corpus #3 (sep. 2012)
DESCRIPTION
Tema: UDLÆNGSEL. Læs også i dette nummer: Interview med CSS' maskinmester, udsigten til årets Campusdag og en undersøgelse af digital undervisning.TRANSCRIPT
#32012
CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE PÅ CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.
TEMA: UDLÆNGSELInterview med CSS' maskinmester, udsigten til årets campusdag og en undersøgelse af DIGITAL undervisning.
INDHOLD
MAGASINET CORPUS #2 - MAJ 2012
Magasinet Corpuswww.corpus.ku.dk
SAMF, Københavns UniversitetØster Farimagsgade 5
1353 København K
Chefredaktør Leni Midjord Shapira
[email protected]. +45 60 18 01 12
TemaredaktørMichaela Hjorth Bø[email protected]
Campusliv redaktørChristine Staugaard Rasmussen
RedaktørNikolaj Arve Henningsen
SKRIBENTER, FOTOGRAFER & ILLUSTRATORERJulie Trier Petersen, Leni Midjord Shapira, Christine Staugaard
Rasmussen, Line Højland, Jacob Nyrup, Cathrina Dybdahl Jørgensen, Frederik Kragh Nielsen, Nikolaj Arve Henningsen, Anne Marx, Andrea Lærke Rasmussen, Lars Rugholm Nielsen, Johanne Rao Jensen, Mette
Roikjer, Christian Breinbjerg, Mia Ebert Jørgensen, Paw Hansen
LayoutgruppeAnna Kirstine Jø[email protected] Reedtz [email protected]
WebredaktørTorsten Gade [email protected]
Annonce- og økonomiansvarligNanna [email protected]
ForsideMichaela Hjorth Bønnelykke
Få mere information omannoncering, ved at downloade
medieinfomation på:http://corpus.ku.dk/
medieinformation
Redaktionen forbeholder sig rettentil at redigere, forkorte og udelade
indsendte indlæg. Derudover påtager
redaktionen sig intet ansvar for ma-teriale, der indsendes uopfordret.
Støttet af Forlaget Columbus Fond
og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Corpus er et gratismagasin for allestuderende på CSS ved KøbenhavnsUniversitet. Magasinet udgives af destuderende selv og er redaktioneltuafhængigt af CSS.
TrykSvendborg Tryk
Oplag 2.000ISSN 1902-8148
2 SEPTEMBER 2012
ind
hold
3 leder 4 Corpus undersøger: digitalisering6 interview med CSS' maskinmester
9 UDLÆNGSEL10 hverdagen er dit køretøj12 udlængsel på UNI18 at rejse er at lyve21 fotoserie: på besøg hos sygeplejerskerne24 nyheder26 hvor er CSS' fælles identitet?28 tro, håb og fede gudstjenester31 Cathrinas klumme - Han, Hun, Hen og swing
TEKST: Leni Midjord Shapira, Chefredaktør
LEDER
academicbooks.dk
TIL STUDIEPRISERALLE STUDIEBØGER
Ud- og indlængsel Den op til tre måneders lange sommerferie er nu ved at være slut, og hverdagen begynder at indfin-de sig med forelæsninger, længerevarende kaffe-pauser i Kommunen og en masse dage på læsesal. Selv har jeg på det sidste glædet mig til at kom-me i gang med hverdagen igen og komme ud af den behagelige, men søvndyssende ferietilstand.. Måske er det fordi jeg i år ikke har været på den store udlandstur, som jeg egentlig havde planlagt. Af samme grund frygter jeg også, at jeg efter den første halve time på læsesal vil sidde ukoncentre-ret ved vinduet omgivet af computerlyde og over-stregningstucsher og længes efter at pakke kuf-ferten og bare rejse ud, som så mange af jer andre har gjort i løbet af sommeren. Temaet i dette nummer af Corpus er netop ud-længsel. At rejse er som bekendt at leve (eller lyve, se side 18), men hvorfor er det så vigtigt for os at bryde hverdagens rammer? Og hvordan kan man
gøre det inden for studiets rammer?Mens jeg selv og mange andre går med tanker omkring hvordan man kan rejse ud, længes an-dre ind. Tusindvis har i år ansøgt om en studie-plads på CSS, og kun nogle har fået deres ønsker opfyldt. Så velkommen til alle jer nye studeren-de, der nu starter noget nyt ved at rejse ind i CSS’ (til tider lukkede) verden. Jeg håber, I vil finde jer godt tilrette på studiet og med dette nye blad i hånden. Og har du lyst til at være med, mangler vi for tiden en masse nye hænder på Corpus. Det, og meget andet kan du læse mere om i resten af bla-det. God fornøjelse!
CORPUS UNDERSØGER
4 SEPTEMBER 2012
”I starten lånte man udstyr hos KUA’s ITMEDIA afdeling, som var de første på banen og også har et decideret optagestudie”, fortæller Flemming, der personligt mener, at digitaliserin-gens vigtigste formål er at motivere de studeren-de til at lære. Hele tiden handler det om at finde balancen mellem det teknologiske og det nærvæ-rende, når man eksperimenterer. ”Vi laver film-versioner af undervisningen som kan ses på pc, smartphones og tablets. Vi har også fået os en elektronisk undervisningsplatform, som service-res af et irsk firma. De har digitaliseret vores biop-sier, så vi ikke længere roder med mikroskoper, men har et slags virtuelt google-earth hvor vi let kan zoome ind og ud.”
Også videoundervisning med forskere på tværs af Atlanten, og det såkaldte digitale klas-seværelse (en form for videokonference, red.), er faste bestanddele i undervisningen, forklarer han. Selv raten på undervisningsevaluering har man fået op på 50% med hjælp fra digitale løsninger:
”Vi bruger Adobe Connect til at lave virtu-elle elektroniske spørgetimer op til eksamen. Og så sørger vi for, at man kun kan deltage, hvis man forinden har evalueret vores kursus. Sådan sikrer vi, at samtlige elever evaluerer.” Faget har også sin egen Facebookside samt bloggen Patology Blog, hvor studerende og internationale forskere blog-ger side om side.
Ikke alt har fungeret lige godt, men der
Hvorfor halter CSS efter både SUND og KUA, når det gælder den daglige digitalisering af undervisningen? Hvorfor podcaster SAMF ikke forelæsningerne fra Christian Hansen auditoriet, og hvordan er det nu med den dér ophavsret?TEKST OG FOTOGRAFI: Michaela Hjorth Bønnelykke
Digitalisering af undervisningen, eller ”e-lear-ning”, er en samlebetegnelse for alle de nye tekno-logiske fænomener i undervisningen, der rækker ud over kridt og tavle. Siden 2007 har man fra po-litisk side opfordret universiteterne til at inddrage e-learning i undervisningen. Men den konkrete håndtering af området er udlagt til universiteterne selv.
Optagelse af forelæsninger er en af de mulig-heder, der ligger lige for. De gør det til forelæsnin-ger på KUA, og de gør det på SUND, men ikke på CSS. Derfor har Corpus valgt at sætte digitalise-ringen på CSS under lup.
Jeg besøger medicinstudiet, der er pionerer på området, for at få indsigt i hvilke digitale mulighe-der, der findes, og jeg taler med CSS’ egen prode-kan; Birgitte Sloth, for at undersøge CSS’ ledelsens politik på området.
EN HJÆLPENDE HÅND FRA KUA OG EN PROAKTIV DEKAN
Flemming Fryd er fagkoordinator på faget Patologi på Medicin. De sidste 8 år har han eks-perimenteret med digitale løsninger i undervis-ningen og bruger selv en lang række digitale hjæl-pemidler i dagligdagens undervisning, herunder podcasts af forelæsninger, der ligger tilgængeligt på Absalon.
Twitter, podcasts og digitale klasseværelser - en kommende digitalisering
på CSS?
CORPUS UNDERSØGER
SEPTEMBER 2012 5
FIRSTMOVERS OG COPYDAN I HÆLENEBirgitte Sloth ønsker ikke, at CSS skal have
samme proaktive politik som man har på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: ”Vi har over-ladt det til nogle andre at være firstmovers. Det kan de være på SUND. Vi venter i stedet lidt og ser, hvad der kommer ud af det, for der kan være en række problemstillinger på spil, når det gæl-der offentliggørelse af undervisningsmateriale. Podcast af forelæsninger ville påvirke hele under-visningssituationen – og man ville blive nødt til at indhente tilladelser fra alle de studerende for at kunne filme dem. Desuden er der den etiske ri-siko for, at nogle undervisere ville blive gjort til grin, fordi studerende klipper i materialet og læg-ger det på Youtube”, fortæller hun.
Men de sværeste spørgsmål om ophavsret-tigheder opstår, når undervisere anvender andres materiale og det efterfølgende publiceres. Her kan Copydan måske komme efter en, advarer hun: ”Her ser vi frem til at der på et tidspunkt kommer præcise regler for, hvad der er tilladt”.
OPHAVSRETTEN: DEN VARME KARTOFFEL
Flemming Fryd pointerer, at i de 8 år SUND har uploadet materiale, har der ikke været én ene-ste sag, hvor undervisere har følt sig forulempet. Derimod mener han, at filmene fungerer som supplement og repetition for de studerende, mens underviserne bruger dem som supervision og til selvforbedring.
”Det her med ophavsrettigheder er jo en varm kartoffel som ingen gider røre før der kom-mer en retssag. Vi sørger for at anvende meget klare kildeangivelser, og samtidig har vi at gøre med et ukommercielt foretagende, hvor materialet kun er relevant i uddannelsessammenhæng - det er jo nærmest et godgørende formål vi har med at gøre, og vi kan ikke for evigt sidde og vente på at KU beslutter sig for, hvad de mener på området”,
idéudvikles stadig, fortæller Flemming Fryd: ”Opbakningen hjemmefra er vigtig, hvis man
vil være fremme på feltet. Vi har en meget pro-aktiv dekan, der støtter det her. Bl.a. lavede KU i 2011 en pulje kaldet Den gode uddannelse, hvor dekanen bakkede op om, at vi fik bevilliget øko-nomisk støtte til vores projekt om den elektroni-ske undervisningsplatform.”
PODCASTS BLIVER LET KEDELIGEPå CSS sidder prodekan Birgitte Sloth med
det overordnede ansvar for området: ”Digitalisering er mange ting, og it-læring
er uden tvivl kommet for at blive, og det skal det også. På et fag som økonomi bruger man stadig meget tavleundervisning, men de digitale løsnin-ger vinder også indpas. Vi skal bare huske at bru-ge de forskellige muligheder til det, de bedst kan”, fastslår hun.
