c.p. baird en hændelse i udeflåden · 2016. 5. 10. · 7 the national archives, kew, england....

en HændelSe I UdeflÅden 43

Christian peter baird, der er englænder og født i 1943, har en personlig interesse i de danske krigs-sejleres bidrag til den allierede krigsindsats under 2. verdenskrig, og derved også til danmarks befrielse i maj 1945. denne personlige interesse redegør han for i denne artikel.

Handels- og Søfartsmuseets årbog er blevetudgivet hvert år siden 1942. Denne artikelhandleromendramatiskhændelse idecem-bermåneddetår.

Læseremedinteressefordendanskehan-delsflådeshistorieerklarover,aténafkonse-kvenserne af tyskernes invasion af Danmarkunder2.verdenskrigvar,atflådenblevdeltito:Deskibe,somblevunderlagtkontrologre-striktioneraf tyskerne,kaldethjemmeflåden,ogde,somblevrekvireretafellerfrivilligtsej-ledepåvegneafdeAllieredeirestenafkrigen,kaldetudeflåden.

Idetfølgendebeskrivesetskibogendanskofficer i udeflåden, ogdet fortælles, hvordanskibet, officeren og en tysk ubåd mødtes enskæbnesvangermorgenden7.december1942.Artiklenindeholderogsåenredegørelsefordedanske sømænds forbindelse til Newcastle-upon-Tyne i England og en beskrivelse af,hvordande,dermistede livet, stadigmindessåvel i Newcastle som i Danmark. Artiklen

fremhæver også nogle af optegnelserne overderes bidrag til de Allieredes indsats underkrigen.

M/S PETER MæRSKMotorskibet PETER MÆRSK, nummer 66 iMærsk flåden, var det tredje skib med dettenavn.DetblevbyggetpåOdenseStaalskibs-værft og indgik i flåden i marts 1932. Detvarétaftosmukketremastedehurtigtgåendefragtskibe (det andet hed ANNA MÆRSK),somA.P.Møller, lederogdendrivendekraftbag Mærsk rederiet, havde bestilt, da hanbesluttede at tilføje linjefart mellem USA ogFjernøstentilfirmaetstraditionelletrampfart-forretning.Skibetsfart(optil16knob)betød,atdetkunnekonkurreremeddeeksisterendeetableredelinjeselskaberifartenmellemUSAogFilippinerne,KinaogJapan.Detbetød,atA.P. Møller kunne tilslutte sig eksisterendelinjekonferencer,samarbejdsorganisationerogkarteller,der fastsatte fragtraterogkontrolle-redesejladsfrekvenser.

IdenæsteotteårsejledePETERMÆRSKviaPanamakanalenmellemAmerikasøstkystog Fjernøsten. Ladningen for udgående varbildelefraFordMotorCompanyogstykgods,og på returrejsen indgik sukker, hamp, ana-nas, silke,broderivarerogkokosolie i lasten.

C.P. Baird

en hændelse i udeflåden

44 Årbog 2011

Skibet havde også plads til tolv passagerer imegeteleganteogkomfortableomgivelser.1

De regelmæssige afsejlinger fik en bratende,daDanmarkblevinvaderetaf tyskerneden 9. april 1940. A.P. Møller havde dagenførfåetfærtenafdenforeståendeinvasionog

1 beskrivelsen af peter mærSk frem til tyskernes besættel-sestid i danmark er hovedsageligt fra “Ved rettidig Omhu … ” a.p. møller: Skibsreder 1876-1965 af ove Hornby udgivet af J.H. Schultz Information, andet genoptryk 1996, en kopi af hvilken jeg venligt modtog af arkivar Henning morgen, på vegne af a.p. møller-mærsk. Jeg har også konsulteret den engelske oversættelse af introduktionen til mærskbådene Rederiets skibe gennem de første 50 år af ole Stig Johannesen udgivet af editions maritimes.

sendte derfor en instruktion til kaptajnernepå alle Mærskflådens skibe. I instruktionenoverdroghan, i tilfældeafdansk involveringikrigen,kontrollenmedskibeneudenfordehjemlige farvande til Hans Isbrandtsen. HanvarA.P.Møllersfætterogpartnersamtfirma-etsrepræsentantiUSA.Telegrammetlød:

“permanentinstructionsincasedenmarkin-volved war are the following stop telegraphhans isbrandtsen twenty six broadway newyorkforanydirectionsgivinghimvesselspo-sitionandvoyagewhatcargoandbunkersonboardstopifdenmarkinvolveddon’tshipnew

peter mærSk i 1930’erne. the peter mærSk in the 1930s.


cargo or commence new voyage until hansisbrandtsens directions received and don’tfollow new directions from here unless con-firmedbyhimstoprememberall insurancesmaybecomevoidandvesselmaybeseizedbyboth sides so you should exercise your bestjudgement about proceeding to and stayingatneutralport stopconfirmreceiptPERMA-NENTSPECIALINSTRUCTIONONE”2

Det vides ikke, om denne instruktion nåedekaptajnenpåPETERMÆRSK.Daskibetimid-lertidankomtildenbritiskekronkoloni,HongKong,den10.april,blevdetstraksbeslaglagtafdebritiskemyndigheder3ogkorteftersendttilStorbritannien.HeroverlodMinistryofWarTransportdettilMossHutchinsonLineLtd.,15 Rodney Street, Liverpool 1, der derefterforestod den daglige drift4, selvom skibetshjemstedshavniLloyd’sRegistervarlistetsomHull.5DetblevogsåombyggettilDEMS-fartøj(Defence Equipped Merchant Ship), hvilketsandsynligvis indebar,atskibetblevforsynetmed panserplader, 4-tommers kanoner ogcamouflagemaletiforskelligegråtoner.6

2 Hornby op.cit. s.163.

3 arkiv hos a.p. møller-mærsk, esplanaden 50 dk-1098 københavn k.

4 Disasters at Sea, Dictionary of 1824-1962 af Charles Hocking, 2 bind, udgivet af lloyd’s register i 1969.

5 Lloyd’s Register 1942-43, bind 2, nr 80412 i registeret.

6 et foto af skibet i camouflagebemaling under et anløb af Cape town i 1942 forefindes på the John H marsh maritime research Centre, S.a. maritime museum, Cape town, Sydafrika.

