w w w.dansk biotek . info

U A F H Æ N G I G T O G U P O L I T I S K M A G A S I N F O R D A N S K B I O T E K

BIOKEMISK FORENING

DANSK BIOTEKMediepartner:

N r. 1 mar ts 2017

13. årgang

ISSN N r. 1903-0940

L Æ S I N D E I B L A D E T

A fast track to a recombinant biologicBY PH.D., HEAD OF BACTERIAL PRODUCTION DEPT. SØREN M. MADSEN AND PH.D., CBO LARS H. PEDERSEN

EUPATI koncept om offentligt/ privat samarbejde videreudviklesAF COMMUNICATIONS MANAGER RANDI KROGSGAARD

Novozymes PrisenAF PRESSEANSVARLIG CHRISTIAN MOSTRUP SCHEEL

“OPT-OUT”-fravalgsordningen for Den Europæiske Patent domstolAF ADVOKAT, PARTNER STURE RYGAARD OG ADVOKAT PETER NØRGAARD

A breakthrough in passive thermal packaging,

Cocoon maintains its temperature up to 40% longer

yet weighs 30% less, reducing shipping costs while

next-level innovations to come from World Courier’s

Climate Optimization and Research Engineering

(CORE) Labs, and the only one backed by the most

trusted global supply chain and specialty logistics

company in the world.

When demand for your time- and temperature-

sensitive transports increase, count on World

Courier to innovate.

Learn more at worldcourier.com.

Because large-scale, temperature-sensitive materials shouldn’t require large-scale shipping budgets, World Courier gives you Cocoon.

Packaging on the

Redaktion Dansk Biotek:Ansvarshavende:John Vabø, cand. polit.e-mail: jv@scanpublisher.dk

Udgiver:SCANPUBLISHER A/SForlaget John Vabø A/SEmiliekildevej 35 2930 KlampenborgTlf. 39 90 80 00Fax 39 90 82 80www.scanpublisher.dkISNN Nr. 1904-4771

Abonnement: 4 udgaver i 2016 (incl. moms) kr. 150,-Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dkVed henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Administration:Tina Brage Vabøe-mail: tbv@scanpublisher.dk

Layout og tryk:Scanprint A/S

DANSK BIOTEK 1 3

A fast track to a recombinant biologic BY PH.D., HEAD OF BACTERIAL PRODUCTION DEPT. SØREN M. MADSEN AND PH.D., CBO LARS H. PEDERSEN, BIONEER 4En revolution af livets kodeAF SCIENCE WRITER MORTEN BUSCH, NOVO NORDISK FONDEN 62017 og fremad mod nye mål! 8Ground-breaking research into learning honoured with the world’s largest brain research prize 10EUPATI koncept om offentligt/privat samarbejde videreudviklesAF COMMUNICATIONS MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE, DENMARK’S LIFE SCIENCE CLUSTER, KØBENHAVNS UNIVERSITET 12Nyt fermenteringsanlæg skal accelerere udvikling af bæredygtig produktion af lægemidler og kemikalierAF COMMUNICATIONS OFFICER ANNE WÄRME LYKKE, NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY, DTU OG PRESSEANSVARLIG CHRISTIAN MOSTRUP SCHEEL, NOVO NORDISK FONDEN 14Beskatning af aktie indkomst for personerAF STATSAUTORISERET REVISOR, PARTNER KASPER VINDELEV, PKF MUNKEBO VINDELEV STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB 16Forskere bag værktøj til ændring af organismers gener deler Novozymes PrisenAF PRESSEANSVARLIG CHRISTIAN MOSTRUP SCHEEL, NOVO NORDISK FONDEN 18Ny lov om forretningshemmeligheder på vejAF ADVOKAT STURE RYGAARD OG ADVOKAT EMIL JURCENOKS, PLESNER ADVOKATFIRMA 20“OPT-OUT”-fravalgsordningen for Den Europæiske Patent domstolAF ADVOKAT, PARTNER STURE RYGAARD OG ADVOKAT PETER NØRGAARD, PLESNER ADVOKATFIRMA 22Danmark er partner i nyt Interreg samarbejdeAF COMMUNICATIONS MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE, DENMARK’S LIFE SCIENCE CLUSTER, KØBENHAVNS UNIVERSITET 26

INDHOLD 1/17

Besøg

www.cotedor.dk

4 DANSK BIOTEK 1

A FAST TRACK TO A RECOMBINANT BIOLOGIC – from idea to first recombinant protein product

It is 35 years ago that the first recombi-nant DNA drug product, human insulin was approved by FDA for treatment of type 1 diabetes. This product, “humu-lin” was developed by Eli Lilly & Co and produced in E.coli. Novo Nordisk (Novo and Nordisk Gentofte) implemented genetic engineering technologies in the late 70’ies and began producing human insulin and human growth hormone us-ing recombinant yeast cells and E. coli, respectively, in 1986-87 (Novo Nordisk History Book 2010).

Since then more than 400 different biologics, i.e. protein-based therapeu-tics for use in a range of diseases such as metabolic, haematological, cancer and infectious diseases has been made by recombinant DNA technology. The current estimate is that more than 1300 biologics are in development today (Sanchez Garcia et al. Microb Cell Fact (2016) 15:33).

In order to manufacture proteins a large number of different gene expres-sion platforms based on prokaryotic as well eukaryotic cells have been

developed. For many years the E. coli bacterium was a prominent production host in the biopharmaceutical industry, but today Chinese hamster ovary cells (CHO) and other mammalian cell lines have replaced bacteria due to their ability to carry out complex post-transla-tional modifications and protein folding. Selection of the right gene expression platform is critical when considering production of new biological molecules using rDNA as a given biologic could require a specific modification such as glycosylation to ensure bioactivity, structure, stability or a certain required in vivo half-life. In such cases micro-bial expression systems like E. coli are inappropriate as bacteria are unable to glycosylate and fold the recombinant protein correctly.

This is why CHO based expression systems are used for production of al-most all monoclonal antibodies intended for e. g. cancer treatment. Production of biopharmaceuticals for anti-tumor therapies represents more than 25% of the total number of approved biologics. Apart from monoclonal antibodies other biologics such as growth factors and cytokines are used for supportive pur-poses in cancer treatment to minimize side effects. Many of these products are less complex and can easily be made by E. coli.

The increasing number of diseases that can be diagnosed and potentially treated by a protein-based molecule inevitably widens the market for devel-opment, production and testing of new biopharmaceuticals. In the very early phases of a project involving a recombi-nant protein product, a first step will be to identify the expression platform that can deliver the recombinant product in the required amount and the optimal quality in order to perform initial charac-terizations and proof of concept studies.

The selection of an appropriate expression platform for a defined re-

BY PH.D., HEAD OF BACTERIAL PRODUCTION

DEPT. SØREN M. MADSEN AND

PH.D., CBO LARS H. PEDERSEN, BIONEER

DANSK BIOTEK 1 5

combinant protein is most often based on feasibility studies where different expression systems are tested to find a system capable of expressing a func-tional protein in adequate amounts.

Such tasks are delivered by very few CMO’s only since their main focus is to manufacture GMP-level batches of re-combinant protein for clinical trials and for the market. GMP and the associated paperwork and documentation may nar-row the ability of CMO’s to undertake the fast iterative and flexible process of tailoring upstream and downstream pro-cesses in very early protein expression development.

Bioneer A/S is a Danish independent, research-based service company (CRO) within biomedicine, biomedical technol-ogy and biotechnology. For more than 30 years a prominent service of Bioneer has been protein expression feasibility studies.

The services include establishment of research master cell banks and man-ufacturing of recombinant proteins in a small scale, non-GMP setup by exploit-ing different microbial and mammalian gene expression systems. Bioneer have added value to a range of early stage recombinant protein projects by com-bining molecular biology, fermentation expertise, downstream processing technology and protein characterization knowhow.

Through this combination of experi-ence in process development, valida-tion and technology transfer we have assisted clients and collaborators with a smooth and easy handover of robust and controlled manufacturing processes from a non-GMP to a GMP environment at the desired CMO. This process is possible through Bioneer’s collaboration with CMOs and CMC consultants to ensure development of processes that match cGMP manufacturing standards with respect to materials, methods and equipment.

Bioneer exploits mainly two prokar-yotic gene expression platforms. First, we have developed an IP-free E. coli (termed the “E-c system”) expression platform, which is highly efficient and can deliver recombinant protein in gram scale. The expression vector is composed of DNA elements that all are well known at the regulatory level. As E. coli genetics and physiology are well understood and because of its high yield combined with low production cost, E. coli is usually a first and good choice for expression of a recombinant protein which does not require glycosylation. The expression of the recombinant gene product in the E-c system is controlled by the IPTG inducible tac promoter and plasmid maintenance is secured by selection for a kanamycin resistance marker. The E-c system can be used in a GMP environment as all elements are well known at the regulatory level. The system has been used successfully for production of vaccine components (pre-clinical material) followed by fully documented technology transfer to a CMO for cGMP manufacturing.

The typical protein production feasibili-ty-study in E. coli usually includes:• Gene cloning into E-c expression vec-

tor• Establishment and characterization of

research master cell bank• Small scale flask studies, analysis and

optimization of induction regime• Development of fermentation strategy

including batch and fed-batch pro-cesses in 1 L bioreactors

• Upscaling to 15 L bioreactor, harvest and extraction of recombinant protein

• Development of protein purification process and analytics

• Protein characterization including analysis of folding and stability

Another Bioneer expression platform, the P170 system, is based on the Gram-positive lactic acid bacterium Lac-tococcus lactis (Jørgensen et al. FEMS Microbiol Lett (2014) 351: 170-8). This system is patent protected by Bioneer and commercial use is offered through a license agreement. L. lactis does not produce endotoxins (like e. g E. coli) and it can secrete recombinant proteins directly to the extracellular environ-ment, both facilitating the downstream processing. The P170 expression sys-tem utilizes an auto-inducible promoter, P170, which is up-regulated as lactate accumulates in the growth medium. This type of induction is advantageous as it eliminates the need for addition of expensive or toxic exogenous inducers. Recombinant proteins are secreted into a growth medium with no animal-de-rived components as a simple batch fermentation requiring minimal process control. However, the metabolism of L. lactis leads to lactic acid production, which inhibits growth leading to rela-tively low cell densities and thereby also lower yield of recombinant protein. De-spite this, the P170 expression system has proven useful for production of e. g. malaria vaccines and other proteins of bacterial origin.

Bioneer’s mammalian protein expres-sion platform is based on CHO-cells or HEK-cells. One strategy is to express

Fortsættes side 7

6 DANSK BIOTEK 1

EN REVOLUTION AF LIVETS KODEJason Chin har på få år gjort dét, som mange forskere har ventet på i årtier. Hans forskergruppe har som den første i verden ombygget cellens produktionsapparat, så det kan bruge helt nye byggeblokke. Målet er at omdanne levende celler til avancerede fabrikker, der kan producere helt nye og bedre typer af materialer og medicin.

AF SCIENCE WRITER MORTEN BUSCH,

NOVO NORDISK FONDEN

Det er den mest robuste og ufejlbarlige maskine, menneskeheden har kendt til. Vi har den alle, og selvom man længe har vidst, hvordan den virker, har vi ikke kunnet finde ud af at bruge den. Indtil nu. Den britiske forsker Jason Chin har som den første ikke blot lært at ændre cellernes kopimaskine – ribosomet – til produktion af de normale proteiner. Han har bygget en helt ny og forbedret version.

”Ribosomer er de utrolige maskiner inde i cellerne, der producerer protei-ner. Vi tænkte, at det kunne være spæn-dende, hvis man kunne ændre dem, så de også kunne bruges til produktion af nye typer af proteiner og måske endda andre typer af polymerer. Derfor be-sluttede vi os for at lære at justere og endda rekonstruere ribosomet. Nu, det er lykkedes for os, kan vi potentielt lave helt nye typer af materialer og medicin til gavn for mennesker,” forklarer Jason Chin, der er leder af Centre for Chemi-cal and Synthetic Biology at the Medical Research Council Laboratory of Molecu-lar Biology og professor på University of Cambridge Department of Chemistry.

Reprogrammering af ribosomerne

For at forskerne kunne nå målet, var de nødt til at overvinde flere store forhin-dringer. Ribosomet står for at producere protein med udgangspunkt i den geneti-ske kode og er så centralt i celler, at hvis det sættes ud af kraft, dør organismen. Derfor var forskerne nødt til skabe et ekstra ribosom ved siden af det eksiste-rende.

En anden stor forhindring var at få ribosomet til at lære at læse og ikke mindst at kopiere nye koder. I den nor-male kode findes fire forskellige bog-staver (A, C, G eller U). Kombinationen

AAA fører fx til indsættelse af aminosy-ren lysin på det voksende protein, mens kombinationen AAU fx giver aspargin. Afhængig af kombinationerne indsætter ribosomet én bestemt aminosyre.

”Normat læser ribosomet 3 bogstaver ad gangen, men da de eksisterende 64 kombinationer (4*4*4) allerede var brugt op, var vi nødt til at skabe en helt ny kode, hvis vi ville have ribosomet til at sætte andre aminosyrer ind. Vi fik derfor ribosomet til at læse 4 i stedet for 3 basepar ad gangen. Det næsten firdoblede samtidig antallet af kombina-tionsmuligheder og muliggjorde, at vi kunne producere helt nye slags protei-ner.”

Cellefabrikker for medicin og materialer

Den helt nye kode kan skabe en revo-lution i udviklingen af proteinbaserede lægemidler, som fx antistoffer, insulin eller væksthormoner. Siden 1970erne er det lykkedes forskere at modificere antistoffer, så de virker stadig bedre til mennesker og har færre bivirkninger, men med det nye produktionsapparat vil disse ændringer kunne fremstilles og testes hurtigere og nemmere.

”Biotekvirksomhed Ambrx udfører allerede et kliniske forsøg med et vækst-hormon, der indeholder syntetiske aminosyrer. Virksomheden håber, at det vil gøre stoffet mere stabilt i blodet, så patienterne har brug for at tage mindre af det. Andre forskere anvender de syn-tetiske aminosyrer til at fastgøre antistof-fer til giftige molekyler, så de målrettes kræftceller og efterlader raske celler uskadt.”

I oktober 2016 kunne forskerne så offentliggøre, at de havde været i stand til at sætte kunstige aminosyrer ind i pro-teiner i en musehjerne.

DANSK BIOTEK 1 7

Handler om at være engageret i livet

Selv er Jason Chin forsigtig med at konkludere, hvad deres opdagelse kan føre med sig, selv om han godt ved, at opdagelsen er af grundlæggende betydning. Han understreger, at deres arbejde hviler på årtiers grundlæggende forskning fra andre forskere. På samme måde mener han, at deres forskning vil have mangfoldige effekter for fremti-dens forskning.

”Som forsker når du først videre, når du er villig til at udvide din horisont. Det er først her, du begynder at se forbin-

delser mellem alle mulige ting, fordi du absorbere ting fra forskellige områder. Opgaven består så i at syntetisere dem på en måde, der entydigt er din egen.”

Selv om Chin mener, at kreativitet ”bare er at være engageret i livet”, så er det netop kreativiteten, der har bragt ham, hvor han er i dag. Chin fandt som studerende undervisning og forskning utrolig traditionel. Derfor blev et råd fra hans professor i biologisk kemi, John Sutherland, afgørende. Han fortalt Chin, at han ikke måtte lade sig begrænse sig af, hvad han lærte i klassen.

”Han sagde: Hvis du ser i periferien, så ser du de bedste muligheder for op-

dagelse. Når jeg løser et problem, er der to muligheder: Enten du kan fortsætte med at løse de samme problemer igen og igen. Eller du kan finde nye proble-mer at løse. Jeg foretrækker klart det sidste,” slutter Jason Chin.

Jason Chin holdt i oktober 2016 op-læg på Copenhagen Bioscience Confe-rence. Artiklen “Defining synonymous codon compression schemes by gen-ome recoding” udkom i Nature i novem-ber 2016. Artiklen ”Genetic code expan-sion in the mouse brain” udkom i Nature Chemical Biology i oktober 2016.

protein transiently by transfecting host cells with large amounts of a given ex-pression vector and let the cells express the protein for a short period, and then harvest the culture supernatant followed by downstream processing. Another strategy is to engineer a stable cell line by appropriate vectors. For such a pro-cess Bioneer exploits the CHEF-system developed by the Danish company CMC Biologics. The first method can generate a reasonable amount of pro-tein product very fast while the second method is applied when an industrial production strain is needed. In Bioneer’s mammalian protein expression setup protein titers can vary from a few mil-ligram to gram.

On top of the upstream process handled above, Bioneer is capable of gram scale purification of proteins by designing protein purification processes

which consist of as few chromatogra-phy steps as possible in order to obtain a high protein recovery and purity. A typical downstream process comprises cell disruption and filtration/centrifuga-tion followed by e.g. combinations of ion exchange, hydrophobic interaction, and size exclusion chromatography and lastly, ultrafiltration. Eventually a range of biophysical methods like circular dicroism, FTIR, IR and other methods may be used for examining structural properties. Bioneer’s pharma unit, Bi-oneer:FARMA, performs such analyses in collaboration with skilled scientists at The University of Copenhagen. The very important part of a downstream process is that the purified protein dis-solved in an appropriate buffer is stable and functional at various temperatures and thus amenable for drug formulation, pre-clinical experiments and analysis.

Thus, it is possible to quickly trans-late an idea of a novel protein based treatment or a vaccine candidate to an amount of recombinant protein suffi-cient for early preclinical analyses. The timeline is a few weeks to a few months for a candidate expressed in a microbial host and a few months for a candidate expressed in a cell line. Lastly, it is im-portant to facilitate the transfer process to the CMO selected for the manu-facturing of clinical grade protein by securing that all the process steps and control processes developed in early de-velopment are well documented at the regulatory level.

Fortsat fra side 5

8 DANSK BIOTEK 1

2017 OG FREMAD MOD NYE MÅL!

Formand Martin Bonde, Dansk Biotek

Vi er netop kommet ud af 2016 og det var på mange måder et rigtig fint år for biotek i Danmark. Symphogen lavede en rigtig stor aftale med Shire, Genmab fortsatte med flotte resultater og stigende aktiekurs og så fik vi et Life Science Vækstteam nedsat af Regerin-gen med det formål at forbedre ramme-betingelserne for life science i Danmark. For blot at nævne nogle af de positive takter. Vi har også set Novo-Nordisk Fonden være meget aktive med fortsat uddeling af mange pre-seed grants samt nye initiativer som et mentornetværk (NOME), begge dele meget nyttige for opstartsvirksomheder.

Og flere initiativer til styrkelse af det tidlige biotek-økosystem skulle angi-veligt være på vej fra den kant. Novo Seeds har mandet op i 2016 og lavet flere nye investeringer og det samme har Lundbeckfond Emerge. Endelig har vi med glæde noteret at Innovationsmil-jøet Borean har lavet en investering i en tidlig biotekvirksomhed (Hoba Thera-peutics) sammen med Novo Seeds. DANSK BIOTEK har længe efterlyst aktivitet fra Innovationsmiljøerne i tidlig biotek så det er superfint at få Borean på banen – vi håber det bliver et eksempel til efterfølgelse.

Hvor vi i 2016 således har set en yderligere styrkelse af økosystemet omkring tidlig biotek, herunder ganske anstændige finansieringsmuligheder, så er det for DANSK BIOTEK i 2016 blevet et indsatsområde at arbejde for også at styrke rammebetingelser og muligheder for firmaer som er kommet længere i deres livsforløb.

