cisus rulleplan 2017-2020 til udenrigsministeriet cisus rulleplan 2017-2020 til udenrigsministeriet...

CISUs Rulleplan 2017-2020 til Udenrigsministeriet

1

Partnerskaber i udvikling Støtte til engagerende og resultatorienteret civilsamfundssamarbejde


Resumé: Ny-orientering og puljereform med partnerskaber i centrum I dette oplæg til rulleplan lægges der vægt på, at CISU i 2017 vil videreføre en række tematiske ny-

orienteringer inden for alle grene af CISUs indsatser – samt gennemføre en omfattende puljereform.

CISU havde i forvejen indledt en revision af retningslinierne for Civilsamfundspuljen og af vores

kapacitetsopbygning og kommunikation blandt andet for at kunne inkludere den valgte tematiske ny-

orientering indenfor eksempelvis: muligheder for nye finansieringsformer, de nye verdensmål, indsatser i

skrøbelige situationer, inddragelse af privatsektor, digitalisering/teknologi/iværksætteri i udvikling, samt

mere fokus på frivillighed og engagerende oplysning.

Der er siden sket store ændringer i en række, både eksterne og interne, vilkår og rammer. Det gælder

eksempelvis konsekvenserne af de i 2016 gennemførte nedskæringer, det foreliggende udkast til ny

udviklingspolitisk og humanitær strategi samt forslaget til Finanslov 2017. Her ser vi blandt et nyt fokus på

forenkling og styrket folkeligt engagement i Danmark og forslag til nye modaliteter for

civilsamfundsstøtten.

For Civilsamfundspuljen har de beskårne økonomiske rammer ændret vilkårene dramatisk. Der er et

åbenlyst behov for at fokusere puljens strategiske mål og rammer samtidig med en nødvendig tilpasning af

CISUs tilsagns- og fordelingsstyring af puljen. CISU vil i samme omgang kunne styrke fokus på med- og

samfinansiering. CISU vil gennemgå alle dele af bevillings- og implementeringsprocessen for at gennemføre

forenklinger, hvor det er muligt – og forsvarligt. Det vil i flere tilfælde kræve en entydig accept fra

Udenrigsministeriets side. Puljen vil blive tilrettelagt, så der inden for en og samme ramme kan håndteres

midler fra flere forskellige finansieringskilder (for eksempel fra forskellige kontoer i Udenrigsministeriet).

Med et tydeligt udgangspunkt i mål 16 og 17 vil FN's Verdensmål lægge sammenhængende "ring om alle

CISUs indsatser" både i puljer, kapacitetsopbygning og kommunikation.

Rulleplan beskriver grundlaget for, hvordan CISU fremadrettet fortsat vil være en dynamisk og troværdig

partner for medlemsorganisationer, deres partnere, ansøgere, brugere, Udenrigsministeriet og

udviklingsmiljøet. Vi vil fortsat sætte samarbejde, partnerskaber og netværk på alle niveauer og under alle

former i centrum. Vi vil desuden styrke fokus på egne og andres samarbejder, alliancer og netværk samt

ressourcemobilisering og kontekstforståelse i Nord og Syd.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Udenrigsministeriet på alle niveauer, ikke mindst med

HMC, EUN og MKL.

God læselyst.


2

Indhold Resumé: Ny-orientering og puljereform med partnerskaber i centrum ........................................................... 1

1 Indledning .................................................................................................................................................. 3

2 Strategiudvikling og -implementering ....................................................................................................... 4

2.1 Opdaterede kontekstuelle pejlinger .................................................................................................. 4

2.2 CISUs strategi 2014-17....................................................................................................................... 6

2.3 Fleksibilitet og integration af nye veje .............................................................................................. 7

3.4. Monitorering, læring og dokumentation ............................................................................................... 8

4. CISUs indsats- og udviklingsområder ...................................................................................................... 10

4.1. Partnerskaber i udvikling ................................................................................................................. 10

4.1. Kapacitetsudvikling – Nye temaer og mere differentiering, aktualitet og medlemsindspil ............ 11

4.2. CISUs puljer - en puljereform med adskilte vinduer, forenkling og strategisk fokusering .............. 12

4.3. Globalt engagement - Formidling af mere global viden og samarbejde med udvalgte partnere ... 18

4.4. Dansk engagement - nye rammer og principper for oplysning og kommunikation ....................... 19

5. Organisatorisk udvikling af CISU .............................................................................................................. 21

5.1. Organisatorisk kapacitetsudvikling i CISU ....................................................................................... 21

5.2. Kvalitetssikring ................................................................................................................................. 22

6. Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra reviews og kapacitetsundersøgelser ........................... 23

6.1. Tilsynsbesøg fra Udenrigsministeriet i januar 2016 ........................................................................ 23

6.2. Eksternt UM review 2015-16 ........................................................................................................... 24

7. Kort redegørelse for budgetopstilling ..................................................................................................... 24

7.1. Budgettets områder ........................................................................................................................ 24

Bilagsoversigt ................................................................................................................................................... 25


3

1 Indledning I udformningen af dette oplæg har CISU som udgangspunkt fulgt de "Administrative retningslinjer for

forvaltning af tilskudsmidler fra Udenrigsministeriet til puljeordninger – januar 2016". Heraf fremgår, at

strategiske konsultationer sker hvert fjerde år, og at konsultationer i "mellemliggende år" vil koncentrere

sig om resultaterne fra det forløbne år samt om ændringer i forhold til det strategiske oplæg. På

dialogmødet i forbindelse med CISUs strategiske rulleplan 2016-19 blev der imidlertid fra UM udtrykt ønske

om, at der for CISUs vedkommende skulle være strategiske drøftelser hvert andet år. Nærværende plan

kunne således i princippet kun være en opdatering.

Vi har imidlertid valgt (og aftalt med HMC) at planen følger rammerne for en strategisk drøftelse. Det

skyldes de markante ændringer, der er undervejs i både konteksten og i CISUs indsatser. Det betyder, at

planen tager udgangspunkt i den af Udenrigsministeriet anerkendte ramme, der er anvendt for CISUs

rulleplaner i de foregående to år.

Vi har som sidst udskilt den generelle organisatoriske beskrivelse af CISU i et bilag. De forventede

organisatorisk ændringer, som følge af ovenstående, vil fremgå heraf.

CISUs opdaterede fuldgyldige monitoreringssystem kan ses i afrapporteringen for 2015. Det er baseret på

CISUs 2014-17 strategi og den deraf afledte og tidligere godkendte Theory of Change, der er revideret sidst

i 2015. Vi har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at indlægge et enkelt udvalgt mål til særlig

rapportering (puljereform).

Vi har efter aftale fortsat integreret "Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers

indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd" (PKM) samt "Puljen til danske

civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i lande under EU's

Naboskabsprogram" (PNB) i rulleplanen hvor relevant. Der medsendes ligeledes særskilte budgetter for de

to puljer.

Det er aftalt, at der forinden dialogmødet den 7. december 2016 gennemføres en løbende dialog med HMC

på basis af et af CISU udformet arbejdsdokument, der nøjere beskriver den kommende puljereform i CISU.

I samme periode gennemfører CISU en grundig dialog med - og høring af - alle relevante stakeholdere.

CISU vil samtidig deltage i den af Globalt Fokus og Udenrigsministeriet tilrettelagte proces om nye

modaliteter for civilsamfundsstøtte.

Puljereformen og tilhørende beslutninger om beløbsgrænser og tilsagnsstyring forventes tilrettet og

godkendt af CISUs bestyrelse den 14. december 2016.


4

2 Strategiudvikling og -implementering

2.1 Opdaterede kontekstuelle pejlinger

Med de globale aftaler i 2015 om Verdensmålene så vi begyndelsen til det, der kan blive nye rammer for

hele udviklingssamarbejdet og rollefordelingen heri. Det gælder både rollefordelingen imellem Nord og Syd

og forventningerne om forstærket deltagelse af en række private aktører herunder erhvervsliv, fonde og

investorer som f.eks. pensionskasser. Desuden er der fokus på mange store byers deltagelse ikke mindst på

bæredygtighedsområdet, socialøkonomiske virksomheder og deleøkonomi samt på

myndighedssamarbejde.

I partnerskaberne indenfor civilsamfundsorganisationerne giver det ligeledes nye muligheder for - og pres

på for - at gentænke roller og rollefordeling. Med Verdensmålenes universalitet som ramme gælder det for

eksempel, at CISUs medlemsorganisationer må overveje, om de kan og skal spille en større rolle end hidtil i

Danmark og Europa. Det gælder også afsøgningen af muligheder for, at de og deres partnere kan indgå i

tættere samarbejde og partnerskaber med de øvrige aktører, herunder den private sektor, i de respektive

kontekster. Digitalisering, teknologiudvikling og iværksætteri spiller en stigende rolle i

udviklingssammenhæng både ude og hjemme.

Med Verdensmål 16 og 17 er der lagt en helt central ramme for civilsamfundsindsatserne i Nord og Syd.

