chemistry by design
DESCRIPTION
3.z magasinTRANSCRIPT
1
bbyy
DDeenniimm jjeeaannss
EEnn llyyss ffrreemmttiiddeenn ssoomm
aarrkkiitteekktt
CCaarrllssbbeerrgg
BBrryygg ddiinn øøll hhooss ooss!!
MMaarrss
CCuurriioossiittyy
SSuunnddhheedd
KKaammppeenn mmoodd kkrrææfftt
NNaattuurrvviiddeennsskkaabb
EEnn ttuurr ii bboottaanniisskk hhaavvee
2
INDHOLD 4
5
6-8
8-11
14-15
16
17
18
19
20-21
24
25
26
27
28-29
30-31
32-33
Leder
Lav dosis - høj effekt?
Det perfekte juletræ
Vores olie slipper op!
GEA Niro - en virksomhed i udvikling
Rundvisning på Carlsberg
Ølbrygning
Toldfrit område
Himmelstigen
VM Bjerget - verdens bedste boligbyggeri
Dagens grin
Christiansborgs slot
Århus Universitetspark
Medicisk Museion
Spis broccoli
Modeomvæltningens nutid
Optisk kommunikation er vores dagligdag
3
12-13: GEA Niros farmaceuti-
ske spraytørring
22-23: Verdens bedste boligbyg-
geri
34: Curiosity
4
Leder – Vi er i et kapløb med tiden
Anne Cathrine Nielsen (redaktionen), bioteknologi
Vi har alle en tanke om den udvikling der sker
dag for dag. Uanset om vi kan lide det eller ej,
så er teknologien både tidløs og uundværlig.
Der vil altid være fokus på, hvad man kan gøre
bedre, billigere og ikke mindst mere miljøven-
ligt. Dette er vigtigt at tænke over, hvis verden
skal overleve både på det menneskelige plan,
men også på verdensplan.
København er et eksempel på en hovedstad,
der er i fuld gang med, at udvikle sig fra det
mest miljøvenlige bioethanol til byens øjne, der
kigger på nye og moderne bygninger, hvis ma-
terialer og udformninger er et gennemtænkt
stykke arbejde. Det er et bredt spektrum, som
koster mange penge, men som er så vigtig for
vores planet og ikke mindst os selv som indivi-
der. Vi er nødt til, at tænke miljø og sundhed
som en helhed over vores eget bedste. Miljøet
afspejler vores sundhed og med det i vores
tanker, så burde vi måske tænke lidt mere over,
hvordan vi lever.
Men hvad er sundhed? Vi skal spise rigtig og
dyrke meget motion, men når vi tager en løbe-
tur indånder vi giftigt bilos og det vi spiser er
belagt med miljøgifte. Dette er et faktum af, at
vi bliver nødt til, at tænke kreativt, hvis vores
befolkning ikke skal ende op med en sygdom
som kræft eller lignende. Derfor er teknologien
uhyre vigtig for os. Udover dette skal vi helst
kunne udnytte mere energi end der bliver
brugt. Om det så er teknikken bag ølbrygning
eller teknikken til, at udvinde bioethanol eller
andre materialer, så skal vi have et overskud af
energi, som kan give en bæredygtig og samtidig
en miljørigtig fremtid. Energi er og bliver noget
af det mest omtalte i vore dage og derfor er alle
nye teknikker en stor frembrusende teknologi,
som vil kunne ændre vores miljø. Når vi så i
fremtiden får udnyttet vores nye teknikker vil
det kunne påvirke den sygdomsramte del af
vores befolkning, som er ramt af kræft.
Når det så er sagt, så kræver det en stor øko-
nomisk bevidsthed, men som på længere sigt
vil kunne betale sig og ikke mindst vil kunne
hjælpe hele verden med, at gå en bæredygtig
fremtid i møde. Hvis vores sundhed på den
måde kan blive bedre, vil vi helt klart også
kunne spare penge på det område. Arbejds-
pladser har brug for stabil arbejdskraft og der-
for er det så vigtigt, at vi kan udnytte arbejds-
kraft bedst muligt. På netop det plan har udvik-
lingen også taget et stort skridt. Der er skabt
nye teknologier i form af robotter, som hjælper
os til at yde det bedste vi kan. På den måde
begynder fremtiden at tage form, selvom vi slet
ikke er færdige med at udvikle, og det er her,
hvor vi kommer ind i billedet. Vi er næste gene-
rations fremtid. Det er os der skal drive bære-
dygtigheden og sørge for, at udvikle ny tekno-
logi, som en forudsætning for, at vores planet
vil kunne overleve i bedste velgående. Vi må
beskytte vores natur og vores dyr og os selv.
Den eneste vej til en succesrig bæredygtig
fremtid er udvikling og teknologi.
5
Lav dosis – høj effekt?
Kristine Strunge, bioteknologi
Vi har i dag den opfattelse, at hormonforstyr-
rende stoffers koncentration er lige proportio-
nel med effekten. Det vil sige, at man har troet
ind til for nylig, at jo lavere dosis, jo lavere ef-
fekt, og omvendt, med høje koncentrationer.
Sådan er det ikke nødvendigvis. Vi er muligvis
på vej mod et paradigmeskifte inden for opfat-
telsen af hormonforstyrrende stoffer. Et para-
digmeskifte, hvor paradigmet som handler om
monotone dosis-responskurver falder til jor-
den. Man har nemlig opdaget op til flere spek-
takulære ting omkring hormonforstyrrende
stoffer og kombinationerne af forskellige hor-
moner. Laura Vandenberg, hormonforsker ved
Tufts Universitet i Amerika, har skrevet en
rapport om mere end 100 forsøg med hormon-
forstyrrende stoffer, hvor det er dokumenteret,
at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng
mellem dosis og effekt – især ikke i de små
koncentrationer. Rapporten, der er døbt Van-
denbergrapporten, har sat gang i det, at vi mu-
ligvis er på vej mod et paradigmeskifte.
Ikke nok med at det er dokumenteret, at der
ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem
dosis og effekt, er det også dokumenteret, at
den såkaldte cocktaileffekt kan ske. Cocktailef-
fekten, kan både ske således at kombinationen
af de forskellige hormoner adderes og effekten
bliver summen af de forskellige hormoners
effekt. Derudover kan der også ske en synerge-
tisk effekt, hvor hormonernes samlede effekt
bliver større, end hvis man bare havde adderet
hormonernes effekt. Dette er farligt, ikke
mindst fordi at det ikke kun sker med synteti-
ske hormoner, som f.eks. er i plastik eller kos-
metik, men også kan ske i samspillet mellem
syntetiske og naturlige hormoner i kroppen.
Det er fint, at det nu er dokumenteret at hor-
monforstyrrende stoffer er endnu farligere end
hidtil troet, da man jo godt har kendt til risiko-
en ved brug af stofferne, men man har brugt
mængder så små, at man har regnet med at det
ikke har været skadeligt. Det viser det sig nu, at
det kan være skadeligt, så derfor burde lovgiv-
ningen på dette punkt strammes. Som det ser
ud i dag, er der ingen definition på, hvad et
hormonforstyrrende stof er, men man ved at
stoffer som Bisphenol A og ftalater er hormon-
forstyrrende. Når et stof er hormonforstyrren-
de vil det sige, at det kan fungere på samme
måde som kroppens hormoner, eller påvirker
niveauet af naturlige hormoner i kroppen. De
er derfor skadelige og kan f.eks. medføre køns-
relaterede kræftsygdomme. Når der skal lovgi-
ves på området, som EU’s kemikalieudvalg,
REACH, vil gøre i første halvdel af 2013, er det
meget vigtigt, at der ikke bliver sat en nedre
grænseværdi. Det er det, fordi at selv meget
små mængder af hormonforstyrrende stoffer
kan vise sig, at være skadeligt, da kroppens
hormonsystem selv arbejder med meget små
mængder, og derfor er let påvirkelig af hor-
monlignende stoffer. Der skal også lovgives på
området omkring testning af hormonforstyr-
rende stoffer. Som det ser ud i dag, er der ikke
opstillet nogle specifikke kriterier for, hvordan
man kan teste om det stof er hormonforstyr-
rende. Det er normalt kun at teste for dødelig
og leverskader, men hormonforstyrrelser kan
være langt mere komplekse, så det er nødven-
digt med en række undersøgelseskriterier.
Vi må som borgere i dette samfund, hvor det er
muligt at bruge andet en hormonforstyrrende
stoffer, sætte vores lid til, at lovgivningen bli-
ver strammet, og vi ikke ufrivilligt skal udsæt-
tes for, hverken store eller små mængder hor-
monforstyrrende stoffer.
6
Det perfekte juletræ
Simone Brandt, bioteknologi
Udvikling er over alt, og nærmest alt kan optimeres, selv julen. Juletræsproduktionen, er for mange
skovbru, den vigtigste indtægt på året. Nye teknikker indenfor kloning og gensplejsning skal opti-
mere høstudbyttet og kvaliteten af blandt andet Nordmannsgran.
Celle- og vævslaboratoriet i Botanisk
Have I dag er det langtfra alle juletræer der kan be-
nyttes, idet de f.eks. har 3 toppe eller bunden er
ujævn. Dette gør det svært for juletræsproduk-
tionen at komme af med alle deres træer, og
her er derfor plads til udvikling. Grantræer
bliver først fældet omkring 8-12 år efter de er
blevet plantet, dette betyder at kloning en lang-
sommelig proces. Fordi frøene der skal klones
bliver taget fra, på et meget tidligt stadie, er det
umuligt at forudsige, hvordan træet vil se ud.
På den måde er det nødvendigt at plante de
klonede træer ud, og herefter gå tilbage til ned-
frosne frø, og udtage dem der var ”bedst”. På
den måde er det muligt at finde de optimale
træer, og klone netop dette træ. På Celle- og
vævslaboratoriet arbejder de blandt andet med
kloning af juletræer, for at optimere dem.