Adspurgt om muligheden for at podcaste forelæsninger, tilføjer hun, at hun selv har svært ved at se, at de såkaldte pod-cast optagelser skulle være det vigtigste redskab: ”Der kan være en fare for, at det bliver kedeligt. Jeg vil hellere arbejde med fjernundervisning, og små interviews med undervisere, og så ellers opfordre underviserne til at bruge Absalon på nye kreative måder”.
IT anvendes ofte i undervisningen på SAMF og blandt flere eksempler nævner Birgitte Sloth Pædagogisk Center Samfundsvidenskabs video-er om studieteknik, og at en økonomiunderviser med succes har anvendt Twitter som debatforum på sit hold. Desuden har fakultetet indkøbt klik-kere (bruges til liveafstemninger blandt de stude-rende, red.), som alle undervisere har mulighed for at låne og bruge i deres undervisning.
”Som det er i dag, har undervisere på CSS mulighed for at inddrage digitale løsninger i de-res undervisning. De kan f.eks. vælge at bruge webcams til at lave små undervisningsfilm”, for-tæller hun.
siger han. På SUND sørger man endvidere for, at mate-
rialet kun uploades på Absalon, og man giver kun de studerende adgang til materiale på det indevæ-rende semester.
Tilbage på kontoret på CSS’ administrationsgang nævner Birgitte Sloth afslutningsvis, at simple lyd-optagelser, uden billede, måske kan afprøves for at se om de studerende har gavn af det og efterføl-gende efterspørger det. Ved at bruge lydoptagelser kan man undgå de mange faldgrupper indenfor ophavsret, fordi der ikke vises billede- og tekst-materiale. Samtidig kræver optagelsen få resur-ser: ”Der er jo mikrofoner ved forelæsningerne, så de enkelte undervisere har allerede mulighed for det”, slutter hun.
Efter min lille rundtur på KU’s gange, står jeg tilbage med spørgsmålet om, hvad vi som CSS-studerende så kan vente os i fremtiden? Kommer vi til at kunne podcaste vores seneste forelæsning i Anvendt Antropologi eller Økonometri og høre den, når vi cykler på arbejde? Kommer vi til at opleve digitale fjernforelæsninger med udenland-ske stjerneforskere i nær fremtid? Det ser i hvert fald ud til, at fakultetets ledelse har anerkendt, at e-learning er kommet for at blive. Men den ekspe-rimenterende tilgang til digitalisering, som ses an-dre steder på KU, står nok ikke lige for at komme til CSS. En stor del af udviklingen afhænger nok at de studerende selv – efterspørger vi bestemte di-gitale løsninger, og gavner digitaliseringen vores undervisning?
Jeg kan kun opfordre til, at man kommer ud af skabet og giver sin mening til kende, hvis man ønsker digital forandring på sit studie.
INTERVIEW
6 SEPTEMBER 2012
Center for Sundhed og Samfund er for de fleste af Corpus’ læsere blot et sted man studerer nogle år. De gamle bygninger er imidlertid mere og andet end en fysisk ramme for studieaktivitet. Vi møder CSS’ maskinmester Casper Overgaard og hans afdøde sekretær Eva til en snak om det CSS, langt de færreste kender til.TEKST: Frederik Kragh Nielsen og Jacob NyrupFOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
”Er I ved port A eller B?” spørger Casper Overgaard os i telefonen. Vi må ærligt svare, at vi ikke ved det, og at vi er dér, hvor man par-kerer cyklen. Allerede inden interviewet må vi blankt erkende, at vi ikke aner synderligt me-get om det sted, vi ellers mener at kende så godt. Bygningskomplekset, der i dag går under navnet Center for Sundhed og Samfund (CSS), stod fær-digt i 1863 og fungerede frem til 1999 som hospi-tal for både fysisk og psykisk syge. Betegnelsen ’Det gamle Kommunehospital’ hænger dog fortsat ved som så mange andre mindelser fra en alt an-det end kedelig fortid.
Kort før genåbningen som samfundsviden-skabeligt fakultet blev Casper ansat som maskin-mester med ansvar for drift og vedligeholdelse af
CSS’ mange og til tider ældgamle apparaturer og maskiner. Forinden havde Casper arbejdet på ha-vet i store perioder af sit liv.
”Før arbejdede jeg med maskiner; nu arbejder jeg også med mennesker”.
Hvordan har bygningerne forandret sig siden de blev brugt til hospital?
”Bygningerne er der ikke gjort meget ved ud over reparationer. På indretningsfronten er der dog sket en masse. Da jeg kom til lignede det mest af alt et fængsel. Nu føler jeg mig mere som ansat end indsat,” siger Casper med et grin og uddyber: ”CSS var oprindeligt et epidemihospital og åbnede som sådan i 1863. Det var Nordeuropas største og mest moderne hospital. Dét, vi overtog, var dog lidt af en synkende skude. Der er stadig lang vej, men vi er godt i gang med at få sat skik på det.”
STUDERENDE I RADIATORENCaspers kontor er prydet med alskens genstande indsamlet rundt omkring på CSS. Flasker, knogler og kuriøse apparater. Alle vidner de om, at CSS er og har været mere end blot en læringsanstalt.
”For mig er CSS hovedsageligt en arbejds-plads, men en spændende arbejdsplads. Der er meget liv på stedet, og her er mange forskellige ty-per mennesker, for eksempel professorer der har en IQ på flere hundrede, men ikke kan binde de-res egne sko,” siger han og kigger skeptisk på os: ”Samt en masse studerende, der i kådhed splitter tingene ad ved deres gevaldige fester.”
Hvad er det værste, du har været vidne til?”Jeg husker særligt en episode for et par år
tilbage, hvor 10-12 mennesker under en fest i Kommunen havde sat sig på en radiator, som var boltret til væggen. Den faldt så ned, og da vores eksterne blikkenslager kom ilende til i løbet af natten, sad en studerende på gulvet med sin fin-ger siddende fast i hullet mens vandet fossede ud til alle sider.”
Casper giver udtryk for, at han underti-den finder det svært at tro, at den lukkede afde-ling vitterlig er lukket. Ikke mindst de psykologi-studerende giver ham bange anelser. Men hvem skulle omvendt vide det bedre end han, der siden
åbningen i 2004 har fulgt de studerende i deres gøren og laden på allernærmeste hold?
”Festerne er blevet voldsommere, og vi bruger i dag endnu mere tid end tidligere på at reparere in-ventaret efter torsdags- og fredagsbarerne.”
Særligt én gruppe har i den sammenhæng gjort sig ekstra uheldigt bemærket:
”Statskundskaberne er klart de bedste til at feste. Det undrer mig virkelig, at man uddan-ner så mange af dem, når der kun er 179 plad-ser i Folketinget. Hvor skal alle de andre så rende rundt og te sig åndssvagt henne?”
STIVE KONGER OG SPØGELSERAt folk får for meget indenbords og ter sig ånds-svagt i de gamle bygninger er der intet nyt i. Det viser sig derimod at være en stolt royal tradition:
”I kælderen ovre i Bygning 7 lå et rum indret-tet til operations- og sygestue, hvor både Frederik d. 9 og Christian d. 10 havde faste pladser. De var begge to rimeligt tørstige svende og var fra tid til anden til afgiftning herinde. Ovre i Bygning 24 lå den lukkede afdeling. Den lukkede først omkring årtusindskiftet,” siger Casper.
Hvis man skal tro rygterne, er der også liv på stedet, efter at sidste mand har slukket:
”Der går hårdnakkede rygter om, at det spø-ger. Der gik engang en vagt rundt herinde med sin store hund, der begyndte at pibe og trække den anden vej af frygt for at skulle i gennem kælderen i Bygning 4. Vi havde også en køkkenchef i kanti-nen, der efter fyraftenstid sad og lavede regnskab som eneste mand tilbage. Døren bag ham smæk-kede i, og han mærkede en kølig blæst i nakken, tænkte at det måtte være vinden, men mødtes så af en lysende kvinde.”
LIG I LASTENog rotter på taget
”Hver gang man graver herude finder man jo knogler
INTERVIEW
SEPTEMBER 2012 7
DEN DØDE SEKRETÆR OG DE ANDRE LIG
Det er ikke underligt, at det spøger på netop CSS. Stedet har i tidens løb huset både ligkældre og kirkegårde:
”I Bygning 23 ligger der et gammelt kapel. Da jeg kom til i 2004, var der i rummet ved siden af kapellet 10-12 skuffer med lange køleskabe i. De havde rummet menneskelig. Og i Bygning 1 ovre ved kirken kan man se aftegninger af en række af-lange kasser, hvori der har ligget lig i formalin.”
Har du nogensinde selv fundet noget makabert herinde?
”Hver gang man graver herude finder man jo knogler,” kommer det nøgternt fra Casper: ”Der har engang ligget en gammel kirkegård på CSS’ grund. Jeg har faktisk selv en gammel knogle lig-gende i vindueskarmen, som jeg kalder Eva. Det er min sekretær. Det er nemlig et ribben.”
Hvor fandt du din sekretær henne?”Det var ude ved Bygning 7. Men det er lige
meget, hvor man graver henne. Man støder altid på noget. Man har virkelig begravet hvem som helst her.”
ATOMKÆLDERENRygtet vil vide at der findes en hemmelig
gang, der forbinder CSS og Rigshospitalet. Kan du bekræfte det?
”Det tror jeg vist godt, at jeg kan afkræf-te. Derimod huser CSS en atomkælder under Bygning 18 og den store parkeringsplads. Man byggede den efter krigen, da man mente, at den næste krig ville blive en atomkrig.”
Det var da en betænksom gestus over for de studerende!
”Kælderen under kælderen, som den også betegnes i daglig omtale, var skam ikke beregnet til hvem som helst, men derimod kongehuset, Christiansborg-politikerne og andre VIP’er.”Er der et af CSS’ mere end 1000 rum, der skiller sig særligt ud eller på anden vis har en høj stjerne hos dig?
”Det skulle da lige være rummet oven på kir-ken i Bygning 1, altså oppe i toppen af kuplen. Dét er et virkelig spændende rum kendetegnet ved et fantastisk bygningsarbejde. Siden hospitalet blev bygget, har håndværkere skrevet deres navne der-oppe. Det har jeg også selv gjort.”
Det bliver efterhånden trangt med pladsen i lokalerne, hvor blandt andet store søjler skygger for tavlerne. Ser du tegn på, at der bliver blødt op for fredningsbestemmelserne?
”Søjlerne i undervisningslokalerne er fredet og muligvis delvist bærende. De er gamle skor-stene fra dengang man fyrede op i rummene med kakkelovne. Der har stået to kakkelovne i hver tolvsengsstue. Til gengæld er CSS den del af KU,
der minder mest om en rigtig campus, som man kender det fra England. Det skaber en rigtig god atmosfære.”
