bygningers energimæssige ydeevne

Bygningers Energimæssige Ydeevne

Implementering af EU direktiv om bygningers energimæssige ydeevne i Danmark -

Solenergi – DTU 31. marts 2004

JHL / Energianvendelse og økonomi

Implementering i Danmark

Implementere hele direktivet 1. januar 2006

Behov for tilpasning af; Energimærkning af små

bygninger ELO Bygningsreglement OR ordningen / gaskedler

Ny AIRCON ordning


Energimæssige ydeevne:Energimæssige ydeevne:

Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de forskellige behov, som er forbundet med en normal brug af bygningen, herunder opvarmning, varmtbrugsvand, køling, ventilation og belysning.


Energimæssig Ydeevne i Bygninger

Direktivet indeholder krav om: ramme for beregninger af energimæssige ydeevne fastsættelse af mindste krav til nye bygninger mindste krav for store bygninger ved større renovering energiattestering af bygninger krav om regelmæssigt eftersyn af kedler krav om regelmæssigt eftersyn af aircondition anlæg krav til konsulenter / kontrollanter mv.


Nye bygninger:Medlemslandene skal sikre at der: fastsættes krav til energimæssig ydeevne i nye bygninger at det sker på baggrund af beregningsmetoden at disse tager hensyn til indeklima, herunder at der er

tilstrækkelig ventilation at der tages hensyn til særlige lokale forhold, anvendelse og

udformning at kravene revideres jævnligt og min hvert 5 år at muligheder for kraftvarme, fjernvarme, fjernkøling, VE og

evt. varmepumper vurderes i store bygninger


Bygningsreglementer

Stramning af kravene i bygningsreglementerne: ny beregningsmetode - energimæssig ydeevne reduktion af maksimum for energitab med 25 - 30 % kan ske gennem isolering, bedre varme anlæg eller ved VE

anlæg på grunden eksisterende store bygninger ved ombygning indføres fra 1. januar 2005 overgangsordning på 1 år til 1. januar 2006 stramningen laves som tillæg til BR 95 og BR-S 98


Det er ikke sikkert at alle nye bygninger er simple !


Certificering af bygninger

Direktivforslaget indeholder krav om at der laves en energiattest når: når bygninger opføres når bygninger eller lejligheder sælges når bygninger eller lejligheder lejes ud for lejligheder kan attesten baseres på en fælles attestering for hele

bygningen eller for en repræsentativ lejlighed i ejendommen

I offentlige bygninger på 1.000 m² nytteareal : skal have en højst ti år gammel energiattest som opsættes på et sted, der tydeligt kan ses af alle


Certificering af bygninger

Energiattesten: må ikke være over 10 år gammel og skal svare til bygningens

nuværende standard skal indeholde sammenligning med referenceværdier skal indeholde anvisning af mulige besparelser formålet med attesten er information men kan være knyttet sammen

med andre tiltag attesten skal være udført af en uvildig og godkendt ekspert (konsulent)


Energimærkning af små bygninger

Eksisterende krav

Energimærkning kun ved salg -

Bygninger og ejerlejligheder bygninger til handel og service

Boliger, offentlige bygninger, handel og service

Nye bygninger ved salg Højst 3 år gammel

Direktivets krav

Certificering ved opførelse, salg og udlejning

Bygninger, ejerlejligheder, lejelejligheder, andelsboliger

Alle typer af bygninger, kun få undtagelser

Alle nye bygninger Højst 10 år gammel


ELO / Energiledelse i store bygn.

Eksisterende krav

Boliger, offentlige bygninger, handel og service

ELO i alle bygninger over 1.500 m²

ELO hvert år eller evt. hvert 3. år

Oplyste / aflæst forbrug - Nye bygninger efter 1 år

Direktivets krav

ELO kun i offentlige bygninger, evt. bygninger med lejligheder

ELO i bygninger over 1.000 m² netto areal ca. 1.200 m²

ELO kun hvert 10. År -

Beregnet energiforbrug Evt. aflæst i offentlige Nye bygninger ved opførelse


Energimæssige ydeevne:Indikator tal: Denne energimængde udtrykkes ved et eller flere indikatortal, som

beregnes under hensyntagen til bygningens varmeisolering, dens tekniske egenskaber og egenskaberne ved dens installationer, dens udformning og placering i forhold til klimamæssige aspekter, udsættelse for sol og påvirkning fra tilstødende bygninger, egenproduktion af energi og andre forhold, herunder indeklima, der påvirker behovet for energi.


