chance for - socialministerietsocialministeriet.dk/media/15627/chance-for-balance-et... · 2016. 7....
TRANSCRIPT
– et fælles ansvar HO
VE
DR
AP
PO
RT
FR
A F
AM
ILIE
- O
G A
RB
EJ
DS
LIV
SK
OM
MIS
SIO
NE
N
chance for
Familie- og Arbejdslivskommissionen
Linda NielsenFormand, dr. jur., professor i familieret ved Københavns Universitet
Esma BirdiIntegrationskonsulent, tolk og foredragsholder
Agi CsonkaPh.d., direktør for Danmarks Evalueringsinstitut
Margrethe Brun HansenBørnepsykolog, foredragsholder og forfatter
Kristine Stricker HestbechPræst, debattør og foredragsholder
Per Kongshøj MadsenProfessor, centerleder for Center for
Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet
Bo NetterstrømDr. med., overlæge og stressforsker på Arbejdsmedicinsk
Klinik, Hillerød Sygehus
Mai Heide OttosenPh.d., seniorforsker på Socialforskningsinstituttet
Lisbeth PedersenPh.d., afdelingschef på Socialforskningsinstituttet
Peder J. PedersenProfessor i velfærdsforskning, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Niels Westergård-NielsenProfessor i økonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet
og centerleder på Center for Corporate Performance
Sekretariatet
Thomas Krogh, sekretariatschef
Zira Søby Bang, fuldmægtig
Finn Janning, fuldmægtig
Tine Pind Jørum, fuldmægtig
Kirstine Zinck Pedersen, fuldmægtig
Klaus Pedersen, fuldmægtig
Lærke Marie Højlund Frøslev, praktikant og studentermedhjælper
Maria Skovbjerg Henriksen, praktikant
Nadja Lysen, studentermedhjælper
Familie- og Arbejdslivskommissionen, Stormgade 2-6, 1470 København K., www.familieogarbejdsliv.dk
Chance for balance – et fælles ansvarHovedrapport fra Familie- og Arbejdslivskommissionen
Maj 2007
Chance for balance – et fælles ansvarHovedrapport fra Familie- og Arbejdslivskommissionen
Maj 2007
Oplag: 2000
Design: DESIGNGRAFIK
Illustrationer: Nana Paludan Keiding
Tryk: Schultz Grafisk
ISBN 978-87-918-5810-9
Chance for balance – et fælles ansvar 3
Indholdsfortegnelse
Indledning og sammenfatning: Chance for balance – et fælles ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
0.1 Visioner og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Balance i børnehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Familievenlige arbejdspladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Frihed til familielivet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Fleksibel service. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Balance hele livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
0.2 Rammerne for kommissionens arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Arbejdsudbud, økonomi og interessenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Kapitel 1: Er der problemer med balancen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
1.1 Intet endeligt facit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Et plus-ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Individuelle valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Det, der ikke kan måles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
1.2 De, der arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Et problem for 900.000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Stress og andre konsekvenser af ubalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
1.3 Ubalancens tre kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Det er samfundets skyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Det er arbejdets skyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Det er din egen skyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Kapitel 2: Balanceproblemer for hvem? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
2.1 Fokus på børnefamilier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Børnefamilier har flest balanceproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Forskel på mor og far . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
De enlige forsørgere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Børn i Danmark har det godt, men . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
2.2 De pressede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Samlet arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Grænseløst arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Manglende fleksibilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Det, der presser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
2.3 Behov for ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
. .
4 Chance for balance – et fælles ansvar
Kapitel 3: Balance i børnehøjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
3.1 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
3.2 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Anbefaling 1: Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe deres barn på barnets
første sygedag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Anbefaling 2: Arbejdsmarkedets parter opfordres til at aftale frihed med løn i flere dage i
forbindelse med børns sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Anbefaling 3: Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe
syge børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Anbefaling 4: Daginstitutionernes pædagogiske personale bør have mest mulig tid til at
opfylde børnenes behov for omsorg og stimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Anbefaling 5: Sygdom i dagtilbud bør forebygges . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Anbefaling 6: Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer,
vuggestuer, børnehaver og skoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Anbefaling 7: Forældre til børn under 14 år bør have en lovfæstet ret til at holde mindst
to ugers ferie med deres børn hvert år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Kapitel 4: Familievenlige arbejdspladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
4.1 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
4.2 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Anbefaling 8: Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledelsens kompetence til at håndtere
balancen mellem familie- og arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Anbefaling 9: Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig fleksibilitet i arbejdets
organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Anbefaling 10: Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den enkelte at håndtere
fleksibiliteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Anbefaling 11: Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og bakke op om medarbejdernes
balance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Anbefaling 12: Tillidsrepræsentanternes arbejde med balance bør styrkes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Anbefaling 13: Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør gøres til en obligatorisk del af
den lovpligtige indsats for et bedre arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Anbefaling 14: Der bør indstiftes en balancepris, som sætter fokus på balancen mellem familie-
og arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Kapitel 5: Frihed til familielivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
5.1 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
5.2 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Anbefaling 15: Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig,
på det tidspunkt de ønsker sig dem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Anbefaling 16: Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med
børn under 14 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Anbefaling 17: Der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere . . . . . . . . . . . . . 74
Anbefaling 18: Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagere kan tage fri
med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Anbefaling 19: Reservebedsteforældreordningen bør videreføres og udvikles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Anbefaling 20: Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov. . . . . . . . . . . . . 78
Anbefaling 21: Der bør udvikles en barselsudligningsordning for selvstændige
erhvervsdrivende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Anbefaling 22: Der bør udvikles en informationsportal om familie- og arbejdslivsbalancen. . . . . . . 80
Kapitel 6: Fleksibel service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
6.1 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
6.2 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Anbefaling 23: Lukkedage på almindelige hverdage bør afskaffes i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Anbefaling 24: Kommunerne bør etablere tilbud om behandling af og rådgivning om stress samt
rådgivning om balanceproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Anbefaling 25: Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider . . . . 84
Anbefaling 26: Kommunerne bør i videst muligt omfang tage hensyn til søskendes muligheder for
at gå i samme institution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Anbefaling 27: Der bør være mere fleksible åbningstider i offentlige og private servicetilbud . . . . . 87
Anbefaling 28: Balancen mellem familie- og arbejdslivet bør tilgodeses i udviklingen af den
trafikale infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Kapitel 7: Balance hele livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
7.1 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
7.2 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Anbefaling 29: Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder i livet, så man kan holde
fri i andre (flekskonto) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Anbefaling 30: Medarbejdere bør have gode muligheder for at spare tid op på arbejdspladsen
(tidsopsparingsmodeller) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Anbefaling 31: Der bør skabes bedre betingelser for at skifte mellem fuldtids- og
deltidsbeskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Chance for balance – et fælles ansvar 5
Kapitel 8: Familieliv og arbejdsliv i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
8.1 Kampen om hjerterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
8.2 Det grænseløse arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
8.3 Det fleksible samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
8.4 Den grænseløse familie? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
8.5 En holdningsændring på vej? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Hvad mener befolkningen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Bilag: Om Familie- og Arbejdslivskommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
a. Kommissorium for Familie- og Arbejdslivskommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
b. Familie- og Arbejdslivskommissionens medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
c. Familie- og Arbejdslivskommissionens møder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
d. Organisationer, der har deltaget i kommissionens arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
e. Medarbejdere i Familie- og Arbejdslivskommissionens sekretariat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
f. Øvrige bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Chance for balance – et fælles ansvarSelvom de fleste danskere er tilfredse med deres
balance mellem familielivet og arbejdslivet, så er
der fortsat mange mennesker, for hvem det er
en udfordring at få hverdagen til at hænge sam-
men. Således svarer tre ud af ti erhvervs-
aktive danskere, at de ofte eller jævnligt
oplever balanceproblemer. Det svarer til,
at op mod 900.000 erhvervsaktive danskere
har problemer med at finde en god balance
mellem familie- og arbejdslivet. Det er for
mange.
Og det er vel at mærke balanceproblemer, der
har konsekvenser for danskernes stressniveau,
helbred og velbefindende. Der er således sam-
menhæng mellem balanceproblemer på den ene
side og omfanget af stress og sygefravær på den
anden side. De, der oplever balanceproblemer,
har knap syv gange så stor sandsynlighed som
andre for også at føle sig stressede.
Selvom det i sidste instans er den enkelte, som
har ansvaret for at skabe balance mellem familie-
og arbejdslivet, så er kvaliteten af de ydre ram-
mer i høj grad medvirkende til at skabe ubalance.
Det er på den baggrund, at regeringen har bedt
Familie- og Arbejdslivskommissionen om at se på
de rammer, som har betydning for den enkeltes
balance mellem familie- og arbejdslivet. Opgaven
har været at kortlægge og analysere balancepro-
blemerne og herudfra komme med anbefalinger,
der kan bidrage til at gøre samfundets rammer
mere fleksible.
Kommissionens analyse af danskernes balance
mellem familie- og arbejdslivet viser, at det først
og fremmest er børnefamilierne, som har proble-
mer. Blandt børnefamilierne er det ikke mindst
Indledning og sammenfatning
IN
DL
ED
NI
NG
Chance for balance – et fælles ansvar 7
8 Chance for balance – et fælles ansvar
par med børn under syv år samt de enlige forsør-
gere, som kan have svært ved at få enderne til at
nå sammen.
Hvis børnefamilierne skal have bedre muligheder
for at skabe balance mellem deres familie- og
arbejdsliv, er det nødvendigt med en aktiv indsats
fra en række forskellige aktører. For det første må
familierne selv sætte fokus på problemet.
For det andet må arbejdspladserne – det vil sige
ledelse og medarbejdere – i højere grad tage et
medansvar. Undersøgelser viser, at arbejdsplads-
ens ledelse, kultur og arbejdets organisering har
stor betydning for balanceproblemerne. Der er
ingen tvivl om, at det, at kunne tilbyde en mulig-
hed for et balanceret familie- og arbejdsliv, bliver
et væsentligt konkurrenceparameter for arbejds-
pladserne i fremtiden.
For det tredje har arbejdsmarkedets parter et
ansvar for i højere grad at sætte udfordringen
på dagsordenen. Det er arbejdsmarkedets parter,
der forhandler mange af de overenskomster,
som har betydning for den enkeltes balance.
Og selvom der de senere år er sket en decen-
tralisering af forhandlingsretten, så har hoved-
organisationernes rammeaftaler fortsat stor
afsmittende effekt på den enkeltes hverdag og
balance, eksempelvis i forhold til børns sygdom
og arbejdstid.
For det fjerde må man fra samfundets side
udforme rammerne på en måde, så de bedst
muligt understøtter balancen mellem familie- og
arbejdslivet. Kvaliteten af rammerne må være i
orden, så den enkelte og dennes familie får bedre
mulighed for at finde en god balance.
Derfor opfordrer kommissionen arbejdsplad-
serne, arbejdsmarkedets parter og politikerne til
at føre de anbefalinger ud i livet, som kommissio-
nen her lægger frem. Det vil give den enkelte mu-
lighed for at få en chance for balance, og det vil
ikke mindst være med til at fremtidssikre balan-
cen mellem familie- og arbejdslivet, så færre i
fremtiden vil opleve, at de ikke kan få familie- og
arbejdslivet til at hænge sammen.
Visioner og anbefalingerHvad er en god balance mellem familie- og
arbejdslivet? Det findes der ikke noget entydigt
svar på. Det, som er god balance for én familie,
vil virke stressende for en anden familie. Hvad
der på én arbejdsplads kan være med til at skabe
bedre balance, virker ikke nødvendigvis på en
anden arbejdsplads. Og tiltag, som i ét land har
skabt bedre balance, behøver ikke nødvendigvis
at gøre det i Danmark, hvor kulturen måske er
anderledes.
IN
DL
ED
NI
NG
Chance for balance – et fælles ansvar 9
Familie- og Arbejdslivskommissionen har derfor
ikke ønsket entydigt at definere, hvad ”den gode
balance” er. Det skal den enkelte og dennes fami-
lie selv afgøre.
Kommissionen har i stedet arbejdet ud fra en
bred definition af balance: God balance mellem
familie- og arbejdsliv vil sige, at den enkelte
føler, at der er et fornuftigt forhold mellem, hvor
meget tid og engagement man lægger i arbejdet
og i familielivet.
For at give flere danskere bedre muligheder for at
skabe en god balance mellem familie- og arbejds-
livet opfordrer kommissionen til at sætte fokus
på fem hovedområder:
Balance i børnehøjde Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision
om et fremtidigt Danmark, hvor arbejdsliv, familieliv
og samfund skaber rum for, at børn får den opmærk-
somhed, nærhed og stimulering, som de har brug
for.
Langt de fleste børn i Danmark trives og har det
godt. Men nogle gange kommer de i klemme, når
opgaverne på jobbet trækker i os. Det kan knibe
med at være der for barnet, når det har særligt
brug for omsorg, for eksempel ved sygdom. Vi
skal indrette rammerne for vores familie- og
arbejdsliv på en måde, så der tages særlige hen-
syn til børnene.
Forældrene har det primære ansvar for børnene,
men vi lever i et samfund, hvor mange af bør-
nenes behov i stort omfang opfyldes i dagsin-
stitutioner og skoler. Af samme grund skal de
også være et udbygget velfærdssamfund værdigt.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen:
1. Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at
passe deres barn på barnets første sygedag.
2. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at
aftale frihed med løn i flere dage i forbindelse
med børns sygdom.
3. Der bør skabes bedre mulighed for, at andre
end barnets forældre kan passe syge børn.
4. Daginstitutionernes pædagogiske personale
bør have mest mulig tid til at opfylde børne-
nes behov for omsorg og stimulering.
5. Sygdom i dagtilbud bør forebygges.
6. Der bør indføres sunde, forældrebetalte mad-
ordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børne-
haver og skoler.
7. Forældre til børn under 14 år bør have en
lovfæstet ret til at holde mindst to ugers ferie
med deres børn hvert år.
Familievenlige arbejdspladser Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision
om, at fremtidens arbejdspladser tilbyder arbejds-
vilkår, der gør det muligt for alle medarbejdere at få en
god balance mellem familielivet og arbejdslivet.
Alle har en interesse i, at arbejdspladsen – både
ledelse og medarbejdere – anstrenger sig for at
skabe den bedst mulige balance mellem familie-
og arbejdsliv.
IN
DL
ED
NI
NG
10 Chance for balance – et fælles ansvar
At det forholder sig sådan, har mange arbejds-
pladser indset for længst. Og de har handlet efter
det i mange år. Men der er stadig rum for forbed-
ringer. Der er behov for at sætte større fokus på, at
arbejdslivet skal hænge sammen med familielivet.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen:
8. Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledel-
sens kompetence til at håndtere balancen
mellem familie- og arbejdslivet.
9. Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig
fleksibilitet i arbejdets organisering.
10. Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den
enkelte at håndtere fleksibiliteten.
11. Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og
bakke op om medarbejdernes balance.
12. Tillidsrepræsentanternes arbejde med ba-
lance bør styrkes.
13. Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør
gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige
indsats for et bedre arbejdsmiljø.
14. Der bør indstiftes en balancepris, som sætter
fokus på balancen mellem familie- og ar-
bejdslivet.
Frihed til familielivetFamilie- og Arbejdslivskommissionen har en vision
om et samfund, hvor der er tid og plads til at få det
familieliv, man ønsker sig.
Samfundet skal som hovedregel ikke blande sig
i familiens interne forhold. Men samfundet skal
skabe rammerne for, at familien ikke reduceres
til at være det, der er tilbage, når alt andet er
gjort.
Rammerne skal sikre vilkår, så flest muligt får tid
og plads til at få det familieliv, de ønsker sig.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen:
15. Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan
få det antal børn, de ønsker sig, på det tids-
punkt de ønsker sig dem.
16. Hjemmeserviceordningen bør udvides og
gøres tilgængelig for familier med børn under
14 år.
17. Der bør indføres et større beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere.
18. Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale
om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i
forbindelse med alvorlig sygdom hos deres
forældre.
19. Reservebedsteforældreordningen bør videre-
føres og udvikles.
20. Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd
kan tage barselsorlov.
IN
DL
ED
NI
NG
Chance for balance – et fælles ansvar 11
21. Der bør udvikles en barselsudligningsordning
for selvstændige erhvervsdrivende.
22. Der bør udvikles en informationsportal om
familie- og arbejdslivsbalancen.
Fleksibel service Familie- og Arbejdslivskommissionens vision er, at
familier skal have bedre og mere fleksible serviceydel-
ser, der støtter op om det 21. århundredes arbejdsliv
og frigør tid og energi til familien.
Det kan være lidt af en udfordring for den mo-
derne familie at få hverdagen til at gå op, når
arbejdet skal passes, børnene hentes og bringes,
og maden laves. Tiden er knap, og arbejdstider og
åbningstider sætter snævre grænser for familiens
mulighed for at indrette sin hverdag.
Den offentlige service bør udvikles til i højere
grad at aflaste og støtte op om danskernes fami-
lie- og arbejdsliv. Og den skal tilpasses familier-
nes praktiske behov. Derfor anbefaler Familie- og
Arbejdslivskommissionen:
23. Lukkedage på almindelige hverdage bør af-
skaffes i dagtilbud.
24. Kommunerne bør etablere tilbud om behand-
ling af og rådgivning om stress samt rådgiv-
ning om balanceproblemer.
25. Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til
forældre med skæve arbejdstider.
26. Kommunerne bør i videst muligt omfang tage
hensyn til søskendes muligheder for at gå i
samme institution.
27. Der bør være mere fleksible åbningstider i of-
fentlige og private servicetilbud.
28. Balancen mellem familie- og arbejdslivet bør
tilgodeses i udviklingen af den trafikale infra-
struktur.
Balance hele livet Det er Familie- og Arbejdslivskommissionens vision at
give den enkelte bedre mulighed for over livsforløbet
at planlægge og prioritere mellem familie- og arbejds-
livet.
Menneskers behov skifter henover livet. I nogle
perioder har vi behov for at skrue ned for ar-
bejdstiden, mens vi i andre perioder kan skrue
op. Som nyuddannet og barnløs har man det må-
ske fint med, at arbejdet fylder en stor del af livet.
For børnefamilier kan situationen være en
anden.
Menneskers forskellige behov betyder, at det ikke
er hensigtsmæssigt, at vi alle i hele vores arbejds-
liv arbejder 37-40 timer om ugen 46 uger om året.
Vi må indrette os på en måde, så den enkelte kan
veksle mellem lange og korte arbejdsdage over
livet og i perioder kan holde fri mod til gengæld
at arbejde mere på andre tidspunkter. Derfor an-
befaler Familie- og Arbejdslivskommissionen:
29. Det bør gøres nemmere at spare op i nogle
perioder i livet, så man kan holde fri i andre
(flekskonto).
30. Medarbejdere bør have gode muligheder for
at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopspa-
ringsmodeller).
31. Der bør skabes bedre betingelser for skifte
mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse.
Rammerne for kommissionens arbejdeFamilie- og Arbejdslivskommissionens arbejde
har haft tre hovedformål. For det første at identi-
ficere og analysere de væsentligste barrierer for,
at danskerne får mulighed for at skabe en god
balance mellem familie- og arbejdslivet. For det
andet at komme med anbefalinger, der kan skabe
bedre balance. For det tredje at skabe debat i den
danske befolkning med henblik på at få flere
danskere til at tage stilling til den balance, de
ønsker sig.
Som en styrende ramme for disse tre hovedop-
gaver har kommissoriet opstillet nogle retnings-
linjer, som har været ledende for kommissionens
arbejde (jvf. bilaget om kommissionen).
Analyse Det fremgår af kommissoriet, at Familie- og Ar-
bejdslivskommissionen skal tage udgangspunkt
IN
DL
ED
NI
NG
12 Chance for balance – et fælles ansvar
i allerede eksisterende forskning og ikke bedrive
ny forskning.
Kommissionen har dog haft mulighed for at
få foretaget to undersøgelser hos Socialforsk-
ningsinstituttet. Det drejer sig om: ”Børnefamili-
ernes balance mellem arbejdsliv og familieliv”
og ”Indvandreres arbejdsliv og familieliv” (Deding
et al. 2006a; Deding & Jacobsen, 2006b). Derud-
over har kommissionen stillet spørgsmål til 1100
børn i 5. klasse via Børne rådets nye børnepanel
(Børnerådet, 2007). Resultaterne af undersøgel-
serne er indarbejdet i rapporten og inddraget i
udviklingen af anbefalingerne.
Derudover har kommissionen sam arbejdet med
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
samt Statens Institut for Folkesundhed, der begge
har bidraget med en række særkørsler i forhold
til at frembringe ny viden om danskernes balance
mellem familie- og arbejdslivet.
Kommissionen har også besøgt en række danske
arbejdspladser og har været i tæt dialog med
Dansk Industri, CO-industri, Personalestyrelsen
samt Kommunernes Landsforening for at finde
frem til gode eksempler på arbejdspladser, som
har gjort noget for medarbejdernes balance mel-
lem familie- og arbejdslivet.
Arbejdsudbud, økonomi og interessenterDet har været vigtigt for Familie- og Arbejds-
livskommissionen, at dens arbejde respekterer
behovet for at sikre et tilstrækkeligt stort arbejds-
udbud. Som påpeget af både Globaliseringsrådet,
Velfærdskommissionen og Tænketanken for
Fremtidens Vækst står vi over for nogle store
samfundsmæssige udfordringer i forhold til at
sikre et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud.
Kommissionen har ladet Centre for Economics
and Business Research (CEBR) under Copenhagen
IN
DL
ED
NI
NG
Chance for balance – et fælles ansvar 13
Business School foretage en række uafhængige
økonomiske beregninger af de væsentligste af
kommissionens anbefalinger, herunder af ar-
bejdsudbudseffekten. CEBR skønner, at nogle af
anbefalingerne kan forventes at øge arbejdsud-
buddet og beskæftigelsen, for eksempel forslaget
om at afskaffe lukkedage. Andre anbefalinger kan
evt. medføre et reduceret arbejdsudbud. Det gæl-
der for eksempel anbefalingen om at indføre en
flekskonto. Samlet set er det CEBR’s vurdering, at
kommissionens væsentligste anbefalinger på sigt
vil medføre, at arbejdsudbuddet holdes nogen-
lunde neutralt.
Ser man på de direkte og indirekte økonomiske
konsekvenser af kommissionens væsentligste
anbefalinger, viser CEBR’s beregninger og skøn
over udgifterne, at de kan medføre direkte offent-
lige merudgifter i størrelsesordenen ca. 0,9 mia.
kroner.
Hvis de forventede gunstige effekter af anbefalin-
gerne viser sig, skønner CEBR, at omkostningerne
reduceres til 0,5 mia. kroner. Det er imidlertid
kommissionens vurdering, at disse udgifter vil
være en samfundsøkonomisk investering, som
vil tjene sig ind igen, såfremt at man tager højde
for de gunstige effekter, som det er svært at sætte
kroner og øre på.
Kommissionen har i sit arbejde inddraget en
række forskellige interessenter for at høre om
deres syn på familie- og arbejdslivsbalancen. Det
gælder både arbejdsmarkedets parter samt en
række andre interesseorganisationer. Mange af
disse dialogpartnere har sendt skriftligt materiale
ind til kommissionen, og kommissionen har i
hele forløbet været i dialog med både parter og
interesseorganisationer (Se bilaget om kommis-
sionen for en liste over de aktører, som kommis-
sionen har været i kontakt med).
DebatFamilie- og Arbejdslivskommissionen har hen
over året taget en række initiativer til at skabe
debat i den danske befolkning om balancen mel-
lem familie- og arbejdslivet. Formålet har været
at få flere til at reflektere over deres egen balance
og handle herudfra.
Debatten er bl.a. blevet sat i gang med følgende
aktiviteter:
• Dialogcafé i marts 2006 i en børnehave, hvor
deltagerne fra forskellige livsfaser debatterede
forskellige balanceudfordringer.
• Idékonkurrence i juni 2006, hvor danskerne
blev opfordret til at komme med deres bud på,
hvad der skaber en god balance.
• Tillæg til Morgenavisen Jyllands-Posten i
september 2006, der satte fokus på forskellige
perspektiver på balancen.
• Konference i september 2006 om arbejdsplad-
sens betydning for balancen.
• Foredrag i løbet af hele året med kommissions-
medlemmerne i en række forskellige organisa-
tioner.
• Elektronisk nyhedsbrev.
• Kronikker og debatindlæg i dagblade og tids-
skrifter af kommissionensmedlemmerne.
Men debatten bør ikke stoppe her. Kommis-
sionens formelle afslutning skal samtidig være
startskuddet til en forstærket debat om dan-
skernes balance. Kommissionen tager selv første
skridt ved at arrangere en række temamøder i
maj måned, hvor kommissionsmedlemmerne vil
drage rundt i hele landet og diskutere anbefalin-
gerne.
Derudover er det kommissionens ønske, at fami-
lie- og forbrugerministeren hvert år skal uddele
en balancepris til den arbejdsplads, der har været
bedst til at skabe balance mellem medarbejder-
nes familie- og arbejdsliv. På den måde vil emnet
komme i fokus på landets arbejdspladser.
IN
DL
ED
NI
NG
Er der problemer med balancen?
Det handler om balance. Om balance i livet. Om
dagligt at have lyst til – aktivt og konstruktivt – at
gå i kast med arbejdet. Om at have roen, energien
og engagementet til at bidrage, når man møder
på arbejde og hilser på kollegerne. Man yder, fordi
man som menneske har overskud til det.
Arbejdet er den ene side af balancespørgsmålet.
På den anden side står familien og fritiden. Det
drejer sig om, hvordan det går, når man efter
endt arbejdsdag vender sit blik mod noget andet.
Er man til stede, når man træder ind over dørtær-
skelen? Kommer man familien eller vennerne i
møde med overskud og plads til glæde og fælles-
skab? Eller er ressourcerne allerede opbrugt?
KA
PI
TE
L
Chance for balance – et fælles ansvar 15
Familie- og Arbejdslivskommissionen skal give sit
bud på, om der er den rette balance mellem fa-
milieliv og arbejdsliv i Danmark. Kommissionen
skal altså komme med en bedømmelse af, om
den danske dagligdag er præget af balance, eller
om der tværtimod er udprægede ubalancer.
Spørgsmålene er flere: Balance eller ubalance er et
af dem. Et andet er, om bestemte grupper i højere
grad end andre har problemer med at få enderne til
at nå sammen? Hvis ja – kan man så pege på, hvor
man med fordel kunne ændre rammerne? Og kan
man gøre noget for, at mennesker og familier bliver
bedre rustet til at skabe balance mellem arbejds- og
familieliv?
16 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
1.1 Intet endeligt facitHelt grundlæggende er det opgaven at undersøge,
om der er problemer med balancen i Danmark
i dag. Det er – i sagens natur – svært at komme
med forslag til forbedringer, hvis ikke man ved,
hvordan situationen er. Hvad er godt, hvad er
skidt, og mener befolkningen selv, at der er et
problem?
Men dette elementære spørgsmål – om der er
balance eller ej – er det særdeles vanskeligt at
komme med et klart svar på.
Der er tre årsager til, at der ikke kan gives noget
endeligt, entydigt svar på balancespørgsmålet.
Den første drejer sig om selve ordet balance. Den
anden er, at vi som mennesker træffer forskellige
valg og har forskellige muligheder herfor. Den
tredje handler om, at der er en relativt begrænset
mængde viden at læne sig op ad.
Et plus-ordMed hensyn til det første, ordet balance, så er der
tale om et plus-ord. Plus-ord – det være sig balan-
ce, miljø eller velfærd – har det til fælles, at man
ikke kan være imod. Det kan ikke lade sig gøre
at gå ind for ubalance, dårligere miljø og ringere
velfærd. Alle går ind for plus-ord, per definition.
Problemet er blot, at vi netop i forhold til plus-ord
forstår noget forskelligt. Uanset politisk obser-
vans vil stort set alle være enige i, at ”vi skal tage
hensyn til miljøet.” Men spørgsmålet er, hvad
man helt præcist mener med det? Når det kom-
mer til konkrete handlinger som at anlægge en
motorvej, placere et storcenter eller bygge i kyst-
nære områder, så viser det sig tit, at forskellige
mennesker lægger noget helt forskelligt i deres
hensyntagen til miljøet.
Hvad er god balance?For Familie- og Arbejdslivskommissionen vil god
balance mellem familie- og arbejdsliv sige, at
den enkelte føler, at der er et fornuftigt forhold
mellem hvor meget tid og engagement, man læg-
ger i arbejdet og i familielivet.
Balance mellem familie- og arbejdsliv bliver
traditionelt opfattet som forholdet mellem hvor
meget tid, man er på arbejde og hvor meget tid,
man er hjemme hos familien.
For mange mennesker er det fortid. Grænserne
er flyttet med hjemmearbejdspladser, mobiltele-
foner, e-mail og en helt anden type arbejde, hvor
man køber hinandens viden, kompetencer og
evne til at få gode ideer. Ringer chefen, kunden
eller kollegaen pludselig, mens man bygger tog-
bane med sønnen – så er fokus på arbejde igen.
Løbeturen eller brusebadet kan være perfekte
steder at få ideer til arbejdet.
Balance er derfor både et spørgsmål om, hvordan
man bruger sin tid og et spørgsmål om, hvor og
hvordan man lægger sit engagement. Udfor-
dringen for den enkelte er ikke alene at skabe
fornuftig balance mellem tiden på arbejdsplad-
sen og i hjemmet. Der skal også være en fornuf-
tig balance mellem engagementet i arbejdet og
engagementet i familielivet.
”Vi fordeler arbejdet hjemme
hos os. Min mor husker os på
at rydde op efter os, så hun kan
bruge tiden på at lege med os
i stedet”.
Line i ”Portræt af 5. klasse“, Børnerådet, 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 17
KA
PI
TE
L
Præcis på samme måde forholder det sig med
balance. Man kan ikke forvente, at alle kan blive
enige om, hvad der skal til for, at familielivet og
arbejdslivet er balanceret.
Familie- og Arbejdslivskommissionen har derfor
heller ikke ønsket entydigt at definere, hvad ”den
gode balance” er for det enkelte menneske. Det
skal den enkelte og dennes familie selv afgøre.
De forskellige opfattelser af, hvad god balance er,
skal respekteres.
Kommissionen har i stedet arbejdet ud fra en
bred definition af balance: God balance mellem
familie- og arbejdsliv vil sige, at den enkelte føler,
at der er et fornuftigt forhold mellem, hvor meget
tid og engagement man lægger i arbejdet og i
familielivet.
Individuelle valgDen anden forklaring på, at man ikke kan regne
sig frem til det endelige resultat på balance-
spørgsmålet er, at vi – hver især, som mennesker
– har helt forskellige mål med vores liv. Mål, som
andre kan tænke ”godt det ikke er mig” om, men
som man ikke kan sætte sig til dommer over. Den
enes forestilling om det gode liv kan være den
andens skrækvision – og omvendt.
Et eksempel: Der er parret, som bevidst har
skruet udgifterne ned på et minimum. De arbej-
der begge ude – kvinden på halv tid. Overarbejde
accepterer de, men de søger det ikke. Og de
foretrækker til enhver tid afspadsering frem for
ekstra løn. De nyder begge hjemmelivet. Fritids-
interesserne fylder – de fisker, er med i sports-
foreninger, spiller musik, istandsætter, går op i
haven. Spørgsmålet er: Har de balance mellem
familie- og arbejdsliv? ”Helt klart,” vil de begge
sige, ”vi har skabt et liv, hvor vi har tid til alt det,
der er vigtigt for os.”
Så er der et andet par, for hvem det ser helt
anderledes ud. De arbejder meget. De har skruet
helt ned for alt, der ikke har noget med familie
eller arbejde at gøre. Når deres to børn er i skole,
er de på arbejde. De sørger for, at den ene er
relativt tidligt hjemme hver dag, mens den anden
arbejder videre. Når børnene sover, kommer
arbejdet frem igen. De ser næsten aldrig fjernsyn
og betaler sig fra de fleste praktiske gøremål – tøj-
vask, rengøring, vinduespudsning, malerarbejde
og så videre. Om der er balance: ”Ja, fin balance,”
vil de svare – de elsker deres liv, deres børn og
deres arbejde. I perioder stressende, ja, men det
er en uundgåelig del af et aktivt liv, mener de.
Forskellen på de to par er ret let at få øje på. Fa-
milier fungerer forskelligt. Arbejde fylder mindre
og fritid mere hos det ene par end hos det andet.
Men man kan ikke sige, at den ene familie er i
18 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
bedre balance end den anden. Hvad der skaber
balance i en familie, ville måske få andre til at
bryde sammen.
Denne forskel på mennesker er den anden grund
til, at der ikke gives noget endeligt facit på, om
der i Danmark er balance mellem familie- og
arbejdsliv.
Men at mennesker lever forskellige liv og har
forskellige præferencer, betyder ikke, at man står
tilbage uden mulighed for at vurdere, om sam-
fundet giver mulighed for, at man kan skabe sig
et balanceret familie- og arbejdsliv. Individuelle
forskelle til trods, så lever alle inden for samme
fælles ramme, og den er: Danmark år 2007.
Der er ikke frit valg på alle hylder med hensyn til
levemåder. Vi lever i netop Danmark, i en bestemt
tid, med en bærende kultur, bærende normer,
med et vist skatteniveau, et niveau for offentlig
service og med overenskomster og love, der regu-
lerer, hvad man kan og ikke kan.
Spørgsmålet om balance er naturligvis stærkt af-
hængigt af, at vi lever i den tid, vi gør. Det kræver
blot et tankeeksperiment at forestille sig, at de
fælles rammer kunne give anledning til helt an-
dre balanceproblemer. Hvis årstallet for eksempel
var 1907, ville balancespørgsmålet unægtelig
have taget sig ganske anderledes ud: Dengang var
fattigdommen betydelig, boligforholdene var for
mange elendige, og børnedødeligheden var høj.
De mange tilbud, som velfærdssamfundet stiller
til rådighed i dag, var allerhøjest til stede som
utopiske ideer i nogle få menneskers hoveder.
Hovedproblemerne var for mange mad på bordet,
varme i stuerne og sundhed for familien.
Men sådan er situationen ikke i dag. Den store
børnedødelighed, sulten, fattigdommen og de
usle boligforhold er noget, man i Danmark har
lagt bag sig. Landet og befolkningen er et andet
sted. Det er helt naturligt, at både kvinder og
mænd har et arbejdsliv, og for langt de fleste er
det i øvrigt også nødvendigt for at have råd til at
føre et helt almindeligt, moderne liv med bolig,
bil, ferier etc. Vi lever i et samfund med en kultur,
et velstandsniveau, servicetilbud, regler og over-
enskomster, som skaber rammerne for det liv, vi
lever.
Det er netop disse rammer, Familie- og Arbejds-
livskommissionen vil vurdere.
Det, der ikke kan målesDet tredje og sidste problem i forhold til at
finde et egentligt facit på balancespørgsmålet
er ganske enkelt, at det er meget svært at måle
balancen mellem familie- og arbejdslivet – også
selvom man kunne finde en entydig definition på
balance og en standard for, hvordan liv skal leves.
Man kan sætte - og det bliver gjort hele tiden – tal
på skatteprocenten, uligheden, statsgælden, pen-
sionsindbetalingerne, tilbagetrækningsalderen,
udbuddet af arbejdskraft, kompensationsgraden
Chance for balance – et fælles ansvar 19
KA
PI
TE
L
ved ledighed og så videre. Det kan give anledning
til diskussion, hvordan tallene skal tolkes. Men
man kan måle størrelsen – i procent, kvotienter,
milliarder, kroner, antal personer etc., og man
kan også skabe rimeligt entydige bud på, hvad
man skal foretage sig, hvis man ønsker, at det
ene tal skal stige eller det andet falde.
Men hvad med glæden? Er den vokset fra syv til
otte en halv? Hvad med den generelle tilfredshed
med hverdagen? Hvad med evnen til, som borger
i det danske samfund, at få livet til at hænge godt
sammen, her og nu – og år for år, på tværs af fa-
ser i livet? Steg den en halv sidste år – eller faldt
den halvanden?
Hvad med følelser af utilpashed, daglig stress og
oplevelser af manglende sammenhæng i daglig-
dagen? Hvordan skal man egentligt måle det? Er
gennemsnitsborgeren i Danmark for eksempel
fire eller seks en halv tilfreds med sin daglig-
dag? Og hvis han eller hun er utilfreds, stresset,
nedtrykt eller måske endda ulykkelig for tiden,
skyldes det så balancen mellem familie- og ar-
bejdslivet? Er grunden i virkeligheden, at han/
hun lever sammen med den forkerte (eller måske
bare endnu ikke har fundet den rigtige), at der er
alvorlig sygdom i familien, at han/hun aldrig fik
valgt det rigtige spor i livet eller noget helt sjette?
Hvis utilfredsheden skyldes helt private forhold,
så er det – hvor alvorlige problemerne end er
– ikke en sag for Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen. Hvis utilfredsheden derimod bunder i en
ubalance mellem familie- og arbejdslivet, så bør
det indgå i kommissionens vurdering.
Familie- og Arbejdslivskommissionens emne
falder inden for et område, som kun meget van-
skeligt lader sig måle. Og dertil kommer, at der
i Danmark faktisk er tale om, at disse emner er
relativt uopdyrkede.
Dette er den tredje grund til, at vi ikke kan nå
noget endeligt facit på balancespørgsmålet: Der
er huller i den eksisterende viden.
