cbs observer november 2009

CBS OBSERVER 8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n n o v e m b e r 2 0 0 9

t a x a m e t e r f o r h a n d l i n g e r - 8 - 9 d i m i t t e n d l e d i g h e d o g k a r r i e r e - 1 0 - 1 4 i n e n g l i s h - 1 8 - 2 4

Dyrevenner går op imod flødeboller

Du har kun 14 dage, så du kan lige så godt være i god tid!CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig 12.892 kroner om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. HUSK, at du skal være meldt ind i CA a-kasse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Afslutter du inden for seks måneder, kan du forhåndsindmelde dig helt uforpligtende. Vi giver dig de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på 32.000 højtuddannede – inkluderet i kontingentet. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

115-maj09-ann_kraemmerhuset_70x21 1 02-06-2009 09:36:56

Valgkamp på CBS er normalt noget med CBS Students (eller tidligere DSR og MS), der serverer glögg i forhallen, hænger en stribe plakater op og måske uddeler et par flyers. I år bliver det anderledes. Om ikke andet fordi der er opstillet en kon-kurrerende liste til bestyrelsesvalget.

”Akademikerspirer for Dyrevelfærd” lover at sætte kulør på valgkampen – blandt andet med happenings, der invol- verer badedyr på Solbjerg Plads. Akademi-kerspirerne stiller ikke op for at vinde, men for at få flere til at engagere sig.

Det vækker genklang hos CBS Students’ formand, Jenskumar Sivagurunathan. Han har til gængæld lovet flødeboller til alle, hvis stemmeprocenten når over de 50. Sidste år var det knap 12 procent af de stemmeberettigede studerende, der stemte til bestyrelsesvalget – en stor del stemte endda blankt. Også rektor Johan Roos ønsker sig mere engagement fra de stude-rendes side. ”Deltag! Deltag!”, lyder hans opfordring op til CBS-valget, hvor der kan stemmes i dagene 23.-27. november.

Ud over CBS’ bestyrelse skal de stu-derende også vælge repræsentanter til studienævn og akademisk råd. Det viden-skabelige personale har normalt en valg-periode på fire år i studienævnene, og den nuværende slutter den 31. december 2012. Der skal dog vælges VIP-repræsentanter til studienævnene for de nye uddannelser på CBS. 1

CBS Students får modspil ved årets valg til blandt andet CBS’ bestyrelse. Modkandidaterne er dog ikke med for at vinde, men for at sætte skub i engagementet blandt CBS’ studerende.

Læs mere side 2, 4 og 6CBS Students lover flødeboller til alle, hvis stemmeprocenten når over 50 til bestyrelsesvalget. En fælles målsætning om at hæve stemmeprocenten har fået ”Akademikerspirer for Dyrevelfærd” til at stille op som modkandidater. Så kom til stemmeurnerne, så også dyrevennerne får sig en en flødebolle.

Af Torkil BangFoto: Rie Neuchs

m e d i n d f ly d e l s e

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

De sidste års valgdeltagelse på CBS, hvor 14.2 procent i sidste ende stemte, tegner en meget skarp kontrast til halvfjerdsernes kamp om indflydelse og engagement. Der gættes både i øst og i vest om, hvad der er skyld i den lave valgdeltagelse, men faktum er, at de fleste kandidater ikke er meget mere end et navn på valgsedlen for vælgerne, når det kommer til at sætte krydset.

Tidligere års plakater med smarte slogans og litervis af gløgg og kakao har vist sig ineffektive. Derfor skal der nye boller på sup-pen. Dertil kommer, at der er stillet flødeboller på spil til hele CBS.

Ikke bare de kønneResultatet bliver en utraditionel kampagne, der ikke er set før. CBS Students, der står bag kampagnen i samarbejde med de nyoprettede udvalg, foretrækker at holde en del

af de kommende events hem-melige, men i år bliver det de studeren-des valg lover formand i CBS Students Jenskumar

Sivagurunathan. Det handler om

at sørge for, at det ikke bare er den kønneste kandidat, der vinder. Det er naturligvis ok at være billedskøn, men det er altså at foretrække, hvis det også bliver en dyg-

tig kandidat, der bli-ver valgt, fordi de har lidt på hjerte.

Nøgle kon cep-tet er, at alle de studerende sider inde med vigtige meninger

og kreative idéer. Derfor bliver der

allerede nu løftet sløret for ’speed

networking’ – mon man ikke også kan finde en date? – hvor man kan mødes med andre studerende og skabe netværk på tværs af uddan-nelser.

Dertil kommer muligheden for at bidrage til Danmarks største maleri på Solbjerg Plads. For dem, der synes, at det lyder lovligt poppet, er budskabet, at de måske bare skulle deltage i debatten og dermed blive en del af løsningen.

Ikke farligt at stemmeGrunden til den lave valgdeltagelse er måske blot, at tingene i det store hele faktisk fungerer ret godt på CBS. På mange områder er dagens studerende privilegerede, selv om tingene bestemt kunne blive bedre.

Det kan naturligvis også sagtens dreje sig om, at de studerende simpelthen ikke mener, at valget har indflydelse på deres hverdag. På CBS drejer det sig da heller ikke om liv eller død, ligesom i Afghanistan, hvor det kan medføre dødstrusler og tortur at stemme.

Til gengæld er der så tilsvarende meget at vinde ved at få bedre poli-

tikere, men hvis du ikke stemmer til CBS valget er der måske også konsekvenser.

Der er noget på spilI øjeblikket gør de ret så få et ret så stort arbejde for de mange i råd og nævn. Selv om der er fester og spas involveret, kan der næppe herske tvivl om, at tingene ville blive værre, hvis ingen sagde noget, når CBS spurgte til de studerendes mening.

Endnu værre ville det være i de situationer, hvor CBS ikke spørger om en mening, selvom der er al mulig grund til at give den.

Måske er det derfor, at der i år tages utraditionelle midler i brug, og derfor, at CBS Students lover flø-deboller til hele CBS, hvis valgdel-tagelsen bliver på over 50 procent.

Det er nemt at stemme. Har du en bærbar computer, kan du faktisk stemme fra sofaen. Der er i hvert fald noget på spil.

1

CBS Students årlige valgkamp mod sofaenDer er traditionelt rigtig mange sofavælgere på CBS, men i år bliver den traditionelle varme kakao og gløgg tilsat midler, der ikke er set før. Det sker for at få de studerende ud af sofaen, selv om man faktisk godt kan stemme fra den

Valgkamp – nu med hvalerEn gruppe studerende har valgt at satse på absurd dyrevelfærd som valgtema til bestyrelsesvalget for fyre op under valgkampen på CBS

Da Lars Farsøe sidste år for første gang skulle stemme ved valget til CBS’ bestyrelse, endte han med at stemme på den af kandidaterne, som han delte de mest fornuftige Facebook-venner med. Der var ingen steder, hvor han kunne finde ud af, hvad de opstillede stod for, og ingen rigtig valgkamp. Der startede ideen om at gå ind i valgkampen i år for at gøre det til et rigtigt valg.

Nu har han sammen med to ven-ner fra andre sammenhænge, Søren Riber, der læser første semester på SPRØK, og Ulrik Boesen, der læser første semester på HA (kom.), stiftet Akademikerspirer for Dyrevelfærd, der stiller op til CBS’ bestyrelse.

Deres tre mærkesager er taget fra skuffen, hvor Jacob Haugaard fandt sit politiske program: Befri hvalerne under Solbjerg Plads, sæt rovfugle-klistermærker på de store vinduer på CBS og indret en agilitybane i Kilen. Sagerne viser, at de helst ikke vil tages alt for seriøst, og mål-sætningen er da heller ikke at blive valgt ind. Men det underliggende budskab er alvorligt nok:

- Vi vil gerne have mere gang i den demokratiske proces. Og det skulle gerne være et wake-up call til de studerendes repræsentanter i de styrende organer. Det undrede

mig sidste år, at der ikke blev gjort mere ud af det… at der ikke blev vist mere engagement. Så allerede på det tidspunkt begyndte det her projekt at tage form. Vi håber, at vi kan presse CBS Students til at gøre mere ud af det. Det er jo et utroligt lavt tal, der stemte til bestyrelsen sidste år – og rigtigt mange stemte blankt – givetvis fordi folk simpelt hen ikke kendte kandidaterne, for-klarer Lars Farsøe.

- På min årgang er der ingen, der ved, hvad valget er for noget, og der er ingen, der engagerer sig i at komme ud og fortælle det til os nye studerende, hverken fra CBS eller CBS Students, supplerer Ulrik Boesen – en oplevelse som Søren Riber deler:

- Det eneste, vi har fået, er en mail om, at bestyrelsen har udskre-vet valget. Den mail er med garanti druknet i mængden hos mange stu-derende, mener han.

Vil inspirere andreEn af grundene til, at de tre har valgt absurd dyrevelfærd som tema, er, at det er godt at føre valgkamp på. Der er basis for en del hap-penings, der kan gøre valgkampen sjovere og mere farverig, mener kandidaterne, der røber, at de blandt andet skal ud og købe store badedyr.

Den humoristiske tilgang skal også ramme et niveau, hvor alle kan være med – og dermed måske også inspirere andre til at stille op

til valg på CBS næste år:- Tankegangen er, at hvis vi kan

stille op og lave vores gøgl, så kan hvem som helst stille op, siger Lars Farsøe med et smil.

Med den lave valgdeltagelse in mente er der en minimal risiko for, at en af de tre bliver valgt, selv om det ikke er noget, de håber på:

- Det kræver, at vi slår CBS Students, og det tror vi ikke rigtigt på. Men hvis det sker, skal vi nok kunne yde et engagement, siger Ulrik Boesen, der er spidskandidat for listen.

De tre dyreelskende akademiker-spirer vil i den situation gå ind i et samarbejde med CBS Students;

- Det er trods alt dem, der har fod på alt det studenterpolitiske, mener Lars Farsøe og forklarer, at han har stor respekt for det arbej-de, som studenterorganisationen udfører. Men han mener, at det er et demokratisk problem, at alt afgø-res inden for den samme liste:

- CBS Students kan i princippet selv aftale, hvem der bliver valgt, og hvis man ikke er med blandt dem, har man ikke en chance. Det er lidt som når den lokale partiforening afgør, hvilken Venstre-mand der skal være borgmester i en jysk landkom-mune, siger han.

Fredsvalg og reservationerSelv om det i princippet ikke er CBS Students’ problem, hvis ikke folk engagerer sig i studenterpoli-tik, er der et par spark fra modkan-

didaterne i studenterorganisatio-nens retning – ikke mindst når det gælder valget til studienævnene:

- På mit eget studium blev vi opsøgt af et af de siddende studie-nævnsmedlemmer, som opfordrede os til at stille op som suppleanter, fordi de ikke kunne finde nogen. Men da en af mine medstuderende spurgte, om ikke man kunne stille op til en af de faste pladser, var svaret, at det ikke var nogen god ide – blandt andet med henvisning til, at det var bedre at lade de sid-dende medlemmer fortsætte, fortæl-ler Ulrik Boesen.

På samme måde undrer de sig over, at der bliver opfordret til fredsvalg i forbindelse med opstil-lingsmøderne i stedet for bare at opfordre folk til at møde op og engagere sig.

Valgprocenten skal hævesSucceskriteriet for listen er, om det lykkes at hæve valgprocenten til bestyrelsesvalget:

- Hvis den holder samme lave

niveau, så er vores måde åbenbart ikke den rigtige til at få CBS’ stude-rende i tale, siger Lars Farsøe.

De tre kandidater kan godt gen-kende problematikken om, hvorvidt studenterpolitik er sexet eller ej (se artikel side 4).

- Jeg har selv lavet ungdomspo-litik, og der er nok en tendens til, at man dyrker det med en iver og diskuterer tingene med andre af samme type, så man glemmer, hvor-dan man gør det interessant for den brede masse, siger Lars Farsøe.

Ulrik Boesen mener, at der sik-kert er en del, der faktisk gerne vil engagere sig:

- Der er sikkert mange, som er glade for, at der sidder en stu-denterorganisation, som ikke er politisk farvet til at tage sig af det studenterpolitiske, og at de derfor ikke behøver at engagere sig. Men omvendt tror jeg også, at der er mange, der gerne vil inddrages, og som er irriterede over, at de ikke bliver det, vurderer han.

1

Af Torkil BangFoto: Liselotte Østergaard

h v a l k a m p

De tre Akademikerspirer for Dyrevelfærd Lars Farsøe, Ulrik Boesen og Søren Riber (fra venstre mod højre) lytter efter hvalerne, som man kan høre vånde sig i kloakkerne under Solbjerg Plads.

Af Thomas EdvardsenIllustration: Rie Neuchs

m e d i n d f ly d e l s e

c b s o b s e r v e r 8 n o v e m b e r 2 0 0 9 3

Skal du skrive speciale til foråret? Og har du lyst til at bruge din teoretiske viden til at under-søge konkrete problemstillinger og skabe værdi for en af Danmarks største virksomheder? Så kan du søge om at deltage i Danske Speciale 2010, hvor du skriver speciale i samarbejde med Danske Bank-koncernen. Du bliver en del af et struktureret forløb, der giver dig adgang tilrelevante data og faglig sparring fra en fast kontaktperson i koncernen.

Vælg mellem fem fokusområderVi vil især gerne samarbejde omkring specialer inden for fem områder, der har særlig betyd-ning for os netop nu: Funding og likviditetsstyring, risikostyring, digitalisering, medarbejder-loyalitet og kundeloyalitet. Har du forslag til et andet emne, er du også velkommen til at søge. Ansøgningsfristen er den 22. november.

Læs mere, og find inspiration til emner på

www.danskebank.com/danskespeciale

Skriv speciale for Danske Bank-koncernen


Et engagement i studenterpolitik er forbundet med udviklingen af mange gode kompetencer. Det giver sig til udtryk i, at en række virksomheder, der blev spurgt om, hvorvidt et studenterpolitisk engagement under studierne blev regnet for kompetencegivende, gav udtryk for en generelt meget posi-tiv holdning.

Der var mange gode kvaliteter at fremhæve: Strategisk forståelse, ledelsesindsigt, forhandlingsteknik, øget indsigt i egen faglighed og evnen til at holde mange bolde i luften var fremherskende blandt disse.

Det hele menneskeBegejstringen er dog ikke uden for-behold. Disse handler generelt om, at erfaringerne skal kunne relateres til det specifikke job, samt at det kan svinge præcis, hvor positivt de tæller, alt efter hvem der har ansva-ret for ansættelsen.

At et engagement i studenterpoli-tik giver et indtryk af ansøgeren som et helt menneske var også noget, der blev fremhævet over hele linjen. Det gælder i hvert fald så længe, at de mange bolde, der jongleres, ikke er gået for hårdt ud over de akademiske resultater.

Men fakta er, at det studenter-politiske arbejde betragtes som noget, der viser holdning, engage-ment og drive – karaktertræk der alle er gavnlige i enhver ansættel-sessituation. Endelig giver det hår på brystet og erfaringer, der aner-kendes som svære at tilegne sig

igennem det teoretiske studie.Ingen af virksomhederne vil dog

komme med noget bud på præcis, hvor meget et studenterpolitisk engagement tæller til ansøgerens fordel. Dels er det op til den enkelte at vurdere ansøgningen,

og dels kommer det i høj grad an på jobbet. Samtidig bliver det fremhævet, at alle former for frivil-ligt arbejde er et plus på ansøge-rens CV, og at det er svært at frem-hæve den ene form frem for den anden. 1

Det er ikke rigtigt cool at sidde i studienævn. Den holdning møder man ofte rundt omkring på cam-pus. Men for dem, der har opdaget mulighederne, er det rigeligt sexet. Den uoverensstemmelse kan natur-ligvis undre, men studienævnsmed-lemmerne har forslag til svaret.

- Studienævnsarbejdet er pinligt undervurderet rent omdømmemæs-sigt. Det forbindes med KU-stude-rende i islandske sweatere, der går i protestoptog for flere timer i litte-raturhistorie. Men intet kunne være længere fra sandheden, siger Emil Fuglsang der sider i studienævnet for BSc in International Business and Politics, og undrer sig:

- Det er utroligt, at de karriere-mindede CBS-studerende ikke over-vejer studienævnet, for det giver gode erfaringer inden for både for-handlingsteknik, strategi og ledelse. Det er fordelagtige kompetencer for fremtidens erhvervsmænd og -kvinder.

Netop de personlige erfaringer og tilfredsstillelsen ved at gøre en forskel er i fokus, når studienævns-medlemmerne fortæller, hvad de finder tilfredsstillende ved at være i nævnet.

- Studienævnet er det eneste sted, hvor du direkte reelt kan gøre en forskel for dit studium, og du får et kæmpe netværk samt erfaringen og modet til at tale din og dine medstuderendes sag, siger Theresa Camilla Gallagher der sidder i stu-dienævnet for cand.merc. uddan-nelserne

Mere end bare sig selvDer er bred enighed om, at CBS ville være et væsentligt dårligere sted, hvis der ikke var aktive i stu-

dienævnene. Problemet er måske, at selv om det giver tilfredsstillelse at gøre en forskel, så giver det ikke så mange ’her og nu’ fordele. Dem der har en kortsigtet ’what’s in it for me’ tilgang snyder dog sig selv, men de, der er engagerede i arbej-det, kan så glæde sig over, at det er nemmere for dem at blive valgt.

Emil Fuglsang er bevidst om, at folk godt kan se ham som værende en lille smule hellig, men langt de fleste synes, at det er helt ok

at være engageret. Det kan endda ligefrem være en fordel, når han har fået forbedret noget, som hans medstuderende har været utilfredse over. Der er dog forskellige måder at tackle det på. Det at man laver studienævnsarbejde er under alle omstændigheder kun en del af et større billede.

- Det hjælper da på dit image, at der er reel magt i det. Og det er også derfor, at folk skal give øl til mig på Nexus om torsdagen, siger

Theresa Camilla Gallagher med et stort glimt i øjet og fortsætter:

- Det er sørgeligt, at man kan blive karakteriseret som nørd, men når man er engageret og klarer sig godt både fagligt og socialt, er det ikke et stort problem. Derfor vil jeg også godt udfordre dem, der læser denne artikel, til en øl-stafet på Nexus. Kom og mød mig!