Naturligvis skal aktionærerne sælge en biotekvirksomhed når de får et rigtig godt tilbud, som det f.eks. skete sidste år da Epitherapeutics blev solgt til Gi-lead for DKK 444 mio. kontant. Men en uheldig ”sidegevinst” ved et sådant salg kan være at firmaets aktiviteter i Dan-mark lukkes og i tilfældet Epitherapeu-tics betød, at 20 medarbejdere mistede deres arbejde. For statskassen er den forretningsmodel i det lange løb ikke hensigtsmæssig. Epitherapeutics nåede i selskabets 6-årige levetid at betale knapt DKK 60 mio. i løn og dermed godt DKK 25 mio. i kildeskat. Et andet eksempel er biotekselskabet Exiqon der nåede at

være børsnoteret i næsten 10 år inden Qiagen købte selskabet for USD 100 mio. i foråret 2016. Qiagen har des-værre besluttet at drosle meget alvorligt ned i Danmark, men Exiqon nåede over årene at skabe mange arbejdspladser og bidrog solidt til vores velstand: da selskabet blev solgt var der 90 medar-bejdere i Danmark og man betalte såle-des adskillige millioner per måned alene i kildeskat. Ifølge beregninger fra LIF så ”trækker” en arbejdsplads i biotek/pharma 3 andre arbejdspladser med sig i Danmark, så gevinsten for statskassen har været betydelig. Hvis biotekvirk-somhederne således fortsat skal bidrage til skabelse af velstand i Danmark, skal vi forsøge at få virksomhederne til at blive (længere) i Danmark. Den øvelse er ikke triviel idet en række forhold spiller ind. For det første er der rammebetingel-serne for virksomhederne. Her handler det bl.a. om at mindske bureaukrati og fjerne uhensigtsmæssigheder i skatte-systemet. DANSK BIOTEK har tidligere beskrevet hvorledes åbenlyse skævhe-der i skattesystemet lægger hindringer i vejen. Lad mig blot igen nævne et par stykker som bremser udvikling af vores selskaber: i) brandbeskatning af uden-landske bestyrelsesmedlemmer (som betaler dansk skat selvom de er bosat i udlandet og ikke får glæde af vores velfærdssystem) og ii) begrænsning af mulighed for at fratrække akkumulerede skattemæssige underskud til kun 60 % af et års overskud. En regel som f.eks. rammer Symphogen hårdt på likvidite-ten ovenpå deres flotte deal med Shire, hvor de fik € 160 mio. i up front beta-ling. DANSK BIOTEK har bragt disse forhold og en række andre forslag til for-bedringer af rammebetingelserne til det ovenfornævnte Life Science Vækstteam som barsler med deres forslag til

Regeringen i marts måned. Den al-lervigtigste parameter for at et lovende biotekselskab kan få mulighed for at vokse i Danmark er dog at selskabet er i stand til at tiltrække investeringer til sit fortsatte virke. Allerede i dag vil mange af de lovende biotekselskaber kunne tiltrække investeringer fra lokale stærke ventureinvestorer eller fra andre Euro-pæiske eller amerikanske venturefonde. Men for at skabe yderligere vækstmu-

ligheder for selskaberne er det meget vigtigt med et velfungerende børsmar-ked. Og det mangler fuldstændigt i dag i Danmark! Den seneste biotek IPO fandt sted i 2010 da Zealand Pharma gik på børsen. Siden har der ikke været en eneste notering i København. En række interessante danske selskaber har ladet sig notere på Nasdaq i New York og en lang række, primært mindre selskaber, er blevet noteret i Sverige. Nogle umid-delbare bud på dette forhold er: i) der er en helt anden aktiekultur og meget større risikovillighed i Sverige, ii) der er mange specialist investorer i USA, som forstår industrien og kan værdsætte et kvalitetsselskab som derved kan opnå en højere pris og en bedre likviditet i ak-tien, iii) danske pensionskasser hævder at de ikke har den interne kompetence til at investere i biotek og ikke vil inve-stere i et selskab med lav likviditet, iv) det danske børsmarked lider stadig un-der at mange aktionærer havde nogen dårlige investeringsoplevelser i 00’erne. Situationen omkring de manglende børsføringsmuligheder i Danmark er kompleks og der er efter vores overbe-visning ikke noget ”quick fix”.

På DANSK BIOTEKs ”State-of-the-Union”- møde den 9. februar vil vi bl.a. diskutere børsmarkedet for bioteksel-skaber i Skandinavien. DANSK BIOTEK vil derudover i 2017 arbejde videre med at analysere situationen og søge veje

DANSK BIOTEK 1 9

drug formulationprotein production

molecular histologyhuman disease models

www.bioneer.dk

frem som muliggør børsnoteringer af lovende og tilstrækkeligt modne biotek-selskaber i Danmark – vi har brug for den finansieringsmulighed for at videre-udvikle de bedste selskaber til at skabe job, vækst og skattekroner.

En af de ting vi krydser fingre for i det nye år er at et par af vores meget lovende biotekselskaber meget snart kommer med gode nyheder. Det dre-jer sig om Galecto, som forventes at komme med data fra deres fase Ib/IIa studie i ideopatisk pulmonær fibrose i begyndelsen af det nye år. Udkommet af dette studie er knyttet til en optionsaf-tale med en BMS til en samlet værdi på hele USD 444 mio. Desuden venter vi i spænding på at Symphogen melder ud omkring deres fase IIb studie i colorektal cancer. Med positive data fra dette stu-die, selskabets øvrige pipeline samt den flotte deal med Shire virker selskabet velpositioneret til en børsnotering.

Vi håber også at vores flagskib Novo-Nordisk kommer tilbage i den vanlige topform i 2017. Vi har i bioteklandskabet brug for et stærkt og velsmurt Novo-Nordisk og vi skylder Novo-Nordisk rigtig meget af den fremgang vi har set i hele biotek/pharma industrien de seneste mange år. Som det er de fleste bekendt så har Novo-Nordisk fået ny CEO her ved årsskiftet idet Lars Fruerga-ard Jørgensen har taget over. I DANSK BIOTEK er vi rigtig glade for at vi har fået Lars Fruergaard Jørgensen til at komme og fortælle om sine tanker og visioner for Novo-Nordisk ved vores Årsmøde den 4. maj, et møde som Novo-Nordisk også har været så venlige at være vært for. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen!

Årets første medlemsmøde i DANSK BIOTEK, ”State of the Union”-mødet, afholdes som nævnt ovenfor den 9. februar. Mødet er venligst huset at Danske Bank. Her vil Søren Møller-

Rasmussen, Managing Director fra Goldman Sachs, fortælle om biotek/pharma investerings klimaet globalt, Peter Åbo, CEO i Bio Nordic Investor, vil give et perspektiv på det Skandinaviske marked for mindre og mellemstore børs-noterede biotekselskaber og endelig vil Jonas Hansson, CEO i Wilson Therapeu-tics, fortælle om sit selskab og om vejen til børsnotering af Wilson i Stockholm.

Godt Nytår!

Martin Bonde, Formand for DANSK BIOTEK

Kilde: Dansk Biotek

10 DANSK BIOTEK 1

GROUND-BREAKING RESEARCH INTO LEARNING HONOURED WITH THE WORLD’S LARGEST BRAIN RESEARCH PRIZEThe Lundbeck Foundation’s major research prize – The Brain Prize – goes this year to three UK-based brain researchers for explaining how learning is associated with the reward system of the brain. The prizewinners have found a key to understanding the mechanisms in the brain that lead to compulsive gambling, drug addiction and alcoholism.

Sophie is surprised and delighted by the great applause she receives for the new way she plays a piece of music. The applause motivates her to continue learning and improving and, perhaps, even become a professional musician one day.

The applause is an unexpected re-ward. This unexpected reward is asso-ciated with an increased release of the brain’s neurotransmitter dopamine in specific brain cells, stimulating learning and motivation.

The three winners of the 2017 Brain Prize, English Peter Dayan, Irish Ray Dolan and German Wolfram Schultz, have identified how learning is linked with anticipation of reward, as in So-phie’s case, giving us fundamental knowledge about how we learn from our actions.

Through animal testing, mathematical modelling and human trials, the three prizewinners have proven that the re-lease of dopamine is not a response to the actual reward but to the difference between the reward we expect and the reward we actually receive. The greater the surprise, the more dopamine is re-leased.

The Brain Prize is for 1 million euros, or approximately 7.5 Danish kroner, and is the world’s largest brain research prize. The organisation behind the prize is the Lundbeck Foundation, one of Denmark’s largest sponsors of biomed-ical sciences research. The chairman of the foundation’s Selection Committee, Professor Sir Colin Blakemore, explains the reasoning behind the award:

“The research of these three prize-winners offers far-reaching perspectives on our understanding of human behav-iour and how we make decisions. Their

research has also provided a valuable key to understanding what goes wrong when people succumb to compulsive gambling, drug addiction, obsessive compulsive disorder and schizophre-nia.”

“Small devils in the brain”

The human brain has one million brain cells that carry the neurotransmitter dopamine. These dopamine neurons are located in the centre of the brain but have pathways to many other parts of the brain.

Prizewinner Wolfram Schultz de-scribes the dopamine neurons as “small devils in our brains”. These are the cells that make us exert ourselves and act to gain ever greater rewards. But they are also the cells that are under attack when we consume substances such as cocaine, nicotine or alcohol.

The system becomes overstimulated by dopamine – or hi-jacked – leading to addiction in some. The same applies to compulsive gambling where anticipation of an ever bigger win leads to increas-ingly risky behaviour.

“Mapping the connection between learning and reward is essential if we’re to understand human behaviour and how to improve treatment of brain dis-orders. With elegant experiments and mathematical models, the prizewinners have described how dopamine plays a crucial role in the motivation that drives learning,” says Professor Morten Kringelbach, himself a researcher of the hedonic brain at the universities of Ox-ford and Aarhus.

FACTS

• The one million euro Brain Prize is awarded by the Lundbeck Foundation, which each year distributes grants of almost half a billion Danish kroner to biomedi-cal sciences research. Around half of this amount is donated to brain health, which is the foundation’s special focus area.

• The Brain Prize was established by the Lundbeck Foundation in 2010 as a European prize and was awarded for the first time in 2011. This year the prize is being awarded to research into the mechanisms of the brain that link learning with reward. This research offers far-reaching perspectives and has given us a better understanding of human behaviour and how we make deci-sions. It has also provided a key to understanding what goes wrong when people succumb to com-pulsive gambling, drug addiction, obsessive compulsive disorder and schizophrenia.

• The Brain Prize is a personal prize, awarded annually to one or more scientists who have achieved distinction through outstanding contributions to European brain research.

• The Prize will be presented by His Royal Highness the Crown Prince of Denmark on Thursday, 4 May 2017 in Copenhagen.

DANSK BIOTEK 1 11

Same mechanisms

The three prizewinners are receiving this award for increasing our under-standing of dopamine neurons. In ani-mal trials, Wolfram Schultz has mapped the parts of the brain in which dopamine neurons are located and has illustrated how they react to reward and external stimuli, helping control the behaviour of the laboratory animals.

Peter Dayan uses mathematical mod-els to describe the way in which dopa-mine neurons react to the difference between what is expected and what ac-tually happens. He has proved it prob-able that the dopamine neuron system helps control learning and actions.

In collaboration with Peter Dayan, Ray Dolan has tested these hypotheses in human trials and, applying brain scan-ning techniques to humans, has shown that human behaviour is controlled by the same mechanisms present in labora-tory animals.

An asset to Danish brain research

The Brain Prize, which honours Euro-pean brain research and international collaboration, is being awarded for the seventh successive year. The outreach programme attached to the prize in-vites the year’s three prizewinners to Denmark to participate in meetings and workshops together with Danish brain researchers. The programme is organ-ised in partnership with the three largest Danish universities and the Danish Soci-ety for Neuroscience.

Kim Krogsgaard, Managing Director of The Brain Prize, says:

“The Brain Prize and its associated ac-tivities help strengthen, internationalise and raise the profile of Danish brain re-search, providing a perfect supplement to the 250 million Danish kroner granted by the Lundbeck Foundation to Danish brain researchers each year. As a result, Denmark is gradually becoming a ‘brain

research nation’, and opportunities for attracting leading international research-ers are steadily improving – for the great benefit of Danish research.”

For further information about the Brain Prize and the prizewinners, please con-tact:Dr Kim Krogsgaard, Managing Director of The Brain PrizeEmail: kk@thebrainprize.orgwww.thebrainprize.orgwww.lundbeckfonden.com

About the prizewinners’ research:It is said that the greatest joy lies in the anticipation. This saying implies that we become disappointed if we don’t receive the reward we expect – such as a good mark for an examination. If we get the mark we expect, we are sa-tisfied. But if we achieve more than we expect, we are overjoyed and learn from the experience. The neurotransmitter dopamine gives us motivation and links

ABOUT THE PRIZEWINNERS

Peter Dayan is from the UK. He read mathematics at the University of Cambridge and obtained a PhD from the University of Edinburgh for his dissertation on artificial intelligence. He has held postdoc positions at the MRC Research Centre in Brain and Behaviour in Oxford, UK, at the Com-putational Neurobiology Laboratory, The Salk Institute, La Jolla, USA, and at the Department of Computer Science, University of Toronto, Canada. In 1998, he was attached to the Gatsby Com-putational Neuroscience Unit, University College London (UCL), and has been director of the unit since 2002. He is also a professor of computational neuroscience at UCL. Most recently, Peter Dayan was appointed Deputy Director of the new UCL-Max Planck Centre for Computational Psychiatry and Ageing Research.

Ray Dolan was born in Ireland, read medicine at University College, Galway, Ireland and later spe-cialised in psychiatry. From 1981 to 1994, he worked at the Royal Free Hospital Medical School in London. In 1995, he moved to the Institute of Neurology, University College London (UCL), where he subsequently became director of the Wellcome Trust Centre for Neuroimaging. Ray Dolan was recently appointed Co-Director of the new UCL-Max Planck Centre for Computational Psychiatry and Ageing Research. He is a Fellow of the Royal College of Physicians, the Royal College of Psychia-trists, the Academy of Medical Sciences and the Royal Society. Dolan received the Minerva Founda-tion Golden Brain Award in 2006, the International Max Planck Research Award in 2007 and the Zülch Prize in 2013.

Wolfram Schultz is German. He read medicine, mathematics and philosophy at the universities of Hamburg and Heidelberg, Germany, from 1966 to 1971. He completed postdoc studies at Göttingen, Germany, from 1973 to 1975, at the State University of New York, Buffalo, from 1975 to 1976 and at the Karolinska Institute, Stockholm, from 1976 to 1977. Wolfram Schultz worked at the Institute of Physiology at the University of Fribourg, Switzerland, from 1977 to 2001, after which he moved to the University of Cambridge, UK, where he was appointed Professor of Neuroscience and Wel-lcome Trust Principal Research Fellow. Schultz has been honoured with many prizes, among others the Minerva Golden Brain Award in 2002 and the Ipsen Prize in 2005. He is also a Fellow of the Royal Society.

Fortsættes side 24

12 DANSK BIOTEK 1

EUPATI KONCEPT OM OFFENTLIGT/PRIVAT SAMARBEJDE VIDEREUDVIKLESDansk EUPATI fellow står i spidsen for dansk EUPATI platform med undervisningsmateriale mm.

AF COMMUNICATIONS MANAGER

RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE,

DENMARK’S LIFE SCIENCE CLUSTER,

KØBENHAVNS UNIVERSITET

EUPATI, det Europæiske Patientaka-demi, er blevet et stærkt Europæisk of-fentlige/privat partnerskab, der tilbyder uddannelse af patienter i udvikling af lægemidler. Det er kun 5 år siden, at EUPATI startede som projekt under det Innovative Medicines Initiative Joint Undertaking. EUPATI satte sig for at uddanne patienter over hele Europa indledningsvist på syv sprog (engelsk, fransk, tysk, italiensk, polsk, russisk og spansk) via forskellige platforme, men primært EUPATIS egen hjemmeside. Si-den er flere andre sprogversioner kom-met til, herunder dansk. Konceptet er at uddanne en afgrænset gruppe patienter til at være ’eksperter’ i lægemiddelud-viklingens cyklus og lade disse eksperter træne deres medpatienter samt at etab-lere nationale platforme med frit tilgæn-geligt undervisningsmateriale, som kan tilpasses og anvendes under Creative Commons licens.

96 eksperter fra 32 lande

I december 2016 blev de første 96 EU-PATI eksperter færdiguddannede, heraf er to danske patienter nu eksperter, og den ene Lotte Klim, er formand for den danske EUPATI platform, som blev etab-leret i 2016. De 96 patienter er nu EU-PATI Fellows og repræsenterer 58 syg-domsområder og 31 forskellige lande.

En undersøgelse blandt de nyudklæk-kede EUPATI Fellows viste, at de med deres nyvundne ekspertise, i øget om-fang er involveret som partnere i alle sta-dier af lægemiddeludvikling. De indgår som samarbejdspartnere vedrørende kliniske forsøg med nye lægemidler i forhold til lægemiddelindustrien, regu-latoriske myndigheder, universiteter, etiske komiteer og medicinsk teknologi-vurdering. Dette samarbejde spænder fra at rådgive forskere, der starter ny forskning inden for områder, hvor der er behov for lægemidler (unmet medical needs), input vedrørende design af kli-

niske undersøgelser og deltagelse i sik-kerhedsvurdering af nye lægemidler

EUPATI har brugere over hele kloden

I midten af januar 2017 nåede EUPATI’s hjemmeside op på 100.000 individuelle brugere over hele Europa samt mere end 16.000 brugere fra USA og Syd-amerika, mere end 10.000 besøgende fra Asien og mere end 2500 fra Afrika. 70% af de besøgende er mellem 25 og 44 år. EUPATI har pt. omkring 4000 Twitter følgere og 20.000 følger EUPATI på Facebook.

EUPATI har afsluttet det femårige IMI projekt, men baseret på den succes, projektet har opnået over hele Europa og ud over Europas grænser fortsætter programmet i regi af det Europæiske Patient Forum, for at fastholde og vide-reudvikle det succesfulde offentligt/private samarbejde om at involvere pa-tienter direkte i lægemiddelforskning.

Patienter skal være aktive partnere

De vigtigste elementer i EUPATI er dels hjemmesiden www.eupati.eu, den så-kaldte Toolbox med uddannelsesmate-riale samt træningskurset for eksperter. Disse elementer skal vedligeholdes og udvikles så det fremover, vedblivende og i øget omfang kan lade sig gøre at uddanne og styrke patienter til at ind-tage en mere aktiv rolle som partner i alle aspekter af lægemiddelforskning og udvikling.

Der er sikret finansiering til EUPATI de næste tre år, og projektledelsen er startet på arbejdet, som vil inkludere samarbejde med de nationale EUPATI platforme i 18 lande så vel som andre initiativer inden for patientinvolvering. Projektledelsen har også til opgave at udvikle en strategi for EUPATIS virke på lang sigt.

DANSK BIOTEK 1 13

Toolbox er frit tilgængelig

Den såkaldte netbaserede Toolbox inde-holder mere end 200 artikler (i 12 kate-gorier), 400 ordforklaringer, næsten 250 forkortelser, 55 grafiske informationer og 40 præsentationer, alt sammen om alle aspekter af lægemiddeludvikling. Undervisningsmaterialet kan bruges af alle, som frit kan tilpasse materialet ved at kreditere EUPATI og referere til Crea-tive Commons Licensen. Det er ikke til-ladt at sælge materialet.

På www.eupati.eu, er der desuden beskrivelser af eksempler på patientin-volvering i lægemiddeludvikling og star-ter kits, som kan hjælpe alle til at bruge materialet i træningsøjemed og tilpasse det til specifikke behov, uanset hvor de er. Fokus var på syv udvalgte sprog, men i 2017 kommer der nye sprog til herunder hollandsk, dansk, rumænsk og portugisisk. Hjemmesiden bliver op-graderet så tilgangen bliver nemmere, når man søger information, navigerer, downloader mv.

OM EUPATI

EUPATI, det Europæiske Patientakademi, tilbyder videnskabelig pålidelig, objektiv og omfattende information til patienter og offentligheden om forskning i og udvikling af lægemidler. EUPATI ønsker at øge patienters og lægfolks muligheder for og kompetencer til at blive effektive fortalere og rådgivere i forhold til kliniske forsøg i dialog med bl.a. regulatoriske myndighe-der og etiske komiteer.

EUPATI promoverer mere meningsfuld involvering af patienter på områder som forskning i nye lægemidler, planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg, vurdering af lægemiddelsikkerhed, balancen mellem fordele og risici og sundhedsøkonomi.

EUPATI består af 33 organisationer, ledet af det Europæiske Patientforum og er sammensat af en unik kombination af pa-tientorganisationer, universiteter og ikke -for-profit organisationer, samt europæiske forskningsaktive lægemiddelvirksomhe-der. Biopeople, Denmark’s Life Science Cluster, Københavns Universitet, har været partner i EUPATI projektet siden starten og har bidraget med udvikling af undervisningsmaterialet til EUPATI Toolbox. Læs mere om EUPATI, herunder om etiske retningslinjer og EUPATI’s politik om åbenhed og transparens, på: https://www.eupati.eu/eupati-ethical-framework/

EUPATI projektet modtager støtte fra the Innovative Medicines Initiative Joint Undertaking under aftale om donation n° 115334, ressourcer som er sammensat af et økonomisk tilskud fra EU’s syvende rammeprogram (FP7/2007-2013) og fra EFPIA virksomheder.

