Judith Blauw har studeret på kon-servatoriet i Haag og i Amsterdam. Lige efter sine studier blev hun ansat i Holland Symfonia, som er et ballet- og symfoniorkester i Amsterdam. Et job som hun senere kombinerede med en stilling i the European Union Chamber Orchestra – et orkester, der turnerer over hele Europa. I 2009 blev hun solooboist i Aalborg Symfoni-orkester. Judith Blauw modtog i 2013 Sydbanks regionale musikpris for sin dygtighed og entusiasme.

Nina Bols Lundgren blev som 9-årig optaget i DRs Børnekor og blev ud-taget som barnesolist på Det Kgl. Teater i operaen Wozzeck. I 2004 tog hun Diplomeksamen fra DKDM, og i 2009 debuterede hun fra solistklassen. Siden har Nina Bols Lundgren været en efterspurgt oratoriesolist og optrådt med flere orkestre og solister samt del-taget i flere internationale sangkonkur-rencer. I 2007 var Nina Bols Lundgren finalist og prismodtager i The Mozart Singing Competition i London.

Orkestrets egne musikere som solisterI forårssæsonen vil man kunne høre en række af orkestrets egne solospillere som solister foran orkestret. Ved forrige koncert kunne man opleve solohornist Erik Sandberg. Ved denne koncert høres solooboist Judith Blauw. 19/3 spiller solofagottist Sheila Popkin en koncert skrevet specielt til hende af Søren Elbæk. Henholdsvis 26/3 og 29/4 vil man kunne høre de to koncertmestre. Og endelig 7/5 vil fire af orkestrets musikere uropføre et værk af den rumænske komponist Dan Dediu.

Carl Nielsen (1865-1931): Pan og Syrinx, 1918I musikhistorien gøres der meget ud af Carl Nielsens modstand mod programmusik, altså tonemaleri. Det er derfor interessant, at Nielsen alligevel har komponeret en del sådanne ensatsede tonedigte. Pan og Syrinx – med undertitlen: Naturscene for orkester – er inspi-reret af Ovids fortælling om Pan og hans forgæves jagt på nymfen Syrinx (fra Metamor-foser).Nielsen sætter følgende ord på satsen:”Den bukkefodede skovgud Pan ser, mellem satyrer og nymfer, nymfen Syrinx og forfølger hende med sin dans og sin brægende hyldest. Hun skræmmes af den viltre tilbeder og flygter til en skovsø, hvor hun, da hun ikke længere kan undgå hans forfølgelse, af med-lidende guder forvandles til et siv”.Nielsens sats er et af de få stykker, hvor han nærmer sig den impressionistiske stil med dens raffinerede orkesterklang og passive stemninger.Desuden er musikken Carl Nielsens bryllupsgave til datteren Anne Marie og svigersønnen, violinist og dirigent Emil Telmányi – dateret på bryllupsdagen.

Richard Strauss (1864-1949): Koncert for obo og lille orkester, D-dur, 1945 Et musikalsk ’Spätlese’ værkRichard Strauss er sin generations store senromantiske operakomponist. Efter nogle ud-fordrende modernistiske værker, Salome og Elektra i det første årti af 1900-tallet, holdt Strauss resten af livet fast ved sin senromantiske stil, selv om han levede helt op til årene lige efter 2. verdenskrig.I begyndelsen af denne krig afsluttede Strauss sin operakarriere med operaen Capriccio, 1941. Mere skulle der ikke komme fra hans hånd, mente han selv. Krigen umuliggjorde videre operaopførelser, og ved krigens slutning lå flere af de operabygninger i ruiner, som han havde virket i som dirigent: Dresden, Weimar og München, hans hjemby.Alligevel kunne han ikke lade musikken ligge, men komponerede som en slags beskæf-tigelsesarbejder en række betydningsfulde sene orkesterværker, ofte for mindre besætning. ’Håndledsøvelser’ (Handgelenk Übungen) kaldte han dem selvironisk. Under krigens sid-ste rædsler i foråret 1945 skrev han sin store klagesang: Metamorphosen for 23 strygere.

I maj kapitulerede Tyskland, og Bayern blev en del af den amerikanske besættelseszone. Her boede Strauss isoleret i sin elskede villa i Garmisch. Her henvendte sig flere kulturelt velorienterede amerikanske soldater for at aflægge den berømte komponist en æresvisit. Blandt disse var en ung oboist fra Chicago, John DeLancie. Han spurgte Strauss, der jo i sine tidligere værker havde skrevet så mange smukke obomelodier, om han aldrig havde tænkt på at skrive en obokoncert? Nein! - var svaret, og videre blev der ikke talt om den sag. Ikke desto mindre gik Strauss i den efterfølgende tid i gang med at skrive en sådan koncert. Den unge amerikaner fra Chicago er nævnt i partituret og blev tilegnet førsteop-førelsen i USA.

Værket er i tre sammenhængende satser: hurtig – langsom – finale (hurtig). Stemningen i musikken er meget lysere end i Metamorphosen om end præget af en raffineret nostalgi. Et indledende, to gange snurrende motiv i celloerne fungerer som overgangsmotiv mel-lem satserne. Desuden danner dette motiv udgangspunkt for den lange række af lette og luftige melodiske ranker, der klinger gennem hele værket. Indtrykket af værket er som en let brise, der konstant sætter træernes blade i sagte skælven.

Carl Nielsen (1865-1931): Sinfonia espansiva, 1910-11 Carl Nielsen har selv flere gange lavet programnoter til koncertopførelser af sin symfoni espansiva. Så det ville være utilstedeligt at forbigå komponistens egne kommentarer.De tre programnoter er fra en opførelse med Concertgebouworkestret i Amsterdam den 28.4.1912, altså to måneder efter værkets uropførelse; dernæst til en Statsradiofonikoncert den 14.1.1927, og endelig til en opførelse i Stockholms Konsertförening den11.3.1931.Selv om komponisten har fastholdt essensen i sine tre beskrivelser af værket, giver de al-ligevel forskellige nuancer på de enkelte satser.

