betonN u m m e r 4

N o v e m b e r

2 0 1 3

T e m a :

Byggeri til uddannelse Læs om gode fysiske rammer for læring side 4

3416 26studieByggeri i aalBorgHøjt og stort ved Limfjorden

Beton ude og inde

Gennemført betonhus i Randbøl

Megafedt at Montere

Montør elsker jobbet

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 3

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

N R . 4 | N ov . 2 0 1 3 | 3 0 . å R G a N G

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

redakTion:Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)redaktionen@danskbeton.dkTlf. 57 80 78 69

abonnemenT og adminisTraTion:Dansk ByggeriNørre voldgade 106, postboks 21251015 København Kanette Berrig, abg@danskbyggeri.dkTlf. 72 16 01 91

annoncer:Media-Peopleole Bolvig Hansenannoncer@danskbeton.dkTlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

grafisk prodUkTion:KLS Grafisk Hus a/S

forsidefoTo:Jan Broch Nielsen

abonnemenTspris:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

saMfundets Behov for funktionelle BygningerUniversiteter, folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler, SOSU-skoler…

Byggeri til uddannelse skyder op i hastigt tempo som et svar på de voksende kvalifi-kationskrav, samfundet stiller til danskerne. Her er der ingen krise – landet over opføres markante, spændende og byggeteknisk avancerede bygninger. Svimlende flotte atrier, lavenergibyggeri, højhuse…

Det er umuligt at vise det hele i denne udgave af magasinet Beton, så vi bringer blot nogle smagsprøver.

Man kan altid diskutere, hvor meget bygningskvalitet betyder for uddannelseskvali-tet. Men naturligvis har de fysiske rammer betydning. I det mindste ville det være mær-keligt, hvis nedslidte og utidssvarende bygninger gjorde noget godt for indlæringen.

Moderne læringsformer kræver noget andet end firkantede klasseværelser til 24 ele-ver og kæmpestore auditorier, der mest udmærker sig ved god mulighed for at slumre på de bageste rækker.

Her er der en klar parallel at trække fra uddannelsesbyggeri til fx kommunalt og al-mennyttigt byggeri.

På Dansk Betondag 2013 i Aarhus blev deltagerne præsenteret for et nyt simulerings-værktøj, der kan hjælpe kommuner og boligselskaber med at vælge mellem renovering eller nedrivning af en bygning.

Her viser det sig tydeligt, at nedrivning og genopbygning har fordele for totaløkonomien, der hidtil er blevet overset. Ikke mindst er der store gevinster at høste ved lavere energifor-brug og bedre funktionalitet. Både universiteter, boliger, plejeinstitutioner, virksomheder og rådhuse har i dag helt andre krav og ønsker til funktionaliteten end for 50 år siden.

Kvalitetsbyggeri handler med andre ord om meget mere end tag over hovedet – det gælder også indlæring, livskvalitet, sundhed, effektivitet, trivsel og tryghed. For blot at nævne nogle eksempler.

Forhåbentlig kan det nye simuleringsværktøj blive en øjenåbner for mange ved at sætte tal på andet og mere end de basale omkostninger ved at bygge. Funktionelt kvali-tetsbyggeri er også en kilde til velfærd.

Ja n b r o c h n i e l s e n | r e d a k tø r

s a m f U n d e Ts b e h ov f o r f U n k T i o n e l l e byg n i n g e r 3tema: h e f T i g byg g e a k T i v i T e T på d a n s k e U n i v e r s i T e T e r 4tema: U d f o r d r e n d e aT byg g e c a m p U s i c e r e s by e n 10tema: r å d g i v e r Tøv e n d e ov e r f o r b o b l e dæ k 12tema: a m f i T r a p p e a f b e To n e l e m e n T e r på n y s ko l e 14tema: m a s s e r a f sT U d i e byg g e r i i a a l b o r g 16tema: T væ r fag l i gT sT U d i e m i l J ø i b e To n o g sTå l 20tema: m a s s e r a f byg g e r i på dT U 22T e k n i k k e n s h ø J b o r g 24m eg a f e dT aT m o n T e r e e l e m e n T e r 26r e n ov e r e e l l e r n e d r i v e ? 28p e r m e a b l e b e l æg n i n g e r i f o kU s på h av e & l a n d s k a b 30ko n f e r e n c e o m by e n s g U lv 31s å T i l s ø s – på b e To n e l e m e n T e r 32v e l ly k k e T b e To n wo r ks h o p i a a l b o r g 33g o dT i n d e k l i m a i r o b U sT b e To n h U s 34nyt fra: fa b r i ks b e To n g r U p p e n 36nyt fra: b e To n e l e m e n T- f o r e n i n g e n 38nyt fra: T e k n o lo g i s k i n sT i T U T 42nyt fra: a a l b o r g p o rT l a n d 44nyt fra: d a n s k b e To n f o r e n i n g 48

beton

i n d h o l d :

DANSKBETONFORENING

4 • B e t o n

ærsk Bygningen på 42.700 kva-dratmeter til Panum Instituttet på Nørrebro i København, Niels Bohr Bygningen på 52.000 kva-dratmeter til Vidensbydelen Nørre Campus i København, et nybyggeri på 19.000 kvadratme-ter til Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense og en ny forsknings- og uddan-nelsesbygning til Aalborg Uni-

versitet på 10.500 kvadratmeter.Det er bare fire af de 14 byggeprojekter, der dukker op på

skærmen ved en søgning på igangværende vidensbyggerier på Bygningsstyrelsens hjemmeside. Hertil kommer en række om-bygninger og renoveringer, der skal give universiteterne tidssva-rende faciliteter.

Kontorchef Anniken Kirsebom fra Bygningsstyrelsen bekræf-ter, at aktivitetsniveauet for byggeri til universiteterne er højt.

»Aktiviteten er en konsekvens af, at regeringen i 2009-10 sat-sede stort på uddannelse. Vi er nu i gang med projekter for cirka seks mia. kroner til nye laboratoriefaciliteter på universiteterne. Cirka halvdelen af midlerne går til nybyggeri og den anden halv-del til renoveringsprojekter«, oplyser Anniken Kirsebom.

rådgiver og bygherreBygningsstyrelsens rolle over for universiteterne er dels at råd-give og opsamle erfaringer om moderne universitetsbyggeri, dels at være bygherre for konkrete byggeprojekter, som senere lejes ud til universiteterne. Dog minus Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS), som har selveje, og derfor selv står for byggeprojekter.

»Vi skal være i front med tanker om fremtidens vidensbygge-ri, så bygningerne både fysisk og på det sociale plan kan under-støtte universiteternes opgave«, tilføjer Anniken Kirsebom, som ser en klar politisk opbakning til indsatsen og forventer et højt aktivitetsniveau i årene fremover.Fortsætter på side 6

heftig byggeaktivitet på danske universiteterCampus-tanken er på hastig fremmarch. det medfører nye krav til universitetsbyggeri, som skal understøtte synergiskabelsen mellem forskere, studerende, administration og eksterne parter.

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 5

Tema: byggeri Til

UddannelseDanmark skal leve af viden. Byggeri til ud-

dannelse er i vækst, og der stilles særlige krav til universiteters og skolers bygninger. Læs mere

om vidensbyggeri, nye projekter i aalborg, en helt speciel trappe til en folkesko-

le og en ny undervisningsbygning på DTU i dette tema.

Niels Bohr Bygningen på i alt ca. 52.000 kvadratmeter er Bygnings-styrelsen største opgave som bygherre hidtil. Bygningen skal bruges af Københavns Universitet, når den står færdig i 2016. Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

6 • B e t o n

Tema | Byggeri til Uddannelse

Fortsat fra side 4Chefkonsulent Klaus Kofod-Hansen

fra Bygningsstyrelsen uddyber, at cam-pus-tankegangen er på hastig fremmarch på danske universiteter. Det skaber grundlag for synergi mellem forskere, studerende og eksterne parter – samt rationel udnyttelse af faciliteter og admi-nistration.

Fremover vil universiteterne i stigen-de grad integrere forskning, uddannelse, bolig, fritidsaktiviteter og måske endda erhvervsliv i campusområder, som skal være en del af den omliggende by og have tilbud til indbyggerne.

»Campus-tanken er aldrig før rigtigt ført til ende i Danmark, men det bliver den nu. Der skal være liv hele døgnet på campus. Alle erfaringer viser, at det også gør de studerende mere studiemindede, så frafaldet formindskes. Og samtidig får universitet en nærhed til omgivel-serne, der giver bedre muligheder for

at formidle, hvad der sker«, siger Klaus Kofod-Hansen.

Fx kan boliger på campus være et plus, når det i stigende grad gælder om at tiltrække udenlandske gæstelærere i glo-bal konkurrence med andre universiteter. Det samme gælder børnehave og måske endda en international skole.

multifunktionelle lokalerSamtidig opstår nye krav til bygningernes design og indretning, idet fremtidens universitet snarere har færre kvadratme-ter pr. person end flere.

Multifunktionalitet er derfor et nøg-leord. Universitets lokaler skal så vidt muligt være fleksible og hurtigt kunne skifte opstilling, så fx auditorier også kan anvendes til andre formål.

Derfor kan Klaus Kofod-Hansen også udpege en række tekniske ’nøgleprincip-per’ for fleksibelt universitetsbyggeri.Fortsætter på side 8

eJendoms- virksomhed og

bygherre

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og

bygherre. Styrelsen har ansvar for at skabe moderne, funktio-nelle og omkostningseffektive

rammer til nogle af landets vigtigste statslige institutioner

– fx universiteterne, politiet, domstolene og ministerierne. Bygningsstyrelsen har igang-

værende byggesager for 14 mia. kroner, holder styr på 4

mio. kvadratmeter bygninger og administrerer over 1.600

lejemål.

Fremtidens universitet har masser af glasvægge og -døre – simpelt-hen så de forskellige aktører kan få øje på og opsøge hinanden.

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 7

Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement.

– Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik

– Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer

– Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer

DS/ INF 135-1

Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tysklandtelefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com

DyB Anz.PZ Dreifach DK_2013.indd 1 09.01.13 13:22

8 • B e t o n

vidensbyen – universitetet åbner sig mod omverdenen

Universitetet som drivkraft for udvikling, regionalt og internationalt

Universiteter i kommunalt samarbejde

Mulighed for at bo og leve på og omkring campus

Erhvervsliv på campus

Campus som et læringslandskab på tværs af universitetets fagmiljøer

Øget fokus på bæredygtighed i social, økonomisk og miljømæssig forstand.

kilde: Campusudvikling – Metode og pro-ces. Bygningsstyrelsen, september 2013.

’campusudvikling – metode og proces’ kan fås hos Bygningsstyrelsen mod

betaling af et forsendelsesgebyr.

Bogen kan også hentes ved at scanne koden eller klikke ind på www.bygst.dk

Fortsat fra side 6»Dimensionerne har betydning.