Læs mere på www.eupati.eu

og besøg den danske EUPATI Platform og undervisningsmateriale på dansk på https://www.eupati.eu/denmark/

EUPATI har netop offentliggjort det næste patientekspertkursus og indkalder ansøgninger til dette – læs mere her: 2017/2018 EUPATI Patient Ekspert kursus!

14 DANSK BIOTEK 1

AF COMMUNICATIONS OFFICER ANNE WÄRME

LYKKE, NOVO NORDISK FOUNDATION

CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY, DTU OG

PRESSEANSVARLIG CHRISTIAN MOSTRUP SCHEEL,

NOVO NORDISK FONDEN

NYT FERMENTERINGSANLÆG SKAL ACCELERERE UDVIKLING AF BÆREDYGTIG PRODUKTION AF LÆGEMIDLER OG KEMIKALIERNovo Nordisk Fonden har bevilget knap 118 mio. kr. til Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Bevillingen er givet til etablering af et fermenteringsanlæg, der skal gøre det muligt for centret at teste mulige pro-dukter i langt større skala end hidtil. Centret forsker i udvikling af såkaldte cellefabrikker – bakterier, gær eller dy-receller, der er ændret genetisk, så de producerer et værdifuldt lægemiddel eller kemikalie. Hidtil har forskerne kun kunnet teste cellefabrikkernes ydeevne i små kolber og reagensglas. Med det nye anlæg vil forsøg kunne opskaleres til

30-liters tanke for at forudsige, hvordan cellefabrikkerne præsterer i stor skala i et industrielt miljø – og dermed accele-rere en bæredygtig produktion af bl.a. lægemidler og kemikalier.

”Selvom du har udviklet en cellelinje, som er rigtig produktiv i mindre forsøg, er det ikke en garanti for, at cellerne yder godt i store bioreaktorer, som man ville bruge ude i industrien. Det nye anlæg vil kunne give et mere realistisk indtryk af muligheder og omkostninger

I dag har The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability små bioreaktorer til rådighed, hvor bl.a. temperatur og iltning samt cel-lernes stofstifte og performance måles nøje. I fremtiden vil større bioreaktorer hjælpe med at modne cellefabrikkerne til industriel produk-tion.

DANSK BIOTEK 1 15

The Lundbeck Foundation

is jointly awarded to

Peter dayanGatsby Computational neurosCienCe unit,

uCl, united KinGdom

wolfram schultzdepartment of physioloGy, development

and neurosCienCe, university of CambridGe,

united KinGdom

ray dolanmax planCK uCl Centre for Computational

psyChiatry and aGeinG researCh and WellCome trust Centre for neuroimaGinG,

uCl, united KinGdom

anders björKlund, sWeden, viCe-ChairmanColin blaKemore, united KinGdom, Chairman

joseph Coyle, usa

philip sCheltens, the netherlandsirene traCey, united KinGdom

Geoffrey donnan, australiatom jessell, usa

story landis, usa

the award ceremony will take Place on 4 may in coPenhagen

all nominations were reviewed by the distinguished selection committee:

‘for their multidisciplinary analysis of brain mechanisms that link learning to reward, which has far-reaching implications for the understanding of human behaviour, including disorders of decision-making in conditions

such as gambling, drug addiction, compulsive behaviour and schizophrenia.’

the brain pr1Ze 2017 1 million €

The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical

ved bestemte typer af produkter,” siger professor Bernhard Palsson, centrets CEO.

”Hvis Danmark skal blive ved med at leve af at producere bæredygtige kemi-kalier, fødevarer og lægemidler, skal vi løse udfordringerne, så produktionen bliver mere effektiv. I dag bliver mange cellefabrikker aldrig brugt i industrien, fordi opskalering er for svær og omkost-ningstung,” siger han.

Pilotanlægget vil kunne teste alle parametre, som er vigtige i industrien, herunder temperatur, tryk og iltning.

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability blev etableret ved DTU i 2011 på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, der nu i alt har støttet centret med godt 1,3 mia. kr.

”Bevillingen til etableringen af et fermenteringsanlæg vil gøre det muligt for centret at udvikle og afprøve biopro-

duktionsprocesser samt forske i, hvad der sker, når en proces opskaleres fra laboratorieskala til noget, der kan sam-menlignes med industriel skala. Dette er vigtig viden, der kan hjælpe centret med at bestemme kommercialiseringspoten-tialet af de produktkandidater, centret arbejder med,” siger Dagnia Looms, le-der af Strategic Awards i Novo Nordisk Fonden.

OM NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY:

Centret forsker i at udvikle ny viden og teknologi, der skal til for at gå fra den nuværende oliebaserede kemikalieindustri til en mere bæredygtig biobaseret industri. Her skal kemikalier i stedet produceres ved hjælp af højtspecialiserede cellekultu-rer – såkaldte cellefabrikker. Endvidere forsker centret i udvikling af robuste og bedre cellefabrikker til effektiv produktion af bl.a. lægemidler.

Centret blev etableret ved DTU i 2011 på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, der i alt har støttet centret med 1,3 mia. kr. Siden etableringen har centret publiceret flere end 420 videnskabelige artikler, heraf mange i højt ansete tidsskrifter. Centret har desuden indleveret 49 patentansøgninger baseret på sine videnskabelige resultater.

Centret flyttede i sensommeren ind i en ny bygning på DTU i Lyngby med specialdesignede laboratorier og avanceret bio-teknologisk udstyr.

16 DANSK BIOTEK 1

BESKATNING AF AKTIE­INDKOMST FOR PERSONERSkiftende regeringer og skatteministre har gjort gentagne forsøg på at gøre reglerne for beskatning af afkast af aktier mere simple. Som det fremgår nedenfor, hvor reglerne for beskatning af aktieindkomst for personer vil blive gennemgået, så lader disse forsøg fortsat en del tilbage at ønske. Det er fortsat en udfordring at beregne skat af aktieavancer samt at tilrettelægge og håndtere sin portefølje af privatejede aktier skattemæssigt optimalt.

rede aktier. Et overskydende tab kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster, uden tidsbegrænsning, men kun i udbytter og gevinster fra børsnote-rede aktier.

Unoterede aktier

Unoterede aktier omfatter de aktier, som ikke er noteret på en fondsbørs eller på et andet reguleret marked jvf. ovenfor. Gevinster beskattes som aktieindkomst og tab giver fradrag i anden aktieind-komst (altså også i gevinster på børsno-terede aktier). Hvis de realiserede tab er større end årets positive aktieindkomst, beregnes en skatteværdi af det over-skydende tab, som modregnes i en eventuel skat af skattepligtig indkomst. Hvis skatteværdien af aktietabet ikke kan rummes i det aktuelle års slutskat (eller en eventuel ægtefælles slutskat), så fremføres der til modregning i efter-følgende år.

Beskatning

Positiv aktieindkomst beskattes afhæn-gig af størrelsen på indkomsten med henholdsvis 27 % og 42 %. Progressi-onsgrænsen reguleres årligt, og udgør i 2017 kr. 51.700 (i 2016 var grænsen kr. 50.600). For ægtefæller opgøres aktie-indkomsten samlet, og man er således fælles om den dobbelte progressions-grænse. Det betyder, at det er uden betydning (for den samlede beskatning for ægteparret), hvem der modtager ud-bytte eller aktieavance. Avancer op til kr. 51.700 (og kr. 103.400 for ægtefæller) beskattes altså med 27 % og alt derover beskattes med 42 %.

Avance ved salg af aktier opgøres som salgsprisen modregnet den hi-

storiske kostpris. Når man sælger en aktie, foregår det efter det såkaldte FIFO princip. Det betyder, at hvis man har flere aktier i samme selskab, som er anskaffet af flere omgange, så er det de aktier, man først har anskaffet, som man sælger først. Dette har reelt kun betydning, hvis man har aktier, der er anskaffet før den 1. januar 2006. Har man det, kan avancen være skattefri efter de overgangsregler, der gælder efter ændringen af aktieavancebeskat-ningsloven på det tidspunkt (aktuelt hvis man pr. 31. december 2005 havde børs-noterede aktier til en værdi af maksimalt kr. 136.600 og for ægtefæller samlet maksimalt kr. 273.100). FIFO princippet medfører, at man ikke kan sælge senere anskaffede skattepligtige aktier i det på-gældende selskab, før man har solgt de skattefri aktier. Kostprisen på aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det betyder, at kostprisen af de solgte aktier beregnes som et gennemsnit af alle historiske anskaffelser af den samme aktie – dog undtaget aktier omfattet af føromtalte skattefrihed.

Udenlandske aktier

Hvis man har udenlandske aktier, kan beskatningsretten på aktieindkomsten fra de pågældende aktier helt eller delvis ligge i udlandet. Beskatningen af aktier er som hovedregel reguleret af aftaler (dobbeltbeskatningsoverens-komster) indgået imellem de forskellige lande. Overenskomsterne har til formål at sørge for, at den samme indkomst ikke beskattes i mere end et land (dob-beltbeskatning).

Ofte vil overenskomsten give beskat-ningsretten til det land, hvor det udbyt-teudloddende selskab har hjemsted,

AF STATSAUTORISERET REVISOR,

PARTNER KASPER VINDELEV,

PKF MUNKEBO VINDELEV

STATSAUTORISERET

REVISIONSAKTIESELSKAB

Aktieindkomst

Aktieindkomst omfatter tab og gevinst ved salg af danske og udenlandske aktier og aktiebaserede investerings-foreningsbeviser samt udbytte af aktier. Aktieindkomst udgør sin egen ind-komsttype, og indgår ikke ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst. Det medfører blandt andet, at et eventuelt tab, realiseret ved salg af en aktiepost, som har tabt værdi i ejerperioden, ikke vil påvirke opgørelsen af den skatteplig-tige indkomst. Anvendelsesmulighe-derne for realiserede tab afhænger af, om tabet stammer fra salg af børsnote-rede – eller unoterede aktier.

Børsnoterede aktier

Noterede aktier er aktier, der handles på en fondsbørs eller på et andet regu-leret marked. Gevinster beskattes som aktieindkomst og tab kan modregnes i udbytter og gevinster fra andre note-

DANSK BIOTEK 1 17

Novozymes isthe world leaderin biologicalsolutionsTogether with customers, partners and the globalcommunity, we improve industrial performance whilepreserving the planet’s resources and helping to buildbetter lives. As the world’s largest provider of enzymeand microbial technologies, our bioinnovation enableshigher agricultural yields, low-temperature washing,energy-efficient production, renewable fuel and manyother benefits that we rely on today and in the future.We call it Rethink Tomorrow

novozymes.com

hvilket vil sige det land hvorfra selskabet drives eller har sit hovedsæde (kildelan-det). Hvis et udbytte beskattes i et andet land end Danmark, vil de danske skat-temyndigheder lempe den danske skat, således at man får modregnet den skat, der er betalt i udlandet. Lempelsen kan ikke blive større, end hvad der svarer til, at indkomsten er skattefri i Danmark. Man vil dog kun kunne få lempelse i den aktieskat, man betaler i Danmark. Har man således realiseret et tab ved salg af aktier, som gør at man har negativ aktie-indkomst og derfor ikke skal betale skat af aktieindkomst i Danmark, vil man ikke kunne få lempelse for den udenlandske skat, hvilket vil medføre, at man reelt er blevet beskattet på trods af, at man har realiseret negativ aktieindkomst. Lempelsen kan ikke fremføres til efter-følgende år.

Hvis man således har en samlet por-tefølje af værdipapirer i forskellige regi (f.eks. privat regi, selskabsregi og pensi-onsregi), så bør det overvejes, om det er optimalt at placere den ønskede andel af udenlandske aktier i privat regi.

I de fleste overenskomster har kilde-landet ret til at indeholde 15 % i udbytte-skat. Hvis den danske udbyttemodtager betaler dansk udbytteskat i det pågæl-dende indkomstår, kan vedkommende altså få lempelse for de 15 %. Det kan ske, at kildelandet indeholder mere ud-bytteskat, end det der fremgår af dob-beltbeskatningsoverenskomsten. I disse tilfælde har man stadig kun lempelsesret for den del af skatten, som svarer til de 15 %. Et eventuelt restbeløb skal man selv sørge for at hjemsøge, eventuelt med hjælp fra sit pengeinstitut.

Optimering af aktieindkomst

For nogle vil det være muligt at optimere aktieindkomsten i det enkelte ind-komstår. Og der kan være en del penge at spare, ved at sørge for at undgå be-skatning til den høje skatteprocent.

Har man et selskab med fri egenka-pital, som man planlægger at trække ud af til privat regi over kommende år, så bør man som udgangspunkt sørge for at udlodde udbytte, så den samlede aktie-

indkomst kommer op til progressions-grænsen for 27%/42%-beskatning.

Herudover kan man så vidt muligt sørge for at realisere tab i de samme indkomstår, hvor man har realiseret større avancer eller har modtaget større udbytteudlodninger. Samtidig er det værd at være opmærksom på, at såfremt man modtager udbytte fra udenlandske aktier, hvor det andet land har indeholdt udbytteskat, så bør man undgå at reali-sere tab, der er så store, at den samlede aktieindkomst bliver negativ. Er man nødt til at realisere tab, bør man derfor overveje at realisere avancer, som kan opveje disse og gøre aktieindkomsten positiv, da den betalte udenlandske ud-bytteskat ellers vil være tabt.

18 DANSK BIOTEK 1

FORSKERE BAG VÆRKTØJ TIL ÆNDRING AF ORGANISMERS GENER DELER NOVOZYMES PRISENNovozymes Prisen 2017 går til Emmanuelle Charpentier, leder, Max Planck Institute for Infection Biology, Berlin, Tyskland, og Virginijus Siksnys, professor, Institute of Biotechnology, Vilnius University, Litauen.

AF PRESSEANSVARLIG

CHRISTIAN MOSTRUP SCHEEL,

NOVO NORDISK FONDEN

Emmanuelle Charpentier og Virginijus Siksnys modtager prisen for deres ba-nebrydende forskning, som har spillet en afgørende rolle for udvikling af det genetiske værktøj CRISPR-Cas9 – en slags molekylær saks – som gør forskere i stand til præcist og effektivt at klippe i og ændre på forskellige organismers gener, herunder bakterier, mus og sågar mennesker.

For blot få år siden var ændring af gener i mange organismer en meget kompliceret og tidskrævende proces, som krævede udvikling af proteiner, der kunne klippe et specifikt sted i genomet. Med udviklingen af CRISPR-Cas9-teknologien er tidsforbruget i forbin-delse med målretning af organismer til bioteknologiske anvendelser dramatisk reduceret, og forskere over hele verden har kastet sig over den nye teknologi. Systemet har desuden vist et enormt po-tentiale for f.eks. behandling af sygdom hos mennesker, ligesom teknologien kan udnyttes til at skabe egenskaber i afgrøder, der gør dem mere robuste.

Novozymes Prisen belønner en ene-stående forskningsindsats eller teknolo-gisk indsats, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab. Det er første gang, at to forskere deler prisen, der er på tre mio. kr. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden.

Emmanuelle Charpentier siger:“Jeg er meget beæret over at mod-

tage Novozymes Prisen 2017. CRISPR-Cas9-teknologien er i sandhed trans-formerende for life science og tilbyder hurtig og effektiv gensplejsning i celler og organismer i de tre biologiske domæ-ner. Jeg vil gerne takke mit team, der har ledsaget mig i rejsen fra opdagelsen af tracrRNA i det humane patogen Strep-tococcus pyogenes og frem til dechif-rering af dual-RNA Cas9-mekanismen og dens udvikling i bakterier. Jeg er

overvældet af teknologiens store suc-ces og dens mange anvendelser. Jeg vil gerne takke Novo Nordisk Fonden for tildelingen af prisen, der vil understøtte min forskning i forståelse af bakterielle infektionsmekanismer.”

Virginijus Siksnys siger:”Det er en stor ære og et privilegium

at modtage Novozymes Prisen. Vi for-søgte i mange år at forstå de molekylære systemer, der beskytter bakterier mod invaderende virus. Jeg er utrolig glad for, at vores forskning, der har haft til formål at dechifrere CRISPR-mekanis-mer, har banet vejen for udvikling af nye genom-redigeringsværktøjer og nu an-erkendes med Novozymes Prisen. Det er et dejligt eksempel på, at forskning, som er drevet af nysgerrighed og sigter mod at forstå grundlæggende biologi-ske spørgsmål, kan få banebrydende anvendelsesmuligheder.”

”Tildelingen af Novozymes Prisen giver mig en unik mulighed for at udfor-ske nye forskningsområder,” siger han.

Bakteriers immunsystem

CRISPR-systemet blev opdaget via forskning i bakteriers ”immunsystem”. Bakterierne bruger systemet til at klippe og gemme gensekvenser fra indtræn-gende vira, så de kan genkende og forsvare sig mod dem senere. Emma-nuelle Charpentier og Virginijus Siksnys har spillet hver deres afgørende rolle i forbindelse med opklaring af detaljerne i dette systems virkningsmekanisme og påvisning af, hvordan dette kan udnyt-tes teknologisk til præcis redigering af genomer i mange forskellige organis-mer. Teknologien er en foreløbig kulmi-nation på mange års søgen efter mere effektive og præcise måder at ændre levende cellers genom.

”Udviklingen af CRISPR-teknologien

DANSK BIOTEK 1 19

har med et slag banet vej for hurtige og præcise ændringer i genomer i alle typer organismer fra bakterier til men-neskeceller. Blandt de mange fantastiske muligheder, som CRISPR-teknologien åbner op for, er design af cellefabrikker med uhørt effektivitet og præcision, hvilket er en indlysende bioteknolo-gisk gevinst, som allerede har ændret perspektiverne i forbindelse med grøn teknologi og biologisk produktion af kemikalier og lægemidler,” siger Søren Molin, formand for priskomiteen.

”De to prismodtagere – Emmanuelle Charpentier og Virginijus Siksnys – har været forrest i udviklingen af CRISPR-teknologien. Fra hver sit forsknings-område muliggjorde de springet fra en række biologiske opdagelser til store gennembrud med helt uoverskuelige konsekvenser for bioteknologien og an-

dre vigtige områder. De er begge indly-sende modtagere af Novozymes Prisen 2017 – fem år efter deres respektive banebrydende arbejder,” siger han.

OM EMMANUELLE CHARPENTIER

Født 1968 i Frankrig1995: Ph.d. fra Pasteur Institute, Frankrig1996-2002: Postdoc ved vidensinstitutioner i New York og Memphis, USA2002-2013: Assistant og Associate Professor, Vienna University, Østrig og Umeå University, Sverige2013-2015: Professor, Helmholtz Centre for Infection Research i Braunschweig, Tyskland2015-: Leder ved Max Planck Institute for Infection Biology i Berlin, TysklandHar tidligere vundet bl.a. the Breakthrough Prize in Life Sciences samt Tysklands fornemste forsknings-pris, Gottfried Wilhelm Leibniz PrizeBlev i 2015 udnævnt af Time Magazine til en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden

OM VIRGINIJUS SIKSNYS

Født 1956 i Litauen1978: Kandidatgrad i kemi fra Vilnius University1983: Ph.d. fra Lomonosov Moscow State University1995-: Leder, Department of Protein-DNA Interactions, Institute of Biotechnology, Vilnius University2001: Modtager af Lithuanian State Science Award2006-: Professor, Vilnius University2006-: Medlem, Lithuanian Academy of Sciences2016: Warren Alpert Award2016: EMBO Medlem

OM NOVOZYMES PRISEN

Novozymes Prisen tildeles som en anerkendelse af en banebrydende forsk-ningsindsats eller et teknologibidrag, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab til innovative løsninger.

Prisen er på tre mio. kr. Heraf er 2,5 mio. kr. et rådighedsbeløb til prismodtage-rens forskning, mens 500.000 kr. er til prismodtageren personligt.

Prisen uddeles for en overvejende europæisk indsats. En prismodtager skal være ansat ved en offentlig eller non-profit vidensinstitution i et europæisk land. Der er ingen krav til prismodtagerens nationalitet. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden på baggrund af modtagne nomineringer og efter indstilling fra fondens Novozymes Priskomite. Enhver kan nominere en kandidat til prisen.

OM NOVO NORDISK FONDEN

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, hvis historie går tilbage til 1923.

Fonden har to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers helbred og velfærd.

Siden 2010 har fonden uddelt mere end 10 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande.