Metode / ramme:EM ELO

a varmeisolering, evt. også lufttæthed + (?)

b opvarmningsanlæg, varmt vand, incl. Isolering (+) (?)

c klimaanlæg - (?)

d ventilation (-) (?)

e indbygget belysningsinstallation - (?)

f bygningers placering, orientering, udeklima + (?)

g passive solenergisystemer og solafskærmning (+) / - (?)

h naturlig ventilation (+) (?)

i indeklima, herunder det planlagte indeklima (+) (?)


Metode / ramme

Skal tage hensyn til positive virkning af: EM ELO

a aktive solenergisystemer, (+) (?)

andre VE opv. og elforsyningssystemer (-) (?)

b elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg (+) (+)

c fjernvarme- eller blokvarmeanlæg (+) (+)

fjern- eller gruppekøleanlæg (-) (?)

d naturligt lys - (?)


Behov for tilpasning

Krav om gennemførelse ved nybyggeri Krav om gennemførelse ved udlejning ELO krav offentlige bygninger, handel og service, bolig ? Gyldighed / hyppighed ?? Lovkrav skal ændres / nyt lovforslag Detailkrav i bekendtgørelser skal ændres Beregningsregler skal udbygges / ændres CEN standarder ?? Oplyst og beregnet forbrug ??


Ønsker til nye ordningerSamtidigt ønske om at videreudvikle ordningerne og at opnå: Øget udbredelse af ordningerne Større realisering af de anviste energibesparelser Optimal anvendelse af ressourcer Øget samarbejde med de øvrige mange aktører, som

forsyningsselskabernes rådgivning, håndværkere, producenter, lokale aktører

Øget dataudveksling mellem aktører, arbejdfordeling Opleves som fornuftig, herunder ønske om god

brugerøkonomi Forbedret kvalitet, mindre administration osv.


Tidsplan Implementering

Tidsplan for implementering:

2003 (1) planlægning / kortlægning behov for ændringer 2003 (2) organisering / metode / projekt 2004 (1) høringer / udarbejdelse af lovforslag 2004 (2) folketingsbehandling / forbered bekendtgørelse 2005 (1) udarbejdelse af regler / håndbøger / EDB2005 (2) sekretariats kontrakt / efteruddannelse 2006 (1) fuld implementering fra 1. januar


Projekter om energimærkning2003 - 6 udviklingsprojekter: energimærkning af nye

bygninger (By og Byg ) energimærkning af lejligheder

(BC / VIF ) energimærkning offentlige

bygninger / ny ELO (RU store) justering energimærkning for

små bygninger (RU små) energiforsyningsselskaber &

andre (Gas / El) kommunikation generelt &

specielt lejligheder (PR)


Udviklingsprojekter / lovforslag2003 sept. - projekt start / kontrakter2003 okt. - forslag / koncept papirer 2003 okt. / nov. - inddragelse af interessenter 2003 dec. - endelig rapport og anbefalinger 2004 febr. / marts - høringer / offentlige møder anbefalinger2004 marts - endelige anbefalinger2004 april / maj - lovforslag 2004 juni - høring på lovforslag2004 okt. - fremlæggelse i folketinget2006 jan.- dec. - færdiggørelse og implementering


Organisering

Inddragelse af brugere & aktører: Energistyrelsen / Erhvervs og Boligstyrelsen (ESTB) konsulenter / projektgruppe (6) vigtige aktører / interessenter (25) stor høringsgruppe af interessenter (100 - 200) Internet / hjemmeside (alle / offentligt) Debat forum (alle)


Organisation

ConsultantEnergist. / ESTB

KonsulenterVigtige aktører

Aktører / brugeres

Offentlig/ alle

Projektgruppe Følge gruppe

Høringer

Hjemmeside

Debat forum

Internet

Møder


Konsulentopgaver anbefalinger 1 Energiattester af nye bygninger bør fremme lavenergihuse / passivhuse Dobbeltarbejde ved byggetilladelse og energiattest bør undgås Energiattest for ny bygninger bør medvirke til at følge op på opfyldelse

af energikrav i BR Fokus på at bygningsreglement er minimumskrav Påvirke før opførelse Samme beregning for nyt og gammelt Stor fokus på drift og ibrugtagning, månedsværdier / selvaflæsning Ordningerne bør fokusere på brugergrupper, fx boliger og andre Større fokus på brugerens behov Vedvarende energi bør fremmes og have selvstændig håndtering Øget fokus på varmeanlæg + øget uddannelse


Konsulentopgaver anbefalinger 2 Øget fokus på energiplanen Opfølgning på mærkningen Gøre mærkningen tilgængelig for aktører Gøre energiattesterne tilgængelige over internettet, brug fx OIS Lav ”energilogbog” for huset, fx på internettet / samle oplysninger Beregning bør følge huset / genanvendelse af data Tilpas mærkning og hyppighed til brugere Jo større ejendom jo oftere besøg Indberetning af gennemførte energibesparelse / opfølgning Vandforbrug bør bibeholdes i ”ELO” ejendomme Etabler målsætninger for indsatsen Systematisk opfølgning og information via registreringsudvalg