Det er også forskelligt fra land til land, hvordan
det perfekte juletræ ser ud. Nogen vil have dem
lange og tynde, andre tykke og lave. Kunne man
så lave forskellige jueltræer til forskellige kun-
der, alt efter hvad der er ”in”?
Kloning til det perfekte juletræ Når de i København kloner deres juletræer,
benytter de en somatisk embryogenese. Soma-
tisk betyder krop, og embryogenese er foster-
udvikling. Her benytter de kim fra celler i plan-
ten, inden de er blevet befrugtet. Disse udvikler
sig på samme måde som kimene i frø, der er
dannet ved bestøvning. Forskellen er dog at de
somatiske kim vokser under sterile
forhold i en petriskål eller i en fla-
ske på et laboratorium, hvor for-
skere får dem til at dele sig igen
og igen. I en lille petriskål, med
10 cm i diameter, kan man få
mange tusindvis af planter.
Hvert lille kim på pladen er
ens, og udvikles til et lille
træ. Disse kim flyttes til
andre typer agar(den
”jord” de står i), alt
efter hvor langt de er i
modningen, efter ca.
8 måneder overfø-
res de til tørve-
briketter, og
herefter kan de
plantes ud i
naturen.
Opbeva-
ring af
kim Det
tager
lang
tid
7
inden man kan vurdere træets udseende, og
det er derfor nødvendigt at gemme de klonede
frø, så man kan ”genbruge” de optimale træer.
Dette gøres i deres kultur i flydende kvælstof
ved , hvor de kan opbevares indtil
markforsøget har afgjort, hvilke træer, der er
de absolut bedste. Kvælstof er , og sat sam-
men med en stærk trippelbinding, og har et
kogepunkt på , hvilket gør den brug-
bar til nedkøling af eksempelvis sæd i en sæd-
bank, men også kimmene fra de klonede jule-
træer.
Gensplejsning af insektdræber Celle- vævslaboratoriet har i samarbejde med
Forest Research i New Zealand udplantet de
første gensplejsede Nordmannsgran, i dag er
disse planter 5 år. Formålet med dette samar-
bejde er at udvikle et modelsystem, til hjælp
med undersøgelse af gensplejsning af
skovtræer. Når fordele og ulemper er afklaret,
kan gensplejsede juletræer vise sig som et at-
traktivt og miljøvenligt alternativ til eksem-
pelvis bekæmpelse af skadedyr.
Skadedyr er et stort problem for juletræs-
produktion. I kommerciel produktion er
sprøjtegifte nødvendige, for at beskytte
planterne. Dette er problematisk, da
giftrester udgør en risiko for påvirk-
ning af omgivelserne, eksempelvis
grundvandet.
Juletræsproduktion i Danmark,
er ikke mulig uden bekæmpelse
af skadedyr, uden træerne
stiger betydeligt i pris. Man
forsøger derfor at udvikle
mere miljøvenlige sprøj-
temidler, eller fremstille
træer, som i mindre
grad, bliver udsat for
insektangreb. Dette
er en næsten
lig opgave, men
med
on af gensplejsning og kloning kunne det være
muligt at fremstille insektresistente træer.
Et stof man har overvejet at benytte er lec-
tin(galanthus nivalis agglutin), dette stof ud-
vindes fra knolde af vintergækker, og har vist
at være giftig overfor insekter. Dette stof er
med held, før blevet isoleret i vintergækkens
DNA og gensplejset ind i andre arter af planter,
som kartoffel, tobak og raps. På den måde ville
et gensplejset ”lectin-gen” kunne reducere eller
helt fjerne behovet for sprøjtegifte mod insek-
ter, i forbindelse med juletræsproduktion.
Når de gensplejser en cellekultur af nåletræer,
lader de et uidA gensplejses med, dette gen har
ingen praktisk betydning for cellerne eller
planten, men vil få cellerne til at producere et
stof, der kan farves blåt. For at se den blå farve,
er det nødvendigt at slå planten ihjel, man kan
derfor (desværre) ikke producere blå juletræer
via dette gen. På billedet kan man se stoffet, der
har den blå effekt, som gør det muligt at se
hvilke celler der har modtaget plasmidet, og
hvilke der ikke har.
uidAs blå virkning foto: Biokemisk Forening
Når man taler om gensplejsning, åbner det
mange spørgsmål. Er der en risiko for at det
gensplejsede DNA spredes gennem pollen?
Dette mener forskerne Biokemisk Forening
ikke. Idet juletræsplantager oftest bliver afvik-
8
let i løbet af 10 år, dette er inden træerne
kommer i blomst. Herudover foregår produkti-
onen på klart afgrænsede områder, der over-
våges løbende.
Det er for tidligt at sælge de klonede juletræer,
men i fremtiden, kunne vi alle ende med et ens
juletræ? Vi skal huske på at miljø også påvirker
udseende på et træ, vind, lys, vand og konkur-
rence fra andre træer om pladsen, vil påvirker
hvordan juletræet udvikle sig. Men vi er på vej,
mod et optimeret juletræ, der kommes mange
penge og energi i forskning og forbedring af
julen centrum, træet. Et juletræ man ikke skal
bruge hele eftermiddagen på at lede efter, for
de ender alle med at være ens.
Vores olie slipper op!
Kia Høi Kaiser Egeriis, bioteknologi
Vi har i mange år levet på ressourcer, heriblandt olie, som vi alle er klar over er ved at slippe op. I disse
tider må vi ty til alternativer og vi skal øve os i at tænke ud af boksen. Hvordan kan vi fortsætte vores
luksus liv i Danmark og i resten af verden, hvis vi om 30 år ikke længere har råd til en liter brændstof?
Verden som vi kender den hænger i en tynd tråd. Om 30 år vil olien være sluppet op og vi har til den tid
måttet betale 50 kroner for en liter benzin. Det er ikke rimelige vilkår i et højt teknologisk land, hvor vi er
dybt afhængige. Spørgsmålet lyder altså, hvordan kommer vi uden om den dystre fremtid?
Stigende oliepriser Figuren til højre viser fordelingen af prisen på
olie igennem tiden. Da vi lige havde opdaget
olie var prisen selvfølgelig utrolig høj, men
eftersom flere og flere fandt olie, faldt prisen,
grundet den store konkurrence. Billigst er
bedst. Som det fremgår af figuren begyndte
prisen på olie at stige voldsomt igen i 70’erne.
Her opdagede man at der var en risiko for at
olien engang kunne slippe op. Forskere be-
gyndte at undersøge sagen, men da der stadig
blev fundet olie rundt omkring i verden, kunne
prisen ikke blive ved med at stige. I starten af
80’erne til slutningen af år 2002 var prisen på
olien væsentlig lav. Men prisen begyndte at
stige og vi ser stadig en markant stigning idag.
Man har simpelthen fundet ud af at vi ikke har
ressourcer nok til at dække verden med olie i
mere end 30år ifølge pessimisterne. Her følger
stigning og det betyder at prisen på brændstof
stiger og det kan vi ikke lide.
Vi må tænke i alternativer og et eksempel er de
nye elbiler, hvor biler bliver lavet til at køre på
strøm. Men hvorfor udvikle helt nye biler, når
man kan tage et benzin eller dieselkøretøj, til-
føje et par få ændringer og derved kan den kø-
re på biomasse i form af bioethanol eller bio-
diesel? Det geniale ligger i at nutidens køretø-
Figuren illustrerer oliepriserne fra 1861 til 2011. (DTU Systembiologi, EduForce).
9
jer ikke behøver at blive kasseret og de trygge
rammer vi kender til, behøver ikke ændres
væsentligt. Så lad os tænke i biomasse og ikke
elbiler.
Første generations biomasse Da man i 70’erne opdagede at verdenens kilde
til brændstof kunne løbe ud indenfor et par
generationer, begyndte man at forske. Nogle af
teorierne begik sig på at udnytte biomasse,
altså organisk materiale der har været levende.
Vi skelner imellem første og anden generations
biomasse. Første generations biomasse, hand-
lede om at man ville udnytte ressourcer, som
man i forvejen havde uanede mængder af.
Amerikanerne ville som altid være forrest i
rækken i forhold til resten af verden og de be-
gyndte at opkøbe alt det majs de kunne få fat i.
De kæmpe store mængder af majs blev omdan-
net til bioethanol i Amerika. Problemet med
generationen var at der nu kom en efterspørg-
sel på majs, særligt i Mexico hvor majspande-
kager blev lavet og levet af i stor stil. Nu havde
mexicanerne ikke råd til at købe majs og der
kunne derfor ikke laves majspandekager. Men
man lærer af sine fejl og der blev lavet strikse
regler om hvor vidt man måtte udnytte res-
sourcer som mennesket skulle bruge. Anden
generations biomasse blev til.
Anden generations biomasse Igen måtte man tænke i alternativer og vi prø-
ver nu at udnytte ressourcer fra affald. F.eks.
affald fra mad produktion. Mit udgangspunkt er
stængler fra halm, efter inspirationskilde fra
DTU, hvor jeg overværede et foredrag om bio-
fuel. Det er sådan at der i halm findes lignocel-
lulose og lignocellulose kan vi ikke fordøje,
derfor skal mennesket ikke bruge kilden til
føde og det kan derfor benyttes til bioethanol.
Et andet udgangspunkt kunne være at samle
det organiske affald, som almindelige kernefa-
milier bare smider ud. Men det kan være svært
at få folk til at sortere.
Lignocellulose består overordnet af tre ting.
Her snakker vi:
- Celullose (44%)
- Hemicellulose (30%)
- Lignin (26%)
Celullose, som er det halm primært består af, er
et polysakkarid, der består af lange kæder af
glukosemolekyler. Det er altså 100% glukose.