Læs mere på www.novonordiskfonden.dk

20 DANSK BIOTEK 1

AF ADVOKAT STURE RYGAARD

OG ADVOKAT EMIL JURCENOKS,

PLESNER ADVOKATFIRMA

NY LOV OM FORRETNINGS­HEMMELIGHEDER PÅ VEJDen 27. maj 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det længe ventede EU-direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Selvom medlemsstaterne og EU er bundet af TRIPS-aftalen, der indeholder fælles, internationale standarder om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretnings-hemmeligheder, er der i dag stor forskel på medlemsstaternes lovgivning herom. Det nye direktiv har derfor til formål at styrke beskyttelsen af forretningshem-meligheder i EU ved at få medlemssta-terne til at fastsætte ensartede nationale regler om ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmelig-heder.

I Danmark er den civilretlige beskyt-telse af forretningshemmeligheder på nuværende tidspunkt navnlig reguleret af en enkelt bestemmelse bagerst i markedsføringsloven (§ 19), der kort fastslår, hvad der i Danmark udgør ulov-lig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.

Når det nye EU-direktiv om forret-ningshemmeligheder implementeres i Danmark, kommer der imidlertid ikke blot til at ske en tilpasning af markeds-føringslovens § 19. Der vil i stedet blive vedtaget en helt ny og selvstændig lov om forretningshemmeligheder. Det blev bekræftet under et brugermøde den 30. januar 2017 om implementering af direktivet hos Patent- og Varemærkesty-relsen.

Den nye lov bliver udarbejdet i en koordinationsgruppe med medlemmer fra Erhvervsministeriets departement, Patent- og Varemærkestyrelsen, Justits-ministeriet, Konkurrence- og Forbruger-styrelsen og Beskæftigelsesministeriet. Når loven bliver vedtaget, kommer den til at høre under Patent- og Varemær-kestyrelsens område, hvilket er med til at understrege reglernes tilknytning til de egentlige immaterielle rettigheder som f.eks. patenter. Beslutningen om at implementere direktivet i en helt ny og selvstændig lov om forretningshem-meligheder viser også den øgede fokus

på beskyttelse af forretningshemmelig-heder.

Den nye lov kommer ligesom det bagvedliggende direktiv til at indeholde en lang række bestemmelser om forret-ningshemmeligheder, herunder en lov-mæssig definition af begrebet “forret-ningshemmelighed” (som vi faktisk ikke har i dag), mere udførlige bestemmel-ser om hvad der udgør lovlig og ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder, samt en mere udførlig beskrivelse af hvilke retsmidler, der skal stå til rådighed i tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmelig-heder. Implementeringen af direktivet forventes også at medføre nye regler, der vil give bedre mulighed for at holde forretningshemmeligheder hemmelige under retssager.

Implementeringen af direktivet vil på de fleste punkter formentlig alene føre til en præcisering af, hvad der al-lerede følger af de danske regler og den tilhørende danske retspraksis om beskyttelse af forretningshemmelighe-der. Den nye lov og de mere udførlige regler vil imidlertid bidrage til at skabe klarhed om retstilstanden og fokus på området, hvilket vil være til gavn for alle virksomheder, der har brug for at kunne beskytte sine forretningshemme-ligheder og håndhæve sine rettigheder hertil eller har brug for at kende deres råderum i forhold til andres potentielle forretningshemmeligheder.

Selvom det bagvedliggende direktiv om forretningshemmeligheder på flere områder minder om og tydeligvis er inspireret af direktivet om håndhævelse af immaterialrettigheder (det såkaldte retshåndhævelsesdirektiv), som dan-nede baggrund for de danske regler om bevissikring ved krænkelse af immate-rialrettigheder, indeholder direktivet om forretningshemmeligheder ingen tilsvarende regler om bevissikring ved

DANSK BIOTEK 1 21

PRESSENYT

uberettiget erhvervelse, brug eller vide-regivelse af forretningshemmeligheder.

De nuværende regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, der giver rettighedshavere adgang til at anmode fogedretten om at foretage en slags “privat ransagning” hos en formodet krænker, er af stor praktisk betydning og udgør for mange rettig-hedshavere et meget brugbart og vigtigt redskab i forbindelse med sikring af bevis for krænkelser af immaterielle ret-tigheder. Disse regler kan imidlertid ikke anvendes til at sikre bevis for uberettiget erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder.

Vanskelighederne ved at skaffe for-nødent bevis for andres uberettigede

erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder udgør i dag i praksis en af de væsentligste årsager til rettighedshaveres manglende mulighe-der for at håndhæve deres rettigheder til forretningshemmeligheder.

Udfordringen blev drøftet på det nævnte brugermøde den 30. januar 2017 om implementering af direktivet hos Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor vi opfordrede koordinationsgrup-pen til at overveje enten at udvide de eksisterende regler om bevissikring ved krænkelse af immaterielle rettigheder til også at omfatte forretningshemmelighe-der eller at fastsætte selvstændige regler herom. Patent- og Varemærkestyrelsen har efterfølgende tilkendegivet, at det

er noget, som koordinationsgruppen vil arbejde videre med.

Under brugermødet blev det i øvrigt oplyst, at udkastet til den nye selvstæn-dige lov om forretningshemmeligheder forventes fremsat allerede i april/maj 2017, og at der forventes en offentlig høring i september/oktober 2017. Den endelige lov forventes at kunne blive vedtaget med ikrafttræden den 9. juni 2018.

NYE VAKUUMPUMPER TIL LABORATORIERBusch lanceret nu en ny serie af vakuumpumper til en bred vifte af applikationer.Den nye to-trins oliesmurt lamelvakuumpumper Zebra RH er udviklet til både forskningslaboratorier og produktionsprocesser, der arbejder indenfor ”medium” vakuum.

Robusthed og driftssikkerhed er de enestående kvaliteter som en Zebra RH lamelvakuumpumper har.

Den gennemtestede lamelvakuum-teknologi fra Busch har længe været branchens standard indenfor ”grov” vakuum. Med den nye serie, gør Busch nu sit indtog indenfor ”medium” va-kuum. Alle størrelser indenfor Zebra RH serien, opnå ultimative tryk <0,0076 hPa (mbar). Serien omfatter 8 størrelser og dækker hastigheder fra 2,4 til 90 m3 / h. Zebra RH vakuumpumper er også særdeles velegnet som bag pumper til ”Turbomolekular vakuumpumper” og i denne kombination kan de anvendes indenfor ”fin”vakuum.

Det konsekvent høje vakuum niveau, i kontinuerlig drift sikres ved tvungen oliesmøring, perfekt dimensionerede materialer, samt state-of-the-art præ-cision i fremstillingsprocessen. Dens lydløse drift gør Zebra vakuumpumpe

serien perfekt egnet til brug i forsknings-laboratorier, hvor et støjsvagt arbejds-miljø kan være afgørende.

Det avancerede design sikre, at kun minimal vedligeholdelse er nødvendig.

En gas ballast ventil, der manuelt tændes og slukkes, gør det muligt at

håndtere gasser med høj vanddamp belastning.

Nogle af de anvendelsesområder for Zebra ZH serien er spektrometri, læka-gedetektorer, vakuum coating og tør-ring samt forskellige varmebehandlings processer.

Zebra RH 0030 B lamel vakuum-pumpe er en af i alt otte størrel-ser i den nye Busch serien.www.buschvakuum.com

22 DANSK BIOTEK 1

“OPT­OUT”­FRAVALGSORDNINGEN FOR DEN EUROPÆISKE PATENT-DOMSTOLDen fælles patentdomstol (UPC) træder efter alt at dømme i kraft allerede i december 2017. Derfor haster det for virksomhe-derne at overveje ordningens konsekvenser for deres patentportefølje, og om man skal benytte sig af muligheden for at tage sine europæiske patenter helt ud af ordningen (“opt-out”). Nedenfor redegøres for hovedpunkterne i fravalgsordningen samt gi-ves nogle bud på hvilke elementer, der bør indgå i ens overvejelser. Uanset om man vil benytte sig af fravalgsordningen, bør man som patenthaver overveje at opdatere sine registreringer af ejerskab hos nationale patentmyndigheder samt hos EPO, da disse i praksis kan blive afgørende for, hvem der kan indgive en anmodning om fravalg. Også licensaftaler og andre aftaler vedrørende patenter bør gennemgås før UPC’s ikrafttræden.

AF ADVOKAT, PARTNER STURE RYGAARD

OG ADVOKAT PETER NØRGAARD,

PLESNER ADVOKATFIRMA

Status for UPC’s ikrafttræden

2016 blev et tumultarisk år for UPC. Bedst som ordningen var ved at blive sat i kraft, såede Brexit tvivl om, hvor-vidt ordningen overhovedet ville blive til noget, og om dette i givet fald ville inkludere Storbritannien. Som vi har beskrevet i et tidligere nummer af Dansk Biotek, meddelte Storbritannien herefter i november 2016, at landet ville tilslutte sig ordningen. Komiteen, der arbejder med forberedelsen af UPC’s opstart, har den 16. januar 2017 of-fentliggjort en køreplan for ordningens ikrafttræden.

Ifølge denne køreplan vil UPC komme til eksistens som institution al-lerede i maj 2017. Dette indebærer eksempelvis, at UPC fra denne dato kan foretage formelle ansættelser af personale og lignende. Fra september 2017 er det planen, at patenthavere skal kunne indlevere deres anmodninger om fravalg af UPC’s kompetence. Selve pa-tentdomstolsaftalen forventes at træde i kraft i december 2017, og fra dette tids-punkt kan der altså indledes retssager ved patentdomstolen, ligesom man kan blive sagsøgt ved den.

Forberedelseskomiteen understre-ger dog, at køreplanen er foreløbig og betinget af en række omstændigheder, især at de nødvendige ratifikationer af UPC-aftalen kan opnås rettidigt. Forbe-redelseskomiteen holder møde primo marts 2017 og vil i den forbindelse op-datere køreplanen.

Fravalgsordningen for europæiske patenter

Fravalgsordningen for europæiske pa-tenter går ud på, at en patenthaver kan fravælge UPC’s kompetence således, at der ikke kan anlægges sager ved UPC vedrørende det pågældende patent. Dette gælder både ugyldighedssager, krænkelsessager og alle andre sager.

Fravalgsordningen er kun mulig for de traditionelle, europæiske patenter, men er omvendt ikke åben for det nye enhedspatent, der indføres sam-tidig med domstolsordningen. Sager vedrørende enhedspatenter skal altid anlægges ved UPC. Nationale patenter og brugsmodeller er slet ikke omfat-tet af UPC-systemet, og vedrørende sådanne rettigheder kan der som hidtil kun anlægges sager ved de nationale domstole.

Fravalgsordningen er åben i en over-gangsperiode på 7 år fra UPC-aftalens ikrafttræden, det vil sige 7 år at regne fra december 2017, hvis den nuværende tidsplan holder. Overgangsperioden kan dog forlænges med op til yderligere 7 år. Fravalget af UPC’s kompetence gælder imidlertid hele patentets levetid, ligesom det også omfatter eventuelle supple-rende beskyttelsescertifikater, der måtte være udstedt på grundlag af patentet. Fravalgsordningen (“opt-out”) kan også benyttes for europæiske patentansøg-ninger, og et fravalg vil så gælde også for det udstedte patent.

En vigtig undtagelse er dog, at fravalgsordningen kun kan benyttes,

DANSK BIOTEK 1 23

hvis der ikke allerede er indledt en sag ved UPC vedrørende patentet. Dette gælder uanset, om det er patenthave-ren selv, der eksempelvis indleder en krænkelsessag ved UPC, eller det er en potentiel krænker, der eksempelvis ind-leder en ugyldighedssag eller et aner-kendelsessøgsmål om ikke-krænkelse. Hvis en patenthaver derfor vil benytte sig af fravalgsmuligheden, bør man gøre dette allerede inden, ordningen træder i kraft, da man ellers risikerer at miste muligheden, uden at man selv er herre derover.

Benyttes fravalgsordningen ikke, er sager ved nationale domstole ikke udelukket. I den situation hvor opt-out ordningen ikke benyttes, vil der i over-gangsperioden både kunne versere sa-ger ved UPC og ved nationale domstole. Om to sager vedrørende det samme patent sideløbende kan versere både ved UPC og en national domstol, vil afhænge af, om parterne er de samme, og om sagerne har “samme grundlag og genstand”. Disse spørgsmål reguleres af Bruxelles I-forordningen og skal ikke behandles videre her.

Hvor patenthaveren kan undgå UPC’s kompetence ved at anmode om fravalg, kan man undgå de nationale domstoles kompetence i overgangsperioden ved at ansøge om et enhedspatent, der som nævnt altid vil være undtaget de natio-nale domstoles kompetence.

Et fravalg af UPC’s kompetence kan kun tilbagekaldes, hvis ikke der allerede er blevet indledt en sag ved en national domstol vedrørende det europæiske patent. Dette skal forstås i bredest mulige betydning, sådan at også sager, der er afsluttet ved nationale domstole, har den virkning, at fravalget ikke kan tilbagekaldes. En krænkelses- eller ugyl-dighedssag ved en national domstol, der er afsluttet allerede inden UPC-aftalens ikrafttræden, har således den virkning, at patenthaveren vil være bundet af et senere fravalg (opt-out) og ikke kan til-bagekalde det.

Stillingtagen til “opt-out” nødvendig nu

Det er nødvendigt at afklare sin stil-lingtagen til fravalgsordningen allerede nu og inden, ordningen træder i kraft i december 2017. Når ordningen træder i kraft, er man som patenthaver ikke læn-gere herre over, om man vil udtræde el-ler forblive i ordningen. Et søgsmål ved UPC eller ved en national domstol kan træffe valget for en.

Det er ikke muligt at give et generelt råd om, hvorvidt patenthavere bør benytte sig af fravalgsordningen. Det afhænger af virksomheden, patentpor-teføljen, virksomhedens håndhævelses-strategi m.v. Følgende faktorer kan dog indgå i overvejelserne:

UPC indebærer den fordel, at man som patenthaver kan håndhæve et euro-pæisk patent med virkning for flere EU lande ad gangen. 25 af de 28 EU-lande vil være omfattet af ordningen. Dog vil formentlig kun en 15-20 lande være med helt fra opstarten. Omvendt inde-bærer ordningen også, at patentet med et slag kan blive kendt ugyldigt for de UPC-stater, hvor det er gældende. Med andre ord bør man vurdere styrken af det enkelte patent i relation til fravalgs-ordningen.

UPC vil formentlig være hurtigere end domstolene i mange lande. Det er målet, at sager skal kunne afgøres i første instans på under 1 år. Formentlig vil systemet også være billigere, end hvis man skal køre 10 parallelle sager ved nationale domstole. Omvendt vil det nok ikke være billigere end at køre 2-3 parallelle sager ved forskellige nationale domstole. Det sidste skal navnlig ses på baggrund af, at UPC-systemet er tænkt som et front-læsset (“front loaded”)-system, der forudsæt-ter indgivelse af alt relevant materiale i første processkrift. Dette adskiller sig fra eksempelvis retsplejen i Danmark, hvor der som udgangspunkt kan frem-sættes nye påstande, anbringender og beviser helt frem til sagsforberedelsens afslutning.

En meget central overvejelse er, at der er en række usikkerheder for-bundet med UPC-systemet. Dette skyldes dels, at der er tale om en helt ny domstol, der først fra opstarten skal til at fastlægge en linje med hensyn til eksempelvis vurdering af beviser, for-muleringen af påstande, muligheden for ændring af patentkrav, kravene til anvendelse af foreløbige retsmidler, såsom foreløbige forbud, gennemfø-relse af bevissikring m.v. Det samme vil formentlig også gælde i relation til pa-tentbarhedskriterierne samt i relation til patentkravsfortolkning. Der er således ingen, der ved, om patentdomstolen vil anvende “problem/solution” approach, som man gør ved EPO, eller om UPC vil bruge andre kriterier for ugyldigheds-vurderingen. Dommerne ved UPC vil komme fra forskellige lande, der har forskellige traditioner med hensyn til disse spørgsmål.

Registreret ejerforhold kan blive afgørende for benyttelsen af fravalg

Er der flere ejere af et patent, er det vigtigt at understrege, at alle ejere som udgangspunkt skal være enige om at benytte sig af fravalgsordningen. Dette gælder uanset, om der er flere ejere for så vidt angår alle de validerede stater, eller om ejerforholdene er organiseret således, at der er forskellige ejere for de forskellige stater.

Hvis et patent er ejet i sameje, eller der består lignende aftaler, hvor der er flere ejere af patentet, er det derfor vigtigt, at ejerne allerede nu afklarer sådanne for-hold. Én af ejerne kan ikke alene beslutte sig for at tage patentet ud af ordningen. Et supplerende beskyttelsescertifikat kan ligeledes ikke særskilt tages ud af ordnin-gen, uanset at ejerkredsen er forskellig fra patentets ejerkreds.

Tilsvarende overvejelser bør man gøre sig, hvis man indgår eller har ind-gået forsknings- og udviklingsaftaler, hvor resultatet kan blive et patent. Her bør man allerede i forbindelse med aftalens indgåelse overveje, om det er vigtigt at kunne benytte sig af UPC-sy-stemet, eller om man fortsat ønsker na-tional behandling, og eventuelt tilpasse aftalerne derefter.

Ejeren eller ejerne af et europæisk patent, der vil benytte sig af fravalgs-ordningen, bør også sørge for, at ejer-forholdene er korrekt registreret ved de nationale patentmyndigheder (for så vidt angår udstedte patenter) samt hos EPO (for så vidt angår europæiske patentansøgninger). Ved indgivelsen af en anmodning om fravalg til UPC er der nemlig en formodning for, at det er den eller de, der er registreret som indehavere, der er indehaver. Denne formodning kan dog afkræftes, men det er uklart hvilken dokumentation, UPC vil kræve. Formentlig vil en overdragelses-aftale være tilstrækkeligt.

Vi anbefaler, at man som patenthaver bringer ejerforholdsregistreringerne i orden. Hvis man som ejer ikke står re-gistreret som indehaver, risikerer man på grund af formodningsreglen at blive mødt med dokumentationskrav ved indgivelse af fravalgsanmodningen. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at et fravalg som nævnt ikke kan ske for enkelte UPC-stater, men kun samlet for alle UPC-stater, hvor det europæiske patent er valideret. Er man derfor blot ikke registreret som indeha-ver i et enkelt land, kan man risikere at

24 DANSK BIOTEK 1

Læs Dansk Biotek på nettet

www.danskbiotek.info

blive mødt med et dokumentationskrav fra UPC’s side, og anmodningen om fravalg får ikke virkning, før den er regi-streret i UPC’s register.

Hvis man ikke har nogen planer om at benytte sig af fravalgsordningen, bør man alligevel overveje at bringe regi-streringerne i orden, da der ellers er en formodning for, at en ikke-ejer vil være berettiget til at indgive en anmodning om fravalg.

Alle licenskontrakter bør gennemgås

Er man licenstager eller licensgiver, bør licensaftalen gennemgås, og det bør af-

tales, om UPC-domstolens kompetence skal fravælges. Licenstagere har ingen ret til at kræve, at et europæisk patent udtages af ordningen, da denne ret kun tilkommer ejeren eller ejerne.

Som licenstager bør man derfor sikre sig kontraktlige beføjelser, såfremt det er afgørende for en, at et patent, der er genstand for en licensaftale, tages ud af ordningen, eksempelvis på grund af risi-koen for ugyldigkendelse under ét med virkning for alle UPC-stater.

Hvis det er afgørende for en licensta-ger, at et patent omvendt ikke tages ud af ordningen, eksempelvis af hensyn til de forbedrede håndhævelsesmulighe-der, bør man tilsvarende aftale, om der

skal ske opt-out, med patenthaveren eller evt. overveje, om licensaftalen in-deholder relevante beføjelser i den for-bindelse, eksempelvis mulighed for at hæve eller opsige aftalen, hvis patentha-veren benytter sig af fravalgsordningen.

I den forbindelse bør man som licenstager i øvrigt også være opmærk-som på, at man – i modsætning til dansk ret – ikke i UPC-aftalen har en alminde-lig ret til at håndhæve patentet, med-mindre man er eksklusiv licenstager, eller dette udtrykkeligt er aftalt.

the reward system of the brain with learning.

The human brain has one million brain cells that carry the neurotransmit-ter dopamine. These dopamine neurons are located in the centre of the brain but have pathways to many other parts of the brain.