Konsulentopgaver anbefalinger 3 Gøre energiattesterne tilgængelige over internettet (pinkode ?) Bedre muligheder for finansiering Målrettet opfølgning på besparelser via forsyningsselskaber og andre Årlig opfølgning på forbrug via informative energiregninger Grænsen mellem små og store bør sænkes yderligere fx 400 - 500 m² I offentlige bygninger siger det målte forbrug måske mere end det

beregnede Konsulenterne bør klædes bedre på til samarbejde Øget samarbejde / arbejdsdeling med forsyningsselskaber Øget fokus på andre aktører / ambassadører Synergi med andre aktiviteter som oliefyrsmontører, skorstensfejere

(OR), naturgasservice, service på ventilation og AIRCON Førøget gyldighed (småhuse = 10 år), store bygninger efter størrelse


Lejligheder, ejerlejligheder mv. Forskellig mærkning ved forskellige grupper og forskellige behov Energimærkning af lejligheder bør rettes mod hele bygninger og ikke

mod den enkelte lejlighed Andelsboliger, lejeboliger og ejerlejligheder meget forskellige Evt. samlet ”ELO” på boligblok kombineret med data om lejlighed Ved lejligheder skal flere forskellige grupper påvirkes, lejere,

administratorer, ejere, driftspersonale osv. Energibesparelser er ofte fælles beslutning - ikke individuel Enkelte beboer lille indflydelse Kollektiv afregning og fordeling slører forbrug og

besparelsesmuligheder Ejer / lejer problemstillingen (beslutningstager !) Påvirkning af de reelle beslutningstagere


Kommunikation

Handler i høj grad om kommunikation ! Øget synlighed gør det ikke alene Inddrag andre argumenter end økonomi Kombination af og kommentering af sammenhæng mellem oplyst og

beregnet forbrug giver størst troværdighed Differentiering af ordningen på grundlag af alder og størrelse mv. Se på mulighed for større integration med huseftersynsordningen Øget fokus på kommunikation, også i uddannelse og kvalitetssikring Behov for målrettet og regelmæssig markedsføring af ordningerne Simpel adgang til information fx OIS Bør kombineres med andre incitamenter / informationstiltag


Bygningers energimæssige ydeevne

Debat: læs mere om direktivet på Energistyrelsens hjemmeside giv din mening til kende på vore debatforum

Gå ind via den almindelige hjemmeside:www.ens.dk

eller direkte påwww.ens.dk/bygningsdirektiv


Eftersyn af kedler

For kedler indeholder direktivforslaget krav om: regelmæssigt eftersyn af kedler der bruger flydende eller fast brændsel

og har en effekt på mellem 20 og 100 kW (ikke VE) for oliekedler over 100 kW er der krav om eftersyn hvert andet år for gaskedler over 100 kW er der krav om eftersyn hvert 4 år for varmeanlæg med en nytte effekt på over 20 kW skal der ske et

on/of eftersyn af varmeanlægget når kedlen er over 15 år gammel


On/off eftersyn af kedler

on/off inspektionen omfatter hele varmeanlægget on/of eftersynet er inkl. vurdering af dimensionering og samlet

effektivitet i forhold til bygningens varmebehov varmeanlægget eftersyn evt. skal indeholde forslag:

– til udskiftning af kedel, – ændring af anlæg – eller til alternative løsninger


Eftersyn af klimaanlæg

Der skal fastsættes krav for efftersyn af klimaanlæg ( aircondition ): gælder for anlæg med samlet køleeffekt på over 12 kW eftersyn skal vurdere effektivitet eftersyn skal indeholde rådgivning:

– om forbedring, – om evt. udskiftning – eller om alternative løsninger

Helt ny ordning i Danmark


Processen med kedler og vent.

Processen med kedler og ventilations- / klimaanlæg er ikke helt så langt som energiattesterne

Forventes mindre behov for lovændring - kan klares med nye bekendtgørelser

Videreudvikling af eksisterende OR, gasordninger og frivillig VENT ordning

Udvikling af regelmæssig kontrol af olie-/gaskedler og ventilations- / klimaanlæg ventes at følge tilsvarende mønster

Debat og forslag vil være tilgængelig via hjemmesiden


Deltag i debatten

læs mere om projekterne på Energistyrelsens hjemmeside giv din mening til kende på vore debatforum

Gå ind via den almindelige hjemmeside:www.ens.dk

eller direkte påwww.ens.dk/bygningsdirektiv


Evaluering 2000

bygningers energimæssige ydeevne

Documents