Fedt at gøre en forskelOm studienævnsarbejdet ligefrem

er sexet er måske stadig til debat. Fast ligger det i hvert fald, at det langt fra er ensbetydende med islandske sweatere, og at det sag-tens kan kombineres med fest og farver.

Der bliver gang på gang lagt vægt på, hvor fedt det er at blive hørt. Arbejdet beskrives som kon-struktivt og professionelt. Og så gør det rent faktisk en forskel.

1

Bringing sexy back – studienævnsstyleDet er svært at få vælgerne ud af sofaen på CBS. De fleste studerende har langt fra noget forkromet overblik over, hvad der foregår i studienævnene. CBS OBSERVER har spurgt en række studienævnsmedlemmer, hvad der gør arbejdet sexet for dem

Af Thomas EdvardsenFoto: Liselotte Østergaard

s t u d i e u n æ v n e l i g t

Fører studenterpolitik til drømmejobbetIndvalgte til råd og studienævn fremhæver, hvor rart det er at gøre en forskel. Men arbejdet bidrager også til CV’et. CBS OBSERVER har spurgt CBS’ Corporate Partners, om et engagement i studenterpolitik er interessant og attraktiv

Af Thomas Edvardsen

c v : c b s s t u d e n t s

Virksomhedernes svarCBS OBSERVER forsøgte at tage kontakt til alle CBS’ Corporate Partners. Enkelte kunne ikke træffes, og andre valgte at takke nej til at deltage i undersøgelsen. Artiklen bygger på svar fra Euler Hermes, DSB, PriceWaterhouseCoopers, DONG Energy og Danske Bank.

Emil Fuglsang sidder i studienævnet for BSc in International Business and Politics, han har fået uundværlige erfaringer med forhandlingsteknik, stra-tegig og ledelse fra sit arbejde i studienævnet. I følge Emil er studienævnsarbejdet ikke for tørvetrillere, tværtimod er det nemt at kombinere med fest og farver.


Strategisk investering

og finansiering

2. udgave

af Ove Hedegaard & Michael Hedegaard

Bogen behandler investeringsanalyse og finan-

siering ud fra et strategisk perspektiv. De klas-

siske teorier og modeller inden for investering

og finansiering gennemgås, og eksempler og

cases bruges til at illustrere anvendelsen i

praksis.

Der er lagt vægt på at beskrive, hvordan inve-

steringsanalysen bygges op og kobles med

strategisk analyse. Ligeledes er der lagt vægt

på at forholde sig til den dynamik, turbulens

og usikkerhed, der altid er forbundet med at

foretage investeringsbeslutninger.

ISBN 978-87-574-2116-3

2. udgave 2009

272 sider – hæftet

Pris kr. 395,- (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Klimapolitik

– dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.)

Problemerne med klimaforandringerne er kom-

plekse, interessespredningen er stor og

løsningsforslagene er talrige. I denne bog giver

10 forskere fra Københavns Universitet hver

sit bidrag fra forskellige grene af samfundsvi-

denskaben. Klimapolitikken analyseres med

indsigt og perspektiver fra både jura, sociologi,

statskundskab og økonomi.

Hvert bidrag kaster lys over et større eller min-

dre hjørne af klimapolitikken, mens antologien

samlet set giver et billede af mangfoldigheden

i den samfundsvidenskabelige klima-, energi-

og miljøforskning.

ISBN 978-87-574-2149-1

1. udgave 2009



Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arbejdsmarkedspolitik

8. udgave

Serien ERHVERV & SAMFUND

af Thomas Mølsted Jørgensen

Bogen giver en grundlæggende indføring i ar-

bejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspoli-

tik. Den beskriver arbejdsmarkedets funkti-

onsmåde med de tilknyttede organisationer og

institutioner, det fagretlige system og overens-

komstsystemet. Forfatterne gennemgår de se-

neste års udvikling i arbejdsstyrken, beskæfti-

gelsen og ledigheden og endvidere behandles

den aktuelle arbejdsmarkedspolitik.

En værdifuld bog for alle der interesserer sig

for arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik

– som en introduktion eller til at give et over-

blik.

ISBN 978-87-629-0335-7

8. udgave 2009



Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

[email protected] · www.djoef-forlag.dk

nytjuridisk

forlag

Handelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Den offentlige sektor

7. udgave

Serien ERHVERV & SAMFUND

af Thomas Larsen

& Niels Jørgen Mau Pedersen

Bogen giver læseren en forståelse af den of-

fentlige sektors placering i dansk økonomi

samtidig med, at nogle af de økonomisk-politi-

ske problemstillinger på området berøres. Det

sker med en introduktion til de grundlæggende

begrundelser for det offentliges opgaver og

struktur – og ikke mindst en fremstilling af de

institutionelle, organisatoriske og finansie-

ringsmæssige karakteristika og regelsæt, som

gælder for sektoren.

Bogen indeholder desuden en grundig belys-

ning og præsentation af den omfattende stati-

stik, som findes på området, herunder interna-

tionale sammenligninger.

ISBN 978-87-629-0348-7

7. udgave 2009



Handelshøjskolens Forlag

CEMS’ master i International Management (MIM), som udbydes på CBS, rangerer num-mer et på Financial Times’ ranking-liste. CEMS er en alliance mellem 25 universiteter og business schools samt 50 internationale virksomheder. Formanden for CEMS Club Copenhagen, Marie Kruse mener, at den internationale profil har sikret CEMS første-pladsen – især efter at netværket er blevet udvidet til også at omfatte universiteter uden for Europa i for eksempel Brasilien

og Mexico. Marie Kruse kalder CEMS for en europæisk pendant til ”Ivy League” og henviser til det høje niveau på uddannel-sen. Beskæftigelsesprocenten har også haft sit besyv med til at garantere førstepladsen. Hele 95 procent af CEMS-dimittenderne har et job indenfor de første tre måneder, og det er højere end eksempelvis listens nummer to, som er HEC Paris. Her er det 89 procent, der har job efter tre måneder.

05.10.2009

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n o g l a j k a h o l l e s e n

l æ s t p å cbsobserver.dk

CEMS-master er verdens bedste

DEA – Danmarks ErhvervsforskningsAkademi har undersøgt den humanistiske og sam-fundsvidenskabelige deltagelse i forsk-ningsprojekter under Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det fremgår at kun 50 ud af 1.500 forskningsinstitutioner deltager. Tallene er offentliggjort i DEA’s rapport ’Vækst gennem videndeling’. - CBS deltagelse i tværfaglige projekter ligger lavt i forhold til for eksempel natur- og tek-nisk videnskab, som favoriseres i de statslige innovationsprogrammer, fortæller formanden

for DEAs tænketank om videndeling, Henrik Morgen. DEA anbefaler i langt højere grad at arbejde strategisk og målrettet med forudsætningen for videndeling og fremhæver CITRIS ved Berkeley som rollemodel, hvor man møder virksomheden allerede i problemformule-ringsfasen ved et forskningsprojekt. For de mindre virksomheder kan det imidlertid være svært at tage kontakt til de store institutioner, og her kunne erhvervsorganisationerne spille en mere aktiv rolle, mener Henrik Morgen.

20.10.2009

Videndeling mangler strategi og målsætning

Hanne Leth Andersen tiltrådte 1. septem-ber som direktør for CBS Learning Lab efter 1. august at være tiltrådt som profes-sor i universitetspædagogik. Hun kommer fra en stilling som centerleder ved Center for Undervisningsudvikling på Aarhus Universitet. Til hendes tiltrædelsesforelæsning redegjorde hun for hendes visioner på CBS. - Vi skal hjælpe underviserne med at skabe en mere involverende og dialogbaseret undervisning. De unge er medievante og selektive, og det skal afspejles i undervisnin-gen. De gider ikke læse en bog, hvis ikke de

kan se, hvad det skal bruges til, og derfor skal undervisningen inddrage flere forskellige medier, sagde Hanne Leth Andersen. Hanne Leth Andersen fremhævede blandt andet tværfagligheden som et vigtigt element til at skabe distinctiveness. Den nye direktør ser frem til et udstrakt samarbejde på tværs af handelshøjskolen, herunder også de stude-rede. En virkelig progressiv undervisning skal være bevidst om sine stakeholders, som på CBS også er internationalt kontor, Language Center og CBS Bibliotek, pointerer Hanne Leth Andersen. 26.10.2009

CBS Learning Lab vil satse på tværfaglighed

CBS’ stolte erklæring om at være ’nummer to efter Harvard’ skal nu modificeres en smule, efter at Eduniversal har offentliggjort deres ranking for 2009. Her er CBS nemlig dalet en enkelt plads, idet London Business School har klemt sig ind mellem Harvard og CBS. Der er dog stadig grund til at være stolt, for Eduniversals ranking er en top-1000 over ver-dens bedste business schools. Rankingen har

til formål at forbedre sammenligningsgrundla-get mellem internationale business schools og er inddelt i ni regioner, men leverer også en overordnet ranking, hvor CBS altså er num-mer tre. Bedømmelsen foregår ved, at alle de tusind deltagende business schools bliver bedt om at pege på, hvilken de mener, er den bedste. I år deltog 308 af universiteterne i bedømmelsen. 03.11.2009

Business school nummer tre efter Harvard

Studerende på CBS har gennem uge 44 malet Danmarks største maleri i området foran Nexus på Solbjerg Plads og der-med selv bidraget til at sætte kulør på Handelshøjskolen. Det er Students Marketing, en ny marketingforening for CBS-studerende, der havde sat penslerne i malerbøtten. Målet med maleriet var at sætte fokus på den nye forening, fortæller en af initiativtagerne, Carsten Nielsen, der læser første år på kan-didat-uddannelsen EMF, og håber at det kan

lade sig gøre at finde en plads til maleriet et sted på CBS, når det er færdigt. Det er ikke tilfældigt, at det første tiltag fra foreningen blev noget med farver, for et af formålene med Students Marketing er at sætte kulør på CBS ved at engagere de stude-rende. Det er også meningen, at medlemmer-ne skal have et sted at lege med marketing på CBS, og det gælder både kampagner, bru-gerundersøgelser og alle andre aspekter af marketing. 27.10.2009

CBS-studerende maler Danmarks største maleri

Årets kongeforelæsningsrække blev ind-ledt torsdag den 29. oktober, da professor Michael Møller talte om forbrug og studielån i Ovnhallen. Der var ikke just stuvende fuldt i den store hal, der kan rumme op til 600 tilhørere. 13 sjæle havde fundet vej til fore-læsningen, og blandt dem gik snakken da også på, hvor lidt information der har været om arrangementet. Dem, der var mødt op, fik dog en god oplevelse med den veloplagte og humoristiske professor, der iført tennissko

og med intenst lukkede øjne causerede over opsparing og forbrug. ”Drop rejseforsikrin-ger og tag for pokker et SU-lån” var et af de mange privatøkonomiske råd, som Michael Møller leverede til de studerende, der sidst i forelæsningen fik mulighed for at spørge løs. Det lave fremmøde var dog ikke kun en ulempe, da det betød, at der også blev tid til at vende den finansielle krise og næste års skattereform.

27.10.2009

Kongeforelæsninger skal nok markedsføres bedre


Stemmer du til valget?

Simon Jensen, stud.merc.(MF)Nej jeg har ikke tænkt mig at stemme. Mit speciale bliver forhåbentligt færdigt lige inden jul så jeg synes ikke rigtigt det vedkommer mig. Men jeg har stemt flere gange som bachelorstuderende.

Anne Ernst, stud.merc.(IB)- Nej, for jeg synes ikke det fører til nogen forandringer. Jeg har heller ikke stemt tidli-gere, og jeg synes slet ikke det fremgår, hvad kandidaterne går ind for, eller hvad de laver. Det er ikke meget mere end et navn på listen.

Marie Raaberg, stud.merc.( (Fir)- Nej, for jeg har ikke sat mig ind i valget. Eksamenslæsningen fylder meget i øjeblikket, og det er svært at vide, hvad kandida-terne egentlig foretager sig.

Anders Klougart Hansen, HA(fil)Ja, jeg har den generelle hold-ning, at det er en god idé at bruge sin indflydelse ved at stemme. Jeg har snakket med flere af kandidaterne, så jeg ved godt, hvad det er de fore-tager sig.

Ravi Vatrapu, assistant professor, Center for Applied ICT- Jeg stemmer hvis jeg har mulighed for det. Selv om jeg ikke har sat mig ind valget, har jeg tænkt mig at gøre det. Det er det første valg, jeg ople-ver på CBS.

Støt studenterindflydelsenSelv om der i denne måned er valg på CBS, er der ikke demokrati, fastslår rektor Johan Roos. Men de studerende har megen indflydelse i CBS’ studienævn og styrende organer, så stemmeretten skal udnyttes

”Deltag! Deltag!” Sådan lyder opfor-dringen fra rektor Johan Roos op til det kommende valg på CBS, hvor han håber, at de studerende vil vise endnu mere engagement.

- Det er deprimerende at så få studerende er aktive, siger han med henvisning til, at knap 12 procent af de studerende stemte til bestyrel-sesvalget sidste år.

Johan Roos efterlyser en hold-ningsændring blandt især de stu-derende, der ser studiet som en sidebeskæftigelse. Men det er svært at være engageret et sted, hvor man blot tilbringer 10 timer om ugen.

- Det er en grundlæggende pro-blemstilling, der understreger beho-vet for flere penge til undervisnin-gen på CBS. Det er også derfor, at alle parter på handelshøjskolen er gået ind i kampen for at få hævet taxametrene til vores uddannelser, fastslår Johan Roos.

Engagementet fra de studerende er også en del af grundlaget for at skabe forandring på langt sigt, og alle er velkomne til at byde ind. Det er ifølge rektor hele pointen med den store satsning på dialogfo-rum og ”Join Us” princippet.

Fantastiske samtalerJohan Roos fastslår, at han hidtil ikke har oplevet nogen konflikt mellem ledelsen og de studerende, han har talt med. Tværtimod frem-hæver han, at der har været en fantastisk dialog med studenterre-præsentanterne, og at det har været meget produktivt, selvom der af og til har været uoverensstemmelser i forhold til, hvordan de fælles mål skal opnås. Selv de kritiske røster er velkomne, men Johan Roos fore-trækker i den forbindelse den kon-struktive kritik.

- Jeg fik for nylig en mail fra studerende, der synes, at universi-tetet i højere grad skal anerkende stort engagement. De foreslog den

forbedring, at aktiviteter, hvor man engagerer sig i andet end sine fag, kan komme på eksamensbeviset. Det forslag har jeg sendt til uddannelses-dekanatet, som ser positivt på det. Jeg er åben for alle den slags forslag, siger Johan Roos og åbner armene for at understrege sin pointe.

De studerendes ansvarDet er vigtigt for CBS, at der er engagerede studerende. Så kontant er Johan Roos, der mener at CBS ville være langt mindre levende uden – ja direkte kedelig. Johan Roos har ikke selv været studenter-politisk aktiv, men nu hvor han sider på den anden side af bordet, vil han bidrage til meget mere dialog.

Selv om Johan Roos ikke mener, at det er et ledelsesansvar at hjælpe eller skubbe de stude-rende til at blive engagerede, skal strukturen natur-ligvis tilbydes af universitetet. Når det kommer til at vise ægte enga-gement og vilje til forbedringer, skal det starte hos de studerende selv. Blandt andet efterlyser han, at de studerende i studienævnene kig-ger ud over deres eget studium:

- Det var paradoksalt, da jeg i august inviterede samtlige 200 studenterrepræsentanter til at dis-kutere de fem principper, som ledelsen har fremlagt. Kun omkring 40 mødte op, og mange af dem gik rundt og præsenterede sig for hinanden – de havde åbenbart ikke mødt hinanden før, fortæller han.

Hans pointe er, at man har svært ved som studenterrepræsentant at komme med de konstruktive løs-ninger, hvis man ikke har et indblik i CBS som en helhed.

Det lydhøre enevældeJohan Roos ser det at invitere til

diskussion og lytte som en vigtig del af lederrollen, men man skal ikke tage fejl. CBS er ikke en demo-kratisk organisation, og rektoren er nærmere den imødekommende diktator end folkets præsident. Når Johan Roos lytter så meget, som han gør, handler det om at finde balancen mellem ledelsesbeslutnin-gerne fra oven og demokratiet, der kommer nedefra. Det handler om at bygge et fundament sammen, og han understreger, at det er en åben invitation, der kommer til at bygge på alle gode konstruktive forslag.

Selv om CBS dermed er et oplyst og lydhørt enevælde snarere end et demokrati, så har de studerende masser at skulle have sagt, og der

er allerede en række fora, hvor de studerende kan tale, frem-hæver Johan

Roos.- Organisa-

tionsstrukturen er vigtig. Selv

om invitationen om at deltage

er åben for alle, kan jeg som rektor natur-

ligvis ikke tale med samtlige

studerende, siger Johan Roos og

fortsætter:- Det er vigtigt, at de studerende

bruger deres repræsentanter og den vej igennem får indflydelse direkte på CBS. De studerende har faktisk stor indflydelse på beslutningerne igennem deres positioner i stu-dienævn, akademisk råd og CBS’ bestyrelse.

Johan Roos understreger at han er åben for alt, men at de stude-rende selv skal gå ind tage ansvar og være en partner i processen. Selvom der er værdi i at snakke om tingene og påpege problemerne, ønsker Johan Roos frem for alt kon-struktive løsninger.

1

Af Thomas Edvardsen og Torkil Bang

i k k e p å v a l g

‘Det er vigtigt, at de studerende bruger deres

repræsentanter og den vej igennem får indflydelse

direkte på CBS. De studerende har faktisk

stor indflydelse på beslutningerne igennem

deres positioner i studienævn, akademisk råd og CBS’ bestyrelse.