It has been a well-known fact since the 1950s that electrical stimulation of this part of the brain triggers a feeling of pleasure in human beings, and tests have shown that rats implanted with electrodes are willing to seek stimulation or even induce it themselves by press-ing a pedal.

If a laboratory animal receives the exact reward it is expecting, activity in the dopamine neurons will increase slightly. But if the reward is greater than expected, activity levels increase much more dramatically. Similarly, ac-tivity levels fall to below the baseline if the reward is less than expected. The researchers have also proven that the

response steadily declines if the animals receive the same reward again and again.

We learn – also from our mistakesRegardless of what we are doing, our brain will always keep an account of the reward for our actions and behaviour relative to our expectations. If the re-ward for an action is better or greater than expected, we will do more of the same in anticipation of a greater reward. If the reward is poorer or smaller than expected, we will avoid repeating the action.

We learn from both situations – we learn from our actions. We are rewarded for appropriate actions but we also learn from our mistakes. If the reward is exactly as expected, we learn noth-ing – our expectations remain the same and our behaviour pattern remains un-changed. We become spoilt or indiffer-ent if we receive the same reward again and again.

We pick up signalsNot only do we learn from our actions – for better or for worse – we learn from signs and signals in our surroundings. As humans, we ‘size up’ the situation. We do this by picking up signs and signals which then play a part in control-ling our actions. For instance, if you’re feeling hungry on a road trip and you see a sign with a knife and fork, you are likely to leave the motorway to find a restaurant.

This action is also controlled by do-pamine neurons. When a laboratory an-imal receives a reward for an action, an increase in dopamine neuron activity is triggered. A specific sign, such as a flash of light, just before the animal receives the reward will also increase activity in the dopamine neurons. The laboratory animal will gradually learn to react not only to the actual reward but to the signs that precede the reward and, con-sequently, change its behaviour.

Fortsat fra side 11

DANSK BIOTEK 1 25

PRESSENYT

Servicing pharma and biotech since 2000

CONTRACT MANUFACTURINGCLINICAL TRIALS SUPPLYBIOTECH SERVICESCONSULTING

HB MEDICALDR. NEERGAARDS VEJ 17DK-2970 HØRSHOLM

T +45 36 49 55 00

HB@HBMEDICAL.DKWWW.HBMEDICAL.DK

HB Medical is approved under section 39 by the Danish Medicines Health Agency and

is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration

Servicing pharma and biotech since 2000

CONTRACT MANUFACTURINGCLINICAL TRIALS SUPPLYBIOTECH SERVICESCONSULTING

HB MEDICALDR. NEERGAARDS VEJ 17DK-2970 HØRSHOLM

T +45 36 49 55 00

HB@HBMEDICAL.DKWWW.HBMEDICAL.DK

HB Medical is approved under section 39 by the Danish Medicines Health Agency and

is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration

Servicing pharma and biotech since 2000

CONTRACT MANUFACTURINGCLINICAL TRIALS SUPPLYBIOTECH SERVICESCONSULTING

HB MEDICALDR. NEERGAARDS VEJ 17DK-2970 HØRSHOLM

T +45 36 49 55 00

HB@HBMEDICAL.DKWWW.HBMEDICAL.DK

HB Medical is approved under section 39 by the Danish Medicines Health Agency and

is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration

Servicing pharma and biotech since 2000

CONTRACT MANUFACTURINGCLINICAL TRIALS SUPPLYBIOTECH SERVICESCONSULTING

HB MEDICALDR. NEERGAARDS VEJ 17DK-2970 HØRSHOLM

T +45 36 49 55 00

HB@HBMEDICAL.DKWWW.HBMEDICAL.DK

HB Medical is approved under section 39 by the Danish Medicines Health Agency and

is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration

Servicing pharma and biotech since 2000

CONTRACT MANUFACTURINGCLINICAL TRIALS SUPPLYBIOTECH SERVICESCONSULTING

HB MEDICALDR. NEERGAARDS VEJ 17DK-2970 HØRSHOLM

T +45 36 49 55 00

HB@HBMEDICAL.DKWWW.HBMEDICAL.DK

HB Medical is approved under section 39 by the Danish Medicines Health Agency and

is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration

Besøg

www.cotedor.dk

NEW ADAPTER FOR MIXER MILL MM 400 FACILITATES DIAGNOSIS OF PROSTHETIC JOINT INFECTION

Hip and knee replacement is a sur-gical procedure in which the hip or knee joint is replaced by a prosthetic implant. It is currently the most com-mon orthopedic operation – in Den-mark alone around 22900 prosthetic hips and knees were implemented in 2015. One of the main risks of joint replacements is the prosthetic joint infection (PJI), a bacterial infection at the interface of implant and bone, which is reported in about 2% of all cases. It is assumed that some

infections are classified as aseptic revisions, thus the percentage of PJI is increased. The classification of dif-ferent microorganisms causing PJI is limited with traditional methods. With the RETSCH Mixer Mill MM 400 and the new adapter for 30 ml single-use bottles, bacteria of up to eight biopsy samples can be washed off with glass beads within 210 seconds without being destroyed. With this easy and effective method, a higher documen-tation rate for PJI is achieved.www.retsch.dk

26 DANSK BIOTEK 1

At Svanholm.com you can get nanofiber 3D scaffolds and 3D

nanofiber in well plates for stem cell research. And cell analyzers. Denmark - Sweden - Finland - Norway

Svanholm.com www.svanholm.com mail@svanholm.com - +45 7026 5811 Nordic Biotech and Analyzer Center

cellZscope 1 and 2 drug response analyzers for TEER and CcL

Cell imaging with fluorescence

DANMARK ER PARTNER I NYT INTERREG SAMARBEJDE– der giver Life Science SMV’er adgang til samarbejder i 11 regioner i 7 lande i Nordvest Europa

www.nweurope.eu

Connecting the networks of 11 leading life sciences regions in North West Europe

Explore international growth by crossing borders

THEMATIC PRIORITY:

INNOVATION

Total project budget:

€4,3 million

Project objective: Support SMEs in the life sciences

sector through coaching and financial support to

bring their innovations closer to European markets

AF COMMUNICATIONS MANAGER

RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE,

DENMARK’S LIFE SCIENCE CLUSTER,

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Biopeople har med succes deltaget som dansk partner i Interreg programmer i nordvesteuropa, hvor små økonomiske incitamenter i form af vouchers, har bidraget til at danske virksomheder har mødt nye samarbejds- og sparrings-partnere i andre europæiske lande. Det sidste program, In2LifeSciences, er nu afløst af det såkaldte Boost4Health pro-gram, støttet af Interreg NWE midler, hvor 11 organisationer, der supporterer små og mellemstore virksomheder i syv lande i Europa, har slået sig sammen for at støtte små og mellemstore life science virksomheder i at øge deres internatio-nale vækst.

Interregstøtten kombineret med regional støtte gør det muligt for Boost-4Health programmet at tilbyde små og mellemstore virksomheder coaching og/eller økonomisk støtte til at etablere nye samarbejder på tværs af grænserne i de deltagende partnerregioner.

Boost4Health programmet løber fra 2016 til 2019, og projektet forbinder for-melt Biopeople, Denmark’s Life Science Cluster til forskellige europæiske Life Science klynger i Holland, Spanien, Belgien, Frankrig, Tyskland og England. Ved at dele ekspertise og netværk og tilbyde praktisk og økonomisk støtte i et vist omfang, kan Boost4Health samar-

bejdet hjælpe til forretningsudvikling på nye markeder i nordvesteuropa.

Danske små og mellemstore virksom-heder som vil udforske nye muligheder og internationalisere forretningen kan deltage i programmet og derved blive del af dette europæiske Life Science netværk.

Boost4Health blev skudt i gang i januar 2017, hvor udvalgte små og mellemstore virksomheder blev inviteret til at ansøge om en rejse-voucher til at deltage i Bio-Europe Spring i Barcelone i marts 2017. Biopeople har tildelt fire danske virksomheder disse vouchers. Disse virksomheder er inviteret til en netværksreception på Biocats stand, hvor de vil møde flere virksom-heder fra de øvrige deltagende regioner i Boost4Health program-met. Biocat er en af partnerne i Boost4Health programmet.

Se mere på www.biocat.cat/en.

Regnskab Revision Skat Bogføring Rapportering Lønadministration Rådgivning Støtteordninger

Vi har mange års erfaring med assistance til biotekvirksomheder – fra opstart til exit Kontakt statsautoriseret revisor Kasper Vindelev | k.vindelev@pkf.dk

PKF Munkebo Vindelev Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Hovedvejen 56 | DK-2600 Glostrup | Tel (+45) 43 96 06 56

www.pkf.dk

MASTER OF INDUSTRIAL DRUG DEVELOPMENT

MASTER OF MEDICINES REGULATORY AFFAIRS

Get insight into the entire drug development process from molecule to market access

Developed in close collaboration between University of Copenhagen and the pharmaceutical industry Courses combine outstanding academic-based research with an extensive contribution from leading experts from the pharmaceutical industry

Enroll in the full programme or take individual courses

Courses in 2017 Deal-making in the Pharmaceutical Industry Pharmacology Biopharmaceuticals Drug Development Quality by Design (QbD) in Pharmaceutical

Development Market Access for Pharmaceutical Products –

trends and challenges QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Clinical Pharmacology and Biostatistics Discovery and Development of Medicines

Become the expert that can help secure a safe, coherent and successful regulatory process

The Master will give youThorough insight into the regulatory process at all stages during the development of medicines An overview of the differences in regulatory demands globallyThe competencies to analyse, predict and advise on medicines regulations and directives

The Master programme is offered in collaboration with Medicademy – part of Lif Education.

Enroll in the full programme or take individual courses

Courses in 2017 Global Medicines Legislation and Guidelines Clinical Development – Efficacy of Medicines Regulatory Science Perspectives on Clinical

Development Safety of Medicines – From Non-clinical

Development to Pharmacovigilance Ethical, Societal and Assessment Aspects of the

Regulation of Medicines Regulatory Affairs in the USA Regulatory Affairs in the EU Biopharmaceuticals – Quality Development and

Documentation Quality – Active Substance and Medicinal

Product

Read more at mra.ku.dk or e-mail master@sund.ku.dk

Read more at mind.ku.dk or e-mail master@sund.ku.dk

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e nfac u lt y o f h e a lt h a n d m e d i c a l s c i e n c e s

d e t s u n d h e d s v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e tkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Final SUND MIND og MRA annonce Biotek 180x262 2017.indd 1 09/02/2017 14.21

NO. 1 2017 VOLUME 19

DANISH SOCIETY FOR BIOCHEMISTRY AND MOLECULAR BIOLOGY – WWW.BIOKEMI.ORG

Dandiag A/S Baldershøj 19 DK-2635 Ishøj Tlf. +45 4343 3057 www.dandiag.dk dandiag@dandiag.dk

Din partner inden for salg, service ogkalibrering af laboratorie- og pipetteringsudstyr

VIAFLO II EVOLVE

VIAFLO 96 & 384VIAFLO ASSIST

INTEGRA VIAFLOInstrumenter og pipetterPIPETTER OG ANDET UDSTYR TIL LABORATORIER

Vi forhandler forskellige typer og mærker af pipetter, pipetteringsudstyr, laboratorievægte, vandbehandlingsanlæg samt mindre laboratorie-udstyr.

Vi forhandler følgende mærker:

INTEGRA · SARTORIUS · ELMI · VELP · BIOZYM · EPPENDORF · CAPP · NATIONALLAB · GEMÜ

SARTORIUSPipetter, vandanlæg og vægte

TACTA

ARIUM PRO og MINI

CUBIS

PICUS

SERVICE OG KALIBRERING

Vi er en stærk partner inden for service og ka-librering. Vores service og kalibreringsafdeling håndterer årligt mere end 20.000 pipetter. Vi tilbyder at servicere og kalibrere alle pipette mærker både internt og ude hos vores kunder. Desuden kan vi servicere og kalibrere dine Sartorius vægte samt vandbehandlingsanlæg,

Vores fokus er på kvalitet, vidensdeling og ergonomi.

30 år1986 – 2016

BioZoomMedlemsblad for Biokemisk Forening. BioZoom er en uafhængig kvartårlig publi-kation. Artikler giver udtryk for forfatternes egne holdninger og ikke redaktionens. Forfat-terne har copyright og artikler kan gengives med angivelse af kilde.

RedaktionHelene Halkjær JensenInstitut for Klinisk Medicin ogInstitut for Molekylær Biologi og GenetikAarhus UniversitetBartholins alle 68000 AarhusE-mail: hhj@mbg.au.dk

Steen GammeltoftHellerupvej 8, 4tv2900 HellerupE-mail: steen.gammeltoft@gmail.com

Indlæg sendes til redaktionenSteen GammeltoftHellerupvej 8, 4tv2900 HellerupE-mail: steen.gammeltoft@gmail.com

Abonnement på BioZoomPris 300 kr. per år. Udsendes til alle medlem-mer af Biokemisk Forening. Abonnementsteg-ning og indmeldelse kan ske på foreningens website: www.biokemi.org

Mediepartnerskab med Dansk BiotekBioZoom har indgået et mediepartnerskab med Dansk Biotek http://www.danskbiotek.info/ om udgivelsen af BioZoom og udsendel-sen af bladet til medlemmerne. Dansk Biotek er et magasin for medicinsk og industriel bioteknologi, diagnostik og laboratorieteknik, som udgives i samarbejde med Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark http://www.danskbiotek.dk/.

E-udgave af BioZoomArtikler i BioZoom kan læses i arkivet på www.biokemi.org

AnnoncerCand.polit John VabøE-mail: jv@scanpublisher.dkwww.danskbiotek.info

Biokemisk ForeningSekretær: Vivian Dyrup Juhl, info@biokemi.orgFormand: Tuula Kallunki, tk@cancer.dk

BIOZOOM 1 3

BioZoom

Copyright BioZoom 2014ISSN 1398-0823

FORSIDE:

Science on the air. Billede fra omslaget på bogen: ”Science on the Air. Popularizers and personalities on radio and early television”. Forfatter: Marcel Chotkowski LaFollette. Forlag: The University of Chicago Press, 2008. Gengivet med tilladelse fra forlaget.

Tekst fra omslaget på bogen: ”Science on the Air”:”Mr. Wizard’s World. Bill Nye the Science Guy. NPR’s Science Friday. These popular television and radio programs broadcast science into the homes of millions of viewers and listeners. But these modern series owe much of their success to the pioneering efforts of early-twentieth-century science shows like Adventures in Science and “Our Friend the Atom.” Marcel Chotkowski LaFollette transports readers to the early days of radio, when the new medium allowed innovative and optimistic scientists the opportunity to broadcast serious and dignified presentations over the airwaves. But the exponential growth of listenership in the 1920s, from thousands to millions, and the networks’ recognition that each listener represented a potential consumer, turned science on the radio into an opportunity to entertain, not just educate. Science on the Air is the fascinating history of the evolution of popular science in the first decades of the broadcasting era. Science on the Air chronicles the efforts of science popularizers, from 1923 until the mid-1950s, as they negotiated topic, content, and tone in order to gain precious time on the air. The author offers a new perspective on the collision between science’s idealistic and elitist view of public communication and the unbending economics of broadcasting.” http://press.uchicago.edu/ucp/books/book/chicago/S/bo5781385.html

TEMA: Videnskabsformidling

Formålet med videnskabsstof og videnskabsstof med formålHELENE HALKJÆR JENSEN, REDAKTØR, BIOZOOM, OG PHD-STUDERENDE, INSTITUT FOR

MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK OG INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN, AARHUS UNIVERSITET.

HHJ@MBG.AU.DK 4Forskningsformidling – fra lav til høj prestigeBENTE KLARLUND PEDERSEN, PROFESSOR I INTEGRATIV MEDICIN, LEDER AF CENTER FOR

INFLAMMATION AND METABOLISME (CIM) SAMT CENTER FOR AKTIV SUNDHED (CFAS),

RIGSHOSPITALET OG KØBENHAVNS UNIVERSITET. BENTE.KLARLUND.PEDERSEN@REGIONH.DK 6Videnskabsjournalistikkens fremtidJENS DEGETT, FORMAND FOR DANSKE VIDENSKABSJOURNALISTER OG PRÆSIDENT FOR EUROPEAN

UNION OF SCIENCE JOURNALISTS’ ASSOCIATIONS. JENS@DEGETT.ORG 9MirakelsiderneGUNVER LYSTBÆK VESTERGÅRD, PHD I VIDENSKABSSTUDIER FRA AARHUS UNIVERSITET OG

VIDENSKABSJOURNALIST HOS WEEKENDAVISEN, XGUVE@BERLINGSKEMEDIA.DK 11Formidling af forskning og forskningssamarbejde på tværs i DiabetesforeningenHELENE HALKJÆR JENSEN, REDAKTØR, BIOZOOM, PHD-STUDERENDE, INSTITUT FOR

MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK OG INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN, AARHUS UNIVERSITET.

HHJ@MBG.AU.DK 13Travel Fellowships from the Danish Society for Biochemistry and Molecular Biology – a door to the world of scienceEVA ARNSPANG CHRISTENSEN, ASSISTANT PROFESSOR, DEPARTMENT OF CHEMICAL ENGINEERING,

BIOTECHNOLOGY AND ENVIRONMENTAL TECHNOLOGY, UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK,

ARNSPANG@KBM.SDU.DK, AND CORD BRAKEBUSCH, PROFESSOR, BIOTECH RESEARCH &

INNOVATION CENTRE, UNIVERSITY OF COPENHAGEN, CORD.BRAKEBUSCH@SUND.KU.DK. 16Travel report – experiences from Weizmann Institute of Science, IsraelRAFAEL BRANDAO, PHD STUDENT, BRIC RESEARCH GROUPS, BRAKEBUSCH GROUP, UNIVERSITY

OF COPENHAGEN, OLE MAALØES VEJ 5, COPENHAGEN, DENMARK,

RAFAEL.BRANDAO@BRIC.KU.DK 18

4 BIOZOOM 1

BioZoom

FORMÅLET MED VIDENSKABSSTOF OG VIDENSKABSSTOF MED FORMÅLHELENE HALKJÆR JENSEN, REDAKTØR, BIOZOOM, OG PHD-STUDERENDE, INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK OG INSTITUT FOR KLINISK

MEDICIN, AARHUS UNIVERSITET. HHJ@MBG.AU.DK

Formidling af forskning og viden er blevet et øget fokus for både universiteter, private fonde og offentlige institutioner. Radio, tv, aviser og digitale medier afprøver forskellige formater for at skabe vi-denskabsjournalistik af høj kvalitet. Men det er svært at finde det gode format til at formidle videnskab på et brugbart niveau. Måske mangler der en præcisering af, hvad det er, vi vil.

Satsningen på videnskabsformidling

“Det tredje ben i Universitetsloven”. Det kaldes formidlingspligten, som blev ind-ført i 2003. Formidling blev nu et lovkrav på lige fod med undervisning og forsk-ning. Det er ikke længere nok at nørkle i laboratoriet med sine reagensglas og studerende. Danskerne skal vide, hvad de får for deres skattekroner. De danske universiteter imødekommer kravet med initiativer som Forskningens Døgn, for-midlingskurser, populærvidenskabelig

litteratur, foredragsaftener og udstillin-ger (Figur 1).

Men også forskningsfonde er blevet interesserede i at synliggøre udviklingen inden for videnskab. Lundbeckfonden lancerede i 2016 et nyt årsmagasin ”Magasinet”, som fortæller om fondens uddelingsaktiviteter, der udgør en halv milliard kroner årligt til dansk medicinsk forskning. Det ugentlige radioprogram ”24 Spørgsmål til professoren” med videnskabsjournalist Lone Frank på Radio 24Syv produceres i samarbejde med Carlsbergfondet. Uddannelses- og

Figur 1: Foucault pendulet på Steno Museet i Aarhus. Pendulet, opkaldt efter den franske fysiker Léon Foucault (1819-1868), er et tungt pendul ophængt i en lang snor. Pendulet illustrerer jordens rotation om sin egen akse. Mens det længe havde været kendt, at jorden rote-rer, var Foucault-pendulet i 1851 det første bevis for rotation i et simpelt eksperiment. En nøjagtig kopi af det originale pendul hænger fra den 67 meter høje kuppel i Panthéon i Paris. Foulcault-pendulet i Steno Museet er en stålkugle belagt med 15 μm 24 karat guld, ophængt i en 11 meter lang 0,7 mm wire. Kuglen svinger over en kompasrose udformet i glasmosaik af kunstneren Niels Winkel. Foto: Science Museerne, Aarhus Universitet.