Drøvtyggere kan nedbryde eller fordøje disse
polysakkarider ved hjælp af bakteriekulturer
og gærsvampe i mave-tarmsystemet. Der er
derfor forsket i disse metoder og gærsvampen
er særdeles velkendt og studeret, så den kan vi
udnytte til at arbejde for os.1
Lignin ligger i halmens cellevæg omkring cellu-
lose og hemicellulose som en slags beskyttende
skal. Planten er et levende organisme og har
dannet dette forsvar mod andre levende orga-
nismer. Hvis mennesket f.eks. spiser halmen vil
det såkaldte lignin omdannes til et pesticid og
derpå være giftigt. En anden funktion er at lig-
nin ved at udfylde mellemrummene i cellevæg-
gen giver planten mulighed for at stå op. Dvs. at
et træ f.eks. kan stå oprejst og undgå at kollap-
se. På næste side ses en kemisk struktur for
lignin. Ved at vise strukturen får man et indblik
i hvor svært et stof det er at skille fra resten af
lignocellulosen.2
1 http://da.wikipedia.org/wiki/Cellulose 2 http://en.wikipedia.org/wiki/Lignin
10
Det vi skal bruge af halmen, er kun de stoffer
som vi kan få gærcellen til at nedbryde og om-
danne til ethanol. På den vis får vi produceret
bioethanol, som kan udnyttes til brændstof,
ved at foretage få ændringer ved køretøjet.
Fra organisk materiale til bioethanol En måde at starte den grove behandling af
halmen er ved metoden, vådoxidation. Vådoxi-
dation fungerer på den måde at et reaktionen
sættes under opvarmning og under tryk hvor
der tilsættes H2O2. Her oxideres lignin, dvs. at
lignin forbrændes. Denne metode benyttes
gerne, eftersom lignin har en lavere oxidations-
temperatur end cellulose og hemicellulose. På
den måde kommer vi kun af med lignin, som er
det ubrugelige materiale.
Tilbage har vi nu cellulose, hvilket består af
glukose og vi har hemicellulose som er knap så
sukkerholdig og mest bestående af xylose. Det
eneste her vi kan bruge er cellulose fordi vi
endnu ikke har fundet en metode til at udnytte
hemicellulose. Gærcellen vil simpelthen ikke
nedbryde hemicellulose.
Herefter tilsættes enzymer, som udnyttes til at
klippe bestemte steder på et molekyle. Enzy-
mer er specifikke, hvilket betyder de hver især
har en opgave som de er specialiserede i. De
fungerer som katalysator for en reaktion, uden
selv at indgå, dvs. de kan bruges igen og igen.
En god lille illustration ses på figuren nedenfor.
De tre typer enzymer der virker til at nedbryde
cellulose hedder henholdsvis:
- Endoglukanaser EG
- Exoglukanaser (cellobiohydrolaser
CBH)
- Β-glukosidaser βG
Når vores halm er nået til dette punkt og om-
dannet til små molekyler ved at blive klippet af
enzymer, kan vi foretage en fermentering.
En fermentering omhandler brugen af mikro-
organismer eller andre levende celler, som
bliver dannet til et produkt eller som danner et
produkt. Her kommer bioethanol ind i billedet.
Via en reaktion som omhandler gærceller kan
cellulose omdannes til ethanol. Det kan forkla-
res ved at den omdannede ethanol er gærcel-
lens ekskrementer, altså affaldsstoffer. Det
fungerer via reaktionen nedenfor:
Som sagt er der ingen løsning til at omdanne
hemicellulose endnu. Gærcellen som benyttes
hedder på biokemisk niveau, Saccharomyces
Cerevisiae. Igennem en lang proces som har
taget en række år, har man vænnet organismen
til at tåle en ethanolprocent på op til 15%. Som
det fremgår af nedenstående graf, har vi antal
celler pr. mL op af y-aksen og tiden pr. minut
ud af x-aksen.
Grafen forestiller en gærcelles fase. I starten
skal cellen vænne sig til et nyt miljø, men efter-
hånden bemærker den, i vores tilfælde, at den
11
er omgivet af cellulose. Herefter sker en ekspo-
nentiel stigning fordi gærcellerne optager cel-
lulosen og deler sig fordi der er masser af næ-
ring. Disse gærceller deler sig mitotisk fordi
man har valgt at bruge celler der kan dele sig
mitotisk for ikke at skabe forskellige celler.
Denne type forskning har taget mange år og
kun de bedste gærceller er ”avlet” videre på.
Dvs. at man ikke ønsker fremstillet ændring i
køns celledeling, meiose. For på den måde
krydser gærcellerne generne og der dannes en
ny celle hvori der kan ske mutationer.
Når gærcellerne har omdannet al cellulosen,
når de den stationære fase. Her begynder de at
nedbryde deres ekskrementer som et sidste
forsøg på overlevelse. Man standser derfor
processen når cellerne er i slutningen af den
eksponentielle fase, for at få mest muligt etha-
nol.
I ovenstående figur foregår fermenteringen.
Her kan alt fra ilt til pH styres og optimeres, i
forhold til gærcellernes eller det ønskede be-
hov.
Oprensning
Nu hvor vi har lavet vores fermentering, mang-
ler vi oprensningen. Vores produkt er nemlig
ikke rent men derimod bestående af:
- Lignin rester
- Ethanol
- Blandede sukre fra hemicellulose
- Produkter fra gærcellen vi ikke skal
bruge (metabolitter)
- Xylose
Hvis ovenstående blanding puttes i bilen vil det
lave bobler og ødelægge motoren. Det kan vi
heller ikke lide, så derfor må vi oprense pro-
duktet, eftersom ethanol mindst skal være 99%
rent.
Problemet med en oprensning er, at der i et
ethanol molekyle gemmer sig vandmolekyler.
Så koger vi ovenstående produkt så ethanolen i
teorien vil fordampe hurtigere end de andre
molekyle, vil der gemme sig vand i ethanolen
og det gør at ethanolen kun kan opnå en ren-
hed på 95%.
Som man måske bider mærke i er hele proces-
sen ikke helt optimal. Der skal stadig tænkes i
alternativer og verden kan ikke reddes på en
dag. Det produkt vi står færdig med fra halm til
oprensning, er 95% bioethanol. En metode for
at få ethanolen op til 99% renhed, ville være at
benytte sig af ultrananofiltrering, hvor et filter
kan si ethanolen fra vandet.
Vi står altså nu med 99% bioethanol, som kan
bruges i vores køretøjer eller til anden brug af
energi. Men der går stadig for meget til spilde.
Den optimale proces ville være hvis hemicellu-
losen og ligninen kunne anvendes og udnyttes,
så der ikke smides for mange rester væk.
Er verden så reddet? Med vores moderne tek-
nologi indenfor elbiler og vores enorme viden,
der hele tiden udvides omkring udnyttelse af
affald til energi, kan vi måske gå en lysere
fremtid i møde.
Kilder: Mine kilder er henholdsvis et foredrag, samt powerpoint fra Sebastian, Jane og Mikkel fra DTU.
12
GEA Niros farmaceutiske spraytørring
Andreas Blichfeldt, analyseteknik
13
GEA Niro bruger spraytørringstårne til at lave
pulver til medicinalindustrien. Når der spray-
tørres sker det enten i en lukket cyklus eller i
en åben cyklus. Den lukkede cyklus tages i
brug når man har med giftige stoffer at gøre.
Processen indeholder dinitrogen fordi det
hjælper med at nedbryde de uønskede stof-
fer og fordi systemet er lukket, bliver der ikke
lukket noget farligt ud. Den åbne cyklus be-
nyttes, når der ikke er farlige stoffer involve-
ret. Begge processer kan bruges, når man vil
forbedre kvaliteten af medicin ved brug af
spraytørring.
Spraytørring fungerer ved, at man kommer
sit tørstof ned i spraykammeret hvor det bli-
ver tørret. Jo længere tørstoffet er i dette
kammer, jo finere pulver får man. Det er også
muligt, at have indsat en dyse nederest i
spraykammeret. Derefter kan det komme ud
som pulver nederst i kammeret, eller komme
ind i en maskine kaldt en cyklon. Her bliver
det slået i mindre stykker, før det kommer
over i posefilter. Pulveret kommer kun over i
cyklonen, hvis det er for stort, og er det sta-
dig for stort, havner det i posefilteret. Der
kan bruges forskellige dyser til at tørre med.
Der er forskellige modeller, afhængigt af
hvordan man ønsker spredningen fra dysen
skal være.
Der er i alt fem metoder, som kan bruges til
spraytørring. Den første metode forbedrer
medicins evne til at opløses, fordi mange
former for medicin i dag er meget dårlige til
at opløse sig i kroppen. Dette kan ske, ved at
lave nanopartikler der først er isoleret, men
bliver så senere indsamlet under spraytør-
ring. Nanopartiklerne er med til at forbedre
opløsningsevnen betydeligt. Den anden måde
at forbedre på noget medicin, kan ske ved at
man ændrer på, hvor hurtigt et medicinal-
produkt kommer ud af en tablet eller pille, og
hvordan man kan maskere smagen. Det sker
ganske enkelt, ved at lave så fint pulver, at
det passer ind i en kapsel med alt det andet
stof i kapslen eller pillen. Den tredje måde er
at spraytørre på en bestemt måde, som gør,
at du kan ændre på pulverets form og hvor-
dan det vil opføre sig. GEA Niros udstyr og
viden er også godt når man skal lave medicin,
der skal inhaleres. For pulver kan blive spray-
tørret fint nok til, at det kan inhaleres. Den
sidste metode udnytter et bestemt spraytør-
ringssystem, der skaber en ønsket form på
pulveret.
14
GEA Niro - en virksomhed i udvikling
Nete Rydén Pedersen, analyseteknik
Frysetørring Når et produkt er frysetørret bevarer det sin næ-
ringsværdi, tekstur, form og smag. Det er det
friske produkt, hvor blot vandet er fjernet og der
er ikke tilsat noget.
Frysetørring er tørringen af et allerede dybfrosset
produkt i vakuum. Der foregår en sublimation,
som er en faseovergang direkte fra fast form til
gas uden en mellemliggende væskefase. I fysik og
kemi er sublimation den faseovergang, der fore-
kommer ved tryk og temperatur under tripel-
punktet i et fasediagram. Vakuummet tillader
isen fra det dybfrosne produkt at gå direkte til
damp uden først at passere vandfasen. Det ga-
ranterer, at produktet bibeholder det meste af
sin oprindelige form, farve, smag og næringsvær-
di.