CSS KALDERTelefonerne begynder at kime Casper ned,
og han må skynde sig videre i dagens tekst. Inden han går, når vi lige at høre ham, om han mon selv skulle have en bøn til de studerende.
”Det gjorde ikke noget, hvis de tænkte lidt mere over, at det er nogle gamle bygninger, der ikke alle er lige solide. CSS er jo næsten fredet i hver en afkrog. Skraldespandene måtte de også godt anvende lidt mere flittigt. Bortset fra det sy-nes jeg dog, at samarbejde med de studerende er rigtig godt.”
Casper tager det da også med ophøjet sindsro, at endnu et kuld nye studerende inden længe gør deres bragende entré:
”De holder nogle voldsomme rusfester, der varer i 14 dages tid, hvor folk opfører sig som gal-ninge. Jeg lægger dog mærke til nogle af dem, og oplever at de søreme får sig en uddannelse allige-vel og ender som ganske fornuftige mennesker.”
”Da jeg kom til lignede det mest af alt et fængsel. Nu føler jeg mig mere som ansat end indsat,” fortæller Casper Overgaard
Casper Overgaard. 50 år. Uddannet maskinme-ster og begyndte i 2004 at arbejde på CSS netop som maskinmester efter mange år på havet.
8 SEPTEMBER 2012
Endnu et semester på CSS er begyndt, og hverdagens trummerum har så småt indfundet sig igen efter ferien. Vi har i denne udgave af Corpus sat os for at blive klogere på udlængslen – DEN FØLELSE, DER KAN RAMME OS ALLE, NÅR HVERDAGEN PLUDSELIG FØLES LIDT FOR VELKENDT, OG DRØMMENE OM AT UDFORSKE DET UKENDTE BEGYNDER AT PIRRE VORES HJERNER.Sammen med ph.d.-stipendiat i psykologi, Lasse Meinert Jensen, dykker vi ned i menneskets paradoksale trang til system og variation og bliver klogere på, hvorfor vagabonder også har brug for orden. Vi møder seks CSS studerende, der hver især har lavet deres helt egen dannelsesrejse og lader dem fortælle, hvad det har betydet for dem. Og så skal vi på en litterær rejse tilbage til dengang, hvor H.C. Andersens citat ”At rejse er at leve” endnu ikke var en slidt parafrase og frem til nutidens rejseblogs, som skribenten hader af et godt hjerte. Læs videre og find ud af hvorfor.
UDLÆNGSEL
SEPTEMBER 2012 9
TEMA
Tænk, hvis du hver morgen, når du stod op, skulle erfare alting på ny; hvordan du børstede dine tæn-der, hvordan du tog tøj på, hvordan du cyklede i skole eller på arbejde. Vanen er det halve liv, siger man om denne praktiske erfaring, der gør tilvæ-relsen noget lettere at gå til. Det samme gælder dog for de øvrige rammer, vi sætter for vores liv. Personlighedspsykologi handler om menneskers individuelle forskelle og subjektive måder at føre en tilværelse på. Med udgangspunkt i denne gren af psykologien har Ph.d.-studerende på Institut for Psykologi, Lasse Meinert Jensen, undersøgt folks måder at håndtere og ikke mindst arrange-re variation i hverdagen. Han er i disse dage ved at lægge sidste hånd på sit Ph.d.-projekt, hvor han opererer med begrebet livsførelse: ”Mennesker har brug for at skabe orden i tilværelsen. De sø-ger roen. Livsførelse handler om den subjektive
TEKST: Christine Staugaard RasmussenILLUSTRATION: Mette Roikjer
Hverdagen er dit køretøjUdlængsel. Vi kender alle til de øjeblikke, hvor vi er kørt fast i hverdagen og har lyst til at rejse fra det hele. Men vi kender også til parolen »ude godt, men hjemme bedst«. Det umiddelbare modsætningsforhold er til at få øje på. Uanset hvad har selv vagabonder brug for orden.
måde at leve sit liv på i modsætning til livsstil, der indbefatter alle i samfundet. Det bygger på den præmis, at det er vigtigt at være et individ for at kunne være en del af samfundet. Derfor er det in-teressant at se på, hvordan det enkelte menneske oplever variation i sin daglige livsførelse og ikke mindst, hvad det gør ved os.”
UDLÆNGSLEN I DET STORE OG I DET SMÅMen hvor kommer denne udlængsel fra, hvis vi alle har brug for orden? Slår man op i ordbogen, forklares udlængsel som det at have en længsel efter at rejse bort til andre steder. Det rummer et potentielt brud med hverdagslivet og kan således antage mange former, fra det handlingsløse dag-drømmeri til den udlevede version på de populæ-re jordomspændende rygsækrejser. I den forstand kan mødet med en gammel ven, en døddrukken fest i weekenden eller en uge på festival også være eksempler på udlevelse af udlængsel. ”Der er forskel på selve tanken og det at være der selv, men i bund og grund handler det om at have et udsigtspunkt. Og udlængsel er et spørgs-mål om at få et nyt perspektiv. Mennesket er nys-gerrigt, og verden er foranderlig, og derfor kom-mer variationen, også selvom vi ikke beder om den,” siger Meinert Jensen og forklarer: ”Jeg tror meget, det handler om, at det er vigtigt for men-nesket at have råderum over dets muligheder og handlinger, altså et råderum for at skabe en livs-førelse. Når man føler, at råderummet bliver re-duceret og man mister indflydelse eller bliver un-derlagt strukturelle betingelser, så får man denne trang til at ruske op i tilværelsen og få et nyt per-spektiv. Det repræsenterer rejsen netop.” På den måde er vi tilbage ved kontinuiteten over for vari-ationen og det paradoks, at vi på én gang har brug for at føle os hjemme, men dermed samtidig er i fare for at blive låst fast i vores egen orden. Udlængsel kommer ikke kun i mange former,
men også i mange grader. Marstals sømænd hav-de knap sat benene på landjorden, før de ville ud på gyngende grund igen. Og sådan går nogle mennesker rundt med en konstant uro i kroppen, mens andre aldrig rejser uden for landets grænser. Brud giver perspektiv, men det har også konse-kvenser: ”Vi bliver bombarderet med muligheder, hvorfor flugt kan virke appellerende, men der er
den risiko, at vi bliver skuffede på grund af sam-fundsindretningen, således at de nye perspektiver ikke rigtig hænger sammen med ens eget liv.” Det kan måske ligefrem opleves lidt som at være i en depressionstilstand, når man først vender tilbage til den kedelige og grå hverdag oven på en uges Roskilde Festival eller en weekendtur til storbyen, man drømmer om at flytte til.
DE MANGE HVERDAGE”Det er dog vigtigt at sige,” fortsætter Meinert Jensen, ”at ingen rejse ikke behøver at være lig med ingen variation. Mennesker er forskellige og har behov for noget forskelligt. I mit studie indgår 170 personer, der er blevet bedt om at kortlægge foregående dag og vurdere på diverse parametre.
Mennesket er nysgerrigt, og
verden er foranderlig, og derfor kommer variationen, også selvom vi ikke beder om den.
”
10 SEPTEMBER 2012
TEMA
LASSE MEINERT JENSEN
• Ph.d.-studerende på Institut for Psykologi.
• Har af flere omgange undervist i personlighedspsykologi på KU.
• Tilknyttet den nyligt grundlagte forskningsgruppe SUBSTANce – en sammensmeltning af ordene »subject« og »standards«.
Der viser sig at være stor varians i løbet af sådan en dag i positive og negative følelser hos de enkelte personer i de forskellige hver-dagssituationer. Der sker altså me-get mere i hverdagen, end vi går og tror!” Der er 24 timer i døgnet og syv dage på en uge – langt de fleste af dem er hverdage. Vi kender vel alle til at glæde os til at få fri, se frem til weekenden eller længes efter sommerens sol og varme. Derfor skaber vi ikke blot en orden, vi bevæger os i den, og dermed kommer kontinu-iteten og variationen også til at hænge sammen. Menneskers livsførelse er således også et studie af variation over tid. Når den ene dag tager den anden med vores hang til at tænke fremad, er der måske fare for at glemme, hvad hverdagen kan rumme. Som Meinert Jensen pointerer: ”Nogle gange er ting i vores liv blevet, som det er blevet, ikke fordi vi har valgt det, men fordi det faldt i hak sådan. Så kan det være svært at se, hvorfor vi er endt der, hvor vi er.”
DEN ULTIMATIVE FRIHEDLivet som vagabond er måske det bedst kendte eksempel på en livsførelse befriet for tilværelsens strukturer og reglementer. Og dog. Forskningen viser faktisk noget andet: ”Vagabonder og hjem-løse har om end endnu mere behov for ritualer og orden,” fortæller Meinert Jensen og fortsæt-ter: ”De lever også under strukturelle vilkår og har brug for at skabe rum til livsførelse, hvor de kan markere sig. Tryghed er ligesom ikke rigtig hverdagskost, hvorfor de gerne vil finde oaser, hvor de kan være og danne netværk. Andre i sam-me kategori er disse globetrottere, der har verden som arbejdsplads. Måske er det ikke tilfældigt, at man betaler for en rejse på første klasse, der bli-ver gjort mere hjemlig med bedre opvartning og mere plads. Når man hele tiden er på farten, søger
man en regularitet, ikke stabilitet, der er mere statisk, men regularitet, fordi tilværelsen på den måde kan hænge sammen for én.” Vi kommer altså ikke udenom paradokset mel-lem kontinuitet og variation, for vi lever med og
bevæger os i det. Hvor det at skabe orden og regu-laritet er et menneskeligt behov, er udlængslen og den daglige variation i tilværelsen det også. Udgangspunktet for det hele er hverdagen:
”Mennesket har brug for at rette sin men-tale energi et sted hen. Her er det vigtigt at have øje for, hvor meget der sker i vores dag-
lige tilværelse. Hverdagen er vores køretøj for overhovedet at bryde rammerne!”
Der sker altså meget
mere i hverdagen, end vi går og tror!”
TEMA
SEPTEMBER 2012 11
> Jeg var halvandet år inde i studiet og jeg var glad for at læse statskundskab, men jeg havde en trang til at opleve noget andet end den danske måde at tænke og gøre tingene på. Studietur virkede derfor som en oplagt måde at komme ud på.