BIOZOOM 1 5

BioZoom

Forskningsministeriet har lanceret pro-jekter som Videnskab.dk og EliteForsk-initiativet. Folkeuniversitetet tilbyder en stor vifte af foredrag om alt fra verdens-historie til MRI-scanninger.

Det er nogle af de platforme, hvorfra universiteterne kanaliserer viden ud. Langt det meste er gennemarbejdet, af høj kvalitet båret af forskernes faglige kompetence, ære og integritet. Des-værre mangler meget af formidlingen formål og budskab. Universiteterne leverer generelle indføringer i fagom-råder, overblik og forklaringer af svære begreber. Nysgerrige kan fordybe sig i meget viden og indblik fra mange for-skellige platforme.

Men mange forskere afholder sig fra at have en dagsorden om deres formid-ling af de vigtigste videnskabelige poin-ter: take-home messages. De bidrager gerne til oplysning af masserne, men øn-sker ikke at fortælle: Hvad skal vi bruge den nye viden til? Hvor er vi på vej hen? Burde vi flytte den videnskabelige prio-ritering og fokus?

Samtidig rammer langt det meste af forskningsinstitutionernes formidling mest de højtuddannede eller ekstraordi-nært interesserede. Meget lidt formid-ling når frem til gennemsnitsdanskeren, som ikke selv opsøger universiteternes tilbud. Ønsket om gennemsigtighed ind i forskningslaboratorierne og diffusion af viden ud i den brede population er altså langt fra opfyldt.

Videnskabsjournalistisk – eller manglen på samme

Når man flytter opmærksomheden fra forskningsformidling ved institutionerne til forskningsjournalistik i pressen, bliver manglen på ambition tydelig. Viden-skabsstoffets plads i dagspressen er variabel – mildt sagt. Weekendavisen og Danmarks Radios P1 giver plads til features om snævre emner til en højtud-dannet målgruppe. Formidling af forsk-ning i dagspressen begrænser sig til de overdrevne og verdensfjerne historier om kræftkure eller nye superfoods. Ind imellem kommenterer en forsker på ny-heder eller observationer fra en viden-skabelig artikel.

God videnskabsjournalistik er en mangelvare. Det er der umiddelbart ikke nogen god forklaring på; videnskab er et populært emne blandt lægfolk i offent-ligheden. Men det kræver aktiv investe-ring og satsning at skabe videnskabs-historier i nyhedsmedierne, som alle

parter er tilfredse med. Journalister og forskeres arbejdstempo, deadlines, ord-valg og prioritering er grundlæggende forskellige. Det er måske grunden til, at videnskabsjournalistik fylder så lidt. Begge parter har brændt sig på discipli-nen. Journalister er for hurtige, arbejder overfladisk og tænker kun i overskrifter. Forskere fortaber sig i lange, indviklede forklaringer og glemmer at komme frem til pointen. Journalisten refererer kun et par sætninger, som derfor misforstås. Forskeren tager så mange forbehold, at historien nedbrydes undervejs. Fagstof-fet kræver et grundigt researcharbejde for journalisten. Forskeren synes aldrig rigtigt, at de spændende pointer kom-mer med.

Et fåtal af forskerne kan brænde igennem

Nogle forskere har lært det. De kan vende deres fagsprog til hverdagssprog. De kan tale i billeder. De kan udelade mellemregningerne. Og de kan gøre forskningen relevant. Men evnen til at formidle på det niveau kræver en fo-kuseret indsats. Mange fagsprog er så specialiserede og anglificerede, at de ikke har en parallel i hverdagen. Man skal forstå, hvad der er interessant for modtageren at høre. Man skal give køb på langt det meste af den interessante information. Man skal turde have en mening og en mission med sin formid-ling.

Kun en lille håndfuld af forskere har holdning og evne til at summere de-res brede og indgående viden i enkle budskaber, forklaringer og forslag til, hvor vi skal bevæge os hen. Det er den lille flok, som får plads i nyhedsudsen-delser, dokumentarprogrammer eller videnskabsartikler. Måske fordi de be-skæftiger sig med fagområder med stor mediebevågenhed. Måske har de selv skabt plads i medierne til deres emne. Måske brænder de igennem med talent for formidling eller med mediekurser i ryggen.

Videnskabsstoffet kræver målrettet opprioritering

Det løser dog ikke det grundlæggende problem, som videnskabsstoffet har i dagspressen, tv og de digitale medier. Det er svært at finde plads til indlæg, som handler om videnskab. Blandt ny-hedsstoffet får sensationshistorier af og til spalteplads, mens mere informations-

tunge artikler er en sjældenhed i avisens søndagsudgave.

Måske det skyldes, at vi ikke ved, hvor vi vil hen med videnskabsformid-lingen. Universiteternes tilbud om ind-blik i alskens forskningsområder er for flad en platform til at gribe dagspressens interesse. Journalister ved ikke, hvordan de skal opsnuse interessante historier uden en pressemeddelelse i hånden. Og forskerne selv tør ikke udpege problem-stillinger eller områder, som kunne være relevante at diskutere.

Der er ellers meget at hente. I Dan-mark siger vi i kor, at vi satser på viden, fødevareteknologi, ingeniørskab, innovation, design, bioteknologi og medicinprodukter. Der er en larmende mangel i dagspressen på disse historier. Hvis det er det, som vi skal leve af og sælge Danmark på – burde vi så ikke være opdaterede på udviklingen? Dan-ske medieforbrugere bør vide, hvad de største udfordringer og fremskridt er for medicinalselskaberne lige nu. Vi bør være opdaterede på, hvor forskningen inden for CRISPR-teknologi er ved at føre os hen. Vi skal have en forståelse for, hvorfor mange forskningskroner endnu ikke har kureret hverken kræft eller Alzheimers sygdom – og hvad vi i stedet har lært af forskningen.

Den slags indføring vil være værdi-fuld for innovationen inden for de tek-nologiske områder, som vi skal leve af i fremtiden. Det vil være en inspiration for den næste generation til at engagere sig i videnskab. Og det vil integrere videnskab ved samtalen ved middags-bordet, i frokostpausen og på caféerne. Og det er vel netop en af grundene til, at formidling blev indført i Universitets-loven i 2003.

6 BIOZOOM 1

BioZoom

FORSKNINGSFORMIDLING – FRA LAV TIL HØJ PRESTIGEBENTE KLARLUND PEDERSEN, PROFESSOR I INTEGRATIV MEDICIN, LEDER AF CENTER FOR INFLAMMATION AND METABOLISME (CIM) SAMT

CENTER FOR AKTIV SUNDHED (CFAS), RIGSHOSPITALET OG KØBENHAVNS UNIVERSITET. BENTE.KLARLUND.PEDERSEN@REGIONH.DK

Med den nye universitetslov blev der formelt stillet krav til forskerne om formidling til Maren i kæret. Formidling er derfor kommet til at fylde mere på universiteterne. Men også de private fonde stiller i stigende grad krav om formidling. I dag er forskningsformidling til of-fentligheden et vilkår. Forsknings-formidlingens pendul har på få årtier svinget fra lav til høj prestige. Tiden er nu inde til at underkaste forskningsformidlingens metoder en videnskabelig analyse.

Jeg mindes ikke, at begrebet forsknings-formidling eksisterede, da jeg begyndte mit videnskabelige virke. Dengang gav det nærmest dårlig prestige at optræde i aviser og ugeblade. Man risikerede at blive stemplet som letvægtsforsker. I dag er forskningsformidlingens pendul svinget til det modsatte yderpunkt. Trenden er nærmest, at alle forskere har en samfundspligt til at formidle populært. Uanset om motiverne er sam-fundsstøttende, selviske, entreprenante, missionske eller politiske, så er forsk-ningsformidling en del af vores tidsånd.

Formidling er ikke op til den enkelte

Det ligger i forskningens selveva-luerende natur, at alle forskere skal publicere videnskabelige artikler, holde videnskabelige foredrag og undervise. Kun sådan kan vi skabe evidensbaseret, ny viden, som andre forskere kan bygge videre på. Men jeg er ikke talskvinde for, at hver eneste forsker nødvendigvis skal formidle til offentligheden. Hvis forskningsformidling bliver et punkt på den enkeltes CV, som ikke må stå tomt, så kan det fremskynde formidling også af forskningsresultater, der er mindre relevante for befolkningen. Og det kan skabe forvirring og ekspertlede. Beløn-ningssystemer for, hvor tit en forsker er i medierne, kan medføre skævvridning af ressourcer mod det umiddelbart salgbare. Det hører med til jobbet, at man som forsker beredvilligt stiller op, når pressen henvender sig. Alle større forskningscentre og -institutioner bør have en formidlingsstrategi. Men det er ikke rimeligt, at hver eneste forsker skal prioritere en offensiv formidlings-strategi gennem hele karrieren.

Der er nemlig mange mellemregnin-ger og afvejninger, når man skal for-midle et forskningsresultat.

Som forskningsformidler må man turde vove et øje. Man må kunne ud-tale sig i overskrifter, når det er det, der skal til. I den forbindelse sagde jeg på et tidspunkt: ”Jeg siger aldrig bevidst noget, der er forkert. Men jeg siger på den anden side heller aldrig noget, der er helt rigtigt”. Jeg har oplevet, at dette udsagn virker provokerende. Men det, jeg mener, er naturligvis, at forbehold og nuancer ikke altid kommer med i artiklen. Videnskabsstoffet skal indgå i det øvrige stof om kronprinsens nak-kekrave og Ghita Nørbys røde kjole. Det kan let føre til overdrivelse af den danske vinkel, personificeringer, drama-tiseringer, og vurderinger, som egent-lig er videnskaben ganske fremmed. Forskningsformidling til pressen foregår ofte i en ramme, hvor der hverken er taletid eller spalteplads til de forbehold, der skal tages for at give hele historien. I den sammenhæng har man nok flere frihedsgrader, når man læner sig op ad en professortitel og et grundforsk-ningscenter, og det kan være lettere at forskningsformidle, når man er erfaren forsker, end hvis man står i starten af sin forskerkarriere.

De brede videnskabshistorier mangler

Med PhD-cuppen (1) kastes der stjer-nestøv over talentfulde PhD’er, der har tæft for at formidle deres egen forsk-ning, så den er til at forstå af de mange. Det er på mange måder et skønt ini-tiativ, men der mangler en debat om, hvad der er væsentligt at debattere. Forskningsformidling er mere end at udbrede egne resultater i et letforstå-eligt og fængende sprog. Man kan også vælge at anlægge et væsentlighedskri-terium og videregive det, man synes er vigtigt, snarere end det man selv har produceret.

BIOZOOM 1 7

BioZoom

Den viden, at 40% af al sygdom i dag kan forklares med vores valg af livsstil, har jeg selv fundet det vigtigt at kom-munikere. Her er ikke tale om en enkelt gruppes opdagelser, men et budskab, der bygger på mange resultater og på international konsensus i WHO-regi. Og her er det vigtigt at få politikerne i tale. Politik handler om holdninger. Men holdninger må gerne udspringe af viden. Forskningsformidling drejer sig også om at få videnskab og dokumen-tation ind i den politiske proces. Forsk-ningsformidling er først og fremmest, at forskeren er i samfundet.

Formidling er ikke en forudsætning for videnskab

En journalist spurgte mig en gang: ”Når du planlægger din forskning, tænker du så på formidlingsaspektet?” Se, hvis nogen gjorde det, så ville jeg blive ægte bekymret. Det ville være en trussel mod den frie og uafhængige forskning, hvis man allerede i planlægningen af forsk-ningen tænkte på, om dens resultater var egnede til den brede formidling på kort sigt. Hvis forskningsformidling bliver et mål i sig selv; hvis tanken om, hvad der kan give overskrifter, får indfly-delse på valg af forskningsprojekter, så

gives der køb på forskningens helligste principper og dermed også på trovær-digheden. Særligt for grundforskningen gælder det, at ingen ved, hvilke resulta-ter, der vil være vigtige for samfundet på sigt. Grundforskningen skal vurderes på sine egne præmisser: originalitet og lø-dighed. Nytteværdien og formidlingspo-tentialet kan i nogle tilfælde ligge mange år ud i fremtiden.

Forskningsresultater skal sættes i sammenhæng

Hver gang man beslutter sig for at få et budskab udover rampen, har man pligt til at overveje konsekvenserne. Til tider står god forskningsformidling nærmest vinkelret på slagfærdig journalistik! Lad os forestille os, at en forsker når frem til følgende: kaffedrikning giver kræft. Så skal resultatet naturligvis publiceres i et videnskabeligt tidsskrift.

Men hvis mange andre studier viser det modsatte, altså at kaffe forebygger kræft, hvad skal man så tro på? Det kan tage tid at afklare. Det er nok nødven-digt med flere undersøgelser af mange mennesker. Derefter må man vurdere alle resultaterne under én hat og søge en konklusion, der ligger så tæt på sand-heden, som man nu kan komme det.

Der er så mange udsving i biologiske processer, at selv om man har fat i en (næsten) absolut sandhed, så vil ikke alle studier vise det samme. Sådan er forskningen. Spørgsmålet er, om offent-ligheden er tjent med straks at få at vide, at ”kaffe giver kræft”?

At en historie kan formidles betyder ikke, at den skal formidles. I den samme avis kunne man læse følgende to over-skrifter. Den ene lød ”Ny forskning: Salt er måske ufarligt”. Den anden overskrift var ”Tre gram mindre salt kan redde 1300 liv om året”. Jeg kan godt forstå, hvis offentligheden bliver forvirret. Der er ytringsfrihed. Forskere må formidle alt. Men de behøver ikke bidrage til for-virringen. Faren er nemlig, at befolknin-gen udvikler forskningsresistens. Man tror ikke på forskningen som det, der skal være grundlaget for egne valg. Har man først mistet troen på eksempelvis den forskningsbaserede sundhedsfor-midling, ja så skorter det ikke på holisti-ske alternativer, der lover ren hud, frisk ånde og en lykkelig familie.

Eksempler understreger pointen men ikke diversiteten

I de senere år har vi oplevet en interes-sant udvikling inden for forskningsfor-

Figur 1. I DR1-programmet U-Turn bliver type 2 diabetikere undervist i en sundere livsstil sideløbende med et forskningsprojekt omkring interventionen. Foto: DocEye/Danmarks Radio.

8 BIOZOOM 1

BioZoom

midling, ikke mindst i forbindelse med tv. Seerne bliver ikke blot præsenteret for forskningsresultater, men følger med i forskningsprocessen. Det er ikke ualmindeligt, at seje tv-værter som f.eks. Peter Qvortrup Geisling og Lillian Gjerulf Kretz lægger krop til videnskabelige for-søg, hvor de udsætter sig selv for hårde fysiske belastninger, mens der udtages blodprøver, laves genetiske tests, tages hjertekardiogram eller foretages hjer-nescanning. Denne form for formidling er utroligt interessant, fordi den giver seerne mulighed for at få et indblik i de muligheder og begrænsninger, som selve forskningsprocessen indebærer. Men den har også udfordringer, fordi n-værdien af den undersøgte population ofte er 1.

Det oplevede jeg, da vi på baggrund af en ny videnskabelig artikel ville for-midle konsekvensen af fysisk inaktivitet til befolkningen (2). Tv-værten Cecilie Beck lagde krop til et forsøg, der skulle vise konsekvensen af at være fysisk inaktiv i 14 dage. Man så på i prime time på fjernsyn, hvordan hun, der el-lers var meget aktiv og fit, kun måtte gå 1.500 skridt om dagen. På fjernsynet viste man, at Cecilie Beck gennemgik en masse undersøgelser med blodprøver og skanninger. Én af mine venner sagde, at vi havde kørt Cecilie gennem samtlige undersøgelser på Rigshospitalet. Det var nu en overdrivelse. Men der blev lavet mange forsøg. Kameraet var på, da Cecilie blev kørt ind i MR-skanneren. Og kameraet var også på, da vi umid-delbart efter scanningen skulle se på bil-lederne. Og så var det, at jeg pludselig blev meget nervøs.

Vi vidste, hvad det gennemsnitlige resultat var for den gruppe af forsøgs-personer, vi havde undersøgt. Dette resultat var nok rimeligt tæt på ”sandhe-den”. Men hvad nu, hvis Cecilies krop af én eller anden grund viste sig at reagere anderledes end gennemsnittet? Hvor-dan skulle jeg i givet fald håndtere den situation? Hvis man undersøger mange menneskers respons på en behandling, så vil der være nogen, der reagerer med et kraftigt positivt respons. Men andre vil reagere med et mindre respons, intet respons eller det modsatte respons. Så regner man på det og får et gennemsnit, som vi siger, er resultatet af undersøgel-sen eller ”sandheden”, om man vil.

Hvad nu hvis Cecilie Beck var en va-skeægte ”outlier”, altså den ene forsøgs-person, der reagerer helt anderledes? Hvordan skulle vi formidle det? Jeg kan

kun sige, at da den mulighed gik op for mig et splitsekund før kameraet rullede, så løb det mig koldt ned ad ryggen. Hel-digvis reagerede Cecilie helt typisk. Hun havde tabt muskelmasse, ophobet fedt omkring de indre organer, og hendes stofskifte var blevet markant dårligere. Det kunne være gået helt galt, men det blev en god historie, og det blev formid-let til befolkningen, at det er farligt at dovne den for meget i hverdagen. Hi-storien illustrerer også, at det kan være en udfordring, hvordan man formidler forskning.

Hvad er bidraget fra skærm-faktoren?

Mens jeg skriver denne artikel, deltager vi i det klassiske fjernsynsprogram, U-Turn, hvor seks personer med type 2 diabetes gennemgår hård fysisk træning og kostomlægning under vejledning af den karismatiske Chris MacDonald (3). Vi bistår med fysiologiske blodprøver og lægelige vurderinger. Vi har set det før. På fjernsyn kan man opnå drama-tiske ændringer, når Chris MacDonald leder nøje udvalgte testpersoner, og den halve befolkning følger med på skærmen. Men ville livsstilsændringerne også virke, hvis man eliminerede Chris-effekten og fjernede tv-kameraerne?

Det synes vi er et interessant spørgs-mål, og vi har derfor parallelt kørt et forskningsprojekt, hvor den samme intervention blev afprøvet på en stor gruppe diabetikere, men uden tv-eks-ponering. Nu, hvor tv-programmerne sendes, er forsøget afsluttet og seerne vil derfor også sideløbende få indblik i forskningsprojektet.

Det er nyt for os på den måde at invitere befolkningen med i selve forsk-ningsarbejdet. Formålet er at skærpe offentlighedens forståelse af, hvordan forskningsresultater genereres. Samtidig kan metoden måske bidrage til at imø-degå, at forskningsformidling foregår i konkurrence med den øvrige nyheds-strøm med fare for at blive overfladisk og sensationspræget. Men reelt ved vi meget lidt eller intet om, hvilken form for forskningsformidling, der skaber indsigt og forandring hos læserne og seerne. Hvad virker og hvad virker ikke? Og kan forskningsformidling reelt også være skadelig? Tiden er inde for viden-skabelige analyser af forskningsformid-lingens metoder. Det gælder forskernes formidling af deres forskningsresultater til både lægfolk og fagfolk i en vifte af

medier, fonde, myndigheder, institutio-ner og virksomheder (4).

Enkelte dele af artiklen har tidligere været bragt andetsteds.

Referencer

1. PhD-Cup, http://phdcup.dk/2. Tv-programmet Praxis. TV-2, 20093. Tv-programmet U-Turn, DR1, 2013 og

U-Turn 2, DR1, 20174. Paul M Wilson, Mark Petticrew, Mike

W Calnan, and Irwin Nazareth. Dis-seminating research findings: what should researchers do? A systematic scoping review of conceptual fra-meworks. Implemention Science. 2010;5:91.

BIOZOOM 1 9

BioZoom

VIDENSKABSJOURNALISTIKKENS FREMTIDJENS DEGETT, FORMAND FOR DANSKE VIDENSKABSJOURNALISTER OG PRÆSIDENT FOR EUROPEAN UNION OF SCIENCE JOURNALISTS’ ASSOCIATIONS.

JENS@DEGETT.ORG

Medierne er i en rivende omvælt-ning i disse år. Det er ikke længere bare internettet, som truer de tra-ditionelle medier. Sociale medier er ved at tage over på alle fronter, så især yngre mennesker ikke længere læser deres internetavis eller får streamet deres tv-program fra en nyhedskanal – nej mange unge får deres nyheder direkte fra sociale medier som Facebook, You-Tube og Instagram.