Den er allerede under udvikling og implementering rundt omkring i verden - og også i CISU. CISU har

eksempelvis allerede lavet en guide til, hvorledes Verdensmålene kan anvendes af de danske

organisationer. Vi har – bare indenfor CISUs puljer - civilsamfundsindsatser, der samlet set dækker alle de

øvrige 15 Verdensmål! Andre sektorer er også i fuld gang med at implementere deres rolle. I Danmark

afventer vi i skrivende stund en samlet dansk handlingsplan, men i Udenrigsministerens udspil til ny

Udviklingspolitisk og Humanitær Strategi (UHS) er Verdensmålene helt centralt placeret.

I samme udspil lægges der op til, at det stærke folkelige engagement og mulighederne for direkte

deltagelse i civilsamfundsindsatser skal styrkes og forenkles. CISU ser frem til, at de politiske og

forvaltningsmæssige rammer herfor konkretiseres.

Med CISUs puljer til indsatser i EU's nabolande og til klima- og miljøindsatser såvel som den kommende nye

humanitære pulje (DERF) er det tydeligt, at andre typer af folkelige indsatser er på vej – også for mindre

og mellemstore organisationer. Det bæres af mere generelle politiske forventninger om, at folkelige danske

organisationer bør arbejde i et bredere felt af lande end hidtil.

Det synes relevant i en tid, hvor der er et stigende pres på råderummet for civilsamfund og aktivisme

overalt i verden. Der anvendes en lang række redskaber spændende fra strammere lovgivning, finansielle

begrænsninger, angreb på ytrings-, organisations- og formsamlingsfrihed – til egentlige overgreb, vilkårlige

fængslinger og sågar drab på aktivister.

Vi ser internationalt, at tidligere års klare skelnen mellem humanitære indsatser og udviklingsarbejde

delvist er ophævet, så der i dag er tale om et kontinuum af indsatser, hvor temaet modstandsdygtighed

(resiliens) ligger mellem de humanitære og udviklingsorienterede indsatser.

Der er fortsat en løbende debat om den folkelige forankring af det danske udviklingssamarbejde, dog uden

at det for alvor har ført til ændringer i rammerne for eksempelvis oplysningsarbejdet. CISU finder, at der


5

med Verdensmålene er en ny og unik ramme for kommunikations- og oplysningsarbejdet, og vi håber, at

det afspejler sig i en gentænkning af de samlede oplysningsindsatser i DANIDA. Udover Verdens Bedste

Nyheder – som CISU er en stærk del af – ser vi mulighed for at skabe nye rammer og alliancer indenfor

oplysningsarbejdet.

CISU er i skrivende stund lead på ansøgning til EU's DEAR-call om en meget stor europæisk pulje til

oplysning om Verdensmålene gennem mindre og mellemstore organisationer.

I CISU har vi igennem de seneste år arbejdet med frivillighed og folkeligt engagement som udgangspunkt.

Blandt andet underbygget af vores medlemsundersøgelser kan vi demonstrere, at der er mere end 50.000

frivillige med i arbejdet i medlemsorganisationerne. Vi ser for tiden et styrket frivilligt engagement både i

organisationer, der fortrinsvis omfatter unge og i organisationer, der primært dækker seniorer.

Realiseringen af betydelige nedskæringer på udviklingssamarbejdet og inddragelse af bistandsmidler til

flygtningemodtagelse betød også en stærkt beskåret ramme for CISUs Civilsamfundspulje i 2016. På trods

af nedsatte maksimumsgrænser for ansøgninger og organisationer og flere andre tiltag, betød det en

voldsom mængde af afslag til ellers fuldt støtteværdige indsatser, et pres på CISUs programmodalitet samt

et stort pres på bevillingssystem og rådgivere.

Danmark har med den rettighedsbaserede udviklingspolitik og civilsamfundspolitik – og vores historiske

foreningstradition – fortsat en helt unik rolle at spille indenfor civilsamfundsopbygning, som kun meget få

andre lande dækker. Det håber vi fortsætter også i de kommende år.

Med Finanslovforslag 2017 forventes der gennemført omfattende ændringer i vilkårene for

organisationerne, der har en rammeaftale med Udenrigsministeriet. En ændring hvor CISU under en eller

anden form forventes at kunne være "aftager" af organisationer, der ikke længere opnår en direkte

partnerskabsaftale med Ministeriet.

Vi ser også i FFL17 at den ekstra 11 % (udover de 25 %) nedskæring, der fandt sted for 2016 for

puljeordningerne bortfalder, hvilket giver en smule lettelse for CISUs puljeforvaltning i 2017. Det skal dog

pointeres, at der med FFL17 stadig ikke er tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme støtteværdige

projekter.

I flere europæiske lande er der samtidig en aktuel trend, der betyder, at der reduceres voldsomt i bistand

via civilsamfundsorganisationer til civilsamfundsopbyggende indsatser, kombineret med en politisk stærkt

styret markedsgørelse af indsatserne.

Vi har dog samtidig i de seneste år set en stigende fokus på kapacitetsopbygning i og fra Syd selv, flere

Sydfonde og andre former for finansiering af udvikling – og vi antager, at dele af den udvikling også vil blive

fastholdt fremover. Det fremmer et forstærket fokus på globale løsninger og samarbejde frem for

overførsel af ressourcer, viden og kapacitet fra Nord til Syd. Det fører til et øget behov for at civilsamfunds-

organisationernes rolle i Nord såvel som partnerskabet mellem civilsamfundsorganisationerne i Syd og i

Nord udvikles og udfoldes.


6

Det giver grund til både at gentænke og udvikle civilsamfundsorganisationernes rolle og indsatser, så

samarbejde imellem danske organisationer og deres partnere ude i verden forbliver relevant i indsatserne

for blandt andet CISUs i 2014 vedtagne vision:

Stærke folkelige organiseringer og fællesskaber, der arbejder for at sikre menneskers rettigheder, fremme

global retfærdighed og modvirke årsagerne til fattigdom.

CISUs indsatser 2016-2019 skal således ses i en kontekst, der på mange områder ikke bare er i stærk

bevægelse – men under voldsom forandring!

2.2 CISUs strategi 2014-17

Der er et særdeles konstruktivt samspil imellem den politiske ramme udstukket af Udenrigsministeriet fx i

form af Civilsamfundspolitikken fra juni 2014 og CISUs egne mål og rammer. I Civilsamfundspolitikken er

rollen for puljeordninger defineret således:

Via disse typer støtte søger Danmark at bidrage til udviklingsresultater og fremme en bred og forskelligartet

vifte af civilsamfundsstøtte og koblinger mellem Danmark og lande i det globale syd. Det skaber solidaritet

mellem civilsamfundsaktører samt opmærksomhed omkring og støtte til udvikling i den danske befolkning.

Bevilgede puljemidler allokeres til udvalgte paraplyorganisationer med det formål at øge kapaciteten blandt

danske civilsamfundsorganisationer til at skabe større interesse for og viden om udviklingsforhold samt til

at indgå i udviklingssamarbejdsaktiviteter med deres partnere i det globale syd.

CISU har på sin generalforsamling i april 2014 vedtaget en mission:

CISU understøtter danske organisationers nationale og globale arbejde for en retfærdig og bæredygtig

verden. CISU er platform for erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi opbygger kapacitet, fremmer gensidig

læring og nytænkning og styrker folkelig deltagelse i udviklingsarbejde. Vi forvalter offentlige puljer og

arbejder for, at der er ressourcer til en mangfoldighed af organisationer og indsatser. CISU fremmer

medlemsorganisationernes fælles interesser og råderummet for civilsamfundsarbejdet.

Dertil knyttes den samtidigt vedtagne CISU strategi 2014-2017. Den har tre strategiske mål, der spiller

sammen og understøtter hinanden (se den fulde strategi her).

1. EVNE: Stærke danske organisationer der kan gøre en forskel i partnerskaber og netværk

Strategisk mål: Et stort antal forskelligartede, dansk baserede, folkelige organisationer er i stand til at

indgå i gensidigt forpligtende partnerskaber og netværk med civilsamfundsorganisationer i fattige lande, og

at de evner at være synlige og samarbejdende aktører i Danmark

2. MULIGHEDER: Fokus på civilsamfunds mangfoldighed, roller, ansvar og rammer

Strategisk mål: Beslutningstagere, fagpersoner og den danske befolkning bakker op om det danske

engagement i udviklingssamarbejdet og anerkender, at stærke og folkeligt forankrede civilsamfund har en

mangfoldighed af roller og ansvar i udviklingssamarbejde, både lokalt, nationalt og globalt

3. INDSATSER: Forstærket bekæmpelse af fattigdom og dens årsager

http://www.cisu.dk/Files/Filer/CISU/Forening/Vedtaegter_%20strategier%20mv/CISUs%20STRATEGI%202014-17%20-%20final.pdf


7

Strategisk mål: Danske organisationer og deres partnere arbejder aktivt for udvikling, der sikrer

menneskers rettigheder, fremmer global retfærdighed og modvirker årsagerne til fattigdom både på lokalt,

nationalt og globalt niveau

I CISU bruger vi vores strategi meget aktivt. De strategiske mål afspejler sig blandt andet i årlige 'Rammer

og prioriteringer', som godkendes af Generalforsamlingen. De danner også grundlag for CISUs

forandringsfortælling med et tilknyttet monitoreringssystem, som sammen med nærværende Rulleplan

guider CISUs arbejde. For hvert strategisk mål beskriver strategien og forandringsfortællingen en række

konkrete indsatsområder for CISU. Disse er afspejlet i et sæt teambaserede handlingsplaner og individuelle

arbejdsplaner. Tilsammen udgør det et ”hierarki” af redskaber, der sikrer, at alle niveauer i vores arbejde er

strategisk orienteret. Med udgangspunkt i strategien har CISU som forening også en opgave med at

varetage interesser på vegne af medlemmerne og civilsamfundet. En opgave der kort er beskrevet i det

organisatoriske bilag (bilag 1).Strategien fra 2014 bliver udfordret af kontekstændringerne som beskrevet

ovenfor, men det er Bestyrelsens opfattelse, at den fortsat danner et solidt grundlag, indenfor hvilket både

den nedenfor beskrevne ny-orientering og de påtænkte indsatser kan rummes.

