Ny KvægForskning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Nr. 4 1. årgang, august 2003

Udvikling af ny teknologii kvægbruget

Konsekvenser af ensidigavl for høj ydelse

Adfærd og velfærd hos kvæg istore grupper

Halthed skyld i nedsatmalkefrekvens i AMS

Majsens snitlængde skal passetil foderplanen

Paratuberkulose er arvelig

www.kvaegforskning.dk

Nye kvægstalde påForskningscenter Foulum

Livscyklusvurdering afbasislevnedsmidler

Møder og arrangementer

25.-26. september 2003,Dansk Boologisk Selskab,

seminar i Brædstrup.

S T UD I E

L A N

DB R U G

Udvikling af ny teknologi ikvægbrugetDen teknologiske udvikling løber sombekendt meget hurtigt. I alle erhverv erdet en betingelse at der sker en fortsatproduktivitetsudvikling for at kunne værekonkurrencedygtig. Dette gælder natur-ligvis også for kvægbruget og her er derflere muligheder for en fortsat produkti-vitetsudvikling. En af disse er anvendelseaf ny teknologi og dette er i høj gradtaget i anvendelse i de mange nye kvæg-stalde, som er taget i brug i de senere år.

Ny teknologi er imidlertid ofte dyr. Der-for er en grundig test af teknologien ofteen fordel inden den tages i anvendelse istørre skala.

I studielandbrugene søger Dansk Kvægog DJF i fællesskab at dokumentere vær-dien af forskellige teknologiske løsninger,som gerne skulle blive til gavn i fremti-dige investeringer i kvægbruget. I sam-arbejdet mellem KFC og DJF og forskel-lige private firmaer udvikles der nye tek-nologier. En af disse teknologier, som ud-vikles i Biosens-projektet, er sensorud-styr til automatisk udtagning og analyseaf mælkeprøver, således at resultatet afdisse analyser foreligger umiddelbart ef-

ter malkningen. Anvendelse af sådanneinline-målinger vil kunne anvendes tilmere intensiv overvågning af yversund-hed, reproduktion samt tidligt afsløreeventuelle ubalancer i relation til tildelingaf energi og protein. Koblet til en com-puter, der har oplysninger om alle køer ibesætningen, vil dette kunne udvikles tilet redskab som vil være en stor hjælp iovervågning og management i storebesætninger. Såfremt forventningerne idette projekt kan indfries viser en øko-nomisk analyse af Biosens-projektetgennemført på DJF’s foranledning atinvesteringen i denne forskning ersærdeles fordelagtig idet den forventederente af den investerede kapital er på27%.

Fortsatte investeringer i udvikling og af-prøvning af ny teknologi, samt i kvæg-forskning i øvrigt, vil i høj grad kunnemedvirke til at produktivitetsudviklingeni kvægbruget kan fastholdes.

Just JensenKvægkoordinator, DJF

Christian BørstingCenterleder, KFC

Ny KvægForskning

Konsekvenser af ensidigavl for høj ydelseYdelsesudviklingen har siden 1980’erneværet meget kraftig i Danmark og deøvrige vestlige lande. Over 50% af dennestigning skyldes forbedrede arveanlæg.Men den forholdsvis stærke fokuseringpå ydelse har betydet en avlsmæssig æn-dring, oftest forringelse, af nogle funk-tionelle egenskaber pga. genetiske sam-menhænge med ydelsesegenskaberne:

• Eksteriør - svag gunstig sammenhængmed kropseksteriør, men svag ugunstigsammenhæng med malkeorganer.

• Frugtbarhed - ugunstig sammenhæng,især i relation til kælvningsinterval.

• Sundhed - stærk ugunstig sammen-hæng med antal mastitistilfælde ogsvag ugunstig sammenhæng medcelletal. Sammenhængen til øvrigesygdomme er normalt også ugunstig.

Foderoptagelse og fodereffektivitet ervæsentlige årsagsfaktorer til disse sam-menhænge. Desværre betyder de avls-mæssige sammenhænge mellem ydelseog foderoptagelse at foderoptagelsenikke fuldt ud kan følge den forøgedeydelse.