Undervisningsbygninger skal af hensyn til fleksibiliteten være brede. En smal bygning kan være udmærket til cellekon-torer, men det er svært at indrette den til større forsamlinger, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er også vigtigt med en forholdsvis stor lofthøjde, lige som godt indeklima og god akustik er meget afgø-rende«, siger han.

Hertil kommer muligheden for at kunne fremføre installationer frit, hvis der senere fx skal indrettes laboratorier et nyt sted.

»Bjælkefri lofter er en stor fordel. Vi bygger derfor ofte med in-situ støbte be-tondæk«, uddyber Klaus Kofod-Hansen.

ny bog om campusudviklingMed antropolog Cathrine Schmidt som hovedredaktør har Bygningsstyrelsen i september 2013 udgivet en bog på 250 sider med titlen ’Campusudvikling – Me-tode og proces’. Bogen er nyttig læsning for alle i byggebranchen, der interesserer

sig for undervisningsbyggeri.»I disse år vokser campus på danske

universiteter og skifter karakter. En ud-vikling fra monofunktionelle undervis-ning- og forskningsfaciliteter til levende område. Bogen beskriver den udvikling og giver inspiration til udvikling af cam-pus og læringsmiljøer«, siger Cathrine Schmidt.

Her spiller en række ’bløde’ områder også en vigtig rolle. Ideer opstår ofte i det sociale samvær, og derfor skal samlings-steder som fx kaffebarer placeres centralt og med omtanke, fordi de er vigtige om-drejningspunkter. Det kan være med til at skabe større samspil mellem admini-stration, forskning og studerende – samt fremme læring og samarbejde på tværs af universitetets institutter og fakulteter.

Samtidig kommer det uformelle møde i fokus. Derfor vil man på fremti-dens universitet møde transportzoner, der er nemme at overskue, og masser af glasvægge og døre – simpelthen så de forskellige aktører kan få øje på og opsøge hinanden. jbn

1

2

3

4

6

7

5

For at fremme det uformelle – og ofte tilfældige – møde har fremti-dens universitet overskuelige transportzoner. Her den kommende Niels Bohr Bygning. Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

syv Temaer for campUsUdvikling

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 9

Wiking® polypropylen-fibre til betonindustrien

Wiking® polypropylen-fibre er et alternativ til revnekontrollerende stålfibre, uden risiko for korrodering.

Fibrene øger slagstyrken, bøjestyrken og strækevnen i betonen og fungerer som brand-hæmmer i tunnelbyggeri.

Danish Fibres har mere end 40 års erfaring med polypropylen-fibre. Vi er særdeles fleksible og kan tilpasse produktionen hurtigt efter kundernes behov og krav - både hvad angår leveringssikkerhed og logistik m.m.

Danish Fibres A/S producerer til følgende områder:

l Betonelementer (mikro- og makrofibre)

l Spartelmasse og fugefylder

l Betongulve

l Tunneler

l Betonrenovering

l Mørtel

l Fliseklæber

l Grundpuds

Kontakt salgschef Bo Gyldenberg på 88 38 98 90 eller bgy@danishfibres.dk

Danish Fibres A/S · Snedkervej 1 · 6800 VardeTlf. 88 38 98 90 · www.danishfibres.dk

Wiking 18 µm og 4050 er CE-certificerede.

knUsT beTon beskyTTer vandmilJø

Når regnvand løber hen over et stykke jord, der har været gødet med bl.a. fosfor, bærer regnvandet fosfor med sig til regnvandsbassiner, hvorfra det

senere løber ud i søer og vandløb. Men det kan nedknust beton let og billigt forhindre, vurderer forskere fra Syddansk Universitet.

»ved at lade bassinets vand passere gennem et filter af knust beton, kan vi fjerne op til 90 pct. af fosforen«, siger ph.d.-studerende og civilingeniør i miljø-

teknologi, Melanie Sønderup fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

at fosforen binder så godt til beton skyldes cementens indhold af kalcium, aluminium og jern, der alle tre kan binde fosfor.

klar med 3d-modeller af elemenTer

Som den første betonelementleverandør har Spæncom valgt at udarbejde samtlige elementvarianter som 3D-modeller i programmet Revit – klar til at ind-arbejde i de digitale bygningsmodeller, som i stigende grad finder anvendelse.

Formålet er at effektivisere projekteringen, så det er muligt i den tidlige fase at minimere risikoen for fejl, mangler og kollisioner. 3D-modellerne

er tilgængelige på Spæncoms hjemmeside.

ny beTonfabrik i sønderborg

Unicon har åbnet en ny færdigbetonfabrik i Ragebøl ved Sønderborg. Den ny fabrik har en kapacitet på 75 kubikme-ter færdigbeton i timen, svarende til 10 betonbiler. Fabrik-

ken erstatter en ældre fabrik på havnen i Sønderborg.

belægningssTen renser lUfTen

IBF har i samarbejde med Photocat a/S udviklet et belæg-ningsprodukt til særligt trafikerede områder. Den nye belæg-

ningssten efterbehandles i produktionsprocessen med en væske, der nedbryder No

x’er fotokatalytisk. De behandlede

sten lægges på helt normal vis. Behandlingen kan hverken ses eller lugtes og bevarer sin effektivitet i hele stenens levetid.

N o T E R :

{{

10 • B e t o n

Uddannelsesbyggeri kommer til at stå for 40-50.000 kvadratmeter af arealet i CeresByen, der ligger centralt i Aarhus på bryggeriets gamle grund. Det samlede etageareral på 140.000 kvadratmeter skal desuden rumme erhverv, boliger og butikker.

I øjeblikket opfører A. Enggaard A/S et stort campus til profes-sionshøjskolen VIA University College, hvor ikke mindre end 5.000 studerende skal have deres gang fra 2015.

»En af udfordringerne ved projektet er, at det store, seksetages elementbyggeri ’funderes’ direkte på en underliggende, toetages parkeringskælders topdæk«, oplyste afdelingschef Peter Thorsgaard fra A. Enggaard A/S på Dansk Betondag i Aarhus.

Parkeringskælderes øverste dæk er derfor hårdt armeret og ud-ført med integrerede bjælker. Det har en tykkelse på 70 centimeter. Kælderen står på 3.000 funderingspæle.

VIA-campus bliver på 37.500 kvadratmeter og er tegnet af Arki-tema. jbn

Udfordrende at bygge campus i ceresbyen

Tema | Byggeri til Uddannelse

Den seksetages bygning skal danne rammen om undervisning af 5.000 studerende. Illustration: Arkitema.

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 11

Kontakt os for et tilbud - Tlf: 69 60 74 80 - post@mapei.dk

Mapei-teknologi til betonkonstruktioner uden fuger

Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger

Mapecrete®System Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed.

MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE AF MAPECRETE SYSTEM

LIM • FUGEMASSER • KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN

www.mapei.dk

12 • B e t o n

rådgiver tøvende over for bobledækSyddansk universitets Campus kolding er opført med bobledæk. efterfølgende er byggeriets råd- givende ingeniør ikke overbevist om, at fordelene opvejer ulemperne.

»Jeg er ikke sikker på, jeg ville gøre det igen«.

Sådan lød svaret fra projektchef Car-sten Olsen fra den rådgivende ingeniør-virksomhed Orbicon, da han på Dansk Betondag blev spurgt om brugen af bob-

ledæk til Syddansk Universitets Campus Kolding.

Campus Kolding er en trekantet, seks-etages atriumbygning med en sidelængde på 80 meter. Atriet ’roterer’ 60 grader pr. etage, hvilket fører til en kompliceret ge-ometri med dæk, der har store spænd på op til 18 meter.

Løsningen blev in-situ støbte, kryds-spændte bobledæk med en tykkelse på 45 cm. Bobledækket blev udført med 36 cm hule plastkugler placeret så tæt, at det sparer 30 procent af betonen. I alt er der brugt 80.000 kugler til bygningen.

Det ene af Carsten Olsens forbehold er økonomisk. Udbuddet i forbindelse med Campus Kolding viste, at adskillige entreprenører dels krævede ekstra ar-bejdstid, dels beregnede høje priser for den utraditionelle opgave.

»Vi var heldige, at en enkelt entrepre-nør både kunne møde vores budget og tidsplan. Men generelt vil jeg mene, at

Den trekantede bygning har et stort – og kompliceret – atrium, der skaber lys og muliggør naturlig ventilation. Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects.

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 13

fakTa om bobledæk i kolding

areal: 13.600 kvadratmeter dæk.

Tidsforbrug: 0,7 mandtime pr. kvadratmeter.

Pris: 2.450 kr. pr. kvadratmeter.

fordele og Ulemper

Besparelse på 1.900 kubikme-ter beton og noget armering

Lidt armering sparet i søjler

Sparet 50 armeringspæle

Mindre egenvægts- nedbøjninger

Transport af 80.000 kugler fra Norge

Transport af armeringsnet

Kompliceret armering

Støbning i to omgange

Bobledæk optager gennem-lokningskræfter dårligt

Defekte kugler kan indeholde vand, frost-

sprængninger

Komplicerede udbuds-forhold og meget lille

konkurrence

kilde: orbicon

Bobledæk i Kolding klar til den endelige udstøbning.

a u g u s t 2 0 1 3 • 13

Carsten Olsen med en af de kugler, som der blev brugt 80.000 af i Kolding.

man løber en forholdsvis stor risiko i ud-budssituationen«, sagde Carsten Olsen.

Det andet forbehold er teknisk; at bygherren ikke opnår store fordele med bobledæk i forhold til et massivt dæk.

»På grund af nyttelasten er den reelle vægtbesparelse i forhold til regnings-mæssig last kun 15 procent, og samtidig fik vi en række praktiske udfordringer«, fastslår Carsten Olsen.

Udfordringerne er blandt andet en mere kompliceret armering. Hertil kom-mer mindre modstand mod gennem-lokning, som kræver et forholdsvis stort område uden kugler omkring konstrukti-onens søjler.

Desuden kan kuglerne gå i stykker og blive fyldt med vand. Det kan føre til frostsprængninger i dækkene.

Campus Kolding er Danmarks første lavenergiuniversitet, idet bygningen er i Lavenergiklasse 1. Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects. jbn

14 • B e t o n

Beton eleMenter

n amfitrappe af betonelementer bliver sam-lingspunktet for den nye Sydmors Skole og Ungdomshus, som skal erstatte Vils Skole i Morsø Kommune.

Trappen er beregnet til både at gå og sidde på. Elementerne kommer fra Leth Beton, som også har leveret og monteret råhuset. Arkitekt-

gruppen Limfjorden har tegnet byggeriet.»Trappen var oprindelig planlagt som pladsstøbt beton, men for

at spare tid blev vi spurgt, om vi kunne lave den og passe det ind i leverancen af de øvrige elementer«, fortæller salgskonsulent Bendt Dyrholm Madsen fra Leth Beton.

