commerciel magazine february 2013

FOKUS PÅBACHELORVEJLEDNING < FOKUS PÅ

MAGAZINE

- LOOSENING TIES 1ST ISSUE - FEBRUARY 2012

INNOVATIONskæve vinkler kan redde virksomheder

VÆRKTØJSKASSENundgå studiestress !ASB-revue:Commerciel Magazine went to auditions

HEADHUNTERAase Hoeck

Indfanger de skarpeste ledere i landets virksomheder

Klummen: MODEBLOGGERNE | TieBreaker: Amor vs. Fastelavns-piraten | og meget mere...+

EDITORIALEDITORIAL

2 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2012

EDITOR-IN-CHIEF ART DIRECTOREDITORIAL ASSISTANT

HEAD PHOTOGRAPHER PHOTOGRAPHER

ADVERTISEMENTSStudenterlauget’s Business RelationsMarketing ConsultantLouise Elkjær-NielsenPhone: +45 60 15 82 40E-mail: [email protected]

COMMERCIEL MAGAZINECommerciel Magazine is a student magazine run by Studenter-lauget at Aarhus University, Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.

NEXT ISSUEMar 1

PRINTINGEcograf, Højbjerg

CIRCULATION3,000

ISBN0902-6045

TINE JENSEN MICHELLE SKOV THERESE KRISTIANSEN

PHOTOGRAPHER

JULIAN LOESCHCKE MIA VESTERGAARDCHRISTIAN BALLER

PHOTOGRAPHER

ESBEN HJORT

DTP

MAYA HOLM

DTP

ANNELINE HAUBJERG

DTP

MARTIN STRANDGAARD

PROOFREADER

SOFIE HØYEN

PROOFREADER

TANJA KNUDSEN

JOURNALIST

LARS WILLIAMS RIKKE SIG KIRSTINE SØES

JOURNALISTJOURNALIST

JOURNALIST

STEFFEN ZEUTHEN HELLE KOLLERUP SABRINA RØNNING


JOURNALIST

DIANA FABRICIUS STINNE BERGHOLT ALEXANDER HVENEGAARD


MIKKEL SVOLD

JOURNALIST

What’s your statement?It’s funny how it takes a firework before you stop and rethink your strategies and tactics. At the year-end, we look back to look for-ward. What went well? What didn’t? Like a company, we chart gains and losses, assets and liabilities, in order to improve in the year to come. You list goals and dreams for the next 365 days. Maybe you’re planning to get a relevant student job. Maybe you are hoping to find your significant other. Maybe you want to work out more. Maybe you’re planning to actually stick to your New Year’s resolu-tions for more than the first month of the new year… How is that turning out for you?

Newbies At Commerciel Magazine, we’ve rethought our tactics with a lit-tle help from those of you, who took your time to respond to our survey. Thank you for that. As a result, Spot Yourself has changed – turn to page 7 and see if you are in the running of winning a gift certificate for Designer’s Remix. Infotainment has been renewed – turn to page 12 and see what the editorial staff has been up to. You may find an idea or two for how to kill time now that the exams are finally over. At page 8, we introduce a new section, this time, by looking into the financial downturn and what it takes to break free. Finally, page 32 serves you an insight into the virtual world of personal branding. Can Facebook really help you?

OldiesOf course, we haven’t changed everything. The portrait is still with us. For this issue, we’ve met Aase Hoeck - entitled Business Woman of the Year in 2009. To you, the name may not ring a bell, but it may be a good idea to get acquainted with her, as she is an acknowledged headhunter recruiting for some of Denmark’s most successful companies. For the Students by the Students is also here, page 28, ready to inform you on the offers, the student unions bring to you. For this issue, we’ve met with ‘ASB Revyen’, who is preparing for their annual show in March.

Some things change, some don’t. What are your hopes for 2012? Tine Jensen

132-

dec1

1

BLIV GRATIS STUDIEMEDLEM I ASB’ERNES A-KASSE

Vil du vide mere? Se ca.dk/derfor eller send ‘CA’ til 1299*, så ringer vi dig op! * Koster alm. sms-takst

GRATIS STUDIEMEDLEMSKABSelvom du er studerende, er det ikke fortidligt at gøre noget ved karrieren. Hvis duvil give dig selv det bedste udgangspunkt– også økonomisk, kan du med fordelstarte med et gratis studiemedlemskab i CA a-kasse allerede i dag.

Har du været gratis studiemedlem i mindstét år, inden du afslutter din uddannelse, hardu ret til dagpenge allerede dagen efter, dudimitterer. Det giver dig 13.997 kr. ekstra,hvis du står uden job.

SNART DIMITTEND?Hvis du snart afslutter din uddannelse, kan du melde dig ind i CA med de særlige dimittendrettigheder og få ret til dagpenge allerede en måned efter, du dimitterer.

De fl este ASB’ere vælger CA som a-kasse. CA kender ASB’ernes arbejdsmarked og tilbyder en række karrierefremmende tilbud – uanset om du er studerende eller nyuddannet.

132-

dec1

1

*,

studerende eller nyuddannet.

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

For højtuddannede i erhvervslivet

132-dec11-ann-commerciel_225x297.indd 1 03-01-2012 08:59:08

CONTENTSCONTENTS


News Commerciel Magazine is looking for Photographers and Journalists

SL News

Spot Yourself

Feature“Fagre Nye Innovations-verden”

Infotainment

05

08

06

07

12

14

17

18

20

26

28

30

32

35

Når Bøgerne bliver Fortid”Den Sociale Platform”

TieBreaker

Event Calendar

Portræt”Aase Hoeck - Det Handler om Para-thed, Timing og Good Luck”

Toplisten”Top Syv Listen”

For the Students By the Students

Værktøjskassen“Til dig der ikke magter Studiestress”

Feature - Facebook me, Please

Klummen“Se min Kjole”

20

14

28

FEBRUARY 2012 // COMMERCIEL MAGAZINE 5

NEWSNEWS

is looking for Photographers and Journalists

For journalists we expect• That you have a talent and interest in writing in Danish and English• That you are committed, curious and thorough • That you respect deadlines • That you are outgoing and work well in a team• That you are able to participate in the monthly editorial

meeting as well as social and professional events• That you want to raise the journalistic quality of the magazine

For photographers we expect• That you are creative and imaginative • That you are committed, thorough and respect deadlines• That you are outgoing and work well in a team• That you are able to participate in the monthly editorial

meeting as well as social and professional events• That you have a flair for photography

We offer you• A volunteer student job with flexible working hours• A great social working environment• The opportunity to develop your skills• Great influence on the future of Commerciel Magazine• A highly relevant working experience • A boost for your CV• Credit for your work with your name and picture in the magazine• Employee benefits and social events at Studenterlauget

Are you a student? And would you like to get practical experience with magazine production? Then this is your chance to develop your skills within journalism or photography through a magazine that runs in more than 3,000 copies around AU, Business & Social Sciences. You will become part of a committed editorial team that will continue to improve and develop the magazine, and who offers you a great social network within Studenterlauget.

If this has caught your interest, please send a covered letter along with your CV to the Editor-in-Chief, Tine Møller Jensen, at [email protected] no later than 19 February 2012. It is recom-mended to attach a piece of work that reflects your abilities.

New record of snow enthusiasts

Attention Please!

Mark your calendar with the date of the next Club Klub party, which is the 2nd of March. As usual, the party will be held in the Aula and in Klubben.

Buy your ticket at the SL Office in the C-hallway.

Feeling tense or tired?

Do you feel like getting an energy

boost to help you get started with the new

semester? Spoil yourself with a

nice relaxing massage. Come by the SL

Office in the C-hallway

and book a session.

To-do list:

- Do something

- Do something else

- Do more stuff

- Do that again

In week fi ve more than 500 studentswill be climbing the mountains of Les Arcs in France on the SL Skiing Trip. Yet again, we beat our record of students participating in this annual event.

We are glad that so many people are up for making this trip even more

amazing! At StudenterLauget, we wish you all an amazing trip.

Happy new year!

Social Sciences!

students at Business and

A happy new year to all the


SP TY URSELF

WHO WILL BE THIS MONTH’S FACE?

All students at Campus Fuglsangs Allé had the pleasure of enjoying the SL Christmas Spirit in December. Even though December is long gone, Christmas lasts till Easter.

Go vote for your favorite face of the month at Commerciel Magazine’s fan page on Facebook (www.facebook.com/commercielmagazine). The picture with the most votes by February 29th wins a gift card for Designers Remix worth 200 DKK.