2.3 Fleksibilitet og integration af nye veje

Ovenstående kontekstuelle pejlinger sætter en ramme for Rulleplan 2017-2020. Den betyder, at vi på den

ene side skal have sikre og klare retninger og mål i forhold til de udfordringer, vi ser. På den anden side er

det nødvendigt med en stor portion fleksibilitet og mulighed for løbende at respondere på og tilpasse

indholdet til de kontekstuelle bevægelser, herunder den igangværende proces omkring vedtagelse af den

nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi såvel som FL17 forhandlingerne.

CISU skal i en ændret kontekst fortsat være relevant for medlemmerne og reflektere deres udfordringer og

behov. Det betyder, at vi skal tilpasse og udvikle andre tilbud og måder at arbejde på inden for den

nuværende ramme. Det betyder også, at vi skal spille en aktiv og synlig rolle både i forhold til staten og

andre institutionelle donorer og deres faglige og politiske systemer – med henblik på at kunne tiltrække nye

partnere og ressourcer til at understøtte medlemmernes arbejde og resourcemobilisering.

CISU har i 2016 etableret task forces, der i dialog med medlemmerne, har arbejdet med seks tematiske

emner, nemlig: Verdensmål, Privatsektorsamarbejde, Skrøbelige Situationer, Kommunikation/Oplysning,

Frivillighed og Finansieringsformer/donordiversificering. Vi har med glæde noteret os ikke blot

medlemmernes engagement i arbejdet med disse temaer, men også at de på forskellig vis er indeholdt i

udkastet til den nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi. Vi vil i 2017 sammen med vore

medlemmer fortsætte arbejdet med disse temaer og integrere dem i vores tilgange og ydelser.

Den nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi lægger op til forenkling af krav og procedurer hos

puljeordninger som CISU, så disse i endnu højere grad reflekterer de ansøgte projekters karakter og

størrelse samt de ansøgende organisationers kapacitet. CISU startede i efteråret 2015 en revision af sine

puljeretningslinjer og besluttede i foråret 2016 at afvente indholdet i udkast til ny Udviklingspolitiske og

Humanitære Strategi. I lyset af tidligere erfaringer har CISU i efteråret 2016 påbegyndt en puljereform.

Denne vil i tæt dialog med medlemmer og baseret på bestyrelsens beslutninger blive gennemført og

implementeret i løbet af 2017.


8

Vi kan forvente, at 2017 vil indeholde yderligere ændringer i vores kontekst, og vi må med deltagelse af

bestyrelse og sekretariat gennemføre nye former for samtaler med medlemmerne med henblik på fortsat

at drøfte nye veje og muligheder for både dem og CISU. Heri ligger også at afsøge muligheder for ny-

orientering af relationen mellem medlemmer og CISU, som hidtil har været præget af, at CISU har haft en

ramme og finansiering til kunne levere en bred vifte af kapacitetsopbyggende ydelser og bevillingsmæssige

ressourcer, til i højere grad at være karakteriseret ved gensidige partnerskaber mellem medlemmer og

CISU.

Det kræver, at der fortsat er rum for at bestyrelse og sekretariat sammen med medlemmerne kan arbejde

med viden om konteksten, organisatorisk læring, ekstern formidling og opbygning af nye partnerskaber og

relationer. Og det kræver samtidig at det politisk/strategiske arbejde fortsat har en høj prioritet i CISU.

Som led i den danske implementering af Verdensmålene har CISU foreslået, at der etableres en dansk

multi-stakeholder platform, der – under en eller anden form – kan bidrage på tværs af hele det danske

samfund. Såfremt noget sådant etableres, ser CISU sig som en aktiv og attraktiv partner.

3.4. Monitorering, læring og dokumentation

3.4.1. Udvikling af forandringsfortælling og monitoreringssystem

CISUs 2014-17 strategi er siden 2012 blevet suppleret med en forandringsfortælling (ToC), som

efterfølgende er blevet opdateret og udmøntet i et outcome matrix, der viser, hvilke adfærdsmæssige

forandringer (outcomes), CISU bidrager til, ved at medlemmer, deres partnere og andre

samarbejdspartnere som 'boundary partners' bruger fx CISUs bevillingsmæssige og kapacitetsopbyggende

ydelser (outputs). Denne outcome matrix udgør den overordnede ramme for vores monitorering og er

efterfølgende blevet revideret flere gange. Matrixen blev i 2015 kraftigt revideret til at reflektere ændringer

indeholdt i den nye Civilsamfundspolitik samt i CISUs strategi 2014-17. Udover at ændre en række

outcomes – fx nummer 5 og 6 – indeholder den opdaterede matrix en række antagelser på outcome og

output niveau, da vi havde lært i tidligere år, at vi manglede disse for at kunne foretage mere udtømmende

monitorering.

Vi har i vores nuværende outcome matrix for hver af vore tre strategiske mål udarbejdet to outcome

challenges, det vil sige i alt seks hoved-outcomes. For hver af disse outcome challenges har vi gennem

outcome mapping metoden identificeret 'boundary partners', som gennem brug af vore ydelser (outputs)

baseret på en række udbyggede antagelser ændrer deres adfærd, som er de outcomes, vi med vor

forandringsfortælling søger at opnå. For at kunne levere relevante og effektive ydelser (outputs) er det

vigtigt, at vi løbende monitorerer og udvikler de processer, CISU som organisation baserer sit arbejde på.

Vi vil som vist i vores oversigt over opfølgning på UM's review af CISU opdatere vores ToC og outcome

matrix, således at den vil blive udbygget til at inkludere flere aspekter omkring resultater – både forstået

som civilsamfundsstyrkelse som fattigdomsreducerende resultater – i det Globale Syd.

Monitorering på outcome, output og procesniveau

Vores monitorering finder sted på tre niveauer; nemlig på outcome, output og procesniveau. Disse er

yderligere beskrevet i afsnit 2.1. i vores 2015 afrapportering, hvorfor der henvises til dette afsnit for

nærmere information.


9

Vi har i lyset af UM's CISU review i 2016 arbejdet på at styrke vores monitorering på outcome niveau. I

forhold til 2015 har vi i 2016 opdateret formater for status og afsluttende rapporter således at vi får flere

oplysninger om graden af målopfyldelse, resultater fra projekter samt hvorledes indsatser har bidraget til

udvikling af partnerskaber såvel som Syd CSO'ers kapacitet. Vi har i forhold til tidligere gennemførte

visionsstudier udviklet metoder for første generation af tematiske reviews og tracer studier, der vil blive

gennemført i 2016. Erfaringer fra disse reviews og studer vil blive brugt til videreudvikling af dem, således

at anden generation reviews og studier kan gennemføres i 2017.

Brug af monitoreringssystem til dokumentation og fortsat læring

For at understøtte læring med planlægning og accountability har CISU udviklet et årshjul kaldet PALME1

som sammenkæder monitorering med læring, planlægning og rapportering. Anvendelsen af PALME er

beskrevet nedenfor.

Som en lærende organisation bruger vi i CISU monitoreringssystemet til evidensbaseret udvikling af såvel

organisation som ydelser. Vores PALME årshjul understøtter uddragelse af læring ved at beskrive hvorledes

M&E data vil blive anvendt i læringsfora på definerede tidspunkter i løbet af året, således at læring bliver

sammenkædet med vores strategiske og operationelle planlægning. Overordnede refleksioner baseret på

indsamlede M&E data ved henholdsvis forårs- og efterårssemesterstart udgør læringsmæssigt to

hjørnesten suppleret med løbende inddragelse af læring beskrevet i PALME årshjulet. For at sikre

transparens og medlemsinddragelse vil hovedpunkterne for læring endvidere blive fremlagt og diskuteret

på de årlige Status & Dialog møder med medlemmer og brugere.

3.4.2. Udvalgte udviklingsmål

CISU har tidligere år formuleret udvalgte udviklingsmål som del af sine rulleplaner. Da vi jævnfør de i januar

2016 af UM opdaterede administrative retningslinjer for puljeordninger står i et mellemår er der ikke krav

om at formulere sådanne udvalgte mål. Da vi står over for en større reform af vore puljer, har vi dog

skønnet, at det vil være formålstjenligt at formulere et udvalgt udviklingsmål om dette, som vi vil

rapportere særskilt på ved næste rapportering i september 2017.