Ud over trappen får skolen spændende løsninger som multisal, et fællesrum med rutsjebane og svalegang. Skolen har et areal på 4.500 kvadratmeter, og den forventes færdig i slutningen af 2013. jbn

Amfitrappen bliver et samlingspunkt for Sydmors Skole og Ungdomshus. Illustration: Arkitektgruppen Limfjorden.

Amfitrappe af

på ny skole

Tema | Byggeri til Uddannelse

X-SEED 100 er en patenteret styrkeacce-

lerator til beton. Produktet anvendes bl.a. i

Spæncoms produktion af tunnelelementer

til Norge, og det har givet Spæncom en lang

række stærke fordele i deres produktion:

• Hurtig færdiggørelse/finish af beton-

overflader

• Tidligere afformningsstyrke

• Markant hurtigere styrkeudvikling inden

for de første timer

• Reduktion af udgifter til varmehærdning

• Mulighed for at anvende formudstyr flere

gange dagligt

• Bedre udnyttelse af hele produktions-

apparatet.

”X-SEED 100 er en afgørende ingrediens i

vores produktion af tunnelelementer, fordi

produktet sparer os for kostbar tid og samti-

dig reducerer vores produktionsomkostninger

betragteligt.”

Erik Westergaard,

Fabrikschef hos Spæncom A/S

Læs mere på www.basf-cc.dk

eller ring til os direkte på 74 66 15 11.

X-SEED anvendes bl.a hos Spæncom til produktion af tunnelelementer til Norge

Er din betonproduktion tunet?

Hurtigere styrke til betonelementer.

på ny skole

16 • B e t o n

aalborg satser på un-dervisning og viden. det skaber masser af byggeopgaver, som den lokale entreprenør a. enggaard a/S har været dygtig til at få del i.

City Campus har form som et ottetal. Mod Limfjorden er bygningen i fem plan, mod byen i tre. Til venstre på tegningen ses det store, dobbelthøje auditorium med panoramavinduer mod vandet. Illustration: Henning Larsen Architects.

studiebyggeri masser af

i aalborg

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 17

t skolefællesskab med arkitektonisk inspiration fra DSB’s gamle styk-godsterminal, et 16 etagers højhus med ungdoms-

boliger på havnefronten og en undervis-ningsbygning med et stort, offentligt atri-um til såvel koncerter som udstillinger og modelbygning for designstuderende.

Det er tre store projekter, som entre-prenørvirksomheden A. Enggaard A/S er i fuld gang med at opføre i Aalborg, der er en af Danmarks store studiebyer.

Cirka 10 procent af indbyggerne i Aalborg er studerende – og flere kommer sandsynligvis til fremover i takt med, at Aalborg Kommune satser på uddannelse.

city campusAalborg Universitet glæder sig derfor til det nye City Campus på havnefronten mellem Utzon Center og Musikkens Hus. Bygningen er på 20.000 kvadratmeter, og den skal være klar til brug i juli 2014.

»Det skal den også nok blive, selv om byggetiden er en af udfordringerne ved dette ret komplicerede projekt«, siger projektleder Ole Jul fra A. Enggaard A/S.

City Campus skal huse de kreative ud-dannelser Arkitektur & Design, Medialogi, Humanistisk Informatik og Art & Tech- nology med i alt cirka 900 studerende. Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects og opføres som elementbygge-ri med udvendig isolering og facadepuds.

Formen er som et ottetal, hvor det ene atrium er overdækket med ovenlys. Indvendigt er etagerne åbne ud mod atriet, hvor altanbrøstninger med særlige akustikplader sørger for gode lydforhold. Af hensyn til lydforholdene får bygningen desuden svømmende betongulve og lof-ter af træbetonplader.

Det andet atrium er åbent mod him-len og i forbindelse med de studerendes værksteder. Her kan der bygges modeller, spilles koncerter og vises film – og sikkert meget andet.

Mod Limfjorden er City Campus i fem plan, mod byen i tre. Fjordfacaden domi-neres af et dobbelthøjt auditorium med panoramavinduer fra gulv til loft. Audito-riet får plads til 250 personer.

Alle indvendige betonvægge fremstår rå. Det samme gælder betongulvet i stue-etagen, som dog støvbindes. På de øvrige etager er gulvbelægningen linoleum.Fortsætter på side 18

City Campus i september 2013 set fra det 16 etagers højhus med ungdoms-boliger lige ved siden af.

18 • B e t o n

Fortsat fra side 17Bygningen installationer fremføres

synligt under loftet.»Det er også en udfordring at udføre

synlige installationer pænt. Ikke mindst i en bygning, hvor ikke alle vinkler er ret-te«, siger Ole Jul.

UngdomsboligerUmiddelbart ved siden af City Campus op-fører Himmerland Boligforening 254 ung-domsboliger på en af Aalborg mest attrakti-ve grunde – i første række mod Limfjorden.

Byggeriet består af to bygninger, der er henholdsvis V- og Z-formede. Den ene af de i alt fem fløje bliver et højhus på 48 meter med 16 etager – og en enestående udsigt over såvel Aalborg som Limfjorden. På øver-ste etage får bygningen fest- og fælleslokaler.

»Det er den højeste bygning, vi nogen sinde har opført, men alligevel ligger den

store udfordring under jorden«, fortæller projektleder Thomas C. Cleyton fra A. Enggaard A/S.

Det skyldes en stor parkeringskælder, som bl.a. andet skal benyttes af gæsterne i Musikkens Hus lige ved siden af ung-domsboligerne. Parkeringskælderen med et én meter tykt filigrandæk øverst stræk-ker sig ind under ungdomsboligerne, som derfor er funderet på bjælker og søjler, der går ned gennem parkeringskælderen.

Det samlede bruttoareal er på 14.600 kvadratmeter, og ungdomsboligerne skal være klar til indflytning i sommeren 2014. Elementfacaderne beklædes med plader af strækmetal, hvor der etableres store åbninger for at give udsyn.

skolefællesskabPå de gamle godsbanearealer i Aalborg opfører A. Enggaard A/S et skolefællesskab

En del af ungdomsboligerne befinder sig i højhuset med 16 etager og en højde på 48 meter.

Bygningerne beklædes med strækmetal i en gylden farve.

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 19

bestående af to atriumbygninger, der bindes sammen af genopfør-te buehaller med samme geometri og placering som DSB’s gamle stykgodsterminaler.

Skolefællesskabet skal huse SOSU Nord og VUC + HF Nordjyl-land, som hver får en atriumbygning. Fælles faciliteter som kantine og administration placeres i buehallen mellem bygningerne. I alt skal Skolefællesskabet huse op mod 2.000 elever og 500 ansatte.

»De gamle godsterminaler bliver genopført med betonsøjler og hårdt armerede betonbuer. I forhold til den oprindelige kon-struktion har det dog været nødvendigt at forstærke søjlernes konsoller på grund af nye normkrav til snelast«, fortæller pro-jektleder Morten Løgsted fra A. Enggaard.

Byggeriet er på 27.000 kvadratmeter, hvortil kommer en idrætshal og et parkeringshus. Alt beliggende på det gamle godsbaneterræn, som i de kommende år udbygges til en ny by-del med boliger, uddannelsesinstitutioner, kontorer, idræts- og fritidsfaciliteter, bypark og lokal håndtering af regnvand.

Arkitektfirmaet Friis & Moltke har tegnet projektet, der opføres med betonelementer. Facaderne beklæder med alumi-niumplader. Bygningerne er pælefunderet på cirka 1.300 pæle. Skolefællesskabet skal tages i brug den 1. oktober 2014. jbn

De to atriumbygninger er forbundet med buehaller, der er stort set identi-ske med DSB’s stykgodsterminaler fra 1960’erne. Illustration: Friis & Moltke.

De to atri-umbygninger set modsat hovedind-gangen. Til venstre de oprindelige buehaller.

I baggrunden ses nogle af de oprindelige godsterminaler. Mellem de to atriumbygninger bliver en tilsvarende buehal opført som ’strøggade’ mellem bygningerne og med fællesfaci-liteter som administration, kantine og fredagsbar.

20 • B e t o n

asser af lys, højt til loftet og indbydende møbelgrupper. Det er det første indtryk, når man træder ind

i den ny Bygning 127 på Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU), hvor undervisningen denne dag er i fuld gang i to lyse lokaler. I pauserne kan de stude-rende kaste sig over moderne borde og siddemøbler af krydsfiner i den dobbelthøje indre gade, der går tværs gennem bygningen i den ene side.

Bygning 127 udspringer af den succes, som ud-dannelsen til civilingeniør i bygningsdesign oplever. Flere og flere studerende vælger denne linje, som kombinerer klassisk byggeteknisk viden med arkitek-tur og design. Den ny undervisningsbygning lægger derfor op til tværfaglighed og åbenhed med bl.a. undervisningslokaler og grupperum i forskellige stør-relser samt et designlaboratorium til modelbygning. Samtidig er der masser af plads til socialt samvær på opholdsarealerne.

»Vores opgave er generelt at skabe kvalitet og gode rammer om undervisningen, fordi det giver det bedste resultat. I Bygning 127 tilgodeser vi i høj grad både de studerendes og undervisernes behov«, siger projektleder Nils Møller fra DTU Campus Service, der er bygherre.

Stueetagen rummer modelværksted og to un-dervisningslokaler til hver 60 studerende – ud over den dobbelthøje gade. På første sal ligger endnu et undervisningslokale til 90 studerende samt mindre holdrum og projektnicher.

som en industrihalBygningen på i alt 2.400 kvadratmeter er designet som en kombineret stål- og betonbygning med flek-sibilitet for øje. Overordnet er princippet som i en industrihal med et 22 meter bredt tag af stålkassetter med indbyggede bjælker, der spænder fra facade til facade.

Facaderne er – hvor de ikke består af glas - be-klædt med plader i gyldent, eloxeret strækmetal, der

Tværfagligt studiemiljø i beton og stål

bygning 127 på dtu sætter nye standarder for undervisning af kommende bygningsingeniører

De eloxerede plader af strækmetal skal

harmonere med de klassiske gule

murstensfacader på DTU.

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 21

matcher de traditionelle DTU-bygningers gule mur-sten.

Konstruktionen er stabiliseret med tværgående betonskiver i husets gavle. Langsgående bjælker bæ-rer etageadskillelsen, som er udført af huldæk med overbeton.

»Selvfølgelig er det ikke noget, man lige bygger om. Men bygningen rummer stor frihed til forandrin-ger på længere sigt, hvis vilkårene for undervisningen ændrer sig«, siger Nils Møller.

Bygning 127 har delvis kælder med adgang via en stor elevator. På den måde kan store bygnings-konstruktioner som fx betonelementer hentes op til undervisningen.

Terrændækket er opbygget som huldæk på fun-damentsbjælker, isolering og overbeton. Uden for kælderområdet findes et kapillarbrydende lag og isolering under dækelementerne.