I de næste to et halvt år sejlede PETERMÆRSK i både “the Liner” og “MechanicalTransportDivisions”idenbritiskehandelsflå-de.Skibetvaridenneperiodeendelafetantalatlantiskekonvojer,deriblandt:Konvojnr.SL49sométaf43skibe,dermellemden27.sep-temberog13.oktober1940sejledefraSierraLeone(Freetown)iVestafrika,dervarkonvo-jernes samlingspunkt for den omfattende oglivsvigtige fartmellemFjernøstenogStorbri-tannien;KonvojHX149(59skibe)fraHalifaxogviaNewyorktilStorbritannienmellemden10.og19. september1941;ogKonvojnr.SL117 (36 skibe) igen fra Sierra Leone til Stor-britannien mellem den 26. juli 1942 og 14.august1942.7

Den 18. november 1942 afsejlede PETERMÆRSK fra Liverpool med krigsmateriel oghøjstsandsynligigensomdelafenkonvojpåen planlagt rejse til Alexandria via SaldanaBay, Cape Town og Aden.8 Ud over skibetsmandskabpå49varderombordogså11pas-sagerer(muligvismissionærertilAfrika)og8artillerister fra HMS PRESIDENT III, et træ-ningsskibforRoyalNavy’skanonskytter.

Tidligt i 1941 var det britiske admiralitetbegyndt at udstyre visse handelsskibe medkatapulterpådækket.FrakatapulternekunnedervedhjælpafetdampdrevetstempelsendesHurricane eller Spitfire jagerfly i luften modfjendtligebombefly.

7 the national archives, kew, england. admiralty War History Cases and papers, Second World War adm 199/2185/92, adm 199/2187/40 og adm/2188/147.

8 Hocking op.cit.

46 Årbog 2011

Disse skibe blev kendt som katapult-skibe eller CAM ships (Catapult AircraftMerchantmen)9ogPETERMÆRSKharmulig-visværetétafdem,damanved,atdetharhaftSpitfirejagerflyetN3029fra610.eskadrilleombord,dadetsejledefraLiverpooldenfølgendenovember.10Deterdogmuligt, at skibetblothartransporteretflyettilMellemøsten.

Skibetmenesathave fåetproblemer, somnødvendiggjorde,atdetsøgtehavniGourockiFirthofClydeiSkotlandforreparation,førdetsenereafsejledepåegenhåndiforhåbningomigenattilsluttesigkonvojen.11

De danske sømænd i Newcastle-upon-Tyne 12

Selvom de britiske myndigheder anerkendte,atdeflestedanskesøfolkiStorbritannienefterden 9. april 1940 var ægte flygtninge fra ty-skerne,blevdeligesomdemfraandrebesattelande officielt klassificeret som “fremmede”.Detblevderforbesluttet at sendedemvideretilNewcastle-upon-TyneidetnordøstligeEng-landioverensstemmelsemedenfastpolitikomatsendenationaleflygtningegruppertilsærligeområderforlettereatkunneovervågedem.

9 Warships 1860-1970 part 9 “merchantmen at arms” af J.m. thornton.

10 Aeromilitaria, air britains militære luftfartsmagasin 2007 om Spitfires, opdelt efter serienumre.

11 personlig kommunikation til forfatteren fra dennes mor eller oldefar.

12 Information vedrørende danskerne i newcastle i 1940 er primært taget fra en af politiets korrespondancerapporter i tyne og Wear archives and museums, blandford House, blandford Square, newcastle upon tyne (ref pa nC/5/24).

Newcastlevarpådettetidspunktenblom-strendeindustri-oghandelsby,medsinøko-nomi baseret på kulminedrift og eksport,skibsbyggeri,ingeniørarbejdetilsværindustri-en,deriblandtvåbenfabrikation,samtalslagsnational og international handel. Det var enstørrebritiskhavnfordanskeskibeogderforetsted,somvarvelkendtafdanskeogandreskandinaviskesømænd.

Da man i indenrigsministeriet og i New-castlevarbekymretfor,omnogleafdedanskesømænd kunne være spioner, udstedte poli-timesteren iNewcastle,Mr.F.J.Crawley,den13.maj1940enordreom,atalleudlændinge(undtagen franskmænd) og især danskere,nordmænd,belgiereoggrækereskullerappor-tere tilpolitietpåugebasisog ikkeværeudeefterkl.22.

Lokalefolkfrygtedeogså,atudenengen-nemførtkontrol ville skandinaviske sømændundergå “degeneration og udgøre en faresomresultataf løsgængeri”(brevdateretden18. oktober 1940 fra politimester Crawleytil byrådsmedlem og fredsdommer Mr. R.S.Dalgleish – Direktør for R.S. Dalgleish Ltd.,kuleksportør,skibsrederog-mægler)specielt,fordideofteboedeiusundeboligeriområdetomkringWestmorelandRoadellerenddasovunderåbenhimmelellerpåhovedbanegården.

Samtidig mente man, at størstedelen afskandinaverne var “værdifulde borgere knyt-tettilvoreskampforlivetogudenathavedenfordelatværeforankrethosderesegetfolk,ogderfor ikke desto mindre må bydes velkom-menivoresfold.Althvadderkangøresforatfostre interesse og enhed og harmoni blandt


dissemenneskererderforennationalfordel.”(Brev fra politimester Crawley som nævntovenfor).

Idecember1940blevomkring260danskesømændregistreretibyen,ogenfællesindsatsblevderforgjortafindenrigsministerietogby-ens fremmeste for at takle deres problemer.Deltagernevarbl.a.byensborgmester,politi-mesteren, LordEustacePercy,der var rektorforKingsCollegeUniversity ofDurham,dereruniversitetetsafdelingiNewcastlesamtMr.Dalgleish.DetvarsikkertprimærtunderLordEurstacePercysprotektion,atnetopStNicho-las Building i St. Nicholas Street sydvest forSt.Nicholasdomkirkenblevdendanskeafde-lingafMerchantNavyReservePool–DanishSection enten hen imod slutningen af 1940eller tidligt i 1941. (Skt. Nikolaj er tilfældig-vis skytshelgen forkøbmændog sømænd). Irestenafkrigenvajedeetdanskflagudenforbygningen.Dethængernuovermindesmær-ket for de danske sømænd i det nordøstligehjørne af domkirkens kor (se nedenfor). St.NicholasBuildingerenstor,smuk,rummelig5-etagersstenbygning,byggetca.1850afarki-tektenCharlesOct.Parnell.

