cykelviden 33. september 2011

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikUdgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Cykelviden, september 2011

Cykler eller kaos! Man kan ikke blive statsminister i Danmark uden at cykle

Læs side 21

Cykelviden nr. 5/2010

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Cykler eller kaos!

Den nuværende statsminister er en ivrig cyklist - ligesom alle andre danske statsmi-

nistre før ham. Om et par uger ved vi om den nye statsministercykel - Bike One - skal

være en dame eller herrecykel. I denne udgave af Cykelviden kan du se en eksklusiv

fotoreportage med cyklende danske statsministre gennem tiden.

Dansk Cyklist Forbund har forberedt sig til valget igennem længere tid:

”Kære Folketingskandidat

Du er opstillet i en af verdens førende cykelnationer. I kølvandet på miljø, klima- og

sundhedsdebatten indtager cyklismen en stadig mere central position i samfundet.

Dansk Cyklist Forbund vil gerne høre DIN vision for fremtidens cykeldanmark.”

Sådan lyder indledningen på det brev og den rundspørge, Cyklistforbundet allerede

har sendt til samtlige folketingskandidater i Danmark.

I næste nummer af Cyklistforbundets medlemsblad, Cyklister (der udkommer 6./7.

september), kan du læse mere om undersøgelsen og besvarelserne. Cyklister ud-

kommer også på Cyklistforbundets hjemmeside: www.dcf.dk

På Cyklistforbundets hjemmeside kan du samtidig se et interview med overborgme-

ster Frank Jensen, der fortæller, hvad VM i landevejscykling betyder for Københavns

Kommune. Interviewet er lavet af redaktionen bag Cykelviden.

Det går i stigende grad op for både danske folketings- og kommunalpolitikere, at de

har et klart valg: Cykler eller kaos! I en tid hvor der over alt i verden er en massiv befolk-

ningstilvækst i de større byer, skaber bilerne kaos. Bilerne har været og vil fortsat være

med til at skabe det moderne samfunds vækst. Men inde i bymidterne skaber de kaos –

trafikalt, miljømæssigt, sundhedsmæssigt og dermed økonomisk.

I bymidten er biler en del af problemet. Og cykler er en del af løsningen.

Go’ fornøjelse med valg og VM!

Frits Bredal, ansvarshavende redaktør

Indhold:

Meget mere end VM - Rudersdal Kommune – ”meget mere end VM: Cykling – oplevelser, innovation, bevægelse, transport, læring og leg”

>> Side 3

Frihed til at føle byen>> Side 4

Politi patruljerer med pedalkraft

>> Side 7

Cykelstier i bilby nr. 1>> Side 9

Kinesiske cykelbyer>> Side 12

Cykelturist i nordtyskland – en rejserapport

>> Side 14

Massiv indsats mod højresvingsulykker

>> Side 16

Ny udviklingskonsulent i Cyklistforbundet

>> Side 19

Cyklende statsministre>> Side 21

www.cykelviden.dk

http://cykelviden.dk

Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk 3

Rolf Sørensen er ambassadør for projekt Meget mere end VM i Rudersdal Kommune: Cykling – oplevelser, innovation, bevægelse, transport, læring og leg. Se www.rudersdal.dk/cykling for mere information


http://www.rudersdal.dk/cykling


Frihed til at føle byen

For Nicklas ”Soya” Minana er tilværelsen som cykelbud ikke bare et arbejde, men en mulighed for frit at kunne bevæge sig rundt i byen, følge dens gang og opleve nye steder.

Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist

”I et halvt år efter var det nærmest det eneste jeg kunne snakke om med mine venner om,” griner 24-årige

Nicklas Minana - der både på og udenfor jobbet er bedre kendt som Soya – når tanken falder på de indfriede

forventninger, han selv havde til jobbet som cykelbud, da han startede for fem år siden.

”Jeg kendte flere som selv var cykelbud, og jeg syntes det lød som et rigtig spændende arbejde,” fortsætter

han, og konstaterer så:

”Det var også lidt en modreaktion på, at ’jeg skal ikke sidde fra 9 til 17 i Netto’.”

En god startJobbet som cykelbud er ifølge Soya som skabt til de frihedssøgende, selvom der denne torsdag morgen

er lidt mere struktur på tingene, da han har fået postruten. Det vil sige at han tømmer Budstikkens boks på

postkontoret i Indre By, og derfor ved han hvad dagens første opgave er, og ikke mindst hvor han skal hen

og aflevere.

Her er både breve og små pakker til blandt andet Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Højesteret.

”Det er rart at kende dagens første gøremål, og det er derfor også en opgave, man på en måde gør sig for-

tjent til, da de som regel tilfalder de mere erfarne bude,” fortæller Soya.

En halv time og en masse genveje senere er rygsækken tømt. Nu begyndrer ordrerne at komme fra ”styr-

manden” over radionen, som sidder i Budstikkens hovedkvarter og sender de forskellige bude rundt i Køben-

havn, der modtager ruterne på en GPS-modtager. Herfra ved ingen bude, hvad dagen byder på.

fortsættes næste side

Cykelbuddet Soya leverer varen til kunderne.


fortsat fra forrige side

*bzzz* Soya… Kør til Belldent på Østre Søgade… *bzzz*… *bzzz* lyder det over radioen. Et par tandproteser

skal videre fra tandlaboratoriet til en klinik.

Soya sætter straks kursen.

”Det er en del af konceptet, at vi afhenter varer indenfor et kvarter,” siger han.

Åbn din baggård, København Allerede efter en time og flere forskellige leverancer, er der tilbagelagt 15 kilometer indenfor et lille område af

hovedstaden, og sådan er betingelserne som cykelbud.

”Selvfølgelig bliver der taget hensyn til, hvor man er, og hvor varerne skal afhentes, men man kommer godt

rundt i byen,” oplyser Soya.

Og netop det, er også hvad der for ham gør jobbet attraktivt.

”Man får et anderledes forhold til byen. Hvor mange måske er knyttet til en bestemt bydel – bydelsnationa-

listisk kalder jeg det – føler jeg at hele byen et mit sted. Jeg følger ligesom udviklingen overalt, og kan se

ændringer, som mange måske slet ikke bemærker,” funderer han.

Især på et område får cykelbudene adgang til et liv, som kun de færreste ser: De utallige og mangfoldige

københavnske baggårde.

”Jeg er især vild med én bestemt baggård på Vesterbro, hvor der gemmer sig et fint gult hus, der minder

mig om Mumihuset, mens der i en anden baggård også sidder en marmorplade med den kuriøse tekst ’Her

boede Lenin’,” mindes Soya, og kommer lidt efter frem til at ”der burde være en dag hvor alle åbner deres

baggårde i København.”

Fart er frihedSelvom arbejdet som cykelbud det meste af tiden er et soloridt på byens vejnet, er der et sammenhold mel-

lem cykelbudene, der alle har passionen for cyklen tilfælles. Således bliver der også arrangeret gadeløb - de

såkaldte Alleycat-løb - for cykelbude, der foregår som et slags orienteringsløb rundt i byens gader. Tidligere

har Soya været med til arrangere nogle af disse løb, men fortæller at det dog ligger lidt lavt med det på nu-

værende tidspunkt.


