caritas nyt #3 2014

C ARITAS NY T 2012 | 2 1

CaritasDanmarkCaritas Nyt

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K# 3 J U N I 2 0 1 4

UDVIKLINGGENNEM ORGANISERING

SIDE 6

TEMA

2 C ARITAS NY T 2012 | 23

Kære læser, Midt i mylderet på Folkemødet stod den der, Mobilkirken, og med Peterskirken afbilledet på siderne, som stod man foran den på pladsen i Rom. De fleste hastede vel forbi. Nogen fik en snak om

kirken og i særdeleshed den katolske. Andre dristede sig ind i rummet/kirken på traileren, der gav plads til stilhed og eftertanke midt det hektiske folkemøde i Allinge på Bornholm. Et sted at søge ly - også for regnbygerne.

Hvad vil det sige at være kirke? Kirkens Herre kom selv til os gennem Je-

sus Kristus. Han mødte og tjente mennesker, der hvor de var, og som de var. Ja, han gør det sådan set stadig. Gennem andre mennesker, gennem kirker – også mobilkirker.

At være Caritas handler også om at møde mennesker og ikke mindst tjene mennesker i deres nød ved sikre, at de får den hjælp, de har brug for. Ved at arbejde for fred og retfærdighed og bæ-redygtig forvaltning af de fælles goder. Kort sagt, at skabe bedre rammer for vores fælles liv.

Caritas er en del af den katolske kirke, fordi Kirkens Herre manifesterer sig, når Ordet forkyndes, Sakramenterne forvaltes og Guds kærlighed genspejles gennem karitativt arbejde.

Det gav god mening, at både Mobilkirken og Caritas var til fol-kemøde på Bornholm.

Jann Sjursen,Generalsekretær for Caritas

CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen

Redaktør: Toke Nyborg

- [email protected]

Grafisk design og Layout: Nanna Rosenørn Ørsted &

Toke F. Nyborg

Korrektur: Marianne Lipka

Papir: 90g matt.

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#3 - Juni 2014

Tryk oplag: 3200

ISSN: 13978578

Forsidebillede: Flickr Common Share

UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et

bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til

samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer september 2014

Adresseændring eller afmelding: [email protected] eller

tlf: 38180000

UDGIVER

Caritas Danmark

Gammel Kongevej 15, 3

1610 København V.

E-mail: [email protected]

Generalsekretær: Jann Sjursen

Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark

og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for

og med mennesker med henblik på

at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas

Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes

humanitære organisation for udvikling og

nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer er med-

lem af CI, som hermed er et af verdens største humani-

tære netværk.

NR#3

2 CARITAS NYT 2014 | 3

CaritasDanmark

2

At være kirke...


www.facebook.com/caritasdk

SIDE 6-9

TEMA Trods økonomisk vækst i mange lande og markante fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom er uligheden stigende – både globalt og nationalt. Skal vi de grundlæggende årsager til fattigdom, ulighed og uretfærdighed til livs, er det nødvendigt med en an-den tilgang til udviklingssamarbejdet; mennesker, der lever i fattigdom, skal have mulighed for at organisere sig og stille krav om demokratiske og bæredygtige al-ternativer. Vi skal i højere grad arbejde politisk for at bekæmpe fattigdom.

”Vi skal ikke kun lære fattige at fiske, men gøre dem i stand til at kræve deres

som fiskere”

»rettigheder

CARITAS NYT 2014 | 3

INDHOLD4 AU PAIR NETWORK

Caritas bliver en del af samarbejdet i Au Pair Network, som FOA og KIT hidtil har stået bag.

10 ÅRET DER GIKCaritas fastholder omsætningsniveau og øger omfanget af den

humanitære og langsigtede udviklingsindsats.

12 EFTERÅRSKAMPAGNECaritas går nye veje for at fortælle om det

danske udviklingssamarbejde.

14 KOMMENTARForfatter og foredragsholder, Else Marie Kjerkegaard, opfordrer

til fælles ansvar og socialt engagement.

16 JULEINDSAMLING 2013 Juleindsamlingen er omsat til konkret vandprojekt. Sudanesiske

flygtninge i Tchad sikres nu rent vand.

18 KORT NYT

4 C ARITAS NY T 2012 | 2CARITAS NYT 2014 | 2

For første gang deltog Caritas Danmark i Folkemødet på Bornholm. Det skete iforbindelse med en debat om den danske Au Pair-ordning