Underrestenafkrigenogindtildensoffi-cielleafslutningden27.september1945havdedendanskesømandsunionlokalermedlæse-værelse, billardrum, lægekontor og kontorertil embedsmænd, der blandt andet betjentedesømænd,somønskedeat ladesighyre tilennysørejse,nårpengenefraderes tidligererejsevarbrugtop.Defordeltesømændenepådanskeogandrehandelsskibe,nårredereellerkaptajnerhavdebehovforathyremandskab,

ogdeudleverederationeringshæftermedføde-varekuponer.13

Frithiof Helge ChristiansenEnafdedanskere,dervariNewcastleistar-ten af 1940’erne, var Frithiof Helge Christi-ansen (herefter kaldet Helge), som blev født

13 Information fra Inger batchelor leder af det danske samfund i newcastle 11.03.2011. også “diary 1939-45. a View of World War II by a danish m.n. Seaman on the atlanctic ocean” af Henrik Jassen.

St. nicholas building i newcastle upon tyne blev centrum for administrationen af og mødested for danske søfolk mellem 1941 og 1945.

St. nicholas building, newcastle upon tyne, part of which became the official home of the danish sailors between 1941 and 1945.

48 Årbog 2011

den26.december1912iRoskilde.14Manvedikkemedsikkerhednogetomhansfamilieel-ler barndom og tidlige ungdom, men i 1939havdehanenkone,somhedAstridThyra,ogdatteren Jytte, der blev født den 31. oktober1939.Pådettidspunktboedefamilienienlej-lighedpåNørrebroiKøbenhavn.15

Under deres ophold i Newcastle havdemangeafdedanskesømændforholdtillokalepiger. I 1942 indledteHelge et forhold til en20-årig pige fra byen Gateshead, der lå overfor Newcastle på den anden side af Tyneflo-den.HunhedJoanAlldredogarbejdedeentensomtjeneriCarrick’scafépåGraingerStreeteller på Pergafabrikken, der lavede voksedekartonertilmælkogandrevæsker.HelgeharmuligvisgennemderesfællesforkærlighedfordansmødthendeiselskabslokalernepåFinkleStreetiNewcastle.16Iforåret1942havdeHelgegjortJoangravid.

Den 11. oktober 1942 blev Helge hyret(højstsandsynligthyretigen)som3.styrmandpåPETERMæRSKafkaptajnOttoAggerholm.En3.styrmandspligtervilleomfatteovervåg-ningaflastning,stuvningoglosningafskibetslast,navigation,vagthold,fordelingafudkigs-ogrorgængertjenesterogalmindeligledelseafbesætningenunderkaptajnenskommando.17

14 fortegnelser foreligger på the maritime and Coastguard agency, registry of Shipping and Seamen, anchor House, Cheviot Close, parc ty glas, llanishen, Cardiff Cf14 5Ja.

15 Information fra hans datter Jytte via hans barnebarn lena.

16 Information fra alan alldred, Joans broder.

17 Henning morgen, arkivleder, a.p. møller mærsk.2

Ubåd 185U-18518 af typen 1XC-40 blev bygget af AGWeseriBremen.Ubådenskølblevlagtden1.juli 1941; den blev søsat den 2. marts 1942og satte kommando den 13. juni 1942 medKapitänleutnantAugustMaussomchef.Mausblevfødtden7.februar1915iWuppertaltætpåDüsseldorfogmeldtesig tilKriegsmarinesomSeekadettiapril1940.19

Efter prøvesejlads i Kiel og Gotenhafen (idag Gdynia i Polen), torpedoaffyringsøvelseriDanzigogkonvojangrebsøvelserinærhedenafBornholmforlodU-185Kielden26.oktober1942modNordatlantenogkrigen.

DeAllieredesstyrkerslandsætningiNord-vestafrikaden8.november1942underGene-ralDwightD.Eisenhowersoverkommandovaret afde storevendepunkter i2. verdenskrig.Landsætningen styrkede General BernardMontgomeryssejr iElAlameinnogle fådagetidligere og ledte i sidste ende til nederlagetforaksemagterneTysklandogItalieniNord-afrika.DanyhederneomdeAllieredessuccesnåededentyskeoverkommando,blevU-185,sompådettidspunktvarpåvejtilmidtenafAtlanten, beordret til at deltage i indsatsenmoddeAllieredesinitiativvedatsluttesigtilubådsgruppenWestwallGruppe,derpatrulje-redeiområdetvestforGibraltar.Menden27.

18 den mest omfattende historie om U-185 på engelsk er fortalt af robert C. Stern: battle Beneath The Waves: U boats at war, Cassell military, paperbackudgave 2002, s.111-115 og 131-144. Se også U-Boat Operations of the Second World War Volume 1: Career Histories, U1-U510 af kenneth Wynn s.138-139 og Wikipedia søgning “german submarine U185”.

19 Website http://www.uboat.net/men/maus.htm.


novembertvangdemangeallieredeoverflade-skibeogflysangrebWestwallbådenelængeremodvesttætpåAzorerne,hvordeden6.de-cembergrupperedesigpåca.40°vest.