Johan Roosrektor på CBS

Uden engagerede studerende ville CBS være et kedeligt sted, forklarer Johan Roos (tv.) de udsendte reportere fra CBS OBSERVER. Derfor opfordrer han alle til at deltage i det kommende valg.


Vores vision:Vi har en vision om at levere stabil energi uden CO2. Det er ambitiøst, og selvom det ligger årtier ude i fremtiden, har vi travlt. Derfor har vi brug for endnu � ere menne sker, der deler vores ambitioner og kan forvandle tanke kraft til handlekraft – deriblandt økonomer.

Dine ambitioner:Som økonom i DONG Energy er du med til at skabe den vigtige sammenhæng mellem analyse og forretning, som bidrager til at realisere vores vision

og tegne frem tiden. Det er nemlig vores arbejde med markedet og porteføljen, der danner grundlag for vores strategier og langsigtede investeringer.

Det kræver indsigt og stærke kompetencer fra din side – og spillerum fra vores. Derfor vil du hos os få både udfordringer, ind� ydelse og gensidig sparring fra stærke fagkolleger.

Klik ind på dongenergy.com og læs mere om en arbejdsplads, der hilser dine ambitioner velkommen.

Økonomer med mod og drivkraft

Læs mere om jobs, mennesker og ambitioner på dongenergy.com/job

30412_oekonom_258x354mm_CBS_Observer_R2.indd 1 02/11/09 15:31:34


CBS kæmper for et højere taxameterSom noget helt nyt er der i år blevet talt om flere penge til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. CBS har hårdt brug for flere penge til uddannelserne, og rektor Johan Roos er gået aktivt ind i debatten

Det er et problem, at der ikke er flere penge til uddannelserne på CBS. Et stort nok problem til at rektor Johan Roos har markeret sig i den offentlige debat om taxame-trene til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

- Det er ikke værdigt, at vi giver de unge så få undervisningstimer. Vi risikerer, at det skaber en opfat-telse af, at uddannelse er en hobby, fordi de studerende glemmer deres fokus. De skal opleve et dagligt forskningsbaseret undervisningsmil-jø, daglige møder med andre stude-rende, videnskabelige diskussioner og føle uddannelsesinstitutionens ånd hver dag. Det har vi for lidt af nu, og det er et samfundsmæs-sigt problem, forklarer CBS’ rektor Johan Roos.

Paradigmeskifte?Måske er tiden ved at være moden til et paradigmeskifte. Gennem de seneste mange år har naturvi-denskaberne, sundhedsvidenska-berne og de tekniske videnskaber stået forrest i køen, når det skulle deles penge ud til universiteternes uddannelser. Men nu har erhvervs-

livet sammen med flere fagfor-eninger slået sig sammen om at få budskabet om de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannel-sers trængsler frem til politikerne.

I et fælles brev til videnskabs-minister Helge Sander skriver DEA, DI Videnrådgivere, DJØF, C3, Kommunikation og Sprog, Dansk Magisterforening, Finansforbundet, Finansrådet og Danske Erhverv, at der er et veldokumenteret behov for at hæve taxametret for de sam-fundsvidenskabelige og humanisti-ske studerende fra 41.600 til 52.000 kr. om året.

Samtidig har DI været ude med en opfordring om at hæve alle taxa-metre med 10.000 kr. om året.

CBS OBSERVER har spurgt viden-skabsminister Helge Sander, om han kan følge denne udvikling, men på grund af travle politiske forhandlinger har det ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.

Rektor Johan Roos har gennem flere måneder talt med erhvervslivet om CBS’ uddannelse og forskning:

- Jeg har oplevet en slags opvåg-ning og erkendelse af, hvor stor forskellen egentlig er på ressource-forbruget på for eksempel naturvi-denskab og samfundsvidenskab i Danmark – og på de ressourcer vi bruger på samfundsvidenskaben i Danmark sammenlignet med resten

af verden, fortæller Johan Roos og fortsætter:

- Man kan undre sig over vores taxametertilskud, når man sammen-ligner med andre uddannelser. Så er det svært at se, at det skal være så besværligt at få ændret taxame-tret. Det første, jeg tænkte, da jeg tiltrådte som rektor på CBS, var, at CBS burde have en guldmedalje for det arbejde, vi udfører, sammen-holdt med de ressourcer, vi får.

Fra forskning til fakturaSamfundsvidenskabelige og huma-nistiske kandidater bidrager mar-kant til væksten og konkurrencen.

- Der er nærmest ikke det område i Danmark, hvor samfunds-videnskabelige og humanistiske kandidater ikke er repræsenteret. De samarbejder med stort set alle andre professioner og skaber værdi, både i den offentlige og den private sektor, påpeger Søren Toft, presse-chef på CBS.

Rektor Johan Roos bakker op om dette synspunkt og understreger, at det tværfaglige aspekt fra forskning til faktura ikke kan ske uden sam-fundsvidenskab og humaniora.

- Det er samfundsvidenskaben og humanioraen, der gør os fleksi-ble. Vækst, konkurrence, ”time to market” og hele den kommercielle udfoldelse af den tekniske forsk-ning skal CBS’ kandidater gennem-føre. Jo bedre samfundsvidenska-belig uddannelse, jo mere effektive bliver vi i Danmark, understreger han.

Når det handler om uddannelse, er det afgørende at have et inter-nationalt perspektiv. Kandidater fra CBS skal i fremtiden konkurrere om stillingerne med kandidater fra udenlandske business schools i for eksempel Paris, Stockholm og Bocconi Business School i Milano, Italien. Uddannelser der alle har flere midler end CBS.

- På CBS gør vi det godt. Vi gør det så godt, vi kan, med de mid-

ler, vi har, Men vi kan gøre det så meget bedre, og den mulighed bør vi have. Det koster at ligge i top-pen, og det er der, vi skal ligge. På kort sigt er det måske ikke så stort et problem, at de har langt flere ressourcer i udlandet, men på længere sigt vokser problemerne, blandt andet fordi konkurrencen på jobmarkedet bliver hårdere, siger Johan Roos.

Hele CBS med i debattenRektor Johan Roos har allerede i flere medier gjort opmærksom på, at taxametret for humaniora og samfundsvidenskab skal op. Og CBS gør mere end det. CBS har netop været idémand og medinitiativtager til en minihø-ring på Christiansborg sammen med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om taxametrerne.

På høringen forklarede Peter Pietras, CBS’ universitetsdirektør blandt andet, at de lave taxametre underminerer Danmark som vidensamfund, og han lagde vægt på, at: ”CBS uddan-ner kandidater, der designer og sælger tek-nik, og hvis de ikke er gode nok, så hjælper alverdens inve-steringer i mere natur- og tek-nisk videnskab ikke så meget.”

Også CBS Students er trukket i arbejdstøjet og deltager aktivt i debatten, blandt andet med en omfattende under-skriftsindsamling.

- CBS Students vil have flere penge til uddannelserne på CBS. Vi ønsker, at alle de eventuelt nye

penge vil gå direkte og ubeskåret til uddannelserne. Det kæmper vi for, og vi samler underskrifter ind over alt på CBS. For det hand-ler virkelig om de studerende og vores uddannelse lige nu, siger CBS Students-formand Jenskumar Sivagurunathan

Johan Roos er enig. Han vil fort-sætte arbejdet for at højne niveauet i uddannelsessektoren.

- Det er en lang proces, og hvis vi får flere midler, så vil vi bruge pengene til flere timer, mere dialog og interaktion og flere professorer, fastslår Johan Roos.

Langsigtet kvalitetsløftSelv om der lige nu forhandles i forligskredsen bag globaliserings-midlerne, og debatten raser på mange niveauer, så vil problemet om flere midler til samfundsviden-skabelige og humanistiske uddan-nelser ikke blive løst på kort tid.

- Der er mange, der har gødet jorden og bidraget til debatten. Men vi skal huske, at Rom ikke blev bygget på én

dag. På kort sigt handler det om flere ressourcer til humaniora

og samfundsvi-denskab, men

på længere sigt handler det om at højne det samlede

uddannelsesni-veau. Det er blandt andet noget, som DI har sat fokus på, og det er jeg enig i. Jeg mener

også, at DEA fortjener en stor kompliment for deres undersøgelse, hvor de sætter fokus på de konkrete undervis-ningsfakta og det internationale perspektiv, siger Johan Roos.

1

‘Man kan undre sig over vores taxameter, når man sammenligner med andre

uddannelser. Så er det svært at se, at det skal

være så besværligt at få ændret taxametret.

Det første, jeg tænkte, da jeg tiltrådte som rektor på CBS, var, at CBS burde have en guldmedalje for det arbejde, vi udfører,

sammenholdt med de ressourcer, vi får.

rektor Johan Roos

Nøgletal for vidensserviceerhvervene• De private serviceerhverv udgør i dag mere end 60 procent af den

samlede økonomiske aktivitet i Danmark.• Mere end 80 procent af alle nye job skabes i service, og det er

også her, to tredjedele af værditilvæksten skabes.• Målt på antallet af eksportarbejdspladser tegner service sig for en

stigning på næsten 50 procent siden 1998.• Den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser fra 1995 til

2003 er vokset med 60 procent målt i forhold til BNP.• I dag skaber servicevirksomheder flere eksportarbejdspladser end

fremstillingsvirksomheder.• Den danske videnservicesektor ligger nummer ét i EU-27, når det

gælder værdiskabelse pr. medarbejder. (kilde: Dansk Erhverv)

Af Christina D. TvarnøGrafik: René Lynge

f æ l l e s i n d s a t s


De samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser venter spændt. Diskussionen om den eventuelle forhøjelse af de laveste uddannelsestaxametre har efter-hånden kørt længe nu, og den har været igennem forskellige faser.

Som udgangspunkt blev der afsat 100 millioner kroner af glo-baliseringsmidlerne ved forliget mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Det beløb ville resultere i et taxameterløft på 2.000 kroner per studerende – et nedslå-ende resultat, der fik mange parter til at reagere kraftigt.

Blandt andet satte CBS Students en underskiftskampagne i værk, og for et par uger siden kom så det omtalte åbne brev fra ni svær-vægtere på arbejdsmarkedet. De ni organisationer bag brevet til Videnskabsminister Helge Sander (V) var en ganske bred palet af interessenter fra C3 og DJØF til DI og Dansk Erhverv.

I brevet tog sværvægterne udgangspunkt i konsulentfirmaet McKinsey’s undersøgelse af univer-siteternes finansiering. Den påviste blandt andet en høj grad af underfi-nansiering på de danske universite-ter. Dertil supplerede de med egne undersøgelser, heriblandt en direkte sammenligning med svenske for-hold og en undersøgelse af de stu-derendes egne behov og ønsker.

I brevet argumenterede de ni organisationer for, at det tiltrængte løft skulle være op mod 10.000 kroner, hvis Danmark eksempelvis skulle gøres konkurrencedygtig med Sverige i forhold til finansie-ringen af de samfundsvidenskabe-lige og humanistiske uddannelser.

S og R kræver løft på 8-10.000Onsdag den 21. oktober havde forskningsordførerne fra hen-holdsvis Socialdemokraterne og Radikale Venstre, Kirsten Brosbøl og Marianne Jelved, indkaldt til en uddannelseskonference i Socialdemokraternes gruppeværelse på Christiansborg. De to forsknings-politiske allierede vil have udvidet den forhandlingsramme som rege-ringen har opsat:

- Det er foreslået fra regeringen,

at der skal gives en milliard kroner fra globaliseringspuljen til laborato-rier. Der er det vores forslag, at de penge kan findes et andet sted, så vi kan få frigivet penge til taxame-terløft for de humanistiske og sam-fundsvidenskabelige uddannelser, sagde Kirsten Brosbøl, hvis ønske ligger på linje med de ni organisa-tioner:

- Vi håber på et væsentligt løft til de humanistiske og samfundsviden-skabelige uddannelser. Det er en af vores hovedprioriteter i forbindelse med disse forhandlinger, og vi går efter det løft på 8-10.000 kroner, som erhvervsorganisationerne anbe-faler, udtalte forskningsordføreren videre.

Antiklimaks på 2.000 kronerSelv om konferencen bød på debat og skarpe holdninger, havde stem-ningen dog et klart præg af at være en ’prædiken for de omvendte’. Præmissen for langt størstedelen af de indbudte var nemlig et klart ønske om et væsentligt taxameter-løft.

Der kom dog en lettere kontro-versiel markering fra afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation, Niels Lykke Jensen. Han mente, at hvis regeringen ikke ville forhøje det laveste taxameter med mere end de tidligere bebudede 2.000 kroner, så var det bedre, hvis de lod helt være.

Denne umiddelbart ulogiske holdning bunder ifølge Niels Lykke Jensen i, at hvis regeringen kom-mer med den lille forhøjelse og mener, at ’nu har universiteterne fået deres’, så vil hele det lange og hårde opbygningsarbejde fra inte-ressenterne dybest set være spildt. Spildt fordi de 2.000 kroner ligger så langt fra, hvad de fleste parter finder nødvendigt.

Det er formanden for Danske Universiteters rektorkollegium, rek-tor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, ganske enig i:

- Der er skabt en ret enestående fælles forståelse for nødvendig-heden af at hæve universiteternes laveste taxametre. Det ville være lidt af et antiklimaks, hvis denne fælles enighed på tværs af politiske skel og på tværs af alle universite-ter skulle resultere i en så beske-den forhøjelse som cirka 2.000 kro-ner, hvilket jo blot svarer til to-tre års grønthøsterbarbering af taxame-tret, påpeger Jens Oddershede.

Jørgen Lundsgaard, forsknings-

ordfører for det Konservative Folkeparti, afslører overfor CBS OBSERVER, at Akademikernes Centralorganisations frygt kun at ende på de 2.000 kroner forment-lig er ubegrundet. Hans bud på en endelig taxameterforhøjelse er 5-6.000 kroner per studerende. Til gengæld betegner han belø-bet på 10.000 kroner, som orga-nisationerne bag det åbne brev samt Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ønsker, som ’helt urealistisk’.

Sammenbrud og tøbrudSom cbsobserver.dk løbende har kunnet berette brød forhandlin-gerne helt sammen i slutningen af oktober. Da inddrog S og R et regeringsforslag til finansloven om at tage børnechecken fra de 15-17-årige i en omlægning af ung-domsydelsen i forhandlingerne om globaliseringsmidlerne.

Det fik videnskabsminister Helge Sander til at fare i flint i en presse-meddelelse:

”Det er helt urimeligt, at Socialdemokraterne og De Radikale nu forsøger at blokere for mil-liardbevillinger til universiteter, forskning og innovation. Jeg er overrasket og bekymret for konse-kvenserne,” blev Helge Sander cite-

ret for at bemærke til inddragelsen i forhandlingerne i pressemeddelel-sen, hvor han fortsatte:

”Jeg finder det helt uansvarligt, at oppositionen tager milliardinveste-ringer i Danmarks fremtid som gid-sel, fordi de er uenige i et forslag fra regeringen om en omlægning af ungdomsydelsen som tilskyndelse til, at unge danskere skal være under uddannelse eller i job eller anden aktivitet.”

Et lyspunkt kom så onsdag den 4. november, hvor regeringen accepterede at tage forslaget om

ungdomsydelsen ud af pakken, mens S og R gav afkald på kravet om helt at fjerne forslaget. Ved redaktionens slutning var forhand-lingerne om globaliseringsmidlerne blevet genoptaget, men taxame-trenes skæbne svævede stadig i uvished.

CBS OBSERVER har forgæves for-søgt at få videnskabsminister Helge Sanders’ (V) bud på, hvad den endelige taxameterforhøjelse bliver, men ministeren var travlt optaget af andre gøremål.

1

Lille stigning værre end ingen stigningDet store taxameterslag står for tiden på Christiansborg, og for CBS har forhandlingernes udfald afgørende betydning for fremtiden. Regeringen blev sat gevaldigt under pres af det åbne brev fra ni arbejdsmarkeds organisationer med DI i spidsen, og det har fået oppositionens repræsentanter i globaliseringsforliget til at rykke

Af Mikkel RøddikGrafik: René Lynge

t a x a r e g n i n g s s t r i d

Oppositionspartiernes forskningsordførere, fra venstre Kirsten Brosbøll (S) og Marianne Jelved (R), inddrog et finanslovsforslag om børnechecken i globaliseringsforhandlingerne. Det kunne de ikke holde til og brød sam-men. Da de blev genoptaget ugen efter blev et løft på 5.000 kr. resultatet.

5.000 kroner mere i taxameterIfølge et Ritzau-telegram umiddelbart før avisen gik i trykken vil humaniora og samfundsvidenskab få et løft på 5.000 kroner om året med globaliseringsaftalen. Stigningen vil dog blive indfaset gradvist og først udgøre 5.000 kroner mere om året per studerende fra 2012.De laveste taxametertakster øges som resultatet den politiske aftale om de såkaldte globaliseringsmidler, der offentliggøres torsdag, og det er ifølge Ritzau tilsyneladende Socialdemokraterne og De Radikale, der har fået hævet beløbet i de kaotiske forhandlinger.

1

foto: signe alvarez

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Går du rundt på en nedtur over, at det er svært at få fingrene i et af de gode studenterjobs? I så fald er du nok ikke den eneste. Dimittendledigheden er steget fra 14 procent til 18 procent fra april 2008 til april 2009, og specifikt for cand.merc. er ledigheden i perioden gået fra 12 procent til 19 procent.

Hvis man går ud fra, at det samme billede gælder for studen-

terjobs, kan man som jobsøgende studerende vist godt se at komme i gang med at skære kanterne til i sit CV og bruge mellemtiden på at finde sig et frivilligt arbejde. Eller hvad?

CBS OBSERVER har talt med Thomas Gylling fra Studievejledningen og seniorkon-sulent Finn Kjerulff fra Career Center for at høre, hvad der sker på arbejdsmarkedet lige nu, og hvilken slags hjælp de kan tilbyde de stu-derende.

Neddroslet engagementIfølge Finn Kjerulff har mange af

Career Centers samarbejdspartnere neddroslet deres aktiviteter på CBS.