Mål til rapportering Baggrund Indikatorer for 2017

1. Puljereform gennemført

CISU påbegyndte i efteråret 2015 en revision af puljeretningslinjer, da man havde konstateret et behov for at opdatere og justere en række punkter. Dette arbejde blev sat på stand-by i foråret 2016 for at afvente formuleringen af Udenrigsministeriets nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi og have denne som del af grundlaget for ændringer i puljerne. I forbindelse med FFL17 og tilhørende politiske processer blev der klart, at der er behov for mere end en revision af retningslinjer – nemlig en reform af vore samlede puljer.

CISU vil have gennemført en konsultativ proces med brugere vedr. puljereformen

CISU har forenklet krav i retningslinjer og ansøgningsformater samt forenklet forvaltningsprocedurer

CISU vil have opdateret sine forvaltningsmæssige procedurer for gennemførelse og afslutning af CISU bevillinger, så de reflekterer den nye puljestruktur

CISU vil have gennemført ansøgningsrunder, som specificeret i puljereform vedtaget af bestyrelsen

1 PALME = Planning, Accountability, Learning, Monitoring & Evaluation.


10

4. CISUs indsats- og udviklingsområder

4.1. Partnerskaber i udvikling

Vi vil på baggrund af CISU 2014-17 strategis tre prioriteter EVNE, MULIGHEDER OG INDSATSER fortsat sætte

partnerskabet i centrum.

For at understrege, at det sker i en stærkt forandret kontekst, har vi lagt vægt på, at der er tale om

partnerskaber i udvikling. I forhold til sidste års rulleplan integrerer vi en række tematiske

udviklingsområder, der danner ramme for udviklingen inden for de enkelte indsatsområder: puljer,

kapacitetsudvikling, forankring i Danmark og indsatser i partnerlande.

Ovenfor har vi illustreret, hvordan vi vil arbejde med udviklingen af partnerskaber. Gennem

kapacitetsudvikling og puljestøtte vil vi understøtte vores medlemmers evner. Gennem oplysning og

formidling vil vi skabe bedre muligheder for civilsamfundets virke. Gennem fokus på det globale vil vi

understøtte resultatorienterede civilsamfundsindsatser. Alle disse aspekter er beskrevet i de følgende fire

afsnit.


11

4.1. Kapacitetsudvikling – Nye temaer og mere differentiering, aktualitet og medlemsindspil

4.1.1. Nye temaer og nye former i vore kapacitetsydelser

CISUs kapacitetsydelser dækker kurser, rådgivning, faglig formidling og understøttelse af samarbejde,

netværksopbygning og vidensudveksling medlemsorganisationerne imellem og til andre faglige netværk.

Konteksten for danske civilsamfundsorganisationer er i hastig bevægelse. Det betyder stigende fokus på

nye temaer for kapacitetsudvikling samtidig med, at der er stort behov for grundlæggende ydelser.

Vores grundlæggende ydelser omfatter:

Introducerende kapacitetsudvikling

Projekt- og programrelaterede ydelser

Strategisk organisatorisk udvikling

Tværgående temaer, herunder særligt civilsamfundspolitikken, partnerskaber, PANT2, sydfunding

og oplysnings- og kommunikationsarbejde

Aktuelle temaer fx ændringer i dansk udviklings- og civilsamfundspolitik og internationale

tendenser

I lyset af vores ny-orientering i task forces har vi endvidere udviklet følgende nye faglige temaer, som vil

blive integreret i vore ydelser i 2017:

Verdensmål

Skrøbelighed og resiliens

Privatsektorsamarbejde

Kommunikation

Frivillighed

Nye finansielle støtteformer

Digitalisering/teknologi/iværksætteri i udvikling

Samtidig med at sikre udbud af grundlæggende ydelser vil vi fortsat have fokus på dels at differentiere

vores ydelser, så de matcher forskellige behov hos medlemmerne, og dels at øge organisatorisk frem for

individuel læring hos vore medlemmer. Som følge af dette vil vi i 2017 anvende tilgange og redskaber til

læring, der dækker både kurser, rådgivning og formidling – med fokus på organisatorisk læring.

Nedskæringerne i 2016 ramte vores udbud af kapacitetsydelser både kvantitativt i form af antal kurser og

rådgivninger og kvalitativt i form af reduktion i antal CISU undervisere på udvalgte kurser. Da CISUs midler

fortsat er beskåret i forhold til 2015 vil vore kapacitetsydelser i 2017 ikke være på 2015-niveau men rettere

på det niveau vi fik etableret i efteråret 2016.

I lyset af de markante ændringer i vores kontekst samt for at anvende ressourcer bedst muligt vil vi i 2017

fortsat udbygge koordinering med Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) samt Globalt Fokus for at sikre effektiv anvendelse af

ressourcer. Vi vil desuden reducere antallet af faste kurser udbudt i kursuskalenderen ift. 2015 niveauet, for

2 Participation, Accountability, Non-discrimination and Transparency (PANT)


12

dermed, i en tid med markante ændringer i medlemmernes kontekst, at have ressourcer at kunne tilbyde

møder om relevante aktuelle temaer.

Konteksten for vore ydelser udvikler sig hastigt, og vi vil derfor i 2017 fortsat søge at sikre globale inputs,

hvor det er relevant og muligt. Vi vil identificere relevante kapacitetsnetværk og ressourcepersoner, der i

forbindelse med besøg til Danmark eller via Skype kan give input til vore kapacitetsydelser. Derudover vil vi

i særlige tilfælde invitere personer til Danmark for at bidrage til udvikling og levering af ydelser.

CISU vil fortsætte sit samarbejde med Dansk Flygtningehjælp om Puljen til Diasporaorganisationer. Vi vil

desuden stadig have særlig opmærksomhed på rådgivning af diasporaorganisationer ved at forankre

rådgivningen i en intern task-force af rådgivere.

I forhold til vore medlemmer vil vi baseret på en tæt dialog med dem løbende revurdere dels deres behov

på kort og langt sigt, dels udforske muligheder for at ændre relationen fra at de primært ser CISU som en

service provider til at de ser CISU som partner. Dette inkluderer en ændring af kapacitetsydelsers form til i

videre udstrækning at indeholde medlemsindlæg og erfaringsdeling samt stærkere fokus på at understøtte

netværk blandt medlemmer. Vi vil desuden i 2017 afklare, om e-learning kunne være et supplement til

eksisterende kapacitetsydelser.

4.1.2. Samarbejdsrelationer, partner og kontaktflader

CISU vil fortsat koordinere udbuddet af kapacitetsydelser med andre aktører på området, herunder Globalt

Fokus, DH, DMR-U og DUF. I Danmark er CISU en central aktør i kapacitetsudvikling, og vi leverer (i mindre

omfang) kapacitetsydelser til civilsamfundsaktører i Genbrug til Syd for DMR-U, kurser for Diakonhøjskolen

samt som indtægtsdækket virksomhed til andre danske aktører involveret i udviklingsarbejdet som fx til

Global Health på Aarhus Universitet og DFCs kurser om CSO kapacitetsudvikling, Gender mainstreaming,

Organisational Change Managagement samt Result Based Management. I Norden har vi et samarbejde

med, Kepa i Finland og Forum Syd i Sverige om erfaringsudveksling og udvikling af kapacitetsydelser. På

europæisk plan samarbejder vi med repræsentanter fra organisationer i fem europæiske lande om

udvikling af ydelser rettet mod oplysningsarbejde. Internationalt har CISU i stigende grad arbejdet med

Verdensmålene som fremtidig ramme og derfor indledt et samarbejde med TAP-netværket3. CISU har

endvidere - som beskrevet nedenfor - samarbejde med CIVICUS, ICSC i Berlin og fonde og netværk i Afrika

og Asien som fx URAIA i Kenya og FECONORI i Nicaragua.

4.2. CISUs puljer - en puljereform med adskilte vinduer, forenkling og strategisk fokusering

CISU har forvaltet og udbygget den nuværende Civilsamfundspulje (CSP) siden 2002. Puljen udgør med

dens tilknyttede systemer, rammer, retningslinjer, procedurer mv. et solidt fundament for CISUs

puljeforvaltning og har i de senere år været model for en række puljeordninger i andre organisationer og i

Udenrigsministeriet.

CISUs oplysningspulje, ”Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i

partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd” samt "Puljen til civilsamfundsindsatser i EU's

nabolande" bygger på samme fundament og for en stor dels vedkommende i det samme

forvaltningsmæssige set-up.

3 The Transparency, Accountability and Participation Network arbejder specifikt med Verdensmål nummer 16 og

reflekterer derfor i vid udstrækning CISUs tilgang til Verdensmålene.


13

Med de ændringer, der er beskrevet i konteksten ovenfor, i samspil med de fremlagte tematiske

uviklingsområder samt en række konkrete erfaringer fra puljeforvaltningen, vil CISU gennemføre en større

reform at puljesystemet.