Mandag 7. December 1942Idetidligetimerden7.december1942nåededen stadigtuledsagedePETERMÆRSKmedHelgeombordenpositionvest forAzorernepå39°47’nordog41°00’vest.Midtienvold-somstormblevskibetobserveretafU-185,derangrebdetmedtorpedoer.Denførstetrafkl.03.40 men skibet holdt sig flydende, og det,derskulleværedødsstødet,blevsendtafstedkl.04.30menramte ikke.Efteryderligere totræffere, der ramte kl. 04.52 og 05.51, sankskibet.20

Determegetsandsynligt,atalleombordvar klar over, at deres skæbne var beseglet,da den første torpedo ramte, selvom PETERMÆRSKkun var ét af de28% skibeunderbritiskflag, der blev sænket af torpedoer fraundervandsbåde mellem 1940 og 1943, ogsomhavdeholdtsigflydendeimereend1ti-me.21Dererdogogsåstorsandsynlighedfor,atskibetsankmegethurtigt,efteratdentredjetorpedoramte.

Deterskik,atbeskrivelserafkrigeoftefo-kusererpådeoverordnedebegreberforsuccesog fiasko, sejr og nederlag. Detaljer omkringdødsfald og læsioner gives sjældent. Men al

20 Website http://www.uboat.net/allies/merchant/ships/2495.htm.

21 Survivors: British Merchant Seamen in the Second World War af g.H og r. bennett udgivet af the Hambledon press 1999, s.77.

slagskrigernærmestubeskriveligisinbruta-litet.Ligesompådetusinderafskibe,derblevsænketunder2.verdenskrig,omfattededødenfordem,dervarombordpåPETERMÆRSK,ofte et eller flere af følgende scenarier; “eks-

f. H. Christiansen i 1942. Han var kendt som ’Chris’ blandt sine engelske venner, sandsynligvis fordi de havde svært ved at udtale ‘Helge’.

f.H.Christiansen 1942. He was known as ‘Chris’ to his english friends, possibly because of the difficulty they had in pronouncing ‘Helge’!

50 Årbog 2011

plosioner,brand,skoldning,damp,kvælendebrændselsolie, rovfisk, druknedød, kulde-død,tørstogsult”.22Billederfremmanes“…afbrændendesømænd,derkvælesiflammendeolie,afsømænd,derfrysertildødeivandet…af ramte skibesundergangog endeløse skrigomhjælp…”23

Detvidesikke,omredningsbådeellerred-ningsflåderblevudsat.Hvisdegjorde,villedeværeblevetkæntretistormen,ogdervilleheltsikkertikkehaveværetnogleoverlevende.

Et relevant spørgsmål er, om nogle af deombordværendeforsætligtblevdræbtaffjen-den. Sænkningen af PETER MÆRSK sketeindenfortremånederefterdenberygtedeor-dreaf17.september1942,derblevudstedtafubådskommandoens chef, admiral Karl Dö-nitz,ogudsendtiradioentilalleubådeefterLACONIA-ulykken.24Ulykkenskete,daU-156medKapitänleutnantWernerHartensteinsomchef reddede omkring 1.500 overlevende fraredningsbåde og redningsflåder ved at tagedemombordisitegetfartøj,efterhanhavdetorpederetogsænketCunardWhiteStarLinesLACONIA 500 sømil nord for Ascension Is-landmidtiAtlantenden12.september1942.

22 Ibid s.214.

23 The Atlantic Campaign af dan van der Vat udgivet af birlinn ltd. 1988, s.532.

24 alle opgørelser over krigen i atlanten drøfter laConIa-hændelsen. Stern op.cit. note (18) har en detaljeret beskrivelse på siderne 100-110 og det samme gør van der Vat (note 23) på s.411-414.

OrdrenfraDönitzlød:“1942/17.91. Alleforsøgpåatreddebesætningenfraet

sænket skib skal fremover ophøre. Detteforbudomfatterogsåatsamlepersoneropfrahavetog sættedem i redningsbåde, atrettekæntrederedningsbådeopogat for-syne dem med mad og drikke. Sådanneaktivitetererimodstridmeddetprimæreformål med krig, nemlig at destruere defjendtligeskibeogderesbesætning.

2. Ordrenomatpågribekaptajnerogmaski-cheferstårstadigvedmagt.

3. Overlevende skal kun samles op,når for-hørafdemvilværetilgavnforubåden.

4. Værstrenge.Husk,atvedbombeangrebpåtyske byer tager fjenden ingen hensyn tilkvinderogbørn.”

Dönitz, somblevden tyskeFührerefterHit-lers selvmord, blev anklaget for krigsforbry-delservedDenInternationaleMilitærdomstoli Nürnberg i 1946. Anklagerne imod hamvar: “… forbrydelsermod freden,deltagelsei sammensværgelse om at begå forbrydelsermodfredenogandrekrigsforbrydelser.Endelafbeviserne,somanklagerensattesin lidtil,var LACONIA-ordren af 1942. Dönitz afvi-ste blankt antydningen af, at hensigten medordren skulle være at tillade mord på over-levende, og han argumenterede for, at dét atskyde mod sømandsfæller og andre, om devar i redningsbåde eller i vandet, efter manhavde sænket deres skib “…er et spørgsmålomkrigsmoral,ogatdetunderalleomstæn-digheder skulleafvises…Ingenordrevedrø-


rendedetteemneernogensindeblevetudstedtinogensomhelstform.”Iforventningom,atdomfældelsenvilleblive“skyldig”ogdenmu-ligetildelingafdødsstraf,varAugustMausfraU-185énafflere ledende tyskeubådskaptaj-ner,deraffattedeetsvarskriftforenankeitil-fældeafsådanenstraf,idetdehævdede,atderaldrighavdeværetnogenordretilatslåover-levendeihjel,ogatalle,dermåttehavetolketLACONIA-ordren på en sådan måde, “måttehavehaftenpersonlig,psykologisktilbøjelig-hed,derhartilskyndetdemtilatgøredette”,hvilketgælderforenpsykopat.25

SelvomDönitzblevfundetskyldigiatføreenaggressivkrigogdømt til10års fængsel,konkluderede domstolen, at “beviserne ikkemedtilstrækkeligsikkerhedviste,athanfor-sætligthavdebeordretmordpå forlisteover-levende.” I lyset af denne kendelse og Maus’egneforsikringer,erdetrimeligtattro,athvisnoglepersonerfraPETERMÆRSKoverlevedesænkningen kortvarigt, blev de ikke derpådræbtafmaskingeværerfraU-185.