Gulvene i undervisningslokaler og fordelingsrum fremstår som glittet beton, der er overfladebehandlet med epoxy. Bygningen har gulvvarme og kanaler til el- og netværk indstøbt i overbetonen. Indvendige betonvægge fremstår i ubehandlet beton.

synlige installationerIndeklimaet er vigtigt for god indlæring. I Bygning 127 kan de kommende bygningsingeniører derfor nyde godt af et veldesignet ventilationsanlæg, der ligger fuldt synligt under lofterne.

»Det gør lokalerne mere spændende at se på, og samtidig kan de kommende bygningsingeniører jo ved selvsyn konstatere, hvordan et ventilationsanlæg er skruet sammen«, siger Nils Møller, som tilføjer, at bygningen næppe er blevet billigere af den årsag.

»Nogle tror måske, at vi valgte den løsning for at spa-re. Men dels skal vi stadig have et akustikloft, bare over installationerne, dels kræver det mere af håndværkerne at lave installationer, der er pæne at se på«, siger han.

Pihl vandt totalentreprisen i juni 2012, så der var kun 14 måneder til at projektere og opføre bygningen.

»På nær en uge slap vi fri af Pihls konkurs, så vi havde bygningen klar til brug ved undervisningsstar-ten den 2. september som planlagt«, siger Nils Møl-ler, som i øvrigt roser Pihl for godt arbejde i projektet.

Byggeriets arkitekt var CCO Arkitekter fra Køben-havn, der også har tegnet Bygning 324 til DTU Com-pute. jbn

Glittede betongulve med epoxybe-handling og ubehandlede beton-vægge præger Bygning 127.

På første sal fin-des blandt andet mindre holdrum og projektnicher.

En dobbelthøj indre gade går tværs gennem bygningen.

Undervisningslokale til 90 personer på første sal.

22 • B e t o n

byggeaktiviteten er stor på dtu, som i løbet af de næste otte år har cirka 4,5 mia. kroner til ny- og ombygninger – plus en endnu ikke bevilget ønskeliste med 1,5 mia. kroner mere.

ud over bygning 127 har dtu allerede taget to andre, spæn-dende nybygninger i brug i lø-bet af det seneste års tid.

masser af byggeri på dTU

bygning 324

Bygning 324 på Matematiktor-vet huser på første og anden sal DTU Compute – Institut for Matematik og Computer

Science. Stueetagen har seks undervisningslokaler.

Et spændende indslag i byg-ningen er cirka 400 kvadrat-meter indendørs gangbroer,

der er den første anvendelse af det superlette SL-dæk. SL-dæk-

ket er opfundet på DTU, pro-duktionsmodnet i abeo a/S og

nu i produktion hos Perstrup Beton Industri a/S.

Projektet på 4.500 kvadratme-ter er tegnet af CCo arkitekter.

Bygning 324 blev indviet i januar 2013.

De indvendige gangbroer i

Bygning 324 er udført med lette

SL-dæk, der er opfundet på

DTU.

bygning 328

DTU Space er Danmarks største miljø for rumforskning. Bygningen inde-

holder værksteder, produktions- laboratorier, laboratorier samt kontorer

på i alt 3.500 kvadratmeter fordelt på tre etager plus kælder.

Bygning 328 har et lavt energiforbrug på grund af varmegenvinding og høj-

isolerende vakuumisolering i facaderne.

Den ny Bygning 328 er tegnet af Erik Møller arkitekter og blev taget i brug i juni 2012.

Tema | Byggeri til Uddannelse

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 23

www.peikko.dk

• Opnålaveredækkonstruktioner• Kanbenyttestilsåvelgennemlokning

somoptagelseafforskydning• DimensionerPSBmedPeikkoDesigner®

–Hentdetpåpeikko.dk

• Kapaciteteriht.EC2medDanskeNAD

PSB gennemlokningsarmering – Det effektive alternativ til bøjler i dæk og fundamentskonstruktioner

Nu med ETA og CE-mærkning

DRIZORO®

Specialister i vandtætning af murværk og betonoverflader

Læs mere på www.drizoro.dk

Drizoro har mere end 30 års international erfaring inden for renovering, beskyttelse og vandtætning af murværk og betonoverflader. Drizoros kvalitets-produkter anvendes i dag på alle typer overflader verden over og yder maksimal beskyttelse imod forurening, smog og barske klimaer.

For ydereligere oplysninger ring til Nordcoll A/S, Drizoro distributør i Danmark – tlf. 4915 0660

Nu også i Danmark

Vores løsninger:

Forhindrer vandskader og beskytter mod forurening

Er specialudviklede til hårdt klima

Er lette at anvende og 100% vedligeholdelsesfrie

Lader betonen ånde og modvirker fugtproblemer

Betyder fremtidssikring af dit byggeri

24 • B e t o n

arkitektUr

F R E M R a G E N D E B E T o N a R K I T E K T U R :

Teknikkens højborg

den store administrationsbygning, bygning 101, på danmarks teknisk universitet er et markant eksem-pel på dansk modernisme.

bygning 101 blev opført på Lundtoftesletten nord for københavn sammen med resten af dtu i 1960-73. ved den officielle indvielse i 1974 havde mange af bygningerne været i brug i adskillige år. Fx flyttede danmarks teknisk bibliotek ind i bygning 101 allerede i 1971.

bygning 101 er tegnet af arkitekterne eva og Nils koppel (1916-2006; 1914-2009).

om bygning 101 skriver professor, dr. techn. b. J. rambøll (1911-2009) i et skrift fra indvielsen i 1974 under overskriften ’teknikkens højborg’:

” Her er ikke tale om verdensudstillingspavilloner, hvor reklamen bærer penge til, hvor betragterens forbløf-felse er prisen værd. Her er det regulære arbejdsrum som skal fungere. Rationel, naturlig, sjældent skjult for øjet, virker den statik, der er nødvendig for at få det hele op at stå. Søjler, bjælker, plader - prefabrike-rede, når det er fordelagtigt, når gentagelsesmomen-tet indbyder til det. Rammekonstruktioner når det synes krævet af et rum, jernbeton og stål.” jbn

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 25

101 fakta

ByG H E R R E : Undervisningsministeriet

a R K I T E K T:eva og nils koppel

I N G E N I Ø R :birch & krogboe;

rambøll & hannemann

E TaG E a R E a L :50.000 kvadratmeter.

26 • B e t o n

megafedt at montere elementer

»Elementmontage er megafedt arbejde«, mener Bent Nielsen.

arBejdsliv

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 27

ent Søvsø Gun-delund Nielsen kender Aarhus vældig godt – og snart også Sla-gelse. I tre år har

han monteret betonelementer for Multi-montage A/S, og det medfører månedlan-ge ophold rundt omkring i Danmark, hvor nybyggeriet finder sted.

Indtil for nylig var opgaven monta-gearbejde på de store byggerier bag ved Bruuns Galleri i Aarhus. Midt i september 2013 gælder det så montage af betonele-menter til kælderen under det kommende psykiatriske sygehus i Slagelse.

»Vi begyndte her på pladsen først i september, og vi regner med at være fær-dige til juni«, siger Bent Nielsen, som fire dage om ugen bor i en skurvogn sammen med tre kolleger fra Multimontage.

»Vi skiftes til at lave mad, ser en del film og de gamle i gårde fortæller røverhi-

storier fra tidligere projekter. Men jeg får også gået en del ture rundt i byen, så jeg lærer geografien godt at kende«, fortsæt-ter han.

søndag til torsdagTypisk kører sjakket til Sjælland søndag aften, fordi arbejdet begynder mandag morgen klokken 7. Mandag til torsdag ar-bejdes fra 7 – 18. Hvis tidsplanen tillader det, slutter sjakket lidt tidligere om tors-dagen, hvor turen går tilbage til det jyske.

»Det er et megafedt arbejde med mas-ser af frihed under ansvar. Jeg kan godt lide at være med på de store projekter. Jeg er uddannet som tømrer, hvor opgaven stort set er at rejse spær og lægge tagsten på, og så skal man videre til et nyt hus. Som elementmontør er jeg med på meget større projekter, der varer længere, og det kan jeg godt lide«, siger Bent Nielsen.

Håndværksuddannelsen kommer ham til gode, mener han. Elementmonta-

ge omfatter også måling og nivellering – hvortil kommer læsning af tegninger.

»Tegningerne til et stort elementpro-jekt er meget anderledes end tegningerne til et husbyggeri. Men alligevel kan jeg bruge min tømreruddannelse til en hel del som elementmontør«, fastslår han.

flest elementmontørerMultimontage blev etableret i 1991 og har i ca. 50 medarbejdere, hvoraf de fleste er elementmontører. Multimontage arbejder over hele Danmark og løser også andre montageopgaver som fx stålmontage. Montage af betonelementer er dog langt den største opgave for virksomheden, der har hjemme i Stoholm mellem Viborg og Skive.

I Slagelse arbejder Multimontage som underentreprenør til CG Jensen A/S, der vandt fagentreprisen på råhuset. Sygehu-set er et byggeri på 44.000 kvadratmeter, som får 194 sengepladser og bliver Dan-marks mest moderne psykiatrisygehus. Sygehuset skal tage i brug ved årsskiftet 2014/15. jbn

de store byggeprojekter tiltaler bent Søvsø Gundelund Nielsen, der er elementmontør i multimontage a/S – og så pyt med, at man er væk hjemmefra fire dage om ugen.

Som elementmontør er Bent Nielsen med store og langvarige projekter, og det kan han godt lide.

Endnu et læs elementer ankommer til byggepladsen i Slagelse, hvor det ny psykiatri sygehus opføres.

28 • B e t o n

Betonviden

Chefkonsu-lent Kristian

Buur fra Ram-bøll understregede, at bygherren sjælden opnår

de store totaløkonomiske gevinster ved at bygge om på et eksisterende hus, der er opført efter principper, der ikke ville blive an-vendt i dag.

renovereeller nedrive?

å Dansk Beton-dag 2013 i Aarhus præsenterede chef-konsulent Kristian Buur

fra Rambøll et nyt simuleringsværktøj, der kan hjælpe kommuner og boligselskaber med at vælge mellem renovering eller nedrivning af en bygning.

Rambøll har udarbejdet værktøjet for Dansk Beton og Dansk Byggeri i form af et regneark og en eksempelsam-ling, der kan give et bud på totaløkonomien ved henholds-vis renovering eller nedrivning. For selv om en renovering på kort sigt kan være billigst, så ændrer facit sig ofte, når fx energiforbrug, fremtidigt vedligehold og brugernes behov tages med i regnestykket.

»De store totaløkonomiske gevinster kommer ofte i kraft af en tidssvarende klimaskærm og tekniske installa-tioner samtidig med at funktionaliteten bliver bedre. Og ikke ved at bygge om på et hus fra 70’erne, der er opført efter nogle principper, som man ikke ville brug i dag«, sagde Kristian Buur på Dansk Betondag.