Fagforeningen FOA og Kirkernes Integrati-onstjeneste (KIT) stod bag invitationen, og FOA’s formand Dennis Christensen, Folke-

tingsmedlem Pia Adelsteen (DF) og Caritas ge-neralsekretær Jann Sjursen debatterede. Fire indlæg fra au pairs, der fortalte om deres egne og andres erfaringer med at være au pair i Dan-mark, kastede bolden op til debat. AU PAIR-ORDNINGEN FORBEDRET Dennis Kristensen glædede sig over, at regerin-gen har bebudet ændringer i forhold til gravide au pairer, som ikke længere umiddelbart må for-lade Danmark som følge af graviditet. Beskæf-tigelsesminister Mette Frederiksen vil desuden øge lommepengene til au pairer til kr. 4.000 om måneden. Panelet var enigt om, at ændringerne dog ikke løser alle problemer for au pairer, der lever i et spændingsfelt mellem en ordning, der

reguleres på baggrund af bestemmelser om kul-turudveksling og så det faktum, at arbejdet for værtsfamilierne for at kunne sende penge hjem til f.eks. Filippinerne, er en meget afgørende drivkraft bag opholdet i Danmark. NY INSTANS FOR AU PAIRER NØDVENDIG Jann Sjursen støttede på Caritas’ vegne ønsket om yderligere regulering. Alle tre debattører fastslog, at der er brug for en instans, der både kan kontrollere forholdene for au airs og sank-tionere, når reglerne overtrædes. Det sidste kan være, hvis f.eks. lommepenge ikke bliver betalt som aftalt eller, når au pairer arbejder mere end 30 timer ugentligt. Debatten på Bornholm var et udtryk for, at Cari-tas er blevet en del af samarbejdet i Au Pair Net-work, som FOA og KIT hidtil har stået bag. Cari-tas træder ind i samarbejdet, der dermed komme

[TeksT: Jann sJursen. FoTo: kirsTen Munk]

Indland Nyt au pair-samarbejde


Caritas indgår samarbejde medKIT og FOA om Au Pair Network

CARITAS NYT 2014 | 2 5C ARITAS NY T 2012 | 2 5 CARITAS NYT 2014 | 1 555

til at omfatte nogle af de væsentligste aktører på au pair-området i Danmark. Samtidig inddrager netværkssamarbejdet andre organisationer. Det gælder f.eks. de filippinske organisationer, der bå-de har aktiviteter for au pairs og filippinerne der f.eks. er dansk gift. NYE MULIGHEDER FOA, KIT og Caritas vil i fællesskab søge at opnå fortsat offentlig støtte til Au Pair Network (APN) fra 2015. APN vil give au pairer information om de rettigheder, de har, samt give viden om Dan-mark. Samtidig vil der være tilbud om rådgivning for de au pairer, der får problemer i forbindel-se med deres ophold i Danmark. Sidst men ikke mindst vil APN tilbyde aktiviteter lokalt, som kan være med til at give au pairer et stærkere fodfæ-ste i Danmark, og modvirke ensomhed. Bestyrel-sen for Caritas Danmark har tiltrådt aftalen mel-

lem de tre organisationer, og bestyrelsesformand Christa Bonde er begejstret over det nye og for Caritas lidt utraditionelle samarbejde med en fag-forening: ”Jeg er sikker på at samarbejdet mellem de tre organisationer vil være en kæmpefordel au pai-rer, fordi de komplimenterer hinanden. Sammen kan vi gøre det bedre. FOA er stærke på spørgs-mål om rettigheder, og Kirkernes Integrationstje-neste og Caritas på netværk og mødesteder, der kan være platform for information og rådgivning. Så jeg ser frem til samarbejdet, der forhåbentlig vil betyde, at Caritas kan bidrage til at styrke ar-bejde med au pairer i de katolske sogne”. Samar-bejdet betyder i øvrigt ikke, at de tre organisatio-ner skal mene det samme eller, at alle aktiviteter skal være fælles.


KIT og FOA om Au Pair Network


U Udviklingsarbejdet har gennem årene ændret karakter. Det gælder også for Ca-ritas’ udviklingsindsats i Afrika, Asien og Sydamerika. Fra et fokus på service-

ydelser, hvor danske NGO’er groft sagt byggede brønde og skoler for udviklingsmidlerne, har fokus gennem tiden ændret sig til styrkelse af civilsam-fundsgrupper, så de selv kan producere fødevarer, igangsætte indkomstskabende aktiviteter og sikre uddannelse og sundhed. Alt sammen i tæt part-nerskab med lokale organisationer, som kender problematikkerne indefra og er tættest på de men-nesker, som det handler om. Caritas bygger fortsat udviklingsarbejdet på partnerskaber, men fokus vil i endnu højere grad være på en styrkelse af ci-vilsamfundet gennem organisering og oplysning. Populært sagt skal vi ikke længere kun lære den fattige at fiske, men gøre ham eller hende i stand til at kræve sine rettigheder som fiskere.

ULIGHEDEN STIGER TRODS VÆKST Trods økonomisk vækst i mange lande og mar-kante fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom er uligheden stigende i mange lande – både globalt og nationalt. I takt med den stigende ulighed sker der mange steder en indskrænkning af civilsam-fundets råderum og af menneskers indflydelse på udviklingen i de samfund, de er en del af. Årsa-gen til den stigende ulighed skal findes i de sam-fundsmæssige mekanismer, som skaber en uret-færdig fordeling af ressourcer og gør det muligt for et mindretal at forblive rige og magtfulde - blandt andet det internationale frihandelsregime og den fortsatte overførelse af værdi fra Syd til Nord gennem kapitalflugt, gældsbyrder, privati-sering af naturressourcer, osv. BÆREDYGTIGE ALTERNATIVER Skal disse mekanismer og grundlæggende årsa-

Tema Udvikling gennem organisering

[Te

ks

T: T

ok

e F

. ny

bo

rg

]


FATTIGE SKAL HAVE STYRKE OG STEMME

UDVIKLINGSSAMARBEJDET ÆNDRER KARAKTER.