The winner can pick up his/her prize at the SL office until March 30th.

#1


SPOT YOURSELFSPOT YOURSELF

#2

#3

VOTE FOR YOUR FAVORITE ON F A C E B O O K


FEATUREFEATURE > INNOVATION

Fagre nyeinnovations-verden Finanskrisens mørke ånd vandrer gennem erhvervs-

verdenen. Men sammen med finanskrisen rejser der sig også nytænkning og innovation. Færre midler kalder på nye idéer. Erhvervslivet bliver nu tvunget til at gøre op med gamle myter og se med nye øjne på begreber som innovation og kreativitet.

Erhvervsverden er presset af krise. Den er presset på ressourc-er, produktivitet, kvalitet, værdier og etik. Krisen vendte verden, som vi kendte den, på hovedet, og den finansielle sektor ligner ofte et kapløb mod bunden. Men hvad skal til, for at erhvervs-verden kan rejse sig af asken igen? Hvis man spørger Profes-sor Steen Hildebrandt, er der et tydeligt svar at hente: ”Vi kommer ikke ret meget længere gennem nedskæringer og traditionelle reformer,” skriver Steen Hildebrandt på sin blog. ”Vi kommer ikke ret meget længere ved at bevæge os ind i fremtiden med fortidens svar og løsninger. Derfor er den store udfordring innovation. Stor og radikal innovation,” fortsætter han.Innovation synes at være kodeordet. Men hvordan ser mod-erne innovation ud i krisens dønninger? Hvad kan den næste generation byde erhvervsverden, for at vi ikke - endnu engang - skal bygge vores slotte på sand? Og hvordan ser det ud i Danmark mht. innovation og nytænkning?

Krisen som innovationsmotorPaul Natorp fra Århus er underviser i kreativ ledelse og har selv bestridt lederstillinger i erhvervslivet for Mobilethink og Jyllands-Posten. Han mener, i tråd med Hildebrandt, at der er mere brug for innovativ tænkning nu end nogensinde. ”Finanskrisen er et tegn på, at de systemer, vi har benyttet os af, ikke længere er tilstrækkelige. For at skabe udvikling skal vi finde på noget nyt,” siger Paul Natorp. Han er netop hjemv-endt fra et kursusforløb på Humbolt Universitetet i Berlin, hvor man sammen med kaospiloten David Storkholm har undervist de studerende i kreativ ledelse. Det er dog ikke kun i Berlin, at kreativiteten og innovationen florerer: ”I Danmark har vi rigtig gode forhold for kreativ udvikling, fordi vi har flade strukturer og et relativt højt niveau af tillid. Det er vigtigt med et sikkert fundament for at kunne udvikle sig kreativt. Og netop tillid er vigtigt i en usikker verden. Det bliver en af de store opgaver for fremtiden,” siger han. Paul Natorp har altså mere fokus på forholdene for kreativitet end det krea-tive menneske i sig selv.

TEKST LARS H. WILLIAMS


FEATUREINNOVATION < FEATURE

”Finanskrisen er et tegn på, at de systemer, vi har benyttet os af, ikke længere er tilstrækkelige. – Paul Natorp, underviser

”Den leder, der vil fremme krea-tivitet, bliver nødt til at indføre det som ramme og strategi på arbejd-spladsen. – Lene Tanggard, professor

Kreativitet som strategiPaul Natorps fokus på miljøet som afsæt for kreativitet er ifølge professor Lene Tanggard et vigtigt punkt. Hun forsker i kreativitet og kreative miljøer på Aalborg Universitet, og mener som mange andre, at kreativiteten er vejen frem for den vestlige erhvervs-verden. Vi kan ikke producere til konkurrencedygtige priser som Indien og Kina, men vi kan noget andet. Vi kan udvikle vores viden og know-how, og det er i høj grad en kreativ know-how, vi skal gøre brug af, mener hun. ”Måden vi bedriver ledelse på, og måden vi samarbejder på, er afgørende. Den leder, der vil fremme kreativitet, bliver nødt til at in-dføre det som ramme og strategi på arbejdspladsen og ikke bare vente på, at den spirer frem af sig selv fra enkelte personer,” siger hun. Ifølge professoren er kreativitet altså ikke en vuggegave, den enkelte er begunstiget med. Det er nærmere noget, vi skaber sammen under de rette omstændigheder. Frem for at hylde hel-tekvadet om den kreative ener skal vi se på, hvordan vi sammen kan skabe et kreativt miljø. Fælles innovation kan få vores virk-somheder til at vokse ind i fremtiden.


FEATUREFEATURE > INNOVATION

Århus investorføler tidsåndenMan behøver ikke at tage til udlandet for at finde strålende eksempler på innovation og nytænkning. I Århus har et bolig- og konsulentfirma transformeret et gammelt sociologisk fænomen om til en kreativ og indbringende forretning.

Hos Tækker Group på Nordhavnsgade har ejer og entreprenør Jørn Tækker tænkt nyt, når det gælder boliginves-tering. Tækker Group opkøber gamle boligkomplekser i lav-indkomstområder i Berlin og restaurerer boligerne meget lidt eller slet ikke. Med den billige restaure-ring kan Tækker Group leje boligerne bil-ligt ud til studerende og kunstnere. Men filantropi er ikke den eneste grund til, at Jørn Tækker har unge studerende og kunstnere som målgruppe. Lejligheder til rimelige priser er en del af den innovative tænkning, som præger Tækker Groups investeringsstrategi. Tanken er, at kun-stnerne og de studerende netop er med til at gøre området og boligerne mere attraktive for andre lejere. På den måde øges områdets boligværdi, samtidig med at Tækker Group tjener på boligmålene.

Øje for sociale bevægelserTækker Groups spekulation i øget områdeværdi er faktisk et velkendt, socialt fænomen, som i mangel på et dansk ord kaldes ”Urban Genetrifica-tion”. Begrebet dækker over den bev-ægelse, som opstår, når bygninger i et lav-indkomst område i en storby – oft-est beboet af studerende, arbejdere og kunstnere – begynder at blive populære og stige i pris. Efter et stykke tid bliver området så populært, at andre sociale klasser flytter til, og boligpriserne stiger. De studerende, kunstnerne og andre i lav-indkomst segmentet flytter så videre til et andet område, og den samme bevægelse begynder igen. Fænomenet er velkendt inden for sociologi, men kan tydeligvis også bruges innovativt på bol-igmarkedet. Tækker Group har formået at udnytte fænomenet ”Urban Genetrifi-

cation” i deres investeringsstrategi. Men firmaet giver også fænomenet et puf i ryggen, så det hurtigere kan udspille sig. Eksempelvis har Jørn Tækker været hovedsponsor for Copenhagen Jazzfes-tivals gæstebesøg i Berlin, og nogle af koncerterne fandt sted ved to af Jørn Tækkers ejendomme. Da kunstnerne er spydspidsen for udviklingen i området og er med til at gøre området attraktivt, får både kunstnere og Tækker Group noget ud af et sådant samarbejde. Jørn Tæk-ker formår således at drive en forretning til succes i svære tider med nye ideer og få midler.

TEKST LARS H. WILLIAMS


FEATUREINNOVATION < FEATURE

inno

vation


INFOTAINMENTINFOTAINMENT

HARDCORE DYR

Hajer er de eneste dyr, der ikke kan få kræft

Hvis man drikker en myre fuld, vil den altid vælte om på højre side

En kakerlak kan leve 9 dage uden sit hoved, inden den dør af sult

En blåhval udløser 400 liter sæd på én gang. Dog ender kun de 30 liter i

partneren

TEKST STEFFEN ZEUTHEN THERKILDSEN // FOTO MIA VESTERGAARD

”Been there – done that” Det har redaktionen lavet siden sidste nummer:

- Vinterbadet- Bestilt grøntkasse fra Aarstiderne

- Genfundet glæden ved Beverly Hills 90210

- Skamhørt soundtracket til Drive- Lært at binde selvbinder-butterfly

- Købt cykelhjelm- Læst Medinas selvbiografi og fortrudt det

- Snublet over www.stumpleupon.com - Set ninjafilm i Slagtehal 3 i Mejlgade

- Hostet blod til crossfit på havnen - Drukket kaffe på La cabra i J.M. Mørksgade.