Det er aftalt med HMC, at der forinden dialogmødet den 7. december 2016 gennemføres en løbende dialog

med HMC på basis af dette afsnit og nedenstående udkast/arbejdsdokument udformet af CISU, der nøjere

beskriver et udkast til den kommende puljereform. I samme periode gennemfører CISU en grundig dialog

med - og høring af - alle relevante stakeholdere. CISU vil samtidig deltage i den af Globalt Fokus og

Udenrigsministeriet tilrettelagte proces om nye modaliteter for civilsamfundsstøtte. Puljereformen

forventes tilrettet og godkendt af CISUs bestyrelse den 14. december 2016.

Udenrigsministeriet forventes at få et udkast af retningslinier til gennemsyn og kommentering først i

december måned forinden CISUs Bestyrelses vedtagelse.

Implementeringen af puljereformen forventes herefter at finde sted løbende henover 2017 med

påbegyndelse for udvalgte dele til den fastsatte næste ansøgningsfrist for CSP den 15. marts 2017. Den

igangværende digitalisering af ansøgnings- og forvaltningsprocesser vil blive testet ultimo 2016 og

implementeret i 2017.

Reformen vil have følgende pejlemærker:

- Bidrage til Verdensmålene med udgangspunkt i mål 16 og 17

- Styrke et bredere folkeligt engagement i Danmark, de mellemfolkelige relationer til folk i partnerlande

og oplysningsindsatser i Danmark

- Modgå tendenser til indskrænkning af civilsamfundets råderum

samt

- Forenklet ansøgnings- og rapporteringsproces – ikke mindst for de mindre ansøgninger

- Øget kravsafstemhed ift. ansøgningers størrelse, organisationers erfaring, formål etc.

- Flere og klart adskilte indgange for ansøgninger med forskellige formål (puljeportal)

- Fortsat mulighed for at arbejde med langsigtede strategiske partnerskaber (programtilgang) med fokus

på basisfunding og egen-/samfinansiering

- Enkel og fleksibel adgang til samfinansiering på flere områder end EU

- Styrket fokus på civilsamfundsbæredygtighed og katalysatorrolle for partnerorganisationerne i

civilsamfundsopbygning - og mindre på større projektudrulninger/udvidelser

- Mulighed for at puljerne kan udbredes til flere lande (som er på DAC listen)

- Mulighed for at puljerne kan dække flere tematiske/geografiske områder, således at midler fra

forskellige dele af Udenrigsministeriet kan integreres direkte.

Dertil kommer integrationen af de tematiske udviklingsområder som:

- Særligt fokus på indsatser i skrøbelige lande/regioner – herunder i nærområder

- Incitamenter til samarbejde med andre aktører, herunder det private erhvervsliv

- Forsøgsordning med at åbne for ansøgninger fra socialøkonomiske virksomheder

- Fokus på anvendelsen af midler til oplysning i Danmark (PROmidler og CISUs Oplysningspulje)

- Fokus på at værdsætte frivillige indsatser

- Fokus på opnåelse af supplerende funding fra anden side (i Danmark, internaitonalt og i partnerlande)


14

- Inddragelse af digitalisering, teknologi og iværksætteri i udvikling

-

Derudover vil der ske en inkludering af tidligere identificerede behov for mindre ændringer. Reformen vil

også indeholde en reformering af bevillingssystem og -forløb i overensstemmelse med de behov, der opstår

ved ændringerne

Det skal bemærkes, at CISU opfatter det som en klar forudsætning for gennemførslen af forenkling i

ansøgnings-, bevillings- og rapporteringsforløb samt lettere adgang til (mindre) bevillinger, der fremmer det

danske folkelige engagement, at der er villighed til i Udenrigsministeriet og hos andre relevante

myndigheder, at acceptere, at der ikke vil kunne opnås samme grad af informationsgrundlag, verifikation

og resultatopgørelser som hidtil.

CISU vil fastholde en række overordnede principper, som har dannet grundlag for den succesfulde

implementering af CISUs puljer over tid. Det drejer sig om:

- En (mangfoldig) partnerskabstilgang byggende på ideen om gensidige bidrag

- Den rettighedsbaserede tilgang

- Udviklingstrekanten som fælles forståelsesramme - anvendt med forskellig vægt efter formålet

- Transparens og åbenhed i forvaltningen (åbne vurderingskriterier, åbenhed om processer, afgørelser og

begrundelser herfor, adgang til godkendte ansøgninger mv.)

- De grundlæggende LTA/PANT principper og den menneskerettighedsbaserede tilgang vil stadig være et

fælles udgangspunkt

- At bevillingssystemet først og fremmest udøver et helhedsorienteret skøn på baggrund af formål og

vurderingskriterierne og ikke sætter skøn under regel

- Adskillelse af rådgivningsfunktioner og bevillingskompetence

- Lærings- og kapacitetsopbygning tænkes sammen med puljeforvaltning så der bidrages gensidigt til

praksis

- Medlemsinddragelse ift. etablering af puljer og retningslinier

- Ordentlighed i forvaltningen med anvendelse af de højeste standarder indenfor god forvaltningsskik


15

P.t. er der udformet følgende arbejdsdokument / udkast til en reformeret puljestruktur:

På nuværende tidspunkt har CISUs bestyrelse drøftet puljereformen i lyset af den nye kontekst og med

udgangspunkt i ovenstående temaer, rammer og umistelige principper.

På den baggrund er der på nuværende tidspunkt lagt op til at puljereformen indeholder følgende

elementer:

I praksis vil puljen bestå af en portal med alle generelle principper og tilgange, herunder de basale kriterier

for adgang til puljen (eligibility) samt et kort overblik over fire forskellige "vinduer":

Verdensborgervindue

Civilsamfundsvindue

Partnerskabsprogramvindue

Samfinansieringsvindue

De fire vinduer er indgange til fire adskilte modaliteter med forskellige målsætninger, karakteristika og

vurderingskriterier (i dag er det basalt set de samme vurderingskriterier der dækker alle type af

ansøgninger uanset størrelse og karakter)

Der etableres:

Et nyt "Verdensborgervindue"

Der etableres et særlig vindue for mindre ansøgninger (for eksempel under 0,5 mio) som har folkeligt

engagement og frivillighed ude som hjemme - og i alle afskygninger - som fokus. Her er der plads til at søge

støtte til en omfattende vifte af større og mindre aktiviteter og indsatser, der understøtter

civilsamfundsopbygning i bredeste forstand.

Et fornyet "Civilsamfundsvindue"

Vinduet bygger i høj grad på den nuværende Civilsamfundspulje, hvor fokus skærpes på at etablere

bæredygtighed for organisationer og projekter og på at skabe katalyserende effekter hos

civilsamfundspartnerne (og formindsket projektudrulning/udvidelse). Det sker blandt andet med henblik på

at diversificere funding (ude som hjemme) og indgå i netværk og alliancer. Samtidig vil

vurderingskriterierne skulle sikre tydeligere vægt på de tematiske områder/lande/kontekster, man kan

lægge sig ind under som ansøger (fx skrøbelighed, landekontekst, privatsektorsamarbejde, funding-

diversifisering, med- og samfinansiering).

En programfacilitet omlagt til et "Partnerskabsprogramvindue"

Med fokusomlægning som i Civilsamfundspuljen skal det reviderede programvindue med samlet

programtænkning kunne håndtere langsigtet og fagligt stærkt partnerskabssamarbejde med flere parterne,

hvor fokus på opbygning af kapacitet til at der sammen med partnerne opnås både legitimt, organisatorisk

og finansielt grundlag, der kan sikre gennemførelsen af konkrete indsatser. Der vil være tale om flerårig

godkendelse men årlige bevillinger, der kan blive reguleret hvis puljemidlerne ændres.

En velfungerende Partnerskabsprogramvindue vil være relevant, hvis CISU - som led i udmøntningen af

Finanslovsforslag 2017 - skal håndtere flere programmer i fremtiden. Og skal som sådan "klargøres" til det

formål.


16

Et fornyet "Samfinansieringsvindue"

Vinduet dækker den hidtidige mulighed for en simpel ansøgningsproces ved EU-samfinansiering, der i

forvejen er anerkendt civilsamfundsopbyggende. Vinduet udvikles, så der mere fleksibelt kan tilbydes

lettere adgang til at med- og samfinansiere med andre former for klart civilsamfundsmålrettet funding fra

andre kanaler/donorer.

Generelt for alle vinduer skal der etableres:

Kravsafstemthed styrkes

Generelt styrkes kravsaftstemtheden og det helhedsorienterede skønsprincip (vurdering i forhold til

indsatsens størrelse og karakter samt organisationens kapacitet og track record). Det gøres ligeledes ved

anvendelse af klart adskilte vurderingskriterier alt efter, til hvad der søges og med hvilket formål (de fire

vinduer).

Øget fleksibilitet

Ansøgningsfrister bliver mere fleksible og behandlingstider nedbringes hvor muligt. Det betyder en

stærkere sammenhæng imellem ansøgningens størrelse/karakter og dens behandlingstid.

Forenklede ansøgninger

Der gennemføres omfattende reform af ansøgningsprocedurer og -formater med henblik på at forenkle for

alle typer - og således at der i langt højere grad er kravsafstemthed i forhold til ansøgningens størrelse mv.

Forenklede rapporteringsprocedurer og formater

Der gennemføres en omfattende reform af rapporteringsprocedurer og -formater med henblik på at

forenkle for alle typer, og således at der i langt højere grad er kravsafstemthed ift. bevillingens størrelse

mv. Med det nye Verdensborgervindue er der yderligere mulighed for at forenkle i forhold til mindre

indsatser med fokus på folkelig deltagelse.