Dansk Byggeri og Dansk Beton tager den 12. december 2013 fra 9.30 til 12.00 spørgsmålet om, hvorvidt renovering altid kan betale sig, op på en konference på Christiansborg – hvor det endelige beregningsprogram også bliver offentlig-gjort. jbn

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 29

Præsentationerne fra Dansk Be-tondag 2013 kan ses på

www.danskbetonforening.dk – eller ved at scanne koden her.

Ikke mindre end 27 udstillere havde tilmeldt sig Dansk Betondag 2013, så det var en meget tilfreds formand for Dansk Beton forening, der bød vel-kommen den 19. september i Aarhus.

»Det er ny rekord med 27 udstil-lere. Vi er utroligt glade for den store opbakning til vores arrangement«, sagde Jørgen Schou.

221 deltagere havde meldt sig til betondagen, som fandt sted på Hel-nan Marselis Hotel med udsigt over Aarhus Bugt. 75 deltog dagen efter i Dansk Betonforenings ekskursion til spændende betonprojekter i omeg-nen.

rekordmange udstillere på Betondag

30 • B e t o n

onsterregn og klimaudfordringer skaber inte-resse for permeable belægninger til lokal af-ledning af regnvand (LAR). Det var tydeligt at se på fagudstillingen Have & Landskab, som fandt sted i slutningen af august i Slagelse.

Blandt andet præsenterede Skov & Land-skab fra Københavns Universitet forskellige permeable belægninger og løsninger, der kan

imødekomme fremtidens klimaforandringer.Fire producenter af betonbelægninger var repræsenteret på tre stande:

Farum Beton, Wewers, IBF og Midtgaard Beton.»Fagudstillingen er en god anledning at komme i kontakt med anlægs-

gartnere og arkitekter«, siger markedschef Dennis Kristensen fra Farum Beton A/S.

Have & Landskab havde også udskrevet en konkurrence om fremtidens forhave, hvor landskabsarkitektstuderende gav deres bud på forhaven til et rækkehus.

De tre bedste forslag blev vist på udstillingen, hvor Stævningshaven løb med titlen. Kun én af de tre haver var anlagt med betonprodukter. Det var haven ’En vild omvej’, der sluttede på tredjepladsen.

Fagudstillingen finder sted hvert andet år. I 2013 var der i alt 9.635 besø-gende. Det er 650 flere end i 2011, men dog færre end i 2009. jbn

permeable belægninger i fokus på have & landskab

Permeabel belæg-ning med perme-abelt bærelag på NCC’s stand.

Fagudstillingen kåre-de også Fremtidens Forhave – desværre uden betonprodukter

Bæredygtighed

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 31

Konferencen ’Byens Gulv - arkitektur, teknik og planlægning’ sætter den 26. februar 2014 fokus på de nyeste by-rum og belægningsmaterialer.

Bag konferencen står Skov & Landskab på Københavns Universi-tet, Dansk Beton Belægningsgrup-

pen, Danske Anlægsgartnere og Dansk Byplanlaboratorium.

Se mere om konferencen på www.byensgulv.dk eller ved at scanne ko-den. Sidste frist for tilmelding er den 13. december 2013.

Tredjepladsen i konkurrencen om fremtidens forhave gik til ’En vild omvej’ – den eneste af haverne udført med betonprodukter.

konference om byens gulv

32 • B e t o n

– på betonelementerSejlklubben Neptun i Vejle har fået en flydende tilskuerplatform af beton med tag, grill og toilet, så mulighederne for at følge med i kapsejladser på Vej-le Fjord under behagelige forhold er optimale.

Platformen er støbt hos Spæncom i Kolding som to betonelementer med indstøbt polystyren og en tykkelse på cirka 80 centimeter. Flåden er ud-styret med en galvaniseret overdel, der kan holde sider og tag på plads.

De to ’halvflåder’ blev transporteret fra Kolding til Vejle, hvor de blev søsat og samlet til én flåde på fem gange seks meter. jbn

Så til søs

Fritid

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 33

Scan koden og se en video fra Be-

tonworkshop 2013. Du kan også finde

videoen på www.danskbeton.dk

orkshoppen fandt sted på AMU Nordjylland i Aalborg, hvor den blev arrangeret af Center for Betonuddannel-se, som den niende workshop i rækken.

Opgaven for de studerende fra Aalborg Universi-tet, University College Nordjylland og AMU Nordjyl-land var som sædvanlig at designe og støbe betonfi-gurer, der passer ind i et tema, som denne gang var ’Karolinelund i bevægelse’.

Karolinelund er en midlertidig folkepark i Aal-borg med pumptrack-cykling, skating, petanque, byhaver, beachvolley og meget andet.

De fleste deltagere kommer fra tidlige semestre

på uddannelserne. De to første dage får de studeren-de derfor en grundig introduktion til beton. Dernæst finder de på idéer til deres betonfigur, som bliver lavet i grupper på tværs af uddannelserne.

Torsdag trækker de studerende i arbejdstøjet på AMU Nordjylland og laver støbeforme til deres beton- emner. Torsdag eftermiddag bliver betonen leveret. Fredag er emnerne klar til at blive præsenteret for dommerne.

Workshoppen var arrangeret af Center for Betonud-dannelse, som blev etableret i 2003. Samarbejdet om-fatter AMU Nordjylland, University College Nordjylland, Aalborg Universitet samt Betoncentret på Teknologisk Institut. Dansk Byggeri medvirker i centrets styregrup-pe. Herudover støtter Dansk Beton, Unicon, Byggeriets Uddannelsesfond og Aalborg Portland workshoppen.

den 22. til 25. oktober 2013 deltog 350 studerende fra flere forskellige uddannelser og uddannelsesretninger i betonworkshop 2013, hvor de dels lærte om beton, dels om samarbejde og hinandens fag.

De studerende går til betonen med stor iver. Foto fra Betonworkshop 2012: Bjarne Sørensen.

Så til søs

Betonviden

vellykkeT beTonworkshop i aalborg

34 • B e t o n

»Det er en meget stor glæde at bo i et ’tungt hus’ – det er energieffektivt og me-get behageligt såvel kold vinter som hed sommer«.

Sådan fortæller Merethe og Bo Stjerne Thomsen efter sammen med deres to børn at have boet halvandet år i deres be-tonhus i Randbøl, mellem Billund og Vejle.

»Med solceller og jordvarme har vi ikke den store energiregning, og inde-klimaet er godt uanset vejret«, uddyber Merethe Stjerne Thomsen.

De to er begge civilingeniører fra Arki-tektur og Design på Aalborg Universitet. Kombineret med erfaring fra arkitekt- og designvirksomheder gav det et godt

grundlag for selv at tegne huset, hvor beton spiller en gennemgående rolle.

rå beton over altHuset er opført af sandwich- og vægele-menter fra Byggebjerg Beton. Merethe og Bo valgte at få assistance fra rådgivervirk-somheden Exigo Consult, bl.a. til samar-bejdet med elementleverandøren. Både facader, indvendige vægge og gulve frem-står ’som støbt’ med rå betonoverflader.

Udvendigt står betonen helt ube-handlet. De indvendige vægge har fået en diffusionsåben støvbinder. Gulvene er slebet og derefter behandlet med vand-glas og sæbe.

»Gulvet har vist sig godt og robust. Vi har spildt rødvin på det, og børnene har cyklet på det uden problemer«, siger Me-rethe Stjerne Thomsen, som synes, det er en skam, at ikke flere bygger enfamilies-huse i beton:

»Det er ærgerligt, at beton nogle ste-der har et dårligt ry. Vi har også fået skep-tiske bemærkninger, når vi har fortalt om planerne, men vi er meget glade for resultatet«.

lokale entreprenørerByggebjerg Beton stod for montagen af betonelementerne. Resten af projektet er udført af lokale entreprenører.

godt indeklima i robust betonhusvellykket brug af rå betonoverflader kendetegner merethe og bo Stjerne thomsens hus, som de selv har tegnet.

arkitektUr

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 35

»Det betyder, at man møder dem i Brugsen og børnehaven, og det har været en fordel. Godt byggeri kræver løsningsorienterede håndværkere, og det synes jeg, vi har haft. Den største udfordring var faktisk at få tilbud fra ele-mentfabrikkerne. De fleste var ikke inte-resserede i opgaven«, fortæller Merethe Stjerne Thomsen.

Huset i Randbøl har fire meter til loftet i den centrale del af bygningen. Det giver - ud over lys og luft - plads til et imponerende, indendørs klatretræ, der faktisk stammer fra Bo Stjerne Thomsens barndomshjem. Så nu er det anden gene-ration, der klatrer rundt på grenene. jbn

Betonhuset er opført i Randbøl, mellem Billund og Vejle.

Det slebne betongulv har vist sig meget robust.

Med fire meter til loftet er der

god plads til et klatretræ, som

Storm er meget glad for.

36 • B e t o n

9½ time. Længere tid tog det ikke i oktober 2012 at skubbe en 35 meter lang og 13,5 meter bred jernbanebro med en egenvægt på 1.650 ton på plads ved sporet gennem Øster Doense, nord for Hobro.

I alt var det derfor kun nødvendigt at spærre jernbanetrafikken i otte døgn.

Især omfattende jordarbejder krævede arbejdstid.

»Før flytningen måtte vi bortgrave 13.000 m3 råjord for at skabe plads til broen, og efter flytningen skulle 6.000 m3 indbygges omkring broen igen, fortæller entrepriseleder Rolf Skovløkke fra Arkil

Bro & Beton, der udførte broen for Bane-danmark. Selve skubningen stod BMS/Krangården for.

Jernbanebroen blev støbt i en udgrav-ning cirka 36 meter fra sporet. Den var færdigstøbt, brodækket var fugtisoleret inklusiv beskyttelsesbeton og rækværket var færdigmonteret før skubningen, så der efterfølgende blot manglede skærver, sveller og skinner.

»Fremgangsmåden blev valgt for kun at forstyrre banedriften i en kort periode. Det er en metode, vi anvender en til to gange om året«, siger Rolf Skovløkke.

Før skubningen blev der boltet tvær-bjælker fast til de fire fundamenter. Tvær-bjælkerne hvilede på i alt 20 donkrafte, der hver stod på deres egen ’rulleskøjte’, som kørte på skinner af stålprofiler. Skinnerne var dels funderet på køreplader, dels på store, armerede betonfliser. Hyppige kon-trolmålinger sikrede, at flytningen foregik korrekt.

Broen blev støbt i en udgravning ved siden af banen og senere skubbet på plads. Foto: Banedanmark.