Cykelbuddet på vej ind i magtens korridorer.



”Miljøet er blevet mindre, og det kræver også at folk gider arrangere dem. Men der er vist snart et igen,” siger

han, og tager en slurk af den formiddagskaffe, som netop er blevet serveret.

”Sådan her holder jeg gerne en pause, hvis der er tid til det i løbet af dagen – mængden af opgaver på en

dag kan variere meget,” indskyder han, og vender tilbage til løbene.

”Vi har også VM for cykelbude, og det er i det hele taget en meget international kultur. Jeg har gode kontakter

i både Tyskland, Frankrig, Italien, England, Irland og Sverige,” siger han, og understreger at cykelbudene har

mere trange kår i det sydlige Europa, hvor scooteren er mere udbredt, mens en stor del af selve kulturens

eksistens finder sine rødder i New York.

”Når du ser nogle bude, som kører lige lovlig offensivt, er det også lidt for at protestere og samtidig mani-

festere deres frihed,” fortæller han.

”Men ellers er vi lige så forskellige, som indenfor alle andre fag. Nogle virker dog desværre til, at have fået

netop dét billede af cykelbude, at vi alle kører voldsomt, selvom det ikke forholder sig sådan.”

Batman er ledig, Satan er optaget Når det engang i mellem lyder over radioen, at der er ”glat i den og den gade”, er det ikke fordi vinteren giver

svære betingelser. Det er budenes interne måde at advare mod politi i en bestemt gade.

”Jeg ved egentlig ikke hvordan det udtryk er opstået, men til gengæld er der en anden, som jeg er rigtig glad

for: Går du med ble?,” spørger han kryptisk, og henviser så til den siddepude – også kendt som ”ble” - bu-

dene har på indenunder for at maksimere komforten gennem en hel dag.

Og herefter er det oplagt at få årsagen til navnet Soya, og hvorfor alle cykelbude har et kaldenavn.

”Da jeg startede var jeg veganer, og der var en anden som hed Tofu, og deraf kom mit navn ret naturligt,”

griner han.

”Det er efterhånden blevet det jeg hedder, uanset om jeg arbejder eller ej, men grunden er egentlig, at det er

lettere at registrere, når man bliver kaldt over radioen.”

Ikke alle navne er dog lige unikke, og derfor går nogle navne igen når folk stopper og starter. Et meget

populært navn gennem tiderne er Batman, som ifølge Soya overraskende nok er ledigt for tiden. Andre gange

handler det også om at undgå misforståelser.

”Der er næsten lige startet en pige, som hedder Sisse, og det kan hurtigt gå galt over radioen – derfor går hun

nu til sin egen store tilfredsstillelse under navnet ’Satan’.”

Lær at lappe din cykel Det altafgørende udstyr, som der kræves for at være cykelbud, er at du har en god cykel. Langt de fleste

vælger at cykle på bane- eller fixie cykler, som er hurtige og pålidelige i drift, da det simple design blokerer for

større tekniske komplikationer. Helt at undgå en punktering er svært, og derfor lyder et godt råd til fremtidige

bude: Lær at lappe din cykel.

”En punktering kan ødelægge hele din arbejdsdag. Og især hvis du ikke selv kan lappe, så tager det alt for

lang tid at skulle forbi en cykelhandler, som sjældent lapper samme dag,” siger Soya, der med sine fem år i

sadlen hæver sig godt over gennemsnittet for hvor længe de fleste arbejder som bud.

”Det er jo ikke et job man bliver gammel i, men vi har dog én på 40 her i København. De fleste kører vel et

år inden de starter på videre uddannelse, og netop dét er måske også årsagen til at gennemsnittet er lavere

i Danmark end i udlandet,” slutter Soya, som selv håber på at komme ind på universitetet til september, og

dermed - for en stund i hvert fald - afslutte karrieren på to hjul.

Ved siden af arbejdet som cykelbud er Soya også formand i Dansk Cyklist Forbunds ungdomsafdeling Syg

Klister, hvor han fremover stadig vil være aktiv i det livlige københavnske cykelmiljø.

Radioen knaser, byen kalder, kaffen bundes og cyklen er igen i sving. En ny leverance afventer sit bud.


Politiet i Vollsmose patruljerer med pedalkraft

Nærpolitistationen i den multikulturelle Odense-bydel Vollsmose blev i februar udstyret med fire cykler. De er blevet modtaget med begejstring fra både betjente og beboere, som begge hilser hinanden velkommen i øjenhøjde.


”På cyklen er vi samme sted,” fortæller Per

Franch, politikommissær og leder af nærstationen

i Vollsmose, med henvisning til, at det føles knapt

så intimiderende, når politiet patruljerer på cykel

og ikke sidder afskærmet bag ruderne i den van-

lige politibil.

I midten af februar modtog stationen fire robuste

mountainbikes, som kun skiller sig ud ved diskret

at være blevet påført politiets logo. Og de har vist

sig, som værende et succesfuldt middel til ikke

bare at komme rundt på det store stisystem i Volls-

mose, men også at skabe og opretholde et jord-

nært forhold til områdets 10.000 beboere, hvoraf

7000 er af anden etniske oprindelse fordelt på 80

forskellige nationaliteter.

Kommer mere og bedre omkring Modsat den begrænsende tilgængelighed, som

man har i en politbil, er der på cyklerne åbnet op

for, at politiet kan nå ud på alle stierne, mens de

samtidig vækker mindre opsigt ved at bevæge sig

rundt på cykler.

”I sidste uge pågreb vi fx en indbrudstyv på

fersk gerning. Det var næppe sket, hvis vi have

patruljeret i bil. Og det samme gælder også folk

på ulovlige knallerter, som vi nu stille og roligt kan

snige os op på siden af, når de holder for rødt el-

ler andet,” siger han, og bemærker at de også har

fundet stjålne genstande langs stierne, som de

under normale omstændigheder ikke vil have op-

daget.

Stor lokalopbakning Meget er skrevet om Vollsmose, men Per Franch

er ivrig efter at neddrolse de mange negative

forestillinger, som udfrakommende gør sig om by-

delen. Det mener han især, at cyklerne også kan

være med til, og det er da også på hans initiativ,

at de er kommet til med inspiration fra Køben-

havn, hvor man siden 2009 har haft et cyklende

politikorps på otte betjente i indre by.

”Vollsmose er voldsomt brandet, men det er me-

get få, som står for al balladen. Derfor handler

det også om, at sende et signal: Hvis vi kan cykle

rundt herude, så kan alle,” siger Per Franch, der

sammen med nogle af de andre betjente i forvejen

cykler meget i fritiden.

Og hidtil har der ikke været nogen problemer for

det cyklende politi, som derimod møder stor op-

bakning fra den lokale befolkning.

”En af vores vigtigste opgaver er at skabe og op-

retholde en dialog med borgerne herude, og der

har cyklen virkelig også vist sit værd,” siger han.

Den holdning deles også hos samarbejdsrådet,

som består af repræsentanter fra de ni bolig-

foreninger i Vollsmose. Her er formand Abdel

Salam heller ikke i tvivl om, hvilken betydning det

har haft, at politiet er kommet op på cyklen.