- De holder langt færre events og har et klarere fokus på deres hovedmålgrupper for rekruttering. På den anden side har vi fået et samarbejde i gang med andre virk-somheder, der måske nu ser netop deres chance for at få fat i nogle dygtige dimittender, fortæller Finn Kjerulff med henvisning til, at de virksomheder, der tidligere har gjort sig meget synlige over for CBS’ studerende, nu både er blevet mere kræsne, hvad kompetencer angår, og har mindsket deres del-tagelse i arrangementer som case-

konkurrencer og Partner Career Fairs

Udviklingen har gjort CBS’ stu-derende mere overbeviste om nød-vendigheden af at få sig et bredere perspektiv på deres karriereplan.

- Antallet af studerende, der søger one-to-one rådgivning, er ste-get markant – især her i efteråret. Vi kan også se, at mange studeren-de kommer tidligt i studieforløbet for at forhøre sig om jobmuligheder i forskellige brancher. Tidligere kom mange mest for at få set deres CV igennem, siger Finn Kjerulff.

At vide, hvad man vil…Studievejledningen og Career Center hjælper efter bedste evne de studerende med at lægge fun-damentet til deres karriere – det være sig som investment ban-ker, økonomisk troldmand eller HR-medarbejder i Novo Nordisk. Forskellige mål kræver forskellige midler, men der er et par gode generelle råd at hente fra dem:

Det første, man skal gøre er at få styr på sin målsætning og sit valg af strategi. Før man begynder at planlægge til højre og venstre er det en ret så god idé at finde ud af, hvor man gerne vil hen. Studievejledningen og Career Center hjælper den enkelte stude-rende til at tænke i langsigtede mål og lægge en plan for, hvordan de opnår det, de gerne vil.

Det som studievejledningen gør, er ifølge Thomas Gylling at hjælpe de studerende til at finde ud af hvilke kompetencer der kan hjælpe den studerende med at skabe en god profil.

- Studievejledningen fokuse-rer på sammenhængen mellem uddannelse, udvekslingsophold og erhvervsforhold, understreger Thomas Gylling.

…og forstå, hvad der skal tilDet andet råd gælder kommunika-tion og kontakt til virksomhederne. Hvis man allerede ved, hvor man vil hen, og allerede har fået de erfaringer, som virksomhederne er ude efter, er formidlingen i højsæ-det. Her kan Career Center hjælpe med at skære ens profil til, skrive det rigtige CV og afdække, hvor-dan man skal opføre sig, når man begynder at arbejde i en virksom-hed.

Career Center har en bred vifte af kontakter i erhvervslivet og der-med en stor viden, der kan hjælpe den enkelte studerende til at få en fornemmelse for, hvad virksomhe-derne er interesserede i – og hvil-ken type ansøgere, de forskellige virksomheder indkalder til samtale. I arbejdet med CV og ansøgninger tager Career Center udgangspunkt i den enkeltes CV.

- CV betyder livshistorie. Det vil sige, at dit CV fortæller noget om, hvem du er. Vi ser på, om man kan nå sine mål via det, der står på CV’et, om man kan gøre andre ting for at nå målet, eller om man skal sætte sig et andet karrieremål, siger Finn Kjerulff – en venlig mand med gråligt overskæg – og forklarer videre:

- Ofte har studerende en fast idé om, hvilket job de godt kunne tænke sig at søge. Det kan være svært at finde, hvis deres profil ikke passer til det, som virksom-hederne efterspørger. De stude-rende glemmer nogle gange, at

virksomhederne skal tjene penge. Mange kommende dimittender med interesse for CSR gør sig for eksempel forhåbninger om at arbejde med klima, fair trade eller bæredygtig udvikling, men de over-ser det forretningsmæssige aspekt. Forretningsforståelse er den over-ordnede kompetence. Udfordringen er så at afstemme forventningerne gennem øget dialog med virksom-heden.

Både Thomas Gylling og Finn Kjerulff mener, at de studerende ofte ikke er helt klar over, hvilke muligheder deres studie rummer:

- Vi kan rådgive om, hvordan man kan supplere med for eksem-pel valgfag, arbejdserfaring og udlandsophold, så ens profil bliver skarpere og bredere, siger Thomas Gylling.

Mødet med virksomhederCareer Center arrangerer seminarer og åbne møder med virksomheder i CBS’ lokaler eller uden for CBS (se career.cbs.dk/events – online kan du også finde slides om skrivning af CV og ansøgninger). Ud over møder med CBS’ egne karriereråd-givere eller rådgivere fra CA a-kasse er det også muligt at få en person-lig samtale med en rådgiver, der repræsenterer HR-afdelingen fra en af CBS’ Corporate Partners.

Nogle studerende har et indtryk af at de virksomheder, der besøger CBS, kun er store virksomheder fra bank- og konsulentbranchen, men det er ikke tilfældet.

- Vi har kontakter i stort set alle brancher, fortæller Finn Kjerulff og nævner IT, medieområdet og fast moving consumer goods som bran-cher, hvor Career Center også har et godt netværk.

Det kræver vidt forskellige midler at nå til tops, om man er på vej op ad trappen til kantinen på Solbjerg Plads, trappen i Goldman Sachs hovedkvarter eller en af de bevæ-gelige trapper på Hogwarts. Men hvis man ikke gør sig klart, hvor-dan man vil nå til tops, bliver det svært at klare. Det kan godt være at frivilligt arbejde ikke lige er dig, men hvis man vil skærpe sin profil, skal man i hvert fald sørge for at have noget, der er værd at skrive på sit CV.

- I stilheden døden, i bevægel-sen livet – dét er også sandheden i virksomhedernes øjne, siger Finn Kjerulff og råder de studerende til at sørge for at få den ovennævnte afklaring med, hvor de vil hen, og hvordan de vil nå derhen – og så at bruge det til noget:

- Vær dedikeret! Vær på! Og vær din egen timemanager! Virksomheder kigger efter det, der er anderledes, så fold hele paletten af relevante egenskaber og interes-ser ud til jobsamtalen. Sørg for at holde en rød tråd i uddannelsesfor-løbet, så arbejdsgiverne kan se, at du er bevidst og målrettet i dit kar-riereforløb, anbefaler Finn Kjærulff på det stærkeste og påpeger, at man ikke skal miste modet, selv om dimittendledigheden er steget.

Selv om mange virksomheder har neddroslet deres aktivitet, er det stadig muligt at finde attraktive jobs – blandt andet hos de virk-somheder, der ser ledigheden som en mulighed for at hente dygtige dimittender. Career Center kan muligvis sikre en introduktion.

1

Karriereråd og dådMan kan selv gøre meget for at forbedre sine chancer for at få et job nu eller forberede sig på fremtidens karriere, mens man går på CBS

Af Ulrik BorchGrafik: René Lynge

k a r r i e r e p l a n e r

c b s o b s e r v e r 8 n o v e m b e r 2 0 0 9 1 1

Fagforeninger og a-kasser fra yt til inFra at have været ret så ligeglade er de pludselig blevet meget interesserede at sikre adgangen til arbejdslæøshedsunderstøttelse. Der er sket en klar holdningsændring blandt CBS’ studerende, hvad indmeldelse i fagforeninger og a-kasser angår

Den værste røg fra finanskrisen har lagt sig. Nu står vi med job-krisen. Og CBS’ studerende og dimitten-der vælter ind i fagforeninger og a-kasser. Dette skulle man for CBS’ studerendes vedkommende antage var lidt at et særsyn. Tendensen gen-nem de seneste år har været, at man sagtens kunne klare sig – både som studerende og dimittend – uden til-knytning til fagforening og a-kasse.

Den tendens er nu passé – i hvert fald hvis man ser på de nyeste opta-gelsestal i fagforbund som DJØF og CA a-kasse. På landsplan har cirka 2700 studerende meldt sig ind i år, hvor godt 682 af de nye medlemmer kom fra Københavns Universitet og 578 fra CBS.

- Disse tal taler for sig selv. Noget kan tyde på, at der er kom-met mere fokus på vigtigheden og fordelene ved at være fagligt orga-niseret, siger Steffen Lildal-Jensen, konsulent i DJØF.

Finanskrisen kradserCBS OBSERVER har spurgt forskel-

lige studerende på CBS, om der for deres vedkommende er tale om et reelt holdningsskift til at melde sig ind i en fagforening eller a-kasse, eller om det blot er en fase.

- Jeg har tænkt over at melde mig ind i en fagforening, men det er mest på grund af muligheden for at få en god, billig forsikring. Det er helt sikkert også et resultat af finanskrisen og om, hvorvidt jeg kommer til at stå uden job, når jeg er færdig, var det forholdsvist typi-ske svar, her leveret af HA Almen 2. års-studerende Frederik Carstensen, der uddyber:

- Et eller andet sted har krisen

gjort mig mere bevidst om fagfor-eningernes eksistens og beretti-gelse. Det skyldes måske også, at de gennem tilstede-værelse på CBS her gennem seme-sterstarten også har gjort mere opmærksomme på sig selv, end de har gjort tidligere.

Hos DJØF har man igennem det sidste år klart kunnet mærke en stigende interesse fra CBS’ stude-rende i forhold til at melde sig ind i fagforeningen. De studerende er interesserede i den vifte af tilbud, de får adgang til igennem DJØF – for eksempel billigere forsikringer og bøger, adgang til jobbank, kar-riererådgivning – og muligheden for i sidste ende at stå stærkere på arbejdsmarkedet.

Job-krisen kradserOgså CA a-kasse kan mærke, at krisen har fået flere dimittender til at tænke over fordelene ved at være medlem. Indmeldings-tallene for CBS’ dimittender er i hvert fald steget markant fra 2008 til 2009. De første 9 måne-der af 2009 har 77 procent flere nyuddannede fra CBS meldt sig ind i CA a-kasse end i samme periode i 2008. Der er tale om en eksplosiv udvikling, hvilket understreges af, at antallet af nyud-dannede kun steg med syv procent fra 2007 til 2008.

Den øgede interesse for at blive medlem af en a-kasse skyldes i høj grad, at krisen i mellemtiden er slået igennem. Der er færre job at vælge imellem, og der er flere, der konkurrerer om jobbene, fordi ledigheden generelt er steget.

Dette ses tydeligt på dimittendle-digheden. I august 2008 var knap hver fjerde nyuddannede fra CBS

(23,9 procent) ledig, i august 2009 er det hver tredje (32,7 procent).

Det er altså ikke længere en selv-følge, at der er

et job parat efter uddannelsen.

Dimittenderne går i snit ledige i 3-4 måneder, før de

finder et job. Konsulent for

CA a-kasse på CBS, Thomas Klintgaard,

kan da også klart mærke, at flere og flere studerende og dimittender henvender sig til ham for professio-nel karriererådgivning.

Kradser studerende indCA a-kasse har lavet en undersø-gelse blandt 659 CBS-studerende i september 2009, der viste, hvor stor interessen omkring indmelding i a-kassen var. Halvdelen af de udspurgte studerende (49,3 procent) ville helt sikkert melde sig i ind i en a-kasse efter endt uddannelse.

Blandt den anden halvdel af de adspurgte overvejede 24,7 procent at melde sig i a-kasse efter endt uddannelse, mens 20,5 procent

regnede med, at de måske

ville få brug for a-kasse senere i karrieren. Kun 5,5 procent var helt sikre på,

at de aldrig vil melde sig ind i en a-kasse, fordi de ikke regnede

med at blive arbejdsløse.Disse tal er

selvfølgelig kun en stikprøve, men de giver

dog en forholdsmæssig god gene-rel indikation af, hvordan de stu-derende på CBS forholder sig til spørgsmålet.

Den generelle holdning til fagfor-eninger og a-kasser blandt CBS’ stu-derende synes altså drastisk ændret som konsekvens af finanskrisen og den højere ledighed.

1

‘Jeg har tænkt over at melde mig ind i et fagfor-bund, men det er mest på

grund af muligheden for at få en god, billig forsikring. Det er helt sikkert også et resultat af finanskrisen og

om, hvorvidt jeg kommer til at stå uden job, når jeg er

færdig.

Frederik CarstensenHA Almen 2. års studerende

‘Noget kan tyde på, at der er kommet mere

fokus på vigtigheden og fordelene ved at være

fagligt organiseret.

Steffen Lildal-Jensenkonsulent i DJØF

Af Anders DalhoffGrafik: René Lynge

f a g l i g a k t i v i t e t

Finanskrisen får flere CBS’ Studerende til at melde sin ind i a-kasser og fagforeninger.


I disse tider udklækkes CBS’ kom-mende dimittender til arbejdsgivers marked. En af konsekvenserne er, at virksomhederne både er blevet mere kræsne i forhold til præcist hvilke kompetencer, de vurderer at have behov for, og samtidig blevet mere forsigtige.

- Virksomhederne er mindre risi-kovillige for tiden, og de holder sig i mange tilfælde tilbage fra at satse

på nye produkter. De retter i stedet blikket indad og procesoptimerer for at nedbringe omkostningerne – og i den sammenhæng har de især brug for dimittender, der kan finan-siering og regnskab, fortæller Finn Kjerulff Hansen, seniorkonsulent og karriererådgiver i CBS Career Center.

Forretningsforståelse centralMedarbejderne i Career Center bestræber sig derfor på at gøre virksomhederne mere opmærksom-me på andre kompetencer, der også kan bidrage til at gøre virksomhe-derne mere konkurrencedygtige –

herunder også de erhvervssproglige studerendes kompetencer, selv om det er svært at overbevise om et sådant fokusskift i krisetider.

- De erhvervssprogliges kompe-tencer er smøreolie i mange for-retningsmæssige funktioner. Men uanset studiemæssig baggrund, så er forretningsforståelse og de vil-kår, der driver en forretning, det allervigtigste. Det vil næsten altid være dem, erhvervslivet foretræk-ker – også til de opgaver, der skal kitte en virksomhed sammen både internt og eksternt i forhold til kun-der og leverandører.

Helhedsindtryk afgørendeSom jobsøgende eller kommende dimittend er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan ens egne kompeten-cer kan hjælpe virksomhederne. Ifølge Finn Kjerulff Hansen er dette et vigtigt budskab at sende til især de erhvervssproglige studerende, der ikke satser på at skulle være tolke og translatører.

- Dimittenderne inden for kultur, sprog og kommunikation er i kon-kurrence med en del økonomiske studieprogrammer samt enkelte universitetsuddannelser. Så det er ikke nok, at de sælger deres faglig-hed, forklarer Finn Kjærulff Hansen og uddyber:

- Deres personlige kompetencer og opnåede resultater er mindst ligeså interessante for arbejdsgi-verne. Dette billede skal bygges op så tidligt som muligt i studieforlø-bet, så virksomhederne får et klart billede af en kompetenceramme,

de har mulighed for at skabe gode resultater ud fra

Skal sælge totalløsningerFinn Kjerulff Hansen fremhæver de erhvervssproglige dimittender som værende mere udsatte i sam-menligning med de erhvervsøko-nomiske stude-rende.

- Mange erhvervssprog-lige studerende ved ikke præcist, hvilke krav de skal opfylde, hvorimod for eksempel en revisorkandidat er fuldt bevidst om sine arbejds-områder. Derfor er de nødt til at famle sig frem og må ud over deres personlige kom-petencer også sælge en totalløsning på de problemer eller opgaver, som

stillingen skal håndtere, påpeger Finn Kjerulff Hansen og fortsætter:

- Dermed er det ikke sagt, at de erhvervssproglige sakker bagud i forhold til de erhvervsøkonomistu-derende. De befinder sig blot i

en langt mere uigennemsigtig konkurrencesi-tuation, hvilket

selvfølgelig skaber frustra-

tion blandt kom-mende dimit-tender. I den

forbindelse har krisen medført et større behov

for at danne flere pejlemærker for de sprogstude-

rende, så de kan planlægge, hvilke kompetencer de

vil tilegne sig for at stå konkurren-cen med andre, tilsvarende uddan-

nelser.

1

De erhvervssproglige fagforeningerLAK/HKWeidekampsgade 8 Web: www.lakonline.dkPostboks 470 Telefon: 70 11 45 450900 København C Mail: [email protected]

Forbundet Kommunikation og Sprog Skindergade 45-47 Web: www.kommunikationogsprog.dkPostboks 2246 Telefon: 33 91 98 001019 København K Mail: [email protected]

A-kassen for Journalistisk, Kommunikation og SprogAJKS Webside: www.ajks.dkGL. Strand 46 Telefon: 33 42 80 011202 København K Mail: [email protected]

INFO-baren i Dalgas HaveDalgas Have 15, 1. sal Øst lokaleKarriererådgiver Jeanette SvendsenMail: [email protected]

Store salgskrav til de erhvervssprogligeCBS’ cand.ling.merc. studerende er ofte i tvivl om, hvordan de kan bruge deres faglighed i erhvervslivet. Men mange af dem rummer utrolige ressourcer, som de knap er bevidste om, lyder vurderingen fra CBS’ Career Center

Af Lajka HollesenFoto: Rie Neuchs

k a r r i e r e s p r o g

‘Dimittenderne inden for kultur, sprog og kommunikation er i konkurrence med en del økonomiske

studier samt enkelte universitetsuddannelser. Så det er ikke nok, at de sælger deres faglighed,

Finn Kjerulff Hansenseniorkonsulent,

CBS Career Center

Næste deadline 19. november

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1

c b s o b s e r v e r

Det er sværere for erhvervssproglige kandidater at søge job, fordi de ikke ved hvilke krav de skal opfylde.


Sprogdimittendernes faglige udbudKrisen har sine omkostninger. 12 procent af CBS’ kommunikations- og sprogstuderende, der dimitterede i juni-juli måned sidste år, er stadig ledige. Men de har heldigvis gode råd og gratis vejledning at hente hos de faglige organisationer LAK og Kommunikation og Sprog

CBS’ studerende har ikke kun CBS’ eget Career Center at gå til for at få karriererådgivning. De kan også hente råd og vejledning hos de faglige organisationer, der dækker deres fagområder. De erhvervs-sproglige interessefelter dækkes især af de to faglige organisa-tioner Kommunikation og Sprog samt LAK (Landsforeningen for Kommunikation under HK), og de er begge vigtige instanser i ned-gangstider på arbejdsmarkedet.