Krigens følgerM/S PETER MæRSKEtafdetusindesænkedeskibe,derliggertil-bage på bunden af Nordatlanten er PETERMÆRSK.

I maj 1940 lovede den britiske regeringatbetalekompensationfortabetafskibe,dersejlede i de Allieredes tjeneste under krigen.EnkomitéfraDanmarksDampskibsrederifor-ening,hvorA.P.Møllervarmedlem,udarbej-

25 bennet op.cit. s.223.

dedederforenlisteovertabogom,hvordanen eventuelkompensation skulledeles.EfterkomitéenhavdeholdtmødeiLondoninovem-ber1945modtogRederietA.P.Møller-Mærsketsamletbeløbpå15.750.000danskekronersomkompensationforderes tiskibe,dervargået tabt, plus kompensation for anvendelseafdisseogandreskibe,derefterfølgendeblevreturneret til Danmark. PETER MÆRSK varétafde ti tab,dervar inkluderet iberegnin-gerne.26

I1949blevdetfjerdeskib,derskullebærenavnet PETER MÆRSK (nr. 107), bygget påEriksbergs Skibsværft27 og navnet anvendesfortsatiflådelisten.

F.H. Christiansen og sømændene fra udeflådenOmkring6.300danskesømændsejledefordeAllierede under 2. verdenskrig, og omkring850vendtealdrighjem.Helgevarénafde850.

Hansdatter,Jytte,giftedesigmedendan-sker, Villy Pedersen, i 1964. De fik datterenLena(1965)ogsønnenKen(1970).IdagharLenafåetsønnenMartin,ogKenhartosøn-ner:Magnus(2004)ogGustav(2007).

Joan Alldred fødte Helges søn, som fiknavnet Christian Peter; det første navn ef-ter sin far og/eller Kong Christian X, og detsidstenavn efter sin fars skib.Fødslen fandtstedden13.januar1943påGablesMaternityHospitalforPoorWomen,senereovertagetafFrelsens Hær, på Elswick Road i Newcastle.

26 Hornby op.cit. s.184-185.

27 Ibid. s.296-297.

52 Årbog 2011

ChristianPetergiftedesigmedPaulineVero-nicaDickensfraGrimsbyiEnglandi1965,ogdehartrebørn:Christopher(1969),Katherine(1972)ogElisabeth(1974).Christopherhartodøtre, Kimberley (2001) og Corinne (2003);Katherine har sønnen Thomas (2001), datte-renElisabeth[Libby](2004)ogendnuensøn,Henry(2006);ElisabethhardatterenCaramia(2004), sønnen Max (2005), datteren Amelie(2007)og endnuendatter vednavnWillow(2010).

Udoverdendatter,somhankendteisåtra-giskkorttid,harHelgederfornuensøn,fembørnebørn og tolv oldebørn, alle selvfølgeligfødtefterhansdød.28

28 Helges barnebarn, lena og forfatteren.

Desømændfraudeflåden,somoverlevedekrigen og vendte tilbage til Danmark, fandtikkedereshjemkomst såvarm, somdehav-de håbet. Nogle af deres landsmænd mente,at de havde haft det let i modsætning til deafsavn, sommanhavde lidt under tyskernesfemårige besættelse. De britiske brude, derblevbragtmedhjemtilDanmark,havdenoglegangeproblemermedatfaldetilpågrundafsprogvanskelighederellerforskelligsocialsta-tus.Familiernesogvennernes livvar fortsat.Bagveddethelevarkontrastenmellemdenbe-skednemodstandmodTyskland iDanmark,specieltunderde tidligeårafbesættelsenogdenmeretydeligerolle,somudeflådenhavdehaft.29

U-185PETERMÆRSKvardetenesteskib,derblevsænketafU-18530påubådensførstepatrulje,førdenigenden1.januar1943,efter67dagepå søen, returnerede til Lorient på Atlanter-havskystenidetbesatteFrankrig.

yderligere to togter fulgte, under hvilkeU-185 sænkede yderligere otte skibe, beska-digedeetandetvoldsomtogskødtoallieredeflyned.Pådenstredjetogt,daubådenvarpåvej hjem fra Brasiliens kyst, hvor den havdetagetbesætningen fraden slemtbeskadigedeU-604ombord,somherefterblevsænketvedatåbnebundventilerne,blevU-185angrebetaftoamerikanskefly,enWildcatogenAvenger,frahangarskibetUSSCORE.Toflymerean-

29 Inger batchelor note (13).

30 op.cit. note (18).

den tyske U-185 synker efter at være blevet angrebet af amerikanske fly d. 24. august 1943.

U-185 sinking after being bombed by U.S. warplanes on 24 august 1943.


komogsluttedesigtilangrebet,ogU-185blevalvorligt beskadiget og sank hurtigt hereftermedagterstævnenførst.

Deangribendeamerikanskeflyskødikkepådebesætningsmedlemmer,sommansåfor-ladeubåden. I altvarder36overlevende,nifraU-604,somblevsamletopomkringsekstimersenereafdestroyerenUSSBARBER.29medlemmer af U-185s besætning døde somresultatafangrebet.

Til testamentet over U-185 kan der føjesenuhyggeligeberetningom,at imensunder-vandsbåden sank lækkede dødelig klorgasfra akkumulatorrummet. KorvettenkapitänHoldringfraU-604giktildetforrestetorpedo-rum,hvortosværtsåredefrahansbesætningvarblevetlagt,ogsomnuvarudeafstandtilatbevægesig.Dehavdetilsyneladendetiggetomatbliveskudt,hvilketHoldringgjorde,hvor-efterhanbegikselvmordvedatvendepistolenmodsigselv.

AugustMausvarblandtdem,derblevred-det.Den21.september1943havdeMaussæn-ketmereend50.000tonsallieredeskibe(denfaktiske tonnage var 62.761) og fik nu medstatussomen“førsteklassesubådsfører”isitfraværafDönitztildeltRitterkreuzdesEiser-nenKreuz.Dönitzhavdepådettidspunktef-terfulgtstoradmiralErichRoedersomøverst-kommanderendeforheledentyskeflåde.