Forenkling af (både substantielle og finansielle) procedurer og formater må stadig sikre et solidt og

transparent forvaltningsmæssigt grundlag. Det kræver et tæt samspil med - og accept fra - alle relevante

kontorer i Udenrigsministeriet, så der opnås sikkerhed for en fælles forståelse af konsekvenserne for

eksempelvis CISUs beslutningsgrundlag og rapportering.

Afprøvninger af andre aktørers adgang til puljen/vinduerne

Der vil forsøgsvis blive givet adgang til puljen for danske registrerede socialøkonomiske virksomheder,

ligesom der åbnes muligheder for, at der kan ansøges med tilsvarende partnerkonstruktioner i

partnerlandene.

Åbning for flere DAC-lande i puljen/vinduerne

Der indgås aftale med Udenrigsministeriet om, til hvilke vinduer og lande - og med hvilke formål - puljen

skal åbnes for ansøgninger uden for de nuværende BNI-begrænsninger. Herunder eksempelvis opfølgning

på eksisterende partnerskaber i lande der når op over den nuværende BNI-grænse.


17

4.2.1. Tilsagnsstyring og -fordeling

Reformen skal kunne håndtere de aktuelle problemstillinger med, at der er færre midler efter

nedskæringerne til et stadigt stigende antal (voksende) organisationer og ansøgninger. En håndtering der

yderligere bliver stærkt udfordret, såfremt der gives lettere adgang til flere ansøgere og adgang til at

ansøge til flere lande, hvis ikke der tilføres de fornødne ressourcer.

CISU opererer primært med tre redskaber hertil, nemlig scoring/ranking af ansøgninger, finansielle

maksimumsgrænser for de enkelte ansøgninger samt maksimumsgrænser for den enkelte organisation.

CISUs bestyrelse besluttede i december 2015, at effekterne af dens beslutninger om, hvorledes

nedskæringerne i 2016 skulle udmøntes, skulle analyseres umiddelbart efter afgørelserne af

septemberrunden i 2016 (dvs. i december 2016). Det vil fortsat være tilfældet, og analysen vil nu give input

til fastsættelse af for eksempel maksimumsgrænser for (kategorier af) ansøgninger og ansøgende

organisationer samt rammer for tilsagnshåndtering/fordeling inden for kategorierne.

4.2.2. Øvrige puljer

Puljen for Klima- og Miljø (PKM)

PKM afsluttes i sin nuværende form i 2016. Dog således, at puljen fortsat skal monitoreres i 2017 og 2018

og afsluttes endeligt ultimo 2018. Det er i således i budgettet for PKM indlagt, at der er afsat midler i 2017

og 2018 til at CISU kan afslutte det samlede puljeregnskab og monitorering af puljen senest ved udgangen

af 2018. Med den aktuelle runde i puljen har vi (igen) set en stigende efterspørgsel efter midler til

fortalervirksomhed på klima- og miljøområdet, og CISU vil stærkt opfordre Udenrigsministeriet til at

afsætte midler til lignende indsatser, der om muligt kan indgå i det reformerede puljesystem.

Puljen til civilsamfundsindsatser i EU’s nabolande (PNB)

PNB fortsætter i 2017 med de justeringer, der er aftalt med Udenrigsministeriet (ekstra runde i november

2016). Ændringer i rammer og retningslinier som følge af puljereformen kan, hvis det er hensigtsmæssigt,

inddrages i forvaltningen af PNB. De vil i givet fald blive aftalt nærmere med Udenrigsministeriet.

CISUS Oplysningspulje (PRO-restmidler fra CSP)

Oplysningspuljen vil løbende blive justeret og videreudviklet i samspil med initiativerne beskrevet i afsnit

4.5 og i samspil med den mulige forvaltning af EU-puljemidler som CISU har ansøgt om (se afsnit 4.5)

Mulig EU-pulje til oplysningsaktiviteter

Som beskrevet nedenfor i afsnit 4.4.3. er der mulighed for, at CISU skal forvalte en pulje på omkring 5,5

mio. kr. til oplysningsaktiviteter i 2017-2019, såfremt EU godkender den indsendte ansøgning

Mulig humanitær pulje

CISU har som ledende organisation i samarbejde med Red Barnet Danmark og med deltagelse af den

engelske organisation the START Network indsendt tilbud på den nye pulje til mindre humanitære indsatser

kaldet DERF, som i oktober 2016 blev udbudt af UM.

4.2.3. Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader

I puljesammenhæng er de primære samarbejdspartnere de øvrige puljeordninger DMR-U, DH og DUF, som

vi løbende koordinerer og udveksler viden og erfaringer med. Desuden opsøges CISU af flere myndigheder

og organisationer fra ind- og udland, der ønsker at blive informeret om vores puljeforvaltning. For at


18

understøtte vore medlemmers mulighed for at differentiere deres finansieringsgrundlag videreformidler vi

informationer om andre støtte muligheder i det globale Syd såvel som i Danmark. Det sidste er fx sket ved

at vi gennem abonnement til fonde.dk har givet medlemmer adgang til informationer om danske

finansieringsmuligheder.

4.3. Globalt engagement - Formidling af mere global viden og samarbejde med udvalgte partnere

4.3.1. Nye globale brændpunkter - nye aktører

Udkastet til den nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi identificerer en række nye globale

brændpunkter samt udvider det hidtidige fokus på udviklingslande i det globale Syd til også at omfatte

andre regioner og andre udviklingsaktører. Disse ændringer giver vore medlemmer nye muligheder men

også nye udfordringer.

Vi vil derfor i 2017 have særlig opmærksomhed på sammen med vore medlemmer at:

Videreudvikle og kommunikere CISUs verdenskort så vores medlemmer får øget adgang til informationer gennem CISUs verdenskort om netværk og -fonde, som de kan bruge i deres partnerskaber

Etablere flere kontakter til relevante globale netværk og -fonde for at kunne vurdere deres kapacitet til at levere ydelser til gavn for vore medlemmers partnere, samt for at CISU kan udvikle aktuelle og relevante tilgange til funding og kapacitetsudvikling og gerne udveksle med egne erfaringer

Planlægge og gennemføre kapacitetsydelser i Danmark for vore medlemmer som direkte inkluderer globale inputs, perspektiver og erfaringer

Styrke formidling af konkrete resultater fra partnerskaber og program- og projektarbejde CISU vil i 2017 undersøge mulighederne for at bringe vores viden i spil ved på strategisk niveau at indgå i

prioriterede samarbejder om udvikling af globale fonde og -netværk, så de kan bidrage til at opfylde både

de danske udviklingspolitiske målsætninger, rettighedstilgangen og Civilsamfundspolitikkens kriterier for

god Sydfunding. CISU vil søge samarbejde med andre aktører for at få inspiration til, hvordan vi kan

indsamle og formidle dokumentation af medlemmernes og deres partneres indsatser og resultater i Syd.

Endvidere vil CISU gennemføre tematiske reviews til dokumentation af danske organisationers betydning

for effekter af partnerskaber og indsatser. Det overvejes stadig om CISU sammen med grupper af

medlemmer og deres partnere kan indgå i geografiske eller tematiske konsortier for at forfølge andre

former for funding til understøttelse af deres indsatser.

I lyset af 2016 nedskæringer og erfaringer indhøstet tidligere år vil CISUs arbejde med Syd-aktører være

mere fokuseret end tidligere på, at inddrage medlemmerne og deres partnere til at indgå i ovenstående

skitserede arbejde.

http://landeprofiler.cisu.dk/


19

4.3.2. Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader til understøttelse af globalt

engagement

Internationalt vil CISU fortsætte det mangeårige samarbejde med CIVICUS – på et lavere niveau end

tidligere – samt fortsætte samarbejdet med ICSC, der blev påbegyndt i 2015 og 2016 i forbindelse med

"Scanning the Horizon" initiativet.

Med hensyn til samarbejde med aktører i det globale Syd vil vi på baggrund af samarbejdet med URAIA fra

Kenya og FECONORI fra Nicaragua omkring workshop om Social Accountability afholdt på International Civil

Society Week i Bogota i april 2016 fortsætte samarbejdet med udvalgte globale netværk. Vi har tidligere

fulgt trends og sammen med Sydfonde fra fx Tanzania, Ghana, Bangladesh afholdt en workshop om Good

Granting Practices for Multi Donor Joint Funds under International Civil Society Week i november 2014.

Samtidig kan vi i den politiske kontekst se stigende usikkerhed bland donorer vedrørende basket fundet CS-

fonde samt en fremvækst af lokale ressourcer for eksempel igennem filantropi. Dette er en udvikling vi vil

følge nøje i 2017. Endvidere vil vi fortsætte vores samarbejde med "Global South Platform" (tidligere

Demand Driven Capacity Development) i Kenya, Uganda og Somalia

Samtidig kan vi se et stigende fokus på nye regioner end det klassiske globale Syd fx i Naboskabslandene og

mellemindkomstlande i MENA regionen. CISU vil derfor have øget fokus på at identificere

civilsamfundsaktører i disse lande med henblik på senere at kunne identificere mulige samarbejdsflader.