Men at et egentligt facit er uden for rækkevidde,
betyder ikke, at man er afskåret fra at måle på
problemet. Man kan spørge folk, om de synes, at
arbejde og familie hver især fylder det, de skal.
Og man kan inddrage en række andre mål, som
– hver for sig og sammen – tegner et billede af,
om vi har et problem med balancen i Danmark.
Man kan se på, hvor meget de danske familier ar-
bejder i dag og sammenligne med tidligere. Man
kan måle stress, og man kan vurdere, hvordan
det går med fleksibiliteten på arbejdspladserne
– og med evnen til at håndtere fleksibiliteten.
1.2 De, der arbejderFor en betydelig del af den danske befolkning kan
der ikke være problemer med balancen mellem
familie- og arbejdsliv. I hvert fald ikke i den for-
stand, at arbejdet giver problemer i familielivet.
Forklaringen er naturligvis, at mange mennesker
ikke har et egentligt arbejdsliv. Alderspensioni-
ster, efterlønsmodtagere og førtidspensionister
20 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
lever af indkomstoverførsler som erstatning for
mangel på arbejdsindkomst.
For de mennesker, der permanent har trukket
sig tilbage fra arbejdslivet, kan der i sagens natur
ikke være balanceproblemer af denne type, som
er emnet for Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen. Derimod kan de selvfølgelig godt være
berørt af de problemer, som findes for den ar-
bejdende del af befolkningen, hvor for eksempel
voksne har svært ved at få tid og overskud til at
drage omsorg for deres syge forældre.
Blandt de voksne findes der også store grupper,
som ikke varigt har forladt arbejdsmarkedet, men
som alligevel har en løsere tilknytning hertil.
Det gælder personer på sygedagpenge, kontant-
hjælpsmodtagere og andre, som for en længere
periode er uden fast beskæftigelse. En sådan
usikker placering på kanten af arbejdsmarkedet
er med til at skabe stress og balanceproblemer.
Det samme gør sig gældende for børnene i disse
familier. Der kan være betydelige problemer for-
bundet med at vokse op i et miljø, hvor manglen
på et arbejdsliv er reglen og ikke undtagelsen.
Hvor alvorlige disse problemer end kan forekom-
me, er de ikke i fokus for Familie- og Arbejdslivs-
kommissionen.
Kommissionen har i sit arbejde fokuseret på
balanceproblemerne for den del af befolkningen,
som har en tæt og stabil tilknytning til arbejds-
markedet. Men fordi nogle balanceproblemer i
sig selv kan føre til, at det bliver svært at opnå
eller fastholde et arbejde, vil en række af kom-
missionens forslag også have betydning for de
mennesker, der har en svagere tilknytning til
arbejdslivet. Det vil for eksempel gælde kommis-
sionens forslag om et øget beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere.
Figur 1.1 giver et øjebliksbillede af den danske
befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Af
de godt 5,4 mio. personer i Danmark arbejder
halvdelen – nemlig 2,7 mio. personer. Den anden
halvdel af befolkningen fordeler sig som flg.:
Knapt 150.000 er under uddannelse og på vej til
at få et arbejdsliv. Godt én million er børn, knapt
700.000 er alderspensionister. Endelig er over
800.000 ledige eller uden for arbejdsmarkedet på
efterløn, førtidspension m.v. For mange ledige er
placeringen uden for arbejdslivet af kortere varig-
hed, mens andre, som nævnt ovenfor, i længere
perioder befinder sig på kanten af arbejdsmarke-
det.
Som nævnt er kommissionens fokus på den
arbejdende halvdel af befolkningen, herunder
1.000.000
2.000.000
3.000.000
4.000.000
5.000.000
6.000.000
Alderspensionister
Børn
Uden for arbejdsmarkedet
Ledige
Studerende
Beskæftigede
Figur 1.1Halvdelen af befolkningen i Danmark arbejder.
Anm.: Gruppen ”Uden for arbejdsmarkedet” består af personer i den
erhvervsaktive alder. For alle persongrupper gælder, at tallene er
opgjort ultimo november 2004. RAS-statistikken anvender en relativt
bred beskæftigelsesdefi nition, så deltidsbeskæftigede tæller som
beskæftigede.
Kilde: http://www.statistikbanken.dk/RAS110 og Statistiske Efter-
retninger, Arbejdsmarkedet 2006:16.
Figur 1.1: Af de godt 5,4 mio. mennesker, der bor i Danmark, er ca. halvdelen i beskæftigelse. Resten er børn, studerende, alderspensionister, ledige eller uden for arbejdsmarkedet.
Chance for balance – et fælles ansvar 21
ikke mindst de grupper, som har særlige balan-
ceudfordringer, for eksempel enlige forsørgere
samt gruppen af børn. Børn er særlig vigtige,
for det er dem, der risikerer at blive klemt, hvis
forældrene har problemer med at få familie- og
arbejdslivet til at hænge sammen. Og børn har
ikke på samme måde som voksne mulighed for
at tale deres egen sag og gøre indsigelser. Det er
derfor kommissionens ønske at styrke børnenes
perspektiv i debatten.
Også studerende vil blive berørt. Ikke i forhold til
deres studier, men derimod som mennesker, der
står på grænsen til et langt arbejdsliv – og der-
med skal til at arbejde på at finde en god balance
mellem familie- og arbejdslivet.
Et problem for 900.000En ting er, hvor mange der arbejder, noget andet
er, hvordan de har det med det? Det spørgsmål
har Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-
miljø (NFA) afdækket via svar fra mere end 3.000
beskæftigede (NFA, 2004).
Konklusionen er ret klar. Spørgsmålet var, om de
har konflikter mellem deres familie- og arbejds-
liv, som giver respondenterne lyst til at være på
arbejde og hjemme samtidig. Til det svarede syv
ud af ti aldrig eller sjældent. Der blev også spurgt
til, om arbejdet tager så meget tid, at det går ud
over privatlivet – her svarede igen syv ud af ti kun
lidt eller slet ikke.
Med andre ord: Rigtig mange af dem, der arbej-
der, mener ifølge denne undersøgelse ikke, at der
er et stort problem. Billedet bekræftes af en euro-
pæisk undersøgelse, der viser, at Danmark er et
af de lande i EU, hvor flest mennesker er tilfredse
– over 80 pct. – med deres balance mellem fami-
lie- og arbejdslivet (European Foundation, 2007).
Men modsat er der også mange, der siger, at de
har problemer. Tre ud af ti beskæftigede oplever
ofte eller jævnligt konflikter mellem arbejdsliv
og privatliv – de ville gerne være to steder på
én gang. Stort set den samme andel mener til en
KA
PI
TE
L
vis grad eller helt sikkert, at arbejdet tager så
meget energi eller tid, at det går ud over privatli-
vet.
Omregnet til mennesker betyder det, at et sted
mellem 700.000 og 900.000 beskæftigede mener,
at de har et problem med balancen. Der er tale
om mennesker, der – ind imellem eller tit – op-
lever, at hverdagen er svær at få til at hænge
sammen. Om det er mange eller få er naturligvis
et temperamentspørgsmål. Familie- og Arbejds-
livskommissionen mener, at det er mange. Alt for
mange.
Stress og andre konsekvenser af ubalanceMange af de samme mennesker vil givet svare ja,
hvis de bliver spurgt, om de er stressede i hver-
22 Chance for balance – et fælles ansvar
dagen. Stress er en god indikator for, om man har
ondt i balancen i sit liv.
Tal fra NFA viser, at der er tæt sammenhæng mel-
lem følelsen af ubalance og stress. 53 pct. af de
700-900.000, der mener, at familie- og arbejdsliv
er i konflikt, føler sig også stressede – det vil sige
op mod 500.000 personer. Kigger man specifikt på
dem, der mener, at der kun er få konflikter mel-
lem familie- og arbejdslivet, så er det otte pct.,
der giver udtryk for, at de er stressede (NFA, 2006).
Stress er et stigende problem i Danmark. I den
seneste undersøgelse fra Statens Institut for
Folkesundhed – gennemført i 2005 – svarede ni
pct., at de ofte var stressede i deres dagligdag. Det
er en stigning i forhold til knap 20 år tidligere, i
1987, hvor seks pct. af de spurgte svarede bekræf-
tende på samme spørgsmål (Ekholm et al., 2006).
Der er også andre indikatorer, som tyder på, at
balanceproblemer kan have uheldige konsekven-
ser. Tal fra NFA peger bl.a. på, at der er en signifi-
kant sammenhæng mellem oplevelsen af konflikt
mellem familie- og arbejdslivet og sygefravær
(NFA, 2006).
Det er ganske vist vanskeligt at dokumentere,
på hvilken måde de forskellige områder påvirker
hinan den. Og det er lige så svært at dokumen-
tere, i hvilket omfang det gør sig gældende. Men at
ubalance har mange negative konsekvenser, er
der ingen tvivl om.
Tag for eksempel en børnefamilie, hvor begge
forældre arbejder. Rammes familien af sygdom,
kan der gå uger, hvor den ene eller den anden
skranter. Hvis man når op på tredje-fjerde-ugen,
hvor den ene eller den anden har været syg eller
passet syge børn, så er det svært at være fyldt
med overskud, overblik og overbærenhed. Fx når
man i fællesskab skal forholde sig til, hvem der
har flest feriedage tilbage, og hvem der bedst kan
undværes på sit arbejde. Livskvaliteten forringes
– og man føler sig utilstrækkelig både i forhold til
hjemmefronten og arbejdet.
KA
PI
TE
LK
A
StressNår der ikke er balance mellem de krav, der stil-
les og de ressourcer, vi har til at imødekomme
kravene, bliver vi stressede. Denne ubalance
medfører en anspændthed og som oftest også
en påvirkning af humøret. Kroppen reagerer ved
at mobilisere mere energi og forsøger at gøre os
kampklare til at honorere kravene, hvad enten
de er af fysisk eller psykisk art. Det betyder, at vi
kan være stressede i timer, eller måske i få dage,
uden at det får konsekvenser for vores funkti-
onsniveau eller helbred, når blot vi får tid til at
restituere os ind imellem – at få balancen tilbage.
Det afgørende er, hvor længe vi er stressede og i
hvor høj grad.
TravlhedNår ubalancen er kortvarig, bidrager den til, at
vi kan yde vores bedste. Vi kan føle, vi har travlt,
men så længe vi også har tid til at slappe af og
føler glæde ind imellem, er en travl hverdag ikke
stressende. Så har vi bare travlt.
PressetFår vi ikke tid til at ”komme os” i løbet af ugen el-
ler bliver de belastninger, vi møder, for store, kan
vi efterhånden føle os reelt stressede, ud over det
travle. Det går ud over nattesøvnen og påvirker
både vores humør og overskud til at klare det
uforudsete.
Fortsætter en sådan presset tilstand over læn-
gere tid, er der en risiko for, at den bevæger sig
over i en stresstilstand præget af nedsat funk-
tionsevne og sygdomssymptomer.
SYGELIG STRESSNår vi hertil, er vores evne til at præstere nedsat,
dagligdagen er præget af symptomer i forstærket
grad (som når vi er pressede). Hertil kommer
tiltagende træthed, irritabilitet, hukommelses-
besvær og andre symptomer, der efterhånden får
os til at blive sygemeldte og bringer os i kontakt
med behandlingssystemet.
Chance for balance – et fælles ansvar 23
KA
PI
TE
L
Eller tag den enlige mor, der er butiksansat, og
som må ty til allehånde pasningsløsninger i
weekenden – venner, naboen til højre og bedste-
moren. Hun føler, at hun har for meget at se til,
og at hun har alt for lidt tid til at gøre noget sam-
men med børnene, fordi hun arbejder, når de har
fri for skole.
1.3 Ubalancens tre kilderDer er typisk tre bud på, hvorfor der overhovedet
er problemer med balancen mellem familie- og
arbejdslivet: Det er samfundets skyld, det er ar-
bejdets skyld, eller det er vores egen skyld.
Familie- og Arbejdslivskommissionen er ikke i
stand til at identificere årsagen til ubalance. Det
kan man ikke. Forklaringen er, at der er tale om
særdeles komplicerede årsagssammenhænge.
Nogle gange er det let at pege på årsager og virk-
ninger, eksempelvis på det naturvidenskabelige
område. Men når det kommer til sammensatte
problemstillinger, som for eksempel menneskers
følelser, handlinger og valg, så bliver det betyde-
ligt mere kompliceret. Man kan ikke, på det over-
ordnede plan, udpege én årsag. Man kan højest
pege på mulige bidrag.
Det er samfundets skyld ...Der er en række forskellige samfundstræk, der
påvirker den enkelte og dennes families forsøg på
at finde balancen mellem familie- og arbejdslivet.
En væsentlig forklaring er, at det i Danmark er
nødvendigt med to indtægter, hvis man skal leve
et liv med et højt velstandsniveau. Der skal arbej-
des mange penge hjem til familieøkonomien i et
samfund, hvor selv lavtlønnede, for hver krone
de tjener, må lægge mellem 60 og 70 øre i skatter,
afgifter og mistede overførsler som for eksempel
boligsikring (Tranæs (red.), 2006).
Til gengæld for de mange skattekroner har vi en
lang række servicetilbud, vi kan benytte os af.
I princippet er det valgfrit, om vi for eksempel
vil benytte institutionstilbuddene til vores børn
– men i virkelighedens verden er valgfriheden
yderst begrænset. Der skal jo for eksempel stadig
hentes to indtægter hjem, fordi vi i samfundet
har indrettet os, som vi har. Og børnene skal jo
passes. Så hvis nogle siger, at samfundet stiller
krav, og de samtidig føler, at det bidrager til en
ubalance, så er det svært at afvise.
24 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Denne virkelighed påvirker den enkelte, uanset
om man vil det eller ej. Ligesom man heller ikke
kan ignorere de generelle udviklingstendenser i
samfundet – globaliseringen, den stigende kon-
kurrence, den øgede mobilitet og krav om omstil-
lingsparathed. I samfundet er der på den måde
givet en ramme, som helt åbenlyst kan være en
kilde til ubalance for nogle.
Det er arbejdets skyld...Et andet bud på, hvor ubalancen kommer fra, er
arbejdet. Årsagen kunne være, at den arbejdende
del af befolkningen arbejder for meget. Og netop
det – hvor meget man arbejder, og om man ar-
bejder mere eller mindre end før - er en stående
diskussion i dagens mediebillede.
Det er ikke muligt at komme med et entydigt svar
på, om danskerne arbejder mere eller mindre i
forhold til tidligere. Det afhænger af den måde,
man anskuer problemstillingen på.
På den ene side kan man argumentere for, at
danskerne arbejder mindre end nogensinde før.
Argumentet er, at vi kommer senere i gang med
at arbejde end tidligere, at vi har fået mere ferie,
og at vi trækker os tidligt tilbage til efterløn og
pension.
På den anden side kan man argumentere for, at
vi aldrig har arbejdet mere end i dag. Familiernes
samlede arbejdstid er høj, og vi får stadig sti-
gende krav til omstillingsparathed, fleksibilitet,
tempo og engagement, når vi er på arbejdsplad-
sen.
Ser man på tallene, så har Velfærdskommis-
sionen vist, at den aftalte arbejdstid i Danmark
siden 1960 er faldet (Velfærdskommissionen,
2004). Dertil kommer, at flere i perioden er gået
på efterløn eller uddanner sig. Man kommer se-
nere i gang, og man trækker sig tidligere tilbage.
Set ud fra den synsvinkel er arbejdsmængden 15
pct. mindre end i 1960.
Velfærdskommissionen har også dokumenteret,
at den årlige arbejdstid for en industriarbejder
i samme periode er faldet fra ca. 2.100 timer i
1960 til 1.500 timer i dag – et fald på 30 pct. (Vel-
færdskommissionen, 2004). Faldet er en konse-
kvens af, at man arbejder færre timer hver uge
og har fået flere fridage – blandt andet mere
ferie.
Der er med andre ord næppe nogen tvivl om, at
en gennemsnitlig fuldtidsansat uden overarbejde
– set over et år, eller over hele livsforløbet – arbej-
der mindre end tidligere.
Men der er behov for flere vinkler på arbejdsti-
den, hvis vi skal have et dækkende billede. At den
fuldtidsansatte – set over hele livet – arbejder
mindre end sin far, er måske ikke så interessant.
Chance for balance – et fælles ansvar 25
KA
PI
TE
L
Det får han jo ikke en mere smidig hverdag af i
dag.
På samme måde med ferie: De fleste vil være eni-
ge i, at det er rart at have seks ugers ferie i stedet
for fem, men heller ikke disse uger kan hjælpe os,
hvis familien har store balanceproblemer i årets
øvrige 46 uger.
Dagligdagen er nemlig det helt centrale begreb i
forhold til balance eller ubalance. Det er i daglig-
dagen, at balancen – eller ubalancen – viser sig.
Og i forhold til, hvordan det daglige liv udfolder
sig i familierne, så er der sket en anden helt cen-
tral udvikling de seneste fem årtier: Mor er gået
fra at være fuldtidsansvarlig for hjemmet til at
have lønarbejde.
Som det fremgår af figur 1.2. nedenfor, er kvin-
ders erhvervsdeltagelse næsten fordoblet – fra
under 50 pct. til knap 80 pct. – siden 1960. Mæn-
denes er faldet i samme periode – men samlet set
er erhvervsfrekvensen steget fra omkring 70 pct.
til omkring 80 procent af alle i den erhvervsaktive
alder.
Altså: Det kan godt være, at far i dag arbejder
mindre, end farfar gjorde for 40 år siden, men til
gengæld så har mor også lønarbejde – i modsæt-
ning til hendes mor.
I samme tidsrum er der sket en anden ting: Hvis
mormor fik et job, så var det ofte et deltidsjob,
som passede ind i alt det, hun samtidig skulle
stå for i hjemmet. Den slags job har hendes
0
10
1960 1975 20051990
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Kvinder
Mænd
I alt
Figur 1.2Erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder, 1960-2005.
Anm.: For perioden 1960-1996 er erhvervsfrekvensen opgjort for aldersgruppen 15-69 år, mens den for perioden 1997-2005 er opgjort for
aldersgruppen 16-66 år.
Kilder: Danmarks Statistik: 50-års oversigten (2001) samt den Register baserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS).
Figur 1.2: Erhvervsfrekvensen viser andelen af en bestemt gruppe, der er på arbejdsmarkedet. For kvin-der er erhvervsfrekvensen vokset i løbet af de seneste fire-fem årtier.
26 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
datter ikke. Da deltidsbeskæftigelsen blandt
kvinder toppede for godt 25 år siden, arbejdede
ca. 500.000 kvinder på deltid. I dag er tallet mere
end halveret. Kun omkring 200.000 kvinder er på
deltid (Danmarks statistik, 2006c).
Ud over, at mænd og kvinders erhvervsfrekvens
det seneste årti har nærmet sig hinanden (figur
1.2.) har man i de senere år kunnet iagttage, at
flere og flere arbejder mere end den aftalte ar-
bejdstid. Danmarks Statistiks Arbejdskraftunder-
søgelse viser, at hvor det for ti år siden var knapt
to ud af ti, der arbejdede mere end 37 timer om
ugen, er det i dag knapt tre ud af ti (www.stati-
stikbanken.dk/AKU6).
Meget tyder endvidere på, at arbejdet – helt gene-
relt – er blevet mere intensivt. I en undersøgelse
på tværs af alle EU-lande har borgere besvaret
spørgsmålet: ”Indeholder dit job arbejde i meget
højt tempo?” I 1991 svarede 18 procent af dan-
skerne ”Ja, hele tiden eller næsten hele tiden”.
Bare 14 år senere – i 2005 – svarede næsten dob-
belt så mange, 34 procent, at næsten alt arbejdet
var i et meget højt tempo. I EU som helhed skete
der tilsvarende en stigning i perioden, dog ikke så
markant (European Foundation, 2005).
Vi kan altså ikke påstå, at der er nogen simpel
konklusion på spørgsmålet om, hvorvidt befolk-
ningen i dag arbejder mere eller mindre end
tidligere.
På den ene side er det rigtigt, at den aftalte ar-
bejdstid er faldet frem til i dag, og at vi på grund
af efterløn og mere uddannelse arbejder mindre.
På den anden side er flere og flere kvinder blevet
udearbejdende, så familiens arbejdstid i hverda-
gen er ikke nødvendigvis faldet.
Den gennemsnitlige arbejdstid fortæller kun en
del af historien om danskernes arbejdstid. Hvor-
dan arbejdstiden ser ud, kommer nemlig i høj
grad an på, hvilken type familie man ser på.
I nogle familier arbejder man mere i dag end
tidligere – i andre mindre. Familier, hvor begge
forældre har grænseløst arbejde, har mere travlt
end tidligere – eller mere præcist: Den type
familie hvor begge forældres arbejde ikke er be-
grænset i tid og sted eksisterede stort set ikke for
40 år siden, hvor der maksimalt var én karriere,
der skulle plejes. Se boksen for en beskrivelse af,
hvad der karakteriserer det grænseløse arbejde.
Omvendt er arbejdstiden faldet for familien med
to fuldtidsjobs uden overarbejde. For eksempel
vil to butiksansatte arbejde mindre i dag end for
fyrre år siden. De har kortere arbejdsuger og læn-
gere ferier. De har dog ikke nødvendigvis mere tid
til familien, da mange butikker i dag har længere
åbningstider end tidligere. Derfor ligger arbejdsti-
derne oftere på skæve tidspunkter.
Sammenligner vi Danmark med andre lande, er
billedet af arbejdstiden heller ikke entydigt. Ser
man på arbejdstiden pr. beskæftiget, er der ingen
tvivl om, at arbejdstiden i Danmark er blandt de
laveste i OECD. Ser man derimod på arbejdsti-
den pr. person i den arbejdsdygtige alder, ligger
Danmark midt i feltet. Forklaringen er, at der
er flere, der arbejder i Danmark end i de fleste
OECD-lande – herunder har vi en høj beskæftigel-
sesfrekvens for kvinder (OECD 2006a; OECD2006b;
www.statistikbanken.dk/BEF1A).
Samlet set er billedet, at vi i Danmark arbejder
lige så meget som i de andre OECD-lande. Men
arbejdet er fordelt på flere personer, der hver især
”Det er forskelligt, om det er
rart at have travlt. Jeg har selv
bestemt at gå til mange ting,
og jeg kan godt lide det”.
Tine i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 27
KA
PI
TE
L
arbejder mindre. Set ud fra et balanceperspektiv
sætter det Danmark i en bedre udgangsposition
end de fleste andre OECD-lande.
Det er din egen skyld ...Tredje bud på, hvor ubalancen kommer fra – ud-
over samfundet og arbejdet – er os selv. Forkla-
ringen på, at vi har svært ved at få ting ene til at
hænge sammen, er ganske enkel: Vi vil det hele,
lidt til og meget mere.
Før i tiden var valgmulighederne overskuelige:
En søn af en bonde blev som regel selv bonde. I
hjemmet, i stalden og på markerne blev der pro-
duceret. Børnene og bedsteforældrene hjalp til,
og konen brugte sit liv på at sikre, at alle forblev
levende og var nogenlunde tørre, rene og mætte.
Det var dengang. I dag lever vi i en verden af valg.
Langt de fleste af os har mulighed for at skabe
den identitet, vi ønsker. I dag vælger flere kvinder
end mænd at tage længerevarende uddannelser.
Og mændene kan selv vælge, om de vil bruge de-
res fædre som forbilleder, når de skal vælge karri-
erevej. Det er én mulighed på linje med en række
andre valgmuligheder. Der er få ydre begræns-
Hvad er grænseløst arbejde?
Kilde: Plenge, 2004
Det grænseløse arbejde kan karakteriseres i
forhold til fi re dimensioner:
TidenTiden spiller en central rolle, idet grænserne
imellem arbejdet og fritiden bliver mere ud-
flydende. Arbejdstidens længde og placering i
døgnet, ugen, og året er grænseløs, blandt andet
på grund af globaliseringen. Der er ikke længere
et klart skel mellem arbejdspladsen, det pri-
vate hjem og det offentlige liv. Mobiltelefoner og
e-mails fjerner muligheden for at lukke døren
hermetisk, når man træder inden for i privaten.
Det traditionelle 8-16 job bliver afløst af opgave-
afhængige, tidsfastsatte ansættelser.
StedetStedet for arbejdet bliver i flere tilfælde til
stederne for arbejdet. Med distancearbejde
flyttes det fysiske og mentale arbejdsrum til
arbejdsværelset i eget hjem, som ellers tradi-
tionelt har været ”helle”. De teknologiske
ud viklinger muliggør via e-mail, internet og
mobiltelefoner, at arbejdet kan adskilles fra
faste arbejdssteder og fastlagt arbejdstid.
Organisationens strukturOrganisationens struktur flyder sammen i løst
sammensatte arbejdsopgaver og grupper og bliver
til udefinerbare, uklare og uformelle størrelser,
fordi mere og mere af arbejdet bliver lagt over til
den enkelte at administrere.
AnsættelsesformenAnsættelsesformen og ændringer heri sætter de
ultimative rammer for det grænseløse arbejde. Det
grænseløse arbejde bygger på en løs tilknytning til
arbejdspladsen i projektansættelser, konsulentan-
sættelser, vikararbejde og tidsbegrænset ansæt-
telse.
De fi re dimensionerDe fire dimensioner skal ikke være til stede samti-
dig for at man kan tale om grænseløst arbejde. Der
er tale om flydende overgange, og derfor vil kom-
missionens beskrivelse af det grænseløse arbejde
også trække på alle fire dimensioner, uanset om de
er til stede samtidig.
28 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
ninger - hvis evnerne og indsatsen rækker, kan
livet bevæge sig i mange retninger. For mange er
situationen den, at verden er åben, og man skal
beslutte sig for, hvad man vil med sit liv.
De mange muligheder påvirker vores måde at
leve vores liv på. Vi stiller i dag høje krav til os
selv på alle fronter. Vi vil nå det hele og gøre
det godt, både på arbejdet og i familien. Også i
fritiden vil vi gerne leve et aktivt liv, hvor vi plejer
en omgangskreds og dyrker vore fritidsinteres-
ser. Vore ambitioner på alle disse områder sætter
balancen under pres og skaber frustrationer hos
mange.
Tre bidragFor kommissionen er der ingen tvivl om, at de tre
bud på, hvad der fører til ubalance, hver især har
en sandhed i sig.
Kilden til ubalance er dels den måde, vi som
samfund har indrettet os på, dels vores arbejdsliv,
og dels de krav, vi – hver især – stiller til vores liv.
Man kan ikke nøjes med at læne sig op ad én af
forklaringerne, når man skal give et bud på, hvad
man kunne gøre for at mindske balanceproble-
merne i Danmark.
Balanceproblemer for hvem?
I den korte version er der – på nationalt plan – to
konklusioner på spørgsmålet om, hvorvidt der i
Danmark er balance mellem familie- og arbejds-
livet.
Den ene konklusion er, at det ser ud til, at en stor
del af befolkningen er ret tilfreds med den måde,
vi har indrettet os på. Det kan godt være, at det
i Danmark er nødvendigt at have to indtægter
for at få økonomien til at strække. Men det er
faktisk det, vi vil. Mange har det ganske godt med
situationen.
Den anden konklusion er, at en meget stor grup-
pe – op mod 900.000 mennesker – giver udtryk
for, at de har problemer med balancen. En meget
stor gruppe mennesker mener altså, at de har
svært ved at få enderne til at nå sammen i det
daglige.
Men hvem er det? Er der tale om specielle grup-
per i samfundet – unge, gamle, højtuddannede
eller folk uden uddannelse? Og kan vi, ud fra en
analyse af grupperne, pege på forhold, som vi bør
ændre?
Der synes at tegne sig to svar på spørgsmålet om,
hvem det er. Det ene er: Alle mulige. Det siger
næsten sig selv, at vi alle i løbet af et langt liv kan
komme i situationer, hvor balancen skrider.
Tag for eksempel den 27-årige københavnske
studerende med studenterjob. Han bor for sig
selv, har kæreste, men ingen børn. I perioder
– specielt i forbindelse med eksamenslæsning
– bliver døgnets timer mere end brugt op. Når
der både skal investeres tid i studier, arbejde,
kæreste og familie, så strækker tiden ikke. Livet
bliver til stress, dårlig samvittighed og under-
skudssamvær.
KA
PI
TE
L
Chance for balance – et fælles ansvar 29
30 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Eller tag den 55-årige hårdtarbejdende kvinde,
der med ét må forholde sig til, at hendes snart
80-årige forældre pludselig får behov for meget
pleje. Så hun bruger meget tid på at være hos dem
og pendler – flere gange om ugen – mellem sit
eget og deres hjem. Det, der før var en kvinde med
overskud, udvikler sig i løbet af kort tid til at være
et menneske, der har det mere end svært i forhold
til at få et balanceret familie- og arbejdsliv.
Så det ene svar på spørgsmålet ”Hvem?” er altså,
at balanceproblemer er noget, vi alle oplever i
perioder. Alle – uanset køn, uddannelse, alder og
civilstand – kan komme i livssituationer, hvor
balancen mellem familie- og arbejdslivet bryder
sammen.
Det andet svar er en hel del mere snævert. Der er
nemlig én gruppe familier, som mere end nogen
anden har problemer med at få balance mellem
familie- og arbejdslivet. Det er børnefamilier – el-
ler mere præcist – en del af børnefamilierne.
Ser man på, hvordan børn i Danmark vokser op,
så fremgår det, at over 80 pct. vokser op i en par-
familie. Resten bor enten hos moren alene eller
– i sjældnere tilfælde – hos faren alene eller uden
nogle forældre.
Af tabel 2.1. nedenfor fremgår det, at børnefami-
lierne er i klart mindretal i Danmark – de udgør
knap 25 pct. Langt de fleste familier består af
enlige og par uden børn. Enlige mænd uden børn
udgør 25 pct. af alle familier, enlige kvinder andre
25 pct., mens par uden børn udgør 27 pct.
Men til trods for, at antallet af børnefamilier er i
klart mindretal, så er det faktisk knap halvdelen
af befolkningen, der bor i børnefamilier. Forkla-
ringen er den simple, at børnefamilier i forhold
til andre familier rummer flere mennesker pr.
familie.
Chance for balance – et fælles ansvar 31
2.1. Fokus på børnefamilierDe fleste er stødt ind i budskab et om, at det kan
være mere end svært for småbørnsfamilier at få
tingene til at hænge sammen. Medierne er med
jævne mellemrum fyldt med beretninger om
børnefamiliernes besværligheder.
Alle kan til tider opleve ubalancer, men i visse
børnefamilier er ubalance noget, man ofte
oplever. For nogle familier er det svært at få en
hverdag til at hænge sammen uden skænderier
og jag. Hvis en sådan ubalance opleves af mange,
er det naturligvis en situation, vi som samfund
bør sætte ind over for.
At livet i børnefamilier kan være stresset og uba-
lanceret er ikke overraskende. De fleste, der i
dag har – eller tidligere har haft – små børn, vil
med stor sandsynlighed bekræfte, at tiden, hvor
man har små børn, er rigtig dejlig og frygtelig
krævende. Når børnene en dag er blevet større, og
man kigger tilbage på de hektiske år med bleer,
Anm.: Enhver person udgør i sig selv en familie, medmindre man
i cpr-registret kan afdække en familierelation. Flere personer
henregnes til samme familie, hvis de deler adresse og cpr-registret
viser: en forældrerelation, en ægtefællerelation, en relation i form
af registreret partnerskab, en relation i form af fælles børn, eller at
Tabel 2.1: Børnefamilierne er i klart mindretal i Danmark – de udgør knap 25 pct. af samtlige familier. Alligevel bor næsten halvdelen af befolkningen i børnefamilier. Forklaringen er, at børnefamilier i for-hold til andre rummer flere mennesker pr. familie.
Tabel 2.1Familietyper i Danmark, 2006.
Uden børn
Med børn
Familier Børn
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Enlige mænd med børn 19.000 1 44.000 1 25.000 2
Enlige kvinder med børn 119.000 4 305.000 6 186.000 15
Par med børn 535.000 18 2.051.000 38 981.000 81
Ikke hjemmeboende børn 16.000 1 16.000 0 16.000 1
Enlige mænd uden børn 729.000 25 729.000 13 – –
Enlige kvinder uden børn 717.000 25 717.000 13 – –
Par uden børn 782.000 27 1.564.000 29
I alt 2.917.000 100 5.426.000 100 1.209.000 100
Personer (børn og voksne)
to personer af hvert sit køn uden slægtsskab og med under 15 års
aldersforskel er de eneste voksne på adressen. Der tages forbehold
for op- og nedrundinger.
Kilde: www.statistikbanken.dk/FAM4, hele tusinder.
KA
PI
TE
L
32 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
bjerge af vasketøj og bringe-hente-transport, vil
mange sige: ”Jeg ved ikke, hvordan vi kom igen-
nem det …”.
Men andre vil kunne spørge, hvorfor vi overhove-
det i 2007 skal fokusere på børnefamilier? Har de
ikke selv valgt at få børn?
Svaret er naturligvis, at jo, det har de selv valgt.
Men svaret er også, at det er et valg, som sam-
fundet bør støtte op om. Af flere grunde. Helt
grundlæggende er det vigtigt at få børn – simpelt-
hen fordi børn er en gave, som beriger vores liv.
Derudover er børn også vigtige for samfun-
det – de skal udvikle sig til kompetente menne-
sker for at kunne tage over, når vi andre bli-
ver for gamle. Med for få børn i dag har vi lagt
op til samfundsøkonomiske problemer om få
årtier.
Hvis vi, på den ene eller anden måde, har skruet
et samfund sammen, der afholder folk fra at få
børn, så har vi et problem, som der bør tages po-
litisk stilling til. Nok er lysten til at få børn en pri-
vat og meget personlig ting, men samfundet har
for længst blandet sig. Den samfundsmæssige
indblanding sker på alle niveauer – for eksempel
via skattepolitikken og de serviceydelser, der stil-
les til rådighed. Vi har for eksempel valgt, at der
er en børnecheck, at boligstøtten afhænger af, om
man har børn eller ej, at det offentlige – mod en
betaling – stiller institutioner til rådighed for børn
mellem ét og ti år, og at der er fri skolegang.
Samfundet har i øvrigt også en naturlig interesse
i at forholde sig til samfundets fødselstal. Som
bekendt har vi udsigt til en dobbelt aldring af
befolkningen – der kommer mange ældre, og de
bliver rigtig gamle. Et tilstrækkeligt antal børn er
et af flere mulige bud på, hvordan vi i de kom-
mende årtier kan sikre, at vi undgår store proble-
mer med en for lille arbejdsstyrke.
De, der får børn, har måske nok selv valgt det,
men de har ikke nødvendigvis nikket til hvert og
ét af de vilkår, der i dag eksisterer for børnefami-
lier. Som samfund kan vi ikke leve med, at der er
væsentlige barrierer i forhold til det at få børn.
Vi bør – i videst muligt omfang – sikre, at der er
plads til at få det antal børn, man ønsker sig,
uden at det har store økonomiske eller karriere-
mæssige konsekvenser.
Desuden: Børnene har ingen stemmeret – de har
hverken lod eller del i den samfundsopbygning,
vi har i dag. For dem er verden et vilkår. De har
ikke haft mulighed for at sige ja eller nej til noget
som helst. Og da de kun har én chance for en
ordentlig barndom, er det nødvendigt, at vi hele
tiden fastholder fokus på deres vilkår.
Børnefamilier har flest balance-problemer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA) har i 2004 stillet mere end 3.000 beskæf-
tigede spørgsmål om deres balance mellem fa-
milie- og arbejdslivet, for eksempel om man har
oplevet konflikter mellem arbejde og privatliv, så
man helst vil være begge steder på én gang (NFA,
2004).
Som det fremgår af figur 2.1., skiller børnefami-
lierne – især småbørnsforældrene – og de enlige
forsørgere med børn sig ud i forhold til andre
på dette punkt. Næsten halvdelen af småbørns-
forældrene oplever den slags konflikter, mens
det samme kun gør sig gældende for hver femte
enlige uden hjemmeboende børn.
”Det er lidt ligesom min far ikke
er med i familien længere, for
han er ikke med til at lave ting.
Han skal hele tiden arbejde”.
Viktor i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 33
KA
PI
TE
L
Endnu en indikator på, at børnefamilierne i særlig
grad har balanceproblemer, er oplevelsen af, at
det er stressende at få hverdagen til at hænge
sammen. Den undersøgelse om børnefamiliernes
balanceproblemer, som Socialforskningsinstitut-
tet (SFI) har foretaget for kommissionen, viser
at næsten halvdelen af børnefamilierne (hhv. 44
pct. af kvinderne og 39 pct. af mændene) finder
hverdagen stressende (Deding et al., 2006a). Der
ses ikke nogen entydig kønsforskel i oplevelsen
af konflikter mellem arbejde og familieliv. På det
overordnede plan har kvinder dog lidt flere ba-
lanceproblemer end mænd, som det bl.a. fremgår
af SFI-tallene ovenfor (Deding et al., 2006a).
Billedet af, at børnefamilierne er hængt hårdt op,
understøttes af en undersøgelse fra Statens Insti-
tut for Folkesundhed, der viser, at det er i de år,
man har små børn derhjemme, at man føler sig
mest stresset – de 25-44-årige er markant mere
stressede end andre (Ekholm et al., 2006).