Broen ses her på vej mod den endelige placering en times tid senere. Broen blev under flytningen løftet med 20 donkrafte placeret på hver deres rulleskøjte. Hydraulikstationen stod på brodækket. Arbejdet med at fjerne rullebanerne er allerede i fuld gang af hensyn til det efterfølgende jordarbejde. Foto: Arkil Bro & Beton.

Sammenlagt tog det otte døgn at etablere jernbaneoverkørslen – fra fjernelse af skinner og udgravning til togdriften kunne genoptages.

d a N S k e b e to N b r o e r

ny in-situ støbt jernbanebro på bare otte døgnden færdigstøbte bro blev skubbet på plads på bare 9½ time i øster doense, nord for Hobro

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 37

Vinter og kulde er på vej, og snakken om hvid jul eller ej begynder snart. Derfor er der god grund til at genopfriske Fabriksbetongruppens råd om vinterstøbning, så betonarbejdet på de danske byggepladser uanset vintervejrets udfordringer fortsat kan være af høj kvalitet.

Få de gode råd på www.fabriksbetongruppen.dk/teknik+og+design/vinterstøbning - eller scan koden.

fabriksbetongruppen

Betonværket Brønderslev a/S

DK Beton a/S

Frejlev Cementstøberi a/S

Gammelrand Beton a/S

a/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland a/S

K. G. Beton a/S

NCC Roads a/S , Bornholms Betonværk a/S

Skagen Cementstøberi a/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S

Unicon a/S

vK Beton og Byggemarked a/S

Wewers Belægningssten a/S

dansk beton Fabriksbetongruppen, Nørre voldgade 106, box 2125, 1015 københavn k, tlf. 72 16 01 91abg@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetongruppen.dk

Fabriksbeton gruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

Fabriksbetongruppen har netop udgivet publikationen ’Selvudtørrende beton til gavn for byggeriet’ med de nyeste erfarin-ger og anbefalinger. Publikationen er en opdatering af en tidligere publikation om selvudtørrende beton til gulve. Samtidig er publikationen tilpasset den nyeste ver-sion 3.2 af den frit tilgængelige, svenske software TorkaS for udtørring af beton.

»Erfaringerne med selvudtørrende beton er gode, og betontypen er egnet til flere formål end blot den mest udbredte anvendelse: gulve. Den nye udgave af

pjecen har anbefalinger til, hvordan man specificerer selvudtørrende beton, samt til hvor og hvordan man kontrollerer fugtindholdet, alt sammen til gavn for vores produktivitet«, siger betonekspert Jens Mejer Frederiksen fra rådgivervirk-somheden ALECTIA, der har udarbejdet den ny publikation.

’Selvudtørrende beton til gavn for byggeriet’ kan fin-des på: www.fabriksbeton-gruppen.dk/publikationer - eller ved at scanne koden.

Sønderborg har store planer om at omdanne den gamle er-hvervshavn til et levende miljø med hotel, kunsthal, multi-kulturhus, kontorer og boliger. Den internationalt berømte arkitekt Frank Gehry har udformet masterplanen, og nu har den næsten lige så berømte danske arkitektvirksomhed BIG - Bjarke Ingels Group tegnet en skulpturel beboelsesejendom med fire lejligheder på i alt 1.350 kvadratmeter til området.

BIG beskriver selv tankerne bag bygningen således:Bygningen skal af statiske grunde udføres med en bærende

konstruktion i pladsstøbt beton. BIG har derfor udarbejdet et forslag der ”trækker” den flotte beton ud i facaden, for at under-strege de kræfter der er på spil i bygningens konstruktion. Den pladsstøbte beton fremhæver bygningens skulpturelle form, og den grønne græsbakke får, ud over at hindre indblik i lejlighe-derne, understreget forskellen mellem den ’tunge’ bygningskrop og det ’lette landskab’.

Projektets bygherre er adm. direktør Bjarne Rasmussen, der lokalt er kendt for sit store engagement i kunst og arkitektur.

Illustration: BIG – Bjarke Ingels Group.

Klar til vinter- støbning?

Stø bt i N - S i t u

boligskulptur på vej i Sønderborg

ENKLERE aT BRUGE SELvUDTØRRENDE BEToN

38 • B e t o n

Betonelement-Foreningen kommer nu den danske byggebranche til hjælp med en publikation, der beskriver en god og operationel praksis for at opfylde norm-kravene til bygningskonstruktioners ro-busthed. Publikationen hedder ’Bulletin no. 3 Betonelementers robusthed’, og den er udarbejdet af civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra ALECTIA A/S.

Robusthed handler overordnet om, at et bygningsværk er designet, så et lokalt svigt ikke bringer hele bygningen i fare. Således vil en bygning med passende robusthed ikke kollapse, hvis et bærende vægelement eksempelvis udsættes for en påkørsel.

»Vi har haft robusthedskrav i adskilli-ge år. Ofte har løsningen været at gange partialkoefficienterne med 1,2 for at opnå større sikkerhed. Nu anviser vi, hvordan man opnår robusthed på en intelligent måde uden at medføre unødvendige om-kostninger, som en ’bevidstsløs’ forøgelse af partialkoefficienterne nemt fører til«, siger Jesper Frøbert Jensen.

»Vi lægger desuden op til, at aktivi-

teterne omkring sikkerheds- og robust-hedsanalyse indpasses i udarbejdelse af den sædvanlige statiske dokumentation i henhold til SBI-anvisning 233«, fortsætter Jesper Frøbert Jensen, som tilføjer, at bul-letinen introducerer almene principper for håndtering af robusthedsbegrebet. Selv om bulletinen primært retter sig mod betonelementer, vil den derfor med fordel kunne bruges inden for alle typer bygningskonstruktioner.

Bulletinen beskriver to metoder til sikring af robusthed:

Metode A er baseret på udførelse af en kombineret sikkerheds- og robustheds-analyse af særlig vigtige konstruktions-dele, der defineres som nøgleelementer, nøglesamlinger mellem elementer og nøgledetaljer inde i elementer.

Metode B er baseret på, at hovedkon-struktionerne er udført således, at der i tilfælde af et lokalt svigt kan dannes en alternativ snitkraftfordeling, hvor belast-ningerne på den svigtende konstruktions-del optages af andre konstruktionsdele.

Desuden indeholder bulletinen ek-sempler på robusthedsanalyser for en række bygningsdele og -konstruktioner og forslag til robuste armeringsprincipper for fire typer af vægelementer: Transpor-tarmerede vægelementer, middelsvært armerede vægelementer, skivearmerede, homogene vægelementer og svært arme-rede vægelementer.

’Bulletin no. 3 Betonelementers robust-hed’ kan hentes på www.bef.dk.

sådan bliver dokumentation af robusthed operationelNy bulletin fra betonelement-Foreningen beskriver håndtering af robusthed i praksis – uden unødvendige omkostninger

robUsThed definereT

anneks e i ds/en 1990 dk na:2010-05 anfører, at en konstruktion er robust når:

a. de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme

overfor utilsigtede påvirkninger eller defekter, eller

B. der ikke sker omfattende svigt af kon-struktionen, hvis en begrænset del af

konstruktionen svigter.

bygningskonstruktioner omfattet af robusthedskrav er typisk:

Lodret bærende bygningsdele (vægge og søjler)

Samlingsløsninger i det l odret bærende system

vandret bærende bygningsdele (dæk og bjælker)

Stabiliserende hovedsystem (dækskiver og stabiliserende vægskiver)

Samlingsløsninger i det stabiliserende hovedsystem.

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 39

betonelement-foreningen

t e K n i s K s e m i n a r e n sto r s u c c e sBetonelement- Foreningens seminar den 18. sep-tember 2013 var en stor succes. En lang række tekni-ske emner var på dagsordenen med den fællesnæv-ner, at BEF arbejder med fælles løsninger i form af bulletiner eller beregningsprogrammer.

»Vi er nået langt på mange områder. Derfor vil jeg gerne opfordre medlemmerne til at melde ind med nye ønsker til fælles problemstillinger, vi kan arbejde med at løse. Det kan være svært at få øje på dem fra for-eningen, så jeg håber, medlemmerne vil give os input«, sagde direktør Poul Erik Hjorth fra BEF på seminaret.

I alt var der over 100 tilmeldte til seminaret, som primært rettede sig mod fabrikkernes tegnestuer og de rådgivere, der fungerer som ”husrådgivere” for elementfabrikkerne.

beF’s med-lemmer bakker op om det sto-re faglige arbejde. Nu er det tid at foreslå nye emner.

Seminaret fandt sted på KulturØen i Middelfart, hvor interessen for de mange tekniske emner var stor.

Forbruget af betonelementer målt i for-hold til det påbegyndte byggeri er ste-get voldsomt i de senere år – fra 106 kg elementer pr. kvadratmeter påbegyndt byggeri i 2005 til 274 kg i 2011, viser de se-neste tal fra Betonelement-Foreningen.

»Udviklingen er fortsat siden. Der er nu elementfabrikker, der omlægger deres produktion for at imødekomme den meget store efterspørgsel, der især er på de produktgrupper, der omhand-ler lodret bærende elementer - altså elementer som søjler, vægge og sand-wichelementer«, oplyser direktør Poul Erik Hjorth fra BEF.

Han forklarer fremgangen med sti-gende fokus på forhold som bygningers energi og indeklima – ud over den bygge-effektivitet, der ligger i elementer.

»Byggeriet i dag vil gerne have et behageligt indeklima med høj luftkvali-tet, have et stort lysindfald, et optimalt energiforbrug, ingen lydgener fra nabo-er og slutteligt være robust og sikkert. Det byggemateriale, som på den mest sikre måde indfrier de mange ønsker, er beton«, fastslår Poul Erik Hjorth, som peger på, at mange af de nyeste beto-nelement-lavenergibyggerier er så godt isolerede, at de kan opvarmes med et stearinlys.

Det skyldes blandt andet, at betonens evne til at holde på varmen kan reducere energiforbruget til opvarmning ganske betragteligt. Desuden er beton er en af de bedste løsninger til at dæmpe lyde, der transmitteres gennem luften som fx mu-sik og nabostøj.

betonelementer øger sin markedsandel i byggeriet kraftigt ud over effektiviteten i elementbyggeri har byg-herrerne fået øje på fordele som lavt energifor-brug, godt indeklima og gode lydegenskaber.

»Efterspørgslen er nu så stor, at nogle fabrikker må omlægge produktionen til flere søjler, vægge og sandwichele-menter«, siger Poul Erik Hjorth.

40 • B e t o n

Betonelement-Foreningens medlemmer har nu mulighed for at dokumentere huldæks egenskaber i tilfælde af brand ved hjælp af Betonelement-Foreningens beregningsmoduler.

Udvidelsen af huldæk-modulet til også at omfatte brand er dokumenteret i BEF’s ’Bulletin no. 4 – Huldæk og Brand’, der er udarbejdet af civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra ALECTIA A/S. Det ny beregningsmodul kan bl.a. beregne styrkereduktioner og derved do-kumentere elementets bøjningsbæreevne og forskydningsbæreevne under brand.