- Spist muslinger fra OliNico i Mejlgade- Læst ”Personlig karma” af Christian Stadil

- Købt årskort til Aros- Gået tur på Nordre Kirkegård- Bygget med Lego- Ringet hjem til mor

Spørgsmål:1. Sprog: Hvor mange officielle sprog tales der i Sch-weiz?2. Mennesket: Hvad forbinder kvindens æggestok med livmoderen?3. Litteratur: Hvilken dansk forfatter har skrevet romanen ”Rend mig i traditionerne”?4. Naturvidenskab: Hvilken del af matematikken handler om tal og regning med de fire grundlæggende reg-neregler?

Svar:1. 4 (Tysk, italiensk, fransk og rætoromansk) 2. Æglederen3. Leif Panduro 4. Aritmetik

KOM TIL BINGO-BANKO OG VIND EN TOPGEJLET PUCH MAXI!Husk at komme til Bingo-Banko night torsdag den 23. februar fra kl. 19.00 i Klubben på Handelshøjskolen. Her får du

muligheden for at blive en vaskeægte asfaltcowboy, for aftenens hovedpræmie er en nyrenoveret Puch Maxi K version

gylden dame til en værdi af 10.000 kroner! Der vil naturligvis være læssevis af andre præmier, hvis du satser på at blive

for fuld til at køre hjem.


NÅR BØGERNE BLIVER FORTIDNÅR BØGERNE BLIVER FORTID > BARESSO

Omringet af det kolde vintermørke lyser Baresso op.

Dens glitrende varme virker dragende i øjeblikket.

Det er her, vi skal møde hende. En ung kvinde, der

fra barnsben har drømt om fremmede kulturer. At

kunne bevæge sig frit i et ubegrænset rum præget

af forskellighed. Denne drøm er på mange måder

gået op for Sinne Fredslund Madsen, uddannet

cand.ling.merc. i international markedskommunika-

tion og PR med en fransk profil.

Hun har nu lagt Aarhus på hylden for at erobre

København, hvor hun bestrider al online kommuni-

kation i et barselsvikariat for Baresso Coffee – Dan-

marks bud på Starbucks.

DEN SOCIALE PLATFORM

Sinnes arbejde består primært af at skabe et

loyalitetsprogram for kædens gæster. Et middel

i programmet er den digitale dialog, som føres

igennem nyhedsbreve, virksomhedens hjemmeside

og brug af Facebook samt Twitter.

”Jeg vil beskrive dette arbejde som mit drømme-

job – og det er også derfor, jeg greb denne chance,”

fortæller Sinne, mens hendes blå øjne stråler af

begejstring. Baresso giver hende dagligt nye kom-

munikationsmuligheder på en relativ ny platform,

hvor mennesker mødes. Og så gør det jo heller ikke

noget, at god kaffe er involveret. Vejen til denne

nyfundne lykke har dog ikke været helt nem.

Et smut forbi KoldingSinne Fredslund Madsen blev færdig med sin

kandidat i januar 2011. Her oplevede hun, at man

skal søge en del stillinger for overhovedet at blive

betragtet til en samtale i dagens Danmark.

”De tre måneder, hvor jeg var arbejdsløs, var

TEKST SABRINA RØNNING GADE // FOTO ESBEN HJORT

”MAN TÆNKER TIT, NÅR MAN STÅR OP OM MORGENEN, HVORNÅR OPDAGER DE, AT JEG IKKE KAN DET, DE TROR, JEG KAN? – Sinne Fredslund Madsen

Med en kandidatgrad fra Business and Social Sciences har Sinne Fredslund Madsen kastet sig ud i et nyt eventyr. Et eventyr fyldt med sociale medier og dampende kaffe i et barselsvi-kariat hos Baresso.


hårde. Det er svært, når man genkender sig selv i

enormt mange stillinger, men alligevel får afslag. Det

er jo lige mig, de søger,” forklarer Sinne roligt. Inden

hun fik sit første job, søgte hun 50 stillinger og fik

kun fire samtaler. I Kolding. Her arbejdede hun med

kundekontakt til det franske marked hos tekstil-

virksomheden, Fipotex Europe. Jobbet var hendes

første som færdiguddannet, men det blev dog kun

et kort visit.

”Jobbet hos Fipotex var udfordrende, men

jeg indså hurtigt, at jeg kun brugte min sproglige

kunnen frem for de mere strategiske egenskaber.

Så opdagede jeg, at Baresso ledte efter en online

medie specialist. Jeg genkendte mig selv i mange af

annoncens punkter, så det var jeg nødt til at prøve,”

siger Sinne Fredslund Madsen, mens hun gladeligt

sipper en tår skummende chaicino verde. Sinne fik

jobbet hos Baresso frem for 160 andre ansøgere,

og hun er nu deres nye ildsjæl med en brændende

passion for sociale medier, PR og kommunikation.

Hun tog springet med kun 14 dages varsel. Forlod

venner, familie og alt det velkendte for at drage over

broen mod næste destination i livet. København.

Alle-mands-ejeSinne Fredslund Madsens speciale fra BSS har vist

sig som en nyttig støtte i jobbet hos Baresso. Spe-

cialet dykker ned i et nyt mediebillede, som er vendt

fuldstændig på hovedet af de sociale medier. De nye

platforme har udviklet sig til Sinnes store interesse.

”Jeg kan godt lide online og sociale medier, da

de er alle-mands-eje. Virksomheder skal tilpasse sig

medierne, da brugerne var der først. Brugeren har

sat dagsordenen for, hvordan man gebærder sig på

platformen. Det er både tiltalende og spændende

for virksomheder at tilpasse sig dette miljø,” reflek-

terer Sinne, tager endnu en slurk chaicino verde og

fortsætter.

”Jeg synes, den direkte kontakt med brugeren er

motiverende, da man konstant får feedback lige

tilbage i hovedet. Jeg synes, det er enormt inter-

essant, hvordan man kan udnytte det strategisk

og skabe en god dialog,” fastslår den dedikerede

kaffeelsker. Alligevel har overgangen fra at være stu-

derende med en følelse af meget frihed til pludselig

at få et fast job været meget omvæltende. Men det

er ifølge Sinne både positivt og spændende.

”Det er en helt ny livsstil,” konstaterer hun med et

bredt smil.

Fra skolebænken til virkeligheden Den kaffeglade vikar har fundet ud af, at det af og til

kan være lidt svært at forbinde det tidligere skolear-

bejde med et fast job. Ikke mindst på den sociale

platform, Baresso tillader hende at operere på.

”JEG KAN GODT LIDE ONLINE OG SOCIALE MEDIER, DA DE ER ALLE-MANDS-EJE. JEG SYNES, DET ER TILTALENDE, AT VIRKSOMHEDER SKAL TILPASSE SIG DISSE, DA DET VAR BRUGERNE, DER VAR DER FØRST. – Sinne Fredslund Madsen.


NÅR BØGERNE BLIVER FORTIDNÅR BØGERNE BLIVER FORTID > BARESSO

Sinne Fredslund Madsen har efter ansættelse sytematisk prøvet hele

Baressos produktarrangement, men vender dog altid tilbage til en

god caffé latte.

”Jeg har oplevet efter skolen, at det er svært at

kombinere strategisk kommunikation, PR og frem-

medsprog,” fortæller Sinne. Alligevel forbinder hendes

nuværende job mange af de interesser, hun brænder

for i den sociale medie jungle. Den tillader hende

nærmest at bevæge sig igennem forskellige kulturer

og forene nysgerrigheden for diversitet, PR og digital

dialog. Med denne mulighed kan der dog følge en frygt

for ikke at slå til.

”Man tænker tit, når man står op om morgen,

hvornår opdager de, at jeg ikke kan det, de tror, jeg

kan?” spørger Sinne Fredslund Madsen retorisk. Hun

slår dog hurtigt fast, at man bare skal pakke disse

tanker væk igen. Hurtigst muligt – og så bare hænge

i. Ifølge Sinne kan en blanding af gode karakterer og

relevante studenterjobs bære spændende muligheder

med sig, når den sidste skoletime er passeret.

”Jeg oplever, at det er vigtigt at have haft et

relevant studiejob. Det er svært at skrive alle sine

kompetencer i en ansøgning, hvis man ikke har noget

at binde det op på,” afslutter Sinne, mens hun ivrigt

drikker sin verde færdigt. Det er vigtigt for hende at slå

fast, at selvom man måske ikke lige får tilbudt drøm-

mejobbet, handler det bare om at komme i gang, for

lige pludselig dukker der måske nye muligheder op.

Sinne Fredslund Madsen håber at få lov til at blive hos

Baresso, når vikariatet synger på sidste vers. Hvis ikke,

er det i hvert fald et godt sprængbræt videre ud i livet.

