKTLEDER OGFUNDRAISER HOS VIFIN

LAMIJA FILIPOVIC,CHEFREDAKTØR HOS VIFIN

BENJAMIN KOLD NIELSEN,GRAFIKER/ UDVIKLER HOS VIFIN

The content of this publication does not reflect the official opinion of the European Union. Responsibility for the information and views expressed in the publication lies entirely with the authors.

Foto af Mikkel Rask