De ugunstige sammenhænge betyder atder skal et særdeles godt miljø til for atkompensere for de negative avlsmæssigeeffekter der opstår ved ensidig selektionfor ydelse. Konsekvenserne af ensidig avlfor høj ydelse slår derfor især igennem ibesætninger med et lavt managementniveau. I USA er dårlig frugtbarhed f.eks.en medvirkende årsag til at mange ame-rikanske besætninger ikke er selvsupple-rende med hensyn til kvier, med særdeleshøje priser på kælvekreaturer til følge.

Sundhed, frugtbarhed og foderoptagelseer væsentlige udfordringer for fremtidenskvægavl. Afd. for Husdyravl og Genetikved Danmarks JordbrugsForskning foku-serer meget på denne problematik og erdermed en aktiv medspiller i den omlæg-ningsproces der er i gang inden forkvægavlen i Danmark, og i udlandet henimod mere afbalancerede avlsmål. Denegative effekter af fortsat selektion forhøj ydelse kan undgås til gavn for bådedyrenes velfærd og kvægbrugerensøkonomi - men det vil reducere fremgan-gen i mælkeydelsen.

Flere oplysninger:E-mail: Morten.Kargo@agrsci.dk.Tlf.: 8999 1264

Adfærd og velfærd hoskvæg i store grupperTrenden i kvægproduktionen går imodstørre produktionsenheder og opstald-ning i store grupper. På mange måderindebærer gruppeopstaldning bedrevelfærd, idet dyrene har social kontakt,mere plads og bedre mulighed for bevæ-gelse. Imidlertid kan opstaldning i storegrupper medføre problemer på grund afkonkurrence og socialt stress, ligesomproduktion og sundhed kan være redu-ceret. Opstaldning af kalve i store grup-per i mælkefodringsperioden stiller des-uden specielle krav til mælkefodrings-metoden. Hvis kalvenes suttebehov ikketilfredsstilles i forbindelse med mælke-optagelse, kan denne adfærd rettes modandre kalve. Denne unormale suttead-færd medfører ikke blot sutteskader hoskalve, men kan disponere for udviklingaf mælkeran hos opdræt og køer. Endeliger den menneskelige håndtering af dyre-ne ofte minimal når dyrene er opstaldeti store grupper hvilket kan medføre atdyrene bliver svære at håndtere i desituationer hvor det er nødvendigt.

Et nyligt udkommet specialnummer afApplied Animal Behaviour Science, derbestår af fem oversigtsartikler, giver etoverblik over forskningsresultater indenfor disse problemområder. Desuden i-dentificeres områder hvor ny forskninger nødvendig for at sikre en god velfærdi store grupper af kvæg. Arbejdet er re-sultatet af et nordisk samarbejdsprojektfinansieret af Nordisk Ministerråd.

Henvisning: Behaviour and welfare ofcattle housed in large groups. Special Is-sue of Applied Animal Behaviour Science,80, Issue (3). Guest Editors: Lena Lidfors& Margit Bak Jensen.

Flere oplysninger:E-mail: MargitBak.Jensen@agrsci.dk.Tlf.: 8999 1325

Halthed skyld i nedsatmalkefrekvens i AMSEn doven ko er ofte en halt ko, og enhalt ko udsætter sit besøg i robotten.Vær særlig opmærksom på lemmerne oglange klove hos køer med langt malke-interval og hos køer der skal hentes.

Knap hver 5. ko defineret som “doven”i Simon Groves masterstudie viste sig atvære halt. Til sammenligning var andelenaf halte køer blandt de “normale” køer11%, men der var stor variation mellembesætningerne (figur 1).

Gennemsnitsintervallet mellem malknin-gerne steg med 2 timer for alvorligt haltekøer (halthedsscore = 5) i forhold til ikkehalte køer (halthedsscore = 1), såledesvar andelen af de mest halte køer (score= 5) med et malkeinterval på over 12timer 35% sammenlignet med 10% hosikke-halte og let halte køer (score = 1 og2). Lange klove eller afvigende benstillingbidrog væsentligt til høj halthedsscore.

“Dovne” køer defineredes i hver besæt-ning som de 10 køer af de klinisk under-søgte køer med længst malkeinterval, ogsom ikke var hentet til malkning indenfor de sidste 5 dage forud for et besæt-ningsbesøg. “Normale” køer udgjorderesten af de undersøgte køer som ikkevar blevet hentet til malkning. Gruppenaf køer, der var blevet hentet til malkningudgjorde en 3. kategori af køer. I dennegruppe af “hentede” køer fandtes ogsåen øget andel af halte køer i forhold tilde “normale” køer, men forskellen varikke signifikant.