Frysetørrede produkter har også andre fordele.
De er ensartet, har en meget lang holdbarhed,
kræver ingen køling under opbevaring og de er
lette, hvilket gør det nemmere og billige at trans-
portere. Derfor er der stor efterspørgsel på pro-
dukterne, fordi frysetørringsprocessen gør det
muligt at behandle en lang række fødevarer bl.a.
frugt og bær, kød og seafood produkter; færdig-
retter inklusiv babymad, TV-dinners, camping-
mad, feltrationer og drikke som te og kaffe. I dag
er kaffe den største frysetørrede fødevare i ver-
den.
GEA Niro er den eneste leverandør af Atlas fryse-
tørringssystemer og udstyr, der anvendes af kaf-
fe-, mad- og den farmaceutiske industri i verden.
GEA Niros Atlas CONRADTM frysetørringsproces er
designet til en høj volumen og behandling af høj
værditilvækst. Tørreprocessen er stort set den
samme for alle typer af produkter, men den må-
de de forskellige produkter er forberedt til tørring
varierer betydeligt. Produkter der skal frysetørres
inddeles i tre kategorier:
Væsker: som bl.a. kaffe, te, juice.
IQF (Individually Quick Frozen products):
som bl.a. stykker af eller hele frugter,
bær, seafood, kød og grønsager.
Færdige produkter: som bl.a. risretter,
baby mad og camping mad.
Den mest komplekse del af frysetørringsproces-
sen er forberedelse af frysetørring af væsker.
Først skal væskerne behandles for at opnå den
ønskede tæthed og farve. Koncentratet fryses
derefter langsomt på en GAB (Continuous Air
Blast), eller en Atlas Rota-fryser for at opnå en
solid frossen form. Det frosne produkt granule-
res. Granulering er omdannelse af et pulver til et
kornet materiale. Denne proces foregår i en
vandretliggende roterende tromle, hvor bestand-
delene blandes og bliver forstøvet med en lille
mængde vand. Dette medfører, at de små partik-
ler klæber sammen til ensartede, næsten kugle-
formede korn, der som regel har en diameter på
15
få millimeter. Ved granulering bindes bestandde-
lene sammen, således at de ikke senere adskilles
under transportydelser. Granulatet lastes på
CONRADTM-bakker for at passere gennem fryse-
tørreren. Alt vejes for at sikre korrekt volumen på
hver bakke, så der sker perfekt frysetørring. For
at sikre en ensartet og præcis fyldning indlæses
bakkerne automatisk vha. specielt udviklede bak-
ke-foderautomater. IQF-produkter fyldes efter
vægt eller volumen direkte på CONRADTM-bakker,
inden de passerer gennem frysetørreren. Produk-
ter til færdigretter indlæses i særlige plastforme
placeret i bakker. Frysningen finder sted i en bak-
kefryser inden yderligere automatisk transport
ind i CONRADTM.
Hvert produkt skal forberedes omhyggeligt for at
sikre, at den bevarer sine oprindelige egenskaber
og opfylder kravene i det færdige produkt.
Ugens udfordring:
Send svar til:
Halmstadgade 6
8200 Aahus N
Og deltag i konkurrencen om et valgfrit brugt teknologi produkt.
Issa Ahmed Sundhed og livsstil
16
Issa Ahmed, Sundhed
Jeg besøgte sammen med min teknikfagsklasse
Carlsbergs besøgscenter i København. Her fik
vi et indblik i hvordan firmaet har udviklet sig i
alle de år den har eksisteret, men også i hvor-
dan de laver deres mange forskellige typer øl.
Vi har arbejdet med fermentering i klassen de
seneste uger, så det var spændene at høre
hvordan deres fermenteringsproces forgik.
Første del af rundvisningen forgik på den ne-
derste kælder i området. Der hvor de første
tønder med øl blev lagret. Her fik vi så lidt at
vide om Carlsbergs historie. Carlsberg er et
dansk ejet bryggeriselskab grundlagt i 1847 af
J. C. Jacobsen. I dag er Carlsberg blandt de 4
førende bryggerier i hele verden med produk-
tion i over 50 lande, og bryggeriets mest popu-
lære mærke Carlsberg sælges på ca. 150 mar-
keder verden over. Carlsberg er godt repræ-
senteret i Vest- og Østeuropa samt Asien. Især
på de skandinaviske markeder såsom Tysk-
land, Danmark, Norge, Sverige og Schweiz står
bryggeriet meget godt. I Danmark er Carlsberg
aktiv gennem det 100 % ejede aktieselskab
Carlsberg Danmark og ejer desuden malteriet
Danish Malting Group.
Det næste led i rundvisningen er selve brygge-
riet, hvor en utrolig mængde øl gennem tiderne
blevet brygget. Her ses de store støbekar hvor
byggen ligger i blød for at spirerne kan udvikle
næ-
ring og enzymer der skal bruges senere i
processen, de store valser hvor bygspirerne
bliver knust for at frigøre de dannede nærings-
stoffer og enzymer, kedlerne hvor blandingen
bringes op på en så høj temperatur at enzy-
merne begynder at dele næringsstofferne i
mindre dele, og de store kar hvor blandingen
deles i væske og rester af bygspirer.
Herefter kommer de store tanke, hvori bryggen
skal fermenteres. Fermentering betyder gæ-
ring, og det er i dette led øllet behandles af mi-
kroorganismer. Bryggen bliver nemlig tilsat
gær, og når gæren har brugt al ilten i karrene til
at formere sig, begynder den proces, der afrun-
der øllets smag. Gærcellerne begynder nemlig
deres såkaldte anaerobe forbrænding, for-
brænding uden ilt. Her omdanner cellerne de
små næringsstofs molekyler, der blev dannet af
enzymerne, til CO2 og alkohol. Det er altså mi-
kroorganismer der har dannet alkoholen i den
øl, danskerne har nydt i mange år. Efter den
primære fermentering, fjernes den del af gæren
der er bundfaldet. Mikroorganismerne nedbry-
der ved fermenteringen uønskede smagsstof-
fer, og det er altså også dem der afrunder øllets
karakteristiske smag.
Rundvisningen afrundes med et besøg på deres
souvenirer butik hvor man kan købe alt fra
fodboldtrøjer fra hold Carlsberg sponsorer, til
yderst luksuriøse og dyre øl.
Rundvisning på
17
Ølbrygning
Ida Rydén Pedersen, analyseteknik
Øl er en alkoholisk drik, der fremstilles ved en bryggeproces, hvor grundingredienserne er malt, vand og
gær. Øl er blandt de mest populære drikkevarer, og nydes verden over. Selvom eftervirkninger ved indta-
gelse af alkohol er knap så gode, elsker vi stadig at nyde en kold øl.
Afhængig af hvilken øl man ønsker at produce-
re, er den grundlæggende bryggeproces ens.
Hovedbestanddelene i denne proces er mæsk-
ning, urtkogning, filtrering og gæring. Mæsk-
ning er ølbrygningens første del. Formålet med
mæskningen er at nedbryde stivelsen i malten
til sukkerarter, som omdannes til alkohol un-
der gæring. De enzymer, der dannes under
mæskningen har forskellige opgaver. Nogle
enzymer sørger for at øllet bliver klart, andre
spalter stivelse til glukose og maltose, så gæren
har noget at leve af.
Mæskning
Mæskningen foregår ved at opvarme malten
med vand i forskellige intervaller, afhængig af
hvilken øl man ønsker. Der findes et hav af for-
skellige malttyper, som tilsætter øllen farve og
smag. Når malten blandes
med vand, kaldes det for
mæsk. Når man brygger
øl, er det ikke kun op-
varmningen og mæske-
metoderne der har en
betydning for øllens
smag, men også den
mængde urt og ekstra
vand, man tilsætter.
Brygvandets hårdhed- og
surhedsgrad spiller lige-
ledes en rolle for enzym-
aktiviteten. Mæsken bør
være svagt sur med en
pH-værdi på mellem 5,4 og 5,6. Når mæsknin-
gen er færdig, sies maltresterne – eller masken
fra, og tilbage er den søde urt. Masken kan man
anvende til kreaturfoder. Næste trin er urtkog-
ning, hvor man tilsætter humle. Formålet med
urtkogningen er bl.a. at ekstrahere humlens
bitter- og aromastoffer, sterilisere urten og
destruere samtlige enzymer.
Humle inddeles i to hovedkategorier, bitter-
humle og aromahumle, som doseres på forskel-
lig måde og på forskellige tidspunkter under
urtkogningen eller eventuelt senere under gæ-
ringen, hvilket kaldes tørhumle. Efter urtkog-
ningen, filtreres humlen fra
Gæring Ølbrygningens væsentligste delproces er ølgæ-
rens alkoholproducerende virkning. Gær er
encellede svampe, der ved forgæring omdan-
ner sukker til alkohol og de udskiller aroma-
stoffer til øllet. Overordnet kan man inddele
gær i overgærstammer og undergærstammer.
Når gæren er tilsat øllen, vil gæren formere sig,
så længe der er ilt tilstede. Den alkoholprodu-
cerende gæring kan først begynde, når ilten er
opbrugt. Gærens vigtigste formål er at udnytte
gærcellernes anaerobiske stofskifteproces, der
bevirker omdannelsen af sukker til alkohol, i
form af ethanol, og til kulsyre eller kultveilte,
CO2. Når gæringen er færdig, skal øllen efter-
gære på flaske, inden den kan nydes.
18
Toldfrit område
Maja Hedegaard Kristensen, arkitektur og rum
I 1847, lancerede J.C. Jacobsen sin første øl på det danske marked. Han var den første i Danmark, der
producerede bayersk øl. J. C. Jacobsen opkaldte sit bryggeri efter hans eneste søn, Carl, delen Berg kom
til navnet efter som at han placerede sit bryghus på toppen af en bakke udenfor København, altså kom
navnet ud fra Carls bjerg og blev til Carlsberg.