Akademikernes Centralorgani-sations seneste opgørelser viser, at dimittendledigheden er steget fra cirka 14 procent i april 2008 til cirka 18 procent i april 2009. Det er noget, der bidrager til et større forventningspres fra frustrerede medlemmer i fagforbundene.

A-kasser på tilbud I LAK har krisen udmøntet sig i et ekstra tilbud til medlemmerne i form af et medlemskab af både LAK og HK A-kasse til kun 388 kroner om måneden de første seks måne-der – det er markedets billigste. Det skal ifølge LAK’s sekratariatschef, Nefer Türkoglu, give medlemmerne mulighed for at forholde sig til LAK som en faglig organisation uden at belaste deres økonomi.

Hos Kommunikation og Sprog (KS) har man valgt at fjerne admini-strationsgebyret for medlemmernes A-kasse, Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS).

- Det er vigtigt at være medlem af en a-kasse, og vi giver vores medlemmer muligheden for at blive det gratis, indtil de har afsluttet studierne. Dermed sikrer de sig, at de kan få dagpenge fra den dag, eksamensbeviset er i hus, fortæl-ler KS-formand Birgitte Jensen og påpeger:

- Det skal dog bemærkes, at

forskellige krav gør sig gældende afhængig af, om man er over eller under 30 år. Studerende skal selv ansøge om kontingentfritagelse hos AJKS. Godkendes kontingentfrita-gelsen, er man kontingentfri for et år ad gangen, hvorefter man så skal søge igen.

Til stede på CBSUd over initiativet til at give gratis adgang til a-kassen er der ikke sket markante tiltag i forbindelse med krisen i KS.

- Det er vores vurdering, at de tilbud, vi allerede har, fint matcher

med behovet lige nu. Vi noterer os imidlertid et stigende andel stude-rende, der lægger vejen forbi vores karrierevejledning i vores sekretariat eller INFO-baren i Dalgas Have. De efterspørger feedback på ansøgning og cv og den branchespecifikke viden, som vi kan tilbyde inden for kommunikations-, sprog- og mar-ketingområderne. Mange studenter-medlemmer benytter sig af vores jobdatabase ’JobKlip’, der aktuelt indeholder omkring 300 stillingsop-slag, fortæller Birgitte Jensen.

LAK trækker på en række sam-arbejdspartnere med henblik på at

forebygge dimittendledigheden, og Nefer Türkoglu fremhæver enkelte som værende særligt effektive.

- Mit HKs jobdatabase, virksom-hedsdatabasen og konsulentbistand er nok noget af det mest effektive til forebyggelse af dimittendledig-hed. Desuden har vi et korps af ambassadører (40 personer) på hvert universitet, der arbejder med oplysningskampagner om karriere-rådgivning og dimittendledighed, fortæller Nefer Türkoglu.

Søger at påvirkeHos KS har man desuden valgt at

satse på lobbyisme i den politiske verden:

- Vi bruger primært vores samarbejde med de andre AC-organisationer til at lægge pres på politikerne – specielt beskæfti-gelsesministeren – for at gennem-føre tiltag, der kan lette overgangen fra studieliv til arbejdsliv, forklarer Birgitte Jensen.

LAK’s Nefer Türkoglu tillægger også politikerne en del af ansvaret for dimittendledigheden, eftersom deres opgave er at forholde sig til udbud og efterspørgsel på arbejds-markedet. Hun mener imidlertid, at mere stillingtagen hos virksomhe-derne i højere grad kan bidrage til beskæftigelsen af dimittenderne.

- Visse virksomheder skal forhol-de sig mere realistisk til en dimit-tends arbejdserfaring frem for at forvente en ung med 20 års arbejd-serfaring. Virksomhederne kan eventuelt lave dimittendordninger i samarbejde med den enkelte faglige organisation, så dimittenderne får mulighed for at vise deres kompe-tencer til færre penge. Derudover burde universiteterne indgå et sam-arbejde med mindre virksomheder og ikke lade de store koncerner overtage de studerendes behov.

Birgitte Jensen betragter ledig-heden fra flere sider og fremhæver nødvendigheden at opfordre virk-somhederne til at satse på de nyud-dannede.

- Den største hæmsko for deres beskæftigelse er vel, at dimitten-derne mangler erhvervserfaring, og derfor er virksomhederne i mange tilfælde for tilbageholdende med at ansætte dem. Det er jo en ’hønen og ægget’ situation, og opfordrin-gen til virksomhederne må være, at de ser det som en mulighed at få en ny medarbejder, der dels kom-mer med den nyeste viden på sit felt og dels vil være en, som virk-somheden får muligheden for at præge fra karrierestarten, siger hun.

1

Af Lajka HollesenFoto: Rie Neuchs

s i k k e r h e d s n e t

‘Det er vigtigt at være medlem af en a-kasse, og vi giver vores medlemmer

muligheden for at blive det gratis, indtil de har afsluttet

studierne. Dermed sikrer de sig, at de kan få

dagpenge fra den dag, eksamensbeviset er i hus.

Birgitte Jensenformand for Forbundet

Kommunikation og Sprog

‘Visse virksomheder skal forholde sig mere realistisk

til en dimittend frem for at forvente en ung med 20 års arbejdserfaring.

Nefer Türkoglusekretariatsleder i LAK/HK

For sprogstuderende der dimitterer, er der mange gode råd at hente hos LAK og Kommunikation og Sprog


Selvfølgelig skal du være kræsen som nyuddannet. Faktisk er det din pligt. Du bør gå målrettet efter et job, som matcher dig og de kom-petencer, du allerhelst vil udvikle. Både af hensyn til dig selv – og af hensyn til din kommende arbejds-giver. Din arbejdsglæde og din per-formance afhænger nemlig begge af én bestemt ting, nemlig at du har et job, ”som er rigtig meget dig”.

I denne artikel får du redskaber til at lægge et fokus for din arbejds-fremtid. Det indebærer to ting: 1) at du definerer, hvad du allerhelst vil, og 2) at du oversætter det, du aller-helst vil, til noget, en arbejdsgiver kan bruge.

Forudsætningen for at kunne have høje forventninger til dit fremtidige job er nemlig, at du starter med at stille høje krav til dig selv. Det gælder ikke først, når du er blevet ansat. Det gælder allerede nu – med det samme. I den forbindelse er det helt afgørende, at du lægger et klart fokus, der er så konkret som muligt. Det er nemlig forudsætningen for, at din modtager (potentielle arbejdsgi-ver) bliver interesseret i dig.

Følgende er en opskrift på, hvor-dan du kan gå frem:

1 – Lav det viste skema.

2 – Start med HA-listen: Lav en brainstorm over dine egne behov, det som du gerne vil ha’. Skriv alle de ting op, som vil gøre dig glad i dit nye job. Du kan hente inspiration til nøgleord i manualen

i infoboksen. Det er vigtigt, at du giver los og skriver alle dine priori-teter ned – uden at censurere dine egne tanker.

3 – Brug også ØV-listen: Når du brainstormer på alle de ting, som vil gøre dig glad, kommer du sik-kert også til at tænke over ting, som absolut ikke vil gøre dig glad. De ting skriver du op på ØV-listen i venstre side. Her er det også vig-tigt, at du skriver alle de relevante punkter uden at censurere.

4 – Tænk interessenter ind: Når du brainstormer på HA- og ØV-listerne, så gennemgå de centrale interes-senter, der vil være rundt om dig i dit nye job. Tænk over følgende: Hvad er vigtigt for dig i forhold til din kommende chef? Hvad er vigtigt i forhold til dine kommende kolle-ger? Hvad er vigtigt i forhold til dine kunder/slutbrugere?

5 – Skriv konkrete eksempler: Gå samtlige punkter igennem på både ØV- og HA-listen og skriv konkrete eksempler på, hvad hvert punkt betyder for dig? Skriv eksemplerne i punktform under hovedpunktet. Skriv mindst tre eksempler for hvert hovedpunkt på ØV- og HA-listen, der forklarer, hvad du lægger i de forskellige hovedpunkter.

6 – Oversæt ØV til HA: Næste trin går ud på at eliminere samtlige dine punkter fra ØV-listen ved at ’oversætte’ dem til positive punkter – som du integrerer i din HA-liste. Du gør simpelthen det, at du går igennem hele ØV-listen og stiller dig selv spørgsmålet: hvad er den posi-tive værdi, der ligger inde bagved’ ØV-punktet? ”Uklar kommunikation

med min chef” kan for eksempel ’oversættes’ til ”klar kommunikation med min chef”, der sikrer 1) klare mål for mit arbejde, 2) at jeg ved præcis hvad målet med det overord-nede projekt er, og 3) at der er klare arbejdsgange – og at jeg véd, hvem jeg skal tage imod ordrer fra.

7 – Prioritér dine HA-punkter: Tag en blok POST-IT notes og skriv alle hovedpunkterne op på hver sin note. Sæt noterne op på væggen. Ryk rundt på noterne indtil du har den rækkefølge, der afspejler dine prioriteter.

8 – Oversæt HA til GI: Dine HA-punkter skal transformeres om til GI-punkter. Det gør du ved at tage dine HA-punkter ét for ét og stiller dig selv spørgsmålet: hvordan ville det her punkt se ud, hvis det blev formuleret ud fra arbejdsgivers behov? Kunsten består i 1) at være så konkret som muligt 2) hele tiden at tænke på at det handler om at formulere nogle punkter, som du kan bidrage med, det du kan give virksomheden.

Det geniale ved metoden er, at du på den måde gør både arbejdsgiver og dig selv en tjeneste på samme tid. Selv om du naturligvis ikke vil få plads til alle punkterne i en jobansøgning, så vil du kunne bruge elementerne fra den endelige GI-liste til to ting: 1) at udvælge de stillinger, der er allermest relevante for dig at gå efter, og 2) at lave uopfordrede ansøgninger, der er tro mod dig selv og dine egne præfe-rencer samtidig med, at de rummer et stærkt tilbud til arbejdsgiver.

Prøv opskriften og se selv. Rigtig god arbejdslyst! 2

Af Thomas Klintgaard, CA a-kasse karrierekonsulent

t a n k e l e g

Nyuddannede har pligt til at være kræsneDet er en dårlig idé at skyde med spredehagl i sin jobsøgning. Du skal ikke gå efter hvad som helst og så håbe på, at du bliver glad for, hvad du ender med at få. Du snyder både sig selv og din arbejdsgiver – og så virker det at være fordringsfuld bedre

ØV-HA-GI Manualen

ØV-listen (hvad vil du helst undgå i dit nye job?)Hvad kan stresse dig?Hvad demotiverer dig?Hvad tager energi fra dig?

HA-listen (hvad vil du gerne have i dit nye job)Hvilke kompetencer vil du allerhelst bruge og udvikle?Hvilken form for anerkendelse vil du gerne opnå?Hvilken type virksomhed ønsker du at arbejde i?Hvilke typer opgaver vil du allerhelst arbejde med?Hvad giver dig en følelse af tryghed i dit job?Hvad er vigtigt for dig i samarbejdet med dine kolleger?Hvad lægger du vægt på i relationen med din chef?Hvordan kan du godt lide at få feedback? Hvilken type fleksibilitet lægger du vægt på i relation til dit job?Hvilken funktion befinder du dig allerbedst i? (Analytiker? Koordinator? Skribent? Andet?)Hvor stor vægt lægger du på, at der er en international dimension i dit arbejde?

GI-listen (hvad vil du gerne give i dit nye job?)’Oversæt’ samtlige punkter på din HA-liste til ting, som har en kon-kret værdi for din modtager (arbejdsgiveren).Vær så specifik som muligt.Peg på den funktion, du vil kunne udfylde.Peg på specifikke metoder, du vil anvende i funktionen.Peg på den konkrete værdi, du vil kunne tilføre.

ØV! Det gider jeg bare ikke ha’ med at gøre. HA! Det’ jo lige det... hva’ vil jeg ha’? GI! Pak ØV væk... og pak HA ind... og se så, hva’ du ka’ gi’!


Lad os antage følgende scenarie: Du er startet på CBS. Du har fundet nogle ligesindede medstuderende at omgås. Du er så småt ved at komme efter læsemængden, og de festlige minder fra introturen er efterhånden erstattet af den mere jordnære erkendelse, at det med at være studerende nok alligevel kræver en god portion knofedt.

Her er det så at vandene skil-les. Nogle vælger at slide bagdelen i laser på egen hånd, mens andre sørger for at have vennerne og festerne at støtte sig til, når det gør allermest ondt.

Fælles for alle nystartede CBS-studerende er dog, at det gælder det om at trække på andres erfa-ringer og udnytte de små staldtips, der gør studielivet både lettere og sjovere.

Når pengene skal rækkeFor de fleste studerende kan det med at få økonomien til at strække

virke meget som en avanceret øvel-se i tovtrækning.

Det beskedne månedlige restau-rantbesøg med kæresten kan måske lige gå, men skal SUen strække til den 31., er det svært også at give omgange på NASA. Og satser man på at skaffe sig en bærbar til studi-et, må Louis Vuitton-tasken forblive et juleønske.

Flere studerende har dog fundet måder at slække tovet på:- Jeg fandt hur-

tigt ud af, at studiebøgerne var for dyre

som nye. Så jeg køber alle mine brugte, fortæller kandidatstude-rende Hanna

Kristiansen, der typisk køber sine

lærebøger via SiteScape eller på www.pensum.dk.

Studievejleder for BSc in International Business, Rita Kovacs, mener, at der også er meget at hente igennem CBS’ forskellige rabatordninger. Der tilbydes rabat-ter på herreklip hos den lokale frisør, og flere restauranter er barmhjertige med regningen. Og for dem der skulle savne en ekstra oplevelse, rækker ordringen også til et billigt medlemskab hos Swingers Copenhagen.

Og så er der lige det med ernæ-

ring. For dem, der ikke orker de tilbagevendende madpakker, er der flere tricks til at gøre kantinerne en nogenlunde billig oplevelse – nogle mere udspekulerede end andre. Det er således kendt blandt de drevne, at man i stedet for vej-selv-løsningen for eksempel kan fylde en salatskål op til randen, betale, og derefter hælde det over på en tallerken.

Det vil selv Dyne-Larsen kalde et godt tilbud.

Den sociale studiebalancePå det intellektuelle plan er der også noget at hente, hvad end det gælder studiegruppe eller tids-styring. En pointe, som mange adspurgte studerende var enige om, og som de fleste kæmper en hård kamp for at efter-leve, er den med at strukturere sin hverdag:

- Noget af det vigtigste for mig har været at lære at få styr på, hvad jeg bruger tiden til, fortæller Louise Klingenberg fra cand.merc.(kom.).

Værdien ligger ikke i blot at lave et flot skema, understreger hun, men at tage det alvorligt og følge planen til punkt og prikke. Det kan blandt andet betyde forskellen på at bruge torsdag aften foran bøger-

ne, eller at sidde nede ved Nexus og arbejde sig igennem menuen i deres cocktailbar.

Af andre dyrt høstede erfaringer bør nævnes, at man gør klogt i hur-tigst muligt at finde sig en studie-gruppe med de samme ambitioner og arbejdsvaner som én selv.

Det er desværre snarere en regel end en undtagelse, at studerende har været i grupper hvor intet fun-gerede – den oplevelse kan man spare ved en smule research. Og ingen alarm hvis din perfekte grup-pe er en flok natteravne, eller dead-line er i morgen; i Porcelænshaven har grupperummene åbent 24 timer i døgnet.

Det måske mest undervurderede aspekt af studielivet er dog alt det, du laver med andre studerende, når

den ikke står på studie: festerne,

de sjove historier og alle de fede

oplevelser. Nogle vil måske påstå,

at de fjerner fokus fra det

faglige, men for mange er det

direkte omvendt:- Undersøgelser viser, at jo mere

socialt engageret man bliver, jo større chance er der for at gennem-føre studiet på nomineret tid, for-tæller Jenskumar Sivagurunathan, der er formand for studenterorgani-sationen CBS Students.

Personligt flyttede han fra Jylland til København uden at kende nogen, så han kunne næppe forestille sig et studie uden noget socialt bagvedliggende.

Fest, sport og lokalpolitik Og kommer det til valg af festde-stination er der mange erfaringer at trække på. Det forlyder sig således, at Kulørbar er stedet for oversprittede 3G-piger, at Karel van Vander består af intet mindre end 70 procent damer, samt at hvis man mangler en endestation fra klokken syv om morgenen og frem, så er Natcafeen altid en sikker vinder.

Er man ikke så meget til fester og natteravneri, så er der dog også andre måder at være social på. CBS Sport har for eksempel ugentligt en langt række aktiviteter, som alle kan deltage i. Det er i det mindste sundt.

Og hvis man er mere til det stu-denterpolitiske, forlyder det sig, at CBS Students har brug for flere engagerede sjæle. Hvis dit hjerte derimod banker for at præge og forbedre dit studie, kan du stille op i studienævnet og være social ad den vej.

Uanset hvilke valg, man træffer, gælder pointen: Få dig et liv – et CBS-liv. Sørg for hurtigst muligt at blive socialt engageret – det giver på sigt et langt federe studieliv.

1

Opskrifter på det fede studielivStudielivet handler for de fleste om knappe resourcer – der er aldrig fritid og penge nok. Kunsten at være studerende er derfor ikke blot at kunne sin SWOT-analyse, men i lige så høj grad at blive socialt engageret og kende de bedste studiefif

Af Martin Kølbæk Tegning: Niels Poulsen

e r f a - u d v e k s l i n g

‘Jeg fandt hurtigt ud af, at studiebøgerne var for dyre som nye. Så jeg køber alle

mine brugte.

Hanna Kristiansenkandidatstuderende

‘Undersøgelser viser, at jo mere socialt engageret man

bliver, jo større chance er der for at gennemføre

studiet på nomineret tid.

Jenskumar Sivagurunathanformand for CBS Students

Det er bare så fedt,

at der er frit valg

på alle hylder og

gevinst hver gang!

Hvad koster ti lod?