At børnefamilier har flere balanceproblemer og
er mere stressede end andre grupper, er næppe
overraskende for mange. Forældre har – i mod-
sætning til andre – et ekstra ansvar at forholde
sig til. Og det viser sig, at forældre er lige så
erhvervsaktive som alle andre.
Ifølge Danmarks Statistik har både mor og far
arbejde i omkring otte ud af ti par, der har børn
under 13 år (Rasmussen & Nielsen, 2005). Tenden-
sen til dobbelt udearbejde er præcis den samme
i børnefamilier, som den er i alle andre familier
– og det er højt sammenlignet med mange andre
steder i verden. Som det fremgår af figur 2.2 på
næste side er det – blandt ti undersøgte OECD-
lande – kun Sverige, der har flere dobbeltind-
komstfamilier end Danmark.
I sig selv er det ikke et problem for børnene, at
både mor og far har et arbejde. Det er utvivlsomt
godt for børn at opleve rollemodeller, der viser, at
arbejdet er en uadskillelig del af livet og kan give
mange glæder.
Det er i særlig grad arbejdet, der skaber stress
og ubalance for børnefamilierne. Det viser SFI-
undersøgelsen om børnefamilier: Hver fjerde
forælder mener, at familielivet er stressende. Men
dobbelt så mange – hver anden forælder – føler
sig stresset på grund af arbejdet (Deding et al.,
2006a).
Samme undersøgelse viser også, at to ud af ti
forældre mener, at deres arbejdspladser slet ikke
tager hensyn til medarbejdere med børn, når de
0
10
20
30
40
50
%
Kvinder
Mænd
En
lig
e u
de
n h
jem
me
-
bo
en
de
bø
rn
Pa
r u
de
n h
jem
me
-
bo
en
de
bø
rn
Pa
r m
ed
hje
mm
eb
oe
nd
e
bø
rn æ
ldre
en
d s
yv å
r
En
lig
e m
ed
hje
mm
e-
bo
en
de
bø
rn
Pa
r m
ed
bø
rn
un
de
r s
yv å
r
Figur 2.1Andel, der oplever konfl ikter mellem arbejde og privatliv, så man helst vil være begge steder på én gang.
Kilde: NFA’s spørgeskemaundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø, 2004. Tilgængelig
via www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nationale%20Data/3DII.aspx.
Figur 2.1: Næsten halvdelen af småbørnsforældrene op lever, at de gerne vil være hjemme og på arbejde på samme tid. Samme problemstilling oplever kun hver femte enlige uden hjemmeboende børn.
34 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
planlægger fx møder. Andre fire ud af ti oplever,
at arbejdspladsen kun tager hensyn i nogen grad
eller i mindre grad. (Deding et al., 2006a).
Undersøgelsen viser endvidere, at der stort set
ikke er forskel på ansatte i den private og den
offentlige sektor, når det drejer sig om tilfreds-
hed med balancen, eller om hvor stressende, de
mener, det er at få hverdagen til at hænge sam-
men.
Forskel på mor og far Som beskrevet er forældre lige så ofte erhvervs-
aktive som alle andre. Desuden viser det sig, at de
lægger lige så mange timer på jobbet som andre.
Som det fremgår af tabel 2.2 på næste side har
mænd og kvinder i parfamilier med børn faktisk
tilsammen en anelse længere arbejdstid end
andre par. Mændene arbejder mere og kvinderne
mindre end i par uden børn.
Når det gælder de enlige kvinder med børn, viser
tabel 2.2 også, at de arbejder mere end andre
enlige kvinder. Omvendt forholder det sig med de
enlige mænd, der skruer ned for blusset, hvis de
har børn. Men da kun to pct. af alle børn vokser
op hos enlige mænd, forskubber dette ikke det
samlede billede af, at forældre har nogenlunde
samme arbejdstid som andre.
En ting er, hvor meget tid forældrene bruger på ar-
bejdspladsen. Noget andet er, hvor lang tid de alt i
alt bruger på det, der skal gøres for at få daglig livet
til at hænge sammen. SFI har netop undersøgt
denne samlede arbejdstid – inklusiv madlavning,
tøjvask og andet husarbejde (Bonke, 2002).
Som det fremgår af tabel 2.3., skal forældre med
små børn stå en hel del tidligere op end andre,
hvis de skal være færdige med dagens arbejde
samtidig med andre. Sammenligner man et par
med små børn med et par uden børn, drejer det
sig om en forskel på knap tre timer – dag efter
dag, alle ugens syv dage. I løbet af ugen har par
med børn altså ekstra praktiske gøremål i knap
20 timer – svarende til, at forældrene, i fællesskab,
skal passe et ekstra deltidsjob.
At husarbejdet fylder mere i børnefamilierne er
ikke overraskende – støvsugeren skal svinges tit,
snavsetøjet fylder, og der skal slæbes mange liter
mælk hjem.
Mænd har mere erhvervsarbejde end kvinder.
Omvendt bruger kvinder mere tid på ulønnet
arbejde i hjemmet end mænd. Det er altså fortsat
sådan, at det er kvinderne, der er den primære
person i hjemmets gøremål. Med andre ord er der
stadig tale om en specialiseret arbejdsdeling mel-
lem kønnene.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Irla
nd
Ho
lla
nd
Ja
pa
n
Au
str
ali
en
Sc
hw
eiz
Fin
lan
d
Ne
w Z
ea
lan
d
Ca
na
da
Øs
trig
Sto
rbri
tan
nie
n
Po
rtu
ga
l
Da
nm
ark
Sve
rig
e
Figur 2.2Par med børn i arbejde
Anm.: For Sverige stammer tallene fra 2002, for Danmark fra 1999, for Portugal,
Storbritannien, Østrig, Finland, Schweiz, Australien og Holland fra 2000, for
Canada og New Zealand fra 2001 og for Irland fra 1996.
Kilde: OECD, Babies and Bosses - Reconciling Work and Family Life,” vol 1-4,
Frankrig 2002-2005.
Figur 2.2: I Danmark og Sverige er der – i forhold til resten af OECD – rigtig mange børnefamilier, hvor både manden og kvinden har arbejde. Begge arbejder i 75 pct. af de dan-ske familier, mens det samme fx kun gælder godt 40 pct. af familierne i Holland.
Chance for balance – et fælles ansvar 35
KA
PI
TE
LSer man på børnefamiliernes økonomiske for-
hold, så har de ifølge Danmarks Statistik som
samlet gruppe flere penge end familier uden
børn. Forklaringen er ikke, at de har børn, den
er derimod forældrenes alder. Børneforældre er
simpelthen som regel i den erhvervsaktive alder
i modsætning til en række andre familier (www.
statistikbanken.dk/IA912; www.statistikbanken.
dk/IB912).
Men blandt børnefamilierne er der store øko-
nomiske forskelle. Ikke alle har det lige nemt
økonomisk. Der er en verden til forskel mellem
de forbrugsmuligheder, en familie med to velløn-
Anm.: Tallet er baseret på 15-66-årige respondenter, der var på
arbejde i den uge, interviewet blev foretaget. Interviewpersonerne er
blevet spurgt om deres typiske ugentlige arbejdstid.
Kilde: Særkørsel fra Arbejdskraftundersøgelsen, Danmarks Statistik.
Tabel 2.2: Der er ikke den store forskel mellem forældre og andre, når det kommer til ugentlig arbejdstid. Enlige kvinder, med børn, arbejder faktisk lidt flere timer end andre enlige kvinder.
Tabel 2.2Gennemsnitlig ugentlig normal arbejdstid i timer for forskellige grupper (2006).
Mænd i par Kvinder i par
Uden børn 39,3 33,5
Med børn 39,7 32,8
Enlige mænd Enlige kvinder
Uden børn 35,9 30,4
Med børn
32,1 32
Tabel 2.3Tid brugt på job, transport og husarbejde, 2001 – alle ugens 7 dage.
Mænd Kvinder
Timer og min. pr. dag
Uden børn
Enlige 7:42 7:42
Par 8:14 8:14
Med børnEnlige 9:02 9:23
Par
(små børn)9:26 9:45
Par
(større børn)9:23 8:52
Anm.: Tabellen omfatter udelukkende beskæftigede. For kategori-
erne gælder: Enlige uden børn er under 45 år. For par uden børn er
kvinden i parret under 45 år. Små børn betyder, at det yngste barn
i familien er under syv år. Større børn betyder, at det yngste barn i
familien er mellem syv og femten år.
Kilde: Særkørsel på data fra Socialforskningsinstituttets undersø-
gelse af danskernes tidsforbrug: Bonke, 2002.
Tabel 2.3: Kigger man på den samlede arbejdsdag – inklusiv husarbejde, job og transport – så har forældre en markant længere arbejdsdag end andre. Et par med små børn skal syv dage om ugen udføre husrelateret arbejde i knap tre timer ekstra i forhold til par uden børn.
36 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
nede voksne har og de muligheder, der er for en
enlig mor på kontanthjælp.
De enlige forsørgereDe enlige forsørgere i beskæftigelse er – som det
fremgår af figur 2.1 – en af de familietyper, som
har flest problemer med, at arbejdslivet tager tid
fra familielivet (NFA, 2006).
Balanceproblemerne for de enlige opstår blandt
andet, fordi man som enlig forsørger har mindre
fleksibilitet end andre børnefamilier. En række
af hverdagens situationer med børn er svære at
håndtere, når man er alene om det. For eksempel
kan en vuggestues åbnings- og lukketider stram-
me langt mere for en enlig forælder i forhold
til arbejdspladsens krav om mødetider – hvem
er det, man skal dele aflevering og afhentning
med? Således oplever 36 pct. af de enlige mødre i
beskæftigelse, at børnepasningsinstitutionernes
åbnings- og lukketider giver problemer (Christof-
fersen, 1996).
Ud over de praktiske problemer med at få tiden
til at slå til i dagligdagen må de enlige forsørgere
slås med lav indkomst, der gør det vanskeligt at
købe sig til ekstra tid med børnene. En væsentlig
forklaring på deres gennemsnitligt lavere ind-
komst er, at de enlige forsørgere ikke så tit som
andre børneforældre har arbejde. Det fremgår af
SFI’s børneforløbsundersøgelse, at enlige mødre
er den familieform, som har dårligst økonomi.
31 pct. af de enlige mødre, 11 pct. af de enlige
fædre og 7 pct. af parfamilier kan karakteriseres
som økonomisk dårligt stillede (Christensen,
2004).
Dertil kommer, at det ikke er dobbelt så dyrt at
være et par med børn som at være alene med
sine børn – derfor vil enlige forsørgere have
sværere ved at få økonomien til at hænge sam-
men.
Børn i Danmark har det godt, men …Billedet af en presset hverdag for børnefamili-
erne bekræftes, hvis man, i stedet for at spørge
for ældrene, retter blikket mod børnene. Man kan
ikke undersøge de helt små børn, men Børne-
rådet – nedsat under Socialministeriet – har i
en brugerundersøgelse spurgt et børnepanel
bestående af børn i 5. klasse, om deres liv, hold-
ninger og oplevelser. Mener børnene, at deres
forældre arbejder for meget? Og mener de, at det
skaber problemer for familien?
Familie- og Arbejdslivskommissionen har fået
udarbejdet en rapport om familier af anden et-
nisk oprindelse end dansk og af deres balance
mellem familie- og arbejdslivet. Rapporten
viser først og fremmest, at der er lige så mange
forskelle her som hos danskerne. Alligevel kan
tendenser fremhæves.
Personer med anden etnisk oprindelse end
dansk lever i højere grad end danskere i
parforhold med børn. Og de har i gennemsnit
fl ere børn. Desuden er fl ere indvandrerkvinder
hjemmegående. Og både de indvandrerkvin-
der, som er på og uden for arbejdsmarkedet,
laver mere husarbejde end de danske kvinder.
Det ses også, at fl ere med anden etnisk oprin-
delse end dansk mener, at moderen bør stå for
husholdningen og for pasning af syge børn. Dog
mener langt de fl este med anden etnisk oprin-
delse, at der er tale om et fælles ansvar.
I forhold til arbejdslivet er der langt fl ere selv-
stændige blandt personer med anden etnisk
oprindelse end dansk. Og ser man på balan-
ceproblemer hos personer med anden etnisk
oprindelse, fi nder man, at mange har skæve
arbejdstider, hvilket gør, at fl ere er utilfredse
med deres arbejdstider end danskerne. Og dem
som har skæve arbejdstider oplever oftere kon-
fl ikter i hjemmet pga. arbejdstidens placering
(Deding & Jacobsen, 2006b).
Familier af anden etnisk oprindelse end dansk
Chance for balance – et fælles ansvar 37
KA
PI
TE
L
I forhold til familier, tid og balance giver langt de
fleste børn i Danmark udtryk for, at de har det
godt. Måske er det vanske ligt at få ugens timer til
at strække til i forhold til alt det, man gerne vil nå
– med venner, familie, lektier og fritids interesser.
Men det er grundlæggende positivt, at ni ud af ti
har travlt med fritidsinteresser (Børnerådet, 2007).
Panelundersøgelsen viser desuden, at glade og
søde forældre er det vigtigste i livet for børnene.
Heldigvis viser undersøgelsen samtidig, at inte-
ressen er gensidig. Langt de fleste børn oplever,
at mor og far bruger tid på dem og lytter, når der
er brug for det. Kun ganske få børn oplever, at
arbejdet er det vigtigste for forældrene.
Men omvendt lever mange børn i familier præget
af travlhed og for ældre, der – ifølge børnene – ar-
bejder meget og er stressede. I panelet synes seks
ud af ti børn, at deres forældre arbejder meget. Og
set med børnebriller er en tredjedel af forældrene
stressede.
De børn, der synes, at deres forældre arbejder
meget, oplever oftere end andre at være alene
hjemme. Børnene med forældre, der arbejder
meget, oplever også oftere, at forældrene ikke er
der for dem, når de har brug for det. Børn med
stressede forældre er oftere triste og modløse end
andre børn. Og de oplever sjældnere end andre
børn at lave sjove ting sammen med forældrene.
Det fremgår alt sammen af tabel 2.4. nedenfor.
Tabel 2.4.Hvad betyder det for børnene, når forældrene er stressede eller arbejder meget?
Stressede forældre Ikke stressede forældre
”Jeg er ofte trist og gider ikke rigtig noget” 18 10
”Mine forældre laver tit sjove ting med familien” 21 29
Forældre,
der arbejder meget
Forældre,
der ikke arbejder meget
”Jeg er tit alene hjemme” 44 28
”Mine forældre er der tit eller altid, når jeg har brug for dem” 59 73
Anm.: Kategoriseringen af, om forældre er stressede eller ej, og om de arbejder meget eller ej, bygger udelukkende på børnenes oplevelse af
situationen. En del børn har svaret ”Ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt deres forældre er stressede og/eller arbejder meget. For at lette
overskueligheden er disse tal ikke medtaget i tabellen ovenfor.
Kilde: Særkørsel for Familie- og Arbejdslivskommissionen, Børnerådet, 2007.
Tabel 2.4: Børn, der oplever, at forældrene arbejder meget, oplever tit at være alene hjemme. Og børn, der mener, at for ældrene er stressede, er oftere triste og modløse end andre børn.
38 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Set ud fra et børneperspektiv er der ikke tvivl om,
at stress og meget arbejde hos forældrene har
negative konsekvenser. Selvom også børn med
stressede forældre overordnet set er tilfredse
med deres liv, venner, skole og fritidsaktiviteter,
oplever de oftere end andre børn at stå alene og
mangle forældrekontakt.
2.2. De pressedePressede børnefamilier finder man i alle sam-
fundslag, uanset for eksempel indkomst, uddan-
nelse, arbejdstid, alder og antal børn.
Men på baggrund af forskellige undersøgelser
kan man konkludere, at især tre forhold har
betydning for, om man mener, at der er ubalance
mellem familie- og arbejdsliv.
Det drejer sig om familiens samlede arbejdstid,
om omfanget af det grænseløse arbejde og om
fleksibilitet: Jo længere en børnefamilies samlede
arbejdstid er, jo mere grænseløst arbejde man
har, eller jo mindre fleksibilitet man har i sin
håndtering af dagligdagen, desto større sand-
synlighed er der for, at man har problemer
med at skabe balance mellem familie- og ar-
bejdsliv.
Samlet arbejdstidI forhold til det første, familiens samlede arbejds-
tid, er det næppe overraskende, at mennesker,
der har lange arbejdsdage, også har de største
problemer med at få familielivet og arbejdslivet
til at hænge sammen (Deding et al., 2006a).
I børnefamilier, hvor begge arbejder mere end
fuld tid, finder omkring halvdelen det stressende
at få hverdagen til at hænge sammen. Anderledes
ser det ud i børnefamilier, hvor den ene arbejder
på nedsat tid. Her er stressniveauet langt lavere,
jf. tabel 2.5.
I de familier, hvor både manden og kvinden
arbejder meget, har langt de fleste mulighed for
at arbejde hjemme. At man kan arbejde hjemme-
fra, øger ikke tilfredsheden med balancen. Men
hvis man gør det, så øges tilfredsheden: Jo flere
arbejdstimer, der lægges i hjemmet, desto mere
tilfreds er man med balancen.
Tabel 2.5Stress – udvalgte familietyper. Procent.
Kvinde arbejder
på nedsat tid
– mand på fuld tid
Begge arbejder
fuld tid
Begge arbejder
mere end fuldtid
Kvinder
Stressende at få hverdagen til at hænge sammen
37 47 52
Mænd
Stressende at få hverdagen til at hænge sammen 31 36 46
Kilde: Børnefamiliernes balance mellem arbejdsliv og familieliv, Socialforsknings instituttet; Deding et al., 2006a.
Tabel 2.5: I familier, hvor begge arbejder mere end fuld tid, mener halvdelen, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen. Stressniveauet er langt mindre i de familier, hvor den ene arbejder på nedsat tid.
Chance for balance – et fælles ansvar 39
KA
PI
TE
L
Prøver man at komme et spadestik dybere i for-
hold til, om det er tid eller energi, som bliver en
mangelvare, når man arbejder meget, er svaret,
at det er begge dele. Tal fra NFA viser, at de, der
arbejder mere end 45 timer om ugen, dobbelt så
ofte føler, at arbejdet tager meget tid. Det er opfat-
telsen for fire ud af ti, mens kun to ud af ti blandt
dem med mere almindelige arbejdstider har den
opfattelse.
Samtidig er det ikke sådan, at de, der arbejder
meget, opnår så stor tilfredsstillelse ved arbejdet,
at det giver ekstra energi til at fokusere på fami-
lien. Undersøgelsen viser, at de også oftere har et
problem med, at arbejdet tager meget energi, end
de, der har en lavere arbejdstid.
Grænseløst arbejdeMange af dem, der har balanceproblemer, har
den ting til fælles, at de har grænseløst arbejde.
Som beskrevet i kapitel 1 er det grænseløse
arbejde karakteriseret ved, at familie- og arbejds-
livet i højere grad flyder sammen. Der kommer
måske e-mails og telefonopkald, når man om
eftermiddagen er sammen med børnene. Og
søndag aften går ofte med arbejde. Arbejdet er
grænseløst.
Både SFI og NFA konkluderer, at ufaglærte
sjældnere end andre giver udtryk for, at de er
stressede og har ubalance mellem familie- og
arbejdslivet. De arbejder sjældent over, og de
kan relativt let skelne mellem familie- og ar-
bejdsliv. De ved, hvornår de har fri, og de har
tilsyneladende lettere ved at lægge tankerne om
morgendagens jobmæssige udfordringer fra sig,
når de er sammen med familien. (Deding et al.,
2006a; NFA, 2004)
NFA har i sin undersøgelse sat navn på, hvem der
har flest – og færrest – problemer. De, der har fær-
rest problemer, er for eksempel fabriksarbejdere,
mekanikere, rengøringsassistenter, kontorassi-
stenter og andre lønmodtagere med faste ar-
bejdstider. I den anden ende af spektret er de, der
har størst problemer med balancen. Det drejer sig
40 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
for eksempel om privatansatte chefer, mediefolk,
akademikere, arbejdsledere, folkeskolelærere og
arkitekter (NFA, 2004).
Ifølge SFI’s undersøgelse er det ikke – i hvert
tilfælde formelt set – fleksibilitet, der mangler
for den gruppe, der giver udtryk for manglende
balance. De kan i høj grad selv påvirke placerin-
gen af arbejdstiden. De har gode muligheder for
at arbejde hjemme.
De har altså stor fleksibilitet i deres arbejde, no-
get de næppe frivilligt ville give afkald på. Men de
har tilsyneladende svært ved at håndtere flek-
sibiliteten, hvilket givet hænger sammen med,
at de typisk også har noget andet – nemlig et
arbejde, der er uden grænser.
Nok er fleksibiliteten med til at give dem en bedre
oplevelse af den overordnede balance mellem
familie- og arbejdsliv, men i praksis har de vanske-
ligt ved at skille tingene ad, og fleksibiliteten gør
dem rent faktisk ikke mindre stressede.
Hvis man er folkeskolelærer og skal give 23 børn
de bedste forudsætninger for at klare sig, når de
bliver voksne, så vil der altid være noget, man
kunne have gjort bedre. Hvis man er chef for en
stor gruppe mennesker, er der intet i vejen for,
at man – fredag aften, mens andre morer sig
eller slapper af med underholdning i fjernsynet
– sætter sig med pc’en og forbereder næste uges
indsats. Man har ingen øvre arbejdstid. Man har
opgaver, der skal løses, og det er i og for sig op
til én selv hvor, hvornår og hvor lang tid, man
har tænkt sig at bruge på at løse dem. Arbejdet
er grænseløst. Man er i princippet aldrig færdig
med en opgave. Man kan vælge at se en opgave
som værende færdig – men man kunne altid have
gjort lidt mere.
Undersøgelserne fra både SFI og NFA tyder på, at
mange mennesker, der har et grænseløst arbejde,
har svært ved at håndtere det.
Manglende fleksibilitetSelvom det altså er dem, der har stor fleksibilitet
og grænseløst arbejde, der oftest oplever konflikt
mellem familie- og arbejdsliv – så kan det mod-
satte, nemlig mangel på fleksibilitet, også give
problemer.
SFI’s undersøgelse viser, at der på de fleste dan-
ske arbejdspladser tages hensyn til børnefami-
lier. De fleste børnefamilier er godt tilfredse med
placeringen af arbejdstiden. Omkring hver fjerde
giver udtryk for, at man på deres arbejdsplads
slet ikke eller kun i mindre grad tager hensyn til
medarbejdere med børn, når den daglige arbejds-
tid placeres. Resten mener, at der rent faktisk
tages hensyn til medarbejdere med børn. Tilsva-
rende mener fire ud af fem, at der bliver taget
hensyn til børnefamilierne, når der skal planlæg-
ges ferier og fridage (Deding et. al., 2006a).
Mens der altså i vidt omfang tages hensyn, når der
langtidsplanlægges på arbejdspladsen, så kniber
det lidt mere med at tage hensyn på kort sigt. Når
der planlægges møder, er det omkring hver tredje,
der mener, at der slet ikke eller kun i mindre grad
bliver taget hensyn til børnefamilierne. Og får den
ansatte et behov for, fra dag til dag, at ændre start-
og sluttidspunkt på arbejdstiden med op til to timer
(for eksempel for at gå til læge med syge børn eller
andre akutte behov) – er det omkring 40 pct., der
ikke har denne mulighed. De, der ikke har mulig-
hed for at ændre start- og sluttidspunkt, er betyde-
ligt mindre tilfredse med balancen end de, der har.
En gruppe, der har særlige problemer i den sam-
”Det er forvirrende, når ens
forældre har travlt. Hvis man vil
snakke med dem, så siger de, at
de lige skal noget andet først”.
Marie i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 41
KA
PI
TE
L
menhæng, er personer med skæve arbejdstider.
De har som regel ikke stor fleksibilitet. En syge-
plejerske kan ikke bare vælge, om hun vil møde
op kl. fem eller syv. Hun skal være der, når vagten
starter. Det samme skal fabriksarbejderen på
aftenholdet – enten er han der til at holde maski-
nerne i gang, eller også stopper maskinerne.
NFA har undersøgt, hvordan skæve arbejdstider
påvirker balancen mellem familie- og arbejdsliv.
Konklusionen er, at netop de skæve arbejdstider
er et minus i forhold til balancen. 35 pct. af de,
der har skæve arbejdstider, mener, at arbejdet
tager for meget tid fra privatlivet. Det samme gør
sig kun gældende for 23 pct. af de, der har nor-
male arbejdstider (NFA, 2006).
Selve arbejdstiden – tidspunkterne, hvor man
er væk fra familien – er et problem. Muligheden
for at være sammen med sine børn er naturligt
nok mindre, hvis man har fri, når de er i skole
– og er på arbejde, når de har fri. Men det er ikke
det eneste problem: Det er også svært at vende
døgnet, når man endelig har fri. Efter en natte-
vagt kan det tage flere dage, før man er kommet
ud over følelsen af at være træt og uoplagt. Blandt
de, der har skæve arbejdstider, siger fire ud af
ti, at arbejdet tager meget energi fra privatlivet.
Det samme gør sig kun gældende for tre ud af ti
blandt de, der har normale arbejdstider.
Det, der presserUanset, om vi taler om dem, der arbejder meget,
dem, der har grænseløst arbejde eller dem, der
har skæve arbejdstider, så presses de af flere for-
skellige forhold i dagligdagen.
Et forhold, der i høj grad påvirker balancen,
er børns sygdom. Når børn bliver syge, giver det
anledning til stress og problemer. SFI-undersøgel-
sen viser, at syge børn i høj grad er noget, der
påvirker hverdagen negativt (Deding et al.,
2006a).
Børnerådet har i 2001 spurgt et børnepanel om
sygdom og omsorgsdage. Undersøgelsen viser,
42 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
at hvert fjerde barn aldrig eller sjældent har mor
eller far hjemme, når de er syge. Langt de fleste
har oplevet, at deres sygdom giver forældrene
problemer. Desuden viser undersøgelsen, at kun
en femtedel af børnene altid føler sig raske, når
de igen kommer i skole. Eller med andre ord: Fire
ud af fem har oplevet at komme i skole, uden at
de følte sig helt raske (Børnerådet, 2001).
Omend forældrene selv er mere positive i deres
vurdering, så bekræftes resultatet af en under-
søgelse af hele det danske arbejdsmarked, som
Gallup har gennemført for FTF. Hver tredje for-
ælder giver udtryk for, at de har prøvet at sende
et barn, der endnu ikke var rask, i institution
eller skole. Det skyldes sandsynligvis, at kun hver
femte mand og mindre end hver tiende kvinde
har mulighed for at blive hjemme i tre dage eller
mere (FTF, 2006a). Og hvis man ikke har andre
pasningsmuligheder, og tredagesfeberen eller
influenzaen ikke er overstået på to dage, så bliver
institution eller skole let den eneste løsning.
Det fremgår i øvrigt også af samme undersø-
gelse, at seks pct. ingen mulighed har for at blive
hjemme fra jobbet under barns sygdom. I deres
ansættelsesforhold er der tilsyneladende ikke
noget, der hedder barnets første sygedag.
SFI har spurgt børnefamilierne, om forskellige
institutioners åbnings- og lukketider giver an-
ledning til problemer. Svaret er, at kun de fær-
reste familier med børn har store problemer i det
daglige. Men betydeligt flere oplever indimellem
problemer med åbningstider i daginstitutioner,
offentlige kontorer, hos læger og i butikker (De-
ding et al., 2006a).
Mellem hver fjerde og femte har indimellem
problemer med daginstitutionernes åbningstider
om eftermiddagen. Færre har problemer med
åbningstiderne om morgenen.
Kvinder og mænd, der indimellem oplever dag-
institutionernes lukketider som et problem, er
mindre tilfredse med balancen mellem familie-
og arbejdslivet (Deding et al., 2006a).
Til gengæld oplever op mod en tredjedel af
familier med børn, at åbningstiden hos læger og
på offentlige kontorer indimellem giver proble-
mer. At de ikke støder på problemet dagligt kan
næppe overraske – det er de færreste, der har
behov for at gå til lægen dagligt. Men for langt
de fleste er det vigtigt, at man kan komme til
hurtigt, når behovet opstår. For eksempel kan det
være en kilde til stor frustration at gå fra arbejdet
Tabel 2.6Afstand fra hjem til arbejde i km.
1980 1985 1990 1995 2000
Gennemsnitlig daglig pendling mellem hjem og arbejde 17,2 19,4 22,2 23,6 25,0
Anm.: Man må formode, at tabellen undervurderer, den reelle pendling, da pendlere, der ikke krydser en kommunegrænse, indgår med 0 km.
For dem, der pendler over kommunegrænser, er afstanden opgjort som afstanden fra centrum af bopæls kommunen til centrum i arbejdssteds-
kommunen.
Kilde: Strukturkommissionens beregninger på IDA-databasen og egne beregninger.
Tabel 2.6: Befolkningen pendler dagligt længere og længere. Mens man i 1980 pendlede godt 17 km dag-ligt, var afstanden i 2000 steget til 25 km dagligt.
Chance for balance – et fælles ansvar 43
KA
PI
TE
L
for at hente et barn med hoste for at konstatere,
at lægen er gået hjem kl. 15. Man må så vente til
næste dag, hvor man måske først kan få tid op ad
formiddagen.
At åbningstiderne kan være et problem, er særligt
tydeligt, når man ser på pendlerne. De skal lægge
en betydelig transporttid oveni arbejdstiden, før
de kan hente børnene i institutionen. Danmarks
Transportforskning viser, at bevægelsen går i
retning af, at flere og flere får langt til arbejde
(Danmarks Transportforskning, 2006). Og Struk-
turkommissionen undersøgte i forbindelse med
kommunalreformen, hvordan pendlingen har ud-
viklet sig: På bare 20 år, fra 1980 til 2000, er pend-
lingen vokset med 45 pct. – fra ca. 17 km dagligt
til 25 km dagligt, jf. tabel 2.6. på forrige side.
Pendlingen er med andre ord blevet øget med
gennemsnitlig to pct. om året i løbet af de sene-
ste to årtier. Den udvikling er formentlig fortsat
siden da. For eksempel gør de kraftigt stigende
boligpriser i de store byer familiebolig i byen til
en uopnåelig drøm for lønmodtagere med almin-
delige indkomster. De bliver ganske enkelt pres-
set til at flytte ud af byen – langt væk fra deres
arbejdsplads. Konsekvensen er, at der bruges tid
på pendling frem for tid med familien.
Problemet med spildtid brugt på pendling er pri-
mært et problem omkring København. En under-
søgelse foretaget af Transportrådet viser nemlig,
at det først og fremmest er omkring København,
at pendlingen finder sted (Transportrådet, 2000).
Billedet bekræftes af Indenrigsministeriets
Regionalpolitiske redegørelse, der viser, at det
er i kommunerne omkring København, at der er
størst udpendling målt i forhold til antallet af
arbejdspladser i kommunen (Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet, 2004).
Tal fra SFI og NFA viser, at transporttid til og fra
arbejdet har en negativ betyding for især mænds
familie- og arbejdsliv (Deding et. al., 2006a; NFA,
2006).
44 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
2.3 Behov for ændringer Mange danske familier er tilfredse med balancen
mellem familie- og arbejdsliv, men der er også
mange, der har problemer. Det er ikke muligt at
udpege én årsag i forhold til ubalancen: Er det
den enkelte, der skal sige mere fra? Er det virk-
somheden, der skal stille færre krav? Eller er det
rammerne i samfundet, der ikke er fleksible nok?
I forhold til alle tre spørgsmål kan man svare ”ja,
det er nok en del af forklaringen”. Forklaringen
findes nemlig som før nævnt i et samspil mellem
den enkelte, arbejdspladsen og samfundet.
Lige så klart som det er, at man ikke kan udpege
én forklaring, lige så klart er det, at det nød-
vendigvis må være et fælles ansvar at afhjælpe
balanceproblemerne. Det hjælper fx ikke, at virk-
somhederne stiller færre krav, hvis den ansatte
alligevel arbejder for meget, fordi han eller hun
ikke kan sætte grænser. Det hjælper heller ikke
med længere åbningstider i daginstitutionerne,
hvis det blot betyder, at flere virksomheder orga-
niserer sig med skæve arbejdstider.
Familie- og Arbejdslivskommissionen har identi-
ficeret en række områder, hvor man bør overveje,
om vi har indrettet os optimalt.
En stor del af disse områder drejer sig om bør-
nefamilier. Dels fordi børnefamilierne har flere
pligter, der ganske enkelt gør det sværere at få
enderne til at mødes i hverdagen – dels fordi der
er brug for, at der er nogen, der tager børnenes
parti. Når man fokuserer på børnefamilierne, er
det fx tydeligt, at det for langt de fleste er et pro-
blem, at frihedsgraderne i forbindelse med børns
sygdom er begrænsede.
Der er også i forhold til andre balanceproblemer
et klart mønster i, hvem der er de mest påvir-
kede. Arbejder man meget, har man grænseløst
arbejde, eller har man meget lidt fleksibilitet i
sine arbejdsvilkår, er man oftere i balanceproble-
mer end andre. Det er sværere at få åbningstider-
ne i daginstitutionerne til at passe, få en tid hos
lægen, man kan nå, og i det hele taget sværere at
få hverdagen til at hænge sammen.
På den baggrund har Familie- og Arbejdslivskom-
missionen opstillet en række visioner og anbe-
falinger for, hvordan vi skaber et samfund med
bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.
Balance i børnehøjde
3.1 Vision Kan Julie være sikker på, at hun kan blive passet
af sin mor eller far, når hun er syg? Og er der tid
til nærvær i familien?
Selvom langt de fleste børn i Danmark trives og
har det godt, er der ikke tvivl om, at børn somme-
tider kommer i klemme, når opgaverne på jobbet
KA
PI
TE
L
Chance for balance – et fælles ansvar 45
trækker i deres forældre. Som beskrevet i kapi-
tel 2 oplever mere end hvert tredje barn i femte
klasse tit, at far eller mor virker stressede. Og
næsten hver fjerde oplever, at de sjældent eller
aldrig laver sjove ting sammen med deres familie.
Desuden kan det knibe med at være der for bar-
net, når det har særligt brug for omsorg, fx når
Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om et fremtidigt Dan-
mark, hvor arbejdsliv, familieliv og samfund skaber rum for, at børn får den
opmærksomhed, nærhed og stimulering, som de har brug for.
46 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
det er sygt. Som det også fremgik af kapitel 2, har
omkring hver tredje forælder sendt et sygt barn i
institution eller skole, og børnene oplever selv, at
deres sygdom bliver et problem og en stressfaktor
for forældrene. Det er ganske enkelt ikke godt nok.
Det er et formål i sig selv at give børn så god og
tryg en opvækst som muligt. Og at give dem de
bedste muligheder for at udvikle sig til helstøbte
mennesker med god livskvalitet. De betingelser
og muligheder, vi giver vores børn i dag, har stor
betydning for, hvordan deres fremtid vil forme
sig. Det er også vigtigt for os selv, for børn er
vores fremtids vigtigste ressource. De er både
fremtidens arbejdskraft og dem, der skal være
med til at sikre den sociale sammenhængskraft i
samfundet.
Derfor skal vi indrette rammerne for vores fami-
lie- og arbejdsliv på en måde, så de tager særlige
hensyn til børnene. Børn har behov for at være
sammen med deres forældre og andre nærtstå-
ende, som de føler tryghed ved. De har behov for
tid, omsorg, nærvær og engagement. Og de har
behov for indhold og kvalitet i de daglige relatio-
ner og aktiviteter. Alle disse behov skal opfyldes i
samværet med forældre – og i skoler og daginsti-
tutioner, mens forældrene er på arbejde.
Forældrene har det primære ansvar for børnene,
men vi lever i et samfund, hvor mange af børne-
nes behov i stort omfang opfyldes i dagsinstitu-
tioner og skoler. De skal derfor på alle områder
være et udbygget velfærdssamfund værdige.
3.2 Anbefalinger
Anbefaling 1. Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe deres barn på barnets første sygedag. Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe
deres barn på den første sygedag. Som det frem-
gik af kapitel 2, har langt de fleste på arbejdsmar-
kedet da også rettigheder i forbindelse med børns
sygdom. Men ikke alle. I en rundspørge angav
seks pct., at de ikke havde ret til at passe deres
syge børn (FTF, 2006a).
I et moderne velfærdssamfund er det uaccepta-
belt, at en gruppe mennesker på arbejdsmarke-
det ikke har ret til at blive hjemme og tage sig af
deres børn, når de er syge.
De, der ikke har ret til frihed ved børns sygdom,
er medarbejdere, som hverken er omfattet af en
overenskomst eller har individuelle aftaler med
deres arbejdsgiver.
Familie- og Arbejdslivs-kommissionen anbefaler
1. Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at
passe deres barn på barnets første sygedag.
2. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at af-
tale frihed med løn i fl ere dage i forbindelse med
børns sygdom.
3. Der bør skabes bedre mulighed for, at andre
end barnets forældre kan passe syge børn.
4. Daginstitutionernes pædagogiske personale
bør have mest mulig tid til at opfylde børnenes
behov for omsorg og stimulering.
5. Sygdom i dagtilbud bør forebygges.
6. Der bør indføres sunde, forældrebetalte mad-
ordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børneha-
ver og skoler.
7. Forældre til børn under 14 år bør have en lov-
fæstet ret til at holde mindst to ugers ferie med
deres børn hvert år.
Chance for balance – et fælles ansvar 47
KA
PI
TE
L
Retten til at holde fri, når børnene er syge, bør
være en del af de rettigheder, som den danske
velfærdsstat tilbyder. Derfor må retten lovsikres
– ligesom man har gjort i Norge og Sverige.