Udover sin interesse for øl bryggeri havde J. C. Jacobsen en stor interesse for naturvidenskaben. Som
indgangsparti til at hans bryggeri, som havde ændret navn til Gamle Carlsberg, efter en konflikt med
sin søn Carl, der havde åbnet et bryggeri lige ved siden af ved navn Nye Carlsberg, satte J. C. Jacobsen
Stjerneporten. Det var kun igennem den port at man kunne komme ind på Carlsbergs område, som var
indhegnet og bevogtet. Grunden til den strenge bevogtning og indhegningen var, at Carlsbergs område
var toldfrit, og først når øllen forlod området blev der pålagt told. Det betød at medarbejderne på
bryggeriet hver morgen skulle tjekke ind og hver aften skulle tjekke ud. De kunne på denne måde også
drikke alle de toldfri øl, som de havde lyst til. Det var også kun ansatte og J. C. Jacobsens familie, der
kunne passere porten til Carlsberg. Stjerneporten blev opført i 1883, og blev tegnet af arkitekten P.C.
Brønecke, som var en dansk arkitekt bosat i København. P. C. Brøncke har kun tegnet bygninger i Kø-
benhavn, andre af hans værker er for eksempel Palmehuset i botanisk have, Brønsalen og Laborato-
riebygning på Vesterbrogade.
Stjerneporten er en støbejerns bue, der forbinder de to granitsøjler som udgør porten. Støbejern er en
legering af jern, kulstof og silicium, det er et materiale der siden 1700-tallet er blevet brugt meget til
konstruktionsformål og til udsmykning. Der hvor støbejernsbuen og granit søjlerne mødes er der
skrevet fire årstal. 1847, årstallet for Carlsbergs første bryg. 1883, årstallet for portens opførelse.
1867, Gamle Carlsbergs store brand, hvor kun nogle enkelte lager bygninger stod tilbage. 1870, An-
neksbryggeriets opførsels år, dette blev forpagtet til sønnen Carl. På toppen at Stjerneportens bue, ses
en tolvtakket stjerne. Stjernen var det gamle varemærke for det Gamle Carlsberg som J. C. Jacobsen fik
indført i 1881. Stjernen og Gamle Carlsberg er forgyldt, og Stjerneporten er i dag fredet.
Sammen med Stjerneporten står et fyrtårn, kaldet kridttårnet. Kridttårne er portvogterens bolig, og er
udformet som et fyrtårn fordi, Carlsberg var nogle af de første der fik elektrisk strøm i København,
derfor valgt J. C. Jacobsen at bygge vagthuset som et fyrtårn som kunne ses på lang afstand og lyse ga-
den op om aftenen. Fyrtårnet bliver kaldt kridttårnet fordi det er bygget i kridtsten, kridtstenene er
muret op med tykke furer og sat på en granitsokkel. Den store glaskuppel på toppen af tårnet, var så
lyset kunne spredes til alle sider. Gl. Carlsberg indførte elektrisklys på deres produktion i 1882, og var
nogle af de første i København. Tårnet er opført samme år som porten, 1883, og er tegnet af samme
arkitekt, P. C. Brønecke. På tårnet står J.C. Jacobsens valgsprog, ”Arbejde og nøjsomhed”.
19
Fakta
Der er 400 trin op til toppen af tårnet,
hvor de 150 er udvendige rundt om spiret.
Tårnet er næstern 100 m højt. Desuden
snor trappen sig højre om spiret, fordi så
kan man forsvare det, med sin højrehånd
mens man holder fast ved jern gelændret
med den venstre.
Jordkuglen på toppen af tårnet kan rumme
12 voksende mænd og er 2,5 meter i dia-
meter. Kristusfiguren er 3 meter høj.
Himmelstigen
Morten Uldal Hansen, arkitektur og rum
Vor Frelser Kirke blev opført i 1682-1692 af
generalbygmesteren Lambert von Haven. Den
blev bygget i Christian 5. regerings tid. Kirken
er bygget med
røde teglsten og
med barokke
hollandske for-
mer. Kirken er
opført uden det
spir som vi ser i
dag, det var først
under Christian
6. at byggeriet af
spiret startet,
men det blev
ikke færdig gjort
i hans leve tid,
derimod kunne
Frederik 5. indvie tårnet d. 28 august i 1752.
Kirkens indvendige rum udgøres af fire hvæl-
vinger, der er båret af fire søjler. Tårnet er teg-
net af arkitekten Lauritz de Thurah. Inspiratio-
nen kommer fra kirketårnet på Sant’Ivo alla
Sapienza, som Lauritz de Thurah så på en dan-
nelses rejse til rom, det tårn havde et spir med
en snoet opgang, der fik det til at stå frem som
et lille Babylons tårn. Spiret på Vor Frelser Kir-
ke er bygget af træ hvilke gør at, modsat spiret
på Sant’Ivo alla Sapienza kunne bygges meget
højere, fordi det ikke var bygget af sandsten.
Der går desuden en myte om at arkitekten,
Lauritz de Thurah, skulle have begået selvmord
ved at springe ud fra spiret, fordi at det modsat
kong Frederiks 5. ønske, snoede sig højre om.
Dette er dog ikke sandt, da kongen var meget
tilfreds med det nye varetegn for sin by. Spiret
består af en udvendig trappe med fire snonin-
ger, som begynder ved vægtergangen og derfra
løber hele vejen op, på vejen op af trappen er
der et forgyldt jerngitter. Øverst på tårnet er
der en forgyldt globus. Kristus-figuren står
oven på globussen, er lavet af kobber med for
at forhindre at det irer, er ovre fladen på figu-
ren blevet forgyldt, Kristus-figuren er blevet
skabt af Jacob Høvinghof. Ir opstår, når grund-
stoffet kobber bliver udsat for en blanding af
svovldioxid, kuldioxid og vand. Kobber der
udsættes for vind og vejr, får et tyndt lag ir, der
består af mineralet malakit . Der
går ca. 3-15 år før at kobber bliver grønt på
grund af ir.
Foto: polfoto.dk
20
Sammenspil med resten af Ørestaden Hele Ørestaden er en meget ny bydel i Køben-
havn, og rummer nogle af byens mest spekta-
kulære bygninger. Hele Ørestaden har meget
fokus på miljøet, i forbindelse med, at det hele
er meget nyt, og udviklingen går i de fleste til-
fælde mod noget mere miljøvenligt, da det har
været et fokuspunkt de seneste år – og VM
Bjerget er ikke en undtagelse. Byggeriet starte-
de som et traditionelt boligbyggeri med et se-
parat parkeringshus. Det var her Bjarne Ingels
så en oplagt mulighed for at lave en sammen-
smeltning af de to bygninger. Bygningen i sig
selv er utrolig flot. Den har et meget dynamisk
udtryk, som ellers er en sjælden ting, når man
har med parkeringshuse at gøre, da de ofte
bliver meget statiske og tunge i deres udtryk.
Formålet med konstruktionen var også at skju-
le bilerne, da det netop giver Ørestaden det helt
specielle åbne og miljøvenlige udseende, der
ofte går igen.
Bil-katedral Et sted der også giver udtryk for at være speci-
elt åben er selve parkeringshuset.
Bjarne Ingels kalder selv den 2/3 af bygningen,
som består af parkeringshus, en katedral for
bilkulturen. Ørestadens meget åbne tema går
også igen her. De har også bygget det meget
højloftet for, at det skal virke mere indbydende,
og ikke et sted man er bange for at parkere sin
bil sent om aftenen.
Udsigt over Ørestaden fra tinden af bjerget - Foto: Rasmus Attrup
VM Bjerget – Verdens bedste boligbyggeri Rasmus Attrup, Arkitektur og Rum.
M bjerget som er tegnet af Bjarne Ingels har vundet adskillige
arkitekturpriser, blandt andet verdens bedste boligbyggeri. Byg-
geriet er lavet i forbindelse med mange nye byggerier på Øresta-
den. Der har været meget fokus på det grønne, på miljøet, og
derfor lever parkeringshus og boliger i symbiose i bjerget.
21
Fakta-boks
VM Bjerget stod
færdig i 2008
Byggeriet er blevet
kåret til verdens
bedste boligbyggeri
2/3 af bygningen er
parkeringshus og
resten er boliger
”Tinden” af bjerget
er elvte etage
En Cambodjansk tempelruin En anden meget karakteristisk detalje ved byg-
geriet er Bjergets sydvendte side.
Når man ser bygningen udefra, virker den me-
get overvældende, da den højeste side også er
vendt ud mod Ørestaden, men den virker og
meget kold i sit udtryk. Dette ændrer sig dog
når man ser den fra syd siden. Her har alle lej-
lighederne deres egen private have, hvor det i
modsætning til frontens kolde metalliske ud-
seende, er lavet i en mørk varm træsort, som
giver Bjerget et helt andet udtryk og giver mu-
lighed for, at beboerne kan nyde solen (selv på
en bjergtinde).
Alle haverne er lavet som en form for plante-
kasser. Disse plantekasser rummer forskellige
blomster, så de kan være med til at give Bjerget
et mere realistisk udtryk, da de netop ændrer
farve afhængig af årstiden, desuden er de fyldt
med klatreplanter, som Bjarne Ingels håber at
får bygingen til at ligne en cambodjansk tem-
pelruin, når de gror over hele bjergsiden.
Verdens største billede Hele VM Bjerget er en meget original bygning,
og facaden er ikke nogen undtagelse. Selve
parkeringshuset er blevet skjult af 1200 alumi-
niumsplader.
Aluminium er et godt materialevalg til bygnin-
gen her, for det første afgiver let varme, og fø-
les derfor ofte koldt, hvilket er en meget god
detalje idet det skal symboliserer et bjerg (der
som regel er koldt). Aluminium er også
smart at bruge pga. af sit kolde metalli-
ske udseende, men også fordi hver af
aluminiumspladerne er blevet hullet, så når
man ser bygningen på lang afstand danner alle
hullerne et billede, faktisk verdens største bil-
lede, af Mount Everest.