DET GÆLDER OGSÅ I CARITAS, SOM I HØJERE GRAD VIL

ARBEJDE POLITISK FOR AT BEKÆMPE DEN GLOBALE FATTIGDOM

C ARITAS NY T 2012 | 2 77 CARITAS NYT 2014 | 2

ger til fattigdom, ulighed og uretfærdighed til livs, kræver det en fundamental og reel forandring af de internationale strukturer. Og strukturer kan ændres, når mennesker står sammen om at ud-fordre eksisterende magtstrukturer, holde deres myndigheder ansvarlige og kræve deres rettighe-der. Det kræver viden om rettigheder og en fælles forståelse for demokrati, men også stærke part-nere som formår at mobilisere civilsamfundet og bringe emner på den politiske dagsorden. Derfor arbejder Caritas for at give mennesker, der lever i fattigdom, mulighed for at organisere sig og stille krav om demokratiske og bæredygtige alternati-ver, der både tager udgangspunkt i menneskeret-tighederne og den katolske kirkes sociallære. LANDBRUG SOM POLITISK LØFTESTANG Til grund for dette arbejde ligger Caritas’ man-geårige fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem

effektiv og bæredygtig landbrugsudvikling. Ud-viklingssamarbejdet har derved fået et politisk og praktisk fokus; praktisk, når bønderne lærer nye innovative landbrugsteknikker, som kan sikre fø-devaresikkerheden. Politisk, når denne viden læg-ges til grund for et krav om bedre vilkår for land-mænd og investeringer i landbruget. Populært sagt er det i dag civilsamfundet, som skal være med til at sikre, at lokale myndigheder bygger de brønde, som internationale NGO’er før har bygget. Det er bæredygtig udvikling. Caritas arbejder gennem lokale partnere. Det skaber lokalt ejerskab

og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt

og når ud til de fattigste.

”Vi skal ikke kun lære fattige at fiske, men gøre dem i stand til at kræve deres rettigheder som fiskere”

»

1% RIGESTE

43% RIGDOM

80% FATTIGSTE

6% RIGDOM[Kilde: Afrika Kontakt]

[Foto: Flickr common share]


8 C ARITAS NY T 2012 | 2888

Indflydelse er vejen frem

I Nordøstindien er det på et enkelt år lykkedes Caritas-støttede landsbykomiteer og selvhjælpsgrupper at få kommunale bevillinger til udviklingsprojekter svarende til 4,7 millioner danske kroner!

perne til fortalervirksomhed: ”Det viser med al tydelighed, at Caritas' lang-sigtede tilgang til udvikling bærer frugt, og fo-kus på organisering og træning giver mærkbare resultater for de mennesker, vi arbejder for og med,” forklarer Peter Blum Samuelsen, program-koordinator i Caritas og ansvarlig for Caritas’ Asien-program. Komiteerne modtog 54 offentlige tilskud, mens selvhjælpsgrupperne fik 60 tilskud til gavn for lo-kalsamfundet. Pengene blev givet i form af mate-rialer til opbygning af infrastruktur som vand-, el- og vejnet, ligesom grupperne fik adgang til træning og lån til landbrugsaktiviteter, redskaber og maskiner i form af større samlede bevillinger. I alt fik mere end 3000 personer direkte gavn af gruppernes egen fortalervirksomhed.

[TeksT & FoTo: Toke F. nyborg]

II Nordøstindien, hvor 60 procent af befolknin-gen lever under fattigdomsgrænsen, arbejder Caritas for at gøre fattige landbrugsfamilier

i stand til selv at ændre de grundlæggende og strukturelle årsager til fattigdom og ulighed. Regionen er kendetegnet ved statens manglende tilstedeværelse. Mange familier lever margina-liseret. Oftest har familierne på landet ikke ad-gang til basale fornødenheder som uddannelse og sundhed. Derfor støtter Caritas bøndernes or-ganisering, så de kan få indflydelse på lokalpoli-tik og adgang til serviceydelser og ressourcer fra det offentlige. Og den politiske organisering virker. Caritas- støttede landsbykomiteer og selvhjælpsgrup-per har opnået kommunale bevillinger til udvik-lingsprojekter svarende til 4,7 millioner danske kroner. Det er dobbelt så meget som Caritas' lo-kale partner, Jirsong Asong, gennem de sidste tre år har brugt på at forberede og træne grup-


Tema Udvikling gennem organisering


C ARITAS NY T 2012 | 2 9999

FN'S MÅL om at halvere andelen af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, er nået, men vi mangler fortsat at løfte en milliard mennesker ud af fattigdom. FN og udviklingsorganisation-er fra hele verden diskuterer nye internation-ale målsætninger for udviklingssamarbejdet. Skal den globale fattigdom bekæmpes, er det nødvendigt, at fattige selv søger indflydelse på de politiske processer, som har indvirkning på deres liv og udviklingsmuligheder. Det kræver træning og organisering!