> Rundt omkring i verden, tror jeg, at man i for-bindelse med sit job oplever mange af de samme faglige problemer. Og specielt fordi vi fra det sam-fundsvidenskabelige felt kommer til at beskæftige os med nogle lidt mere krøllede problemstillinger i vores jobs, tror jeg, det giver rigtig meget, at man får oplevet nogle af de samme problemstillinger fra et andet perspektiv.
> Japan var virkelig anderledes. Det er en elendig beskrivelse, men samtidig også den bedste beskri-velse, fordi man slet ikke kan forestille sig, hvor-dan det er at være i Japan, før man har været der. Man oplevede virkelig, at man var på månen en gang imellem, og derfor er Japan også et virkeligt godt land, hvis man vil have sparket lidt til alle ens rutiner og vaner.
> Vores møde med nogle japanske studerende gjorde det største indtryk på mig. Japanerne er meget formelle og høflige. De er virkeligt søde, men man føler aldrig rigtig, at man får sådan en "nu sidder vi to og snakker sammen og kommer ind under huden på hinanden"-følelse. De klarer tingene på en helt anden måde og skal leve med et traditionskompleks, som vi slet ikke kender til i Danmark. De er utroligt tynget af denne her selv-opofrende mentalitet, hvor man overhovedet ikke må være til gene for andre mennesker.
> Man skal ikke undervurdere, hvor mange gode ting, der kommer igennem ens hoved, når man opholder sig i et andet land. Derfor kan jeg godt lide, hvis man får taget turen lidt med hjem ved for eksempel at skrive sine tanker ned undervejs. Men jeg må indrømme at være et relativt dovent menneske og fik det ikke gjort. Det ærgrer jeg mig rigtig meget over nu.
> Lige præcis en studietur var en virkelig fed måde at rejse på. Man er afsted med folk, der har nogenlunde det samme mind-set som en selv. Så selvom man ikke kender hinanden særlig godt, så klikker man bare ret nemt, og man synes, at de samme ting er spændende. Jeg kan anbefale alle at gøre det.
”Det handler om at komme ud i verden og spise noget tørret fisk”
TEKST OG FOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
Hvem: Frederik, 22 år, studerer statskundskab på 5. semesterHvad: Studietur til Japan, foråret 2012
”Jeg har valgt en pose med tørrede fiskesnacks, fordi lige så skøre japanerne er i deres snackvalg - for det er virkelig klamt det her, det smager afsin-digt dårligt! - lige så skøre og sjove er de at snakke med.”
TEMA
12 SEPTEMBER 2012
> Jeg besluttede mig for at tage af sted efter et års studier. Jeg var fascineret af den måde, man fører valgkamp på i USA. Der er så mange involverede, som investerer en masse tid i valgkampen og får nogle spændende opgaver på trods af, at de ikke tidligere har deltaget i politiske kampagner. Det var egentlig ikke, fordi jeg ville i praktik, men mere fordi jeg virkelig gerne ville være en del af den her valgkampagne.
> Min veninde og jeg endte med bare at tage af sted til New York uden at have planer på forhånd. Der var intet kontor for Obamas kampagne i New York på det tidspunkt, så vi mødte bare op til en masse fundraising events og forsøgte at komme i kontakt med folk. Vi mødte op til et stort møde for alle frivil-lige i New York, og jeg endte med at starte et kontor i byen sammen med 5-6 andre, som var fuldtidsan-satte på kampagnen.
>Jeg var ret overrasket over, at man i løbet af få dage gik fra ikke at have noget kampagnekontor i NYC, og at alting var meget løst organiseret, til at have en full-blown kampagne, som til slut var virkelig velor-ganiseret. Og så det drive de frivillige kom med. Det var selvfølgelig dét, jeg havde læst om inden, men det var sjovt at opleve det i virkeligheden. Og i Obama-kampagnen var der jo helt ekstraordinært mange mennesker involveret. Det overraskede mig også, at det nationale kontor i Chicago i høj grad gjorde brug af micro management i forhold til kontoret i New York. De havde for eksempel helt klare mål om, hvor mange potentielle vælgere, der skulle ringes til hver uge, hvilket i nogle perioder kunne skabe et vist pres.
> Noget der ærgrer mig var, at jeg i kraft af min meget organisatoriske rolle i kampagnen ikke fik lavet så meget door-to-door kampagne. Vi arrangerede nogle af de store telefon-banker og fik mobiliserede frivil-lige til det, men jeg var ikke ude og ringe på døren og overbevise folk om, at de skulle stemme på Obama.
Yes we/you can
Hvem: Emma, 26 år, studerer statskundskab og er netop dimitteretHvad: Praktik som frivillig på Obamas valgkampagne i efteråret 2008
TEKST: Anne Marx LorenzenFOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
”Jeg har valgt at medbringe nogle badges og en Obama snow-ball, som meget godt illustrerer forskellen på politiske kampagner i DK og i USA. Selvom man ikke bidrager aktivt i kampagnen, bekender man i den grad kulør ift. hvor man placerer sig rent politisk – især i svingstaterne. Generelt er graden af merchandise i amerikanske kampagner bare overvældende.”
TEMA
SEPTEMBER 2012 13
> I universitetsverdenen kører det jo bare, og inden man får set sig om, er man færdig med sin uddannelse. Jeg tror bare, at jeg havde brug for at sætte en kæp i hjulet. Lige at stoppe op en gang og gøre noget, som jeg altid har drømt om at gøre. Nemlig at tage af sted på egen hånd med en envejsbillet ud i verden. Selve rejsen var ikke planlagt. Men jeg begyndte at lege med idéen om at tage af sted allerede et år inden, og så skulle jeg lige have det til at passe med semestre, kurser og fag.
> De vildeste personer jeg mødte, var et lokalt par, som jeg mødte på øen Malapascua på Filippinerne. Manden var min dykkerinstruktør og de var nok begge på alder med mig, men havde tre børn. Jeg var imponeret over den gæstfrihed de udviste, da de f.eks. inviterede mig ind i deres hjem, der var uden tag på – for det var der ikke lige råd til – eller da kvinden brugte sin ugentlige fridag til at tage mig med på stranden med sine veninder. De fik absolut intet økonomisk ud af at hænge ud med mig. Det er noget man ikke gør så meget herhjemme. Der investerer man mest i de venskaber, som er holdbare.
> Det, der overraskede mig mest var, hvor nemt det er. Jeg har rejst tidligere både med en veninde og en ekskæreste. Men det med at rejse alene er sinds-sygt nemt. Man møder SÅ mange mennesker. Det er meget imponerende. Folk har en helt anden hat på – en ja-hat eller måske snarere en goddag-hat. Det var nærmest svært at få lov til at rejse alene. Så snart man stod og ven-tede på et fly, kom folk op til én og sagde: ”hey man – where are you going?”
> Det kan godt lyde lidt forkælet bare at rejse rundt i 5 måneder, når det ikke er studierelevant, men jeg har simpelthen fået så meget med hjem i min rygsæk. Det var virkelig lækkert at slippe kalenderen og den skema-lagte hverdag og bare sidde alene på en lille øde ø uden nogen biler eller andre backpackere – og ikke føle sig ensom, men have det rigtig godt med at være alene. Derudover ser jeg det også som en del af min uddannelse på den måde, at for at blive en ”nice” psykolog, så er det også vigtigt at være et ”nice” menneske. Det er da meget rarere for en klient at tale med en person, som har ro på, og selv er bevidst om sine tanker, end at sidde med én, som ikke har brugt tid på at lære sig selv lidt at kende.
”For at blive en nice psykolog,
er det vigtigt at være et nice
menneske”
TEKST: Anne Marx LorenzenFOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
”Jeg har valgt mit bud-dhistiske armbånd, som jeg købte af en lille pige i en landsby. Jeg havde det på under stort set hele rejsen, men da jeg var indlagt i Bangkok med blindtarms-betændelse, ville sygeple-jersken klippe det af. Det var jeg dog meget imod, så hun baksede med det i 10 minutter for at binde det op.”
Hvem: Ida, 25 år, studerer psykologi på 7. semester.Hvad: Orlov fra studiet og rundrejse i Asien.
TEMA
14 SEPTEMBER 2012
> Lige siden jeg startede på studiet, har jeg vidst, at jeg ville af sted. Og efter min ba-chelor kunne jeg mærke, at nu skulle der bare ske noget andet, og nu skulle jeg bare væk. Det spanske sprog og kulturen tiltalte mig rigtig meget, og så ville jeg rigtig ger-ne til en storby og til et sted, hvor jeg ikke kendte nogen i forvejen.
> Første aften kommer man der som Palle alene i verden, og hvor skal man gå hen? Første nat boede jeg på hostel. Det var lidt ensomt den første nat, men dagen efter flyttede jeg ind i den lejlighed, jeg skulle bo i og mødte mine nye roommates, og der-fra var det hele egentlig rimelig nemt.
> Dem, jeg blev tættest med var andre udvekslingsstuderende. Jeg tror bare, det var dem, der havde samme interesser som mig. Og de lokale ved jo også, at man skal hjem igen om et halvt år, så de er måske ikke så interesserede i de der dybe venska-ber. Fordi mit ophold handlede så meget om sprog, tænkte jeg først: ”burde man nu tale mere spansk med de lokale?” Men der var rigtig mange af de andre udvekslings-studerende, der var dårlige til engelsk, så dem snakkede jeg alligevel spansk med.
> Det var rigtig interessant at se mentaliteten hos de spanske studerende på stats-kundskab-fakultetet, hvor jeg tog en del af mine fag. De var meget venstreoriente-rede og hippieagtige, og flere af dem røg hash inde på universitet! Og så var der et ret stort politisk engagement. De afholdt mange demonstrationer og mange ville rigtig gerne en masse ting, men der er nogle strukturer og så meget bureaukrati som gør, at de ikke rigtig kan komme til det.
> Bureaukratiet overraskede mig meget, fordi det hele var så gammeldags, og det hele foregik med papir og stempler. Der var næsten ingen, der havde computere med på studiet, og til eksamen skrev man i hånden. Selvom man i princippet kunne sende en mail til underviseren, var det mere normalt at lægge en seddel i dueslaget. Når først man er kommet ind i det, fungerer det på sin vis fint nok, men man kunne ikke lade vær med at tænke ”Okay, så er KUnet faktisk virkelig fint.”
”Okay, så er KUnet faktisk virkelig fint”
TEKST: Leni Midjord Shapira FOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
”Jeg kan generelt rigtig godt lide ost. Og ost var vildt godt og billigt dernede,
og man kunne få alt mulig forskelligt. Og på alle tider af døgnet kunne man
få tapas – og det fik man. Også i hverdagen. Hele kulturen i Spanien er også at
man går meget mere ud og spiser. Det hele var bare ret livsnyderagtigt.”