”Det giver mere tryghed, og gør det ikke mindst

lettere at have en dialog mellem politiet og bebo-

erne,” siger han.




Har styrket politiet På den 18 mand store station er der også bred

enighed om, at de fire cykler har styrket politiets

arbejde i området. Og det er frit for alle betjente

at tage en tur rundt på cyklen, når der er mulighed

for det.

”Ingen er fast knyttet til nogle af cyklerne. Det fun-

gerer normalt sådan, at hvis man har lyst og der

er luft i programmet, så tager man en tur,” fortæller

vicepolitikommissær Bjarne Puggaard.

To af dem, som er særdeles glade for tilgangen af

cykler, er Jan Lindhardt og Jan Kogsbøll. På en

lille patrulje lidt over middag på en stille torsdag,

er det tydeligt, at de to betjente befinder sig godt

i sadlen.

”Vi er ude i mængden, og vi kan mærke, at folk

synes det er hyggeligt,” fortæller Jan Lindhardt,

mens de undervejs hilser på alle børnene, der

netop har fået frikvarter. Og man aner tydeligt, at

de også føler sig helt trygge ved at møde politiet

på en ny måde.

”Kun meget få har følt sig generet af vores nye

form for tilstedeværelse,” siger Jan Lindhardt.

Kaster ikke sten mod cykel Turen går videre til Bøgetorvet, som er den cen-

trale plads i Vollsmose, hvor mange samles efter

skole og arbejde. Og det er oftest her, at der er

mest uro. Det ses også ved, at alle træer er klippet

helt ned, så det fulde overblik er intakt.

”Det kan godt være ret intenst her ved 17-18 ti-

den,” siger Jan Kogsbøll, som også ser andre for-

dele ved at ankomme på cykel:

”Dem der laver ballade vil helst ikke ses, og vores

udsyn er klart bedre på cykel. Og skulle det kom-

me så vidt, kræver det også et helt andet mod at

kaste sten efter en betjent på cykel end i bil,” siger

han og bemærker, at der da heller ikke har været

nogen alvorlige episoder siden cyklerne kom til.

”Desuden er vi hele tiden i radiokontakt med sta-

tionen, og kan derfor hurtigt få hjælp, hvis det

brænder på,” supplerer han, og påpeger kækt, at

”det også er rart at få penge for at dyrke lidt mo-

tion.”

Brugt til blå mandag En enkelt gang har cyklerne været væk fra deres

sædvanlige terræn. Det skete i forbindelse med

Blå Mandag på gågaden i Odense, hvor alle fire

cykler var sat på patrulje. Også her var reaktio-

nen fra forældrene meget positiv, og det kan derfor

ikke udelukkes, at cyklerne en anden gang bliver

brugt til andre opgaver.

Men selvom succesen med cykler ifølge Bjarne

Puggaard må ”give stof til eftertanke højere oppe,”

er der på nuværende tidspunkt ikke nogen planer

om at anskaffe flere samt udstyre andre lokalsta-

tioner med det pedaldrevne køretøj.

På cykel kommer politiet i øjenhøjde med beboerne.


Los Angeles kaster sig over pedalkraften

Bilisterne skal afgive plads til cyklisterne i Los Angeles. Hele 2700 kilometer ny cykelsti er lagt i støbeskeen, og skal som en del af ny cykelplan fremme angelenoernes lyst til at træde pedalerne rundt frem for i bund. En amerikansk delegation med repræsentanter fra underholdningshovedstaden har været i Danmark for at søge inspiration.


Tænk Los Angeles: Sol, strand, Hollywood… og biler, mange biler! Men måske skal verden snart til at gen-

tænke den umiddelbare forestilling af USA’s andenstørste by, for heller ikke her står de tilbage for den stigen-

de tendens med brugen af cyklen som hverdagstransport, der oplever større og større opbakning i diverse

storbyer. Ikke mange steder virker det projekt dog mere omfattende end i en by, hvor al infrastruktur de sidste

50 år har handlet om fremkommelighed (og frihed) i bil. Det har gjort den californiske millionby til verdens

ubestridte automobile hersker med flere områder, hvor bilerne næsten er befolkningen overlegen i antal.

”Ja, vi forbinder også Los Angeles med biler. Det er der ikke nogen tvivl om,” fortæller seniorkonsulent Mi-

chelle Mowery fra LADOT (Los Angeles Department of Transportation) til Cykelviden i forbindelse med hen-

des rundtur i Danmark sidst i juni sammen med en amerikansk cykeldelegation, og fortsætter:

”Jeg voksede op i byen i 60’erne, hvor LA udviklede deres infrastruktur for biler. De begyndte at bygge

hovedveje med fire kørebaner, mens resten af Californien gjorde det samme. Vi troede virkelig at biler var

vejen frem – og lig med personlig frihed. Nu er hele infrastrukturen overbelastet, og folk som mig har indset,

at det ikke er vejen frem længere, og dem der sidder i køerne har nok også. Men vi har stadig en masse, som

tror vi kan bygge os ud af det ved at lave mere plads til bilerne. Og det prøver vi nu at ændre.”

Storstilet cykelplanFor at få flere borgere på cyklen, er første skridt at få forbedret de nuværende forhold. Og her er det blevet

besluttet, som del af en ambitiøs cykelplan for Los Angeles, at anlægge 2700 kilometer ny cykelsti.

”Vi er netop startet, så der er ikke sket så meget endnu. Vi har allerede omkring 300 miles (cirka 482 km)

eksisterende cykelsti, som er blevet lagt gennem årene. Men fordi byen er så enorm (1,301,970 km2) har

vi små stykker cykelsti i udkanten, som ikke er forbundet med noget som helst. Og i den nye plan er det

meningen, at de alle sammen skal forbindes. Det er planen, at det hele skal bygges skridt for skridt med et

mål om 200 miles nye cykelsti per femte år,” siger Michelle Mowery.

Ingen modstand fra bilisterne I en by hvor bilisterne i høj grad har sat sig på infrastrukturen, kunne man frygte en vis utilfredshed fra bil-

ejerne mod at give ekstra plads til cyklisterne. Men ifølge Michelle Mowery er der, modsat førhen, ikke mange

kritiske røster fra den front.




”Vi har set lidt til det, men det er meget mindre end før i tiden,” siger hun, og fortsætter:

”Vi har den lokale bilklub, The Southern California Automobile Association, som før i tiden har gjort det svært

for os. For nogle år siden var de i mod et forslag om, at biler skal holde ”3 feet” afstand til cyklister, og forsla-

get endte med at blive afvist. Vores nuværende borgmester, Antonio Villaraigosa, har dog skubbet på for at

gennemføre forslaget, og vi har også lavet kampagner og sat 10.000 plakater op i byen, og har ikke hørt én

eneste protest fra nogen bilejere. Så tiderne skifter, og jeg tror faktisk også, at mange bilister netop er ved at

indse, at det rent faktisk vil være en god idé at få flere over på cyklen og derved bløde op for den konstante

overbelastning på vejene,” vurderer hun.