Caritas styrker fattiges indflydelse på og

adgang til offentlige støtteordninger

Indflydelse er vejen frem



[Te

ks

T: b

Jar

ne

Jø

rg

ese

n] B idragene til Caritas’ arbejde, fortrinsvis i

udviklingslandene, fastholdt i 2013 det hø-je niveau og udgjorde i alt 60,1 millioner

kroner. Omsætningen fordeler sig stort set lige-ligt mellem humanitær nødhjælp og langsigtet udviklingsarbejde. Det fremgår af årsregnskabet for 2013, som kan læses på caritas.dk/regnskab HER KOM PENGENE FRA Caritas modtog knap 27,2 mio. kroner fra Dani-da til arbejdet med bæredygtig udvikling i land-områderne i Afrika, Asien og Sydamerika. Det er cirka samme niveau som i 2012. Til nødhjælpsar-bejdet modtog Caritas 24,8 mio. kr. fra Danida i form af den løbende humanitære partnerskabsaf-tale og ekstrabevillinger, hvilket blot er en anel-se lavere end året før. Bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fon-de i Danmark udgjorde i 2013 lige knap 5,1 mil-lioner kroner. Det er samme niveau som året før, og igen et meget flot resultat. Medvirkende til resultatet var ikke mindst stor vilje til at støtte ofrene for krigen i Syrien og ofrene for naturka-tastrofen i Filippinerne, hvor til Caritas indsam-lede henholdsvis én million kroner og 700.000 kroner. Hertil kom stor opbakning til de faste år-lige indsamlinger til både udvikling og nødhjælp. DET GIK PENGENE TIL Caritas anvendte i det forgangne år 61 millioner kroner på aktiviteter i ind- og udland. Af midler-ne gik 30,4 mio. kr. til udviklingsprojekter i Afri-ka, Asien og Sydamerika, mens 25 mio. kr. gik til katastrofe- og flygtningehjælp i verdens brænd-punkter. Det nationale diakonale arbejde omsat-te i 2013 for 300.000 kroner. De resterende mid-ler gik til en vifte af aktiviteter i Danmark, her-under fundraising, oplysning og administration.

Uganda

Thailand

IndienJordan

Syrien

TchadMali

NigerMyanmar

ZimbabweBolivia

Filippinerne

Caritas fastholder omsætningsniveau fra 2012

45% Danida, udvikling

41% Danida, nødhjælp

6% Andre indtægter

8% Private

bidrag

DET GIK PENGENE TIL

50% Udvikling 40%

Nødhjælp

HER KOMMER PENGENE FRA

2013 Resultater & regnskab

0,5% Diakonalt arbejde i DK

8,5% Sekretariat


Uganda

Thailand

IndienJordan

Syrien

TchadMali

NigerMyanmar

ZimbabweBolivia

Filippinerne

NIGER: Caritas har hjulpet 72.681 maliske flygtninge og lokale (2013-2014)

NIGER: Caritas yder støtte til 35.000 bønder

BOLIVIA: Caritas yder støtte til 5.200 bønder

ZIMBABWE:Caritas yder støtte til 4.750 bønder

TCHAD: Caritas hjælper 52.685 sudanesiske flygt-ninge og lokale

UGANDA:Caritas yder støtte til 35.100 bønder

SYRIEN: Caritas hjælper 3.690 in-ternt fordrevne(2013) INDIEN:

Caritas yder støtte til 100.000 bønder

MYANMAR:Caritas yder støtte til 10.100 bønder

MYANMAR:Caritas hjælper 13.794 internt fordrevne

FILIPPINERNE:Caritas har hjulpet 5.225 ofrer for tyfonen Haiyan (2013)

THAILAND:Caritas hjælper 9.379 burme-siske flygtninge

JORDAN: Caritas har hjulpet 11.840 irakiske flygtninge og lokale (2013-2014)

JORDAN:Caritas har hjulpet 33.750 syriske flygt-ninge og lokale (2012-2014)

MALI: Caritas har hjulpet 1.890 lokale og internt fordrevne (2013)

CARITAS NYT 2014 | 2 11 CARITAS NYT 2014 | 1 111111 CARITAS NYT 2014 | 3


Caritas går nye veje for at fortælle om det danske udviklingssamarbejde og deltager for femte år i træk i udviklingsorganisationernes største kampagne

STOR OPBAKNING TIL ULANDSBISTAND TRODS SKEPTIS

Kampagne Verdens Bedste Nyheder

121212

BLIV AMBASSADØR FOR DET GODE BUDSKAB Som frivillig uddeler vil du på eventdagen uddele kampagneaviser i dit lokalområde sammen med an-dre sogne-medlemmer, skolekammerater, arbejdskol-legaer eller ansatte fra Caritas. Deltagelsen tager to til tre timer. Vi har også bruge for frivillige koordina-torer, som vil engagere deres uddannelsesinstitution, sogn, arbejdsplads eller netværk. Som koordinator har du/I ansvaret for uddelingen af Verdens Bedste Nyheder i Dit/Jeres lokalområde og rekrutteringen af frivillige. Caritas yder vejledning og hjælper til, hvis Du/I har brug for det. Har du lyst til at blive frivillig uddeler eller frivillig koordinator så skriv en mail til Caritas’ kampagnemedarbejder Josefine Sochacka-Ebbesen på mail [email protected]

VI KAN AFSKAFFE FATTIGDOM

131313C ARITAS NY T 2012 | 2 13 CARITAS NYT 2014 | 2

65% støtter op om

dansk ulands-bistand !