Hvem: Pil, 26 år, studerer statskundskabHvad: Udvekslingsophold i Madrid
TEMA
SEPTEMBER 2012 15
> I wanted to go abroad because I felt kind of bored at home. Things had been the same for a while, and I was looking for an adventure, but I didn’t wanted to drop out of university. An ex-change seemed like a good way to do that. I chose Denmark, because I wanted to go to a place whe-re I could still communicate in English but would give me as much as a cultural shock as possible.
> It was a big cultural shock that Danish people are so much more reserved when you first meet them. And they are not very much into small talking. I would go on talking in public transport and in elevators and people just wouldn’t respond. When I first got here, I thought “Oh my gosh, no one will talk to me, no one likes me, what is wrong with me?”, but I found out that it is just Danish norms. I had to remember that: “Okay this is not being rude or being inconsiderate, this is just being Danish”.
> My kitchen mates have made a huge impression on me. They are like my family while I am here. As I have become closer with them I can also see the change in how they interact. In the begin-ning people didn’t talk so much when I was in the room, but now when I enter the kitchen people will immediately shift from speaking Danish to English. In the beginning I was mostly making friends with other exchange students. I think that being in a foreign country very often ties you to-gether. But my kitchen mates and I will live to-gether for a whole year, so it is not just being an exchange student that keeps us together. In a way we connect on a different level.
> I felt ready to go a couple of months before I left New Zealand, but then a week before I thought “what am I doing?”, and I got really clingy towards my parents. But the second I got to Europe I com-pletely lost that feeling. I guess I’m homesick in a way but I don’t want to go home because of that.
“Things here are often a cultural mystery to me”
TEKST: Leni Midjord ShapiraFOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
"I bought these shoes at the beginning of my stay, and I have worn them everywhere for six months. Now they have been completely worn out. I do have a new pair now, but I can’t make myself to throw these out."
Who: Natalie, 21 years, studies law and psychology in New ZealandWhat: One year exchange in Denmark. Has studied a semester of psychology at CSS and continues with a semester at the Faculty of Law at KU. Lives at Tietgenkollegiet
TEMA
16 SEPTEMBER 2012
> På 3. semester har vi muligheden for at planlæg-ge et projekt med helt frie tøjler i forhold til ge-ografisk og tematisk placering. Mange på studiet ser det som en mulighed for at komme ud i ver-den og opleve noget af alt det, vi har siddet og læst om, på egen hånd. Min gruppe og jeg var heller ikke i tvivl: Vi ville rejse ud. Vi ville udforske no-get ukendt.
> Det var egentlig en brandert-aftale til en rødvin-saften bag Katten, hvor vi grinende undrende os over, at det kitschede, Europæiske Melodi Grand Prix skulle afholdes i et land som Azerbaijan. Men brandertaftalen blev lige så stille til et rigtigt pro-jekt, hvor vi prøvede at forstå et muslimsk lands opbakning til deres egen grandprix-kandidat; en blond og kortskørtet model, der sang en hed kær-lighedsduet med en ung fyr.
> Vi blev erklæret for suspekte af det azerbaijan-ske udenrigsministerium til at få godkendt vo-res visumansøgning. En af mine medstuderende måtte derfor i 11. time rejse til London, hvor den nærmeste ambassade ligger, og mere eller mindre bestikke os ind i landet ved at købe nogle over-natninger på et dyrt femstjernet hotel. Jeg tror, at problemerne med visummet gjorde, at vi alle var utroligt lettede over endelig at få lov til at komme i gang med projektet.
> Xadice var en kvinde, der ledte den bandlyste radiostation Radio Liberty. Hendes kamp for at oplyse den azerbaijanske befolkning så godt som muligt – vise dem flere sider end blot den, de re-geringsejede medier viste – gjorde stort indtryk på mig. Hun ville vise alle sider af det politiske spektrum og ønskede ikke at kæmpe imod rege-ringen direkte. Hun var virkelig en ildsjæl.
> Det overraskede mig meget, hvilken indvirk-ning Det Europæiske Melodi Grand Prix faktisk havde på den almindelige azerbaijaneres selvbil-lede; de følte i den grad en ekstrem og ensidig stolthed over det at sejre. Samtidig vil jeg aldrig glemme den enorme passion for at kæmpe for et mere ligeværdigt og frit Azerbaijan, vi mødte hos de ildsjæle, vi fik kontakt med dernede.
“Det er en lyst, der driver én afsted, og så må man tage alt som det kommer”
TEKST OG FOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
”Jeg har valgt et taxaskilt, jeg fandt en af de sidste dage i en gyde. Taxaen blev lidt et symbol for det at rejse og indfange en virke-lighed, fordi vi ræsede rundt for at for at nå interviewe alle de mennesker der var med i vores film.”
Hvem: Rebecca, 22 år, studerer antropologi på 5. semesterHvad: Feltarbejde i Azerbaijan i forbindelse med Det Europæiske Melodi Grandprix 2012
TEMA
SEPTEMBER 2012 17
TEKST OG FOTOGRAFI: Nikolaj Arve Henningsen
”Udlængsel,” sagde min redaktør. ”Skriv noget om udlængsel.”Jeg slog ordet op i ordbogen. En gammel vane. Jeg kan godt lide at arbejde ud fra en klar definition. ”Længsel efter at forlade hjemmet og rejse ud,” stod der bare. Det var måske nemt nok? Jeg hev de gamle bøger ned fra hylden. Tom Kristensens En Kavaler i Spanien (1926), Johannes V. Jensens Den Ny Verden (1907) og H.C. Andersens En Digters Bazar (1842). Jeg bladrede gennem siderne. Det var længe siden, jeg havde læst bøgerne. Før jeg rejste ud i den store verden med et spinkelt håb om at lære bare en lille smule mere om verden og mig selv. Bøgerne havde væ-ret en mental – og nørdet, ville mine venner nok sige – forberedelse på det, der ventede forude. Nu lå de som et støvet minde om fortiden. Et minde om det at rejse, et minde om udlængsel.
AT REJSE ER AT LYVEDEN LITTERÆRE UDVANDINGMen hvorfor huskede jeg tilbage på bøger, der var skrevet, længe før jeg selv blev født? Hvorfor fandt jeg ikke noget nyt og spændende frem fra hylder-ne? Fordi jeg er træt! Træt af den litterære udvan-ding af rejselitteraturen. Træt af, at Ung Rejs har taget over, hvor Tom Kristensen slap med et plud-seligt digt som ”Hymne til Søvnen”:
”Naar Natten strømmer om mig,men Smerten som en Mundstaar aaben vesterudeen Lysning i mit Blund,da venter jeg med Længseldit Komme, tavse Fugl.Mit Øjenlaag er Vingen,og Søvn er i dens Skjul.”
Træt af, at et H.C. Andersen-citat som: ”En Digter synger, fordi han, som Fuglen, ikke kan lade være, det svulmer i hans Bryst og i hans Tanke, Sangen vil ud, den flyver som Lyset, den hæ-ver sig som Bølgen; men ogsaa tidt skydes der et Nodeblad af Naturens store Bog hen for Digteren, og det er en Opfordring til at synge, og han syn-ger da fra Bladet” er blevet til ”dyt båt, jeg knal-der på stranden”-blogs. Og træt – åh, så træt! – af, at Johannes V. Jensens bibelske indledning til sin amerikanske drøm i dag blot er et luftkastel:”Da tabte Gud Troen til alle Nationer, hvori han
efter Tur havde ladet sin Kraft være til Stede. Den gamle Historiker kasserede sit Manuskript. I lune-fuld Vrede tog han og blandede Folk af alle mu-lige mislykkede Nationer sammen til et Kaos og slængte dem over paa det amerikanske Fastland. Nu kunde de lave Verdensrige dér, men UDEN HAM. Ikke et Slag mere! Han tog Traditionen fra dem, gjorde dem arveløse. Nu kunde de lave Historie selv, Gud beholdt Systemet. Lyst efor og mørkt ebag… go ahead!Saaledes opstod U. S. A.”Av, hvor er det godt skrevet!
NOSTALGIKERENSom nostalgiker er det mig tilladt at skrive så lan-ge citater ind i teksten. Den fortjener det, eller ret-tere du, kære læser, fortjener det. For er der noget, de gamle forfattere kan, så er det at fange rejsens essens. Det handler mere om rejsen som rytme end om noget andet, en rytme der galoperer af sted i kroppen, i venerne og i den mindste, lille mitokondrie. Rejsen som rytme, dét er udlængsel.Og her er vi fremme ved det, som skal være denne artikels løftede pegefinger: Rytmen er væk. Kvalt og forsvundet i internetsumpens manglende sans for kvalitet. Den skyldige er rejseblogs i alle af-skygninger og afskyeligheder, og den skyldige er i den forstand også mig selv. For jeg har været der, og jeg græmmer mig. Rejseblogs er en forfærdelig
Der var engang, som ikke er længere. Engang, hvor en rejse gav anledning til svungne bogstaver i de store forfatteres beretninger. Nu er der kun ét tilbage: Løgn.
MODERNE REJSELITTERATUR
Artiklens tidsregning stopper i 1926, meeen et par titler kunne nok godt snige sig i gennem nåleøjet for god rejselitteratur:
DAS BECKWERK: Nielsens verdenshistorie 2001-2010, (Gyldendal, 2011)Det er alvorligt, det er humoristisk og det er fucking originalt. Nielsen (som tidligere hed Claus Beck-Nielsen, red.) og Rasmussen rejser ud til verdens brændpunkter med en intelligent naivitet, som man kun kan holde af.
CARSTEN JENSEN: Jeg har set verden begynde (Rosinante Paperbacks, 1996)Carsten Jensen, som jeg absolut ikke kan holde ud, når han åbner munden, har en gudsbenådet skarp pen. Se bare titlen, den er fantastisk!
THOMAS ESPEDAL: Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv (Batzer og Co, 2007)En anden måde at rejse på, og hvorfor ikke? Bare gå ud i verden, gå i hundene, gå, gå gå? Thomas Espedal er vild og poetisk og en af mine favoritter.
TEMA
18 SEPTEMBER 2012
Det handler mere om
rejsen som rytme end om noget andet, en rytme der galoperer af sted i kroppen, i venerne og i den mindste, lille mitokondrie. Rejsen som rytme, dét er udlængsel.