Folk skal cykle helt naturligt Et af de lande, som de skuer til, når der skal findes nye løsninger på cykelområdet er ikke så overraskende

Danmark og især København. Michelle Mowery har tilbragt en uge her, og hun er imponeret over hvad hun

har set. Hun har specielt bedt mærke i, at der er meget lille forskel på dem, der kører bil og dem der cykler.

Den samme kultur vil hun gerne have Los Angeles adoptere.

”Vi vil gerne have at cykling er for alle også – det er uden tvivl det vi har snakket mest om, og som vi tager

med herfra. Vi vil ikke have at folk er ”cyklister”, men bare folk, som helt naturligt bruger deres cykel til trans-

port,” siger hun, og kommer med sit bud på forskellen mellem cykelkulturen i USA og Danmark, som hun

mener på sin vis mener, slet ikke er til stede her:


Michelle Mowery fra Los Angeles Department of Transportation, der vil anlægge 2700 kilometer ny cykelsti i bilbyen.



”Det virker ikke til at I har en cykelkultur som sådan. I har folk, der cykler, men en cykel her, er som en bil i

USA. Et værktøj. Det er ”Jeg er en cyklist, ikke en hipster i smart spandex træningstøj”. I er folk som bruger

cyklen til transport, og det er også der hvor jeg er nu, selvom jeg godt nok aldrig var en hipster. Men I har

smukke kvinder som cykler, I har mænd i træningstøj som cykler, I har indvandrere som cykler med tørklæ-

der, I har børn og I har gamle - det er alle som cykler. Og det har vi ikke endnu. I lang tid havde vi de fysisk

veludrustede hardcore-cyklister, som troede, at de kunne kæmpe med bilisterne ved at vriste dem af sig med

deres stærke kroppe. Nu har vi hipsterne, som er unge og macho. Men vi begynder så småt også at se kvin-

der, som cykler i deres kjoler, men overordnet set er vores cykelkultur endnu meget anderledes!”

København er en stor inspirationI løbet af den uge som Michelle Mowery var i Danmark med den amerikanske delegation, var de både forbi

Århus, Fredericia, Odense og København. Mens alle byer får ros med på vejen for deres indsats for bedre

cykelforhold, så er det i sidste ende København, som giver mest inspiration grundet byens størrelse.

”København er en større by, mere multikulturel. Der bliver snakket omkring 260 forskellige sprog i skolerne

i Los Angeles, og det er dette store, forvirrede, kaotiske multikulturelle islæt som jeg elsker ved byen. Og

København er lidt mere sådan, selvom vi stadig er i Nordeuropa. Men lighederne gøre det lettere for mig at

se, hvad vi kan gøre bedre i vores by. Hvad I har, er lettere at omsætte til andre byer i verden,” siger hun,

og udpeger især vejdesignet og den afslappede stil i hovedstaden, som noget de gerne vil overføre til Los

Angeles:

”Jeg har set på cykelforhold mange steder i verden. Fx Amsterdam, hvor vejene er delt op i tre baner med

lige meget plads til sporvogne, biler og cykler - og det er totalt urealistisk for os. Men i København ser jeg

også brede veje med mange biler, som ligner vores, og de mennesker, der cykler, ligner også dem i bilerne.”

For at finde ud af hvad der helt konkret er muligt at overføre, har LADOT også været i kontakt med det danske

arkitektbureau, Gehl Architects, som allerede arbejder på et projekt om byfornyelse i Los Angeles.

”Gehl Architects arbejder på et projekt i Los Angeles, og jeg har snakket med deres arkitekt, Oliver Schulze,

som arbejder på projektet. Det store spørgsmål har været om hvor meget af det I har, der er muligt at overføre

indenfor vores kultur og mere specifikt vores infrastruktur. En af de ting, som han har nævnt er, at i Køben-

havn er cykelstierne altid til højre for bilerne. Bilisterne forventer altid at de er til højre, og derfor skal man

være konsekvent på det område,” siger hun, og slutter af med at nævne sin begejstring for cyklende børn på

Israels Plads.

”Vi så børn lege på deres cykel (på Israels Plads), og jeg elskede at se hvordan de ikke direkte lærer at cykle,

men i stedet bruger den som et middel til at have det sjovt. Da jeg var barn brugte vi cyklen til at komme rundt

over alt, den var en stor frihed, men statistikkerne viser, at mens 60-70 % af børnene lærte at cykle dengang,

er det kun 10 % i dag. Det var så fedt at se alle disse børn lære at cykle uden at de vidste, at det var de var i

gang med, for de legede bare. Det er noget som vi også vil forsøge os med, når vi kommer hjem.”

Det er Los Angeles’ ambition, at 3 % af alle ture til og fra arbejde og skole skal foregå på cykel, mens alle ture

skal udgøre 5 % over de næste 10 år. Desuden vil byen også kigge på mulighederne for bedre at kombinere

transporten på cykel med den eksisterende kollektive trafik.


Kinesiske cykelbyer

Efter at have været verdens førende cykelland er

cykeltrafikken i lodret fald i flere kinesiske byer.

Det skyldes naturligvis den økonomiske vækst og

dermed også flere biler. Størsteparten af indbyg-

gerne i de store byer rejser med kollektiv trafik,

mens cyklen anses som en gammeldags trans-

portform for de fattige. Imidlertid har mange fået

øje på, at cykling egentlig kan være både nemt og

sundt, og der er dermed basis for en ny trend, som

vi allerede ser i Vesten – unge, højuddannede cyk-

lister.

ITDP er et amerikansk firma med opgaver i mange

udviklingslande. Jeg er tilknyttet som cykelekspert

med henblik på at kunne bidrage med de bedste

danske erfaringer indenfor cykeltrafik – i en vis

kontrast til de amerikanske erfaringer.

Status Det første projekt er startet i Guangzhou, en syd-

kinesisk by med flere indbyggere end Danmark.

Klimaet er meget varmt og fugtigt, hvilket giver

cyklisterne nogle andre udfordringer. Der er stor

økonomisk aktivitet i området, og nye meget store

højhuse skyder op. En boligblok med 5.000 ind-

byggere er helt normalt.

ITDP har med held fået kommunen til at gennem-

føre verdens næststørste BRT (Bus Rapid Trans-

port) projekt – dvs. et meget højklasset busnet i

vejmidten med check-in på busstationerne og

elektroniske tavler, aircondition mv. I tilknytning

med stationerne er der netop etableret 5.000

bycykler, mens der er bestilt yderligere 10.000

bycykler. Hensigten er dermed at kunne udvide

dækningsområdet for kombinationen af BRT og

bycykler.

Noget af den eksisterende cykelinfrastruktur slår

faktisk alt, hvad vi har i Danmark – 4 - 6 meter

brede enkeltrettede cykelstier med skillerabat med

træer og blomster. De tusinder af vejtræer giver en

meget vigtig skygge for solen og tager den vær-

ste regn. Bevogtet cykelparkering findes overalt til

75 øre/dag. Cykelsmeden på cykelstien kan også

klare en hurtig klipning.