I den konkrete udformning af lovgivningen kan
man læne sig op ad de centrale overenskomsters
bestemmelser på området. Det vil indebære, at
retten til barnets første sygedag kombineres med
retten til lønkompensation. Det vil være en stor
støtte for familien, hvis forældrene på den måde
med god samvittighed og uden større økonomi-
ske omkostninger kan blive hjemme hos det syge
barn.
Centre for Economic and Business Research
(CEBR), der hører under Copenhagen Business
School, har for kommissionen foretaget beregnin-
ger af anbefalingens samfundsøkonomiske kon-
sekvenser. CEBR skønner, at ordningen vil redu-
cere arbejdsudbuddet med omkring 120 årsværk.
Dette Forventes at koste de berørte arbejdsgivere
en nettoudgift på godt 15 mio. kr. og at koste de
offentlige finanser ca. 25 mio. kr. Der er kort sagt
tale om en anbefaling med meget begrænsede
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Anbefaling 2. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at aftale frihed med løn i flere dage i forbindelse med børns sygdom.Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefaler,
at arbejdsmarkedets parter arbejder for, at hver
forælder kan tage to dage fri med løn, hvis deres
børn er syge over flere dage. Det vil sige, at bar-
nets forældre tilsammen kan holde fri i op til fire
dage i hver sygdomsperiode, og at de kan placere
dem, som de vil i perioden.
Problemet er, at børn – i lighed med andre – har
en tendens til at være syge i mere end én dag.
Mange forældre holder da også barns anden og
tredje sygedag – uanset regler. Fx ved, at den ene
tager den første dag og partneren, som oftest
imod reglerne, tager den anden dag. Eller ved at
”Hver torsdag har vi hyggedag,
hvor vi ikke må lave noget andet
end at hygge sammen. Min mor
må heller ikke vaske op”.
Line i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
48 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
melde sig selv syg. Næsten hver fjerde lønmod-
tager har prøvet at melde sig syg, til trods for, at
det i virkeligheden var barnet, der var sygt (FTF,
2006a).
Virkeligheden er altså, at barns anden sygedag
er en realitet, som er forbundet med sort samvit-
tighed. Ved at give ret til barns anden sygedag
kan vi ændre den sorte samvittighed til en hvid
rettighed.
Nogle overenskomster har allerede i dag taget
højde for den situation. Det gælder for eksem-
pel overenskomster mellem Finanssektorens
Arbejdsgiverforening og lønmodtagerorganisa-
tioner inden for finanssektoren. Siden starten af
1990’erne har medarbejderne haft ret til at blive
hos deres børn i op til to dage pr. sygdomsperiode
– og de to dage behøver ikke at være sammen-
hængende. Andre overenskomster er gået endnu
længere. Fx sikrer TDC´s aftale med AC-organi-
sationerne frihed med løn i rimeligt omfang ved
børns sygdom.
Langt størsteparten af overenskomsterne giver
dog ikke denne frihed – de indeholder alene reg-
ler om barnets første sygedag.
I Norge og Sverige har forældre i dag bedre
forhold i forbindelse med børns sygdom end i
Danmark. I Sverige har forældre ret til at blive
hjemme med en lønkompensation på 80 pct. (op
til et vist niveau) for at passe syge børn i op til 60
dage om året. Ved mere alvorlig sygdom gælder
retten op til 120 dage om året. I Norge har foræl-
dre ret til at holde fri fra arbejde med løn i op til
10 dage om året i forbindelse med børns sygdom.
Forældre med mere end to børn har ret til 15 dage
hver. Og enlige forsørgere har ret til det dobbelte
(Barne- og Familiedepartementet, 2003; För-
säkringskassan, 2001).
Hvis arbejdsmarkedets parter følger kommissio-
nens anbefaling og aftaler yderligere frihed i for-
bindelse med børns sygdom, vil de danske regler
være på højde med det øvrige Skandinavien. Med
”Det er vigtigt at hygge med
sine forældre – så de ikke bare
kører tidligt om morgenen og
kommer sent hjem om aftenen”.
Jens i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 49
KA
PI
TE
L
en sådan ændring vil man uden tvivl fjerne en
væsentlig stressfaktor i hverdagen for børnefa-
milier. Derudover vil det sandsynligvis også være
med til at reducere smitten i daginstitutionerne.
For børnene vil i højere grad blive holdt hjemme,
indtil de er helt raske.
Arbejdsmarkedets parter bør også overveje at
skabe større fleksibilitet i forhold til selve afhol-
delsen af sygedagene, eksempelvis ved at indføre
mulighed for halve sygedage, hvor den ene part
passer barnet om formiddagen, og den anden
part passer om eftermiddagen.
Desuden bør man være opmærksom på, at det i
dag først og fremmest er mødrene, som afholder
barns første sygedag, når man ser på de beskæfti-
gede i staten (Danmarks Statisk, 2005). Derfor bør
arbejdsmarkedets parter ligeledes overveje, hvor-
dan der skabes incitamenter til, at flere fædre
involveres i pasningen af syge børn.
Kommissionen opfordrer til, at der efter to
overenskomstperioder gøres status. Det bør her
evalueres, i hvor høj grad flere fridage ved børns
sygdom er blevet normen på det danske arbejds-
marked, og om der er behov for at tage yderligere
initiativer.
CEBR har beregnet de økonomiske konsekvenser
ved, at alle overenskomster indfører ordningen
med to sygedage pr. forælder. Det skønnes, at
ordningen vil reducere arbejdsudbuddet med ca.
900 årsværk. Det forventes at koste de berørte
arbejdsgivere en nettoudgift på knap 350 mio. kr.
CEBR skønner, at det svarer til en gennemsnitlig
ekstraudgift på ca. 200 kr. pr. medarbejder pr. år.
Anbefalingen forventes at belaste de offentlige
finanser med ca. 250 mio. kr.
Anbefaling 3. Der bør skabes bedre mulighed for, at andre end barnets for-ældre kan passe syge børn.I dag er det kun barnets forældre eller de, som
barnet opholder sig hos, fx plejeforældre eller
stedforældre, som har mulighed for at holde fri
ved barns sygdom. Der er heller ingen tvivl om,
at de fleste børn helst vil passes af deres foræl-
dre, når de er syge. Men nogle gange opstår der
situationer, hvor forældrene ikke kan få enderne
til at mødes. Og her kan en nærtstående pårøren-
de til barnet være den næstbedste løsning.
Det vil derfor være en stor hjælp for de fleste bør-
nefamilier, ikke mindst de enlige forsørgere, hvis
andre af barnets nærmeste omsorgspersoner, fx
bedsteforældre, får mere gunstige muligheder for
at give en hånd med.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskom-
missionen, at staten og arbejdsmarkedets parter
arbejder for, at andre end barnets forældre får
bedre muligheder for at passe barnet, når det er
sygt.
Man kan forestille sig flere modeller. En mulighed
er at gøre det muligt for barnets nære pårørende
at holde fri uden løn, når barnet bliver sygt.
Denne ret kan enten sikres ved lov eller indskri-
ves i overenskomsterne.
En anden mulighed er, at fx bedsteforældre til-
deles et antal omsorgsdage eller barnebarns
sygedage. I dag indeholder mange overenskom-
ster omsorgsdage for forældre. Denne ordning
kunne fx udvides til at omfatte bedsteforældre
også.
En tredje mulighed kunne være at skabe mulig-
hed for, at forældre kan konvertere ubrugt barsel
til barns sygedage. En ret, som andre kan over-
tage. Der må dog forventes at være meget admi-
nistration forbundet med en sådan ordning.
Endelig kan man overveje at oprette en børne-
sygdomsfond, som alle arbejdsgivere betaler til,
og som udbetaler lønnen i forbindelse med børns
sygdom.
Man kunne her skele til det svenske system.
I Sverige indbetaler alle arbejdsgivere en fast
arbejdsgiverafgift, der finansierer forældrenes
50 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
lønkompensation ved børns sygdom (80 pct. af
lønnen op til et maksimum). Ordningen varetages
af den svenske Försäkringskassan, som admi-
nistrerer den sociale forsikring i Sverige. Den
svenske model giver mulighed for, at forælderen
kan overlade retten til at holde fri med lønkom-
pensation til en anden person, som i stedet for
forælderen bliver hjemme ved barnet.
Hvis man i Danmark indfører en tilsvarende
børnesygdomsfond, vil det blive nemmere at
overgive friheden til pasning af syge børn til sine
nærmeste. Fondens fordel består nemlig i, at
det ikke er den enkelte arbejdsgiver, der bærer
løntabet. For den enkelte arbejdsgiver bliver det i
stedet et spørgsmål om, hvor meget en medarbej-
der er væk. Desuden vil arbejdsgivernes udgifter
til børns sygdom blive udjævnet – præcis som vi
kender det med barselsfonden. Det kan mod-
virke diskriminering af småbørnsforældre, især
kvinder, på arbejdsmarkedet. I forbindelse med
udformningen af en sådan fond er det vigtigt at
arbejde for, at ordningen bliver så administrativ
let at håndtere som muligt.
Anbefaling 4. Daginstitutionernes pædagogiske personale bør have mest mulig tid til at opfylde børnenes behov for omsorg og stimulering.Megen børneomsorg er overladt til personalet i
de danske daginstitutioner. Det betyder derfor
meget for både børns og forældres hverdag, at
man er tryg ved den institution, som varetager
omsorgen, og at man føler, at pædagogerne har
tid nok til børnene.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen, at der arbejdes for, at daginstitutionernes
pædagogiske personale får mest mulig tid til at
opfylde børnenes behov for omsorg og stimule-
ring.
Det store flertal af danske forældre er tilfredse
med kvaliteten af den omsorg og pleje, som det
ansatte personale udviser over for børnene. Det
viser en undersøgelse foretaget af Finansministe-
riet og Kommunernes Landsforening. Men under-
søgelsen viser også, at der er plads til forbedrin-
ger. Særligt i forhold til den tid som pædagogerne
bruger med børnene (Finansministeriet & KL,
2005).
Der findes ingen landsdækkende undersøgelser,
som viser, hvor meget tid pædagoger bruger med
børnene, og hvor meget tid de bruger på andet ar-
Pædagogernes opgaver udover kerneydelserne
Pædagogerne i daginstitutionerne skal tage sig af
en række opgaver – ud over den direkte omsorg
og daglige samvær med børnene. Det drejer sig
blandt andet om:
> Årsplaner.
> Virksomhedsplaner.
> Pædagogiske læreplaner, herunder seks
læreplanstemaer som for eksempel børnenes
sprog, krop og bevægelse.
> Tilbud til forældre om sprogvurdering af alle
5-årige.
> Sprogtest af de 3-5-årige børn af forældre med
et andet modersmål end dansk.
> Handleplan for de 3-5-årige børn af forældre
med et andet modersmål end dansk.
> Sorg- og kriseplan for børn, personale og
forældre.
> Sundheds- og hygiejnepolitik.
> Registrering af, hvor mange børn og voksne
der er i tidsintervallerne i hele åbningstiden.
Nogle aktiviteter foretages løbende, andre en
gang om året og atter andre med flere års mel-
lemrum.
Chance for balance – et fælles ansvar 51
KA
PI
TE
L
I forbindelse med regeringens kvalitetsreform
indgår spørgsmål om daginstitutionernes kvalitet,
herunder mål og kvalitetsindikatorer. Kommis-
sionen anbefaler, at følgende fem perspektiver
inddrages i arbejdet med regeringens kvalitetsre-
form på daginstitutionsområdet:
1. Fokus på dagtilbuddenes formål og kerneydelser Arbejdet med daginstitutionernes udvikling skal
relatere sig direkte til det, der giver mening i det
daglige arbejde og er af størst betydning for de
direkte involverede børn, forældre og medar-
bejdere. Det gælder kerneydelser som omsorg,
tryghed, nærvær, refl eksion, leg, læring, kreativi-
tet, at barnet føler sig set, læst og forstået osv. Ud
over at blive belønnet for effektivitet, må dagin-
stitutioner og personalet belønnes for at varetage
disse kerneydelser. Det vil samtidig også give
mere tilfredse medarbejdere i daginstitutionerne.
2. Et nuanceret kvalitetsbegrebMåling og dokumentation af kvalitet bør adres-
sere samspillet mellem institutionernes rammer,
den pædagogiske praksis og børnenes (og deres
forældres) ressourcer. I erkendelse heraf må der
anvendes et nuanceret kvalitetsbegreb:
- Lever institutionerne op til de lovmæssige
krav?
- Hvordan er brugertilfredsheden?
- Hvad er den forskningsmæssige viden om den
pædagogiske praksis?
- Lever institutionen op til givne normer for kva-
litetssikring?
3. Relevant dokumentationDet kan være nyttigt for både myndigheder og
institutioner, at institutionerne er i stand til at
dokumentere deres egen praksis. Der er dog for-
skellige krav til en sådan dokumentation:
a. Dokumentationen må ikke tage for mange res-
sourcer fra kerneydelserne. Det bør undersøges
om dokumentationsbyrden i daginstitutioner kan
mindskes.
b. Dokumentationskravene bør støtte op om insti-
tutionernes eget arbejde med kvalitetsudvikling.
Den bør bl.a. afspejle den pædagogiske praksis, fx
hvordan institutionerne arbejder med de pæda-
gogiske læreplaner, og hvordan en løbende faglig
udvikling sikres.
c. Dokumentationen bør afspejle fl ere kvalitets-
perspektiver. Brugerundersøgelser kan fx doku-
mentere forældrenes behov, ønsker og vurderin-
ger, men giver ikke det fulde billede.
4. Støtte til udvikling af nye metoder Institutionerne stilles over for mange nye krav i
disse år: Sprogvurderinger, pædagogiske lære-
planer, børnemiljøvurderinger mv. Der er behov
for at udvikle og udbrede metoder og redskaber,
der støtter op om daginstitutionernes formål og
kerneydelser. De pædagogiske læreplaner kan
her udgøre et vigtigt værktøj.
5. Medarbejderinddragelse og kompetenceudvikling Ledere og medarbejderne bør inddrages i udvik-
lingen af mål og kvalitetsindikatorer. Evnen til at
håndtere og udvikle relevant dokumentation bør
indgå i kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Herved kan medarbejdernes motivation også
fremmes.
Kvalitet i daginstitutioner
52 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
bejde, herunder administration. I boksen er nogle
af de opgaver vist, som pædagoger skal bruge tid
på, ud over kerneydelsen.
Ser man på omfanget af det administrative ar-
bejde, som det pædagogiske personale udfører, så
synes der dog at være god grund til at undersøge,
hvorvidt arbejdet er organiseret på en hensigts-
mæssig måde, og hvorvidt alle opgaver er nød-
vendige og meningsfulde i forhold til det daglige
arbejde og i forhold til at sikre daginstitutioner-
nes kvalitet og udvikling.
Kommissionen anbefaler derfor, at kommunerne
kortlægger omfanget af den tid, som pædago-
gerne bruger på andre opgaver end tiden med
børnene. Herudfra kan kommunerne tage stilling
til, om omfanget af denne tid kan reduceres,
eksempelvis ved at tilrettelægge arbejdet på
en måde, så pædagogerne får mere tid med bør-
nene.
Desuden bør spørgsmålet tænkes ind i regerin-
gens kvalitetsreform, i forhold til hvordan man
bedst muligt sikrer kvalitet i daginstitutionerne
og frigiver tid til det pædagogiske arbejde. Se
boksen om kommissionens holdning til rege-
ringens kvalitetsreform i relation til kvalitet i
daginstitutioner.
Der foregår i øjeblikket en udvikling i retning af,
at stadig flere kommuner sammenlægger insti-
tutionerne til større enheder med fælles ledelse.
Denne udvikling er ofte drevet af ønsker om mere
effektiv ledelse, mindre administration samt
pædagogisk udvikling. Mange steder betyder det,
at meget af det administrative arbejde, som før
lå hos de enkelte daginstitutioners ledere, nu
centraliseres med de stordriftsfordele, der følger
heraf. Det betyder, at institutionernes leder kan
koncentrere sig om den pædagogiske ledelse
(Smidt & Malmgren, 2006; Smidt & Malmgren,
2004). Dette kan være en måde til at nedbringe det
administrative arbejde i institutionerne. Det er
her vigtigt at være opmærksom på, at udviklingen
ikke bør være drevet af et ønske om besparelser.
Ud over at sætte fokus på problemets omfang an-
befaler Familie- og Arbejdslivskommissionen, at
man følger de nye institutionsstrukturers udvik-
ling nøje med henblik på at vurdere såvel betyd-
ningen for det pædagogiske som det administra-
tive arbejde. Det er kommissionens vurdering, at
nytænkning af institutionsstrukturer kan føre til
forbedringer.
Anbefaling 5. Sygdom i dagtilbud bør forebygges.I Danmark er rigtig mange børn i daginstitution,
og de tilbringer meget tid der. Derfor er der god
grund til at se på den rolle, daginstitutionerne
spiller for, i hvor høj grad børn bliver syge. En
oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger refererer
forskellige undersøgelser, som finder, at børn i
danske daginstitutioner er syge i tre til otte pct.
af åbningsdagene (Koefoed et al., 2002). En ældre
undersøgelse viser desuden, at børn i daginstitu-
tioner har omkring dobbelt så mange sygedage
som børn, der bliver passet hjemme (Uldall,
1986).
Det kan selvfølgelig ikke undgås, at børn smit-
ter hinanden i daginstitutionerne. Spørgsmålet
er, hvordan man kan minimere risikoen. Først og
fremmest er det naturligvis forældrenes ansvar
at holde barnet hjemme, til feberen har lagt sig,
og næsen er holdt op med at løbe. Men selvom
der skabes mere gunstige forhold for, at forældre
og andre nære pårørende kan blive hjemme og
”Det er sjovt at tage ud og op-
leve ting med sine forældre og
søskende. Men det er også rart
bare at være derhjemme og
hygge. Spille spil og bare være
sammen.”
Viktor i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 53
KA
PI
TE
L
passe børnene, vil man aldrig helt kunne und-
gå, at børn kan være smittebærende i daginsti-
tutionerne. Det er derfor nødvendigt, at man for-
søger at mindske smitterisikoen, så meget som
muligt i daginstitutionen.
Flere undersøgelser viser, at det kan betale sig
at gøre noget aktivt for at mindske risikoen for
smitte og sygdom i daginstitutioner. Det gælder
eksempelvis i forhold til daginstitutionernes fy-
siske rammer, fx pladsforhold og indeklima, som
kan forebygge og mindske risikoen for, at børn
smitter hinanden. Desuden kan god hygiejne re-
ducere akutte infektionssygdomme med omkring
en tredjedel (Ladegaard & Stage, 1999). Det er
herudover fundet, at det kan mindske sygdom og
smitte, hvis børn tilbringer tid ude (Söderstöm &
Blennow, 1998).
Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefaler
flere tiltag:
For det første bør kommunerne sætte fokus på
at forebygge sygdom i dagtilbud, fx som et led i
kommunernes sammenhængende børnepolitik.
For det andet bør forebyggelse af sygdom og smit-
te indgå i institutionernes børnemiljøvurderinger.
Daginstitutionerne skal allerede i dag, ifølge
lov om børnemiljø, som minimum hvert tredje år
udarbejde en børnemiljøvurdering, hvor det fysi-
ske, psykiske og æstetiske børnemiljø vurderes
samt en handlingsplan til, hvordan eventuelle
problemer løses. Kommissionen finder det op-
lagt, at institutionerne i dette arbejde overvejer
forbedringer i forhold til at nedbringe sygdom og
smitte.
For det tredje foreslår kommissionen, at en del af
de allerede afsatte midler til bedre kvalitet i dag-
institutioner indtil 2009 benyttes til sygdoms- og
smittenedbringende formål. Fx ved at oprette en
pulje, hvor kommuner, daginstitutioner og andre
aktører kan søge penge til projekter, tiltag og for-
søgsordninger, som har til hensigt at nedbringe
sygdom i daginstitutioner.
”I min familie gør vi tit det,
at vi tager en kande te med ud
i skoven. Det, synes jeg, er
hyggeligt”.
Viktor i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Endelig er det kommissionens opfattelse, at
evnen til at forebygge sygdom bør indgå som et
væsentligt kvalitetsparameter i vurderinger af
daginstitutionernes kvalitet
Anbefaling 6. Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler.Mange forældre kan opleve det som tidskrævende
at skulle købe ind og smøre madpakker til børn.
Derudover er der et bredere aspekt, som består i,
at børns sundhed har betydning for hele fami-
liens trivsel. En sund kost hver dag er et vigtigt
element heri, idet den blandt andet vil forebygge
fedme og forbedre det generelle velvære hos
børnene. Det er derfor vigtigt, at børn får gode
madvaner tidligt i livet.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskom-
missionen, at kommunerne i højere grad gør en
aktiv indsats for at indføre sunde, forældrebetalte
madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børne-
haver og skoler.
I dag kan kommunalbestyrelsen beslutte at give
mulighed for madordninger, og derudover kan
forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner
beslutte at oprette en frivillig forældrebetalt mad-
ordning.
Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at
det bør være muligt for alle forældre at købe sig
til gode og sunde madordninger til børnene.
54 Chance for balance – et fælles ansvar
Desuden bør der gøres en indsats for, at der på
alle skoler findes kantiner, hvor børnene kan
købe god og sund mad. I dag er det kun omkring
hver tredje skole, som har en kantine (Børnerå-
det, 2005).
I regeringens forslag til en ny dagtilbudslov med
forventet ikrafttræden sommeren 2007 er der
skabt mulighed for, at kommunerne kan give hel
eller delvis friplads til madordninger. Kommis-
sionen bakker op om dette forslag og anbefaler,
at kommunerne arbejder for, at alle familier med
lav indkomst får tilbud om friplads i de forældre-
betalte madordninger.
I regeringens aftale om bedre kvalitet i daginsti-
tutionerne er der senest blevet uddelt 200 mio.
kr. til kommunerne, hvoraf nogle af midlerne
kan bruges til at skabe bedre fysiske faciliteter i
daginstitutionerne, herunder etablering af køk-
kener. Kommissionen bakker op om tiltag, der på
denne måde støtter kommunerne i at få skabt
de foranstaltninger, der gør det muligt at indføre
madordninger i alle institutioner og skoler.
Kommissionen har drøftet spørgsmålet om gratis
madordninger. Det er sket i lyset af, at nogle
fremhæver interessen i at fremme børns sund-
hed og forebygge fedme. Andre fremhæver det
vigtige i at lade mad være et familieanliggende
og de store omkostninger ved gratis madordnin-
ger - uden sikkerhed for, at det fremmer målet
i tilstrækkelig grad. Da gratis mad til børn ikke
vurderes at være det mest presserende problem
for balancen mellem familie- og arbejdslivet, har
kommissionen valgt at foreslå forældrebetalte
madordninger.
Anbefaling 7. Forældre til børn under 14 år bør have en lovfæstet ret til at holde mindst to ugers ferie med deres børn hvert år. Familie- og Arbejdslivskommission anbefaler, at
der skabes bedre betingelser for, at børn og foræl-
dre kan holde ferie med hinanden.
KA
PI
TE
L
Chance for balance – et fælles ansvar 55
KA
PI
TE
L
Det anbefales derfor, at det lovmæssigt sikres, at
forældre til børn under 14 år har ret til at holde
mindst to ugers ferie med deres børn om året.
Det betyder konkret, at det bør gøres til en ret
for alle forældre at holde to af deres ferieuger
samtidig med skolernes ferieperiode, når de har
skolebørn.
Desuden opfordrer kommissionen forældre,
daginstitutioner og kommuner til i fællesskab
at sikre, at børn får ferie fra daginstitutionerne i
forældrenes ferie.
Langt de fleste forældre har i dag mulighed for
at holde meget af deres ferie med deres børn,
men det er ikke en ret. Ferieplanlægningen er en
stående diskussion på mange arbejdspladser, og
det kan være svært at stå imod arbejdsgiverens
ønsker, hvis man ikke har en fast rettighed.
Ferieloven er indrettet sådan, at lønmodtagere
har ret til fem ugers ferie og til at afholde tre af
disse uger i sammenhæng i perioden 1. maj til
30. september. Reglen om mindst tre ugers sam-
menhængende ferie kan nedsættes til to uger ved
aftale mellem parterne. Ferieloven sikrer ikke ret
til, at ferien ligger i skolernes ferieperioder.
Ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelse
af børnefamiliers familie- og arbejdslivsbalance,
tager langt de fleste arbejdspladser hensyn til
medarbejdere med børn ved placering af ferie- og
fridage. Alligevel er der 17 pct. af forældrene, som
mener, at arbejdspladsen kun i mindre grad eller
slet ikke tager disse hensyn. For disse forældre og
ikke mindst deres børn er det et problem, at de
ikke har lovmæssig ret til at holde ferie sammen
som familie (Deding et al., 2006a).
Familie- og Arbejdslivskommissionens anbefaling
om forældres ret til at holde ferie med deres børn
vil hjælpe både børn og forældre i de tilfælde,
hvor arbejdspladsen ikke tager hensyn til børne-
ne i placeringen af ferien. Det vil komme børnene
til gode og give forældre bedre balance mellem
familie- og arbejdsliv. SFI’s undersøgelse viser i
den forbindelse, at især mænd er mere tilfredse
med balancen mellem familie- og arbejdsliv, jo
længere ferie de har holdt med familien (Deding
et al., 2006a).
Familievenlige arbejdspladser
4.1 Vision Alle har en interesse i, at arbejdspladsen - både
ledelse og medarbejdere - anstrenger sig for at
skabe den bedst mulige balance mellem familie-
og arbejdslivet. Medarbejderne har behov for, at
der er plads til både arbejde og familie. Og i en tid
KA
PI
TE
L
Chance for balance – et fælles ansvar 57
med mangel på arbejdskraft er det afgørende for
arbejdspladserne at kunne tilbyde medarbejdere
familievenlige vilkår.
At det forholder sig sådan, er noget en del ar-
bejdspladser har set og handlet efter i mange
Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om, at fremtidens
arbejdspladser tilbyder arbejdsvilkår, der gør det muligt for alle med-
arbejdere at få en god balance mellem familielivet og arbejdslivet.
58 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
år. Der eksisterer en lang række eksempler på
arbejdspladser, der i årevis har arbejdet seriøst
med at skabe rammer for god balance.
Men der er – som vi har set i kapitel 1 og 2 – fort-
sat mange mennesker, som mener, at de har
problemer med at finde balancen mellem deres
familie- og arbejdsliv.
For nogle er problemet forbundet med, at arbej-
det er grænseløst. Som beskrevet i kapitel 1 er
det grænseløse arbejde blandt andet karakteri-
seret ved, at arbejdstidens længde og placering i
døgnet bliver mere flydende, og at vi får mere op-
gavebaseret arbejde, der kan løses ved at arbejde
forskellige steder. Med den type arbejde bliver det
sværere for den enkelte at sætte en grænse for,
hvor meget tid der skal bruges til at løse opgaven
og samtidig sværere at vide, hvornår opgaven
kvalitetsmæssigt er løst tilfredsstillende.
For andre er problemet det modsatte – de mang-
ler fleksibiliteten. Den manglende fleksibilitet
kan både skyldes, at man ikke har mulighed for
at ændre sine arbejdstider, eller at man ikke kan
ændre på arbejdsstedet. Der kan fx være begræn-
sede muligheder for at arbejde hjemme, eller
man har kun mulighed for at møde på et bestemt
tidspunkt om morgenen.
Alt i alt er der altså flere udfordringer at tage fat
på, hvis man skal skabe familievenlige arbejds-
pladser. Lykkes opgaven, er kommissionen til
gengæld overbevist om, at det er til gavn for
begge sfærer. Et godt familieliv skaber mulighe-
der for et bedre arbejdsliv, og omvendt er et godt
og udviklende arbejde en vigtig bidragsyder til et
godt familieliv.
Fokus på balanceMålet for kommissionen er at komme med bud
på, hvad man kan gøre for at holde størst mulig
fokus på problematikken omkring balancen mel-
lem familie- og arbejdslivet.
Det er omvendt ikke Familie- og Arbejdslivskom-
missionens mål at komme med meget konkrete
bud på, hvad der skal til for at skabe optimale
rammer for balance på de enkelte arbejdspladser.
Den opgave vil uden tvivl blive varetaget bedst
ude på arbejdspladserne i samarbejde mellem
ledelse og medarbejdere. Derfor er der ikke én,
men mange mulige løsninger på problemet.
Det er dog alligevel muligt at pege på nogle ho-
vedområder, hvor det er vigtigt at gøre en indsats.
Familie- og Arbejdslivs-kommissionen anbefaler
8. Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledel-
sens kompetence til at håndtere balancen mel-
lem familie- og arbejdslivet.
9. Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig
fl eksibilitet i arbejdets organisering.
10. Arbejdspladserne bør gøre det lettere for
den enkelte at håndtere fl eksibiliteten.
11. Arbejdspladserne bør udvise rummelighed
og bakke op om medarbejdernes balance.
12. Tillidsrepræsentanternes arbejde med
balance bør styrkes.
13. Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør
gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige ind-
sats for et bedre arbejdsmiljø.
14. Der bør indstiftes en balancepris, som
sætter fokus på balancen mellem familie- og
arbejdslivet.
Chance for balance – et fælles ansvar 59
KA
PI
TE
L
4.2 Anbefalinger
Anbefaling 8. Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledelsens kompe-tence til at håndtere balancen mellem familie- og arbejdslivet.Ledelsen spiller – ikke overraskende – en afgøren-
de rolle for oplevelsen af balance. Det sker på
mindst tre forskellige måder:
Ledelsens overordnede fokus på familie- og arbejdslivLedelsens overordnede fokus på balancen mel-
lem arbejdsliv og privatliv har stor betydning
for, om det lykkes at skabe en familievenlig
arbejdsplads. Skal balanceperspektivet gennem-
syre arbejdspladsen, er det vigtigt, at topledelsen
klart signalerer, at balancen mellem familie- og
arbejdslivet er et vigtigt fokusområde.
Et eksempel herpå er Microsoft i Danmark. Her
har ledelsen iværksat et familie- og arbejdslivs-
program, hvis udgangspunkt er, at ledelsen sæt-
ter ord på værdier og holdninger til den balance
mellem familie- og arbejdslivet, som bør gen-
nemsyre arbejdspladsen.
Senere trænes alle Microsofts ledere med udgangs-
punkt i disse værdier og får samtidig konkrete
værktøjer til at identificere balanceproblemer og til
at forholde sig til stress hos medarbejderne.
Den daglige ledelsesopgaveDet er først og fremmest ledelsen, der med den
daglige ledelsesopgave sætter rammerne for,
hvor balancevenlig arbejdspladsen er. Det gælder
lederens empati og indlevelsesevne over for med-
arbejdernes individuelle behov for at tilgodese
familielivet. Og det gælder i forhold til at sætte
realistiske deadlines og rammer for kvaliteten
af opgaveløsningen, samt at give reel sparring
i forhold til at prioritere opgaverne, når dét er
nødvendigt.
Især når det gælder det grænseløse arbejde, er
det vigtigt, at ledelsen sikrer sig, at det er muligt
60 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
at løse opgaverne inden for en rimelig arbejdstid
og i en rimelig kvalitet. Der er en særlig ledelses-
mæssig udfordring i at lede medarbejdere med
grænseløst arbejde, der er spredt geografisk, og
hvor den daglige kontakt måske ikke er særlig
stor.
En god og effektiv måde at vurdere, om den
daglige ledelsesopgave varetages på en fornuftig
og balancevenlig måde, er at spørge medarbej-
derne, om den nærmeste leder tager hensyn til
balancen mellem familie- og arbejdslivet. Man
kan eksempelvis skabe direkte incitamenter
ved at gøre ledelsens bonus afhængig af en årlig
klimamåling, hvor temaer som trivsel og balance
mellem arbejdsliv og privatliv indgår. Der er
imidlertid få danske arbejdspladser, der tænker i
disse baner, og kommissionen opfordrer arbejds-
pladserne til at sætte større fokus på sådanne
tiltag.
Ledelsens egen balanceDerudover har ledelsens egen personlige praksis,
hvad angår familie- og arbejdsliv, en ikke uvæ-
sentlig betydning for medarbejdernes oplevelse
af balance.
Det er således et meget klart signal, hvis også
lederen er en aktiv medspiller i eget familieliv
– og ikke blot siger, men også demonstrerer i
praksis, at balancen mellem arbejdsliv og privat-
liv bliver taget alvorligt.
En undersøgelse foretaget af Ledernes Hovedor-
ganisation viser, at hver fjerde danske leder ikke
oplever god balance mellem arbejdsliv, familieliv
og fritidsliv (Ledernes Hovedorganisation, 2006).
Ifølge Ledernes Hovedorganisation er uddannelse
af lederen i balancespørgsmål derfor et vigtigt
fokusområde.
Der er mange danske arbejdspladser, som arbej-
der seriøst med at uddanne ledere i dette spørgs-
mål. Men der er fortsat grund til, at flere arbejds-
pladser sætter fokus på dette område.
Anbefaling 9. Arbejdspladserne bør tilstræbe størst mulig fl eksibilitet i arbejdets organisering.Arbejdsmiljøforskningen har gennem det sidste
årti klart vist, at jo mere indflydelse medarbejde-
re har på tilrettelæggelsen og udførelsen af eget
arbejde, desto større er arbejdsglæden, og desto
mere yder medarbejderne (Csonka, 2000).
Medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssi-
tuation gælder både i forhold til at kunne variere
arbejdstiden, fx i forhold til mødetider, samt i
forhold til muligheden for at påvirke arbejdets
udførelse.
Kommissionen er ikke i tvivl om, at alle tiltag i
retning af at skabe en organisering af arbejdet,
der giver medarbejdere størst mulig indflydelse
og udviklingsmuligheder, er et godt udgangs-
punkt for en god balance.
Der er flere forskellige måder for den enkelte ar-
bejdsplads at skabe mere fleksibilitet i arbejdets
tidsmæssige organisering og udførelse.
Fleksibel vagtplanlægningMedarbejdere med skiftende arbejdstider og
vagtplaner som fx hospitalsansatte, skifteholds-
arbejdere i industrien, socialpædagoger m.v. har
indlysende problemer med at skabe balance mel-
lem familie- og arbejdsliv.
Her kan løsningen ofte være at skabe maksimal
indflydelse på vagtplanen. Flere arbejdspladser
arbejder med IT-systemer, der i videst mulig
Hver fjerde danske leder
oplever ikke god balance
mellem arbejdsliv, familie-
og fritidsliv.
Kilde: Ledernes Hovedorganisation, 2006
Chance for balance – et fælles ansvar 61
KA
PI
TE
L
udstrækning giver den enkelte medarbejder
indflydelse på vagtplanen, fx i form af individuel
skemaplanlægning.
Det socialpsykiatriske center Tinghøj Bo i Egtved
var en af de første arbejdspladser i Danmark til
at indføre individuel skemaplanlægning. Hoved-
formålet er, at familielivet i højere grad skal være
bestemmende for, hvornår man kan arbejde og
ikke omvendt. Erfaringerne med systemet her og
andre steder har generelt været positive.
Kommissionen anbefaler derfor, at flere dan-
ske arbejdspladser udvikler vagtplanlægnings-
systemer, der giver medarbejdere maksimal
indflydelse på egen arbejdstid – herunder også
let adgang til at bytte vagter etc.
Fleksibel arbejdstidOgså for medarbejdere med almindelige ”8-16-
jobs” kan manglende fleksibilitet i arbejdstiden
være et problem. Socialforskningsinstituttets un-
dersøgelse af danske børnefamilier viser, at både
mænd og kvinder er mere tilfredse med balancen
mellem familie- og arbejdsliv, når de har flekstid,
dvs. har mulighed for at variere deres arbejdstid i
op til to timer om dagen (Deding et al., 2006a). Det
giver for eksempel mulighed for at møde to timer
senere, hvis man skal til lægen, mod at man arbej-
der to timer mere en anden dag.
På en stor del af de danske arbejdspladser er det
muligt at variere sin arbejdstid, typisk i form af
en flextidsordning. Alligevel er der stadig arbejds-
pladser hvor, medarbejderne ikke har indflydelse
på arbejdstiden, selvom der i arbejdspladsens
jobfunktioner ikke er indholdsmæssige forhin-
dringer for at indføre mere fleksibel arbejdstid.
Det gælder særligt i forhold til de jobfunktioner,
hvor der er et stort element af selvstændighed
i opgaveløsningen, for eksempel teknikere og
HK’ere. På disse områder kunne man med fordel
arbejde for mere fleksibilitet i den tidsmæssige
tilrettelæggelse af arbejdet. Se anbefalingen i
kapitel 7 om at indføre flere tidsopsparingsord-
ninger.
62 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
HjemmearbejdspladserI et balanceperspektiv er hjemmearbejdsplad-
ser en god mulighed for at organisere arbejdets
udførelse mere fleksibelt. Undersøgelser viser,
at muligheden for at arbejde hjemme er noget,
som mange mener, vil være med til at afhjælpe
eksisterende balanceproblemer (eksempelvis HK
Danmark, 2006).
Hjemmearbejdspladser kan for nogle grupper
samtidig være med til at aflaste i forbindelse med
børns sygdom. Og de kan betyde, at man kan
undgå den værste trafik i myldretiden, at man
kan håndtere praktiske gøremål i hjemmet lø-
bende med arbejdet, eller at man kan være mere
sammen med sine børn, for eksempel fordi man
kan gå tidligt fra arbejde og arbejde om aftenen i
stedet.