Hmmm... cirka 20 timers

arbejde om ugen plus

SU’en og din nattesøvn

efter min beregning!


De fleste unge kan ved modtagelse af kørekortet stort set ikke køre bil. Men nu har de kørekortet, der giver dem adgang til at få al den prakti-ske erfaring, som de før har skullet betale dyrt for. Det er den efter-følgende ’hands-on-erfaring’ der udvikler de unge til gode bilister.

HA Almen bacheloruddannelsen kan sammenlignes med en køre-skole. Man kan ikke læse sig til at blive en god bilist, og på samme

måde kan man ikke læse sig til alt her i verden. Ikke at man skal for-nægte en god gang teori, men det skal gerne være sideløbende med praktisk erfaring.

CBS’s største bacheloruddannelse fungerer i dag, som en køreskole, hvor der studeres teori og gås til prøver, mens kørelæren overfladisk viser, hvor gearstangen og rattet sidder, samt fortæller hvad de for-skellige ting under motorhjelmen hedder.

I FinaceLab vil vi sideløbende med deres teoretiske studie give de studerende mulighed for få adgang til praktisk erfaring, samtidig med at det forbliver inden for universi-

tetets fire vægge. Vi ønsker at give adgang til et simuleret trading-miljø, hvor kløften mellem teori og praksis kan blive mindsket. Her vil de studerende kunne få ’hands-on-efaring’ med de finansielle mar-keder og blive bekendte med de systemer, de store banker benytter, så de studerende er klædt godt på, når der er bud efter dem fra finans-verden.

Både IT- og finanskrisen bevid-ner om, hvor svært det kan være at forstå markedet, fordi det har udviklet komplekse personligheds-træk, normer og spillerregler, der hele tiden ændrer sig, ligesom men-nesker selv. Markedet er jo en eks-

trapolering af vores egen adfærd, og derfor bør det også forstås igen-nem direkte konfrontationer, lige-som vi gør, når vi vil forstå menne-skers adfærd.

Derfor vil FinanceLab tilbyde de studerende et simuleret trading-floor, hvor disse evner bedst kan trænes. Hvor teori kan konfronteres med virkelighed. Indtil dette står klar, kan de studerende allerede nu deltage i FinanceLabs investe-ringspanel, hvor de studerende kan være med til at få en pulje af penge til at yngle.

2

Det er med stor undren, at jeg læser i Obser-ver og andre medier, at business schools mener, at deres andel i krisen består i ikke at undervise nok i Corporate Social Res-ponsibility (CSR) og ’pæn’ opførsel. Jeg afstår fra at betegne det etik, da jeg ikke mener, at CSR filosofisk kan siges at høre til her, men mere handler om følelsespåvirkninger.

Min undren går ikke på, om business schools har et ansvar. Det har de såmænd nok. Blandt andet har de forsømt at under-vise ordentligt i, hvordan business cycles fungerer – så som at kunstigt satte lave renter gør penge for billige, hvilket resulterer i for mange dårlige investeringer, som så trækker ressourcer væk fra reelt profitable og efter-spurte formål, og at det gør ondt, når det naturligt retter sig op – verden har jo kun begrænsede ressourcer.

Men at manglende fokus på CSR skulle være fejlen er sim-pelthen ikke rigtigt! For det før-ste så er virksomheder, der frivil-ligt kan afsætte produkter til pri-vate kunder, allerede ansvarlige og almennyttige – de udbedrer jo et behov hos deres kunder. For det andet har jeg som busi-ness school studerende modta-get mange timers obligatorisk undervisning og prægning i CSR og anden yndig (mis)brug af

investormidler – det samme har alle mine stu-diekammerater på CBS, og det uden på noget tidspunkt aktivt at vælge et fag om emnet.

Noget, som jeg derimod ikke har modta-get obligatorisk undervisning i, er salg. Her har business schools ganske enkelt svigtet. Salg er naturligvis ikke en generisk proces, men det skulle undre mig, om man ikke kan undervise i det. Selv om det måske vil kræve praktisk erfaring fra fronten i en virksomhed – i modsætning til CSR, som glædeligt under-vises i af offentligt ansatte sociologer og lit-teraturstuderende.

CSR er, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, en udgift. Udgifter har vi ikke brug for i øjeblikket. Min pointe er derimod, at det, der skal få os ud af krisen, er en for-øgelse af virksomheders top-linje gennem øget salg, og business schools har et ansvar i at undervise de studerende i dette – det er en business school’s reelle sociale ansvar.

Alle vi andre har dog også et betydeligt ansvar i at ændre vores opfattelse af verden. Hvem har ikke siddet til en familiefest og

hørt familien beundre fætter Jørgen, der med sin statskund-skabseksamen har fået ansæt-telse i Miljøministeriet, mens fætter Claus undskyldende siger, at han ’bare’ er sælger? Den relation skal vi alle hjælpe til at vende om. Sælgere skal hyldes, og offentlig ansatte blot tolere-res, hvis vi skal redde job og komme ud af krisen.

Det er den ansvarlige vej og den eneste, vi har råd til.

2

En universitetsuddannelse er ens-betydende med fem års studier uden stop. Sådan ser mange danske studerende på det. Men faktisk er systemet opbygget af tre års bache-loruddannelse og to års kandidat-uddannelse.

I dag skal bachelorstuderende kunne fortsætte på mindst én rele-vant kandidatuddannelse. Nogle gange er flere kandidatuddannelser relevante for en studerende. De

muligheder ønsker jeg, at flere unge bliver opmærksomme på. Det kan for eksempel være, at en franskstu-derende med fordel kan tage kom-munikation på kandidatuddannelsen, eller at en biologistuderende finder ud af, at et andet universitet har spe-cialiseret sig i en særlig retning.

Det er derfor min hensigt, at der snarest bliver etableret en fælles, koordineret tilmelding til universite-ternes kandidatuddannelser.

Det indebærer flere fordele:For det første bliver muligheden

for at vælge en kandidatuddannelse med en anden faglig retning og på et andet universitet det mere synligt for alle bachelorstuderende. Det

bliver mere enkelt at skabe sig et overblik over mulighederne på en central hjemmeside.

For det andet vil det være muligt samtidigt at prioritere flere kandi-datuddannelser i én ansøgning og dermed sikre sig, at man kommer i gang med en kandidatuddannelse med det samme. I dag medfører forskellige frister og procedurer en risiko for, at man spilder tid, hvis man ikke kommer ind på den kan-didatuddannelse, som man havde som første prioritet.

For det tredje vil én samlet ansøgningsprocedure sikre, at alle ansøgere får besked om optagelse eller afslag i ordentlig tid inden stu-

diestart, så de har bedre mulighed for at indrette sig praktisk.

Lige nu har alle bachelorstuderen-de retskrav på at blive optaget på den kandidatuddannelse, der ligger i umiddelbar forlængelse af de første tre år. Det retskrav bliver der ikke rørt ved! Men ved at have en fælles, koordineret tilmelding til kandi-datuddannelserne får vi synliggjort nogle valgmuligheder, som ikke alle i dag er opmærksomme på.

I samarbejde med alle otte uni-versiteter går Videnskabsministeriet nu i gang med at vurdere mulig-hederne for at indføre en fælles, koordineret tilmelding til kandi-datuddannelserne. Jeg forventer, at

der ligger en anbefaling fra denne arbejdsgruppe i det nye år.

2

Stefan K. Madsen,stud.merc.FSM

d e b a t

Business schools’ eneste sociale ansvar er salg

Af Helge Sander (V),videnskabsminister

d e b a t

Mulighederne skal være synlige

Af Frederik Ploug Søgaard,Formand i FinanceLab

d e b a t

FinanceLab: CBS mangler laboratorier

aak.dk

HUSK

14-DAGESFRISTEN

Meld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbet

skal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere giver

vi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning på

karrieresporet. Dimittender får 12.800 kr. om måneden i dagpenge

og undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Meld dig

ind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.

foto: ole mortensen tilsted.com

foto: jørn albertus

foto: jørn albertus


Asmuss, Birte: ”Intern kommunikation under foran-dring”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 320, kr. 348,-

Andersen, Ole E.: ”Reklamekampagnen”. Forlaget Grafisk Litteratur. 1. udgave 2009, sider 70, kr. 240,-

Broberg, Morten og Holst-Christensen, Nina: ”EU-domme med bemærkninger og spørgsmål”. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 5. udgave 2009, sider 1072, kr. 825,-

Fejø, Jens: ”EU-Konkurrenceret – Almidelig del”. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 4. udgave, 2009, sider 707, kr. 690,-

Gardner, Dan: ”Frygtens Anatomi”. Nyt Nordisk Forlag. 1. udgave, 2009, sider 384, kr. 269,-

Gregersen, Annette Søndergaard: ”Sprogfag i foran-dring – Pædagogik og praksis”. Samfundslitteratur. 1. udgave, sider 291, kr. 298,-

Heurlin, Bertel: ”Krig og fred i det 21. århundrede”. Samfundslitteratur. 1. udgave, 335 sider, kr. 298,-

Horn, Peter: ”Personal Branding”. Executive Magazine’s Books. 1 udgave 2009, sider 254, kr. 450,-

Hougaard, Søren og Bjerre Mogens: ”The Relationship Marketer – Bridging Dyads”. Samfundslitteratur. 2. udga-ve, sider 236, kr. 299,-

Hougaard, Søren: ”Iværksætterheld”. Børsens Forlag. 1. udgave, 2009, sider 208, kr. 250,-

Jørgensen, Charlotte (et al.) (red.): ”Retorik. Teori og praksis”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 303, kr. 299,-

Lund, Henrik Herløv: ”Mod det todelte samfund – fra kvalitetsreform til minimumsvelfærd”. Nyt fra samfunds-videnskaberne. 1. udgave, sider 148, kr. 168,-

Møller, Jens: ”Retsplejelov – Straffelov – Bruxelles – I-forordning m.v.”. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 19. udgave, 1. oplag, sider 278, kr. 375,-

Møller, Ulrik Gorm: ”Skattemæssige afskrivninger - Skemadel”. Samfundslitteratur, 3. udgave, sider 217, kr. 298,-

Møller, Ulrik Gorm: ”Skattemæssige afskrivninger – Tekstdel”. Samfundslitteratur. 4. udgave, sider 315, kr. 398,-

Rose Gitte og Christiansen H.C. (red.): ”Analyse af billedmedier – en introduktion”. Samfundslitteratur. 2. udgave, sider 367. kr. 299.-

CBS OBSERVERNr. 8 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789

Fax: 3815 3964

E-mail: [email protected]

Udgivelsesdato for nr. 9: 9. december 2009

Deadline til næste nr.: 19. november 2009

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende Bjørn Hyldkrog, redak tions-sekretærer Jørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistent Dalia Siwan, journalistpraktikant Mikkel Røddik Christensen, VIP-redaktører Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.307 stk.i perioden 1.7.07 - 30.6.08

Oplag dette nummer: 21.900 stk.

Næste deadline 19. november

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1


p u b l i k a t i o n e r

Som led i den nationale dag for Fairtrades ”Kaffepause” var cbsCSR vært for en kaffepause på Solbjerg Plads den 21. oktober. Her kunne CBS’ studerende smage fair trade slik og få sig en snak om, hvad det vil sige at et produkt er Fairtrade mærket.

De frivillige fra Fairtrade mærket deltog og delte Fairtrade mærket slik og deres magasiner ud. Der var stor interesse for kaffepausen blandt de studerende. Den nationale kaffepause var arrangeret af Fairtrade, hvor for-målet var at få flere danskere til at drikke Fairtrade kaffe og købe andre Fairtræde mærkede produkter.

Kendte danskere så som direk-tøren for Dansk Erhverv, Kim Munch Lendahl, direktør Asger Aamund, musikeren Caroline Henderson og kokken Claus Meyer er alle medlem-mer af Fairtrade Mærkets Danmarks Landshold, der arbejder på at få dan-skere til at vælge fairtrade produkter.

Direktør Kim Munch Lendahl mener desuden, at ud over at støtte et godt formål gennem fairtrade, så bliver ans-varlighed en af de helt store værdiska-bere i fremtiden, og at det er her, virk-somheder skal investere.

Over 45.000 danskere deltog i den Nationale Kaffepause-dag, hvilket er et stort skridt på vejen i forhold til udbredelsen af Fairtrade mærkede produkter.

2

National Kaffepause på Solbjerg Plads’Fairtrade forsøder studentertilværelsen’ var budskabet, da CBS Center for Corporate Social Responsibility bød på en bæredygtig kop kaffe

Af Maiken Nicolaisen,forskningsassistent,cbsCSR

s l a b b e r a s

Elsebet Nordlund og Helene Jeune fra cbsCSR bøde på fairtradekaffe på Solbjerg Plads.

Har du også en mening? Om etik?

CSR? Faglighed? Faciliteter?

Debat og dialog på cbsobserver.dk

1


i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l1 8

Getting CBS’ student voters out of the sofaAs written in the back page article, the CBS Elections are just around the corner. Voting can be taken care of over the Internet, so you don’t even have to leave the couch. The ballot site is even open from November 23rd to 27th, so there’s a whole week to vote in. And everyone wants to see them votes roll in.

CBS Students are promising more and better election-happenings than the traditional hot glögg-wine or cocoa and cookies with pamphlets in order to generate voter interest. Student organization president, Jenskumar Sivagurunathan, has even promised to buy everyone at CBS one of those fluffy Danish chocolaty bun-things if the vote for the student-representatives to CBS’ ruling body, the Board of Directors, can be driven above the 50 percent.

CBS Students are not the only student organization making this effort. The (roughly translat-ed) ‘Academic Wannabees for Animal Wellfare’ are running for office, demanding ‘Set free the whales under Solbjerg Plads’ an claiming that they don’t really want to get elected, but they do want to increase student interest and participation in the election.

CBS President Johan Roos also appeals to CBS’ Students that they vote and make their influence felt. Stressing that while CBS is not a democ-racy, students have an immense influence on what happens and is decided at CBS through their repre-sentatives in the study boards, the Academic Council and the Board of Directors.

Funding increase of 5.000 DKR per studentOnce again the Danish politicians got into a major fight when the annual distribution of govern-ment funds for research and education was up for discussion. Up to the negotiations nine prom-inent actors in the Danish business and employment sector – including the Confederation of Danish Industry, the Danish Chamber of Commerce and the Danish Bankers Association along with most of the academic trade unions – had written the Minister of Science recommending a

10.000 DKR increase of annual fund-ing per university student.

The Government’s initial recom-mendation had been an increase of annual funding per university student amounting to 2.000 DKR, and after a major breakdown in the negotiations accompanied by a screaming match in the press lead-ing to resuming negotiations, the politicians ended up settling on 5.000 DKR more in annual funding per student. The increase, however, will be allotted over in stages over the next three years.

Graduate unemployment and career concernsUp until a year ago the Danish employment market was more or less sellers market with pro-spective employers very interested in getting in touch with CBS’ graduates – even before they graduated. Financial crunch has changed this markedly with CBS graduate unemployment ris-ing from about 18 percent in September 2008 to 27 percent in September 2009.

This state of affairs is changing CBS’ students’ attitude towards joining trade unions and unemployment insurance funds before graduation. In DJØF, the Danish Association of Lawyers and Economists, new members stemming from CBS has grown from 161 in 2008 to 578 in 2009. We’ll just let that number speak for itself.

CBS Career Service is also experiencing an influx of career concerned stu-dents requesting assistance in finding student employment, receiving career counseling and career planning guidance regard-ing issues like what electives employers find most attractive.

1

e d i t e d b y b j ø r n h y l d k r o g

C B S u m m a r y

Økonomistudiet på CBS bruger ikke nok tid på at klæde de studerende på til ejen-domsinvestering, mener Ejendomsforeningen Danmark. Bankerne har gennem Finansrådet pålagt CBS og andre uddannelsesinstitutio-ner til at justere HD-uddannelsen i finansiel rådgivning med mulighed for specialisering i ejendomsmarkedet. Initiativet faldt imidlertid til jorden igen, da der var for få ansøgere til

uddannelsen, angiveligt på grund af bran-chens krisetilstand. Boligøkonom fra CBS Jens Lunde ser store potentialer i at skabe et studie- og forskningsmiljø, hvor man kan lære om Housing og Real Estate, men der er flere forhindringer, herunder politiske, før det ønske kan blive opfyldt.

(Berlingske Tidende den 07.10.2009)

Det er nok de færreste nyudklækkede aka-demikere, der har regnet med at bruge deres lange uddannelse til at søge et studiejob som telesælger, servicemedarbejder eller receptio-nist, men en stigning i ledigheden på 104,4 procent får mange til at søge studiejob. I det hele taget oplever vikar- og rekrutteringsbu-reauet Moment, at et stigende antal akademi-kere søger stillinger, som de er overkvalifice-rede til. Den tendens vil sandsynligvis blive endnu stærkere i den kommende tid, da det netop er de nyuddannede, som den økono-

miske krise går værst ud over. Nyeste tal fra Akademikernes Centraladministration viser, at ledigheden blandt akademikere under 30 år er steget med 104,4 procent på et år. Alle faggrupper er ramt af krisen, men det er især gået hårdt ud over cand.merc.erne, der har oplevet en stigning i det samlede ledighedstal på 150 procent. Fagforeningen DJØF forstår godt, at deres færdiguddannede medlemmer kan føle sig nødsaget til at søge studiejob, men det er ikke noget, de vil anbefale.