FørstblevMaus ført tilenkrigsfangelejr iCrossvilleTennessee, ogderpåblevhanden27.januar1944overførttilPapagoPark.Den12.februarflygtedehanogfireandreubåds-kaptajner, men Maus og hans rejsekamme-rat,FriedrichGuggenberger,blev fanget igen

i Tucson.Han var seneremed til at udgraveen tunnel, hvorigennem 25 krigsfanger flyg-tedenattenmellemden23.og24.december1944,menenskadeforhindredeMausselviatværeiblandtdeflygtende.Ifebruar1946blevhanoverførttilsinsidstekrigsfangelejr,CampShanks.Hanssidsteoverførselvartildenbri-tiskezoneiTyskland,hvorefterhanblevløs-ladtpåsinfædrenejord.

IdesenereårblevMausensuccesrig for-retningsmandiHamborgogdødesom81-årigden28.september1996omkring54åreftersænkningenafPETERMÆRSK.

Kendte mindesmærkerI DanmarkIKøbenhavnerderforendenafNyhavnpla-ceretetenormtankerfraenfregatfradet19.århundrede. Mindeankeret blev rejst som etmonumentoveralledanskesøfolk,dermiste-delivetunder2.verdenskrig.

I vestibulenpåA.P.Møller-Mærskhoved-sædet på Esplanaden er der en smuk bron-zemindeplade med Helges navn skrevet somfølger:

FRITHIOFH.CHRISTIANSEN3.STyRMAND

A.P.Møller-Mærskharenmindebogmedtit-len MISTEDE LIVET over de sømænd, derdøde1914-1918og1939-1945,oghvoriHelgestårpåside81.

PåHandels-ogSøfartsmuseetiHelsingør,erderbevaretenMindebogfor“SøfolkogFi-skereunder2.verdenskrig”,deropremserde

54 Årbog 2011

2208 omkomne. Museet bevarer og opdate-rerenlisteudarbejdetafErikKragelundover“danske søfarende, der omkom under og ef-terkrigen1939-45”.Helgesnavndukkeropibeggedokumenter.

I StorbritannienDedanskesømænd,derdødeiallierettjene-ste,mindesofficieltiSt.NicholasCathedraliNewcastle.31 Når nyheder om krigstab nåede

31 Inger batchelor note (13) og brochurer samt anden information i St. nicholas Cathedral.

fremtildendanskePool,registreredeengelskedamer,derarbejdede forPoolen,deomkom-nes navne i en journal. Optegnelserne blevsenereialfabetiskordenindførtimindebogenBookofRemembrance.Optegnelse forHelgestårsåledes:

“3.styrmandKristiansen,HelgeFridthjof*26.12.1913†7.12.1942m/sPETERMAERSK”

EfterkrigenblevdenDanskeSømandskirkeiNewcastleindvietden30.april1949,ogmin-debogen blev opbevaret i kirken, indtil den

mindeplade i a.p møller-mærsks hovedkontor på esplanaden i københavn. frithiof Helge Christiansens navn er skrevet i begyndelsen af sjette linje.

memorial plaque in the main corridor of the a.p. møller-mærsk offices on esplanaden in Copenhagen. the name of frithiof Helge Christiansen is recorded at the start of line 6.


blevlukketi1969,ogmindebogenblevflyttettil en anden dansk sømandskirke i Londonsøstligedel.Dennekirke lukkede i1980.DetdanskesamfundiNewcastlekontaktedeher-efterborgmesterenogSt.Nicholas’domprovstmed det resultat, at man i domkirkekoretsnordøstligehjørne,indrettedeetmindesmær-ke bestående af grønne tavler af Westmore-landskifersomsymbolpådedanskeøer.

Mindebogen blev placeret foran mindes-mærket ienudstillingskasse frasømandskir-ken i London.Da syren i entenpapiret ellerblækketfiksidernetilatgåiforfald,blevalleoptegnelserne skrevet over i en anden bog,somnuerudstilletisammekasse.

I1982blevtekstenpåmindetavlerneover-sat til engelskogvistpåen tilsvarende tavlemeddennetekst:

INMEMORyOFDANISHSEAMENOFALLRANKSWHOGAVETHEIRLIVES INTHESERVICE OF THEIR COUNTRy IN THEyEARS1939-1945.WHENyOUREADTHEIRNAMESREMEMBERTHATTHEyDIEDFORDENMARK,THEyDIEDFORFREEDOMSOTHAT WE, LIKE THEM, MIGHT LIVE ASFREEDANES.

I 2002 blev vinduet over mindetavlerne ogmindebøgerne, som tidligere kun bestod afalmindeligtglas, lavetomtiletmindevinduemedprimærtrødtogblåtglasefteretdesignafDronningMargretheIIafDanmark.

SelvomderikkelængereerendanskkirkeiNewcastle,holdesderstadiggudstjenesterafdetilbageværendemedlemmerafdendanske

menighed fra krigstiden, samt af deres ven-nerogslægtninge.Ironisknokforegårdetteidentysk-lutheranskekirkeiClarenceStreetiShieldfieldområdet.

mindeplader i St. nicholas Cathedral i newcastle upon tyne over de danske søfolk, der sejlede i Udeflåden. glasmosaikken i mindevinduet ses ovenfor. kransen formet som dannebrog lagdes af forfatteren ved den årlige mindehøjtidelighed søndag d. 8. maj 2011.

the memorial tablets to the sailors of the foreign fleet in St nicholas Cathedral, newcastle upon tyne. part of the memorial window can be seen above. the wreath in the form of the dannebrog was laid by the author at the annual memorial service on Sunday 8 may 2011.

56 Årbog 2011

Hvertårpådensøndag,somfaldertættestpåden5.maj,dendatoi1945,hvorDanmarkblevbefrietafdeAllieredestyrker,holdesderenmindegudstjenestefordedanskesømændiSt.NicholasCathedral,hvormanlæggerkran-seogenhornblæserspiller“Tappenstreg”.

Historisk opgørelseHistorienomdendanskereaktionpåtysker-nesbesættelseunder2. verdenskrig erkom-pleks,ogbestårafmangelag.Hitlersmålvar,atDanmarkskulledanneforbilledesompro-tektorat: I invasionens umiddelbare kølvandbetragtedeChurchillmestlandetsom“densa-distiskemorderslilletammekanariefugl”.