I TDC har kundeservicemedarbejdere mulighed
for at arbejde hjemmefra via en opkoblet hjem-
mearbejdsplads. De hjemmearbejdende medar-
bejdere er underlagt samme krav om kaldetid etc.
som medarbejdere på arbejdspladsen, og som
sådan er fleksibiliteten ikke nødvendigvis større
i løbet af arbejdstiden. Men dét at undgå trans-
porten og at være fysisk til stede, når børnene
kommer hjem etc. bidrager ifølge TDC’s egne un-
dersøgelser til, at medarbejderne oplever hjem-
mearbejdspladser som et gode, der understøtter
balancen mellem arbejdsliv og familieliv.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at
en obligatorisk hjemmearbejdsplads, hvor man
arbejder hjemme det meste af tiden, risikerer at
isolere medarbejderen socialt. De fleste virksom-
heder, der har aftaler om hjemmearbejdspladser,
har da også aftaler om, hvor meget man maksi-
malt skal arbejde hjemme.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom
på, at selvom der er mange arbejdspladser, hvor
hjemmearbejde fortsat kan bredes ud, er der
også jobfunktioner, hvor hjemmearbejdspladser
ikke er en mulighed, fx fordi arbejdet er fysisk
pladsbundet (fx. montagearbejde i industrien).
Her kan et vigtigt tiltag for bedre balance fx. være
at sikre, at medarbejderne kan komme i kontakt
med deres børn i løbet af dagen, og at der er
mulighed for at kontakte maleren eller ringe til
skoletandlægen etc. Nogle lettilgængelige inter-
netopkoblede pc’ere og mobiltelefoner i produk-
tionsrummet kan løfte oplevelsen af balance
betydeligt.
Alt i alt vil en mere fleksibel organisering af ar-
bejdets udførelse kunne bidrage til at skabe bedre
balance mellem familie- og arbejdslivet. Det vil
samtidig give mere rummelige arbejdspladser,
der bedre kan tage hensyn til den enkelte med-
arbejders specifikke behov.
Familie- og Arbejdslivskommissionen besøgte
i november 2006 Foss A/S, der producerer ana-
lyseudstyr til bl.a. fødevareindustrien. Foss har
opstillet værdier om, at man skal vise omsorg
for hinanden, bl.a. ved at være opmærksom på
eventuel stress hos medarbejderne, og derud-
over stiller virksomheden eksterne, professio-
nelle rådgivere til rådighed for alle medarbej-
dergrupper.
Kommissionen besøgte også Coloplast, der
producerer sygeplejeartikler. Coloplast har
generelt formået at skabe en god balance for
medarbejderne, både i forhold til dem, som
har grænseløst arbejde og i forhold til dem,
som efterspørger mere fl eksibilitet. Indsatsen
omfatter både årlige medarbejdersamtaler,
hvor balancen mellem familie- og arbejdslivet
indgår som et diskussionsemne, samt en årlig
medarbejdertilfredshedsmåling, hvor fl ere
af spørgsmålene er relateret til indfl ydelse
på egen arbejdssituation og balance mellem
arbejdsopgaver og arbejdstid.
Foss og Coloplast– Kommissionen på virksomhedsbesøg
Chance for balance – et fælles ansvar 63
KA
PI
TE
L
Anbefaling 10. Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den enkelte at håndtere fleksibiliteten.Når det gælder det grænseløse arbejde, er udfor-
dringen med arbejdstiden en helt anden, nemlig
at mulighederne for at ”være på” er ubegrænsede.
Der er ingen grænser for, hvor og hvornår man
kan arbejde.
Udfordringen er, at man fra ledelsens side ofte
har lagt ansvaret over på den enkelte medarbej-
der med hensyn til at vurdere, hvornår der skal
leveres og i hvilken kvalitet. Medarbejderne
kan på den måde få problemer med at håndtere
den fleksibilitet, som arbejdspladsen har givet
– også selvom de er glade for fleksibiliteten. Der
er med andre ord ikke sat grænser for det grænse-
løse.
Et godt eksempel på de ubegrænsede muligheder
er hjemmearbejdspladser, der som nævnt kan
skabe mere fleksibilitet til gavn for balancen,
men som også kan skabe forventninger om, at
man altid arbejder, når man er hjemme.
64 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Flere arbejdspladser har erkendt problemet og ar-
bejder med at udvikle klare og eksplicitte ”regler
for tilgængelighed”. Målet vil ofte være at skabe
en familievenlig arbejdskultur, hvor værdierne
også efterleves i praksis. Netop arbejdskulturen
er helt central for, at der skabes en familievenlig
arbejdsplads.
Et eksempel på, at arbejdspladsen udstikker
retningslinjer for det grænseløse arbejde, finder
man hos computerfirmaet Hewlett-Packards
danske afdeling. Her har man aftalt, at ferie rent
faktisk er ferie. Det betyder, at man ikke kan
forvente, at en kollega tager mobiltelefon eller
bærbar computer med i kufferten. Medarbejdere
kan arbejde, når de vil – fx også i weekenden.
Men man skal ikke forvente, at kollegerne besva-
rer mails før mandag morgen klokken ni.
Et andet eksempel på, at man arbejder på at
sætte grænser for fleksibiliteten, er Novozymes.
Her er budskabet, at dialogen mellem leder og
medarbejder skal sikre, at der er klare rammer for
arbejdet. Udgangspunktet er de konkrete mål og
arbejdsopgaver, som medarbejderen har, og hvor-
dan de påvirker den enkeltes balancesituation.
Er der eksempelvis overlappende tidsfrister, som
er svære at nå, og som kan påvirke balancen ne-
gativt? For de medarbejdere, hvor fleksibiliteten
udgør en særlig stor udfordring, kan denne dialog
give anledning til at sætte egentlige grænser for
fleksibiliteten, fx gennem aftaler om, at man ikke
arbejder i weekenden, eller at overarbejdssal-
doen ikke må overstige ti timer uden aftale med
lederen først.
Andre eksempler på regler for tilgængelighed kan
være eksplicitte regler om, at alt, der forventes
at blive læst af andre, skal være sendt ud, så det
principielt kan læses indenfor normal arbejdstid.
Eller at møder altid lægges indenfor almindelig
arbejdstid, og at der ved planlægning af møder
tages hensyn til transporttiden, hvis medarbej-
derne er geografisk spredt.
Chance for balance – et fælles ansvar 65
KA
PI
TE
L
Et andet eksempel på rummelighed vedrører
arbejdspladskulturen i forhold til medarbejdere
med en anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge
en Cranet-E-undersøgelse, der sammenligner
HR-politikker på forskellige europæiske arbejds-
pladser, er danske arbejdspladser blandt dem i
Europa, som har lavest fokus på integration af
grupper med anden etnisk, social eller helbreds-
mæssig baggrund (Rogaczewska et al., 2006). En
måde at signalere rummelighed på dette område
kunne være at give danskere med anden etnisk
baggrund end dansk gode muligheder for at
afholde længerevarende ferier i de pågældende
medarbejderes oprindelsesland. Eller at sørge for
at religiøse helligdage respekteres i arbejdsplan-
lægningen.
Et tredje eksempel på at arbejdspladsen kan
udvise rummelighed er at give fædre gode
muligheder for at tage barsel. Det kan på nogle
arbejdspladser være svært for mænd at bede om
barselsorlov på grund af arbejdspladskulturen,
og her kan arbejdspladsen signalere, at det er
noget, man ønsker at fremme. TDC har eksem-
pelvis givet fuld løn under barsel siden 1989, men
da kun få fædre benyttede sig af muligheden,
lancerede man kampagnen, ”Fars Kram”, for at få
flere mænd til at holde barselsorlov. Kampagnen
betød, at antallet af mænd, der benyttede sig af
deres ret til at tage forældreorlov, steg fra 13 pct.
i 2002 til omkring 61 pct. i 2005 (Flink-Nielsen,
2005).
”Min far har nogle gange travlt
på arbejdet, men han har altid tid
til at give mig et kys”.
Line i “portræt af 5. klasse“, Børnerådet, 2007
Sådanne konkrete ”adfærdskodekser” kan være
med til at sætte grænser for arbejdstiden i det
ellers grænseløse arbejde og dermed gøre det
lettere for medarbejderne at håndtere fleksibili-
teten.
Det er kommissionens klare indtryk, at man på
mange danske arbejdspladser er kommet langt
med at skabe fleksibilitet og plads til familieli-
vet. Det er imidlertid de færreste virksomheder,
der i deres politikker formulerer sig eksplicit
om, hvordan man konkret sætter grænser for
det grænseløse arbejde. Der er således ofte ikke
nogen egentlige retningslinjer for, hvordan ledere
og medarbejdere skal sikre, at arbejdet ikke fylder
det hele, eller at kvalitetskravene og forventnin-
ger til opgaveløsning ikke overstiger den arbejds-
tid, der er til rådighed.
Kommissionen forventer, at omfanget af det
grænseløse arbejde stiger de kommende år.
Derfor opfordrer kommissionen til, at arbejds-
pladserne er meget opmærksomme på at udvikle
konkrete retningslinjer eller ”adfærdskodekser”,
der gør det lettere at håndtere fleksibiliteten.
Anbefaling 11. Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og bakke op om medarbejdernes balance.Arbejdspladserne kan være med til at skabe
bedre balance for medarbejderne ved at signalere
og udvise rummelighed på en række forskellige
områder.
Det kan for eksempel ske ved at stille forskellige
serviceydelser til rådighed for medarbejderne
(noget som mange danske virksomheder gør
i dag). Et eksempel er Computer Associates i
Danmark, der stiller børnerum til rådighed med
computerspil osv. og på den måde signalerer, at
det er legitimt at tage børn med på arbejde, hvis
der er et pasningsbehov. Det er vigtigt, at medar-
bejdernes præferencer undersøges, før sadanne
serviceydelser stilles til rådighed. I modsat fald
kan der være en tendens til, at interessen for
dem aftager med tiden.
66 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Anbefaling 12. Tillidsrepræsentanter-nes arbejde med balance bør styrkes.Hvis arbejdspladsernes ambition om at skabe
en familievenlig arbejdsplads skal blive en
succes, skal den matche medarbejdernes behov.
Her spiller tillidsrepræsentanternes arbejde på
arbejdspladserne – ikke mindst i SU-regi – en
væsentlig rolle for at sikre fokus på medarbejder-
nes balance mellem familie- og arbejdslivet.
Der er primært to måder, hvorpå tillidsrepræ-
sentanterne kan blive bedre til at arbejde med
balancen på den enkelte arbejdsplads. Den ene
måde er efteruddannelse i regi af arbejdsmarke-
dets hovedorganisationer og fagforbund. Både HK
og 3F har arbejdet med at efteruddanne tillids-
repræsentanter i balancespørgsmål, og i 3F er
man for øjeblikket i færd med at efteruddanne
tillidsrepræsentanterne ved at give dem nogle
konkrete værktøjer – som for eksempel selvtests
af den enkelte og arbejdspladsen – der skal gøre
dem i stand til at skabe bedre balance for medar-
bejderne.
Familie- og Arbejdslivskommissionen opfordrer
til, at så mange forbund som muligt gør en ind-
sats på dette område.
Den anden måde, hvorpå tillidsrepræsentanterne
kan blive bedre til at arbejde med balancespørgs-
mål er at inddrage dem tæt i den konkrete udvik-
ling af familievenlige politikker på den enkelte
arbejdsplads. Det kan fx ske ved at give tillids-
repræsentanten (i samarbejde med ledelsen)
mulighed for at gå videre end overenskomsternes
bestemmelser, fx i forhold til arbejdstid.
I Arbejdsskadestyrelsen har ledelse og tillidsre-
præsentanter samt medarbejdere i fællesskab sat
familiepolitikken højt på dagsordenen. Der har
været en tæt dialog i hele forløbet mellem ledelse
og tillidsrepræsentanter, og der har ligeledes væ-
ret afsat de fornødne ressourcer for at få samar-
bejdet til at lykkes.
Chance for balance – et fælles ansvar 67
KA
PI
TE
L
Anbefaling 13. Balancen mellem familie- og arbejdsliv bør gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige indsats for et bedre arbejdsmiljø.Når det drejer sig om arbejdsmiljø, er lovgivnin-
gen klar: Arbejdspladserne har ansvaret for et
godt arbejdsmiljø. Men arbejdsmiljølovgivningen
drejer sig udelukkende om det, der foregår på
arbejdspladsen. Spørgsmål om balance mellem
familie- og arbejdsliv er ikke dækket af lovgivnin-
gen – der er ingen regler.
Det er selvfølgelig ikke arbejdspladsernes ansvar
alene, at den enkelte har en god balance mellem
arbejdslivet og familielivet. Den enkelte skal også
træffe nogle vigtige valg i forhold til at skabe en
god balance. Men arbejdspladsen har et ansvar et
stykke ad vejen, nemlig i forhold til at organisere
arbejdet, så det harmonerer bedst muligt med
familielivet.
Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefaler,
at man fremmer arbejdspladsens fokus på balan-
cen ved at gøre spørgsmålet om balance mellem
familie- og arbejdsliv til en obligatorisk del af
arbejdspladsvurderingen.
Arbejdspladsvurderingen er en lovpligtig skrift-
lig vurdering af arbejdsmiljøet på hver enkelt
arbejdsplads med ansatte. Vurderingen skal
foretages på alle danske arbejdspladser i samar-
bejde mellem ledelse og ansatte. Hvis man gør
balancen mellem familie- og arbejdsliv til en del
af arbejdspladsvurderingen, vil det uden tvivl øge
arbejdspladsernes fokus på problemstillingen.
Det er således forventningen, at de nye arbejds-
pladsvurderinger vil føre til, at ledelsen, tillids-
repræsentanterne og øvrige medarbejdere får
talt om, hvordan balancehensynet konkret skal
fortolkes: Skal børn kunne få fat på deres foræl-
dre, når de er på arbejde? Kan man – undtagel-
sesvist – tage barnet med på arbejde? Må man gå
en time før, hvis den yngste skal til ørelæge? Og
skal der være regler om, at møder ikke må slutte
senere end kl. 16.00?
Fleksible rammer> Give mulighed for deltid og mulighed for at
komme tilbage på fuld tid.
> Indføre fl eksibel arbejdstid.
> Sikre indfl ydelse på planlægning af arbejds-
tiden.
> Give mulighed for tidsopsparing og afspadse-
ring.
Fleksibel organisering af arbejdet> Give mulighed for at være i kontakt med. bør-
nene i løbet af dagen, fx via mobiltelefon eller
mail.
> Give indfl ydelse på planlægning af arbejdet.
> Skabe en vis forudsigelighed i arbejdsplan-
lægningen.
> Evt. give mulighed for at arbejde hjemme.
> Skabe fornuftigt forhold mellem arbejds-
mængde og arbejdstid.
> Give mulighed for ”elektroniske og praktiske
ærinder” i løbet af dagen.
Kompetent ledelse i balance-spørgsmål> Udvikle familievenlige rutiner i organisatio-
nen.
> Sætte realistiske deadlines og klare rammer
for opgaveløsning.
> Tage ansvar for, at der er en fornuftig ba-
lance mellem arbejdstid og arbejdsmængde
for hver enkelt medarbejder.
> Signalere tydelige forventninger til, at alle
medarbejdere har ret til et aktivt og forplig-
tende privatliv.
> Tage hensyn til medarbejdernes individuelle
balancebehov.
> Gå foran med et godt eksempel ved selv at
være aktiv medspiller i eget privatliv.
Hvad kendetegner en balancevenlig arbejdsplads?
68 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Det er ikke tanken, at balancedelen af arbejds-
pladsvurderingen skal indeholde en opskrift på,
hvordan arbejdspladserne griber balancespørgs-
målet an. Men arbejdspladsvurderingen skal
være et værktøj til dialog. Dialog om, hvordan
man i fællesskab kan skabe de bedst mulige ram-
mer. Rammer, der sikrer, at både arbejdspladsen
og den enkeltes familiære bagland bliver tilgode-
set – til gavn for arbejdsplads, medarbejdere og
familier.
Anbefaling 14. Der bør indstiftes en balancepris, som sætter fokus på balancen mellem familie- og arbejds-livet.Der findes i dag ikke en officiel pris, som beløn-
ner private eller offentlige arbejdspladser for at
sætte fokus på, om familie- og arbejdslivet er i
balance. Familie- og Arbejdslivskommissionen
anbefaler derfor, at der indstiftes en årlig ba-
lancepris, som gives til en arbejdsplads, der har
gjort noget ekstraordinært i forhold til at forbedre
balancen mellem familie- og arbejdslivet.
Ideen med en pris er ganske enkel: Selve det, at
prisen er der, vil få flere til at tænke på balance-
spørgsmål. Nogle arbejdspladser vil, forhåbentlig,
konkurrere om at vinde den. Og når prisen – en
gang om året – bliver uddelt, vil der i medierne
blive sat yderligere fokus på problemstillingen.
Formålet med prisen er blandt andet at udbrede
gode eksempler og skabe rollemodeller for effek-
tive balancepolitikker. Med prisen er der mulig-
hed for at belønne innovative ideer, og man har
et middel til at fastholde det politiske fokus på
spørgsmålet.
Internationalt er der flere lignende priser, som
udspringer af både private og offentlige initia-
tiver. Nogle af de internationale priser er møn-
tet på enkelte medarbejdere eller ledere, som
repræsenterer en god balance. Andre er bundet
til køn, for eksempel kvinden med den bedste
balance. Fælles for de fleste af priserne er, at de
skal synliggøre den gode arbejdsplads ud fra
nogle bestemte kriterier, fx diversitet, innovation,
flextid og generelle medarbejderudtalelser, der
indikerer tilfredshed.
Det er tanken, at både offentlige og private
arbejdspladser samt organisationer omkost-
ningsfrit kan blive indstillet til balanceprisen.
Kommissionen foreslår, at prisen bliver uddelt af
familie- og forbrugerministeren.
Ud over denne pris er der også andre muligheder
for at udbrede kendskabet til gode erfaringer med
at skabe balance. Arbejdsmarkedets parter kan,
for eksempel via fælles kampagner, gøre deres
til, at eksempler på familievenlige arbejdspladser
bliver kendt. Man kunne have det fælles mål at
undersøge og skabe opmærksomhed om, hvilke
gevinster familievenlighed giver for både arbejds-
pladsen og den enkelte.
”Min far kan sidde og skrive en
hel dag – så kan man bare høre
tastaturet”
Sille i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Frihed til familielivet
5.1 Vision Når man spørger mennesker, hvad der er vigtigst
i deres liv, vil langt de fleste give et svar, der
handler om familien. Fx ”at mine børn er sunde
og udvikler sig, som de skal”, ”at mit ægteskab
er stærkt” eller ”at jeg har en god og tæt relation
til resten af familien”. Det er i familien, de fleste
oplever den primære, følelsesmæssige omsorg.
Samtidig er familien stedet, hvor næsten alle
børn får deres primære praktiske og materielle
behov dækket. Mor og far sørger for, at tøjet bliver
vasket og for, at der bliver købt nyt tøj, når bør-
nene vokser ud af det gamle.
Sådan skal det fortsat være. Samfundet skal som
hovedregel ikke blande sig i familiens interne om-
sorg for hinanden. Men det skal sikres, at der er
de bedste forudsætninger og den fornødne tid og
energi til den. For selvom mange nævner familien
som det vigtigste i deres liv, har de ofte en ople-
velse af, at deres gode tid og energi i stedet går til
arbejde og andre gøremål i en hektisk hverdag.
Derfor skal vi sikre, at familien ikke reduceres til
at være det, der er tilbage, når alt andet er gjort.
Og at vilkårene er til stede for, at hver enkelt fa-
milie kan finde den balance mellem familielivet
og arbejdslivet, som passer den bedst.
Hvordan kan vi for eksempel give alle familier
passende økonomiske vilkår til at sikre, at der er
en fornuftig balance mellem deres eget ansvar
for at passe og pleje deres børn og samfundets
rolle? Hvordan sikrer vi, at det er overkomme-
ligt for børnefamilier at få hjælp til de praktiske
KA
PI
TE
L
Chance for balance – et fælles ansvar 69
Familie- og Arbejdslivskommissionen har en vision om et samfund, hvor der
er tid og plads til at få det familieliv, man ønsker sig.
70 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
opgaver som fx rengøring eller vinduespudsning?
Og har vi skabt et samfund, hvor familierne har
mulighed for at bruge passende tid og energi på
den følelsesmæssige omsorg?
Svarene griber ind i stort set alle områder af det
danske samfund. For at realisere Familie- og Ar-
bejdslivskommissionens vision om et samfund,
hvor der er tid og plads til at få det familieliv,
man ønsker sig, fremsætter kommissionen ne-
denstående anbefalinger.
5.2 Anbefalinger
Anbefaling 15. Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt de ønsker sig dem.En ting er, hvordan vi formår at skabe balance i
forhold til de børn, vi har. Noget helt andet er de
overvejelser, der går forud for beslutningen om at
få børn. Hvis vi på den ene eller anden måde har
skruet et samfund sammen, der afholder folk fra
at få børn, så har vi et problem. Et problem for det
menneske, der føler sig nødsaget til at udskyde
eller helt fravælge børnene på grund af økonomi,
arbejde eller andre barrierer og derfor ikke får det
familieliv, han eller hun drømte om. Og et pro-
blem for samfundet, hvis der på den måde bliver
for få mennesker til at sikre det danske velfærds-
samfund.
Derfor er det også en problematik, som EU-kom-
missionen har sat fokus på med bl.a. en opfor-
dring til medlemslandene om at give borgerne
bedre muligheder for at forene deres familie- og
arbejdsliv (Europa-Kommissionen, 2006).
I et samfund i balance er der nemlig plads til at
få det antal børn, man hver især ønsker sig. Men
der er noget, der tyder på, at det ikke er tilfældet
i dag. I Danmark har gennemsnitsalderen for før-
stegangsfødende været støt stigende de seneste
mange år og i dag er den på 28,9 år. Kvinder ud-
skyder at få børn, til de er langt oppe i tyverne og,
for en dels vedkommende, til de er i trediverne.
De får i gennemsnit 1,8 barn (Danmarks Statistik,
2004).
Men der skal i gennemsnit ca. 2,1 børn pr. kvinde
til, for at samfundet reproducerer sig selv. Og
ifølge en analyse på baggrund af Eurobarometer-
statistik fra 2001 ønsker danske kvinder sig, ide-
Familie- og Arbejdslivs-kommissionen anbefaler
15. Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan
få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt,
de ønsker sig dem.
16. Hjemmeserviceordningen bør udvides og
gøres tilgængelig for familier med børn under
14 år.
17. Der bør indføres et større beskæftigelses-
fradrag til enlige forsørgere.
18. Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale
om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i for-
bindelse med alvorlig sygdom hos deres foræl-
dre.
19. Reservebedsteforældreordningen bør vide-
reføres og udvikles.
20. Der bør skabes bedre betingelser for, at
mænd kan tage barselsorlov.
21. Der bør udvikles en barselsudligningsord-
ning for selvstændige erhvervsdrivende.
22. Der bør udvikles en informationsportal om
familie- og arbejdslivsbalancen.
Chance for balance – et fælles ansvar 71
KA
PI
TE
L
elt set, 2,4 børn, mens mænd ønsker sig 2,3 (Knijn
et al., 2006). Undersøgelsen viser altså, at mange
mennesker i Danmark gerne vil have mere end to
børn. Der er derfor grund til at spørge sig selv, om
det kan være indretningen af vores samfund, der
afholder folk fra at få de børn, de gerne vil have.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskom-
missionen, at der sikres bedre rammer for, at
folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det
tidspunkt de ønsker sig dem.
Det er vigtigt at understrege, at der hverken er
simple årsagsforklaringer eller enkeltstående
løsninger på et lavt fødselstal, men at mange
forskellige faktorer kan påvirke et samfunds fød-
selstal og den enkeltes valg i forhold til at få børn.
Børnepasningstilbud, servicetilbud samt den
enkeltes og samfundets økonomi er bare nogle af
de faktorer, der kan spille ind. Livsstilsfaktorer,
samfundsnormer og kønnenes ansvarsforde-
ling i forhold til børnene er andre (Sleebos, 2003;
Skrede & Rønsen, 2006).
Der eksisterer altså ikke nogen gylden løsning,
men der skal tænkes bredt i forhold til familier,
børn, arbejdsmarked og samfund, hvis man vil
påvirke fødselstallet.
Mange af de anbefalinger, kommissionen i øvrigt
fremlægger, kan i sig selv være med til at skabe
bedre betingelser for at træffe beslutningen om
at få (flere) børn. Det gælder fx anbefalingerne
om at skabe bedre regler for at passe syge børn,
om mere fleksible muligheder for at få passet
børn i daginstitutioner og muligheden for at få
hjælp til flere praktiske opgaver. For selv om de
enkelte faktorer ikke i sig selv vil være udslags-
givende for, om man vælger at få sit første, andet
eller tredje barn, så handler det i bund og grund
om at skabe et samfund, der helt grundlæggende
giver mulighed for, at mennesker kan få det fa-
milieliv, de trives med. Og som giver frihed til, at
man både kan have en familie, være engageret i
den og samtidig have et aktivt arbejdsliv.
72 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Derfor må man med danske tiltag på dette
område se på alt fra økonomiske tilskud til ser-
viceydelser, forholdene for børnefamilier på det
danske arbejdsmarked, samfundsnormer m.m.
Desuden kan man lade sig inspirere af andre
europæiske lande, bl.a. Frankrig, der i dag har en
af de højeste fertilitetsrater i Europa (National
Institute for Statistics and Economic Studies,
2007). Her har man taget forskellige politiske
initiativer til at øge fødselstallet – initiativer, som
flere forskere mener, har været en succes (Grant
et al., 2006).
I Frankrig får trebørnsfamilier fx ekstra økono-
misk støtte til det tredje barn fra staten. Storfa-
milier, dvs. familier med mindst tre børn, får et
såkaldt ”storfamiliekort”, som giver rabatter
på offentlige og private serviceydelser, fx når
man køber udstyr til hjemmet, sports- og fritids-
aktiviteter, offentlig transport med mere. Og med
indførelsen af en såkaldt ”serviceydelsescheck”
i 2006 (Le Chéque Emploi Service Universel) kan
bl.a. private og offentlige arbejdsgivere helt el-
ler delvist betale ”serviceydelseschecks” til de
ansatte. De kan bruges til at betale for børnepas-
ning, forskellige serviceydelser til husholdningen
(rengøring, havearbejde, mindre håndværksar-
bejde, madlavning, tøjvask, indkøb) og til andre
serviceydelser som hjemmehjælp, lektiehjælp til
børn, it-assistence mv. (Ministère de l’emploi, de
la cohésion sociale et du logement, www.travail.
gouv.fr).
Danske tiltag bør blandt andet ske med udgangs-
punkt i det forhold, at en del kvinders og mænds
første år på arbejdsmarkedet i dag falder sam-
men med den periode, hvor de stifter familie. Det
kan skabe et stort pres på balancen mellem deres
familie- og arbejdsliv. Hvis man afslutter sin ud-
dannelse sent og samtidig venter med at få børn,
til man er omkring 30 år, kan tiden mellem de 30
og 40 år blive meget presset – man skal etablere
sig på arbejdsmarkedet og som forælder samti-
dig. Hvis man derimod får børn i løbet af studie-
tiden, får man så at sige flere år til rådighed, og
tiden bliver knap så presset. Desuden kan man
Chance for balance – et fælles ansvar 73
KA
PI
TE
L
nyde den fleksibilitet, der ligger i livet som stude-
rende. Derfor kunne et dansk tiltag for eksempel
være at se på SU-reglerne for forsørgere.
Ud fra et ligestillingsperspektiv skal man sikre, at
tiltagene målrettes både kvinder og mænd, og at
de ikke får ligestillingsmæssige negative konse-
kvenser.
Anbefaling 16. Hjemmeservice-ordningen bør udvides og gøres til-gængelig for familier med børn under 14 år.I dag eksisterer der en hjemmeserviceordning,
hvor førtidspensionister og personer over 65 år
kan få et offentligt bidrag på 40 pct. til hjemme-
service i form af rengøring.
Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefaler,
at kredsen af modtagere bliver udvidet, så den
også omfatter børnefamilier med børn under 14
år. Dermed får børnefamilierne et bidrag til køb
af service. Kommissionen anbefaler samtidig, at
definitionen af serviceydelser udvides og i stedet
læner sig op ad de tilskudsberettigede ydelser
i den hjemmeserviceordning, der eksisterede i
Danmark i 1990´erne. Her var de tilskudsberet-
tigede ydelser bl.a. defineret som indkøb af dag-
ligvarer, madlavning, rengøring, vask og vindues-
pudsning.
Som det fremgår af kapitel 2, er det for mange
børnefamilier svært at få tid til det hele. Hus-
arbejdet fylder meget. Oven i arbejdsdagen skal
et par med små børn tilsammen bruge over ni
timer dagligt til huslige gøremål. Det er dobbelt
så meget som andre yngre par uden børn (Bonke,
2006).
Der er ingen tvivl om, at mængden af husarbejde
kan være med til at sætte pres på hverdagen
– især for kvinderne. Den føromtalte undersøgel-
se om børnefamiliernes balance, som kommissio-
nen har fået lavet hos Socialforskningsinstituttet,
viser, at jo mere husarbejde, kvinden laver, desto
mere stressende føler hun, det er at få hverdagen
til at hænge sammen. Samtidig har hun lavere
sandsynlighed for at være tilfreds med balancen
mellem arbejdsliv og familieliv (Deding et al.,
2006a).
I flere andre lande er der ordninger, der giver til-
skud til eller fradrag ved forskellige former for
serviceydelser til familier. Eksempelvis har Fin-
land en relativt omfattende fradragsordning, der
dækker husholdnings-, omsorgs-, vedligeholds-
og ombygningsarbejde.
Tænketanken for Fremtidens Vækst har tidligere
foreslået en lignende ordning, nemlig en skat-
tefradragsordning for serviceydelser. En sådan
ordning vil ifølge tænketanken give flere familier
mulighed for at købe sig til ekstra hjælp i dag-
ligdagen - og dermed mulighed for at få mere
overskud til familien. Samtidig vil anbefalingen
sandsynligvis være med til at få en række men-
nesker i beskæftigelse, der i dag står uden for ar-
bejdsmarkedet. Og endelig vil den sandsynligvis
reducere mængden af sort arbejde til gavn for det
danske samfund (Tænketanken for Fremtidens
Vækst, 2005).
Omkostningerne til en sådan ordning er stærkt
afhængige af, hvordan den konkret skrues sam-
men. Økonomi- og Erhvervsministeriet har lavet
beregninger på den tidligere ordning, der viste,
at nettoomkostningen var tæt på nul og måske
endda positiv, hvis man indregner effekterne af
den højere beskæftigelse og det vigende sorte
”Mine forældre snakker tit med
mig. Når vi spiser aftensmad,
så tager vi en runde, hvor vi alle
sammen siger, hvordan vores
dag har været”.
Nikolaj, ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
74 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
arbejde (Erhvervsministeriets Konsulent-Gruppe,
2001).
Anbefaling 17. Der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere Selvom de fleste danske børnefamilier generelt
har gode økonomiske vilkår, er der fortsat res-
sourcesvage børnefamilier, som i særlig grad har
det svært. Man ved fra nyere amerikansk forsk-
ning, at rimelige indkomstforhold for børnefami-
lier under opvæksten er af afgørende betydning
for, hvor langt de når i deres senere uddannelse
(Caneiro and Heckman, 2003). En tilsvarende
sammenhæng er påvist i Danmark (Christoffer-
sen, 2003; Björklund et al., 2005).
Det vil derfor være ønskeligt at give disse børne-
familier nogle vilkår, som er det danske velfærds-
samfund værdigt, og hvor ingen børn skal vokse
op i familier med urimeligt ringe vilkår.
De børnefamilier, som har begrænset tilknytning
til arbejdsmarkedet, og som derfor har en lav
samlet husstandsindkomst, kan have balance-
problemer på grund af dårlige økonomiske for-
hold. Med meget få økonomiske ressourcer kan
det være vanskeligere for disse familier end for
andre at få råd til at leve det liv, de ønsker sig, og
det kan risikere at gå ud over både deres egne og
deres børns muligheder og generelle glæde ved
livet.
Blandt børnefamilier med lav indkomst er navn-
lig to grupper overrepræsenteret. Dels indvan-
drerfamilier fra ikke-vestlige lande, dels enlige
forsørgere (Tranæs (red), 2006).
De enlige forsørgere har en ringere gennemsnitlig
tilknytning til arbejdsmarkedet end andre (Ras-
mussen & Nielsen, 2005), og når de har et job,
har de højere risiko end parfamilier for alligevel
at være fattige (Det Økonomiske Råd, 2006). Det
er reelt meget dyrere at være enlig end at ud-
gøre halvdelen af et par, når man ser på husleje,
varme, børnepasning etc.
De enlige forsørgere er en af de familietyper, som
angiver at have flest problemer med at finde ba-
lance mellem familie- og arbejdslivet (NFA, 2006).
Ud over økonomiske problemer består balance-
problemerne for de enlige forsørgere i, at de – ud
over arbejdet – selv skal stå for hele husholdnin-
gen med hensyn til børnepasning, mad, tøjvask,
rengøring osv. De enlige forsørgere har endvidere
mindre fleksibilitet i hverdagen, når der ikke er
en partner til at hente børn, for eksempel i for-
bindelse med pressede situationer på arbejdet.
Chance for balance – et fælles ansvar 75
KA
PI
TE
L
Kommissionen har vurderet en række forskellige
måder at give udsatte børnefamilier en økono-
misk håndsrækning. En mulighed – som foreslået
af Velfærdskommissionen – er at hæve det eksi-
sterende beskæftigelsesfradrag for alle beskæfti-
gede (Velfærdskommissionen, 2005). Da kommis-
sionen har valgt at fokusere på børnefamilierne,
skulle et øget beskæftigelsesfradrag målrettes
familier med børn under 14 år.
Vælger man at firedoble det eksisterende beskæf-
tigelsesfradrag til alle forsørgere med børn under
14 år, vil målgruppen potentielt omfatte knapt 1,2
mio. personer. Kommissionen har ladet Centre
for Economics and Business Research (CEBR)
beregne konsekvenserne af en firedobling af det
eksisterende beskæftigelsesfradrag. CEBR skøn-
ner, at et sådant forslag vil koste de offentlige
finanser ca. 4,5 mia. kr. i direkte udgifter.
En omkostning af denne størrelse er i strid med
kommissoriet for kommissionen. Derfor fore-
slår kommissionen i stedet at målrette et øget
beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Dette
er også foreslået af Rockwoolfonden samt Det
Økonomiske Råd (Tranæs (red), 2006; DØR, 2006).
Et øget beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
med børn under 14 år vil forbedre de økonomiske
vilkår for denne gruppe og må forventes at være
med til at afhjælpe nogle af deres balancepro-
blemer. Et sådant forslag vil potentielt berøre ca.
125.000 personer.
En firedobling af fradraget vil give den enlige
forsørger ca. 400-600 kr. netto mere om måne-
den, afhængig af løn og eventuel deltidsledighed.
CEBR skønner, at forslaget vil have en positiv
– omend begrænset – effekt på arbejdsudbuddet
hos de enlige forsørgere.
Målrettes fradraget enlige forsørgere, viser CEBR´s
beregninger, at det vil koste de offentlige finanser
med ca. 340 mio. kr. Et beløb, som kommissionen
vurderer ligger inden for de rammer, som kom-
missoriet opstiller. Såfremt de dynamiske effek-
ter indtræder som forventet, reduceres belastnin-
gen af de offentlige finanser til 270 mio. kr.
Kommissionen anbefaler på den baggrund at give
et højere beskæftigelsesfradrag til enlige forsør-
gere med børn under 14 år. Forventningen er, at
en forbedret økonomi vil give de enlige forsørgere
bedre mulighed for at skabe et større overskud i
hverdagen og en bedre balance mellem familieliv
og arbejdsliv. Det kan både være i form af flere
fritidsaktiviteter for børnene eller som generel
aflastning af forælderen. Samtidig vil det være
en hjælp for børnene, som også påvirkes af den
enlige forælders dårlige økonomiske og balance-
mæssige situation.
76 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Anbefaling 18. Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmod-tagere kan tage fri med løn i forbin-delse med alvorlig sygdom hos deres forældre.Der er i dag allerede mulighed for, at lønmodta-
gere kan tage fri af ”tvingende familiemæssige
årsager”, men uden løn. Samtidig er der mulighed
for, at man kan få fri til at pleje en kronisk syg
eller døende pårørende og få udbetalt en løn eller
et plejevederlag fra kommunen.
Men der er ingen formel mulighed for at tage fri
nogle få dage med løn, hvis en forælder er blevet
alvorligt syg.
Familie- og Arbejdslivskommissionen mener,
at vi uden dårlig samvittighed skal kunne følge
vores forældre til undersøgelser og alvorlige
samtaler på hospitalet. Og at det i langt højere
grad skal være legitimt at tage sig af plejekræ-
vende pårørende. Derfor anbefaler kommissionen
arbejdsmarkedets parter til at indgå aftale om, at
lønmodtagere kan tage fri med løn i forbindelse
med alvorlig sygdom hos deres forældre. For-
målet er at skabe mulighed for friheden i nogle
enkelte dage – uden at blive trukket i løn.
