Det er nu 200 år siden den fremsynede provstPeder Christian Bendix i Vestervig skrev ogudgav en lille pjece med en kort vejledning tilat avle kartofler i Thylands sandklitter.

Om amtsprovst Bendix fortæller pastor Hen-rik Laursen, Vestervig, i 1936 følgende:

Peder Christian Bendix var født i Viborg d.18. maj 1775, som søn af parykmager PederBendix og hustru Elisabeth Cathrine Olesdat-ter Neerland.

Han blev student fra Viborg i 1792 og efteranden eksamen i 1793 var han i nogle år hus-lærer i Thisted for sognepræst Carstensensbørn.

I marts 1798 teologisk kandidat. Den 29.oktober 1798 blev han af krigsassessor Christi-an de Moldrup til stamhuset Westervig, derhavde jus patronatus, kaldet til sognepræst forVestervig og Agger sogne, hvorefter han d. 18

februar 1799 fik kongelig konfirmation ogstadfæstelse.

I 1812 blev han udnævnt til amtsprovst forThisted Amts Sdr. distrikt indtil sin død d. 12.november 1833.

9. januar 1799 havde han ægtet AbeloneCathrine Jørgensen, en datter af proprietærHans Henrik Jørgensen og hustru RegineChristiane Jacobsdatter Lerche i Ørum i Fjendsherred. Hustruen Abelone blev boende ipræstegården i Vestervig til sin død d. 19.februar 1838.

Kartoflen har været kendt i Agger i 200 år.Hos de dengang meget fattige fiskere var avlenet godt supplement til ernæringen, når fiskeri-et var omtrent på nulpunktet. Siden blev kar-toflen udbredt over resten af området, men viser først kartoflerne nævnt f.eks. i aftægtskon-

110

Da kartoflen kom til AggerAf Elly Mardal, Hurup

Forfaldent hus i Agger. Tilhørende Kristian Bruun Madsen. Aggers beboere samlede penge ind til et nythus. Det blev kaldt kartoffelhuset.

trakterne fra omkring 1830erne. Folk sultedeheller ikke så meget på den lidt federe jord.

Om kartoflen skrives der, at den stammer fraSydamerika og bragtes til Europa over Spanienog menes indført til Danmark i 1719, menførst langt senere blev dyrkningen almindelig,skønt der blev gjort meget for at gøre befolk-ningen opmærksom på kartoflens store værdisom næringsplante.

Det kongelige Landhusholdningsselskab lodi 1772 affatte et propagandaskrift for kartofler,der uddeltes gratis i hele Norden . Foruden tilføde for mennesker og dyr anvendes kartoflertil sprit og kartoffelmelsproduktion.

En kort vejledning til at avle kartoflerAf Peter Christian Bendix sognepræst forVestervig og Agger menigheder og forligelsesCommisær i Thylands søndre District udgiveti 1802, fortæller om hvorledes der kan dyrkeskartofler ude i Agger.

Agger sogns beboere tildeles disse blade afforfatteren.

Når man betragter den sørgelige forfatningsom klitternes beboere befinder sig i, at de idisse dyre og besværlige tider må købe entenlidet eller en stor del af deres fødekorn, at man-ge mænd, som sidder med hustru og mangebørn alene med en usikker næringsvej somfiskeriet er - især på havet - og ikke altid vilkunne få brødet til sig og sine, så kan man kunglæde sig over den tanke, som hr. kammerrådThagaard har fået af at henvende regeringensog det så fortjenstfulde Landhusholdningssel-skabs opmærksomhed på at fremme kartof-felavlens udbredelse i klitegnene.

Måtte denne så nyttige sag få en sådan mod-tagelse, som den fortjener, hvilken rig kilde vilder kunne åbnes til brød og ernæring for man-gen hidtil forarmet familie og hvor lykkelig vildisse mennesker prise sig, når de selv kan avleden største del af den føde, de nu må hente ogkøbe af deres jorddyrkende naboer.

Det er mit ønske, især for jer mine kæreAggerboere, hvis uheldige kår jeg ofte medbedrøvelse har betragtet.

Jeg ved det falder tungt for mange af jer, sompå lovlig måde erhverver det daglige brød og

mener jer det godt, at kunne meddele jer anvis-ning og nogle råd, som jeg ved at I behøver hvisdet skal lykkes, at vinde de for kartoffelavl iklitterne udsatte præmier.