I de tidlige krigsår så livet i Danmarkutvivlsomtudtilatfortsættenogenlundesomdetplejede.Derhavdefaktiskikkeværetno-genmodstandmodselvebesættelsen,ogaktivoppositiontilbesættelsesmagtenvartætpåatvære ikke-eksisterende indtil 1943. Der varingendanskregeringieksil, ingenegneuni-formerede“friestyrker”,derkæmpedevedsi-denafdeAllierede,ogdengenerellestemningiDanmarkvaraccepterendeomendmodvilligafnatur.

Hvaddennuværendedanske ambassadøri London, Birger Riis-Jørgensen, kaldte “dentvetydige tid”32 sluttede ikke rigtigt førgene-ralstrejkerne iaugust1943ogdenspektaku-læresuccesmedjødernesredningtomånedersenere.

32 I forordet side IX til Hitler’s Savage Canary. A History of the Danish Resistance in World War II af david lampe, 2010 udgave udgivet af pen and Sword books ltd.

Denne baggrund taget i betragtning harmanihøjgradunderkendtdenrolle,somdeomkring6.000danskerestjenesteiudeflådenspillede. De udholdt alle, hvad der er blevetbeskrevetsom“enstormfuldognervepirrendeperiode, for manges vedkommende med dø-den som resultat”.33 Alene på de 24 Mærskskibe,somblevsænketunderkrigen,mistedenæsten100sømændlivet–detstørsteantalpåéngangvarpåPETERMÆRSK.

PåtrodsafreduktioneniMærskflådenfra46skibetil21,medkunsyvunderdanskkon-trol hen imod slutningen af krigen, var A.P.Møllerénafdeførste,derhyldedekrigenssø-mænd,dahanidecember1943ibogenNogle jævne Ord om den danske Sømandsstand i Krigs-tidskrev:

“…detmådogståklart,atde,derikrigs-tidgørdenstørsteindsats,erdesøfarende,dersejler med skibene; thi de sætter selve livetsomindsats.Degørdetpåenejendommeligroligogbramfrivisogharvistsomoftestikkeselvfølelsenaf,atderernogetstortderi.”34

Flereogflerehistorikeretilsluttersigdenneholdning, heriblandt for nylig Bo Lidegaard,somskriveriAShortHistoryofDenmarkinthe20thCentury:

“Nogleafdefådanske,deritimerneefterbesættelsenstodoverforetvalg,varbesætnin-gernepådedanskehandelsskibepååbenthav.FraDanmarkindløbordreromsnarestatsøgedanskhavn–hvilketnaturligvisbetødatgivesigbesættelsesmagtenivold.Pådeflesteskibe

33 Hornby op.cit. s.180.

34 Ibid. s.183.


samledekaptajnenbesætningen til et “skibs-råd”, der afgjorde den videre kurs. De flestebesluttedeatanløbeneutralellerallierethavn,hvordepåbegyndteenlangogfarefuldsejladssomledidenmaritimelivline,derholdtStor-britannienflydendedefølgendefemår.Søfol-kenepådedanskehandelsskibeiallieretfartbliverofteglemt,nårregnskabetmellemsam-arbejde og modstand skal gøres op. Men devardenenkeltegruppedanskere,dergjordemestogydededestørsteofreforDeAllieredeskrigsførelseogdermedforbefrielsenafDan-mark–afdissekomca.850aldrigtilbage.”35

Det er derfor overraskende og skuffende,i det mindste for en udenlandsk besøgende,atFrihedsmuseet iChurchillparken iKøben-havn praktisk talt ignorerer udeflåden, og atLampe(32)sletingentingnævner.

Tristnokfikdebritiskesømændihandels-flådenunder2.verdenskrig,ligesomdedan-ske sømænd i udeflåden, kun langsomt denanerkendelse, som de åbenlyst fortjente. Såsent som i2004kunneRichardWoodman ibogenTheRealCruelSeabemærkeat“…sø-mændeneideskibe,somfragtederåmateria-ler,olie,færdigvarer,fødevarerogalledeandrekrigsforsyninger,harfåetmegetlidtopmærk-somhedfrahistorikerne,…deterenendegyl-digsandhed,atde,dervardeprimæremålforKriegsmarinensundervandsbådesoffensiv,de,derigrundenvarsagenskerne,mærkeligtnokerblevetoverset,måskefordideganskeenkelt

35 Udgivet af gyldendals boghandel nordisk forlag a/S københavn 2009, s.148. [red.: Citatet er på dansk taget fra den danske 2011-udgave En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, side 163f].

varforalmindeligetilathavegjortsigbemær-ket…Detmod,somsømændeneudviste,derbemandedekonvojerne,derihundredvisplø-jedegennemdeugæstfriehaveiNordatlanten,varcentraltforslagetsudfald.Menderfindesingenkrigskirkegårdefordemudafhverfiresømandihandelsflådensomforliste;somdettyskedigtsårammendesiger:Dergroringenroserpåensømandsgrav”.36

Admiral of the Fleet Lord Chatfield rap-porteredeenddaefterkrigen,athanhavdesetsømændfrahandelsflåden,somhavdevendtderes “MN” (Merchant Navy) distinktion påhovedet, så der i stedet stod “NW” (NotWanted).37

Ikkedestomindrevistedetsig,atdentap-perhedogoffervilje,derblevudvistafdeek-silramte britiske, danske og andre sømænd,somsejledefordeAllierede,muliggjordedenimportafhvede,kød,olieogandrefornøden-heder, der var af vital betydning for at Stor-britannienkunnefungerespecieltidetidligekrigsår. Dette satte landet i stand til at kon-centreresigomkrigsproduktionenistedetforfødevareforsyningenogforbrugsbehovene.

Dedanskesømænd,somdøde,hjalpmedtil at bevare danskernes såvel som briternesfrihed.

“Deskalikkeblivegamle,somvi,dererblevettilbage,blivergamle:

Alder skal ikke trætte dem, ej hellerårenefældedem.