Undersøgelser fra Ældre Sagen viser, at to tredje-
dele af danskerne er, eller har været, pårørende
til et ældre familiemedlem med behov for hjælp
(Struck et al., 2005). De ældre syge, plejekrævende
og døende forventer og ønsker, at deres børn
træder til. Og man må formode, at børnene også
ønsker at være der for dem.
Det må forventes, at problemets omfang vil vok-
se, efterhånden som ældre vil udgøre en stadig
større del af befolkningen.
Ifølge mange overenskomster har medarbejdere
ret til et vist antal omsorgsdage om året, der som
udgangspunkt kan som oftest bruges til at pleje
ens forældre. Men de er ofte knyttet til medarbej-
derens børn og er derfor som sådan ikke beregnet
til at passe andre nære pårørende. Feriefridagene
(”den sjette ferieuge”) er en anden mulighed, men
de retter sig også grundlæggende mod arbejdsta-
gerens egne personlige behov som for eksempel
ferie, restitution og pasning af egne børn.
Derfor bør arbejdsmarkedets parter arbejde for at
øge mulighederne for, at lønmodtagere kan tage
fri med løn, når en ældre pårørende bliver syg.
Det kan være i form af særskilte aftaler herom,
eller det kan være i form af flere omsorgsdage.
Arbejdsmarkedets parter kan lade sig inspirere af
de regler og aftaler, der gælder i forhold til børns
alvorlige sygdom eller hospitalsindlæggelser.
Anbefaling 19. Reservebedsteforældre-ordningen bør videreføres og udvikles.I 2005 afsatte regeringen ti millioner kr. til den
såkaldte reservebedsteforældreordning. Her kan
kommuner få tilskud til at etablere og admini-
strere et korps af børnepassere, der kan træde til,
hvis børnene er syge.
Men i dag har kun to kommuner gjort brug af
muligheden for at få tilskud til ordningen, nemlig
København og Køge. Kommissionen foreslår
derfor, at ordningen videreudvikles og udbredes
yderligere. Formålet er ganske enkelt at skabe
bedre muligheder for de forældre, der har pro-
blemer med at få passet deres børn, fx når de er
syge.
”Man kan godt blive lidt stres-
set, når der er mange ting, man
SKAL, som man ikke bare kan
lade være med at lave – lektier,
fodbold, svømning. Så SKAL man
nå meget”
Signe i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 77
KA
PI
TE
L
Selvom undersøgelser viser, at børn helst vil
passes af forældrene, når de er syge, kan reserve-
bedsteforældre alligevel være en stor hjælp
for familien, når barns første og evt. anden
sygedag er brugt af forældrene. En undersøgelse
foretaget af SFI for kommissionen viser desuden,
at seks pct. af børnefamilierne ikke har et net-
værk, der kan træde til, når deres børn er syge
(Deding et al., 2006a). Mangel på netværk er et
særligt stort problem for enlige forsørgere, da
disse ikke har en partner at dele sygepasningen
med. I Københavns Kommune har man valgt at
give netop de enlige forsørgere fortrinsret til en
såkaldt reservebedste. Det bakker kommissionen
op om.
Kommissionen anbefaler desuden, at man også
på andre måder læner sig op ad Københavns
Kommunes udmøntning af ordningen. I Køben-
havns Kommune har man valgt, at familierne
skal have mulighed for at få den samme reserve-
bedsteforælder ud hver gang, der er brug for det.
Det er det tryggeste for børnene. Men det betyder
samtidig, at der skal være flere reservebedstefor-
ældre til rådighed.
Det er vanskeligt at rekruttere reservebedstefor-
ældrene. I slutningen af 2006 stod der i Køben-
havns Kommune 170 forældre på venteliste til en
reservebedste, og kommunen havde 27 aktive re-
servebedster (Københavns Kommune, 2006). Der
foregår allerede et vist samarbejde mellem kom-
munerne og interesseorganisationer for at øge
rekrutteringen af reservebedsteforældre. Kom-
missionen anbefaler at øge dette samarbejde og
inddrage nye samarbejdspartnere, fx arbejdsløs-
hedskasserne og pensionskasserne, som kunne
være med til at rekruttere henholdsvis efterløns-
modtagere og pensionister. Derudover kan man
overveje at gøre det mere økonomisk attraktivt
for reservebedsteforældrene at melde sig. I dag
bliver de aflønnet af familierne med 25 kr. i timen
i dagtimerne og 30 kr. i timen efter kl. 17.00.
Kommissionen opfordrer kommunerne til at
etablere ordninger med reservebedsteforældre.
78 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Samtidig anbefaler kommissionen, at ordningen
udvides, så den kan bruges i andre tilfælde end
børns sygdom. For eksempel i forbindelse med,
at børnenes forældre er syge, har ekstraordinært
overarbejde, skal indlægges i kortere tid og i
andre lignende balancesvære situationer i hver-
dagen.
Anbefaling 20. Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage bar-selsorlov. Familie- og Arbejdslivskommissionen mener, at
det vil virke positivt på mange danske familiers
balance, hvis flere fædre vælger at holde barsels-
orlov, og hvis de generelt tager en større del af
barselsorloven.
Derfor er det vigtigt, at der sikres gode betingel-
ser for, at mænd kan tage barselsorlov. I det lys
opfordrer kommissionen til, at arbejdsmarkedets
parter på alle overenskomstområder arbejder for,
at en større del af barselsorloven øremærkes til
mænd. Og kommissionen bakker derfor op om
industriens overenskomstaftale for 2007, hvor der
er indgået aftale om at øremærke ekstra tre ugers
lønnet barselsorlov til mænd.
I dag kan en familie i alt holde 52 ugers barsels-
og forældreorlov, men selvom to af ugerne er øre-
mærket til faren, og familierne frit kan dele 32 af
ugerne mellem sig, holder kvinderne i dag 94 pct.
af orlovsugerne (Danmarks Statistik, 2006a). Hvor
meget barselsorlov hhv. far eller mor skal holde,
er som udgangspunkt et personligt valg, som den
enkelte familie selv må træffe. Men vi skal som
samfund stille rammer op, der motiverer mænd
til at tage barselsorlov.
Økonomiske forhold er noget af det, som påvirker
beslutningen om at lade kvinden tage barsels-
orloven. Mænd tjener generelt 12-19 pct. mere
end kvinder (Deding Wong, 2004). Det betyder, at
forældre, der ikke har fuld løn under barsel, kan
være tilbøjelige til at lade kvinden tage barsels-
orloven, idet den økonomiske belastning for
familien ellers kan blive for stor.
Chance for balance – et fælles ansvar 79
KA
PI
TE
L
En anden ramme, som påvirker beslutningen om
at lade kvinden tage barselsorloven, er kultur. For
eksempel når morens barselsorlov opfattes som
noget naturligt i familien, mens farens barselsor-
lov er noget, der vælges til og fra ud fra omstæn-
dighederne (Drews, 2003).
Vælger kvinden at holde hele barselsperioden,
kan det have en række balancemæssige konse-
kvenser. Barselsperioden kan formentlig være
med til at fastholde kvinden som den primære
omsorgsperson i familien. Flere undersøgelser
viser, at denne rolle kan give anledning til en
række balanceproblemer. Blandt andet findes der
dokumentation for, at det ofte er den person, der
er primært ansvarlig for omsorgsopgaver i hjem-
met, der oplever stress (Ingeniørforeningen
i Danmark, 2002).
Forventningen er, at mænds barselsorlov kan
være med til at øge deres deltagelse i familieli-
vet og de praktiske opgaver, der ligger i familien.
Formålet er bl.a. at sikre et bedre sammenhold i
familien, skabe en bedre kontakt mellem far og
barn og samtidig aflaste kvinderne og få reduce-
ret den stress, de kan opleve i forbindelse med
omsorgsopgaverne i familien. Formålet er des-
uden at præge kulturen i samfundet, så mænds
barselsorlov og deltagelse i familien ikke ses som
et sjældent tilvalg fra mandens side, men som et
naturligt element i familielivet.
Kommissionen bakker desuden også op om
industriens overenskomstaftale om, at arbejds-
giveren indsætter en ekstra pensionsindbetaling
under den del af barselsorloven, hvor medarbej-
deren får løn. I den periode, hvor medarbejderen
ikke får løn, men modtager barselsdagpenge,
bliver der jo ikke indbetalt pensionsbidrag fra
arbejdsgiveren. Det går især ud over kvindernes
pensionsopsparinger, da det oftest er dem, der
tager den lange orlov. Med den nye aftale bliver
der altså nu kompenseret med en ekstra indbe-
taling i den periode, de får løn.
Anbefaling 21. Der bør udvikles en barselsudligningsordning for selv-stændige erhvervsdrivende.I dag kan det være svært for selvstændige at tage
barselsorlov af økonomiske årsager. Ud over bar-
selsdagpenge har selvstændige ikke andre mulig-
heder for at få finansieret deres barselsorlov end
selv at spare op til den. Og det kræver en luft i
økonomien, som mange selvstændige ikke har.
Selvom selvstændige befinder sig på alle spektre
af indkomstskalaen, har selvstændigt erhvervs-
drivende en øget risiko for at blive decideret
fattige, sammenlignet med lønmodtagere (Det
Økonomiske Råd, 2006). Derudover kan en bar-
selsorlov for en selvstændig være forbundet med
tab: Man kan ikke servicere kunderne og man
risikerer derfor at miste dem.
Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefaler
derfor, at der bliver lavet en barselsudligningsord-
ning for selvstændigt erhvervsdrivende. Ordnin-
gen skal skrues sammen, så selvstændige kan få
indkomst-kompensation – oven i dagpengene –
i forbindelse med barselsorlov på lige fod med de
lønmodtagere, der i dag er omfattet af den cen-
trale barselsudligningsordning.
Ordningen skal sikre, at selvstændige får bedre
økonomiske muligheder for at tage barselsorlov.
Det kan evt. få flere selvstændige mænd til at
tage barselsorlov. Samtidig kan det evt. få flere
kvinder til at blive selvstændige og dermed få
gavn af den fleksibilitet, der ligger i livet som
selvstændig – og som kan være med til at skabe
bedre balance mellem familie- og arbejdslivet.
Det siger sig selv, at der, for at undgå misbrug,
skal stilles visse krav til dokumentation – fx om
hidtidig indkomst, omsætning, mv. – for at en
selvstændig kan blive omfattet af ordningen. Her
kan man evt. læne sig op ad kravene til beskæfti-
gelse i barselsloven.
Ordningen vil være et fremskridt i et ligestil-
lingsmæssigt perspektiv. De fleste selvstændige
80 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
er mænd – bedre økonomiske vilkår for selvstæn-
diges barsel vil derfor givetvis fremme mænds
tendens til at tage barselsorlov.
Anbefaling 22. Der bør udvikles en informationsportal om familie- og arbejdslivsbalancen.Trods det øgede fokus på balancen mellem fa-
milie- og arbejdslivet, findes der ikke et centralt
sted, hvor man kan få professionel rådgivning om
bedre balance. Derfor vil det være naturligt at op-
rette en portal i kølvandet på Familie- og Arbejds-
livskommissionens arbejde, der kan videreføre
debatten og samle både viden og inspiration.
Målgruppen skal både være familier, der ønsker
en bedre balance, og arbejdspladser, der ønsker
at finde og dele inspiration til, hvordan man kan
skabe bedre balance for medarbejderne. Målet
med portalen er klart: Gode råd og inspiration
til, hvordan familier og arbejdspladser forbedrer
balancen mellem familie- og arbejdslivet. Det kan
fx være:
• Gode råd om hverdagsrutiner
• Råd til at få en ustresset hverdag
• En guide til ansvarsfordeling mellem forældre
og daginstitution
• Hvordan får man balance hele livet?
• Hvordan får børnene en bedre balance?
• Gode eksempler fra virksomheder
• Hvordan skaber man bedre balance for sine
medarbejdere?
Ud over rådgivnings- og inspirationselementet
bør der også være links til relevant lovgivning om
fx barsel, pasning af syge pårørende og til andre
rådgivende instanser, fx stressrådgivninger.
Man kan desuden vælge at knytte stressrådgi-
vere, familierådgivere, børnepsykologer mv. til
portalen, så brugerne har muligheder for at få
svar på spørgsmål.
Anbefalingen bør ses i sammenhæng med anbe-
falingen om stressrådgivning og som en måde,
hvorpå danskerne i højere grad kan få adgang
til rådgivning for at få en bedre chance for ba-
lance. Samtidig bør den ses i sammenhæng med
anbefalingen om en balancepris og som et led i
arbejdet med at sætte større fokus på familie- og
arbejdslivsbalancen.
Fleksibel service
KA
PI
TE
L
Chance for balance – et fælles ansvar 81
Familie- og Arbejdslivskommissionens vision er, at familier skal have bedre
og mere fleksible serviceydelser, der støtter op om det 21. århundredes
arbejdsliv og frigør tid og energi til familien.
6.1 Vision Det kan være lidt af en udfordring for den moder-
ne familie at få hverdagen til at hænge sammen,
når arbejdet skal passes, børnene hentes og brin-
ges, og maden laves. Tiden er knap, og arbejds-
tider og åbningstider sætter snævre grænser for
familiens mulighed for at indrette sin hverdag.
Familie- og Arbejdslivskommissionen mener, at
adgang til bedre og mere fleksible serviceydelser
vil bidrage til at gøre det lettere for familierne
at få hverdagen til at fungere. Derfor bør den of-
fentlige service udvikles til i højere grad at aflaste
og støtte op om danskernes familie- og arbejdsliv.
Og den skal tilpasses familiernes praktiske behov.
Serviceydelserne bør både tage hensyn til de
mennesker, der ikke har mulighed for at variere
deres arbejdstid, hvis de fx skal til lægen, eller
hvis daginstitutionen lukker to timer før de får
fri. Og til de mennesker, der selv bestemmer over
deres tid, men hvis arbejdsgivere også forventer
af dem, at de arbejder til sent, hvis et projekt
kræver det.
Der er ingen tvivl om, at befolkningen vil efter-
spørge mere og bedre offentlig service i takt med
den stigende velstand (Velfærds-kommissionen,
2006). Derfor ser kommissionen sine anbefalin-
ger som et skridt på vejen hen imod et samfund,
hvor der udvikles bedre og mere fleksible service-
ydelser, der kan være med til at skabe bedre ba-
lance mellem familie- og arbejdslivet.
82 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
6.2 Anbefalinger
Anbefaling 23. Lukkedage på alminde-lige hverdage bør afskaffes i dagtilbud.Ifølge beregninger fra Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggender blev der i gennemsnit
knap én lukkedag mere om året i alle landets
daginstitutioner fra 2006-2007 (Ministeriet for
Familie- og Forbrugeranliggender, 2007). Noget
tyder på, at der er tale om en længerevarende
tendens. En rundringning foretaget af analyse-
bureauet Catinét viser, at 66 pct. af daginstitutio-
nerne har indført lukkedage inden for de seneste
fem år. FTF vurderer, at 84 pct. af landets dagin-
stitutioner, SFO’er og fritidshjem holder lukke-
dage – og at de i 2007 vil holde ca. otte lukkedage
i gennemsnit (FTF, 2006b; FTF, 2007).
At der er blevet flere lukkedage, lægger mere
pres på familierne – specielt hvis lukkedagene
ligger på almindelige hverdage. Der findes ingen
centrale opgørelser over, hvor mange af lukkeda-
gene der ligger på almindelige hverdage, og hvor
mange der afholdes i forbindelse med ferieperio-
der som for eksempel mellem jul og nytår, hvor
mange børn alligevel holdes hjemme fra institu-
tionerne.
Men lukkedage på almindelige hverdage er ofte
et stort problem for børnefamilierne. Kommunen
skal tilbyde pasning i en anden institution, men
mange forældre ønsker ikke at lade deres børn
passe af fremmede voksne, i fremmede bygnin-
ger og omgivet af fremmede børn – for en enkelt
dag. Derfor er lukkedage for mange ensbetydende
med, at de selv må tage fri, eller at de må ty til
netværk eller familie.
Har man tre børn i forskellige institutioner – fx
Mads i vuggestue, Marie i børnehave og Martin i
SFO – så har man hurtigt brugt en stor del af sin
ferie på at dække institutionernes lukkedage.
Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefaler
derfor, at man afskaffer lukkedage i dagpasnin-
gen på almindelige hverdage. Der bør dog stadig
Familie- og Arbejdslivs-kommissionen anbefaler
23. Lukkedage på almindelige hverdage bør
afskaffes i dagtilbud.
24. Kommunerne bør etablere tilbud om be-
handling af og rådgivning om stress samt rådgiv-
ning om balanceproblemer.
25. Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til
forældre med skæve arbejdstider.
26. Kommunerne bør i videst muligt omfang
tage hensyn til søskendes muligheder for at gå
i samme institution.
27. Der bør være mere fl eksible åbningstider
i offentlige og private servicetilbud.
28. Balancen mellem familie- og arbejdslivet
bør tilgodeses i udviklingen af den trafi kale infra-
struktur.
Chance for balance – et fælles ansvar 83
KA
PI
TE
L
være mulighed for at holde lukket i forbindelse
med sammenhængende ferieperioder, hvor
mange familier alligevel holder børnene hjemme.
Centre for Economic and Business Research
(CEBR) har foretaget beregninger af anbefalingens
økonomiske konsekvenser. CEBR skønner, at der
vil ske en forøgelse af de offentlige udgifter på 640
mio. kr. brutto, hvis lukkedagene afskaffes. Men
idet kommunernes udgifter øges, vil forældrebeta-
lingen ligeledes øges. Derfor vil forældrebetalingen
øges med i alt 165 mio. kr. Alt i alt betyder det, at
afskaffelse af lukkedagene vil betyde en forøgelse
af de offentlige udgifter på 475 mio. kr. netto.
CEBR skønner samtidig, at afskaffelse af lukke-
dagene vil have positive dynamiske effekter på
arbejdsudbuddet, idet man formoder, at forældre
ikke længere vil se sig nødsaget til at melde sig
syge på arbejdet. Effekten på arbejdsudbuddet
skønnes til knapt 2.000 fuldtidspersoner. Det
reducerede sygefravær vil øge arbejdsgivernes
indtægter med omkring 200 mio. kr. efter skat.
Samtidig vil de offentlige finanser blive forbed-
ret med omkring 400 mio. kr. som følge af større
arbejdsudbud og flere skatteindtægter. Den
samlede offentlige udgift til forslaget reduceres
dermed til ca. 100 mio. kr. såfremt de forventede
dynamiske effekter indtræder.
Anbefaling 24. Kommunerne bør etablere tilbud om behandling af og rådgivning om stress samt rådgivning om balanceproblemer. Som det fremgik af kapitel 2, har mennesker,
der oplever en dårlig balance mellem arbejdsliv
og familieliv, en langt større risiko for at føle sig
stressede i forhold til gennemsnittet (NFA, 2006).
Men ønsker man i dag stressrådgivning og
behandling, er man tvunget ud på det private
marked, for der er stort set ingen specialiserede
offentlige tilbud. Det private marked er en broget
blanding af behandlere med mange forskellige
forudsætninger og forskellige niveauer af viden-
skabelig viden (Nielsen et al., 2007).
Det er ikke familien selv, der bestemmer ferien
– det er institutionernes lukkedage. Sådan er
hverdagen for en modelfamilie med tre børn.
Familien bor i Vanløse og har et barn i vug-
gestue, et i børnehave og et i SFO. På grund
af lukkedage i institutionerne er der kun lige
akkurat feriedage nok til at dække institutio-
nernes lukkeperioder, hvis mor og far vil holde
ferie sammen.
De tre institutioner har tilsammen lukket på
30 arbejdsdage. Det svarer helt præcist til de
seks ugers ferie, som er normen på det danske
arbejdsmarked.
Hvis mor og far vil holde ferie sammen og skal
passe deres børn, når institutionerne er lukket,
betyder det derfor, at ferien er helt låst: To uger
– og kun to uger – skal holdes i juli, der skal
ikke holdes efterårsferie, og der skal holdes
vinterferie i uge syv. Desuden skal der holdes
fri de pædagogiske dage i september, den
pædagogiske dag i november, fredagen før vin-
terferien og en række andre dage. Listen over
lukkedage fortsætter, indtil alle seks ugers
ferie er brugt. Friheden til selv at placere ferien
er fuldstændig væk.
Så er det endda langt fra alle lønmodtagere,
der er så heldige, at de helt selv kan bestemme
placeringen af alle feriedage, så den passer
med institutionernes lukkedage. Arbejdsgi-
veren har også indfl ydelse – fx er der mange
steder tvungen ferie tre uger i juli. I praksis
betyder institutionernes lukkedage derfor, at
mange familier kun kan holde en del af ferien
sammen.
Kilde: Modeleksemplet baserer sig på oplysninger om lukkedage
i vuggestuen Drivhuset, børnehaven Valborg og SFO’en Valhal i
skoleåret 2006-2007. Alle er beliggende i Vanløse i Københavns
Kommune.
Lukkedage i institutionerne tager den fælles ferie
84 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
I dag er det eneste offentlige tilbud stressklinik-
ken på Hillerød Sygehus, som blev igangsat i
oktober 2002. Klinikkens målgruppe er personer,
der føler sig stressede som følge af deres arbejde.
En undersøgelse af stressklinikkens behandling
viser, at den gruppe stressramte, der deltager i
klinikkens behandlingsforløb, vender betydeligt
hurtigere tilbage til arbejdet end kontrolgruppen,
der har modtaget en anden og mindre omfat-
tende behandling (Netterstrøm et al., 2007).
Stressklinikkens behandling er ikke omfattet
af den offentlige sygesikring. Finansiering af
behandlingen sker derfor via fx arbejdsgiver,
pensionskasse eller deltageren selv. Det betyder,
at den stressramte kan opleve økonomiske bar-
rierer i forhold til at benytte relevante behand-
lingstilbud.
På Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har man der-
imod planer om at tilbyde gratis stressbehandling
fra slutningen af 2007, men de specifikke ret-
ningslinjer for, hvem der kan modtage behand-
lingen, forelå endnu ikke ved kommissionsarbej-
dets afslutning. Arbejdsmedicinsk Klinik hører
under Århus Sygehus.
Der er ingen tvivl om, at der er behov for mere
professionel rådgivning om og behandling af
stress. Som nævnt i kapitel 1 viser en undersø-
gelse foretaget af Statens Institut for Folkesund-
hed, at der i løbet af de seneste 20 år er sket en
stigning fra seks pct. til ni pct. af danskere, der
ofte føler sig stressede (Ekholm et al., 2006).
For at dæmme op for denne udvikling foreslår Fa-
milie- og Arbejdslivskommissionen, at der skabes
lettere adgang til både rådgivning om og behand-
ling af stress samt mere generel rådgivning om
balanceproblemer, gerne i kommunalt regi, for at
signalere rådgivningens brede sigte og forebyg-
gende element.
Finansieringen kan være en kombination af
egenbetaling og tilskud fra fx den offentlige
sygesikring ved henvisning fra den praktiserende
læge. Eller der kan nedsættes en decideret rådgiv-
ningsklinik finansieret af den enkelte kommune.
Der skal først og fremmest tilbydes behandling af
stress, men borgerne skal også kunne henvende
sig for at få rådgivning om at tackle dagligdagens
stress, herunder problemer med familie- og ar-
bejdslivsbalancen samt problemer med samlivet
og børn.
Det er op til den enkelte kommune at afgøre,
hvordan den vil etablere rådgivnings- og behand-
lingstilbuddet, når blot det indeholder tilbud om
både behandling og rådgivning.
Omkostningerne for samfundet og den enkelte
kommune ved en sådan ordning er vanskelige
at vurdere. De afhænger i høj grad af den efter-
spørgsel, der vil være. Derfor foreslås det i første
omgang at afsætte en pulje på 100 mio. kroner
i regi af arbejdet med kvalitetsreformen. Puljen
uddeles efter ansøgning fra den enkelte kommu-
ne og kan suppleres med et krav om egenbetaling
for at afdække den reelle efterspørgsel.
Det er vigtigt at holde den direkte omkostning
op imod de besparelser, som vil følge af behand-
lingen. Erfaringerne fra Stressklinikken i Hillerød
viser, at sygefraværet hos stressede medarbej-
der kan reduceres betydeligt. Forsigtigt vurderet
kunne den enkeltes sygefravær halveres i løbet
af et år, omend effekten var størst de første fire
måneder.
Anbefaling 25. Kommunerne bør tilbyde pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider. I dag er kommunerne ikke forpligtede til at
tilbyde pasning uden for normal åbnings- og
arbejdstid. Det bør der laves om på. For mens
daginstitutionernes åbningstider ikke har æn-
dret sig væsentligt de seneste mange år, bevæger
det danske samfund sig mere og mere i retning
af fleksible og skiftende arbejdstider og længere
åbningstider i butikkerne (Projekt Børnepasning,
2005).
Chance for balance – et fælles ansvar 85
KA
PI
TE
L
De fleste daginstitutioner har kun åbent mellem
kl. 7.00 og kl. 17.00. Det efterlader forældre med
skæve arbejdstider med et problem, når de skal
på arbejde uden for daginstitutionernes normale
åbningstid. Det er problematisk, hvis den almin-
delige hverdag kun kan hænge sammen med
hjælp fra familie eller venner. Alternativet – at
supplere daginstitutionspladsen med privat pas-
ning – vil, for mange mennesker, være økonomisk
uoverkommeligt. Men hverken afhængigheden af
familie og venner, eller den økonomiske udgift til
børnepasning er det største problem for mange
forældre. Det er derimod frustrationerne over, at
man ikke kan tilbyde sit barn pasning i stabile
rammer.
Som det fremgår af kapitel 2, viser tal fra SFI,
at mellem hver fjerde og femte af forældrene i
danske børnefamilier nogle gange har problemer
med daginstitutionernes åbningstider. Selv om
det således er et mindretal af forældre, der har
problemer med daginstitutionernes åbnings-
tider, viser undersøgelsen til gengæld også, at
de kvinder og mænd, der nogle gange oplever
daginstitutionernes lukketider som et problem,
har en væsentlig lavere sandsynlighed for at
være tilfredse med balancen mellem familie- og
arbejdslivet (Deding et al., 2006a).
Problemet med manglende pasning uden for
normale åbningstider er oplagt større for enlige
forsørgere end for par. I mange parfamilier kan
man supplere hinanden, så man tilsammen dæk-
ker perioderne uden for institutionernes åbnings-
tid – den mulighed har enlige forsørgere ikke.
I Danmark er skæve arbejdstider ikke et sær-
syn. Knap 20 pct. af de beskæftigede har anden
arbejdstid end fast arbejdstid i dagtimerne, så der
er mange, der ofte kan være i den situation, at de
skal på arbejde, når daginstitutionen er lukket
(NFA, 2004).
Pasning af børn, hvis forældre har skæve arbejds-
tider, kan ske på forskellige måder. Det kan for
eksempel være i daginstitutioner, hvor pladserne
86 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
samles på én eller flere daginstitutioner, alt efter
efterspørgslens omfang. Fordelen ved at samle
pladserne centralt er, at man undgår den situa-
tion, hvor ét eller et par børn som de eneste i en
institution først bliver hentet sent, og alle andre
er taget hjem.
Erfaringerne fra bl.a. Københavns Kommune har
dog vist, at der er begrænset efterspørgsel efter
institutionsbaserede døgn- og weekendtilbud.
Derfor bør der også tænkes i andre baner for at
få passet børn, hvis forældre har skæve arbejds-
tider. Børnene kan for eksempel blive passet i
eget hjem. Når den nye dagtilbudslov efter pla-
nen træder i kraft i sommeren 2007, får kommu-
nerne netop mulighed for at kunne tilbyde plads
i et dagtilbud og samtidig give tilskud til privat
pasning. Den mulighed bør udnyttes overalt i
landet.
Familie- og Arbejdslivskommissionen vil også
opfordre kommunerne til at overveje, om der er
behov for at variere åbningstiderne institutioner-
ne imellem. Kan der fx være behov for, at nogle
institutioner generelt har åbent til kl. 18.00 eller
19.00 og i stedet åbner lidt senere på morgenen?
Det er dog vigtigt for kommissionen at under-
strege, at den ikke ønsker, at ordningerne med
pasning uden for almindelig åbningstid fører til,
at børnene bliver passet i flere timer end ved en
almindelig fuldtidsplads.
”Når forældre har travlt, laver
de hurtige bevægelser”.
”Ja, og de bliver mere sure og
lettere irriterede”.
Anders og Oliver i ”Portræt af 5. klasse”, Børne-
rådet, 2007
Chance for balance – et fælles ansvar 87
KA
PI
TE
L
Anbefaling 26. Kommunerne bør i videst muligt omfang tage hensyn til søskendes muligheder for at gå i samme institution.For mange familier kan det være et problem at
få hverdagen til at hænge sammen, hvis børnene
går i hver deres institution, og forældrene skal
hente og bringe forskellige steder - specielt hvis
institutionerne geografisk er placeret langt fra
hinanden.
Hvis man eksempelvis har tre børn i tre forskel-
lige institutioner, skal man tage hjemmefra tidli-
gere om morgenen for at aflevere, og tilsvarende
skal man gå fra arbejdet tidligere for at nå at
hente børnene. Denne situation sætter naturlig-
vis familien under et større pres i hverdagen.
Ved at tage hensyn til søskende, der ønsker at gå
i samme institution, og lade en bror eller søster få
fortrinsret til en plads i denne daginstitution, kan
familien nøjes med at aflevere og hente børnene
ét sted. Det sparer familien for besværet med at
hente og bringe flere steder, og det skaber sam-
tidig en helhed og tryghed i familiens liv at være
tilknyttet den samme institution. Derudover kan
det være med til at styrke søskenderelationerne
at gå i samme institution.
Man skal dog være opmærksom på, at særlige
hensyn til søskende indebærer en afvejning. På
den ene side hensynet til den enkelte families
søskendesituation og på den anden side ønsket
om at kunne tilbyde alle den bedst mulige plads-
garanti. For selvom hensynet til en søskende kan
være positivt for én familie, så kan det for en
anden familie betyde længere ventetid på den
ønskede institution, eller at man accepterer en
mindre optimal pasningsmulighed.
Det er den enkelte kommune, som afgør, om den
tager hensyn til søskende ved pladsanvisning.
Kommissionens generelle indtryk er, at de fleste
kommuner på det uformelle plan forsøger at tage
hensyn til eventuelle søskende i forbindelse med
anvisningen af pladser. Kommissionen opfor-
drer kommunerne til i videst muligt omfang at
prioritere søskendehensynet i forbindelse med
pladsanvisningen.
Der er ikke lavet landsdækkende undersøgelser
af, hvor mange kommuner, der uformelt prio-
riterer søskendehensynet. Man bør overveje en
kortlægning af problemets omfang.
Anbefaling 27. Der bør være mere fleksible åbningstider i offentlige og private servicetilbud.Som det fremgår af kapitel 2, er åbningstiden
hos lægen og på offentlige kontorer af og til et
problem for en stor del af børnefamilierne, nem-
lig for 30-35 procent. Især for kvinderne har det
en signifikant betydning for tilfredsheden med
balancen og stressniveauet i hverdagen (Deding
et al., 2006a).
Derfor opfordrer Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen til, at dele af sundhedsvæsnet – primært
praktiserende læger og tandlæger – i højere
grad giver mulighed for aften- og weekendkon-
sultation. Kommissionen anbefaler endvidere,
at offentlige myndigheder, fx den kommunale
borgerservice og serviceinstitutioner, tilrette-
lægger åbningstiderne, så de i højere grad kan
benyttes, når folk har fri fra arbejde. På den måde
bakker kommissionen op om regeringens forslag
om, at borgerne skal have let adgang til det of-
fentlige, som det er foreslået i et debatoplæg om
den nye kvalitetsreform (Sekretariatet for mini-
”Når mine forældre har travlt,
så bliver jeg selv mere stille og
langsom. Så sætter jeg mig på
min seng og venter, til det er
gået over.”
Viktor i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
88 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
sterudvalget, 2007). Endelig opfordrer kommis-
sionen private serviceudbydere som for eksempel
banker og apoteker til at indføre mere fleksible
åbningstider.
Målet er at skabe større fleksibilitet i forhold til,
hvornår man kan benytte sig af offentlige og pri-
vate servicefunktioner. Den samlede åbningstid
skal ikke nødvendigvis udvides. Det handler i ste-
det om at målrette åbningstiderne, så man ikke
behøver at tage fri fra arbejde, hvis man skal til
tandlægen eller på kommunens tekniske forvalt-
ning for at få en byggetilladelse til sin carport.
Ændrede åbningstider er ikke altid et spørgsmål
om fysisk tilgængelighed. De færreste opfat-
ter bankernes åbningstider som et lige så stort
problem i dag som for 10 år siden, og forklaringen
er naturligvis udbredelsen af netbanken. Kom-
missionen kan kun opfordre til, at mere fleksible
åbningstider suppleres med flere selvbetjenings-
muligheder på internettet og bedre digital kom-
munikation fra bl.a. det offentliges side, som der
også opfordres til i regeringens arbejde med den
nye kvalitetsreform (Sekretariatet for ministerud-
valget, 2007).
Anbefaling 28. Balancen mellem familie- og arbejdslivet bør tilgodeses i udviklingen af den trafikale infra-struktur.Bruger man en time på transport til arbejdet
hver morgen? Er det besværligt at komme frem
til arbejdspladsen, fordi man skal lige igennem
den værste myldretidstrafik? Og passer kørepla-
nen med bus eller tog i forhold til ens arbejdstid?
Både afstanden fra hjem til arbejde og transpor-
tens effektivitet og pålidelighed påvirker vores
jobmuligheder og muligheden for at få en rimelig
balance mellem familie- og arbejdslivet.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen, at balancen mellem familie- og arbejdsli-
vet bliver tilgodeset i udviklingen af den trafikale
infrastruktur. Og at bl.a. Infrastrukturkommissio-
nen tager det med i sine analyser og strategier for
Chance for balance – et fælles ansvar 89
KA
PI
TE
L
fremtidens infrastruktur. Der bør nemlig udvikles
en infrastruktur, der gør det nemt og effektivt for
folk at bevæge sig mellem hjem, arbejdsplads,
daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøbs-
steder, og som dermed støtter op om balancen
mellem familie- og arbejdsliv.
Som det fremgik af kapitel 2, får vi længere og
længere til arbejde, og med støt stigende trafik
er der – især i hovedstadsområdet – risiko for,
at forsinkelser og kødannelser bliver en endnu
større del af hverdagen end i dag. Allerede i dag
udgør forsinkelser 29 pct. af den samlede rejsetid
i myldretiden om morgenen i Københavns Kom-
mune (Københavns Kommune et al., 2004).
Som det også blev nævnt i kapitel 2, tyder en
undersøgelse foretaget af SFI for kommissionen
på, at transporttid til arbejdet har en negativ be-
tydning for både kvinders og mænds tilfredshed
med balancen mellem deres familie- og arbejds-
liv. Jo længere man har på arbejde, desto sværere
er det at komme hurtigt hjem, hvis det er krævet,
og jo mere afhængig er man af, at transporten går
glat, hvad enten det er med offentlig transport
eller i egen bil (Deding et al., 2006a).
Ser man på udviklingen i transporttid mellem
hjem og arbejde fra 1980’erne til i dag, bruger vi
dog ikke særligt meget længere tid på transport,
på trods af at vi rejser over længere afstande.
En del af forklaringen skyldes, at flere og flere
rejser i egen bil frem for at bruge den kollektive
trafik og er på den måde kommet hurtigere frem
(Dansk Transportforskning, 2007).
Der er selvsagt tale om en stor kabale, når man
skal tage stilling til, om der er mest brug for
højhastighedstoge mellem landsdelene, eller det
snarere er mere metro eller bedre vejnet omkring
København, der skal stå øverst på ønskelisten.
Men balancen mellem familie- og arbejdslivet er
en vigtig faktor, der må tænkes med ind i disse
beslutninger.
Ud over investeringerne i den fysiske infrastruk-
tur kan man forsøge at tilgodese balancen ved i
højere grad at gøre det muligt for folk at udnytte
transporttiden produktivt – fx gennem etablering
af internetadgang i tog og busser. Andre tiltag
kunne være øget brug af Intelligent Trafikstyring,
hvor man bl.a. kan bruge mobiltelefonnettet til at
give beskeder om forsinkelser, ulykker og kødan-
nelser, så man kan slippe uden om de værste
forsinkelser.
”Når vi har travlt, skynder min
mor hele tiden på mig, og så
glemmer jeg altid noget.”
Ann i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007
Balance hele livet
7.1 Vision Menneskers behov for at skabe balance mellem
familie- og arbejdslivet skifter henover livet. I
nogle perioder har vi behov for at skrue ned for
arbejdstiden, mens vi i andre perioder kan have
overskud til at arbejde mere. Balance handler
Chance for balance – et fælles ansvar 91
Det er Familie- og Arbejdslivskommissionens vision at give den enkelte bedre
mulighed for over livsforløbet at planlægge og prioritere mellem familie- og
arbejdslivet.
KA
PI
TE
L
derfor også i høj grad om muligheden for at
prioritere og tilrettelægge familie- og arbejdslivet
over hele ens livsforløb.
Som nyuddannet og barnløs har man det måske
fint med, at arbejdet fylder en stor del af livet. Er
92 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Familie- og Arbejdslivs-kommissionen anbefaler
29. Det bør gøres nemmere at spare op i nogle
perioder i livet, så man kan holde fri i andre
(fl ekskonto).