Vel har jeg så ofte før opmuntret mange af jertil at plante kartofler og fortalt om nyttighedenderaf.

I har været vidner til og gået mig til håndeved min i nogle år her på egnen betydelige avlbåde i haven og på åben mark. I har forundretjer over den rige, mangfoldige afgrøde, menhar tvivlet på, at sandjorden i klitterne kunnegive nogen lovende høst, fordi I ikke forstod atdyrke dem på den rigtige måde.

Jeg kan forsikre, at på sandjord kan avles enmeget stor mængde kartofler og altid de bedsteog mest velsmagende, sunde kartofler. Jatyskerne på Alheden har ikke andet end sand-jord at dyrke i og avler hvert år adskillige tusin-de tønder. Lad nu ikke tåbelige mennesker bil-de jer noget andet ind , hvad jeg selv har hørt»at af sand kan kun avles sand«, frygt ikke forat jeres arbejde og udgifter ved at lægge denne

111

2 fiskerkoner fra Agger er på stranden for at samlebrændsel. Bemærk rygkurvene. Årstal omkring 1915.

Til venstre Dorte Pedersen. Til højre Maren Kristensen, kaldet »Maren Stagstrup«.

112

sæd skulle være spildte, blot I griber sagen rig-tig an.

DyrkningsmådenFølg blot nedenstående regler.

Kartofler gror vel ikke i sand, som året i for-vejen har båret korn uden gødning Der måførst gødes før der kan blive en god avl.

De gror heller ikke godt i flere år uden gød-ning i havsandet.

Da sandjorden er løs nok er det ikke helt detsamme som på lerede jorder , hvor det siges atkartofler gøder jorden , det passer ikke fordi løsjord gør det lettere for sol, luft og regn at træn-ge ned og blive mere frugtbar. Kartofler giverikke frugtbarhed til jorden, den udtørrer nær-mest.

Altså hvor der kan gødes lidt bliver derstørre høst. Dog kan det være en trøst at et ene-ste år kan kartoflerne gro i sandet uden gøde.

Til kartofler som lægges meget tidligt omforåret må der pløjes om efteråret og ligger såvinteren over til forrådnelse. Derefter pløjesanden gang om foråret , samt harves til jordenbliver sprød og løs.

Sandjorden kan dog let forarbejdes formeget, så sol og luft efter en tørkeperiode heltudtørrer jorden.

Det må være nok når ingen klumper, sene-eller græsrødder binder jorden.

Det er snart bedre at harve for lidt og bedreat bruge hakke og hypjernet til at løsneomkring planterne.

Eksempelvis fortæller præsten videre omhvorledes at de selv, deres hustruer, piger ogkarle let hver kan grave 1 skp. land daglig, hvil-ket de kan på præstens egne marker.

En pige, der har gået 1 mil på arbejde hosham selv, graver med lethed 1 skp. land omdagen, før hun går samme distance hjem igen.

At planteMan tager en snor på længde med ageren, derafmærkes med knuder på hver 3/4 alens mel-lemrum og en pind i hver ende, går så med spa-den langs den udspændte snor, skubber jordenlidt frem og lægger kartoflen, tager spaden opog jorden falder tilbage og dækker kartoflen.

Snoren flyttes 1 alen og processen gentageslidt forskudt.

Lugning og hypningNår kartoffelrækkerne er spiret frem bør deholdes rene for ukrudt ved flittigt at bruge hak-ke- og hyppejernet, men man skal tage sig i agt,undgå at beskadige kartoffelplanten og densrødder.

Hypningen må ikke forsømmes, den må skeret ofte. Når kartoffelstænglen er omtrent 18cm over sandjorden, hvor kun lidet støtter den,må jorden skrabes godt op til planten fra allesider.

Kartoflerne tages opSå snart stænglerne visner og går af grøde, forfør er de ikke modne, selv om de sagtens oguden skade for sundheden kan spises længe før,når blot man bruger rigelig salt til dem.

For det meste er der to til at grave dem op,den ene trækker løselig i toppen, medens denanden sætter spaden eller greben så dybt underat hele roden vælter op på én gang.

Så snart kartoflerne er taget op må de stillestil tørre.

De må aldrig tages op i regnvejr. Jorden må

Gammelt kort fra 1790.