CISU vil endvidere i naboskabsregionen indsamle oplysninger vedrørende naboskabslande og stille disse

oplysninger til rådighed gennem verdenskortet.

CISU vil endvidere intensivere kommunikation med danske ambassader ved at sende oplysninger om

godkendte og eksisterende projekter efter hver ansøgningsrunde i puljerne samt ved at sende kortlægning

over aktive Sydfonde og kapacitetsnetværk i deres lande og gerne opnå en dialog herom. Vi vil endvidere i

2017 særligt prioritere regioner, hvor der er en markant del af vore medlemmer der arbejder som fx

Østafrika, Vestafrika, det sydlige Afrika og Sydasien som cases for intensiveret dialog med danske

ambassader og EU-delegationer.

4.4. Dansk engagement - nye rammer og principper for oplysning og kommunikation

4.4.1. Nye rammer for udvikling og udnyttelse af potentialet

CISUs mangfoldighed af medlemsorganisationer har fortsat et stort potentiale for at blive en vigtig brik i det

politiske ønske om et stærkt folkeligt engagement i Danmark.

Med CISUs positionspapir "Danske udviklingsorganisationers roller i Nord" fra 2015 blev der lagt et fagligt

og strategisk grundlag, som også spiller ind på CISUs kommunikationsvirksomhed og understøttelse af

medlemmernes oplysningsindsatser.

I arbejdet med ny-orientering af CISU har der vist sig et behov for at tydeliggøre rammer og principper for

både CISUs almene og strategiske kommunikation – herunder for bedre at kunne understøtte en mere

samlende resultatkommunikation og medlemmernes oplysningsindsatser generelt.


20

CISUs bestyrelse har netop i oktober 2016 drøftet et sæt sådanne rammer. Disse lægges op på cisu.dk når

de er færdigredigeret.

I CISUs eksterne kommunikation vil vi give særlig vægt til:

Mangfoldigheden i indsatser, resultater, medlemsorganisationer og partnerskaber

Den dybe forankring og det store engagement i medlemsorganisationerne

Medlemsorganisationernes brede vifte af resultater ude i verden

Rammerne indeholder også en række principper, værdier og politikker for CISUs eksterne kommunikation.

Verdensmålene vil, som del af CISUs og medlemsorganisationers arbejde og resultater, fremtidigt være en

væsentlig del af kommunikationsarbejdet i 2017. Det er et selvstændigt mål for CISU at udbrede

kendskabet til dem.

Vi arbejder derudover med følgende forståelsesramme indenfor oplysning:

Oplysning og kommunikation er mest virkningsfuld gennem medlemsorganisationer. Det

understøtter CISU både med kapacitetsopbygning, ved at samle og ved at formidle

Også i oplysningsarbejde er vi grundige og gennemtænkte. Vi praktiserer også her do no harm

Vi tror på oplysningsarbejdets positive rolle i udvikling

Vi anerkender den lokale vinkel i dansk oplysningsarbejde, men insisterer på inddragelse af

partnere ude i verden.

Vi tror på værdien i bæredygtig oplysning og kommunikation. Vi bruger ikke kortsigtede

argumenter.

CISUs værdier udgør samtidig en væsentlig ramme for vores kommunikation.

Vi vil i 2017 have særligt fokus på at:

understøtte medlemsorganisationers og ansøgeres fortsatte anvendelse "reframing" og

nuancerede tilgang i deres oplysningsindsatser

skabe platforme for formidling af resultater, herunder anvendelse af CISUs Verdenskort og sociale

medier

etablere og implementere konkrete kommunikationsplaner inden for udvalgte områder og

målgrupper

yde et stærkt fagligt og strategisk bidrag i vores rolle som medlem af Bestyrelsen for "den nye"

Verdens Bedste Nyheder platform

CISU vil fortsat forvalte den succesfulde, mindre Oplysningspulje finansieret af "restmidler" fra PRO-midler i

CSP-bevillingerne.

4.4.2. Samarbejdsrelationer, partnere og kontaktflader

I slutningen af 2016 forventer CISU at afholde en udviklingsorienteret temadag med deltagelse af en lang

række aktører inden for udviklingskommunikation og oplysning. Den skal bidrage til inspirationen frem mod

de konkrete indsatser fra CISUs side i 2017 og frem. Vi har gennem de senere år, i forbindelse med

http://landeprofiler.cisu.dk/


21

"Reframing-projektet" og andre aktiviteter, opbygget en række relationer i både Danmark og Europa, som

vil blive anvendt i den forbindelse.

CISU har været en hovedaktør i Verdens Bedste Nyheder igennem alle årene. Både i direkte samarbejde,

som understøttende for medlemmernes engagement, og igennem Globalt Fokus. Vi er stiftende medlem af

den nye konstruktion som forening, og CISU har plads i bestyrelsen.

Vi ser fortsat Danidas Oplysningsudvalg som en partner vi vil samarbejde - muligvis også ansøge i

samarbejde med medlemmerne.

4.4.3. Ansøgning til EU's DEAR call

Som et særligt bidrag til oplysningsindsatserne har CISU som lead-organisation på vegne af seks europæiske

partnere i syv lande netop indsendt en ansøgning til det aktuelle EU Development Education and

Awareness Raising (DEAR) call om midler til sub-granting. Målet er mere og bedre oplysning om

verdensmålene igennem mindre og mellemstore organisationer. ”Frame, Voice, Report” er titlen på

ansøgningen, der er på 7 mio. euro, og indsendes efter EU-godkendelse af konceptnoten. Call’et søger

civilsamfundsorganisationer i EU, der kan forvalte midler, som er specifikt rettet mod at gøre europæiske

borgere bevidste om Verdensmålene og udviklingsproblematikker med fokus på, hvilken rolle den enkelte

borger selv spiller. Svar forventes i marts 2017. Læs eventuelt mere her om DEAR ansøgning til EU.

Med et positivt svar fra EU vil de i nærværende budget afsatte PRO-midler blive anvendt til CISUs

egenfinansiering af projektet, hvilket også vil gælde for dele af de fakturerede timer for

kommunikationskonsulenten på samme vis som i "Reframing-projektet", der også var finansieret af EU.

Andre midler hertil vil blive taget fra CISUs egne aktivitets- og kampagnemidler. I alt skal der

egenfinansieres ca. 900.000 kr. over tre år / fire budgetår.

5. Organisatorisk udvikling af CISU Her beskrives alene aktuel status og fremadrettede udfordringer. For en uddybende beskrivelse af CISUs

organisation henvises der til Bilag 1.

5.1. Organisatorisk kapacitetsudvikling i CISU

5.1.1. Ledelse

Den i 2015 etablerede sidestillede ledelsesstruktur – kaldet koblet ledelse – mellem sekretariatslederen og

den faglige leder har fungeret med stærk effekt og ikke mindst vist sin styrke under den voldsomme

omstilling, der har fundet sted i det forløbne år. Det betyder blandt andet en yderligere styrkelse af CISUs

muligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med kontekstudviklingen og en tilgang til ledelsesopgaven

med tydeligere fokus på organisations- og personaleudvikling. I 2017 vil der være fokus på, at alle dele af

organisationen skal være deltagere i ny-orienteringen af CISUs virke.

5.1.2. Ny-orientering, udvikling og task forces

Siden december 2015 har vi på CISUs sekretariat opereret med en yderligere organisatorisk dimension i

arbejdet i sekretariatet. Vi har etableret en række effektive mindre task forces, der med direkte reference

til sekretariatsledelsen kan undersøge, analysere og gangsætte nye initiativer og bygge relationer op til

andre relevante aktører. Det gælder eksempelvis indenfor EU's DEAR-call, frivillighed, nye

http://www.cisu.dk/aktuelt/nyheder/cisu-søger-eu-midler-til-oplysningpulje-om-verdensmålene?Action=1&PID=99620


22

finansieringsformer, kommunikation og oplysning, Verdensmål, skrøbelige situationer/resiliens og

samarbejde med privatsektor og socialøkonomiske virksomheder – samt på det sidste om puljereformen.

5.1.3. Økonomistyring

Siden ansættelse af en controller i 2012 er CISUs finansielle styring både af egen midler og ift. Bevillingerne

blevet styrket betydeligt. Den aktuelle status er:

1) CISU anvendte fra 2013 til 2015 systemet Toolpack til budgetopfølgning. I 2015 igangsatte CISU en

proces for at udvikle og implementere et nyt samlet budget-, styrings- og opfølgningssystem, hvortil

også regnskabsaflæggelsen er direkte knyttet. Det nye system sikrer endnu bedre involvering af og

ansvar hos de relevante medarbejdere samt organisatorisk forankring. Der er bl.a. konverteret til nyt

økonomistyringssystem, Navision, samt bedre integration med den eksisterende projektdatabase.

2) Fra starten af 2016 er et nyt timeregistreringssystem ("Time-out" valgt efter tilbudsrunde) blive

implementeret, da den tidligere platform (Access) ikke længere kunne anvendes i

tilstrækkeligt/tilfredsstillende omfang. Det er ligeledes integreret direkte i vores regnskabssystem.