T il september sætter danske udviklingsorgani-sationer fokus på resultaterne af dansk ulands-bistand. Det sker i en tid hvor opbakningen til

dansk udviklingsbistand debatteres, og flere organisa-tioner spørger sig selv, hvordan de skaber mere folke-lig forankring og større opbakning til den danske ud-viklingsbistand? 65 procent af den danske befolkning er fortsat tilhængere af udviklingsbistand, og selvom det er fire procent mindre end sidste år, er det stadig et fint tal. Men der er også plads til forbedringer, for mere en halvdelen af danskerne ved slet ikke hvor godt, det går; fattigdommen er halveret, børnedøde-ligheden er faldet og HIV/AIDS epidemien er brem-set – for blot at nævne nogle af de mange fremskridt, der er sket i udviklingslandene. NYE VEJE Vi skal derfor fortsætte med at fortælle de positive historier fra udviklingssamarbejdet. Det gør Caritas blandet andet gennem kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som formidler gode nyheder fra udviklings-landene og markerer, at kampen mod fattigdom bæ-rer frugt. Samtidig går Caritas nye veje for at fortælle historier fra vores udviklingssamarbejde i Syd. Det sker gennem et pilotprojekt, som til efteråret sender unge ud i verden for at få viden om og indsigt i lokale udviklingsforhold. De unge udsendte vil efterføl-gende formidle deres oplevelser på en større fore-dragstourné rundt om i landet. VBN PÅ GRØNLAND Verdens Bedste Nyheder nåede sidste år hele vejen til Grønland, hvor sognet i Nuuk stod for uddelin-gen af kampagneaviser. Caritas-frivillige mødte også danskerne i Århus, Ålborg, Nykøbing Falster, samt på Hovedbanegården i København og i Lyngby, hvor det var skoleelever fra Skt. Knud Lavard Skole, der sammen med byens borgmester, stod for uddelin-gen. I år vil Caritas gerne nå endnu længere ud med budskabet og vise at Caritas nok har hovedsæde i Kø-benhavn, men så sandelig også er til stede i resten af Danmark i form af vores mange støtter. Caritas inviterer derfor alle til at uddele kampagne-aviser fredag den 12. september, hvor vi går på gaden, sammen med en masse andre udviklingsorganisatio-ner, for at sprede positive historier om det danske ud-viklingssamarbejde. Læs mere på www.caritas.dk.

[Tekst: Toke F. N

ybo

rg . Foto

: Ulrik Jan

tzen / V

erden

s Bed

ste Nyh

eder]



Kommentar Socialt arbejde

Nye mulighederløse er voksende. Antallet af familier, der bliver sat ud af deres bolig, er steget under finanskrisen. Ludfattige menneskers flugt fra nød og elendighed i deres hjemland presser sig på. Og bag nogle af dørene til hjem og institutioner lever der børn, unge, enlige forældre, handicappede, gamle, ind-vandrere og asylansøgere, som lider under mangel på social kontakt og fællesskab. SOCIAL ISOLATIONNogle af disse problemer, ikke mindst probleNogle af disse problemer, ikke mindst problemerne med ensomhed og social isolation, har det offentlige hjælpesystem svært ved at tackle. Personaleres-sourcerne er blevet knappere, og situationen bedres næppe i en overskuelig fremtid. At henvise til, at det må de professionelle tage sig af, er ikke gangbart. Vi må selv involvere os.Alle har vi en tendens til at omgive os med men-nesker, der ligner os selv socialt, kulturelt, religi-øst. Det gør os fattige på indlevelse i den virkelig-hed, andre grupper lever i. Af uvidenhed kommer vi derfor let til at besvare spørgsmålet om skyld og

"Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mind-ste brødre, det har I gjort mod mig." Jesu ord ifølge Matthæus kan ikke misforstås. Som kristne skal vi tage vare på de allermest sårbare og margi-naliserede mennesker i samfundet. Dem, vi kan have svært ved at identificere os med.Lige siden 1960'erne, hvor den økonomiske vækst for alvor satte ind, har det i Danmark ligget lige for at opfordre stat og kommuner til at tage sig af samfundets sociale problemer. Det har gradvist givet os et velfærdssamfund, vi bør takke for hver dag. Men det sociale omfordelings- og bistands-system har aldrig været uden huller. Derfor har der altid været behov for at supplere med private initiativer; et behov der er blevet større i de se-nere år.