”En Digter synger, fordi han, som Fuglen, ikke kan lade være, det svulmer i hans Bryst og i hans Tanke, Sangen vil ud, den flyver som Lyset, den hæver sig som Bølgen,” skrev H.C. Andersen. Hvis du har den følelse, må du godt synge, men ellers skal du gemme din rejse for dig selv og dine nærmeste.
undskyldning for at lege, at man er et interessant menneske. Og det er man ikke. Der er undtagel-ser, bevares, men det er næppe dig eller mig, der har genopfundet sproget. Vi må skrive sms’er, vi må skrive mails, og vi må endda skrive postkort, men vi må for Guds skyld aldrig udnytte chancen for at tvinge vores
venner og familie til at læse med på en blog, som alligevel er én stor løgn. For Guds skyd! Jeg skrev for eksempel i sin tid om min flugt fra politiet i Peru:
”De kiggede kort paa hinanden og med et hurtigt nik blev de enige om at presse mig. "500 Soles," floej det ud af den yngste af betjentene, og kap-loebet var sat i gang. Jeg var ikke just i nogen god forhandlingssituation, men pludselig stod alt klart omkring mig. Jeg kunne stikke af. Springe ud af bilen og loebe mod friheden. Vaek fra korruptio-nen. Og vaek fra min frygt. Jeg kunne have taenkt paa Hemingways "a man can be destroyed, but ne-ver defeated", da jeg tog beslutningen om at gribe chancen. Det var forsoeget vaerd. Jeg flaaede doeren op og kastede mig ud paa gaden. Forvirrede spanske gloser floej i gennem luften, men jeg havde kun én tanke i hovedet; loeb for livet. Jeg skoejtede forpustet hen ad de glat-te brosten og foelte mig vitterligt fri, fri, fri. Den yngste af betjentene var ved at give op, da uheldet pludseligt haglede ned over mig. Jeg tabte fodfae-ste, vaeltede forover og laa snart fortabt, bloeden-de i regnen.”
I virkeligheden tænkte jeg mig nok næppe om. Klokken var midt om natten, og jeg havde mere alkohol i blodet end funktionelle små grå i hove-det. ”Pludselig stod alt klart omkring mig”, nej, gu’ gjorde det ej! Det var løgn, for litteraturen må, men du og jeg må ikke. Den kan skrive, og
vi kan kun fabulere. Løgn er bare ”noget der ikke er sandt”, mens litteratur er ”værker der er skrevet som lyrik, prosa eller drama, og som i form og stil tilfredsstiller visse kunstneriske og æstetiske krav”. Basta. Okay, din forstokkede nar, tænker du nu. Og du har helt ret. Hvorfor skal rejseblogs leve op til litterære krav? Tjah, det skal de vel heller ikke. Jeg savner bare den gamle rejselitteratur så forfær-delig meget. Der var engang, hvor man drog ud i verden for at lære noget og bagefter satte sine er-faringer ind i en større sammenhæng. Nu drager man ud for at drikke sig fuld og deler alt for rund-håndet ud af selv de mindste anekdoter. Min bøn er i grunden simpel: Tænk dig om en ekstra gang, før du deler din rejse med resten af verden. Det samme gælder for så vidt statusopdateringer på Facebook, men det er en helt anden historie. Tænk på Hans Christian. Tænk på Tom. Tænk på Johannes. Tænk på dem alle, før du tror, du skriver noget, som andre gider læse. Jeg tænker på dem nu, så jeg stopper med at skrive. God rejse.Og undskyld.
”
TEMA
SEPTEMBER 2012 19
CORPUS SØGEREn økonomi og annonceansvarlig:
Har du en økonomisk koordinator i maven? Corpus søger en person der har lyst til at være ansvarlig for studiebla-
dets økonomi og stå i spidsen for at sælge annoncer til bladet. Det er en god mulighed for at stifte bekendtskab med
lettere bogholderi, og man er også meget velkommen til at være skribent på bladet samtidig.
Layoutere:
Vil du gerne prøve kræfter med grafisk design og bestemme hvordan bladet skal se ud? Så søger Corpus layoutere,
der skal stå for den grafiske opsætning af bladet. Der er frie rammer og rig mulighed for at være kreativ og sætte sit
eget præg indenfor layoutets begrænsninger. Man får erfaring med programmet InDesign og får indblik i arbejdet
på en redaktion samt processen fra færdige artikler til trykt blad.
Og ellers kan vi altid bruge en masse...
Skribenter
Fotografer
Illustratorer
CORPUS magasin er det blad, du sidder og kigger i lige nu. Det er et gratis studieblad for studerende på CSS, der la-
ves udelukkende af frivillige studerende. Vi udkommer fire gange om året med et tema og andre artikler, hvor vi selv
bestemmer indholdet og formen. Skribenter, fotografer, illustratorer mm. melder sig på artiklerne fra gang til gang,
og man er derfor ikke forpligtet i længere perioder af gangen. Man kan stå for en artikel selv eller lave den sammen
med andre.
Vil du være med…?
Næste redaktionsmøde er onsdag den 19. september kl. 17 i CORPUS’ redaktionsrum,
der ligger i kælderen mellem bygning 2 og 4.
Du kan også skrive til [email protected], hvis du vil vide mere, eller hvis
du ikke kan komme til mødet, men gerne vil lave noget til det næste blad eller fremover.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!
20 SEPTEMBER 2012
FOTOSERIE SKJULTE STEDER PÅ CSS
SEPTEMBER 2012 21
fotoserie: skjulte steder på cssPÅ BESØG HOS
SYGEPLEJERSKERNEOver for Chr. Hansen auditoriet, ind ad de velkendte mørkegrønne døre og op ad de
velkendte laksefarvede opgange. Der står skrevet ”P2” på en lille, rød label. Corpus har endnu en gang sendt sin fotograf ud for at udforske nogle af de skjulte steder på CSS.
TEKST OG FOTOGRAFI: Julie Trier Petersen
22 SEPTEMBER 2012
FOTOSERIE SKJULTE STEDER PÅ CSS
I bygning 24 boede sygeplejerskerne. Nogle alene i et lille rum, andre delte måske et større rum med en anden. I hvert fald boede de dér; oppe under kvisten med udsigt ud til Dronning Louises bro og søerne.
Nu står rummene tomme. I fællesrummet, der er adskilt af en glasrude, står ska-bene med de farvede skabslåger tomme, og kun mærkater med anmærkninger om, hvor meget et ark silkepapir kostede, eller hvilken størrelse t-shirten havde, fortæller en lille bid om dem, der engang tilbragte en del af deres liv her. I et andet skab ligger en ske, uden nogen anden funktion end bare at ligge dér.
Rundt omkring på gange og værelser er der én, der på et tidspunkt har sat små gule post-its op med et sirligt skrevet kvm-tal. Måske for at vide hvor stort hvert rum var, dengang det var på tale, at Københavns Universitet skulle leje sig ind. Det er imidlertid ikke blevet til noget endnu. Et af rummene bevidner dog om, at man har brugt etagen til opbevaring af gamle rør, der, som et andet fremmedlegeme, har spredt sig ud over det afdækkede gulv på det lille værelse.
SEPTEMBER 2012 23
FOTOSERIE SKJULTE STEDER PÅ CSS
24 SEPTEMBER 2012
NYHEDER
KUBULUS’ KARRIEREBØRS: INSPIRATION TIL DINE JOBMULIGHEDER
Dato: 9. oktober 2012, kl. 11.30 – 15.30Sted: Festsalen, Frue Plads 4
Kom til alumneforeningen Kubulus’ 10. kar-rierebørs for alle studerende på Københavns Universitet. Her kan du blive klogere på nogle af Danmarks største virksomheder og hvad de efter-spørger i kommende medarbejdere. Du kan også tale mentorforløb, praktik, studiejobs m.v. og del-tage i workshops om eks. CV-skrivning - eller få taget et billede til dit CV af en fotograf.
Kubulus er universitetets alumneforening for alle studerende og færdige kandidater. Karrierebørsen præsenterer de 30-35 virksomheder, der deltager i Kubulus’ karrierementorprogram.
Se virksomhederne og tilmeld dig her: www.alumni.ku.dk
FÅ EN KARRIEREMENTOR I KUBULUS’ MENTORPROGRAM
Dato: Ansøgningsfrist 1. november 2012 kl. 12:00
Er du kandidatstuderende, og vil du gerne ru-stes til dit møde med arbejdsmarkedet? Så husk at søge om en karrierementor fra en spænden-de virksomhed igennem KU´s alumneforening Kubulus.
I 2013 deltager 30-35 virksomheder så-som: Udenrigsministeriet, PWC, Københavns Kommune, Nordea, Nykredit, SFI samt mange flere.
Med en mentor får du sparring omkring dine kar-riereovervejelser, kompetencer, CV-skrivning og meget andet – og bliver klogere på dine jobmulig-heder og -ønsker.
Læs mere, se mentorvirksomhederne og søg her: http://alumni.ku.dk/mentorprogram/
yhederNVIND EN IPAD @ KUBIS.KU.DK/EBOG
Er du KU-studerende og har brug for et tilskud til studiet?
Svar rigtigt på 3 spørgsmål om KUBIS biblio-tekerne og deltag i konkurrencen om en iPad 2 (3G/16GB) og syv gavekort à 500 kr. til Academic Books!
SEPTEMBER 2012 25
NYHEDER
VELKOMMEN TIL NYE STUDERENDE PÅ CSS - SE HVAD DIT BIBLIOTEK TILBYDER DIG
Vi bestræber os hele tiden på at gøre det endnu nemmere for dig at bruge dit bibliotek. Derfor har vi oprettet en side, hvor du som ny biblioteks-bruger hurtigt kan danne dig et overblik over de mange tilbud biblioteket har til dig som studeren-de ved Københavns Universitet: kubis.ku.dk/intro
Litteratursøgning:Du kan finde meget litteratur i REX, både trykte og elektroniske bøger og tidsskrifter. REX hjælper dig til at få et overblik over litteraturen. Hvad fin-des i biblioteket? hvor findes det? og hvordan er det tilgængeligt for dig? Som hovedregel vælger du selv på hvilket bibliotek du vil låne og aflevere dine bøger.
Fjernadgang:Som KU-studerende har du adgang til langt de fleste af bibliotekets elektroniske bøger, tidsskrif-ter og databaser – både hjemmefra eller under op-hold i udlandet. Alt du skal bruge er dit login (cpr.nr.) og din 4-cifrede pinkode.
Find dit fag:Fagsiderne fungerer som små portaler til relevan-te databaser, tidsskrifter og en række andre res-sourcer for de enkelte fag. Fagsiderne finder du under det enkelte fakultetsbibliotek.
Spørg biblioteket:Er der noget du er i tvivl om? Eller er klappen bare gået ned? Snup en livline og spørg biblioteket – du får svar inden for 24 timer på hverdage.