Her havde et materiale som kobber været min-
dre velegnet. Hvis kobber bliver udsat for vind
og vejr, sker der en kemisk proces, som betyder
at overfalden bliver betrukket af et karbonat-
holdigt grønt lag ir, som består af mineralet
malekit som har den kemiske formel:
. Dette lag af ir, ville altså kunne
ødelægge billedet af Mount Everest.
Ud over at billedet giver bygningen sit meget
ikoniske udseende, og forstærker navnet, har
hullerne i aluminiummet også en funktion. De
ventilerer nemlig hele parkeringshuset. Hele
Bjerget er altså fuldstændig gennemtænkt, og
intet er tilfældigt, og det er sådan nogle små
detaljer, som er med til at sikre et bedre miljø.
Bjerget-Foto:Polfoto
Bjerget set fra sydsiden - foto: Polfoto
22
Verdens bedste boligbyggeri
Marie Carstensen, arkitektur og rum
Da udviklingen af Ørestaden blev sat i gang var
der mange arkitektfirmaer der kom med forslag
til hvordan bygningerne på de forskellige grun-
de skulle se ud. Dette gjorde arkitektfirmaet
Bjarke Ingels Group (BIG) også. Firmet blev
tildelt 3 grunde hvor 3 af deres arkitektoniske
bygninger skulle opføres. Dette var Bjerget,
som er en blanding mellem parkeringshus og
boligbyggeri, VM husene som er boligbyggeri
og 8 tallet som er en blanding mellem erhverv
og bolig. 8 tallet er placeret ude på Amager
Fælled, hvilkede er et fredet natur område,
hvilkede også sikre udsigten for beboerne, da
der ikke må bygges længere ude end 8 tallet. I
2011 i Barcelona blev 8 tallet kåret til ”Verdens
bedste boligbyggeri”. Bygningen består 3 slags
boligtyper og et erhvervs niveau. Disse typer
for brug er opbygget
ligesom en lagkage. Det nederste lag er er-
hverv, da de oftest vil have kundekontakt på
gadeplan, det næste lag er huse der minde om
kartoffelrækkerne der er beliggende i Køben-
havn, disse boligtyper har en lille have samt en
gangsti der forbinder alle lejlighederne med
hinanden. De næste niveauer er lejligheder og
derefter kommer det sidste lag som er
penthouse lejligheder. Grunden til at man byg-
ger forskellige boligtyper, er fordi der bosætter
sig en blandet folkemængde. 8 tallets unikke
form var ikke grundideen, men en form der er
opstået efter behov. Oprindeligt var ideen en
firkantede bygning med et byrum i midten,
men så krævede man, at det skulle være mu-
ligt at komme nemt fra den ene til den anden
side af bygningen. Derfor valgte man at krydse
de to sider og dermed danne denne unikke 8
tals form.
23
.
Derudover vidste de at erhvervsejendomme ofte
køler deres rum ned, hvor boliger oftest varmer
deres op, derfor sænkede man erhverv niveauet i
de to
solvendte sider, og løftede det i den mørklagte
side. Derefter tryggede de det ene hjørne helt i
bund for at åbne op for sollyset ind fællesarealet.
I det punktet hvor 8 tallets sider krydser hinan-
den, er ejendommen ikke egnet til beboelse, da
der ingen vinduer ville være her. Dette rum er
derfor blevet udnyttet til fællesområde for byg-
ningens beboer, hvor der er festlokale, biograf og
andre fællesrum. Da der er blevet hevet og skub-
bet på bygningens hjørner, har det betydet at der
hele vejen rundt langs bygningen er blevet dan-
net et gangareal, der kan sammenlignes med
gangarealer i bjergbyer, hvor vejene slanger sig
langs husene. Den samme atmosfære er der ble-
vet dannet i dette boligbyggeri.
Arkitekturen i boligbyggeriet indbyder til socialt
samvær mellem beboerne, det kan både være på
de store planlagte fællesarealer, rundt på gangsy-
stemerne eller nede på cafe 8-tallet.
Et af Ørestadens store emner var det grønne og
det blå element, dette har Bjarke Ingels Group
opnået ved, på den vinkelede side af bygningen,
samt på hele taget af byggeriet er der planter.
Dette grønne tag skulle hjælpe med at suge no-
get af den ekstreme mængde regnvand som fal-
der i Københavnsområdet. Alle de kartoffellig-
nende huse, samt penthouselejlighederne er
udstyret med haver, som også er med til at op-
samle regnvand. Det blå element er opnået fordi,
der løber vand ved den vestlige side af byggeriet.
24
Dagen grin
Månedens horoskop:
Fisken vil i denne måned ende i Kø-
benhavn. KBH er en farlig by, og du
vil højst sandsynlig med en lille pro-
mille falde ned af en trappe i centrum
af København. Det resultere i at du
skal bæres hjem til dit hotel, som har
en tom førstehjælpskasse.
25
Christiansborg slot
George Peng Tu, arkitektur og rum
Det andet Christiansborg
I 1794 opstod der brand i Christiansborg, som også gik over kirken. Hovedplanen var at rive kirken ned, men det blev aldrig gjort. Kun Ride-baneanlægget blev reddet fra branden. På grund af branden valgte kongefamilien at flytte til Ama-lienborg. C. F. Hansen begyndte at opføre det andet Christiansborg i tidens nyklassicistiske stil.
Da slottet blev bygget færdigt i 1828, valgte kon-gen Frederik 6. at bruge slottet til repræsentati-on. Derudover blev slottet også brugt af Højeste-ret, Den Kgl. Kunstsamling og Oldsagssamlingen. I
1884 opstod der brand igen i Christiansborg. Branden nåede ikke hen til Ridebanelægget og slotskirken. Efter branden blev der skabt diskus-sioner og flere arkitektkonkurrencer. Thorvald Jørgensen blev arkitekten, som skulle designe det tredje Christiansborg. Christiansborg er delvist opført i jernbeton med granit beklædte facader. Ved facadens vinduer, kan der ses portrætter af berømte personligheder fra danmarkshistorien samt landets by- og kommunevåbener. Tagbe-lægning startet, som teglsten, men i 1937-1938 erstattet med kobber, efter en landsomfattende indsamling. Christiansborg i dag er delt midt over, da det sydlige halvdel bliver anvendt af Folketin-get og den nordlige halvdel anvendes af Konge-huset, Højesteret og Statsministeriet.
Christiansborg tårn Christiansborgs tårn er 106 meter høj og har fået renoveret sin betonkonstruktion og fornyet kob-berbeklædningen. Den øverste halvdel af tårnet som en betonkonstruktion med jern i betonen. Dette medførte, at betonen skallede af, så jernet blev blotlagt og desværre rustede. Alt rusten blev derfor fjernet fra det blotlagte jern, som er blevet behandlet med rustbeskyttelse. Alle materialerne er blevet overfladebehandlet med et materiale, som gør det modstandsdygtig imod vind og vejr.
Riddersalen Riddersalen er udsmykket med en unik serie go-beliner, der viser Danmark historie. Alle de smyk-ke gobeliner kommer oprindeligt fra vikingetiden og frem til nu. Man regner med at det vil holde 100 år længere, da klimaet er ekstra hårdt ved kobber, som befinder sig højt oppe. Kobber er et materiale, som har store fordel, som kan klare sig selv i mange år uden vedligehold.
26
Århus Universitetspark Jeanet Volf Terpling, arkitektur og rum
Århus Universitetspark, er en arkitektur, der har
været under udvikling i 80 år, og selv om de gule
bygninger er designet under de samme grundreg-
ler, er det stadig forskelle og nuancer imellem
bygningerne, der dog ikke forstyrrer helheden.
I 1933 blev den første gule bygning i, hvad der nu
er Universitetsparken, indviet som Århus univer-
sitet, men bygningen blev hastigt for lille til, at
rumme alle fagene og de studerende og allerede i
1936 gik tankerne mod en ny bygning.
Den nye bygning kom dog først til, at stå færdig
til indvielse den 11. september 1946. Grunden til
denne længere tidsperiode mellem de første
ideer og den færdigstående bygning skyldes, ud
over finansiering, også besættelsen den 9. april
1940. Man vidste, at når bygningen stod færdig
ville besættelsesmagten beslaglægge bygningen,
hvilket førte til at man valgte, at trække byggeriet
ud for, at undgå en beslaglæggelse. For at opnå
dette længerevarende forløb, blev der lagt mange
detaljer og finesser i bygningen, noget man ofte
ikke ser da det i de fleste tilfælde ønskes at byg-
ninger skal færdiggøres hurtigst muligt. Denne
bygning som er hovedbygningen af Århus Univer-
sitet er dermed blevet enestående i dens mange
detaljerede udsmykninger.
Hovedbygningen er designet af C. F. Møller i gul
tegl og blev udvalgt til Kulturministeriets Kultur-
kanon over uomgængelige, danske arkitektur-
værker i år 2006.
Århus Universitetet består dog nu af flere bygnin-
ger, som alle inden for Universitetsparken har
samme grund design for eksempel de gule tegl,
samt det at bygningerne ligger parallelt eller vin-
kelret mod hinanden. Men selv om de har den
samme grundstruktur og at
bygningerne ligner de er ens
firkantede klodser på afstand,
åbner der sig nogle detaljer
for en, når man kommer tæt-
tere på, såsom indhak der
former sig nærmest som
udgravninger af den solide
gule bygning, da både vægge
og loft i disse har samme gule
tegl som facaden, men også
organiske bløde buer kom-
mer til syne som en kontrast
med den ellers simple geo-
metriske arkitektur.
Selv om bygningerne ligner
hinanden, er de forskelige i udsmykning og ud-
tryk. De 80 år hvor Århus Universitet er bygget op
på har udvikling og stilen af de forskelige bygnin-
ger ændret sig, men også i materialernes mærk-
ning gennem årene er der forskel, både i farve og
forfald af forskellige forme, for eksempel svind af
mørtel. Når mørtel størkner, foregår det ved
denne reaktion:
Men i løbet af årene sker også den omvendte
reaktion på grund af fugt og regn, hvilket gør at
mørtlen rives med vandet og derpå svinder det
mellem murstenene.