Men en del veje har ingen cykelfaciliteter, trods

massiv trafik. Cykeltrafikken udgør omkring 10 %

af turene, mens den tidligere lå over 30 %. I kryd-

sene er der ingen faciliteter, og ventetider op til 5

minutter er normalt – det er lang tid at vente i tro-

pisk sol eller tropisk regn. Mange steder cykler de

på fortovet og imod ensrettede cykelstier, til stor

gene for andre og hinanden.

Af Troels Andersen, Troels Andersen Trafikplanlægning

Voldsomme veje med massiv trafik er en trussel mod den nuværende cykeltrafik.

Tyveri af cykler er en kæmpe barriere for mange

– en ældre mand havde fået sin cykel stjålet 20

gange. Man parkerer helst ikke cyklen uden vagt.

Mange vælger at købe en foldecykel, som de kan

tage med op i lejligheden – på 6. sal uden elevator

er det dog ikke særlig attraktivt.

PilotprojektetVi valgte at satse på en bydel, hvor der i forvejen

er en del cykeltrafik. Hensigten er, at hvis forhol-

dene her forbedres op til noget, der ligner dansk

standard, vil der helt sikkert kunne påvises en

vækst i cykeltrafikken. Det er væsentlig nemmere

at skubbe gang i en eksisterende cykelkultur end

at skabe en helt ny fra bunden af. På den bag-

grund kunne en opskalering af projektet til dele af

eller hele byen være en realistisk mulighed.

Første skridt var at starte registreringen af en

masse grunddata:




• Tællinger af cykeltrafik og svingbevægelser i

kryds.

• Cykelulykker registreres desværre ikke, og vi

valgte derfor at foretage videoregistreringer af

potentielle konflikter.

• Registreringer af cykelparkering og parkerede

cykler.

• Fokusgruppeinterview med borgere fra pilot-

området.

• Interviews af cyklister på gaden.

• Fotoregistrering.

Alle registreringer sammenholdes med GIS data

om erhverv, boliger, kollektiv trafik osv.

Der tages klart udgangspunkt i de danske anbe-

falinger omkring separation, stibredder, busstop

og krydsudformninger, dog tilpasset lokale færd-

selsregler, trafikantadfærd og klima. Den danske

adskillelse i form af kantsten er et nøglebegreb for

tryghed og sikkerhed. Desuden indarbejdes der

mulighed for integration via trafiksaneringer og

skolevejsprojekter.

I flere lyskryds kan vi øge cyklisternes grøntid med

43 % og nedsætte deres ventetid med 47 %, uden

at påvirke bilisternes forhold væsentligt.

Processen fremadITDP Chinas kontor ligger i samme bygning som

kommunens vejforvaltning for netop at kunne få

et nært samarbejde og derved opnå bedst mu-

lig indflydelse. I Kina er der kort fra beslutning til

udførelse, og hvis cykelbyprojektet opnår politisk

interesse, kan rigtig meget være bygget på få må-

neder. Laves der forkert design i første forsøg,

bygger man det typisk om bagefter.

Sideløbende med projektet i Guangzhou starter

ITDP i år tilsvarende projektplaner op i andre ki-

nesiske byer og i Mongoliet – effekten kan ske at

blive meget stor. Danmark kan dermed udgøre

modelområdet for kinesisk cykeltrafik version 2.

Green Ways er et flot tilbud til cyklister i grønne korri-dorer.

Et lokalt kryds med visualisering af en dansk trafik- sanering.Forslaget

Det første skitseforslag lå klar efter en uges arbej-

de. Udgangspunktet er, at selv hvis man intet gør,

bliver trafiksituationen hver dag meget værre. Tra-

fikken er tæt, mens timelang køkørsel som f.eks. i

Mexico City ikke er blevet dagligdag - endnu.

Guangzhou har netop investeret meget store

millionbeløb på at omdanne triste områder til så-

kaldte Green Ways, hvor fodgængere og cyklister

kan nyde fine parkkorridorer med anlæg til leg

og sport. Derfor vil et mere pendlerrettet cykelsti-

net være et fint supplement. Der er planer om at

etablere yderligere 500 km green ways i år.

Strækningsanalyse af Zhongshan Avenue.


Cykelturist i Nordtyskland – en rejserapport

Mens cykelturismen i Danmark indtil for nylig har været stagnerende, har den i Tyskland udviklet sig til at være meget populær. I dag udgør cykelturisme mere end 10 procent af den samlede tyske turismeomsætning. Cykelviden opfordrede to danske cykelturister til at fortælle, hvorfor de foretrækker at cykle i Tyskland.

Af John Simonsen og Johannes Bredal

At cykle er dejligt, hvad enten det drejer sig om

den daglige brug af cyklen som et transportmiddel,

motionsredskab eller som et middel til oplevelser

i naturen, alene eller sammen med gode venner.

Vi har igennem 16 år haft vores familiers accept

af, at vi har kunnet holde en årlig cykelferie som en

ren herretur for to. Vi har cyklet i Danmark, Tysk-

land og Irland. Ture der for os har været ren terapi.

En sådan uge med en god ven og kammerat, væk

fra de daglige forpligtelser og job, er af uvurderlig

betydning for både sjæl og krop.

For nogle år siden planlagde vi at cykle fra Rostock

til Berlin over fem dage. Det blev på trods af dag-

ligt regnvejr en skøn oplevelse, hvor vi overnat-

tede på Gasthof som findes i næsten enhver

mindre tysk by. Gæstfriheden er stor på alle disse

små hoteller og priserne er til at overkomme.

På turen til Berlin passerede vi et område der hed-

der Mecklenburgische Seenplatte. Vi havde ikke

på forhånd været os bevidst, at området i virke-

ligheden skulle vise sig at være cykelturisternes

paradis. Vi havde blot bestemt at et af vore over-

natningssteder skulle være i en lille by i området.

Siden har vi så været der 3 gange, hvor vi har

boet i Malchow og i Waren. Når man suser i bil ad

motorvejen fra Rostock til Berlin kommer man

igennem området, men meget få danskere ved,

at de så tæt på Danmark kører igennem et af de

smukkeste ferieområder i Nordeuropa.

Mecklenburgische Seenplatte, som er et søom-

råde, ligger i den tyske delstat Mecklenburg-

Vorpommern. Altså det tidligere DDR. Tyskerne

kalder det selv for de tusinde søers land. Hoved-

byerne er Güstrov, Neubrandenburg, Neustrelitz,

Plau am See, Schwerin og Waren. Området har

ikke faste grænser, men afgrænses i vest af die

Schweriner See, i nord af die Mecklenburgische

Schweiz, i øst af die Feldberger Seengebiet og i

syd af Mirow og Wesenberg. Området er ca. 6000

kvadratkilometer stort. Fra Rostock til Waren er

der ad landevejen ca. 60 km.

Hvad er det så der gør at vi synes at Mecklen-

burgische Seenplatte er et cykelparadis? Det er

selvfølgelig først og fremmest naturen. Store sam-

menhængende søområder, skove, store uberørte

naturarealer samt mange natur- og nationalparker.

Endvidere et rigt dyre og fugleliv.