(Campus.dk den 26.10.2009)

Dimittender søger studiejob

Industriens Fond stiller med 80 millioner kro-ner til at opføre et dansk-kinesisk universitet, der skal stå færdig i 2012-2013, mens udgif-terne til den daglige drift på 100 millioner kroner om året deles mellem de danske og de kinesiske myndigheder. Universitetet er et samarbejde mellem Danmarks universiteter og Graduate School of the Chinese Academy of Science – et af verdens bedste universiteter

på det tekniske område. Initiativet vil lette danske virksomheders adgang til højtuddan-net kinesisk arbejdskraft. Professor Kjeld Erik Brødsgaard, der leder Asian Research Centre ved CBS, mener, at Kina nu er så attraktiv en partner, at alle de bedste universiteter i dag bejler til kineserne. Men ikke mange har et samarbejde af den størrelse, som Danmark har kastet sig ud i. (DI Business d. 26.10.2009)

Dansk-kinesisk universitet på vej

Universiteternes statistiske beredskab for 2008 viser et rekord-stort antal ph.d.-studerende på de danske universiteter. Af tallene for nøg-leaktiviteter ved de danske universiteter, der offentliggøres for fjerde år i træk, fremgår det blandet andet, at ikke færre end 6.271 ph.d. studerende var indskrevet på de danske universiteter i 2008, hvilket er en fremgang på otte procent i forhold til 2007. I samme periode er antallet af godkendte ph.d.-afhand-linger steget med 11 procent. Statistikken viser endvidere, at antallet af eksternt finansierede

forskningsprojekter i 2008 steg til 16.013, hvilket er en stigning i forhold til 2007 på 12 procent. Indtægterne er steget med 14 procent. I samme periode er der sket en stigning i den internationale studentermobilitet på universi-teterne, således at fem procent flere danske studerende valgte at tage på et udvekslingsop-hold på et udenlandsk universitet i forhold til 2007, samtidig med at ti procent flere uden-landske studerende valgte et udvekslingsop-hold på et dansk universitet.

(dkuni.dk den 12.08.2009)

Danske universiteter får flere ph.d.er

En ny stor dansk undersøgelse viser, at tømmermænd især rammer kvinder hårdt. Alligevel har kun hver sjette kvinde lyst til at nedsætte sit alkoholforbrug. Undersøgelsen af 76.000 danskeres drikkekvaner viser, at kvinder oftere har tømmermænd efter at have drukket over fem genstande på en aften. Tømmermænd dækker over fornemmelser som træthed, tørst, hovedpine, kvalme og hjertebanken, og på alle parametre ople-ver kvinder at have det værre end mænd. I alt oplever 12,6 procent af alle kvinder i undersøgelsen ’næsten altid’ eller ’altid’ at

have tømmermænd efter en festlig aften i selskab med mere end fem genstande. Det gælder kun 6,1 procent af mændene. Tallene stammer fra den omfattende KRAM-undersøgelse, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen kortlægger danskernes sund-hed ved at spørge til vores vaner og undersø-ge vores helbred for at få ny viden om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. De nyeste tal fra 2007 og 2008 er netop offentliggjort i rappor-ten ’KRAM-undersøgelsen i tal og billeder’.

(Videnskab.dk den 27.10.2009)

Kvindelige studerende får værste tømmermænd

KU er fortsat Skandinaviens højst rankede uni-versitet, men nu har Aarhus pludselig indtaget andenpladsen på den verdensranking, som TIMES HIGHER EDUCATION offentliggjorde i sidste måned. Aarhus tager dermed et stort spring opad fra nr. 81 til nr. 63 foran Lund (67), Uppsala (75), Oslo (101) og Helsinki (108). Dette skyldes især, at rekrutterings-sco-ren er blevet meget bedre, men også at peer-reviews af Aarhus’ forskning har givet bedre karakterer end tidligere, og at der er kommet flere undervisere per studerende. Den presti-gefyldte verdensranking ventes hvert år med spænding på alverdens universiteter, fordi den

kan bruges til at tiltrække både studerende og politikernes opmærksomhed. I 2008-rankin-gen var det KU, der tog et tigerspring opad fra nr. 93 til nr. 48, fordi man havde fået flere lærere per studerende efter en fusionen med Landbohøjskolen og Farmaceutuniversitetet året forud. KU bevarer i 2009 sin position, men vil nok være ked af at være rykket ud af TOP50 - til nr. 51. De første 16 universiteter på listen er enten amerikanske eller engelske – og deres høje score (100) er især på peer-review eller få studerende per underviser.

(FORSKERforum.dk den 8.10.2009)

Aarhus får andenplads i prestigefyldt ranking

Boligmarkedsstudier på CBS?

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

u n i - u n i v e r s e t

”Participate! Contribute!” CBS President Johan Roos underscores the importance of as much active student involvement as possible.

Opposition research and education negotiators, Kirsten Brosbøll (S) and Marianne Jelved (R) worked hard for a 10.000 DKR increase up to the negotiations.

CBS’ students were becoming more and more blasé about union member-ship and unemployment insurance... right up to the financial crunch.


CBS struggles to secure internshipsCBS’ international students want to get their hands dirty and apply their skills to real business life. But internships in Danish companies seem to be hard to come by

Every year, CBS welcomes about 2,000 students from all over the world. Among these are full-time MBA students and exchange stu-dents enrolled in double degree programs – a special kind of exchange program where students earn a degree from both their home university and the institution they visit on exchange.

These two groups in particular are expected to leave the academic barracks and take a crawl through real-business-life mud as part of their education. While the students are ready for the drill, however, CBS is having a hard time finding companies to provide the mud.

CBS’ uphill battle“Interesting, but no thank you.” “We don’t have challenges suitable for that kind of level.”

This is how Finn Kjerulff Hansen, Career Counsellor at CBS Career Centre summarizes the response he gets from most of the companies

that he talks to in his efforts to arrange internships for 20 double-degree students from Bocconi University in Milan, Italy, due to start their internship in February 2010.

- So far, we have been able to arrange only five internships. But we will start looking more aggressively and commit more resources soon. We usually strive to have everything arranged by late November, early December, says Finn Kjerulff Hansen.

Typically, these internships have a duration of 10 weeks, through which the intern works on a spe-cific project within a company. Though CBS is not legally required to find internships for its double-degree and MBA students, the school makes a substantial effort to provide some practical experience for each of them.

- The problem is that if stu-dents can’t take their internship in Denmark, they will have to do it in their home countries when they return – and thus prolong their studies for at least ten weeks, Finn Kjerulff Hansen explains.

Dried up trenchesFor an outsider it can be difficult

to understand why is it so difficult to find Danish companies that are willing to work with international interns. Finn Kjerulff Hansen points out that companies have to pay a fee of 15,000 DKK per student for the MBA-interns, but he quickly adds that he doesn’t believe that money is a decisive factor. Especially not in the case of the Bocconi double degree-students, who cost noth-ing. Rather, he suspects the rea-son to be rooted in culture.

– In Denmark, we have a long tradition with part-time student jobs, while in most Latin coun-tries it is common to do intern-ships, Finn Kjerulff Hansen sug-gests and continues to explain that most companies in Denmark may not have the capacity for an intern, because they already employ stu-dents who are generally more flex-

ible and fit better into longer-term perspectives.

For the most part, projects in Danish companies typically run over a longer period than 10 weeks, which means that compa-nies would have to construct an

‘artificial project’ for their interns.

Finally, many companies seem to be inhibited by their own ambitions.- They say “If

we can’t offer it at a certain level, we won’t do it”,

Finn Kjerulff Hansen laments and in general

thinks that many companies prob-ably see having

an intern as more of a bur-

den than an opportunity.

A future as clear as mudThese factors, among others, made it a very difficult task for CBS’ Career Centre to find about 20 internships for elite MBA students

earlier this year. In the end, how-ever, everything worked out well. Now, Finn Kjerulff Hansen hopes that he’ll be able to say that CBS succeeded in the end about his present task of arranging intern-ships for all 20 Bocconi students.

- My hope is that at some stage companies will start saying “ok, we help CBS by taking on their students as interns, and in return we’ll have a new recruitment chan-nel that offers a much more diverse choice than we presently have”, says Finn Kjerulff Hansen.

1

Internships wantedReaders from companies that can see the perspectives in providing an internship are more than welcome to contact:

Career Counsellor Finn Kjerulff HansenCBS Career Center Solbjerg Plads 3 Phone: 3815 2030 Mail: [email protected]

‘My hope is that at some stage companies will start

saying “ok, we help CBS by taking on their students as interns, and in return we’ll

have a new recruitment channel that offers a much

more diverse choice than we presently have”

Finn Kjerulff HansenCareer Counsellor, CBS

Career Centre

By Sebastian Schwolow

g e t t i n g r e a l

One company that has been wel-coming CBS interns for several years now is Arena365, an inter-national, online social networking portal run by the Danish commu-nications agency Essencius. So far, they have worked with MBA and double-degree students from India, China, France and Italy.

Brian Orland, CEO at Arena365 describes the experience:

- It has been very good to get an understanding of other cultures. We like new ideas and cultural vibes from around the world. At Arena365, students have to get into our solutions and business models quickly. In turn, they are given responsibility and tasks on an oper-ational, tactical and sometimes even strategic level.

This is how it’s doneAll relations between CBS and Arena365 are managed by a person in the firm employed specifically for that purpose. This ensures that, in the end, everyone benefits. Arena365 can find students that fit its purpose. Students can be sure to get tasks suitable to their needs

and formal requirements. And CBS knows who to call when they set out to arrange internships.

- Of course we want to help stu-dents move forward in their career. But we also want to move our com-

pany forward, says Brian Orland and points out that the relation is mutually beneficial.

Being an international web plat-form, Arena365 is keen on getting exchange students to not only work

for them but also to provide rel-evant knowledge about aspects of their own culture that may be used for improving the website. Also, the company sees international stu-dents as an opportunity to extend

its network into countries outside Denmark.

Dealing with differencesHaving an international student work in your company does mean some adjustment.

- In the beginning, you need to get used to choosing a language – for example during lunch, Brian Orland recalls and points out some-thing he has noticed:

- It is often much more difficult for Chinese or Indian students to adapt to our culture. On the other hand, they are quite good at maths which is a plus

In general Brian Orland says that the important thing is to identify the specific skills and talents that every student brings along and make an effort to utilize them most effectively.

It’s not just in informal situations that cultures may clash. Some stu-dents may not be used to the idea that they have to deliver a report to CBS at the end of their internship, which is then evaluated and must be defended in an oral exam.

Challenges aside, Arena365 is a rare and valuable creature in the Danish Business community – a company that has moved from regarding international interns as a burden to realizing that they are in fact an opportunity. 1

Solving CBS’ internship-strugglesArena365 has as a business had several years of successful collaboration with CBS regarding internships and has become a prime role model when it comes to showing how it’s done

By Sebastian SchwolowFoto: Liselotte Østergaard

g e t t i n g r e a l 2

CEO at Arena356, Brian Orland, finds the challenge of working with foreign CBS-interns fun and rewarding.


Double degree – triple troubleHow the first six weeks of doubling your academic career can triple up to an administrative nightmare – best forgotten

In the beginning, it sounds like a tempting offer: Spend the sec-ond year of your master degree at Bocconi, one of Europe’s leading business schools, learn Italian and how to live la dolce vita in Milano.

Six weeks into the semester, with October midterm exams ahead, dolce vita and double degree both seem distant. But triple trouble is taking its toll: CBS’ MSc Strategic Market Creation (SMC) double degree-students have no access to the library, no access to study mate-rials and certainly no perspective on how to solve these problems quickly and efficiently.

The Bocconi administration seems utterly taken by surprise as faced with second year graduate students who have to take first year courses and don’t seem to fit into any study plan.

Communication chaosWhat the double degree students criticise most in this situation is the lack of information on the situation in Milan and the enrolment pro-cess. While Rene Barseghian from CBS’ Double Degree office says that the outgoing students have been informed about administrative problems and that the communi-cation flow is “less than perfect”, students criticise that many of the enrolment and study plan approv-als could have been taken care of before their arrival at Bocconi.

The procedure that incom-ing CBS’ double degree students have to go through in order to be enrolled and gain access to the library and study materials on Bocconi’s equivalent of e-Campus and SiteScape sounded very simple. In reality there have been a num-ber of pitfalls on the way, none of which were known by the double degree offices and were neither communicated to the students

ahead of time. - It has taken up an incred-

ible amount of time to get our study plan approved, especially when the choice of modules was changed and we had to pick new modules two weeks into the semes-ter, reports SMC-student Robert Schønthal Preuss and goes on to explain that with having to redo the whole procedure, the SMC stu-dents are now already five weeks behind in their reading, because they still don’t have access to all their study materials.

No timely informationThe other two CBS MSc-lines that have a double degree agreement with Bocconi have experienced some of the same problems – Management of Innovation & Business Development (MIB) and International Business & Politics (IBP). The MIB-students, however, seem to have had a little more luck with their study plan:

- I have man-aged pretty OK compared to some others. Basically the most annoying thing has been the crazy late enrolment, says MIB-student Jesper Bech Hansen, according to whom the MIB students have a more general curriculum, which enables them to choose from a greater variety of courses than the others – something that facilitates the finalisation of their study plan.

- I think it’s much easier to be an exchange student or have another status than the SMC-double degree students, because the module choice is not that complicated then, Robert Schønthal Preuss acknowledges.

The CBS SMC-student stresses the fact that much of the hassle could have been avoided by com-municating the rules and regula-tions earlier, so that everyone was

prepared. This would not just have avoided al the unnecessary queuing at the Bocconi administration offic-es and the questions that consume time for both students and admin-istration, it would also have made it possible for CBS’ students to be aware of the full consequences of doing a double degree instead of a normal exchange semester ahead of time.

No responsible instanceIt is, however, unclear who should have communicated these conse-quences. It certainly isn’t the double degree offices administering the double degree agreements. In her welcome presentation, spokesperson Lisa Giovanitti from the Bocconi double degree office stressed the fact that all double degree students are regularly enrolled students expected to deal with Bocconi administration on the same terms as

all of the other students. The admis-

sions office has the unrewarding task of dealing with all of the students from

all of Bocconi’s graduate and undergraduate programs. It is inundated with requests, and it

acts according to its guidelines for the respective study programmes.

These do not necessarily fit double degree students – they take modules from both of Bocconi’s graduate program’s study years. Also, the double degree admissions are out of sync with the student administration office, regarding access to Bocconi’s equivalent of SiteScape and e-Campus, where stu-dents should be able to access their study material. Basically, nobody is taking the responsibility for the present situation.

Getting pragmaticMany of CBS’ double degree stu-

dents still don’t have any access to their study materials. Still, their initial frustration, despair and pronounced wish to let double degree be double degree and go back to taking a single degree in Copenhagen after one semester has settled. It has been replaced by a more pragmatic stance towards their situation.

- I don’t want to end up with even more gray hairs, just because Bocconi is slow. I’m here to learn and not to fight an administrative system that I don’t understand anyway. The most important thing for me is that the actual teaching is not affected by the administrative problems, and the professors are very understanding of our situation, says Jesper Bech Hansen.

Christina Meyer, CBS MSocSc in Management of Creative Business Processes-student with all the same access problems as the others, agrees:

- The worst thing is really that we are lagging behind with our material and that we have not been informed properly and in time about the situation here. However, one of our professors has been incredibly supportive and even went to the student services with us to help sort things out – although even he hasn’t succeeded yet.

Culturally challengedWith even professors not succeed-ing in pushing the right buttons, the situation continues its ordained path. The theory among the CBS-students is that it must be an Italian thing, a mentality so deeply rooted that complaining amounts to fight-ing against windmills – after all, Bocconi Business School is consid-

ered to be one of the best universi-ties if not the best business school in Italy and one of the most organ-ised ones.

- Bocconi is actually a mild case. It is the

only Italian uni-versity with a broad range of

English-language courses and a large propor-tion of foreign students. Still, it remains difficult

for both stu-dents, professors and International

Officers to anticipate and

comprehend the behaviour of

people in a dif-ferent culture, says vice dean

of education at CBS Sven Bislev, promising that CBS will go on try-ing to help as much as possible.

Robert Schønthal Preuss and Jesper Bech Hansen both argue that even though you are willing and prepared to accept that some things work differently in another culture, there are certain organizational things you can’t blame on culture alone. Nevertheless, they see their frustration diminish and the posi-tive factors prevailing. The same is the case with Christina Meyer:

- It will have taken a lot of effort and annoyance. But on the other hand we get to spend a whole year at one of the best universities in Italy, receive two master degrees with courses that are really relevant to our program and get connec-tions to businesses in all sorts of industries and sectors, she says.

So after two months of constant windmill-fighting, CBS’ double degree students seem to have risen to the cultural challenge after all.

1

‘Bocconi is actually a mild case. It is the only Italian

university with a broad range of English-language

courses and a large propor-tion of foreign students.

Still, it remains difficult for both students, professors

and International Officers to anticipate and comprehend the behaviour of people in a

different culture.

Sven BislevVice Dean of Education, CBS

Text/photos: Alexandra Bode

t r u ly b o cco n i e d

‘I think it’s much easier to be an exchange student

or have another status than the SMC-double degree stu-dents, because the module choice is not that compli-

cated then.

Robert Schønthal PreussSMC-student

No access to the library? Do like Bocconians and reclaim the corridors!

In the beginning it seemed as if all CBS double degree students walked in between the Bocconi leoni – the Bocconi curse says that those who do will never graduate.

It is not just the supermodern architecture that disorientates the CBS double degree students here.


Kyoto started in Rio. In 1992 world leaders gathered at a United Nations meeting in Rio de Janeiro that would later be called the “Earth Summit”. The summit was the first major step towards creat-ing a global treaty for the preven-tion of climate change. The fol-lowing meetings – or COP’s (con-federation of the parties) – have continued to deal with the issue, gradually introducing global gover-nance of the climate.

The reason for the big frenzy up to COP15 in Copenhagen is that the Kyoto Protocol is running out and needs to be replaced by a new treaty for the post Kyoto era.

Denmark, of course, is particu-larly excited that the meeting is to be held here, NGO’s, students, academics, government officials, businessmen and women alike have jumped on the bandwagon and adopted “climate speak” as never before.

CBS is no exception.

CBS’ research climateThere are four reasons why CBS is a little special, and why the climate initiatives at CBS could be claimed to be more interesting than those at other universities.

First of all, the world famous “skeptical environmentalist”, Bjørn Lomborg heads up his very own research environment, Copenhagen Consensus Center, here.

Secondly, CBS was one of the first universities in the world to appoint a Professor of Corporate Social Responsibility – home grown Ph.D. Mette Morsing, who is now the director of CBS Center for Corporate Social Responsibility.