SYNLIG FATTIGDOMI 1979 rejste jeg rundt i USA, hvor jeg i gaderne blev smertefuldt konfronteret med landets hjem-løse. Aldrig ville noget sådant ske i Danmark! Og det er det så alligevel. Fattige og hjemløse er ble-vet synlige i gadebilledet. Antallet af unge hjem-

af ELSE MARIE KJERKEGAARDforfatter og foredragsholder

"Caritas har taget et værdifuldt initiativ ved at indbyde de katol-ske sognemenigheder til etsamarbejde om diakoni i praksis"

»


C ARITAS NY T 2012 | 2 15 CARITAS NYT 2014 | 1 1515 CARITAS NYT 2014 | 2

ansvar forenklet og fordomsfuldt, for vi har ikke medmenneskets unikke baggrund og eksistens inde på livet. I længden kan det undergrave den politiske opbakning til den skattefinansierede hjælp til "disse mine mindste brødre". Også dette perspektiv forpligter os. PÅ CYKELTURFor nylig så jeg i Københavns gader en slags lad-cykel. To damer i plejehjemsalderen sad side om side foran på cyklen, godt pakket ind i tæpper, mens pedalerne blev sindigt trådt af en frivillig. Situationen var iøjnefaldende, ikke så meget på grund af situationens karakter, men fordi de to cykel-passagerers ansigter bare strålede. De to da-mer var på en ekstraordinær tur rundt til steder, de gerne ville opleve eller gense. Den slags cykler ser man oftere og oftere i bybilledet. Et eksempel på et frivilligprojekt, der skaber glæde og me-ningsfuldhed hos alle involverede. NYT DIAKONI-INITIATIVMen hvordan griber jeg det lige an, hvis jeg har lyst til at blive frivillig i det sociale arbejde? Hvor-dan finder jeg ligesindede, og hvordan kommer vi i gang? Caritas har taget et værdifuldt initiativ ved at indbyde de katolske sognemenigheder til et samarbejde om diakoni i praksis. Caritas stiller rådgivning og projektmedarbejdertid til rådighed, og menighederne byder ind med fællesskab og motivation til diakoni. Hertil kommer føling med lokalområdets behov og kompetencerne i me-nigheden. To workshops for interesserede har al-lerede fundet sted, og ideer til projekter er blevet formuleret. Nu er faklen ført videre til menighedsråd og præ-ster. Vi ved, vi har Pavens støtte. Han ønsker en fattig kirke for de fattige og opmuntrer til, at Kir-ken bliver mere udadvendt. Han gør det, fordi Je-sus så klart peger på den diakonale opgave, men mon det ikke også er, fordi han ved, det er vitali-serende for Kirken? Jeg har oplevet, hvor positivt det frivillige arbejde blandt fattige indvirker på en menighed, da jeg sidste år for en stund var del af Sant' Egidio fællesskabet i Rom, et fællesskab som Paven fremhæver som et forbillede.

Et fast bidrag til Caritas betyder, at Caritas kan planlægge arbejdet bedre og sikre en langsigtet og sammenhægende hjælpeindsats, der hvor der er brug for den. Desuden sparer Caritas penge på administration.

Det er nemt og sikkert at oprette en BS-aftale. Du kan oprette en aftale på følgende måder:

Caritas kan ikke hjælpe alle, men med ditfaste bidrag kan caritas hjælpe flere!PÅ FORHÅND TAK!

Ring til Caritas på: 38180000Opret en aftale via www.caritas.dk eller din

CARITASMED AT

ANDRE

netbank



[Te

ks

T:

Tok

e F

. ny

bo

rg

] ”Rent drikkevand er tiltrængt, og jeg er stolt over at kunne igangsætte vandprojektet,” fortæller Ingunn og retter en tak til de mange, som har støttet jule-indsamlingen: ”Flygtningene lever i et udstrakt ørkenområde, hvor nedbøren er sparsom, og hvor dagtemperatu-ren når 50 grader. Adgang til vand er derfor absolut afgørende for familiernes overlevelse.” Med den nye vandtank vil alle lejrens 20.571 flygtninge få forbed-ret vandforsyning, og der tages godt imod projektet: ”Flere fortæller, at vandtanken vil betyde større sikkerhed og tryghed for familierne, særligt i tørke-perioder, da de er garanteret konstant vandforsy-

C aritas’ programkoordinator for nødhjælp besøgte i maj måned den afrikanske stat Tchad, for blandt andet at besigtige vandpro-

jektet, som Caritas samlede ind til i december sid-ste år. De indsamlede midler har foreløbig finan-sieret materialer til en ny vandtank i flygtningelej-ren Milé, som ligger i den østlige del af landet på grænsen til Darfur-regionen i Sudan. Lejren huser op mod 21.000 sudanesiske Darfur-flygtninge. Sidste måned gik så selve opførelsen af vandtanken i gang. Ingunn lagde selv den første sten og initie-rede dermed konstruktionen af den 95 kubikmeter store tank:


Første sten er lagt

[Foto: Ndoyom Roland/Caritas Tchad]

FUNDRASING Tchad

VANDPROJEKTET SOM CARITAS SAMLEDE IND TIL SIDSTE

DECEMBER ER I FULD GANG. DET FORTÆLLER INGUNN SAMDAL VIKENE,

SOM SIDSTE MÅNED VENDTE HJEM FRA EN LÆNGERE REJSE TIL TCHAD



HJÆLPEN I TAL: Vandtanken koster 200.000 kroner. Halvdelen finansieres med indsam-lede midler. Den anden halvdel med midler fra Caritas’ katastrofefond. I alt blev der indsamlet 110.190 kroner i december.