Vi ser generelt et problem med viden-skabsformidlingen i medierne, som er accelereret med den manglende finansieringsmodel for de traditionelle medier. Problemet er i al sin enkelthed, at nyheder og annoncepenge er flyt-tet bort fra de traditionelle medier og over på internettet. Denne udvikling har været i gang længe, men i løbet af de seneste 2-3 år er der sket en drama-tisk udvikling, hvor de sociale medier i stigende grad har overtaget nyhedsfor-midlingen og annoncekronerne.

Ifølge Reuters Institute Digital News Report 2016 (1), som er baseret på 50.000 personer i 26 lande, er det kun 6% af unge i aldersgruppen 18-24 år, som læser aviser overhovedet. For første gang er tv blevet overhalet af de sociale medier, hvad nyheder angår. I rapporten fra 2016 siger 51% af samtlige adspurgte, at de bruger sociale medier som kilde for nyheder. I Danmark er tal-let 56%.

Videnskabsjournalister er en truet art i medieverdenen

Konsekvenserne af denne udvikling er selvfølgelig, at det er blevet meget svært at leve af at lave journalistik for de traditionelle medier. Det gælder især specialister inden for journalistikken som f.eks. videnskabsjournalisterne, der traditionelt har været højtuddannede og relativt dyrere end de journalistiske generalister. Nogen vil måske nok sige, at det er sundt i et marked med stigende konkurrence. Så står vi tilbage med de bedste, som virkelig er dygtige til deres fag, og får afskibet alle de mindre gode journalister. Men det er ikke det, som sker.

Der er snarere tale om, at de dygtig-ste og traditionelt bedst betalte viden-skabsjournalister finder andre jobs og begynder at skrive for interessegrupper, tænketanke eller bliver ansat i kommuni-kationsafdelingerne på universiteter og virksomheder. Der er bestemt ikke færre historier om videnskab i medierne, men de historier, som forekommer, er oftere viderebragt uden kritisk perspektiv el-ler filter. I stigende grad er der tale om kopier af de samme historier, som cirku-lerer igen og igen.

Mediernes gatekeepere mangler videnskabelig dannelse

Ovenstående er selvfølgelig skrevet med den store pensel, og der er stadig masser af fantastiske historier om viden-skab, der finder vej til de trykte såvel som de elektroniske medier. Selvom Reuters’ rapport er en af de mest cite-rede i mediediskussionen internationalt, er der en lille detalje, som ofte bliver overset. Af rapporten fremgår, at viden-skab og teknologi hos mænd og sund-hed hos kvinder er de emner, som de 50.000 adspurgte angiver som de mest interessante – langt mere end politik, sport, kendte mennesker og underhold-

Figur 1. Jens Degett fortæller om videnskabsformidling i Thailand. Foto: Jens Degett

10 BIOZOOM 1

BioZoom

Busch Vakuumteknik A/S

Parallelvej 11 l 8680 Ry l +45 87 88 07 77info@busch.dk l www.busch.dk

Busch tilbyder et bredt produktsortiment, så du kan finde den bedste vakuum løsning til din kemiske eller farmaceutiske anvendelse.

Stol på en pålidelig vakuum partner.Stol på Busch.

Busch Vakuum teknologi til den kemiske industri

ning. Det er svar, som passer fint med, hvad Eurobarometer-undersøgelserne i mange år har vist. Det er min påstand, at gatekeeperne, der sidder på de re-daktionelle poster i medierne, generelt ikke har respekt eller forståelse for viden eller videnskab og derfor ikke prioriterer stoffet i forhold til sit potentiale.

Nogle eksempler på det modsatte er Weekendavisen, der netop har satset på viden, eller Sveriges Radio, som har haft stor succes med morgennyheder om videnskab i forlængelse af de traditio-nelle nyheder. Nogle af tabloidaviserne i Danmark har også fundet ud af, at der er godt salg i viden og har hver uge skarpe overskrifter på forsiden om kræft og kolesteroltal.

En ung pige og hendes 25 millioner følgere

Hvis man tager medierapporterne alvor-ligt og ser på, hvordan videnskab bliver formidlet i sociale medier, så tegner der sig et broget billede. Et af de mest po-

pulære brands på Facebook er for tiden ”I Fucking Love Science” (IFLS) (2). Med mere end 25 millioner faste følgere er Elisa Andrews Facebook-side en af de mest læste Facebook-sider i verden. IFLS repræsenterer en form for kurateret virkelighed, hvor mediet ikke selv skri-ver historierne, men bringer andres hi-storier, som udvælges (kopieres) fra den store mediestrøm. Her er måske også kernen i de sociale mediers problem: De skaber en række bobler, som folk så selv kan vælge at abonnere på, men som fungerer som lukkede kredsløb. An-drew selv er heller ikke alt for populær i journalistkredse og har flere tusinde an-meldelser for ulovlig kopiering og tyveri af ophavsret at slås med.

Alternativt er der grupper af forskere og journalister, som vælger at samar-bejde om at skabe helt nye medier med dybdeborende og uafhængig viden-skabsjournalistik, som stiller kritiske spørgsmål til den eksisterende viden-skab i et forsøg på at skabe en mere dynamisk og interaktiv debat om vi-

denskabens vilkår og udvikling. Et godt eksempel er The EuroScientist (3), hvor både journalister og forskere bidrager med artikler og debat om de centrale emner i videnskab og forskningsdebat-ten i Europa og verden lige nu.

Den tredje vej

En tredje vej, som bestemt er en mulig-hed, der er værd at følge, er, hvis public service medierne tager videnskabsjour-nalistikken alvorligt. Danmarks Radio har nyligt valgt at ”opprioritere” viden stoffet ved at fyre alle videnskabsmed-arbejderne og flytte redaktionen til Aalborg. Det kan godt være, at det er fornyelse, men der er brug for erfaring og gode formidlere, som kan stille de rigtige spørgsmål. Det opnår man kun ved at give ressourcer og mulighed for at opbygge erfaring med formidling af videnskab gennem mange år. Nogle af de ypperste videnskabsformidlere som David Attenborough, Neil de-Grasse Tyson eller fysikeren Steven Hawkins trækker meget store seertal på alle platforme, men de er alt for få, fordi medierne ikke giver tilstrækkelig mulighed for at sådanne profiler kan udvikle sig. Videnskabsjournalister og kommunikatører mødes til den årlige European Conference for Science Jour-nalists (ECSJ2017) i København 26.-30. juni 2017, som forventes at samle mere end 800 deltagere fra hele verden (4). Konferencen arrangeres af Danske Videnskabsjournalister (DV) sammen med European Union for Science Jour-nalists (EUSJA) under mottoet: ‘bringing science forward’ og fokuserer på de nye mediers potentiale: mainstream internet og sociale medier for videnskabsjourna-listik og kommunikation.

Referencer

1. Reuters Institute for the Study of Jounalism: Digital News Report 2016, http://www.digitalnewsreport.org/

2. Wikipedia: Elise Andrew, https://en.wikipedia.org/wiki/Elise_Andrew

3. http://www.euroscientist.com/4. 4th European Conference for Science

Journalists, København, 26.-30. juni 2017, www.ecsj2017.com

BIOZOOM 1 11

BioZoom

MIRAKELSIDERNEGUNVER LYSTBÆK VESTERGÅRD, PHD I VIDENSKABSSTUDIER FRA AARHUS UNIVERSITET OG VIDENSKABSJOURNALIST HOS WEEKENDAVISEN,

XGUVE@BERLINGSKEMEDIA.DK

Det er nobelt at ville oversætte professorvolapyk til gadesprog, men det er formidling, ikke jour-nalistik. Hvis videnskabsjournalis-tikken er i krise, så skyldes det ikke nedskæringer, men et forældet selvbillede med videnskabsfor-midling på mirakelsiderne i stedet for kritisk videnskabsjournalistik på nyhedssiderne. Fremtidens viden-skabsjournalister skal ud, hvor glas bliver tabt, inkubatoren indstilles forkert, forskerne tvivler, tidsskrift-erne giver afslag, og hvor ingen faktisk ved, hvad der er op eller ned på naturen.

De fyrer, de skærer, de forsømmer, og de nedlægger. Det er redaktørernes skyld, at videnskaben glider ud af spal-terne til fordel for pop og politik, mens journalisternes manglende evne til at skelne mellem korrelation og kausalitet puster til befolkningens skepsis over for klimaforandringer, vacciner og gluten. Sådanne forfaldsmyter om videnskabs-journalistikken i Danmark er velkendte, men ser det virkelig så grelt ud, eller er der netop blot tale om en myte? Det satte jeg mig for at undersøge i mit ErhvervsPhD-projekt, der foregik på Aarhus Universitet og Experimentarium, og som blev afsluttet i marts 2016.

Videnskabsnyheder i en nyhedsuge i Danmark i 1999 og 2012

Inspireret af projektet ‘En Nyhedsuge i Danmark’ sammenlignede jeg mængden af danske videnskabsnyheder i de lands-dækkende dagblade i 1999 og 2012 i uge 46. Jeg definerede videnskabsnyhe-der som redaktionelt indhold vinklet på et eller flere aspekter af videnskabens verden.

Tallene viser, at cirka fire procent af alle avisnyheder i begge uger var om vi-denskab. Jeg så dog en stigning hos tab-loidaviserne, og artiklerne i broadsheet-aviserne var i gennemsnit lidt længere i 2012 end i 1999. Der var også mere internationalt udsyn i 2012, hvor over 30 procent af artiklerne var vinklet på uden-landsk forskning.

Apropos kilder så var der cirka det samme antal interviewede kilder per artikel i 1999 og 2012, eller skal vi sige kilde, for tallet var én. Da jeg under-søgte antallet af fastansatte videnskabs-journalister på de store dagblade, viste det sig, at tallet var 11 i begge år. Der var tilmed flere videnskabstillæg i 2012 end i 1999, hvor kun Berlingske havde Univers.

Mine tal kan ikke generaliseres til at sige noget om hele den 13-årige periode, men resultaterne flugter med undersøgelser fra Storbritannien, Tysk-

land, Spanien, Bulgarien og USA. Sam-let viser de, at videnskab i medierne har været stigende i 1990erne og 2000erne, mens udviklingen i et større historiske perspektiv over de seneste 100 år har bølget frem og tilbage.

Det lader altså ikke til, at videnskabs-journalistikken er i forfald, tværtimod.

Der er dog alligevel en skyggeside at spore i tallene. Artikler om viden-skab generelt, der ikke omhandlede et specifikt felt, gik fra 19 til 1 procent, mens baggrundsartikler, der ikke var vinklet på nye resultater, rapporter eller konferencer, faldt fra 50 til 13 procent. I stedet var andelen af nyheder baseret på en videnskabelig tidsskriftartikel eksploderet fra 4 til 20 procent. Ser man på de klassiske videnskabsnyheder om ny viden (altså fraregnet nyheder, hvor forskere kun optræder som kommenta-torer og eksperter), så var tallet næsten 40 procent. Det vil sige, at ny forskning viser-skabelonen var yderst populær i 2012.

Mediebevidste forskere håndfodrer journalisterne

I akademiske kredse taler man om en ‘medialisering’ af videnskaben. For-skerne er blevet mere mediebevidste, og medierne kvitterer med at bringe mere videnskabsstof. Medialiserin-gen skubbes frem af universiteterne og tidsskrifternes oprustning på den strategiske kommunikation, og den muliggøres af internettet. Tidsskrifterne sender pressepakker per e-mail til jour-nalisterne, databaser som EurekAlert! sorterer og udsender bundter af pres-semeddelelser om ny forskning, og embargosystemer sørger for, at medi-edækningen styres af forskningsinstitu-tionerne.

Det betyder, at journalisterne i dag håndfodres med nyt fra forskningens magiske verden, som ofte ender med hurra-historier a la »Immunterapi revolu-tionerer kræftbehandling«, og »Dansker løser gåden om de første australiere«. Den slags forblindet formidling af ny

Figur 1: Mirakelsiderne. Daily Express ser-verer en ’mirakelkur’ som forside-historie. Kilde: tabloid-watch.blogspot.com

12 BIOZOOM 1

BioZoom

∫ Finder de gode historier i forskningen

∫ Hjælper med presse, journalistiske artikler, web-tekster, pjecer og andre dokumenter

∫ Erfaren journalist, cand. scient. og ph.d

www.videnskabsjournalisten.dk

Videnskabsjournalisten_57x40.indd 1 30/01/2017 09.22

info@sciencecph.com | +45 40 58 28 57Professional Science Communication

Isolation of bacteria from tissue in 8 x 30 ml bottles or 20 x 5 ml vials for accurate diagnosis of infectionsfor accurate diagnosis of infectionsfor accurate diagnosis of infectionsfor accurate diagnosis of infectionsfor accurate diagnosis of infectionsfor accurate diagnosis of infections

Kvinderupvej 30 ∙ 3550 Slangerup ∙ Tlf: 4738 1014 ∙ retsch.dk

Mixer Mill MM 400

viden kaldes også for Gee Whiz eller heppekorsjournalistik. Formen er ikke et problem i sig selv, og den har altid været der, men det kan blive for meget, og det er det blevet. Dækningen drukner i øjebliksbilleder af forskningsresultater serveret som små appetitlige sandheds-kanapéer, som smager godt, men ikke mætter.

Selvfølgelig er der over hele det journalistiske spektrum problemer med manglende kritisk sans. Men der er en afgørende forskel. Ingen andre steder i journalistikken ser man så ukritisk på sin egen ukritiske dækning som i viden-skabsjournalistikken. Tidsskrifternes fodring ses ikke som et problem, for er formålet med videnskabsjournalistikken ikke at »omskrive meget detaljeret, spe-cifik og faglig tung information produce-ret af forskere til en form, som lægfolk kan forstå og sætte pris på, samtidig med at informationen er korrekt«, som der står på Wikipedia?

Nej, er min påstand. Det er nobelt at ville oversætte og omskrive profes-sorvolapyk til gadesprog, men det er formidling, ikke journalistik.

Hvis videnskabsjournalistikken er i krise, så skyldes det derfor ikke nedskæ-ringer, men et forældet selvbillede.

Videnskabsjournalistikken fejrer 100 år i videnskabens nyhedstjeneste

Videnskabsjournalistikken som profes-sion blev født i starten af 1900-tallet. Videnskaben var blevet så kompleks, at det krævede professionelle formidlere at gøre den avisegnet.

»Som ægte efterkommere af Promet-heus tager videnskabsjournalister ilden fra den videnskabelige Olympus, labo-ratorierne og universiteterne og bringer den ned til folket,« skrev en af de første videnskabsjournalistiske berømtheder William Laurence på New York Times. Hans senere kollega og underviser i vi-

denskabsjournalistik Boyce Rensberger skrev i 2009 om disse tidlige pionerer, at de »så det som deres pligt at overtale befolkningen til at acceptere videnska-ben som samfundets frelse«.

I mellemkrigstiden blev fundamentet lagt for at adskille videnskabsjournalistik fra den almindelige journalistik. Viden-skabsjournalister var i videnskabens tjeneste, mens andre journalister var i borgernes tjeneste. Der kom lidt kri-tisk dækning i 1960erne og 1970erne udsprunget af den spirende miljøbe-vægelse, men der har aldrig været en gylden æra for kritisk videnskabsjourna-listik. I stedet fik videnskabssektionerne især i USA øgenavnet »mirakelsiderne«.

Derfor er videnskabsjournalistikken aldrig blevet opfattet som en demokra-tisk nødvendighed, men som under-holdning, og det er især problematisk i dag, hvor den magtfulde forskning er blevet politisk og allestedsnærvæ-rende. I videnskabsjournalistiske forsk-ningskredse taler man om behovet for myndiggørende og demokratiserende videnskabsnyheder.

Fremtidens videnskabsjournalistik om forskning bag facaden

Jeg ønsker mig ikke tilbage til 1999, men fremad mod flere historier om livet i laboratorierne og forskning bag facaden. Journalisterne skal ud, hvor glas bliver tabt, inkubatoren indstilles forkert, forskerne tvivler, tidsskrifterne giver afslag, og hvor ingen faktisk ved, hvad der er op eller ned på naturen. Den type ‘science in the making’ hi-storier kan sagtens være positive, men fokus flyttes fra forskernes ønske om korrekt resultatformidling til borgerens behov for at kende videnskabens indre væsen.

Der er masser af dygtige videnskabs-journalister derude, som knuger deres pressekort og ikke tvivler på deres jour-nalistiske integritet. Men der er alligevel tydelige eksempler på, at videnskabs-journalistikken stadig sætter alliancen

med forskerverdenen over journalistiske principper. Flere medier tager for ek-sempel – eller har taget – imod betaling fra fonde for at skrive journalistisk om forskning, fondene har støttet. Uafhæn-gigheden er et adelsmærke for de fleste medier, hvor den slags native adver-tising afskærmes fra den redaktionelle afdeling og mærkes som annonce, mens betalt videnskabsjournalistik omtales som win-win.

Et andet eksempel er, at danske vi-denskabsjournalister ofte sender hele artikler til gennemsyn hos alle kilder i artiklen. Flere medier praler endda med, at de lader kilder faktatjekke hele badul-jen. Det betyder, at angsten for ukorrekt formidling af videnskaben vinder over armslængdeprincippet i journalistikken. Det er endda en irrationel angst, for der er intet videnskabeligt belæg for at hævde, at journalister ofte misforstår eller misrepræsenterer videnskaben. Vi-denskabsjournalister i England, USA og Tyskland sender ikke rutinemæssigt hele artikler til gennemsyn, for som den en-gelske videnskabsjournalist Tim Radford har sagt: »en fri presse er fri til at lave fejl«. Uden at det skal misforstås som et udfald mod fakta- og citattjek generelt.

Videnskabens verden er et grænse-land mellem det kendte og det ukendte, som de fleste nysgerrige borgere gerne vil læse om. Derfor er det også enormt opløftende, at aviserne vrimler med videnskabsnyheder. Men lidt mindre hurra, tak, og lidt mere journalistisk stolthed.

Artiklen er baseret på forfatterens PhD-afhandling: »Where does science news come from? An industrial PhD the-sis on the ecosystem of science news«, Aarhus Universitet 2016. http://pure.au.dk/portal/files/98706318/Thesis_Fi-nal2.pdf

Offentliggjort i Weekendavisen d. 30. september 2016. Gengives med forfat-terens godkendelse.

BIOZOOM 1 13

BioZoom

FORMIDLING AF FORSKNING OG FORSKNINGSSAMARBEJDE PÅ TVÆRS I DIABETESFORENINGENHELENE HALKJÆR JENSEN, REDAKTØR, BIOZOOM, PHD-STUDERENDE, INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK OG INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN,

AARHUS UNIVERSITET. HHJ@MBG.AU.DK

Interview med Jakob Gyldenløve Aaen, journalist og Anne-Marie Wegener, konstitueret afde-lingschef for Forskning og Viden, cand.scient. i biokemi, ph.d., om Diabetesforeningens forsknings-formidling og støtte til forskning inden for diabetes.

Med sine 85.000 medlemmer er Diabe-tesforeningen en af Danmarks største patientforeninger. Patientgruppen spænder over børn, unge og voksne med livslange sygdomsforløb, som har store personlige, sociale og økonomiske udfordringer. Diabetes dækker over en gruppe af sygdomme med vidt for-skellige egenskaber og en lang række følgesygdomme. Formidling og kom-munikation er derfor et centralt emne for mange af foreningens funktioner: kontakt til patienter, kontakt til behand-lere, politisk benarbejde – og formidling af forskning til alle grupper (Figur 1). Samtidig arbejder Diabetesforeningen med et nyt projekt for vidensdeling mel-lem forskere.

Diabetesforeningen formidler på mange platforme

Diabetesforeningen er til stede på Twit-ter, Instagram, Facebook, de har en stor hjemmeside og to forskellige trykte blade – et medlemsblad og et magasin for fagprofessionelle. ”Vi oplever gene-relt, at der er stor interesse for historier om forskning. Patienterne vil gerne høre om ny viden, og hvordan forskningen foregår.” Det fortæller Jacob Gyldenløve Aaen. Han er journalist hos Diabetesfor-eningen og med til at formidle viden og historier om diabetes til medlemmerne.