Videre ud på den sociale platform.


TIEBREAKER AMOR VS. FASTELAVNS-PIRATEN < TIEBREAKER

Amor lagde godt ud, men blev overhalet inden om af Piraten, som endte med 2 solide point, og dette var nok til at slå det ene point, som Amor havde battlet sig til. Kærligheden må altså for en sjælden gangs skyld se sig slået af festen(fasten) og fællesskabet.

Julen varer lige til påske – nej, det er ikke sandt, for derimellem kommer Valentinsdag og Fastelavn. Vi elsker traditioner, og februar er fyldt med dem. Men hvilke elsker vi mest? Dette har Commerciel Magazine sat sig for at afgøre og har derfor lavet en battle mellem to entusiaster: Amor og Piraten.

Hvorfor er din mærkedag den bedste?

Amor: Valentinsdag er selvfølgelig bedst, fordi det er en dag i kærlighedens tegn, og kærlighed er det bedste i verden.

Piraten: Fordi Fastelavn er en dag, hvor man slår til søren – og tønden, klæder sig ud, tager maske på og synger sange sam-men med sine kammerater.

(Sang og udklædning er skønt, men det er altså lidt brutalt at slå katten af tønden, så her må vi nok hellere holde med kær-ligheden og Amor. 1 point til Amor.)

Hvad godt spiser man på din mærkedag?

Amor: Man spiser en masse lækker chokolade, som man forærer til hinanden. Fyldte chokolader, hjerter af chokolade og chokolade i fine hjerteæsker.

Piraten: Fastelavnsboller er det bedste. Især dem med masser af flødeskum og glasur. Derudover spiser vi det slik, der vælter ud af tønden, når vi endelig får slået den i stykker.

(Puuha, begge dele lyder rimelig tungt og usundt, i hvert fald i de mængder. Sorry guys, ingen point i denne omgang.)

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft på denne dag?

Amor: Det var dengang, jeg skød på en fyr fra Holstebro, og han sendte 100 røde roser, en stor bamse, der holdte et hjerte og et hjemmeskrevet digt til den pige, han godt kunne lide. Hun blev så glad, at hun rødmede over det hele.

Piraten: Spøgelset, Batman og jeg var ude med raslebøsserne, og så mødte vi Prinsessen, Feen og Klovnen. Vi raslede i 4 timer, mest fordi vi havde det skægt, men vi tjente også godt og fik et par fastelavnsboller.

(Amor, det kunne være, at pigen rødmede, fordi hun blev flov. Kender du udtrykket ”Less is more”? 1 point til Piraten for at slå pjalterne sammen med nogle, han normalt ikke færdes med.)

Ved du overhovedet, hvorfor du fejrer din mærke-dag?

Amor: Ja da. På grund af kærligheden.

Piraten: Det er noget med, at man i gamle dage festede, drak og spiste godt inden, man skulle faste helt til Påske.

(Ikke et ord om Sankt Valentin? Her må pointet gå til Piraten for trods alt at vide en lille smule.)

TEKST STINNE SKOV BERGHOLT

EV

EN

T C

AL

EN

DA

R

FEBR

UARY

0702 02 03 04 04 05-0

6

01 090802

Lect

ure

by S

teen

Boc

ian,

Dan

ske

Ban

kA

ulae

n //

17-

19

A D

ay W

ith N

ovo

Nor

disk

C

aree

r C

ente

r//

10-

13

New

bees

Nig

htS

tude

nter

huse

t

Sec

ondh

and

Baz

arS

tude

nter

huse

t

Gav

in D

eGra

wTr

ain

// 2

1.30

Com

pany

DAT

ING

- F

ullti

me

jobs

and

G

radu

ate

Pro

gram

mes

Sto

re S

al (R

)//

17.

30-2

0

Lect

ure

by C

hris

Mac

Don

ald:

Mot

ivat

ion

and

Ene

rgy

NR

GI A

rena

// 1

9:00

A D

ay w

ith G

rund

fos

Car

eer

Cen

ter

// 1

0-13

MAGA

ZINE

2523 23 24 2925 2926-2

72810

-12

13 14-1

718 19 2220 21 28

Litt

le D

rago

nVo

xhal

l//

21.

00

Ras

mus

See

bach

Rad

isso

n B

lu S

cand

inav

ian

Hot

el//

20.

00

Fast

elav

n

Big

Pan

cake

Day

Ørk

enen

s S

ønne

rM

usik

huse

t//

20.

00

Puc

h M

axi B

ingo

Ban

ko

A D

ay w

ith A

rla F

oods

Klu

bben

// 1

9.00

Car

eer

Cen

ter

// 1

0-13

Kvi

nder

i Le

dels

eC

aree

r C

ente

r

Mak

e yo

ur o

wn

purs

e in

trac

tor

tube

s FO

Årh

us//

9.0

0

CV-

kurs

usC

aree

r C

ente

r

Lect

ure

by N

orde

a E

2//

15-

17

Lect

ure

by A

nder

s Lu

nd M

adse

n

Cas

per

og F

rank

– N

u so

m m

enne

sker

Stu

dent

erhu

set

// 1

9.00

Mus

ikhu

set

// 2

0.00

KLU

BB

EN

AU

CO

NC

ER

TS

29E

DU

Day

s Te

olog

isk

Faku

ltet

1441

- Det handler om parathed, timing og good luck

Headhunter Aase Hoeck


PORTRÆTAASE HOECK < PORTRÆT

”Hvordan kan det være, at du får så meget i løn?” spurgte den nye direktør. Tonen var krævende, ubehagelig og henvendt til personalechefen Aase. Hun var netop trådt ind på kontoret for første gang efter virksomhedens fusion for at møde sin nye direktør. Aase tøvede: ”Du og jeg vil aldrig kunne arbejde sammen,” tænkte hun, og sprang straks fra tanke til handling: ”Ved du hvad? Det skal du slet ikke tænke på. Jeg har andre planer for mig selv,” sagde hun, drejede om på foden og forlod kontoret, imens hun grublede: ”Hvad er det nu helt præcis for andre planer jeg har?”

Året var 1988. Knap en måned efter sin bratte opsigelse sprang Aase Hoeck ud som selvs-tændig og headhunter i sit eget firma Sekretær/Lederservice. Dér sidder hun stadig, nu med over 20 års erfaring i at rekruttere lederemner og bestyrelsesmedlemmer fra hele landet til alle slags virksomheder, både de små og giganterne. Når en virksomhed har brug for at få besat en topstilling, er Aase Hoecks opgave at finde frem til den rette person til jobbet. ”Det er et meget stort ansvar at formidle jobs til andre, og derfor er jeg selv personlig konsulent på de fleste opgaver,” fortæller Aase Hoeck, da Com-merciel Magazine møder hende en tirsdag formid-dag, beskyttet mod den frosne blæst af mødeloka-lets tykke mure og med en varm kop kaffe: ”Hvis jeg ikke sætter mig ordentligt ind i, hvad stillingen indebærer og hvilken kandidat derude, som kan matche det, ville jeg føre både virksom-hederne og kandidaterne bag lyset. Vores job er jo vores liv – det er dét, vi lever af,” fortsætter Aase. Iklædt en lilla vest med fluffy ærmer og en pink trøje spædet op med gestikulerende hænder og et par skarpe blå øjne, er den spinkle kvinde ikke et menneske, som går i ét med den hvide væg bag-ved. Aase Hoeck betegner da også sig selv som

en eventyrlysten forandringsnarkoman, så livet som hovedjæger er hendes perfekte livsstil.

Smag for jagtAase har ikke altid kendt til livet som hovedjæger. Men fornemmelsen for jagtens kunst har tilsynela-dende ulmet siden ungdommen. Netop hjemvendt fra et ophold på Danish College of Commerce i London, 26 år gammel og nytilflytter til Aarhus, hørte hun et spændende rygte: ”Den daværende Personal Assisant på den engelske miniambassade skulle flytte til nordjylland. Jeg vidste, at det var en uhyre attraktiv stilling i en by som Aarhus, som ville få rigtig mange ansøgere. Men det var vigtigt for mig at få jobbet,” fremhæver Aase.