ning og dermed rent drikkevand,” fortæller hun. BÆREDYGTIGT PROJEKT For at sikre projektets bæredygtighed trænes medlemmer af lejrens vandkomité i vandrens-ning og vedligeholdelse af tanken og lejrens van-dinfrastruktur: ”Flygtningene er afhængige af de vandborin-ger og tanke, Caritas er med til at opføre. Vand-hygiejnen er derfor afgørende for familiernes sundhed,” forklarer Ingunn. Desuden udgør åb-ne vandkilder en stor risiko for spredning af syg-domme, da myg og andre insekter tiltrækkes af vand. Tanken skal derfor også holdes tæt. Det kræver løbende vedligeholdelse. Caritas har fore-løbig trænet en række flygtninge i vandrensning og etableret en vandkomité i Milé-lejren. ALLE DELTAGER De indsamlede midler går primært til indkøb af

byggematerialer og transport af disse til de af-sidesliggende flygtningelejre, der nemmest nås med fly, mens flygtningene selv deltager i bygge-arbejdet ved at indsamle grus og sand. Men det er ikke nemt at bygge i 50 graders varme, og cemen-ten skal vandes dagligt for at undgå sprækker og porøs konstruktion, mens cementen tørrer. Alli-gevel forventer Caritas Tchads bygningsingeniør, at vandtanken vil stå færdig om to måneder. Det fortæller Inguun: ”Både komitéens medlemmer og frivillige ar-bejder dagligt på projektet. Fundamentet skal stø-bes, cementen vandes og tanken rejses og kobles til et sirligt netværk af rør og pumper. Hvis alt går efter planen, vil lejren kunne tage vandtan-ken i brug allerede i juni.”


»

[Foto: Ndoyom Roland/Caritas Tchad]

[Foto: David Vincent Nielsen]

[Foto: David Vincent Nielsen]



De skilsmisseforebyggende PREP-kur-ser virker. Det konkluderer en rapport udarbejdet af Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, som har un-dersøgt 13 forskellige metoder (rappor-ten kan læses på www.caritas.dk). Tre af metoderne har dokumenteret positiv effekt. Størst effekt har det amerikan-ske system PREP, som er det eneste af metoderne, som er afprøvet på dansk grund. Caritas har udbudt PREP-kurser siden 2011: ”Der er behov for at tænke forebyg-gende omkring parforhold på politisk niveau. De mange samlivsbrud har sto-re negative konsekvenser både sam-fundsøkonomisk og menneskeligt – ikke mindst for børnene. Brudte forhold gi-ver udgifter her og nu til f.eks. skilsmis-sesager, øgede børnebidrag og friplad-ser i daginstitution,” forklarer national koordinator i Caritas, Mia Toldam Kors-gård. Hun lægger til: ”På sigt har skilsmissebørn større ri-siko for at klare sig dårligere i skolen, blive kriminelle og få psykiske helbreds-problemer. Det koster samfundet dyrt, og ikke mindst har det store menneske-lige omkostninger for det enkelte barn.”

BILLIGE KURSER SKAL NÅ ALLECaritas udbyder løbende PREP-kurser. Prisen for et kursus er kun 1.000 kro-ner per par. Og det er helt bevidst, at prisen holdes lav, forklarer, Mia Toldam Korsgård: ”Vores PREP-certificerede undervi-sere arbejder alle frivilligt. Det gør det muligt at tilbyde kurserne forholdsvist billigt, så også økonomisk pressede par og familier kan deltage.”

[Fo

To: F

lick

r co

MM

on s

ha

re}

Bispedømmets årlige fasteindsamling

blev skudt i gang askeonsdag med en

personlig opfordring fra biskop Cze-

slaw til alle katolikker om at støtte ind-

samlingen og dermed vise solidaritet

og give håb til bønder i Uganda. Den

opfordring har rigtig mange heldigvis

taget til sig! Indsamlingen har nu run-

det 697.000 kroner og der indgår sta-

dig beløb fra både private bidragyde-

PREP-kurser i efteråret 2014 København: Fem mandage aftener kl. 19-22 i uge 44-48 (27/10, 3/11, 10/11, 17/11 og 24/11)Midtjylland: Weekendkursus 7/11-9/11.Nærmere information følger. Spørgsmål kan rettes til Mia Toldam Korsgård på 38180003 eller mail [email protected]. Tilmelding: [email protected]

re og fra menigheder. Indsamlingens

endelige resultat er derfor endnu ik-

ke opgjort. Resultat vil blive offentlig-

gjort i det kommende nummer af Cari-

tas Nyt og Katolsk Orientering nr. 9. Vi

takker mange gange for de fine bidrag

til bondefamilier i Uganda og glæder

os over opbakningen til Caritas´ arbej-

de. Du kan læse mere om årets faste-

indsamling på www.caritas.dk.