113

ikke være våd. Det hele skal være tørt og derskal helst være klar solskin ellers må de spredesud på et tørt sted i op til 3 dage - for at kunnetørre helt før de gemmes væk og derefter kuntages heraf til daglig brug.

OpbevaringDet nemmeste er at grave et to alen dybt hul ijorden eller på en skråning og derefter dækkekartoflerne med halm og et tykt lag jord i formsom et tag for at der ikke skal trænge vand indi kulen.

Man skal huske at tage så mange kartofler fratil sit forbrug i vinterens løb, at der er nok. Dis-se kan så sættes ned i en tønde.

Så snart frosten ikke mere er i jorden omforåret , tages kartoflerne op og spredes ud påladegulvet eller et andet ikke for varmt sted.Kommer de på loftet eller et andet lidt forvarmt sted tørrer de hurtigt ind og giver min-dre udbytte.

Spirer de alligevel må de hellere sættes i jor-den. De kartofler man selv skal bruge i hus-holdningen kan opbevares i tønder og fjerding-kar. I hård frost tages de ind i den varme stueved skorstenen.

Man kan også grave en tønde ned i spise-kammeret eller fadeburet og lægge halm ellerbrædder over.

Man skal have gode kartoflerDer findes mange slags kartofler, ca. 60 for-skellige arter af forskellig udseende hvide, gule,røde ja endog sorte. De såkaldte kastagne er delækreste til mad. De røde er de groveste, mendrøjeste til kvægfoder. De glatte hvidgule medflade eller runde knolde og hvidagtige blomsterer de mest almindelige i Thy og fortjener atvære det, da de er de mest frugtbare, med dengode smag og anvendelighed til både menne-sker og dyr. De gror godt i både sand og ler-holdig jord.

Man tager kartofler på størrelse med høn-seæg, jo, mere runde de er des bedre, men deskal være friske. Man bevarer også lettest artenfra at blive grov og mindre velsmagende.

Hvor meget udsæd pr. tønde land kan ikkehelt nøjagtig angives, det afhænger af afstanden

mellem rækkerne og hvor store sættekartofler-ne er.

Jo større - des mere plads mellem rækkerneog planterne, men med jævnt store kartoflerberegnes ca. 5 skæpper til 1 skp. bygsædeland.Når jorden er nogenlunde god og behandlesgodt med hypning kan der avles 30 - 50 fold,ja, jeg ved endogså, at der i god sandmuldetjord er avlet 60 tdr., hvor der var avlet byg åreti forvejen.

Der må dog nogen gødning til, men hvortager vi det fra? Vi har kun mulighed for at hol-de 1 ko og et par får, og de fleste har ingen.

Denne indvending er desværre alt for sand,det vil dog være muligt så tæt på havet, nårdenne opkaster mange vækster og tangarter,disse må samles og føres hjem, kommes påmøddingen, hvis inderste lag kan være gam-melt digejord, skottørv, forrådnede tyttebær,gamle møntørv, tag af huse eller lignende.Tredje lag må være kleggøde, heste og komøg,ovenpå dette havtang og til sidst gammel jord.

Intet må spildes, hvad der falder af fiskenesrengørelse, hoveder, ben, og indvolde, alt børføres på møddingen, ligeså al affejning i huset,aske og tørvesmuld, savspåner, gamle klude, ja,alt hvad der kan gå i forrådnelse føres til mød-dingen.

Det vil være godt hvis kleggødningen i mød-dingen udgør 1/3 og den øvrige blanding afjord og havtang m.v. resten.

Møddingen bør omgraves ca. 2 - 3 uger førden skal bruges. Jo mere forrådnet, des bedre.Idet kartoflerne ikke tåler frisk heste ellerkvæggødning, som giver rustpletter og en slemsmag i de nye kartofler, men de gror mere fro-dig af frisk gødning.

Gødningen her må ikke køres ud i dyngersom til kornet. Derimod puttes en lille smulened i hvert spadestik, idet man må holde husmed det lidet gødning man har, men være for-nuftig og sparsom dermed. Ingen behøver atfrygte, at der skal mangle gøde til en udbredtkartoffelavl, og den smule de behøver til kål-gården.

Skulle man bruge hele møddingen til kartof-felavlen, så kan den aldrig betale sig bedre.