I det øjeblik slog jagtinstinktet ind. Aase sprang på sagen, og aflurede snart, at den eksisterende Personal Assistant altid forlod ambassaden (nu Europahuset, red.) i middagspausen. Det åbnede muligheden for at gå direkte ind til chefen, den engelske diplomat. Rovdyret slog til en dag i frokostpausen: Hun bankede på diplomatens dør, selvsikkert bevæbnet med CV og papirer, og iklædt et par fikse, lange beigefarvede støvler og en A-kjole i bedste Audrey Hepburn-stil. Den britiske diplomat fik ikke meget tid til at undre sig over, at en ung, ukendt kvinde pludselig stod på hans kontor. Aase flækkede nemlig straks sagens kerne: Hun ville have jobbet. Den generte diplomat havde sans for humor. Han sparkede hende ikke hjem med besked på at sende en ansøgning som alle andre, men bød den temmelig atypiske, uformelle jobsamtale velkommen. ”Da vi havde snakket sammen, gav jeg ham mine papirer, og gik igen. Men inden døren smækkede, havde jeg på fornemmelsen, at beslut-

””Hvad laver jeg dog her? De får intet for pengene, for jeg er slet ikke vågen. - Aase Hoeck, headhunter

Hun jager de dygtigste hoveder til erhvervslivets ledelser og bestyrelser, griber chancerne og slår sit slag for kvinderne i kønsdebatten. Commerciel Magazine har mødt hovedjægeren Aase Hoeck til en snak om mod til forandring, instinktiv timing og spild af tid.

TEKST MICHELLE K. SKOV // FOTO JULIAN LOESCHCKE

”Vores job er jo vores liv – det er dét, vi lever af. - Aase Hoeck, headhunter


PORTRÆTPORTRÆT > AASE HOECK

ningen var truffet. Det er vist det, man kalder timing og good luck,” griner Aase med et skuldertræk. Og hun havde ret. Jobbet blev hendes. ”Det var et dejligt job. For mig betyder det alt, at den chef og de mennesker, jeg arbejder sam-men med, er nogen, jeg kan associere mig med. Nogen jeg kan lide og nogen jeg føler er ordentlige mennesker, der står inde for det, vi laver. Og at de har god humor. For mig er det lige så vigtigt, som hvad jobbet indebærer - og de havde det hele dér,” siger hun.

CV-rytteri er tidsspildeAase forlod først stillingen, da ambassaden flyttede til København 10 år senere. Bagefter gik hun fra det ene job til det andet, og hun brød sig ikke specielt

om nogen af dem. Aase Hoeck pointerer, at man efter hendes mening ikke bør knokle sig forpustet for at undgå kognitiv dissonans – sagt med andre ord: For mange mennesker er bange for at gå fra et dårligt job. Men hvis man trækker nitten, og vælger at beholde den, vælger man også risikoen for at miste sig selv: ”Jeg har engang arbejdet i en meget fin virksomhed. Den var så fin, at når direktøren gik gennem lokalet, fik man besked på at se ud, som om man havde travlt. Dér har jeg lidt rebel i mig, og erklærede, at jeg ikke kunne se travl ud på kom-mando,” fortæller Aase med et hovedrystende grin og fortsætter: ”Og jeg skulle desuden møde klokken 8.00 om morgenen, og jeg er ingen morgenlærke. Så sad jeg, et udpræget B-menneske, på jobbet om mor-

Aase Hoeck har altid sat en stor ære i sit arbejde, og selv ikke en fødsel forhindrede hende i at troppe op: ”Efter 14 dage tog jeg min lille datter med ind på skrivebordet og arbejdede. Ambassaden i København vidste ikke, at jeg havde fået et barn, og de blev ret utilfredse, da de hørte, at jeg ikke havde holdt fri,” fortæller hun.


Aase Hoeck i fornemt selskab

I 2009 vandt Aase Hoeck prisen som Årets Erhvervs-kvinde, på grund af hendes arbejde for kvinders ind-flydelse i erhvervslivet både som headhunter og offen-tlig debattør. Kåringen bragte Aase Hoeck i samme liga som de tidligere prismodtagere Stine Bosse fra TrygVesta og Susanne Larsen, tidligere topchef i SAS.

Udpluk af Aase Hoecks CV

• Direktør og hovedjæger i Sekretær- og LederService, samt bestyrelses og jobbaserne BestyrelsesProfiler.dk, KarriereKvinder.dk og KarriereProfiler.dk, 1988-• Personale- og uddannelseschef, Danmaid, Højbjerg, 1986-88• Erhvervssproglig korrespondent i engelsk, tysk og fransk, 1975• Commercial Assistant, British Embassy, 1968-76• Commercial Certificate, London, 1964

FAKTA OM AASE HOECK

genen, helt stiv, og tænkte: ”Hvad laver jeg dog her? De får intet for pengene, for jeg er slet ikke vågen. Der var slet ingen frihed,” siger hun. Jobbet sagde hun hurtigt op igen på trods af stillingens og virksomhedens prestige-effekt. Aase Hoeck bryder sig nemlig ikke om, at blive syltet ind i et ideal om CV-rytteri og frygt for en smule lediggang: ”Efter min mening bliver alt for mange stillinger oversolgt i dag, og man bør aldrig sige ja til et fint job, bare for at have det. Det er ligesom at købe en kjole på udsalg: Du fryder dig måske over at gå hjem med den i tasken, fordi du sparede 500 kroner, men du kommer aldrig til at gå med den, for i bund og grund var det ikke lige det hit, du havde håbet,” siger hun og uddyber: ”Det er det samme, hvis du vælger en fin stilling i en fin virk-somhed uden egentlig at passe ind: Når der er gået tre måneder

har du opdaget, at jobbet ikke er så interessant alligevel, og du har glemt, hvad der egentlig fik dig til at tage imod det.” Ordene falder, mens Aase tager en slurk efter-hånden lunken kaffe:

”Det siger jeg til alle: Lad være med at sidde et sted i et år eller to, fordi dit CV skal se pænt ud. Sig til dig selv: Det her er virkelig en energidræner, og skynd dig så væk. Lad være med at spilde din tid på det.”Mars og Venus er ytAase Hoeck er ikke kendt som en hvilken som helst hovedjæger i erhvervslivet. Hun har nemlig specialiseret sig i at jagte kvinder med lederambitioner frem mod toppen. Derfor står hun blandt

andet bag karrierekvinder.dk, en database for kvindelige erhvervs-profiler – og hun viger ikke tilbage for at stikke hånden i den hveps-erede, vi kalder ’kønsdebat’. På hendes blog finder man udtalelser som: ”Vi har først ligestilling, når vi har lige så mange inkompetente kvindelige ledere som inkompe-tente mandlige ledere” og ”kig på ledelse som en enhed, hvor både mænd og kvinder kan bidrage, og stop den ensidige indstilling om, at mænd er sådan, og kvinder er sådan.” Ifølge Aase Hoeck bør intet stå i vejen for, at kønnene får samme chancer i karrieren. Tiden med Coca Cola, internet og p-piller har udvisket skellet. Mars består af frossen klippe, og Venus er giftig svovlsyre – både kvinder og mænd kommer fra Jorden. ”Her er jo masser af dygtige kvinder, som ikke bliver anerkendt. De bør sættes mere i fokus,” slår Aase fast med et bank i bor-det. Erhvervslivets manglende

”Du skal tage chan-cen, når den er der. - Aase Hoeck, headhunter

Livet som headhunter kan være hektisk, men det passer Aase Hoeck udmærket: ”Jeg er bedst under lidt pres. Hvis jeg har alt for god tid, får jeg ikke lavet noget som helst,” griner hun.


PORTRÆTPORTRÆT > AASE HOECK

opmærksomhed på kvindelige erhvervsprofiler optog hende allerede i slutningen af 1980’erne. Da hun kvittede jobbet som personalechef og sprang ud som selvstændig, startede hun samtidig sit eget magasin ’SHE – Magasinet for Erhvervskvin-der’: ”Det var et forsøg på at lave en modvægt til de eksisterende businessmagasiner, som jo aldrig havde kvinder med. Jeg ville lave noget nyt og anderledes. De havde sådan nogle magasiner i USA og England, og jeg tænkte: hvorfor har vi ikke det i Dan-mark?,” fortæller hun. Den danske bladskare forventede tilsyneladende, at kvinder kun interesserede sig for hjemmestrikkede nisser, slankeopskrift-er, stueplantepasning og stereotypi. Derfor ramte Aase Hoecks erhvervsmagasin for kvinder et uopfyldt behov: ”Da magasinet udkom, syntes jeg, at det var meget dyrt. Jeg var lidt bekymret for, om det overhovedet kunne sælges. Men det blev solgt, nærmest revet væk, og jeg tjente penge på det fra dag ét,” beretter Aase. På trods af sin popularitet led erhvervsmagasinet en blodig død under annoncekrisen i 1996, og Aases bidrag til ligestillings-debatten kommer nu til udtryk i en blog på JyllandsPosten.dk.