»Når elementet og belastningerne er konfigureret i beregningsmodulet på normal vis, er det nemt at klikke over til brandsituationen. Efter et par yderligere indtastninger af data kan modulet så udføre beregninger, så det er muligt også at eftervise sikkerheden ved brand«, siger

Jesper Frøbert Jensen.Huldæk og brand er et kompliceret

emne i de europæiske standarder. Bereg-ningsmodulet tager derfor udgangspunkt i, at almindelig dansk praksis er fulgt ved montage af huldæk. Det handler blandt andet om fugearmering og tværarmering.

»Vi har kvalitetssikret beregningsmo-dulet ved at sammenligne beregningsre-sultaterne med forsøgsdata fra en række brandforsøg med huldækelementer. Overensstemmelsen er god«, fortæller Jesper Frøbert Jensen.

Det ny beregningsmodul er forbeholdt Betonelement-Foreningens medlemmer. Modulet kan både anvendes til daglig dimensionering og til parallelberegninger i forhold til producenternes egne bereg-ningsprogrammer, hvor dette er krævet.

Bulletin no. 4 kan hentes på www.bef.dk.

nyt beregningsmodul og ny bulletin om huldæk og brandendnu en beregningsopgave kan nu håndteres af betonelement-Foreningens beregningsmoduler

forUdsæTning: dansk praksis

for monTage

beregning af huldækele-menter i brandsituationen med betonelement-fore-

ningens beregningsmodul forudsætter, at dansk prak-

sis ved montage er fulgt. det vil sige, at:

Huldækelementerne oplæg-ges direkte med fuldt veder-lag på faste understøtninger

af beton eller stål.

Der indlægges fugearmering i længdefuger mellem dæk

svarende til at der i nederste halvdel af dækkonstrukti-onen ligger mindst ét K10 jern, der er fuldt forankret

ved etagekrydset og er ført mindst l

a = 1,5 m vandret ind

mellem dækelementerne.

Der indlægges tværarmering i form af stringerarmering i etagekrydsene svarende til

mindst 2 stk. K12 jern.

Fugearmering i dækskiverne har en karakteristisk styrke

på mindst fyk

= 500 MPa.

Der anvendes ikke udragen-de liner i huldækelemen-

terne.

Etagekryds udstøbes med beton.

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 41

betonelement-foreningen

medlemsforTegnelsebetonelement-Foreningen

Postboks 2125 | 1015 københavn k

telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk

ambercon a/S, Støvring

ambercon a/S, Rødekro

a/S Boligbeton

a/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, viby Sj.

Byggebjerg Beton a/S

Confac a/S

Contiga Tinglev a/S

Dalton

Dan-Element a/S

DS Elcobyg

EXPaN, Brørup

EXPaN, Søndersø

Fårup Betonindustri a/S

Gandrup Element

Give Elementfabrik a/S

Guldborgsund Elementfabrik a/S

Kähler a/S

Leth Beton a/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri a/S

PL Beton a/S

Præfa-Byg v/o.J. Beton a/S

RC Betonvarer a/S

Spæncom a/S, Hedehusene

Spæncom a/S, Kolding

Spæncom a/S, aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S

ØSB a/S

samarbeJdsparTnere og inTeressemedlemmeraalborg Portland a/S

BaSF Construction Chemicals Denmark a/S

Convi aps

Dansand a/S

Ecoratio

Fosroc a/S

Gottfred Petersen a/S

Graphic Concrete

HaLFEN GmbH

HauCon a/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik a/S

Mapei Denmark a/S

Peikko Danmark

Pretec Danmark a/S

Saint-Gobain Weber a/S

Sika Danmark a/S

vBM Laboratoriet a/S

Betonelement-Foreningen har udgivet et opdateret beregningsprogram til over-slagsdesign ved projektering af bygninger med betonelementer.

Programmet retter sig især mod byg-værksprojekterende, der får mulighed for i den indledende projekteringsfase at finde det optimale design ved brug af en række standarddæk og –bjælker, der er indbygget i programmet.

»Programmet er et designværktøj, hvor det er nemt at lege med dæktyper og belastninger i modulområder. Program-

met beregner så leveringspilhøjde og nedbøjning ved belastning, så den pro-jekterende kan tilpasse dæktyper, bjæl-kehøjder og søjleafstande til arkitektens ønsker til bygningen«, sagde civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra ALE-CTIA A/S, der fremhævede programmet på Betonelement-Foreningens seminar i Middelfart.

Beregningsprogrammet til overslagsde-sign af betonelementhuse kan hentes på www.bef.dk.

prøv dig frem Til deT opTimale design revideret beregnings- program til over-slagsdesign gør det

nemt at lege med ele-menterne

42 • B e t o n1 • B e t o n n o v e m B e r 2 0 1 3 • 2

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 26

www.teknologisk.dk

Danmark uden (beton)affaldMed regeringens nye ressourcestrategi sættes der nu øget fokus på genan-vendelse af bygge- og anlægsaffald. Vi starter ikke fra nul!

ammoniakafdampningen fra flyveaske i beton efter 28 dage, er på niveau med afdampningen fra ren beton [1],[2]. Med regeringens mål om udfasning af kulfyrede kraftværker inden 2030 må produktionen af flyveaske dog forventes at gå markant ned over den næste årrække, hvorfor der også er behov for at afdække nye muligheder.

• Samfyringsasker, dvs. asker fra kraftværker, hvor kul samfyres med fx træflis eller halm, er blevet undersøgt i [3]. I dag åbner flyveaskestandarden op for anvendelse af samfyringsasker.

• Slamaske fra forbrænding af spildevandsslam. Denne type aske blev undersøgt tilbage i slutningen af 90’erne og blev som følge af dette arbejde accepteret til passive betoner i henhold til DS 2426 [2],[4].

• Derudover er der undersøgt anvendelse af formalet glas i be-ton, og det viste sig, at der ud fra et betonteknologisk synspunkt ikke er noget til hinder for, at glasfiller kan anvendes til frem-stilling af beton [5].

Genanvendelse• Nedknust beton som tilslag i ny beton til bærende konstruk-

tioner er undersøgt i [6] og var med til at danne baggrund for anvendelse iht. nationale tillæg til Eurocodes og DS 2426.

• Genanvendelse af slamvand fra produktionen i ny beton, hvor der viste sig problemer med kulbrinteforurening af slamvan-det. Undersøgelser viste, at kulbrinteforureningen kunne spo-res til formolien og helt kan undgås, hvis producenten anven-der vegetabilske olier frem for mineralske olier [7].

Vi samler bolden opMed lanceringen af regeringens ressourcestrategi samt behovet for at tænke bæredygtigt, er der et stort potentiale for nye løsninger indenfor genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Især produkt-udvikling der kan sikre re- eller upcycling af betonen er relevant at

se på. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at der ikke må gås på kompromis med holdbarhed, indeklima eller indvirkning på miljøet. Det tager vi fat på i Betoncentret og interesserede virksom-heder er velkomne til at kontakte os.

InformationVil du vide mere, så kontakt venligstSeniorprojektleder Ane Mette Walter, tlf. 72 20 22 00, amkn@teknologisk.dk

Med regeringens nye ressourcestrategi, der blev publiceret den 7. oktober under titlen ”Danmark uden affald”, sættes der nu øget fo-kus på genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Derudover er nye tiltag som miljøvaredeklarationer, livscyklusanalyser og bæredygtig-hedscertificeringer samt ikrafttrædelse af byggevareforordningen i juli 2013, med til at skabe fokus på området.

Betonbranchen starter ikke fra nulBetonbranchen har igennem de seneste 20 år arbejdet meget med ressourcebesparelse og genanvendelse. Betonbranchen har afhjul-pet deponeringsproblemer fra andre industrier, fx ved anvendelse af flyveaske og mikrosilika, og gevinsten har været forbedrede be-tonegenskaber samt ressourcebesparelse på naturlige ressourcer. Der har også været arbejdet en del med genanvendelse af nedknust beton i ny beton, men incitamentet for dette har været lille, da ned-knust beton har fungeret som et fremragende materiale til vejfyld, og det har betydet en besparelse på naturlige ressourcer til vejbyg-ning. Mange betonværker har indført recirkuleringsanlæg til slam-vand fra produktionen for at mindske vandforbruget. Derudover er der gennemført en stor mængde undersøgelser af konsekvenserne på miljøet af de nævnte tiltag. Alt dette er ’gammel viden’, og det er væsentligt at have i mente, når initiativer til nye udviklingsforløb søsættes i takt med, at det politiske fokus øges.

Nedenstående figur viser en simplificeret oversigt over beton i et livscyklusforløb med angivelser af de muligheder, der er for bedre ressourceudnyttelse, især i start- og slutfasen, samt nogle af de kon-sekvenser man er nødt til at belyse.

Hvad er udgangspunktet?Med fokus på beton som ressourcebesparende og med fokus på genanvendelse er der i det følgende forsøgt givet en oversigt over nogle af de undersøgelser som Teknologisk Institut i samarbejde med industrien har været med til at gennemføre:

Ressourcebesparende beton• Flyveaske fra kulfyrede kraftværker anvendes i dag til cement

og beton. Flyveaske bidrager positivt til betonens egenskaber men indeholder ammoniak. Undersøgelser har dog vist, at

Læs mere [1] ‘Afdampning fra beton’, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 18 2006, [2] www.gronbeton.dk, se under ’Rapporter’, [3] ’The use of fly ash from co-combustion in the production of concrete’, Pade and Kaasgaard, Proceedings, EuroCOALAsh 2010, Copenhagen., [4] www.teknologisk.dk/ biocrete/resultater/19141,6, [5] Miljøprojekt nr. 819, 2003, ’Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning’, [6] Produktområdeprojekt vedr. betonprodukter, se eks. http://www.teknologisk.dk/produktomraadeprojektets-rapporter/in-dledning/19548, [7] ‘Kulbrinte i betonslam’, J. Bødker, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17, 2006

Stålfiberbeton heldagskonference Deltag I StålfIBerBeton-konSortIetS afSlutnIngSkonference. konSortIet InVIterer BetonInDuStrIen tIl en HelDagSkonference torSDag Den 9. januar 2014, HVor Du får mulIgHeD for at få Del I Den VIDen og erfarIng, Som man Har gjort SIg I løBet af Det 3½ årIge projektforløB. Det BlIVer en Dag meD præSentatIon og DISkuSSIon af projektetS reSultater. tIlmelDIng nøDVenDIg på www.SteelfIBreconcrete.com/33856

fakta

Bygge- og anlægsaffald står for den største enkeltståen-de andel af det affald, der årligt genereres i Danmark. I 2009 blev 96 % af dansk bygge- og anlægsaffald genan-vendt, hvoraf over 25% var beton, svarende til 1,3 mio. tons. Denne andel er dog, formentlig med baggrund i de seneste års opmærksomhed omkring pcB, pt. reduce-ret til omkring 87% med nedadgående tendens. Dette, sammenholdt med det politiske fokus vil medføre nye fremtidige initiativer i forhold til øget genanvendelse af betonaffald både til eksisterende formål men måske også til helt nye formål.