36 paperbackudgave udgivet af John murray 2006, s.6.

37 Ibid. s.681.

58 Årbog 2011

Nårsolengårnedogommorgenenvilvihuskedemivoresdrømme.”

“Theyshallgrownotoldaswethatareleftgrowold:

Ageshallnotwearythem,northeyearscondemn.

Atthegoingdownofthesunandinthemorning

Wewillrememberthem.”

“FortheFallen”,1914,LaurenceBinyon(1869-1943)

Forfatterens efterskriftDenne artikel er en udvidelse af det minde-skriftomminfar,somjegskrevtilmigselv,minebørnogbørnebørnogminsøstersfami-lieiDanmarkefterenefterforskning,somjegforetogiefteråret2010ogforåret2011.

Hvorfortogdetdetmesteafmitvoksnelivatgøredette?

Svaretskalfindes ideenormeændringer,somderersketisocialekonventionerhenoverdeseneste70år.Jegtvivlerpå,atnogenidag,som ikke levede i 1940’erneog50’erne,kanforstådenbrændemærkning,derdengangvarknyttettilugiftemødreogderesuægtebørn.Efter jeg blev født iNewcastle i januar 1943blevminmorsatunderhårdtpresforatbort-adopteremig.Dahunnægtede,fikhun ikkelængerelovtilatværeendelaffamiliehjemmetiGateshead.Istedettogminoldefar,enpen-sioneretgrovsmed,oghanskone,derdengangvar71og69år,sigafhende.DevarflyttetfraNorthumberland til Southport i Lancashire i

detnordvestligeEngland,hvorjegtilbragtedeførste18årafmitliv.

Jegblevienmegettidligalderopmærksompå,atminfarhavdeværetendansksømand,somvardødunderkrigen.Mendaminmorgiftede sig i Southport i 1947, blev det ind-skærpetmig,athendesmand,NormanBaird,somadopteredemig,nuvarminfar.Alletan-kerogspørgsmål,somjegmåttehaveomminbiologiske far, Helge, og som jeg selvfølgeligaldrighavdekendt,skullefuldstændigtunder-trykkes.Veddefålejlighederiminbarndom,hvorjegudfordrededenneformaning,vardetårsag til store misforståelser og skænderiermellem mig og min mor og min adoptivfar,somjegdogefterhåndenudvikledeetgodtogkærligtforholdtil.Jegvidste,atdenefterforsk-ning,jegforetogsomvoksen,derafslørede,atminfarhavdeværetgiftpådettidspunkt,hanmødteminmor,villebringehendevoldsomtudaf ligevægt,hvishunfikdetatvide.Hunvarnemligfuldstændigoverbevistom,athanvillehavegiftetsigmedhende,hvishanhavdeoverlevetkrigen.

Derforføltejegmighæmmetiatfortsættemineundersøgelseromkringminfar,førbådeminadoptivfardødei1989ogsidenhenminmori2008.Deterderforkunforkorttidsi-den, at jeg blev opmærksom på min danskehalvsøsterJytteseksistens.Hundødetristnoki1998,ogjegfikaldriglærthendeatkende.Jeg fik dog den glæde at møde hendes børnogbørnebørn,dajegbesøgteDanmarkførstegangioktober2010.

Jeghåberderfor,atdenneartikel,somharsatmigistandtilatsætteminfarslivindien


større sammenhæng, også har kastet lidt lysoverdet,somjegforstår,erenmegetlidtkendtsideafdendanskemodstandsbevægelsemodtyskernei2.verdenskrig.Deterudelukkendeskrevet ud fra et britisk og meget personligtperspektivogkunvedatanvendekilder,derertilgængeligepåengelsk,dajegtilminstorefortrydelsehverkenkanlæseellertaledansk.

Jeg vil gerne sende en tak for den hjælp,jegharmodtagetvedminefterforskningtilføl-gendepersoner:IDanmark:HelgesbarnebarnLena; Henning Morgen, arkivleder hos A.P.Møller-Mærsk; Benjamin Asmussen, muse-umsinspektørpåHandels-ogSøfartsmuseet;MichaelJørgensen,advokathosRaimexInter-national;ogJørgenMarcussen,årbogsredakti-onenpåHandels-ogSøfartsmuseet.IHolland:

mindatterElisabeth,somtogdenførstekon-takt til Danmark på mine vegne. I England:min onkel Alan Alldred; Inger Batchelor, le-der af “The (exwartime)Danish communityin Newcastle upon Tyne”; og især min konePauline forhendes tålmodighedog forståelsefor min livslange besættelse af og behov foratanerkendeoghuskedenfar,somjegaldriglærte at kende, for hendes konstante støtte,opmuntringogkammeratskabunderminef-terforskning.

Indholdetidenneartikelerefterminbed-ste overbevisning i overensstemmelse medsandheden.Hvisderdogskullevisesigatværeunøjagtigheder,erjegaleneansvarligherfor.

C.P. Baird M.A. (Oxon)

60 Årbog 2011

C.P. Baird

an incident in the foreign fleetSUMMARy

WhenDenmarkwasinvadedbytheGermanson9April1940theDanishMerchantNavywasdividedintotwoparts:“thehomefleet”ofshipswhichbecamesubjecttocontrolbytheGermans,and“theforeignfleet”ofshipswhichsailedfortheAllies.

ThisarticledescribesashipandaDanishofficerofthe foreign fleet and tells how they and a German U-boatcametogetheronthefatefulmorningof7Decem-ber1942.Itincludesanaccountoftheconnectionofthesailors of the foreign fleet with Newcastle-upon- Tyne

inEnglandduringthewaryearsandrecordshowthosewho died are remembered in Newcastle as well as inDenmark.

Italsonotessomeoftheassessmentsmadebyhis-toriansandothersoftheDanishseamen’scontributiontothesuccessoftheAlliedwareffortandtherebytotheliberationofDenmarkitselfon5May1945.

It endswithaplea that the sacrificesmadeby theseamenoftheforeignfleetbebetteracknowledgedandappreciatedwithinDenmark.

c.p. baird en hændelse i udeflåden · 2016. 5. 10. · 7 the national archives, kew, england....

Documents