Om første sats: Allegro espansiva hedder det i 1. note: ”Symfonien har faaet Navn efter første Allegros Karakterbetegnelse. Denne første Sats begynder med nogle stærke unisone Ryk som efterhaanden antager rytmisk Form indtil følgende Tema, ligesom ved et voldsomt Pres, springer frem: (dernæst angives hovedtemaet i noder)” – i 3. note står der: ”Værket er et Udslag af mange Slags Kræfter. Første Sats er tænkt som et Kast af Energi og Liv-bejaelse ud i den vide verden…”Den berømte begyndelse til første sats består af en række akkordslag på tonen a. Disse slag kommer med gradvist tættere mellemrum indtil det sidste voldsomme slag sætter temaet i gang i d-mol, som på dorisk vis hele tiden skifter mellem tonerne h og b. Man kan hævde, at temaets optakt aldrig er blevet hørt, idet braget fra den sidste akkord, der så at sige pumper satsen i gang, aldeles overdøver temaets første tone.Den voldsomhed, hvormed satsen sættes i gang, er så stor, at de fremaddrivende kræfter i musikken ikke er til at stoppe. På en måde, som er typisk Carl Nielsensk, slynges musik-ken frem i en langstrakt bue, der rummer en mangfoldighed af varianter af hovedtemaet. Først ved sidetemaets indtræden – 138 takter senere! – falder musikken til ro. Sådanne buer af energiske udladninger karakteriserer hele første sats.

Anden sats: Andante pastorale skildres således: ”Titlen antyder Fred og Ro i naturen, der kun afbrydes ved Stemmen af enkelte Fugle, eller hvad man vil. Komponistens Ide med den hele Sats er følgende Tredeling: Landskabet – Naturstemmer – og Menneskets stærke Følelse derved” – [til slut høres en mands- og en kvindestemme], ”der atter forsvinder, og Satsen slutter i fuldkommen apatisk Ro.” I 2. note hedder det: ” Imod Slutningen…synger to Menneskestemmer paa vokalen a, ligesom for at fremkalde en vis flegmatisk-paradisisk Sjælstilstand.”

3. note giver følgende besked: ”Tredje Sats er en Sag, som ikke rigtig kan karakteriseres, fordi baade ondt og godt giver sig til kende uden nogen virkelig Afgørelse. Derimod er Finalen lige ud ad Landevejen: en Hymne til Arbejdet og det daglige Livs sunde Udfold-else.”

© Rolf Ruggaard

Judith Blauw, obo

Nina Bols Lundgren, sopran

Matthias Aeschbacher, æresdirigent

Æresdirigent Matthias Aeschbacher fik sin grundlæggende musikuddan-nelse som pianist. Dirigentuddan-nelsen fik han i Zürichs Operahus, hvor han efterfølgende blev første-kapelmester i næsten otte år. Matthias Aeschbacher har i ti år været general-musikchef i Lübeck, og har dirigeret de største symfoni- og operaorkestre i Europa. Fra 1991 til 1998 var han førstedirigent ved Teatret og Filhar-monien i Essen. Indtil ansættelsen som chefdirigent i Aalborg løste

Matthias Aeschbacher en række forskellige opgaver i spidsen for orkestret – lige fra kon-certer med store symfonier til cd-indspilninger. I 2004 og 2005 stod han i spidsen for orkestret ved Opera i Rebild Bakker, hvor hans enestående kendskab til operaens verden kom både orkester og publikum til gode. I november 2006 var han dirigent på orkestres stort anlagte Tysklandturné med syv koncerter på ti dage.

Lars Møller har været med i solist-ensemblet på Nationaltheater Mann-heim siden 2007, hvor han bl.a. har sunget titelrollen i Eugen Onegin, Figaro i Barberen i Sevilla og Mar-cello i La Bohème. På Det Kongelige Teater medvirkede han som Dr. Falke i Flagermusen og sang også Papageno i Tryllefløjten. Han var Sharpless i Madame Butterfly på Opera Hedeland. Lars Møller har bl.a. modtaget Sonning Musikfonds Rejselegat, Aalborg Opera Pris og Aksel Schiøtz Prisen 2011.

Lars Møller, baryton

SPONSORER

Carl Nielsen Pan og Syrinx – naturscene for orkester, op. 49 (ca. 9 min.)(1865-1931)

Richard Strauss Koncert for obo og lille orkester, D-dur (ca. 28 min.)(1864-1949) Allegro moderato Andante Vivace – Allegro

PAUSE

Carl Nielsen Symfoni nr. 3, op. 27 ”Sinfonia espansiva” (ca. 39 min.)(1865-1931) Allegro espansivo Andante pastorale *) Allegretto un poco Finale. Allegro

*) Nina Bols Lundgren, sopran – Lars Møller, baryton

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

CARL NIELSEN 150 ÅRTorsdag den 12. februar 2015

Kl. 19.30 i Musikkens Hus

Dirigent: Matthias Aeschbacher

Solist: Judith Blauw, obo

Medvirkende:

Nina Bols Lundgren, sopran og Lars Møller, baryton

Koncertmester: Yana Deshkova

PROGRAM

Ret til ændringer forbeholdes.Fotografering samt lyd- eller videooptagelser

under koncerten er ikke tilladt.Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere

Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.

Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni

Eller find alle vores koncerter på aalborgsymfoni.dk

Koncerten optages til Wimp