30. Medarbejdere bør have gode muligheder
for at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopspa-
ringsmodeller).
31. Der bør skabes bedre betingelser for at
skifte mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse.
man småbørnsforælder, kan situationen være en
anden. Her kan det være en stor hjælp at gå ned
i tid i nogle år eller få mulighed for at holde fri i
perioder, hvor familielivet kræver ekstra meget
energi og tid. Er man midaldrende, kan der for
nogle være skabt rum og overskud til, at man
kan arbejde lidt ekstra – nu hvor børnene er flyt-
tet hjemmefra. Andre midaldrende kan have et
ønske om at gå ned i tid for at få mere tid til at
pleje deres ældre forældre eller til at videreud-
danne sig.
Menneskers forskellige behov på forskellige
stadier i livet betyder ganske enkelt, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at vi alle i hele vores arbejdsliv
arbejder 37-40 timer om ugen, 46 uger om året. Af
samfundsøkonomiske hensyn er det afgørende,
at det samlede antal arbejdstimer over livet ikke
falder. Tværtimod er der behov for en stigning.
Men hvordan timerne mere præcist er placeret,
er – set i den store sammenhæng – mindre afgø-
rende.
Familie- og Arbejdskommissionen har et ønske
om at give den enkelte mulighed for at kunne
skrue op og ned for arbejdet hen over livet. I pe-
rioder skal man kunne arbejde mindre eller holde
helt fri mod til gengæld at arbejde mere på andre
tidspunkter.
7.2 Anbefalinger
Anbefaling 29. Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder i livet, så man kan holde fri i andre (fl ekskonto).Der kan være perioder i arbejdslivet, hvor man
har tid og overskud til at yde noget ekstra, og så
kan der være perioder, hvor man har brug for
at skrue ned for tempoet eller holde en længere
pause.
Derfor anbefaler Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen at indføre en flekskonto. Flekskontoen
har ikke samme tidsmæssige begrænsning som
mange af de arbejdspladsafhængige ordninger,
som allerede i dag giver mulighed for at spare tid
op (jævnfør anbefaling 30). Den er heller ikke be-
grænset til en bestemt arbejdsplads eller branche,
men kan overføres, når man får nyt arbejde.
En flekskonto kan se ud på mange måder. Den
konkrete udformning af modellen skal arbejds-
markedets parter og politikere aftale sig til.
Sammen kan parterne og staten finde den model,
som mest muligt øger danske arbejdstageres
mulighed for at planlægge og tilgodese balancen
mellem familie- og arbejdslivet. Ved udform-
ningen og indførelsen af en flekskonto bør der
selvsagt foretages en vurdering af de kortsigtede
effekter på arbejdsudbuddet i forhold til den ak-
tuelle konjunktursituation samt af danske virk-
somheders produktivitet og konkurrenceevne.
Til inspiration for disse overvejelser kan kommis-
sionen – blandt andet inspireret af udenlandske
Chance for balance – et fælles ansvar 93
KA
PI
TE
L
”Jeg har oplevet, at mine for-
ældre har for lidt tid, men det
er ret sjældent. Så har de ikke
lyst til at hygge og lave ting”.
Amalie i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet,
2007
erfaringer – fremhæve en række vigtige elemen-
ter i udformningen af kontoen.
Overordnet skal en flekskonto bestå af to grund-
elementer:
• Mulighed for at spare ressourcer op i perioder
med arbejdsmæssigt overskud.
• Mulighed for at anvende disse ressourcer til at
holde helt eller delvist fri i en periode, når beho-
vet opstår.
Opsparing af ressourcerMed hensyn til muligheden for at spare ressour-
cer op skal det overvejes:
Hvad skal man spare op?
Ressourcerne kan enten opspares som tid eller
penge. Der er dog visse problemer ved at opspare
tid, fordi en time på arbejde ikke har den samme
værdi hele arbejdslivet. Derfor er det svært at
sammenligne og overføre arbejdstid fra arbejds-
plads til arbejdsplads. Kommissionen mener der-
for, at det rummer færrest problemer, hvis man
sparer op i penge.
Hvordan skal man spare op?
Der kan være tale om en opsparingskonto, hvor
man sætter penge ind i løbet af arbejdslivet for
at kunne bruge dem til at arbejde mindre eller
holde fri, når behovet opstår. Dette kan fx foregå
ved, at man får mulighed for at trække på sin
94 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
For de klassiske arbejdsmarkedspensioner
gælder, at indbetalingerne er skattefri (såkaldt
bortseelsesret), mens udbetalingerne ind-
komstbeskattes.
Reglerne for privat ratepension og rentepen-
sion er, at der er fradrag i bund-, mellem- og
topskat ved indbetaling. Ved udbetaling betales
almindelig indkomstskat.
Med hensyn til privat kapitalpension kan man
indbetale op til 43.100 kr. årligt til pensionen
med fradrag i forhold til beregning af bund- og
mellemskat, men ikke i forhold til topskat.
Beløbet reguleres årligt. Når pensionen ud-
betales, betales der kun 40 pct. afgift, uanset
indkomsten på dette tidspunkt.
Hæves pensionerne før pensionsalderen,
betales normalt en afgift på 60 pct. (også kaldt
strafafgift). Der kan dog allerede i dag tages
penge ud fra kapitalpensionen til for eksempel
børnepasningsorlov og ved kritisk sygdom,
uden at der betales strafafgift.
Skattereglerne for pension
pensionsopsparing før tid til gengæld for, at man
trækker sig tilsvarende senere tilbage.
Hvilke økonomiske fordele skal opsparingen have?
Kommissionen mener, at det vil være nærlig-
gende at lade regler for ind- og udbetalinger læne
sig op ad regelsættet for allerede eksisterende
opsparingsordninger, fx pensionsordningerne.
Det betyder, at indbetalinger vil være fradragsbe-
rettigede, mens man skal betale skat eller afgift
af udbetalingerne (se boksen om skattereglerne
for pension).
Skal der være begrænsninger på opsparingens stør-
relse?
Med det formål at undgå åbenbare misbrugsmu-
ligheder i form af skattetænkning mv. må man
opstille visse begrænsninger. En mulighed er at
begrænse det årlige indskuds størrelse. Fx ved
at følge maksimumsgrænsen for indbetaling til
kapitalpension.
Hvem skal foretage indskud?
Det skal overvejes, om indskuddet på kontoen
alene kan komme fra den enkelte lønmodtager,
eller om det også kan komme fra arbejdsgiveren,
fx som led i overenskomsterne eller fra staten
som støtte til grupper med særlige behov.
Anvendelse af de opsparede ressourcerMuligheden for at anvende de opsparede res-
sourcer til at holde fri åbner også for en række
spørgsmål, der skal tages stilling til i forbindelse
med en konkret ordning:
Hvornår kan man benytte flekskontoen?
For det første skal det besluttes, om der skal være
en sammenhæng mellem frihed og opsparing,
således at man kun har ret til at holde fri efter
reglerne i flekskontoordningen, når man har præ-
steret en tilstrækkelig opsparing. Kommissionen
mener, at det som udgangspunkt er nødvendigt,
at der findes en sådan sammenhæng, da der
ellers ville være tale om en traditionel orlovsord-
ning.
Der bør tillige fastsættes en grænse for, hvor lang
tid man samlet kan holde fri med flekskontoen
over et arbejdsliv. Desuden bør der fastsættes
minimumsgrænser for arbejdsfrihedsperioderne.
Herudover bør det overvejes, om det skal være
muligt at benytte flekskontoen som supplering til
deltid eller som supplement til nogle former for
offentlig forsørgelse, fx i forbindelse med efterud-
dannelse eller plejeorlov.
Man kan i den forbindelse overveje, om fleks-
kontoen skal kunne variere fra sektor til sektor.
Der bør dog være tale om mindre variationer, der
Chance for balance – et fælles ansvar 95
KA
PI
TE
L
ikke skaber problemer for overførsel af opsparing
mellem arbejdspladser og anvendelsen af opspa-
ringen.
Hvad skal ordningen bruges til?
Det skal overvejes, om udbetalinger skal være
bundet til, at arbejdsfriheden anvendes til be-
stemte formål, fx til omsorgs- eller uddannelses-
formål. Eller om anvendelse kan være fri, blot den
sker i forbindelse med en arbejdsfri periode. Ba-
lancepunktet her vil selvfølgelig afhænge af det
omfang, i hvilket flekskontoen har særlig fordele
i form af tilskud eller skattefradrag.
Hvordan skal arbejdsgiveren tilgodeses?
Det skal overvejes, hvordan man opretholder
den vanskelige balance mellem ønsket om øget
fleksibilitet for den ansatte og arbejdsgiverens
ledelsesret. Det vil være nødvendigt, at indføre
en række regler og forhandlingsmuligheder, som
tilgodeser arbejdsgiverens behov for at plan-
lægge arbejdet. Fx via rimelige varslinger inden
arbejdsfrihedsperioden og regler for længden af
perioden.
Desuden kan man overveje, på linje med den
belgiske ordning (se boksen side 97), at indføre
regler om medarbejderens anciennitet og om an-
tallet af medarbejdere, der kan benytte ordningen
samtidigt. Og man kan lave særregler for mindre
virksomheder.
Til inspiration for de fortsatte overvejelser har
kommissionen i det følgende skitseret et mo-
deleksempel for flekskontoens udformning. En
flekskonto kan skrues sammen på mange måder.
I nedenstående tilfælde er der ikke tale om en
særskilt konto, men om en trækningsret, hvor
formålet er det samme som en egentlig fleks-
konto.
Træk på pensionen og arbejd mere senere I Familie- og Arbejdslivskommissionens eksem-
pel er grundidéen, at man får adgang til at trække
på sin pensionsopsparing (flekskonto) mod til
96 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
gengæld at udskyde sin efterløns- og pensionsop-
sparing i samme omfang, som man holder fri.
Hvis man fx som 35-årig flekser et halvt år,
bliver ens efterlønsalder ikke 62 år, som for ens
jævnaldrende, men 62½ år. Tilsvarende bliver
pensionsalderen ikke 67 år, men derimod 67½ år,
således at efterlønsperioden er uændret på fem
år. Til gengæld for den senere pension, får man
en lidt højere folkepension.
Retten til at trække på sin pension bør være
underlagt begrænsninger, som både sikrer, at
ordningen benyttes efter hensigten, og at ordnin-
gen er samfundsøkonomisk forsvarlig. Det har
været kommissionens ønske at gøre ordningen
så neutral som muligt for arbejdsudbuddet og de
offentlige finanser.
Væsentlige elementer i modellen er:
• Man har ret til at holde fri, når man trækker på
sin flekskonto (pensionsopsparing).
• Man kan kun trække penge fra flekskontoen i
arbejdsfri perioder.
• Man kan maksimalt holde et års fri med fleks-
konto i løbet af et arbejdsliv – mindst fire uger
og højst seks måneders sammenhængende
orlov ad gangen.
• Man må højst udtrække fx 25.000 kr. om måne-
den i de måneder, hvor man benytter flekskon-
toen. Hermed sikres det, at der ikke trækkes for
meget ud af pensionsopsparingen, før man når
pensionsalderen.
• Arbejdsgiveren skal varsles med en rimelig
frist. Fx med mindst det antal måneder, man
holder fri.
• Der kan kun udtrækkes beløb indsat på pen-
sionsordninger, efter at flekskontoordningen
er etableret. Det er med andre ord ikke muligt
at benytte allerede opsparede pensionsmidler.
Det betyder, at alle sidestilles ved indførelsen
af ordningen, således at de, der allerede har en
stor pensionsordning, ikke favoriseres. Des-
uden undgår man en relativt stor reduktion i
arbejdsudbuddet på kort sigt.
Peter og Ole er tvillinger.
Peter vælger at fl ekse i et
halvt år som 34-årig for at
have tid sammen med sine
børn. Ole benytter sig ikke af
fl ekskontoen. Peters beslut-
ning betyder, at han går et
halvt år senere på pension
end Ole.
PETER
34 år 671/2 år
orl
ov
1/2
år
pe
ns
ion
OLE
34 år 67 år
pe
ns
ion
Chance for balance – et fælles ansvar 97
KA
PI
TE
L
Den skitserede model er skruet sammen, så man
ikke risikerer at bruge hele sin pensionsopspa-
ring før tid. Har man brugt et halvt års pension
tidligt i livet – ja, så må man også først bruge af
sin arbejdsmarkedspension et halvt år senere i
livet.
I modellen får man lov til at bruge af sin arbejds-
markeds-, rate- og kapitalpension til forsørgelse
i de måneder, man holder fri med flekskonto
– flekskontoen bliver dermed en integreret del
af pensionsordningerne. Man benytter de samme
skatteregler for flekskontoen, som gælder ek-
sisterende arbejdsmarkeds-, rate- og kapital-
pensioner, når disse udbetales rettidigt – dvs.
uden strafafgift. Dermed kan man enkelt flytte
op sparede ressourcer fra en arbejdsgiver til en
anden.
Modeleksemplets samfundsøkonomiske effekter
Centre for Economic and Business Research
(CEBR) har for Familie- og Arbejdslivskommis-
sionen foretaget beregninger af modeleksemplets
samfundsøkonomiske konsekvenser. CEBR skøn-
Den hollandske livsforløbspolitik
I Holland fi ndes en livsforløbspolitik, som gør
det muligt for arbejdstagere at spare op til orlov.
Retten til opsparing er lovfæstet, mens mulighe-
den for at afholde orloven er aftalebaseret.
Det er muligt at opspare 12 pct. af lønindkomsten
op til et samlet beløb svarende til maksimalt 210
pct. af årsindkomsten. Orloven kan maksimalt
vare tre år, men den egentlige tidsperiode for or-
loven er afhængig af arbejdsgiveren. Ordningen
giver visse fradragsmuligheder.
Hvis pengene ikke benyttes til orlov i løbet af
arbejdsforløbet, kan de overføres til en pensi-
onsfond. Efter aftale med arbejdsgiveren åbnes
endvidere mulighed for opsparing af overar-
bejde.
Det er fortsat forventningen, at arbejdsmarke-
dets parter indarbejder livsforløbsordningen i
deres aftaler (Det hollandske social- og arbejds-
ministeriums hjemmeside, www.internationale-
zaken.szw.nl).
Sådan gør man i andre lande Den belgiske Time-Credit/Career-
Break-model
Siden 1985 har et stort antal belgiske arbejdsta-
gere haft mulighed for at holde orlov fra jobbet.
Senere har man udviklet systemet, så der også blev
mulighed for at gå på nedsat tid.
Der kræves ingen begrundelse for at anvende
ordningerne. Dog skal man have været ansat hos
sin aktuelle arbejdsgiver i minimum et år og i nogle
tilfælde mere. Samtidig kan højst fem pct. af de
ansatte på en virksomhed benytte ordningen sam-
tidig, af hensyn til arbejdsgiverens mulighed for
planlægning. Af samme årsag er mindre virksom-
heder undtaget fra ordningen.
Arbejdstagerne får ensartet indkomstkompensa-
tion. Der tages ikke hensyn til lønforskelle. Ældre
og personer med høj anciennitet får dog lidt mere
end andre. Indkomstkompensationen er delvist of-
fentligt fi nansieret.
Ordningerne er i udgangspunktet lovfæstede, men
overenskomsterne kan udvide ordningernes varig-
hed (Debacker et al., 2004).
98 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
”Min far bliver stresset, når vi
skal meget. Så skynder han på
mig og især min bror. Han var
også stresset engang, da han
ikke havde noget arbejde.”
Tobias i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007.
sigtede fald i arbejdsudbuddet skønnes at være
på omkring 1.500 personer. Ordningen vil ligele-
des i det lange løb være tæt på neutral i forhold
til de offentlige udgifter. Den langsigtede udgift
vurderes at være på ca. 100 mio. kr. Korrigeres
for færre daginstitutionspladser, opnås sågar en
forbedring af de offentlige finanser på godt 100
mio. kr.
Det er vigtigt at bemærke, at vurderingen af de
samfundsøkonomiske konsekvenser af en sådan
ordning vil være forbundet med betydelig usik-
kerhed. Især i forhold til, hvor mange der vil
benytte ordningen.
Anbefaling 30. Medarbejdere bør have gode muligheder for at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopsparingsmodel-ler).Familie- og Arbejdslivskommissionen opfordrer
danske arbejdspladser til at gøre arbejdstiden
mere fleksibel gennem en øget brug af tidsop-
sparingsmodeller – det vil sige modeller, hvor
medarbejderne kan opspare timer, som de senere
kan bruge til fravær fra arbejdet. Der kan evt.
spares tid op til at holde fri, hvis familiens børn
bliver syge, hvis ældre forældre trænger til om-
sorg, eller hvis man bare har brug for lidt ekstra
familietid.
På mange arbejdspladser er det allerede i dag
muligt at spare tid op. En del lønmodtagere er
omfattet af ordninger med flekstid eller ordnin-
ger, hvor man kan afspadsere merarbejde. Det
betyder, at man fx kan arbejde to timer ekstra
en dag og afspadsere disse to timer på et senere
tidspunkt. Som oftest er der dog et loft over, hvor
mange timer man kan spare op inden for en
bestemt periode.
Kommissionen opfordrer arbejdspladserne til
enten at etablere nye tidsopsparingsordninger
eller at udvide de eksisterende ordninger. Det kan
for eksempel ske ved at hæve loftet for opsparede
timer samtidig med, at den fraværsperiode, man
kan spare op til, forlænges.
ner, at der på kort sigt kun vil være begrænsede
virkninger, da ingen endnu har kunnet spare
op til arbejdsfrihed. Dog vil der formentlig være
nogle, som vil have et incitament til at arbejde
mere for at spare op til frihed, for eksempel hvis
man ønsker at stifte familie om nogle år. Effekten
vil nok være begrænset, men vil til gengæld have
en permanent karakter.
Man vil ikke kunne undgå, at der på mellemlang
sigt sker en vis reduktion af arbejdsudbuddet. Det
skyldes, at flere vil have sparet penge op, uden
at der er nogle, som er begyndt at betale tilbage i
form af forlænget pensionsalder. På mellemlang
sigt risikerer arbejdsudbuddet at falde med op til
7.800 personer.
Til trods for dette relativt store fald er konsekven-
serne for de offentlige finanser overordentligt
beherskede. Det skyldes, at der til gengæld for de
manglende skatteindtægter fra arbejdsindkomst
trækkes skat af de fremrykkede pensionsudbe-
talinger. Samlet vurderes de offentlige finanser
belastet med op til 600 mio. kr. Modregnes redu-
cerede udgifter til daginstitutioner, fordi bør-
nene tages ud af daginstitution i orlovsperioden,
reduceres belastningen af de offentlige finanser
til knap 400 mio. kr.
Arbejdsudbudseffekten forventes i høj grad at
blive neutraliseret på lang sigt, idet den ”lånte”
arbejdstid i vidt omfang betales tilbage. Det lang-
Chance for balance – et fælles ansvar 99
KA
PI
TE
L
De udvidede ordninger bør suppleres med regler,
der giver arbejdsgiveren mulighed for at tage
højde for en medarbejders ønske om at holde fri
i en periode. Det kan fx ske ved at indføre pas-
sende varslingsperioder.
I boksen gives en række eksempler på ordninger,
som udvider mulighederne for at spare mere tid
op end de traditionelle flekstidsordninger. Det er
kommissionens håb, at andre arbejdspladser vil
lade sig inspirere heraf.
Flere overenskomster i de senere år vidner om, at
fleksibilitet i forhold til opsparing af timer og frit
valg får en stadig mere fremtrædende placering.
Det er Familie- og Arbejdslivskommissionens
håb, at denne udvikling fortsætter.
Anbefaling 31. Der bør skabes bedre betingelser for at skifte mellem fuld-tids- og deltidsbeskæftigelse.Familie- og Arbejdslivskommissionen opfordrer
arbejdsmarkedets parter til at skabe de bedst
mulige betingelser for, at medarbejdere kan
veksle mellem deltid og fuldtid. Det bør på den
ene side være muligt at gå på deltid i perioder,
hvor man har brug for det. Men det skal på den
anden side også være muligt at komme tilbage på
fuld tid, når behovet for - eller ønsket - om deltid
ikke længere er til stede.
Formålet med anbefalingen er ikke, at den
samlede arbejdstid skal være lavere. Formålet er
i stedet, at man skal kunne skrue op og ned for
arbejdstiden og dermed skabe balance mellem
familie- og arbejdslivet i forskellige livsfaser. Må-
ske ønsker en del 40-50-årige på deltid at skifte
til fuld tid, nu hvor børnene er store. Omvendt
har nogle 30-39-årige måske behov for at gå ned
i tid i en periode, mens børnene er helt små. Igen
handler det om at skabe en bedre fordeling af
arbejdet over livet.
Ifølge deltidsloven har man som medarbejder i
dag lov til at aftale med sin arbejdsgiver at arbej-
de på deltid. Det vil sige, at selvom ens overens-
Politiets fridøgnsbankOrdningen giver medarbejderne mulighed for
via individuelle opsparingsaftaler at spare op til
i alt 24 måneders frihed. Opsparingen foregår
via forskellige former for over- og merarbejde
samt tillæg omregnet til tid frem for løn. Man
kan afvikle tiden samlet, i portioner eller som
deltid. Den tid, man har i fridøgnsbanken, kan
fl yttes fra politikreds til politikreds (Politifor-
bundet, 2004).
Arkitekternes ugebank Arkitekternes ugebank giver mulighed for, at
der kan opspares op til 37 timer, som man kan
have stående, så lang tid man har lyst. Afvikling
af puljen kan ske med 24 timers varsel. Ar-
bejdsgiveren kan dog kræve en måneds varsel.
Når ugen er brugt, kan man spare en ny uge
op. Ordningen er et supplement til et alminde-
ligt system, hvor afspadsering af overarbejde
skal foregå inden for en periode på to måneder
(Arkitektforbundet, 2005).
FritvalgsordningerSom resultat af overenskomsten i 2003 mellem
Dansk Industri og Nærings- og Nydelsesmid-
delarbejder Forbundet kan medarbejderne
på slagterier vælge, hvordan knap tre pct. af
lønnen skal bruges. De kan vælge at få pengene
udbetalt som løn eller indsat på en pensions-
opsparing. Men de kan også vælge i stedet at
holde fridage. Eller evt. en kombination af de
tre muligheder. I praksis vælger de fl este slag-
teriarbejdere fridage. En del vælger løn, og kun
et fåtal vælger mere pension. Fridagene kan
afvikles i timer, i dage eller samlet i op til et år,
efter de er optjent (NNF, 2003).
Lignende fritvalgsordninger er blevet indført på
andre områder ved overenskomsterforhandlin-
gerne 2007.
Eksempler på tidsopsparingsmodeller
100 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
”Mine bedsteforældre hjælper,
så min mor ikke har så travlt.
Indimellem hjælper jeg min mor-
far, som jo ikke længere er
i topform”.
Felix i ”Portræt af 5. klasse”, Børnerådet, 2007.
komst ikke tillader deltid, har man frihed til at
indgå en individuel aftale med sin arbejdsgiver.
Lønmodtageren har dog ikke en formel ret til at
gå på deltid – arbejdsgiveren kan sige nej. Det
betyder, at man ikke kan være sikker på, at man
kan benytte deltid til at løse midlertidige balan-
ceproblemer. Er man først gået på deltid, har man
heller ikke ret til at komme tilbage på fuld tid,
når man ønsker det. Også her skal arbejdsgiveren
samtykke. Dette afholder givetvis en del fra at gå
på deltid, selvom fuldtidsjobbet i perioder giver
balanceproblemer.
Da det oftest er kvinder, der arbejder på deltid, er
det også ud fra et ligestillingsperspektiv vigtigt
med en mulighed for at komme tilbage på fuld
tid. Fastholdes kvinden i en deltidsstilling, bety-
der det nemlig, at kvinden på sigt risikerer ikke
at have et tilfredsstillende arbejdsliv samt ikke at
kunne forsørge sig selv og sine børn.
I Norge har deltidsansatte siden januar 2006 haft
fortrinsret til at øge deres arbejdstid, såfremt
arbejdsgiveren foretager nyansættelser i virksom-
heden. Fortrinsretten er betinget af, at arbejds-
tageren er kvalificeret til stillingen, og at udvi-
delsen af stillingens arbejdstid ikke indebærer
væsentlige ulemper for virksomheden. I Sverige
og Finland gælder lignende regler for deltidsan-
sattes ret til at øge deres arbejdstid for (Arbeids-
og inkluderingsdepartementet, 2007; NOU, 2004).
I mange tilfælde kan det dog være vanskeligt for
arbejdsgiverne – herunder ikke mindst de mindre
arbejdsgivere – at håndtere skift mellem deltid og
fuldtid. Især hvis der er tale om pludselige skift,
som man ikke kan indrette sig på. Kommissionen
finder derfor ikke, at man kan give lønmodtager-
ne en lovbestemt ret til at skifte mellem fuldtid
og deltid. Skift i arbejdstid bør være et spørgsmål,
der forhandles og aftales mellem arbejdsgivere
og lønmodtagere.
Familieliv og arbejdsliv i fremtiden
Alle, som har en familie og et arbejde ved, at de
to dele af livet kan påvirke hinanden på godt og
ondt. Et skænderi med ægtefællen kan gå geval-
digt ud over arbejdsindsatsen, mens en dårlig
dag på arbejdet omvendt kan påvirke humøret på
hjemmefronten.
På samme måde kan en afslappende weekend
med familien gøre, at man møder på arbejde med
ekstra gåpåmod mandag morgen, og omvendt
kan en godt afsluttet arbejdsopgave betyde ekstra
overskud til børnene. Det sker også, at man finder
Chance for balance – et fælles ansvar 101
et par livslange venner eller endog ens kom-
mende hustru på arbejdspladsen. Og mange kan
sikkert nikke genkendende til, at den kunst, det
er at løse konflikter, når man har to teenagere i
huset, kan bruges i forhandlings- eller konfliktsi-
tuationer på arbejdet.
Som mennesker lever vi nemlig ikke to halve,
men et helt liv, og det betyder, at vi påvirkes
følelsesmæssigt, skaber menneskelige relationer
og opbygger viden, kompetencer og værdier på
tværs af privatlivet og arbejdslivet.
KA
PI
TE
L
102 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
Det er derfor helt naturligt, at familielivet på den
ene side og arbejdslivet på den anden side påvirker
hinanden gensidigt. Derfor giver det heller ikke
mening at skelne skarpt mellem familie og arbejde.
Og det vil give endnu mindre mening i fremtiden,
hvor den gensidige påvirkning vil tage til.
8.1 Kampen om hjerterne Når det bliver stadig mere svært at opretholde et
skarpt skel mellem familie og arbejde, så skyldes
det bl.a., at det i langt de fleste jobs ikke længere
er nok at tage hjernen med på arbejde. Hjertet
skal også med. Og der stilles stigende krav om,
at vi viser interesse, gejst og engagement i vores
arbejde. Det er ikke længere nok at kunne sit
arbejde – man skal også ville det. Og det gælder
de fleste jobfunktioner – lige fra medarbejdere i
callcentret til den personaleansvarlige mellemle-
der. Fremtidens medarbejder forventes i stigende
grad at kunne benytte hele sin person og alle sine
kompetencer i sit arbejde – de sociale og person-
lige lige så meget som de faglige.
Nogle forskere mener, at kampen om hjerterne
kan føre til, at arbejde bliver hjem, og hjem bliver
arbejde. Det kan ske, når arbejdspladsen bliver
det sted, hvor man finder den anerkendelse,
som traditionelt hører hjemmet til. Når det er på
arbejdet, at man føler sig værdsat, vejledt og sti-
muleret, så bliver det måske også her, man føler
sig mest hjemme. Hjemmet er derimod det sted,
hvor man skal nå alt for meget på alt for lidt tid
(Horchschild, 1997).
Mange kan sikkert nikke genkendende til, at det
efter en lang arbejdsdag, hvor der lægges meget
energi og engagement i arbejdet, kan være svært
at være lige så engageret i samtalen om ægtefæl-
lens arbejdsdag eller i børnenes lektier, som man
kunne ønske sig. Men i de fleste tilfælde er der
heldigvis ikke tale om en enten-eller- situation.
Er arbejdet spændende og berigende, er der en
stor sandsynlighed for, at det overskud, arbejdet
giver, smitter af på familielivet.
Det er imidlertid ikke kun arbejdet, som er ude
efter vores hjerter, opmærksomhed og engage-
ment. Også i privatlivet er der mange forventnin-
ger at leve op til. Forventninger om at være en
god mor eller en nærværende far, læse avis, dyrke
sport, pleje vennekredsen, spise sundt og varieret
osv. osv. Og så skal det hele helst gøres med over-
skud og smil på læben.
8.2 Det grænseløse arbejde En anden tendens, som gør, at familie og arbejde
kan blive endnu mere udflydende i fremtiden, er
udbredelsen af det grænseløse arbejde. Det vil
som før beskrevet sige det arbejde, som er svært
at afgrænse til et bestemt tidsrum og et bestemt
sted. Og hvor det i høj grad er op til medarbej-
derne selv at afgøre, hvornår en arbejdsopgave er
færdig.
Når det grænseløse arbejde bliver mere udbredt
i fremtiden, skyldes det for det første, at det kan
udbredes. For den landmand, som bor og arbejder
det samme sted, er det naturligt, at arbejde og fa-
milie flyder sammen. Men for de, som bor et sted
og arbejder et andet, er der ofte brug for hjælpe-
midler, som kan flytte arbejdet ind i stuerne eller
op i sommerhuset. Bærbare computere, mobilte-
lefoner, internet, e-mails, webcam, telefonkonfe-
rencer, hjemmearbejdspladser, trådløst netværk
osv. er alt sammen teknologier, som bevirker, at
mange kan være på arbejde uden faktisk at være
på arbejdspladsen.
Disse teknologier vil i fremtiden blive bedre, og
der vil komme nye til, som, ligesom de nuvæ-
rende, vil ændre vores adfærd i retning af, at det
bliver mindre betydningsfuldt, hvor vi befinder os
rent fysisk. Det betyder også, at tidsrummet for,
hvornår det er muligt at arbejde, udvides. Og med
globaliseringens udbredelse betyder tidsforskelle,
at det ofte er nødvendigt at tage aftentimerne i
brug, hvis man skal tale med sine kinesiske kol-
legaer.
Chance for balance – et fælles ansvar 103
KA
PI
TE
L
Det er naturligvis ikke alle, som har arbejde, hvor
det er ligegyldigt, hvor man arbejder, eller hvor-
når man arbejder. Læger, børnehavepædagoger,
politimænd og hjemmehjælpere vil også i frem-
tiden skulle være der, hvor der er brug for dem,
når der er brug for dem. Men også disse jobfunk-
tioner oplever, at arbejdet kan blive grænseløst.
Arbejdet kan nemlig også være med den enkelte
rent mentalt. Det gælder for mange af de, som
arbejder med mennesker, som i eksemplerne
ovenfor. Og det gælder i stor udstrækning for
den voksende gruppe af mennesker, som har
vidensarbejde, og hvor en god idé lige så godt kan
komme til én i bruseren om morgenen, som den
kan opstå, når man sidder foran computerskær-
men på arbejdet.
8.3 Det fleksible samfundDet er ikke kun arbejdslivet, som i fremtiden
vil blive mere fleksibelt og grænseløst. Mange
andre af samfundets skrevne og uskrevne regler
forsvinder eller rykker sig på mange forskellige
områder. Et eksempel er, hvornår og hvordan vi
handler ind. Butikkernes åbningstider udvides, og
internethandlen er stærkt stigende.
Et andet eksempel omhandler information og
kommunikation. Mange af os kan efterhånden
selv bestemme, hvor og hvornår vi ønsker vores
nyheder. Og vi kan kommunikere på flere måder
og i flere medier, end det før har været muligt.
Desuden betyder en stigende mobilitet, at vi kan
danne netværk og sociale relationer med menne-
sker, som ikke befinder sig det samme sted som
os. Det skyldes den stadig billigere og hurtigere
transport. Og det skyldes, at stadig flere benytter
den virtuelle verden til at opbygge relationer.
Det fleksible samfund gør sig også gældende
på arbejdsmarkedet mere overordnet set. Tek-
nologisk udvikling og globalisering betyder, at
arbejdsmarkedet ustandseligt må omstille sig
og tilpasse sig de skiftende krav, hvorved nye
arbejdspladser og jobfunktioner dukker op, mens
andre forsvinder. Det betyder, at man må videre-
uddanne sig og udvikle sig hele sit arbejdsliv. Og
104 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
det betyder, at man ikke længere kan regne med
livstidsansættelser, men må forvente at skifte job
en del gange i løbet af livet.
I Danmark har vi heldigvis indrettet os på en
måde som gør, at vi er forholdsvis godt rustet til
denne udvikling. Det skyldes, at der findes en høj
grad af tryghed i form af et godt socialt sikker-
hedsnet, hvilket betyder, at det er mindre risi-
kabelt at gå arbejdsløs i en lille periode mellem
jobs. Derfor er danskere forholdsvis gode til at
skifte jobs, hvilket skaber et fleksibelt og tilpas-
ningsdygtigt arbejdsmarked. Denne blanding af
fleksibilitet og social sikkerhed kaldes også for
flexicurity.
Man kan altså på mange måder sige, at vi bevæ-
ger os mod et mere fleksibelt samfund. Et sam-
fund, som skaber masser af muligheder for, at
man kan indrette sig, som man har lyst til. Men
også et samfund som på nogle områder fører hur-
tigere forandringer og mindre stabilitet med sig.
Og som stiller krav til, at man skal kunne hånd-
tere den øgede grad af fleksibilitet og grænseløs-
hed.
For at kunne håndtere fleksibilitet er det for det
første nødvendigt, at vi accepterer, at samfun-
det bevæger sig i en mere fleksibel og grænseløs
retning. Det nytter nemlig ikke udelukkende at se
bagud og ved at forsøge at opstille nye grænser til
at erstatte de gamle. I stedet må vi indrette os på
en måde, så fleksibiliteten kommer os til gode. Og
her handler det om at tænke kreativt. Bliver det
fx mere udbredt, at man om aftenen går på nettet
og bestiller dagligvarer for så at hente dem pak-
ket ved supermarkedet på vej hjem fra arbejde
dagen efter? Eller kunne man tænke sig, at vi
blev bedre til at udnytte vores transporttid til at
gøre nogle af de ting, vi alligevel skal bruge tid på,
såsom at arbejde, spise, træne, handle ind osv.?
Og kunne man forestille sig, at der blev udviklet
helt nye måder at bo og arbejde på? Der kunne fx
være tale om nye former for bofællesskaber, nye
former for arbejdsfællesskaber eller en hybrid af
de to.
8.4 Den grænseløse familie?Både kampen om hjerterne, det grænseløse
arbejde og det fleksible samfund er tendenser,
som mange kender til i dag. Men i fremtiden vil
vi bevæge os endnu mere i den retning. Det er en
udvikling, som vi må ruste os til.
Problemet er ikke, at hjertet finder vej til arbejds-
pladsen, at arbejdet finder vej til hjemmene, eller
at samfundet bliver mere fleksibelt og omskifte-
ligt. Men udfordringen er, at sørge for, at hjertet
ikke udtømmes på arbejdspladsen. At familiens
plads ikke skrumper ind. Og at vi kan håndtere
den megen fleksibilitet.
Tendensen til mere grænseløst arbejde øger
presset omkring hele tiden at være på arbejde
– eller i hvert fald til hele tiden potentielt at
være på arbejde. Problemet ved dette er ikke, at
grænserne mellem familie- og arbejde nedbrydes.
Fleksibiliteten i forhold til, hvor og hvornår man
arbejder, er et gode for rigtig mange mennesker.
Det er for eksempel rart for dem, som har mulig-
hed for at have lidt ekstra tid med børnene om
eftermiddagen for i stedet at arbejde et par timer
om aftenen.
Det, som derimod skaber ubalancen, er, når det
kun er den ene del af livet, nemlig arbejdet, som
er grænseløst. Dvs. at arbejdslivet træder ind på
familielivets domæne – uden at familien træder
ind på arbejdslivets domæne. Vi risikerer dermed,
at arbejdslivet helt ’invaderer’ familielivet og re-
ducerer familien til det, der er tilbage, når arbej-
det er færdiggjort.
En problemstilling, som vi i stigende grad vil blive
stillet over for i fremtiden, bliver derfor, hvordan
vi får den fleksibilitet, som findes i forhold til
arbejdslivet, til også at gælde i forhold til familie-
livet. Forventer arbejdspladsen, at man arbejder
om aftenen, må man også forvente at kunne tage
fri til at hygge med børnene formiddagen efter.
Tales der i mobil med kollegaer i ferien, bør det
også respekteres, at man ringer til bedstefar i
arbejdstiden. Det er arbejdspladsernes ansvar
Chance for balance – et fælles ansvar 105
KA
PI
TE
L
at medvirke til, at det ikke kun bliver familie på
arbejdets præmisser, men også arbejde på fami-
liens præmisser – løsningen på det grænseløse
arbejde kan måske vise sig at være den grænse-
løse familie.
Hvis arbejdet ikke længere kun sker inden for
arbejdspladsens mure mellem kl. 8 og 16, og hvis
familielivet ikke længere kun eksisterer helt ad-
skilt fra arbejdslivet, så bliver det nødvendigt at
tænke både arbejde og familie på helt nye måder.