Thirdly, CBS is host to the United Nations conference on Responsible Management Education: Sustainable Leadership in the era of Climate Change (UN PRME).

And fourthly, CBS has launched its own initiative – Climate Strategies for Business, bearing the uncanny acronym CBS-CSB. The initiative, which was launched last year, is headed up by Professor Peter Møllgaard.

- The initiative is about helping firms tailor their strategies to meet the climate challenges and oppor-tunities. We do this by producing a new knowledge in the area and by disseminating it through seminars and workshops and, maybe most importantly, through our teaching. We hope to prepare future busi-ness leaders and corporate decision makers for the climate era, Peter Møllgaard explains.

Skeptical climate researchAt the Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg and his team are working on “telling governments and philanthropists around the world about the best

ways to respond to climate change.” - Climate change is an issue that

is at the top of the political agenda, and we need to ensure that we respond to it smartly, says Bjørn Lomborg.

The center has published research papers by the world’s top climate economists (available at www.fixtheclimate.com).

- In addition to the research that we have released over the sum-mer, we have several more exciting projects to launch between now and December, some of which will be really relevant for CBS students. We’re looking forward to announc-ing those, says David Young, the Copenhagen Consensus Center’s Head of Communications:.

The CSR-climateThe link between Corporate Social Responsibility and climate concerns is also becoming ever more appar-ent. The private sector – and the business schools that provide its lifeblood – has been hit hard: poor ethics, human rights violations, pol-lution and financial crisis have all exacerbated the need for new busi-ness practices. Answering this call are several initiatives and individual efforts to turn the trend.

One of these initiatives is the UN PRME conference, which is co-hosted by CBS Center for Corporate Social Responsibility (cbsCSR) and CBS Climate Strategies for Business. The conference was proposed by CBS PRME-coordinator Jonas Eder-Hansen during the 1st Global Forum for Responsible Management Education, hosted by United Nations in New York in December 2008:

- Due to the strong commitment to PRME from CBS’ top manage-ment and the great interest in the CBS-CSB initiative it was a natural fit for CBS to host such an event, Jonas Eder-Hansen explains, and

Peter Møllgaard from CBS-CSB is enthusiastic about hosting the con-ference:

- We are excited to gather so many business people, deans, researchers and students in Copenhagen to share ideas about how business schools can incorpo-rate sustainability into education and research. My goal is to work hard to hammer out a Copenhagen Manifesto of Responsible Management Education from the conference, Peter Møllgaard states.

Student NGO-supportThe two CSR-based student orga-nizations, WELL and Develop are also gearing up to the COP15. WELL’s main focus is on promot-ing Corporate Social Responsibility and Develop’s is on business and development. The two organiza-tions have joined up to arrange sus-tainable coffee tastings as a setting for a talk about tthe environmental impact of coffee.

- For us, hosting such coffee events is a great way to make the effects of climate change and the concept of sustainability relevant to the students of CBS, says Elisabeth Crone Jensen, cbsCSR research assistant and CBS-student engaged in WELL.

CBS’ home environmentLast but not least, CBS is taking on the climate challenge in a very spe-cific way. Led by Campus Director Gert Bechlund and Jonas Eder-Hansen, the university has started a ‘Green Campus Initiative’.

- The initiative has been taken partly in response to signing up to PRME and partly in response to demands from students and employees, Gert Bechlund explains.

CBS is also paying attention to the school’s energy consumption through an energy saving program initiated in January 2009. According

to the Campus Director, results so far are good:

- Here in 2009 we expect sav-ings of in total five percent. We are addressing power, heating and water consumption amounting to more than one million DKK. I expect savings of at least another five percent through 2010 and 2011, Gert Bechlund says.

Finally, nine areas have been outlined in the Green Campus Initiative covering everything from purchasing to waste reduction. According to Bechlund there will

be many important stakeholders in this process.

- I expect CBS’ employees in the knowledge sharing network, Campus Services, the Students Network and a dedicated group of Green Campus-students to be ambassadors of the Green Campus-initiative and ensure an impact all over campus. Management at all levels must also be aware of this need to prioritize differently in the future, the Campus Director stresses.

1

By Ida Lunde JorgensenCartoon: Niels Poulsen

c l i m a t o g r a p h y

Weathering the COP15-climate at CBS What is the United Nations Climate Change Conference in Copenhagen really about, and what is CBS actually doing

CBS, Climate, UN PRME & CSRThe CBS Climate Strategies for Business initiative is network of more than 40 CBS-researchers, representing all departments and major research centers. Its agenda is research and teaching relating to all aspects of corporate climate strategies. The network is behind CBS’ new undergraduate elective on “climate strategies for business” to be held in spring 2010 and is co-organizer of the UN PRME conference on responsible management education on 23-24 November. Webpage: http://uk.cbs.dk/climate/

Copenhagen Consensus Center is headed up by Bjørn Lomborg and works towards influencing the world’s governments and philanthro-pists regarding the best ways to spend aid and development money. Webpage: www.copenhagenconsensus.com

The UN Principles for Responsible Management in Education (UN PRME) were launched in 2007. PRME is a growing UN network of over 250 business schools, seeking to harness the vast potential for business schools to impact on social issues ranging from business ethics instruction to environmental conservation. CBS signed PRME in August 2008 and the first report on progress is due in June 2010.Webpages: www.unprme.org & www.cbs.dk/prme2009

WELL & DevelopWebpages: www.wellweb.org & http://develop-dk.dk

CBS Green Campus Initiative is led by Campus Director Gert Bechlund and PRME Coordinator Jonas Eder-Hansen. The initiative will place special focus on energy consumption, recycling, waste reduction, publications, transportation, purchasing, events and meetings, kitchens and break-rooms, outreach and participation all over CBS, starting this year and expected to evolve over the next nine years.Webpage: to be announced

It will only go

away if we throw

money at it!


The rumor of the demise of Diversity@CBS has been grossly exaggerated. The CBS-fund designed to support new student initiatives based on CBS’ inherent diversity has been off the radar for over a year, and as result new applications and interest have tapered off.

Efforts to revive the profile of the student initiative-fund are now underway with new student sup-port and regulations. In the future, Campus Director Gert Bechlund will have a student advisory board to help support the Diversity@CBS-mission with CBS’ student union, CBS Students, going actively into the work by contributing to the establishment of new rules and guidelines.

A fund is bornDiversity@CBS is a fund that was established in 2004 with the aim to support new student initiatives and organizations based on CBS’ inher-ent diversity. The means to ensure this support were set aside follow-ing a Ministry of Education survey, measuring for diversity on univer-sity campuses across Denmark.

It came as no surprise that CBS could boast one of the greatest rates of cultural diversity in its stu-dent body. CBS’ management decid-ed to take action and invest in this resource in order to tap directly into its potential.

Funds were set aside from a budget surplus aimed towards sup-porting students who hold elected office on different boards all across CBS. Initially just 50.000 DKK were earmarked, but fluctuations in the account have allowed for as much as 150,000 DKK for seed money for new student initiatives.

The fund is supervised and dis-persed by Campus Director Gert Bechlund.

A loss of outreachFrom the beginning Gert Bechlund’s office has accepted and processed applications for Diversity@CBS. The first applica-tions resulted in grants support-ing CBS International Choir and the means to lay the foundation for CBS Sport with the funding of seed-money for a CBS football and

a CBS handball team. The task of marketing and pro-

moting the Diversity@CBS-fund fell to student volunteers.

- In the beginning we were extremely fortunate to have a team of very dedicated students that handled the outreach-efforts, but after they graduated in 2008, Diversity@CBS was left without the

dedicated volunteers necessary to continue their efforts, explains Gert Bechlund, adding that after their departure interest and applications nearly dried up.

Without events like ‘Diversity Days’ and little presence on e-Cam-pus to attract new initiatives, what applications were made and grants dispersed ended up going to events and tournaments for CBS Sports, now already a fairly large and self-supporting organization.

Dawn of a New HopeThis dearth of activity finally caught the attention of CBS Students, who approached Gert Bechlund with a plan for reviving Diversity@CBS. With his blessings, CBS Students drafted a new set of guidelines and rules for the fund in order to make the process more transparent.

This effort came by the develop-ment of the Student Network, a forum established by CBS Students to gather all student organizations, not just those funded by Diversity@CBS. From the network, encompass-ing more than 25 different student organizations, eight representatives will be selected to the advisory board that will be supporting and advising the Campus Director’s office on promoting Diversity@CBS and encouraging new initiatives in the future.

CBS Students as such will not have a place on the advisory board, but the student union will help process student applications to the fund and offer guidance to appli-cants. CBS Students is also work-ing to secure even more funding from the government support for elected students by working with

the Conservative Students Union – the Conservatives having received money, as some of their members hold elected positions at CBS.

However, this money has accu-mulated in an account and not gone to directly supporting any organizations on campus.

- We would obviously like to see more go directly towards Diversity@CBS, and by working with Conservative Students we can see that students at CBS get more value for the money, reports CBS Students President Jenskumar Sivagurunathan.

Contributions and challengesCBS Sport, by virtue of the organi-zations’ size and engagement with the student body, will surely have something important to contribute to the Diversity board.

- We really hope through our par-ticipation with the Student Network and the advisory board that we can lend our expertise in attracting new members to others. We also look forward to gaining insight from other student groups on how to run an organization, says CBS Sport Chairman Karina Jacobsgaard.

But with only eight representa-tives overseeing a relatively small fund, full cooperation is a key issue. Getting such diverse groups to work together could be tricky and working with the Campus Director even more so, especially should the advisory board seek a greater say in how funds should be distributed.

- Special interests must be set aside for this to work. Network members will have to see the big picture, acknowledges Jenskumar Sivagurunathan.

Jenskumar is not the only one being cautious on this new approach. Gert Bechlund has stated that the ultimate decisions will be his and shares some of his reserva-tions:

- In order for this to work I will need consensus from this board. Without that it will be impossible to run, he states.

Changes in storeApart from taking on more admin-istrative responsibilities the new combined effort hopes to attract renewed interest by engaging in coordinated outreach and market-ing efforts. Events like ‘Diversity Day’ will return to showcase the diverse offerings from CBS’ student organizations.

Some established activities that continue to depend on Diversity@CBS for support, such as CBS International Choir, will have to find funding through alternative means in order to free more money for new initiatives. New rules also include a provision that applicants demonstrate greater self-sufficiency and seek funding outside the uni-versity – from the public or private sector – prior to applying.

1

By William TylanderPoster: Diversity@CBS

d i v e r t e d i n i t i a t i v e

Whatever happened to Diversity@CBSThe Diversity@CBS fund found itself quietly slipping out of the public focus at CBS with the loss of the initiatives’ original outreach-volunteers. With CBS Students now actively going into promoting and supporting the fund, things are looking up

Post your event hereDiversity will be rewarded!

Do you have an idea for a social activity at CBS?Whether it is to start a chess club, play icehockey, set up a conference for your fellow students or something completely different, diversity@cbs would like to hear from you.

To encourage social life and increase diversity,the CBS administration has decided to supportstudent initiatives. The goal is to create and further relations among students across studyprograms, levels and cultural backgrounds.

Contact [email protected] with informationabout your thoughts and what kind of supportyou need. We can help you find a location foryour activity, advertise the event or support youfinancially. Read more about the application criteria at www.diversity.cbs.dk

Next deadline: November 19th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1


Diversity@CBS was launched and marketed... and then dwindled into obscurity. Now it’s being revitalized.


Getting diversity at CBS back on trackDiversity is back on the agenda. CBS’ administration looks to the support of students to promote and share their different backgrounds and passions through campus activities. Those with good ideas may even find seed-money for their initiatives

Diversity is alive at CBS. You can see it in the kaleidoscope of different faces in the halls and hear it in the cacophonous call of many tongues in the canteens. Exploiting this rich cultural potential at CBS has lately suffered from lack of exposure, but the student initiatives, reflecting the many flavors of CBS’ student body, soldier on. And with a new network and support from CBS Students, Diversity@CBS hopes to attract new students to get involved and start up new initiatives on campus.

Investing in Diversity- Just from walking around campus

you can see CBS has diversity in spades. The university wanted to tap into this resource as a means to derive greater value. Direct funding is a key to strategically improving this asset, explains CBS Campus Director, Gert Bechlund regarding CBS’ intentions with promoting diversity.

Diversity@CBS is a fund estab-lished in 2004 and overseen by Campus Director, Gert Bechlund. Through this fund, the university financially sponsors student driven initiatives and organizations of all backgrounds and interests.

With an annual budget that floats between 50.000 and 150.000 DKK, requests must be modest, as the fund must support a wide variety of interests.

Diversity@CBS provides seed-money to self-sustaining and stable

groups that represent different cul-tural, academic and athletic inter-ests. Student organizations, CBS International Choir and CBS Sport were among the earliest recipients of this fund.

A sporting role modelWith up to 800 students active every year, CBS Sport is one of Diversity@CBS’ greatest success stories. The student athletic asso-ciation started with a football and handball team and has grown into a self-sufficient organization with 12 different sports and 350 due paying members.

A strong student outreach effort; a comprehensive web page, recruit-ing at Nexus and open sporting contests has drawn a growing corps of volunteers that keep the organization fit. Through support from Diversity@CBS, CBS Sport has also helped foster new sports like Rugby and Cricket and advised on business plans and procedures. Funds have also helped send stu-dent athletes bring back the gold, by sponsoring trips to HEC School of Management in Paris to compete in their business school Euro Cup.

- We keep up the activity level week in and week out through teamwork from all our volunteers. Our sports and events have contin-ued to grow, because we strive for better social integration both on the field and off, boasts CBS Sport Chairman Karina Jacobsgaard, cit-ing their source for success.

Students with a passion for sport are always welcome and informa-tion on different sports and prac-tice times can be found at their new website, CBSSport.dk.

Another successful initiative is

the CBS International Choir, active since 2003 and open to all CBS students and employees. But sing-ing and sports are far from the only extracurricular activities to be found on campus.

Diverse social offeringsA look through e-Campus and CBS Students’ new website, CBSStudents.dk, also show organi-zations with a cause – like the CSR-focused organizations DEVELOP and WELL, international networking at IWCopenhagen (their annual event week is in mid-November) and organizations representing cul-ture as is the case with the Muslim Students Association.

In all there are more than 25 officially recognized student orga-nizations at CBS. In previous years Diversity@CBS sponsored ‘Diversity Days’, a daylong expo to promote the different groups and attract new members.

CBS Diversity Day and other pro-motional efforts are now on their way back with support from CBS’ student union, CBS Students.

Start-ups are our specialtyCBS Students has been working hard behind the scenes in order to raise the profile of Diversity and are now increasing their efforts to help bring new groups to life. They have begun by forming Students Network, a forum for all CBS-organizations where student groups can promote their interests and express their concerns.

Students Network will also select members to an advisory board designed to support the Campus Director’s office in its efforts to promote Diversity@CBS and sup-

port new initiatives. They will be holding a speed-networking event on November 21st that is open to all students interested in meeting members of the different student groups on campus.

Students with passions for activi-ties not already available on cam-pus are encouraged to start new groups – from chess clubs to debat-ing societies, the sky is the limit. CBS Students will be taking on a new role handling applications to Diversity@CBS and assisting students to make business plans for new organizations. Applicants are expected to show a plan for sustainability and self-reliance and must also have made efforts to seek funds from the private or public sector before asking for funds from CBS.

- We must take this opportu-nity of supporting diversity-based initiatives and use it to its full potential. It is my hope that the existing student groups will work together with an eye towards see-ing the big picture and pitch in to make student life at CBS reflect our cultural diversity even more, says Jenskumar Sivagurunathan, President of CBS Students.

With Diversity@CBS back on track and with renewed support from the students, CBS’ Campus Director is cautiously optimistic:

- Engaging in a diverse envi-ronment of backgrounds brings challenges, but it also makes for great opportunities. CBS wants to support what can grow from these opportunities to the best of the school’s abilities, states Gert Bechlund.

1

Diversity@CBSInquiries regarding new student initiatives can be e-mailed to CBS Students ([email protected]) and applications and questions directly to Campus Director Gert Bechlund ([email protected]).

CBS International ChoirWebpage: choir.cbs.googlepages.com/englishhomeMail: [email protected]

CBS SportWebpage: www.cbssport.dkMail: [email protected]

International Week CopenhagenWebpage: www.iwcopenhagen.dk/Mail: [email protected]

Muslim Student AssociationWebpage: www.m-sa.dk Mail: [email protected]

By William TylanderCartoon: Niels Poulsen

d i v e r s e i n i t i a t i v e s

Welcome!

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r n o v e m b e r 2 0 0 9

CBS OBSERVER 8

Internships Wanted! – page 19Getting Bocconied – page 20

Weathering climate – page 21Diversity@CBS – page 22-23

CBS OBSERVER in English

”Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på 11 personer, som står klar til at hjælpe dig – fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis!”

Ring til os på telefon 3325 7400, send en mail til [email protected]. Eller læs mere på meetincopenhagen.dk

Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen

Anne Dissing | Projektleder | Wonderful Copenhagen

Get ready for CBS Elections 2009CBS annual student elections to their study boards, the Academic Council and CBS’ Board of Directors is on. Getting the students to vote, however, is uphill all the way

CBS Students is gearing up for their yearly battle. The battle is for student influence at CBS, and it is against the chronic indifference shown by most of their co-students who seem to believe that things are made to work and pro-blems are solved through a mixture of natural laws and acts of God. Last year’s CBS Elections saw the usual massive casting of votes by 15 percent of CBS’ students to CBS’ ruling body, the Board of Directors. The inte-rest in local student politics – voting for representatives to the individual pro-grams’ study boards, that is – was slight-ly less discouraging, but not by much. In order to increase the representing student representatives’ mandate this year, CBS Students Chairman Jenskumar Sivagurunathan has gone so far as to promise traditional Danish fluffy cho-colate buns for everybody at CBS, if the voting percentage to the Board of Directors gets beyond 50 percent.

1

By Bjørn HyldkrogIllustration: Rie Neuchs

e l e c t o r a l b r i b e r y

Read more in CBSummary page 18

cbs observer november 2009

Documents