Studiet blev udført i 8 AMS-besætningermed mellem 96 til 238 køer med mini-mum dagsydelse på over 15 liter mælkog gennemsnitlige malkeintervaller fra7,4 til 13,4 timer i de enkelte besætnin-ger.

Masterstudiet blev udført ved KliniskInstitut, KVL i samarbejde med Afdelingfor Husdyr Sundhed og Velfærd, DJF.

Figur 1. Hyppigheden af halthed hos dovne og normale malkekøer i 8 besætningermed automatiske malkesystemer

Frekvens

Ny KvægForskning

Henvisning: Simon Grove, 2003. Et studieaf effekten af halthed på den frivilligemalkefrekvens hos malkekøer malketmed automatisk malkning. Materaf-handling, KVL.

Flere oplysninger:Simon GroveE-mail: s.grove@wanadoo.dkTlf.: 2266 4560

Majsens snitlængde skalpasse til foderplanenDen anbefalede snitlængde ved majshøstafhænger af finsnittertypen og om majs-ensilagen bruges som eneste grovfoder.Det viser resultaterne af en netop offent-liggjort “Farmtest”, udført af Bygnings-og Maskinkontoret i Randers og DanskLandbrugsrådgivning, Landscentret.Farmtesten viser blandt andet hvordanindstillingen af snitlængden på forskel-lige majssnittere påvirker fordelingen afpartikelstørrelsen.

For at opnå en tilstrækkelig strukturværdiaf foderet, samtidig med en god kompri-mering af afgrøden i siloen, er det vigtigtat der er en korrekt fordeling af partikel-størrelsen. Heinrichs og Krononoff (2002)har opstillet anbefalinger for fordelingenaf partikler ved separering af majsensi-lage i en partikelseparator. Hvis majsener eneste grovfoder skal der være enstørre andel store partikler for at sikretilstrækkelig strukturværdi af rationen.Med udgangspunkt i disse anbefalingerog målinger af partikelfordelingen meden partikelseparator er der opstilletdanske anbefalede snitlængder ved høstaf majsensilage (tabel 1). De bugseredesnittere med knusebro giver flere storepartikler, og de skal derfor indstilles påen kortere teoretisk snitlængde end deselvkørende.

For finsnittere med en effektiv kerne-knuser kan snitlængden øges når majs-ensilage er eneste grovfoder i rationen.

Henvisning: Hedegaard et al., Farmtestrapport, Maskiner/Planteavl nr. 10, 2003.Bilagsmaterialet ved Grovfoderseminaret2003 ved Landskontoret for Planteavl ogDansk Kvæg.

Flere oplysninger:Rudolf ThøgersenE-mail: rut@landscentret.dkTlf.: 8740 5317

Paratuberkulose er arveligParatuberkulose er en kronisk sygdomhos kvæg, der anses for at være udbredti danske besætninger. Blandt andet fordider går meget lang tid fra smitte til kli-niske sygdomstegn har det vist sig van-skeligt at bekæmpe sygdommen. Ge-netiske undersøgelser af Paratuberkulo-se, er hidtil kun foretaget på meget smådatasæt. Danske resultater fra verdenshidtil største genetiske undersøgelse afparatuberkulose viser nu at modtage-ligheden overfor sygdommen også erarvelig.

Antistoffer i mælken mod paratuberku-lose bliver brugt som udtryk for om koener bærer af sygdommen. Antistofferneblev målt i mælkeprøver fra 11.535 køerfra Kongeåprojektet og sammen med in-formationer om afstamning, laktationmv. blev analyseresultaterne anvendt tilberegning af arvbarheden af antistoffermod paratuberkulose. Arvbarheden afantistof mod paratuberkulose vurderessom et godt udtryk for hvor arveligkvægs modtagelighed for sygdommener.

Arvbarheden for antistoffer blev bereg-net til 10%, hvilket er relativt højt for ensygdomsegenskab. For mastitis er arvbar-heden til sammenligning 4%.