Grib guldæggetKaffen er drukket, fotografen er gået og tidsplanen for inter-

viewet er overskredet med en halv time. Alligevel har Aase Hoeck tid til at kaste et par guldkorn til Commerciel Magazine’s læsere: ”Du må gribe de muligheder, der dukker op. Det har ikke så meget at gøre med, om jobmarkedet er godt eller dårligt. Det handler om parathed, timing – og ikke mindst good luck. Du skal tage chancen, når den er der. Du skal hele tiden være parat til den forandring, den mulighed, det job, der kommer,” siger hun, rynker panden og fortsætter: ”Alt for mange mennesker har fået mange chancer, men de ville lige vente og tænke tingene igennem, og så var øjeblikket forpasset.” Aase ryster på hovedet over de mange guldæg, som gennem tiden er tabt på gulvet i angsten for at prøve noget nyt. Ingen kan vidst påstå, at den forandringsvillige hovedjæger passer ind i en firkantet kasse af traditionsbunden normtænkning. Det vil flere BSS-studerende sikkert selv erfare, når de bliver head-huntet af hende i fremtiden. Og der skulle være gode muligheder for netop dét: Begrebet ’pension’ findes nemlig ikke i 68-årige Aase Hoecks ordbog: ”Mit mål er at blive Danmarks ældste headhunter. Banken spurgte altid, hvornår jeg går på pension. Nu har de opgivet. Jeg svarer altid, at jeg gerne vil blive ved, så længe som muligt.”

”Jeg er et udpræget ”legebarn” og synes, det er vigtigt, at de vok-sne også leger i den professionelle hverdag,” understreger Aase Hoeck. Med seks børnebørn og fem bonus-børnebørn dykker den flittige hovedjæger da også gerne ned i leg i børnehøjde.

Som ung studerende faldt Aase Hoeck i snak med en ung mand i Madam Tussauds rædselskabinet i London. Samtalen blev startskuddet på fyrre års

ægteskab, som endte med mandens død for få år siden: ”Men jeg har været så heldig at finde en

ny, dejlig (enke)mand, som forsøder min tilværelse. Jeg arbejder godt alene, men jeg trives ikke privat

alene,” fortæller Aase Hoeck.


FOKUS PÅBACHELORVEJLEDNING < FOKUS PÅ

FRI ADGANG 1 ÅR • 1 PERSON

150 KR

PS: Få dine TAGLOCK mærke

r på

Studenterlaugets kontor

MÆRK DINE VÆRDIEROG FÅ ANDRE TIL AT HJÆLPE MED AT FINDE DEM

DET ER SUPER SIMPELT...!

Sæt et TAGLOCK på en ting du

holder af

Registrer dit TAGLOCK med din smartphone

Få hjælp til at finde det du

holder af


TOPLISTEN > NO-GO-GAVER TIL VALENTINS DAG

Så er Valentins Dag lige om hjørnet. Nogle vil helt sikkert sige, at det er tanken der tæller. Men helt ærligt, er det ikke særlig betænksomt at give en gave ingen vil have. Commerciel Magazine hjælper dig her, med at holde dig fra de værste gaver.

TEKST ALEXANDER HVENEGAARD

! DE FIRE GAVER DU BARE IKKE MÅ GIVE PÅ VALENTINS DAG

Top listen

Til hende:

1. Undertøj i forkert størrelse Det bliver svært at give en dårligere gave end undertøj i forkert størrelse. En direkte vej til at ende et forhold er for store trusser og for lille BH. Vær sikker på, at stør-relsen er rigtig, inden du investerer i frækt lingeri.

2. Fedtfattigt chokoladeGenerelt sender fedtfattigt slik et helt forkert signal, der ikke kan gøre andet end at ødelægge en romantisk Val-entins Dag. Fedtfattigt slik virker som et hint til, at hun måske skulle hoppe i løbeskoene i stedet for at hænge foran tossekassen.

3. Hjemmelavede kuponer Et hjemmelavet klippekort til 10 kys, kram eller andet. Hjemmelavede kuponer er gaven flere drenge ellers tror, vil tage kegler - det gør den ikke. Du skal ikke hol-de igen på kærligheden, specielt ikke på Valentins Dag. Spread the love.

4. Falske smykkerÆgte smykker er lidt dyrere end de falske. Men hvis du køber en halskæde, der tydeligvis ikke har kostet alverden, kan nogle piger tro, at du ikke vil ofre mere end højst nødvendigt på gaven. Så pas på med de bil-lige smykker.

Til ham:

1. Selvhjælps bøger Mange drenge er glade for at få bøger. Bare ikke hvis bogen er en selvhjælps bog, der handler om noget, man er dårlig til. De færreste gaver vil fornærme dren-gene, men seriøse selvhjælpsbøger, der skal hjælpe med at komme i form eller blive rigere, er klart bøger, drengene ikke vil have på Valentins Dag. Du send-er et alt for tydeligt budskab med selvhjælpsbøger.

2. Computer spil Mange drenge vil blive skuffede over, at vi skriver com-puter spil på listen, for fleste drenge elsker at spille computer. Men du må ikke give ham et computerspil i Valentins gave. Du risikerer bare, at tiden der skulle bruges på dig, vil blive brugt på at slå monstre ihjel for at undgå Jordens undergang.

3. Blomster For hvilken dreng elsker ikke at få blomster? De fær-reste drenge bliver ellevilde med at få blomster i deres yndlingsfarver. Blomster og bamser er no-go, når der skal gives gaver til drenge. Gør gaverne mere person-lige.

4. Billig deodorantSelvom du måske tænker, at alle kan bruge en deo-dorant, er billig deodorant ikke den rette gave. Billige deodoranter er lette at spotte, og vil du helt seriøst selv have, at han skal rende rundt og lugte af en billig metal-lisk duft?


One revue Two contestantsThree judges

TEKST KIRSTINE SØES IBSEN // FOTO JULIAN LOESCHCKE

Sofie Fjelster and Casper ”Blomme” followed their dream and passion for acting, and went to the acting audition for the ASB-Revue. Commerciel Magazine followed one very nervous actress and one very confident actor on a cold De-cember night, as they had to show off their dancing, acting and singing skills - their fate was in the hands of the three judges. Maybe, you will see them both in this year’s ASB-Revue: “The Small Sin(g)s” about the seven deadly sins.

It is cold outside, the halls are empty, and it looks like any other late after-noon at BSS. But the 5th semester BA English and Communication student, Sofie Fjelster, is wandering around the halls of the U-building. She cannot sit still, keeps making dance moves, and theatre-looking waves with her arms. She is audition-ing for the ASB-Revue. She is obvi-ously anxious; excited but most of all nervous, as she is about to meet the three judges behind the door of U111.

“My stomach is filled with but-terflies. I feel like two tequila shots and then a quick run to the bath-room. It is almost like doing an exam you are not completely prepared for.” Her smile is great and her eyes are steady, yet she keeps looking

down the hall for the producer and judge, Tommy, a former BSS Master Student. “He is the one I need to convince. He reminds me of ”Cut-father” from the Danish version of X-Factor, because he is kind, but you never know if he will just roll his eyes when you leave the room,” she laughs. “It is my biggest dream to become an actor, but I thought it was almost impossible. In the 5th grade, I played my first part, as a flower, and I though it was great. Now I will, perhaps, be acting for the third time in front of almost 9000 people during the five days of the Revue.” Anyone can audition for the revue, and it is very popular. This evening, 16 hopeful boys and girls are meet-ing the three judges, but you will only come to meet half of them on the stage of ASB Revue this March. Only the best get through the eye of the needle. The Revue is one big family of actors, dancers, sound engineers, tailors and make-up artists, and everybody is welcome to participate in the week of the Revue.At the audition, they only have twenty minutes, and they will be judged on singing, a monologue and their own

“My stomach is filled with butterflies. I feel like two tequila shots and then a quick run to the bathroom.