Affalds-/biprodukter frasamme eller andre brancher

Miljøparametre som afdampning/udvaskning?

Indbygning i konstruktion + driftsfase

Upcycling

Recycling/ Genanvendelse (direkte af eks. betonelement)

Downcycling (eks. som bærelag i veje)

NedrivningBetonproduktion (råvareindvinding og produktion)

14102013_BETON_4_2013_ANKM.indd Alle sider 14-10-2013 15:31:50

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 431 • B e t o n n o v e m B e r 2 0 1 3 • 2

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 26

www.teknologisk.dk

Danmark uden (beton)affaldMed regeringens nye ressourcestrategi sættes der nu øget fokus på genan-vendelse af bygge- og anlægsaffald. Vi starter ikke fra nul!

ammoniakafdampningen fra flyveaske i beton efter 28 dage, er på niveau med afdampningen fra ren beton [1],[2]. Med regeringens mål om udfasning af kulfyrede kraftværker inden 2030 må produktionen af flyveaske dog forventes at gå markant ned over den næste årrække, hvorfor der også er behov for at afdække nye muligheder.

• Samfyringsasker, dvs. asker fra kraftværker, hvor kul samfyres med fx træflis eller halm, er blevet undersøgt i [3]. I dag åbner flyveaskestandarden op for anvendelse af samfyringsasker.

• Slamaske fra forbrænding af spildevandsslam. Denne type aske blev undersøgt tilbage i slutningen af 90’erne og blev som følge af dette arbejde accepteret til passive betoner i henhold til DS 2426 [2],[4].

• Derudover er der undersøgt anvendelse af formalet glas i be-ton, og det viste sig, at der ud fra et betonteknologisk synspunkt ikke er noget til hinder for, at glasfiller kan anvendes til frem-stilling af beton [5].

Genanvendelse• Nedknust beton som tilslag i ny beton til bærende konstruk-

tioner er undersøgt i [6] og var med til at danne baggrund for anvendelse iht. nationale tillæg til Eurocodes og DS 2426.

• Genanvendelse af slamvand fra produktionen i ny beton, hvor der viste sig problemer med kulbrinteforurening af slamvan-det. Undersøgelser viste, at kulbrinteforureningen kunne spo-res til formolien og helt kan undgås, hvis producenten anven-der vegetabilske olier frem for mineralske olier [7].

Vi samler bolden opMed lanceringen af regeringens ressourcestrategi samt behovet for at tænke bæredygtigt, er der et stort potentiale for nye løsninger indenfor genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Især produkt-udvikling der kan sikre re- eller upcycling af betonen er relevant at

se på. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at der ikke må gås på kompromis med holdbarhed, indeklima eller indvirkning på miljøet. Det tager vi fat på i Betoncentret og interesserede virksom-heder er velkomne til at kontakte os.

InformationVil du vide mere, så kontakt venligstSeniorprojektleder Ane Mette Walter, tlf. 72 20 22 00, amkn@teknologisk.dk

Med regeringens nye ressourcestrategi, der blev publiceret den 7. oktober under titlen ”Danmark uden affald”, sættes der nu øget fo-kus på genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Derudover er nye tiltag som miljøvaredeklarationer, livscyklusanalyser og bæredygtig-hedscertificeringer samt ikrafttrædelse af byggevareforordningen i juli 2013, med til at skabe fokus på området.

Betonbranchen starter ikke fra nulBetonbranchen har igennem de seneste 20 år arbejdet meget med ressourcebesparelse og genanvendelse. Betonbranchen har afhjul-pet deponeringsproblemer fra andre industrier, fx ved anvendelse af flyveaske og mikrosilika, og gevinsten har været forbedrede be-tonegenskaber samt ressourcebesparelse på naturlige ressourcer. Der har også været arbejdet en del med genanvendelse af nedknust beton i ny beton, men incitamentet for dette har været lille, da ned-knust beton har fungeret som et fremragende materiale til vejfyld, og det har betydet en besparelse på naturlige ressourcer til vejbyg-ning. Mange betonværker har indført recirkuleringsanlæg til slam-vand fra produktionen for at mindske vandforbruget. Derudover er der gennemført en stor mængde undersøgelser af konsekvenserne på miljøet af de nævnte tiltag. Alt dette er ’gammel viden’, og det er væsentligt at have i mente, når initiativer til nye udviklingsforløb søsættes i takt med, at det politiske fokus øges.

Nedenstående figur viser en simplificeret oversigt over beton i et livscyklusforløb med angivelser af de muligheder, der er for bedre ressourceudnyttelse, især i start- og slutfasen, samt nogle af de kon-sekvenser man er nødt til at belyse.

Hvad er udgangspunktet?Med fokus på beton som ressourcebesparende og med fokus på genanvendelse er der i det følgende forsøgt givet en oversigt over nogle af de undersøgelser som Teknologisk Institut i samarbejde med industrien har været med til at gennemføre:

Ressourcebesparende beton• Flyveaske fra kulfyrede kraftværker anvendes i dag til cement

og beton. Flyveaske bidrager positivt til betonens egenskaber men indeholder ammoniak. Undersøgelser har dog vist, at

Læs mere [1] ‘Afdampning fra beton’, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 18 2006, [2] www.gronbeton.dk, se under ’Rapporter’, [3] ’The use of fly ash from co-combustion in the production of concrete’, Pade and Kaasgaard, Proceedings, EuroCOALAsh 2010, Copenhagen., [4] www.teknologisk.dk/ biocrete/resultater/19141,6, [5] Miljøprojekt nr. 819, 2003, ’Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning’, [6] Produktområdeprojekt vedr. betonprodukter, se eks. http://www.teknologisk.dk/produktomraadeprojektets-rapporter/in-dledning/19548, [7] ‘Kulbrinte i betonslam’, J. Bødker, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17, 2006

Stålfiberbeton heldagskonference Deltag I StålfIBerBeton-konSortIetS afSlutnIngSkonference. konSortIet InVIterer BetonInDuStrIen tIl en HelDagSkonference torSDag Den 9. januar 2014, HVor Du får mulIgHeD for at få Del I Den VIDen og erfarIng, Som man Har gjort SIg I løBet af Det 3½ årIge projektforløB. Det BlIVer en Dag meD præSentatIon og DISkuSSIon af projektetS reSultater. tIlmelDIng nøDVenDIg på www.SteelfIBreconcrete.com/33856

fakta

Bygge- og anlægsaffald står for den største enkeltståen-de andel af det affald, der årligt genereres i Danmark. I 2009 blev 96 % af dansk bygge- og anlægsaffald genan-vendt, hvoraf over 25% var beton, svarende til 1,3 mio. tons. Denne andel er dog, formentlig med baggrund i de seneste års opmærksomhed omkring pcB, pt. reduce-ret til omkring 87% med nedadgående tendens. Dette, sammenholdt med det politiske fokus vil medføre nye fremtidige initiativer i forhold til øget genanvendelse af betonaffald både til eksisterende formål men måske også til helt nye formål.

Affalds-/biprodukter frasamme eller andre brancher

Miljøparametre som afdampning/udvaskning?

Indbygning i konstruktion + driftsfase

Upcycling

Recycling/ Genanvendelse (direkte af eks. betonelement)

Downcycling (eks. som bærelag i veje)

NedrivningBetonproduktion (råvareindvinding og produktion)

14102013_BETON_4_2013_ANKM.indd Alle sider 14-10-2013 15:31:50

44 • B e t o n

Jacob Thrysøe | TEKNISK SaLGSKoNSULENT, M. SC. | aaLBoRG PoRTLaND a/S, INDUSTRI | E-MaIL: JaCoB.THRySoE@aaLBoRGPoRTLaND.CoM

beton der holder og synerHvid cement fra Aalborg Portland, AALBORG WHITE, har en række gode egenskaber, når den anvendes til beton, der skal stå i særligt aggressivt miljø. Dette gælder holdbarhed såvel som reduceret risiko for revnedannelse som følge af svind eller tem-peraturdifferencer. Herunder kan vejbroer og havnekonstrukti-oner etableres med samme gode holdbarhed, som hvis der var anvendt Lavalkali Sulfatbestandig cement. holdbarhedSammensætningen af AALBORG WHITE gør, at cementen ka-rakteriseres som værende alkali- og sulfatbestandig. Cementbe-tegnelsen ifølge EN 197-1 er: ”CEM I 52,5 R – SR5 (EA)”. Hermed kan AALBORG WHITE sammenlignes med Lavalkali Sulfatbe-standig cement, der har cementbetegnelsen: ”CEM I 42,5 N - SR5 (EA)”. Lavalkali Sulfatbestandig cement anvendes typisk til bro- og havnekonstruktioner i Danmark.

AALBORG WHITE har god modstandsevne mod sulfatan-greb, idet indholdet af klinkermineralet C

3A er relativt lavt,

n o v e M B e r 2 0 1 3 • 45

Figur 1, Udtørringssvind for beton – frit svind

Mange års erfaring med betonkonstruktioner med AALBORG WHITE understøtter ovenstående betragtninger, og har vist, at forskellene i svindforløbet ift. Lavalkali Sulfatbestandig cement ikke giver problemer i praksis.

hærdning af hvid betonHvid cement udvikler mere varme under hydratisering end Lav-alkali Sulfatbestandig cement. Til gengæld udvikler den hvide cement hurtigere tryk og trækstyrke. Beregninger foretaget af COWI viser, at der ikke er større risiko for revnedannelse, end hvis der i en tilsvarende beton anvendes Lavalkali Sulfatbestan-dig cement, [4].

Grundlaget for beregningerne er de samme betonsammen-sætninger som anvendt i ovenstående undersøgelser af holdbar-hed, [1]. Den overordnede konklusion på beregningerne er:

• BetonbaseretpåAALBORGWHITEudviklermerevarmeun-der hydratisering, og dermed også større temperaturdifferen-cer under hærdningsforløbet, end den grå referencebeton

46 • B e t o n

Jacob Thrysøe | TEKNISK SaLGSKoNSULENT, M. SC. | aaLBoRG PoRTLaND a/S, INDUSTRI | E-MaIL: JaCoB.THRySoE@aaLBoRGPoRTLaND.CoM

• Denundersøgtehvidebetonkandogmodståstørretempera-turdifferencer end den grå referencebeton

• Dettebetyder,atrisikoenforrevnedannelseunderhærdnin-gen for hhv. hvid og grå beton er sammenlignelig.

Overordnet viser beregningerne, at udviklingen i trækstyrken for beton