Der blev ikke fundet nogen genetisksammenhæng mellem ydelse og anti-stofniveauet mod paratuberkulose. Dettebetyder, at det sandsynligvis er muligt atreducere frekvensen af paratuberkulosevia avl, uden at det giver avlsmæssigtilbagegang for ydelse.

Vi har dog endnu ikke mulighed for atavle mod paratuberkulose, da det kræverregistrering af f. eks. antistoffer modparatuberkulose på et meget stort antalkøer for, at alle vore tyre kan få et avls-værdital mod paratuberkulose. Alligeveler det nogle meget spændende resul-tater som kan få betydning for fremti-dens avlsarbejde og bekæmpelse afparatuberkulose

Som et andet interessant resultat afundersøgelsen tyder det på, at der ikkesker smitte fra mor til afkom under dræg-tigheden, så længe moderen ikke er islutningen af sygdomsstadiet eller viserkliniske tegn på, at hun har paratuber-kulose.

Undersøgelsens resultater er forbundetmed nogen usikkerhed. Det gælder isærden genetiske sammenhæng mellemparatuberkulose og mælkeydelse.

Henvisning:Mortensen, H. 2003. Estimering af gene-tisk variation og arvelighed af et anti-stofsvar overfor paratuberkulose. Vete-rinært speciale, KVL.

Flere oplysninger:Hanne MortensenE-mail: hm@dsr.mail.dkSøren Saxmose NielsenE-mail: ssn@kvl.dkPeer BergE-mail: peer.berg@agrsci.dkGert Pedersen AamandE-mail: gap@landscentret.dkTlf.: 8740 5288

www.kvaegforskning.dkDansk Kvæg, Danmarks JordbrugsForsk-ning og Kvægbrugets Forsøgscenter harsom nævnt i sidste leder i fællesskab åb-net en ny hjemmeside med adressenwww.kvaegforskning.dk. Det drejer sigom en internet-portal om kvægforskningmed relevans for kvægbrugere og-rådgivere. Portalen præsenterer på enlettilgængelig form de seneste resultaterinden for dansk og udenlandsk kvæg-forskning, og viser vej til mere uddyben-de information andre steder på Internet-tet.

Ideen er at skabe ét samlet sted, hvorkvægbrugere og -rådgivere kan følgemed i, hvad der sker inden for kvæg-forskningen, og således udnytte forsker-nes viden i det praktiske kvægbrug.

På portalen vil der løbende blive lagtkorte artikler, der i en mere uddybendeform fremstiller de nyeste resultater afforskning og forsøg. Der vil desudenvære artikler, der giver en samlet oversigtover viden opsamlet i en række forsøgindenfor et emne. Artiklerne er skrevetaf forskere og konsulenter. Desuden vilder være henvisninger til bl.a. Ny Kvæg-Forskning, nye forskningsrapporter ogGrøn Viden fra Danmarks Jordbrugs-Forskning samt KvægInfo på Landbrugs-Info.

Tabel 1. Anbefalede snitlængder vedhøst af majsensilage (over 28% tørstof).

Udfodret med græsensilageFinsnitter med:

kerneknuser 9 - 10 mmknusebro 6 - 7 mm

Som eneste grovfoderFinsnitter med:

kerneknuser 15 - 17 mmknusebro 6 - 7 mm

Ny KvægForskningudgives af

Kvægbrugets Forsøgscenter,Danmarks JordbrugsForskning &

Studielandbrug i samarbejdemed Dansk Kvæg

RedaktionChristian Børsting, ansv.,

Jens Christian FlyePeter Holm,

Karin Smedegaard, sek.Layout: Jette Ilkjær

Forskningscenter Foulum,Postboks 50, 8830 Tjele

Tlf: 8999 1900, Fax: 8999 1300

Oplag og udgivelse1.400 styk - 6 gange årligt

WWW.adresserlandscentret.dk

agrsci.dkkfc-foulum.dk

Vedvarende adresseændringbedes meddelt skriftligt til

sekretærenKarin.Smedegaard@agrsci.dk

Eftertryk fra“Ny KvægForskning”

tilladt med kildeangivelse

Trykt hosRounborgs Grafiske Hus,

Holstebro

Portalen vil løbende blive udbygget. Derer bl.a. et foredragskatalog på vej, hvorman kan finde et spændende foredragmed en af eksperterne blandt forskereog rådgivere.