FOR THE STUDENTS BY THE STUDENTSFOR THE STUDENTS BY THE STUDENTS > THE REVUE


FOR THE STUDENTS BY THE STUDENTSTHE REVUE < FOR THE STUDENTS BY THE STUDENTS

improvised dancing. Their fate is in the hands of the judges. Sofie’s look changes as she walks into U111. She asks Tommy very humbly about when to begin her monologue and if she can have a glass of water first. The white walls of U111 now match her face, and she is wide-eyed. She is not wearing shoes but black leggings and grey shorts. Her curly hair is tied up in a bun. She is standing between two wooden chairs as she states the scene from a play about three people stuck in Hell, and she will be playing a lesbian. She takes a deep breath and begins the first phrase with a raised, clear voice almost scaring her audience. A chill goes through the room, and the journalist is paralysed with goosebumps. It is almost as if she is in her own world, so passionate and very concentrated.

Do my balls look big in these pants? Casper “Blomme” has a calm and relaxed attitude when we meet him outside of

U111. He is humming “We Built This City” by Starship, wearing his hair back like Brandon Walsh. and says his pants are too tight to be able to pose properly in front of the camera.

He is one of the actors who are not a stu-dent at BSS. He is a 24 year-old cleaning man with a wish to perform, act and en-tertain people the rest of his life. In the 5th grade, he was the kid who whispered jokes in your ear, made you laugh really loud and got you in trouble. Now he is a perfectionist, writes songs to one specific girl, teaches others about acting, and does not prepare much for an audition. He has not practiced any dance moves for the audition, but has been practicing his jazz-finger and some African moves. He likes improvising and

being spontaneous. “You cannot prepare yourself for an acting audition, because you never know if they want you to be a man or a woman.” “It will probably smell like nervousness in there,” he says point-ing at class room U111 as if he was getting scared. This evening, Blomme’s audition went perfect. His dance was commented to be “modern and beautiful”.

Want to pay off your sins? Both Sofie and Blomme went through to the next round. If you want to be a part of the ASB-Revue family, sleep in a tent in the AULA most of week 10, help sew costumes, make staging and props, get more information at http://asb-revyen.dk/ or become a Facebook-fan on “ASB Revyen”. If you just want to see Sofie and Blomme account for their sins, the ASB Revue will premiere on March 15th, in the show “The Small Sin(g)s”.

For more information visit at http://asb-revyen.dk/ or become a Facebook-fan on “ASB Revyen”.

“It will probably smell like nervousness in there


VÆRKTØJSKASSENVÆRKTØJSKASSEN > UNDGÅ STRESS

Til dig, der ikke magter studiestress...

pens signaler. Nogle får hjertebanken, ondt i maven eller nakkespændinger. Andre bliver rastløse, har koncentra-tionsbesvær eller bliver indesluttede og kortluntede. Find ud af, hvordan du reagerer, når du ikke kan se opgaven for bare to-do-lister.

Vær til stedeFlere studier peger overraskende på, at hverken kvinder eller mænds hjerner kan multitaske. Fokuser derfor på én ting ad gangen, og arbejd med at være 100% fokuseret og tilstede i det, du laver. Også selvom det er en kedelig forelæsning.

Book dig selvFylder du din kalender med aftaler med alle andre end dig selv? De færreste booker tid til den vigtigste person i livet - dig selv. Sæt derfor tid af i kalenderen til at have noget Emil-Emil-tid, eller skriv i kalenderen, at du har en løbeaftale - med dig selv. Og aftaler skal naturligvis over-holdes.

Er du også træt af at drukne i dårlig samvittighed over ul-øste opgaver? Trykket fra de uåbnede bøger er ved at rive siderne ud af din hverdag, og du kan ikke overskue hverk-en fest eller fitness. Sådan får utroligt mange studerende det i løbet af semesteret, og særligt op mod eksaminerne. Men hvis du ikke magter endnu et stressende semester, er det nu, du skal tage fat. Commerciel Magazine har sn-akket med stressrådgiver og fysioterapeut Thomas Pape. Han fortæller, hvad du skal gøre, for at dette semester ikke bliver det stresshelvede, du kender til hudløshed.

Evaluer sidste semesterHvilke ting fungerede ikke sidste semester? Var der knas med læsegruppen, og foretrak du at arbejde alene? Gik det bedst, når du sad i sengen og læste? Skriv ned, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde, så du ikke igen i år tygger drøv på dårlige vaner. Med listen i hånden har du noget konkret at gå ud fra.

Kend dine stresssymptomerDu kan ikke reagere på stress, hvis du ikke kender krop-

Stress fylder meget i mange studerendes hverdag. Commerciel Magazine giver dig her otte ting, du kan gøre for ikke at gå ned med flaget i det nye semester.

Tekst Mikkel Svold // Foto Christian Baller


VÆRKTØJSKASSENUNDGÅ STRESS < VÆRKTØJSKASSEN

Thomas Pape arbejder som fysioterapeut på det danske svømmelandshold, og er indehav-er af firmaet SPINE, som rådgiver om blandt andet stress.

Nærende eller tærende?Find et tomt skoleskema fra 7. klasse frem, og prøv at indsætte alle dine aktiviteter i løbet af ugen time for time uden undtagelser. Skriv ud for hvert gøremål, om det giver dig energi eller tapper dig. Hvis der er overtal af det sidste, er det på tide at skrue ned for blusset og droppe nogle af de tærende opgaver. Brug i stedet tiden på ting, der giver dig energi, så du har overskud, når du skal løse hverdagens hverv.

Løb en turDet er utroligt fristende at sætte sig foran flimmerkassen, når overskuddet ikke melder sig som førstevælger. Men blomstrede pudevår overhaler ikke stress indenom. Op fra madrassen og find løbeskoene, for motion og fysisk aktivitet renser hjernen og giver kroppen ny energi. Tag til Zumba eller CrossFit 2-3 gange om ugen. Tag turen op og ned ad trappen et par gange om dagen, eller pres cyklen hårdt på dine fire kilometer til skole. Bare 10 minut-ters aktivitet giver power i op til fire timer.

Gi’ dig selv en pauseRestitution er ikke kun vigtigt for sportsfolk. Din hjerne arbejder på højtryk dag ud og dag ind og har brug for at koble af. Når du restituerer din hjerne, lægger du over-skud i banken, som du senere kan tære på. Hjernen kan koncentrere sig mellem 35 og 45 minutter ad gangen. Bagefter skal den have pause for at lagre indtrykkene. Giv dig selv lov til at holde pauser, så din underbevidsthed får tid til at arbejde. Resultatet vil helt sikkert være af højere kvalitet og give et mindre tidsforbrug.

Én ting ad gangenLøsningerne kommer sjældent flyvende med en lille hvid due og lander på dit skød. Kun én person kan få tingene til at ske. Ja, du har nok gættet hvem. Bestem dig for, hvad du vil ændre i din hverdag, og tag skridtene ét for ét. Løs ét problem ad gangen, og fastgør det i dit vanemøn-ster, før du tager fat på det næste. Det kræver vilje at vænne sig fra at mistrives, så bugser popoen over på førersædet, og tag styringen i dit eget liv.

Hvad er stress?

• Stress opstår, når de ydre og indre krav og belastning overstiger kompetencer og res-sourcer. Og belastningerne kommer både udefra og indefra. Altså både fra andres forventninger og din egen perfektionisme.

• Når man er meget stresset over lang tid, vil stresshormonet kortisol virke nedbrydende i specielt det område af hjernen, der har med hukommelse og koncentration at gøre.

• 11 % af de studerende ved Aarhus Uni-versitet har stærke stresssymptomer. Tallet stiger i eksamensperioden til omkring hver tredje studerende.

Læs mere på www.spine.dk


FEATUREFEATURE > FACEBOOK

me, please

For de fleste af os er Facebook et dagligt ‘drug’ i en kedelig hverdag. Den virtuelle tidsrøver giver os alverdens underholdning, fotos, spil og nem kontakt med vennerne. Men de færreste er nok bevidste om, at Facebook faktisk er et reklameværktøj for ét bestemt brand: Vores eget.

TEKST RIKKE SIG HANSEN // FOTO MIA VESTERGAARD ANDERSEN

På Facebook deler vi sorger og glæder med vores venner. Siden er et socialt net-værk og en måde at kommunikere med andre på i en moderne verden. Men Fa-cebook er mere end det: Det er et sted, hvor vi profilerer os selv og skaber vores identitet. Når du trykker på like-knappen til en vens brandert, abonnerer på The Guardian eller lægger billeder ind af en spændende rejse i Amazonas, gør du det ikke for at sætte fokus på branderter, magasiner eller jungler – du gør det for at reklamere for dig selv:

”Profilering på Facebook foregår på samme måde, som når man vælger, hvilken type tøj man tager på, eller hvilke bøger man stiller frem på hylden,” forklarer internet-psykolog Anders Colind-Jørgensen. Han påpeger, at vores selvprofilering online faktisk er parallel med den, vi ser i den virkelige verden. In-ternettet er ikke længere kun tant og fjas. Ifølge Anders Colind-Jørgensen har Face-book omdirigeret internettet fra at være et anonymt informationsnetværk til at være et sted, hvor vi skaber vores identitet. På den måde har Facebook intet mindre end revolutioneret internettet.