Fasteindsamling 2014:Foreløbig status

[Fo

To: T

ok

e F. ny

bo

rg]

18

PREP virker fastslår forskning

KORT NYT Fra ind- og udland


Caritas Danmark og Sankt Vincent Grupperne har aftalt, at det er mest hensigtsmæssigt, at det kun er Sankt Vincent Grupperne, der er involveret i forhold til at videreføre og udvikle af-døde Peter Tantholdt Hansens arbejde i Peru. I konsekvens heraf vil Caritas Danmark nu overføre hensatte midler på i alt kr. 379.129,47, som organisatio-nen har stående til formålet. Overførs-len skal være med til at sikre, at skole-bespisningsprojektet i Marcapata, som var en hjertesag for Peter Tantholdt Hansen, kan videreføres og gerne gø-res bæredygtig, så det økonomisk kan hvile i sig selv. Peter Tantholdt Hansen var jesuitter præst og arbejdede over 40 år i landet. Poul Skallerup og Christa Bonde, der


Ny ledelsesstruktur Caritas Danmarks virksomhed er i de

senere år stille og roligt vokset. Akti-

viteterne både internationalt og natio-

nalt er blevet styrket, og det er sekre-

tariatet på Gl. Kongevej i København

også. I alt er 18 personer ansatte in-

klusive tre studentermedhjælpere og

en på deltid. Endelig er der også flere

frivillige tilknyttet Caritas' sekretariat,

som nu får en ny ledelsesstruktur:

”Vi er meget taknemmelige for de

muligheder, vi gennem de senere år har

fået for at styrke vores arbejde til gavn

for fattige og nødlidende internationalt

og for at kunne påbegynde et arbejde

i Danmark. Det er resultaterne af vo-

res arbejde, der tæller, og ikke antallet

af ansatte på sekretariatet. På den an-

den side kan arbejdet ikke gennemfø-

res uden et sekretariat og ansatte, der

arbejder professionelt på at forvalte en

omsætning på mere end kr. 60 mio. år-

ligt.” Det siger formanden for Caritas

Danmark, Christa Bonde, der i over to

år har stået i spidsen for Caritas.

Organisationsændringerne sker umid-

delbart inden for den nuværende per-

sonalenormering, idet den administra-

tive koordinator, Bjarne Jørgensen, der

har arbejdet for Caritas i 16 år, fratræ-

der senere på året. Udover administra-

tionschefen, som forventes at tiltræde

efter sommerferien, så er Jesper Juel

Rasmussen og Dolores Halpin Bach-

mann udnævnt til teamledere med det

daglige ansvar for henholdsvis udvik-

ling og nødhjælp. Teamlederne indgår

således i Caritas’ samlede ledelses-

struktur:

”Det er vigtigt, at sekretariatet nu

bliver tilpasset den størrelse, organi-

sationen har i dag og får en struktur,

hvor det ikke alene er generalsekretæ-

ren, der står med ledelsesansvaret. En

administrationschef skal løfte den del

af ledelsesansvaret, der vedrører per-

sonale og økonomi, og vedkommende

kan samtidig være stedfortræder for

generalsekretæren,” forklarer general-

sekretær Jann Sjursen.

Traditionen tro deltog Caritas i årets valfarter med en lille bod, hvor formand

Christa Bonde og ansatte fra Caritas satte fokus på organisationens arbejde:

”Det er vigtigt for Caritas at deltage i valfarterne. Vi kan møde sogne-

repræsentanter og få talt med alle støtterne, og være fælles om vores tro,"

forklarer Christa Bonde.

Valfarter føreros tættere sammen

[Fo

To: T

ok

e F. ny

bo

rg]

[Fo

To: J

an

n sJu

rs

en}


Til efteråret rejser to unge til Zimbabwe for Caritas Danmark, hvor de skal opholde sig i en måned. Her vil de få viden om, og indsigt i, hvordan Caritas Danmark arbejder, og hvilke resultater fattige bønder opnår med udvik-lingsindsatsen. Ideen er også, at de skal møde andre unge og fortælle om danske forhold. Tilbage igen i Danmark skal de på mødetourné over det ganske land for at fortælle om, hvad de har oplevet: ”Nu vil vi gerne afprøve et nyt pilotprojekt ved at inddrage unge, der er blevet færdige med gymnasiet, i vores oplysningsarbejde. De unge brobyggere får garanteret selv en oplevelse for livet, men jeg er sikker på, at de også vil være med at give andre et godt før-stehåndsindtryk af Caritas udviklingsarbejde,” forklarer generalsekretær i Caritas, Jann Sjur-sen. De Unge BroByggere bliver godt forbe-redt på rejsen og opgaverne, der venter dem. Indsatsen bliver honoreret med et månedligt beløb på SU-niveau samt med rejser og ophold betalt.

Pilotprojekt skal styrke ulands-oplysningen



CaritasDanmark

CaritasDanmark

8621431886214318

Gl. Kongevej 15, 3. sal1610 København V

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V 2981

id nr.: 46663

Afrives inden betaling www.caritas.dkBenytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

Vil DU også være med til at bekæmpe fattigdom, beskytte

miljøet og give familier på flugt en værdig tilværelse?

caritas nyt #3 2014

Documents