Flere oplysninger:E-mail: Christian.Borsting@agrsci.dkTlf.: 8999 1310Jens Christian FlyeE-mail: jcf@landscentret.dkTlf.: 8740 5260

Nye kvægstalde påForskningscenter FoulumEn ny naturlig ventileret sengebåsestaldmed 154 sengebåse i 4 rækker er blevetopført. Samtidig er en af de eksisterendebindestalde blevet indrettet som moder-ne teknologisk 300 sildebens malkestaldmed 2 x 12 malkepladser med fast ud-gang og opsamlingsplads.

Sengebåsestalden er indrettet med fokuspå ko-komfort. Frithængende sengebøj-ler og kanalsyede madrasser af typenComfy Cushion skal sørge for bekvemmelejer og optimale forhold til at rejse oglægge sig. Et toplag af støbeasfalt på detfaste gulv med drænrende i midten, ogtopskrabere udgør det skridsikre under-lag for køernes færden i staldene.

Malkestalden er valgt fordi malkning i enlang række forsøg skal kunne foregåefter nøje fastlagte forsøgsprocedurer.Opfyldelsen af forsøgsmæssige krav harogså været det toneangivende elementi den højteknologiske indretning:• På hver malkeplads er nedstøbt anten-

ner til elektronisk identifikation af deenkelte køer

• To separate malkeanlæg kan anvendesuafhængigt af hinanden.

• Fire løbevogne med komplette malke-sæt gør det nemt at fraseparere mælktil specielle mælketanke til videre stu-dier og bearbejdning

• Malkning af den enkelte ko kan forpro-grammeres og styres med hensyn til

malkeanlæg, pulsering for hver yver-halvdel (for/bag), inline målinger, om-koblingsniveau og forsinkelsestid iforbindelse med automatisk aftagningaf malkesæt.

• Malkepladserne kan sektioneres vha.automatiske hæve-sænkebomme.

• Et isbankanlæg, der etableres i samar-bejde med Arla Foods og TeknologiskInstitut, skal muliggøre studier vedrø-rende køling af mælken umiddelbartefter udmalkning, energiforbrug i mal-kestalde m.m.

Flere oplysninger:E-mail: John.Foldager@agrsci.dkTlf.: 8999 1442

Livscyklusvurdering afbasislevnedsmidlerReguleringen af jordbrugets miljøpro-blemer har hidtil ikke taget højde forforarbejdningen af fødevarer, forbru-gernes valg eller de mere globale miljø-påvirkninger. Derfor er der et behov forat kunne opgøre miljøpåvirkninger pr.produceret fødevareenhed. Hertil er livs-cyklusvurdering (LCA) et velegnet værk-tøj da det er en systematisk metode tilat beregne et produkts miljøbelastningog ressourceforbrug gennem alle pro-duktionsled. Metoden har i adskillige årværet anvendt til bl.a. miljøstyring idanske industrivirksomheder, men somnoget helt nyt vil det nu også blive mu-ligt at udarbejde livscyklusvurderinger afdanske fødevarer.

Forskergruppen for bedriftsudvikling ogproduktion ved Afd. for Jordbrugspro-duktion og Miljø har i forbindelse medprojektet “Livscyklusvurderinger af basis-levnedsmidler” deltaget i udarbejdelsenaf en database, som blev taget i brug ijuli 2003. Databasen, der er åben for alle,indeholder oversigter over forskelligefødevarers og landbrugsbedrifters res-sourceforbrug og miljøpåvirkninger,f.eks. data for drivhuseffekt pr. kg mælk,næringsstofoverskud pr. kg hvede, ogenergiforbrug pr. kg oksekød.

Databasen vil bidrage til en forbedret be-slutningstagning:• LCA kan bruges internt af fødevare-

producenter til at forbedre deres pro-duktionskæde og til at evaluere poten-

tielle nye produkter, eller eksternt forat formidle og dokumentere miljø-mæssige fordele.

• Forbrugergrupper, landmænd og politi-kere kan bruge LCA til at sammenligneressourceforbrug og miljøpåvirkning afforskellige forbrugervalg og produk-tionsmetoder.

Henvisning: Eksempler på brugen afdatabasen og af LCA kan findes påwww.lca.food.dk.

Flere oplysninger:E-mail: Niels.Halberg@agrsci.dkTlf.: 8999 1206

DJFs nye sengebåsestald.