Men det er også tyskernes evne til at organisere

og skabe gode vilkår for turisterne. Og turisterne

– ja de er cyklisterne, men det er også vandrerne

og i høj grad bådturisterne. Her kan man leje sejl-

både, motorbåde af enhver størrelse og husbåde.

Søerne der er forbundet med kanaler er som

skabte til de, der ønsker at holde ferie på vandet.

Vi der cykler, glæder os over et væld af velaf-

mærkede cykelruter, der er adskilt fra de større

veje, og ofte er helt isolerede fra biltrafik. Cykelsti-

erne lægges som regel i en pæn afstand fra lan-

devejene, og skiltningen er optimal. Der findes i

øvrigt mange gode cykelkort, der beskriver ruter-

ne. Der er stort set ikke problemer med oriente-

ringen.




Det skal bemærkes at Mecklenburgische Seen-

platte er et forholdsvis fladt landskab, så er man til

mountain-biking er det nok ikke stedet.

Vi har i år valgt at bo i Waren i hele ugen og cykle

den daglige tur ud herfra. Der er ture nok at udfor-

ske. Vores radius udvides af, at vi har mulighed

for at sætte cyklen ombord på en af de mange

turbåde, der besejler søerne, enten ud eller hjem.

Anden mulighed er tage med en cykel-bus enten

ud eller hjem. En cykelbus er en alm. rutebil, der

har en cykelanhænger på slæb.

I år har vi som omtalt boet en uge i Waren. Hotellet

vi har boet på, ”Hotel am Yachthafen”, ligger som

navnet udtrykker, på havnen tæt på alle cykelruter

og turbåde. Her bor stort set udelukkende cykel

turister, og hotellet er minded herfor. F.eks. har

man indrettet et særligt ”cykelrum” med cykelsta-

tiver, hvor cyklerne kan stå i sikkerhed om nat-

ten. Prisniveauet er behersket. Et enkeltværelse

koster ca. 65 Euro og et dobbeltværelse kan fås for

87 Euro. inkl. morgenmad. I øvrigt findes en række

gode restauranter meget tæt på hotellet, herunder

en god fiskerestaurant, hvor man kan spise godt

for ca. 15-20 Euro. I øvrigt findes der mange andre

muligheder for overnatning. Fra billige pensionater

og ”zimmer frei” steder til dyre badehoteller.

Hvordan kommer man så til Mecklenburgische

Seenplatte? Ja – det enkleste er selvfølgelig at

hænge cyklen bag på bilen og køre derned. Ned

over landegrænsen til Tyskland eller med færgen

fra Gedser til Rostock. En anden er den vi valgte

i år, hvor vi tog med Europatoget fra Københavns

Hovedbanegård til Lübeck og videre derfra med

lokale tog til Waren. Berlin ekspressen medtager

desværre ikke cykler. Vi havde derfor besluttet

at leje cykler hos en cykelhandler i Waren, firma

Karberg, og vi kunne heldigvis konstatere at vi fik

velholdte og gode turcykler til en rimelig pris. Det

var absolut problemfrit og tilfredsstillende. Vi har

tidligere haft vore egne cykler med i toget til Ny-

købing F. og cyklet turen fra Nykøbing til Gedser,

og så videre med færge og toget fra Rostock til

Waren med cykler. Desværre har DSB jo overladt

forbindelsen fra København til Berlin til DB og her

kan man altså ikke få cyklerne med, hvilket er for

dårligt.

Så med al tydelighed kan vi fortælle, at vi har væ-

ret meget glade for at holde vores årlige cykelferie

på Mecklenburgische Seenplatte, hvor vi kun har

mødt venlighed og gæstfrihed.

Vi har stiftet ”ferievenskab” med mange tyskere på

cykelferie, hvad enten de kom fra München, Ham-

burg eller Stuttgart, men det har undret os at vi

aldrig har mødt en dansker i dette skønne område.

Hvis denne artikel kan medvirke til at andre vil få

øjnene op for denne attraktive feriemulighed, vil

det kun glæde os.


Massiv indsats mod højresvingsulykker

Der sker ikke mange ulykker i højresving, men konsekvenserne er ofte meget alvorlige. I september sætter Vejdirektoratet fokus på denne type ulykker med en kampagne, som især henvender sig til lastbilchauffører, cyklister og kommunernes vejmyndigheder.

Af civilingeniør Lone Holm Kristensen, Vejdirektoratet

I gennemsnit kommer 20 cyklister årligt til skade i højresvingsulykker med lastbiler. I forhold til det totale antal

trafikulykker er det ikke mange, men en fjerdedel af dem dør af deres kvæstelser, og 60 procent kommer

alvorligt til skade.

Derfor stiller Vejdirektoratet skarpt på denne type ulykker med en kampagne, som er synlig i hele landet fra 5.

til 25. september, bl.a. med en folder til kommunerne, busreklamer, radiospot og hjemmesiden vejkryds.dk.

Formålet er at skærpe trafikanternes opmærksomhed, når de nærmer sig signalregulerede vejkryds, hvor

ligeudkørende cyklister især er udsatte, når lukkede kassevogne og tonstunge lastvognstog skal svinge til

højre.

Men kampagnen skal ikke kun skærpe trafikanternes opmærksomhed. Den indeholder også fem anbefalin-

ger til vejtekniske tiltag, som kommunerne kan benytte, når de renoverer ældre signalregulerede kryds eller

anlægger nye.

Bilister i personvogne skal se sig bagud over højre skulder, før de drejer. Men det kan lastbilchauffører ikke.

De har kun deres spejle, og derfor bør de kunne se 70 meter bagud, hvilket giver tilstrækkeligt sigte til, at

chaufføren kan se cyklisterne, før han begynder at svinge.

Hvis der er en rabat imellem en cykelsti og en højresvingsbane, anbefaler Vejdirektoratet tillige, at rabatten

fjernes på de sidste 30-50 meter før krydset, så cyklisterne bliver mere synlige i lastbilens spejle.

En tilbagetrukket stopstreg for biler fem meter før fodgængerovergangen får cyklisterne frem foran bilerne,

så de er synlige, når lyset skifter til grønt. Hvis denne løsning ikke er mulig, kan man give cyklisterne grønt

lys lidt før bilisterne, så de kan passere krydset, før bilerne svinger til højre.

Når højresving foregår fra en vognbane, som ikke benyttes af ligeudkørende trafik, kan man afkorte cy-

kelstien 15-25 meter før krydset. Vognbanen afmærkes med cykelsymboler, så ligeudkørende cyklister og

højresvingende bilister kan flette, før de når frem til stopstregen. Denne løsning kan kombineres med en

cykelbane til venstre for bilisterne. Og endelig er der det konfliktfri signal, hvor cyklisterne har grønt lys og

kan passere krydset, mens bilerne holder for rødt.

Generelt viser det sig, at trafiksikkerheden bedst tilgodeses, hvis tilbagetrukket stopstreg og afkortet cykelsti

kombineres med separat højresvingsbane.