”Mig” og min identitetMed Facebook er det blevet naturligt at tænke over, hvordan vi fremstår on-line. Ligesom når vi er i madklub eller til fodboldkamp, bruger vi et socialt filter på Facebook. De ting vi lægger ud, skal stemme overens med vores selvopfat-telse og den rolle, vi vil brande os selv på. ”Facebook har egentlig altid hand-let om at profilere sig selv. Den største udvikling er, at Facebook er gået fra at være en social legeplads til at være en konsolidering af virkeligheden. Når vi agerer på Facebook, opfører vi os på samme måde, som hvis det var i virke-ligheden,” siger Anders Colind-Jørgensen og fortsætter: ”Det helt specielle ved Facebook er, at man bruger sit eget navn. I den forstand

Status

Voxpop

Commerciel MagazineCommerciel Magazine har spurgt studerende på Business and Social Science, hvordan de bruger Facebook, og om de tænker over, når de liker ting.

Facebook bruger jeg til at kommunikere med mine venner og tjekke andres statusopdateringer. Jeg tænker lidt over, når jeg liker ting eller bliver tagget på billeder. Men generelt liker jeg ikke så meget. Når jeg liker, er det en blanding af, at jeg synes noget er sjovt, og fordi jeg gerne vil sende et signal om mig selv.

Jonas Peter Hasselbom Jacobsen, 21, Engelsk og Europæiske studier

Jeg bruger Facebook til at snage i andres liv, mest dem jeg ikke ser til hverdag. Faktisk tænker jeg overhovedet ikke over, når jeg liker ting eller bliver tagget i billeder. Mit profilbillede er også helt tilfældigt.

Thomas Simonsen, 23 år, HA(jur)

Jeg bruger Facebook til at stalke folk og lægge billeder ind. Jeg gider ikke have alle mulige dumme billeder liggende på min profil. Når jeg liker, er det, fordi det er sjovt. Hvis det er sjovt, er det sjovt. Mit profilbillede skal være pænt, men det er ikke et, jeg selv tager.

Tanja Breinbjerg Nielsen, 23 år, Tysk og Spansk

FEATURE

Fun Facebook facts

Facebook blev lanceret i 2004 af Mark Zuckerberg.

Globalt er der over 800 mio. aktive brugere af Facebook.

Mere end 50 % af brugerne tjekker deres Facebook hver dag.

I gennemsnit har hver bruger 130 ven-ner.

Kilde: facebook.com

at alt hvad man gør, falder tilbage på en selv,” uddyber han.

”Vi bruger tid på at dokumentere særligt udvalgte udsnit af vores hverdag, som vi synes fortæller den rigtige historie om os selv” - Anders Colind-Jørgensen

Ifølge internet-psykologen står vi til ansvar på en anden måde, når vi gør ting i vores eget navn, end hvis vi handler under et dæknavn som eksempelvis på My Space. Dine handlinger på Facebook kan altså få samme konsekvenser som i den virkelige verden. Hvis du sviner chefen i en statusopdatering eller giver en af dine venner et virtuelt kram, skal du ikke blive overrasket over en fyreseddel eller en glad ven. Når vi laver statusopdateringer, er det heller ikke tilfældigt, hvad vi skriver. ”Vi bruger tid på at dokumentere særligt udvalgte udsnit af vores hverdag, som vi synes fortæller den rigtige historie om os selv. Vi bruger informationer som aldrig før, men de indgår nu som en del af en online identitetsøkonomi,” fortæller Anders Colind-Jørgensen. Med det mener han, at Facebook-brugerne hele tiden informerer om, hvad de foretager sig. Ofte end-da med billeddokumentation. Men man ser tankevæk-kende sjældent billeder af en smadret person i nattøj, sammenlignet med en frisk, rødkindet pige, som er nede og drikke drinks med veninderne. Facebook er smeltet sammen til at være både et socialt forum og en del af vores identitet. Nu er det blot spændende at se, hvad fremtiden bringer for Facebook.

En statusopdatering er det samme som at tage læbestift på.

Hvordan du opfører dig i virkeligheden, reflekteres på Facebook.


FACEBOOK < FEATURE

Kilde: www.google.dk

Kilde: www.google.dk

Start din karriere hos os…

Læs mere på www.tmpartner.dk og send din ansøgning i dag til [email protected]

Vi giver dig mulighed for at tjene gode penge, hvis du har evnerne og talentet Vi giver dig rammerne til at udvikle dine salgs og kommunikative evner Vi giver dig mulighed for at arbejde med salg, mødebooking eller erhvervssalg

for store danske organisationer og virksomheder Vi giver dig fleksible arbejdstider Vi giver dig 160 fantastiske kollegaer i hjertet af Aarhus

Vi søger sælgere til fuldtid, halvtid og deltid

KLUMMENMODEBLOGGERNE < KLUMMEN

SEMIN

KJOLE

Tekst Helle Kollerup Madsen // Foto Julian Loeschcke

”Se min kjole, den er highstreet!” De popper op i din browser, de har en personlig side i dit yndlingsmagasin, og de sidder på første række til alle de store danske modeshows. De er nettets dronninger - Hil modebloggerne!

…Eller hvad?

Piger, som giver dig deres bud på, hvad der er hipt, og hvad der ikke er? Nuvel, modeblogs er da en måde, hvorpå der tales til den gængse pige, og dermed udfyldes et hul i den ellers så elitære modeverden. Men hvor går grænsen? Hvad er det for en industri, som får en 13-årig til at stille sig op i forældrenes baghave iført tårnhøje stiletter og posere på bedste Tyra Banks-manér? Jeg forstår det ikke helt.

Alt for hurtigt voksneDa jeg var 13, fandtes Alexander Wang, Rick Owens og Sonia Rykiel ikke i min verden. Da jeg var 13, handlede det vidst mest om konfir-mationskjole og tøj til Blå Mandag (ja, okay, jeg er også fra provinsen.) Men i dag tilbeder unge piger over alt i landet modebloggerne. Bloggere, som er stormet frem på den danske modehimmel. Det er ikke kun på vores kanter, at pigerne bliver yngre og yngre. Franske Vogue har kørt en billedserie med, hold nu fast, den 10-årige model Thylane Blondeau. Jaja, what’s the big deal?, fristes man til at tænke. Hun poserer som en hvilken som helst anden voksen model – that’s the big deal. Hun er et barn, og hun seksualiseres. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på,

hvor udviklingen er på vej hen. Taler bloggerne med en savnet stemme? Er det hype? Er de måske vores nye reality-tv? Én ting er sikkert. Mod-ebloggerne åbner klædeskabet op for modehungrende unge piger. Og pigerne elsker det.

Hverdagens fashionistas De må jo kunne noget, de her mod-ebloggere. De ganske almindelige piger leger formidlere ud fra forestill-ingen om klassens seje pige: Hun er som alle os andre, men har alligevel en ekstra fornemmelse for cool. De giver de unge piger nogen at se op til og identificere sig med. Og så er de troværdige. Vi køber hellere en shampoo ud fra deres personlige anbefaling end tv-reklamens. De tager moden ned i øjenhøjde. Men spis nu brød til, og hold begge fødder solidt plantet på jorden. Jeg ser ingen grund til at kvæle os i glitrende glansbilleder af et glamourøst liv fyldt med Chanel og keycards om halsen fra store ‘cor-porate’ virksomheder. Giv de unge piger et realistisk og, ikke mindst, ægte forbillede at se op til.

”ER JEG DEN ENESTE, SOM

ER BARE EN LILLE SMULE TRÆT

AF SELVISCENESÆTTENDE PIGER,

DER SOM SVAMPE OP AD JORDEN

OPRETTER BLOGS I ÉN STOR PÆREVÆLLING?

Klummen

MAGAZINE

- LOOSENING TIES

COMMERCIEL MAGAZINE

StudenterlaugetFuglesangs Allé 4

8210 Aarhus V

Phone: 89 48 68 00Fax: 89 48 68 13

E-mail: [email protected]

Web: www.facebook.com/commercielmagazine

www.studenterlauget.dk/commerciel.html

commerciel magazine february 2013

Documents