Men selv om dette er tilfældet, spiller de stadig
også sammen i en helhed med hinanden og par-
ken. Selv om husene kun er lagt i to retninger
ligger de forskud fra hinanden, således at deres
placering taget højde, for de naturlige omgivelser
af dale og forhøjninger i stedet for, at bore sig
gennem landet.
27
Medicinsk Museion
Yusuf Mohamed Jama, sundhed
I de tideliger århundrede var den græske teori
omkring lægevidenskab fundamentet til 1800-
tallets lægevidenskab. Dette fremvises i det medi-
cinsk Museion, hvor hver årstid havde deres eget
bud på hvordan kroppen skal forstås. I udstillin-
gen ’balance og stofskifte’ fås et tydligt indblik til
hvordan man behandlede forskellige sygedomme,
herved ses der en kæmpe udvikling fra 1800 tal-
lets lægevidenskab til i dag.
Den kemiske krop
Det humorale krop eller de fire temperamen-
ter (latin temperamentum – passende blanding),
blev først beskrevet 400 år f.Kr. af græke-
ren Hippokrates. Dette viste, hvordan en patient
blev analyseret, som et kemisk system i 1800
tallet. Man kan opleve den humorale tænkning
fra antikken, der på mange måder ligner vor tids
fokus på livsstil. Den humorale krop bestod af fire
kropsvæsker – blod, slim, gul galde og sort galde.
Disse fire kropsvæsker skulle være i balance, hvis
man skulle undgå sygedom, ifølge 1800-tallets
læger. Dette var set som kroppens natur. På gul-
vet af udstillingen kan der ses forskellige kvalite-
ter som kold og varm, de blev tolket som årsti-
derne. Det var lægens job enten tappe eller styr-
ke en af de fire væsker for at kurere sygdom og
holde kroppen sund.
I dag bliver 1800-tallets forstand på kroppens
virkning stadig brugt, dog i en mere logisk og
videnskabelig måde. F.eks. forstås kroppen og
livet som kemiske reaktioner, dette var både set i
1800 tallet og i den moderne verden. I dag kan
man gennem udviklingen af teknologien studere
disse kemiske reaktioner på et højt molekylært
niveau. Ligheden mellem 1800-tallets læger og
den moderne verdens læger er, at deres formål
var, at helbrede sygdomsramte mennesker, her-
med identificer den kemiske reaktion i kroppen
og derved finde de egnede behandlinger, som
angriber denne kemisk reaktion som skader
kroppen. I vores krop findes der hundredtusindvis
af stoffer, hvor der forekommer millioner af reak-
tioner hvert splitsekund. I dag forstår lægeviden-
skaben kroppen som et sammenhængende ke-
misk system – mennesker lærer, tænker, elsker,
sover, føler sig ovenpå eller triste, er sunde eller
syge på grund af kemiske reaktioner i vores krop.
http://kulturklik.dk/nyheder/nyhedsartikler/bala
nce-og-stofskifte
28
Spis broccoli
Thomas Krogsgaard Andersen,
sundhed
Spiser du tit broccoli? Hvis du ikke gør, så begynd.
Broccoli reducerer risikoen for at få flere typer af
kræft.
Nogle undersøgelser siger, at kost med højt ind-
hold af grønsager fra korsblomst familien, f.eks.
broccoli, reducerer risikoen for, at få forskellige
typer af kræft. Det der gør at grønsager fra kors-
blomst familien reducerer risikoen for kræft er, at
de indeholder en stofgruppe, der hedder glucosi-
nolater. Glucosinolater er et svovlholdigt natur-
stof, som blandt andet, giver den skarpe smag i
sennep og radiser. Planterne der producerer glu-
cosinolater, har det som udgangspunkt at forsvar
sig imod insekter og farlige mikroorganismer. Det
er glucosinolat man regner med har den kræftfo-
rebyggende effekt. Glucosinolater er vandopløse-
lige anioner.
Denne effekt får man især fra broccoli, hvor det
primære glucosinolat hedder glucoraphanin. Det
er lykkes for forskere på LIFE, Det Biovidenskabe-
lige Fakultet, som de første i verden, at produce-
re glucoraphanin i tobaksplanten Nicotiana
Benthamiana, som naturligt ikke indeholder glu-
cosinolater. Deres forsøg viser at det er muligt at
overfører generne for glucoraphanin til tobak,
altså en anden værtsorganisme end de korsblom-
strede planter. De er nu i proces for, at se om de
kan producerer glucoraphanin i en mikroorga-
nisme, som gær, Saccharomyces Cerevisiae, der
er specialist indenfor produktionen af fremmede
stoffer. En succesfuld produktion af glucorapha-
nin har stor potentiale, hvis man kan skabe en
stabil og billig kilde til glucoraphanin, eftersom
det også kan bruges til berigelsen af fødevarer
eller i kosttilskud. Det medfører, at der er flere,
som får et forøget indtagelse glucoraphanin, end
de normalt får og det kan resulter sig i et for-
mindsket antal af ramte kræftpatienter.
For lidt fysisk aktivitet kan også resultater i kræft.
I år 2000 kunne 5-6 % af alle kræfttilfælde have
været undgået, hvis de kræftramte danskere ikke
var overvægtige og fysisk aktiv. Fysisk aktivitet
kan variere mellem løb, hurtig cykling eller lig-
nende i mindst 30 minutter dagligt, kombineret
med mere intensive aktiviteter mindst 1 time 1 til
2 gange om ugen. Dette formindsker risikoen for
at få kræft i tyktarmen, bryst, livmoderhulen,
prostata, og en række sjældnere kræftformer.
I dag er der knap 130.000 danskere med hud-
kræft. Det gør at hudkræft er den hyppigste
kræftform i Danmark. Hvert år bliver der registre-
ret mere end 9000 nye tilfælde af hudkræft. Det
er næsten, hverdag en dansker dør af hudkræft.
Bare med at holde sig til fire råd omkring solbrug,
kan men reducerer risikoen markant for at få
hudkræft. 1. være i skyggen mellem 12 og 15. 2.
Dæk bar hud til, midt på dagen. 3. Brug solcreme,
gerne faktor 15 eller højere. 4. Sluk for solariet.
Alkohol og ethanol, er kræftfremkaldende, og det
er klassificeret i denne gruppe som asbest af
WHO’s kræftforskningscenter. Folk der dagligt
eller ofte drikker alkohol, har større risiko for, at
få brystkræft, leverkræft, kræft i mund og spise-
rør, tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen.
Den sidste store søn til kræft, er passiv rygning.
Der dør hvert år 600.000 mennesker i verden af
passiv rygning. 80 % af tobaks røg kan ikke ses, så
selv man ikke kan se røgen, kan man stadig være
udsat for passiv rygning. Især børn er meget ud-
sat overfor passiv rygning, da deres organer ikke
er færdigudviklet. Børn der er udsat for passiv
rygning har større risiko for mellemørebetændel-
se, astma, luftvejsinfektioner, nedsat lungefunk-
tion og vuggedød. Voksne der er udsat for passiv
rygning har større risiko for at få lungekræft, hjer-
tesygdomme, luftvejssygdomme og for tidlig død.
29
Det er kun 5 % af lungekræftramte, der overlever.
Hvert år er der ca. 4000 personer, der får lunge-
kræft og 90% af dem har aldrig været fast ryger.
Så for at undgå at få lungekræft, skal man bare
holde sig langt væk fra de områder hvor folk ry-
ger.
hvis man vil leve længere, og undgå kræft, skal
man spise sundt -masser af broccoli, vær fysisk
aktiv, drik mindre, undgå for meget sol, og holde
sig langt væk fra tobaksrøg.
30
Modeomvæltningens nutid
Sonita Rashiei, Tekstil og Design
Mode er ikke defineret, som det var engang. Før gik man efter et modeikon
eller det trend, der var der, men nu kan man ikke definere, hvad trend er mere, da mange
mennesker selv finder deres stil. Det som ikke er gået af mode lige fra starten, er denim. Det
er blevet meget populært, at gå med flere forskellig farver denim eller bare generelt tekstil
i flere farver. I dag har vi ikke længere store fabrikker, hvor vi producere tøj, da det er dyrt
i Danmark. Derfor får vi det produceret i ulande, hvor arbejdes kraften er billigt, så tøjet
kan sælges billigere til kunderne her i Danmark.
31
Denim
Stofmateriale produceres ofte i Indien eller an-
dre ulande. Bomulden bliver høstet ved hånd-
kraft, hvor de plukkes af. Denim som også består
af bomuld kommer fra en plante kaldet Gossy-
pium hirsutum. Der er flere forskellige bomulds-
planter, men denne er særligt brugt til tøj. Af al
den bomuld der bliver plantet er 90 % af denne
art. 5 % af verdens landbrugsdyrkning er bomuld.
Fakta: Tom Heinmann, der er journalist, har
tilrettelagt dokumentarfilm som hedder ”Når
tilbuddet dræber” Filmen viser, at det er et al-
vorligt problem, at store, velkendte firmaer til-
byder os varer, som har kostet arbejdernes hel-
bred og miljøet dyrt. Det drejer sig om store re-
spektable firmaer som Føtex, Jysk, Bilka, Netto
og Indiska, som måske tror, at de køber tekstiler,
som er produceret på en forsvarlig måde. Det
viser sig, at firmaerne ofte helt eller delvist får
leveret produkter, som underleverandører med
meget lave krav til miljø, arbejdsforhold og
menneskerettigheder har produceret.
Danske firmaer har købt materiale fra producen-
ter i ulande med dårlige arbejdsforhold. Men de
har udtalt, at de ikke vidste noget om denne situ-
ation. Vi hører også i den nævnte dokumentar, at
arbejderne bliver behandlet dårligt. De bliver
slået og må ikke melde sig ind i en fagforening.
Hvis dette sker bliver de fyret. Mange af arbej-
derne er under 14 år.