Skabe og studiepladser:Du kan frit benytte det store antal studiepladser, der er til rådighed for studerende og forskere. Vælg dit fags fakultetsbibliotek, det bibliotek, der er tættest på hvor du bor, eller det med den bedste udsigt og kaffe. Du er velkommen alle steder!
Kursustilbud:De forskellige fakultetsbiblioteker tilbyder en ræk-ke kurser, som alle hjælper dig til at blive en bedre studerende. Tag f.eks. et kursus i litteratursøgning, referencehåndtering eller fagspecifikke databaser.
Bestil en informationsspecialist:Få hurtig hjælp til din studieopgave.Informationsspecialisterne på dit fakultets-bibliotek kan hjælpe dig med at få styr på litteratursøgningen.
KUBIS INFORMATION
Det Samfundsvidenskabelige FakultetsbibliotekGothersgade 1401123 København KMandag – fredag: 8-22Lørdag – søndag: 10-16Telefon: 3347 4781Web: www.samf.kb.dkFacebook:http://www.facebook.com/
SamfbiblioteketCSS StudiebibliotekØster Farimagsgade 5, bygning 4, stuen1353 København KMandag – fredag: 9-20Lørdag – søndag: lukketTelefon: 3532 3001
HVAD LÆSER DINE UNDERVISERE SELV? FÅ SVARET MED SAMF-STAFETTEN
Har du nogensinde overvejet, hvad der fik dine undervisere til at vælge deres specifikke fagområ-de? Og hvad læser de egentlig selv, når de ikke un-derviser dig i alle klassikerne? Få svaret i KUBIS Samfs nye projekt Samf-stafetten.
Samf-stafetten er litterært formidlingsprojekt, der ved hjælp af litteratur bringer både undervisere og studerende i spil. Den nye vinkel på litteratur, gi-ver dig som studerende mulighed for at møde ny litteratur som du normalt ellers ikke ville møde som en del af dit studie.
Konceptet sætter fokus på fakultetets undervise-re og udbrede en ny form for formidling af deres faglighed. Der er udpeget en stafet-holder fra et af de fem samfundsvidenskabelige fakulteter, som udvælger en motiveret liste af værker, der har haft personlig betydning for deres faglige liv, enten ved at inspirere eller udfordre dem. Denne liste af værker formidles og er stillet til rådighed på 1.sal på biblioteket til udlån for studerende.
Den nye vinkel på litteratur, giver dig som stude-rende mulighed for at møde ny litteratur som du normalt ellers ikke ville møde som en del af dit studie.
Ph.D. Lasse Liebst fra Sociologi påtog sig rollen som vores første stafetholder. Lasse forsker i ur-ban sociologi. Derfor valgte han bl.a. Bill Hilliers ’Space is the machine of a configurational theory of architecture’.
Hvis du har en underviser, som allerede inspire-rer dig, og du gerne vil vide, hvad der inspirerede ham/hende, så skriv til os med dit forslag.
Kontaktpersoner:Informationsspecialist Bonnie Ranvild ([email protected])Informationsspecialist Rune Kurdahl ([email protected])
26 SEPTEMBER 2012
CAMPUSDAG
HVOR ER CSS'FÆLLES IDENTITET?
Corpus interviewer to af de ca. 22 hoveder bag Campusdagen 2012, for at finde ud af hvad der kommer til at ske, og hvorfor CSS har brug for et sådant arrangement.TEKST: Andrea Lærke Rasmussen
”Den fælles identitet på CSS er mærkeligt fravæ-rende”, udbryder Sebastian Österwald-Lenum, da jeg spørger ind til, hvorfor fakultetet har brug for et arrangement som Campusdagen. ”Der er store fordele ved at samarbejde og udnytte hinandens ressourcer og idéer, både fagligt og socialt. Derfor ønsker vi at styrke den fælles identitet på CSS”, fortsætter han.
Med slet skjult begejstring fortæller Sebastian om, hvordan Aarhus Universitet hvert år afholder den sagnomspundne kapsejlads, hvor alle univer-sitetets institutter, på tværs af fakulteter, dyster mod hinanden i en kajak-ølstafet. Dette event er med til at skabe en fælles identitet og samhørig-hedsfølelse for alle universitetets studerende.
DET SKAL VÆRE TÆTDrivkraften bag Campusdagen er netop
at skabe rammerne for en følelse af samhørig-hed mellem økonomer, psykologer, sociolo-ger, antropologer, folkesundhedsvidenskabs- og statskundskabsstuderende.
Og ifølge arrangørerne er der derfor også rigtig gode muligheder for at få sig en tværfaglig oplevelse på Campusdagen. Måske får man fag-lig inspiration fra et af de andre studier, og må-ske falder man i snak med studerende fra et af de andre institutter, som kan vise sig at have mere og andet at byde på, end de institut-fæller man
SEPTEMBER 2012 27
CAMPUSDAG
normalt går rundt med. Derfor er et af målene med Campusdagen at give de studerende noget med videre, som de kan anvende i studierelevante sammenhænge senere hen.Frederik Bitz Møller, der også er medarrangør, påpeger, at man senere i livet næppe vil finde en så lukket faglig identitet, som den man finder på universitetets institutter. ”Når du kommer ud på arbejdsmarkedet, kommer du til at sidde sammen med historikere og jurister”, siger han som argu-ment for, at man allerede på universitetet bør være bedre til at samarbejde på tværs af institutterne.
PROGRAMMETArrangementet er bygget op omkring de tre elementer, der tilsammen udgør det gode studiemiljø; det faglige, det sociale og så selvfølgelig festen. Det faglige aspekt udgøres af en række oplæg, som afholdes i Kommunen i løbet af eftermiddagen. Her har professorer og forskere fra institutterne 10-15 minutter til at fortælle om netop deres interessefelt. ”Det skal være koncentreret og let tilgængeligt, men stadig med faglig dybde. Man skal have noget med ud; man skal blive inspireret” siger Frederik. På denne måde skal oplæggene adskille sig fra undervisningen ved at foregå i Kommunens velkendte lurvede atmosfære. Det skal være mere tæt, mindre formelt.
Samtidig vil flere af CSS’ foreninger opstille bo-der, hvor man kan høre om alle de projekter og arrangementer, som drives af fakultetets stude-rende. Sebastian forklarer; ”Det bliver en mu-lighedernes dag. Vi samler en hel masse infor-mation og tilbud, som man normalt skal ud og søge ret specifikt andre steder. Egentlig er det, for at genbruge den største kliché, et kæmpe networking-arrangement”.
Når de studerende i løbet af eftermiddagen har spist sig mætte i faglige oplæg og de forskellige foreningers budskaber, vil der være mulighed for at få noget at spise fra bl.a. Soupanatural og nog-le af CSS’ foreninger, der sætter madboder op. Samtidig vil gården danne rammen om en række livekoncerter. Der bliver altså rig mulighed for at fortsætte arrangementet ud på de sene aftentimer med fest og hygge.
TILBUD OM FÆLLESSKABAlt i alt er Campusdagen et tilbud til de studerende, der – udover at være en mulighed for at komme hinanden ved – i sidste ende kommer hele CSS til gode ved at styrke sammenhængskraften. Men som Frederik fortæller: ”Vi kan jo ikke tvinge folk. Vi kan give dem en mulighed, og så kan de bruge den eller lade være. Det handler om at skabe et rum for at kunne mødes på tværs af studierne. Det skal ikke stoppes ned i halsen på nogen.” Det er derfor de
studerende selv, som med deres deltagelse, står med ansvaret for at gøre Campusdagen til en succes og ambitionerne bag til realiteter.Og det tværfaglige engagement skal ikke styrkes på bekostning af engagementet i de enkelte insti-tutter. Drengene understreger netop, at et stærkt fællesskab på institutterne er en nødvendighed for et stærkt fagligt fællesskab på fakultetet. De studerende skal engagere sig der, hvor de får no-get ud af det – om det så er på institut-niveau eller tværfagligt.
Trods inspirationen fra kapsejladsen, har Frederik og Sebastian dog endnu ”kun” ambitioner på fakultetsniveau: ”Campusdagen er fakultetets fælles arrange-ment. Måske det vil inkarnere noget fælles for os som studerende på CSS.” Og selvom den fæl-les identitet nok ikke opstår ”over night”, er håbet, at Campusdagen vil sprede ringe i vandet. Måske vil man en gang i fremtiden se arrangementer af samme art for hele KU?
Afslutningsvis ridser Frederik kort op, hvorfor de studerende skal bruge fredag d. 14. september på at tage til Campusdag: ”Det skal de, fordi de får en utrolig hyggelig og sjov dag, og der er rig-tig gode muligheder for at komme til at tale med nogle mennesker, som man ellers ikke ville have talt med.”
Hermed er opfordringen givet videre. Corpus glæder sig i hvert fald til Campusdagen.