Find de fem vejtiltag i folderen ”Undgå højresvingsulykker”

Vejdirektoratets fem anbefalinger til vejtekniske tiltag er alle samlet i folderen ”Undgå

højresvingsulykker”. Folderen bliver sendt til alle kommuner i begyndelsen af september og

kan desuden findes på vejkryds.dk, når kampagnen går i luften. Anbefalingerne bygger alle på

eksisterende viden fra vejreglerne, og Vejdirektoratet benytter dem i sin gennemgang af statsveje

med signalregulerede kryds i byområder.


http://www.vejkryds.dk




Vigtigt for tryghedenDe fem anbefalinger bliver sendt i deres fulde længde i en folder til kommunerne og kan tillige ses på

www.vejkryds.dk, når kampagnen går i luften. De bygger alle på kendt viden fra vejreglerne, og Vejdirekto-

ratet har selv benyttet dem i sin gennemgang af statsveje med signalregulerede kryds i byområder.

”Samlet set er der heldigvis ikke så mange højresvingsulykker. Men når ulykkerne sker, er de meget alvorlige.

Det er vigtigt, at cykeltrafik opleves som en sikker transportform, og derfor er det et vigtigt indsatsområde”,

pointerer planlægningsdirektør Helga Theil Thomsen.

Hun fortæller, at Vejdirektoratet især har lavet fem meter tilbagetrukket stopstreg for biler, da det er den løs-

ning, der giver mest trafiksikkerhed for pengene, da det er et billigt tiltag med stor effekt.

Den er da også meget benyttet i to af landets mest trafikerede byer, Århus og København, hvor man i flere

år har renoveret lyskryds efter denne model og har det som fast procedure i nye kryds, hvor det er muligt.

De to kommuner bidrager tillige med forskning på området - i Århus afprøver man en model, hvor et skilt 100

meter fra et kryds lyser op, når en lastbil nærmer sig, så cyklisten har tid til at vurdere situationen. Ifølge civil-

ingeniør Pablo Celis har det givet gode resultater, men talmaterialet er foreløbig så lille, at det bør afprøves

i flere kryds.

I København afprøver man et forsøg i fire vejkryds, hvor blinkende lygter advarer chauffører i lukkede kas-

sevogne og lastbiler om, at en cyklist nærmer sig krydset, og ifølge trafikingeniør Anne Eriksson tegner dette

forsøg også lovende.

”Vi har haft observanter i alle fire kryds i mange timer, og det virker. Chaufførerne stopper op og orienterer

sig, før de svinger”, fortæller hun.

Principskitse: 5 meter tilbagetrukket stopstreg for alle vognbaner i signalreguleret kryds.

Cykelbane mellem ligeud- og højresvingsbaner i signal-reguleret kryds med separat højresvingsbane.(Afmærkningen kan også laves uden blå markering).


Baggrund

Projektet er støttet med ti mio. kr. fra regeringens grønne transportpulje. Pengene er gået til

vejtekniske ombygninger i signalregulerede kryds på statsvejene og en afsluttende kampagne.




Opmærksomme chauffører Den massive indsats på området er ikke af ny dato. I 2005 undersøgte Havarikommissionen for Vejtrafikulyk-

ker 25 højresvingsulykker, og siden da har der også været øgede tiltag blandt lastbilchaufførerne, vognmæn-

dene og deres organisationer.

”Der er ingen tvivl om, at chaufførerne er rigtig interesserede i at undgå disse ulykker. De taler med kolleger,

der har oplevet det, og det er en svær oplevelse for en chauffør at blive involveret i sådan en ulykke. De

ønsker udstyr, der kan forebygge det, og de får det”, fortæller kommissionens formand Sven Krarup Nielsen.

Han fremhæver dog, at lastbiler ikke er bygget til bytrafik som f.eks. bybusser og renovationsvogne, hvor der

er vinduer hele vejen rundt eller i døren, så chaufføren har bedre udsyn.

I lastbiler sidder chaufføren højt oppe over den omgivende trafik og skal holde øje med i alt seks spejle,

samtidig med at de skal planlægge et sving, der er så stort, at de får hele lastvognen og en evt. anhænger

med omkring hjørnet.

”Vi er hamrende nervøse, når vi sidder deroppe! Det har altid været min største angst at køre et andet men-

neske ned, og det samme gælder for mine kolleger. Vi taler om det og advarer hinanden om særligt udsatte

kryds, men vi er konstant opmærksomme, og jeg er altid dødtræt efter en arbejdsdag”, fortæller lastbilchauf-

før Brian Albertsen.

Han fortæller, at for ham er et godt vejkryds et kryds, hvor cykelruten er malet blå og stopstregen for biler er

trukket de fem meter tilbage, så han har cyklisterne foran sig. Men som erfaren chauffør har han tillige sin

egen forholdsregel.

”Når jeg nærmer mig et kryds, tæller jeg altid cyklisterne, så jeg ved, hvor mange, der skal være. Og jeg læg-

ger især mærke til den bageste. For når han er med, er alle med, så jeg kan koncentrere mig om ham den

uventede, der pludselig kommer drønende ud fra en indkørsel”.

Læs mere om højresvingsulykker på www.vejkryds.dk

Afkortet cykelsti i signalreguleret kryds med seperat høj-resvingsbane.

Fakta om højresvingsulykker

• 60 % af alle ulykker mellem lastbiler og cyklister i perioden 2006-2010 var højresvingsulykker

• Ca. 60 % af højresvingsulykkerne mellem lastbiler og cyklister var personskadeulykker

• I perioden 2006-2010 blev 25 cyklister dræbt, 60 alvorligt og 18 lettere skadet

År 2006 2007 2008 2009 2010 I altPersonskader 24 21 28 14 16 103

Personskader i højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister i perioden 2006-2010.Kilde: Vejdirektoratet.



Ny kvinde ved styret

Cyklistforbundets nye udviklingskonsulent er kvinden med overblikket, idéerne og svarene når der skal

navigeres tværgående for at få en opgave løst.

Af Nicolaj Willemoes, journalist

Hvor tager vi fat?

Hvordan tager vi fat?

Og hvem pokker tager vi fat i nu?

Sådan har de typiske spørgsmål været, når hun har talt med kommunerne de sidste par måneder.

Kontorplanlæggeren Der er gule klæbesedler på skrivebordet, strøet ud nærmest, nogle steder ligger de lag-på-lag, men i et ty-

deligt system. De lyseblå læsebriller er skubbet til side på bordet så glasset vender ud mod den åbne dør til

sekretariatsgangen. Midlertidigt skubbet til side, så de ikke er i vejen for alt det nye materiale, hun skal have

læst og fordøjet det næste stykke tid. Hun har bare tæer under bordet. De grundlæggende ting skal være i

orden, for at et kontor kan fungere.


Gyda Sørensen er ny udviklingskonsulent i Cyklistforbundet. Hun skal arbejde tæt sammen med kommunerne.



Du kan kontakte Gyda når du f.eks.