Samtidig prioriterer Diabetesforenin-gen også at være tilstede i pressen og gøre sig bemærket, når der er relevante politiske problemstillinger. ”Når vi har gode historier – fx om ny forskning – forsøger vi at inspirere andre medier til at skrive om det. Det er vigtigt for Dia-betesforeningen at være synlig. Samti-dig kan vi få politisk indflydelse den vej.” Derfor er foreningen opmærksom på at være tæt på politikerne på Christians-

borg. Man skal være der, hvor det sker, hvis man vil have politisk indflydelse.

Godt forhold til diabetesforskere

”Vi har kommunikationsmedarbejdere i København og Odense. Vi forsøger at komme rundt i hele landet og lave histo-rier.” Jacob Gyldenløve Aaen oplever, at forskere meget gerne inviterer ind og deltager i interviews. ”Man kan tydeligt mærke, at der er kommet mere fokus på formidling og kommunikation. Især unge forskere er meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er at kunne forklare, hvad man laver. Og så er det jo også blevet mere vigtigt for funding af deres projekter.”

”Vi har naturligvis også en fordel i forhold til andre medier, når vi laver historier til fx medlemsbladet. Vi laver rene formidlingshistorier og forsø-ger ikke at se konflikter, som ellers er udgangspunktet for mange artikler i dagspressen. Vi lader forskerne læse artiklerne igennem, så de bliver fagligt korrekte. Flere forskere vender endda tilbage med positive kommentarer om, at vi kan hjælpe med at præcisere nogle komplekse faglige områder,” fortæller Aaen.

Der er dog nogle historier og projek-ter, der gør sig bedre i en artikel end andre. Især nyhedshistorier til hjemme-siden skal helst opfylde nogle bestemte kriterier. ”Generelt laver vi ikke så mange historier om ren grundforskning. Det er svært at gøre interessant for lægfolk. Vi har tre tommelfingerregler for, hvad der vil gøre sig godt og være interesse for: Forskningshistorier skal handle om noget, der er tæt på hverda-gen – fx om motion, kost eller om nye behandlingsmuligheder. Så prioriterer vi historier, som er tæt på foreningen selv

14 BIOZOOM 1

BioZoom

– hvor vi selv har været medspiller i et projekt. Endelig fungerer historier, som peger fremad og antyder, at der snart er gennembrud, rigtig godt. En historie kan opfylde et af kravene, men hvis den opfylder flere, er det endnu bedre.”

Forskning i verdensklasse kræver dedikeret samarbejde på tværs

Videnskabshistorien har mange eksem-pler på store forskere, der arbejdede alene med deres idéer, og som ved et tilfælde gjorde vigtige opdagelser og havde evnen til at erkende deres betyd-ning. Det engelske ord for begrebet er serendipity. Et eksempel er Alexander Flemings tilfældige opdagelse af pe-nicillin i 1928. ”Genialiteten ligger i, at forskeren har en forudforståelse for bio-logien og faglig baggrund til at erkende betydningen og gå videre med at udfor-ske opdagelsen. Men en enkelt persons faglige øje er ikke længere nok, hvis vi skal opnå ny viden inden for f.eks. kom-plekse biologiske problemstillinger. Vi er nødt til at tænke bredere i samarbejder og vidensdeling.” Det mener Anne-Marie Wegener, som er konstitueret afdelingschef for Forskning og Viden hos Diabetesforeningen. Hun pointerer, at mange forskningsfelter i dag kan styr-kes. Det finder sted i det, som kaldes Big Science – gennem organiserede forskningssamarbejder på tværs af fag-discipliner. Ingen enkeltpersoner kan favne det hele. Men der er stadig meget at lære og forbedre for at kunne skabe succesfulde tværgående samarbejder.

”Inden for forskning i type 1 diabetes har vi forsket meget i ændringerne i

bugspytkirtlens betaceller. Det har givet værdifuld viden om sygdommen. Men koblingen til hele den immunologiske del af problemstillingen er stadig man-gelfuld” fortæller Wegener, som selv har en ph.d. i immunologi fra Københavns Universitet. ”Derfor tror jeg, at vi kan lære meget ved at bygge bro mellem forskningen inden for de to områder.”

Diabetes Task Force-Initiativet skal bringe forskningsområder sammen

I sommeren 2015 igangsatte Wegener sammen med Danish Diabetes Academy et forum for vidensdeling for forskere inden for immunologi og betacelleforsk-ning. Hun inviterede fem dygtige forsk-ningsledere. Håbet var, at de alle kunne bringe kvalificerede inputs til hinanden og samtidig bygge bro mellem immu-nologi og betacellebiologi. Opskriften lød på at samle de dygtigste forskere og give dem et rum til at arbejde sammen om én bestemt problemstilling – med hver deres ekspertise.

Men Wegener lærte også, at der skal mere til end at sidde sammen og snakke. ”De første møder var meget po-sitive, alle var enige om formålet, nemlig at forstå de udløsende årsager til type 1 diabetes. Der var også enighed om, at dette krævede ekspertise inden for både betacellebiologi og immunologi. Vi havde nogle interessante diskussio-ner, men det var svært at vende det til konkrete projekter. Efter nogle møder tænkte jeg, at der skulle mere til. Det var ikke nok med brainstorming-møder. De skulle også bakkes op af penge til forsk-

ning.” Der skulle altså også ressourcer på bordet til at igangsætte projekterne og bestemme, hvordan de kunne ud-føres. Hun udvidede derfor rammerne for projektet til et nyt format. Håbet er, at projektet kommer til også at omfatte

Figur 1: Formidlingsmateriale fra Diabe-tesforeningen undervisningsbrug. Diabe-tesforeningen tilbyder en række under-visningsmaterialer og formidling omkring diabetes. Her en oversigt over de mest almindelige symptomer på højt blodsukker.

DIABETESFORENINGEN

Diabetesforeningen er en interesseorganisation, der siden 1940 har støttet diabetikere og diabetesforskning i Danmark. I dag har Diabetesforeningen ca. 85.000 medlemmer og er dermed en af Danmarks største patientforeninger. Foreningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker med diabetes og sætte diabetes på den politiske dagsorden inden for tre indsatsområder: Forebyggelse af diabetes, et godt liv med diabetes og forskning i diabetes.

Diabetesforeningen driver en omfattende oplysningsvirksomhed om diabetes på sin hjemmeside http://www.diabetes.dk. Derudover udgiver Diabetesforeningen tre blade: ‘Medlemsbladet diabetes’, ‘Behandlerbladet’ og ‘Frivilligbladet Indsats’, hvoraf de to første dækker formidling af diabetessygdomme. Dertil kommer en række møder arrangeret af foreningen. Råd-givning af diabetespatienter er en kerneopgave med telefonisk og e-mail-kontakt på ‘Diabeteslinjen’, oplysninger på hjemme-siden, frivilligt arbejde i lokalforeninger og opbygning af patientgrupper for børn, unge og voksne diabetikere.

Diabetesforeningen uddeler hvert år forskningslegater til yngre forskere på postdoc-niveau, der arbejder med medicinsk, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk forskning i relation til mennesker med diabetes. Kandidater til forskningsuddelingen skal have erhvervet ph.d.-graden inden for de sidste fire år. Diabetesforeningen ønsker med legaterne at støtte konkrete og tidsbegrænsede forskningsaktiviteter og giver derfor ikke støtte til permanente aktiviteter.

BIOZOOM 1 15

BioZoom

At Svanholm.com you can get nanofiber 3D scaffolds and 3D

nanofiber in well plates for stem cell research. And cell analyzers. Denmark - Sweden - Finland - Norway

Svanholm.com www.svanholm.com mail@svanholm.com - +45 7026 5811 Nordic Biotech and Analyzer Center

cellZscope 1 and 2 drug response analyzers for TEER and CcL

Cell imaging with fluorescence

større funding og industripartnere – og lige nu er teamet i gang med at beskrive et konkret projekt med henblik på at indsende en ansøgning til en større fond.

”Vi er i kontakt med en række me-dikovirksomheder, som er interesserede i projektet. Idéen er at udvide gruppen af forskere til også at inkludere disse virksomheder som faktiske partnere i projektet. Vi har opbakning fra Danish Diabetes Academy og Juvenile Diabetes Research Foundation. Samtidig søger vi endnu en fond om støtte. På den måde har vi både inputs fra forskning og indu-stri og samtidig konkrete ressourcer til at bakke idéerne op.” Wegener mener, at sådanne multi-partner-samarbejder skal til for at skabe ny viden og få den ud at virke i samfundet.

Store krav til parternes samarbejdsevne og engagement

Men det er ikke nok kun at bringe po-tentielle samarbejdspartnere sammen. Det kræver også en investering fra de involverede. Det tager nemlig tid og tålmodighed at finde de steder, hvor man kan bidrage med noget over for resten af gruppen. ”Kommunikationen mellem samarbejdspartnere og forskere er en grundsten. Vi har inviteret part-nere, som alle er dybt specialiserede. Det kræver tid og lange møder for at kunne tale sig frem til de gode idéer.” De første møder i gruppen af forskere var aldrig under tre timer lange. Det var nødvendigt for at have tid og plads til idéudvikling.

”Lige netop derfor er det ekstremt vigtigt, at forskerne er gode til at kom-munikere om deres felter til andre. Alle arbejder inden for forskningsområder og med metoder, der er meget specia-

liserede. Dét at forklare sin ekspertise til en forsker inden for et andet område er en udfordring,” fortæller Anne-Marie Wegener. ”Deltagerne i vores gruppe er erfarne professorer og vant til at dis-kutere forskning og projekter. Og det er nødvendigt med både erfaring og det faglige overblik. De er gode til at vurdere hvilket niveau, de skal kommu-nikere på, for at gøre sig forståelige. Det er en ekstremt vigtig egenskab i tværdi-sciplinære samarbejder.”

Men det gælder ikke kun i tværgå-ende projekter. Kommunikation bærer gode samarbejder på alle niveauer: ”Vigtigheden af kommunikation for-skere imellem er helt central for forsk-ning i dag. Evnen til at formulere sin ekspertise og vide, hvor man kan byde ind på et projekt, er også nødvendigt for at skabe de nye idéer. Desværre har der været meget lidt fokus på formidling og kommunikation på ph.d.- og postdoc-niveau. Det udvikler sig dog nu, og f.eks. Danish Diabetes Academy tilby-der træning.”

Tillid til at dele idéer

En anden investering i sådan et tvær-fagligt projekt, er tillid. Når man samler forskere i et rum for at skabe nye idéer, er det vigtigt, at deltagerne ikke er bange for at dele. ”I gruppen ligger der en uudtalt gentlemen’s agreement for-skerne imellem om, at man har en fair håndtering af hinandens idéer. Det er muligt, fordi forskerne kender hinanden gennem mange års samarbejde.” Det var Wegener meget bevidst om, da hun samlede gruppen. ”Det er helt cen-tralt, at forskerne kender hinanden på forhånd. Så tør de dele deres idéer og brainstorme sammen. Samtidig havde de på forhånd kendskab til hinandens

ekspertiser og troede på, at her var no-get at hente. Det er en investering af tid og kræfter fra alle parter, og de deltager kun, hvis de tror på, at det kan kaste noget af sig.”

Diabetesforeningen som samlende enhed for forskning og industri

Idéen med, at Diabetesforeningen nu har taget initiativ til at løse en bestemt problemstilling – og samler forskerne, fondsmidlerne og industrien – er helt ny. Men modellen er spændende og har mange muligheder. ”Jeg tror, at der er et stort potentiale for, at patientforeninger og ngo’er i fremtiden samler de rele-vante partnere. Vi er jo non-profit og har ikke konkurrerende interesser med no-gen af partnerne. Samtidig har vi et stort netværk inden for alle sektorer, som be-rører viden om diabetes, herunder den politiske. Derfor giver det god mening at bringe parterne sammen i denne nye model.”

Kontakt: Jacob Gyldenløve Aaen, journalist, Diabetesforeningen, jga@diabetes.dk og Anne-Marie Wegener, konstitueret af-delingschef for Forskning og Viden, Diabetesforeningen, amk@diabetes.dk

16 BIOZOOM 1

BioZoom

TRAVEL FELLOWSHIPS FROM THE DANISH SOCIETY FOR BIOCHEMISTRY AND MOLECULAR BIOLOGY – A DOOR TO THE WORLD OF SCIENCEEVA ARNSPANG CHRISTENSEN, ASSISTANT PROFESSOR, DEPARTMENT OF CHEMICAL ENGINEERING, BIOTECHNOLOGY AND ENVIRONMENTAL TECHNOLOGY,

UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK, ARNSPANG@KBM.SDU.DK, AND CORD BRAKEBUSCH, PROFESSOR, BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE,

UNIVERSITY OF COPENHAGEN, CORD.BRAKEBUSCH@SUND.KU.DK.

Become member of Danish Society for Biochemistry and Molecular Biology (DSBMB) and enjoy the members benefits. Young scien-tists can apply for 25 travel fel-lowships per year for conference participation and laboratory visits. All members have access to con-ferences and fellowships offered by the Federation of European Bi-ochemical Societies (FEBS) and In-ternational Union of Biochemistry and Molecular Biology (IUBMB). Registration for DSBMB member-ship on http://www.biokemi.org/info/membership/

DSBMB travel fellowships

International travels to conferences and other laboratories are crucial for young scientists to discuss their results, to cre-ate a professional network and to learn new methods. A membership of the DS-BMB, www.biokemi.org, gives young scientists access to travel fellowships for conference participation and laboratory visit. The DSMB awards 25 short-term travel fellowships per year. There are four annual deadlines for applications from master students, PhD students, and post docs. For travels outside Eu-rope we award 5,000 DKK, whereas travels within Europe are granted with 3,000 DKK.

In addition, a special travel fellowship funds visits to conferences and labora-tories at the world-famous Weizmann Institute of Science (WIS) in Rehovot, Israel, www.weizmann.ac.il (Figure 1). This fellowship, jointly sponsored by the DSBMB and the WIS, covers travel, conference fee, and accommodation for 12,000 DKK. Read the report of the first

recipient of the fellowship in this issue of BioZoom..

Simple application requirements

For application, the candidate has to provide information about the purpose of the travel (conference and lab visit), a CV, and a letter of motivation explain-ing how the fellowship will benefit the applicant’s career, as well as confirmed DSBMB membership. The travel fellow-ship committee of DSBMB will review the applications, and decide about the recipients, who will receive the grant. There is no need for a financial report after the travel. More information about the travel fellowships can be found on the DSBMB homepage: www.biokemi.org.

FEBS and IUBMB conferences, courses and fellowships

A DSBMB membership in addition en-titles to apply for fellowships from the FEBS, www.febs.org, and the IUBMB,

Figure 1: Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel.Become member of DSBMB and apply for a travel fellowships to support con-ference participation and lab visit. Photo: Naama Chomski-Pesso, Dept. of Media Relations. Weizmann Institute of Science, P.O.Box 26, Rehovot, Israel, wis-wander.weizmann.ac.il.

BIOZOOM 1 17

BioZoom

Konferencer – lige efter dit hovedInspirerende og givende konferencer, symposi-er og møder inden for forskning og viden skab kræver fokus på det væsentlige. Nyborg Strands 150 dedikerede medarbejdere og netværk sikrer, at du kan afvikle jeres arrangement med individuelle valg.

Østerøvej 2 5800 Nyborg 65 31 31 31 nyborgstrand.dk

Nyborg Strand er aktiv partner i

Destination NYBORG- konferencehoteller centralt i Danmark

82 % VENDER TILBAGE

Hele Danmarks mødested

• 36 møderum og et stort auditorium med plads til 200

• 426 værelser & 650 overvågede, gratis p-pladser

• Beliggenhed midt i landet – tæt på motorvej og banegård

• Inspirerende smuk placering nær skov og strand

• Restaurant, bistro og stjernebar med noget for enhver smag

• 150 dedikerede medarbejdere

Fordele du vil glæde dig til at møde igen

Dagmøde 2017 kr. 607,-

Konferencedøgn kr. 1.908,- i stort enkeltværelse 2017 Priser er inkl. moms.

BOOK I DAG

Besøg

www.cotedor.dk

www.iubmb.org. FEBS offer long- and short-term fellowships, summer fellowships, fel-lowships for participation at the annual FEBS congress, and a special grant for participation in the excellent FEBS Advances Courses, www.febs.org/our-activities/advanced-cours-es/2017advanced-courses/. The IUBMB gives support to a short-term visit to other laborato-ries, and participation in the triennial IUBMB congress.

Taken together, DSBMB offers several op-portunities for young scientists to learn and become inspired. And it works, as one can see from a mail we received from a recent travel fellowship recipient: ”Thank you to the DSBMB for the support to my participation in the 2nd Functional DNA Nanotechnology Workshop in Rome, Italy, June 2016, www.fdn2016.com. I received a travel fellowship from DSBMB and would like to say thank you. I was lucky enough to win the poster prize for the best poster-pres-entation in the innovation category!”

We look forward to supporting many more successful young scientists from Danish re-search labs in the field of biochemistry and molecular biology.

18 BIOZOOM 1

BioZoom

TRAVEL REPORT – EXPERIENCES FROM WEIZMANN INSTITUTE OF SCIENCE, ISRAELRAFAEL BRANDAO, PHD STUDENT, BRIC RESEARCH GROUPS, BRAKEBUSCH GROUP, UNIVERSITY OF COPENHAGEN, OLE MAALØES VEJ 5, COPENHAGEN,

DENMARK, RAFAEL.BRANDAO@BRIC.KU.DK

As part of my PhD program, it is mandatory that I spend at least a month in another research envi-ronment. Thanks to the Weizmann Institute of Science (WIS) travel fellowship from Danish Biochem-ical Society I had the chance to attend the CRISPR 2016 confer-ence at WIS in Rehovot, Israel, where I also visited Professor Yosef Yarden’s laboratory in May-June 2016.

After a short taxi ride from the Tel Aviv airport I arrived at my accommoda-tion on the WIS Campus. Following a quick visit to the nearest grocery store, I dedicated some time to explore the surroundings. I soon realized that it is indeed a place completely dedicated to research, where people not only live and work, but also engage in social ac-tivities with their colleagues, who may become their friends. Aware of the fact that there are people coming from all over the world, there are people at the WIS whose function is to promote a variety of social activities. They can be anything from movie nights to hiking or other kinds of sports. Therefore, pos-sible integration difficulties are easily overcome at WIS.

During the first week of my stay I attended the CRISPR 2016 conference (1). Here I had the opportunity to listen to great talks about this adaptive system in bacteria. I also learned about how we can take advantage of this system to generate all sorts of genetic mutations in eukaryotic systems or use it as a screen-ing method to find genes that could be important in diseases.

My PhD project deals with the role of Ack1, a protein kinase, in cancer and it is known that Ack1 interacts with EGFR and promotes its degradation. The mechanism of EGFR endocytosis is a well-studied topic at Professor Yosef Yarden’s laboratory at WIS (2) where I spent the remaining of my time in Israel. I had the opportunity to engage into valuable scientific discussions with Pro-fessor Yarden and his lab members. This provided me with a deeper knowledge not only about the mechanism of recep-tor tyrosine kinase endocytosis, but also

the techniques that can be used in the context of my project.

All together, my stay at WIS in Israel has been a valuable experience that has significantly contributed to both my per-sonal and scientific development.

References

1. CRISPR 2016 conference at Wisemann Institute of Science, May 23-25 2016 http://www.weizmann.ac.il/conferences/CRISPR2016/welcome-crispr2016

2. Professor Yosef Yarden’s laboratory: https://www.weizmann.ac.il/Biological_Regulation/Yossi_Yarden/

Figure 1. The Martin S. Kraar Observatory, an iconic building at the WeizmannInstitute of Science. Photo: Ilan Manulis.

Augmented Microscopy™

Lionheart™ FX Automated Live Cell Imager enables superior digital microscopy with high resolution images up to 100x. From simple fixed cell assays and slide scanning to advanced, environmentally controlled time-lapse movies and 3D spheroid formation imaging, Lionheart FX and Gen5 3.0 Software provide qualitative and quantitative data in a compact automated microscopy system. Visit www.holm-halby.dk/lionheart

capture process analyze publish

Cellular compartments are automatically segmented and analyzed. Annotation tools are available.

Includes temperature, gas, humidity control and a movie maker for live cell time-lapse imaging.

LionHeart / Imaging Aske Bech RasmussenTlf.: 8177 3886Mail: ar@holm-halby.dk

Læs mere om

BioTek

Lionheart her:

Vallensbækvej 35 DK-2605 BrøndbyTelefon: (+45) 4326 9400 www.holm-halby.dkTelefax: (+45) 4326 9410 info@holm-halby.dk