Måske får man fagl ig inspirat ion fra et af de andre studier , og måske falder man i snak med
studerende fra et af de andre inst itutter , som kan vise sig at have mere og andet at byde på, end de inst itut-fæl ler man normalt går rundt
med"
"
PROGRAMfredag d. 14. september
Kl. 12 Campusdagen starterKl. 12-16 Faglige oplæg i Kommunen
Kl. 12-18 Foreningsboder i gårdenKl. 16-01.30 Musik i gården:
16.00 Camilo & Grandanez17.15 Leutholtz & Kernahan
18.20 Train Lovers19.30 Cecilie Noreng
20.45 Sukker Lyn22.00 Reptile Youth23.00 DJ Borneland
01.30 - 4.00 Efterfest i Kommunen
P.I.A Kinder Surprise
ANMELDELSE
28 SEPTEMBER 2012
Tro, håb og fede gudstjenesterpå sommerferieSelvom korstogene for længst er overståede, medlemstallet i folkekirken falder og Gud er død, lever religionen stadig i bedste velgående i Danmark hele verden. Og med intet mindre end 130 anerkendte eller godkendte trossamfund en verden fuld af religion er der nok at vælge imellem for den søgende. CORPUS’ udsendte er derfor cyklet ud i de københavnske krinkelkroge taget på sommerferie for at møde de religiøse danskere verdensborgere ansigt til ansigt. Læs med her, så du ved, hvor tingene sker.TEKST/FOTOGRAFI/ILLUSTRATION: Nikolaj Arve Henningsen
THE BOSS PÅ ORANGE SCENE
Bruce. Fucking. Springsteen. Med fed, fed dob-beltstreg under. Det er status efter koncerten, gudstjenesten og punktummet, der blev sat på årets Roskilde Festival af the Boss. Jesus er væltet af korset, og 90.000 pilgrimme bukker sig ærbødigt i støvet for fænomenet på scenen. De er her alle sammen. Teenagerne der kan nynne ironisk med på Born in the U.S.A., feinschmeckerne der venter og venter (og venter!) på perlerne fra Nebraska, singlepi-gerne der har forelsket sig i gadedrengen fra cove-ret til Born to Run, og de aldrende sølvræve med Bruce i blodet – alle i vild rødvinsrus og endnu vildere samhørighed. Var man i tvivl før koncer-ten, så ved man det nu: Ingen er over, under eller ved siden af Bruce Springsteen og det fænomenale E Street Band. En gudstjeneste er ifølge Den Danske Ordbog ”en menigheds sammenkomst i en kirke el.lign. for at ære Gud, forestået af en præst og opbyg-get af en række forskellige kirkelige handlinger i et bestemt forløb, fx bøn, salmesang, prædiken og nadver.” Med lidt god vilje passer det glimren-de på en Bruce Springsteen koncert, hvor menig-heden er publikum, kirken er scenen, bønnen er hyldesten til afdøde Clarence Clemons (en ual-mindeligt swag saxofonist, red.), salmesangen er fællesbrølet fra 180.000 lunger, og nadveren er… ja, kolde fadøl og lunken papvin. Som Springsteen selv sagde det i et interview til New York Times:
”Rock’n’roll er helende, og den henvender sig til din sjæl og ånd.” Okay, indrømmet, jeg er komplet inhabil. En missionær med en mission: At få dig, ja dig, til at lytte til Born to Run (1975), The River (1980), Nebraska (1982), Tunnel of Love (1987) og The Ghost of Tom Joad (1995) for bare at nævne nog-le af de albums, man aldrig får nok af. At ophøje Bruce Springsteen til en Jesusskikkelse, en spiren-de religion, er måske – kun måske – en overdri-velse, for har du set eller hørt et fyldt Madison Square Garden med indlevelse, som gjaldt det li-vet, synge med på samtlige tekster og mellemspil i fire hele timer, så føles det, som har du smagt et lille stykke af himlen. Tror jeg.Selv har jeg kun oplevet en Orange Scene, der nå-ede nye højder denne lørdag aften i juli. Hvis du gik glip af det, må du endelig ikke snyde dig selv for oplevelsen. Bruce Springsteen turnerer rundt i USA hele efteråret. Det bliver stort. Det lover jeg.
Er du stadig i tvivl om, hvad du skal mene om Bruce Springsteen? Så se YouTube-videoen ”Bruce Springsteen Live on street in Copenhagen 1988”, hvor han giver en heldig gademusikant sit livs oplevelse.
ANMELDELSE
SEPTEMBER 2012 29
GOSPELGUDSTJENESTE I HARLEM, NEW YORK
Varmen står som et spejl over asfalten, da jeg skynder mig ud af subwayen på 135 St i Harlem, New York. De foregående dages mylder i myre-turen Manhattan er for en kort stund afløst af en søvnig formiddag, som kun søndag kan være det i Guds eget land. Sveden danner små mørke øer under ærmerne på min lyseblå skjorte, som sam-men med et par lange bukser gør det ud for kirke-tøj. Jeg er på vej til Abyssinian Baptist Church for at opleve en ægte, afroamerikansk gospelgudstje-neste for første gang i mit liv. Forhåbentlig mere gospel end gudstjeneste, tænker jeg, selvom me-nighedens udførlige Tourist Policy med en løf-tet pegefinger fortæller det modsatte: ”Worship at The Abyssinian Baptist Church IS NOT A GOSPEL PERFORMANCE.” Men hvorfor nu denne lange intro? Hvorfor for-tæller jeg ikke bare om præstens storladne præ-diken og korets rytmiske udgave af ”Oh, Happy Day”? Om organistens dans på tangenterne og menighedens spontane tilråb? Hvorfor fortæller jeg ikke om min omvendelse til den amerikanise-rede udgave af kristendommen? Fordi jeg ikke op-levede noget af det. Desværre. Jeg ankom ellers mere end en time før gudstje-nestens begyndelse, hvor gaden summede mere af
mørke SUV’er end af menneskeliv. God tid, tænk-te jeg, og tog et par billeder af kirken, inden jeg trådte frem mod indgangen. Her blev jeg standset af et enormt jakkesæt, som forklarede mig, at turi-ster måtte vente rundt om hjørnet. ”Rundt om hjørnet?” spurgte jeg mistroisk. ”Turister rundt om hjørnet,” gentog han sig selv uden at fortrække en mine. Skulle man prøve at bløde stemningen op med lidt nordjysk ironi? En kæk kommentar? Hans alvorlige øjne og skræm-mende kampvægt sagde nej. Så jeg gik rundt om hjørnet, hvor turisterne var gemt af vejen. Her stod vi i halvanden time uden at vide, om der ville blive plads til os eller ej, mens en insisterende ung mand forsøgte at overbevise os om, at hans hjem-melavede cd med The Harlem 6 var det nye shit. ”Hiphop, jazz og lidt rock’n’roll,” gentog han til alle, der viste den mindste interesse. Det gjorde en ældre hollandsk kvinde, men hun ville høre mu-sikken først, og det kunne desværre ikke lade sig gøre. Som tiden gik kom forskellige af kirkens mænd ud for at bede os stå to og to på række som små skolebørn (eller en koncentrationslejr, lød det spy-digt fra rækkerne). De talte, talte og talte, lukkede nogle af de forreste ind, talte igen, lukkede nogle flere ind, og pludselig skete der ikke mere. Vi stod flere hundrede mennesker tilbage, da to af mæn-dene kom ud og fortalte, at der ikke var plads til flere. De havde allerede lukket 685 ind i kirken, som normalt havde plads til 500. Vi måtte finde noget andet at bruge vores søndag på, og du, kære læser, må desværre selv drage ud i verden for at besvare spørgsmålet: Er afroamerikansk gospel bedre end et dansk kirkekor? Mit bud er et forsig-tigt ja.
Kloge hoveder er til for at blive brugt
Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner
Er du medlem hos AAK, får du målrettet job- vejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.
Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er
færdig med din uddannelse, kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.
Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK
facebook.com/akademikernesakasse
25 NYE MEDLEMMER OM DAGEN
f
Kloge hoveder er til for at blive brugt
Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner
Er du medlem hos AAK, får du målrettet job- vejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.
Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er
færdig med din uddannelse, kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.
Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK
facebook.com/akademikernesakasse
25 NYE MEDLEMMER OM DAGEN
f
KLUMME
SEPTEMBER 2012 31
Cathrinas klumme
Han, Hun, Hen og swing
Så er sommeren slut, bøgerne er genåbnet, og jeg sender atter lange blikke ud af vinduerne fra CSS’s læsesale. Sommeren er heldigvis stadig med mig, som en fjern drøm om varme, øl, skønlitteratur og swingmusik.TEKST: Cathrina Dybdahl Jørgensen
I sommer har jeg været på dansecamp i Sverige, en slags voksen sommerlejr for dansenørder med hang til swing og 50’er-påklædning. Vores naboer på den anden side af sundet er på mange måder lig os, selvom enkelte forskelle blev noteret. Øllene er mærkbart dyrere og flyder overraskende lang-somt, selv i Stockholms natteliv. Og så er sven-skerne vældig korrekte. Her findes ingen jokes om forgangne tiders folkelige tragedier, og vittigheder med et strejf af racisme falder helt til jorden. Helt i tråd hermed når den svenske ligestillingsdebat hidtil uanede højder for korrekthed.
I Sverige er en del af befolkningen begyndt at bru-ge det kønsløse pronomen ’hen’ i stedet for ’han’ og ’hun’. I mange dagsinstitutioner er det blevet en filosofi, at man undgår at bruge kønsladede pro-nominer, når man taler til børnene. Forkæmperne for det nye hen – de svenske feminister – navige-rer efter to grundlæggende værdier: En præmis om lighed ved fødslen, altså at drenge og piger, bortset fra fysikken, er født helt ens, og dertil et ideal om accept. Alle bør gives lige muligheder, så de frit kan realisere deres individualitet uden at få at vide, at de bør lege noget bestemt, fordi det passer til deres køn (der jo, ifølge logikken, blot er en social konstruktion baseret på tilfældige fy-siske træk).
Cathrinas klumme er en tilbagevendende begi-venhed i Corpus. Klummen har til hensigt at sætte fokus på forhold af alskens art, der hver dag begrænser vores individuelle frihed. Cathrina læser statskundskab på 7. semester
Det er unægtelig en god idé at give alle frihed. Problemet er blot, at feministerne, i deres kamp mod kønsidealer og samfundsmæssig tvang, over-ser det faktum, at de selv har skabt et nyt køns-løst ideal. I processen hvor alle børn skal have mulighed for at lege med det legetøj, de vil (og helst også det, de ikke vidste, de ville lege med) glemmer man minimum to slags børn: Nemlig de drenge der faktisk helst vil lege med biler, og de piger der altså virkelig bare bedst kan lide dukker. I et projekt hvor accept af alle kønsidentiteter er det erklærede mål, virker det selvmodsigende og forkert at nægte børn identifikation med de tradi-tionelle kønsroller.
I Danmark har forslaget om kønskonsulenter i børnehaven også været stillet (af Enhedslisten, red.). Disse skal uddanne pædagoger i at modar-bejde kønsstereotyper. Altså ikke arbejde direkte for alternative kønsroller, men imod de traditio-nelle. Det er naturligvis et problem, hvis børns individualitet undertvinges et sæt af normer for, hvad der er passende adfærd for deres køn. Men det er i den grad også et problem, at venstrefløjen og feministerne vil løse problematikken med en revolutionstankegang, hvor de traditionelle køns-roller nødvendigvis må nedbrydes, før nye kan blomstre.
For mig at se er det mærkværdigt at angribe køns-problematikken ved at fornægte køn, som de svenske feministerne gør det. Ideen om at fjerne kønsforskelle svarer til, at to børn ikke kan blive enige om, hvordan der skal leges med et stykke legetøj, og løsningen bliver, at pædagogen tager det fra dem. Det virker ukonstruktivt og ingen-lunde mindre tvangspræget end det, der forsøges bekæmpet. Det har jeg prøvet at fortælle svenskerne – men de synes vist bare, at jeg er fanget i et net af hetero-normativitet og undertrykkende diskurser…
”Ideen om at fjerne kønsforskelle svarer til, at to børn ikke kan blive enige om, hvordan der skal leges med et stykke legetøj, og løsningen bliver, at pædagogen tager det fra dem.”
Den nye, hurtigere MacBook Air.Alle burde have en bærbar, der er så avanceret. Og nu har alle muligheden.
København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv)Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)
70 21 53 53 / humac.dk / shop.humac.dk