Sprøjtemidler
Til fremstilling af bomuld på markerne bliver
der brugt forskellige kemikalier. Kemikaliernes
funktion er, at dræbe ukrudt og insekter. Et
specielt kemikalie bliver brugt til, at dræbe en
type af larver som spiser bomuldsplanten. De
er svære at komme af med, når de først er der.
Kemikalierne er ikke kun farlige for insekter og
ukrudt men også for menneskerne. Folk, der
sprøjter med kemikalierne er blevet slemt syge,
men da der ikke er andet arbejde, de kan få,
bliver de ved med den type arbejde indtil de
dør. De kemikalier de bruger, er eksempelvis
pesticider.
De nævnte kemikalier er noget af det farligste og
skader også under processen til at lave kemikali-
et. Som helt tilfældigt også ligger i Indien og ska-
der folk der bor tæt på produktionsstedet.
Sprøjtemidlerne gør arbejderne dårlige, og de
sprøjtemidler de bruger, er forbudt i Danmark. Da
de er farlige. Det er bl.a. Cheminova (som er et
dansk firma), som sælger sprøjtemidlerne til de
indiske farmere.
Farvning
Også farvningen af tekstiler kan være sundheds-
farlig. Der bliver brugt mange forskellige kemika-
lier og der bliver brugt forskellige typer kemikali-
er under farvning processen. Der bliver brugt
f.eks. Svovlsyre, klor og Natriumnitrat. Arbejder-
ne går også bare rundt i syren og indånder de
giftige dampe. Mange mennesker kan kun holde
ud at arbejde i 5 år og så er de for ødelagte til, at
arbejde på farvningsproduktionen. Der er ingen
sikkerhedsudstyr, som arbejderne kan tage på.
Desværre giver kemikalierester gener hos for-
brugerne. Men heldigvis er det ikke alle farve-
stoffer, der er sundhedsfarlige, der findes nogle
naturlige farvemetoder, som er miljøvenlige.
Soya er f.eks. et naturligt farvestof, som farver
tekstiler rødt.3
Forbrugerne kan også være med til at bestemme,
hvordan tekstiler bliver produceret, hvis vi alle
sammen gik efter økologiske produkter. Der fin-
des kontrolmærker, som viser, at tøjet er produ-
ceret på en ikke miljøskadelig måde som f.eks.
EKO, GOTS eller SKAL.
32
Optisk kommunikation er vores dagligdag
Simon Asp, Robotteknologi
De seneste år er nettet, for den almindelige bor-
ger, blevet meget mere betydningsfuld og dertil
er der også et stigende behov for en større bånd-
bredde. Men med alt denne betydningsfulde
båndbredde, der skal forsyne Danmark, er det
også vigtigt, at der er nogle metoder til, at over-
føre data meget hurtigere end, hvad man kan
gøre i et almindeligt kobber kabel. Til dette for-
mål har man allerede i dag opfundet muligheder
for at overføre data ved hjælp af optiske signaler.
Vi kan bruger nettet til næsten alt. Via smartpho-
ne’s, tablets’s og andre apparater kan man kom-
me på nettet for, at søge på alt fra kageopskrifter
til porno. Denne netforbindelse er ofte noget
vores teleselskaber udbyder i form af f.eks 3G
eller det nye 4G net. Det smarte ved denne form
for netudbydelse, er, at det er trådløst og at man
kan komme på de fleste steder. Men fremtiden er
ikke trådløs.
For det trådløse signal i dag er ikke særlig hurtigt.
Et trådløst net kan i dag ikke overføre mere end
nogle Mb per sekund og med det trådløse net er
der blevet spået, at man kan komme til at overfø-
re nogle Gb per sek i fremtiden, men det er stadig
ikke særlig hurtigt. Hvis det danske net skal for-
synes med data, så skal der noget andet til. Der-
for har man de seneste årtier forsket meget i
overførsel af data i form af lasere i optiske fibre.
Det har ført til, at man hurtigt valgte at bruge
optiske fibre til, at overføre data til andre ver-
densdele. For at give et eksempel på, hvor meget
data disse optiske fibre kan overføre i dag, så kan
man på et uheld i 2008, hvor man kom til at grave
et kabel med to fibre over, hvilket kom til at be-
tyde at det danske G3 net blev totalt lammet
indtil kablerne var repareret. Selvom teleselska-
berne bruger trådløst net, så har de en forbindel-
se til netværket, der er lavet af optiske fibre.
Eftersom datastrømmen betyder så meget i dag
samt, at det kommer til at fylde mere i fremtiden,
er det altså vigtig at man stadig forsker i optiske
fibre. Det gør man på DTU hvor man er kommet
op på en hastighed på 1,2 tera bit per sekund.
Det er 1200 gange så hurtigt som det trådløst kan
gøres, og det er gennem fibre der ikke engang er
på tykkelse med et hår.
Figuren viser, hvordan man ved, at tilføre en form for strå-
ling til et materiale, alt efter om materialet er elektrisk nega-
tivt eller positivt, kan forstærke eller absorbere strålingen.
Fysikken bag er, at elektroner i et atom har en vis energi alt
efter hvilken skal det ligger i, så hvis du tilføre energi kan du
enten løfte en elektron fra en skal til en anden og derved
absorbere energien, eller få en elektron til at falde ned til en
anden elektronskal, hvorved der afgives mere energi end der
var tilført.
En laser (Light Amplification by Stimulted Emission og Radi-
tion) er en lysstråle der passere gennem et materiale der kan
skabe emission som forstærker strålen.
Den data der bliver sendt gennem de optiske
fibre er ikke i elektrisk form, men derimod i form
af lys. Det fungere ved at man sender en laser ind
i den ene ende af et kabel, der så kan modtage
signalet i den anden. Men laseren er ikke nød-
vendigvis i stand til at tænde og slukke, derfor er
der brug for et andet system, som kan ændre på
laseren, så det er muligt at få et binært signal i
den optiske fiber.
33
Det gøres ved at dele lyset op i to optiske fibre,
hvoraf den ene går ind i en modulator, som be-
står af et materiale med et andet brydningsindeks
end der var i den optiske fiber, hvorefter laserly-
set kastes tilbage til den optiske fiber. De to fiber
ender til sidst med, at blive samlet igen. Modula-
toren får laser bølgerne til at bevæge sig lang-
sommere gennem materialet og derved tager det
længere tid at komme til det punkt, hvor laseren
samles. Herved kan man skabe en konstruktiv
eller destruktiv interferens, hvilket kommer til at
optræde som 1’taller eller 0’taller i det binære-
talsystem. Der er mange materialer der har mu-
lighed for at ændre deres brydningsindeks så det
er muligt af få både konstruktiv eller destruktiv
interferens og det er som ofte krystaller.
Laser gennem modulator.
Konstruktiv interferens Destruktiv interferens
Men det er kun krystaller af Lithium niobate
der lader sig påvirkelig af en elektrisk
ladning, hvilket betyder at man kan gøre det lige
så hurtigt som computeren kan regne.
Derved har vi altså muligheder for, at skabe høje-
re hastigheder på vores internet så, hvor mon vi
ender?
34
Curiosity
Erik Winther Dirac, robotteknologi
På bagrung af forelæsning i Planetariet i København vides det, at Robotten, Curiosity, var den første robot (Mars Science Laboratory) der var lavet til at køre på radioaktivt materiale RTG ( Radioisotope Thermoe-lectric Generator).
Stoffer som fx plutonium-238-dioxid, bliver brugt i rumsonderne Galileo og Cassini. Grunden til, at man har bygget Curiosity til at køre på RTG er for, at undgå at den vil køre død, når den rammer ind i problemer med solcellerne. Før hen har disse problemer taget livet af robotter, der har kørt på Mars' overfladen. De robotter, som har under-søgt planeten, har mistet forbindelsen på grund af mangel på sollys til, at holde deres solceller kørende. Af den grund har man ville forske i nogle mere sikre energiforsyninger for, at undgå tab, da det er svært at få solcellerne til, at modtage sol-lys. Derfor er det vigtig med en mere stabil og fast energikilde, som kan drive robotterne. Curio-sity er noget støre ind de tideliger robotter, der har kørt på Mars. Af den grund har man været nødt til, at lave nye landteknikker og nye pro-grammeringer. Der er blevet brugt 2.5 billioner på dette projekt.
Disse nye landsættende teknikker er vigtig for robotten, da den ellers vil gå i stykker under lan-dingen på Mars. De tidligere robotter, der har landet på Mars, har kunne lande med jetmotorer, placeret under selve robotten, som vil sikre ro-botterne i, at lande sikkert og undgå det hårde sammenstød. Som sagt er Curiosity noget større og tungere ind de tidligere robotter og derfor har man ikke kunne bruge jetmotorer. Tidligere er der sket uheld og fejl, hvor en robot var blevet programmeret forkert. Den var lavet til at slå jetmotorerne fra når den, havde slået støttebe-nene ud til landing, men de havde ikke tænkt over at støttebenende ville blive slået ud langt før end den landede. Derfor havnede den i en for hård landing og blev ødelagt, men der har også være tilfælde hvor det lykkedes. Senere fandt man på, at robotten, Curiosity, skulle have en faldskærm, der vil kunne give Curiosity en bedre landing. Da de havde sendt Curiosity af sted, var
man forberedt på, at den skulle kunne slå sin faldskærm ud og smide den af uden hjælp fra kontrolstyringen der hjemme. Dette vil være smart da kontrolstyringen først vil observere ro-botten 10 min efter den er landet og på den må-de, havde man forudset dette problem, hvorpå den så blev programmeret til selv, at kunne styre sin faldskærm
Curiositys vigtigste opgave på Mars er, at tage prøver af sten og karader, som mindede om gam-le vandløb. Dette vil kunne give os mennesker tegn på om der har fandtes liv på Mars. Hvis ro-botten fandt kulstof på Mars, så vil det kunne dokumenteres at der har været samme forhold på Mars som på Jorden i dens oprindelse. Dette vil kunne muliggøre liv i rummet.
35