• skal vide hvad andre kommuner har gjort på cykelområdet

• skal mobilisere borgernes opbakning til nye cykelinitiativer

• skal indlede samarbejde med borgere eller institutioner i din kommune

• skal finde lokale samarbejdspartnere

• skal klædes bedre på til at ”sælge” cykel-idéer til kommunens embedsmænd eller politikere

• skal formulere konkrete cykelmål for din kommune

Gyda Sørensen

Udviklingskonsulent, Cyklistforbundet

Mail: [email protected]: 40 70 83 58


Fokus på udvikling og vidensdeling Gyda er uddannet lærer og jurist og kommer direkte fra en stilling i Advokatnævnet, hvor hun har stået for

behandlingen af klagesager. Indtil da har hun i en årrække arbejdet som skole- og ungdomsvejleder i Køben-

havns Kommune. Det centrale element i hele hendes arbejdsliv har været rollen som rådgiver og den, folk

kommer til, når de har brug for inspiration eller nye idéer. Eller få løst et problem på den mest hensigtsmæs-

sige måde. Det håber hun også at få god brug for i sin nye stilling.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og se, hvad der rører sig lokalt. Jeg kan jo allerede se, at der i

mange byer er et tæt og godt samarbejde mellem kommunen og lokalafdelingerne,” indleder hun.

Men hun har også noteret sig, at der er områder af landet, hvor det har været sværere at tiltrække de lokale

ildsjæle til det politiske arbejde. Det har betydet, at hvis der opstår et spændende initiativ i Lemvig eller Aar-

hus, hører de ikke nødvendigvis om det i København og Bogense.

”Og det er jo virkelig ærgerligt! Dér vil jeg gerne være mellemleddet mellem de tohjulede på vejene og med-

arbejderne i kommunerne, så vi søger for at den viden, der ligger i hver enkelt kommune bliver delt med alle

interesserede,” understreger Gyda.

Samarbejde på tværs ”Og det er den dynamik mellem sekretariatet, kommunerne og Cyklistforbundets lokale afdelin-ger, jeg synes

virker spændende; hvordan får vi mest muligt sundhed, sikkerhed og miljø ud af det engagement, der ligger

i det her dynamiske trekløver?” spørger hun.

Og slår så en latter op. Tydeligvis uden at tænke over det, har hun med hænderne formet en kugle i luften,

som for at trække de tre grupper ind i rummet og samle dem.

Kommunernes tekniske afdelinger har allerede været flittige til at ringe og maile, ligesom Gyda også har fået

mange henvendelser på skole- og sundhedsområdet. Nu glæder hun sig til at få al den viden samlet på tværs

af områder og afdelinger, så de konkrete idéer og gode råd kan blive spredt.

”Det handler om at få så mange snurrende hjul som overhovedet muligt. Det er synd for alle dem, der ikke

har set, hvor lækkert og sundt, det er at cykle!” smiler hun.

mailto:gds%40dcf.dk?subject=


Bike OneI USA har præsidenten en Car One. I Danmark har statsministeren en Bike One.

Senest d. 16. september ved vi, om den næste statsministercykel skal være en herre eller damemodel.

I dette valgefterår bringer Cykelviden en eksklusiv fotoserie med cyklende danske statsministre.


Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk 22Cykler eller kaos.


Man har én cykel, indtil man tager en anden.


Det gælder om at holde betalingsbalancen.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk 25Det går ufattelig godt.


Husk cykelhjelmen.


Der er ikke noget at komme efter.

Cykelviden nyhedsbrev nr. 4/2011 - www.cykelviden.dk 28Der er lang vej hjem.

Invitation - Cykelkonference 2011D. 27. oktober kl. 09.30 – 17.00 i Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 FredericiaArrangører: Fredericia Cykelby og VEKSØ

Cykeldanmark står aldrig stille. Heller ikke om efteråret. Derfor er Fredericia Cykelby og VEKSØ gået sammen om

at arrangere en cykelkonference d. 27. oktober. Konferencen byder på et spændende og alsidigt program med 11

indlæg fra dygtige og kompetente fagfolk.

Der er nu åben for tilmelding til

årets cykelkonference i Fredericia.

Send gerne invitationen til dine kol-

leger, der arbejder med sundhed,

miljø og klima, så de kan blive inspi-

reret til at arbejde med cykelfrem-

me i deres afdeling.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig via en online-

formular på www.fredericiacykelby.dk

Indlægsholdere skal ikke tilmelde sig.

Pris

Arrangementet er gratis for de før-

ste 100 tilmeldte (herunder talere).

Morgenmad, frokost og eftermid-

dagskaffe/kage er inkluderet.

De efterfølgende deltagere skal be-

tale 500,- kr. (ekskl. moms) pr. per-

son. Så skynd dig!

ProgramKl. 09.30 Kaffe, rundstykker og musikalsk underholdning v/Trio con Amore

Kl. 10.00 Velkommen v/Fredericia Kommune

Kl. 10.15 The Future is riding a Bicycle v/Jeff Olson, Alta Planning+Design, NY

Kl. 11.10 Pendlere skal nurses! Hør hvordan … – 12.00 v/Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune

Must have for cykelplanlæggere, Idékatalog for cykeltrafik 2011 v/Malene Kofod Nielsen, COWI og Marianne Weinreich, VEKSØ

Lad os deles om pladsen! Flex-parkering i Københavns Kommune – Sikre Skoleveje v/Niels Hoé, ATKINS

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Asfalt, lanelights og skæve vinkler – 15.10 Infrastruktur v/Pablo Celis, Aarhus Kommune

Svendborg løfter cykelsløret, kommunens initiativer i glimt v/Klaus Johannesen, Svendborg Kommune

De lokale cykelhelte Cykelaktiviteter og lokalt engagement på højt plan i Randers Cykelby v/Johanne Krogh, Randers Kommune og Henrik Bojsen, COWI

Den gode cykelvej er også virtuel En Cykelguide for Rudersdal Kommune v/ Jakob Høj, Tetraplan

11 byer - 2 hjul - 3 år - resultater og erfaringer fra Nordiske Cykelbyer v/Finn Rasmussen, Frederikshavn Kommune ”Go” eller ”no go” til de danske cykelruter v/Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle

Sidste nyt fra Fredericia Cykelby v/Troels Andersen, Fredericia Kommune

Kl. 15.10 Kaffe, thé, kage

Kl. 15.30 Guidet gåtur i Fredericia Cykelby – 17.00

Vi glæder os til at se dig i Tøjhuset torsdag d. 27. okt.!

Troels Andersen, Fredericia Kommune Marianne Weinreich, VEKSØ

Chill out med dine cykelvenner?

Konferencens officielle program

slutter kl. ca. 17.00 efter den gui-

dede gåtur i Fredericia. Hvis du

ønsker at forlænge en forhå-

bentlig god dag og fortsætte den

gode snak, så tag med dine cykel-

venner på café i Fredericia. Vi

finder et egnet sted afhængig af

deltagerantal, så husk at klikke

af for deltagelse, når du tilmelder

dig konferencen. Cafébesøg er

for egen regning.

Kolofon:

Cykelviden nr. 4/2011

Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Cykelviden udkommer fem gange årligt

Ansv. redaktør: Frits Bredal

Redaktion: Frits Bredal, Steffen Nørregaard Rasmussen og Nicolaj Willemoes

Layout: Henni Christensen

Deadline nr. 5/2011: 7. november 2011

De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller

Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.

Hovedsponsorer for Cykelviden:

cykelviden 33. september 2011

Documents