3) I 2014 indførte CISU finansielle standarder, der var obligatoriske at leve op til for bevillingshavere. Disse standarder vil blive yderligere udviklet i 2017 med fokus på den konstruktive og pædagogiske anvendelse. Vi har generelt forøget mængde og kvalitet i den kapacitetsopbygning af CISUs medlemmer, der vedrører finansiel styring, herunder kurser i økonomistyring og finansielt tilsyn samt rådgivning med fokus på økonomistyring og tilsyn.

4) Vi arbejder løbende med at opgradere vores likviditetsstyring og sikkerhed for placering af likvider og

har blandt andet etableret adskilte konti i tre banker. Det forhindrer ikke, at der for tiden er en

betydelig renteudgift ved placering af CISUs midler.

2.3.1 Datasikkerhed og opdatering af alle juridiske rammedokumenter

I forbindelse med ny EU-forordning om datasikkerhed er der brug for en grundig gennemgang af CISUs

håndtering, kommunikation og procedurer omkring det. Det betyder samtidig et behov for at opdatere og

samle alle juridiske dokumenter (juridiske principper, etik, anti-korruption etc.)

5.2. Kvalitetssikring

5.2.1. Kvalitetssikring af faglige ydelser og puljestøtte

CISUs kvalitetssikring af relevans såvel som kvalitet af faglige ydelser er primært baseret på

brugerfeedback. CISU gennemfører løbende monitorering af sine faglige ydelser baseret på tilbagemeling

fra deltagere i udvalgte kurser og rådgivninger. Derudover gennemfører vi årligt spørgeskemaundersøgelser

sendt til alle brugere af kurser og rådgivninger for at få tilbagemeldinger vedrørende CISUs samlede udbud

af kapacitetsydelser. Endvidere gennemføres hvert efterår et Status og Dialog møde med medlemmer, hvor

status på gennemførte faglige ydelser bruges som udgangspunkt for dialog omkring fremtidig udvikling af

disse ydelser.

For at sikre relevans af ydelserne i forhold til brugernes behov og ændringer i den politiske kontekst har

CISU udviklet en samlet læringstilgang for kurser, rådgivninger og formidling til understøttelse af

organisatorisk læring blandt medlemmerne. Denne udviklingsproces vil sammen med relevante inputs fra

Syd og koordineret med andre puljeordninger danne ramme for videre udvikling af CISUs faglige ydelser i

2017.


23

CISU gennemførte i 2015 en bruger- og medlemsundersøgelse for at styrke vores viden og

beslutningsgrundlag om medlemmernes behov for udbud og anvendelse af faglige ydelser og puljer.

Brugerundersøgelsen gav endvidere viden til brug for dokumentation og kommunikation, om

medlemskarens sammensætning og dens folkelige forankring etc. Vi er i lyset af nedskæringer i 2016 p.t.

ved at overveje, om vi har ressourcer til at gennemføre en ny undersøgelse i 2017.

Kvaliteten i støtte gennem CISUs puljer understøttes ved at nye puljetiltag inkluderer medlemsdialog såvel

som åbne høringer. Endvidere bruges det ovenfor omtalte Status og Dialog møde også til at give en status

på årets puljebevillinger, som efterfølgende bruges som baggrund for dialog om, hvordan puljerne kan

videreudvikles.

5.2.2. Kvalitetssikring af tjenesterejser

Som en del af sin løbende kvalitetssikring af tjenesterejser har CISU i 2016 opdateret sine retningslinjer for

planlægning, gennemførelse, rapportering og anvendelse af læring fra tjenesterejser samt forbedret den

løbende planlægning og sikret, at der systematisk opsamles og deles viden fra rejserne med medlemmerne.

CISU gennemfører årligt en række tilsynsrejser som del af sin tilsynsforpligtelse samt tematiske og

kontekstorienterede rejser for at understøtte den løbende faglige udvikling. Målet er at sikre, at

kapacitetsydelserne svarer til medlemsorganisationernes og deres partneres interesser og behov.

Kvaliteten i identifikation og planlægning af begge typer rejser sker baseret på klare plansystemer ved at

fortage tidlig identifikation af rejsebehov med inputs fra bestyrelse, bevillingssystem såvel som teams i

sekretariat. Denne indledende identifikation udbygges og operationaliseres kvartalsvist gennem året.

Kvaliteten i gennemførelse af rejser understøttes af klare retningslinjer med tilknyttede værktøjer og

formater. Kvaliteten i udkomme af rejserne understøttes ved at anbefalinger og krav fra tilsynsrejser

forankres i P-teamet, mens læring fra tematiske og kontekstuelle rejser forankres i FY-teamet og

efterfølgende videreformidles via hjemmeside, verdenskort og på relevante kurser.

6. Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra reviews og

kapacitetsundersøgelser

6.1. Tilsynsbesøg fra Udenrigsministeriet i januar 2016

Ved sidste tilsynsbesøg fra Udenrigsministeriet (KVA) i januar 2016 blev følgende konkluderet:

"På baggrund af de på tilsynsdagen fremkomne oplysninger, herunder de foretagne stikprøver og det

fremsendte og udleverede materiale, er det UM’s vurdering, at CISU har en tilfredsstillende

tilskudsforvaltning og en hensigtsmæssig økonomistyring."

Det blev fulgt op af en række anbefalinger og bemærkninger, som der efterfølgende er blevet responderet

og handlet på. CISUs respons er samlet i en handlingsplan fremlagt og godkendt på et møde med

Udenrigsministeriet den 23. maj 2016.

CISU har ligeledes påbegyndt en større opgradering af viden, dokumenterer og formidling vedrørende anti-

korruption, herunder vil to medarbejdere blive certificeret i professionel anti-korruption.


24

6.2. Eksternt UM review 2015-16

CISU gennemgik i fra oktober 2015 til februar 2016 et Udenrigsministerielt review foretaget af et

sekspersoners team. Reviewet førte til en detaljeret rapport omhandlende CISUs virke med særlig fokus på

resultater i Syd.

Reviewet ledte til otte hovedanbefalinger, som CISU responderede på i et management respons, der blev

godkendt af UM i april 2016. CISU anerkendte i sit respons at, reviewets anbefalinger var baseret på et

analytisk grundlag og noterede sig, at nogle af anbefalingerne er meget præcise og tekniske, mens andre er

mere brede og relateret til den politiske kontekst. Da denne kontekst i april 2016 var præget af, at hverken

Taksøes rapport eller Danmarks nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi var udformet på dette

tidspunkt, indeholdt CISUs respons mere teknisk orienterede handlinger, der umiddelbart kunne

gennemføres, mens andre handlinger var nødt til at afvente et klarere politisk billede.

UM godkendte derfor i april, at status på opfølgning på de otte anbefalinger ville indgå i Rulleplan 2017-20.

Status per 1. oktober 2016 på opfølgning på reviewet er derfor inkluderet i den selvstændige

afrapportering for 2015.

7. Kort redegørelse for budgetopstilling Forudsætningen for dette afsnit / budgettet er regeringens finanslovsforslag for 2017. Der kan blive ændret på forudsætningerne, hvis der sker ændringer i den endelige Finanslov.

7.1. Budgettets områder

Fremsendelse af CISUs budgetter sker iht. UM's budgetmodel i de administrative retningslinjer for

puljeordninger af januar 2016.

Med udgangspunkt i det foreliggende finanslovsforslag for 2017 fremsendes et budget for CISUs kapacitetsopbygning, forvaltning af Civilsamfundspuljen mv. (CSP) på 110,6 mio. kr. Vi fremsender ligeledes budgetter for hhv. "Puljen for Klima og Miljø til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd" (PKM) samt "Puljen til danske civilsamfundsorganisationers indsatser i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i lande under EU's Naboskabsprogram" (PNB) i rulleplanen hvor relevant. Begge budgetter baserer sig her på allerede givne bevillinger. For alle yderligere budget bemærkninger og konkrete budgetnoter henvises der til budgetnotatet i bilag 2.


25

Bilagsoversigt 1. Beskrivelse af CISUs organisation og virke

2. Noter til budgetoplæg 2017 (overslagsbudget 2018-2020) til HMC

3. Budget CSP 2017 (med 2016 budgetrevision og overslagsbudget 2018-2020) til HMC

4. Budget PKM 2017 (med 2016 budgetrevision og overslagsbudget 2018 og 2019) til MKL

5. Budget PNB 2017 (med 2016 budgetrevision og overslagsbudget 2018) til EUN

Resultatrapportering for 2015 jf. de administrative retningslinjer fremsendt særskilt

Deri indeholdes bl.a.

CISUs opfølgning på review 2015

Bilag om CISUs forandringsfortælling

Bilag om CISUs outcome mapping som er grundlag for vores monitoreringssystem

Opdateret arbejdsdokument for puljereform samt aktualiserede statistikker i sædvanligt omfang og format

vil blive fremsendt inden årets dialogmøde.

Derudover henvises til den betydelige mængde af informative dokumenter der findes på cisu.dk.

Skulle UM ønske andre øvrige bilag fremsendes de gerne på anmodning.

cisus rulleplan 2017-2020 til udenrigsministeriet cisus rulleplan 2017-2020 til udenrigsministeriet...

Documents