Synes der alligevel at mangle noget gøde til

114

korn på den kolde sandjord, så kan man køremergel der på , om man har det. Aggerboernehar en uudtømmelig kilde deraf i Aalum hav-bakker og på flere andre steder - eller også enegult og blåt ler enten frisk af graven eller end-nu bedre af gamle huse og vægge, thi når lerblandes og i nogle år bearbejdes igennem medsandet giver det en herlig muld - hvilket viser,at ler gøder godt især blandet med sandet.

Nogle vil mene, de behøver heste til at pløje,men de små lodder kan udmærket godt gravesigennem. Altså del dem ind i fornuftige tægter(lodder) og forbedrer disse enkeltvis år efter årmed ler, kør det ud med trillebøren eller bærdet derhen.

Lad også arbejdet opmuntre eder og trøstejordens flid - under Guds velsignelse, som over-vinder alle vanskeligheder.

Om brugen og nytten af kartoflerFordelen ved kartoffelavl er mangfoldig og kanmed sandhed siges, at der i dyre tider for denfattige almue ikke findes nogen plante, der ermere nyttig - såvel som næringsmiddel formennesker og til fodring af kreaturer og andrehusdyr. Som handelsvare har den også storbetydning.

Til næringsmiddel for menneskerKartoflerne kan tilberedes på utallige måder.Mit øjemed byder mig kun at nævne de lette-ste og mest almindelige i en landsby-hushold-ning.

Til brød kan kartofler beredes på følgendemåde: man skyller de rå kartofler meget rene ogde koges derefter til en tyk vælling. Når det ersvalet af kommer det i dejtruget tilligemed sur-dej, men ingen vand og æltes da med rugmel tildet bliver så tyk som en brøddej. Således stårdet i 9 – 10 timer, æltes derpå atter med rugmeltil det får den rette konsistens og kan slås opsom anden brøddej. Men det må stå 3 – 4timer i varmen og hæve før det sættes i ovnen,som må hærdes (varmes) mere end til alminde-lig meldej.

På den måde får man en god og sund kartof-felbrød. Smagen forhøjes ved at tilsætte salt ogkommen.

Kartofler alene kogt i salt og vand giver engod spise, når de pilles og dyppes i salt , sennepog smør eller eddike og smør.

De kan koges, skæres i stykker og kommes ikål eller på suppe, de sparer på brødet og sma-ger godt.

Når kartoflerne er kogte og kolde kan derives og tilsættes lidt mel, æg og fløde, eller imangel deraf surmælk og deraf lave pandeka-ger. Af sådan dej kan der også laves boller, derkommes på kogende mælk og giver en behage-lig ret.

En anden lille ting. Man kan lægge rå kartof-felskiver i glødende aske og stege disse til enhyggelig spise, hvilket jeg måske ikke ville havenævnt, hvis jeg ikke selv havde været vidne tilat fattige mødre derved i hast havde tysset på etsultent, skrigende barn.

At stuve kogte kartofler i små terninger imælk eller fløde er en lækker spise til stegt ellerkogt kød og eventuel fisk er almindelig.

Ganske fortrinlig er kogte kartofler, når depiskes og spises i stedet for brød til fisk, entendet så er tørret, frisk eller saltet. Man kan ogsåplukke fisken og blande det med de småtskår-ne kartofler. Det er en måde at anvende isærterninger på og fortjener at blive kendt særligiblandt fiskere og i fiskeegne - for med kartof-ler og fisk kan familier overvinde savnet af brødi lange tider.

Her tilføjesAnmærkning: Der skal altid salt i vandet, nårder koges kartofler, ligesom salt må være enselvfølge da det er sundere. Man koger aller-bedst kartofler i vanddampe, når man har etdørslag med huller i bunden og siderne, dettesættes da med kartofler oven i en gryde medkogende vand og de er hurtigt kogt færdig.Kartoflerne kan også hænges i en pose af fiske-garn over en med mad kogende gryde. Påsådan måde bliver de mest velsmagende ogmindre vandede.

Som foder til kreaturerSvin kan fodres alene med kogte kartofler,flæsket bliver ligeså hårdt, som ved fodringmed korn.

115

Læg mærke til I gode klitboere, at I tager tilalvorlig eftertanke, hvis I vil avle kartofler, såmå de løse uringede grise holdes inde fra 1. majtil sidst i september, for kom de blot en dag udi kartoflerne ville de anrette megen skade.