Er arbejdet fx mere produktivt, når man går en
tur i skoven med sin kollega, end når man sidder
på sin kontorstol? Er det nødvendigt at afskaffe
den faste arbejdstid og i stedet opgøre arbejdet
på nye måder? Og kan både familie- og arbejdsliv
nyde godt af, at familien kommer med på forret-
ningsrejsen?
Man kan desuden styrke den grænseløse familie
ved i højere grad at sætte barnets perspektiv i
centrum. Respekten for børns ret til omsorg må
således gælde måden at indrette arbejdsplads-
kulturen på. Og vi må på samfundsmæssigt plan
ændre selve grundlaget for diskussionen om
børn fra at handle om forældres rettigheder til
at handle om barnets rettigheder. Retten til at
have sine nærmeste omsorgspersoner hos sig,
når man som barn er syg. Retten til på samme
måde som voksne at have fri og hvile. Man kan
fx opprioritere barnets rettigheder ved at sikre, at
offentlige myndigheder tænker børns trivsel og
velfærd med i al den lovgivning, planlægning og
forvaltning, der er relateret til balancen mellem
familie- og arbejdslivet.
8.5 En holdningsændring på vej?De anbefalinger, som Familie- og Arbejdslivskom-
missionen har præsenteret, er et godt skridt på
vejen for at kunne sikre, at flest mulig af dan-
skerne får et fornuftigt forhold mellem, hvor
meget tid og engagement de lægger i arbejdet og
i familielivet. Men vi kan komme endnu længere.
Det er nemlig ikke kun de samfundsskabte ram-
mer, som har betydning for vores balance. Nogle
af de usynlige regler, vi pålægger hinanden, kan
106 Chance for balance – et fælles ansvar
KA
PI
TE
L
være lige så betydningsfulde for balancen mel-
lem familie- og arbejdslivet, som de nedskrevne
regler og love, som danner de formelle rammer
om vores liv.
Skal vi sikre os selv og hinanden en god balance
mellem familie- og arbejdsliv i fremtiden, skal
der derfor holdningsændringer til på alle niveau-
er i samfundet. Det gælder for arbejdsgiveren,
som ringer til medarbejderne sent på aftenen
eller lægger møder kl. 17. Og det gælder den, som
synes, det er upassende at spørge sin søster, om
hun vil se efter børnene, når det hele brænder på.
Tendenser peger på, at der allerede er holdnings-
ændringer på vej. Familie- og arbejdslivsbalan-
cen er kommet mere på dagsordenen. Vi hører
– ofte dagligt – om stress og udbrændthed. Og
modtendenser dukker op. Som vi har beskrevet
i rapporten, er mange arbejdspladser på forkant,
når det kommer til at anerkende og arbejde for,
at medarbejderne kan leve hele liv. Og medarbej-
derne selv stiller stigende krav til arbejdspladsen
om familievenlighed. Måske er der endda ved at
ske et skift i vores rollemodeller, således at ar-
bejdsnarkomanen med det storslåede arbejdsliv
men uden privatliv er blevet udskiftet med den
mandlige chef, der går på deltid, mens børnene
er små.
Skal holdningsændringen lykkes, er det vigtigt,
at alle føler et ansvar for at skabe en god balance.
Vi må alle arbejde for, at der gøres op med de
holdninger og uskrevne regler, som kan være
med til at skabe ubalance i vores liv. Og vi kan
hver især gøre en del ved at være opmærksom på
egne og andres behov og ved at tænke anderledes
og kreativt i den måde, vi indretter hverdagen på.
Men ansvaret ligger ikke kun på individets skuld-
re. Arbejdspladserne har et ansvar for at skabe
en balancevenlig arbejdspladskultur. Arbejds-
markedets parter har et ansvar for, at balance-
perspektivet medtænkes på overenskomstniveau.
Og stat og kommuner har et overordnet ansvar
for, at der skabes de bedst mulige betingelser og
Chance for balance – et fælles ansvar 107
KA
PI
TE
L
rammer for, at danskerne kan balancere deres fa-
milie- og arbejdsliv. Derfor retter kommissionens
anbefalinger sig til flere forskellige niveauer. For
at alle skal have en chance for balance, må alle
parter være sig deres ansvar bevidst.
Hvad mener befolkningen?Mere end 200 sjove, spændende og kreative forslag blev det til, da kommissionen
lancerede en landsdækkende idékonkurrence. Opfordringen lød på at give os
et godt råd til, hvordan alle i Danmark kan få bedre balance mellem familie- og
arbejdsliv. Her er de 10 vinderforslag – til inspiration!
Tidsråd Annette fra Saltum foreslår, at man opstiller nogle officielle tidsråd, ligesom vi har
kost- og motionsråd. Så kan både politikere, arbejdsgivere og forældre se, hvor
meget tid børn kræver for at have det godt, og så må samfundet indrettes derefter.
Aftenpasning efterlysesLaila fra Bolderslev er udlært tjener, og hendes mand er langturschauffør –
erhverv, der begge passede dårligt med åbningstiderne i deres to børns institutio-
ner. Derfor skiftede Laila job. Men hun synes ikke, det kan være rigtigt, at det er
den eneste løsning – derfor foreslår hun, at der skal være bedre mulighed for at
få passet sine børn om aftenen.
Familievenlige arbejdspladserKarlo fra Risskov har sendt os en liste af forslag til, hvordan arbejdspladser kan
blive mere familievenlige. Han foreslår bl.a., at man inddrager balancen mellem
familie- og arbejdsliv i MUS-samtaler, at familien inviteres til sociale aktiviteter
på arbejdspladsen og at familiemedlemmer inddrages i arbejdspladsvurderinger
(APV) for at kortlægge de ansattes balance.
Madklub for børn og forældre ”Jeg drømmer om, at børnehaver, fritidsklubber, skoler m.m. gør det muligt for
børn og forældre at komme og spise aftensmad en gang hver 14. dag”, skriver
Tine fra Herfølge. På den måde vil familien blive aflastet for indkøb, madlavning og
afrydning.
Tag arbejdet med i svømmehallenAnika fra Birkerød er enlig mor med to børn, så der er nok at se til. Heldigvis har
hun jævnligt mulighed for at arbejde hjemme, så engang imellem tager hun en
madkurv og børnenes svømmetøj i den ene hånd, arbejdsrelateret læsestof i den
anden – og mens børnene boltrer sig i svømmehallen, sidder Anika og arbejder.
Hun er ikke superkoncentreret, men det er ”dejlige dage for alle”.
Mere forskudt arbejdstidMichael fra Viborg foreslår, at man får bedre mulighed for at benytte sig af forskudt
arbejdstid, så man f.eks. kunne møde kl. 8.00 og tage fri kl. 13.00 for at være sam-
men med familien. Når børnene er lagt i seng, kunne man ’møde’ på job igen fra
f.eks. 20.00-23.00 fra sin hjemmearbejdsplads.
108 Chance for balance – et fælles ansvar
Dyrk fællesskabet”Lav byggerier, der forpligter til fællesskab”, skriver Birgitte fra Odense. Hun bor i et
bofællesskab, der består af i alt 80 huse. Og her laver de en masse fælles ting, som
sparer alle for tid. De spiser sammen flere dage om ugen, låner ting hos hinanden, og
så er der altid en nabo hjemme, der kan hjælpe med børnene, når jobbet kræver en
ekstra indsats.
Stil ikke for store krav”Man bliver ikke et lykkeligere menneske af at gå i det sidste nye modetøj, køre en
smart bil, have røde bøffer på grillen hver lørdag og have den smarteste bolig”, skri-
ver Anne fra Hillerød. Hun foreslår derfor, at vi nedsætter vores materielle behov og
lader den ene part gå ned i arbejdstid, så der bliver harmoni i familien.
Vælg jobs, der passer til familienJuana fra Skagen, hendes mand og deres
fire børn har indrettet sig, så der altid
er en voksen i huset. Han arbejder som
renovationsarbejder fra kl. 4.30-12.30. Hun
arbejder som social- og sundhedsassistent
fra kl. 15.30-23.30 14 dage om måneden.
”Ingen morgenstress, ingen problemer hvis
børnene er syge, de små er i institution ca.
20-25 timer om ugen, og der er altid en
voksen i nærheden, når de store børn kom-
mer fra skole”.
Lav et balancehjul”Find ud af, hvilke værdier familien har, og
hvorvidt man efterlever dem”, opfordrer
Stig fra Skovlunde.
> Find papir og blyant frem.
> Lav en cirkel på ca. 10 cm.
> Del “lagkagen” i otte stykker og skriv
følgende ind i hver bid: Sport & fritid,
Økonomi, Helbred, Sociale relationer,
Karriere, Personlig udvikling, Kærlig-
hed, Fysiske omgivelser.
> Giv hver bid en karaktér på skalaen
1-10, og markér på lagkagestykket, hvor
tilfreds du er med hvert område. 1 er
centrum og 10 er helt ude ved cirklen.
> Hvor skal dit fokus være lige nu, for at du
har balance, og hjulet bliver mere rundt.
Hvis et område ikke er vigtigt for dig lige
nu, så skift det ud med et andet.
110 Chance for balance – et fælles ansvar
Bilag: Om Familie- og Arbejds-livskommissionen
Familie- og Arbejdslivskommissionen blev nedsat
af regeringen den 2. december 2005. Kommissio-
nen fik et selvstændigt sekretariat, der begyndte
sit virke pr. 1. februar 2006.
a. Kommissorium for Familie- og Arbejdslivskommissionen
”Den enkelte og familien har selv som udgangs-
punkt ansvaret for at skabe et velfungerende
liv og træffe de beslutninger, der skaber balance
mellem familie- og arbejdsliv. Det personlige
ansvar for os selv og vore nærmeste skal vi holde
fast i. Rammerne og betingelserne skal dog være
til stede for at gøre dette muligt.
For at sikre et samfund med ”hele mennesker”,
hvor der er en god balance mellem arbejdsliv og
familie- og fritidsliv, er det vigtigt, at vi har et
samfund, der er indrettet fleksibelt og rummeligt,
så den enkelte i vid udstrækning har mulighed
for at tilrettelægge sit liv efter egne behov og øn-
sker under hensyntagen til sine medborgere.
Vi har dog også et fælles ansvar for hinanden i
samfundet - det har også betydning for, hvordan
vi indretter os. Småbørnsfamilier fremhæves ofte
som eksempel på en gruppe, der kan være tids-
pressede. Der er tale om en periode i livet, hvor
både karriere, etablering og familieforøgelse ofte
sker samtidigt.
En fortravlet hverdag kan være medvirkende til
en række livsstilssygdomme. Der er tegn på, at
udviklingen på arbejdsmarkedet, samt de krav
den enkelte stiller til sig selv - i fritiden, i fami-
lien, i hjemmet osv. - kan bidrage hertil.
BI
LA
G
Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen er høj i
Danmark sammenlignet med andre lande. Dette
er også nødvendigt for at skabe den produktion
og de værdier, som skal finansiere velfærdsgoder-
ne bl.a. i lyset af den demografiske udvikling.
For at sikre et velfungerende og produktivt sam-
fund med velfungerende borgere er det afgø-
rende, at vi også tager højde for det liv, der leves
udenfor arbejdet.
Forskellige livsfaser og livsstile betyder, at der
er forskellige behov og forskellige forventninger
til et fleksibelt samfund. Erfaringer viser, at for
nogle kan fx adgang til omsorgsdage, som er fast-
sat i visse overenskomster, være med til at give
større fleksibilitet, mens adgangen til hjemme-
arbejdspladser, som flere og flere virksomheder
vælger at stille til rådighed for deres ansatte, for
andre kan give mulighed for individuel tilrette-
læggelse af arbejdet i en stresset hverdag. Udvi-
dede åbningstider kan også være med til at give
større fleksibilitet i hverdagen. Og muligheden
for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
er af stor betydning for fleksibiliteten i de sidste
arbejdsår.
Regeringen nedsætter en bredt sammensat Kom-
mission, der skal kortlægge og analysere, hvilke
krav det moderne familieliv og det moderne
arbejdsliv stiller til et mere fleksibelt samfund i
fremtiden, herunder til et fleksibelt arbejdsmar-
ked og til en mere fleksibel offentlig og privat
service.
Chance for balance – et fælles ansvar 111
BI
AL
G
Kommissionens arbejde skal generelt tage ud-
gangspunkt i de variationer i livsstile, der er i det
danske samfund, og i de krav og forventninger,
der er i forhold til forskellige livsfaser og genera-
tionerne imellem. Kommissionen skal endvidere
tage højde for faktorer som køn, etnicitet og
forskelle mellem land og by i kortlægnings- og
analysearbejdet.
Kommissionen skal som afslutning på sit arbejde
og på baggrund af kortlægnings- og analysearbej-
det komme med anbefalinger til, hvordan sam-
fundet kan indrettes mere fleksibelt, og hvordan
også det enkelte menneske og den enkelte fami-
lie rustes til selv at tage ansvar for, at der skabes
en balance mellem arbejdsliv og livet uden for
arbejdet. Initiativerne bør fokusere på de grupper
i samfundet, hvor behovet er størst.
Kommissionen skal i sit arbejde inddrage for-
slag fra Tænketanken Fremtidens Vækst samt
Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet,
efterhånden som forslagene bliver kendt.
Kommissionen får til opgave at:
• Definere, hvad der kendetegner et fleksibelt
samfund og de forskellige former for familie-
og arbejdsliv i det danske samfund.
• Kortlægge udbredelsen af de forskellige former
for arbejds- og familieliv.
• Kortlægge, hvilken sammenhæng der er mel-
lem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, herunder
kortlægge og analysere borgerens oplevelse af
sammenhængen.
• Kortlægge, hvilke problemer henholdsvis kvin-
der og mænd har i forhold til sammenhængen
mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv.
• Vurdere, hvilke konsekvenser det moderne
familieliv og det moderne arbejdsliv har for
den enkelte og samfundet som helhed, her-
under diskutere udviklingen i arbejdsformer
på arbejdsmarkedet og betydningen af dette i
forhold til arbejdsmiljøet.
• På baggrund af ovenstående indkredse, hvad
den beskrevne udvikling stiller af udfordringer
til den offentlige og private service, arbejds-
markedet, civilsamfundet, familien og den
enkelte.
• Undersøge, hvorvidt disse udfordringer al-
lerede er imødekommet i dag. Herunder om
der er misforhold og problemer i relationen
mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv og
diskutere borgernes oplevelse af misforhold og
problemer.
• På baggrund af ovenstående kortlægning an-
vise forslag til, hvordan samfundet kan indret-
tes mere fleksibelt og rummeligt for at imøde-
komme kravene til balance mellem arbejdsliv
og familie- og fritidslivet.
Anbefalingerne og vurdering af forslagenes effekt
kan rette sig mod flere niveauer: Individ og fami-
lie, arbejdsmarkedet, markedet, den offentlige og
private service og det civile samfund.
Kommissionens forslag skal kunne give øget
fleksibilitet og mulighed for individuelle løsnin-
ger uden at være i strid med målsætningen om
at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen og må
samlet set ikke medføre offentlige merudgifter.
Kommissionen skal derfor foretage en vurdering
af sine forslag i forhold til deres effekt på fami-
lielivet, arbejdsudbuddet, de offentlige finanser
samt administrative byrder.
Kommissionen skal i sine anbefalinger og i sit
arbejde respektere den arbejdsdeling, der er i
relation til regulering af arbejdsmarkedet.
112 Chance for balance – et fælles ansvar
BI
LA
G
Kommissionen sammensættes af 11 medlemmer
og en formand.
Kommissionen betjenes af et selvstændigt se-
kretariat, der refererer direkte til Kommissionen.
Kommissionen udpeger sekretariatslederen.
Kommissionen kan indenfor de afsatte midler
rekvirere eksterne analyser, men skal i vidt om-
fang tage udgangspunkt i allerede eksisterende
forskning samt danske og udenlandske erfarin-
ger.
Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest
ved udgangen af 2006.
Regeringen ønsker, at Kommissionens arbejde
skal være tilgængeligt for borgerne, organisatio-
ner og folketingets partier, og at Kommissionen
arbejder åbent med henblik på en løbende debat
om Kommissionens arbejde og temaer. Kommis-
sionen skal løbende offentliggøre debatoplæg og
foreløbige resultater samt afholde konferencer og
debatmøder i det omfang, Kommissionen finder
det hensigtsmæssigt.
Kommissionen er forpligtet til at inddrage ar-
bejdsmarkedets parter både i kortlægnings- og
analysefasen og efterfølgende i forhold til de
anbefalinger, som Kommissionen fremlægger.
Kommissionen kan endvidere løbende inddrage
relevante interessenter mv. i sit arbejde og i for-
bindelse med afgivelse af delrapporter, afholdelse
af konferencer mv.”
b. Familie- og Arbejdslivs-kommissionens medlemmer
• Formand Linda Nielsen, dr.jur., professor i fa-
milieret og arveret ved Københavns Universitet.
• Esma Birdi, integrationskonsulent, tolk og fore-
dragsholder.
• Agi Csonka, ph.d. i ledelses- og organisations-
former, direktør for Danmarks Evalueringsin-
stitut.
• Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog, dagin-
stitutionskonsulent, foredragsholder og forfat-
ter.
• Kristine Stricker Hestbech, præst, debattør og
foredragsholder.
• Per Kongshøj Madsen, professor, centerleder for
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA),
Aalborg Universitet.
• Bo Netterstrøm, dr. med., overlæge på Arbejds-
medicinsk Klinik, Hillerød Sygehus, stress-for-
sker.
• Mai Heide Ottosen, ph.d., ekstern lektor på
Sociologisk Institut, Københavns Universitet,
seniorforsker på Socialforskningsinstituttet
(forsker i familie- og børneområdet).
• Lisbeth Pedersen, ph.d., afdelingschef i afdelin-
gen Beskæftigelse og erhverv på Socialforsk-
ningsinstituttet.
• Peder J. Pedersen, professor i velfærdsforskning,
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
• Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi
ved Handelshøjskolen i Århus, Århus Univer-
sitet og centerleder på Center for Corporate
Performance.
• Stig Kjerulff (cand.psych.aut., adm. direktør i
Kjerulff og Partnere, formand for Fonden for
Socialt Ansvar) udtrådte af kommissionen i
september 2006.
Chance for balance – et fælles ansvar 113
BI
AL
G
c. Familie- og Arbejdslivs-kommissionens møder
Fra december 2005 til december 2006 har kom-
missionen holdt 12 kommissionsmøder. I de-
cember 2006 blev kommissionen af familie- og
forbrugerministeren bedt om at udsætte kom-
missionens afrapportering til efter, at overens-
komstforhandlingerne var endeligt afsluttet. Fra
januar til april 2007 har kommissionen holdt
yderligere fire møder.
d. Organisationer der har bidraget til kommissionens arbejde
Arbejdsmarkedets parter samt øvrige organisa-
tioner:
Akademikernes Centralorganisation (AC)
Børnerådet
Børns Vilkår
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
CO-Industri
Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF)
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Erhverv (tidligere Dansk Handel & Ser-
vice)
Dansk Industri (DI)
Fag og Arbejde (FOA)
Fagligt Fælles Forbund (3F)
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL)
Foreningen Nydansker
FTF
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte (KTO)
Kommunernes Landsorganisation (KL)
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ledernes Hovedorganisation (Lederne)
Mainstreamingsnetværket
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbun-
det (NNF)
Politiforbundet
Projekt Børnepasning
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-
verforeninger (SALA)
Ældresagen
Forskningsinstitutioner:
Copenhagen Business School (CBS)
Danmarks Statistik
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og
Organisationsstudier (FAOS)
Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-
miljø (NFA)
Socialforskningsinstituttet (SFI)
Statens Institut for Folkesundhed (SIF)
Arbejdspladser:
Arbejdsskadestyrelsen
Autismecenter Sydvestsjælland
Coloplast A/S
Danfoss A/S
Foss A/S
Frøs Herred Sparrekasse
Irma A/S
Microsoft
Novozymes
Post Danmark A/S
TDC
Tivoli
Odense Marcipan
Hannells industrier
e. Medarbejdere i Familie- og Arbejds-livskommissionens sekretariat
Thomas Krogh, sekretariatschef,
01.02.06 – 30.06.07
Kirstine Zinck Pedersen, fuldmægtig,
01.02.06 – 31.05.07
Tine Pind Jørum, fuldmægtig, 01.02.06 – 30.04.07
Zira Søby Bang, fuldmægtig, 01.02.06 – 31.01.07
Finn Janning, fuldmægtig, 01.02.06 – 31.01.07
Klaus Pedersen, fuldmægtig, 01.02.06 – 31.01.07
Lærke Marie Højlund Frøslev, praktikant og stu-
dentermedhjælper, 01.04.06 – 31.05.07
114 Chance for balance – et fælles ansvar
BI
LA
G
• De undersøgelser som kommissionen har fået
foretaget eller har bidraget til. Det drejer sig om
Socialforskningsinstituttets rapporter “Børnefa-
miliernes balance mellem arbejdsliv og fami-
lieliv” og “Indvandreres arbejdsliv og familieliv”
samt om Børnerådets rapport “Potræt af 5.
klasse” (Deding et al.,2006a; Deding & Jakobsen,
2006b; Børnerådet, 2007).
Nadja Lysen, studentermedhjælper,
23.02.07 – 31.05.07
Maria Skovbjerg Henriksen, praktikant,
01.08.06 – 31.12.06
f. Øvrige bilagKommissionen har fået udarbejdet en række for-
skellige bilag, som kan findes på kommissionens
hjemmeside: www.familieogarbejdsliv.dk.
Det drejer sig blandt andet om:
• Beregninger, som Centre for Economics and
Business Research (CEBR) under Copenhagen
Business School har udarbejdet om konsekven-
serne af de væsentligste af kommissionens
anbefalinger.
Chance for balance – et fælles ansvar 115
Litteraturliste
Arbeids- og inkluderingsdepartementet (Norge),
(2007): ”Lov om arbeidsmiljø, arbeidstid og stil-
lingsvern mv. (arbeidsmiljøloven)”, LOV 2005-06-
17 nr. 62, § 14-3, sidst ændret 2007-03-01.
Arkitektforbundet (2005): ”Overenskomst mellem
Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforbun-
det pr. 1. april 2005”, København.
Barne- og Familiedepartementet (Norge), (2003):
”The rights of parents of small children in Nor-
way”, English 2003, Oslo.
Björklund, A.; Bratsberg, B.; Eriksson, T.; Jäntti, M.;
Naylor, R.; Österbacka, E.; Raaum; O. & Røed, K.
(2005): “American exceptionalism in a new light
– a comparison of intergenerational earnings
mobility in the Nordic countries, the United King-
dom and the United States”, Warwick Economic
Research Papers, December 2005, Department of
Economics, The University of Warwick.
Bonke, J. P (2002): ”Tid og velfærd”, Socialforsk-
ningsinstituttet 02:26, København.
Bonke, J. P. (2006): Særkørsel for Familie- og Ar-
bejdslivskommissionen (på baggrund af Bonke,
2002).
Børnerådets børne- og ungepanel (2001): ”Når
min mor er hjemme – børns meninger om om-
sorgsdage”, Børnerådet, København.
Børnerådets børne- og ungepanel (2005): ”Sund-
hed i ottende klasse”, Børnerådet, København.
Børnerådets børne- og ungepanel (2007): ”Portræt
af 5. klasse”, Børnerådet, København samt sær-
kørsler på denne.
LI
TT
ER
AT
UR
LI
ST
E
Carneiro, P. & Heckman, J.J. (2003): “Human Ca-
pitel Policy” i Heckman, J. J. & Krueger, A. (red.)
“Inequality in America – What Role for Human
Capital Policies?”, MIT Press, Cambridge.
Christensen, E. (2004): ”7 års børneliv – velfærd,
sundhed og trivsel hos børn født i 1995”, Social-
forskningsinstituttet 04:13, København.
Christoffersen, M. N. (1996): ”Opvækst hos fædre
– en sammenligning af 3-5-årige børns opvækst
hos fædre og mødre”, Socialforskningsinstituttet
96:23, København.
Christoffersen, M. N. (2003): „Risikofaktorer i
barndommen og social arv – særlig med henblik
på mishandling og vanrøgt“, Arbejdspapir 1, Vi-
densopsamlingen om social arv 2003, Socialforsk-
ningsinstituttet, København.
Csonka, A. (2000): ”Ledelse og arbejde under
forandring – Om indholdet, udbredelsen og kon-
sekvenserne af fleksible organisationsformer i
danske virksomheder”, Københavns Universitet,
Institut for Statskundskab, Ph.d.-serien 2000/2,
Socialforskningsinstituttet 00:2, København.
Danmarks Statistik (2001): ”50-års oversigten”,
København.
Danmarks Statistik (2004): ”Nyt fra Danmarks
Statistik – Dansk fertilitet er høj i europæisk sam-
menhæng”, nr. 405, 28. september 2004.
Danmarks Statistik (2005): ”Nyt fra Danmarks
statistik – Kvinder i staten mere fraværende end
mænd”, nr. 515, 1. december 2005.
Danmarks Statistik (2006a): ”Nyt fra Danmarks
Statistik – Forældre holdt lidt kortere barselsor-
lov” nr. 84, 27. februar 2006.
116 Chance for balance – et fælles ansvar
LI
TT
ER
AT
UR
LI
ST
E
Danmarks Statistik (2006b): ” Registerbaseret
arbejdsstyrkestatistik (år) 1. januar 2005”, Statisti-
ske efterretninger, Arbejdsmarkedet 2006:16.
Danmarks Statistik (2006c): ”Statistisk Tiårsover-
sigt 2006”, samt ”Statistisk Tiårsoversigts 2003”,
”Statistisk Tiårsoversigt 1993”, ”Statistisk Tiårs-
oversigt 1990” og Statistisk Tiårsoversigt 1983”,
alle udgivet af Danmarks Statistik, København.
Danmarks Transportforskning (2006): ”Flere har
længere til arbejde”, pressemeddelelse, 30. januar
2006, Kgs. Lyngby.
Dansk Transportforskning (2007): ”Transportvane-
undersøgelsen”, 1992-2007, Kgs. Lyngby.
Debacker, M.; De Lathouwer, L.& Bogaerts, K.
(2004): “Time credit and leave schemes in the Bel-
gian Welfare State”, Paper præsenteret på “TLM.
net conference, Quality in Labour Market Transi-
tions: an European Challenge”, 25.-26. november
2004, Royal Academy of Sciences, Amsterdam.
Deding, M. Wong, K.(2004): “Mænds og kvinders
løn”, Socialforskningsinstituttet 04:10, Køben-
havn.
Deding, M.; Lausten, M. & Andersen, A. (2006a):
„Børnefamiliernes balance mellem arbejdsliv
og familieliv”, Socialforskningsinstituttet 06:32,
København.
Deding, M & Jakobsen, V (2006b): ”Indvandreres
arbejdsliv og familieliv”, Socialforskningsinstitut-
tet 06:31, København.
Det Økonomiske Råd (DØR), Formandskabet
(2006): ”Dansk Økonomi, efterår 2006. Konjunk-
turvurdering. Fattigdom i Danmark”, København.
Drews, L. (2003): ”Fædres brug af barselsorlov”
i ”Kvinden & Samfundet”, årgang 119/5, 2003,
Dansk Kvindesamfund.
Ekholm, O.; Kjøller, M.; Davidsen, M.; Hesse, U.;
Eriksen, L.; Christensen, A. I. & Grønbæk, M.
(2006): ”SUSY-2005 – Sundheds- og sygeligheds-
undersøgelsen 2005”, Statens Institut for Folke-
sundhed, København.
Erhvervsministeriets Konsulent-Gruppe (2001):
”Baggrundsrapport – Samfundsøkonomiske
konsekvenser af hjemmeserviceordningen”, bag-
grundsrapport udarbejdet af Erhvervsministeriets
Konsulent-Gruppe for Erhvervsfremme Styrelsen.
Europa-Kommissionen (2006): ”Fem midler til at
uskadeliggøre den tidsindstillede demografiske
bølge”, pressemeddelelse IP/06/1359, den 12. ok-
tober 2006, Bruxelles.
European Foundation for the Improvement of
Living and Working Conditions (2005): “First
European Quality of Life Survey – Familie, work
and social networks”, Dublin.
European Foundation for the Improvement of
Living and Working Conditions (2007): “Fourth
European Working Conditions Survey”, Dublin.
Finansministeriet & KL (2005): ”Det mener bru-
gerne – brugertilfredshed med dagpasnings-,
skole- og ældreområdet”, juni 2005, København.
Flink-Nielsen, M. (2005): ”Fars Kram i TDC”,
PowerPoint-oplæg til konferencen ”Derfor hol-
der mænd barsel”, 24. november 2005, Roskilde
Universitetscenter.
Försäkringskassan (Sverige) (2001): ”Tilfällig
föräldrapenning”, Vägledning 2001:06 Version 2,
Enheten för barn och familj, Sverige.
FTF (2006a): ”Forældres muligheder for at passe
syge børn”, FTF notat 19. september 2006, under-
søgelse foretaget i samarbejde med Gallup.
FTF (2006b): ”FTF vil lukkedagene til livs” i ”Reso-
nans”, 21. juni 2006.
Chance for balance – et fælles ansvar 117
LI
TT
ER
AT
UR
LI
ST
E
FTF (2007): ”Skab sammenhæng – FTF’s forslag til
en familie- og arbejdslivspolitik”, København.
Grant, J.; Hoorens, S.; Sivadasan, S.; Van Het Loo,
M.; Davanzo, J.; Hale, L. & Butz, W. (2006):
”Trends in European fertility – should Europe try
to increase its fertility rate…or just manage the
consequences?” i “International Journal of Andro-
logy”, nr. 29 (1), 17-24.
HK Danmark (2006): ”Det gode liv – HK´s familie-
politik”, København.
Horchshild, A. R. (1997): ”The Time Bind – When
Work Becomes Home and Home Becomes Work”,
Henry Holt and Company, LLC, New York.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004): “Regio-
nalpolitisk redegørelse 2004”, København.
Ingeniørforeningen i Danmark (2002): ”Ingeniører
mellem arbejdsliv, familieliv og stress”, Køben-
havn.
Knijn, T.; Ostner, I. og Schmitt, C. (2006): “Men and
(Their) Families – Comparative Perspectives on
Men’s Roles and Attitudes Towards Family For-
mation” i Bradshaw and Jonathan (red.): “Social
Policy, Employment and Family Change in Com-
parative Perspective”, Edward Edgar Publishing.
Koefoed, B. G.; Nielsen, A. M & Keiding, L. M
(2002): ”Udvalgte miljøfaktorers betydning for
børns sygelighed i daginstitutioner – oversigtsar-
tikel” i ”Ugeskrift for Læger” 2002; 164(49):5759.
Københavns Kommune (2006): “Evaluering af
reservebedsteordningen i Københavns Kommune
forsøgsåret 2006”.
Københavns Kommune, Hovedstadens Ud-
viklingsråd, Økonomisk Institut (Københavns
Universitet), Vejdirektoratet, Center for Trafik og
Transportforskning (DTU) & COWI A/S (2004):
”Projekt trængsel”, Resumé, august 2004.
Ladegaard, M. B. & Stage V. (1999): ”Håndhygiejne
og småbørnssygelighed i daginstitutioner - En in-
terventionsundersøgelse” i ”Ugeskrift for Læger”;
161:4396-400.
Ledernes Hovedorganisation (2006) ”Work-life-ba-
lance” – en specialanalyse fra Det Danske Ledel-
sesbarometer”, april 2006.
Ministère de l’emploi, de la cohésion sociale et du
logement (Frankrig),(2007): www.travail.gouv.fr.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
(2007): ”Statistik over åbningsdage i dagtilbud og
brugen af madordninger”, notat d. 5. marts 2007,
Kontoret for Økonomi, København.
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Det, (NFA; tidligere Arbejdsmiljøinstituttet AMI),
(2004): ”Helbred og trivsel på arbejdspladsen”,
spørgeskema med resultater fra undersøgel-
sen om psykisk arbejdsmiljø samt http://www.
arbejdsmiljoforskning.dk/Nationale%20Data/3DII.
aspx.
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Det, (NFA; tidligere Arbejdsmiljøinstituttet AMI),
(2006): Særkørsler for Familie- og Arbejdslivskom-
missionen (på baggrund af NFA, 2006)
National Institute for Statistics and Economic
Studies (INSEE, Frankrig), (2007): “Insee Première
n°1118 - January 2007. Demographic balance
sheet 2006 : A record natural increase”.
Netterstrøm, B.; Bech, P. & Eller, N. H. (2007): ”Erfa-
ringer fra en stressklinik” i ”Ugeskrift for Læger”,
nr. 2 2007.
Nielsen, L.; Curtis, T.; Grønbæk, M. & Rod Nielsen,
N. (2007): ”Forebyggelse og behandling af stress
i Danmark”, Statens Institut for Folkesundhed,
København.
118 Chance for balance – et fælles ansvar
LI
TT
ER
AT
UR
LI
ST
E
NNF (2003): ”Overenskomst og aftaler mellem
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder forbundet,
Landbrugsgruppen og Dansk Industri gældende
for slagteområdet”.
NOU (Norge offentlige utredninger) (2004): ”Kan
flere jobbe mer? –deltid og undersysselsetting i
norsk arbidsliv”, Arbids- og administrasjonsde-
partementet, 17. november 2003, avgitt til Ar-
beids- og sosialdepartementet 6. december 2004.
OECD (2002-2005): “Babies and Bosses: Reconci-
ling Work and Family Life” volume 1-4, Frankrig.
OECD (2006a): “OECD Productivity Database”,
september 2006.
OECD (2006b): “OECD Database on Labour Stati-
stics”, oktober 2006.
Plenge, K. (2004), ”Når arbejde bliver livet – og
livet bliver arbejde”, http://www.kommunikati-
onsforum.dk/default.asp?articleid=11611.
Politiforbundet (2004): ”Aftale mellem Rigspoliti-
chefen og Politiforbundet i Danmark om opspa-
ring af frihed (Fridøgnsbank)”, Hj. nr. 2000-2000-
31, København.
Projekt Børnepasning (2005): ”Projekt Børnepas-
nings Åbningstidsundersøgelse”.
Rasmussen, L. M. & Nielsen, T. M. (2005): ”Familie
og arbejdsliv”, Danmarks Statistik, 2005.
Rogaczewska, A. P.; Larsen, H. H. & Znaider, R.
(2006): ”Hvor bevæger international HRM sig hen?
– Danmark på Europa-kortet. Cranet-projektet
2006”, Center for Ledelse, København.
Sekretariatet for ministerudvalget (2007): ”Sam-
menhængende service – med respekt for borger-
ne. Regeringens debatoplæg til møde om kvali-
tetsreform”, januar 2007.
Skrede, K. & Rønsen, M. (2006): ”Gender Equality
and Fertility” i “NIKK magasin”, No. 3, Nordic In-
stitute for Women’s Studies and Gender Research.
Sleebos, J.E.(2003): ”Low Fertility Rates in OECD
Countries – Facts and Policy Responses”, OECD
Social, Employment and Migration Working Paper
15, DELSA/ELSA/WD/SEM(2003)15.
Smidt, S.; Malmgren, M. & Ipsen, S. (2004): ”På vej
mod en ny institutionsstruktur? En undersøgelse
af sammenlægninger og indførelse af fællesledel-
se på daginstitutionsområdet”, CASA (Center for
Alternativ Samfundsanalyse), København.
Smidt, S & Malmgren, M. (2006): ”Ny instituti-
onsstruktur og ny ledelse i daginstitutionerne”,
i Petersen, M., H. & Sørensen, S., P. (red.)(2006)
”Ledelse - i pædagogiske kontekster”, Danmarks
Pædagogiske Universitets Forlag, København.
Struck, T. (Aion); Jensen, M. L. (Ældre Sagen) &
Tufte, P. (Ældre Sagen) (2005): ”Pårørende til svage
ældre i tal”, marts 2005, København.
Söderstöm, M. & Blennow, M. (1998): ”Barn på
utedagis hade lägre sjukfrånvaro” i ”Läkartidnin-
gen”, volym 95, nr. 15, 1998.
Transportrådet (2000): ”Rapport nr. 00-04 Pendling
og befordringsfradrag”, oktober 2000.
Tranæs, T. (red.),(2006): ”Skat, arbejde og lighed
– en undersøgelse af det danske skatte- og vel-
færdssystem”, Rockwool Fondens Forskningsen-
hed, Gyldendal, København.
Tænketanken for Fremtidens Vækst (2005): ”Det
nytænkende og fleksible samfund”, initiativ nr.
21, maj 2005, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
København.
Uldall P. (1986): ”Spæd- og småbørns almindelige
sygelighed – forekomst og sociale konsekvenser”,
FADL’s Forlag, København.
Chance for balance – et fælles ansvar 119
LI
TT
ER
AT
UR
LI
ST
E
Velfærdskommissionen (2004): ”Analyserapport
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv”, Maj
2004, København.
Velfærdskommissionen (2005): ”Fremtidens vel-
færd – vores valg”, december 2005, København.
Velfærdskommissionen (2006): ”Fremtidens vel-
færd – vores valg. Analyserapport II”, København.
www.internationalezaken.szw.nl, (http://interna-
tionalezaken.szw.nl/index.cfm?fuseaction=dsp_
document&link_id=95124&rubriek_id=13006&lijst
m=0#7669400)
www.statistikbanken.dk/AUK6
www.statistikbanken.dk/BEF1A
www.statistikbanken.dk/FAM4
www. statistikbanken.dk/IA912
www.statistikbanken.dk/IB912
www.statistikbanken.dk/RAS110
www.familieogarbejdsliv.dk