Heste kan også fodres med kartofler således,at de først gives knuste kartofler på hakkelse ogsiden hele.

Køerne malker godt efter rå kartofler, derskæres i hakkelsen og blandes med avner. Menmed kogte kartofler der mases til en tyk vællingog kommes på hakkelsen kan man fede dem.

Denne kartoffelmos kan også gives fårene nårde lemmer, på deres hakkelse hvorefter de mal-ker bedre.

Høns, gæs og ænder kan blive fede af kogtekartofler uden at de får det mindste korn.

Til andet husbrugStivelse laves således af kartofler: de kommes iet kar med vand og omrøres med et kost ogskrubbes så længe , under påfyldning af skif-

tende vand til alt snavset er skyllet væk. Derpåtages de op og rives på rivejernet over et karmed rent vand. Således står det i nogle dageindtil skallerne flyder op og hældes fra. Derkommes atter rent vand på og omrøres.

Det gentages flere gange i de følgende dageindtil vandet er helt klart.

Bundfaldet tages op og lægges på rene bræt-ter i solen og tørres - så er stivelsen færdig.

Denne stivelse kan nu bruges til mad i stedetfor hvedemel og al slags fin mel.

Mod forbrænding er kartofler et ypperligtmiddel. De vaskes rene og knuses rå hvorefterde lægges på det smertende sted, men der måofte lægges friske på igen for at uddrive var-men.

Til ildebrændsel kan kartoffelstænglernegodt bruges i stedet for lyng, når de vejres godtog kommer tørre i hus, hvilket har stor betyd-ning for klitboerne, der ingen steder har tilbrændsel uden at måtte købe til store priser inaboegne. De bør ikke røre klittaget, som nok

Kartoffelagre i Agger langs Ålumvej. Vandbygningsvæsenets ingeniørbolig ses bagerst (mod øst).

116

ellers har været en god tilflugt i kuldens tid.Således kan kartoflen være med til at bringe

velstand i klitegnene og berige dens dyrkere.

Som handelsartikelNår kartoflerne dyrkes med flid, giver de enstor afgrøde 20 – 30 – 40 ja, op til 60 fold ogfordrer kun et simpelt tilsyn, ved kun at givehalv gøde. Næste år kan ventes en ypperligrugkærne.

Ved sammenligning med 1. tdr. land tilsåetmed byg og 1. tdr. land plantet med kartofler:

For hver tønde byg der sås i sandegne høstes5. tdr byg ,

Derfra trækkes 1 tdr byg = 4 tdr byg det bli-ver så 14 rigsdaler

Herfra trækkes omkostninger til 2 pløjningerog 1 harvning 2 rigsd og 2 mark. Der regnesikke med gødning , høst , hjemkørsel, som kangå op med kartoflerne. Gevinsten bliver af 1tdr land 11 rigsd. 4 mark.

DerimodI en tdr. land sættes 5 tdr. kartofler, som giver20 fold = 100 td. A 2 rd. = 200 rd., derfra tilsæden 5 tdr. kartofler a. 2 rd. = 10 rd.

6. folk en dag til at grave a. 20 skilling = 1 rd.1 mk. 8 sk.

6 folk en dag til at plante 20 skilling = 1 rd.1 mk. 8 sk. hypning 3 gange hver med 8 folka. 24 dage a. 20 sk. = 5 rd.

At opgrave og bære kartoflerne hjem går ligeop med byggens bjergning 5 rd.

I alt bliver udgiften: 22 rd. 3 mk., altså bliverder en gevinst på 177 rd. 3 mk.

Eller 165 rd. og 5 mk. mere end ved byg påden samme jord.

Mere tror jeg ikke man behøver at sige for atopmuntre klitboerne og enhver der får indsigti denne indbringende sædeart, som aldrig vilmangle afsætning, da dens udbredte nytte ogbrugbarhed endog til brændevinsbrænding ogsnart også til ølbrygning, som med hver dagmere offentlig omtale gøres indlysende.

Sagen taler for sig selv – og det kan alenevære mangel på kundskab om kartoffelavlen,som hidtil har forhindret dens dyrkning i defor samme så velskikkede klitegne . Måtte jegderfor ved disse linier have vakt opmærksom-hed og deltagelse for så nyttig en genstand, såer hensigten hermed, og et af mine kæresteønsker fuldt opnået.